Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del Bilag 227
Offentligt
Center for Velfærdsteknologi
Udbredelse af velfærds-teknologi i kommunerneBaselinemåling 1. kvartal 2014
København den 7. maj 2014
Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/Baselinemåling 1. kvartal 2014
Indholdsfortegnelse1233.13.23.33.3.13.3.23.3.33.3.444.14.24.34.455.166.16.277.17.27.37.4Forord ....................................................................................... 3Resumé..................................................................................... 4Baggrund.................................................................................. 6KL’s Center for Velfærdsteknologi ........................................................ 7Fælleskommunale målsætninger for indsatsområderne ....................... 8Beskrivelse af indsatsområderne ............................................................ 8Forflytningsteknologi – fra 2 til 1 .......................................................... 8Spiserobotter ............................................................................................ 9Vasketoiletter ............................................................................................ 9Baselinerapportens repræsentativitet ................................................... 10Analyse af de tre indsatsområder ............................................ 11Forflytningsteknologi – fra 2 til 1 ........................................................ 11Vasketoiletter .......................................................................................... 16Spiserobotter .......................................................................................... 20De tre teknologier samlet set ................................................................ 23Koncept for baselinemåling .................................................... 27Baselinemåling, 1. kvartal 2014 ............................................................ 27Fremgangsmåde ...................................................................... 28Dataindsamlingen .................................................................................. 28Databehandlingen .................................................................................. 28Det videre forløb...................................................................... 30Statusmåling (baselinemåling) 1. kvartal 2014 .................................... 30Statusmåling 1. kvartal 2015 ................................................................. 30Statusmåling 1. kvartal 2016 ................................................................. 31Udbredelsesaktiviteter 2014-16 ............................................................ 31
Bilag 1 - Styregruppe for Center for Velfærdsteknologi ................................... 32Bilag 2 – Oversigt over kommunerne ................................................................. 33Bilag 3 – Printvenlige skemaer ............................................................................. 34Bilag 4 – Faktaark .................................................................................................. 37Bilag 4.1. – Forflytningsteknologi – loftlift og elektrisk bad/toiletstol ........... 37Bilag 4.2. - Vasketoilet .......................................................................................... 37Bilag 4.3. - Spiserobot ........................................................................................... 38
2
Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/Baselinemåling 1. kvartal 2014
1 ForordNye velfærdsløsninger giver mange borgere bedre mulighed for at klare ogplanlægge hverdagen. For mennesker med funktionsnedsættelser kan vel-færdsteknologi i hjemmet give mere tryghed, personlig autonomi og mobili-tet, så det i højere grad bliver muligt at deltage aktivt i hverdags- og sam-fundslivet. Samtidigt giver nye velfærdsløsninger mulighed for at skabe bed-re velfærd ved at forny og effektivisere den kommunale sektor gennemsmartere opgaveløsning med udgangspunkt i medarbejdernes og borgernesbehov.Kommunerne skal sammen blive klogere på implementering af velfærdstek-nologiske løsninger, og viden om velfærdsteknologi som en måde at udvikleden kommunale opgaveløsning på.I regi af Fællesoffentlig Strategi for Digital Velfærd 2013-2020 samt DenFælleskommunale Digitaliseringsstrategi 2010-2015 er det besluttet at sættesærligt fokus på digitalisering og velfærdsteknologi på de kommunale vel-færdsområder.KL og regeringen har i aftale om kommunernes økonomi for 2014 aftalt, atder skal iværksættes en samlet indsats for national udbredelse af modnevelfærdsteknologier. Aftalen er indgået med det formål at sikre, at modnevelfærdsteknologier udbredes i kommunerne, og at kommunerne i fælles-kommunalt regi samler og spreder viden om brug af velfærdsteknologi.Aftalen medfører, at der fra 2013-2016 fokuseres på initiativer, der øgerborgernes selvhjulpenhed og effektiviserer arbejdsgange på fire nationaleindsatsområder:----Forflytningsteknologi – fra 2 til 1SpiserobotterVasketoiletterBedre brug af hjælpemidler
Indeværende statusmåling er i en teknisk forstand en baselinemåling, somhenviser til en status for udbredelse af modne velfærdsteknologier i kom-munerne, på det tidspunkt, hvor det nationale program for udbredelseiværksættes. I forlængelse af det nationale program for udbredelse henvisesder desuden tilUdbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne – Aktiviteter 2014,som beskriver de udbredelsesaktiviteter, som skal understøtte kommuner-nes arbejde med udbredelse af velfærdsteknologi.
3
Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/Baselinemåling 1. kvartal 2014
2 ResuméBaselinerapporten udgør grundlaget for dokumentation for udbredelsen afforflytningsteknologi – fra 2 til 1, spiserobotterogvasketoiletteri de danske kom-muner. Udbredelsen måles gennem tre indikatorer: status for udbredelse,mængden af velfærdsteknologi og de økonomiske gevinster. Herudoveruddybes og nuanceres de kvantitative gevinster med kvalitative gevinster.Ud af 98 kommuner har 85 kommuner bidraget med data til baselinerap-porten svarende til en svarprocent på 87 %. Indbyggerne i de 85 deltagendekommuner udgjorde per 1. januar 2014 93 % af den samlede befolkning iDanmark (kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal).Baselinerapporten giver således et godt grundlag for at kunne dokumentereen samlet status på udbredelsen.Af de tre indsatsområder er forflytningsteknologi længst i implementering s-processen, idet 70 % af de 85 kommuner der har svaret, enten oplyser athave implementeret løsningen fuldt eller at være i gang med implementerin-gen. 24 % af kommunerne har angivet at have opnået en økonomisk gevinstved løsningen i 2013, 27 % af kommunerne har ikke opnået en økonomiskgevinst endnu og 48 % af kommunerne svarer ”ved ikke”. Imidlertid harnæsten alle kommuner angivet, at velfærdsteknologien effektiviserer opga-veløsningen, idet man kan gå fra to til en medarbejder ved mange forflyt-ninger. Af kvalitative gevinster er det især tryghed og nærvær for borgeren,bedre fysisk arbejdsmiljø for medarbejderen og en mere effektiv opgaveløs-ning, der anføres i besvarelserne.11 % af de 85 kommuner angiver, at vasketoiletter er fuldt implementeret,mens 19 % af kommunerne har teknologien under implementering og hele29 % har vasketoiletterne under afprøvning. 15 % angiver, at der i 2013 eropnået en økonomisk gevinst ved anvendelse af vasketoiletter, 42 % angi-ver, at der ikke er opnået en økonomisk gevinst, mens 34 % af de 85 kom-muner svarer ”ved ikke”. Af kvalitative gevinster er det især værdighed,bedre hygiejne for borgerne og bedre arbejdsmiljø for medarbejderne deranføres i besvarelserne.Spiserobotten er den af de tre indsatser, der på nuværende tidspunkt ermindst udbredt. Langt færre kommuner har implementeret eller har igang-sat en implementering af spiserobotter, sammenlignet med de to øvrigeteknologier. 26 % af kommunerne planlægger at indkøbe teknologien og 35% påtænker ikke en aktivitet på svartidspunktet. Kun en kommune angiver,at der i 2013 er opnået en økonomisk gevinst ved anvendelse af spiserobot-ter. 60 % angiver, at der ikke er opnået en økonomisk gevinst, mens 7 %angiver ”ved ikke”. Af kvalitative gevinster er de vigtigste værdighed og
4
Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/Baselinemåling 1. kvartal 2014
selvbestemmelse for borgeren, samt bedre og mere roligt arbejdsmiljø formedarbejderen.Der er blandt de deltagende kommuner budgetteret med en økonomiskgevinst for de tre indsatsområder under ét på 43,9 mio.kr. i 2013 og 49,4mio.kr. i 2014.Der tegner sig således et billede af et implementeringsarbejde med forflyt-ningsteknologi, vasketoiletter og spiserobotter i kommunerne, som alleredeer godt i gang. Der er forskel på de tre velfærdsteknologiers udformningerog forudsætninger, og det er sandsynligvis det, der afspejles i den varierendegrad af udbredelse i kommunerne.
5
Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/Baselinemåling 1. kvartal 2014
3 BaggrundBegrebet velfærdsteknologi blev første gang anvendt offentligt i foråret20071, og har siden slået sig fast som et nøglebegreb inden for både offent-lige og private organisationer.Velfærdsteknologi er ikke et entydigt begreb, men et paraplybegreb, derdækker over en række forskellige teknologier. Der findes adskillige ekse m-pler på definitioner, som alle dækker begrebet fra hver deres udgangspunkt.På Wikipedia finder man følgende definition:”Velfærdsteknologi er brugerorienterede teknologier, der forsyner eller assisterer brugernemed én eller flere offentlige eller private velfærdsydelser og produkter. Velfærdsteknologier teknologisk understøtning og forstærkning af fx. tryghed, sikkerhed, daglige gøremålog mobilitet i den daglige færden i og uden for boligen. Velfærdsteknologien er især rettetmod ældre mennesker, personer med kroniske sygdomme samt borgere med handicap iforskellige former og grader. Fokus for velfærdsteknologierne er at sikre en bedre ressour-ceudnyttelse i forbindelse med velfærdsydelser og/eller at tilvejebringe en bedre kvalitet afdisse ydelser for deres bruger.”(http://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsteknologi)Et andet eksempel på en definition er:”Brugerrettede teknologier, der forsyner eller assisterer brugeren med én eller flere vel-færdsydelser. Velfærdsteknologi er teknologisk understøtning og forstærkning af fx tryg-hed, sikkerhed, daglige gøremål og mobilitet i den daglige færden. Den er især rettet modældre mennesker, personer med kroniske sygdomme samt borgere med handicap i forskel-lige former og grader” (KL og IDA, 2008)Definitionerne er meget brede, og dækker både kendte teknologier ogkommende nye teknologier, som vi endnu ikke har set eller har fantasi til atforestille os.KL og regeringen har i aftale om kommunernes økonomi for 2014 aftalt, atder skal iværksættes en samlet indsats for national udbredelse af modnevelfærdsteknologier. Aftalen er indgået med det formål at sikre, at modnevelfærdsteknologier udbredes i kommunerne, og at kommunerne i fælles-kommunalt regi samler og spreder viden om brug af velfærdsteknologi.I økonomiaftalen for 2014 blev det aftalt, at der fra 2014-2017 fokuseres påinitiativer, der øger borgernes selvhjulpenhed og effektiviserer arbejdsgangepå fire nationale indsatsområder:
1
Hansen, Jannie True (2007): Velfærdsteknologi til de svageste.Danske Kommuner, nr. 28,6
2007,36.
Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/Baselinemåling 1. kvartal 2014
Forflytningsteknologi – fra 2 til 1SpiserobotterVasketoiletterBedre brug af hjælpemidler
Der er de seneste år gennemført demonstrationsprojekter, og udarbejdetbusinesscases for de fire valgte indsatsområder. Denne baselinerapport om-fatter de tre indsatsområder forforflytningsteknologi – fra 2 til 1, spiserobotterogvasketoiletter.Indsatsområdet forBedre brug af hjælpemidleradskiller sig fra detre øvrige indsatsområder ved ikke at indbefatte specifikke teknologiskeløsninger. Indsatsområdet berør snarere det nødvendige tværfaglige samar-bejde i den kommunale proces for visitation og bevilling af hjælpemidler.Baselinerapporten tjener i forlængelse af den allerede eksisterede viden påområdet, som en landsdækkende afdækning af, hvor mange kommuner, derhar implementeret teknologierne, og i hvilket omfang implementeringen erblevet foretaget.Rapporten har det overordnede formål at agere grundlag for dokumentationfor udbredelsen af teknologierne i de danske kommuner. Tilsvarende rap-porter med status for udbredelse vil derfor blive udarbejdet i 2015 og i2016. Som et supplement til rapporten har KL’s Center for Velfærdstekno-logi udarbejdet en oversigt over de planlagte aktiviteter, der udgør den im-plementeringsstøtte, som er blevet udarbejdet samt en introduktion til yder-ligere implementeringsstøtte, som vil blive udarbejdet og stillet kommuner-ne til rådighed under udbredelsesprocessen frem til 2017Udbredelse af Vel-færdsteknologi i kommunerne – Aktiviteter 2014.
3.1 KL’s Center for VelfærdsteknologiI forlængelse af økonomiaftalen for 2014 oprettede KL i efteråret 2013 et 3-årigt center for velfærdsteknologi. Centeret er organisatorisk placeret underKL, og varetager det fælleskommunale program for udbredelse af viden omanvendelse og implementering af velfærdsteknologi. Centeret har en selv-stændig styregruppe med kommunale repræsentanter, en repræsentant fraCOK, repræsentanter fra KL og med Socialstyrelsen som observatør. Styre-gruppens medlemmer fremgår af bilag 1.Centerets aktiviteter er finansieret af de fælleskommunale midler afsat ibloktilskuddet til fælleskommunale digitaliseringsindsatser.Centerets opgave er at understøtte og rådgive kommunerne om indsatsenfor udbredelse af modne velfærdsteknologier, og centerets opgaveporteføljeindeholder bl.a., at:7
Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/Baselinemåling 1. kvartal 2014
understøtte udbredelsen afforflytningsteknologi – fra 2 til 1, spiserobotterogvasketoiletterogbedre brug af hjælpemidlerfacilitere videndeling og erfaringsudveksling mellem kommuner ogandre aktører om velfærdsteknologidokumentere og følge udbredelsen af velfærdsteknologi i kommu-nernebistå kommunerne med generel rådgivning om udbredelse, organise-ring og dokumentation i arbejdet med velfærdsteknologi.
Yderligere information om KL’s Center for Velfærdsteknologi kan findes påwww.kl.dk/centerforvelfaerdsteknologi.
3.2 Fælleskommunale målsætninger for indsatsområ-derneDen fælleskommunale indsats handler om at understøtte, at kommunerneeffektiviserer arbejdsgange og høster de mulige kvalitative og økonomiskegevinster forbundet til de enkelte indsatsområder. Programmet har her tilformål at støtte op om kommunernes implementering af teknologier, æn-dringer i arbejdsgange mv., hvortil KL’s Center for Velfærdsteknologi vilyde hjælp til viden om samt anvendelse og implementering af teknologierne.Det fælleskommunale program skal ved fuld indfasning i 2017 samlet setfrigøre nettogevinster for mindst 0,5 mia. kr.
3.3 Beskrivelse af indsatsområderneErfaringerne fra tidligere projekter forforflytningsteknologi – fra 2 til 1, spisero-botterogvasketoiletterviser, at det er muligt at gøre borgere mere selvhjulpneog spare ressourcer, hvis den enkelte kommune systematisk arbejder forændring af arbejdsgange og anvendelse af de teknologiske løsninger i desituationer, hvor det er relevant for borgere og medarbejdere.I det følgende vil baselinerapportens tre indsatsområder kort blive belyst udfra tidligere erfaringer fra demonstrationsprojekter og business cases.23.3.1 Forflytningsteknologi – fra 2 til 1IndsatsområdetForflytningsteknologi – fra 2 til 1er rettet mod en ændring afarbejdsgangene i kommunerne, så medarbejderne, ved brug af forflytnings-teknologier, på mere hensigtsmæssig vis kan flytte borgere med fysiskefunktionsnedsættelser. Af evalueringsrapporten udarbejdet på baggrund afprojektet fra Fonden for Velfærdsteknologi fremgår det, at anvendelse afEvalueringsrapporterne for de tre demonstrationsprojekter er tilgængelige på Socialst y-relsens hjemmeside:http://www.socialstyrelsen.dk/velfaerdsteknologi/mere-viden/publikationer-links2
8
Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/Baselinemåling 1. kvartal 2014
forflytningsteknologier kan frigøre medarbejderressourcer ved at gå fra totil én medarbejder i op til 75 % af forflytningerne, og på samme tid forbed-re det fysiske arbejdsmiljø for medarbejderne. Borgeren oplever den sammetryghed i forflytning udført af en medarbejder og en bedre kontakt til med-arbejderen i forbindelse med det samarbejde, der naturligt bliver omkringhele opgaveløsningen.For at kunne indfri forflytningsteknologiernes potentialer, er det en forud-sætning, at medarbejderen uddannes i den rigtige forflytningsteknik. Denkommunale gevinstrealisering stiller krav om fokus hos ledelsen og meda r-bejdere på ændring af arbejdsgange i forbindelse med forflytning.
3.3.2 SpiserobotterAnvendelse af spiserobotter kan gøre borgere med funktionsnedsættelser iarme og hænder mere selvhjulpne i forbindelse med måltider, og derved øgekvaliteten for borgeren. Samtidig kan spiserobotter frigøre tid hos medar-bejderen, som kan bruges på andre aktiviteter. Af evalueringsrapporten ud-arbejdet på baggrund af projektet fra Fonden for Velfærdsteknologi fremgårdet, at borgere der kan anvende spiserobot, og dermed ikke mere skal ma-des af andre, føler større selvstændighed og tilfredsstillelse ved at kunnespise selv. Medarbejderens tidsforbrug til hjælp ved måltidet bliver gennem-snitligt reduceret med næsten 70 %, hvor borgeren bliver helt eller delvistselvhjulpen ved anvendelse af en spiserobot.Ikke alle borgere med behov for madning kan anvende en spiserobot. Erfa-ringer fra tidligere projekter viser, at tildelingen af en spiserobot forudsæt-ter, at man har et godt kendskab til maskinens detaljerede funktioner og denenkelte beboers ressourcer og funktionsnedsættelser, for at kunne foretageen kvalificeret vurdering af, hvorvidt personen kan anvende og have glædeaf en spiserobot. Der findes flere typer af spiserobotter, med hver deresdesign, så det er nødvendigt at have viden om forskellige typer af spisero-botter, deres funktion, design og særlige krav til borgeren, for at kunnematche borgeren med den optimale model.
3.3.3 VasketoiletterVasketoiletter kan i nogle tilfælde gøre borgere med behov for hjælp i for-bindelse med toiletbesøg i stand til helt eller delvist at klare toiletbesøgetved egen hjælp. Anvendelsen af vasketoiletter kan på denne måde skabe etbedre fysisk arbejdsmiljø for medarbejderne og medføre en økonomisk ge-vinst. Af evalueringsrapporten udarbejdet på baggrund af projektet fraFonden for Velfærdsteknologi fremgår der et væsentligt kvalitetsmæssigt ogøkonomisk potentiale for de borgere, hvis behov er i overensstemmelse9
Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/Baselinemåling 1. kvartal 2014
med teknogiens muligheder. Vasketoilettet findes i flere modeller, ligesomtoiletternes betjeningspanel kan have forskellig udformning.For at kunne indfri vasketoilettets potentialer forudsætter det en konkret ogindividuel visitation, hvor den enkelte borgers behov matches med teknolo-giens muligheder. Hvis borgeren kun opnår at blive delvis selvhjulpen medtoiletbesøg, er det afgørende, at der fokuseres på en hensigtsmæssig omlæg-ning af arbejdsgange. Sker dette ikke opnås ingen konkret tidsbesparelse formedarbejderen og dermed ingen ressource-gevinst.
3.3.4 Baselinerapportens repræsentativitetAlle kommuner har forud for udarbejdelsen af baselinerapporten haft mu-lighed for at indberette data og erfaringer inden for de tre indsatsområder.Dataindsamlingen er foregået via et e-survey, som er blevet sendt til dekommunale chefer på handikap- og ældreområdet med ansvar for velfærds-teknologi. E-surveyet har dels bestået af en række faste spørgsmål, og delsspørgsmål med mulighed for i fritekst at beskrive erfaringer.Ud af 98 kommuner har 85 kommuner bidraget med data til baselinerap-porten svarende til en svarprocent på 87 %. Indbyggerne i de 85 deltagendekommuner udgjorde per 1. januar 2014 93 % af den samlede befolkning iDanmark (kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal).Baselinerapporten giver således et godt grundlag for at kunne dokumentereen samlet status på udbredelse inden for indsatsområderneforflytningsteknolo-gi – fra 2 til 1, spiserobotterogvasketoiletter.I de sammenhænge, hvor det har en signifikans, fremgår det af figurer ogtabeller, hvor mange kommuner, der har besvaret det enkelte spørgsmål.I kapitel 5 gennemgås en uddybende beskrivelse af metoden bag baseline-målingen for 1. kvartal 2014.
10
Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/Baselinemåling 1. kvartal 2014
4 Analyse af de tre indsatsområderDe adspurgte kommuner har i surveyet angivet, hvor mange teknologier dehar hhv. indkøbt og opsat inden den 1. januar 2014 inden for de tre ind-satsområder. Dette afsnit giver et billede af, hvor mange teknologier kom-munerne har indkøbt og taget i brug på landsplan, og hvordan de fordelersig på hhv. store, mellemstore og mindre kommuner. Kommunerne hardesuden besvaret spørgsmål til implementeringsgraden af den enkelte tek-nologi, hvilket giver et billede af, hvor langt kommunerne er i selve imple-menteringsprocessen. Kommunerne er opdelt efter indbyggertal, således atde store kommuner har et indbyggertal på 100.000 eller derover, de mellem-store kommuner har et indbyggetal mellem 25.000-99.999 og de mindrekommuner har et indbyggertal på under 25.000.
4.1 Forflytningsteknologi – fra 2 til 1Tabel 1 (side 12) viser fordelingen af indkøbte og opsatte forflytningstekno-logier3på store, mellemstore og mindre kommuner, samt den procentvisefordeling mellem kommunerne. Her skal der tages højde for, at de mindrekommuner blot udgør 5 % af den samlede befolkningsgruppe, som dennerapport tager udgangspunkt i, de mellemstore udgør 64 % og de store udgør31 %. Derfor vil de mindre kommuners indkøb af teknologier naturligvisligeledes udgøre en mindre andel af det samlede indkøb.Forskellen på ældre og handicapområdet er for denne teknologi markant,hvilket ikke er overraskende idet volumen på ældreområdet er større.Kommunerne har taget 97 % af de indkøbte loftlifte og 94 % af de indkøb-te elektriske bade/toiletstole taget i brug, hvilket i en driftssituation svarertil en anvendelsesgrad på 100 %.
3
Forflytningsteknologi dækker over loftlifte og elektriske bade- og toiletstole.11
Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/Baselinemåling 1. kvartal 2014
Forflytningsteknologi – fra 2 til 1Indkøbte loftlifte per 1. januar 2014KommunestørrelseStoreMellemstoreMindreSamletÆldre9.25613.6471.22624.129Andel38%57%5%100%Handicap7341.4441102.288Andel32%63%5%100%I alt9.99015.0921.33626.418
Opsatte loftlifte per 1. januar 2014KommunestørrelseStoreMellemstoreMindreSamletÆldre9.25613.0611.13923.456Andel39%56%5%100%Handicap6631.4071002.170Andel31%65%5%100%I alt9.91914.4681.23925.626
Indkøbte elektriske bade/toiletstole per 1. januar 2014KommunestørrelseStoreMellemstoreMindreSamletÆldre7901.510842.384Andel33%63%3%100%Handicap19521312420Andel46%51%3%100%I alt9851.723962.804
Ibrugtagne elektriske bade/toiletstole per 1. januar 2014KommunestørrelseStoreMellemstoreMindreSamletÆldre7881.422732.283Andel35%62%3%100%Handicap13521512362Andel37%59%3%100%I alt9231.637852.645
Tabel 1 – Svar på antallet af indkøbte og opsatte/ibrugtagne forflytningsteknologier, fordeltmellem (indbyggertal > 100.000), mellemstore (indbyggertal 25.000-99.999) og små kommu-ner (indbyggertal < 24.999).
Ud over indkøbte og ibrugtagne teknologier, giver spørgsmål til implemen-teringsgrad, som tidligere nævnt, ligeledes et billede af, hvor langt kommu-nerne er med anvendelsen af velfærdsteknologi. Nedenstående figur 1 vise r,at de store kommuner er overgået 100 % til implementeringsfasen og sva-rer, at de enten er i gang med implementering eller, at teknologien er fuldtud implementeret. For de mellemstore og de små kommuner er disse tallavere, dog er de små kommuner lidt længere fremme end de mellemstore.70 % af de 85 deltagende kommuner har angivet forflytningsteknologi somenten fuldt implementeret eller under implementering, hvilket understregeren forholdsvis høj implementeringsgrad af denne teknologi. Dette stemmeroverens med den høje grad af ibrugtagning af de indkøbte forflytningstek-nologier.
12
Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/Baselinemåling 1. kvartal 2014
Forflytningsteknolgi – fra 2 til 1100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%StoreMellemSmåFigur 1 – Svar på implementeringsgraden af forflytningsteknologier, fordelt mellem store(indbyggertal > 100.000), mellemstore (indbyggertal 25.000-99.999) og små kommuner (ind-byggertal < 24.999).
Ikke udfyldt spørgsmåletPåtænker ikke aktivitetPlanlagt aktivitetUnder afprøvningUnder implementeringFuldt implementeret
4.1.1 Økonomiske gevinsterAf de 85 deltagende kommuner har 20 kommuner angivet, at der i 2013 eropnået en økonomisk gevinst ved anvendelse af forflytningsteknologier,hvilket svarer til 24 %, 23 kommuner (27 %) har angivet, at der ikke er op-nået en økonomisk gevinst, mens 41 kommuner (48 %) har angivet ”vedikke”.Af de 85 deltagende kommuner har 84 kommuner besvaret spørgsmålet omopnået økonomisk gevinst i 2013, hvilket svarer til 99 %.
100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%Store kommunerMellemkommunerMindrekommunerIkke udfyldtved ikkenejja
Figur 2 – Svar på om der er opnået budgetteret økonomisk gevinst i 2013, fordelt mellemstor (indbyggertal > 100.000), mellemstore (indbyggertal 25.000 - 99.999) og mindre kom-mune (indbyggertal < 24.999). Angivet i %.
13
Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/Baselinemåling 1. kvartal 2014
Af figur 2 fremgår det, at det er de store og mellemstore kommuner, somved anvendelse af forflytningsteknologier, har budgetteret med økonomiskegevinster i 2013. Lidt over halvdelen af de store kommuner har således sva-ret ”ja”, og tilsvarende har hver fjerde mellemstore kommune svaret ”ja”.Ingen mindre kommuner har budgetteret med økonomiske gevinster i 2013.Kommunernes budgetterede gevinster i 2013Den budgetterede økonomiske gevinst i 2013 for alle deltagende kommunerer angivet til at være 34,3 mio.kr. på ældreområdet og 0,03 mio.kr. på ha n-dicapområdet. Ud af de 20 kommuner, som har angivet at have opnået enbudgetteret økonomisk gevinst ved brug af forflytningsteknologier i 2013,har 7 kommuner ikke angivet et faktisk beløb i surveyet, og beløbet angiverderfor alene de øvrige 13 kommuners gevinster. Dette forhold vil blive ud-dybet i afsnit 4.4.2.Kommunernes budgetterede gevinster i 201415 kommuner har i surveyet angivet en budgetteret økonomisk gevinst i2014. Den budgetterede økonomiske gevinst i 2014 for disse kommunerkan sammenlagt angives at være 32,7 mio.kr. på ældreområdet og 0,5 mio.kr. på handicapområdet.Figur 3 illustrerer fordelingen af kommunernes budgetterede gevinster forindsatsområdetforflytningsteknologi – fra 2 til 1,for 2013 og 2014, fordelt påkommunestørrelse.25,0
20,0
Mio. kr.
15,0
Store kommunerMellem kommuner
10,0
Mindre kommuner
5,0
0,020132014Figur 3 – Fordeling af budgetteret økonomisk gevinst i 2013 og 2014, fordelt mellem store(indbyggertal > 100.000), mellemstore (indbyggertal 25.000 - 99.999) og mindre kommuner(indbyggertal < 24.999). Angivet i kr.
14
Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/Baselinemåling 1. kvartal 2014
4.1.2. Kvalitative gevinster77 kommuner har angivet at have erfaringer med forflytningsteknologierne.Af disse har 72 kommuner angivet kvalitative gevinster. Kommunerne sva-rer i mange tilfælde ens, både i forhold til gevinster for medarbejdere, bo r-gere og boligindretning. De hyppigst angivne gevinster er samlet i tabellennedenfor.De kvalitative gevinster på ældreområdet og handicapområdet er de samme.Gevinster forBorgerTypen af gevinstAngivet af antalkommuner1516162241191012
Mere kontakt med medarbejderenStørre mulighed for inddragelse ved personligplejeStørre sikkerhed og værdighedStørre tryghed og kvalitet for borgerenMedarbejderBedre arbejdsmiljøBedre arbejdsstillingerKan selv tilrettelægge arbejdetIndretningKræver mindre plads end andre løsninger –kan anvendes i mindre rumTabel 2: Kvalitative gevinster vedforflytningsteknologi – fra 2 til 1
Som de ses af tabel 2, er de hyppigste gevinster for borgeren, at vedkom-mende får mere kontakt med den medarbejder, der foretager forflytningensamt bedre mulighed for inddragelse i sin personlige pleje. Forflytningen ermere tryg og sikker for borgeren, og opleves som mere værdig. Dette skyl-des muligvis, at forflytningen i højere grad bliver et samarbejde mellemborger og medarbejder, end en handling medarbejderen foretager med bor-geren.De hyppigst angivne gevinster for medarbejderen er et bedre arbejdsmiljø.Bedre arbejdsstillinger og det at have mulighed for at kunne tilrettelæggearbejdet selv bidrager også til et forbedret arbejdsmiljø. Gevinsterne erformodentlig set i forhold til forflytning med mobil gulvlift. En mobil gulv-lift kan være tung at manøvrere rundt med, når borgeren hænger i løftesejletog kræver deltagelse af to medarbejdere under forflytningen. Nogle kom-muner har nævnt det som en gevinst ikke at skulle koordinere med en kol-lega. Når medarbejderen selv kan foretage forflytningen kan vedkommendeogså bedre selv tilrettelægge arbejdet og skal ikke vente på hjælp fra en ko l-lega under selve forflytningen.Loftliften stiller ikke de samme krav til pladsforhold som den mobile gulv-lift, hvilket flere kommuner beskriver som en fordel, idet at den dermed kananvendes i mindre rum.15
Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/Baselinemåling 1. kvartal 2014
4.2 VasketoiletterTabel 3 viser fordelingen af indkøbte og opsattevasketoiletter4på store, mel-lemstore og mindre kommuner, samt den procentvise fordeling mellemkommunerne. Som ved ovenstående skal også her tages højde for, at demindre kommuner dækker over en væsentlig mindre del af befolkningenend de øvrige. Her er som vedforflytningsteknologi – fra 2 til 1en skæv forde-ling mellem ældre og handicapområdet.Ved 21 % af de opsatte vasketoiletter er der opsat toiletsædeløftere. 80 % afde indkøbte vasketoiletter og 93 % af de opsatte toiletsædeløftere er taget ibrug.VasketoiletterIndkøbte vasketoiletter per 1. januar 2014KommunestørrelseStoreMellemstoreMindreSamletÆldre1.703851202.574Andel66%33%1%100%Handicap811667254Andel32%65%3%100%I alt1.7841.017272.828
Opsatte vasketoiletter per 1. januar 2014KommunestørrelseStoreMellemstoreMindreSamletÆldre1.257710191.986Andel63%36%1%100%Handicap911726269Andel34%64%2%100%I alt1.348882252.255
Indkøbte toiletsædeløftere per 1. januar 2014KommunestørrelseStoreMellemstoreMindreSamletÆldre2971809486Andel61%37%2%100%Handicap728540Andel18%70%13%100%I alt30420814526
Opsatte toiletsædeløftere per 1. januar 2014KommunestørrelseStoreMellemstoreMindreSamletÆldre2971558460Andel65%34%2%100%Handicap721331Andel23%68%10%100%I alt30417611491
Tabel 3 – Svar på antallet af indkøbte og opsattevasketoiletter, fordelt mellem store (ind-byggertal > 100.000), mellemstore (indbyggertal 25.000-99.999) og mindre kommuner (ind-byggertal < 24.999).
4
Indsatsområdetvasketoiletterdækker over vaske/tørretoiletter og toiletsædeløftere.16
Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/Baselinemåling 1. kvartal 2014
11 % af det samlede antal kommuner har svaret, at de har fuldt implemen-teret vasketoiletterne i deres opgaveløsning, mens 19 % har angivet tekno-logien til at være under implementering og hele 29 % er under afprøvning.Som det fremgår af figur 4 er de store kommuner længst fremme, når detkommer til implementering og afprøvning af vasketoiletter.
Vasketoiletter100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%StoreMellemSmåFigur 4 – Svar på implementeringsgraden afvasketoiletter, fordelt mellem store (indbygger-tal > 100.000), mellemstore (indbyggertal 25.000-99.999) og mindre kommuner (indbyggertal< 24.999).
Ikke udfyldt spørgsmåletPåtænker ikke aktivitetPlanlagt aktivitetUnder afprøvningUnder implementeringFuldt implementeret
4.2.1 Økonomiske gevinsterAf de 85 deltagende kommuner har 13 kommuner angivet, at der i 2013 eropnået en økonomisk gevinst ved anvendelse af vasketoiletter, hvilket sva-rer til 15 %, 36 kommuner (42 %) har angivet, at der ikke er opnået enøkonomisk gevinst mens 29 kommuner (34 %) har angivet ”ved ikke”.Af de 85 deltagende kommuner har 78 kommuner besvaret spørgsmålet omopnået økonomisk gevinst i 2013, hvilket svarer til 92 %.
17
Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/Baselinemåling 1. kvartal 2014
100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%Store kommunerMellemkommunerMindrekommunerikke udfyldtved ikkenejja
Figur 5 - Svar på om der er opnået budgetteret økonomisk gevinst i 2013, fordelt mellem stor(indbyggertal > 100.000), mellemstore (indbyggertal 25.000 - 99.999) og mindre kommune(indbyggertal < 24.999). Angivet i %.
Af figur 5 fremgår det, at både store, mellemstore og mindre kommuner harbudgetteret med økonomiske gevinster i arbejdet med vasketoiletter. Overhalvdelen af de store kommuner, hver tiende af de mellemstore kommunerog hver syvende af de mindre kommuner har således svaret ”ja”.Kommunernes budgetterede gevinster i 2013Den budgetterede økonomiske gevinst i 2013 for de deltagende kommunerer angivet til at være 9,4 mio.kr. på ældreområdet og 0,08 mio.kr. på handi-capområdet. Ud af de 13 kommuner, som har angivet at have opnået enbudgetteret økonomisk gevinst ved brug af vasketoiletter i 2013, har 8kommuner ikke angivet et faktisk beløb i surveyet, og beløbet angiver der-for alene de øvrige 5 kommuners gevinster. Dette forhold vil blive uddybeti afsnit 4.4.2.Kommunernes budgetterede gevinster i 2014Den budgetterede økonomiske gevinst i 2014 angives at være 16,3 mio.kr.på ældreområdet og 0,0 mio. kr. på handicapområdet. 6 kommuner har isurveyet angivet en budgetteret økonomisk gevinst i 2014.Figur 5 illustrerer fordelingen af kommunernes budgetterede gevinster, forindsatsområdetvasketoiletter,for 2013 og 2014, fordelt på kommunestørrel-se.
18
Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/Baselinemåling 1. kvartal 2014
16,014,012,010,0Mio.kr.Store kommuner8,06,04,02,00,020132014Figur 6 - Fordeling af budgetteret økonomisk gevinst i 2013 og 2014, fordelt mellem store(indbyggertal > 100.000), mellemstore (indbyggertal 25.000 - 99.999) og mindre kommuner(indbyggertal < 24.999). Angivet i kr.
Mellem kommunerMindre kommuner
4.2.2 Kvalitative gevinster67 kommuner har angivet at have erfaringer med indsatsområdetvasketoilet-ter.Af disse har 54 kommuner angivet kvalitative gevinster. Erfaringerne ikommunerne baserer sig på meget forskellige antal vasketoiletter i brug.Der er således 4 kommuner som har flere end 100 vasketoiletter i brug, 10kommuner som har mellem 20 og 60 vasketoiletter i brug og 17 kommunersom har under 10 vasketoiletter i brug.Kommunerne svarer i mange tilfælde ens, både i forhold til gevinster formedarbejdere og for borgere. De hyppigst angivne gevinster er samlet i ta-bellen nedenfor.Der er ikke forskel på gevinsterne på ældreområdet og på handicapområdet.Gevinster forBorgerTypen af gevinstAngivet af antalkommuner37910710
Borgeren bliver mere selvhjulpenStørre værdighedBedre hygiejneMindre risiko for urinvejsinfektionMedarbejderBedre arbejdsmiljøTabel 4: Kvalitative gevinster vedvasketoiletter
Som det ses af tabel 4, knytter de fleste kvalitative gevinster sig til borgeren.Den hyppigst angivne gevinst er borgerens større grad af selvhjulpenhed,
19
Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/Baselinemåling 1. kvartal 2014
men også bedre hygiejne og en nedsat risiko for urinvejsinfektion (måske toudtryk for det samme) forekommer hyppigt.For medarbejderen er det et bedre arbejdsmiljø, der hyppigst angives somgevinst. Når borgeren får hjælp til at sætte og rejse sig fra et almindeligttoilet, og også behøver hjælp til at blive tørret/vasket efter toiletbesøg,medfører det ofte lidt skæve arbejdsstillinger for medarbejderen. Når borge-ren har toiletsædeløfter og bliver skyllet og tørret af toilettet, aflastes med-arbejderen fra disse opgaver.
4.3 SpiserobotterTabel 5 viser fordelingen af indkøbte og opsatte spiserobotter på store, mel-lemstore og mindre kommuner, samt den procentvise fordeling mellemkommunerne. Som ved de to øvrige indsatsområder skal der også her tageshøjde for, at de mindre kommuner dækker over en væsentlig mindre del afbefolkningen end de øvrige.Det er handicapområdet, som står for størstedelen af det samlede antal ind-købte og ibrugtagne spiserobotter, mens disse ikke er nær så udbredte påældreområdet. Blot 66 % af det samlede antal indkøbte spiserobotter ertaget i brug.SpiserobotterIndkøbte spiserobotterper1. januar 2014KommunestørrelseStoreMellemstoreMindreSamletÆldre1221134Andel35%62%3%100%Handicap3329163Andel52%46%2%100%I alt4550297
Ibrugtagne spiserobotter per 1. januar 2014KommunestørrelseStoreMellemstoreMindreSamletÆldre713121Andel33%62%5%100%Handicap2022143Andel47%51%2%100%I alt2735264
Tabel 5 – Svar på antallet af indkøbte og ibrugtagne spiserobotter, fordelt mellem store(indbyggertal > 100.000), mellemstore (indbyggertal 25.000-99.999) og mindre kommuner(indbyggertal < 24.999).
Langt færre kommuner har implementeret eller har igangsat en implemente-ring afspiserobotter,sammenlignet med de to øvrige teknologier. 26 % afkommunerne planlægger en aktivitet, hvorfor man må forvente, at antalletaf de ibrugtagnespiserobotter,som minimum, på sigt vil stige. 35 % af detsamlede antal kommuner påtænker ikke en aktivitet på svartidspunktet. De20
Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/Baselinemåling 1. kvartal 2014
mindre kommuner har ifølge besvarelserne hverken implementeret ellerafprøvetspiserobotter,men 29 % af dem planlægger en aktivitet.100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%StoreMellemSmåFigur 7 – Svar på implementeringsgraden af spiserobotter, fordelt mellem store (indbygger-tal > 100.000), mellemstore (indbyggertal 25.000-99.999) og mindre kommuner (indbyggertal< 24.999).
Ikke udfyldt spørgsmåletPåtænker ikke aktivitetPlanlagt aktivitetUnder afprøvningUnder implementeringFuldt implementeret
4.3.1 Økonomiske gevinsterAf de 85 deltagende kommuner har kun 1 kommune angivet, at der i 2013er opnået en økonomisk gevinst ved anvendelse af spiserobotter. 51 kom-muner har angivet, at der ikke er opnået en økonomisk gevinst, mens 6kommuner har angivet ”ved ikke”.Af de 85 deltagende kommuner har 58 kommuner besvaret spørgsmål omopnået økonomisk gevinst i 2013, hvilket svarer til 68 %.100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%Store kommunerMellemkommunerMindrekommunerikke udfyldtved ikkenejja
Figur 8 - Svar på om der er opnået budgetteret økonomisk gevinst i 2013, fordelt mellem stor(indbyggertal > 100.000), mellemstore (indbyggertal 25.000 - 99.999) og mindre kommune(indbyggertal < 24.999). Angivet i %.21
Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/Baselinemåling 1. kvartal 2014
Af figur 8 fremgår den procentvise besvarelse om opnået økonomisk ge-vinst i 2013 fordelt på kommunestørrelse. Ingen af de 85 deltagende kom-muner har i undersøgelsen angivet en budgetteret økonomisk gevinst i kr. i2013 og 2014.De udeblivende økonomiske gevinster bør ses i sammenhæng med udbre-delsesgraden af spiserobotter. Hos de 85 deltagende kommuner er der sam-let set taget 64 spiserobotter i brug, hvoraf 3 kommuner har angivet tekno-logien som værende fuldt implementeret i målgruppen, 2 kommuner harteknologien under implementering, og 11 kommuner har teknologien i af-prøvning hos en mindre gruppe borgere.Den relativt lille volumen af spiserobotter kombineret med, at størstedelenaf kommunerne er inde i en afprøvningsfase af teknologien hos en mindremålgruppe, indikerer, at kommunerne endnu ikke har mulighed for at opnåen eventuel økonomisk gevinst ved brug af spiserobotter.
4.3.2 Kvalitative gevinster21 kommuner har angivet at have erfaringer med spiserobotter samt angivetkvalitative gevinster. Erfaringerne i kommunerne baserer sig på et begræn-set antal spiserobotter i brug. Af disse kommuner har 9 kommuner tilsam-men 14 spiserobotter i brug på ældreområdet, mens 13 kommuner tilsam-men har 36 spiserobotter i brug på handicapområdet. 5 kommuner har erfa-ringer fra både handicap- og ældreområdet.Kommunerne svarer i mange tilfælde ens, både i forhold til gevinster formedarbejdere og for borgere. De hyppigst angivne gevinster er samlet i ta-bellen nedenfor.Der er ikke forskel på gevinsterne på ældreområdet og på handicapområdet.Gevinster forBorgerTypen af gevinstAngivet af antalkommuner1365
Mere selvhjulpen – øget værdighedMestring og selvbestemmelseMedarbejderBedre fysisk arbejdsmiljø/aflastning afpersonaleTabel 6: Kvalitative gevinster vedspiserobotter
De fleste gevinster angives for borgeren, som bliver mere selvhjulpen vedmåltidet, får mere selvbestemmelse og derved en øget værdighed.For medarbejderen kan det, at borgeren nu ikke mere skal mades betyde, atvedkommende aflastes fra en anstrengende arbejdsstilling ved bordet.
22
Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/Baselinemåling 1. kvartal 2014
4.4 De tre teknologier samlet set4.4.1 Økonomiske gevinster i 2013 og 2014De adspurgte kommuner har i surveyet angivet om der, på de tre indsats-områder, er opnået en økonomisk gevinst i 2013. Kommunerne har derud-over haft mulighed for i tal at angive gevinstens budgetterede størrelse i2013 samt forventet budgetteret gevinst i 2014.De økonomiske gevinster på de tre indsatsområder under ét i hhv. 2013 og2014 fremgår af tabel 7.Budgetteret gevinst i 2013Forflytningsteknologi - fra 2 til 1VasketoiletterSpiserobotterDe tre indsatsområder samletBudgetteret gevinst i 2014Forflytningsteknologi - fra 2 til 1VasketoiletterSpiserobotterDe tre indsatsområder samletÆldre34.316.000 kr.9.431.000 kr.0 kr.43.747.000 kr.Ældre32.658.000 kr.16.300.000 kr.0 kr.48.958.000 kr.Handicap30.000 kr.75.000 kr.0 kr.105.000 kr.Handicap450.000 kr.0 kr.0 kr.450.000 kr.Total34.346.000 kr.9.506.000 kr.0 kr.43.852.000 kr.Total33.108.000 kr.16.300.000 kr.0 kr.49.408.000 kr.
Tabel 7: Økonomiske gevinster på det tre indsatsområder i 2013 og 2014. Fordelt påindsatsområde.
Da flere kommuner har arbejdet med indsatsområderne før 2013, var der isurveyet også mulighed for at beskrive om og hvordan, der er opnået øko-nomiske gevinster før 2013. Kommunernes økonomiske gevinster i årenefør 2013 vil i det følgende blive beskrevet sammen med en gengivelse afkommunernes kommentarer til de økonomiske gevinster.4.4.2 Økonomiske gevinster før 2013 og generelle kommenta-rer til talDer er i surveyet for hver af de tre indsatsområder blevet spurgt ind til omkommunerne har hentet gevinster før 2013, og i så fald hvornår og hvormeget. De samlede økonomiske gevinster før 2013 på de tre indsatsområ-der, for de deltagende kommuner, er som følger:IndsatsområdeForflytningsteknologi – fra 2 til 1SpiserobotterVasketoiletterDe tre indsatsområder samletBeløb15,3 mio.kr.0,0 mio.kr.9,1 mio.kr.24,4 mio.kr.
Tabel 8 – Økonomiske gevinster før 2013. Fordelt på indsatsområde.
23
Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/Baselinemåling 1. kvartal 2014
Kommunerne har i forbindelse med indberetningen af gevinster før 2013også haft mulighed for at kommentere deres øvrige indtastninger vedrøren-de økonomiske gevinster. Kommunernes kommentarer vil sammen med enrække metodemæssige bemærkninger blive beskrevet i det følgende.Bemærkninger til kommunernes indberetninger vedr. økonomiskegevinsterDen enkelte kommune har i surveyet besvaret en række spørgsmål angåendeudbredelsesgraden på de tre indsatsområder, og ligeledes besvaret spørgs-mål om en eventuel økonomisk gevinst. Spørgsmålene i surveyet har ikkeværet gensidigt afhængige i den forstand, at det eksempelvis har været mu-ligt for en kommune at angive, at der er opnået en økonomisk gevinst i2013 uden (at være forpligtiget til) at angive gevinstens størrelse i kr.I dataindsamlingen er dette netop flere steder tilfældet. Flere kommuner harangivet en økonomisk besparelse uden et tilsvarende budgetteret beløb.Dette forhold kan der være flere årsager til, og i det følgende vil hovedårsa-gerne blive oplistet ud fra kommunernes øvrige kommentarer til de øko-nomiske forhold på indsatsområderne.Minimum 5 kommuner angiver at:Ikke-målbare økonomiske gevinsterde har arbejdet med en given teknologi i mere end 10 år, og det er der-for er svært at opgøre den økonomiske gevinst før 2013, da gevinsterneallerede er en fast del af deres budgetramme.de arbejder med en samlet besparelse for brugen af al velfærdsteknolo-gi, hvorfor det ikke er muligt at opgøre økonomiske besparelser påteknologi-niveau.det ikke er muligt at opgøre økonomiske gevinster på teknologier, somer bevilliget efter Servicelovens §§ 112, 113 (personlige hjælpemidler ogforbrugsgoder).de ikke har mulighed for at dokumentere gevinster forbundet til tekno-logier, som bliver implementeret i forbindelse med nybyggeri, da derikke foreligger en lokal business case herfor (før- og efterberegning).teknologierne er blevet implementeret for at forbedre udnyttelsen afarbejdskraften og sikre overholdelse af budgetrammen. Gevinstenkommer således ikke til udtryk i en besparelse, men alene en øget pro-duktivitet, som ikke har været mulig at opgøre.de ikke har de fornødne ressourcer til at dokumentere de økonomiskegevinster.de har arbejdet med en given teknologi for at højne arbejdsmiljøet formedarbejderne, og har i den forbindelse ikke opgjort gevinsterne øko-nomisk.
24
Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/Baselinemåling 1. kvartal 2014
Igangværende og planlagte projekterde har igangværende aktiviteter på indsatsområderne, men at aktivite-terne endnu ikke har en modenhed, som muliggør en konkretisering afeventuelle økonomiske gevinster.de aktuelt er i gang med at udvikle business cases og arbejde med mo-deller for gevinstrealisering på indsatsområderne. Redskaberne skal væ-re med til at synliggøre nye samt allerede eksisterende økonomiske ge-vinster.Teknologiens målgrupperstørrelsen på den målgruppe, som kan have gavn af teknologierne, er sålille, at det ikke er muligt at dokumentere de økonomiske gevinster.flere af de borgere, som bruger teknologierne, fortsat har brug for støt-te fra medarbejderne. Der er derfor ikke tale om en økonomisk bespa-relse, men alene en økonomisk gevinst i form af en effektivisering afdriften.
4.4.3 De kvalitative gevinsterSom en vigtig del af implementering af velfærdsteknologi skal fokus ikkemindst være på de kvalitative effekter, som den teknologiske løsning har forborgere og medarbejdere. Der er i surveyen spurgt efter de tre vigtigste kva-litative gevinster, ved hver af de tre teknologier. Spørgsmålene er stilletåbent: ”Angiv de 3 vigtigste kvalitative gevinster ved brug af teknologi.”Denne spørgeform er valgt for at give kommunerne mulighed for at svaremed egne ord og formuleringer, fremfor en model, hvor man vælger mellemforud formulerede typer af gevinster.Ikke alle kommuner, som har erfaringer med de tre teknologier, har angivetkvalitative gevinster. Til trods for, at besvarelserne er kommunernes egneformuleringer, er svarene i mange tilfælde enslydende. Der er ikke forskelpå gevinsterne på ældreområdet og handicapområdet.I forhold til indsatsområdernevasketoiletterogspiserobotterer der ofte tale omet antalsmæssigt lille grundlag for den enkelte kommunes erfaringer medgevinster for borger og medarbejder, hvilket ikke gør erfaringerne mindrerelevante.Hvis man sammenligner de kvalitative gevinster fra baselinemålingen medkvalitative gevinster fundet i tidligere afprøvningsprojekter, stemmer degodt overens.Under rapportens dataindsamling er der udelukkende spurgt til kommuner-nes erfaringer med gevinster på de tre indsatsområder, om end der er fuld25
Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/Baselinemåling 1. kvartal 2014
opmærksomhed på, at både borgere og medarbejdere også oplever ulemperved løsningerne.Nogle af disse kan findes i ”Kortlægning af udfordringer og barrierer”, ud-arbejdet på baggrund af workshop med samme tema, med deltagelse af 18kommuner i november 2013 hos KL.I flertallet af besvarelserne er der under de kvalitative gevinster nævnt ek-sempelvis tidsbesparelse, effektivitet og økonomi. Disse gevinster er ikkemedtaget som kvalitative gevinster i dette afsnit, men er blevet omtalt i af-snittet om kommunernes besvarelser vedrørende økonomiske gevinster.For hver teknologi er de kvalitative gevinster grupperet efter de hyppigstforekommende værdier for henholdsvis borger og medarbejder. Forforflyt-ningsteknologi – fra 2 til 1,er der hertil angivet gevinster i forhold til indret-ning af bolig. Ikke alle kommuner har angivet tre gevinster for den givneteknologi. Flere gevinster er kun nævnt af et par kommuner, og er ikkemedtaget i oversigterne.
26
Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/Baselinemåling 1. kvartal 2014
5 Koncept for baselinemålingUdbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne, 1. kvartal 2014er den første natio-nale dokumentation for den fælleskommunale indsats for national udbredel-se afforflytningsteknologi – fra 2 til 1, spiserobotterogvasketoiletter.Når rapportenbetegnes som en baselinemåling, skal dette forstås inden for rammerne a fden fælleskommunale indsats fra 2014-2017. Der eksisterer allerede mangekommunale erfaringer på de tre indsatsområder - nogle kommuner har gen-nemført større udviklingsprojekter, hvor en teknologisk løsning er imple-menteret hos alle borgere i målgruppen, mens andre kommuner har bevilli-get teknologierne efter samme arbejdsgange som ved bevilling af traditio-nelle hjælpemidler.Baseline er således en første status målt på udvalgte kvantitative og kvalita-tive indikatorer. Målingen omhandler alene data om status for udbredelse,og indeholder ikke en potentialevurdering af indsatsområderne.
5.1 Baselinemåling, 1. kvartal 2014Center for Velfærdsteknologi har indsamlet udvalgte indikatorer på anskaf-felse og ibrugtagning af teknologier på de tre indsatsområder. For hver tek-nologi har kommunerne skullet oplyse kvantitative og kvalitative data. Ind-ledningsvist har kommunerne desuden oplyst, hvordan man arbejder medteknologien, dvs. er eks. spiserobotten fuldt implementeret, under imple-mentering, under afprøvning, planlagt aktivitet eller påtænker ikke aktivitet.De kvantitative data indeholder indikatorer omhandlende de konkrete tek-nologier og de økonomiske gevinster. Data om kvalitative gevinster erkommunernes erfaringer med de tre gevinster for borgerne og medarbej-derne, som man vurderer, er de vigtigste.
27
Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/Baselinemåling 1. kvartal 2014
6 FremgangsmådeDen 20. januar 2014 modtog kommunerne via hovedpostkasserne et vars-lingsbrev. Formålet var at gøre opmærksom på, at der i februar ville bliveudsendt en dataindsamling for den første statusmåling på udbredelse afforflytningsteknologi – fra 2 til 1, spiserobotterogvasketoiletter.Den 6. februar 2014 modtog alle 98 kommuner selve dataundersøgelsen viamail. Både varslingsbrevet og dataundersøgelsen var stilet til ledere på ældreog handicapområdet med ansvar for velfærdsteknologi. Kommunerne hav-de som udgangspunkt tre uger til at besvare skemaet, hvilket dog senereblev rykket en uge for at sikre, at flest mulig kommuner besvarede skemaet.85 kommuner har indsendt data, hvilket svarer til en svarprocent på 87 %.For en oversigt over svarkommuner se bilag 2.
6.1 DataindsamlingenVia det elektroniske spørgeskemasystem SurveyXact har kommunerne haftmulighed for i 4 uger at melde data ind om de tre teknologier. Som tillæg ersamme spørgeskema blevet udsendt i en printvenlig version. Den kommu-nale kontaktperson har således haft mulighed for at uddele skemaer til depersoner, der hver især lå inde med den nødvendige viden for herefter atsamle data sammen i den elektroniske version. De printvenlige udgaver afdataindsamlingsskemaerne er at finde i rapportens bilag 3.Kommunerne har haft mulighed for at få tildelt to links, og derved to spør-geskemaer, således at ældreområdet og handicapområdet har kunnet udfyldehvert sit elektroniske spørgeskema i de tilfælde hvor, at data lå i to adskilteadministrationer. Denne mulighed har otte kommuner benyttet sig af.Kommunerne har gennem hele dataindsamlingsperioden haft mulighed forat henvende sig til KL’s Center for Velfærdsteknologi med eventuellespørgsmål til dataindsamlingen. Centeret har i perioden modtaget spørgsmålfra omkring halvdelen af kommunerne.
6.2 DatabehandlingenEfter dataindsamlingens afslutning er de kvantitative data (spørgsmål omteknologi og økonomi) gennemgået manuelt, for at sikre validitet og konsi-stens. Konkret er det gennemført ved telefonisk kontakt til en række kom-muner. De kvalitative data (kvalitative gevinster ved brug af teknologierne),som kommunerne har oplyst, har vist sig forholdsvis sammenfaldende,hvorfor det har været muligt at samle de 72 besvarelser, der er givet vedr.28
Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/Baselinemåling 1. kvartal 2014
forflytningsteknologi – fra to til en,de 23 besvarelser der er givet vedr.spiserobot-terog de 54 besvarelser givet vedr.vasketoiletteri en række centrale gevinster.Formålet med rapporten er at agere som grundlag for dokumentation forudbredelsen af teknologierne i de danske kommuner. Udbredelsen målesgennem tre indikatorer, Status for udbredelse, mængden af velfærdstekno-logi og de økonomiske gevinster. Herudover uddybes og nuanceres dekvantitative gevinster med kvalitative gevinster.De indkomne data er opstillet i store kommuner (>100.000 borgere), mel-lemstore kommuner (100.000-25.000 borgere) og mindre kommuner(<25.000 borgere).
29
Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/Baselinemåling 1. kvartal 2014
7 Det videre forløbBaselinerapporten indeholder ikke data på kommune-niveau. Der er dogmulighed for at hver enkelt kommune kan henvende sig til Center for Vel-færdsteknologi, hvis kommunen ønsker egne data til videre brug, samt atindgå samarbejde i fx KKR-regi og her få udarbejdet sammenstillinger medflere kommuner.For at kunne følge udbredelsen af velfærdsteknologi i kommunerne, gen-nemfører Center for Velfærdsteknologi tilsvarende årlige målinger i 2015 og2016.
7.1 Statusmåling (baselinemåling) 1. kvartal 2014Den første måling er i en teknisk forstand en baseline-måling, som henvisertil den status for udbredelse i kommunerne af de tre teknologier, på dettidspunkt hvor det nationale program for udbredelse iværksættes. I en a n-derkendelse af, at mange kommuner har arbejdet med teknologierne i flereår, bliver det mere retvisende at tale om en statusmåling for udbredelse afteknologierne, og en baselinemåling i forhold til det fælleskommunale pro-gram for udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne.Denne måling har desuden indeholdt spørgsmål om kendetegn for borgere imålgruppen for de konkrete teknologier. Dette til brug for Center for Vel-færdsteknologis arbejde med at understøtte kommunernes identifikation afborgere i målgrupperne for de respektive teknologier.
7.2 Statusmåling 1. kvartal 2015Målingen i 2015 er den anden planlagte måling, som giver mulighed for atfølge udbredelsen. Denne måling vil indeholde de samme spørgsmål somden første del af 2014-målingen, dvs. spørgsmål om implementeringsgra-den, antal og de økonomiske og de kvalitative gevinster forvasketoiletter,spiserobotterogforflytningsteknologi – fra 2 til 1.Denne måling vil desuden in-deholde spørgsmål om indsatsområdet bedrebrug af hjælpemidler.I 2014 indeholder statusmålingen indsamlet viden om borgere i målgruppenfor en given teknologi og grundlaget til udarbejdelse af et personas-værktøj.Værktøjet stilles kommunerne til rådighed i juni 2014, og kommunernesanvendelse af personas-konceptet vil, ud fra en løbende dialog mellem Cen-ter for Velfærdsteknologi og kommunerne, være afgørende for en tilpasningaf 2015-målingen.
30
Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/Baselinemåling 1. kvartal 2014
Det er hensigten, at personas-værktøjet skal understøtte kommunerne ar-bejde med at lokalisere mulige borgere i målgruppen for de tre indsatsom-råder. Center for Velfærdsteknologi vil derfor kvalificere konceptet for2015-målingen bl.a. med baggrund i kommunernes brug af personas-værktøjet.
7.3 Statusmåling 1. kvartal 2016Målingen i 2016 er den tredje og sidste planlagte måling, som giver mulig-hed for at følge udbredelsen. Denne måling vil indeholde de sammespørgsmål som den første del af 2014- og 2015-målingerne, dvs. spørgsmålom implementeringsgraden, antal af teknologier, de økonomiske og de kva-litative gevinster forvasketoiletter, spiserobotterogforflytningsteknologi – fra 2 til1,samt 2015-målingens spørgsmål ombedre brug af hjælpemidler.Hvorvidt og ihvilket omfang 2016-målingen vil indeholde yderligere temaer vil samarbej-det med kommunerne i 2014 og 2015 afgøre.
7.4 Udbredelsesaktiviteter 2014-16Ud over at Center for Velfærdsteknologi skal kunne dokumentere den fæl-leskommunale udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne, skal centeretunderstøtte kommunerne i deres udbredelsesaktiviteter. Derfor har centeretudarbejdet en oversigt over de udarbejdede udbredelsesaktiviteter som etsupplement tilBaselinemåling 1. kvartal 2014.Udbredelsesaktiviteterne erbeskrevet iUdbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne – Aktiviteter 2014.Ud-bredelsesaktiviteterne udarbejdes og tilpasses løbende i et samarbejde medkommunerne i hele centerets programperiode (2014-16).
31
Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/Baselinemåling 1. kvartal 2014
Bilag 1 - Styregruppe for Center for Vel-færdsteknologiMedlemDirektør Jane WiisDirektør Ib OustrupSocial- og Sundhedsdirektør Ulrik Schmidt-HansenAdm. direktør Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Katja KayserKommunaldirektør Carsten Sand Nielsen,Direktør for Sundhed og Omsorg Arne NikolajsenKommunaldirektør Hans SøieKontorchef - Social og Sundhed Tina WahlKontorchef - Digitalisering og Borgerbetjening Pia FærchForhandlings- og Udviklingschef Ralf Klitgaard JensenVicedirektør Torben BuseLeder af Center for Velfærdsteknologi Gitte Duelund Jensen
OrganisationKL (formand)COKHerlev KommuneKøbenhavns KommuneThisted KommuneEsbjerg KommuneHolbæk KommuneKLKLKLSocialstyrelsen (observatør)KL
32
Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/Baselinemåling 1. kvartal 2014
Bilag 2 – Oversigt over kommunerne
85 deltagende kommunerAlbertslund KommuneAllerød KommuneAssens KommuneBallerup KommuneBornholms KommuneDragør KommuneEgedal KommuneEsbjerg KommuneFanø KommuneFavrskov KommuneFaxe KommuneFredensborg KommuneFredericia KommuneFrederiksberg KommuneFrederikshavn KommuneFrederikssund KommuneFuresø KommuneFaaborg-Midtfyn KommuneGentofte KommuneGladsaxe KommuneGlostrup KommuneGreve KommuneGribskov KommuneGuldborgsund KommuneHaderslev KommuneHalsnæs KommuneHedensted KommuneHelsingør KommuneHerlev KommuneHerning KommuneHillerød KommuneHjørring KommuneHolbæk KommuneHolstebro KommuneHorsens KommuneHvidovre KommuneHøje-Taastrup KommuneHørsholm KommuneIkast-Brande KommuneIshøj KommuneKalundborg KommuneKolding KommuneKøbenhavns KommuneKøge KommuneLemvig KommuneLyngby-Taarbæk KommuneLæsø KommuneMariagerfjord KommuneMiddelfart KommuneMorsø KommuneNorddjurs KommuneNordfyns KommuneNyborg KommuneNæstved KommuneOdder KommuneOdense KommuneRanders KommuneRebild KommuneRingkøbing-Skjern KommuneRingsted KommuneRoskilde KommuneRudersdal KommuneRødovre KommuneSilkeborg KommuneSkanderborg KommuneSkive KommuneSlagelse KommuneSorø KommuneStevns KommuneStruer KommuneSyddjurs KommuneSønderborg KommuneThisted KommuneTønder KommuneTårnby KommuneVallensbæk KommuneVarde KommuneVejen KommuneVejle KommuneViborg KommuneVordingborg KommuneÆrø KommuneAabenraa KommuneAalborg KommuneÅrhus Kommune
13 ikke-deltagende kommunerBillund KommuneBrøndby KommuneBrønderslev KommuneJammerbugt KommuneKerteminde KommuneLangeland KommuneLejre KommuneLolland KommuneOdsherred KommuneSamsø KommuneSolrød KommuneSvendborg KommuneVesthimmerlands Kommune
33
Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/Baselinemåling 1. kvartal 2014
Bilag 3 – Printvenlige skemaer
Loftlifte/bad- & toiletstole er:Fuldt implementeret –i drift hosalle borgere i målgruppenUnder implementering –syste-matisk udbredelse til borgere imålgruppenUnder afprøvning –afprøves hosmindre gruppe borgerePlanlagt aktivitetPåtænker ikke aktivitetHvor mange loftlifte var indkøbt inden1.1.14?Hvor mange loftlifte var opsat inden1.1.14?Ældreområdet:Antal:Ældreområdet:Antal:Hvor mange bad- & toiletstole varindkøbt inden 1.1.14?Hvor mange bad- & toiletstole var ibrug inden 1.1.14?Er der opnået en økonomisk gevinst2013?Hvordan er denne økonomiske gevinstrealiseret?Ældreområdet:Antal:Ældreområdet:Antal:JaNejVed ikkeIndarbejdet som redukti-on i budgettetIndarbejdet som et øgetråderum i budgettet påområdetKr.:Handicapområdet:Antal:Handicapområdet:Antal:Handicapområdet:Antal:Handicapområdet:Antal:JaNejVed ikkeIndarbejdet som reduktion ibudgettetIndarbejdet som et øget råde-rum i budgettet på områdetKr.:
Gevinstens størrelse i 2013 (budget)?Beskriv om der er hentet gevinster før2013, og i så fald hvornår og hvor me-get:Gevinstens størrelse i 2014 (budget)?Angiv de 3 vigtigste kvalitative gevin-ster ved brug af loftlifte/bad- og toilet-stole:
Kr.:Ældreområdet:1.2.3.
Kr.:Handicapområdet:1.2.3.
34
Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/Baselinemåling 1. kvartal 2014
Vaske/tørretoilettet er:Fuldt implementeret –i drift hosalle borgere i målgruppenUnder implementering –systema-tisk udbredelse til borgere i mål-gruppenUnder afprøvning –afprøves hosmindre gruppe borgerePlanlagt aktivitetPåtænker ikke aktivitet
Hvor mange vaske/tørretoiletter varindkøbt inden 1.1.14?Hvor mange vaske/tørretoiletter varopsat inden 1.1.14?Hvor mange toiletsædeløftere var ind-købt inden 1.1.14?Hvor mange toiletsædeløftere var op-sat inden 1.1.14?Er der opnået en økonomisk gevinst i2013?Hvordan er denne økonomiske gevinstrealiseret?
Ældreområdet:Antal:Ældreområdet:Antal:Ældreområdet:Antal:Ældreområdet:Antal:JaNejVed ikkeIndarbejdet som reduktion i bud-gettetIndarbejdet som et øget råderumi budgettet på områdetKr.:
Handicapområdet:Antal:Handicapområdet:Antal:Handicapområdet:Antal:Handicapområdet:Antal:JaNejVed ikkeIndarbejdet som reduktion i bud-gettetIndarbejdet som et øget råderumi budgettet på områdetKr.:
Gevinstens størrelse i 2013 (budget):Beskriv om der er hentet gevinster før2013, og i så fald hvornår og hvor me-get:Gevinstens størrelse i 2014 (budget):Angiv de 3 vigtigste kvalitative gevin-ster ved brug af vaske/tørretoilettet:
Kr.:Ældreområdet:1.2.3.
Kr.:Handicapområdet:1.2.3.
35
Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/Baselinemåling 1. kvartal 2014
Spiserobotter er:Fuldt implementeret –i drifthos alle borgere i målgruppenUnder implementering –sy-stematisk udbredelse til borgerei målgruppenUnder afprøvning –afprøveshos mindre gruppe borgerePlanlagt aktivitetPåtænker ikke aktivitetHvor mange spiserobotter var ind-købt inden 1.1.14?Hvor mange spiserobotter var i bruginden 1.1.14?Er der opnået en økonomisk gevinst i2013?Hvordan er denne økonomiske ge-vinst realiseret?Ældreområdet:Antal:Ældreområdet:Antal:JaNejVed ikkeIndarbejdet som reduktioni budgettetIndarbejdet som et øgetråderum i budgettet påområdetKr.:Handicapområdet:Antal:Handicapområdet:Antal:JaNejVed ikkeIndarbejdet som reduktion ibudgettetIndarbejdet som et øgetråderum i budgettet påområdetKr.:
Gevinstens størrelse i 2013(budget):Beskriv om der er hentet gevinsterfør 2013, og i så fald hvornår og hvormeget:Gevinstens størrelse i 2014 (budget):Angiv de 3 vigtigste kvalitative gevin-ster ved brug af spiserobot:
Kr.:Ældreområdet:1.
Kr.:Handicapområdet:1.
2.
2.
3.
3.
36
Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/Baselinemåling 1. kvartal 2014
Bilag 4 – FaktaarkBilag 4.1. – Forflytningsteknologi – loftlift og elektriskbad/toiletstolTeknologierne:Stationære personløftere med rumdækkende skinnesystem,også be-nævnt loftlifte.Består af et rumdækkende skinnesystem i loftet, hvori selve den motorise-rede lift kan køre rundt i boligen efter behovet for forflytning. Til liften fårforskellige typer af sejl, som borgeren sidder/ligger i under forflytningen.Det er muligt at få en loftlift med gennemføring fra soveværelse til badev æ-relse, men er det ikke muligt at føre skinnerne igennem døråbninger, kanman benytte svingarm til at ”overføre” borgeren i liften, fra rum til rum..
Hvor loftliften ikke kan dække alle rum i boligen, typisk ikke badeværelset,kan der i forflytningen indgå enelektrisk højdeindstillelige toilet-/badestole med elektrisk sædetilt.Som eksempel kan en model med El-løft på knap 40 cm gøre det muligt atklare toiletbesøg, badning og pleje uden belastning af hjælperens ryg. Stolog elektronik tåler brusebadning. Stolen kan passere smalle badeværelse s-døre. Elektrisk 2-vejs sæde-tilt kombineret med el-løft betyder at stolen kanhjælpe brugeren op at stå (katapultfunktion).Både loftlifte og elektriske toilet-/badestole forhandles af flere leverandører
Bilag 4.2. - VasketoiletTeknologiDen grundlæggende teknologi er selve vasketoilettet med dets indbyggedeskylle- og tørrefunktion. Vasketoilettet er et toiletbræt med indbyggede va-skefunktioner, der rengør med vand og tørrer med luft. Det installeres ovenpå det eksisterende toilet og betjenes med en fjernbetjening.Vandtemperatur og varme i toiletsædet kan indstilles efter ønske.Der findes flere forskellige modeller og leverandører på markedet.37
Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/Baselinemåling 1. kvartal 2014
Vasketoilettet kan kombineres med toiletsædeløfter, et selvstændigt hjæl-pemiddel, der hjælper borgeren med at komme op og ned fra toilettet. Toi-letsædeløfteren er i stand til at hæve toiletbrættet således, at borgeren løftestil en højde, hvor borgeren kan gå fra toilettet, eventuelt støttet af en rolla-tor. Ligeledes er toiletsædeløfteren i stand til at sænke sig, således at borge-ren som stående kan læne sig mod toiletsædet og dernæst forsigtigt blivesænket ned. Toiletsædeløfteren er lidt større end selve toilettets bredde.Der findes flere forskellige modeller og leverandører på markedet.
FunktionHvis borgeren har svært ved at sætte sig og rejse sig fra toilettet, kan denelektrisk toiletsædeløfter understøtte borgeren fra næsten stående stilling ogtilbage igen.Når borgeren er ”færdig” på toilettet, aktiveres skyllefunktionen ved et trykpå en knap på et betjeningspanel, og når skyllet er slut startes varmlufttø r-ringen på samme måde ved at trykke på en knap.Selve betjeningspanelet findes i flere udformninger, som er mere eller min-dre enkle.Vasketoilettet kan anvendes uden toiletsædeløfteren, hvis borgeren selv kansætte sig og rejse sig fra toilettet.
Bilag 4.3. - SpiserobotTeknologiElektrisk model:Elektriske spiserobotter findes i flere modeller, som fungerer efter sammeprincip.
38
Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/Baselinemåling 1. kvartal 2014
En spiserobot består af en elektrisk metalarm, der holder en ske. Den kanbetjenes på forskellig vis alt efter brugerens begrænsninger, med knapperplaceret hensigtsmæssige steder, eller som en integreret del af en joystick tilel-kørestol, hvis borgeren anvender sådan en. Skeen samler maden op fra enroterende tallerken og bringer den op foran borgerens mund. Hvor hurtigtog hvornår tallerkenen skal rotere kan enten indstilles til at køre fuldauto-matisk eller kan knapbetjenes af borgeren under måltidet.Spiserobotten indstilles også individuelt til brugeren i forhold til borgerenssiddehøjde ved bordet.
Manuel model:I princippet samme konstruktion som en elektrisk spiserobot, men medmanuel betjening af metalarmen som holder skeen, da den ikke har nogenmotor. Maskinen kompenserer for borgerens lammelser, spasticitet ellernedsatte muskelkraft
FunktionBorgeren har brug for hjælp til placering ved bordet/spiserobotten. Madenskæres ud og anrettes på spiserobottens drejetallerken. Borgeren kan nu selvspise den anrettede mad. Enkelte borgere har brug for en hjælpende håndind imellem til omplacering af fødeemner, efterindstilling af spiserobottenog lign. Typisk kan en medarbejder assistere ved et bord med flere borgere,hvor der før krævedes en medarbejder til hver borger under hele måltidet.Borgeren kan selv vælge i hvordan maden skal spises fra tallerkenen, hvorhurtigt og hvor længe måltidet skal vare. Efter måltidet tager medarbejderenaf bordet og rydder op, som tidligere.
39
