PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del Bilag 265
Offentligt

Rønde den 15. juni 2014

Adoptionsformidling og adoptivfamiliens fremtid i Danmark

Adoption & Samfunds oplæg til dialog vedrørende vores foretræde for

Socialudvalget d. 18. juni 2014 med særligt fokus på tidlig indsats for

adoptivbørn.

Adoption drejer sig om at tage et globalt ansvar for børns liv og opvækst, en opgave som Danmark

tilsluttede sig i 1997, med underskrivelsen af Haagerkonventionen.

Adoption & Samfund har med glæde noteret, at eneadoptanter pr. 1. januar 2014 er blevet

ligestillet med biologisk enlige forældre set i forhold til modtagelse af det særlige børnetilskud, og

Adoption & Samfund har ligeledes med glæde noteret den permanente bevilling på Finansloven på

årligt 6 mio. kr. til PAS (Post Adoption Service). Disse tiltag har utvivlsomt en afgørende betydning

for mange adoptivbørns trivsel, udvikling og dannelse til samfundsborger

–

men vi mangler

adoptionsfaglig viden i vore daginstitutioner og skoler, og vi har hårdt brug for en velfungerende

adoptionsformidling.

Til foretrædet for Socialudvalget ønske vi at være i dialog om flg.:

1. Sikring af etisk og juridisk korrekt formidling af børn til adoption.

2. Sikring af adoptionsgebyrer som almindelige godkendte adoptanter kan betale således, at

adoptivbørn ikke skal vokse op i familier som ikke er ligestillede med hensyn til økonomiske

belastninger, der ikke er gældende for andre familieformer.

3. Oprettelse af et Videns- og Formidlingscenter for Adoption, der skal sikre tilstrækkelig og

tilgængelig adoptionsfaglighed i daginstitutioner og skoler, samt blandt fagfolk som

psykologer, læger, sundhedsplejersker, pædagoger og lærere.

4. Inddragelse af Adoption & Samfund i helhedsanalysen af hele adoptionsområdet.

Vi har medsendt uddybende bemærkninger vedr. oprettelse af et Videns- og Formidlingscenter for

Adoption

samt vedlagt en kronik sendt til Politiken ”Adoptioner skal være bæredygtige”.

Vi ser frem til foretrædet.

På vegne af Adoption & Samfunds hovedbestyrelse

Jens Damkjær, formand

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Videns- og Formidlingscenter for Adoption

Danmark har en mangeårig tradition for at modtage børn gennem international adoption. Et typisk

barn, der opgives til adoption har mistet sine forældre, været på børnehjem eller plejefamilie, har

været mere eller mindre syg, og har skullet bruge mange kræfter på at tilpasse sig en ny familie og

dansk kultur.

På trods af denne start på livet peger ny dansk forskning af Mogens Christoffersen SFI (Det

Nationale Forskningscenter for Velfærd) på, at børn ved adoption kan opnå øget intelligens, bedre

skolefærdigheder og færre adfærdsmæssige problemer, end børn der fx forbliver på børnehjem.

Røde Kors angiver at 34 millioner børn i verden er forældreløse. Ethvert barn, uanset hvor det er

født på kloden, der starter livet med at miste sine forældre, starter med psykiske og fysiske

udfordringer. Derfor er det væsentligt, at både adoptivforældre, daginstitutioner, skoler, kommuner

og fagfolk har det fornødne overskud og den adoptionsfaglige ekspertise der skal til, for at

adoptivbarnets traumer kan heles, og adoptivbarnet kan vokse op og få et godt liv som alle andre.

Danmarks tiltrædelse af Haagerkonventionen og regeringsgrundlaget

Haagerkonventionen om international adoption blev indstiftet i 1993 for netop at sikre, at

adoptionsformidling bliver gennemført etisk og retsligt korrekt, og at modtagerlande som Danmark

stiller de fornødne adoptionsfaglige tilbud kaldet PAS (Post Adoption Service) til rådighed.

Danmark tiltrådte Haagerkonventionen i 1997 som bl.a. indeholder artikel 9, litra C, der

tilsiger:

”Centralmyndighederne skal, enten direkte eller gennem offentlige myndigheder eller behørigt

godkendte institutioner i deres stat, tage alle passende forholdsregler navnlig med henblik på at

fremme udviklingen af adoptionsrådgivning og støtte efter adoptionen i deres respektive stater.”

Den nuværende regering angiver i regeringsgrundlaget, at regeringen vil leve op til alle

indgåede internationale aftaler. Danmark har pt. ingen faste PAS-tilbud. Dette har store

menneskelige og økonomiske omkostninger.

Forskning peger på behov for tidlig indsats overfor adoptivbørn



Der er 14,1 % sandsynlighed for at et barn, der er adopteret, vil få ekskluderende

specialundervisning, mens der blot er 5,6 % sandsynlighed for, at et ikke-adopteret barn vil få

ekskluderende specialundervisning (Krevi 2011)

Mens 5 % af ikke-adopterede børn født i Danmark fra 1978 til 2005 har været i psykiatrisk

behandling, gælder det for 12 % af adoptivbørnene født i samme periode (Merete Laubjerg)

4,9 % af alle internationalt adopterede mellem 1988 og 1999 blev på et tidspunkt anbragt uden

for hjemmet i årene 1989 til 2004. I samme periode blev 2,4 % biologiske børn af etnisk danske

familier på et tidspunkt anbragt udenfor hjemmet (Merete Laubjerg).

iii

Grundlæggende skal en tryg tilknytning mellem et barn og omsorgsgivende voksne sikre, at

barnets hjerne og nervesystem udvikler sig sundt og robust. Når et barn mister sine biologiske

forældre brydes denne tilknytning, og risikoen for en tilknytningsforstyrrelse med heraf følgende

psykiske lidelser som personlighedsforstyrrelser, ADHD lignende symptomer, angst, relations-

forstyrrelser, øget kriminel adfærd, sproglige udfordringer m.m. øges.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Disse udviklingsforstyrrelser er kendt inden for det psykologiske fagområde. Samtidig mangler der

dog forskning i, hvordan adoption mere præcist kan påvirke et barns, og særligt skolebørns og

teenageres liv og læring.

Vi har i Danmark et velfungerende pædagogisk psykologisk rådgivningssystem i alle kommuner,

der betjener daginstitutioner og skoler. Det vil derfor med få midler være muligt, at implementere

en forebyggende, behandlende og forskningsbaseret indsats på adoptionsområdet. Dette vil kunne

hjælpe adoptivbørns generelle behov for hjælp til at genfinde en tryg barndom, ligesom denne

indsats vil kunne forebygge de ekstreme, menneskeligt omkostningsfulde og økonomisk dyre

anbringelser udenfor hjemmet, som vi har set med de etiopiske piger Amy og Masho.

Vi forestiller os etablering af et Videns- og Formidlingscenter for Adoption, der har tæt tilknytning til

Ankestyrelsens Familieretsafdeling. Her er både det eksisterende PAS-tilbud, og de adoptions-

forberedende kurser i dag placeret, dvs. her er allerede opbygget en adoptionsfaglig ekspertise

–

men den kommer ikke ud til daginstitutioner og skoler, og har derfor kun behandlende og ikke

forebyggende karakter.

Vi forestiller os, at alle PPR-rådgivninger skal have mindst én medarbejder, der tilegner sig

adoptionsfaglig viden gennem et kursus på Videns- og Formidlingscentret. Vi forestiller os også, at

alle kommuner har mindst en psykolog, der arbejder med børnesager, som har et adoptionsfagligt

kursus fra Videns- og Formidlingscentret. Vi er i Adoption & Samfund temmeligt overbevidste om,

at havde de meget medieomtalte Amys og Mashos adoptivforældre fået en tilstrækkelig

adoptionsfaglig hjælp og rådgivning, havde

vi aldrig haft en ”Amy-sag” eller en ”Masho-sag” –

heller ikke haft de dyre udgifter til anbringelser af børnene udenfor deres hjem.

Grafisk kan den adoptionsfaglige struktur anskueliggøres således:

Ankestyrelsen

Adoptionsnævnet

Familieretsafdelingen

Videns- og

Formidlingscenter

for Adoption

PAS

Adoptionsforberedende

kurser

PPR

Kommuner

Uddannelse

Kompetencecentre

Skoler

Daginstitutioner

Politikere

Psykologer og

sagsbehandlere

Undervisere

Studerende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vi forudsætter at et Videns- og Formidlingscenter for Adoption i første omgang skal placeres på en

eksisterende institution. Derved vil nogle fysiske rammer allerede være betalt.

Der er allerede vist interesse for at etablere et samarbejde med Adoption & Samfund om et sådant

center og dermed tilbyde lokaler og samarbejde om faciliteter.

Videns- og Formidlingscenter for Adoption vil som sin primære opgave have rådgivning af alle, der

har berøring med adoption. Sekundært vil centret henvise til relevante rådgivere.

Centret vil desuden drive en hjemmeside med løbende opdateringer om adoptionsverdenen, links

til relevante institutioner og fagpersoner. På sigt er det et ønske, at centret varetager forskning på

adoptionsområdet.

Udgifter til etablering og drift

Udgifter til etablering af Videns- og Formidlingscenter for Adoption �½ år =

Drift af et Videns- og Formidlingscenter for Adoption 1 år =

Udgifter i alt det første 1 �½ år =

Specifikation af udgifter til etablering

Kontorlokaler + mødelokale (1. år) =

Møblement, IT og teknisk udstyr, tlf., etc. =

Rådgivning: Juridisk, revision =

Forsikring =

Udgifter til mødevirksomhed =

Transportudgifter =

Udgifter til arbejdsgruppe (3

–

5 personer) i etableringsfasen =

Diverse udgifter =

Specifikation af udgifter til drift af Videns- og Formidlingscenter år 1

Løn fast personale (2 �½) =

Eksterne konsulenter =

Drift af kontorer (lys, varme, el, leje af lokaler, etc.) (anslået) =

Revision og anden ekstern rådgivning =

Mødevirksomhed =

Transport =

Deltagelse i konferencer, kurser, netværk, m.v.

1.800.000 kr.

500.000 kr.

800.000 kr.

60.000 kr.

75.000 kr.

100.000 kr.

200.000 kr.

300.000 kr.

150.000 kr.

60.000 kr.

50.000 kr.

75.000 kr.

100.000 kr.

200.000 kr.

100.000 kr.

735.300 kr.

3.535.000 kr.

4.270.300 kr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indtægtsgivende virksomhed ved Videns- og Formidlingscenter for Adoption

Det er tanken, at der skal være brugerbetaling af et vist omfang fx. ved kurser eksternt og internt,

ved køb af ydelser, etc.

Udviklingen indenfor adoption af udenlandske børn viser en tendens hen mod, at børnene er ældre

ved hjemtagelsen end tidligere og har særlige behov. Ældre børn betyder børn med en længere

traumatisk fortid. Særlige behov (special needs børn) betyder brug for øget viden om adoptivbørns

særlige problemstillinger.

Derfor skal adoptivforældre og deres familier, børnehavepædagoger, lærere, personale på

uddannelsesinstitutioner og i klubber for børn og unge, sundhedspersonale og alle, der har

berøring med adoptivbørn, have adgang til viden om adoptivbørns særlige vilkår.

Det må hen over de sidste halvandets års mediedebat være klart, at der ikke blot er brug for status

quo i forhold til adoptionsfaglig viden og sagsbehandling. Tvært om, der er brug for en øget

kvalitet.

Hvis vi kan sikre større viden om adoption blandt det faglige personale og forebygge

lignende sager i fremtiden, så er vi parat til at gøre det nødvendige arbejde.

Det må også være lige så klart, at der ikke blot er en etisk menneskelig gevinst ved at etablere en

forebyggende indsats gennem PAS og et Videns- og Formidlingscenter for Adoption. Sagt på

politikersprog kan det formuleres således:

Fire færre anbringelser af adoptivbørn udenfor hjemmet om året betaler et Videnscenter for

Adoption.

Opsummering af de økonomiske behov ved Adoption & Samfunds forslag.

Finanslov

2015

4,3 mio. kr.

Finanslov

2016

3,5 mio. kr.

Finanslov

2017

3,5 mio. kr.

Område

Videns- og Formidlingscenter for

Adoption

Ekskluderende specialundervisning. Hvem får det, og hvilke forskelle er der mellem kommunerne? Udgivet november

2011 af: KREVI

–

Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut, Olof Palmes Allé 19, 8200 Århus N, Tlf. 72 26 99 70,

[email protected].

Forfatter/e: Martin Bækgaard og Søren Teglgaard Jakobsen

Merete Laubjerg,

Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

iii

Merete Laubjerg,

Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kronik

Adoptioner skal være bæredygtige

Hvor meget har dit barn kostet? Er det et af de børn, der er franarret fattige familier?

Var det ikke bedre, at pengene gik til ulandshjælp end til adoptionshjælp? Disse er blot nogle af de

spørgsmål mange adoptivforældre er blevet mødt med den seneste tid. Reaktioner fra mennesker

adoptanter har mødt i køen i supermarkedet, til familiesammenkomster eller blot på gaden - det er

ikke altid rart, og det ønsker vi os anderledes i Adoption & Samfund, en frivillig organisation i

Danmark, der repræsenterer omkring 3000 medlemsfamilier og voksne adopterede.

Baggrunden for et mere negativt syn på særligt international adoption, end vi har oplevet tidligere,

skyldes utvivlsomt kritik af dansk adoptionsformidling og adoptionsforståelse som har fået meget

medieopmærksomhed. Et eksempel er dokumentarfilmen:

”Adoptionens Pris” af Katrine W.

Kjær,

der bl.a. skildrer et meget ulykkeligt adoptionsforløb med pigen Masho. Et andet eksempel er DR-

journalisten, Line Gertsens, reportage om, at der i Etiopien skulle være blevet formidlet børn til

international adoption, herunder Danmark, hvor

”børnehøstere” har taget

sig betalt for at finde

børn. Et tredje eksempel er kritik af dansk adoptionsforståelse fra voksne adopterede som den

kommer til udtryk i

Maja Lee Langvads bog: ”Hun er vred”.

Rammerne for adoptionshjælp i Danmark synes således i krise, og det bydes på denne baggrund

velkomment, at Socialministeriet har iværksat en helhedsanalyse af hele adoptionsområdet, en

analyse som Socialminister Manu Sareen har bebudet vil ligge færdig inden sommeren 2014.

I Adoption & Samfund arbejder vi for adoptionsidéen, som i al sin enkelthed går ud på at skabe et

godt match mellem børn der mangler forældre, og forældre der mangler børn, og vi ser

grundlæggende fire centrale årsager til at støtte op om adoptionsideen og styrke dansk og

international adoption, på trods af de udfordringer, der kan være forbundet med at yde

adoptionshjælp. Perspektiverne ser vi således: Et udviklings- og trivselsperspektiv for det enkelte

barn, et humanitært perspektiv, et mellemfolkeligt perspektiv og et familieperspektiv. Fire

perspektiver, der understøtter bæredygtighed i adoptionshjælp, dvs. præmissen om, at barnets

tarv altid går først, - og det kun er de børn, der har behov for en ny familie, der får det, - og at

formidlingen altid skal foregå i et tæt, åbent og respektfuldt samarbejde mellem giver- og

modtagerland med høj juridisk og etisk standard. Endelig er det vigtigt, at adopterede og

adoptanter får den nødvendige adoptionsfaglige hjælp efter adoptionen er gennemført, som

angivet i Haagerkonventionen Danmark tiltrådte i 1997.

Set i et udviklings- og trivselsperspektiv er der forskning, der peger på, at både national og

international adoption understøtter et barns udvikling positivt, såfremt det ikke er muligt for barnet

at vokse op hos sine forældre eller anden familie. I 2012 offentliggjorde SFI (Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd) ved seniorforsker Mogens Christoffersen en sammenfatning af 17

internationale undersøgelser omfattende 2000 børn fra forskellige lande som Canada, Frankrig,

Spanien, Chile, Libanon og Indien.

Sammenfatningen havde til hensigt at undersøge adoptivbørns kognitive udvikling, intelligens,

skolefærdigheder, adfærdsproblemer og psykiske problemer samt selvværdsfølelse.

Sammenfatningen viste, at uanset i hvilket land adoptionen af et barn foregik, så fik det adopterede

barn en højere intelligens, klarede sig bedre i skolen og fik færre adfærdsmæssige problemer end

de børn, der enten blev boende på et børnehjem eller blev anbragt i en plejefamilie.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forskning af Lars von der Lieth peger på, at 75

–

80 % adopterede får et positivt liv, mens 15

–

% oplever periodiske vanskeligheder lig dem jævnaldrende med ikke adoptivbaggrund kan opleve,

men hvor adoptivbaggrunden indvirker på vanskelighedernes opståen. Endelig ser ca. 5 % af

adoptivbørnene ud til at opleve alvorlige og behandlingskrævende udfordringer. Der er således

grundlag for at antage, at de fleste børn får et godt liv gennem adoption. Det er dog også

væsentligt at bemærke, at der mangler forskningsbaseret viden om adoption, og den viden vi har,

mangler at bliver gjort tilgængelig for psykologer, læger, sundhedsplejersker, pædagoger og

lærere. Derfor har Adoption & Samfund gentagne gange foreslået etablering af et Videns- og

Formidlingscenter for Adoption med henblik på at sikre adopterede den nødvendige

adoptionsfaglige hjælp i familien, i daginstitution og skole, som barn, ung og som voksen.

Set i et humanitært perspektiv gør velfungerende aftaler om adoptionshjælp en forskel for børns

overlevelse, liv og opvækst, uden at adoption på nogen måde skal ses som erstatning for øvrige

bestræbelser på at forbedre vilkårene i lande, hvor børn er udsatte. Organisationen Worldorphans

anslår at 153 mio. børn har mistet en eller begge forældre, og at disse børn generelt har en forøget

risiko for at få sygdomme som HIV/AIDS, eller være udsat for trafficking dvs. solgt til prostitution

eller børnearbejde. UNICEF anslår at frem mod 2050 vil flere børn end i dag blive født i de fattigste

og mest marginaliserede områder på jorden, og at børnedødeligheden også vil være koncentreret

her. Det er langt fra alle 153 mio. børn, der har brug en ny far og mor i et andet land, men de børn,

hvis forældre eller øvrige familie ikke kan tage sig af dem, eller hvor national adoption heller ikke er

en mulighed, de børn bør kunne få egnede adoptivforældre gennem international adoption frem for

at vokse op på utilstrækkelige børnehjem, på gaden eller i værste fald dø pga. underernæring,

manglende lægehjælp eller mangel på basal omsorg.

Som det tredje perspektiv oplever vi i Adoption & Samfund, at der er brug for en højere grad af

mellemfolkelig forståelse

–

ikke mindst fra dansk side. Afgiverlande har ofte ikke et velfungerende

embedsapparat som det danske, og det må vi have forståelse for og tage højde for i samarbejdet

om adoptionshjælp. En tilgang der primært tager udgangspunkt i en dansk selvforståelse kan ende

med at tilsidesætte barnets tarv og lade udsatte børn i stikken

–

en situation der desværre nok er

blevet mere virkelighed, end vi forestiller os. Et tættere internationalt ansvarligt

adoptionssamarbejde om børns liv og opvækst, kan fx være med til at styrke en overset effekt af

adoptionshjælp, nemlig at begrænse antallet af børn udleveret til trafficking - et fænomen der

desværre i dag er så så udbredt, at der i metroen i Los Angeles er plakater der opfordrer alle

rejsende til at være opmærksomme på især piger, der måske er sammen med voksne, de ikke skal

være sammen med. Over 1 mio. børn anslås at blive handlet på jorden om året.

Det fjerde og sidste perspektiv er familieperspektivet. Adoption er en familieform som så mange

andre familieformer, men den adskiller sig også på vigtige punkter, og familieformen har udviklet

sig meget de sidste 20 år. Voksne adopteredes kritik som den fx ses i Lene Myongs forskning, der

bl.a. påpeger ”racial stilhed”,

et dansk historisk kulturtræk hvor vi engang sagde til adopterede,

”at

de jo ikke er anderledes end etniske danskere”, selvom de tydeligt med hudfarve og ansigtstræk

adskiller sig fra etniske danskere. Dette ved vi i dag er udtryk for disrespekt for både den

internationalt adopterede og for afgiverlandene. Her har vi i Adoption & Samfund kunnet lære af

meget.

Som vi forstår adoption som familieform i dag, er de væsentligste kendetræk, der adskiller sig fra

andre familieformer, at ethvert internationalt adoptivbarn har to fædre, to mødre og to lande som

de skal forholde sig til. Ethvert menneskes mentale sundhed er afhængig af, at vi kan fortælle en

hel og sammenhængende identitetsfortælling om os selv. Det skal adoptivbørn også kunne og det

skal adoptivforældre, daginstitution og folkeskolen kunne understøtte adoptivbørnene i. Derfor er

det væsentligt, at der er så meget tilgængelig viden om, hvor et adopteret barn er født, hvem de

biologiske forældre er, hvilket land og i hvilken kultur barnet er født som muligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For nogle adoptivbørn, unge og voksne vil det også være vigtigt med muligheden for grader af

åbne adoptioner således, at børnene kan få kontakt med biologisk familie, når de er klar til det. Det

ser vi i Adoption & Samfund som meget vigtigt, for at kunne kalde en adoption bæredygtig.

Mens vi venter på færdiggørelsen af helhedsanalysen af adoptionsområdet, håber vi på, at

Danmarks ry og røgte som samarbejdspartner om adoptionshjælp ikke har lidt for meget skade

gennem de sidste to års overvejende negative mediedækning. Det har været svært at komme til

orde med fortællingerne om et almindeligt godt liv med familieformen adoption, som de fleste af os

i Adoption & Samfund oplever.

Vi håber på denne baggrund af Manu Sareen snarest indbyder Adoption & Samfund i arbejdet med

at fremme adoptionsområdet og sikre, at de børn, der nu og i fremtiden har brug for en ny mor og

far for at kunne få et godt liv, også får det. Vi håber også på, at livet efter adoptionen som

adopteret og adoptivfamilie i Danmark kan blive bedre således, at vi kan opleve lige så meget

respekt for og tillid, som vi oplever der er til de øvrige familieformer, og ikke skal mødes af

grænseoverskridende spørgsmål til sommerens vejfest om, hvor meget vore børn har kostet.