Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del Bilag 323
Offentligt
1394545_0001.png
Jeg har læst Socialminister Manu Sareens svar til Folketingets Socialudvalg angående ”hvor mange borgere
med handicap over 65 år, som overgik til førtidspension før 2003, der har mistet handicapkompenserende
ydelser, som f.eks. invaliditetsbeløbet, ved overgangen til folkepension?”
Det konkrete svar er meget enkelt, idet man ved opslag hos Danmarks Statistik kan konstatere, at der i
disse år er 9000 om året, der går fra gammel ordning – altså er pensioner inden 2003 – til folkepension
årligt. Langt de fleste mister enten deres invaliditetsbeløb eller et tilsvarende beløb i Førtidsydelse og
Tillægsbeløb. Antallet er faldende.
Jeg konstaterer at ministeren ikke ser sig i stand til at fremskaffe svar på Udvalget spørgsmål
http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/sou/spm/445/svar/1148217/1388193.pdf
Svar fra ministeren
Hvis man skal opgøre, hvor mange blandt de nuværende folkepensionister, der tidligere har
modtaget førtidspension efter den gamle ordning og har mistet handicapkompenserende
ydelser ved overgangen fra førtidspension til folkepension, vil det kræve særkørsler fra
Danmarks Statistik og være forbundet med betydelige omkostninger.
Desuden vil man ikke på dette grundlag kunne redegøre for omfanget af den problemstilling,
som Dansk Handicap Forbund redegør for i SOU alm. del bilag 273, da dette tillige vil kræve
oplysninger om, hvor mange år de enkelte har modtaget førtidspension, om de har
supplerende indkomster mv.
På denne baggrund indhentes de ønskede oplysninger ikke.
………..
Jeg vil gerne oplyse, at jeg for en sum af 8000 kr. har fået foretaget en specialkørsel fra Danmark Statistik.
Jeg er således i stand til eksakt at oplyse, hvilken alder modtagerne af førtidspension har haft, da de fik
tilkendt pension; samt nøjagtigt hvilke supplerende indtægter de forskellige grupper har
Jeg har i årevis forsøgt at få rettet op på det forhold, at mennesker, der har været på folkepension hele livet
blive ramt at en fattigdom, der ellers er ukendt i Danmark, når de bliver folkepensionister.
Problemet opstår, fordi denne gruppe ikke har nogen supplerende pension fra arbejdsmarkedet,
invalidepension, forsikringer eller erstatninger, ligesom de livet igennem har levet for et meget beskedent
beløb, der kun kan danne grundlag for en meget beskeden selvopsparing.
Problemet bliver uoverskuelig for den lille gruppe af svært fysisk handicappede, som har merudgifter til f.
eks. transport, fordi man også mister dækningen af sine merudgifter, når man bliver 65 år.
Jeg har igen og igen henvendt mig til skiftende ministre (hvor jeg bl.a. har informeret om de statistikker,
som ministeren mener, er utilgængelige). Jeg har haft foretræde for Folketingets Socialudvalg. Jeg har
skrevet til samtlige sociale ordførere. Men i de fleste tilfælde får jeg slet ikke noget svar.
De skiftende ministre svarer nøjagtigt det samme, nemlig at andre også går ned i løn, når de bliver
folkepensionister, og at man kan få nogle særlige tillæg.
Jeg har igen og igen svaret, at det er væsentligt mere overkommeligt at gå ned fra 35.000 til 25.000 end fra
17.000 til 11.800 brutto= 8.400 netto. Især, når man tager i betragtning, at nogle de mennesker, der skal
leve for 8.400 også har merudgifter i forbindelse med handicappet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Jeg har ligeledes igen og igen forklaret, at de tilskud man kan få, gives til alle økonomisk vanskeligt stillede
pensionister til særlige udgifter f. eks. tandlæge, fysioterapi, briller etc.. tillæggene er således ikke nye for
de, der har modtaget førtidspension, de kompenserer således ikke for en indtægtsnedgang. Tillæg kan ikke
gives til almen forsørgelse.
Jeg har selv sparet op via begge de to eksisterende ordninger for førtidspensionister, nemlig ATP og SUPP,
fra dag eet det var muligt. Det giver mig 400 kr. ekstra om måneden.
Når jeg indregner varmetilskud og Ældrecheck i mit regneskab, så vil jeg fra november i år have ca. 700 kr.
at leve for om måneden, når mine faste udgifter er betalt. Dette på trods af, at jeg har meget beskedne
udgifter til husleje, vand, varme, el, tv, net, telefon, forsikringer mv..
Jeg er særlig hårdt ramt, fordi jeg har fået pension som 20 årig, jeg har dermed aldrig været på det
almindelige arbejdsmarked, men jeg har merudgifter i forbindelse med mit handicap, som indtil november
2012 blev dækket med 2500 kr. skattefrit om måneden. Men det faldt væk, da jeg blev 65.
Jeg ved, at vi er meget, meget få, der er i denne komplekse situation, idet der kun var ca. 250 personer
mellem 18-25, der blev pensioneret i 1968. Kun ca. en 1/10 af dem har fået dækket merudgifter. Det er
relativt nyt, at mennesker med et svært handicap, som er blevet pensioneret så tidligt, bliver
folkepensionister, derfor er problemet også nyt.
Men det berettiget ikke til, at det er blevet så stedmoderligt behandlet, som det er blevet ---
Jeg er kommet helt uforskyldt i denne situation, idet jeg har gjort alt, hvad jeg kunne i form af at opspare
via ATP og SUPP, samt har arbejdet på særlige vilkår – men det giver ingen supplerende pension af
betydning.
Det burde sige sig selv, at det ikke er muligt at leve på den måde. Jeg har kæmpet og kæmpet, alligevel er
det ikke til dato lykkedes mig at få noget til at tage dette problem lige så alvorligt, som det fortjener og
fordre.
Jeg har en ret indgående indsigt i dette problems relativt komplicerede sammenhænge, og jeg ligger som
sagt inde med de statistikker, som ministeren ikke ser sig i stand til at fremskaffe.
Jeg kommer derfor meget gerne til at møde med Folketingets Socialudvalg eller med enkeltpersoner fra
udvalget, med den hensigt at bringe klarhed over problematikken.
Birte Brejner