25. februar 2014Kære Manu SareenFørst hjertelig tillykke med dit nye spændende ministerium. Vi glæder os til, at dinforståelse for menneskers forskellighed og din utrættelige energi også bliver brugt på destore opgaver, der venter på socialområdet.Vi vil med denne henvendelse henlede din opmærksomhed på de massive problemer, dereksisterer i ankesystemet. Vi håber, at du er enig med os i, at:det er urimeligt, at den stærke part (kommunerne) kan tjene penge på atbehandle den svage part (borgeren) dårligere end loven tillader.det er urimeligt, at et menneske kan gå og vente så længe på den nødvendigehjælp, hun har krav på, at hun er nødt til at belaste sig selv i sådan en grad, athendes funktionsevne bliver yderligere nedsat.Desværre viser konkrete sager, at det er sådan ankesystemet fungerer i dag.

Konkret sag fra Horsens

I en konkret sag blev en kvinde i 30’erne i slutningen af 2011 frataget sin hjælperordningefter servicelovens § 96 af Horsens Kommune. For at få hverdagene til at fungere søgtekvinden om hjælp efter andre paragraffer i serviceloven. Det fik hun afslag på 10. maj2012. Afslaget blev anket, men kommunen fastholdt sin afgørelse i genvurderingendateret 26. juni 2012.Efter flere rykkere kom der 14. marts 2013 svar fra det daværende Sociale Nævn. Nævnethjemviste kommunens afgørelse og pegede på nye paragraffer i serviceloven, somkommunen også skulle være opmærksomme på.Vi kan her tilføje, at godt nok har vi Retssikkerhedslovens § 5, der siger, at kommuner skalbehandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findesfor at give hjælp efter den sociale lovgivning. Men i virkelighedens verden fungerer detikke. Det har vi også en stribe eksempler på.I den konkrete sag fra Horsens aftalte kvinden med den kommunale sagsbehandler, athun sammen med Muskelsvindfonden ville skrive vores opfattelse af, hvordan deparagraffer Det Sociale Nævn pegede på, kunne bruges i hendes konkrete sag. Dakommunen 1. juli 2013 igen traf afgørelse i sagen undlad man fuldstændig at forholde sigtil de paragraffer både Det Sociale Nævn, borgeren selv og Muskelsvindfonden havdepeget på. Vi anker igen og peger på, at kommunen ikke har forholdt sig til de paragrafferDet Sociale Nævn pegede på i sin afgørelse. Det overhører Horsens Kommune endnu engang og sender sagen videre til Ankestyrelsen (Det Sociale Nævn er i mellemtiden blevetnedlagt). 28. august modtager vi et brev fra Ankestyrelsen om, at de har modtaget voresklage.17. januar 2014 træffer Ankestyrelsen afgørelse. De hjemviser igen sagen. Begrundelsenfor hjemvisningen er blandt andet, at kommunen ikke har behandlet kvindensansøgninger om hjælp i overensstemmelse med den sociale lovgivning.

Når kommunen som første instans, end ikke har undersøgt, hvordan de nævnteparagraffer kan anvendes i forhold til kvinden, har Ankestyrelsen i sagens natur ikke detnødvendige grundlag til at ændre afgørelsen. Derfor havde Ankestyrelsen ikke andenmulighed end endnu en hjemvisning.10. februar kommer så en lakonisk mail fra sagsbehandleren i Horsens Kommune. Hunskriver, at kommunen tager Ankestyrelsens afgørelse til efterretning, og at hun derfor harsendt kvindens ansøgning om hjælp videre til tre forskellige sagsbehandlere, som så kanstarte forfra ud fra hver sin paragraf i serviceloven. Tilbage står en kvinde og kan ventemeget længe endnu på at få den hjælp, hun har manglet i over 2 år.

Generelle problemer i ankesystemet

Vi kan udførligt dokumentere de beskrevne sagsforløb med diverse anker og afgørelser.Men henvendelsen til dig handler ikke om at skride ind i enkeltsager. Vores pointe er, atankesystemet har generelle og alvorlige defekter, når den slags sager sker og vil fortsættemed at ske.Vi kan kort nævne, at Muskelsvindfonden aktuelt også er involveret i en anden sag, hvorAnkesystemets langsommelighed har alvorlige konsekvenser for borgeren. En kørestol tilkørestolshockey gik i efteråret 2011 i stykker. Borgeren søgte straks om en ny, men det erlykkedes kommunen og ankesystemet i fællesskab at trække den sag så meget i langdrag,at der endnu ikke er en endelig afgørelse på, om borgeren har ret til den kørestol, der gørham i stand til at dyrke den sport, han inden da havde dyrket i 15 år. Det har blandt andetalvorlige sociale konsekvenser for borgeren. I den konkrete sag har kommunen undervejsbrugt fire forskellige forklaringer på, hvorfor de har givet afslag. Sagen har to gange værethjemvist til kommunen, men endnu er der altså ingen afklaring i ankesystemet.

Tjener penge på at bryde loven

Realiteten er, at eksempelvis Horsens Kommune i sagen med kvinden i 30’erne tjenermassevis af penge på at undlade at følge loven. Alt den hjælp de i over 2 år har skåretvæk på et forkert grundlag, kommer de aldrig til at erstatte. Det eneste kommunernerisikerer ved ikke at overholde loven er jo, at de på et senere tidspunkt bliver pålagt atoverholde loven. Muskelsvindfonden har kendskab til flere sager, hvor kommuner harsparet over en kvart million pr sag på ikke at overholde loven. Det menerMuskelsvindfonden selvfølgelig ikke er hensigtsmæssige incitamenter.Derfor vil vi bede socialministeren overveje at pålægge kommunerne, at indbetale ulovligtsparede midler til en pulje, som efterfølgende udloddes til området. Det bør ogsåovervejes om man i lighed med andre områder skal have mulighed for i klaregentagelsestilfælde at idømme de ansvarlige en personlig bod. Det lyder måske megetalvorligt. Det er det også for de mennesker, der rammes af kommunernes ulovlige praksis.

Alvorlige konsekvenser for borgerne

For mens der altså er økonomiske incitamenter for kommunerne til at undlade at følgeloven, så er konsekvenserne alvorlige for de borgere, der ikke får den påkrævede hjælp.

Den lange periode med manglende hjælp til kvinden i 30’erne har desværre betydet, athun har udviklet slidgigtsforandringer i nakken. En speciallæge går så langt som at skrive,at den nuværende situation med manglende hjælp betyder, at kvindens arme, skuldre ogryg belastes i en sådan grad, at det på sigt vil gøre det umuligt for kvinden at opretholdesin nuværende funktionsevne og bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Speciallægentilføjer, at hvis kvinden skal bevare sit nuværende funktionsniveau, skal der sættes indmed omfattende hjælpeforanstaltninger. Foreløbig er den lægelige vurdering altså kunblevet mødt med endnu en hjemvisning og fornyet ventetid.Psykisk er de lange perioder uden afklaring på, hvordan ens hverdag i fremtiden harmulighed for at hænge sammen også hårde. For Kvinden i Horsens Kommune resulterededet blandt andet i, at hun udviklede mavesår, som også har negativ betydning for hendesfunktionsevne.

Ressourcer til ankesystemet

Vi er bekendt med, at Ankesystemet blev omorganiseret i 2013. Man kan argumenteremed, at ændringer lige skal have lov til at virke. Det er dog et svært argument at brugeoverfor de konkrete mennesker, som mangler nødvendig hjælp i hverdagen, mens deventer på et langsommeligt ankesystem. Derfor skal der også lyde en klar og kraftigopfordring til ministeren, om at sikre de nødvendige ressourcer til ankesystemet, så denegative effekter af den voldsomme ventetid, som aktuelt findes, kan minimeres.Venlig hilsenThomas KrogRådgiver, Muskelsvindfonden[email protected]