Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del Bilag 224
Offentligt
Til
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale ForholdDokumenttype
RapportDato for offentliggørelse
Maj 2014
KORTLÆGNING OG EFFEKTMÅLINGAF SERVICELOVENS BESTEMMELSEROM FRIT VALG AF HJÆLPEMIDLEROG BOLIGINDRETNINGRAPPORT
INDHOLD
1.2.2.12.22.33.3.13.23.34.4.14.24.35.5.15.25.36.6.16.26.37.7.17.27.3
ResumeKonklusionOmfanget af brugen af frit valgImplementeringEffekter af bestemmelserneIndledningHjælpemidler og boligindretningOm evalueringenLæsevejledningLovændringenFormålet med lovændringenFrit valg af hjælpemidlerFrit valg af boligindretningOmfanget af fritvalgssagerOmfanget af brugen af bestemmelserne om frit valgBorgerne, der benytter frit valgTyper af genbrugshjælpemidler og sager om boligindretningImplementeringOplysning om frit valgForklaringer på brugen af frit valgSagsgang i sager med frit valgEffekter af lovændringenEffekter for borgerneEffekter for kommunenLeverandørernes perspektiv
13335778810111214161619212323253340404347
BILAGBilag 1HypoteserBilag 2Gennemførelse af dataindsamlingBilag 3Spørgeskemaundersøgelse
1
1.
RESUMEI 2010 blev der gennemført en lovændring, som giver borgere med funktionsnedsættelse ret tilfrit valg af leverandør af alle typer af hjælpemidler, samt frit valg af håndværkere og materialerved boligindretning. Tidligere gjaldt retten til frit valg kun for særligt personlige hjælpemidler.Ved særligt personlige hjælpemidler forstod man i den daværende lovgivning kørestole, somforudsætter individuel tilpasning og nødvendigvis må benyttes i hovedparten af dagens timer,ortopædisk fodtøj, arm- og benproteser, støttekorsetter og bandager mv., parykker, bryst-proteser, stomihjælpemidler og kropsbårne synshjælpemidler.Med lovændringen i 2010 blev retten til frit valg udvidet til at omfatte alle typer af hjælpemidler,og dermed også genbrugshjælpemidler. Ligeledes blev retten til frit valg indført for boligindret-ning. Med genbrugshjælpemidler forstås hjælpemidler, der bevilges som udlån og skal leverestilbage til kommunen, eksempelvis rollatorer, plejesenge, kørestole, og badebænke. Boligind-retninger kan dreje sig om fjernelse af dørtrin, opsætning af gelænder, greb mv. samt størreombygninger som udvidelse af døre, toiletter og tilbygning af ramper.Efter lovændringen i 2010 kan borgeren vælge en anden leverandør af et hjælpemiddel end den,kommunen har aftale med, ligesom borgeren kan vælge et dyrere produkt ved at betale pris-differencen. For boligindretninger giver bestemmelserne om frit valg borgeren mulighed for atvælge andre og evt. dyrere materialer ved, at borgeren betaler prisdifferencen, ligesom borgerentilsvarende frit kan vælge andre håndværkere.Rambøll Management Consulting (herefter Rambøll) har for Social-, Børne ogIntegrationsministeriet gennemført en kortlægning og effektmåling af servicelovensbestemmelser om frit valg af genbrugshjælpemidler og boligindretning. Kortlægningen erforetaget i perioden oktober til december 2013.OmfangKortlægningen viser, at retten til frit valg af genbrugshjælpemidler og boligindretning bruges i etmeget begrænset omfang. Rambøll vurderer på baggrund af kommunernes skøn i en spørge-skemaundersøgelse, at det frie valg benyttes i cirka én pct. af alle sager om genbrugshjælpe-midler, mens retten til frit valg bruges i syv pct. af alle sager om boligindretning. Langt de flestekommuner havde i 2012 enten ingen sager med frit valg af genbrugshjælpemidler ogboligindretning eller mellem en og fem sager, hvor det frie valg er anvendt. Enkelte kommunerhar haft 20 eller 30 sager i 2012. Det er Rambølls vurdering fra interviews i 10 kommuner, atomfanget ikke er stigende, men har været nogenlunde konstant siden 2010.Interviews med borgere samt ledere og sagsbehandlere i de 10 kommuner tyder på, at adgangentil frit valg særligt bruges af ressourcestærke borgere, der har de kognitive ressourcer,økonomien og netværket til at afsøge markedet, betale en eventuel prisdifference og stå foranskaffelsen af hjælpemidlet eller styringen af en boligsag.ImplementeringKortlægningen viser, at flere kommuner i 2010 gennemførte undervisning af sagsbehandlere ogudarbejdede vejledningsmateriale til sagsbehandlere og borgere.Kortlægningen viser med udgangspunkt i interviews med ledere og sagsbehandlere i 10kommuner, at det ikke er alle borgere, der oplyses af sagsbehandleren om adgangen til frit valgaf genbrugshjælpemidler og boligindretning. Her bør det bemærkes, at det i udgangspunktet erlovens intention, at borgeren vejledes om adgangen til frit valg i alle sager om hjælpemidler ogboligindretning.Sagsbehandleren foretager som regel en vurdering af, hvorvidt det er relevant og hensigts-mæssigt at introducere adgangen til frit valg. Denne vurdering er baseret på sagsbehandlerenserfaringer med, hvordan borgeren tidligere har reageret ved oplysning samt en konkret vurdering
2
af borgerens situation. Hvis borgeren eksempelvis får et akut opstået behov for et hjælpemiddelved sygdom eller ulykke, eller der er tale om ældre demente borgere, er det oftesagsbehandlernes vurdering, at det ikke er hensigtsmæssigt at introducere det frie valg, da detforsinker leveringen af hjælpemidlet og kan forvirre. Herudover peger både ledere,sagsbehandlere og enkelte borgere på, at sagsbehandlingen, særligt i sager om specialiseredegenbrugshjælpemidler, er kendetegnet ved dialog, hvor der afprøves forskellige modeller, oghvor sagsbehandleren forsøger at imødekomme borgerens ønsker. Dermed forekommeradgangen til frit valg ofte mindre relevant for sagsbehandlerne, da de oplever, at de i forvejenindgår i en dialog med borgeren om, hvilket produkt borgeren ønsker. Samme dialogbaseredetilgang genfindes dog ikke i samme grad i sager om mere almindelige genbrugshjælpemidler ogboligindretninger, hvor borgeren i højere grad tilbydes en standardløsning. Flere kommunerfremhæver, at deres standardprodukter er af god kvalitet, og at borgerne stort set aldrig erutilfredse hermed.Der oplyses oftere om frit valg i sager om boligindretning end i sager om genbrugshjælpemidler.Sagsbehandlerne forklarer, at boligindretning oftere vil være et større indgreb i borgerens hjem,ligesom de fleste borgere har klarere præferencer og større kendskab til markedet for produktertil boligindretning og lokale håndværkere.Effekter af bestemmelserneDe få borgere, der har benyttet det frie valg, er overvejende tilfredse med muligheden for atkunne vælge frit.Kortlægningen viser, at bestemmelserne om frit valg af hjælpemidler og boligindretning ikke harhaft nogen væsentlig økonomisk betydning for kommunerne. De fleste kommuner vurderer, atreglerne ikke har haft nogen betydning for genbrugsordningen på hjælpemiddelområdet, ind-gåelsen af leverandøraftaler og udbud af boligindretning. Enkelte kommuner kan berette omnegative konsekvenser, eksempelvis i form af en lavere genbrugsværdi af hjælpemidler indkøbtefter frit valg, da disse hjælpemidler eksempelvis er af for dårlig kvalitet.Det skal dog understreges, at vurderingen er foretaget på baggrund af en situation, hvor rettentil frit valg kun er benyttet i et meget begrænset omfang. Konsekvenserne ved en udbredt brugaf frit valg er dermed ikke afdækket. Flere kommuner nævner, at en udbredt brug afbestemmelserne om frit valg hypotetisk set ville have større konsekvenser for kommunen.
3
2.
KONKLUSIONI dette kapitel opsummeres de vigtigste konklusioner fra kortlægningen.
2.1
Omfanget af brugen af frit valgKortlægningen viser, at retten til frit valg af genbrugshjælpemidler og boligindretning bruges i etmeget begrænset omfang. På landsplan er det vurderingen, at der i 2012 var omkring 500 sagermed frit valg af genbrugshjælpemidler, svarende til cirka én pct. af alle sager om genbrugs-hjælpemidler. For boligindretning vurderes det frie valg at være benyttet i 500 sager, svarende tilsyv pct. af alle sager om boligindretning. Til sammenligning kan det nævnes, at der var omkring40.000 sager med frit valg af personlige hjælpemidler, svarende til 15 pct. af alle sager ompersonlige hjælpemidler. Det skal fremhæves, at hovedparten af kommunerne ikke har været istand til at trække præcise tal for brugen af frit valg, og at udregningerne derfor er baseret påskøn fra kommunerne. Nogle kommuner har ikke kunnet levere et skøn.79 pct. af kommunerne har enten ingen eller mellem en og fem sager om genbrugshjælpemidleri 2012, hvor det frie valg er benyttet. Tilsvarende har 79 pct. af kommunerne enten ingen ellermellem en og fem sager om frit valg af boligindretning. Heroverfor har enkelte kommunereksempelvis 20 eller 30 sager med frit valg i 2012.Det er Rambølls vurdering fra interviews med sagsbehandlere og ledere i 10 kommuner, atantallet af sager med frit valg af genbrugshjælpemidler og boligindretning ikke er stigende.Interviews med sagsbehandlere og borgere peger på, at retten til frit valg af genbrugshjælpe-midler særligt benyttes i sager om gang- eller siddehjælpemidler som kørestole, rollatorer ogsærlige hvilestole. Derimod bruges frit valg af hjælpemidler i mindre grad, hvad angår hjælpe-midler som plejesenge, badebænke og toiletstole.Retten til frit valg bruges af ressourcestærke borgere, der har de kognitive ressourcer, forstårreglerne, har netværket og økonomien til at afsøge markedet og betale en eventuel prisdifferencei forhold til kommunens løsning. Herudover er det særligt borgere med fysiskefunktionsnedsættelser, som benytter adgangen til frit valg.
2.2
ImplementeringKortlægningen viser, at flere kommuner ved lovændringen i 2010 havde fokus på fritvalgs-bestemmelserne og eksempelvis gennemførte undervisning af sagsbehandlerne, ligesom der fleresteder blev udviklet skriftlige guides og pjecer til både borgere og sagsbehandlere. Efterfølgendeer det indtrykket, at der har været et mindre fokus på reglerne i casekommunerne.Kommunerne oplyser om adgangen til frit valg på forskellige måder. Det kan eksempelvis væremundtligt, i en pjece eller i et bevillingsbrev. Fra de gennemførte interviews med sagsbehandlereer det indtrykket, at sagsbehandleren ikke har en dialog om frit valg med borgerne i alle sagerom genbrugshjælpemidler. Derimod er det indtrykket, at man i flere sager om boligindretning,særligt de større sager, orienterer borgerne. Sagsbehandlerne foretager ofte en vurdering af,hvorvidt det er relevant at oplyse om adgangen til frit valg. Det skal i den forbindelse nævnes, atdet i udgangspunktet er lovens intention, at der vejledes om adgangen til frit valg i alle sager omhjælpemidler og boligindretning.Kortlægningen har identificeret fem typer af forklaringer på den begrænsede brug af frit valg:1)2)3)4)5)MålgruppenTilfredshed og dialogBevillingens karakter og markedskendskabSvære reglerEkstraopgaver.
4
Målgruppen:Sagsbehandlerne fremhæver, at nogle borgere i målgruppen befinder sig i en formfor livskrise, eksempelvis i forbindelse med alvorlig sygdom eller ulykke. Enkelte sagsbehandlerebeskriver, at de i disse situationer opfatter det som ”upassende” at orientere borgerne om fritvalg ved et besøg i hjemmet. Også lederne vurderer, at det i nogle tilfælde er nødvendigt at”skåne” borgerne for unødige belastninger og fokusere på at få det praktiske til at fungerehurtigst muligt i en vanskelig tid. Flere sagsbehandlere nævner herudover, at det er deresvurdering, at ældre borgere kan blive forvirrede over reglerne, og at borgerne helst bare vilhave, at kommunen ordner det praktiske ved anskaffelsen, hvorfor sagsbehandleren ikke bringerretten til frit valg op. I den forbindelse skal det igen nævnes, at det er lovens intention, atborgeren skal vejledes om adgangen til frit valg i alle sager om hjælpemidler ogboligindretninger.Tilfredshed og dialog:Sagsbehandlerne nævner, at borgerne i langt de fleste tilfælde er tilfredsemed de hjælpemidler, som kommunen stiller til rådighed. Flere sagsbehandlere og ledere – ogogså enkelte borgere – beskriver bevillingsprocessen af især specialiserede genbrugshjælpe-midler som en dialog mellem kommune og borger. Der er, ifølge sagsbehandlerne, ikke tale omet ”diktat” fra kommunen men om en dialog, hvor kommunen præsenterer borgeren for enrække forskellige valgmuligheder, og hvor borgeren har mulighed for at præsentere sine ønskerog præferencer, så kommunen og borgeren i fællesskab kan finde en løsning, som borgeren ertilfreds med. Ifølge sagsbehandlerne gør en sådan proces adgangen til frit valg mindre relevant,fordi kommunen i udgangspunktet samarbejder med borgeren og forsøger at imødekommeborgerens ønsker. I den forbindelse nævner flere kommuner også, at kommunens produkter eraf god kvalitet, og at de fleste borgere er tilfredse, hvorfor de vurderer, at der ikke er behov forat oplyse om frit valg. Hvis borgeren omvendt er utilfreds, kan retten til frit valg, ifølgekommunerne, være et positivt redskab for kommunen. Også her bør det nævnes, at lovensintention er, at alle borgere skal have muligheden for at til- eller fravælge frit valg.Det skal fremhæves, at det er indtrykket fra interviewene, at den dialogbaserede bevillingsproceshovedsageligt er dominerende i sager med større og mere specialiserede genbrugshjælpemidlersom kørestole, særlige hvilestole mv. I sager om mindre genbrugshjælpemidler såsom bade-bænke og rollatorer har kommunen i højere grad et standardprodukt, som de bevilliger. Detsamme gør sig gældende for sager om boligindretning. Her giver de interviewede borgere imindre grad udtryk for, at der er tale om en dialog, men snarere at kommunen har enstandardløsning, som borgeren ikke nødvendigvis er tilfreds med.Det skal også fremhæves, at kortlægningen ikke omfatter en egentlig repræsentativ afdækningaf borgernes perspektiver, herunder hvorvidt borgerne er tilfredse med kommunens bevilling,som sagsbehandlere og ledere fremhæver. Ligeledes bør det fremhæves, at de interviewedeborgere, der har været i dialog med kommunen, alle har haft de fornødne ressourcer til atitalesætte deres ønsker.Bevillingens karakter og markedskendskab:Det er sagsbehandlernes erfaring og vurdering, at defleste borgere i udgangspunktet ikke har specifikke præferencer for genbrugshjælpemidler,ligesom de fleste borgere ikke kender til markedet for disse hjælpemidler, der af sags-behandlerne beskrives som uigennemskueligt. Dette betyder, at borgeren ofte ikke selv bringeret specifikt produkt på banen, hvorfor sagsbehandleren tilsvarende ofte vurderer, at borgeren ertilfreds med kommunens løsning, og at der derfor ikke er behov for at bringe retten til frit valgop. Dette står delvist i modsætning til området for boligindretning, hvor borgeren oftere har klarepræferencer og holdninger til materialer. Dette betyder dels, at borgerne oftere har forslag tilmaterialer, som de nævner for sagsbehandleren. Dels betyder det, at sagsbehandlerne ofterevurderer, at de har en pligt til at oplyse om frit valg, da boligindretning vurderes at være mereindgribende i borgerens liv end bevillingen af et genbrugshjælpemiddel.Der kan også perspektiveres til de personlige hjælpemidler. Her benyttes retten til frit valg istørre omfang, da borgerne har et større forhåndskendskab til produkter og markedet er meregennemskueligt, ifølge sagsbehandlerne. Eksempelvis kan borgeren have stiftet bekendtskab
5
med et produkt i behandlingssystemet og efterfølgende ønsker at fortsætte med dette. Sammeforhold er, ifølge sagsbehandlerne, ikke tilfældet for genbrugshjælpemidler, hvorfor borgerneikke efterspørger specifikke produkter, og sagsbehandlerne vurderer derfor, at kommunensproduktkatalog i langt de fleste tilfælde kan dække borgerens behov.Svære regler:Sagsbehandlerne vurderer, at det for en del borgere er uoverskueligt at forstå,hvad frit valg går ud på, hvorfor de undlader at bringe det op. En sagsbehandler forklarer detsåledes, at der er nogle borgere, der er mere ressourcestærke end andre. Da loven blev indført,oplevede hun, at hvis hun informerede om muligheden for at benytte det frie valg til ældreborgere, så blev de meget forvirrede. Sagsbehandleren vurderer, at oplevelsen dengang kanhave været medvirkende til at skabe en praksis, hvor der ikke oplyses. Her skal det igenfremhæves, at loven i udgangspunktet foreskriver, at der vejledes om retten til frit valg i allesager.Det skal fremhæves, at ovenstående er sagsbehandlernes vurdering af borgernes perspektiv.Interviews med borgerne afkræfter delvist dette, idet nogle borgere ikke har problemer med atforstå reglerne. Også her bør det dog nævnes, at alle de interviewede borgere har været relativtressourcestærke og velformulerede.Endelig kan det nævnes, at enkelte sagsbehandlere også selv giver udtryk for, at reglerne erindviklede at forstå. Langt de fleste sagsbehandlere har dog ikke problemer med at forståreglerne.Ekstraopgaver:Alle de interviewede sagsbehandlere giver udtryk for, at sager med frit valg afgenbrugshjælpemidler er mere tidskrævende. En sag med frit valg af et genbrugshjælpemiddeler forbundet med ekstraarbejde for sagsbehandlerne, idet der eksempelvis skal skrives en megetpræcis kravspecifikation for det bevilgede hjælpemiddel, der er entydig og ikke kan misforstås afhverken borger eller leverandør. I sager uden frit valg kan sagsbehandleren i højere grad nå tilmundtlig enighed med eksempelvis depot eller leverandør om hjælpemidlets præcise karakter. Enaf de interviewede ledere giver udtryk for, at manglende oplysning af borgeren kan skyldeshensynet til at sikre effektive arbejdsgange for både borger og kommune. Også her bør det frem-hæves, at lovens intention er, at der oplyses i alle sager.I den forbindelse kan det nævnes, at boligindretningssager med frit valg oftest er forbundet medmindre ekstraarbejde for sagsbehandlerne end genbrugshjælpemiddelsager med frit valg. Enkeltesagsbehandlere fortæller ligefrem, at de oplever sager om boligindretning med frit valg sommindre tidskrævende end boligsager, hvor der ikke benyttes frit valg. Det skyldes, at det somregel er teknisk forvaltning, der står for arbejdet med kravspecifikationer i boligindretningssager,og at opgaven som bygherre overlades til borgeren i fritvalgssager.Det skal fremhæves, at ingen af sagsbehandlerne selv direkte nævner, at de administrativeekstraopgaver er årsagen til de få sager om genbrugshjælpemidler med frit valg.2.3Effekter af bestemmelserneDet er indtrykket fra fem interviews med borgere, der har benyttet det frie valg, at borgerne erglade for muligheden for at kunne vælge frit.Kortlægningen viser, at bestemmelserne om frit valg af hjælpemidler og boligindretning ikke harhaft nogen væsentlig økonomisk betydning for kommunerne. De fleste kommuner vurderer, atreglerne ikke har haft nogen betydning for genbrugsordningen på hjælpemiddelområdet,indgåelsen af leverandøraftaler og udbud af boligindretning. Årsagen hertil er, at langt de flestekommuner har haft meget få sager med frit valg af genbrugshjælpemidler og boligindretning.Det skal understreges, at vurderingen af effekten af bestemmelserne er foretaget på baggrund afen situation, hvor retten til frit valg kun er benyttet i et meget begrænset omfang.Konsekvenserne ved en udbredt brug af frit valg er dermed ikke afdækket. Flere kommuner
6
vurderer, at hvis reglerne hypotetisk set blev benyttet i et større omfang, ville det påvirkeeksempelvis genbrugsordningen, idet man ville få hjælpemidler på depoterne, som ikke påsamme måde som kommunens standardhjælpemidler ville kunne genanvendes.Der er dog enkelte kommuner, der også med den nuværende udbredelse, påpeger noglenegative konsekvenser af bestemmelserne. Disse kommuner nævner, at genbrugshjælpemidlerindkøbt efter fritvalgsordningen giver anledning til ekstraarbejde for depotet i forhold tiludredning og afklaring, eksempelvis i forhold til hvorvidt hjælpemidlet er sikkerhedstestet. Endepotleder fremhæver, at de har været nødsaget til at kassere hjælpemidler, da de har været affor dårlig kvalitet. Herudover er det indtrykket, at de få hjælpemidler, der er indkøbt efterfritvalgs-bestemmelserne og leveret tilbage til kommunen, ikke har en genbrugsværdi, da de erfor usædvanlige. Enkelte kommuner nævner, at reglerne om frit valg af boligindretning harbetydet, at lokale håndværkere opfatter det som spildt arbejde at afgive tilbud, hvis borgerenefterfølgende vælger frit valg.Der er endelig foretaget interviews med to medlemsvirksomheder i Dansk Rehab Gruppe, der erleverandører af genbrugshjælpemidler til kommunerne, samt Zealand Care og FalckHjælpemidler, der tilbyder leje af hjælpemidler og varetagelse af depotdrift. Interviewene viser,at bestemmelserne med den nuværende begrænsede udbredelse stort set ikke har haft nogenbetydning for virksomhederne.
7
3.
INDLEDNINGI 2010 blev der gennemført en lovændring, som giver borgere med funktionsnedsættelse ret tilfrit valg af leverandør af alle typer af hjælpemidler, samt frit valg af håndværkere og materialerved boligindretninger. Tidligere gjaldt retten til frit valg alene for særligt personlige hjælpemidler.Ved særligt personlige hjælpemidler forstod man i den daværende lovgivning kørestole, somforudsætter individuel tilpasning og nødvendigvis må benyttes i hovedparten af dagens timer,ortopædisk fodtøj, arm- og benproteser, støttekorsetter og bandager mv., parykker, bryst-proteser, stomihjælpemidler og kropsbårne synshjælpemidler til personer med en varigt nedsatsynsfunktion eller medicinsk-optisk definerede, varige øjenlidelser.Med lovændringen i 2010 blev retten til frit valg udvidet til at omfatte alle hjælpemidler ogboligindretning. Af lovforarbejderne fremgår det, at hensigten med lovændringen er at forbedrevilkårene for borgere med nedsat funktionsevne gennem øgede og bedre valgmuligheder for denenkelte. Hensigten er således at fremme borgerens ret til selvbestemmelse og dermedlivskvaliteten blandt borgere med nedsat funktionsevne.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold ønsker en kortlægning ogeffektmåling af udvidelsen af servicelovens bestemmelser om frit valg af hjælpemidler ogboligindretning, som ifølge opdraget skal have fokus på følgende:I hvilket omfang borgerne benytter sig af retten til frit valg?I hvilket omfang fritvalgsreglerne har haft konsekvenser for genbrugsordningen påhjælpemiddelområdet?I hvilket omfang fritvalgsreglerne har haft betydning for kommunernes indgåelse afleverandøraftaler om hjælpemidler?I hvilket omfang fritvalgsreglerne har haft betydning for kommunernes udbud påopgaven med udførelse af boligindretning?
3.1
Hjælpemidler og boligindretningI kortlægningen foretages en sondring mellem genbrugshjælpemidler og personligehjælpemidler, idet opdraget sigter mod en belysning af effekten af frit valg forgenbrugsordningen. Fokus i kortlægningen er på brugen af frit valg for genbrugshjælpemidler ogbrugen af frit valg for boligindretning. Brugen af frit valg for personlige hjælpemidler inddragesudelukkende perspektiverende. Når der i rapporten benyttes betegnelsenhjælpemidlerforståsgenbrugshjælpemidler, medmindre andet er nævnt.I dette afsnit gives en kort definition af kortlægningens forståelse af genbrugshjælpemidler ogpersonlige hjælpemidler, ligesom der gives en række eksempler på sådanne hjælpemidler.Tilsvarende gives også en række eksempler på, hvad boligindretninger kan omfatte.Genbrugshjælpemidler (§ 112)Med genbrugshjælpemidler forstås i denne rapport hjælpemidler, der skal leveres tilbage tilkommunen efter endt brug, således at kommunen kan genanvende hjælpemidlet, hvis det stadiger tidssvarende og funktionsdygtigt. Genbrugshjælpemidler inkluderer eksempelvisganghjælpemidler (rollatorer, gangstativer mv.), kørestole (manuelle og eldrevne), plejesenge,hjælpemidler til toilet og bad (badetaburet, toiletforhøjer mv.) og mindre hjælpemidler til brugved eksempelvis madlavning, påklædning og personlig hygiejne. Genbrugshjælpemidler blivertypisk opbevaret på kommunens hjælpemiddeldepot. Nogle kommuner benytter en leverandør tilleje af hjælpemidler og/eller drift af depot i stedet for at have deres eget depot.Personlige hjælpemidler (§ 112)Med personlige hjælpemidler forstås i denne rapport hjælpemidler, der ikke skal leveres tilbagetil kommunen efter endt brug. Personlige hjælpemidler er typisk hjælpemidler, der enten bærespå eller er i kontakt med kroppen i forbindelse med brugen heraf. Nogle kommuner anvenderbetegnelsen kropsbårne hjælpemidler. Personlige hjælpemidler omfatter eksempelviskompressionsstrømper, parykker, inkontinenshjælpemidler, brystproteser, diabeteshjælpemidler,stomihjælpemidler, ortopædisk fodtøj og arm- og benproteser.
8
Boligindretning (§ 116)Boligindretning kan være mindre omfattende mur- og nagelfaste indretninger af boligen såsomopsætning af greb og gelændere, fjernelse af dørtrin, indretning af toiletforhold mv. Det kan ogsåvære større boligindretninger som eksempelvis til- og ombygninger, som er nødvendige for atgøre boligen bedre egnet til ophold for en person med en varigt nedsat funktionsevne.3.2Om evalueringenSom en del af evalueringen er der gennemført følgende aktiviteter:Indledende interessentinterviews med KL (Kommunernes Landsforening), Dansk RehabGruppe, Zealand Care og Falck Hjælpemidler. Der blev endvidere rettet henvendelse tilDanske HandicaporganisationerEn landsdækkende spørgeskemaundersøgelse udsendt til socialchefer om brugen ogkonsekvenserne af ordningen med frit valg af genbrugshjælpemidler og boligindretningInterviews i 10 casekommuner med ledere, sagsbehandlere og depotledere/ansvarlige forkommunens aftale med leverandør af depotdrift eller leje af hjælpemidlerInterviews med 16 borgere i de 10 casekommunerGennemgang af sager fra 2012, hvor frit valg er benyttet i de 10 casekommuner (i altseks sager).
KL og Danske Handicaporganisationer har ikke haft specifikke kommentarer til kortlægningen afbrugen af frit valg af genbrugshjælpemidler og boligindretning.Evalueringen er baseret på en hypotesedrevet tilgang. Indledningsvis har Rambøll på baggrundaf blandt andet opdraget, det lovforberedende arbejde, høringssvarene fra 2010 og degennemførte indledende interessentinterviews udarbejdet 21 hypoteser, der har været styrendefor gennem-førelsen af dataindsamlingen. Hypoteserne præsenteres og uddybes i bilag 1. For enuddybende præsentation af gennemførelsen af dataindsamlingen henvises til bilag 2.Rambøll har gennemført kortlægningen i perioden oktober til december 2013.3.3LæsevejledningI kapitel 4 præsenteres lovændringen, der udvider retten til frit valg til at omhandle alle typer afhjælpemidler og boligindretning. Formålet med loven fremhæves, og der opstilles en skematiskforandringsteori for loven og dens implementering. Herefter gives en nærmere beskrivelse afindholdet af fritvalgsbestemmelserne, som de er beskrevet i serviceloven, bekendtgørelsen omhjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven (hjælpemiddelbekendt-gørelsen) og vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv.I kapitel 5 præsenteres kortlægningens resultater, hvad angår omfanget af brugen af retten tilfrit valg. Det fremhæves, hvor mange sager med frit valg der har været i 2012, og hvilken andeldisse udgør af det samlede antal sager. Herefter gives en beskrivelse af de typiske hjælpe-midlerog boligindretninger, hvor reglerne tages i brug, samt af de borgere, der udnytter muligheden forfrit valg.I kapitel 6 kortlægges dernæst implementeringen af lovændringen. Det belyses, hvordankommunerne oplyser om frit valg, og der gives fem forskellige forklaringer på, hvorfor der er etrelativt begrænset omfang af frit valg. Endelig gennemgås sagsgangen, hvor borgeren bruger detfrie valg af henholdsvis genbrugshjælpemiddel og boligindretning.I kapitel 7 analyseres effekterne af loven. Først rettes opmærksomheden mod, hvad loven harbetydet for borgeren. Dernæst gennemgås, hvorvidt lovændringen har påvirket genbrugs-ordningen for hjælpemidler, kommunernes indgåelse af leverandøraftaler og kommunernesudbud af opgaver ved boligindretning. Endelig gives en kort opsamling på leverandørernesperspektiver på, hvad lovændringen har betydet for deres virksomheder.
9
Som bilag 1 er vedlagt en oversigt over de styrende hypoteser, der blev opsat i forbindelse medkortlægningen. Som bilag 2 er vedlagt en nærmere beskrivelse af dataindsamlingen. Endeligindeholder bilag 3 det anvendte spørgeskema fra spørgeskemaundersøgelsen.
10
4.
LOVÆNDRINGENI dette kapitel beskrives formålet med lovændringen og der opstilles en overordnetforandringsteori for lovforslaget. Endelig gennemgås bestemmelserne om retten til frit valg afhjælpemidler, som de fremgår af serviceloven, hjælpemiddelbekendtgørelsen og vejledning omhjælpemidler, biler, boligindretning mv. fra 2011.Boks 4-1: Kort præsentation af lovændringen
I 2010 blev der gennemført en lovændring, der udvider retten til frit valg til at omhandle allehjælpemidler, herunder genbrugshjælpemidler, ligesom adgangen til frit valg blev indført forboligindretning. Lovændringen giver borgere med funktionsnedsættelse ret til frit valg afleverandører af alle typer hjælpemidler samt frit valg af håndværkere og materialer vedboligindretning.Bestemmelserne om frit valg giver borgeren mulighed for at vælge et andet hjælpemiddel enddet, kommunen bevilger. Herudover har borgeren mulighed for at købe et dyrere produkt ved atbetale prisdifferencen. Borgeren indkøber ved benyttelse af frit valg selv hjælpemidlet og fårudgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne haveerhvervet hjælpemidlet til hos sin leverandør.For boligindretning giver bestemmelserne borgeren mulighed for at vælge andre materialer oghåndværkere end den løsning, kommunen bevilger. Hvis borgeren vælger selv at ladeboligindretningen udføre og få udgifterne hertil refunderet, kan det dog højst være med et beløbsvarende til den pris, kommunen kunne have fået udført boligindretningen for hos denhåndværker, som kommunen har valgt.
Nedenstående figur giver en simpel og skematisk illustration af lovændringen.Figur 4-1: Illustration af lovændringen
Før lovændringen
Sagsbehandling ogbevilling
Kommunens løsning:Kommunen indkøber ogleverer til borger
Sagsbehandling ogbevillingEfterlovændringen
Kommunens løsning:Kommunen indkøber ogleverer til borger
BorgerFrit valg:Borger indkøber selv/styrer boligsag
Oplysning af borger om frit valg
Ovenstående figur illustrerer lovændringen om frit valg af hjælpemidler og boligindretning. Iafsnittet herunder præsenteres og nuanceres lovændringen yderligere for henholdsvishjælpemidler samt boligindretning.
11
4.1
Formålet med lovændringenSom illustreret nedenfor, trådte den første fritvalgsbestemmelse for særligt personligehjælpemidler i kraft i januar 1997. I 2010 blev retten til frit valg udvidet til at dække alle typer afhjælpemidler, herunder genbrugshjælpemidler, ligesom der blev indført frit valg forboligindretning.Figur 4-2: Tidslinje over lovændringer vedrørende frit valg af hjælpemidler og boligindretning
Januar 1997Frit valg af særligt personligehjælpemidler,§112i serviceloven
Oktober 2010Frit valg af alle hjælpemidler ogboligindretning,§112,116 iserviceloven
Det fremgår af lovforarbejderne, at formålet med lovændringen i 2010 er at give adgang til fritvalg af alle typer af hjælpemidler og boligindretning for borgere med nedsat funktionsevne.Med lovforslaget ønskes det at forbedre vilkårene for borgere med nedsat funktionsevne gennemøgede og bedre valgmuligheder for den enkelte. Lovforslaget bygger på det grundlæggendemenneskesyn, at der skal udvises respekt for borgernes forskellighed og den enkeltes ret til selvat vælge. Retten til at have indflydelse på eget liv skal gælde for alle, også når tilstedeværelsenaf en funktionsnedsættelse gør, at man får brug for hjælp fra det offentlige.Forslaget tager udgangspunkt i den fritvalgsordning, som tidligere var gældende for særligtpersonlige hjælpemidler. Ved særligt personlige hjælpemidler forstod man i den daværendelovgivning kørestole, som forudsætter individuel tilpasning og nødvendigvis må benyttes ihovedparten af dagens timer, ortopædisk fodtøj, arm- og benproteser, støttekorsetter ogbandager mv., parykker, brystproteser, stomihjælpemidler og kropsbårne synshjælpemidler tilpersoner med en varigt nedsat synsfunktion eller medicinsk-optisk definerede, varigeøjenlidelser. Efter denne ordning, som blev indført ved lov nr. 497 af 12. juni 1996 om ændringaf lov om social bistand (støtte til særligt personlige hjælpemidler), kan borgeren frit vælgeleverandør af særligt personlige hjælpemidler, og borgeren kan mod betaling af en eventuelprisdifference købe et dyrere hjælpemiddel end det, som kommunen har bevilget.Lovforslaget fra 2010 imødekommer et ønske hos såvel borgerne som de handicappolitiskeinteresseorganisationer, som har efterspurgt et friere valg i forhold til såvel genbrugs-hjælpemidler som boligindretning. Med forslaget tilgodeses disse ønsker, og der gives endvideremulighed for, at borgeren kan vælge andre håndværkere og materialer til boligindretning enddem, som kommunen har bevilget støtte til.Nedenstående figur illustrerer den overordnede forandringsteori bag lovforslaget.
12
Figur 4-3: Forandringsteori for lovgivningenPolitikændringAktiviteterKommunens pligt tiloplysning om mulighed ogkonsekvenser for frit valgFrit valg afhjælpemidler jf.serviceloven §112 stk.3-4Kommunens pligt tilnedskrivning afkravspecifikationer, hvis fritvalg anvendesKommunens pligt tiloplysning om pris, hvis fritvalg anvendes
Forudsætninger
Resultater
Borgeren opfatter reglernesom tilgængelige
Borgeren oplyses ommuligheden
Frit valg afhåndværkere ogmaterialer vedboligindretning jf.serviceloven §116 stk.2-3
Øget selvbestemmelseog livskvalitet forborgeren
Etablering af model forstyring af hjælpemidler
Borgerens ressourcer
Håndtere løsningeradministrativt optimalt
Begrænsede anvendelses-omkostninger for borgerog kommune
Sikreomkostningseffektivitet
Det overordnede mål med lovgivningen er at sikre borgerne øget selvbestemmelse for derved athøjne borgernes livskvalitet. Ved at borgerne selv kan vælge deres hjælpemiddel, vil der væremulighed for, at egne præferencer sættes i højsædet, og hjælpemidlerne derfor i højere gradgiver mulighed for at opfylde den enkeltes specifikke ønsker.Den ovenstående forandringsteori, som Rambøll har opstillet, peger på en række specifikkeforudsætninger, der skal være opfyldt, for at det frie valg kan bruges.Som illustreret i den grønne boks, præciserer loven om frit valg, at kommunen har pligt til atoplyse om frit valg, at kommunen skal nedskrive kravspecifikationer til brug for borgeren ogoplyse om pris på kommunens løsning, hvis frit valg anvendes. For at sikre begrænsedeanvendelsesomkostninger for borger og kommune, skal kommunen etablere en model for styringaf hjælpemidler, håndtere løsninger administrativt optimalt og sikre omkostningseffektivitet.Disse aktiviteter skal sikre, at gevinsten ved det frie valg står mål med de omkostninger, der erforbundet med brugen af det for borgeren, ligesom kommunen skal kunne håndtere sagerneeffektivt uden uforholdsmæssige administrative eller økonomiske konsekvenser.Rambøll har på baggrund af den ovenstående forandringsteori i sammenhæng med detlovforberedende arbejde, høringssvarene fra 2010 og opdraget fra Ministeriet for Børn,Ligestilling, Integration og Sociale Forhold udarbejdet en række konkreteundersøgelseshypoteser, der har været styrende for gennemførelsen af evalueringen.Hypoteserne fremgår af bilag 1.I de nedenstående to afsnit gives en mere uddybende præsentation af retten til frit valg afhenholdsvis hjælpemidler og boligindretning.4.2Frit valg af hjælpemidlerRetten til frit valg af hjælpemidler fremgår af servicelovens § 112 stk. 3. Ifølge dennebestemmelse kan en borger med nedsat funktionsevne, som er blevet bevilliget et hjælpemiddel,vælge en anden leverandør af hjælpemidlet end den, som kommunen har indgået en leverandør-aftale med. Borgeren kan ligeledes vælge et dyrere hjælpemiddel end det, kommunen harbevilget støtte til, mod betaling af prisdifferencen. Kommunen dækker et beløb svarende til denpris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin leverandør. Hvis kommunen ikke
13
har en leverandøraftale for det pågældende hjælpemiddel, ydes der højst støtte til et beløbsvarende til prisen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.Retten til frit leverandørvalg gælder, jf. § 112, stk. 4, ikke, hvis kommunen kan stille et hjælpe-middel, som er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, som borgeren selv ønsker at skaffe,til rådighed. Hvis en borger eksempelvis ønsker en rollator af et mærke, som kommunen kantilbyde, omend i en anden farve end den ønskede, kan borgeren ikke benytte sig af retten til fritvalg.Et hjælpemiddel er et udlån, der skal leveres tilbage. Dette gælder også, hvis det er indkøbt efterreglerne om frit valg1. Nogle hjælpemidler skal dog ikke tilbageleveres efter endt brug:Ortopædisk fodtøj, arm- og benproteser, støttekorsetter og bandager mv., parykker, bryst-proteser, stomihjælpemidler og kropsbårne synshjælpemidler til personer med en varigt nedsatsynsfunktion eller medicinsk-optisk definerede, varige øjenlidelser.4.2.1Kommunens opgaver
IfølgeVejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv.fra 2011 skal kommunen som endel af sin generelle rådgivnings- og vejledningsforpligtelse yde rådgivning om adgangen til fritvalg af hjælpemidler, herunder om konsekvenserne ved at benytte retten til frit valg,eksempelvis i forhold til tilbagelevering efter endt brug og refusion af egenbetaling. Ifølgevejledningen bør kommunen vejlede borgeren om frit valg i tilknytning til bevillingsskrivelsen.Kommunen har ikke en udvidet vejledningsforpligtelse i sager med frit valg, hvor borgeren harkøbt et hjælpemiddel med funktioner, der rækker ud over funktionerne i det hjælpemiddel, somkommunen vurderer som værende bedst egnet og billigst. Ligeledes er kommunen ikke forpligtettil at vejlede om leverandører af hjælpemidler som led i en fritvalgssag.Når en borger meddeler, at vedkommende ønsker at gøre brug af det frie valg, skal kommunenderefter oplyse om prisen på det hjælpemiddel, som kommunen kan stille til rådighed, og somopfylder kravene til egnethed. Når borgeren har afsøgt markedet og fundet det hjælpemiddel,som borgeren ønsker at anskaffe, bør borgeren underrette kommunen. Kommunen skal hereftervurdere, om hjælpemidlet lever op til kravspecifikationerne. Kommunen skal også vurdere, omden kan stille et fuldstændig identisk men brugt hjælpemiddel til rådighed.Kommunen og borgeren afregner hver især direkte med leverandøren. Fakturaen for hjælpe-midlet skal sendes til kommunen, og det skal fremgå, om borgerens egenandel er fratrukket.Kommunen skal yde hjælp til reparation og udskiftning af hjælpemidler efter behov. Det gælderogså for hjælpemidler, som kommunen har ydet støtte til under fritvalgsordningen. Hvis der pågrund af borgerens frie valg undtagelsesvis skulle blive tale om ekstraordinært dyre eller hyppigereparationer eller hyppigere udskiftninger, skal udgifterne hertil afholdes af borgeren selv. Det erkommunen, der træffer afgørelsen om støtte til reparation og udskiftning af hjælpemidler.Hvis et fritvalgshjælpemiddel på grund af borgerens egenbetaling har fået en generelt forøgetanvendelighed også for andre borgere, skal kommunen refundere borgerens egenbetaling vedtilbagelevering efter endt brug. Et hjælpemiddel kan have fået en generelt forøget anvendelig-hed, hvis borgerens egenbetaling har givet hjælpemidlet yderligere funktioner, som andreborgere også kan have glæde af. Eksempelvis hvis borgeren har tilkøbt en funktion til en stol,som kan hjælpe borgeren med at komme op at stå og vil kunne have samme funktion for andreborgere. Borgeren har dog kun ret til refusion, hvis hjælpemidlet bliver tilbageleveret inden forfire år efter købstidspunktet. Ved tilbagelevering skal borgeren have udbetalt et beløb svarendetil den andel, borgeren selv har betalt, fratrukket 2.500 kr. inkl. moms og nedskrevet med 1/48for hver måned siden købet af hjælpemidlet.
1
Dog skal personlige hjælpemidler som bl.a. ortopædisk fodtøj, arm- og benproteser, støttekorsetter og mandager mv., parykker,
brystproteser, stomihjælpemidler og kropsbårne synshjælpemidler til personer med en varigt nedsat synsfunktion eller medicinsk-optisk definerede, varige øjenlidelser ikke tilbageleveres.
14
4.2.2
Borgerens opgaver
Når en borger har besluttet sig for at benytte retten til frit valg, skal borgeren selv afsøgemarkedet og finde det hjælpemiddel, som borgeren ønsker at anskaffe sig. Borgeren har selvansvar for at sikre sig, at et fritvalgshjælpemiddel opfylder de faglige specifikationer og krav tilegnethed, som kommunen har opstillet.Borgeren skal selv indkøbe hjælpemidlet og betale sin andel af et fritvalgshjælpemiddel direkte tilleverandøren, mens fakturaen på kommunens andel af betalingen skal sendes til kommunen.Denne afregningsform er valgt for, at borgeren ikke selv skal lægge det fulde beløb for hjælpe-midlet ud og dermed ikke risikerer unødig økonomisk belastning, samt for at kommunen kanafløfte moms af sin del af regningen.4.3Frit valg af boligindretningRetten til frit valg af boligindretning fremgår af servicelovens § 116 stk. 2. Ifølge dennebestemmelse kan en borger med nedsat funktionsevne, som skal have foretaget nødvendigeændringer i sin bolig, vælge at benytte en anden håndværker end den, som kommunen harvalgt. Ligeledes kan borgeren vælge andre materialer end de af kommunen anviste. Kommunenbetaler en andel svarende til den pris, som kommunen kunne have fået udført den bevilgedeboligindretning for.Kommunens opgaver
4.3.1
Kommunen skal som led i sin generelle rådgivnings- og vejledningsforpligtelse yde borgerenvejledning om adgangen til frit valg af boligindretning, herunder om konsekvenserne ved atbenytte retten til frit valg, eksempelvis i forhold til tilbagelevering og reetablering. Selvomborgeren benytter sig af retten til frit valg, har kommunen ansvaret for, at borgeren modtagerden hjælp til boligindretning, som den pågældende efter afgørelsen har krav på.Hvis en borger vælger at benytte sig af retten til frit valg, fastsættes prisen på den boligindret-ning, som kommunen yder støtte til, ved en udbudsrunde. I udbudsmaterialet skal det gøresklart, at borgeren har adgang til frit valg, og at udbuddet derfor i sidste ende vil kunneannulleres, hvis borgeren vælger en anden håndværker. Ifølge tilbudsloven skal der altid ind-hentes mere end ét tilbud, hvis den samlede, anslåede værdi af arbejdet overstiger 300.000 kr.Hvorvidt der også under denne udbudsgrænse på 300.000 kr. skal indhentes mere end ét tilbudafhænger af konkurrencesituationen, herunder omkostningerne ved at skabe konkurrence iforhold til forventelige besparelser.Selvom en borger har benyttet sig af frit valg, har kommunen ansvaret for, at borgerenmodtager den hjælp til boligindretning, som borgeren ifølge afgørelsen har krav på. Kommunenkan selv vælge, om den vil føre løbende tilsyn med eller foretage en afsluttende gennemgang afbyggeriet. Hvis byggeriet ikke lever op til kommunens opstillede specifikationer, kan der ikkeydes støtte til den udførte boligindretning. Fakturaen for kommunens andel sendes til ogafregnes direkte med kommunen.Borgeren skal ikke levere boligindretningen tilbage til kommunen efter brug. Dette gælder også itilfælde, hvor borgeren har benyttet sig af retten til frit valg. Hvis borgeren og kommunen iforbindelse med bevillingen af boligindretningen har indgået en aftale om tilbagelevering efterendt brug, og borgeren har benyttet sig af retten til frit valg af materialer, har kommunen ikkepligt til at refundere de ekstra udgifter til materialer, som borgeren har haft i forbindelse medtilbageleveringen. Kommunen skal ved indgåelse af en aftale om tilbagelevering vejlede omdette, så borgeren er bekendt med konsekvenserne ved at benytte det frie valg.4.3.2Borgerens opgaver
Når en borger beslutter sig for at benytte retten til frit valg, skal borgeren selv finde og vælge enhåndværker. Borgeren skal sikre sig, at den valgte håndværker er faglært og momsregistreret.Ligeledes har borgeren ansvar for at sikre sig, at de valgte materialer sikrer, at boligindretningentjener til at gøre boligen bedre egnet som opholdssted. I modsat fald har borgeren ikke ret til
15
støtte til boligindretningen fra kommunen. Borgeren afregner sin egen andel direkte medhåndværkeren.I udgangspunktet skal borgeren betale udgifter til almindelig reparation og vedligeholdelse af enbevilget boligindretning. Dette gælder uanset, om det frie valg er benyttet eller ej. I særligetilfælde kan der ydes hjælp til reparation og vedligeholdelse, hvis udgiften er en nødvendigmerudgift som følge af borgerens funktionsnedsættelse, og betingelserne for at yde hjælp tildækning af merudgifter i øvrigt er opfyldt.Hvis borgeren og kommunen samtidig med bevillingen af boligindretning har indgået en aftaleom reetablering, og borgeren har benyttet sig af frit valg, har kommunen alene pligt til atforetage reetablering i forhold til den boligindretning, som kommunen har ydet støtte til.Borgeren skal således selv afholde yderligere udgifter til reetablering, som måtte være opståetsom følge af benyttelse af retten til frit valg. Kommunen skal vejlede borgeren om dette iforbindelse med indgåelse af aftale om reetablering.
16
5.
OMFANGET AF FRITVALGSSAGERI dette kapitel kortlægges, i hvilket omfang borgerne benytter retten til frit valg af genbrugs-hjælpemidler og boligindretning. Ydermere rettes opmærksomheden mod, hvilke borgere derbenytter muligheden for frit valg. Endelig beskrives de typer af genbrugshjælpemidler og bolig-indretninger, hvor der bruges frit valg. Kapitlet vil primært være en beskrivelse af omfanget afbrugen af frit valg. Forklaringerne på omfanget præsenteres i det efterfølgende kapitel 6 omimplementeringen.
5.1
Omfanget af brugen af bestemmelserne om frit valgTabel 5.1 nedenfor viser antallet af sager, hvor der er brugt frit valg i 2012. Omfanget er baseretpå kommunernes besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen2. Der vises resultater for bådegenbrugshjælpemidler, boligindretning og personlige hjælpemidler. De personlige hjælpemidlerer inddraget for at perspektivere brugen af frit valg på området for genbrugshjælpemidler ogboligindretning. Det skal understreges, at antallet af sager er baseret på skøn fra kommunerne,da langt de fleste kommuner ikke registrerer brugen af frit valg. Nogle kommuner har ikke væreti stand til at skønne omfanget.Tabel 5-1: Antal og andel sager med brug af frit valg i 2012.
GenbrugshjælpemidlerLandsplan (antal sager)Andel sager med frit valg(pct.)Gennemsnit pr. kommune(antal sager)
Boligindretning
Personligehjælpemidler40.000 sager15 %400 sager
500 sager1%5 sager
500 sager7%5 sager
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner. Opgørelsen af antal sager er i langt de fleste kommuner(ca. 80 pct.) baseret på et skøn, da brugen af frit valg ikke registreres. Der er besvarelser fra 68 kommuner iforhold til genbrugshjælpemidler, 65 kommuner i forhold til boligindretning og 50 kommuner i forhold tilpersonlige hjælpemidler. Tallene er afrundede.
Tabellen viser, at der i 2012 på landsplan er benyttet frit valg i omkring 500 sager medgenbrugshjælpemidler og boligindretning, mens det frie valg er brugt i omkring 40.000 sageromhandlende personlige hjælpemidler3. Omfanget svarer til, at der er anvendt frit valg i knap énpct. af alle sager om genbrugshjælpemidler, mens frit valg af boligindretning bruges i syv pct. afalle sager. For de personlige hjælpemidler bruges frit valg i 15 pct. af sagerne.Opgjort pr. kommune viser kortlægningen, at der årligt er fem sager vedrørende frit valg afgenbrugshjælpemidler og boligindretning og ca. 400 sager pr. kommune, som omhandler frit valgaf personlige hjælpemidler.Interviews i de 10 kommuner bekræfter dette billede. Sagsbehandlere og ledere beretterendvidere, at antallet af sager med frit valg har været stabilt siden, loven trådte i kraft i 2010.Tabellen nedenfor viser, hvordan antallet af sager med frit valg fordeler sig.
2
For hjælpemidler og boligindretning opgør henholdsvis 33 pct. og 36 pct. af kommunerne antallet af sager som samlesager, hvor der
oprettes én sag pr. borger uanset antallet af hjælpemidler eller boligindretninger. Henholdsvis 56 pct. af kommunerne for hjælpemidlerog 52 pct. af kommunerne for boligindretning opgør antallet som enkeltsager, hvor hver ansøgning om et hjælpemiddel ellerboligindretning opgøres som en separat sag. Enkelte kommuner svarer ”Andet”.3
Der er i spørgeskemaundersøgelsen blevet spurgt ind til, hvorvidt der er kommet mange flere sager om frit valg af personlige
hjælpemidler efter, retten til frit valg blev udvidet til også at omfatte genbrugshjælpemidler. 70 pct. af kommunerne svarer her, at derslet ikke eller kun i ringe grad er kommet flere sager. Kun én kommune svarer, at der i høj grad er kommet flere sager.
17
Tabel 5-2: Fordeling af antallet af sager. Pct.
Antal sager pr. kommune01-56-1516-3031-100
Genbrugshjælpemidler28 %51 %13 %6%1%
Boligindretning28 %51 %15 %5%2%
Personligehjælpemidler8%8%10 %2%24 %
101+0%0%48 %Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner. Opgørelsen af antal sager er i langt de fleste kommuner(ca. 80 pct.) baseret på et skøn, da brugen af frit valg ikke registreres. Der er besvarelser fra 68 kommuner iforhold til genbrugshjælpemidler, 65 kommuner i forhold til boligindretning og 50 kommuner i forhold tilpersonlige hjælpemidler.
For genbrugshjælpemidler ses det, at 28 pct. af kommunerne ingen sager har med frit valg,mens 51 pct. af kommunerne har mellem en og fem sager. Det er således 79 pct. afkommunerne, som har mellem nul og fem sager, hvor frit valg af genbrugshjælpemidler erbenyttet i 2012. Tilsvarende ser man, at 79 pct. af kommunerne enten har nul eller mellem en ogfem sager med frit valg af boligindretning i 2012. Resultaterne i tabellen viser på den måde, atlangt størstedelen af landets kommuner har ganske få sager, hvor borgerne benytter frit valg afenten genbrugshjælpemidler eller boligindretning. For de personlige hjælpemidler ser man, at detsamlet er 72 pct. af kommunerne, hvor der enten er 31-100 sager eller over 100 sager med fritvalg. Der er altså en del kommuner, der har mange sager med frit valg af personligehjælpemidler4.5.1.1Forskelle mellem genbrugshjælpemidler, boligindretning og personlige hjælpemidler
Kortlægningen viser, at frit valg anvendes i et varierende omfang for henholdsvis genbrugs-hjælpemidler, boligindretning og personlige hjælpemidler. I dette afsnit præsenteres en rækkeforklaringer herpå baseret på interviews med ledere og sagsbehandlere i de 10 casekommuner.Genbrugshjælpemidler og boligindretningBåde spørgeskemaundersøgelsen og interviews i de 10 kommuner fastslår, at retten til frit valg ihøjere grad bruges for boligindretning end for genbrugshjælpemidler. Den nedenstående boksillustrerer dette gennem en af sagsbehandlernes refleksioner.Boks 5-1: Illustration fra interview med sagsbehandler
Betydningen af frit valg for borgerne i forbindelse med boligindretningAdspurgt om, hvorfor hun tror, at borgerne er mere tilbøjelige til at vælge frit valg i forbindelsemed boligindretning, fortæller en sagsbehandler, at boligindretning handler om det, man kankalde, borgernes køkkendrømme, badeværelsesdrømme og dagligstuedrømme.Hun fortæller, at en boligindretning ikke kun handler om, at borgerne skal have enfunktionsdygtig indretning af hjemmet. Her vil man have indflydelse og selv bestemme, hvordandet skal se ud, herunder hvilke materialer der anvendes. Det gælder, ifølge hende, også nårborgerne er bevilliget en boligindretning, hvilket kan være en forklaring på, at borgerneindimellem benytter sig af muligheden for frit valg.
Både ledere og sagsbehandlere fortæller, at en sag om boligindretning er mere indgribende iborgernes dagligdag og har stor betydning for borgernes livskvalitet, da hjemmet er det sted, de4
Rambøll har undersøgt sammenhængen mellem kommunernes størrelse og omfanget af fritvalgssager for genbrugshjælpemidler og
boligindretning. Der er ikke nogen systematisk sammenhæng mellem størrelsen af kommunen og omfanget af anvendelsen af frit valg.Interviewene understøtter delvist dette billede, da det ikke var indtrykket, at man i de store kommuner havde væsentligt flere sagermed frit valg af genbrugshjælpemidler og boligindretning end i de mindre kommuner, idet man i alle kommuner havde meget få sager.
18
opholder sig mest. Borgerne har derfor oftere klare holdninger til boligindretning, herunder typenaf materialer der tages i brug. Det handler om, at borgerne ønsker materialer, der passer tilboligens øvrige standard og indretning samt borgeren smag.De fire borgere, som har anvendt frit valg i sager om boligindretning, giver udtryk for sammeholdning. For dem handler det om, at der findes en løsning, der er funktionsdygtig, men somogså passer ind i deres hjem og de ønsker, de i øvrigt har til indretning. De er derfor villige tilselv at påtage sig ansvaret for løsningen, herunder stå for styringen af boligindretning samtoppebære den egenfinansiering, boligindretningen medfører.På den måde adskiller sager om boligindretning sig fra sager om genbrugshjælpemidler, hvor detifølge sagsbehandlerne hovedsageligt handler om at finde den bedst mulige funktionelle løsning ilyset af borgernes funktionsnedsættelse.Både lederne og sagsbehandlerne i mere end halvdelen af de 10 casekommuner fortæller også,at der er en tendens til, at borgerne mere systematisk orienteres om muligheden for frit valg isager om boligindretning, særligt i de store boligsager. Omvendt peger de på, at der foretages enmere selektiv orientering i sager om mindre genbrugshjælpemidler, hvor sagsbehandlerne ihøjere grad laver en konkret vurdering af den enkelte borger og på den baggrund beslutter, omborgerne skal orienteres om muligheden for frit valg eller ej. Dette kan også indvirke på, atomfanget af anvendelsen af frit valg er mere begrænset for genbrugshjælpemidler end forboligindretning. Det skal i den forbindelse nævnes, at lovens intention er, at der vejledes om fritvalg i alle sager om hjælpemidler og boligindretning.Kortlægningens resultater om oplysning af borgeren præsenteres mere uddybende i detnedenstående kapitel 6.Genbrugshjælpemidler og personlige hjælpemidlerLederne og sagsbehandlerne i de 10 casekommuner vurderer, at det relativt store omfang afsager om frit valg af personlige hjælpemidler kan hænge sammen med, at borgerne anserpersonlige hjælpemidler som mere personlige. Det unikke produkt og udseende af hjælpemidlethar stor værdi for borgerne og indvirker på borgernes generelle velvære. Dette skaber en andenslags efterspørgsel, når det drejer sig om muligheden for frit valg af personlige hjælpemidler endfor genbrugshjælpemidler.Sagsbehandlerne vurderer, at det relativt større omfang af sager, hvor frit valg er benyttet påområdet for personlige hjælpemidler, muligvis kan henføres til, at loven og bestemmelserne omfrit valg på dette område har eksisteret siden 1997, mens muligheden for frit valg på områdernefor genbrugshjælpemidler og boligindretning har eksisteret siden 2010. Det betyder, ifølgesagsbehandlerne, at muligheden for frit valg af personlige hjælpemidler er blevet en merenaturlig del af området både hos de borgere, der har behov for personlige hjælpemidler, menogså på sygehuse, hos praktiserende læger og blandt de leverandører, der leverer personligehjælpemidler. Dette har været med til at øge kendskabet til bestemmelserne om frit valg påområdet, ligesom muligheden for frit valg er blevet forankret som en naturlig del af praksis påområdet for personlige hjælpemidler.Flere af de interviewede ledere og sagsbehandlere fortæller eksempelvis, at leverandører afpersonlige hjælpemidler er bevidste om, at deres markedssituation kræver, at de tilbyder sig somleverandører, ikke alene til kommunen, men også til den enkelte borger. De er derfor mereopmærksomme på at udbrede kendskabet til deres produkter, ligesom de mere systematiskmålretter information om deres produkter til borgerne. Samtidig peger lederne og sagsbe-handlerne på, at det er vigtigt for borgerne, at de har en løbende og personlig kontakt tilleverandørerne af deres personlige hjælpemidler.På baggrund af interviews med sagsbehandlere og ledere er det dog Rambølls indtryk, at det frievalg af genbrugshjælpemidler ikke har været stigende i perioden siden lovændringen i 2010. Det
19
er vurderingen, at implementeringen af frit valg for genbrugshjælpemidler formentligt ikkeudelukkende er et spørgsmål om tid. Det er Rambølls indtryk fra kortlægningen, at der udovertidsaspektet også er en række øvrige forhold angående eksempelvis kommunernes oplysning ogsagsbehandlernes oplevelse af målgruppens behov og situation, der også har indflydelse, hvilketuddybes i det nedenstående kapitel 6.Opsummerende viser kortlægningen, at adgangen til frit valg af genbrugshjælpemidler ogboligindretning bruges i et begrænset omfang. De fleste kommuner har enten ingen sager medfrit valg af genbrugshjælpemidler og boligindretning eller ganske få. I modsætning hertil viserkortlægningen, at det frie valg bruges i et større omfang for personlige hjælpemidler. Disseforskelle kan skyldes forskelle i selve produkterne, hvor der kan bruges frit valg, samt forskelle ikendskab til og tilgængeligheden af markedet for produkterne.5.2Borgerne, der benytter frit valgI dette afsnit beskrives, hvilke borgere der benytter det frie valg. Beskrivelsen er baseret påkommunernes vurderinger, som er kommet til udtryk i spørgeskemaundersøgelsen og deinterviews, der er gennemført blandt ledere, sagsbehandlere og borgere i de 10 casekommunersamt gennemgang af kommunernes sager, hvor det frie valg er benyttet.Borgere, der benytter frit valg af genbrugshjælpemidler
5.2.1
I figur 5.1 nedenfor ses kommunernes vurdering af, hvilke borgere der benytter det frie valg påområdet for genbrugshjælpemidler.Figur 5-1: Er du enig eller uenig i følgende udsagn om borgernes brug af bestemmelserne om frit valg afgenbrugshjælpemidler (§ 112)? Pct.
Det er særligt i sager om børn ogyngre voksne, at det frie valgbenyttes
Meget enig9%19%37%12% 8% 15%EnigHverken-ellerUenig
Reglerne bruges særligt af borgere,der har pårørende eller netværk,der kan hjælpe
11%
29%
19%
13%
15%
13%
Det er særligt borgere medpsykiske funktionsnedsættelser, 1%der benytter reglerne
25%
36%
19% 4% 15%
Meget uenigVed ikke
Det er særligt borgere med fysiskefunktionsnedsættelser, derbenytter reglerne
15%
40%
21%
5%5%13%
Kommunen harikkefritvalgssager
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner. Der er besvarelser fra 75 kommuner.
Den øverste graf i figuren viser, at knap 30 pct. af kommunerne er meget enige eller enige i, atdet særligt er i sager om børn og yngre voksne, at det frie valg benyttes. 37 pct. af kommunerneer hverken enige eller uenige5. Figuren viser videre, at 40 pct. af kommunerne er meget enigeeller enige i, at reglerne særligt bruges af borgere, der har pårørende eller netværk, der kanhjælpe.
5
Hertil kan det nævnes, at andre resultater fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at knap 70 pct. af sagerne om frit valg af
genbrugshjælpemidler vedrører borgere under 67 år.
20
Endelig viser de to nederste grafer i figuren, at kommunerne vurderer, at det særligt er borgeremed fysiske funktionsnedsættelser, der benytter reglerne, mens borgere med psykiskefunktionsnedsættelser ikke gør i samme grad.Dette billede bekræftes af de gennemførte interviews, hvor det også fremhæves, at dethovedsageligt er ressourcestærke borgere, der benytter sig af det frie valg. Af borger-interviewene er det også indtrykket, at borgerne, der har benyttet retten til frit valg, erressourcestærke, både i forhold til borgerens kognitive ressourcer, netværk og tilstedeværelsenaf pårørende samt økonomiske ressourcer, som gør dem i stand til at betale en eventuelprisdifference.Samtidig peger sagsbehandlerne på, at det typisk er borgere, der har haft langvarige fysiskefunktionsnedsættelser, som benytter sig af muligheden for frit valg. Det skyldes, at de typisk haret bedre kendskab til området for genbrugshjælpemidler og de produkter, der er på markedet.Disse borgere er typisk en del af et netværk, hvor borgere med lignende eller tilsvarende fysiskefunktionsnedsættelser indgår, hvilket gør, at de bliver inspireret og hører om de muligheder ogspecifikke produkter og funktioner, det er muligt at tilknytte til de enkelte genbrugshjælpemidler.Dette gør, at borgeren kommer til kommunen med specifikke ønsker, som det kan være sværtfor kommunen at imødekomme, hvorfor det frie valg bruges. Omvendt fortæller sags-behandlerne, at det sjældent er borgere, som har været udsat for en ulykke eller har fået etpludseligt opstået handicap eller sygdom, der benytter sig af muligheden for frit valg.Forklaringen på dette, vurderer de, skal findes i, at disse borgere typisk er meget påvirket afderes nye situation, ligesom de intet forudgående kendskab har til området, hvorfor de ikkeønsker eller har overskud til at benytte sig af muligheden for frit valg.5.2.2Borgere, der benytter frit valg af boligindretning
I nedenstående figur præsenteres kommunernes svar på, hvilke typer af borgere der benyttermuligheden for frit valg i sager om boligindretning.Figur 5-2: Er du enig eller uenig i følgende udsagn om borgernes brug af bestemmelserne om frit valg afboligindretning (§ 116)? Pct.
Det er særligt i sager om børn ogyngre voksne, at det frie valgbenyttes
13%
33%
27%
1%11% 11%4%
Meget enig
Enig
Reglerne bruges særligt af borgere,der har pårørende eller netværk,der kan hjælpe
13%
35%
20%
9% 13% 9%
Hverken-eller
UenigDet er særligt borgere med1%psykiske funktionsnedsættelser,19%1%der benytter reglerne
39%
19%
11% 11%
Meget uenig
Ved ikkeDet er særligt borgere med fysiskefunktionsnedsættelser, derbenytter reglerne0%20%47%12%8%8%5%
Kommunen harikkefritvalgssager
20%
40%
60%
80%
100%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner. Der er besvarelser fra 75 kommuner.
Figuren viser, at 46 pct. af kommunerne er meget enige eller enige i, at det særligt er i sager ombørn og yngre voksne, at det frie valg benyttes. Knap 50 pct. af kommunerne angiver, at de
21
enten er enige eller meget enige i, at retten til frit valg særligt bruges af borgere, der harpårørende eller netværk.Ligeledes er det kommunernes vurdering, at det særligt er borgere med fysiske funktions-nedsættelser og ikke psykiske funktionsnedsættelser, der benytter sig af muligheden for frit valg.Der er således ligheder mellem borgerne, der benytter sig af retten til frit valg af boligindretningog frit valg af genbrugshjælpemidler. Ledere og sagsbehandlere i flere af casekommunerne giverdog udtryk for, at borgere, der gør brug af muligheden for frit valg af boligindretning, i højeregrad har økonomiske ressourcer. Det skyldes, at der i sager om boligindretning kan være enrelativ høj egenfinansiering for borgeren, når de benytter frit valg – eksempelvis i forbindelsemed tilkøb af mere moderne materialer, flere kvadratmeter med mere. Dette bekræftes af etborgerinterview, hvor borgeren påbegyndte en ombygning af badeværelset uden først at vide,om kommunen vil finansiere noget af ombygningen. Der er dog også gennemført interview meden borger, der indkøbte et genbrugshjælpemiddel til over 20.000 kr., hvor han heller ikke vedkøbet vidste, om kommunen ville bevillige støtte. I forbindelse med disse eksempler skal det dogogså fremhæves, at der som udgangspunkt ikke kan bevilges støtte, hvis anskaffelse er sket førbevilling6.Opsummerende viser kortlægningen, at det særligt er borgere med fysiske funktionsned-sættelser, der benytter muligheden for frit valg. Herudover er det særligt borgere, der harøkonomien, netværket og de kognitive ressourcer til at stå for indkøb af hjælpemidlet ogstyringen af en boligindretningssag, der benytter frit valg.5.3Typer af genbrugshjælpemidler og sager om boligindretningKortlægningen viser, at omfanget af frit valg på området for genbrugshjælpemidler og boligind-retning er begrænset. På trods af dette viser kortlægningen, at det frie valg i højere grad brugesfor nogle typer af genbrugshjælpemidler og boligindretninger end andre. Det skal dog under-streges, at observationerne er baseret på et begrænset antal sager i kommunerne.Typer af genbrugshjælpemidler, hvor frit valg benyttes
5.3.1
I spørgeskemaundersøgelsen angiver kommunerne, at det i hovedparten af de sager, hvor fritvalg er benyttet, drejer sig om hjælpemidler som rollatorer, manuelle kørestole og i enkeltetilfælde el-kørestole. I de 10 casekommuner er det samme tendens, der kan spores. Omvendtfortæller kommunerne også, at stort set ingen borgere har benyttet frit valg i de sager, hvor deer bevilliget et genbrugshjælpemiddel i form af eksempelvis en plejeseng, badetaburet,bækkenstol, talende ur til blinde eller lignende genbrugshjælpemidler. Lederne og sags-behandlerne vurderer, at denne sammenhæng mellem typen af genbrugshjælpemiddel oganvendelse af frit valg kan skyldes flere forskellige forhold.For det første peger de på, at genbrugshjælpemidler som plejesenge, badetaburetter, særligehvilestole eller bækkenstole er indendørs genbrugshjælpemidler, som primært vurderes på deresbasale funktion og ikke deres udseende, ligesom nogle af hjælpemidlerne kan gemmes væk. Detbetyder, ifølge sagsbehandlerne og lederne, at borgerne ikke har store krav til hjælpemidletsudseende eller specialfunktion, hvorfor borgerne ikke har særlige præferencer for hjælpemidlet.De fortæller, at denne type hjælpemidler ikke bliver en del af borgernes identitet, da det typiskkun er borgerne selv, der ser genbrugshjælpemidlet, som ikke benyttes i mere sociale sammen-hænge. Dette står i modsætning til andre genbrugshjælpemidler, som borgerne benytter sig afbåde indendørs og udendørs, eksempelvis rollatorer og kørestole. Det kan her være vigtigt, atgenbrugshjælpemidlet fremstår moderne, da det i højere grad er en del af borgerens identitet og
6
Ankestyrelsen nævner i en principafgørelse, at det er et almindeligt socialretligt princip, at der som udgangspunkt ikke kan ydes
hjælp til udgifter, som en borger har påtaget sig, inden han har ansøgt kommunen om hjælp. Hvis der er tale om en akut/uopsætteligudgift, fejlagtig vejledning fra kommunens side, en ansøgning om en løbende ydelse eller ydelse, der er forholdsvis nøje beskrevet iloven, vil der efter en konkret vurdering kunne ydes hjælp til udgifter, som en borger har påtaget sig, inden borgeren har ansøgtkommunen om hjælp (principafgørelse om boligindretning - ansøgningstidspunkt - iværksættelse – ansøgning, nr. 13-13 af den 30-05-2012).
22
sociale fremtoning. Det betyder, at borgerne i højere grad har præferencer for hjælpemidletsudseende og specialfunktioner, ifølge sagsbehandlerne.For det andet viser interviewene, at genbrugshjælpemidler som hospitalsenge, badetaburetter ogbækkenstole er hjælpemidler, som borgerne ofte bevilges som følge af akut opståede varigefunktionsnedsættelser, hvorfor det er vigtigt for borgerne, at hjælpemidlet kan erhverves hurtigt,hvilket kan være medvirkende til, at de ikke ønsker selv at stå for anskaffelse af hjælpemidler,der blandt andet indebærer, at de skal bruge tid på at afsøge markedet for leverandører ogprodukter. Ligeledes peger interviewene på, at nogle sagsbehandlere ikke oplyser om frit valgved akutte situationer, da dette forsinker leveringen af hjælpemidlerne (uddybes i kapitel 6 omimplementeringen). Her skal det dog nævnes, at det i udgangspunktet er intentionen i loven, atkommunen skal vejlede om adgangen til frit valg i alle sager om hjælpemidler.5.3.2Typer af boligindretningssager, hvor frit valg benyttes
Kortlægningen viser, at det frie valg både er brugt i store og små sager om boligindretninger.Både spørgeskemaundersøgelsen og interviewene tyder dog på, at det især er i store bolig-indretningssager, at borgerne ønsker at gøre brug af frit valg. Som det også er nævnt ovenfor,hænger dette sammen med, at store boligindretningssager har en stor indvirkning på borgernesdagligdag og hjemmets samlede indretning.Denne vurdering understøttes af, at det i hovedparten af sagerne, hvor borgerne har benyttet sigaf frit valg, især har været ønsket om selv at kunne vælge materialer – eksempelvis særliggulvbelægning, typer af skabe eller andet inventar, der har fremmet borgernes brug af frit valg. Ide få interviews, der er gennemført med borgere, der har benyttet frit valg i forbindelse medboligindretning, fortæller borgerne også, at det har været deres præferencer for bestemte typeraf materialer, som kan passe ind i hjemmets eksisterende indretning, der har gjort, at de harfravalgt kommunens løsning og valgt selv at stå for styringen af boligindretningssagen. Ensagsbehandler fortæller, at kommunernes løsning i store boligindretningssager typisk omfatteralmindelige standardmaterialer, som borgerne nogle gange ikke ønsker at benytte.Det skal dog også nævnes, at det i nogle tilfælde har været ønsket om specifikke håndværkere,der har været afgørende for borgernes brug af det frie valg, fortæller både borgere ogsagsbehandlere.Opsummerende viser kortlægningen, at frit valg af genbrugshjælpemidler særligt anvendes iforhold til blandt andet kørestole, mens frit valg af boligindretning særligt bruges i størreboligsager, hvor borgeren ønsker at vælge andre materialer og eventuelt en anden håndværker.Det skal dog fremhæves, at kortlægningen er baseret på ganske få sager, hvor det frie valg erbenyttet.
23
6.
IMPLEMENTERINGI dette kapitel beskrives, hvordan implementeringen af lovændringen har fundet sted ikommunerne. Formålet er at forsøge at forklare, hvorfor der er et relativt lavt antal sager omgenbrugshjælpemidler og boligindretning, hvor retten til frit valg benyttes.Først beskrives, hvordan kommunerne oplyser borgerne om retten til frit valg. Dernæstpræsenteres fem overordnede forklaringer på den begrænsede brug af det frie valg.Forklaringerne er struktureret med afsæt i den opstillede forandringsteori, jf. kapitel 4 omlovændringen. Endelig gennemgås procedurer og sagsforløb, hvor borgeren benytter sig af detfrie valg.
6.1
Oplysning om frit valgOverordnet set fortæller de fleste sagsbehandlere i de 10 casekommuner, at de kun i nogle afderes sager har en mundtlig dialog med borgeren om retten til frit valg. Det skal i forlængelseheraf nævnes, at intentionen med loven er, at alle borgere, der bevilliges et hjælpemiddel ellerboligindretning, skal vejledes om adgangen til frit valg.Den skriftlige oplysning af borgerne varierer fra kommune til kommune. Eksempelvis har man inogle kommuner udarbejdet en pjece til borgerne om frit valg, mens man i andre kommuneroplyser om frit valg i bevillingsbrevet. Ligeledes er der forskel på graden af oplysning i sager omgenbrugshjælpemidler og boligindretning.Ved lovens indførelse var kommunerne meget opmærksomme på, hvordan oplysningen skulleforegå. I de fleste kommuner foregik en form for introduktion til de nye regler, ligesom flere afkommunerne gik sammen med andre kommuner om at sparre og udarbejde pjecer til borgerneog andet skriftligt materiale om reglerne. Det er indtrykket fra nogle kommuner, at manefterfølgende ikke har haft et stort fokus på adgangen til frit valg. En leder udtrykker direkte, atfrit valg af hjælpemidler og boligindretning i dag ikke står øverst på sagsbehandlernesdagsorden, og at det nogle gange glemmes.Kommunerne er i et spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen blevet bedt om kort at beskrive,hvordan de vejleder borgeren om frit valg i en typisk sag om henholdsvis et genbrugshjælpe-middel og en boligindretning. Fra de forskellige svar fremgår i alt seks forskellige måder at oplysepå, som anvendes i varierende grad:Mundtlig orienteringUdlevering af pjeceUdlevering af anden form for skriftlig beskrivelseHenvisning til internethjemmesideBeskrivelse i bevillingsbrevOrientering som en del af den generelle beskrivelse af lovgivningen på området påansøgningsblanket.
Nogle kommuner skriver i deres besvarelse, at de udelukkende oplyser mundtligt, mens andrekommuner oplyser på flere af de nævnte måder.I spørgeskemaundersøgelsen er kommunerne blevet spurgt, hvorvidt de har en skriftligvejledning til borgeren om henholdsvis muligheden for og konsekvenserne af frit valg afhjælpemidler og om muligheden for og konsekvenserne af frit valg af boligindretning.
24
Figur 6-1: Følgende spørgsmål handler om kommunens procedurer i forbindelse med borgerensmulighed for frit valg af genbrugshjælpemidler (§ 112)/håndværkere og materialer ved boligindretning(§ 116). Har I… Pct.
En skriftlig vejledning tilborgeren om muligheden for ogkonsekvenserne af frit valg afhjælpemidler?En skriftlig vejledning tilborgeren om muligheden for ogkonsekvenserne af frit valg afhåndværkere og materialer?0%
86%
14%JaNej
66%
30% 4%
Ved ikke/ Ikke relevant
20%
40%
60%
80% 100%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner. Der er besvarelser fra 74 kommuner.
Som figuren ovenfor viser, angiver 86 pct. af kommunerne, at de har en skriftlig vejledning omfrit valg af hjælpemidler, mens 66 pct. angiver, at de har en skriftlig vejledning om frit valg afboligindretning. Hver tredje kommune nævner i et åbent tekstfelt i spørgeskemaundersøgelsen,at de har en pjece, som de kan udlevere til borgerne.Det er dog indtrykket fra interviews i de 10 casekommuner, at tilstedeværelsen af en skriftligvejledning ikke nødvendigvis indebærer, at borgeren altid modtager denne skriftlige orientering.Snarere viser interviewene, at den skriftlige vejledning nogle steder kun tages i brug, hvisborgeren ønsker at benytte det frie valg eller sagsbehandleren vurderer, at det er relevant atoplyse om frit valg.De fleste kommuner fremhæver, at de altid oplyser om frit valg ved store boligindretningssager,hvorimod de særligt ved mindre genbrugshjælpemiddelsager langt sjældnere taler med borgerenom frit valg. I sager om genbrugshjælpemidler er det Rambølls indtryk, at sagsbehandlerenmundtligt oplyser om frit valg, hvis sagsbehandleren vurderer, at borgeren har præferencer forbestemte produkter, foreslår en bestemt leverandør eller er utilfreds med kommunens produkt.En kommune noterer:”Når en borger ansøger om et hjælpemiddel, foretager vi en sagsbehandling og visiterer borgerentil et bestemt hjælpemiddel. Hvis borgeren ikke er tilfreds med det visiterede hjælpemiddel,oplyser vi dem om, at de har ret til frit valg. Vi oplyser dem både mundtligt og skriftligt. Vi harforsøgt os med at informere borgere tidligere i processen, men så forstår de det ikke og bliverforvirrede.”I en anden kommune fremhæver sagsbehandlerne, at de oplever det som ”spild” at oplyse omadgangen til frit valg, da det er oplevelsen blandt sagsbehandlerne, at borgeren ikke benytteradgangen alligevel, da borgeren ikke kan overskue at stå for det frie valg. Det generelle indtrykfra interviews med sagsbehandlere og ledere i de 10 casekommuner er, at oplysning om frit valgoftest ikke fylder meget i sagsbehandlingen. Nogle sagsbehandlere siger direkte, at de i langtstørstedelen af deres sager ikke har en mundtlig dialog med borgeren om frit valg. Det gælderbåde i kommuner, hvor de orienterer skriftligt, og i kommuner, hvor de ikke gør. Her bør detigen bemærkes, at intentionen med loven er, at der skal vejledes om adgangen til frit valg i allesager om hjælpemidler og boligindretning.
25
Boks 6-1: Oplysning belyst ved gennemgang af sager med frit valg
Gennemgangen af de seks sager med benyttelse af frit valg fra 2012, som Rambøll har modtaget frafire af casekommunerne, understøtter billedet af, at kommunerne oplyser borgerne om frit valg påforskellige måder. I tre af de seks sager med frit valg fra 2012 oplyser kommunen om retten til fritvalg i bevillingsbrevet til borgeren. Alle tre sager er boligindretningssager. I to af de tre sager harkommunerne indsendt bevillingsbrevet til Rambøll. I brevene oplyser kommunerne om, at borgerenfrit kan vælge en anden håndværker, andre materialer eller en anden løsning end kommunensvalgte. Den ene kommune refererer til en vedlagt pjece om frit valg. I en fjerde sag fremgår det, atkommunen har været i dialog med borgeren om frit valg forud for udarbejdelsen af bevillingsbrevet,hvor borgeren har meddelt, at vedkommende ønsker at benytte sig af frit valg. I bevillingsbrevetoplyses borgeren om reglerne ved frit valg, eksempelvis at hjælpemidlet stadig er et udlån. Der ervedlagt et bilag til brevet med uddrag af hjælpemiddelbekendtgørelsen. Det skal dog nævnes, atdisse sager netop alle er sager, hvor frit valg er blevet brugt. Der er ikke gennemgået sager, hvorfrit valg ikke er blevet benyttet.
Praksis for oplysning i sager om genbrugshjælpemidler kan perspektiveres til praksis i sager ompersonlige hjælpemidler, hvor oplysningen lader til at foregå på en mere systematisk måde. Herfortæller flertallet af sagsbehandlerne, at de altid orienterer både mundtligt og skriftligt, og atprocedurerne omkring denne type sager oftest er meget standardiserede. Årsagerne hertiluddybes i det nedenstående.Opsummerende viser kortlægningen, at sagsbehandlerne ikke har en dialog med borgeren om fritvalg i alle sager om genbrugshjælpemidler og boligindretning. Det er Rambølls vurdering, at denmanglende eksplicitte oplysning må ses som en væsentlig del af forklaringen på den begrænsedebrug af bestemmelserne om frit valg og at det ikke er i overensstemmelse med lovensintentioner. Samtidig skal det dog fremhæves, at den manglende oplysning sker på baggrund afen række konkrete refleksioner og erfaringer hos sagsbehandlerne, der eksempelvis er baseretpå, hvordan borgerne tidligere har reageret og opfattet frit valg. Disse refleksioner uddybesnedenfor.6.2Forklaringer på brugen af frit valgNedenstående figur illustrer fem forklaringer, der har betydning for, hvorvidt sagsbehandlerneoplyser borgerne, og hvorvidt borgerne bruger det frie valg. Rækkefølgen i gennemgangen skalikke forstås som en vægtning i forhold til de forskellige faktorers forklaringskraft i relation til denbegrænsede brug af retten til frit valg. De fem forklaringer skal ses som sidestillede:
26
Figur 6-2: Forklaringer på brugen af frit valg
Forklaringerne stammer fra interviews med de kommunale ledere og sagsbehandlere samtinterviews med i alt 16 borgere. Det skal i den forbindelse fremhæves, at det i nogle kommunerhar været vanskeligt at rekruttere borgere, der har brugt det frie valg, da kommunerne har haftsvært ved at identificere borgere, der har brugt retten til frit valg. I enkelte kommuner har detikke været muligt at interviewe borgere, der har forholdt sig til frit valg. Forklaringerne nedenforer derfor primært kommunernes overvejelser om, hvorfor de har et begrænset antal sager, hvorborgeren har benyttet frit valg. Borgerinterviewene er inddraget for at nuancere og perspektiverekommunens overvejelser.6.2.1Målgruppe
Langt hovedparten af sagsbehandlerne nævner målgruppens ressourcer og situation som envæsentlig årsag til, at adgangen til frit valg bruges i et begrænset omfang for særligtgenbrugshjælpemidler.Flere sagsbehandlere fremhæver, at nogle borgere i målgruppen for genbrugshjælpemidler ogboligindretninger befinder sig i en form for krise, eksempelvis på grund af en pludselig opståetvarig funktionsnedsættelse som følge af ulykke eller sygdom, der gør det nødvendigt at modtagehjælp og støtte fra kommunen, herunder forskellige former for hjælpemidler eller boligindretning.Enkelte sagsbehandlere beskriver, at de i disse situationer opfatter det som ”upassende” og”pinligt” at orientere borgerne om frit valg, da der er tale om komplicerede regler. Også enkelteaf de interviewede ledere vurderer, at det i sådanne situationer til tider er nødvendigt at ”skåne”borgerne for unødige belastninger og fokusere på at få det praktiske til at fungere hurtigst muligti en vanskelig tid. Det bør her igen påpeges, at intentionen med loven er, at borgeren skalvejledes om adgangen til frit valg i alle sager om hjælpemidler og boligindretning.En sagsbehandler beskriver, at hun oplever, at de ældre og svage borgere bliver megetforvirrede, når de oplyses om muligheden for frit at kunne vælge leverandør af typisk etgenbrugshjælpemiddel. Hun tror, at borgerne bliver forvirrede, fordi de ikke har været vant til athave et valg. Det er de mere ressourcestærke borgere, der ifølge sagsbehandleren tager imoddet frie valg, og det er der få, der bliver bevilliget genbrugshjælpemidler, der er.Sagsbehandleren fremhæver, at det ikke er, fordi kommunen gør forskel på borgerne, men ofteoplever hun det som lettere og mere hensigtsmæssigt at lade de mere ressourcesvage ellerældre borgere få et hjælpemiddel, som kommunen vælger for dem. Når man gang på gangoplever, at folk bliver forvirrede, så vælger man måske ubevidst at undlade at informereborgeren, resonerer hun. Andre sagsbehandlere nævner mere direkte, at de stort set altid
27
undlader at oplyse borgeren om adgangen til frit valg af genbrugshjælpemiddel af hensyn tilborgeren.En anden kommune beskriver dette som et generationsspørgsmål, idet de opfatter, at de ældreborgere stoler på terapeuten og kommunen og således ikke stiller spørgsmålstegn ved, omkommunens produkt er ”godt nok”, hvilket yngre borgere i højere grad gør. En sagsbehandlermener eksempelvis, at forældre til børn med en medfødt funktionsnedsættelse og aktive yngreborgere med nedsat funktionsevne i højere grad stiller krav til det bevilligede hjælpemiddel ellerboligindretning og dermed overvejer at benytte sig af det frie valg. Der er dog også kommuner,der fremhæver, at ældre har klare præferencer og holdninger til produkterne, eksempelvisgennem venner, bekendte og netværk.Selve udførelsen af det frie valg – det vil sige indkøbet af hjælpemidlet eller ansvaret forbygherreprocessen - beskrives af sagsbehandlerne som uoverskueligt og kompliceret for isærældre eller ressourcesvage borgere. Denne forståelse understøttes af interview med engangbesværet borger i midten af 70'erne, der har benyttet sig af det frie valg i en bevilling afboligindretning af sit badeværelse. Borgeren er uddannet indretningsarkitekt, er med egne ordmeget ”pernitten” og har derfor researchet meget på boligindretningen. Han har med andre ordmeget klare præferencer og er kognitivt velfungerende. I interviewet gav borgeren udtryk for, atdet efter hans overbevisning er en krævende proces at styre, og han vurderer, at det for langt defleste borgere vil være en uoverskuelig og umulig proces.Opsummerende viser kortlægningen således, at sagsbehandlerne foretager en række konkretesituationsbestemte vurderinger af målgruppens situation, ressourcer og behov og på denbaggrund beslutter, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at oplyse om det frie valg i den enkelte sageller ej. Som tidligere nævnt, er det dog lovens intention, at alle borgere skal oplyses om rettentil frit valg af genbrugshjælpemiddel og boligindretning.6.2.2Tilfredshed og dialog
En anden forklaring på det begrænsede omfang af brugen af frit valg er, ifølge sagsbehandlerne,at borgerne er tilfredse med kommunens bevillinger. Flere sagsbehandlere fremhæver, at detsom regel ikke er relevant at diskutere frit valg med borgerne, hvis borgeren i udgangspunktetvurderes at være tilfreds med den løsning, som kommunen tilbyder. Intentionen med loven erdog, at det er alle borgere, der skal vejledes om adgangen til frit valg af hjælpemiddel ogboligindretning, og dermed også borgere, der ikke udtrykker eksempelvis utilfredshed medkommunens løsning.Det skal fremhæves, at den gennemførte kortlægning i udgangspunktet ikke har foretaget enrepræsentativ afdækning af borgernes perspektiver på kommunens bevillinger, herunder omhovedparten af borgerne faktisk er tilfredse med kommunens bevilling. Grundlaget forkortlægningens resultater i dette afsnit er således i høj grad kommunernes vurderinger afborgernes overvejelser samt enkelte borgerinterviews.Kommunerne er i spørgeskemaundersøgelsen blevet bedt om at angive, i hvor høj grad de erenige i, at borgerne er tilfredse med kommunens tilbud og derfor ikke vælger frit valg.
28
Figur 6-3: Er du enig eller uenig i følgende udsagn om borgernes brug af bestemmelserne om frit valg afgenbrugshjælpemidler (§ 112)/boligindretning (§ 116)? Pct.
De fleste borgere vælger typiskikke frit valg af boligindretning, daborgeren er tilfreds medkommunens tilbud
Meget enig31%37%17%3%3%8%EnigHverken-ellerUenig
De fleste borgere vælger typiskikke frit valg afgenbrugshjælpemidler, da borgerener tilfreds med kommunens tilbud
48%
39%
3% 4%1%5%
Meget uenigVed ikkeKommunen har ikkefritvalgssager
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Kilde: Spørgeskema blandt kommuner. Der er besvarelser fra 75 kommuner.
Af ovenstående figur fremgår det, at 87 pct. af kommunerne er meget enige eller enige i, at defleste borgere ikke vælger at benytte sig af det frie valg, fordi de er tilfredse med dethjælpemiddel, kommunen bevilger dem. Når det gælder bevillinger af boligindretning, erklærer68 pct. af kommunerne sig meget enige eller enige.I den forbindelse skal det fremhæves, at flere – både sagsbehandlere, ledere og borgere – iinterviewene beskriver bevillingsprocessen som en dialog mellem kommune og borger. For defleste bevillinger af større, specialiserede genbrugshjælpemidler er der ikke tale om et ”diktat” frakommunen, men om en dialog, hvor kommunen præsenterer borgeren for en række forskelligevalgmuligheder, og hvor borgeren har mulighed for at præsentere sine ønsker og præferencer.Eksempelvis beskriver en borger, hvordan sagsbehandleren i hendes tilfælde ikke fremlagdeforslag til bevilling af en ny kørestol til hendes søn, men at hun derimod selv præsenteredesagsbehandleren for et konkret ønske, som blev indfriet. I en anden sag skulle en kvinde i30'erne have ny el-kørestol, da hendes nuværende var nedslidt. I den forbindelse havde hun enklar præference for, hvilken kørestol det skulle være. Kommunen ville umiddelbart bevilge enanden, væsentligt billigere kørestol, der ikke havde de samme funktioner som borgerens tidligerekørestol. Borgeren gav derfor udtryk for utilfredshed og holdt fast i, at det skulle være denbestemte model, hvilket sagsbehandleren valgte at bevillige.Sagsgangen er, ifølge sagsbehandlerne, på den måde i dag karakteriseret af en dialog, der gøradgangen til frit valg mindre relevant, ifølge sagsbehandlerne. Enkelte af de interviewedesagsbehandlere giver udtryk for, at det virker som om, at loven er lavet på baggrund af enforståelse af, at kommunerne kun tilbyder ét bestemt produkt, som borgeren dernæst må tageimod eller lade være.Det skal dog fremhæves, at det er indtrykket fra interviewene, at den dialogbaseredebevillingsproces hovedsageligt er dominerende i sager med specialiserede genbrugshjælpemidlersom kørestole, særlige hvilestole mv. I sager om mindre genbrugshjælpemidler såsombadebænke og rollatorer har kommunen i højere grad et standardprodukt, som de bevilger tilborgeren. Det samme gør sig gældende for sager om boligindretning. Her giver de interviewedeborgere i mindre grad udtryk for, at der er tale om en dialog, men snarere at kommunen harmulighed for at tilbyde nogle bestemte former for produkter og løsninger, som borgeren ikkenødvendigvis er tilfreds med.Reglerne om frit valg beskrives i nogle casekommuner som et positivt værktøj for sags-behandleren i de få tilfælde, hvor de sidder over for en borger, som enten udtrykker utilfredshedmed kommunens løsning, eller en person med stærke præferencer for, eksempelvis hvordanvedkommendes bolig skal se ud. Her bør det igen bemærkes, at intentionen med loven er, at
29
borgeren skal vejledes om adgangen til frit valg i alle sager om genbrugshjælpemidler ogboligindretning.6.2.3Bevillingens karakter og markedet
Kortlægningen viser, at bevillingens karakter og markedet har en betydning for, hvorvidtsagsbehandlerne oplyser om muligheden for frit valg, og hvorvidt borgerne benytter mulighedenherfor. I nedenstående tabel er disse forhold opsummeret for henholdsvis genbrugshjælpemidlerog boligindretning. Personlige hjælpemidler er inddraget for at perspektivere.Tabel 6-1: Bevillingens karakter og markedets betydning for omfanget af fritvalgssager
Genbrugshjælpemidler
Boligindretning
PersonligehjælpemidlerUnikke og intime
BevillingenskarakterBorgerneskendskab tilområdetEkspertrolle
Nogle standardiserede, andremere unikkeLavt
Størstedelen unikke
Stort
Stort
Sagsbehandleren
Borgeren
Borgeren
Karakteren afmarkedet forborgeren
Nationalt og relativt vanskeligttilgængeligt for privatpersoner
Lokalt og relativt enkeltog tilgængeligt
Lokalt og relativtenkelt ogtilgængeligt
Kilde: Interviews med sagsbehandlere, ledere og borgere.
Kortlægningen viser, at sagsbehandlerne oplever, at personlige hjælpemidler og boligindretningeroverordnet har en mere personlig og unik karakter for borgeren sammenlignet med de merestandardiserede genbrugshjælpemidler som eksempelvis badebænke og rollatorer. Noglegenbrugshjælpemidler som særlige hvilestole og kørestole er dog mere unikke og har derforstørre betydning for borgeren end andre genbrugshjælpemidler.På området for genbrugshjælpemidler kan der også være en tendens til, at det er sags-behandleren, der er ekspert, mens borgeren typisk har mindre tydelige præferencer for ogkendskab til produkterne på markedet. Dette står i modsætning til rollefordelingen i forhold tilpersonlige hjælpemidler og boligindretninger, hvor det i højere grad er borgeren selv, der ereksperten. Mens markedet for personlige hjælpemidler og boligindretning ofte er forholdsvistlokalt forankret med leverandører i borgerens nærmiljø, er markedet for genbrugshjælpemidlernationalt forankret og ikke henvendt til den enkelte borger som kunde, vurderer bådesagsbehandlere og ledere. Denne forståelse understøttes af interviews med to leverandører iDansk Rehab Gruppe, der udtrykker, at de i udgangspunkt ikke har et forretningsmæssigt set uptil at handle med private, ligesom de udtrykker, at den nuværende model for fakturering ikke erhensigtsmæssig (uddybes i 7.3).De beskrevne forhold omkring bevillingens karakter og markedet for henholdsvis personligehjælpemidler, genbrugshjælpemidler og boligindretning har således en betydning for, hvorvidtsagsbehandlerne vurderer, at det er meningsfuldt og relevant at oplyse borgerne om mulighedenfor frit valg. Samtidig har disse forskelle mellem produkterne og markederne, ifølgesagsbehandlerne, betydning for, hvorvidt borgeren ender med at bruge det frie valg, hvisborgeren oplyses herom. I forbindelse med den ovenstående gennemgang bør det igen nævnes,at intentionen med loven er, at der skal vejledes om retten til frit valg i alle sager om genbrugs-hjælpemidler og boligindretning.6.2.4Vanskelige regler
I enkelte af de 10 casekommuner giver sagsbehandlerne udtryk for usikkerhed omkring, hvordanreglerne om frit valg skal forstås og forvaltes. I én kommune opfatter en sagsbehandler
30
eksempelvis ordningen sådan, at hvis kommunen har et hjælpemiddel, som opfylder borgerensbehov, har borgeren ikke mulighed for frit valg:”De kan jo ikke selv vælge, når vi har en rollatorstående. Så forvirrer det dem jo bare – det ville bare være at stikke blår i øjnene på dem.”Denne forståelse er ikke i fuld overensstemmelse med bestemmelserne om adgangen til frit valg.Flere kommuner fortæller, at de før lovændringen i 2010 har haft praksis for at give borgernemulighed for at benytte ”pose-penge-løsningen” i forbindelse med boligindretningssager. Noglesagsbehandlere har svært ved at skelne denne tidligere praksis fra de nuværende regler om fritvalg7. Det skal i den forbindelse nævnes, at brugen af ”pose-penge-løsningen” før 2010 ikke varen praksis, der var i overensstemmelse med lovgivningen, ligesom der heller ikke i dag findeslovhjemmel for en selvstændig ”pose-penge-løsning”.En sagsbehandler i en kommune udtrykker vanskeligheder ved at forstå sondringen mellem fritvalg og de almindelige krav til inddragelsen af borgeren i sagsbehandlingen. Det er sagsbe-handlerens oplevelse, at det i en almindelig sag også lovgivningsmæssigt er påkrævet, at deindgår i en dialog med borgeren og finder det hjælpemiddel, der er bedst for borgeren, og somborgeren vil have. Dette gælder særligt for de mere komplicerede sager, hvor der i forvejen ikkefindes standardløsninger. Der fremhæves i servicelovens § 81 eksempelvis, at der skal ydes enhelhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov.Opsummerende giver enkelte sagsbehandlere således udtryk for, at de ikke er helt sikre i deresforståelse af det frie valg. De fleste af de interviewede sagsbehandlere udtrykker dog ikkeproblemer med at forstå reglerne.Kommunerne vurderer, at reglerne er svære at forstå for borgerneSom figuren nedenfor viser, vurderer de fleste kommuner i spørgeskemaundersøgelsen, atborgerne har vanskeligt ved at forstå reglerne om frit valg af genbrugshjælpemidler og atborgerne opfatter det som vanskeligt selv at stå for anskaffelsen.Figur 6-4: Er du enig eller uenig i følgende udsagn om borgernes brug af bestemmelserne om frit valg afgenbrugshjælpemidler (§ 112)? Pct.
Meget enigBorgerne opfatter det somvanskeligt at gennemskue reglerneom frit valg af hjælpemidler25%35%4%24% 7% 5%EnigHverken-ellerUenigBorgerne opfatter det somvanskeligt selv at stå for anskaffelse4%20% 11% 5%Meget uenigVed ikkeKommumen har ikkefritvalgssager0%20%40%60%80%100%Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner. Der er besvarelser fra 75 kommuner.
21%
39%
Figuren viser, at 60 pct. af kommunerne er meget enige eller enige i, at borgerne opfatter detsom vanskeligt at gennemskue reglerne om frit valg af hjælpemidler. Tilsvarende er 60 pct. afkommunerne meget enige eller enige i, at borgerne opfatter det som vanskeligt selv at stå foranskaffelse af et genbrugshjælpemiddel.Figuren nedenfor viser det tilsvarende spørgsmål i forhold til frit valg af boligindretning.
7
En sagsbehandler er i tvivl om forskellen mellem ”pose-penge-løsningen” og en boligindretningssag med benyttelse af frit valg og
spørger, hvorvidt forskellen er, at kommunen skal nedfælde kravspecifikationer. Sagsbehandleren mener, at der ikke skulle nedfældeskravspecifikationer i sager med ”pose-penge-løsningen”, mens de skal nedfældes i en sag med frit valg.
31
Figur 6-5: Er du enig eller uenig i følgende udsagn om borgernes brug af bestemmelserne om frit valg afboligindretning (§ 116)? Pct.
Meget enigBorgerne opfatter det somvanskeligt at gennemskue reglerneom frit valg af boligindretning4%5%20%4%EnigHverken-ellerUenigBorgerne opfatter det somvanskeligt selv at stå for køb afmaterialer og styring vedboligindretning0%Meget uenig23%25%3%16% 19% 9%5%Ved ikkeKommunen har ikkefritvalgssager20%40%60%80%100%
21%
28%
17%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner. Der er besvarelser fra 75 kommuner.
Figuren viser, at knap halvdelen af kommunerne vurderer, at borgerne opfatter det somvanskeligt at gennemskue reglerne om frit valg af boligindretning og stå for køb og styring selv.Det er nogle sagsbehandleres erfaring, at borgerne mister interessen for frit valg, når detklargøres, at der kan være en egenbetaling, og at borgeren selv står for anskaffelse mv. Defleste borgere har, ifølge sagsbehandlerne, en forventning om, at kommunen betaler forhjælpemidler og synes derfor, at det er mærkeligt, at de selv skal betale en andel. Derudoveroplever nogle borgere det som uoverkommeligt selv at stå for indkøbsprocessen eller bygge-processen, ifølge sagsbehandlerne. Især boligindretning, påpeger sagsbehandlerne, fremstår somkomplekst for mange borgere at styre. En sagsbehandler fortæller, at hun forsøger at tale isærmindre ressourcestærke borgere fra at agere bygherre. Hun vurderer, at det vil være forkomplekst for dem. Sagsbehandleren er bekymret for, at borgeren ikke vil være i stand til atsikre, at boligindretningen lever op til kommunens kravspecifikationer og derfor ender op med enboligindretning, som borgeren må finansiere 100 pct. selv.Rambøll har talt med i alt 16 borgere, som er brugere af hjælpemidler, eller som har fået laveten boligindretning. Tre af borgerne fortæller, at de kendte til muligheden for at benytte frit valg,men at de valgte det fra. Disse borgere fortæller, at deres fravalg ikke skyldes manglendeforståelse af reglerne. Den ene af de tre borgere fortæller direkte, at hun overhovedet ikke sernogle problemer med at forstå reglerne, men at fravalget snarere skyldes manglende markeds-kendskab og manglende fysisk styrke til at stå for bestilling, levering mv. En anden af de treborgere, som er pårørende til et barn i transportkørestol, giver udtryk for, at fravalget af frit valgskyldes, at det dels drejer sig om en transportkørestol og altså ikke en kørestol, som barnetbenytter hele tiden, og dels at kommunen havde en kørestol på lager, som imødekom deresønsker og barnets behov.Ud af de 16 borgere, er der fem, der har benyttet sig af frit valg. En mandlig borger, somharbenyttet sig af frit valg, fortæller, at han ingen problemer havde med at forstå, hvad frit valg gikud på. Han blev orienteret om muligheden for frit valg tidligt i forløbet, stod selv for ombygning-en af sit badeværelse og havde et gnidningsløst samspil med kommunen hele vejen igennem.Otte af de 16 borgere, som Rambøll har talt med, har aldrig hørt om frit valg af hjælpemidler oger ikke blevet orienteret om muligheden for frit valg. I disse interviews har Rambøll hørt omborgernes sag og har derefter fortalt dem om muligheden for frit valg. Et par af borgerne havdeproblemer med at forstå, hvad frit valg går ud på, eksempelvis at det potentielt indebærer enegenbetaling og således ikke blot er en ret til at vælge frit på kommunens regning. Enkelteborgere ytrer ærgrelse over ikke at være informeret om muligheden for frit valg, idet de gerneville have haft en anden løsning end den, kommunen tilbød. Eksempelvis fortæller en kvindeligborger, at hun gerne ville have haft en rollator, som ikke var så tung, mens en anden borgerfortæller, at hun gerne ville have haft en anden højde på sit vasketoilet.
32
6.2.5
Ekstraopgaver i sager med frit valg
Alle de interviewede sagsbehandlere fortæller, at sagsbehandling i en fritvalgssag om etgenbrugshjælpemiddel tager længere tid end i en tilsvarende sag, hvor frit valg ikke bruges.En af de interviewede ledere giver udtryk for, at manglende oplysning til borgerne kan skyldeshensynet til at sikre nogle effektive arbejdsgange for både borger og kommune. Eksempelvis gårder længere tid, før borgeren får sit hjælpemiddel, hvis de har benyttet sig af frit valg.Opfattelsen af den administrative byrde ved en fritvalgssag kan dermed tænkes at udgøre enbarriere for sagsbehandlernes oplysning. Det skal dog fremhæves, at ingen af sagsbehandlerneselv direkte nævner, at de administrative ekstraopgaver er årsagen til de få sager omgenbrugshjælpemidler med frit valg.I forhold til sager om boligindretning nævner enkelte sagsbehandlere, at en fritvalgssag ernemmere for dem at behandle end en almindelig sag, fordi en stor del af ansvaret og opgavernetilkommer borgeren.Figuren nedenfor viser kommunernes vurdering af, hvorvidt en sag med frit valg er meretidskrævende end tilsvarende sager, hvor reglerne ikke benyttes.Figur 6-6: De to næste spørgsmål handler om sagsbehandlingen af en fritvalgssag. Angiv i hvor høj gradfølgende er tilfældet. Pct.
I høj gradSager om frit valg afgenbrugshjælpemidler (§112) ermere tidskrævende end tilsvarendesager, hvor reglerne ikke benyttes55%20%3%3% 14%5%I nogen gradI mindre gradI ringe gradSager om frit valg af materialer oghåndværkere (§116) er meretidskrævende end tilsvarendesager, hvor reglerne ikke benyttes0%1%12% 7% 9%1%Slet ikkeVed ikkeKommunen har ikkefritvalgssager
43%
26%
50%
100%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner. Der er besvarelser fra 74 kommuner.
75 pct. af kommunerne angiver, at sager om frit valg af genbrugshjælpemidler i høj grad eller inogen grad er mere tidskrævende end tilsvarende sager, hvor reglerne ikke benyttes. 69 pct. afkommunerne vurderer, at sager om frit valg af boligindretning i høj grad eller i nogen grad ermere tidskrævende end tilsvarende sager, hvor reglerne ikke benyttes.Kommunerne har i spørgeskemaundersøgelsen haft mulighed for at give en uddybning af, hvilkeforhold der gør, at sager med brug af frit valg er mere vanskelige eller tidskrævende i forhold tiltilsvarende sager uden brug af det frie valg. Her og i interviewene fremhæver sagsbehandlerneisær den skriftlige udarbejdelse af bevillingskriterier og kravspecifikationer som tidskrævende.Det er, ifølge sagsbehandlerne, langt nemmere at diskutere mundtligt med leverandører, depot,byggesagkyndig eller håndværkere og nå til mundtlig enighed om, hvad der præcist skal gøres.Hvis borgeren ønsker at bruge frit valg, skal sagsbehandleren sørge for, at alle detaljer erbeskrevet skriftligt, således at borgeren kan forstå dem, og således at der ikke kan skemisforståelser. Dette kræver oftest et betydeligt arbejde, da en række detaljer angående dæk,bremser, greb mv. skal beskrives utvetydigt og i detaljen.Andre sagsbehandlere fremhæver, at det kan være tidskrævende at vurdere, om et hjælpe-middel, borgeren foreslår, teknisk set lever op til krav om eksempelvis sikkerhed, hvis detstammer fra leverandører, som kommunen ikke kender og eksempelvis ikke er HMI-registreret.Modsat bemærker en anden sagsbehandler, at boligindretningssager med brug af frit valg
33
medfører mindre arbejde for kommunen, når kravspecifikationerne er udførligt nedfældet. Detskyldes, ifølge vedkommende, at borgeren i sådanne sager overtager bygherreforpligtelserne,herunder indhentning af tilbud. De administrative forhold i sager, hvor frit valg bliver benyttet,gennemgås nærmere i afsnittet om kommunernes procedurer nedenfor.En sagsbehandler nævner, at vedkommende vurderer, at sager, hvor borgeren benytter sig af fritvalg, er mere uoverskuelige og tidskrævende for kommunen, fordi de har så få sager, og derforikke har udviklet standardiserede procedurer for sagsbehandling, udformning afkravspecifikationer mv. Det er dog vigtigt at pointere, at kommunerne ikke oplever, at sagernemed frit valg fylder meget i deres hverdag, idet de har meget få af sådanne sager.8OpsummeringRambøll har identificeret fem overordnede forklaringer på, hvorfor muligheden for frit valg afgenbrugshjælpemidler og boligindretning anvendes i et begrænset omfang:Målgruppen: Det er sagsbehandlernes opfattelse, at mange af borgerne i målgruppen forhjælpemidler og boligindretning ikke er i stand til eller har lyst til at tage stilling til frit valgTilfredshed og dialog: Det er sagsbehandlernes opfattelse, at borgerne generelt er tilfredsemed kommunens løsning, fordi der inden for rammerne af kommunens tilbud også er etelement af valgfrihed for borgerne særligt i de større sagerBevillingens karakter og markedet: Borgere og sagsbehandlere oplever, at markedet forsærligt genbrugshjælpemidler er vanskeligt for borgerne at navigere iVanskelige regler: Enkelte sagsbehandlere er ikke helt sikre på, hvordan reglerne skalfortolkes. Det er ligeledes sagsbehandlernes opfattelse, at borgerne ikke kan gennemskuefritvalgsbestemmelserne. Nogle af de interviewede borgere har dog ikke problemer med atforstå adgangen til frit valgEkstraopgaver: Sagsbehandlerne oplever en større administrativ arbejdsbyrde forbundet medfritvalgssager på området for genbrugshjælpemidler sammenlignet med sager, hvor frit valgikke anvendes.
Det skal understreges, at der ikke er gennemført en repræsentativ afdækning af borgernesperspektiver på, eksempelvis hvorvidt borgerne hovedsageligt er tilfredse med det, somkommunen bevilliger.Endelig bør det fremhæves, at intentionen med loven er, at kommunen skal vejlede omadgangen til frit valg i alle sager om hjælpemidler og boligindretning, uafhængigt af borgerenssituation, hvorvidt borgeren giver udtryk for utilfredshed og lignende.6.3Sagsgang i sager med frit valgFlere af kommunerne fortæller, at de i forbindelse med lovændringen i 2010 gjorde en indsats forat implementere loven i forvaltningen og finde procedurer for at håndtere reglerne om frit valg.Som det forudgående kapitel fremhævede, har de fleste kommuner imidlertid meget få sager.I det følgende beskrives kommunernes sagsgange og procedurer for behandling af fritvalgs-sager, som de er kommet til udtryk i spørgeskemaundersøgelsen, sagsgennemgangen og dekvalitative interviews med kommunale sagsbehandlere.6.3.1Genbrugshjælpemidler
Generelt for de fleste hjælpemiddelsager gælder, at de involverer faserne: Ansøgning, bevilling,levering og eventuelt tilbagelevering. De samme faser vil der typisk være i en fritvalgssag, dog
8
Rambøll har med udgangspunkt i kommunernes besvarelse af spørgeskemaundersøgelsen undersøgt, hvorvidt der er en
sammenhæng mellem kommunernes oplevelse af fritvalgssagerne og henholdsvis antal fritvalgssager i kommunen og tilstedeværelsenaf faste procedurer ved fritvalgssager. Denne analyse viser ikke en entydig tendens. Det skal i den forbindelse også fremhæves, atlangt hovedparten af kommunerne har meget få sager, hvilket gør det vanskeligt at undersøge disse sammenhænge.
34
vil der som regel være en anden arbejdsdeling mellem borger og sagsbehandler inden for deenkelte faser, og der vil også være faser, hvor sagsbehandleren har nogle ekstra opgaver.Åbning af sagenEn fritvalgssag begynder typisk som enhver anden sag, det vil sige ved, at en borger eller enpårørende til en borger ansøger kommunen om et hjælpemiddel. Alternativt kan ansøgningen skevia hospitalet, hvor en borger er indlagt, men sagsbehandlerne fortæller, at sådanne sager megetsjældent er fritvalgssager. Dernæst vurderer sagsbehandleren borgerens funktionsniveau ogderudfra borgerens behov i forhold til et givent hjælpemiddel. Hvis sagsbehandleren vurderer, atborgeren har behov for et hjælpemiddel, er det sagsbehandlerens opgave at informere borgerenom muligheden for frit valg.Som ovenfor nævnt, har 86 pct. af kommunerne svaret, at de har en skriftlig vejledning tilborgeren om muligheden for og konsekvenserne ved frit valg af genbrugshjælpemidler. Det kaneksempelvis være en pjece, hvor en fritvalgssag sammenlignes med en almindelig sag ud fraborgerens perspektiv, herunder hvordan borgerens rolle i sagsforløbet adskiller sig fra enalmindelig sag.BevillingHvis borgeren vælger at benytte sig af muligheden for frit valg af genbrugshjælpemidler, er detsagsbehandlerens opgave at vurdere, hvilket prisniveau og hvilke funktioner hjælpemidlet skalhave. Nedenstående figur viser, hvorvidt kommunerne, som har besvaret spørgeskemaunder-søgelsen, har skriftlige procedurer og/eller vejledninger, som kan støtte sagsbehandlerne iforbindelse med bevillingen.Figur 6-7: Følgende spørgsmål handler om kommunens procedurer i forbindelse med borgerensmulighed for frit valg af genbrugshjælpemidler (§ 112). Har I… Pct.
En oversigt/it-understøttelse, der viserpriserne i kommunens leverandøraftaler, somsagsbehandlerne kan benytte i de tilfælde,hvor borgeren ønsker at bruge det frie valg?En vejledning/skabelon til sagsbehandlernetil fastsættelse af prisen på det billigste ogbedst egnede hjælpemiddel, hvor kommunenikke har en leverandøraftale?En vejledning/skabelon til sagsbehandlernetil udarbejdelse af kravspecifikation for etbevilget hjælpemiddel eller en fastsatkravspecifikation for hjælpemidlet?En fast praksis for kontrol af, om et indkøbthjælpemiddel efter det frie valg lever op tilkravspecifikationerne?0%
43%
54%
3%
Ja20%72%8%Nej
38%
59%
3%
Ved ikke/Ikkerelevant
36%
55%
8%
50%
100%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner. Der er besvarelser fra 74 kommuner.
Som figuren viser, svarer lidt over halvdelen af kommunerne, at de ikke har en oversigt eller it-understøttelse, der viser priserne i kommunens leverandøraftaler, som sagsbehandlerne kanbenytte i sager med frit valg. Kommunerne har i spørgeskemaundersøgelsen haft mulighed for atuddybe, hvordan de arbejder med det frie valg af genbrugshjælpemidler. Her nævner noglekommuner, at deres leverandører ikke tillader, at de udleverer priserne i deres leverandøraftalerpå nettet. I en kommune fortæller en sagsbehandler, at hun mener, at det ikke er lovligt atinformere leverandører om priser afgivet af kommunen og andre leverandører. I praksis finderhun det dog paradoksalt, idet man blot kan informere borgeren, der så informerer leverandøren.
35
I samme kommune fortæller de, at de oplever, at leverandørerne efter denne information fraborgeren ofte matcher den kommunale leverandørs pris, hvilket kommer borgeren til gode.I forhold til hjælpemidler, hvor kommunen ikke har indgået leverandøraftaler, svarer ca. 70 pct.af kommunerne i spørgeskemaundersøgelsen, at de ikke har en vejledning eller skabelon tilfastsættelse af prisen på det billigste og bedst egnede hjælpemiddel. Erfaringerne fra interviewsindikerer, at disse kommuner i stedet fastsætter priserne fra sag til sag på baggrund afsagsbehandlernes viden og research, hvor den enkelte borger oplyses en overslagspris, hvisvedkommende ønsker at benytte det frie valg.I forbindelse med bevillingen af et hjælpemiddel i en fritvalgssag skal kommunen udarbejde enkravspecifikation til borgeren. Hjælpemidlet skal leve op til specifikationerne for, at borgeren kanfå dækket den bevilgede andel af kommunen. Som figuren ovenfor viser, har 59 pct. afkommunerne ikke en vejledning eller en skabelon for, hvordan kravspecifikationer i forbindelsemed en fritvalgssag skal udformes, som sagsbehandlerne kan tage udgangspunkt i. Erfaringernefra de gennemførte interviews viser, at flere af kommunerne ikke finder det nødvendigt, netopfordi de har så få sager, hvor frit valg anvendes. Det er ligeledes sagsbehandlernes ansvar atkontrollere, om et indkøbt hjælpemiddel i en fritvalgssag lever op til kommunens kravspecifika-tion. Besvarelserne i spørgeskemaundersøgelsen viser, at 55 pct. af kommunerne ikke har enfast praksis for kontrol af, om et indkøbt hjælpemiddel lever op til kravspecifikationerne. Iinterviewene fortæller nogle af sagsbehandlerne, at de som regel tager ud til borgerne for atvurdere, hvorvidt det indkøbte hjælpemiddel lever op til specifikationerne. Her indebærerfritvalgssagen et ekstra hjemmebesøg.En borger kan ikke benytte sig af frit valg, hvis kommunen kan stille et ”fuldstændig identiskhjælpemiddel” til rådighed. 31 pct. af kommunerne angiver, at de har en fælles praksis forvurdering af, hvorvidt et af kommunens hjælpemidler er fuldstændig identisk med det, borgerenønsker. 61 pct. af kommunerne har ikke en fælles praksis. De interviewede sagsbehandlere givernogle steder udtryk for, at det ikke er et problem at vurdere, hvornår et af kommunens hjælpe-midler er fuldstændig identisk med det, borgeren ønsker. Dog er der lidt forskellige opfattelser påtværs af kommunerne af, hvad det vil sige, at hjælpemidlet er fuldstændig identisk. I et par afkommunerne fortæller sagsbehandlerne, at to hjælpemidler, som funktionsmæssigt kan detsamme, er identiske, og borgeren kan således kun benytte det frie valg, hvis borgeren ønsker atforetage et tilkøb af et hjælpemiddel med flere funktioner. I andre kommuner vurderer sags-behandlerne, at to hjælpemidler, som kan det samme, men som i designet er forskellige, ikke eridentiske. De tilsyneladende forskellige opfattelser kan skyldes, at sagsbehandlerne megetsjældent står over for at skulle foretage en sådan vurdering, fordi de har få fritvalgssager, ogfordi disse som oftest drejer sig om specialiserede hjælpemidler eller boligindretninger. Derud-over indikerer det, at nogle sagsbehandlere kan være lidt usikre i at tolke og anvendelovgivningen efter hensigten.Fakturering og leveringInterviewene med sagsbehandlere og ledere i de 10 casekommuner samt besvarelserne fraspørgeskemaundersøgelsen viser forskelle på, hvordan faktureringen i forbindelse med borgereskøb af genbrugshjælpemidler foregår. Generelt fortæller sagsbehandlerne, at der bliver sendt enseparat faktura til kommunen på deres andel af prisen på hjælpemidlet, så borgeren ikke skallægge det fulde beløb for hjælpemidlet ud. Ligeledes skriver en af kommunerne i spørgeskema-undersøgelsen, at de udbetaler tilskuddet til borgeren. En af de interviewede ledere opfatterimidlertid reglerne sådan, at borgeren skal betale den fulde pris for hjælpemidlet selv, hvorefterkommunen refunderer sin andel af prisen til borgeren selv. Det er Rambølls vurdering, at ensådan model for udbetaling af tilskud i forbindelse med frit valg ikke er i overensstemmelse medlovens intention, idet modellen kan pålægge borgeren et væsentligt økonomisk udlæg.I de fleste tilfælde har en borger, som benytter frit valg, selv ansvar for leveringen af hjælpe-midlet, hvilket typisk foregår i samarbejde med den leverandør, som borgeren har valgt.Kommunens depot vil som udgangspunkt ikke være involveret i forbindelse med levering af et
36
fritvalgshjælpemiddel. Kommunens depot vil således først blive involveret i sagen, hvishjælpemidlet skal tilbageleveres, eksempelvis hvis borgeren dør eller ikke skal bruge detlængere. Fordi kommunerne har få sager, hvor frit valg bliver benyttet, har få af dem oplevetudfordringer med tilbagelevering af et hjælpemiddel. En af casekommunerne har dog prøvet atgive afslag på tilbagelevering af et hjælpemiddel købt under frit valg, fordi kommunen vurderede,at hjælpemidlet ikke kunne bruges af en anden borger. Sagen, som er en af de sager, Rambøllhar gennemgået, er beskrevet i nedenstående boks.Boks 6-2: Eksempel på fritvalgssag af genbrugshjælpemiddel
I sagen valgte borgeren en manuel kørestol fra en anden leverandør end kommunens. Her oplystekommunen prisen på deres hjælpemiddel. Derudover blev borgeren bevilget et tilkøb til kørestolen.Borgeren blev oplyst skriftligt om, at kommunen skulle modtage en faktura, hvor det fremgik, atborgerens egenbetaling var fratrukket. Borgeren døde få måneder efter indkøbet af kørestolen. Derblev i den forbindelse givet afslag på pårørendes ansøgning om tilbagebetaling. Kommunenvurderede, at kørestolen ikke havde en generelt forøget anvendelighed for andre end denpågældende borger, idet den ikke havde specielle indstillinger eller ekstra funktioner, som andreborgere ville kunne have glæde af. Den vurderes ikke at have værdi som genbrugshjælpemiddel,fordi depotet ikke lå inde med tilbehør til kørestolen.
Overordnet set er udbredelsen af faste procedurer i forbindelse med behandlingen af fritvalgs-sager meget begrænset på tværs af kommunerne. Nedenstående figur giver en mulig forklaringherpå.Figur 6-8: Følgende spørgsmål handler om kommunens procedurer i forbindelse med borgerensmulighed for frit valg af genbrugshjælpemidler (§ 112). Pct.
Kommunen har ikke en fastsatpraksis i fritvalgssagerne, dakommunen har ingen/meget fåsager
Ja59%23%18%NejVed ikke/ Ikke relevant
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner. Der er besvarelser fra 74 kommuner.
Figuren viser, at 59 pct. af kommunerne svarer, at de ikke har en fastsat praksis i sager med fritvalg, da kommunen ikke har/har meget få sager. Tilsvarende fortæller de kommunale sags-behandlere i de casekommuner, som ikke har en fast praksis på området, at de nok ville have enfastere praksis, hvis borgernes efterspørgsel på frit valg var højere.Som opsummering skitserer nedenstående figur forløbet for henholdsvis borger og kommune,når en borger vælger at benytte sig af muligheden for frit valg af et genbrugshjælpemiddel.
37
Figur 6-9: Sagsforløb i fritvalgssag om genbrugshjælpemiddel
6.3.2
Frit valg af boligindretning
Åbning af sagenLigesom ved sager om genbrugshjælpemidler begynder en sag om boligindretning typisk ved, atborgeren eller en pårørende til borgeren henvender sig, hvorefter sagsbehandleren vurdererborgerens behov.BevillingKommunerne er i spørgeskemaet blevet spurgt ind til forskellige forhold ved deres procedurer iforbindelse med administrationen af frit valg i boligindretningssager. I nedenstående figur ses,hvorvidt kommunerne har udarbejdet faste procedurer til bevillingen i sager om boligindret-ninger.Figur 6-10: Følgende spørgsmål handler om jeres procedurer i forbindelse med borgerens mulighed forfrit valg af håndværkere og materialer ved boligindretning (§ 116). Har I… Pct.
En vejledning/skabelon forudarbejdelse af specifikationer foren boligindretning i de tilfælde,hvor borgeren ønsker at bruge detfrie valg?En vejledning/skabelon forudarbejdelse af udbudsmateriale tilprissætning af den bevilgedeboligindretning i de tilfælde, hvorborgeren benytter det frie valg?
28%
64%
8%JaNej
19%
72%
9%
Ved ikke/ Ikke relevant
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner. Der er besvarelser fra 74 kommuner.
Af figuren fremgår det, at 64 pct. af kommunerne ikke har en vejledning eller skabelon forudarbejdelse af specifikationer for en boligindretning med frit valg. Ligeledes angiver 72 pct. afkommunerne, at de ikke har en vejledning eller skabelon for udarbejdelse af udbudsmateriale tilprissætning af den bevilgede boligindretning i sager, hvor frit valg er benyttet. I flere af deinterviewede kommuner fortæller ledere og sagsbehandlere, at der er et tæt samarbejde medkommunens tekniske afdeling i boligindretningssager. Det vil som regel også være dem, derudarbejder specifikationer i boligindretningssager og eventuelt står for et udbud. Flere afkommunerne fortæller, at de har nogle håndværkere, som de fast benytter, og som de kan ringetil for at få en pris på mindre standardboligindretninger, eksempelvis fjernelse af dørtrin,opsætning af håndtag og lignende.Fakturering og leveringSagsgennemgangen viser eksempler på, hvordan kommunerne håndterer fakturering og leveringi sager, hvor borgeren har valgt at benytte sig af frit valg i forbindelse med en boligindretning.Fire ud af de seks sager, som Rambøll har gennemgået, er boligindretningssager. To af dem er
38
små boligindretningssager til under 4.000 kr. I disse sager oplyser kommunerne borgerne omberegning af prisen.I den ene sag valgte borgeren selv en håndværker, som foretog en montering i forbindelse medandre opgaver i hjemmet. De to andre sager vedrører større boligindretninger. Her harkommunen lavet en udbudsrunde og meddeler borgerne, at den lavest budte pris udgør detbeløb, som kommunen kan dække. I nedenstående tekstboks beskrives forløbet i en af sagerne.Boks 6-3: Eksempel på fritvalgssag om boligindretning
I en af de boligindretningssager, som Rambøll har gennemgået, vælger borgeren en væsentligt mereomfattende løsning, end den kommunen tilbyder. Efter borgeren har givet udtryk for, at han vil benyttesig af frit valg, sender kommunen et opfølgende brev til borgeren. Heri specificeres det blandt andet, atkommunen forsat skal følge op på boligindretningen og sikre, at den er udført i overensstemmelse medspecifikationerne, samt at det er borgerens eget ansvar at sikre, at boligen bliver egnet somopholdssted for borgeren. Derudover oplyser kommunen om, at det er en betingelse for støtte, at denvalgte håndværker er faglært og momsregistreret, samt at faktureringen sker ved, at håndværkerensender en faktura til kommunen på kommunens andel. Det præciseres, at det skal fremgå af fakturaen,om borgerens egen andel er fratrukket. Det er noteret i sagen, at kommunen har orienterethåndværkeren med det billigste tilbud om, at borgeren kan vælge andre materialer, anden leverandørog/eller anden løsning.I forbindelse med afregning spørger borgeren om, hvorvidt kommunens tilskud kan udbetales i to rater,da borgerens boligindretning opføres over to omgange. Kommunen meddeler, at beløbets størrelse gør,at det udbetales på én gang, hvis kommunens eget projekt blev gennemført. Derfor gives der afslag påforespørgslen. Borgeren spørger i samme omgang ind til, hvordan faktureringen foregår. Borgeren erblevet tilbudt en særlig rabat af håndværkeren, fordi borgeren har tilbudt byggefirmaet at betale flereuger før levering af materialer til boligindretningen. Det meddeler kommunen, at de ikke kan acceptereat deltage i. Da kommunen fik tilsendt en forkert faktura fra byggefirmaet, kontaktede kommunenborgeren og meddelte, at borgeren selv skulle kontakte håndværkeren og bede ham sende en nyfaktura på den del af boligindretningen, som kommunen skulle betale for.
Ligesom på området for genbrugshjælpemidler er tilstedeværelsen af faste procedurer ogskriftligt vejledningsmateriale i forbindelse med sagsbehandlingen af boligindretningssager, hvorborgeren har benyttet frit valg begrænset. Nedenstående figur giver en mulig forklaring herpå.Figur 6-11: Følgende spørgsmål handler om jeres procedurer i forbindelse med borgerens mulighed forfrit valg af håndværkere og materialer ved boligindretning (§ 116).
Kommunen har ikke en fastsatpraksis i fritvalgssagerne, dakommunen har ingen/meget fåsager
Ja55%28%16%NejVed ikke/ Ikke relevant
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner. Der er besvarelser fra 74 kommuner.
Lidt over halvdelen af kommunerne angiver, at kommunen ikke har en fastsat praksis i sagermed frit valg på boligindretningsområdet, fordi de ikke har nogle eller har meget få sager, hvorfrit valg bliver brugt.
39
Som opsummering er forløbet i forbindelse med en fritvalgssag om boligindretning skitseret inedenstående figur.Figur 6-12: Sagsforløb i fritvalgssag om boligindretning
40
7.
EFFEKTER AF LOVÆNDRINGENI dette kapitel beskrives de kortlagte effekter af lovændringen fra borgerens, kommunens ogleverandørens perspektiv. Kapitlet baserer sig særligt på den gennemførte spørgeskemaunder-søgelse blandt kommunerne samt interviews med borgere, sagsbehandlere, ledere ogleverandører.Det bør indledningsvis fremhæves, at retten til frit valg er benyttet i ganske få sager, hvilket erfremhævet i det ovenstående kapitel 5. Dette er vigtigt at være opmærksom på, idetbestemmelsernes konsekvenser for kommuner og leverandører dermed udelukkende baserer sigpå en situation, hvor reglerne stort set ikke er benyttet. Tilsvarende er datagrundlaget forvurdering af konsekvenserne for borgerne også meget begrænset, idet det kun har været muligtat identificere og interviewe fem borgere på tværs af de 10 kommuner, der har benyttet frit valg.Der knytter sig dermed en vis usikkerhed til vurderingen af effekterne af bestemmelserne.Ligeledes er det relevant at bemærke, at kortlægningen på grund af det begrænsede omfangikke kan konkludere på effekten af bestemmelserne om frit valg ved en meget udbredt brugheraf.
7.1
Effekter for borgerneI dette afsnit sættes fokus på, hvilke effekter loven har for borgerne.Genbrugshjælpemidler
7.1.1
Der er foretaget interview med én borger, der har benyttet frit valg af genbrugshjælpemidler.Borgeren er efterfølgende tilfreds med at have brugt det frie valg og ville anbefale andre atbenytte adgangen til frit valg. Borgeren, der har brugt det frie valg, fremhæver, at hvis man vilbruge det frie valg, er det vigtigt, at man har tiden og ressourcerne til at sætte sig ind iprodukter og indgå kontakt med leverandører9.Alle kommunerne er i spørgeskemaundersøgelsen blevet bedt om at vurdere en række udsagnom konsekvenserne af bestemmelserne for borgerne. Den nedenstående figur viser kommunensvurdering af tre udsagn om frit valg af genbrugshjælpemidler.Figur 7-1: Er du enig eller uenig i følgende udsagn om borgernes brug af bestemmelserne om frit valg afgenbrugshjælpemidler (§ 112)? Pct.
Meget enigBorgere, der har benyttet reglerne,er efterfølgende tilfredse med at 4% 28%have brugt det frie valg20% 3%32%13%EnigHverken/ellerReglerne om frit valg af hjælpemidler7%øger borgerens selvbestemmelse43%25%4%13% 5%3%UenigMeget uenigBorgeren risikerer at få et mindreegnet hjælpemiddel, hvis borgeren 4% 20%selv står for anskaffelsen0%20%19%39%9%4%5%80%100%Ved ikkeKommunen har ikkefritvalgssager
40%
60%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner. Der er besvarelser fra 75 kommuner.
9
Det skal som en metodeovervejelse nævnes, at det er kommunerne, der har udvalgt borgerne til interview, og at det ikke har været
muligt at kontrollere, om de udvalgte borgere er mere eller mindre tilfredse end andre borgere, der har brugt frit valg. Det er dogRambølls indtryk, at det begrænsede antal interviews primært skyldes, at kommunerne generelt har haft meget få sager, og at detikke har været muligt for kommunerne at trække sagerne fra deres elektroniske omsorgssystem, da frit valg ikke kan registres heri.Se også bilag 2 for en nærmere diskussion af gennemførelsen af dataindsamlingen.
41
Figuren viser, at 32 pct. enten er meget enige eller enige i, at borgerne, der har benyttetreglerne om frit valg af genbrugshjælpemidler, efterfølgende er tilfredse med at have brugt detfrie valg. Samtidig er der ligeledes 32 pct., som svarer "Ved ikke" på spørgsmålet. Figuren viservidere, at 50 pct. af kommunerne enten er meget enige eller enige i udsagnet, at reglerne om fritvalg af hjælpemidler øger borgerens selvbestemmelse. Endelig viser figuren, at 44 pct. afkommunerne er uenige eller meget uenige i, at borgeren risikerer at få et mindre egnet hjælpe-middel, hvis borgeren selv står for anskaffelsen. Omvendt er 24 pct. af kommunerne entenmeget enige eller enige i udsagnet, at borgeren risikerer at få et mindre egnet hjælpemiddel.De interviewede sagsbehandlere fremhæver, at de ikke altid modtager tilbagemeldinger fraborgerne omkring brugen af det frie valg, hvorfor kommunen måske ikke har et klart billede af,om borgerne efterfølgende er tilfredse. En kommune fremhæver i spørgeskemaundersøgelsen, atde har oplevet, at en borger fortrød og i stedet ønskede kommunens produkt, mens en sags-behandler fremhæver, at hun har oplevet, at borgeren kom til at stå meget alene over forleverandøren i nogle svære forhandlinger om pris. En sagsbehandler nævner herudover, at degenerelt oplever, at borgerne er tilfredse. Dog nævnes også, at borgerne ikke forståreksempelvis afskrivningsreglerne.Interviewene peger på, at man i kommunerne nogle steder opfatter reglerne om frit valg som enpositiv rettighed, borgeren har fået, og at reglerne er et positivt redskab, kommunen kan tage ibrug, hvis borgeren ønsker noget andet, end kommunen kan tilbyde. Interviewene peger ogsåpå, at flere kommuner oplever, at kommunen meget langt hen ad vejen er i stand til atimødekomme borgerens ønsker til specifikke hjælpemidler. Kommunerne fremhæver, at der ertale om en dialog mellem kommunen og borgeren og at kommunens produkter har et højtkvalitetsniveau, som borgerne er tilfredse med (som fremhævet i kapitel 6). En kommunekommenterer i spørgeskemaundersøgelsen, at borgerne inddrages i processen undervejs, når derafprøves og tilpasses hjælpemidler. Herved opnår borgeren, ifølge kommunen, en følelse afmedinddragelse, så borgeren ikke har behov for selv at gå ud og finde et andet hjælpemiddel.Det er Rambølls indtryk, at nogle kommuner opfatter loven som overflødig og at kommunen selv,uden brug af frit valg, har mulighed for at sikre borgerens medinddragelse og selvbestemmelse. Iden forbindelse bør det dog også fremhæves, at lovens intention er, at alle borgere skal vejledesom adgangen til frit valg af hjælpemidler, også selvom borgeren i udgangspunktet er tilfreds medkommunens løsning.På baggrund af interviewene fremhæver enkelte kommuner, at hjælpemidler indkøbt efter fritvalg kan være af dårligere kvalitet end det, kommunen kan tilbyde, hvilket betyder, at borgerenrisikerer at få et mindre egnet hjælpemiddel, hvis borgeren selv skal anskaffe det. Omvendt erder også flere af de interviewede sagsbehandlere, der fremhæver, at borgerne som hovedregel ertilfredse med det, der købes efter frit valg, hvilket også det ene gennemførte borgerinterview omgenbrugshjælpemidler viser.7.1.2Boligindretning
Der er foretaget interview med én borger, der har benyttet den såkaldte ”pose-penge-løsning" ogtre borgere, som har benyttet frit valg af boligindretning. ”Pose-penge-løsningen" omfatter, atborgeren selv står for boligsagen, men modtager et tilskud fra kommunen på det beløb,kommunen kan bevilge støtte til, hvis boligindretningen lever op til kravspecifikationerne. Det erRambølls indtryk, at ”pose-penge-løsningen" i hovedtræk ligner brugen af frit valg. Noglesagsbehandlere er dog ikke helt sikre i deres forståelse heraf (som fremhævet i kapitel 6). Detskal i den forbindelse igen nævnes, at ”pose-penge-løsningen” er uden klar lovhjemmel.De fleste af borgerne er tilfredse med at have benyttet muligheden for selv at styre og tilkøbe, dade mener, at det, kommunen tilbød, ikke var godt. Adspurgt om de ville anbefale frit valg tilandre, svarer flere, at man i hvert fald bør overveje det, hvis man har muligheden for det,herunder kognitive ressourcer, økonomi og netværk, der kan hjælpe og bistå undervejs.
42
Alle kommunerne er i spørgeskemaundersøgelsen blevet bedt om at vurdere en række udsagnom konsekvenserne af bestemmelserne om frit valg af boligindretning for borgerne.Figur 7-2: Er du enig eller uenig i følgende udsagn om borgernes brug af bestemmelserne om frit valg afboligindretning (§ 116)? Pct.
Borgere, der har benyttet reglerne,er efterfølgende tilfredse med at havebrugt det frie valg
Meget enig9%45%12% 4% 20% 9%EnigHverken/eller
Reglerne om frit valg vedboligindretning øger borgerensselvbestemmelse
17%
51%
17%
5% 4%5%
UenigMeget uenig
Borgeren risikerer at få en mindreegnet boligindretning, hvis borgeren3% 16% 15%selv står for kontakt til håndværkereog indkøb af materialer0%
36%
12%
13%5%
Ved ikkeKommunen har ikkefritvalgssager
50%
100%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner. Der er besvarelser fra 75 kommuner.
Figuren viser, at 54 pct. af kommunerne vurderer, at borgerne, der har benyttet frit valg afboligindretning, efterfølgende er tilfredse med at have brugt det frie valg. Figuren viserendvidere, at 68 pct. af kommunerne vurderer, at reglerne om frit valg af boligindretning øgerborgernes selvbestemmelse. Endelig viser den nederste graf i figuren, at 48 pct. af kommunerneenten er meget uenige eller uenige i udsagnet, at borgeren risikerer at få en mindre egnetboligindretning, hvis borgeren selv står for boligindretningen.Resultaterne viser dermed, at lidt flere kommuner vurderer, at borgerne er tilfredse, og at detfrie valg understøtter borgerens selvbestemmelse i forhold til boligindretning end for genbrugs-hjælpemidler. De interviewede kommuner mener, at borgerne oftest har en klarere præference iforhold til indretningen af deres hjem, end de har i forhold til et genbrugshjælpemiddel. De flesteborgere kender, ifølge flere af kommunerne, herudover markedet for boligindretning (klinker,greb, håndværkere mv.) bedre end markedet for genbrugshjælpemidler og har inden boligindret-ningen en mere klar idé om, hvad de ønsker sig. Herudover kan forskellen skyldes, atkommunerne i forbindelse med boligindretninger ved større sager foretager en besigtigelse hosborgeren, hvilket kan forklare, at flere kommuner har et indtryk af borgernes perspektiv og atfærre svarer ”Ved ikke”. Både sagsbehandlere og ledere i flere af de interviewede kommuner haren klarere opfattelse af, at medbestemmelse i forhold til boligindretning er vigtigere for borgerenend i forhold til genbrugshjælpemidler. En sagsbehandler formulerer det således, at borgerne errigtig glade for at have medindflydelse og at de kan få det, som de gerne vil have det. Det er enform for respekt, man giver folk, når man tilbyder dem et frit valg. Dog fremhæves det også, atbrugen af det frie valg kræver, at den enkelte borger har tilstrækkelige ressourcer og netværk tilselv at forestå styringen af boligindretningssagen, idet borgeren ellers kan risikere at skullebetale hele boligindretningen selv, hvis den ender med ikke at leve op til kravspecifikationerne.Opsummerende viser kortlægningen, at kommunerne oplever, at borgerne, der benytter det frievalg både i forbindelse med genbrugshjælpemidler samt boligindretning overvejende er tilfredsehermed og at reglerne øger borgerens selvbestemmelse. For genbrugshjælpemidler er billedetdog mindre klart end for boligindretning. Dette kan skyldes en opfattelse af, at borgerne ofte haren klarere præference for boligindretning end for genbrugshjælpemidler.
43
7.2
Effekter for kommunenI dette afsnit sættes der fokus på bestemmelsernes konsekvenser for kommunen, hvor dersærligt fokuseres på genbrugsordningen, indgåelsen af leverandøraftaler og udbud afboligindretning.Genbrugshjælpemidler
7.2.1
Figuren nedenfor viser, i hvor høj grad kommunerne i spørgeskemaundersøgelsen er enige i enrække forskellige udsagn om konsekvenserne af retten til frit valg af genbrugshjælpemidler.Spørgsmålene omhandler genbrugsordningen og kommunens depotdrift.Figur 7-3: I hvor høj grad er du enig i følgende udsagn om konsekvenserne af reglerne om frit valg afgenbrugshjælpemidler (§ 112) for kommunen? Pct.
Kommunens mulighed for at genanvende5%hjælpemidler er blevet mindre som følge 4% 7%af reglerne om frit valgBestemmelserne om frit valg fører til enophobning af funktionsdygtige4%9%hjælpemidler, da borgeren ønsker at købenyt efter frit valg
23%
49%
12%
I høj gradI nogen gradI mindregradI ringe gradSlet ikke
27%
50%
9%
Reglerne om frit valg giver øget arbejde 5%18%for depotmedarbejderne1%
26%
38%
12%
Ved ikke
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner. Der er besvarelser fra 74 kommuner.
Figuren viser, at 72 pct. af kommunerne enten slet ikke eller i ringe grad er enige i udsagnet, atkommunens mulighed for at genanvende hjælpemidler er blevet mindre som følge af reglerne omfrit valg. Figuren viser også, at 77 pct. enten slet ikke eller kun i ringe grad er enige i udsagnet,at bestemmelserne om frit valg fører til en ophobning af funktionsdygtige hjælpemidler. Endeligviser figuren, at 64 pct. af kommunerne enten slet ikke eller kun i ringe grad er enige i, atreglerne giver øget arbejde for depotmedarbejderne. De fleste kommuner vurderer altså, atreglerne om frit valg ikke har haft nogen konsekvenser for kommunen, hvilket også er detgennemgående indtryk fra interviews med ledere i de 10 udvalgte kommuner.Enkelte kommuner angiver dog, at bestemmelserne har nogle negative konsekvenser.Depotlederen fra en af de interviewede kommuner fremhæver, at reglerne giver nogetekstraarbejde for depotet. Konkret har depotet oplevet, at det har været nødvendigt at bruge tidpå at udrede hjælpemidler, som borgeren har indkøbt efter frit valg i forhold til deres tekniskestand og sikkerhed. Det er depotlederens oplevelse, at borgerne i en række tilfælde har købtprodukter, som ikke er gode. Depotlederen fremhæver endvidere, at de har været nødsaget til atkassere nogle hjælpemidler, da det ikke havde været muligt at afgøre produktets type, herunderom hjælpemidlet var sikkerhedsgodkendt. Herudover nævner depotlederen, at ingen af denuværende hjælpemidler indkøbt efter frit valg har nogen genbrugsværdi. De er enten af fordårlig kvalitet eller for specielle. På tilsvarende måde nævner en depotleder i en andenkommune, at de har to hjælpemidler indkøbt efter frit valg stående på depotet, som de ikkeforventer genanvendt, da de er for usædvanlige.En kommune kommenterer i spørgeskemaundersøgelsen, at de må kassere funktionsdygtigehjælpemidler indkøbt efter frit valg, da kommunen økonomisk set ikke har mulighed for at tilbydedisse modeller til nye borgere. Hvis borgeren vælger frit valg efter at være tilbudt et hjælpe-middel indkøbt efter frit valg, der er dyrere end kommunens standardprodukt, er det kommunensopfattelse, at man bliver nødt til at tage udgangspunkt i prisen på det dyrere hjælpemiddel iberegning af den del, som kommunen vil dække. Dette vil i længden være uholdbart forkommunen og derfor kasserer man hjælpemidler indkøbt efter frit valg. Det er Rambølls
44
vurdering, at dette er en uhensigtsmæssig praksis og det ikke er indeholdt i intentionen medloven, at funktionsdygtige hjælpemidler kasseres.Figuren nedenfor viser kommunernes overvejelser i forhold til, hvorvidt bestemmelserne om fritvalg påvirker kommunens samlede udgifter til hjælpemidler og indgåelsen af leverandøraftaler.Figur 7-4: I hvor høj grad er du enig i følgende udsagn om konsekvenserne af reglerne om frit valg afgenbrugshjælpemidler (§ 112) for kommunen? Pct.
Kommunens samlede udgifter til indkøb 3%af hjælpemidler er steget på grund af et20%1%øget nyindkøb som følge af reglerne
59%
16%
I høj gradI nogen gradI mindre grad
Kommunens mulighed for at indkøbehjælpemidler til fordelagtige priser er 3%7%23%mindsket som en følge af reglerne om 1%frit valg
I ringe grad54%12%Slet ikkeVed ikke
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner. Der er besvarelser fra 74 kommuner.
Figuren viser, at 79 pct. af kommunerne enten slet ikke eller kun i ringe grad er enige i, atkommunens samlede udgifter til indkøb af hjælpemidler er steget som følge af reglerne.Tilsvarende viser figuren, at 77 pct. af kommunerne enten slet ikke eller kun i ringe grad er enigei udsagnet, at kommunens mulighed for at indkøbe hjælpemidler til fordelagtige priser ermindsket som følge af reglerne om frit valg.Der er enkelte kommuner, der i høj eller nogen grad er enige i, at reglerne mindsker kommunensmuligheder for at indkøbe til fordelagtige priser. En af disse kommuner angiver, at selvom megetfå borgere har benyttet muligheden for frit valg, er det deres oplevelse, at det giver en usikker-hed, at kommunen ikke præcist kan estimere og garantere volumen over for leverandører,hvilket kan påvirke priserne negativt. Ligeledes fortæller en myndighedschef, at kommunensleverandører generelt er kritiske overfor, at kommunen tager udgangspunkt i deres priser, når deoplyser borgeren en pris. Det skyldes, at leverandørerne frygter, at indkøbsaftalerne udhules,hvis deres priser bliver offentligt tilgængelige, fordi borgerens leverandør har nemmere ved atunderbyde.Kommunerne er i spørgeskemaundersøgelsen blevet adspurgt, hvorvidt det er den nuværendebegrænsede udbredelse af brugen af frit valg, der gør, at reglerne ikke har betydning forkommunen.
45
Figur 7-5: I hvor høj grad er du enig i følgende udsagn om konsekvenserne af reglerne om frit valg afgenbrugshjælpemidler (§ 112) for kommunen? Pct.
Reglerne om frit valg bruges ikke eller kun ibegrænset omfang og har i praksis ingenbetydning for indgåelsen af leverandøraftaler
69%
3%14%7%8%
I høj gradI nogen gradI mindre gradI ringe grad
Reglerne om frit valg bruges ikke eller kun ibegrænset omfang og har i praksis ingenbetydning for muligheden for at genbrugehjælpemidler
70%
1%19%1%5%3%
Slet ikkeVed ikke
0%
50%
100%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner. Der er besvarelser fra 74 kommuner.
Figuren viser, at omkring 80-90 pct. af kommunerne angiver, at de enten i høj grad eller nogengrad er enige i, at reglerne bruges i et så begrænset omfang, at det i praksis ingen betydning harfor hverken indgåelsen af leverandøraftaler eller muligheden for at genbruge hjælpemidler.Enkelte kommuner har angivet, at de slet ikke er enige i det nederste udsagn om, at reglernekun bruges i et begrænset omfang og i praksis ingen betydning har for muligheden for atgenbruge hjælpemidler. To af disse kommuner angiver dog også, at de ikke har haft nogen sagermed frit valg.Spørgsmålet nedenfor er kun stillet til kommuner, der benytter en leverandør til leje afhjælpemidler og/eller depotdrift.Figur 7-6: I hvor høj grad er du enig i følgende udsagn om konsekvenserne af reglerne om frit valg afgenbrugshjælpemidler (§ 112) for kommunen? Pct.
I høj gradDet er blevet mere omkostningsfuldt forkommunen at benytte en leverandør tildepotdrift og/eller leje af hjælpemidersom en konsekvens af bestemmelserneom frit valg af hjælpemidlerI nogen grad18%45%36%I mindre gradI ringe gradSlet ikkeVed ikke0%20%40%60%80%100%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner. Der er besvarelser fra 22 kommuner. Spørgsmålet stilleskun til kommuner, der har en leverandøraftale om depotdrift og/eller leje af hjælpemidler.
Figuren viser, at 63 pct. af kommunerne enten slet ikke eller kun i ringe grad er enige iudsagnet, at det er blevet mere omkostningsfuldt for kommunen at benytte en leverandør tildepotdrift og/eller leje af hjælpemidler som en konsekvens af bestemmelserne om frit valg. 36pct. af kommunerne svarer ”Ved ikke”, hvilket kan skyldes, at en del af kommunerne i dennekategori slet ikke har haft sager med frit valg af genbrugshjælpemidler.Kortlægningen viser overordnet set, at kommunerne vurderer, at bestemmelserne om frit valgikke har haft væsentlige konsekvenser for hverken genbrugsordningen eller indgåelsen afleverandøraftaler. Den overvejende forklaring er, at der i kommunerne har været meget få sagermed frit valg. Reglerne har i dag nogle uhensigtsmæssige konsekvenser i enkelte kommuner,
46
eksempelvis hvor kommunerne ser sig nødsaget til at kassere hjælpemidler indkøbt efter fritvalg. Det generelle billede er dog, at reglerne ikke har haft nogen økonomisk betydning.Det bør i den forbindelse dog understreges, at vurderingen af de økonomiske konsekvenser afreglerne om frit valg er foretaget på baggrund af en situation, hvor adgangen til frit valg benyttesi et meget begrænset omfang. Konsekvenserne af reglerne ved en udbredt brug af mulighedenfor frit valg er dermed ikke belyst. Flere interviewede kommuner udtrykker bekymring for, at enudbredt brug af adgangen til frit valg hypotetisk set ville påvirke muligheden for at genbrugehjælpemidler og give depotmedarbejderne flere opgaver.7.2.2Boligindretning
Figuren nedenfor viser resultater fra spørgeskemaundersøgelsen i forhold til konsekvenserne afbestemmelserne om frit valg af boligindretning.Figur 7-7: I hvor høj grad er du enig i følgende udsagn om konsekvenserne af reglerne om frit valg afmaterialer og håndværkere ved boligindretning (§ 116)? Pct.
Antallet af indkomne tilbud i sager om8%boligindretning er faldet som følge af 3%1%reglerne om frit valg
59%
28%I høj gradI nogen grad
Priserne på tilbud om boligindretning ersteget som følge af reglerne om frit valg
9%
49%
42%
I mindre gradI ringe gradSlet ikke
Antallet af fritvalgssager er såbegrænset, at det i praksis ikke harbetydning for antallet af tilbud ellerpriserne kommunen modtager0%
59%
4%11% 9% 15%1%60%80%100%
Ved ikke
20%
40%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner. Der er besvarelser fra 74 kommuner.
Figuren viser, at 67 pct. af kommunerne enten slet ikke eller kun i ringe grad er enige i udsagnetom, at antallet af tilbud i sager om boligindretning er faldet som følge af reglerne om frit valg.Tilsvarende svarer 58 pct., at de enten slet ikke eller kun i ringe grad er enige i udsagnet om, atpriserne på tilbud om boligindretning er steget som følge af frit valg. Der er en del ”Ved ikke”-svar på de to spørgsmål, hvilket kan skyldes, at kommunerne har haft for få sager med frit valgtil at kunne vurdere udviklingen. Endelig viser figuren, at 70 pct. af kommunerne i høj grad eller inogen grad er enige i, at antallet af sager er så begrænset, at det i praksis ikke har betydning forantallet af tilbud eller for priserne, som kommunen modtager. Det er ligeledes indtrykket frainterviewene i de 10 kommuner, at bestemmelserne ikke har haft væsentlig betydning for ind-hentning af tilbud ved boligindretninger.Der er dog enkelte kommuner, der angiver, at indførelsen af reglerne har haft betydning forindhentningen af tilbud. To kommuner kommenterer i spørgeskemaundersøgelsen, at indførelsenaf frit valg i boligindretningssager i høj grad har haft indflydelse på muligheden for at få hånd-værkere til at give tilbud. Kommunerne fremhæver, at det opleves af håndværkerne som spildtarbejde, når tilbuddene udelukkende indhentes for at indhente en prisramme, hvorefter borgerenvælger en anden leverandør. Her har man i en af de interviewede kommuner valgt en løsning,hvor man inddrager teknisk forvaltning i kommunen og på den måde internt forsøger at estimereomkostningerne uden at inddrage håndværkere i en tilbudsrunde. En kommune udtrykker ispørgeskemaundersøgelsen usikkerhed om, hvorvidt udbudsregler eller fritvalgsordningenjuridisk har førsteprioritet. Kommunen er usikker på, hvorvidt en udbyder, der vinder et udbud(fordi der er tale om det billigste bud), kunne gøre et erstatningskrav gældende over forkommunen, hvis borgeren efterfølgende vælger at benytte det frie valg.
47
Opsummerende viser kortlægningen, at bestemmelserne om frit valg af boligindretning i de flestekommuner ikke har haft betydning for hverken antallet af tilbud eller de priser, som kommunenmodtager. Den overvejende forklaring er her, at de fleste kommuner har haft relativt få sager,hvor det frie valg er blevet brugt. Der er dog enkelte kommuner, der vurderer, at reglerne harhaft en negativ betydning for kommunen.7.3Leverandørernes perspektivDer er gennemført interviews med leverandører af genbrugshjælpemidler (to medlemmer afDansk Rehab Gruppe samt direktøren for gruppen) og leverandører af depotservice og udlejningaf genbrugshjælpemidler (Falck Hjælpemidler og Zealand Care) i forbindelse med opstart afkortlægningen. Formålet med interviewene var at fokusere selve kortlægningen samt belyse,hvilke konsekvenser bestemmelserne har haft for disse leverandører.Dansk Rehab Gruppe og to medlemsvirksomhederDe to interviewede hjælpemiddelleverandører i Dansk Rehab Gruppe vurderer ud fra dereskendskab og perspektiv, at retten til frit valg af genbrugshjælpemidler er blevet brugt i et megetbegrænset omfang. Det begrænsede omfang har betydet, at bestemmelserne om frit valg ipraksis ikke har haft nogen betydning for deres virksomheder og de vilkår, hvorunder de levererhjælpemidler til kommunerne.Begge leverandører støtter muligheden for, at borgeren kan vælge frit, og undrer sig over, at deti praksis er blevet benyttet meget lidt.Leverandørerne ser dog et opmærksomhedspunkt i forhold til fakturering. De interviewedeleverandører handler med kommuner og har i udgangspunktet ikke et forretningsmæssigt set uptil at handle med private. Dette skyldes blandt andet, at fakturering til private kunder stillernogle andre krav til eksempelvis opfølgning på fakturaer og rykkerprocedurer. Som enkonsekvens heraf har en af de interviewede leverandører valgt ikke at indgå handler medprivatpersoner, mens en anden leverandør har indført et administrationsgebyr for at håndteresager, hvor frit valg benyttes. De nugældende regler for fakturering udgør, ifølge leverandørerne,en barriere for udbredelsen af frit valg. Det ville, ifølge leverandørerne, fungere bedre, hviskommunen betalte det fulde beløb for et hjælpemiddel indkøbt efter frit valg og at kommunenderefter afregnede borgerens andel direkte med borgeren.Leverandører af depotservice og leje af hjælpemidlerIfølge Falck Hjælpemidler og Zealand Care har indførelsen af bestemmelserne om frit valg afgenbrugshjælpemidler ikke haft betydning for deres virksomheder og for de aftaler, de indgårmed kommunerne.Zealand Care brugte ved lovændringen i 2010 betydelige ressourcer på at forsøge at afklare,hvordan reglerne om frit valg skulle forstås og hvordan de stemte overens med en model, hvorkommunen lejede hjælpemidler. Situationen i dag for Zealand Care er dog, at bestemmelserneom frit valg i praksis ikke har nogen betydning for virksomheden, da Zealand Care ikkeinvolveres i sagerne om frit valg, der håndteres mellem borgeren og kommunen.Falck Hjælpemidler fremhæver, at en udbredt brug af retten til frit valg hypotetisk set villeudgøre en udfordring, idet mange sager med frit valg af genbrugshjælpemidler kan resultere i enmeget broget bestand af hjælpemidler på depoterne. Ligeledes er det opfattelsen, at en udbredtbrug af reglerne i praksis ville undergrave genbrugsordningen. I praksis har dette dog ikke væretilfældet, da der er få sager, hvor frit valg benyttes.Falck Hjælpemidler fremhæver, at den eneste konsekvens med den nuværende udbredelse afbrugen af bestemmelserne er, at der kan være ventetid for borgeren, hvis reservedele til ethjælpemiddel indkøbt efter frit valg ikke er på lager.
48
Opsummerende har fritvalgsbestemmelserne ikke haft væsentlige negative konsekvenser set frade interviewede leverandørers perspektiv. Det skal her fremhæves, at der udelukkende erinterviewet to leverandører af genbrugshjælpemidler tilknyttet Dansk Rehab Gruppe samtZealand Care og Falck Hjælpemidler. Konsekvenserne for leverandører af blandt andet personligehjælpemidler er ikke belyst.
49
BILAG 1HYPOTESERI nedenstående oversigt fremgår de undersøgelseshypoteser, som kortlægningen ogeffektmålingen tager udgangspunkt i. Hypoteserne er opstillet på baggrund af forandringsteorienfor lovændringen, opdraget fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold,det lovforberedende arbejde samt høringssvarene.Tabel 7-1: Undersøgelseshypoteser
AnalysetemaOmfanget af brugen affritvalgsreglerne
BaggrundFrit valg er ikke attraktivt forborgeren, fordi det tillæggerborgeren et større ansvar foranskaffelse samt styring afboligindretning. Særligtressourcesvage borgere vil afholdesig fra at benytte fritvalgsreglerneModsat disse hypoteser er det dogogså relevant at belyse, hvorvidtborgeren fravælger det frie valg,fordi borgeren er tilfreds medkommunens tilbudEn alternativ hypotese er her, atdet er kommunen, der vurderer,at borgeren ikke har ressourcernetil at overskue det frie valg ogderfor ikke informerer om det frievalg i alle tilfældeEndelig vil det være relevant atafdække om borgerne får det rettehjælpemiddel/den retteboligindretning, hvis borgeren selvstår for anskaffelsen
HypoteserHypotese 1:Fritvalgsreglerne anvendes kun ibegrænset omfangHypotese 2:Borgeren opfatter det somvanskeligt at gennemskuefritvalgsreglerneHypotese 3:Borgeren opfatter det som envanskelig opgave selv at stå foranskaffelse af hjælpemidler ogstyring af boligindretningssagerHypotese 4:Borgere med begrænsederessourcer er mindre tilbøjelige tilat anvende fritvalgsreglerneHypotese 5:Borgeren benytter ikke det frievalg, da borgeren er tilfreds medkommunens tilbudHypotese 6:Kommunen informerer ikkeborgeren, hvis kommunenvurderer, at borgeren ikke kanoverskue det frie valgHypotese 7:Borgeren kan risikere ikke at fådet korrekte hjælpemiddel/boligindretning, hvis borgeren selvstår for anskaffelsen/styring
Fritvalgsreglernes konsekvenser for borgerne – er lovens intentioner indfriet?
Fritvalgsreglernes konsekvenser for den kommunale administration – hvordan er lovenimplementeret?Fritvalgsreglerneskonsekvenser for denkommunale administrationFritvalgssager opleves somtidskrævende for de kommunalesagsbehandlere, fordi der erekstra opgaver forbundet hermed,herunder at vejlede borgere omordningen, nedskrivekravspecifikationer og fastsætteprisloft. Ved boligindretning harkommunen desuden en opgavemed at føre tilsyn med, omboligindretningen foregår iHypotese 8:Der er stor variation kommunerimellem i forhold til forvaltningenaf fritvalgsreglerne, herunderhvorvidt kommunerne harkonkrete procedurer forudarbejdelse af priser,indhentning af tilbud mv.Hypotese 9:Hvor man har lavet faste og klare
50
overensstemmelse medspecifikationerne, der er bevilgethjælp tilHvis antallet af frit valg sager erbegrænset, kan man dog omvendtmåske forestille sig, at sagerneikke fylder så meget forkommunen eller sagsbehandlerne
procedurer, opfattersagsbehandlerne sagerne sommindre vanskelige ogtidskrævendeHypotese 10:De kommuner, der har fåfritvalgssager, finder forvaltningenheraf mere vanskelig end dekommuner, der har flerefritvalgssagerHypotese 11:Fordi fritvalgssager opleves somsærligt ressourcekrævende afsagsbehandlerne, har de fåincitamenter til at orientereborgerne grundigt ommulighederne for frit valg. Dettekan i sig selv også påvirkeomfanget (jf. ovenfor)Hypotese 12:Kommuner, der har et megetbegrænset antal sager, har ikkeset det nødvendigt at udvikle fasteretningslinjer, men tager det sagfor sag
Fritvalgsreglernes konsekvenser for kommunernes økonomi – hvordan er loven implementeret?Fritvalgsreglerneskonsekvenser forgenbrugsordningenMuligheden for genanvendelighedaf hjælpemidler forringes, nårborgeren frit kan vælge andreleverandører. Det fører til flerenyindkøb og øger kommunernesudgifter til hjælpemidlerHvis antallet af sager erbegrænset, kan man dog omvendtforestille sig, at det i praksis kunhar begrænset indflydelse pågenbrugsordningenHypotese 13:Kommunens samlede udgift tilindkøb af hjælpemidler stiger,fordi fritvalgsreglerne øgerkommunernes nyindkøb afhjælpemidlerHypotese 14:Fritvalgsreglerne fører tilophobning af funktionsdygtigehjælpemidler for kommunerneHypotese 15:Fritvalgsreglerne medfører en øgetarbejdsbyrde fordepotmedarbejdere, da derkommer en større og mere brogetbestand af hjælpemidlerHypotese 16:Da omfanget af frit valg erbegrænset, har det i praksis ingenbetydning for genbrugsordningenFritvalgsreglerneskonsekvenser forkommunernesleverandøraftalerKommunens mulighed for atindkøbe hjælpemidler tilfordelagtige priser og vilkårmindskes, når kommunen ikkepræcist kan estimere omfangetheraf over for leverandørerneHvis antallet af sager erbegrænset, kan man dog omvendtforestille sig, at det i praksis kunhar begrænset indflydelse påHypotese 17:Fritvalgsreglerne øgerkommunernes indkøbspris påhjælpemidlerHypotese 18:Da omfanget af frit valg erbegrænset, har det i praksis ingenbetydning for indgåelsen afleverandøraftaler
51
indgåelsen af leverandøraftalerFritvalgsreglerneskonsekvenser forkommunernes udbud påopgaven med udførelse afboligindretningDet bliver mindre attraktivt forhåndværkere at byde påkommunernes udbud påboligindretning, fordi deres chancefor at udføre opgaven blivermindre. Den øgede usikkerhed vilafspejles i en øget tilbudsprisHvis antallet af sager erbegrænset, kan man dog omvendtforestille sig, at det i praksis kunhar begrænset indflydelseHypotese 19:Fritvalgsreglerne reducererantallet af tilbud påboligindretning, som kommunenmodtagerHypotese 20:Fritvalgsreglerne øger prisen påtilbud på boligindretningHypotese 21:Da omfanget af frit valg erbegrænset, har det i praksis ingenbetydning for antallet af tilbudeller priserne som kommunenmodtager
Fritvalgsreglernes konsekvenser for borgerneOmfanget af brugen af fritvalgsreglerne:Det er Rambølls erfaring fra projektetEffektiv brug ogadministration af hjælpemidler,som blev gennemført i foråret 2013, at ansøgerne omhjælpemidler og boligindretning kun i begrænset omfang gør brug af retten til frit valg afleverandør. Det var gennemgående for de syv deltagende kommuner i projektet, athjælpemiddelsager efter servicelovens § 112 meget sjældent er fritvalgssager, hvorimod der varlidt flere fritvalgssager i forhold til boligindretning efter § 116. Ifølge de adspurgtesagsbehandlere skyldes det, at det særligt er de ældre borgere, som fravælger frit valg, menseksempelvis forældre til børn med handicap oftere vælger at bruge muligheden for frit valg, ogde fleste boligindretningssager ligger inden for denne målgruppe. Som årsager til de relativt fåfritvalgssager nævnte kommunerne først og fremmest, at især de ældre og udsatte borgerebliver afskrækket af det øgede ansvar, som følger med frit valg.Her tænkes særligt på ansvaret for anskaffelse af hjælpemidler og styring afboligindretningssager. Derudover kan der være ventetid forbundet med at vælge en andenleverandør end kommunens. De deltagende kommuner i projektet omEffektiv brug ogadministration af hjælpemidlergjorde særligt opmærksom på, at det for mange af borgerne imålgruppen virker uoverskueligt at benytte det frie valg frem for kommunens løsning.I forbindelse med belysning af omfanget af sagerne vil det være relevant at vurdere, hvorvidtborgeren eventuelt fravælger frit valg, da borgeren er tilfreds med kommunens tilbud. En andenhypotese i den forbindelse er, at kommunen (jf. ovenfor) fravælger at orientere om frit valg i detilfælde, hvor sagsbehandleren vurderer, at borgeren i praksis ikke vil være i stand til at benyttebestemmelserne.Fritvalgsreglernes konsekvenser for den kommunale administrationRambølls erfaring fra projektetEffektiv brug og administration af hjælpemidlerer endvidere, atde kommunale sagsbehandlere oplever, at fritvalgssager i høj grad øger sagsbehandlingstiden.Det sker først og fremmest, fordi borgerens anvendelse af det frie valg udløser en række ekstraadministrative opgaver for de kommunale sagsbehandlere, som ikke er nødvendige, hvisborgeren vælger kommunens leverandør. Derudover fortalte flere af de adspurgtesagsbehandlere, at der kan være en del ”spildtid” i fritvalgssager, eksempelvis hvis borgeren,efter at sagsbehandleren har nedskrevet kravspecifikationerne, fastsat prisloft og oplyst borgerenom konsekvenserne af at benytte det frie valg, alligevel vælger kommunens leverandør, hvilketofte er tilfældet.I projektetEvaluering af lov om friplejeboligererfarede Rambøll, at variationer i den kommunalesagsbehandling ofte kom til udtryk i forskelle kommunerne imellem i forhold til, hvor vanskeligede kommunale sagsbehandlere oplevede forvaltningen af fritvalgssagerne. Dette giver anledning
52
til en hypotese om, at jo bedre sagsgangen er understøttet, jo nemmere opleversagsbehandlerne frit valg.En alternativ hypotese er, at kommuner, der har meget få sager, ikke har udviklet procedurer forhåndteringen af fritvalgssager, da man ikke har oplevet, at det var nødvendigt. Sager, hvorborgeren ønsker frit valg, er i forvejen meget komplekse og omhandler meget individuelttilpassede løsninger.Fritvalgsreglernes konsekvenser for den kommunale økonomiFritvalgsreglernes konsekvenser for genbrugsordningen:Et hjælpemiddel bevilliget efter § 112 erkommunens ejendom og skal derfor returneres til kommunen, når borgeren ikke længere gørbrug af det. Genbrugsordningen indebærer, at de hjælpemidler, som en borger returnerer tilkommunen, kan udleveres til en anden borger, hvis de stadig er tidssvarende ogfunktionsdygtige. Genbrugsordningen afskaffes ikke med lovændringen, men for at ordningenikke udhules af fritvalgsreglerne, fastslår servicelovens § 112, stk. 4, at borgeren ikke har ret tilfrit valg af leverandør af et hjælpemiddel, hvis kommunen kan stille et hjælpemiddel til rådighed,som er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, som borgeren ønsker at anskaffe.Alligevel har særligt de kommunale interessenter i høringssvarene til lovforslaget ytret bekymringom fritvalgsreglernes betydning for genbrugsordningen, fordi det frygtes, at § 112 stk. 4 kun i fåtilfælde vil kunne håndhæves. Bekymringen er, at et tilsyneladende identisk hjælpemiddel, menaf et andet mærke end kommunens hjælpemiddel, ikke kan betegnes som etfuldstændig identiskhjælpemiddel,og derfor ikke er omfattet af genbrugsordningen. Kommunerne risikerer således atkomme til at ligge inde med fuldt ud funktionsdygtige hjælpemidler, som ikke bliver brugt,samtidig med at udgifterne til nye hjælpemidler stiger.Foreløbige erfaringer fra enkelte kommuner kunne dog tyde på, at antallet af fritvalgssager noglesteder er relativt begrænset og at det derfor måske ikke har en væsentlig indflydelsen pågenbrugsordningen.Fritvalgsreglernes konsekvenser for kommunernes leverandøraftaler:Muligheden for at indgåleverandøraftaler på hjælpemiddelområdet beskrives i servicelovens § 112, stk. 2, som fastslår,at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et hjælpemiddel leveres af en bestemt leverandør. Enleverandøraftale er en aftale, som regulerer kommunens hjælpemiddelsortiment eller antallet afleverandører. I høringssvarerne til lovforslaget om fritvalgsregler på hjælpemiddelområdet, harKommunernes Landsforening (KL) gjort gældende, at fritvalgsreglerne kan betyde, at priserne påindkøbsaftalerne stiger. Det sker som konsekvens af, at kommunerne ikke længere har mulighedfor at præcisere eller estimere omfanget af indkøbet over for leverandørerne og dermed ikkeopnår samme storindkøbsfordele og vilkår. Rambøll vil derfor undersøge, om kommunerneoplever, at priserne i leverandøraftalerne er steget.Fritvalgsreglernes konsekvenser for kommunernes udbud af opgaven med udførelse afboligindretning:Kommunen er forpligtet til at sende den håndværksmæssige del af en tildeltboligindretning i udbud, hvis det er over bagatelgrænsen i tilbudsloven. Af de tilbud, somkommunen derefter modtager, vælges det billigste, som lever op til kravspecifikationerne ogøvrige vilkår. Fritvalgsreglerne giver en borger, som er tilkendt hjælp efter § 116 stk. 1, ret til atvælge en anden håndværker og/eller andre materialer end omfattet af kommunens tilbud.Borgerens mulighed for at vælge andre materialer og håndværkere end den løsning, kommunenforeslår, kan have en betydning for, hvor mange tilbud kommunen modtager i udbudsrunden ogfor prisen på de tilbud, som kommunen modtager. Det skyldes, at det bliver mindre attraktivt forhåndværkere at byde på kommunernes udbud på boligindretning, fordi deres chance for atudføre opgaven mindskes.Den øgede usikkerhed kan afspejles i en øget tilbudspris og dermed øge kommunernes udgiftertil boligindretning, uanset om borgeren vælger at benytte sig af det frie valg eller ej. Rambøll vil ikortlægningen undersøge, om kommunerne har oplevet at modtage færre og/eller dyrere tilbud
53
på boligindretning som følge af fritvalgsreglerne. Det vil dog være nødvendigt at holde sig forøje, at kommunerne ikke nødvendigvis er en upartisk informant i forhold til at vurdere deøkonomiske konsekvenser, da kommunerne kan have forskellige politiske og økonomiske grundetil at vurdere, at udgifterne generelt er steget. For at styrke den økonomiske analyse, vil Rambøllderfor spørge kommunerne, om de kan tilvejebringe materiale, som dokumenterer deneventuelle stigning i gennemsnitpriser. Det kan være eksempler på leverandøraftaler,regnskabsdokumenter mv.For de ovenstående punkter om leverandøraftaler og kommunens udbud kan man dog igenopstille alternative betragtninger om, at bestemmelserne om frit valg i praksis ikke har haft ennegativ påvirkning, da omfanget af sager er begrænset.
54
BILAG 2GENNEMFØRELSE AF DATAINDSAMLINGDataindsamlingen består af følgende elementer:En spørgeskemaundersøgelse med alle landets kommunerInterviews med ledere i kommunerInterviews med sagsbehandlere i kommunerInterviews med depotledere / ansvarlige for depotaftalerInterviews med borgereGennemgang af sager.
De kvalitative interviews samt gennemgangen af sager foretages med udgangspunkt i enudvælgelse af 10 kommuner. De forskellige elementer samt kommuneudvælgelsen uddybesnedenfor.Overordnede overvejelserFra tidligere kortlægninger, er det Rambølls erfaring, at det er vanskeligt at opgøre omfanget afbrugen af en kommunal ydelse, som ikke registreres automatisk. Opgørelsen af brugen af fritvalg er vanskeliggjort af en række årsager: For det første er der ikke nogen overordnettværkommunal registreringspraksis i forhold til kommunernes brug af frit valg. For det andetstilles der ikke lovmæssige krav til den enkelte kommune om at registrere fritvalgssager.Endvidere har tidligere kortlægninger gjort os bekendte med vanskelighederne forbundet med atevaluere de lokale økonomiske konsekvenser i denne type projekt, blandt andet fordi der ikkehar adgang til præcise før- og eftermålinger.For at imødekomme de nævnte udfordringer er der lavet et undersøgelsesdesign, hvor deforskellige hypoteser (bilag 1) belyses med minimum to uafhængige datakilder. Eksempelvisbliver spørgsmålet om fritvalgsbestemmelsernes betydning for leverandøraftaler både belyst ispørgeskemaundersøgelsen og gennem interviews. Formålet med denne metodetriangulering erat sikre, at eventuelle udfordringer ved at spørge lukket ind til eksempelvis leverandøraftaler ispørgeskemaundersøgelsen kan vurderes og håndteres ved, at det samme spørgsmål belysesgennem andre datakilder. Herudover sikrer den gennemførte triangulering, at kortlægningenbåde kommer i dybden (gennem kvalitative interviews) og i bredden (gennemspørgeskemaundersøgelsen).Udvælgelse af kommunerDer er gennemført interviews i 10 udvalgte kommuner, der dækker bredt i forhold til geografi ogantal indbyggere i kommunen. Tabellen nedenfor viser de kriterier, der er benyttet i udvælgelsenfor at sikre spredning.Tabel 1: Kriterier for kommuneudvælgelse
KriterierStørrelse
UddybningBaseres på kommunens absolutte indbyggertal, idet dette kan have indflydelse påantallet af sager om hjælpemidler og boligindretning og dermed formentligt ogsåpå kommunernes erfaringer og rutiner med bestemmelserne om frit valg. Derskelnes mellem store kommuner (over 100.000 borgere), mellemstore kommuner(40.000-99.999 borgere), og små kommuner (under 40.000 borgere)Der skelnes mellem Hovedstaden, Sjælland, Nordjylland, Midtjylland ogSyddanmark. Formålet er at sikre en geografisk spredning.Her tages udgangspunkt i Regeringens Landdistriktsredegørelse 2011, og dersondres mellem bykommuner, mellemkommuner, landkommuner ogyderkommuner for at sikre den geografiske spredning yderligereDer sondres mellem kommuner, der har eget depot og kommuner, hvor opgavenmed drift af depot løftes af en privat leverandør, idet dette kan have indflydelse påkommunernes oplevelser af konsekvenserne for genbrugsordningen.
RegionBy-land
Depot
55
Tabellen nedenfor fremhæver de 10 kommuner, der har deltaget samt to kommuner, der errettet henvendelse til, men som har takket nej til at deltage.Tabel 2: Kommuner
Kommune
Størrelse
Region
By-land
Depot
Følgende kommuner har deltagetFrederiksbergFrederikssundStorMellemHovedstadHovedstadByByAfklaresEget depot (deltmed Egedal)Eget depotFalckEget depotZealand CareEget depotEget depotZealand CareEget depot
OdsherredHolbækLangelandNordfynRingkøbing-SkjernRandersBrønderslevAalborg
LilleMellemLilleLilleMellemMellem/storLilleStor
SjællandSjællandSyddanmarkSyddanmarkMidtjyllandMidtjyllandNordjyllandNordjylland
LandMellemYderLandYderLandLandBy
Følgende kommuner har takket nej til deltagelseNyborgFavrskovLilleMellemSyddanmarkMidtjyllandLandMellemFalckEget depot
Oprindeligt blev der også rettet henvendelse til Nyborg og Favrskov, men de havde ikke mulighedfor at deltage af praktiske årsager. Begge kommuner understregede, at de gerne ville havedeltaget, men at det var svært at afsætte ressourcer med kort varsel. Nyborg og Favrskov bleverstattet af lignende kommuner i forhold til de opstillede kriterier, henholdsvis Nordfyn ogRingkøbing-Skjern.SpørgeskemaundersøgelseDer er gennemført en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets 98kommuner. I forlængelse af kortlægningens fokus på lovændringen, der udvider retten til det frievalg, er fokus i spørgeskemaundersøgelsen særligt på at belyse hypoteserne i relation tilgenbrugshjælpemidler og boligindretninger.Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i Rambølls dataindsamlingsredskab, SurveyXact.Spørgeskemaet er sendt per e-mail til kommunens socialchef, der opfordres til at videresende,hvis det er relevant. Der er efter én uge udsendt rykker ved manglende besvarelse, hvorefterRambøll per telefon har fulgt op med alle kommuner, der ikke har svaret.Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i ugerne 45-47 i 2013. Spørgeskemaundersøgelsen ervedlagt som bilag 3.Der er i alt besvarelser fra 75 kommuner svarende til en svarprocent på 77. Sammenlignet medtilsvarende undersøgelser blandt målgruppen af socialchefer, vurderer Rambøll, at der er tale omen tilfredsstillende svarprocent.Ikke alle de 75 kommuner har været i stand til at skønne antallet af sager med frit valg. 68kommuner har skønnet omfanget af frit valg af genbrugshjælpemidler, 65 kommuner harskønnet omfanget af frit valg af boligindretning, mens omfanget af frit valg af personligehjælpemidler baserer sig på angivelser fra 50 kommuner.
56
BortfaldsanalyseDer er gennemført en bortfaldsanalyse for at vurdere, hvorvidt kommunerne, der har besvaret,afspejler den samlede fordeling blandt kommunerne. Bortfaldsanalysen er gennemført i forhold tildimensionerne geografi og størrelse. Tabellen nedenfor viser analysen i forhold til geografi.Tabel 3: Bortfaldsanalyse. Geografi. Pct.
Status / regionIkke besvaret
RegionHovedstaden22 %
RegionMidtjylland26 %
RegionNordjylland0%
Region
Region
Total(antal)23
Sjælland Syddanmark26 %26 %
Besvaret
32 %
17 %
15 %
15 %
21 %
75
Samlet
30 %
19 %
11 %
17 %
22 %
98
Det fremgår af tabellen, at fordelingen blandt kommunerne, der har besvaret, stort set afspejlerden samlede fordeling blandt alle kommuner.Som fremhævet ovenfor har nogle kommuner ikke været i stand til at skønne omfanget afbrugen af frit valg. Der er i tillæg til ovenstående samlede bortfaldsanalyse foretaget enbortfaldsanalyse for hvert af de tre analyseudvalg for beregning af omfanget af frit valg afhenholdsvis genbrugshjælpemidler, boligindretning og personlige hjælpemidler:Tabel 4: Bortfaldsanalyse. Geografi. Separat for tre analyseudvalg. Pct.
Status / regionBesvaret – omfanggenbrugshjælpemidlerBesvaret – omfangboligindretningBesvaret - omfangpersonligehjælpemidlerSamlet
RegionHovedstaden31 %
RegionMidtjylland19 %
RegionNordjylland10 %
RegionSjælland21 %
RegionSyddanmark19 %
Total(antal)68
31 %
18 %
11 %
20 %
20 %
65
32 %30 %
16 %19 %
10 %11 %
20 %17 %
22 %22 %
5098
Tabellen viser overordnet set, at de tre analyseudvalg nogenlunde afspejler den samledefordeling af kommuner.Tabellen nedenfor viser den samlede bortfaldsanalyse i forhold til størrelse, grupperet efter denovenstående inddeling af små, mellem og store kommuner.Tabel 5: Bortfaldsanalyse. Størrelse. Pct.
Status / kommunestørrelseIkke besvaretBesvaretSamlet
Lille35 %43 %41 %
Mellem57 %51 %52 %
Stor9%7%7%
Total(antal)237598
Tabellen viser, at kommunerne, der har svaret, stort set afspejler den samlede fordeling afkommuner.
57
Tabellen nedenfor viser bortfaldsanalysen for de tre analyseudvalg for beregning af omfanget afsager.Tabel 6: Bortfaldsanalyse. Størrelse. Pct.
Status/kommunestørrelseBesvaret – omfanggenbrugshjælpemidlerBesvaret – omfang boligindretningBesvaret omfang – personligehjælpemidlerSamlet
Lille40 %40 %38 %41 %
Mellem56 %55 %56 %52 %
Stor4%5%6%7%
Total (antal)68655098
Tabellen viser, at fordelingen i de tre analyseudvalg nogenlunde afspejler den samlede fordelingaf kommuner.Interviews i kommunerTabellen nedenfor opsummerer, hvem der er gennemført interviews med i de 10 udvalgtekommuner.Tabel 7: Gennemførte interviews i kommuner
LedereFrederiksbergTeamleder forVisitations-enheden
SagsbehandlereTo, der arbejder medgenbrugshjælpemidlerog boligindretninger
DepotDepottekniker påkommunens egetdepot
BorgereEn, der har benyttet fritvalg ved boligindretning.En, der ikke har benyttetfrit valg af etgenbrugshjælpemiddel.En, der ikke har benyttetfrit valg af etgenbrugshjælpemiddel tilsit barn.En, der har benyttet fritvalg i forbindelse medbevilling afboligindretning.To, der ikke har benyttetfrit valg afgenbrugshjælpemidler.
Frederikssund
Leder afVisitationen
Odsherred
Koordinator påhjælpemiddel-området og enafdelingslederKoordinator forterapeuterne
Holbæk
En, der arbejder medgenbrugshjælpemidler tilbørn.En, der arbejder medboligindretning oggenbrugshjælpemidler.En, der arbejder medpersonlige hjælpemidlerEn, der arbejder medgenbrugshjælpemidlerog boligindretning.En, der arbejder medpersonlige hjælpemidlerEn, der arbejder medboligindretning ogbørnesager.En, der arbejder medgenbrugshjælpemidlerEn, der arbejder medpersonlige hjælpemidlerTo, der arbejder medgenbrugshjælpemidlerog boligindretning.To, der arbejder medpersonlige hjælpemidlerTo, der arbejder medgenbrugshjælpemidlerog boligindretning
Leder afkommunens egethjælpemiddeldepot (delt medEgedal Kommune)
Depotkoordinatorpå kommunenseget depot
Koordinator forterapeuterne,som harkontakten tildepotet, derdrives af FalckHjælpemidlerDepotleder forkommunens egetdepot
En, der har benyttet fritvalg af et personligthjælpemiddel.En, der ikke har benyttetfrit valg afboligindretning.
Langeland
Myndigheds-chef og lederenaf Trænings- &Hjælpemiddel-afdelingenMyndigheds-chef
Nordfyn
Ringkøbing-Skjern
Myndigheds-leder
To, der arbejder medgenbrugshjælpemidlerog boligindretning, denene specifikt med
Myndighedschefen, som harkontakten tilkommunens egetdepot¶
En, der ikke har benyttetfrit valg af etgenbrugshjælpemiddel.En pårørende til en, derikke har benyttet frit valgaf boligindretning.En, der har benyttet fritvalg af etgenbrugshjælpemiddel
¶
58
børnehjælpemidlerRandersVisitationschefEn, der arbejder medgenbrugshjælpemidlerog boligindretning.En, der arbejder medkropsbårne hjælpemidlerEn, der arbejder medboligindretning.To, der begge arbejdermed genbrugshjælpe-midler; den ene specifiktmed børnehjælpemidlerEn, der arbejder medpersonlige hjælpemidlerFire, der arbejder medgenbrugshjælpemidlerog boligindretninger –fra to af kommunens trebevillingsenhederLeder afhjælpemiddelhuset (kommunensdepot)Afdelingsleder iVisitationen, somstår for kontaktenmed depotet, derdrives af ZealandCareEn, der har benyttet fritvalg af boligindretning.En, der ikke har benyttetfrit valg afboligindretning.En, der har benyttet fritvalg ved boligindretning.En, der ikke har benyttetfrit valg afgenbrugshjælpemiddel.
Brønderslev
Afdelingsleder iVisitationen
Aalborg
Tobevillingschefer
Leder afkommunens egetdepot
To, der ikke har benyttetfrit valg afboligindretning.
Interviewene med de kommunale ledere af hjælpemiddelområdet har særligt sigtet på at belysekonsekvenser for kommunernes økonomi, herunder:Kommunernes mulighed for at anvende genbrugsordningenKonsekvenserne for kommunernes leverandøraftaler efter indførelsen af fritvalgsreglerneUdviklingen i udbuddet af opgaver med udførelse af boligindretning.
Herudover er lederne interviewet omkring deres generelle vurdering af omfanget af brugen afreglerne og kommunens implementering.Formålet med at interviewe sagsbehandlere på hjælpemiddelområdet har været at få et konkretindblik i sagsgangen og kommunernes praksis for vejledning og tildeling af hjælpemidler ogboligindretning, herunder oplysning om frit valg. Herudover har det været formålet at belysesagsbehandlernes vurderinger af mulige årsager til, at borgere vælger/ikke vælger at benytte sigaf muligheden for frit valg. Der er interviewet sagsbehandlere, der arbejder med bådeboligindretning, genbrugshjælpemidler og personlige hjælpemidler. De personlige hjælpemidlerinddrages i disse interviews for at uddybe og perspektivere brugen af bestemmelserne.Der er gennemført interviews med de depotansvarlige i kommunerne for at afdække deøkonomiske konsekvenser af fritvalgsreglerne for genbrugsordningen og depotstyringen. Forkommuner, der ikke har eget depot, interviewes den ansvarlige for kommunens aftale medeksempelvis Zealand Care eller Falck Hjælpemidler, der står for depotdrift i flere af kommunerne.Formålet er at få et billede af, hvorvidt forholdene for indgåelse af disse aftaler om depotdrift harændret sig.Der er endelig foretaget interviews med 16 borgere på tværs af de 10 kommuner.Rambøll har i udgangspunktet forsøgt at gennemføre udvælgelsen af borgere således, at dersikres variation i forhold til, om borgeren har valgt at benytte sig af fritvalgsreglerne eller ej.Derudover er det forsøgt, at borgerne udvælges, så de varierer med hensyn til alder, så der bådeinddrages ældre borgere og forældre til børn med en funktionsnedsættelse. Udvælgelsen er ipraksis foregået ved, at hver kommune bedes om at formidle kontakt til to borgere, hvoraf enhar benyttet retten til frit valg og én ikke har. I dialogen med kommunerne har det vist sig, atflere ikke har haft fritvalgssager det sidste år og at de resterende kommuner har meget få sager.Det kan herudover nævnes, at kommunerne i flere tilfælde har haft vanskeligt med at finde fremtil, hvilke borgere der har brugt det frie valg, da dette ikke registreres. Den endelige udvælgelseaf borgere, der har benyttet det frie valg, har derfor været kendetegnet ved, at der ergennemført interviews med de borgere, som kommunerne har kunnet identificere. I dekommuner, hvor der ikke er benyttet frit valg, er der interviewet borgere, der har takket nej tilfrit valg.
59
Det skal nævnes, at udvælgelsen af borgere er foregået ved, at kommunerne har identificeretborgere, der enten har benyttet det frie valg eller takket nej. Det har ikke været muligt atkontrollere, hvorvidt de interviewede borgere overvejende er enten mere eller mindre tilfredseend den samlede gruppe af borgere, der har benyttet reglerne. Det skal dog nævnes, at der i allede 10 kommuner er meget få borgere, der har benyttet frit valg og at flere af kommunerne harhaft vanskeligt ved at identificere borgere, der har benyttet adgangen, som nævnt ovenfor.Indhentning af sager til sagsgennemgangSom en del af evalueringen af lovændringen, har Rambøll foretaget en sagsgennemgang affritvalgssager vedrørende boligindretning og genbrugshjælpemidler. I den forbindelse harRambøll anmodet de 10 deltagende kommuner om at fremsende de fritvalgssager, som de harhaft i 2012.Ingen af de deltagende kommuner har i deres sagssystem (ofte KMD Care) haft mulighed for atregistrere, hvorvidt der har været tale om en fritvalgssag eller ej. Det betyder, at ingen af dedeltagende kommuner har haft mulighed for at danne sig et overblik over det faktiske antal afsager, hvor borgere har benyttet sig af fritvalgsordningen.Rambøll har derfor i samarbejde med hver enkelt kommune forsøgt at finde frem til de sager,som kommunen har haft i 2012. For hver af de deltagende kommuner har det konkret betydet,at den ansvarlige for visitationen / myndighedsområdet har rettet henvendelse til kommunenssagsbehandlere både indenfor børne- og voksenområdet, samt eventuelt bevillingsenheden, altefter hvordan den enkelte kommune er organiseret. Her har sagsbehandlerne i fællesskabdiskuteret (eksempelvis på et ugemøde), hvilke sager de har haft om genbrugshjælpemidler ogboligindretning, hvor fritvalgsordningen er blevet benyttet i 2012. Derudover har den ansvarlige inogle kommuner rettet henvendelse til depotlederen for at undersøge, om kommunerne har købtnogle genbrugshjælpemidler retur, for derigennem at kunne finde frem til eventuellefritvalgssager.De medarbejdere, som Rambøll har været i kontakt med, nævner, at det er en vanskelig øvelse,men at sagsbehandlerne i kommunen med fælles hjælp burde kunne finde frem til de sager, derhar været. Derudover nævner flere, at de blot kan appellere til sagsbehandlernes fælleshukommelse, da de ikke har mulighed for i systemet at registrere sagerne efter, om frit valg erblevet benyttet.Rambøll har modtaget i alt seks fritvalgssager fra fire kommuner. To fritvalgssager omhandlergenbrugshjælpemidler, fire omhandler boligindretning.
60
BILAG 3SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE
61
Frit valg af hjælpemidler og boligindretningMinisteriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold gennemfører en kortlægning ogeffektmåling af reglerne om frit valg af hjælpemidler (servicelovens § 112) og boligindretning(servicelovens § 116).Baggrunden for kortlægningen er, at man i 2010 gennemførte en lovændring, som giver borgeremed funktionsnedsættelse ret til frit valg af leverandør af alle typer hjælpemidler, samt frit valgaf håndværker og materialer ved boligændringer. Tidligere omfattede retten til frit valg kunsærlige personlige hjælpemidler (oplistet i note10). Med lovændringen blev retten udvidet til ogsåat omhandle genbrugshjælpemidler og boligindretning.Som en del af kortlægningen skal der gennemføres en spørgeskemaundersøgelse blandt landets98 kommuner. Fokus i spørgeskemaundersøgelsen er primært på udvidelsen af bestemmelserneom retten til frit valg til at omhandle genbrugshjælpemidler og boligindretning.Kortlægningen skal præsenteres for Folketinget og indgå i ministeriets videre arbejde medområdet. Det er derfor vigtigt, at I besvarer spørgeskemaet. I bedes besvare spørgsmålene ogsåselvom I måske har få eller ingen sager om genbrugshjælpemidler og boligindretning, hvor fritvalg benyttes.Hvis du vurderer, at du ikke er den rette til at udfylde skemaet, må du meget gerne videresendetil den rette ansvarlige for området for hjælpemidler og boligindretning.Det tager ca. 15 minutter at udfylde skemaet.Hvad gør du?Du begynder din besvarelse ved at klikke på pilen i nederste højre hjørne. Dubevæger dig frem og tilbage i spørgeskemaet ved hjælp af pilene nederst på hver side. Du harafsluttet spørgeskemaet, når du har trykket på krydset på den sidste side.Hvad sker der med din besvarelse?Besvarelsen gemmes hos Rambøll ManagementConsulting, hvor den indgår anonymt i en samlet database med alle besvarelser.Hvis du har spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte Sofie SchøningFrederiksen på telefon 51 61 46 52 eller mail: [email protected].Mere om kortlægningenMinisteriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold gennemfører en kortlægning ogeffektmåling af servicelovens bestemmelser om frit valg af hjælpemidler og boligindretning, somhar fokus på dels at kortlægge, i hvilket omfang borgerne benytter sig af retten til frit valg, samthvilken effekt reglerne om frit valg har haft for genbrugsordningen på hjælpemiddelområdet, forkommunernes indgåelse af leverandøraftaler og for kommunernes udbud af opgaven vedr.udførelse af boligindretning. Kortlægningen og effektmålingen skal belyse, om intentionen medlovændringen – øget valgfrihed for borgerne – er realiseret, og om lovgivningen har haftutilsigtede effekter i forhold til kommunal praksis på hjælpemiddelområdet.På forhånd tak for jeres deltagelse.Med venlig hilsenRambøll Management Consulting og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og SocialeForhold
10
Ved særlige personlige hjælpemidler forstod man i den daværende lovgivning kørestole, som forudsætter individuel tilpasning og
nødvendigvis må benyttes i hovedparten af dagens timer, ortopædisk fodtøj, arm- og benproteser, støttekorsetter og bandager mv.,parykker, brystproteser, stomihjælpemidler og kropsbårne synshjælpemidler til personer med en varigt nedsat synsfunktion ellermedicinskoptisk definerede, varige øjenlidelser.
62
Borgernes brug af frit valgDe følgende spørgsmål handler på forskellige måder om borgernes brug af bestemmelserne omfrit valg.1.
Er du enig eller uenig i følgende udsagn om borgernes brug af bestemmelserneom frit valg afgenbrugshjælpemidler (§ 112)?Meget enigEnigHverken-ellerUenigMegetuenigVedikkeKommunen harikkefritvalgsager
(Sæt ét kryds i hver række)
Borgerne opfatter det somvanskeligt at gennemskuereglerne om frit valg afhjælpemidlerBorgerne opfatter det somvanskeligt selv at stå foranskaffelseDet er særligt borgere medfysiskefunktionsnedsættelser, derbenytter reglerneDet er særligt borgere medpsykiskefunktionsnedsættelser, derbenytter reglerneDet er særligt i sager ombørn og yngre voksne, at detfrie valg benyttesReglerne bruges særligt afborgere, der har pårørendeeller netværk, der kan hjælpeBorgere, der har benyttetreglerne, er efterfølgendetilfredse med at have brugtdet frie valgBorgeren risikerer at få etmindre egnet hjælpemiddel,hvis borgeren selv står foranskaffelsen(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)
63
De fleste borgere vælgertypisk ikke frit valg, daborgeren er tilfreds medkommunens tilbudReglerne om frit valg afhjælpemidler øger borgerensselvbestemmelse(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)
2.
Uddyb gerne, hvilke forhold der har betydning for, om borgeren benytter rettentil frit valg afgenbrugshjælpemidler (§ 112)?
3.
Er du enig eller uenig i følgende udsagn om borgernes brug af bestemmelserneom frit valg i sager omboligindretning (§ 116)?Meget enigEnigHverken-ellerUenigMegetuenigVedikkeKommunen harikkefritvalgsager
(Sæt ét kryds i hver række)
Borgerne opfatter det somvanskeligt at gennemskuereglerne om frit valg afboligindretningBorgerne opfatter det somvanskeligt selv at stå for købaf materialer og styring vedboligindretningDet er særligt borgere medfysiske funktionsnedsættelser,der benytter reglerneDet er særligt borgere medpsykiskefunktionsnedsættelser, derbenytter reglerne(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)
64
Det er særligt i sager om børnog yngre voksne, at det frievalg benyttesReglerne bruges særligt afborgere, der har pårørendeeller netværk, der kan hjælpeBorgere, der har benyttetreglerne, er efterfølgendetilfredse med at have brugtdet frie valgBorgeren risikerer at få enmindre egnet boligindretning,hvis borgeren selv står forkontakt til håndværkere ogindkøb af materialerDe fleste borgere vælgertypisk ikke frit valg, daborgeren er tilfreds medkommunens tilbudReglerne om frit valg vedboligindretning øgerborgerens selvbestemmelse(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(1)(2)(3)(4)(5)6)(7)
4.
Uddyb gerne, hvilke forhold der har betydning for, om borgeren benytter rettentil frit valg afmaterialer og håndværkere ved boligindretning (§ 116)?
65
Kommunens procedurerSpørgsmålene nedenfor handler om kommunens procedurer og praksis i frit valg sager.5.
Følgende spørgsmål handler om kommunens procedurer i forbindelse medborgerens mulighed for frit valg afgenbrugshjælpemidler (§ 112).Har I…JaNejVed ikke /ikkerelevant
(Sæt ét kryds i hver række)
En skriftlig vejledning til borgeren om mulighedenfor og konsekvenserne af frit valg afhjælpemidler?En oversigt/IT-understøttelse, der viser priserne ikommunens leverandøraftaler, somsagsbehandlerne kan benytte i de tilfælde, hvorborgeren ønsker at bruge det frie valg?En vejledning/skabelon til sagsbehandlerne tilfastsættelse af prisen på det billigste og bedstegnede hjælpemiddel, hvor kommunen ikke haren leverandøraftale?En vejledning/skabelon til sagsbehandlerne tiludarbejdelse af kravspecifikation for et bevilgethjælpemiddel eller en fastsat kravspecifikation forhjælpemidlet i de tilfælde, hvor borgeren ønskerat benytte det frie valg?En fast praksis for kontrol af, om et indkøbthjælpemiddel efter det frie valg lever op tilkravspecifikationerne?En fælles praksis for, hvordan vurderingen afbegrebet ”fuldstændigt identisk hjælpemiddel” (§112, stk. 4) kan foretages i den enkelte sag?Kommunen har ikke en fastsat praksis i frit valgsagerne, da kommunen har ingen / meget fåsager
(1)
(2)
(3)
(1)
(2)
(3)
(1)
(2)
(3)
(1)
(2)
(3)
(1)
(2)
(3)
(1)
(2)
(3)
(1)
(2)
(3)
6.
Uddyb gerne dine svar ovenfor om de måder, hvorpå I arbejder med det frie valgafgenbrugshjælpemidler (§ 112)?
66
7.
Følgende spørgsmål handler om jeres procedurer i forbindelse med borgerensmulighed for frit valg afhåndværkere og materialer ved boligindretning (§ 116).Har I…JaNejVed ikke /ikkerelevant
(Sæt ét kryds i hver række)
En skriftlig vejledning til borgeren om mulighedenfor og konsekvenserne af frit valg af håndværkereog materialer?En vejledning/skabelon for udarbejdelse afspecifikationer for en boligindretning i de tilfælde,hvor borgeren ønsker at bruge det frie valg?En vejledning/skabelon for udarbejdelse afudbudsmateriale til prissætning af den bevilgedeboligindretning i de tilfælde, hvor borgerenbenytter det frie valg?Kommunen har ikke en fastsat praksis i frit valgsagerne, da kommunen har ingen / meget få sager
(1)
(2)
(3)
(1)
(2)
(3)
(1)
(2)
(3)
(1)
(2)
(3)
8.
Uddyb gerne dine svar ovenfor og de måder, hvorpå I arbejder med det frie valgafhåndværkere og materialer ved boligindretning (§ 116)?
9.
De to næste spørgsmål handler om sagsbehandlingen af en fritvalgssag. Angiv Ihvor høj grad følgende er tilfældet:I højgradInogengradImindregradIringegradSletikkeVedikkeKommunenharikkefritvalgsager
Sager om frit valg afgenbrugshjælpemidler
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
67
(§112) er meretidskrævende endtilsvarende sager, hvorreglerne ikke benyttesSager om frit valg afmaterialer oghåndværkere (§116) ermere tidskrævende endtilsvarende sager, hvorreglerne ikke benyttes(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)
10.
Uddyb gerne, hvilke dele af sagsbehandlingen ved en fritvalgssag omgenbrugshjælpemidler (§ 112),der er enten vanskelige eller tidskrævende forsagsbehandlerne
11.
Uddyb gerne, hvilke dele af sagsbehandlingen ved enfritvalgssag omboligindretning (§ 116),der er enten vanskelige eller tidskrævende forsagsbehandlerne
12.
Beskriv kort hvordan kommunen vejleder borgeren om frit valg i en typisk sag omhenholdsvis etgenbrugshjælpemiddel (§ 112)og enboligindretning (§ 116)
68
Konsekvenser for kommunenDe næste spørgsmål handler om, hvilke konsekvenser bestemmelserne om frit valg har forkommunen.13.
I hvor høj grad er du enig i følgende udsagn om konsekvenserne af reglerne omfrit valg afgenbrugshjælpemidler (§ 112)for kommunen?
(Sæt ét kryds i hver række)I højgradKommunens mulighed for atgenanvende hjælpemidler erblevet mindre som følge afreglerne om frit valgBestemmelserne om frit valgfører til en ophobning affunktionsdygtige hjælpemidler,da borgeren ønsker at købe nytefter frit valgReglerne om frit valg giver øgetarbejde for depotmedarbejderneKommunens mulighed for atindkøbe hjælpemidler tilfordelagtige priser er mindsketsom en følge af reglerne om fritvalgKommunens samlede udgifter tilindkøb af hjælpemidler er stegetpga. et øget nyindkøb som følgeaf reglerneReglerne om frit valg bruges ikkeeller kun i begrænset omfang oghar i praksis ingen betydning formuligheden for at genbrugehjælpemidlerReglerne om frit valg bruges ikkeeller kun i begrænset omfang oghar i praksis ingen betydning forindgåelsen af leverandøraftalerNedenstående spørgsmål er kun for kommuner, derhar en aftale med eksempelvis Zealand Care ellerFalck Hjælpemidler om depotfrit og / eller leje afhjælpemidler(1)(2)(3)(4)(5)(6)(1)(2)(3)(4)(5)(6)(1)(2)(3)(4)(5)(6)(1)(2)(3)(4)(5)(6)(1)(2)(3)(4)(5)(6)(1)(2)(3)(4)(5)(6)(1)Inogengrad(2)Imindregrad(3)Iringegrad(4)(5)(6)SletikkeVedikke
69
Det er blevet mereomkostningsfuldt for kommunenat benytte en leverandør tildepotdrift og/eller leje afhjælpemider som en konsekvensaf bestemmelserne om frit valgaf hjælpemidler(1)(2)(3)(4)(5)(6)
14.
Uddyb gerne, hvilke konsekvenser reglerne om frit valg afgenbrugshjælpemidler(§ 112)har for kommunen.
15.
I hvor høj grad er du enig i følgende udsagn om konsekvenserne af reglerne omfrit valg afmaterialer og håndværkere ved boligindretning (§ 116)?I højgradInogengradImindregradIringegradSletikkeVedikke
(Sæt ét kryds i hver række)
Antallet af indkomne tilbud isager om boligindretning erfaldet som følge af reglerne omfrit valgPriserne på tilbud omboligindretning er steget somfølge af reglerne om frit valgAntallet af frit valg sager er såbegrænset, at det i praksis ikkehar betydning for antallet aftilbud eller priserne kommunenmodtager(1)(2)(3)(4)(5)(6)(1)(2)(3)(4)(5)(6)(1)(2)(3)(4)(5)(6)
16.
Uddyb gerne, hvilke konsekvenser reglerne omfrit valg af boligindretning (§116)har for kommunen.
70
Antallet af sagerDe nedenstående spørgsmål drejer sig om antallet og typen af hjælpemiddelsager (§ 112), hvorborgeren benytter det frie valg. Spørgsmålene omhandler kun sager, hvor der bevilges hjælp(dvs. ikke afslag).
17.
Angiv først, hvordan I opgør antallet af hjælpemiddelsager (sæt gerne flerekrydser, hvis I benytter en kombination):
Antal sager opgøres som samlesager (dvs. hvor der oprettes én sag pr.borger, uanset hvor mange hjælpemidler der ansøges om. Dermed kan enborger kun have én hjælpemiddelsag)Antal sager opgøres som enkeltsager (dvs. hvor hver ansøgning om ethjælpemiddel opgøres som en separat sag. Dermed kan den sammeborger have flere hjælpemiddelsager)Andet __________
18.
Angiv, hvor mange sager I havde i 2012, hvor borgeren benyttede muligheden forfrit valg af hjælpemidler (§ 112). Angiv separat for genbrugshjælpemidler ogengangshjælpemidler/personlige hjælpemidler:Genbrugshjælpemidler: Ca. _____ sager med frit valg i 2012Engangshjælpemidler / personlige hjælpemider: Ca. _____ sager med frit valg i 2012Er der her tale om:(1)Præcise registrerede oplysninger(2)Usikre registrerede oplysninger(3)Skøn/vurdering
19.
I hvor stor enandelaf det samlede antal sager om hjælpemidler (§ 112)benyttede borgeren sig af retten til frit valg i 2012? Angiv separat forgenbrugshjælpemidler og engangshjælpemidler/personlige hjælpemidler:Genbrugshjælpemidler: I ca. _____ pct. af sagerne benytter borgeren frit valgEngangshjælpemidler / personlige hjælpemider: I ca. _____ pct. af sagerne benytterborgeren frit valgEr der her tale om:(1)Præcise registrerede oplysninger(2)Usikre registrerede oplysninger(3)Skøn/vurdering
71
20.
Uddyb gerne, om der er nogle særlige typer af engangshjælpemidler / personligehjælpemidler og genbrugshjælpemidler, hvor reglerne om frit valg tages i brug
21.
Angiv et skøn over, hvordan sagerne om frit valg af hjælpemidler fordeler sig påborgerens alder (skal summere til 100 pct.):Genbrugshjælpemidler:__ pct. er under 67 år__ pct. er 67 år eller deroverEngangshjælpemidler / personlige hjælpemidler:__ pct. er under 67 år__ pct. er 67 år eller derover
22.
I hvor høj grad er du enig i følgende udsagn om udviklingen i antallet af sager,hvor borgerne benytter reglerne om frit valg af engangshjælpemider / personligehjælpemidler(§ 112)?I højgradInogengradImindregradI ringegradSletikkeVedikke
Der er kommet mange flere sagerom frit valg af personligehjælpemidler efter retten til fritvalg blev udvidet til også atomfatte genbrugshjælpemidler(1)(2)(3)(4)(5)(6)
De nedenstående spørgsmål drejer sig om antallet og typen af sager om boligindretning (§116), hvor borgeren benytter det frie valg. Spørgsmålene omhandler kun sager, hvor derbevilges hjælp (dvs. ikke afslag).
23.
Angiv først, hvordan I opgør antallet af sager om boligindretning (sæt gerne flerekrydser, hvis I benytter en kombination):
Antal sager opgøres som samlesager (dvs. hvor der oprettes én sag pr.borger, uanset hvor mange boligindretninger der ansøges om. Dermed kanen borger kun have én sag)Antal sager opgøres som enkeltsager (dvs. hvor hver ansøgning om enboligindretning opgøres som en separat sag. Dermed kan den samme borgerhave flere boligindretningssager)Andet __________
72
24.
Angiv, hvor mange sager I havde i 2012, hvor borgeren benyttede muligheden forfrit valg afboligindretning (§116).Boligindretning: Ca. _____ sager med frit valgEr der her tale om:(1)Præcise registrerede oplysninger(2)Usikre registrerede oplysninger(3)Skøn/vurdering
25.
I hvor stor en andel af det samlede antal sager omboligindretning (§116)benyttede borgeren sig af retten til frit valg i 2012?I ca. _____ pct. af sagerne benytter borgeren frit valgEr der her tale om:(1)(2)(3)Præcise registrerede oplysningerUsikre registrerede oplysningerSkøn/vurdering
26.
Angiv, hvordan sagerne om frit valg af boligindretning fordeler sig på borgerensalder (skal summere til 100 pct.):__ pct. er under 67 år__ pct. er 67 år eller derover
27.
Uddyb gerne, om der er nogle særlige typer afboligindretninger (§116),hvorreglerne om frit valg tages i brug
