Til social-, børne- og integrationsminister Manu Sareen
1.
I to sager fra hhv. 2010 og 2012 er mødre blevet fængslet af fogedretten for at nægte at
udlevere børn til samvær. Efterfølgende er det dokumenteret, at samværet var til alvorlig
skade for børnene, og samværene er stoppet af Landsretten. Hvordan kan ministeren forsvare
at fængsle mødre i børnesager og fratage små børn deres bopælsforælder på et så dårligt
oplyst grundlag? (Mange forældre stopper selv deres sag/opgiver inden fængsling, og
udleverer deres børn som systemet befaler).
2.
Hvorfor lytter socialministeren ikke til Børns Vilkår, som siger, at det er uforeneligt med
barnets tarv at bruge fogedretten i børnesager?
3.
Hvordan vil ministeren tilsikre, at voldsramte kvinder ikke mister forældremyndighed og
bopæl, når det er umuligt at føre vidner i forældremyndighedssager?
4.
Ved ministeren, at statsforvaltningen ikke tillader samlivets historik at spille nogen rolle i
højkonfliktsager? At statsforvaltningen og de børnesagkyndige opfordrer voldsofre til at
”
fremad og
”?
5.
Kan ministeren forestille sig, hvor krænkende det er at få at vide, at man bør samarbejde med
sin eller sit barns voldsmand? Eller at få at vide, at man konflikter, når man beder om ikke at
skulle sidde til diverse møder sammen med sin voldsmand/barnets krænker
–
og dette bliver
afvist?
6.
Kan ministeren svare på, hvorfor erfaringer og sagsakter af tidligere sager med den samme
forælder ikke må bevisføres i statsforvaltningen eller ved domstolene? Mange af de forældre,
som anklages for psykopati, vold, misbrug og incest har andre særbørn og sagerne med disse
særbørns med-forældre er oftest ligeledes klassificeret som højkonflikt i statsforvaltningerne.
Derimod har mange af de forældre, som anklager med-forælderen for psykopati, vold,
misbrug og incest, og som ligeledes har særbørn, i de allerfleste tilfælde et glimrende
samarbejde med med-forælderen til disse børn.
7.
Hvorfor har ministeren taget initiativ til at lave et tillæg til loven (familiepakken) uden at
gøre dette på et oplyst grundlag? Hvorfor laver ministeren ikke den kulegravning af området,
som alle interessenter efterspørger?
8.
Kan ministeren svare på, hvorfor forældreansvarsloven og Lov om Social Service endnu ikke
er reguleret, så de er samsvarende og ikke modstridende? Vi henviser til, at Serviceloven
kræver, at forældre skal beskytte deres børn ved at holde dem tilbage fra skadeligt samvær,
hvis de er bekymrede for fysisk eller psykisk vold eller seksuelle overgreb hos
samværsforælderen. Samtlige de forældre, som har tilbageholdt børnene fra samvær har fået
tvangsbøder og/eller er blevet fængslet. Nogle har endda på denne baggrund mistet
bopælen eller forældremyndigheden.
9.
Hvordan vil ministeren hjælpe voldsramte mødre med at løfte bevisbyrden for vold og
overgreb hos samværsforælderen, når der ikke er mulighed for løbende kommunale
undersøgelser af samværsforælderen? Hvis børnene udleveres til skadeligt samvær,
anbringes de uden for hjemmet af kommunen. FAL og Lov om Social Service kolliderer her
(problemet er påtalt af FN i en årrække).