Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del Bilag 220
Offentligt
Voksne med erhvervethjerneskadeSociale indsatser, der virker
Aktuel viden til udvikling og planlægning afden kommunale indsats
Publikationen er udgivet afSocialstyrelsenEdisonsvej 18, 1.5000 Odense C.Tlf.: 72 42 37 00www.socialstyrelsen.dkE-mail: [email protected]Spørgsmål og kommentarer er velkomne.Forfattere: Mette Lund Møller, Camilla Højgaard Nielsen og Stine Kjær, Socialstyrelsen.Redaktion: Signe Skovgaard Schmidt og Mette Lund Møller, Socialstyrelsen.1. udgave, 1. oplag, 2014.Download notatet på http://shop.socialstyrelsen.dk/Der kan frit citeres fra vidensnotatet med angivelse af kilde.Digital ISBN: 978-87-93052-83-3
2
IndholdsfortegnelseViden til gavn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . .Voksne med erhvervet hjerneskade . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Definition af erhvervet hjerneskade . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Beskrivelse af målgruppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .45668
Den aktuelle udvikling blandt voksnemed erhvervet hjerneskade . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11Sociale indsatser, der virker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12Effekten af indsatserne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13Dokumentation på hjerneskadeområdet . . . . . . . . . . . . . . . . 19Implementering af sociale indsatser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21Implementeringsstrategier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26Økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Udgifter for hjerneskadebehandling og rehabilitering . .Cost-effectiveness-analyser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Cost-benefit-analyser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27272828
Initiativer på hjerneskadeområdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30Projekter igangsat af Ministeriet for Børn,Ligestilling, Integration og Sociale Forhold . . . . . . . . . . . . . . 30Projekter igangsat af Ministeriet forSundhed og Forebyggelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31Referenceliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
3
Viden til gavnI 2010 var der ca. 18.000 voksne med erhvervet hjerneskade, som i forskellig grad havde behovfor rehabilitering i kommunalt regi. Erhvervet hjerneskade kan være forårsaget af apopleksi, dvs.blodpropper og hjerneblødninger, eller af en anden erhvervet hjerneskade, såsom traumatiske skader iforbindelse med trafikuheld.Fælles for indsatserne i et rehabiliteringsforløb er, at de har som mål, at personen får et selvstændigtog meningsfuldt liv. Rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade er oftest kendetegnet ved atvære både tværfaglig og tværsektoriel. Koordination og timing af indsatser er afgørende for at opnå deønskede resultater. De sociale indsatser udgør ofte kun en del af det samlede rehabiliteringsforløb, daforløbet også kan omfatte undervisnings-, beskæftigelses- og sundhedsindsatser.Som samfund bruger vi mange penge på sociale indsatser for borgere med erhvervet hjerneskade.Det kræver solid viden om, hvad der virker, hvorfor det virker, og hvordan det virker. Desværre er videnom effektive indsatser begrænset og til tider svær tilgængelig, og derfor kan det være vanskeligt forkommunerne at prioritere de rette indsatser.I 2011 udarbejdede SundhedsstyrelsenHjerneskaderehabilitering – en medicinsk teknologivurdering,som samler og vurderer den viden, der er på området. Desuden har Sundhedsstyrelsen udarbejdetForløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade,som beskriver en samlettværfaglig,tværsektoriel og koordineret indsats fra hjerneskaden opstår, til rehabiliteringsforløbet erafsluttet.Socialstyrelsens vidensnotatVoksne med erhvervet hjerneskade. Sociale indsatser, der virkergiver enkort oversigt over den aktuelle viden om sociale indsatser til voksne med erhvervet hjerneskade, derkan fremme borgerens mulighed for at klare sig selv, lette dagligdagen og forbedre livskvaliteten.Voksne med erhvervet hjerneskade er en gruppe med forskellige behov, og de har ofte komplekseproblemer. I Danmark har vi gode erfaringer med en kommunal koordinatorfunktion i de sager, hvor etmenneske med erhvervet hjerneskade har en kompleks problematik. Internationalt er der evidens for,at forskellige sociale indsatser kan styrke funktionsevnen og inklusionen af mennesker med erhvervethjerneskade. I vidensnotatet bliver udvalgte indsatser præsenteret.Vidensnotatet indgår i en række af vidensnotater fra Socialstyrelsen om målgrupperne for denkommunale sociale indsats. Ledere, mellemledere, fagkoordinatorer og andre centralt placeredemedarbejdere fra seks kommuner har testet de første vidensnotater og bidraget med kommentarer,kritik og konkrete ændringsforslag. En stor tak til Aalborg, Aarhus, Gladsaxe, Rødovre, Svendborg ogViborg Kommune for værdifulde bidrag.Det er mit håb, at vidensnotatet vil give kommunerne mulighed for at træffe beslutninger om indsatserover for voksne med erhvervet hjerneskade på et informeret og velkvalificeret grundlag
God læselyst!Knud AarupDirektør for Socialstyrelsen, 2014
4
IndledningSocialstyrelsen fokuserer på viden, der besvarer centrale spørgsmål inden for det sociale område.Det kan være spørgsmål om en målgruppe, sociale metoder/indsatser, deres effekt og økonomi, ogom hvordan man implementerer dem. I dette vidensnotat beskrives den aktuelle viden om socialeindsatser; indsatser, der virker i forhold til voksne med erhvervet hjerneskade. Vidensnotatet retter sigisær mod kommunale mellemledere, fagkoordinatorer og udviklingskonsulenter, der arbejder med atplanlægge og udvikle den sociale indsats over for målgruppen.Vidensnotatet er opdelt i en række afsnit:
••••••
Voksne med erhvervet hjerneskadeHer præsenteres viden om målgruppens omfang og kendetegn.Sociale indsatser, der virkerHer præsenteres nyere dansk og international forskningsbaseret viden om indsatser meddokumenteret effekt, og også hvordan indsatserne kan dokumenteres.Implementering af sociale indsatserHer beskrives de væsentligste forhold, som, ifølge forskningen, påvirker implementeringen af nyeindsatser på det sociale område.ØkonomiHer præsenteres viden om økonomiske udgifter og omkostninger på området.Initiativer på hjerneskadeområdetHer findes en oversigt over igangværende initiativer i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integrationog Sociale Forhold, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.ReferencelisteNoter i vidensnotatets tekst henviser til listen over anvendt litteratur. Listen gør det muligtat opsøge yderligere viden. Bemærk, at tallene udelukkende henviser til litteratur og ikke tiluddybende forklaringer.
Om vidensnotatetI vidensnotatet præsenteres et udvalg af den aktuelt tilgængelige og forskningsbaserede viden omvoksne med erhvervet hjerneskade samt indsatser, der kan understøtte udviklingen af den enkeltesfunktionsevne. Vidensnotatet bygger på eksisterende forskningsoversigter og undersøgelser, men erikke en egentlig systematisk forskningsoversigt.Blandt den tilgængelige viden er der udvalgt viden med den bedst mulige effekt i forhold til denmålgruppe og de indsatser, som bliver undersøgt. På hjerneskadeområdet har SundhedsstyrelsenudarbejdetHjerneskaderehabilitering – en medicinsk teknologivurderingsamtForløbsprogram forrehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade.Begge udgivelser bidrager til dette vidensnotatmed evidensbaseret viden om en række specifikke indsatser samt med anbefalinger til den faglige ogorganisatoriske indsats på det sociale område. Vidensnotatet er kvalitetssikret af en uafhængig forsker.Vidensnotatet opdateres hvert tredje år.
5
Voksne med erhvervet hjerneskadeDefinition af erhvervet hjerneskadeEn erhvervet hjerneskade er defineret som en akut skade, der er opstået tidligst 28 dage efter fødslen,enten pga. sygdom eller en ulykke. Ofte deles erhvervet hjerneskade op i to grupper1:
••
Apopleksi,som er en fællesbetegnelse for de kliniske symptomer, der opstår pga. blodprop ihjernen eller hjerneblødning.Anden erhvervet hjerneskade,som er en fællesbetegnelse for hjerneskade, som er forårsaget aftraume, tumor, infektion, subarachnoidalblødning (hjernehindeblødning) eller encephalopati(diffus hjerneskade pga. iltmangel, giftstoffer eller anden skadelig påvirkning).
Hjernen indgår i al menneskelig aktivitet, og skader på hjernen kan derfor give forskelligegrader af fysiske, psykiske og sociale funktionsnedsættelser. Skaderne kan være både synligeog usynlige. De synlige funktionsnedsættelser er lettere for andre at se end de usynlige. Deusynlige funktionsnedsættelser kan være ændrede kognitive funktioner som for eksempelnedsat hukommelse, koncentration, dømmekraft med videre, samt ændringer af social adfærd ogpersonlighed. Typisk har mennesker med erhvervet hjerneskade flere funktionsnedsættelser somfor eksempel fysisk funktionsnedsættelse, sproglige vanskeligheder og ændret adfærd. Følgerneaf en erhvervet hjerneskade kan have store konsekvenser for den enkeltes familie, hverdag ogbeskæftigelsesmuligheder2.
6
Mennesker med erhvervet hjerneskade i tal3
•••
Udviklingen i antallet af nytilfælde med apopleksi viser en nedgang på 25 pct. I 2000var der 14.173 nye tilfælde, hvor der i 2010 var 10.731.I samme periode steg antallet af nye tilfælde med anden erhvervet hjerneskade med35 pct. I 2000 var der 6.504 nye tilfælde og i 2010 8.812.Overlevelsesanalyser viser, at der i Danmark per 1. januar 2011 levede 74.643mennesker med diagnosticeret apopleksi og 47.670 mennesker med anden erhvervethjerneskade. Tallene inkluderer ikke mennesker med erhvervet hjerneskade opståetfør 1994. Det faktiske antal formodes derfor at være højere.Det skønnes, at der i 2010 var ca. 18.000 mennesker, der havde behov forrehabilitering i kommunalt regi pga. en erhvervet hjerneskade. Det svarer til, at deri en kommune af medianstørrelse (ca. 43.300 indbyggere) var 146 mennesker mederhvervet hjerneskade, som havde behov for en kommunal rehabiliteringsindsats.Det er væsentligt at understrege, at det anslåede antal på 18.000 er behæftet medstor usikkerhed.
Antallet af mennesker med behov for rehabilitering i kommunalt regi kan anslås ud fra antallet af dage,den enkelte er indlagt på hospitalet:
••
Med apopleksi: Indlæggelse i tre dage eller derover kan medføre behov for rehabilitering efterudskrivelse.Med anden erhvervet hjerneskade: Indlæggelse i fire dage eller derover kan medføre behov forrehabilitering efter udskrivelse.
Bemærk, at antallet af indlæggelsesdage er et usikkert parameter for rehabiliteringsbehov.Indlæggelsesdage kan derfor kun anvendes som et skøn over rehabiliteringsbehovet4.For nogle mennesker vil specifikke funktionsnedsættelser, der er forårsaget af en hjerneskade,først vise sig senere (også kaldetsenfølger).Årsagen er, at senfølgerne først kommer til udtryk,når forventningerne og kravene til den enkelte bliver mere komplekse som for eksempel når denunge flytter hjemmefra og selv skal strukturere hverdagen. For andre kan senfølgerne komme tiludtryk i form af ’skjulte’ funktionsnedsættelser og først blive opdaget senere. En persons behov forrehabilitering kan derfor ikke altid anslås ud fra antallet af indlæggelsesdage. For denne gruppe er detsærlig vigtigt, at senfølgerne opspores, og den rette rehabilitering bliver sat i værk5.
7
Beskrivelse af målgruppenVoksne med en erhvervet hjerneskade er en gruppe med forskellige behov. Den enkeltesfunktionsnedsættelser og ressourcer kan variere meget, alt afhængig af skadens omfang, og hvornår ilivet skaden opstår.
•
WHO’s internationale klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse oghelbredstilstand (ICF) beskriver funktionsevnen ud fra biologiske, psykologiske og sociale forhold6.Nogle af følgerne efter en erhvervet hjerneskade er listet op, med reference til ICF, i afsnittetherunder.
Personlige faktorerEn række personlige faktorer, så som alder, køn, livskvalitet m.fl. knytter sig til gruppen af voksne mederhvervet hjerneskade:
•
Køn7Mænd under 65 år udgør 62 pct. af alle tilfælde af apopleksi herhjemme, mens kønsfordelingen erligelig i aldersgruppen over 65 år. Samlet for gruppen udgør mænd 53 pct. af alle dem, som bliverramt af apopleksi.Ved anden erhvervet hjerneskade er der en betydelig overrepræsentation af mænd i aldersgruppenunder 75 år. Overrepræsentationen er mest udtalt i aldersgruppen 18-24 år. Det skyldes, at mænd eroverrepræsenteret inden for grupperne traumatisk hjerneskade (typisk efter vold og trafikulykker),diffus hjerneskade pga. iltmangel, giftstoffer eller anden skadelig påvirkning (encephalopati), oggenoplivning efter hjertestop.
••
Alder8Apopleksi forekommer hyppigst blandt ældre. Antallet af indlæggelsesforløb stiger eksponentieltmed alderen. Ca. 70 pct. af dem, som rammes af apopleksi, er over 65 år.58 pct. af personer, der indlægges pga. anden erhvervet hjerneskade, er under 65 år. 23 pct. er under45 år.Livskvalitet9For mennesker med apopleksi er oplevelsen af livskvalitet afhængig af de følger, mennesker medapopleksi har efter hjerneskaden. Jo mindre komplekse følger, desto bedre opleves livskvaliteten.Sammenlignet med normalbefolkningen har mennesker med apopleksi dobbelt så stor risiko forat begå selvmord inden for de første fem år efter skaden. Risikoen er større hos yngre personer ogogså større hos mænd sammenlignet med kvinder.For mennesker med traumatisk hjerneskade ses det, at 46 pct. oplever livet som helhed som”acceptabelt”, hvorimod 6 pct. oplever deres liv som ”vanskeligt”.
•
Dødelighed1013-14 pct. af mennesker med apopleksi eller anden erhvervet hjerneskade dør inden for deførste 30 dage. Gennem de sidste 10 år har dødeligheden været stabil. Sammenlignet med
8
normalbefolkningen har mennesker med apopleksi en væsentlig større risiko for at dø. Detførste år er risikoen fem- til tidoblet, mens den i årene derefter er fordoblet. Død som følge afen ny apopleksi udgør en særlig risiko; sandsynligheden er forhøjet med 8-10 gange i forhold tilnormalbefolkningen.
Kroppens funktionerEn erhvervet hjerneskade kan medføre ændringer, både fysisk og mentalt. Nogle af følgerne, der ses hosvoksne med erhvervet hjerneskade, er:
•••••
Depression og angst11Ca. 40 pct. af de personer, som får apopleksi, oplever mild til moderat depression inden for detførste år. Ca. 25 pct. oplever angst. Depression og angst følges oftest ad.Mennesker med traumatisk hjerneskade har desuden en øget tendens til depression.Træthed1230 pct. af mennesker med apopleksi føler sig trætte. Særligt personer med fysiske følger afapopleksien oplever træthed. Depression og træthed følges ofte ad, men er uafhængige afhinanden.Tab af sprog – afasi13Afasi vil sige, at dele af sproget er gået tabt eller ”forstyrret” som følge af en erhvervet hjerneskade.Ca. en tredjedel af personer med apopleksi har afasi, når de bliver indlagt. Inden for det første halveår har 25-50 pct. af dem genvundet sproget.Kognition14Mennesker med både apopleksi og traumatisk hjerneskade kan have særlige problemer i forhold tilopmærksomhed, koncentration og hukommelse.Mennesker med traumatisk hjerneskade kan desuden have sværere ved at kontrollere deresfølelser efter skaden.Spasticitet og smerter15Mellem 17 og 36 pct. af personer med apopleksi udvikler spasticitet og spasmer med nedsatbevægelighed, vanskelighed med at udføre daglige opgaver og smerter som følge. Hos 30-40 pct. afde personer, som har udviklet spasticitet, opstår der skuldersmerter i den spastiske side.
Aktivitet og deltagelseEfter en erhvervet hjerneskade kan den enkelte have svært ved at deltage i visse aktiviteter og involveresig i hverdagen. Nogle af de begrænsninger, den enkelte kan opleve, er:
•
Sociale relationer16Mennesker med apopleksi oplever, at deres sociale relationer ændrer sig efter skaden. 5 år efterskaden oplever 17 pct. deres relationer som ”meget ændret”, og 25 pct. oplever dem som ”nogetændret”. 10 og 15 år efter ses en udvikling i retning af, at færre oplever relationerne som ”megeteller noget ændret”.
9
25 pct. af mennesker med traumatisk hjerneskade oplever, at de ser deres familie og venner”mindre” end før skaden. 12 pct. oplever, at de ser dem ”meget mindre”.
••
Fritidsliv175 år efter en apopleksi føler mere end 60 pct. sig ”begrænset eller meget begrænset” i forhold tilfritidsaktiviteter, hvorimod mindre end 50 pct. føler det efter 10 og 15 år. Generelt oplever de, atderes liv er mere centreret omkring hjemmet.For mennesker med traumatisk hjerneskade føler 31 pct., at skaden har haft ”nogen begrænsendeeffekt” på deres fritidsliv, og 20 pct. føler, at den har haft en ”markant ødelæggende” indflydelse.Familie/parforhold185 år efter skaden oplever 59 pct. af mennesker med apopleksi, at deres forhold til den nærmestefamilie er ”meget ændret” eller ”noget ændret” i forhold til tidligere. 10 og 15 år efter skaden er derlidt færre, som oplever deres forhold til den nærmeste familie som ”meget eller noget ændret”.Der ses en tendens til, at mænd, der er nære pårørende til kvinder med apopleksi, oplever en størrepsykisk belastning end kvinder, der er nære pårørende til mænd med apopleksi. Ofte er det dementale følger af apopleksien, mere end de fysiske følger, som kan belaste forholdet.Mennesker med traumatisk hjerneskade oplever, at deres kærlighedsforhold ændrer sig efterskaden. 24 pct. oplever, at relationen til deres samlever er ”noget ændret” efter skaden, mens 24 pct.oplever, at relationen er blevet ”meget anderledes”.
•
Beskæftigelse/uddannelse19I undersøgelser, der definerer det at vende tilbage til arbejde somtilbagevenden til ens tidligereerhverv på samme betingelser som før skaden,ses en lavere beskæftigelsesgrad end i deundersøgelser, hvor erhvervsarbejde er defineret langt bredere, og som inkluderer tilbagevendentil uddannelsesprogrammer, husarbejde og frivilligt arbejde. Lang uddannelse, funktionær/kontorarbejde og en alder på 65 år eller yngre har en positiv indflydelse på tilbagevenden tilarbejde – skadens sværhedsgrad har en negativ indflydelse.
OmgivelsesfaktorerDe fysiske, sociale og holdningsmæssige faktorer i de omgivelser, som den enkelte bor og lever i, kanhave positiv og negativ indflydelse på personens funktionsevne. En af faktorerne er:
•
Pension20En undersøgelse fra 2002 viser, at omkring halvdelen af 50- til 59-årige med apopleksi modtogførtidspension, hvorimod andelen var betydeligt lavere for personer, der var under 50 år og over 59år.Gældende for alle aldersgrupper var, at de, der fik førtidspension, i gennemsnit havde været tregange længere tid i sygehusbehandling, end personer, som ikke fik førtidspension. I gruppen afpersoner i alderen 40-59 år, som havde været i sygehusbehandling i over 90 dage, fik over 80 pct.tilkendt førtidspension.
10
Den aktuelle udvikling blandt voksnemed erhvervet hjerneskadeUdviklingen i antallet af voksne med erhvervet hjerneskade i perioden 2000-2010 viser21:
••
Et fald på 25 pct. for mennesker med apopleksi.En stigning på 35 pct. for mennesker med anden erhvervet hjerneskade.
Årsagen til udviklingen er ikke klarlagt. Faldet i antal mennesker med apopleksi kan skyldes bedreforebyggelse af risikofaktorer. Det øgede antal mennesker med anden erhvervet hjerneskade hængerformentlig sammen med bedre diagnostiske muligheder og større sandsynlighed for at overleve pga.en hurtig og livreddende hjælp på stedet22.
11
Sociale indsatser, der virkerMennesker med erhvervet hjerneskade kan have forskellige behov for sociale indsatser, og i nogletilfælde er de problemstillinger, der knytter sig til at yde en kompenserende og rehabiliterende socialindsats, komplekse eller meget komplekse.Hovedformålet med den sociale indsats er at tilgodese behov, som opstår pga. nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Indsatsen sker med henblik på at fremme denenkeltes mulighed for at klare sig selv, lette dagligdagen og/eller forbedre livskvaliteten. Den kan foreksempel bestå af23:
•••
En bredere social indsats rettet mod personens sociale, arbejdsrelaterede og økonomiske situation.En social og/eller sundhedsfaglig indsats rettet mod pårørende.En sundhedsfaglig indsats rettet mod genoptræning af det fysiske og kognitive funktionsniveaueller kompensation for den nedsatte funktionsevne.
Rehabilitering på hjerneskadeområdet omfatter en række indsatser, der er rettet mod at udviklepersonens funktionsevne. De sociale indsatser bidrager her til det samlede rehabiliteringsforløb,som også kan bestå af indsatser fra undervisnings-, beskæftigelses- og sundhedsområdet. Fælles forindsatserne er, at de har som mål, at personen opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv24.Rehabiliteringen efter udskrivelse fra sygehus er et kommunalt ansvar. Da følgerne efter en erhvervethjerneskade kan variere i sværhedsgrad og kompleksitet, kan behovene for indsatser efter udskrivelsenvære forskellige.SundhedsstyrelsensForløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskadeforeslåren skelnen mellem, om indsatsen er på basalt, avanceret eller specialiseret niveau, men betegnelserneer ikke etablerede betegnelser. Det er en generel forudsætning, at indsatserne tager udgangspunkt i enindividuel, konkret udredning af personens behov, og at alle indsatser bliver tilrettelagt og målrettetden enkelte person25. I dette vidensnotat bliver der ikke taget stilling til, hvilke kompetencer og hvilketniveau indsatserne kan tilbydes på, men i praksis er det vigtigt, at de relevante kompetencer er til stede
IForløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskadebeskrivesrehabiliteringsforløbet i fire faser:Fase IHjerneskadenPræ-hospi-taltOver-gangAAkutbehand-lingOver-gangB
Fase IIRehabiliteringunderindlæggelseOver-gangC
Fase IIIRehabiliteringefter udskrivelseOver-gangD
Fase IVStabil vedlige-holdende fase
Figur 1. Faseinddeling af hjerneskaderehabilitering26
12
Kommunen har opgaver i alle fire faser, dog i varierende grad. Under indlæggelse (fase I og II),er kommunens hovedopgave at afhjælpe akutte problemer af social karakter – det kan værefamiliemæssige, arbejdsmæssige og økonomiske indsatser – samt at indgå i samarbejde med sygehusetom at planlægge rehabilitering efter udskrivelsen – indsatser rettet mod de akutte problemer.Efter udskrivelse (fase III og IV) iværksætter kommunen indsatser af genoptrænende, kompenserendeog støttende karakter. Forskellige sektorer yder indsatserne via en række forskellige lovgivninger.Indsatser bevilget efter serviceloven udgør ofte kun en del af det samlede rehabiliteringsforløb.Foruden serviceloven kan der for eksempel være bevillinger på baggrund af sundhedsloven, lovom specialundervisning for voksne, lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov samtbeskæftigelseslovgivningen.Det mangfoldige lovgrundlag afspejler hjerneskadeområdets kompleksitet – og dermed også behovetfor koordinering. Kommunerne kan imødekomme behovet for koordinering ved at etablere enhjerneskadekoordineringsfunktion. Hjerneskadekoordinatoren kan varetage opgaver i forhold til denenkelte person, men også i forhold til intern og ekstern koordinering27.Vidensnotatet omhandler sociale indsatser, der retter sig mod fase III og IV.
LovgivningSundhedslovenSom regel indledes den kommunale rehabilitering med, at patienten udskrives tilgenoptræning i kommunen efter sundhedslovens § 140.ServicelovenDen kommunale rehabiliteringsindsats bliver tilrettelagt på baggrund af en konkret ogindividuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger – og i samarbejdemed den enkelte. Der er ikke særlige bestemmelser i serviceloven, som udelukkende errettet mod mennesker med erhvervet hjerneskade.
Effekten af indsatserneSundhedsstyrelsen udarbejdede i 2011Hjerneskaderehabilitering – en medicinsk teknologivurdering(MTV). Her fremgår det, at indsatser efter udskrivelsen i større omfang er erfaringsbaserede og ikkehar været genstand for videnskabelig evidensbasering i samme grad, som indsatser i forbindelse medindlæggelse28.Mange indsatser på det sociale område er endnu ikke undersøgt, og derfor kan der være indsatser, derhar lige så god eller bedre effekt end dem, som nævnes her. De er bare ikke beskrevet og dokumenteretendnu.Samtidig virker sociale indsatser oftest forskelligt i forskellige sammenhænge. Det kan betyde, at enindsats, der har effekt i ét land, ikke nødvendigvis har samme effekt i Danmark. I fremtiden kan detderfor være relevant at undersøge udvalgte indsatser og metoder i en dansk kontekst.
13
Sociale indsatser på hjerneskadeområdetPå det sociale område bevilges indsatser på baggrund af en udredning og en faglig vurdering. Efterbevillingen af en eller flere sociale indsatser videregives ansvaret til dem, der er ansvarlige for at udføreindsatserne. De påbegynder indsatserne i samarbejde med den enkelte29.En social indsats er defineret som en indsats, der almindeligvis har til hensigt enten at forebygge,rehabilitere eller kompensere borgeren for funktionsevnenedsættelsen. En social indsats kan værerettet mod den enkelte persons kropslige funktionsevne og personens aktivitet og deltagelse. Menindsatsen kan også være rettet mod det omgivende miljø, som danner rammer for personens liv ogtilværelse. Sociale indsatser er derfor indsatser, som kan medvirke til at støtte op om og udvikle denenkelte persons livsarenaer30.Nedenfor ses en række eksempler på tilgange og sociale indsatser, som i internationale undersøgelserhar vist fra begrænset til stærk effekt i forhold til udvikling af funktionsevnen hos mennesker mederhvervet hjerneskade. Når der i vidensnotatet bliver skrevet om evidensniveauet, refererer det til depågældende studier. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at de valgte indsatser er et udpluk af, hvadder findes på området.Hjerneskaderehabilitering – en medicinsk teknologivurderingrepræsenterer enlangt mere omfattende præsentation af den viden, der findes på både det sundhedsfaglige og socialeområde.Indsatserne er hovedsageligt inden for det sociale område. En del er dog integrerede indsatser, somindeholder sociale såvel som sundhedsfaglige elementer. I de tilfælde, hvor indsatserne kræversundhedsfagligt autoriserede fagpersoner, nævnes dette. Det er også væsentligt at nævne, at detkræver specialistkompetencer at udføre og benytte visse af indsatserne. Med specialistkompetencermenes, at man, ud over sin grunduddannelse, har opnået neurofaglig viden gennem efter-/videreuddannelse eller har erhvervet sig specialistgodkendelse.
Indsatser rettet mod mentale funktionerMentale funktioner omfatter bl.a. bevidsthed, orienteringsevne, temperament, energi, tænkning,følelser m.m. Udredning og tolkning af mentale funktioner kan være vanskelig, og ofte er flerefunktioner påvirket samtidigt. I praksis viser nogle af vanskelighederne sig først efter et stykke tid.Indsatsen vil ofte bestå af specifikke indsatser i forhold til de konkrete funktionsnedsættelser, menfor personer med moderate til svære hjerneskader vil der ofte være behov for helhedsorienteredeneuropsykologiske programmer31.
•
Kognitiv adfærdsterapi32Metoden er en terapiform til at nedsætte depression og angst. Formålet med kognitivadfærdsterapi på hjerneskadeområdet er at øge hensigtsmæssig adfærd, nedsætte stress,forebygge tilbagefald og lære at håndtere følelsen af tab i forbindelse med nedsat funktionsevne.Behandlingen er individuel og tager udgangspunkt i den enkelte persons behov. Den gennemløbertre faser, hvor den første fase handler om at identificere problemerne og sætte mål for behandlingen.Den anden fase omhandler den aktive behandling med fokus på at styrke den enkeltes færdighederog minimere stress. Tredje fase fokuserer på måder at forhindre tilbagefald.
14
Varighed: individuel. En psykolog med neuropsykologisk viden står for behandlingen. Kognitivadfærdsterapi har nogen effekt på behandling af en akut stressreaktion hos mennesker med mildtraumatisk hjerneskade. For mennesker med mild til moderat traumatisk hjerneskade har kognitivadfærdsterapi, kombineret med neurorehabilitering, nogen effekt på angstsymptomer. Metodenhar også vist sig at være effektiv i behandlingen af depression hos mennesker med erhvervethjerneskade.
•
Yoga og mindfulness33Yoga er en metode, hvor øvelserne retter sig mod at styrke vilje, disciplin og selvkontrol og hermedstyrke, at tanke og krop arbejder sammen.Mindfulness er en kognitiv proces, som har til formål at frembringe nye tankemønstre, bl.a. at væreåben over for ny information og opmærksom på mere end ét perspektiv. Generelt for deltagerne er,at det mindst er et halvt år siden, de fik hjerneskaden.Varighed: 8-10 uger. Der ses positive resultater på områder som forbedret kognition ogsindsstemning og reduktion af stress. Ligeledes ses en signifikant forbedring af den enkeltesbalance.
•
Comprehensive-holistic Approach34Metoden har til formål at udvikle alternative eller kompensatoriske handlinger hos mennesker,der som følge af mild til svær hjerneskade har adfærdsmæssige og psykosociale forstyrrelser.Metoden er baseret på neuropsykologiske og psykologiske elementer. Metoden, som retter sig modpersonens kognitive, følelsesmæssige, adfærdsmæssige og funktionelle færdigheder, er integrereti et terapeutisk miljø, hvor der er fokus på feedback og selvevaluering. Metoden har som mål, atpersonen lærer at tilpasse sig den nuværende situation, så der er færrest mulige begrænsninger.Varighed: ca. 4-6 måneder med individuelle sessioner og gruppesessioner et par gange omugen à ca. 1½-2 timers varighed. Metoden varetages af et tværfagligt team af terapeuter ogneuropsykologer. Der er tilstrækkelig evidens for, at metoden styrker den enkeltes deltagelsei fællesskaber eller øger troen på egen formåen samt giver en bedre livskvalitet. Den positiveudvikling ses også 6 måneder efter endt forløb.
•
Metacognitive Strategy Instruction35Metoden består af træning i problemløsning. Et fælles kendetegn for de forskellige måder atarbejde på ud fra denne metode er, at de indeholder en ”trin for trin-procedure”. Dvs. at den enkelteudformer en målsætning, overvåger og registrerer sin egen udførelse af aktiviteten, udvælgerstrategi for udførelse af aktiviteten og tilpasser sin plan ud fra sin egen og fagpersoners oplevelseaf, hvordan aktiviteten blev udført. Generelt begynder indsatsen nogen tid efter den akutte fase.Varighed: gennemsnitligt 12 timer individuelt, i gruppe eller i en kombination af begge. Der er ikkenævnt, hvilke faggrupper der varetager indsatsen, men det må forventes, at de fagprofessionellehar specialiseret viden om erhvervet hjerneskade.Metoden er afprøvet på yngre og midaldrende mennesker med mild til meget svær traumatiskhjerneskade. Den viser tilstrækkelig evidens i forhold til at styrke den enkelte personsproblemløsning i hverdagssituationer. Der er ikke tilstrækkelig evidens for, at metoden har enlangtidseffekt – ligesom det er usikkert, om de strategier, som den enkelte har lært, kan anvendes iukendte situationer.
15
Indsatser rettet mod aktivitet og deltagelseAktivitet handler om, at man som person kan udføre hverdagens opgaver. Deltagelse handler om, atman kan involvere sig i dagliglivet. Eksempler på aktivitet og deltagelse kan være husførelse, omsorgfor sig selv, bevægelse og færden, uddannelse, arbejde og beskæftigelse med flere. Mennesker mederhvervet hjerneskade kan opleve begrænsninger i forhold til at kunne deltage i hverdagens aktiviteter.Indsatser rettet mod aktivitet og deltagelse handler om træning af mistede færdigheder som foreksempel tale, hukommelse, bevægelse m.m. Det vil ofte være relevant at understøtte udførelsen medhjælpemidler36.
•
Terapibaseret rehabilitering37Indsatsen består af forskellige former for aktiviteter, der skal styrke den enkeltes deltagelse ihverdagsaktiviteter. Indsatsen begynder i eget hjem efter udskrivelse fra hospitalet.Varighed: 3-6 måneder. Der er i studierne stor forskel på, hvor intensiv træningen er, mengennemsnitligt bliver der trænet mere end to gange om ugen à 60 minutter. Indsatsen varetages afergo- og fysioterapeuter eller et tværfagligt team, bestående af talepædagog, psykolog, pædagog,ergo- og fysioterapeut. Der er moderat evidens for, at terapibaseret rehabilitering til menneskermed apopleksi forbedrer oplevelsen af selv at kunne udføre daglige og personlige aktiviteter.Terapibaseret rehabilitering er en anvendt indsats i den kommunale genoptræning i Danmark.
•
Case Coordination Model38Metoden retter sig mod mennesker med traumatisk hjerneskade og refererer til enholistisk tilgang.Det betyder, at den erhvervsrettede indsats er en del af personens samlede rehabiliteringsforløb.Den erhvervsrettede indsats varetages af encase coordinator,som på baggrund af en vurdering afden enkeltes behov henviser til relevante indsatser inden for jobområdet. Det særlige ved metodener, at personens udvikling løbende registreres af encase coordinator,og at den erhvervsrettedeindsats er en del af det samlede rehabiliteringsforløb. Metoden er kendetegnet ved tidlig ogsammenhængende indsatser.Varighed: individuel. Der er moderat evidens for, at metoden øger muligheden for, at den enkeltevender tilbage til arbejde i en eller anden form. Mange er stadig i arbejde efter et år, enten undersærlige vilkår eller på almindelig vis.
•
Supported Employment Model39Metoden sigter mod, at mennesker med traumatisk hjerneskade kommer hurtigt tilbage på arbejdeud fra en vurdering af forudsætninger, begrænsninger, interesser og arbejdsmiljø. Der er ikkefokus på at træne færdigheder før tilbagevenden til arbejde. Færdigheder trænes, mens man er påarbejde i samarbejde med en job-coach.Støtten fra en job-coach er ikke tidsafgrænset, men er baseret på den enkeltes behov. Det særligeved metoden er, at selve indsatsen sker på arbejdspladsen, og at indsatsen er langvarig og ikkefastsat og begrænset. For nogle varer ansættelsen op til flere år.Varighed: individuel. Der er svag evidens for, atSupported Employmentmedvirker til, at personermed traumatisk hjerneskade vender tilbage til arbejde. Metoden anvendes i flere kommuner iDanmark på psykiatriområdet, og der foretages aktuelt randomiserede, kontrollerede forsøg medmetoden i Danmark.
16
Indsatser rettet mod omgivelserneDet er ikke kun det enkelte menneske med en erhvervet hjerneskade, som bliver ramt. De pårørendeog andre nære relationer i omgivelserne kan også opleve en følelse af tab. Fælles for dem er, at de iforskellig grad kan føle en til tider meget stor belastning. Indsatser rettet mod de pårørende handlerom at tilbyde information, rådgivning og undervisning, men også om at inddrage dem mest muligt iforløbet40.
•
Uddannelsesprogram for pårørende41Metoden retter sig mod pårørende til mennesker med apopleksi. Uddannelsesprogrammetomhandler viden om erhvervet hjerneskade, identificering og definering af problemer, afklaringaf behov, valg af løsninger samt evaluering af, om problemet er løst. Møderne begynder efterudskrivelse, enten individuelt eller i gruppe.Varighed: gennemsnitligt 6-10 møder à ca. 2 timer over 6-12 uger. Der er indikation for, atuddannelsesprogrammet har effekt i forhold til, at pårørende får det bedre psykisk.
•
Kommunikativ partnertræning42Metoden henvender sig til pårørende og fagpersoner, der er i familie med eller tæt på enperson med mild til svær afasi. Metoden sigter mod at give målgruppen strategier til at bedrekommunikationen med den, der har afasi. Sessionerne kan være individuelle eller i grupper. Typiskstarter indsatsen tidligst 6 måneder efter, at personen har erhvervet hjerneskaden, men den kanogså begyndes op til flere år efter skaden.Varighed: sessioner à 1 til 2 timer op til 4 gange om ugen i ca. 20 uger. Det er ikke nævnt, hvilkenfaggruppe der står for interventionen, men det må formodes at være en logopæd med neurofagligviden.Der er evidens for, at partnertræning forbedrer de pårørende og fagpersoners evne til atkommunikere med personen med afasi, og partnertræningen forbedrer formentlig også denafasiramtes evne til at kommunikere, når vedkommende kommunikerer med en trænet pårørendeeller fagperson. Der er nogen evidens for, at effekten fortsætter over tid. I Danmark anvendessærligt metodenSupporting People with Aphasia(SCA) som et eksempel på kommunikativpartnertræning.
•
Åben dialog43Åben dialog er en netværksbaseret, tværsektoriel tilgang, der er baseret på syv principper for hurtigog samtidig indsats i forhold til personen og dennes netværk. Omdrejningspunktet er, at personenssociale netværk er en ressource, der kan bruges i forløbet.Varighed: individuel. Tilgangen er under afprøvning enkelte steder i Danmark, og derfor er derendnu ingen samlede erfaringer med tilgangen på hjerneskadeområdet. Til gengæld er dererfaringer fra flere kommuner på psykiatriområdet. På hjerneskadeområdet afprøves metoden iforbindelse med overgangen fra sygehus til kommune.
Principper, der understøtter indsatsen på hjerneskadeområdetUd fra forskning og anbefalinger kan der udledes principper, som retter sig mod formen og måden atorganisere og tilrettelægge indsatserne på. Principperne kan understøtte anvendelsen af metoderne ipraksis.
17
•
Dedikeret samarbejde med borgeren44Borgerorienterede tilgange skal forstås som tilgange, der sætter den enkelte person i centrum forindsatsen og understøtter samarbejdet mellem den enkelte person og fagpersoner. I forbindelsemed tværfaglige indsatser har det vist sig, at der er moderat evidens for, at et godt samarbejdemellem den enkelte og det tværfaglige team efter den akutte fase har en positiv effekt i form af:
•••
Bedre funktionsevne ved udskrivelseHyppigere tilbagevenden til arbejde eller uddannelseMindre familieuenighed og færre depressive symptomer.
•••
Inddragelse af personen kan desuden fremme indsatsens udbytte, da den enkelte kan opleve størremotivation, engagement og følelse af mestring.Hjerneskadekoordineringsfunktion45Mennesker med erhvervet hjerneskade og deres pårørende har ofte kontakt til flere forskelligefagpersoner i kommunen. Når kommunens rehabiliteringsindsats tilrettelægges og koordineres afen hjerneskadekoordineringsfunktion, imødekommer det behovet for koordinering. De nuværendeerfaringer med en koordineringsfunktion i de sager, hvor borgeren har en mere kompleksproblematik, er gode.Tværfagligt teamsamarbejde46Tværfagligt teamsamarbejde fremmer effekten af rehabilitering på en lang række områder,såsom bedre funktionsevne, mindre afhængighed af hjælp og hurtigere tilbagevenden til arbejde.Det tværfaglige team kan for eksempel bestå af talepædagog, psykolog, pædagog, ergo- ogfysioterapeut. Det er ikke enkelt at pege på, hvilke former for tværfagligt teamsamarbejde derhar den bedste effekt, men der er nogle karakteristika, som er fælles for alle typer af tværfagligtsamarbejde. Karakteristika, der har vist en effekt på rehabiliteringen, er:
•••••
Borgeren er i centrum/individuelt tilpasset indsatsAlle relevante parter er involveretFælles målsætning og fælles effektvurderingJævnlige kontakter mellem alle impliceredeHøj faglig standard.
Det er ikke alle med erhvervet hjerneskade, der nødvendigvis har behov for en tværfagligteamorganisering gennem hele rehabiliteringsforløbet. Det vil være graden og karakteren affunktionsnedsættelsen, der er afgørende for, hvornår det er relevant. Ofte vil intensiteten i dettværfaglige teamsamarbejde være høj i begyndelsen af forløbet og ændre karakter over tid.
••
Målsætning47Standardiserede skemaer og/eller processer til målsætning af rehabiliteringsforløbet viserbegrænset evidens for, at fastlagte, specifikke og udfordrende mål forbedrer den enkeltesoverholdelse af træningen under forløbet. Derud over ses stærk evidens for, at mål resulterer i endirekte forbedring i udførelsen af motoriske og kognitive aktiviteter.Betydningsfulde faktorer48For personer med erhvervet hjerneskade er følgende faktorer betydningsfulde i forhold til at kunnetilpasse sig den ændrede livssituation:
18
••••••
Personlige karakteristikaPraktiske og mentale strategierSociale relationerOmgivelsernes tilgængelighedSundheds- og velfærdsindsatserInformation og arbejde.
Det kan være væsentligt, at de sociale indsatser understøtter disse faktorer, når personer mederhvervet hjerneskade skal komme sig.
•
Intensitet49Der er stærk evidens for, at intensive rehabiliteringsforløb medvirker til, at færdigheder blivergenerhvervet hurtigere. Studierne fremkommer ikke med evidens for, hvor intensiv indsatsen skalvære for at have den bedste effekt.Varighed: fra 30 minutter til 5 timer om dagen, 5 dage om ugen i op til 6 måneder. For at genskabefunktionsevnen så hurtigt som muligt er det derfor vigtigt at tilbyde intensiv træning, så snartvedkommende er klar til at deltage i det.
Dokumentation på hjerneskadeområdetHovedformålet med den sociale indsats på hjerneskadeområdet er at fremme den enkeltes mulighedfor at klare sig selv, lette dagligdagen og forbedre livskvaliteten. De centrale indikatorer for, omindsatsen virker, kan derfor være udviklingen i den enkeltes mulighed for aktivitet og deltagelse ihverdags- og samfundslivet.WHO’s internationale klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand(ICF) bygger på et standardiseret sprog og klassifikation til beskrivelse af en persons funktionsevneinden for områder som kroppens funktioner og anatomi, aktivitet og deltagelse, omgivelsesfaktorersamt personlige faktorer.ICF kan anvendes som værktøj til at vurdere den enkeltes behov og til at måle effekten af indsatsen50.Inden for traumatisk hjerneskade er der udarbejdetBrief Core Sets,hvor relevante kategorier formålgruppen er udvalgt. For områdetaktivitet og deltagelsebliver følgende kategorier anvendt somindikatorer for effekten af indsatsen51:
•••••••
Udførelse af daglige rutinerMulighed for samtaleGangfunktionMulighed for at indgå i komplekst interpersonelt samspilJobsituationMulighed for at drage omsorg for sig selvMulighed for deltagelse i rekreative aktiviteter og fritidsaktiviteter samt skabe familiære relationer.
19
Voksenudredningsmetoden (VUM) er et redskab til brug i det kommunale sagsbehandlingsarbejdepå det sociale område. VUM kan afdække, hvordan personens omgivelser og fysiske, psykiske og evt.sociale funktionsnedsættelse påvirker vedkommendes mulighed for at deltage aktivt i hverdagen ogsamfundet. Udredningen kan give sagsbehandleren en struktureret viden om borgerens problemer,ressourcer og ønsker og dermed skabe et grundlag for at træffe afgørelser om at iværksætte hjælp.Desuden er det muligt for sagsbehandleren at følge op på indsats og resultater52.De Sociale Indikatorprogrammer (SIP) er en metode til at dokumentere de indsatser, der bliver sat igang påsociale botilbud, om og hvordan indsatsen virker. Der er udarbejdet SIP for personer mederhvervet hjerneskade i midlertidige botilbud efter servicelovens § 107. Indikatorerne omfatterfaglig og personoplevet kvalitet. Der indsamles oplysninger om skadens art, omfang og skadesforløbog om personens situation før skadesforløbet. Desuden bliver der indsamlet oplysninger om derehabiliteringsindsatser, som personen modtager, og deres resultater. Resultatet vurderes ud fraudviklingen i personens funktionsevne, baseret på ICF, og ses både ud fra et fagligt og brugeroplevetperspektiv53.Siden medio 2013 har alle kommuner løbende skullet indberette en række elektroniske data påvoksenhandicapområdet til Danmarks Statistik. Data indberettes på cpr-nummerniveau, og der skalanvendes et fælles begrebsapparat.Mennesker med hjerneskade vil blive registreret i kategorienpsykisk funktionsnedsættelse –intellektuel/kognitiv forstyrrelse.Det vil være frivilligt, om kommunerne indberetter målgruppen iunderkategorienerhvervet hjerneskade.De indsatser, som ydes inden for hjerneskadeområdet, vil foreksempel kunne indberettes somsocialpædagogisk støtte, beskyttet beskæftigelse, ophold, træning ogstøtteredskab.Som en del af aftalen om dataindberetning får kommunerne adgang til benchmarking ogledelsesinformation på både aktivitets- og udgiftsdata på handicapområdet i FLIS (Fælleskommunalledelsesinformation). I fremtiden vil den elektroniske indberetning af data muliggøre en mere præcisnational opgørelse af data om målgruppen og kommunale indsatser54. For at få præcise data omgruppen af mennesker med erhvervet hjerneskade forudsættes det dog, at kommunerne indberettergruppen i underkategorienerhvervet hjerneskade.
Centrale kilder til viden på hjerneskadeområdetSundhedsvæsenet registrerer data i nedenstående databaser55:
••
Det nationale Landspatientregister (LPR)56Alle kontakter til sygehusvæsenet registreres i LPR. Til registrering af diagnoser anvendes ICD-10.Derud over registreres bl.a. procedurer for behandling og genoptræning.ICPC-2 (den internationale klassifikation for den primære sundhedstjeneste)Omfatter bl.a. procesdiagnoser, symptomdiagnoser, skader og forskellige sygdomsdiagnoser.
20
Implementering af sociale indsatserDe senere år har der været øget fokus på, at indsatser skal have en dokumenteret effekt for borgerne.For at indsatserne skal få den ønskede effekt, kræver det, at de er implementeret ordentligt, daborgeren selvsagt ikke kan få effekt af en indsats, der ikke bliver modtaget.
Effektivindsats
X
EffektivUnderstøttende=Ximplementeringkontekst
Resultater forborgeren
Når en ny metode bliver implementeret, er det derfor vigtigt at understøtte implementeringsprocessen,så borgerne får gavn af de indsatser, kommunen sætter i værk.
Drivkræfter for implementering af indsatser i en kommunalkontekst57Implementering af en indsats sker lokalt og fremmes gennem de tre centrale drivkræfter: ledelse,mennesker og organisering58. De tre drivkræfter er gensidigt afhængige og skal understøtte hinanden.Samtidig er de kompensatoriske. Det betyder for eksempel, at kommunen kan kompensere formanglende kompetencer hos medarbejderne ved, at ledelsen har ekstra fokus på, at indsatsen bliverleveret efter hensigten.
Kontekst
Or
er
ga
nesk
nisneri
Men
g
Indsats
LedelseKontekstKontekst
Figur 2. Drivkræfter for implementering af indsatser i en kommunal kontekst
21
Drivkræfter og hæmmere for implementering er ”hinandens spejlbilleder”59. For eksempel er stærkledelsesopbakning en væsentlig drivkraft for implementering, mens mangel på ledelsesopbakning er envæsentlig hæmmer. Det samme gælder for de øvrige drivkræfter for implementering. Hvis man arbejdermålrettet og struktureret med dem, fremmer det implementeringen. Hvis man undlader at gøre det, vildet hæmme den.
Faktorer, der spiller ind på indsatsers implementeringEn række faktorer påvirker, hvor nemt eller svært det er at implementere en ny indsats. Helt overordneter det vigtigt at være opmærksom på, at alle indsatser består af en ’hardware’- og en ’softwaredel’.Hardwaredelen er som regel ikke svær at implementere (for eksempel at der installeres loftlifte, atder installeres et nyt IT-system etc.). Indsatsers softwaredel består af organisering, arbejdsgange,menneskeopfattelser og kultur – og det vil oftest være den mest udfordrende. Det er derfor vigtigt atvære opmærksom på, hvordan hardwaren påvirker softwaren i organisationen.Indsatser, der understøtter implementeringen60, er desuden kendetegnet ved en række faktorer som foreksempel at:
••••••
De relative fordele er tydelige.Dvs., at de fagpersoner, der arbejder med indsatsen umiddelbartoplever, at den nye indsats er bedre end den gamle.Indsatsen passer til den organisation, herunder også organisationskulturen, som den skalimplementeres i.Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, om implementering af en ny indsatsbetyder, at medarbejderne skal arbejde eller tænke på en helt anden måde, end de plejer.Lav kompleksitet.Hvis en metode er meget kompleks, kan det være en hjælp, at indsats ogimplementering er klart beskrevet, så det er tydeligt for medarbejderne, hvad indsatsen går ud på.Samtidig skal det være beskrevet, hvilke kompetencer der skal til for, at indsatsen kan fungere idriften.Mulighed for at afprøve indsatsen.I en række tilfælde vil det næppe være muligt, men i nogletilfælde kan indsatsen blive testet i mindre skala, inden kommunen implementerer bredtSynlighed.Dvs., at andre kan se, at man anvender indsatsen, for eksempel ved logoer elleranvendelse af bestemte redskaber eller andet, som tydeligt kan ses af andre.Mulighed for tilpasning.Hvis det er muligt at tilpasse indsatsen til kommunens organisation – ogstadig bevare den centrale kerne i metoden – vil der være større chance for, at indsatsen bliver godtimplementeret.
Der vil være forskel på, hvor lette/vanskelige de sociale indsatser og principper, som er nævnt i dettevidensnotat, vil være at implementere. IndsatsenCase Coordination Modelgår for eksempel ud på, atden erhvervsrettede indsats er en del af personens samlede rehabiliteringsforløb. Den ”silo-tænkning”,der kan være mellem den arbejdsrettede, sundhedsfaglige og sociale indsats, vil derfor blive udfordret.Metoden passer ikke direkte ind i kommunernes organisationskultur, og det kan vanskeliggøreimplementeringsprocessen. Til gengæld kan indsatsenUddannelsesprogrammer for pårørendeværenemmere at implementere. Metoden kan tilpasses i en lokal kontekst og afprøves i mindre skala, indenden bredes ud til hele målgruppen.
22
Ledelse som drivkraftLedelse er en vigtig forudsætning for en succesfuld implementering af indsatser. Sætter ledelsenikke gang i implementeringsprocessen, understøtter den løbende, udvælger de rigtige medarbejdere,kommunikerer målsætningerne og så videre, er chancerne for en succesfuld implementering små.1.Ledelsesopgaven har to aspekter: den mere konkrete og den mere tekniske som for eksempel atunderstøtte rammerne omkring implementeringsopgaven.Forandringsledelse, hvor ledelsens opgave er at drive implementeringsprocessen fremad og holdemedarbejderne til ilden gennem opfølgning og vedvarende fokus på fremdriften.
2.
Som et eksempel på ledelsens rolle i forhold til implementering kan nævnes en kommune, som vægtedeen tydelig ledelsesmæssig fokus og opbakning i implementeringen af tværgående arbejdsredskaber,visitationsudvalg og arbejdsgangsbeskrivelser. Erfaringen er, at det har været en afgørende faktor forden endelige forankring af de nye tiltag.En anden afgørende faktor for forankring af nye tiltag er, at lederen tager medansvar for, atmedarbejdernes nye kompetencer og færdigheder bliver anvendt i praksis. Erfaringen fra en kommuneer, at overlades dette ansvar alene til medarbejderen, er kompetenceudviklingsindsatsten af ringeværdi.
Mennesker som drivkraftModsætningen mellem at vide, hvad man skal gøre og at gøre det i praksis, er en central udfordringfor implementering af nye indsatser. En vigtig drivkraft for implementering er derfor at udvælgefagpersoner og sikre løbende kompetenceudvikling. Typisk skal fagpersonerne have lige så megenfokus på at aflære gamle rutiner og vaner som på at tillære den nye praksis61.Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, hvad der kendetegner de borgere, som skal have gavnaf indsatsen, og hvordan fagpersonerne kan bidrage til, at indsatsen kommer borgeren til gavn. Iimplementeringen af indsatser er det centralt at være opmærksom på, hvem borgermålgruppen er ogoftest ligeså vigtigt, hvem borgermålgruppen ikke er. Indsatsen kan ikke forventes at have en effekt,hvis den anvendes på en anden målgruppe end den beskrevne.Målgruppen er også vigtig for selve implementeringsprocessen, da borgeren indgår i relation medfagpersonerne. Disse relationer kan påvirke indsatsens resultater.Er der tale om målgrupper med helt specielle behov som for eksempel mennesker med svær erhvervethjerneskade, stiller det krav til særlige faglige kompetencer og indsatser. Indsatserne skal typisk løftesi et samarbejde med andre kommuner, regioner og private udbydere. Nogle kommuner kan nemlighave meget få borgere inden for målgruppen, og det er vigtigt at være opmærksom på, når kommunenimplementerer nye indsatser.Hvad kompetenceudvikling angår, diskvalificerer forskningen entydigt ’send-på-kursus-og-kryds-fingre’-tilgangen62. Det er ikke nok blot at kompetenceudvikle fagpersonerne. De skal også havemulighed for at omsætte viden til praksis gennem løbende støtte, coaching og supervision. Som nævntunder ledelse kan en måde, hvorpå man sikrer den efterfølgende støtte, være, at lederen følger op påkompetenceudviklingen.
23
Det er afgørende for implementeringen af sociale indsatser, at det er klart, hvilke kompetencerindsatsen kræver – og at man sikrer, at medarbejderne har disse kompetencer. Den specialiserederehabiliteringsindsats på hjerneskadeområdet kræver en række tværfaglige og monofagligekompetencer. På nuværende tidspunkt er der ikke en generel beskrivelse af, hvilke indsatser påhjerneskadeområdet der kræver hvilke faglige kompetencer63.Erfaringer fra et par kommuner viser, at når man ønsker at styrke vidensniveauet og det tværfagligesamarbejde, så har kompetenceudvikling på tværs af faggrupper og funktioner en positiv effekt.Man kan efterfølgende etablere et forum, hvor medarbejderne mødes jævnligt for at vedligeholde ogudbygge både de faglige kompetencer og det tværfaglige samarbejde.I implementeringslitteraturen bliver forandringsagenter og superbrugere ofte fremhævet som heltcentrale for at sikre fremdriften i implementeringsprocessen64. Superbrugere er medarbejdere,der uddannes og trænes særligt, så den øvrige medarbejderstab kan læne sig op ad dem iimplementeringsprocessen.I en kommune har man gode erfaringer med etablering af en netværksgruppe, som mødes hvert halveår. Her udvikler man praksis og deler viden på tværs af kommunens afdelinger.
Organisering som drivkraftDen tredje drivkraft for implementering handler om at skabe en sammenhængende og koordineretorganisering af indsatsen og understøtte implementeringen med tilpasninger af arbejdsgange ogorganisering. Det handler også om databaseret opfølgning, som gør det muligt at følge med i ogunderstøtte implementeringsprocessen – og løbende vurdere, om man efterlever faglige standarder ogopnår de tilsigtede resultater for deltagerne65.Forløbsprogrammet for voksne med erhvervet hjerneskadeanbefaler en koordineret tværfaglig ogtværsektoriel indsats. Indsatsen skal ske, lige fra hjerneskaden opstår, til rehabiliteringsforløbetafsluttes, og personen har nået det bedst mulige funktionsniveau. De nuværende erfaringer med enkommunal hjerneskadekoordineringsfunktion viser gode resultater blandt de personer, der har en merekompleks problematik. Rollen som hjerneskadekoordinator viser sig dog ofte vanskelig, fordi den går påtværs af forvaltninger og afdelinger med hver sine ansvarsområder og mål66.Sandsynligheden for, at indsatsen bliver implementeret ordentligt, er betydeligt større, hvismedarbejderne har et skriftligt referencepunkt at forholde sig til i implementeringsprocessen. Detkan for eksempel være i form af protokoller. Jo tydeligere indsatsens kernekomponenter er beskrevet,desto lettere er det at implementere dem. Det gælder derfor også om at få nedskrevet tavse og intuitivehandlinger, som nye medarbejdere ikke nødvendigvis kender til. Det kan for eksempel være en bestemttilgang til borgerne eller en uskreven ansvars- og opgavefordeling mellem medarbejderne.I nogle kommuner har man arbejdet med at udvikle forskellige former for beskrivelse af praksis. I enkommune har man udformet en arbejdsgangsanalyse på tværs af afdelinger i kommunen og beskrevetden tværgående arbejdsgang for hjerneskadekoordinering. Den tværgående arbejdsgang er iværksatog godkendt af alle involverede afdelingschefer.
24
I andre kommuner har man etableret et fast team af myndighedsmedarbejdere, der har fokus på atgøre det interne samarbejde på tværs af områder mere effektivt. Teamet har bl.a. lavet en beskrivelseaf procedure for tidlig identifikation af borgere med erhvervet hjerneskade, kortlagt interne tilbud ogudarbejdet en skabelon for en fælles plan til borgeren.Det er vigtigt løbende at følge med i implementeringsprocessen67. Det gør man ved at indsamlede data, som giver det mest anvendelige billede af udviklingen, og som samtidig sikrer, atdokumentationsindsatsen er enkel og håndterbar i hverdagen. Det er også vigtigt, at data bliveranvendt aktivt på teammøder og lignende. På den måde kan data bruges til at identificere og håndtereforskellige implementeringsudfordringer.I en kommune har man haft fokus på at udvikle en hjerneskadedatabase med henblik på at følgeudviklingen på området. Databasen skal indsamle viden om målgruppen på parametre som køn, alderved skadedebut, tidligere registreret hjerneskade, andre sygdomme, misbrug m.v., samt viden omforhold før erhvervelse af hjerneskade, såsom civil status, uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet,boligforhold med videre. Ligeledes indsamler databasen viden om effekten af indsatsen, hvor derregistreres oplysninger om visiterede hjemmeplejeydelser og tilknytning til arbejdsmarkedet vedskadestidspunkt samt et og to år efter. De indsamlede data skal bruges til at målrette indsatsen påområdet.
Den kommunale kontekst, hvor implementeringen foregårIngen indsatser implementeres i et tomrum. De vil altid skulle implementeres i en bestemt kontekst,der enten vil kunne hæmme eller fremme implementeringsprocessen. De drivkræfter i konteksten, dertypisk skal tages højde for, er dels de paradigmer og dagsordener, som indsatsen er en del af, og dels deinteressenter, som ’omgiver’ indsatsen.Er der politisk fokus på den indsats, der skal implementeres, vil det altid have stor indflydelse. Dentype indsatser vil have større behov for positive resultater – og dermed ofte også have behov for atunderstøtte implementeringen bedst muligt.Det politiske fokus hænger ofte sammen med den finansiering, der følger medindsatsen. I projektperioden påvirker finansieringen, hvor ambitiøs man kan være medimplementeringsunderstøttelsen. I en senere fase vil den fortsatte drift af indsatsen også væreunderstøttet, hvis kommunerne prioriterer det med en varig finansiering.De kommunale erfaringer med implementering på hjerneskadeområdet skal ses i relation til, atMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse i 2011 udmøntede en pulje på 150 mio. kr. til at styrke denkommunale indsats til rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade. Puljen har som formål atstøtte projekter, der i særlig grad:”Fremmer sammenhængende og effektive rehabiliteringsforløb, fremmer neurofaglige kompetencerhos kommunale fagpersoner og fremmer tværfagligt samarbejde blandt kommuner68”.Denne sammenhæng styrker tilskyndelsen til at afprøve, udvikle og implementere indsatser påhjerneskadeområdet.
25
ImplementeringsstrategierDet er en vigtig beslutning at vælge en implementeringsstrategi, når kommunen skal implementerenye indsatser. Man kan implementere indsatsen i hele organisationen eller kun i enkelte dele af den;og man kan implementere hele indsatsen med det samme eller i flere faser69. Det giver fire forskelligeimplementeringsstrategier:
••••
Big BangHer implementerer hele organisationen hele ændringen med det samme. Fordelen ved strategiener, at perioden med forandringer holdes forholdsvis kort. Det minimerer sandsynligheden for, atmedarbejderne falder tilbage til gamle vaner. Ulempen ved Big Bang-strategien er, at der er tale omstore forandringer for medarbejderne.DominoHer implementerer en del af organisationen hele indsatsen med det samme. Fordelen vedstrategien er, at kommunen får mulighed for at afprøve og implementere indsatsen i enbegrænset del af organisationen. Det gør, at man kan høste en række erfaringer, der kantages med, når indsatsen skal spredes ud til resten af organisationen. Ulempen er, at denneimplementeringsstrategi er mere tidskrævende.KaskadeHer implementerer hele organisationen indsatsen i flere faser. Fordelen her er, atimplementeringen bliver brudt ned i mindre og mere overskuelige dele, samtidig med at manhøster fordelene ved, at hele organisationen implementerer indsatsen. Ulemperne er, at det er entidskrævende proces – man risikerer, at der opstår ’forandringstræthed’ i organisationen.Små skridtHer implementerer en del af organisationen indsatsen i flere faser. Fordelen ved dennestrategi er, at medarbejderne får tid til at vænne sig til den nye indsats. Ulemperne er, atimplementeringsprocessen er meget tidskrævende, og at der er risiko for, at medarbejderne blotfortsætter, som de plejer.
Det gælder generelt for implementering, at der ikke er en løsning, det altid vil være bedst at bruge. Istedet bør kommunen være bevidst om de forskellige fordele og ulemper, der følger af de forskelligestrategier, og forsøge at tage højde for dem.
26
ØkonomiUdgifter for hjerneskadebehandling og rehabiliteringI 2008 var de samlede sundhedsomkostninger 110.000 kr. per person for året, hvor skaden sker, og detefterfølgende år. Sundhedsomkostningerne omfatter behandling i hospitalsvæsenet, speciallæge ogpraktiserende læge.De kommunale omkostninger, som omfatter kommunal rehabilitering, hjemmepleje,hjemmesygeplejerske, omkostninger for personen og dennes familie m.m., er skønnet til 60.000kr. per person inden for de første to år. Det svarer til, at det kommunale område bærer ca. 35 pct.af de offentlige økonomiske udgifter. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at værdisætterehabiliteringsindsatsen i kommunalt regi ved hjælp af registre. Beregningerne er derfor baseret på etskøn på baggrund af tilgængelig information.Formodningen er, at for personer i den erhvervsaktive alder vil der være et produktivitetstab på 50.000kr. per person om året. Produktivitetstab omhandler de udgifter, der er forbundet med, at personenmed erhvervet hjerneskade modtager indkomsterstattende ydelser. De samlede omkostninger vedhjerneskadebehandling og rehabilitering de to første år er således 270.000 kr. per person med erhvervethjerneskade (prisniveau 2008). Ingen af disse tal dækker samtlige omkostninger, men de antyder, at derer høje og vedvarende høje omkostninger forbundet med hjerneskadebehandling og efterfølgenderehabilitering70.
Kommunale udgifter på hjerneskadeområdetI Egedal Kommune har man i en årrække gennemført en tværgående økonomisk analyse af detspecialiserede socialområde for at følge den økonomiske udvikling i sagerne på hjerneskadeområdetfra før 2007. Egedal Kommune har et indbyggertal på 41.822 indbyggere, hvilket er tæt påmedianstørrelsen på 43.300 indbyggere. De økonomiske analyser kan stå som ét eksempel på dekommunale udgifter på hjerneskadeområdet.I Egedal Kommune er antallet af borgere i den erhvervsaktive alder, som har skadesdebut i perioden2007-2012, 47 personer med apopleksi og 29 personer med anden erhvervet hjerneskade.Den totale kommunale udgift i 2012 (i form af kommunal medfinansiering, behandling, varige ydelserog forsørgelse), udgør forborgere med skadesdebut i perioden 2007-2012(heriblandt personer medapopleksi), 11.147.567 kr., og for personer med anden erhvervet hjerneskade 6.577.927 kr.Den totale regionsudgift i 2012 (i form af sygehusbehandling for personer med apopleksi i EgedalKommune), er 1.660.825 kr., og for personer med anden erhvervet hjerneskade 1.183.567 kr. Alle udgifterer angivet i prisniveau 2012.
27
Cost-effectiveness-analyserI cost-effectiveness-analyser bliver driftsudgiften ved en indsats (typisk medarbejderressourcer),sammenholdt med indsatsens effekt på kortere eller længere sigt (effektivitet i forhold tilomkostningerne).Cost-effectiveness-analyser giver også mulighed for at sammenligne forskelligeindsatser.Der er ikke identificeret studier, som anslår cost-effectiveness ved et samlethjerneskaderehabiliteringsforløb. De studier, som er identificeret, analyserer kun delelementer af etrehabiliteringsforløb71.Forskning viser, at metodenSupported Employment(se beskrivelse af metoden i afsnittet Socialeindsatser på hjerneskadeområdet), er cost-effective for mennesker med erhvervet hjerneskade.Resultaterne viser, at gennemsnitslønnen for den ansatte langt overstiger udgifterne i forbindelse medSupported Employment.Udgifterne bliver tilmed lavere i forbindelse medSupported Employment,særligt for de mennesker, der beholder deres job i mere end to år. Der tages dog forbehold for, at deøkonomiske beregninger ikke indeholder alle udgifter, der er forbundet med en rehabiliteringsindsats,såsom hjælpemidler, medicinudgifter, andre faglige indsatser, etablering afSupported Employmentmed videre72.
Cost-benefit-analyserI cost-benefit-analyser sammenlignes udgifterne ved en given indsats med indsatsens økonomiskeeffekter på kortere og længere sigt. Dvs., at effekterne omregnes til en økonomisk værdi i kroner.En forsigtig vurdering er, at der er store omkostninger forbundet med hjerneskaderehabilitering, og aten stor del af omkostningerne påhviler kommunerne.Ligeledes er en forsigtig vurdering, at der kan hentes en positiv økonomisk gevinst ved bl.a. en tidligindsats samt ved programmer, der er målrettet tilbagevenden på arbejdsmarkedet.Hvis en tidlig og faglig velfunderet indsats har en positiv effekt på den enkeltes funktionsevne, kan dethave konsekvenser i form af potentielle besparelser. Det er dog uvist, hvorvidt besparelserne kan ses ipraksis, da de er baseret på usikre antagelser73:
•
Besparelse ved undgået plejehjemHvis behovet for plejehjemsophold nedsættes, må man tage i betragtning, at mennesker mederhvervet hjerneskade, som bor i eget hjem, ofte har behov for hjemmehjælp i et vist omfang.Koster en plejehjemsplads ca. 40.000 kr. per måned og hjemmehjælp (praktisk hjælp) ca. 400 kr.per time (alt inklusiv), vil nettobesparelsen ved 10 timers hjemmehjælp ugentligt i stedet forplejehjemsophold være ca. 272.000 kr. per år. De nævnte takster er forbundet med en vis usikkerhed,da der ikke findes centralt aftalte takster for det kommunale område. Den potentielle besparelsefalder alene i kommunalt regi.
28
••
Besparelse ved mindsket omfang af hjemmehjælpEn tidlig indsats for mennesker med erhvervet hjerneskade kan reducere funktionsnedsættelseog dermed behovet for hjemmehjælp. Hvis hjemmehjælp koster 400 kr. per time, kan kommunenindhente en besparelse på 20.800 kr. per år for hver sparet hjemmehjælpstime om ugen.ArbejdsmarkedskonsekvenserVender et menneske med erhvervet hjerneskade efter et rehabiliteringsforløb tilbage til sitoprindelige arbejde på halvtid frem for at modtage pension, vil det betyde en produktionsgevinstfor samfundet, svarende til ca. 200.000 kr. per år. Vender vedkommende tilbage på fuld tid, svarerdet til en produktionsgevinst på ca. 400.000 kr. per år. Det er dog væsentligt at tage i betragtning, aten forholdsvis stor del af personer med erhvervet hjerneskade modtog overførselsindkomster åretfør, hjerneskaden opstod, hvilket nedsætter den forventede produktionsgevinst.
Satspuljeprojektet fra 2006,Rehabilitering i hjemmet,viser, at: ”intensiv, specifikt fokuseret ogindividuelt tilrettelagt hjemmerehabilitering” giver en nettogevinst på ca. 60.000 kr. (2005-kroner), perperson.Det er vigtigt at understrege, at det drejer sig om et mindre ikke-randomiseret forsøg, hvorforresultaterne mere skal forstås som en indikation af muligheder, end som bevis på en besparelse74.
29
Initiativer på hjerneskadeområdetI følgende afsnit præsenteres et udsnit af de igangværende initiativer, der knytter sig til rehabiliteringaf voksne med erhvervet hjerneskade. Nogle projekter er igangsat af Ministeriet for Børn, Ligestilling,Integration og Sociale Forhold, andre af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse75.
Projekter igangsat af Ministeriet for Børn, Ligestilling,Integration og Sociale ForholdArbejdsrehabiliteringsklubber skal hjælpe voksne med erhvervet hjerneskade (2010 – 2014)MålgruppeFormålEffekt/dokumentationVoksne mellem 18-65 år med nylig erhvervet hjerneskade, som harmistet eller står i fare for at miste deres job pga. skaden.Støtte mennesker med erhvervet hjerneskade til et aktivt liv medmeningsfuld beskæftigelse.Måler løbende på det enkelte medlems udvikling. Der måles påoutcome som medlemmets selvværd, fritidsliv, sociale netværk,tilknytning til arbejdsmarkedet og anden form for meningsfuldbeskæftigelse.Kontoret for kognitive handicap og hjerneskade, Socialstyrelsen.Arbejdsrehabiliteringsklubber er etableret i Hjørring, Lolland,Odense, Slagelse og Aalborg Kommune.
Kontakt
Netværksmøder på hjerneskadeområdetMålgruppeFormålKommunale koordinatorer, projektledere og kontaktpersoner påhjerneskadeområdet.Socialstyrelsen kan bidrage til, at hjerneskadekoordinatorer,projektledere og kontaktpersoner kan levere en vidensbaseretindsats til borgere med erhvervet hjerneskade.Hjerneskadekoordinatorer, projektledere og kontaktpersoner kanbidrage til, at Socialstyrelsen bliver vidende om problematikker,dilemmaer, udviklingsinitiativer m.m. i praksis.Netværksmøderne evalueres efter hvert møde med henblik på videnom, hvorvidt deltagerne oplever, at møderne bidrager til formidlingaf aktuelt bedste viden, som er anvendelig i praksis.Kontoret for kognitive handicap og hjerneskade, Socialstyrelsen.
Effekt/dokumentation
Kontakt
30
IT-frivillige støtter afasiramte i vedligeholdelse af social- og samfundsmæssig tilknytning(2012 – 2014)MålgruppeMennesker, som pga. erhvervet hjerneskade har afasi (tab afkommunikative færdigheder).Frivillige, som er interesserede i IT, og som har lyst til athjælpe mennesker med afasi med at anvende elektroniskbilledkommunikation. De frivillige kan være ramt af afasi i mild grad.Skabe et netværk af frivillige, som støtter mennesker med afasi i atvedligeholde sociale netværk gennem brugen af IT.Bryde mennesker med afasis følelse af isolation gennem enopsøgende og forebyggende frivillig indsats.Effekten måles på følgende indikatorer: målgruppens brug af IT,oplevelse af isolation samt mestring af elektronisk kommunikationmed omverden. Hertil kommer erfaringsopsamling fra projektetsfrivillige.Hjernesagen og Kommunikationscentret Hillerød.
Formål
Effekt/dokumentation
Kontakt
Ud over de ovennævnte projekter har ministeriet igangsat et ph.d.-projekt på hjerneskadeområdet.
Projekter igangsat af Ministeriet for Sundhed og ForebyggelseVærksted om optimering af kommunale indsatser (2011-2014)MålgruppeFormålMennesker med erhvervet hjerneskade i alderen 18-64 år og med envægtning af indsatserne i forhold til de avancerede forløb.Forbedre koordineringen af rehabiliteringsindsatsen i demedvirkende kommuner samt med øvrige aktører på området.Kompetenceudvikling blandt de kommunale medarbejdere, som eransvarlige for rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade.Borgere og pårørende oplever sammenhæng i forløbet, minimalventetid samt informering om næste skridt.Kommunale medarbejdere er opkvalificeret, så de føler sig tryggeved at løfte opgaven.Fredensborg, Gribskov, Helsingør og Hørsholm Kommune.
Effekt/dokumentation
Kontakt
31
Tværkommunal rehabiliteringsindsats for borgere med en erhvervet hjerneskade, derhar brug for en sammenhængende og tværfaglig indsats for at opnå samme grad affunktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne (2011-2014)MålgruppeBørn, unge og voksne med et rehabiliteringsbehov, grundet en akuteller tidligere opstået hjerneskade, samt deres pårørende.Medarbejdere, der arbejder med børn, unge og voksne mederhvervet hjerneskade.FormålKompetenceudvikling af medarbejdere.Udvikling af avancerede rehabiliteringstilbud, som skal fremmeen sammenhængende og effektiv rehabilitering for personer mederhvervet hjerneskade.Børn, unge og voksne med erhvervet hjerneskade oplever et godtrehabiliteringsforløb samt en forbedret livskvalitet.Børn, unge og voksne med erhvervet hjerneskade oplever,at rehabiliteringsforløbet har en høj faglig kvalitet, og atsammenhængen mellem fase II og III er gnidningsfrit.Koordinering mellem leverandørside og myndighedsside eroptimeret og formaliseret.Flere af de eksisterende rehabiliteringstilbud inden for detfemkommunale samarbejde er udviklet til avanceret niveau.KontaktNæstved, Fakse, Lolland, Vordingborg og Guldborgsund Kommune.
Effekt/dokumentation
Styrket genoptræning og rehabilitering for personer med erhvervet hjerneskade (2011-2014)MålgruppeSocial- og sundhedsassistenter, pædagoger, fysio- ogergoterapeuter, socialrådgivere, sygeplejersker samt medarbejderemed koordinerende funktioner.Kompetenceudvikling af medarbejdere på akademi- ogdiplomniveauUnderstøttelse af specialiserede sager fra specialiserede rådgivendeteam.Der gennemføres før- og eftermålinger af det aktuelle vidensniveauved både akademi- og diplomuddannelserne.Evaluering af ordningen med specialiserede rådgivende team, oghvordan ordningen eventuelt kan sikres fremadrettet.Alle 19 kommuner i Region Midt.
Formål
Effekt/dokumentation
Kontakt
32
Tværkommunalt samarbejde om udvikling af interdisciplinært videns- og udviklingsforum(2011-2014)MålgruppeFormålKommunale medarbejdere på hjerneskadeområdet.Udvikle og implementere et tværkommunalt, interdisciplinærtvidens- og udviklingsforum, der sætter kommunen i stand til attilbyde rehabiliteringsindsatser på avanceret niveau.Læringsmodel, der kan understøtte en vedvarende vidensudviklingog kompetencefastholdelse på tværs af kommune- og sektorskel.Tværkommunal arbejdsmodel, der understøtter anvendelse afkonkrete kompetencer på tværs af kommunerne.Arbejdsmodel, der understøtter vedvarende indhentning oganvendelse af relevant specialistviden.Odsherred, Kalundborg, Holbæk, Slagelse, Sorø og RingstedKommune.
Effekt/dokumentation
Kontakt
Hjernen på sporet (2011-2014)(2011-2014)MålgruppeAlle borgere med erhvervet hjerneskade.Udvalgte medarbejdere i forvaltningerne (job/arbejdsmarked,social og sundhed).Sikre en sammenhængende og koordineret indsats for alle borgeremed erhvervet hjerneskade.Sikre en intensiv, neuro- og tværfaglig funderet genoptræning ogrehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade.Etablere et eller flere rehabiliteringstilbud på avanceret niveau,samt at Hjerneskadecentret BOMI, i samarbejde med kommunerne,etablerer en satellitfunktion i en af kommunerne i projektperioden.Effekten måles på borgere og medarbejderes oplevelserog erfaringer med indsatsen, på kliniske effektmål og påorganisatoriske og økonomiske målsætninger.Stevns, Køge, Greve og Solrød Kommune.
Formål
Effekt/dokumentation
Kontakt
Et tværkommunalt samarbejde (2011-2014)(2011-2014)MålgruppeFormålBorgere med erhvervet hjerneskade i alderen 18-65 år.På tværs af de tre kommuner igangsættes kompetenceudvikling.På tværs af de tre kommuner iværksættes konkrete tiltag medforbedring af eksisterende tilbud og overvejelser om eventueltudvikling af nye tilbud.Evaluering ud fra sundheds- og socialfaglige aspekter.Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Gentofte Kommune.
Effekt/dokumentationKontakt
33
Projekt Sammenhæng på tværs – accelererede rehabiliteringsforløb (2011-2014)(2011-2014)MålgruppeBorgere med erhvervet hjerneskade i den erhvervsaktive alder, hvorder er behov for afklaring af arbejdsevne og forsørgelsesgrundlag.Det drejer sig om ca. 30 borgere om året.Optimere indsatsen over for målgruppen af borgere med erhvervethjerneskade.Implementere og afprøve en tværgående koordinatorfunktion.Opbygge en tværfaglig og tværsektoriel organisationsstruktur, hvorden tværgående koordinatorfunktion og det allerede eksisterendeHjerneskadesamråd indgår i en logisk rollefordeling.Udvikle systematisk dokumentation i form af en generiskrehabiliteringsplan.Systematisere brugen af den specialiserede viden påhjerneskadeområdet.Løbende opkvalificering af de medarbejdere, der arbejder påområdet.Fremlæggelse af relevante referater, samarbejdsaftaler,spørgeskemaer til borgere og før- og eftermålinger. Endviderefremlægges den generiske (gældende for hele gruppen)rehabiliteringsplan.Hillerød Kommune.
Formål
Effekt/dokumentation
Kontakt
KL har lavet en oversigt over alle projekterne, hvor det er muligt at få indblik og overblik over deigangværende projekter i kommunerne76.Der foreligger en samlet midtvejsevaluering af projekterne på Sundhedsstyrelsens hjemmeside77.
34
Referenceliste1Sundhedsstyrelsen (2011):Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade:apopleksi og transitorisk cerebral iskæmi (TCI), traume, infektion, tumor, subarachnoidalblødning ogencephalopatiSundhedsstyrelsen (2011):Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade: apopleksiog transitorisk cerebral iskæmi (TCI), traume, infektion, tumor, subarachnoidalblødning og encephalopati23456789Sundhedsstyrelsen (2011):Hjerneskaderehabilitering – en medicinsk teknologivurderingSundhedsstyrelsen (2011):Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade: apopleksiog transitorisk cerebral iskæmi (TCI), traume, infektion, tumor, subarachnoidalblødning og encephalopatiSundhedsstyrelsen (2011):Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade: apopleksiog transitorisk cerebral iskæmi (TCI), traume, infektion, tumor, subarachnoidalblødning og encephalopatiSundhedsstyrelsen (2011):Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskadeDahl T, Schiøler G (2003):International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse oghelbredstilstandSundhedsstyrelsen (2011):Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade: apopleksiog transitorisk cerebral iskæmi (TCI), traume, infektion, tumor, subarachnoidalblødning og encephalopatiSundhedsstyrelsen (2011):Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade: apopleksiog transitorisk cerebral iskæmi (TCI), traume, infektion, tumor, subarachnoidalblødning og encephalopatiTeasdale TW, Engberg A (2005): “Psychosocial consequences of stroke: a long-term population-based follow-up”.Brain Injury,19,1049-1058Teasdale TW, Engberg A (2001): “Suicide after a stroke: a population study”.Journal of Epidemiology andCommunity Health,55(12),863-866Engberg AW, Teasdale TW (2004): “Psychosocial outcome following traumatic brain injury in adults: a long-termpopulation-based follow-up”.Brain Injury,18(6),533-54510Sundhedsstyrelsen (2011):Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade: apopleksiog transitorisk cerebral iskæmi (TCI), traume, infektion, tumor, subarachnoidalblødning og encephalopatiAndersen MN et al. (2005): “Sex differences in stroke survival: 10 years follow-up of Copenhagen stroke studycohort”.Journal of Stroke and Cerebrovascular Diseases,14,5Olsen TS, Andersen KK (2012): Prognose og tidsforløb. I: Andersen G et al. (red.):Apopleksi, sygdom, behandlingog organisation11Pallesen H (2011):Fem år efter apopleksi – fra sygdom til handicap.Ph.d.- afhandling Syddansk UniversitetAndersen G (2012): Komplikationer til apopleksi. I: Andersen G et al. (red.):Apopleksi, sygdom, behandlingTeasdale TW, Engberg A (2005): “Subjective well-beeing and quality of life following traumatic brain injury inadults: a long-term population-based follow-up”.Brain Injury,19(12),1041-10481213Andersen G (2012): Komplikationer til apopleksi. I: Andersen G et al. (red.):Apopleksi, sygdom, behandlingDamgaard D, Christensen H (2012): Symptomer ved apopleksi. I: Andersen G et al. (red.):Apopleksi, sygdom,behandling og organisationOlsen TS, Andersen KK (2012): Prognose og tidsforløb. I: Andersen G et al. (red.):Apopleksi, sygdom, behandlingog organisation
35
14
Teasdale TW, Engberg A (2005): ”Subjective well-beeing and quality of life following traumatic brain injury inadults: a long-term population-based follow-up”.Brain Injury,19(12),1041-1048Teasdale TW, Engberg A (2005): “Psychosocial consequences of stroke: a long-term population-based follow-up”.Brain Injury,19,1049-1058Engberg AW, Teasdale TW (2004): “Psychosocial outcome following traumatic brain injury in adults: a long-termpopulation-based follow-up”.Brain Injury,18(6),533-545
1516
Andersen G (2012): Komplikationer til apopleksi. I: Andersen G et al. (red.):Apopleksi, sygdom, behandlingTeasdale TW, Engberg A (2005): “Psychosocial consequences of stroke: a long-term population-based follow-up”.Brain Injury,19,1049-1058Pallesen H (2013): “Body, coping and self-identity. A qualitative 5-year follow-up study of stroke”.Disability andRehabilitation,DOI:10.3109/09638288.2013.788217Sundhedsstyrelsen (2011):Hjerneskaderehabilitering – en medicinsk teknologivurderingJørgensen HS et al. (1999): “What determines good recovery in patients with the most severe strokes? TheCopenhagen stroke study”.Stroke,30(10),2008-12Teasdale TW, Engberg A (2005): “Subjective well-beeing and quality of life following traumatic brain injury inadults: a long-term population-based follow-up”.Brain Injury,19(12),1041-1048Engberg AW, Teasdale TW (2004): “Psychosocial outcome following traumatic brain injury in adults: a long-termpopulation-based follow-up”.Brain Injury,18(6),533-545
17
Engberg AW, Teasdale TW (2004): “Psychosocial outcome following traumatic brain injury in adults: a long-termpopulation-based follow-up”.Brain Injury,18(6),533-545Teasdale TW, Engberg A (2005): “Psychosocial consequences of stroke: a long-term population-based follow-up”.Brain Injury,19,1049-1058Pallesen H (2013): “Body, coping and self-identity. A qualitative 5-year follow-up study of stroke”.Disability andRehabilitation,DOI:10.3109/09638288.2013.788217Sundhedsstyrelsen (2011):Hjerneskaderehabilitering – en medicinsk teknologivurdering
18
Carnes SL, Quinn WH (2005): “Family adaptation to brain injury: coping and psychological distress”.Families,Systems and Health,23(2),186-203Teasdale TW, Engberg A (2005): “Psychosocial consequences of stroke: a long-term population-based follow-up”.Brain Injury,19,1049-1058Rigby H et al. (2009): A systematic review of caregiver burden following stroke.International Journal of Stroke,4,285-92Teasdale WT (2012): Sociale konsekvenser. I: Andersen G et al. (red.):Apopleksi, sygdom, behandling ogorganisationPallesen H (2011):Fem år efter apopleksi – fra sygdom til handicap.Ph.d.-afhandling Syddansk UniversitetTeasdale TW, Engberg A (2005): “Subjective well-beeing and quality of life following traumatic brain injury inadults: a long-term population-based follow-up”.Brain Injury,19(12),1041-1048Engberg AW, Teasdale TW (2004): “Psychosocial outcome following traumatic brain injury in adults: a long-termpopulation-based follow-up”.Brain Injury,18(6),533-545
19
Treger I et al. (2007): “Return to work in stroke patients”.Disability and rehabilitation,29,17,1397-1403Teasdale WT (2012): Sociale konsekvenser. I: Andersen G et al. (red.):Apopleksi, sygdom, behandling ogorganisationTeasdale TW, Engberg A (2005): “Subjective well-beeing and quality of life following traumatic brain injury inadults: a long-term population-based follow-up”.Brain Injury,19(12),1041-1048Engberg AW, Teasdale TW (2004): “Psychosocial outcome following traumatic brain injury in adults: a long-termpopulation-based follow-up”.Brain Injury,18(6),533-545
20
Teasdale TW, Engberg AW (2002): “Disability pensions in relation to stroke: a population study”.Brain Injury,16,997-1009Teasdale WT (2012): Sociale konsekvenser. I: Andersen G et al. (red.):Apopleksi, sygdom, behandling ogorganisation
36
212223
Sundhedsstyrelsen (2011):Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade: apopleksiog transitorisk cerebral iskæmi (TCI), traume, infektion, tumor, subarachnoidalblødning og encephalopatiSundhedsstyrelsen (2011):Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade: apopleksiog transitorisk cerebral iskæmi (TCI), traume, infektion, tumor, subarachnoidalblødning og encephalopatiwww.socialebegreber.dkSocial-, Børne- og integrationsministeriet. LBK nr. 1093 af 05/09/2013 - Bekendtgørelse af lov om social service
24
Rehabiliteringsforum Danmark (2004):Rehabilitering i Danmark. Hvidbog om rehabiliteringGutenbrunner et al. (2007): ”White book on physical rehabilitation medicine in Europe”.Journal ofRehabilitation Medicine,45
2526272829
Sundhedsstyrelsen (2011):Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade: apopleksiog transitorisk cerebral iskæmi (TCI), traume, infektion, tumor, subarachnoidalblødning og encephalopatiSundhedsstyrelsen (2011):Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade: apopleksiog transitorisk cerebral iskæmi (TCI), traume, infektion, tumor, subarachnoidalblødning og encephalopatiSundhedsstyrelsen (2011):Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade: apopleksiog transitorisk cerebral iskæmi (TCI), traume, infektion, tumor, subarachnoidalblødning og encephalopatiSundhedsstyrelsen (2011):Hjerneskaderehabilitering – en medicinsk teknologivurderingSocial- og integrationsministeriet og KL (2012):Voksenudredningsmetoden – en håndbogIndenrigs- og Sundhedsministeriet (2011):Vejledning om kommunal rehabilitering
30
www.socialebegreber.dkSchiøler G, Dahl Tóra (2003):International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse oghelbredstilstand
31
Sundhedsstyrelsen (2011):Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade: apopleksiog transitorisk cerebral iskæmi (TCI), traume, infektion, tumor, subarachnoidalblødning og encephalopatiSchiøler G, Dahl Tóra (2003):International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse oghelbredstilstand
32
Soo C, Tate RL (2012): “Psychological treatment for anxiety in people with traumatic brain injury (review)”.Cochrane Database of Systematic Reviews,Issue 3. Art.No.: CD005239. DOI: 10.1002/14651858.CD005239.pub2Stalder-Lüthy et al. (2013): “Effect of psychological interventions on depressive symptoms in long-termrehabilitation after ABI: a systematic review and meta-analysis”.Archives of Physical Medicine andRehabilitation,94,1386-97Tiersky LA et al. (2005): “A trial of neuropsychological rehabilitation in mild-spectrum traumatic brain injury”.Archives of Physical Medicine and Rehabilitation,(86),1565-1574
3334
Lazaridou A et al. (2013): “Yoga and mindfulness as therapeutic interventions for stroke rehabilitation: asystematic review”.Evidence-based Complementary and Alternative Medicine,1-9Cattalani R et al. (2010): “Rehabilitation treatments for adults with behavioral and psychosocial disordersfollowing acquired brain injury: a systematic review”.Neuropsychology Review,20,52-85Cicrone KD et al. (2008): “A randomized controlled trial of holistic neuropsychologic rehabilitation aftertraumatic brain injury”.Archives of Physical Medicine and Rehabilitation,84,2239-2249Chung CSY et al. (2013): “Cognitive rehabilitation for executive dysfunction in adults with stroke or other adultwith non-progressive acquired brain damage (review)”.Cochrane Database of Systematic Reviews,Issue 4. Art.No.: CD008391. DOI: 10.1002/14651858.CD008391.pub2 CollaborationCicerone et al. (2011): “Evidence-based cognitive rehabilitation: updated review of the literature from 2003through 2008”.Archives of Physical Medicine and Rehabilitation,92,519-529
35
Kennedy MRT et al. (2008): “Intervention for executive functions after traumatic brain injury: a systematicreview, meta-analysis and clinical recommendations”.Neuropsychological Rehabilitation,18,3,275-299Cicerone et al. (2011): “Evidence-based cognitive rehabilitation: updated review of the literature from 2003through 2008”.Archives of Physical Medicine and Rehabilitation,92,519-529
37
36
Sundhedsstyrelsen (2011):Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade: apopleksiog transitorisk cerebral iskæmi (TCI), traume, infektion, tumor, subarachnoidalblødning og encephalopatiSchiøler G, Dahl Tóra (2003):International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse oghelbredstilstand
373839
Outpatient Service Trialist (2009): “Therapy-based rehabilitation services for stroke patients at home (review)”.Cochrane Database of Systematic Reviews,Issue 1. Art.No.: CD002925. DOI: 10.1002/14651858.CD002925Fadyl JK, Pherson KM (2009): “Approaches to vocational rehabilitation after traumatic brain injury: a review ofthe evidence”.The journal of Head Trauma Rehabilitation,24,3,195-212Fadyl JK, Pherson KM (2009): “Approaches to vocational rehabilitation after traumatic brain injury: a review ofthe evidence”.The Journal of Head Trauma Rehabilitation,24,3,195-212Wehman P et al. (2003): “Supported employment for persons with traumatic brain injury: a preliminaryinvestigation of long-term follow-up costs and program efficiency”.Archives of Physical Medicine andRehabilitation,(84),192-196Socialstyrelsen (2013):Mennesker med psykiske vanskelighederChristensen T et al. (2011):Review om effekter af beskæftigelsesindsatser til personer med svær psykisksygdom.
40
Sundhedsstyrelsen (2011):Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade: apopleksiog transitorisk cerebral iskæmi (TCI), traume, infektion, tumor, subarachnoidalblødning og encephalopatiSchiøler G, Dahl Tóra (2003):International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse oghelbredstilstand
41
Lee J et al. (2007): “A meta-analysis of interventions for informal stroke caregivers”.Western Journal of NursingResearch,29,344Smith J et al. (2008): “Information provision for stroke patients and their caregivers”.Cochrane Database ofSystematic Reviews,Issue 2. Art.No.: CD001919. DOI: 10.1002/14651858.CD001919.pub2
4243
Simmons-Mackie N et al. (2010): “Communication partner training in aphasia: a systematic review”.Archives ofPhysical Medicine and Rehabilitation,(91),1814-1837Jaakko S (2007):Åpne samtalerJaakko S (2008):Åben dialog og netværksarbejdehttp://socialstyrelsen.dk/handicap/socialpsykiatri/metoder-og-tilgange/aben-dialog
4445
Sundhedsstyrelsen (2011):Hjerneskaderehabilitering – en medicinsk teknologivurderingKL (2012):En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskadeSundhedsstyrelsen (2011):Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade: apopleksiog transitorisk cerebral iskæmi (TCI), traume, infektion, tumor, subarachnoidalblødning og encephalopatihttps://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/puljer-og-projekter/oevrige-puljer/pulje-til-kommunernes-styrkede-indsats-til-personer-med-erhvervet-hjerneskade
46
Turner-Stokes L et al. (2011): “Multi-disciplinary rehabilitation for acquired brain injury in adults ofworking age”.Cochrane Database of Systematic Reviews,Issue 3 Art.No.: CD004170. DOI: 10.1002/14651858.CD004170pub2Momsen AM et al. (2012): “Multidisciplinary team care in rehabilitation: an overview of reviews”.Journal ofRehabilitation Medicine,44,901–912Powell J et al.: (2002): “Community based rehabilitation after severe traumatic brain injury: a randomisedcontrolled trial”.Journal of Neurology, Neurosurgery and Psychiatry,72,193-202Kim H, Colantonie A (2010): “Effectiveness of rehabilitation in enhancing community integration aftertraumatic brain injury: a systematic review”.The American Journal of Occupational Therapy,64,5,709-719Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2011):God praksis i den tværgående rehabilitering. Et idékatalogSundhedsstyrelsen (2011):Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade: apopleksiog transitorisk cerebral iskæmi (TCI), traume, infektion, tumor, subarachnoidalblødning og encephalopati
47
Levack WMM et al. (2006): “Is goal planning in rehabilitation effective? A systematic review”.ClinicalRehabilitation,20,739-755
38
4849
Sarre S et al. (2013): “A systematic review of qualitative studies on adjusting after stroke: lessons for the studyof resilience”.Disability and Rehabilitation,1-11Torben Larsen (2006):Sundhedsøkonomisk evaluering af hjemmerehabilitering af yngre patienter iFrederiksborg Amt med pludselig opstået hjerneskade.Syddansk UniversitetThønnings SF, Kabel S (2006):Rehabilitering i hjemmet – når livet skal leves på ændrede vilkårTurner-Stokes L et al. (2011): “Multi-disciplinary rehabilitation for acquired brain injury in adults ofworking age”.Cochrane Database of Systematic Reviews,Issue 3 Art.No.: CD004170. DOI: 10.1002/14651858.CD004170pub2
505152
Dahl T, Schiøler G (2003):International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse oghelbredstilstandBrief ICF core set for traumatic brain injurySocial- og integrationsministeriet og KL (2012):Voksenudredningsmetoden – en håndbogIndenrigs- og Sundhedsministeriet (2011):Vejledning om kommunal rehabilitering
53
www.socialkvalitetsmodel.dkCenter for kvalitetsudvikling (2009):Det sociale indikatorprogram for botilbud til voksne erhvervethjerneskade (SIP-hjerneskade). Programteori - beskrivelse af design, formål og udviklingsproces
5455565758596061
http://www.sm.dk/Temaer/velfaerdsudv/dokumentation/handicap/Documents/Aftale%20om%20handicapdokumentation.pdfSundhedsstyrelsen (2011):Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade: apopleksiog transitorisk cerebral iskæmi (TCI), traume, infektion, tumor, subarachnoidalblødning og encephalopatiwww.ssi.dkSocialstyrelsens model for implementering er en tilpasning af Active Implementation Framework, http://nirn.fpg.unc.edu/learn-implementation/implementation-driversFixsen D et al. (2005): Implementation research: a synthesis of the literatureOgden T (2012): Evidensbasert praksis i arbeidet med barn og ungeGreenhalgh, Trisha et al. (2004): ”Diffussion of innovations in service organizations: systematic review andrecommendation”. I:The Milbank Quarterly,vol. 82, no. 4Greenhalgh, Trisha et al. (2004): ”Diffussion of innovations in service organizations: systematic review andrecommendation”. I:The Milbank Quarterly,vol. 82, no. 4Hamm MS et al. (1989): “The conditions of effective implementation – a guide to accomplishing rehabilitativeobjectives in corrections”.Criminal Justice and Behavior,16(2)
62
Fixsen D et al. (2005):Implementation research: a synthesis of the literatureGearing R et al. (2011): “Major ingredients of fidelity: A review and scientific guide to improving quality ofintervention research implementation”.Clinical Psychology Review,31
6364
KL:En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskadeGuldbrandsson K (2008): “From news to everyday use – the difficult art of implementation”.StatensFolkhälsoinstitutKotter J (2000):Hvorfor forandringer mislykkesFixsen D et al. (2005):Implementation research: a synthesis of the literature
65
Durlak J, DuPre E (2008): Implementation matters: a review of research on the influence of implementation onprogram outcomes and factors affecting implementation.American Journal of Community Psychology,41,327-350Fixsen D et al. (2005):Implementation research: a synthesis of the literatureDusenbury L et al. (2003): “A review of research on fidelity of implementation: implications for drug abuseprevention in school settings”.Health Education Research,18(2)
39
66
Sundhedsstyrelsen (2011):Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade: apopleksiog transitorisk cerebral iskæmi (TCI), traume, infektion, tumor, subarachnoidalblødning og encephalopatiKL (2012):En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskadehttp://www.kl.dk/Fagomrader/Sundhed/Traning/Hjerneskade/initiativer/?n=1Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde (2012):Barrierer og muligheder for at sikrevelkoordinerede og målrettede indsatser for voksne med erhvervet hjerneskade
676869707172
Dusenbury L et al. (2003): “A review of research on fidelity of implementation: implications for drug abuseprevention in school settings”.Health Education Research,18(2).http://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Puljer/2011/Juni/~/media/Filer%20-%20dokumenter/ansoegninger_indkaldelse_hjerneskadepulje/Indkaldelse.ashxKræmmer M et al. (2009):Change and effectSundhedsstyrelsen (2011):Hjerneskaderehabilitering – en medicinsk teknologivurderingSundhedsstyrelsen (2011):Hjerneskaderehabilitering – en medicinsk teknologivurderingWehman P et al. (2003): “Supported employment for persons with traumatic brain injury: a preliminaryinvestigation of long-term follow-up costs and program efficiency”.Archives of Physical Medicine andRehabilitation,84,192-196Sundhedsstyrelsen (2011):Hjerneskaderehabilitering – en medicinsk teknologivurderingT. Larsen (2006):Sundhedsøkonomisk evaluering af hjemmerehabilitering af yngre patienter i FrederiksborgAmt med pludselig opstået hjerneskadehttp://www.kl.dk/Fagomrader/Sundhed/Traning/Hjerneskade/initiativer/?n=1http://kl.dk/Fagomrader/Sundhed/Traning/Hjerneskade/initiativer/?n=1https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/puljer-og-projekter/oevrige-puljer/pulje-til-kommunernes-styrkede-indsats-til-personer-med-erhvervet-hjerneskade
7374757677
40
41
SocialstyrelsenEdisonsvej 18, 1.5000 Odense CTlf.: 72 42 37 00www.socialstyrelsen.dk
