PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del Bilag 233
Offentligt

Familiernes økonomi

fordeling, fattigdom og incitamenter

2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Familiernes økonomi

fordeling, fattigdom og incitamenter

2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Familiernes økonomi

fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

Redaktionen er afsluttet den 7. maj 2014.

I tabeller kan afrunding medføre,

at tallene ikke summer til totalen.

Publikationen kan bestilles eller afhentes hos:

Rosendahls – Schultz Distribution

Herstedvang 10,

2620 Albertslund

T 43 22 73 00

F 43 63 19 69

E [email protected]

WWW.rosendahls-schultzgrafisk.dk

Henvendelse om publikationen

kan i øvrigt ske til:

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

T 72 28 24 00

Omslag:

Foto:

Tryk:

Oplag:

Pris:

ISBN:

Design Dialogue

Trine Søndergaard

Rosendahls-Schultz Grafisk

1000

125 kr. inkl. moms

978-87-92856-40-1

Elektronisk Publikation:

ISBN:

978-87-92856-41-8

Publikationen kan hentes på

Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside:

www.oim.dk

Rosendahls

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forord

Nyt kapitel

Hvem har oplevet de største stigninger i indkomsten? Hvordan har forskellene i indkomst ud-

viklet sig? Og hvor stor er familiernes tilskyndelse til at arbejde og spare op? Det er nogle af

de spørgsmål, man kan finde svar på i

Familiernes økonomi - fordeling, fattigdom og incita-

menter 2014.

Langt de fleste familier har gode levevilkår, en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet og mulig-

heder for at skabe det liv, de ønsker sig. Det er godt og skal ses i lyset af, at skiftende rege-

ringer har haft fokus på at understøtte høj beskæftigelse, og at Danmark er et velfærdssam-

fund med høj grad af lige muligheder, herunder fri og lige adgang til uddannelse. De fleste

har en betydelig økonomisk tilskyndelse til at arbejde, indkomstforskellene er små, og lavind-

komst er for de fleste et forbigående fænomen.

Regeringens reformer styrker yderligere den enkeltes mulighed for et aktivt liv med uddan-

nelse og arbejde. Reformen af folkeskolen og af erhvervsuddannelserne skal sikre, at flest

muligt står med en god ungdomsuddannelse, som afsæt for et godt arbejdsliv eller for at

kunne læse videre. Reformerne af kontanthjælp, førtidspension og fleksjob sigter på at give

bedst mulig støtte og hjælp til mennesker, der af den ene eller anden grund har vanskelighe-

der med at være på arbejdsmarkedet.

Vi ønsker at løfte hele det danske samfund og vil derfor følge udviklingen tæt - reelt lige mu-

ligheder skal blive til virkelighed. Vi har særligt fokus på, om reformerne løfter levevilkårene

for socialt udsatte mennesker. Det er blandt andet baggrunden for, at regeringen har sat en

række sociale 2020-mål og fastsat en økonomisk fattigdomsgrænse.

Med "Familiernes økonomi 2014" er det første gang, at regeringen fremlægger sin fattig-

domsredegørelse. Redegørelsen skal hvert år belyse udviklingen i økonomisk fattigdom og

komme med dybdegående analyser, der kaster lys over årsagerne til og konsekvenserne af

fattigdom i det danske samfund.

Analyserne viser, at fattigdom er et komplekst problem. Udfordringerne kan ikke beskrives

med få ord. Man kan sige det samme om løsningerne. Den gode nyhed er, at uddannelse og

arbejde er et effektivt værn mod fattigdom, og regeringen er i fuld gang med at sørge for reelt

lige muligheder netop for uddannelse og arbejde.

Margrethe Vestager

Økonomi-

indenrigsminister

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Sammenfatning .............................................................................................................

1.1 Indkomstforskelle ..................................................................................................

1.2 Økonomisk fattigdom ............................................................................................

1.3 Afgang fra økonomisk fattigdom ...........................................................................

1.4 Mobilitet på det danske arbejdsmarked ................................................................

1.5 Styrket tilskyndelse til beskæftigelse ....................................................................

1.6 Ældres økonomiske vilkår ....................................................................................

Incitamenter og rådighed ..............................................................................................

2.1 Ledige, der reelt ikke står til rådighed ..................................................................

2.2 Økonomiske incitamenter og rådighed .................................................................

2.3 Rådighed og efterfølgende arbejdsmarkedstilknytning ........................................

2.4 Udvikling i rådighed blandt ledige .........................................................................

Bilag 2.1 Den økonomiske tilskyndelse til at arbejde .................................................

Bilag 2.2 Andel selvforsørgende i ugerne efter AKU-interview ..................................

Lønmobilitet i Danmark .................................................................................................

3.1 Jobmobilitet i et internationalt perspektiv .............................................................

3.2 Lønmobilitet på det danske arbejdsmarked .........................................................

3.3 Høj lønmobilitet efter ledighed ..............................................................................

3.4 Stor lønmobilitet for dem, som træder ind med relativt lav løn.............................

Pensionsopsparing .......................................................................................................

4.1 Indledning .............................................................................................................

4.2 Husholdningernes opsparing til pension ..............................................................

4.3 Pensionsdækning .................................................................................................

4.4 Sammensatte marginale afkastprocenter.............................................................

Bilag 4.1 Indbetaling til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger ....................

Bilag 4.2 Modregning i offentlig pension .....................................................................

Bilag 4.3 Variation i sammensatte marginale afkastprocenter ...................................

Bilag 4.4 Forudsætninger for beregning af sammensatte marginale afkast- .............

procenter ......................................................................................................

Bilag 4.5 Eksempel på beregning af sammensat marginal afkastprocent .................

Bilag 4.6 Sammensatte marginale afkastprocenter ved opsparing i aktier ................

Indkomstforskelle og -udvikling.....................................................................................

5.1 Indkomstudvikling .................................................................................................

5.2 Udvikling i indkomstfordelingen ............................................................................

5.3 Et mere nuanceret syn på indkomstforskelle .......................................................

5.4 Udvikling i lavindkomstgruppen ............................................................................

Bilag 5.1 Udfordringer ved mål for indkomstforskelle .................................................

Bilag 5.2 Bidrag til Gini-koefficienten og ændringer i denne 1994-2012 ....................

Bilag 5.3 Bidrag til Gini-koefficienten fra forskellige faktorer ......................................

Bilag 5.4 Over- og underrepræsentation i lavindkomstgruppen .................................

Bilag 5.5 Indkomstfordeling.........................................................................................

109

110

111

112

115

116

119

120

125

132

137

141

143

145

146

147

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ældres økonomiske vilkår.............................................................................................

6.1 Ældres indkomst og formue ..................................................................................

6.2 Ældre i lavindkomstgruppen .................................................................................

6.3 Ældres helbred .....................................................................................................

6.4 Supplerende ydelser til ældre ...............................................................................

Bilag 6.1 Ældres indkomster på etårs alderstrin ...........................................................

149

150

156

157

159

165

Redegørelse om fattigdom................................................................................................... 169

Økonomisk fattigdom i 2012 .........................................................................................

7.1 Kort om afgrænsning af økonomisk fattigdom......................................................

7.2 Fokus på økonomisk fattige i 2012 .......................................................................

7.3 Økonomisk fattige børn ........................................................................................

Bilag 7.1 Kommissorium for ekspertudvalg om fattigdom ............................................

Bilag 7.2 Indkomstbegreb til fastsættelse af den kritiske indkomstgrænse .................

Bilag 7.3 Økonomisk fattige i 1999 og 2012 .................................................................

Bilag 7.4 Økonomisk fattige opdelt på kommuner ........................................................

Bilag 7.5 Uddybende om betydning af familiens karakteristika ....................................

Bilag 7.6 Den 1-årige lavindkomstgruppe fra 1997 til 2012 .........................................

Bilag 7.7 Virkning af tekniske korrektioner i datagrundlag ...........................................

Udvikling i økonomisk fattigdom ...................................................................................

8.1 Udviklingen fra 1999 til 2012 ................................................................................

8.2 Mobilitet.................................................................................................................

8.3 Initiativer med betydning for økonomisk fattigdom ...............................................

Bilag 8.1 Indkomstudvikling 1999-2012 ........................................................................

Bilag 8.2 Virkning af skatteændringer frem til 2011......................................................

Bilag 8.3 Socialpolitiske initiativer .................................................................................

Bilag 8.4 Betydning af datakilder mv. ...........................................................................

Sociale indikatorer og økonomisk fattigdom .................................................................

9.1 Sociale indikatorer ................................................................................................

9.2 Sociale indikatorer blandt børn .............................................................................

9.3 Sociale indikatorer blandt unge ............................................................................

9.4 Opvækstvilkår og økonomisk fattigdom som ung.................................................

9.5 Sociale indikatorer og økonomisk fattigdom blandt 30-64-årige ..........................

9.6 Sociale indikatorer og mobilitet.............................................................................

Bilag 9.1 Sociale indikatorer – datagrundlag og afgrænsning......................................

Bilag 9.2 Sociale indikatorer opdelt på arbejdsmarkedsstatus .....................................

171

172

175

193

197

199

200

202

206

209

210

213

214

222

225

231

232

233

235

239

240

242

248

251

255

259

264

267

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

Nyt kapitel

Sammenfatning

Det danske samfund er kendetegnet ved et højt niveau for offentlig service, herunder fri og li-

ge adgang til uddannelse og sundhed, og relativt gunstige indkomstoverførsler til familier, der

ikke har mulighed for at forsørge sig selv. Det er blandt andet baggrunden for, at Danmark

har små indkomstforskelle, og at den enkeltes udfoldelsesmuligheder i mindre grad er af-

hængige af forældres indkomst og sociale status.

Et veludbygget velfærdssamfund som det danske forudsætter et højt arbejdsudbud. Hvis ar-

bejdsstyrken og arbejdstiden bliver for lav, vil skatteindtægterne ikke kunne dække de offent-

lige udgifter til offentlig service og forsørgelse. Det er derfor centralt, at skatte- og overfør-

selssystemet ikke unødigt svækker den økonomiske gevinst ved at arbejde og gøre en ekstra

indsats. Det forringer mulighederne for såvel offentlig velfærd som privat forbrug.

1.1

Indkomstforskelle

Danmark er et af de lande i verden, hvor indkomstforskellene er mindst, jf. figur 1.1. Sådan

har det været gennem årtier. De små indkomstforskelle i Danmark skal ses i lyset af en rela-

tivt lille lønspredning, og at skatter og overførsler omfordeler en stor del af indkomsten i sam-

fundet.

Figur 1.1

Indkomstforskelle i OECD-landene, 2010

Pct.

NOR

DNK

FIN

BEL

AUT

SWE

DEU

NLD

CHE

FRA

IRL

ITA

CAN

AUS

USA

Pct.

Anm.: Fordeling af disponible indkomster. Jo mindre indkomstforskelle, jo lavere Gini-koefficient. Defini-

tionen af den disponible indkomst i OECD’s opgørelse er ikke identisk med definitionen, der ligger

til grund for opgørelsen i figur 1.2 mv. Se i øvrigt kapitel 5 om indkomstforskelle og -udvikling.

Kilde: OECD (2013): Income Distribuation Database.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

Sammenfatning

Gini-koefficienten, der omregner de samlede indkomstforskelle til ét enkelt tal, er i Danmark

steget fra ca. 20 pct. i 1994 til godt 25�½ pct. i 2012. En af hovedforklaringerne på stigende

indkomstforskelle er udviklingen i kapitalindkomsterne, som blandt andet er påvirket af bolig-

priserne. Hvis man ser bort fra kapitalindkomsterne, har indkomstforskellene kun været svagt

stigende, jf. figur 1.2.

Figur 1.2

Indkomstforskelle målt ved Gini-koefficienten

Gini-koefficient, pct.

Disponibel indkomst

Disponibel indkomst uden nettokapitalindkomst

Anm.: Opgjort på baggrund af disponibel indkomst. Nettokapitalindkomst er inkl. imputeret lejeværdi for

boligejere. Se kapitel 5 om indkomstforskelle og -udvikling.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Lavere skat på arbejde har isoleret set bidraget til at øge indkomstforskellene, men de fleste

skattereformer har kun haft begrænset effekt på indkomstforskellene. Det skal ses i lyset af,

at der i forbindelse med reformerne er taget betydelige fordelingsmæssige hensyn. Skatten

på arbejdsindkomst er fx nedsat over hele indkomstskalaen.

Lavindkomstgruppen er også vokset siden midten af 90’erne, jf. figur 1.3. Lavindkomstgrup-

pen er den del af befolkningen, hvor den disponible indkomst udgør under 50 pct. af den di-

sponible indkomst i midten af indkomstfordelingen (medianindkomst).

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

Sammenfatning

Figur 1.3

Indkomstforskelle og lavindkomstgruppen, 1993-2012

Pct.

Gini

1993

Lavindkomstgruppen (h. akse)

2002

Vedvarende lavindkomst (h. akse)

2012

Pct. af befolkningen

Anm.: Opgjort på baggrund af disponibel indkomst. Se kapitel 5 om indkomstforskelle og -udvikling.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag mv.

Debatten fokuserer ofte på udviklingen nederst i indkomstfordelingen. Når lavindkomstgrup-

pen er steget, skyldes det blandt andet, at flere unge er under uddannelse og dermed midler-

tidigt (og frivilligt) i en situation med relativt lav indkomst. Når flere får en uddannelse, styrker

det den enkeltes muligheder for et godt og udbytterigt liv på arbejdsmarkedet i form af lavere

ledighedsrisiko, større erhvervsdeltagelse og højere løn. Et højere uddannelsesniveau har

også samfundsmæssige gevinster i form af højere produktivitet og højere beskæftigelse på

sigt.

For de fleste i lavindkomstgruppen er relativt lav indkomst kun et midlertidigt fænomen. Hvis

der udelukkende ses på længerevarende lavindkomst – relativt lav indkomst 3 år i træk – og

der ses bort fra studerende, udgør lavindkomstgruppen omkring 1 pct. af befolkningen, og

den er kun steget svagt i det seneste årti, jf. figur 1.4.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

Sammenfatning

Figur 1.4

Personer med relativ lavindkomst, 1995-2012

Pct.

1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Lavindkomstgruppe (1-årig)

Vedvarende lavindkomst (3 år i træk)

Vedvarende lavindkomst ekskl. studerende

Pct.

Anm.: Opgjort på baggrund af disponibel indkomst. Se kapitel 5 om indkomstforskelle og -udvikling.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

I et internationalt perspektiv er Danmark desuden kendetegnet ved, at der er relativt få per-

soner i lavindkomstgruppen, jf. figur 1.5.

Figur 1.5

Andele af personer i lavindkomstgruppen (1-årig)

Pct.

DNK

FIN

NOR

NLD

FRA

AUT

DEU

IRL

SWE

CHE

BEL

CAN

ITA

AUS

USA

Pct.

Anm.: Opgjort på baggrund af disponibel indkomst. Se kapitel 5 om indkomstforskelle og -udvikling.

Kilde: OECD (2013): Income Distribuation Database.

I internationale sammenligninger er det ikke muligt at tage højde for den betydelige omforde-

ling, der sker via forbruget af offentlige service. I Danmark styrker dette forbrug især for-

brugsmulighederne i bunden af indkomstfordelingen og bidrager blandt andet til en høj grad

af lige muligheder for uddannelse og sundhed. Danmark er det OECD-land, hvor det indivi-

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

Sammenfatning

duelle offentlige forbrug udgør den største andel af økonomien, og adgangen til ydelserne er

mere universel end i andre lande.

1.2

Økonomisk fattigdom

Selv i meget velstående lande med små indkomstforskelle vil der altid være personer, som

har en relativt lav indkomst i forhold til det typiske i befolkningen. Relativt lav indkomst kan

afspejle manglende muligheder i forhold til resten af befolkningen. Hvis situationen er vedva-

rende, kan det være problematisk og udtryk for økonomisk fattigdom.

Der er en række udfordringer knyttet til det at definere og måle økonomisk fattigdom. Rege-

ringen nedsatte derfor i maj 2012 et ekspertudvalg, der fik til opgave at belyse metoder og

udarbejde et forslag til en mulig dansk fattigdomsgrænse. Arbejdet skulle forbedre grundlaget

for at følge udviklingen i antallet af fattige og styrke muligheden for at målrette politiske initia-

tiver mod særligt udsatte grupper.

Ekspertudvalget har defineret fattigdom som en situation, hvor en person eller familie ufrivil-

ligt har væsentlig dårligere livsvilkår sammenlignet med den øvrige befolkning, og hvor denne

situation skyldes mangel på ressourcer, herunder særligt økonomiske, hvor situationen er

vedvarende, og hvor personen eller familien ikke har, eller kun i begrænset omfang har, mu-

lighed for ved egen drift at ændre situationen.

Ekspertudvalget understreger i sin beretning, at økonomisk fattigdom ikke kan defineres ob-

jektivt og entydigt, ligesom der er udfordringer forbundet med at foretage en præcis opgørel-

se på statistiske data, som afspejler den formelle definition.

Udvalget har i sin beretning peget på en statistisk afgrænsning, som ifølge udvalget primært

vil omfatte personer, som ufrivilligt vedvarende er i en meget vanskelig økonomisk situation.

Konkret afgrænses økonomisk fattige som personer, der tre år i træk har

•

en relativt lav disponibel indkomst (under 50 pct. af medianindkomsten),

ikke har formue af betydning,

og ikke er studerende over 17 år eller er i familie med en studerende over 17 år.

Regeringen har besluttet at følge ekspertudvalgets anbefalinger, der foruden det konkrete

forslag til afgrænsning af økonomisk fattigdom også omfatter forslag om, at der udarbejdes

en årlig fattigdomsredegørelse.

Regeringen vil årligt redegøre for fattigdom i

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og

incitamenter.

Analyserne skal belyse den overordnede udvikling i antallet af personer med

begrænsede økonomiske ressourcer, styrke vidensgrundlaget og identificere særligt udsatte

grupper og derigennem bidrage til at målrette politiske tiltag.

Økonomisk fattigdom kan forebygges og afhjælpes på mange måder. Et effektivt værn mod

fattigdom er en stærk arbejdsmarkedstilknytning, som fx kan fremmes gennem uddannelse

og en effektiv beskæftigelsesindsats. For nogle kan der være konkrete sociale problemer, der

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

Sammenfatning

skal løses, før den enkelte kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. Højere ydelser kan princi-

pielt løfte indkomstoverførselsmodtagere ud af økonomisk fattigdom, men mindre tilskyndelse

til beskæftigelse og uddannelse kan samtidig føre til fastlåsning i langvarig offentlig forsørgel-

se. Højere forsørgelsesydelser gør det desuden vanskeligere at finansiere fri og lige adgang

til uddannelse, sundhed mv.

Analyserne i denne redegørelse tegner et billede af gruppen af økonomisk fattige som en lille

og meget sammensat gruppe, hvilket svarer til konklusionerne i ekspertudvalgets beretning.

Gruppen af økonomisk fattige udgør i 2012 ca. 39.200 personer, svarende til godt 0,7 pct. af

befolkningen, jf. figur 1.6.

Figur 1.6

Økonomisk fattige i 2012

1.000 personer

39.200 personer

Pct.

Antal

Andel (h. akse)

0,7 pct.

Anm.: Se kapitel 7 om økonomisk fattigdom.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Når økonomisk fattige udgør en relativt lille andel af befolkningen, skal det blandt andet ses i

lyset af, at der i Danmark som nævnt er fri og lige adgang til en række velfærdsydelser og et

finmasket socialt sikkerhedsnet for familier, der ikke har mulighed for at forsørge sig selv.

Opgørelserne af økonomisk fattigdom baserer sig i denne redegørelse alene på analyser af

danske data, da det ikke er muligt at opgøre antallet af økonomisk fattige i andre lande efter

den danske afgrænsning. Man skal desuden være opmærksom på, at ekspertudvalget ikke

fandt eksempler på sammenlignelige højindkomstlande med veludbyggede velfærdssamfund,

der opererer med en egen officiel fattigdomsgrænse.

Det er ikke muligt at pege på nogle få udvalgte karakteristika, der med stor præcision karak-

teriserer personer, der er økonomisk fattige. Der er imidlertid nogle grupper, der er overre-

præsenterede.

Kontanthjælpsmodtagere, selvstændige og personer uden kendt forsørgelsesgrundlag udgør

den største del af økonomisk fattige, jf. figur 1.7.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

Sammenfatning

Lønmodtagere, førtidspensionister, dagpengemodtagere og efterlønsmodtagere udgør der-

imod en relativt lille del af de økonomisk fattige mellem 18 og 64 år. Blandt lønmodtagerne er

særligt de fuldtidsbeskæftigede klart underrepræsenterede. Det understreger, at tilknytningen

til arbejdsmarkedet har stor betydning for risikoen for at være økonomisk fattig.

Figur 1.7

Økonomisk fattige mellem 18 og 64 år opdelt på egen arbejdsmarkedsstatus, 2012

Pct.

Fuldtidsbe-

skæftigede

Selv-

stændige

Deltids-

Delårs-

Dagpenge Kontanthjælp

Andre

Førtids-

beskæftigede beskæftigede

midlertidige pensionister

offentlige

ydelser

Efterløns-

modtagere

Ukendt

forsørgelses-

grundlag

Pct.

Anm.: 18-64-årige. Opgørelsen tager udgangspunkt i den enkeltes arbejdsmarkedsstatus. Beskæftigede, der

er omfattet af økonomisk fattigdom, kan fx have meget store renteudgifter eller være i familie med

en selvstændig med lav indkomst. ’Øvrige midlertidigt offentligt forsørgede’ er fx ledighedsydelse,

fleksjob, SU, sygedagpenge, revalidering. Se i øvrigt kapitel 7 om økonomisk fattigdom.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

For en del af de økonomisk fattige er der kun meget sporadiske statistiske oplysninger om

deres indkomster, idet de hverken modtager overførselsindkomst eller har lønindkomst

(’ukendt forsørgelsesgrundlag’). Denne gruppe kan have forbrugsmuligheder, der ikke fore-

ligger oplysninger om, fra familier og venner, indkomst fra sort arbejde mv. Der kan også væ-

re tale om personer, som er rejst ud af landet i længerevarende perioder, uden at det er ble-

vet registreret.

Et andet karakteristika, der er fremtrædende i gruppen af økonomisk fattige, er knyttet til al-

deren. Der er økonomisk fattige i alle aldersklasser, men personer fra starten af 20’erne til

starten af 40’erne er markant overrepræsenterede. Det skal blandt andet ses i lyset af, at en

del af de unge endnu ikke har færdiggjort en kompetencegivende uddannelse, og at mange

er i færd med at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Overrepræsentationen hænger også

sammen med ungeydelserne i kontanthjælpssystemet.

Voksne i aldersklasserne fra midten af 40’erne og frem er modsat underrepræsenterede. Det

hænger sammen med, at disse alderstrin generelt har et godt fodfæste på arbejdsmarkedet,

og at ydelserne for pensionister ligger over indkomstgrænsen for økonomisk fattigdom. Der

er således meget få pensionister blandt de økonomisk fattige.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

Sammenfatning

Personer i børnefamilier er set under ét ikke oftere økonomisk fattige end andre personer i

befolkningen, jf. figur 1.8. Modsat er især unge enlige uden børn markant overrepræsentere-

de blandt de økonomisk fattige.

Figur 1.8

Repræsentativitet opdelt på familie- og alderskategorier i 2012

Pct.

3,0

2,5

2,0

1,5

Hele befolkningen

Pct.

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Enlig under 30 år,

uden børn

Enlig over 30 år,

uden børn

Enlig med børn

Par med børn

Par uden børn

Over 64-årige

1,0

0,5

0,0

Anm.: Alle over 64-årige er placeret i egen kategori uanset øvrig familiestatus. Hvis andelen for en familie-

og alderskategori er større (mindre) end andelen i hele befolkningen, svarer det til, at ’kategorien’ er

overrepræsenteret (underrepræsenteret) blandt økonomisk fattige. Se i øvrigt kapitel 7 om økono-

misk fattigdom.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Ud af de 39.200 økonomisk fattige er 7.900 børn. Børnene er økonomisk fattige, fordi deres

familie set under ét er økonomisk fattige. Forældrene til økonomisk fattige børn er kendeteg-

net ved et forholdsvist lavt uddannelsesniveau. Omkring 70 pct. af børnene er i familie med

voksne uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. figur 1.9.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

Sammenfatning

Figur 1.9

Økonomisk fattige børn opdelt efter højeste uddannelse hos de voksne i familien i 2012

Pct.

Grundskole og

uoplyst

Gymnasial

Faglært

KVU

MVU

LVU

Pct.

Anm.: Grundskole omfatter personer med uoplyst uddannelsesniveau, der blandt andet typisk omfatter

indvandrere med medbragt uddannelse. Se kapitel 7 om økonomisk fattigdom.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Et af hovedformålene med fattigdomsredegørelsen er at følge og om muligt at forklare udvik-

lingen i antallet af økonomisk fattige. Antallet af økonomisk fattige personer er steget gradvist

fra 16.200 i 1999 til 42.100 i 2009. Herefter har antallet ligget stabilt frem mod 2011, hvorefter

antallet af økonomisk fattige er faldet til 39.200 personer i 2012, hvilket svarer til 0,7 pct. af

befolkningen. Der er især sket et fald i antallet af økonomisk fattige børn fra 2011 til 2012, jf.

figur 1.10.

Figur 1.10

Økonomisk fattige, 1999-2012

Pct.

1,5

Pct.

1,5

1,0

0,5

0,0

Alle

Børn

0,0

Anm.: Se kapitel 8 om udvikling i økonomisk fattigdom.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

Sammenfatning

Der er mange forhold, der påvirker antallet af økonomisk fattige, og det er ikke muligt at lave

en præcis opdeling i bidrag, der kan forklare den samlede stigning i antallet af økonomisk fat-

tige siden 1999. Der kan imidlertid peges på tre forhold, der i betydeligt omfang kan bidrage

til at forklare udviklingen frem til 2012: Indførslen af de såkaldte fattigdomsydelser, de gen-

nemførte skattereformer i perioden frem til 2011 samt udviklingen i kapitalindkomsterne (som

blandt andet er påvirket af boligpriserne).

Indførelsen af ’fattigdomsydelserne’ – starthjælp, kontanthjælpsloftet mv. – i starten af

00’erne har sænket indkomsten i bunden af indkomstfordelingen og har derfor isoleret set

øget antallet af økonomisk fattige, formentlig med op mod 5.500 personer. Virkningen kan

opgøres til omkring 1.200 personer i 2012, idet ’fattigdomsydelserne’ er afskaffet med virk-

ning fra 1. januar 2012, jf. figur 1.11.

Når der stadig er en effekt på antallet af økonomisk fattige i 2012, skyldes det, at kriteriet for

økonomisk fattigdom er baseret på indkomstforholdene i tre år.

Figur 1.11

Isolerede bidrag til stigning i økonomisk fattigdom fra 1999 til 2012

1.000 personer

Samlet stigning

Fattigdomsydelser

Skattereformer

Kapitalindkomst

Anm.: Bidraget fra kapitalindkomst skal blandt andet ses i lyset af boligprisudviklingen. Se kapitel 8 om ud-

vikling i økonomisk fattigdom.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Skattereformerne frem til 2011 og udviklingen i kapitalindkomsterne i perioden – herunder det

imputerede afkast af stigende huspriser – kan isoleret set forklare en stigning på henholdsvis

6.700 og 9.500 økonomisk fattige i perioden 1999-2012. Når disse forhold har øget gruppen

af økonomisk fattige, skyldes det en anden mekanisme end indførslen af fattigdomsydelser-

ne. Indførslen af fattigdomsydelserne mindskede indkomsterne i bunden af indkomstfordelin-

gen. Skattereformerne og øget kapitalindkomst har især bidraget til en forholdsmæssig stor

stigning i medianindkomsten – og dermed indkomstkriteriet for fattigdom – men har altså ikke

sænket indkomsten i bunden af indkomstfordelingen.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

Sammenfatning

Ændringerne i skattereglerne er indført med henblik på at øge gevinsten ved at arbejde. De

styrkede økonomiske incitamenter øger arbejdsudbuddet, hvilket betyder, at flere opnår og

fastholder beskæftigelse, og færre er på overførselsindkomst. Disse effekter er betydelige,

men er ikke indregnet i skønnet over det isolerede bidrag i ovenstående opgørelse, fordi man

ikke med nøjagtighed kan identificere, hvem, og dermed hvor mange flere, der ville have væ-

ret økonomisk fattige, hvis skattereformerne ikke havde bidraget til at øge erhvervsdeltagel-

sen.

1.3

Afgang fra økonomisk fattigdom

Der er betydelig mobilitet ud af gruppen af økonomisk fattige. Andelen, der forlader gruppen

af økonomisk fattige fra det ene år til det næste, udgør i størrelsesordenen 30-45 pct., jf. figur

1.12. Stigningen i antallet af økonomisk fattige har ikke omsat sig i væsentlig lavere mobilitet

ud af gruppen set over den betragtede periode.

Figur 1.12

Afgang fra økonomisk fattigdom, 2000-2012

Pct.

Alle

Børn

Pct.

Anm.: I forhold til økonomisk fattige året før. Inklusive udvandrede og døde. Se i øvrigt kapital 8 om ud-

vikling i økonomisk fattigdom.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Afgangsraten for børn er konsekvent højere end afgangsraten for økonomisk fattige generelt.

Den særligt store afgang for børn fra 2011 til 2012 hænger sammen med afskaffelsen af ’fat-

tigdomsydelserne’, som i relativt stort omfang har reduceret antallet af børn i gruppen.

De fleste, der forlader gruppen af økonomisk fattige, har i årene derefter en relativt lav ind-

komst. Det skal blandt andet ses i lyset af en forholdsvis svag uddannelsesmæssig baggrund

sammenlignet med befolkningen som helhed.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

Sammenfatning

Mange, der har været i gruppen af økonomiske fattige, bevæger sig dog gradvist opad i ind-

komstfordelingen. Efter nogle år er en del rykket så højt op, at det placerer dem i den øverste

halvdel af indkomstfordelingen, jf figur 1.13.

Figur 1.13

Økonomisk fattige i hhv. 1999, 2004 og 2008 opdelt på disponibel indkomst i 2012

Pct.

1999

Indkomstdecil i 2012

2004

2008

Pct.

Anm.: Eksklusive udvandrede og døde. Se i øvrigt kapitel 8 om udvikling i økonomisk fattigdom.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Økonomisk fattigdom er særligt problematisk, hvis den enkelte person eller familie også er

udfordret på andre måder, fx har sociale problemer, svage kompentencer eller ressourcesvag

opvækst. Fattigdom og andre problemer kan således virke gensidigt forstærkende.

Ekspertudvalget for fattigdom pegede på en række indikatorer for sociale problemer, herun-

der svag arbejdsmarkedstilknytning og psykisk diagnose. Også for økonomisk fattige med

disse indikatorer er der en betydelig mobilitet ud af økonomisk fattigdom, idet den dog er

mindre end for andre, jf. figur 1.14.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

Sammenfatning

Figur 1.14

Mobilitet ud af økonomisk fattigdom for personer med indikatorer på sociale problemer

Pct.

Under 18 år

Ingen sociale indikatorer

18-29 år

30-64 år

Mindst 4 indikatorer på sociale problemer

Pct.

Anm.: Mobiliteten er opgjort fra 2010 til 2011. Se kapital 9 om sociale indikatorer.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Personer med indikatorer på sociale problemer er overrepræsenterede blandt økonomisk fat-

tige. Der er imidlertid langt fra en entydig sammenhæng mellem sociale problemer og lav

indkomst. Hovedparten af personerne med indikatorer på sociale problemer er således ikke

økonomisk fattige, jf. figur 1.15. Det skal blandt andet ses i lyset af, at de eksisterende ydel-

sessystemer tager socialpolitiske hensyn. Nogle af de mest udsatte modtager førtidspension,

der ligger over den kritiske indkomstgrænse. Det kan fx gælde personer med et langt og inva-

liderende misbrug bag sig, hvor selvforsørgelsesmulighederne er udtømt, og som derfor har

fået tilkendt førtidspension.

Figur 1.15

Personer med indikatorer for sociale problemer og økonomisk fattigdom, 2012

Pct.

100

Pct.

100

Under 18 år

Ikke økonomisk fattig (6.-10. decil)

18-29 år

Ikke økonomisk fattig (1.-5. decil)

30-64 år

Økonomisk fattig

Anm.: Personer med indikatorer for sociale problemer er her personer med mindst 4 af de sociale indikato-

rer, som ekspertudvalget har peget på. Se kapitel 9 om sociale indikatorer.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

Sammenfatning

Billedet afspejler også, at sociale problemer ikke i alle tilfælde kan måles med stor præcision.

De sociale indikatorer er blandt andet baseret på oplysninger om uddannelsesniveau, ar-

bejdsmarkedstilknytning, sociale foranstaltninger i barndommen, psykiske diagnoser og for

børns vedkommende oplysninger om forældres uddannelse og beskæftigelse. Der vil være

personer, der har en række af disse sociale indikatorer, som forsørger sig selv og har et godt

socialt liv, fx i kraft af uobserverbare ressourcer eller støtte fra familie og venner.

Man skal desuden være opmærksom på, at et socialt problem kan have negative konsekven-

ser, selv om den enkelte ikke er økonomisk fattig. Det kan fx gælde en alkoholmisbruger, der

er i stand til at varetage et job, men hvor misbruget har konsekvenser i relation til helbred,

familiens trivsel mv.

Resultaterne peger på, at en socialpolitik, der sigter på at udfolde uddannelses- og beskæfti-

gelsespotentialet hos den enkelte, hvor det er muligt, er et centralt element i indsatsen mod

økonomisk fattigdom. Indsatsen skal ses som supplement til de generelle bestræbelser på at

øge befolkningens uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet. Omvendt kan soci-

alpolitikken ikke tilrettelægges, så den alene sigter mod at bekæmpe økonomisk fattigdom,

da en række sociale problemer i givet fald kan blive overset.

Regeringen har gennemført en række reformer, der har haft til formål at styrke uddannelses-

niveauet og arbejdsmarkedstilknytningen.

Reformerne sigter på at løfte uddannelse og beskæftigelse bredt og dermed forudsætninger-

ne for selvforsørgelse. De suppleres af en målrettet socialpolitisk indsats, der skal håndtere

specifikke sociale problemer, jf. boks 1.1.

Afskaffelsen af de lave ydelser i kontanthjælpssystemet (fattigdomsydelserne) og loftet over

børne- og ungeydelsen reducerer isoleret set antallet af økonomisk fattige, idet begge initiati-

ver øger overførslerne for personer omfattet af ændringerne, herunder nogle personer med

en disponibel indkomst, der før lå under den kritiske indkomstgrænse. Afskaffelsen af ’fattig-

domsydelserne’ og loftet over børne- og ungeydelsen skønnes isoleret set at reducere antal-

let af økonomisk fattige med 7.000 personer, når den fulde virkning er realiseret. Faldet i an-

tallet af økonomisk fattige i 2012 skal ses i lyset heraf.

Initiativerne har især løftet børnefamilier og dermed børn ud af fattigdom. Afskaffelsen af ’fat-

tigdomsydelserne’ og loftet over børne- og ungeydelsen skønnes isoleret set at reducere an-

tallet af økonomisk fattige børn med ca. 3.700.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

Sammenfatning

Boks 1.1

Regeringens reformer og sociale 2020-mål

Regeringen har siden sin tiltrædelse taget en række initiativer, der sigter på at sikre reelt lige muligheder og

bekæmpe og forebygge fattigdom. Reformerne af folkeskolen og erhvervsuddannelserne skal sikre, at flest

muligt står med en god ungdomsuddannelse som afsæt for et langt arbejdsliv eller for at kunne læse videre.

Reformerne af kontanthjælp, førtidspension og fleksjob sigter på at give bedst mulig støtte og hjælp til dem,

der af den ene eller anden årsag ikke fik foden inden for på arbejdsmarkedet.

En bred reformindsats med fokus på uddannelse og varig beskæftigelse er med til at sikre større social mo-

bilitet i samfundet og bidrager til, at færrest muligt bliver fastholdt på passiv forsørgelse og ender i økono-

misk fattigdom. Men selv med en meget ambitiøs reformindsats vil der stadig være nogle, som ikke er hjul-

pet af en generel uddannelses- og beskæftigelsesindsats, og hvor der er brug for en målrettet og effektiv

socialpolitisk indsats. Regeringen har derfor sat en række konkrete socialpolitiske 2020-mål, der skal sikre,

at den hjælp, der ydes, gør en forskel og fører til bedre sociale forhold:

Mindst 50 pct. af udsatte børn og unge har som 25-årige gennemført en ungdomsuddannelse

De udsatte børns faglige niveau i læsning og matematik skal forbedres

Andelen af 15-17-årige udsatte unge, der begår kriminalitet og får en fældende strafferetlig afgø-

relse, skal falde med mindst 25 pct.

Andelen af anbringelser, der bryder sammen, skal falde med mindst 30 pct.

Antallet af hjemløse i Danmark reduceres med mindst 25 pct.

Andelen af borgere, der vender tilbage til et herberg eller et forsorgshjem inden for det første år ef-

ter udskrivning til egen bolig, må højst udgøre 20 pct.

Andelen af kvinder på kvindekrisecentre, der har behov for mere end ét ophold, reduceres med

mindst 30 pct.

Andelen af borgere, som afslutter et behandlingsforløb for stofmisbrug som stoffri eller med reduk-

tion i misbruget, øges til mindst 50 pct.

Antallet af narkorelaterede dødsfald skal reduceres og fastholdes på et niveau på højst 200 perso-

ner

Regeringen vil desuden arbejde for at opstille mål for større effekt af alkoholbehandlingen og indsatsen for

prostituerede og mennesker med svær psykisk sygdom. Fremdriften i forhold til de socialpolitiske mål vil

have stor betydning for målgrupperne og forebygge økonomisk fattigdom.

1.4

Mobilitet på det danske arbejdsmarked

Et job med relativt lav løn kan være vejen ud af fattigdom. Det kan efterfølgende gradvist føre

til bedre fodfæste og højere løn. Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved stor mobili-

tet, som afspejler et fleksibelt og dynamisk arbejdsmarked med mange jobåbninger. Denne

mobilitet har mange fordele, fx betyder de mange jobåbninger, at ledige har gode muligheder

for at få et nyt job, og at der er gode muligheder for at søge og få et nyt og bedre lønnet job

for dem, som allerede er på arbejdsmarkedet.

Cirka 30 pct. af de fuldtidsbeskæftigede, der i 2007 lå i 1. løndecil, ligger året efter højere i

lønfordelingen. I løbet af få år er det omkring halvdelen, som er rykket op i lønfordelingen, jf.

figur 1.16.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

Sammenfatning

Figur 1.16

Andel, der tilhører 1. løndecil i 2007, og rykker op i lønfordeling i de følgende år

Pct.

2008

2009

2010

2011

2012

Anm.: Personer i 1. løndecil i 2007, som er fuldtidsbeskæftigede alle år 2007-2012. Se i øvrigt kapitel 3 om

lønmobilitet i Danmark.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Personer, der opnår beskæftigelse efter at have været berørt af ledighed, kan opleve, at løn-

nen er lavere, end den ville have været i en situation uden et ledighedsforløb. I første år efter

et ledighedsforløb er lønnen i gennemsnit 6 pct. lavere end lønnen for sammenlignelige fuld-

tidsbeskæftigede, der ikke har været berørt af ledighed, jf. figur 1.17. Men lønnen stiger hur-

tigere i de efterfølgende år, hvormed lønefterslæbet indsnævres.

Figur 1.17

Lønindkomst og lønefterslæb 1. til 4. år efter ledighed

Indeks (året før ledighed = 100)

120

110

6 pct.

100

1. år i job efter ledighed

2. år i job efter ledighed

3. år i job efter ledighed

4. år i job efter ledighed

100

Indeks (året før ledighed = 100)

2 pct.

120

110

Lønefterslæb som følge af ledighed

Løn for personer berørt af ledighed

Anm.: Lønindkomst (nominelt) og lønefterslæb for fuldtidsbeskæftigede, der er berørt af ledighed. Se i

øvrigt kapitel 3 om lønmobilitet.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

Sammenfatning

Et af de forhold, der har betydning for lønnen, når man træder ind på arbejdsmarkedet, er

længden af ledighedsforløbet. Jo kortere ledighedsforløb, jo højere er indgangslønnen typisk

i forhold til sammenlignelige fuldtidsbeskæftigede, jf. kapitel 3.

Der er en række forhold, der har betydning for, om et ledighedsforløb bliver kort eller længe-

revarende. Den aktuelle konjunktursituation og individuelle kvalifikationer spiller en rolle. Den

enkeltes adfærd har imidlertid også stor betydning. Hvis den enkelte søger aktivt og søger

bredt geografisk og i forhold til brancher, er der væsentlig større sandsynlighed for, at den

enkelte hurtigt får et job.

Den interviewbaserede Arbejdskraftsundersøgelse kan give et billede af, hvor mange ledige

der reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. I 2013 svarede 82 pct. af de interviewede ledi-

ge, at de ønsker et job, søger et job og kan tiltræde et job. Der er med andre ord omtrent 18

pct., der ikke reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Følger man de lediges arbejdsmarkedsstatus i ugerne efter, de interviewes til Arbejdskrafts-

undersøgelsen, viser det sig, at ledige, der svarer, at de reelt står til rådighed, i højere grad

overgår til beskæftigelse end ledige, der ikke reelt står til rådighed, jf. figur 1.18.

Figur 1.18

Dagpengemodtagere, der efterfølgende bliver selvforsørgende, 2010-2012

Pct.

Antal uger efter interviewtidspunkt

Pct.

Ikke reel rådighed

Reel rådighed

Anm.: Selvforsørgelse afgrænset som uger uden offentlig forsørgelsesydelse. Se i øvrigt kapitel 2 om inci-

tamenter til at arbejde og rådighed.

Kilde: Egne beregninger på AKU og DREAM-databasen.

Selv om der fortsat kan være et potentiale for at styrke lediges rådighed yderligere, peger Ar-

bejdskraftsundersøgelsen på, at problemerne med manglende rådighed i dag er markant

mindre end tidligere. Det markante fald i andelen af ledige, der reelt ikke står til rådighed, skal

blandt andet ses i lyset af de lovændringer, der er gennemført vedrørende den aktive be-

skæftigelsesindsats, herunder opstramninger af rådighedsregler samt afskaffelse af forlæn-

get dagpengeret til ældre.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

Sammenfatning

Der er i dag tegn på manglende rådighed både for ledige med korterevarende og længereva-

rende ledighed bag sig. Det gælder både for dagpengemodtagere og ledige kontanthjælps-

modtagere. Resultatet peger på, at der allerede tidligt i ledighedsforløbet er et potentiale for

at styrke rådigheden blandt ledige, jf. figur 1.19.

Figur 1.19

Andel af bruttoledige, der reelt ikke står til rådighed opdelt på varighed af ledighedsforløb,

2011-2013

Pct.

1-13 uger

14-26 uger

Dagpengemodtagere

27-52 uger

Kontanthjælpsmodtagere

Over 52 uger

Pct.

Anm.: Kontanthjælp er her arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Varighed af ledighedsforløb er

opgjort på interviewtidspunkt. Se i øvrigt kapitel 2 om incitamenter til at arbejde og rådighed.

Kilde: Egne beregninger på AKU.

Der kan være forskellige forklaringer på manglende reel rådighed. Det kan fx være unge, der

har planer om at påbegynde en uddannelse, ligesom manglende rådighed i nogle tilfælde

kan afspejle problemer, der ikke relaterer sig til ledighed, fx sygdom. Manglen på reel rådig-

hed kan imidlertid også afspejle et relativt lavt økonomisk incitament til beskæftigelse.

Jo højere kompensationsgrad, jo mere udbredt er manglen på reel rådighed. I gruppen med

en bruttokompensationsgraden på over 80 pct. er det over 17 pct., der ikke reelt står til rådig-

hed, jf. figur 1.20.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

Sammenfatning

Figur 1.20

Dagpengemodtagere, der reelt ikke står til rådighed efter størrelsen af bruttokompensationsgraden,

2007-2012

Pct.

Dimittender

Under 70 pct.

70-80 pct.

Over 80 pct.

Pct.

Anm.: Der er i denne opgørelse anvendt

bruttokompensationsgrader,

der måler, hvor stor indkomsten (før

skat) er som overførselsmodtager i forhold til indkomsten (før skat) som beskæftiget. Se i øvrigt ka-

pitel 2 om incitamenter og rådighed.

Kilde: Egne beregninger på AKU og lovmodellens datagrundlag.

Sammenhængen mellem økonomiske incitamenter til beskæftigelse og lediges rådighed illu-

strerer, at der er en risiko for, at skatte- og overførselssystemet tilsammen kan virke fastlå-

sende, hvis beskæftigelsesindsatsen ikke sikrer, at ledige er aktivt jobsøgende. Det kan have

utilsigtede negative virkninger for samfundsøkonomien og for den enkeltes muligheder for at

få et aktivt liv på arbejdsmarkedet, fordi langvarig offentlig forsørgelse i sig selv begrænser

jobmulighederne.

1.5

Styrket tilskyndelse til beskæftigelse

Gennem de seneste årtier er tilskyndelsen til at arbejde øget markant. Det skal ses i lyset af

en række reformer, der har sænket skatten på arbejde.

Skatten på den sidst tjente krone er sænket, hvilket har styrket tilskyndelsen til at øge sin ar-

bejdstid, dygtiggøre sig eller på anden vis gøre en ekstra indsats. Mens den højeste margi-

nalskat udgjorde ca. 67 pct. i begyndelsen af 90’erne, er den i dag faldet til ca. 56 pct. Den

laveste marginalskat er også reduceret markant, jf. figur 1.21.

Der er en række forhold, der har betydning for, om den enkelte er i beskæftigelse eller ej. Det

gælder blandt andet tilfredsstillelsen ved at bidrage aktivt på arbejdsmarkedet, fællesskabet

med arbejdskollegaer og betydningen af at kunne forsørge sig selv. Rådighedsforpligtelsen i

dagpenge- og kontanthjælpssystemet og den økonomiske tilskyndelse spiller også en rolle.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

Sammenfatning

Den økonomiske gevinst ved at deltage aktivt på arbejdsmarkedet – som kan måles ved

kompensationsgraden

– er også styrket siden starten 90’erne. Kompensationsgraden måler,

hvor stor indkomsten (efter skat) er som overførselsmodtager i forhold til indkomsten (efter

skat) som beskæftiget. Jo lavere kompensationsgraden er, jo stærkere er den økonomiske

tilskyndelse til at være i beskæftigelse.

For en typisk LO’er er kompensationsgraden faldet fra omkring 65 pct. i begyndelsen af

90’erne til 61 pct. i 2012. Det er udtryk for, at rådighedsbeløbet er steget hurtigere for er-

hvervsaktive end for ledige, og at gevinsten ved at deltage aktivt på arbejdsmarkedet dermed

er styrket.

Figur 1.21

Økonomiske incitamenter til at arbejde, 1994-2023

Pct.

Højeste marginalskat

1994

Laveste marginalskat

2002

Komp.gr. for LO'er

2012

Komp.gr. for lavere lønnet

2023

Pct.

Anm.: Figuren viser hhv. skatten på den sidst tjente krone (marginalskat) og nettokompensationsgraden for

en enlig uden børn, der bor til leje, og som er berettiget til dagpenge i tilfælde af ledighed. En lavere

lønnet har en lønindkomst på 80 pct. af en gennemsnitlig arbejders løn. Der er set bort fra værdien

af pensionsindbetalinger, udgifter til transport mv. i denne opgørelse af kompensationsgraden, mens

der tages højde for disse elementer i opgørelserne på registerdata, jf. figur 1.22.

Kilde: Egne beregninger.

Antallet af personer med en relativt svag økonomisk tilskyndelse til at være i beskæftigelse er

også faldet. Svage økonomiske incitamenter til beskæftigelse kan ikke defineres entydigt, og

i sidste ende vil det afhænge af den enkelte person, om vedkommende oplever et ”svagt”

økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Analytisk tager man ofte udgangspunkt i

personer med en kompensationsgrad over 80 eller 90 pct.

Gruppen af personer – hvor nettokompensationsgraden overstiger 80 pct. – udgjorde ca.

400.000 personer i 2005, men er siden nedbragt. Det skal blandt andet ses i lyset af lavere

skat på arbejde, jf. figur 1.22.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

Sammenfatning

Figur 1.22

Personer med høje kompensationsgrader

1.000 personer

500

1.000 personer

500

400

300

200

100

2005

2009

Kompensationsgrad > 80 pct.

2013

Skattereform fuldt indfaset

Kompensationsgrad > 90 pct.

Anm.: Personer med nettokompensationsgrad over hhv. 80 og 90 pct.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

Den økonomiske tilskyndelse til at arbejde vil blive styrket yderligere i de kommende år, i takt

med at skattereformen fra 2012 bliver fuldt indfaset. Lavere skat på arbejde og andre refor-

mer øger arbejdsudbuddet gennem højere arbejdstid og større deltagelse på arbejdsmarke-

det.

Når reformerne er fuldt indfaset, vil der dog fortsat være ca. 250.000 personer, som har en

kompensationsgrad på over 80 pct.

Der vil også stadig være nogle, som har en relativt svag økonomisk tilskyndelse til at øge de-

res arbejdsindsats. Når skattereformen er fuldt indfaset, vil der fortsat være knap 30.000 fuld-

tidsbeskæftigede, hvor den sammensatte marginalprocent overstiger 60 pct., og som dermed

har en forholdsvis lille økonomisk gevinst ved at gøre en ekstra indsats. Det er især enlige

forsørgere, som har en høj sammensat marginalprocent. Den sammensatte marginalprocent

tager udover skatten på den sidst tjente krone også højde for, at en række indkomstafhængi-

ge ydelser – fx boligstøtte, tilskud til daginstitutionsbetaling og ægtefælle eller samlevers so-

ciale pension – kan blive aftrappet, hvis en person øger sin arbejdsindkomst.

1.6

Ældres økonomiske vilkår

Ældres økonomi er i modsætning til resten af befolkningens kendetegnet ved i højere grad at

være betinget af beslutninger tidligere i livet. Ældre har således færre muligheder for at æn-

dre deres aktuelle økonomiske vilkår end andre aldersgrupper.

Den enkelte træffer en række valg i de erhvervsaktive år om opsparing, fritid og tilbagetræk-

ning fra arbejdsmarkedet, der er med til at præge økonomien som ældre. Det er i høj grad et

individuelt ansvar at planlægge sin alderdom. Indretningen af skatte- og overførselssystemet

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

Sammenfatning

kan imidlertid have stor betydning for den enkeltes valg, herunder hvor attraktivt det er at

trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og om det kan betale sig at spare op, jf. kapitel 4.

Ældres økonomi er generelt stærk, og den er styrket igennem de seneste årtier. Det er såle-

des de ældre aldersgrupper, der har oplevet de største stigninger i disponibel indkomst igen-

nem de sidste 10 år, jf. figur 1.23. Udviklingen afspejler bl.a. udbygningen af pensionsformu-

erne og indførslen og senere forhøjelser af den supplerende pensionsydelse (ældrechecken)

samt højere folkepension. For de 60-70-årige spiller senere tilbagetrækning desuden en rolle.

Figur 1.23

Indkomstudvikling for forskellige aldersgrupper, 2000-2012

Pct.

20-30 år

30-40 år

40-60 år

60-70 år

70-80 år

Over 80 år

Pct.

Anm.: Se kapitel 6 om ældres økonomiske vilkår.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Samtidig er indkomstforskellene blandt ældre mindre end blandt andre aldersgrupper, og der

er færre økonomisk fattige og færre i lavindkomstgruppen blandt de ældre, jf. figur 1.24.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

Sammenfatning

Figur 1.24

Indkomstforskelle, lavindkomst og økonomisk fattigdom for forskellige aldersgrupper, 2012

Pct.

20-30 år

30-40 år

Gini-koefficient

40-60 år

60-70 år

70-80 år

Over 80 år

Pct.

Lavindkomstgruppe

Økonomisk fattigdom

Anm.: Se kapital 6 om ældres økonomiske vilkår.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

De følgende kapitler går i dybden med de præsenterede hovedkonklusioner og behandler

desuden en række andre emner.

Kapitel 2

beskriver den reelle rådighed blandt ledige dag-

penge- og kontanthjælpsmodtagere. Kapitlet fokuserer på, hvad den enkeltes rådighed –

herunder jobsøgning – betyder for jobmulighederne, samt sammenhængen mellem styrken af

de økonomiske incitamenter, og hvorvidt den enkelte ledige reelt står til rådighed for ar-

bejdsmarkedet.

kapitel 3

belyses lønmobiliteten på det danske arbejdsmarked, herunder muligheden for at

få et nyt og bedre lønnet job, hvis man efter et ledighedsforløb kommer i beskæftigelse med

en relativt lav løn.

Kapitel 4

beskriver befolkningens pensionsopsparing, og hvor store incitamenter den enkelte

har til at spare yderligere op.

Kapitel 5

belyser udviklingen i indkomstforskellene og udviklingen i lavindkomstgruppen, som

omfatter personer med en disponibel indkomst under 50 pct. af medianindkomsten.

Kapitel 6

belyser indkomsterne blandt ældre.

Kapitel 7

belyser økonomisk fattigdom i 2012, herunder sammensætningen på en række for-

skellige karakteristika.

Kapitel 8

belyser og søger at forklare udviklingen i økonomisk fattig-

dom siden 1999.

Kapitel 9

beskriver sammenhængen mellem indikatorer på sociale proble-

mer og økonomisk fattigdom.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Nyt kapitel

Incitamenter og rådighed

I de senere år er andelen af ledige, der reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, faldet.

Det afspejler formentlig de arbejdsmarkedsreformer, der er gennemført, men konjunkturud-

viklingen kan også have spillet en rolle.

Selvom lediges rådighed er blevet styrket i forhold til tidligere, angiver 18 pct. af de ledige i

2013, at de reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det kan

enten

skyldes, at den le-

dige ikke har søgt arbejde indenfor de seneste 4 uger

eller

ikke kan tiltræde et arbejde inden-

for 2 uger. Det viser analyser på den interviewbaserede arbejdskraftsundersøgelse (AKU),

hvor ledige blandt andet bliver spurgt om jobsøgning mv.

På baggrund af AKU indeholder dette kapitel en karakteristik af ledige, der reelt ikke står til

rådighed for arbejdsmarkedet, herunder om der er en sammenhæng mellem økonomiske in-

citamenter til at komme i beskæftigelse og den enkeltes rådighed for arbejdsmarkedet. Kapit-

lets hovedresultater er opsummeret i figur 2.1.

Figur 2.1

Incitamenter og rådighed

De fleste ledige står til rådighed for ar-

bejdsmarkedet ved at søge job mv. Men

der er også ledige, der ikke reelt står til

rådighed for arbejdsmarkedet, selv om

de modtager dagpenge eller kontant-

hjælp på grund af ledighed.

Ifølge den interviewbaserede arbejdskrafts-

undersøgelse for 2013 er det 13 pct. af

dagpengemodtagerne, der reelt ikke står til

rådighed. Blandt arbejdsmarkedsparate

kontanthjælpsmodtagere er det næsten

hver tredje, der reelt ikke står til rådighed.



Relativt svage økonomiske incitamenter

til beskæftigelse kan være en af forkla-

ringerne på manglende rådighed.



For dagpengemodtagere er der en ten-

dens til, at jo højere kompensationsgraden

er, jo færre står reelt til rådighed. Samtidig

er de grupper, der har størst rådigheds-

problemer (unge, ufaglærte og enlige for-

sørgere) typisk kendetegnet ved at have

forholdsvis høje kompensationsgrader.

Manglende rådighed blandt ledige er et

mindre problem i dag sammenlignet med

tidligere.



Fra 2007 til 2013 er andelen af ledige, der

reelt ikke står til rådighed for arbejdsmar-

kedet, faldet fra omkring en tredjedel til

under hver femte. Faldet afspejler forment-

lig de arbejdsmarkedsreformer, der er

gennemført, men konjunkturudviklingen

kan også have spillet en rolle.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Incitamenter og rådighed

2.1

Ledige, der reelt ikke står til rådighed

For at modtage dagpenge og kontanthjælp skal ledige stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det indebærer fx, at ledige som udgangspunkt skal søge arbejde og acceptere eventuelle

jobtilbud fra jobcenter og a-kassen. Beskæftigelsessystemet er blandt andet indrettet med

henblik på at sikre, at ledige rent faktisk står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det sker ved

samtaler, krav til jobsøgning, udarbejdelse af CV samt krav om at acceptere rimelige jobtilbud

mv. Hvis den ledige ikke opfylder rådighedskravene, har henholdsvis jobcenteret og a-kassen

sanktionsmuligheder.

Om ledige rent faktisk står til rådighed for arbejdsmarkedet, kan belyses ud fra den interview-

baserede Arbejdskraftsundersøgelse. I denne undersøgelse svarer alle, der ikke er i beskæf-

tigelse, blandt andet på, om de har søgt arbejde inden for de seneste 4 uger, og om de kan

tiltræde et job inden for 2 uger. I det følgende er det kun de personer, der

både

svarer, at de

søger job

kan tiltræde et job, som regnes til gruppen, der reelt står til rådighed for ar-

bejdsmarkedet.

I 2013 stod 18 pct. af alle bruttoledige ikke reelt til rådighed for arbejdsmarkedet, enten fordi

de ikke søgte job eller ikke kunne tiltræde et job, jf. figur 2.2. Det svarer til omkring 23.000

personer. Tallene skal ses i lyset af, at der som udgangspunkt foretages rådighedstest af alle

ledige i regi af beskæftigelsessystemet. I fravær af rådighedskrav og rådighedstest ville der

formentlig være færre ledige, der svarede, at de søgte job mv. Det bemærkes, at der knytter

sig en vis usikkerhed til tallene da undersøgelsen er stikprøvebaseret, jf. boks 2.1.

Figur 2.2

Andel bruttoledige, der reelt ikke står til rådighed, 2013

Pct.

Dagpengemodtagere

Kontanthjælpsmodtagere

I alt

Pct.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af AKU og DREAM-databasen.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Incitamenter og rådighed

Det er navnlig blandt ledige kontanthjælpsmodtagere, at en forholdsvis stor andel reelt ikke

står til rådighed for arbejdsmarkedet. For denne gruppe er det næsten hver tredje, der ikke

står til rådighed for arbejdsmarkedet, mens det blandt dagpengemodtagerne er omkring hver

ottende

Det tyder på, at det i 2013 navnlig var blandt kontanthjælpsmodtagerne, at der var potentiale

for at styrke rådigheden. Kontanthjælpsreformen fra 2013 (med virkning pr. 1. januar 2014)

skal blandt andet ses i dette lys. Fx vil nyttejob og uddannelsespålæg kunne bidrage til en

mere effektiv rådighedsafprøvning blandt kontanthjælpsmodtagere.

Det skal understreges, at disse tal belyser lediges egen vurdering af rådighed, og at disse

svar ikke nødvendigvis afspejler, om den enkelte står til rådighed i henhold til de gældende

rådighedsregler for ledige. Der kan fx være ledige, som i interviewene oplyser, at de søger og

kan tiltræde et job inden for 2 uger, hvor det reelt ikke er tilfældet. Omvendt kan der også væ-

re ledige, der ikke søger job, som vil acceptere et konkret jobtilbud.

Den forholdsvis høje andel kontanthjælpsledige, der reelt ikke står til rådighed, skal ses i lyset af, at en forholds-

vis stor andel af kontanthjælpsmodtagerne efterfølgende overgår til ikke-arbejdsmarkedsparat kontanthjælp. Det

tyder på, at en del i denne gruppe måske ikke reelt er arbejdsmarkedsparate på interviewtidspunktet. Dertil kom-

mer, at en forholdsvis stor andel af de kontanthjælpsledige efterfølgende overgår til uddannelse (SU) – og måske

af den grund reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet før planlagt uddannelsesstart. Se senere i kapitlet.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Incitamenter og rådighed

Boks 2.1

Lediges rådighed belyst ved Arbejdskraftsundersøgelsen (AKU)

Danmarks Statistik udarbejder to forskellige opgørelser over ledigheden – den registerbaserede bruttole-

dighed og den interviewbaserede AKU-ledighed. Bruttoledigheden medtager alle dagpengemodtagere og

arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, og det er rådighed blandt disse, der undersøges i kapitlet.

Lediges rådighed belyses ved anvendelse af den interviewbaserede arbejdskraftsundersøgelse (AKU), som

er en stikprøveundersøgelse, der indeholder en række oplysninger om befolkningens tilknytning til arbejds-

markedet mv. Arbejdskraftsundersøgelsen indeholder blandt andet oplysninger om beskæftigedes ønsker til

arbejdstid, om ikke-beskæftigede søger job og kan tiltræde job mv. For reelt at stå til rådighed for arbejds-

markedet kræves i denne analyse, at den enkelte:

•

Har søgt arbejde indenfor de seneste 4 uger, og

Har mulighed for at påbegynde et arbejde indenfor 2 uger

En del af de personer, der ikke har søgt arbejde indenfor de seneste 4 uger, svarer, at de gerne vil have et

arbejde. Men da de ikke søger arbejde, står de ikke reelt til rådighed for arbejdsmarkedet i analysen, selv-

om de muligvis ville acceptere et eventuelt jobtilbud. I Danmarks Statistiks definition af AKU-ledige indgår

samme betingelser, idet der her kun medtages personer, der reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet.

I analysen er der taget udgangspunkt i personer, der i interviewugen var bruttoledige – dvs. enten modtog

dagpenge eller kontanthjælp (arbejdsmarkedsparate). I AKU oplyser en del af de bruttoledige, at de er i be-

skæftigelse. Det kan fx være ledige i løntilskud, virksomhedspraktik, personer med supplerende dagpenge

eller personer, der kun er ledige i en del af ugen. Disse personer medtages ikke i analysen, fordi de i AKU

optræder som beskæftigede og derfor ikke skal svare på spørgsmålene om rådighed ovenfor, jf. tabel.

Reel rådighed blandt bruttoledige i AKU, 2013

Bruttoledige

Beskæftigelse i interviewugen

168.000

41.000

128.000

23.000

105.000

Bruttoledige i AKU ekskl. beskæftigede

Heraf enten ikke jobsøgende eller kan ikke tiltræde job*)

Bruttoledige i AKU, der reelt står til rådighed

Andel bruttoledige i AKU, der ikke reelt står til rådighed

18 pct.

Anm.: *) Dækker over, at 18.000 ikke kan tiltræde, og 18.000 ikke søger job. 13.000 kan hverken tiltræde el-

ler er jobsøgende. I opgørelsen indgår personer, der er berørt af bruttoledighed i referenceugen.

Det er den lediges egen vurdering af rådighed, der danner grundlag for analysen. Vurderingen er ikke nød-

vendigvis sammenfaldende med de formelle rådighedskrav for ledige. Der kan fx være ledige, der kun sø-

ger job relativt tæt på bopæl og/eller indenfor et snævert fagområde. Disse ledige vil ifølge opgørelsen reelt

stå til rådighed for arbejdsmarkedet, selvom de regelbestemte krav til geografisk og faglig mobilitet ikke

nødvendigvis er opfyldt. Omvendt kan der også være ledige, som ikke søger arbejde, der vil acceptere et

konkret jobtilbud. Desuden kan midlertidige forhold give ”gyldig” grund til manglende rådighed.

Da AKU som nævnt er en stikprøveundersøgelse, knytter der sig en vis usikkerhed til resultaterne. Det er

baggrunden for, at der i de fleste illustrationer er anvendt data for flere år, for derved at opnå et mere sikkert

datagrundlag.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Incitamenter og rådighed

Blandt ledige i aktivering er det en større andel, der reelt ikke står til rådighed for arbejdsmar-

kedet, end blandt ”passive” ledige, jf. figur 2.3. Det gælder både for dagpenge- og kontant-

hjælpsmodtagere. Det kan blandt andet afspejle den fastholdelseseffekt, som typisk optræ-

der, når ledige deltager i aktiveringsforløb. Det er navnlig ledige i uddannelsesaktivering, hvor

en relativt stor andel ikke reelt står til rådighed, og hvor fastholdelseseffekten formentlig er

størst

. Aktivering, der reducerer rådigheden under aktiveringsforløbet, kan i nogle tilfælde

fremme de efterfølgende beskæftigelsesmuligheder.

Figur 2.3

Bruttoledige, der reelt ikke står til rådighed,

2011-2013

Pct.

Passiv

Aktivering,

uddannelse

Aktivering,

løntilskud mv.

Pct.

Figur 2.4

Bruttoledige, der reelt ikke står til rådighed op-

delt på alder, 2011-2013

Pct.

18-29 år*

30-39 år

40-49 år

50-64 år

Dagpengemodtagere

Kontanthjælpsmodtagere

Dagpengemodtagere

Kontanthjælpsmodtagere

Anm.: Opdelingen i aktiverede og passive er base-

ret på oplysninger i DREAM i interview-

ugen. I uddannelsesaktivering medtages or-

dinær uddannelse, vejledning mv.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmo-

dellens datagrundlag og AKU.

Note: *) Blandt unge dagpengemodtagere er an-

delen, der reelt ikke står til rådighed, stort

set den samme for 18-24-årige og 25-29-

årige – på trods af lavere dagpengesats til

unge under 25 år. Det kan blandt andet

skyldes, at dimittendledige – der typisk har

høj reel rådighed – typisk udgør en større

andel blandt 25-29-årige.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag og AKU.

For både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er det blandt de unge, at andelen, der reelt

ikke står til rådighed, er størst, jf. figur 2.4. Det kan fx afspejle manglende jobsøgning blandt

unge, der har planer om at påbegynde en uddannelse eller venter barn.

Hvis der ses bort fra personer, der indenfor 3 måneder efter interviewet er påbegyndt en ud-

dannelse (overgået til SU), er der fortsat en tendens til, at andelen, der reelt ikke står til rå-

dighed, er størst blandt de unge ledige. Det peger på, at nogle unge skal have hjælp til at

Det bemærkes, at en del af de bruttoledige, der er i løntilskud og virksomhedspraktik, ikke er medtaget i opgø-

relsen, hvis de i AKU svarer, at de er i beskæftigelse mindst 1 time i interviewugen, jf. boks 2.1.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Incitamenter og rådighed

komme i job eller i gang med en ordinær uddannelse. Uddannelsespålægget til 25-29-årige

kontanthjælpsmodtagere og nedsættelsen af kontanthjælpsydelsen til SU-niveau for unge 25-

29-årige uden uddannelse skal blandt andet ses i dette lys.

Blandt dagpengemodtagere peger analysen på, at det i særlig grad er de lavest uddannede,

der reelt ikke står til rådighed. For dagpengeledige uden en erhvervskompetencegivende ud-

dannelse (ufaglærte) er det således 16 pct., der reelt ikke står til rådighed, mens den tilsva-

rende andel er omkring 8 pct. blandt personer med en videregående uddannelse, jf. figur 2.5.

Figur 2.5

Bruttoledige, der reelt ikke står til rådighed opdelt på uddannelse, 2011-2013

Pct.

Ufaglært

Faglært

Dagpengemodtagere

KVU og MVU

Kontanthjælpsmodtagere

LVU

Pct.

Anm.: Ufaglærte dækker over personer med grundskole eller gymnasium som højeste fuldførte uddannelse

samt personer med uoplyst uddannelse. Kontanthjælpsmodtagere med en videregående uddannelse

er ikke vist, da der er relativt få i disse grupper.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af AKU og lovmodellens datagrundlag.

Varigheden af ledighedsforløbene kan påvirke lediges rådighed på flere måder. For eksempel

kan længerevarende ledighed være medvirkende til, at den ledige nedsætter søgeintensite-

ten, fordi den enkelte delvist ”opgiver” at finde job. Omvendt er der stærk evidens for, at af-

gangsraten til beskæftigelse (og dermed formentlig også søgeintensiteten) øges frem mod

udløb af dagpengeperioden. Ledige med korterevarende ledighed er typisk relativt ”stærke”

ledige, hvilket taler for en relativt høj rådighed for denne gruppe. Omvendt kan korterevaren-

de sæsonbetinget ledighed med forventning om genansættelse trække i retning af lavere rå-

dighed navnlig for korttidsledige.

En opdeling af bruttoledige efter varigheden af ledighedsforløbet viser, at udfordringer med

manglende rådighed både gælder for ledige med korterevarende og længerevarende ledig-

hed. For dagpengeledige med under 13 ugers ledighed er det knap 13 pct., der reelt ikke står

til rådighed – helt samme andel som blandt dagpengemodtagere med mere end 1 års ledig-

hed. Det peger på, at der allerede tidligt i ledighedsforløbet er et potentiale for at styrke rå-

digheden blandt ledige, jf. figur 2.6.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Incitamenter og rådighed

Figur 2.6

Bruttoledige, der reelt ikke står til rådighed op-

delt på varighed af ledighedsforløb, 2011-2013

Pct.

1-13 uger

14-26 uger

27-52 uger Over 52 uger

Kontanthjælpsmodtagere

Pct.

Figur 2.7

Bruttoledige, der reelt ikke står til rådighed op-

delt på familietype, 2011-2013

Pct.

Enlig m. børn Enlig u. børn Par m. børn

Dagpengemodtagere

Par u. børn

Pct.

Dagpengemodtagere

Kontanthjælpsmodtagere

Anm.: Varigheden af ledighedsforløbet er opgjort i

interviewugen.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af AKU og

DREAM-databasen.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af AKU og

lovmodellens datagrundlag.

Andelen af ledige, der reelt ikke står til rådighed, er typisk størst blandt ledige forsørgere. Det

gælder både for enlige og for ledige, der lever i par – og det gælder tilsyneladende også bå-

de for dagpengemodtagere og modtagere af kontanthjælp. For eksempel var det i gennem-

snit 36 pct. af de enlige forsørgere på kontanthjælp, der reelt ikke stod til rådighed i perioden

2011-2013, mens den tilsvarende andel var 28 pct. for enlige kontanthjælpsmodtagere uden

børn, jf. figur 2.7.

Den relativt høje andel for forsørgere kan afspejle ønsker om at udskyde overgangen til job

for at have mere tid til børnene eller vanskeligheder ved at finde et tilfredsstillende pasnings-

tilbud. Det kan også afspejle, at relativt mange enlige forsørgere har begrænset økonomisk

incitament til at komme i beskæftigelse – bl.a. på grund af aftrapning af boligsikring og af-

trapning af økonomisk tilskud til børnepasning,

jf. Fordeling og Incitamenter 2013, Økonomi-

og Indenrigsministeriet.

2.2

Økonomiske incitamenter og rådighed

Ovenstående tyder på, at lediges rådighed kan være påvirket af en række forskellige indivi-

duelle karakteristika, herunder alder, uddannelse og familietype. Den økonomiske tilskyndel-

se til at være beskæftiget frem for at modtage dagpenge eller kontanthjælp kan imidlertid og-

så påvirke den enkeltes rådighed.

Generelt er der en tendens til, at jo mindre økonomisk gevinst, der er ved at være i beskæfti-

gelse, desto lavere er beskæftigelsesgraden. Den økonomiske tilskyndelse til at være i be-

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Incitamenter og rådighed

skæftigelse kan måles ved

nettokompensationsgraden,

der opgøres som den disponible ind-

komst som overførselsmodtager i procent af den disponible indkomst som beskæftiget.

For personer med forholdsvis svage økonomiske incitamenter til at være i beskæftigelse (net-

tokompensationsgader over 80 pct.) er beskæftigelsesgraden omkring 70-75 pct. Det er om-

kring 15 pct. point lavere end blandt andre med stærkere økonomiske incitamenter til at være

i beskæftigelse, jf. figur 2.8. Det bemærkes, at disse forskelle i beskæftigelsesgrad også kan

afspejle forskelle i sammensætningen af grupper med relativt høj og lav kompensationsgrad,

herunder forskelle i henholdsvis uddannelsessammensætning, helbredsmæssige forhold

samt øvrige personlige karakteristika.

En række danske og internationale undersøgelser viser ligeledes, at der er en positiv sam-

menhæng mellem den enkeltes økonomiske incitament til at være i beskæftigelse og den en-

keltes beskæftigelsesgrad

. Bilag 2.1 indeholder en række tabeller, der belyser den økono-

miske tilskyndelse til at arbejde.

Figur 2.8

Kompensationsgrader og beskæftigelsesgrad, 2011

Bekskæftigelsesgrad, pct.

100

Alle

Bekskæftigelsesgrad, pct.

100

under 50

50-60

60-70

70-80

80-90

90 og derover

Kompensationsgrad, pct.

Anm.: 30-59-årige. Beskæftigelsesgraden er angivet i procent og opgjort ud fra oplysninger om ATP-

indbetalinger (støttet beskæftigelse indgår ikke i opgørelsen).

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

En af forklaringerne på den positive sammenhæng mellem økonomiske incitamenter og be-

skæftigelsesgrad kan være, at personer med begrænsede økonomiske incitamenter til be-

skæftigelse i mindre omfang står reelt til rådighed for arbejdsmarkedet end personer med

stærkere økonomiske incitamenter.

Se fx De Økonomiske Råd,

Dansk Økonomi, Efterår 2008.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Incitamenter og rådighed

Det skyldes for det første, at begrænsede økonomiske incitamenter kan medvirke til, at den

ledige reelt ikke søger arbejde og dermed forlænger ledighedsperioden. Dertil kommer, at

selvom den ledige søger job, kan et begrænset økonomisk incitament til beskæftigelse bety-

de, at jobsøgningen er relativt begrænset – både geografisk og fagligt. Det bidrager ligeledes

til at forlænge ledighedsperioden.

Når der i det følgende ses på sammenhængen mellem kompensationsgraden og rådighed

blandt ledige, er der udelukkende set på dagpengemodtagere. Kilden til beregning af kom-

pensationsgraden er dagpengeudbetalingsregisteret. Konkret er kompensationsgraden be-

regnet som forholdet mellem dagpengesatsen og den løn, som a-kasserne lægger til grund

for fastsættelsen af den enkeltes dagpengesats. Der er således tale om en

bruttokompensa-

tionsgrad

(dvs. før indkomstskat mv.), jf. boks 2.2.

Boks 2.2

Opgørelse af kompensationsgrader

Kompensationsgraden er i analysen opgjort som forholdet mellem dagpengesatsen og det lønmæssige be-

regningsgrundlag, som a-kassen lægger til grund for fastsættelsen af den enkeltes dagpengesats. Dette be-

regningsgrundlag er fastlagt som den gennemsnitlige dagsløn efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. Kom-

pensationsgraden er således opgjort efter arbejdsmarkedsbidrag, men før øvrige indkomstskatter. En (yder-

ligere) bruttoficering af beregningsgrundlaget (før arbejdsmarkedsbidrag) vil reducere de beregnede kom-

pensationsgrader proportionalt, men ikke påvirke sammenligningen mellem personer med relativt høje og

lave kompensationsgrader. Med denne opgørelsesmetode antages implicit, at lønnen i et nyt job grundlæg-

gende svarer til lønniveauet i det hidtidige ansættelsesforhold. Det er derfor heller ikke muligt at beregne

kompensationsgraden for dimittender, som alle modtager en fast dimittendsats på 82 pct. af de maksimale

dagpenge – uanset evt. tidligere lønniveau. Dimittender er medtaget i analysen som en selvstændig gruppe.

Økonomi- og Indenrigsministeriet anvender normalt en anden – og mere detaljeret – opgørelse af kompen-

sationsgraden, når indkomsten som beskæftiget sammenholdes med indkomstforholdene på overførsels-

indkomst. Disse opgørelser tager højde for indkomstskat, aftrapning af indkomstafhængige ydelser (fx bo-

ligstøtte), transportudgifter, udgifter til a-kasse mv.

Baggrunden for, at der i denne analyse er anvendt et mål for bruttokompensationsgraden, er, at undersø-

gelsen kun omfatter en stikprøve, og der er ikke fuldt sammenfald med stikprøven, hvor der er beregnet net-

tokompensationsgrader. Ved bruttokompensationsgraden er der anvendt samme datakilde ved fastlæggel-

sen af kompensationsgraden for alle dagpengeledige, der indgår i analysen.

I Økonomi- og Indenrigsministeriets sædvanlige opgørelse bruges en række forskellige datakilder ved fast-

læggelse af indkomsten i beskæftigelsesalternativet, herunder lønregistre, beregningsgrundlag for dagpen-

ge, beregningsgrundlag for sygedagpenge, (års)indkomstregistre samt beregnede ”skyggelønninger”. Der

er generelt en klar statistisk sammenhæng mellem netto- og bruttokompensationsgraden.

Dertil kommer, at det i denne analyse ikke er den præcise gevinst ved arbejde, der er i fokus, men derimod

om der er en overordnet sammenhæng mellem rådighed og økonomiske incitamenter til at være i beskæfti-

gelse. Denne overordnede sammenhæng kan illustreres med bruttokompensationsgrader.

Sammenholdes lediges reelle rådighed med den beregnede kompensationsgrad, tyder det

på, at dagpengemodtagere, der opnår en relativt lille økonomisk gevinst ved at komme i be-

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Incitamenter og rådighed

skæftigelse, i mindre grad står til rådighed sammenlignet med andre ledige. Jo højere kom-

pensationsgraden er for en gruppe af dagpengeledige, desto større andel af gruppen står så-

ledes reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. figur 2.9.

Figur 2.9

Dagpengemodtagere, der reelt ikke står til rådighed opdelt på bruttokompensationsgrad

Pct.

Dimittender

Under 70

70-80

Bruttokompensationsgrad i pct.

2007-2009

2010-2012

Over 80

Pct.

Anm.: Bruttokompensationsgraden kan ikke opgøres for dimittender, jf. boks 2.2.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af AKU og lovmodellens datagrundlag.

Dimittender er den gruppe af dagpengeledige, hvor udfordringerne med manglende reel rå-

dighed er mindst. Det afspejler formentlig både, at dimittender typisk er stærkt motiveret til at

komme i job og bruge deres uddannelse, men dækker formentlig også over, at dimittender

typisk har relativt lave kompensationsgrader – blandt andet som følge af, at deres uddannel-

se typisk giver grundlag for en højere løn

Manglende reel rådighed er som tidligere nævnt udtryk for, at den ledige enten ikke har søgt

arbejde indenfor de seneste 4 uger eller ikke kan tiltræde et job indenfor 2 uger. For begge

disse spørgsmål er der en sammenhæng med størrelsen af kompensationsgraden, jf. figur

2.10 og figur 2.11.

Det skal dog nævnes, at mange nyuddannede oplever en markant indkomstfremgang ved overgang fra SU til

dagpenge, og at nogle søger relativt snævert. Det kan isoleret set være medvirkende til, at dimittender – både i høj

og lavkonjunktur – i nogle tilfælde har relativt lange ledighedsforløb sammenlignet med andre ledige.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Incitamenter og rådighed

Figur 2.10

Dagpengemodtagere, der ikke søger arbejde

opdelt på bruttokompensationsgrader

Pct.

Dimittender

Under 70

70-80

Over 80

Bruttokompensationsgrad i pct.

2007-2009

2010-2012

Pct.

Figur 2.11

Dagpengemodtagere, der ikke kan tiltræde et

job opdelt på bruttokompensationsgrader

Pct.

Dimittender

Under 70

70-80

Over 80

Bruttokompensationsgrad i pct.

2007-2009

2010-2012

Pct.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag, AKU og DREAM-databasen.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag, AKU og DREAM-databasen.

For at få et indtryk af, hvor meget kompensationsgraden isoleret set betyder for, om den ledi-

ge står til rådighed (ifølge eget udsagn), er der lavet en statistisk model, der inddrager en

række andre faktorer, der kan have betydning for, om ledige reelt står til rådighed for ar-

bejdsmarkedet. Det drejer sig blandt andet om alder, familietype, boligforhold (ejer/lejer) samt

varigheden af ledighedsforløbet. Analysen tyder på, at den økonomiske tilskyndelse til at væ-

re i beskæftigelse frem for at modtage dagpenge har en signifikant effekt på, om den ledige

reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. tabel 2.1.

Det peger på, at den overordnede sammenhæng, der er mellem økonomiske incitamenter til

at være i beskæftigelse og beskæftigelsesgraden, blandt andet kan henføres til, at ledige, der

har en forholdsvis begrænset umiddelbar økonomisk gevinst ved at komme i beskæftigelse,

ikke i samme omfang som andre aktivt søger arbejde og kan tiltræde et arbejde.

Den statistiske analyse viser desuden, at deltagelse i uddannelsesaktivering signifikant øger

sandsynligheden for reelt ikke at stå til rådighed.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Incitamenter og rådighed

Tabel 2.1

Odds-ratios for ikke reelt at stå til rådighed blandt dagpengemodtagere

Odds-ratio

(neutral=1,0)

Kompensationsgrad (under 80 pct.)

Dimittend

Over 80 pct.

Alder (50-64-årige)

18-29 år

30-39 år

40-49 år

Varighed af ledighed (over 52 uger)

1-13 uger

14-26 uger

27-52 uger

Familietype (par uden børn)

Enlige med børn

Enlige uden børn

Par med børn

Aktivering (ikke aktiveret)

Uddannelsesaktivering

Øvrig aktivering

Boligtype (boligejer)

Lejere

1,2*

3,2*

1,0

1,7*

0,9

1,4*

0,9

0,8

0,9

1,4*

1,3*

1,0

0,5*

1,2*

Anm.: Odds-ratios er beregnet ved logistisk regression og angiver, hvor meget sandsynligheden for mang-

lende reel rådighed (isoleret set) øges af de enkelte baggrundsfaktorer – målt i forhold til reference-

kategorien for hver variabel, som er angivet i parentes. En odds-ratio på 2 angiver således, at sand-

synligheden for manglende rådighed er dobbelt så høj som for referencepersonen. Der er i regressi-

onen medtaget dummyer for interview år. * angiver signifikans på 5 pct. niveau. Analysen er som

nævnt lavet på baggrund af den interviewbaserede Arbejdskraftsundersøgelse. Der knytter sig derfor

større usikkerhed til estimaterne end ved (rene) registerbaserede estimationer – blandt andet på

grund af væsentlig færre observationer. Analysen dækker over godt 11.000 dagpengeledige i perioden

2007-2012.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag, AKU og DREAM-databasen.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Incitamenter og rådighed

2.3

Rådighed og efterfølgende

arbejdsmarkedstilknytning

Følger man lediges arbejdsmarkedsstatus i ugerne efter de interviewes til Arbejdskraftsun-

dersøgelsen, viser det sig, at ledige, der reelt ikke står til rådighed, i mindre grad overgår til

beskæftigelse end ledige, der søger aktivt og kan tiltræde et job. For ledige dagpengemodta-

gere, der reelt ikke står til rådighed, er det fx kun omkring 20 pct., der er overgået til beskæf-

tigelse (eller anden selvforsørgelse) efter et halvt år, mens den tilsvarende andel er omkring

30 pct. for dagpengemodtagere, der reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet

, jf. figur 2.12.

For arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er det ligeledes ledige, der reelt står til

rådighed for arbejdsmarkedet, der kommer hurtigst i job, jf. figur 2.13. Sandsynligheden for at

komme i beskæftigelse er således – helt som ventet – mindre, hvis den ledige ikke er aktivt

jobsøgende eller ikke kan tiltræde et job inden for 2 uger.

Figur 2.12

Dagpengemodtagere, der efterfølgende bliver

selvforsørgende, 2010-2012

Pct.

10 15 20 25 30 35 40 45

Antal uger efter interviewtidspunkt

Ikke reel rådighed

Pct.

Figur 2.13

Ledige kontanthjælpsmodtagere, der efterføl-

gende bliver selvforsørgende, 2010-2012

Pct.

10 15 20 25 30 35 40 45

Antal uger efter interviewtidspunkt

Ikke reel rådighed

Pct.

Reel rådighed

Anm.: Selvforsørgende er afgrænset som uger i

DREAM uden ydelse.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af AKU og

DREAM-databasen.

Anm.: Se figur 2.12.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af AKU og

DREAM-databasen.

Der er i dette afsnit set på dagpengeledige i perioden 2010-2012 for at have mulighed for at følge personernes

arbejdsmarkedsstatus i op til et år efter interviewtidspunkt.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Incitamenter og rådighed

Forskellene i jobchancer mellem aktivt jobsøgende og ledige, der reelt ikke står til rådighed,

er størst blandt ledige med korterevarende ledighed. Blandt ledige med under 13 ugers for-

udgående ledighed er det 40 pct. af de aktivt jobsøgende, der er overgået til selvforsørgelse

et halvt år efter interviewtidspunktet. Til sammenligning er det kun 21 pct. af de ledige, der

reelt ikke står til rådighed, der er overgået til selvforsørgelse efter et halvt år. Det understre-

ger, at der også i starten af ledighedsperioderne kan være et beskæftigelsespotentiale ved

styrket rådighed, jf. figur 2.14.

Figur 2.14

Ledige, der er selvforsørgende et halvt år efter AKU-interview

Pct.

1-13 uger

14-26 uger

27-52 uger

Varighed af ledighedsperiode på interviewtidspunkt

Ikke reel rådighed

Reel rådighed

Over 52 uger

Pct.

Anm.: Tal for bruttoledige i AKU i 2010-2012. Varigheden af ledighedsforløbet er opgjort i referenceugen i

AKU – dvs. på interviewtidspunktet. Det er således ikke den samlede varighed af ledighedsforløbet,

der indgår. Starttidspunktet for ledighedsperioden er identificeret ved 4 sammenhængende uger uden

ledighed.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af AKU og DREAM-databasen.

At ledige, der reelt ikke står til rådighed, i mindre grad opnår beskæftigelse end andre ledige,

afspejler først og fremmest, at grundforudsætningen for at finde job er, at man søger job og

kan tiltræde et job. Dertil kommer, at der blandt ledige, der reelt ikke står til rådighed for ar-

bejdsmarkedet, er en del, der forlader arbejdsstyrken – enten til fordel for uddannelse, på

grund af sygdom, barsel eller tilbagetrækning.

Der er således en tendens til, at dagpengeledige, der ikke står til rådighed, i højere grad

overgår til sygedagpenge, barselsdagpenge, SU og efterløn end andre dagpengeledige. Det

kunne tyde på, at den manglende rådighed for nogle ledige afspejler planer om tilbagetræk-

ning, overgang til uddannelse, graviditet og/eller helbredsmæssige årsager, jf. figur 2.15.

Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der ikke står til rådighed, overgår ligeledes i

højere grad til fx SU, sygedagpenge, barselsdagpenge samt ikke-arbejdsmarkedsparat kon-

tanthjælp, end andre ledige kontanthjælpsmodtagere. Den forholdsvis store afgang til ikke-

arbejdsmarkedsparat kontanthjælp, for kontanthjælpsledige, der ikke står til rådighed, kunne

tyde på, at en del i denne gruppe måske ikke reelt er arbejdsmarkedsparate – eller ligger på

”grænsen”, jf. figur 2.16.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Incitamenter og rådighed

Figur 2.15

Arbejdsmarkedsstatus et halvt år efter dag-

pengeledighed i AKU, 2010-2012

Pct.

100

Pct.

100

Figur 2.16

Arbejdsmarkedsstatus et halvt år efter kon-

tanthjælpsledighed i AKU, 2010-2012

Pct.

100

Pct.

100

Ikke reel rådighed

Øvrige

Kontanthjælp (Ej bruttoledig)

Selvforsørgelse

Reel rådighed

Ledighed

Ikke reel rådighed

Øvrige

Kontanthjælp (Ej bruttoledig)

Selvforsørgelse

Reel rådighed

Ledighed

Anm.: Arbejdsmarkedsstatus er opgjort 24-28 uger

efter referenceugen i AKU. Ledighed om-

fatter bruttoledige, herunder arbejdsmar-

kedsparate kontanthjælpsmodtagere.

Kilde: Egne beregninger på AKU og DREAM-

databasen.

Anm.: Se figur 2.15.

Kilde: Egne beregninger på AKU og DREAM-

databasen.

Som nævnt kan aktuelle planer om overgang til uddannelse, barsel eller helbredsmæssige

problemer være medvirkende til, at nogle ledige reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarke-

det. Opdeles ledige efter, om de i en periode på 13 uger efter interviewtidspunktet er overgå-

et til henholdsvis uddannelse (SU), barsels- eller sygedagpenge, viser det sig, at disse grup-

per i væsentligt mindre omfang står til rådighed for arbejdsmarkedet sammenlignet med an-

dre ledige. Blandt dagpengemodtagere, der overgår til SU senest 13 uger efter interviewtids-

punktet, er det således omkring 40 pct., der svarer, at de reelt ikke står til rådighed, jf. figur

2.17.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Incitamenter og rådighed

Figur 2.17

Dagpengemodtagere, der reelt ikke står til rådighed før overgang til SU, barsels- eller sygedagpenge

Pct.

Barselsdagpenge

Sygedagpenge

Pct.

Anm.: Overgang til SU, barselsdagpenge og sygedagpenge er afgrænset som dagpengemodtagere, der i lø-

bet af 13 uger efter interviewtidspunktet har modtaget den pågældende ydelse. Den vandrette streg

angiver den gennemsnitlige andel dagpengeledige, der reelt ikke står til rådighed. 1.kvt. 2011-3.kvt.

2013.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag og DREAM-databasen.

Hvis man ser bort fra ledige, der overgår til SU, barsels- eller sygedagpenge indenfor 13 uger

efter interviewtidspunktet, gælder det fortsat, at personer, der reelt står til rådighed, hurtigere

bliver selvforsørgende, end ledige, der ikke reelt ikke står til rådighed, jf. bilag 2.2.

2.4

Udvikling i rådighed blandt ledige

Selvom der fortsat kan være et potentiale for at styrke de lediges reelle rådighed, peger Ar-

bejdskraftsundersøgelsen på, at problemerne med manglende rådighed blandt ledige er re-

duceret betydeligt. I 2000 var det således omkring 40 pct. af de dagpengeledige, der reelt ik-

ke stod til rådighed mod 13 pct. i 2013, jf. figur 2.18. Blandt arbejdsmarkedsparate kontant-

hjælpsmodtagere er der ligeledes sket et markant fald i andelen, der reelt ikke står til rådig-

hed for arbejdsmarkedet.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Incitamenter og rådighed

Figur 2.18

Andel bruttoledige, der reelt ikke står til rådig-

hed

Pct.

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13

Dagpengemodtagere

Kontanthjælpsmodtagere (arbejdsmarkedsparat)

Pct.

Figur 2.19

Dagpengemodtagere opdelt efter rådighed

1.000 personer

140

120

100

1.000 personer

140

120

100

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13

Reel rådighed

Ikke reel rådighed

Anm.: Der er databrud i AKU fra 2002/2003 og

2006/2007. I de bagvedliggende kvartalsvi-

se tal er der imidlertid ikke noget, der tyder

på, at disse databrud har bidraget markant

til udviklingen.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af AKU og

DREAM-databasen.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af AKU og

DREAM-databasen.

Det markante fald i andelen af ledige, der reelt ikke står til rådighed, skal blandt andet ses i

lyset af de lovændringer, der er gennemført af den aktive beskæftigelsesindsats, herunder

opstramninger af rådighedsregler samt afskaffelse af forlænget dagpengeret til ældre, jf. boks

2.3.

Udover ændringerne i den aktive beskæftigelsesindsats spiller konjunkturerne også en stor

rolle for andelen af ledige, der reelt ikke står til rådighed. For eksempel medførte den relativt

kraftige stigning i ledigheden fra 2008 til 2009 en ændring i sammensætningen af ledige i ret-

ning af flere ”stærke” ledige. Det kan have bidraget til faldet i den gennemsnitlige andel ledige

med manglende reel rådighed. Det markante fald fra 2008 til 2009 i

andelen

af dagpenge-

modtagere, der reelt ikke stod til rådighed, afspejler således næsten udelukkende en stigning

i antal (ny)ledige, mens

antallet

af dagpengeledige, der reelt ikke stod til rådighed, var om-

trent uændret, jf. figur 2.19.

Dertil kommer, at ledige formentlig i højere grad søger job og kan tiltræde job i perioder, hvor

det er forholdsvis vanskeligt at finde job. I perioder, hvor der (trods generel høj mobilitet) er

relativt få jobåbninger, må det forventes, at der – i gennemsnit – går længere tid fra jobsøg-

ningen påbegyndes, til den ledige har fundet et job. Det kan trække i retning af, at en større

andel af de ledige reelt vil stå til rådighed for arbejdsmarkedet i perioder med relativt lav be-

skæftigelse.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Incitamenter og rådighed

Boks 2.3

Større ændringer af regler for ledige siden 2002

2002 Flere i Arbejde

•

Ophævelse af 75-pct. kravet til aktivering

•

Gentagen aktivering mindst hver 6. måned

•

Indførelse af intensivt kontaktforløb (min. hver 3 måned)

•

CV og CV-samtale senest 4 ugers efter ledighedstilmelding

•

Pligt til aktivering fra 1. ledighedsdag

2004 Ny chance til alle

•

Aktive tilbud til kontant- og starthjælpsmodtagere, der i mindst 1 år har været på passiv forsørgelse

•

Gentagen aktivering for kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed

•

Statslig refusion til kommunerne vedrørende kontanthjælp ændres til 35 pct. i passivperioder

og 65 pct. i aktivperioder

2006 Velfærdsaftale

•

Ret-og-pligt til aktivering efter 9 måneder (alle på 30 år eller derover)

•

Intensiv aktivering efter 2�½ år på dagpenge

•

Yderligere harmoniseringer mellem dagpenge- og kontanthjælpssystemet

•

Strammere rådighedsregler

•

Ledige skal selv registrere sig på jobnet.dk hver uge

•

Afskaffelse af forlænget dagpengeret for 55-59-årige

2010 Dagpengereform

•

Dagpengeperioden reduceres fra 4 til 2 år

•

Harmonisering af optjenings- og genoptjeningskravet for ret til dagpenge, så ledige skal arbejde 52

uger inden for 3 år for at genoptjene retten til dagpenge

2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

•

Lempeligere indfasning af dagpengereform, herunder aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse

2013 Kontanthjælpsreform (med ikrafttræden 1. januar 2014)

•

Alle unge uden uddannelse får et uddannelsespålæg

•

Senest efter tre måneder bliver personer, der kan arbejde, mødt med et krav om at arbejde for kon-

tanthjælpen fx i en nytteindsats i op til 13 uger ad gangen

Det forholdsvist markante fald i andelen af dagpengemodtagere, der reelt ikke står til rådig-

hed, er sket for alle aldersgrupper, men set over perioden 2000/2002 til 2011/2013 har faldet

været størst blandt ældre, jf. figur 2.20. Det kan blandt andet afspejle afskaffelsen af den for-

længede dagpengeret for ældre.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Incitamenter og rådighed

Figur 2.20

Dagpengeledige, der reelt ikke står til rådighed opdelt på alder

Pct.

Under 30 år

2000-2002

30-49 år

2007-2009

50-64 år

2011-2013

Pct.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

For dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere under ét er an-

delen af ledige, der reelt ikke står til rådighed, faldet mest for ledige med længerevarende le-

dighedsforløb bag sig, jf. figur 2.21. Færre i uddannelsesaktivering og afskaffelsen af den for-

længede dagpengeret til 55-59-årige kan her spille en rolle.

Figur 2.21

Bruttoledige, der reelt ikke står til rådighed opdelt på varighed af ledighedsforløb

Pct.

1-13 uger

14-26 uger

2007-2009

27-52 uger

2011-2013

Over 52 uger

Pct.

Anm.: Varigheden af ledighedsforløbet er opgjort på interviewtidspunktet.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag og AKU.

Den faldende andel ledige, der reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet fra 2007/09 til

2011/13, er sket for alle uddannelsesgrupper og familietyper, jf. figur 2.22 og figur 2.23.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Incitamenter og rådighed

Figur 2.22

Bruttoledige, der reelt ikke står til rådighed op-

delt på uddannelse

Pct.

Ufaglært

Faglært

2007-2009

KVU, MVU

LVU

Pct.

Figur 2.23

Bruttoledige, der reelt ikke står til rådighed op-

delt på familietype

Pct.

Enlig m. børn Enlig u. børn Par m. børn

2007-2009

Par u. børn

Pct.

2011-2013

Anm.: KVU, MVU og LVU er henholdsvis kort,

mellemlang og lang videregående uddannel-

se.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag og AKU.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag og AKU.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Incitamenter og rådighed

Bilag 2.1

Den økonomiske tilskyndelse til at arbejde

Den økonomiske tilskyndelse til at arbejde omhandler dels tilskyndelsen til at være i beskæf-

tigelse frem for at modtage overførselsindkomst, dels beskæftigedes tilskyndelse til at gøre

en ekstra indsats på arbejdsmarkedet.

Tilskyndelsen til at være i beskæftigelse kan opgøres ved

forskelsbeløbet

eller

nettokompen-

sationsgraden.

Tilskyndelsen til at gøre en ekstra indsats kan opgøres ved den

sammensatte

marginalprocent.

Forskelsbeløb og nettokompensationsgrader

Forskelsbeløbet er forskellen i disponibel indkomst i en situation, hvor en person er beskæfti-

get, og en situation, hvor personen modtager overførselsindkomst, fx dagpenge. Jo højere

forskelsbeløbet er, desto større er den økonomiske gevinst ved at være i beskæftigelse.

Tabel 1 viser gennemsnitlige forskelsbeløb for 18-64-årige i befolkningen og personer med

forholdsvis lave forskelsbeløb i 2013, og når skatte- og kontanthjælpsreformerne er fuldt ind-

faset.

Tabel 1

Forskelsbeløb, 2013 og med skatte- og kontanthjælpsreformerne fuldt indfaset

Månedligt forskelsbeløb

Gnsn.

Kr.

2013

Skattereform

Skatte- og kontanthjælpsreform

9.900

10.600

10.800

< 1.000 kr.

< 2.000 kr.

< 1.000 kr.

< 2.000 kr.

------ 1.000 pers. ------

139

100

------ Andel, pct. ------

2,1

1,5

1,4

6,0

4,3

4,0

Anm.: Beregningerne er foretaget på registerdata for 2011, der er fremskrevet til pris- og lønniveauet i

2013, og gældende regler i de pågældende år. For så vidt angår kontanthjælpsreformen, er det bereg-

ningsteknisk lagt til grund, at alle personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddan-

nelse, der modtager kontanthjælp i overførselsalternativet, er jobparate. Det er ligeledes lagt til

grund, at alle personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, der modtager

uddannelseshjælp i overførselsalternativet, er uddannelsesparate. Beregningerne er baseret på en

række beregningstekniske antagelser og behæftet med usikkerhed.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

Nettokompensationsgraden udtrykker den disponible indkomst som overførselsindkomstmod-

tager i procent af den disponible indkomst som beskæftiget.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Incitamenter og rådighed

En nettokompensationsgrad på eksempelvis 60 pct. betyder altså, at den disponible indkomst

som overførselsindkomstmodtager udgør 60 pct. af den disponible indkomst som beskæfti-

get.

Nettokompensationsgraden er det mest velegnede mål for den økonomiske tilskyndelse til at

være i beskæftigelse, når man skal følge udviklingen over tid. Hvis man ser på udviklingen i

antallet af personer med forholdsvis lave forskelsbeløb, fx under 1.000 kr. eller under 2.000

kr., vil antallet – alt andet lige – være faldende over tid som følge af den almindelige pris- og

lønudvikling i samfundet.

Tabel 2 viser den gennemsnitlige nettokompensationsgrad for 18-64-årige i befolkningen og

personer med forholdsvis høje nettokompensationsgrader i perioden 2011-2013, og når skat-

te- og kontanthjælpsreformerne er fuldt indfaset.

Tabel 2

Nettokompensationsgrader, 2011-2013 og med skatte- og kontanthjælpsreformerne fuldt indfaset

Nettokompensationsgrad

Gnsn.

Pct.

2011

2012

2013

Skattereform

Skatte- og kontanthjælpsreform

60,1

60,5

60,2

57,6

56,3

> 80 pct.

> 90 pct.

> 80 pct.

> 90 pct.

------ 1.000 pers. ------

336

354

333

249

234

101

112

------ Andel, pct. ------

14,5

15,3

14,3

10,7

10,1

4,4

4,8

4,2

3,0

2,8

Anm.: Beregningerne er foretaget på registerdata for 2011og gældende regler i de pågældende år. For så vidt

angår kontanthjælpsreformen, er det beregningsteknisk lagt til grund, at alle personer under 30 år

med en erhvervskompetencegivende uddannelse, der modtager kontanthjælp i overførselsalternati-

vet, er jobparate. Det er ligeledes lagt til grund, at alle personer under 30 år uden en erhvervskompe-

tencegivende uddannelse, der modtager uddannelseshjælp i overførselsalternativet, er uddannelses-

parate. Beregningerne er baseret på en række beregningstekniske antagelser og behæftet med usik-

kerhed.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

Der henvises til boks 1 for en beskrivelse af metoden til beregning af forskelsbeløb og netto-

kompensationsgrader.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Incitamenter og rådighed

Boks 1

Beregning af forskelsbeløb og nettokompensationsgrader

Beregningerne af forskelsbeløb og nettokompensationsgrader baserer sig på detaljerede oplysninger om

18-64-årige i befolkningen, der opdeles efter deres arbejdsmarkedsstatus. Der skelnes mellem fuldt be-

skæftigede, dvs. fuldtids- og deltidsbeskæftigede, delårsbeskæftigede, fuldt ledige m.fl. og efterlønsmodta-

gere. Selvstændige, studerende og førtidspensionister m.fl. indgår ikke i beregningerne.

For hver person beregnes den disponible indkomst i en situation, hvor personen er fuldtidsbeskæftiget (be-

skæftigelsesalternativet), og i en situation, hvor personen er ledig eller efterlønsmodtager (overførselsalter-

nativet).

I beskæftigelsesalternativet bliver den årlige lønindkomst for hver enkelt person fastsat ud fra en ugentlig

arbejdstid på 37 timer og deres observerede timeløn. Hvis der ikke findes oplysninger om en persons aktu-

elle timeløn – det vil fx gælde for mange ledige – fastlægges der en potentiel timeløn ud fra oplysninger om

personens uddannelsesniveau, erhvervserfaring osv.

Beskæftigede, der er medlem af en a-kasse, antages at modtage dagpenge i tilfælde af ledighed, mens an-

dre antages at modtage kontanthjælp. For fuldt ledige m.fl. og for efterlønsmodtagere består indkomsten i

overførselsalternativet af deres faktiske indkomst i det pågældende kalenderår.

Sammensatte marginalprocenter

Det er som udgangspunkt skatten på den sidst tjente krone – marginalskatten – der har be-

tydning for den økonomiske tilskyndelse til at gøre en indsats. Hvis man kun betragter skatte-

systemet – og ikke tager højde for aftrapningen af indkomstafhængige ydelser – risikerer

man imidlertid at overvurdere det økonomiske incitament til at gøre en ekstra indsats.

For at tage højde for at ydelsessystemet også spiller en rolle, kan der for personer i beskæf-

tigelse beregnes såkaldte sammensatte marginalprocenter. Sammensatte marginalprocenter

tager ud over marginalskatten højde for, at ydelser som boligstøtte, økonomisk friplads til

børn i daginstitutionsbetaling og ægtefælles eller samlevers sociale pension bliver aftrappet,

når indkomsten stiger.

Tabel 3 viser gennemsnitlige sammensatte marginalprocenter for fuldtidsbeskæftigede 18-

64-årige i udvalgte år, og når skattereformen er fuldt indfaset.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Incitamenter og rådighed

Tabel 3

Sammensat marginalprocent, udvalgte år og med skattereformen fuldt indfaset

Sammensat marginalprocent

2009

2011

2013

Skattereform fuldt indfaset

50,6

46,7

46,2

44,8

Anm.: Beregningerne er foretaget på registerdata for 2009 og 2011samt gældende regler i de pågældende år.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

Tabel 4 viser bidragene til den gennemsnitlige sammensatte marginalprocent fra henholdsvis

marginalskatten og aftrapningen af indkomstafhængige ydelser, når skattereformen er fuldt

indfaset.

Tabel 4

Bidrag til sammensat marginalprocent, skattereformen fuldt indfaset

Bidrag fra aftrapning af:

Bidrag fra

marginalskat Boligstøtte

Familiekategori

Enlige med børn

Enlige uden børn

Par med børn

Par uden børn

Alle

Tilskud til daginstitution

Ægtefælles

Sammensat

sociale pension marginalprocent

Pct.

50,4

43,5

45,4

44,2

44,8

------------------------------- Pct.point -----------------------------

42,7

42,8

44,6

43,7

43,9

5,6

0,7

0,2

0,1

0,5

2,0

0,4

0,2

0,1

0,4

0,2

Anm.: Totalen kan afvige fra summen som følge af afrunding. Beregningerne er foretaget på registerdata

for 2011og gældende regler, når skattereformen er fuldt indfaset.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

Der henvises til boks 2 for en beskrivelse af metoden til beregning af sammensatte marginal-

procenter.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Incitamenter og rådighed

Boks 2

Beregning af sammensatte marginalprocenter

Beregningerne af sammensatte marginalprocenter omfatter fuldt beskæftigede lønmodtagere og selvstæn-

dige. Fuldt beskæftigede lønmodtagere er personer, der er i ustøttet beskæftigelse i et helt kalenderår.

Beregningerne tager udgangspunkt i en forøgelse af lønindkomsten med 1.000 kr. for hver person, og ved

hjælp af lovmodellen beregnes, hvor meget familierne skal betale ekstra i indkomstskat, og hvor meget de-

res offentlige ydelser bliver reduceret som følge af indkomstfremgangen. Den sammensatte marginalpro-

cent kan således beregnes ved at sætte summen af den ekstra indkomstskat og reduktionen i offentlige

ydelser i forhold til indkomstforøgelsen.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Incitamenter og rådighed

Bilag 2.2

Andel selvforsørgende i ugerne efter AKU-

interview

Figur 2

Ledige kontanthjælpsmodtagere, der efterføl-

gende bliver selvforsørgende, 2010-2012

Pct.

10 15 20 25 30 35 40 45

Antal uger efter interviewtidspunkt

Ikke reel rådighed

Pct.

Figur 1

Dagpengemodtagere, der efterfølgende bliver

selvforsørgende, 2010-2012

Pct.

10 15 20 25 30 35 40 45

Antal uger efter interviewtidspunkt

Ikke reel rådighed

Pct.

Reel rådighed

Anm.: Personer, der indenfor 13 uger efter inter-

viewtidspunktet er overgået til enten SU,

barsels- eller sygedagpenge, er ikke medta-

get.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag og DREAM-databasen.

Anm.: Personer, der indenfor 13 uger efter inter-

viewtidspunktet er overgået til enten SU,

barsels- eller sygedagpenge, er ikke medta-

get.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag og DREAM-databasen.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Nyt kapitel

Lønmobilitet i Danmark

Det danske arbejdsmarked er dynamisk og fleksibelt, hvilket blandt andet afspejler sig i lav

strukturel ledighed, høj jobmobilitet og gode muligheder for at få et nyt og højere lønnet job.

Den enkelte lønmodtager kan få et bedre lønnet job ved at få mere i løn på sin nuværende

arbejdsplads, fx ved at dygtiggøre sig, yde en ekstra indsats, påtage sig mere komplekse ar-

bejdsopgaver, eller ved at søge og få et nyt og bedre lønnet job. Analyser i dette kapitel viser,

at lønmobiliteten i Danmark er betydelig, hvilket blandt andet betyder, at der er mange, som

flytter op i lønfordelingen fra år til år.

Der er mange på det danske arbejdsmarked, der årligt oplever at blive berørt af ledighed. Det

gælder både under høj- og lavkonjunkturer. De fleste finder hurtigt et job igen. Når den enkel-

te træder ind på arbejdsmarkedet efter et ledighedsforløb, vil lønnen dog i mange tilfælde

være lavere, end den ville have været, hvis man var blevet i beskæftigelse. Analyserne i det-

te kapitel belyser lønmobiliteten efter et ledighedsforløb.

Figur 3.1 sammenfatter budskaberne i kapitlet.

Figur 3.1

Lønmobilitet i Danmark

Omkring 40 pct. skifter løndecil fra år til år.

Disse skift er ligeligt fordelt mellem perso-

ner, der skifter op i lønfordelingen, og per-

soner, der skifter ned.

Det danske arbejdsmarked er fleksibelt

og dynamisk. Det afspejler sig blandt

andet i en betydelig lønmobilitet.



Hvis man bliver berørt af ledighed, kan

det betyde, at lønnen i et nyt job er min-

dre, end den ville have været i fravær af

ledighedsforløbet. Men lønefterslæbet er

typisk lavt og midlertidigt.



Personer, der har været berørt af ledighed,

oplever i gennemsnit et lønefterslæb på 6

pct. det 1. år i job. Efter 4 år i job er efter-

slæbet mindsket til 2 pct. Jo hurtigere man

kommer i job, jo mindre er lønefterslæbet.

Ledige, der træder ind på arbejdsmarke-

det i 1. løndecil, bevæger sig også hur-

tigt op i lønfordelingen.



Allerede andet år i job er ca. 40 pct. rykket

ud af 1. løndecil, fordi de har fået et bedre

lønnet job. Afgangen fra gruppen fortsætter

i de efterfølgende år.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Lønmobilitet i Danmark

3.1

Jobmobilitet i et internationalt perspektiv

Det danske arbejdsmarked er fleksibelt og dynamisk set i forhold til arbejdsmarkederne i de

fleste andre OECD-lande. Der er fleksible regler for ansættelse og afskedigelse kombineret

med en høj grad af økonomisk sikkerhed og en aktiv beskæftigelsespolitik.

Det fleksible og dynamiske arbejdsmarked afspejler sig blandt andet i en høj jobmobilitet i in-

ternational sammenhæng. I 2011 havde Danmark den næsthøjeste jobmobilitet blandt

OECD-landene, jf. figur 3.2.

Figur 3.2

Jobmobilitet i OECD-lande, 2011

Pct.

OECD

Figur 3.3

Jobmobilitet i Danmark, 2000-2013

Pct.

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Seneste 3 måneder

Seneste år

Anm.: Andel af de beskæftigede, der angiver at

have været i deres nuværende job mindre

end ét år.

Kilde: OECD.Stat (Labour/Labour Force Statis-

tics).

Anm.: Både skift fra ikke-beskæftigelse til beskæf-

tigelse og skift fra job til job tæller med i

jobomsætningen. Glidende gennemsnit

over fire kvartaler.

Kilde: Egne beregninger på AKU og lovmodel-

lens datagrundlag.

Hver femte af de beskæftigede har fået nyt job inden for det seneste år. Siden 2000 har job-

mobiliteten ligget på et stabilt højt niveau, og selvom andelen i nogen grad følger konjunktu-

rerne, har den økonomiske krise ikke medført et fastfrosset dansk arbejdsmarked, jf. figur

3.3.

Der er mange fordele ved et fleksibelt og dynamisk arbejdsmarked. Korte opsigelsesvarsler

betyder, at virksomhederne er mere villige til at ansætte medarbejdere, når behovet og mu-

lighederne er til stede. Det forebygger, at arbejdskraften bliver fastholdt i brancher og virk-

somheder med lav efterspørgsel, men i stedet bliver omallokeret til brancher, hvor der efter-

spørges arbejdskraft.

Fleksibiliteten understøtter dermed en positiv produktivitetsudvikling, der kommer lønmodta-

gerne til gode, fordi udviklingen i reallønnen i høj grad følger udviklingen i produktiviteten. Et

dynamisk arbejdsmarked, hvor arbejdskraften allokeres fra mindre til mere produktive sekto-

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

2013

TUR

DNK

FIN

MEX

SWE

EST

ISL

CHE

NOR

ESP

AUT

NLD

DEU

FRA

HUN

PRT

BEL

POL

IRL

SVN

CZE

ITA

SVK

GRC

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Lønmobilitet i Danmark

rer, bidrager også til en positiv udvikling i beskæftigelsen. Det afspejler sig i, at lande med høj

jobmobilitet ofte har en høj beskæftigelse, jf. figur 3.4.

Figur 3.4

Sammenhæng mellem jobmobilitet og beskæf-

tigelsesfrekvens blandt OECD-lande, 2012

Figur 3.5

Strukturel ledighed i OECD-lande, 2013

Pct.

Beskæftigelsesfrekvens, pct.

(Andel af befolkningen i beskæftigelse)

Pct.

CHE

NLD

DEU

ISL

NOR

AUT

EST

MEX

ESP

SWE

DNK

FIN

CZE

SVN

SVK

BEL FRA

PRT

IRL POL

ITA

HUN

OECD

GRC

Jobmobilitet, pct.

(Andel af de beskæftigede, der skifter job)

Anm.: Beskæftigede i forhold til befolkningen (15-

64-årige).

Kilde: OECD.Stat (Labour/Labour Force Statis-

tics).

Anm.: OECD's ledighedsopgørelser, der indgår i

beregningerne af den strukturelle ledighed,

er baseret på interviewundersøgelser og ad-

skiller sig fra danske opgørelser baseret på

registeroplysninger.

Kilde: OECD (2013), Economic Outlook No. 94,

Annex Table 22.

Ud over den relativt høje beskæftigelsesgrad er Danmark også kendetegnet ved en relativt

lav ledighed. Den strukturelle ledighed i Danmark er således blandt de 10 laveste i OECD, jf.

figur 3.5.

Danmark har gennem de seneste 20 år oplevet en faldende strukturel ledighed. Denne udvik-

ling skal ses i lyset af, at der i perioden er lavet en række strukturforbedrende reformer, hvor

blandt andet lavere skat på arbejde har øget det økonomiske incitament til at finde og fast-

holde beskæftigelse. Siden 2010 har den strukturelle bruttoledighed ligget på et stabilt lavt

niveau på ca. 4 pct., jf. figur 3.6.

NOR

KOR

NLD

CHE

AUT

JPN

MEX

ISL

AUS

DEN

USA

CZE

NZL

DEU

SWE

FIN

CAN

ISR

SVN

BEL

FRA

ITA

POL

EST

HUN

IRL

PRT

SVK

GRC

ESP

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Lønmobilitet i Danmark

Figur 3.6

Udvikling i faktisk og strukturel bruttoledighed

1990-2013

Pct.

Figur 3.7

Langtidsledighed i OECD-lande, 2012

Pct.

OECD

1990

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

Faktisk bruttoledighed

Strukturel bruttoledighed

Anm.: Strukturledigheden er beregnet på bag-

grund af registerbaserede ledighedsoplys-

ninger og adskiller sig fra OECD’s struktur-

ledighed, der er baseret på ledighedsopgø-

relser pba. af interviewundersøgelser.

Kilde: Finansministeriet og Økonomisk Redegø-

relse, december 2013.

2012

Anm.: Antal ledige, der angiver at have været ledi-

ge i mindst 12 måneder, i forhold til den

samlede arbejdsstyrke.

Kilde: OECD.Stat (Labour/Labour Force Statis-

tics).

Den lave strukturelle ledighed vidner om et velfungerende arbejdsmarked, hvor relativt få

personer oplever at være ledige i en længere periode. I 2012 var andelen af arbejdsstyrken,

der var ledige i mere end et år, blandt de laveste i OECD, jf. figur 3.7.

En høj jobmobilitet betyder, at personer uden job alt andet lige har bedre mulighed for at

komme ind på arbejdsmarkedet. Jobmobiliteten har også betydning for lønnen. Mange jo-

båbninger giver personer, der allerede er i beskæftigelse, gode muligheder for at søge et nyt

og bedre lønnet job. Det samme gælder personer, der er trådt ind på arbejdsmarkedet efter

et ledighedsforløb.

3.2

Lønmobilitet på det danske arbejdsmarked

Høj

jobmobilitet

på et arbejdsmarked understøtter den del af

lønmobiliteten,

der sker i forbin-

delse med jobskifte.

I Danmark kan omkring 1/3 af lønstigningen i et karriereforløb tilskrives lønstigninger i forbin-

delse med jobskifte. Den resterende del er lønstigninger opnået på samme arbejdsplads, jf.

figur 3.8.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

NOR

AUS

SWE

ISL

FIN

NLD

TUR

DNK

DEU

CZE

BEL

POL

FRA

SVN

HUN

EST

ITA

PRT

IRL

SVK

ESP

GRC

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Lønmobilitet i Danmark

Figur 3.8

Dekomponering af akkumuleret lønstigning for en 50-årig

Pct.

Bidrag til lønstigning i

forbindelse med jobskifte

Øvrige bidrag til lønstigning

Anm.: Figuren summer til 100 pct. Bidraget er opgjort for en 50-årig på baggrund af akkumulerede lønstig-

ninger (for 20-50-årige) i den private sektor. IDA-data 1980-2000.

Kilde: Paul Bingley og Niels Westergaard-Nielsen, 2006 ”Job

changes and Wage Growth over the Careers of Private

Sector Workers in Denmark”.

Det er specielt yngre personer, der oplever et positivt bidrag ved jobskifte, hvilket hænger

sammen med, at de er i starten af deres karriereforløb. Det er formentlig her, at flest stadig

søger efter et jobmatch, hvor løn, arbejdsopgaver og kvalifikationer passer sammen, og hvor

tilegnelsen af ekstra erhvervserfaring har den største marginale betydning for lønnen, fordi

man er relativt ny på arbejdsmarkedet.

Lønnen afspejler blandt andet erfaring, kendskab til et givent arbejdsområde og den værdi-

skabelse, der sker i jobbet. Jo bedre man er til at løse en opgave, og jo mere komplekse ar-

bejdsopgaver man kan udføre, jo højere vil lønnen isoleret set være.

Betydningen af erhvervserfaring afspejles i, at der i gennemsnit er en naturlig bevægelse op-

ad i lønfordelingen, i takt med at erfaringen stiger, jf. figur 3.9.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Lønmobilitet i Danmark

Figur 3.9

Lønfordeling blandt faglærte efter erhvervserfaring, 2012

Pct.

100

Pct.

100

1. løndecil 2. løndecil 3. løndecil 4. løndecil 5. løndecil 6. løndecil 7. løndecil 8. løndecil 9. løndecil 10. løndecil

Under 20 års erhvervserfaring

Over 20 års erhvervserfaring

Anm.: Lønfordeling blandt fuldtidsbeskæftigede faglærte. 30-64-årige. Eventuel erhvervserfaring som selv-

stændig indgår ikke. Se i øvrigt boks 3.1.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Boks 3.1 beskriver lønbegrebet, der ligger til grund for analyserne af lønmobilitet.

Boks 3.1

Definition af årslønsbegreb

Lønbegrebet i analysen er den personlige lønindkomst (årsindkomst) ekskl. pension. Analysen fokuserer

alene på lønindkomsten for fuldtidsbeskæftigede. En person er fuldtidsbeskæftiget, hvis:

1) Personens primære indkomst er lønmodtagerindkomst

2) ATP-indbetalingen svarer til over 90 pct. af årsniveauet for en person, der er ansat på fuld tid

3) Personen ikke i væsentligt grad har modtaget nogen indkomsterstattende ydelser fra det offentlige

Årslønnen giver et godt grundlag for at sammenligne aflønningen af personer, der er fuldtidsbeskæftigede.

Ændringer i årslønindkomsten kan

både

afspejle, at den enkelte har fået højere time- eller månedsløn, men

kan også afspejle ændringer i antallet af præsterede timer. Det vil sige, at en person kan stige i årsløn fra et

år til det næste, fordi vedkommende arbejder flere timer, fx i forbindelse med overarbejde eller har et ekstra

job. Omvendt kan nogle gå ned i årsindkomst, fordi der arbejdes færre timer.

Alternativet til årsindkomster (fra slutligningen) er at anvende timelønnen fra lønstatistikken. Der er dog ud-

fordringer forbundet med at bruge timelønnen til denne analyse. Dels er der usikkerhed forbundet med an-

tallet af timer indberettet af arbejdsgiveren, dels kan en person have to eller flere jobs på samme tid, og en-

delig kan en person skifte job i løbet af året. Samlet set kan det altså være svært at finde en ”rigtig” timeløn.

Desuden omfatter lønstatistikken ikke lønmodtagere, der er ansat hos arbejdsgivere med under 10 ansatte.

I denne analyse, der betragter perioden 1996 til 2012, er det vurderet, at årslønindkomsten giver det bedste

og mest konsistente grundlag.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Lønmobilitet i Danmark

Langt de fleste personer, der er i beskæftigelse flere år i træk, oplever en positiv (nominel)

lønudvikling – nogle lønmodtagere har større lønstigninger end andre, jf. figur 3.10. Som

nævnt ovenfor vil der være forskydninger opad i lønfordelingen for personer, som finder et

nyt og bedre lønnet job eller bliver dygtigere til deres nuværende job.

Figur 3.10

Gennemsnitlig årlig lønstigning over 5 år

Pct. af alle fuldtidsbeskæftigede

-5

-10

-20

-15

-10

-5

-10

Figur 3.11

Lønstigning fra år til år

Pct. af alle fuldtidsbeskæftigede

-5

-10

-20

-15

-10

-5

-10

Gns. årlig lønstigning (pct.)

Lønstigninger fra år til år (pct.)

Anm.: Gennemsnitlig lønstigning for fultidsbe-

skæftigede 2007-2012.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag.

Anm.: Lønstigninger fra år til år, 2007-2012. Fuld-

tidsbeskæftigede 2007-2012.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag.

Lidt større variation er der fra år til år. Nogle personer oplever ekstraordinære høje eller lave

lønninger et enkelt år som følge af fx udbetaling af bonus og overarbejde, jf. figur 3.11.

I de senere år har lønstigningerne ligget relativt lavt, hvilket skal ses i lyset af markante løn-

stigninger op til krisen, samt at de generelle prisstigninger også har ligget lavt.

Lønmobiliteten kan illustreres ved at se på skift mellem løndeciler. I Danmark skiftede 40 pct.

af de fuldtidsbeskæftigede løndecil fra 2011 til 2012. Af disse 40 pct. skiftede halvdelen til et

højere løndecil, mens den anden halvdel skiftede til et lavere løndecil, jf. figur 3.12.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Lønmobilitet i Danmark

Figur 3.12

Personer, der skifter løndecil fra 2011 til 2012

Skifter ikke løndecil

60 pct.

Skifter løndecil

40 pct

Skifter ned

50 pct.

Skifter op

50 pct.

Anm.: Opgjort for personer, der var fuldtidsbeskæftigede både i 2011 og 2012. 30-64-årige.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Dette billede har ligget relativt stabilt set over en 15-årig periode. Hvert år er der ca. 20 pct.,

der bevæger sig opad i lønfordelingen til et højere løndecil. Fra år til år kan konjunkturudvik-

lingen medføre mindre udsving - men selv under det meget kraftige tilbageslag i 2009 var

ændringer fra mønstret meget begrænsede, jf. figur 3.13.

Figur 3.13

Skift i løndecil 1997-2012

Figur 3.14

Gennemsnitlig lønstigning/lønnedgang for per-

soner, der skifter ét løndecil op eller ned

Pct.

100

Pct.

100

Pct.

2. decil

3. decil

4. decil

5. decil

6. decil

7. decil

8. decil

Ned

Skifter ikke løndecil

Skifter til

Lønstigning

Lønnedgang

Anm.: Opgjort for personer, der var fuldtidsbe-

skæftigede fra år til år. 30-64 årige.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag.

Anm.: Opgjort for personer, der var fuldtidsbe-

skæftigede både i 2011 og 2012. 30-64 årige.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

9. decil

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Lønmobilitet i Danmark

Langt de fleste fuldtidsbeskæftigede, der skifter løndecil, skifter enten ét løndecil op eller ét

løndecil ned. Lønstigningerne er systematisk størst for personer, der rykker op i lønfordelin-

gen. En person, der skifter fra 1. til 2. løndecil, oplever i gennemsnit en lønstigning på godt

12 pct., mens en person, der skifter ned fra 3. løndecil til 2. løndecil, oplever en løntilbage-

gang på 3�½ pct. Det er desuden personer helt øverst i lønfordelingen, der oplever de største

lønfald, jf. figur 3.14.

Der er særlig stor mobilitet i bunden af lønfordelingen. Der er således stor bevægelse ud af 1.

løndecil, hvor 40 pct. rykker op i lønfordelingen i løbet af 2 år. Efter 5 år er det 47 pct., der er

skiftet til et højere løndecil, jf. figur 3.15.

Figur 3.15

Andel, der tilhører 1. løndecil i 2007 og rykker

op i lønfordelingen i de følgende år

Figur 3.16

Andel, der tilhører 1. løndecil i 2007 og rykker

op i lønfordelingen i de følgende år opdelt på

uddannelse

Pct.

2008

2009

2010

2011

2012

2008

Ufaglært

2009

2010

Faglært

2011

2012

Videregående udd.

Anm.: Personer i 1. løndecil i 2007, som er fuldtidsbeskæftigede alle år 2007-2012. Uddannelsesniveau op-

gjort i 2007.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Der er betydelig mobilitet for alle uddannelsesniveauer, jf. figur 3.16. Blandt ufaglærte er det

40 pct., som rykker ud af 1. løndecil i løbet af 5 år. For faglærte er andelen 45 pct., og for

personer med en videregående uddannelse er andelen oppe på 70 pct. Når mobiliteten ud af

1. løndecil er mindst for ufaglærte, skal det ses i lyset af, at gruppen af ufaglærte i højere

grad varetager jobfunktioner, der er overrepræsenterede i bunden af lønfordelingen.

3.3

Høj lønmobilitet efter ledighed

Omkring 5 pct. af de fuldtidsbeskæftigede i 2012 var berørt af ledighed i 2011. For manges

vedkommende var der tale om en relativt kort ledighedsperiode.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Lønmobilitet i Danmark

Generelt er der flere beskæftigede i den laveste del af lønfordelingen, der berøres af ledig-

hed, end tilfældet er for den øverste del af lønfordelingen. Der er dog beskæftigede i alle løn-

deciler, der bliver berørt af ledighed, jf. figur 3.17.

Figur 3.17

Indkomstfordeling for fuldtidsbeskæftigede i 2012 opdelt på, om de var berørt af ledighed i 2011

Pct.

100

Pct.

100

1. løndecil 2. løndecil 3. løndecil 4. løndecil 5. løndecil 6. løndecil 7. løndecil 8. løndecil 9. løndecil 10. løndecil

Berørt af ledighed

Ikke berørt af ledighed

Anm.: Personer, der er fuldtidsbeskæftigede i 2012, opdelt på, om de var berørt af ledighed i 2011. 30-64-

årige. Se i øvrigt boks 3.2 for det anvendte ledighedsbegreb.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Det at miste sit job kan være forbundet med et vist lønefterslæb, som ofte er midlertidigt.

Lønefterslæbet kan blandt andet opstå, fordi de kompetencer, der er opbygget i et tidligere

job, ikke nødvendigvis kan anvendes fuldt ud på en ny arbejdsplads. Det kan også være, at

man tidligere har haft en lederstilling, og at det nye job ikke omfatter ledelse.

Personer, der finder job efter en ledighedsperiode, oplever i gennemsnit et lønefterslæb på

omkring 6 pct. af deres lønindkomst (1. år i job efter ledighed). Efterslæbet er dog i høj grad

midlertidigt. Efter 4 år i job er efterslæbet kun på omkring 2 pct., jf. figur 3.18.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Lønmobilitet i Danmark

Figur 3.18

Udvikling i lønindkomst og lønefterslæb for fuldtidsbeskæftigede berørt af ledighed

Indeks (året før ledighed = 100)

120

110

6 pct.

100

Året før

ledighed

Berørt af

ledighed

1. år i job efter

ledighed

2. år i job efter

ledighed

3. år i job efter

ledighed

4. år i job efter

ledighed

100

Indeks (året før ledighed = 100)

2 pct. 120

110

Lønefterslæb som følge af ledighed

Løn for personer berørt af ledighed

Anm.: Mørkeblå: Medianløn for ledighedsberørte, der er fuldtidsbeskæftigede i året før ledighed og alle 4 år

efter året med ledighed. Lyseblå: Lønefterslæbet er opgjort som forskellen mellem medianlønnen for

de ledighedsberørte og lønudviklingen for en sammenlignelig gruppe, der ikke har været berørt af

ledighed. Boks 3.2 beskriver kontrolgruppen. Data er lagt sammen for 2003-2009 (basisår).

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Længden af ledighedsforløbet har betydning for størrelsen af lønefterslæbet. Hvis man træ-

der ind efter en ledighedsperiode på 1 til 12 uger, er lønefterslæbet omkring 5 pct. Lønefter-

slæbet er ca. 9 pct., hvis man træder ind på arbejdsmarkedet efter en ledighedsperiode på

13-24 uger, jf. figur 3.19.

Figur 3.19

Indgangsløn og lønefterslæb første år i job efter ledighed

Indeks (året før ledighed = 100)

120

Indeks (året før ledighed = 100)

120

110

100

01-12 uger

13-24 uger

Lønefterslæb som følge af ledighed

25-36 uger

37+ uger

Løn 1. år i job efter ledighed

Anm.: Se anmærkning til figur 3.18.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Lønmobilitet i Danmark

Sammenhængen mellem lønefterslæb og ledighedsperiode kan afspejle en række forhold,

herunder at gruppen med en kort ledighedsperiode har haft bedre muligheder for at finde et

nyt job, samt at gruppen har søgt bredere og mere effektivt.

Personer, der får fodfæste på arbejdsmarkedet, efter de har været berørt af ledighed, har i de

efterfølgende år god mulighed for at stige i løn. Personer med en kort ledighedsperiode ind-

henter hurtigt det meste af lønnedgangen. Efter 4 år er lønefterslæbet under 2 pct., jf. figur

3.20.

Figur 3.20

Lønefterslæb 1. til 4. år i job efter ledighed

Pct.

1. år i job efter ledighed

01-12 uger

2. år i job efter ledighed

13-24 uger

3. år i job efter ledighed

25-36 uger

37+ uger

4. år i job efter ledighed

Vægtet gns.

Pct.

Anm.: Se anmærkning til figur 3.18.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Lønmobilitet i Danmark

Boks 3.2

Personer berørt af ledighed – population og kontrolgrupper

Personer berørt af ledighed opgøres i denne analyse ud fra DREAM-registeret. En person er berørt af le-

dighed, hvis vedkommende i en given uge har modtaget en ydelse i forbindelse med et dagpenge- eller

kontanthjælpsforløb, og personen er vurderet arbejdsmarkedsparat.

Det anvendte ledighedsbegreb er tilnærmet ’bruttoledigheden’, idet både jobsøgende ledige og ledige i vej-

ledning, ordinær uddannelse, løntilskud, virksomhedspraktik mv. indgår. Personer, der modtager ydelser i

forbindelse med ferieledighed fra beskæftigelse, er ikke medtaget.

I analysen af lønefterslæb sammenlignes personer, der har et parallelt forløb på arbejdsmarkedet (i form af

fuldtidsbeskæftigelse), idet der skelnes mellem personer, der har været berørt af ledighed, og personer, der

er fuldtidsbeskæftiget hele perioden. Der betragtes kun ledighedsberørte, der kommer fra fuldtidsbeskæfti-

gelse og efter ledighedsperioden får fast og vedvarende tilknytning til arbejdsmarkedet (i form af 4 års fuld-

tidsbeskæftigelse). Der benyttes oplysninger for årene 2003 til 2009 for at øge sikkerheden og stabiliteten i

resultaterne, jf. tabel.

Tabel. Analysepopulationen, 1.000 personer

2009

Fuldtidsbeskæftigede (30-64 årige)

- berørt af ledighed året før

- fra fuldtidsbeskæftigelse til ledighed til fuldtidsbeskæftigelse

- fra fuldtidsbeskæftigelse til ledighed til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år

- fra fuldtidsbeskæftigelse til ledighed til fuldtidsbeskæftigelse i 3 år

- fra fuldtidsbeskæftigelse til ledighed til fuldtidsbeskæftigelse i 4 år

1.466

2003-2009

Gns. pr. år

1.446

Sigtet med analyserne af ledighed er at belyse betydningen for den enkeltes løn af, at et beskæftigelsesfor-

løb bliver afbrudt af ledighed. Med henblik på at isolere denne effekt tages der højde for en række forhold,

der både kan påvirke den potentielle lønudvikling og ledighedsrisikoen. Konkret er der udarbejdet

kontrol-

grupper,

der har samme karakteristika som dem, der bliver berørt af ledighed (uddannelsesniveau, alder,

ledighedshistorik mv,), men som ikke har haft et ledighedsforløb i den betragtede periode (fuldtidsbeskæfti-

get i alle år).

Der er dannet selvstændige kontrolgrupper for forskellige ledighedslængder (1-12 uger, 13-25 uger, 26-36

uger samt +37 uger). Kontrolgrupperne er dannet på baggrund af de fire grupper for ledighedslængde op-

delt på 1.056 grupper mht. uddannelsesniveau (6 grupper), branche (11 grupper), alder (4 grupper) samt

historisk ledighed (4 grupper).

Selvom der er taget højde for sammensætningseffekter, vil en del af lønforskellen mellem de enkelte ledig-

hedsgrupper og deres kontrolgrupper, dog kunne tilskrives karakteristika, der ikke umiddelbart kan korrige-

res for på baggrund af observerbare karakteristika.

Der kan være forskellige årsager til, at personer med længere ledighedslængde ikke helt ind-

henter deres tidligere placering i lønfordelingen. Flere med lange ledighedsforløb skifter fx

branche, og der er dermed større sandsynlighed for, at deres kompetencer ikke i samme om-

fang kan udnyttes, jf. figur 3.21.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Lønmobilitet i Danmark

Figur 3.21

Andel af gruppen, der har skiftet branche, op-

gjort med 2007 som basisår

Pct.

01-12 uger

13-24 uger

25-36 uger

+37 uger

Pct.

Figur 3.22

Afstand mellem bopæl og arbejdssted i 2007

(basisår)

01-12 uger

13-24 uger

25-36 uger

+37 uger

Anm.: Skift mellem personens branche (DST 27-

grp.) i 2007 og senest angivne branche året

før ledighed.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag.

Anm.: Afstanden i km opgjort ved medianen.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag.

Der er desuden tegn på, at personer med korte ledighedsforløb har søgt geografisk mere

bredt, jf. figur 3.22. Dette kan også bidrage til at forklare, hvorfor gruppen dels kommer hurti-

gere i job og dels har et mindre lønefterslæb, når de træder ind på arbejdsmarkedet.

Gruppen med korte ledighedsforløb har også stærkere arbejdsmarkedshistorik, hvilket kan

være med til at forklare, at de indhenter lønefterslæbet relativt hurtigt, jf. figur 3.23.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Lønmobilitet i Danmark

Figur 3.23

Historisk selvforsørgelsesgrad for personer, der er berørt af ledighed i 2007

Pct.

100

Pct.

100

01-12 uger

13-24 uger

25-36 uger

+37 uger

Anm.: Andel af perioden, 2000-2003 hvor personen ikke har modtaget en ydelse. Antal uger (median) i

forhold til 208 uger.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

3.4

Stor lønmobilitet for dem, som træder ind med

relativt lav løn

Det foregående afsnit har vist, at der i gennemsnit er stor lønmobilitet for personer, der træ-

der ind på arbejdsmarkedet efter et ledighedsforløb. Analyserne i dette afsnit viser, at lønmo-

biliteten også er stærk for dem, der ligger i den nedre del af lønfordelingen umiddelbart efter

ledighed.

Omtrent 30 pct. af de personer, der gik fra ledighed til fuldtidsbeskæftigelse, trådte ind med

en løn, der ligger i 1. løndecil, jf. figur 3.24.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Lønmobilitet i Danmark

Figur 3.24

Fuldtidsbeskæftigede i 2012, herunder personer, der har været berørt af ledighed året før, opdelt på

årsløn

Pct.

140.000

180.000

220.000

260.000

300.000

340.000

380.000

420.000

460.000

500.000

540.000

580.000

620.000

660.000

700.000

740.000

780.000

1. løndecil

Median

Pct.

Indgangsløn fra ledighed

Alle fuldtidsbeskæftigede, 2012

Anm.: 30-64-årige fuldtidsbeskæftigede i 2012. Lyseblå viser lønfordelingen for alle fuldtidsbeskæftigede i

2012, inkl. fuldtidsbeskæftigede, der var berørt af ledighed året før. Mørkeblå angiver lønfordelingen

’kun’ for fuldtidsbeskæftigede, der var berørt af ledighed året før. Omkring 4 pct. af de fuldtidsbe-

skæftigede har en lønindkomst på over 800.000 kr.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Mange af de personer, der træder ind på arbejdsmarkedet med en løn i 1. decil, varetager et

job, der forudsætter viden på grundniveau. Det gør sig gældende for næsten 90 pct., mens

det kun er tilfældet for omkring 65 pct. af dem, der træder ind højere oppe i lønfordelingen, jf.

figur 3.25.

Figur 3.25

Indgangsløn og jobfunktion

Pct.

100

Pct.

100

1. løndecil

Forudsætter viden over grundniveau

over 1. løndecil

Forudsætter viden på grundniveau

Anm.: Data er lagt sammen for 2003-2009 (basisår). Beregnet for personer, der er fuldtidsbeskæftigede i al-

le 4 år efter ledighed. Grundniveau er defineret ud fra Danmarks Statistiks fagklassifikation og om-

fatter fx jobfunktioner, som faglærte og ufaglærte typisk varetager.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Lønmobilitet i Danmark

Selv om man efter et ledighedsforløb træder ind på arbejdsmarkedet til en relativt lav løn, er

der gode muligheder for at rykke op i lønfordelingen.

Cirka halvdelen af de personer, der efter ledighed starter i et job i 1. løndecil, er efter 4 års

fuldtidsbeskæftigelse rykket højere op i lønfordelingen, jf. figur 3.26.

Figur 3.26

Personer, der træder ind i job med relativt lav løn og deres placering de efterfølgende år

Pct.

100

1. år i job

efter ledighed

2. år i job

efter ledigehd

Skifter til et højere løndecil

3. år i job

efter ledighed

Bliver i 1. løndecil

4. år i job

efter ledighed

Pct.

100

Anm.: Data er lagt sammen for 2003-2009 (basisår). Beregnet for personer, der er fuldtidsbeskæftigede alle

4 år efter ledighed. Relativt lav løn er her 1. løndecil.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Nyt kapitel

Pensionsopsparing

Indledning

4.1

Folkepension og ATP udgør en væsentlig indkomstkilde som pensionist, men for de fleste

familier er det nødvendigt at foretage supplerende pensionsopsparing, så forbrugsmulighe-

derne som pensionist står i et passende forhold til forbrugsmulighederne som erhvervsaktiv.

Kapitlet belyser på baggrund af de tilgængelige data danskernes pensionsopsparing samt

skatte- og overførselssystemets betydning for den økonomiske tilskyndelse til at spare op til

pension.

Skattesystemet og modregningsregler vedrørende offentlige ydelser bør som udgangspunkt

indrettes, så det kan betale sig at spare op, men skal samtidig varetage andre hensyn, som

isoleret set kan begrænse den økonomiske tilskyndelse til at spare op, herunder at der er et

rimeligt forsørgelsesgrundlag for pensionister uden pensionsopsparing.

Kapitlets hovedbudskaber er sammenfattet i figur 4.1.

Figur 4.1

Opsparing til pension

I perioden 2003 til 2012 er pensionsformu-

en steget markant mere for ufaglærte og

faglærte 60-årige end for 60-årige med en

videregående uddannelse. Der planlæg-

ges en systematisk indsamling af pensi-

onsformuedata for samtlige personer i

Danmark, hvilket vil give bedre analyse-

muligheder.

I dag er der kun aktuelle data, der mulig-

gør en beregning af individuelle pensi-

onsformuer for 60-årige. Disse data viser

bl.a. den igangværende opbygning af

arbejdsmarkedspensioner på LO/DA-

området.



Folkepensionister har i dag i gennemsnit

en pæn dækningsgrad, og forskellene på

tværs af uddannelsesgrupper er små.



På tværs af uddannelsesgrupper var den

gennemsnitlige dækningsgrad mellem 74

og 82 pct. for 66-årige pensionister i 2012.

Der er stor forskel på det økonomiske

incitament til at spare op til pension. Den

økonomiske tilskyndelse afhænger af en

lang række individuelle forhold, herunder

indkomstniveau, alder på indbetalings-

tidspunkt, samlivsform og boligform.



En række – ikke udtømmende – typeek-

sempler viser, at den sammensatte margi-

nale afkastskat af pensionsopsparing ud-

gør mellem 38 og 77 pct. for en LO-

arbejder, som foretager ekstra opsparing i

en livslang pension.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Pensionsopsparing

4.2

Husholdningernes opsparing til pension

Hvor indkomsten i høj grad er koncentreret i de erhvervsaktive år, så er behovet for at forbru-

ge spredt ud over hele livet. Selvom de offentlige pensionsydelser dækker en væsentlig del

af forbruget som pensionist, skal de fleste stadig spare op i løbet af den erhvervsaktive alder

af hensyn til forbrugsmulighederne i pensionisttilværelsen. Husholdningerne kan spare op til

pension på mange måder. Det kan være i pensionsordninger, finansielle aktiver, fast ejen-

dom mv.

4.2.1

60-åriges opsparing i pensionsordninger

Med udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner til langt hovedparten af lønmodtagerne er der

siden midten af 1990’erne sket en gradvis opbygning af husholdningernes samlede pensi-

onsformue, jf.

Finansredegørelsen 2014,

Finansministeriet.

Opbygningen af arbejdsmarkedspensionerne vil isoleret set betyde, at opsparingsbaserede

pensioner kommer til at udgøre en større andel af pensionisternes indkomst i fremtiden end i

dag. Offentlige indkomstoverførsler vil dog stadig spille en væsentlig rolle for fremtidens pen-

sionister. I Finansministeriets seneste langsigtede fremskrivning udgør udbetalingen fra op-

sparingsbaserede pensioner omkring 7 pct. af BNP i 2050 mod godt 4 pct. i 2012. Udgifterne

til folkepension – opgjort i pct. af BNP – er derimod en lille smule lavere i 2050 end i 2012, jf.

figur 4.2.

Udviklingen i udgifterne til folkepension afspejler flere modsatrettede effekter. På den ene

side bliver der flere ældre, hvilket trækker i retning af større udgifter. På den anden side løf-

tes folkepensionsalderen gradvist (levetidsindeksering), hvilket alt andet lige reducerer udgif-

terne. Samtidig vil de øgede private pensionsudbetalinger aflaste udgifterne til folkepension

gennem indkomstmodregning.

Figur 4.2

Opsparingsbaserede pensioner og folkepension i 2012 og 2050

Pct. af BNP

2012

Udbetaling fra opsparingsbaserede pensioner

2050

Folkepension

Pct. af BNP

Anm.: Indkomsterne er før skat. Udbetalinger fra opsparingsbaserede pensioner er ekskl. tjenestemands-

pensioner. En del af de private pensionsudbetalinger tilfalder personer, som ikke er nået folkepensi-

onsalderen, herunder efterlønsmodtagere.

Kilde: Finansministeriet.

Familiernes økonomi - fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Pensionsopsparing

For at kunne vurdere, hvordan opbygningen af pensionsformuen bl.a. påvirker indkomster og

indkomstfordelingen for fremtidens pensionister, herunder modregning i offentlige ydelser, er

det nødvendigt at vide, hvordan pensionsformuen er fordelt på individer. Et sådant data-

grundlag eksisterer ikke i dag.

Mulighederne for mere dybdegående analyser og sikre fremskrivninger af indkomstforholde-

ne for fremtidens pensionister er således begrænsede. Der planlægges at indsamle pensi-

onsformuedata systematisk for samtlige personer i Danmark, jf. boks 4.1.

Boks 4.1

Dækkende oplysninger om individuelle pensionsformuer

Velfærdskommissionen fik indsamlet pensionsformuedata på individniveau for et enkelt år (2003). Dette da-

tagrundlag har ikke været opdateret siden. Der arbejdes på at få etableret en systematisk indsamling af

pensionsformuedata for samtlige personer i Danmark. Når man har komplette pensionsformuedata for alle

personer, vil det være muligt at foretage mere sikre analyser af husholdningernes opsparingsadfærd, for-

mue og fremtidige indkomstforhold som grundlag for politikudviklingen på området. Det gælder bl.a. analy-

ser af:

Fordeling af indkomster og dækningsgrader for fremtidens pensionister

Arbejdsmarkedspensioners fortrængning af anden opsparing

Husholdningernes samlede aktiver og passiver på forskellige alderstrin

Opsparing og tilbagetrækningsadfærd

Der eksisterer i dag registeroplysninger, der gør det muligt at beregne pensionsformuer for

60-årige. Pensionskasser mv. skal således indberette oplysninger om pensionsdepoter og –

tilsagn, et halvt år før man fylder 60 år, til brug for modregning i efterløn, fleksydelse og del-

pension. På baggrund af disse indberetninger er det muligt at beregne en individuel pensi-

onsformue, hvilket kan give et indblik i pensionsopsparingen for personer, som nærmer sig

pensionsalderen. Metoden er dog forbundet med usikkerhed, jf. boks 4.2.

De beregnede pensionsformuer for 60-årige understøtter, at pensionsformuen er steget som

følge af udbygningen af arbejdsmarkedspensioner. Målt i forhold til den personlige indkomst

som 59-årig er 60-åriges gennemsnitlige formue i arbejdsmarkedspensioner steget fra ca.

250 pct. i 2003 til 280 pct. i 2012. Modsat er der sket et mindre fald i den gennemsnitlige for-

mue i privattegnede pensionsordninger, jf. figur 4.3.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Pensionsopsparing

Figur 4.3

Gennemsnitlig pensionsformue for 60-årige, 2003-2012

Pct. af personlig indkomst

300

250

200

150

100

Pct. af personlig indkomst

300

250

200

150

100

Arbejdsmarkedspension

Privattegnet pension

Anm.: Se boks 4.2 for opgørelsesmetode. Indbetalinger til arbejdsmarkedspension ud over de obligatoriske

indbetalinger indgår i de beregnede depoter for arbejdsmarkedspension. Pensionsformuen som 60-

årig er sat i forhold til den personlige indkomst som 59-årig. Personer med negativ eller ingen per-

sonlig indkomst er udeladt samt personer med pensionsformue over 25 mio. kr.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Stigningen i 60-åriges pensionsformuekvote skal ses i lyset af, at der navnlig er sket et fald i

andelen af 60-årige uden eller med meget små pensionsformuer (under 50 pct. af personlig

indkomst), mens andelen af 60-årige med en pensionsformuekvote på mellem 250 og 500

pct. er steget betydeligt siden 2003, jf. figur 4.4.

Figur 4.4

Pensionsformuefordeling for 60-årige, 2003 og 2012

Pct.

Intet depot

< 50

2003

50-250

250-500

Pct. af personlig indkomst

500-1.000

2012

> 1.000

Pct.

Anm.: Se anmærkning til figur 4.3. Omfatter både arbejdsmarkedspensioner og privattegnede pensioner.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Familiernes økonomi - fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Pensionsopsparing

Nogle 60-årige har en ganske betydelig pensionsformue i forhold til deres indkomst. Det gæl-

der især blandt 60-årige med relativt høje indkomster. Den

gennemsnitlige

pensionsformue

vil derfor være relativt meget påvirket af pensionsformuen blandt højere lønnede, som for

manges vedkommende allerede var omfattet af arbejdsmarkedspensioner før 1990. Udviklin-

gen i den gennemsnitlige pensionsformue vil dermed undervurdere betydningen af udbredel-

sen og opbygningen af arbejdsmarkedspensioner på LO/DA-området siden starten af

1990’erme, idet den navnlig har omfattet lavere lønnede (ufaglærte og faglærte).

Ser man i stedet på

medianen

i fordelingen for pensionsformuekvoten – dvs. depotet for den

midterste person i fordelingen – er den steget fra ca. 130 pct. i 2003 til 210 pct. i 2012, jf. fi-

gur 4.5. Og følges udviklingen på uddannelsesgrupper, viser det sig, at medianen er steget

for 60-årige, som er ufaglærte eller faglærte, mens den er faldet for 60-årige med en videre-

gående uddannelse, jf. figur 4.6. Det stemmer også overens med, at pensionsformuen er

vokset stærkest i den nederste halvdel af indkomstfordelingen blandt ældre, jf. kapitel 6. Fal-

det i pensionsformuen blandt 60-årige med en videregående uddannelse kan bl.a. dække

over, at det akkumulerede afkast, der er opnået på formuen, har været markant faldende i de

seneste år.

Figur 4.5

Median i pensionsformuefordelingen for 60-

årige, 2003-2012

Pct. af personlig indkomst

300

250

200

150

100

Pct. af personlig indkomst

300

250

200

150

100

Figur 4.6

Median i pensionsformuefordelingen for 60-

årige efter uddannelse, 2003 og 2012

Pct. af personlig indkomst

600

500

400

300

200

100

Ufaglært

2003

Faglært

Videregående

2012

Pct. af personlig indkomst

600

500

400

300

200

100

Anm.: Figurerne viser medianen i fordelingen for pensionsformuen som andel af personlig indkomst. Se

også anmærkning til figur 4.3.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

De beregnede pensionsformuer for 60-årige afspejler således, at der er sket en opbygning af

arbejdsmarkedspensioner på LO/DA-området. En udvikling som vil fortsætte i de kommende

år, indtil arbejdsmarkedspensionerne er fuldt modnet. En LO-arbejder, der indbetaler i 40 år,

vil på pensioneringstidspunktet skønsmæssigt have en pensionsformue, som er cirka tre

gange så stor som lønnen.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Pensionsopsparing

Boks 4.2

Opgørelse af individuelle pensionsformuer for 60-årige

Der er i dag kun centralt indsamlede registerdata (individoplysninger) om pensionsformuen ved 60 år. Disse

data kan være med til at give indblik i husholdningernes samlede pensionsformue på individniveau, men vi-

ser selvsagt kun et brudstykke. Tallene for 60-åriges pensionsformue skal endvidere fortolkes med forsig-

tighed, da depotværdien for livrenter beror på et skøn.

Datagrundlaget er indberetninger om pensionsdepoter og -tilsagn til brug for a-kassernes beregning af fra-

drag i efterløn, delpension og fleksydelse, jf. bekendtgørelse nr. 1205 af 13. december 2012. Indberetnin-

gen omfatter kapitalpensioner, ratepensioner og livrenter (inkl. tjenestemandspensioner) og vedrører som

hovedregel det tidspunkt, hvor personen er 59�½ år. Indberetningspligten påhviler pensionskasser, livforsik-

ringsselskaber, pengeinstitutter, offentlige myndigheder og Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Pensionstilsagn

hos ATP er ikke indberettet.

Kapital- og ratepensioner indberettes som en depotværdi, der bl.a. afhænger af kurserne på de bagvedlig-

gende papirer. Livrenter skal indberettes som en beregnet årlig livsvarig ydelse. Der gælder ikke faste for-

udsætninger for denne beregning. I nærværende analyse er de indberettede ydelser for livrenterne omreg-

net til en depotværdi på baggrund af en rente på 3 pct. og Danmarks Statistiks oplysninger om middelleve-

tiden for 60-årige (gennemsnit for mænd og kvinder) i de enkelte år. Begge forudsætninger har betydning

for størrelsen af de beregnede depoter. Anvendes en højere rente, bliver de beregnede depoter mindre og

omvendt. Renteforudsætningen har endvidere betydning for udviklingen i de beregnede depoter, hvis den

forudsatte rente varierer fra år til år.

I lyset af det faldende renteniveau i de seneste år er det sandsynligt, at pensionskasserne mv. har nedjuste-

ret den rente, der ligger til grund for de beregnede årlige livsvarige ydelser, som de indberetter. Hvis det er

tilfældet, har fremgangen i de 60-åriges pensionsformuer været større end den, der fremgår af figur 4.2-4.5

samt af figur 6.8 og 6.9 i kapitel 6.

4.2.2

Husholdningernes øvrige nettoformue

Opsparing i andre aktiver end pensionsordninger og afdrag på gæld sker i et vist omfang

med henblik på at øge forbrugsmulighederne som pensionist. Nettoformuen ekskl. pension

stiger således gradvist frem mod pensionsalderen og udgjorde i gennemsnit 0,8 mio. kr. for

65-årige i 2012, heraf hovedparten i boliger, jf. figur 4.7.

Den gradvise opbygning af nettoformuen ekskl. pension frem mod pensionsalderen bliver og-

så bekræftet, hvis man ”sammenstykker” et livsforløb på baggrund af udviklingen for udvalgte

årgange i perioden 1997-2007, jf. figur 4.8. Der er imidlertid ikke stærke tegn på, at der i gen-

nemsnit er sket en nedsparing i løbet af pensionisttilværelsen i den periode, hvilket kan af-

spejle, at der for mange husholdninger ligger andre motiver bag end forbrugsmulighederne

som pensionist, når det gælder opsparingen i andre aktiver end pensionsordninger.

Nedsparingen bliver isoleret set undervurderet af, at andelen af enlige er stigende med alde-

ren, hvilket – alt andet lige – øger nettoformuen pr. person ved stigende alder, når den

længst levende ægtefælle noteres for formuen. Det er således almindeligt at sidde i uskiftet

bo i Danmark. En beregning foretaget for personer i par bekræfter imidlertid billedet af, at der

ikke sker en væsentlig nedsparing efter pensionsalderens indtræden.

Familiernes økonomi - fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Pensionsopsparing

Den begrænsede nedsparing kunne også afspejle, at der har været en ekstraordinær stor

stigning i boligformuen i den pågældende periode, som har opvejet nedsparingen. Det er der

dog søgt at tage højde for ved at korrigere boligformue og gæld for udviklingen i boligpriser-

ne.

Figur 4.7

Gennemsnitlige aktiver og passiver (ekskl.

pension) opgjort på alderstrin, 2012

1.000 kr.

1.500

1.000 kr.

1.500

Figur 4.8

Udvikling i gennemsnitlig nettoformue (ekskl.

pension) for bestemte årgange, 2012-niveau

1.000 kr.

1.000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

-100

75-85 år

1.000 kr.

1.000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

-100

1.000

500

-500

-1.000

30 35 40 45

Anden gæld

Bank

50 55 60 65

Realkreditlån

Bolig

-1.000

75 80

Aktier mv.

Nettoformue

35-45 år

45-55 år

55-65 år

65-75 år

Anm.: Ekskl. personer med en nettoformue stør-

re/mindre end +/- 25 mio.kr. Nettoformu-

en er ikke komplet. Bl.a. indgår unoterede

aktier og værdien af andelsboliger ikke.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag.

Anm.: Udvikling i nettoformue (ekskl. pension) fra

1997 til 2007 for 35-årige, 45-årige, 55-

årige, 65-årige og 75-årige i 1997. Boliger og

gæld er korrigeret med boligprisudviklingen

i den pågældende periode, mens øvrige ak-

tiver er korrigeret med lønudviklingen.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag.

4.2.3

60-åriges samlede nettoformue

For 60-årige i 2012 udgjorde den samlede nettoformue som andel af den disponible indkomst

som 59-årige (nettoformuekvoten) ca. 520 pct. Heraf udgjorde pensionsordningerne tre fem-

tedele og den øvrige nettoformue to femtedele, jf. figur 4.9.

Nettoformuekvoten for medianpersonen (dvs. den midterste person i fordelingen for netto-

formuekvoten) er mindre end den gennemsnitlige nettoformuekvote. Det afspejler, at nogle

60-årige har en ganske betydelig nettoformue i forhold til deres disponible indkomst, hvilket

trækker gennemsnittet op.

Der er især forskel mellem median og gennemsnit for nettoformuekvoten blandt 60-årige i de

nederste indkomstdeciler. Hovedparten, der tilhører de nederste indkomstdeciler som 59-

årige, har en begrænset nettoformue i forhold til deres indkomst. I 1. indkomstdecil har over

halvdelen en nettoformue, der er mindre end deres indkomst, men der er også nogle med re-

lativt lav indkomst, der har ganske betydelige formuer, jf. figur 4.10.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Pensionsopsparing

Figur 4.9

Nettoformuekvote for 60-årige, gennemsnit og

median, 2012

Pct. af disponibel indkomst

800

700

600

500

400

300

200

100

Gennemsnit

Nettoformue ekskl. pension

Median

Pensionsordninger

Pct. af disponibel indkomst

800

700

600

500

400

300

200

100

Figur 4.10

Nettoformuekvote for 60-årige opgjort på ind-

komstdeciler, 2012

Pct. af disponibel indkomst

800

700

600

500

400

300

200

100

Indkomstdeciler (59 år)

10.

Median

Pct. af disponibel indkomst

800

700

600

500

400

300

200

100

Nettoformue ekskl. pension

Pensionsordninger

Anm.: Nettoformuen som 60-årig i pct. af disponibel indkomst som 59-årig. Formuen i pensionsordninger

er korrigeret for udskudt skat. Der er antaget en skattesats på 40 pct. Decilfordelingen vedrører di-

sponibel indkomst. Der er set bort fra selvstændige, da deres formueopgørelse er usikker, samt per-

soner med negativ eller ingen indkomst. Medianen omfatter både formuen i pensionsordninger og

nettoformuen udover pension.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Sammenhængen mellem nettoformuekvote og indkomstniveau afspejler bl.a., at højere ud-

dannede sparer mere op end lavere uddannede, samt at personer, som er mange år på ar-

bejdsmarkedet, sparer mest op, jf. figur 4.11 og 4.12.

Figur 4.11

Nettoformuekvote for 60-årige efter erhvervser-

faring, 2012

Pct. af disponibel indkomst

800

700

600

500

400

300

200

100

< 5 år

5-15 år 15-25 år 25-35 år

Erhvervserfaring (antal år)

> 35 år

Median

Pct. af disponibel indkomst

800

700

600

500

400

300

200

100

Figur 4.12

Nettoformuekvote for 60-årige efter højeste

fuldførte uddannelse, 2012

Pct. af disponibel indkomst

800

700

600

500

400

300

200

100

Ufaglært

Pct. af disponibel indkomst

800

700

600

500

400

300

200

100

Faglært

KVU

MVU

LVU

Højeste fuldførte uddannelse

Nettoformue ekskl. pension Pensionsordninger Median

Nettoformue ekskl. pension

Pensionsordninger

Anm.: Se anmærkning til figur 4.9 og 4.10. Erhvervserfaring er opgjort på baggrund af ATP-indbetalinger.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Familiernes økonomi - fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Pensionsopsparing

Sammenhængen mellem nettoformuekvote og indkomstniveau skal ses i lyset af, at personer

med relativt høje livsindkomster skal spare mere op for at udjævne forbrugsmulighederne

over livet end personer med relativt lave livsindkomster. Det skyldes bl.a., at de offentlige

ydelser, man er berettiget til som pensionist, er uafhængige af den indkomst, man har haft i

den erhvervsaktive alder, jf. også afsnit 4.3 nedenfor.

Den gennemsnitlige nettoformuekvote for 60-årige er faldet fra 2003 til 2012. Faldet dækker

bl.a. over, at nettoformuekvoten har været omtrent uændret for lejere, mens den er faldet for

boligejere, hvilket skal ses i lyset af boligboblen, jf. figur 4.13 og 4.14. Mange boligejere øge-

de således deres gæld i perioden fra 2004-2007, hvor boligpriserne steg betydeligt. Da bo-

ligmarkedet vendte i 2008, og boligpriserne faldt markant, førte det til lavere boligformue.

Ser man isoleret på sammensætningen af lejernes nettoformuekvote, giver udviklingen det

indtryk, at stigningen i arbejdsmarkedspensionerne har fortrængt anden opsparing. Man skal

imidlertid være yderst varsom med at fortolke på udviklingen i gennemsnitstallene, som kan

dække over en række sammensætningseffekter, ligesom nettoformuen i det enkelte år er på-

virket af konjunkturerne, herunder renter, aktiekurser og boligpriser.

Figur 4.13

Gennemsnitlig nettoformuekvote for 60-årige,

som bor til leje

Pct. af disponibel indkomst

900

800

700

600

500

400

300

200

100

2003

Anden formue

Privat pension

2012

Arbejdsmarkedspension

Pct. af disponibel indkomst

900

800

700

600

500

400

300

200

100

Figur 4.14

Gennemsnitlig nettoformuekvote for 60-årige,

som er boligejere

Pct. af disponibel indkomst

900

800

700

600

500

400

300

200

100

2003

Anden formue

Privat pension

2012

Arbejdsmarkedspension

Pct. af disponibel indkomst

900

800

700

600

500

400

300

200

100

Anm.: ”Anden formue” er andre aktiver fratrukket gæld.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

I løbet af de seneste år er spørgsmålet om arbejdsmarkedspensionernes fortrængningseffekt

forsøgt belyst i analyser på individdata. Analyserne tyder på, at der er sket en fortrængning af

anden opsparing, men at den har været relativt begrænset. Det kan bl.a. skyldes, at nogle

husholdninger er kreditbegrænset. Det kan dog heller ikke udelukkes, at analyserne under-

vurderer fortrængningseffekten, jf. boks 4.3.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Pensionsopsparing

Boks 4.3

Arbejdsmarkedspensionernes udbredelse og fortrængning af anden opsparing

Før 1990 var det hovedsagligt funktionærer i den offentlige sektor, som indbetalte til en arbejdsmarkeds-

pension (en arbejdsgiveradministreret pensionsordning). Med Fælleserklæringen i 1987 blev arbejdsmar-

kedspensionerne gradvist udbredt til LO/DA-området i løbet af 1990’erne. I 2012 indbetalte ca. 92 pct. af al-

le lønmodtagere i alderen 25-59 år til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning. Og knap 80 pct. heraf

indbetalte mindst 10 pct. af deres løn, jf. bilag 4.1.

Husholdningernes behov for at spare op til pension gjorde sig også gældende, før arbejdsmarkedspensio-

nerne blev mere udbredt. Som udgangspunkt må man derfor antage, at arbejdsmarkedspensionerne for-

trænger anden opsparing. Empiriske studier på individdata indikerer imidlertid, at arbejdsmarkedspensio-

nerne kun har fortrængt anden opsparing i begrænset omfang, jf. oversigten nedenfor.

Det kan der være mange forklaringer på. Fx kan nogle husholdninger være kreditbegrænset, således at op-

sparingen i en arbejdsmarkedspension ikke kan modsvares af en tilsvarende låntagning.

En anden forklaring kan være, at kommende generationer af pensionister i højere grad ønsker at udjævne

forbrugsmulighederne over livet (større pensionsopsparing), end tilfældet har været for nutidens pensioni-

ster, bl.a. fordi de kan se frem til en alderdom med flere sunde leveår. I det omfang en sådan adfærdsæn-

dring har været sammenfaldende med udbredelsen og opbygningen af arbejdsmarkedspensionerne, kan

det have begrænset den målte fortrængningseffekt.

En tredje forklaring kan være, at det er svært at gennemskue indkomstforholdene langt ud i fremtiden. De

dispositioner, man foretager, sker i høj grad med henblik på indkomst og forbrug på den korte bane.

Der vil i sagens natur være betydelig usikkerhed forbundet med at isolere fortrængningseffekten. Man skal i

den forbindelse være opmærksom på, at studierne muligvis også vil undervurdere fortrængningseffekten,

fordi de kun følger opsparingsadfærden i en kortere årrække og ikke over et helt arbejdsliv (studierne vil

dermed ikke fange en forskudt fortrængningseffekt).

Chetty et al (2012)

Finder en fortrængningseffekt på 5-25 pct. Analysen peger på, at

de fleste er passive opsparere, idet en automatisk øget indbetaling

til arbejdsmarkedspension, fx i forbindelse med et jobskifte, ikke

påvirker opsparingen i andre aktiver. Den gennemsnitlige for-

trængningseffekt dækker med andre ord over, at kun et mindretal

aktivt ændrer opsparing i andre aktiver, hvis opsparingen i ét auto-

matisk øges.

Finder en fortrængningseffekt på 0 til 30 pct. Analysen opgør effek-

ten for forskellige aldersgrupper og finder, at fortrængningseffekten

er stigende med alderen. Det kan bl.a. afspejle, at jo tættere man

er på pensionsalderen, jo større overblik over og fokus på for-

brugsmulighederne som pensionist må man formodes at have. Det

kan også afspejle, at nettoformuen er stigende med alderen, hvilket

– alt andet lige – øger mulighederne for fortrængning.

Arnberg og Barslund (2012)

”Active vs. Passive Decisions and Crowd-Out in Retirement Savings Accounts: Evidence from

Denmark”, NBER Working Paper No. 18565.

”The Crowding-Out Effect of Mandatory Labour Market Pension Schemes on Private Savings: Evi-

dence from Renters in Denmark”, De Økonomiske Råd, Working Paper 2012:1.

Familiernes økonomi - fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Pensionsopsparing

4.3

Pensionsdækning

Forbruget som pensionist skal rimeligvis ses i lyset af de forbrugsmuligheder – og dermed

den indkomst – man har haft i årene, inden man gik på pension. Forbrugsmulighederne som

pensionist kan derfor illustreres ved forholdet mellem den disponible indkomst som pensionist

og den disponible indkomst i årene inden pension – en såkaldt

dækningsgrad.

Præferencer for forbrug er individuelt. Forbrugsbehovet som pensionist vil dog typisk ikke

være større end det, man har haft som erhvervsaktiv. Derfor er det formentlig de færreste er-

hvervsaktive, der har behov for en større disponibel indkomst, når de bliver pensionister, dvs.

en dækningsgrad over 100 pct. Dels bortfalder arbejdsrelaterede udgifter, herunder udgifter

til transport. Dels er boligforbruget typisk også aftagende med alderen. På den anden side gi-

ver den øgede fritid mulighed for et højere forbrug af fritidsaktiviteter, herunder rejser, kultu-

relle tilbud mv.

4.3.1

Dækningsgrader for de yngste pensionister

De 66-årige pensionister i 2012 havde i gennemsnit en dækningsgrad på 78 pct. Dæknings-

graden angiver forholdet mellem den disponible som 66-årig og et gennemsnit af den dispo-

nible indkomst i alderen 57-59 år.

På tværs af uddannelsesgrupper er der i dag kun små forskelle i den gennemsnitlige dæk-

ningsgrad. Til gengæld er der stor forskel på, hvor meget offentlige ydelser henholdsvis priva-

te pensioner udgør af dækningsgraden i de forskellige uddannelsesgrupper, jf. figur 4.15.

Forskellene skal bl.a. ses i lyset af, at de offentlige ydelser (folkepension, supplerende pensi-

onsydelse, personlige tillæg og boligstøtte) isoleret set giver højere dækningsgrader for ufag-

lærte og faglærte, fordi de som erhvervsaktive i gennemsnit har haft en lavere indkomst end

personer med en videregående uddannelse. Af samme grund har personer med en videre-

gående uddannelse typisk behov for en større privat pensionsopsparing for at sikre en pas-

sende dækningsgrad.

Inden for den enkelte uddannelsesgruppe er der en betydelig spredning i dækningsgraderne,

jf. figur 4.16. Ufaglærte adskiller sig ved, at flere har dækningsgrader over 100 pct. Det skal

bl.a. ses i lyset af, at overførselsmodtagere er overrepræsenterede blandt ufaglærte i alderen

57-59 år.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Pensionsopsparing

Figur 4.15

Gennemsnitlige dækningsgrader for 66-årige

pensionister efter uddannelse, 2012

Pct.

120

100

Ufaglært

Faglært

KVU

MVU

LVU

Offentlige ydelser

Pct.

120

100

Figur 4.16

Spredning i dækningsgrader for 66-årige pen-

sionister efter uddannelse, 2012

Pct.

120

100

Ufaglært

Faglært

KVU

Median

MVU

LVU

75 pct.

Pct.

120

100

Kapitalindkomst mv.

Private pensioner

25 pct.

Anm.: Dækningsgraden angiver den disponible indkomst som 66-årig i forhold til et gennemsnit af den di-

sponible indkomst i alderen 57-59 år. Den disponible indkomst i alderen 57-59 år er opregnet til

2012-niveau på baggrund af lønudviklingen. 66-årige pensionister er her afgrænset til 66-årige uden

erhvervsindkomst. Personer med negativ indkomst samt personer med dækningsgrader over 200

pct. er udeladt. ”Private pensioner” omfatter udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner, privattegne-

de pensioner, tjenestemandspensioner, ATP mv.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

I modsætning til uddannelsesgrupperne er der stor variation i den gennemsnitlige dæknings-

grad på tværs af indkomstdeciler, jf. figur 4.17. Personer, der har en relativt lav indkomst i

årene inden pension, har i gennemsnit en højere dækningsgrad end personer, der har en re-

lativt høj indkomst. Det skyldes, som nævnt, at de offentlige ydelser – alt andet lige – giver en

højere dækningsgrad, jo lavere indkomst man har haft.

De 66-årige pensionister, der befandt sig i 1. indkomstdecil, da de var mellem 57 og 59 år,

har i gennemsnit en dækningsgrad på over 100 pct. Det hænger bl.a. sammen med, at en

stor del var overførselsmodtagere på det tidspunkt, arbejdede på nedsat tid eller blev forsør-

get af ægtefælle.

Familiernes økonomi - fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Pensionsopsparing

Figur 4.17

Gennemsnitlige dækningsgrader for 66-årige

pensionister opgjort på indkomstdeciler, 2012

Pct.

140

120

100

Indkomstdeciler før pension (57-59 år)

Private pensioner

10.

Pct.

140

120

100

Figur 4.18

Spredning i dækningsgrader for 66-årige pen-

sionister efter indkomstdecil, 2012

Pct.

140

120

100

Indkomstdeciler før pension (57-59 år)

25 pct.

Median

10.

Pct.

140

120

100

Kapitalindkomst mv.

Offentlige ydelser

75 pct.

Anm.: Se anmærkning til figur 4.15 og 4.16. Decilfordelingen for de 66-årige i 2012 er foretaget på bag-

grund af den gennemsnitlige disponible indkomst som 57-59-årig (ikke-ækvivaleret).

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Også inden for det enkelte indkomstdecil er der en vis spredning i dækningsgraderne, lige-

som spredningen er nogenlunde den samme på tværs af deciler, jf. figur 4.18. I de fire neder-

ste indkomstdeciler er der relativt mange med høje dækningsgrader. Dækningsgraden for 75

pct.-fraktilen i alle fire deciler er over 100 pct. Det vil sige, at mindst hver fjerde har en dæk-

ningsgrad over 100 pct. Man kan opnå en dækningsgrad på over 100 pct., hvis man fx har

været på kontanthjælp i årene inden folkepensionsalderen, og man som folkepensionist er

berettiget til boligydelse og supplerende pensionsydelse.

4.3.2

Formuetillæg til dækningsgrader

Udover den løbende indkomst har mange 66-årige en betydelig nettoformue i andre aktiver

end pensionsordninger, navnlig boliger, jf. figur 4.19. De andre aktiver udgør i princippet også

en forbrugsmulighed på linje med opsparingen i pensionsordninger. Muligheden afhænger

dog af, hvor likvide (omsættelige) aktiverne er, eller i hvilket omfang de kan belånes. Indestå-

ender i bank og finansielle aktiver er typisk meget likvide. Derimod kan det i nogle tilfælde

være vanskeligt at omsætte friværdi i boligen til forbrugsmuligheder. Det afhænger bl.a. af si-

tuationen på boligmarkedet samt bankernes og kreditforeningernes kreditvillighed. Hvis man

sælger sin bolig, er det samtidig en forudsætning, at man kan finde en billigere bolig for at få

et større økonomisk råderum.

Betydningen af nettoformuen som løbende forbrugsmulighed (formuetillæg) kan illustreres

med et regneeksempel. Beregningsteknisk antages det, at 60 pct.

af friværdien i boliger kan

omsættes til en løbende indkomst, mens de øvrige aktiver er fuldt likvide. Regneeksemplet

Antagelsen på 60 pct. svarer til Finanstilsynets fortolkning af god skik, når det gælder nedsparingslån.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Pensionsopsparing

viser, at nettoformuen udover pension typisk vil løfte dækningsgraderne for 66-årige, der lå i

de øverste indkomstdeciler som 57-59-årige. I 10. indkomstdecil svarer formuetillægget til en

stigning i den gennemsnitlige dækningsgrad med ca. 11 pct.point, jf. figur 4.20.

Figur 4.19

Gennemsnitlig værdi af aktiver og passiver

(ekskl. pension) for 66-årige, 2012

1.000 kr.

2.500

2.000

1.500

1.000

500

-500

-1.000

Lejere

Anden gæld

Bank

Realkreditlån

Bolig

Ejere

Aktier mv.

Nettoformue

1.000 kr.

2.500

2.000

1.500

1.000

500

-500

-1.000

Figur 4.20

Gennemsnitlig dækningsgrad inkl. formuetil-

læg for 66-årige pensionister, 2012

Pct.

140

120

100

Indkomstdeciler, 57-59 år

Dækningsgrad

10.

Pct.

140

120

100

Formuetillæg

Median

Anm.:

Figur 4.19:

Se anmærkning til figur 4.7. Lejere kan eje grunde, udlejningsejendomme mv.

Figur 4.20:

Beregningen af formuetillægget tager udgangspunkt i den metode, som er beskrevet i ”Ældres øko-

nomiske vilkår”, Finansministeriet m.fl. 2003. Her er anvendt en rente på 4,75 pct., inflation på 1,75

pct. og en skattesats på hhv. 33,6 eller 37,5 afhængigt af, om personen har negativ eller positiv net-

tokapitalindkomst. Nettoformuen fordeles over en periode svarende til 1�½ gange middellevetiden

for en 66-årig. Medianen angiver dækningsgraden inkl. formuetillæg for den midterste person i for-

delingen for dækningsgraden inkl. formuetillæg inden for hvert indkomstdecil.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

4.4

Sammensatte marginale afkastprocenter

Der er mange forhold, der har betydning for, hvor meget den enkelte sparer op til pension,

herunder præferencer for forbrug som hhv. erhvervsaktiv og pensionist og den ’obligatoriske’

indbetaling til arbejdsgiveradministrerede ordninger. Det spiller også en rolle, hvor meget

større forbruget bliver som pensionist, hvis man afstår fra forbrug som erhvervsaktiv og spa-

rer mere op.

Der tages i dette afsnit udgangspunkt i en række typeeksempler, hvor der i et år som er-

hvervsaktiv forbruges 1.000 kr. mindre. Pengene spares op og forbruges – sammen med af-

kastet af opsparingen – i pensionisttilværelsen.

Eksemplerne skal belyse skatte- og overførselssystemets betydning for det økonomiske inci-

tament til at spare (ekstra) op til pension. Dels bliver afkastet af opsparing beskattet, dels er

der fradrag for indbetaling til visse pensionsordninger, og dels kan der ske modregning i of-

Familiernes økonomi - fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Pensionsopsparing

fentlige ydelser. Den samlede beskatning og modregning i forhold til afkastet af opsparingen

betegnes den

sammensatte marginale afkastprocent.

Beregningerne er baseret på stiliserede forudsætninger og metodevalg, som blandt andet af-

spejler hensynet til at kunne sammenligne skatte- og overførselssystemets betydning for for-

skellige opsparingsformer.

Der kan benyttes andre metoder og beregningsforudsætninger, som også giver retvisende

resultater, men som kommer frem til andre niveauer for den sammensatte marginale afkast-

procent.

Niveauet

for de sammensatte marginale afkastprocenter skal derfor fortolkes med

forsigtighed og i lyset af den valgte metode.

Det overordnede mønster

for afkastprocenterne

– herunder profilen for forskellige indbetalingstidspunkter – er mindre følsom overfor metode-

valg mv.

Jo større den sammensatte marginale afkastprocent er, desto mindre er den økonomiske til-

skyndelse til at spare op, fordi personen får en mindre del af afkastet ud til forbrug i pensi-

onsalderen. Hvis den sammensatte marginale afkastprocent er 40 pct., betyder det, at for-

bruget i pensionisttilværelsen forøges med pensionsindbetalingen tillagt 60 pct. af det afkast,

som opsparingen har genereret.

Først gennemgås reglerne, dernæst illustreres virkningerne for tre forskellige persontyper på

baggrund af en række regneeksempler. Regneeksemplerne kan bruges til at vise variationen

i de sammensatte marginale afkastprocenter på tværs af såvel opsparingsformer som per-

sontyper, samt hvilke faktorer der ligger bag forskellene. Regneeksemplerne kan derimod ik-

ke generaliseres, herunder til hvor mange der står over for høje henholdsvis lave sammen-

satte marginale afkastprocenter. En fuldstændig kortlægning kræver et detaljeret kendskab til

befolkningens nuværende pensionsformuer og et skøn for fremtidens pensionisters indkomst-

fordeling og opsparingsadfærd.

4.4.1

Kort om beskatning og modregning af offentlige ydelser

Mange elementer i skatte- og overførselssystemet har betydning for de sammensatte margi-

nale afkastprocenter. Elementerne kan sammenfattes i følgende punkter:

•

Afkastbeskatning

Skattefradrag på indbetalingstidspunktet og beskatning på udbetalingstidspunktet (pen-

sionsordninger)

Modregning i offentlige ydelser ved ind- og udbetaling

Boafgift

De følgende afsnit beskriver hovedprincipperne i skatte- og overførselssystemet og deres be-

tydning for det økonomiske incitament til at spare op.

Afkastbeskatning

Den nominelle beskatning af afkast varierer mellem opsparingsformer. Afkastet i pensions-

ordninger beskattes med PAL-skatten, som er 15,3 pct. Det gælder for alle typer af pensi-

onsordninger, både livrente, ratepension og alderspension. For andre typer af afkast, fx aktie-

indkomst og kapitalindkomst, er den nominelle beskatning højere, jf. boks 4.4.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Pensionsopsparing

Boks 4.4

De nominelle skattesatser for afkastbeskatning

Afkast på pensionsordninger:

Afkastet på en pensionsordning, hvad enten det er en livrente, ratepension el-

ler alderspension, beskattes med pensionsafkastskatten (PAL-skatten), som udgør 15,3 pct. Afkastet kan fx

bestå af renteindtægter, udbytter og kursgevinster fra investeringer i aktier og obligationer. PAL-skatten op-

kræves løbende fra institutterne. Der er i hovedreglen fuld fradragsret for alle indbetalinger til en livrente,

mens der kun er fradrag for indbetalinger til en ratepension op til 50.900 kr. om året (2014-niveau). Indbeta-

linger til en alderspension er derimod ikke fradragsberettiget på indbetalingstidspunktet, samtidig med at

der er loft over de årligt tilladte indbetalinger på 28.100 kr. (2014-niveau).

Kapitalindkomst:

Afkast fra indskud i pengeinstitutter, obligationer, investeringsforeninger mv. er positiv ka-

pitalindkomst. Afkastet kan både være renteindtægter, kapitalafkast fra virksomheder og kursgevinster på

fordringer. Negativ kapitalindkomst er renteudgifter, fx på realkreditlån og banklån, samt kurstab på fordrin-

ger. Summen af positiv og negativ kapitalindkomst i et givet år benævnes

nettokapitalindkomst.

Positiv net-

tokapitalindkomst medregnes i bund- og topskattegrundlaget, dog fritages dele af beløbet fra topskatte-

grundlaget (81.600 kr. for samgifte og 40.800 for øvrige, 2014-niveau). Positiv nettokapitalindkomst beskat-

tes med 37 pct. plus kirkeskat, hvis man er bundskattebetaler, og maksimalt 42 pct. plus kirkeskat, hvis

man betaler topskat. For negativ nettokapitalindkomst under 50.000 kr. (100.000 kr. for samgifte) er skatte-

værdien af rentefradraget 33,6 pct. For negativ nettokapitalindkomst over 50.000 kr. (100.000 kr. for samgif-

te) er skatteværdien af rentefradraget 30,6 pct. i 2014. Som følge af Forårspakke 2.0 reduceres fradrags-

værdien for beløb over 50.000 kr. (100.000 kr. for samgifte) med 1 pct.-point om året frem til 2019, hvor ren-

tefradraget udgør 25,6 pct.

Aktieindkomst:

Fortjeneste på aktier (aktieindkomst) udgør de løbende udlodninger (aktieudbytte) samt

eventuel kursgevinst ved salg (aktieavance). Aktieindkomst beskattes med varierende procentsatser (hhv.

27 pct. og 42 pct. for beløb under og over 98.400 kr. for samgifte – 49.200 for øvrige).

Over de sidste to årtier er de nominelle satser for afkastbeskatning mindsket for de fleste op-

sparingsformer, jf. figur 4.21. Det har bidraget til at nedbringe de forvridninger af husholdnin-

gernes opsparingsbeslutning, som beskatningen medfører, og isoleret set styrket incitamen-

terne til at spare op. Samtidig er forskellen i satserne mindsket, hvilket ligeledes har nedbragt

forvridningerne.

Fx er skatteværdien af fradrag for negativ nettokapitalindkomst nedsat ad flere omgange,

hvilket har styrket det økonomiske incitament til opsparing (gennem nedbringelse af gæld) og

dæmpet incitamentet til gældsstiftelse. Nedsættelserne har samtidig været med til at finansie-

re lavere skat på arbejde, herunder lavere bundskat, større beskæftigelsesfradrag, afskaffel-

sen af mellemskatten og højere topskattegrænse.

Familiernes økonomi - fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Pensionsopsparing

Figur 4.21

Skattesatser i 1994 og 2014 for forskellige typer af opsparingsafkast

Pct.

Positiv

kapitalindkomst

(topskat)

Aktieindkomst,

højeste sats

Negativ

Positiv

kapitalindkomst kapitalindkomst

(bundskat)

1994

Aktieindkomst,

laveste sats

Pensionsafkast, Pensionsafkast,

obligationer

aktier

Pct.

2014

Noter: 1) Skatten på aktieindkomst er justeret i forbindelse med de løbende selskabsskattelettelser. Samlet

set er den effektive beskatning af aktieindkomst (værdien af selskabsbeskatning efterfulgt af aktie-

indkomstbeskatning) faldet. Den laveste sats er faldet fra 54 pct. til 45 pct., mens den højeste sats er

faldet fra 60 pct. til 56 pct. Selskabsskatten er altid relevant for investeringer i Danmark, men ikke

nødvendigvis for incitamentet til opsparing i aktier (i forhold til andre aktiver). Kravet til afkastet ef-

ter selskabsskat vil som udgangspunkt være det samme i Danmark som i andre lande, hvor selskabs-

skatten er anderledes.

2) Frem til 1997 blev udelukkende obligationsinvesteringer i forbindelse med pensionsopsparing be-

skattet med realrenteafgiften. Realrenteafgiftens formål var at inddrage forrentning af obligationsaf-

kast, når afkastet oversteg inflationen tillagt 3,5 pct. Den maksimale forrentning var således 3,5 pct.

Fra 2001 og frem beskattes al nominelt afkast løbende med pensionsafkastskatten.

Kilde: Skatteministeriet og egne beregninger.

De højere nominelle skattesatser på fri opsparing begunstiger umiddelbart opsparing i pensi-

onsordninger. Satserne giver imidlertid ikke et retvisende billede af den sammensatte afkast-

procent.

Skattefradrag på indbetalingstidspunktet (pensionsordninger)

Et andet forhold, der påvirker den sammensatte afkastprocent, er fradragsreglerne for indbe-

talinger til pensionsordninger.

Indbetalinger til en livrente og ratepension kan trækkes fra i skat i det år, de indbetales. Mod-

stykket er, at der sker indkomstbeskatning på udbetalingstidspunktet. Hvis fradragsværdien

af indbetalingerne overstiger indkomstskatten på udbetalingstidspunktet, giver det isoleret set

en skattefordel og dermed en lavere sammensat afkastprocent. Det vil fx være tilfældet, hvis

man betaler topskat på indbetalingstidspunktet og bundskat på udbetalingstidspunktet.

Der er fuld fradragsret for alle indbetalinger til en livrente, mens der kun er fradrag for indbe-

talinger til en ratepension op til 50.900 kr. om året (2014-niveau). Indbetalinger til en alders-

pension er derimod ikke fradragsberettigede på indbetalingstidspunktet, samtidig med at der

betales en afgift på 20 pct. af den del af indbetalingerne, som overstiger 28.100 kr. (2014-

niveau). Alderspensionen blev indført i 2013 og erstatter kapitalpensionen. Forskellen på de

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Pensionsopsparing

to ordninger er, at fradrag på indbetalingstidspunktet er ophævet og modsvarende, at udbeta-

linger i modsætning til tidligere er skattefrie.

Modregning i offentlige ydelser ved udbetaling

En række offentlige ydelser er indkomstafhængige. Det vil sige, at der som udgangspunkt

sker modregning i ydelserne, hvis en person har anden indkomst. Det kan være udbetalinger

fra en pensionsordning, renteindtægter på bankindeståender, aktieindkomst mv. Modregnin-

gen i offentlige ydelser er således med til at øge den sammensatte afkastprocent, fordi mod-

regningen virker som en skat.

For nogle opsparingsformer er det alene afkastet, der indgår i grundlaget for modregning i de

offentlige ydelser, jf. tabel 4.1. Det gælder for opsparing i aktier (aktieindkomst) og i et penge-

institut (kapitalindkomst). For livrente og ratepension er det den samlede udbetaling, der bli-

ver modregnet. Udbetaling fra en alderspensionsopsparing indgår derimod ikke i modreg-

ningsgrundlaget for hverken pensionstillæg, supplerende pensionsydelse, personlige tillæg

eller boligydelse. Af den årsag er den sammensatte afkastprocent af alderspension isoleret

set lavere, end den er for udbetalinger fra en livrente eller en ratepension.

Tabel 4.1

Modregningsgrundlag for fem opsparingsformer

Rate-

pension

Alders-

pension

Penge-

institut

Livrente

Udvalgte offentlige ydelser

Folkepensionens pensionstillæg

Supplerende pensionsydelse +

personlige tillæg

Boligydelse

Udbetaling

Aktier

Udbetaling

Aktie-

indkomst

Afkast

Udbetaling

Aktieind-

Afkast og

komst og

indestående

kursværdi

Aktieind-

komst

Afkast og

indestående

Udbetaling

Noter: 1) Aktieudbytte over 5.000 kr. (2014-niveau) indgår i modregning i de udvalgte offentlige ydelser.

2) Kursværdien af deponerede børsnoterede aktier på opgørelsestidspunktet.

Den sammensatte marginale afkastprocent afhænger endvidere af modregningssatserne for

de enkelte offentlige ydelser, jf. bilag 4.2.

Boafgift

Hvis opsparing efterlades som arv, skal der betales arveafgift på 15 pct. ved arv til nærtstå-

ende, som overstiger 268.900 kr. (2014-niveau), og 36,25 pct. af den fulde arv til ikke-

nærtstående. Boafgiften påvirker dermed også den sammensatte afkastprocent. Opsparing i

livrente, hvad enten den er under udbetaling eller ej, kan ikke efterlades som arv, idet der er

tale om et forsikringsprodukt. Efterladt arv fra en ratepension indkomstbeskattes med 25 pct.

ved udbetaling til arvinger, fremfor den ’gængse’ indkomstskattesats. Dermed opnår arvin-

gerne en skatterabat i forhold til opspareren. Der er i de efterfølgende beregninger set bort

fra arv.

Familiernes økonomi - fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Pensionsopsparing

4.4.2

Eksempler på sammensatte marginale afkastprocenter ved

pensionsopsparing

Som regelgennemgangen i forrige afsnit viser, spiller mange forhold en rolle for den sam-

mensatte afkastprocent. Det vil være meget individuelt, hvor stort økonomisk incitament den

enkelte har til at spare yderligere op. Det økonomiske incitament afhænger af en række indi-

vidspecifikke forhold, herunder:

Indkomst på ind- og udbetalingstidspunkt

Antal år mellem ind- og udbetalingstidspunkt

Boligform

Samlivsstatus

Ægtefælles/samlevers indkomst

I dette afsnit illustreres med en række eksempler den sammensatte marginale afkastprocent

for tre forskellige persontyper. Det gennemgående eksempel er en LO-arbejder, der indbeta-

ler ekstra til en livslang pension (se boks 4.5 for nærmere beskrivelse). For denne persontype

udgør den sammensatte marginale afkastprocent mellem 38 og 77 pct. afhængigt af, hvornår

den ekstra indbetaling foretages, om vedkommende bor i lejebolig som pensionist og er enlig

eller i par, jf. tabel 4.2.

Tabel 4.2

Eksempler på sammensatte marginale afkastprocenter for en LO-arbejder ved ekstra opsparing i

livslang pension

Ejer

Karakteristika

Gift med LO-arbejder/funktionær

Lejer (inkl. boligydelse)

----------------------- pct. -----------------------

Enlig, ekstra indbetaling 25 år før pensionering

Enlig, ekstra indbetaling 15 år før pensionering

Enlig, ekstra indbetaling 5 år før pensionering

Noter: 1) Der er set bort fra effekten af et evt. nedslag i ejendomsværdiskat for personer, der bor i ejerbolig.

2) Indbetaling 15 år før pensionering.

Kilde: Egne beregninger.

Der er også på tværs af forskellige persontyper betydelig variation i den sammensatte margi-

nale afkastprocent, jf. bilag 4.3. Foruden LO-arbejderen er der vist to andre persontyper, som

adskiller sig fra LO-arbejderen med hensyn til indkomstniveau og indbetaling (bidragssats) til

en arbejdsgiveradministreret pensionsordning. De to andre persontyper er henholdsvis en la-

vere lønnet og en funktionær.

Fælles for alle persontyperne er, at antagelserne om indkomst, bidragssats til arbejdsgiver-

administreret pensionsordning, boligform, samlivsforhold mv. fastholdes over tid. Med bereg-

ningerne kan man dermed illustrere, hvilken betydning de enkelte elementer i skatte- og over-

førselssystemet har for den sammensatte marginale afkastprocent for

givne

karakteristika.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Pensionsopsparing

Den sammensatte marginale afkastprocent er som nævnt afhængig af en række forskellige

forhold. Der kan imidlertid peges på følgende generelle resultater:

Jo tidligere indbetalingen til en livslang pension eller en ratepension foretages, jo lave-

re sammensat marginal afkastprocent

Den sammensatte marginale afkastprocent er generelt højere for lavere lønnede

Par har – i nogle tilfælde – lavere sammensatte marginale afkastprocenter end enlige

Personer, som er berettigede til boligydelse som pensionister, har højere sammensat-

te marginale afkastprocenter.

Variationen i de sammensatte marginale afkastprocenter skyldes aftrapningen af indkomstaf-

hængige ydelser til pensionister, herunder folkepensionens pensionstillæg og boligydelse. Af-

trapningen skal ses i lyset af et ønske om at målrette ydelserne mod personer, der har størst

behov, typisk pensionister med relativt lav indkomst. Derfor er de sammensatte marginale af-

kastprocenter generelt højere for lavere lønnede. Aftrapning af de indkomstafhængige ydel-

ser til pensionister betyder desuden, at perioder, hvor der som hovedregel indbetales mindre

til pension, fx i forbindelse med ledighed, barsel eller sygdom, delvis bliver kompenseret af

det offentlige pensionssystem.

Samtidig med ønsket om målretning af de offentlige ydelser kan der være et ønske om at be-

grænse de negative strukturvirkninger som følge af høje sammensatte marginale afkastpro-

center. Hvis ydelserne aftrappes over et kort indkomstinterval, vil det typisk betyde, at for-

holdsvis få oplever meget høje sammensatte marginale afkastprocenter. Hvis ydelserne af-

trappes over et langt indkomstinterval, vil det reducere de marginale afkastprocenter, mod at

forholdsvis mange bliver berørt og dermed får reduceret deres incitament til at foretage pen-

sionsopsparing. En lempeligere aftrapning vil derudover, alt andet lige, medføre øgede of-

fentlige udgifter.

Det vil kun være muligt

helt

at undgå de negative virkninger ved aftrapning af indkomstaf-

hængige ydelser ved enten at afskaffe ydelserne eller at lade ydelserne være uafhængige af

indkomsten. På samme måde har det progressive indkomstskattesystem negative virkninger

på arbejdsudbuddet, som kun kan elimineres ved at afskaffe omfordelingen.

Boks 4.5 gennemgår de væsentligste beregningsforudsætninger. En nærmere beskrivelse af

forudsætningerne samt et eksempel på beregning af den sammensatte marginale afkastpro-

cent fremgår af henholdsvis bilag 4.4 og 4.5.

Familiernes økonomi - fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Pensionsopsparing

Boks 4.5

Opsparingsformer og forudsætninger lagt til grund for de stiliserede eksempler

Beregningerne af den sammensatte marginale afkastprocent tager udgangspunkt i, at der foretages en eks-

tra opsparing, som svarer til en nedgang i den disponible indkomst på 1.000 kr. på indbetalingstidspunktet

(2014-niveau). Den sammensatte marginale afkastprocent angiver den ændring i skattebetalinger og mod-

regning i offentlige ydelser, som den ekstra opsparing giver anledning til, sat i forhold til afkastet før skat. Jo

større den sammensatte marginale afkastprocent er, des mindre er den økonomiske tilskyndelse til at spare

op, fordi personen får en mindre del af afkastet ud til forbrug som pensionist.

Beregningerne bygger på en række stiliserede antagelser om tre persontyper. Beregningerne er både fore-

taget for enlige og for forskellige samlivskonstellationer mellem de tre persontyper.

Alle tre persontyper antages at indbetale løbende bidrag til en arbejdsmarkedspensionsopsparing (livslang

pension med tilknyttet invalide- og ægtefælleforsikring), jf. oversigten, og til ATP. Der er antaget den samme

konstante lønudvikling for alle tre persontyper, samt at personerne er 40 år på arbejdsmarkedet. Endvidere

antages pensionsalderen og den forventede middellevetid at være ens for alle persontyper. Middellevetiden

svarer til en pensionisttilværelse på 15 år, jf. levetidsindeksering af folkepensionsalderen ifølge DREAM-

gruppens generelle fremskrivning heraf.

Antagelsen om, at persontyperne lever 15 år som pensionist, er valgt ud fra et ønske om at forenkle illustra-

tionen af skatte- og overførselssystemets regler. Antagelsen indebærer, at der ses bort fra betydningen af

dødssandsynlighed og muligheden for arv i beregningerne. Livslang pension svarer dermed til en ratepen-

sion udbetalt over 15 år, men afspejler en livrentes egenskaber for så vidt angår, at der er pensionsudbeta-

linger i hele pensionisttilværelsen.

I forbindelse med beregninger for par antages det, at personerne danner par gennem hele deres liv. Det in-

debærer, at det i relation til arv ikke er afgørende, hvem der foretager indbetalingen, fordi begge dør samti-

dig.

Forudsætningerne om pensionsalder, middellevetid og antal år på arbejdsmarkedet har betydning for de

sammensatte marginale afkastprocenter. Jo kortere tid på arbejdsmarkedet, jo lavere ATP- og arbejdsmar-

kedspensionsopsparing, som alt andet lige vil påvirke, hvilket modregningsinterval personerne befinder sig

i. Omvendt betyder kortere tid på pension større årlige udbetalinger fra pensionsopsparingerne, hvilket igen

– alt andet lige – påvirker, hvilket modregningsinterval personerne befinder sig i.

2014-priser

Løn før skat og efter pensionsbidrag

Bidrag til arbejdsmarkedspension

Antal år på arbejdsmarkedet

Antal år som pensionist

Progressionstrin før pensionering

Progressionstrin efter pensionering

Lavere lønnet

250.000 kr.

9 pct.

Bundskat

LO-arbejder

350.000 kr.

12 pct.

Bundskat

Funktionær

550.000 kr.

15 pct.

Topskat

Bundskat

Note: 1) Den lavere indbetalingsprocent for den lavere lønnede kan fortolkes som betydningen af

ledighedsperioder.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Pensionsopsparing

Boks 4.5 (fortsat)

Opsparingsformer og forudsætninger lagt til grund for de stiliserede eksempler

Den sammensatte marginale afkastprocent afhænger af indkomstniveauet som pensionist, herunder hvor

meget der udbetales fra pensionsopsparinger. Den samlede pensionsudbetaling bestemmer, hvilket aftrap-

ningsinterval personen befinder sig i, og dermed modregningen i de offentlige ydelser, jf. bilag 4.2. I ud-

gangspunktet modtager den lavere lønnede – når denne er enlig – supplerende pensionsydelse og fuldt

pensionstillæg, mens de andre to persontyper modtager et nedsat pensionstillæg. En ekstra indbetaling til

pension kan potentielt bidrage til, at personen placeres i et andet modregningsinterval.

Beregningerne er foretaget med afsæt i reglerne, der gælder, når skattereformer mv. er fuldt indfaset. Der-

udover antages en inflation på 1,73 pct., en lønudvikling på 2,88 pct. og et ensartet afkast for alle opspa-

ringsformer på 4,75 pct., jf. den langsigtede økonomiske fremskrivning i

Finansredegørelse 2014,

Finans-

ministeriet. Antagelsen om ensartet afkast for alle opsparingsformer er foretaget for at sikre, at sammenlig-

ning på tværs af opsparingsform alene udtrykker forskelle i skatte- og overførselssystemet. På samme må-

de er antagelsen om konstant lønudvikling foretaget for at sikre, at beregningerne alene udtrykker forskelle i

skatte- og overførselssystemet.

Eksemplerne viser den sammensatte marginale afkastprocent, hvis den ekstra opsparing foretages i én af

følgende fire opsparingsformer:

Livslang pension

Ratepension

Alderspension

Pengeinstitut

Opsparing i et pensionsinstitut kan enten foretages i en

livslang pension, ratepension

eller

alderspensi-

on.

Alle former beregnes som et individuelt depot, der løbende tilskrives afkast efter afkastbeskatning. Ud-

betaling af livslang pension er livsvarig og antages derfor at løbe i 15 år, hvorimod ratepensionen udbetales

over 10 år. I løbet af de 10 år opspares en andel af udbetalingen i et pengeinstitut. Andelen bestemmes ud

fra præmissen om, at personen som pensionist opretholder en tilnærmelsesvis ligelig forbrugsprofil, uanset

opsparingsform. På samme måde udbetales hele alderspensionen det første år som pensionist, hvorefter

størstedelen placeres i et pengeinstitut for gradvist at blive nedsparet gennem de 15 år.

Opsparing foretaget i et

pengeinstitut

tilskrives et afkast, som der løbende betales kapitalindkomstskat af. I

pensionsperioden nedspares opsparingen frem mod dødstidspunktet.

Som nævnt svarer den ekstra opsparing til, at den disponible indkomst reduceres med 1.000 kr. (2014-

priser) i et enkelt år. For LO-arbejderen, der foretager en ekstra indbetaling 15 år før udbetalingstidspunktet,

svarer det til, at der indbetales 1.603 kr. til en livslang pension og ratepension, mens der indbetales 1.000

kr. ekstra til en alderspension og et pengeinstitut. Det skyldes, at indbetalinger til en livslang pension eller

ratepension er fradragsberettigede på indbetalingstidspunktet, hvorimod indbetaling til en alderspension og

et pengeinstitut beskattes på indbetalingstidspunktet.

Når persontyperne antages at bo i en lejebolig, har de mulighed for at få udbetalt boligydelse som pensio-

nist. Huslejeudgiften antages at følge lønudviklingen, således at en konstant andel af lønningerne anvendes

på husleje. Boligydelse tildeles for de første 65 m

og afhænger både af huslejeudgift og indkomstniveau.

Det antages, at persontyperne betaler den samme husleje pr. m

, men at størrelsen på boligen varierer med

indtægten, hvor den mindste bolig på 65 m

lejes af den enlige lavere lønnede. Persontyperne har udeluk-

kende positiv kapitalindkomst, hvormed nettokapitalindkomstbeskatning udgør 37,7 pct. Derudover er der

set bort fra tildeling af og dermed modregning i personlige tillæg, såsom tillæg til helbreds- og transportrela-

terede udgifter. Det betyder, at den sammensatte marginale afkastprocent undervurderes for personer uden

nævneværdig supplerende pensionsindkomst.

100

Familiernes økonomi - fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Pensionsopsparing

Ekstra opsparing i pensionsordninger for en LO-arbejder

Figur 4.22 viser den sammensatte marginale afkastprocent for en LO-arbejder, som 15 år før

pensionsalderen foretager ekstra opsparing i en pensionsordning.

LO-arbejderen har en årlig bruttoindkomst på 350.000 kr. (efter pensionsindbetalinger) og

modtager som pensionist, udover folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg. Er LO-

arbejderen lejer, er han berettiget til boligydelse. Den sammensatte marginale afkastprocent

vil derfor afspejle effekter fra modregning i pensionstillæg og boligydelse.

Når den ekstra opsparing placeres i en

livslang pension,

udgør den sammensatte marginale

afkastprocent 44 pct. (før modregning i boligydelse), som dels består af skattebetalinger sva-

rende til 15,3 pct. af afkastet, dels af modregning i pensionstillægget (efter skat) svarende til

28 pct. af afkastet. Lægges det derudover til grund, at LO-arbejderen bor i lejebolig, vil der

ske modregning i boligydelsen som pensionist svarende til 11 pct. af afkastet. Dermed udgør

den sammensatte marginale afkastprocent 55 pct. Boligydelsen spiller således en relativt stor

rolle for den sammensatte marginale afkastprocent.

Figur 4.22

Sammensat marginal afkastprocent af ekstra pensionsopsparing foretaget 15 år før pensionering,

LO-arbejder

Pct.

Livslang pension

Skat

Ratepension

Modregning i folkepension

Alderspension

Modregning i boligydelse

Pct.

Anm.: Modregning i folkepension og boligydelse i forbindelse med opsparing i alderspension skyldes det

forhold, at en del af den udbetalte alderspension placeres i et pengeinstitut, hvor afkastet

–

kapital-

indkomsten

–

indgår i modregningens indtægtsgrundlag. Se boks 4.5 for beregningsforudsætninger.

Kilde: Egne beregninger.

Skattedelen afspejler PAL-beskatningen samt værdien af, at indbetalingerne er fradragsbe-

rettigede, mens udbetalingerne er skattepligtige. Muligheden for at fradrage indbetalingen til

en livslang pension på indbetalingstidspunktet, mod at der sker indkomstbeskatning på udbe-

talingstidspunktet, har ingen betydning for den sammensatte marginale afkastprocent i det

konkrete eksempel. LO-arbejderen i regneeksemplet har således den samme marginalskat

som pensionist og som erhvervsaktiv, hvormed skattedelen svarer til PAL-beskatningen på

15,3 pct. af afkastet.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

101

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Pensionsopsparing

De 28 pct., som følger af modregningen i pensionstillægget, består af to modsatrettede effek-

ter. Nedgangen i pensionstillægget udgør godt 45 pct. af afkastet, mens den afledte redukti-

on af indkomstskatten (skatteværdien af modregningen) svarer til en reduktion af den sam-

mensatte marginale afkastprocent på 17 pct.

Anbringer LO-arbejderen i stedet den ekstra opsparing i en

ratepension,

vil den sammensatte

marginale afkastprocent blive lidt højere. Det skal ses i sammenhæng med, at en andel af

udbetalingerne fra den 10-årige ratepension indskydes på en bankkonto med henblik på at

sikre fortsat forrentning, når den ekstra opsparing fordeles ligeligt over de 15 år som pensio-

nist. Afkastet på bankindskuddet bliver beskattet som kapitalindkomst, og kapitalindkomsten

(afkastet fra bankindskuddet) modregnes i pensionstillægget og boligydelsen. Begge forhold

er med til at øge den sammensatte marginale afkastprocent.

Placeres den ekstra opsparing i en

alderspension,

er den sammensatte marginale afkastpro-

cent 31 pct. og 33 pct., når modregning i boligydelse tages med.

Som udgangspunktet betales der kun PAL-skat i forbindelse med opsparing på en alders-

pension. Størstedelen af engangsudbetalingen indskydes – som i tilfældet med ratepensio-

nen – på en bankkonto for at sikre fortsat forrentning, når den ekstra opsparing fordeles lige-

ligt over de 15 år som pensionist. Dermed øges den sammensatte marginale afkastprocent til

de ovennævnte satser for alderspensionen.

I ovenstående eksempel er den sammensatte marginale afkastprocent for livslang pension

højere end for alderspensionen. Der er imidlertid en række fordele forbundet med livrente,

som er en livslang pension. En livslang pension giver en årlig udbetaling så længe, man le-

ver, og der er ikke loft over indbetalinger til en livslang pension. Livslang pension kan desu-

den ofte kombineres med fx forsikringselementer og ægtefælledækning. En ulempe ved livs-

lang pension kan dog være, at der ikke efterlades arv, og at opspareren ikke har mulighed for

at vælge en individuel risikoprofil, idet livslang pension er et kollektivt forsikringsprodukt.

Ekstra opsparing i en livslang pension foretaget hhv. 5, 15 og 25 år før pensionering

Den sammensatte marginale afkastprocent er højere, jo tættere på udbetalingstidspunktet

indbetalingen foretages. Hvis LO-arbejderen indbetaler ekstra til en livslang pension 5 år før

pensionering, er den sammensatte marginale afkastprocent 60 pct. (77 pct. inklusive mod-

regning i boligydelse). Såfremt den ekstra opsparing var foretaget 25 år før pensionering, ville

den sammensatte marginale afkastprocent være 38 pct. (47 pct. inklusive modregning i bo-

ligydelse), jf. figur 4.23.

102

Familiernes økonomi - fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Pensionsopsparing

Figur 4.23

Sammensat marginal afkastprocent af ekstra opsparing i livslang pension foretaget af en LO-

arbejder på forskellige indbetalingstidspunkter

Pct.

25 år før pensionering

Skat

15 år før pensionering

Modregning i folkepension

5 år før pensionering

Modregning i boligydelse

Pct.

Anm.: Se boks 4.5 for beregningsforudsætninger.

Kilde: Egne beregninger.

Sammenhængen afspejler, at modregningsdelen har stigende betydning, jo senere man ind-

betaler til pension. Det skyldes, at det er den samlede udbetaling, der indgår i modregnings-

grundlaget – det vil sige både indbetaling og afkast. Hvis indbetalingen foretages i en sen al-

der, vil afkastet udgøre en mindre del af udbetalingen, end hvis indbetalingen foretages i en

tidlig alder, idet indbetalingen bliver forrentet i færre år. Derfor vil modregningen relativt til af-

kastet være større, jo senere indbetalingen foretages.

Ekstra opsparing i en livslang pension for forskellige persontyper

Funktionæren er den af de tre persontyper, hvor den sammensatte marginale afkastprocent

er lavest. Hvis funktionæren 15 år før pensionering foretager en ekstra opsparing i en livslang

pension, bliver den sammensatte marginale afkastprocent 22 pct. (33 pct. inklusive modreg-

ning i boligydelse), jf. figur 4.24.

Når funktionæren har en lavere sammensat marginal afkastprocent, skyldes det, at funktio-

næren i eksemplet betaler topskat i den erhvervsaktive alder og bundskat som pensionist,

hvilket – alt andet lige – indebærer en skattefordel. Funktionæren ’slipper’ så at sige for at be-

tale topskat af det beløb, han opsparer, og ’nøjes’ med at betale bundskat, når opsparingen

udbetales. Denne skattefordel udgør 22 pct. af afkastet, og fratrækkes effekten fra en PAL-

beskatning på 15,3 pct., bliver skattedelen samlet set -7 pct. af afkastet for funktionæren.

Pensionsbeskatningsreglerne indebærer således, at progressionen i indkomstskatterne virker

over et livsforløb snarere end i det enkelte år. Det betyder, at personer, der betaler topskat af

deres indkomst som erhvervsaktive og bundskat af deres pension, kan opnå en gevinst ved

at udjævne indkomsten via pensionsopsparing. I et livscyklusperspektiv er den effektive tops-

kattegrænse dermed lidt højere end den formelle.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

103

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Pensionsopsparing

Figur 4.24

Sammensat marginal afkastprocent af ekstra opsparing til en livslang pension foretaget 15 år før

pensionering

Pct.

-10

Lavere lønnet

Skat

LO-arbejder

Modregning i folkepension

Funktionær

Modregning i boligydelse

Pct.

-10

Anm.: Se boks 4.5 for beregningsforudsætninger.

Kilde: Egne beregninger.

LO-arbejderen opnår som nævnt ikke denne skattefordel, da fradragsværdien på indbeta-

lingstidspunktet er den samme som indkomstbeskatningen på udbetalingstidspunktet. For

den lavere lønnede er fradragsværdien på indbetalingstidspunktet en smule mindre end ind-

komstbeskatningen på udbetalingstidspunktet. Det skyldes, at den lavere lønnede ikke er

berettiget til det fulde beskæftigelsesfradrag som erhvervsaktiv.

Den lavere lønnede oplever endvidere en højere modregning i folkepensionen, idet denne

type i modsætning til LO-arbejderen og funktionæren modtager det fulde pensionstillæg og

bliver modregnet i den supplerende pensionsydelse, hvor modregningen er højere, jf. bilag

4.2. Hertil kommer en relativt højere modregning i boligydelsen, idet modregningen i bolig-

ydelsen bl.a. afhænger af indkomstniveauet som pensionist.

Ekstra opsparing i livslang pension for enlige versus personer i par

Modregningen i offentlige ydelser afhænger for nogle ydelser af hele husstandens indkomst.

Det gælder blandt andet boligydelse og pensionstillæg til pensionister. Den sammensatte

marginale afkastprocent kan derfor være forskellig for en enlig henholdsvis en person, som

enten er gift eller samlevende, selv om de to personer er identiske med hensyn til indkomst-

niveau, boligform mv.

LO-arbejderen, der foretager en ekstra opsparing i en livslang pension 15 år før pensione-

ring, vil i regneeksemplet stå over for en sammensat marginal afkastprocent på 55 pct., hvis

vedkommende er enlig og bor til leje, jf. figur 4.25.

104

Familiernes økonomi - fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Pensionsopsparing

Figur 4.25

Sammensat marginal afkastprocent af ekstra

opsparing til en livslang pension foretaget 15

år før pensionering for en enlig og gift LO-

arbejder

Pct.

-10

Enlig LO-arbejder

Skat

Gift med en

LO-arbejder/funktionær

Modregning i boligydelse

Pct.

-10

Figur 4.26

Sammensat marginal afkastprocent af ekstra

opsparing til en livslang pension foretaget 15

år før pensionering for en enlig og gift funktio-

nær

Pct.

-10

Enlig funktionær

Skat

Gift med en funktionær

Modregning i boligydelse

Pct.

-10

Modregning i folkepension

Anm.: Beregninger for par er baseret på antagelsen om, at personerne danner par hele livet, dvs. både når

der indbetales til en opsparing, og når denne opsparing kommer til udbetaling. Se boks 4.5 for be-

regningsforudsætninger.

Kilde: Egne beregninger.

Er LO-arbejderen derimod gift eller samlevende med en anden LO-arbejder eller funktionær,

vil den sammensatte marginale afkastprocent være 45 pct. Det skyldes, at parrets samlede

indkomst (husstandsindkomst) som pensionister er så høj, at de ikke er berettiget til bolig-

ydelse.

Hvis funktionæren er enlig og bor til leje – og den ekstra indbetaling foretages 15 år før pen-

sionering – er den sammensatte marginale afkastprocent 33 pct. Hvis funktionæren danner

par med en anden funktionær, er den sammensatte marginale afkastprocent -7 pct., jf. figur

4.26. Det skyldes, at parret hverken vil være berettiget til pensionstillæg eller boligydelse i

kraft af parrets samlede indkomst som pensionister. Hertil kommer, at funktionæren opnår en

skattefordel ved indbetaling til pension, som overstiger værdien af beskatningen af afkastet,

jf. ovenfor.

For personer i par kan den sammensatte marginale afkastprocent endvidere afhænge af,

hvem i parret der foretager den ekstra opsparing. Det kan fx være tilfældet, hvis der er forskel

på deres individuelle indkomst. Er LO-arbejderen eksempelvis gift eller samlevende med

funktionæren, er den sammensatte marginale afkastprocent lavere, hvis funktionæren foreta-

ger den ekstra opsparing i stedet for LO-arbejderen, jf. figur 4.27. Det skyldes, som nævnt, at

funktionæren opnår en skattefordel, fordi fradragsværdien af indbetalingen er større end ind-

komstskatten af udbetalingerne.

Omvendt kan det bedst betale sig at lade LO-arbejderen foretage den ekstra indbetaling, hvis

vedkommende danner par med den lavere lønnede, jf. figur 4.28. Det skyldes, at fradrags-

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

105

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Pensionsopsparing

værdien af indbetalingen er mindre end indkomstskatten af udbetalingen for den lavere løn-

nede, hvilket isoleret set øger den sammensatte marginale afkastprocent.

Figur 4.27

Sammensat marginal afkastprocent af ekstra

opsparing til en livslang pension foretaget af

hhv. den ene og den anden ægtefælle

Pct.

-10

LO-arbejder

Skat

Funktionær

Modregning i folkepension

Pct.

-10

Figur 4.28

Sammensat marginal afkastprocent af ekstra

opsparing til en livslang pension foretaget af

hhv. den ene og den anden ægtefælle

Pct.

-10

LO-arbejder

Skat

Lavere lønnet

Modregning i folkepension

Pct.

-10

Anm.: Der er taget udgangspunkt i en indbetaling 15 år før pensionering. Det antages, at personerne dan-

ner par hele livet, dvs. både når der indbetales til en opsparing, og når denne udbetales. Se boks 4.5

for beregningsforudsætninger.

Kilde: Egne beregninger.

Persontypeberegningerne illustrerer, at der er stor variation i den sammensatte marginale af-

kastprocent. Det er vanskeligt at omsætte eksemplerne til, hvor stor en andel af de nuværen-

de erhvervsaktive der er omfattet af de forskellige forhold, idet der ikke i dag er et datagrund-

lag og modelapparat, der kan bruges til at skønne over indkomstfordelingen for fremtidens

pensionister.

Uden dette datagrundlag vil det formentlig være tildelingen af offentlige ydelser blandt de

yngste pensionister i dag, der er det mest relevante udgangspunkt, idet de i højere grad har

supplerende private pensionsudbetalinger end ældre pensionister og dermed i højere grad

minder om fremtidens pensionister.

66-årige pensionister i 2012, der var gifte eller samlevende, modtog i mindre grad pensionstil-

læg og andre tillægsydelser end 66-årige pensionister, der var enlige. Eksempelvis modtog 8

pct. af de gifte eller samlevende boligydelse i 2012, mens det gjorde sig gældende for 40 pct.

af enlige pensionister, jf. figur 4.29.

106

Familiernes økonomi - fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Pensionsopsparing

Figur 4.29

Andel af 66-årige pensionister, som modtager pensionstillæg og/eller tillægsydelser, 2012

Pct.

100

Pensionstillæg

Ældrecheck

Enlige

Boligydelse

Personlige tillæg

Gift/samlevende

Mindst en af delene

Pct.

100

Anm.: Personlige tillæg udgør personlige tillæg, pleje- og bistandstillæg.

Kilde: Egne beregninger foretaget på lovmodellens datagrundlag.

Ser man endvidere på samlivsforhold, må det antages, at en stor del af de erhvervsaktive

står over for de sammensatte marginale afkastprocenter, som gælder for par. Hovedparten af

personer i alderen 65-79 år er således gift eller samlevende, jf. figur 4.30. Den forventede

sammensatte marginale afkastprocent vil dog udgøre et vægtet gennemsnit af procenten

som par og som enlig, især for kvinder. Dels er kvinder som hovedregel yngre end deres

mandlige ægtefælle, og dels har kvinder i gennemsnit en længere levetid.

Figur 4.30

Samlivsforhold, pr. 1. januar 2014

Pct.

100

65-69 år

70-74 år

Gift/samlevende

75-79 år

Enlig

80-84 år

85+ år

Pct.

100

Kilde: Lovmodellens datagrundlag.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

107

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Pensionsopsparing

4.4.3

Sammenligning med andre opsparingsformer

Dette afsnit viser den sammensatte marginale afkastprocent for en LO-arbejder i ejerbolig for

forskellige opsparingsformer. Den sammensatte marginale afkastprocent udgør 45 pct., hvis

den ekstra opsparing sker i et pengeinstitut. For en livslang pension og en alderspension ud-

gør den sammensatte marginale afkastprocent henholdsvis 44 og 31 pct., jf. figur 4.31.

Figur 4.31

Sammensat marginal afkastprocent af ekstra opsparing foretaget 15 år før pensionering, LO-

arbejder

Pct.

Livslang pension

Skat

Alderspension

Modregning i folkepension

Pengeinstitut

Pct.

Anm.: LO-arbejderen bor i en ejerbolig. Se boks 4.5 for beregningsforudsætninger.

Kilde: Egne beregninger.

Den sammensatte marginale afkastprocent ved opsparing i et pengeinstitut er – ligesom det

er tilfældet med pensionsordningerne – følsom overfor de beregningstekniske antagelser.

Man skal desuden være opmærksom på, at pensionsordningerne har en række fordele og

ulemper i forhold til fri opsparing i et pengeinstitut.

En livslang pension er et kollektivt forsikringsprodukt, hvor opspareren forsikres mod et langt

liv. Til forskel fra andre opsparingsformer efterlader livslang pensionsopsparing ingen arv.

Opsparing på en pensionsordning indeholder typisk ingen eller kun ringe mulighed for valg af

opsparingens risikoprofil i modsætning til opsparing i et pengeinstitut.

Bilag 4.6 viser sammensatte marginale afkastprocenter ved opsparing i aktier. Opsparing i

livslang pension, ratepension, alderspension og et pengeinstitut er lagerbeskattet, mens

kursgevinster på aktier først beskattes, når aktierne bliver solgt, det vil sige ved realisation.

Bilaget sammenligner opsparingsformerne ved dels at omregne realisationsskatten på aktie-

indkomst til lagerbeskatning (jf. regnemetode brugt i indeværende kapitel) og ved dels at om-

regne lagerbeskatningen til en realisationsskat.

108

Familiernes økonomi - fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Bilag 4.1

Tabel 1

Indbetaling til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger for lønmodtagere i alderen 25-59 år

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

Pct.

Andel som indbetaler til

arbejdsmarkedspension

72,7

72,9

75,8

77,2

78,4

81,6

83,2

84,7

86,0

87,3

88,1

88,7

89,4

90,1

90,7

91,0

91,4

91,5

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Indbetaling til arbejdsgiveradministrerede

pensionsordninger

Fordeling på

indbetalingsprocent

Under 5 pct.

5-8 pct.

8-9 pct.

9-10 pct.

10-11 pct.

11-12 pct.

12-13 pct.

13-14 pct.

14-15 pct.

15-16 pct.

16-17 pct.

17-18 pct.

Over 18 pct.

46,4

16,2

4,3

6,1

8,1

5,9

3,3

2,6

2,7

1,3

0,6

0,4

2,1

43,9

14,1

7,2

6,7

8,4

5,3

3,2

3,3

1,4

0,6

0,4

2,2

43,9

12,9

7,1

7,6

8,3

5,4

3,1

3,5

1,4

0,7

0,4

2,3

34,8

18,2

5,2

9,0

10,5

6,6

3,4

3,7

3,8

1,4

0,7

0,4

2,2

29,1

22,9

5,1

8,3

11,1

7,1

3,8

3,9

4,1

1,4

0,7

0,4

2,2

19,6

32,5

5,3

8,1

10,1

7,1

4,1

3,8

4,1

1,8

0,7

0,5

2,4

16,5

33,7

5,8

7,7

9,3

8,5

4,5

3,8

4,3

2,0

0,8

0,5

2,6

14,6

31,6

7,1

7,6

9,7

8,8

4,4

4,7

4,8

2,4

0,9

0,6

2,9

12,5

16,6

20,4

7,7

9,2

8,8

6,1

4,6

5,7

3,2

1,1

0,7

3,5

11,1

12,3

12,9

17,8

8,7

9,0

7,0

4,8

5,7

4,2

1,5

0,8

4,2

10,7

9,4

9,1

21,2

11,0

9,3

7,0

4,7

5,5

4,6

1,7

0,8

4,9

10,3

7,9

5,9

11,0

23,3

9,2

7,5

5,7

5,0

5,2

2,2

1,1

5,8

10,1

7,8

5,8

11,8

19,8

13,3

5,6

5,4

5,2

2,4

1,2

6,5

9,5

7,2

5,1

9,5

18,2

15,6

6,7

6,0

5,4

5,6

2,8

1,6

6,7

8,5

5,7

4,1

6,4

15,3

17,9

9,4

7,0

6,1

6,4

3,5

1,8

7,8

8,1

5,5

3,8

5,6

11,6

23,1

9,7

7,8

6,5

7,2

3,8

1,8

5,5

7,5

5,2

3,7

5,4

10,7

23,0

11,4

8,1

6,6

7,5

3,8

1,8

5,4

7,2

4,8

3,5

5,3

9,5

23,5

12,4

8,6

7,0

7,7

3,8

1,9

4,9

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

109

Anm.: Indbetalingsprocenten er beregnet som den samlede indbetaling (før arbejdsmarkedsbidrag) sat i forhold til lønindkomst inkl. eget bidrag (begge før arbejdsmarkedsbidrag). Det er i

beregningen antaget, at eget bidrag er 1/3 og arbejdsgivers 2/3. Indbetalingsprocenterne kan være undervurderet, idet det ikke er muligt at korrigere for lønelementer, der ikke er

pensionsgivende.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Pensionsopsparing

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Pensionsopsparing

Bilag 4.2

Modregning i offentlig pension

Modregning i folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg og den supplerende pensionsydel-

se afhænger af pensionistens samlivsstatus og indkomstforhold. Folkepensionens grundbe-

løb nedsættes alene, hvis pensionisten har personlig arbejdsindkomst ud over 301.200 kr.

(2014-niveau). Grundbeløbet reduceres med 30 pct. af beløb over dette niveau.

Modregning i folkepensionens tillæg og den supplerende pensionsydelse afhænger af pensi-

onistens samlivsstatus. Er pensionisten gift med en person, der ikke modtager offentlig pen-

sion, indgår halvdelen af ægtefællens indkomst op til 208.000 kr. i modregningsgrundlaget.

Pensionstillægget aftrappes med 30,9 pct. for enlige pensionister, som har husstandsind-

komst ud over offentlig pension i intervallet 66.500 kr. og 304.800 kr. Er pensionisten samle-

vende/gift med en anden pensionist, aftrappes pensionstillægget for begge personer med

16,0 pct., når husstandsindkomsten er i intervallet 133.400 kr. og 355.800 kr. Husstandens

samlede modregning udgør derved 32 pct. af indkomststigningen. Er pensionisten samleven-

de/gift med en ikke-pensionist, er aftrapningsprocenten 32 pct., og husstandsindkomst ud

over offentlig pension mellem 133.400 kr. og 244.600 kr. indgår i modregningsgrundlaget.

Den supplerende pensionsydelse er for enlige pensionister fuldt aftrappet ved en husstands-

indkomst ud over offentlig pension på 66.500 kr. og 133.400 kr. for gifte. Pensionister med en

formue, der overstiger 80.300 kr., er ikke berettiget til supplerende pensionsydelse.

Figur 1 viser den samlede modregningsprocent for folkepensionens pensionstillæg og den

supplerende pensionsydelse, givet husholdningsindkomst ekskl. offentlig pension. Beregning

er foretaget under forudsætning af, at formuegrænsen for den supplerende pensionsydelse

ikke er oversteget, og at husstandsindkomsten ikke indeholder personlig arbejdsindkomst.

Figur 1

Samlet modregning i folkepensionens tillæg og i den supplerende pensionsydelse, 2014-regler

Pct.

Enlige

100

120

140 160 180 200 220 240 260 280

Husstandsindkomst i 1.000 kr.

Par - 1 pensionist

Par - 2 pensionister

300

320

340

360

Pct.

Anm.: Husstandsindkomst er ekskl. offentlig pension og evt. arbejdsindkomst.

Kilde: Egne beregninger.

110

Familiernes økonomi - fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Pensionsopsparing

Bilag 4.3

Variation i sammensatte marginale

afkastprocenter

Den sammensatte marginale afkastprocent varierer betydeligt på tværs af persontyper og af-

stand mellem ind- og udbetalingstidspunktet. Lejere kan modtage boligstøtte og har dermed

en højere sammensat marginal afkastprocent end ejere.

Tabel 1

Sammensatte marginale afkastprocenter for ekstra opsparing i livslang pension, givet indbetalings-

tidspunkt

Lavere lønnet

Boligejer

Indbetaling 25 år før pensionering

Indbetaling 15 år før pensionering

Indbetaling 5 år før pensionering

Lejer

Indbetaling 25 år før pensionering

Indbetaling 15 år før pensionering

Indbetaling 5 år før pensionering

LO-arbejder

Funktionær

Note: 1) Der er set bort fra effekten af evt. nedslag i ejendomsværdiskatten.

2) Når personer er lejere, betales den samme husleje pr. m

uanset persontype.

Kilde: Egne beregninger.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

111

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Pensionsopsparing

Bilag 4.4

Forudsætninger for beregning af

sammensatte marginale afkastprocenter

Beregningerne er foretaget på en fremskrevet familietypemodel, hvortil der knyttet en model

for pensionsopsparing og opsparing i et pengeinstitut.

Beregningerne er foretaget for tre persontyper, som afviger fra hinanden ved at have forskel-

lige indkomster, bidrag til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning og størrelse af leje-

bolig. Der ses bort fra effekter fra forskellige karriereforløb ved at forudsætte, at personerne

har samme lønudvikling gennem hele den erhvervsaktive karriere.

Persontyperne betaler bidrag til ATP (fuldt A-bidrag), efter gældende regler, og bidrag til en

arbejdsgiveradministreret pensionsordning. De betaler 1/3 af bidragene selv, mens resten be-

tales af arbejdsgiveren.

Tabel 1

Forhold for de tre persontyper

Lavere lønnet

Løn før skat og efter pension

Bidrag til arbejdsmarkedspension

Antal år på arbejdsmarkedet

Antal år på pension

Progressionstrin før pensionering

Progressionstrin efter pensionering

250.000 kr.

9 pct.

Bundskat

LO-arbejder

350.000 kr.

12 pct.

Bundskat

Funktionær

550.000 kr.

15 pct.

Topskat

Bundskat

Note: 1) Den lavere indbetalingsprocent for den lavere lønnede kan fortolkes som betydningen af ledig-

hedsperioder.

Anm.: Når personer er lejere, betales den samme husleje pr. m

Opsparing i ATP og arbejdsgiveradministreret pensionsordning

Når persontyperne foretager en indbetaling til ATP og den arbejdsgiveradministrerede opspa-

ring, som antages at være en livslang pension, anvendes en del af de indkomne bidrag på

invalide- og ægtefælleforsikring, hhv. 3 og 25 pct. De indkomne bidrag, fratrukket arbejds-

markedsbidrag og forsikringsbidrag, akkumuleres på en konto, som løbende tillægges afkast.

Der betales pensionsafkastskat samt omkostninger til administration og porteføljeforvaltning,

som udgør 0,3 pct. for ATP og 1 pct. for arbejdsmarkedspensionsordningen, dog under for-

udsætning af at omkostningerne ikke overstiger hhv. 100 kr. og 1.500 kr. om året (2014-

priser).

Ved overgangen til pension påbegyndes den løbende udbetaling fra ATP og arbejdsmar-

kedspensionsopsparingen. Udbetalingerne er indekseret med inflationen, således at person-

typerne som pensionister kan opretholde en konstant købekraft.

112

Familiernes økonomi - fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Pensionsopsparing

Modellering af ekstra opsparing

Beregninger af den sammensatte marginale afkastprocent foretages dernæst ved at lade

personerne foretage en ekstra opsparing i én af følgende fem opsparingsformer:

Livslang pension

Ratepension

Alderspension

Pengeinstitut

Den ekstra opsparing svarer til en nedgang i den disponible indkomst på 1.000 kr. (2014-

priser).

Livslang pension

beregnes som et individuelt depot, der tilskrives med renten efter PAL-skat.

Livslang pension beregnes som en annuitet, som udbetales svarende til den forventede rest-

levetid på pensionstidspunktet på 15 år. Udbetalingerne tilrettelægges, så en konstant købe-

kraft sikres i alle pensionsårene. Det bemærkes, at der ikke i forbindelse med ekstra opspa-

ring i en livslang pension indbetales til en forsikring. Personen antages allerede at være

dækket af en invalide- og ægtefællepension gennem sin arbejdsmarkedspensionsopsparing.

Ratepensionen

beregnes ligeledes som et individuelt depot, som tilskrives med renten efter

PAL-skat. Pensionen udbetales i 10 rater. I løbet af de 10 år opspares en andel i et pengein-

stitut for at sikre en fortsat forrentning og for at sikre, at pensionisten har en købekraftskorri-

geret indkomst i alle årene som pensionist.

Alderspensionen

beregnes som et individuelt depot, der tilskrives med renten efter PAL-skat.

Opsparingen udbetales det første pensionsår, hvorefter den sættes i banken for gradvist at

blive nedsparet i løbet af de 15 år som pensionist. Nedsparingen tilgodeser en konstant ind-

komst i alle årene som pensionist.

Opsparing i et pengeinstitut

foretages på en individuel opsparingskonto, hvor renten tilskrives

løbende, og afkast beskattes som positiv kapitalindkomst. Ved pensionering påbegyndes den

gradvise nedsparing, som tilgodeser en konstant indkomst som pensionist.

Alle opsparingsformer antages at blive forrentet med den samme rentesats før skat. Antagel-

sen er foretaget for at sikre, at sammenligning på tværs af opsparingsform alene udtrykker

forskelle i skatte- og overførselssystemet. Det antages, at alle vedtagne reformer er fuldt ind-

faset under hele opsparingsperioden.

Antagelser vedrørende offentlige ydelser og samfundsøkonomisk udvikling

Fremskrivning af den samfundsøkonomiske udvikling antages at følge de langsigtede øko-

nomiske fremskrivninger fra

Finansredegørelsen 2014,

Finansministeriet. Dermed udgør in-

flationen 1,73 pct., lønudviklingen 2,88 pct., og afkastet udgør 4,75 pct. svarende til den no-

minelle renteforudsætning.

For at kunne opfange ændringer i pension og boligydelse, som følge af en ekstra marginal

opsparing, antages det, at ydelserne ikke afrundes forud for udbetaling.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

113

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Pensionsopsparing

De offentlige ydelser er fremskrevet med satsreguleringsprocenten, under forudsætning af at

tilpasningsprocenten ikke afrundes.

Huslejeudgiften antages at stige med lønudviklingen, således at en konstant andel af lønnin-

gerne anvendes på husleje. Det har endvidere ikke indflydelse på tildeling af boligydelse, idet

huslejeudgiften pr. m

antages at være ens for alle persontyper. I stedet antages det, at boli-

gens størrelse varierer med indkomsten.

114

Familiernes økonomi - fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Pensionsopsparing

Bilag 4.5

Eksempel på beregning af sammensat

marginal afkastprocent

Tabel 1 herunder viser den trinvise beregning af den sammensatte marginale afkastprocent

samt en uddybende beregning for LO-arbejderen.

Tabel 1

Beregning af sammensat marginal afkastprocent ved ekstra opsparing til en livslang pension fore-

taget 15 år før pensionering

Lavere lønnet

Afkast = indeks 100

Afkastbeskatning (PAL-skat)

Indkomstskat

- Sparet skat på indbetalingstidspunktet

- Skat af udbetaling af ekstra opsparing

Modregning

- Modregning i folkepensionen

- Sparet skat pga. modregning i folkepension

- Modregning i boligydelse

Samlet effektiv afkastbeskatning

15,3

-51

-19

15,3

-56

-17

15,3

-22

-78

-17

LO-arbejder

Funktionær

Beregning af sammensat marginal afkastprocent, når LO-arbejderen foretager en ekstra opsparing i

en livslang pension 15 år før pensionering

2014-niveau

Indbetaling til livslang pension som 50-årig (efter AMB)

Samlet afkast (før PAL-skat)

- Samlet afkast (efter PAL-skat)

- Afkastbeskatning (PAL-skat inkl. lagerbeskatning)

Samlet indkomstbeskatning

- Værdi af skattefradrag ved indbetaling (37,6 pct.)

- Skat af udbetaling fra en livslang pension (37,6 pct.)

Samlet modregning

- Modregning i folkepension (30,9 pct. af udbetaling)

- Mindre skat pga. modregning i folkepension

- Modregning i boligydelse (7,6 pct. af udbetaling)

Sammensat marginal afkastprocent

Kr.

1.603

1.086

920

166

-603

603

431

495

-186

122

597

15,3

100

Andel af afkast

Noter: 1) Indbetalingen svarer til 1.000 kr. i disponibel indkomst. Da indbetaling til en livslang pension er

fradragsberettiget, indbetales 1.000 kr. plus indkomstskatteværdien på 603 kr., i alt 1.603 kr.

2) Alle udbetalinger er tilbagediskonteret med afkast efter PAL tilbage til indbetalingsåret. Fra indbe-

talingsåret og tilbage til 2014 er der tilbagediskonteret med inflationen.

Kilde: Egne beregninger.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

115

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Pensionsopsparing

Bilag 4.6

Sammensatte marginale afkastprocenter ved

opsparing i aktier

Et af de forhold, der har betydning for den samlede marginale afkastprocent, er, hvorvidt der

sker lagerbeskatning eller realisationsbeskatning. Fx bliver afkastet på pensionsordninger la-

gerbeskattet. Det vil sige, at der sker løbende beskatning af afkastet. Modsat bliver fx kurs-

gevinster på aktier først beskattet, når aktierne bliver solgt, det vil sige ved realisation. Reali-

sationsbeskatning er alt andet lige lempeligere end lagerbeskatning, idet rentes rente af skat-

teprovenuet tilfalder statskassen, når der sker løbende beskatning.

Analysen i afsnit 4.4 tager udgangspunkt i lagerbeskatningsprincippet, idet alle de viste op-

sparingsformer lagerbeskattes. Når beregningerne skal sammenlignes med opsparing i akti-

er, er det nødvendigt at tage højde for, at afkastet (kursgevinster) realisationsbeskattes. Ta-

bel 1 og 2 herunder viser konsekvensen af at omregne lagerbeskatningen til en realisations-

skat (se tal angivet i parenteser) for de sammensatte marginale afkastprocenter.

Tabel 1

Sammensat marginal afkastprocent for en enlig LO-arbejder, som bor i ejerbolig og foretager en

ekstra opsparing 15 år før pensionering

Modregning i

folkepension

I alt

Opsparingsformer

Livslang pension

Alderspension

Pengeinstitut

Aktier

Afkastskat

Indkomstskat

----------------------------------- pct. -----------------------------------

(48)

(42)

(47)

(27)

15,3

(22)

(35)

(40)

(27)

(0)

(26)

(7)

(0)

Noter: 1) Opsparing foretaget i aktier realiseres ved pensionstidspunktet og løbende gennem de 15 år som

pensionist. Udbytte beskattes som aktieindkomst.

2) Den effektive afkastskat for en ekstra opsparing i aktier udgør 27 pct. Der sker ikke modregning i

pensionstillæg og boligydelse, fordi LO-arbejderens aktieudbytte i regneeksemplet er under 5.000 kr.

(2014-niveau). Havde LO-arbejderen haft aktieudbytte over 5.000 kr., ville den sammensatte margi-

nale afkastprocent øges på grund af modregning. Hvor meget den øges, afhænger af aktieudbyttets

størrelse, indbetalingstidspunkt og persontype.

Anm.: Tal uden for parentes angiver, at beregningerne er foretaget ved at omregne realisationsbeskatning til

lagerbeskatning, mens tal i parentes angiver, at beregningerne er foretaget ved at omregne lagerbe-

skatning til realisationsbeskatning. Tal udenfor parentes kan genfindes i kapitlet.

Kilde: Egne beregninger.

De sammensatte marginale afkastprocenter bliver gennemgående højere, når lagerbeskat-

ning omregnes til realisationsbeskatning. Det skyldes to modsatrettede effekter.

På den ene side stiger afkastskatten. Når man eksempelvis foretager en ekstra indbetaling til

en livslang pension, som kommer til udbetaling 15 år efter pensionering, indebærer lagerbe-

skatningsprincippet en implicit real skattesats på 22 pct. ved en årlig rente på 4,75 pct. Sat-

116

Familiernes økonomi - fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Pensionsopsparing

sen skal sammenlignes med de 15,3 pct., som er den nominelle PAL-skattesats. Jo højere

rente og jo længere tid fra indbetaling til udbetaling, desto højere er den implicitte skattesats,

jf. tabel 2.

På den anden side mindskes betydningen af modregningen i de offentlige ydelser. Værdien

af modregningen ændres ikke, men når lagerbeskatningen omregnes til en realisationsskat,

øges værdien af det før-skat afkast, modregning i de offentlige ydelser holdes op imod.

Tabel 2

Sammensat marginal afkastprocent for persontyper, som bor i lejebolig

Indkomst-

skat

Modregning i Modregning

folkepension i boligydelse

I alt

Afkastskat

Enlig – ekstra indbetaling

LO-arbejder - 25 år før pensionering

LO-arbejder - 15 år før pensionering

LO-arbejder -

5 år før pensionering

----------------------------------------- pct. -----------------------------------------

(54)

(59)

(78)

(70)

(38)

15,3

(26)

15,3

(22)

15,3

(18)

15,3

(22)

15,3

(22)

(0)

(4)

-22

(-20)

(20)

(26)

(43)

(29)

(26)

(8)

(10)

(17)

(15)

(10)

Lavere lønnet - 15 år før pensionering

Funktionær -

15 år før pensionering

Par – ekstra indbetaling 15 år før pensionering

Lavere lønnet (gift med LO-arbejder)

LO-arbejder (gift med lavere lønnet)

LO-arbejder (gift med LO-arbejder)

LO-arbejder (gift med funktionær)

Funktionær

(gift med LO-arbejder)

(gift med funktionær)

(53)

(49)

(29)

-7

(2)

15,3

(22)

15,3

(22)

15,3

(22)

15,3

(22)

15,3

(22)

15,3

(22)

(4)

(0)

-22

(-20)

-22

(-20)

(27)

(0)

Anm.: Tal uden for parentes angiver, at beregningerne er foretaget ved at omregne realisationsbeskatning til

lagerbeskatning, mens tal i parentes angiver, at beregningerne er foretaget ved at omregne lagerbe-

skatning til realisationsbeskatning. Tal udenfor parentes kan genfindes i kapitlet.

Kilde: Egne beregninger.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

117

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Nyt kapitel

Indkomstforskelle og -

udvikling

Dette kapitel omhandler udviklingen i danske familiers reale disponible indkomster med fokus

på perioden siden midten af 00’erne. Analyserne belyser indkomstfremgangen for forskellige

grupper og indkomstforskellene i befolkningen.

Der findes ikke et mål, som giver et dækkende og nuanceret billede af indkomstforskellene.

Der benyttes derfor en række forskellige metoder og afgrænsninger, herunder den såkaldte

Gini-koefficient, relativ lavindkomst i befolkningen og fordelingen af livsindkomster.

Analyserne tegner et billede af Danmark som et land med små indkomstforskelle og stor ind-

komstmobilitet. Kapitlets hovedresultater er opsummeret i figur 5.1.

Figur 5.1

Indkomstforskelle og -udvikling

De reale disponible indkomster er siden

midten af 00’erne steget mest for pen-

sionister og lønmodtagere. Det skal ses

i lyset af stigende pensionsudbetalinger,

supplerende pensionsydelse (ældre-

check) og for lønmodtageres vedkom-

mende lavere skat på arbejde.



I perioden 2006-2012 steg befolkningens

gennemsnitlige reale disponible indkom-

ster med ca. 0,7 pct. om året. Pensionister

har oplevet en fremgang på 1�½ pct. om

året og lønmodtagere ca. 1 pct. om året.

Indkomstforskellene er steget siden

midten af 90’erne. Den primære forkla-

ring er stigende kapitalindkomster, hvil-

ket især skal ses i lyset af boligprisud-

viklingen.



Gini-koefficienten i Danmark er steget fra

19,9 pct. i 1995 til 25,5 pct. i 2012. Stig-

ningen i kapitalindkomster forklarer halv-

delen af stigningen, mens lavere skat på

arbejde kun kan forklare en stigning på ca.

0,5 pct.-point.

Selv om indkomstforskellene er steget,

er Danmark set i et internationalt per-

spektiv stadig kendetegnet ved små

indkomstforskelle. Det gælder både,

hvis man ser på Gini-koefficienten, og

hvis man ser på andelen af befolknin-

gen med relativ lavindkomst.



Danmark er i den seneste opgørelse fra

OECD et af de lande, hvor indkomstfor-

skellene er mindst. Det gælder både, når

man betragter Gini-koefficienten og den

såkaldte lavindkomstgruppe, som udgør

ca. 6 pct. af befolkningen i Danmark. Det

er mindre end i de fleste andre lande, her-

under Sverige og Norge.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

119

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Indkomstforskelle og -udvikling

5.1

Indkomstudvikling

Husholdningernes gennemsnitlige reale disponible indkomster steg i perioden fra 2006 til

2012 med ca. 0,7 pct. årligt. Det er lavere end i anden halvdel af 1990’erne og første halvdel

af 00’erne, hvor de disponible indkomster steg med ca. 2 pct. årligt i gennemsnit, jf. figur 5.2.

Figur 5.2

Indkomstudviklingen, 1994-2012

Pct.

2,5

Pct.

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

1994-2000

2000-2006

2006-2012

0,0

Anm.: Figuren viser den reale stigning i den disponible indkomst pr. person, jf. også boks. 5.1.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

I perioden 2006-2012 er det primært den personlige indkomst (efter skat), der har bidraget til

stigningen i den reale disponible indkomst. Den personlige indkomst består af erhvervsind-

komst, overførselsindkomst og privat pensionsindkomst. Disse indkomstkomponenter er (ef-

ter skat), steget med ca. 0,7 pct. årligt, jf. tabel 5.1.

Kapitalindkomster og indbetalinger til privattegnede pensionsordninger har også betydning

for udviklingen i den disponible indkomst.

Nettokapitalindkomsterne (efter skat) er faldet med 0,1 pct. årligt og har dermed bidraget til at

reducere den disponible indkomst. Færre indbetalinger til privattegnede pensionsordninger

har omvendt bidraget til at øge de disponible indkomster her og nu, hvilket dog modsvares af,

at udbetalinger fra pensionsordninger ude i fremtiden reduceres. Når indbetalingerne til pri-

vattegnede pensionsordninger er faldet, skyldes det til dels, at der i 2010 blev sat et loft over

indbetalinger til ratepensionsordninger. Loftet var på 100.000 kr., og det blev sat ned til

50.000 kr. i 2012.

Skattereformerne i perioden har ført til lavere skat på indkomst og dermed stigende disponib-

le indkomster. Skatten er især sænket på arbejdsindkomst. Den lavere beskatning af person-

lig indkomst har bidraget til at øge den gennemsnitlige disponible indkomst med skønsmæs-

sigt 0,5 pct. årligt i perioden 2006-2012.

120

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Indkomstforskelle og -udvikling

Tabel 5.1

Bidrag til realvækst i disponibel indkomst

2000-2006

2006-2012

------------------------ Pct. p.a. -----------------------

Personlig indkomst efter skat

- Personlig indkomst før skat

- Skat af personlig indkomst

Kapitalindkomst efter skat

- Afkast af ejerbolig (imputeret)

- Nettorenteudgifter

- Aktieindkomst

- Anden kapitalindkomst

- Skat af kapitalindkomst

Indbetalinger til pensionsordninger

Disponibel indkomst

1,5

1,8

-0,4

0,8

0,7

0,0

0,2

0,1

-0,2

2,1

0,7

0,2

0,5

-0,1

0,3

-0,1

-0,2

0,1

0,2

0,7

Anm.: Skat af personlig indkomst og kapitalindkomst samt pensionsindbetalinger reducerer isoleret set den

disponible indkomst i de enkelte år. Hvis den personlige indkomst stiger over en periode, hvor skat-

tereglerne ikke ændres, vil skat af personlig indkomst isoleret set bidrage til at reducere væksten i den

disponible indkomst.

Note: 1) Erhvervsindkomst, overførselsindkomst og privat pensionsindkomst mv.

2) Anden kapitalindkomst inkluderer blandt andet afkast fra investeringsforeninger (der beskattes

som kapitalindkomst) og indkomst fra skibsanparter samt kapitalindkomster, der ikke kan specifice-

res nærmere ud fra ligningsoplysningerne, idet de er rubriceret som

anden kapitalindkomst

eller som

anden kapitalindkomst i virksomhed.

De to sidstnævnte typer, der beløbsmæssigt er størst, inkluderer

blandt andet kursgevinster eller kurstab ved salg af forskellige typer af værdipapirer samt fortjeneste

opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens bestemmelser.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Den lidt svagere indkomstfremgang i de senere år dækker over, at indkomsterne i nogle år er

steget betydeligt og faldet i andre år, jf. figur 5.3. De gennemsnitlige reale disponible indkom-

ster er således faldet svagt i årene 2010 til 2012.

Udsvingene

i gennemsnitsindkomsterne i de seneste seks år skyldes primært store udsving i

kapitalindkomsterne, herunder især udviklingen i renteudgifterne og det ”imputerede afkast af

ejerbolig”, der sikrer, at indkomsterne for boligejere og -lejere er mere sammenlignelige.

Når indkomstudviklingen fra 2006 til 2012 alt i alt har været væsentlig svagere end i den for-

udgående 6-års periode (2000-2006), skyldes det først og fremmest en væsentlig lavere stig-

ning i personlig indkomst

før skat.

Det afspejler blandt andet faldende beskæftigelse og stig-

ning i ledigheden siden 2008. Den samlede lønsum har således bidraget til et fald i hushold-

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

121

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Indkomstforskelle og -udvikling

ningernes reale disponible indkomst i hvert år i perioden fra 2008-2012,

jf. Økonomisk Rede-

gørelse December 2013.

Figur 5.3

Reale disponible indkomster, 2000-2012

2000=100

130

120

110

100

2000=100

130

120

110

100

Reale disponible indkomster

Personlig indkomst før skat

Anm.:

Kilde:

Opgørelsen viser udviklingen i hhv. den reale disponible indkomst pr. person og personlig ind-

komst før skat, det vil sige indkomstudviklingen korrigeret for prisudviklingen, jf. også boks 5.1.

Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

De offentlige ejendomsvurderinger – og dermed den imputerede lejeværdi – steg med om-

kring 30 pct. fra 2006 til 2007. Fra 2008 til 2009 faldt vurderingerne tilbage til omkring 2006-

niveau, hvilket har bidraget til, at den gennemsnitlige disponible indkomst faldt. Fra 2009 til

2012 er ejendomsvurderingerne stort set uændrede (nominelt), og der har været et bidrag til

et lille fald i den reale disponible indkomst derfra.

Kraftigt stigende nettorenteudgifter i perioden 2007 til 2009 bidrog ligeledes til at reducere

den disponible indkomst i disse år. Fra 2009 til 2010 faldt nettorenteudgifterne, hvilket har bi-

draget til den store stigning i den gennemsnitlige disponible indkomst i den periode. Rente-

udgifterne faldt også svagt fra 2011 til 2012. Udviklingen i nettorenteudgifterne er drevet af

udvikling i husholdningernes (netto)gæld og af udvikling i renteniveauet. Også aktieindkom-

sterne har været svingende over perioden.

Udviklingen i kapitalindkomsten og de enkelte komponenter har set over hele perioden 2006-

2012 dog været meget svag.

Opgørelsen af den disponible indkomst er dokumenteret i boks 5.1.

Det er de offentlige ejendomsvurderinger, der ligger til grund for beregningen af den imputerede lejeværdi. Den

offentlige ejendomsvurdering kan afvige fra den faktiske ejendomsværdi, hvilket kan give udslag i, at prisændrin-

ger først med forsinkelse slår igennem på den offentlige ejendomsvurdering, blandt andet fordi den offentlige

ejendomsvurdering typisk kun fastsættes hvert andet år. Dette kan have betydning for niveauet og udviklingen i

den imputerede lejeværdi, især i perioder med kraftigt stigende eller faldende ejendomspriser.

122

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Indkomstforskelle og -udvikling

Boks 5.1

Indkomstelementer i den disponible indkomst

De disponible indkomster er baseret på detaljerede indkomstoplysninger. Disse indkomstelementer kan

samles i nogle hovedgrupper, herunder erhvervsindkomst, bruttoindkomst, kapitalindkomst samt skatter.

Erhvervsindkomsten

består hovedsagelig af lønindkomst og virksomhedsindkomst. Til lønindkomst med-

regnes desuden honorarer, sygedagpenge og udenlandske personlige indkomster mv. Lønindkomsten er

opgjort inkl. arbejdsmarkedsbidrag, men ekskl. arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger, herunder

ATP. Det gælder uanset hvem, der formelt betaler bidragene.

Den

personlige indkomst

opgøres som summen af erhvervsindkomsten (tillagt private pensionsudbetalinger

samt anden privat indkomst, hovedsagelig i form af børnebidrag) og offentlige overførselsindkomster. I of-

fentlige overførsler indgår sociale pensionsydelser, dagpenge, orlovsydelse, efterløn, uddannelsesstøtte,

kontanthjælp, boligstøtte, børnefamilieydelse, ungeydelse og børnetilskud mv.

Bruttoindkomsten

udgør summen af den personlige indkomst og kapitalindkomsten, herunder nettorente-

udgifter, aktieindkomst, et ”imputeret afkast af ejerbolig” på 4 pct. af den offentlige ejendomsvurdering samt

øvrige kapitalindkomster. Den

disponible indkomst

dannes som bruttoindkomsten fratrukket personlige

skatter samt fradrag for pensionsindbetalinger.

De disponible indkomster er opgjort på familieniveau og derefter fordelt ligeligt på alle medlemmer af famili-

en, herunder børn. Indkomsterhvervelsesenheden er altså familien, mens analyseenheden er personer.

Familiens faktiske indkomst korrigeres, så der tages højde for forskelle i familiernes størrelse. Hertil anven-

des et såkaldt ækvivalensmål givet ved (antal voksne + antal børn)

0,6

. Ækvivalensmålet indebærer dels en

antagelse om stordriftsfordele inden for familien, dels en antagelse om, at børn reducerer forbrugsmulighe-

derne for familiens voksne medlemmer. De ækvivalerede indkomster for gruppen af børn under 18 år af-

spejler derfor forældrenes indkomster. Det samme er typisk tilfældet for de hjemmeboende børn over 18 år.

Ved sammenligningen af de disponible indkomster over en årrække omregnes indkomsterne i de enkelte år

til et fælles prisniveau. Det vil sige, at der ses på de reale disponible indkomster. Til omregningerne benyt-

tes forbrugerprisindekset. Analysen ser udelukkende på

reale

disponible indkomster, også selv om ”reale”

ikke udtrykkeligt er nævnt.

Man skal desuden være opmærksom på, at den opgjorte disponible indkomst ikke er et fuldstændigt mål for

de private forbrugsmuligheder. Forbrugsmulighederne er også afhængige af andre forhold, fx brug af op-

sparet formue, eventuel låntagning, afdrag på gæld, forbrug, som stilles til rådighed af venner og familie, og

indkomst fra ”sort arbejde”. Forbrugsmulighederne påvirkes desuden af de indirekte skatter, herunder ejen-

domsskatterne.

Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere har over perioden 2006-2012 i gennemsnit haft en frem-

gang i den reale disponible indkomst på ca. 1 pct., hvilket er lidt over gennemsnittet for hele

befolkningen, jf. figur 5.4. Selvstændige har i gennemsnit haft en stigning i den gennemsnitli-

ge reale disponible indkomst på omkring �½ pct., dvs. noget lavere end fuldtidsbeskæftigede

lønmodtagere. Det skal ses i lyset af, at gruppen i gennemsnit havde et fald i indkomsterne

under den økonomiske krise. Selvstændige er generelt kendetegnet ved svingende indkom-

ster, og krisen har betydet, at mange selvstændige har haft relativt lave eller negative ind-

komster i perioder.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

123

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Indkomstforskelle og -udvikling

Personer i folkepensionsalderen har gennemsnitligt haft en stigning i disponibel indkomst på

ca. 1�½ pct., dvs. noget højere end de beskæftigede. Dette kan især forklares ved stigende

(private) pensionsudbetalinger samt til dels af den større supplerende pensionsydelse (æl-

drecheck).

Den gennemsnitlige reale disponible indkomst for gruppen dagpenge-/kontanthjælpsmod-

tagere m.fl. og førtidspensionister er steget forholdsvis svagt siden 2006. Sammensætningen

varierer over tid, hvilket kan påvirke udviklingen i gennemsnitsindkomsten i grupperne. Ind-

komstudviklingen for overførselsmodtagere er således ikke udtryk for udviklingen i de grund-

læggende satser.

Figur 5.4

Udvikling i real disponibel indkomst efter arbejdsmarkedstilknytning, 2006-2012

Pct.

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Fuldtids-

beskæftigede

Deltid

Selvstændige Delårs- Dagpenge Studerende

beskæftigede og kth*)

Førtids-

pension

Efterløn

Ukendt Over 64-årige

Pct.

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Anm.: Den røde streg angiver den gennemsnitlige fremgang i den reale disponible indkomst for hele be-

folkningen inkl. børn.

Note: *) Gruppen dagpengemodtagere/kontanthjælpsmodtagere er sammensat af personer, der modtager

ydelser af meget forskellig størrelse, ligesom gruppen består af personer, der er gift eller samlevende

med beskæftigede. Sidstnævnte indgår med en indkomst på familiebasis, dvs. en indkomst, der inklu-

derer arbejdsindkomst. Den gennemsnitlige indkomst for personer i gruppen vil være påvirket af

sammensætningen på de forskellige ”deltyper”, og ændringer i sammensætningen kan i betydelig grad

påvirke indkomstvæksten og gøre tal for væksten uden reel mening. Gruppen ”Ukendt forsørgelses-

grundlag” er ligeledes sammensat af forskellige delgrupper, hvor en opgørelse af indkomstvækst ikke

kan fortolkes.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

I figur 5.5 sammenlignes indkomstniveauet for de personer, der i 2006 lå et bestemt sted i

indkomstfordelingen med indkomsterne i 2012 for de personkredse, der dette år ligger tilsva-

For førtidspensionister ændres sammensætningen af gruppen, da flere får pension under nye regler (og færre

under gamle). For uddannelsessøgende kan der ske ændringer i alderssammensætningen og i det omfang, perso-

nerne har supplerende indkomster, fx i form af løn.

124

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Indkomstforskelle og -udvikling

rende steder i indkomstfordelingen. Der er således ikke tale om en sammenligning af ind-

komstudviklingen for konkrete personer.

Sammenligningen viser, at stigningen i real disponibel indkomst var relativt lav for grupperne

bestående af personer placeret relativt lavt i indkomstfordelingen. Det kan blandt andet skyl-

des, at flere unge er i uddannelse i 2012 end i 2006, jf. figur 5.6. Studerende er kendetegnet

ved at have en forholdsvis lav indkomst i studieårene, mens indkomsten i de erhvervsaktive

år typisk bliver højere som følge af et højere kompetenceniveau. Indkomstudviklingen for

selvstændige har også haft betydning for den relativt lave indkomstfremgang for personer

nederst i indkomstfordelingen.

Figur 5.5

Gennemsnitlig årlig vækst i reale disponible

indkomster efter percentil, 2006-2012

Pct.

-1

-2

-3

50 60

Percentil

100

Pct.

-1

-2

-3

Figur 5.6

Andel studerende i laveste halvdel af indkomst-

fordelingen efter percentil

Pct.

2006

Percentil

2012

Pct.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag.

5.2

Udvikling i indkomstfordelingen

Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle i et internationalt perspektiv. Det gælder

både, når man ser på lønforskellene mellem lavt- og højtuddannede, lønforskellen mellem

mænd og kvinder, og på forskellene i bruttoindkomst og i den disponible indkomst, der analy-

seres nærmere i dette afsnit.

Der er flere metoder til at opgøre indkomstforskelle. En af de mest anvendte er Gini-

koefficienten, der koger indkomstforskellene ned til et enkelt tal. Det gør det nemt at sam-

menligne indkomstforskellene i forskellige lande og følge udviklingen over tid, men det bety-

der også, at der uundgåeligt går nuancer tabt, jf. bilag 5.1.

Danmark er blandt OECD-landene med de mindste forskelle i markedsindkomst – disponibel

indkomst før skat og transfereringer, jf. figur 5.7. Markedsindkomsten tager således ikke høj-

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

125

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Indkomstforskelle og -udvikling

de for den omfordeling, der sker via skatter og transfereringer, mens det er tilfældet for den

disponible indkomst.

Figur 5.7

Indkomstforskelle for ”markedsindkomst” målt ved Gini-koefficienten i udvalgte OECD-lande (2010)

Pct.

CHE

NOR

NLD

DNK

SWE

CAN

AUS

BEL

AUT

FIN

DEU

USA

ITA

FRA

IRL

Pct.

Anm.: Gini-koefficienten for fordelingen af markedsindkomster, som omfatter al indkomst, der ikke er

transfereringer, dvs. løn mv., indkomst fra selvstændig virksomhed og kapitalindkomst. Opgørelsen

omfatter alle personer, dvs. også personer, som ikke har nogen markedsindkomst, fx pensionister.

Kilde: OECD (2013): Income Distribution Database. www.oecd.org/social/income-distribution-

database.htm (ultimo marts 2014).

Ifølge OECD’s seneste undersøgelse af indkomstfordelingen i forskellige lande er Danmark i

sidste halvdel af 00’erne også blandt de lande i OECD, som har de mindste indkomstforskel-

le, når man ser på fordelingen af den disponible indkomst, jf. figur 5.8.

Forskellene mellem Gini-koefficienten for markedsindkomst og for disponibel indkomst er et

udtryk for den samlede omfordeling. Størrelsen af denne omfordeling vil bl.a. afhænge af

skattetryk, størrelse af transfereringer, demografiske forhold (herunder hvor stor en del af be-

folkningen, der er i hhv. uden for den erhvervsaktive alder) og konjunktursituationen (ledig-

hedsniveauet).

126

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Indkomstforskelle og -udvikling

Figur 5.8

Indkomstforskelle for disponibel indkomst målt ved Gini-koefficienten i udvalgte OECD-lande (2010)

Pct.

NOR

DNK

FIN

BEL

AUT

SWE

DEU

NLD

CHE

FRA

IRL

ITA

CAN

AUS

USA

Pct.

Anm.: Gini-koefficienten for fordelingen af de ækvivalerede disponible indkomster, jf. bilag 5.1 om opgø-

relsesmetoder. I OECD’s opgørelse af disponibel indkomst indregnes der ikke et ”imputeret afkast af

ejerbolig” og negativ nettokapitalindkomst, hvilket indebærer en forskel i forhold til de danske lov-

modelberegninger. Dertil kommer en række mindre, tekniske forskelle i opgørelsesmetoderne. Figu-

ren indeholder kun udvalgte lande. CHE og IRL er 2009-tal.

Kilde: OECD (2013): Income Distribution Database.

www.oecd.org/social/income-distribution-

database.htm

(ultimo marts 2014).

Der er en række faldgruber forbundet med opgørelser af indkomstforskelle på internationale

data. Det skyldes bl.a., at der kan være forskelle på de grundlæggende data, der anvendes til

analyserne, og på de konkrete definitioner af indkomstbegreberne, der benyttes ved analy-

serne. I dette kapitel bruges så vidt muligt tal fra OECD, da kvaliteten af disse vurderes at

være bedre end EUROSTAT’s vedrørende indkomstforskelle, jf. boks 5.2. EUROSTAT’s op-

gørelser bygger således på ganske små stikprøver af befolkningen, hvilket medfører, at der

er forholdsvis stor usikkerhed forbundet med at basere sig på denne kilde, især ved opgørel-

se af år-til-år-ændringer.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

127

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Indkomstforskelle og -udvikling

Boks 5.2

Internationale sammenligninger af indkomstforskelle

Internationale sammenligninger af Gini-koefficienter, andele af befolkningen med relativt lav indkomst o.l.

giver ofte forskellige resultater afhængigt af, hvilke kilder og hvilke år, der betragtes. Der kan også være

forskelle, for så vidt angår landenes egne opgørelser og de internationale opgørelser. Dette skyldes pri-

mært varierende opgørelsesmetoder og betydelig usikkerhed på nogle af de mest anvendte fordelingsmål.

Forskellene skal bl.a. ses i lyset af, at andre lande ikke har lige så detaljerede oplysninger om indkomster

og udgifter (fx renteudgifter) som Danmark. For at sikre (international) sammenlignelighed kan det derfor

være nødvendigt at bruge en definition af ”disponibel indkomst”, der er mindre ideel end den, der kan be-

nyttes i nationale opgørelser, fx danske opgørelser.

Forskelle mellem danske opgørelser og

OECD-opgørelser

for Danmark kan primært henføres til forskelle i

indkomstdefinitioner, da der grundlæggende bruges den samme population til beregningerne (lovmodelbe-

folkningen, dvs. en stikprøve af den danske befolkning). Forskellene i den konkrete beregningsmetode har

en vis betydning for niveauet for fx Gini-koefficienten i det enkelte år, hvorimod ændringerne fra det ene år

til det næste sjældent vil blive påvirket mere end marginalt. Forskellen i de beregningsmæssige definitioner

omfatter bl.a. håndtering af negative indkomstelementer, herunder rentefradrag.

Forskelle mellem registerbaserede danske opgørelser og

EUROSTAT-opgørelser

skyldes primært forskelle

i beregningsgrundlaget. Som nævnt er opgørelserne for Danmark i denne publikation baseret på en meget

stor stikprøve (33,3 pct.) af befolkningen (lovmodelbefolkningen). Til EUROSTAT’s beregninger anvendes

en særlig stikprøve –

Statistics on Income and Living Conditions

(SILC), som Danmarks Statistik danner,

og som i øvrigt bruges til en lang række andre formål. Denne stikprøve er meget lille, idet den omfatter ca.

¼ pct. af befolkningen. Den er i øvrigt interview-baseret, idet der dog kobles en række oplysninger på fra

administrative registre.

Forskellene i grundlagene for opgørelserne kan i sagens natur betyde, at EUROSTAT’s opgørelser vil afvi-

ge fra opgørelser baseret på lovmodelbefolkningen.

Opgørelser på basis af EUROSTAT kan desuden afvige noget fra opgørelser fra danske registerdata som

følge af, at der ikke anvendes samme indkomstdefinitioner mv. som i danske opgørelser. År-til-år-

ændringerne i fx Gini-koefficienterne vil også kunne afvige noget fra de, der opgøres på danske data, som

følge af stikprøveusikkerhed, om end denne reduceres som følge af vægtningen af stikprøven. Der kan dog

komme endog store forskelle i år-til-år ændringerne, hvis vægtningsmetoden ændres, hvilket skete i 2009.

Ligeledes vil andre indikatorer for indkomstfordeling beregnet af EUROSTAT kunne afvige fra tilsvarende

indikatorer beregnet ud fra store stikprøver på danske data. Det gælder navnlig, hvis indikatorerne afhæn-

ger af forhold, som ikke indgår eksplicit i vægtningen. Det vil fx gælde opgørelser af personer, der har haft

relativt lav indkomst i flere år i træk.

Man kan læse mere om forskellene mellem danske opgørelser af indkomstfordeling mv. og OECD’s og

EUROSTAT’s opgørelser på Danmarks Statistiks hjemmeside.

128

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Indkomstforskelle og -udvikling

Gini-koefficienten, der måler indkomstforskellene i befolkningen, steg hvert år fra 1994 til

2000 og fra 2004 til 2008. I de efterfølgende år har niveauet været svingende. Ses der bort

fra kapitalindkomst (efter skat), var Gini-koefficienten stort set konstant fra 1994 til midten af

00’erne (med en svagt faldende tendens i de sidste år), hvorefter niveauet steg frem til 2010

og derefter var stort set uændret frem til 2012. Udviklingen i kapitalindkomst havde således

en forholdsvis stor betydning for udviklingen i indkomstforskellene i perioden 1994 til 2006.

Især bidrog udviklingen i imputeret afkast af ejerbolig (via stigningerne i ejendomsvurderin-

gerne) og udviklingen i udbytteindkomst til at øge de målte indkomstforskelle i befolkningen.

Fra 2006 til 2012 er Gini-koefficienten steget fra ca. 23,8 pct. til 25,5 pct., jf. figur 5.9. Kapital-

indkomst efter skat bidrog isoleret set til at reducere Gini-koefficienten med ca. �½ pct.-point i

perioden 2006-2012, mens faldet i indbetalinger til privattegnede pensionsordninger bidrog til

at øge Gini-koefficienten med ca. �½ pct.-point. Se bilag 5.2 for en oversigt over de forskellige

indkomstkomponenters bidrag til Gini-koefficienten.

Figur 5.9

Indkomstforskelle målt ved Gini-koefficienten for hele befolkningen

Gini-koefficient, pct.

Disponibel indkomst

Disponibel indkomst uden nettokapitalindkomst (efter skat)

Kilde:

Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Fra 2009 til 2010 var udviklingen kraftigt påvirket af indførelsen af et loft for indbetalinger på

ratepensioner, hvilket beregningsteknisk har øget indkomstforskellene i den periode. Loftet

betyder, at der fra og med 2010 ikke er mulighed for at foretage store indbetalinger til denne

pensionsform, heller ikke på en arbejdsgiveradministreret ordning.

De berørte – som typisk ligger højt i indkomstfordelingen – har kunnet vælge at indbetale (et

tilsvarende beløb) på en pensionsordning med livsvarige ydelser eller at spare op på ”almin-

delige” vilkår. Vælger de det sidste, vil de – sammenlignet med situationen tidligere – få en

højere (registreret) disponibel indkomst nu mod lavere (registreret) disponibel indkomst sene-

re som følge af lavere pensionsudbetalinger, når de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

129

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Indkomstforskelle og -udvikling

Loftet skærper isoleret set beskatningen af gruppen her og nu og fører på kort sigt til større

(registrerede) forbrugsmuligheder.

Loftets betydning kan illustreres ved at sammenligne indkomstforskellene for erhvervsind-

komst med og uden tillæg af pensionsindbetalinger (både privattegnede og arbejdsgiverad-

ministrerede ordninger). Gini-koefficienten for erhvervsindkomst med tillæg for pensionsind-

betalinger var omtrent uændret fra 2009 til 2010, hvorimod Gini-koefficienten uden dette til-

læg steg, jf. figur 5.10. Det afspejler, at loftets betydning for indkomstforskellene er af teknisk

karakter, og at der ikke er sket nogen nævneværdig stigning i lønspredningen de sidste 15

år.

Figur 5.10

Indkomstforskelle mål ved Gini-koefficienten for fuldtidsbeskæftigede

Gini-koefficient, pct.

2006

2007

2008

Erhvervsindkomst

2009

2010

2011

2012

Bruttoerhvervsindkomst

Anm.: Erhvervsindkomst omfatter skattepligtig lønindkomst samt evt. supplerende indkomst fra selvstæn-

dig virksomhed ved bibeskæftigelse. Bruttoerhvervsindkomst er erhvervsindkomst med tillæg af ind-

betalinger på arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger og indbetalinger på privattegnede pensi-

onsordninger.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Fra 2011 til 2012 er Gini-koefficienterne for begge indkomstbegreber stort set uændrede,

hvilket er et udtryk for, at den yderligere nedsættelse af loftet ikke har haft nævneværdig be-

tydning for udviklingen indkomstforskellene.

Over den noget længere tidsperiode 1994-2012 har udviklingen i kapitalindkomst haft for-

holdsvis stor betydning for udviklingen i indkomstforskellene, især i den første del af perio-

Loftet over indbetalinger har især påvirket personer med høj indkomst, jf. også ATP,

Nyhedsbrevet faktum,

nr.

106, juli 2012. Grænsen er nedsat til 50.000 kr. i 2012. Nogle af de berørte kan vælge at øge deres ”almindelige”

opsparing. De vil derved ikke opleve den nævnte omfordeling over tid i

forbrugsmulighederne.

Udviklingen fra 2011 til 2012 kan dog være påvirket af, at der i 2012 kan være indbetalt hævede efterlønsbidrag

på pensionsordninger.

130

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Indkomstforskelle og -udvikling

den, jf. figur 5.11. Som tidligere nævnt har især imputeret afkast af ejerbolig (via stigningerne

i ejendomsvurderingerne) og udbytteindkomst bidraget til større indkomstforskelle.

Figur 5.11

Bidrag til udviklingen i Gini-koefficienten

Gini-koefficient, pct.

-5

Gini (Disp. indk.)

Gini-koefficient, pct.

-5

Pers. indk. efter skat

Kap. indk. efter skat

Pens. indb. (før skat)

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

En række ændringer af indkomstbeskatningen har også bidraget til at øge indkomstforskelle-

ne. Siden foråret 1998 er der gennemført en række større skattereformer, der gennemgåen-

de har haft til formål at reducere skatten på arbejde, herunder på den sidst tjente krone. De

fleste af reformerne har dog kun haft begrænset betydning for indkomstforskellene målt ved

Gini-koefficienten, jf.

Fordeling og incitamenter 2013.

Når skattereformernes effekt på indkomstforskellene er af forholdsvis beskeden betydning,

skal det blandt andet ses i lyset af, at der i forbindelse med reformerne er taget betydelige

fordelingsmæssige hensyn. Skatten på arbejdsindkomst er nedsat over hele indkomstskala-

en, blandt andet er der indført et beskæftigelsesfradrag, der er forhøjet over flere omgange.

Kun en mindre del af den omfordeling, der sker via skattesystemet, kommer fra den progres-

sive topskat. Topskattens isolerede bidrag til Gini-koefficienten er 1,6 pct.-point. i 2012, jf. ta-

bel 5.3. Til sammenligning bidrager kommuneskatten, sundhedsbidraget og kirkeskatten til-

sammen med ca. 10 pct.-point. Dette bidrag kommer hovedsagelig fra den del af disse skat-

ter, der falder på personlig indkomst, idet den del, der falder på kapitalindkomst (bl.a. via net-

torenteindkomsten), isoleret set bidrager til at øge indkomstforskellene målt ved Gini-

koefficienten med 0,4 pct.-point.

Forskellen på bidragenes størrelse skal ses i lyset af, at kommuneskatten mv. i 2012 indbrag-

te et provenu, der var ca. 15 gange så stort som provenuet fra topskatten.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

131

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Indkomstforskelle og -udvikling

Tabel 5.2

Underopdeling af indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten i 2012

Bidrag til Gini-koefficient, pct.-point

Personlig indkomst før skat

Skat af personlig indkomst

Arbejdsmarkedsbidrag

Kommuneskat mv.

Bundskat

Topskat

22,1

5,6

-1,2

0,4

0,0

-1,6

4,4

-0,9

25,5

38,4

-16,3

-3,3

-9,7

-1,5

-1,6

Personlig indkomst efter skat

Kapitalindkomst før skat

Skat af kapitalindkomst

Kommuneskat mv.

Bundskat

Topskat

Aktieskat og ejendomsværdiskat

Kapitalindkomst efter skat

Pensionsindbetalinger

Disponibel indkomst

Anm.: På grund af afrundinger kan summer af forskellige elementer i en underopdeling afvige fra den sam-

lede sum. ”Grøn check” indgår hverken som skat af personlig indkomst eller som skat af kapitalind-

komst, men alene i disponibel indkomst. Bidraget til Gini-koefficienten fra grøn check er i øvrigt

omkring -0,05 pct.point. Skat af personlig indkomst inkluderer (”manglende”) skattebetaling relateret

til pensionsindbetalinger, herunder alle indbetalinger til kapitalpensionsordninger, samt udlignings-

skatten (der isoleret giver et bidrag på under 0,1 pct.-point).

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Det gælder for alle metoder, der anvendes til at følge udviklingen i indkomstfordelingen, at de

ikke bør stå alene, hvis man ønsker et nuanceret billede af indkomstfordelingen.

5.3

Et mere nuanceret syn på indkomstforskelle

Den traditionelle opgørelse af indkomstforskelle, hvor man ser på forskellene i disponibel ind-

komst i et enkelt år, kan give et unuanceret billede.

For det første er indkomstforskellene påvirket af konjunkturelt betingede indkomstudsving,

som udsving i boligpriser og udbytteindkomst. Selvstændiges indkomstforhold er også i høj

grad konjunkturafhængige.

For det andet er indkomstforskellene i det enkelte år påvirket af aldersbetingede indkomstfor-

skelle, som alene er udtryk for, at forskellige personer befinder sig forskellige steder i livet, fx

som uddannelsessøgende, som beskæftigede eller som folkepensionister.

132

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Indkomstforskelle og -udvikling

For det tredje giver den disponible indkomst ikke et fuldstændigt billede af forbrugsmulighe-

derne. Den enkeltes forbrugsmuligheder kan være bestemt af andet end disponibel indkomst,

som fx forbrug tilvejebragt af det offentlige, brug af opsparet formue, eventuel låntagning, af-

drag på gæld, forbrug som stilles til rådighed af venner og familier, indkomst fra ”sort arbejde”

mv. I Danmark udgør det individuelle offentlige forbrug en stor del af det samlede forbrug,

især for personer med relativt lav indkomst.

Når man tager højde for disse faktorer, er forskellene mindre end indkomstforskellene i di-

sponibel indkomst i et enkelt år.

5.3.1

Konjunkturelle forhold kan have stor betydning

Ændringer i indkomstforskellene kan grundlæggende skyldes to forhold.

Strukturelle

ændringer kan fx være demografiske forskydninger, ændret uddannelsesadfærd,

ændringer i familiestrukturer, ændringer i indretningen af skatte- og overførselssystemet,

ændringer i regler for tilbagetrækning mv. Strukturelle ændringer er kendetegnet ved, at ef-

fekten er varig og typisk kommer gradvist, samt at der kan være flere modsatrettede effekter.

Hvis en større andel af en ungdomsårsgang tager en videregående uddannelse, vil det

umiddelbart øge indkomstforskellene, fordi der er flere studerende, som har en forholdsvis

lav indkomst under uddannelse. På sigt bliver effekten på indkomstforskellene ændret, fordi

de nye generationer har et højere uddannelsesniveau end de tidligere. Indkomsten vil derfor

være højere, og ledighedsrisikoen vil falde mv. Hvordan indkomstforskellene påvirkes på sigt,

afhænger af, hvad alternativet til at tage en videregående uddannelse var (ufaglært eller fag-

lært), og hvor meget højere indkomsten bliver i forhold til alternativet.

Konjunkturerne

påvirker også indkomstforskellene. Her kan effekterne på indkomstforskelle-

ne fra det ene år til det andet være betydelige, men til gengæld vil de være midlertidige. Der

er en række meget konjunkturafhængige indkomstelementer i den disponible indkomst. Det

gælder afkast af ejerbolig, udbytteindkomst mv., indkomst fra selvstændig virksomhed og

overførsler i form af arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp.

Det konjunkturelle bidrag til indkomstforskellene varierer over tid. I 2007 og 2008 bidrog kon-

junkturerne til en stor midlertidig stigning i indkomstforskellene, jf.

Fordeling og Incitamenter

2013.

5.3.2

Livsindkomstbetragtninger

En stor del af indkomstforskellene skyldes midlertidige eller aldersbetingede forhold.

Livsind-

komstbetragtninger,

hvor man ikke alene ser på indkomstforskellene i et enkelt år, kan derfor

bidrage til at nuancere billedet af indkomstforskellene.

Ved at tage udgangspunkt i indkomsten i et livsperspektiv tages så vidt muligt højde for nule-

vende personers placering i livsforløbet. Fx får en studerende typisk en væsentlig stigning i

den disponible indkomst senere i livet. Tilsvarende gælder, at en arbejdsløs på andre tids-

punkter af livet typisk har en større disponibel indkomst end i den øjeblikkelige situation med

ledighed, der typisk er et midlertidigt fænomen.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

133

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Indkomstforskelle og -udvikling

Der findes ikke indkomstoplysninger, der dækker hele livsforløb, og selv om sådanne oplys-

ninger var tilgængelige, ville de være svære at fortolke i et samtidigt eller fremadrettet per-

spektiv. De observerede indkomstforskelle ville afspejle samfundsmæssige forhold, der ikke

længere er gældende, som lovgivning, arbejdsmarkedstilknytning mv.

For at kunne vurdere betydningen af aktuelle regler og økonomiske forhold samt ændringer

heri er det derfor nødvendigt at sammensætte ”fiktive” livsforløb. Sådanne livsforløb dannes

her ved at tage udgangspunkt i oplysninger om de samme personer i to år i træk.

I dette afsnit er de ”fiktive” livsforløb dannet med udgangspunkt i oplysninger om de samme

personer i 2010 og 2011.

Indkomster i et livsperspektiv er kendetegnet ved, at indkomstforskellene er væsentligt min-

dre end i ét enkelt år. I ét enkelt år udgør indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten ca.

25,5 pct., mens Gini-koefficienten i et livsperspektiv kun udgør ca. 13 pct., jf. figur 5.12, dvs.

omkring halvdelen af den 1-årige Gini-koefficient. Gini-koefficienten kan også beregnes for

perioder af mere end 1 år (ud fra gennemsnittet af de disponible indkomster i de enkelte år).

Jo længere periode, jo lavere Gini-koefficient. Gini-koefficienten for en 20-årige periode

(1993-2012) er ca. 16,8 pct., omkring 2/3 af den 1-årige Gini-koefficient.

Figur 5.12

Indkomstforskelle givet ved Gini-koefficienten efter længde af opgørelsesperiode (antal år)

Gini-koefficient, pct.

Livsforløb

Anm.: Gini-koefficienten er et udtryk for indkomstforskellene i samfundet. Hvis alle havde samme ind-

komst, ville Gini-koefficienten være lig 0 pct. Hvis én person havde den samlede indkomst, ville Gi-

ni-koefficienten være lig 100 pct.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Indkomstforskellene set i et livsperspektiv kan i vid udstrækning tilskrives forskelle i perso-

ners evner og muligheder samt valg i forbindelse med uddannelse, karriere, arbejdstid, tilba-

getrækning mv. Indkomsten vil således (isoleret set) være lavere for personer, der vælger at

arbejde mindre eller trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet end for andre personer.

134

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Indkomstforskelle og -udvikling

5.3.3

Betydningen af offentlig service

Indkomstforskelle måles typisk med udgangspunkt i de disponible indkomster. Fordelingen af

de disponible indkomster tager højde for den omfordeling, der sker via skatte- og overfør-

selssystemet, men indregner ikke den betydelige omfordeling, der sker via det offentlige for-

brug, og de forbrugsmuligheder, det giver anledning til.

I Danmark er det individuelle offentlige forbrug stort sammenlignet med mange andre lande.

Det offentlige forbrug består i Danmark af udgifter til uddannelser, sundhedsbehandling, ple-

je, tilskud til daginstitutionspasning mv. Der er i høj grad fri og lige adgang til fx kompetence-

givende uddannelse, sundhed og pleje. Andre offentlige serviceydelser er forbundet med en

forholdsvis beskeden egenbetaling, der i nogle tilfælde er indkomstafhængig, fx daginstituti-

onspasning.

Den frie og lige adgang til offentlige serviceydelser medfører, at der formelt er lige muligheder

for at tage en uddannelse og for sundhedsbehandling, hvilket blandt andet kan bidrage til at

modvirke den negative sociale arv. I mange andre lande medfinansierer studerende store de-

le af studierne (fx med lån). I Danmark er adgangen til uddannelse som hovedregel fri og gra-

tis. Det betyder, at der ikke er formelle barrierer for, at unge kan tage en uddannelse uanset

økonomisk baggrund.

I mange andre lande er fx sundhedsydelser og pleje i større grad forsikringsfinansieret, lige-

som der lægges større vægt på egenbetaling i forbindelse med uddannelse og børnepasning.

Danmark har derfor et relativt højt niveau for

individuelt offentligt forbrug

- i forhold til andre

lande. Individuelt offentligt forbrug er den del af det offentlige forbrug, der kan fordeles til

identificerbare person- og husholdningsgrupper, fx uddannelse, børnepasning, sygehusop-

hold, lægebesøg og medicin.

Summen af den disponible indkomst og det individuelle offentlige forbrug kan siges at vise de

udvidede forbrugsmuligheder.

Det relativt høje individuelle offentlige forbrug kombineret med

fri og lige adgang betyder, at forskellene i de udvidede forbrugsmuligheder er mindre, end

forskellene i den disponible indkomst indikerer. Det er derfor vigtigt at inddrage det individuel-

le offentlige forbrug, når man skal have et nuanceret billede af fordelingen i Danmark.

Når det offentlige forbrug inddrages, er den relative forøgelse af forbrugsmulighederne størst

i bunden af indkomstfordelingen. Både fordi servicetrækket er størst i bunden af indkomstfor-

delingen, og fordi den disponible indkomst her er relativt lav. Værdien af det offentlige ser-

vicetræk udgør op mod halvdelen af de udvidede forbrugsmuligheder for de laveste ind-

komstdeciler, jf. figur 5.13. Fordelingen af de offentlige forbrugsmuligheder understøtter for-

melt lige muligheder i form af fri adgang til sundhedsydelser og uddannelse, uanset ind-

komstniveau.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

135

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Indkomstforskelle og -udvikling

Figur 5.13

Udvidede forbrugsmuligheder opdelt på indkomstdeciler i 2009

1.000 kr.

500

1.000 kr.

500

400

300

200

100

Offentligt forbrug

Disponibel indkomst

Anm.: Personerne er fordelt efter disponibel indkomst. Værdien af sundhed og pleje er beregningsteknisk

opgjort ved aldersopdelt gennemsnitligt forbrug (tilnærmet forsikringsværdi). Disponibel indkomst

og individuelt offentligt forbrug er ækvivaleret for at tage højde for stordriftsfordele i familien.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Fordelingen af det offentlige forbrug betyder også, at forskellene i de udvidede forbrugsmu-

ligheder er mindre end forskellene i den disponible indkomst. Indkomstforskellene opgjort ved

Gini-koefficienten reduceres således fra knap 24�½ pct. til godt 19 pct., når der tages højde for

virkningen af det individuelle offentlige forbrug, jf. tabel 5.3.

Tabel 5.3

Indkomstforskelle og forskelle i udvidede forbrugsmuligheder i 2009

Gini-koefficient, pct.

Disponibel indkomst

Udvidede forbrugsmuligheder

24,4

19,2

Anm.: Personerne i befolkningen er ordnet efter det aktuelle indkomstbegreb. Fordelingen af de udvidede

forbrugsmuligheder er mere lige, når der tages udgangspunkt i forsikringsværdien af individuel of-

fentlig service, end når der tages udgangspunkt i det faktiske forbrug. Med udgangspunkt i perso-

nernes faktiske forbrug af offentlig service er Gini-koefficienten 22,4 pct. (hvilket skal sammenlignes

med de 19,2 pct. i tabellen). Det afspejler, at nogle personer har et (faktisk) offentligt forbrug, der

betyder, at de flytter fra den nedre del af indkomstfordelingen til den øvre del af fordelingen af ud-

videde forbrugsmuligheder, eksempelvis kan en person i 1. indkomstdecil, der har fået en hjerteope-

ration eller har været på plejehjem hele året, optræde i 10. decil af udvidede forbrugsmuligheder.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Danmark er som tidligere nævnt karakteriseret ved relativt små indkomstforskelle i internatio-

nal sammenhæng. Det er ikke muligt at sammenligne med fordelingsvirkningerne af det indi-

136

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Indkomstforskelle og -udvikling

viduelle offentlige forbrug i andre lande, da der ikke laves sammenlignelige opgørelser af ud-

videde forbrugsmuligheder på tværs af lande.

5.4

Udvikling i lavindkomstgruppen

Danmark er som nævnt et af de lande i den vestlige verden, hvor indkomstforskellene er

mindst. Men også i lande, der som Danmark kombinerer høj velstand med små indkomstfor-

skelle, vil nogle personer i befolkningen have færre økonomiske midler end andre.

Lavindkomstgruppen betegner den del af befolkningen, som i et enkelt år har en relativt lav

indkomst. Opgørelsen af lavindkomstgruppen tager her udgangspunkt i personer, hvis dispo-

nible indkomst er under 50 pct. (eller 60 pct.) af indkomsten for den person i befolkningen,

som ligger i midten af indkomstfordelingen (medianindkomsten).

I 2012 havde ca. 333.000 personer en disponibel indkomst på under 50 pct. af medianind-

komsten, svarende til ca. 6,1 pct. af befolkningen, jf. figur 5.14. Det er ca. 13.000 personer

færre end i 2011.

Figur 5.14

Personer med relativt lav indkomst, 1984-

2012

1.000 personer

700

600

500

400

300

200

100

84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12

Indkomst under 50 pct. af medianen

Indkomst under 60 pct. af medianen

1.000 personer

700

600

Figur 5.15

Andel af befolkningen med relativt lav indkomst,

1984-2012

Pct.

500

400

300

200

100

84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12

Indkomst under 50 pct. af medianen

Indkomst under 60 pct. af medianen

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag.

Tilsvarende er der ca. 615.000 personer i 2012 med indkomster under 60 pct. af medianind-

komsten, jf. figur 5.15. Der har ligeledes været et fald i antallet af personer med indkomster

under 60 pct.-grænsen fra 2011 til 2012.

Lavindkomstgruppen er ikke en opgørelse af, hvilke danskere der er fattige – fx i den for-

stand, at de ikke har råd til basale fornødenheder som mad, tøj og husleje. Der er således ik-

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

137

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Indkomstforskelle og -udvikling

ke tale om et fattigdomsmål, men en opgørelse af personer med relativt lave indkomster i et

enkelt år. Kapitel 7, 8 og 9 belyser økonomisk fattigdom i Danmark.

Der sker en forholdsvis stor udskiftning i lavindkomstgruppen fra år til år. Af de ca. 330.000

personer i lavindkomstgruppen i 2012 var ca. 180.000 personer i lavindkomstgruppen i 2011

(dvs. i lavindkomstgruppen to år i træk), og ca. 110.000 personer var i lavindkomstgruppen i

alle år i perioden 2010-2012 (den 3-årige lavindkomstgruppe), jf. figur 5.16.

Figur 5.16

Personer med indkomst under 50 pct. af medianindkomsten i forskellige perioder

1.000 personer

700

600

500

400

300

200

100

2012

2011-2012

2010-2012

1.000 personer

700

600

500

400

300

200

100

Anm.: Figuren viser, hvor mange personer der har indkomst under den nævnte grænse i hvert af årene i pe-

rioden.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Siden midten af 1990’erne er antallet i lavindkomstgruppen steget. Der er både blevet flere

personer i den 1-årige lavindkomstgruppe og flere med vedvarende lavindkomst (personer,

som er i lavindkomstgruppen tre år i træk), jf. figur 5.17.

En forholdsvis stor del af personerne i den 3-årige lavindkomstgruppe (personer med vedva-

rende lavindkomst) er studerende. Antallet af personer med vedvarende lavindkomst eksklu-

sive studerende har været stort set uændret siden 2009 og faldt svagt fra 2011 til 2012.

Uddannelsessøgende er således overrepræsenterede i den langvarige lavindkomstgruppe.

Det samme gælder for selvstændige, kontanthjælpsmodtagere og indvandrere. Førtidspensi-

onister og personer over folkepensionsalderen er derimod underrepræsenterede, jf. bilag 5.4.

138

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Indkomstforskelle og -udvikling

Figur 5.17

Personer med relativ lavindkomst, 1993-2012

Pct.

1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Lavindkomstgruppe (1-årig)

Vedvarende lavindkomst (3 år i træk)

Vedvarende lavindkomst ekskl. studerende

Pct.

Anm.: Figuren viser, hvor mange der har indkomst under den nævnte grænse i hvert af årene i perioden.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

I 2012 blev kontanthjælpsloftet, de relativt lave ydelsessatser for modtagere af starthjælp og

det særlige nedslag i kontanthjælpen for gifte efter 6 måneders ledighed, afskaffet. Initiativer-

ne har tilsammen reduceret den 1-årige lavindkomstgruppe med skønsmæssigt ca. 19.000

personer, heraf ca. 9.000 børn. Det bemærkes, at ændringen af reglerne i kontanthjælpssy-

stemet isoleret set svækker det økonomiske incitament til at finde beskæftigelse og dermed i

et vist omfang kan bidrage til at fastholde nogle personer uden for arbejdsmarkedet i en læn-

gere periode – eventuelt på et indkomstniveau under lavindkomstgrænsen.

Den 1-årige lavindkomstgruppe kunne alternativt opgøres med udgangspunkt i lavindkomst-

grænsen

i et tidligere år

reguleret med prisudviklingen. Denne grænse er et mål for det ind-

komstniveau, der skal til for at købe en bestemt, fast mængde varer i de enkelte år, dvs. hvor

købekraften fastholdes.

Tager man udgangspunkt i lavindkomstgrænsen i 2000 (reguleret med prisudviklingen), ud-

gør lavindkomstgruppen i 2012 ca. 225.000 personer, hvilket er omkring to tredjedele af an-

tallet i lavindkomstgruppen afgrænset på almindelig vis. Antallet af personer med indkomst

under den faste grænse i 2012 er ca. 15.000 højere end antallet af personer i lavindkomst-

gruppen i 2000, jf. tabel 5.4. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med, at flere unge ta-

ger en erhvervsfaglig eller en videregående uddannelse og derfor modtager SU i den periode

af deres liv.

Antallet af børn i lavindkomstgruppen opgjort med den faste grænse er faldet med ca. 9.000

personer siden 2000. Det er et udtryk for, at en stor del af de børnefamilier, der er i den 1-

årige lavindkomstgruppe, har en indkomst forholdsvis tæt på lavindkomstgrænsen (dvs. mel-

lem 2000-grænsen og årets grænse).

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

139

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Indkomstforskelle og -udvikling

Tabel 5.4

Personer i lavindkomstgruppen med årets grænse og fast real 2000-grænse

Årets grænse

2000-grænse

Heraf børn

Antal personer

2000

2011

2012

209.700

345.900

332.900

209.700

228.700

224.700

35.400

31.400

26.400

Anm.: I søjlen med overskriften ”Heraf børn” vises antallet af børn, der bor i familier, der har en indkomst

under lavindkomstgrænsen.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

I et internationalt perspektiv er Danmark kendetegnet ved, at der er relativt få personer i lav-

indkomstgruppen. Både med en grænse på 40 pct., 50 pct. og 60 pct. af medianindkomsten

har Danmark en af de laveste andele, jf. figur 5.18.

Figur 5.18

Andele af personer i lavindkomstgrupper i udvalgte OECD-lande

Pct.

DNK

NLD

FRA

NOR

AUT

FIN

SWE

DEU

IRL

CHE

BEL

ITA

CAN

AUS

USA

Pct.

<40 pct. af medianindkomst

<50 pct. af medianindkomst

<60 pct. af medianindkomst

Anm.: Andel af befolkning, hvor indkomsten ligger under indkomstgrænsen. Disponible indkomster. Jf.

anmærkning til figur 5.6.

Kilde: OECD, se figur 5.6.

140

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Indkomstforskelle og -udvikling

Bilag 5.1

Udfordringer ved mål for indkomstforskelle

Hvis indkomstfordelingen var helt lige, ville enhver person i befolkningen have den samme

andel af de samlede indkomster. Denne situation svarer til den diagonale blå linje i figuren,

hvor den lige indkomstfordeling er illustreret ved, at de første 20 pct. af befolkningen har 20

pct. af indkomsterne.

Den røde kurve angiver derimod en indkomstfordeling, der ikke er fuldstændig lige. Dette kan

ses ved, at de første 20 pct. af befolkningen ikke har 20 pct. af indkomsterne, men derimod

kun 10 pct., jf. punkt A. Samtidig har de sidste 20 pct. af befolkningen ikke blot 20 pct. af ind-

komsterne, men næsten 40 pct., jf. punkt B. Denne kurve kaldes Lorenz-kurven. Gini-

koefficienten kan beregnes som arealet mellem Lorenz-kurven og den diagonale linje divide-

ret med arealet af hele trekanten under den diagonale linje. Gini-koefficienten er 0, hvis ind-

komstfordelingen er helt lige, og 1, hvis én person modtager al disponibel indkomst.

Figur 1

Gini-koefficient

Pct. af indkomstmasse

100

Helt lige indkomstfordeling

Pct. af indkomstmasse

100

Ulige indkomstfordeling

Pct. af befolkningen

Gini-koefficienten, men også andre mål for indkomstfordelingen, der baserer sig på den di-

sponible indkomst, lider af flere svagheder. Det er i sig selv en svaghed at måle på årets (el-

ler en given periodes) indkomster, da nogle familier med lav disponibel indkomst kan bruge af

en opsparet formue. Et sådant formueforbrug burde i et eller andet omfang indgå i det benyt-

tede indkomstbegreb. Men der er generelt ikke præcise data om formue, dels er det ikke en-

tydigt, hvor meget af formuen der i givet fald skulle indregnes.

I denne forbindelse skal det også nævnes, at de opgjorte indkomster inkluderer (skattepligti-

ge) kapitalgevinster ved salg af fx aktier. Sådanne indkomster registreres som indkomst i ét

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

141

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Indkomstforskelle og -udvikling

enkelt år, uagtet at de reelt er optjent over en længere periode og derfor principielt skulle pe-

riodiseres.

En anden svaghed ved mål for indkomstfordeling baseret på disponible indkomster er, at der

fokuseres på en relativt kort periode, og at der derved sker en sammenligning af personer i

forskellige stadier af livet – fx af personer under uddannelse, personer i den erhvervsaktive

alder (i beskæftigelse) og personer, der har nået tilbagetrækningsalderen.

Det er endvidere et generelt kendetegn ved mål for indkomstfordelingen, at der måles for-

skelle i resultater – ikke forskelle i muligheder. Der måles forskelle i de erhvervede disponible

indkomster, men en del af disse forskelle beror på forskelle i arbejdsindsats (både kvantitativt

og kvalitativt). Nogle personer kan vælge (eventuelt i en periode) at arbejde på nedsat tid og

får dermed en lavere disponibel indkomst. Det kan føre til, at målet for indkomstforskellene

øges over en periode, men det vil ikke være en afspejling af, at regler er ændret – eller at

muligheder for at erhverve sig indkomster er ændret.

De enkelte personers valg af uddannelse – og dermed muligheder for at optjene indkomster

– er også i nogen grad et udtryk for et valg. Nogle personer med et lavt uddannelsesniveau

og deraf følgende lave indkomster har måske haft mulighed for at vælge et højere uddannel-

sesniveau – og dermed bedre indtægter.

Ved sammenligning af Gini-koefficienten (eller lignende mål for indkomstfordelingen) over tid

skal man desuden være opmærksom på, at målene ikke siger noget om ændringer i ind-

komstniveauet. Der er tale om relative mål. Hvis fx indkomsterne for alle personer fordobles

fra det ene år til det næste, ændres Gini-koefficienten ikke.

142

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Indkomstforskelle og -udvikling

Bilag 5.2

Bidrag til Gini-koefficienten og ændringer i

denne 1994-2012

Gini-koefficienten steg fra 2009 til 2012 med ca. 1,1 pct.-point, jf. tabel 1. Det indførte loft

over indbetalinger til ratepensionsordninger mv. har skønsmæssigt bidraget til at øge Gini-

koefficienten med 0,4 pct.-point, idet loftet har øget bidraget fra personlig indkomst før skat

(især lønindkomst) med 1,0 pct.-point, men da denne indkomst beskattes, er effekten på bi-

draget før skat større end effekterne på bidraget fra personlig indkomst efter skat og på di-

sponibel indkomst.

Tabel 1

Bidrag til Gini-kofefficienten og ændringer i denne 2009-2012

Ændring 2009-2012

2009

2010

2011

2012

I alt

-heraf

loft

-heraf

andet

Disponibel indkomst

Heraf

- Personlig indkomst efter skat

- Kapitalindkomst efter skat

- Pensionsindbetalinger

Personlig indkomst før skat

24,4

25,6

25,7

25,5

1,1

0,4

0,7

22,1

3,6

-1,3

39,2

22,4

4,2

-1,0

38,8

22,3

4,4

-1,0

38,6

22,1

4,4

-0,9

38,4

0,0

0,7

0,3

-0,8

0,4

0,1

1,0

-0,4

0,7

0,2

-1,8

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Udviklingen i personlig indkomst efter skat renset for effekten af loftet bidrager omvendt til at

reducere Gini-koefficienten en smule fra 2009 til 2012. Denne udvikling beror på en forholds-

vis kraftig reduktion i bidraget fra personlig indkomst før skat, en reduktion der dog delvis af-

dæmpes af bidraget fra beskatning af personlig indkomst.

Udviklingen i kapitalindkomst efter skat (herunder især et fald i renteudgifter) bidrager til at

øge Gini-koefficienten fra 2009 til 2012 med ca. 0,7 pct.-point.

Den resterende del af stigningen (ca. 0,2 pct.-point) skyldes et mindre bidrag til Gini-

koefficienten fra pensionsindbetalinger (under loftet). Sidstnævnte bidrag er opgjort før skat.

Udviklingen i Gini-koefficienten opdelt på personlig indkomst før og efter skat, kapitalind-

komst efter skat og pensionsindbetalinger for perioden 1994-2012 fremgår af tabel 2.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

143

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Indkomstforskelle og -udvikling

Tabel 2

Bidrag til Gini-koefficient og ændringer i denne 1994-2012

1994

Disponibel indkomst

Heraf

- Personlig indkomst

efter skat

- Kapitalindkomst

efter skat

- Pensionsindbetalinger

Personlig indkomst

før skat

19,8

1997

20,9

2000

22,4

2003

22,4

2006

23,8

2007

25,0

2008

25,6

2009

24,4

2010

25,6

2011

25,7

2012

25,5

20,5

0,6

-1,4

40,0

20,4

2,0

-1,5

39,8

20,7

2,9

-1,2

39,7

20,8

2,8

-1,2

39,3

20,4

4,9

-1,6

37,7

20,0

6,5

-1,5

37,0

20,8

6,2

-1,3

38,3

22,1

3,6

-1,3

39,2

22,4

4,2

-1,0

38,8

22,3

4,4

-1,0

38,6

22,1

4,4

-0,9

38,4

144

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Indkomstforskelle og -udvikling

Bilag 5.3

Bidrag til Gini-koefficienten fra forskellige

faktorer

Forskellene i fordelingen af den disponible indkomst kan dekomponeres på delbidrag fra de

enkelte indkomst- og fradragsfaktorer, som indgår i den disponible indkomst. Det vil sige, det

kan bestemmes, hvor stor en andel af den samlede ulighed, der kan tilskrives private ind-

komster, overførsler og skatter. Den disponible indkomst (D) udgør summen af private ind-

komster (P), overførselsindkomst (O) og direkte skatter (S) og er givet ved

D=P+O-S

Skatterne indgår med negativt fortegn. Gini-koefficienten for fordelingen af de disponible ind-

komster (G

) kan nu skrives på følgende måde:

= a

(P/D) + a

(O/D) + a

(-S/D),

hvor størrelserne a

, a

og a

udgør de såkaldte koncentrationskoefficienter for henholdsvis

private indkomster, overførselsindkomster og direkte skatter. Koncentrations-koefficienterne

beregnes ligesom Gini-koefficienten, men altid med udgangspunkt i den rækkefølge i ind-

komstfordelingen, som er givet ved fordelingen af den disponible indkomst (og ikke med ud-

gangspunkt i rækkefølgen givet ved fordelingen af den pågældende indkomstkomponent).

Det indebærer fx, at koncentrationskoefficienten for overførselsindkomster er negativ, fordi

tildelingen af overførselsindkomst falder med stigende disponibel indkomst.

Produktet af koncentrationskoefficienten og indkomstkomponentens andel af den samlede

disponible indkomst udgør den enkelte komponents bidrag til den samlede indkomstulighed,

de såkaldte ulighedsbidrag. Dekomponeringen af Gini-koefficienten i ulighedsbidragene er

perfekt additiv.

Der er i denne opstilling set bort fra pensionsindbetalinger. Kapitalindkomster indgår i private indkomster.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

145

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Indkomstforskelle og -udvikling

Bilag 5.4

Tabel 1

Over- og underrepræsentation i lavind-

komstgruppen

Andel af

Andel, som er i

Andel af lavind- Indeks

befolkningen lavindkomstgruppe komstgruppen (overrepræsentation)

Personer i den 3-årige lavindkomstgruppe (2010-2012)

Pct.

Befolkningen i alt

100

2,1

100

Herkomst:

Dansk oprindelse

Indvandrere og efterkommere

91,2

8,8

1,6

7,4

69,1

30,9

350

Familiekategori:

Enlige under 65 uden børn

Enlige forsørgere

Enlige over 64 år

Par med børn

Under 65 år i par uden børn

Over 64 år i par uden børn

16,0

3,6

6,6

22,7

18,4

8,8

7,9

1,8

0,9

1,0

0,3

60,1

3,0

2,7

10,0

8,4

1,2

377

Aldersgruppe, år:

Under 18

18-24

25-29

30-59

60-64

Over 64

19,6

8,8

5,5

41,3

9,2

15,7

1,4

8,5

6,9

1,4

0,7

0,6

13,3

35,3

17,9

26,5

2,9

4,1

403

328

Beskæftigelsesstatus (18-64-årige):

Fuldtidsbeskæftigede

Selvstændige og lign.

Deltidsbeskæftigede

Delårsbeskæftigede

Dagpenge/kthjælpsmodtagere

Uddannelsessøgende

Førtidspensionister

Efterløn mv.

Ukendt forsørgelsesgrundlag

30,6

2,8

2,7

5,0

3,5

7,6

4,6

2,0

3,1

0,1

5,3

1,8

1,1

9,4

10,8

0,6

0,1

7,9

1,8

6,9

2,3

2,6

16,7

38,9

1,3

0,1

11,4

252

472

513

373

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

146

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Bilag 5.5

Tabel

Indkomstfordeling

2000

Indkomstforskelle

Gini-koefficient pct.

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Indkomstfordeling

- Alle

- 30-64-årige

- 64+-årige

Lavindkomstgruppe

Antal, 1000 personer

- 50 pct. af medianindkomst

22,4

21,4

21,0

22,2

21,1

20,8

22,3

21,2

20,6

22,4

21,3

20,5

22,7

21,4

20,7

23,3

21,9

22,0

23,8

22,4

22,8

25,0

23,6

24,3

25,6

24,2

23,8

24,4

23,1

21,9

25,6

24,3

22,8

25,7

24,3

23,0

25,5

24,1

22,7

210

441

4,0

8,4

215

450

4,1

8,5

228

469

4,3

8,8

240

475

4,5

8,9

259

521

4,9

9,8

263

538

4,9

10,1

268

544

5,0

10,2

305

589

5,7

11,0

328

608

6,0

11,3

328

595

6,1

11,0

332

607

6,1

11,2

346

621

6,3

11,4

333

614

6,1

11,2

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

147

- 60 pct. af medianindkomst

Andel, pct.

- 50 pct. af medianindkomst

- 60 pct. af medianindkomst

Medianindkomst

Kr.

2012-niveau

176.200

178.400

180.800

182.600

191.100

195.700

198.600

205.300

204.400

202.100

209.800

206.500

204.800

Kilde:

Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Indkomstforskelle og -udvikling

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Nyt kapitel

Ældres økonomiske

vilkår

For mange er det ikke længere en social begivenhed at nå folkepensionsalderen. De fleste

ældre har en relativt høj økonomisk levestandard, bl.a. fordi flere og flere sparer op til pensi-

on, mens de er erhvervsaktive. Samtidig har mange ældre et godt helbred og dermed gode

muligheder for en aktiv alderdom.

Dette kapitel ser nærmere på udviklingen i ældres økonomiske vilkår siden 2000. Med ældre

menes her personer, som har nået folkepensionsalderen, dvs. er 65 år eller derover. Et ho-

vedresultat er, at ældres forbrugsmuligheder i gennemsnit er steget betydeligt mere end an-

dre aldersgruppers. Det skal bl.a. ses i lyset af, at de seneste to årtiers øgede udbredelse af

arbejdsmarkedspensionerne er begyndt at slå igennem på ældres indkomster, og at stadig

flere ældre har erhvervsindkomst.

Figur 6.1 sammenfatter hovedbudskaberne i kapitlet.

Figur 6.1

Ældres økonomiske vilkår



Den reale disponible indkomst for perso-

ner over 64 år er steget med 26 pct. mod

18 pct. for alle fra 2000 til 2012.

Ældres disponible indkomster er steget

mere end andre aldersgruppers.

Ældres nettoformue er steget mere end

andre aldersgruppers.



Den reale nettoformue (ekskl. pension) for

personer over 64 år er steget med 25 pct.

fra 2000 til 2012 mod et fald på 7 pct. for

personer i alderen 35-64 år.

Udbredelsen af arbejdsmarkedspensio-

ner til næsten alle lønmodtagere, herun-

der til lavere lønnede, er begyndt at slå

igennem på pensionsindkomsterne.



I perioden fra 2000 til 2012 er de gennem-

snitlige udbetalinger fra private pensioner

vokset med mellem 40 og 100 pct. realt for

68-årige pensionister i 1. til 7. indkomstde-

cil. For 68-årige pensionister i 8. til 10. ind-

komstdecil er de gennemsnitlige udbeta-

linger stort set uændrede.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

149

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Ældres økonomiske vilkår

6.1

Ældres indkomst og formue

Personer over 64 år har i gennemsnit en lavere disponibel indkomst end personer i alderen

35-64 år, hvor langt de fleste stadig er på arbejdsmarkedet. Omvendt har ældre i gennemsnit

en højere indkomst end personer i alderen 16-34 år, hvor mange stadig er under uddannelse,

jf. figur 6.2.

Siden 2000 er forbrugsmulighederne for ældre styrket markant. Ældre har både fået højere

indkomster, større boligformue og større likvid formue. Udviklingen betyder, at det i mindre

grad er forbundet med en nedgang i den disponible indkomst at nå pensionsalderen.

Sammenlignet med yngre aldersgrupper er den reale disponible indkomst steget mere for

personer over 64 år i perioden 2000-2012. Det gælder især i forhold til aldersgrupperne un-

der 55 år. For over 64-årige er den disponible indkomst steget med godt 26 pct. fra 2000 til

2012. Til sammenligning har 55-64-årige oplevet en stigning på knap 24 pct., mens yngre al-

dersgrupper har oplevet en fremgang på mellem 9 og 16 pct., jf. figur 6.3.

Figur 6.2

Disponibel indkomst for forskellige alders-

grupper (2012-niveau)

1.000 kr.

300

1.000 kr.

300

Figur 6.3

Udvikling i disponibel indkomst for forskellige

aldersgrupper, 2000-2012 (2012-niveau)

Indeks, 2000=100

130

Indeks, 2000=100

130

120

250

120

110

200

110

100

150

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12

16-24-årige

25-34-årige

35-54-årige

55-64-årige

Over 64-årige

150

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12

16-24-årige

25-34-årige

35-54-årige

55-64-årige

Over 64-årige

Anm.: Familiens samlede disponible indkomst er ækvivaleret for at tage højde for udgiftsfællesskab og

stordriftsfordele i familien. Opregnet til 2012-niveau med udviklingen i forbrugerpriserne. Den di-

sponible indkomst opgøres som personlig indkomst tillagt kapitalindkomst og fratrukket skat mv.

Den disponible indkomst indeholder dermed også værdien af supplerende offentlige ydelser. Se ka-

pitel 5 for en uddybende dokumentation af den disponible indkomst.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Samtidig har fremgangen i ældres formuer været markant højere end andre aldersgruppers.

Set over hele perioden 2000 til 2012 er nettoformuen – det vil sige boligformue og likvid for-

mue fratrukket gæld – vokset med 25 pct. realt for personer over 64 år, mens den er omtrent

uændret eller faldet for øvrige aldersgrupper, jf. figur 6.4. Den enkeltes mulighed for at om-

sætte boligformue til forbrug afhænger af mulighederne for belåning eller salg.

150

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Ældres økonomiske vilkår

Udviklingen i husholdningernes nettoformue i den betragtede periode har været stærkt præ-

get af udviklingen på boligmarkedet. Mellem 2004 og 2008 oplevede alle aldersgrupper en

væsentlig fremgang i den gennemsnitlige nettoformue, som i høj grad var drevet af stigende

boligpriser. Og da boligmarkedet vendte i 2008, faldt den gennemsnitlige nettoformue for alle

aldersgrupper. For personer over 64 år betød det relativt mindre, da deres nettoformue er

bredere sammensat end yngre aldersgruppers, jf. kapitel 4.

Figur 6.4

Nettoformue opgjort på aldersgrupper, 2012-niveau

Indeks, >64-årige i 2000=100

180

160

140

120

100

-20

16-24-årige

55-64-årige

Indeks, >64-årige i 2000=100

180

160

140

120

100

-20

25-34-årige

35-54-årige

Over 64-årige

Anm.: Ækvivaleret nettoformue, som er opregnet til 2012-niveau på baggrund af udviklingen i forbruger-

priserne. Nettoformuen er her opgjort som samlede aktiver minus passiver eksklusive værdi af pen-

sionsopsparing, kontantbeholdning og værdi af biler, både mv.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Den større reale indkomstfremgang blandt personer over 64 år end blandt yngre aldersgrup-

per skyldes især to faktorer. Dels er den gennemsnitlige udbetaling fra private pensioner ste-

get med 44 pct. fra 2000 til 2012, bl.a. som følge af stigende udbetalinger fra arbejdsmar-

kedspensioner og ATP. Dels er den gennemsnitlige erhvervsindkomst blandt ældre steget

markant med 81 pct., jf. figur 6.5.

Stigningen i erhvervsindkomsterne afspejler bl.a., at erhvervsdeltagelsen blandt ældre er ste-

get i løbet af 00’erne. Erhvervsfrekvensen for aldersgruppen over 64 år er steget fra ca. 8 pct.

i 2000 til ca. 11 pct. i 2012. Udviklingen skyldes hovedsageligt en øget erhvervsdeltagelse

blandt ældre under 70 år og navnlig blandt 65-66-årige

Udviklingen har betydet, at andre indkomster end offentlige overførsler i dag udgør en større

del af ældres indkomster end tidligere. Tilsammen udgjorde private pensioner og erhvervs-

indkomster 41 pct. af ældres indkomster i 2012 mod 33 pct. i 2000. Offentlige overførsler,

Danmarks Statistik (Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik).

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

151

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Ældres økonomiske vilkår

herunder folkepension og supplerende pensionsydelser til ældre, udgjorde dog stadig den

største del med 46 pct. i 2012, jf. figur 6.6.

Figur 6.5

Realvækst i ældres gennemsnitlige indkomst

opgjort på underkomponenter, 2000-2012

Pct.

Erhvervsindk. Private pens. Kapitalindk.

Off. Ydelser

Pct.

Figur 6.6

Ældres indkomster fordelt på delkomponenter,

2000 og 2012

Pct. af indkomst

Off. ydelser Private pens. Kapitalindk. Erhvervsindk.

2000

2012

Pct. af indkomst

Anm.: Personer på 65 år og derover. Ækvivalerede indkomster før skat. Private pensioner omfatter udbeta-

linger fra arbejdsmarkedspensioner, privattegnede pensioner, tjenestemandspensioner, ATP mv. Bi-

lag 6.1 viser udvikling i og sammensætning af ældres indkomst på etårs alderstrin.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Private pensioner udgør især en væsentlig del af indkomsten blandt ældre med de højeste

indkomster. Det er helt naturligt, da personer med høje indkomster i den erhvervsaktive alder

skal spare mere op til pension, hvis ikke indkomsten skal falde meget, når de trækker sig til-

bage fra arbejdsmarkedet, jf. kapitel 4.

Udbredelsen af arbejdsmarkedspensionerne (obligatoriske pensionsordninger) siden starten

af 90’erne betyder imidlertid, at private pensioner gradvist får større betydning for indkomsten

blandt hovedparten af de ældre, også blandt ældre med relativt lave indkomster. Den udvik-

ling har allerede kunnet konstateres i løbet af 00’erne. Fra 2000 til 2012 har realvæksten i

udbetalingerne fra private pensioner således været langt større i den nedre del end i den øv-

re del af indkomstfordelingen for 68-årige pensionister, jf. figur 6.7. Den meget store real-

vækst i den nedre del af indkomstfordelingen skal ses i sammenhæng med, at denne gruppe

i gennemsnit havde beskedne private pensioner i 2000.

152

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Ældres økonomiske vilkår

Figur 6.7

Realvækst i gennemsnitlig udbetaling fra private pensioner for 68-årige pensionister, 2000-2012

Pct.

350

300

250

200

150

100

Indkomstdeciler

ATP

10.

Pct.

350

300

250

200

150

100

Private pensioner

Private pensioner, ekskl. ATP

Anm.: Indkomstfordeling for 68-årige pensionister. Decilinddelingen vedrører ækvivaleret disponibel ind-

komst. Pensionister er her afgrænset som 68-årige uden erhvervsindkomst.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

I takt med at modningen af arbejdsmarkedspensionerne fortsætter i de kommende år, vil le-

vestandarden blandt ældre - relativt til yngre aldersgrupper - stige yderligere. Det gælder

navnlig for ældre, der har haft relativt lave indkomster i den erhvervsaktive alder. 60-åriges

reale pensionsopsparing er således fortsat med at stige over de seneste ti år. Det gælder bå-

de for den gennemsnitlige pensionsopsparing blandt alle 60-årige og det reale pensionsdepot

for den midterste person i depotfordelingen (mediandepotet), jf. figur 6.8. Samtidig har den

reale fremgang i pensionsdepoterne været væsentlig større blandt 60-årige, der lå i den ne-

derste halvdel af indkomstfordelingen som 59-årige, end blandt 60-årige, der lå i den øverste

halvdel, jf. figur 6.9.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

153

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Ældres økonomiske vilkår

Figur 6.8

Beregnet pensionsdepot for 60-årige, 2012-

niveau

1.000 kr.

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

1.000 kr.

1.400

1.200

1.000

800

Figur 6.9

Gennemsnitlig årlig realvækst i beregnet pen-

sionsdepot, 2003-2012

Pct.

Indkomstdeciler

10.

600

400

200

Gennemsnitligt depot

Mediandepot

Gennemsnitligt depot

Mediandepot

Anm.: Se kapitel 4 for metoden til at opgøre depoterne, der er forbundet med betydelig usikkerhed. Depo-

terne er fremskrevet til 2012-niveau på baggrund af udviklingen i forbrugerpriserne. Tallene er inkl.

60-årige uden oplysninger om pensionsdepot. Det drejer sig om ca. 11 pct. af de 60-årige i 2003, af-

tagende til ca. 8 pct. i 2012. Decilinddelingen i figur 6.9 vedrører personlig indkomst som 59-årig.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Indkomstforskellene blandt ældre er steget siden midten af 00’erne. En væsentlig del af for-

klaringen er den stigende erhvervsdeltagelse blandt ældre. Ser man alene på indkomstfor-

skellene blandt ikke-erhvervsaktive pensionister over 64 år, var indkomstforskellene i 2012

de samme som i 2000, jf. figur 6.10.

Kapitalindkomster, herunder navnlig afkast af ejerbolig, har, som for befolkningen som hel-

hed, også haft betydning for udviklingen i indkomstforskellene blandt ældre. Ser man bort fra

kapitalindkomst, har indkomstforskellene blandt ikke-erhvervsaktive pensionister over 64 år

været stort set konstante i hele perioden fra 2000 til 2012, jf. figur 6.10.

154

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Ældres økonomiske vilkår

Figur 6.10

Indkomstforskelle målt ved Gini-koefficienten for personer over 64 år, 2000-2012

Pct.

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Pct.

Alle over 64 år

Pensionister over 64 år*

Pensionister over 64 år*, ekskl. kapitalindkomst

Anm.: Ækvivaleret disponibel indkomst for personer over 64 år.

Note: *) ”Pensionister over 64 år” er her afgrænset til personer over 64 år, som ikke har erhvervsindkomst.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Den fortsatte modning af arbejdsmarkedspensionerne kan få betydning for indkomstforskel-

lene blandt ældre i fremtiden. Det er imidlertid vanskeligt at vurdere, om det vil øge eller

mindske indkomstforskellene.

Modningen forventes på den ene side at betyde, at forskellene i private pensioner bliver min-

dre i fremtiden, end de er i dag. Det skyldes, at pensionsformuen forventes at stige relativt

mest blandt erhvervsaktive med relativt lav indkomst. Den udvikling har allerede så småt

kunnet konstateres, jf. ovenfor. Effekten trækker isoleret set i retning af lavere indkomstfor-

skelle blandt ældre.

På den anden side vil forskellene i private pensioner stadig være større end forskellene i of-

fentlige overførsler, selv når arbejdsmarkedspensionerne er fuldt modnet. Det skyldes, at

pensionsindbetalingerne – og dermed udbetalingerne – i høj grad afhænger af indkomsten

som erhvervsaktiv, hvor indkomstforskellene er større end i de offentlige pensionsydelser,

herunder i folkepensionens grundbeløb, som stort set alle folkepensionister også i fremtiden

forventes at være berettiget til. Da private pensioner i takt med modningen kommer til at ud-

gøre en stadig større del af ældres indkomster i fremtiden, trækker den effekt i retning af

øgede indkomstforskelle.

Hvilken af de to effekter der vil dominere, afhænger bl.a. af opsparingsadfærden hos de nu-

værende generationer af erhvervsaktive, herunder om der på tværs af indkomstgrupper er

forskel på, hvor meget opbygningen af arbejdsmarkedspensionerne fortrænger anden opspa-

ring.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

155

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Ældres økonomiske vilkår

6.2

Ældre i lavindkomstgruppen

Personer over 64 år har i gennemsnit en lavere disponibel indkomst end resten af den voks-

ne befolkning under ét. Indkomstforskellene blandt de ældre er imidlertid mindre end blandt

personer i andre aldersgrupper – også hvis der ses på andre mål end Gini-koefficienten.

Næsten af de ældre havde i 2012 en disponibel indkomst (dvs. indkomst efter skat) mellem

102.000 og 200.000 kr., jf. figur 6.11. Indkomster under 100.000 kr. forekommer kun sjæl-

dent, og meget høje indkomster er også usædvanlige. Indkomsten for de fleste ældre stam-

mer, som nævnt tidligere, således hovedsageligt fra folkepension.

Figur 6.11

Disponibel indkomst i 2012 (1.000 kr.)

Pct.

Figur 6.12

Nettoformue i 2012 (1.000 kr.)

Pct.

Lavindkomstgrænse (enlig)

30-64-årige

Over 64-årige

30-64-årige

Over 64-årige

Anm.: Se anmærkning til figur 6.2.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag.

Anm.: Se anmærkning til figur 6.4.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag.

De fleste planlægger en lavere indkomst som pensionist end som erhvervsaktiv. Det afspejler

blandt andet, at en række beskæftigelsesrelaterede udgifter typisk bortfalder efter pensione-

ring, fx udgifter til a-kasse og transport. Der kan dog også være eksempler på, at ældre vil

opleve nye udgifter, fx som følge af tilpasning af boligforbrug i forbindelse med bortfald af

ægtefælle eller lignende (som dog også kan gøre sig gældende for yngre aldersgrupper).

Størstedelen af de ældre har en positiv nettoformue udover eventuel pensionsformue. Kun 10

pct. af de over 64-årige har nettogæld, mens det gør sig gældende for knap 35 pct. af 30-64-

årige, jf. figur 6.12. Mere end halvdelen af de over 64-årige har en nettoformue over 500.000

kr., og ca. har nettoformuer over 1 mio. kr.

Stort set alle (knap 99 pct.) ældre har en disponibel indkomst, der ligger over den såkaldte

lavindkomstgrænse, som er defineret ved 50 pct. af medianindkomsten. Lidt færre af de 30-

64-årige har indkomster over lavindkomstgrænsen (ca. 97 pct.), jf. figur 6.13.

156

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Ældres økonomiske vilkår

Forholdsmæssigt er der ikke blevet væsentligt flere ældre i lavindkomstgruppen fra 2000 til

2012. Andelen af 30-64-årige i lavindkomstgruppen er til sammenligning forøget fra 2,2 pct. i

2000 til 3,4 pct. i 2012. Det gælder for alle aldersgrupper over 64 år, at andelen i lavind-

komstgruppen er forholdsvis lav, jf. figur 6.14.

Figur 6.13

Udvikling i andel i lavindkomstgruppen

Pct.

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12

30-64-årige

Over 64-årige

Pct.

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Figur 6.14

Andel af ældre i lavindkomstgruppen i 2012

Pct.

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 >75

Alder

Pct.

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Anm.: Lavindkomstgrænsen er givet ved 50 pct. af medianindkomsten for hele befolkningen.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

6.3

Ældres helbred

Levealderen er steget, og helbredet er forbedret gennem de seneste år for personer over 64

år. I perioden fra 1990 til 2012 er den forventede middellevetid for 65-årige mænd steget

med 3,3 år og for kvinder med 2,2 år, jf. figur 6.15.

Den højere middellevetid afspejler, at overlevelsessandsynligheden for over 67-årige er øget

med omkring to pct.-point fra 1995 til 2012. Overlevelsessandsynlighederne er øget for alle

indkomstgrupper i den betragtede periode, dvs. både for de med højest og de med lavest

indkomst, jf. figur 6.16.

Overlevelsessandsynligheden er steget relativt mest for de 67-årige med de laveste indkom-

ster (1. indkomstdecil). For denne gruppe er sandsynligheden for at være i live et år efter ste-

get fra knap 88 pct. i 1995 til godt 93 pct. i 2012.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

157

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Ældres økonomiske vilkår

Figur 6.15

Middellevetid for 65-årige, 1990-2012

Figur 6.16

Overlevelsessandsynlighed for over 67-årige

opgjort på indkomstdeciler i 1995 og 2012

År

Pct.

100

Pct.

100

1995

4. 5. 6. 7.

Indkomstdeciler

2012

10.

Gns 2012

År

Mænd, 65 år

Kvinder, 65 år

Gns. 1995

Anm.: 2-årige dødelighedstavler.

Kilde: Danmarks Statistik.

Anm.: Afgrænset ved 67 år, svarende til folkepen-

sionsalderen i 1995. Overlevelsessandsyn-

lighederne for over 67-årige i 1995 er væg-

tet, således at sammensætningen på alder i

hvert indkomstdecil svarer til sammensæt-

ningen i 2012. Indkomstdeciler for over 67-

årige.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag.

Den forbedrede helbredssituation fremgår også af andre undersøgelser. En SFI-

undersøgelse viser, at ældre i alderen 67-77 år i perioden 1997 til 2007 har fået et bedre

funktionsniveau, dvs. i højere grad er i stand til selv at udføre aktiviteter og gøremål, der er

nødvendige for at fungere i dagligdagen. En tilsvarende udvikling er der i ældres selvvurde-

rede helbred, hvor flere 67- og 72-årige vurderer deres helbred som godt. Når det gælder fri-

tidsaktiviteter, er der sket en stigning i ældres aktivitetsniveau fra 1997 til 2007. Der er flere,

der dagligt eller ugentligt går ture, gør gymnastik, dyrker sport, motionerer, går til dans osv.

Udviklingen skyldes sandsynligvis både ældres forbedrede helbred og et stigende sam-

fundsmæssigt fokus på en aktiv alderdom, herunder et større udbud af aktiviteter til ældre

Ligeledes kan et stigende fokus på en rehabiliterende tilgang i kommunernes indsats for æl-

dre være medvirkende til udviklingen. En kortlægning viser, at stort set alle kommuner har

stigende fokus på at anvende denne tilgang, og at evalueringer af tilgangen viser positive re-

sultater på borgernes funktionsniveau og evne til at klare sig selv

SFI:

Ældres ressourcer og behov. Status og udvikling på baggrund af Ældredatabasen.

2012.

Socialstyrelsen:

Kortlægning af kommunernes erfaringer med rehabilitering på ældreområdet.

2013.

158

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Ældres økonomiske vilkår

Hertil kommer, at ældre over 65 år får flere raske år og færre år med langvarig og belastende

sygdom. I 1994 kunne mænd over 65 år forvente 7,9 år uden langvarig og belastende syg-

dom, hvilket steg til 10,5 år i 2005, jf. figur 6.17. Samtidig faldt det forventede antal år med

langvarig og belastende sygdom fra 6,2 til 5,5 år. Kvinder kunne i 1994 forvente at leve 8,2 år

uden langvarig sygdom og i 2005 11,1 år, mens det forventede antal år med sygdom faldt fra

9,4 til 7,9 år i samme periode.

Figur 6.17

Udvikling i helbred for henholdsvis kvinder og mænd over 65 år

År

Raske år

for mænd over 65 år

Raske år

for kvinder over 65 år

1994

År med langvarig sygdom

for mænd over 65 år

2005

År med langvarig sygdom

for kvinder over 65 år

År

Kilde: Jeune B, Brønnum-Hansen H.

Trends in health expectancy at age 65 for various health indicators, 1987-2005,

Denmark.

European Journal of Ageing 2008;5:279-285. Brønnum-Hansen H.,

Ugens tal for folkesundhed

uge 21, 2009,

Statens Institut for Folkesundhed.

6.4

Supplerende ydelser til ældre

Ud over folkepensionen og den supplerende pensionsydelse (”ældrechecken”) samt private

indkomster, herunder private pensioner, kapitalindkomst og erhvervsindkomst, består ind-

komsten for personer i folkepensionsalderen af en række supplerende ydelser og tilskud i

blandt andet pensions- og skattelovgivningen.

Med henblik på at målrette supplerende ydelser til personer med behov er der i lovgivningen

en række tildelingskriterier, herunder alder, indkomst og formueforhold. Da en række af disse

ydelser kompenserer for konkrete udgifter (fx medicin, varmeudgift eller husleje), målrettes

ydelserne også til pensionisternes konkrete udgifter. Pensionister, som ikke har den pågæl-

dende udgift eller en meget lav udgift, vil således ikke modtage ydelsen eller modtage en lav

ydelse.

Alderskriteriet er begrundet i en opfattelse af, at det er forbundet med særligt begrænsede

forsørgelsesmuligheder at nå folkepensionsalderen.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

159

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Ældres økonomiske vilkår

En række af de supplerende ydelser er indkomst- og/eller formueafhængige, hvilket har be-

tydning for, hvor præcist ydelserne tildeles efter borgernes økonomiske situation. Målretning

af offentlige ydelser i forhold til indkomst og formue svækker isoleret set tilskyndelsen til op-

sparing, idet en øget indkomst- og formuemodregning vil reducere tilskyndelsen til opsparing

i den erhvervsaktive alder. Anvendelse af alder i kombination med indkomst og formue som

kriterier for tildeling af supplerende ydelser til ældre er opsummeret i tabel 6.1 nedenfor. Ta-

bellen indeholder ikke oplysninger om eventuelle øvrige kriterier, som fx boligforhold eller an-

det.

En række af de aldersbetingede supplerende ydelser er indkomstafhængige, men langt fra

alle. Fx har indkomst ingen betydning for mulighed for indefrysning af ejendomsskatten, eller

for adgang til rabatordninger til transport eller kulturtilbud. Kriterierne for rabat til offentlige

transportmidler og kulturtilbud fastsættes af det enkelte trafikselskab eller kulturtilbud.

Formueforhold har kun betydning for få af de supplerende ydelser, som ældre kan modtage.

Formue tillægges betydning ved tildeling af personlige tillæg, herunder helbredstillæg, samt

boligydelse.

Aftrapningen skal ses i lyset af ønsket om at målrette ydelserne mod personer, der har størst

behov, typisk pensionister med relativt lav indkomst, jf. kapitel 4. I modsat retning trækker

ønsket om at begrænse de negative strukturvirkninger som følge af høje sammensatte mar-

ginalprocenter. Hvis ydelserne aftrappes over et kort indkomstinterval, vil det typisk betyde, at

forholdsvis få oplever meget høje sammensatte marginalprocenter. Hvis ydelserne aftrappes

over et langt indkomstinterval, vil det reducere marginalprocenterne, mod at forholdsvis man-

ge bliver berørt og dermed får reduceret deres incitament til at foretage en ekstra opsparing.

160

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Ældres økonomiske vilkår

Tabel 6.1

Tildeling af supplerende ydelser målrettet personer i folkepensionsalderen

Ydelser

Pensionslovgivningen

Almindeligt helbredstillæg

Udvidet helbredstillæg

Andre personlige tillæg

Petroleumstillæg

Øvrigt varmetillæg

Skattelovgivningen

Nedslag i ejendomsværdibeskatningen

Indefrysning af ejendomsskat

Anden lovgivning

Boligydelse

Ordinært børnetilskud

Særligt børnetilskud, herunder tillæg

Nedsat licens

Rabat ved udstedelse af pas

Udstedelse af fisketegn

Rabat til offentlige transportmidler

Rabatordninger til kulturtilbud

Forebyggende hjemmebesøg (over 75 år)

Gratis influenzavaccination

Befordringsgodtgørelse til læge, speciallæge,

sygehus eller genoptræning

Rabat i indkomstregulering ved betaling af pleje-

bolig

Objektive

Objektive og skøn

Objektive

Kriterier

Anvendte objektive kriterier

Indkomst Formue

Udgift

Anm.: Førtidspensionister efter reglerne før 1. januar 2003 kan også tildeles personlige tillæg, varmetillæg,

indefrysning af ejendomsskat, boligydelse, nedsat licens, rabat til offentlige transportmidler, befor-

dringsgodtgørelse til læge, speciallæge, sygehus mv. Genoptræning og rabat i indkomstreguleringen

ved betaling af plejebolig for alle førtidspensionister. Der er set bort fra en række særydelser til fol-

kepensionister, som er tilkendt førtidspension mv. før 1. januar 2003.

Note: 1) Retten til ydelserne i tabellen følger som hovedregel status som folkepensionist. Undtaget herfra

er nedslag i ejendomsværdibeskatning, indefrysning af ejendomsskat samt gratis influenzavaccinati-

on, som man kan modtage, når man er fyldt 65 år. Forebyggende hjemmebesøg tilbydes til borgere

over 75 år. Kriterierne for rabat til offentlige transportmidler og kulturtilbud fastsættes af det enkelte

trafikselskab eller kulturtilbud.

2) Der finansieres desuden tilskud til gratis influenzavaccination for kronisk syge efter lægelig vurde-

ring.

Kilde: Retsinformation.dk.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

161

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Ældres økonomiske vilkår

Hjemmehjælp, plejehjem og andre former for offentlig service, som hovedsageligt modtages

af ældre, er ikke medtaget her, idet disse ikke er aldersafhængige, men behovsbestemte.

Et betragteligt antal af de over 64-årige, der modtager varmetillæg, nedslag i ejendomsvær-

diskatten, børnetilskud til børn under 18 år og nedslag i licens, har en disponibel indkomst,

der placerer dem i 4. indkomstdecil eller højere, svarende til en årlig disponibel indkomst på

mere end 160.000 kr., jf. tabel 6.2. En stor del af de aldersbetingede supplerende ydelser

modtages dermed af ældre med disponible indkomster, der er typiske i befolkningen, herun-

der for personer i beskæftigelse, som typisk ikke har adgang til lignende ydelser.

Det gælder fx nedslag i ejendomsværdiskatten, der modtages af knap 150.000 ældre med en

disponibel indkomst over 160.000 kr. Nedslaget for denne gruppe udgør i gennemsnit mellem

2.400 kr. og 3.400 kr. årligt.

Boligydelse er afhængig af indkomsten og formuen. Boligydelse tildeles imidlertid til personer

helt frem til og med 7. indkomstdecil, svarende til en årlig disponibel indkomst op til 250.000

kr. – dog med et mindre beløb, som følge af indtægtsreguleringen.

I opgørelsen er ydelserne opdelt på den disponible indkomst, der ikke er den samme som

indkomstgrundlaget, der indgår i tildelingskriterierne.

162

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Ældres økonomiske vilkår

Tabel 6.2

Antal modtagere og gennemsnitlig årlig ydelse for modtagere opdelt på indkomstdeciler

Indkomstdecil

Indkomstgrænser, 1.000 kr.

< 116

116

142

162

181

202

223

248

281

335

I alt

1.000 personer / Kr.

Varmetillæg

Modtagere

Ydelse

Nedslag i ejen-

domsværdibe-

skatningen

Modtagere

Ydelse

Modtagere

Boligydelse

Ydelse

Modtagere

Ydelse

Modtagere

Nedsat licens

Ydelse

1.000

900

1.000

900

1.000

3.300

2.600

3.600

2.400

2.900

2.800

2.700

2.800

2.600

2.700

2.500

2.800

2.400

2.800

2.500

2.600

2.700

1.000

2.400

3.400

149

3.100

278

2.600

163

21.900 19.100 26.000 20.400 16.700 15.000

5.200

131

4.200

111

3.900

4.200

3.400

7.600 10.600

3.100

2.500

- 22.000

2.400

4.000

318

Børnetilskud til

børn under 18 år

Anm.: Indkomstdeciler for hele befolkningen, 2013-niveau. Der findes ikke individoplysninger om benyt-

telse af de øvrige former for supplerende ydelser. Samlet antal kan afvige fra summen af enkeltele-

menter som følge af afrunding. Det indkomstbegreb (ækvivaleret disponibel indkomst), som anven-

des i tabellen og kapitlet i øvrigt, adskiller sig fra de indkomstbegreber, som anvendes ved ind-

tægtsregulering af de supplerende ydelser. Ved indtægtsreguleringen af supplerende ydelser anvendes

således bruttoindkomsten uden ækvivalering, og indkomstgrundlaget forøges ikke med en beregnet

lejeværdi af egen bolig. Herudover indgår fx social pension ikke i indtægtsreguleringen af suppleren-

de ydelser hertil (fx varmetillæg) efter samme lov.

Note: 1) Ækvivaleret disponibel indkomst.

2) Udgør merudbetaling ved at modtage boligstøtte efter reglerne for boligydelse til pensionister

frem for efter reglerne for boligsikring til ikke-pensionister.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Der er en relativt stor gruppe af ældre med store formuer, der modtager offentlige ydelser

som følge af, at de er over 64 år. Fx modtager ca. 231.000 ældre, der tilhører de 30 pct. af

befolkningen med de største formuer, svarende til en formue på over 330.000 kr., nedslag i

ejendomsværdibeskatningen, og ca. 79.000 ældre i denne gruppe modtager varmetillæg, jf.

tabel 6.3.

Ved tildeling af boligydelse tages højde for modtagerens formue. Der er 23.000 ældre blandt

de 30 pct. af befolkningen med de største formuer, der modtager boligydelse. Størrelsen på

formuen har en betydning for niveauet af boligydelse, som er lavere for pensionisterne med

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

163

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Ældres økonomiske vilkår

de største formuer. For de øvrige ydelser har størrelsen på modtagernes nettoformue som

hovedregel begrænset betydning for niveauet af ydelserne.

Tabel 6.3

Antal modtagere og gennemsnitlig årlig ydelse opdelt på formuedeciler

Formuedecil

Formuegrænser, 1.000

kr.

< -313

-313

-151

-61

-3

134

329

646

1.275

I alt

1.000 personer / Kr.

Varmetillæg

Modtagere

Ydelse

Nedslag i

Modtagere

ejendomsvær-

dibeskatnin-

Ydelse

gen

Modtagere

Boligydelse

Ydelse

Børnetilskud til Modtagere

børn under 18

år

Ydelse

Modtagere

Nedsat licens

Ydelse

1.000

900

1.000

2.900

2.800

2.900

2.300

2.700

2.200

2.400

2.200

2.300

2.200

2.400

2.200

3.100

2.200

3.500

2.400

3.600

2.700

3.700

102

2.900

149

3.100

278

2.600

163

19.000 20.800 21.000 22.200 23.000 22.000 21.700 21.300 19.800 17.200 22.000

4.200

4.000

3.300

4.000

5.100

4.000

3.500

3.400

3.900

4.000

318

Anm.: Formuedeciler for hele befolkningen, 2013-niveau. Der findes ikke individoplysninger om benyttelse

af de øvrige former for supplerende ydelser.

Note: 1) Ækvivaleret nettoformue.

2) Udgør merudbetaling ved at modtage boligstøtte efter reglerne for boligydelse til pensionister

frem for efter reglerne for boligsikring til ikke-pensionister.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Det skal bemærkes, at det ikke har været muligt at belyse indkomst- og formueforhold for

modtagere af en række aldersbetingede supplerende ydelser som fx indefrysning af ejen-

domsskat, rabatordninger til kulturtilbud og offentlig transport eller befordringsgodtgørelse til

læge, jf. anmærkningen under tabel 6.2 og 6.3.

164

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Ældres økonomiske vilkår

Bilag 6.1

Figur 1

Ældres indkomster på etårs alderstrin

Realvækst i ældres gennemsnitlige bruttoindkomst opgjort på etårs alderstrin, 2000-2012

Pct.

-5

-10

65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90

Offentlige ydelser

Kapitalindkomst mv.

ATP

Private pensioner

Erhvervsindkomst

Pct.

-5

-10

Anm.: Figuren viser den procentvise ændring i den gennemsnitlige ækvivalerede bruttoindkomst (2012-

priser) fra 2000 til 2012 på etårs alderstrin. Den samlede ændring er opdelt i bidrag fra delkompo-

nenter af bruttoindkomsten. Fx er den gennemsnitlige ækvivalerede bruttoindkomst for 65-årige ste-

get med 29 pct. realt fra 2000 til 2012. Heraf kan 21 pct.point henføres til en stigning i erhvervsind-

komsten blandt 65-årige.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

Figur 2

Ældres indkomster fordelt på underkomponen-

ter, opgjort på etårs alderstrin, 2000

Pct.

100

65 67 69 71 73 75 77 79 81 83 85 87 89

Offentlige ydelser

Kapitalindkomst mv.

Private pensioner inkl. ATP

Erhvervsindkomst

Pct.

100

Figur 3

Ældres indkomster fordelt på underkomponen-

ter, opgjort på etårs alderstrin, 2012

Pct.

100

65 67 69 71 73 75 77 79 81 83 85 87 89

Offentlige ydelser

Kapitalindkomst mv.

Private pensioner inkl. ATP

Erhvervsindkomst

Pct.

100

Anm.: Figurerne viser fordelingen af ældres bruttoindkomst (ækvivaleret) på underkomponenter opgjort på

etårs alderstrin. Fx udgør erhvervsindkomst knap 40 pct. af indkomsten for 65-årige i 2012.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

165

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

168

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Redegørelse om fattigdom

Nyt kapitel

Regeringen nedsatte i 2012 et ekspertudvalg, der fik til opgave at belyse metoder til opgørel-

se af fattigdom og udarbejde en række forslag til en mulig dansk fattigdomsgrænse. Formålet

var at opnå et bedre grundlag for at følge den faktiske udvikling i antallet af fattige, herunder

antallet af børn der lever i fattigdom.

Ekspertudvalget anbefalede blandt andet en konkret afgrænsning af økonomisk fattigdom,

samt at der årligt udarbejdes en fattigdomsredegørelse.

Regeringen har besluttet at følge ekspertudvalgets anbefalinger. Der vil fremadrettet som led

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter

blive gjort rede for økonomisk

fattigdom, herunder

Gruppens sammensætning med hensyn til arbejdsmarkedstilknytning, uddannelse

og sociale indikatorer mv.

Udviklingen i økonomisk fattigdom

Betydningen af gennemførte initiativer

Desuden er der i tråd med ekspertudvalgets anbefalinger igangsat et arbejde med at udføre

afsavnsundersøgelser, der kan bidrage til at beskrive konsekvenserne af økonomisk fattig-

dom. Når disse undersøgelser foreligger, vil de blive præsenteret i denne redegørelse.

Analyserne af økonomisk fattigdom skal bruges som udgangspunkt for at debattere fattigdom

i Danmark på et fælles grundlag. De årlige opgørelser af udviklingen i den økonomiske fat-

tigdom vil styrke vidensgrundlaget for prioriteringer af relevante indsatsområder. Fattig-

domsmålet kan ikke benyttes til at vurdere de enkelte danskeres aktuelle livssituation og er

altså heller ikke et grundlag for at tildele eller ændre på sociale overførsler. Det var heller ikke

intentionen med at få etableret et fattigdomsmål.

Årets redegørelse indeholder tre kapitler med fokus på fattigdom. Kapital 7 belyser økono-

misk fattigdom i 2012, der er det seneste år med detaljerede indkomstoplysninger, og analy-

serer blandt andet sammensætningen på en række forskellige karakteristika.

Kapitel 8 belyser og søger blandt andet at forklare udviklingen i økonomisk fattigdom siden

1999. Kapital 9 beskriver sammenhængen mellem indikatorer på sociale problemer og øko-

nomisk fattigdom.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

169

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 7

Nyt kapitel

Økonomisk fattigdom i

2012

En relativt lille del af befolkningen er berørt af økonomisk fattigdom. Det skal ses i sammen-

hæng med, at indkomstforskellene er små i Danmark, og langt de fleste har en høj levestan-

dard. Samtidig er Danmark kendetegnet ved at have et fintmasket socialt sikkerhedsnet, som

skal sikre, at socialt udsatte får den nødvendige hjælp og støtte.

Selv i meget velstående og meget lige lande vil der dog altid være en mindre gruppe perso-

ner, som har en relativt lav indkomst i forhold til det typiske i befolkningen. Relativt lav ind-

komst afspejler ofte midlertidige forhold. I mange tilfælde er der tale om en selvvalgt situation,

fx at den enkelte har valgt at tage en uddannelse eller prioriterer fritid højt. I andre tilfælde af-

spejler den registrerede indkomst ikke forbrugsmulighederne for den enkelte, fx tager opgø-

relsen af den disponible indkomst ikke højde for støtte fra familie og venner, egenproduktion

eller indkomst fra sort arbejde.

Relativt lav indkomst kan imidlertid også afspejle begrænsede muligheder i forhold til resten

af befolkningen. Hvis situationen er vedvarende og ufrivillig kan det være problematisk og ud-

tryk for fattigdom. Figur 7.1 sammenfatter hovedbudskaberne i kapitlet.

Figur 7.1

Økonomisk fattigdom

I 2012 er 0,7 pct. af befolkningen berørt af

økonomisk fattigdom, svarende til 39.200

personer. Gruppen af økonomisk fattige

kan ikke beskrives med få karakteristika,

men ufaglærte, kontanthjælpsmodtagere,

selvstændigt erhvervsdrivende og indvan-

drere er overrepræsenterede.

Økonomisk fattige udgør en relativt lille

andel af befolkningen, og der er tale om

en meget heterogen gruppe.



Der er relativt få økonomisk fattige i alle

aldersgrupper, men unge i 20’erne er

overrepræsenterede. Overrepræsentati-

onen falder herefter med alderen, hvilket

også afspejler, at økonomisk fattigdom

for langt hovedparten er forbigående.



Mellem 0,9 og 1,8 pct. af personerne i

20’erne er økonomisk fattige, og unge er

dermed overrepræsenterede. Det skal

blandt andet ses i lyset af, at uddannel-

sesniveauet øges, og arbejdsmarkedstil-

knytningen bliver stærkere med alderen.

Personer i børnefamilier er samlet set

underrepræsenterede blandt økonomisk

fattige, mens børn er en smule overre-

præsenterede.



Knap 8.000 børn er økonomisk fattige sva-

rende til 0,8 pct. af alle børn i 2012. Cirka

45 pct. af børnene bor i en familie med

selvstændige, godt 20 pct. med kontant-

hjælpsmodtagere og 20 pct. med voksne

med ukendt forsørgelsesgrundlag.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

171

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 7

Økonomisk fattigdom i 2012

7.1

Kort om afgrænsning af økonomisk fattigdom

Relativt lav indkomst kan fx hænge sammen med studier, en social begivenhed eller udsving

i indkomsten som selvstændig. Det kan også afspejle, at en familie har truffet nogle frivillige

valg, der betyder, at deres indkomst er lavere end andre sammenlignelige familier, fx priorite-

ret fritid højere end ekstra indkomst. Relativt lav indkomst kan også afspejle begrænsede mu-

ligheder i forhold til resten af befolkningen. Hvis situationen er ufrivillig og vedvarende, kan

det være problematisk og udtryk for fattigdom.

Der er en række udfordringer knyttet til det at definere og måle økonomisk fattigdom. I vel-

stående lande med veludbyggede velfærdssamfund, som det danske, giver det ikke mening

at benytte sig af en absolut fattigdomsgrænse. Det hænger blandt andet sammen med opfat-

telsen af, at økonomisk fattigdom afhænger af de typiske livsvilkår i befolkningen på et givet

tidspunkt.

Regeringen nedsatte i maj 2012 et ekspertudvalg, der fik til opgave at udarbejde forslag til en

mulig dansk fattigdomsgrænse. Arbejdet skulle forbedre grundlaget for at følge udviklingen i

antallet af fattige og styrke muligheden for at målrette politiske initiativer mod særligt udsatte

grupper. Boks 7.1 beskriver den økonomiske afgrænsning, som ekspertudvalget har anbefa-

let.

Ekspertudvalget anbefaler at supplere den økonomiske opgørelse med andre indikatorer for

risiko for fattigdom. I tråd med ekspertudvalgets anbefalinger analyseres en række sociale

indikatorer, der kan bidrage til at indkredse risikofaktorerne for fattigdom særskilt, jf. kapitel 9.

Opgørelserne af økonomisk fattigdom i ekspertudvalgets rapport og hér i denne redegørelse

er alene baseret på analyser af danske data. Danmark er kendetegnet ved små indkomstfor-

skelle i et internationalt perspektiv, jf. kapitel 5. Det er ikke muligt at opgøre antallet af øko-

nomisk fattige i andre lande efter den danske afgrænsning, idet der ikke foreligger sammen-

lignelige individbaserede indkomstoplysninger for andre lande. Og ekspertudvalget fandt ikke

eksempler på sammenlignelige højindkomstlande med veludbyggede velfærdssamfund, der

opererer med en egen officiel fattigdomsgrænse

Ekspertudvalget har gjort sig mange grundige overvejelser omkring definition og statistisk af-

grænsning, men det udelukker ikke, at nogen i gruppen reelt ikke er økonomisk fattige. Til-

svarende kan det ikke udelukkes, at nogen uden for gruppen reelt er økonomisk fattige. Af-

grænsningen er desuden et relativt kompliceret statistisk mål, som kun kan opgøres med to

års forsinkelse. Det er derfor ikke muligt at benytte det til at identificere konkrete personer,

som aktuelt er økonomisk fattige.

Andre velstående lande med veludbyggede velfærdssamfund har ikke officielle fattigdomsgrænser, men laver i

stedet typisk årlige opgørelser, der følger udviklingen i en række indikatorer for fattigdom.

172

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 7

Økonomisk fattigdom i 2012

Opgørelsen af økonomisk fattigdom kan derimod bruges til at følge den overordnede udvik-

ling i antallet af personer med begrænsede økonomiske ressourcer, styrke vidensgrundlaget

og identificere særligt udsatte grupper og dermed bidrage til at målrette politiske tiltag, som

kan afhjælpe en situation med manglende ressourcer.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

173

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 7

Økonomisk fattigdom i 2012

Boks 7.1

Definition og afgrænsning af fattigdom

Regeringen nedsatte i 2012 et ekspertudvalg, der fik til opgave at belyse metoder til opgørelse af fattigdom

og udarbejde en række forslag til en mulig dansk fattigdomsgrænse, jf. kommissoriet i bilag 7.1. Formålet

var at opnå et bedre grundlag for at følge den faktiske udvikling i antallet af fattige, herunder antallet af

børn, der lever i fattigdom.

Fattigdom kan defineres som en situation, hvor en person eller familie ufrivilligt har væsentlig dårligere livs-

vilkår sammenlignet med den øvrige befolkning, og hvor denne situation:

- Skyldes mangel på ressourcer, herunder særligt økonomiske

- Er vedvarende, og hvor personen eller familien ikke har eller kun i begrænset omfang har mulighed for

ved egen drift at ændre situationen

Økonomisk fattigdom kan ikke defineres objektivt og entydigt, ligesom der er udfordringer forbundet med at

foretage en præcis opgørelse på statistiske data, som afspejler den formelle definition. Der er tale om en

statistisk afgrænsning, som blandt andet fastsættes ud fra den disponible indkomst på årsbasis, jf. kapitel 5.

Økonomisk fattige opgøres som personer, der tre år i træk opfylder følgende betingelser:

- Den disponible indkomst er under 50 pct. af medianindkomsten*)

- Familiens formue er under 100.000 kr. (2010-niveau) pr. voksen i familien**)

- Personen er ikke studerende eller i familie med en studerende over 17 år

Indkomstgrænsen suppleres med en formuegrænse, da formue ligesom indkomst giver forbrugsmuligheder.

Formue er aldersafhængig, idet den typisk øges med alderen. Sammenligninger alene på baggrund af di-

sponibel indkomst på tværs af aldersgrupper kan dermed give et forvrænget billede af de reelle forbrugs-

muligheder.

Der ses bort fra studerende, idet studerende ifølge definitionen ikke er økonomisk fattige. Studerende har

typisk en relativt lav indkomst i en begrænset periode. Situationen er desuden som udgangspunkt kende-

tegnet ved at være selvvalgt og har som formål at forbedre mulighederne for job og løn senere i livet. Situa-

tionen kan dermed hverken betragtes som værende ufrivillig eller vedvarende. Da indkomsten er opgjort på

familieniveau, ses bort fra de studerende og deres familier.

Det vurderes, at gruppen identificeret ved ovenstående kriterier er økonomisk fattige, idet det dog under-

streges, at der med afgrænsningen kan være økonomisk fattige personer, der falder uden for den formelle

definition. Der kan altså være personer uden for gruppen med lavere forbrugsmuligheder, end den formelle

indkomst signalerer, og ligeledes kan der være personer i gruppen af økonomisk fattige, som har større for-

brugsmuligheder, end deres formelle indkomst afspejler.

Der er flere grunde til, at en operationalisering ikke fuldstændig kan afspejle definitionen af økonomisk fat-

tigdom. Det skyldes blandt andet, at den disponible indkomst opgøres på familieniveau for at tage højde for

stordriftsfordele i husholdningen. Det er imidlertid ikke muligt at afgøre med fuldstændig sikkerhed, hvilke

personer der konkret deler husholdning. Det findes desuden ikke oplysninger om alle kilder til forbrug, som

fx bytteøkonomi, hjælp fra familie og venner og ikke-registreret indkomst. Hertil kommer, at det ikke er mu-

ligt objektivt at afgøre, om situationen er selvvalgt. Afgrænsningen af økonomisk fattige vil dog efter ek-

spertudvalgets vurdering primært omfatte personer, som ufrivilligt og vedvarende er i en meget vanskellig

økonomisk situation.

174

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 7

Økonomisk fattigdom i 2012

Boks 7.1 (fortsat)

Definition og afgrænsning af fattigdom

Som supplement til afgrænsningen af økonomisk fattigdom konstrueres et materielt såvel som et socialt af-

savnsindeks for henholdsvis børn og voksne med fokus på at afdække centrale materielle afsavn og sociale

afsavn knyttet til selvopretholdelse og sociale aktiviteter (dvs. muligheden for at vedligeholde sig selv som

menneske – fysisk, psykisk, arbejdsmæssigt og socialt), der afspejler manglende økonomiske ressourcer.

Noter: *) Ekspertudvalget anbefaler, at der i det enkelte år tages udgangspunkt i et 3-årigt glidende gennem-

snit af medianindkomsten korrigeret for lønudviklingen med henblik på at reducere virkningen af år-

lige udsving i medianindkomsten, jf. bilag 7.2.

**) Ekspertudvalget anbefaler, at formuegrænsen på 100.000 kr. pr. voksen i familien reguleres med

udviklingen i den kritiske indkomstgrænse. Der tages udgangspunkt i familiens nettoformue delt

med antallet af voksne i familien. Nettoformuen er sammensat af ejendomsaktiver og finansiel for-

mue (eksklusive pensionsformue) fratrukket gæld.

Kilde: Ekspertudvalg om fattigdom,

En dansk fattigdomsgrænse – analyser og forslag til opgørelsesmetoder,

juni 2013.

7.2

Fokus på økonomisk fattige i 2012

Gruppen af økonomisk fattige udgør en relativt lille del af befolkningen. I 2012 var ca. 39.200

personer berørt af økonomisk fattigdom, svarende til godt 0,7 pct. af befolkningen.

Gruppen af økonomisk fattige er en forholdsvis heterogen gruppe målt på fx familiesammen-

sætning og indkomstgrundlag. Det kan derfor være svært at pege på særlige karakteristika

ved personer i økonomisk fattigdom.

Forsørgelsesgrundlaget er imidlertid en af de faktorer, som har stor betydning for, om den

enkelte er økonomisk fattig eller ej. Personer i beskæftigelse, førtidspensionister, dagpenge-

modtagere og efterlønsmodtagere udgør en relativt lille del af de økonomisk fattige mellem

18 og 64 år. Omvendt udgør kontanthjælpsmodtagere, selvstændige og personer med

ukendt forsørgelsesgrundlag en relativt stor del af de økonomisk fattige mellem 18 og 64 år,

jf. figur 7.2.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

175

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 7

Økonomisk fattigdom i 2012

Figur 7.2

Økonomisk fattige mellem 18 og 64 år opdelt på egen arbejdsmarkedsstatus i 2012

Pct.

Fuldtidsbe-

skæftigede

Selv-

stændige

Deltids-

Delårs-

Dagpenge Kontanthjælp

Andre

Førtids-

beskæftigede beskæftigede

midlertidige pensionister

offentlige

ydelser

Efterløns-

modtagere

Ukendt

forsørgelses-

grundlag

Pct.

Anm.: Personer med midlertidige offentlige ydelser er opdelt på kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodta-

gere og personer med øvrige midlertidige offentlige ydelser (fx ledighedsydelse, SU, sygedagpenge,

revalidering mv.) efter dominerende ydelse i året. Se kapitel 5 for en definition af arbejdsmarkedssta-

tus.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.

Visse grupper i befolkningen er i højere grad berørt af økonomisk fattigdom end andre grup-

per. Der er i de følgende opgørelser præsenteret

repræsentativitetsindeks

for forskellige ka-

rakteristika. Et indeks på 100 for et givet karakteristikum betyder, at andelen af økonomisk

fattige med det pågældende karakteristikum er præcis den samme som andelen i befolknin-

gen, mens fx et indeks på 200 svarer til, at andelen af økonomisk fattige i gruppen er dobbelt

så stor som i befolkningen.

Andelen af økonomisk fattige i befolkningen som helhed er ca. 0,7 pct., mens andelen blandt

modtagere af midlertidige offentlige ydelser (kontanthjælp, dagpenge mv.) er ca. 6,7 pct., el-

ler godt 9 gange større. Det svarer til et overrepræsentationsindeks på 932 for modtagere af

midlertidige offentlige ydelser, jf. tabel 7.1. Selvstændige og personer med ukendt forsørgel-

sesgrundlag er også overrepræsenterede i gruppen af økonomisk fattige.

176

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 7

Økonomisk fattigdom i 2012

Tabel 7.1

Økonomisk fattige i 2012 - repræsentativitetsindeks

Økonomisk fattige i

gruppen

1.000 pers.

Pct.

(A)

Arbejdsmarkedsstatus

Under 18-årige*)

Personer i den erhvervsaktive

alder:

- Fuldtidsbeskæftigede

- Selvstændige

- Deltidsbeskæftigede

- Delårsbeskæftigede

- Modtagere af midlertidige of-

fentlige ydelser**)

- Førtidspensionister

- Efterlønsmodtagere

- Ukendt forsørgelsesgrundlag

Over 64-årige

Alle

1,3

4,1

1,4

1,2

13,0

1,0

0,1

5,9

3,4

39,2

0,1

2,7

1,0

0,4

6,7

0,4

0,1

3,0

0,3

0,7

39,2

0,7

384

135

932

415

100

7,9

0,8

39,2

0,7

105

Økonomisk fattige i

befolkning

1.000 pers.

Pct.

(B)

Repræsen-

tativitet

Indeks

(100*A/B)

Anm.: Repræsentativitetsindekset er opgjort som 100 gange andelen af økonomisk fattige i undergruppen

(A) divideret med andelen af økonomisk fattige i befolkningen (B). Midlertidige offentlige ydelser

omfatter blandt andet kontanthjælp og dagpenge.

Noter: *) Over 1-årige. Børn i alderen 0-1 år kan ikke være omfattet af afgrænsningen af økonomisk fattig-

dom.

**) Opdeles på kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere mv. i efterfølgende figurer.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Personer med ukendt forsørgelsesgrundlag, der udgør omkring 15 pct. af gruppen, er sam-

mensat af personer med en række forskellige indkomstforhold, der gør dem svære at rubrice-

re i entydige underkategorier. Gruppen kan blandt andet bestå af sæsonarbejdere og perso-

ner uden tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. boks 7.2.

Førtidspensionister, personer over 64 år (folkepensionister) og efterlønnere er underrepræ-

senterede i gruppen af økonomisk fattige. Det hænger sammen med, at ydelserne til disse

grupper som udgangspunkt er højere end den kritiske indkomstgrænse, der afgrænser øko-

nomisk fattigdom. For de pensionister, der er berørt af økonomisk fattigdom, kan det blandt

andet skyldes, at der er tale om brøkpensionister, dvs. personer, som ikke har været i landet

tilstrækkeligt længe til at modtage den fulde pensionsydelse. Godt 2.000 brøkpensionister er

økonomisk fattige i 2012.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

177

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 7

Økonomisk fattigdom i 2012

Boks 7.2

Personer med ukendt forsørgelsesgrundlag

Gruppen ’personer med ukendt forsørgelsesgrundlag’ består blandt andet af personer uden eller med en

meget begrænset arbejdsmarkedstilknytning, samtidig med at personerne stort set ikke modtager overfør-

selsindkomst eller er registeret som ledig, kontanthjælpsmodtager eller lignende.

Gruppen kan fx omfatte personer, der

•

Er afskåret fra at modtage kontanthjælp på grund af ægtefællens indkomst, egen formue eller

lignende.

Er unge og har afsluttet en gymnasial uddannelse i året, men som ikke er gået i gang med en

uddannelse eller har erhvervsarbejde i større omfang.

Er indvandret i årets løb.

Har modtaget revalideringsydelse mv.

Har relativt store indkomster fra udlandet.

Beskattes efter regler for forskere og eksperter.

Har lønindkomst over niveauet for personfradraget uden at betale ATP-bidrag.

I gruppen kan desuden indgå personer, der er ude af landet en del af året, enten på rejse for

opsparede midler eller i forbindelse med arbejde i udlandet.

Det er ikke alle i gruppen ’personer med ukendt forsørgelsesgrundlag’, der har en relativt lav indkomst.

Nogle, som fx personer i fleksjob og personer med relativt store indkomster fra udlandet, vil typisk have en

indkomst over den kritiske indkomstgrænse, og er derfor ikke i særlig grad økonomisk fattige.

Modtagere af midlertidige offentlige ydelser er markant overrepræsenterede i gruppen af

økonomisk fattige. Overrepræsentationen dækker imidlertid over stor spredning for forskellige

ydelser. Særligt kontanthjælpsmodtagere er overrepræsenterede, jf. figur 7.3. Modsat er per-

soner, som hovedsageligt har modtaget dagpenge (og sygedagpenge) underrepræsentere-

de.

178

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 7

Økonomisk fattigdom i 2012

Figur 7.3

Repræsentativitet for modtagere af midlertidige offentlige ydelser i 2012

Indeks

1.800

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

Dagpenge

Kontanthjælp,

arbejdsmarkedsparat

Kontanthjælp, ikke

arbejdsmarkedsparat

Andre midlertidige offentlige

ydelser

Indeks

1.800

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

Anm.: Modtagere af midlertidige offentlige ydelser er opdelt i arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodta-

gere, ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere og modtagere af an-

dre midlertidige offentlige ydelser (fx ledighedsydelse, SU, sygedagpenge, revalidering mv.) efter do-

minerende ydelse i året. Afgrænsningen af økonomisk fattige omfatter ikke studerende. Den anvend-

te definition af, hvornår man kan betegnes som studerende, indebærer imidlertid, at personerne i

gruppen af økonomisk fattige kan have modtaget SU i et begrænset omfang.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.

Omregnes dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i løbet af året til fuldtidsmodtagere, udgør

dagpengemodtagere i alt godt 300 personer blandt alle økonomisk fattige i 2012, mens kon-

tanthjælpsmodtagere udgør i alt godt 10.000 personer, jf. figur 7.4. Til sammenligning udgør

dagpengemodtagere godt 126.000 fuldtidspersoner i befolkningen som helhed, og kontant-

hjælpsmodtagere knap 114.000 fuldtidspersoner i 2012.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

179

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 7

Økonomisk fattigdom i 2012

Figur 7.4

Dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere opgjort som fuldtidspersoner i 2012

1.000 personer

140

120

100

Dagpenge

Kontanthjælp,

arbejdsmarkedsparat

Økonomisk fattige

Kontanthjælp,

ikke arbejdsmarkedsparat

Befolkning

1.000 personer

140

120

100

Anm.: Dagpenge og kontanthjælp er omregnet til fuldtidspersoner (helårsmodtagere) for både økonomisk

fattige og befolkningen som helhed. Det betyder, at hvis der er to økonomisk fattige, der hver især

har modtaget dagpenge halvdelen af året, så tæller de tilsammen som én fuldtidsperson i opgørelsen.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Voksne i aldersklasserne fra starten af 20’erne til starten af 40’erne er overrepræsenterede

blandt økonomisk fattige, jf. figur 7.5. For voksne i 20’erne kan det blandt andet hænge

sammen med, at en mindre del i disse aldersgrupper har færdiggjort en kompetencegivende

uddannelse, og at en større del er i færd med at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er

samtidig en periode i livet, hvor færre har forsørgelsespligt over for børn og partner og derfor

i højere grad har mulighed for at prioritere aktiviteter, der er forbundet med relativt lav regi-

streret indkomst, som udlandsrejser, højskoleophold mv.

Overrepræsentationen skal også ses i lyset af ungeydelserne i kontanthjælpssystemet, der

kan modtages af personer under 25 år. Ungeydelserne er lavere end tilsvarende kontant-

hjælpsydelser til personer over 25 år

For voksne i 30’erne falder repræsentativiteten blandt andet som følge af, at en større andel

af disse aldersgrupper har færdiggjort en kompetencegivende uddannelse og er kommet ind

på arbejdsmarkedet.

Voksne i aldersklasserne fra midten af 40’erne og frem til slutningen af den erhvervsaktive

alder er modsat underrepræsenterede. Det hænger sammen med, at disse alderstrin ofte har

godt fodfæste på arbejdsmarkedet.

Gældende regler før kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft d. 1. januar 2014.

180

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 7

Økonomisk fattigdom i 2012

Figur 7.5

Repræsentativitet opdelt på alder i 2012

Indeks

300

250

200

150

100

Indeks

300

250

200

150

100

Anm.: Repræsentativitetsindekset er opgjort som 100 gange andelen af økonomisk fattige i undergruppen

divideret med andelen af økonomisk fattige i befolkningen. Børn i alderen 0-1 år kan ikke være om-

fattet af afgrænsningen af økonomisk fattigdom. Det skal ses i sammenhæng med, at opgørelsen af

den disponible indkomst for familier med børn født i året er usikker, idet opgørelsen sker på bag-

grund af indkomster, skatter mv. for hele året, mens familiesammensætningen er baseret på status ul-

timo året. Et barn født i december samme år vil derfor reducere den disponible indkomst for famili-

ens medlemmer, mens den disponible indkomst ikke øges som følge af børne- og ungeydelse mv.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.

Unge mellem ca. 18 og 20 år er markant underrepræsenterede blandt økonomisk fattige, idet

mange unge i den alder fortsat bor hjemme og dermed får del i forbrugsmulighederne i fami-

lien. Den kraftige stigning i repræsentativitetsindekset omkring 20-årsalderen afspejler æn-

dringen i den opgjorte indkomst, når børn flytter hjemmefra og dermed bliver deres ”egen”

familie. Det vil dog ikke i alle tilfælde være et retvisende udtryk for de faktiske ændringer i

den enkeltes forbrugsmuligheder.

Den beregnede disponible indkomst for børn afhænger af indkomsten blandt de voksne i fa-

milien. Overrepræsentationen blandt de yngre børn skal derfor ses i sammenhæng med den

overrepræsentation, som findes blandt de yngre voksne mellem 20 og 40 år, som i mange til-

fælde vil være forældre til disse børn.

Ufaglærte med grundskole eller uoplyst uddannelsesniveau er overrepræsenterede i gruppen

af økonomisk fattige, mens personer med en kompetencegivende uddannelse er underre-

præsenterede, jf. figur 7.6. Der findes ikke uddannelsesoplysninger for alle indvandrere.

Overrepræsentationen blandt personer med uoplyst uddannelsesniveau skal derfor ses i ly-

set af overrepræsentationen blandt personer med anden etnisk herkomst. Indvandrere og ef-

terkommere er således overrepræsenterede i gruppen af økonomisk fattige, jf. figur 7.7. Det

gælder i særlig høj grad for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

181

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 7

Økonomisk fattigdom i 2012

Figur 7.6

Repræsentativitet opdelt på uddannelsesni-

veau i 2012

Indeks

600

500

400

300

200

100

Uoplyst Grund- Gymna- Faglært

skole

sial

KVU

LVU

MVU

Figur 7.7

Repræsentativitet opdelt på herkomst og ind-

vandringsbaggrund i 2012

Indeks

600

500

400

300

200

100

Indvandrere, Efterkommere, Indvandrere, Efterkommere, Danmark

ikke-vestlige ikke-vestlige

vestlige

lande

Indeks

600

500

400

300

200

100

Indeks

600

500

400

300

200

100

Anm.: Over 17-årige. Repræsentativitetsindekset

er opgjort som 100 gange andelen af øko-

nomisk fattige i undergruppen divideret

med andelen af økonomisk fattige i befolk-

ningen.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag.

Anm.: Repræsentativitetsindekset er opgjort som

100 gange andelen af økonomisk fattige i

undergruppen divideret med andelen af

økonomisk fattige i befolkningen.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag.

Man skal være opmærksom på, at overrepræsentationsindekset ikke kan fortolkes som en

årsagssammenhæng. Når personer med anden etnisk baggrund end dansk er overrepræsen-

terede blandt økonomisk fattige, kan det afspejle mange forskellige forhold, der knytter sig til

personer med anden etnisk herkomst, herunder at der i gruppen er flere, som har svage

danskkundskaber, eller at der i nogle perioder har været særlige ydelser for nyindvandrede.

Overrepræsentationen kan også afspejle, at indvandrere og efterkommere har et generelt la-

vere uddannelsesniveau, andre familiemønstre (fx flere hjemmegående) og mere hyppigt er

brøkpensionister (det kræver 40 års ophold i Danmark at optjene ret til fuld pension) og derfor

oftere vil være omfattet af økonomisk fattigdom

. For efterkommere kan overrepræsentatio-

nen også hænge sammen med, at de typisk er yngre (under 40 år) og dermed tilhører en al-

dersgruppe, der oftere er berørt af økonomisk fattigdom end befolkningen som helhed.

Enlige voksne er generelt overpræsenterede blandt økonomisk fattige. Det gælder særligt for

enlige voksne mellem 20 og 50 år og disses eventuelt yngre børn. Voksne i parfamilier er un-

derrepræsenterede for alle aldersgrupper. Yngre børn i parfamilier er svagt overrepræsente-

rede, jf. figur 7.8.

Brøkpensionister har mulighed for at søge om supplerende ydelser. De supplerende ydelser indgår i opgørelsen

af den disponible indkomst, i det omfang der er tale om skattepligtige ydelser.

182

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 7

Økonomisk fattigdom i 2012

Figur 7.8

Repræsentativitet for personer i familier med enlige voksne og voksne i par opdelt på alder i 2012

Indeks

500

Indeks

500

400

I familie med enlige

voksne, alle

Enlige voksne uden børn

400

300

200

I familie med

voksne i par

200

100

Anm.: Afgrænset til aldersgrupper med mere end 50 personer. Repræsentativitetsindekset er opgjort som

100 gange andelen af økonomisk fattige i undergruppen divideret med andelen af økonomisk fattige

i befolkningen. Mænd er oftere enlige (uden børn) end kvinder. Det kan være en af forklaringerne

på, at mænd er overrepræsenterede blandt økonomisk fattige, jf. bilag 7.3.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.

Overrepræsentationen for personer i familier med enlige voksne afspejler blandt andet, at en-

lige ikke får del i en eventuel partners forbrugsmuligheder. Dermed kan enlige heller ikke i

samme grad drage nytte af stordriftsfordele, som i størst omfang øger forbrugsmulighederne

for familier med to indkomster. Samtidig modtager enlige oftere overførselsindkomster end

personer i parfamilier. Sandsynligheden for at være økonomisk fattig er mindre for personer i

familie med enlige forsørgere end for enlige uden børn.

Personer i familier med børn er oftere beskæftigede end personer uden børn og har derfor

typisk højere indkomster. Desuden kan forsørgere modtage offentlige ydelser målrettet bør-

nefamilier, som fx børne- og ungeydelsen og børnetilskud.

Lejere er overrepræsenterede, mens ejere er underrepræsenterede, jf. figur 7.9.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

183

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 7

Økonomisk fattigdom i 2012

Figur 7.9

Repræsentativitet opdelt på boligforhold i 2012

Indeks

250

Indeks

250

Figur 7.10

Repræsentativitet opdelt på region i 2012

Indeks

250

Indeks

250

200

150

100

Lejere

Ejere

Hovedstaden Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Sjælland

Anm.: Ejere er opgjort som personer i familier,

der betaler ejendomsværdiskat. Repræsenta-

tivitetsindekset er opgjort som 100 gange

andelen af økonomisk fattige i undergrup-

pen divideret med andelen af økonomisk

fattige i befolkningen.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag.

Anm.: Repræsentativitetsindekset er opgjort som

100 gange andelen af økonomisk fattige i

undergruppen divideret med andelen af

økonomisk fattige i befolkningen.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag.

Personer bosat i region Hovedstaden er en smule overrepræsenterede blandt de økonomisk

fattige, mens personer i de øvrige regioner er en smule underrepræsenterede, jf. figur 7.10.

Forekomsten af økonomisk fattige kan variere fra kommune til kommune indenfor de enkelte

regioner, jf. opdeling af økonomisk fattige på kommuner i bilag 7.4. Forekomsten er relativt

stor i blandt andet Københavns Kommune og i en række hovedstadskommuner på Vesteg-

nen.

Overrepræsentationsindekset er som nævnt ikke udtryk for en årsagssammenhæng eller den

isolerede mersandsynlighed ved det enkelte karakteristikum, som fx boligform, herkomst, og

uddannelse. Det skyldes, at der i mange tilfælde er et stærk sammenfald mellem en række af

disse karakteristika. For eksempel er overrepræsentationsindekset blandt lejere forholdsvist

højt, fordi personer med et lavere uddannelsesniveau og en svagere tilknytning til arbejds-

markedet i højere grad er lejere end boligejere.

Hvis man tager højde for bagvedliggende karakteristika som arbejdsmarkedsstatus, uddan-

nelsesniveau, alder mv. for 18-64-årige, har efterkommere fra vestlige-lande isoleret set ikke

større sandsynlighed for at være økonomisk fattige end personer med dansk herkomst, jf.

boks 7.3. Tilsvarende er sandsynligheden for, at 25-29-årige er økonomisk fattige, ikke isole-

ret set større end for 40-49-årige, når man tager højde for de bagvedliggende karakteristika.

184

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 7

Økonomisk fattigdom i 2012

Boks 7.3

Isoleret mersandsynlighed for økonomisk fattigdom for 18-64-årige i 2012

Overrepræsentation blandt økonomisk fattige for undergrupper er ikke nødvendigvis udtryk for en mersand-

synlighed forbundet med det enkelte karakteristikum. Ved samtidig at kontrollere for en række karakteristika

kan der opnås et skøn for den isolerede mersandsynlighed ved de enkelte karakteristika.

Mersandsynligheden er opgjort i forhold til en referenceperson, der er en 40-49-årig beskæftiget kvinde med

dansk herkomst og en grundskoleuddannelse, som bor i ejerbolig i region København og er del af en par-

familie uden børn. En mersandsynlighed (odds-ratio) på 2,0 svarer til, at den isolerede sandsynlighed for en

person med det betragtede karakteristikum er dobbelt så høj som for referencepersonen, mens en odds-

ratio på 0,5 modsat indikerer, at sandsynligheden er halvt så stor.

Der er ikke umiddelbart en sammenhæng mellem dét at bo i lejebolig og status som økonomisk fattig. Ikke

desto mindre er sandsynligheden for at være økonomisk fattig højere for personer, der bor til leje, jf. tabel.

Det kan skyldes forskelle mellem ejere og lejere, som der ikke er kontrolleret for, fx indgår et beregnings-

teknisk afkast af ejerbolig i den disponible indkomst, ligesom boligejere oftere vil have nettoformue over den

kritiske formuegrænse. Det kan imidlertid også dække over, at adfærden hos den enkelte er påvirket af

normen i de nære omgivelser, således at fx personer i alment boligbyggeri i mindre omfang opnår en er-

hvervskompetencegivende uddannelse og i mindre grad har fodfæste på arbejdsmarkedet mv.

Tabel

Mersandsynlighed for økonomisk fattigdom for 18-64-årige i 2012 opgjort ved odds-ratio

Mersandsynlighed for økonomisk fattigdom

Bolig (i.f.t. boligejer):

Lejer

Herkomst (i.f.t. dansk):

Efterkommere, ikke-vestlige lande

Indvandrere, ikke-vestlige lande

Efterkommere, vestlige lande

Indvandrere, vestlige lande

Aldersgruppe (i.f.t. 40-49 år):

18-24 år

25-29 år

30-39 år

50-59 år

60-64 år

1,2

0,8

1,7

1,9

1,6

3,3

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

185

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 7

Økonomisk fattigdom i 2012

Boks 7.3 (fortsat)

Isoleret mersandsynlighed for økonomisk fattigdom for 18-64-årige i 2012

Tabel (fortsat)

Mersandsynlighed for økonomisk fattigdom for 18-64-årige i 2012 opgjort ved odds-ratio

Mersandsynlighed for økonomisk fattigdom

Forsørger (i.f.t. ikke-forsørger):

Forsørgere

Voksne (i.f.t. par)

Enlig

Køn (kvinde):

Mand

Uddannelse (i.f.t. grundskole og uoplyst):

Gymnasial

Faglært

KVU

MVU

LVU

Arbejdsmarkedsstatus (i.f.t. beskæftiget

lønmodtager):

Selvstændig

Dagpengemodtager

Kontanthjælpsmodtager

Andre midlertidige offentlige ydelser

Førtidspensionist

Efterlønsmodtager

Ukendt forsørgelsesgrundlag

18,0

1,3

21,4

7,0

0,4

7,9

0,8

0,7

0,6

0,5

1,5

2,3

0, 6

Anm.: Opgørelse af odds-ratios ved logistisk regression. Mersandsynlighed for økonomisk fattigdom sam-

menlignet med en standardperson, jf. ovenfor. Opdeling på regioner har ikke en signifikant virkning

på sandsynligheden. Beskæftigede lønmodtagere omfatter fuldtidsbeskæftigede, delårsbeskæftigede

og deltidsbeskæftigede.

Note: 1) Der vises kun estimater, som er signifikant forskellige fra 1 (5 pct. niveau).

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

For en del af indvandrerne findes ikke oplysninger om uddannelsesniveau. Det kan blandt andet medvirke

til at undervurdere mersandsynligheden for økonomisk fattigdom for indvandrere, særligt fra ikke-vestlige

lande, fordi en del af effekten af at være indvandrer opfanges af variablen for uoplyst uddannelse.

186

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 7

Økonomisk fattigdom i 2012

Personerne i gruppen af økonomiske fattige er karakteriseret ved at have en relativt lav op-

gjort indkomst, og mange i gruppen kan formentlig have vanskeligt ved at ændre situationen

selv, jf. ekspertudvalgets rapport. Det er imidlertid et centralt spørgsmål, i hvilket omfang me-

toden til afgrænsning af økonomisk fattige også omfatter personer, der er frivilligt i situatio-

nen, og som af egen drift har mulighed for at ændre den. Selvstændiges overrepræsentation

kan fx til dels skyldes et bevidst valg om opstart af egen virksomhed med lav indkomst til føl-

ge i de første år som selvstændig.

Lav indkomst i en kortere eller længere periode kan skyldes uforudsete hændelser, som fx

ufrivillig arbejdsløshed eller sygdom. Lav indkomst kan imidlertid også hænge sammen med

bevidste valg, som fx at fritid prioriteres højt. Et ønske om mere fritid kan lede til lavere ar-

bejdstid, hvis værdien af fritid overstiger den forventede aflønning ved at arbejde for den en-

kelte. Stor værdi af fritid kan fx skyldes ønsket om at tilbringe tid med børn og familie eller

ønsket om en livsstil, der adskiller sig fra den traditionelle.

I 2012 er ca. 4.100 selvstændige berørt af økonomisk fattigdom. Ønsket om at være selv-

stændig til trods for en forventning om lav indkomst i en periode kan blandt andet hænge

sammen med et ønske om at være uafhængig, større frihed til at tilrettelægge sit arbejdsliv

samt forventning om en på sigt højere indkomst.

Opstart af selvstændig virksomhed er således i mange tilfælde knyttet til en periode med rela-

tivt lav disponibel indkomst. Blandt selvstændige med opstart før 1996 var den disponible

medianindkomst knap 250.000 kr. i 2012, mens den disponible indkomst for selvstændige

med opstart i 2011 og 2012 tilsvarende kun udgjorde godt 190.000 kr. i 2012, jf. figur 7.11.

Sammenhængen mellem antal år siden opstart og disponibel indkomst kan til dels hænge

sammen med, at selvstændige med relativt høj indkomst i de første år efter opstart er selv-

stændige i en længere periode end andre. En del af de personer, der blev selvstændige i fx

1996-1999, og som havde relativt lave indkomster umiddelbart efter opstart, vil således ikke

længere være selvstændige i 2012 og dermed ikke indgå i opgørelsen.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

187

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 7

Økonomisk fattigdom i 2012

Figur 7.11

Disponibel indkomst for selvstændige i 2012

opdelt på startår

1.000 kr.

260

240

220

200

180

160

140

Før

1996

1996-

2000

2001-

2005

2006-

2010

2011-

2012

1.000 kr.

260

240

220

200

180

160

140

Figur 7.12

Repræsentativitet for selvstændige i 2012 op-

delt på startår

Indeks

600

500

400

300

200

100

Før

1996

1996-

2000

2001-

2005

2006-

Ikke-

2010 selvstændig

Indeks

600

500

400

300

200

100

Anm.: Figuren viser medianindkomsten.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag.

Anm.: Repræsentativitetsindekset er opgjort som

100 gange andelen af økonomisk fattige i

undergruppen divideret med andelen af

økonomisk fattige i befolkningen. Repræ-

sentativiteten er opgjort for personer, der

blev selvstændige senest i 2010, og dermed

minimum har været selvstændige i hele den

3-årige periode for opgørelse af økonomisk

fattigdom i 2012.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag.

Uanset startår er selvstændige

overrepræsenterede blandt økonomisk fattige, jf. figur 7.12.

Ligesom økonomisk fattigdom som følge af opstart af egen virksomhed i nogen grad kan af-

spejle et frivilligt valg, kan der også være økonomisk fattige, der har et forsørgelsesgrundlag,

som ikke fanges af indkomst- og formuekravet i den benyttede afgrænsning.

Når der ses bort fra selvstændige og personer i familie med selvstændige, er det i 2012 om-

kring 25 pct. af de økonomisk fattige 21-64-årige, der i mindst 12 måneder har været del af

familier, som ikke har indkomst i form af overførsel eller løn i perioden 2010-2012, jf. figur

7.13. Det svarer til knap 5.500 personer eller omkring hver fjerde af de ca. 21.500 økonomisk

fattige 21-64-årige, der ikke er i familier med selvstændige.

Se ekspertudvalget om fattigdom,

En dansk fattigdomsgrænse – analyser og forslag til opgørelsesmetoder,

kapitel 4, 2013

for en opdeling på brancher mv.

188

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 7

Økonomisk fattigdom i 2012

Figur 7.13

Samlet periode uden løn- eller overførselsindkomst i familien fra 2010 til 2012 blandt økonomisk fat-

tige 21-64-årige opdelt på alder i 2012

Pct.

100

21-29 år

30-39 år

40-49 år

12-24 måneder

50-59 år

60-64 år

Alle

0 måneder

Over 24 måneder

1-12 måneder

Pct.

100

Anm.: Opgørelsen er baseret på en optælling fra uge 1 i 2010 til uge 52 i 2012. I de uger, hvor der ikke op-

træder overførselsindkomst, men hvor der i måneden optræder lønindkomst, antages personen at

være i ordinær beskæftigelse som lønmodtager. Opgørelsen medtager ikke personer, der i 2012 er

selvstændige eller i familie med selvstændige. Afgrænset til personer, der har været mindst 18 år i he-

le den 3-årige opgørelsesperiode, dvs. minimum 21 år.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Gruppen med mindst ét år uden løn- eller overførselsindkomst i familien er størst for personer

med ukendt forsørgelsesgrundlag

, hvor det gør sig gældende for omtrent 2/3 af gruppen.

Knap halvdelen har ikke indkomst i form af løn eller overførsler i mindst to år, jf. figur 7.14.

Der kan være forskellige grunde til, at nogle personer ikke har en registreret indkomst. Nogle

personer kan have forbrugsmuligheder fra ikke-registrerede kilder, som fx formue, hjælp fra

familie og venner eller ikke-registreret indkomst. I andre tilfælde kan perioder uden løn- eller

overførselsindkomst skyldes, at personerne har været på højskole eller ude af landet i en del

af året. I en mindre del af tilfældene kan perioder uden indkomst være udtryk for, at personen

har været fængslet.

Personer med ukendt forsørgelsesgrundlag har ingen eller meget begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet, jf.

boks 7.2.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

189

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 7

Økonomisk fattigdom i 2012

Figur 7.14

Samlet periode uden løn- eller overførselsindkomst i familien fra 2010 til 2012 blandt økonomisk fat-

tige 21-64-årige opdelt på arbejdsmarkedsstatus i 2012

Pct.

100

Fuldtids-

beskæftigede

Deltids-

beskæftigede

Delårs-

beskæftigede

Midlertidige

offentlige

ydelser

Førtids-

pensionister

Ukendt

forsørgelses-

grundlag

Alle

Pct.

100

Over 24 måneder

12-24 måneder

1-12 måneder

0 måneder

Anm.: Opgørelsen er baseret på en optælling fra uge 1 i 2010 til uge 52 i 2012. I de uger, hvor der ikke op-

træder overførselsindkomst, men hvor der i måneden optræder lønindkomst, antages personen at

være i ordinær beskæftigelse som lønmodtager. Opgørelsen medtager ikke personer, der i 2012 er

selvstændige eller i familie med selvstændige. Vist for kategorier med mere end 50 personer. Afgræn-

set til personer, der har været mindst 18 år i hele den 3-årige opgørelsesperiode, dvs. minimum 21 år.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Boks 7.4 beskriver opgørelsen af den disponible indkomst, der ligger til grund for analyserne

af økonomisk fattigdom.

190

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 7

Økonomisk fattigdom i 2012

Boks 7.4

Opgørelsen af disponibel indkomst til brug for analyserne

Valget af metode til opgørelse af den disponible indkomst har betydning for sammensætningen og antallet

af økonomisk fattige. Det omfatter blandt andet sammensætningen af indkomstelementer, valg af familiebe-

greb, metode til korrektion for familiestørrelse og tidsmæssig afgrænsning. Se også kapitel 5.

Den disponible indkomst er opgjort som bruttoindkomsten fratrukket personlige skatter samt fradrag for

pensionsindbetalinger. Opgørelsen er baseret på detaljerede indkomstoplysninger, som hovedsageligt

stammer fra selvangivelser og slutligningen.

I opgørelsen af den disponible indkomst indgår ikke forbrugsmuligheder, der stammer fra ikke-registrerede

kilder, som fx støtte fra familie og venner, egenproduktion eller sort arbejde. I nogle tilfælde vil aflønning i

form af kost og logi desuden ikke indgå i opgørelsen.

Den disponible indkomst er opgjort på familieniveau og derefter fordelt ligeligt på alle medlemmer af famili-

en, herunder børn. Familiens faktiske indkomst korrigeres, så der tages højde for forskelle i familiernes stør-

relse. Hertil anvendes et såkaldt ækvivalensmål givet ved (antal voksne + antal børn)

0,6

. Ækvivalensmålet

indebærer dels en antagelse om udgiftsfællesskab og stordriftsfordele inden for familien, dels en antagelse

om, at børn reducerer forbrugsmulighederne for familiens voksne medlemmer. Når der tages udgangspunkt

i ækvivalerede disponible indkomster, er det muligt at sammenligne forbrugsmuligheder for familier eller

husstande med forskellig sammensætning på voksne og børn.

Der kan principielt benyttes forskellige ækvivalensmål, som hver især resulterer i forskellige niveauer for og

sammensætning af gruppen af økonomisk fattige.

Udvalgte ækvivaleringsskalaer:

•

Økonomi- og Indenrigsministeriet: (antal voksne + antal børn)

0,6

Eurostat: 1*ældste familiemedlem på mindst 14 år+0.5*øvrige personer på mindst 14 år+0,3*øvrige per-

soner under 14 år

OECD: (antal voksne + antal børn)

0,5

De udvalgte ækvivaleringsskalaer adskiller sig ved den betydning, som stordriftsfordele tillægges. Skalaer-

ne kan ikke rangeres entydigt, da familiens sammensætning på børn og voksne tillægges forskellig betyd-

ning, jf. tabel.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

191

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 7

Økonomisk fattigdom i 2012

Boks 7.4 (fortsat)

Virkning af metode til dannelse af disponibel indkomst

Tabel

Ækvivalensskalaers betydning for antallet af økonomisk fattige i 1999 og 2012

Ækvivalering

1999

2012

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Børn

OECD-metode

Eurostat-metode

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Voksne

OECD-metode

Eurostat-metode

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Alle

OECD-metode

Eurostat-metode

3.684

3.135

3.324

12.558

19.728

14.262

16.242

22.863

17.586

7.878

5.613

6.831

31.368

38.958

32.685

39.246

44.571

39.516

Anm.: Ækvivaleringsskalaer: Se OECD, What are Equivalence Scales, og Eurostat,

http://epp.eurostat.ec.europa.eu/statistics_explained/index.php/Income_distribution_statistics.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.

I opgørelsen ovenfor er i alle tilfælde taget udgangspunkt i den indkomstdefinition og familieenhed, som be-

nyttes af de økonomiske ministerier.

Beregningsenheden, familiebegrebet, er valgt på baggrund af en formodning om udgiftsfællesskab og stor-

driftsfordele blandt medlemmerne i familien. Konkret tages udgangspunkt i Danmarks Statistiks (tidligere)

D-familiebegreb. D-familiebegrebet er blandt andet karakteriseret ved at koble voksne af forskelligt køn

uden fælles børn i samme husstand, hvis aldersforskellen er under 15 år. Er der i virkeligheden tale om to

personer, der deler husstand uden at være i samme familie, vil disse personers disponible indkomst være

kunstigt høj og dermed medvirke til at undervurdere antallet af økonomisk fattige. Samboende personer, der

er gift eller har indgået registreret partnerskab, vil som udgangspunkt indgå i samme D-familie.

Personer af samme køn uden fælles børn kobles ikke tilsvarende. Personer i parforhold af samme køn

uden fælles børn vil således ikke optræde i samme D-familie. Disse personer kan optræde som økonomisk

fattige, alene fordi der ikke indregnes forbrugsmuligheder fra andre personer i familien.

Opgørelsen tager udgangspunkt i årsindkomsten for personer, der er i familie ultimo året. Det betyder på

den ene side, at personer, der er flyttet hjemmefra i løbet af året, kan være registreret med en kunstig lav

indkomst, idet forbrugsmulighederne fra forældrenes indkomst tidligere på året ikke indregnes. På den an-

den side kan nogle personer være registreret med en kunstig høj indkomst, fx hvis børn med lav eller ingen

indkomst er flyttet hjemmefra i løbet af året, da udgiftsfællesskabet med barnet en del af året ikke vil indgå i

opgørelsen.

192

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 7

Økonomisk fattigdom i 2012

7.3

Økonomisk fattige børn

Børns status som økonomisk fattige er afhængig af forældrenes indkomstforhold. Børn har

typisk ingen eller meget lille egen indkomst.

Børns opvækstforhold og mulighed for at klare sig godt senere i livet med hensyn til fx ud-

dannelse og fremtidige indtjeningsmuligheder er påvirket af en række faktorer, herunder

blandt andet forældrenes uddannelsesniveau og arbejdsmarkedsstatus samt omsorg og del-

tagelse i sociale sammenhænge med jævnaldrende. Det er svært at afgøre, hvor meget et

konkret barn påvirkes af økonomisk fattigdom. Økonomisk fattige forældre kan i nogle tilfælde

vælge at prioritere barnets behov over egne, ligesom der kan være eksempler på bedrestille-

de forældre, der ikke vælger at prioritere barnets behov.

Cirka 7.900 børn er berørt af økonomisk fattigdom, svarende til knap 0,8 pct. af alle børn i

2012. Personer i børnefamilier er ikke oftere berørt af økonomisk fattigdom end andre perso-

ner i befolkningen. Personer i familier med børn er således ikke overrepræsenterede i grup-

pen af økonomisk fattige i 2012, jf. figur 7.15.

Figur 7.15

Repræsentativitet opdelt på personer i familier med og uden børn i 2012

Indeks

300

250

200

150

100

Enlig uden børn

Enlig med børn

Par med børn

Par uden børn

Indeks

300

250

200

150

100

Anm.: Omfatter både børn og voksne. Repræsentativitetsindekset er opgjort som 100 gange andelen af

økonomisk fattige i undergruppen divideret med andelen af økonomisk fattige i befolkningen.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Blandt de børn, der er berørt af økonomisk fattigdom, er knap 45 pct. i familie med en selv-

stændig, mens godt 20 pct. er i familie med en kontanthjælpsmodtager, jf. figur 7.16.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

193

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 7

Økonomisk fattigdom i 2012

Figur 7.16

Børn berørt af økonomisk fattigdom opdelt ef-

ter familiens arbejdsmarkedsstatus i 2012

Pct.

Andre Dagpenge Førtids-

Selvstæn- Kontant- Ukendt Beskæf-

pension

dige

hjælp forsørgelses- tigede midlertidige

offentlige

grundlag

ydelser

Figur 7.17

Repræsentativitet for børn opdelt efter famili-

ens arbejdsmarkedsstatus i 2012

Indeks

500

Indeks

500

Pct.

400

300

200

100

Selvstæn- Kontant-

dige

hjælp

Andre Dagpenge Førtids- Beskæf-

Ukendt

pension tigede

forsør- midlertidige

gelses- offentlige

grundlag ydelser

Anm.: 2-17-årige. Arbejdsmarkedsstatus for voks-

ne i familien i prioriteret rækkefølge: 1.

Selvstændige, 2. Kontanthjælpsmodtagere,

3. Andre midlertidige offentlige ydelser, 4.

Dagpengemodtagere, 5. Ukendt forsørgel-

sesgrundlag, 6. Deltidsbeskæftigede, 7. De-

lårsbeskæftigede, 8. Førtidspensionister, 9.

Fuldtidsbeskæftigede, 10. Efterlønnere, 11.

Over 64-årige og 12. Under 18-årige. Ikke

hvis færre end 50 personer i gruppen.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag.

Anm.: Se anm. til figur 7.16. Repræsentativitets-

indekset er opgjort som 100 gange andelen

af økonomisk fattige i undergruppen divi-

deret med andelen af økonomisk fattige i

befolkningen. Den prioriterede rækkefølge

har betydning for resultatet, men hoved-

trækkene er robuste, jf. bilag 7.5.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag.

Børn i familier med kontanthjælpsmodtagere er imidlertid næsten lige så overrepræsenterede

blandt økonomisk fattige som børn i familier med selvstændige, jf. figur 7.17. Også børn i fa-

milier med dagpengemodtagere, personer med ukendt forsørgelsesgrundlag og modtagere af

andre midlertidige offentlige ydelser er overrepræsenterede blandt økonomisk fattige. Modsat

er børn i familier med beskæftigede eller førtidspensionister underrepræsenterede blandt

økonomisk fattige.

Et andet karakteristikum er, at forældrene til børn berørt af økonomisk fattigdom typisk har et

relativt lavt uddannelsesniveau. Knap 70 pct. af de økonomisk fattige børn bor således i fami-

lier, hvor ingen af de voksne har gennemført en uddannelse udover grundskole, jf. figur 7.18.

194

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 7

Økonomisk fattigdom i 2012

Figur 7.18

Børn i økonomisk fattige familier opdelt efter forældrenes højeste uddannelse i 2012

Pct.

Grundskole og

uoplyst

Gymnasial

Faglært

KVU

MVU

LVU

Pct.

Anm.: Forældrenes uddannelse i prioriteret rækkefølge: 1. LVU, 2. MVU, 3. KVU, 4. Faglært, 5. Gymnasial,

6. Grundskole og 7. Uoplyst. 2-17-årige. Se bilag 7.5 for en alternativ opdeling efter laveste uddan-

nelsesniveau. 2-17-årige.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Samlet set er andelen af børn i alderen 2-17 år berørt af økonomisk fattigdom omtrent den

samme som andelen berørt af økonomisk fattigdom i befolkningen som helhed. Det dækker

over, at børn i alderen 2 år til 10 år er en smule overrepræsenterede i gruppen af økonomisk

fattige, herefter falder overrepræsentativiteten i takt med alderen. 13-17-årige børn er såle-

des underrepræsenterede, jf. figur 7.19.

Figur 7.19

Repræsentativitet for børn opdelt på alder i 2012

Indeks

150

Indeks

150

100

Anm.: Økonomisk fattigdom er defineret således, at børn under 2 år ikke kan være omfattet af økonomisk

fattigdom, jf. tidligere.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

195

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 7

Økonomisk fattigdom i 2012

Omkring 100 økonomisk fattige børn har forældre under 25 år. Gruppen er overrepræsente-

ret blandt økonomisk fattige, jf. figur 7.20. Det kan hænge sammen med, at de helt unge for-

ældre i mindre grad end ældre forældre har gennemført en kompetencegivende uddannelse

og opnået en fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Figur 7.20

Repræsentativitet for børn opdelt på forældre-

nes alder i 2012

Indeks

700

600

500

400

300

200

100

Under

25 år

25-29

år

30-34

år

35-39

år

40-44 Over 44

år

Indeks

700

600

500

400

300

200

100

Figur 7.21

Repræsentativitet for børn opdelt på herkomst i

2012

Indeks

700

600

500

400

300

200

100

Efterkommere, Indvandrere Efterkommere, Indvandrere,

vestlige lande ikke-vestlige ikke-vestlige vestlige lande

lande

Dansk

Indeks

700

600

500

400

300

200

100

Anm.: 2-17-årige. Forældrenes alder i gennemsnit.

Repræsentativitetsindekset er opgjort som

100 gange andelen af økonomisk fattige i

undergruppen divideret med andelen af

økonomisk fattige i befolkningen.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag.

Anm.: 2-17-årige. Repræsentativitetsindekset er

opgjort som 100 gange andelen af økono-

misk fattige i undergruppen divideret med

andelen af økonomisk fattige i befolknin-

gen.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag.

Børn med anden etnisk baggrund end dansk er overrepræsenterede blandt økonomisk fatti-

ge, jf. figur 7.21.

196

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 7

Økonomisk fattigdom i 2012

Bilag 7.1

Kommissorium for ekspertudvalg om

fattigdom

Regeringen har stor fokus på fattigdom. Med finansloven for 2012 har regeringen sammen

med Enhedslisten afskaffet fattigdomsydelserne i kontanthjælpssystemet, herunder start-

hjælpen og introduktionsydelsen, kontanthjælpsloftet og timereglen.

Regeringen vil også fremadrettet have fokus på fattigdom. Regeringen vil derfor nedsætte et

ekspertudvalg, der skal belyse forskellige metoder til at opgøre fattigdom og udarbejde en

række forslag til en mulig dansk fattigdomsgrænse. Sigtet er et bedre grundlag for at følge

den faktiske udvikling, herunder især udviklingen i antallet af børn, der lever i fattigdom, og

mennesker, der lever i langvarig fattigdom.

En fattigdomsgrænse kan benyttes til at identificere særligt udsatte grupper og dermed bidra-

ge til at målrette politiske tiltag, der skal afhjælpe en situation med manglende ressourcer.

Det er ikke regeringens hensigt, at fastsættelsen af en officiel fattigdomsgrænse skal medfø-

re forhøjede offentlige ydelser for de personer, som måtte omfattes af afgrænsningen, bl.a.

fordi lav indkomst ikke nødvendigvis afspejler manglende muligheder eller kan være selv-

valgt, eksempelvis for studerende og personer med formue.

Fastsættelse af en dansk fattigdomsgrænse forudsætter et grundigt forarbejde. Regeringen

nedsætter derfor et uafhængigt ekspertudvalg, der har til opgave, at:

•

Kortlægge andre landes brug af en fattigdomsgrænse samt erfaringer hermed

Analysere og vurdere, hvilke kriterier der er relevante for at opgøre fattigdom i Danmark

Udarbejde forslag til, hvilke metoder og data der kan danne grundlag for en dansk fattig-

domsgrænse

Identificere og belyse fattigdomsfælder samt faktorer, der kan bringe mennesker ud af

fattigdom

Belyse udviklingen i fattigdom givet udvalgets anbefalinger vedrørende, hvordan fattig-

domsgrænser bør defineres

Regeringens udgangspunkt er, at fattigdom i et væsentligt omfang handler om manglende

økonomiske ressourcer. En række andre forhold har dog også betydning for fattigdom.

Ekspertudvalget skal derfor inddrage andre relevante forhold, herunder boligforhold, sociale

forhold og tilknytning til arbejdsmarkedet i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til en

fattigdomsgrænse. Desuden kan adgangen til gratis offentlige serviceydelser tages med i

betragtning.

I analysearbejdet skal udvalget inddrage relevant forskning og erfaringer fra såvel Danmark

som andre lande og internationale institutioner. Derudover skal ekspertgruppen forholde sig

til kommunernes erfaringer med at opgøre og følge fattigdomsudviklingen lokalt samt kom-

munale handlemuligheder og prioriteringer på baggrund heraf.

Det uafhængige ekspertudvalg sammensættes af en formand og 5-7 medlemmer.

Relevante interessenter kan inddrages i udvalgets arbejde.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

197

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 7

Økonomisk fattigdom i 2012

Udvalget kan desuden offentliggøre analyser og debatoplæg samt afholde konferencer og

debatmøder i det omfang, udvalget finder det hensigtsmæssigt.

Det lægges til grund, at arbejdet ikke skal føre til øgede offentlige udgifter.

Sekretariatsfunktionen varetages af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Finansministeriet,

Skatteministeriet, Beskæftigelsesministeriet, og Social- og integrationsministeriet. Formand-

skabet for sekretariatet varetages af Social- og Integrationsministeriet.

Ekspertgruppen afslutter arbejdet og foretager en samlet afrapportering til regeringen i marts

2013.

198

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 7

Økonomisk fattigdom i 2012

Bilag 7.2

Indkomstbegreb til fastsættelse af den

kritiske indkomstgrænse

I et højindkomstland med et veludbygget velfærdssamfund som det danske er det ifølge ek-

spertudvalget om fattigdom ikke meningsfuldt at operere med en afgrænsning af økonomisk

fattige med udgangspunkt i et eksistensgrundlag, som OECD blandt andet gør for udviklings-

lande. Det afgørende spørgsmål er, om den enkelte person eller familie kan opretholde en

rimelig levefod, der muliggør deltagelse i samfundslivet. Ekspertudvalget anbefaler derfor at

opgøre økonomisk fattigdom relativt til indkomstforholdene i den resterende del af befolknin-

gen. Den kritiske indkomstgrænse er således fastsat som 50 pct. af medianindkomsten for

hele befolkningen.

Anbefalingerne i udvalgets rapport, som regeringen har besluttet at følge, og som benyttes

her, omfatter, at den kritiske indkomstgrænse ikke tager udgangspunkt i medianindkomsten i

det konkrete år, men derimod i et 3-årigt glidende gennemsnit af medianindkomsten i året og

de to foregående år. Det gøres for at opnå en mere robust måling af antallet af økonomisk

fattige, der ikke udviser væsentlige udsving i enkelte år som følge af årlige ændringer i medi-

anindkomsten. Modsat betyder denne praksis, at antallet af økonomisk fattige ikke i snæver

forstand afgrænses i forhold til indkomstforholdene (medianindkomsten) i befolkningen i det

enkelte år.

I den betragtede periode fra 1997 til 2012 har forskellen på den årlige medianindkomst og det

glidende gennemsnit været begrænset, jf. figur. Afvigelsen mellem medianindkomsten i året

og det glidende gennemsnit er størst for 2004, hvor den udgør godt 4.000 kr.

Figur

Årlig medianindkomst og glidende gennemsnit, 1997-2012

1.000 kr.

250

1.000 kr.

250

200

150

100

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

100

Medianindkomst i året

Glidende gennemsnit

Anm.: Det glidende gennemsnit er beregnet som gennemsnittet af medianindkomsten i året og de to fore-

gående år korrigeret for lønudviklingen, der indgår i beregningen af satsreguleringsprocenten.

Kilde: Egne beregninger på grundlag af lovmodellens datagrundlag.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

199

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 7

Økonomisk fattigdom i 2012

Bilag 7.3

Tabel

Økonomisk fattige i 1999 og 2012

Økonomisk fattige i 1999 og 2012 opdelt på karakteristika

Økonomisk fattigdom

1999

Antal

Alle

16.242

Indeks

Antal

39.246

2012

Indeks

Arbejdsmarkedsstatus (18-

64-årige):

Fuldtidsbeskæftigede

Selvstændige

Deltidsbeskæftigede

Delårsbeskæftigede

Dagpenge

Kontanthjælp

Andre midlertidige offentlige

ydelser

Førtidspensionister

Efterlønsmodtagere

Ukendt forsørgelsesgrundlag

Uddannelse (Over 17-årige):

Uoplyst

Grundskole

Gymnasial

Faglært

KVU

MVU

LVU

909

6.225

987

3.246

384

513

294

147

4.917

14.895

2.463

5.904

666

1.557

966

422

169

807

2.712

579

864

2.691

933

456

2.325

463

110

1.055

652

559

1.272

4.128

1.422

1.179

192

11.700

1.092

981

5.901

384

135

1.586

327

415

Anm.: Repræsentativitetsindekset er opgjort som 100 gange andelen af økonomisk fattige i undergruppen

divideret med andelen af økonomisk fattige i befolkningen.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

200

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 7

Økonomisk fattigdom i 2012

Tabel (fortsat)

Personer berørt af økonomisk fattigdom opdelt på karakteristika

Økonomisk fattigdom

1999

Antal

Alle

16.242

Indeks

Antal

39.246

2012

Indeks

Alder (Over 1-årige):

2-17-årige

18-29-årige

30-64-årige

Over 64-årige

Herkomst:

Danmark

Efterkommere, vestlige lande

Efterkommere, ikke-vestlige

lande

Indvandrere, vestlige lande

Indvandrere, ikke-vestlige lan-

Forsørgerstatus:

Enlig uden børn

Enlig med børn

Par uden børn

Par med børn

Ejer/lejer:

Lejer

Ejer

Køn (over 17-årige):

Mand

Kvinde

7.677

4.881

123

19.380

11.988

128

10.164

6.078

172

32.436

6.810

218

7.938

915

1.254

6.135

225

21.462

3.363

2.778

11.643

241

12.369

165

348

1.293

2.067

333

162

421

374

23.196

432

3.471

3.132

9.015

275

400

286

511

3.684

4.659

6.687

1.212

120

182

7.878

9.579

18.348

3.441

105

169

101

Anm.: Repræsentativitetsindekset er opgjort som 100 gange andelen af økonomisk fattige i undergruppen

divideret med andelen af økonomisk fattige i befolkningen.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

201

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 7

Økonomisk fattigdom i 2012

Bilag 7.4

Økonomisk fattige opdelt på kommuner

Andelen af økonomisk fattige varierer fra kommune til kommune og er relativt stor blandt an-

det i Københavns kommune og i en række hovedstadskommuner på Vestegnen, jf. tabel.

Tabel

Økonomisk fattige opdelt på kommuner i 2012

Antal

København

Frederiksberg

Ballerup

Brøndby

Dragør

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Herlev

Albertslund

Hvidovre

Høje-Taastrup

Lyngby-Taarbæk

Rødovre

Ishøj

Tårnby

Vallensbæk

Furesø

Allerød

Fredensborg

Helsingør

Hillerød

Hørsholm

Rudersdal

Egedal

Frederikssund

8.400

800

300

100

400

100

300

500

200

300

200

100

200

100

200

500

200

100

200

100

200

Andel, pct.

1,6

0,9

0,7

1,0

0,4

0,6

0,7

0,6

1,2

0,7

1,0

0,4

0,8

1,1

0,6

0,8

0,5

0,2

0,6

0,8

0,4

0,2

0,4

Indeks

218

120

138

164

142

112

149

107

202

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 7

Økonomisk fattigdom i 2012

Tabel (fortsat)

Økonomisk fattige opdelt på kommuner i 2012

Antal

Greve

Køge

Halsnæs

Roskilde

Solrød

Gribskov

Odsherred

Holbæk

Faxe

Kalundborg

Ringsted

Slagelse

Stevns

Sorø

Lejre

Lolland

Næstved

Guldborgsund

Vordingborg

Bornholm

Middelfart

Christiansø

Assens

Faaborg-Midtfyn

Kerteminde

Nyborg

Odense

Svendborg

Nordfyns

Langeland

200

300

200

400

100

200

400

200

300

200

600

100

400

300

200

100

200

100

1.600

300

100

Andel, pct.

0,4

0,5

0,6

0,5

0,4

0,5

0,7

0,6

0,5

0,6

0,8

0,3

0,4

0,9

0,5

0,6

0,7

0,5

0,3

0,0

0,4

0,9

0,6

0,5

0,8

Indeks

103

107

120

121

108

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

203

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 7

Økonomisk fattigdom i 2012

Tabel (fortsat)

Økonomisk fattige opdelt på kommuner i 2012

Antal

Ærø

Haderslev

Billund

Sønderborg

Tønder

Esbjerg

Fanø

Varde

Vejen

Aabenraa

Fredericia

Horsens

Kolding

Vejle

Herning

Holstebro

Lemvig

Struer

Syddjurs

Norddjurs

Favrskov

Odder

Randers

Silkeborg

Samsø

Skanderborg

Århus

Ikast-Brande

Ringkøbing-Skjern

400

100

500

400

900

400

300

400

300

500

400

600

500

400

200

300

100

700

400

200

2.300

200

400

Andel, pct.

0,5

0,7

0,5

0,7

1,0

0,8

0,6

0,8

0,6

0,8

0,6

0,5

0,6

0,9

0,5

0,8

0,3

0,5

0,8

0,5

0,4

0,3

0,7

0,6

0,7

Indeks

102

134

107

110

105

122

106

108

103

204

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 7

Økonomisk fattigdom i 2012

Tabel (fortsat)

Økonomisk fattige opdelt på kommuner i 2012

Antal

Hedensted

Morsø

Skive

Thisted

Viborg

Brønderslev

Frederikshavn

Vesthimmerlands

Læsø

Rebild

Mariagerfjord

Jammerbugt

Aalborg

Hjørring

200

300

400

500

200

400

200

100

300

200

1.200

400

Andel, pct.

0,4

0,8

0,6

0,8

0,6

0,7

0,6

0,5

0,7

0,6

Indeks

111

113

Anm.: Opgjort på en fuldtælling af befolkningen. Repræsentativitetsindekset er opgjort som 100 gange an-

delen af økonomisk fattige i undergruppen divideret med andelen af økonomisk fattige i befolknin-

gen.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

205

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 7

Økonomisk fattigdom i 2012

Bilag 7.5

Uddybende om betydning af familiens

karakteristika

Godt 20 pct. af de økonomisk fattige børn indgår i en familie med én voksen, mens de reste-

rende knap 80 pct. indgår i en familie med to voksne i 2012, jf. figur 1. Det skal ses i sam-

menhæng med, at hovedparten af børn i befolkningen indgår i en familie med to voksne.

Børn i familier med én voksen er således i højere grad overrepræsenterede blandt økono-

misk fattige end børn i familier med to voksne i 2012, jf. figur 2.

Figur 1

Økonomisk fattige børn opdelt på enlig- og par-

familier i 2012

Pct.

I familie med enlig voksen

I familie med par

Pct.

Figur 2

Økonomisk fattige børn opdelt på enlig- og par-

familier i 2012

Indeks

200

Indeks

200

150

100

I familie med enlig voksen

I familie med par

100

Anm.: 2-17-årige.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmo-

dellens datagrundlag.

Anm.: 2-17-årige. Repræsentativitetsindekset er

opgjort som 100 gange andelen af økono-

misk fattige i undergruppen divideret med

andelen af økonomisk fattige i befolknin-

gen.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmo-

dellens datagrundlag.

Familiernes arbejdsmarkedsstatus er i kapitlets figurer 7.16 og 7.17 defineret som arbejds-

markedsstatus blandt de voksne i familien i prioriteret rækkefølge, hvor selvstændige kom-

mer før modtagere af midlertidige offentlige ydelser, som kontanthjælpsmodtagere, dagpen-

gemodtagere mv.

Den valgte prioriteringsrækkefølge kan have en betydning for de viste resultater, idet de ka-

tegorier, som prioriteres højest, vil fylde mere på bekostning af de efterfølgende kategorier.

Det påvirker kun resultaterne i mindre grad, hvis modtagere af midlertidige offentlige ydelser

alternativt prioriteres før selvstændige, jf. figur 3 og 4.

206

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 7

Økonomisk fattigdom i 2012

Figur 3

Børn berørt af økonomisk fattigdom opdelt ef-

ter familiens arbejdsmarkedsstatus i 2012

Pct.

Selvstæn- Kontant- Ukendt Beskæf-

Andre Dagpenge Førtids-

dige

hjælp forsørgelses- tigede midlertidige

pension

grundlag

offentlige

ydelser

Figur 4

Repræsentativitet for børn opdelt efter famili-

ens arbejdsmarkedsstatus i 2012

Indeks

500

Indeks

500

Pct.

400

300

200

Kontant- Selvstæn- Ukendt

Andre Dagpenge Førtids- Beskæf-

hjælp

dige

forsør- midlertidige

pension tigede

gelses- offentlige

grundlag ydelser

100

Anm.: 2-17-årige. Arbejdsmarkedsstatus for voks-

ne i familien i prioriteret rækkefølge: 1.

Kontanthjælpsmodtagere, 2. Andre midler-

tidige offentlige ydelser, 3. Dagpengemod-

tagere, 4. Selvstændige, 5. Ukendt forsør-

gelsesgrundlag, 6. Deltidsbeskæftigede, 7.

Delårsbeskæftigede, 8. Førtidspensionister,

9. Fuldtidsbeskæftigede, 10. Efterlønnere,

11. Over 64-årige og 12. Under 18-årige.

Ikke vist for færre end 50 personer.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag.

Anm.: Se anm. til figur 7.29. Repræsentativitet-

sindekset er opgjort som 100 gange andelen

af økonomisk fattige i undergruppen divi-

deret med andelen af økonomisk fattige i

befolkningen.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag.

Økonomisk fattige børn opdeles efter højeste opnåede uddannelse blandt de voksne i famili-

en, jf. figur 7.18.

Den valgte prioriteringsrækkefølge kan også her have betydning for de viste resultater, idet

de kategorier, som prioriteres højest, vil fylde mere på bekostning af de efterfølgende katego-

rier.

Opdeles økonomisk fattige børn alternativt på den lavest opnåede uddannelse blandt de

voksne i familien, øges antallet af børn i familier med relativt lavt uddannelsesniveau, jf. figur

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

207

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 7

Økonomisk fattigdom i 2012

Figur 5

Økonomisk fattige børn opdelt efter laveste uddannelse hos de voksne i familien i 2012

Pct.

100

Grundskole og

uoplyst

Gymnasial

Faglært

KVU

MVU

LVU

Pct.

100

Anm.: Uddannelse for familiens voksne i prioriteret rækkefølge: 1. Uoplyst, 2. Grundskole, 3. Gymnasial, 4.

Faglært, 5. KVU, 6. MVU og 7. LVU.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

208

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 7

Økonomisk fattigdom i 2012

Bilag 7.6

Den 1-årige lavindkomstgruppe fra 1997 til

2012

Godt 335.000 personer har en disponibel indkomst under den kritiske indkomstgrænse i

2012, jf. tabel. Afgrænses gruppen til personer med nettoformue under den kritiske formue-

grænse, reduceres antallet med ca. 10 pct., mens antallet omtrent halveres til ca. 158.000

personer, når der ses bort fra studerende over 17 år og personer i familie med studerende

over 17 år.

Tabel

Den 1-årige lavindkomstgruppe fra 1997 til 2012

Disponibel indkomst

under kritisk grænse

Og ikke betydelig

formue

Og ikke i familie med

studerende over 17 år

(1-årig lavindkomst-

gruppe)

År

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

179

192

203

204

212

225

235

239

246

260

292

327

342

319

339

336

1.000 personer

151

163

171

172

180

189

200

205

211

222

258

271

288

279

300

299

101

104

110

118

120

124

133

164

173

180

163

168

158

Anm.: Se boks 1.1 for definition af den 1-årige lavindkomstgruppe.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

209

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 7

Økonomisk fattigdom i 2012

Bilag 7.7

Virkning af tekniske korrektioner i

datagrundlag

Der er foretaget enkelte mindre korrektioner i opgørelsen af beregningsgrundlaget i forhold til

det, der blev benyttet af ekspertudvalget. Der er primært tale om justeringer af opgørelsen af

kontanthjælpsloft og af beregningen af børne- og ungeydelse til enkelte aldersgrupper af

børn. Justeringerne betyder i sig selv, at antallet af økonomisk fattige i 2009 og 2010 reduce-

res svagt i forhold til niveauerne i ekspertudvalgets rapport, jf. figur.

Figur

Virkning på antallet af økonomisk fattige af tekniske korrektioner i datagrundlag, 1999-2012

1.000 personer

-10

1.000 personer

-2

Forskel (2. y-akse)

Ekspertudvalg om fattigdom

Fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

Anm.: Ændringerne i datagrundlaget omfatter blandt andet mindre korrektioner vedrørende kontanthjælps-

loft og børne- og ungeydelse.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.

For den foregående periode fra 1999 til 2008 er justeringerne helt marginale.

210

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 8

Nyt kapitel

Udvikling i økonomisk

fattigdom

Antallet af økonomisk fattige personer steg gradvist med 26.000 personer fra 1999 til 2009,

hvorefter udviklingen stagnerede frem mod 2011. Antallet af økonomisk fattige faldt med

knap 4.000 personer fra 2011 til 2012, der er det seneste år med oplysninger om antallet af

økonomisk fattige.

En betragtelig del af stigningen i antallet af økonomisk fattige siden 1999 afspejler, at øko-

nomisk fattigdom måles relativt til indkomstforholdene i befolkningen som helhed. Indkom-

sterne for personer med indkomster omkring indkomstgrænsen for økonomisk fattigdom er

således steget mindre end medianindkomsten. Faldet fra 2011 til 2012 kan i høj grad henfø-

res til afskaffelsen af ”fattigdomsydelserne” og loftet over børne- og ungeydelsen.

Figur 8.1 sammenfatter hovedbudskaberne i kapitlet.

Figur 8.1

Udvikling i økonomisk fattigdom

Antallet af økonomisk fattige er steget fra

1999 til 2009, hvorefter antallet er stag-

neret og herefter faldet en smule. Flere

selvstændige og især kontanthjælps-

modtagere er økonomisk fattige.

Antallet af økonomisk fattige er øget fra

16.200 personer i 1999 til 39.200 personer

i 2012. 11,3 pct. af kontanthjælpsmodta-

gerne var økonomisk fattige i 2012 mod

3,3 pct. i 1999.



Udviklingen skal bl.a. ses i lyset af, at

indkomsterne i den nedre del af ind-

komstfordelingen er steget mindre end

medianindkomsten. Stigende kapitalind-

komster og lavere skat på arbejde bidra-

ger i høj grad til at forklare udviklingen.



Udviklingen i kapitalindkomsterne skønnes

isoleret set at have øget antallet af øko-

nomisk fattige med 9.500 personer. Lavere

skat på arbejde mv. kan forklare en stig-

ning i antallet af økonomisk fattige på knap

7.000 personer, hvoraf indførslen og sene-

re forhøjelser af beskæftigelsesfradraget

samt afskaffelsen af mellemskatten forkla-

rer 5.000 personer.

Der er betragtelig mobilitet ud af gruppen

af økonomisk fattige.



Andelen, der forlader gruppen af økono-

misk fattige fra det ene år til det næste,

udgør i størrelsesordenen 30-45 pct. i hele

perioden.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

213

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 8

Udvikling i økonomisk fattigdom

8.1

Udviklingen fra 1999 til 2012

Gruppen af økonomisk fattige udgør en relativt lille del af befolkningen. I 2012 var ca. 39.200

personer økonomisk fattige, svarende til godt 0,7 pct. af befolkningen, jf. figur 8.2. I 1999 ud-

gjorde økonomisk fattige ca. 16.200 personer, svarende til ca. 0,3 pct. af befolkningen. Såle-

des er antallet af økonomisk fattige øget med 23.000 personer set over hele den betragtede

periode fra 1999 til 2012. Udviklingen er dog stagneret efter 2009, og antallet af økonomisk

fattige faldt med knap 4.000 personer fra 2011 til 2012.

Antallet af økonomisk fattige børn er steget en smule mindre fra 1999 til 2012 end det samle-

de antal økonomisk fattige. Det skal blandt andet ses i lyset af et relativt stort fald fra 2011 til

2012, som hænger sammen med afskaffelse af de lave ydelser i kontanthjælpssystemet og

afskaffelse af loft over børne- og ungeydelsen med virkning fra 2012.

Udviklingen i økonomisk fattigdom er ikke entydigt forbundet med udviklingen i bunden af

indkomstfordelingen. Antallet af økonomisk fattige kan blive påvirket, hvis indkomstforholde-

ne for personer med en indkomst under eller lige over den kritiske indkomstgrænse ændres.

Antallet kan også blive påvirket, hvis indkomstforholdene for andre personer i befolkningen

ændrer sig og dermed forskyder den kritiske indkomstgrænse, der er bundet op på indkom-

sterne midt i indkomstfordelingen.

Analyserne i dette kapitel viser, at der ikke kan peges på en bestemt årsag til, at der er sket

en stigning i antallet af økonomisk fattige over perioden. Der er i stedet tale om en række for-

skellige forklaringer, der hver især bidrager til at forklare det øgede antal økonomisk fattige.

Udviklingen fra 1999 til 2012 skal særligt ses i lyset af, at økonomisk fattigdom opgøres efter

et relativt indkomstmål. Medianindkomsten – og dermed den kritiske indkomstgrænse – er

steget kraftigere end indkomsterne for familierne, der ligger omkring den kritiske grænse,

hvormed flere får en indkomst under den kritiske grænse.

214

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 8

Udvikling i økonomisk fattigdom

Figur 8.2

Økonomisk fattige, 1999-2012

Pct. af befolkningen

1,2

7.900 børn

Pct. af befolkningen

1,2

1,0

0,8

1,0

0,8

3.700 børn

0,6

39.200 personer

0,6

0,4

0,2

16.200 personer

0,4

0,2

0,0

Alle

Børn

0,0

Anm.: ”Alle” omfatter også børn. Andelen for børn er i forhold til alle 2-17-årige. Afgrænsningen af øko-

nomisk fattige er dokumenteret i kapitel 7. Antallet af økonomisk fattige kan først opgøres fra 1999.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.

Som det fremgår af kapitel 7, er selvstændige og kontanthjælpsmodtagere overrepræsente-

rede blandt økonomisk fattige.

Da økonomisk fattigdom er opgjort på baggrund af familieindkomster, er det ikke kun den en-

keltes karakteristika, men også karakteristika for andre familiemedlemmer, der er afgørende

for, hvem der er økonomisk fattige. Nogle lønmodtagere kan eksempelvis være økonomisk

fattige, fordi de er gift eller samlevende med en selvstændig erhvervsdrivende, der har lav

indkomst. Ligeledes er det muligt for en person med forholdsvis lav indkomst ikke at være

økonomisk fattig, hvis en anden person i familien har en høj indkomst.

Opdeles økonomisk fattige efter familiens arbejdsmarkedsstatus, fremgår det, at flere af de

økonomisk fattige i 2012 end i 1999 er en del af en familie, hvor der mindst er én selvstændig

eller én, der modtager kontanthjælp.

Antallet af økonomisk fattige i familier med kontanthjælpsmodtagere eller selvstændige er

øget med godt 13.000 af den samlede stigning i økonomisk fattige på omkring 23.000 perso-

ner, jf. figur 8.3.

Økonomisk fattige, der indgår i familier med andre typer forsørgelsesgrundlag eller ukendt

forsørgelsesgrundlag, er således øget med knap 10.000 personer. Denne gruppe har meget

heterogene familieforhold. Gruppen består hovedsageligt af personer i familier, hvor der ind-

går personer uden registreret indkomst (’ukendt forsørgelsesgrundlag’), eller som er førtids-

pensionister og folkepensionister, der oftest er enlige. Økonomisk fattige førtidspensionister

og folkepensionister kan fx være brøkpensionister, dvs. pensionister, der ikke har været i

landet tilstrækkeligt længe til at modtage den fulde pensionsydelse.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

215

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 8

Udvikling i økonomisk fattigdom

Figur 8.3

Økonomisk fattige opdelt på familiens arbejdsmarkedsstatus i 1999 og 2012

1.000 personer

Selvstændige

Dagpenge

Kontanthjælp

Andre midlertidige

offentlige ydelser

Ukendt

forsørgelsesgrundlag

Øvrige

1.000 personer

1999

2012

Anm.: Arbejdsmarkedsstatus i prioriteret rækkefølge: 1. Selvstændige, 2. Kontanthjælpsmodtagere, 3. Andre

midlertidige offentlige ydelser, 4. Dagpengemodtagere, 5. Ukendt forsørgelsesgrundlag, 6. Øvrige.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.

Andelen af økonomisk fattige personer i familier, hvor der modtages offentlige ydelser, er

steget en smule i den betragtede periode. I 1999 var ca. 64 pct. af økonomisk fattige i famili-

er, hvor én eller flere modtog offentlige ydelser, mens det i 2012 drejede sig om ca. 69 pct., jf.

figur 8.4.

Figur 8.4

Økonomisk fattige opdelt på, om nogen i familien modtager ydelser i året

Anm.: Personer anses for at være del af en familie, der har modtaget ydelser, hvis bare én person i familien

har modtaget en offentlig ydelse i løbet af året.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Økonomisk fattige modtager især kontanthjælp i højere grad, jf. figur 8.5. Når flere kontant-

hjælpsmodtagere kategoriseres som økonomisk fattige, kan det skyldes, at mange kontant-

hjælpsmodtagere har en disponibel indkomst omkring den kritiske grænse, og at medianind-

komsten er steget hurtigere end den generelle regulering af kontanthjælpsydelsen i den be-

216

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 8

Udvikling i økonomisk fattigdom

tragtede periode. Det kan også skyldes, at der i perioden er sket ændringer i ydelserne, fx

indførslen af ”fattigdomsydelser”, som blev afskaffet i 2012.

Figur 8.5

Andel af året med ydelser for økonomisk fattige i 1999 og 2012, 18-64-årige ikke-selvstændige

Pct.

Dagpenge

Kontanthjælp

Andre offentlige

overførsler

2012

Selvforsørgende

Pct.

1999

Anm.: Andel af året med ydelser på baggrund af DREAM-databasen. Omfatter personlige ydelser, dvs. ikke

ydelser modtaget af familiemedlemmer. Den anvendte definition af, hvornår man betegnes som væ-

rende studerende, indebærer, at nogle i gruppen af økonomisk fattige har modtaget SU i en mindre

del af året.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

For at få et nærmere billede af, hvilke forklaringer der er på det stigende antal økonomisk fat-

tige, er der i nedenstående tabel udvalgt en række mulige forklaringer på stigningen, herun-

der hvilken kontanthjælpssats, familien modtager. Økonomisk fattigdom kan, som nævnt, af-

spejle andre forhold, herunder karakteristika for familiemedlemmer. Der er derfor inddraget

andre karakteristika, som kunne være en forklaring på økonomisk fattigdom, herunder om der

er selvstændige i familien eller brøkpensionister.

Der er samlet set blevet 23.000 flere økonomisk fattige i perioden fra 1999 til 2012. Opgørel-

sen bekræfter, at der er kommet flere økonomisk fattige på kontanthjælp.

Starthjælp kan kun i forholdsvis begrænset omfang bidrage til at forklare stigningen fra 1999

til 2012. Det skal ses i lyset af, at kontanthjælp på starthjælpsniveau blev afskaffet fra 1. ja-

nuar 2012, og mange af de berørte er dermed allerede løftet ud af økonomisk fattigdom.

Blandt de økonomisk fattige i 2012 har ca. 1.500 således modtaget starthjælp i 2010-2011, jf.

tabel 8.1. Indkomsterne for de to foregående år har betydning for afgrænsningen af økono-

misk fattigdom, hvorfor den fulde effekt af afskaffelsen af starthjælp først kan ses i 2014.

Det fremgår også af tabellen, at en større del af de økonomisk fattige modtager ungeydelser

(kontanthjælp under 25 år). Der er dog især kommet flere økonomisk fattige kontanthjælps-

modtagere over 25 år. Det kan både skyldes lavere indkomst i 2010-2011 som følge af kon-

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

217

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 8

Udvikling i økonomisk fattigdom

tanthjælpsloftet og loft over børne- og ungeydelsen, samt at medianindkomsten er vokset

mere i gennemsnit end reguleringen af de offentlige overførsler fra 1999 til 2012.

Hertil kommer, at selvstændige i større omfang er omfattet, ligesom der er blevet flere brøk-

pensionister, og flere bliver kategoriseret som økonomisk fattige på grund af store renteudgif-

ter.

Tabel 8.1

Udvikling i økonomisk fattige og mulige forklaringer i 1999 og 2012

1999

2012

Ændring 1999 til 2012

Alle

Selvstændige voksne i familien

Brøkpensionist i familien

Store renteudgifter o.l

Kontanthjælpsmodtager under 25 år

Kontanthjælp, omfattet af regler for start-

hjælp 2010-2011

Kontanthjælpsmodtager over 25 år

Kontanthjælpsmodtager o. 60 år i familien

Stipendiemodtager første del af året

Pensionistfamilie eller lønmodtagerpar

med én indkomst

Person i husstand med flere familier

Andre

- heraf børn

16.200

7.500

800

500

2.300

1.400

150

200

250

2.100

1.000

150

39.200

11.000

2.400

1.800

4.600

1.500

7.700

1.000

500

1.600

4.300

2.900

500

23.000

3.500

1.600

1.300

2.300

1.500

6.300

850

300

1.350

2.200

1.900

350

Anm.: Personerne kan være omfattet af flere af de nævnte mulige ”forklaringer”. I tabellen er forklaringer-

ne ”rangordnet”, og personerne er indplaceret efter det første forhold, de er omfattet af.

Noter: 1) Her indgår selvstændige og personer i familie med selvstændige og hovedaktionærer, herunder

hvis der i indkomsten indgår underskud af selvstændig virksomhed.

2) Personer i familier, der ville have haft disponibel indkomst i 2012 hhv. 1999 over pågældende års

kritiske indkomstgrænse, hvis de ikke havde haft negativ nettokapitalindkomst (ekskl. evt. imputeret

lejeværdi), pensionsfradrag eller betalt underholdsbidrag.

3) Par, hvor én af parterne er fuldtidsbeskæftiget eller deltidsbeskæftiget, og den anden voksne er

uden for arbejdsmarkedet, men ikke modtager overførselsindkomster.

4) I mindst 2 af de 3 år. Forholdet kan betyde, at der i familiens indkomst evt. burde medregnes ind-

komster fra en anden person.

5) Herunder tilfælde, hvor der reelt burde indgå indkomster fra andre personer i familiens disponible

indkomst, men hvor disse ikke kan findes i registrene.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

218

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 8

Udvikling i økonomisk fattigdom

Opgørelsen indikerer, at forklaringen på stigningen i antallet af økonomisk fattige primært er,

at familier med indkomster omkring den kritiske indkomstgrænse har haft en indkomstfrem-

gang, der har været mindre end udviklingen i medianindkomsten.

Dette billede bekræftes, hvis man betragter andelen af økonomisk fattige med indkomster li-

ge under den kritiske indkomstgrænse. Denne andel er øget fra 16 pct. til 29 pct. i perioden

fra 1999 til 2012, jf. figur 8.6. Det gælder i størst omfang for personer, der modtager overfør-

selsindkomster, herunder kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere og førtidspensioni-

ster. Modsat er andelen omtrent uændret for beskæftigede og selvstændige.

Figur 8.6

Økonomisk fattige med disponibel indkomst mellem 45 pct. og 50 pct. af medianindkomsten opdelt

på undergrupper i 1999 og 2012

Pct.

Fuldtids- Selvstæn- Deltidsbe- Delårsbe- Dagpenge

beskæftigede

dige

skæftigede skæftigede

Kontant-

hjælp

Øvrige

Førtids-

midlertidige pensionist

offentlige

overførsler

Efterløns-

Andre

modtager 18-64-årige

Over

64-årige

Alle

Pct.

1999

2012

Anm.: Udviklingen indebærer også, at den gennemsnitlige indkomstfremgang for gruppen af økonomisk

fattige er betydelig. Gruppen af økonomisk fattige har således realt set over 20 pct. mere til forbrug i

2012 end i 1999, jf. bilag 8.1. Se i øvrigt anmærkning til figur 7.2.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Fænomenet kan også illustreres ved at se på udviklingen i den kritiske indkomstgrænse

sammenlignet med udviklingen i indkomstoverførslerne. Fra 1999 til 2012 var realvæksten i

den kritiske indkomstgrænse ca. 19 pct., mens realvæksten i satsreguleringen, som bl.a. sat-

serne i kontanthjælpssystemet reguleres efter, var på ca. 8 pct. i samme periode, jf. figur 8.7.

Realvæksten i den kritiske indkomstgrænse ville imidlertid kun være ca. 15 pct., hvis økono-

misk fattigdom blev opgjort med udgangspunkt i disponibel indkomst eksklusive kapitalind-

komst. Den relativt kraftige stigning i kapitalindkomsterne (herunder stigningen i det såkaldte

imputerede afkast af ejerbolig), særligt i perioden fra 2006 til 2008, har således medvirket til

at øge medianindkomsten i den betragtede periode og dermed også antallet af økonomisk

fattige. Det skyldes, at det særligt er personer i midten og den øvre del af indkomstfordelin-

gen, der er boligejere og har finansielle aktiver.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

219

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 8

Udvikling i økonomisk fattigdom

Figur 8.7

Real udvikling i satsreguleringen og den kritiske indkomstgrænse, 1999-2012

Indeks, 1999=100

125

120

115

110

105

100

Indeks, 1999=100

125

120

115

110

105

100

Satsregulering

Kritisk indkomstgrænse

Kritisk indkomstgrænse, ekskl. kapitalindkomst

Anm.: Udvikling korrigeret for udviklingen i det samlede forbrugerprisindeks. Den kritiske indkomstgrænse

opgjort med udgangspunkt i disponibel indkomst eksklusive værdien af kapitalindkomst og skat af

kapitalindkomst.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel og egne beregninger på baggrund af lovmodel-

lens datagrundlag.

En stor del af stigningen i antallet af økonomisk fattige i 00’erne kan således forklares af ud-

viklingen i kapitalindkomsterne i perioden. Hvis der ses bort fra kapitalindkomst ved opgørel-

se af antallet af økonomisk fattige, reduceres stigningen i antallet af økonomisk fattige fra

godt 140 pct. til godt 75 pct. fra 1999 til 2012, jf. figur 8.8.

Figur 8.8

Økonomisk fattige opgjort med udgangspunkt i disponibel indkomst eksklusive kapitalindkomst,

1999-2012

1.000 personer

Disponibel indkomst

Disponibel indkomst, eksklusive kapitalindkomst

Anm.: Økonomisk fattigdom opgjort hhv. med og uden værdien af kapitalindkomst (efter-skat).

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

220

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 8

Udvikling i økonomisk fattigdom

Stigningen i kapitalindkomst fra 1999 til 2012 skal ses i sammenhæng med de store prisstig-

ninger på ejendomme og generelt stigende aktie- og obligationskurser i perioden.

Når den kritiske indkomstgrænse er steget relativt kraftigt, skal det også ses i sammenhæng

med skattereformer, der har sænket skatten på arbejde. Ændringer i skattepolitikken fra 1999

til 2012 har isoleret set været med til at øge den disponible indkomst for personer i beskæfti-

gelse. Det betyder samtidig, at medianindkomsten er steget og dermed også den kritiske ind-

komstgrænse for økonomisk fattigdom. Skattepolitikken har derfor medvirket til at øge antal-

let af personer uden for arbejdsmarkedet, der har en indkomst under den kritiske indkomst-

grænse.

De skatteændringer, der blev gennemført frem til 2011, kan isoleret set forklare en stigning i

antallet af økonomisk fattige på godt 6.700 personer fra 1999 til 2012, jf. figur 8.9. Skattelem-

pelserne omfatter blandt andet indførelsen og senere forhøjelser af beskæftigelsesfradraget

og afskaffelse af mellemskatten.

Figur 8.9

Isoleret virkning på antallet af økonomisk fattige af initiativer på skatteområdet frem til 2011

1.000 personer

-1

-2

Samlet

Beskæftigelsesfradrag

og befordringsfradrag

Mellemskat

Topskat

Grøn check

Øvrige initiativer*)

1.000 personer

-1

-2

Anm.: Isolerede virkninger, som derfor ikke summer til den samlede virkning.

Note: *) Øvrige initiativer omfatter ændringer af skatteværdi af personfradrag i bundskat, kommuneskat,

sundhedsbidrag og kirkeskat, ændring i bundskattesats samt indførelse af udligningsskat. Se bilag 8.2

for isolerede virkninger af de enkelte elementer i figuren.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.

Ændringerne i skattereglerne er som nævnt indført med henblik på at øge gevinsten ved ar-

bejde. Øgede incitamenter til arbejde styrker arbejdsudbuddet og på længere sigt beskæfti-

gelsen. Større arbejdsmarkedsdeltagelse vil medvirke til at reducere antallet af personer på

overførselsindkomst og dermed modvirke den umiddelbare tendens til flere økonomisk fatti-

ge. Det er ikke muligt at skønne over gennemslaget af adfærdsvirkningen på antallet af øko-

nomisk fattige i 2012.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

221

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 8

Udvikling i økonomisk fattigdom

8.2

Mobilitet

Afgrænsningen af økonomisk fattigdom tager udgangspunkt i gruppen af personer, der i mi-

nimum tre år indgår i den 1-årige lavindkomstgruppe. Det skal blandt andet ses i lyset af, at

op mod 350.000 personer har en relativt lav disponibel indkomst i et enkelt år, og mobiliteten

ud af gruppen er betragtelig, jf. kapitel 5.

Mobiliteten er også stor ud af økonomisk fattigdom. Stigningen i antallet af økonomisk fattige

har ikke ført til væsentlig lavere mobilitet ud af gruppen set over den betragtede periode, jf.

figur 8.10.

Figur 8.10

Andel, der hhv. tilgår og afgår fra økonomisk fattigdom, 2000-2012

Pct.

Tilgangsrate

Afgangsrate

Pct.

Anm.: I forhold til økonomisk fattige året før. Afgangen omfatter udvandrede og døde.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.

Andelen, der forlader gruppen af økonomisk fattige fra det ene år til det næste, udgør i stør-

relsesordenen 30-45 pct. uanset konjunktursituationen. Afgangsraten er betydelig for alle al-

dersgrupper, men faldende med alderen, jf. figur 8.11.

222

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 8

Udvikling i økonomisk fattigdom

Figur 8.11

Afgang fra økonomisk fattigdom opdelt på alder, 2000-2012

Pct.

18-29-årige

30-64-årige

Over 64-årige

Pct.

Under 18-årige

Anm.: I forhold til økonomisk fattige året før. Afgangen omfatter udvandrede og døde. Den øgede af-

gangsrate for børn i 2012 skal ses i lyset af afskaffelsen af fattigdomsydelserne, jf. kapitel 9.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.

Fra 2011 til 2012 udgjorde afgangen fra gruppen godt 40 pct., hvilket var over gennemsnittet

i det seneste årti. Afgangen var særligt høj for børn, delårsbeskæftigede og førtidspensioni-

ster, jf. figur 8.12.

Figur 8.12

Afgang fra økonomisk fattigdom opdelt på arbejdsmarkedsstatus

Pct.

Børn

Fuldtids- Selvstæn- Deltidsbe- Delårsbe- Midlertidige Førtids-

beskæftigede

dige

skæftigede skæftigede offentlige pensionist

ydelser

Efterløns-

Ukendt

Over

modtager forsørgelses- 64-årige

grundlag

Alle

Pct.

2012

Gennemsnit for 2000-2012

Anm.: Afgang i året i forhold til økonomisk fattige året før. Afgangen omfatter udvandrede og døde.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.

Afgangen fra økonomisk fattigdom er relativt lav for over 64-årige. Den forholdsvist lave af-

gang skal ses i lyset af, at gruppen er relativt lille og blandt andet består af brøkpensionister,

der også i de efterfølgende år vil have en relativt lav indkomst.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

223

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 8

Udvikling i økonomisk fattigdom

Afgang fra økonomisk fattigdom hænger sammen med, at et eller flere af kriterierne for øko-

nomisk fattigdom ikke længere er opfyldt, dvs. indkomsten overstiger den kritiske indkomst-

grænse, formuen overstiger den kritiske formuegrænse, eller familien omfatter en studerende

over 17 år. Studerende over 17 år kan have en relativt lav indkomst, men er ifølge definitio-

nen ikke økonomisk fattige. Situationen er som udgangspunkt hverken ufrivillig eller vedva-

rende og har som formål at forbedre mulighederne for job og løn senere i livet, jf. kapitel 7.

Personer, der forlader gruppen af økonomisk fattige, rykker op i indkomstfordelingen. En del

bevæger sig kun et lille stykke op i indkomstfordelingen, mens nogle rykker ganske langt. I

2012 var over 50 pct. af de økonomisk fattige i 2004 ikke længere blandt de 10 pct. med de

laveste indkomster, jf. figur 8.13.

Figur 8.13

Placering i indkomstfordelingen i 2012 for økonomisk fattige i 1999, 2004 og 2008

Pct.

Indkomstdecil i 2012

2004

Pct.

1999

2008

Anm.: Omfatter ikke udvandrede og døde.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Personerne, der forlader gruppen af økonomisk fattige, fordeler sig ikke proportionalt i ind-

komstfordelingen, men er koncentreret i den nedre halvdel. Det skyldes blandt andet, at der

her er overvægt af personer med relativt lavt uddannelsesniveau.

Den store mobilitet ind og ud af økonomisk fattigdom betyder, at godt 55 pct. af de økono-

misk fattige i 2012 kun har været omfattet af økonomisk fattigdom i et eller to år, jf. figur 8.14.

Knap 20 pct. havde været økonomisk fattige i minimum 5 år.

224

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 8

Udvikling i økonomisk fattigdom

Figur 8.14

Varighed af økonomisk fattigdom i 2012

Figur 8.15

Personer med mindst 5 år i økonomisk fattig-

dom opdelt på arbejdsmarkedsstatus i 2012

Pct.

Pct. af gruppen

Pct.

År

9 10 11 12 13 14

Anm.: Varighed for økonomisk fattige i 2012.

Økonomisk fattigdom i 14 år svarer til hele

den betragtede periode fra 1999 til 2012.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag.

Anm.: Andel af alle økonomisk fattige i gruppen i

2012.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag.

Andelen af økonomisk fattige med minimum 5 år i økonomisk fattigdom i 2012 er højere end

gennemsnittet for over 64-årige, fuldtidsbeskæftigede og førtidspensionister, jf. figur 8.15. For

gruppen af økonomisk fattige pensionister hænger det blandt andet sammen med, at forsør-

gelsesgrundlaget typisk ikke ændrer sig væsentligt fra det ene år til det næste.

Andelen af økonomisk fattige efterlønsmodtagere, delårsbeskæftigede, deltidsbeskæftigede

og børn med minimum 5 år i økonomisk fattigdom er modsat relativt lav.

8.3

Initiativer med betydning for økonomisk

fattigdom

Ekspertudvalget om fattigdom har i sin beretning lagt vægt på, at der bør redegøres for udvik-

lingen i økonomisk fattigdom som følge af gennemførte politiske indsatser med betydning for

økonomisk fattigdom og foretages vurderinger af gennemførte politiske indsatser med betyd-

ning for økonomisk fattigdom.

Der er i det foregående afsnit præsenteret en belysning af den faktiske udvikling i antallet af

økonomisk fattige, herunder betydningen af politiske initiativer. Der er mange forhold, som

har betydning for udviklingen i økonomisk fattigdom, og det er væsentlig nemmere at belyse

konsekvenserne af politiske indsatser, når der foreligger indkomstoplysninger, hvor indsatsen

har haft effekt. Det seneste år med indkomstoplysninger er 2012, og mange af regeringens

initiativer vil først få effekt i de kommende år. Afskaffelsen af de lave ydelser i kontanthjælps-

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

225

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 8

Udvikling i økonomisk fattigdom

systemet (”fattigdomsydelserne”) og loftet over børne- og ungeydelsen, der isoleret set redu-

cerer antallet af økonomisk fattige, har imidlertid effekt allerede fra 2012. Begge initiativer

øger overførslerne for personer omfattet af ændringerne, herunder nogle personer med en

disponibel indkomst, der før lå under den kritiske indkomstgrænse.

Afskaffelsen af ’fattigdomsydelserne’ er særligt målrettet personer med de laveste indkomster

og skønnes isoleret set at ville reducere antallet af økonomisk fattige med 5.500 personer,

når den fulde virkning er realiseret.

Højere ydelser kan principielt løfte indkomstoverførselsmodtagere ud af økonomisk fattig-

dom, men mindre tilskyndelse til beskæftigelse og uddannelse kan samtidig føre til fastlås-

ning i langvarig offentlig forsørgelse.

Afskaffelsen af loftet over børne- og ungeydelsen forbedrer forholdene for familier med børn,

herunder særligt familier med flere børn. Initiativet skønnes at ville løfte familiens disponible

indkomst over den kritiske grænse for økonomisk fattigdom for omkring 3.000 personer.

Afskaffelsen af ’fattigdomsydelserne’ og loftet over børne- og ungeydelsen skønnes tilsam-

men (isoleret set) at ville reducere antallet af økonomisk fattige med omkring 7.000 personer,

idet initiativerne til dels omfatter nogle af de samme familier.

Nedenfor vurderes virkningen på økonomisk fattigdom for de af regeringens initiativer, der

må forventes at have en væsentlig direkte og umiddelbar betydning for familiernes disponible

indkomst, men hvor reformernes virkning endnu ikke kan spores i indkomstoplysningerne.

Skattereformen, kontanthjælpsreformen og reformen af førtidspension og fleksjob øger isole-

ret set antallet af økonomisk fattige, når der ses bort fra adfærdsvirkninger.

Initiativernes virkning på antallet af økonomisk fattige skal ses i sammenhæng med deres

virkning på beskæftigelse og uddannelsestilbøjelighed. Reformerne sigter således på, at

ydelsessystemerne skal virke mindre fastlåsende, så flere får et godt afsæt for et langt og ak-

tivt arbejdsliv, og at udsatte grupper i højere grad får støtte og hjælp til at opnå uddannelse

og tilknytning til arbejdsmarkedet. Med kontanthjælpsreformen og reformen af førtidspension

og fleksjob er der derfor indført en helhedsorienteret indsats, som giver bedre muligheder for,

at borgere, der er klar til det, kan få hjælp til at komme i uddannelse eller job.

Disse positive adfærdseffekter kan der ikke umiddelbart sættes tal på, da de ikke på forhånd

kan henføres til den enkelte person eller familie. Det betyder også, at der ikke kan laves et

samlet skøn for betydningen af reformerne.

De positive effekter forventes dog at være betydelige. Der er tegn på, at initiativer målrettet

reduktion af økonomisk fattigdom blandt andet kan omfatte øget indsats for at sikre alle en

erhvervskompetencegivende uddannelse og et solidt fodfæste på arbejdsmarkedet. Desuden

vil en tidlig indsats overfor udsatte børn kunne medvirke til at sikre reelt lige muligheder og

dermed mindske risikoen for social udsathed og økonomisk fattigdom, jf. kapitel 9.

226

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 8

Udvikling i økonomisk fattigdom

Kontanthjælpsreformen,

der blandt andet sigter på at øge tilskyndelsen til og muligheden for

at opnå en kompetencegivende uddannelse ved at støtte unge uddannelsesparate i at gen-

nemføre en ungdomsuddannelse, skønnes isoleret set som udgangspunkt at have begræn-

set betydning for antallet af økonomisk fattige. Det skyldes, at det nye kontanthjælpssystem

blandt unge er udformet således, at kun personer, der vurderes at kunne påbegynde en ud-

dannelse inden for et år, skal visiteres som uddannelsesparate med den reducerede ydelse.

Isoleret set og før ændret adfærd kan antallet af økonomisk fattige øges med mellem 0-1.900

personer som følge af reformen. Den øvre ende af intervallet er med sikkerhed et overkants-

skøn grundet de mekaniske forudsætninger, der indebærer, at det beregningsteknisk er lagt

til grund, at alle visiteres uddannelses- og jobparate. De helt foreløbige erfaringer viser dog,

at 50-75 pct. af uddannelseshjælpsmodtagerne i målgruppen vurderes aktivitetsparate og

derved får tillæg, således at den samlede ydelse svarer til den tidligere kontanthjælp.

Den isolerede virkning skal ses i lyset af, at kontanthjælpsreformen er lavet for at øge incita-

menterne til og mulighederne for uddannelse og arbejde og dermed føre til højere indkomst

på længere sigt. Kontanthjælpsreformen forventes at øge beskæftigelsen med 4.500 perso-

ner og øge antallet af studerende med 4.400. På sigt skønnes virkningen på beskæftigelsen

at overstige 4.500 personer, i takt med at flere færdiggør en uddannelse og derved opnår en

bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. Disse virkninger trækker isoleret set i retning af at

mindske økonomisk fattigdom.

Hvordan reformerne påvirker den enkelte, afhænger af en række personlige karakteristika.

Der er taget en række hensyn i reformerne, der blandt andet indebærer, at der i kontant-

hjælpsreformen tages hensyn til enlige forsørgere, og at incitamenterne til uddannelse alene

styrkes for personer, der vurderes at være uddannelsesparate.

Tabel 8.2 viser, hvordan kontanthjælpsreformen virker for en konkret 27-årig uden uddannel-

se, som er uddannelsesparat. Hvis vedkommende kommer i job, stiger indkomsten umiddel-

bart. Hvis der påbegyndes en uddannelse, er det forudsat, at indkomsten (på uddannelses-

ydelse) omtrent svarer til SU, til gengæld bliver den forventede indkomst højere, når uddan-

nelsen er færdiggjort, og muligheden for at opnå fast arbejdsmarkedstilknytning er styrket.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

227

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 8

Udvikling i økonomisk fattigdom

Tabel 8.2

Eksempel på forskellige scenarier for en 27-årig enlig ikke-forsørger, uddannelsesparat

27 år

28 år

29 år

30 år

31 år

Ydelse/indkomst pr. måned

Før reform - kontanthjælp

10.700

Ændring i kr. pr. måned

Med reform

- Kommer ikke i uddannelse

- 3-årig uddannelse og dernæst besk.

- I job som ufaglært

-4.800

10.000

-4.800

10.000

-4.800

10.000

12.100

10.000

12.100

10.000

Anm.: 2014-niveau. Baseret på en række skematiske antagelser. For personer i praktik med løn vil indkom-

sten overstige SU-niveau.

Note: 1) Det er bl.a. lagt til grund, at vedkommende får en månedsløn på 20.700 kr. efter arbejdsmarkeds-

bidrag, hvis den ufaglærte går i job, og at lønnen udgør 22.800 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag efter

endt uddannelse, hvis der påbegyndes og fuldføres en 3-årig uddannelse.

Kilde: Egne beregninger.

Reform af førtidspension og fleksjob

skønnes isoleret set at øge antallet af økonomisk fattige

med mellem 0 og 2.900 personer som følge af, at ydelser i ressourceforløb kan ligge under

ydelsesniveauet som førtidspensionist. Effekten skal ses i lyset af, at man på ressourceforløb

skal have en ydelse på samme niveau, som man modtog forud for ressourceforløbet (ydelsen

vil dog ikke afhænge af ægtefælles/samlevers indkomst eller formue). Formålet med ressour-

ceforløbene er at hjælpe disse personer til at opbygge tilstrækkelige kompetencer til at blive

en del af arbejdsmarkedet og dermed kunne forsørge sig selv. Reformen skønnes med no-

gen usikkerhed samlet set at øge erhvervsdeltagelsen med godt 9.000 personer på langt sigt.

Skattereformen

skønnes isoleret set at øge antallet af økonomisk fattige med omkring 5.800

personer, når der ses bort fra adfærd. Det skal ses i sammenhæng med, at reformen forven-

tes at øge arbejdsudbuddet med 15.800 personer, hvoraf 9.000 kommer fra højere erhvervs-

deltagelse. Højere erhvervsdeltagelse vil isoleret set bidrage til at reducere antallet af øko-

nomisk fattige.

Den markante virkning på arbejdsudbuddet af reformerne vil mindske risikoen for at blive be-

rørt af økonomisk fattigdom, ligesom reformerne forbedrer muligheden for at ændre en øko-

nomisk udsat situation ved egen kraft.

En kompetencegivende uddannelse styrker ofte fodfæstet på arbejdsmarkedet. Der er derfor

gennemført en folkeskolereform, der skal sikre en bedre skole for alle elever, samt en SU-

reform, der målretter støtten til de studerende og sikrer en hurtigere og bedre færdiggørelse

på de videregående uddannelser. Hertil kommer, at regeringen har indgået en aftale om en

EUD-reform med grundlæggende ændringer og forbedringer af erhvervsuddannelserne, som

skal få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse, når de er færdige i grundskolen. Disse

reformer skal sikre, at flere unge får en kompetencegivende uddannelse, der kan sikre dem

228

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 8

Udvikling i økonomisk fattigdom

et solidt fodfæste på arbejdsmarkedet og dermed også reducere risikoen for, at de ender i

økonomisk fattigdom.

Der er desuden gennemført en bred aftale om en sygedagpengereform, der blandt andet skal

sikre økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats. Reformen skal

øge muligheden for, at sygemeldte kommer hurtigt tilbage i arbejde. Reformen skal bidrage

til, at færre ender i passiv forsørgelse samt mindske den utryghed, der kan opstå ved ikke at

kunne forsørge sig selv.

Det er regeringens ønske at blive målt på indsatsen for at forbedre forholdene for de socialt

udsatte. Regeringen har derfor fremsat en række konkrete socialpolitiske 2020-mål, som kan

sikre, at der kan følges op på indsatsen i forhold til de mest socialt udsatte. De socialpolitiske

mål skal også sikre, at den hjælp, der ydes, gør en forskel og medvirker til at forbedre forhol-

dene for de svageste i samfundet, jf. kapitel 9.

Udover de nævnte initiativer, som må forventes at have en væsentlig direkte og umiddelbar

betydning for familiernes disponible indkomst, er der taget en række initiativer, der sigter på

at forbedre forholdene for udsatte grupper, jf. boks 8.1. Disse initiativer kan - selvom det ikke

nødvendigvis kan aflæses umiddelbart i statistikken – have betydning for antallet af fattige på

længere sigt.

Boks 8.1

Socialpolitiske initiativer, der kan have betydning for antallet af økonomisk fattige

Der er de seneste år iværksat en række initiativer, som adresserer fattigdom. Nedenfor er en ikke udtøm-

mende liste med initiativer. Selvom virkningerne af initiativerne ikke alle sammen kan aflæses i statistikken,

kan de alligevel have en indirekte og/eller langsigtet betydning for antallet af fattige.

•

Udbredelse og forankring af erfaringerne fra Hjemløsestrategien

En styrket indsats mod hjemløshed

Indsats mod hjemløshed hos unge

Bedre handlemuligheder for kommunerne i forhold til udsættelsestruede lejere

Ret til et ekstra tilskud til dækning af udgifter til tandbehandling for modtagere af kontanthjælp

Helhedsorienteret boligsocial indsats

Et nyt socialtilsyn

91 mio. kr. til særligt udsatte familier

Udsatte voksne

Udsatte børn og unge

Tidlig hjælp til børn og unge i udsatte familier

Rådighedsteams for inklusion i dagtilbud og skoler

Særligt børnetilskud til selvvalgt enlige forsørgere

Stofmisbrugspakken er sat i gang i 2013

Opprioritering af psykiatrien

Integrationsplan for nyankomne udlændinge

16 mio. kr. til traumatiserede flygtningefamilier

Initiativerne er uddybet i bilag 8.3.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

229

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 8

Udvikling i økonomisk fattigdom

Regeringens initiativer bidrager især til at løfte børnefamilier og dermed børn ud af økono-

misk fattigdom. Både afskaffelsen af ”fattigdomsydelserne” og loft over børne- og ungeydel-

sen skønnes isoleret set at reducere antallet af børn i familier berørt af fattigdom med om-

kring 2.500, når den fulde virkning er realiseret.

Afskaffelsen af ’fattigdomsydelserne’ og loftet over børne- og ungeydelsen skønnes tilsam-

men (isoleret set) at ville reducere antallet af økonomisk fattige børn med omkring 3.700, idet

initiativerne til dels omfatter nogle af de samme familier.

230

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 8

Udvikling i økonomisk fattigdom

Bilag 8.1

Indkomstudvikling 1999-2012

Den reale disponible indkomst er steget for alle indkomstgrupper fra 1999 til 2012, jf. tabel.

Indkomststigningen har været størst i den øvre del af indkomstfordelingen, hvilket blandt an-

det skyldes udviklingen i kapitalindkomsterne og lettelserne i skatten på arbejde.

Den relativt store stigning i disponibel indkomst blandt personer berørt af økonomisk fattig-

dom skal ses i lyset af den tilsvarende beskedne indkomststigning blandt personer i 1. ind-

komstdecil (de 10 procent af befolkningen med de laveste indkomster), der har været med-

virkende til, at gruppen af økonomisk fattige omfatter flere med indkomst umiddelbart under

den kritiske indkomstgrænse i 2012 end i 1999.

Tabel

Real indkomstudvikling, 1999-2012

Indkomstudvikling i perioden

Pct.

1. indkomstdecil

- heraf økonomisk fattige

2. indkomstdecil

3. indkomstdecil

4. indkomstdecil

5. indkomstdecil

6. indkomstdecil

7. indkomstdecil

8. indkomstdecil

9. indkomstdecil

10. indkomstdecil

1,5

21,6

12,1

13,9

15,0

16,9

18,7

20,3

22,1

24,5

33,1

Anm.: Gennemsnitlig ækvivaleret disponibel indkomst korrigeret til 2012-prisniveau med udviklingen i for-

brugerpriserne. Afgrænset til personer med positiv disponibel indkomst i året.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.

Den beskedne stigning i real disponibel indkomst blandt personer nederst i indkomstfordelin-

gen for hele befolkningen kan blandt andet skyldes, at flere unge er i uddannelse i 2012 end i

1999, jf. kapitel 5. Studerende er kendetegnet ved at have en forholdsvis lav indkomst i stu-

dieårene, mens indkomsten i de erhvervsaktive år typisk bliver højere som følge af et højere

kompetenceniveau. Studerende indgår imidlertid som nævnt ikke i gruppen af økonomisk fat-

tige. Indkomstudviklingen for selvstændige har også haft betydning for den relativt lave ind-

komstfremgang for personer nederst i indkomstfordelingen.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

231

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 8

Udvikling i økonomisk fattigdom

Bilag 8.2

Virkning af skatteændringer frem til 2011

Politiske initiativer på skatteområdet i perioden 1998 til 2011 (dvs. før 2012) skønnes isoleret

set at have øget antallet af økonomisk fattige i 2012 med i størrelsesordenen 6.700 personer,

heraf er 1.600 børn, jf. tabel.

Tabel

Dekomponering af de isolerede virkninger af initiativer på skatteområdet frem til 2011

Økonomisk

fattige i 2012

Heraf børn

Bidrag fra ændring i kritisk

indkomstgrænse

Samlet

6.700

1.600

10.300

Beskæftigelsesfradrag og befor-

dringsfradrag

Afskaffelse af mellemskat

Højere topskattegrænse

Grøn check

Personfradrag

Bundskat

Udligningsskat

1.800

3.200

100

-1.200

1.200

1.400

500

900

-300

500

2.700

3.200

200

1.200

-2.500

5.900

Anm.: Tabellen viser effekten af initiativer gennemført 1998-2011 og deres betydning for økonomisk fat-

tigdom i 2012.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.

Opgørelsen er baseret på oplysninger om indkomster mv. for personer i 2012. Virkningen af

skatteændringerne er opgjort som forskellen på antallet af økonomisk fattige ved gældende

regler i 2012 og antallet af økonomisk fattige alternativt opgjort med regler gældende i 1998.

232

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 8

Udvikling i økonomisk fattigdom

Bilag 8.3

Socialpolitiske initiativer

Eksempler på gennemførte politiske initiativer, der kan have betydning for antallet af økono-

misk fattige:

•

Udbredelse og forankring af erfaringerne fra Hjemløsestrategien.

Satspulje-

kredsen vedtog i september 2013 en plan for udbredelse og forankring af erfarin-

gerne fra

Hjemløsestrategien

til øvrige kommuner. Der er afsat 14,2 mio.kr. hertil fra

den oprindelige bevilling til Hjemløsestrategien, som er suppleret med midler fra

styrket indsats mod hjemløshed

for 2014 med 5,5 mio. kr.

En styrket indsats mod hjemløshed.

satspuljeaftalen for 2014

er der afsat i alt

72,5 mio. kr. til en styrket indsats mod hjemløshed. Her er der særligt fokus på at

styrke den forebyggende, tidlige og målrettede indsats for udsatte unge, som enten

lever i hjemløshed, eller som er i risiko for at blive hjemløse, hvortil der er afsat 60,6

mio. kr. af bevillingen.

Indsats mod hjemløshed hos unge

Med

finansloven for 2014

er der afsat 20 mio.

kr. i 2014-2017. Det er aftalt, at puljen udmøntes ved at give kommunerne mulighed

for at yde hjælp til huslejeudgifter til unge under 30 år på kontanthjælp, uddannel-

seshjælp eller revalidering, som er i en udsat boligsituation.

Bedre handlemuligheder for kommunerne i forhold til udsættelsestruede leje-

re.

Kommunerne har fået mulighed for at yde løbende hjælp til betaling af husleje i

en midlertidig periode til personer, der er udsættelsestruede pga. huslejerestance.

Ret til et ekstra tilskud til dækning af udgifter til tandbehandling for modtagere

af kontanthjælp.

Personer, der modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik

svarende til uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsniveau, kan få tilskud til tandple-

je.

Helhedsorienteret boligsocial indsats.

Der er afsat 50 mio. kr. i perioden 2013-16

til en helhedsorienteret boligsocial indsats.

Et nyt socialtilsyn

Der er gennemført en godkendelses- og tilsynsreform, der skal

sikre en højere og mere ensartet kvalitet i indsatsen gennem klarere og mere præci-

se regler for godkendelse og tilsyn med tilbuddene på det sociale område, og her-

under de faglige krav til anbringelsesstederne for udsatte børn og unge. Reformen

trådte i kraft 1. januar 2014

91 millioner til særligt udsatte familier.

Som en del af

kontanthjælpsreformen

har

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og Beskæftigelses-

ministeriet udpeget 10 kommuner, der skal deltage i et forsøg, som skal hjælpe sær-

ligt udsatte familier. Der er afsat 91 mio. kr. til indsatsen over de næste tre år.

Udsatte voksne.

Der er med

satspuljeaftalen for 2013

afsat 51 mio. kr. i perioden

2013-16 til udsatte voksne, som blandt andet omfatter en strategi for udsatte grøn-

lændere og deres børn samt en styrkelse af værestedernes rolle i den sociale ind-

sats.

Udsatte børn og unge.

Der er afsat ca. 360 mio. kr. i perioden 2013-16, heraf 268

mio. kr. til en samlet indsats med det formål at sikre en massiv, tidlig og forebyg-

gende indsats over for børn for at beskytte dem mod overgreb og misrøgt (Over-

grebspakken).

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

233

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 8

Udvikling i økonomisk fattigdom

•

Tidlig hjælp til børn og unge i udsatte familier.

Med

finanslovsaftalen for 2014

blev der afsat i alt 280 mio. kr. i 2014-2017 til en samlet forebyggelsespakke, der

skal sikre en tidlig og målrettet indsats over for børn og unge, der vokser op i udsat-

te familier.

Forebyggelsespakken

indeholder en række initiativer.

Rådighedsteams for inklusion i dagtilbud og skoler.

Der er afsat 60 mio. kr. i pe-

rioden 2013-16 til rådighedsteams for inklusion i dagtilbud og skoler.

Særligt børnetilskud til selvvalgt enlige forsørgere.

Reglerne om særligt børne-

tilskud er udvidet til også at omfatte selvvalgt enlige forsørgere pr. 1. januar 2014.

Stofmisbrugspakken er sat i gang i 2013.

Med denne plan forbedres kvaliteten af

den sociale stofmisbrugsbehandling ved blandt andet at sikre anvendelsen af viden

og metoder med dokumenteret effekt i behandlingsindsatsen.

Opprioritering af psykiatrien.

Der er i

satspuljeaftalen for 2014

afsat 410 mio. kr.

over fire år til opfølgning på psykiatriudvalgets rapport. Derudover indebærer

finans-

lovsaftalen for 2014,

at psykiatrien samlet set løftes med 150 mio. kr. i 2014 og 50

mio. kr. årligt varigt herefter.

Integrationsplan for nyankomne udlændinge.

Der er indført pligt for kommunerne

til at tilbyde alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte en integrationsplan,

som skal sikre en helheds- og familieorienteret integrationsindsats for nye borgere

med henblik på hurtigt at blive velintegrerede.

16 mio. kr. til traumatiserede flygtningefamilier.

Der er med

satspuljeaftalen for

2012

afsat 16 mio. kr. over fire år til et udviklingsprojekt, der skal styrke indsatsen

for traumatiserede flygtningefamilier, herunder i samarbejde med kommuner videre-

udvikle metoder for en virkningsfuld indsats. Indsatsen skal forebygge marginalise-

ring af disse familier.

234

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 8

Udvikling i økonomisk fattigdom

Bilag 8.4

Betydning af datakilder mv.

Opgørelserne af økonomisk fattigdom i ekspertudvalgets beretning og denne redegørelse ta-

ger udgangspunkt i lovmodellens datagrundlag, der vedligeholdes af Økonomi- og Inden-

rigsministeriet. Lovmodellens datagrundlag udarbejdes med et analytisk sigte, og et af hoved-

formålene er at sikre et konsistent grundlag for indkomstfordelingsanalyser.

Der er offentliggjort opgørelser af økonomisk fattigdom, der i et vist omfang afviger fra de of-

ficielle opgørelser i denne redegørelse. Afvigelserne skal ses i lyset af, at opgørelsen af øko-

nomisk fattigdom afhænger af de benyttede datakilder mv. Dette bilag beskriver betydningen

af datakilder, herunder hvorfor lovmodellens datagrundlag vurderes at give det mest retvi-

sende billede af udviklingen i antal økonomisk fattige.

Som alternativ til lovmodellens datagrundlag kan anvendes indkomstoplysninger mv. fra

Danmarks Statistik (DST), som blandt andet tager udgangspunkt i en anden opgørelse af di-

sponibel indkomst og en anden familieafgrænsning. Opgøres antallet af økonomisk fattige

med udgangspunkt i den disponible indkomst fra DST, øges antallet af økonomisk fattige fra

39.200 til 47.500 personer i 2012, jf. figur.

Figur

Opgørelse af økonomisk fattigdom med forskellige datakilder mv., 2004-2012

1.000 personer

2004

2005

2006

Økonomisk fattige (officiel)

Økonomisk fattige, DST-indkomst

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Økonomisk fattige (officiel), fuldtælling

Økonomisk fattige, DST-indkomst og E-familie

Anm.: Figuren tager udgangspunkt i den officielle opgørelse af økonomisk fattigdom på grundlag af oplys-

ningerne i lovmodellens datagrundlag. I opgørelserne indlægges successivt DST’s disponible ind-

komst og E-familiebegrebet i opgørelsen.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.

Afgrænses familier samtidig med E-familiebegrebet i stedet for D-familiebegrebet (som ligger

til grund for den officielle opgørelse), øges antallet af økonomisk fattige til 49.800 personer.

Det skyldes, at hjemmeboende børn over 25 år udgør deres egen familie ved brug af E-

familiebegrebet, og de antages dermed ikke at få andel i forældrenes forbrugsmuligheder.

Dette trækker isoleret set i retning af flere økonomisk fattige. Der er imidlertid tale om en ni-

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

235

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 8

Udvikling i økonomisk fattigdom

veauforskydning, og valget af ”familieafgrænsning” har ikke væsentlig betydning for udviklin-

gen i økonomisk fattigdom.

Opgørelserne i redegørelsen tager udgangspunkt i en stikprøve på 33 pct. af befolkningen.

Dette er imidlertid i praksis uden betydning for resultaterne, idet en tilsvarende opgørelse på

en fuldtælling fører til næsten samme antal økonomisk fattige i 2011 og 2012.

Lovmodellens opgørelse af den disponible indkomst vurderes som nævnt at give et mere ret-

visende billede af udviklingen i antallet af økonomisk fattige end opgørelser baseret på DST’s

disponible indkomst. Især i de senere år er der en række forskelle i indkomstdefinitionerne,

som kan bidrage til at forklare den markante forskel i udviklingen i antallet af økonomisk fatti-

ge. Definitionen af den disponible indkomst adskiller sig på en lang række punkter, herunder

vedrørende behandlingen af:

•

Grøn check

Boligstøtte

Børne- og ungeydelse samt børnetilskud

Imputeret afkast af ejerbolig

Pensionsindbetalinger til private ordninger

Virksomhedsoverskud

Forskellene betyder blandt andet, at mens den officielle opgørelse udviser et moderat fald i

antallet af økonomisk fattige fra 2011 til 2012, så er antallet af økonomisk fattige omtrent

uændret, når der tages udgangspunkt i indkomstoplysninger mv. fra DST.

Værdien af den

grønne check

indgår ikke i DST’s opgørelse af disponibel indkomst. Det re-

ducerer især den disponible indkomst for personer i den nedre del af indkomstfordelingen og

bidrager til, at antallet af økonomisk fattige overvurderes med DST’s indkomstdefinition.

I lovmodellens opgørelse indgår den faktiske

boligstøtte

i den disponible indkomst. I DST’s

opgørelse indgår et gennemsnit af december-udbetalingerne i året og det foregående år. Det

kan blandt andet medføre, at boligstøtten i 2012 undervurderes for personer, der var berørt af

kontanthjælpsloftet i 2011 (kontanthjælpsloftet er afskaffet fra 1. januar 2012). Virkningen af

afskaffelsen af kontanthjælpsloftet på antallet af økonomisk fattige viser sig således kun del-

vist i 2012 ved anvendelse af DST’s disponible indkomster.

Lovmodellens opgørelse af

børne- og ungeydelse samt børnetilskud

er baseret på udbetalin-

gen i 4. kvartal i året, idet der for de andre kvartaler beregnes ydelser svarende til niveauet i

4. kvartal, eventuelt justeret for børnenes alder. DST’s opgørelse er baseret på et gennem-

snit af udbetalingerne i 4. kvartal i året og i det foregående år, hvorfor der i 2012 stadig er en

effekt på de disponible indkomster af loftet over børne- og ungeydelsen (loftet er afskaffet fra

1. januar 2012). Det bidrager ligeledes til, at antallet af økonomisk fattige overvurderes i 2012

ved anvendelse af DST’s disponible indkomster.

Med henblik på at kunne sammenligne indkomster for ejere og lejere indgår i begge opgørel-

ser et

imputeret afkast af ejerbolig.

DST’s afkast af ejerbolig beregnes på baggrund af ejen-

236

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 8

Udvikling i økonomisk fattigdom

domsvurderingen – kalibreret til den tilsvarende post i Nationalregnskabet (fra 2007). Lovmo-

dellens afkast af ejerbolig opgøres som 4 pct. af ejendomsvurderingen.

Pensionsindbetalinger til ”private” ordninger

(ordninger, der

ikke

er arbejdsgiveradministrere-

de) indgår i DST’s disponible indkomst, men fradrages i lovmodellens indkomstbegreb. Til

sammenligning fradrages indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede ordninger i begge op-

gørelser (lovmodellens opgørelse sidestiller således arbejdsgiveradministrerede og privat-

tegnede ordninger).

I lovmodelopgørelserne fradrages opsparing i

virksomhedsskatteordningerne

(men ikke ”a

conto” skatten). DST fradrager ”kun” a conto skatten. Lovmodellen medregner hævet over-

skud i hæveåret, mens DST i hæveåret fradrager differencen mellem den samlede endelige

skat af det hævede overskud og den tidligere betalte (a conto) skat. Forskellen mellem lov-

modelopgørelsen og DST-opgørelsen er således periodiseringen af det beløb, der opspares,

og skatten deraf.

Hertil kommer, at øvrige forskelle i opgørelserne, som afgrænsning af studerende, formuebe-

greb samt den overordnede afgrænsning af personer, der regnes på, også kan have betyd-

ning for opgørelsen af økonomisk fattigdom.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

237

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 9

Nyt kapitel

Sociale indikatorer og

økonomisk fattigdom

Gruppen af økonomisk fattige er en meget sammensat gruppe, og det kan derfor være van-

skeligt at udpege særlige befolkningsgrupper, som er i stor risiko for at være berørt af øko-

nomisk fattigdom, jf. kapitel 7.

Der kan imidlertid peges på en række sociale, arbejdsmarkedsrelaterede og uddannelses-

mæssige forhold, som kan påvirke den enkeltes risiko for at blive berørt af økonomisk fattig-

dom. I forlængelse af ekspertudvalgets anbefalinger belyser dette kapitel gruppen af økono-

misk fattige ud fra en række sociale indikatorer. Inddragelsen af sociale indikatorer bekræfter

billedet af, at økonomisk fattige ikke kan beskrives med få generelle karakteristika.

Formålet med at inddrage sociale indikatorer er blandt andet at styrke vidensgrundlaget om

de faktorer, som har betydning for mobiliteten ind i og ud af fattigdomsgruppen og styrke mu-

ligheden for at målrette indsatsen for at forebygge fattigdom. Figur 9.1 opsummerer kapitlets

hovedbudskaber.

Figur 9.1

Økonomisk fattigdom og sociale indikatorer

Blandt økonomisk fattige børn og voksne

(30-64 år) er det omkring hver tredje, som

slet ikke er omfattet af nogen af de sociale

indikatorer.

Der er ingen stærk sammenhæng mel-

lem dét at være økonomisk fattig og at

være berørt af de sociale indikatorer.



Personer med sociale indikatorer er

overrepræsenterede blandt økonomisk

fattige. Det peger på, at der for nogle

kan være en sammenhæng mellem

økonomisk fattigdom og sociale proble-

mer.



Nogle af de sociale indikatorer peger på

konkrete forhold, som i særlig grad øger

risikoen for økonomisk fattigdom. Fx har

25 pct. af økonomisk fattige unge (18-29

år) været anbragt som barn. Det skal ses i

lyset af, at gruppen også i mindre grad end

andre får en ungdomsuddannelse.

Der er stor mobilitet ind og ud af gruppen

af økonomisk fattige. Det gælder også

for personer med flere sociale indikato-

rer.



Blandt personer med mindst 4 sociale in-

dikatorer er det fra 2010 til 2011 omkring

hver tredje, der forlader gruppen af øko-

nomisk fattige. Det er kun lidt lavere end

afgangsraten for økonomisk fattige som

helhed. Fra 2011 til 2012 har afgangen

været særlig stor blandt børn med flere

sociale indikatorer. Det skal ses i lyset af

afskaffelsen af ”fattigdomsydelserne”.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

239

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 9

Sociale indikatorer og økonomisk fattigdom

9.1

Sociale indikatorer

Der findes ikke en entydig måde at afgrænse socialt udsatte på. Det skyldes, at sociale pro-

blemer kan udspringe af mange forskellige forhold, fx marginalisering, sygdom og misbrugs-

problemer. Udfordringerne med at afgrænse socialt udsatte skal desuden ses i lyset af, at af-

grænsningen kun kan tage udgangspunkt i tilgængelige registeroplysninger.

I forbindelse med ekspertudvalgets arbejde blev der foretaget en kortlægning af den forsk-

ningsmæssige viden om social eksklusion og sammenhængen mellem forskellige eksklusi-

onsfaktorer. Blandt andet med afsæt i dette arbejde har ekspertudvalget peget på en række

konkrete indikatorer, som kan påvirke risikoen for økonomisk fattigdom. Disse sociale indika-

torer dækker områder som fx manglende uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning samt

misbrugsproblemer og psykisk sygdom, jf. boks 9.1.

Boks 9.1

Anvendte sociale indikatorer i ekspertudvalgets analyse

SFI har for ekspertudvalget gennemgået den forskningsmæssige viden om social eksklusion og sammen-

hængen mellem forskellige eksklusionsfaktorer. Med afsæt i dette arbejde har udvalget anbefalet følgende

sociale indikatorer for henholdsvis børn (under 18 år), unge (18-29-årige) og voksne (30-64-årige).

Sociale indikatorer for børn (under 18 år)

Børn, der lever i familier, hvor en eller begge forældre er i socialgruppen

Børn, hvis forældre er modtagere af overførselsindkomster

Børn, der lever i familier, hvor forældrene ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse

Børn, hvor en eller begge forældre ikke har en ungdomsuddannelse

Sociale indikatorer for unge (18-29 år)

Unge i socialgruppen

Unge, der ikke har en grundskoleuddannelse

Unge, der ikke har gennemført en ungdoms-/erhvervsuddannelse

Unge på forsorgshjem (delmængde af hjemløse)

Unge, der har fået en forebyggende foranstaltning som barn

Unge, der har været anbragt som barn

Unge, der har modtaget/modtager behandling for et stofmisbrug

Unge med en psykiatrisk diagnose

Sociale indikatorer for voksne (30-64 år)

Voksne i socialgruppen

Voksne, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse

Voksne på forsorgshjem (delmænge af hjemløse)

Voksne, der har været anbragt som barn

Voksne, der har modtaget/modtager behandling for et stofmisbrug

Voksne med en psykisk diagnose

Kilde: En dansk fattigdomsgrænse, ekspertudvalg om fattigdom juni 2013.

240

Familiernes økonomi - fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 9

Sociale indikatorer og økonomisk fattigdom

Personer med indikatorer på sociale problemer er overrepræsenterede blandt økonomisk fat-

tige. De enkelte sociale indikatorer øger således den enkeltes risiko for økonomisk fattigdom,

men langt hovedparten af personerne med sociale indikatorer, er

ikke

berørt af økonomisk

fattigdom. For de fleste indikatorer er andelen, der er økonomisk fattige, desuden

mindre

end

den andel (med den pågældende indikator), der har indkomster i den øverste halvdel af ind-

komstfordelingen. Der er således en forholdsvis stor andel, der – selvom de er omfattet af de

sociale indikatorer – klarer sig relativt godt indkomstmæssigt.

Det viser, at én indikator for social udsathed ikke kan stå alene. Det er nødvendigt at inddra-

ge flere indikatorer, hvis man vil indkredse den del af befolkningen, der har væsentlige socia-

le problemer. Det viser også, at selvom personer med indikatorer på sociale problemer er

overrepræsenterede blandt økonomisk fattige, er der ikke er en stærk sammenhæng mellem

økonomisk fattigdom og dét at have sociale problemer. Det veludbyggede sociale sikker-

hedsnet medvirker til at bryde den umiddelbare forventede sammenhæng mellem de sociale

indikatorer og økonomisk fattigdom.

Selv blandt personer med flere indikationer på sociale problemer er langt hovedparten ikke

økonomisk fattige. Det er således vanskeligt på baggrund af de sociale indikatorer at afgræn-

se en gruppe med høj risiko for økonomisk fattigdom.

Derimod kan de sociale indikatorer anvendes til at pege på forhold, der kan øge risikoen for

økonomisk fattigdom, og som kan bidrage til at fastholde den enkelte i økonomisk fattigdom.

Det er blandt andet baggrunden for regeringens sociale 2020-mål, jf. boks 9.2.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

241

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 9

Sociale indikatorer og økonomisk fattigdom

Boks 9.2

Sociale 2020-mål

Reformer på uddannelses- og beskæftigelsesområdet kan bidrage til at forebygge social udsathed og kan

medvirke til at bryde den negative sociale arv. En bred indsats med fokus på uddannelse og varig beskæfti-

gelse er med til at sikre større social mobilitet i samfundet og bidrager til, at færrest muligt bliver fastholdt på

passiv forsørgelse og ender i økonomisk fattigdom.

Men selv med en meget ambitiøs reformindsats vil der stadig være nogle, som ikke er hjulpet af en generel

uddannelses- og beskæftigelsespolitik, og hvor der er brug for en målrettet og effektiv socialpolitisk indsats.

Regeringen har på den baggrund fremsat konkrete socialpolitiske 2020-mål, der skal sikre, at den hjælp der

ydes, gør en forskel og fører til bedre sociale forhold.

•

Mindst 50 pct. af udsatte børn og unge har som 25-årige gennemført en ungdomsuddannelse

De udsatte børns faglige niveau i læsning og matematik skal forbedres

Andelen af 15-17-årige udsatte unge, der begår kriminalitet og får en fældende strafferetlig afgø-

relse, skal falde med mindst 25 pct.

Andelen af anbringelser, der bryder sammen, skal falde med mindst 30 pct.

Antallet af hjemløse i Danmark reduceres med mindst 25 pct.

Andelen af borgere, der vender tilbage til et herberg eller et forsørgerhjem inden for det første år

efter udskrivning til egen bolig, må højst udgøre 20 pct.

Andelen af kvinder på kvindekrisecentre, der har behov for mere end ét ophold, reduceres med

mindst 30 pct.

Andelen af borgere, som afslutter et behandlingsforløb for stofmisbrug som stoffri eller med reduk-

tion i misbruget, øges til mindst 50 pct.

Antallet af narkorelaterede dødsfald skal reduceres og fastholdes på et niveau på højst 200 perso-

ner

En gradvis realisering af disse 2020-mål kan bidrage til, at færre socialt udsatte på længere sigt ender i

økonomisk fattigdom.

Regeringen vil desuden arbejde for at opstille mål for større effekt af alkoholbehandlingen og indsatsen for

prostituerede og mennesker med svær psykisk sygdom. Fremdriften i forhold til de socialpolitiske mål vil

have stor betydning for målgrupperne og forebygge økonomisk fattigdom.

Kilde: Alle skal med – målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020, Regeringen september 2013.

9.2

Sociale indikatorer blandt børn

Både økonomisk fattigdom og socialt udsathed blandt børn hænger tæt sammen med deres

forældres uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er baggrunden for, at

242

Familiernes økonomi - fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 9

Sociale indikatorer og økonomisk fattigdom

der er udvalgt 4 sociale indikatorer, som alle vedrører forældrenes uddannelses- og arbejds-

markedsstatus

Børn med en eller flere af disse sociale indikatorer er generelt overrepræsenterede i gruppen

af økonomisk fattige. For eksempel er det knap 22 pct. af økonomisk fattige børn, hvor

mindst én af forældrene er i socialgruppen

, mens det for alle børn er 6,5 pct., der har mindst

én forælder i socialgruppen, jf. tabel 9.1. Tilsvarende er børn med forældre, der ikke har en

erhvervskompetencegivende uddannelse, overrepræsenterede blandt økonomisk fattige

børn.

Selvom børn med sociale indikatorer er overrepræsenterede blandt de økonomisk fattige, er

det generelt en forholdsvis lille andel af de børn, der har sociale indikatorer, som faktisk tilhø-

rer gruppen af økonomisk fattige. Blandt de børn med mindst én forælder i socialgruppen er

det således kun 2,5 pct., der er berørt af økonomisk fattigdom.

Tabel 9.1

Sociale indikatorer for børn i 2012

Økonomisk

fattige

Alle

Med social indikator

Ikke

Over

Økono- økono- median-

misk misk fat-

ind-

fattige

tige

komst

Pct.

point

97,5

97,8

98,3

98,4

99,2

5,8

12,3

4,0

24,7

47,1

Med social indikator

Pct.

Mindst én forælder er i socialgruppen

Begge forældre har ingen erhvervskompe-

tencegivende uddannelse

Begge forældre modtager overførselsind-

komst

Mindst én forælder har ikke en ungdoms-

uddannelse

Alle under 18 år

21,5

40,0

28,8

57,0

6,5

13,9

13,0

26,1

2,5

2,2

1,7

1,6

0,8

Anm.: Der er anvendt samme indikatorer som foreslået af ekspertudvalget. Forældre, der modtager over-

førselsindkomst mindst 3 måneder i året, er henregnet til overførselsmodtagere.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag mv.

Økonomisk fattigdom er defineret som en vedvarende situation, hvilket betyder, at børn under 2 år ikke kan

være omfattet. De sociale indikatorer for børn tager derfor udgangspunkt i 2-17 årige.

Socialgruppen består af personer, der har modtaget kontanthjælp, introduktionsydelse, starthjælp, sygedagpenge,

har været i revalidering, i aktivering eller på uddannelsesorlov i mindst 80 pct. af tiden de seneste 3 år, jf. bilag 9.1.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

243

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 9

Sociale indikatorer og økonomisk fattigdom

Selv om børn vokser op i en familie, hvor forældrene har et relativt lavt uddannelsesniveau

og svag tilknytning til arbejdsmarkedet, er det således langt fra overvejende sandsynligt, at

barnet vokser op i økonomisk fattigdom. Blandt børn med disse sociale indikatorer er ande-

len, der bor i familier med indkomster i den øvre halvdel af indkomstfordelingen, væsentligt

større

end andelen, der er berørt af økonomisk fattigdom.

Knap 25 pct. af børnene med mindst én forælder uden ungdomsuddannelse er fx placeret i

den øvre halvdel af indkomstfordelingen, mens 1,6 pct. af børnene er økonomisk fattige. Den

lave andel blandt børn berørt af økonomisk fattigdom skal ses i sammenhæng med, at grup-

pen af økonomisk fattige børn udgør en relativt lille del af det samlede antal børn i befolknin-

gen.

Der er generelt en tendens til, at indkomsten falder med antallet af sociale indikatorer. Blandt

børn med 1 eller 2 sociale indikatorer er det en relativt stor andel, der bor i familier med ind-

komster i den øvre halvdel af indkomstfordelingen. Der skal optræde mindst 3 sociale indika-

torer, før stort set alle har indkomster i den nedre halvdel af indkomstfordelingen, og først ved

4 sociale indikatorer er det mere end halvdelen af børnene, der indkomstmæssigt tilhører den

nederste indkomstdecil (de 10 pct. af befolkningen med de laveste indkomster). Men selv

blandt børn med alle 4 sociale indikatorer er det ”kun” omkring 3 pct., der er økonomisk fatti-

ge, jf. figur 9.2.

Figur 9.2

Børn opdelt på antal sociale indikatorer og familiens placering i indkomstfordelingen, 2012

Pct.

100

Ingen

6.-10. decil

Antal sociale indikatorer

2.-5. decil

Øvrig 1. decil

Økonomisk fattig

Pct.

100

Anm.: Indkomstgrupperne er dannet på baggrund af indkomstfordelingen for hele befolkningen.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag mv.

244

Familiernes økonomi - fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 9

Sociale indikatorer og økonomisk fattigdom

Selvom risikoen for økonomisk fattigdom – alt andet lige – stiger med antallet af sociale indi-

katorer, er der kun et relativt lille overlap mellem gruppen af økonomisk fattige børn og børn

med alle 4 sociale indikatorer. Blandt de 7.900 økonomisk fattige børn i 2012 er det således

kun 800 børn, der har alle 4 sociale indikatorer. Men det er en endnu mindre andel af samtli-

ge børn, der har alle 4 sociale indikatorer (illustreret i nederste række i figur 9.3).

Hvis man i stedet ser på en bredere gruppe af børn med mindst 1 social indikator, vil hoved-

parten af økonomisk fattige børn være omfattet – men det vil også gøre sig gældende for en

stor del af alle børn i Danmark (illustreret i første række i figur 9.3). Det er med andre ord ikke

muligt, ud fra de sociale indikatorer,

både

at opnå en relativt lille målgruppe,

at målgrup-

pen dækker hovedparten af de økonomisk fattige. Sociale indikatorer kan imidlertid bruges til

at udpege sociale og familiemæssige forhold, som kan øge risikoen for økonomisk fattigdom.

Figur 9.3

Sammenhæng mellem sociale indikatorer og økonomisk fattigdom for børn i 2012

Alle børn

Økonomisk fattige børn

Mindst 1 indikator

Mindst 2 indikatorer

Mindst 3 indikatorer

Alle 4 indikatorer

Antal

1.047.000 personer

7.900 personer

Anm.: Det mørkeblå område angiver andelen af gruppen med henholdsvis mindst 1, 2, 3 og 4 indikatorer.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag mv.

Ud af de 7.900 økonomisk fattige børn i 2012 er det en tredjedel, der slet ikke har nogen af

de fire sociale indikatorer. Det understreger, at det er vanskeligt at foretage en målrettet – og

dækkende – afgrænsning af de børn, der har høj risiko for at vokse op i økonomisk fattigdom

på baggrund af sociale indikatorer.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

245

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 9

Sociale indikatorer og økonomisk fattigdom

Mange af de økonomisk fattige børn, som ikke har sociale indikatorer, er børn af selvstændi-

ge, jf. figur 9.4. Blandt de ca. 3.500 økonomisk fattige børn, der er i familie med en eller flere

selvstændige, har mere end halvdelen ingen sociale indikatorer, og under hver fjerde har

mindst 2 sociale indikatorer

, jf. figur 9.5.

Blandt økonomisk fattige børn med forældre, der modtager kontanthjælp, dagpenge mv., er

det væsentlig flere, som har sociale indikatorer end blandt børn af selvstændige. Det peger

på, at økonomisk fattige børn af selvstændige i mange tilfælde har en mere ressourcestærk

familie end øvrige økonomisk fattige børn. For eksempel er det blandt børn af selvstændige

en mindre andel, der har forældre med et relativt lavt uddannelsesniveau, sammenlignet med

andre økonomisk fattige børn, jf. bilag 9.2.

Figur 9.4

Økonomisk fattige børn opdelt på familiens ar-

bejdsmarkedsstatus, 2012

Figur 9.5

Økonomisk fattige børn opdelt på familiens ar-

bejdsmarkedsstatus og antal sociale indikato-

rer, 2012

Pct.

100

Pct.

100

Selvstændig Kontanthjælp

mv.

Mindst 4

2-3

Øvrige

I alt

Ingen

1.000 personer

Selvstændig

Kontanthjælp mv.

Øvrige

Anm.: Familiens arbejdsmarkedsstatus er opgjort

efter følgende prioritering: 1) Selvstændige,

2) Kontanthjælp, dagpenge mv. 3) Øvrige.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag mv.

Anm.: Familiens arbejdsmarkedsstatus er opgjort

efter følgende prioritering: 1) Selvstændige,

2) Kontanthjælp, dagpenge mv. 3) Øvrige.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag mv.

Som nævnt indledningsvis er børn med flere sociale indikatorer overrepræsenterede blandt

økonomisk fattige. Graden af overrepræsentation kan imidlertid variere over tid.

I 2012 havde knap 22 pct. af de økonomisk fattige børn mindst én forælder i socialgruppen,

mens den tilsvarende andel for alle børn er 6,5 pct. Blandt de økonomisk fattige børn er an-

delen således knap 3�½ gange større end for alle børn i 2012. I perioden fra 2008 til 2011 var

Det skal blandt andet ses i lyset af, at selvstændige som udgangspunkt i væsentlig mindre omfang end andre

modtager overførselsindkomst og derfor ikke indgår i socialgruppen.

246

Familiernes økonomi - fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 9

Sociale indikatorer og økonomisk fattigdom

andelen blandt økonomisk fattige børn imidlertid 5-6 gange højere, jf. figur 9.6. Fra 2011 til

2012 er sammenhængen mellem denne indikator og økonomisk fattigdom således blevet

svækket.

Når andelen af økonomisk fattige børn med forældre i socialgruppen er faldet forholdsvis

kraftigt fra 2011 til 2012, afspejler det blandt andet, at de relativt lave ydelser til modtagere af

starthjælp og introduktionsydelse samt kontanthjælpsloftet blev afskaffet pr. 1. januar 2012.

De højere ydelser for de berørte i socialgruppen reducerer antallet af børn berørt af økono-

misk fattigdom, jf. afsnit 9.6. Tilsvarende kan en del af den forholdsvis kraftige stigning fra

2003 til 2006 formentlig henføres til indførelsen af starthjælp i 2002.

Figur 9.6

Mindst én af forældrene i socialgruppen blandt

børn

Pct.

99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12

Økonomisk fattige

Alle

Pct.

Figur 9.7

Mindst én forælder uden uddannelse udover

grundskolen blandt børn

Pct.

99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12

Økonomisk fattige

Alle

Pct.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag mv.

Anm.: Personer med uoplyst højeste fuldførte ud-

dannelse er indregnet i gruppen uden ud-

dannelse.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag.

I løbet af de seneste godt 10 år har der været en tendens til, at børn af forældre uden uddan-

nelse i stigende grad er overrepræsenterede blandt de økonomisk fattige børn. I 2012 var

andelen af børn med denne indikator omtrent dobbelt så høj blandt de økonomisk fattige

sammenlignet med andelen blandt alle børn. Omkring år 2000 var andelen i de to grupper

omtrent på samme niveau, jf. figur 9.7. Det kan blandt andet afspejle, at i takt med at flere og

flere får en uddannelse, vil en stigende andel af gruppen uden uddannelse være berørt af

sociale problemer mv.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

247

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 9

Sociale indikatorer og økonomisk fattigdom

9.3

Sociale indikatorer blandt unge

For unge (18-29-årige) er anvendt 8 sociale indikatorer, som dækker områderne marginalise-

ring, usikker boligsituation samt sociale og psykosociale forhold. De valgte indikatorer vedrø-

rer både oplysninger om den unges aktuelle situation, fx i forhold til uddannelse, arbejdsmar-

keds- og boligsituation, men indeholder også indikatorer, der belyser opvækstvilkårene, her-

under om den unge som barn har været anbragt eller har modtaget en forebyggende foran-

staltning.

Alle de valgte indikatorer er overrepræsenterede blandt økonomisk fattige unge. For eksem-

pel var ca. 25 pct. af økonomisk fattige unge anbragt som barn, mens det for alle unge er

knap 5 pct., jf. tabel 9.2. Den tydelige overrepræsentation understreger, at der er behov for et

særligt fokus på, at anbragte børn ikke ender på passiv forsørgelse. Det kan blandt andet ske

ved en højere kvalitet i indsatsen, herunder færre sammenbrud i anbringelser, og fokus på, at

flere udsatte børn og unge får en uddannelse.

Selvom de sociale indikatorer er overrepræsenterede blandt økonomisk fattige unge, er det

en forholdsvis stor andel af de unge med sociale indikatorer, som klarer sig relativt godt ind-

komstmæssigt. Blandt unge, der har været anbragt som barn, er det således næsten 94 pct.,

der ikke er økonomisk fattige som unge, hvoraf godt 12 pct. point – allerede i en ung alder –

har indkomster i den øvre halvdel af indkomstfordelingen.

Tabel 9.2

Sociale indikatorer for unge (18-29-årige) i 2012

Økonomisk

fattige

Alle

Med social indikator

Ikke

økono-

misk

fattige

Pct.

0,2

2,9

1,5

4,9

7,0

11,7

5,5

41,1

22,0

16,2

10,3

6,3

5,0

4,2

3,2

2,6

1,2

78,0

83,8

89,7

93,7

95,0

95,8

96,8

97,4

98,8

Over

median-

ind-

komst

Pct.

point

4,1

7,5

15,8

12,2

16,3

22,5

14,2

32,4

34,6

Med social indikator

Pct.

På forsorgshjem

I socialgruppen

Har været i behandling for stofmisbrug

Anbragt som barn

Forebyggende foranstaltning som barn

Har psykiatrisk diagnose

Ingen grundskoleuddannelse

Ikke fuldført mindst en ungdomsuddannelse

Alle 18-29-årige

2,7

38,2

13,1

25,3

29,0

40,8

14,8

87,9

Økono-

misk

fattige

Anm.: Der er anvendt samme indikatorer som foreslået af ekspertudvalget. De sociale indikatorer er sorte-

ret efter andel økonomisk fattige med de enkelte indikatorer.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag mv.

248

Familiernes økonomi - fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 9

Sociale indikatorer og økonomisk fattigdom

Ligesom for børn øges risikoen for økonomisk fattigdom med antallet af sociale indikatorer.

Blandt unge med mindst 4 sociale indikatorer er 14 pct. økonomisk fattige, mens under 1 pct.

af unge med netop én social indikator er økonomisk fattige, jf. figur 9.8. Selvom risikoen for

økonomisk fattigdom øges med antallet af sociale indikatorer, er langt hovedparten af de un-

ge med mindst 4 sociale indikatorer ikke berørt af økonomisk fattigdom, og 6 pct. af gruppen

har indkomster i den øvre halvdel af indkomstfordelingen. Sociale indikatorer kan imidlertid

anvendes til at identificere sociale og familiemæssige forhold, som kan øge risikoen for øko-

nomisk fattigdom.

Figur 9.8

Unge (18-29-årige) opdelt på antal sociale indikatorer og placering i indkomstfordelingen i 2012

Pct.

100

Ingen

6.-10. decil

Antal sociale indikatorer

2.-5. decil

Øvrig 1. decil

Mindst 4

Økonomisk fattig

Pct.

100

Anm.: Indkomstgrupperne er dannet på baggrund af indkomstfordelingen for hele befolkningen.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag mv.

Med afsæt i de sociale indikatorer er det muligt at udpege en mindre gruppe af unge, som har

relativ stor risiko for at blive berørt af økonomisk fattigdom – fx unge med mindst 4 sociale in-

dikatorer. Det er imidlertid kun lidt over en fjerdedel af de økonomisk fattige unge, der har

mindst 4 sociale indikatorer, jf. figur 9.9. Det viser, at det også for unge er vanskeligt at fore-

tage en målrettet afgrænsning af socialt udsatte, som samtidig omfatter hovedparten af øko-

nomisk fattige.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

249

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 9

Sociale indikatorer og økonomisk fattigdom

Figur 9.9

Sammenhæng mellem sociale indikatorer og økonomisk fattigdom for unge (18-29-årige) i 2012

Alle

Økonomisk fattige

Mindst 1 indikator

Mindst 2 indikatorer

Mindst 3 indikatorer

Mindst 4 indikatorer

Antal

793.000 personer

9.600 personer

Anm.: Det mørkeblå område angiver andelen af gruppen med henholdsvis mindst 1, 2, 3 og 4 indikatorer.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag mv.

At økonomisk fattige unge er en meget sammensat gruppe, viser sig blandt andet ved, at me-

re end hver fjerde højst har én social indikator, jf. figur 9.10. Opdeles de unge økonomisk fat-

tige efter arbejdsmarkedsstatus (selvstændige, ”kontanthjælp, dagpenge mv.” samt øvrige)

viser det sig, at der er stor forskel på antal sociale indikatorer mellem disse grupper af unge.

Blandt økonomisk fattige der modtager kontanthjælp, dagpenge mv. er det 15 pct., der højst

er berørt af én af de 8 sociale indikatorer. For selvstændige og øvrige økonomisk fattige er

den tilsvarende andel henholdsvis 65 pct. og 45 pct.

Økonomisk fattige unge forsørgere er ikke berørt af de sociale indikatorer i samme omfang

som økonomisk fattige unge uden børn. Det tyder på, at økonomisk fattige forsørgere typisk

har færre ”sociale” problemer end økonomisk fattige unge uden børn, jf. figur 9.11.

Gruppen, der modtager kontanthjælp, dagpenge mv., vil alt andet lige have en mindre andel med få sociale indi-

katorer, fordi en af disse indikatorer er, om den unge er i socialgruppen.

250

Familiernes økonomi - fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 9

Sociale indikatorer og økonomisk fattigdom

Figur 9.10

Økonomisk fattige 18-29-årige opdelt på famili-

ens arbejdsmarkedsstatus og antal sociale in-

dikatorer

Pct.

100

Selvstændig Kontanthjælp

mv.

Mindst 4

2-3

Øvrige

I alt

Pct.

100

Figur 9.11

Økonomisk fattige 18-29 årige opdelt på fami-

lietype og antal sociale indikatorer

Pct.

100

Pct.

100

Ikke-forsørgere

Forsørgere

2-3

I alt

Ingen

Mindst 4

Anm.: Familiens arbejdsmarkedsstatus er opgjort

efter følgende prioritering: 1) Selvstændige,

2) Kontanthjælp, dagpenge mv. 3) Øvrige.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag mv.

Anm.: Forsørgere er afgrænset som personer, der

bor i familie med børn. Hjemmeboende

børn over 18 år medregnes dog ikke som

forsørgere, selvom der er børn i familien.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag mv.

9.4

Opvækstvilkår og økonomisk fattigdom som ung

Som nævnt er der som udgangspunkt anvendt de sociale indikatorer, som blev anbefalet af

ekspertudvalget. Der kan imidlertid være andre indikatorer, som også kan være relevante at

inddrage i relation til økonomisk fattigdom, og ekspertudvalget anbefaler, at der løbende ar-

bejdes videre med de sociale indikatorer.

I dette afsnit er inddraget en række supplerende indikatorer, der belyser forhold under op-

væksten, som kan have betydning for henholdsvis risikoen for økonomisk fattigdom som ung

og for, om de unge generelt klarer sig godt i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

Det drejer sig bl.a. om forældrenes uddannelsesniveau, forældrenes tilknytning til arbejds-

markedet i barndommen, fagligt niveau opnået i grundskolen, stabile familieforhold, psykiske

problemer blandt forældre mv.

Tidligere undersøgelser har netop vist, at en række af disse indikatorer for opvækstvilkårene

påvirker de unges chance for at få en uddannelse og få fodfæste på arbejdsmarkedet, jf.

Fordeling og Incitamenter 2013, Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Disse indikatorer kan bl.a.

være med til at indkredse, hvornår der kan være tale om ressourcesvag opvækst.

Der er tegn på en betydelig korrelation mellem en ressourcesvag opvækst og risikoen for at

være omfattet af økonomisk fattigdom som ung. Ser man fx på nedenstående liste over (sup-

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

251

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 9

Sociale indikatorer og økonomisk fattigdom

plerende) indikatorer for ressourcesvag opvækst, viser det sig, at andelen af økonomisk fatti-

ge unge med disse indikatorer er større end blandt unge generelt:

•

Begge forældre har højst gennemført en grundskoleuddannelse

Mindst én af forældrene har været i kontakt med en psykiatrisk afdeling

Skift af bopælskommune mindst 3 gange i barndommen

Ikke vokset op med begge forældre

Har boet i almen bolig i en del af barndommen

For eksempel er andelen af økonomisk fattige blandt unge, der er vokset op i familier, hvor

mindst en af forældrene har været i psykiatrisk behandling, omkring dobbelt så stor som

blandt unge generelt, jf. figur 9.12. Selvom de sociale opvækstindikatorer er overrepræsente-

rede blandt økonomisk fattige unge, er hovedparten af de unge med disse indikatorer ikke

berørt af økonomisk fattigdom – og en del har indkomster i den øvre halvdel af indkomstfor-

delingen.

Figur 9.12

Indikatorer for opvækstvilkår og andel økonomisk fattige blandt 20-25-årige, 2012

Andel økonomisk fattige blandt alle 20-25 årige

Boet i almen bolig som barn

Ikke vokset op i kernefamilie

Mange flytninger i barndommen

Forældre med psykiatrisk diagnose

Foranstaltning som barn

Anbragt som barn

Forældre har højst fuldført en grundskoleudd.

Andel økonomisk fattige, pct.

Anm.: Det bemærkes, at der i denne analyse er set på unge 20-25 årige. Det skyldes, at der i analysen ind-

drages oplysninger om karakterer i grundskolen, som ikke forligger for personer over 25 år i 2012.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag mv.

Der er desuden en tydelig tendens til, at personer, der har begrænsede faglige kompetencer

efter afslutningen af grundskolen, har større risiko for at blive berørt af økonomisk fattigdom

end unge, der har gode resultater med fra folkeskolen. Blandt de 20-25-årige, der opnåede

under 2 i karaktergennemsnit i dansk og matematik ved afgangsprøverne i 9. klasse, er det

252

Familiernes økonomi - fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 9

Sociale indikatorer og økonomisk fattigdom

således godt 3 pct., som er økonomisk fattige. Til sammenligning er andelen af økonomisk

fattige 0,4 pct. blandt unge, der opnåede mindst 7 i karaktergennemsnit, jf. figur 9.13.

Det peger på, at et styrket fagligt niveau, når unge forlader folkeskolen, vil medvirke til at re-

ducere risikoen for økonomisk fattigdom – blandt andet fordi, at flere derved må forventes at

tage en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Figur 9.13

Andelen af unge (20-25-årige) berørt af økonomisk fattigdom i 2012 opdelt på karaktergennemsnit i

dansk og matematik ved afgangsprøverne i 9. klasse

Pct.

Ikke taget afgangsprøve

Under 2

2-4

4-7

Over 7

Karaktergennemsnit i dansk og matematik ved afgangsprøver i 9. klasse

Pct.

Anm.: Karaktergennemsnittet er beregnet på baggrund af prøveresultaterne i skriftlig og mundlig dansk og

matematik i 9. klasse. Indvandrere er ikke medtaget. Personer, der ikke har taget afgangsprøve, kan

bl.a. dække over manglende fuldførelse af grundskolen, prøvefritagelse eller manglende indberetnin-

ger.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Det er væsentligt at være opmærksom på, at de forskelle, der kan konstateres i andelen af

økonomisk fattige, når der opdeles på de enkelte opvækstindikatorer, ikke er udtryk for den

isolerede effekt af de enkelte indikatorer. For eksempel kan den relativt høje andel økono-

misk fattige blandt unge opvokset i en almen bolig bl.a. afspejle et relativt lavt uddannelses-

niveau blandt beboerne.

Opstilles en simpel statistisk model, der forsøger at rense for disse bagvedliggende sam-

menhænge, tyder det imidlertid på, at alle de valgte indikatorer for ressourcesvag opvækst –

alt andet lige – øger risikoen for økonomisk fattigdom som ung. For eksempel mere end for-

dobles risikoen for økonomisk fattigdom, hvis den unge har været anbragt som barn, jf. tabel

9.3.

Denne forskel afspejler bl.a., at disse unge i højere grad er under uddannelse og dermed per definition ikke kan

indgå i gruppen af økonomisk fattige.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

253

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 9

Sociale indikatorer og økonomisk fattigdom

Der er foretaget en lignende beregning, der belyser sammenhængen mellem indikatorer for

ressourcesvag opvækst og manglende ungdomsuddannelse. Det viser sig, at alle de valgte

indikatorer – alt andet lige – øger risikoen for, at unge 20-25-årige ikke har opnået (og ikke er

i gang med) en ungdomsuddannelse.

Resultaterne afspejler formentlig, at en ressourcesvag opvækst øger risikoen for, at den en-

kelte ikke får en uddannelse, hvilket igen øger risikoen for, at blive berørt af økonomisk fat-

tigdom som ung. Det peger på, at der kan være behov for en særlig indsats, for at udsatte

børn og unge får en uddannelse. Som tidligere nævnt er et af regeringens sociale 2020-mål,

at mindst 50 pct. af udsatte børn og unge skal have gennemført en ungdomsuddannelse som

25-årige – bl.a. gennem et styrket fagligt niveau i læsning og matematik også for denne

gruppe.

Tabel 9.3

Odds-ratios for økonomisk fattigdom og manglende ungdomsuddannelse (i gang eller fuldført)

blandt unge (20-25-årige) i 2012

Økonomisk

fattig

Indikator

Karakter i grundskolen under 2 (i forhold til karakter over 7)

Karakter i grundskolen 2-4 (i forhold til karakter over 7)

Karakter i grundskolen 4-7 (i forhold til karakter over 7)

Ikke taget afgangsprøve (i forhold til karakter over 7)

Forældre uden erhvervskompetencegivende uddannelse

Anbragt som barn

Foranstaltning som barn

Forældre med indlæggelse på psykiatrisk afdeling

Hyppige flytninger i barndommen

Ikke opvokset i kernefamilie med mor og far

Opvokset i almen bolig

4,5**

3,6**

2,1**

6,3**

1,3**

2,4**

1,6**

1,3**

1,6**

2,0**

1,4**

11,4**

6,1**

2,9**

14,7**

1,5**

1,9**

1,2**

1,6**

1,5**

Ikke i gang med eller

afsluttet ungdomsud-

dannelse

Anm.: Odds-ratios angiver, hvor meget sandsynligheden for fx økonomisk fattigdom (isoleret set) øges af

de enkelte indikatorer for ressourcesvag opvækst mv. En odds-ratio på 2,0 for en given indikator

angiver fx, at sandsynligheden for økonomisk fattigdom fordobles af den pågældende indikator. Der

er i analysen set på 20-25 årige i 2012 ekskl. indvandrere. I den logistiske regression er desuden med-

taget herkomst opdelt på vestlige og ikke-vestlige efterkommere. ** angiver signifikansniveau på 1

pct. Det bemærkes, at den beregnede (isolerede) merrisiko for økonomisk fattigdom af de enkelte

sociale indikatorer typisk er mindre end de observerede forskelle i andel økonomisk fattige. Det af-

spejler, at en del af den observerede effekt typisk forklares af andre faktorer, der indgår i den statisti-

ske model. Referencepersonen har opnået et karaktergennemsnit på mindst 7 og er desuden karakte-

riseret ved ikke at være omfattet af de sociale indikatorer, der indgår i beregningen.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag mv.

254

Familiernes økonomi - fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 9

Sociale indikatorer og økonomisk fattigdom

9.5

Sociale indikatorer og økonomisk fattigdom

blandt 30-64-årige

For voksne (30-64-årige) anvendes i analysen 6 sociale indikatorer, som – ligesom for de un-

ge – dækker områderne marginalisering, usikker boligsituation samt sociale og psykosociale

forhold.

Disse indikatorer er alle overrepræsenterede i gruppen af økonomisk fattige. Blandt de voks-

ne, der ikke har fuldført mindst en ungdomsuddannelse, er det fx 1,5 pct., der er økonomisk

fattige, mens der kun er 0,7 pct. økonomisk fattige blandt alle 30-64 årige. Tilsvarende er

voksne, der har været på forsorgshjem, i behandling for stofmisbrug, været anbragt som barn

samt voksne med en psykiatrisk diagnose overrepræsenterede blandt økonomisk fattige.

Med regeringens sociale 2020-mål er der fokus på indsatsen over for disse grupper.

Det er imidlertid en forholdsvis lille andel med de enkelte indikatorer, som er økonomisk fatti-

ge, og 43 pct. uden uddannelse har fx indkomster i den øvre halvdel af indkomstfordelingen,

jf. tabel 9.4.

Tabel 9.4

Sociale indikatorer for voksne (30-64-årige) i 2012

Økonomisk

fattige

Alle

Med social indikator

Økono-

Ikke

Over

misk fat- økono- median-

tige

misk fat-

ind-

tige

komst

Pct.

0,2

3,4

0,9

3,4

10,3

6,0

4,8

1,7

1,5

1,4

0,7

89,7

94,0

95,2

98,3

98,5

98,6

99,3

Pct.

point

5,3

11,4

15,6

34,5

43,3

37,5

62,5

Med social indikator

Pct.

På forsorgshjem

I socialgruppen

Har været i behandling for stofmisbrug

Anbragt som barn

Ikke fuldført mindst en ungdomsuddannelse

Har psykiatrisk diagnose

Alle 30-64 årige

2,5

28,5

6,2

8,0

48,5

21,4

23,6

10,8

Anm.: Der er anvendt samme indikatorer som foreslået af ekspertudvalget.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag mv.

Ligesom for børn og unge, øges andelen af økonomisk fattige med antallet af sociale indika-

torer. Blandt 30-64-årige med mindst 4 sociale indikatorer er det fx 8 pct., der er økonomisk

fattige, mens den tilsvarende andel er under 1 pct. for voksne med netop én social indikator,

jf. figur 9.14.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

255

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 9

Sociale indikatorer og økonomisk fattigdom

Figur 9.14

30-64 årige opdelt på antal sociale indikatorer og placering i indkomstfordelingen i 2012

Pct.

100

Ingen

6.-10. decil

Antal sociale indikatorer

2.-5. decil

Øvrig 1. decil

Mindst 4

Økonomisk fattig

Pct.

100

Anm.: Indkomstgrupperne er dannet på baggrund af indkomstfordelingen for hele befolkningen.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag mv.

Der er omkring 10.000 30-64-årige, som har mindst 4 sociale indikatorer svarende til 0,4 pct.

af alle 30-64-årige. Med denne relativt restriktive afgrænsning vil det imidlertid kun være 800

ud af de 18.300 økonomisk fattige i aldersgruppen, som vil tilhøre gruppen. Det svarer til 4

pct. af de økonomisk fattige, jf. figur 9.15. Den lave andel afspejler, at der generelt er en for-

holdsvis svag sammenhæng mellem økonomisk fattigdom og de sociale indikatorer – blandt

andet fordi gruppen af økonomisk fattige er en meget heterogen gruppe og derfor ikke alene

kan indkredses ud fra sociale indikatorer.

Dertil kommer, at det veludbyggede sociale sikkerhedsnet medvirker til at bryde den umid-

delbart forventede sammenhæng mellem de sociale indikatorer og økonomisk fattigdom.

256

Familiernes økonomi - fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 9

Sociale indikatorer og økonomisk fattigdom

Figur 9.15

Sammenhæng mellem sociale indikatorer og økonomisk fattigdom i 2012, 30-64-årige

Alle

Økonomisk fattige

Mindst 1 indikator

Mindst 2 indikatorer

Mindst 3 indikatorer

Mindst 4 indikatorer

Antal

2.547.000 personer

18.300 personer

Anm.: Det mørkeblå område angiver andelen af gruppen med henholdsvis mindst 1, 2, 3 og 4 indikatorer.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag mv.

Økonomisk fattige 30-64-årige er en meget heterogent sammensat gruppe – også målt på de

sociale indikatorer. Det afspejles blandt andet ved, at mere end hver tredje slet ikke er berørt

af de sociale indikatorer, jf. figur 9.16. Det er navnlig blandt de økonomisk fattige selvstændi-

ge – eller økonomisk fattige i familie med selvstændige – at en stor andel slet ikke er berørt

af de sociale indikatorer.

Det peger isoleret set på, at denne gruppe af økonomisk fattige er mere ressourcestærke end

fx økonomisk fattige, der modtager kontanthjælp, dagpenge mv. Det understreges af, at det

for 5 ud af de 6 sociale indikatorer er en

mindre

andel af de økonomisk fattige selvstændige,

der er berørt af de sociale indikatorer, end blandt alle 30-64 årige under ét, jf. bilag 9.2.

Svarende til situationen for unge, er der også for 30-64-årige en tendens til, at økonomisk fat-

tige, der er forsørgere, ikke er berørt af de sociale indikatorer i samme omfang som økono-

misk fattige uden børn, jf. figur 9.17.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

257

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 9

Sociale indikatorer og økonomisk fattigdom

Figur 9.16

Økonomisk fattige 30-64-årige opdelt på famili-

ens arbejdsmarkedsstatus og antal sociale in-

dikatorer

Pct.

100

Selvstændig Kontanthjælp

mv.

Mindst 4

2-3

Øvrige

I alt

Ingen

Pct.

100

Figur 9.17

Økonomisk fattige 30-64-årige opdelt på fami-

lietype og antal sociale indikatorer

Pct.

100

Pct.

100

Ikke-forsørgere

Mindst 4

Forsørgere

2-3

I alt

Ingen

Anm.: Familiens arbejdsmarkedsstatus er opgjort

efter følgende prioritering: 1) Selvstændige,

2) Kontanthjælp, dagpenge mv. 3) Øvrige.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag mv.

Anm.: Forsørgere er afgrænset som personer, der

bor i familie med børn. Hjemmeboende

børn over 18 år medregnes dog ikke som

forsørgere, selvom der er børn i familien.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag mv.

Som nævnt er de sociale indikatorer overrepræsenterede blandt de økonomisk fattige. Som

for økonomisk fattige børn kan graden af overrepræsentation imidlertid variere over tid.

Gennemgangen af de sociale indikatorer for børn viste, at de sociale indikatorer, der belyser,

om forældrene har uddannelse, og om de tilhører socialgruppen, har haft en varierende grad

af overrepræsentation blandt de økonomisk fattige i løbet af de seneste godt 10 år. Et helt til-

svarende billede genfindes for gruppen af 30-64-årige. Målt i forhold til situationen for godt 10

år siden er både andelen, der tilhører socialgruppen og andelen, der ikke har fuldført mindst

en ungdomsuddannelse, i højere grad overrepræsenteret blandt gruppen af økonomisk fatti-

ge i 2012, jf. figur 9.18 - 9.19.

Den stigende overrepræsentation af personer, der ikke har fuldført mindst en ungdomsud-

dannelse blandt økonomisk fattige, kan afspejle, at i takt med at flere og flere får en uddan-

nelse, vil en stigende andel af gruppen uden uddannelse være berørt af sociale problemer

mv.

258

Familiernes økonomi - fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 9

Sociale indikatorer og økonomisk fattigdom

Figur 9.18

Andel 30-64-årige i socialgruppen

Figur 9.19

Andel 30-64-årige, der ikke har fuldført mindst

en ungdomsuddannelse

Pct.

99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12

Økonomisk fattige

Alle

Pct.

99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12

Økonomisk fattige

Alle

Pct.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag mv.

Anm.: Personer med uoplyst højeste fuldførte ud-

dannelse er indregnet i gruppen uden ud-

dannelse.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag.

9.6

Sociale indikatorer og mobilitet

Der er generelt stor mobilitet ind og ud af gruppen af økonomisk fattige. Det gælder både for

personer med én eller flere sociale indikatorer og for personer uden sociale indikatorer. I pe-

rioden fra 2000 til 2012 har den årlige afgangsrate fra gruppen af økonomisk fattige typisk

ligget mellem 30 og 45 pct. Modstykket hertil er, at der også er en betydelig årlig tilgang til

gruppen, jf. kapitel 8.

Der er imidlertid store forskelle i mobiliteten ind og ud af gruppen af økonomisk fattige for for-

skellige befolkningsgrupper. For eksempel har personer med flere sociale indikatorer større

risiko for at tilgå gruppen af økonomisk fattige end personer uden sociale indikatorer.

For unge (18-29-årige) med mindst 4 sociale indikatorer var det således 4,6 pct., der tilgik

gruppen af økonomisk fattige fra 2011 til 2012, mens tilgangsraten kun var 0,1 pct. for unge

uden sociale indikatorer, jf. figur 9.20. Disse forskelle skal ses i sammenhæng med, at per-

soner med mange sociale indikatorer (som ikke er økonomisk fattige) typisk har indkomster i

første eller anden indkomstdecil – dvs. indkomster relativt tæt på den kritiske indkomstgræn-

se for økonomisk fattigdom.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

259

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 9

Sociale indikatorer og økonomisk fattigdom

Figur 9.20

Andel, der overgår til økonomisk fattigdom fra 2011 til 2012, opdelt på antal sociale indikatorer

Pct.

Under 18 år

Antal sociale indikatorer i 2011

18-29 år

30-64 år

Mindst 4

Pct.

Anm.: Figuren angiver, hvor stor en andel af de personer, der ikke var økonomisk fattige i 2011, som er til-

gået gruppen af økonomisk fattige i 2012.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag mv.

Antallet af sociale indikatorer har tilsyneladende også en vis betydning for andelen, der forla-

der gruppen af økonomisk fattige hvert år, og dermed for den gennemsnitlige varighed i øko-

nomisk fattigdom.

Baseret på afgangsmønsteret fra 2010 til 2011 er der således en tendens til, at andelen, der

årligt afgår fra gruppen af økonomisk fattige, falder med antallet af sociale indikatorer, jf. figur

9.21. Men forskellene i afgangsraterne mellem personer med og uden sociale indikatorer er

betydeligt mindre end de tilsvarende forskelle i risikoen for at tilgå gruppen af økonomisk fat-

tige. Der er således også en stor afgang fra gruppen af økonomisk fattige blandt personer

med flere sociale indikatorer.

260

Familiernes økonomi - fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 9

Sociale indikatorer og økonomisk fattigdom

Figur 9.21

Afgang fra gruppen af økonomisk fattige fra

2010 til 2011

Pct.

Antal sociale indikatorer i 2010

Under 18 år

18-29 år

Mindst 4

30-64 år

Pct.

Figur 9.22

Afgang fra gruppen af økonomisk fattige fra

2011 til 2012

Pct.

Antal sociale indikatorer i 2011

Under 18 år

18-29 år

Mindst 4

30-64 år

Pct.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag mv.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag mv.

Afgangsmønsteret fra 2011 til 2012 viser ligeledes, at afgangsraten for unge (18-29-årige) og

voksne (30-64-årige) er lavest for personer med mindst 4 sociale indikatorer, jf. figur 9.22.

Blandt børn er andelen, der afgår fra gruppen af økonomisk fattige, imidlertid

højest

for børn

med 4 sociale indikatorer. Den høje afgangsrate for børn med 4 sociale indikatorer fra 2011

til 2012 hænger sammen med afskaffelsen af ”fattigdomsydelserne” pr. 1. januar 2012.

Afgrænses afgangsanalysen til økonomisk fattige, der har været berørt af de såkaldte fattig-

domsydelser, er det tydeligt, at andelen, der afgår fra gruppen af økonomisk fattige, er steget

markant i 2011/2012 sammenlignet med tidligere år

. For økonomisk fattige børn, der er i fa-

milie med modtagere af starthjælp eller introduktionsydelse i 2011, er det fx over 80 pct., der i

2012 har forladt gruppen af økonomisk fattige. I de foregående år har den tilsvarende andel

ligget stabilt på omkring 30-40 pct., jf. figur 9.23. Tilsvarende udvikling i afgangsraten genfin-

des for økonomisk fattige berørt af kontanthjælpsloftet, jf. figur 9.24.

Berørte omfatter økonomisk fattige, hvor et eller flere familiemedlemmer har modtaget starthjælp eller intro-

duktionsydelse i løbet af året og/eller har fået reduceret boligstøtten på grund af kontanthjælpsloftet.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

261

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 9

Sociale indikatorer og økonomisk fattigdom

Figur 9.23

Årlig afgang fra økonomisk fattigdom blandt

personer i familier, der modtager starthjælp

mv.

Pct.

2007

2008

2009

18-29 år

2010

2011

30-64 år

Under 18 år

Pct.

Figur 9.24

Årlig afgang fra økonomisk fattigdom blandt

personer i familier berørt af kontanthjælpsloftet

Pct.

2007

2008

2009

18-29 år

2010

2011

30-64 år

Under 18 år

Pct.

Anm.: Modtagere af starthjælp og introduktions-

ydelse er personer, der har modtaget disse

ydelser mindst én uge af året. Årstallet an-

giver udgangsåret, så 2011 fx angiver af-

gangsraten fra 2011 til 2012.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag og DREAM-databasen.

Anm.: Familier, der er berørt af kontanthjælpslof-

tet, medtager alle familier, der har fået ned-

sat boligstøtten som følge af kontanthjælps-

loftet - uanset den beløbsmæssige nedsæt-

telse.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag.

Baggrunden for, at det ændrede afgangsmønster for personer berørt af de såkaldte fattig-

domsydelser tilsyneladende har størst effekt på afgangsraten for børn, er, at andelen, der er

berørt af de såkaldte fattigdomsydelser i 2011, er størst blandt børnene. I 2011 er det såle-

des 27 pct. af økonomisk fattige børn, der er berørt af ”fattigdomsydelserne”, mens det blandt

økonomisk fattige unge og voksne er henholdsvis 7 og 11 pct., der er berørt af fattigdoms-

ydelserne, jf. figur 9.25. Det svarer til, at det i 2011 samlet set var 5.600 økonomisk fattige,

som var berørt af de såkaldte fattigdomsydelser, heraf 2.800 børn.

262

Familiernes økonomi - fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 9

Sociale indikatorer og økonomisk fattigdom

Figur 9.25

Økonomisk fattige berørt af ”fattigdomsydelserne” opdelt på alder

Pct.

2007

2008

Under 18 år

2009

18-29 år

2010

30-64 år

2011

Pct.

Anm.: Se anmærkning til figur 9.23 og 9.24.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

263

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 9

Sociale indikatorer og økonomisk fattigdom

Bilag 9.1

Sociale indikatorer – datagrundlag og

afgrænsning

I boks 1 belyses datagrundlag mv. for de sociale indikatorer, ekspertudvalget anbefaler for

børn (under 18 år), mens boks 2 belyser datagrundlag mv. for de sociale indikatorer for unge

(18-29 år) og voksne (30-64 år).

Boks 1

Sociale indikatorer for børn – datagrundlag af afgrænsning

De 4 sociale indikatorer, som ekspertudvalget anbefaler for børn, vedrører alle forældrenes uddannelsesni-

veau og arbejdsmarkedsstatus. Forældrene er her afgrænset som de voksne, barnet bor sammen med. For

de relativt få børn, der ikke bor sammen med en voksen, kan de sociale indikatorer ikke fastlægges. Det an-

tages beregningsteknisk, at disse børn ikke er omfattet af de sociale indikatorer.

Hvorvidt det enkelte barn bor sammen med én eller to forældre har – alt andet lige – betydning for om bar-

net er berørt af de sociale indikatorer. Børn af enlige forsørgere har således større risiko for at være omfat-

tet af de indikatorer, der vedrører ”begge forældre”, idet der kun er én forælder i familien, men omvendt

mindre risiko for at være berørt af indikatorer, der vedrører ”mindst én forælder”.

Mindst én forælder er i socialgruppen

Socialgruppen består som udgangspunkt af personer, der ikke er arbejdsmarkedsparate og har modtaget

offentlige forsørgelsesydelser (ekskl. fx førtidspension og efterløn) i mindst 80 pct. af tiden de seneste 3 år.

Se boks 3 for en præcis definition af gruppen.

Datagrundlag: Beskæftigelsesministeriet på baggrund af DREAM-databasen.

Begge forældre modtager overførselsindkomst

Der er ved afgrænsningen af overførselsmodtagere kun medtaget personer med samlet set mindst 3 måne-

ders offentlig forsørgelse (omregnet til fuldtid). Der er medtaget alle forsørgelsesydelser, der indgår i Dan-

marks Statistiks register over offentligt forsørgede, herunder dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, før-

tidspension og efterløn.

Datagrundlag: Danmarks Statistiks register over offentligt forsørgede 18-64 årige.

Begge forældre har ingen erhvervskompetencegivende uddannelse

Uddannelsesoplysningerne er baseret på højeste fuldførte uddannelse pr. 1. oktober i opgørelsesåret. Er-

hvervskompetencegivende uddannelse omfatter erhvervsfaglige og videregående uddannelser.

Datagrundlag: Danmarks Statistiks register over højeste fuldførte uddannelser.

Mindst én forælder har ikke en ungdomsuddannelse

Indikatoren omfatter personer, der enten står registreret med grundskole eller uoplyst højeste fuldførte ud-

dannelse pr. 1. oktober i året.

Datagrundlag: Danmarks Statistiks register over højeste fuldførte uddannelser.

264

Familiernes økonomi - fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 9

Sociale indikatorer og økonomisk fattigdom

Boks 2

Sociale indikatorer for unge (18-29 år) og voksne (30-64 årige) – datagrundlag af afgrænsning

På forsorgshjem (18-29 år og 30-64 år)

Omfatter personer, der har boet på forsorgshjem i løbet af året – dvs. brugere af botilbud efter servicelo-

vens §110. Disse institutioner er målrettet midlertidige ophold for hjemløse personer med særlige sociale

problemer. Det bemærkes, at beboere på forsorgshjem udgør en delmængde at de hjemløse.

Datagrundlag: Ankestyrelsen.

I socialgruppen (18-29 år og 30-64 år)

Socialgruppen består som udgangspunkt af personer, der ikke er arbejdsmarkedsparate og har modtaget

offentlige forsørgelsesydelser (ekskl. førtidspension og efterløn) i mindst 80 pct. af tiden de seneste 3 år. Se

boks 3 for en præcis definition af gruppen.

Datagrundlag: Beskæftigelsesministeriet på DREAM-databasen.

Har været i behandling for stofmisbrug (18-29 år og 30-64 år)

Der findes ikke et samlet register over alle stofmisbrugere i Danmark. Derimod foreligger der oplysninger

om stofmisbrugere i behandling. Registeret dækker perioden fra 1996 og frem. Den sociale indikator for

stofmisbrug omfatter alle personer, der (frem til og med opgørelsesåret) har påbegyndt et behandlingsfor-

løb.

Datagrundlag: Statens Serum Institut.

Anbragt som barn (18-29 år og 30-64 år)

Denne indikator angiver, om den pågældende har været anbragt hos plejefamilie eller på institution – enten

som frivillige anbringelser eller ufrivillige uden forældrenes samtykke. Registeret dækker perioden fra 1977

til og med 2011. Der er både medtaget anbringelser som barn og ung. Det bemærkes, at indikatoren som

udgangspunkt kun er fuldt dækkende for personer født efter 1977, hvor registeret startede. Det bidrager til,

at den opgjorte andel, der har været anbragt som barn, er undervurderet for personer over ca. 35 år i 2012.

Kilde: Danmarks Statistiks register om anbringelser.

Forebyggende foranstaltning som barn (18-29 år)

Denne indikator angiver, om den pågældende har modtaget forebyggende foranstaltninger som barn/ung

Registeret dækker perioden fra 1977 til og med 2011. Svarende til indikatoren for anbringelser er denne in-

dikator kun fuldt dækkende for personer født efter 1977.

Kilde: Danmarks Statistiks register om forebyggende foranstaltninger.

Har psykiatrisk diagnose (18-29 år og 30-64 år)

Alle personer, der har været i psykiatrisk behandling, indgår. Der er både medtaget ambulante og indlagte

patienter. Indlagte patienter indgår i registeret fra 1969, mens ambulante kontakter er medtaget fra 1995.

Kilde: Det landsdækkende psykiatriske centralregister.

Ingen grundskoleuddannelse (18-29 år)

Omfatter personer, der ikke står registreret med mindst grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Det

dækker blandt andet over mange indvandrere, hvor der ikke foreligger oplysninger om uddannelse.

Datagrundlag: Danmarks Statistiks register over højeste fuldførte uddannelse.

Ikke fuldført mindst en ungdomsuddannelse (18-29 år og 30-64 år)

Omfatter personer, der står registreret med grundskole eller uoplyst som højeste fuldførte uddannelse

Datagrundlag: Danmarks Statistiks register over højeste fuldførte uddannelse.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

265

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 9

Sociale indikatorer og økonomisk fattigdom

Boks 3

Definition af socialgruppen

Beskæftigelsesministeriet anvender betegnelserne

marginalgruppen

socialgruppen

i beskrivelsen af per-

soner med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Ekspertudvalget anbefaler at anvende socialgruppen som

social indikator. Opgørelsen af socialgruppen afhænger af opgørelsen af marginalgruppen, hvorfor definiti-

onen af begge grupper er vist nedenfor. Personer kan kun tilhøre socialgruppen, hvis de ikke opfylder krite-

rierne for marginalgruppen.

Marginalgruppen

Marginalgruppen omfatter personer, der i løbet af de seneste 3 år har modtaget følgende ydelser i mindst

80 pct. af tiden:

•

Dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere

De første 6 uger på sygedagpenge i direkte forlængelse af perioder på dagpenge

Orlov (sabbat og børnepasning) samt uddannelsesorlov

For dagpengemodtagere, der ikke er fuldt ledige i den enkelte uge, foretages (så vidt muligt) en vægtning

med ledighedsgraden.

Socialgruppen

Socialgruppen er ligeledes defineret som personer, der har modtaget overførselsindkomst i mindst 80 pct.

af tiden de seneste 3 år, men her indgår flere typer af ydelser. Udover de ydelser, der indgår i marginal-

gruppen, er følgende ydelsesmodtagere medtaget:

•

Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere

Forrevalidering og revalidering

Sygedagpenge

Socialgruppen er dermed kendetegnet ved at indeholde personer, der er ”længere” fra arbejdsmarkedet end

marginalgruppen. Datagrundlaget for opgørelse af henholdsvis marginal- og socialgruppen er DREAM-

databasen.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet.

266

Familiernes økonomi - fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 9

Sociale indikatorer og økonomisk fattigdom

Bilag 9.2

Sociale indikatorer opdelt på

arbejdsmarkedsstatus

Tabel 1

Sociale indikatorer opdelt efter familiens arbejdsmarkedsstatus

Økonomisk fattige

Selv- Kontant-

stæn-

hjælp,

Øvrige

dige dagpen-

ge mv.

Pct.

Børn (under 18 år)

Mindst én forælder er i socialgruppen

Begge forældre har ingen erhvervskompetencegivende

uddannelse

Mindst én forælder har ikke en ungdomsuddannelse

Begge forældre modtager overførselsindkomst

Unge (18-29 årige)

På forsorgshjem

I socialgruppen

Har været i behandling for stofmisbrug

Anbragt som barn

Forebyggende foranstaltning som barn

Har psykiatrisk diagnose

Ingen grundskoleuddannelse

Ikke fuldført mindst en ungdomsuddannelse

Voksne (30-64 årige)

På forsorgshjem

I socialgruppen

Har været i behandling for stofmisbrug

Anbragt som barn

Ikke fuldført mindst en ungdomsuddannelse

Har psykiatrisk diagnose

Hele be-

folk-

ningen

I alt

Pct.

Anm.: Familiens arbejdsmarkedsstatus er opgjort efter følgende prioritering: 1) Selvstændige, 2) Kontant-

hjælp, dagpenge mv. 3) Øvrige.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag mv.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014

267

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Økonomi- og indenrigsminister

Margrethe Vestager

Langt de fleste familier har gode levevilkår, en stærk

tilknytning til arbejdsmarkedet og muligheder for at

skabe det liv, de ønsker sig. Det er godt og skal ses i

lyset af, at skiftende regeringer har haft fokus på at

understøtte høj beskæftigelse, og at Danmark er et

velfærdssamfund med høj grad af lige muligheder,

herunder fri og lige adgang til uddannelse. De fleste

har en betydelig økonomisk tilskyndelse til at arbejde,

indkomstforskellene er små, og lavindkomst er for

de fleste et midlertidigt fænomen.

Regeringens reformer styrker yderligere den enkeltes

mulighed for et aktivt liv med uddannelse og arbejde.

Vi ønsker at løfte hele det danske samfund og vil derfor

følge udviklingen tæt - reelt lige muligheder skal blive

til virkelighed. Vi har særligt fokus på, om reformerne

løfter levevilkårene for socialt udsatte mennesker.

Det er blandt andet baggrunden for, at regeringen

har sat en række sociale 2020-mål og fastsat en

økonomisk fattigdomsgrænse.

Med ”Familiernes økonomi 2014” er det første gang,

at regeringen fremlægger sin fattigdomsredegørelse.

Analyserne viser, at fattigdom er et komplekst problem.

Udfordringerne kan ikke beskrives med få ord. Man kan

sige det samme om løsningerne. Den gode nyhed er,

at uddannelse og arbejde er et effektivt værn mod

fattigdom, og regeringen er i fuld gang med at sørge

for reelt lige muligheder netop for uddannelse

og arbejde.