Kære Manu Sareen

Rådet for Socialt Udsatte vil gerne takke for dit bidrag til konferencen om udsattegrønlændere og samtidig komme med nogle anbefalinger til forbedringer af indsatsen.Danmark har et ansvar for udsatte grønlændere i DanmarkDet er Rådets opfattelse, at kommunerne i langt højere grad bør forpligtes til atprioritere og målrette indsatsen for udsatte grønlændere. Danmark løfter ikke sin delaf rigsfællesskabets forpligtelser overfor egne statsborgere, der ankommer med enmeget anderledes sproglig og kulturel baggrund, når der ikke i praksis tilbydeshensigtsmæssige og retmæssige tilbud. Når det med hjemløsetællingen i 2013 blevtydeliggjort, at kun 2 procent af de grønlandske hjemløse i Danmark er i behandling forderes misbrug eller psykiske sygdom, er det en markant illustration af en målgruppe,der har behov, som ikke tilnærmelsesvist bliver imødekommet.Ret til en velkomstpakkeDerfor bør kommunerne i den sociale lovgivning forpligtes til at tilbyde ankommendegrønlændere en velkomstpakke, der kan sikre gruppen en kulturelt og sprogligttilpasset hjælp til afklaring af forsørgelse, bolig, jobsøgningshjælp,uddannelsesmuligheder og behov for sociale tilbud, danskundervisning, tolkebistand,kulturel undervisning mv. Tilbud som kommunerne i vidt omfang allerede er forpligtettil at iværksætte. Med en decideret velkomstpakke vil opmærksomheden på despecifikke behov for denne målgruppe blive betragteligt skærpet.Med en velkomstpakke er et af de vigtige formål, at grønlænderes stærkearbejdsidentitet udnyttes. Det er ærgerligt, når grønlændere oplever, at jobcentrenemedvirker til at stigmatisere dem, når de uden yderligere afdækning vurderesuarbejdsdygtige pga. deres etnicitet. Der bliver fx ikke taget højde for, at noglegrønlændere blot har behov for hjælp til at finde et job, da en danskjobsøgningsprocedure er vanskelig, når man kun har erfaring med mere uformellejobsøgningsprocedurer.En anden gennemgående og meget central problemstilling, som en velkomstpakke børimødese, er en del grønlænderes utilstrækkelige danskkundskaber. Kommunerne skal

tilbyde danskundervisning, hvis det vurderes at de af særlige grunde ikke beherskerdet danske sprog i et sådan omfang, at de kan fungere i det danske samfund. Hvisgrønlændere tilbydes danskundervisning, er det ofte på hold med flygtninge ogindvandrere, selvom deres udgangspunkter er helt forskellige. Kommunerne børtilskyndes til at tilbyde danskundervisning målrettet grønlændere. Ligeledes skalkommunerne indskærpes, at de langt oftere skal opfylde deres forpligtelse til atanvende grønlandsk-dansk tolk, og derved opnå et bedre udgangspunkt for at tilbydeen hjælp, der er relevant og ønsket. Endvidere er der nogle grønlandske børn iDanmark, der hverken får et ’fuldt’ sprog på dansk eller grønlandsk. Derfor børgrønlandske børn i Danmark i højere grad tilbydes modersmålsundervisning, så dereskommunikative fundament i familien og samfundet får det bedste afsæt.Pensionat forbeholdt nytilkomne grønlændereEn velkomstpakke, der imødekommer grønlænderes behov ved flytning til Danmark, vili sammenhæng med tilbud om ophold på et pensionat, hvor der ydes råd ogvejledning, kunne imødekomme nogle af de udfordringer, der kan være vedgrønlænderes ankomst. Eksempelvis registreres grønlændere ikke ved ankomst ogventer ofte med at søge hjælp i det offentlige system, til problemerne er eskaleret. Encentral årsag til at problemerne eskalerer er manglen på selvstændig bolig, og manglenpå kvalificeret vejledning til at blive etableret i Danmark. Behov som et pensionat vilkunne imødekomme og som dermed vil kunne forebygge unødige ophold påforsorgshjem, misbrugsbehandling og andre sociale foranstaltninger. Et pensionat medkvalificeret råd og vejledning vil dermed også, kunne forbedre mulighederne for attilkomne grønlændere kommer i uddannelse og/eller får udnyttet deres mulighederfor at arbejde.VelkomstfolderGrønlændere mangler ofte viden om Danmark når de kommer til landet, og ideelt setallerede inden de ankommer. I Grønland er de ved at udarbejde enoplysningskampagne med vigtige oplysninger og overvejelser ved flytning til Danmark.Det bør også overvejes, at der i Danmark udgives en folder, hvori de mest centraleinformationer om at etablere sig i Danmark, fremgår på både grønlandsk og dansk.Kulturelt tilpassede tilbudEn del grønlændere har oplevet traumer, alvorlig omsorgssvigt, seksuelle overgreb,forældres misbrug mv., som gør nogle ekstra sårbare for at komme i udsattepositioner, og som forringer deres mulighed for at blive inkluderet i et samfund, hvorder stilles høje krav til mestring og performance. Med en velkomstpakke i kombinationmed et pensionat vil det i højere grad være muligt at opfange de grønlændere, der haret aktuelt behov for tilbud af social- eller behandlingsmæssig karakter.Den sociale indsats i Grønland arbejder med at forebygge og afhjælpe følgerne afomsorgssvigt. Dette behov bør i højere grad anerkendes i Danmark, ved at der tilbydeskulturelt tilpasset hjælp, som udsatte grønlændere i højere grad har mulighed for atindgå i og profitere af. Ellers tabes indsatsen, og det har vi ikke råd til.

Det er fx vældig vanskeligt for en hjemløs grønlænder med en ustruktureret dagligdagog et mangelfuldt dansk at indgå i og profitere af et ambulant behandlingstilbud pådansk. Der er behov for adgang til behandling og sociale tilbud, der tager højde for denkulturelle baggrund og de sproglige forudsætninger. Fx mangler der tilbud tilbearbejdning af traumer, omsorgssvigt, seksuelle overgreb og misbrug på grønlandsk idøgnregi i Danmark, ligesom det vil være hensigtsmæssigt, at understøtte socialetilbud og behandling af opsøgende karakter.Den faglige kapacitet skal være større og skal udviklesDen sociale indsats er hjemtaget til Grønland, men som Naalakkersuisut for Familie ogJustitsvæsen, Martha Lund Olsen, gav udtryk for på konferencen, står de overfor ensvær udfordring, hvor behovet for sociale tilbud overstiger den kapacitet, som antalletaf socialarbejdere i Grønland kan løse. Samtidig står Danmark i en situation, hvor detkan være vanskeligt at have kendskab til den kulturelle og sociale baggrundgrønlændere i Danmark har, og som kan være en vigtig nøgle i at udvikle kulturelttilpassede tilbud i Danmark. Det bør derfor overvejes, om Danmark og Grønland kanindgå i et gensidigt givtigt samarbejde.En del af de udfordringer som grønlændere der flytter til Danmark oplever, opstårmellem Grønland og Danmark og de forskellige regler og tilbud. En del afproblemløsningen ligger derfor også i at samarbejde om at udvikle to systemer, så de ihøjere grad hænger sammen og komplementerer hinanden.Bistand til at flytte tilbage til GrønlandØnsket om en hjælpende hånd til at komme tilbage til Grønland bør understøttes. Fornogle er der praktiske forhindringer i form af udgifter til transport til og i Grønland,samt tvivl om forsørgelsesgrundlag, bolig mv. i Grønland. Det kan også have betydning,hvis man rejste fra Grønland pga. en personlig konflikt, eller fordi man er bekymret forat andre tænker, at man ikke kunne klare sig i Danmark. Det vil derfor værehensigtsmæssigt, hvis det i højere grad bliver muligt at få hjælp til at håndtere dissebarrierer. Allerede nu er der en pulje i regi af Socialministeriet, hvorfra der kanbevilges økonomisk støtte til hjemrejse, der imødekommer sociale hensyn, eller sombidrager til at formidle kontakt mellem Grønland og øvrige Danmark. Da der er afsat400.000 kr./p.a. til puljen, er den i praksis begrænset til at bevilge økonomisk støtte tilrejser i forbindelse med begravelser af børn og forældre og til besøgsrejser iforbindelse med livstruende sygdom hos personer, der står ansøger nært. Det børovervejes at udvide puljens omfang, således at den kan understøtte fx de grønlandskehuses bistand til reetablering i Grønland, så der kan opnås en positiv start og dermedet godt afsæt for det videre liv.Strategien for udsatte grønlændereMed Strategien for udsatte grønlændere er der efter en periode uden centralt fokus påområdet, atter sat initiativer i søen, som skal udvikle dele af indsatsen. Det hilser Rådetvelkomment. Med henblik på at få viden om strategiens virkning, bør den evalueres.

Hvis den viser sig vellykket, bør metoderne spredes til landets øvrige kommuner, såflere end de fem projektkommuner får glæde af investeringen.Endvidere vil Rådet påpege behovet for en kontinuerlig prioritering af indsatsen forudsatte grønlændere, så udviklingen af indsatsen ikke går unødigt i stå, når midlerneophører.Frivillige tilbud bør understøttesDe frivillige tilbud er en del af Strategien for udsatte grønlændere, og deres videreeksistens og udvikling er en central del af arbejdet for udsatte grønlændere i Danmark.Derfor bør de i højere grad understøttes økonomisk, også i perioder hvor der eriværksat mere storstilede strategier og indsatser. Det gælder både tilbud, derunderstøtter en integration i Danmark og de sociale tilbud, der støtter grønlændere iudsatte positioner.GrænsehindringerEndelig vil Rådet gerne udtrykke sin opbakning til den igangværende undersøgelse omgrænsehindringer, der skaber praktiske problemer, når grønlændere og danskereflytter indenfor rigsfællesskabet. Problemstillingen var genstand forbeslutningsforslaget B 34 om iværksættelse af en systematisk indsats modgrænsehindringer inden for rigsfællesskabets grænser, der blev behandlet den 28.marts 2014, og som blev henvist til 2. behandling. Problemerne har også været pådagsordenen i forbindelse med nordisk redegørelse i oktober 2013, hvorfra Rådet serfrem til at se resultaterne og opfølgningen på den annoncerede kortlægning.