PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del Bilag 312
Offentligt

ÆldreForum

2013

Årsberetning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ldreForum er et uafhængigt råd

under Ministeriet for Børn, Integra-

tion, Ligestilling og Sociale forhold,

der skal følge og vurdere ældres vilkår

i samfundet på alle livets områder.

Rådet skal desuden bl.a. bidrage til at

synliggøre ældres ressourcer og til at

nuancere billedet af ældre og det at

blive ældre.

Rådet inddrager forskere, myndig-

heder, fagpersoner, organisationer,

kommuner og ældreråd m.fl. i rådsar-

bejdet.

ÆldreForum udsender løbende en

række publikationer med information,

inspiration og debatskabende stof om

tilværelsen som ældre, initierer forsk-

ning og arrangerer konferencer m.m.

På ÆldreForums hjemmeside in-

formeres om uddrag af rådets arbejde,

og hjemmesiden opdateres desuden lø-

bende med aktuelle emner om ældre.

Rådets publikationer kan også læ-

ses, downloades og bestilles vederlags-

frit på hjemmesiden.

www.aeldreforum.dk

Bagest i denne publikation findes en

oversigt over ÆldreForums udgivelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ÆldreForum

2013

Årsberetning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Omslag:

Parti af Gammel Torv i København.

Litografi af Emil Bærentzen.

Udlånt af Det Kongelige Bibliotek.

Udgivet af ÆldreForum, juni 2014

Design: DanChristensenDesign MDD

Tryk: tryk team svendborg a/s

Trykt ISBN: 978-87-93052-88-8

Elektronisk ISBN: 978-87-93052-87-1

Trykt ISSN:1903-4156

Elektronisk ISSN: 1903-4164

Gengivelse af artikler med forfatternavn, eller længere

uddrag heraf i blade, tidsskrifter, bøger o.lign. kræver til-

ladelse fra både forfatter og ÆldreForum. Øvrige artikler,

herunder artikler skrevet af ÆldreForum, kan frit gengi-

ves i sin helhed med kildeangivelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Forord

Årets tema

Hvad kommer en aldrende befolkning til at betyde?

Kjeld Møller Pedersen, professor, sundhedsøkonomi, Syddansk Universitet

At holde sig i gang

Henning Kirk, aldringsforsker, forfatter, dr. med.

Beretning

Initiativer

Publikation:

Ældre med anden etnisk baggrund – viden og inspiration til indsats

Øvelsesprogram:

Bevægelse hele livet – vil du med? Inspiration til øvelser

Publikation:

ÆldreForums årsberetning 2012

Samarbejde m.m.

Medlemmer og vedtægtsændringer

Drøftelser ved ÆldreForums rådsmøder

Overgreb mod ældre

Pleje af svækkede ældre i Danmark

Ældres tandsundhed – status og problemstillinger

Studiebesøg i Ballerup Kommune

ÆldreForums medlemmer og sekretariat den 1. januar 2014

ÆldreForums udgivelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forord

ldreForms årsberetning beskæfti-

ger sig både med rådets egen verden

og de tråde, der udgår her fra og med

problemstillinger, der drøftes generelt

i samfundet.

Beretningen indeholder således en

gennemgang af ÆldreForums virke

med uddrag af drøftelserne ved rådets

møder, omtale af udgivelser og andre

initiativer m.m.

Desuden har rådet bedt profes-

sor Kjeld Møller Pedersen, Syddansk

Universitet og aldringsforsker, dr.

med. Henning Kirk om i hver sit ind-

læg at belyse et aktuelt emne, som

den hastigt voksende ældrebefolkning

giver anledning til i disse år:

Hvordan påvirker en aldrende be-

folkning forbruget af sundheds- og so-

ciale ydelser, og hvordan holder ældre

sig bedst muligt i gang – bevarer hjer-

nen skarp i en stærk krop – og dermed

selv opnår størst mulig livskvalitet –

og samtidig bidrager til at holde ud-

gifterne til social- og sundhedsydelser

i ave.

Med øvelsesprogrammet

Bevægelse

hele livet – vil du med?

som blev ud-

viklet i 2013, bidrog rådet selv med

inspiration til den forebyggende og

sundhedsfremmende indsats, idet fy-

sisk aktivitet som bekendt ikke blot

bidrager til et godt helbred, forlænget

levealder og vedligeholder funktions-

evnen, men også har stor betydning

for både forebyggelse og behandling af

en række sygdomme.

ÆldreForum afholdt i 2013 fem

rådsmøder, hvor temaerne bl.a. var:

Overgreb mod ældre, Pleje af svækkede

ældre i Danmark

Ældres tandsund-

hed.

Desuden aflagde rådet

studiebesøg

i Ballerup Kommune.

Uddrag af drøf-

telserne ved rådets interne møder er

omtalt i afsnittet

Drøftelser ved Ældre-

Forums rådsmøder.

Rådet har siden oprettelsen ud-

givet informations-, inspirations- og

debatstof om ældre, der, afhængig af

emnet, er udsendt til kommuner, ple-

jecentre & plejehjem, uddannelsesin-

stitutioner for social- & sundhedsper-

sonale, biblioteker, ældreråd og æl-

dreorganisationer og mange andre.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Denne brede formidlings- og bro-

bygningsindsats er gennem årene

sket med megen beredvillig hjælp fra

og i samarbejde med en række myn-

digheder, faglige organisationer, for-

skere, fagpersoner og praktikere, som

både har bidraget til ÆldreForums

temamøder og publikationer. En over-

sigt over alle rådets udgivelser findes

bagest i beretningen

Også i år skal en særlig tak således

lyde til alle, der i dette beretningsår så

beredvilligt har deltaget i og inspireret

ÆldreForum i dets arbejde:

Sundhedskonsulent Lis Herand, Hals-

næs Kommune, sekretariatsleder Lene

Johannesson, Landsorganisation af Kvin-

dekrisecentre (LOKK).

Direktør Connie Engelund, Holme-

gårdsparken, Charlottenlund, pleje-

hjemsleder Emma Winther, Kastanie-

haven, Give, centerchef Birgitte Bo

Christensen, Center for Omsorg, Kø-

benhavns Kommune, specialkonsulent

Sif Hansen, Center for Omsorg, Team

Hjemmepleje og Aktivitet, Københavns

Kommune, formand for Roskilde Ældre-

råd og medlem af Hjemmehjælpskommis-

sionen Kirsten Feld.

Pleje- og rehabiliteringschef Lars Wildt,

afsnitsleder for visitationen og hjælpemid-

delteamet Dora Fog, leder af Sundheds-

huset Tina R. Køtter og centerleder Su-

sanne Schølin – alle Ballerup Kommune.

Overtandlæge, lektor, ph.d. Børge He-

de, Københavns Kommune

Cand. scient., ph.d. Lis Puggaard og

overlæge, prof., dr.med. Bente Klarlund

Petersen.

God læselyst!

Ove E. Dalsgaard

Formand for ÆldreForum

Juni 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Årets tema

en hastigt voksende ældrebefolkning har flere samfundsmæssige

konsekvenser. Selv om den nuværende generation af ældre er raske

som aldrig før, giver den aldrende befolkning uundgåeligt et større

pres på sundhedsvæsenet og den sociale sektor og er således i de

kommende år en af disse sektorers væsentligste udfordringer. Dette

skyldes især, at de sidste leveår, trods en generelt bedre helbredstil-

stand og funktionsevne, ofte er præget af svækkelse og skrantende

helbred.

ÆldreForum har derfor bedt professor Kjeld Møller Pedersen,

Syddansk Universitet, om et bud på denne udfordring, og samtidig

bedt aldringsforsker, dr. med. Henning Kirk om sine bud på, hvor-

dan ældre bedst muligt holder sig i gang – bevarer en skarp hjerne i

en stærk krop, som er undertitlen på hans seneste bog – og dermed

opnår størst mulig livskvalitet, og samtidig bidrager til den forebyg-

gende og sundhedsfremmende indsats, som en del af løsningen på

både en presset sundhedssektor og en presset socialsektor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvad kommer en aldrende befolkning

til at betyde?

Kjeld Møller Pedersen, professor, sundhedsøkonomi,

Syddansk Universitet

Befolkningsudviklingen

Danmark har en aldrende befolkning.

Overfladisk set lyder det ikke vold-

somt. Gennemsnitsalderen i den sam-

lede befolkning steg fra 39,7 år i 2005

til 40,7 år i 2014. Gennemsnit dæk-

ker over stor variation. Fx er gennem-

snitsalderen på Langeland i samme

periode steget fra 46,2 til 49,7 år, me-

dens den i en uddannelsesby som Aar-

hus steg fra 37 år til 37,5 år. Det viser,

at udfordringerne i kommunerne er

meget forskellige.

Fokuserer vi på de 65+-årige, ser

man et anderledes markant billede. I

de seneste 20 år har de 65+årige ud-

gjort ca. 16 pct. af befolkningen. I

2020 vil denne andel stige til 20 pct.,

og ifølge Danmarks Statistiks befolk-

ningsfremskrivning stiger den til 25

pct. i begyndelsen af 2040’erne. 20%

af befolkningen i 2020 svarer til ca.

1.150.000 personer og tallet passerede

1 mio. i 2014. Den gennemsnitlige

levealder er stigende. Næsten uanset

behandlende og forebyggende indsats

stiger den med 2-3 måneder per år.

Det er banalt men ikke mindre

sandt: Forbruget af sundheds- og so-

cialydelser stiger med alderen. Som

det fremgår af det følgende betyder

en aldrende befolkning et øget træk

på disse ydelser. Hvis der samtidig var

en stigende andel i den erhvervsak-

tive alder, ville det samfundsøkono-

misk være overkommeligt, men an-

tallet i denne aldersgruppe er i bed-

ste fald stagnerende. Derfor kommer

samfundsøkonomien under pres fra

mindst to sider: en aldrende befolk-

ning og et stagnerende antal erhvervs-

aktive, som bl.a. er hovedbidragyder-

ne til skatter, især indkomstskatter,

som finansierer velfærdssamfundet.

Den korte økonomiske version af

konsekvensen af en aldrende befolk-

ning er derfor, at det sætter samfunds-

økonomien under pres. Kombinerer

man det med den økonomiske krise,

der frem mod 2020 betyder, at væk-

sten i de samlede offentlige udgifter

forventes at blive på ca. 0,4% per år

(vækst.dk), er der store udfordringer

forude.

Det er ikke uoverkommeligt og

slet ikke en ’byrde’, men kræver ny-

tænkning, fx øget brug af velfærdstek-

nologi, og måske også holdningsæn-

dringer til, hvad man med rimelighed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kan forvente fra det offentlige: Både

hvornår og hvor meget. På næste side

ser vi, at den fysiske funktionsevne

hos ældre er blevet bedre i det sidste

20 år. Det har fx betydning for tilde-

ling af praktisk hjemmehjælp og brug

af hverdagsrehabilitering, dvs. man

understøtter de ældre i selv at kunne

varetage en række praktiske gøremål i

hjemmet.

Man hører ofte et argument i ret-

ning af: ’nu har jeg betalt skat hele

mit liv. Så kan det da ikke være rig-

tigt og rimeligt, at jeg nu skal vente

på behandling, ikke får tildelt så man-

ge hjemmehjælpstimer, det er os, som

har bidraget til opbygningen af det

nuværende velfærdssamfund osv..’.

Det er alt sammen forståeligt, men

spejler også den misopfattelse, at man

via skatten ’sparer op’ i en slags fond.

Det gør man ikke. Det danske vel-

færdssamfund er overvejende bygget

op efter princippet, at årets skatteind-

tægter dækker årets udgifter (såkaldt

’pay-as-you-go’). Går det derfor dårligt

med samfundsøkonomien, er det også

sværere at finansiere velfærdssamfun-

det. Men kan man ikke bare låne, fx

at et statsunderskud finansieres ved at

udstede statsobligationer? Ja og nej.

Ja, men så flytter man den økonomi-

ske byrde over på kommende genera-

tioner. Det er fornuftigt, hvis man kan

forudse betydelig økonomisk vækst,

og at vanskelighederne er forbigåen-

de. Dækker det derimod over en slags

overforbrug og mere varige problemer,

bliver det slagordsagtigt til et ’gene-

rations-tyveri’ og brud på ’generati-

onskontrakten’. Nej, i den forstand at

EUs budgetpagt sætter relativt snævre

grænser for, hvor stor gælden må væ-

re.

Hvordan står det til

med helbredet?

I de såkaldte sundheds-og sygeligheds-

undersøgelser (SUSY) har man fra

1987 og frem til 2005 stillet en række

enslydende spørgsmål, der gør det mu-

ligt at følge udviklingen over næsten

20 år. Der tegner sig et ret klart bil-

lede med generationer med bedre hel-

bred og funktionsevne, figur 1-4, side

10. Det er meget opmuntrende. Der er

utvivlsomt tale om generationseffek-

ter, fx at fødselsårgang 1949 er forskel-

lige fra fødselsårgang 1939 på samme

’fødselsdag’, fx som 70 årig. Med an-

dre ord: Generationer med stadig bed-

re helbred og funktionsevne.

Ét centralt spørgsmål lyder: ”Hvor-

dan vil De vurdere deres nuværende

helbredstilstand i almindelighed?:

Virkelig god, god, nogenlunde, dår-

lig, meget dårlig”.

Figur 1

viser situa-

tionen i 1987 og 2005. Der er tale om

en klar forbedring for de 65+-årige.

Uanset, at det er selvvurderet helbred,

viser erfaringer, at dette spørgsmål er

en rigtig god indikator for den gene-

relle helbredstilstand. Det skal bl.a.

ses i sammenhæng med

figur 2,

hvor

man ser, at andelen med meget hæm-

mende langvarig sygdom er faldet fra

1985-2005 blandt de 65+-årige, om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

100

88,1

100

88,1

25-44

45-66

2005

1987

45-66

25-44

45-66

45-64

1987

2005

45-64

45-66

45-64

65+

2005

1987

65+

45-64

65+

1987

2005

65+

2005

65+

68,3

88,1

85,8

88,1

85,8

68,3

85,8

68,3

54,7

66,7

54,7

66,7

54,7

66,7

26,7

4,1 5

4,1

3,4

16,3

6,2

3,4

6,96,2

26,7

16,3

13,1

16,3

13,1

13,1 19,9

19,9

26,7

19,9

26,7

6,9 13,1

6,9

6,2

4,1 5 3,4

4,1

3,4

67+

Alder 16-24 16-24 25-44 25-44 45-66 45-64 65+

Alder 16-24 16-24 25-44 25-44 45-66 45-64 67+

1994 2005 1994 2005 1994 2005 1994

1994 2005 1994 2005 1994 2005 1994 2005

65+

2005

65+

2005

Alder 25-44

25-44

1987

2005

1987

Alder 25-44

25-44

1987

2005

1987

2005

1987

2005

1987

2005

1987

2005

Figur 1: Udviklingen i selvvurderet helbred:

Procentdel med virkelig godt eller godt hel-

bred

52,5

55,6

64,3

55,6

64,3

68,3

64,3

68,3

Figur 2: Procentandel med meget hæm-

mende langvarig sygdom

100

93,1

85,1 86,1

85,1

86,1

79,8

72,2

Alder 16-24 16-24 25-44 25-44 45-66 45-64 67+

67+

Alder 16-24 16-24 25-44 25-44 45-66 45-64 65+

1994 2005 1994 2005 1994 2005 1994 2005

1994 2005 1994 2005 1994 2005 1994

100

93,1

72,2

85,1 86,1

72,2

79,8

66,6

79,8

72,2

79,8

56,8

66,6

52,5

56,8

67+

Alder 16-24 16-24 25-44 25-44 45-66 45-64 67+

Alder 16-24 16-24 25-44 25-44 45-66 45-64 65+

1987 2005 1987 2005 1987 2005 1987 2005

1987 2005 1987 2005 1987 2005 1987

Alder 16-24 16-24 25-44 25-44 45-66 45-64 67+

67+

Alder 16-24 16-24 25-44 25-44 45-66 45-64 65+

1987 2005 1987 2005 1987 2005 1987 2005

1987 2005 1987 2005 1987 2005 1987

65+

2005

65+

2005

Figur 3: Procentandel med god fysisk mobili-

tet 60+-årige 1987 (tv) til 2005

47,7

34,7 35,1

35,1

40,5

47,7

40,5

47,7

34,7

30,4

Figur 4: Procentandel, der for det meste fø-

ler sig frisk nok til at gøre, hvad man lyst til

11,1

8,3

2,8

3,7

3,63,7

2,8

3,7

3,63,7

2,8

5,3

3,6

5,3

3,6

5,3

8,3 6

8,3

5,3

8,3

11,1

30,4 29,1

34,7

29,1 39

35,1

34,7 35,1

29,1

30,4 29,1

2,8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1987

2005 1987 2005 1987 2005 1987 2005

1987 2005 1987 2005 1987 2005 1987

2005

47,7

34,7

34,7 35,1

29,1

35,1

40,5

47,7

11,1

8,3

30,4

5,3

3,7

3,63,7

2,8

3,6

5,3

30,4 29,1

2,8

1987

65+

2005

1987 2005 1987 2005 1987 2005 1987

2005 1987 2005 1987 2005 1987 2005

1987

65+

2005

2005 1987 2005 1987 2005 1987 2005

1987 2005 1987 2005 1987 2005 1987

67+

Alder 16-24 16-24 25-44 25-44 45-66 45-64 65+

Alder 16-24 16-24 25-44 25-44 45-66 45-64 67+

67+

Alder 16-24 16-24 25-44 25-44 45-66 45-64 67+

Alder 16-24 16-24 25-44 25-44 45-66 45-64 65+

Figur 5: Procentandel der har haft kontakt til

praktiserende læge inden for en 3-måneders

periode

Indlæggelser pr. 1.000 personer

1000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010

15-64 år

65-74 år

75-84 år

85+ år

Figur 6: Procentandel der har haft kontakt til

hospitalsambulatorium inden for en 3-måne-

ders periode

Figur 7: Udviklingen i antal indlæggelser

end tallene for 1987 omfattede de

67-årige. Blandt de 60+årige er der

sket en markant forbedring i fysisk

mobilitet i de sidste 18 år,

figur 3.

Det

samme gælder, når man spørger om

folk for det meste føler sig friske nok

til at gøre, hvad de gerne vil.

Der er en tendens til, at der er en

social skævhed i forbedringerne i hel-

bredstilstanden. De bedst uddannede

får det bedre end de dårligere uddan-

nede. Det er bekymrende, og bør føre

til øget fokus på, hvordan man kan

mindske den sociale ulighed i sund-

hed.

Det kan dog forekomme paradok-

salt, at man samtidig kan se, at fore-

komsten af fx sukkersyge og allergi er

steget i alle aldersgrupper. Derfor er

spørgsmålet, hvordan disse lidt mod-

stridende tendenser påvirker forbruget

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af sundhedsydelser. Overskriften i næ-

ste afsnit giver det korte svar.

Vi har fået det bedre, men bruger

sundhedsvæsenet mere

Figurerne 5-7,

side 11, dokumenterer,

at forbruget af sundhedsydelser er ste-

get i alle aldersklaser, men procentvis

mest i de ældre aldersgrupper. I lyset

af den bedre helbredstilstand kan det

overraske, men skal muligvis forstås

sådan, at en del af denne forbedring

måske har rod i bedre behandling, fx

bedre kontrol af sukkersyge eller, at

mobilitet er påvirket af, at hofteud-

skift er blevet almindeligt efter 1987.

Man ville muligvis forvente, at den

stigende ambulante aktivitet på syge-

husene ville have ført til et fald i an-

tal indlæggelser.

Figur 7

viser dog et

andet billede.

at middellevetiden stiger, ’forskubbes’

udgifterne fortsat til de sidste leveår.

Det er ikke så meget alderen som ’af-

standen’ til dødstidspunktet, der på-

virker social- og sundhedsudgifterne.

Dette betyder, at de økonomiske kon-

sekvenser af den aldrende befolkning

mildnes.

Spørgsmålet er, hvordan man i et

vist omfang kan imødegå stigende ud-

gifter. Der er mindst tre hovedstrate-

gier:

◆

Pas bedre på dig selv

Velfærdsteknologi, incl. telemedi-

cin og

Hverdagsrehabilitering

◆

De økonomiske konsekvenser og

hvad kan man gøre?

Uden at gå i yderligere detaljer kan

det konstateres, at en aldrende befolk-

ning medfører øgede udgifter i social-

og sundhedssektoren, men langt fra

helt så meget som (for) simple frem-

skrivninger tyder på. Forklaringen er

’sund aldring’, som kort fortalt drejer

sig om at efterhånden, som levetiden

stiger, falder de aldersbetingede sund-

heds- og plejeudgifter for en person

på et givet alderstrin. Med andre ord:

social-og sundhedsudgifterne er højest

i de allersidste leveår, men i takt med

’Pas bedre på dig selv’ drejer sig dy-

best set om, at personer med kroniske

sygdomme, fx sukkersyge eller kronisk

obstruktiv lungelidelse (KOL), forsø-

ger at ændre livsstil og bliver bedre til

at aflæse kroppens signaler og gribe

ind før, der indtræffer en forværring.

Det kan bl.a. ske i form af kommunale

patientskoler.

Velfærdsteknologi omfatter alt fra

loft-lifte, der kun kræver én person til

betjening i stedet for normalt to ved

løft og flytning af handicappede/sen-

geliggende borgere til telemedinske

løsninger, fx videokonferencer mel-

lem kronikere i eget hjem og læger/sy-

geplejersker på sygehuse.

Da Fredericia Kommune som én af

de første kommuner begyndte at satse

mere på hverdagsrehabilitering i form

af at understøtte ældre til at kun-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ne varetage flere hverdagsopgaver i

hjemmet, viste der sig at være et ned-

sat behov for praktisk hjemmehjælp

– svarende til store millionbeløb – til-

syneladende uden at det blev oplevet

som forringelser.

Datakilder

1. Figurerne 1-6, SUSY,

www.si-folkesundhed.dk/Statistik/Sund%20og%2Sygelighedsunders%C3%B8gelsen%202000.aspx

2. Danmarks Statistik: 65+ - et portræt af de ældres liv, arbejdsliv og sociale situation. København 2012

(figur 7)

3. Danmarks Statistik, Databanken, tabellerne Galder og FRDK114

4. Finansministeriet: Vækstplan DK, 2013

5. Arnberg S, Bjørner TB. Sundhedsudgifter og levetid. National Økonomisk Tidsskrift 2010;148(1):43-66.

6. Pia Kürstein m.fl. Fra pleje og omsorg til rehabilitering. Erfaringer fra Fredericia Kommune, DSI, 2011

7. Pedersen, KM: Demografien, den økonomiske krise og sundhedsvæsenet, Politik 15(4), 2012: 20-33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

At holde sig i gang

Henning Kirk

Henning Kirk er aldringsforsker, dr.med. og tidligere leder af Gerontologisk Institut.

Han har skrevet en lang række artikler og bøger om aldring, hjerne og sundhed.

Hans nyeste bog, “En kort guide til et langt liv”, udkom i april i år.

moden alder, som ikke er klar over,

at det er vigtigt at “holde sig i gang”.

Men hvad vil det sige – når man er

50, 70 eller 90 år?

Det er ikke så enkelt at gøre op

med de mange fordomme og klicheer,

der knytter sig til alderen. Der skrives

og tales meget om alder og sundhed

i medierne, og det er min erfaring fra

mange samtaler med journalister, at

deres spørgsmål ofte forudsætter, at

alderen kan sættes på en formel for,

hvordan hjernen og resten af krop-

pen fungerer i en bestemt alder. Det

er også en udbredt opfattelse, at der

kan fastsættes et bestemt punkt på

livsaksen, som markerer et særligt fald

i funktionsevne.

Men livet har ingen skarpe hjørner

– de findes kun i festsange til runde

fødselsdage. Aldringsforskningen kan

definere en aldersbestemt nedgang i

en række fysiologiske størrelser. Uan-

set hvor meget man træner, vil hjerte-

lungekapaciteten og styrken af bevæ-

geapparatet være mindre, når man er

70, end da man var 50 år. Tilsvarende

forringes en række kognitive funktio-

ner (f.eks. tempo) med årene.

er er næppe nogen mennesker i

Men når man iagttager alderskur-

ver ved befolkningsundersøgelser, er

det mere de individuelle forskelle i

hver aldersgruppe, der springer i øjne-

ne, end den aldersrelaterede nedgang

i funktionsevne. Der er store forskelle

i kropslige og kognitive præstationer

hos 20-årige. Men forskellene bli-

ver markant større, hvis man ser på

80-årige.

Hos de 20-årige skyldes forskel-

lene en kombination af genetiske fak-

torer og status for udvikling, læring

og øvelse. Hos de 80-årige giver disse

faktorer en endnu større spredning i

feltet. Men hertil kommer helbredet,

som får større og større betydning med

årene. Gennemsnitsbetragtninger gi-

ver herved mindre og mindre mening.

Det drejer sig altså om to afgørende

faktorer, når vi ser på ældre voksnes

muligheder for at holde sig i gang:

Øvelse og helbred. Vi kan også vende

det på hovedet og sige: De to store

trusler i alderdommen er inaktivitet

og sygdom. Og som bekendt er der

en vis sammenhæng, idet inaktivitet

med årene øger risikoen for en række

sygdomme, ligesom sygdom dispone-

rer til inaktivitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hjernen

– og resten af kroppen

Der er i vores kultur en temmelig fast

tradition for at skelne mellem hjernen

og resten af kroppen. Vi taler ofte om,

at hjernen skal trænes som en muskel.

Men samtidig overser vi, hvor vigtig

en sammenhæng der er mellem hjer-

nefunktion og fysisk form. En sam-

menhæng, som får mere og mere be-

tydning, jo ældre vi er.

Da vores forfædre for 50.000 år

siden udvandrede fra Afrika som

“moderne mennesker”, havde de tre

spidskompetencer: De havde et bevæ-

geapparat, der var egnet til længere

løbeture, så man var i stand til at ud-

trætte dyrene. Og de havde hænder,

der kunne lave redskaber og våben til

at slå dyrene ihjel. Endelig havde de

hjerner med højt udviklet sprog – så

de bl.a. kunne samarbejde om at jage

dyrene.

Samspillet mellem hjerne og musk-

ler har været afgørende for menne-

skets overlevelse. Vi har længe væ-

ret klar over hvordan hjernen styrer

musklerne. Men det er først de sidste

10-20 år at forskningen har vist, hvor

meget musklerne betyder for de kog-

nitive funktioner. Især når det gælder

om at leve længe med hjernen i be-

hold.

Når man i almindelighed taler om

motion, tænkes mest på løb, cykling,

svømning osv., altså fysisk aktivitet,

som styrker konditionen. Fysisk akti-

vitet omfatter imidlertid også træning

af andre kropsegenskaber – muskel-

styrke, balanceevne og smidighed.

Men det er først og fremmest kon-

ditionstræning, der styrker hjernen.

Mellemregningerne er bedre blodfor-

syning og bedre stresskontrol.

Hjernen bruger

meget blod

Hjernens blodforsyning er forholds-

mæssigt meget stor. Organets vægt

udgør kun omkring to procent af den

samlede kropsvægt. Men når kroppen

er i hvile, optager hjernen en femte-

del af blodkredsløbet, og neuroner-

nes store behov for energi betyder, at

hjernens energiomsætning er ca. en

fjerdedel af kroppens samlede omsæt-

ning. To procent af kroppen står altså

for en fjerdedel af det samlede iltfor-

brug.

Det store energibehov betyder, at

hjernen får problemer, hvis kredsløbet

er forringet. Og her spiller alderen en

rolle, for jo ældre vi er, des mere sår-

bart bliver hjernens kredsløb over for

en række livsstilsfaktorer. Her tæller

især rygning og manglende fysisk ak-

tivitet.

Hertil kommer, at en række syg-

domme kan medføre nedsat blod-

tilførsel til hjernen, f.eks. diabetes,

åreforkalkning og hjerteflimmer. De

senere år har man fundet ud af at dis-

se sygdomme øger risikoen for at der

dannes

mikroblodpropper

i hjernens

finere pulsåregrene. Faktisk er mikro-

blodpropper ret almindelige hos ældre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

voksne, men hvis de kun optræder i

mindre omfang, vil de ikke give andre

symptomer end øget tendens til træt-

hed. Hvis de findes udbredt i større

antal, kan der udvikles demens (så-

kaldt

vaskulær demens).

Fysisk aktivitet kan siges at være

naturens forebyggelsesmiddel mod mi-

kroblodpropper.

Kronisk stress

slider på hjernen

Det er ikke farligt for hjernen, at vi

en gang imellem er stressede. Hjer-

nen kan udfordres positivt, når vi har

travlt. Men på længere sigt er det vig-

tigt, at travlheden fører til noget. At

vi får løst problemer og oplever resul-

tater af anstrengelserne.

Hvis vi gennem længere tid bliver

ved med at “samle på” uløste opgaver,

kan der udvikles en tilstand af kronisk

stress. Symptomerne vil ofte være

træthed, hovedpine eller andre smer-

ter i kroppen, mave-tarmproblemer,

irritabilitet og søvnbesvær.

Mange vil kende til sådanne symp-

tomer – og måske også have den erfa-

ring, at koncentrationsevnen svigter,

og at det bliver sværere både at lære

nyt og at huske ting, man tidligere har

lært.

Efter udviklingen af avanceret

hjernescanning har man kunnet se,

hvordan hjernen påvirkes af kronisk

stress. Midt mellem ørerne sidder

hjernens “indlæringsportal”,

hippo-

campus.

Herigennem overføres signa-

ler, når vi lærer noget nyt, og når vi

genkalder noget, som allerede er ind-

kodet i langtidshukommelsen. I begge

tilfælde dannes nye neuroner, dels til

udbygning og konsolidering af eksi-

sterende netværk, dels til dannelse af

helt nye netværk (i voksenalderen er

det mest almindeligt, at vi bygger vi-

dere på noget, hvor vi allerede har vi-

den og erfaring).

De nye neuroner dannes fra stam-

celler, og vi er i stand til at danne nye

celler hele livet. Men ved kronisk

stress svigter denne evne, og i endnu

højere grad ved depression – som ofte

udvikles i forlængelse af længereva-

rende stress. Ved demenssygdomme,

f.eks. Alzheimer’s, er hippocampus

for alvor en flaskehals. Og ny forsk-

ning tyder på, at Alzheimers demens

kan udvikles som følge af ubehandlet,

svær depression.

Naturens middel mod kronisk

stress, og dermed “slid” på hippocam-

pus, er – fysisk aktivitet. Yderligere er

det ved avancerede scanningsunder-

søgelser inden for de seneste år vist,

at fysisk aktivitet øger dannelsen af

nye neuroner i hippocampus. Man

har direkte kunnet iagttage, at hippo-

campus vokser i størrelse som resultat

af fysisk træning. Ligesom det er vist,

at hippocampus bliver større i forbin-

delse med indlæring af teoretisk stof.

Det blev første gang overbevisende

beskrevet i 1999 af engelske forskere,

der foretog hjernescanning hos taxi-

chauffører i London, som havde været

på kursus for bl.a. at lære gadenavne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Søvnen er vigtig

for hjernen

Motion styrker altså hjernen gennem

bedre blodkredsløb og bedre stress-

kontrol. Men motion er også “natu-

rens sovepille” – vi falder nemmere

i søvn, og får en bedre søvnkvalitet,

hvis vi er fysisk trætte ved sengetid.

Det er vigtigt, for nattesøvnen er ab-

solut ikke blot en pause mellem to da-

ge. Søvnen har afgørende betydning

for både hjernens fysiologi og for dens

kognitive processer, herunder indlæ-

ring og hukommelse.

Det er en myte, at vores søvnbe-

hov automatisk falder med stigende

alder. Søvnbehovet er mere bestemt

ud fra aktivitetsniveauet. Jo mere ak-

tive vi er, både fysisk og psykisk, des

længere søvn er der behov for.

Et vigtigt formål med nattesøvnen

er, at hjernen skal “vaskes”. Neuro-

nerne har et højt stofskifte, og sig-

nalaktiviteten i netværkene giver

øget udskillelse af affaldsstoffer. Når

vi sover, skrumper neuronerne til ca.

60 procent, og nærmest som hos en

svamp udfiltreres både vand og af-

faldsstoffer. Disse bliver via hjerne-

væsken ført til blodbanen og derefter

nedbrudt i organismen.

Det er sandsynligt at bl.a. demens-

sygdomme, ikke mindst Alzheimer’s

demens, kan udvikles som resultat

af utilstrækkelig “affaldshåndtering”

i hjernen. Personer med mange års

søvnproblemer har således større ri-

siko for at udvikle demens.

Søvnen har også et andet vigtigt

formål. Både i drømmefaserne (REM-

søvnen), og under den dybe søvn mel-

lem drømmefaserne, arbejder store de-

le af hjernen med at repetere den for-

rige dags hændelser og oplevelser. Det

har således vist sig at vi under den

dybe søvn repeterer det, vi har lært

den foregående dag i form af teoretisk

stof. Det vi har hørt eller set (læst),

eller det vi har oplevet gennem smag

og lugt.

Tyske forskere har vist, at hvis man

under indlæring påvirkes af bestemte

dufte, vil gentagelse af samme dufte

under den følgende nattesøvn med-

føre, at vi bedre kan huske det, vi har

lært. Og denne “kognitive forstærk-

ning” virker især, hvis duftstimulatio-

nen sker under den dybe søvn – altså

mellem drømmefaserne.

Langt liv

med skarp hjerne

Middellevetiden i Danmark og de fle-

ste andre lande øges fortsat. Men læn-

gere levetid betyder ikke nødvendig-

vis bedre bevarelse af hjernefunktio-

nen – selv om de faktorer, der har be-

tydning for levetiden, typisk også vil

give bedre hjernesundhed. At bevare

hjernen skarp, dvs. bevare evnen til at

være opmærksom, til at lære nyt, til

at huske både gammelt og nyt, til at

tænke og til at løse opgaver – kræver

en ekstra indsats.

Kognitiv stimulation kan ske på

mange måder. Ved at læse, lytte, tale

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og skrive. Sproget kan fortsat udvikles

langt op i årene. Derfor er det vigtigt

at blive udfordret gennem samvær

med andre mennesker. Hjernen styr-

kes også ved at man lytter til musik –

og endnu bedre: ved selv at synge el-

ler spille et instrument.

De senere år har en række forsk-

ningsstudier vist, at brug af computer

kan styrke hjernen op i årene. Un-

dersøgelserne er mest gennemført ved

hjælp af computerspil, og herved har

man vist, at det er muligt højt op i

årene at styrke hjernen gennem kog-

nitiv træning. Men brugen af mail og

informationssøgning giver i alminde-

lighed gode muligheder for hjernesti-

mulation.

Der er således gode betingelser for

at holde sig i gang, når det gælder

hjernens vedligeholdelse. Samtidig

har der aldrig været så mange ældre

voksne, som gennem motion og idræt

opnår en sundhedsgavnlig fysisk akti-

vitet. Flere og flere ældre voksne gør

noget for at holde sig i gang, både fy-

sisk og kognitivt.

For samfundet betyder udviklin-

gen, at færre end forventet får behov

for omsorg og pleje i alderdommen.

Det kan allerede nu ses ved, at der

trods ældrebefolkningens vækst ses et

fald i behovet for hjemmepleje og ple-

jeboliger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ÆldreForums

beretning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beretning

Initiativer

Publikation

Ældre med anden etnisk baggrund

– viden og inspiration til indsats

(Oktober 2013)

Den danske ældrebefolkning er gene-

relt raske som aldrig før, lever længe-

re, har en god økonomi og trives tilsy-

neladende bedre end i de fleste andre

lande, men der

grupper af ældre, for

hvem vilkårene ser ganske anderledes

ud.

I beretningsåret fandt ÆldreForum

således anledning til at se på vilkå-

rene for ældre med anden etnisk bag-

grund – dels i form af en publikation

med viden og inspiration til initiati-

ver, dels med et debatindlæg med op-

fordring til kommunerne om at øge

opmærksomheden om og indsatsen

for denne gruppe.

Rådet gjorde i debatindlægget bl.a.

opmærksom på, at den ekstra årlige,

milliard, der ved årets finanslovsfor-

handlinger blev afsat frem til 2017 til

at give den kommunale hjælp til æl-

dre et løft, var en oplagt anledning for

kommunerne til at løfte indsatsen for

ældre med anden etnisk baggrund.

Den etniske og kulturelle mangfol-

dighed, der har præget Danmark i de

senere årtier, viser sig nu også i ældre-

befolkningen, idet antallet af ældre

med anden etnisk baggrund stiger i

de kommende år. I dag bor der i Dan-

mark 28.000 borgere på 60 år og der-

over fra ikke-vestlige lande, og i 2030

forventes denne gruppe at stige til

82.000. Til sammenligning var antal-

let i 1990 kun 4.500.

Viden om denne gruppe ældres liv

og vilkår i det danske samfund og om

bl.a. kommunernes indsatser og tilbud

er imidlertid begrænset. Heller ikke

forskningsmæssigt har gruppen hid-

til påkaldt sig nævneværdig interesse.

Og selv om indvandring og integrati-

on næsten dagligt debatteres i medier

og offentlighed, er det oftest de yngre

generationer, opmærksomheden ret-

tes mod.

Meget tyder imidlertid på, at den-

ne gruppe ældre er særligt sårbare på

en række områder. Fx er deres fysiske

og mentale sundhedstilstand ofte dår-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ligere end de fleste etnisk danske æl-

dres, de oplever hyppigere at føle sig

ensomme og isolerede, og deres øko-

nomiske situation er også ofte dårlig.

Mange taler kun meget lidt eller slet

intet dansk, og en stor del har be-

grænset kendskab og kontakt til det

danske samfund. En undersøgelse fra

2009 viste bl.a., at disse ældre, trods

deres dårligere fysiske og mentale til-

stand, sjældnere modtager praktisk

hjælp og personlig pleje og sjældnere

bor i plejebolig end etniske danskere.

Baggrunden for publikationen var

derfor som nævnt at skabe større op-

mærksomhed samt at videregive vi-

den og inspiration til initiativer og

indsatser.

Publikationen indeholder således

bidrag fra en række fagpersoner med

særlig indsigt i minoritetsetniske æl-

dres situation samt omtale af initiati-

ver i nogle af de kommuner og frivilli-

ge organisationer, der i løbet af de se-

nere år har gjort erfaringer med mål-

rettede indsatser for denne gruppe.

Derudover indeholder publikatio-

nen information om forskningspro-

jekter, undersøgelser, faglige netværk,

efteruddannelsestilbud og litteratur

m.m.

Øvelsesprogram

Bevægelse hele livet – vil du med?

Inspiration til øvelser

(Udviklet og afprøvet i 2013 og

udsendt i begyndelsen af 2014)

Fysisk aktivitet bidrager som bekendt

ikke blot til et godt helbred og for-

længet levealder, men har også stor

betydning for både forebyggelse og be-

handling af bl.a. en række sygdomme

som fx forhøjet blodtryk, diabetes og

hjertekarsygdomme, der ofte rammer

ældre.

Fysisk aktivitet er med andre ord

både vejen til god funktionsevne og

livskvalitet og skaber dermed også de

bedste rammer for en aktiv og selv-

hjulpen tilværelse med mindre behov

for en række social- og sundhedsydel-

ser.

Som et bidrag til forebyggelse og

sundhedsfremme blandt ældre har

ÆldreForum derfor fået udviklet øvel-

sesprogrammet

Bevægelse hele livet – vil

du med?

Bente Klarlund Pedersen, professor

og overlæge på Rigshospitalet, som

indleder programmet, udtrykker kort

og præcist intentionerne bag Ældre-

Forums øvelsesprogram således:

”Hvis

du ikke har tid til at motionere nu, skal

du huske at afsætte tid til sygdom sene-

re”.

Mange ældre dyrker allerede mo-

tion, og de fleste kender de forebyg-

gende og helbredsmæssige gevinster

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ved at være fysisk aktiv i 30 minutter

om dagen. Men der skal mere sved på

panden, hvis træningen skal have til-

strækkelig effekt. Sundhedsstyrelsens

anbefalinger for fysisk aktivitet for

+65-årige er udbygget med anbefalin-

ger om, at ældre ud over 30 minutters

daglig motion også regelmæssigt skal

træne kondition, muskelstyrke, bevæ-

gelighed og balance for at vedligehol-

de funktionsevnen og dermed evnen

til at klare hverdagen. Og især er det

vigtigt, at flere – både ældre selv, fag-

personer og frivillige instruktører – er

opmærksomme på, at der skal en vis

belastning, intensitet og varighed til

for at opnå tilstrækkelig effekt.

Øvelsesprogrammet er udviklet for

ÆldreForum af cand. scient., Ph.d.

Lis Puggaard med afsæt i Sundheds-

styrelsens anbefalinger for +65-årige,

dvs. både anbefalinger om den daglige

motion, der forebygger sygdom, og

anbefalingerne om træning der vedli-

geholder eller måske endda forbedrer

funktionsevnen.

Inspiration til fysisk aktivitet

der indgår i hverdagen og mulighed

for at teste sig selv

Øvelserne er tilrettelagt, så de kan

indgå naturligt i hverdagen, fx når

man er på indkøb eller går tur i sko-

ven. Dette understøttes af ny tek-

nologi, idet øvelserne kan ses på

smartphone, og dermed kan hentes

frem hvor som helst og når som helst.

Programmet indeholder også inspi-

ration til, at den enkelte både sætter

sig mål for træningen og samtidig lø-

bende tester sine fremskridt – om man

fx kan gå længere, bedre kan nå gul-

vet, om musklerne styrkes, eller om

man kan cykle hurtigere.

Og til at holde regnskab med, hvad

og hvor meget man har trænet – og

om man gør fremskridt og når sine

mål, er der udarbejdet en trænings-

dagbog og et ’målsætnings- og test dig

selv’-skema, som findes på ÆldreFo-

rums hjemmeside.

Afprøvning i et mindre pilotprojekt

i to kommuner

Med henblik på eventuelle justeringer

af øvelsesprogrammet før udsendelsen,

blev det afprøvet i et mindre pilotpro-

jekt i Hjørring og Odder Kommune

med deltagelse af 36 borgere i alde-

ren 60-93 år samt fem fysioterapeuter

og instruktører fra hhv. kommunalt

og frivilligt regi. Erfaringerne fra af-

prøvningen i de to kommuner viste,

at deltagerne oplevede både fysiske,

psykiske og livskvalitetsforbedringer.

Mange fik det således fysisk bedre, føl-

te sig i bedre form og fik mere energi

og bedre humør.

Nogle blev bedre til at gå på trap-

per, kunne gå længere eller blev min-

dre forpustede.

Øvelsernes primære målgruppe er

aldersgruppen +60-årige. Og afprøv-

ningen viste, at øvelserne kan tilpas-

ses helt individuelt og dermed kan an-

vendes af både friske ældre og ældre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med kroniske sygdomme. I kommu-

nalt regi kan øvelserne således anven-

des til ældre med nedsat funktionsev-

ne, til forebyggende og vedligeholden-

de træning og til ældre med kroniske

sygdomme. Også ældre, der træner i

frivilligt regi, og ældre som træner på

egen hånd, kan anvende øvelserne.

Erfaringsopsamlingen viste des-

uden bl.a., at mulighederne for træ-

ningsfællesskab, der kan skabe og ud-

bygge sociale relationer, af mange af

deltagerne blev fremhævet som en

motiverende faktor for at være fysisk

aktiv.

Værd at bemærke er også, at erfa-

ringsopsamlingen viste, at der stadig

eksisterer fordomme om og barrierer

for ældres træning. En del af delta-

gerne opfattede således alderen i sig

selv som en begrænsning for, hvad og

hvordan man kan træne, når man når

op i årene. Dette kan udgøre en bar-

riere for at kaste sig ud i fysisk aktivi-

tet, der har tilstrækkelig effekt, og der

forestår derfor en generel oplysnings-

opgave, ligesom terapeuter og idræts-

instruktører m.fl. bør være opmærk-

somme på denne barriere.

Erfaringsopsamlingen fra afprøv-

ningen kan ses på www.aeldreforum

Øvelsesprogrammet kan ses på dvd

og på iBook som app til iPad, iPhone

og Android og på

www.bevaegelsehele-

livet.dk

Publikation

ÆldreForums

årsberetning for 2012

(Maj 2013)

2012 var af EU udnævnt til Europæ-

isk år for aktiv aldring og solidaritet

mellem generationer. Danmark stod

for formandskabet i første halvdel af

året. Dette satte sit præg på debatten

og afstedkom mange initiativer og ar-

rangementer.

ÆldreForums årsberetning for

2012 gav derfor ud over et indblik i

forummets eget virke også et indblik i

den debat og i nogle af de initiativer

og arrangementer, der prægede det

Europæiske år for aktiv aldring.

Overskrifterne for rådets drøftelser

med forskere, praktikere, myndighe-

der og organisationer m.fl. var i 2012:

Digital kommunikation og borgerbetje-

ning: Hvad sker der i kommunerne?

Tryghedsvandringer – veje til tryghed og

medborgerskab og Ældrekommissionens

rapport: ”Livskvalitet og selvbestemmelse

på plejehjem.

Årets initiativer omfattede bl.a.

publikationen

Længst muligt i egen bil

– og livet uden bil,

der førte til en hen-

vendelse til justitsministeren med for-

slag om at hæve 70-årsgrænsen for

den første kørekortfornyelse og for-

enkling af procedurerne i forbindelse

med fornyelsen. Debat- og inspira-

tionsmøderne med en gruppe pleje-

hjemsledere, der blev etableret i 2009,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fortsatte også i 2012. Temaerne var

her bl.a.

Ældreplejens image, Det digi-

tale billede som fagligt arbejdsredskab og

Velfærdsteknologi.

Som nævnt omtales også dele af

den debat, der prægede året, som af

EU var udnævnt til

Europæisk år for

aktiv aldring og solidaritet mellem gene-

rationer

samt nogle af de mange arran-

gementer og initiativer, der blev sat

i værk. Bl.a. indeholder beretningen

et indlæg af professor Jørn Henrik Pe-

tersen med overskriften

Vi vil ha’ aktiv

aldring.

ne. Der er talrige aktiviteter – over 20

– som er sat i system og har hver sit

tilholdssted – med skilte og tidsplaner

der angiver, hvad der foregår bag de

mange lukkede døre.

I alt 100 frivillige hjælper til i

køkkenet, passer blomster – og ikke

mindst underviser – det gælder for 60

af de frivillige, som aflønnes for deres

store indsats med tre flasker rødvin

om året.

Medlemmer og

vedtægtsændringer

Medlemmer

Rådet består af 13 medlemmer, hvoraf

fem udpeges personligt af ministeren

for børn, integration, ligestilling og

sociale forhold, mens de øvrige med-

lemmer udpeges af ministeren efter

indstilling fra organisationer og mini-

sterier.

Rådsmedlemmerne udpeges for en

to-årig periode, dog udpeges forman-

den for fire år.

Tidligere borgmester i Ballerup

Kommune, Ove E. Dalsgaard er udpe-

get som formand fra den 1. juli 2012

til udgangen af juni 2016.

Med virkning fra den 1. januar

2013 genudpegede ministeren Bir-

git Meister, Birthe Philip og Carsten

Hendriksen for endnu en to-årig pe-

riode.

ÆldreForums næstformand, Jytte

Samarbejde m.m.

ÆldreForum er løbende i dialog og

samarbejde med kommuner, institu-

tioner, organisationer og myndighe-

der m.fl. Og rådets medlemmer og se-

kretariat deltager desuden i en række

konferencer og andre arrangementer,

hvor ældres forhold debatteres. Æl-

dreForum er fx medlem af

Den Rådgi-

vende Komité for Den Trygge Kommune

og af

Rådet for Menneskerettigheder.

ÆldreForum var ud over et studie-

besøg i Ballerup Kommune på besøg

i Aktivitetscentret Lundebjerggård i

Frederikssund Kommune. Centret er

brugerstyret og samlingssted for man-

ge af kommunens pensionister med

ca. 1.200 ugentlige brugere, som del-

tager i det store udbud af aktiviteter,

spiser dagens varme ret eller får en

snak i caféen eller over billardborde-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lemche, som har været medlem af rå-

det i 12 år, blev fra samme tidspunkt

afløst af projektleder Joan Jensen.

Carsten Hendriksen blev på Ældre-

Forums første møde i 2013 enstemmigt

udpeget som næstformand.

Ligeledes fra den 1. januar 2013

genudpegede ministeren følgende per-

soner for en toårig periode: Kirsten

Feld, indstillet af Danske Ældreråd,

Finn Stengel, indstillet af KL og Svend

Heiselberg, indstillet af Danske Regio-

ner. Efter indstilling fra Ældre Sagen

afløste Søren Rand desuden Per The-

strup. Da Kirsten Feld i midten af året

trådte tilbage som formand for Danske

Ældreråd, blev hun afløst af organisa-

tionens nye formand, Bent Aage Ras-

mussen.

En ny ældreorganisation, Danske

Seniorer, så dagens lys i 2013 ved en

fusion mellem Pensionisternes Sam-

virke, Danske Pensionister og Sam-

menslutningen af Pensionistforeninger

i Danmark. Organisationens formand,

Jørgen Fischer, blev derfor efter indstil-

ling udpeget som medlem af ÆldreFo-

rum fra den 1. januar 2014

For Ministeriet for Børn, Integrati-

on, Ligestilling og Sociale forhold blev

kontorchef Eva Pedersen genudpeget,

og for Ministeriet for Sundhed og Fore-

byggelse blev Kontorchef Helle Schn-

edler genudpeget. Professor emerita El-

se Trangbæk blev udpeget som repræ-

sentant for Kulturministeriet.

En samlet oversigt over Ældre-

Forums medlemmer pr. 1. januar 2014

findes på side 64.

Nye vedtægter

ÆldreForums vedtægter er efter hø-

ring af ÆldreForum ændret med virk-

ning fra den 7. januar 2014

Iflg. den tidligere gældende ved-

tægts § 4 kunne formanden udpe-

ges for en 4-årig periode og de øv-

rige medlemmer for en 2-årig periode

uden begrænsninger. Bestemmelsen

er ændret således, at formanden højst

kan udpeges for to perioder, mens de

øvrige medlemmer højst kan udpeges

for 4 perioder.

Ministeren kan dog i perioden fra

d. 1. januar 2015 til den 31. december

2016 genudpege medlemmer, der har

siddet i rådet i 8 år.

Vedtægterne kan i sin fulde ordlyd

læses på www.aeldreforum.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Drøftelser ved

ÆldreForum møder

verskrifterne for rådets drøftelser i 2013 var

Overgreb mod ældre,

Pleje af svækkede ældre i Danmark og Ældres tandsundhed.

Desuden af-

lagde rådet

studiebesøg i Ballerup Kommune.

Dette afsnit bygger på ÆldreForums gengivelse af oplæg fra ind-

budte fagpersoner, suppleret med faktuelle oplysninger og rådets eg-

ne tilkendegivelser under de efterfølgende drøftelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Overgreb

mod ældre

indsats mod vold i familien i en årrække har været på dagsordenen for at slå

fast, at vold mod en partner eller vold mod børn under ingen omstændighe-

der bør finde sted, har ingen initiativer været målrettet ældres hverdag og

overgreb mod ældre.

I modsætning til bl.a. de øvrige nordiske lande og en række EU-lande er

dette område kun undersøgt meget sporadisk her i landet. Medieomtale af

konkrete tilfælde af omsorgssvigt på plejehjem og i hjemmeplejen viser, at

overgreb finder sted i Danmark, men konkret viden om omfanget og karak-

teren af overgreb er meget begrænset, idet de danske undersøgelser både er

for små, for få, og for forskellige til at fastslå omfanget mere præcist. Der

er imidlertid ingen grund til at tro, at Danmark på dette område adskiller

sig væsentligt fra andre europæiske lande – især ikke fra de nordiske lande,

hvor forskning viser, at overgreb finder sted. Omfanget her er også usikkert,

men undersøgelser viser, at 1-9 pct., hyppigst 3-5 pct., ældre har været ud-

sat for overgreb.

ÆldreForum har løbende beskæftiget sig med overgreb mod ældre, bl.a.

ved omtale af de sparsomme danske undersøgelser af dette område i rådets

publikationer. Desuden har ÆldreForum opfordret relevante myndigheder

til, at området belyses mhp. at afdække karakteren og omfanget af overgreb,

som er en betingelse for at kunne forebygge og udvikle hjælpeinitiativer.

Med henblik på at drøfte emnet og behovet for eventuelle initiativer fra

ÆldreForum indbød rådet nogle fagpersoner til et temamøde, og ÆldreFo-

rum har flere initiativer på vej. Bl.a. er et tema om overgreb mod ældre un-

der udarbejdelse til rådets hjemmeside.

vergreb mod ældre

er i Danmark en overset problemstilling. Selv om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den personlige friheds

ukrænkelighed

De klassiske menneskerettigheder

som respekt for og beskyttelse af det

enkelte menneskes rettigheder og fri-

heder har sit overordnede udspring i

flere internationale konventioner. I

Danmark er den personlige frihed des-

uden en grundlovssikret ret, der frem-

går af grundlovens § 71. Frihedsberø-

velse kan således kun finde sted med

hjemmel i lov.

For borgere med betydelig ned-

sat funktionsevne sker håndteringen

af respekten for den enkeltes frihed

Hvad er overgreb?

Verdenssundhedsorganisationen WHO definerer overgreb som:

’En enkelt eller gentagne handlinger – eller undladelse af fornødne handlinger –

der forekommer i relationer, hvor der er en forventning om tillid, og hvor hand-

lingen forårsager skade eller lidelse hos det ældre menneske’.

Overgreb kan både have fysisk, psykisk, seksuel eller økonomisk karak-

ter. Omsorgsvigt er også overgreb.

Fysiske overgreb

kan fx bestå i at blive slået, skubbet eller rystet kraftigt,

eller at man holdes fast mod sin vilje, spærres inde eller udnyttes seksuelt.

Psykiske overgreb

kan fx være trusler, ydmygelse, nedsættende eller for-

nærmende tiltale eller udskæld. Manglende respekt for privatliv og ejen-

dele er også psykiske overgreb, fx ødelæggelse af personlige ting. Eller at

man nægtes adgang til læge, hjemmesygeplejerske eller hjemmehjælp

o.lign. Isolering, ignorering og mangel på tryghed er andre eksempler på

psykiske overgreb.

Økonomisk udnyttelse

dækker bl.a. over, at man franarres penge, snydes

og bedrages eller udsættes for regulært tyveri. Misbrug af ens økonomi-

ske midler kan ske ved, at man presses til at ændre testamente eller andre

juridiske dokumenter, fx til at sælge eller overdrage sin bolig eller andre

ejendele.

Omsorgssvigt

er forsømmelser, hvor overgriberen undlader at dække de

personlige behov hos en person, som er i pågældendes varetægt. Fx beho-

vet for nødvendig kost, tøj, hjælpemidler, lægehjælp og pleje. Personer,

som lider af demens, andre mentale svækkelser, eller som er afhængige af

hjælp pga. fysiske lidelser, har øget risiko for at blive udsat for omsorgs-

svigt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og integritet ofte ved afvejning af en

række modstridende hensyn, bl.a.

hensynet til det enkelte individs vær-

dighed, tryghed og hensynet til andre.

Med hjemmel i serviceloven kan ind-

greb i selvbestemmelsesretten og mag-

tanvendelse således finde sted i kon-

krete situationer.

Servicelovens regler

om magtanvendelse og andre indgreb

i selvbestemmelsesretten

Reglerne om magtanvendelse og

andre indgreb i retten til personlig

selvbestemmelse er fastlagt i servi-

celoven, der udtømmende angiver,

hvilke tvangsmæssige foranstaltnin-

ger medarbejdere i bl.a. ældreplejen

lovligt

kan anvende over for personer

med betydelig og varigt nedsat psy-

kisk funktionsevne, som ikke kan tage

vare på egen tilværelse. Hensigten

med disse regler er at begrænse magt-

anvendelse til det absolut nødvendige

og dermed sikre, at magtanvendelse

aldrig er første skridt men altid sidste

udvej.

Eksempler på

lovlig magtanvendelse

Serviceloven giver fx adgang til at

fastholde en borger eller føre vedkom-

mende til et andet lokale, når det er

nødvendigt for at undgå, at borgeren

skader sig selv eller andre. Der er des-

uden mulighed for at anvende per-

sonlige alarm- eller pejlesystemer i en

afgrænset periode for at undgå, at en

person ved at forlade sin bolig udsætter

sig selv eller andre for fare.

I en række situationer er det nød-

vendigt at inddrage hensynet til den

enkeltes

værdighed og sociale tryghed.

Fx kan det være forbundet med tab af

værdighed, hvis demente personer for-

lader boligen upåklædte eller modsæt-

ter sig basal hygiejne. Også hensynet til

andre – fx en ægtefælle eller medbe-

boere i et plejecenter – bør indgå i den

samlede vurdering af, hvordan omsor-

gen skal tilrettelægges.

Et eksempel på forebyggelse

af magtanvendelse og erfaringer med

overgreb mod ældre i en kommune

I den pågældende kommune er ledelse

og medarbejdere meget bevidste om,

hvordan man skal forholde sig, hvis

man overskrider den enkeltes ret til

selvbestemmelse. Og alarmklokkerne

skal

således ringe i sådanne situationer.

En hændelse skal straks indberet-

tes til ledelsen, og det drøftes både med

ledelsen og i medarbejdergruppen, om

man kunne have handlet anderledes, fx

om det bleskift, som borgeren modsatte

sig, var nødvendigt her og nu eller kun-

ne have ventet. Måske var det i reali-

teten ikke bleskiftet, men medarbejde-

rens røde bluse, der generede borgeren?

Og ville det fx have hjulpet, hvis med-

arbejderen i stedet havde ladet en kol-

lega tage over? På denne måde vurderer

og konkretiserer medarbejdergruppen

forslag til pædagogiske initiativer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I særlige tilfælde hentes der hjælp

hos Regionens Gerontopsykiatrisk

Team eller hos VISO, som rådgiver

kommuner, borgere og institutioner

m.fl.

Alle tilfælde af magtanvendelse

indberettes. Når hændelsen er drøf-

tet, som beskrevet, sendes sagen til

kommunens magtanvendelsesudvalg

med en redegørelse for forløbet og en

handleplan for, hvordan lignende si-

tuationer fremover undgås. Indberet-

ning sker på særlige skemaer, som fin-

des på Socialstyrelsens hjemmeside.

Udvalget tager derefter stilling til, om

handlingen er lovlig efter servicelo-

vens regler. Skønnes handlingen at

være ulovlig, går et større arbejde i

gang for at sikre mod gentagelser. Ud-

valget udarbejder en årlig rapport om

de indberettede tilfælde til kommu-

nalbestyrelsen.

Forhånds tilladelse til magtanvendelse

i konkrete situationer

Medarbejdere kan i nogle tilfælde for-

udse, at magtanvendelse over for en

borger

muligvis

kan komme på tale i

en kortere periode, fx i forbindelse

med personlig hygiejne som tand-

børstning o.l. Typisk drejer det sig om

nytilkomne plejehjemsbeboere, som

medarbejderne endnu ikke har lært at

kende, og som de derfor endnu ikke

ved, hvordan de skal håndtere for at

undgå magtanvendelse.

Magtanvendelsesudvalget kan i så-

danne tilfælde søges om tilladelse til

at anvende magt i konkrete situatio-

ner og i en kortere, afgrænset periode.

Tilladelse forudsætter, at der er lagt

en handlingsplan for, hvordan magt-

anvendelse vil kunne undgås efter til-

ladelsens udløb.

Omfanget

af magtanvendelse

Kommunen havde 20 indberetnin-

ger om magtanvendelse i plejeboliger

i 2012, fordelt på 12-13 borgere. Af

de 20 indgreb var ét ulovligt. I dette

tilfælde foreskrev handleplanen, at

medarbejdere ikke måtte gå ind til

den pågældende beboer alene, men

at der altid skulle være to. Grunden

til episoden var, at handleplanen ikke

blev fulgt på dette punkt ved de første

besøg.

De relativt få indberetninger skyl-

des formentlig, at alle medarbejdere

på kommunens plejecentre har gen-

nemgået demenskursus, hvor en ræk-

ke pædagogiske redskaber er blevet

indarbejdet. Især i forbindelse med

borgere med fremskreden demens,

har medarbejderne stor gavn af denne

særlige viden. Fx kan det umiddelbart

være vanskeligt at afgøre, hvornår et

’nej’

fra en beboer med fremskreden

demens betyder

’nej’,

eller om det i

stedet er udtryk for manglende forstå-

else af situationen eller medarbejde-

rens hensigt.

I hjemmeplejen er der så at sige

ingen tilfælde af magtanvendelse.

Forklaringen kan være, at borgerne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i hjemmeplejen generelt er både fy-

sisk og psykisk mere velfungerende.

Så længe man kan bo hjemme, har

man således normalt potentialer til at

forstå og opfatte, og derfor opstår der

sjældent tilspidsede situationer. Pårø-

rende involverer sig generelt også me-

re, når et familiemedlem bor hjemme,

hvorimod der ofte bliver længere mel-

lem besøgene efter en plejehjemsind-

flytning.

Samtidig kan borgere med fx ud-

adreagerende adfærd visiteres til et

midlertidigt døgnophold, hvor spe-

cialuddannet personale kan håndtere

og forebygge anvendelse af magt. Hvis

tilstanden hos en borger i eget hjem

forværres akut, og kommunen ikke

straks kan tilbyde et midlertidigt op-

hold, kan der imidlertid opstå situa-

tioner med magtanvendelse. Og i så

fald anvendes samme procedurer som

på plejecentrene.

Pårørendes anvendelse af magt

eller misbrug af ældre personer

Der findes ingen fastlagte procedurer

for, hvordan kommunen skal forholde

sig, hvis en medarbejder bliver op-

mærksom på, at pårørende anvender

magt, griber ind i selvbestemmelses-

retten eller på anden måde vanrøg-

ter eller begår overgreb mod et ældre

familiemedlem. Hvis man bliver op-

mærksom på noget sådant, vil ledel-

sen altid blive involveret, og indsat-

sen vil være forskellig fra tilfælde til

tilfælde.

Det er ikke ualmindeligt, at ældre

borgere ikke ønsker, at der skal hand-

les. Fx bagatelliseres det skete: ’Det var

et uheld’ eller ’Det er ikke så alvorligt’.

Selv ved tyveri ønsker man ofte ikke

politianmeldelse. Personalet vil så ty-

pisk foreslå, at kontanter og værdigen-

stande opbevares på anden måde.

Medarbejderes erfaringer om situatio-

ner som kan medføre eller giver mis-

tanke om overgreb fra pårørende:

◆

Pårørende ønsker noget andet end

beboeren.

Pårørende prøver på beboerens

vegne at modsætte sig medicinsk

behandling, selv om beboeren ikke

er umyndiggjort.

Interne stridigheder i familien, hvor

fx børn har forskellige opfattelser,

og samtidig mener, at de hver især

kan bestemme, hvad der er bedst for

deres mor eller far. Nogle ældre kan

i sådanne konflikter blive usikre,

magtesløse og have svært ved at

markere egne ønsker.

Uenighed om økonomi – her opfor-

dres beboeren, oftest forgæves, til at

søge advokatbistand. Og personalet

får i øvrigt sjældent kendskab til så-

danne episoder.

Når familiemedlemmer administre-

rer en beboers økonomi, kan det

i nogle tilfælde være svært at få

penge til beboerens fornødenheder.

Her kan personalet kun hjælpe,

hvis beboeren selv ønsker det.

◆

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

◆

Besøg af pårørende på tidspunkter,

hvor beboerens pension udbetales.

Store gaver til nogle pårørende el-

ler besøgende.

Familiær vold

mod kvinder

LOKK – Landsorganisation af Kvin-

dekrisecentre – er interesseorganisa-

tion for hovedparten af landets kvin-

dekrisecentre. De 42 kvindekrisecen-

tre under LOKK anvendes årligt af ca.

2.000 kvinder og et tilsvarende antal

børn.

LOKK har en Hotline, og på hjem-

mesiden www.lokk.dk er der adgang

til en anonym, elektronisk brevkasse,

en oversigt over krisecentre i hele

landet samt film om vold mod kvin-

der.

Voldens mange former

LOKK benytter en norsk definition

på vold: Vold er enhver handling ret-

tet mod en anden person, som får per-

sonen til at gøre noget mod sin vilje

eller holde op med at gøre noget, per-

sonen vil. Fx ved at skade, smerte,

skræmme eller krænke personen.

Denne definition er bred og om-

fatter både • Fysisk vold (fx brænde-

mærkning, slag, skub ned ad trappe)

• Psykisk vold (fx nedgøring over for

familie, omgangskreds eller arbejds-

plads) • Seksuel vold (fx tvang til

seksuel handling eller anden seksuel

krænkelse, der overskrider personens

grænser) • Økonomisk vold (bl.a. på-

føre en person gæld/udgifter ved at

personen skriver under for at få fred)

• materiel vold (ødelæggelse af en

persons ting m.m.).

◆

Pårørendes varetagelse af ældres

økonomi giver sjældent problemer.

Men i nogle tilfælde svigter pårørende

opgaven og undlader fx at betale reg-

ninger – med undskyldninger som, at

der ikke er penge på kontoen, eller at

den ældres hus endnu ikke er solgt.

Pårørende kan også vægre sig ved

at betale med undskyldninger som:

’Min mor har ikke behov for en klip-

ning’, ’Hun plejer ikke at blive klip-

pet så tit’, eller ’Jeg kan selv klippe

hende’.

I ægteskaber, hvor den ene ægte-

fælle er dement, kan det desuden ske,

at den raske ægtefælle føler så stor af-

magt, at det fører til både verbale og

fysiske udladninger.

Også mellem beboere på plejehjem

kan der opstå situationer. Hvis en de-

ment beboer fx ikke mere kan skelne

mellem dit og mit eller mellem det

fælles og det private rum, er det per-

sonalets opgave at sikre, at de øvrige

beboere ikke generes. I den forbin-

delse er tilbageholdelse i eller tilbage-

førelse til den dementes egen bolig et

lovligt indgreb. Undertiden kan per-

sonalet afværge konflikter, fx hvis de

på forhånd fornemmer, at en beboer

visse dage vil skabe problemer i fæl-

lesrummet. Uheldige situationer kan

dog ikke helt undgås.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Voldens omfang

Iflg. Statens Institut for Folkesund-

hed udsættes 29.000 kvinder og 8.000

mænd i alle aldre årligt for vold fra

deres partner. Dertil kommer vold

mod børn. I halvdelen af tilfældene,

hvor mænd udsættes for vold, udøves

volden af en mandlig partner.

Volden, der er strafbar, forekommer

i alle samfundslag, i alle aldre og i alle

etniske grupper, og en voldsudøver

kan sagtens ligne ’svigermors drøm’.

Undersøgelser m.m.

om partnervold mod ældre

Ud over et par ældre undersøgelser fra

Finland og Norge, er der ingen under-

søgelse om udbredelsen af partnervold

mod ældre. Ud fra en norsk undersø-

gelse skønnes det, at 3-4 pct. danske

ældre er udsat for partnervold. LOKK

skønner, at der herudover findes et

stort mørketal.

Opgørelser fra kvindekrisecentrene

viser, at 6 pct. af kvinderne på centre-

ne er i alderen 50-59 år, og 2 pct. over

60 år. Der skønnes at være en ligelig

fordeling mellem danske kvinder og

kvinder med anden etnisk baggrund.

LOKKs åbne, anonyme rådgivning

har flere henvendelser fra kvinder

over 60 og 70 år. Ofte skubber voksne

børn på, for at moderen skal henven-

de sig for at få hjælp til at komme ud

af et voldeligt forhold.

Mange af de ældre kvinder har for-

mentlig levet med volden i en årræk-

ke. Ser man på alle kvinder på kri-

secentrene, uanset alder, har 25 pct.

levet med volden i 5-10 år, og 11 pct.

endnu længere.

Vold

mod ældre

Også ældre kvinder har svært ved at

fortælle, at de er udsat for vold. Kvin-

derne er præget af skyld, skam og af-

magt. Udøverne er ofte ægtefællen

eller børn, som tyranniserer moderen,

og fx slår hende, hvis hun ikke udle-

verer sin pension. Kvinden giver ofte

udtryk for egen skyld:

Jeg må have gjort

noget galt i min opdragelse, siden de slår.

Eller kvinden er bange for at blive for-

ladt, fordi hun ikke mener at kunne

klare sig selv. Og hun er ofte ikke op-

mærksom på støttemuligheder.

En norsk undersøgelse har vist,

at levetiden reduceres væsentligt for

personer, som er udsat for vold. Over

en 13-årig periode var overlevelsen

på ni pct. i gruppen, som blev udsat

for overgreb, mod 40 pct. i gruppen,

som ikke var udsat for overgreb.

LOKKs erfaring er, at ældre kvin-

der på krisecentre hurtigt bliver ’bed-

stemødre’ for de yngre kvinder og de-

res børn. Ofte tilbyder de ældre kvin-

der fx at passe børnene eller på anden

måde støtte de yngre kvinder. Men da

de ofte har svært ved at sige fra, hvis

1. Overlevelsesraten er her citeret fra www.sundhed.dk

Overgreb mod ældre.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

det tager overhånd, ender de med at

blive fanget i et nyt mønster af udnyt-

telse. Andre ældre oplever krisecen-

trene som ’ungdomspensioner’ og bry-

der sig ikke om at være der.

UNDER DEBATTEN med de ind-

budte fagpersoner, var der enighed om

behovet for øget opmærksomhed om

problemet, kampagner og tilbud om

hjælp her og nu.

Man lægger fx mere mærke til

ting, man gøres opmærksom på, og

som der samtidig skabes et fælles

sprog for.

Det gælder også for fagpersoner.

Øget viden hos fagpersoner om, hvor-

dan man stiller de rigtige spørgsmål,

kan netop bidrage til, at voldsramte

åbner sig og taler om volden. Men det

stiller krav om muligheder for rådgiv-

ning, støtte eller henvisning til hjælp.

Personale på skadestuerne er fx ble-

vet undervist i, at de skal tænke på et

muligt overgreb, hvis de får patienter

ind med særlige skader, fx blodansam-

linger.

Øget opmærksomhed gør det også

lettere for voldsramte at tale om vol-

den. På områder som fx Alzheimers

sygdom og voldtægt, er erfaringen fx,

at øget synliggørelse af problemerne

har skabt større åbenhed – både hos

de ramte og i al almindelighed.

Der er også stort behov for at gøre

op med ældre voldsramtes forestilling

om egen skyld. Tidligere kampagner

med dette formål har været målrettet

unge, men problemstillingen er lige så

relevant for ældre og dermed også be-

hovet for tilsvarende kampagner.

Et ambulant tilbud om hjælp kun-

ne være et muligt alternativ til op-

hold på de eksisterende kvindekrise-

centre. Og så er der i øvrigt også be-

hov for hjælp til voldsudøverne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Pleje af svækkede ældre

i Danmark

lejen af og omsorgen for svækkede ældre mennesker har løbende haft Æl-

dreForums opmærksomhed. Rådet har således udgivet flere publikationer

om emnet og har i de senere år bl.a. samarbejdet med en gruppe plejehjems-

ledere, som rådet samlede i 2009 til drøftelser om, hvordan idealer og inten-

tioner om respektfuld pleje af og omsorg for ældre forenes med dagligdagens

virkelighed. Med henblik på en aktuel status på området tog rådet i efteråret

2013 initiativ til endnu en debat om dette vigtige emne med indbudte fag-

personer.

udarbejde et inspirationskatalog.

Kommissionen fremlagde sin rap-

port ”Livskvalitet og selvbestemmelse

på plejehjem” i 2012 med 43 konkrete

anbefalinger.

Fem grundlæggende værdier bør

ifølge kommissionen danne ramme

om indsatsen på plejehjem. I en ple-

jebolig skal der være

indflydelse på eget

liv, respekt for forskellighed, medmenne-

skelighed, gode oplevelser hver dag og en

værdig afslutning på livet.

Kommissionens anbefalinger be-

skæftiger sig med hovedområderne:

Overgangen til livet på plejehjem, et

sundt og aktivt liv på plejehjem, den

daglige pleje, mennesker omkring den

ældre plejehjemsbeboer, den frivillige

indsats, den sundhedsfaglige indsats

og afslutning på livet.

Ældrekommissionen og

Hjemmehjælpskommissionen

To større initiativer er i de senere år

igangsat med henblik på at sikre bedre

kvalitet i hjælpen, omsorgen og ple-

jen af ældre.

Ældrekommissionen

Ældrekommissionen – Kommission om

livskvalitet og selvbestemmelse i plejebo-

lig og plejehjem

– blev nedsat som led

i finanslovsaftalen for 2011 med den

opgave

finde eksempler på og af-

dække muligheder for at tilrettelægge

indsatsen, så beboernes livskvalitet

understøttes bedst muligt,

komme

med anbefalinger til afskaffelse og for-

enkling af unødvendige regler og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erfaringer fra praksis viser, at netop

med hensyn til beboernes trivsel er

der sket meget i de senere år. Beboer-

nes hidtidige dagligdag bliver mange

steder videreført i videst muligt om-

fang i plejeboligen, fx ved at påbe-

gyndte træningsforløb fortsættes i de

hidtidige rammer, ved at give mulig-

hed for at holde husdyr, og ved at ska-

be hjemlig stemning ved måltiderne

– bl.a. med lys og blomster og ved at

servere maden så beboerne selv kan

øse op.

Kommissionsrapporten kan læses i

sin helhed på www.sm.dk

Opfølgning af kommissionens

anbefalinger

Der er iværksat fem projekter, som

skal øge livskvalitet og selvbestem-

melse for beboere på plejehjem:

◆

Palliativ pleje med henblik på at

udvikle anbefalinger om, hvordan

plejehjem kan sikre beboerne en

værdig livsafslutning. Formålet er

også at undgå svingdørspatienter

på sygehusene.

Kontinenspleje. Mange med in-

kontinens kan behandles, og det

undersøges derfor om målrettede

udredninger af beboerne og rehabi-

literende indsatser øger beboernes

selvhjulpenhed. Projektet skal

således vise effekten af at sætte ind

på flere fronter end blot at bevilge

bleer.

Hjemmehjælpskommissionen

◆

Kompetenceløft af hele medar-

bejdergruppen på plejehjem med

henblik på at øge medarbejdernes

opmærksomhed om beboernes livs-

kvalitet. Kursets to hovedtemaer

er socialt samvær og inddragelse

i hverdagsaktiviteter, samt bedre

kommunikation mellem medarbej-

dere og beboere og mellem medar-

bejdere og pårørende.

Kompetenceudviklingsforløb for

mellemledere på plejehjem.

Styrket inddragelse af frivillige

med henblik på at udvikle nye løs-

ninger til inddragelse af civilsam-

fundet.

◆

Hjemmehjælpskommissionen blev

nedsat af et enigt Folketing i 2012

med henblik på at beskrive og komme

med forslag til, hvordan ressourcerne

på hjemmehjælpsområdet bedst mu-

ligt afpasses en voksende gruppe res-

sourcestærke ældre og samtidig sik-

rer den nødvendige hjælp og støtte

til ældre med behov for omfattende

hjælp.

Kommissionen tog afsæt i det

igangværende paradigmeskifte i kom-

munernes praksis, hvor hjælpen til

borgerne i højere grad søger at øge

den enkeltes mulighed for at klare sig

selv – såkaldt ’hjælp til selvhjælp’ –

frem for at tage over og løse opgaver-

ne for borgerne.

Kommissionen fremlagde i juni

2013 en rapport med 29 anbefalinger,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som kan læses i sin helhed på

www.

sm.dk

Kommissionens indsatsområder var

forebyggelse, rehabilitering, hjælp til de

svageste, organisation og ledelse, medar-

bejdere, dokumentation, digital velfærd

frivillige.

Med hensyn til

forebyggelse

anbefa-

ler kommissionen, at den meget vig-

tige forebyggende indsats for ældre

indledes tidligt og helst før borgeren

selv henvender sig for at få hjælp.

Derfor anbefales det at hæve alders-

grænsen for de obligatoriske forebyg-

gende hjemmebesøg fra 75 til 80 år

(anbefaling nr. 3) og at øge indsatsen

blandt ældre i særlige risikogrupper,

bl.a. ældre som lige har mistet en æg-

tefælle, og ældre der har afsluttet et

genoptræningsforløb. I den forbin-

delse anbefales det også at udvikle og

afprøve metoder til

opsporing

af ældre

både under og over 80 år, som kan

have behov for og gavn af et forebyg-

gende hjemmebesøg. Fx samarbejder

en kommune med de praktiserende

læger, som gør kommunen opmærk-

som, hvis en borger efter deres opfat-

telse kan have gavn af et forebyggen-

de hjemmebesøg.

De fleste kommuner har igangsat

rehabiliteringsprojekter,

men der er over

90 modeller og nogle er mere drevet

af ønsket om økonomiske besparel-

ser end andre. Det er vigtigt med en

fælles og bred forståelsesramme, hvor

både den fysiske, psykiske og sociale

dimension indgår (anbefaling nr. 6).

Det anbefales, at rehabiliterings-

indsatsen hviler på følgende grund-

principper:

Borgerens aktive deltagelse (jo

bedre motivation desto bedre resultat)

• individuel og fleksibel indsats med

afsæt i borgerens behov og ressourcer

(dette gælder også i visitationsproces-

sen) • helhedsorienteret tilgang til

borgerens samlede livssituation • mål

orientering og tidsperspektiv • tvær-

faglig og tværsektoriel sammenhæng

(se på lokal organisering, tænk på

tværs og overvej om organiseringen

kan sammensættes på andre måder)

• koordinering og planlægning (fx af

forskellige visiteringer ved hjemme-

pleje, træning og hjælpemidler) • vi-

densbasering og kvalitet.

Også behovet for

afbureaukratise-

ring

blev drøftet. Der er behov for at

kunne dokumentere og opsamle viden

om plejen af ældre, men kravene om

handleplaner for borgerne bør samles,

således at der udarbejdes én samlet

handleplan for borgere med komplek-

se behov og dermed flere ydelser.

Med hensyn til

velfærdsteknologi

mener kommissionen, at velfærdstek-

nologiske løsninger rummer mange og

gode muligheder for at gøre nogle bor-

gere mere selvhjulpne. Den enkelte

borger skal være omdrejningspunktet

og borgere, som er utrygge ved tek-

nologien, bør mødes med forståelse

og særlig opmærksomhed. Og så skal

kommunerne finde andre løsninger til

borgere, der af forskellige grunde ikke

magter eller ikke kan benytte tekno-

logien.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Civilsamfundet

udgør en vigtig

medspiller i hjemmeplejen, særligt

med hensyn til forebyggelse og be-

kæmpelse af ensomhed, som ikke er

en kommunal kerneopgave. Civilsam-

fundet og det frivillige sociale arbejde

har andre og bedre muligheder for at

skabe kontakt til ensomme borgere.

Fx ved man, at en del ældre er under-

ernærede, og at appetitten kan øges

ved at spise sammen med andre. Fri-

villige ordninger som spisevenner kan

derfor være en god støtte. Det er såle-

des vigtigt, at kommunerne skaber go-

de rammer for den frivillige indsats.

Kommissionen anbefaler,

at kom-

penserende hjælp

målrettes svage æl-

dre, som efter en faglig vurdering en-

ten ikke har potentiale til at indgå i et

rehabiliteringsforløb, eller som efter

endt rehabiliteringsforløb fortsat har

behov for hjælp – og som derfor skal

tilbydes traditionel, kompenserende

hjælp. Samarbejde med borgeren og

planlægning af helhedsløsninger er

helt centralt.

Kommissionen anbefaler endvi-

dere, at kommunerne sikrer hyppig

opfølgning og dialog mellem myndig-

hed og leverandør – også efter endt

rehabiliteringsforløb. Er der fx behov

for mindre eller mere hjælp? En sær-

lig problemstilling er at få skabt inci-

tamenter, der får leverandører til at

melde tilbage ved reduceret behov for

hjælp.

Kommunerne anbefales at begræn-

se styring af tid og ydelser med hen-

blik på at sikre mere rum for medar-

bejdernes faglighed. Nogle kommuner

arbejder fx med pakkeløsninger, hvor

borger og hjælper sammen finder ud

af, hvad der her og nu er særligt be-

hov for. Det stiller krav til personalets

faglighed – både med hensyn til at

vurdere, om nogle opgaver er nødven-

dige at løse, selv om borgeren ønsker

at prioritere anderledes og til at indgå

i en ligeværdig dialog med borgeren

om sådanne spørgsmål. At tale til æl-

dre borgere som til børn, fremmer så-

ledes fx på ingen måde samarbejdet

og er under alle omstændigheder en

uværdig behandling.

Opfølgning

Regeringens plan for opfølgning på

Hjemmehjælpskommissionens anbe-

falinger blev fremlagt i januar 2014

med et ældrepolitisk udspil under

overskriften ’Livet skal leves hele li-

vet’.

Udspillet sætter ind med initiati-

ver på tre områder:

◆

Målrettet og effektiv forebyggelse

Borgeren i centrum for en bedre og

mere systematisk rehabilitering

Bedre kvalitet og sammenhæng i

indsatsen til de svageste ældre.

◆

Det politiske oplæg, der drøftes

med de politiske partier i Folketin-

get, kan læses på i sin helhed på

www.

sm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DE INDBUDTE DELTAGERE i

temamødet, der repræsenterede hhv.

plejehjemssektoren og hjemmepleje-

sektoren, gav bl.a. udtryk for følgende

synspunkter:

Stemmer fra

plejehjemssektoren

Varme hænder er godt, men rækker

ikke alene, fordi plejekompleksiteten

i dag er så stor, at det kræver stor fag-

lighed hos medarbejderne.

Personalet skal håndtere beboer-

nes sociale liv, sundhed og sygdom

og afslutning på livet. Det er store og

vanskelige opgaver, som skal løftes

samtidig – af medarbejdere med ret

kortvarige uddannelser, og samtidig

for nogles vedkommende en personlig

belastet baggrund.

Fx peger Plejehjemskommissionen

på, at personalet skal sikre beboerne

indflydelse på eget liv og have respekt

for beboernes forskellighed. Det inde-

bærer mange forskellige små og store

ønsker, og ønsker om et væld af akti-

viteter, som medarbejderne skal støtte

op om. Det gør de gerne, men udfor-

dringerne kan være store – og ikke al-

tid en del af det forventelige.

Beboerne skal desuden sikres gode

oplevelser hver dag. Fx mulighed for

at komme ud i frisk luft, som er godt

for både humør, appetit og nattesøvn.

Men hvis beboerne ikke har lyst – og

det hænder – skal personalet kunne

mestre motiveringens kunst.

Beboernes skal også sikres en vær-

dig livsafslutning – i egne rammer,

med smertelindring og med kendte

ansigter omkring sig. Men hvordan

skal man fx håndtere de beboere, som

ikke kan give udtryk for deres ønsker?

Samtidig er det vigtigt hele tiden at

følge op på, om forløbet er værdigt for

beboerne, for pårørende og for med-

arbejdere. Sådanne forløb indebærer

mange dilemmaer, og der er behov for

klare retningslinjer om, hvad persona-

let må og ikke må – både af hensyn til

den døende beboer, personalet, pårø-

rende og plejehjemmet som sådan.

Dilemmaer og nytænkning

Kravene til dokumentation er omfat-

tende, og det kræver tid – både til sel-

ve dokumentationen og til at oplære

nyudlærte medarbejdere. Formålet er

primært at finde fejl og mangler. Og

det er naturligvis vigtigt. Men hvad

lægges der størst vægt på, når vi måler

kvaliteten? Anvendes der mon tilsva-

rende ressourcer på at sikre, at bebo-

erne trives og har et godt liv? Hvor

mange overvejelser gøres der for at

skabe liv i hverdagen og sikre de bed-

ste rammer for trivsel? Selv en om-

bygning af et plejehjem kan beboere

og personale mens den står på over-

raskende nok opleve ikke kun som en

gene, men som en afveksling i daglig-

dagen, der bidrager positivt til liv. Og

det færdige resultat: mere plads og lys

og luft i bygningerne kan rent faktisk

skabe markant bedre trivsel.

Der er også behov for at diskutere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

balancen mellem sundhedsloven og

serviceloven, som hver dag giver an-

ledning til dilemmaer på plejehjem-

mene. Efter

servicelovens

regler kan

retten til selvbestemmelse i forbindel-

se med omsorgsopgaver under visse,

særlige omstændigheder tilsidesættes

over for personer med betydelig og va-

rigt nedsat psykisk funktionsevne, fx

demente personer, mens

sundhedsloven

ikke indeholder tilsvarende bestem-

melser for sådanne personer. I prak-

sis betyder disse forskelle, at retten til

selvbestemmelse ikke er ubetinget fx

i forbindelse med personlig hygiejne,

mens der fx i forbindelse med medici-

nering ikke er mulighed for at anven-

de tvang, hvis en dement person næg-

ter at spise den ordinerede medicin.

Hjertestartere er i den bedste me-

ning i dag placeret på mange pleje-

hjem, og det har øget behovet for ty-

delige regler for genoplivning, som

både sikrer beboernes rettigheder og

vejleder personalet om, hvordan de

skal agere.

Der er også behov for at tænke

nyt med hensyn til medarbejdernes

kompetencer og uddannelser. Sosu-

uddannelsesniveauet skal hæves, så

det harmonerer bedre med opgavernes

kompleksitet. Der er således ting, som

nyuddannede først skal lære, når de

kommer ud i det praktiske liv på ple-

jehjemmene, og det tager tid fra ple-

jen. Plejehjemmene er også nødt til at

tænke i flere og nye faggrupper, hvis

de skal kunne imødekomme beboer-

nes behov og ønsker. Foreløbig er ud-

viklingen, at der er brug for flere sosu-

assistenter end -hjælpere, men flere

steder ses der også i retning af ergote-

rapeuter, pædagoger, sundhedsplejere

og diætister for at dække de mange

behov.

Stemmer fra hjemmeplejen

I hjemmeplejen har sosu-hjælpernes

hverdag ændret sig fra ’tæt kontakt

med få ældre borgere’ til ’kort kontakt

med mange’.

Det gode er,

at mange får

hjælp, og at indholdet af hjælpen er

præciseret i kvalitetsstandarder, som

både giver den kommunale forvalt-

ning og politikere et mere detaljeret

indblik i hjemmehjælpernes opgaver

samtidig med, at de udfordrer perso-

nalet til en endnu bedre indsats.

Det knap så gode er,

at mange hjem-

mehjælpere hver dag går hjem med

en følelse af, at de burde have gjort

mere. Brugerundersøgelser viser, at

kontakten og kemien er det vigtigste

for borgerne. Derfor har de fleste favo-

ritter, også selv om rengøringen ikke

er i top. At der ligger lidt støv i kroge-

ne, påvirker ikke livskvaliteten, hvis

besøget i øvrigt har været et lyspunkt.

Hjemmeplejefaget befinder sig i en

identitetskrise, fordi social- og sund-

hedshjælpere ofte stilles i et dårligt lys

med prædikatet den dårligst uddanne-

de faggruppe. En væsentlig årsag er, at

social-

og sundhedshjælpere med tryk

på

social

primært måles på den sund-

hedsmæssige del. Man bør signalere

klarere, hvad man ønsker af denne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

faggruppe – om vægten skal lægges på

fagets sociale eller sundhedsmæssige

dimension.

Faget rummer også en iboende

konflikt mellem den enkelte medar-

bejders personlige og faglige forplig-

tigelser. Konflikten opstår, hvis den

personlige opfattelse af fagligheden

på den ene side handler om et ønske

om at ville hjælpe andre, og hjemme-

plejefagligheden på den anden side

handler om at få helheden omkring

borgeren til at lykkes. Og det er en

næsten uløselig konflikt.

Selvforvaltende

og selvsynkrone

medarbejdere

Tidligere skulle hjemmehjælperne

alene have overblik over borgerens

samlede situation: helbred, familie,

mestringsevne osv. I dag fungerer

hjemmehjælperen i nær kontakt med

mange fagligheder: læger, terapeuter

og sygeplejersker, og skal derfor kon-

stant synkronisere efter andre faggrup-

per, idet hjemmehjælperen skal møde

hvert fag med de rigtige fagtermer, de

rigtige faglige dokumentationer, i det

rigtige IT-system – og det hele på rette

tid og sted.

Hjemmehjælperne medvirker des-

uden til at få den organisatorisk-ad-

ministrative kabale med it-redskaber,

civilsamfund m.m. til at gå op. Og

kabaler kalder måske snarere på en

generalist end en ’gammeldags’ sosu-

hjælper?

En ønskeseddel for faget

kunne se sådan ud:

◆

Styrk kulturen og identiteten for

hjemmeplejefaget. Gør det klart,

hvad man vil have, og giv så med-

arbejderne selvstændighed og an-

svar.

Brug konflikten mellem personlige

og fagprofessionelle forpligtelser

til at udvikle plejen: Her befinder

dilemmaerne sig – og udvikling be-

fordres af dilemmaer.

Brug konflikten mellem iagttagel-

sespositionerne – borgeren drak

vandet, men var mødet med med-

arbejderen godt?

◆

I DEBATTEN mellem ÆldreForums

medlemmer og de indbudte fagperso-

ner blev flere specifikke forhold i ple-

jesektoren drøftet og kommenteret:

Omsorgs- og plejepersonale

Fra praksis peges der fra flere sider

på behovet for, at sosu-personale får

mere praktisk viden under uddan-

nelsesforløbet. De skal fx have større

forståelse for demensproblemer, bedre

forståelse for basale observationer – og

ikke mindst hvordan observationerne

tolkes, og hvordan de viderebringes,

så der kan handles på dem. Faggrup-

pen fremhæves til gengæld ofte for

kompetencer som nærvær og omsorg.

Det blev også nævnt, at medarbej-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dernes varme hjerter let risikerer at

ende i en omsorgsfuld omklamring af

de borgere, der skal hjælpes. Desuden

magter en del sosu-uddannede ikke en

ligeværdig dialog, som også kan in-

fluere på borgernes syn på medarbej-

dernes faglighed og dermed for fagets

status.

Hvis en ældre kvindelig hjemme-

hjælpsmodtager fx får besked på at

købe en moppe til hjemmehjælperen

uden at få forklaret, hvorfor hendes

egne rengøringsremedier ikke kan

bruges, vil reaktionen højst sandsyn-

ligt være:

De unge kan ikke gøre rent.

Hvis kvinden derimod får forklaret,

hvorfor hun skal købe en moppe,

hvordan moppen fungerer, hvad den

kan, og hvad den betyder for ergo-

nomi og hjælperens helbred, så vil re-

aktion højst sandsynligt i stedet være:

Den er genial!

Medicinering

af plejehjembeboere

Medicinering er mange steder stadig

et stort problem, idet beboerne kan

være tilknyttet mange forskellige læ-

ger, som medarbejderne derfor bruger

meget tid på at kontakte. Faste pleje-

hjemslæger vil formentlig kunne af-

hjælpe problemet betragteligt.

Sygehusjournaler viser, at ældre

plejehjembeboere er ganske syge, når

de indlægges, og at de får voldsomt

mange medikamenter – iflg. journa-

lerne helt op til 13 forskellige præ-

parater. Det kan ikke undgå at give

mange bivirkninger, og er bestemt

ikke gavnligt for patienterne. Derfor

bør plejecentre og andre tage fat i de

læger, som ordinerer for meget medi-

cin. Nogle kommuner og plejecentre

arbejder allerede på flere fronter med

at reducere medicineringen. Fx ved at

apotek og læger gennemgår beboernes

medicin for overlap og interaktion

m.m. Nogle steder gennemgås bebo-

ernes medicin rutinemæssigt en gang

årligt.

Det er erfaringen, at praktiserende

læger generelt gerne vil medvirke til

seponeringsforsøg sammen med kom-

munerne, hvis de inddrages fra star-

ten.

Forebyggende medicin, som der

kommer mere og mere af, er og bli-

ver et endnu større problem, og der

er derfor behov for at undersøge dette

område nærmere.

Som konkrete erfaringer blev det

nævnt, at hvis man som led i opprio-

riteringen af den palliative pleje øger

smertelindringen, kan mange andre

medikamenter fjernes. Meget medi-

cin blev tidligere givet, fordi patien-

terne ikke kunne give udtryk for, at de

havde smerter. Også mindre initiati-

ver kan virke, fx har flere erfaring for,

at behovet for sovemedicin på pleje-

hjemmene kan falde blot ved at flytte

hovedmåltidet fra frokosttid til aften,

hvad der for mange giver en bedre og

mere naturlig søvn.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Er hjælpen eller

behovet for hjælp ændret?

Debatten om, at antallet af hjem-

mehjælpsmodtagere var faldet med

5 pct., fyldte meget i medierne på

det pågældende tidspunkt, og optog

derfor også debatdeltagerne. Der var

enighed om, at debatten manglede

nuancer, idet faldet ofte blev tilskre-

vet kommunernes besparelser. Men

faldet kan meget vel også hænge sam-

men med et generelt bedre helbred

hos ældre og dermed også bedre funk-

tionsevne, og med at de fleste kom-

muner i større eller mindre grad har

omlagt hjælpen fra kompenserende

hjælp til aktiverende og støttende

hjælp (såkaldt ”hverdagsrehabilite-

ring”), hvilket gør en del ældre mere

selvhjulpne.

Fx viser en kortlægning fra i 2013,

at 92 kommuner har etableret et eller

flere særlige tilbud om rehabilitering

til borgere, der henvender sig om el-

ler allerede får hjælp efter servicelo-

ven. Kortlægningen viser dog også, at

der er betydelige forskelle på, hvordan

kommunerne griber det an. Samti-

dig viser en anden undersøgelse, der

er baseret på en omfattende ældreda-

tabase, at en større andel ældre selv

vurderer, at de har et godt helbred.

Desuden har befolkningens syn på

behov for hjælp måske generelt æn-

dret sig, så flere er opmærksomme

på muligheden for at gøre en indsats

for at bevare funktionsevnen og der-

med uafhængighed. Sideløbende har

social- og sundhedssektoren ændret

fokus, så man i højere grad ser på bor-

gerens ressourcer og muligheder for,

fx med målrettet træning og støtte, at

kunne klare sig selv uden eller med

begrænset hjælp. Desuden tæller til-

køb af ydelser fra private firmaer også

i denne sammenhæng.

Da kommunerne har forskellig re-

gistreringspraksis er det imidlertid

svært at fremskaffe data og få over-

blik over området – og evt. dermed få

dokumentation for, at kommunernes

sparede ressourcer fx anvendes på an-

dre indsatser som bl.a. hverdagsreha-

bilitering.

Det blev også understreget, at mo-

tivation og kommunikation er helt

afgørende. De fleste ældre vil gerne

klare sig selv, men nogle skal moti-

veres og støttes mere i processen end

andre. Og det skal kommunerne være

opmærksomme på og ikke kun ind-

føre rehabilitering ud fra økonomiske

overvejelser. Men det er indtrykket, at

ikke alle kommuner er lige gode til at

motivere, og at der dermed er poten-

tiale til forbedringer. Også fra centralt

hold har der måske været tendens til

at være for ”apparat- og systemtæn-

kende”. Motivation handler i høj grad

om kommunikation, bl.a. at skabe for-

ståelse for at aktiverende pleje/rehabi-

litering også kan hjælpe den enkelte

til bedre at klare andre ting i tilværel-

sen end lige netop den konkrete opga-

ve, fx støvsugning, som der bedes om

hjælp til.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Og er standarden faldet

i Danmark?

En aktuel global undersøgelse, der

placerede Danmark på en 17. plads på

listen over lande, som det er bedst at

blive gammel i blev også drøftet. De

øvrige nordiske lande ligger væsent-

ligt højere placeret med Sverige på

førstepladsen. Placeringen på rangli-

sten bygger på forskellige parametre

som sundhedstilstand, økonomi, ar-

bejde/uddannelse og samfundsforhold.

Og den danske placering har givet

anledning til undren, bl.a. fordi Dan-

mark ofte placerer sig højt i den type

undersøgelser. Fx blev Danmark pla-

ceret på en 1. plads i en lignende EU-

undersøgelse i forbindelse med det

europæiske år for aktiv aldring i 2012.

Granskning af undersøgelsen har vist,

at tallene som sådan ikke kan anfæg-

tes, men at det bl.a. er et spørgsmål

om metoder mht. måling og sammen-

ligning af livskvalitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ældres tandsundhed

– status og problemstillinger

tabubelagt område, som ÆldreForum tidligere har beskæftiget sig med.

Tandsundheden har ikke kun betydning for det umiddelbart indlysende:

at tænderne skal klare den mekaniske findeling af en tilstrækkelig varieret

kost til at sikre den rette ernæring. Tandsundheden influerer også på livs-

kvaliteten og det sociale liv, idet uvedligeholdte tandsæt fx kan hæmme ly-

sten til omgangen med andre mennesker og dermed bidrage til social isola-

tion. Dårlig mundhygiejne indebærer desuden sundhedsrisici, fx i form af

hjertekarsygdomme og dødelighed forårsaget af lungebetændelse.

Selv om flere vestlige lande har en veludbygget tandpleje, er der ifølge

verdenssundhedsorganisationen WHO en række befolkningsgrupper, heri-

blandt ældre, som ikke er tilstrækkeligt dækket. Ikke kun i Danmark er det

således nødvendigt at være opmærksom på dette område. ÆldreForum har

derfor endnu en gang taget emnet op med henblik på at undersøge status og

evt. pege på ting, der kan rettes op på. Bl.a. tager de nuværende tilskudsord-

ninger m.m. ikke højde for den positive udvikling i tandsundheden, som in-

debærer, at flere ældre har egne tænder, der skal behandles, hvorimod prote-

ser og vedligeholdelse af disse er mindre aktuelt.

fyldninger eller caries (huller), steget

hos alle aldersgrupper. Det må derfor

forventes, at vedligeholdelsesbehovet

hos de kommende ældregenerationer

vil falde. I øjeblikket er situationen,

at de +80-årige ofte er uden tænder,

og de +55-årige har behov for både re-

parationer og en del vedligeholdelse.

For 30 år siden var behovet for vedli-

geholdelse derimod begrænset, fordi

andsundheden hos visse grupper, bl.a. svækkede ældre, er et vitalt og

Tidens tand

Danskernes tandstatus forandrer sig,

og flere ældre bevarer nu egne tæn-

der. Mens 59 pct. i aldersgruppen +67

år i 1982 var tandløse, gælder det nu

kun for 18 pct. af denne aldersgruppe.

I løbet af de sidste knap 10 år er

både det gennemsnitlige antal tænder

og antallet af sunde tænder, dvs. uden

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de fleste i disse aldersgrupper ikke

havde egne tænder.

Nogle problemstillinger er fæl-

les på tværs af generationerne: Tand-

sygdomme som paradentose og caries

medfører uafvendelige (irreversible)

skader på tænder og støttevæv, og

omfanget af skader akkumuleres med

tiden. Reparation af skader har des-

uden begrænset levetid og kræver

vedligeholdelse. Da flere danskere

bevarer tænderne i en højere alder –

dels fordi de går regelmæssigt til tand-

læge, dels pga. god tandpleje – øges

behovet både for nye reparationer og

vedligeholdelse af tidligere. Ældre har

derfor som udgangspunkt større udgif-

ter til tandpleje end andre.

Ulighed i

ældres tandsundhed

Sundhedsloven fastsætter kravene til

sundhedsvæsenet, hvor et af de cen-

trale principper er let og lige adgang

til sundhedsydelser. I forhold til tand-

plejen er der nogle sociale og øko-

nomiske indsatser for at sikre dette,

bl.a. tilskud via pensionslovgivningen

(helbredstillæg og personlige tillæg),

og tilbud om omsorgstandpleje samt

specialtandpleje.

Der er imidlertid stor social ulig-

hed i ældres tandsundhed. Blandt æl-

dre i alderen 65-74 år har 30 pct. af

de lavest uddannede ingen tænder,

mens det kun gælder for 2 pct. af de

højest uddannede. Antallet af ældre,

der har mindst 20 tænder, er desuden

markant højere blandt de højest ud-

dannede (85 pct.) end hos de lavest

uddannede (36 pct.).

Forskellen ses også i forbindelse

med egenindkomst, hvor tandløshed

forekommer hos over 40 pct. af de

+65-årige med en indkomst på under

100.000 kr., mens dette kun er tilfæl-

det hos 3-4 pct. af ældre med en ind-

komst på over 400.000 kr. Der er også

regionale forskelle. Fx er der flest æl-

dre uden tænder i Vestjylland.

Samtidig viser opgørelser, at kun

godt halvdelen af de +65-årige har

været hos tandlæge i de seneste tre

år. En undersøgelse fra Københavns

Kommune viser, at det især gælder

ældre i mere socialt belastede bolig-

områder som Nørrebro, Vesterbro og

Kongens Enghave.

Har alle ældre

samme problemer?

Ældre kan inddeles i tre grupper:

◆

En stor gruppe ældre, som ikke mod-

tager hjælp, men bruger tilbud fra

kommunen, frivillige organisationer

m.m.:

Benytter tandplejen men

kan have problemer med at betale.

Derudover har de ingen aldersbe-

tingede problemer, dog kan der

være mundtørhed som følge af me-

dicin. Der er mulighed for at søge

økonomisk tilskud efter pensions-

loven til tandbehandling i form af

helbredstillæg eller personligt til-

læg, særligt til aftagelige proteser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Men i dag foretrækkes i stedet ofte

Omsorgstandpleje

kroner for at bevare egne tænder, og

det er en dyrere løsning end prote-

Omsorgstandplejen er et tilbud om

ser. Tilskudsmulighederne er derfor forebyggende og behandlende tand-

ikke altid tilstrækkelige.

pleje til personer, der på grund af ned-

sat førlighed eller vidtgående fysisk

◆

En mindre gruppe med behov for let-

eller psykisk handicap kun vanskeligt

tere hjælp:

Nogle ældre har behov

for hjælp til befordring til tandlæge. kan benytte de almindelige tandpleje-

tilbud. Målgruppen omfatter bl.a. be-

Efter serviceloven kan kommunen

boere i plejehjem. Kommunerne har

yde tilskud til personer, som på

pligt til at informere om, hvordan om-

grund af varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne har behov for sorgstandplejen er tilrettelagt lokalt,

og de står for visitation til ordningen.

befordring med individuelle trans-

I de kommende år stiger antallet

portmidler. Kommunernes praksis

på dette område er imidlertid meget af ældre markant, og der bliver flere

forskellig, mens sundhedslovens reg- ældre med demenssygdomme. Den-

ne befolkningsudvikling afspejler sig

ler for kørsel til læge eller special-

læge er klare. Det kan fx medføre, at imidlertid ikke i omsorgstandplejen,

en byld i øret giver mulighed for at som færre og færre visiteres til. Det

få bevilget kørsel til ørelæge, mens vides ikke, hvorfor antallet af modta-

gere af omsorgstandpleje falder, men

en byld i munden ikke gør det. Og

at kørsel til en biopsi hos en special- intet tyder på, at det skyldes bedre

tandsundhed eller brug af privat prak-

læge er gratis, mens man selv skal

betale for en biopsi hos tandlægen. tiserende tandlæge, og stort set ingen

ansøgere til ordningen får afslag. Visi-

◆

En lille gruppe med behov for meget

tation sker i den enkelte kommune ud

hjælp og støtte i hverdagen:

Der ses

fra en individuel vurdering, og der er i

generelt en voldsom forbedring hos nogle kommuner en mindre egenbeta-

danskerne ift. huller i tænderne

ling på max. 470 kr. om året. Under-

blandt dem, der går regelmæssigt

søgelser viser, at jo større kommunen

til tandlæge – dem, der ikke går til

er, desto flere visiteres til ordningen.

tandlæge, ved man derimod ikke så

Forklaringen skal nok nærmere

meget om. Før var huller i tænderne findes i uklare visitationsprocedurer,

en folkesygdom, der ramte alle,

manglende kendskab til ordningen

hvorimod det nu rammer dem, der

blandt borgere og personale, og et dår-

ikke kan klare sig selv, heriblandt

ligt sammenhængende sundhedsvæ-

svækkede ældre. For dem er om-

sen på tværs af regional og kommunal

sorgstandpleje efter sundhedsloven sektor.

en mulighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hjemmebehandling

Et andet problem med omsorgstand-

plejen er, at den som regel foregår i

borgerens hjem, hvor det er meget

vanskeligt at sikre en professionel

tandbehandling. Tidligere bestod op-

gaven i højere grad i at vedligeholde

proteser og andre simple behandlin-

ger, som kunne klares i hjemmet med

det rette udstyr. Men da mange nu be-

varer egne tænder langt op i årene og

har kroner eller implantater, der skal

vedligeholdes, er der væsentligt større

krav til behandlingerne og ofte behov

for højteknologisk udstyr.

Denne ”køkkenbordstandpleje” er

ikke længere fagligt optimal, og svæk-

kede ældre risikerer at få ringere tand-

behandlinger. Derudover medfører

hjemmebehandlinger særlige proble-

mer med hensyn til hygiejne, patient-

sikkerhed og arbejdsmiljø (transport

og løft af tungt udstyr, uhensigtsmæs-

sige arbejdsstillinger, dårlig belysning

m.m.).

Samtidig er det i sig selv besyn-

derligt, at tandbehandlinger udføres i

hjemmet. Det ville fx være helt utæn-

keligt, at en gynækologisk undersø-

gelse blev foretaget af en speciallæge

ved køkken- eller spisebordet.

Behov for hjælp

til daglig tandpleje

Man må også stille spørgsmålet: Hvor-

for får 80-årige, som har bevaret tæn-

derne, fordi de hele livet har plejet

dem, pludselig problemer med mund

og tænder, når de bliver afhængige af

hjælp fra andre?

Det er uværdigt og skyldes først og

fremmest manglende daglig tandpleje.

Munden er således ikke kun en ”sag”

for tandlægerne, for hvis svækkede

ældre fik den hjælp til daglig tandple-

je, som de har behov for, ville der ikke

være så meget at rette op på.

En svensk undersøgelse viste fx, at

77 pct. af ældre plejehjemsbeboere

havde behov for hjælp til at børste

tænder, men at kun 7 pct. fik den-

ne hjælp. En lignende undersøgelse

blandt plejehjemsbeboere på Amager

har vist, at 4 ud af 5 plejehjemsbebo-

ere har brug for hjælp.

Det er følsomt og grænseoverskri-

dende for både ældre og personale,

når der er brug for hjælp til den dagli-

ge tandbørstning. Mange ældre finder

det nedværdigende og forbinder det

med tab af kontrol at skulle hjælpes.

Og personalet finder opgaven svær

og grænsende til overgreb. At børste

tænder på en voksen person opleves

ofte sværere end at udføre nedre toi-

lette, hvor der fx er mulighed for for-

skellige afledningsmanøvrer.

Samtidig er ikke alt personale klar

over vigtigheden af, at tænderne bør-

stes, og prioriterer det derfor ikke til-

strækkeligt. Det er således ikke fagligt

acceptabelt at afsætte to minutter til

opgaven, idet korrekt mundpleje kræ-

ver 5-10 minutter.

Et forsøg med el-tandbørster i Kø-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

benhavns Kommune viste, at selv om

de fungerer og er ved hånden, så er

udfordringen stadig at få tandbørsten

ind i munden. Desuden skræmte el-

tandbørsten ofte ældre med demens

og kognitiv svækkelse.

Tand- og mundsundhed

hos plejehjemsbeboere

Den generelle mund- og tandstatus

hos plejehjemsbeboere er, som nævnt

et øget antal egne tænder, men det er

ulige fordelt både socialt og geogra-

fisk. Der ses nedsat spytsekretion, øget

cariesproblem, hyppig forekomst af

mundsvamp, dårlig mundhygiejne, og

der er stadig en stor andel med aftage-

lige proteser.

Munden er det første, der udvik-

ler sig hos fosteret, og også det vigtig-

ste organ, idet munden er en forud-

sætning for at spise og dermed leve.

En undersøgelse blandt småtspisende

ældre viste, at tyggebesvær, smerter

i munden, behov for hjælp til at spi-

se og indtagelse af flere end 5 læge-

midler pr. døgn var risikofaktorer for

vægttab. Dårlig mund- og tandhygi-

ejne medfører således risiko for ernæ-

ringsproblemer.

Udover store spise- og ernærings-

problemer viste undersøgelsen også,

at dårlig tand- og mundsundhed hav-

de indflydelse på det sociale liv, bl.a.

social tilbagetrækning, flovhed, ir-

ritabilitet og problemer med at tale.

Tænderne betyder med andre ord lige

så meget for plejehjemsbeboerne som

for alle andre, hvilket også er påvist i

udenlandske undersøgelser.

Sammenhæng med sygdomme

og død

Der er dokumenteret sammenhæng

mellem paradentose og en række syg-

domme, bl.a. diabetes og kredsløbssyg-

domme (bakterier i tandkødslommer

spredes til blodbanen). Dårlig mund-

hygiejne kan også medføre fejlsynk-

ning (dysfagi), som er udbredt blandt

plejehjemsbeboere. Man kan såle-

des dø af dårlig mundhygiejne. God

mundpleje handler derfor ikke bare

om en ”frisk mund” men også om syg-

domsforebyggelse.

Tal fra Københavns Kommune vi-

ser, at et ordentligt mundplejeprogram

kan forebygge 10 pct. af tilfældene

med lungeinfektion hos københavn-

ske plejehjemsbeboere, svarende til

40-45 indlæggelser og ca. 15 dødsfald

årligt. Omregnet til landsplan svarer

det til 400-450 færre indlæggelser og

150 færre dødsfald årligt. Det betyder

samtidig, at der kan spares 20 mio. kr.

årligt, hvilket netop svarer til det be-

løb, som et ordentligt mundplejepro-

gram koster på landsplan.

Løsningsmodel

for plejehjemsbeboere

Et projekt i Københavns Kommune

dokumenterede, at et effektivt mund-

plejeprogram kan gennemføres ved så-

kaldt ”shared care”, dvs. i et tæt sam-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

arbejde mellem omsorgstandplejen,

plejepersonale og patienten/borgeren.

I projektet blev ca. 600 pleje-

hjemsbeboere på Amager bedt om at

deltage i et program, hvor klinikassi-

stenter kom på plejehjemmene for at

hjælpe med tandbørstningen og lære

plejepersonalet, hvordan de skulle

hjælpe. Efter oplæringsperioden fun-

gerede assistenterne i den sidste del

af projektet ”kun” som konsulenter.

Der var stor tilslutning blandt pleje-

hjemsbeboerne – kun 9 pct. ønskede

ikke at deltage eller havde ikke behov

for det. Ved projektets ophør viste re-

sultaterne, at mens 2/3 af deltagerne

blødte fra tandkødet under tandbørst-

ningen ved projektets start, blødte

kun 10 pct. ved projektets ophør efter

9 måneder. For beboere med proteser

øgedes andelen med rene proteser fra

20 pct. til 80 pct.

Det kan med andre ord lade sig

gøre at forbedre plejehjemsbeboeres

tandsundhed, hvis der er vilje til at

investere i gode mundplejeprogram-

mer.

Ny hjemmeside om

tand- og mundpleje for ældre

Med henblik på at fremme og udvikle

tand- og mundpleje samt tandbehand-

ling af ældre og omsorgstandplejepa-

tienter, er der oprettet en hjemmeside

med to tilgange –

www.omsorgstand-

pleje.org og www.seniortandpleje.org.

Hjemmesiden, der er et virtuelt mø-

dested for ældre, omsorgstandpleje-

patienter, deres pårørende, plejeper-

sonale, tandplejepersonale og andre

interesserede, er resultat af et såkaldt

”Offentligt-Privat-Partnerskab” – OPP

mellem Københavns Kommune, Vi-

borg Kommune og en privat tandlæge-

virksomhed.

Debat med opsummering

af problemstillinger

Der er stor ulighed i tandsundhed,

og dem, der ikke regelmæssigt kom-

mer til tandlæge, er sværest at nå. Det

kan skyldes dårlig økonomi, men årsa-

gen kan også være, at man er syg eller

glemmer det. Mange ældre er ikke klar

over, hvilken tandlægehjælp de har ret

til, og flere ældre burde modtage om-

sorgstandpleje.

Under alle omstændigheder er det

både beskæmmende og uværdigt, at

ældre, der har behov for hjælp til den

daglige mundhygiejne, fx når de flyt-

ter på plejehjem, får så store proble-

mer med tænderne pga. utilstræk-

kelig hjælp til tandbørstning. Deres

tandsundhed bør prioriteres langt hø-

jere. Pårørende kan her være en vigtig

pressionsgruppe.

Man bør imidlertid ikke gøre pleje-

personale til skurke, for det er en meget

vanskelig opgave at børste tænderne

korrekt på andre. Nogle ældre siger nej

til hjælp, og andre foretager såkaldt

”fantomtandbørstning”, hvor tandbør-

sten blot drejes rundt i munden. Her

skal personalet kunne vurdere, om be-

boerne evner selv at børste tænder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er i forsøg påvist, at stærk flu-

ortandpasta kan reducere behovet for

besøg af/hos tandplejer, men proble-

met er stadig helt grundlæggende, om

der overhovedet bliver børstet tæn-

der og om tandpastaen bliver brugt.

Et forsøg på Amager har vist forbløf-

fende resultater, men det kræver, at

både tandbørste og -pasta kommer i

munden.

FOA og de kommunale tandlægers

forening gik i efteråret 2013 sammen

om en landsdækkende kampagne med

sloganet: ”Bedste skal også ha' bør-

stet tænder”, hvor målet var at øge

opmærksomheden om mundhygiejne

hos plejehjemsbeboere. I kampag-

neperioden underviser kommunens

tandplejeteam plejepersonalet i god

mundhygiejne og korrekt tandbørst-

ning. 1/3 af landets kommuner til-

meldte sig, mens endnu 1/3 udtrykte

interesse.

Tandlægerne ved ikke nødvendig-

vis, hvorfor deres patienter holder op

med at komme, om der fx er tale om

flytning, død eller valg af anden tand-

læge. Som en del af det opsøgende og

forebyggende sundhedsvæsen kunne

en mulighed være at udvikle infor-

mationssystemer, som sikrer, at ældre

bliver mindet om at gå til tandlæge,

fx en ordning med udgangspunkt i

regionernes ydelsesregister? Men det

kan diskuteres, om det offentlige skal

agere ”barnepige”?

Opsummerende viser gennemgan-

gen af området, at der mangler øko-

nomiske støttemuligheder til faste

proteser (kroner, broer, implantater)

og til transport til praktiserende tand-

læge. Visitation til omsorgstandpleje

er desuden mangelfuld, og der er ikke

tilstrækkelige behandlingsfaciliteter

samt ledsage- og transportordninger i

omsorgstandplejen. Desuden er tand-

sygdomsforebyggelse mangelfuld hos

ældre, som er helt afhængige af an-

dres hjælp. Og der mangler oplysning

til ældre om deres muligheder.

I forbindelse med finanslovsaftalen

for 2013 blev det besluttet at gennem-

føre et serviceeftersyn af omsorgstand-

plejen. Et udvalg i Ministeriet for

Sundhed og Forebyggelse har udar-

bejdet en rapport, der udkom i marts

2014, og som ÆldreForum vil følge

op på.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Studiebesøg i

Ballerup Kommune

t tilbagevendende indslag i ÆldreForums arbejde har været et årligt stu-

diebesøg i en af landets kommuner for at orientere sig om udviklingen og de

særlige problemstillinger, kommunerne står over for. Studiebesøgene med-

fører desuden en god og konstruktiv dialog og en værdifuld kontakt med de

besøgte kommuner. Beretningsårets studiebesøg gjaldt Ballerup Kommune,

hvor rådet bl.a. fik indblik i kommunens overordnede rammer og planer for

ældreområdet og for særlige indsatsområder. Studiebesøget omfattede des-

uden besøg på et af kommunens plejehjem og i et seniorkollektiv.

nen og Hjemmehjælpskommissionen.

Hjemmeplejen er inde i en rivende

udvikling, fordi opgaverne ændrer

sig og dermed stiller nye krav til den

kommunale organisering.

Samtidig oplever Ballerup Kom-

mune, som mange andre kommuner,

en stigning i antallet af ældre borgere.

Af kommunens i alt 49.000 borgere er

ca. 9.500 i alderen 65 år og derover.

Antallet af plejeboliger er løbende til-

passet, og kommunen vurderer derfor

at kunne dække det fremtidige behov.

Center for Social og Sundhed har

etableret et tværgående lederforum,

der skal følge udviklingen og vurde-

re samarbejdsbehov og -muligheder

på tværs i centret – til gavn for både

borgere og på længere sigt, også den

kommunale økonomi.

Ballerup Kommunes

organisering af

Center for Social og Sundhed

Center for Social og Sundhed er or-

ganiseret i 7 afdelinger med hver sin

chef:

Pleje og Rehabilitering, Visitation

på ældreområdet og hjælpemidler, Sund-

hedshuset, Tandplejen, Økonomistyring,

Support og Udvikling, Sundhedspleje

samt

Handicap og Psykiatri.

Udviklingen på social- og sund-

hedsområdet går meget stærkt og øger

behovet for mere samarbejde på tværs

af den tidligere mere søjleopdelte or-

ganisering, bl.a. i forbindelse med im-

plementering af forløbs-programmer

på sundhedsområdet, udvikling af det

nære sundhedsvæsen og opfølgning af

anbefalinger fra fx Ældrekommissio-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gratis tandpleje

Regelmæssig tandpleje og god mund-

hygiejne har ikke kun stor betydning

for livskvalitet, men også for sundhe-

den. Ballerup Kommune har tidligere,

i forbindelse med frikommuneord-

ningen, gennemført forsøg med gratis

tandpleje til ældre, og det fik en me-

get stor del af kommunens ældre til

tandlægen. I dag er der egenbetaling,

men ældre kan modtage tilskud efter

pensionsloven.

I foråret 2013 åbnede en kom-

munalt støttet, men frivilligt drevet,

tandklinik med tilbud om gratis tand-

behandling til personer med misbrug

og andre socialt udsatte. Både tand-

læger, tandplejere og klinikassistenter

arbejder frivilligt.

Det nære sundhedsvæsen

– Hvor er

Ballerup Kommune?

De borgernære sundhedsindsatser i

Ballerup Kommune tager afsæt i KL's

”visioner for det nære sundhedsvæ-

sen”, der bl.a. omfatter samarbejde

mellem almen praksis, sygehuse og

kommuner på sundhedsområdet.

Med strukturreformen i 2007 fik

kommunerne både nye og mere om-

fattende opgaver på sundhedsområ-

det, og skal nu dække indsatsen fra

den tidlige forebyggelse til den sidste

tid i livet. Opgaverne kan opstilles

trinvis:

Borgerrettet forebyggelse:

Kræver

tværgående involvering fra hele kom-

munen for at skabe gode rammer, der

sikrer både børn, voksne og ældre go-

de muligheder for at leve et sundt liv,

bl.a. med konkrete tilbud som ryge-

stopkurser og sundhedsvejledning.

Tidlig opsporende indsats mod kroni-

ske sygdomme:

Sker i tæt samarbejde

mellem bl.a. Sundhedshus, hjemme-

sygepleje og jobområdet. Der er særlig

opmærksomhed på identifikation af

risikogrupper, og indsatsen omfatter

bl.a. tilbud om sundhedsvejledning,

kost og motion samt særlige sund-

hedsinitiativer på jobområdet.

Patientrettet forebyggelse og rehabili-

tering:

Borgere med kroniske sygdom-

me, fx diabetes, KOL og kræft, får

vejledning og træning i sund livsstil

og tilbydes netværk, der støtter dem i

at fastholde livsstilsændringer.

Indlæggelse og opfølgning efter ud-

skrivelse fra sygehus:

I takt med, at ind-

læggelserne bliver stadig kortere og

mere komprimerede, øges behovet for

kvalificeret, opfølgende indsats i kom-

munen efter udskrivelse. Samtidig

kommer der jævnligt nye diagnoser og

behandlingsformer til, som medarbej-

derne skal opkvalificeres til, og som

lægger pres på den kommunale orga-

nisation og fordrer nye samarbejdsfor-

mer mellem kommuner og sygehuse.

En særlig udfordring er selve ud-

skrivelsesfasen, hvor kortere indlæg-

gelsestid medfører tilsvarende kortere

udskrivelsestid. Patienter udskrives

i nogle tilfælde til eget hjem fra den

ene dag til den anden, mens der tidli-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gere var varslingsaftaler på fx 1-2 da-

ge. I dag foregår kommunikationen i

forbindelse med udskrivelser desuden

elektronisk.

Genoptræning og rehabilitering:

krævende opgave som bl.a. varetages

af hjemmeplejen og hjemmesygeple-

jen i samarbejde med trænings- & ak-

tivitetsteamet og plejecentrene.

Palliation:

Omsorg og pleje i den

sidste del af livet, hvor hjemmesyge-

pleje, hjemmepleje, plejecentre og

Lottes historie som eksempel:

egen læge samt eventuelt hospice ud-

gør de vigtigste aktører.

Store udfordringer

En stor del af opgaveløsningen i sund-

hedsvæsenet er således rykket ud i

kommunerne. Opgaveporteføljen er

samtidig omfangsrig og kompleks,

højt specialiseret og involverer mange

fagpersoner på tværs af sektorer, der

skal få alle ender til at mødes i et højt

Lotte på 71 år lider efter livslang rygning af KOL (Kronisk Obstruktiv

Lungelidelse) og har i de senere år været indlagt flere gange med vejr-

trækningsproblemer. Hun er tildelt både praktisk hjælp og personlig pleje,

og hun får mere og flere forskellige typer medicin.

Efter en akut lungebetændelse er hendes lungefunktion så dårlig, at hun

har behov for ilt i hjemmet. Hun får tilbudt rygestopkursus og henvises

også til kommunal rehabilitering. Samtidig får hun hjerteproblemer og

henvises derfor også til et hjerte-pakkeforløb. Desuden går hun til kon-

trol i ambulatoriet for hjerteproblemer og konsulterer jævnligt egen læge.

Egentlig skulle hun også deltage i genoptræning, men det er hos en helt

tredje instans i kommunen.

Fra at være en frisk dame med hang til cigaretter er hun blevet en kom-

pliceret patient med mange forskellige behov, der forsøges dækket af prak-

tiserende læge, hospital og kommune – helst i en fælles, koordineret ind-

sats.

En lang række fagpersoner deltager i hendes forløb – og selv har hun

mistet overblikket. Under indlæggelserne oplever hun, at hospitalsafde-

lingerne mangler information om hendes forløb, bl.a. om hvilken medi-

cin hun får. Og at sundhedsvæsenet ser hende som adskilte diagnoser, der

behandles hver for sig. Hun forventes selv at være tovholder, fordi der

mangler sammenhæng mellem de forskellige kontakter i sundhedsvæse-

net – et ansvar som hun ikke magter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tempo. Det er en udfordring at skabe

gode, sammenhængende forløb, men

det forsøges bl.a. ved at integrere for-

løbsprogrammer og pakkeforløb – og

ved at blive stadig mere bevidste om

kommunens rolle i det nære sund-

hedsvæsen.

En særlig udfordring består også i,

at borgerne ikke bevæger sig lineært

i trindelingen, men ofte befinder sig

på flere trin på én gang, fordi de lider

af flere kroniske sygdomme. Ballerup

Kommune oplever i disse år en stig-

ning i antallet af borgere med såkaldt

multisygdom, og disse forløb stiller

store krav til samarbejde og koordine-

ring mellem sektorer, afdelinger, fag-

personer og specialister.

Kommunale udgifter

på sundhedsområdet

I 2012 udgjorde kommunens udgifter

til medfinansiering på sundhedsom-

rådet i alt 185 mio. kr. fordelt på hhv.

somatik (85 procent af beløbet), sy-

gesikring (10 procent) og psykiatri (5

procent).

Dertil kommer udgifter for 7,5 mio.

kr. på områder, hvor kommunen har

fuld finansiering (bl.a. færdigbehand-

lede patienter, hospice og specialise-

ret ambulant genoptræning), samt af-

ledte kommunale udgifter til sygedag-

penge, hjemmehjælp, genoptræning,

hjælpemidler osv.

Spørgsmålet er derfor, hvor der er

mulighed for at påvirke udgifterne i

gunstig retning? Potentialet ses især

ved indsatsen for kroniske sygdomme

som diabetes, hjerte-karsygdomme, kro-

niske lungesygdomme, knogleskørhed,

leddegigt og visse psykiske sygdomme.

Også indsatser i forhold til de ”forebyg-

gelige genindlæggelser” pga. fx blære-

betændelse, væskemangel og tryksår

rummer mulighed for at påvirke udgif-

terne.

Rammepapir

for det nære sundhedsvæsen

– status i Ballerup

Kommunekontaktrådet (KKR) i Regi-

on Hovedstaden har udarbejdet et ram-

mepapir om fælles strategiske, politiske

målsætninger for det nære sundheds-

væsen i regionens 29 kommuner. Ram-

mepapiret er således et fælles bud på,

hvilke indsatser der skal implementeres

for at realisere det nære sundhedsvæ-

sen. Indsatserne fordeler sig på fire om-

råder:

◆

Forebyggelse og sundhedsfremme:

Her

er Ballerup Kommune godt med.

Udfordringen består nu især i rekrut-

tering af socialt udsatte borgere til

forebyggelsestilbuddene (den sociale

ulighed i sundhed) og samarbejde

med almen praksis. Der er bl.a. en

indsats i gang for at forberede og pri-

oritere implementeringen af Sund-

hedsstyrelsens forebyggelsespakker.

Forebyggelse af (gen)indlæggelser:

område som er i en indledende fase

med flere initiativer på vej, men

der er behov for yderligere indsats.

◆

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Deltager bl.a. i et mindre projekt

sammen med to andre kommuner

og Herlev Hospital, hvor første-

gangsindlagte patienter modtager

tre forskellige interventioner/

behandlinger, hvorefter effekten

måles i forhold til risiko for gen-

indlæggelse.

◆

Kronisk sygdom (primært forløbspro-

grammer):

Ballerup Kommune er

godt på vej og har implementeret

forløbsprogrammer for KOL, dia-

betes og demens – og for kræft i

2013, hvor implementering af for-

løbsprogram for hjerte-karsygdom-

me også påbegyndes.

Dokumentation:

Ydelser og indsat-

ser m.m. dokumenteres, men der er

behov for bedre og mere målrettet

udnyttelse af indsamlede data og

for opfølgning af effekten af indsat-

serne.

Fremtidsperspektiver

get sundhed at hente i et sundt sind.

Der bliver flere komplekse forløb

og opgaver, som stiller krav til kompe-

tencer og ”volumen”, og da Ballerup

ikke har tilstrækkeligt borgergrundlag

til selv at løfte alle opgaver fagligt til-

fredsstillende – fx på hjerneskadeom-

rådet – er der behov for at udvikle det

tværkommunale samarbejde.

Arbejde

med rehabilitering nu

og i fremtiden

Aktivt hverdagsliv,

der er et kommu-

nalt tilbud om hverdagsrehabilitering

i hjemmet, blev igangsat i 2012. For-

målet er at styrke ældres livskvali-

tet og uafhængighed ved at træne og

vejlede dem i selv at klare opgaver i

hjemmet, fx personlig hygiejne, mad-

lavning og tøjvask.

Rehabiliteringstilbuddet er for bor-

gere, der modtager ydelser fra hjem-

meplejen, og som vurderes at have et

træningspotentiale og dermed gavn

af tilbuddet. Vejledning og træning

varetages af

Team Aktivt Hverdagsliv,

som består af tre ergoterapeuter og en

social- og sundhedsassistent, der er

ansat i visitationen. Teamet samarbej-

der tæt med bl.a. hjemmeplejen.

Mange takkede i begyndelsen nej

til tilbuddet, fordi de var bange for at

miste den tildelte hjælp. Nu præsen-

terer teamet sig som en del af visitati-

onen, og udgangspunktet er at hjælpe

den enkelte videre bedst muligt i den

aktuelle livssituation.

◆

Der er fortsat behov for en særlig ind-

sats for at forebygge kroniske sygdom-

me mhp. at begrænse antallet af kro-

nikere i takt med, at der bliver flere

ældre i kommunen.

Den sociale ulighed i sundhed vok-

ser også. Ballerup har en del almen-

nyttige boliger med borgere med kort-

varige eller ingen uddannelse og ringe

tilknytning til arbejdsmarkedet, hvil-

ket øger risikoen for sygdom.

Mental sundhed bliver et meget

vigtigt indsatsområde, idet der er me-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Selve forløbet

Visitationen henviser en borger til

teamet, som ved første besøg både af-

dækker borgerens egen opfattelse af

evnen til at klare sig selv og behovet

for hjælp – og observerer hvordan bor-

geren konkret klarer de aktiviteter,

som han/hun har søgt om eller allerede

modtager hjælp til (revisitering).

Afdækningen foretages af en ergo-

terapeut, der samtidig vurderer træ-

ningspotentialet og aftaler en plan for

træningsforløbet. Alder er uden betyd-

ning, og både udredning og træning er

individuelt tilrettelagt. Og hvis borge-

ren selv kan klare – eller trænes til at

klare – dele af en opgave, kan hjemme-

plejen hjælpe med resten.

At motivere borgeren til at deltage

stiller særlige krav til medarbejdernes

brug af ”den motiverende samtale” og

lignende metoder. Og borgere, der ikke

kan/vil modtage hverdagsrehabilite-

ring, skal have eller hjælpes videre til

et andet tilbud, fx kompenserende –

dvs. ”traditionel” – hjemmehjælp.

Selve rehabiliteringsindsatsen be-

står i træning af den hverdagsaktivitet,

der er søgt om hjælp til, med henblik

på at gøre borgeren helt eller delvis

selvhjulpen. Og undervejs afprøves nye

arbejdsteknikker, hjælpemidler og/eller

strategier, som både rettes mod borge-

rens fysiske og mentale forudsætninger

for selv at klare opgaven. Der gennem-

føres ergoterapeutiske test (COPM og

AMPS) både før og efter indsatsen.

Foreløbige resultater

og videreudvikling

af rehabiliteringsindsatsen

Mange borgere udtrykker stor tilfreds-

hed med forløbet og sætter pris på ik-

ke at være afhængige af hjælp. En del

opnår større selvhjulpenhed, og det

fremgår af en mindre interviewunder-

søgelse, at rehabiliteringsforløbet har

styrket deltagernes livskvalitet. Un-

dersøgelsen omfatter også borgere, der

har takket nej til tilbuddet, og her vi-

ser svarene, at nej’et ofte skyldes frygt

for ikke at kunne klare sig uden hjem-

mehjælp og vanskeligheder ved at

omstille sig til en ny livssituation som

selvhjulpen.

Samarbejde med familien og de

nære pårørende prioriteres højt. Ud-

dybende forklaringer om forløbets

indhold og formål kan være nødven-

dige, idet nogle umiddelbart opfatter

hverdagsrehabilitering som en forrin-

gelse og en kommunal spareøvelse.

Samtidig spredes de gode historier om

vellykkede rehabiliteringsforløb i bl.a.

pensionistbladet.

En fremtidig model for rehabilite-

ringsindsatsen, der i højere grad ta-

ger udgangspunkt i borgerens mål, og

styrker tværfaglighed og inddragelse af

hjemmehjælpsleverandørerne i forlø-

bene, er under udvikling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kulturtilbud og

aktivt medborgerskab

Plejecenter Lundehaven

stiller trygge

rammer til rådighed, hvor borgere kan

mødes til aktiviteter med et forebyg-

gende, sundhedsfremmende og net-

værksskabende sigte. For tiden er der

to aktiviteter målrettet ældre bor-

gere med anden etnisk baggrund end

dansk: En kaffegruppe og en motions-

gruppe for kvinder, hvor man bagefter

går tur. Begge tilbud – der forestås af

frivillige, men er forankret i kommu-

nen – bygger på kaffebordets evne til

at fremme socialt samvær og skabe so-

ciale relationer, fordi det både får folk

hjemmefra og skaber grobund for fæl-

les aktiviteter.

Plejecenter Sønderhaven

åbnede i ef-

teråret 2012 med plads til 48 faste og

8 midlertidige beboere. De midlertidi-

ge pladser anvendes bl.a. i forbindelse

med genoptræning og som aflastning

til demente. Sønderhaven, der end-

videre betjener to boligblokke med

ældreboliger samt et bofællesskab for

yngre handicappede, er et eksempel

på tværgående samarbejde mellem

centrene Ældre & Pleje og Psykiatri

& Handicap.

Initiativet

Aktivt medborgerskab,

sættes i værk mhp. at få Sønderhaven

til at summe af liv som i den nærlig-

gende, gamle landsby Måløv. Hen-

sigten er i højere grad at inddrage ci-

vilsamfundet i plejecentres liv. Søn-

derhaven rummer allerede i dag et

aktivitetscenter, der styres af Måløvs

pensionistklub. Også bofællesskabet

for de yngre handicappede bidrager

til liv i plejecentret, bl.a. ved at holde

fester på Sønderhaven, som de ældre

beboere deltager i.

Plejecentret vil se på frivillige på

en utraditionel måde, idet man ser

tegn på, at fremtidens pårørende vil

være mere aktive og bidragende til li-

vet i plejecentret end tidligere. Mange

pårørende har imidlertid behov for

fleksibilitet i hverdagen og vil ikke

binde sig til fx ’to timer hver onsdag

eftermiddag’. Det samme gælder for

andre borgere, fx beboerne i tre nær-

liggende seniorbofællesskaber, som

gerne vil bidrage i et eller andet om-

fang, men ikke bindes for fast.

Den traditionelle frivillig-form,

hvor organisationer definerer, hvilke

opgaver frivillige kan påtage sig, for-

udsiges at gå svære tider i møde, idet

individuelle relationer mellem bebo-

ere og frivillige ses som vejen frem. 90

pct. af beboerne er demente eller hu-

kommelsessvækkede af andre årsager,

og mange bliver forvirrede, når stole-

motion afløses af fællessang osv.

Beboerne skal tilbydes et liv præ-

get af værdighed og respekt. Derfor

forsøger man i stedet at tilpasse tilbud

til de enkelte beboere. Sønderhaven

vil tilbage til kaffebordet som møde-

sted mellem beboere og frivillige, og

som stedet hvor individuelle relatio-

ner kan vokse frem. En beboer har

måske behov for en gåtur, en anden

for samtale osv.

Beboer- pårørendemødet, som af-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

holdes hver anden måned på afdelin-

gen, tænkes at udgøre en stor del af

’det aktive medborgerskab’.

Fremtidens

velfærdsteknologi

Ballerup Kommune har i flere år selv

investeret i velfærdsteknologi, pri-

mært på hjælpemiddelområdet, fx

skylletoiletter og spiserobotter. Kravet

er, at teknologien skal give mening

for både borgere og medarbejdere.

Inden for rammerne af kommunal-

fuldmagten vil kommunen gerne del-

tage i udvikling og afprøvning af ny

teknologi fra start til slut på institu-

tionerne, så det sker i ’rigtige’ fysiske

rammer.

Kommunen får således ofte hen-

vendelser fra firmaer om afprøvning

af teknologi. Mange løsninger viser

sig imidlertid ikke at være ’modne’

nok til at blive testet, og man fore-

trækker derfor at samarbejde med

virksomheder, der har udviklet ’af-

prøvningsmodne’ teknologier.

Eksempler på

velfærdsteknologi

◆

institution samt 10-11 skærme,

så en række borgere kan afprøve

virtuel genoptræning

i hjemmet.

Løsningen giver borgeren tids-

mæssig frihed til at træne, når

de ønsker det.

Deltagelse i et projekt med

te-

lemedicinske løsninger med moni-

torering

i eget hjem. Hardwaren

fungerer dog ikke optimalt

endnu, og Ballerup Kommune

ønsker derfor ikke på nuvæ-

rende tidspunkt at investere i

teknologien.

Deltagelse i et

regionalt sårpro-

jekt,

hvor medarbejderne sam-

arbejder med sårenheder i syge-

husvæsenet. Kommunikationen

foregår via iPhone med afsæt i

mobilfoto af de sår, der skal be-

handles.

Investering i

nøglefri låse,

så

medarbejderne lukker sig ind

i borgernes hjem ved hjælp af

elektroniske kort. Der er derfor

ingen nøgler i omløb og ingen

nøgleskabe, som uvedkom-

mende kan bryde ind i. Sam-

tidig kan de enkelte nøglekort

afgrænses til kun at fungere i

bestemte geografiske områder.

Nøglekortet øger således borger-

nes sikkerhed og skaber tryghed.

Skylletoilettet

anvendes både i

plejecentre og i eget hjem til

udvalgte borgere. Borgerne er

glade for løsningen. Og de fleste

◆

Investering i

iPhones og iPads,

som

har givet medarbejdere i hjemme-

plejen stor frihed, idet de nu har

adgang til flere informationer, når

de er ude. Investeringen har været

dyr, men gevinsterne er store.

Investering i en storskærm til en

◆

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

demente kan sagtens håndtere be-

tjeningen.

◆

Deltagelse i et

udviklingssamarbejde

med Væksthus Hovedstadsregionen

i 2012, hvor private udbydere af

velfærdsteknologiske løsninger var

inviteret til et samarbejde i Bal-

lerup Kommune, har givet ledere

og medarbejdere fra institutioner

og enheder det første indtryk af en

udviklingsproces.

Deltagelse i

Livret 2.0,

som er et

udviklingsarbejde med kokke og

designere om at udvikle nye mad-

koncepter til borgerne.

◆

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ÆldreForums medlemmer,

sekretariat og udgivelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ÆldreForums medlemmer og sekretariat

den 1. januar 2014

ÆldreForums medlemmer

Medlemmer udpeget personligt

af ministeren for børn, integration,

ligestilling og sociale forhold:

Ove E. Dalsgaard,

fhv. borgmester, formand

Carsten Hendriksen,

lektor, overlæge, dr.med.,

næstformand

Birgit Meister,

journalist

Birthe Philip,

fhv. borgmester

Joan Jensen,

projektleder

Ældreorganisationerne:

Jørgen Fischer,

landsformand Danske Seniorer

Bent Aage Rasmussen,

formand Danske Ældreråd

Søren Rand,

formand Ældre Sagen

Kommunernes Landsforening:

Finn Stengel Petersen,

Herning Kommune

Alice Hansen,

sekretær

Danske Regioner:

Svend Heiselberg,

Region Nordjylland

Ministerier:

Eva Pedersen,

kontorchef, Ministeriet for Børn,

Integration, Ligestilling og Sociale forhold

Helle Schnedler,

kontorchef, Ministeriet for Sundhed

og Forebyggelse

Else Trangbæk,

prof. emerita,

repræsenterer Kulturministeriet

ÆldreForums sekretariat

Lotte Philipson,

sekretariatsleder

Abelone Løgstrup,

fuldmægtig

Liselotte Lundsfryd,

fuldmægtig (deltidsansat)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ÆldreForums udgivelser

Publikationerne kan læses, downloades og rekvireres vederlagsfrit på www.aeldreform.dk

Nogle publikationer er dog udgået og kan derfor ikke længere rekvireres.

Ny viden & gamle

fordomme om ældre

Marts 1997.

13 sider.

Ældre og uddannelse

– kulturelt behov eller nyt

erhvervsgrundlag?

Juni 1998.

31 sider.

Idékatalog

Fra Ældreråd til

Ældreråd

August 1997.

36 sider.

Ældre & Boliger

Udarbejdet af Ældre-

Forum og Ældreboligrå-

det.

December 1998.

35 sider.

Boligen til den 3. alder

Udarbejdet af ÆldreForum og

Ældreboligrådet.

April 1999.

9 sider.

Om sorg & omsorg

Inspiration til samarbejde

om hjælp til ældre efter-

ladte.

Februar 1999.

20 sider.

At bygge bro mellem

generationer

September 1997.

23 sider.

Ældreidræt

– vedligeholdelse af

kroppen, leg, munterhed

og socialt samvær.

December 1997.

20 sider.

ÆldreForum

Årsberetning

1996/97

Marts 1998. 36

sider.

Age Forum

Annual Report

1996/97

Juli 1998. 37 sider.

Ældre & sprog

– sprogets rolle i gene-

rationernes kulturelle

stafetløb.

April 1999.

20 sider.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ÆldreForum 1998

Årsberetning

Maj 1999. 48 sider.

AgeForum 1998

Annual Report

August 1999. 48 sider.

Fremtidens seniorer

i Danmark

Udgivet af Price-

WaterhouseCoopers

og ÆldreForum.

Oktober 1999.

40 sider.

Ældre & stofskiftesyg-

domme, apopleksi, afasi &

knogleskørhed

December 1999.

52 sider.

Ældre & syns- &

hørenedsættelser

Juni 2000.

64 sider.

Globalt tema om

ældre & aldring

Videnskabelig forskning:

Artikeloversigt.

Februar 2000.

71 sider.

Ældre efter år 2000

Fra forskning til senior-

politik. Rapport fra sym-

posium den 5. november

1999.

April 2000.

48 sider.

ÆldreForum

Årsberetning 1999

Juli 2000.

44 sider.

Ældre & søvn

December 2000.

20 sider.

Ældres & yngres sprog

– bro eller barriere?

Maj 2000.

41 sider.

ÆldreForum 2000

Årsberetning

Juni 2001.

48 sider.

AgeForum 1999-2000

Annual Report

July 2001.

80 sider.

Ældre & demens,

depression & selvmord

August 1999.

64 sider.

Måltidet & ældre

i eget hjem

August 2001.

64 sider.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ældre & tandsundhed

November 2001.

40 sider.

Ældrebilledet i medierne

Februar 2003.

48 sider.

Ældreomsorg & -pleje

Inspiration for kommuner,

omsorgs- og plejepersona-

le m.fl. December 2001.

72 sider.

Fald – en trussel mod

ældres liv og førlighed

Rapport fra konference

den 6. november 2001,

arrangeret af Lægefor-

eningens Gerontolo-

giudvalg og ÆldreFo-

rum. Marts 2002.

52 sider.

Styrk kroppen og let

hverdagen – det er

aldrig for sent !

Video/DVD og

instruktionshæfte

med trænings-

program.

Juni 2002.

Længde: 30 minutter.

ÆldreForum

Årsberetning 2002

Juni 2003.

52 sider.

AgeForum 2001-2002

Annual Report.

December 2003.

88 sider.

Idékatalog II

– fra ældreråd til ældre-

råd.

Juli 2003.

180 sider.

Ældre & fodsundhed

Oktober 2003.

48 sider.

ÆldreForum

Årsberetning 2001

Juli 2002.

40 sider.

Flexibelt byggeri

til ældre

Fra fortid til nutid

–fra nutid til fremtid.

April 2004.

56 sider.

Livet er et kunstværk

– om ældrepædagogisk

teori og praksis

September 2002.

64 sider.

ÆldreForum

Årsberetning 2003

Juli 2004.

54 sider.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ældre, pårørende &

plejepersonale – inspira-

tion til samarbejde.

September 2004.

72 sider.

Older people and preven-

tive home visits.

September 2006.

48 sider.

Ny aldringsforskning

– resultater og

perspektiver.

December 2004.

46 sider.

ÆldreForum

Årsberetning 2005.

Juni 2006.

80 sider.

Motionskort.

Træn sammen

– med glæde!

Marts 2005.

4 sider.

Ældre & den frie frivil-

lighed – inspiration til

indsats af og for ældre.

August 2006.

60 sider.

Ældre som bedsteforældre

– bedsteforældres rolle i

børns udvikling og so-

ciale indskoling.

April 2005.

80 sider.

ÆldreForum

Årsberetning 2004.

Juni 2005.

76 sider.

AgeForum

Annual Report 2003-

2004 (netpublikation).

Oktober 2005. 83 sider

Ældre & forebyggende

hjemmebesøg.

December 2005.

56 sider.

Ældre & naturmedicin.

Januar 2007.

40 sider.

ÆldreForum

Årsberetning 2006.

Juni 2007.

76 sider.

Flere ældre på arbejdsmar-

kedet

– inspiration til ledelse

& medarbejdere.

September 2007.

52 sider.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturmedicin

Februar 2008.

16 sider.

ÆldreForum

Årsberetning 2009.

April 2010.

76 sider.

Ældreomsorg

– holdninger, omgangstone

& etik

April 2008.

121 sider.

Velfærdsteknologi

– nye hjælpemidler i

ældreplejen.

Oktober 2010.

104 sider.

ÆldreForum

Årsberetning 2007.

Juni 2008.

73 sider.

Ældres seksualitet

& kærlighedsliv

– tabuer, myter & viden.

November 2010.

72 sider.

Ældre og psykisk

sygdom – forebyggelse,

behandling og omsorg.

April 2009. 220 sider.

Udgivet i samarbejde med

PsykiatriFonden. Bogen

kan købes i PsykiatriFon-

den og i boghandelen, og

kan ikke downloades.

ÆldreForum

Årsberetning 2008.

Maj 2009.

88 sider.

Ældre & apopleksi

– inspiration til pleje- og

omsorgspersonale.

December 2010.

160 sider.

ÆldreForum

Årsberetning 2010.

Maj 2011.

88 sider.

Idékatalog

– inspiration til fysiske

og mentale aktiviteter

for ældre i plejeboliger

samt andre skrøbelige

ældre.

September 2009.

144 sider.

Kan det virkelig passe?

– Kostråd og andre

budskaber til ældre om

mad og sundhed.

2011.

40 sider.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ÆldreForum

Årsberetning 2011.

Maj 2012.

80 sider.

ÆldreForum

Årsberetning 2013.

Juni 2014.

72 sider.

Længst muligt i egen bil –

og livet uden bil.

December 2012.

44 sider.

ÆldreForum

Årsberetning 2012.

Maj 2013.

56 sider.

Ældre med anden etnisk

baggrund – viden og

inspiration til indsats.

Oktober 2013.

152 sider.

Bevægelse hele livet

– vil du med?

Inspiration til øvelser.

Øvelser på dvd:

Varighed: 30 min.

Folder: 6 sider

Marts 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forskningsprojekt:

Velfærd for ældre – holdning og handling

Ældrebilledet i medi-

erne gennem 50 år – En

undersøgelse af ældre-

stereotyper i dagbladene

fra 1953 til 2003.

Oktober 2005.

256 sider.

Fællesskab og ansvar.

En kvalitativ undersøgelse

af danskernes opfattelse

af ansvar og pligt i for-

hold til alderdoms-

forsørgelse.

Maj 2008.

124 sider.

Plejehjemstilsyn.

Politik på pressens

præmisser.

Maj 2008.

215 sider.

Et godt liv som gammel.

April 2006.

210 sider.

Mediestomens magt

– om mediestorme på

ældreområdet og deres

indflydelse på ældre-

politikken.

April 2007.

202 sider.

Velfærd for ældre.

Holdning og handling.

Maj 2008.

276 sider.

Hjemmehjælpens histo-

rie. Idéer, holdninger,

handlinger.

Maj 2008.

263 sider.

Forskningsprojektet er gennemført på Syddansk Universitet på initiativ af bl.a. ÆldreForum.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ÆldreForum

2013

Edisonsvej 18, 1.sal

5000 Odense C

Tlf. 7242 3990

Fax 7242 3991

E-mail:

aef@ aeldreforum.dk

Internet:

www.aeldreforum.dk

Årsberetning

Trykt ISBN: 978-87-93052-88-8

Elektronisk ISBN: 978-87-93052-87-1

Trykt ISSN:1903-4156

Elektronisk ISSN: 1903-4164