PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del Bilag 319
Offentligt

Lovforslag nr.

Folketinget 2013-14

Fremsat den xx af ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup)

Forslag

til

Lov om ændring af sundhedsloven

(Hjælperordninger til personer med kronisk respirationsinsufficiens)

§1

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli

2010, som ændret senest ved lov nr. 744 af 25. juni 2014,

foretages følgende ændringer:

Efter kapitel 21 indsættes:

»Kapitel 21 a

Hjælperordninger til personer med kronisk

respirationsinsufficiens

§ 88 a.

En person, som har hjælpere til respirationsbe-

handling i hjemmet efter § 79, stk. 1, og som også har hjæl-

pere efter § 95, stk. 1 eller 2, eller § 96 i lov om social ser-

vice, kan vælge, at arbejdsgiveransvaret for hjælperne til re-

spirationsbehandling skal varetages af den forening eller pri-

vate virksomhed, som personen har valgt som arbejdsgiver

for hjælpere efter § 95, stk. 4, 2. pkt., eller § 96, stk. 2, 2.

pkt., i lov om social service. Tilsvarende kan en person, som

er tilskudsmodtager i medfør af § 95, stk. 3, i lov om social

service, vælge, at arbejdsgiveransvaret for hjælperne til re-

spirationsbehandlingen skal varetages af den forening eller

private virksomhed, som personen har valgt som arbejdsgi-

ver for hjælpere efter § 95, stk. 4, 2. pkt.

Stk. 2.

En person, som modtager respirationsbehandling i

hjemmet efter § 79, stk. 1, og som selv er arbejdsgiver for

hjælpere som nævnt i § 95, stk. 1 eller 2, eller § 96 i lov om

social service, kan vælge også selv at være arbejdsgiver for

hjælpere til respirationsbehandling. Tilsvarende kan en

nærtstående, som er tilskudsmodtager i medfør af § 95,

stk. 3, i lov om social service, og som selv er arbejdsgiver

for hjælpere som nævnt i § 95, stk. 4, 2. pkt., vælge også at

være arbejdsgiver for hjælperne til respirationsbehandling

efter § 79, stk. 1.

Stk. 3.

En person, som modtager respirationsbehandling i

hjemmet efter § 79, stk. 1, og som efter § 95, stk. 4, 2. pkt.,

eller § 96, stk. 2, 2. pkt., i lov om social service har overdra-

get arbejdsgiveransvaret for hjælpere til en nærtstående, kan

vælge, at den nærtstående også skal være arbejdsgiver for

hjælperne til respirationsbehandling efter § 79, stk. 1. Til-

svarende kan en nærtstående, som er tilskudsmodtager i

medfør af § 95, stk. 3, i lov om social service, og som efter

§ 95, stk. 4, 2. pkt. i lov om social service har overdraget ar-

bejdsgiveransvaret til en anden nærtstående, vælge, at den

anden nærtstående også skal være arbejdsgiver for hjælper-

ne til respirationsbehandling efter § 79, stk. 1.

§ 88 b.

Regionsrådet kan aftale med kommunalbestyrel-

serne i regionen, at en person, som yder hjælp i medfør af

§§ 42, 44, 83, § 84, stk. 1, §§ 85, 97 eller 118 i lov om soci-

al service, også yder respirationsbehandling.«

Efter § 205 c indsættes i kapitel 62:

»§ 205 d.

Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i re-

gionen indgår aftaler om tilrettelæggelse af hjælperordnin-

ger i hjemmet til personer, som både har respirationshjælp-

ere efter § 79, stk. 1, og hjælpere efter §§ 83, 85, 95 eller 96

i lov om social service.

Stk. 2.

Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter

efter forhandling med ministeren for børn, ligestilling, inte-

gration og sociale forhold nærmere regler om, hvilke emner

aftalerne nævnt i stk. 1 skal omfatte.«

Efter § 240 indsættes:

»§ 240 a.

Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i re-

gionen kan indgå aftaler om, at regionsrådets betaling af ud-

gifter til respirationshjælpere overføres til kommunalbesty-

relsen for så vidt angår personer, som modtager respirations-

behandling i hjemmet efter § 79, stk. 1, og hjælp efter §§ 42,

44, 83, § 84, stk. 1, §§ 85, 95, 96, 97 eller 118 i lov om soci-

al service.

Stk. 2.

En kommunalbestyrelse i en region kan indgå afta-

le med regionsrådet om, at kommunalbestyrelsens betaling

af udgifter til hjælp efter lov om social service overføres til

BK001544

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

regionsrådet for så vidt angår personer, som modtager respi-

rationsbehandling i hjemmet efter § 79, stk. 1, og hjælp efter

§§ 42, 44, 83, § 84, stk. 1, §§ 85, 95, 96, 97 eller 118 i lov

om social service.

Stk. 3.

Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter

efter forhandling med ministeren for børn, ligestilling, inte-

gration og sociale forhold regler om fordeling af udgifterne

mellem regionsrådet og kommunalbestyrelsen til hjælpe-

rordninger til personer, som modtager hjælp til respirations-

behandling efter § 79, stk. 1, og hjælp efter §§ 83, 85, 95 el-

ler 96 i lov om social service.«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2015.

Stk. 2.

Sundhedslovens § 88 a, som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 1, har virkning fra den 1. juli 2015.

Stk. 3.

Den første aftale mellem regionsrådet og kommu-

nalbestyrelsen, efter sundhedslovens § 205 d, som affattet

ved denne lovs § 1, nr. 2, skal have virkning fra den 1. juli

2015.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse

Indledning og baggrund

1.1. Aftale om hjælp til respirationsbehandling efter sundhedsloven og hjælp efter serviceloven

1.2. Baggrund

1.3. Lovforslagets indhold i hovedtræk

Lovforslagets indhold

2.1. Ret til at vælge arbejdsgiver for hjælpere

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Overvejelser og forslag

2.2. Aftale mellem regionsråd og kommunalbestyrelser om fælles hjælperordninger

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Overvejelser og forslag

2.3. Betaling af udgifter til hjælpere

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Overvejelser og forslag

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer

Sammenfattende skema

viceloven ydes af kommunalbestyrelsen. Når en borger har

behov for hjælp til respirationsbehandling og hjælp efter ser-

viceloven samtidig, vil hjælpen typisk kunne varetages af én

person/ét hjælperhold. Det er almindelig praksis, at respira-

tionsbehandlingen, som ydes af regionsrådet, og hjælpen,

som ydes af kommunalbestyrelsen koordineres, således at

den enkelte hjælper i en hjælperordning varetager både re-

spirationsbehandlingen og hjælpen efter serviceloven, og re-

gionsrådet og kommunalbestyrelsen deler udgifterne hertil.

Ved en hjælperordning forstås en eller flere personer, som

varetager respirationsbehandling i hjemmet og hjælp efter

serviceloven.

Borgere, som har respirationshjælpere i hjemmet, vil i de

fleste tilfælde også modtage hjælp efter serviceloven. Bor-

gerne vil typisk modtage hjælp efter en eller flere af de fire

følgende bestemmelser i serviceloven:

● § 83: Personlig og praktisk hjælp i hjemmet mv. (hjem-

mehjælp)

●§ 85: Socialpædagogisk bistand

●§ 95: Kontant tilskud til ansættelse af hjælpere

●§ 96: Borgerstyret personlig assistance (BPA)

Herudover er der nogle borgere, som modtager hjælp efter

§ 42 (dækning af tabt arbejdsfortjeneste), § 84, stk. 1, (afløs-

ning eller aflastning), § 97 (ledsagelse) eller § 118 (pasning

af nærtstående) i serviceloven.

Hjælpen efter ovennævnte bestemmelser i serviceloven kan

bl.a. omfatte hjælp til pleje, overvågning, ledsagelse og

1. Indledning og baggrund

1.1. Aftale om respirationshjælpere efter sundhedsloven

og hjælp efter serviceloven

Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, SF, Venstre,

Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det

Konservative Folkeparti har indgået aftale om at skabe et

forbedret grundlag for tilrettelæggelse af de fælles hjælper-

ordninger for borgere, der både har behov for respirations-

hjælpere og hjælp efter lov om social service (herefter ser-

viceloven).

Det forudsættes i aftalen, at det skal sikres, at borgeren får

størst mulig indflydelse på eget liv og samtidig får behand-

ling af høj kvalitet. Endvidere skal regionsrådenes og kom-

munalbestyrelsernes administration af de fælles ordninger

forenkles og samlet set reduceres.

Aftalen blev indgået på baggrund af en rapport fra en ar-

bejdsgruppe, som blev nedsat af den daværende social- og

integrationsminister og ministeren for sundhed og forebyg-

gelse i begyndelsen af 2012. Arbejdsgruppen færdiggjorde i

oktober 2013 en rapport med beskrivelse af modeller for den

fremtidige organisering af fælles hjælperordninger til borge-

re med kronisk respirationsinsufficiens.

1.2. Baggrund

Respirationsbehandling er en højt specialiseret sygehusop-

gave, det vil sige en regionsopgave, mens hjælp efter ser-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hjælp til almindelige dagligdags aktiviteter som eksempelvis

madlavning, badning mv. Kommunalbestyrelsen har ansva-

ret for at yde hjælp efter serviceloven og føre tilsyn med

denne hjælp.

Regionsrådene har i slutningen af 2011 og begyndelsen af

2012 oplyst, at i alt 540 borgere på dette tidspunkt modtog

respirationsbehandling i hjemmet. Heraf modtog ca. 35 bor-

gere (6 pct.) hjælp efter servicelovens § 95 og ca. 200 bor-

gere (37 pct.) hjælp efter servicelovens § 96, mens ca. 80

borgere (15) pct. modtog hjælp efter § 83 eller § 85 i ser-

viceloven. Det bemærkes, at tallene er behæftet med nogen

usikkerhed.

Den daværende social- og integrationsminister og ministe-

ren for sundhed og forebyggelse har i en fælles vejledning

(vejledning

nr. 105 af 21. december 2011 om koordinering

af respiratorhjælp og borgerstyret personlig assistance)

fastsat retningslinjer for koordinering af hjælp til borgersty-

ret personlig assistance. Brugerorganisationer, regionsråd og

KL har imidlertid peget på, at der er behov for et bedre

grundlag for koordinering af fælles hjælperordninger.

1.3. Lovforslagets indhold i hovedtræk

Som et led i aftalen beskrevet i afsnit 1.1. foreslås det ved

ændringer af sundhedsloven at etablere et lovgrundlag, som

forpligter regionsråd og kommunalbestyrelser til at indgå af-

taler om tilrettelæggelse af fælles hjælperordninger for bor-

gere, som har fået ordineret respirationsbehandling i hjem-

met samt tildelt hjælp efter servicelovens § 83 (personlig og

praktisk hjælp - hjemmehjælp), § 85 (socialpædagogisk bi-

stand), § 95 (kontant tilskud til ansættelse af hjælpere) eller

§ 96 (borgerstyret personlig assistance).

Det foreslås endvidere at bemyndige ministeren for sund-

hed og forebyggelse til – efter forhandling med ministeren

for børn, ligestilling, integration og sociale forhold – at fast-

sætte nærmere regler om emner for sådanne aftaler og om

fordeling af udgifterne mellem regioner og kommuner til de

fælles hjælperordninger.

Med henblik på at sikre, at en borger får en væsentlig

valgfrihed med hensyn til varetagelse af arbejdsgiveropga-

ven for hjælperordninger, og at borgeren ikke risikerer at få

to forskellige hjælperhold i hjemmet samtidig, foreslås det

at give borgere ret til at lade den samme forening eller pri-

vate virksomhed, der er arbejdsgiver for den hjælper, som

udfører hjælp til borgeren efter servicelovens §§ 95 eller 96,

være arbejdsgiver for den hjælper, som skal varetage opga-

ver forbundet med respirationsbehandling.

Med lovforslaget får borgere, der har arbejdsgiveransvar i

ansættelsesretlig betydning over for deres hjælpere efter ser-

viceloven, desuden ret til at vælge at lade dette arbejdsgiver-

ansvar gælde for hjælpere, der yder respirationsbehandling.

Det samme gælder i tilfælde, hvor borgeren har overdraget

arbejdsgiveransvaret til en nærtstående samt i tilfælde, hvor

en nærtstående er tilskudsmodtager og arbejdsgiver for hjæl-

perne eller har overdraget arbejdsgiveransvaret til en anden

nærtstående.

Herudover foreslås det at etablere en lovhjemmel, der sik-

rer, at regionsrådet kan aftale med en kommunalbestyrelse i

regionen, at en person, som yder hjælp til en borger i medfør

af § 42 (dækning af tabt arbejdsfortjeneste), § 83 (personlig

og praktisk hjælp i hjemmet - hjemmehjælp), § 84, stk. 1,

(afløsning eller aflastning), § 85 (socialpædagogisk bistand),

§ 97 (ledsagelse) eller § 118 (pasning af nærtstående) i ser-

viceloven, også kan varetage respirationsbehandlingen i

hjemmet.

Det bemærkes, at § 83 og § 84, stk. 1, i serviceloven i

medfør af § 44 også finder anvendelse vedr. børn, hvor der

er behov for personlig og praktisk hjælp i hjemmet eller af-

løsning/aflastning.

Endelig etableres hjemlen til, at et regionsråd kan indgå

aftale med kommunalbestyrelserne i regionen om, at betalin-

gen for respirationsbehandling af disse borgere sker ved, at

regionsrådet betaler for hjælp til respirationsbehandling til

kommunalbestyrelsen, og at kommunalbestyrelsen herefter

betaler for den samlede hjælp i hjemmet til respirationsbe-

handling og hjælp efter servicelovens §§ 42, 83, § 84, stk. 1,

§§ 85, 95, 96, 97 eller 118.

Det skal understreges, at myndighedsansvaret for respira-

tionsbehandling fastholdes hos regionsrådet, ligesom myn-

dighedsansvaret for hjælp efter serviceloven fastholdes hos

kommunalbestyrelsen. Det er de højt specialiserede respira-

tionscentre i sygehusvæsenet, der har det faglige ansvar for

respirationsbehandlingen, herunder for at ordinere art og

omfang af respirationsbehandlingen, uddanne hjælpere til at

varetage respirationsbehandlingen og føre tilsyn med disse.

Kommunalbestyrelsen vil fortsat have ansvaret for at yde

hjælp efter serviceloven og føre tilsyn med denne hjælp.

Ligeledes fastholdes finansieringsansvaret uændret, såle-

des at regionsrådet fortsat har finansieringsansvaret for re-

spirationsbehandlingen, mens kommunalbestyrelsen fortsat

har finansieringsansvaret for hjælp efter serviceloven.

Der er enighed blandt aftaleparterne om, at der iværksæt-

tes en evaluering af de fælles hjælperordninger, når de æn-

drede regler har haft virkning i 2 år, det vil sige i 2017.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Lovforslagets indhold

2.1. Ret til at vælge arbejdsgiver for hjælpere

2.1.1. Gældende ret

Borgere, som modtager kontant tilskud til ansættelse af

hjælpere efter servicelovens § 95 eller borgerstyret personlig

assistance efter servicelovens § 96, kan vælge selv at være

arbejdsgiver for hjælperne, eller de kan vælge at overføre

tilskuddet til en nærtstående, en forening eller en privat virk-

somhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Det be-

mærkes, at hjælpen efter § 95, stk. 3, i serviceloven ydes

som et tilskud til en nærtstående til den borger, som har be-

hov for hjælpere. Den nærtstående kan ligeledes vælge selv

at være arbejdsgiver for borgerens hjælpere eller overføre

tilskuddet til en anden nærtstående, en forening eller en pri-

vat virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne.

Overdragelse af arbejdsgiveropgaven til en nærtstående,

en forening eller privat virksomhed indebærer, at den nært-

stående, foreningen eller den private virksomhed varetager

de praktiske og juridiske arbejdsgiveropgaver i de fælles

ordninger, herunder ansætter hjælpere og varetager lønudbe-

taling mv. Borgeren eller en nærtstående fungerer som ar-

bejdsleder for hjælperne og udvælger i samarbejde med den

nærtstående, foreningen eller den private virksomhed de

nødvendige hjælpere til ansættelse i hjælperordningen. Den

person, der varetager arbejdsgiver/arbejdslederfunktionerne,

varetager som udgangspunkt også opgaven med at sikre vi-

kardækning mv. Det skal understreges, at kommunalbesty-

relsen i alle tilfælde har ansvaret for, at borgeren får den

nødvendige hjælp efter serviceloven, lige som regionsrådet

har ansvaret for, at borgeren får den nødvendige behandling

efter sundhedsloven.

For borgere, der modtager hjælp efter servicelovens § 83

(hjemmehjælp), skal kommunalbestyrelsen skabe grundlag

for, at borgerne kan vælge mellem to eller flere leverandører

af denne hjælp, jf. servicelovens § 91. Der er ikke fastsat

regler i serviceloven om ret til valg af hjælpere for borgere,

der modtager hjælp efter servicelovens § 85 (socialpædago-

gisk bistand). I forhold til hjælp efter § 42 (dækning af tabt

arbejdsfortjeneste) er det forældrene, der modtager hjælpen.

For så vidt angår hjælp efter § 84, stk. 1, ydes hjælpen som

naturalhjælp i form af en person til afløsning i hjemmet eller

aflastningsophold uden for hjemmet. Ved hjælp efter § 118

(pasning af nærtstående), er det et krav, at borgeren er ind-

forstået med, at den nærtstående ansættes til at udføre hjæl-

pen. Borgere, der modtager hjælp efter § 97 (ledsagelse),

kan vælge mellem kommunens ledsagekorps eller selv at

udpege en person som ledsager.

Borgere har ikke efter sundhedsloven ret til at vælge indi-

viduelle behandlere, herunder hjælpere til overvågning mv.

af respirationsbehandling.

Sundhedsloven giver heller ikke borgere en lovfæstet ret

til selv at være arbejdsgiver for hjælpere til respirationsbe-

handling, hvilket dog i dag er almindelig praksis.

Respirationsbehandling er i henhold til Sundhedsstyrel-

sens specialeplan, jf. sundhedslovens § 208, højt specialise-

ret sygehusbehandling, som efter Sundhedsstyrelsens god-

kendelse aktuelt alene kan varetages af respirationscentrene

på henholdsvis Glostrup Hospital (Respirationscenter Øst),

AUH Århus Sygehus (Respirationscenter Vest) og Odense

Universitetshospital (i formaliseret samarbejde med Respi-

rationscenter Vest eller Øst). Det er de ansvarlige læger på

respirationscentrene, som har det lægelige ansvar for respi-

rationsbehandlingen, også når den finder sted i borgerens

eget hjem. Respirationsbehandling er ifølge Sundhedsstyrel-

sen lægeforbeholdt virksomhed, som kan delegeres til en

medhjælp, jf. Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 115 af 11.

december 2009 om autoriserede sundhedspersoners benyt-

telse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig

virksomhed). Respirationscentrets læger vurderer patientens

behov for respirationsbehandling og ordinerer art og omfang

af behandlingen i hjemmet og udmåler timer til respirations-

hjælpere. Uanset respirationshjælperens ansættelsesforhold

er det de ansvarlige læger på respirationscentret, der har det

overordnede sundhedsfaglige ansvar for den respirationsbe-

handling, der ydes i hjemmet, idet respirationshjælperen be-

handler patienten på delegation fra det ansvarlige respira-

tionscenters læger. Oplæring af nyetablerede hjælperhold

kan kun ske på et respirationscenter.

Respirationscentret har pligt til at instruere og føre tilsyn

med respirationshjælperne. I den forbindelse har de ansvarli-

ge læger på respirationscentret et ansvar for at sikre, at de

personer, som udøver respirationsbehandling i hjemmet, har

de kvalifikationer, der er nødvendige for at udføre opgaven.

Det betyder blandt andet, at de ansvarlige læger på respira-

tionscentret kan vurdere, at en person ikke er egnet til at va-

retage respirationsbehandlingen. Tilsvarende kan de ansvar-

lige læger på respirationscentret vurdere, at en borger eller

nærtstående ud fra et sundhedsfaglig perspektiv ikke kan va-

retage arbejdsgiveransvaret for så vidt angår respirations-

hjælperne.

2.1.2. Overvejelser og forslag

Som anført ovenfor under punkt 2.1.1. giver sundhedslo-

ven ikke borgere ret til at vælge individuelle behandlere,

herunder hjælpere til overvågning mv. af respirationsbe-

handling.

Det er imidlertid vigtigt at sikre, at borgerne har en væ-

sentlig valgfrihed med hensyn til placering af arbejdsgiver-

ansvaret for hjælperordninger og sikre, at borgerne ikke risi-

kerer at få to hjælperhold i hjemmet samtidig.

Det foreslås derfor med en ny

§ 88 a, stk. 1,

i sundhedslo-

ven, at en person, som både modtager respirationsbehand-

ling i hjemmet efter sundhedslovens § 79, stk. 1, og er bevil-

get hjælp i henhold til servicelovens § 95, stk. 1 eller 2, eller

§ 96, får ret til at vælge, at arbejdsgiveransvaret for de hjæl-

pere, som udfører respirationsbehandlingen i hjemmet, skal

varetages af samme forening eller private virksomhed, som

borgeren har valgt som ansvarlig for vedkommendes hjæl-

pere efter serviceloven (dvs. samme arbejdsgiver for alle

hjælpere). Samme valg skal efter forslaget kunne træffes af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en nærtstående, som er tilskudsmodtager i medfør af ser-

vicelovens § 95, stk. 3.

Det bemærkes, at borgeren eller den nærtstående fortsat er

arbejdsleder for hjælperne.

De ansvarlige læger på respirationscentret har pligt til at

udvælge, instruere og føre tilsyn og har ansvaret for at sikre,

at de personer, som udfører respirationsbehandlingen i

hjemmet, har de kvalifikationer, som er nødvendige til at

udføre opgaven, jf. afsnit 2.1.1. Dette gælder også hjælpere,

som vikarierer for faste hjælpere i forbindelse med sygdom,

ferie mv.

Det foreslås endvidere, at borgere, som er blevet tildelt

hjælp efter servicelovens § 95, stk. 1 eller 2, eller § 96, og

som er arbejdsgivere for hjælperne, får ret til også at være

arbejdsgiver for hjælperne til respirationsbehandling, jf. den

foreslåede

§ 88 a, stk. 2.

Det samme gælder i de tilfælde,

hvor en nærtstående fungerer som arbejdsgiver for hjælper-

ne, jf. den foreslåede

§ 88 a, stk. 3.

Ligeledes kan en nærtstående, som er tilskudsmodtager i

medfør af servicelovens § 95, stk. 3, og som varetager ar-

bejdsgiveransvaret for hjælperne, vælge også at varetage ar-

bejdsgiveransvaret for hjælperne til respirationsbehandling,

jf. den foreslåede

§ 88 a, stk. 2.

Tilsvarende gælder i tilfæl-

de, hvor den nærtstående har overdraget arbejdsgiveransva-

ret til en anden nærtstående, jf. den foreslåede

§ 88 a, stk. 3.

Det foreslås endvidere ved

sundhedslovens § 88 b,

at etab-

lere hjemmelsgrundlaget til, at regionsrådet kan aftale med

kommunalbestyrelserne i regionen, at en person, som yder

hjælp i medfør af servicelovens §§ 42, 83, § 84, stk. 1, §§

85, 97 eller 118, også yder respirationsbehandling. Det bety-

der, at personer, der fx yder hjemmehjælp, jf. servicelovens

§ 83, tillige vil kunne yde hjælp til respirationsbehandling

efter delegation fra lægen. Servicelovens § 83 og § 84, stk.

1, finder i medfør af § 44 også anvendelse vedr. børn, hvor

der er behov for afløsning eller aflastning.

Ministeren for sundhed og forebyggelse og ministeren for

børn, ligestilling, integration og sociale forhold vil udarbej-

de vejledende retningslinjer vedrørende bl.a. regionsrådenes

og kommunalbestyrelsernes information til borgerne om

valgmulighederne i forbindelse med fælles hjælperordninger

til patienter, som modtager respirationsbehandling og hjælp

efter servicelovens §§ 95 eller 96.

Det bemærkes, at en forening eller privat virksomhed ikke

kan pålægges at oplære deres hjælpere til at varetage respi-

rationsbehandling.

2.2. Aftale mellem regionsråd og kommunalbestyrelser

om fælles hjælperordninger

2.2.1. Gældende ret

Der er i de fem regioner forskellige former for samarbejde

mellem regionsråd og kommunalbestyrelser om fælles hjæl-

perordninger til borgere, der både modtager respirationsbe-

handling i hjemmet og hjælp efter servicelovens §§ 83, 85,

95 eller 96.

Den mest udbredte praksis er, at kommunalbestyrelsen

sikrer ansættelsen af fælles hjælpere. Kommunalbestyrelsen

varetager i så fald betalingen af udgifterne til den samlede

hjælp til borgere, som har respirationshjælpere og hjælp ef-

ter serviceloven. Regionsrådet medfinansierer en andel af

udgiften til de timer, hvor borgeren både har respirations-

hjælpere og hjælp efter serviceloven og finansierer desuden

udgiften, når borgeren alene modtager hjælp til respirations-

behandling.

I to regioner er det regionsrådet, som i forhold til visse

hjælperordninger sikrer ansættelsen af hjælpere til både re-

spirationsbehandling og hjælpere efter serviceloven. I disse

tilfælde indgår regionsrådene aftaler med private virksomhe-

der. Kommunalbestyrelsen medfinansierer i disse tilfælde en

andel af udgiften til de timer, hvor borgeren både har respi-

rationshjælpere og hjælp efter serviceloven og finansierer

desuden de timer, hvor borgeren alene modtager hjælp efter

serviceloven.

2.2.2. Overvejelser og forslag

Det foreslås med en ny bestemmelse i

sundhedslovens §

205 d, stk. 1,

at regionsrådet og kommunalbestyrelserne i re-

gionen forpligtes til at indgå aftale om den samlede tilrette-

læggelse af opgaverne forbundet med fælles hjælperordnin-

ger til borgere, der både har respirationshjælpere og hjælp

efter servicelovens §§ 83, 85, 95 eller 96.

Aftalerne vil ikke skulle vedrøre den sundhedsfaglige be-

handling, jf. herved ovenfor under punkt 2.1.1. om ansvaret

for respirationsbehandlingen.

Det skal understreges, at regionsråd og kommunalbesty-

relser i vidt omfang fortsat selv kan vælge, hvordan samar-

bejdet tilrettelægges. Det betyder, at regionsråd og kommu-

nalbestyrelser, der har et velfungerende samarbejde om fæl-

les hjælperordninger, kan bibeholde dette samarbejde inden

for rammerne af de nye bestemmelser vedrørende borgernes

ret til at vælge den samme arbejdsgiver for hjælpere, jf.

ovenfor under punkt 2.1.2. og bestemmelserne om fordeling

af de samlede udgifter, jf. nedenfor under punkt 2.3.2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En aftale skal i hovedtræk være ens for alle kommunalbe-

styrelser i regionen, idet der dog kan være nogle elementer i

en aftale, som varierer efter lokale forhold.

Det foreslås med bestemmelsen i

sundhedslovens § 205 d,

stk. 2,

at ministeren for sundhed og forebyggelse efter for-

handling med ministeren for børn, ligestilling, integration og

sociale forhold bemyndiges til at fastsætte nærmere bestem-

melser om, hvilke emner aftalerne skal omfatte.

Bemyndigelsen vil bl.a. blive benyttet til at fastsætte, at

regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal afta-

le, hvilken myndighed der foretager betalingen af midlerne

til dækning af udgifterne til hjælperordningerne. Et regions-

råd og kommunalbestyrelserne i regionen kan fx aftale, at

betalingen sker ved, at regionsrådet betaler en andel af ud-

gifterne til fælles hjælperordninger til kommunalbestyrelser-

ne, svarende til de samlede udgifter til hjælpere til respirati-

onsbehandling, jf. også nedenfor under punkt 2.3.2. Kom-

munalbestyrelsen varetager herefter betalingen af de samle-

de udgifter til hjælp til personer, der både modtager respira-

tionsbehandling og hjælp efter serviceloven, eller til den

nærtstående.

Det skal understreges, at finansieringsansvaret ikke æn-

dres, idet regionsrådet fortsat har finansieringsansvaret for

respirationsbehandlingen, mens kommunalbestyrelsen fort-

sat har finansieringsansvaret for hjælp efter serviceloven.

Udgiften til respirationsbehandling påhviler med andre ord

fortsat regionsrådet, mens udgiften til hjælp efter servicelo-

ven påhviler kommunalbestyrelsen. Det er alene varetagel-

sen af betalingen af udgifter, som et regionsråd og kommu-

nalbestyrelse skal indgå aftale om.

Ministeren for sundhed og forebyggelse og ministeren for

børn, ligestilling, integration og sociale forhold vil fastsætte

vejledende retningslinjer vedr. indholdet af aftalerne, som

skal understøtte udarbejdelsen af aftaler om en hensigts-

mæssig opgavevaretagelse vedr. fælles hjælperordninger.

Det vil bl.a. fremgå af vejledningen, at aftalen mellem re-

gionsrådet og kommunalbestyrelserne kan omfatte en forde-

lingsnøgle til fastsættelse af, hvor stor en andel af de samle-

de udgifter til fælles hjælperordninger, som betales af hhv.

regionsrådet og kommunalbestyrelserne. Ministeren for

sundhed og forebyggelse og ministeren for børn, ligestilling,

integration og sociale forhold vil efter forhandling med Dan-

ske Regioner og KL fastsætte en fordelingsnøgle således, at

der er enighed mellem parterne om, at de samlede udgifter

til respirationshjælpere samlet set dækkes af regionsrådet,

mens udgifterne til hjælp efter serviceloven tilsvarende dæk-

kes af kommunalbestyrelserne.

Aftalen kan desuden indeholde mere detaljerede princip-

per for udgiftsfordelingen som fx fordelingen i særlige situa-

tioner, herunder i de tilfælde hvor en borger indlægges på

sygehus, ved ventetid på oplæring af hjælpere, eller såfremt

der er forskellige krav til hjælpernes kompetencer med hen-

blik på at varetage henholdsvis respirationsbehandling og

den øvrige hjælp. Det kan desuden aftales, hvordan udgifter-

ne fordeles i perioden fra en borger påbegynder respirations-

behandling i hjemmet, til et hjælperteam er etableret.

Aftalen kan endvidere indeholde principper vedr. fordelin-

gen af udgifter i forbindelse med fælles hjælp til borgere,

som modtager respirationsbehandling og hjælp efter andre

bestemmelser i serviceloven end §§ 83, 85, 95 og 96. Dette

vil således være muligt i forbindelse med borgere, som mod-

tager hjælp efter § 42 (dækning af tabt arbejdsfortjeneste), §

84, stk. 1, (afløsning eller aflastning), § 97 (ledsagelse) eller

§ 118 (pasning af nærtstående) i serviceloven.

For så vidt angår borgere, som udover hjælp til respirati-

onsbehandling får hjælp i hjemmet efter servicelovens §§

42, 83, § 84, stk. 1, §§ 85, 97 eller 118, kan regionsrådet og

kommunalbestyrelserne endvidere aftale, at en person, som

varetager en sådan hjælp efter serviceloven, også kan yde

respirationsbehandling, jf. ovenfor under punkt 2.1.2 om

forslaget til sundhedslovens § 88 b, stk. 2, der etablerer

hjemmelsgrundlaget herfor.

Endelig kan regionsrådet og kommunalbestyrelserne i re-

gionen indgå aftaler om en række praktiske foranstaltninger

som fx kontaktpunkter for patienter i regionen og kommu-

nerne - eller hos én af disse - og kontaktpunkter for fagper-

soner i regionen og kommunerne.

2.3. Betaling af udgifter til hjælpere

2.3.1. Gældende ret

Som nævnt ovenfor under punkt 2.2.1. koordinerer regi-

onsrådet og kommunalbestyrelsen typisk hjælpen til borge-

re, som både har behov for respirationsbehandling og hjælp

efter serviceloven, således at en enkelt hjælper i et team va-

retager både respirationsbehandlingen og hjælpen efter ser-

viceloven. Regionsrådet og kommunalbestyrelsen deles om

udgifterne til de overlappende timer, det vil sige når hjælpen

udføres på samme tid.

2.3.2. Overvejelser og forslag

Som beskrevet ovenfor under punkt 2.2.2. foreslås det, at

ministeren for sundhed og forebyggelse i medfør af sund-

hedslovens § 205 d, stk. 2, bemyndiges til efter forhandling

med ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale

forhold at fastsætte regler om, hvilke emner regionsrådet og

kommunalbestyrelsen skal indgå aftale om, herunder om be-

taling af udgifterne til respirationsbehandling til borgere,

som modtager både hjælp til respirationsbehandling efter

sundhedslovens § 79, stk. 1, og hjælp efter servicelovens §§

83, 85, 95 eller 96.

I sammenhæng hermed foreslås det med en ny bestemmel-

se i

sundhedslovens § 240 a, stk. 1,

at etablere hjemlen til, at

et regionsråd kan indgå aftale med kommunalbestyrelserne i

regionen om, at betalingen for respirationsbehandling af dis-

se borgere sker ved, at regionsrådet betaler for hjælp til re-

spirationsbehandling til kommunalbestyrelsen, og at kom-

munalbestyrelsen herefter betaler for den samlede hjælp i

hjemmet til respirationsbehandling og hjælp efter servicelo-

vens §§ 42, 83, § 84, stk. 1, §§ 85, 95, 96, 97 eller 118. Til-

svarende etableres med den foreslåede

§ 240 a, stk. 2,

hjemmel til, at kommunalbestyrelserne i en region kan indgå

aftaler om, at betalingen for hjælp efter serviceloven til disse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

borgere sker ved, at kommunalbestyrelserne betaler for

hjælp efter serviceloven til regionsrådet, og at regionsrådet

herefter betaler for den samlede hjælp i hjemmet til respira-

tionsbehandling og hjælp efter servicelovens §§ 42, 83, §

84, stk. 1, §§ 85, 95, 96, 97 eller 118.

Endvidere får regionsrådene og kommunalbestyrelserne

pligt til at indgå aftaler om betaling for så vidt angår §§ 83,

85, 95 og 96, jf.

sundhedslovens § 205 d, stk. 2,

som foreslås

udmøntet i bl.a. en bestemmelse vedr. aftaler om betaling, jf.

ovenfor. Baggrunden for, at der indføres en pligt til at indgå

en aftale om betaling for så vidt angår §§ 83 (personlig og

praktisk hjælp - hjemmehjælp), § 85 (socialpædagogisk bi-

stand), § 95 (kontant tilskud til ansættelse af hjælpere) og 96

(borgerstyret personlig assistance) i serviceloven, mens det

for så vidt angår § 42 (dækning af tabt arbejdsfortjeneste), §

84, stk. 1 (afløsning eller aflastning), § 97 (ledsagelse) og §

118 (pasning af nærtstående) i serviceloven alene er en mu-

lighed, er, at det oftest er de førstnævnte bestemmelser i ser-

viceloven, som borgere modtager hjælp efter, når de også

modtager respirationsbehandling. Samtidig er det typisk me-

re omfattende støtte end hjælp efter §§ 42, § 84, stk. 1, §§

97 eller 118 i serviceloven. Regionsråd og kommunalbesty-

relser bør dog have mulighed for at indgå aftaler om beta-

ling i forbindelse med borgere, der modtager hjælp efter §§

42, § 84, stk. 1, §§ 97 eller 118 i serviceloven, når det vur-

deres at være muligt og hensigtsmæssigt.

Det bemærkes, at borgere, som modtager kontant tilskud

til ansættelse af hjælpere efter § 95 eller borgerstyret per-

sonlig assistance efter § 96 i serviceloven, og som får dæk-

ket udgifterne til hjælp til respirationsbehandling via et til-

skud fra kommunalbestyrelsen, vil få udmålt et tilskud, der

dækker hele udgiften til ansættelse af hjælpere, således at

det sikres, at respirationsbehandling i lighed med den øvrige

sygehusbehandling er vederlagsfri.

Med forslaget til

§ 240 a, stk. 3,

bemyndiges ministeren

for sundhed og forebyggelse til efter forhandling med mini-

steren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold at

fastsætte regler om fordeling af udgifterne mellem regions-

råd og kommunalbestyrelserne i regionen til fælles hjælper-

ordninger til personer, som har respirationshjælpere i hjem-

met efter sundhedslovens § 79, stk. 1, og hjælp efter service-

lovens §§ 83, 85, 95 eller 96.

Bemyndigelsen vil bl.a. blive benyttet til at fastsætte reg-

ler for fordelingen af udgifter til respirationshjælpere til per-

soner, der både har respirationshjælpere og hjælp efter ser-

vicelovens §§ 83, 85, 95 eller 96, hvis samarbejdsaftalen

mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen,

jf. den foreslåede § 205 d, stk. 1, ikke omfatter sådanne

principper. Ministeren for sundhed og forebyggelse og mini-

steren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold vil

til det formål efter forhandling med Danske Regioner og KL

fastsætte en fordelingsnøgle, som regionsrådet og kommu-

nalbestyrelserne i regionen i så fald skal benytte til bereg-

ning af, hvilken andel af udgifterne til fælles hjælperordnin-

ger, som skal afholdes af henholdsvis regionsrådet og kom-

munalbestyrelserne.

Bemyndigelsen vil endvidere blive benyttet til at fastsætte,

at udgiftsfordelingen mellem regionsrådet og kommunalbe-

styrelserne i alle tilfælde skal tage udgangspunkt i udgifter-

ne til det samlede antal timer, en borger modtager til hjælp

til respirationsbehandling og hjælp efter servicelovens §§

83, 85, 95 eller 96.

Endelig vil bemyndigelsen vil b live anvendt til at

fastsætte, at beregningen af den samlede udgift, som skal

fordeles for så vidt angår hjælp til borgere, der modtager

hjælp til respirationsbehandling

hjælp

efter

servicelovens §§ 95 eller 96, skal beregnes på baggrund af

et takstsystem, såfremt der fastsættes et sådant til brug for

udmåling af tilskud til hjælp efter disse bestemmelser på

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Forholds område.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

Det vurderes, at lovforslaget samlet set ikke har økonomi-

ske konsekvenser for det offentlige.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Lovforslaget forventes ikke at medføre erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. juli til den

18. august 2014 været sendt i høring hos følgende orga-

nisationer og myndigheder m.v.:

Advokatrådet, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Bed-

re Psykiatri, Brancheforeningen for Private Hospitaler og

Klinikker, Bruger-Hjælper Formidlingen, Center for

Hjerneskade, Center for Sundhed og Træning i Middelfart,

Center for Sundhed og Træning i Skælskør, Center for

Sundhed og Træning i Aarhus, DA, Dansk Erhverv, Dansk

Handicapforbund, Dansk Industri, Dansk Selskab for Almen

Medicin, Dansk Selskab for Pa-

9. Sammenfattende skema

tientsikkerhed, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Syge-

plejeråd, Danske Handicaporganisationer, Danske Seniorer,

Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Ældreråd,

Datatilsynet, Den uvil- dige konsulentordning på

handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd,

Det

Farmaceutiske

Fakultet,

Diabetesforeningen,

Epilepsihospitalet

Filadelfia,

FOA,

For-

brugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af so-

cialchefer i Danmark, Færøernes Landsstyre, Gigtforenin-

gen, Grønlands Selvstyre, Hjernesagen, Hjerteforeningen,

Hospice Forum Danmark, Høreforeningen, Institut for Men-

neskerettigheder, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kri-

stelig Fagbevægelse, Kræftens Bekæmpelse, Landsforenin-

gen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP),

Landsforeningen for Evnesvage (LEV), Landsforeningen

SIND, LOBPA, Lægeforeningen, Muskelsvindfonden,

Organisationen af Læge- videnskabelige Selskaber,

Patientforeningen i Danmark, Pa- tientforeningernes

Samvirke,

Patientforsikringen,

Patient-

ombuddet,

Praktiserende

Lægers

Organisation,

PTU's

Reha-

biliteringsCenter, RCT Jylland, Regionernes Lønnings- og

Takstnævn, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Regi-

on Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, Re-

habiliteringsCenter for Muskelsvind, Retspolitisk Forening,

Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden på

Grønland, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, Sclero-

seforeningen, Sclerosehospitalet i Haslev, Sclerosehospitalet

i Ry, Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes Landsfor-

bund, Udviklingshæmmedes Landsforbund, Vejlefjord,

Yngre Læger, ÆldreForum, Ældresa- gen og 3F.

Økonomiske konsekvenser for det

Offentlige

Positive konsekvenser/

Negative konsekvenser/

Mindreudgifter

Merudgifter

Besparelser som følge af enklere admini-

stration

Administrative konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

Erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

Erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

Borgere

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Enklere administration

Ingen

Ingen.

Ingen

Ingen.

Ingen

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås at indsætte et nyt kapitel 21 a i sundhedslo-

ven, som skal indeholde bestemmelserne §§ 88 a og 88 b,

som vedrører hjælperordninger til personer med kronisk re-

spirationsinsufficiens, der både modtager respirationsbe-

handling i hjemmet og hjælp efter serviceloven.

§ 88 a

Med forslaget til en ny

§ 88 a, stk. 1,

i sundhedsloven får

en borger, som både modtager respirationsbehandling i

hjemmet efter sundhedslovens § 79, stk. 1, og hjælp efter

servicelovens § 95, stk. 1 eller 2, eller § 96, ret til at få respi-

rationshjælpere fra den samme forening eller private virk-

somhed, som borgeren har valgt til at varetage arbejdsgiver-

ansvaret for hjælperne efter servicelovens §§ 95 eller 96.

Tilsvarende foreslås det, at en nærtstående, som er tilskuds-

modtager i medfør af § 95, stk. 3, i serviceloven, får ret til at

få respirationshjælpere fra den samme forening eller private

virksomhed, som den nærtstående har valgt til at varetage

arbejdsgiveransvaret for hjælperne efter serviceloven.

Forslaget vil således sikre borgernes valgfrihed i forbin-

delse med valg af arbejdsgiver for hjælperordninger og sik-

re, at borgerne ikke risikerer at få to hjælperhold i hjemmet

samtidig.

Det vil fortsat være en forudsætning for alle hjælperord-

ninger, at hjælperne godkendes og oplæres til at udføre re-

spirationsbehandlingen af de ansvarlige læger på respira-

tionscentret. Dette indebærer bl.a., at de ansvarlige læger på

et respirationscenter kan beslutte, at en person ikke er egnet

til at varetage respirationsbehandlingen og dermed ikke kan

varetage hjælperfunktionen, idet lægerne har ansvar for de-

legationen af behandlingen.

Denne ret for borgeren (eller den nærtstående) til at vælge

samme forening eller virksomhed som arbejdsgiver for beg-

ge slags hjælpere,

jf. forslaget til § 88 a, stk. 1,

vil have virk-

ning fra den 1. januar 2015.

Borgere, som er tildelt hjælp efter servicelovens § 95, stk.

1 eller 2, eller § 96, og som er arbejdsgiver for sådanne

hjælpere, får desuden ret til også at være arbejdsgiver for

hjælperne til respirationsbehandling, jf. den foreslåede

§ 88

a, stk. 2.

Det samme gælder i de tilfælde, hvor en nærtståen-

de fungerer som arbejdsgiver for hjælperne, jf. den foreslåe-

§ 88 a, stk. 3.

Ligeledes kan en nærtstående, som er tilskudsmodtager i

medfør af servicelovens § 95, stk. 3, og som varetager ar-

bejdsgiveransvaret for hjælperne, vælge også at varetage ar-

bejdsgiveransvaret for hjælperne til respirationsbehandling,

jf. den foreslåede

§ 88 a, stk. 2.

Tilsvarende gælder i tilfæl-

de, hvor den nærtstående har overdraget arbejdsgiveransva-

ret til en anden nærtstående, jf. den foreslåede

§ 88 a, stk. 3.

§ 88 b

Pr. 1. januar 2015 vil regionsrådet i henhold til den fore-

slåede

§ 88 b

i sundhedsloven kunne indgå aftale med en

kommunalbestyrelse i regionen om, at personer, som yder

hjælp til en borger i medfør af §§ 42, 83, § 84, stk. 1, §§ 85,

97 eller 118 i serviceloven, også yder respirationsbehandling

efter sundhedslovens § 79, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, jf.

afsnit 2.1.2.

Til nr. 2

Med den foreslåede

§ 205 d, stk. 1,

forpligtes regionsrådet

og kommunalbestyrelserne i regionen til at indgå aftale om

den samlede tilrettelæggelse af opgaverne forbundet med

fælles hjælperordninger til borgere, der både har respirati-

onshjælpere og hjælp efter servicelovens §§ 83, 85, 95 eller

96. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,

jf. afsnit 2.2.2.

Det foreslås ved

§ 205 d, stk. 2,

at ministeren for sundhed

og forebyggelse efter forhandling med ministeren for børn,

ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte nær-

mere bestemmelser om de emner, som disse obligatoriske

aftaler skal omfatte.

Bemyndigelsen vil bl.a. blive benyttet til at fastsætte, at

regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal afta-

le, hvilken myndighed der foretager betalingen af udgifterne

til hjælperordningerne.

Det bemærkes i denne forbindelse, at den første aftale

mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen

skal have virkning fra den 1. juli 2015, jf. lovforslagets §

2, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2. i de almindelige be-

mærkninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til nr. 3

Med den foreslåede

§ 240 a, stk. 1,

etableres en hjemmel

til, at et regionsråd kan indgå aftale med kommunalbestyrel-

serne i regionen om, at regionsrådets betaling af udgifterne

til respirationshjælpere i hjemmet efter sundhedslovens §

79, stk. 1, overføres til kommunalbestyrelserne for så vidt

angår personer, der også modtager hjælp i hjemmet efter §§

42, 83, § 84, stk. 1, §§ 85, 95, 96, 97 eller 118 i servicelo-

ven. Ligeledes etableres der med den foreslåede

§ 240 a, stk.

en hjemmel til, at kommunalbestyrelserne i en region kan

indgå aftaler om, at betalingen for hjælp efter serviceloven

til disse borgere sker ved, at kommunalbestyrelserne betaler

for hjælp efter serviceloven til regionsrådet, og at regionsrå-

det herefter betaler for den samlede hjælp i hjemmet til re-

spirationsbehandling og hjælp efter servicelovens §§ 42, 83,

§ 84, stk. 1, §§ 85, 95, 96, 97 eller 118.

Med

§ 240 a, stk. 3,

bemyndiges ministeren for sundhed

og forebyggelse til efter forhandling med ministeren for

børn, ligestilling, integration og sociale forhold at fastsætte

nærmere regler om fordeling af udgifterne mellem regions-

rådet og kommunalbestyrelsen til fælles hjælperordninger til

personer, som har hjælpere i hjemmet til respirationsbehand-

ling efter sundhedslovens § 79, stk. 1, og hjælp efter ser-

vicelovens §§ 83, 85, 95 eller 96.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i

afsnit 2.3.2.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den1. januar 2015, såle

des at ministeren for sundhed og forebyggelse efter forhand-

ling med ministeren for børn, ligestilling, integration og so-

ciale forhold dermed kan fastsætte emner, som regionsråd

og kommunalbestyrelser i en region skal indgå aftale om i

medfør af den foreslåede § 205 d, stk. 2. Endvidere kan mi-

nisteren for sundhed og forebyggelse efter forhandling med

ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale for-

hold dermed fastsætte regler for fordeling af udgifter mel-

lem regionsrådet og kommunalbestyrelsen til hjælperordnin-

ger til borgere, som modtager hjælp i hjemmet til respirati-

onsbehandling efter sundhedslovens § 79, stk. 1, og hjælp

efter §§ 83, 85, 95 eller 96 i serviceloven. Således kan mini-

steren for sundhed og forebyggelse pr. 1. januar 2015

fastsætte

rammerne

for

regionsrådets

kommunalbestyrelsernes indgåelse af aftaler i medfør af §

205 d, stk. 1, som skal ha- ve virkning fra den 1. juli 2015.

Det foreslås endvidere, at den foreslåede

§ 88 a

vedr. bor-

geres ret til at vælge arbejdsgiver for hjælperne til respirati-

onsbehandling skal have virkning fra 1. juli 2015. Regi-

onsrådene har dermed tid til at foretage eventuelle nødven-

dige ændringer i den eksisterende tilrettelæggelse af hjælper-

ordninger til respirationsbehandling, før borgernes ret til at

vælge arbejdsgiver for disse hjælperordninger får virkning.

Til § 3

Bestemmelsen fastlægger lovens territoriale anvendelses-

område og indebærer, at loven ikke finder anvendelse for

Grønland og Færøerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af

13. juli 2010, som ændret senest ved lov nr.

744 af

25. juni

2014, foretages følgende ændringer:

Efter kapitel 21 indsættes:

»Kapitel 21 a

Hjælperordninger til personer med kronisk respira-

tionsinsufficiens

§ 88 a.

En person, som har hjælpere til respirati-

onsbehandling i hjemmet efter § 79, stk. 1, og som

også har hjælpere efter § 95, stk. 1 eller 2, eller

§ 96 i lov om social service, kan vælge, at arbejds-

giveransvaret for hjælperne til respirationsbehand-

ling skal varetages af den forening eller private

virksomhed, som personen har valgt som arbejdsgi-

ver for hjælpere efter § 95, stk. 4, 2. pkt., eller § 96,

stk. 2, 2. pkt., i lov om social service. Tilsvarende

kan en person, som er tilskudsmodtager i medfør af

§ 95, stk. 3, i lov om social service, vælge, at ar-

bejdsgiveransvaret for hjælperne til respirationsbe-

handlingen skal varetages af den forening eller pri-

vate virksomhed, som personen har valgt som ar-

bejdsgiver for hjælpere efter § 95, stk. 4, 2. pkt.

Stk. 2.

En person, som modtager respirationsbe-

handling i hjemmet efter § 79, stk. 1, og som selv

er arbejdsgiver for hjælpere som nævnt i § 95,

stk. 1 eller 2, eller § 96 i lov om social service, kan

vælge også selv at være arbejdsgiver for hjælpere

til respirationsbehandling. Tilsvarende kan en nært-

stående, som er tilskudsmodtager i medfør af § 95,

stk. 3, i lov om social service, og som selv er ar-

bejdsgiver for hjælpere som nævnt i § 95, stk. 4, 2.

pkt., vælge også at være arbejdsgiver for hjælperne

til respirationsbehandling efter § 79, stk. 1.

Stk. 3.

En person, som modtager respirationsbe-

handling i hjemmet efter § 79, stk. 1, og som efter

§ 95, stk. 4, 2. pkt., eller § 96, stk. 2, 2. pkt., i lov

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om social service har overdraget arbejdsgiveran-

svaret for hjælpere til en nærtstående, kan vælge, at

den nærtstående også skal være arbejdsgiver for

hjælperne til respirationsbehandling efter § 79,

stk. 1. Tilsvarende kan en nærtstående, som er til-

skudsmodtager i medfør af § 95, stk. 3, i lov om so-

cial service, og som efter § 95, stk. 4, 2. pkt. i lov

om social service har overdraget arbejdsgiveran-

svaret til en anden nærtstående, vælge, at den an-

den nærtstående også skal være arbejdsgiver for

hjælperne til respirationsbehandling efter § 79,

stk. 1.

§ 88 b.

Regionsrådet kan aftale med kommunal-

bestyrelserne i regionen, at en person, som yder

hjælp i medfør af §§ 42, 44, 83, § 84, stk. 1, §§ 85,

97 eller 118 i lov om social service, også yder re-

spirationsbehandling.«

Efter § 205 c indsættes i kapitel 62:

»§ 205 d.

Regionsrådet og kommunalbestyrelser-

ne i regionen indgår aftaler om tilrettelæggelse af

hjælperordninger i hjemmet til personer, som både

har respirationshjælpere efter § 79, stk. 1, og hjæl-

pere efter §§ 83, 85, 95 eller 96 i lov om social ser-

vice.

Stk. 2.

Ministeren for sundhed og forebyggelse

fastsætter efter forhandling med ministeren for

børn, ligestilling, integration og sociale forhold

nærmere regler om, hvilke emner aftalerne nævnt i

stk. 1 skal omfatte.«

Efter § 240 indsættes:

»§ 240 a.

Regionsrådet og kommunalbestyrelser-

ne i regionen kan indgå aftaler om, at regionsrådets

betaling af udgifter til respirationshjælpere overfø-

res til kommunalbestyrelsen for så vidt angår per-

soner, som modtager respirationsbehandling i

hjemmet efter § 79, stk. 1, og hjælp efter §§ 42, 44,

83, § 84, stk. 1, §§ 85, 95, 96, 97 eller 118 i lov om

social service.

Stk. 2.

En kommunalbestyrelse i en region kan

indgå aftale med regionsrådet om, at kommunalbe-

styrelsens betaling af udgifter til hjælp efter lov om

social service overføres til regionsrådet for så vidt

angår personer, som modtager respirationsbehand-

ling i hjemmet efter § 79, stk. 1, og hjælp efter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§§ 42, 44, 83, § 84, stk. 1, §§ 85, 95, 96, 97 eller

118 i lov om social service.

Stk. 3.

Ministeren for sundhed og forebyggelse

fastsætter efter forhandling med ministeren for

børn, ligestilling, integration og sociale forhold

regler om fordeling af udgifterne mellem regionsrå-

det og kommunalbestyrelsen til hjælperordninger

til personer, som modtager hjælp til respirationsbe-

handling efter § 79, stk. 1, og hjælp efter §§ 83, 85,

95 eller 96 i lov om social service.«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2015.

Stk. 2.

Sundhedslovens § 88 a, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 1, har virkning fra den 1. juli

2015.

Stk. 3.

Den første aftale mellem regionsrådet og

kommunalbestyrelsen, efter sundhedslovens § 205

d, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, skal have

virkning fra den 1. juli 2015.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.