Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del Bilag 316
Offentligt
1393032_0001.png
Den 22. august 2014
D.nr. 444-061
Sagsbeh. Dan R Schimmell
Henvendelse til Folketingets Socialudvalg
Landsforeningen LEV skriver til Folketingets socialudvalg, fordi der i løbet af foråret og
sommeren har været rejst en del spørgsmål til social- og beskæftigelsesministrene om
førtidspension til mennesker med udviklingshæmning som følge af den netop gennemførte
førtids- og flekslovsreform. Vi har noteret os, at en række af de svar, der er givet på de
stillede spørgsmål, virker noget besynderlige i den forstand, at svaret på den ene side nok
besvarer det stillede spørgsmål, men på den anden side er svarene ofte så hypotetiske og
generelle, at det er svært at se, hvorledes det vil kunne hjælpe med afklaring af den givne
situation.
Det har i en række stillede spørgsmål til socialministeren fremgået, at et af de vanskelige
punkter ved håndtering af førtidspension til mennesker med udviklingshæmning er, at det
skal dokumenteres, at den pågældende borger ikke har en arbejdsevne. For mange unge
med udviklingshæmning er der en større sagsbunke, der viser, at den unge har gået i spe-
cialskole, været i døgnaflastning og går på STU, og måske heller ikke kan gå, ikke har no-
get talesprog, eller ikke magter at klare personlig hygiejne. Der har været bevilliget støtte i
vuggestue og børnehave, der er udarbejdet årlige PPR redegørelser, som har dannet
grundlag for den kommune betaling til specialskoletilbuddet, og der har været foretaget
neuropsykologiske test og generelle psykologiske test som eksempelvis WISC-test. Ung-
dommens uddannelsesvejledning har vurderet, at den unge end ikke med massiv special-
pædagogiske støtte og vejledning vil kunne gennemfører en ordinær ungdomsuddannelse,
hvorfor kommunen har visiteret den unge til STU.
Landsforeningen LEV kender til en lang række sager, hvor en ung med et sådan ”genera-
lieblad” og dennes familie alligevel bliver mødt af kommunale embedsmænd, der udtaler,
at det ikke kan udelukkes, at ressourceforløbet vil vise, at den unge kan komme sig og
være i stand til at arbejde. Det synes at være mere reglen end undtagelsen, at de kommu-
nale jobcentre afviser at bruge eksisterende udredninger og redegørelser fra børne- og
ungeforvaltningen, der ”fuldt og helt” dokumenterer omfanget af handicap, men i stedet
”begynder forfra”. Denne praksis er helt uforståelig for almindelige mennesker.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393032_0002.png
Landsforeningen LEV står tilbage med den opfattelse, at det bør være muligt for ministeri-
et at give kommunerne yderligere vejledning med en oplistning af den dokumentation, der
skal til for, at kommunerne skal undlade at opstarte ressourceforløb.
Landsforeningen LEV erkender, at det virker unødigt krænkende, at familien med et ungt
menneske med Down Syndrom eller blot generel udviklingshæmning bliver mødt med vur-
deringen om, at det jo kan være, at udviklingshæmningen går over. Ofte medgiver jobcen-
termedarbejderne, at man tidligere ville have tildelt førtidspension uden at blinke, fordi det
jo var en oplagt sag – men nu bliver det op til familien, som oftest i forvejen er dybt pres-
set, at bevise fejlen og uretfærdigheden. Også dette forhold har der været stillet spørgsmål
til, og Socialministeren har svaret, at reglerne for de åbenlyse sager ikke er ændret, og
han forventer at kommunerne administrerer i henhold til lovgivningen. Og i øvrigt, hvis man
er utilfreds, kan man jo blot klage. I Landsforeningen LEV er vi meget bekymret. Hvordan
kan det være, at den virkelighed, som forældre og unge møder i jobcentrene, er så forskel-
lig fra den virkelighed, som Ministeren forholder sig til? Hvor mange unge mennesker med
udviklingshæmning skal komme i klemme, før tingene bliver ændret? Hvor mange byrder
vil man pålægge de i forvejen pressede familier og klagesystemet?
Landsforeningen LEV håber, at vi men denne henvendelse til Folketingets Socialudvalg
har tydeliggjort, at den kommunale praksis for tildeling af førtidspension til unge med ud-
viklingshæmning har udviklet sig helt anderledes end det var intentionen, da lovreformen
blev vedtaget.
Med venlig hilsen
Landsforeningen LEV
Sytter Kristensen
Landsformand
2