Et socialfagligt notat

Fra mødet den 16 feb. 2014 – er der foreslået Oplæg til udarbejdelse af en samletrapport fra alle fagpersoner i gruppen, med henblik på at kunne aflevere en form foroverblik over de mange problemstillinger som foreningen har erfaring med. Da mitfagsprog endnu ikke er så veludviklet, kan alle redigere i nedenstående, tilføje ogfjerne efter behov., så vi står tilbage med en overskuelig, faglig velfunderet ogbegrundet rapport. Det er min fornemmelse, at en sådan detaljeret rapport vil havelangt mere effekt – end blot spredte og uoverskuelige oplysninger. Man kunne evt.vedhæfte undersøgelser der underbygger oplysningerne i rapporten.For at kunne skabe de ændringer som foreningen mener, er nødvendige i, både iserviceloven og hvordan den formidles og bruges af fag personalet i kommunerne, erdet også nødvendigt at sætte fokus på hele grundlaget for at arbejde med mennesker.Det som jeg personligt har observeret utallige gange, er den totale mangel påpersonlig indsigt, evnen til at udvikle menneskesynet og undlade at tage sinepersonlige holdninger og overbevisninger, med ind i praksis. I min personlige optik,vil intet kunne ændre sig, medmindre grundlaget for at kunne forstå sig selv og andreer udviklet tilstrækkeligt. Psykologer skal f.eks. have talrige supervisioner, for atkunne arbejde med det allermest følsomme, nemlig menneskers psyke, derfor er detogså betænkeligt, at så mange forskellige fagpersoner – udenfor psykologien, kanvurdere, beslutte og udtale sig om et menneske de skal hjælpe og deres børn.Det er betænkeligt, fordi et menneske i en krisesituation, er ude af stand til at kunneoverskue de konsekvenser det har, at søge hjælp i en kommune. Deres psykisketilstand, kan ydermere forværres af kontakten med det offentlige, hvis de fagpersonerder sidder i forvaltninger, ikke evner at opdage, eller afhjælpe følgerne af entvangsfjernelse – hverken hos børn eller hos forældrene. Loven henstiller til atfagpersonale, både i daginstitutioner, skoler og i kommunerne – skal arbejde medforebyggelse og tidlig indsats, men de værktøjer man så har at arbejde med, bliverubrugelige uden fundamentet for at kunne bruge dem, er tilstrækkeligt veludviklet.For at kunne bruge en teori, en metode eller lave forebyggende arbejde, må man videhvorfor man bruger det, eller kunne se meningen eller formålet. Det er desværre langtfra tilfældet og det ses også i de sager som hober sig op i ankestyrelsen.Der er kun få undersøgelser der kan afsløre konsekvenserne at den praksis der sker ikommunerne. Har man de økonomiske briller på, kunne man måske forestille sig, at

samfundet betaler dyrt for de fejltagelser der bliver begået – både økonomisk ogmenneskeligt.De kompetencer som en fagperson skal have, mangler det helt væsentlige – nemligden personlige indsigt. Konsekvens psykologien – både i forhold borgere, sig selv,børnene, samfundet og fremtiden. Hvis man baserer alt på økonomi og budgetter, kanman skabe selvopfyldende profetier der netop skaber det, man forsøger at forhindre.Der er undersøgelser som peger på, at børn der er tvangsfjernet klarer sig markantdårlige end andre. Der mangler undersøgelser af hvorvidt kommunerne opfylderkravet om bevarelse af netværket omkring de tvangsfjernede børn. Erfaringen frabåde psykolog og jurister er, at det langt fra er tilfældet og så indskrænket – atbørnene mister den nære følelsesmæssige kontakt til forældrene. Konsekvenserne er,at børnene som myndige, står helt uden deres netværk og får andre problemer at slåsmed.Erfaringen er også at børn bliver fjernet, uden de lovpligtige børnesamtaler –børnefaglige undersøgelser, i stort set de fleste sager. Det er betænkeligt, at såvoldsom en indgriben i en familie, kan vurderes af en sagbehandler – alene, uden enpsykolog og uden at der er lavet tilstrækkelige undersøgelser og beskrivelserforinden. Ifølge foreningen, mangler der ofte tilstrækkelige beskrivelser af hvorfor,på hvilket grundlag, med hvilken hensigt og hvad handleplanen er fremadrettet, idisse sager.Forældreinddragelse er en så stor del af det manglende materiale, at det giver stærkbekymring, da det mere minder om påbud end samarbejde. Og det er et stort problemretssikkerhedsmæssigt.De mange klager til ankestyrelse koster dyrt, ligeledes de efterfølgende problemer,der opstår i familierne, når børnene er fjernet. Serviceloven burde opdateres ogindeholde specifikke anvisninger på, hvem der gør hvad og hvordan – idet dettilsyneladende er et problem at følge loven som den er.Der har været meget snak om fagpersonalets uddannelses niveau. Dertil kan jegpersonligt tilføje at, på socialrådgiveruddannelsen sidder der udelukkendefagpersonale der skal opkvalificeres – og her er det tydeligt, at de vaner og normerder allerede er indarbejdet, er meget vanskelige at ændre – medmindre man tager fat iden personlige udvikling og indsigt. Almindelig sund logik og opmærksom, afslørerat personlige holdninger fylder en stor del af det arbejde man udfører til daglig. Det

kan være til stor skade, hvis man på forhånd har dannet sig en mening om menneskeri en bestemt ”klasse”, og handler efter hvad man mener de ”burde” gøre eller opføresig. Mennesker er forskellige og indgangsvinklerne til problemstillingerne, kan aldrigvære ens og dog ser det ud til at udgangspunktet er ”brønderslevbørnene” , i dissealmene holdninger.På socialrådgiveruddannelsen er det ret nemt at spotte disse holdninger, idet enprotest eller anderledes holdning, fører til at man bliver frosset ude af fællesskabet ogudsættes for vendte blikke, hånlige kommentarer og irettesættelser – ikke ulig miljøeti en kommune. Da det er mennesker der arbejder med andre, som både harpsykologiske problemer, sociale problemer eller økonomiske problemer, må detforventes at man har opnået en vis grad af selvindsigt og ikke opfører sig tilsvarende– men reflekterer over sin egen adfærd. Selvopfyldende profetier er nemme atkonstruere, det kræver blot at man forventer dem og derved – alene ved sin adfærd –skaber den situation man på forhånd har dannet sig en mening om.Ovenstående kommentarer er blot en påmindelse om, at vi alle er mennesker – men atisær fagpersoner har et forøget ansvar, i forhold til adfærd, fordi konsekvenserne er såmeget større, for de borgere vi arbejder med.Der mangler – også på uddannelsen, en viden og en erfaring der naturligt opstår vialivserfaring eller som følge af at arbejde med sig selv. Det må som minimum antagesat sagsbehandlere, der har med så alvorlige sager som tvangsfjernelser at gøre, selvhar den fornødne indsigt og selv har bearbejdet personlige problemstillinger, før dekaster sig ud i at dømme, udtale sig og beslutte på andres vegne.Socialrådgivere og andre fagpersoner, samt lederne, burde kunne stilles til ansvar formanglende ansvarlighed, og kunne retsforfølges for det.Fagkompetencer er ikke nok, det burde være et lovkrav, at sagsbehandlere selv skal isupervision med jævne mellemrum, for at undgå en uheldig adfærd, der kan stammefra uafklarede personlige forhold, der kan skade de familier de er i kontakt med.Forslag til ændringer i serviceloven:Retten til at fjerne børn skal overgå til regionerneLovkrav at psykologer skal tilknyttes paragraf 50 i alle sagerBestemmelser omkring forældreinddragelse skal udspecificeres

Socialrådgiverne skal kunne stilles til ansvar for manglende udarbejdelse ogoplysninger af relevante handleplaner, beskrivelser osv.Serviceloven skal redigeres: Hvem gør hvad, hvordan og hvorfor.Underretningspligten skal deles op, så fagpersonale kan inddele en underretning i enalvorlig, mindre alvorlig og bekymringsdel. Så man undgår at underretninger bliverbrugt som om der er en tvangsfjernelse i gang.Krav om en undersøgelse af de konsekvenser det har haft for forældre og børn, atvære i kontakt med kommunen. Konsekvenser i det hele taget for borgere, psykisk,fysisk og menneskeligt, at blive frataget indflydelse, selvbestemmelse og selvværd.