Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del Bilag 277
Offentligt
Her får du to historier. Så kan du sammenligne og vurdere om der er en af disse der er bedre end den
anden.
Historie 1.
Kvinde 55 år pædagog lærer forettningsuddannet. I dag på Arbejdsmarkedsydelse.
Historie 2
Kvinde 55 år arbejder som lærer på en skole.
Hvordan er disse to kvinder endt hver sit sted. Forklaringen følger her:
Kvinde 1
Adopterer i 1999 to børn
–
bliver senere skilt og
bliver dermed enlig forsørger.
Datteren er ikke normalt fungerende, hendes liv
har bevirket at hun ikke deltager aktivt i livet.
Skolepsykologen finder at hun scorer 0 i alle
tests, fordi hun ikke svarer på hans spørgsmål.
Kvinden vælger at varetage sin forælderrolle og
datteren bor hjemme.
I 2012 vælger moderen at datteren skal på
efterskole for unge med særlige behov.
I 2013 optages datteren på Asserbølgård
Kostskole.
Undervejs har kvinden måttet skifte erhverv for
at finde arbejdstider der er i overensstemmelse
med datterens behov
–
blev meritlærer, men
arbejdslivet er underlagt datterens
funktionsevne. Alle aktiviteter efter kl. 15.30 er
afhængige af om datteren kan deltage eller om
der findes relevant pasning.
Ved sygdom, mødevirksomhed, undersøgelser
eller andet forventes det at forældrene deltager
og er aktive.
Det er svært at finde et arbejde der accepterer
disse vilkår. Fx brugte familien hvad der svarer til
en hel arbejdsuge på at undersøge og opsøge
forskellige opholdssteder til pigen efter afslutning
af 10 år i specialklasserækken. For øvrigt uden at
lærerne følte de havde undervist hende.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kvinde 2
Adopterer i 1999 to børn
–
lykken er stor og livet
dejligt. I samarbejde bliver forældrene enige om
at datterens problemer er så store og påvirker alt
at de er nødt til at have hjælp. I løbet af et års tid
besluttes det at pigen anbringes i familiepleje.
Pigen kommer hjem på weekend og i nogle ferier.
Kvinden fortsætter sit arbejdsliv og avancer til en
ledende stilling indenfor sit fag. Sønnen er
derimod også blevet anbragt i samme
familiepleje. Han havde nemlig altid taget vare på
søsteren og kunne ikke acceptere at være adskilt
fra hende, var blevet aggressiv og smadrede alt
indtil det blev afklaret at han ønskede at leve
sammen med sin søster.
Pigen er i dag flyttet til en kostskole og sønnen er
flyttet til Esbjerg, hvor han er kendt af politiet for
flere forskellige forhold.
Det ønskelige kunne være en kvinde nummer 3, der som resultat kunne sige at: vi, både os selv og det
offentlige, alle havde løst denne ”opgave” bedre. Så alle parter kunne leve et tilfredsstillende liv uden
behov for udstrakt hjælp.
Man plejer at sige at forskellige opgaver koster det offentlige så og så meget.
I mit tilfælde har samarbejdet med kommune og andre kostet mig i omegnen af 500.000 og en tur på AMY.
Og uden udsigt til et arbejde hvor man kan tillade sig de store ambitioner.
Men jeg er ydmyg
–
jeg vil bare gerne kunne leve et liv med arbejde, familie og venner.
Dette er ikke unikt for mig, men en situation som mange forældre med hjemmeboende børn med særlige
behov ofte oplever.
Tak fordi du læste så langt. Jeg håber disse små fortællinger kan mane til eftertanke for en gruppe borgeres
liv.
Jeg forventer naturligvis en respons fra Socialudvalget og ønsker en dialog omkring emnet, da denne
situation er meget belastende borgere med hjemmeboende børn med særlige behov og deres muligheder i
Varde Kommune.
Dette brev er sendt til Varde Kommunes socialudvalg og Folketingets socialudvalg.
Med venlig hilsen
Thinne Nielsen
Søndergade 40
6800 Varde
Tlf 30305525
Mail. [email protected]
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files