Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del Bilag 312
Offentligt
1392308_0001.png
ÆldreForum
2013
Årsberetning
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0002.png
Æ
ldreForum er et uafhængigt råd
under Ministeriet for Børn, Integra-
tion, Ligestilling og Sociale forhold,
der skal følge og vurdere ældres vilkår
i samfundet på alle livets områder.
Rådet skal desuden bl.a. bidrage til at
synliggøre ældres ressourcer og til at
nuancere billedet af ældre og det at
blive ældre.
Rådet inddrager forskere, myndig-
heder, fagpersoner, organisationer,
kommuner og ældreråd m.fl. i rådsar-
bejdet.
ÆldreForum udsender løbende en
række publikationer med information,
inspiration og debatskabende stof om
tilværelsen som ældre, initierer forsk-
ning og arrangerer konferencer m.m.
På ÆldreForums hjemmeside in-
formeres om uddrag af rådets arbejde,
og hjemmesiden opdateres desuden lø-
bende med aktuelle emner om ældre.
Rådets publikationer kan også læ-
ses, downloades og bestilles vederlags-
frit på hjemmesiden.
Se
www.aeldreforum.dk
Bagest i denne publikation findes en
oversigt over ÆldreForums udgivelser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0003.png
ÆldreForum
2013
Årsberetning
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0004.png
Omslag:
Parti af Gammel Torv i København.
Litografi af Emil Bærentzen.
Udlånt af Det Kongelige Bibliotek.
Udgivet af ÆldreForum, juni 2014
Design: DanChristensenDesign MDD
Tryk: tryk team svendborg a/s
Trykt ISBN: 978-87-93052-88-8
Elektronisk ISBN: 978-87-93052-87-1
Trykt ISSN:1903-4156
Elektronisk ISSN: 1903-4164
Gengivelse af artikler med forfatternavn, eller længere
uddrag heraf i blade, tidsskrifter, bøger o.lign. kræver til-
ladelse fra både forfatter og ÆldreForum. Øvrige artikler,
herunder artikler skrevet af ÆldreForum, kan frit gengi-
ves i sin helhed med kildeangivelse.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0005.png
Indhold
4
Forord
7
Årets tema
8
14
Hvad kommer en aldrende befolkning til at betyde?
Kjeld Møller Pedersen, professor, sundhedsøkonomi, Syddansk Universitet
At holde sig i gang
Henning Kirk, aldringsforsker, forfatter, dr. med.
19
Beretning
20
Initiativer
Publikation:
Ældre med anden etnisk baggrund – viden og inspiration til indsats
Øvelsesprogram:
Bevægelse hele livet – vil du med? Inspiration til øvelser
Publikation:
ÆldreForums årsberetning 2012
Samarbejde m.m.
Medlemmer og vedtægtsændringer
24
24
27
Drøftelser ved ÆldreForums rådsmøder
28
36
46
53
Overgreb mod ældre
Pleje af svækkede ældre i Danmark
Ældres tandsundhed – status og problemstillinger
Studiebesøg i Ballerup Kommune
6
4
ÆldreForums medlemmer og sekretariat den 1. januar 2014
65
ÆldreForums udgivelser
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0006.png
Forord
Æ
ldreForms årsberetning beskæfti-
ger sig både med rådets egen verden
og de tråde, der udgår her fra og med
problemstillinger, der drøftes generelt
i samfundet.
Beretningen indeholder således en
gennemgang af ÆldreForums virke
med uddrag af drøftelserne ved rådets
møder, omtale af udgivelser og andre
initiativer m.m.
Desuden har rådet bedt profes-
sor Kjeld Møller Pedersen, Syddansk
Universitet og aldringsforsker, dr.
med. Henning Kirk om i hver sit ind-
læg at belyse et aktuelt emne, som
den hastigt voksende ældrebefolkning
giver anledning til i disse år:
Hvordan påvirker en aldrende be-
folkning forbruget af sundheds- og so-
ciale ydelser, og hvordan holder ældre
sig bedst muligt i gang – bevarer hjer-
nen skarp i en stærk krop – og dermed
selv opnår størst mulig livskvalitet –
og samtidig bidrager til at holde ud-
gifterne til social- og sundhedsydelser
i ave.
Med øvelsesprogrammet
Bevægelse
hele livet – vil du med?
som blev ud-
viklet i 2013, bidrog rådet selv med
inspiration til den forebyggende og
sundhedsfremmende indsats, idet fy-
sisk aktivitet som bekendt ikke blot
bidrager til et godt helbred, forlænget
levealder og vedligeholder funktions-
evnen, men også har stor betydning
for både forebyggelse og behandling af
en række sygdomme.
ÆldreForum afholdt i 2013 fem
rådsmøder, hvor temaerne bl.a. var:
Overgreb mod ældre, Pleje af svækkede
ældre i Danmark
og
Ældres tandsund-
hed.
Desuden aflagde rådet
studiebesøg
i Ballerup Kommune.
Uddrag af drøf-
telserne ved rådets interne møder er
omtalt i afsnittet
Drøftelser ved Ældre-
Forums rådsmøder.
Rådet har siden oprettelsen ud-
givet informations-, inspirations- og
debatstof om ældre, der, afhængig af
emnet, er udsendt til kommuner, ple-
jecentre & plejehjem, uddannelsesin-
stitutioner for social- & sundhedsper-
sonale, biblioteker, ældreråd og æl-
dreorganisationer og mange andre.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0007.png
Denne brede formidlings- og bro-
bygningsindsats er gennem årene
sket med megen beredvillig hjælp fra
og i samarbejde med en række myn-
digheder, faglige organisationer, for-
skere, fagpersoner og praktikere, som
både har bidraget til ÆldreForums
temamøder og publikationer. En over-
sigt over alle rådets udgivelser findes
bagest i beretningen
Også i år skal en særlig tak således
lyde til alle, der i dette beretningsår så
beredvilligt har deltaget i og inspireret
ÆldreForum i dets arbejde:
Sundhedskonsulent Lis Herand, Hals-
næs Kommune, sekretariatsleder Lene
Johannesson, Landsorganisation af Kvin-
dekrisecentre (LOKK).
Direktør Connie Engelund, Holme-
gårdsparken, Charlottenlund, pleje-
hjemsleder Emma Winther, Kastanie-
haven, Give, centerchef Birgitte Bo
Christensen, Center for Omsorg, Kø-
benhavns Kommune, specialkonsulent
Sif Hansen, Center for Omsorg, Team
Hjemmepleje og Aktivitet, Københavns
Kommune, formand for Roskilde Ældre-
råd og medlem af Hjemmehjælpskommis-
sionen Kirsten Feld.
Pleje- og rehabiliteringschef Lars Wildt,
afsnitsleder for visitationen og hjælpemid-
delteamet Dora Fog, leder af Sundheds-
huset Tina R. Køtter og centerleder Su-
sanne Schølin – alle Ballerup Kommune.
Overtandlæge, lektor, ph.d. Børge He-
de, Københavns Kommune
Cand. scient., ph.d. Lis Puggaard og
overlæge, prof., dr.med. Bente Klarlund
Petersen.
God læselyst!
Ove E. Dalsgaard
Formand for ÆldreForum
Juni 2014
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0008.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0009.png
Årets tema
D
en hastigt voksende ældrebefolkning har flere samfundsmæssige
konsekvenser. Selv om den nuværende generation af ældre er raske
som aldrig før, giver den aldrende befolkning uundgåeligt et større
pres på sundhedsvæsenet og den sociale sektor og er således i de
kommende år en af disse sektorers væsentligste udfordringer. Dette
skyldes især, at de sidste leveår, trods en generelt bedre helbredstil-
stand og funktionsevne, ofte er præget af svækkelse og skrantende
helbred.
ÆldreForum har derfor bedt professor Kjeld Møller Pedersen,
Syddansk Universitet, om et bud på denne udfordring, og samtidig
bedt aldringsforsker, dr. med. Henning Kirk om sine bud på, hvor-
dan ældre bedst muligt holder sig i gang – bevarer en skarp hjerne i
en stærk krop, som er undertitlen på hans seneste bog – og dermed
opnår størst mulig livskvalitet, og samtidig bidrager til den forebyg-
gende og sundhedsfremmende indsats, som en del af løsningen på
både en presset sundhedssektor og en presset socialsektor.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0010.png
Hvad kommer en aldrende befolkning
til at betyde?
Kjeld Møller Pedersen, professor, sundhedsøkonomi,
Syddansk Universitet
Befolkningsudviklingen
Danmark har en aldrende befolkning.
Overfladisk set lyder det ikke vold-
somt. Gennemsnitsalderen i den sam-
lede befolkning steg fra 39,7 år i 2005
til 40,7 år i 2014. Gennemsnit dæk-
ker over stor variation. Fx er gennem-
snitsalderen på Langeland i samme
periode steget fra 46,2 til 49,7 år, me-
dens den i en uddannelsesby som Aar-
hus steg fra 37 år til 37,5 år. Det viser,
at udfordringerne i kommunerne er
meget forskellige.
Fokuserer vi på de 65+-årige, ser
man et anderledes markant billede. I
de seneste 20 år har de 65+årige ud-
gjort ca. 16 pct. af befolkningen. I
2020 vil denne andel stige til 20 pct.,
og ifølge Danmarks Statistiks befolk-
ningsfremskrivning stiger den til 25
pct. i begyndelsen af 2040’erne. 20%
af befolkningen i 2020 svarer til ca.
1.150.000 personer og tallet passerede
1 mio. i 2014. Den gennemsnitlige
levealder er stigende. Næsten uanset
behandlende og forebyggende indsats
stiger den med 2-3 måneder per år.
Det er banalt men ikke mindre
sandt: Forbruget af sundheds- og so-
cialydelser stiger med alderen. Som
det fremgår af det følgende betyder
en aldrende befolkning et øget træk
på disse ydelser. Hvis der samtidig var
en stigende andel i den erhvervsak-
tive alder, ville det samfundsøkono-
misk være overkommeligt, men an-
tallet i denne aldersgruppe er i bed-
ste fald stagnerende. Derfor kommer
samfundsøkonomien under pres fra
mindst to sider: en aldrende befolk-
ning og et stagnerende antal erhvervs-
aktive, som bl.a. er hovedbidragyder-
ne til skatter, især indkomstskatter,
som finansierer velfærdssamfundet.
Den korte økonomiske version af
konsekvensen af en aldrende befolk-
ning er derfor, at det sætter samfunds-
økonomien under pres. Kombinerer
man det med den økonomiske krise,
der frem mod 2020 betyder, at væk-
sten i de samlede offentlige udgifter
forventes at blive på ca. 0,4% per år
(vækst.dk), er der store udfordringer
forude.
Det er ikke uoverkommeligt og
slet ikke en ’byrde’, men kræver ny-
tænkning, fx øget brug af velfærdstek-
nologi, og måske også holdningsæn-
dringer til, hvad man med rimelighed
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0011.png
kan forvente fra det offentlige: Både
hvornår og hvor meget. På næste side
ser vi, at den fysiske funktionsevne
hos ældre er blevet bedre i det sidste
20 år. Det har fx betydning for tilde-
ling af praktisk hjemmehjælp og brug
af hverdagsrehabilitering, dvs. man
understøtter de ældre i selv at kunne
varetage en række praktiske gøremål i
hjemmet.
Man hører ofte et argument i ret-
ning af: ’nu har jeg betalt skat hele
mit liv. Så kan det da ikke være rig-
tigt og rimeligt, at jeg nu skal vente
på behandling, ikke får tildelt så man-
ge hjemmehjælpstimer, det er os, som
har bidraget til opbygningen af det
nuværende velfærdssamfund osv..’.
Det er alt sammen forståeligt, men
spejler også den misopfattelse, at man
via skatten ’sparer op’ i en slags fond.
Det gør man ikke. Det danske vel-
færdssamfund er overvejende bygget
op efter princippet, at årets skatteind-
tægter dækker årets udgifter (såkaldt
’pay-as-you-go’). Går det derfor dårligt
med samfundsøkonomien, er det også
sværere at finansiere velfærdssamfun-
det. Men kan man ikke bare låne, fx
at et statsunderskud finansieres ved at
udstede statsobligationer? Ja og nej.
Ja, men så flytter man den økonomi-
ske byrde over på kommende genera-
tioner. Det er fornuftigt, hvis man kan
forudse betydelig økonomisk vækst,
og at vanskelighederne er forbigåen-
de. Dækker det derimod over en slags
overforbrug og mere varige problemer,
bliver det slagordsagtigt til et ’gene-
rations-tyveri’ og brud på ’generati-
onskontrakten’. Nej, i den forstand at
EUs budgetpagt sætter relativt snævre
grænser for, hvor stor gælden må væ-
re.
Hvordan står det til
med helbredet?
I de såkaldte sundheds-og sygeligheds-
undersøgelser (SUSY) har man fra
1987 og frem til 2005 stillet en række
enslydende spørgsmål, der gør det mu-
ligt at følge udviklingen over næsten
20 år. Der tegner sig et ret klart bil-
lede med generationer med bedre hel-
bred og funktionsevne, figur 1-4, side
10. Det er meget opmuntrende. Der er
utvivlsomt tale om generationseffek-
ter, fx at fødselsårgang 1949 er forskel-
lige fra fødselsårgang 1939 på samme
’fødselsdag’, fx som 70 årig. Med an-
dre ord: Generationer med stadig bed-
re helbred og funktionsevne.
Ét centralt spørgsmål lyder: ”Hvor-
dan vil De vurdere deres nuværende
helbredstilstand i almindelighed?:
Virkelig god, god, nogenlunde, dår-
lig, meget dårlig”.
Figur 1
viser situa-
tionen i 1987 og 2005. Der er tale om
en klar forbedring for de 65+-årige.
Uanset, at det er selvvurderet helbred,
viser erfaringer, at dette spørgsmål er
en rigtig god indikator for den gene-
relle helbredstilstand. Det skal bl.a.
ses i sammenhæng med
figur 2,
hvor
man ser, at andelen med meget hæm-
mende langvarig sygdom er faldet fra
1985-2005 blandt de 65+-årige, om
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0012.png
100
90
100
80
90
70
80
60
70
50
60
40
50
30
40
20
30
10
20
0
100
88,1
90
100
80
88,1
90
70
80
60
70
50
60
40
50
30
40
20
30
10
20
0
25-44
45-66
2005
1987
45-66
25-44
45-66
45-64
1987
2005
45-64
45-66
45-64
65+
2005
1987
65+
45-64
65+
65+
1987
2005
65+
65+
65+
2005
65+
68,3
88,1
85,8
85,8
77
88,1
85,8
68,3
85,8
68,3
77
68,3
54,7
77
54,7
77
66,7
54,7
66,7
54,7
66,7
66,7
30
25
30
20
25
15
20
10
15
5
10
30
26,7
25
30
20
25
15
20
10
15
4,1 5
10
4,1
3,4
16,3
6,2
3,4
6,96,2
26,7
16,3
16,3
13,1
16,3
13,1
13,1 19,9
19,9
26,7
19,9
19,9
26,7
6,9 13,1
6,9
6,9
6,2
6,2
0
0
4,1 5 3,4
4,1
5
3,4
67+
Alder 16-24 16-24 25-44 25-44 45-66 45-64 65+
Alder 16-24 16-24 25-44 25-44 45-66 45-64 67+
0
1994 2005 1994 2005 1994 2005 1994
1994 2005 1994 2005 1994 2005 1994 2005
0
65+
2005
65+
2005
Alder 25-44
Alder 25-44
25-44
10
10
1987
2005
1987
0
0
Alder 25-44
Alder 25-44
25-44
1987
2005
1987
1987
2005
1987
2005
2005
1987
2005
1987
2005
Figur 1: Udviklingen i selvvurderet helbred:
Procentdel med virkelig godt eller godt hel-
bred
80
70
80
60
52,5
70
50
60
52,5
40
50
30
40
20
30
10
20
0
10
0
52,5
55,6
55,6
64,3
55,6
55,6
64,3
68,3
64,3
64,3
68,3
68,3
68,3
Figur 2: Procentandel med meget hæm-
mende langvarig sygdom
100
90
100
80
90
70
80
60
70
50
60
40
50
30
40
20
30
10
20
0
100
93,1
93,1
92
92
90
85,1 86,1
85,1
86,1
79,8
72,2
Alder 16-24 16-24 25-44 25-44 45-66 45-64 67+
67+
Alder 16-24 16-24 25-44 25-44 45-66 45-64 65+
1994 2005 1994 2005 1994 2005 1994 2005
1994 2005 1994 2005 1994 2005 1994
80
70
80
60
70
50
60
40
50
30
40
20
30
10
20
0
10
0
100
80
93,1
93,1
92
92
72,2
90
70
85,1 86,1
85,1 86,1
80
60
70
50
60
40
50
30
40
20
30
10
20
0
72,2
79,8
66,6
66,6
79,8
72,2
79,8
56,8
56,8
66,6
66,6
52,5
56,8
56,8
67+
Alder 16-24 16-24 25-44 25-44 45-66 45-64 67+
Alder 16-24 16-24 25-44 25-44 45-66 45-64 65+
10
10
1987 2005 1987 2005 1987 2005 1987 2005
1987 2005 1987 2005 1987 2005 1987
0
0
Alder 16-24 16-24 25-44 25-44 45-66 45-64 67+
67+
Alder 16-24 16-24 25-44 25-44 45-66 45-64 65+
1987 2005 1987 2005 1987 2005 1987 2005
1987 2005 1987 2005 1987 2005 1987
65+
2005
65+
2005
60
Figur 3: Procentandel med god fysisk mobili-
tet 60+-årige 1987 (tv) til 2005
60
54
47,7
39
34,7 35,1
35,1
40,5
39
40,5
39
40,5
47,7
40,5
47,7
54
47,7
54
54
50
60
40
50
34,7
30,4
30
40
30,4
20
30
10
20
0
10
Figur 4: Procentandel, der for det meste fø-
ler sig frisk nok til at gøre, hvad man lyst til
12
12
11,1
11,1
10
12
8
10
6
8
4
6
10
12
8,3
8
10
6
8
4
2,8
6
2
4
0
2
3,7
3,63,7
2,8
3,7
3,63,7
2,8
6
5,3
3,6
5,3
3,6
6
5,3
5,3
6
5,3
5,3
8,3 6
8,3
5,3
5,3
8,3
50
60
40
50
30
40
20
30
10
20
0
10
11,1
11,1
30,4 29,1
34,7
29,1 39
35,1
34,7 35,1
29,1
30,4 29,1
10
2
4
0
2
2,8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0013.png
0
0
1987
2005 1987 2005 1987 2005 1987 2005
1987 2005 1987 2005 1987 2005 1987
2005
60
60
54
47,7
39
34,7
34,7 35,1
29,1
35,1
40,5
39
40,5
47,7
54
12
12
11,1
11,1
50
50
10
10
8,3
8,3
40
40
30,4
30
8
8
6
5,3
3,7
3,63,7
2,8
3,6
5,3
6
5,3
5,3
30
30,4 29,1
6
6
20
20
4
2,8
4
10
10
2
2
0
1987
0
65+
2005
1987 2005 1987 2005 1987 2005 1987
2005 1987 2005 1987 2005 1987 2005
0
1987
0
65+
2005
2005 1987 2005 1987 2005 1987 2005
1987 2005 1987 2005 1987 2005 1987
67+
Alder 16-24 16-24 25-44 25-44 45-66 45-64 65+
Alder 16-24 16-24 25-44 25-44 45-66 45-64 67+
67+
Alder 16-24 16-24 25-44 25-44 45-66 45-64 67+
Alder 16-24 16-24 25-44 25-44 45-66 45-64 65+
Figur 5: Procentandel der har haft kontakt til
praktiserende læge inden for en 3-måneders
periode
Indlæggelser pr. 1.000 personer
1000
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010
15-64 år
65-74 år
75-84 år
85+ år
Figur 6: Procentandel der har haft kontakt til
hospitalsambulatorium inden for en 3-måne-
ders periode
Figur 7: Udviklingen i antal indlæggelser
end tallene for 1987 omfattede de
67-årige. Blandt de 60+årige er der
sket en markant forbedring i fysisk
mobilitet i de sidste 18 år,
figur 3.
Det
samme gælder, når man spørger om
folk for det meste føler sig friske nok
til at gøre, hvad de gerne vil.
Der er en tendens til, at der er en
social skævhed i forbedringerne i hel-
bredstilstanden. De bedst uddannede
får det bedre end de dårligere uddan-
nede. Det er bekymrende, og bør føre
til øget fokus på, hvordan man kan
mindske den sociale ulighed i sund-
hed.
Det kan dog forekomme paradok-
salt, at man samtidig kan se, at fore-
komsten af fx sukkersyge og allergi er
steget i alle aldersgrupper. Derfor er
spørgsmålet, hvordan disse lidt mod-
stridende tendenser påvirker forbruget
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0014.png
af sundhedsydelser. Overskriften i næ-
ste afsnit giver det korte svar.
Vi har fået det bedre, men bruger
sundhedsvæsenet mere
Figurerne 5-7,
side 11, dokumenterer,
at forbruget af sundhedsydelser er ste-
get i alle aldersklaser, men procentvis
mest i de ældre aldersgrupper. I lyset
af den bedre helbredstilstand kan det
overraske, men skal muligvis forstås
sådan, at en del af denne forbedring
måske har rod i bedre behandling, fx
bedre kontrol af sukkersyge eller, at
mobilitet er påvirket af, at hofteud-
skift er blevet almindeligt efter 1987.
Man ville muligvis forvente, at den
stigende ambulante aktivitet på syge-
husene ville have ført til et fald i an-
tal indlæggelser.
Figur 7
viser dog et
andet billede.
at middellevetiden stiger, ’forskubbes’
udgifterne fortsat til de sidste leveår.
Det er ikke så meget alderen som ’af-
standen’ til dødstidspunktet, der på-
virker social- og sundhedsudgifterne.
Dette betyder, at de økonomiske kon-
sekvenser af den aldrende befolkning
mildnes.
Spørgsmålet er, hvordan man i et
vist omfang kan imødegå stigende ud-
gifter. Der er mindst tre hovedstrate-
gier:
Pas bedre på dig selv
Velfærdsteknologi, incl. telemedi-
cin og
Hverdagsrehabilitering
De økonomiske konsekvenser og
hvad kan man gøre?
Uden at gå i yderligere detaljer kan
det konstateres, at en aldrende befolk-
ning medfører øgede udgifter i social-
og sundhedssektoren, men langt fra
helt så meget som (for) simple frem-
skrivninger tyder på. Forklaringen er
’sund aldring’, som kort fortalt drejer
sig om at efterhånden, som levetiden
stiger, falder de aldersbetingede sund-
heds- og plejeudgifter for en person
på et givet alderstrin. Med andre ord:
social-og sundhedsudgifterne er højest
i de allersidste leveår, men i takt med
’Pas bedre på dig selv’ drejer sig dy-
best set om, at personer med kroniske
sygdomme, fx sukkersyge eller kronisk
obstruktiv lungelidelse (KOL), forsø-
ger at ændre livsstil og bliver bedre til
at aflæse kroppens signaler og gribe
ind før, der indtræffer en forværring.
Det kan bl.a. ske i form af kommunale
patientskoler.
Velfærdsteknologi omfatter alt fra
loft-lifte, der kun kræver én person til
betjening i stedet for normalt to ved
løft og flytning af handicappede/sen-
geliggende borgere til telemedinske
løsninger, fx videokonferencer mel-
lem kronikere i eget hjem og læger/sy-
geplejersker på sygehuse.
Da Fredericia Kommune som én af
de første kommuner begyndte at satse
mere på hverdagsrehabilitering i form
af at understøtte ældre til at kun-
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0015.png
ne varetage flere hverdagsopgaver i
hjemmet, viste der sig at være et ned-
sat behov for praktisk hjemmehjælp
– svarende til store millionbeløb – til-
syneladende uden at det blev oplevet
som forringelser.
Datakilder
1. Figurerne 1-6, SUSY,
www.si-folkesundhed.dk/Statistik/Sund%20og%2Sygelighedsunders%C3%B8gelsen%202000.aspx
2. Danmarks Statistik: 65+ - et portræt af de ældres liv, arbejdsliv og sociale situation. København 2012
(figur 7)
3. Danmarks Statistik, Databanken, tabellerne Galder og FRDK114
4. Finansministeriet: Vækstplan DK, 2013
5. Arnberg S, Bjørner TB. Sundhedsudgifter og levetid. National Økonomisk Tidsskrift 2010;148(1):43-66.
6. Pia Kürstein m.fl. Fra pleje og omsorg til rehabilitering. Erfaringer fra Fredericia Kommune, DSI, 2011
7. Pedersen, KM: Demografien, den økonomiske krise og sundhedsvæsenet, Politik 15(4), 2012: 20-33
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0016.png
At holde sig i gang
Henning Kirk
Henning Kirk er aldringsforsker, dr.med. og tidligere leder af Gerontologisk Institut.
Han har skrevet en lang række artikler og bøger om aldring, hjerne og sundhed.
Hans nyeste bog, “En kort guide til et langt liv”, udkom i april i år.
moden alder, som ikke er klar over,
at det er vigtigt at “holde sig i gang”.
Men hvad vil det sige – når man er
50, 70 eller 90 år?
Det er ikke så enkelt at gøre op
med de mange fordomme og klicheer,
der knytter sig til alderen. Der skrives
og tales meget om alder og sundhed
i medierne, og det er min erfaring fra
mange samtaler med journalister, at
deres spørgsmål ofte forudsætter, at
alderen kan sættes på en formel for,
hvordan hjernen og resten af krop-
pen fungerer i en bestemt alder. Det
er også en udbredt opfattelse, at der
kan fastsættes et bestemt punkt på
livsaksen, som markerer et særligt fald
i funktionsevne.
Men livet har ingen skarpe hjørner
– de findes kun i festsange til runde
fødselsdage. Aldringsforskningen kan
definere en aldersbestemt nedgang i
en række fysiologiske størrelser. Uan-
set hvor meget man træner, vil hjerte-
lungekapaciteten og styrken af bevæ-
geapparatet være mindre, når man er
70, end da man var 50 år. Tilsvarende
forringes en række kognitive funktio-
ner (f.eks. tempo) med årene.
D
er er næppe nogen mennesker i
Men når man iagttager alderskur-
ver ved befolkningsundersøgelser, er
det mere de individuelle forskelle i
hver aldersgruppe, der springer i øjne-
ne, end den aldersrelaterede nedgang
i funktionsevne. Der er store forskelle
i kropslige og kognitive præstationer
hos 20-årige. Men forskellene bli-
ver markant større, hvis man ser på
80-årige.
Hos de 20-årige skyldes forskel-
lene en kombination af genetiske fak-
torer og status for udvikling, læring
og øvelse. Hos de 80-årige giver disse
faktorer en endnu større spredning i
feltet. Men hertil kommer helbredet,
som får større og større betydning med
årene. Gennemsnitsbetragtninger gi-
ver herved mindre og mindre mening.
Det drejer sig altså om to afgørende
faktorer, når vi ser på ældre voksnes
muligheder for at holde sig i gang:
Øvelse og helbred. Vi kan også vende
det på hovedet og sige: De to store
trusler i alderdommen er inaktivitet
og sygdom. Og som bekendt er der
en vis sammenhæng, idet inaktivitet
med årene øger risikoen for en række
sygdomme, ligesom sygdom dispone-
rer til inaktivitet.
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0017.png
Hjernen
– og resten af kroppen
Der er i vores kultur en temmelig fast
tradition for at skelne mellem hjernen
og resten af kroppen. Vi taler ofte om,
at hjernen skal trænes som en muskel.
Men samtidig overser vi, hvor vigtig
en sammenhæng der er mellem hjer-
nefunktion og fysisk form. En sam-
menhæng, som får mere og mere be-
tydning, jo ældre vi er.
Da vores forfædre for 50.000 år
siden udvandrede fra Afrika som
“moderne mennesker”, havde de tre
spidskompetencer: De havde et bevæ-
geapparat, der var egnet til længere
løbeture, så man var i stand til at ud-
trætte dyrene. Og de havde hænder,
der kunne lave redskaber og våben til
at slå dyrene ihjel. Endelig havde de
hjerner med højt udviklet sprog – så
de bl.a. kunne samarbejde om at jage
dyrene.
Samspillet mellem hjerne og musk-
ler har været afgørende for menne-
skets overlevelse. Vi har længe væ-
ret klar over hvordan hjernen styrer
musklerne. Men det er først de sidste
10-20 år at forskningen har vist, hvor
meget musklerne betyder for de kog-
nitive funktioner. Især når det gælder
om at leve længe med hjernen i be-
hold.
Når man i almindelighed taler om
motion, tænkes mest på løb, cykling,
svømning osv., altså fysisk aktivitet,
som styrker konditionen. Fysisk akti-
vitet omfatter imidlertid også træning
af andre kropsegenskaber – muskel-
styrke, balanceevne og smidighed.
Men det er først og fremmest kon-
ditionstræning, der styrker hjernen.
Mellemregningerne er bedre blodfor-
syning og bedre stresskontrol.
Hjernen bruger
meget blod
Hjernens blodforsyning er forholds-
mæssigt meget stor. Organets vægt
udgør kun omkring to procent af den
samlede kropsvægt. Men når kroppen
er i hvile, optager hjernen en femte-
del af blodkredsløbet, og neuroner-
nes store behov for energi betyder, at
hjernens energiomsætning er ca. en
fjerdedel af kroppens samlede omsæt-
ning. To procent af kroppen står altså
for en fjerdedel af det samlede iltfor-
brug.
Det store energibehov betyder, at
hjernen får problemer, hvis kredsløbet
er forringet. Og her spiller alderen en
rolle, for jo ældre vi er, des mere sår-
bart bliver hjernens kredsløb over for
en række livsstilsfaktorer. Her tæller
især rygning og manglende fysisk ak-
tivitet.
Hertil kommer, at en række syg-
domme kan medføre nedsat blod-
tilførsel til hjernen, f.eks. diabetes,
åreforkalkning og hjerteflimmer. De
senere år har man fundet ud af at dis-
se sygdomme øger risikoen for at der
dannes
mikroblodpropper
i hjernens
finere pulsåregrene. Faktisk er mikro-
blodpropper ret almindelige hos ældre
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0018.png
voksne, men hvis de kun optræder i
mindre omfang, vil de ikke give andre
symptomer end øget tendens til træt-
hed. Hvis de findes udbredt i større
antal, kan der udvikles demens (så-
kaldt
vaskulær demens).
Fysisk aktivitet kan siges at være
naturens forebyggelsesmiddel mod mi-
kroblodpropper.
Kronisk stress
slider på hjernen
Det er ikke farligt for hjernen, at vi
en gang imellem er stressede. Hjer-
nen kan udfordres positivt, når vi har
travlt. Men på længere sigt er det vig-
tigt, at travlheden fører til noget. At
vi får løst problemer og oplever resul-
tater af anstrengelserne.
Hvis vi gennem længere tid bliver
ved med at “samle på” uløste opgaver,
kan der udvikles en tilstand af kronisk
stress. Symptomerne vil ofte være
træthed, hovedpine eller andre smer-
ter i kroppen, mave-tarmproblemer,
irritabilitet og søvnbesvær.
Mange vil kende til sådanne symp-
tomer – og måske også have den erfa-
ring, at koncentrationsevnen svigter,
og at det bliver sværere både at lære
nyt og at huske ting, man tidligere har
lært.
Efter udviklingen af avanceret
hjernescanning har man kunnet se,
hvordan hjernen påvirkes af kronisk
stress. Midt mellem ørerne sidder
hjernens “indlæringsportal”,
hippo-
campus.
Herigennem overføres signa-
ler, når vi lærer noget nyt, og når vi
genkalder noget, som allerede er ind-
kodet i langtidshukommelsen. I begge
tilfælde dannes nye neuroner, dels til
udbygning og konsolidering af eksi-
sterende netværk, dels til dannelse af
helt nye netværk (i voksenalderen er
det mest almindeligt, at vi bygger vi-
dere på noget, hvor vi allerede har vi-
den og erfaring).
De nye neuroner dannes fra stam-
celler, og vi er i stand til at danne nye
celler hele livet. Men ved kronisk
stress svigter denne evne, og i endnu
højere grad ved depression – som ofte
udvikles i forlængelse af længereva-
rende stress. Ved demenssygdomme,
f.eks. Alzheimer’s, er hippocampus
for alvor en flaskehals. Og ny forsk-
ning tyder på, at Alzheimers demens
kan udvikles som følge af ubehandlet,
svær depression.
Naturens middel mod kronisk
stress, og dermed “slid” på hippocam-
pus, er – fysisk aktivitet. Yderligere er
det ved avancerede scanningsunder-
søgelser inden for de seneste år vist,
at fysisk aktivitet øger dannelsen af
nye neuroner i hippocampus. Man
har direkte kunnet iagttage, at hippo-
campus vokser i størrelse som resultat
af fysisk træning. Ligesom det er vist,
at hippocampus bliver større i forbin-
delse med indlæring af teoretisk stof.
Det blev første gang overbevisende
beskrevet i 1999 af engelske forskere,
der foretog hjernescanning hos taxi-
chauffører i London, som havde været
på kursus for bl.a. at lære gadenavne.
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0019.png
Søvnen er vigtig
for hjernen
Motion styrker altså hjernen gennem
bedre blodkredsløb og bedre stress-
kontrol. Men motion er også “natu-
rens sovepille” – vi falder nemmere
i søvn, og får en bedre søvnkvalitet,
hvis vi er fysisk trætte ved sengetid.
Det er vigtigt, for nattesøvnen er ab-
solut ikke blot en pause mellem to da-
ge. Søvnen har afgørende betydning
for både hjernens fysiologi og for dens
kognitive processer, herunder indlæ-
ring og hukommelse.
Det er en myte, at vores søvnbe-
hov automatisk falder med stigende
alder. Søvnbehovet er mere bestemt
ud fra aktivitetsniveauet. Jo mere ak-
tive vi er, både fysisk og psykisk, des
længere søvn er der behov for.
Et vigtigt formål med nattesøvnen
er, at hjernen skal “vaskes”. Neuro-
nerne har et højt stofskifte, og sig-
nalaktiviteten i netværkene giver
øget udskillelse af affaldsstoffer. Når
vi sover, skrumper neuronerne til ca.
60 procent, og nærmest som hos en
svamp udfiltreres både vand og af-
faldsstoffer. Disse bliver via hjerne-
væsken ført til blodbanen og derefter
nedbrudt i organismen.
Det er sandsynligt at bl.a. demens-
sygdomme, ikke mindst Alzheimer’s
demens, kan udvikles som resultat
af utilstrækkelig “affaldshåndtering”
i hjernen. Personer med mange års
søvnproblemer har således større ri-
siko for at udvikle demens.
Søvnen har også et andet vigtigt
formål. Både i drømmefaserne (REM-
søvnen), og under den dybe søvn mel-
lem drømmefaserne, arbejder store de-
le af hjernen med at repetere den for-
rige dags hændelser og oplevelser. Det
har således vist sig at vi under den
dybe søvn repeterer det, vi har lært
den foregående dag i form af teoretisk
stof. Det vi har hørt eller set (læst),
eller det vi har oplevet gennem smag
og lugt.
Tyske forskere har vist, at hvis man
under indlæring påvirkes af bestemte
dufte, vil gentagelse af samme dufte
under den følgende nattesøvn med-
føre, at vi bedre kan huske det, vi har
lært. Og denne “kognitive forstærk-
ning” virker især, hvis duftstimulatio-
nen sker under den dybe søvn – altså
mellem drømmefaserne.
Langt liv
med skarp hjerne
Middellevetiden i Danmark og de fle-
ste andre lande øges fortsat. Men læn-
gere levetid betyder ikke nødvendig-
vis bedre bevarelse af hjernefunktio-
nen – selv om de faktorer, der har be-
tydning for levetiden, typisk også vil
give bedre hjernesundhed. At bevare
hjernen skarp, dvs. bevare evnen til at
være opmærksom, til at lære nyt, til
at huske både gammelt og nyt, til at
tænke og til at løse opgaver – kræver
en ekstra indsats.
Kognitiv stimulation kan ske på
mange måder. Ved at læse, lytte, tale
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0020.png
og skrive. Sproget kan fortsat udvikles
langt op i årene. Derfor er det vigtigt
at blive udfordret gennem samvær
med andre mennesker. Hjernen styr-
kes også ved at man lytter til musik –
og endnu bedre: ved selv at synge el-
ler spille et instrument.
De senere år har en række forsk-
ningsstudier vist, at brug af computer
kan styrke hjernen op i årene. Un-
dersøgelserne er mest gennemført ved
hjælp af computerspil, og herved har
man vist, at det er muligt højt op i
årene at styrke hjernen gennem kog-
nitiv træning. Men brugen af mail og
informationssøgning giver i alminde-
lighed gode muligheder for hjernesti-
mulation.
Der er således gode betingelser for
at holde sig i gang, når det gælder
hjernens vedligeholdelse. Samtidig
har der aldrig været så mange ældre
voksne, som gennem motion og idræt
opnår en sundhedsgavnlig fysisk akti-
vitet. Flere og flere ældre voksne gør
noget for at holde sig i gang, både fy-
sisk og kognitivt.
For samfundet betyder udviklin-
gen, at færre end forventet får behov
for omsorg og pleje i alderdommen.
Det kan allerede nu ses ved, at der
trods ældrebefolkningens vækst ses et
fald i behovet for hjemmepleje og ple-
jeboliger.
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0021.png
ÆldreForums
beretning
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0022.png
Beretning
Initiativer
Publikation
Ældre med anden etnisk baggrund
– viden og inspiration til indsats
(Oktober 2013)
Den danske ældrebefolkning er gene-
relt raske som aldrig før, lever længe-
re, har en god økonomi og trives tilsy-
neladende bedre end i de fleste andre
lande, men der
er
grupper af ældre, for
hvem vilkårene ser ganske anderledes
ud.
I beretningsåret fandt ÆldreForum
således anledning til at se på vilkå-
rene for ældre med anden etnisk bag-
grund – dels i form af en publikation
med viden og inspiration til initiati-
ver, dels med et debatindlæg med op-
fordring til kommunerne om at øge
opmærksomheden om og indsatsen
for denne gruppe.
Rådet gjorde i debatindlægget bl.a.
opmærksom på, at den ekstra årlige,
milliard, der ved årets finanslovsfor-
handlinger blev afsat frem til 2017 til
at give den kommunale hjælp til æl-
dre et løft, var en oplagt anledning for
kommunerne til at løfte indsatsen for
ældre med anden etnisk baggrund.
Den etniske og kulturelle mangfol-
dighed, der har præget Danmark i de
senere årtier, viser sig nu også i ældre-
befolkningen, idet antallet af ældre
med anden etnisk baggrund stiger i
de kommende år. I dag bor der i Dan-
mark 28.000 borgere på 60 år og der-
over fra ikke-vestlige lande, og i 2030
forventes denne gruppe at stige til
82.000. Til sammenligning var antal-
let i 1990 kun 4.500.
Viden om denne gruppe ældres liv
og vilkår i det danske samfund og om
bl.a. kommunernes indsatser og tilbud
er imidlertid begrænset. Heller ikke
forskningsmæssigt har gruppen hid-
til påkaldt sig nævneværdig interesse.
Og selv om indvandring og integrati-
on næsten dagligt debatteres i medier
og offentlighed, er det oftest de yngre
generationer, opmærksomheden ret-
tes mod.
Meget tyder imidlertid på, at den-
ne gruppe ældre er særligt sårbare på
en række områder. Fx er deres fysiske
og mentale sundhedstilstand ofte dår-
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0023.png
ligere end de fleste etnisk danske æl-
dres, de oplever hyppigere at føle sig
ensomme og isolerede, og deres øko-
nomiske situation er også ofte dårlig.
Mange taler kun meget lidt eller slet
intet dansk, og en stor del har be-
grænset kendskab og kontakt til det
danske samfund. En undersøgelse fra
2009 viste bl.a., at disse ældre, trods
deres dårligere fysiske og mentale til-
stand, sjældnere modtager praktisk
hjælp og personlig pleje og sjældnere
bor i plejebolig end etniske danskere.
Baggrunden for publikationen var
derfor som nævnt at skabe større op-
mærksomhed samt at videregive vi-
den og inspiration til initiativer og
indsatser.
Publikationen indeholder således
bidrag fra en række fagpersoner med
særlig indsigt i minoritetsetniske æl-
dres situation samt omtale af initiati-
ver i nogle af de kommuner og frivilli-
ge organisationer, der i løbet af de se-
nere år har gjort erfaringer med mål-
rettede indsatser for denne gruppe.
Derudover indeholder publikatio-
nen information om forskningspro-
jekter, undersøgelser, faglige netværk,
efteruddannelsestilbud og litteratur
m.m.
Øvelsesprogram
Bevægelse hele livet – vil du med?
Inspiration til øvelser
(Udviklet og afprøvet i 2013 og
udsendt i begyndelsen af 2014)
Fysisk aktivitet bidrager som bekendt
ikke blot til et godt helbred og for-
længet levealder, men har også stor
betydning for både forebyggelse og be-
handling af bl.a. en række sygdomme
som fx forhøjet blodtryk, diabetes og
hjertekarsygdomme, der ofte rammer
ældre.
Fysisk aktivitet er med andre ord
både vejen til god funktionsevne og
livskvalitet og skaber dermed også de
bedste rammer for en aktiv og selv-
hjulpen tilværelse med mindre behov
for en række social- og sundhedsydel-
ser.
Som et bidrag til forebyggelse og
sundhedsfremme blandt ældre har
ÆldreForum derfor fået udviklet øvel-
sesprogrammet
Bevægelse hele livet – vil
du med?
Bente Klarlund Pedersen, professor
og overlæge på Rigshospitalet, som
indleder programmet, udtrykker kort
og præcist intentionerne bag Ældre-
Forums øvelsesprogram således:
”Hvis
du ikke har tid til at motionere nu, skal
du huske at afsætte tid til sygdom sene-
re”.
Mange ældre dyrker allerede mo-
tion, og de fleste kender de forebyg-
gende og helbredsmæssige gevinster
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0024.png
ved at være fysisk aktiv i 30 minutter
om dagen. Men der skal mere sved på
panden, hvis træningen skal have til-
strækkelig effekt. Sundhedsstyrelsens
anbefalinger for fysisk aktivitet for
+65-årige er udbygget med anbefalin-
ger om, at ældre ud over 30 minutters
daglig motion også regelmæssigt skal
træne kondition, muskelstyrke, bevæ-
gelighed og balance for at vedligehol-
de funktionsevnen og dermed evnen
til at klare hverdagen. Og især er det
vigtigt, at flere – både ældre selv, fag-
personer og frivillige instruktører – er
opmærksomme på, at der skal en vis
belastning, intensitet og varighed til
for at opnå tilstrækkelig effekt.
Øvelsesprogrammet er udviklet for
ÆldreForum af cand. scient., Ph.d.
Lis Puggaard med afsæt i Sundheds-
styrelsens anbefalinger for +65-årige,
dvs. både anbefalinger om den daglige
motion, der forebygger sygdom, og
anbefalingerne om træning der vedli-
geholder eller måske endda forbedrer
funktionsevnen.
Inspiration til fysisk aktivitet
der indgår i hverdagen og mulighed
for at teste sig selv
Øvelserne er tilrettelagt, så de kan
indgå naturligt i hverdagen, fx når
man er på indkøb eller går tur i sko-
ven. Dette understøttes af ny tek-
nologi, idet øvelserne kan ses på
smartphone, og dermed kan hentes
frem hvor som helst og når som helst.
Programmet indeholder også inspi-
ration til, at den enkelte både sætter
sig mål for træningen og samtidig lø-
bende tester sine fremskridt – om man
fx kan gå længere, bedre kan nå gul-
vet, om musklerne styrkes, eller om
man kan cykle hurtigere.
Og til at holde regnskab med, hvad
og hvor meget man har trænet – og
om man gør fremskridt og når sine
mål, er der udarbejdet en trænings-
dagbog og et ’målsætnings- og test dig
selv’-skema, som findes på ÆldreFo-
rums hjemmeside.
Afprøvning i et mindre pilotprojekt
i to kommuner
Med henblik på eventuelle justeringer
af øvelsesprogrammet før udsendelsen,
blev det afprøvet i et mindre pilotpro-
jekt i Hjørring og Odder Kommune
med deltagelse af 36 borgere i alde-
ren 60-93 år samt fem fysioterapeuter
og instruktører fra hhv. kommunalt
og frivilligt regi. Erfaringerne fra af-
prøvningen i de to kommuner viste,
at deltagerne oplevede både fysiske,
psykiske og livskvalitetsforbedringer.
Mange fik det således fysisk bedre, føl-
te sig i bedre form og fik mere energi
og bedre humør.
Nogle blev bedre til at gå på trap-
per, kunne gå længere eller blev min-
dre forpustede.
Øvelsernes primære målgruppe er
aldersgruppen +60-årige. Og afprøv-
ningen viste, at øvelserne kan tilpas-
ses helt individuelt og dermed kan an-
vendes af både friske ældre og ældre
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0025.png
med kroniske sygdomme. I kommu-
nalt regi kan øvelserne således anven-
des til ældre med nedsat funktionsev-
ne, til forebyggende og vedligeholden-
de træning og til ældre med kroniske
sygdomme. Også ældre, der træner i
frivilligt regi, og ældre som træner på
egen hånd, kan anvende øvelserne.
Erfaringsopsamlingen viste des-
uden bl.a., at mulighederne for træ-
ningsfællesskab, der kan skabe og ud-
bygge sociale relationer, af mange af
deltagerne blev fremhævet som en
motiverende faktor for at være fysisk
aktiv.
Værd at bemærke er også, at erfa-
ringsopsamlingen viste, at der stadig
eksisterer fordomme om og barrierer
for ældres træning. En del af delta-
gerne opfattede således alderen i sig
selv som en begrænsning for, hvad og
hvordan man kan træne, når man når
op i årene. Dette kan udgøre en bar-
riere for at kaste sig ud i fysisk aktivi-
tet, der har tilstrækkelig effekt, og der
forestår derfor en generel oplysnings-
opgave, ligesom terapeuter og idræts-
instruktører m.fl. bør være opmærk-
somme på denne barriere.
Erfaringsopsamlingen fra afprøv-
ningen kan ses på www.aeldreforum
Øvelsesprogrammet kan ses på dvd
og på iBook som app til iPad, iPhone
og Android og på
www.bevaegelsehele-
livet.dk
Publikation
ÆldreForums
årsberetning for 2012
(Maj 2013)
2012 var af EU udnævnt til Europæ-
isk år for aktiv aldring og solidaritet
mellem generationer. Danmark stod
for formandskabet i første halvdel af
året. Dette satte sit præg på debatten
og afstedkom mange initiativer og ar-
rangementer.
ÆldreForums årsberetning for
2012 gav derfor ud over et indblik i
forummets eget virke også et indblik i
den debat og i nogle af de initiativer
og arrangementer, der prægede det
Europæiske år for aktiv aldring.
Overskrifterne for rådets drøftelser
med forskere, praktikere, myndighe-
der og organisationer m.fl. var i 2012:
Digital kommunikation og borgerbetje-
ning: Hvad sker der i kommunerne?
Tryghedsvandringer – veje til tryghed og
medborgerskab og Ældrekommissionens
rapport: ”Livskvalitet og selvbestemmelse
på plejehjem.
Årets initiativer omfattede bl.a.
publikationen
Længst muligt i egen bil
– og livet uden bil,
der førte til en hen-
vendelse til justitsministeren med for-
slag om at hæve 70-årsgrænsen for
den første kørekortfornyelse og for-
enkling af procedurerne i forbindelse
med fornyelsen. Debat- og inspira-
tionsmøderne med en gruppe pleje-
hjemsledere, der blev etableret i 2009,
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0026.png
fortsatte også i 2012. Temaerne var
her bl.a.
Ældreplejens image, Det digi-
tale billede som fagligt arbejdsredskab og
Velfærdsteknologi.
Som nævnt omtales også dele af
den debat, der prægede året, som af
EU var udnævnt til
Europæisk år for
aktiv aldring og solidaritet mellem gene-
rationer
samt nogle af de mange arran-
gementer og initiativer, der blev sat
i værk. Bl.a. indeholder beretningen
et indlæg af professor Jørn Henrik Pe-
tersen med overskriften
Vi vil ha’ aktiv
aldring.
ne. Der er talrige aktiviteter – over 20
– som er sat i system og har hver sit
tilholdssted – med skilte og tidsplaner
der angiver, hvad der foregår bag de
mange lukkede døre.
I alt 100 frivillige hjælper til i
køkkenet, passer blomster – og ikke
mindst underviser – det gælder for 60
af de frivillige, som aflønnes for deres
store indsats med tre flasker rødvin
om året.
Medlemmer og
vedtægtsændringer
Medlemmer
Rådet består af 13 medlemmer, hvoraf
fem udpeges personligt af ministeren
for børn, integration, ligestilling og
sociale forhold, mens de øvrige med-
lemmer udpeges af ministeren efter
indstilling fra organisationer og mini-
sterier.
Rådsmedlemmerne udpeges for en
to-årig periode, dog udpeges forman-
den for fire år.
Tidligere borgmester i Ballerup
Kommune, Ove E. Dalsgaard er udpe-
get som formand fra den 1. juli 2012
til udgangen af juni 2016.
Med virkning fra den 1. januar
2013 genudpegede ministeren Bir-
git Meister, Birthe Philip og Carsten
Hendriksen for endnu en to-årig pe-
riode.
ÆldreForums næstformand, Jytte
Samarbejde m.m.
ÆldreForum er løbende i dialog og
samarbejde med kommuner, institu-
tioner, organisationer og myndighe-
der m.fl. Og rådets medlemmer og se-
kretariat deltager desuden i en række
konferencer og andre arrangementer,
hvor ældres forhold debatteres. Æl-
dreForum er fx medlem af
Den Rådgi-
vende Komité for Den Trygge Kommune
og af
Rådet for Menneskerettigheder.
ÆldreForum var ud over et studie-
besøg i Ballerup Kommune på besøg
i Aktivitetscentret Lundebjerggård i
Frederikssund Kommune. Centret er
brugerstyret og samlingssted for man-
ge af kommunens pensionister med
ca. 1.200 ugentlige brugere, som del-
tager i det store udbud af aktiviteter,
spiser dagens varme ret eller får en
snak i caféen eller over billardborde-
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0027.png
Lemche, som har været medlem af rå-
det i 12 år, blev fra samme tidspunkt
afløst af projektleder Joan Jensen.
Carsten Hendriksen blev på Ældre-
Forums første møde i 2013 enstemmigt
udpeget som næstformand.
Ligeledes fra den 1. januar 2013
genudpegede ministeren følgende per-
soner for en toårig periode: Kirsten
Feld, indstillet af Danske Ældreråd,
Finn Stengel, indstillet af KL og Svend
Heiselberg, indstillet af Danske Regio-
ner. Efter indstilling fra Ældre Sagen
afløste Søren Rand desuden Per The-
strup. Da Kirsten Feld i midten af året
trådte tilbage som formand for Danske
Ældreråd, blev hun afløst af organisa-
tionens nye formand, Bent Aage Ras-
mussen.
En ny ældreorganisation, Danske
Seniorer, så dagens lys i 2013 ved en
fusion mellem Pensionisternes Sam-
virke, Danske Pensionister og Sam-
menslutningen af Pensionistforeninger
i Danmark. Organisationens formand,
Jørgen Fischer, blev derfor efter indstil-
ling udpeget som medlem af ÆldreFo-
rum fra den 1. januar 2014
For Ministeriet for Børn, Integrati-
on, Ligestilling og Sociale forhold blev
kontorchef Eva Pedersen genudpeget,
og for Ministeriet for Sundhed og Fore-
byggelse blev Kontorchef Helle Schn-
edler genudpeget. Professor emerita El-
se Trangbæk blev udpeget som repræ-
sentant for Kulturministeriet.
En samlet oversigt over Ældre-
Forums medlemmer pr. 1. januar 2014
findes på side 64.
Nye vedtægter
ÆldreForums vedtægter er efter hø-
ring af ÆldreForum ændret med virk-
ning fra den 7. januar 2014
Iflg. den tidligere gældende ved-
tægts § 4 kunne formanden udpe-
ges for en 4-årig periode og de øv-
rige medlemmer for en 2-årig periode
uden begrænsninger. Bestemmelsen
er ændret således, at formanden højst
kan udpeges for to perioder, mens de
øvrige medlemmer højst kan udpeges
for 4 perioder.
Ministeren kan dog i perioden fra
d. 1. januar 2015 til den 31. december
2016 genudpege medlemmer, der har
siddet i rådet i 8 år.
Vedtægterne kan i sin fulde ordlyd
læses på www.aeldreforum.dk
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0028.png
26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0029.png
Drøftelser ved
ÆldreForum møder
O
verskrifterne for rådets drøftelser i 2013 var
Overgreb mod ældre,
Pleje af svækkede ældre i Danmark og Ældres tandsundhed.
Desuden af-
lagde rådet
studiebesøg i Ballerup Kommune.
Dette afsnit bygger på ÆldreForums gengivelse af oplæg fra ind-
budte fagpersoner, suppleret med faktuelle oplysninger og rådets eg-
ne tilkendegivelser under de efterfølgende drøftelser.
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0030.png
Overgreb
mod ældre
indsats mod vold i familien i en årrække har været på dagsordenen for at slå
fast, at vold mod en partner eller vold mod børn under ingen omstændighe-
der bør finde sted, har ingen initiativer været målrettet ældres hverdag og
overgreb mod ældre.
I modsætning til bl.a. de øvrige nordiske lande og en række EU-lande er
dette område kun undersøgt meget sporadisk her i landet. Medieomtale af
konkrete tilfælde af omsorgssvigt på plejehjem og i hjemmeplejen viser, at
overgreb finder sted i Danmark, men konkret viden om omfanget og karak-
teren af overgreb er meget begrænset, idet de danske undersøgelser både er
for små, for få, og for forskellige til at fastslå omfanget mere præcist. Der
er imidlertid ingen grund til at tro, at Danmark på dette område adskiller
sig væsentligt fra andre europæiske lande – især ikke fra de nordiske lande,
hvor forskning viser, at overgreb finder sted. Omfanget her er også usikkert,
men undersøgelser viser, at 1-9 pct., hyppigst 3-5 pct., ældre har været ud-
sat for overgreb.
ÆldreForum har løbende beskæftiget sig med overgreb mod ældre, bl.a.
ved omtale af de sparsomme danske undersøgelser af dette område i rådets
publikationer. Desuden har ÆldreForum opfordret relevante myndigheder
til, at området belyses mhp. at afdække karakteren og omfanget af overgreb,
som er en betingelse for at kunne forebygge og udvikle hjælpeinitiativer.
Med henblik på at drøfte emnet og behovet for eventuelle initiativer fra
ÆldreForum indbød rådet nogle fagpersoner til et temamøde, og ÆldreFo-
rum har flere initiativer på vej. Bl.a. er et tema om overgreb mod ældre un-
der udarbejdelse til rådets hjemmeside.
O
vergreb mod ældre
*)
er i Danmark en overset problemstilling. Selv om
28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0031.png
Den personlige friheds
ukrænkelighed
De klassiske menneskerettigheder
som respekt for og beskyttelse af det
enkelte menneskes rettigheder og fri-
heder har sit overordnede udspring i
flere internationale konventioner. I
Danmark er den personlige frihed des-
uden en grundlovssikret ret, der frem-
går af grundlovens § 71. Frihedsberø-
velse kan således kun finde sted med
hjemmel i lov.
For borgere med betydelig ned-
sat funktionsevne sker håndteringen
af respekten for den enkeltes frihed
*)
Hvad er overgreb?
Verdenssundhedsorganisationen WHO definerer overgreb som:
’En enkelt eller gentagne handlinger – eller undladelse af fornødne handlinger –
der forekommer i relationer, hvor der er en forventning om tillid, og hvor hand-
lingen forårsager skade eller lidelse hos det ældre menneske’.
Overgreb kan både have fysisk, psykisk, seksuel eller økonomisk karak-
ter. Omsorgsvigt er også overgreb.
Fysiske overgreb
kan fx bestå i at blive slået, skubbet eller rystet kraftigt,
eller at man holdes fast mod sin vilje, spærres inde eller udnyttes seksuelt.
Psykiske overgreb
kan fx være trusler, ydmygelse, nedsættende eller for-
nærmende tiltale eller udskæld. Manglende respekt for privatliv og ejen-
dele er også psykiske overgreb, fx ødelæggelse af personlige ting. Eller at
man nægtes adgang til læge, hjemmesygeplejerske eller hjemmehjælp
o.lign. Isolering, ignorering og mangel på tryghed er andre eksempler på
psykiske overgreb.
Økonomisk udnyttelse
dækker bl.a. over, at man franarres penge, snydes
og bedrages eller udsættes for regulært tyveri. Misbrug af ens økonomi-
ske midler kan ske ved, at man presses til at ændre testamente eller andre
juridiske dokumenter, fx til at sælge eller overdrage sin bolig eller andre
ejendele.
Omsorgssvigt
er forsømmelser, hvor overgriberen undlader at dække de
personlige behov hos en person, som er i pågældendes varetægt. Fx beho-
vet for nødvendig kost, tøj, hjælpemidler, lægehjælp og pleje. Personer,
som lider af demens, andre mentale svækkelser, eller som er afhængige af
hjælp pga. fysiske lidelser, har øget risiko for at blive udsat for omsorgs-
svigt.
29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0032.png
og integritet ofte ved afvejning af en
række modstridende hensyn, bl.a.
hensynet til det enkelte individs vær-
dighed, tryghed og hensynet til andre.
Med hjemmel i serviceloven kan ind-
greb i selvbestemmelsesretten og mag-
tanvendelse således finde sted i kon-
krete situationer.
Servicelovens regler
om magtanvendelse og andre indgreb
i selvbestemmelsesretten
Reglerne om magtanvendelse og
andre indgreb i retten til personlig
selvbestemmelse er fastlagt i servi-
celoven, der udtømmende angiver,
hvilke tvangsmæssige foranstaltnin-
ger medarbejdere i bl.a. ældreplejen
lovligt
kan anvende over for personer
med betydelig og varigt nedsat psy-
kisk funktionsevne, som ikke kan tage
vare på egen tilværelse. Hensigten
med disse regler er at begrænse magt-
anvendelse til det absolut nødvendige
og dermed sikre, at magtanvendelse
aldrig er første skridt men altid sidste
udvej.
Eksempler på
lovlig magtanvendelse
Serviceloven giver fx adgang til at
fastholde en borger eller føre vedkom-
mende til et andet lokale, når det er
nødvendigt for at undgå, at borgeren
skader sig selv eller andre. Der er des-
uden mulighed for at anvende per-
sonlige alarm- eller pejlesystemer i en
afgrænset periode for at undgå, at en
person ved at forlade sin bolig udsætter
sig selv eller andre for fare.
I en række situationer er det nød-
vendigt at inddrage hensynet til den
enkeltes
værdighed og sociale tryghed.
Fx kan det være forbundet med tab af
værdighed, hvis demente personer for-
lader boligen upåklædte eller modsæt-
ter sig basal hygiejne. Også hensynet til
andre – fx en ægtefælle eller medbe-
boere i et plejecenter – bør indgå i den
samlede vurdering af, hvordan omsor-
gen skal tilrettelægges.
Et eksempel på forebyggelse
af magtanvendelse og erfaringer med
overgreb mod ældre i en kommune
I den pågældende kommune er ledelse
og medarbejdere meget bevidste om,
hvordan man skal forholde sig, hvis
man overskrider den enkeltes ret til
selvbestemmelse. Og alarmklokkerne
skal
således ringe i sådanne situationer.
En hændelse skal straks indberet-
tes til ledelsen, og det drøftes både med
ledelsen og i medarbejdergruppen, om
man kunne have handlet anderledes, fx
om det bleskift, som borgeren modsatte
sig, var nødvendigt her og nu eller kun-
ne have ventet. Måske var det i reali-
teten ikke bleskiftet, men medarbejde-
rens røde bluse, der generede borgeren?
Og ville det fx have hjulpet, hvis med-
arbejderen i stedet havde ladet en kol-
lega tage over? På denne måde vurderer
og konkretiserer medarbejdergruppen
forslag til pædagogiske initiativer.
30
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0033.png
I særlige tilfælde hentes der hjælp
hos Regionens Gerontopsykiatrisk
Team eller hos VISO, som rådgiver
kommuner, borgere og institutioner
m.fl.
Alle tilfælde af magtanvendelse
indberettes. Når hændelsen er drøf-
tet, som beskrevet, sendes sagen til
kommunens magtanvendelsesudvalg
med en redegørelse for forløbet og en
handleplan for, hvordan lignende si-
tuationer fremover undgås. Indberet-
ning sker på særlige skemaer, som fin-
des på Socialstyrelsens hjemmeside.
Udvalget tager derefter stilling til, om
handlingen er lovlig efter servicelo-
vens regler. Skønnes handlingen at
være ulovlig, går et større arbejde i
gang for at sikre mod gentagelser. Ud-
valget udarbejder en årlig rapport om
de indberettede tilfælde til kommu-
nalbestyrelsen.
Forhånds tilladelse til magtanvendelse
i konkrete situationer
Medarbejdere kan i nogle tilfælde for-
udse, at magtanvendelse over for en
borger
muligvis
kan komme på tale i
en kortere periode, fx i forbindelse
med personlig hygiejne som tand-
børstning o.l. Typisk drejer det sig om
nytilkomne plejehjemsbeboere, som
medarbejderne endnu ikke har lært at
kende, og som de derfor endnu ikke
ved, hvordan de skal håndtere for at
undgå magtanvendelse.
Magtanvendelsesudvalget kan i så-
danne tilfælde søges om tilladelse til
at anvende magt i konkrete situatio-
ner og i en kortere, afgrænset periode.
Tilladelse forudsætter, at der er lagt
en handlingsplan for, hvordan magt-
anvendelse vil kunne undgås efter til-
ladelsens udløb.
Omfanget
af magtanvendelse
Kommunen havde 20 indberetnin-
ger om magtanvendelse i plejeboliger
i 2012, fordelt på 12-13 borgere. Af
de 20 indgreb var ét ulovligt. I dette
tilfælde foreskrev handleplanen, at
medarbejdere ikke måtte gå ind til
den pågældende beboer alene, men
at der altid skulle være to. Grunden
til episoden var, at handleplanen ikke
blev fulgt på dette punkt ved de første
besøg.
De relativt få indberetninger skyl-
des formentlig, at alle medarbejdere
på kommunens plejecentre har gen-
nemgået demenskursus, hvor en ræk-
ke pædagogiske redskaber er blevet
indarbejdet. Især i forbindelse med
borgere med fremskreden demens,
har medarbejderne stor gavn af denne
særlige viden. Fx kan det umiddelbart
være vanskeligt at afgøre, hvornår et
’nej’
fra en beboer med fremskreden
demens betyder
’nej’,
eller om det i
stedet er udtryk for manglende forstå-
else af situationen eller medarbejde-
rens hensigt.
I hjemmeplejen er der så at sige
ingen tilfælde af magtanvendelse.
Forklaringen kan være, at borgerne
31
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0034.png
i hjemmeplejen generelt er både fy-
sisk og psykisk mere velfungerende.
Så længe man kan bo hjemme, har
man således normalt potentialer til at
forstå og opfatte, og derfor opstår der
sjældent tilspidsede situationer. Pårø-
rende involverer sig generelt også me-
re, når et familiemedlem bor hjemme,
hvorimod der ofte bliver længere mel-
lem besøgene efter en plejehjemsind-
flytning.
Samtidig kan borgere med fx ud-
adreagerende adfærd visiteres til et
midlertidigt døgnophold, hvor spe-
cialuddannet personale kan håndtere
og forebygge anvendelse af magt. Hvis
tilstanden hos en borger i eget hjem
forværres akut, og kommunen ikke
straks kan tilbyde et midlertidigt op-
hold, kan der imidlertid opstå situa-
tioner med magtanvendelse. Og i så
fald anvendes samme procedurer som
på plejecentrene.
Pårørendes anvendelse af magt
eller misbrug af ældre personer
Der findes ingen fastlagte procedurer
for, hvordan kommunen skal forholde
sig, hvis en medarbejder bliver op-
mærksom på, at pårørende anvender
magt, griber ind i selvbestemmelses-
retten eller på anden måde vanrøg-
ter eller begår overgreb mod et ældre
familiemedlem. Hvis man bliver op-
mærksom på noget sådant, vil ledel-
sen altid blive involveret, og indsat-
sen vil være forskellig fra tilfælde til
tilfælde.
Det er ikke ualmindeligt, at ældre
borgere ikke ønsker, at der skal hand-
les. Fx bagatelliseres det skete: ’Det var
et uheld’ eller ’Det er ikke så alvorligt’.
Selv ved tyveri ønsker man ofte ikke
politianmeldelse. Personalet vil så ty-
pisk foreslå, at kontanter og værdigen-
stande opbevares på anden måde.
Medarbejderes erfaringer om situatio-
ner som kan medføre eller giver mis-
tanke om overgreb fra pårørende:
Pårørende ønsker noget andet end
beboeren.
Pårørende prøver på beboerens
vegne at modsætte sig medicinsk
behandling, selv om beboeren ikke
er umyndiggjort.
Interne stridigheder i familien, hvor
fx børn har forskellige opfattelser,
og samtidig mener, at de hver især
kan bestemme, hvad der er bedst for
deres mor eller far. Nogle ældre kan
i sådanne konflikter blive usikre,
magtesløse og have svært ved at
markere egne ønsker.
Uenighed om økonomi – her opfor-
dres beboeren, oftest forgæves, til at
søge advokatbistand. Og personalet
får i øvrigt sjældent kendskab til så-
danne episoder.
Når familiemedlemmer administre-
rer en beboers økonomi, kan det
i nogle tilfælde være svært at få
penge til beboerens fornødenheder.
Her kan personalet kun hjælpe,
hvis beboeren selv ønsker det.
32
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0035.png
Besøg af pårørende på tidspunkter,
hvor beboerens pension udbetales.
Store gaver til nogle pårørende el-
ler besøgende.
Familiær vold
mod kvinder
LOKK – Landsorganisation af Kvin-
dekrisecentre – er interesseorganisa-
tion for hovedparten af landets kvin-
dekrisecentre. De 42 kvindekrisecen-
tre under LOKK anvendes årligt af ca.
2.000 kvinder og et tilsvarende antal
børn.
LOKK har en Hotline, og på hjem-
mesiden www.lokk.dk er der adgang
til en anonym, elektronisk brevkasse,
en oversigt over krisecentre i hele
landet samt film om vold mod kvin-
der.
Voldens mange former
LOKK benytter en norsk definition
på vold: Vold er enhver handling ret-
tet mod en anden person, som får per-
sonen til at gøre noget mod sin vilje
eller holde op med at gøre noget, per-
sonen vil. Fx ved at skade, smerte,
skræmme eller krænke personen.
Denne definition er bred og om-
fatter både • Fysisk vold (fx brænde-
mærkning, slag, skub ned ad trappe)
• Psykisk vold (fx nedgøring over for
familie, omgangskreds eller arbejds-
plads) • Seksuel vold (fx tvang til
seksuel handling eller anden seksuel
krænkelse, der overskrider personens
grænser) • Økonomisk vold (bl.a. på-
føre en person gæld/udgifter ved at
personen skriver under for at få fred)
• materiel vold (ødelæggelse af en
persons ting m.m.).
Pårørendes varetagelse af ældres
økonomi giver sjældent problemer.
Men i nogle tilfælde svigter pårørende
opgaven og undlader fx at betale reg-
ninger – med undskyldninger som, at
der ikke er penge på kontoen, eller at
den ældres hus endnu ikke er solgt.
Pårørende kan også vægre sig ved
at betale med undskyldninger som:
’Min mor har ikke behov for en klip-
ning’, ’Hun plejer ikke at blive klip-
pet så tit’, eller ’Jeg kan selv klippe
hende’.
I ægteskaber, hvor den ene ægte-
fælle er dement, kan det desuden ske,
at den raske ægtefælle føler så stor af-
magt, at det fører til både verbale og
fysiske udladninger.
Også mellem beboere på plejehjem
kan der opstå situationer. Hvis en de-
ment beboer fx ikke mere kan skelne
mellem dit og mit eller mellem det
fælles og det private rum, er det per-
sonalets opgave at sikre, at de øvrige
beboere ikke generes. I den forbin-
delse er tilbageholdelse i eller tilbage-
førelse til den dementes egen bolig et
lovligt indgreb. Undertiden kan per-
sonalet afværge konflikter, fx hvis de
på forhånd fornemmer, at en beboer
visse dage vil skabe problemer i fæl-
lesrummet. Uheldige situationer kan
dog ikke helt undgås.
33
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0036.png
Voldens omfang
Iflg. Statens Institut for Folkesund-
hed udsættes 29.000 kvinder og 8.000
mænd i alle aldre årligt for vold fra
deres partner. Dertil kommer vold
mod børn. I halvdelen af tilfældene,
hvor mænd udsættes for vold, udøves
volden af en mandlig partner.
Volden, der er strafbar, forekommer
i alle samfundslag, i alle aldre og i alle
etniske grupper, og en voldsudøver
kan sagtens ligne ’svigermors drøm’.
Undersøgelser m.m.
om partnervold mod ældre
Ud over et par ældre undersøgelser fra
Finland og Norge, er der ingen under-
søgelse om udbredelsen af partnervold
mod ældre. Ud fra en norsk undersø-
gelse skønnes det, at 3-4 pct. danske
ældre er udsat for partnervold. LOKK
skønner, at der herudover findes et
stort mørketal.
Opgørelser fra kvindekrisecentrene
viser, at 6 pct. af kvinderne på centre-
ne er i alderen 50-59 år, og 2 pct. over
60 år. Der skønnes at være en ligelig
fordeling mellem danske kvinder og
kvinder med anden etnisk baggrund.
LOKKs åbne, anonyme rådgivning
har flere henvendelser fra kvinder
over 60 og 70 år. Ofte skubber voksne
børn på, for at moderen skal henven-
de sig for at få hjælp til at komme ud
af et voldeligt forhold.
Mange af de ældre kvinder har for-
mentlig levet med volden i en årræk-
ke. Ser man på alle kvinder på kri-
secentrene, uanset alder, har 25 pct.
levet med volden i 5-10 år, og 11 pct.
endnu længere.
Vold
mod ældre
Også ældre kvinder har svært ved at
fortælle, at de er udsat for vold. Kvin-
derne er præget af skyld, skam og af-
magt. Udøverne er ofte ægtefællen
eller børn, som tyranniserer moderen,
og fx slår hende, hvis hun ikke udle-
verer sin pension. Kvinden giver ofte
udtryk for egen skyld:
Jeg må have gjort
noget galt i min opdragelse, siden de slår.
Eller kvinden er bange for at blive for-
ladt, fordi hun ikke mener at kunne
klare sig selv. Og hun er ofte ikke op-
mærksom på støttemuligheder.
En norsk undersøgelse har vist,
at levetiden reduceres væsentligt for
personer, som er udsat for vold. Over
en 13-årig periode var overlevelsen
1
på ni pct. i gruppen, som blev udsat
for overgreb, mod 40 pct. i gruppen,
som ikke var udsat for overgreb.
LOKKs erfaring er, at ældre kvin-
der på krisecentre hurtigt bliver ’bed-
stemødre’ for de yngre kvinder og de-
res børn. Ofte tilbyder de ældre kvin-
der fx at passe børnene eller på anden
måde støtte de yngre kvinder. Men da
de ofte har svært ved at sige fra, hvis
1. Overlevelsesraten er her citeret fra www.sundhed.dk
Overgreb mod ældre.
34
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0037.png
det tager overhånd, ender de med at
blive fanget i et nyt mønster af udnyt-
telse. Andre ældre oplever krisecen-
trene som ’ungdomspensioner’ og bry-
der sig ikke om at være der.
UNDER DEBATTEN med de ind-
budte fagpersoner, var der enighed om
behovet for øget opmærksomhed om
problemet, kampagner og tilbud om
hjælp her og nu.
Man lægger fx mere mærke til
ting, man gøres opmærksom på, og
som der samtidig skabes et fælles
sprog for.
Det gælder også for fagpersoner.
Øget viden hos fagpersoner om, hvor-
dan man stiller de rigtige spørgsmål,
kan netop bidrage til, at voldsramte
åbner sig og taler om volden. Men det
stiller krav om muligheder for rådgiv-
ning, støtte eller henvisning til hjælp.
Personale på skadestuerne er fx ble-
vet undervist i, at de skal tænke på et
muligt overgreb, hvis de får patienter
ind med særlige skader, fx blodansam-
linger.
Øget opmærksomhed gør det også
lettere for voldsramte at tale om vol-
den. På områder som fx Alzheimers
sygdom og voldtægt, er erfaringen fx,
at øget synliggørelse af problemerne
har skabt større åbenhed – både hos
de ramte og i al almindelighed.
Der er også stort behov for at gøre
op med ældre voldsramtes forestilling
om egen skyld. Tidligere kampagner
med dette formål har været målrettet
unge, men problemstillingen er lige så
relevant for ældre og dermed også be-
hovet for tilsvarende kampagner.
Et ambulant tilbud om hjælp kun-
ne være et muligt alternativ til op-
hold på de eksisterende kvindekrise-
centre. Og så er der i øvrigt også be-
hov for hjælp til voldsudøverne.
35
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0038.png
Pleje af svækkede ældre
i Danmark
P
lejen af og omsorgen for svækkede ældre mennesker har løbende haft Æl-
dreForums opmærksomhed. Rådet har således udgivet flere publikationer
om emnet og har i de senere år bl.a. samarbejdet med en gruppe plejehjems-
ledere, som rådet samlede i 2009 til drøftelser om, hvordan idealer og inten-
tioner om respektfuld pleje af og omsorg for ældre forenes med dagligdagens
virkelighed. Med henblik på en aktuel status på området tog rådet i efteråret
2013 initiativ til endnu en debat om dette vigtige emne med indbudte fag-
personer.
udarbejde et inspirationskatalog.
Kommissionen fremlagde sin rap-
port ”Livskvalitet og selvbestemmelse
på plejehjem” i 2012 med 43 konkrete
anbefalinger.
Fem grundlæggende værdier bør
ifølge kommissionen danne ramme
om indsatsen på plejehjem. I en ple-
jebolig skal der være
indflydelse på eget
liv, respekt for forskellighed, medmenne-
skelighed, gode oplevelser hver dag og en
værdig afslutning på livet.
Kommissionens anbefalinger be-
skæftiger sig med hovedområderne:
Overgangen til livet på plejehjem, et
sundt og aktivt liv på plejehjem, den
daglige pleje, mennesker omkring den
ældre plejehjemsbeboer, den frivillige
indsats, den sundhedsfaglige indsats
og afslutning på livet.
Ældrekommissionen og
Hjemmehjælpskommissionen
To større initiativer er i de senere år
igangsat med henblik på at sikre bedre
kvalitet i hjælpen, omsorgen og ple-
jen af ældre.
Ældrekommissionen
Ældrekommissionen – Kommission om
livskvalitet og selvbestemmelse i plejebo-
lig og plejehjem
– blev nedsat som led
i finanslovsaftalen for 2011 med den
opgave
at
finde eksempler på og af-
dække muligheder for at tilrettelægge
indsatsen, så beboernes livskvalitet
understøttes bedst muligt,
at
komme
med anbefalinger til afskaffelse og for-
enkling af unødvendige regler og
at
36
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0039.png
Erfaringer fra praksis viser, at netop
med hensyn til beboernes trivsel er
der sket meget i de senere år. Beboer-
nes hidtidige dagligdag bliver mange
steder videreført i videst muligt om-
fang i plejeboligen, fx ved at påbe-
gyndte træningsforløb fortsættes i de
hidtidige rammer, ved at give mulig-
hed for at holde husdyr, og ved at ska-
be hjemlig stemning ved måltiderne
– bl.a. med lys og blomster og ved at
servere maden så beboerne selv kan
øse op.
Kommissionsrapporten kan læses i
sin helhed på www.sm.dk
Opfølgning af kommissionens
anbefalinger
Der er iværksat fem projekter, som
skal øge livskvalitet og selvbestem-
melse for beboere på plejehjem:
Palliativ pleje med henblik på at
udvikle anbefalinger om, hvordan
plejehjem kan sikre beboerne en
værdig livsafslutning. Formålet er
også at undgå svingdørspatienter
på sygehusene.
Kontinenspleje. Mange med in-
kontinens kan behandles, og det
undersøges derfor om målrettede
udredninger af beboerne og rehabi-
literende indsatser øger beboernes
selvhjulpenhed. Projektet skal
således vise effekten af at sætte ind
på flere fronter end blot at bevilge
bleer.
Hjemmehjælpskommissionen
Kompetenceløft af hele medar-
bejdergruppen på plejehjem med
henblik på at øge medarbejdernes
opmærksomhed om beboernes livs-
kvalitet. Kursets to hovedtemaer
er socialt samvær og inddragelse
i hverdagsaktiviteter, samt bedre
kommunikation mellem medarbej-
dere og beboere og mellem medar-
bejdere og pårørende.
Kompetenceudviklingsforløb for
mellemledere på plejehjem.
Styrket inddragelse af frivillige
med henblik på at udvikle nye løs-
ninger til inddragelse af civilsam-
fundet.
Hjemmehjælpskommissionen blev
nedsat af et enigt Folketing i 2012
med henblik på at beskrive og komme
med forslag til, hvordan ressourcerne
på hjemmehjælpsområdet bedst mu-
ligt afpasses en voksende gruppe res-
sourcestærke ældre og samtidig sik-
rer den nødvendige hjælp og støtte
til ældre med behov for omfattende
hjælp.
Kommissionen tog afsæt i det
igangværende paradigmeskifte i kom-
munernes praksis, hvor hjælpen til
borgerne i højere grad søger at øge
den enkeltes mulighed for at klare sig
selv – såkaldt ’hjælp til selvhjælp’ –
frem for at tage over og løse opgaver-
ne for borgerne.
Kommissionen fremlagde i juni
2013 en rapport med 29 anbefalinger,
37
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0040.png
som kan læses i sin helhed på
www.
sm.dk
Kommissionens indsatsområder var
forebyggelse, rehabilitering, hjælp til de
svageste, organisation og ledelse, medar-
bejdere, dokumentation, digital velfærd
og
frivillige.
Med hensyn til
forebyggelse
anbefa-
ler kommissionen, at den meget vig-
tige forebyggende indsats for ældre
indledes tidligt og helst før borgeren
selv henvender sig for at få hjælp.
Derfor anbefales det at hæve alders-
grænsen for de obligatoriske forebyg-
gende hjemmebesøg fra 75 til 80 år
(anbefaling nr. 3) og at øge indsatsen
blandt ældre i særlige risikogrupper,
bl.a. ældre som lige har mistet en æg-
tefælle, og ældre der har afsluttet et
genoptræningsforløb. I den forbin-
delse anbefales det også at udvikle og
afprøve metoder til
opsporing
af ældre
både under og over 80 år, som kan
have behov for og gavn af et forebyg-
gende hjemmebesøg. Fx samarbejder
en kommune med de praktiserende
læger, som gør kommunen opmærk-
som, hvis en borger efter deres opfat-
telse kan have gavn af et forebyggen-
de hjemmebesøg.
De fleste kommuner har igangsat
rehabiliteringsprojekter,
men der er over
90 modeller og nogle er mere drevet
af ønsket om økonomiske besparel-
ser end andre. Det er vigtigt med en
fælles og bred forståelsesramme, hvor
både den fysiske, psykiske og sociale
dimension indgår (anbefaling nr. 6).
Det anbefales, at rehabiliterings-
indsatsen hviler på følgende grund-
principper:
Borgerens aktive deltagelse (jo
bedre motivation desto bedre resultat)
• individuel og fleksibel indsats med
afsæt i borgerens behov og ressourcer
(dette gælder også i visitationsproces-
sen) • helhedsorienteret tilgang til
borgerens samlede livssituation • mål­
orientering og tidsperspektiv • tvær-
faglig og tværsektoriel sammenhæng
(se på lokal organisering, tænk på
tværs og overvej om organiseringen
kan sammensættes på andre måder)
• koordinering og planlægning (fx af
forskellige visiteringer ved hjemme-
pleje, træning og hjælpemidler) • vi-
densbasering og kvalitet.
Også behovet for
afbureaukratise-
ring
blev drøftet. Der er behov for at
kunne dokumentere og opsamle viden
om plejen af ældre, men kravene om
handleplaner for borgerne bør samles,
således at der udarbejdes én samlet
handleplan for borgere med komplek-
se behov og dermed flere ydelser.
Med hensyn til
velfærdsteknologi
mener kommissionen, at velfærdstek-
nologiske løsninger rummer mange og
gode muligheder for at gøre nogle bor-
gere mere selvhjulpne. Den enkelte
borger skal være omdrejningspunktet
og borgere, som er utrygge ved tek-
nologien, bør mødes med forståelse
og særlig opmærksomhed. Og så skal
kommunerne finde andre løsninger til
borgere, der af forskellige grunde ikke
magter eller ikke kan benytte tekno-
logien.
38
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0041.png
Civilsamfundet
udgør en vigtig
medspiller i hjemmeplejen, særligt
med hensyn til forebyggelse og be-
kæmpelse af ensomhed, som ikke er
en kommunal kerneopgave. Civilsam-
fundet og det frivillige sociale arbejde
har andre og bedre muligheder for at
skabe kontakt til ensomme borgere.
Fx ved man, at en del ældre er under-
ernærede, og at appetitten kan øges
ved at spise sammen med andre. Fri-
villige ordninger som spisevenner kan
derfor være en god støtte. Det er såle-
des vigtigt, at kommunerne skaber go-
de rammer for den frivillige indsats.
Kommissionen anbefaler,
at kom-
penserende hjælp
målrettes svage æl-
dre, som efter en faglig vurdering en-
ten ikke har potentiale til at indgå i et
rehabiliteringsforløb, eller som efter
endt rehabiliteringsforløb fortsat har
behov for hjælp – og som derfor skal
tilbydes traditionel, kompenserende
hjælp. Samarbejde med borgeren og
planlægning af helhedsløsninger er
helt centralt.
Kommissionen anbefaler endvi-
dere, at kommunerne sikrer hyppig
opfølgning og dialog mellem myndig-
hed og leverandør – også efter endt
rehabiliteringsforløb. Er der fx behov
for mindre eller mere hjælp? En sær-
lig problemstilling er at få skabt inci-
tamenter, der får leverandører til at
melde tilbage ved reduceret behov for
hjælp.
Kommunerne anbefales at begræn-
se styring af tid og ydelser med hen-
blik på at sikre mere rum for medar-
bejdernes faglighed. Nogle kommuner
arbejder fx med pakkeløsninger, hvor
borger og hjælper sammen finder ud
af, hvad der her og nu er særligt be-
hov for. Det stiller krav til personalets
faglighed – både med hensyn til at
vurdere, om nogle opgaver er nødven-
dige at løse, selv om borgeren ønsker
at prioritere anderledes og til at indgå
i en ligeværdig dialog med borgeren
om sådanne spørgsmål. At tale til æl-
dre borgere som til børn, fremmer så-
ledes fx på ingen måde samarbejdet
og er under alle omstændigheder en
uværdig behandling.
Opfølgning
Regeringens plan for opfølgning på
Hjemmehjælpskommissionens anbe-
falinger blev fremlagt i januar 2014
med et ældrepolitisk udspil under
overskriften ’Livet skal leves hele li-
vet’.
Udspillet sætter ind med initiati-
ver på tre områder:
Målrettet og effektiv forebyggelse
Borgeren i centrum for en bedre og
mere systematisk rehabilitering
Bedre kvalitet og sammenhæng i
indsatsen til de svageste ældre.
Det politiske oplæg, der drøftes
med de politiske partier i Folketin-
get, kan læses på i sin helhed på
www.
sm.dk
39
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0042.png
DE INDBUDTE DELTAGERE i
temamødet, der repræsenterede hhv.
plejehjemssektoren og hjemmepleje-
sektoren, gav bl.a. udtryk for følgende
synspunkter:
Stemmer fra
plejehjemssektoren
Varme hænder er godt, men rækker
ikke alene, fordi plejekompleksiteten
i dag er så stor, at det kræver stor fag-
lighed hos medarbejderne.
Personalet skal håndtere beboer-
nes sociale liv, sundhed og sygdom
og afslutning på livet. Det er store og
vanskelige opgaver, som skal løftes
samtidig – af medarbejdere med ret
kortvarige uddannelser, og samtidig
for nogles vedkommende en personlig
belastet baggrund.
Fx peger Plejehjemskommissionen
på, at personalet skal sikre beboerne
indflydelse på eget liv og have respekt
for beboernes forskellighed. Det inde-
bærer mange forskellige små og store
ønsker, og ønsker om et væld af akti-
viteter, som medarbejderne skal støtte
op om. Det gør de gerne, men udfor-
dringerne kan være store – og ikke al-
tid en del af det forventelige.
Beboerne skal desuden sikres gode
oplevelser hver dag. Fx mulighed for
at komme ud i frisk luft, som er godt
for både humør, appetit og nattesøvn.
Men hvis beboerne ikke har lyst – og
det hænder – skal personalet kunne
mestre motiveringens kunst.
Beboernes skal også sikres en vær-
dig livsafslutning – i egne rammer,
med smertelindring og med kendte
ansigter omkring sig. Men hvordan
skal man fx håndtere de beboere, som
ikke kan give udtryk for deres ønsker?
Samtidig er det vigtigt hele tiden at
følge op på, om forløbet er værdigt for
beboerne, for pårørende og for med-
arbejdere. Sådanne forløb indebærer
mange dilemmaer, og der er behov for
klare retningslinjer om, hvad persona-
let må og ikke må – både af hensyn til
den døende beboer, personalet, pårø-
rende og plejehjemmet som sådan.
Dilemmaer og nytænkning
Kravene til dokumentation er omfat-
tende, og det kræver tid – både til sel-
ve dokumentationen og til at oplære
nyudlærte medarbejdere. Formålet er
primært at finde fejl og mangler. Og
det er naturligvis vigtigt. Men hvad
lægges der størst vægt på, når vi måler
kvaliteten? Anvendes der mon tilsva-
rende ressourcer på at sikre, at bebo-
erne trives og har et godt liv? Hvor
mange overvejelser gøres der for at
skabe liv i hverdagen og sikre de bed-
ste rammer for trivsel? Selv en om-
bygning af et plejehjem kan beboere
og personale mens den står på over-
raskende nok opleve ikke kun som en
gene, men som en afveksling i daglig-
dagen, der bidrager positivt til liv. Og
det færdige resultat: mere plads og lys
og luft i bygningerne kan rent faktisk
skabe markant bedre trivsel.
Der er også behov for at diskutere
40
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0043.png
balancen mellem sundhedsloven og
serviceloven, som hver dag giver an-
ledning til dilemmaer på plejehjem-
mene. Efter
servicelovens
regler kan
retten til selvbestemmelse i forbindel-
se med omsorgsopgaver under visse,
særlige omstændigheder tilsidesættes
over for personer med betydelig og va-
rigt nedsat psykisk funktionsevne, fx
demente personer, mens
sundhedsloven
ikke indeholder tilsvarende bestem-
melser for sådanne personer. I prak-
sis betyder disse forskelle, at retten til
selvbestemmelse ikke er ubetinget fx
i forbindelse med personlig hygiejne,
mens der fx i forbindelse med medici-
nering ikke er mulighed for at anven-
de tvang, hvis en dement person næg-
ter at spise den ordinerede medicin.
Hjertestartere er i den bedste me-
ning i dag placeret på mange pleje-
hjem, og det har øget behovet for ty-
delige regler for genoplivning, som
både sikrer beboernes rettigheder og
vejleder personalet om, hvordan de
skal agere.
Der er også behov for at tænke
nyt med hensyn til medarbejdernes
kompetencer og uddannelser. Sosu-
uddannelsesniveauet skal hæves, så
det harmonerer bedre med opgavernes
kompleksitet. Der er således ting, som
nyuddannede først skal lære, når de
kommer ud i det praktiske liv på ple-
jehjemmene, og det tager tid fra ple-
jen. Plejehjemmene er også nødt til at
tænke i flere og nye faggrupper, hvis
de skal kunne imødekomme beboer-
nes behov og ønsker. Foreløbig er ud-
viklingen, at der er brug for flere sosu-
assistenter end -hjælpere, men flere
steder ses der også i retning af ergote-
rapeuter, pædagoger, sundhedsplejere
og diætister for at dække de mange
behov.
Stemmer fra hjemmeplejen
I hjemmeplejen har sosu-hjælpernes
hverdag ændret sig fra ’tæt kontakt
med få ældre borgere’ til ’kort kontakt
med mange’.
Det gode er,
at mange får
hjælp, og at indholdet af hjælpen er
præciseret i kvalitetsstandarder, som
både giver den kommunale forvalt-
ning og politikere et mere detaljeret
indblik i hjemmehjælpernes opgaver
samtidig med, at de udfordrer perso-
nalet til en endnu bedre indsats.
Det knap så gode er,
at mange hjem-
mehjælpere hver dag går hjem med
en følelse af, at de burde have gjort
mere. Brugerundersøgelser viser, at
kontakten og kemien er det vigtigste
for borgerne. Derfor har de fleste favo-
ritter, også selv om rengøringen ikke
er i top. At der ligger lidt støv i kroge-
ne, påvirker ikke livskvaliteten, hvis
besøget i øvrigt har været et lyspunkt.
Hjemmeplejefaget befinder sig i en
identitetskrise, fordi social- og sund-
hedshjælpere ofte stilles i et dårligt lys
med prædikatet den dårligst uddanne-
de faggruppe. En væsentlig årsag er, at
social-
og sundhedshjælpere med tryk
social
primært måles på den sund-
hedsmæssige del. Man bør signalere
klarere, hvad man ønsker af denne
41
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0044.png
faggruppe – om vægten skal lægges på
fagets sociale eller sundhedsmæssige
dimension.
Faget rummer også en iboende
konflikt mellem den enkelte medar-
bejders personlige og faglige forplig-
tigelser. Konflikten opstår, hvis den
personlige opfattelse af fagligheden
på den ene side handler om et ønske
om at ville hjælpe andre, og hjemme-
plejefagligheden på den anden side
handler om at få helheden omkring
borgeren til at lykkes. Og det er en
næsten uløselig konflikt.
Selvforvaltende
og selvsynkrone
medarbejdere
Tidligere skulle hjemmehjælperne
alene have overblik over borgerens
samlede situation: helbred, familie,
mestringsevne osv. I dag fungerer
hjemmehjælperen i nær kontakt med
mange fagligheder: læger, terapeuter
og sygeplejersker, og skal derfor kon-
stant synkronisere efter andre faggrup-
per, idet hjemmehjælperen skal møde
hvert fag med de rigtige fagtermer, de
rigtige faglige dokumentationer, i det
rigtige IT-system – og det hele på rette
tid og sted.
Hjemmehjælperne medvirker des-
uden til at få den organisatorisk-ad-
ministrative kabale med it-redskaber,
civilsamfund m.m. til at gå op. Og
kabaler kalder måske snarere på en
generalist end en ’gammeldags’ sosu-
hjælper?
En ønskeseddel for faget
kunne se sådan ud:
Styrk kulturen og identiteten for
hjemmeplejefaget. Gør det klart,
hvad man vil have, og giv så med-
arbejderne selvstændighed og an-
svar.
Brug konflikten mellem personlige
og fagprofessionelle forpligtelser
til at udvikle plejen: Her befinder
dilemmaerne sig – og udvikling be-
fordres af dilemmaer.
Brug konflikten mellem iagttagel-
sespositionerne – borgeren drak
vandet, men var mødet med med-
arbejderen godt?
I DEBATTEN mellem ÆldreForums
medlemmer og de indbudte fagperso-
ner blev flere specifikke forhold i ple-
jesektoren drøftet og kommenteret:
Omsorgs- og plejepersonale
Fra praksis peges der fra flere sider
på behovet for, at sosu-personale får
mere praktisk viden under uddan-
nelsesforløbet. De skal fx have større
forståelse for demensproblemer, bedre
forståelse for basale observationer – og
ikke mindst hvordan observationerne
tolkes, og hvordan de viderebringes,
så der kan handles på dem. Faggrup-
pen fremhæves til gengæld ofte for
kompetencer som nærvær og omsorg.
Det blev også nævnt, at medarbej-
42
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0045.png
dernes varme hjerter let risikerer at
ende i en omsorgsfuld omklamring af
de borgere, der skal hjælpes. Desuden
magter en del sosu-uddannede ikke en
ligeværdig dialog, som også kan in-
fluere på borgernes syn på medarbej-
dernes faglighed og dermed for fagets
status.
Hvis en ældre kvindelig hjemme-
hjælpsmodtager fx får besked på at
købe en moppe til hjemmehjælperen
uden at få forklaret, hvorfor hendes
egne rengøringsremedier ikke kan
bruges, vil reaktionen højst sandsyn-
ligt være:
De unge kan ikke gøre rent.
Hvis kvinden derimod får forklaret,
hvorfor hun skal købe en moppe,
hvordan moppen fungerer, hvad den
kan, og hvad den betyder for ergo-
nomi og hjælperens helbred, så vil re-
aktion højst sandsynligt i stedet være:
Den er genial!
Medicinering
af plejehjembeboere
Medicinering er mange steder stadig
et stort problem, idet beboerne kan
være tilknyttet mange forskellige læ-
ger, som medarbejderne derfor bruger
meget tid på at kontakte. Faste pleje-
hjemslæger vil formentlig kunne af-
hjælpe problemet betragteligt.
Sygehusjournaler viser, at ældre
plejehjembeboere er ganske syge, når
de indlægges, og at de får voldsomt
mange medikamenter – iflg. journa-
lerne helt op til 13 forskellige præ-
parater. Det kan ikke undgå at give
mange bivirkninger, og er bestemt
ikke gavnligt for patienterne. Derfor
bør plejecentre og andre tage fat i de
læger, som ordinerer for meget medi-
cin. Nogle kommuner og plejecentre
arbejder allerede på flere fronter med
at reducere medicineringen. Fx ved at
apotek og læger gennemgår beboernes
medicin for overlap og interaktion
m.m. Nogle steder gennemgås bebo-
ernes medicin rutinemæssigt en gang
årligt.
Det er erfaringen, at praktiserende
læger generelt gerne vil medvirke til
seponeringsforsøg sammen med kom-
munerne, hvis de inddrages fra star-
ten.
Forebyggende medicin, som der
kommer mere og mere af, er og bli-
ver et endnu større problem, og der
er derfor behov for at undersøge dette
område nærmere.
Som konkrete erfaringer blev det
nævnt, at hvis man som led i opprio-
riteringen af den palliative pleje øger
smertelindringen, kan mange andre
medikamenter fjernes. Meget medi-
cin blev tidligere givet, fordi patien-
terne ikke kunne give udtryk for, at de
havde smerter. Også mindre initiati-
ver kan virke, fx har flere erfaring for,
at behovet for sovemedicin på pleje-
hjemmene kan falde blot ved at flytte
hovedmåltidet fra frokosttid til aften,
hvad der for mange giver en bedre og
mere naturlig søvn.
43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0046.png
Er hjælpen eller
behovet for hjælp ændret?
Debatten om, at antallet af hjem-
mehjælpsmodtagere var faldet med
5 pct., fyldte meget i medierne på
det pågældende tidspunkt, og optog
derfor også debatdeltagerne. Der var
enighed om, at debatten manglede
nuancer, idet faldet ofte blev tilskre-
vet kommunernes besparelser. Men
faldet kan meget vel også hænge sam-
men med et generelt bedre helbred
hos ældre og dermed også bedre funk-
tionsevne, og med at de fleste kom-
muner i større eller mindre grad har
omlagt hjælpen fra kompenserende
hjælp til aktiverende og støttende
hjælp (såkaldt ”hverdagsrehabilite-
ring”), hvilket gør en del ældre mere
selvhjulpne.
Fx viser en kortlægning fra i 2013,
at 92 kommuner har etableret et eller
flere særlige tilbud om rehabilitering
til borgere, der henvender sig om el-
ler allerede får hjælp efter servicelo-
ven. Kortlægningen viser dog også, at
der er betydelige forskelle på, hvordan
kommunerne griber det an. Samti-
dig viser en anden undersøgelse, der
er baseret på en omfattende ældreda-
tabase, at en større andel ældre selv
vurderer, at de har et godt helbred.
Desuden har befolkningens syn på
behov for hjælp måske generelt æn-
dret sig, så flere er opmærksomme
på muligheden for at gøre en indsats
for at bevare funktionsevnen og der-
med uafhængighed. Sideløbende har
social- og sundhedssektoren ændret
fokus, så man i højere grad ser på bor-
gerens ressourcer og muligheder for,
fx med målrettet træning og støtte, at
kunne klare sig selv uden eller med
begrænset hjælp. Desuden tæller til-
køb af ydelser fra private firmaer også
i denne sammenhæng.
Da kommunerne har forskellig re-
gistreringspraksis er det imidlertid
svært at fremskaffe data og få over-
blik over området – og evt. dermed få
dokumentation for, at kommunernes
sparede ressourcer fx anvendes på an-
dre indsatser som bl.a. hverdagsreha-
bilitering.
Det blev også understreget, at mo-
tivation og kommunikation er helt
afgørende. De fleste ældre vil gerne
klare sig selv, men nogle skal moti-
veres og støttes mere i processen end
andre. Og det skal kommunerne være
opmærksomme på og ikke kun ind-
føre rehabilitering ud fra økonomiske
overvejelser. Men det er indtrykket, at
ikke alle kommuner er lige gode til at
motivere, og at der dermed er poten-
tiale til forbedringer. Også fra centralt
hold har der måske været tendens til
at være for ”apparat- og systemtæn-
kende”. Motivation handler i høj grad
om kommunikation, bl.a. at skabe for-
ståelse for at aktiverende pleje/rehabi-
litering også kan hjælpe den enkelte
til bedre at klare andre ting i tilværel-
sen end lige netop den konkrete opga-
ve, fx støvsugning, som der bedes om
hjælp til.
44
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0047.png
Og er standarden faldet
i Danmark?
En aktuel global undersøgelse, der
placerede Danmark på en 17. plads på
listen over lande, som det er bedst at
blive gammel i blev også drøftet. De
øvrige nordiske lande ligger væsent-
ligt højere placeret med Sverige på
førstepladsen. Placeringen på rangli-
sten bygger på forskellige parametre
som sundhedstilstand, økonomi, ar-
bejde/uddannelse og samfundsforhold.
Og den danske placering har givet
anledning til undren, bl.a. fordi Dan-
mark ofte placerer sig højt i den type
undersøgelser. Fx blev Danmark pla-
ceret på en 1. plads i en lignende EU-
undersøgelse i forbindelse med det
europæiske år for aktiv aldring i 2012.
Granskning af undersøgelsen har vist,
at tallene som sådan ikke kan anfæg-
tes, men at det bl.a. er et spørgsmål
om metoder mht. måling og sammen-
ligning af livskvalitet.
45
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0048.png
Ældres tandsundhed
– status og problemstillinger
tabubelagt område, som ÆldreForum tidligere har beskæftiget sig med.
Tandsundheden har ikke kun betydning for det umiddelbart indlysende:
at tænderne skal klare den mekaniske findeling af en tilstrækkelig varieret
kost til at sikre den rette ernæring. Tandsundheden influerer også på livs-
kvaliteten og det sociale liv, idet uvedligeholdte tandsæt fx kan hæmme ly-
sten til omgangen med andre mennesker og dermed bidrage til social isola-
tion. Dårlig mundhygiejne indebærer desuden sundhedsrisici, fx i form af
hjertekarsygdomme og dødelighed forårsaget af lungebetændelse.
Selv om flere vestlige lande har en veludbygget tandpleje, er der ifølge
verdenssundhedsorganisationen WHO en række befolkningsgrupper, heri-
blandt ældre, som ikke er tilstrækkeligt dækket. Ikke kun i Danmark er det
således nødvendigt at være opmærksom på dette område. ÆldreForum har
derfor endnu en gang taget emnet op med henblik på at undersøge status og
evt. pege på ting, der kan rettes op på. Bl.a. tager de nuværende tilskudsord-
ninger m.m. ikke højde for den positive udvikling i tandsundheden, som in-
debærer, at flere ældre har egne tænder, der skal behandles, hvorimod prote-
ser og vedligeholdelse af disse er mindre aktuelt.
fyldninger eller caries (huller), steget
hos alle aldersgrupper. Det må derfor
forventes, at vedligeholdelsesbehovet
hos de kommende ældregenerationer
vil falde. I øjeblikket er situationen,
at de +80-årige ofte er uden tænder,
og de +55-årige har behov for både re-
parationer og en del vedligeholdelse.
For 30 år siden var behovet for vedli-
geholdelse derimod begrænset, fordi
T
andsundheden hos visse grupper, bl.a. svækkede ældre, er et vitalt og
Tidens tand
Danskernes tandstatus forandrer sig,
og flere ældre bevarer nu egne tæn-
der. Mens 59 pct. i aldersgruppen +67
år i 1982 var tandløse, gælder det nu
kun for 18 pct. af denne aldersgruppe.
I løbet af de sidste knap 10 år er
både det gennemsnitlige antal tænder
og antallet af sunde tænder, dvs. uden
46
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0049.png
de fleste i disse aldersgrupper ikke
havde egne tænder.
Nogle problemstillinger er fæl-
les på tværs af generationerne: Tand-
sygdomme som paradentose og caries
medfører uafvendelige (irreversible)
skader på tænder og støttevæv, og
omfanget af skader akkumuleres med
tiden. Reparation af skader har des-
uden begrænset levetid og kræver
vedligeholdelse. Da flere danskere
bevarer tænderne i en højere alder –
dels fordi de går regelmæssigt til tand-
læge, dels pga. god tandpleje – øges
behovet både for nye reparationer og
vedligeholdelse af tidligere. Ældre har
derfor som udgangspunkt større udgif-
ter til tandpleje end andre.
Ulighed i
ældres tandsundhed
Sundhedsloven fastsætter kravene til
sundhedsvæsenet, hvor et af de cen-
trale principper er let og lige adgang
til sundhedsydelser. I forhold til tand-
plejen er der nogle sociale og øko-
nomiske indsatser for at sikre dette,
bl.a. tilskud via pensionslovgivningen
(helbredstillæg og personlige tillæg),
og tilbud om omsorgstandpleje samt
specialtandpleje.
Der er imidlertid stor social ulig-
hed i ældres tandsundhed. Blandt æl-
dre i alderen 65-74 år har 30 pct. af
de lavest uddannede ingen tænder,
mens det kun gælder for 2 pct. af de
højest uddannede. Antallet af ældre,
der har mindst 20 tænder, er desuden
markant højere blandt de højest ud-
dannede (85 pct.) end hos de lavest
uddannede (36 pct.).
Forskellen ses også i forbindelse
med egenindkomst, hvor tandløshed
forekommer hos over 40 pct. af de
+65-årige med en indkomst på under
100.000 kr., mens dette kun er tilfæl-
det hos 3-4 pct. af ældre med en ind-
komst på over 400.000 kr. Der er også
regionale forskelle. Fx er der flest æl-
dre uden tænder i Vestjylland.
Samtidig viser opgørelser, at kun
godt halvdelen af de +65-årige har
været hos tandlæge i de seneste tre
år. En undersøgelse fra Københavns
Kommune viser, at det især gælder
ældre i mere socialt belastede bolig-
områder som Nørrebro, Vesterbro og
Kongens Enghave.
Har alle ældre
samme problemer?
Ældre kan inddeles i tre grupper:
En stor gruppe ældre, som ikke mod-
tager hjælp, men bruger tilbud fra
kommunen, frivillige organisationer
m.m.:
Benytter tandplejen men
kan have problemer med at betale.
Derudover har de ingen aldersbe-
tingede problemer, dog kan der
være mundtørhed som følge af me-
dicin. Der er mulighed for at søge
økonomisk tilskud efter pensions-
loven til tandbehandling i form af
helbredstillæg eller personligt til-
læg, særligt til aftagelige proteser.
47
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0050.png
Men i dag foretrækkes i stedet ofte
Omsorgstandpleje
kroner for at bevare egne tænder, og
det er en dyrere løsning end prote-
Omsorgstandplejen er et tilbud om
ser. Tilskudsmulighederne er derfor forebyggende og behandlende tand-
ikke altid tilstrækkelige.
pleje til personer, der på grund af ned-
sat førlighed eller vidtgående fysisk
En mindre gruppe med behov for let-
eller psykisk handicap kun vanskeligt
tere hjælp:
Nogle ældre har behov
for hjælp til befordring til tandlæge. kan benytte de almindelige tandpleje-
tilbud. Målgruppen omfatter bl.a. be-
Efter serviceloven kan kommunen
boere i plejehjem. Kommunerne har
yde tilskud til personer, som på
pligt til at informere om, hvordan om-
grund af varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne har behov for sorgstandplejen er tilrettelagt lokalt,
og de står for visitation til ordningen.
befordring med individuelle trans-
I de kommende år stiger antallet
portmidler. Kommunernes praksis
på dette område er imidlertid meget af ældre markant, og der bliver flere
forskellig, mens sundhedslovens reg- ældre med demenssygdomme. Den-
ne befolkningsudvikling afspejler sig
ler for kørsel til læge eller special-
læge er klare. Det kan fx medføre, at imidlertid ikke i omsorgstandplejen,
en byld i øret giver mulighed for at som færre og færre visiteres til. Det
få bevilget kørsel til ørelæge, mens vides ikke, hvorfor antallet af modta-
gere af omsorgstandpleje falder, men
en byld i munden ikke gør det. Og
at kørsel til en biopsi hos en special- intet tyder på, at det skyldes bedre
tandsundhed eller brug af privat prak-
læge er gratis, mens man selv skal
betale for en biopsi hos tandlægen. tiserende tandlæge, og stort set ingen
ansøgere til ordningen får afslag. Visi-
En lille gruppe med behov for meget
tation sker i den enkelte kommune ud
hjælp og støtte i hverdagen:
Der ses
fra en individuel vurdering, og der er i
generelt en voldsom forbedring hos nogle kommuner en mindre egenbeta-
danskerne ift. huller i tænderne
ling på max. 470 kr. om året. Under-
blandt dem, der går regelmæssigt
søgelser viser, at jo større kommunen
til tandlæge – dem, der ikke går til
er, desto flere visiteres til ordningen.
tandlæge, ved man derimod ikke så
Forklaringen skal nok nærmere
meget om. Før var huller i tænderne findes i uklare visitationsprocedurer,
en folkesygdom, der ramte alle,
manglende kendskab til ordningen
hvorimod det nu rammer dem, der
blandt borgere og personale, og et dår-
ikke kan klare sig selv, heriblandt
ligt sammenhængende sundhedsvæ-
svækkede ældre. For dem er om-
sen på tværs af regional og kommunal
sorgstandpleje efter sundhedsloven sektor.
en mulighed.
48
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0051.png
Hjemmebehandling
Et andet problem med omsorgstand-
plejen er, at den som regel foregår i
borgerens hjem, hvor det er meget
vanskeligt at sikre en professionel
tandbehandling. Tidligere bestod op-
gaven i højere grad i at vedligeholde
proteser og andre simple behandlin-
ger, som kunne klares i hjemmet med
det rette udstyr. Men da mange nu be-
varer egne tænder langt op i årene og
har kroner eller implantater, der skal
vedligeholdes, er der væsentligt større
krav til behandlingerne og ofte behov
for højteknologisk udstyr.
Denne ”køkkenbordstandpleje” er
ikke længere fagligt optimal, og svæk-
kede ældre risikerer at få ringere tand-
behandlinger. Derudover medfører
hjemmebehandlinger særlige proble-
mer med hensyn til hygiejne, patient-
sikkerhed og arbejdsmiljø (transport
og løft af tungt udstyr, uhensigtsmæs-
sige arbejdsstillinger, dårlig belysning
m.m.).
Samtidig er det i sig selv besyn-
derligt, at tandbehandlinger udføres i
hjemmet. Det ville fx være helt utæn-
keligt, at en gynækologisk undersø-
gelse blev foretaget af en speciallæge
ved køkken- eller spisebordet.
Behov for hjælp
til daglig tandpleje
Man må også stille spørgsmålet: Hvor-
for får 80-årige, som har bevaret tæn-
derne, fordi de hele livet har plejet
dem, pludselig problemer med mund
og tænder, når de bliver afhængige af
hjælp fra andre?
Det er uværdigt og skyldes først og
fremmest manglende daglig tandpleje.
Munden er således ikke kun en ”sag”
for tandlægerne, for hvis svækkede
ældre fik den hjælp til daglig tandple-
je, som de har behov for, ville der ikke
være så meget at rette op på.
En svensk undersøgelse viste fx, at
77 pct. af ældre plejehjemsbeboere
havde behov for hjælp til at børste
tænder, men at kun 7 pct. fik den-
ne hjælp. En lignende undersøgelse
blandt plejehjemsbeboere på Amager
har vist, at 4 ud af 5 plejehjemsbebo-
ere har brug for hjælp.
Det er følsomt og grænseoverskri-
dende for både ældre og personale,
når der er brug for hjælp til den dagli-
ge tandbørstning. Mange ældre finder
det nedværdigende og forbinder det
med tab af kontrol at skulle hjælpes.
Og personalet finder opgaven svær
og grænsende til overgreb. At børste
tænder på en voksen person opleves
ofte sværere end at udføre nedre toi-
lette, hvor der fx er mulighed for for-
skellige afledningsmanøvrer.
Samtidig er ikke alt personale klar
over vigtigheden af, at tænderne bør-
stes, og prioriterer det derfor ikke til-
strækkeligt. Det er således ikke fagligt
acceptabelt at afsætte to minutter til
opgaven, idet korrekt mundpleje kræ-
ver 5-10 minutter.
Et forsøg med el-tandbørster i Kø-
49
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0052.png
benhavns Kommune viste, at selv om
de fungerer og er ved hånden, så er
udfordringen stadig at få tandbørsten
ind i munden. Desuden skræmte el-
tandbørsten ofte ældre med demens
og kognitiv svækkelse.
Tand- og mundsundhed
hos plejehjemsbeboere
Den generelle mund- og tandstatus
hos plejehjemsbeboere er, som nævnt
et øget antal egne tænder, men det er
ulige fordelt både socialt og geogra-
fisk. Der ses nedsat spytsekretion, øget
cariesproblem, hyppig forekomst af
mundsvamp, dårlig mundhygiejne, og
der er stadig en stor andel med aftage-
lige proteser.
Munden er det første, der udvik-
ler sig hos fosteret, og også det vigtig-
ste organ, idet munden er en forud-
sætning for at spise og dermed leve.
En undersøgelse blandt småtspisende
ældre viste, at tyggebesvær, smerter
i munden, behov for hjælp til at spi-
se og indtagelse af flere end 5 læge-
midler pr. døgn var risikofaktorer for
vægttab. Dårlig mund- og tandhygi-
ejne medfører således risiko for ernæ-
ringsproblemer.
Udover store spise- og ernærings-
problemer viste undersøgelsen også,
at dårlig tand- og mundsundhed hav-
de indflydelse på det sociale liv, bl.a.
social tilbagetrækning, flovhed, ir-
ritabilitet og problemer med at tale.
Tænderne betyder med andre ord lige
så meget for plejehjemsbeboerne som
for alle andre, hvilket også er påvist i
udenlandske undersøgelser.
Sammenhæng med sygdomme
og død
Der er dokumenteret sammenhæng
mellem paradentose og en række syg-
domme, bl.a. diabetes og kredsløbssyg-
domme (bakterier i tandkødslommer
spredes til blodbanen). Dårlig mund-
hygiejne kan også medføre fejlsynk-
ning (dysfagi), som er udbredt blandt
plejehjemsbeboere. Man kan såle-
des dø af dårlig mundhygiejne. God
mundpleje handler derfor ikke bare
om en ”frisk mund” men også om syg-
domsforebyggelse.
Tal fra Københavns Kommune vi-
ser, at et ordentligt mundplejeprogram
kan forebygge 10 pct. af tilfældene
med lungeinfektion hos københavn-
ske plejehjemsbeboere, svarende til
40-45 indlæggelser og ca. 15 dødsfald
årligt. Omregnet til landsplan svarer
det til 400-450 færre indlæggelser og
150 færre dødsfald årligt. Det betyder
samtidig, at der kan spares 20 mio. kr.
årligt, hvilket netop svarer til det be-
løb, som et ordentligt mundplejepro-
gram koster på landsplan.
Løsningsmodel
for plejehjemsbeboere
Et projekt i Københavns Kommune
dokumenterede, at et effektivt mund-
plejeprogram kan gennemføres ved så-
kaldt ”shared care”, dvs. i et tæt sam-
50
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0053.png
arbejde mellem omsorgstandplejen,
plejepersonale og patienten/borgeren.
I projektet blev ca. 600 pleje-
hjemsbeboere på Amager bedt om at
deltage i et program, hvor klinikassi-
stenter kom på plejehjemmene for at
hjælpe med tandbørstningen og lære
plejepersonalet, hvordan de skulle
hjælpe. Efter oplæringsperioden fun-
gerede assistenterne i den sidste del
af projektet ”kun” som konsulenter.
Der var stor tilslutning blandt pleje-
hjemsbeboerne – kun 9 pct. ønskede
ikke at deltage eller havde ikke behov
for det. Ved projektets ophør viste re-
sultaterne, at mens 2/3 af deltagerne
blødte fra tandkødet under tandbørst-
ningen ved projektets start, blødte
kun 10 pct. ved projektets ophør efter
9 måneder. For beboere med proteser
øgedes andelen med rene proteser fra
20 pct. til 80 pct.
Det kan med andre ord lade sig
gøre at forbedre plejehjemsbeboeres
tandsundhed, hvis der er vilje til at
investere i gode mundplejeprogram-
mer.
Ny hjemmeside om
tand- og mundpleje for ældre
Med henblik på at fremme og udvikle
tand- og mundpleje samt tandbehand-
ling af ældre og omsorgstandplejepa-
tienter, er der oprettet en hjemmeside
med to tilgange –
www.omsorgstand-
pleje.org og www.seniortandpleje.org.
Hjemmesiden, der er et virtuelt mø-
dested for ældre, omsorgstandpleje-
patienter, deres pårørende, plejeper-
sonale, tandplejepersonale og andre
interesserede, er resultat af et såkaldt
”Offentligt-Privat-Partnerskab” – OPP
mellem Københavns Kommune, Vi-
borg Kommune og en privat tandlæge-
virksomhed.
Debat med opsummering
af problemstillinger
Der er stor ulighed i tandsundhed,
og dem, der ikke regelmæssigt kom-
mer til tandlæge, er sværest at nå. Det
kan skyldes dårlig økonomi, men årsa-
gen kan også være, at man er syg eller
glemmer det. Mange ældre er ikke klar
over, hvilken tandlægehjælp de har ret
til, og flere ældre burde modtage om-
sorgstandpleje.
Under alle omstændigheder er det
både beskæmmende og uværdigt, at
ældre, der har behov for hjælp til den
daglige mundhygiejne, fx når de flyt-
ter på plejehjem, får så store proble-
mer med tænderne pga. utilstræk-
kelig hjælp til tandbørstning. Deres
tandsundhed bør prioriteres langt hø-
jere. Pårørende kan her være en vigtig
pressionsgruppe.
Man bør imidlertid ikke gøre pleje-
personale til skurke, for det er en meget
vanskelig opgave at børste tænderne
korrekt på andre. Nogle ældre siger nej
til hjælp, og andre foretager såkaldt
”fantomtandbørstning”, hvor tandbør-
sten blot drejes rundt i munden. Her
skal personalet kunne vurdere, om be-
boerne evner selv at børste tænder.
51
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0054.png
Det er i forsøg påvist, at stærk flu-
ortandpasta kan reducere behovet for
besøg af/hos tandplejer, men proble-
met er stadig helt grundlæggende, om
der overhovedet bliver børstet tæn-
der og om tandpastaen bliver brugt.
Et forsøg på Amager har vist forbløf-
fende resultater, men det kræver, at
både tandbørste og -pasta kommer i
munden.
FOA og de kommunale tandlægers
forening gik i efteråret 2013 sammen
om en landsdækkende kampagne med
sloganet: ”Bedste skal også ha' bør-
stet tænder”, hvor målet var at øge
opmærksomheden om mundhygiejne
hos plejehjemsbeboere. I kampag-
neperioden underviser kommunens
tandplejeteam plejepersonalet i god
mundhygiejne og korrekt tandbørst-
ning. 1/3 af landets kommuner til-
meldte sig, mens endnu 1/3 udtrykte
interesse.
Tandlægerne ved ikke nødvendig-
vis, hvorfor deres patienter holder op
med at komme, om der fx er tale om
flytning, død eller valg af anden tand-
læge. Som en del af det opsøgende og
forebyggende sundhedsvæsen kunne
en mulighed være at udvikle infor-
mationssystemer, som sikrer, at ældre
bliver mindet om at gå til tandlæge,
fx en ordning med udgangspunkt i
regionernes ydelsesregister? Men det
kan diskuteres, om det offentlige skal
agere ”barnepige”?
Opsummerende viser gennemgan-
gen af området, at der mangler øko-
nomiske støttemuligheder til faste
proteser (kroner, broer, implantater)
og til transport til praktiserende tand-
læge. Visitation til omsorgstandpleje
er desuden mangelfuld, og der er ikke
tilstrækkelige behandlingsfaciliteter
samt ledsage- og transportordninger i
omsorgstandplejen. Desuden er tand-
sygdomsforebyggelse mangelfuld hos
ældre, som er helt afhængige af an-
dres hjælp. Og der mangler oplysning
til ældre om deres muligheder.
I forbindelse med finanslovsaftalen
for 2013 blev det besluttet at gennem-
føre et serviceeftersyn af omsorgstand-
plejen. Et udvalg i Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse har udar-
bejdet en rapport, der udkom i marts
2014, og som ÆldreForum vil følge
op på.
52
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0055.png
Studiebesøg i
Ballerup Kommune
E
t tilbagevendende indslag i ÆldreForums arbejde har været et årligt stu-
diebesøg i en af landets kommuner for at orientere sig om udviklingen og de
særlige problemstillinger, kommunerne står over for. Studiebesøgene med-
fører desuden en god og konstruktiv dialog og en værdifuld kontakt med de
besøgte kommuner. Beretningsårets studiebesøg gjaldt Ballerup Kommune,
hvor rådet bl.a. fik indblik i kommunens overordnede rammer og planer for
ældreområdet og for særlige indsatsområder. Studiebesøget omfattede des-
uden besøg på et af kommunens plejehjem og i et seniorkollektiv.
nen og Hjemmehjælpskommissionen.
Hjemmeplejen er inde i en rivende
udvikling, fordi opgaverne ændrer
sig og dermed stiller nye krav til den
kommunale organisering.
Samtidig oplever Ballerup Kom-
mune, som mange andre kommuner,
en stigning i antallet af ældre borgere.
Af kommunens i alt 49.000 borgere er
ca. 9.500 i alderen 65 år og derover.
Antallet af plejeboliger er løbende til-
passet, og kommunen vurderer derfor
at kunne dække det fremtidige behov.
Center for Social og Sundhed har
etableret et tværgående lederforum,
der skal følge udviklingen og vurde-
re samarbejdsbehov og -muligheder
på tværs i centret – til gavn for både
borgere og på længere sigt, også den
kommunale økonomi.
Ballerup Kommunes
organisering af
Center for Social og Sundhed
Center for Social og Sundhed er or-
ganiseret i 7 afdelinger med hver sin
chef:
Pleje og Rehabilitering, Visitation
på ældreområdet og hjælpemidler, Sund-
hedshuset, Tandplejen, Økonomistyring,
Support og Udvikling, Sundhedspleje
samt
Handicap og Psykiatri.
Udviklingen på social- og sund-
hedsområdet går meget stærkt og øger
behovet for mere samarbejde på tværs
af den tidligere mere søjleopdelte or-
ganisering, bl.a. i forbindelse med im-
plementering af forløbs-programmer
på sundhedsområdet, udvikling af det
nære sundhedsvæsen og opfølgning af
anbefalinger fra fx Ældrekommissio-
53
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0056.png
Gratis tandpleje
Regelmæssig tandpleje og god mund-
hygiejne har ikke kun stor betydning
for livskvalitet, men også for sundhe-
den. Ballerup Kommune har tidligere,
i forbindelse med frikommuneord-
ningen, gennemført forsøg med gratis
tandpleje til ældre, og det fik en me-
get stor del af kommunens ældre til
tandlægen. I dag er der egenbetaling,
men ældre kan modtage tilskud efter
pensionsloven.
I foråret 2013 åbnede en kom-
munalt støttet, men frivilligt drevet,
tandklinik med tilbud om gratis tand-
behandling til personer med misbrug
og andre socialt udsatte. Både tand-
læger, tandplejere og klinikassistenter
arbejder frivilligt.
Det nære sundhedsvæsen
– Hvor er
Ballerup Kommune?
De borgernære sundhedsindsatser i
Ballerup Kommune tager afsæt i KL's
”visioner for det nære sundhedsvæ-
sen”, der bl.a. omfatter samarbejde
mellem almen praksis, sygehuse og
kommuner på sundhedsområdet.
Med strukturreformen i 2007 fik
kommunerne både nye og mere om-
fattende opgaver på sundhedsområ-
det, og skal nu dække indsatsen fra
den tidlige forebyggelse til den sidste
tid i livet. Opgaverne kan opstilles
trinvis:
Borgerrettet forebyggelse:
Kræver
tværgående involvering fra hele kom-
munen for at skabe gode rammer, der
sikrer både børn, voksne og ældre go-
de muligheder for at leve et sundt liv,
bl.a. med konkrete tilbud som ryge-
stopkurser og sundhedsvejledning.
Tidlig opsporende indsats mod kroni-
ske sygdomme:
Sker i tæt samarbejde
mellem bl.a. Sundhedshus, hjemme-
sygepleje og jobområdet. Der er særlig
opmærksomhed på identifikation af
risikogrupper, og indsatsen omfatter
bl.a. tilbud om sundhedsvejledning,
kost og motion samt særlige sund-
hedsinitiativer på jobområdet.
Patientrettet forebyggelse og rehabili-
tering:
Borgere med kroniske sygdom-
me, fx diabetes, KOL og kræft, får
vejledning og træning i sund livsstil
og tilbydes netværk, der støtter dem i
at fastholde livsstilsændringer.
Indlæggelse og opfølgning efter ud-
skrivelse fra sygehus:
I takt med, at ind-
læggelserne bliver stadig kortere og
mere komprimerede, øges behovet for
kvalificeret, opfølgende indsats i kom-
munen efter udskrivelse. Samtidig
kommer der jævnligt nye diagnoser og
behandlingsformer til, som medarbej-
derne skal opkvalificeres til, og som
lægger pres på den kommunale orga-
nisation og fordrer nye samarbejdsfor-
mer mellem kommuner og sygehuse.
En særlig udfordring er selve ud-
skrivelsesfasen, hvor kortere indlæg-
gelsestid medfører tilsvarende kortere
udskrivelsestid. Patienter udskrives
i nogle tilfælde til eget hjem fra den
ene dag til den anden, mens der tidli-
54
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0057.png
gere var varslingsaftaler på fx 1-2 da-
ge. I dag foregår kommunikationen i
forbindelse med udskrivelser desuden
elektronisk.
Genoptræning og rehabilitering:
En
krævende opgave som bl.a. varetages
af hjemmeplejen og hjemmesygeple-
jen i samarbejde med trænings- & ak-
tivitetsteamet og plejecentrene.
Palliation:
Omsorg og pleje i den
sidste del af livet, hvor hjemmesyge-
pleje, hjemmepleje, plejecentre og
Lottes historie som eksempel:
egen læge samt eventuelt hospice ud-
gør de vigtigste aktører.
Store udfordringer
En stor del af opgaveløsningen i sund-
hedsvæsenet er således rykket ud i
kommunerne. Opgaveporteføljen er
samtidig omfangsrig og kompleks,
højt specialiseret og involverer mange
fagpersoner på tværs af sektorer, der
skal få alle ender til at mødes i et højt
Lotte på 71 år lider efter livslang rygning af KOL (Kronisk Obstruktiv
Lungelidelse) og har i de senere år været indlagt flere gange med vejr-
trækningsproblemer. Hun er tildelt både praktisk hjælp og personlig pleje,
og hun får mere og flere forskellige typer medicin.
Efter en akut lungebetændelse er hendes lungefunktion så dårlig, at hun
har behov for ilt i hjemmet. Hun får tilbudt rygestopkursus og henvises
også til kommunal rehabilitering. Samtidig får hun hjerteproblemer og
henvises derfor også til et hjerte-pakkeforløb. Desuden går hun til kon-
trol i ambulatoriet for hjerteproblemer og konsulterer jævnligt egen læge.
Egentlig skulle hun også deltage i genoptræning, men det er hos en helt
tredje instans i kommunen.
Fra at være en frisk dame med hang til cigaretter er hun blevet en kom-
pliceret patient med mange forskellige behov, der forsøges dækket af prak-
tiserende læge, hospital og kommune – helst i en fælles, koordineret ind-
sats.
En lang række fagpersoner deltager i hendes forløb – og selv har hun
mistet overblikket. Under indlæggelserne oplever hun, at hospitalsafde-
lingerne mangler information om hendes forløb, bl.a. om hvilken medi-
cin hun får. Og at sundhedsvæsenet ser hende som adskilte diagnoser, der
behandles hver for sig. Hun forventes selv at være tovholder, fordi der
mangler sammenhæng mellem de forskellige kontakter i sundhedsvæse-
net – et ansvar som hun ikke magter.
55
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0058.png
tempo. Det er en udfordring at skabe
gode, sammenhængende forløb, men
det forsøges bl.a. ved at integrere for-
løbsprogrammer og pakkeforløb – og
ved at blive stadig mere bevidste om
kommunens rolle i det nære sund-
hedsvæsen.
En særlig udfordring består også i,
at borgerne ikke bevæger sig lineært
i trindelingen, men ofte befinder sig
på flere trin på én gang, fordi de lider
af flere kroniske sygdomme. Ballerup
Kommune oplever i disse år en stig-
ning i antallet af borgere med såkaldt
multisygdom, og disse forløb stiller
store krav til samarbejde og koordine-
ring mellem sektorer, afdelinger, fag-
personer og specialister.
Kommunale udgifter
på sundhedsområdet
I 2012 udgjorde kommunens udgifter
til medfinansiering på sundhedsom-
rådet i alt 185 mio. kr. fordelt på hhv.
somatik (85 procent af beløbet), sy-
gesikring (10 procent) og psykiatri (5
procent).
Dertil kommer udgifter for 7,5 mio.
kr. på områder, hvor kommunen har
fuld finansiering (bl.a. færdigbehand-
lede patienter, hospice og specialise-
ret ambulant genoptræning), samt af-
ledte kommunale udgifter til sygedag-
penge, hjemmehjælp, genoptræning,
hjælpemidler osv.
Spørgsmålet er derfor, hvor der er
mulighed for at påvirke udgifterne i
gunstig retning? Potentialet ses især
ved indsatsen for kroniske sygdomme
som diabetes, hjerte-karsygdomme, kro-
niske lungesygdomme, knogleskørhed,
leddegigt og visse psykiske sygdomme.
Også indsatser i forhold til de ”forebyg-
gelige genindlæggelser” pga. fx blære-
betændelse, væskemangel og tryksår
rummer mulighed for at påvirke udgif-
terne.
Rammepapir
for det nære sundhedsvæsen
– status i Ballerup
Kommunekontaktrådet (KKR) i Regi-
on Hovedstaden har udarbejdet et ram-
mepapir om fælles strategiske, politiske
målsætninger for det nære sundheds-
væsen i regionens 29 kommuner. Ram-
mepapiret er således et fælles bud på,
hvilke indsatser der skal implementeres
for at realisere det nære sundhedsvæ-
sen. Indsatserne fordeler sig på fire om-
råder:
Forebyggelse og sundhedsfremme:
Her
er Ballerup Kommune godt med.
Udfordringen består nu især i rekrut-
tering af socialt udsatte borgere til
forebyggelsestilbuddene (den sociale
ulighed i sundhed) og samarbejde
med almen praksis. Der er bl.a. en
indsats i gang for at forberede og pri-
oritere implementeringen af Sund-
hedsstyrelsens forebyggelsespakker.
Forebyggelse af (gen)indlæggelser:
Et
område som er i en indledende fase
med flere initiativer på vej, men
der er behov for yderligere indsats.
56
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0059.png
Deltager bl.a. i et mindre projekt
sammen med to andre kommuner
og Herlev Hospital, hvor første-
gangsindlagte patienter modtager
tre forskellige interventioner/
behandlinger, hvorefter effekten
måles i forhold til risiko for gen-
indlæggelse.
Kronisk sygdom (primært forløbspro-
grammer):
Ballerup Kommune er
godt på vej og har implementeret
forløbsprogrammer for KOL, dia-
betes og demens – og for kræft i
2013, hvor implementering af for-
løbsprogram for hjerte-karsygdom-
me også påbegyndes.
Dokumentation:
Ydelser og indsat-
ser m.m. dokumenteres, men der er
behov for bedre og mere målrettet
udnyttelse af indsamlede data og
for opfølgning af effekten af indsat-
serne.
Fremtidsperspektiver
get sundhed at hente i et sundt sind.
Der bliver flere komplekse forløb
og opgaver, som stiller krav til kompe-
tencer og ”volumen”, og da Ballerup
ikke har tilstrækkeligt borgergrundlag
til selv at løfte alle opgaver fagligt til-
fredsstillende – fx på hjerneskadeom-
rådet – er der behov for at udvikle det
tværkommunale samarbejde.
Arbejde
med rehabilitering nu
og i fremtiden
Aktivt hverdagsliv,
der er et kommu-
nalt tilbud om hverdagsrehabilitering
i hjemmet, blev igangsat i 2012. For-
målet er at styrke ældres livskvali-
tet og uafhængighed ved at træne og
vejlede dem i selv at klare opgaver i
hjemmet, fx personlig hygiejne, mad-
lavning og tøjvask.
Rehabiliteringstilbuddet er for bor-
gere, der modtager ydelser fra hjem-
meplejen, og som vurderes at have et
træningspotentiale og dermed gavn
af tilbuddet. Vejledning og træning
varetages af
Team Aktivt Hverdagsliv,
som består af tre ergoterapeuter og en
social- og sundhedsassistent, der er
ansat i visitationen. Teamet samarbej-
der tæt med bl.a. hjemmeplejen.
Mange takkede i begyndelsen nej
til tilbuddet, fordi de var bange for at
miste den tildelte hjælp. Nu præsen-
terer teamet sig som en del af visitati-
onen, og udgangspunktet er at hjælpe
den enkelte videre bedst muligt i den
aktuelle livssituation.
Der er fortsat behov for en særlig ind-
sats for at forebygge kroniske sygdom-
me mhp. at begrænse antallet af kro-
nikere i takt med, at der bliver flere
ældre i kommunen.
Den sociale ulighed i sundhed vok-
ser også. Ballerup har en del almen-
nyttige boliger med borgere med kort-
varige eller ingen uddannelse og ringe
tilknytning til arbejdsmarkedet, hvil-
ket øger risikoen for sygdom.
Mental sundhed bliver et meget
vigtigt indsatsområde, idet der er me-
57
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0060.png
Selve forløbet
Visitationen henviser en borger til
teamet, som ved første besøg både af-
dækker borgerens egen opfattelse af
evnen til at klare sig selv og behovet
for hjælp – og observerer hvordan bor-
geren konkret klarer de aktiviteter,
som han/hun har søgt om eller allerede
modtager hjælp til (revisitering).
Afdækningen foretages af en ergo-
terapeut, der samtidig vurderer træ-
ningspotentialet og aftaler en plan for
træningsforløbet. Alder er uden betyd-
ning, og både udredning og træning er
individuelt tilrettelagt. Og hvis borge-
ren selv kan klare – eller trænes til at
klare – dele af en opgave, kan hjemme-
plejen hjælpe med resten.
At motivere borgeren til at deltage
stiller særlige krav til medarbejdernes
brug af ”den motiverende samtale” og
lignende metoder. Og borgere, der ikke
kan/vil modtage hverdagsrehabilite-
ring, skal have eller hjælpes videre til
et andet tilbud, fx kompenserende –
dvs. ”traditionel” – hjemmehjælp.
Selve rehabiliteringsindsatsen be-
står i træning af den hverdagsaktivitet,
der er søgt om hjælp til, med henblik
på at gøre borgeren helt eller delvis
selvhjulpen. Og undervejs afprøves nye
arbejdsteknikker, hjælpemidler og/eller
strategier, som både rettes mod borge-
rens fysiske og mentale forudsætninger
for selv at klare opgaven. Der gennem-
føres ergoterapeutiske test (COPM og
AMPS) både før og efter indsatsen.
Foreløbige resultater
og videreudvikling
af rehabiliteringsindsatsen
Mange borgere udtrykker stor tilfreds-
hed med forløbet og sætter pris på ik-
ke at være afhængige af hjælp. En del
opnår større selvhjulpenhed, og det
fremgår af en mindre interviewunder-
søgelse, at rehabiliteringsforløbet har
styrket deltagernes livskvalitet. Un-
dersøgelsen omfatter også borgere, der
har takket nej til tilbuddet, og her vi-
ser svarene, at nej’et ofte skyldes frygt
for ikke at kunne klare sig uden hjem-
mehjælp og vanskeligheder ved at
omstille sig til en ny livssituation som
selvhjulpen.
Samarbejde med familien og de
nære pårørende prioriteres højt. Ud-
dybende forklaringer om forløbets
indhold og formål kan være nødven-
dige, idet nogle umiddelbart opfatter
hverdagsrehabilitering som en forrin-
gelse og en kommunal spareøvelse.
Samtidig spredes de gode historier om
vellykkede rehabiliteringsforløb i bl.a.
pensionistbladet.
En fremtidig model for rehabilite-
ringsindsatsen, der i højere grad ta-
ger udgangspunkt i borgerens mål, og
styrker tværfaglighed og inddragelse af
hjemmehjælpsleverandørerne i forlø-
bene, er under udvikling.
58
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0061.png
Kulturtilbud og
aktivt medborgerskab
Plejecenter Lundehaven
stiller trygge
rammer til rådighed, hvor borgere kan
mødes til aktiviteter med et forebyg-
gende, sundhedsfremmende og net-
værksskabende sigte. For tiden er der
to aktiviteter målrettet ældre bor-
gere med anden etnisk baggrund end
dansk: En kaffegruppe og en motions-
gruppe for kvinder, hvor man bagefter
går tur. Begge tilbud – der forestås af
frivillige, men er forankret i kommu-
nen – bygger på kaffebordets evne til
at fremme socialt samvær og skabe so-
ciale relationer, fordi det både får folk
hjemmefra og skaber grobund for fæl-
les aktiviteter.
Plejecenter Sønderhaven
åbnede i ef-
teråret 2012 med plads til 48 faste og
8 midlertidige beboere. De midlertidi-
ge pladser anvendes bl.a. i forbindelse
med genoptræning og som aflastning
til demente. Sønderhaven, der end-
videre betjener to boligblokke med
ældreboliger samt et bofællesskab for
yngre handicappede, er et eksempel
på tværgående samarbejde mellem
centrene Ældre & Pleje og Psykiatri
& Handicap.
Initiativet
Aktivt medborgerskab,
sættes i værk mhp. at få Sønderhaven
til at summe af liv som i den nærlig-
gende, gamle landsby Måløv. Hen-
sigten er i højere grad at inddrage ci-
vilsamfundet i plejecentres liv. Søn-
derhaven rummer allerede i dag et
aktivitetscenter, der styres af Måløvs
pensionistklub. Også bofællesskabet
for de yngre handicappede bidrager
til liv i plejecentret, bl.a. ved at holde
fester på Sønderhaven, som de ældre
beboere deltager i.
Plejecentret vil se på frivillige på
en utraditionel måde, idet man ser
tegn på, at fremtidens pårørende vil
være mere aktive og bidragende til li-
vet i plejecentret end tidligere. Mange
pårørende har imidlertid behov for
fleksibilitet i hverdagen og vil ikke
binde sig til fx ’to timer hver onsdag
eftermiddag’. Det samme gælder for
andre borgere, fx beboerne i tre nær-
liggende seniorbofællesskaber, som
gerne vil bidrage i et eller andet om-
fang, men ikke bindes for fast.
Den traditionelle frivillig-form,
hvor organisationer definerer, hvilke
opgaver frivillige kan påtage sig, for-
udsiges at gå svære tider i møde, idet
individuelle relationer mellem bebo-
ere og frivillige ses som vejen frem. 90
pct. af beboerne er demente eller hu-
kommelsessvækkede af andre årsager,
og mange bliver forvirrede, når stole-
motion afløses af fællessang osv.
Beboerne skal tilbydes et liv præ-
get af værdighed og respekt. Derfor
forsøger man i stedet at tilpasse tilbud
til de enkelte beboere. Sønderhaven
vil tilbage til kaffebordet som møde-
sted mellem beboere og frivillige, og
som stedet hvor individuelle relatio-
ner kan vokse frem. En beboer har
måske behov for en gåtur, en anden
for samtale osv.
Beboer- pårørendemødet, som af-
59
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0062.png
holdes hver anden måned på afdelin-
gen, tænkes at udgøre en stor del af
’det aktive medborgerskab’.
Fremtidens
velfærdsteknologi
Ballerup Kommune har i flere år selv
investeret i velfærdsteknologi, pri-
mært på hjælpemiddelområdet, fx
skylletoiletter og spiserobotter. Kravet
er, at teknologien skal give mening
for både borgere og medarbejdere.
Inden for rammerne af kommunal-
fuldmagten vil kommunen gerne del-
tage i udvikling og afprøvning af ny
teknologi fra start til slut på institu-
tionerne, så det sker i ’rigtige’ fysiske
rammer.
Kommunen får således ofte hen-
vendelser fra firmaer om afprøvning
af teknologi. Mange løsninger viser
sig imidlertid ikke at være ’modne’
nok til at blive testet, og man fore-
trækker derfor at samarbejde med
virksomheder, der har udviklet ’af-
prøvningsmodne’ teknologier.
Eksempler på
velfærdsteknologi
institution samt 10-11 skærme,
så en række borgere kan afprøve
virtuel genoptræning
i hjemmet.
Løsningen giver borgeren tids-
mæssig frihed til at træne, når
de ønsker det.
Deltagelse i et projekt med
te-
lemedicinske løsninger med moni-
torering
i eget hjem. Hardwaren
fungerer dog ikke optimalt
endnu, og Ballerup Kommune
ønsker derfor ikke på nuvæ-
rende tidspunkt at investere i
teknologien.
Deltagelse i et
regionalt sårpro-
jekt,
hvor medarbejderne sam-
arbejder med sårenheder i syge-
husvæsenet. Kommunikationen
foregår via iPhone med afsæt i
mobilfoto af de sår, der skal be-
handles.
Investering i
nøglefri låse,
medarbejderne lukker sig ind
i borgernes hjem ved hjælp af
elektroniske kort. Der er derfor
ingen nøgler i omløb og ingen
nøgleskabe, som uvedkom-
mende kan bryde ind i. Sam-
tidig kan de enkelte nøglekort
afgrænses til kun at fungere i
bestemte geografiske områder.
Nøglekortet øger således borger-
nes sikkerhed og skaber tryghed.
Skylletoilettet
anvendes både i
plejecentre og i eget hjem til
udvalgte borgere. Borgerne er
glade for løsningen. Og de fleste
Investering i
iPhones og iPads,
som
har givet medarbejdere i hjemme-
plejen stor frihed, idet de nu har
adgang til flere informationer, når
de er ude. Investeringen har været
dyr, men gevinsterne er store.
Investering i en storskærm til en
60
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0063.png
demente kan sagtens håndtere be-
tjeningen.
Deltagelse i et
udviklingssamarbejde
med Væksthus Hovedstadsregionen
i 2012, hvor private udbydere af
velfærdsteknologiske løsninger var
inviteret til et samarbejde i Bal-
lerup Kommune, har givet ledere
og medarbejdere fra institutioner
og enheder det første indtryk af en
udviklingsproces.
Deltagelse i
Livret 2.0,
som er et
udviklingsarbejde med kokke og
designere om at udvikle nye mad-
koncepter til borgerne.
61
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0064.png
62
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0065.png
ÆldreForums medlemmer,
sekretariat og udgivelser
63
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0066.png
ÆldreForums medlemmer og sekretariat
den 1. januar 2014
ÆldreForums medlemmer
Medlemmer udpeget personligt
af ministeren for børn, integration,
ligestilling og sociale forhold:
Ove E. Dalsgaard,
fhv. borgmester, formand
Carsten Hendriksen,
lektor, overlæge, dr.med.,
næstformand
Birgit Meister,
journalist
Birthe Philip,
fhv. borgmester
Joan Jensen,
projektleder
Ældreorganisationerne:
Jørgen Fischer,
landsformand Danske Seniorer
Bent Aage Rasmussen,
formand Danske Ældreråd
Søren Rand,
formand Ældre Sagen
Kommunernes Landsforening:
Finn Stengel Petersen,
Herning Kommune
Alice Hansen,
sekretær
Danske Regioner:
Svend Heiselberg,
Region Nordjylland
Ministerier:
Eva Pedersen,
kontorchef, Ministeriet for Børn,
Integration, Ligestilling og Sociale forhold
Helle Schnedler,
kontorchef, Ministeriet for Sundhed
og Forebyggelse
Else Trangbæk,
prof. emerita,
repræsenterer Kulturministeriet
ÆldreForums sekretariat
Lotte Philipson,
sekretariatsleder
Abelone Løgstrup,
fuldmægtig
Liselotte Lundsfryd,
fuldmægtig (deltidsansat)
64
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0067.png
ÆldreForums udgivelser
Publikationerne kan læses, downloades og rekvireres vederlagsfrit på www.aeldreform.dk
Nogle publikationer er dog udgået og kan derfor ikke længere rekvireres.
Ny viden & gamle
fordomme om ældre
Marts 1997.
13 sider.
Ældre og uddannelse
– kulturelt behov eller nyt
erhvervsgrundlag?
Juni 1998.
31 sider.
Idékatalog
Fra Ældreråd til
Ældreråd
August 1997.
36 sider.
Ældre & Boliger
Udarbejdet af Ældre-
Forum og Ældreboligrå-
det.
December 1998.
35 sider.
Boligen til den 3. alder
Udarbejdet af ÆldreForum og
Ældreboligrådet.
April 1999.
9 sider.
Om sorg & omsorg
Inspiration til samarbejde
om hjælp til ældre efter-
ladte.
Februar 1999.
20 sider.
At bygge bro mellem
generationer
September 1997.
23 sider.
Ældreidræt
– vedligeholdelse af
kroppen, leg, munterhed
og socialt samvær.
December 1997.
20 sider.
ÆldreForum
Årsberetning
1996/97
Marts 1998. 36
sider.
Age Forum
Annual Report
1996/97
Juli 1998. 37 sider.
Ældre & sprog
– sprogets rolle i gene-
rationernes kulturelle
stafetløb.
April 1999.
20 sider.
65
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0068.png
ÆldreForum 1998
Årsberetning
Maj 1999. 48 sider.
AgeForum 1998
Annual Report
August 1999. 48 sider.
Fremtidens seniorer
i Danmark
Udgivet af Price-
WaterhouseCoopers
og ÆldreForum.
Oktober 1999.
40 sider.
Ældre & stofskiftesyg-
domme, apopleksi, afasi &
knogleskørhed
December 1999.
52 sider.
Ældre & syns- &
hørenedsættelser
Juni 2000.
64 sider.
Globalt tema om
ældre & aldring
Videnskabelig forskning:
Artikeloversigt.
Februar 2000.
71 sider.
Ældre efter år 2000
Fra forskning til senior-
politik. Rapport fra sym-
posium den 5. november
1999.
April 2000.
48 sider.
ÆldreForum
Årsberetning 1999
Juli 2000.
44 sider.
Ældre & søvn
December 2000.
20 sider.
Ældres & yngres sprog
– bro eller barriere?
Maj 2000.
41 sider.
ÆldreForum 2000
Årsberetning
Juni 2001.
48 sider.
AgeForum 1999-2000
Annual Report
July 2001.
80 sider.
Ældre & demens,
depression & selvmord
August 1999.
64 sider.
Måltidet & ældre
i eget hjem
August 2001.
64 sider.
66
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0069.png
Ældre & tandsundhed
November 2001.
40 sider.
Ældrebilledet i medierne
Februar 2003.
48 sider.
Ældreomsorg & -pleje
Inspiration for kommuner,
omsorgs- og plejepersona-
le m.fl. December 2001.
72 sider.
Fald – en trussel mod
ældres liv og førlighed
Rapport fra konference
den 6. november 2001,
arrangeret af Lægefor-
eningens Gerontolo-
giudvalg og ÆldreFo-
rum. Marts 2002.
52 sider.
Styrk kroppen og let
hverdagen – det er
aldrig for sent !
Video/DVD og
instruktionshæfte
med trænings-
program.
Juni 2002.
Længde: 30 minutter.
ÆldreForum
Årsberetning 2002
Juni 2003.
52 sider.
AgeForum 2001-2002
Annual Report.
December 2003.
88 sider.
Idékatalog II
– fra ældreråd til ældre-
råd.
Juli 2003.
180 sider.
Ældre & fodsundhed
Oktober 2003.
48 sider.
ÆldreForum
Årsberetning 2001
Juli 2002.
40 sider.
Flexibelt byggeri
til ældre
Fra fortid til nutid
–fra nutid til fremtid.
April 2004.
56 sider.
Livet er et kunstværk
– om ældrepædagogisk
teori og praksis
September 2002.
64 sider.
ÆldreForum
Årsberetning 2003
Juli 2004.
54 sider.
67
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0070.png
Ældre, pårørende &
plejepersonale – inspira-
tion til samarbejde.
September 2004.
72 sider.
Older people and preven-
tive home visits.
September 2006.
48 sider.
Ny aldringsforskning
– resultater og
perspektiver.
December 2004.
46 sider.
ÆldreForum
Årsberetning 2005.
Juni 2006.
80 sider.
Motionskort.
Træn sammen
– med glæde!
Marts 2005.
4 sider.
Ældre & den frie frivil-
lighed – inspiration til
indsats af og for ældre.
August 2006.
60 sider.
Ældre som bedsteforældre
– bedsteforældres rolle i
børns udvikling og so-
ciale indskoling.
April 2005.
80 sider.
ÆldreForum
Årsberetning 2004.
Juni 2005.
76 sider.
AgeForum
Annual Report 2003-
2004 (netpublikation).
Oktober 2005. 83 sider
Ældre & forebyggende
hjemmebesøg.
December 2005.
56 sider.
Ældre & naturmedicin.
Januar 2007.
40 sider.
ÆldreForum
Årsberetning 2006.
Juni 2007.
76 sider.
Flere ældre på arbejdsmar-
kedet
– inspiration til ledelse
& medarbejdere.
September 2007.
52 sider.
68
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0071.png
Naturmedicin
Februar 2008.
16 sider.
ÆldreForum
Årsberetning 2009.
April 2010.
76 sider.
Ældreomsorg
– holdninger, omgangstone
& etik
April 2008.
121 sider.
Velfærdsteknologi
– nye hjælpemidler i
ældreplejen.
Oktober 2010.
104 sider.
ÆldreForum
Årsberetning 2007.
Juni 2008.
73 sider.
Ældres seksualitet
& kærlighedsliv
– tabuer, myter & viden.
November 2010.
72 sider.
Ældre og psykisk
sygdom – forebyggelse,
behandling og omsorg.
April 2009. 220 sider.
Udgivet i samarbejde med
PsykiatriFonden. Bogen
kan købes i PsykiatriFon-
den og i boghandelen, og
kan ikke downloades.
ÆldreForum
Årsberetning 2008.
Maj 2009.
88 sider.
Ældre & apopleksi
– inspiration til pleje- og
omsorgspersonale.
December 2010.
160 sider.
ÆldreForum
Årsberetning 2010.
Maj 2011.
88 sider.
Idékatalog
– inspiration til fysiske
og mentale aktiviteter
for ældre i plejeboliger
samt andre skrøbelige
ældre.
September 2009.
144 sider.
Kan det virkelig passe?
– Kostråd og andre
budskaber til ældre om
mad og sundhed.
2011.
40 sider.
69
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0072.png
ÆldreForum
Årsberetning 2011.
Maj 2012.
80 sider.
ÆldreForum
Årsberetning 2013.
Juni 2014.
72 sider.
Længst muligt i egen bil –
og livet uden bil.
December 2012.
44 sider.
ÆldreForum
Årsberetning 2012.
Maj 2013.
56 sider.
Ældre med anden etnisk
baggrund – viden og
inspiration til indsats.
Oktober 2013.
152 sider.
Bevægelse hele livet
– vil du med?
Inspiration til øvelser.
Øvelser på dvd:
Varighed: 30 min.
Folder: 6 sider
Marts 2014
70
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0073.png
Forskningsprojekt:
Velfærd for ældre – holdning og handling
Ældrebilledet i medi-
erne gennem 50 år – En
undersøgelse af ældre-
stereotyper i dagbladene
fra 1953 til 2003.
Oktober 2005.
256 sider.
Fællesskab og ansvar.
En kvalitativ undersøgelse
af danskernes opfattelse
af ansvar og pligt i for-
hold til alderdoms-
forsørgelse.
Maj 2008.
124 sider.
Plejehjemstilsyn.
Politik på pressens
præmisser.
Maj 2008.
215 sider.
Et godt liv som gammel.
April 2006.
210 sider.
Mediestomens magt
– om mediestorme på
ældreområdet og deres
indflydelse på ældre-
politikken.
April 2007.
202 sider.
Velfærd for ældre.
Holdning og handling.
Maj 2008.
276 sider.
Hjemmehjælpens histo-
rie. Idéer, holdninger,
handlinger.
Maj 2008.
263 sider.
Forskningsprojektet er gennemført på Syddansk Universitet på initiativ af bl.a. ÆldreForum.
71
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
72
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392308_0076.png
ÆldreForum
2013
Edisonsvej 18, 1.sal
5000 Odense C
Tlf. 7242 3990
Fax 7242 3991
E-mail:
aef@ aeldreforum.dk
Internet:
www.aeldreforum.dk
Årsberetning
Trykt ISBN: 978-87-93052-88-8
Elektronisk ISBN: 978-87-93052-87-1
Trykt ISSN:1903-4156
Elektronisk ISSN: 1903-4164