Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del Bilag 345
Offentligt
1399741_0001.png
[PUF puljen 2014]
Forord
Efter at have set på hvor mange beboere, der til stadighed har meget svært at få livet til at
hænge nogenlunde sammen i en hverdag, og i håbet om at kunne hjælpe og gøre en
forskel samt gavne den enkeltes livskvalitet fremsendes denne ansøgning.
I perioden 2008-2013 har der været en boligsocial helhedsplan i Dianavænget, som har
gjort en positiv forskel for området bl.a. i kraft af, at beboerne er blevet mere engagerede
og i højere grad har deltaget i aktiviteterne. Denne positive udvikling i området er sket
med udgangspunkt i empowerment-metoden, hvor beboere i området løbende har
tilkendegivet deres ønsker og behov. Det er netop denne positive udvikling, vi med denne
ansøgning ønsker at styrke.
En ny helhedsplan er udarbejdet for 2013 – 2017 og denne projektansøgning sker i tæt
samspil med medarbejdere og interessenter, som bakker op om initiativet. Dianavænget er
et mangfoldigt område med mange ressourcer, men også et område, hvor problemer af
både social, sundhedsmæssig og økonomisk karakter præger beboernes dagligdag. Disse
forhold er i flere tilfælde tæt forbundne, men udgangspunktet skal være den enkeltes
behov for øget livskvalitet. Erfaringer gennem det boligsociale arbejde i over 22 år – og
særligt de seneste fem år- har vist, at flere beboere aktivt efterspørger hjælp til deres Post
Traumatisk Stress Syndrom (PTSD), som de oplever ikke at få hjælp til andre steder.
Derfor fremsendes denne ansøgning med håbet om at gøre en forskel.
Ansøgning
Indsats for traumatiserede flygtninge med Kraniosakral-terapi og et kreativt værested
med fokus på livskvalitet, menneskelige ressourcer og sociale fællesskaber på
Dianavænget, Odense SV.
"En bedre fremtid for flygtninge med ar på sjælen".
Der søges om:
820.000 kroner.
Fordelt med 410.000 kr. pr. år i 2 år.
(Til behandler, underviser og div. materialer.) Se venligst budget, bilag 1.
Baggrund
Mange flygtninge har fysiske smerter som hovedpine og muskelspændinger. Ofte er der
tale om diffuse smerter, som der ikke kan finde nogen fysisk forklaring på. Mange giver
udtryk for at have forskellige smerter i for eksempel nakke, ryg og bækken, samt
hovedpine og migræne, svimmelhed og balancebesvær, stress, koncentrationsbesvær eller
indlæringsproblemer, søvnproblemer og hormonelle forstyrrelser. Ofte med flere
problemer for den enkelte, disse fysiske og psykiske symptomer, mener vi kan stabiliseres
med kranio-sakral terapi og styrkede sociale netværk i et udsat boligområde.
Problemkompleks
På baggrund af erfaringer og samarbejde med fagprofessionelle gennem 18 år i Vollsmose
og de sidste 4 år på Dianavænget er der grund til at inddrage et særligt fokus på fysisk og
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
[PUF puljen 2014]
mental sundhed for en gruppe beboere på Dianavænget. Dette bl.a. i forhold til
signifikante forskelle for en række livsstilsparametre, der har stor sundhedsmæssig
betydning. Der er i bebyggelsen en gruppe beboere, som plages af Post Traumatisk Stress
Syndrom (PTSD), og det sætter tydeligt præg på deres hverdag og selv om der ikke
foreligger konkrete tal, så findes der viden på området, der indikerer, at en del af de
flygtninge der kommer til Danmark, har PTSD. Dette påvirker hele familien, da
traumatiserede voksne blandt andet har vanskeligt ved at være nærværende forældre. I
nogle familier bliver ægtefæller og børn sekundært traumatiserede som følge af
forældrenes tilstand; det er slemt at se, hvordan det påvirker deres familier og eget
selvværd, og ofte ses isolation og ensomhed som livsstilsfaktorer.
Det skønnes, at 25-30 pct. af de flygtninge, der kommer til Danmark, er traumatiserede
som følge af at have oplevet voldsomme begivenheder i deres hjemlande og under
flugten, herunder krig, etnisk udrensning, koncentrationslejrophold, fængsling, tortur og
voldtægt. Alle flygtninge har oplevet at måtte forlade familie, venner, hjem og vante
omgivelser. Det er kæmpestore tab.
Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten –
oplevelser som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter, hvilket giver store ar
på sjælen. Dertil kommer udfordringen ved at skulle skabe et hjem og en tilværelse i et nyt
land, og beskytte sig selv og sin familie. Nogle af symptomerne på traumatiseringen er
søvnløshed, mareridt, koncentrationsbesvær, smerter i kroppen, ringe selvværd og
manglende tro på fremtiden. Det betyder, at størsteparten af disse flygtninge har mere end
svært ved at følge introduktionsprogrammet (sprogindlæring, aktivering, arbejde m.v.) i
henhold til integrationsloven.
Det har store konsekvenser for den enkelte flygtnings muligheder for integration i
Danmark. Konsekvenserne for børnene i familier, hvor en eller begge forældrene er
traumatiserede, er ligeledes omfattende. Børnene får for stort ansvar for at holde sammen
på familiens dagligdag, og de står alene med deres egne problemer i
integrationsprocessen. Det kan ikke umiddelbart ses på disse mennesker, om de bærer på
tortur-, krigs- eller flugttraumer. Hertil kommer, at de næsten aldrig gør opmærksom på,
at de er bange eller har oplevelser med i bagagen, der kan gøre hverdagen meget
vanskelig. Et andet aspekt er, at de ofte har rigtigt svært ved at agere i det omgivne
samfund og ofte derved ikke kan rumme det sociale liv. Det indebærer bl.a. søvnbesvær,
oplevelsen af stor ensomhed, aggressiv adfærd m.v. – eventuelt også problemer som
uddannelsesfrafald og kriminalitet.
De seneste 3 års erfaring i området viser, at ved at lytte til beboernes egne ønsker og behov
er der sket mærkbare positive forandringer i hele området.
Tidligere erfaringer i området viser, at det sundhedsfaglige personale har påpeget og
spottet flere beboere med PTSD. Flere fagprofessionelle, såsom sygeplejersker og læger,
har under Medborgercenter-projektet (2010-2013) tilkendegivet - i deres omgang med en
stor del af kvinderne/beboerne i Dianavænget, at flere viser tegn på PTSD.
Denne problemstilling burde belyses og arbejdes langt mere med.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
[PUF puljen 2014]
Et spændende aspekt som at bringe tryghed og ro i sjælen ville være at tilbyde dels en
alternativ tilgang til PTSD-symptomer ved hjælp af Kraniosakral-terapi til gavn for den
enkelte i ønsket om at afhjælpe søvnbesvær og stress-tilstande i kroppen. Kraniosakral
indebærer ikke verbale kvalifikationer for deltageren, så målgruppen vil ikke blive
afskåret på baggrund af sproglige barriere.
Hertil skal der tilbydes et kreativt værested for gruppen med mange forskellige
etnicitetsbaggrunde, der skal bygge på beboernes egne ressourcer, ønsker og behov. Der
har tidligere været et kreativt værested, der har vist sig at være et uforpligtende og
uformelt mødested for mange kvinder/beboere. Et sådan samlingssted er fordrende for
hele området og kan som ringe i vandet generere nye ideer og fællesskaber. Et sted hvor
der gives inspiration, fællesskab, faglige kompetencer samt mulighed for små
forandringer for PTSD-ramte. Meget kan opnås ved at opbygge positive sociale
fællesskaber og bryde isolation. Metoden skal skærpe fokus på ressourcer.
Kraniosakral-terapi
Kranio-Sakral-terapiens formål er at korrigere ubalancer og dysfunktioner i det såkaldt
kraniosakrale system. Kraniosakral-systemet består dels af knoglerne i kraniet, ansigtet og
korsbenet (sacrum), dels af membranerne og cerebrospinal væsken, som cirkulerer
omkring hjernen og ned gennem rygsøjlen. Væsken er nødvendig for at hjernecellerne kan
få næring og udskille affaldsstoffer. Væsken virker også som støddæmper for at beskytte
hjernen ved slag på kraniet. Hensigten med kraniosakral-terapi er at frigøre eventuelle
spændinger i leddene mellem knoglerne, afspænde de stærke membraner samt forbedre
både hjernevæskens og blodets cirkulation. Disse membraner støtter fysisk hjernen og
rygmarvens nerver og holder dem på plads.
Det er nødvendigt for hjernens funktion, at kraniosakral-systemet fungerer optimalt. Gør
det ikke det, kan det f.eks. komme til udtryk gennem fysiske gener som
muskelspændinger, hovedpine og rygsmerter. Dysfunktionen kan også komme til udtryk
som en psykisk ubalance som uro, stress og koncentrationsbesvær eller depression.
Ligeledes oplever mange uforklarlige smerter i kroppen, uden at lægelige undersøgelser
har kunnet finde årsagen. Her kan kraniosakral-terapi være en stor hjælp til at finde og
lindre årsagen. Problemer i kraniosakral-systemet kan stamme helt tilbage fra fødslen,
hvor tryk og vrid kan have efterladt varige spor. Ligeledes kan en ulykke, et slag på
hovedet, ryggen eller halebenet eller arvæv spores i det kraniosakrale-system og mange år
senere volde den ramte problemer. En dårlig kropsholdning kan også påvirke systemet
gradvist og komme til udtryk gennem smerter eller træthed. Kroppen lagrer så at sige alle
oplevelser på et subtilt plan. Rigtig mange mennesker døjer med fysiske eller psykiske
gener, som kan lindres ved at genoprette en normal funktion i det kraniosakrale-system.
Nervesystemet er Kranio-sakral terapiens domæne - det er her, at den for alvor har noget
ganske enestående at tilbyde. De forskellige dele af nervesystemet kræver forskellige
tilgange - Kranio-sakral terapi er specialdesignet til at optimere de enkelte dele og derved
skabe bedre omstændigheder for hele kroppen, hvis velbefindende er uløseligt forbundet
til nervesystemet. Der foreligger ikke tidligere indsamlede erfaringer med kraniosakral-
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
[PUF puljen 2014]
terapi og PTSD-ramte, men ved dette projekt ønsker vi at afprøve metoden, da den
beskæftiger sig med problemfelter, som PTSD-ramte ofte døjer med.
Målgruppe
Beboere og deres familier med lidelsen PTSD.
Formål
En præventiv forebyggelse hvor fokus ikke er på den medicinske behandling i sig selv,
men på hvordan dagligdagen kan bidrage til øget velvære, trivsel og livskvalitet for den
enkelte. Samt tilbyde et kreativt værested for denne gruppe der skal bygge på beboernes
egne ressourcer, ønsker og behov. Et sted hvor der gives inspiration, fællesskab, faglige
kompetencer samt mulighed for små forandringer for PTSD-ramte og dermed bryde
isolationen.
Mål
Udgangspunktet for indsatsen er at give beboerne i Dianavænget nogle redskaber til at
tage ansvar for egen og familiens sundhed.
Større bevidsthed om PTSD og livskvalitet
Fokus rettet mod fysisk og mental sundhed
At sikre livskvalitet for PTSD-ramte og deres familie
Indhold og praksis
Fokus er livskvalitet for deltageren i projektet. Dette skal ske gennem forskellige vinkler
på den enkelte, familien og sociale fællesskaber for beboere på Dianavænget med PTSD.
Rammen er Helhedsplanen 2013 – 2017 for Dianavænget, Indsatsområde 3, aktivitet 2
”Sundhed”.
De fysiske rammer er lokaler i Dianavængets medborgerhus, hvor der stilles lokaler til
rådighed gennem Boligforeningen Kristiansdal.
Indholdet i projektet skal dække over tiltag, der alle retter sig mod at give Dianavængets
PTSD-ramte voksne beboere en bedre livskvalitet, som positivt skal smitte af på familien
og deres omgivelser. Mental sundhed er en væsentlig forudsætning for livskvalitet,
forstået som social og psykisk sundhed. Projektet skal sikre etablering, skabelse og
gennemførelse af et forløb med netværk for beboere, som kan forbedre egne og familiens
livsvilkår. Vi mener, at mental sundhed er første fundament for menneskers livskvalitet.
I rekrutteringsfasen kan arbejdsgruppen med fordel trække på afdelingsbestyrelsens
viden om beboerne i området samt kommunens medarbejdere i Ældre- og
handicapforvaltningen, Sundhedscenter Vollsmose, Mimers Brønd (et ældreværested i
Vollsmose). Disse instanser står mere end klar til at indlede et samarbejde i et spændende
konstruktivt forløb. Forhåndssamtaler har været ført.
Projektet kan i udførelsesfasen inddeles i tre elementer på bruger-siden. Det første element
vil være fokus på den ofte tavse viden omkring PTSD, hvor de ramte familier inviteres til
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
[PUF puljen 2014]
information omkring PTSD for at nedbryde tabuer. Andet element er fokus på PTSD for
den enkelte gennem kraniosakral-behandlinger. Sidste element er tilbud om et kreativt
værksted, hvor fokus er et trygt socialt fællesskab efter ønske fra beboerne selv.
Projektet sigter efter en inddragelse af den PTSD-ramtes familie gennem information og
læring i håndtering og forståelse af PTSD reaktionsmønstre samt viden omkring projektets
fokus på individ og sociale fællesskaber gennem Kraniosakral-terapi og kreativt værested,
hvor deltageren er medbestemmende.
Opstarten fokuserer således på information, viden og refleksion.
Kraniosakral-terapien som behandlingsform indebærer en mere individ-baseret tilgang,
hvor behandleren forholder sig til den enkeltes konkrete behov. Behandlingen af den
traumatiserede sker ved hjælp af meget lette tryk i ansigtet, på særlige steder på rygsøjlen
og på korsbenet. Terapien er en meget blid behandlingsform, fordi terapeuten kun
anvender meget lette tryk, der svarer til vægten af et stykke A4-papir. Behandleren
berører næsten ikke klienten og sætter fokus på støtte og ro. De 15 deltagere vil hver
modtage 10 behandlinger i hvert årsforløb
Som støtte til den PTSD-ramte ønskes udover en individbaseret tilgang et samlingspunkt
for de berørte i et mere uformelt rum med fokus på kreativitet i et socialt fællesskab. Her
vil deltagerne kunne mødes og få mulighed for at trække både på egne ressourcer, samt
modtage input fra undervisere. Det kreative værested kan være stedet, hvor der vil være
mulighed for ro og kendte rammer tæt på eget hjem. Et kreativt rum kan give tryghed og
ro til at overskue hverdagen, samt være en vigtig del i erkendelsesprocesserne. Traume-
arbejde handler dels om tryghed og at hente hente ressourcer frem fra tiden før traumet
dels om værktøjer til at komme videre. For at genopbygge og hjælpe traumatiserede er det
derfor afgørende, at der arbejdes på at støtte med positive fællesskaber. Den seneste
forskning viser, desuden at en anerkendende og ressourceorienteret tilgang til det enkelte
menneske samt en gruppemetodisk tilgang har stor effekt for den traumatiseredes liv og
udvikling.
Det kreative værested skal have en stabil åbningstid. Minimum tre gange om ugen.
Indholdsmæssigt skal det kreative værested - ud over være omdrejningspunkt for et
uformelt socialt samvær - have fokus på brugernes helt konkrete arbejde med at sy og
reparere tøj – det velkendte! Gennem syning sætter gruppen deres egne ressourcer i spil.
Man hjælper hinanden og lærer af hinanden til glæde for andre og én selv. Målet er at
skabe forbindelse med den daglige tilværelse (Nutid) og tilegne sig nye færdigheder
(Fremtid). Værkstedet vil samtidig være stedet, hvor de udfordres til erkendelse gennem
æstetiske processer (akvarel/akryl maling, skulpturelle udtryk, foto samt design).
Det kreative værksted bygger dels på vores positive erfaringer, dels på konkret viden om
æstetisk læring.
Som noget af det vigtigste, giver æstetisk læring mulighed for at benytte en sanselig
symbolsk form, der rummer en fortolkningsmulighed af sig selv og verden.
Æstetisk symbolsk form kan udtrykke det usigelige. Det usigelige kan defineres, som den
viden om verden, vi har erhvervet os gennem sansede oplevelser og de dertil knyttede
følelser, en viden som vi ikke er i stand til at indfange i diskursiv sprogbrug.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
[PUF puljen 2014]
Igennem den æstetiske mediering af det usigelige kan vores erfaringer blive synlige for os
selv, og vi bliver i stand til at bearbejde disse og kommunikere om det, vi ellers ikke kunne
tale om.
Dette kan være af største betydning for mennesker, der bærer på svære og traumatiserede
oplevelser. For både afsender og modtager vil udtrykket ofte rumme en merbetydning,
der ikke umiddelbart kan italesættes.
Som filosoffen Ole Thyssen og andre overbevisende har vist, drejer æstetik – og æstetisk
kommunikation – sig ikke blot om ‘det skønne’, men snarere om hvordan samspil og modspil mellem
orden og uorden skaber en særlig lystfølelse og intentionalitet, der åbner for aktiv handling i hele
vor livsverden. Mønsterdannende og kaotiske mentale processer kan ses som tilstande, der både
stabiliserer og destabiliserer mennesker
Hvis der er individuelle behov for hjælp til at bearbejde individuelle problemstillinger,
kan der eksempelvis henvises til Bydelsmødrene, medarbejdere i områdets helhedsplan,
Den frie Rådgivning eller andre der kan hjælpe den enkelte videre. Der kan således under
forløbet løbende være et samarbejde med disse fag personer, som ligeledes kan indgå som
støttefunktion.
Evaluering
Projektet vil indsamle viden om, hvorvidt Kranio-sakral terapi kan give traumatiserede
flygtninge en bedre livskvalitet og forbedre de traumatiseredes hverdag. Samt om Kranio-
sakral terapi i et planlagt behandlingsforløb kan nedtone den traumatiseredes forskellige
fysiske og psykiske symptomer og derved fremme den enkeltes generelle velvære og
livskvalitet.
Arbejdsgruppen omkring dette projekt ønsker at påvise, at kraniosakral-terapi indenfor
for alternativ behandling kan give traumatiserede personer en tålelig hverdag og øge den
enkeltes livsværdi efter en langvarig mistrivsel. Dette vil blive dokumenteret og evalueret
løbende og afslutningsvis.
Der udarbejdes 3 spørgeskemaer med sundhedsrelevante spørgsmål.
Disse vil omhandle den enkeltes personlige udvikling under den alternative behandling
og enkeltes generelle velvære. Disse spørgeskemaer vil være hjørnestenen i den
afsluttende evaluering. Spørgeskemaundersøgelsen blandt deltagerne indgår i processen
efter 4, 7 og 10 behandlinger.
Endvidere vil kraniosakral-terapeut Dorte Larsen og beboerkonsulent Preben Munch
udarbejde en navneneutral logbog omkring hele forløbet, til brug i den afsluttende
evaluering.
Arbejds- og følgegruppe
Der vil til projektet blive nedsat en arbejds- og følgegruppe på 8 personer.
Gruppen består af:
Projektmedarbejder i den boligsociale helhedsplan Dianavænget, Gitte Larsen
Underviser af Bydelsmødre på Dianavænget og Vollsmose, Bente Ekander
Underviser i kreativt værested, Gitte Christensen
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399741_0007.png
[PUF puljen 2014]
Tidligere børn og ungemedarbejder i Odense Kommune og formand af integration rådet,
Mahmoud Daoud
Odense Kommune Leder af Mimers Brønd Vollsmose, Jenny Havn
Sygeplejerske på Indvandrer medicinsk klinik OUH, Sisi Buck
Leder af PIO (Psyk-Info) Odense, Else Kirk
Kraniosakral-terapeut, Dorte Larsen
Beboerkonsulent Vollsmose og Dianavænget, Preben Munch
Samarbejdsrelationer
Aktiviteterne skal planlægges og koordineres i tæt samarbejde med:
FOF-Odense / Det kreative værested,
Ældre- og Handicapforvaltnings medarbejdere. Odense Kommune
Herudover vil der ske samarbejde med
Sundhedscenter Vollsmose
Mimers Brønd Vollsmose
Indvandremedicinsk Klinik
Yderligere inddrages frivillige Bydelsmødre og Fædre på Dianavænget.
Venligst
f/ arbejdsgruppen. Preben Munch
Beboerkonsulent i helhedsplan 2013 – 2017 Dianavænget Odense SV
Kristiansdal Boligforening
Mail.
[email protected]
Tlf. 21 66 12 31
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399741_0008.png
[PUF puljen 2014]
Bilag 1.
Projektets omfang og pris
Projektet vil tilbyde 15 traumatiserede beboere primært fra Dianavænget i samarbejde
med Ældre- og Handicapforvaltningen, Odense Kommune, 10 behandlinger hos
Kraniosakral-terapeut Dorte Larsen. Dette foregår i medborgerhuset på Dianavænget.
Projektets budget er:
Informationsmøder
Hjælpepulje til transport
Inventar til hvilerum
Honorar til eksterne konsulenter – Livskvalitet
Kraniosakral-terapi. 10 behandlinger
hos Kraniosakral-terapeut Dorte Larsen
af 15 traumatiserede beboere
inkl. indledende samtaler og løbende dokumentation.
Kreativt Værested.
Leder og underviser:
15 timer ugentligt i 44 uger
Indkøb af materialer til værested
Evaluering / afrapportering
Revision
Det ansøgte beløb udgør pr. år
15.000 kr.
10.000 kr.
20.000 kr.
25.000 kr.
105.000 kr.
200.000 kr.
20.000 kr.
10.000 kr.
5.000 kr.
410. 000 kr. pr. år
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399741_0009.png
[PUF puljen 2014]
Bilag 2.
Fakta og baggrund - Boligområdet Dianavænget
Dianavænget er beliggende i det sydvestlige Odense – Dalum. Dianavænget har 248
lejemål. Dianavænget består af 10 etageblokke opført i 1972 til 1974 som
betonelementbyggeri. Fem blokke er i to etager, hvoraf de tre har adgang via altangange.
De øvrige fem blokke på Dianavænget er tilført en ekstra etage i 1991 og fremstår nu med
tre etager. Der er tale om væsentligt nedslidte lejligheder med umoderne køkkener og
badeværelser og flere beboere klager over utætte vinduer. I projektperioden forventes der
påbegyndt en fysisk helhedsplan. Dialogprocessen omkring en fysisk renovering af
Dianavænget er i gang mellem Landsbyggefonden og Kristiansdals Boligforening.
Under den fysiske helhedsplan forventes der at skulle ske genhusning af områdets
beboere, hvilket kan få betydning for og indvirke på beboernes trivsel i byggeperioden.
Beboersammensætning
I Dianavænget er der 628 beboere i de 244 beboede husstande (maj 2013). Det vil altså sige
at der er 2,6 beboere per beboet husstand mod 2,1 i Odense som helhed.
Boligområdet er kendetegnet ved en høj andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-
vestlige lande – nemlig 65,5 % hvor tallet for Odense Kommune er 10,5 % (maj 2013).
Siden januar 2008 er andelen af ikke-vestlige indvandrere i området steget med 6,3
procentpoint.
Tallene er fra Odense Kommunes monitoreringssystem.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399741_0010.png
[PUF puljen 2014]
Bilag 3.
Hvor mange flygtninge i Danmark har traumer?
Vi kender ikke det nøjagtige antal flygtninge i Danmark, der lever med traumer. En
undersøgelse af nyankomne asylansøgere i Danmark viser, at 34 procent af asylansøgerne
opfylder kriterierne for posttraumatisk stresssyndrom, i daglig tale PTSD (Amnesty
International Danske Lægegruppe 2008). Overfører vi det tal til alle flygtninge i Danmark,
svarer det til over 30.000 mennesker.
Begivenheder, der kan give traumer hos flygtninge, er for eksempel:
Krigshandlinger
Arrestation og fængsling
Ophold i koncentrationslejr
Tortur og at være vidne til tortur
Voldtægt og andre fysiske overgreb
Også selve flugtoplevelsen kan have strakt sig over en længere periode og været
forbundet med stor usikkerhed og fare. Dertil kommer den stressfyldte tilværelse som
asylansøger og livet i eksil, der hos mange flygtninge er ensbetydende med en forværring
af det psykiske helbred.
Hvad sker der i kroppen?
Hjernen reagerer på voldsomme og grænseoverskridende oplevelser ved at producere en
stor mængde stresshormoner, der sætter kroppen i alarmtilstand. Det er en naturlig
mekanisme, som skal tjene til overlevelse i en livstruende situation.
Stresshormoner gør en person i stand til at tænke og reagere hurtigt. Men hvis en
grænseoverskridende oplevelse enten er meget voldsom eller står på over længere tid, kan
man senere opleve, at stressniveauet vokser eller bliver kronisk, uden at der
tilsyneladende er fare på færde.
Diagnosen PTSD
En del flygtninge med traumer får diagnosen PTSD. PTSD er en forkortelse for Post
Traumatic Stress Disorder, der almindeligvis oversættes som posttraumatisk
stresssyndrom. De karakteristiske symptomer er:
Øget stress:
Kroppen er i alarmberedskab. Det kommer til udtryk som en konstant
nervøs uro, som om personen frygter, at faren hvert øjeblik kan vende tilbage. Det
betyder for eksempel, at det kan være vanskeligt at falde i søvn, og det kan være
svært at huske og koncentrere sig. Mange er også mere følsomme over for støj –
særligt hvis det minder om de traumatiske oplevelser. Andre eksempler på øget
stress er pludselige vredesudbrud, angst, hjertebanken og svedeture.
Genoplevelsesfænomener:
Personer med traumer gennemlever ofte den eller de
traumatiske oplevelser igen og igen. Det kan være som mareridt, men det kan også
være, mens de er vågne, for eksempel på grund af en bestem lyd, lugt eller et andet
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
[PUF puljen 2014]
3.1.
sanseindtryk. Det kaldes flashbacks.
Flashbacks kan virke så voldsomt, at flygtningen, mens det står på, kan have svært
ved at skelne fortid fra nutid.
Undgåelsesreaktioner:
Personer med traumer vil naturligt nok prøve at undgå på
den måde at blive bragt tilbage til den traumatiske situation. Derfor forsøger de at
undgå situationer, der kan minde dem om begivenhederne, for eksempel steder
med mange mennesker eller bestemte aktiviteter. Det kan føre til, at de
indskrænker deres tilværelse. Mange isolerer sig og mister kontakten med andre
mennesker.
Mange flygtninge har også fysiske smerter som hovedpine og muskelspændinger. Ofte er
der tale om diffuse smerter, som lægen ikke kan finde nogen fysisk forklaring på.
Livet i eksil har lige så stor betydning for flygtningene som selve traumet
Diagnosen PTSD kan bruges til at forstå nogle af de symptomer, flygtninge med traumer
har. Men flygtningenes helbred kan ikke reduceres til en følge af en eller flere
enkeltstående traumatiske hændelser.
Traumatiserede flygtninges psykiske helbred og livskvalitet afhænger i lige så høj grad af
deres levevilkår og livssituation her i Danmark.
For eksempel er det vigtigt, om flygtningene har familie og andet socialt netværk, der kan
give støtte, og om de er i arbejde eller ej. Det betyder også meget, om de kan få økonomien
til at løbe rundt, om de kan begå sig på dansk, og om de i det hele taget føler sig velkomne
i Danmark.
Børn i traumatiserede familier
Børn, der vokser op i en familie, hvor en eller begge forældre har traumer, har særdeles
svære opvækstvilkår. Forældrene magter ofte ikke at give børnene den tryghed og støttte,
de har brug for, og børnene er ofte alene med deres problemer.
Mange får også for stort ansvar for at holde sammen på familiens dagligdag. De påtager
sig opgaver, der under almindelige omstændigheder ville være blevet varetaget af
forældrene selv.
Traumerne kan også smitte i familien. Ægtefællen og børnene må bære den
traumatiseredes tilstand og risikerer at udvikle tilsvarende stress symptomer eller blive
angste og deprimerede. Så taler man om sekundær traumatisering.
11