Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del Bilag 232
Offentligt
Til Folketinget.Jeg sender dette brev ,i håb om at der er nogen der vil tage problemmet op.Her er nogle tanker, om hvordan vores system fungere i kommunerne i dag, jeg mener at dettrænger til et eftersyn.Hvordan behandler psykologer fra kommunen derers klienter,når de foretager forskellige test ,derskal bedømme forældreevne:Min oplevelse er: at der ingen retningslinjer er i lovgivningen. Som siger hvad en psykolog måbruge af papirer fra en klients fortid , selv om disse papir ikke siger noget om klienten idag .Menpsykologen må bruge disse gamle papirer, som psykologen vil, og passe dem ind deres system, nårde undersøger en klient . Nu er deres undersøgelse er ikke længre neutral. Jeg vil mene, at endygtig psykolog laver en undersøgelse, uden kendskab til klienten og laver krydstjek,inden hanudtaler sig om en klient.Min forventning til en psykolog er, at han overhovdet ikke har kendskab til klienten. Og ud frasamtaler og test, samt de retningslinjer der er fastlagt i loven, laver en bedømmelse, som sigernoget om klienten. Dette skal gøres sammen med de faggrupper, der ser klienten hver dag, og deudtagelser der laves løbende, bedømmes 50-50%. Men der skal stadig tages højde for at klientener i en stress situation, og at klientens situation kan ændre sig. Sker der en ændring, bør man tageen ny undersøgelse .Men det gør kommunerne sjælent, man holder fast i den første undersøgelse,og hvis den på nogen måde giver kommunen ret til at sætte spørgsmål ved en klientsforældreevene.Desværre er det sådan, at der ikke findes retningslinjer for hvad en psykoloen fra kommunen skalundersøge, når man vil havde en klient vurderet. Og de bestemmer selv, hvad de vil havde belyst.Mange kommuner laver kun 1 undersøgelse, trods alle fagpersoner selv siger, at disseundersøgelser kun fortæller om hvordan det er i øjeblikket og ikke på lang sigt. Et øjebliksbilledekaldes det. Jeg vil mene, at man bør havde 2 eller 3 undersøgelser af forskellige psykologer ,derikke ved hvad de andre er kommet frem til ,så får man et bedre billede. Grunden til, at jeg menerdet. Er at jeg har oplevet, at psykologer har udtalt, at en anden psykolog aldrig går imod sinkollegas undersøgelse, og at de forresten også kender hianden rigtig godt. Så må man jo spørge sigselv ,om man får den rigtige bedømmelse.?Så kære politiker kom nu op ad stolen, lav nogle faste retningslinjer for hvad enforældreundersøgelse skal bestå af,så de er ens i alle landes kommuner og ikke hvadkommunerne selv finder for godt. Giv forældre en psykolog, der kan hjælpe dem gennem dettraume, det er at få fjernet et barn. De psykologer forældrene får tilknyttet, skal være efter egetvalg, og ikke kommunens valg. Det vil spare mange penge, resourser og megen sorg i det lange løb.Lav et forløb, der ikke tager hensyn til psykologernes følser,hvis en kollega ikke er enig. Det ertrods alt mennesker man behandler og der er et lille barn ,der bliver taber i kommunens spil.Men også forældrene der står fuldstændig alene og de får overhovdet ingen hjælp. Jeg ved ikke,hvor vi er på vej hen ,men der er ikke nogen næstekærlighed i dette system, og der er bestemtingen støtte til familien, der bliver splittet ad af kommunen ,da disse har deres egne dagsorden, ogbestemt ikke familiens bedste ellers barns tarv for øje.
Et andet problem jeg også ser ,er at man fjerner et barn fra sine vante omgivelser,her tænker jeg,så som vuggestue børnehave skole og familie. Man tager ikke hensyn til barnes tarv overhovedet,og det var netop,sådan man kunne se om det havde nogen indflydelse, hvis barnet var anbragtuden for hjemmet , at man bibeholder skole ,børnehave og vuggestue. Men nej man tager dethele væk fra barnet og der er intet barnet kan føle sig tryg ved.Man tager så drastiske midler i brug ,fjerner barnet fra sine vante omgivelser,er en ting, men atman ikke prøver at hjælpe familien,så man kunne beholde barnet i hjemmet,forstår jeg ikke. Jegved udmærket ,at der findes former for misbrug, der gør at barnet bliver tvangsfjernet, men nårder ikke er nogen former for misbrug, mishandling og stoffer eller alkohold indblandet, så forstårjeg ikke, at man ikke har en anden form for tilgang og hjælp til familien.Det virker som om, at manbehandler alle sager ens ,trods det at omstændighederne er forskellige.Det er ikke kun barnet der taber ,det er hele familien ,især barnet ,da man fra undersøgelser ved,at børn der har været fjernet fra hjemmet ,bliver sociale tabere senere i livet. På grund af det svigtman udsætter barnet for ,men også fordi mor og far forsvinder, og med de korte samværforældrene har, mens anbringelsen/tvangfjernelsen står på. Forældrene har overhovdet ingenindflydelse på hvad der sker i deres børns liv,når først kommunen har taget over.Kommunensamarbejder ikke med forældrene, om hvad der sker eller om deres børn bliver flyttet til en helanden kommune. Det finder jeg bestem ikke i orden ,da alt det velkendte har en stor indflydelsefor et barnets trivelse. Fjerner man det velkendte fra barnet,bliver det svigtet igen, så hvornårsætter man barnes behov i første række, og hjælper familierne istedet for ,så de kan beholdebarnet hjemme.Men jeg tænker også på hvad der sker i forældrenes liv,ved en tvangsfjernelse.Ofte står de udenhjælp fra systemet ,ingen støtte ,ingen til at hjælpe dem ,eks. en ny forældreundersøgelse Menkommunen kan sige nej ,også selv om det kunne fører til et andet resultat.Så mit forslag er at man laver to systemer ,et der hjælper og tager sig af barnes behov, og et derhjælper forældrene, så man derved får et resultat der er til hele familiens bedsteSådan som det er idag, vil jeg påstå at kommunen tilsidesætter et barnes tarv og er ligeglade medat barnet lider under den behandling ,det er udsat for fra kommunen. Jeg ville kalde detmishandling .Der mangle lovgivning og klare retsningslinjer for psykologer og behandler isystemet.Med venlig Kathe lund[email protected]