Orientering omundersøgelseom kortlægning og effektmåling af servicelo-

vens bestemmelser om frit valg af hjælpemidler og boligindretning

Med lov nr. 407 af 21. april 2010, som trådte i kraft den 1. oktober 2010, blevadgangen til frit valg af hjælpemidler for borgere med nedsat funktionsevneudvidet til at omfatte alle typer af hjælpemidler. Samtidig blev retten til frit valg afhåndværkere og materialer ved boligindretning indført.En kortlægning af brugen af frit valg for genbrugshjælpemidler og brugen af fritvalg for boligindretning, foretaget i perioden oktober til december 2013, viserimidlertid, at retten til frit valg af hjælpemidler og boligindretning bliver brugt i etmegetbegrænset omfang.Kortlægningen har fokuseret på brugen af frit valg for genbrugshjælpemidler ogbrugen af frit valg for boligindretning. Brugen af frit valg for personlige hjælpe-midler er udelukkende inddraget perspektiverende. Årsagen til denne sondringmellem genbrugshjælpemidler og personlige hjælpemidler skyldes ønsket om atbelyse effekten af frit valg for genbrugsordningen, da der også før lovændringenvar ret til frit valg for personlige hjælpemidler.På landsplan er det vurderingen, at der i 2012 var omkring 500 sager med fritvalg af genbrugshjælpemidler, svarende til cirka én procent af alle sager omgenbrugshjælpemidler. For boligindretning vurderes det frie valg at være benyt-tet i 500 sager, svarende til syv procent af alle sager om boligindretning. Tilsammenligning kan det nævnes, at der var omkring 40.000 sager med frit valgaf personlige hjælpemidler, svarende til 15 procent af alle sager om personligehjælpemidler.Det vurderes i rapporten, at antallet af sager med frit valg af genbrugshjælpe-midler og boligindretning ikke er stigende.Det er lovens intention, at kommunen skal vejlede borgerne om adgangen til fritvalg i alle sager om hjælpemidler og boligindretning. Kortlægningen viser dog,at ikke alle borgere bliver oplyst om adgangen til frit valg.Kortlægningen viser også, at når kommunerne oplyser om adgangen til frit valgsker dette på forskellige måder. Det kan eksempelvis være mundtligt, i en pjeceeller i et bevillingsbrev. Selvom kommunen har udarbejdet en skriftlig vejledningom frit valg af hjælpemidler eller boligindretning betyder dette ikke nødvendig-vis, at borgeren altid modtager denne skriftlige orientering. Nogle steder skerdette alene, hvis borgeren ønsker at benytte det frie valg.

Det generelle indtryk er, at oplysning om frit valg oftest ikke fylder meget i sags-behandlingen. Det er indtrykket fra de gennemførte interviews med sagsbe-handlere i kommunerne, at sagsbehandleren oftest ikke har en dialog med bor-geren om frit valg i sager om genbrugshjælpemidler. Derimod er det indtrykket,at man oftere orienterer borgerne om frit valg i sager om boligindretning, særligtde større sager.Det vurderes i rapporten, at den manglende eksplicitte oplysning må ses somen væsentlig del af forklaringen på den begrænsede brug af bestemmelserneom frit valg.Endelig viser kortlægningen også, at bestemmelserne om frit valg af hjælpemid-ler og boligindretning ikke har haft nogen væsentlig økonomisk betydning forkommunerne. De fleste kommuner vurderer, at reglerne hverken har haft be-tydning for genbrugsordningen på hjælpemiddelområdet, indgåelsen af leve-randøraftaler eller for udbud af boligindretning. Årsagen hertil er, at langt defleste kommuner har haft meget få sager med frit valg af genbrugshjælpemidlerog boligindretning.På denne baggrund finder ministeriet anledning til athenlede opmærksomhedenpå, at kommunalbestyrelsen, som en del af sin generelle rådgivnings- og vej-ledningsforpligtelse, skal yde rådgivning om adgangen til frit valg af hjælpemid-ler og boligindretning, herunder om konsekvenserne af, at borgeren benytteradgangen til frit valg.Kommunalbestyrelsen skal således sikre sig, at borgeren får kendskab til rettentil frit valg, og hvad dette indebærer. Det vil sige, at borgeren skal orienteresom, at borgerenfrit kan vælge en anden leverandør af et hjælpemiddel,ellervælge andre håndværkere i forbindelse med en boligindretning, end de leve-randører, som kommunen har aftale med. Ligeledes kan borgeren frit vælge etdyrere produkt eller dyrere materialer mod, at borgeren selv betaler prisdiffe-rencen.