PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del Bilag 278
Offentligt

Til

Servicestyrelsen

Evaluering af Natcaféen i Stengade

Marts 2011

EVALUERING AF ET

AKUTTILBUD OM NØD-

OVERNATNING

NATCAFÉEN I STENGADE

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF ET AKUTTILBUD OM NØD-

OVERNATNING

NATCAFÉEN I STENGADE

Dato

Marts 2011

Ref.

7018 2320

Rambøll

Hannemanns Allé 53

DK-2300 København S

T +45 5161 1000

F +45 5161 1001

www.ramboll-management.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

INDHOLD

1.1

1.2

1.3

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

3.1

3.2

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

4.7

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

5.6

5.7

6.1

6.2

6.3

6.4

6.5

6.6

6.7

6.8

6.9

7.1

7.2

7.3

7.4

Indledning

Om evalueringen

Natcaféens målsætninger

Rapportens opbygning

Sammenfatning og konklusion

Hvad er Natcaféen for et tilbud, og er tilbuddet relevant?

Hvem er brugerne?

Er tilbuddet hensigtsmæssigt indrettet og organiseret?

Er tilgangen til brugerne hensigtsmæssig i forhold til at nå de

opstillede målsætninger?

Hvilket udbytte har brugerne af Natcaféen?

Metode og dataindsamling

Aktiviteter i dataindsamlingen

Vigtige ændringer og episoder i evalueringsforløbet

Natcaféen: Forankring, organisation og økonomi

Stengade 40

–

historisk set

En kirkelig forankring

Organisatorisk forankring og ramme for Natcaféens arbejde

Samarbejde med andre aktører

Natcaféens økonomi og finansiering

Overvejelser om ændringer

Opsamling

Natcaféens tilbud og indsats

De fysiske rammer

Regler og retningslinjer i caféen

Indholdet i nattilbuddet

Rammerne for arbejdet i Natcaféen

Tilgang til arbejdet i Natcaféen

Perspektivering af værdigrundlaget

Opsamling

Natcaféens brugere

–

en udsat målgruppe

Generelle karakteristika ved brugerne

Hvorfor vælger brugerne Natcaféen?

Forskellige måder at bruge Natcaféen på

Faste brugere af caféen med stort misbrug

Nattevandrere, sporadiske brugere af caféen med psykiske

problemstillinger

Omvandrende/midlertidige brugere

Udenlandske brugere

–

en sproglig barriere for indsatsen

Opsamling

Hvad får brugerne ud af at komme i Natcaféen?

Stabilisering og skadesreduktion via opfyldelse af akutte og

basale fysiske behov

Brugerne bliver i stand til at indgå i social kontakt med andre

via socialt samvær og omsorg fra andre mennesker

Øget rum for selvudfoldelse gennem anerkendelse og

værdighed

Opsamling

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

BILAG

Bilag 1: Forandringsteori for Natcaféen

Bilag 2: Oversigt over interviewpersoner

Bilag 3: Oversigt over udvalgte brugere i

dokumentationsarbejdet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

1.1

INDLEDNING

Om evalueringen

Med satspuljeaftalen for 2008 blev der bevilget 14 mio. kr. over fire år til fortsat driftsstøtte af

Natcaféen i Stengade. Natcaféen, som er drevet af Kirkens Korshær, er en varmestue for socialt

udsatte borgere, der har behov for et sted at være uden for dagtimerne. Tilbuddet er et akut

nød-overnatningstilbud, hvor man uden forudgående visitation eller indskrivning kan komme ind

fra gaden og opholde sig i lokalerne natten over, hvis der er plads.

Natcaféen er med andre ord et akut skadesreducerende tilbud for nogle af de allermest socialt

udsatte mennesker, der opholder sig og lever på gaden i København. At der er tale om et ska-

desreducerende tilbud betyder, at man først og fremmest søger at dække de mest påtrængende

og helt basale behov hos brugerne. Tilgangen og tanken bag arbejdet er endvidere, at man ved

at bidrage med omsorg og afhjælpning af nogle af de basale behov hos brugerne kan give mulig-

hed for at brugerne får et lidt større overskud til at forholde sig til og agere på en måde, der kan

bedre deres livssituation.

I Natcaféens seneste satspuljebevilling fra 2008 er Natcaféens målsætning beskrevet på følgende

måde:

”Målet er både harm reduction, og at brugerne får lyst til at foretage forandringer

i de-

res liv, fx sundhedsmæssigt, boligmæssigt, aktiveringsmæssigt o.l. Virkningerne kan

være, at borgerne flytter på herberg, forsorgshjem mv. med mulighed for behandling

og efterværn. På sigt forventes det, at en del af borgerne bliver motiverede til at del-

tage i aktiviteter med et aktiverings- og/eller beskæftigelsesmæssigt aspekt

.”

Natcaféen i Stengade er drevet af Kirkens Korshær og har fungeret siden 1995. Natcaféen har si-

den oprettelsen modtaget støtte fra statslig side i form af PUF-midler og Hjemløsepuljen. Siden

2006 har Natcaféen modtaget støtte direkte fra satspuljen. Der blev i 2008 af Socialministeriet

afsat midler til evaluering af Natcaféens tilbud til brugerne for at følge op på midlernes anvendel-

se. Evalueringens resultater og konklusioner vil indgå i overvejelserne ved satspuljeforhandlin-

gerne for 2012 om varig driftsstøtte til Natcaféen.

På samme lokalitet driver Kirkens Korshær en dagvarmestue. Dagvarmestuen er et af de være-

steder, som har modtaget midler fra handlingsprogrammet Det Fælles Ansvar II til en udvidelse af

åbningstiden. Dagvarmestuen og Natcaféen drives og fungerer i dag som to separate enheder.

Det skal understreges, at denne evaluering udelukkende omhandler Natcaféen, og den belyser ik-

ke Dagvarmestuens arbejde.

Overordnet set er formålet med evalueringen at afdække værdien af Natcaféens arbejde ved at

evaluere, om Natcaféen med de til rådighed værende midler lever op til de målsætninger, som

stedet har og modtager penge for at opfylde. I opdraget til evalueringen konkretiseres ønskerne til

evalueringen i form af tre konkrete fokuspunkter:



Dokumentation af Natcaféens arbejde og virkningerne af det

Afdækning af brugernes udbytte

Overblik over finansieringen og betydningen heraf for arbejdet og aktiviteter

Det er disse tre fokuspunkter, der har været omdrejningspunktet for evalueringens gennemfør-

sel, og som ligeledes vil blive gennemgået i denne rapport. Evalueringen sigter først og fremmest

mod at beskrive arbejdet og den socialpædagogiske praksis i Natcaféen, og herigennem afdæk-

kes også de virkninger/det udbytte, som arbejdet har for brugerne. Det skal understreges, at

evalueringen ikke er en egentlig effektevaluering, hvilket hænger sammen med, at Natcaféens

arbejde foregår på en måde, i en sammenhæng og med en målgruppe, hvor det ikke er muligt

systematisk at følge brugerne over tid

. I evalueringen illustreres udbyttet af Natcaféens arbejde

Bevillingsaftale Natcaféen.

Se en nærmere beskrivelse af rammen for arbejdet og dataindsamlingen nedenfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

for brugerne med udgangspunkt i 20 brugere, som personalet har fulgt og observeret gennem 3

måneder.

Evalueringen startede i foråret 2009, og den primære dataindsamling blev afsluttet med udgan-

gen af 2010. Der er foretaget enkelte opfølgende interview i februar 2011.

1.2

Natcaféens målsætninger

For at konkretisere evalueringsspørgsmålene og sikre overensstemmelse mellem evalueringens

fokuspunkter og Natcaféens egne prioriterede indsatser afholdt Rambøll indledningsvist en foran-

dringsteoriworkshop, der havde til formål at fastlægge forandringsteorien for Natcaféens arbejde.

Forandringsteorien for Natcaféen fremgår af nedenstående figur

Figur 1.1 Forandringsteori for Natcaféen

Aktiviteter

Rummer alle brugere:

•

Giver alle et frirum

•

Gør brug af aktiv

konflikthåndtering ved

kontroverser ml.

brugere

Nødovernatning

Virkninger på kort sigt

Virkninger på mellemlangt sigt

Virkninger på langt sigt

Brugeren oplever, at andre

mennesker har egne behov

og levevis

Uddeling af rent tøj

Bespisning

Yder hjælp til at dække

basale behov

Hjælp til basal

sygepleje

Oplever at blive betragtet

som et anerkendelsesværdigt

individ:

•

Oplever at kunne rummes

•

Oplever at nogen vil

hjælpe

•

Oplever grænser og

konsekvenser

•

Oplever at kunne være i

fred

Brugernes evne til at

deltage og fungere i en

social praksis forbedres

Brugeren får øget føling

med sig selv og egne behov

Brugeren udviser

gensidig anerkendelse

over for brugere eller

personale:

•

Tolerer andres

tilstedeværelse

•

Viser tillid til andre

•

Socialiserer med andre

brugere eller

personale

Brugeren beder selv om

hjælp til at få dækket

aktuelle behov

Brugerne opnår en forøget

livskvalitet

Brugeren opnår en bedret

helbredsmæssig tilstand

Behovet for natcaféen

mindskes/brugerne får bedre

og mere stabile alternativer

Badning

Brugeren oplever øget

værdighed

Samtale og socialt

samvær

Synliggør problemet for

omverdenen

Formidling og praktik

Problemet diskuteres i

andre fora

Problemet erkendes af

omverdenen, og der

tænkes i løsninger

Der handles politisk og

administrativt på

problemet

Natcaféen defineres af Kirkes Korshær som et nødovernatningssted og ikke et fast tilholdssted.

Eftersom Natcaféen er et akut nødtilbud, har Natcaféen som langsigtet mål, at der bør findes

bedre og mere holdbare løsninger for de enkelte brugere. Natcaféen arbejder for, at brugerne får

hjælp til at få håndteret deres mest umiddelbare og akutte behov, når de kommer om natten.

Ved at arbejde for, at den enkelte bruger mødes med værdighed, accept og forståelse for de

akutte behov, søger Natcaféen at medvirke til, at den enkelte bruger får øget forståelse for egen

situation og ser sig selv som værdig til at ønske sig bedre vilkår. Den langsigtede målsætning for

Natcaféens arbejde er dermed, at man ved at hjælpe brugeren med de akutte behov kan være

med til at skabe et fundament for mere vedvarende forandringer for brugeren.

Natcaféens udgangspunkt er, at alle mennesker skal have mulighed for at få dækket deres mest

basale behov og kunne tilbringe natten et trygt og varmt sted. I den sammenhæng yder perso-

nalet hjælp til at dække både immaterielle og materielle behov. Personalet tilstræber, at arbejdet

foregår på brugernes præmisser. Der arbejdes ud fra et princip om, at Natcaféen skal fungere

som en behandlingsfrizone, og at brugerne skal gives rum til at være i fred, men at de samtidig

tilbydes støtte og hjælp efter behov. Det tilstræbes i dette arbejde, at Natcaféen kan bidrage til

en forandring af brugernes livsbetingelser og dermed øge brugernes livskvalitet. For en del af

For den fuldstændige beskrivelse af forandringsteorien for Natcaféen se endvidere bilag 1, der også indeholder en større figur af for-

andringsteorien.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

brugerne indskrænker målsætningen sig dog til at hjælpe den aktuelle bruger med at få dækket

den enkelte nats akutte behov

På baggrund af den ovenstående korte opsummering af forandringsteorien og grundprincipperne i

Natcaféens arbejde konkretiseres indholdet i evalueringen til følgende hovedspørgsmål, der har

afsæt i de følgende evalueringskriterier:



relevans



hensigtsmæssighed



resultater.

Evalueringsspørgsmålene, som er knyttet til de tre evalueringskriterier, er formuleret på følgende

måde:

Relevans: Udgør Natcaféen et relevant tilbud til brugerne?

Dette spørgsmål er yderligere konkretiseret i følgende underspørgsmål:



Hvad er Natcaféen for et tilbud?



Hvem er brugerne?



Hvilke behov har brugerne?

Hensigtsmæssighed: Er Natcaféens indretning og tilgang hensigtsmæssig set i forhold til bruger-

nes situation og behov?

Dette spørgsmål er yderligere konkretiseret i følgende underspørgsmål:



Hvorledes anvendes midlerne fra satspuljebevillingen, og hvilken rolle spiller denne for Nat-

caféens virke?



Hvordan er Natcaféen indrettet og organiseret?



Hvordan er tilgangen til arbejdet med brugerne i Natcaféen?



Modsvarer Natcafeens indretning og organisering samt tilgangen til arbejdet behovene hos

brugerne?

Resultater: Hvad er brugernes udbytte af Natcaféens tilbud?

Dette spørgsmål er yderligere konkretiseret i følgende underspørgsmål.



Hvad får brugerne ud af at komme i Natcaféen?



Er udbyttet for brugerne tilfredsstillende set i forhold til brugernes situation?

Vurderingen af resultater.

Brugerne af Natcaféen er så dårligt stillede, at det meget sjældent er

realistisk på kort sigt at forestille sig større og mere vedvarende forandringer af brugernes situa-

tion. I et akut nattilbud som Natcaféen er målet i stedet for hovedparten af brugerne skadesre-

duktion og stabilisering af tilstanden via opfyldelse af akutte og basale fysiske (og sociale) behov.

Hovedparten af brugerne er således i en situation, hvor udbyttet af at komme i Natcaféen må

vurderes ud fra helt små skridt og forandringer.

Metodisk har tilgangen til afdækningen heraf været kvalitativ og har sigtet mod at afdække på

hvilken måde Natcaféen arbejder for at bedre brugernes situation, hvad der kendetegner bruger-

nes situation, og hvilken betydning indsatsen har for brugerne. Igennem den kvalitative tilgang

har fokus været rettet mod at skabe en ramme, som kvalitativt formår at dokumentere netop de

helt små skridt og forandringer for brugerne. For en nærmere beskrivelse af dataindsamlingen og

forløbet i evalueringen se kapitel 3.

1.3

Rapportens opbygning

Kapitel 1

er rapportens indledning. Den beskriver kort formålet med evalueringen og evalue-

ringsspørgsmålene.

Kapitel 2

giver et overblik over centrale konklusioner og resultater i evalueringen.

Natcaféen har endvidere som målsætning også at bidrage til, at der sker en synliggørelse af problemerne med socialt udsatte. Denne

målsætning har ikke indgået i evalueringsgrundlaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

Kapitel 3

beskriver metoder og aktiviteter i dataindsamlingen samt særlige udfordringer i evalu-

eringsperioden.

Kapitel 4

beskriver samarbejdsrelationer og arbejdsfunktioner mellem Natcaféen og Dagvarme-

stuen samt de organisatoriske rammer for Natcaféens arbejde. Kapitlet afsluttes med en økono-

misk analyse af Natcaféen. Målet med den økonomiske analyse er at etablere et samlet overblik

over finansieringen, sammensætningen af denne og konsekvenserne af dette for caféens samlede

driftsøkonomi.

Kapitel 5

beskriver Natcaféens tilbud, tilgangen til caféens brugere og arbejdsmetoder i arbejdet

med brugerne. Ligeledes omhandler kapitlet Natcaféens samarbejde med andre aktører på hjem-

løseområdet.

Kapitel 6

omhandler Natcaféens brugere. I kapitlet opridses herefter centrale

karakteristika ved de brugere, som kommer i caféen.

Kapitel 7

sætter fokus på brugernes brug af caféen og deres udbytte af caféens tilbud. I kapitlet

tages der udgangspunkt i caseeksempler på brugere, som er blevet observeret af medarbejderne

i en tremåneders periode.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

2.1

SAMMENFATNING OG KONKLUSION

Hvad er Natcaféen for et tilbud, og er tilbuddet relevant?

Natcaféen i Stengade på Nørrebro i København er et lavtærskeltilbud for nogle af de allermest

udsatte borgere, som af forskellige grunde lever eller opholder sig på gaden om natten, fordi de

ikke ønsker eller ikke kan bruge andre tilbud i nattetimerne. Natcaféen har åbent hver dag fra kl.

24 til kl. 8 om morgenen. Natcaféen er et akut tilbud om nødovernatning, og dets fysiske indret-

ning er med til at understrege, at tilbuddet ikke er tænkt og indrettet som en mere permanent

løsning på brugernes problemer.

Som lavtærskeltilbud kan det konstateres, at Natcaféen dækker et synligt og til tider stort behov

for, at hjemløse, funktionelt hjemløse, psykisk syge, misbrugere og mennesker uden lovligt op-

hold (og dermed uden mulighed for at modtage hjælp) får akut ly, mad og eventuelt hjælp om

natten.

Antallet af brugere varierer hen over året, alt efter om andre midlertidige nødovernatningstilbud

eksisterer. I perioden, hvor "En varm seng" og "NatNød" åbnede sidst på året i 2010, var der

mærkbart færre brugere i Natcaféen (næsten en halvering på månedsbasis fra oktober med

1.124 brugere til november med 633 brugere).

Tilbuddet kan betragtes som relevant set i lyset af søgningen til stedet samt de problemstillinger

og behov, som brugerne har for ly, forplejning, pleje og omsorg om natten.

2.2

Hvem er brugerne?

Natcaféen rummer en meget bred og sammensat målgruppe bestående af stærkt misbrugende

hjemløse, funktionelt hjemløse og psykisk syge, som har svært ved at finde ro om natten (natte-

vandrere). Hertil kommer en større gruppe brugere med anden etnisk baggrund end dansk,

hvoraf en stor andel ikke har lovligt ophold i Danmark. Ifølge Natcaféens egne optællinger af

brugernes etniske baggrund, som udelukkende baseres på medarbejdernes vurdering, udgør

brugere fra Østeuropa omkring 46 % af brugerne, brugere fra Afrika omkring 24 % af brugerne,

brugere fra Danmark 13 % og brugere fra Grønland 9 % af brugerne, mens 8 % har anden bag-

grund.

Omkring 87 % af brugerne er mænd, mens kun 13 % er kvinder. Natcaféen er kun for personer

over 18 år. Hovedparten af brugerne er mellem 20 til 50 år.

Evalueringen har tydeliggjort, at der er forskellige måder at bruge caféen på. De forskellige må-

der at bruge Natcaféen på, er beskrevet nedenfor, som tre forskellige typer brugere:



Daglige brugere af caféen.

De daglige brugere af caféen er karakteriseret ved, at de

hjemløse og de fleste har et stort misbrug. Nogle er gadesovere, andre er funktionelt

hjemløse. Hovedparten af de daglige brugere består af danske og grønlandske brugere.

Nattevandrere og sporadiske brugere af caféen.

De sporadiske brugere af caféen

er personer, som ikke kan være alene om natten. De er ofte psykisk syge eller psykisk

sårbare. Mange har et mønster, hvor de kommer og går flere gange i løbet af natten og

flere gange i løbet af ugen. Nogle brugere har egen bolig, andre er hjemløse. Nattevan-

drerne kommer primært i caféen grundet behov for socialt samvær, tryghed, søvn og

gratis mad. Blandt denne type brugere af caféen er der en mindre gruppe brugere med

egen bolig, som overvejende kommer i caféen for at få dækket sociale behov.

Omvandrende/midlertidige brugere.

De omvandrende/midlertidige brugere er per-

soner, som kommer periodisk i en kortere eller længere periode, hvorefter de ophører

med at komme. Det kan enten ske, fordi de har fået andre muligheder, er taget tilbage

til deres oprindelsesland, er blevet fængslet eller er kommet i behandling.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

De omvandrende brugere kommer primært i caféen for at gøre brug af tilbud om gratis

overnatning, mad, bad og tøjudlevering. Hovedparten af de midlertidige brugere har

anden etnisk oprindelse end dansk og har ikke permanent ophold i landet.

Fælles for alle brugerne er, at de opsøger Natcaféen, fordi de har behov for et sted, hvor de kan

opholde sig om natten

–

enten for at hvile, eller fordi de ikke kan holde ud at være alene. Samti-

dig har brugerne behov for mad og drikke. Brugerne er således præget af, at de lever under nog-

le omstændigheder, hvor de ikke er i stand til at sørge ordentligt for sig selv.

Fælles for brugerne er endvidere, at de søger Natcaféen, fordi de har behov for at opholde sig på

et 'sikkert sted', hvor de ikke er i fare for at blive forulempet, overfaldet eller bestjålet. Hoved-

parten af brugerne har behov for at sove og hvile. Andre brugere har behov for at tale og i nogle

tilfælde for at få hjælp til at håndtere et særligt problem. De allermest udsatte borgere har end-

videre behov for hjælp til personlig pleje i form af et bad, sårpleje og i nogle tilfælde ligefrem

akut lægehjælp eller indlæggelse.

2.3

Er tilbuddet hensigtsmæssigt indrettet og organiseret?

Økonomi

Natcaféen har i 2009 og 2010 modtaget 3,6 mio. kr. fra satspuljen. Satspuljemidlerne udbetales

løbende hver måned til Kirkens Korshær, der administrerer beløbet. Natcaféen har modtaget

satspuljemidlerne siden 2006 og vil modtage disse til og med år 2011.

Natcaféen har haft underskud siden år 2002, og dette underskud er blevet dækket af privatind-

samlede midler fra Kirkens Korshær. Overordnet set har Natcaféen svært ved at holde sig inden

for det fastlagte budget, der lægges med baggrund i det forventede offentlige tilskud. Den store

udgiftspost er lønudgiften, der optager stort set hele tilskuddet fra satspuljen. Satspuljemidlerne

har været konstante de seneste år, mens udgifterne er steget, og Kirkens Korshær har været

nødsaget til at lægge flere penge i Natcaféen for at dække underskuddet.

Generelt er der ikke mange muligheder for at regulere på hverken indtægts- eller omkostningssi-

den. Indtægterne er fastlagt på baggrund af støttemidlerne, mens omkostningerne primært dæk-

ker fornødenheder som mad, husleje, vask af tæpper samt løn til ansatte. Den generelle prisud-

vikling har været med til at øge udgifterne og dermed samlet set skabe et negativt resultat.

Satspuljebevillingen er på nuværende tidspunkt helt afgørende for Natcaféens virke.

De fysiske rammer og indretning

Set i lyset af brugernes meget udsatte position og behov for helt basal pleje og omsorg, yder

Natcaféen en nødvendig og vigtig indsats, der bidrager til at lette situationen for brugerne af Nat-

caféen inden for meget enkle rammer.

Natcaféens begrænsede fysiske plads og spartanske indretning står i kontrast til ambitionen om

at være et rummeligt sted, der kan favne og åbne dørene for alle uanset fremtoning, lugt, væ-

remåde og status. Ofte er der kamp om pladser, madrasser og liggeunderlag, og det betyder, at

det ikke altid er muligt at lukke alle ind, da lokalerne kun har plads til 40 personer. En del af bru-

gerne er præget af et hårdt liv med misbrug og psykiske problemer, mens andre bruger Natca-

féen som et sidste helle, fordi de ikke har lovligt ophold i Danmark. For alle brugere er det et fæl-

les grundvilkår, at de kommer i Natcaféen med helt specielle behov, som nogle gange kan være i

modstrid med andre brugeres ønsker og behov.

Dette er særligt tilfældet omkring sovesituationen, hvor den begrænsede plads i Natcaféen ikke

giver mulighed for helt at adskille dem, som ønsker at sove, fra dem, som ønsker at tale, se tv

eller lignende. For mennesker, der er præget af mange sociale, helbredsmæssige og psykiske

problemer, er det paradoksalt, at overnatningsmuligheden må foregå i en ramme, hvor der ikke

er ordentlig plads til alle, og hvor de fysiske rammer end ikke giver mulighed for at adskille

mænd og kvinder.

Natcaféen tilbyder overnatning, mad, hygiejne, tøjvask og personlig pleje samt hjælp til at støtte

brugerne med akut opståede problemer eller ønsker. Gennemgående er tilbuddene imidlertid

præget af de spartanske forhold i lokalerne. Badefaciliteterne er vigtige for brugerne, men ind-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

retningen er ikke hensigtsmæssig, idet brugerne er nødt til at tage deres tøj af uden for bruseka-

binen, for at det ikke skal blive vådt, når de går i bad. Dette gør, at nogle kvindelige brugere

vælger ikke at bade i caféen, eller de bader, mens de øvrige sover, eller personalet står vagt ved

døren.

Set i forhold til de fysiske rammer, der er til rådighed, må det konstateres, at Natcaféen alt i alt

yder en vigtig og relevant indsats i forhold til denne gruppe brugere, som for manges vedkom-

mende ofte ikke har andre alternativer ud over at overnatte på gaden.

Organisering og samarbejde med andre aktører

Natcaféen har et begrænset, men godt samarbejde med øvrige aktører i området. Samarbejdet

handler primært om samarbejde omkring hjælp til helt konkrete brugere eller situationer. Kon-

takten handler ofte om, at andre tilbud kontakter Natcaféen for at høre, om der er mulighed for

at tilbyde nødovernatning for en konkret borger, og Natcaféen kan ligeledes kontakte andre til-

bud, hvis en bruger ikke har mulighed for at være i Natcaféen pga. kapacitetsproblemer eller me-

re akutte behov for hjælp. Det er dog bemærkelsesværdigt, at Natcaféen ikke indgår i formelle

samarbejdsrelationer med andre aktører eller tilbud til målgruppen, f.eks. om at koordinere ind-

satser og arbejde i lokalområdet. Natcaféen er i denne sammenhæng i høj grad begrænset af at

være et nattilbud, hvor der ikke er afsat ressourcer til at varetage kontakt og møder med andre

aktører i dagtimerne.

Lokalerne, som huser Natcaféen, udgør også Kirkens Korshærs Dagvarmestue. Dagvarmestuen

og Natcaféen fungerer i praksis som to adskilte tilbud. Samarbejdet mellem Natcaféen og Dag-

varmestuen er meget begrænset og har til tider været konfliktfyldt. Der er i forhold til brugerne

ikke nogen synergieffekt mellem dag- og nattilbuddet. Umiddelbart synes denne organisatoriske

struktur, hvor samarbejdet mellem de to tilbud er begrænset, at udgøre en central udfordring i

forhold til at sikre en sammenhængende indsats på tværs af dag- og nattilbud for Natcaféens

brugere. Ud over de fysiske rammer er dette et centralt parameter, hvis tilbuddet til brugerne

skal styrkes.

2.4

Er tilgangen til brugerne hensigtsmæssig i forhold til at nå de opstillede målsætninger?

Arbejdet med brugerne er præget af at foregå om natten, hvor muligheden for at fastholde bru-

gerne i et længere kontinuerligt forløb er begrænset. Meget ofte vil brugerne holde sig væk og

måske søge mod andre tilbud eller steder i perioder, hvor deres liv og situation stabiliseres.

Tilgangen til arbejde i Natcaféen er præget af stærke principper om anonymitet, rummelighed,

omsorg, skadesreduktion, konflikthåndtering og motivationsarbejde, og caféen betragtes som

behandlingsfrizone. Ambitionen er, at der skal være plads til alle, og at alle skal mødes med

åbenhed og accept, uanset om de er parate eller motiveret til at ændre på deres livssituation.

Det er centralt i medarbejdernes tilgang at skabe et trygt og sikkert rum for brugerne, som får

mulighed for at slappe af og sove uden stress fra livet på gaden og uden krav om at skulle indgå

i forandringsprocesser. Medarbejderne søger dog samtidig at motivere brugerne til at skabe æn-

dringer i deres liv, hvis brugerne ønsker det. Udgangspunktet for dette er, at brugerne oplever

Natcaféen som et trygt og kendt sted, hvor de kan hvile ud uden at bekymre sig om at få stjålet

deres ting. Øget tryghed og stabilitet i overnatningssituationen må ses som et væsentligt funda-

ment for et mere værdigt liv, hvor brugeren kan få overskud og motivation til at skabe ændringer

i sit liv.

Hvis en bruger ønsker hjælp og støtte til at skabe forandring i sit liv, fx at komme i kontakt med

kommune, behandlingsinstitution eller forsorgshjem, kan medarbejderne i et begrænset omfang

hjælpe ved at skabe kontakt til dagtilbuddet eller andre instanser, som kan hjælpe brugere vide-

re. Indsatsen i Natcaféen handler dog primært om fortsat at motivere og understøtte, at den en-

kelte bruger selv fastholder en evt. forandringsproces. Dette sker med særligt fokus på omsorg

og tillid mellem medarbejder og bruger.

Det manglende formelle samarbejde med øvrige aktører og det manglende samarbejde mellem

dagvarmestue og Natcaféen udgør en hindring i forhold til at skabe en nem overlevering af viden

om de enkelte brugeres konkrete ønsker og behov.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

Natcaféens tilbud om nødovernatning om natten er i sig selv en meget vigtig mulighed for at

komme i kontakt med brugere, som det øvrige sociale system måske ikke har kontakt til. Hvis

samarbejdet med øvrige tilbud var mere udbygget, kunne et nødovernatningstilbud som Natca-

féen således fungere som den første fremskudte indsats for brugerne og som det sted, som kun-

ne skabe den indledende kontakt og tillid hos brugerne, når de henvender sig med konkrete be-

hov. For at fungere optimalt skulle et sådant tilbud efterfølgende påtage sig et ansvar for en bro-

byggende indsats for at sikre, at brugerne ledes videre til andre tilbud med bedre kapacitet og

mulighed for at indgå i en mere forpligtende indsats. Det manglende formelle samarbejde med

øvrige tilbud sætter dog en hindring herfor. For Natcaféen kan et mere udbygget samarbejde

med offentlige instanser endvidere komme til at stå i modstrid med princippet om at være en be-

handlingsfrizone, som yder hjælp og støtte til alle med behov.

2.5

Hvilket udbytte har brugerne af Natcaféen?

Brugerne af Natcaféen er så dårligt stillede, at det meget sjældent er realistisk på kort sigt at fo-

restille sig større og mere vedvarende forandringer af brugernes situation. I et akut nattilbud

som Natcaféen er målet i stedet for hovedparten af brugerne skadesreduktion og stabilisering af

tilstanden via opfyldelse af akutte og basale fysiske (og i et vist omfang også sociale) behov.

Helt konkret har brugerne af Natcaféen behov for at få dækket basale behov, såsom et trygt og

varmt sted at sove, mad og drikke, hjælp til personlig hygiejne, mulighed for socialt samvær og

hjælp til akutte problemstillinger om natten. Konklusionen er, at brugerne får dækket disse be-

hov i Natcaféen.

Natcaféen fungerer som et helle for brugerne om natten, hvor de kan få et pusterum fra livet på

gaden, og hvor de har mulighed for at få en snak, akut hjælp eller uformel råd og vejledning fra

medarbejderne. De brugere, som det har været muligt at tale med som led i evalueringen, vur-

derer gennemgående, at Natcaféen betyder meget for dem. En del af brugerne er i en situation,

hvor Natcaféen er sidste mulighed for et sted at være om natten.

Evalueringen indikerer, at der gennem harm reduction tilgangen i Natcaféen også åbnes for helt

små forbedringer for den enkelte bruger. Dette omhandler særligt:

Stabilisering af brugerens situation via opfyldelse af akutte og basale behov.

Natcaféens betydning for brugerne er primært, at brugerne får opfyldt helt basale fysiske

behov, som sikrer deres overlevelse. Mange af brugerne ville formodentlig være i en

endnu ringere fysisk og psykisk tilstand, hvis ikke Natcaféen eksisterede.

2) Mulighed for at indgå i sociale relationer med andre.

Natcaféen danner ramme om uforpligtende samvær, som brugerne kan indgå i på egne

præmisser. Brugerne får herved i et vist/begrænset omfang dækket et behov for at indgå

i sociale sammenhænge og relationer og får konkret hjælp og omsorg fra medarbejderne.

For enkelte af brugerne bidrager dette til opøvelse af sociale kompetencer.

3) Rum til øget selvudfoldelse gennem oplevelse af anerkendelse og værdighed

For nogle af brugerne betyder følelsen af anerkendelse og værdighed via den akutte

hjælp og rådgivning, at de i større udstrækning oplever, at udvikling og forandring af de-

res situation er mulig. Natcaféen spiller for enkelte af brugerne yderligere den rolle, at

man formidler kontakt og hjælp til øvrige sociale og behandlingsmæssige tilbud, som har

bedre mulighed for at arbejde med at skabe positive forandringer i brugernes livssituati-

on. Denne dimension kan imidlertid forbedres gennem et bedre og mere systematisk

samarbejde med øvrige aktører på området.

Samtidig skal det dog også nævnes, at situationen for en del af brugerne ikke synes at ændre sig

over tid. For disse borgere er det vigtigt fremadrettet at overveje, hvordan Natcaféen kan arbej-

de med at sikre, at Natcaféen forbliver et nødovernatningssted, som ikke får karakter af at være

et permanent tilbud for brugere, der reelt har brug for en langt mere målrettet og varig indsats.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

I efteråret 2010 fulgte medarbejderne 20 udvalgte brugere for mere systematisk at vurdere

eventuelle forandringer i brugernes situation. Analysen af situationen for de 20 brugere ved en

opfølgning i februar 2011 viser, at der for en mindre andel af brugerne (4 brugere) kan spores en

positiv udvikling i forhold til forbedret sundhedstilstand (mens 6 er uændret og 1 forværret). Bo-

ligsituationen er forbedret for 2 brugere (og uændret for 9), og der er etableret kontakt til social

og sundhedsvæsnet i to tilfælde (uændret situation for 9 brugere). Næsten halvdelen af de 20

brugere har man helt mistet kontakten til (heraf er 2 vendt tilbage til deres oprindelsesland). Det

er ikke til at sige, om disse brugere har fået det bedre, uændret eller dårligere.

Opsummerende tegner ovenstående kvalitative analyse et billede af, at der blandt brugerne af

Natcaféen er enkelte, der forbedrer deres situation over tid. En del står i en uændret situation,

mens man mister kontakten til mange af brugerne med tiden.

Tendensen i ovenstående analyse er med til at understrege Natcaféens rolle og funktion som et

akuttilbud, hvor hovedparten af brugerne kun kommer i Natcaféen i en afgrænset periode. Set i

lyset af hvor dårligt fungerende brugerne af Natcaféen er, og at Natcafeen er et akuttilbud om

nødovernatning (med dertil hørende begrænsede muligheder for dyberegående indsatser eller

brobygning), må det samlet set vurderes, som et forventeligt billede af mulige forandringer for

brugerne.

Eftersom Natcaféen netop er et

akuttilbud,

kan det i et fremadrettet perspektiv være vigtigt at

holde opmærksomheden rettet mod de brugere, som forbliver i Natcaféen over længere tid for at

vurdere om andre typer af indsatser eller tilbud måske kunne bidrage med en mere helhedsorien-

teret indsats for at bedre brugernes situation. I samme forbindelse vil det være hensigtsmæssigt

at overveje, hvorledes samspillet med øvrige tilbud kan styrkes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

3.1

METODE OG DATAINDSAMLING

Aktiviteter i dataindsamlingen

Evalueringens analyser og konklusioner er baseret på følgende former for dataindsamling:

Tællinger af brugere

For at få et overblik over, hvilke brugere der kommer i Natcaféen, anvendes tællinger af brugere,

gennemført af Kirkens Korshær. Opgørelserne beror på medarbejdernes optællinger af brugere i

løbet af en nat. Hver nat er antallet af brugere optalt. Tællingen indeholder også oplysninger om

brugernes køn og etniske baggrund. Den primære optælling om natten er foregået i forbindelse

med åbningen af caféen, og hver bruger er kun talt med én gang i løbet af en nat (selvom bruge-

ren måske har forladt Natcaféen og er kommet tilbage senere).

Opdelingen af brugerne på køn og etnisk baggrund er ikke foretaget systematisk gennem hele

optællingsperioden. Derfor er opgørelsen af brugernes etniske baggrund i tabellerne i rapporten

beregnet som et gennemsnit over flere måneder. Samtidig skal det pointeres, at angivelsen af

brugerens etniske baggrund er baseret på medarbejdernes umiddelbare kendskab til brugerne.

Da Natcaféen er et anonymt tilbud, spørges brugerne ikke om deres etniske baggrund, så opgø-

relserne er baseret på medarbejdernes skøn. Dette betyder, at tallene i opgørelserne er behæftet

med en vis usikkerhed, men kan bruges til at give en indikation på brugergruppens sammensæt-

ning.

Deltagerobservationer i Natcaféen og uformelle samtaler og interview med Natcaféens brugere

RMC har foretaget to observationsrunder i Natcaféen, hvor konsulenterne har tilbragt flere afte-

ner og hele nætter i Natcaféen. Observationerne har bidraget til at give viden om Natcaféens

brugere, herunder deres udsathed, deres relation til medarbejderne og deres brug af caféen og

caféens tilbud samt en grundlæggende forståelse for stedet og Natcaféens måde at arbejde på.

Ligeledes har konsulenterne i forbindelse med observationerne foretaget uformelle samtaler med

medarbejdere og brugere af caféen. Der er i samme forbindelse foretaget seks interview med ca-

féens brugere. Interviewene med brugerne havde karakter af relativt korte uformelle samtaler.

Observationerne samt interviewene har bidraget med viden om, hvorvidt og på hvilken måde

Natcaféen yder støtte til mennesker med akut opståede problemer og behov for hjælp.

Analyse af udvalgte brugerforløb

Natcaféens brugergruppe er meget udsat og ofte meget påvirkede, når de kommer til Natcaféen

om aftenen/natten. Hovedparten af de brugere, som kommer i Natcaféen, lever et utilpasset og

meget ustabilt liv og kommer for at få hjælp til at dække forskellige akutte behov. Deres liv er

som oftest uden fast program, og deres fremtid fremstår uforudsigelig. Dette afspejler sig i deres

brug af Natcaféen. Brugerne kommer typisk, når livet går ned ad bakke, og udebliver i perioder,

hvor deres liv og rammerne herom er i bedring. Endvidere er der en stor andel af udenlandske

brugere, som kun kommer, så længe de opholder sig i Danmark. En del af disse har ikke et lov-

ligt opholdsgrundlag i Danmark og har derfor ikke ret til og mulighed for at benytte størstedelen

af de tilbud, der er til hjemløse.

En overordnet metodisk udfordring i forbindelse med dokumentationen af brugernes udbytte af

Natcaféens tilbud er, at kontakten mellem Natcaféen og brugeren ofte er sporadisk, og at man

yderst sjældent kender årsagen til, at en bruger ophører med at komme i Natcaféen. Udfordrin-

gen består i, at en brugers ophør med brug af Natcaféens akuttilbud på den ene side kan tolkes

som en indikator på forbedring af brugernes situation. På den anden side kan det også være en

indikator på en forværring af brugerens situation, hvor brugeren måske ikke længere har mulig-

hed for at opsøge Natcaféen. Dette er et grundvilkår i Natcaféens arbejde som et akut og ano-

nymt tilbud om nødovernatning, hvor kontakten er afgrænset til at finde sted om natten. For ho-

vedparten af brugerne er der endvidere meget store udsving i tilstanden og situationen, der hur-

tigt kan ændre sig fra den ene dag til den næste.

Hovedparten af brugerne er endvidere karakteriseret ved at være vanskelige at kommunikere

med, eksempelvis fordi de er stærkt berusede, psykisk syge, eller fordi de ikke taler dansk, en-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

gelsk eller tysk. Analyser af brugernes udbytte er derfor i høj grad baseret på medarbejdernes og

Rambølls observationer af, hvad brugerne umiddelbart får ud af at komme i Natcaféen.

Foruden brugergruppens udsathed er Natcaféens fysiske rammer en anden central udfordring i

forbindelse med dokumentationsprocessen. Udfordringen består i, at der ikke er et aflukket rum,

hvor det er muligt at føre samtaler med brugerne uden andres påhør, samt at der alt i alt er me-

get lidt plads i caféen.

For at håndtere ovenstående udfordringer med at dokumentere, hvad Natcaféen betyder for bru-

gerne, blev det efter aftale med Servicestyrelsen og Natcaféen besluttet, at medarbejderne i en

tre måneders periode ville gå mere i dybden med at observere udvalgte brugere med henblik på

mere systematisk at dokumentere eventuelle forandringer i brugernes situation i perioden. Hver

måned blev medarbejderne interviewet og spurgt ud om de enkelte brugere.

Formålet med denne dokumentationsform har været:

1) At dokumentere brugernes problemstillinger og situation.

2) At give dybere indsigt i, hvordan medarbejderne arbejder og håndterer udfordringer i

forhold til konkrete brugere.

3) At dokumentere betydningen af Natcaféens arbejde og tilbud for forskellige typer br u-

gere.

Dokumentationen af brugerforløbene indeholder oplysninger om brugerens tilstedeværelse og

deltagelse i Natcaféens aktiviteter/tilbud, redegørelse for brugerens situation samt eventuelle re-

sultater/forandringer for brugernes i forløbsperioden. Grundet brugernes udsathed, hensynet til

Natcaféens arbejde og de begrænsede muligheder for at observere i Natcaféens lokaler blev det

besluttet, at det var medarbejderne, som skulle gennemføre observationer af udvalgte brugere.

I samarbejde med medarbejderne blev 20 brugere udvalgt til at indgå i observations- og doku-

mentationsarbejdet. Brugerne blev udvalgt, så de repræsenterede forskellige typer brugere. RMC

udarbejdede et dokumentationsskema, hvor medarbejderne kunne notere oplysninger om de ud-

valgte brugere. Dokumentationen af brugerforløbene indeholder oplysninger om brugerens tilste-

deværelse og brug af Natcaféens tilbud, redegørelse for brugerens situation samt eventuelle æn-

dringer i brugernes livssituation i forløbsperioden. RMC har over en periode på tre måneder af-

holdt interview med medarbejderne om resultaterne fra den løbende observation af de udvalgte

brugere med fokus på, hvilke behov brugerne kommer for at få opfyldt (f.eks. om de primært

kom for at sove, for at få mad, socialisere eller flygte fra indre angst). Herunder om der kunne

identificeres særlige mønstre for de forskellige brugergrupper. Fokus i disse tre interviewrunder

har været på særlige karakteristika ved brugerne, hvorfor brugeren i den forgangne periode er

kommet i caféen, hvad har de haft behov for, og om der er sket ændringer i brugerens tilstand

siden sidst. Se bilag 3 for en oversigt over karakteristika ved de 20 brugere, som indgik i doku-

mentationsarbejdet. Tabellen giver et samlet overblik over karakteristika hos brugerne og det

udbytte, brugerne har haft af at komme i Natcaféen i observationsperioden.

Interviewmaterialet er efterfølgende blevet kodet og kategoriseret på tværs af de tre interview-

runder. På baggrund heraf er der udarbejdet brugercases for hver enkelt bruger, der indeholder

en samlet analyse af medarbejdernes observationer af de pågældende brugeres situation over

observationsperioden. I rapporten bruges uddragene fra brugercases som beskrivelser og illu-

strationer af målgruppens karakteristika.

Efter den tværgående analyse af samtlige brugercases er der endvidere udvalgt enkelte uddrag

af brugercases til at illustrere, hvad der er sket med forskellige typer brugere i perioden på tre

måneder, hvor observationen og dataindsamlingen om brugerforløbene har fundet sted.

Temadrøftelser med Natcaféens medarbejderne, interview med korshærsleder i Natcaféens og

korshærsleder i Dagvarmestuen

Temadrøftelserne med medarbejderne har omhandlet tilgange og arbejdsmetoder i Natcaféens

arbejde. Temadrøftelserne har således bidraget med viden om tilgange til brugerne og de an-

vendte arbejdsmetoder i Natcaféen. Herunder hvad der kendetegner målsætningerne for arbejdet

med brugerne, og hvorledes disse målsætninger konkret forfølges i arbejdet i Natcaféen. Tema-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

drøftelserne har taget udgangspunkt i særlige temaer og dilemmaer, som Rambøll har identifice-

ret gennem forløbet.

Interviewene med korshærsleder af Natcaféens og korshærsleder af Dagvarmestuens har bidra-

get med viden om strategiske forhold, organisatoriske og ledelsesmæssige forhold i Natcaféen og

Dagvarmestuen. Herunder hvilke metoder der anvendes i caféen og dagvarmestuen, samt hvilke

kvalifikationer og kompetencer de ansatte har, og hvordan indsatsen i caféen adskiller sig fra an-

dre tilbud til samme målgruppe. Ligeledes har interviewene bidraget til at belyse samarbejdsrela-

tionerne og arbejdsgangene mellem Natcaféen og Dagvarmestuen.

Interview med andre aktører på hjemløseområdet

Interviewene med andre aktører på hjemløseområdet bidrager i evalueringen til viden om, hvad

Natcaféen bibringer brugerne, og hvorfor brugerne kommer i Natcaféen. Ligeledes tilvejebringes

en viden om de øvrige tilbud på området

3.2

Vigtige ændringer og episoder i evalueringsforløbet

Organisatoriske ændringer

I løbet af evalueringsperioden er der foregået en række ændringer i den interne organisering mel-

lem Natcaféen og Dagvarmestuen. I forbindelse med Det Fælles Ansvar II blev der givet penge til

en udvidelse af åbningstiden i dagvarmestuen. Intentionen var herigennem at skabe et mere

sammenhængende tilbud til målgruppen med øget kontinuitet og bedre overgang mellem dag-

varmestuens tilbud og Natcaféen. Samtidig var intentionen at sikre et mere indgående samarbej-

de mellem dag- og nattilbuddet. Grundet samarbejdsproblemer har man dog i evalueringsperio-

den valgt helt at adskille dag og nattilbuddet, således at der ikke længere er overlap mellem de to

tilbuds åbningstider.

Grundet adskillelsen af Dagvarmestuen og Natcaféen har det ikke været muligt at vurdere, om og

på hvilken måde brugerne kunne profitere af et mere indgående samarbejde mellem de to tilbud.

Konflikt med unge fra lokalområdet

I evalueringsperioden har Natcaféen været udsat for angreb fra unge fra lokalområdet. Konflikten

startede med en periode med øget uro foran Natcaféen, hvor brugere i stigende omfang grad

blev generet af unge fra lokalområdet, når de stod og ventede på, at Natcaféen skulle åbne. I de-

cember 2009 var der ligeledes unge, som forsøgte at trænge ind i baggården til Natcaféen, og en

medarbejder fik kastet en brosten mod sig. Dette eskalerede yderligere, da en medarbejder i

slutningen af marts 2010 en aften, kort før Natcaféen åbnede, reagerede på en vedvarende ban-

ken på døren. Da han gik ud for at åbne og se, hvad der skete, blev han hevet udenfor af en

gruppe unge, som forinden havde truet nogle af de ventende brugere. Medarbejderen blev hevet

udenfor og overfaldet med spark og brosten. Han slap uden større skrammer, og de to andre

medarbejdere fik ham og de ventende brugere hevet ind i caféen og tilkaldt politiet.

Herefter blev der tilkaldt krisepsykolog til medarbejderne, og man besluttede at lukke caféen den

pågældende nat og finde andre tilbud til brugerne for natten. Da Natcaféens leder den efterføl-

gende aftenen holdt møde med vikarerne i Natcaféens lokaler, måtte man endnu engang tilkalde

politiet, da unge uden for Natcaféen kastede en stor mængde brosten mod bygningen.

Denne episode førte til en beslutning om at lukke Natcaféen midlertidigt fra slutningen af marts

til d. 4. maj 2010. Efter perioden med lukning har der været enkelte episoder, hvor unge fra lo-

kalområdet har kastet brosten mod Natcaféen

–

senest i december 2010.

I perioden var der overvejelser om, hvorvidt Natcaféen kunne fortsætte i de samme fysiske loka-

ler, hvis der fortsat ville komme så voldsomme angreb fra lokalområdet. Men efter særligt drøf-

telser internt i medarbejdergruppen og med det lokale politi valgte man igen at åbne.

Inden genåbningen blev der i Natcaféen indsat en digital dørspion i hoveddøren, som gjorde

medarbejderne i stand til inde fra køkkenet at følge med i, hvad der sker ude foran indgangsdø-

ren. Det blev desuden besluttet at indføre en ny procedure omkring opstart af en ny vagt: Når

Se bilag 2 for en samlet oversigt over interviewpersoner

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

man møder på en dag med dagåbent, mødes medarbejderne med fem minutters overlap med

dagholdet. Alternativt møder man et kvarter før midnat, hvor caféen åbner, så man kan nå at få

en fornemmelse af, hvordan situationen var den pågældende aften/nat. Derudover var der fire

medarbejdere på vagt de første 14 dage efter Natcaféens genåbning, så der var mulighed for at

én kunne trække sig, eller til at to kunne gå ud af døren samtidig.

Det har i perioden med lukningen og i perioder med mange konflikter været vanskeligt at arbejde

med evalueringen i Natcaféen. I forbindelse med disse konflikter med unge fra lokalområdet var

der af sikkerhedsmæssige årsager en periode, hvor Rambølls konsulenter ikke kunne være til

stede i Natcaféen. Derudover har der også været en periode, hvor både leder og medarbejdere i

Natcaféen måtte prioritere at få skabt tilstrækkeligt tryghed og sikkerhed for medarbejderne in-

ternt, hvilket gjorde det uhensigtsmæssigt at gennemføre evalueringsaktiviteter efter genåbnin-

gen af Natcaféen. I denne periode har evalueringen ligget stille, hvilket har vanskeliggjort doku-

mentationen af mere sammenhængende brugerforløb.

Det må imidlertid samtidig konstateres, at de voldsomme episoder er med til at tegne et billede

af, hvor udsatte både brugere og medarbejdere i Natcaféen er. Når brugerne er inde i Natcaféen,

er de mere eller mindre beskyttet mod overgreb fra andre, men udenfor er de, som nogle af ga-

dens svageste, udsat for vold og overgreb som en mere eller mindre fast bestanddel af livet på

gaden. Natcaféens eksistens er set i dette lys med til at give brugerne en vis sikkerhed, så længe

de opholder sig i Natcaféens lokaler. En medarbejder siger blandt andet herom: "Vi

kan gøre no-

get ved det, der sker inde i caféen, men det udenom er svært

–

det er heller ikke det, vi er træ-

net til".

For medarbejderne vidner ovenstående episoder ligeledes om den råhed og udsathed,

som de dagligt forsøger at agere i og håndtere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

4.1

NATCAFÉEN: FORANKRING, ORGANISATION OG ØKO-

NOMI

Stengade 40

–

historisk set

Den første natvarmestue startede i Århus i 1990 som en del af Kirkens Korshærs byarbejde i

Århus. Økonomisk var den baseret på tilskud fra private, fonde, puljer og indtægter fra Kirkens

Korshærs genbrugsbutikker i byen. På baggrund af en dialog med Socialministeriet søgte Kirkens

Korshær om tilskud til oprettelse af natvarmestuer i de øvrige danske storbyer

–

København og

Aalborg samt til at stabilisere og styrke den eksisterende natvarmestue i Århus.

Oprettelsen af natvarmestuerne skete, fordi Kirkens Korshær erfarede, at der var behov for et

sted om natten, hvor mennesker kunne komme og snakke med en medarbejder eller med andre i

samme situation. Samtidig var der også behov for en nødovernatningsmulighed for udstødte,

som ikke kunne eller ville benytte det øvrige hjælpesystem. Oprettelsen af natvarmestuer var så-

ledes et udtryk for et ønske fra Kirkens Korshærs side om at imødekomme det behov, som er op-

stået som følge af udviklingen, så samfundets udstødte kan få mulighed for menneskelig kontakt,

socialt samvær og nødovernatning i nattetimerne

Kirkens Korshær løsrev sig fra Indre Mission 1933, og i den forbindelse startede Kirken Korshær

Nørrebro Korps i Stengade. Her udspandt sig socialt arbejde og evangelisk mission indtil 1993,

hvor Varmestuen og senere Natcaféen flyttede til de nuværende lokaler i Stengade 40. Den

evangeliske mission overlades i dag til kirken, men det sociale arbejde er stadig forankret i det

kristne menneskesyn, som er Kirkens Korshærs fælles udgangspunkt.

Natcaféen i Stengade åbnede i april 1995 og er i dag et nødovernatningstilbud for mennesker,

der har behov for et sted at være i nattetimerne, enten fordi de ikke har andre steder at være,

eller fordi de er angste eller ikke kan holde ud at være i egen bolig. Midlerne til oprettelsen af

Natcaféen kom fra Socialministeriet og blev i første omgang bevilget for tre år, idet der var tale

om et projekt bl.a. med det formål at afdække behovet for et sådant natligt værested, der var

det første af sin art i København.

Tanken med Natcaféen var, at caféen skulle være ”et sted at være” om natten for folk, der har

behov for det, enten fordi de ikke har andre steder at være, eller fordi de er angst for/ikke kan

holde ud at være i deres bolig, eller fordi de slet og ret er ensomme og savner selskab og social

kontakt

4.2

En kirkelig forankring

Natcaféens forankring under Kirkens Korshær gør, at arbejdet i caféen er defineret ud fra et kri-

stent menneskesyn.

Af Kirkens Korshærs rapport fra 2009 står der om det kristne menneskesyn, der ligger til grund

for arbejdet i caféen;

”Det handler om næstekærlighed, respekten for det enkelte menneske, Guds uforbe-

holdne tilgivelse af mennesket, og at alle mennesker over for Gud har lige værdi. Der-

for modtager Nørrebroarbejdet [dagvarmestuen og Natcaféen] som udgangspunkt alle

de mennesker, som opsøger os, uanset deres livssituation og forsøger at hjælpe dem

”

Oprettelsen af Natcaféen ligger således i forlængelse Kirkens Korshærs ambitioner om at skabe

åndehuller for socialt udsatte. Kirkens Korshærs udgangspunkt er, at man skal acceptere de ud-

stødtes anderledeshed og elendighed. Ikke forstået som ligegyldighed, men som samvær på de

udstødtes egne aktuelle præmisser. Der er efter Kirkens Korshærs opfattelse brug for trygheds-

stationer og åndehuller i et umuligt liv og for at øge livsglæden i elendigheden. Den tidligere

korshærschef udtaler om Kirkens Korshærs arbejde.

Konsulentkompagniet (1998), Evaluering af Kirkens Korshærs natvarmestuer.

Kirkens Korshær (2009), Rapport om Kirkens Korshærs Nørrebroarbejde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

Korshærschefen beskriver, at den oprindelige målgruppe for Natcaféen var tiltænkt som udsatte

borgere, og særligt sindslidende borgere, som havde behov for et sted at komme om natten,

hvor de kunne føle sig trygge. Den oprindelige tanke med tilbuddet var ikke at etablere et hjem-

løsetilbud, men måske snarere et tilbud, hvor brugerne kunne komme for nogle timer i løbet af

natten eller for en enkelt nat. Det var oplevelsen, da man etablerede tilbuddet, at de fysiske

rammer var tilstrækkelige til denne type tilbud. Korshærschefen siger herom:

"Den oprindelige tanke med Natcaféen var ikke at lave et herberg for hjemløse, og der

var dermed ikke tale om etableringen af et blivende sted for brugerne. Tilbuddet var

oprindelig tiltænkt en anden målgruppe, som måske kom nogle timer i løbet af natten.

Målgruppen var dermed også tænk som meget mindre og med nogle andre behov, end

det er tilfældet for de brugere, der kommer i Natcaféen i dag." (Korshærschef)

Som det fremgår af ovenstående citat fra korshærschefen, var den oprindelige forestilling om

målgruppens omfang og deres behov anderledes, end det i praksis ser ud i dag. Som det vil blive

beskrevet gennem denne evalueringsrapport, er målgruppen i dag langt større, og brugerne har

meget omfattende og komplekse problemstillinger. Flere af brugerne overnatter gennem længere

tid i Natcaféen, og Natcaféen er for flere det tætteste, de kommer på et hjem.

Korshærschefen oplever i dag et stort behov for at tænke tilbuddene igennem i deres helhed, og

forløbet med evalueringen af Natcaféen har i øget grad sat fokus på dette behov. De fysiske

rammer har dog været en begrænsning i forhold til udviklingen af tilbuddene i Stengade 40. Kir-

kens Korshær har i evalueringsperioden søgt midler til en renovering af de fysiske rammer i

Stengade 40 og har i februar og marts 2011 modtaget i alt ca. 2.375.000 kr. fra to private fonde

til renoveringen. Korshærschefen fortæller, at dette skaber nye muligheder for at kunne nytænke

de tilbud, der i dag er forankret i Stengade 40.

Medarbejderne

Natcaféens medarbejdere består af otte fastansatte medarbejdere. Medarbejdergruppen består af

medarbejdere med meget forskellige baggrunde. Aldersmæssigt er der ligeledes store forskelle

internt i medarbejdergruppen. Hovedparten af medarbejdere har haft en tilknytning til Natcaféen

i mange år og har stor erfaring og et nært kendskab til en række af de brugere, som kommer i

caféen.

I tillæg til de faste medarbejdere i Natcaféen består medarbejdergruppen af et korps bestående

af vikarer. Gruppen af vikarer består ligeledes af en bredt sammensat medarbejdergruppe.

I modsætningen til dagvarmestuen, hvor frivillige medarbejdere indgår som en vigtig og praktisk

uundværlig del af personalestyrken, er der ingen frivillige medarbejdere i Natcaféen. Erfaringen

blandt medarbejderne er, at det store brugerpres på Natcaféen og de skæve arbejdstider nød-

vendiggør en fast medarbejderstab.

I forhold til medarbejderkompetencer lægger Natcaféens korshærsleder særligt vægt på de per-

sonlige kompetencer.

”Man skal besidde en robusthed og være lidt skævt indrettet. Man skal være menne-

ske, og udstråling er vigtig. Det er aldrig de faglige kompetencer, der kommer først.

Man skal udstråle varme og åbenhed og gerne være hurtig på aftrækkeren og have en

humoristisk tilgang, og så skal man kunne tåle lidt af hvert og ville møde brugerne

som mennesker. Det er særligt ildsjæle, der driver værket. Man holder af alt det ufor-

udsigelige og kaotiske.”

(Korshærsleder)

Opsummerende fremhæves det, at medarbejderne bør have følgende personlige kompetencer:



Rummelighed, som accepterer brugerens udgangspunkt



Være lyttende og lade brugeren bestemme samtalens tempo og retning



Være støttende, hvis brugerne vil videre i deres liv



Være venlig, medmenneskelig, personlig og nærværende



Være omsorgsfuld



Være ansvarlig for at sikre Natcaféen som et frirum for alle brugere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

Ligeledes vægtes evnen til at kommunikere på flere sprog, idet en stor andel af de brugere, der

anvender Natcaféen, ikke har dansk som modersmål. En vikar i Natcaféen er således af polsk op-

rindelse, hvilket bidrager til at styrke kommunikationen med brugere fra Østeuropa.

Internt samarbejde i Stengade 40

Natcaféen og Dagvarmestuen fungerer som to separate tilbud under samme tag. De to tilbud ud-

gør personalemæssigt to selvstændige enheder, men der er et stort overlap i brugergruppen,

mange, som kommer om natten, kommer også om dagen. Således samarbejder de to tilbud om

fælles brugere, ligesom de to tilbud har et fællesskab i de fysiske rammer, værdigrundlaget, der

er forankret i Kirkens Korshær, og indholdet i arbejdet med brugerne.

Tidligere var der overlap mellem dag- og nattilbuddets åbningstider, idet der i forbindelse med

FAII blev givet penge til udvidelse af åbningstiden i Dagvarmestuen. Hensigten hermed var, at

det skulle være lettere at skabe kontinuitet i indsatsen over for brugerne, således at der kunne

ske et direkte overlap mellem indsatsen om dagen og om natten. De økonomiske midler i forbin-

delse med FAII blev givet til Dagvarmestuen alene, og Natcaféen har således ikke haft del i mid-

lerne. Ligeledes har beslutninger vedrørende den konkrete udmøntning i forhold til den udvidede

åbningstid for Dagvarmestuen ligget i regi af Dagvarmestuen.

Man valgte imidlertid i 2010 at ændre åbningstiderne i Dagvarmestuen, og der er således ikke

længere et overlap mellem dag- og nattilbuddets åbningstider. De to forskellige fagligheder og

tilgange til arbejdet med brugerne skabte i perioden med de udvidede åbningstider øgede kon-

flikter mellem de to medarbejdergrupper, og det lykkes ikke at finde en tilfredsstillende måde at

håndtere dette på. Af sikkerhedsmæssige årsager viste det sig blandt andet ikke hensigtsmæs-

sigt for medarbejderne i Natcaféen at overtage caféen fra Dagsvarmestuen med brugere, som lå

og sov i caféen, og som de ikke vidste, hvem var.

Medarbejderne i Dagvarmestuen og Natcaféens medarbejdere kommunikerer primært via en

dagbog, hvor praktiske informationer vedrørende levering af mad og eventuelle problemer med

faciliteterne nedskrives. Ligeledes anvendes dagbogen til at videregive informationer om bruger-

ne af caféen. På den måde er det muligt for Dagvarmestuens medarbejdere at handle i forhold til

behov hos brugerne, som Natcaféens medarbejdere er blevet opmærksomme på i løbet af natte-

timerne. Ligeledes udarbejdes der referater for hver vagt, som er tilgængelige på et fælles drev

for dag- og nattilbuddets medarbejdere.

Ud over overlevering af forskellige informationer via dagbogen er der for nyligt indført en proces,

hvor de to korshærsledere fra Dagvarmestuen og Natcaféen samt deres stedfortrædere hver an-

den uge skal holde møder med det formål at drøfte samarbejdet og de udfordringer, der viser sig

i denne forbindelse, men på det konkrete medarbejderplan er der ikke et formaliseret samarbej-

de mellem dag- og nattilbuddet.

Korshærschefen beskriver dog, at tiden og udviklingen i målgruppen og indsatsen i Stengade 40,

har vist et meget større og andet behov for indsatsen end oprindeligt antaget. Det er Korshærs-

chefens oplevelse, at der i dag kommer langt flere brugere, end oprindeligt forventet, og bruger-

ne er langt dårligere med hensyn til misbrug, hjemløshed mv. Brugerne har derfor også et langt

større behov for at få etableret kontakt til øvrige tilbud til målgruppen, end man fra Kirkens

Korshær oprindelig havde tiltænkt. Korshærschefen vurderer i lyset heraf, at der nu er et behov

for at nytænke det samlede tilbud i Stengade 40. I samme forbindelse understreger Korshærs-

chefen, at den fysiske og økonomiske ramme for det samlede tilbud har afgørende betydning for,

hvad der er muligt.

4.4

Samarbejde med andre aktører

Det er et meget centralt princip i Natcaféens arbejde, at man skal være et frirum for brugerne

–

dette handler dels om at være et frirum fra stress på gaden som hjemløs. Men det handler ligele-

des om at være et frirum for krav og stress fra offentlige myndigheder, politi mv.

Natcaféen indgår ikke i formelle samarbejdsrelationer med andre aktører eller tilbud til målgrup-

pen, men man har på et uformelt plan et vist samarbejde med andre aktører på området om-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

kring håndtering af udfordringer i relation til særlige brugere eller situationen. Natcaféen er i for-

hold til samarbejde med øvrige aktører i høj grad begrænset af at være et nattilbud, hvor der ik-

ke er afsat ressourcer til at varetage kontakt og møder med andre aktører i dagtimerne.

Natcaféens samarbejde med andre tilbud til målgruppe handler i høj grad om, at de forskellige

tilbud kontakter hinanden pr. telefon omkring ledige pladser, brugere med karantæne mv. Her-

berger og andre natvarmestuer ringer fx til Natcaféen for at høre, om de har ledige pladser, hvis

der er fuldt optaget hos dem, og omvendt. Samarbejdspartnerne her er særligt herberget i Hille-

rødgade, Mændenes Hjem, Thorupgården og Sundholm. I vintermånederne og i forhold til de

udenlandske brugere handler samarbejdet særligt om de midlertidige nødtilbud, der oprettes af

forskellige private organisationer og sammenslutninger, samt En Varm Seng og lignende tilbud.

Derudover har Natcaféen i konkrete situationer kontakt med hospitaler i Hovedstadsområdet

–

særligt Bispebjerg, Hvidovre og Gentofte

–

afhængigt af hvilke problemstillinger og behov den

enkelte bruger har. Enkelte gange har Natcaféen også kontaktet Døgnvagten, hvis de har opda-

get, at en bruger er under 18 år.

Hvis der er behov for det, er der også mulighed for, at medarbejderne kontakter gadeplansmed-

arbejdere fra fx Hjemløseenheden eller gadesygeplejersker fra fx Sundhedsrummet eller Mænde-

nes Hjem. Natcaféen er som udgangspunkt begrænset af, at deres åbningstid primært er om nat-

ten, hvor andre tilbud har lukket. Men hvis en bruger i løbet af natten ytrer et konkret ønske om

at få hjælp til at kontakte en sagsbehandler eller gadeplansmedarbejder fra Hjemløseenheden el-

ler en gadesygeplejerske, er der mulighed for, at en medarbejder ringer dertil om morgenen, og

dermed hjælper med at formidle en kontakt. Medarbejderne fra Natcaféen har ikke mulighed for

at følge brugeren, men hvis brugeren ikke selv kan møde frem og har brug for, at der er nogen

som går med ham/ hende, kan medarbejdere fra Dagvarmestuen inddrages. Helt konkret foregår

kommunikationen med Dagvarmestuens personale som oftest ved, at Natcaféens medarbejdere

skriver en besked til medarbejderne og de frivillige i en kontaktbog.

Natcaféen samarbejder ligeledes i et vist omfang med politiet. Der er således en uskreven aftale

om, at medarbejderne kontakter politiet, hvis der er problemer i gaden eller i caféen. Da bruger-

ne kommer anonymt i Natcaféen, kan man imidlertid kun i helt sjældne tilfælde hjælpe politiet i

forbindelse med konkrete forespørgsler eller efterlysninger. Der er ligeledes situationer, hvor

borgere udskrives til gaden, og hvor politiet kommer med brugere til caféen, eller hvor politiet

har lokaliseret borgere på gaden, som de bringer til Natcaféen.

I det følgende afsnit ses på Natcaféens økonomi og finansiering.

4.5

Natcaféens økonomi og finansiering

Afsnittet giver et samlet overblik over finansieringen, sammensætningen af denne og konsekven-

serne af dette for caféens samlede driftsøkonomi. I afsnittet identificeres og kortlægges det,

hvordan aktiviteterne bliver finansieret, og det vurderes, hvorvidt der er sket en ændring heri.

Resultatet af vurderingen af driftsøkonomien knyttes til resultaterne af virkningsevalueringen

med henblik på at belyse værdien af Natcaféens arbejde. Det er i den forbindelse væsentligt at

påpege, at beskrivelserne af Natcaféens økonomi og finansiering i de følgende afsnit tager ud-

gangspunkt i perioden 2006-2010. Adskillelsen af Dagvarmestuen og Natcaféen har været en lø-

bende proces, som har fundet sted i evalueringsperioden. Natcaféens økonomi og finansiering vil

øjensynligt efter adskillelsen ændre karakter.

Af opdraget til evalueringen fremgår det, at evalueringen skal redegøre for Natcaféens økonomi.

Der opstilles i den følgende analyse en fuldstændig oversigt over, hvilke indtægter der bruges til

hvilke aktiviteter.

I denne del af analysen benyttes detaljerede regnskaber fra og med år 2006 frem til medio 2010

samt mere overordnede tal tilbage fra år 1995 og frem. Dette giver både overblik over den nu-

værende situation samt et dybere indblik i, hvordan udviklingen har været gennem de seneste

år. Desuden er der lavet kortere interviews med den daglige leder af Natcaféen samt administra-

tionschef fra Kirkens Korshær. Interviews er gennemført henholdsvis i september 2009 med op-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

følgning i september 2010. Før indtægter og omkostninger specificeres, ses nærmere på, hvor-

dan styringen af økonomien foretages i Natcaféen.

Økonomistyring

Kirkens Korshær er overordnet administrator af Natcaféens økonomi, og Natcaféens økonomi

indgår således som en del af Kirkens Korshærs samlede regnskab. Natcaféens større udgiftspo-

ster som eksempelvis løn og husleje varetages af Kirkens Korshær, og også indtægterne admini-

streres denne vej igennem. Til udbetaling af de mindre beløb i forbindelse med den daglige drift

benytter Natcaféen en forbrugskonto hos Kirkens Korshær, hvor der månedligt indsættes et fast

beløb på 5.000 kr. Natcaféen bogfører dagligt forbrug og indtægter og sender ultimo hver måned

regnskab til Kirkens Korshær.

I forhold til budgetteringen udarbejder den daglige leder ved Natcaféen selv sit forslag til det

kommende års budget med baggrund i forventningerne om årets tilskud. Forslaget til budgettet

indleveres herefter primo oktober til Kirkens Korshær. Hos Kirkens Korshær justeres budgettet,

så det passer til de midler, der modtages fra det offentlige i form af direkte tilskud til drift af Nat-

caféen. Eventuelle ændringer til det foreslåede budget kan først identificeres ved de månedlige

saldobalancer, der udarbejdes af Kirkens Korshær som en del af den samlede hovedbalance. Sal-

dobalancerne med budget revideres og udsendes til Natcaféen kvartalsvist.

På saldobalancerne har Natcaféens korshærsleder mulighed for at se eventuelle udsving i udgif-

terne i forhold til det budgetterede. Det er for Natcaféen på enkelte områder vanskeligt at justere

anvendelsen af de enkelte beløb, da det drejer sig om fornødenheder som mad, vask af tæpper

samt løn til personale. Er der tale om signifikante overskridelser i forhold til budgettet, kontakter

Kirkens Korshær Natcaféens korshærsleder for nærmere detaljer og begrundelser for overskridel-

sen. I 2010 har Natcaféen indtil 3. kvartal (hvor dataindsamlingen for økonomianalysen er afslut-

tet) overholdt det fastlagte budget

Har Natcaféen ønsker om fremtidige investeringer eller ønsker til udvikling, der går ud over

rammerne for det fastlagte budget, kontakter Natcaféen Kirkens Korshær med forslag til disse in-

vesteringer. Herefter udarbejdes en ansøgning om ekstra midler, der sendes til Kirkens Korshærs

øverst besluttende organ, landsstyrelsen. Sådanne initiativer finansieres således gennem privat-

indsamlede midler. I øjeblikket søger Natcaféen fondsmidler til renovering af huset og har i fe-

bruar og marts 2011 modtaget i alt modtaget 2.375.000 kr. fra to private fonde hertil.

Indtægter

Natcaféen drives på baggrund af to indtægtskilder, nemlig private donationer og støtte fra Soci-

alministeriets satspulje.

De private donationer består af midler doneret specifikt til Natcaféen samt Kirkens Korshærs pri-

vatindsamlede midler. Førstnævnte udgør en ubetydelig del af budgettet, da Natcaféen sjældent

modtager direkte private donationer. Gennemsnitligt har Natcaféen således siden år 2006 mod-

taget cirka 1.740 kr. i gaveindtægter årligt. Typisk er det Kirkens Korshær, der modtager donati-

onerne og efterfølgende fordeler disse. Natcaféen modtager dog i stigende grad donationer i form

af mad, liggeunderlag, tøj mv. fra private og private virksomheder. Disse donationer er en vigtig

del af den daglige drift og er med til at holde udgifterne på disse områder nede. Donationerne

kan dog ikke ses i de årlige regnskaber.

Ud over de direkte private donationer anvendes privatindsamlede midler til at dække et eventuelt

underskud i Natcaféen. Størrelsen på de privatindsamlede midler, som Natcaféen modtager fra

Kirkens Korshær, varierer årligt afhængigt af Natcaféens omkostninger. Natcaféen har haft un-

derskud siden år 2002, og dette underskud er blevet dækket af de privatindsamlede midler.

Fremadrettet vil det dog være svært for Kirkens Korshær at blive ved med at dække et større

underskud med de privatindsamlede midler. Dog tyder foreløbige regnskabstal for år 2010 på, at

budgettet for 2010 vil blive overholdt.

Satspuljemidlerne udbetales løbende hver måned til Kirkens Korshær, der administrerer beløbet.

Natcaféen har modtaget satspuljemidlerne siden 2006 og vil modtage disse til og med år 2011.

Herefter skal Kirkens Korshær i samarbejde med Natcaféen søge igen, hvis puljen stadig udmel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

des. For at kunne modtage satspuljemidlerne skal Natcaféen årligt udarbejde en statusrapport

med regnskab. Denne udarbejdes i samarbejde med Kirkens Korshær, der står for det overord-

nede regnskab.

Satspuljemidlerne var i 2006 fastsat til at udgøre 3,5 mio. kr. årligt. Dette beløb blev dog regule-

ret i år 2007, hvor beløbet blev hævet med 100.000 kr. til 3,6 mio. kr. Beløbet var i 2008, 2009

og 2010 fastsat til 3,5 mio. kr. Natcaféen har dog i september 2010 modtaget en efterbevilling

på 200.000 kr. for årene 2009 og 2010, således at midlerne disse to år ligeledes udgør 3,6 mio.

kr. Efterreguleringen på kr. 200.000 kan ikke overføres til budgettet for 2011. Satspuljemidlerne

er også i år 2011 fastsat til 3,5 mio. kr. Om der senere modtages en efterbevilling, som det er

sket tidligere år, er endnu uvist.

Natcaféen har tidligere modtaget midler fra PUF-puljen og Hjemløsepuljen, som nedenstående fi-

gur illustrerer. I figuren er der taget højde for efterreguleringerne beskrevet ovenfor. Således

udgør satspuljemidlerne 3,6 mio. kr. undtagen i år 2008.

Figur 4.2: Tilskud til Natcaféen, 1995-2011

Mio. kr.

1995

1998

1996

1997

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Fra 1995 til 2003 modtog Natcaféen støtte i form af PUF-midler, mens der i 2004 og 2005 var ta-

le om midler fra Hjemløse-puljen. Kirkens Korshær har søgt de midler, hvor Natcaféen har levet

op til gældende kriterier, hvilket har medført, at Natcaféen igennem årene har modtaget midler

fra flere forskellige puljer. Dette skyldes, at der har været ændringer i de gældende kriterier for

ansøgere til de respektive puljer. Der har overordnet været en stigning i det offentlige tilskud si-

den 1995.

Ud over ovenstående midler søger Kirkens Korshær ikke om direkte tilskud til Natcaféen fra an-

dre steder. Kirkens Korshær vurderer således, at det er meget svært at modtage anden støtte,

når der i forvejen modtages et relativt stort beløb fra det offentlige.

Omkostninger

Natcaféens samlede udgifter har ligget på 3,857 mio. kr., 3,897 mio. kr., 4,351 mio. kr. og 4,528

mio. kr. i henholdsvis år 2006, 2007, 2008 og 2009 og har således været stigende. Nedenståen-

de figur illustrerer udviklingen i Natcaféens udgifter siden 1995 og frem til juni 2010 i henholds-

vis nominelle priser og 2009-priser.

2011

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

Figur 4.3: Natcaféens omkostninger, 1995-2010

Mio. kr.

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Jan - Juni 2010

Nominelle priser

2009 priser

Som det ses af figuren, har der altså været en mere eller mindre jævn stigning i stedets omkost-

ninger, hvis der ses tilbage på de seneste 15 år. Tages der højde for prisudviklingen, er Natca-

féens samlede omkostninger således steget med cirka 44 pct. siden 1995.

Natcaféens omkostninger kan overordnet deles op i tre områder:



Faste omkostninger (som eksempelvis husleje)

Løbende forbrug

Lønninger.

Lønningerne er den primære udgiftspost og udgør en markant del af Natcaféens omkostninger.

Dette er illustreret ved nedenstående figur.

Figur 4.4: Relativ fordeling af omkostninger, 2006-2010

100%

80%

60%

Husleje mv. i alt

40%

Forbrugskonti i alt

Lønninger mv. i alt

20%

2006

2007

2008

2009

Jan - Juni

2010

Lønningerne udgør godt 80 pct. af de samlede omkostninger, mens det løbende forbrug og husle-

je udgør en relativ lille del af driften. Udviklingen indikerer, at mens lønningerne relativt set har

holdt sig på et nogenlunde stabilt niveau, er andelen af udgifter, der er brugt på husleje, faldet,

mens forbruget relativt set udgør en større og større del. Forbruget er fra år 2006 til år 2009 så-

ledes steget og var i år 2009 på knap 690.000 kr. Stigningen i forbruget skyldes blandt andet et

stigende antal brugere af stedet, og at Dagvarmestuen ligeledes har benyttet sig af enkelte af de

faciliteter, som Natcaféen administrerer, fx rengøring. Dog har de to enheder siden primo 2010

været regnskabsmæssigt adskilt, og omkostningerne er derfor i videst muligt omfang forsøgt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

konteret på den enkelte enhed. Dette er også en af årsagerne til, at omkostningerne for år 2010

forventes holdt på et lavere niveau.

I modsætning til forbruget har huslejen været fastlåst igennem de seneste 15 år og udgør rela-

tivt set således en mindre og mindre del af omkostningerne.

De absolutte tal og udviklingen inden for de tre omkostningsområder ses i nedenstående figur.

Figur 4.5: Fordeling af omkostninger, 2006-2010

Mio.

kr. 5

kr. 0,21

kr. 0,26

kr. 0,47

kr. 0,18

kr. 0,65

kr. 0,09

kr. 2

kr. 3,13

kr. 1

kr. 3,07

kr. 3,50

kr. 3,61

kr. 0,25

Husleje mv. i alt

Forbrugskonti i alt

Lønninger mv. i alt

kr. 1,79

kr. 0,64

kr. 0,23

kr. 0,68

kr. 4

kr. 3

kr. 0

2006

2007

2008

2009

Jan - Juni

2010

Det er altså primært på baggrund af lønudviklingen, at Natcaféen har oplevet en større stigning i

dens omkostninger i år 2008 og igen en mindre stigning i år 2009. Stigningen skyldes først og

fremmest større omkostninger til vikarer og mindre modtaget lønrefusion samt den generelle

lønudvikling. Således er ovenstående tal ikke justeret for inflation.

I det følgende vil Natcaféens mest markante udgiftsposter kort blive beskrevet.

Løn

Som nævnt tidligere har Natcaféen otte fastansatte medarbejdere. Herudover er tilknyttet en

række vikarer, der benyttes forholdsvist meget. Af sikkerhedsmæssige årsager skal der hver nat

være tre ansatte på arbejde. Det relative store brug af vikarer skyldes blandt andet barsel og af-

vikling af ferier samt sygemelding hos de fastansatte, hvorfor sammensætningen af vagterne va-

rierer meget. Oprindeligt var der ansat ni medarbejdere. Denne ekstra stilling blev konverteret til

vikarbudget, for at de faste medarbejdere ikke behøvede at dække ind for hinanden ved ferie,

sygdom, møder i dagtimerne m.m. Specielt den daglige leder har en del opgaver og møder i dag-

timerne, der medfører et stigende antal vikartimer til dækning af vagter om natten. Omkostnin-

gerne ved brug af vikarer er på samme niveau som ved fastansatte. Vikarerne er timelønnede og

er primært studerende.

Natcaféen har ikke registreret data på sygefraværet. Der har været en enkelt langtidssygemel-

ding, men her er modtaget lønrefusion, hvilket også er tilfældet ved afvikling af barsel.

Natcaféen indberetter antallet af timer til Kirkens Korshær, der efterfølgende udbetaler lønnin-

gerne. Natcaféen har ikke mulighed for at bruge frivillig arbejdskraft grundet lovmæssige krav i

forhold til uddannelse, der skal gøre dem i stand til at tackle brugerne.

I 2010 har der været enkelte reguleringer i lønudgifterne, idet den daglige leder er blevet kors-

hærsleder (pr. 01.02.10), og en fastansat er blevet assistent med stedfortræderfunktion (pr.

01.04.10), hvilket har medført en stigning i lønudgifterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

Husleje

Bygningerne ejes af Kirkens Korshær og udlejes til Natcaféen. Huslejen er på 6.333 kr. måned-

ligt. Denne er ikke steget de sidste 15 år.

Varekøb og forplejning

Denne post er i år 2010 budgetteret til cirka 275.000 kr. og er således den største driftsudgift.

Posten dækker primært over den indkøbte mad til brugerne. Maden serveres gratis til brugerne,

der specielt i weekenderne spiser en del. Maden indkøbes primært gennem den fælles indkøbs-

central INCO Danmark. Denne lidt dyrere løsning vælges for at spare medarbejderressourcer, da

medarbejderne her kan få leveret varerne til Natcaféen og dermed ikke selv behøver at bruge tid

på dette. Natcaféen har pr. 1. oktober 2010 indgået en aftale med den frivillige organisation

FødevareBanken om levering af fødevarer. Natcaféen vil således tilpasse maden efter de varer,

som er mulige at få leveret, hvilket overordnet set vil reducere udgifterne til indkøb. Det forven-

tes på den baggrund, at der kan spares nogle penge på udgifter til mad.

Ud over forplejning dækker en stor del af denne udgiftspost indkøb af engangsservice, idet ma-

den serveres på plastiktallerkner m.m. i de tilfælde, hvor brugerne ikke kan få en plads grundet

pladsmangel. Disse brugere serviceres for at give et minimum af service og ikke mindst for at

undgå, at de bliver aggressive og eksempelvis smadrer vinduer og døre. Brugerne inden for be-

nytter porcelæn, men dette forsvinder også af og til, eksempelvis når brugerne tager glas med

uden for for at drikke. Natcaféen har dog det seneste år modtaget donationer i form af kopper og

service.

Natcaféen og Dagvarmestuen har indtil januar 2010 købt fælles ind, og derefter adskilt forbruget

mellem sig. Siden januar har der været en mere klar adskillelse i regnskabet, hvilket har fået va-

rekøbet til at falde for Natcaféen.

Vask og rengøringsartikler

Natcaféen benytter Berendsen Textil Service A/S til linnedserviceordning og vask af tæpper. Dis-

se vaskes én gang ugentligt. Denne post er budgetteret til 75.000 kr. Tæpperne blev tidligere va-

sket to gange ugentligt, men omkostningerne blev her for store. Desuden dækker posten også

forbruget af håndklæder, der er vokset igennem de seneste år, da flere og flere af brugerne væl-

ger at tage bad på stedet.

Denne post indeholder også Dagvarmestuens forbrug af håndklæder og tæpper. Dagvarmestuens

stigning i antal brugere er således en del af årsagen til, at omkostningerne for Natcaféen på den-

ne post er steget. Det er ikke muligt for Natcaféen at lave en adskillelse i vask af tæpper og

håndklæder.

Ud over vask inkluderede denne post også Dagvarmestuens rengøring, men her er dog sket en

adskillelse siden januar 2010.

Kurser

Natcaféen har lagt meget vægt på uddannelse af sine medarbejdere og har i de seneste år brugt

en del ressourcer på at opgradere medarbejdernes kompetencer til blandt andet at tackle de me-

re voldelige brugere. Der er i år 2010 afsat 80.000 kr. til kurser og årsmøde i budgettet. Fokus

på kurserne har primært været medarbejderudvikling, hygiejne og målrettet undervisning som

eksempelvis konflikt- og voldshåndtering samt kurser inden for stress og kommunikation. Enkelte

af uddannelserne er lovmæssige krav. Natcaféen har i 2009 valgt at tage 4-5 ansatte med på

kursus i Durewall-metoden, som er et kursus i nænsom nødværge.

Forsikringer

Forsikringerne inkluderer blandt andet medarbejderforsikringer. Natcaféen har forholdsvist ofte

besøg af krisepsykologer fra Falck rettet mod medarbejderne efter konflikter blandt brugerne og

eksempelvis vold og trusler. Dette er for at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø. Præmien for ind-

boforsikringen forventes at stige, idet der har været mange smadrede vinduer i første halvdel af

2010 pga. angreb mod Natcaféen. Denne udgift deles dog med Dagvarmestuen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

Inventar

Indkøb af inventar sker løbende. Indkøbene finder sted, hvis inventaret trænger til udskiftning el-

ler er gået i stykker. Der er ikke som sådan tale om enkeltstående større investeringer. Inventa-

ret bruges af både Natcaféen og Dagvarmestuen, hvorfor der er et stort slid.

Administration

Administrationsomkostninger til Kirkens Korshær ligger på et fast beløb på 60.000 kr. om året.

De resterende omkostninger i denne post er til diverse kontorartikler som printerpatroner, bred-

bånd, frimærker, avisabonnementer mv. Det er en post, der har relativt store udsving. Således

var omkostningerne på denne post i årene 2007 og 2008 på henholdsvis 146.248 kr. og 107.039

kr., hvor beløbet de andre år har ligget på omkring 70.000 kr.

Diverse udgifter

Diverse udgifter indeholder udgifter til helbredsundersøgelser, vacciner, personalefrokoster, læ-

geerklæringer, gaver mv. Ligeledes indeholder denne post obligatorisk sundhedstest til de natan-

satte samt bistand i forbindelse med Arbejdstilsynets påbud. Der har været en del variationer i

udgifterne fra år til år. Denne omkostningspost er svær at forudsige, da der ikke er nogen fast-

satte rammer for, hvad den indeholder.

De udgiftsposter, der prioriteres højest af Natcaféen, er varekøb og forplejning, vask af tæpperne

samt løn til personale.

Udvikling

Overordnet set har Natcaféen svært ved at holde sig inden for det fastlagte budget, der lægges

med baggrund i det forventede offentlige tilskud. Dette skyldes primært lønudviklingen, der op-

tager stort set hele tilskuddet fra satspuljen. Satspuljemidlerne har været konstante de seneste

år, mens udgifterne er steget, og Kirkens Korshær har således været nødsaget til at lægge flere

penge i Natcaféen for at dække underskuddet.

Generelt er der ikke mange muligheder for at regulere på hverken indtægts- eller omkostningssi-

den. Indtægterne er fastlagt på baggrund af støttemidlerne, mens omkostningerne primært dæk-

ker fornødenheder som mad, husleje, vask af tæpper samt løn til ansatte. Mens støttemidlerne

har været faste, har den generelle prisudvikling været med til at øge udgifterne og dermed sam-

let set skabe et negativt resultat.

Som det ses af nedenstående figurer, er forskellen mellem indtægter fra de offentlige midler og

Natcaféens udgifter stigende. I nedenstående graf er taget hensyn til efterbevillingen modtaget i

2011 på 200.000 kr., der således er fordelt med 100.000 kr. i år 2009 og 2010. Denne vil redu-

cere gabet mellem indtægter og omkostninger for 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

Figur 4.6: Omkostninger og indtægter, 1995-2010

Milo. kr.

4,5

3,5

Indtægter

Omkostninger

2,5

Indtægter fra 2010 er sat til 3,6 mio. kr. svarende til alle årets indtægter fra satspuljemidlerne,

mens omkostningerne for dette år kun er registreret frem til juni 2010.

Ud over indtægterne fra satspuljemidlerne forsøger Natcaféen at søge fonde, der kan hjælpe med

at støtte en renovering af stedet.

Figur 4.7: Resultat i alt, 1995-2009

Tusinde kr.

200

-200

-400

-600

-800

-1000

-1200

1996

1995

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

4.6

Overvejelser om ændringer

I forbindelse med de økonomiske udfordringer, som Natcaféen står overfor i og med, at de ikke

længere kan regne med at få ekstra midler fra Kirkens Korshær, har man i Natcaféen gjort sig en

række overvejelser om mulige ændringer af Natcaféens tilbud.

En mulig konsekvens kan være, at Natcaféen holdes lukket op til personalemøder og fire uger i

sommerferien. Dette vil være en ændring af den måde, som Natcaféen ellers har været drevet

på, idet den traditionelt har været kendetegnet ved at være et sted, som altid har åbent. Tanken

om at lukke Natcaféen handler dels om at spare midler, men det har også vist sig at være van-

skeligt at få dækket vagterne i sommerperioden (særligt hvis der opstår uventede ting). Dette

skyldes bl.a., at vikarerne, som ofte er studerende, i vidt omfang selv holder sommerferie i

sommerperioden.

Videre har man i huset indgået en aftale med Fødevarebanken om at få mad gennem dem. Føde-

varebanken kommer 2-3 gange om ugen med fx brød, grønt, frugt og mælk. Der er også jævnligt

2009

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

mulighed for at få andre madvarer gennem FødevareBanken. Derfor er det i caféen et nyt fokus-

punkt at tænke kreativt ift. maden til brugerne om natten, som ikke længere blot er rugbrød med

pålæg. Natcaféen ser det som en mulighed for at lave fx suppe og måske bruge flere grøntsager

som pålæg i stedet for kød.

Der er ligeledes overvejelser om at opkræve fx 5 kr. for maden om natten. De har ligeledes be-

sluttet, at det kun er brugere, som overnatter i caféen, som kan få morgenmad. Tidligere har der

været flere brugere, som kun kom om morgenen og fik morgenmad. Det er typisk brugere, som

har overnattet andre steder, som ikke har morgenmad, fx det midlertidige overnatningstilbud,

'En varm seng'. Generelt er vurderingen i Natcaféen, at de brugere, der kun kommer forbi om

morgenen, reelt ikke er dem, som har det største behov for morgenmaden.

4.7

Opsamling

Organisering og medarbejderkompetencer

Dagvarmestuen og Natcaféen hører begge under Kirkens Korshær, men fungerer i praksis som to

adskilte tilbud. Den organisatoriske struktur udgør i et vist omfang en udfordring i forhold til at

sikre en sammenhængende indsats over for Natcaféens brugere.

Af ovenstående fremgår det, at Natcaféens medarbejdergruppe rummer medarbejdere med for-

skellige sociale og faglige kompetencer. Medarbejdergruppens sammensathed fremhæves af

medarbejderne som en styrke i forhold til at rumme Natcaféens sammensatte målgruppe. Det er

de menneskelige kompetencer, som betragtes som de primære i arbejdet i Natcaféen, og lysten

til at hjælpe de brugere, der udgør Natcaféen målgruppe.

Internt samarbejde

Evalueringen viser, at Dagvarmestuen og Natcaféen til trods for de fælles fysiske rammer kun i

meget begrænset omfang samarbejder om brugerne af huset. Natcaféen og Dagvarmestuen ud-

gør personalemæssigt to selvstændige enheder, som har hver deres kendetegn. Brugerne af ste-

derne varierer, bevæggrundene for at komme varierer, og de socialfaglige muligheder for at lave

aktiviteter med brugerne varierer betydeligt. For Natcaféens vedkommende handler indsatsen

helt grundlæggende om skadesreduktion i forhold til den enkelte borger, der får tilbud om ly, ro,

mad, bad og hvile i nattetimerne. Kommunikationen mellem de to enheder foregår primært ved

at skrive i en fælles bog, og at lederne af de to tilbud løbende afholder møder, hvor de drøfter

samarbejdet og eventuelle udfordringer.

Der har med tiden udviklet sig to forskellige faglige kulturer og tilgange til arbejdet med brugerne

i henholdsvis Dagvarmestuen og Natcaféen. Dertil kommer, at blandt andet de fysiske rammer i

Stengade 40 har været en barriere i forhold til nytænkning af tilbuddene og indsatsen. Kirkens

Korshær har nu fået private fondsmidler til renovering af stedet, og dette skaber mulighed for at

nytænke tilbuddene og indsatsen, idet Kirkens Korshær oplever et øget behov for at styrke ind-

satsen til de meget udsatte brugere, som kommer i Natcaféen.

Økonomi

Alt i alt viser udviklingen, at det er sværere for Natcaféen at få de offentlige midler til at matche

det egentlige behov, og Kirkens Korshær har derfor været nødsaget til i stigende grad at dække

underskuddet med privatindsamlede midler. Omkostningerne i år 2010 ser dog ud til at blive re-

duceret i forhold til de tidligere år, og der forventes derfor et bedre samlet resultat i år 2010.

Fremadrettet vil Kirkens Korshær ikke kunne blive ved med at dække et større underskud med

de privatindsamlede midler. Hvis satspuljen således ikke udbydes efter år 2011, har Kirkens

Korshær ikke ressourcer til at køre stedet videre på baggrund af egen finansiering. I regi af Nat-

caféen overvejer man flere forskellige tiltag for at begrænse caféens faste omkostninger, herun-

der indførelse af brugerbetaling for maden samt et øget samarbejde med Fødevarebanken om

udlevering af madvarer til caféen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

NATCAFÉENS TILBUD OG INDSATS

Natcaféen er et tilbud til nogle af Københavns mest udsatte borgere, som ikke har andre steder

at gå hen om natten. Natcaféen har åben fra kl. 24 til kl. 8.00 om morgenen hver nat hele året

rundt

. Caféens primære indsats sigter mod at tilgodese basale fysiske og sociale behov hos de

mennesker, der af forskellige grunde lever på gaden eller har et behov for basal menneskelig

kontakt.

Om formålet med Natcaféen står der følgende i Kirkens Korshærs rapport om Dagvarmestuen og

Natcaféen:

”Natcaféens primære formål er at tilgodese basale fysiske og mentale behov hos de

mennesker, der af forskellige grunde lever på gaden eller har et behov for basal men-

neskelig kontakt.”

Konkret handler det i forhold til at dække de basale fysiske behov om at tilvejebringe mulighed

for, at brugerne:



Kan komme indendørs, få husly

Få mulighed for at sove et trygt og varmt sted

Få noget at spise

Få elementær hygiejne/få hjælp til elementær hygiejne

Brugerne kan således få dækket de mest elementære behov som mad, hygiejne, omsorg og akut

hjælp og rådgivning.

I Natcaféen er der i høj grad fokus på en skadesreducerende indsats i forhold til en meget udsat

brugergruppe. Dette betyder, at omdrejningspunktet for Natcaféens arbejde primært er at bidra-

ge til at håndtere og lindre de forskellige former for skader, som målgruppen har. Igennem dette

arbejde er ambitionen at bedre livssituationen for brugerne og måske dermed give brugerne et

større overskud til at kunne agere på og få lyst til at ændre på egen livssituation.

I dette kapitel beskrives rammerne for Natcaféens arbejde. Dette handler dels om de fysiske

rammer, som præger arbejdet og indsatsen i caféen, dels handler det om den tilgang, som Kir-

kens Korshær har i forhold til arbejdet med målgruppen. Gennemgangen af rammerne for og til-

gang i Natcaféens arbejde vil følge nedenstående hovedoverskrifter:



5.1

De fysiske rammer

Grundprincipperne i arbejdet og tilgangen til brugerne

De fysiske rammer

Natcaféen kan på grund af brandmæssige hensyn maksimalt huse 40 mennesker ad gangen,

hvilket betyder 37 brugere og tre medarbejdere pr. nat. I visse perioder må Natcaféens persona-

le derfor ofte afvise folk i døren på grund af pladsmangel.

Jf. kapitel 4 er der på grund af Natcaféens økonomi truffet beslutning om at holde lukket 4 uger i sommerperioden,

hvor det ofte kan være vanskeligt at få dækket vagterne blandt det faste personale og vikarerne. Ligeledes holdes

der lukket i forbindelse med afholdelse personalemøder med de faste medarbejdere. Dette drejer sig på årsbasis om

ni lukkedage.

Kirkens Korshær (2009):

Kirkens Korshærs Nørrebroarbejde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

Oplevelsen, når man træder ind i Natcaféen, er, at der er tale om relativt små, nedslidte og spar-

tansk indrettede lokaler, som bærer præg af mange års intensiv brug. Følgende uddrag fra ob-

servationer i Natcaféen illustrerer faciliteternes nedslidte karakter.

”Cafeen er meget lille og mørk og ser meget brugt

og slidt ud. Luften er tung af lugten af

gammel sved og cigaretrøg. Der er for nylig indført rygeforbud i caféen, men lugten hænger

i væggene. Der står et bord og nogle udslidte stole inden for døren. Køkkenet er lille og lig-

ger i forlængelse af caférummet. Badene er små kabiner, der ikke kan aflåses.”

(Observationsnoter, observationsrunde 1)

Nedenstående billede viser caféafdelingen i det store hvilerum i Natcaféen.

I Natcaféen er der 10 madrasser og 18 liggeunderlag

til rådighed. Når Natcaféen åbner, bliver der blandt de

brugere, som ønsker det først, trukket lod om madras-

ser og så liggeunderlag. Det er nyt, at der også bliver

trukket lod om liggeunderlagene, hvilket skyldes, at

Natcaféen har oplevet en øget efterspørgsel blandt

brugerne efter madrasser eller liggeunderlag, da flere

brugere har behov for at sove. Alle brugere får to tæp-

per til at sove med.

Billede fra caferummet

Mange af brugerne vil gerne have en madras, fordi det-

te giver mulighed for at komme ind i rummet ved siden

af caféen og sove. Her bliver madrasserne lagt på rad

og række på gulvet, lyset bliver slukket, og der er ro til

at kunne sove.

Inde i caféen er der et tv, som ofte er tændt hele nat-

ten. I en del af observationsperioden virkede tv'et ikke,

da en bruger blev vred over en udsendelse og hamrede

en krykke ind i skærmen, som gik i stykker. I caféen

kan man sidde og sludre, og i sjældne tilfælde er der

nogle der spiller et spil. Ofte ligger brugerne rundt om-

kring på gulvet på liggeunderlag, eller de sidder i stole

og sover. Det kan derfor være vanskeligt at have dybe-

re samtaler i lokalet, fordi det forstyrrer dem, der so-

ver.

Liggeunderlag og tæpper

Den begrænsede plads, der ikke nødvendigvis svarer overens med det antal mennesker, der mø-

der frem om aftenen, er en konstant udfordring i Natcaféen. Brugernes forskellige ønsker og be-

hov har nogle gange svært ved at blive forenet på den trange plads, og situationen synes uhen-

sigtsmæssig for mennesker, der i forvejen lever et kaotisk og stresset liv på gaden. Følgende ud-

drag fra observationsnotater fra en typisk nat i caféen illustrerer situationen:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

”Caféen

er fyldt til bristepunktet. Brugerne ligger skulder ved skulder på liggeunderlagene.

Nogle ligger under bordene, andre ligger lige ved indgangen til køkkenet, hvor medarbej-

derne går forbi. Flere snorker, andre taler afdæmpet med hinanden. Den stille summen af-

brydes et par gange af tilråb fra andre brugere, der gerne vil have nattero. Rundt om bor-

det sidder flere og sover. Nogle er vågne og sidder bare og følger med i, hvad der sker ude

i køkkenet. I køkkenet er medarbejderne i færd med at tale med en bruger, der ikke kan

sove og har brug for at tale.”

(Observationsnoter, observationsrunde 1)

Det kan konstateres, at de fysiske rammer i caféen udgør en udfordring i forhold til at tilbyde op-

timale rammer for brugerne om natten. Faciliteterne er nedslidte og helt basale. Der er ikke ma-

drasser og sovepladser til alle, og ikke alle fremmødte kan være sikre på at få en plads at sove

på. Da Natcaféens brugerareal kun udgøres af to rum, er det et problem at tilgodese brugernes

forskelligartede behov. Nogle af de brugere, som ønsker hvile, forstyrres uvilkårligt af andre, som

ønsker samtale eller anden form for aktivitet.

I forhold til at yde beskyttelse for de svageste er der fra et kønsperspektiv endvidere et problem

i, at det med kun ét soverum ikke er muligt at lave kønsopdelte soverum for mænd og kvinder.

På trods af de spartanske forhold må det konstateres, at der alligevel er en stor søgning til Nat-

caféens tilbud om nødovernatning. For brugerne har Natcaféen noget at tilbyde, som er bedre

end de andre alternativer, de har til rådighed.

5.2

Regler og retningslinjer i caféen

Natcaféen er et tilbud for alle uanset køn, nationalitet, fysiske og psykiske tilstand og/eller øvrige

karaktertræk.

Husdyr er også velkomne i Natcaféen, hvis der er plads. Hvis medarbejderne vurderer, at der er

for mange hunde på en gang, kan det være nødvendigt at afvise brugere med hunde, men som

udgangspunkt er brugere med hunde altid velkomne. Dette er særligt for Natcaféen, idet flere af

de andre nattilbud i København ikke tillader husdyr. Af interview med medarbejderne samt bru-

gerne fremgår det, at dette er væsentligt for brugerne, da mange af dem har husdyr og fravæl-

ger tilbud, hvor det ikke er muligt for dem at medbringe deres husdyr.

Der er en række minimumskrav, som brugerne skal overholde i caféen. Overtrædelse af disse

regler kan medføre karantæne fra caféen. Der er ingen manual for udstedelse af karantæne. Det

er op til de enkelte medarbejdere og deres grænser at vurdere, om der bør udstedes en karan-

tæne og omfanget heraf. Overordnet set er der dog som oftest tale om et system med sanktioner

på flere niveauer; advarsel, bortvisning for natten og karantæne.

De grundlæggende regler i caféen er følgende:



Der må ikke ryges i caféen

Der må ikke indtages eller handles med stoffer/piller/alkohol

Man må ikke udvise truende adfærd, hverken over for brugere eller medarbejdere

Børn under 18 år må ikke komme i caféen.

Brugerne har mulighed for at gå uden for caféen for at ryge og drikke. Natcaféen tilbyder at op-

bevare brugernes øl i køkkenet, som de så kan komme og hente, når de gerne vil ud og drikke i

løbet af natten.

Børn afvises med den begrundelse, at der ofte opstår situationer i caféen, som de ikke bør være

vidner til. De henvises i stedet til Døgnvagten eller tages i nogle tilfælde ind, hvorefter personalet

selv ringer til Døgnvagten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

5.3

Indholdet i nattilbuddet

Nedenstående tabel giver et overblik over Natcaféens tilbud, som overordnet kan opdeles i basale

ydelser, herunder nødovernatning, forplejning og fysisk hygiejne og sociale aspekter, såsom so-

cialt samvær, støtte og vejledning.

Tabel 5-1: Natcaféens tilbud

Natcaféens tilbud

Basale ydelser

Overnatning

Der er 10 madrasser i et soverum, som fordeles via lodtrækning.

Derudover tilbydes 18 liggeunderlag og tæpper, og brugerne finder

plads på gulvet eller på en stol inde i selve caféen.

Hver nat kan brugerne få gratis mad. Traditionelt har der været tale

om rugbrød med pålæg.

Man kan købe kaffe for 2 kr. pr. kop eller 5 kr. for hele natten. Både

for at sende et signal om, at maden er noget værd samt for at ind-

tjene ressourcer til bedre mad.

Om morgenen kan caféens brugere gratis få kaffe/te og lidt mor-

genmad, ofte bestående af friskbagt franskbrød med smør.

Hygiejne og personlig

pleje

Brugerne kan gratis tage bad og få vasket tøj om natten. Derudover

kan de få udleveret rent genbrugstøj og har mulighed for at få opbe-

varet to stk. bagage samt få værdigenstande låst inde for natten.

Der må ikke opbevares noget i caféen uden for åbningstiden.

Opstår der akutte behov hos en bruger, hjælper personalet så godt

de kan inden for rammerne af deres arbejde. Giver en bruger fx ud-

tryk for behov for tandlægehjælp, hjælper personalet med at formid-

le kontakt til det gratis tandlægetilbud Bisserne på Mændenes Hjem.

Sociale aspekter

Caféen

Socialt samvær

I caféen kan brugerne snakke sammen ved borde eller spille spil.

Brugerne kan sidde i køkkenet og snakke uformelt med personalet i

mere rolige omgivelser, være sociale med andre brugere omkring

snak og spil indendørs eller omkring rygning og indtagelse af alkohol

udenfor. Det er ikke tilladt at ryge eller drikke inde i caféen.

Brugerne kan spørge medarbejderne til råds eller blot få sig en snak,

hvis det er det, de ønsker.

Hvad angår formidling af kontakt til det offentlige system er dette

vanskeligt om natten. Medarbejdere sender i akutte tilfælde bruger-

ne videre på skadestuen. I mindre akutte tilfælde rådgiver de bru-

gerne om, hvor de kan opsøge den nødvendige hjælp i dagtimerne.

Forplejning

Støtte til akut opståede

problemer og behov for

hjælp

Rådgivning og støtte

Nattens forløb

Sammensætningen af brugerne i Natcaféen er af flere årsager forskellig fra nat til nat. En naturlig

følge heraf er, at nattens forløb også varierer meget. Nogle nætter forløber helt problemfri, mens

andre er præget af mange konflikter og uro

–

til tider af en sådan karakter, at politiet må tilkal-

des. En af medarbejderne udtaler om åbningsprocedurerne i caféen:

"Man ved aldrig, hvilken nat der venter. Selvom det ofte er de samme brugere, er det

forskelligt, hvordan de har det. Det afhænger blandt andet af, om de har indtaget stof-

fer, eller hvad de har været udsat for i løbet af dagen."

(Medarbejder i Natcaféen)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

Personalets opgaver i løbet af natten

Kort opsummeret består personalets hovedopgaver i løbet af natten af følgende:



Vasketøj for brugerne

Smøre mad til natten efter

Bage brød til morgenmaden

Gå med de brugere udenfor, som fx skal ud og have noget at drikke

Sidde og snakke med dem, der har lyst og behov.

Åbningsprocedurer

Åbningssituationen om natten kan være en udfordring for medarbejderne, hvis der er mange,

som gerne vil benytte tilbuddet og derfor står i kø for at komme ind. I det følgende beskriver to

af medarbejderne deres oplevelser i forbindelse med åbningsprocedurerne i Natcaféen.

”Hvis brugerne presser for meget på, når vi åbner døren, så må vi lukke stedet for

natten. Andre gange giver man det en time og prøver at se, om det er blevet bedre.

Det er meget utilfredsstillende, da det er de stærkeste, der kommer ind, og de svage-

ste ryger bagud. Det er meget utilfredsstillende, da den gruppe, vi egentlig er til for,

står tilbage.”

(Medarbejder i Natcaféen)

”Jeg har prøvet at blive mast baglæns ind i sovesalen, fordi det myldrede ind. Det er

grænseoverskridende for mig, og jeg mistede helt kontrollen over stedet. Brugerne gik

selv ind og begyndte at åbne og dele mad ud. Så jeg tilkaldte politiet og fik ryddet hu-

set. Politiet er rigtig gode i den sammenhæng.”

(Medarbejder i Natcaféen)

Medarbejderne har i løbet af evalueringsperioden skærpet sikkerhedsprocedurerne i forbindelse

med åbningen af caféen. Blandt andet har man installeret en monitor i køkkenet, så medarbej-

derne kan holde øje med situationen ude foran caféens hoveddør, inden de åbner døren til café-

en. Indførelsen af disse foranstaltninger har øget sikkerheden for medarbejderne i forbindelse

med åbningen af caféen. Situationen omkring åbningsprocedurerne vidner om det til tider store

pres, der er for at komme ind i Natcaféen om natten, hvor brugerne higer efter at komme inden-

dørs for at hvile, og hvis de er heldige få en madras på gulvet.

Følgende uddrag er fra observationsnoter i forbindelse med den anden observationsrunde i café-

en efter implementeringen af de øgede sikkerhedsforanstaltninger.

”Døren

til køkkenet holdes låst under åbningen. Det er tydeligt, at medarbejderne tager langt

flere sikkerhedshensyn end tidligere. De anvender ligeledes også monitoren til at se, hvilke

brugere der ringer på. Da der er næsten fuldt hus, lukker de ikke flere ind. En af medarbejder-

ne forklarer, at det er bedre, at de sidste brugere venter ude, ellers opstår der skuffelse og fru-

strationer, hvis de ikke få en madras, så er det bedre, at de venter derude og blive glade for at

få mulighed for at komme ind og få varme og mad. Efter at alle er kommet på plads og har fået

noget at spise, bliver der hurtigt stille i caféen. Alle har denne nat fået en plads, og de brugere,

der ventede udenfor, kommer ind og får mad og et sted at sove. Medarbejderne tjekker grun-

digt monitoren hver gang, der ringes på dørklokken, inden de åbner døren. De taler sammen

om brugernes sindstilstand, og hvordan de enkelte brugere vil agere i caféen, i fald de bliver

lukket ind.”

(Observationsnoter, observationsrunde 2)

For at illustrere, hvorledes brugerne i praksis anvender Natcaféens tilbud, beskrives i det følgen-

de en nats forløb i Natcaféen. Gennemgangen af en typisk nat er baseret på observationer i Nat-

caféen i 2009 og 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

Boks 5.1: Oversigt over en nats forløb i Natcaféen

Nattens forløb

Nattens hold af medarbejdere mødes kvart i tolv, lidt inden åbningen.

Kl. 23.30

I køkkenet forberedes maden. Vi lavede husets platte (tre stykker smørrebrød) og satte

frem. Brugerne var meget sultne. De fleste af brugerne var glade for maden. Leverpostejen

var varm og med bacon, hvilket vakte stor glæde. Mange kom tilbage for at få mere. Nogle

spiser ikke grisekød og fik derfor andre valgmuligheder.

Kl. 00.05. Da dørene bliver åbnet, går alt meget hurtigt. Der er en del tumult ude ved dø-

ren, og der er hele tiden to medarbejdere derude. Alle kommer ind og sætter sig ned, og

skal så efter tur op og skrive sig på listen, hvis de vil være med i lodtrækningen om en ma-

dras. Derefter komme alle op for at få mad. Nogle kommer kun en enkelt gang, mens an-

dre kommer op flere gange for at få mad. Caféen er hurtig fyldt. Nogle venter udenfor og

vil gerne ind. Der ringes på dørklokken. Der er trængsel ved skranken ind til køkkenet for

at blive skrevet op til lodtrækningen til fordeling af madrasserne og for at få ting afleveret

til opbevaring for natten. Madrasserne og underlagene fordeles.

Kl. 00.45 Brugerne har fundet sig til rette i soverummet og i caféen. Der begynder at falde

ro på caféen. Et par af brugerne kommer ud i køkkenet for at få en snak. Andre for at få

tandpasta og shampoo, så de kan få et bad.

Kl. 1.30

Hovedparten af brugerne sover. Enkelte sidder i stolene og sover.

Kl. 2-4

I løbet af natten blev der bagt brød og kanelsnegle. Der blev vasket tøj og lavet kaffe lø-

bende. Brugerne kom med jævne mellemrum ud i køkkenet for at købe smøger og kaffe og

få en snak. Flere havde svært ved at sove og kom for at få en øl fra deres poser, som blev

opbevaret i køkkenet. Nogle kom ud og sad ved bordet i køkkenet. Fik en kanelsnegl og

lagde sig ind igen.

Kl. 5

Flere kom forbi og ringede på. Ville lige ind og have varmen, en kop kaffe og hilse på. De

fleste gik hurtigt igen.

Kl. 6

Flere af de danske brugere vågnede og begyndte at gå over i kirken. Der begyndte at være

liv i huset og flere begyndte at gå i bad.

Kl. 7

Om morgenen serveres det friskbagte brød med pålæg samt kanelsneglene ud på bordet.

Det meste blev spist. Flere tog flere madder med og lavede madpakker til dagen. Dette

gjaldt særligt romaerne.

Kl. 7.30

Nogle brugere tager allerede af sted inden kl. 8. Nogle af dem går over i Blågårdskirken,

som har åben fra kl. 6-11, og her er der mulighed for at sove videre og noget længere. Så

derfor planlægger nogle af brugerne simpelthen efter at kunne gå derover og sove mere.

Kl. 8.00

De sidste brugere forlader caféen. Det er primært de afrikanske og østeuropæiske brugere,

der sidder tilbage til sidst. Romaerne er draget af sted i samlet flok.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

5.4

Rammerne for arbejdet i Natcaféen

Indledningsvis beskrives i de følgende to afsnit to centrale udfordrende præmisser for arbejdet i

Natcaféen.



Den sporadiske kontakt til brugerne

Anonymt nattilbud

5.4.1

En sporadisk kontakt til brugerne

Kontakten til og kommunikationen med brugerne er i høj grad påvirket af brugernes aktuelle til-

stand. Hvis de er for påvirkede af alkohol og stoffer, og/eller deres psykiske tilstand er for dårlig,

er det meget vanskeligt for medarbejderne at kommunikere med brugerne, og i denne situation

kommer indsatsen mest til at handle om at skabe et trygt rum omkring brugerne, hvor de fx kan

få hvilet og noget at spise.

Mange brugere kommer sporadisk i Natcaféen, og medarbejderne kan måske en nat have en god

snak med en bruger, men hvis denne ikke dukker op den efterfølgende nat, kan det være van-

skeligt at følge op på dette. Selv brugere, som bliver beskrevet som daglige brugere, kan pludse-

lig ændre adfærd og holder i en periode måske op med at komme i Natcaféen. Indsatsen er der-

med i høj grad påvirket af, at der er tale om et frivilligt tilbud, hvor brugerne kan komme efter

behov. I tillæg hertil har de enkelte brugeres aktuelle tilstand og samlede livssituation indflydelse

på medarbejdernes muligheder for at understøtte forandringer for brugerne.

En medarbejder formulerer udfordringer ved brugernes sporadiske tilknytning til Natcaféen på

følgende måde:

"Når en bruger holder op med at komme i Natcaféen, ved vi i bund og grund ikke, om

det er, fordi han har fået det meget bedre, eller om det er, fordi han måske har fået

det meget værre og i værste fald er død."

(

Medarbejder i Natcaféen)

Brugernes til tider sporadiske tilknytning til Natcaféen opleves af medarbejderne som en udfor-

dring i deres indsats i forhold til brugerne. Dilemmaet forbundet med den manglende kontinuitet i

kontakten til brugerne beskriver én af Natcaféens medarbejdere således:

"Hvis man taler med en bruger om natten om behandling, kan dilemmaet være, at

man ikke kan følge op på det den efterfølgende dag. Man har kun mulighed for at skri-

ve til dagvagten, at de skal følge op. Næste dag kommer brugeren ikke tilbage. Vi læ-

rer nogle at kende, men er begrænsede i at handle. Man er afhængig af, at brugeren

dukker op om dagen. Man bliver ked af det, fordi man har haft en god dialog. Det er

lidt af en skuffelse, og man bliver personligt ked af det. At se folk forsumpe, hvis man

ved, de har lysten til at blive hjulpet, det er hårdt. Vi kan ikke tvinge brugeren til at

gøre noget ved det, man har talt om. Jeg synes, der skal meget til. Det kræver, at

brugeren er motiveret for det og siger ja".

(Medarbejder i Natcaféen)

Som det fremgår af citatet, oplever medarbejderne således, at det kan være udfordrende at kon-

takten til brugerne ikke er kontinuerlig. Herunder er det et vigtigt aspekt, at forandringerne i

brugernes handlemønstre og livssituation ikke nødvendigvis følger en lineær udvikling. Brugerne

kan i en periode være i en positiv forandringsproces, men kan på et andet tidspunkt fx falde til-

bage i et øget misbrug, eller deres psykiske tilstand kan igen forværres.

En stor del af brugerne kommer meget sporadisk i Natcaféen, og det kan derfor være vanskeligt

for medarbejderne at følge kontinuerligt op på brugerne og deres situation. Brugernes tilstand i

sig selv kan ligeledes være en barriere i forhold til at kunne andet end give brugerne hjælp til de

mest aktuelle og basale ting samt skadesreduktion.

5.4.2

At være et anonymt nattilbud

Indsatsen i forhold til at kunne understøtte brugerne skal ses i lyset af de begrænsninger, der er

knyttet til at være et tilbud, som er åbent om natten, uden en stærk forankring i dagtilbuddet el-

ler andre samarbejdspartnere, som kan følge op på et behov hos brugerne i dagtimerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

Dette hænger tæt sammen med, at Natcaféen er et anonymt tilbud til brugerne. Dette indbefat-

ter, at der i Natcaféen ikke stilles krav om, at brugerne skal oplyse, hvem de er, og der er heller

ingen forventninger om, at brugerne skal indgå i en udredning eller dialog med medarbejderne

om deres livssituation.

En medarbejder siger herom:

"Vi er et anonymt tilbud, så har vi ikke mulighed for at lave det udredningsarbejde, der

forventes i et transitrum. Vi kan ikke på den måde indgå i et samarbejde. Derfor kommer

vi tilbage til det, vi er

–

et anonymt nattilbud."

(

Medarbejder i Natcaféen)

Natcaféen agerer altså primært i et tidsrum, hvor de flest andre tilbud er lukkede. Dette er som

sagt i et omfang en barriere i arbejdet med målgruppen. Samtidig oplever medarbejderne også,

at der er fordele ved at være et tilbud, som har åbent, mens de fleste andre tilbud er lukkede,

hvor brugerne har ro og derfor finder tryghed i forhold til at tale om nogle af de ting, som i deres

liv er vanskelige

–

en medarbejder formulerer det således:

"At være et nattilbud giver også nogle kvaliteter. Der er lukket ned for alle mulige an-

dre hektiske ting. Der er ikke så meget politi på gaden eller sagsbehandlere og gade-

plans-medarbejdere, der opsøger. Tusmørket giver ro til eftertænksomhed og nærvær.

Der falder hvile over folk

–

både fysisk og mentalt

–

og det giver ind imellem pladsen

til eftertanken og samtalen. Det giver nogle muligheder for at sætte sig ned og tale om

ting, fordi det er det eneste, der er på det tidspunkt."

(Medarbejder i Natcaféen)

I den forbindelse fremhæver medarbejderne, at det ligeledes er centralt at være realistiske om-

kring de ting, de som medarbejdere kan i forhold til brugerne, og dermed de mål, de kan sætte

for indsatsen i Natcaféen. En af medarbejderne udtaler herom.

"Vi er realistiske omkring det, at vi er et nattilbud. Vi stiller ikke krav om at have kon-

takt til brugernes sagsbehandlere eller andet. Vi vil gerne tilbyde det, man kan tilbyde

om natten,

–

og det er også det der er succeskriteriet

–

om vi får leveret det, man kan

om natten. Havde vi gjort det her om dagen, og vi ikke ville tage kontakt til nogen, så

ville vi være dumme."

(Medarbejderne i Natcaféen)

I Natcaféen er man meget bevidste om, at handlemuligheder er begrænsede i forhold til bruger-

ne på grund af de særlige åbningstider om natten. Indsatsen har derfor i høj grad fokus på at

være et tilbud, der giver hjælp til akutte og basale ting samt skadesreduktion. Målsætningen for

Natcaféen er ikke, at den enkelte bruger skal i en bestemt retning eller skal videre mod et be-

stemt mål (om at komme ud af misbrug, komme i beskæftigelse eller lign.). I forhold til bruger-

nes ofte meget miserable situation og tilstand handler det for Natcaféen primært om at søge at

stabilisere brugernes tilstand og at undgå, at tilstanden eller situationen forværres yderligere.

Andre mulige forandringer, som Natcaféen ser for brugerne, handler derudover om, at man igen-

nem kontakten med brugerne i Natcaféen søger at påvirker brugernes adfærd og evne til at

kommunikere og indgå i sociale relationer. På denne vis sigter Natcaféen mod, at brugerne ved

at få opfyldt de helt basale behov om natten bliver gjort bedre i stand til at tage vare på sig selv,

når de går ud af døren.

At man i Natcaféen lægger vægt på at være et frirum og en behandlingsfrizone medfører imidler-

tid nogle gange svære dilemmaer i arbejdet for medarbejderne. Eksempelvis nævner medarbej-

derne, at det kan være hårdt at se nogle brugere forsumpe, hvis de ved, at disse brugere tidlige-

re har givet udtryk for, at de gerne vil ændre deres situation.

Et andet eksempel som medarbejderne nævner, er, at det kan være vanskeligt at tage stilling til,

hvornår og hvordan medarbejderne skal søge at inddrage andre aktører i forhold til at understøt-

te brugerne og deres behov for hjælp. Der kan således være enkelte tilfælde, hvor Natcaféens

medarbejdere fx får tvangsindlagt psykisk syge brugere til trods for, at Natcaféen operer med et

princip om at være en behandlingsfri zone. I sådanne situationer vil der, hvis det er muligt, blive

lagt vægt på, at det psykiatriske system tager kontakten til brugerne et andet sted end i Natca-

féen, så brugerne ikke mister tilliden til Natcaféen og medarbejderne her. Man søger at sikre, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

brugerne altid har mulighed for at vende tilbage til Natcaféen

–

også hvis en evt. behandlings-

mæssig indsats ikke lykkes.

Det er medarbejdernes opfattelse, at de arbejder med en brugergruppe, som ofte bliver svigtet

af systemet, og som reelt ikke får de tilbud, de har behov for. En medarbejder siger herom:

"Vi rydder meget op efter psykiatrien og kriminalforsorgen. Mange har lært deres soci-

ale adfærd hos kriminalforsorgen. En straffet i isolation sættes ud i en lille lejlighed,

hvor han sidder alene. Vi tilbyder, at han kan komme ned til os, hvor han ikke sidder

alene. Derfor har vi en eksistensberettigelse. Det samme i psykiatrien, de lukkes ud og

skal klare sig selv grundet besparelser, og så sidder de der alene, man følger ikke tin-

gene til dørs. Der kommer vi ind i billedet. De smides ud af systemet, hospitalet m.m.

Pga. deres adfærd. Så kommer de tilbage til os, og så skal vi forsøge at overtale dem

til at tage tilbage og fortsætte behandlingen."

(Medarbejder i Natcaféen)

En anden medarbejder siger videre:

"Vi er i mange sammenhænge den sidste instans. Jeg bliver hyppigt ringet op fra kri-

minalforsorgen eller psykiatrien, som gerne vil udskrive til os. Det kan man ikke, men

de kan ikke stille mere op og sender dem over til os. Der var et eksempel på en bru-

ger, der blev sendt til os af politiet, fordi han havde brændt sin lejlighed af. Han var

her en nat, men det var ikke et sted for ham. Vi står som de sidste på listen. Hvis de

ringer og vil udskrive til os, siger vi nej, da det ikke er et realistisk sted at udskrive til,

og så bliver folk jo udskrevet til gaden."

(Medarbejder i Natcaféen)

Natcaféen har i dette lys en form for opsamlingsfunktion, hvor borgere uden andre muligheder

sendes til Natcaféen, og hvor andre aktører henviser til Natcaféen, når andre muligheder synes

udtømt. Som et nødovernatningstilbud er det imidlertid problematisk, at borgere, som ikke har

andre steder at være, henvises til et sted som Natcaféen, som reelt ikke har kapacitet og mulig-

hed for at indgå i et længerevarende og støttende forløb med brugerne. Natcaféen forsøger i dis-

se tilfælde at balancere mellem at forblive en behandlingsfrizone og samtidig alligevel sikre, at

brugere med akut behov får den nødvendige hjælp, når det er påkrævet.

5.5

Tilgang til arbejdet i Natcaféen

Efter i de ovenstående afsnit at have set nærmere på rammerne og nogle af de centrale udfor-

dringer i Natcaféens arbejde, går dette afsnit tættere på Natcaféens tilgang til arbejdet og bru-

gerne. I afsnittet vil der være særligt fokus på at få tydeliggjort, hvad Natcaféens medarbejdere

ser som deres opgave og rolle i forhold til brugerne.

Som det er beskrevet i kapitel 4 bygger indsatsen i Natcaféen på et kristent fundament. Dette

kommer særligt til udtryk i deres menneskesyn og tilgang til brugerne, hvor medarbejderne læg-

ger vægt på at møde brugerne på deres præmisser. Videre gør det sig gældende, at medarbej-

derne betragter brugerne som ligeværdige individer uanset deres livssituation. Natcaféens ambi-

tion er i tilgangen til brugeren at søge at afbøde den stigmatisering, som brugeren som oftest

mødes med andre steder i samfundet. Frem for at blive set og forstået som ”narkomanen”, ”al-

koholikeren”, ”den prostituerede”, ” den sindslidende”, "den hjemløse" osv. søger Natcaféen at

møde mennesket bag

–

se brugerne i øjnene og anerkende dem som personer

. De menneskeli-

ge relationer er det helt primære fokus i indsatsen i Natcaféen.

Det er dermed centralt for indsatsen i Natcaféen, at alle mennesker skal have mulighed for at få

dækket deres mest basale behov samt for at kunne tilbringe natten et trygt og varmt sted

Kirkens Korshær ønsker, at Natcaféen skal være et rummeligt tilbud, hvor der er plads til alle,

uanset brugernes baggrund og problemstillinger. Målet med indsatsen i Natcaféen er ifølge med-

arbejderne i høj grad at være et frirum og et helle for brugerne. Heri ligger, at Natcaféen skaber

en ramme for, at brugerne kan få ro og hvile fra det hårde liv på gaden, hvor de har mulighed for

Alle, der træder ind ad vores dør, fortjener bedre!: Rapport om Kirkens Korshærs Nørrebroarbejde: 2009: 14.

Temadrøftelse med Natcaféens faste medarbejdere og korshærsleder d. 26.10.2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

at lægge sig til at sove, mens medarbejderne passer på deres ting og værdigenstande. Brugerne

skal dermed ikke bekymre sig om at blive bestjålet eller overfaldet.

5.5.1

Omsorg

Kirkens Korshærs tilgang er baseret på tre grundlæggende principper; nærhed, varme og om-

sorg. Kirkens Korshær formulerer deres overordnede mål med indsatsen i Natcaféen på følgende

måde:

… at skabe tillid og mod hos den enkelte til på egne præmisser at turde komme vide-

re i sit liv, når de er klar til at gøre forsøget."

Kirkens Korshær skriver uddybende herom i rapporten om deres arbejde fra 2009, at deres stra-

tegi groft sagt består i:

"… at omsorg fører til tillid, at vores omsorg af, anerkendelse og tillid til de mennesker,

som benytter vores sted, bliver omsat til deres tillid til os og i sidste ende verden."

Mange af brugerne i Natcaféen er brugere, som kommer igen over længere tid, og medarbejder-

ne oplever her, at når den grundlæggende tillid er etableret, får de ofte mulighed for at motivere

den enkelte bruger yderligere. Fx kan deres rolle være at fungere som brobygger til det offentlige

system eller til herberger.

At kunne komme i Natcaféen og overnatte her medfører en mere tryg situation for brugene, idet

de ikke er nødsaget til at opholde sig på gaden. Ved at danne en tryg ramme om brugerne med

tilbud om fx en kop kaffe, et bad, rent tøj o.l. forventes brugerne at få bedre muligheder for at

(gen)skabe personlige kompetencer og derved også få lyst og evne til at indgå i sociale sammen-

hænge og få dannet et netværk

Såfremt det er muligt, tilstræbes det i dette arbejde, at Natcaféen kan bidrage til en forandring af

brugernes livsbetingelser og derigennem til forøget livskvalitet. For en del af brugerne indskræn-

ker målsætningen sig dog til at hjælpe den aktuelle bruger med at få dækket den enkelte nats

akutte behov

"Vi laver aldrig aftaler, hvor de skal vende tilbage næste dag og opfylde en aftale. Hver

nat er en ny nat, vi tager ikke det med, de før har gjort. Når natten er slut, kan vi gøre

status, men det er ikke noget, man skal tage med til næste nat".

(Medarbejder i Nat-

caféen)

Dette handler i høj grad om brugernes udsathed, og at natten er et meget udsat tidspunkt, hvor

mange af brugerne er trætte efter en hård dag og har brug for søvn.

”Vi tilbyder dem et trygt og roligt sted, hvor de lægger stressen fra sig.

Her er nogen,

som passer på dem. I parken kan de blive overfaldet. De kan puste ud og slappe af

her. De bliver ikke rullet, når de sover, så de kan sove roligt her, fordi deres penge

bliver låst inde”.

(Medarbejder i Natcaféen)

Natcaféens brugere er en meget udsat gruppe, hvoraf mange lever et hårdt liv på gaden om da-

gen

–

og mange har som nævnt heller ikke noget sted at bo. Natcaféen er for nogle en af de

eneste muligheder, de har for at overnatte inden døre.

En helt central del af Natcaféens arbejde og tilbud består derfor i omsorgsarbejde for brugere,

som har behov for at få dækket umiddelbare fysiske behov som et måltid mad, hvile eller varme i

en kold tid og tag over hovedet for natten. Maden kan spille en meget central rolle i relationsar-

Alle, der træder ind ad vores dør, fortjener bedre!: Rapport om Kirkens Korshærs Nørrebroarbejde: 2009: 14. Kir-

kens Korshær (2009).

Ibid.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

bejdet med brugerne. Det kan være vejen til at få skabt kontakten, mens andre har et meget

centralt behov for at få mad.

Maden og andre materielle goder kan således være vejen til at få skabt kontakten til brugerne.

Særligt bliver dette centralt, når det handler om brugere, som medarbejderne ikke deler et sprog

med. Maden kan derfor være en måde at vise omsorg på. En medarbejder siger herom:

"Det har aldrig været det materielle behov, der har været i front. Maden har været ud-

tryk for at være god mod en, man fx ikke kan kommunikere med pga. de sproglige

barrierer. Maden kan her være vejen til at få skabt en kontakt med disse brugere. Det

er det sjælelige, det er det vigtige

–

maden kan være vejen til det.

(Medarbejder i

Natcaféen)

I forhold til disse brugere vil medarbejderne ofte forsøge at vise deres omsorg ved at være sær-

ligt opmærksomme i deres kropssprog, når de giver disse brugere mad. Herunder fx huske, hvis

en bruger ikke spiser svinekød eller særligt godt kan lide bestemte typer pålæg.

Dette kan umiddelbart opleves som meget små ting, men er en meget central del af indsatsen i

Natcaféen, idet medarbejderne gennem denne opmærksomhed på brugerne kan signalere aner-

kendelse og accept af brugerne, og det er et centralt element i relationsarbejdet i Natcaféen.

Tilgangen til dette arbejde er i høj grad qua brugernes udsathed og de rammer, som Natcaféen

arbejder under gennem en skadesreducerende tilgang, hvor medarbejderne søger at skabe et fri-

rum for brugerne i et eller hårdt liv på gaden.

5.5.2

Skadesreducerende tilgang til brugerne

En central præmis for indsatsen i Natcaféens er, at medarbejderne i Natcaféen i høj grad arbej-

der ud fra en skadereducerende tilgang. Det primære fokus for caféens arbejde er således ikke

nødvendigvis at få brugerne ud af deres misbrug eller i behandling, eller at de kommer i beskæf-

tigelse, men at man med udgangspunkt i brugerens aktuelle situation og ønsker kan bidrage til,

at brugerne ikke bliver tiltagende dårligere.

Dette særlige fokus skal dels ses i forhold til brugernes udsathed, og dermed hvad der er reali-

stisk i forhold til deres livssituation, men ikke mindst skal det ses i forhold til de økonomiske og

ressourcemæssige rammer, som er udgangspunktet for indsatsen.

Medarbejderne vægter højt, at Natcaféen skal være en et frirum og en behandlingsfrizone for

brugerne. Hermed menes, at Natcaféen skal være et fristed for brugerne, hvorfor medarbejdere

hverken stiller krav eller forventninger til brugerne om deres fremtidige udvikling. En medarbej-

der siger herom:

”I huset stilles

der ingen krav eller forventninger om, hvor de skal hen. De er, hvor de

er. Det er styrende for processen.”(Medarbejder

i Natcaféen)

Medarbejderne understreger, at deres rolle i caféen ikke er en behandlerrolle, ligesom de i deres

forståelse af Natcaféen som et frirum for brugerne vægter, at brugerne har mulighed for at

komme uden at skulle yde. Der er særlig fokus på at give brugerne omsorg og tryghed, og bru-

gerne kan således benytte sig af de aspekter af tilbuddet, de har lyst og overskud til samt behov

for. Som det formuleres i Kirkens Korshærs rapport om Nørrebroarbejdet, så er et af de bærende

principper i Natcaféens arbejde at:

"Omsorg fører til tillid, som igen fører til øget livsværdi"

Udgangspunktet er dermed hele tiden den enkelte bruger og de behov, denne har. Hvis behovet

er at blive ladt i fred, så kan man få lov til det i Natcaféen.

Rapport om Kirkens Korshærs Nørrebroarbejde: Alle, der træder ind af vores dør, fortjener bedre!: 2009: 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

"Vi er et sted, hvor man kan nyde uden at yde. Vi stiller ikke forventninger eller krav

til brugerne. De kan være i fred hos os. Vi laver ikke opsøgende arbejde. De får lov at

sidde i fred og ro, hvis det er det, de vil. Det er på deres præmisser, og man kan være

anonym, hvis man vil. Vi er et fristed for brugerne, hvor de ikke bliver registreret, når

de kommer ind i huset".

(Medarbejder i Natcaféen)

Medarbejderne lægger således vægt på, at de ved at lade brugerne være i fred skaber rum og

mulighed for, at der etableres en tillidsrelation på brugerne præmisser, hvor brugerne kan følge

med. Når denne tillidsrelation er skabt, kan brugerne henvende sig til dem, når de har mod på

det og behov for det.

Behovene er forskellige blandt brugerne

–

lige som at den enkelte bruger i perioder kan have for-

skellige behov. En af medarbejderne formulerer det således:

"Det er noget forskelligt, vi giver dem hver især. Eksempelvis er stofmisbrugernes ba-

sale behov søvn. De har haft en rigtig hård dag og kommer for at få fred og ro og sove

trygt. De har et andet behov end gruppen af de psykisk syge, de kommer for samtale

og nærhed. Andre kommer igen kun for de fysiske behov, eksempelvis kommer roma-

erne primært for at spise, sove og få tøj".

(Medarbejder i Natcaféen)

Det er centralt for medarbejderne i Natcaféen at bidrage til at gøre det liv, som den enkelte bru-

ger har valgt at leve, så tåleligt og menneskeligt værdigt som muligt. Medarbejderne accepterer

brugerens valg, frem for at kræve stoffrihed. Natcaféens medarbejdere forsøger i stedet at møde

brugeren på brugerens præmisser og give så megen støtte og hjælp som muligt, inden for disse

præmisser.

En af medarbejderne siger herom:

"Vi har ikke mulighed for at påtvinge vores brugere en forandringsproces, og tit opsø-

ger de os, fordi de ikke har ressourcerne til at efterleve de krav, som det offentlige sy-

stem stiller til dem. Derfor er dialogen altid en balancekunst mellem at motivere og at

respektere brugernes ønsker.”

(Medarbejder i Natcaféen)

Medarbejderne fremhæver samtidig, at en behandlingsfrizone ikke betyder, at medarbejderne ik-

ke kan tale med brugerne om at gøre noget ved deres problemer og hjælpe dem, hvis de gerne

vil have hjælp. En medarbejder udtrykker dette synspunkt således:

“Jeg

skal ikke stille krav, jeg skal lave motivationsarbejde.”

(Medarbejder i Natcaféen)

Den skadereducerende tilgang kommer konkret til udtryk ved medarbejdernes hjælp til at dække

både fysiske (fx tøjvask, mad og et sted at sove) såvel som psykiske behov (fx samtale og socialt

nærvær), som brugeren ikke kan få opfyldt på anden vis.

Samlet set kan man således sige, at medarbejderne arbejder ud fra en skadereducerende til-

gang, men at de konkrete tiltag, der følger af denne tilgang, altid er betinget af brugerens eget

initiativ og ønske om at modtage den skadereducerende hjælp.

5.5.3

Konflikthåndtering

For at kunne skabe et trygt og rart rum for brugerne er konflikthåndtering en meget central del

af medarbejdernes indsats. I Natcaféen opstår der af og til konflikter, dels mellem brugere og

medarbejdere og dels brugerne imellem. Konflikterne kan svinge fra at handle om relativt små

ting, som fx at en bruger hælder vodka i sin kaffe, selvom man ikke må drikke alkohol i Natca-

féen, til større konflikter med voldelige episoder, hvor brugere kommer op at slås, eller medar-

bejdere bliver overfaldet.

Medarbejderne giver udtryk for, at det er vanskeligt helt at undgå konflikter, når 40 meget for-

skellige brugere fra 7 forskellige nationaliteter med en blanding af både mænd, kvinder, stofmis-

brugere og psykisk syge samles på meget lidt plads. På den anden side fremhæves det, at der er

en ånd i huset, som fremmer tolerance og rummelighed mellem brugerne og derfor virker til at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

mindske konfliktniveauet. Denne ånd understøttes af medarbejderne, i det de aktivt forsøger at

appellere til brugernes medmenneskelighed, når en konflikt er undervejs. Desuden fremhæver

såvel medarbejdere som brugere, at personalet i Natcaféen er meget tilgængeligt og derfor hur-

tigt kan træde til i en konfliktsituation.

Ifølge medarbejderne er der særligt to årsager til, at de går de ind i konflikterne i Natcaféen. For

det første for at sikre at caféen er et trygt sted, både for medarbejdere og for de brugere, som

ikke er en del af konflikten. En medarbejder udtrykker dette synspunkt således:

”Vi

løser konflikterne for at kunne tilbyde et trygt og varmt sted. Hvis ikke vi går ind

og signalerer, at her prioriterer vi, at der skal være fred og ro, så spolerer det aftenen

for 38 andre brugere. Så må de, der har en konflikt, gå udenfor. Her prioriterer vi

tryghed og ro.”

(Medarbejder i Natcaféen)

For det andet går medarbejderne ind i konflikter for, som en medarbejder udtrykker det, at vise

medmenneskelighed. Medarbejderne fremhæver, at de ved at sætte fokus på medmenneskelig-

hed giver en form for social træning til de brugere, som er i konflikt. Dette forstået således, at

medarbejderne ved at gå ind i konflikterne træner brugerne i at tale pænt og opføre sig ordent-

ligt over for andre mennesker.

I forhold til konflikter er der en særlig problemstilling vedrørende det store antal brugere, som

medarbejderne ikke kan tale med, som følge af et manglende fælles sprog. Dette forhold gør det

vanskeligt at hjælpe, når der opstår konfliktsituationer med denne brugergruppe. Medarbejderne

giver imidlertid udtryk for, at selvom de måske ikke kan kommunikere sprogligt med disse bru-

gere, så kan de stadig løse mange konflikter med kropssprog og ved at vise, at i Natcaféen er der

plads til alle.

Også i forhold til konflikter kommer den individuelle tilgang, som man arbejder ud fra i Natca-

féen, til udtryk. Der er således stor forskel på, hvordan medarbejderne håndterer konfliktsituati-

oner. Nogle reagerer meget håndfast, mens andre har en mere rolig og udglattende tilgang. Ge-

nerelt forsøger medarbejderne dog at give brugerne tid og rum i konfliktsituationer til at forstå,

at de har overskredet en grænse og skal falde til ro, inden den pågældende bruger bliver bedt

om at forlade caféen.

Der er altså et stort fokus på brugernes sociale adfærd i caféen. Målet er dels at skabe et roligt

og tryg sted for brugerne, men også at brugerne opnår en vis grad af social træning i forhold til

at kunne omgås andre mennesker, som de kan tage med sig, når de skal i kontakt med andre

mennesker i deres hverdag, herunder de sociale myndigheder.

5.5.4

Motivationsarbejde

Som ovenfor beskrevet lægges der i Natcaféen i høj grad vægt på en skadesreducerende tilgang,

men medarbejderne lægger også vægt på at være med til at motivere brugerne til at få lyst til at

foretage forandringer i deres liv, fx sundhedsmæssigt, boligmæssigt, aktiveringsmæssigt o.l. via

det relationsarbejde, de har i forhold til brugerne. Men der er klare begrænsninger og udfordrin-

ger i dette arbejde

–

ikke mindst set i forhold til den meget udsatte målgruppe.

Om Natcaféens arbejde med brugernes forandringsperspektiver siger korshærschefen overord-

net:

"Aktiviteten om natten går primært på overnatning, mens den om dagen går på en

masse andre ting. Men hvis ikke man havde et udviklingspotentiale i forhold til bruger-

ne også om natten, så kunne vi lige så godt lukke det. Selvfølgelig er der et udvik-

lingspotentiale, som ligger i samtalen og samværet med brugerne. Det er klart, hvis de

udelukkende kommer for at sove og ligger og gør det over lang tid, så tager det lang

tid at skabe en menneskelig kontakt. Derudover er det lettere at arbejde med bruger-

ne om dagen end om natten, fordi deres påvirkningsgrad er mindre."

(Korshærschef)

Ud over at tilbyde brugerne at få dækket akutte behov for den aktuelle nat betragtes samtalen

og samværet med brugerne altså som helt centrale dele af tilbuddet og den indsats, som ydes til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

Natcaféens brugere. I denne tilgang til arbejdet med brugerne er der ikke fokus på at arbejde

med langsigtede planer for de enkelte brugeres personlige forandringsprocesser eller dokumenta-

tion af, om der for den enkelte bruger via indsatsen i Natcaféen skabes en forandringsproces.

Korshærschefen siger herom:

"Brugerne er ikke bundet op af succeser. Succesen ligger i den daglige kontakt. Det er

en succes, hvis de er blevet vasket og fået rent tøj. Det er ikke bundet op på noget,

der kan registreres. Det er den grund holdning, vi har i Kirkens Korshær på vores var-

mestuer, at vi ønsker ikke at dokumentere, om noget har hjulpet

–

for de normer og

de rationaler, der bliver sat op af det offentlige og hele den management kultur, der er

i dag

–

er stik imod vores menneskesyn."

(Korshærschef)

I relationsarbejdet med den enkelte bruger respekteres det, at de menneskelige relationer er vig-

tigst, og medarbejderne forsøger så vidt muligt at tage udgangspunkt i og hensyn til den enkel-

tes ressourcer.

"Det er meget forskelligt, hvordan vi er over for de forskellige brugere. Der er en for-

skellig indgangsvinkel til næsten alle sammen."

(Medarbejder i Natcaféen)

Medarbejderne søger at tilpasse deres kontakt med den enkelte bruger, og man søger at udnytte,

når nogle medarbejdere 'oplever en god kemi' med en bruger og opnår gode relationer. Medar-

bejdernes personlighed bruges således aktivt i relationsarbejdet med brugerne, og man søger at

understøtte, at mere dybdegående samtaler med brugere (om særlige problemstillinger, forslag,

hjælp eller lign.) tages af de medarbejdere, som har den bedste relation til den enkelte bruger.

5.5.5

Rummelighed

Målsætningen i Natcaféen er at kunne rumme alle typer brugere. En af medarbejderne udtaler

herom:

"Både fysisk og psykisk rummer vi rigtig mange, de ikke kan rumme andre steder. Vi

tager imod alle uanset forfatning. Vi gør, hvad vi kan for at rumme alle."

(Medarbejder

i Natcaféen)

Som følge af denne målsætning er Natcaféen et sted, som i høj grad modtager personer, som ik-

ke passer ind i andre eksisterende tilbud til hjemløse, misbrugere og psykisk syge. Dette er ikke

mindst aktuelt i forhold til de udenlandske brugere, som ikke har et lovligt opholdsgrundlag og

som derfor ikke kan benytte de kommunale § 110-tilbud.

Samtidig kan det også være brugere, som fravælger de kommunale § 110-tilbud. Dette kan

handle om, at de fx ikke kan betale for opholdet, at de ikke kan få plads andre steder, hvor de

må have deres hund med, eller at de har en adfærd, som gør, at de enten er uønskede, og/eller

at de har meget vanskeligt ved at overholde reglerne på de pågældende boformer. Natcaféens

tilbud kan siges at være med til at sikre en bredde i tilbuddene til hjemløse og andre udsatte

mennesker, og det sigter ydermere mod at være dét sted, som er i stand til at rumme menne-

sker, der ellers vanskeligt kan rummes andre steder.

Natcaféen sigter således mod at være et tilbud for brugere, som ikke har andre steder at gå hen,

og et tilbud for nogle af de allersvageste borgere i Københavnsområdet. Som en medarbejder ud-

trykker det:

”Vi

er et lavtærskeltilbud, vi stiller mindst krav. Vi tager dem, de andre ikke vil lege med.

Man er menneske før noget som helst andet, og så sorterer vi ikke i dem, når de kommer

til vores dør, som mange andre

tilbud gør.”

(Medarbejder i Natcaféen)

Rummelighed i Natcaféen handler ikke kun om, hvem der er velkomne og benytter tilbuddet. Det

handler i høj grad også om tilgangen til arbejdet og den atmosfære, der skabes i caféen. At

rummelighed er vigtig i Natcaféen, understreges af princippet om, at hensynet altid tages til den

svageste bruger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

Konkret kommer denne tilgang til udtryk i situationer, hvor én bruger fx føler sig generet af, at

en anden bruger lugter, så er det førstnævnte bruger, som må forlade caféen, hvis han ikke kan

leve med lugten. Medarbejderne gør ligeledes meget ud af at være rummelige i forhold til ad-

færd. Mange brugere har

–

eventuelt pga. deres tidligere liv (fx omsorgssvigt, manglende sociali-

sering) og/eller deres aktuelle situation (misbrug, sindslidelse) en adfærd, der i mange andre

sammenhænge ville blive betragtet som uacceptabel

Medarbejderne bruger megen tid og mange ressourcer på brugernes interne konflikter. En med-

arbejder siger herom:

"Vi har et hus, der er sammensat af 40 forskellige mennesker, både kvinder, mænd,

psykisk syge, stofmisbrugere, romaer osv. De sidder tæt sammen. Mange psykisk syge

har svært ved at være sammen med mange mennesker. Personer, der skal dele bord

med nogen, de ikke vil, fordi den person eksempelvis lugter. Det løser vi ved at sige,

at det kan godt være han lugter, men sådan er det, der skal være plads til jer alle. Vi

forsøger at appellere til deres medmenneskelighed

–

ved at forklare, at hvis du skal

være her, skal han også."

(Medarbejder i Natcaféen)

Medarbejderne prioriterer denne del af indsatsen meget højt. Dette gør man for at øge brugernes

forståelse og tolerance for andre mennesker med henblik på at styrke brugernes sociale kompe-

tencer og evne til omgås andre mennesker uden at skabe konflikter. Samtidig vil man i Natcaféen

gerne vise brugerne, at der faktisk er steder og mennesker, som vil dem det godt og viser dem

tillid. Brugerne kan på den måde få øget tiltro til omverden. En medarbejder beskriver dette på

følgende måde:

"Vi har 40 brugere og syv forskellige nationaliteter med forskellige sprog, der ikke

kommunikerer. Vi har nogle små grupperinger, der ikke kan kommunikere, på meget

lidt plads i et meget dårligt indeklima og med nogle meget ramte mennesker. Det gi-

ver selvfølgelig nogle konflikter, men alligevel eksisterer der en vis intern tolerance.

Det er vores hus, der smitter af. Vi skal være der alle sammen på trods af sproglige og

andre barrierer. Det er rummelighed og tolerance."

(Medarbejder i Natcaféen)

Men at denne indsat er højt prioriteret, handler ligeledes om, at konflikter på de få kvadratmeter,

der er til rådighed, er en udfordring for stedet og gør det utrygt for andre brugere og for medar-

bejderne. En medarbejder siger herom:

"Vi løser konflikterne for at kunne tilbyde et trygt og varmt sted. Hvis ikke vi går ind

og signalerer, at her prioriterer vi, at der skal være fred og ro, så spolerer det aftenen

for 38 andre brugere, så må de der har en konflikt gå udenfor. Her prioriterer vi tryg-

hed og ro. Hvis de ikke selv kan finde ud af det, kan det blive nødvendigt at tilkalde

politiet. Vi skal løse konflikter for at vise medmenneskelighed, men selvfølgelig også

for at kunne holde åbent i caféen. Hvis vi blander os i en konflikt, er det også for at

kunne være i caféen, både for personalet og brugene."

(Medarbejder i Natcaféen)

På trods af ambitionen om at rumme alle brugere er der alligevel nogle situationer, hvor Natca-

féen ikke kan rumme alle typer brugere. Medarbejderne tilkendegiver således, at det i visse til-

fælde kan være nødvendigt at bede en bruger om at forlade caféen. Dette kan fx skyldes (volde-

lige) konflikter eller trusler, som personalet ikke kan håndtere, eller hvis tilstedeværelsen af en

enkelt bruger gør, at caféens øvrige brugere føler sig utrygge. I sådanne tilfælde kan brugere gi-

ves karantæne fra Natcaféen. Det er dog tydeligt i interviewene med Natcaféens medarbejdere,

at der skal meget til, før der gives karantæne til en bruger, og at det er en sanktion, som medar-

bejderne nødigt vil anvende, fordi Natcaféen for mange brugeres vedkommende er eneste alter-

nativ til at overnatte på gaden.

Andre aktører fremhæver ligesom medarbejderne, at rummeligheden er det særegne ved Natca-

féen. Som lederen af Projekt Udenfor udtrykker det:

Rapport om Kirkens Korshærs Nørrebroarbejde: Alle, der træder ind af vores dør, fortjener bedre!: 2009: 13, Kir-

kens Kors Hær.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

”De

[Natcaféen] rummer altså

bare det laveste af det laveste.”

(Leder af Projekt Uden-

for)

Han fremhæver desuden, at Natcaféen for mange misbrugeres vedkommende er eneste mulig-

hed, fordi de, som følge af deres misbrug, ikke har råd til en herbergsplads, hvorfor de i stedet

vælger et akut nattilbud som Natcaféen.

Der er imidlertid andre aktører på hjemløseområdet, som Rambøll har talt med i forbindelse med

evalueringen, som ikke er helt ukritiske over for den rummelige tilgang, som man arbejder ud fra

i Natcaféen. Flere giver således udtryk for, at det meget brede rummelighedsbegreb medvirker

til, at de etnisk danske brugere bliver skubbet ud af andre etniske grupper. Dette skyldes dels, at

der er så mange udenlandske brugere, at de danske brugere ikke føler, der er plads til dem, dels

at nogle danske brugere føler sig truet af de udenlandske brugere. Dette synspunkt genfindes i

interviewene med brugerne.

En anden aktør fremhæver en anden negativ side ved den brede rummelighed i Natcaféen. Han

mener således, at man i nogle tilfælde er for rummelig. Som han selv udtrykker det:

“De, der kommer, har ikke nogle grænser, men er grænsesøgende, og det er sundt at

få grænser for almindelig social omgangstone”.

(Samarbejdspartner)

Medarbejderne lægger endvidere, som tidligere beskrevet, meget stor vægt på, at Natcaféen er

og skal være et anonymt tilbud.

”Et

anonymt nattilbud. Det er det vi er, og det er det, vi er gode til”.

(Medarbejder i

Natcaféen)

Dette er særligt vigtigt, fordi Natcaféen er et af de meget få steder, hvor brugerne kan komme

anonymt, hvilket for nogle brugeres vedkommende er helt essentielt. At Natcaféen er et anonymt

tilbud betyder fx, at det er et af de eneste steder, som folk uden dansk statsborgerskab eller op-

holdstilladelse kan komme, fordi de offentligt støttede tilbud ikke må modtage disse brugere. På

denne måde arbejder Natcaféen for, at rummeligheden skal omfatte alle og borgere, som ellers

ikke har mulighed for at få hjælp andre steder. På denne måde spiller både princippet om ano-

nymitet og rummelighed sammen.

5.6

Perspektivering af værdigrundlaget

Natcaféens rummelighed og princip om at arbejde som en behandlingsfri zone fremhæves af for-

skellige samarbejdspartnere og aktører på området som både godt, men også som en særlig ud-

fordring i arbejdet med brugerne.

En af de øvrige aktører fremhæver, at en negativ side ved den behandlingsfri tilgang i Natcaféen

kan være, at man på denne måde medvirker til at fastholde brugerne i status quo, fordi man ac-

cepterer, at brugerne lader stå til. Vedkommende mener, at det ofte vil være bedre i stedet at

skubbe (kærligt) til brugerne, så de udvikler sig i en positiv retning.

"Natcaféen i Stengade er et supplement for dem, som systemet ikke kan rumme, men

"hvis ikke man går ind og prøver at arbejde med folk, så er det jo bare en nødløsning."

(Samarbejdspartner)

Flere samarbejdspartnere fremhæver nattilbud som meget vigtige og centrale steder og tilbud til

at møde og få skabt en relation til nogle af de mest udsatte brugere. Nattilbuddene kan bruges

som et fundament til at skabe øget livskvalitet for disse burgere. Det opleves dog som en udfor-

dring primært at være et nattilbud i forhold til den indsats, man kan give brugerne. En samar-

bejdspartner siger blandt andet:

"Man kan ikke hjælpe, hvis man kun er et nattilbud. Men man kan tage imod menne-

sker på mange forskellige måder, så man kan rumme dem og tilfredsstille de basale

behov, man kan kun linke videre og forbedre livskvalitet om natten. Det er vigtigt at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

skabe en relation og skabe tillid, så de kan fortælle om deres håb og drømme og så

blive hjulpet videre. Det er et skridt på vejen til turde ønske noget nyt. Man kan lave

forarbejdet i et nattilbud. Man kan skabe en tillidsrelation, så de kan hjælpes et andet

sted”.

(Samarbejdspartner)

En anden samarbejdspartner fremhæver fordelen i at være et sammenhængende tilbud, hvor det

er muligt i dagtimerne at følge op på det relationsarbejde, som er indledt om natten.

”Om natten kan de meget udsatte være rigtig svære at fange, fordi de er meget påvir-

kede for eksempel, og en af de ting, der er rigtig godt her, det er jo netop, at vi både

har åbent om dagen og om natten. Så hvis det er, at man ikke får fat i dem om nat-

ten, har vi jo mulighed for at gøre det om dagen, hvor det ofte er en anden adfærd og

omvendt.”

(Samarbejdspartner)

Andre oplever, at der er brug for denne type steder, hvor brugerne kan være uden, at der bliver

stillet krav og forventninger til dem om at ændre deres liv, og at Natcaféen er med til at sikre, at

der er en bredde i tilbuddene til denne meget sammensatte målgruppe. Ikke mindst opleves Nat-

caféens som havende en betydningsfuld rolle i forhold til at være et af de stede, som kan tilbyde

de udenlandske borgere uden lovligt ophold et sted at overnatte inden døre.

5.7

Opsamling

Den ovenstående analyse viser, at Natcaféens fysiske rammer består af relativt små, nedslidte,

spartansk indrettede lokaler, som bærer præg af mange års intensivt brug. Videre viser analy-

sen, at Natcaféens tilbud overordnet kan opdeles i basale ydelser, herunder nødovernatning, for-

plejning og fysisk hygiejne, og i sociale aspekter, såsom socialt samvær, støtte og vejledning.

Som den ovenstående analyse har vist, er der i medarbejdernes tilgang til brugerne særligt fokus

på en skadesreducerende indsats og omsorg til en meget udsat brugergruppe.

I forhold til medarbejdernes tilgang til brugerne ses det overordnet, at medarbejderne lægger

vægt på en rummelig tilgang baseret på et princip om, at Natcaféen skal kunne favne en bred og

sammensat målgruppe, bestående af brugere, der kan være svære at rumme inden for rammer-

ne af det etablerede system. I Natcaféens tilgang til brugerne lægges der endvidere vægt på an-

vendelse af en individuel tilgang, hvor medarbejderne med blik for de enkelte brugeres behov og

kompetencer arbejder med træning af sociale færdigheder.

I Natcaféen lægges der særligt vægt på relationen mellem medarbejdere og brugere. Relationen

er baseret på ligeværdighed, og udgangspunktet er hele tiden, at der skabes en relation på bru-

gernes præmisser med udgangspunkt i, hvad deres aktuelle behov er. Brugerne bestemmer,

hvad de ønsker at bruge medarbejderne til at tale om. Hvis den enkelte bruger ønsker at være i

fred, respekteres dette også.

Det er centralt i medarbejdernes tilgang at skabe et trygt og sikkert rum for brugerne, som her

får mulighed for at slappe af og sove uden stress fra livet på gaden og uden krav om at skulle

indgå i forandringsprocesser. Medarbejderne søger at motivere brugerne til at skabe ændringer i

deres liv, hvis brugerne ønsker det. Men der er i Natcaféen ingen særlige krav om, at brugerne

skal indgå i et længerevarende forløb om at sætte særlige mål og ønsker for fremtiden. Der sæt-

tes ikke en større udredning i gang, når brugeren træder ind af døren, og brugeren kan vælge at

komme helt anonymt og benytte Natcaféen som et trygt og kendt sted, hvor han kan sove trygt

uden at bekymret sig om at få stjålet deres ting. I mødet med Natcaféen mødes brugerne med

accept og imødekommenhed.

Hvis en bruger ønsker hjælp og støtte til at skabe en forandring i sit liv, fx komme i kontakt med

kommune, behandlingsinstitution eller forsorgshjem, kan medarbejderne i et begrænset omfang

hjælpe ved at skabe kontakt til dagtilbuddet eller andre instanser, som kan hjælpe brugere vide-

re, men indsatsen i Natcaféen handler primært om fortsat at motivere og understøtte den enkelte

bruger til selv at igangsætte en evt. forandringsproces. Dette sker med særlig fokus på omsorg

og tillid mellem medarbejder og bruger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

NATCAFÉENS BRUGERE

Kapitlet tager udgangspunkt i kvalitative interview med brugere af Natcaféen, ligesom der er

gennemført observationer i Natcaféen i oktober 2009 samt i oktober 2010. Videre er der foreta-

get interview med Natcaféens medarbejdere om deres løbende monitorering af udvalgte brugere.

Endelig baseres kapitlet på registreringer af brugerne i Natcaféen foretaget af Natcaféens medar-

bejdere.

6.1

Natcaféens brugere

–

en udsat målgruppe

Natcaféens målgruppe er blandt de mest udsatte borgere i det danske samfund. Eftersom Natca-

féen er et tilbud om nødovernatning er målgruppen hjemløse eller funktionelt hjemløse, som ikke

er i stand til at opholde sig deres bolig om natten. Det er mennesker, som går ensomme rundt i

byen i nattetimerne. Mange er endvidere ofte stærkt misbrugende og har svære psykiske pro-

blemstillinger.

Herudover er det kendetegnende for målgruppen, at de gennemgående har meget begrænset

kontakt med social- og sundhedssystemet. Årsagen kan være, at de har opgivet at modtage

hjælp, at de ønsker at forblive anonyme, eller at de ikke kan rummes i øvrige tilbud. Nogle bru-

gere synes at have en række dårlige erfaringer fra tidligere kontakt til social- og sundhedssyste-

met, hvor de måske har oplevet, at de ikke har fået den hjælp, de selv mener at have behov for.

Ifølge medarbejderne i Natcaféen oplever flere af caféens brugere, at de på herberger bliver

presset til at forsøge at foretage forandringer, og mange af brugerne ender med at blive smidt ud

og evt. få karantæne, fordi de har vanskeligt ved at indordne sig under de konkrete regler og

rammer.

En betydelig andel af brugerne i Natcaféen har endvidere ikke et lovligt opholdsgrundlag i Dan-

mark. De har derfor ikke mulighed for at få hjælp i det etablerede social- og sundhedssystem og

har dermed meget begrænsende muligheder for at få hjælp

Hovedparten af de brugere, som kommer i Natcaféen lever med andre ord et utilpasset og meget

ustabilt liv og kommer i Natcaféen som den sidste udvej for at få hjælp til at dække forskellige

akutte behov.

I evalueringen anvendes følgende definition af hjemløshed, som også anvendes af SFI i forbindel-

se med hjemløsetællingen:

”Som

hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller

værelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer, ellers om bor midlertidigt og

uden kontakt hos slægtninge, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes personer uden

lovligt opholdssted den kommende nat.”

I det følgende beskrives centrale karakteristika ved brugerne i Natcaféen.

6.2

Generelle karakteristika ved brugerne

Natcaféen anvendes af mange forskellige typer mennesker, der vanskeligt lader sig beskrive og

definere entydigt. Overordnet set kommer de dog alle i netop Natcaféen, fordi det er det eneste

sted, der lukker dem ind uden at stille spørgsmålstegn ved deres tilstedeværelse og personlige

situation. For en større del af Natcaféens brugere gælder det, at de ikke har lovligt ophold i

Danmark og derfor har meget begrænsede overnatningsmuligheder.

Karakteristisk for målgruppen er - trods forskellighed - ensomheden. De fleste af brugerne mang-

ler basale sociale netværk. For disse brugere gælder det, at jagten efter kontakt fører dem til

Natcaféen. Særligt ensomme mennesker med psykiske lidelser har behov for et sted, hvor der

selskab om natten. Nogle har valgt herberget fra, og alternativet til Natcaféen er for mange af

Lars Benjaminsen (2009): Hjemløshed i Danmark. National kortlægning. SFI: 09:25. s. 19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

brugerne gaden. Behovet for restitution er stort for brugerne, særligt for de hjemløse misbruge-

re, der har brug for at lade op, så de kan være parate til endnu et hårdt døgn på gaden. Livet

som misbruger på gaden er fysisk krævende, og i Natcaféen kan de øjne muligheden for en rolig

nat.

Stort set alle brugerne af Natcaféen lever et ustabilt liv på kanten af samfundet. Nogle brugere

lever af overførselsindkomst, fx førtidspension eller kontanthjælp, men størstedelen af brugerne

har ingen reel indkomst. Brugernes kontakt til det sociale system er meget skrøbelig, og et

egentligt forsørgelsesgrundlag er sjældent afklaret. Nogle lever af at samle flasker, tigge, samle

skrald mv. Andre arbejder illegalt og/eller bedriver en anden form for kriminalitet. For nogle bru-

gere er Natcaféen et fast tilholdssted, mens det for at andre kun bruges for en kortere periode.

For en del af brugerne gælder det, at personalet har svært ved at kommunikere med dem, enten

fordi de er psykisk ustabile, er meget påvirkede af alkohol og/eller stoffer, eller fordi brugerne ik-

ke taler et sprog, som personalet forstår. Over halvdelen af Natcaféens brugere er af andet et-

nisk oprindelige end dansk og har ikke dansk som primærsprog. I caféen tales der alt fra grøn-

landsk og russisk til afrikanske dialekter.

Som det fremgår af denne beskrivelse anvendes Natcaféen i reglen af nogle af de svageste og

mest udsatte i det danske samfund. Denne gruppe er ikke homogen, men udgøres i praksis af en

række meget forskellige brugere. Følgende uddrag fra observationsnoter i forbindelse med nat-

observationer i Natcaféen synliggør brugernes grad af udsathed.

”Den

gruppe af brugere, som kommer den nat er meget blandede. Men generelt ser alle me-

get forhutlede og forkomne ud. Tøjet er beskidt, og caféens fyldes hurtigt med en tung og

sødlig lugt af forskellige kropslugte, blandet med lugten af cigaretter og alkohol. Brugerne

virker trætte og sultne og søger hurtigt op til caféens bord for at få kaffe og noget at spise.

Mange er meget påvirkede enten af alkohol, stoffer eller begge dele. Flere af dem, der kom-

mer, holder sig for selv og sørger ikke kontakt med de andre brugere. De fleste virker trætte

og glade for at komme ind i varmen efter at have ventet på at caféen skulle åbne.”

(Observationsnoter, observationsrunde 1)

Ifølge medarbejderne er stort set alle brugerne hjemløse eller funktionelt hjemløse. Når de ikke

overnatter i Natcaféen, bor de på gaden eller på skift på andre lignende natvarmestuer, fx i

Mændenes hjem, herberget i Hillerødgade, på Sundholm eller i de midlertidige overnatningstilbud

En varm seng eller NatNød. Nogle bor indimellem hos familie og bekendte. Enkelte af brugerne

har en midlertidig bolig i form af en udslusningsbolig eller et botilbud i tilknytning til et herberg,

og en mindre del af brugerne har egen bolig, men har svært ved at anvende denne.

Overordnet set gør det sig gældende, at hovedparten af Natcaféens brugere har et misbrug af

eksempelvis stoffer, alkohol, medicin eller hash. Andre brugere, herunder flere af de afrikanske

brugere, har krigstraumer af forskellig art, nogle som følge af at have været børnesoldater i

hjemlandet. Nogle igen lider af en psykisk sygdom. En af medarbejderne siger herom:

"Vores målgruppe er de dårligste af de dårligste. Vi er den sidste udvej. Dem, der

kommer hos os, har ikke noget bedre alternativ

–

så ville de have valgt det i stedet.

Det er dem, som ikke kan rummes i de etablerede tilbud. Dem, der har en adfærd,

som gør, at de ikke være der, eller som ikke må være der ifølge lovgivningen

–

dem

har vi stadig flere af.”

(Medarbejder i Natcaféen)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

På baggrund af interview med medarbejderne er de typiske problemstillinger og symptomer

blandt Natcaféens brugere følgende:



Hjemløse og funktionelt hjemløse

Stofmisbrugere og personer med blandingsmisbrug

Alkoholmisbrugere

Psykisk syge

Borgere uden lovligt ophold i Danmark

Ensomme med egen bolig

En af Natcaféens samarbejdsparter udtaler om caféen og caféens brugere:

”De rummer altså bare det laveste af det laveste. Natcaféen

er jo lavet, fordi der ikke

var nok plads på herbergerne. Og så rummer de den voksende gruppe af brugere uden

lovligt ophold, som vi og de andre steder ikke kan tage ind. Så de udfylder et helt ba-

salt behov, det gør de."

(Samarbejdspartner)

Kirkens Korshær har foretaget brugeroptællinger i henholdsvis Natcaféen og Dagvarmestuen i

2009 og 2010. På baggrund af disse brugertællinger fremgår det, at hovedparten af brugerne af

caféen er mænd. Nedenstående figur viser den gennemsnitlige fordeling af mænd og kvinder i

Natcaféen i 2009 og 2010.

Figur 6.1: Andelen af brugere i Natcaféen opdelt på køn

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Mand

13%

Kvinde

87%

N= 25.108, (samlet antal brugere i 2009-2010)

Af figuren ovenfor ses for det første, at langt størstedelen, dvs. 87 pct., af Natcaféens brugere er

mænd. Fordelingen mellem mænd og kvinder i caféen har generelt været stabil henover opgørel-

sesperioden 2009-2010.

I det følgende beskrives sammensætningen af Natcaféens brugere set i forhold til brugernes her-

komst. I forhold til opgørelserne vedrørende brugernes herkomst er det væsentligt at understre-

ge, at opgørelserne, idet Natcaféen er et anonymt tilbud, beror på personalets skønsmæssige

vurderinger af brugernes herkomst, baseret på deres udseende og medarbejdernes viden om

brugerne. Derfor er opgørelserne vedrørende brugernes herkomst behæftet med en vis usikker-

hed, og konklusioner på baggrund heraf må drages med forsigtighed.

I forhold til brugernes herkomst rummer Natcaféen en sammensat gruppe med forskellige etni-

ske tilhørsforhold. Herunder:



danskere

grønlændere

østeuropæere

Andel brugere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE



romaer

vestafrikanere

flygtninge fra Afrikas Horn

folk fra Mellemøsten og Nordafrika

Figuren nedenstående viser fordelingen mellem caféens brugere i over en periode på to år. Af fi-

guren ses det for det første, at en større andel af Natcaféens brugere er henholdsvis østeuropæe-

re eller afrikanere.

Figur 6.2: Brugere i Natcaféen fordelt på nationalitet

Østeuropæere

Afrikaner

Danskere

Grønlænder

Skandinavere

Andet

Mellemøsten

10%

20%

30%

40%

13%

24%

46%

50%

N=25335, brugere i 2009-2010

Af figuren fremgår det, at østeuropæerne og afrikanerne tilsammen udgør 70 pct. af Natcaféens

brugere.

I forhold til den relativt lave en andel af danskere og grønlændere, der tilsammen udgør 22 pct.

af brugerne i caféen, er erfaringen hos medarbejderne, at danske og grønlandske brugere for-

trækker gradvist fra caféen, grundet et stigende antal brugere med anden etnisk baggrund end

dansk. Ifølge medarbejderne er en af årsagerne til, at der kommer flere brugere med anden et-

nisk baggrund end dansk, at disse borgere bevæger sig op gennem Europa og strander i Dan-

mark. I vinteren 2010, hvor flere af brugerne med anden etnisk baggrund end dansk i højere

grad valgte at overnatte i de midlertidige tilbud, oplevede medarbejderne, at flere af de faste

danske brugere vendte tilbage til caféen.

For at give et overblik over det samlede antal af brugere i caféen ses i nedenstående figur det

gennemsnitlige antal brugere af Natcaféen i perioden 2009-2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

Figur 6.3: Gennemsnitlige antal brugere af Natcaféen per måned

1400

1200

Antal borgere

1000

800

600

400

200

960

795

799

516

1178 1124

1067 1138 1141 1113

633

551

Figuren viser, at den gennemsnitlige belægning for Natcaféen i registreringsperioden var høj,

selvom der er mindre forskelle henover perioden. Således ses det af figuren, at der i flere af årets

måneder på månedsbasis har været over 1000 brugere igennem caféen. Det lavere antal brugere

i månederne januar-april skyldes til dels, at flere af de udenlandske brugere i denne periode har

benyttet de midlertidige tilbud i vintermånederne 2010, herunder det nyoprettede tilbud En varm

seng, som åbnede vinteren 2010. Ligeledes har flere af brugerne benyttet sig af tilbuddet Nat-

Nød, et midlertidigt, anonymt tilbud til hjemløse i vintermånederne. Ifølge medarbejderne gælder

dette særligt for romaerne og østeuropæerne, som typisk har valgt at overnatte i En varm seng.

At antallet af brugere i april måned er lavt skyldes, at Natcaféen var lukket det meste af april

måned i 2010 i forbindelse med et voldsomt angreb på caféen fra unge med anden etnisk bag-

grund fra lokalområdet

På baggrund af interview med medarbejderne samt observationer i Natcaféen er det tydeligt, at

der generelt har været et stort pres på Natcaféens tilbud gennem de seneste år. Erfaringen

blandt medarbejderne er, at de mange nætter må afvise flere brugere, fordi Natcaféen er fuldt

booket.

6.3

Hvorfor vælger brugerne Natcaféen?

I de foregående afsnit har vi set på, hvorledes de forskellige brugere af Natcaféen bruger Natca-

féen. I forlængelse her af ses i det følgende på brugernes bevæggrunde for at vælge at komme i

Natcaféen.

For nogle af brugerne er der tale om, at Natcaféen er et af de eneste steder, der vil tage imod

dem. En medarbejder forklarer, hvorledes at Natcaféen netop er et lavtærskeltilbud til de aller-

svageste borgere, og at Natcaféen ind imellem fungerer som opsamlingssted for mennesker, der

ikke kan være andre steder:

”Nogle

er så fysisk dårlige, at de lugter, men hvis hospitalet ikke vil tage dem, så tager

dem ind, for de er de svageste.”

(Medarbejder i Natcaféen)

Hovedparten af brugerne vælger dog i højere grad end ovenstående eksempel selv at komme i

Natcaféen. I Interview og samtaler angiver brugerne følgende primære grunde til, at de benytter

Natcaféen:



fordi de gerne vil være sammen med andre og tale med medarbejderne om natten

fordi de har behov for et sted at sove

Se afsnit 1.4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE



fordi de ikke kan klare at være alene om natten, selv om de har egen bolig

fordi de er psykisk syge og kan komme, når de bliver angste for at være alene

Der er på tværs af den samlede målgruppe for Natcaféen forskel på, om de har mulighed for at

anvende andre tilbud. For nogle er der tale om, at de er blevet udelukket eller har fået karantæ-

ne pga. problematisk og ofte voldelig eller forstyrrende adfærd, mens det for andre er de lov-

mæssige rammer, der afholder dem fra at gøre brug af kommunale tilbud. Endelig er det for an-

dre brugere igen personlige relationer til medarbejdere og andre brugere eller 'tradition', der ud-

gør den primære årsag til, at de vælger at komme i Natcaféen.

På baggrund af interviewene med brugerne fremgår det, at behovet for overnatning for flere af

brugerne hænger sammen med, at de enten havde karantæne fra herberger eller ikke ønskede at

bruge dem. Brugerne er i interview blevet spurgt, hvorfor de ikke bruger nogle af de andre til-

bud. Sammenfattende på disse spørgsmål angiver burgerne, at de oplever, at der på mange af

de øvrige tilbud er:



For mange stoffer

For mange regler

For mange krav om struktur på dagligdagen.

Dette kan på den ene side ses som et udtryk for brugernes grad af udsathed og er netop udtryk

for, at brugerne ikke evner at leve op til de adfærds- og normkrav, de møder andre steder. På

den anden side er der også brugere, der angiver, at der er for mange stoffer andre steder, og for

disse brugere er der altså tale om, at de oplever, at Natcaféen tilbyder en ramme, hvor de ikke

generes af andre brugeres stofindtag eller stofhandel.

I tillæg hertil fremhæver flere af brugerne, at de ikke har den samme tætte relation og kontakt til

medarbejderne på andre natherberger, som de har med medarbejderne i Natcaféen i Stengade.

Flere af brugerne fortæller i interviewene, at de ikke bryder sig om den omgangsform, der er

mellem brugere og medarbejdere på herbergerne.

Endelig er en central årsag til, at mange af brugerne vælger at komme i Natcaféen, at de ikke i

forhold til lovgivningen er berettiget til at benytte tilbuddene, da de ikke har lovligt ophold i

Danmark.

Ud over at brugerne oplever Natcaféen som et trygt rum væk fra gaden, er en af de primære år-

sager til, at brugerne overnatter i Natcaféen frem for i andre tilbud, ifølge brugerne selv, at Nat-

caféen ligger meget centralt i København. To af de interviewede brugere udtaler herom:

“It is easy to come here, because it is close to the city center.”

(Bruger)

”Det ligger tæt på centrum, så er der ikke så langt at gå, det betyder også en del.”

(Bruger)

Lokalitet har særligt betydning for gruppen af danske brugere med stort misbrug og eller psyki-

ske problemstillinger. Det er kendetegnede for disse brugere, at de i høj grad er lokalt forankrede

på Nørrebro. Enten fordi de af fysiske årsager ikke er særligt mobile, fordi de har egen bolig i

nærmiljøet, eller endeligt fordi de historisk har haft en tilknytning til området.

En af caféens faste brugere med stort misbrug udtaler om, hvorfor han kommer i Natcaféen frem

for andre steder:

”Jeg er fra Nørrebro. Det her, det er mit lokale sted. Det er mit nabolag kan man sige…

Dette er det bedste sted i byen for sådan en som mig, sådan er det. Vi lever jo her på

Nørrebro, så det er det bedste sted at komme.”

(Bruger)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

Nedenstående tabel 5.1 giver en oversigt over tilbud til hjemløse og socialt udsatte på Nørrebro.

Tabel 6-1 Tabeloversigt over tilbud til hjemløse og socialt udsatte i lokalområdet

Navn

Bruger-

foreningen

Tilbudstype

Værested

Åbningstider

Man-fre 10.00-

15.00

Målgruppe

Aktive stofmis-

brugere

Tilbud og aktiviteter



Morgenmad

Bad

Vaskeri

Udlevering af kondomer

og kanyler

Aftensmad

Tøjudlevering

Frokost

Aftensmad

Rådgivning ved medarbej-

dere

Café

Frokost

Tøjudlevering

Bad

Rådgivning ved socialråd-

givere

Ture ud af huset

Mad

Bad

Vaskeri

Missionaries

of Charity

Værestedet

Stefanns

Varmestue

Alle dage 15.00-

16.30

Alle dage 12.00-

17.00

Alle, hjemløse

og anderledes

trængende

Alle

Varmestue

Varmestuen

hotel Jens

Varmestue

Man-fre 9.30-

14.00

søn 10.30-15.00

Alle

Askov-

gården

–

Det gule hus

Værested

Man 13.00-19.00

tirs-ons 13.00-

21.00

fre og søn 13.00-

17.00

Man-tors 8.00-

14.00

fre 8.00-13.00

Sindslidende

Morgenca-

féen for

hjemløse

Social-

pædagogisk

værested

Hjemløse, ud-

satte

Projekt Off-

side

En varm

seng

Aktivitets- og

samværssted

Nødherberg

Man-fre 9.00-

16.00

Kl. 20-08.

Alle, sindsliden-

Alle



Morgenmad

Frokost

Rådgivning ved medarbej-

derne

Overnatning

Bad

Læge

Tandlæge

Sygeplejerske

Tøjudlevering

Morgenmad

Frokost

Værksted

Akut overnatning

Mad

Bad

Tøjudlevering

Akut overnatning

Mad

Bad

Tøjudlevering

NATNØD

Nødherberg

Januar, februar,

marts. Kl. 21-08

(2010)

Alle

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

Navn

Kirkens

Korshærs

Herberg i

Hillerødgade

Tilbudstype

Herberg for

kortere mid-

lertidige op-

hold, bofæl-

lesskab og

boenhed for

længere op-

hold

Herberg og

værested

Åbningstider

Natcaféen:

23.30-07.30

Herberget: døgn-

åbent

Målgruppe

Socialt vanske-

ligt stillede

mænd og kvin-

der

Tilbud og aktiviteter



Morgenmad

Frokost

Tøjudlevering

Bad

Vaskeri

Opbevaring af ejendele

Sygeplejerske

Rådgivning

Overnatning

Sygeplejerske

Rådgivning ved medarbej-

dere

Psykologer

Kulturelle tilbud

Malerværksted

Computer/internet,

Gratis telefon

Gaderum-

met/

Regnbuen

Døgnåbent

Alle, unge i al-

deren 18-30 år

er særligt vel-

komne

Tabellen viser, at der lokalt på Nørrebro er en række væresteder, varmestuer og herberger, der

rummer enkelte eller flere af de tilbud, som Natcaféen rummer. I den forbindelse er det dog væ-

sentligt at understrege, at langt hovedparten af de øvrige tilbud kun er åbne for de af Natcaféens

brugere, som har lovligt ophold i Danmark.

I næste afsnit ser vi nærmere på de forskellige måder, hvorpå brugerne bruger Natcaféen.

6.4

Forskellige måder at bruge Natcaféen på

I det følgende gives en uddybende beskrivelse af, hvorledes de forskellige brugere af Natcaféen

anvender caféen. De forskellige måder at bruge caféen på er differentieret på baggrund af hyp-

pigheden og karakteren af den måde, de enkelte brugere benytter Natcaféen på. Derudover ind-

fanger de forskellige typer anvendelse af caféen blandt brugerne også aspekter, såsom særlige

karakteristika hos brugerne, herunder brugernes problemer og behov for hjælp.

Formålet med her at anvende en inddeling af forskellige måder at bruge caféen på er at afdække,

på hvilken måde brugernes brug af Natcaféen er differentieret på tværs af caféens sammensatte

brugergruppe. Det er således centralt for forståelsen af Natcaféens brugere, at de har meget for-

skellige måder og formål med at komme i caféen. Når vi i det følgende ser på Natcaféens brugere

ud fra deres forskellige måder at anvende caféen på, bidrager dette til at anskueliggøre den

kompleksitet og sammensathed, der er kendetegnende for Natcaféens brugere.

Opdelingen i måder at anvende caféen på anvendes som en analytisk tilgang til at beskrive

sammensatheden i Natcaféens målgruppe og de forskellige måder, hvorpå de gør brug af caféens

tilbud. Brugerne er herunder differentieret ud fra forskellige grader af misbrug og centrale pro-

blemstillinger. Graden af misbrug blandt de forskellige brugere har betydning for deres adfærd og

brug af caféen.

Brugerne kan over tid skifte mellem de forskellige måder at benytte caféen på.

De primære typer brug af Natcaféen er som følger:



Daglige brugere af caféen.

De daglige brugere af caféen er karakteriseret ved, at de

fleste er hjemløse og har et stort misbrug, nogle er gadesovere, andre er funktionelt

hjemløse. Hovedparten af de daglige brugere består af danske og grønlandske brugere.

Nattevandrere og sporadiske brugere af caféen.

De sporadiske brugere af caféen

er personer, som ikke kan være alene om natten. De er ofte psykisk syge eller psykisk

sårbare. Mange har et mønster, hvor de kommer og går flere gange i løbet af natten og

flere gange i løbet af ugen. Nogle brugere har egen bolig, andre er hjemløse. Nattevan-



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

drerne kommer primært i caféen grundet behov for socialt samvær, tryghed, søvn og

gratis mad. Blandt denne type brugere af caféen er der en mindre gruppe brugere med

egen bolig, som overvejende kommer i caféen for at få dækket sociale behov.



Omvandrende/midlertidige brugere.

Personer, som kommer periodisk i en kortere

eller længere periode, hvorefter de ophører med at komme. Det kan enten ske, fordi de

har fået andre muligheder, er taget tilbage til deres oprindelsesland, er blevet fængslet

eller er kommet i behandling.

De omvandrende eller midlertidige brugere af caféen består af en sammensat gruppe

brugere. Overordnet set gælder det, at de omvandrende brugere primært kommer i ca-

féen grundet tilbud om gratis overnatning, mad, bad og tøjudlevering.

Det gør sig gældende, at hovedparten af de midlertidige brugere har anden etnisk op-

rindelse end dansk og er uden permanent ophold i landet.

Der er forskel på sundhedstilstanden og graden af misbrug blandt de forskellige midle r-

tidige brugere. Dette ses særligt i forhold til de forskellige etniske grupper. De forskel-

lige etniske grupper blandt Natcaféens brugere inkluderer herunder:

Romaer (intet eller meget begrænset misbrug)

Østeuropæere (varierende grad af misbrug blandt denne type brugere, nogle

har et begrænset misbrug, andre har et stort misbrug)

Afrikanere: vestafrikanere, traumatiserede flygtninge fra Afrikas Horn, folk fra

mellemøsten og Nordafrika (intet eller begrænset misbrug, nogle med alvorlige

psykiske problemstillinger).

Typer brug af Natcaféen

Brug af caféen

Kommer dagligt/flere gange

om ugen i caféen

Kommer sporadisk i caféen

Kommer sporadisk/periodisk i

caféen

Primær brug af ydelser

Overnatning, mad, fysisk om-

sorg og social kontakt

Mad, fysisk omsorg og social

kontakt

Overnatning, mad og tøjudle-

vering

Problemstillinger

Stærkt misbrugende

Overvejende psykiske problemstil-

linger, også misbrug

Hovedparten af disse brugere har

ikke noget betydeligt misbrug

For at illustrere de udfordringer og etiske dilemmaer, som Natcaféens medarbejdere står over for

i relation til de forskellige brugere, samt for at synliggøre mangfoldigheden og sammensatheden i

Natcaféens målgruppe har vi valgt at beskrive eksempler fra de forskellige typer brug af caféen

gennem et antal brugercases, som viser typiske karakteristika ved den forskellige måde, hvorpå

caféen benyttes af Natcaféens sammensatte brugergruppe, samt centrale karakteristika og pro-

blemstillinger hos brugerne. Disse brugercases indgår ligeledes i den følgende analyse af Natca-

féens brugere.

6.5

Faste brugere af caféen med stort misbrug

Der er en mindre gruppe faste, daglige brugere, som er i Natcaféen mere eller mindre perma-

nent, og som medarbejderne karakteriserer som nogle af de mest udsatte af caféens brugere.

De faste brugere af caféen består både af utilpassede danske og en større gruppe grønlændere.

For de utilpassede danske misbrugere gælder det, at hovedparten af brugerne er mænd i alderen

35- 55 år. Andre igen kommer, fordi de har afsonet straf, og nogle, fordi de har haft en konflikt i

hjemmet. Alle med det problem, at de akut befinder sig på gaden og ikke har andre steder at gå

hen. De, der har bolig, kommer gerne for at socialisere eller finde tryghed, og nogle af disse bru-

gere kommer fast igennem meget lang tid. For nogle gælder det, at de har en beskyttet bolig el-

ler et værelse på et herberg eller lignende. Andre igen har en lejebolig, som de måske ikke kan

holde ud at opholde sig i. Disse brugere kommer primært i Natcaféen for at have social kontakt

til andre mennesker. De er ensomme om natten og søger derfor kontakten til andre brugere af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

Natcaféen og til personalet. Nogle af disse brugere har karantæne fra andre tilbud, for andre

gælder det, at deres tilstand er så dårlig, at de ikke er i stand til at opsøge andre tilbud og ikke

formår at fastholdes i en kontakt med andre tilbud. Vurderingen blandt Natcaféens medarbejder-

ne er, at der er tale om brugere, som har vanskeligt ved at leve op til de forventninger, der er til

dem andre steder

–

både af behandlingsmæssig karakter og sociale tilbud. Mange af brugerne

har også dyr og kommer netop specifikt i Natcaféen i Stengade, fordi de her, i modsætning til

mange andre steder, må have deres husdyr med. Denne gruppe brugere er videre karakteriseret

ved enten ingen eller ringe kontakt med sagsbehandlerne. Brugerne har en meget skrøbelig kon-

takt, hvis nogen, til det sociale system og meget begrænset hjælp derfra.

Medarbejderne beskriver, at der i perioder har været en tendens til at gruppen af danske brugere

fortrækker gradvist fra caféen grundet det stigende antal brugere med anden etnisk baggrund

end dansk, der kommer i caféen.

Nedenstående er et caseeksempel på en typisk fast bruger af caféen med store misbrugsproble-

mer.

Boks 6.1: Hans

–

en dansk misbruger

Hans er 51 år og har boet på Nørrebro hele sit liv. Han er misbruger af alkohol og stoffer

og tidligere straffet for mord og tyveri mm., hvilket gav ham mange års fængsel. Efter

løsladelsen fik han tildelt en "skæv bolig", men han fungerer ikke i egen bolig og kom-

mer der derfor aldrig. Han er kommet i Natcaféen og Dagvarmestuen igennem de sidste

15-17 år og lever af sin pension. Hans har ingen kontakt til sin familie.

Den sidste lange periode er han kommet i Stengade meget ofte. Stengade er som Hans'

hjem. Hans kommer så godt som dagligt, og det har han gjort i et langt forløb. Han

kommer, fordi det er trygt, der er nogen, han kender, og der er nogen, han kan læne sig

op af." Hans kommer i caféen, fordi der er bygget en tillidsrelation op mellem ham og

personalet på stedet. Derudover har Hans en stærk relation til Nørrebro.

(Dokumentationen af brugerforløb)

For gruppen af grønlændere gælder det, at der er lidt flere kvinder end blandt de utilpassede

danske misbrugere, men hovedparten er dog stadig mænd i alderen tyve år og op efter. De grøn-

landske brugere er kendetegnet ved at være rejst væk fra deres tætte familierelationer. Mange

kom med en intention om at tage en uddannelse eller et arbejde, men er af forskellige årsager

mislykkedes i deres forsøg og er i stedet endt i et alkoholmisbrug. Idet flere af dem bor på ste-

der, hvor det ikke er tilladt at have gæster, mødes de i stedet i Natcaféen. Videre gælder det for

disse faste brugere af caféen, at de har et sparsomt ordforråd på andre sprog end deres mo-

dersmål og er på den baggrund vanskelige for personalet at kommunikere med.

Nedenstående præsenterer en case på en typisk fast bruger af caféen af grønlandsk oprindelse,

som har store misbrugsproblemer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

Boks 6.2: Lille Jesper

–

en grønlandsk mand

Lille Jesper er en grønlandsk mand omkring 50 år. Medarbejderne kender ikke meget til

hans forhistorie. Lille Jesper modtager kontanthjælp. Han er misbruger med et bredt for-

brug. Han er kommet i Natcaféen gennem flere år. Han kommer ikke så ofte, men stabilt.

Han bærer sit misbrug godt, hvilket vil sige, at han kun sjældent virker meget påvirket, og

at det er til at føre en normal samtale med ham. Lille Jesper er sød og flink og har gode

sociale evner. Han er meget omsorgsfuld og hjælper ofte de andre. Af og til hjælper han

desuden med at rydde op i cafeen, uden at han blevet spurgt. Han har en god relation til

de andre brugere og medarbejderne.

(Dokumentationen af brugerforløb)

For en del af brugerne af Natcaféen udgør Natcaféen et fast holdepunkt, som de vender tilbage til

nat efter nat. Det er typisk mennesker med alvorlige sociale problemer og misbrug, som opsøger

Natcaféen, fordi de oplever at blive behandlet på en måde, som de føler sig trygge ved. Selvom

relationerne til Natcaféens personale forbliver begrænsede, udgør Natcaféen for disse brugere et

vigtigt omdrejningspunkt for indgå i en vis social ramme med andre om natten. Ligeså vigtigt er

det dog, at Natcaféen sikrer dem et sted at overnatte og fysisk pleje og omsorg.

6.6

Nattevandrere, sporadiske brugere af caféen med psykiske problemstillinger

Nattevandrerne er sporadiske brugere af Natcaféen. Der er som oftest tale om mennesker, som

ikke kan være alene om natten. Nogle af disse brugere kommer med jævne mellemrum i caféen,

mens andre kun kigger forbi caféen fra tid til anden. Flere af brugerne kommer blot forbi i løbet

af natten, men bliver som oftest ikke i caféen en hel nat. Mange har således et mønster, hvor de

kommer og går flere gange i løbet af natten og flere gange i løbet af ugen. Det er først og frem-

mest de hjemløse, som overnatter. Nattevandrerne overnatter generelt ikke. Nogle af de psykisk

syge brugere, som tidligere har overnattet, er ophørt med det, efter at de havde fået bolig i an-

dre botilbud.

Fælles for disse brugere er, at de typisk er over 25 år og blandet af køn. Gruppen har før bestået

primært af etnisk danske, men består nu af et stigende antal personer med anden etnisk bag-

grund end dansk, herunder flere af polsk eller russisk oprindelse. Der er få af brugerne, som har

deres egen bolig, men fx på grund af sindslidelse, ensomhed eller konflikter med andre personer

er det vanskeligt for dem at opholde sig der. Det kan være konflikter med kæresten, de bor

sammen med, men det kan også være, fordi de har svært ved at sætte grænser for andre, og

der derfor er flyttet en eller flere personer ind i deres lejlighed. Nogle kommer, fordi de er blevet

udskrevet fra hospitalet eller løsladt fra fængslet uden et sted at tage hen, nogle kommer, fordi

de har haft en konflikt i hjemmet som ovenstående eller blot mangler et sted at gå hen.

En af medarbejderne udtaler herom:

“De brugere, der har psykiske problemer og har en bolig, kommer her på grund af

stemningen, fordi det er uhyggeligt at være i deres bolig, og fordi de ikke ved, hvor-

dan de selv får lavet mad. Nogle kommer for det sociale. De har brug for nogle at

snakke med eller bare det at være omkring andre mennesker.”

(Medarbejder i

Natcaféen)

En anden medarbejder udtaler følgende om en af caféens brugere, der tilhører denne bruger-

gruppe:

”Hvis Natcaféen

ikke var der, ville hun gå hvileløst rundt og ikke kunne finde ro. Nat-

caféen er hendes base, og hun er kommet der længe. Her passer de på hende og støt-

ter hende i ikke at blive alt for dårlig. Hun finder den accept og kærlighed, hun ikke

kan få andre steder.”

(Medarbejder i Natcaféen)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

Den nedenstående case er et eksempel på en nattevandrer med psykiske problemstillinger.

Boks 6.3: Sanne

–

en dansk sindslidende

Sanne er en dansk kvinde i 60'erne Hun er psykisk syg og alkoholiker. Desuden ryger hun

lidt hash en gang imellem, men er ikke voldsomt påvirket af andet end medicin, hvilket

hun til gengæld er stærkt påvirket af. Hun er svært sindslidende, og der er store udsving

i hendes misbrug, og hendes psykiske tilstand svinger meget. Sanne lever af sin førtids-

pension.

Sanne er kommet i Natcaféen gennem mange år. Sanne er en af de gamle faste brugere,

og hun er en ældre dame, som medarbejderne forsøger at passe på. Hun kommer ofte

hen på natten, og Natcaféen sørger altid for at tage hende ind, fordi det socialt og om-

sorgsmæssigt er meget vigtigt for Sanne. Hun kommer for at sove, også selvom hun har

fået en plads i et botilbud for psykisk syge. Hun kan ikke være hjemme om natten, da

hun altid er meget urolig her og ikke kan finde ro. Hun sidder ofte bare og kigger ud i luf-

ten. Sanne kommer også for at spise mad og hente tøj. Hun har flere gange fået hjælp til

at skifte forbindinger, men beder ellers ikke om hjælp.

Hun er meget usoigneret - lugter og tisser af og til i bukserne. Hun henter også rent tøj.

Hun vil helst bare tage de rene bukser på uden at vaske sig. Medarbejderne skal overtale

hende til at tage et bad. Natcaféen smider hendes gamle tøj ud, når det lykkes at få hen-

de i bad.

(Dokumentationen af brugerforløb)

Nogle af disse brugere har, som eksemplet ovenfor viser, ligeledes misbrugsproblemer. Navnlig

gruppen af psykisk syge misbrugere udgør ifølge medarbejderne en særligt sårbar gruppe blandt

caféens brugere. En national kortlægning af hjemløshed i Danmark foretaget af SFI viser i for-

længelse heraf, at det kan være vanskeligt for de psykisk syge misbrugere at få behandling for

deres psykiske sygdom i det psykiatriske behandlingssystem, da det kan være vanskeligt at

håndtere misbrugsproblematikken, herunder at skelne mellem, hvilke symptomer der skyldes

psykisk sygdom, og hvilke der er relateret til misbruget

. Samtidig kan det være vanskeligt at gi-

ve denne gruppe en fornøden behandling på misbrugsbehandlingssteder på grund af mangel på

den fornødne psykiatriske kompetence. Gruppen af psykisk syge misbrugere falder således ofte

’imellem’ systemerne. Natcaféen er ét af de steder, som samler sådanne mennesker op.

6.7

Omvandrende/midlertidige brugere

Den type brugere består af en række undergrupper, der ud over forskellig etnisk oprindelse er

kendetegnet ved forskellige former for midlertidig eller periodisk anvendelse af caféen. Fælles for

denne type brugere af caféen er, at de ikke har lovligt ophold i Danmark. Deres muligheder for at

benytte andre tilbud i lokalområdet er således yderst begrænset. Ifølge dansk lovgivning ophol-

der man sig ulovligt i landet, hvis man er uden tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed ikke er

i stand til at forsørge sig selv. Man har derfor ikke ret til kontanthjælp, overnatning på kommu-

nale herberger, hospitalsbehandling eller social omsorg.

De kommunale tilbud til hjemløse har hjemmel i Servicelovens § 110:

"Kommunalbestyrelsen

skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med

særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som

har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende

hjælp."

Lars Benjaminsen: Hjemløshed i Danmark 2009, en kortlægning. SFI 09:25.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0900.aspx?s21=serviceloven&s22=%7c10%7c&s113=0

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

Af Servicelovens § 2

fremgår det, at de borgere, som har mulighed for at få hjælp efter Ser-

vicelovens bestemmelser, er borgere med lovligt ophold i landet.

Nedenstående er et uddrag fra en skrivelse fra Socialministeriets departement, som er udsendt til

KL med henblik på at informere kommunerne om retningslinjerne i forhold til udenlandske hjem-

løse. Skrivelsen, som blev udsendt i december 2010, specificerer lovgivningen og retningslinjerne

vedrørende udenlandske hjemløse og ophold på forsorgshjem og væresteder med hjemmel i ser-

viceloven.

”Forsorgshjem og herberger er botilbud beregnet til midlertidigt ophold efter servicelo-

vens § 110. Der er tale om en individuel ydelse efter serviceloven, og optagelse er

derfor betinget af, at pågældende har lovligt ophold her i landet. Herudover skal på-

gældende være omfattet af målgruppen for tilbuddet, der er ”personer med særlige

sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har be-

hov for botilbud og for tilbud om aktiverende

støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.”

(…)Tilsvarende gælder optagelse af besøgende i natcaféer mv. etableret i tilknytning til

en § 110-boform. Da der er tale om åbne tilbud uden visitation og registrering, kan det

fx på grund af sprogproblemer mv. være vanskeligt at vurdere, om der er tale om per-

soner, der lovligt opholder sig her i landet, og som tilhører målgruppen. Der kan derfor

være behov for en nærmere undersøgelse af de pågældendes baggrund og situation,

som kan gennemføres inden for 1-2

dage.”

( Orientering om udenlandske hjemløse og

ophold på forsorgshjem og væresteder med hjemmel i serviceloven § 110, departe-

mentet 2010)

Gruppen af udenlandske brugere uden lovligt ophold i Danmark har dermed kun mulighed for at

benytte private tilbud til hjemløse.

For gruppen af romaer gælder det, at de typisk kommer til Danmark som en samlet familie. De

er rejst med bus hertil og har ofte planlagt hjemrejse igen efter en kortere eller længere periode i

landet. De er i vestlig målestok fattige, er her illegalt og kommer for tjene penge (typisk ved at

tigge på gadehjørner). Forældrene kommer for at overnatte i Natcaféen. De er i hovedreglen ikke

misbrugere, men idet de ofte kommer i grupper og kun taler deres eget sprog, kræver det en vis

indsats fra personalet at få romaerne installeret i huset.

Det er karakteristisk for disse brugeres brug af caféen, at de kommer periodisk. Romaerne kom-

mer typisk tre måneder ad gangen og er så væk i tilsvarende tre måneder. Medarbejderne ople-

ver, at særligt romaerne har det svært i Danmark, da der er meget få steder, de må komme.

Romaerne har typiske ikke noget misbrug, men de er fysisk nedslidte i den forstand, at de har et

meget dårligt helbred, dårlige tænder m.m. Medarbejderne fra Natcaféen vurderer, at de er me-

get isolerede og nederst på den sociale rangstige. Romaerne har nærmest ingen kontakt til de

andre hjemløse.

En af medarbejderne udtaler om romaerne:

”Romaerne bærer præg af, at de er et jaget folkefærd, idet de er dårlige til at rydde op ef-

ter dem selv og har

dårlig hygiejne”.

(Medarbejder)

Medarbejderne oplever, at romaerne er meget mødestabile, forstået således, at de kommer på

samme tidspunkt hver aften. De er ikke konfliktskabende, men deres tilstedeværelse skaber kon-

flikter i caféen, idet mange af de andre brugere afreagerer på dem, idet de blandt brugerne be-

finder sig lavest i hierarkiet.

Nedenstående er en case med en periodisk bruger af Natcaféen.

Serviceloven § 2: Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter denne lov:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0900.aspx?s21=serviceloven&s22=%7c10%7c&s113=0.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

Boks 6.4: Marie

–

en romakvinde

Marie - en romakvinde

Marie er en romamor på ca. 50 år. Hun kommer i caféen sammen med sin mand og

voksne børn. Personalet skønner, at hun kommer fra Rumænien. Hun har været i

Danmark flere gange og kommer fast i caféen i de perioder, hvor hun er i Danmark.

Hun er meget isoleret i relation til de andre hjemløse og medarbejderne.

I starten havde personalet ingen kontakt til Marie, men nu kommunikerer hun mere

med personalet, dog primært med de kvindelige medarbejdere. Grundet den sprogli-

ge barriere er kommunikationen ofte begrænset til fagter og tegninger. Medarbejder-

ne vurderer, at Marie kommer i cafeen for at få mad, sove og for at føle sig tryg. Hun

holder sig for sig selv og søger ikke at gøre væsen af sig selv, fordi hun er udsat i ca-

féen, som ene romakvinde. Hun taler ikke med de andre romaer.

(Dokumentationen af brugerforløb)

En anden type brugere, der anvender caféen sporadisk, er de østeuropæiske brugere. For grup-

pen af østeuropæere gælder det, at denne gruppe primært består af mænd, som er rejst til

Danmark med et ønske om at få et job og forbedre deres livsvilkår. Nogle er lige ankommet, an-

dre har været i Danmark et godt stykke tid og er nu strandet her, fordi de ikke har fået job og

ikke har nogen penge at rejse hjem for. De, der er så heldige at få et job, ophører som regel med

at komme i Natcaféen. En del kommer dog igen i de perioder, hvor de står uden arbejde. Mange

af østeuropæerne stifter med tiden fast bekendtskab med alkohol eller diverse euforiserende

stoffer. De kommer i Natcaféen, fordi det er det eneste sted, de bliver lukket ind, og fordi de kan

mødes med andre fra deres hjemland. De østeuropæiske brugere taler i hovedregel kun deres

eget sprog og er derfor vanskelige at kommunikere med for personalet i Natcaféen.

En af Natcaféens samarbejdsparter udtaler sig om denne type af hjemløse, der anvender Natca-

féen.

"Mange af dem

[østeuropæerne]

har boet på gaden, og så har de prøvet nogle af de

væresteder, hvor de så er blevet smidt ud, fordi de faktisk ikke kan få hjælp de steder,

fordi så bliver der lukket i for pengekassen… […]... De har reelt ingen andre mulighe-

der”

(Samarbejdspartner)

For gruppen af traumatiserede flygtninge fra Afrikas Horn gælder det, at de hovedsageligt er

mænd i slutningen af tyverne, der er flygtet fra deres hjemland, og er ofte krigstraumatiserede.

Efter at have boet på asylcenter, mens deres asylsag er blevet behandlet, har de via deres sags-

behandler fået hjælp til at finde en lejlighed eller er i psykiatrisk behandling på et sygehus. Beg-

ge grupper kan ikke kapere natten alene og kommer for at se, om der er nogle, de kender i Nat-

caféen. De, der ikke er under behandling, er i hovedsagen misbrugere af forskellige former for

narkotika.

Derudover er der to mindre grupper, herunder vestafrikanere. Denne gruppe består primært af

unge velfungerende mænd i alderen 20-30 år, som er kommet til Danmark for at søge lykken. De

sørger for hinanden og har et tæt sammenhold. Endelig huser caféen en mindre gruppe brugere

fra Mellemøsten og Nordafrika. Disse brugere er primært muslimske mænd i alderen 20-50 år.

Mange er traumatiserede, psykisk syge og/eller misbrugere. De står uden for arbejdsmarkedet og

har som oftest ingen tætte relationer til andre i caféen.

Én af Natcaféens samarbejdsparter udtaler sig om grupperne af afrikanske hjemløse.

"Afrikanerne er en gruppe, der bliver større og større. Det har jo noget at gøre med, at

de ikke kan komme ind andre steder, altså der er fokus på østeuropæerne i Samuel-

kirken, og tilbuddet i Thorsgade [NatNød], der kan de lukke 40 ind, men der er ikke

rigtig nogle steder, som er målrettet specifikt de afrikanske brugere, som er en ny

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

gruppering i de danske gader, og det har jo noget at gøre med krisen, der kradser, og

de arbejder sig op i gennem Europa."

(Samarbejdspartner)

Nedenstående er en case med en bruger, som er kendetegnende for de sporadiske brugere af

Natcaféen.

Boks 6.5: Johannes

–

en afrikansk mand

Johannes er afrikaner på omkring 35 år. Han er i god fysisk form, men har psykiske

problemer, medarbejderne mener, at han evt. lider af posttraumatisk stress grundet

sin tid som børnesoldat. Det kommer til udtryk ved, at han ikke bryder sig om høje

lyde. Han reagerer ikke på venlig tiltale, men på direkte ordrer. Johannes er kommet i

caféen i 1 �½ år.

Han er altid pæn i tøjet og velsoigneret. Han har et moderat misbrug, som består af

alkohol. Det er svært for medarbejderne at vurdere, om han er den del af et socialt

netværk blandt afrikanerne.

Om vinteren er han der ofte. Han har mest været der om morgenen. Medarbejderne

oplever, at nogle afrikanere bor mange sammen i lejligheder. Når han ikke er i café-

en, vurderer medarbejderne, at han er i en sådan lejlighed.

Medarbejderne vurderer, at han kun kommer for maden. Nogle gange har de set ham

tale aggressivt med nogle af de andre afrikanerne, men medarbejderne ved ikke,

hvad det handler om. Medarbejderne har kun meget begrænset kontakt til ham, og

han spørger aldrig om hjælp eller opsøger social kontakt med medarbejderne.

(Dokumentationen af brugerforløb)

6.8

Udenlandske brugere

–

en sproglig barriere for indsatsen

I forhold til gruppen af omvandrende/midlertidige brugere er det vigtigt at nævne, at en stor del

af brugerne i Natcaféen ikke taler et sprog, som medarbejderne forstår eller taler, hvilket i høj

grad påvirker den indsats, der kan ydes i forhold til brugerne. En medarbejder siger herom:

"Sprogbarriererne er et dilemma. Det er træls, at man ikke kan nå et skridt længere

og forstå situationen. Eksempelvis hvad var det, hun havde brug for at fortælle mig

om hendes baby derhjemme? Det kan jeg godt tage med hjem og tænke over. De kan

få det samme fysisk som de andre brugere

–

men den anden del, der går det galt. Så

forsøger man at være ekstra opmærksom på dem ved at huske at sige goddag og far-

vel, og jeg bruger kropssproget til at signalere, at jeg er opmærksom. Selvom man ik-

ke kan sige det, kan man vise det."

(Medarbejder i Natcaféen)

For en stor del af brugerne er der derudover tale om brugere, som ikke har lovligt ophold her i

landet, og hvor forandringsperspektivet og den indsats, medarbejderne kan yde, er meget be-

grænset. Natcaféen kan give dem tryghed og opfylde nogle meget basale behov, og de kan i et

vidst omfang være med til at henvise disse brugere til de få tilbud, de kan gøre brug af. Men ud

over dette har de meget vanskeligt ved at hjælpe disse brugere.

I det følgende præsenteres en brugercase med en af disse brugere uden et lovligt opholdsgrund-

lag i Danmark, som ikke deler et fælles sprog med medarbejderne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

Boks 6.6: En romafamilie uden danskkundskaber

En familie fra Rumænien er gennem en periode på ca. 4-5 år kommet i Natcaféen. Familien

består af flere individer, herunder flere børn i forskellige aldre. Familien kommer så godt som

hver nat i Natcaféen, men der er kortere eller længere perioder, hvor nogle af familiemed-

lemmerne er væk. Da medarbejderne ikke deler et fælles sprog med familien, ved de ikke

med sikkerhed, hvor de så opholder sig. Eksempelvis er sønnen væk i en periode, hvor med-

arbejderne mener via den begrænsede dialog, at han er syg og derfor tilbage i hjemlandet til

behandling.

Familien kommer primært i Natcaféen for at sove, få mad og få gratis tøj.

Medarbejderne giver familien råd og vejledning, så godt det kan lade sig gøre uden et fælles

sprog. Fx havde en pige fået siddesår af at sidde på gaden. Medarbejderne hjalp med at hen-

vise til gadesygeplejersken, hvilket sket ved, at medarbejderne printede en seddel, hvoraf

kontaktoplysninger fremgik.

Langsomt har familien lært at kommunikere så småt med medarbejderne via tegnsprog og

lærer at indordne sig under de regler og rammer der er her. Familien lærer så småt det dan-

ske velfærdssystem at kende i forhold til, hvilke steder de har mulighed for at få hjælp og

støtte.

(Dokumentation af brugerforløb)

Det ovenstående caseeksempel illustrerer, hvordan sproget i forhold til disse brugere er en barri-

ere i forhold til, hvordan medarbejderne kan få skabt en relation til disse brugere. Medarbejderne

søger, fordi de ikke via sproget kan indgå i en dialog med disse brugere, at skabe relationen

gennem deres kropssprog og ved at være ekstra opmærksomme på disse brugere. Uden et fæl-

les sprog lykkes det alligevel medarbejderne at skabe en relation til brugerne, og brugerne får

den hjælp de kan få via Natcaféen.

6.9

Opsamling

Afsnittet har vist, at Natcaféens brugere udgør en meget udsat gruppe af borgere med sammen-

satte problemstillinger og symptomer. Herunder er følgende problemstillinger kendetegnende for

caféens brugere:



Hjemløshed og funktionelt hjemløse

Stofmisbrug, blandingsmisbrug

Alkoholmisbrug

Psykisk sygdom

Borgere uden lovligt ophold i Danmark

Ensomhed

Natcaféens målgruppe er sammensat af en række forskellige typer brugere med forskellige pro-

blemstillinger og forskellige måder og årsager til, at de benytter Natcaféens tilbud.

De tre centrale måde, hvorpå brugerne anvender caféen, som kommer i Natcaféen, er, set i for-

hold til brug af caféen, som følger:



Daglige brugere med stort misbrug, nogle er gadesovere, andre funktionelt hjemløse.

Hovedparten af denne brugergruppe består af danske og grønlandske brugere.

Sporadiske brugere af caféen, som er psykisk syge eller psykisk sårbare. Overvejende

hjemløse. De bruger primært caféen for at få opfyldt behov for socialt samvær, søvn,

og gratis mad.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE



Omvandrende/midlertidige brugere, der kommer grundet tilbud om gratis overnatning,

mad, bad og tøjudlevering. Ofte af anden etnisk oprindelse end dansk uden permanent

ophold i landet. Der er forskel på sundhedstilstanden og graden af misbrug blandt de

forskellige etniske grupper i blandt denne type brugere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

Modellen illustrerer forskellige typer omsorg i arbejdet med udsatte brugere. Disse tre domæner i

omsorgsarbejdet i relation til brugerne af caféen danner rammen for forståelsen af brugernes ud-

bytte af at komme i Natcaféen.

Fysisk omsorg

refererer til tilfredsstillelse af de fysiske behov, at komme i komme ind i varmen,

få mad og et trygt sted at sove.

Relationel omsorg

refererer til den nærhed og det fællesskab, der skabes i de relationer, der op-

står mellem medarbejdere og brugere i caféen, når brugerne kommer for at få deres fysiske be-

hov dækket.

Rum til øget selvudfoldelse

refererer til et rum, hvor udvikling, forandring og forsoning med sig

selv gøres mulig. Det skal understreges, at der tænkes på

rum for

at skabe forandring, ikke

krav

forandring. Frem for kun at tilbyde brugerne med et alkoholmisbrug skadesreduktion kan

man med rum til øget selvudfoldelse understrege, at man ikke har opgivet at hjælpe brugeren

med at få øje på nye muligheder. Det centrale her er at finde en balance mellem at kunne moti-

vere den enkelte bruger til at ønske at skabe forandringer i sit liv og handlemønstre, samtidig

med at det skal foregå på et niveau og i et tempo, som brugerne kan følge med i, og som ikke

skræmmer dem væk, fordi de oplever, at de ikke kan leve op til disse krav og forventninger. Ind-

satsen skal hele tiden være på brugernes præmisser og med udgangspunkt i, hvor brugerne er,

også hvis brugerne igen falder tilbage i deres hidtidige adfærdsmønstre.

I det følgende ses nærmere på, hvilke funktioner Natcaféen set fra et brugerperspektiv opfylder,

og hvilken betydning dette har for brugerne af caféen.

Brugernes udbytte af at komme i Natcaféen falder overordnet set i tre hovedspor:



Stabilisering af tilstanden via opfyldelse af akutte og basale fysiske behov



Brugerne får dækket akutte fysiske og basale behov, herunder overnatning, mad, drikke,

tøj og personlig hygiejne.

Brugerne bliver i stand til at indgå i social kontakt med andre via socialt samvær og

omsorg fra andre mennesker



Brugerne får et trygt frirum og et afbræk fra tiden på gaden og mulighed for at være

sammen med andre mennesker, det vil sige dække fælles sociale behov.

Bruger oplever anerkendelse og værdighed via akuthjælp og rådgivning til diverse

problemstillinger



Brugerne får mulighed for anonyme, uformelle personlige samtaler om brugernes person-

lige situation samt rådgivning og vejledning om tilbud og muligheder, det vil sige dække

individuelle behov.



I det følgende uddybes hvorledes hver af disse dimensioner kommer til udtryk som udbytte for

brugerne af Natcaféen.

7.1

tabilisering og skadesreduktion via opfyldelse af akutte og basale fysiske behov

I Natcaféen får brugerne dækket en række basale fysiske behov. Behovene, som dækkes, illu-

strerer, at hovedparten af brugerne lever eller opholder sig på gaden, og for disse brugere hand-

ler det helt konkret om at have et sted at gå hen for at få varmen, få mad og et trygt sted at so-

ve.

Set i forhold til Natcaféens fokusområder handler det her også om at forbedre brugernes person-

lige hygiejne (ved at give mulighed for og eventuelt hjælpe med til, at brugerne går i bad, skifter

tøj og/eller får vasket tøj). Dette er med til at give brugerne øget værdighed, og det understøtter

en form for 'normalisering', som står i kontrast til den udstødelse og stigmatisering, som bruger-

ne ellers oplever gennem deres liv på gaden. Ved at sikre, at brugerne tilbydes og gennemfører

helt almindelige rutiner, som almindelige mennesker, der har et sted at sove, står op om morge-

nen, tager hånd om den personlige hygiejne, får morgenmad, drikker kaffe og går ud af døren,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

bidrager Natcaféen til at skabe en grad af værdighed og en flig af normalitet i brugernes ellers

meget kaotiske liv.

Nødovernatning og tryghed i et frirum

Brugerne af Natcaféen kommer, fordi deres kroppe er trætte, og fordi de har behov for at sove,

spise og eventuelt få et bad. Hovedparten af brugerne kommer, når Natcaféen åbner og bliver

der og overnatter og går igen, når Natcaféen lukker. Der er dog en mindre gruppe brugere, som

kommer i caféen og blot er der enkelte timer midt på natten. Flere brugere kommer og går lø-

bende natten igennem.

Et helt centralt udbytte for brugerne ved at komme i Natcaféen er netop at have et sted at sove

og hvile ud. Ud over at give ly for koldt og dårligt vejr om natten giver Natcaféen brugerne be-

skyttelse og et frirum fra det stressende liv på gaden. Brugerne skal således ikke bekymre sig om

at blive overfaldet, når de sover i Natcaféen, hvilket kan være et problem, hvis de sover på ga-

den. En af medarbejderne udtaler herom:

”Livet på gaden er stressende. Brugerne kommer her og får mulighed for at slappe af,

uden at skulle være på vagt. Vi tilbyder et trygt og roligt sted, hvor de lægger stress

fra dem. Her er der nogen, der passer på dem. I parken kan de blive overfaldet. De

kan puste ud og slappe af. De bliver ikke rullet, når de sover, så de kan sove roligt.”

(Medarbejder i Natcaféen)

For nogle af de hjemløse brugere spiller det således en rolle, at de føler en større tryghed ved at

overnatte i Natcaféen end at sove udendørs eller hos tilfældige bekendtskaber. Det samme bille-

de tegnede sig fra observationerne i caféen. Følgende er et uddrag af observationsnoter fra ob-

servationer i caféen i 2009.

Opbevaring af ejendele

–

tryghed til at sove

”Bagagen blev

opbevaret under bordet i køkkenet. Proceduren i huset er, at brugerne angi-

ver et navn ved indlevering af bagagen, og så kan de hente bagagen igen om morgenen.

Flere af brugerne kom i løbet af natten for at få udleveret nogle af deres ejendele. Dette

gjaldt som oftest øl, da flere af brugerne vågnende i løbet af natten og gik ud for at få en

smøg og en øl. Der er endvidere et aflåst skab, hvor brugerne kan få værdigenstande op-

bevaret. Dette benyttede mange brugere sig af. Flere af brugerne kommenterede, at det

var rart, at man trygt kunne overlade sine ting i medarbejdernes varetægt. Den løbende

udlevering af ejendele var et naturligt omdrejningspunkt for lidt samtale mellem medar-

bejdere med brugere.

(Observationsnoter, observationsrunde 1)

Medarbejderne samt flere af de kvindelige brugere fremhæver Natcaféen som et trygt sted at so-

ve, hvor man ikke skal bekymre sig om at blive overfaldet eller voldtaget, idet kvinderne oftest

sover i caféens rum, hvor medarbejderne kan holde øje med, hvad der foregår. En af caféens

kvindelige brugere udtaler herom:

”Som kvinde er det fint at være her, for det er ikke så stort, man kan sove tæt på

køkkenet, så de kan se, hvis der er noget. Jeg sover aldrig i rummet med madrasser-

ne.”

(Bruger)

For nogle af brugerne er Natcaféen eneste mulighed for nødovernatning. Det, der typisk kan hin-

dre brugere i at anvende øvrige tilbud, er som oftest, at de har karantæne i andre herberger eller

væresteder, fordi de har svært ved at begå sig inden for de rammer, der er for adfærd de pågæl-

dende steder. Brugerne søger herefter Natcaféen, fordi de ikke er velkomne eller kan rummes i

øvrige tilbud.

Anonymitet nævner brugere også som en anden væsentlig begrundelse for, hvorfor de kommer i

Natcaféen. Natcaféen er et af de få steder, hvor man kan komme anonymt og bydes velkommen

uden, at der spørges til personnummer, opholdsgrundlag eller i øvrigt stilles særlige krav og for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

ventninger om forandringsparathed. For en væsentlig andel af brugerne er situationen, at de ikke

har adgang til de kommunale tilbud, da de ikke har opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab.

En af brugerne fortæller:

” This place

[Natcaféen] means that I can get rest and get back some of my resources,

also because I can eat here.”

(Bruger

–

observation 14.10.10)

Adspurgt om brugeren kommer på andre herberg, fortæller han, at han en enkelt gang har været

på Hillerødgade, men at han ikke kunne overnatte dér, fordi han ikke har lovligt ophold i Dan-

mark.

”It is too far away and also they said that the place is not for people like us.”

(Bruger)

Det er et centralt aspekt i forhold til en stor del af caféens brugere, at de ikke har andre alterna-

tiver til Natcaféen ud over de midlertidige nødovernatningstilbud, som ikke har stabile åbningsti-

der. Disse brugere af Natcaféen kommer i caféen som en sidste udvej, idet caféen repræsenterer

deres eneste stabile mulighed for overnatning i København. Dette gælder hovedparten af de afri-

kanske brugere, de østeuropæiske brugere og romaer.

Et andet centralt aspekt ved anonymiteten i caféen er ligeledes, at det generelt giver brugerne en

følelse af frirum og fred til at være. Der er ikke som på andre steder mulighed for, at sagsbe-

handlere, politi m.fl. har indsigt i deres brug af stedet. Dette er på tværs af brugerne af caféen

noget som fremhæves som centralt, og det giver ifølge brugerne en oplevelse af at være på et

helle, hvor man kan få lov til at opholde sig, næsten uanset hvem man er.

Opfyldelse af basale behov: Mad og drikke

Flere brugere tilkendegiver således, at de er meget glade for muligheden for at få noget god og

gratis mad at spise.

To af brugerne udtrykker således følgende:

“Here the

food is free, this means a lot for people like me, for us only a couple of kroner is

a lot.”

(Bruger)

”Maden er gratis her, og den smager rigtig godt, det betyder også rigtig meget for

mig. Der er mange der kommer her bare for at spise, og så går de igen. Det er jo gra-

tis, så det er der mange der ved.”

(Bruger)

Følgende er et uddrag fra observationsnoter i forbindelse med observationer i caféen.

”Alle

får tilbudt gratis mad, the og saft. Derudover kan man købe kaffe for 2 kr. pr. kop

eller 5 kr. for hele natten. (Kaffen, der bliver serveret til morgenmaden, inden brugerne

tager af sted om morgenen, er gratis). Dem, som ikke blev lukket ind pga. pladsmangel,

fik også tilbudt mad uden for. Maden bliver kaldt en Stengadeplatte og består af madder

med forskelligt pålæg pyntet med fx løg, agurk el. lignende. Medarbejderne sørger for, at

der altid er pålæg til dem, der ikke spiser svinekød, og man må få så mange madder, man

vil, så længe der er mad. Jeg oplevede flere gange, at medarbejderne lavede en platte

uden specifikke typer pålæg til bestemte brugere (fordi brugerne ikke kan lide en bestemt

slags pålæg). Brugerne udviste glæde og taknemmelig over, at medarbejderne huskede

deres bestemte præferencer. En af medarbejderne forklarede, at dette var en måde at gi-

ve anerkendelse til de enkelte brugere på, særligt ift. til de brugere, hvor den sproglige

barriere gjorde det svært at kommunikere på anden måde end via konkrete handlinger.”

(Observationsnoter, 2 observationsrunde)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

Medarbejdernes vurdering er, at hovedparten af de faste danske og grønlandske brugere har mu-

lighed for at få mad andre steder i løbet af dagen, mens maden i caféen for mange af de øvrige

brugere udgør dagens måltid:

”Der er mange steder i KBH, der tilbyder mad. Maden er ikke afgørende for

de dan-

ske brugere, det er mere omsorg og tryghed, der er vigtigt for de brugere. Mit ind-

tryk er, at flere af de andre brugere ikke får meget mad i løbet af dagen, og de er

sultne, når de kommer om aftenen.”

(Medarbejder i Natcaféen)

På baggrund af observationerne i caféen samt interviewene med brugerne fremgår det, at den

gratis mad i caféen har stor betydning for brugerne. Udleveringen af gratis mad i caféen har både

en social funktion i kraft af den sociale kontakt, der opstår i forbindelse med udleveringen af ma-

den. Samtidig er måltidet i caféen en afgørende del af flere af brugernes daglige kost. På bag-

grund af samtalerne med medarbejderne og observationerne fremgår det, at hovedparten af

brugerne benytter tilbuddet om at spise i caféen. I den forbindelse fremhæver flere af brugerne

væsentligheden af, at der ingen brugerbetaling er for maden.

Hygiejne, personlig pleje og udlevering af tøj

Der er desuden mulighed for at komme i bad i Natcaféen. I forhold til badefaciliteterne i caféen

fremhæver medarbejderne, at de på nuværende tidspunkt ikke er hensigtsmæssigt indrettet, idet

brugerne bliver nødt til at tage deres tøj af uden for brusekabinen, for at det ikke skal blive vådt,

når de går i bad. Dette gør, at mange kvindelige brugere vælger ikke at benytte tilbuddet om at

få et bad i caféen.

Der er generelt stor forskel på, hvor meget brugerne benytter muligheden for at tage bad. Det er

kendetegnende, at særligt de kvindelige brugere kun i meget begrænset omfang anvender bade-

faciliteterne i caféen grundet badefaciliteternes indretning. Nogle af kvinderne vælger at bade i

nattetimerne, når de andre brugere sover, eller får en af de ansatte til at holde vagt uden for ba-

derummet, mens de bader.

Medarbejderne hjælper nogle af de mest udsatte brugere med at tage sig sammen til at komme i

bad, og i nogle tilfælde hjælper de brugerne med at tage bad. På baggrund af interviewene med

medarbejderne fremgår det, at disse brugere har meget dårlig personlig hygiejne, og at hjælpen

til den personlige pleje for mange derfor er stærkt tiltrængt. En af medarbejderne siger med ud-

gangspunkt i en bestemt bruger:

”Han har et kraftigt stof-

og alkoholmisbrug, og han kommer ikke i bad ret tit. Til sidst

var de andre brugere begyndt at brokke sig, fordi han lugtede så meget. Der var ingen,

der ville ligge ved siden af ham og sove. Da vi så fik tøjet af ham, havde han lort og pis

ned af benene. Det var den rene elendighed. Men det er jo der, vi må gå ind og hjælpe

dem. Da han så kom ud af badet og fik noget rent tøj på, så livede han ligesom lidt op

igen. Det handler jo om at give dem noget værdighed tilbage og følelsen af at være

menneske. Det er det, den basale fysiske omsorg i sin rene enkelthed går ud på.”

(Med-

arbejder i Natcaféen)

Ovenstående situation er udtryk for den rolle, som Natcaféen spiller for en del af brugerne, hvor

caféen tager sig af helt basal personlig pleje og hygiejne. Samtidig indikerer det, hvor dårligt

fungerende en del af målgruppen er, hvor de ofte vil være overladt helt til sig selv, hvis de ikke

har Natcaféen at komme i.

Ud over hjælp til at bade støtter medarbejderne ligeledes brugerne med andre former for person-

lig omsorg som fx sårpleje. En af medarbejderne udtaler om betydningen af denne hjælp til hygi-

ejne og fysisk pleje for en af caféens faste brugere med stort misbrug:

"Der kan man sige er, at det er hans redning, at der er sådan et hus som vores hus, fordi

det er der, han får de muligheder for at få den hjælp, der skal til. Når vi så lukker ned

[den midlertidige lukning i april 2010

], så er der jo ingen, der hiver fat i ham og siger,

Natcaféen lukkede fra marts til maj 2010 pga. overfald og kast med brosten mod Natcaféen. Se afsnit 1.4 for nærmere beskrivelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

nu skal du vist i bad eller tager sig af hans sår. Så bliver han siddende, hvor han sidder,

indtil det gør så ondt, at han er nødt til at ringe efter nogen, der kan komme og hjælp

ham."

(Medarbejder)

Medarbejderne fremhæver i den forbindelse, at det at tilvejebringe denne fysiske omsorg for de

allersvageste brugere, som kan have svært ved at føle sig accepteret andre steder, er et centralt

aspekt i forhold til at hjælpe brugerne videre og skabe positive forandringer for dem. Det er

grundlaget for at give brugerne øget værdighed. En af medarbejderne udtrykker om sammen-

hængen mellem basal fysisk omsorg og accept:

”Vi kan give ham accept. Han ved, at vi kan rumme ham. Vi ser ikke ned på ham, fordi

han lugter eller er ulækker. Han kan komme her, når han ikke må komme andre ste-

der."

(Medarbejder i Natcaféen)

Ud over caféens badefaciliteter er der i caféen ligeledes mulighed for at få vasket tøj i løbet af

natten samt at få udleveret brugt tøj. Dette benytter mange brugere sig af. Tøjvask fungerer som

en central del af caféens arbejde med at understøtte en vis grad af normalitet i brugernes liv. En

af medarbejderne beskriver denne ydelse således:

”Vi

understøtter det at være normal og være menneske. Hos os får de nogle normale

elementer, så de kan bevare noget identitet som et fungerende menneske. Vi vasker de-

res tøj, mens de sover, hvis de vil have det, så de kan stå op og gå ud af døren friske og

pæne ud i tøjet, klar til en ny dag.”

(Medarbejder i Natcaféen)

På baggrund af observationerne og interviewene med brugerne fremgår det, at dette tilbud i ca-

féen har stor betydning for brugerne. En af brugerne udtrykker følgende:

“It is also great that they wash your clothes, and you don’t have to do it yourself here.

They take care of us here in that way. This is important to me.”

(Bruger)

Brugernes liv på gaden betyder, at de ofte har behov for andre fornødenheder, der kan lette livet

på gaden. Nedenstående uddrag fra observationerne i caféen synliggør tøjudleveringens betyd-

ning for en del af brugerne.

”Flere

kom og spurgte om varmt tøj. Det var stor efterspørgsel efter sokker og undertøj,

men dette er en mangelvare og flere måtte gå uden. Medarbejderne søgte at finde tøj,

der passede til de enkelte brugere. En bruger havde flere nætter i træk efterspurgt en ny

hue. Der var kommet nye tøjforsyninger, og brugeren fik en hue. Han var meget glad og

taknemmelig og beholdt huen på hele natten”.

(Observationsnoter, 1. observationsrunde)

Samlet set ses det af ovenstående, at bedre hygiejne og understøttende personlig pleje er et

centralt udbytte for brugerne. Bedre personlig hygiejne og pleje, medvirker til, at der indføjes en

øget grad af normalitet i brugernes liv. Samtidig betyder tøjudleveringen, at brugerne modtager

vigtige fornødenheder, der f.eks. kan give varme på en kold dag på gaden. At ovenstående tilbud

reelt fremstår som særdeles vigtige for brugerne og er med til at gøre en forskel for brugerne

vidner om, hvor udsatte brugerne af Natcaféen er.

Skadesreduktion

Indsatserne i Natcaféen er i mange henseender udtryk for, at man arbejder ud fra en målsætning

om skadesreduktion. Natcaféen tilbyder hjælp til mennesker, der lever eller opholder sig på ga-

den, mennesker med et kraftigt misbrug eller alvorlige psykiske problemer, og mennesker som af

forskellige årsager er udelukket fra at modtage hjælp andre steder. Brugerne får i Natcaféen

konkret hjælp, der kan være med til at reducere de forskellige former for skader, som brugerne

har som følge af deres udsatte position og livet på gaden (dårlig hygiejne, sår, ringe ernærings-

tilstand, manglende selvværd).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

At brugerne har et sted at komme hen, hvor de får mad, hvor de får hvilet, og hvor der er nogen,

som motiverer dem til at få renset et sår el. lignende, betyder, at de får opfyldt nogle helt basale

behov og måske, at man undgår en forværring af deres tilstand.

Set som en skadesreducerende indsats stilles der i tilgangen til brugerne ikke på forhånd krav el-

ler forventninger om, at brugerne skal være indstillet på at skabe forandringer i deres liv. I ste-

det er det en målsætning, at man i Natcaféen yder en indsats, der kan bidrage til, at brugerne

ikke bliver dårligere. Vurderet i forhold til de problemer og den situation, som brugerne har, må

det i mange tilfælde ses som en succes, hvis det med indsatsen i Natcaféen lykkes at stabilisere

brugernes tilstand og undgå en forværring af deres livssituation, grundet de skader og proble-

mer, som brugerne har.

Natcaféen fungerer i den forbindelse for en del af brugerne som et stabilt og trygt sted, hvor man

har en kontakt til omverdenen, og Natcaféens medarbejdere får en funktion som nogen, der i

sidste ende kan reagere ift. fx behandlingssystemet, hvis det vurderes nødvendigt. En af medar-

bejderne omtaler en konkret situation med en bruger, som netop illustrerer denne funktion.

"Han var ved at dø, fordi han havde 30 liter vand i kroppen pga. kraftig stof- og alko-

holmisbrug og blev fundet ude på Nørrebrogade i en lyskasse. Han blev båret ned til

os, og vi fik ham kørt på hospitalet. Han var så svulmet, at vi ikke kunne give ham

bukser på, fordi hans hud var så spændt, at han hylede, hvis vi rørte ved ham. Han

havde så ondt. Han ville ikke efterlades alene på hospitalet pga. de erfaringer, vi tidli-

gere talte om. Han ville ikke være der alene, så en grønlandsk bruger tog med ham og

sad hos ham hele natten. Han kom efterfølgende til Jylland hos Blå kors og blev ædru

og kom tilbage til Nørrebro."

(Medarbejder Natcaféen).

Citatet er med til at understrege Natcaféens betydning lokalt, som det sted, der er med til at

samle de allermest udsatte op, når brugerne ikke øjner andre muligheder. At brugerne bringer en

meget syg bruger til Natcaféen vidner om, at Natcaféen i brugernes bevidsthed er et sted, hvor

man kan få hjælp og møder forståelse, når alt andet ikke synes at virke. Det skadesreducerende

perspektiv er i denne sammenhæng også ensbetydende, med at Natcaféen ganske enkelt sikrer

hjælp og overlevelse for mennesker, som uden dette tilbud kunne være i risiko for at dø.

Nedenfor beskrives en brugercase med en grønlandsk mand, som er stærkt misbrugende. Han er

stærkt påvirket af sit misbrug både fysisk og mentalt. Blandt andet er han alkoholdement, og

man skal ofte gentage ting for ham mange gange. Han har meget vanskeligt ved at følge be-

handlinger, som igangsættes for ham, fordi han glemmer, hvad han får forskellig medicin for.

Medarbejderne forventer ikke, at de kan bidrage til, at der sker nogen forandring i hans tilstand.

Succeskriteriet er snarere, at han har et trygt og stabilt sted, han kan komme. Et sted, hvor man

kan afhjælpe de mest akutte ting, og hvor han kan få et sted at sove. Et sted, der kan gøre det

mindre umenneskeligt og uværdigt for ham at dø. Medarbejderne forventer, at han lige så stille

drikker sig ihjel, med mindre der pludselig sker en indsats fra sundhedssystemets side.

”En

bruger fortæller, da han kommer, at han er stukket af fra hospitalet. Han har været

indlagt for infektion i sit ene ben, og han har tydeligvis stadig meget ondt i benet, men han

har oplevet, at de på hospitalet behandler ham dårligt, fordi han er en besværlig hjemløs,

hvorfor han har forladt afdelingen og er taget ned i Natcaféen i stedet. Medarbejderne bru-

ger en del tid på meget forsigtigt at motivere ham til at tage tilbage til afdelingen, så han

kan få behandling for sit ben. En af medarbejderne ringer et par gange til hospitalet, hvor

der laves en aftale med dem om, at brugeren kommer tilbage til afdelingen, så han undgår

at skulle vente endnu engang i skadestuen for at blive indlagt. Medarbejderne ringer til en

taxa, som kører ham til hospitalet. En af de andre brugere lover at komme og besøge ham

dagen efter.”

(Observationsnotater, observationsrunde 1)

Opsamlende ses det i forhold til brugernes udbytte af at komme i Natcaféen, at stabilisering af

tilstanden via opfyldelse af akutte og basale fysiske behov for mange af brugerne er det primære

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

udbytte. Samtidig må det konstateres, at det for mange af brugerne meget sjældent er realistisk

at forestille sig større og mere vedvarende forandringer i brugernes situation. Brugerne får dæk-

ket akutte fysiske og basale behov, herunder overnatning, mad, drikke, tøj og personlig hygiejne.

På baggrund af dokumentationsforløbet, hvor medarbejderne gennem en periode på tre måneder

har fulgt 20 udvalgte brugeres brug af Natcaféen og deres udbytte af caféen ses det, at opfyldel-

se af akutte og basale fysiske behov et central udbytte for langt hovedparten af brugerne. Såle-

des ses det, at opfyldelse af akutte fysiske behov er et primært udbytte af at komme i Natcaféen

for 17 ud af 20 brugere. For et mindre antal af brugerne skønner medarbejderne på baggrund af

observationerne, at der for en mindre andel af brugerne kan spores en positiv udvikling i forhold

til forbedret sundhedstilstand, dette gælder for 4 af de 20 brugere (se bilag 3 oversigt over bru-

gere i dokumentationsforløbet).

7.2

Brugerne bliver i stand til at indgå i social kontakt med andre via socialt samvær og

omsorg fra andre mennesker

Ud over at tilgodese akutte behov for fysisk omsorg, som overnatning, mad og personlig pleje,

udgør det sociale samvær et væsentligt udbytte for brugerne. Dette opnås igennem nærhed og

det fællesskab, der skabes i de relationer, som opstår mellem medarbejdere og brugere i caféen,

når brugerne kommer for at få deres fysiske behov dækket. Natcaféens rum giver mulighed for,

at der kan skabes relationer

–

mellem brugere og medarbejdere og brugerne imellem.

Denne relationelle omsorg ydes i kontakten mellem medarbejder og bruger

–

en kontakt, det kan

tage lang tid at opbygge, og som typisk drejer sig om fysiske behov, indtil en tillidsrelation er

opbygget. At tilliden er etableret, konstateres for eksempel ved, at brugeren begynder at fortælle

om sig selv eller henvender sig til medarbejderne med et konkret problem. I denne tillidsrelation

skabes et rum for omsorg, en omsorg, der kan gå videre end den fysiske og relationelle omsorg.

Nogle af de interviewede brugere udtaler om det sociale samvær i caféen og relationen til med-

arbejderne:

”Det er godt, at man har et sted, hvor man kan komme hen og slappe af, hvor man

kender folk. Personalet og dem, der kommer her, det er altid mange af de samme.”

(Bruger)

”Det gode ved stedet her [Natcaféen] er også

personalet. Dem kan man tale med om

ting. På nogle af de andre steder, der stikker de til én hele tiden. Her der kommer man

selv, hvis man gerne vil snakke og have hjælp til noget, hvorimod man nærmest bliver

angrebet andre steder.”

(Bruger)

Opfattelse af Natcaféen som et frirum deles ligeledes af andre centrale aktører på hjemløseområ-

det. En repræsentant fra Projekt Udenfor udtaler herom.

"Kirkens Korshær har det jo sådan, at når man kommer i deres institution eller deres

varmestuer, så er det et helle. Og der har man fred. Det gør, at der er et sted, hvor de

kan have ro, og hvor de kan slappe af, og de ikke behøver at sidde og kigge sig over

skulderen, om der kommer en eller anden socialarbejder, der hiver dem i nakken og

siger 'du skulle vist have været i møde i går. Hvor blev du af?'"

(Repræsentant for Pro-

jekt Udenfor).

Det sociale samvær fremhæves ligeledes af Natcaféens medarbejdere som det vigtigste udbytte

for mange af caféens brugere. Da brugerne generelt lever et hårdt liv og ofte ikke har mange an-

dre at dele deres bekymringer med, oplever medarbejderne, at det er særligt vigtigt, at de står

til rådighed til anonym samtale og sjælesorg.

Et eksempel på det nære forhold mellem brugere og personale beskrives således af en af caféens

medarbejdere:

”Vores

familiære stemning er vigtig, da mange ikke har kontakt til egen familie. Mange

mangler sociale kontakter. De har behov for noget, de ved, der er trygt. Eksempelvis

fejrer vi fødselsdag for brugerne”.

(Medarbejder Natcaféen)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

I temadrøftelserne med medarbejderne ses flere eksempler på brugere af caféen, som opfatter

caféen som deres faste holdepunkt og som deres hjem. En af medarbejderne udtaler følgende

om en af brugerne, som er en stærkt misbrugende grønlandsk bruger med psykiske problemstil-

linger:

"Jeg tror godt, at han forstår, at vi er ansatte, og han forstår også godt, at det ikke er

hans hjem, men inde i hans hoved, så er caféen hans hjem. Han bruger også Dagvar-

mestuen."

(Medarbejder)

Trygheden ved det kendte, og det at komme det samme sted hver dag, hvor rutinen er den

samme, betyder meget, særligt for brugerne med psykiske problemstillinger. En af medarbejder-

ne udtaler om én af denne type brugeres udbytte af at komme i caféen.

”For hende handler det om, at hun bliver kendt

der [i caféen], at folk ved, hvem hun

er og har en historie med hende, som de andre har. Hun har en historie med huset.

Det er der folk ved, hvem hun er. Ved, hvad hun hedder. Det der med at huske navne,

det betyder meget.”

(Medarbejder)

Når vi i interviewene har spurgt ind til, hvorfor brugerne vælger Natcaféen frem for herberger el-

ler andre nattilbud, er det tydeligt, at mange af brugerne oplever, at deres relation til medarbej-

derne i Natcaféen er en anden end den, de oplever andre steder.

Den sociale relation mellem brugerne og medarbejderne fremgik ligeledes af observationerne i

caféen som et centralt udbytte for flere af caféens brugere. Det følgende uddrag fra observati-

onsnoter fra observationer i caféen synliggør den hverdagsagtige og hjemlige relation mellem de

faste brugere i caféen og medarbejderne.

Relationen mellem medarbejdere og brugere

”Det var en meget godmodig stemning mellem brugerne og medarbejderne.

Det var tydeligt,

at medarbejderne kendte de fleste af brugerne. Medarbejderne hilste på brugerne med navn,

når de kom ind i caféen og spurgte ind til forskellige småting. Flere af brugerne kom i løbet af

natten ud i køkkenet og fik en snak, når de ikke kunne sove og for at brokkede sig over små-

ting

–

nogen, der fyldte i caféen, eller nogen, der snorkede. Det var tydeligt, at medarbejder-

ne havde styr på, hvem af brugerne, der havde størst behov for at sove. Når der blev en ma-

dras ledig i løbet af natten, talte de indbyrdes om, hvem af brugerne i stolene, madrassen

burde gå til.”

(Observationsnoter, observationsrunde 1)

I nedenstående brugercase er der vist et eksempel med en meget sindslidende kvinde, som er

kommet i Natcaféen gennem mange år. Hun er nu flyttet ind i et botilbud for sindslidende, men

kommer fortsat om natten, da hun her har svært ved at finde ro. Brugercasen udgør et eksempel

på, hvorledes brugere via relationel omsorg bliver stand til at indgå i social kontakt med andre

via socialt samvær og omsorg fra andre mennesker.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

Boks 7.1: Brugercase

–

stabilisering via social kontakt og støtte

En svært psykisk syg kvinde på 50 år, som ligeledes har et alkoholmisbrug, er gennem

mange år kommet i Natcaféen. Det svinger i perioder meget, hvor meget hendes adfærd er

påvirket af hendes sindslidelse og misbrug. Hun er i dag flyttet i et botilbud for sindsliden-

de. Medarbejderne oplever hende i perioder som voldsomt påvirket af sin medicin.

Hun kommer stort set i Natcaféen hver nat. Hun kommer for at sove, fordi hun er meget

urolig om natten og har svært ved at finde ro. Efter at hun er flyttet i botilbuddet, kommer

hun ofte hen på natten.

Hun er ofte meget usoigneret, og hun har ofte tisset i bukserne. Natcaféen og medarbej-

derne er vigtige og faste holdepunkter for hende. Hun smiler ofte og er glad for at se dem.

Hun vil gerne have, at medarbejderne tager sig lidt af hende. Når hun har det dårligt, vil

hun gerne nusses af medarbejderne og se tv.

Ud over et sted at få tryghed, en mulighed for at sove, og det sociale kommer hun for at

spise, hente tøj og få hjælp til at skifte forbindinger. Medarbejderne får hende indimellem i

bad

–

hvilket dog ikke er med hendes gode vilje. Hun går som oftest med til at få rene bu-

sker på, hvis hun har tisset i bukserne, men vil helst bare tage dem på uden at blive va-

sket. Denne problemstilling er dog aftaget, efter hun er flyttet i botilbuddet.

Miljøet i og omkring Natcaféen er hendes sociale netværk. Hun er respekteret af de andre

brugere. Det betyder noget for hende at komme i Natcaféen, hvor de kender hende. Her

har hun en historie og et socialt netværk.

Natcaféen fungerer som et stabilt og trygt sted for hende i lokalområdet, hvor hun kan gå

hen, frem for at gå hvileløst rundt i gaderne på Nørrebro om natten. Natcaféen er med til

at passe på hende og støtte hende i, at hun ikke bliver alt for dårlig. Gennem den relatio-

nelle omsorg, som medarbejderne gennem årene har givet denne kvinde, er der blevet op-

bygget en meget tillidsfuld relation, og når hun har det meget dårligt, har hun brug for at

få ekstra omsorg i Natcaféen, som er et trygt sted for hende.

I forhold til hende handler det særligt om at sikre, at hun ikke bliver tiltagende dårligere,

og at hun bevarer et værdigt liv, og i den forbindelse er Natcaféen et vigtigt supplement i

forhold til det botilbud, hun bor i.

(Dokumentation af brugerforløb)

Kontakten til Natcaféen har for denne bruger betydet, at hun ikke går rundt på gaden på Nørre-

bro i nattetimerne alene. Natcaféen er dermed et vigtigt supplement til hendes botilbud, idet man

særligt i nattetimerne er med til at sikre, at hun ikke kommer til skade eller bliver tiltagende dår-

ligere, fordi hun går rundt alene uden et sted at gå hen. Natcaféen er et trygt rum for hende,

hvor hun har en social kontakt til andre, som passer på hende i en meget udsat position.

Et liv på gaden, og for nogen et isoleret liv med en sindslidelse og et stærkt misbrug, har med-

ført, at flere af brugerne har manglende sociale kompetencer, og derfor kan det ofte ende i kon-

flikter mellem brugere og medarbejdere. Som det fremgår af ovenstående, oplever nogle af bru-

gerne, at de gradvist tør åbne sig for medarbejderne og andre brugere. De tør gøre opmærksom

på sig selv og deres behov, og de tør spørge medarbejderne om råd og vejledning. Gennem en

basal social træning i Natcaféen, hvor konflikter løbende håndteres, bliver brugerne i stand til at

omgås andre

–

både andre brugere i Natcaféen og medarbejdere.

På baggrund af observationerne og interviewene med brugerne er det tydeligt, at relationen til

medarbejdere i caféen og stemningen i caféen for brugerne er noget særegent og positivt ved at

komme i Natcaféen. Muligheden for uformel social kontakt i nattetimerne er noget, som særligt

har betydning for Natcaféens faste brugere samt de sporadiske brugere af caféen med psykiske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

problemstillinger. Den sproglige barriere i forhold til flere af de etniske grupper, der kommer i ca-

féen gør, at medarbejdernes muligheder i forhold til at tale med disse brugere er yderst begræn-

sede. Særligt for gruppen med brugere fra Afrika og romaerne gælder det, ifølge personalet, at

de er svære for personalet at komme ind på livet af. Således er det kendetegnende i forhold til

disse brugere, at den hjælp, som det er muligt for personalet at tilbyde, begrænser sig til hjælp

til at dække basale fysiske behov, såsom mad og drikke, et sted og sove og et varmt bad.

Opsamlende viser afsnittet, at et vigtigt udbytte af at komme i Natcaféen for flere af brugerne er

den sociale kontakt de har med personalet og de andre brugere i caféen. Brugerne får et trygt

frirum og et afbræk fra tiden på gaden og får via Natcaféen dækket sociale behov. På baggrund

af dokumentationsforløbet, hvor medarbejderne gennem en periode på tre måneder har fulgt 20

udvalgte brugere af Natcaféen ses det, at omkring halvdelen af de observerede brugere (9 bru-

gere) i caféen vurderes at få dækket sociale behov, idet de indgår i sociale relationer med andre.

Den sociale omgang med personalet og de øvrige brugere bevirker, at nogle af brugerne i højere

grad bliver i stand til at indgå i social kontakt med andre uden at der opstår konflikter. (se bilag 3

oversigt over brugere i dokumentationsforløbet).

7.3

Øget rum for selvudfoldelse gennem anerkendelse og værdighed

Gennem opbyggelsen af tillid mellem medarbejdere og brugere, åbnes endvidere for at Natca-

féens medarbejdere kan give mere individuel rådgivning og støtte til den enkelte, som også på

sigt kan bedre situationen for brugeren i kraft af, at brugeren for flere muligheder for selv at

træffe valg i fremtiden. Dette foregår på mange planer, fra det helt akutte til det mere generelle.

En af de udenlandske brugere uden lovligt ophold får en nat et akut astmaanfald. I før-

ste omgang taler medarbejderne med ham om at blive henvist til Sundhedsrummet da-

gen efter. De udleverer kontaktoplysninger dertil, men Sundhedsrummet åbner først kl.

13 dagen efter. Brugeren får det tiltagende dårligere, og han kan ikke vente, til Sund-

hedsrummet åbner med at få behandling. Medarbejderne taler derfor med ham om at

komme på hospitalet i stedet. I akutte situationer skal hospitalet også behandle borgere

uden lovligt ophold og cpr.nr. Den pågældende bruger endte med at komme på hospita-

let via en taxaordning, som Natcaféen har, som sikrer, at brugere der akut har brug for

det, kan blive transporteret til sygehuset. Brugeren fik akut behandling for sin astma.

Det kan også være hjælp ved forskellige former for rådgivning og vejledning. Fx har medarbej-

derne hjulpet brugere med at genoptage konktakten til deres børn og med at lede efter for-

svundne familiemedlemmer.

Nogle af brugerne udtrykker om relationen til medarbejderne i caféen og deres vejledende funk-

tion:

”Personalet har hjulpet mig med mange ting. Vi har også talt om, hvordan jeg kan få

kontakt med mine børn igen. Og de har også hjulpet mig med at forsøge at komme ud

af mit misbrug. Der er friere tøjler her, hvis jeg har brug for at få et spark i røven, så

kan jeg bede om at få det, og så får jeg det også. Det er det gode ved det. At man

selv er med til at bestemme, når man har brug for hjælp.”

(Bruger)

Andre eksempler på støtte, som medarbejderne giver, er, at de eksempelvis besøger brugere,

som ligger på hospitalet, tager til begravelser eller hjælper brugere med kontakt til gratis tand-

lægebehandling. Herunder hjælper medarbejderne, hvis der opstår behov for sårpleje og hjælper

brugerne med kontakt til det etablerede sundhedssystem. Enten ved at sende dem videre på

hospitalet eller give dem råd og vejledning om, hvor de kan henvende sig i dagtimerne og få

hjælp af forskellig art.

Af nedenstående uddrag fra observationsnoterne i forbindelse med observationer i caféen frem-

går det, at brugerne ofte opsøger medarbejderne for at få hjælp frem for at tage på hospitalet,

fordi de ikke er trygge ved at benytte det offentlige sygehussystem.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

”Alle medarbejdere kan give førstehjælp. Og derudover forsøger personalet at hjælpe bruger-

ne, hvis de oplever et behov for det. Fx rense og give plaster på sår, forsøge at få dem, der

har behov, til at tage på skadestuen eller kontakte gadesygeplejersken. Denne aften kom en af

brugerne og skulle have hjælp til at skifte en forbinding på et sår og fik hjælp af en af medar-

bejderne hertil. Jeg fik bagefter at vide, at de længe havde tilskyndet brugeren til at få såret

behandlet på hospitalet, men at han aldrig kom derop, og at de derfor forsøgte at hjælpe ham

ved at rense og forbinde såret.”

(Observationsnoter, observationsrunde 1)

På baggrund af interviewene med brugerne fremgår det, at brugerne oplever, at muligheden for

at få hjælp til forskellige problemstillinger er en medvirkende faktor i forhold til oplevelsen af

tryghed. Én af de interviewede brugere udtrykker dette således:

“The people here are friendly, you can come and have a talk in the kitchen, it is not

like this in the other places, there they keep to themselves, and we [brugerne] are out

there on the other side. They are here to help, if you need them, and that keeps you

safe.”

(Bruger)

Medarbejdernes muligheder i forhold til at rådgive og hjælpe de forskellige typer brugere i caféen

er meget forskellige. For de brugere, som ikke har lovligt ophold i Danmark, gælder det eksem-

pelvis, at medarbejderne kun har mulighed for at henvise brugerne til anonyme, mobile sund-

hedstilbud, så som sundhedsrummet. En af medarbejderne udtaler følgende om gruppen af ro-

maer, som er nogle af de brugere, der ikke har lovligt ophold i Danmark:

”Romaerne kommer i caféen for at få dækket deres basale behov. For romaerne fun-

gere caféen som er rent serviceorgan. Vi har også flere gange hjulpet dem til at kom-

me i Sundhedsrummet. Det er deres eneste mulighed for at blive tilset, hvis de har en

tandbyld eller noget andet, der smerter dem. Udfordringen er ofte at finde frem til

problemet. Der er den sproglige barriere ofte en udfordring, og vi må have fat på papir

og blyant.”

(Medarbejder)

At opleve anerkendelse og værdighed

Et særligt element i målet for indsatsen for en stor del af Natcaféens brugere er at skabe værdig-

hed i brugernes tilværelse. Dette hænger ofte meget tæt sammen med opfyldelsen af basale og

akutte behov samt skadereduktionen. Der lægges vægt på, at brugerne kan og skal anerkendes

som dem, de er, der hvor de er. Der er ikke et krav om, at de skal skabe en forandring

–

hverken

her og nu eller på sigt. Medarbejderne søger at skabe et rum for, at brugerne kan tale med dem

og få støtte,

hvis

de ønsker det, og

når

de er klar til at modtage denne hjælp og støtte. De er det

sted, som har en stabil kontakt til disse brugere, til trods for, at de er fx er svært misbrugende.

Nedenfor er beskrevet en case med en bruger, som er stærkt misbrugende og til tider voldelig.

Denne bruger er kommet i Natcaféen gennem de sidste 4-5 år. Medarbejderne har gennem tiden

fået etableret en god kontant med ham, hvor han efterhånden bruger dem til at tale med om sin

situation. Det er særligt den relationelle omsorg, der er central i indsatsen i forhold til denne bru-

ger. Når han har det skidt, drikker han meget og bliver meget beskidt og lugter meget. Medar-

bejderne viser ham hele tiden, at der er plads til ham i Natcaféen, også i de perioder hvor han

har det allerværst. De er med til at skabe værdighed i hans liv ved at sikre, at han får et sted at

sove og hvile og fx kommer i bad, når han er for beskidt eller har haft uheld på grund af sin til-

stand.

Dette gengælder han ved at vise dem, at han har tillid til dem

–

dels ved at han overhovedet luk-

ker dem ind i sit liv, og at han taler med dem.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

Boks 7.2: Brugercase

En ca. 35 år mand fra Polen er oprindeligt kommet til landet som håndværker. Han er

kommet i Natcaféen igennem de sidste 4-5 år. Når han ikke er i Stengade, opholder han

sig på nogle af de øvrige tilbud til hjemløse i København, hvis han kan komme til det. El-

lers sover ham og en anden bruger på Universitetet, i solcentre, møntvaskerier eller i telt.

Han er misbruger af både piller, alkohol og hash. I perioder er han stærkt misbrugende og

kan være meget voldelig i sin adfærd. I andre perioder er misbruget mere under kontrol.

Han fik sukkersyge for ca. 2 år siden, hvilket har præget hans helbred. Han ser mere afpil-

let ud nu, og hans fysiske fremtoning er dermed heller ikke længere så voldsom.

Han kommer i Natcaféen for at sove, hilse på de andre brugere og hente sin post. Caféen

er for ham et stamsted, en stamcafe og et kontaktsted, hvis han er blevet væk fra sine

venner i byen, fortæller medarbejdere. Han bruger ofte medarbejderne til at tale med, og

han taler med dem om så godt som alt. Han beder ikke om hjælp til noget. Men persona-

lets relation er en vigtig kontinuerlig kontakt for ham.

Vurderingen er, at han aldrig kommer hjem til Polen og bliver reetableret som borger. Suc-

ceskriteriet for ham er snarere, at han dør nogenlunde værdigt og ikke for smadret, siger

medarbejderne.

"Det virker, som om han har givet op. Han kan ikke stoppe med at drikke, og det virker

som om, han har accepteret det, men han klynker ikke."

(Medarbejder, Natcaféen)

Medarbejderne forklarer, at de forsøger at hjælpe ham med at beholde værdigheden ved

at få ham i bad, når han har haft uheld. De sørger for, at han får noget at spise, og så får

de nogle "lidt drengeagtige snakke om at have rejst og have set en del".

Natcaféen accepterer ham, som han er, og han ved, at her er et sted, hvor han er vel-

kommen, og hvor de kan rumme ham.

"Vi ser ikke ned på ham, fordi han lugter eller er

ulækker. Han kan komme her, når han ikke må komme andre steder."

(Medarbejder, Nat-

caféen)

Til gengæld viser han respekt for medarbejderne ved dels at tale med dem og bruge dem.

På samme måde fortæller han, når temperamentet løber af med ham, idet han så advarer

om, at han nu vil slå, så de kan nå at flytte sig. Han er et eksempel på en bruger, som har

vanskeligt ved at begå sig i selskab med andre, men som Natcaféen har fået etableret en

relation til.

(Dokumentation af brugerforløb)

Mange af brugerne oplever en negativ kontakt til omverdenen, herunder de sociale myndigheder

og sundhedssystemet, fordi de bliver mødt med fordomme. Gennem kontakten med Natcaféen,

hvor der lægges meget vægt på den relationelle omsorg og den menneskelige kontakt til den en-

kelte bruger, oplever brugerne, at nogen genkender dem og smiler til dem. De oplever at blive

anerkendt, som den de er, og gennem den tryghed og tillid, som denne relationelle omsorg giver

brugerne, oplever de anerkendelse og værdighed.

Opsamlende ses det af ovenstående, at medarbejderne støtter og vejleder brugerne i stort og

småt. En del af medarbejdernes støtte til brugerne tager form af, at de i særlige tilfælde fungerer

som bindeled til social- og sundhedsområdet, herunder at få sendt brugere med akutte fysiske el-

le psykiske problemstillinger videre til de relevante hospitaler eller psykiatriske skadestuer. Der-

udover hjælper og støtter medarbejderne brugerne i forhold til de konkrete behov. Anerkendel-

sen og værdigheden opnås som ovenfor nævnt ligeledes af brugerne gennem opfyldelsen af

akutte og basale behov i Natcaféen. Det handler om, at nogen har lyst til at bruge tid på at tale

med dem og lytte til dem og ikke mindst røre ved dem, at de får mad og et sted at sove, får va-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

sket tøj

–

og at de næste morgen kan træde ud af døren og starte på en ny dag. Men det kan og-

så komme til udtryk via en skadereducerende indsats, hvor brugeren får den basale pleje eller får

en primær kontakt til medarbejderne og de øvrige brugere, som gør, at de får en værdig afslut-

ning på deres liv.

For nogle af brugerne betyder følelsen af anerkendelse og værdighed via den akutte hjælp og

rådgivning, at de i større udstrækning oplever, at udvikling og forandring af deres situation er

mulig. I dokumentationsforløbet viste det sig, at oplevelsen af anerkendelse og øget værdighed

forekom hos 6 af de 20 brugere, som medarbejderne fulgte (se bilag 3), i form af at brugerne

synligt ændrede fremtoning og adfærd i Natcaféen.

7.4

Opsamling

På baggrund af den ovenstående analyse fremgår det, at brugerne for det første oplever, at de i

Natcaféen får hjælp til at få dækket fysiske behov. Brugerne oplever, at Natcaféen er et trygt

sted, hvor de kan slappe af, få et afbræk fra livet på gaden og sove i fred. Brugerne har tillid til

Natcaféens medarbejdere, og dette gør, at de tør at bede om hjælp både i forhold til hjælp til hy-

giejne og andre sundhedsrelaterede problemstillinger, såsom sårbehandling. Videre viser analy-

sen, at Natcaféens brugere oplever medarbejderne som tilgængelige og nogle, de kan betro sig

til om personlige udfordringer og problemer. Brugerne tilkendegiver således, at de sætter stor

pris på muligheden for den uformelle, støttende samtale med medarbejderne i nattetimerne.

Natcaféens brugere er nogle meget socialt udsatte borgere, som ofte søger ly i Natcaféen, fordi

de ikke har andet fornuftigt opholdssted for natten. Udbyttet af at komme i Natcaféen i varierer i

forhold til brugernes aktuelle problemstilling og behov.

I forhold til brugernes udbytte af Natcaféens tilbud viser analysen, at brugerne ved at komme i

caféen særligt opnår:



Stabilisering af tilstanden via opfyldelse af akutte og basale behov

At kunne indgå i social kontakt med andre

En oplevelse af øget rum til selvudfoldelse gennem anerkendelse og øget værdighed

Brugerne får således et trygt frirum og et afbræk fra tiden på gaden, og gennem den fysiske om-

sorg får de dækket akutte fysiske behov, herunder overnatning, mad, drikke, udlevering af tøj og

hjælp personlig hygiejne. Et centralt aspekt er i den sammenhæng den skadesreducerende virk-

ning af den fysiske omsorg, som brugerne modtager i caféen.

Videre samværet og sociale relationer med øvrige brugere og medarbejderne et vigtigt udbytte

for brugerne. Nogle brugere får via deres tilknytning til Natcaféen øgede kompetencer i forhold til

at kunne indgå i sociale relationer med andre brugere og medarbejdere i Natcaféen. Endelig op-

lever brugerne at få mulighed for at have anonyme samtaler med medarbejderne om deres per-

sonlige situation samt rådgivning og vejledning om tilbud og muligheder. De får dækket deres in-

dividuelle behov, hvilket medfører en oplevelse af anerkendelse og værdighed.

Analysen peger dog også på, at det på individniveauet er meget forskelligt, hvilket udbytte de

enkelte brugere har af at komme i Natcaféen. Der er således stor forskel på de forskellige bru-

gergruppers behov, formål og udbytte af at komme i Natcaféen.

For gruppen af udenlandske brugere, der er illegalt i Danmark gælder det, at Natcaféen udgør

deres eneste stabile overnatningsmulighed. For den mindre faste kerne af danske og grønlandske

brugere med stort misbrug samt for brugere med psykiske problemstillinger er årsagen til, at de

kommer i Natcaféen frem for i de kommunale tilbud, overordnet set at de af forskellige årsager

ikke kan rummes inden for rammerne af disse tilbud. For de stærkt misbrugende brugere gælder

det, at flere af dem har fået karantæne fra andre herberger eller væresteder på grund af græn-

seoverskridende adfærd over for andre brugere eller over for personalet. Videre gælder det for

denne type af brugere af caféen, at de i højere grad end andre brugere er lokalbundne, og deres

færden begrænses således primært til Nørrebro og indre by.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

For de brugerne af caféen, som har psykiske problemstillinger, gælder det, at de er kommet i ca-

féen igennem længere tid og føler sig trygge ved at komme i caféen. For flere af disse brugere

spiller relationen til medarbejderne en afgørende rolle. Ligeledes er det afgørende, at der er ad-

gang til caféen for brugerne hele natten, således at brugerne kan komme ind forbi, når de har

behov for det.

I februar 2011 fulgte vi op på, hvad der siden afslutningen af observationsforløbet var sket med

de 20 brugere, som medarbejderne havde fulgt i efteråret. Den nedenstående figur viser en

oversigt over centrale ændringer i de 20 brugeres situation på tre parametre (sundhed, bolig og

kontakt til social- og sundhedssystemet). Tabellen er baseret på en kvalitativ vurdering fra med-

arbejdernes side.

Tabel 7-1 Oversigt over udviklingsspor hos brugerne

Bedring i si-

tuation

Sundhed

Bolig

Kontakt til social- og

sundhedssystem

N=20 brugere

Uændret

situation

Forværring af

situation

Vides ikke

I alt

Af tabellen fremgår det, hvilke ændringer medarbejderne har set hos de brugere, der indgik i do-

kumentationsforløbet hen over vinteren. Tabellen viser, at der for en mindre andel af brugerne

kan spores en positiv udvikling i forhold til forbedret sundhedstilstand, boligforhold eller etable-

ring af kontakt til social og sundhedsvæsnet. For de resterende brugere i observationsforløbet

gælder det, at to har forladt landet og er rejst tilbage til deres oprindelsesland, mens syv af bru-

gerne ikke er set i caféen i flere måneder. Det er ikke til at sige, om dette dækker over, at bru-

gerne har det bedre, uændret eller dårligere.

Opsummerende tegner ovenstående et billede af, at der blandt brugerne af Natcaféen er enkelte

brugere, der forbedrer deres situation over tid. En del står i en uændret situation, mens man og-

så mister kontakten til mange af brugerne med tiden.

Det er vigtigt at understrege, at det ikke er muligt at generalisere ud fra en så spinkel og kvalita-

tiv opgørelse. Alligevel er tendensen i ovenstående analyse med til at understrege Natcaféens

rolle og funktion som et akuttilbud, hvor hovedparten af brugerne kun kommer i Natcaféen i en

afgrænset periode. Set i lyset af hvor dårligt fungerende brugerne af Natcaféen er, og af at Nat-

caféen er et akuttilbud om overnatning (med dertil hørende begrænsede muligheder for dybere-

gående indsatser eller brobygning), må det samlet set vurderes, som et forventeligt billede af

mulige forandringer af situationen for brugerne.

Eftersom Natcaféen netop defineres som et akuttilbud, kan det i et fremadrettet perspektiv være

vigtigt at holde opmærksomheden rettet mod de brugere, som forbliver i Natcaféen over længere

tid for at vurdere om andre typer af indsatser eller tilbud måske kunne bidrage med en mere hel-

hedsorienteret indsats for at bedre brugernes situation.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG 1: FORANDRINGSTEORI FOR NATCAFÉEN

Problemstillinger

I København er natten for en stor gruppe mennesker lang. For mange af dem er

det en stor udfordring at finde ro og ly for natten. Mange ensomme psykisk syge

og misbrugere magter ikke at være alene i egen bolig

–

de er funktionelt hjemlø-

se. De sidder dermed tilbage med et behov, der primært er af immateriel karak-

ter. Det handler om, at de mangler et varmt og sikkert sted at tilbringe natten. Ud

over de psykisk syge og misbrugerne befinder der sig hver nat et større antal

mennesker i Danmark, som mere eller mindre akut står uden et sted at overnatte,

og som ikke har andre alternativer end at tilbringe natten på gaden eller i byens

parker. Årsagerne er forskellige, men de har alle det tilfælles, at de føler sig

utrygge og udsatte. Problemet eksisterer i dag, på trods af at der findes en række

etablerede herberger i byen. Dette hænger blandt andet sammen med:



At der ikke er pladser nok til alle søgende i de etablerede herberger.

At de etablerede herberger ikke kan rumme og derfor afviser folk, der har

husdyr og/eller er meget støjende, psykisk ustabile eller på anden måde svært

utilpassede.

At de etablerede herberg ikke må huse og derfor afviser udlændinge uden op-

holdstilladelse i Danmark.

At mange af dem, der lever på kanten af samfundet, ønsker så lidt mulig kon-

takt til det offentlige system. De forbinder de etablerede herberger, særligt

dem, hvor de skal registrere sig for at komme ind, som nogle, der står i ledtog

med det offentlige system, og går meget nødigt derhen.

Det er problematisk, at netop de svageste er henvist til at overkomme natten ale-

ne hjemme eller ude på gaden. Til dels fordi de ikke føler sig tilpas med situatio-

nen, men i høj grad også fordi det for nogen kan få fatale konsekvenser: Eksem-

pelvis er de lette ofre for overfald, og om vinteren risikerer særligt de svageste at

blive syge eller direkte at fryse ihjel. Situationen forværres af, at hovedparten af

disse mennesker enten ikke har ret til hjælp fra det danske system eller bevidst

undlader at henvende sig til de rette instanser på trods af, at de har åbenlyst be-

hov for hjælp; eksempelvis behov for hjælp til sårpleje, tandpleje eller generel

rådgivning om deres situation.

Målsætningen

Natcaféens målsætning er først og fremmest, at alle mennesker skal have mulig-

hed for at få dækket deres mest basale behov samt for at kunne tilbringe natten

et trygt og varmt sted. I den sammenhæng yder personalet hjælp til at dække

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

både immaterielle og materielle behov. Personalet tilstræber i dette arbejde at gå

ind på brugernes præmisser og anser det som en grundpræmis, at der udvises høj

grad af medmenneskelighed i mødet med brugeren. Der arbejdes ud fra et princip

om, at Natcaféen skal fungere som en behandlingsfrizone, og at brugerne skal gi-

ves rum til at være i fred. Såfremt det er muligt, tilstræbes det i dette arbejde, at

Natcaféen kan bidrage til en forandring af brugernes livsbetingelser og derigen-

nem til forøget livskvalitet. For en del af brugerne indskrænker målsætningen sig

dog til at hjælpe den aktuelle bruger med at få dækket den enkelte nats akutte

behov.

I denne sammenhæng udmærker Natcaféen i Stengade sig ved at være et sted,

der lukker alle, der henvender sig, ind

–

uanset køn, nationalitet, fysiske og psyki-

ske tilstand og/eller øvrige karaktertræk. Husdyr er i reglen også velkomne og

kommer, ligesom dets ejer ind, uden at skulle registrere sig og dokumentere sin

identitet. Børn under 18 afvises dog med den begrundelse, at der ofte opstår situ-

ationer i caféen, som de ikke bør være vidner til. Natcaféen kan endvidere, på

grund af brandmæssige hensyn, maksimalt huse 40 mennesker ad gangen. I visse

perioder må Natcaféens personale derfor ofte afvise folk i døren på grund af

pladsmangel. I den forbindelse har Natcaféen valgt, at folk kommer ind efter prin-

cippet om først-til-mølle og ikke ud fra overvejelser om, hvem der har mest behov

for at komme ind.

For de brugere, der kommer ind, fungerer stedet som et socialt samlingssted, et

tryghedsrum, hvor basale behov kan dækkes, og/eller et nødovernatningssted,

hvor retræte fra samfundet er mulig. Personalet lægger her vægt på, at alle bru-

gere skal opfattes og behandles som anerkendelsesværdige personligheder og øn-

sker, så vidt det er muligt, at gå ind på brugernes præmisser og give dem det fri-

rum, de har brug for. Hvis brugeren ønsker det, hjælper personalet med at for-

midle kontakt til diverse offentlige instanser. Endvidere bistår de flere brugere

med den almindelige hygiejne, eksempelvis badning og hjælp til sårpleje. Natca-

féen har i øvrigt en telefon i huset og tager gerne en samtale med eksempelvis

utrygge psykisk syge, som ringer fra deres hjem. Sammensætningen af brugerne i

Natcaféen er af flere årsager forskellig fra nat til nat. En naturlig følge heraf er, at

nattens forløb også varierer meget. Nogle nætter forløber helt problemfrit, mens

andre er præget af mange konflikter og uro

–

til tider af en sådan karakter, at po-

litiet må tilkaldes. I den forbindelse opererer Natcafeen med et kortfattet regel-

sæt, som indbefatter forbud mod, at brugerne indtager nogen form for rusmiddel i

caféen samt mod, at de opfører sig uacceptabelt og taler grimt over for personale

eller brugere i Natcaféen. I de tilfælde, hvor disse regler overtrædes, bliver bru-

gerne bedt om at forlade stedet og får i særlige tilfælde ustedt en karantæne af

varierende varighed.

Målgruppe

Det er vanskeligt at give en entydig karakteristik af brugerne. Dog er hovedpar-

ten, det vil sige cirka 80 %, mænd i alderen 20 til 50 år, og det anslås, at cirka 50

% af disse er udlændinge (her eksklusive grønlænderne). Mange af brugerne er i

øvrigt karakteriserede ved at være misbrugere, kriminaliserede og/ eller psykisk

syge. Endvidere er de overordnet set kendetegnede ved at leve på sidelinjen af

samfundet

–

med en følelse af, at deres forskellighed ikke kan rummes i det al-

mene samfund.

Error! Reference source not found.

2018 2320Error!

Reference source not found.Error! Reference source not found.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

Beskrivelse af forskellige kategorier af brugere

Natcaféen opererer ikke med en klar og afgrænset målgruppe. Grundtanken er

snarere, at caféen er til for alle de mennesker, der måtte have et akut behov for

at komme. Dette ønske omfatter en vision om at kunne være til hjælp for alle

dem, som af den ene eller anden årsag er ekskluderede fra deltagelse i samfun-

det, eksempelvis fordi de opholder sig illegalt i Danmark, eller fordi de ikke magter

at deltage. Andre og mere velfungerende borgere er for så vidt også velkomne,

men bliver, såfremt de er akut hjemløse, opfordret til at henvende sig et andet

sted med mindre ”tunge” brugere. I reglen bruges Natcaféen dermed af de svage-

ste og mest udsatte i det danske samfund. Denne gruppe er ikke homogen, men

udgøres i praksis af en række arketypiske persongrupper:



Traumatiserede flygtninge fra Afrikas Horn:

Hovedsageligt mænd i slutningen

af tyverne, der er flygtet fra deres hjemland og en fortid som børnesoldater.

Efter at have boet i Saltholmslejren har de fået lejligheder i byen eller er i

psykiatrisk behandling. De kan ikke kapere natten alene og kommer for at se,

om der er nogle, de kender i Natcaféen. De, der ikke er under behandling, er i

hovedsagen misbrugere af forskellige former for narkotika.

Grønlændere:

Denne gruppe udgøres af lidt flere kvinder end den ovennævn-

te, men hovedparten er dog stadig mænd i alderen tyve år og opad. De er

kendetegnet ved at være rejst væk fra deres tætte familierelationer. Mange

kom med en intention om at tage en uddannelse eller et arbejde, men er af

forskellige årsager mislykkedes i deres forsøg og er i stedet endt i et alkohol-

misbrug. Idet flere af dem bor på steder, hvor det ikke er tilladt at have gæ-

ster, mødes de i stedet i Natcaféen. De har et sparsomt ordforråd i andre

sprog end deres modersmål og er på den baggrund vanskelige for personalet

at kommunikere med.

Utilpassede danske misbrugere eller psykisk syge:

Denne gruppe er blandet af

køn, men består igen hovedsageligt af mænd i alderen 35-55 år. Nogle kom-

mer, fordi de er blevet udskrevet fra hospitalet, andre fordi de har afsonet

straf og andre igen, fordi de har haft en konflikt i hjemmet. Alle med det pro-

blem, at de akut befinder sig på gaden og ikke har andre sted at gå hen. De,

der har bolig, kommer gerne for at socialisere eller finde tryghed. Mange har

også dyr og kommer netop specifikt i Natcaféen i Stengade fordi de her, i

modsætning til mange andre steder, må have deres husdyr med.

Romaer:

Romaerne kommer typisk til Danmark som en samlet familie. De er

rejst med bus hertil og har ofte planlagt hjemrejse igen efter en kortere eller

længere periode i landet. De er i vestlig målestok fattige, er her illegalt og

kommer for tjene penge (typisk ved at tigge på gadehjørner). Forældrene

kommer for at overnatte i Natcaféen. De er i hovedreglen ikke misbrugere,

men idet de ofte kommer i grupper og kun taler deres eget sprog, kræver det

en vis indsats fra personalet at få romaerne installeret i huset.

Østeuropæere:

Primært mænd, som er rejst til Danmark med et ønske om at

få et job og forbedre deres livsvilkår. Nogle er lige ankommet, andre har væ-

ret i Danmark et godt stykke tid og er nu strandet her, fordi de ikke har fået

job og ikke har nogen penge at rejse hjem for. De, der er så heldige at få et

job, ophører som regel med at komme i Natcaféen. En del kommer dog igen i

de perioder, hvor de står uden arbejde. Mange af østeuropæerne stifter med

tiden et fast bekendtskab med alkohol eller diverse euforiserende stoffer. De

kommer i Natcaféen, fordi det er det eneste sted, de bliver lukket ind, og fordi

de kan mødes med andre fra deres hjemland. De østeuropæiske brugere taler



Error! Reference source not found.

2018 2320Error!

Reference source not found.Error! Reference source not found.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE



i hovedregel kun deres eget sprog og er derfor vanskelige at kommunikere

med for personalet i Natcaféen.

Vestafrikanere:

Denne gruppe består primært af unge velfungerende mænd i

alderen 20-30 år, som er kommet til Danmark for at søge lykken her. De sør-

ger for hinanden og har et tæt, og for andre lukket, sammenhold.

Folk fra mellemøsten og Nordafrika:

Primært muslimske mænd i alderen 20-

50 år. Mange er traumatiserede, er psykisk syge og/eller misbrugere. De står

uden for arbejdsmarkedet og har ingen reelle relationer, der kan støtte dem.

De er i øvrigt meget lukkede og dermed svære at komme ind på livet af for

personalet.

Andre brugere:

Ud over ovennævnte brugere kommer der i mindre skala folk

fra andre lande/med andre personlige baggrunde.

Som det kan ses, bruges Natcafeen af mange forskellige typer mennesker, der

vanskeligt lader sig beskrive og definere entydigt. Overordnet set kommer de dog

alle i netop Natcaféen, fordi det er det eneste sted, der lukker dem ind uden at

stille spørgsmålstegn ved deres tilstedeværelse og personlige bagage. Stort set al-

le lever et ustabilt liv på kanten af samfundet. Nogle brugere lever af pensioner el-

ler kontanthjælp, men størstedelen af brugerne har ingen reel indkomst. Få er

selvforsørgende ved at samle flasker, tigge, samle skrald etc. Andre arbejder ille-

galt og/eller bedriver en anden form for kriminalitet. For nogle brugere er Natca-

féen et fast tilholdssted, mens den for at andre kun bruges for en kortere periode.

En del af brugerne har personalet svært ved at kommunikere med, enten fordi de

er psykisk ustabile, eller fordi brugerne ikke taler et sprog, som personalet forstår.

Derudover undlader personalet ofte at tage kontakt til brugerne af respekt for de-

res ønske om at ville være i fred. På den baggrund forbliver en gruppe af brugerne

og deres liv ukendt for personalet, og personalets arbejde består primært i at bi-

stå brugerne med praktisk hjælp til ting, der vedrører brug af husets faciliteter.

Error! Reference source not found.

2018 2320Error!

Reference source not found.Error! Reference source not found.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NATCAFÉEN I STENGADE

Forandringsteori for Natcaféen i Stengade 40

Aktiviteter

Rummer alle brugere:

•

Giver alle et frirum

•

Gør brug af aktiv

konflikthåndtering ved

kontroverser ml.

brugere

Nødovernatning

Virkninger på kort sigt

Virkninger på mellemlangt sigt

Virkninger på langt sigt

Brugeren oplever, at andre

mennesker har egne behov

og levevis

Uddeling af rent tøj

Bespisning

Yder hjælp til at dække

basale behov

Hjælp til basal

sygepleje

Oplever at blive betragtet

som et anerkendelsesværdigt

individ:

•

Oplever at kunne rummes

•

Oplever at nogen vil

hjælpe

•

Oplever grænser og

konsekvenser

•

Oplever at kunne være i

fred

Brugernes evne til at

deltage og fungere i en

social praksis forbedres

Brugeren får øget føling

med sig selv og egne behov

Brugeren udviser

gensidig anerkendelse

over for brugere eller

personale:

•

Tolerer andres

tilstedeværelse

•

Viser tillid til andre

•

Socialiserer med andre

brugere eller

personale

Brugeren beder selv om

hjælp til at få dækket

aktuelle behov

Brugerne opnår en forøget

livskvalitet

Brugeren opnår en bedret

helbredsmæssig tilstand

Behovet for natcaféen

mindskes/brugerne får bedre

og mere stabile alternativer

Badning

Brugeren oplever øget

værdighed

Samtale og socialt

samvær

Synliggør problemet for

omverdenen

Formidling og praktik

Problemet diskuteres i

andre fora

Problemet erkendes af

omverdenen, og der

tænkes i løsninger

Der handles politisk og

administrativt på

problemet

Error! Reference source not found.

2018 2320Error!

Reference source not found.Error! Reference source not found.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kort forklaring af forandringsteori

Virkninger på langt sigt

En vigtig pointe i forhold til Natcaféen er, at det er et nødovernatningssted

–

ikke et fast tilholds-

sted. Natcaféen er med andre ord et ustabilt tilbud, og for langt de fleste af brugerne ville andre

tilbud være at foretrække. Det er derfor et langsigtet mål, at der findes bedre og mere holdbare

løsninger for de enkelte brugere. Hvis dette skal opnås, kræver det, at den enkelte bruger besid-

der en tilstrækkelig forståelse for sin situation, at han/hun anser sig som værdig til bedre vilkår,

samt at han/hun har det fornødne overskud til at træde ind i nye rammer. En forudsætning for at

dette er muligt er, at brugernes helbredsmæssige (fysiske eller psykiske) tilstand er på et niveau,

hvor det ikke hæmmer de aktuelle handlemuligheder. Endvidere er det vigtigt, at brugerens sam-

lede livskvalitet er blevet forbedret på det sidste, således at det står klart, at handling kan med-

føre øget livskvalitet. En forudsætning for at den enkelte bruger kan øge deres livskvalitet, vær-

dighed og helbredsmæssige tilstand er, at brugeren selv ønsker en forandring og på den bag-

grund tager affære

–

enten ved selv at handle og ændre sit liv eller ved at spørge personalet om

hjælp til at finde en mere holdbar og tilfredsstillende løsning. Endvidere er det påkrævet, at bru-

geren anerkender og stoler på andre mennesker og dermed gør positivt brug af andre menne-

skers tilstedeværelse og ressourcer.

Som et mere særskilt overordnet mål er det Natcaféens vision, at flere instanser vil bidrage til en

ændret praksis for de mennesker, Natcaféen huser. Hvis denne vision skal realiseres, kræver det,

at problematikken erkendes af omverdenen, og at praktikere arbejder på at finde alternative løs-

ninger.

Virkninger på mellemlangt sigt

Ovenstående målsætning kræver for langt de fleste brugeres vedkommende, at deres evne til at

deltage/fungere i en social praksis forbedres, samt at deres egenindsigt øges. Dette forudsætter,

at brugeren besidder et forholdsvist positivt selvforhold, samt at brugeren er nået til et punkt,

hvor psykisk sygdom, misbrug eller andre behov kan overses nok til, at andre mennesker kan

rummes, og egne problemer kan tages til overvejelse. Hvis dette skal opnås, er det essentielt, at

hver enkelt bruger oplever, at andre mennesker omkring dem anerkender og tolerer dem for

dem, de er, samt, at der skabes et rum, hvor de kan lære at begå sig, herunder anerkende og

tolerere andre mennesker og deres behov. I dette arbejde er det en forudsætning, at personalet i

Natcaféen behandler hver enkelt bruger respektfuldt og medmenneskeligt, samtidig med at de

sørger for, at der ikke foregår krænkelser brugerne imellem. Endeligt er det i den sammenhæng

essentielt, at der skabes et vist ”albuerum” til hver enkelt bruger, således at han/hun magter at

sænke paraderne og forholde sig til sig selv og andre.

Hvad angår den særskilte vision om en fremtidig ændret praksis, så kan problematikken kun for-

ventes erkendt af omverdenen, hvis den formidles ud og diskuteres i samfundet.

Aktiviteter

En forudsætning for, at brugerne oplever sig anerkendt, er, at deres problemer og behov tages

alvorligt. Særligt vigtigt er det, at de mest basale behov imødekommes. I den sammenhæng er

det en forudsætning, at der står relevante faciliteter og personale til rådighed for brugerne, såle-

des at der kan gives et måltid mad til de sultne, en soveplads til de trætte, pleje og omsorg til de

syge og en snak til de utrygge og ensomme. Gennem disse aktiviteter oplever brugerne, at de

bliver anerkendt som et værdigt menneske, samtidig med at de sander, at ikke alle handlinger

(eksempelvis de handlinger, der krænker andre mennesker) bliver anset som anerkendelsesvær-

dige. Hvis brugernes evne til at fungere sammen med andre mennesker skal forbedres, kræver

det, at basale behov dækkes, samt at der skabes et rum, hvor den enkelte får et frirum til at væ-

re sig selv og dermed finde sin tilgang til andre mennesker. I den sammenhæng kræver det, at

der er personale til stede, som kan agere buffere/mæglere mellem de forskellige brugere og sør-

ger for, at der er ro og orden i huset.

Håbet er, at de studerende derefter formidler problematikken videre. I det hele taget forsøger

Kirkens Korshær som organisation at synliggøre problematikken ved at formidle erfaringer fra

både Dagvarmestuen og Natcaféen videre til relevante medier.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG 2: OVERSIGT OVER INTERVIEWPERSONER



Brian Sørensen, Natnød

Jon Frydensberg, Natherberget i Hillerødgade

April Chris, En Varm seng

Martin Jeberg Kjær, afdelingsleder Lærkehøj

Trine Weitmann, Københavns Kommunes Hjemløseenhed

Brian Sørensen, Projekt Udenfor

Tune Møller, MR Udsatte, Københavns Kommunes Socialforvaltning

Thomas, Spark liv i håbet

Hanne Pedersen, korshærleder af Natcaféen

Annemette Nyfoss, korshærsleder af Dagvarmestuen i Stengade

Bjarne Lenau, korshærschef for Kirkens Korshær (til 31.12.2010)

Helle Christiansen, korshærschef Kirkens Korshær (pr. 1.1.2011)

Kim Clement, Kofoeds Kælder

Lokalpolitiet Nørrebro

Temadag med alle medarbejder i Natcaféen

3 x interviewrunder med alle medarbejdere

Uformelle samtaler med brugerne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG 3: OVERSIGT OVER UDVALGTE BRUGERE I DOKUMENTATIONS-

ARBEJDET

Køn

Mand

Alder

Etnisk oprin-

delse

Dansk

Udbytte af brugen af Natcaféen



Kvinde

Mand

Kvinde

Mand

Roma

Afrikansk

Dansk

Polsk



Mand

Dansk



Mand

Grønlænder



Mand

Australsk



Mand

Afrikansk

Roma

Grønlænder



Kvinde

Polsk



Mand

Grønlænder



Mand

Polsk

Grønlænder

Afrikansk



Akutte fysiske og basale behov, herunder overnatning, mad, drik-

ke, tøj og personlig hygiejne dækkes

Får et afbræk fra gaden i trygge rammer

Indgår i sociale relationer og får omsorg fra andre mennesker

Oplever anerkendelse og værdighed via akuthjælp og rådgivning

Akutte fysiske og basale behov, herunder overnatning, mad, drik-

ke, tøj og personlig hygiejne dækkes

Stabilisering af tilstanden via opfyldelse af akutte og basale fysiske

behov

Indgår i sociale relationer og får omsorg fra andre mennesker

Oplever anerkendelse og værdighed via akut hjælp og rådgivning

Akutte fysiske og basale behov, herunder overnatning, mad, drik-

ke, tøj og personlig hygiejne dækkes

Får et afbræk fra gaden i trygge rammer

Indgår i sociale relationer og får omsorg fra andre mennesker

Akutte fysiske og basale behov, herunder overnatning, mad, drikke

og personlig hygiejne dækkes

Akutte fysiske og basale behov, herunder overnatning, mad, drik-

ke, tøj og personlig hygiejne dækkes

Indgår i sociale relationer og får omsorg fra andre mennesker

Får et afbræk fra gaden i trygge rammer

Akutte fysiske og basale behov, herunder overnatning, mad, drik-

ke, tøj og personlig hygiejne dækkes

Får et afbræk fra gaden i trygge rammer

Akutte fysiske og basale behov, herunder overnatning, mad, drik-

ke, tøj og personlig hygiejne dækkes

Indgår i sociale relationer og får omsorg fra andre mennesker

Akutte fysiske og basale behov, herunder overnatning, mad, drik-

ke, tøj og personlig hygiejne dækkes

Akutte fysiske og basale behov, herunder overnatning, mad, drik-

ke, tøj og personlig hygiejne dækkes

Akutte fysiske og basale behov, herunder overnatning, mad, drik-

ke, tøj og personlig hygiejne dækkes

Oplever anerkendelse og værdighed via akut hjælp og rådgivning

Akutte fysiske og basale behov, herunder overnatning, mad, drikke

og personlig hygiejne dækkes

Indgår i sociale relationer og får omsorg fra andre mennesker

Akutte fysiske og basale behov, herunder overnatning, mad, drik-

ke, tøj og personlig hygiejne dækkes

Får et afbræk fra gaden i trygge rammer

Akutte fysiske og basale behov, herunder overnatning, mad, drik-

ke, tøj og personlig hygiejne dækkes

Indgår i sociale relationer og får omsorg fra andre mennesker

Akutte fysiske og basale behov, herunder overnatning, mad, drik-

ke, tøj og personlig hygiejne dækkes

Oplever anerkendelse og værdighed via akut hjælp og rådgivning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Køn

Alder

Etnisk oprin-

delse

Udbytte af brugen af Natcaféen



Indgår i sociale relationer og får omsorg fra andre mennesker

Akutte fysiske og basale behov, herunder overnatning, mad, drik-

ke, tøj og personlig hygiejne dækkes

Får anerkendelse og værdighed via akut hjælp og rådgivning

Socialt samvær og omsorg fra andre mennesker

Akutte fysiske og basale behov, herunder overnatning, mad, drik-

ke, tøj og personlig hygiejne dækkes

Oplever anerkendelse og værdighed via akut hjælp og rådgivning

Indgår i sociale relationer og får omsorg fra andre mennesker

Mand

Afrikansk

Kvinde

Norsk

