Manu Sareen afskaffer lukkede puljer
Socialminister Manu Sareen varsler markante ændringer i
Socialministeriet på baggrund af en omfattende puljeanalyse.
Ministeren afskaffer lukkede puljer, sikrer vandtætte skotter
mellem forvaltning og politikere og strammer op på retningslinjerne
for sagsbehandling.
Det skal være krystalklart, hvordan alle Socialministeriets puljemidler
bliver brugt. Derfor afskaffer socialminister Manu Sareen nu de såkaldt
lukkede puljer, hvor kun håndplukkede organisationer får lov at søge.
Sidste år udgjorde de lukkede puljer 7 procent af ministeriets samlede
tildelinger.
”Jeg ønsker fuld gennemsigtighed i Socialministeriets fordeling af
støttekroner, og derfor afskaffer jeg nu de lukkede puljer. Alle skal have
lige og fair adgang til at søge, så den nystartede ngo, der ikke
nødvendigvis har en offentlig profil, også kan melde sig på banen.
Åbenhed er afgørende for, at man kan have tillid til, at støtten bliver
uddelt rigtigt,” siger socialminister Manu Sareen.
Afskaffelsen af de lukkede puljer er blot én af flere større ændringer,
som socialministeren vil gennemføre på baggrund af puljeanalysen.
Analysen bestilte Manu Sareen 18 dage efter sin tiltræden som
socialminister, efter at der i forskellige sammenhænge var blevet sat
spørgsmålstegn ved den måde, som ministeriet administrerer puljerne og
organiserer arbejdet på.
Manu Sareen vil også ændre ministeriets håndtering af puljer, hvor
satspuljeordførerne hidtil har været involveret i godkendelsen af, hvem
der skal have støtte. Inddragelsen af ordførerne giver således
Kammeradvokaten ”meget alvorlige betænkeligheder”, som der står i
hans bidrag til den samlede puljeanalyse.
”Der skal ikke herske tvivl om, hvem der træffer beslutning om tildeling.
Derfor indfører jeg nu helt klare retningslinjer for, hvornår der er tale om
en administrativ beslutning i ministeriet, og hvornår vi træffer politiske
beslutninger i kredsen af partier bag satspuljen,” siger socialminister
Manu Sareen.
Samtidig strammer Manu Sareen op på de interne retningslinjer i
forbindelse med sagsbehandlingen. Det skal sikre, at embedsværket ved,
hvordan de skal håndtere spørgsmål om inhabilitet, og at alle ansøgere
Side 1 af
2