Dansk psykologforening om anbringelser af børn uden for hjemmet.

For at opnå en bedre faglig indsats omkring udsatte børn og unge er der behov for at stilleyderligere krav til den faglige kvalitet, og ét element er et opgør med de dele af Serviceloven, somhar vist sig at være utilstrækkelige.En intervention i en families liv – fx i form af en anbringelse af et barn – er en voldsomforanstaltning, og derfor er det helt afgørende, at det faglige grundlag er så solidt som muligt.Vores konkrete bud på en ændring, som vil kunne bidrage til en øget kvalitet i disse sager gælderden børnefaglige undersøgelse (den såkaldte § 50-undersøgelse), der er socialrådgiverens fagligeredskab til at afklare, om der er behov for en social indsats i forhold til børn og deres familier.Undersøgelsen har til formål at give overblik over barnets samlede livssituation: udvikling, adfærd,familieforhold m.m.Men den børnefaglige undersøgelse er desværre ikke en garanti for den rigtige indsats. SomServiceloven er formuleret og forvaltes i dag, er der nemlig intet krav om, at socialrådgiveren altidinddrager undersøgelser fra andre fagpersoner – herunder psykologer – som netop er uddannede tilat vurdere barnets tilstand, behov og mulighed for at profitere af bestemte indsatser.Vi ser for ofte børnefaglige undersøgelser, der ikke omfatter en psykologisk undersøgelse, selv omhele sagen netop er udsprunget af en bekymring for barnets psykiske udvikling og trivsel.Og selv hvis der foreligger en psykologisk undersøgelse, ser vi jævnligt eksempler på, at den ikkeender med noget som helst. Kommunerne må ikke sige, at de fravælger foranstaltninger aføkonomiske grunde – men det er, hvad der sker. En kommunal teamchefs samlede faglige vurderingtrumfer enhver psykologfaglig undersøgelse. Resultatet er, at familier alt for ofte ender uden nogenformer for hjælp – også efter der er foretaget undersøgelse.I dette felt taber vi i dag for meget og for mange. Det tankevækkende er, at vi aldrig ville finde os idet i fx den somatiske verden. Det er svært at forestille sig en læge, der konstaterer en sygdom, menikke tilbyder patienten behandling.Servicelovens § 50 bør derfor ændres, så det bliver et lovkrav, at der gennemføres enpsykologfaglig børneundersøgelse i alle sager, som er begrundet i bekymring for et barns sociale ogpsykiske udvikling og trivsel.Desuden bør der – når der foreligger en psykologfaglig undersøgelse med anbefalinger tilforanstaltninger – føres effektivt tilsyn med, at kommunen inden for rimelig tid leverer denpåkrævede hjælp og at hjælpen undervejs evalueres.Lige så vigtigt er det at stramme op, når det gælder den professionelle vurdering af forældreneskompetencer, når der er tegn på alvorlige problemer i barnets hjemmemiljø. I disse tilfælde bør dervære krav om en undersøgelse af forældrenes kompetencer som led i vurderingen af barnets