PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del Bilag 276
Offentligt

KirKens Korshær i København

Årsberetning

ÅRSBERETNING

indhold

Indledning - Bevægelse

Byarbejdet, Christianshavn

Det Sociale Hjælpearbejde i Nordvest

Sct. Nicolai Tjenesten

Kompasset

Mariatjenesten

Fedtekælderen

Varmestuen, Istedgade 100

Varmestuen, Stengade 40

Kvindenødherberget

Kirkens Korshærs Herberg

Kirkens Korshærs Natcafé

Om Kirkens Korshær

Støt Kirkens Korshær

Teksterne er forfattet af det enkelte arbejdssted

Udgivet af Kirkens Korshær - maj 2013

Redaktion: Ingrid Flye, Annemette Nyfoss,

Michael Wulff, Sara Nørholm og

Helle Christiansen (ansvarshavende).

Layout: Andebyreauet

Tryk: Vester Kopi

Oplag 1000

Foto: Vibeke Lind

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indledning

Kirkens Korshærs arbejde i København er

mangfoldigt og forskelligartet: Der er forskel

på at være en varmestue, et rådgivningstilbud,

et herberg eller en samtaletjeneste. Men der

er også meget, der er fælles for arbejdet, og

formålet med denne årsberetning er at give

et indtryk af og gøre opmærksom på Kirkens

Korshærs samlede arbejde i København.

Et fællestræk er, at de mennesker, der bruger

Kirkens Korshærs tilbud, på hver deres måde

er i bevægelse. Og ’bevægelse’ er derfor

temaet for de beskrivelser af arbejdet, der er

samlet her.

Årsberetningen indeholder derudover en

beskrivelse af de forskellige arbejdssteder og

en oversigt over tilbuddene med adresser,

åbningstider og en angivelse af, hvor mange

mennesker, der går og kommer – hver uge.

Bevægelse

Bevægelse. Fordi Kirkens Korshærs brugere hele tiden er i bevægelse

hen imod noget andet, og fordi vi som mennesker hele tiden bliver

bevæget i et forhold mod hinanden og fra hinanden i et forsøg på at inde

løsninger på de udfordringer, som vi står i.

Som det formuleres fra Sct. Nicolai Tjenesten, så er det kontinuitet og

kontakt, der fremmer, at en begrænset og fastlåst dagligdag bliver til et

liv med nye muligheder. Og fra Herberget i Hillerødgade tilføjes det, at

livet på gaden er usigeligt hårdt og netop stiller store krav til bevægelse:

Man skal inde stedet med de næste stoffer, og man skal inde nye

metoder til at tjene penge til sit misbrug. Man skal også kunne bevæge

sig i et miljø, hvor alle er på vagt over for hinanden, og i en verden, hvor

ingen vil forstå de problemer, man kæmper med.

Der fortælles fra Nødherberget, at kvinderne kommer fra hele verden,

og situationen i Fedtekælderen beskrives som en transithal: Her sidder

migranterne som rejsende med poser og pakkenelliker, der venter på en

mulig afgang. De kommer med håbet om et lønnet job, men ender som

hjemløse og laskeindsamlere, der roder i skraldespande.

Som medarbejdere bevæges og udfordres vi dagligt. Som det udtrykkes

fra Mariatjenesten er det provokerende lidt, vi gør – men der er ingen

grænser for, hvad vi står klar til.

Tag godt imod disse beretninger, og lad jer bevæge!

Ingrid Flye

Annemette Nyfoss

Michael Wulff

Foto: Vibeke Lind

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Christianshavn

Kirkens Korshærs Byarbejde,

irkens Korshærs Byarbejde i Torvegade eller ’Genbrug-

sen’, som alle kalder os, er et hus i konstant bevæ-

gelse. Vi har de sidste 20 år bevæget os fra at være en

genbrugsbutik med en ganske lille kaffestue til at være et hus,

der hver dag har besøg af over 100 mennesker i alderen 0-95

år. Vi rummer i dag både genbrugsbutik, varmestue, børnecafe

og lektiecafe, og vi har enkelte brugere, der er 3. generation,

som benytter vores tilbud.

I varmestuen er over halvdelen af vores gæster migranter, en

bevægelse i brugergruppen, der er sket over de sidste par år.

Det giver mange positive oplevelser at få gæster, der kommer

langvejs fra, men det kan også give anledning til frustration,

frygt og vrede blandt de brugere, der før havde alle varmestu-

ens rum til deres rådighed. Vi må hver dag håndtere de udfor-

dringer, det giver, at racismen og intolerancen får frit spil hos

en gruppe brugere, der selv er klemt og har det dårligt. Vi har

fuld forståelse for, at det kan være svært at forstå, at disse nye

brugere får så meget plads, og at de er ligeså velkomne som

alle andre.

Personalet bruger meget tid på at opdrage, vejlede og mægle

brugergrupperne imellem – til tider er det op ad bakke, men

med vedholdenhed og stædighed lykkes det heldigvis for det

meste at inde plads og rum til de leste. På trods af diverse

udfordringer oplever vi, at hverdagen glider nemt og med en

rar og hyggelig stemning. De leste inder deres plads, men

enkelte forlader stedet i vrede og frustration og vælger andre

græsgange. Vi er dog aldrig i tvivl om, at alle er velkomne, og

at det aldrig må blive hudfarven, sproget eller den religiøse til-

knytning, der afgør, om man er velkommen i varmestuen eller ej.

I Børnecafeen ser vi et stigende antal mødre (og enkelte fæ-

dre), der opsøger os og har brug for rådgivning, omsorg og

støtte til at klare tilværelsen som enlig forsørger. Hos os inder

de et netværk, og det er af stor vigtighed for dem at have no-

gen at dele de små og store ting i hverdagen med. Mødrenes

største problemer er økonomien og ensomheden i rollen som

mor, og medarbejderne i børnecafeen bruger meget tid på at

lytte og vejlede.

Ferieturene er en årlig begivenhed, der bliver set frem til med

stor glæde og forventning, for børnene vokser op med hinan-

den og mødes også til vores aftenspisninger. I år går sommer-

turen til Bornholm og efterårsturen til Gråsten. Uger med leg,

god mad, hyggelige stunder og mulighed for at møde nye

kammerater – og ikke mindst at kunne vende hjem med ferie-

oplevelser, som man kan dele med klassekammeraterne efter

sommerferien.

Lektiecafeen åbnede i 2011 og er blevet et veletableret tilbud.

Her kommer børn fra 1. klasse til og med 3. g. Lektiecafeens

frivillige er unge universitetsstuderende, der yder lektiehjælp

på et højt fagligt niveau. Lektiehjælpen spænder fra læsning i

første klasse til matematik på A-niveau i 3. g. Eleverne ser de

frivillige som rollemodeller og synes, at det er sejt at have stu-

derende fra medicin, statskundskab, psykologi og matematik til

at hjælpe med lektierne.

Lektiecaféen. Modelfoto: Flemming Pless

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kirkens Korshærs Sociale Hjælpearbejde,

nordvest

irkens Korshærs sociale arbejde på Drejervej er præget

af vores placering i et byområde, hvor der bor mange

forskellige nationaliteter og mange sårbare og udsatte

børn og voksne, som kæmper med følgerne af komplekse soci-

ale forhold og fattigdom. Derfor har det sociale arbejde udviklet

sig til en vifte af tilbud med omdrejningspunkt i en helheds-

orienteret indsats.

I varmestuen Hotel Jens tilbyder vi billig morgenmad og varm

mad seks dage om ugen. Omkring 40 mennesker med hver

deres særlige livsfortælling besøger os alle dagene, mens

mange kigger forbi en gang imellem. Vores kok sørger for, at

maden er sund og velsmagende, og vores andre ansatte og

frivillige er til rådighed for samtale, rådgivning og anden hjælp,

f.eks. betjening af pc og kontakt til myndighederne. Ind imellem

bliver der også tid til et slag kort og en tur i byen.

Tøjuddelingen har åbent ire dage om ugen. Kvinder, mænd

og børn, der er afhængige af de små overførselsindkom-

ster, kan her få udleveret pænt og moderne tøj. Ansatte og

frivillige med lair for tøj og mennesker står for en respektfuld

personlig betjening, så brugerne så vidt muligt får tilgodeset

deres ønsker og behov. Samtidig får brugerne mulighed for

at tale om livet. Mødet med brugerne i tøjuddelingen er ofte

vejen til øvrige tilbud, som bl.a. kan være støttende samtaler,

rådgivning, netværksgrupper for kvinder og børnearbejdet om-

kring Den røde Drage. Sideløbende har vi også en omfattende

aktivitet med indsamling og salg af genbrug af tøj, ting, bøger

og møbler.

Den røde Drage på vej ud i byen. Foto: Kirkens Korshær

Der er røre i Den røde Drage

… når den er fyldt med glade børn i livlig aktivitet,

eller når den kinesiske lampe i bagruden taktfuldt

bevæger sig fra side til side, mens Dragen kører

på vejen. Den røde Drage er nemlig en camp-

ingvogn, som billedkunstneren Olga Reilly smukt

har dekoreret med en rød drage. Samtidig er Den

røde Drage også navnet på det projekt, som vi i

samarbejde med Janne Kjærsgaard fra Heksen,

børne- og dukketeaterværksted på Nørrebro og

med støtte fra Arnes Børne- og Ungdomsfond,

igangsatte tilbage i 2007. Projektet har til formål at

tilbyde sociale og kulturelle aktiviteter for særligt

sårbare, udsatte og traumatiserede børn.

På drageturene tilbyder Janne Kjærsgaard, tillige

med en gruppe dygtige dragepassere, et stort

repertoire af talenter, materialer, fortællinger og

aktiviteter, som altid er tilpasset børnenes behov.

Gennem teater, leg, røverhistorier m.m. skaber

dragefolkene sammen med børnene et frirum fra

en ofte barsk og belastende hverdag og tilbyder

børnene positiv opmærksomhed og en oplevelse

af succes.

I 2012 har Dragen bl.a. besøgt kvinde-krisecen-

trene i København og Helsingør, Rigshospitalet

og udvalgte steder i lokalområdet. I et særskilt

projekt har Dragen desuden sat røre i mange

børn rundt om på Bornholm. Igen i 2013 er Den

røde Drage i bevægelse i Storkøbenhavn, og

som noget nyt er den også åben en lørdag om

måneden på Drejervej for børn og familier med

kontakt til Kirkens Korshærs Sociale Hjælpe-

arbejde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sCt. niColai tjenesten

ct. Nicolai Tjenesten er den ældste samtaletjeneste i

Danmark. Hver eneste dag og nat siden oprettelsen i

september 1957 har tjenesten givet mulighed for ano-

nym samtale for enhver, der har brug for det. Der har i alle

årene været åbent hver eneste dag året rundt fra ni morgen til

tre nat på hverdage og fra 13 til tre nat på helligdage.

Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi mange forskellige frivil-

lige med meget forskellige forudsætninger gennem årene har

været med i arbejdet og givet af deres tid og opmærksomhed til

de mange – også meget forskellige – mennesker, der benytter

Nicolai Tjenesten.

Man kan henvende sig både telefonisk og personligt. Oprindelig

var de leste henvendelser personlige, men ret hurtigt var de

telefoniske henvendelser i overtal. I dag er kun omkring tre af

de dagligt 74 henvendelser personlige. Tjenesten tilbyder en-

hver, der har brug for det, en lyttende accepterende samtale.

Nogle gange kan det hjælpe videre frem – enten ved at den

anden ser sin situation klarere, eller ved at der oplyses om sam-

fundets øvrige hjælpemuligheder. Andre gange er det vigtigste

lettelsen ved at vide sig hørt af et menneske med tid, ro og

indlevelsesevne. Nogle kontakter Nicolai Tjenesten, fordi det er

et folkekirkeligt arbejde, hvor samtalen kan afsluttes med bøn

og velsignelse.

Brugerne af Nicolai Tjenesten er meget forskellige. Vi møder

dem, der ikke har økonomiske problemer, og dem der lever på

gaden. Vi taler med den, der har venner og familie, og med den,

der er helt alene. Mange af brugerne er ensomme, mange er

sårbare og psykisk skrøbelige, nogle er svært psykisk syge. Og

så benyttes tjenesten af dobbelt så mange kvinder som mænd.

Emnerne for samtalerne kan spænde vidt: fra selvmordstanker

og eksistentielle problemer over familieproblemer til behovet for

blot at have nogen at tale med om et eller andet, for at høre sin

egen stemme.

Den paradoksale lov om forandring

Formålet med Nicolai Tjenesten er at give mulighed for, at ingen

behøver gå alene med sine sorger og bekymringer. Det kan

lyde af så lidt, men for den, der ingen har at tale med, kan det

være ganske meget, at der er en anden at fortælle til; det kan

betyde alverden, at man føler sig hørt og forstået. Det er vigtigt

at holde fast i dette helt enkle formål. For gør vi det: møder vi

den anden uden planer om at forandre eller lytte, men bare

med ønsket om at være til stede og tale om det, der er vigtigt

for den anden, så sker der noget. Ofte er det ikke de store æn-

dringer, men en hjælp til at holde ud i en hård virkelighed, en

forvisning om ikke at være helt ukendt og alene med det, der er

svært. Andre gange kan vi efter års kontakt se, at den, vi synes,

var fastlåst i en meget begrænset dagligdag, har bevæget sig,

har fået et bedre liv med lere muligheder. Og så er der også

de situationer, hvor den anden inder sin vej efter blot en enkelt

samtale. I alle tilfælde er det vigtigt at huske den paradoksale

lov om forandring, der lyder: ”Ingenting bliver anderledes, før

du accepterer, at det er, som det er ”. At blive hørt og set og få

mulighed for at sætte ord på sin situation kan være det første

skridt til at bevæge sig i anden retning.

Foto: Vibeke Lind

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kompasset

ompasset åbnede på Frederikberg den 7. januar 2013

som en rådgivningstjeneste for hjemløse migranter

uden registrering i Danmark, dvs. personer uden for

eksempel udlændinge- eller CPR-nummer. I Kompasset hjælp-

er vi de rådsøgende med at navigere i det danske samfund,

særligt i forbindelse med adgang til arbejdsmarkedet og infor-

mation om rettigheder og registrering.

Kompasset drives af to medarbejdere, som organiserer og

vagtsætter de fagstærke, lersprogede frivilligrådgivere. Til-

sammen taler de ti sprog og repræsenterer en mangfoldig

gruppe med en hverdag som jurastuderende, sosu-assistent,

journalist, socialrådgiver, pensionist eller antropolog. De fri-

villige kaster sig beredvilligt over komplekse problemstillinger,

og hver løst opgave er også en læreproces, hvor alle bliver

klogere.

Kompasset er ikke en varmestue, men omgivelserne er rare

og inviterende. De rådsøgende kan få kaffe, te og/eller en skål

suppe, og under besøget kan de låne computer, bruge Skype,

fotokopiere/printe, oplade mobilen, samt få opbevaret penge

og værdipapirer i alåste skabe.

Rådgivningen har åbent tre dage om ugen tre-ire timer ad

gangen. Der kommer mange forskellige mennesker ind ad

døren, men fælles for dem alle er en målrettet forespørgsel,

der bl.a. omhandler information om arbejdstilladelse, opret-

telse af bankkonto, registrering, sager om arbejdsretlige kræn-

kelser og muligheder for hjemrejse. Hverdagen er desværre

præget af mange nedslående rådgivninger, men de skuffende

beskeder bliver givet grundigt og på en omsorgsfuld måde.

De daglige medarbejdere i Kompasset

Et liv i transit

I Kompasset møder vi mennesker fra hele verden, der alle søger

et bedre liv, end det de har forladt. Som en følge af EU-udvidelsen

mod øst og senest den økonomiske krise, hvor jobsøgende be-

væger sig fra syd mod nord, er et stigende antal udenlandske

migranter det seneste tiår begyndt at søge til Danmark. Det har

skabt et stort pres på varmestuer og natcaféer, hvor medar-

bejderne oplever en storm af spørgsmål, om hvordan og hvor

man kan søge arbejde? Hvor kan man sove? Hvordan anskaf-

fes et skattekort eller et ’yellow card’? Hvor henvender man sig,

hvis alle ens papirer er blevet stjålet?

Brugerne i Kompasset er overvejende EU/EØS-borgere som

i kraft af arbejdskraftens frie bevægelighed har ret til at være

i Danmark og søge arbejde. Men der kommer også en del

vestafrikanere, som har arbejdstilladelse i sydeuropæiske

EU-lande, og som derfor kan rejse rundt i EU en begrænset

periode. For de leste er det en omlakkende, bekymringstyn-

get tilværelse, og mange har været på farten længe, mens

andre først lige er begyndt. Vi oplever et stort low blandt de

søgende arbejdsmigranter, der ofte rejser videre eller væk efter

få måneder. Der er dog ingen tegn på, at der bliver færre fat-

tigdomsmigranter, og desperationen og usikkerheden er stor.

Kompasset er indrettet med gengrugsmøbler og hjemmestrikkede tæpper. Fotos: Jeanne Kornum

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mariatjenesten

ariatjenesten har til huse i Mariakirken, som ligger

i Istedgade på Vesterbro i København. Mariatjen-

esten er et opsamlingssted for mennesker, som ikke

har andre steder at være.

I dag møder vi mange udenlandske migranter, mennesker der

søger nordpå i håb om at inde et arbejde. Mange kommer

fra Rumænien. I Mariatjenesten kan de inde varme og hvile,

mens de venter på, at tilværelsen åbner sig for dem. Derud-

over ser vi mennesker med misbrug, kvinder fra gaden, og

andre som på den ene eller anden måde er opgivet, overset,

overlødiggjort eller set skævt til.

Mariatjenesten består af en afdelingsleder og tre assistenter og

en halvtids korshærspræst, som i sin funktion af korshærspræst

også er leder af Mariatjenesten. Foruden de faste medarbej-

dere er der til Mariatjenesten knyttet 50-60 frivillige.

Mariatjenesten er åben alle hverdage fra kl. 12 til 16 og fra kl.

19.30 til 23. Lørdag og søndag fra kl. 19.30 til 23. Søndag kl.

19.30 er der Korshærsgudstjeneste med efterfølgende kirke-

kaffe. Første onsdag i måneden kl. 12 fejrer vi nadver ude på

kirkepladsen med efterfølgende suppe. Derudover er der åbent

kirkerum med stille musik hver torsdag aften.

Inden for Mariatjenestens åbningstider står døren åben for alle,

der kigger forbi. I hver åbningstid er der tre eller ire medarbej-

dere, som er der for at tage godt imod den, der kommer ind ad

døren. Man kan købe en kop kaffe til to kr., og fra de omkring-

liggende hoteller får vi nogle gange brød, som vi serverer gratis

med smør. Vi har ekstra tøj, hvis der er én, som akut står og

mangler varmt eller tørt tøj. Endelig har vi et vaskerum, hvor

man kan klare det fornødne: en hurtig barbering, børste tænder,

vaske hænder eller få renset et sår. Vores vigtigste rolle er dog

at tage godt imod de mennesker, der kommer ind ad vores dør,

og at have tid og ro og evne til at møde dem i øjenhøjde – også

når de ligger ned.

Gud, du er for meget – nu også fremmed

Du ligger der velfriseret i din pæne jakke og gode sko og sover –

på et stengulv i en kirke. Du kommer – og så lægger du dig. Det

er det første, der sker. Når vi åbner, står du der, du spørger efter

et underlag, får det og lægger dig hen. Tre timer efter vækker

vi dig, du lægger din madras tilbage, vasker dit ansigt, barberer

dig og vasker dine hænder, og stille går du ud ad døren igen.

Hver dag, mange dage. Hvorfor er du så træt, når du kommer?

Hvor mon du tager hen bagefter? Vi ved ikke så meget om dig.

Men du er venlig – nogle gange lidt for venlig, tænker vi, ja – og

også lidt for pæn. Vi er jo et sted, der er blandt de værste. Der

hvor man lugter og råber højt, siger man. Men ingen af delene

kan vi kende dig på. Derimod kommer du til os og spørger,

om du må hvile dig. Det er så provokerende lidt, vi gør. Vi står

med alle vores talenter. Sjælesorg, konlikthåndtering, sårpleje,

en god samfundsdiskussion, ja selv et godt skænderi tager vi

gerne. Der er ikke grænser for, hvad vi står klar til. Men du

kommer bare – spørger efter et liggeunderlag og sover, til vi

lukker igen.

Foto: Vibeke Lind

“

I Matthæusevangeliet kapitel 25, vers 35 står der: Jeg var fremmed, og

I tog imod mig”. Andet beder du ikke om. Nu kender vi dit ansigt. Du

gemmer dig derinde i lokken af mænd, der kommer til Danmark som

fremmede. Vi kender ikke meget til dig, men vi har set hinanden. Sådan

rigtig set. I kirkens små kroge tilbringer vi timer sammen dag ud og dag

ind. Stadig uden at tale meget sammen, men vi er her, og du er med os.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FedteKælderen

edtekælderen er smukt beliggende ud til Christians-

havns kanal. Siden 1960 har varmestuen boet gratis

til leje i kælderen af menighedshuset, Stanleys Gaard.

Fedtekælderen har således et tæt samarbejde med de to lokale

kirker, Vor Frelsers og Christians Kirke. Fedtekælderen ik sit

navn, fordi der i gamle dage blev serveret te og fedtemadder til

13 øre i varmestuen.

Fedtekælderen er en dagvarmestue for udsatte mennesker,

som har brug for et fristed. Et helle, hvor man kan puste ud og

komme til hægterne, inden man igen skal ud og møde samfun-

dets krav om normalitet og effektivitet. Det er koldt derude, og

det er et hårdt liv at være ’udenfor’. Fedtekælderens vigtigste

opgave er at invitere dem, der er udenfor, indenfor. Lige så

vigtigt er det dog, at brugerne føler sig velkomne, når de er

kommet ind: at varmestuen opleves som et trygt og hyggeligt

sted at være. Derfor holdes der en god tone, der er duge på

bordene og hjemmegjorte billeder på væggene.

I Fedtekælderen kan brugerne få en at tale med og hjælp til

alt lige fra at få syet en knap i til fængsels- og hospitalsbesøg,

hjælp til at få genoptaget kontanthjælp eller til at beholde lej-

ligheden. Her ud over dækkes basale behov som varme, mad,

hvile og bad. For at gøre hverdagen mere farverig tilbydes med

hjælp fra frivillige også malehold, svømning, udlugter og som-

merlejre

stået renovering, der bl.a. har givet et hvilerum med 10 pladser.

Åbningstiderne er ændrede, så Fedtekælderen nu åbner kl. 7

de leste morgener. Det har der vist sig at være et stort be-

hov for – især hos dem som opholder sig udenfor om natten;

det er tiltrængt at komme indenfor og få serveret en varm skål

havregrød på et tidspunkt, hvor byen ellers kun lige er ved at

vågne op.

Mange nødstedte mennesker med forskellige kulturelle og

sociale baggrunde og problematikker passerer igennem

Fedtekælderen og varmer sig i kortere eller længere tid. En stor

del er på gennemrejse og bevæger sig fra sted til sted i søgen

efter bedre muligheder. Fedtekælderen fungerer for disse men-

nesker som et sted at mellemlande – en slags transithal. Her

sidder de rejsende med deres poser og pakkenelliker og venter

på en mulig afgang. Ofte efter et kortere bekendtskab vinkes

der farvel og ønskes god vind på rejsen.

Andre er på en mere langvarig gennemrejse og kommer i

Fedtekælderen over længere tid. Varmestuen fungerer her som

en slags dagligstue, hvor der læses avis, spises mad og drik-

kes kaffe. Her får medarbejderne mulighed for at følges med

de enkelte et længere stykke ad vejen og lære dem bedre at

kende.

På et mere formelt plan opnåede Fedtekælderen i efter-

året 2012 at blive akkrediteret efter Akkreditering Danmarks

kvalitetsstandard. Det har været en længerevarende proces,

som har skabt læring og givet varmestuen et kvalitetsløft.

Fedtekælderen som transithal

Fedtekælderen har i løbet af det sidste år været i bevægelse

på mange planer. Varmestuen er genåbnet efter en velover-

Røde duge i Fedtekælderen. Foto: Vibeke Lind

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Varmestuen,

istedgade 100

armestuen i Istedgade 100 har eksisteret siden 1976,

hvor daværende leder af Mariatjenesten, Jens Aage

Bjørkøe ville have et sted til overnatning i ire timer,

når de lukkede. Klientellet har skiftet ansigt mange gange i

de forløbne år: fra misbrugere, psykisk syge, ensomme og nu

migranter fra Østeuropa. Migranterne kommer til vores land

med drømmen om arbejde og et bedre liv – en drøm, der bliver

skiftet ud med titlen: varmestuebruger og hjemløs. I stedet for

et godt lønnet job, bliver laskeindsamling og roden i skralde-

spande deres erhverv. Hos os får de fem timers hvile fra en

stresset hverdag og et godt måltid mad.

Vi har besøg hver dag af imellem 70-90 mennesker i alderen

18-92 år. Der har været og er stadig kontroverser med naboer

pga. de mange, som står og ryger på gaden. Vi prøver at

imødekomme klagerne med åbent sind og følge op på dem ved

som medarbejdere at være synlige uden for varmestuen. Vi har

en aftale med det lokale politi om, at fortovet skal holdes åbent,

så forbipasserende ikke bliver generede.

I det forløbne år har vi holdt forskellige fester for vores brugere

for at kunne give dem en dejlig oplevelse i deres svære liv.

Også i år tager vi på sommerlejr, og sammen med Mariatjen-

esten har vi holdt fest med rumænsk tema og fastelavnsfest.

Der er til stor glæde både for brugere og medarbejdere. Dans

er også bevægelse!

En strøm af mennesker

Varmestuen i Istedgade bevæger sig hele tiden frem og til-

bage med en stadig strøm af mennesker, som har behov for

mad, hvile, en snak og et par timers velfortjent søvn. Strøm-

men af mennesker stopper ikke, de kommer på hverdage og

helligdage i regn, sne og solskin.

Vi har en åben dør, som betyder, at vi tager imod alle uan-

set religion og nationalitet. Det gør arbejdet afvekslende: rigt

og besværligt. Besværligt pga. sprogforviklinger og forskellig

mentalitet. Rigt, fordi det for eksempel fejres med blomster og

chokolade, når medarbejderne fylder år. Vi ved ikke, om det

bliver en dag med glade eller stressede mennesker. Om det

bliver en dag med politibesøg eller en dag, hvor Sigurd, der

har været frivillig igennem 28 år, serverer hjemmebag, så ikke

et øje er tørt.

Denne stadige strøm af forskellige tilstande gør, at medarbej-

derne også må bevæge sig i forhold til brugernes antal og be-

hov. Og gudskelov for det, så vi ikke stagnerer i vores arbejde.

Vi bevæger os og bliver bevægede mange gange, som dagene

går. Vi bevæger os også uden for varmestuen. Anden påske-

dag blev Hellig Kors Kirke besøgt af 20 brugere, som gerne

ville med til gudstjeneste og dejlig hjemmelavet mad. Vi går i

biografen med slik og cola. Fodbolden ruller med en lille lok i al

slags vejr med splinternye fodboldstøvler doneret af Hummel.

Og der er gang i mange lere projekter.

Foto: Vibeke Lind

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Varmestuen,

stengade 40

armestuen i Stengade på Nørrebro har både et globalt

og et lokalt perspektiv. Vi tager os af dem, der lever på

kanten af samfundet eller helt udenfor.

økonomisk baggrund og ikke mindst genetablere ligeværd og

anerkendelse til et mindretal, der føler sig ekskluderet og ofte

udskældt og kriminaliseret af majoritetssamfundet.

Vi har et kvindeprojekt, der arbejder på at etablere en so-

cialøkonomisk virksomhed på baggrund af en kogebog og et

undervisningsprojekt, og vi har et børneprojekt, der har fodbold

som kernepunkt udvidet med lektielæsning for drenge, som har

svært ved at få støtte hjemmefra. Vi ønsker i det hele taget

at styrke familiernes aktive deltagelse i det offentlige rum og

skabe bedre muligheder for hele familiens trivsel.

I håb om et bedre liv

Har du sagt ja til at arbejde på gadeplan, har du sagt ja til

uforudsigelighed. Alt er i bevægelse, og alt er i spil. Brugerne er

hele tiden på vej, deres bevidsthed arbejder hele tiden på, hvor

de skal tilbringe de næste timer, hvor de kan få det næste måltid

og den næste nats søvn. De er stressede og har følelserne

uden på tøjet. Deres liv er bevæget af et håb om en bedre

fremtid. Folk bevæger sig i et low ud og ind ad døren. Over en

periode ser vi de samme mennesker, men over tid skiftes de

ud. Kun de mest sårbare tilfælde strander; deres bevægen sig

rundt i verden ender her.

Vi har et socialpolitisk sigte med vores arbejde. Vi er fortalere

for de mennesker, som søger hjælp hos os. Det betyder, at

vi ofte er i kritisk dialog med et normalsamfund, der fravælger

mennesker, som ikke er i stand til at bidrage på lige vilkår med

alle andre.

Foto: Vibeke Lind

På det globale plan er der siden 2009 kommet mange migrant-

er til huset. De lever af at samle lasker og lave forefaldende

arbejde. I vintertiden er det en dårlig forretning at samle lasker,

og ofte bliver migranterne snydt for de penge, de har til gode

hos arbejdsgiverne. Mange har derfor ingen penge at betale

mad for eller kun få mønter til at købe smøger for, og derfor er

maden i Nørrebroarbejdet gratis.

Udover migranter ser vi en gruppe ensomme ældre mennesker

og en lok gamle misbrugere, som er helt opgivet af det of-

fentlige system. Vi tilbyder sygepleje, basale fornødenheder

som bad og tøj, rådgivning, muligheden for en c/o adresse,

omsorg og netværk. Det er betegnende, at de mennesker, der

benytter Nørrebroarbejdets tilbud, er i krise: De lever på gaden,

har ingen rettigheder, fordi de ikke besidder det gule syge-

sikringskort, som er et lurmærke til det danske samfund, eller

også magter de ikke at stille op til de krav, samfundet udstikker.

De hjemløse kender alle sammen Stengade 40. Når man an-

kommer til Hovedbanen, om det er fra Jylland eller Sydeuropa,

opsøger man som regel vores hus inden for de første døgn.

Nørrebroarbejdet har også et lokalt fokus og forsøger at pla-

cere sig som en lokal institution, der skaber et alternativ til

de kommunale mål- og rammestyrede tilbud. Arbejdet har til

hensigt at støtte og facilitere lokale initiativer, at skabe større

forståelse mellem folk på Nørrebro, der har forskellig kulturel og

Stengade 40 bliver dermed et vidne på den måde, samfun-

det behandler fattige og udsatte mennesker på. Stengade 40

er blevet affaldsplads for en gruppe af Europas fattigste. De

oplever sig som ’trash’ og bliver behandlet som skrald. De

har ingen rettigheder i Danmark, og de har intet håb om en

fremtid her. Alligevel knokler de på og samler lasker og må

tage det mest beskidte arbejde ofte til en luset løn.

I Cairo, Egypten ligger ’Garbage Village’. Her bor de fattige

kristne som udstødte af samfundet. De leste er uden uddan-

nelse, men selv dem med uddannelse må bukke under i deres

forsøg på at skabe sig en bedre fremtid og acceptere et liv som

skraldesamlere og at bo i alt skraldet. De bliver ikke betragtet

som ligeværdige mennesker.

Stengade 40 er ’garbage house’ i København. Her er der

heller ingen bevægelse til fordel for fattigdom eller fattige eu-

ropæiske arbejdssøgende – hverken i dansk eller europæisk

politik. Tværtimod går bevægelsen mod at holde dem ude og

holde dem væk fra vores territorier.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kvindenødherberget

Kvindenødherberget i Valdemarsgade drives i et sam-

arbejde mellem Mariatjenesten og Diakonissestif-

telsen og er et lille hyggeligt sted: to værelser med

plads til seks kvinder, der hver har deres egen seng. Der er et

badeværelse til kvinderne og en fælles opholdsstue, hvor der

bliver drukket kaffe, te og spist boller.

Nødherberget er et sted for nødstedte kvinder, der ikke har

andre steder at sove. Man kan ikke reservere en seng, og al

bagage skal tages med om morgenen, når man forlader her-

berget.

Der er åbent alle dage fra kl. 21 til 9. Der er ca. 30 frivillige

kvinder, der har en vagt ca. hver 14. dag. Der skal altid være to

frivillige på vagt, og vi søger derfor hele tiden efter nye frivillige.

I det sidste år har der været ca. tre-fem brugere hver nat, og de

kommer fra hele verden; særligt fra Østeuropa, men også fra

Afrika, Caribien og Skandinavien.

Lidt efter kl. 21 kommer de første kvinder. Hvis de har været

der før, får de den seng, de sov i natten før, og ellers får de en

ren seng. Man kan komme hele natten, men de leste kommer

mellem kl. 21 og 22.

En aften og nat i herberget

Klokken er 21.15, da det ringer på døren. Der står ire

rumænske kvinder udenfor, som bliver lukket ind. De taler

højlydt sammen og går ind på værelserne med deres ting.

Lidt efter kommer de ind i stuen og får kaffe og te. Den ene

kvinde ser dårlig ud og gør med fagter opmærksom på, at

hun har ondt i maven. Hun får to panodil og går i seng. De

andre kvinder ryster på hovedet og gør tegn til, at hun drik-

ker for meget – det gør kvinder altså ikke, der hvor de kom-

mer fra. De drikker deres kaffe og sidder lidt og snakker. Et

par af kvinderne går i bad, og kl. 23.30 er alle gået i seng.

Nu er klokken 01, og kvinden med mavesmerterne er vågnet.

Hun har det rigtig dårligt nu. Medarbejderne bliver hurtigt enige

om, at hun skal på hospitalet. Der bliver ringet efter Falck. En

tager med, mens den anden bliver med de tre andre. På hos-

pitalet er det svært at kommunikere, da kvinden hverken kan

dansk eller engelsk. Kvinden får fat i sin søn, som kan lidt en-

gelsk, og hun bliver undersøgt. Man konkluderer, at det ikke er

alvorligt. Og kvinden bliver lukket ud på gaden igen. Heldigvis

har hun det lidt bedre.

I Kvindenødherberget er kl. 8, og kvinderne bliver vækket. Der

er varm kaffe på kanden og et dækket morgenbord. De nyder

den sidste ro og varme, inden de igen skal ud og se dagen i

øjnene.

Foto: Vibeke Lind

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KIRKENS KORSHæRS

herberg

erberget i Hillerødgade er en institution for hjemløse fra

København og resten af landet. Der er åbent 24 timer

i døgnet året rundt.

Institutionen er gadeplansvisiterende, det vil sige, at man kan

henvende sig direkte uden nogen form for visitation og få et

værelse, hvis der er et ledigt. Man kan bo på herberget og få

socialfaglig hjælp til at tage hånd om de problemer, der har ført

til hjemløshed. Der skal under opholdet betales husleje fast-

sat af Københavns Kommune til 2.900,- kr. mdl. Man kan også

vælge at bruge natcaféen, der er gratis, men hvor man kun

kan være der om natten, og hvor muligheden for socialfaglig

bistand er mindre.

På herberget kan der komme mænd, kvinder og par. Man kan

også have en hund med, hvis det er et behov. Herberget har

en sygeafdeling med tilknyttet sygeplejerske, et særligt botil-

bud til psykisk syge misbrugere (dobbeltdiagnosticerede) og

en række eksterne bofælleskaber og lejligheder.

Herberget har 75 døgnpladser inklusive sygeafdelingens fem

pladser, 16 pladser i eksterne boliger, 12 pladser til psykisk

syge misbrugere og 30 pladser i stedets natcafé – selvom der

som regel i praksis er ca. 50 overnattende.

Dagligdagen

Herberget er en institution i konstant bevægelse. Der arbejdes

hele tiden målrettet på at ’tage temperaturen’ på det omgiv-

ende samfund for at søge at opdage nye problemområder for

de hjemløse, så der kan skabes tilbud, der modsvarer behov-

ene – kort sagt: prøve at undgå, som man siger, ’at kaste brøn-

den til efter barnet er faldet i den’.

Herbergets medarbejdere er i konstant bevægelse for at

dygtiggøre sig, arbejde med etik og udvikling for derigennem

hele tiden at blive bedre rustet til samarbejdet med de hjem-

løse, der søger institutionen.

Beboerne er i konstant bevægelse for at overleve i et samfund,

der ringeagter dem og overser dem og ikke hverken kan eller

vil forstå deres problemer. Men beboerne er også i bevægelse

for at følge og ledes på vej af medarbejderne i bestræbelserne

på at inde veje, der kan lede ud af hjemløshed og misbrug og i

retning af en mindre truende og uforudsigelig tilværelse.

Livet som hjemløs er usigeligt hårdt og stiller utrolig store krav

til bevægelse: Man skal inde det næste sted, hvor der kan

købes stoffer. Man skal inde metoder til at tjene penge nok til

at overleve med sit misbrug. Man skal kunne bevæge sig i et

miljø, hvor alle er på vagt over for hinanden, og man skal kunne

bevæge sig i en verden, der hverken kan eller vil forstå én, og

de problemer, man kæmper med. Med andre ord: Man skal

være en sand overlever.

Foto: Vibeke Lind

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kirkens Korshærs

natCaFé

atcaféen har adresse på Nørrebro i Stengade 40 og

har siden sin oprettelse i 1995 taget imod de men-

nesker, som banker på vores dør i tidsrummet mel-

lem kl. 23 og 8. Vi blev til på den daværende socialministers

initiativ og har siden været inansieret igennem forskellige

puljer, men vi er et af Kirkens Korshærs arbejdssteder, og det

har stor betydning for vores værdisæt, som i særdeleshed han-

dler om, at her kan man komme anonymt.

Vi har i 2012 haft glæde af at kunne tage et helt nyrenoveret

hus i brug, idet vi i årets begyndelse fuldførte en omfattende

renoveringsproces, som såvel vores brugergruppe som med-

arbejderstaben har været meget glade for. Vi har ikke fået

meget mere plads, men forholdene er nu tidssvarende, og vi

har fået en førstesal med kontorer og mødelokaler.

Foto: Andreas Bergmann Steen

Medarbejderstaben består af otte fuldtidsansatte og en stab

af både timelønnede vikarer og engagerede frivillige. Vi kan

tage imod ca. 40 brugere pr. nat, og de 13 heldige, som får

en seng i et af vores soverum, kan få en rimelig nats søvn.

De resterende må tage til takke med et liggeunderlag, eller de

kan sidde ved borde, hvis de for eksempel ønsker at benytte

vores bruger-pc eller spille spil. Som den vigtigste ydelse på

denne tid af døgnet drager vi omsorg for de mennesker, som

kommer, bl.a. gennem at være sammen med dem, servere et

enkelt måltid mad, give mulighed for et bad, nødtørftig tøjvask

og ellers ved at give tryghed og rum for at kunne hvile sig og få

indhentet ny energi. Mest hårdt er det hver nat at måtte afvise

dem, som ikke nåede frem, før alt var optaget.

Ét er sikkert: Ingenting er sikkert

Det seneste år har været præget dels af uvished om stedets

fremtid, dels af den store tilstrømning og gennemstrømning

af især migranter. De kommer her, fordi vi er det eneste sted,

som året rundt tager imod anonymt og uden registrering.

Sådan har vi altid arbejdet, men udviklingen i det danske

samfund har ført til et stigende ønske om dokumentation af

hvem, der kommer hvor. En udfordring for en arbejdsplads,

som ønsker at holde fokus på det enkelte menneskes behov

– her og nu.

Da Natcaféen i 2012 havde antropolog Jakob Jakobsen i huset,

blev det klart for os – som det også blev lagt frem i en kronik

og en rapport, se:

www.kirkenskorshaer.dk/nyheder/afrikanske-

i-fare-synke-til-bunds

– at gennemstrømningen er langt større

end tilstrømningen.

Op mod 90 % af vores brugergruppe er udskiftet over en peri-

ode på få måneder. Med denne indsigt i baghovedet har vi i

resten af 2012 kunnet se, at tendensen fortsætter. Det bety-

der dog ikke, at vi ikke også genser en del af vores målgruppe

efter noget tid, især de dansktalende. Hele tiden bekræftes vi

i, at én ting er sikkert, og det er, at ingenting er sikkert. Vores

beskedne tilbud fortsætter, for vi er kommet på Finansloven i

2013 og 2014, og vi bliver dermed ved med at tilbyde overlev-

elseshjælp og lave omsorgsarbejde, mens der rundt om os er

mange forhold, som forandres uafbrudt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KIRKENS KORSHæR

København

Adresser, åbningstider, antal brugere, ansatte og frivillige medarbejdere

Foto: Vibeke Lind

Kirkens Korshærs Byarbejde

Torvegade 53, 1400 Kbh. K.,

tlf. 32 57 71 44

Varmestuen er åben: mandag, onsdag,

torsdag og fredag kl. 10-16,

tirsdag kl. 11-16

60 brugere om dagen, 100 forskellige

brugere om ugen

Børnecaféen er åben: mandag, torsdag

og fredag kl. 10-14, tirsdag kl. 11-14

20 - 30 brugere, 40 forskellige brugere

om ugen

Lektiecaféen er åben: tirsdag og tors-

dag kl. 15-18

10-15 brugere, 20 forskellige brugere

om ugen

Fem ansatte og i alt 27 frivillige medar-

bejdere

Kirkens Korshærs Sociale

Hjælpearbejde

Drejervej 6, 2400 Kbh. NV.,

tlf. 35 81 28 80

Varmestuen Hotel Jens er åben:

søndag til fredag kl. 9.30 – 13.30

Tøjuddelingen er åben: mandag, tirs-

dag, torsdag og fredag kl. 9.30 – 11

Møbel- og bogsalg er åbent: tirsdag kl.

12.30 – 14.30

80 brugere om dagen, 120 forskellige

brugere om ugen

15 ansatte og 15 frivillige medarbejdere

Sct. Nicolai Tjenesten

Nikolaj Plads 15, 1067 Kbh. K., tlf. 33

12 14 00

Åben for telefonisk og personlig henv-

endelse alle dage kl. 9-03

74 samtaler om dagen, 500 om ugen

Fire ansatte og 258 frivillige medarbej-

dere

Kompasset

Worsaaesvej 15 B, kld. th., 1972

Frederiksberg C., tlf. 23 35 62 81

Åbningstid: Mandag og onsdag kl. 10-

14, torsdag kl. 17-20.

5 brugere om dagen, 15 forskellige

brugere om ugen.

To ansatte og 26 frivillige medarbejdere

Mariatjenesten

Mariakirken, Istedgade 20,

1650 Kbh. V.

Tlf. 33 24 50 50

Mandag-fredag kl. 12-16 og kl. 19.30-

23. Lørdag og søndag kl. 19.30-23.

100 brugere om dagen, 130 forskellige

brugere om ugen

Fem ansatte og 60 frivillige med-

arbejdere

Fedtekælderen

Overgaden oven Vandet 6A, 1415

Kbh. K., tlf. 32 54 56 08

Åbningstid: mandag, tirsdag, onsdag og

fredag kl. 7-13.30, torsdag kl. 10-13.30

80 brugere om dagen, 250 forskellige

brugere om ugen

Fem ansatte og 15 frivillige medarbej-

dere

Varmestuen Istedgade 100

1650 Kbh. V., tlf. 33 31 39 18

Åbningstider: mandag-fredag kl. 14-19,

søndag kl. 16-20

80 brugere om dagen, 200 forskellige

brugere om ugen.

Fem ansatte og otte frivillige medar-

bejdere.

Varmestuen, Stengade 40

2200 Kbh. N., tlf. 35 36 78 45

Varmestuen er åben: mandag, tirsdag

og torsdag kl. 13-19, onsdag og fredag

kl. 10-16, lørdagskøkken (så længe

frivillige haves): kl. 12-15

100 brugere om dagen, 250 forskellige

brugere om ugen

Kaffestue for kvinder med udenlandske

rødder mandag-fredag kl. 11-17, fodbold

og klub for drenge med udenlandske

rødder – åbent efter behov

fem ansatte og 15 frivillige medarbej-

dere

Mariatjenestens og

Diakonissestiftelsens

Nødherberg for Kvinder

Valdemarsgade 89, 1665 Kbh. V

Tlf. 33 21 75 24

Åbent mandag-fredag kl. 21-09

To ansatte og 30 frivillige medarbejdere

Tre-fem brugere pr. nat

Natcafeén

Stengade 40, 2200 Kbh. N.,

tlf. 40 28 50 84.

Åben kl. 23-08

37 brugere pr. nat, 250 forskellige

brugere om ugen

Otte ansatte og fem frivillige medarbej-

dere

Kirkens Korshærs Herberg

Hillerødgade 62-64, 2200 Kbh. N., tlf. 38

34 81 25

Herberget er døgnåbent

Natcaféen er åben: mandag-fredag kl.

20.15-10, lørdag-søndag: 20.15-7.15

150 brugere pr. døgn, 200 forskellige

brugere om ugen

42 ansatte

KKUC, Kirkens Korshærs

Udviklings- og Behandlings-

center

Bremerholm 18, 1069 Kbh. K

Tlf. 33 36 65 10

Åbningstid: mandag-torsdag kl. 9-16,

fredag kl. 9-14

90 brugere om dagen, 400 forskellige

brugere om ugen

Fire ansatte og 30 frivillige medarbej-

dere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

støt KirKens Korshær

Kirkens Korshær er en social og folkekirkelig hjælpeorganisation, der

har sit virkeområde blandt samfundets marginaliserede og udstødte

grupper: ensomme, hjemløse, psykisk syge og misbrugere. Kirkens

Korshær blev stiftet i 1912 og har på landsplan omkring 400 ansatte og

8000 frivillige medarbejdere. Arbejdet støttes af stat og kommuner, men

drives grundlæggende for privat indsamlede midler. Der er lere måder

at støtte arbejdet på, og i Kirkens Korshær takker vi for ethvert bidrag.

du kan for eksempel støtte os på en af følgende tre måder

du kan sende en sms med teksten kk til 1231.

For hver sms du sender, støtter du Kirkens Korshær

med 100 kr.

på vores hjemmeside kan du nemt og sikkert

støtte det sociale arbejde med kontante beløb.

der er også mulighed for at oprette månedlige

donationer.

du kan også støtte med større beløb via netbank

eller med giroindbetaling til Kirkens Korshærs konto,

reg. nr. 9541, konto nr. 5401429

du kan kan læse mere om Kirkens Korshær og

mulighederne for at støtte på www.kirkenskorshaer.dk

Foto: Vibeke Lind

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foto: Vibeke Lind

Udgivet af Kirkens Korshær,

Nikolaj Plads 15, 1067 København K

Tlf. 33 12 16 00

[email protected]