SOU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 203: Professionel bisidning til børn og unge - En håndbog for fagpersoner, fra Børns Vilkår

INDHOLDForord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Begreberne i bogen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Bogen er skrevet til . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Hvad er professionel bisidning? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Formålet med professionel bisidning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Den professionelle bisidders kvalifikationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Principper for professionel bisidning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Kvalificering og understøttelse af Børns Vilkårs bisiddere . . . . . . . . . .Baggrund for det professionelle bisidderkorps . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Erstatningssagsprojektet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Børneinddragelse – hvorfor og hvordan? Et socialfagligt perspektiv .Individperspektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Børns Vilkårs syn på børneinddragelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Barnets position kan styrkes af bisidder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Asymmetrisk magtrelation mellem barn og socialrådgiver . . . . . . . . .Bisidning kan skabe balance i samarbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Et positivt samarbejde mellem myndigheder og Børns Vilkår . . . . . . .Det konkrete bisidderforløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Formidling af kontakt mellem barn og bisidder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Bisidderens rolle før mødet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Bisidderens rolle under mødet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Bisidderens rolle efter mødet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Bisidderforløbets længde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Børneinddragelse – hvorfor og hvordan? Et juridisk perspektiv . . . . .Relevante lovområder og juridiske bestemmelser . . . . . . . . . . . . . . . . . .Bisidning og børns rettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Vejledning nr. 3 til Serviceloven – om bisidning til børn og unge . . . .4688101316172123252628303333364041424346515456576063

Udfordringer og dilemmaer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Samarbejde og forventningsafstemning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Forskellige perspektiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Formidling af professionel bisidning er en udfordring. . . . . . . . . . . . . . .Udfordringer i forhold til børnene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Når bisidder „blander sig“ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Hvad får børn ud af at have en bisidder? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Primær litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Sekundær litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Da jeg i sin tid hørte om initiativet med en professionel bisidderordning forbørn og unge, blev jeg først ubetinget begejstret og tænkte: ”YES”. Det gjordejeg, fordi jeg gennem min forskning har mødt alt for mange frustrerede ogdesillusionerede børn og unge, der har mistet enhver tillid til, at det socialesystem kan og vil hjælpe dem. Deres mistillid, frustration og afmagt bunderi oplevelser af at blive handlet hen over hovedet på og af ikke at blive tagetalvorligt, hørt og informeret tilstrækkeligt. Resultatet er, at børn/unge og so-cialarbejdere bliver hinandens modparter frem for samarbejdsparter. Det erikke noget godt udgangspunkt for en vellykket social indsats. Samtidig måvi også konstatere, at børnenes og de unges oplevelser er udtryk for, at deresrettigheder, som disse er udformet i FN’s Børnekonvention, ikke bliver indfri-et på tilfredsstillende vis. Der var derfor – kan man sige – rum for forbedring.Derfor blev jeg så begejstret .Men i eftertanken blev jeg også bekymret: Hvad hvis ordningen ville kom-me til at fungere som endnu en løftet pegefinger og mistillid mod socialar-bejdere, der tilsyneladende aldrig gør det godt nok? – det var nok det sidste,der var brug for. Hvad hvis det ville komme til at betyde yderligere mistillidmellem børn/unge og system? Og en anden type bekymring: Ville bisiddernevære i stand til at skelne mellem deres eget børneperspektiv (deres forstå-else af, hvad der ville være det bedste for barnet) og barnets/den unges per-spektiv? Og ville de som fremmede i børnenes/de unges liv være i stand til atskabe den tillidsfulde relation til barnet/den unge, der er forudsætningen foren vellykket varetagelse af bisidderfunktionen?Bekymringerne og spørgsmålene var mange, men blev heldigvis gjort tilskamme. I dag ved vi, at bisidderordningen har bidraget til, at børnene/deunge i højere grad oplever sig hørt, forstået og informeret. Samtidig er derskrevet en håndbog – den, som du netop nu sidder med i hånden. Bogen be-4PROFESSIONEL BISIDNING TIL BØRN OG UNGE

Så kommer der en og fortæller mig, at jeg har rettigheder, og en der står bagmig. Det betyder bare så meget.(PIGE 15 ÅR)Professionel bisidning er et tilbud til børn og unge, der har brug for hjælp imødet med den offentlige forvaltning. Denne hjælp rummer helt særlige mu-ligheder for at understøtte barnets inddragelse i sin egen sag og for at sikre,at barnets rettigheder overholdes.Børns status som rettighedshavere og medborgere er formelt set tydeligt de-fineret i både dansk lovgivning og i FN-regi. Danmark tilsluttede sig FNs Kon-vention om Barnets Rettigheder i 1991, og denne konvention beskriver barnetsret til at blive hørt og inddraget i egen sag ved forvaltningsmyndighed ellerdømmende myndighed. I Danmark har man med Barnets Reform i 2011 satskærpet fokus på børns og unges rettigheder i forbindelse med sagsbehandlin-gen i kommunalt regi, herunder barnets ret til at blive inddraget i forbindelsemed sagsbehandlingen og retten til at blive hørt i forbindelse med afgørelser.Børns Vilkår møder imidlertid stadig mange børn, som ikke føler sig hørt ellerinddraget i deres sag i den kommunale forvaltning. Det kan have store kon-sekvenser for både børn og for sagsbehandling. Derfor vil Børns Vilkår gernesætte fokus på inddragelse af børn som et vigtigt element i arbejdet med ud-satte børn og unge.Man kan inddrage børn og unge på mange forskellige måder. Professionel bi-sidning er et initiativ, der giver inddragelse af det enkelte barn. Men professi-onel bisidning kan også ses som et tilbud til den kommunale forvaltning, somfår mulighed for at henvise børn og unge til en støttemulighed, der understøt-ter børneinddragelse. Dette giver kommunerne en konkret måde at arbejdemed børneinddragelse på.Børns Vilkår har i perioden 2008 til 2013 tilbudt professionel bisidning til1037 børn i hele Danmark. Børns Vilkår har dermed oparbejdet stor erfaringI. INDLEDNING

med at bisidde børn og unge, som står i et socialt sagsforløb. Det store antalbisidderforløb har desuden givet et indgående kendskab til de dilemmaer ogudfordringer, der knytter sig til bisidderfunktionen.Det er vores håb, at denne bog kan give svar på de mange spørgsmål, somprofessionel bisidning rejser hos fagpersoner, der beskæftiger sig med børnog unge. Det er også vores håb, at bogen vil skabe øget opmærksomhed påbørn og unges ret til bisidning blandt socialrådgivere og andre professionelle,og at bogen vil inspirere fagpersoner til i endnu højere grad at hjælpe børn tilat få en bisidder ved deres side .Bogen er tænkt som en håndbog. Den kan både bruges som en opslagsbogeller læses fra ende til anden. Især kapitlet „Det konkrete bisidderforløb“indeholder en indgående beskrivelse af, hvad et bisidderforløb indeholder ogkan være nyttigt at læse for fagpersoner, der er direkte involveret i et bisid-derforløb med et barn.

Formålet er at beskrive bisidning fra Børns Vilkår på en måde, der givergrundig indsigt i, hvad bisidning er, hvad en bisidder kan og gør, og hvad ensocialrådgiver kan forvente i samarbejdet med en bisidder og Børns Vilkår. Vigennemgår i håndbogen bisidderforløbet nøje i håbet om, at dette giver svarpå de spørgsmål, som knytter an til ordningen, og at vi hermed kan skabestørre vished om, hvad bisidningstilbuddet rummer.Formålet er også at beskrive målgruppen og tilbuddet, så det fremstår klart,hvem der kan benytte bisidning og hvornår. Det er vores håb, at fagpersonerdermed får større fokus på bisidning og i højere grad vil formidle og introdu-cere muligheden for de børn, der har brug for det.Bogen belyser også en række af de mest almindelige dilemmaer og udfordrin-ger, vi er stødt på i forbindelse med bisidning i samarbejdet med kommuner-ne. Når man arbejder med udsatte børn, er der mange aktører med forskelligeperspektiver og fagligheder. Det giver forskellige syn på såvel det enkeltebarn som på hele området, og det kan give dilemmaer og udfordringer. De erkommet for at blive, og Børns Vilkår mener, det er vigtigt at diskutere dem iforsøget på at blive klogere og skabe den bedst mulige indsats for børnene.

Det vigtigste ved bisidder er, at hun er der for at hjælpe barnet – ikke for athjælpe de andre.(DRENG 18 ÅR)Bisidning er ganske kort fortalt et tilbud til børn om støtte og hjælp i et sags-forløb i kommunalt regi. Støtten varetages af en bisidder fra Børns Vilkår. Bi-sidderen er socialrådgiver og har særlig erfaring i at støtte børn, der er part ideres egen sag .Tilbuddet henvender sig til børn i alderen cirka 6-18 år og til unge i efterværnop til 23 år, jf. Servicelovens kapitel 11 og 12. Bisidning er gratis for barnet, ogomfanget af bisidning tilpasses det enkelte barns behov.Bisidderen kan blandt andet hjælpe med at:◆Forberede barnet på møder med kommunen◆Bisidde barnet under møder med kommunen◆Samle op efter møder med kommunen sammen med barnet◆Håndhæve barnets rettigheder, bl.a. retten til at klage, aktindsigt mv.◆Skrive klager sammen med eller på vegne af barnet◆Gennemlæse akter sammen med barnet◆Fortolke lovgivning og formidle dette til barnet◆Fortolke og forklare afgørelser til barnet◆Give barnet følgeskab i sagenBisidderen tager barnets perspektiv og skal ikke varetage andre interesserend barnets. En bisidder kan alene rekvireres af barnet på baggrund af bar-nets eget ønske. Det udelukker ikke, at andre hjælper barnet til at få kontakttil bisidderafdelingen, men motivationen skal være barnets.Retten til bisidning er reguleret i Servicelovens § 48 a, som angiver, at barnethar ret til at lade sig bistå under et sagsforløb.

FORMÅLET MED PROFESSIONEL BISIDNINGDet er for mange børn en vanskelig og krævende situation at være part i ensocial sag, samtidig med at de lever i problemer og har brug for hjælp. Noglebørn vil endog være i en krisesituation af mere eller mindre akut karakter.De fleste børn i sociale sager er udsatte børn med op til flere typer problemeri deres liv, og de har typisk ikke nogen voksne at støtte sig til. Når det socialesystem samtidig virker uoverskueligt og stort, føler mange børn sig megetalene og usikre i deres sagsforløb.Disse børn har ofte brug for støtte i et sagsforløb, fordi det er svært for et barnat gennemskue de muligheder, der ligger i det sociale system. Hvem skal dehenvende sig til, og hvor og hvornår skal de henvende sig? Hvad skal de sigeog gøre? De ved ikke, hvad en sag er, kender ikke sproget og terminologienog kender ikke til egne rettigheder. De synes måske, det er svært at fortællederes historie til en fremmed, og mange bekymrer sig om deres forældre ogstår typisk i en loyalitetskonflikt. Børnene frygter ofte for konsekvenserne afderes kontakt med det sociale system.

Jeg føler mig bedre forberedt til møder. Jeg er mere tryg og føler mig meresikker til møderne, når jeg har en bisidder med.(PIGE 16 ÅR)En del af de børn, der har bedt om og fået bisidderhjælp, er børn, som alleredehar eller har haft kontakt med myndighederne, men som oplever, at deressocialrådgiver primært varetager forældrenes interesse, eller som ikke lyttertil og hjælper dem i tilstrækkelig grad.Mange børn beretter om møder, hvor deres forældre også deltager. Det kanvære meget vanskeligt for et barn at ytre sig om problemer med forældrene,når disse er til stede. Nogle børn synes, at de voksne taler og bestemmer me-get under samtalerne, og oplever, at der ikke i tilsvarende grad bliver lyttet tildem. Børn beskriver, at de føler sig svage, alene og uden voksenstøtte.

Hun [bisidderen] respekterede mig, og hun undervurderede mig ikke.Hun kunne forklare mig om systemet, og hun var på min side. Det er jeg pænttaknemmelig for. Jeg ved sgu ikke, hvad jeg ellers skulle have gjort.(PIGE 17 ÅR)Ifølge Serviceloven har et barn ret til at lade sig bistå ved møder i kommu-nen. Denne ret er en god mulighed for et barn til at opnå støtte i et komplekstsagsforløb. Men mange udsatte børn har enten ikke en velkendt voksen, derkan bistå dem, eller de velkendte voksne, barnet har, kan ikke give barnet dennødvendige støtte i den pågældende situation.En bisidder fra Børns Vilkår er netop en voksen, som kan støtte, guide og bistået barn igennem et sagsforløb, og – ikke uvæsentligt – en voksen, som barnetselv har valgt til formålet.Det professionelle består i, at bisidderen er ansat til opgaven med at bisidde bar-net, og i bisidderens faglige baggrund. Bisidderen er socialrådgiver og har erfaringfra arbejdet med udsatte børn. Det betyder, at en bisidder kender barnets rettighe-der, den relevante lovgivning og den kommunale praksis, herunder kommunenspligter og begrænsninger. Bisidderen har hermed kompetencerne til at guide bar-net gennem dette system. Det er Børns Vilkårs erfaring, at disse kompetencer erafgørende for at kunne hjælpe og guide barnet bedst muligt i et sagsforløb.Et vigtigt formål med bisidning er, at barnet oplever mere tryghed, størresammenhæng og gennemsigtighed i sagsforløbet. Det er i særdeleshed vig-tigt, at det enkelte barn oplever sig støttet til at fremkomme med sine syns-punkter og får hjælp til at blive hørt og inddraget. En bisidder fra Børns Vilkårstår ved siden af barnet og ser tingene ud fra barnets perspektiv.Barnets perspektiv er barnets beskrivelse og oplevelse af sin egen situation.En væsentlig opgave for bisidderen er at sikre, at barnet føler sig hørt, ind-draget og aktiv i egen sag. Dette kan også på længere sigt få indflydelse påbarnets følelse af personligt værd og betydningsfuldhed.14PROFESSIONEL BISIDNING TIL BØRN OG UNGE

Det er vigtigt for mig, at Børns Vilkår er med til alle møder i kommunen. Efter BørnsVilkår er begyndt at være med til møderne, er det gået meget bedre.(PIGE 14 ÅR)Det er også bisidderens opgave at hjælpe barnet med at forstå, hvad der sker ien sag, og at sørge for, at barnet får en forståelse af de afgørelser, der træffes,uanset om barnet er enig i afgørelserne eller ej. Bisidder hjælper også barnettil at forstå sagens kompleksitet, kommunens mandat og den lovgivning ogde muligheder, der knytter an til barnets sag. Det er med til at skabe klarhedog mening for barnet .En vigtig del af formålet med bisidderens arbejde er dertil at sikre, at barnethar kendskab til sine rettigheder, og at barnets rettigheder i forbindelse medet sagsforløb overholdes. Det gælder retten til at klage, få aktindsigt, børne-samtale m.v. Bisidder kan også understøtte barnet i at gøre brug af sine ret-tigheder, fx udarbejde klager eller bede om aktindsigt.En bisidder har ingen offentlige eller private interesser i barnets sag og vilikke varetage andre interesser end barnets . Bisidderen samarbejder ikke medforældrene. Dette er afgørende for, at barnet kan føle sig sikker ved sin bisid-der og trygt modtage den hjælp og støtte, bisidderen tilbyder.En professionel bisidder arbejder på at fremme et konstruktivt samarbejdemellem barnet og de sociale myndigheder, så myndigheden finder den bedstmulige løsning for barnet i fællesskab med de forskellige aktører, herunderbarnet som hovedperson i sin egen sag. Formålet er, at barnet får den støtte,det har behov for. En bisidder kan derfor få en særlig betydning for barnetsom den, der udelukkende forholder sig til barnets perspektiv, og som guiderbarnet igennem et sagsforløb ud fra de ønsker, som barnet har.Det er også et væsentligt formål, at de sociale myndigheder oplever, at bisid-ders støtte til barnet kan være med til at understøtte et så smidigt sagsforløbsom muligt for alle parter – og i særlig grad for barnet.II. HVAD ER PROFESSIONEL BISIDNING?

DEN PROFESSIONELLE BISIDDERS KVALIFIKATIONEREn bisidder fra Børns Vilkår er en voksen person med socialrådgiverbaggrund,enten færdiguddannet eller under uddannelse til socialrådgiver med afsluttetpraktik inden for børne- og familieområdet.Alle bisiddere har selv fungeret eller fungerer som sagsbehandlere, konsulen-ter eller lignende, inden for området for udsatte børn. Alle bisiddere har derforet grundigt kendskab til det lovområde, der vedrører udsatte børn. Det gælderisær Serviceloven, men også Forældreansvarsloven, Forvaltningsloven mv.Desuden har en bisidder kendskab til den kommunale praksis, herunder ind-sigt i sagsgange, procedurer, samt forståelse og viden om kommunens man-dat og myndighedsudøvelse.En bisidder har også viden om og erfaring i at tale med børn i særligt udsattelivssituationer og med særlige behov. Det vil sige, at bisidderen har viden ombørns mestringsstrategier, om omsorgssvigt og om børn i krise.

PRINCIPPER FOR PROFESSIONEL BISIDNINGBørns Vilkår bisidder udsatte børn ud fra en række principper, som skal sikre, atbisidningen i de konkrete sager indfrier det overordnede formål med tilbuddet.◆Ingen anonymitetBarnet skal være indstillet på at opgive sin anonymitet, når barnet vælger atmodtage bisidning. Barnet kan indledningsvis godt tale med en bisidder udenat opgive sin anonymitet, men i det øjeblik barnet kommer i kontakt med desociale myndigheder, vil barnet skulle opgive sin anonymitet. Bisidderen in-formerer barnet om de konsekvenser, der er forbundet med at modtage bisid-ning og i at mødes med en socialrådgiver. Dette indebærer blandt andet, atBørns Vilkår og dermed bisidder har underretningspligt.◆Selvstændig aktørDet er Børns Vilkårs intention, at børnene bliver så selvstændige aktører sommuligt i deres eget bisidderforløb. De skal gerne kvalificere sig til at tale egensag og derigennem få øget indflydelse på sagen og forståelse af beslutningerne.På sigt skal barnets position som demokratisk borger med egne selvstændigerettigheder understøttes. Dette er ikke alene vigtigt på kort sigt i det konkretesagsforløb, men også på længere sigt, da det kan generere et større selvværd ogen tro på egen betydning og ret til at være menneske med holdninger.(Læs mere i afsnittet om børneinddragelse i et socialfagligt perspektiv, jf. afsnit IV)Det er også Børns Vilkårs erfaring, at jo mere et barn inddrages i sagsforløbet og bli-ver hørt om egne ønsker og synspunkter, jo mere mening oplever barnet i forholdtil sit eget liv. Også når der træffes beslutninger, der går på tværs af barnets ønsker.

◆Respekt for barnets historieDer tages i samtalerne mellem bisidder og barn udgangspunkt i, hvad barnetfortæller om barnets virkelighed og historie. Bisidder tager ikke stilling til,hvorvidt det fortalte er rigtigt eller forkert. Det er Børns Vilkårs holdning, atvi tror på barnets fortællinger. Bisidder spørger relevant ind til barnets for-tælling og oplevelser for at få dem uddybet og foldet ud i det omfang, barnetønsker, og det er hensigtsmæssigt for sagsforløbet.Mange af de børn, vi møder, har en vanskelig historie, og det kan være sværtfor barnet at fortælle om sine oplevelser og familiehistorie. Bisidder hjælperbarnet med at fortælle det, som barnet ønsker, og kun det, og i barnets egettempo, fordi barnet skal føle sig tryg og klar til at fortælle sin historie.Det kan være nødvendigt med flere møder mellem barnet og bisidderen,før barnet er klar til at møde i socialforvaltningen og berette om sin historieog ønsker om forandring. Børn har et andet tidsperspektiv end voksne. Noglegange skal det gå hurtigt, andre gange skal det gå langsommere, alt afhængigaf barn, situation og omstændigheder.◆PerspektiveringHvis barnet giver udtryk for noget, som bisidder ved, ikke er realiserbart, ta-ler bisidder med barnet om, hvorfor barnet har disse ønsker, og hvorfor detikke kan lade sig gøre. Måske handler barnets ønske om et behov, som manrent faktisk kan hjælpe barnet med. En sådan samtale kan medvirke til at fåklarlagt andre ønsker og behov hos barnet, som kan gavne og hjælpe barnetfremadrettet .◆NeutralitetEn professionel bisidder er neutral i forhold til barnet og i forhold til sagen.Bisidder har ingen private eller faglige relationer til barnet og kender somudgangspunkt kun sagen fra barnet selv. En professionel bisidder har ingenmyndighedsbeføjelser eller ønsker for sagens udfald og har kun til opgave athjælpe barnet til at føle sig hørt, inddraget og støttet samt sætte fokus påoverholdelse af barnets rettigheder.

◆Altid barnets valgDet er altid barnets valg at få en bisidder, og det er også barnet, der vælger,hvilke møder bisidder deltager i, og hvilken rolle bisidder har i forhold til bar-net. Det gælder under hele forløbet. Barnet kan til enhver tid frasige sig bi-sidning. Endvidere kan barnet vende tilbage til Børns Vilkår og påbegynde etnyt bisidderforløb. Det er barnet, der er „arbejdsgiveren“.◆Bisidders underretningspligtBisidder har almindelig underretningspligt jf. Servicelovens § 154. Det er vig-tigt, at barnet er klar over denne pligt, så barnet har mulighed for at vælge,hvad der fortælles til bisidder og hvornår. Bisidder oplyser altid barnet omsin underretningspligt, og hvad denne indebærer. Det er vigtigt, at barnet erfuldstændig klar over, at de oplysninger, som bisidder kommer i besiddelseaf, kan være så alvorlige, at bisidder skal underrette kommunen.◆Minimal kontakt til barnets forældreBørns Vilkår kommer i arbejdet med børn, der ønsker bisidning, ofte i kontaktmed børnenes forældre. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at profes-sionel bisidning kun henvender sig til børn. For rigtig mange børn er det vig-tigt, at forældrene ikke er i kontakt med bisidder og ikke er involveret i deresbisidderforløb, selvom mange forældre har en naturlig interesse i barnetsbisidderforløb. Hvor nogle forældre er meget positive i forhold til barnets valg,udviser andre forældre meget modstand mod bisidningen. Det sker også ofte,at forældre ønsker at påvirke bisidderforløbet eller selv ønsker at få hjælp.Børns Vilkår er meget opmærksom på dette og har valgt at håndtere det påden måde, at bisidder konsekventkunhar kontakt med barnet. Der kan i sær-lige tilfælde være behov for at involvere forældrene i forhold til logistikkenomkring at møde barnet, fx hvis et barn skal køres til møde, have fri fra nogetandet mv. Det gælder især i forhold til mindre børn.Hvis forældre ønsker information om bisidning, henvises de til konsulenternei sekretariatet hos Børns Vilkår. Forældrene oplyses ikke om den konkrete bi-sidning, da barnet har krav på tavshedspligt, men forældrene kan få oplys-II. HVAD ER PROFESSIONEL BISIDNING?

CASE13-årig drengringer til BørneTelefonen en sen aften. Drengenfortæller, at han er stukket af hjemmefra, da han ikke længerekan holde forældrenes druk og voldelige adfærd ud. Drengenønsker en bisidder, som kan støtte ham i at kontakte kommu-nen. Drengen fortæller, at han tidligere på aftenen er blevetafvist af den sociale døgnvagt, som har sagt, at han skal gåhjem til forældrene, og så kan han henvende sig på kommunennæste morgen, hvis han fortsat har behov for hjælp. Drengenfortæller til BørneTelefonen, at han under ingen omstændighe-der kan tage hjem igen. Han har i lang tid planlagt, hvordan hankunne stikke af fra forældrene. Den efterfølgende dag mødesen bisidder fra Børns Vilkår med drengen og går med ham optil kommunen. Bisidderen hjælper drengen med at fortælle omsituationen i hjemmet. Drengen synes, det er svært for ham atfortælle og bevise, hvordan hans forældre er, og han får støtteaf sin bisidder til at fortælle sin historie. Bisidder hjælper hamogså med at holde fast i, at det er rigtigt, at de drikker hver dagog er aggressive, både overfor hinanden og overfor ham oghans søster. Drengen siger, at han ikke vil hjem til forældrene.Kommunen taler også med drengens forældre, og selv omforældrene siger noget andet end drengen om, hjemmeforhol-dene, så vælger kommunen at tage drengen alvorligt og hanbliver anbragt på en institution. Det går forældrene med til efternoget tid.➜

I dette forløb taler bisidder med drengen om hans rettigheder:◆At han har ret til omsorg og beskyttelse, jf. både Servicelovenog Børnekonventionen.◆At kommunen skal beskytte ham, hvis hans forældre ikkekan give ham omsorg. Det kan de gøre ved at hjælpe helefamilien, mens drengen stadig bor hjemme, (bisidder fortællerom forskellige muligheder for hjælp og undersøgelse) ellerved at drengen kommer til at bo et andet sted (Bisidder for-tæller om forskellige anbringelsessteder), jf. Serviceloven.◆At han har ret til at blive hørt og inddraget. Det betyder, atkommunen skal høre på, hvad han fortæller, inden de be-slutter noget, og at de skal inddrage hans meninger, når debeslutter noget, jf. Serviceloven og Børnekonventionen..◆Bisidder fortæller også drengen om forskel på en frivilliganbringelse overfor en tvangsanbringelse, ifm at forældreneer i tvivl, om de vil give samtykke, jf. Serviceloven.◆At drengen har ret til at lade sig bistå i alle møder med kom-munen, hvis han selv ønsker det, jf. Serviceloven.

Bisidderne er endvidere forpligtet til at deltage i regionale refleksionsgruppersamt kursusdage og seminarer, hvor relevante problemstillinger fra bisidnin-gen tages op og drøftes i dialog med en konsulent fra Børns Vilkårs sekre-tariat. I dagligdagen modtager bisidderen løbende telefonisk sparring om despecifikke sager af den konsulent, som bisidderen er tilknyttet i Børns Vilkårssekretariat .Kombinationen af en socialrådgiverbaggrund og erfaring i arbejdet med ud-satte børn og unge, sammenholdt med løbende sparring på bisidderrollen, erforudsætningerne for at kunne kalde sig professionel bisidder i Børns Vilkår.

Børn fik ret til en bisidder i forbindelse med sager i den kommunale forvalt-ning via Serviceloven i 2007.BørneTelefonen i Børns Vilkår oplevede i samme periode et stigende antalhenvendelser fra børn, der havde det særligt svært og var udsat for omsorgs-svigt. Mange af disse børn udtrykte et behov for og ønske om, at en voksenkunne gå med dem til møder på kommunen. Børnene stod meget ofte aleneog havde ikke relevante voksne i deres netværk til at støtte og hjælpe dem.Børn i en socialt udsat situation er uden beskyttelse fra de voksne, der skal passepå dem, og er afhængige af de sociale myndigheder. Fordi de er alene, har storeproblemer og har en alder, som gør det meget vanskeligt for dem at løfte egensag, har mange af disse børn et særligt stort behov for professionel hjælp. De harikke alene brug for hjælp til at blive guidet og vejledt gennem det store og kom-plekse sociale system, men også til at få sikret og styrket deres retssikkerhed.Børnenes nyerhvervede ret til at lade sig bistå var, sammen med det stigende an-tal henvendelser fra børn der ønskede voksenassistance, udløsende for Børns Vil-kårs etablering af et professionelt bisidderkorps. Børns Vilkår fik bevilget satspul-jemidler til et mindre pilotprojekt bestående af fem bisiddere fordelt efter regioner .Efterspørgslen på bisidning blev hastigt større. Børns Vilkår søgte derfor i for-bindelse med Barnets Reform om yderligere midler til en udvidelse og udvik-ling af projektet. Dette blev imødekommet, og bisidderkorpset blev udvidet tiltyve bisiddere. Denne udvidelse skulle imødekomme de mange henvendelserfra børn i hele landet, der ønskede en professionel bisidder.Udviklingen af projektet foregik i samarbejde med fire kommuner, der sammenmed Børns Vilkår skulle udvikle bisidderrollen. Udviklingsprojektet skulle dels24PROFESSIONEL BISIDNING TIL BØRN OG UNGE

afklare, hvornår det er gavnligt for børnene at få en bisidder, og dels give videnom, hvordan rollen bedre kan defineres fx i lovgivningen. Der var endvideresærligt fokus på, hvordan socialrådgiverne oplevede den professionelle bisid-ning, herunder hvordan sagsforløbet blev påvirket af bisidderens deltagelse.Dette udviklingspunkt har været væsentligt for projektet, blandt andet fordi bi-sidderfunktionen på intet tidspunkt er defineret klart i lovgivningssammenhæng.Det betyder, at såvel fagpersoner som børn er efterladt i usikkerhed om, hvad derer tilladeligt, og at de selv må afgøre, hvad en bisidder må og kan. Børns Vilkårer, på baggrund af dialog med projektkommunerne og erfaringerne fra de mangebisiddersager, gennem udviklingsprojektet kommet langt i forhold til at præcisereog afgrænse bisidderens rolle. Denne bog er blandt andet et resultat af dette.Den nuværende lovgivning, som trådte i kraft 1. oktober 2013, har præciseretbisidders mandat i sociale sager vedrørende børn og unge. Vi håber, at dennepræcisering kan medvirke til, at antallet af misforståelser og forskellige for-ventninger til bisidderfunktionen bliver minimeret.Bisidderprojektet blev gjort permanent pr . 01 .01 .2014 .

ERSTATNINGSSAGSPROJEKTETSocialministeriet har på baggrund af Børns Vilkårs erfaring med bisidningbedt Børns Vilkår om at bisidde børn i erstatningssager. Formålet er at sikre,at børn og unge, der har været udsat for svigt fra kommunen i forbindelsemed kommunens behandling af deres sag, får oplysning om muligheden forat anlægge erstatningssag overfor kommunen og sikres støtte og vejledning iform af professionel bisidning under et eventuelt sagsforløb.Der findes ikke i Danmark eksempler på, at børn har rejst erstatningskrav. Endel af projektet er derfor at afdække området for at få klarlagt de nødvendigekriterier, betingelser og vilkår, der skal gælde inden for området. Denne af-dækning er påbegyndt i 2013.Endelig har projektet også det formål at opnå viden om børns oplevelser afkommunernes børnesagsbehandling.III. BAGGRUND FOR DET PROFESSIONELLE BISIDDERKORPS

Den professionelle bisidning af børn bygger helt grundlæggende på anerken-delse og selvstændiggørelse af barnet. Det er de afgørende værdier for BørnsVilkårs bisidderkorps.Både forskning og praksiserfaring viser, at det er afgørende for både bør-nenes trivsel og forløbet af de iværksatte foranstaltninger, at de har væretinddraget i deres egen sag .Når man ser inddragelse i et socialfagligt perspektiv, er en af de primære årsa-ger til at inddrage børn, at det er med til at kvalificere timing og valg af foran-staltninger til barnet. Forskning viser, at inddragelsen af børn gør systemetbedre i stand til at handle, når der er brug for det. Inddragelse sikrer også enbedre afdækning af barnets problemer og behov og dermed også bedre mulig-heder for at vælge de mest relevante foranstaltninger (Wright et al., 2006).

Dansk og international forskning viser endvidere, at børn i højere grad bakkerop om beslutninger, når de føler, at de er blevet hørt og har haft indflydelsei processen (Cashmore 2003). En undersøgelse fra SFI viser således, at derer større stabilitet i anbringelser, når forvaltningen inden afgørelsen har taltmed den unge og sikret sig, at den unge forstår og accepterer anbringelsen(Egelund 2010). Børn vil ikke nødvendigvis bestemme. Men de ønsker, at de-res synspunkter bliver lyttet til og taget i betragtning (Cashmore 2003). Bli-ver barnet vist tillid gennem inddragelse og deltagelse, kan dette også bidra-ge til at øge barnets tillid til systemet og dermed dets vilje til at samarbejde ogbakke op om det besluttede (Warming, 2013).

INDIVIDPERSPEKTIV… Vi har snakket om, hvad der er vigtigt og mindre vigtigt at sige til mødet.Hun spørger, om der er noget, hun skal sige, eller hvad jeg skal sige, og om derer noget, man vil have hjælp til. Hun hjælper mig og min bror med ordforrådet, så(PIGE 18 ÅR)det er det rigtige, vi får sagt.Ser vi på det enkelte barn, er der meget, der taler for, at barnets deltagelsebidrager til selvstændighed og selvværd. Forskning viser, at jo flere mulig-heder vi har for at øve vores evne til at træffe beslutninger, jo mere selvsikreog kyndige bliver vi (Leeson 2007). Det at blive spurgt og lyttet til gør barneti stand til at udvikle sig og barnet modnes ved at tage ansvar, lære at træffevalg og lytte til forskellige synspunkter. Barnets selvværd og fornemmelse afselv at kunne handle øges gennem inddragelse og gennem muligheden for atudøve magt og kontrol i eget liv:„Den viden, som børn og unge kan bidrage med,er en helt central kilde for, at der kan forventes virkning i tiltag og foranstaltnin-ger. Inddragelse støtter børn og unges muligheder for at opleve mestring i eget liv“(CAFA 2012; se også Dalrymple 2003 og Leeson, 2007).Børn, som ikke bliver inddraget, eller som oplever at blive mistroet, overhørteller misforstået, kan ende med at føle sig frustrerede og magtesløse. Det har28PROFESSIONEL BISIDNING TIL BØRN OG UNGE

i værste fald den konsekvens, at de berørte børn „bliverpassive i forhold tileget liv og mister tilliden og troen på, at der er voksne som vil og kan hjælpe dem“(Servicestyrelsen).Der tegner sig altså samlet set et billede af, at inddragelse af børn ikke kun eret spørgsmål om et rettighedsmæssigt krav, men også et spørgsmål om øgettrivsel, positiv selvopfattelse og en tro på, at man er noget værd. Og at dedemokratiske værdier og principper, der gælder for voksne mennesker, ogsågælder for børn. Det er med til at skabe mening og følelsen af betydningsfuld-hed hos det enkelte menneske, i dette tilfælde børn, hvilket i sidste ende kanfå afgørende betydning for både barnets trivsel og forløbet af de iværksatteforanstaltninger .Det er dette perspektiv på inddragelse, som professionel bisidning udspringeraf. Bisidning hjælper børnene til at blive inddraget, de får øvet sig i at formu-lere deres synspunkter og perspektiver og bliver en del af den proces, somvedkommer dem og deres liv, og hvor der træffes afgørende beslutninger omdem og deres fremtid .

Børns Vilkårs syn på børneinddragelseBørns Vilkårs syn på børneinddragelse beskriver,hvorforbørnskal inddrages,hvadbørneinddragelse rummer, oghvordanbør-neinddragelse skal opleves af barnet.Børn har ret til at blive hørtFN’s Børnekonvention giver børn ret til at blive hørt. Et barn, der er istand til at udforme sine egne synspunkter, skal sikres retten til at ud-trykke dem, og barnets synspunkter skal tillægges passende vægt.Vurderingen af, om et barn er i stand til at udtrykke sine menin-ger, må ikke stå i vejen for inddragelse af barnet. Inddragelse skalderfor forstås i bred forstand og skal rumme andet endsamtalemed barnet, dvs. også nonverbale udtryk. Barnet skal støttes i ogopfordres til at udtrykke sine meninger. Inddragelse skal altid for-søges og kun i det omfang, det viser sig, at barnet ikkekaneller ikke

ønskerat udtrykke sine meninger, kan det udelades. Det er såledesbarnet,der direkte eller indirekte afgør, om han/hun inddrages.Barnets behov kan ikke afdækkes uden at inddrage barnets egetsyn på verden. Det fordrer, at man lytter til barnet og kommunike-rer med barnet i et børnerettet sprog. Det betyder ikke nødvendig-vis, at barnets synspunkter skal følges, men at det skal fremståtydeligt for barnet, at hans/hendes meninger er hørt og anerkendt.Barnets synspunkter skal tages i betragtning og andre afgørendehensyn skal tydeliggøres for barnet, så barnet får mulighed for atopnå forståelse for en beslutning, der ikke er, som barnet ønsker.➜IV. BØRNEINDDRAGELSE – HVORFOR OG HVORDAN? ET SOCIALFAGLIGT PERSPEKTIV

Disse værdier er fundamentet for børneinddragelseVærdierne skal skinne igennem i ethvert møde med børn.◆Anerkendelse:Børn skal mødes med anerkendelse og respekt◆Ligeværdighed:Børn er mennesker med ligeværdige rettighe-der og skal behandles som sådan◆Barnets bedste:Barnets bedste kan kun sikres, hvis barnethøresSådan er børneinddragelse i praksisVed børneinddragelse vil barnet opleve:◆At blive mødt med oprigtig interesse og som et individ med egnesynspunkter◆At blive lyttet til og anerkendt◆At blive mødt som rettighedsindehaver, herunder at have rettentil at klage◆At der er tillid til, at han/hun er kompetent i eget liv◆At have forståelse for sin situation◆At barnet ved, hvad der forventes af ham/hende, og har en for-ståelse af, hvad det er muligt at få indflydelse på◆At barnet selv har indflydelse på aftaler og rammer for proces-sen◆At barnet får forståelse for, hvorfor barnets ønsker er imøde-kommet eller eventuelt ikke er imødekommet

BARNETS POSITION KAN STYRKES AF BISIDDERNår et barn får en bisidder i forbindelse med en social sag, ændrer det degrundlæggende konstellationer i sagen. Bisidderens tilstedeværelse påvirkerforholdet mellem barn og socialrådgiver og skaber en ny dimension i relatio-nerne. Det sker, fordi bisidderens position, mandat og perspektiv er forskel-ligt fra både socialrådgiverens og barnets .Det er vigtigt, at man i funktionen som bisidder har en stærk bevidsthed om,at man ved sin tilstedeværelse rykker ved vilkår og relationer i sagen. Detskaber både udfordringer, som bisidderen må håndtere og forholde sig til, ogdet skaber muligheder, når de involverede parter er åbne overfor hinanden,bevidste om hinandens positioner og har respekt for det arbejde, som de hverisær er der for at udføre.

ASYMMETRISK MAGTRELATION MELLEM BARN OG SOCIALRÅDGIVERNår man sidder til møde, så føles det som om, at ens krop er ved at gågrassat. Man føler det, som om man sidder midt i en krig. Og hvor der sidderalle de her voksne, som egentlig burde hjælpe dig. Men man føler bare, at de allesammen er imod dig. Fordi når jeg siger noget, så skal jeg kommentere det ogforklare, og når min far siger noget om mig, så skal jeg forsvare mig selv heletiden. Men når han siger noget, så behøver han ikke forklare sig, og han skal ikkeforsvare sig selv, fordi han er jo den voksne. Så nogle gange kunne man godttænke, er min fars ord lov til det her møde, eller tror de ikke på, hvad jeg siger.(PIGE 15 ÅR)Som om det, forældrene siger, er vigtigere, end det barnet siger.Der er indbygget et naturligt magtforhold mellem barn og socialrådgiver,hvor relationen på flere måder er asymmetrisk. Det skyldes for det første, atsocialrådgiveren er myndighedsperson og har magt til at gribe ind i barnetsog familiens liv og træffe beslutninger, der har afgørende betydning for bar-nets liv .IV. BØRNEINDDRAGELSE – HVORFOR OG HVORDAN? ET SOCIALFAGLIGT PERSPEKTIV

Der er dertil typisk stor aldersforskel på barnet og socialrådgiveren, hvilketnaturligt stiller barnet i den svageste position. Barn og socialrådgiver mødesi en situation, hvor barnet har behov for hjælp, mens socialrådgiveren er iposition til at give hjælp eller afslå at hjælpe. Det stiller barnet som den svagepart, fordi barnet er afhængigt af socialrådgiverens vilje til og mulighed forat hjælpe.Endelig kan man sige, at socialrådgiveren er på hjemmebane. Hun er i egenkontekst, da hun arbejder inden for et velkendt lovområde, som hun er uddan-net til at varetage, og på egen arbejdsplads. Møder og samtaler afholdes oftepå socialrådgiverens kontor i en afdeling med socialrådgiverens kollegaer .Barnet har derimod ikke forudsætninger for at kende og forstå lovgivning,regler og procedurer. Det er et voksenområde, hvor der skrives og tales etsprog, som barnet kan have svært ved at forstå. De fleste børn ved ikke, hvaden kommune er, og forstår ikke kommunens opgaver. Barnet vælger hellerikke selv den socialrådgiver, som kan få stor betydning for deres liv, og somde dermed er afhængige af. De færreste børn har valgt eller ønsket den situa-tion, de befinder sig i, og mødet med en socialrådgiver kan for mange børnvære nødtvunget.Mange børn er bekymrede for, hvem de skal møde, hvilken betydning mødetvil få, og om de kan finde ud af at begå sig. Andre børn har dårlige erfaringermed kommunen fra tidligere, eller de har hørt negative ting om kommunen,fx fra deres forældre. De børn kan være både vrede, opgivende og bekymrede.De fleste børn ved ikke, at de har rettigheder, og at de skal høres og inddragesi deres egen sag. Børn i et socialt sagsforløb befinder sig ofte i en „verden“, deikke forstår, med et sprog de ikke taler, og i en situation de ikke ønsker. Mankan sige, at barnet er på udebane.Selv om det sjældent italesættes direkte, er langt de fleste børn meget be-vidste om denne asymmetriske magtrelation. Børnene er godt klar over, at derer „noget på spil“, og at kommunen har magt til at træffe afgørende beslut-ninger i deres liv. Denne magtrelation og asymmetri er uundgåelig. Og det eret vilkår, som både de involverede børn og voksne må og skal forholde sig til.34PROFESSIONEL BISIDNING TIL BØRN OG UNGE

POSITIONS- OG OPGAVEOVERSIGTSocialrådgiver◆Myndighedsrolle◆Beslutte og træffe afgørelser◆Afdække og undersøge◆Iværksætte foranstaltninger◆Efterleve forskellige lovtekster◆Tage højde for kommunens politikog økonomiske retningslinjer◆Tovholder i den samlede sag◆Tilgodese både barn og foræl-dres interesser◆Barnet vælger ikke selv social-rådgiverenBisidder◆Hjælperolle◆Forberede møder◆Følgeskab og støtte til mødermed kommunen◆Opfølgning på møder◆Guide og oversætte lovgivningfor barnet◆Sørge for at barnet bliver hørt,som barnet selv ønsker det◆Hjælp til at klage og læse akter◆Tilgodeser kun barnets perspek-tiv◆Barnet vælger selv bisidderenFælles◆Forklare og oversætte◆Støtte◆Drage omsorg for barnet◆Inddrage barnet

BISIDNING KAN SKABE BALANCE I SAMARBEJDETNår børn bliver del af en social sag, oplever de altså både at være „på ude-bane“ og at være i en ulige magtrelation til en instans, som har afgørendeindflydelse på deres fremtidige liv. For mange børn er det en situation, somafstedkommer usikkerhed og også ofte frygt.Her kan en bisidder bidrage til at styrke barnets position og mindske barnetsoplevelse af at være den svage og afhængige part. Man kan sige, at bisid-ning medvirker til at balancere den asymmetriske relation mellem barn ogsocialrådgiver. Når bisidder kommer ind som tredje part i mødet, forskydespositionerne .Dette skyldes ikke mindst, at barnets relation til bisidderen er forskellig frarelationen til socialrådgiveren. Barnet har selv valgt sin bisidder, og der erskabt tillid mellem dem ved det indledende møde. Barnet ved, at bisidder erneutral og ikke har nogen interesse i at trække sagen i en bestemt retning.Det giver barnet en tryghed og kan medvirke til at gøre barnet mere trygt vedmødet med socialrådgiveren.Det er afgørende, at der ikke er involveret myndighedsmagt i barnets relationtil bisidderen. Bisidder kan ikke bestemme eller beslutte noget i barnets liv,men er alene til stede ved mødet for at hjælpe barnets perspektiv og syns-punkter frem. Det at have en voksen „makker“, som udelukkende er til stedefor at understøtte barnets perspektiv, kan styrke barnets position og mindskeoplevelsen af at være den svage og afmægtige part. Den ulighed, som liggeri, at barnet er yngre og „på udebane“ i det kommunale system, reduceres, nårbarnet har følgeskab af en bisidder, som fagligt og aldersmæssigt er på ni-veau med socialrådgiveren.Der ligger naturligvis også en asymmetri i generationsforskellen mellembarn og bisidder, men det opvejes til dels af, at det er barnets agenda og be-hov, der er styrende for relationen. Bisidder tager desuden altid udgangs-punkt i barnets perspektiv og synspunkter og skal ikke tage hensyn til for-ældrenes rettigheder, kommunens politik m.v.36PROFESSIONEL BISIDNING TIL BØRN OG UNGE

Bisidderens opgave er blandt andet at understøtte en dialog og et samarbejdemellem barn og socialrådgiver. Det foregår både under selve samtalen mel-lem parterne, og ved at forberede barnet på, hvad der skal ske, og dervedskabe større fortrolighed med situationen. Den professionelle bisidder kan,i modsætning til den ikke-professionelle bisidder, forberede barnet på mødetmed socialrådgiveren, i forhold til bl.a. rettigheder, muligheder og procedurer.Samlet set medvirker det til, at barnet er mere velforberedt til mødet og i min-dre grad får oplevelsen af at være kastet ud i en proces, som det ikke forstårog ikke kan navigere i .

Kommunen er dårlige til at lytte til unge og sætte tid af til det. Man har entime, og det er, hvad man har. Ellers laves der en ny aftale, og den ligger flereuger fremme. Det er en nederen oplevelse. Man føler ikke, at man bliver tagetseriøst. Man føler, man er til grin på trods af, at man sagtens normalt kan formu·(PIGE 17 ÅR)lere sig og har et stort ordforråd.Børns Vilkår mener også, at drøftelser af oplysninger mellem bisidder og so-cialrådgiver i trekantsrelationen kan være positivt og til gavn for både barnog sagsbehandling. Udvekslingen skal blot altid handle om barnets mulig-heder, perspektivering af barnets situation og ske på barnets præmisser, såbarnet føler sig støttet og respekteret.Bisidder kan også bidrage til, at en mislykket relation mellem barn og social-rådgiver bliver genoprettet. Vi møder en del børn, der har dårlige erfaringermed kommunen, og som kan have brug for en neutral opbakning til at få gen-etableret kontakten til en socialrådgiver. Her kan bisidder hjælpe med at nu-ancere og perspektivere de negative forestillinger, barnet har om socialrådgi-ver og kommunen, så barnet bliver indstillet på at gå ind i samarbejdet igen.

CASESamtale med 16-årig pige,pigens mor og stedfar samtsocialrådgiver og pigens bisidder.Pigen og bisidder har forberedt samtalen sammen.Under samtalen bliver pigen meget presset af sin mor ogstedfar, som tillægger hende et stort ansvar for de konflik-ter og stemninger, der er i familien. Bisidder refererer til denforberedende samtale, hvor pigen har fortalt, at mange af deproblemer, der er i familien, er hendes ansvar. Pigen bekræf-ter, at det er sådan, hun oplever det, og bliver ked af det isituationen.Socialrådgiver siger til pigen, at hun godt kan høre, at morog stedfar tillægger hende et stort ansvar og anerkender, atpigen bliver ked af det. Socialrådgiver fortsætter og siger, atdet er de voksnes hovedansvar, hvordan konflikter og stem-ninger bliver håndteret, og at hjælpe pigen, når hun har detsvært.Konklusionen bliver, at mor og stedfar ikke er i stand til athjælpe pigen tilstrækkeligt, når der opstår konflikter, og atpigen ikke har tillid til, at mor og stedfar kan hjælpe hende.Socialrådgiver mener derfor, at der bør arbejdes på at findeen løsning uden for hjemmet til pigen. Det er både pigen, morog stedfar enige i.Det aftales, at socialrådgiver efterfølgende afholder ensamtale med pigen uden mor og stedfar. Pigen oplyses om,at hun har mulighed for at forberede denne samtale med sinbisidder, og at hun har mulighed for at tage sin bisidder medtil samtalen.Pigen og bisidder mødes inden næste samtale og samlerop på den foregående samtale som en del af forberedelsen tilden nye samtale med socialrådgiver.

CASESamtale med 15-årig pige,socialrådgiver og pigens bisidder.Pigen og bisidder har forberedt samtalen sammen. Pigen harmange spørgsmål til socialrådgiver, som bisidder har hjulpetpigen med at skrive ned, og bisidder har efter aftale med pi-gen sendt spørgsmål og problemstillinger som en del af enunderretning til socialrådgiver inden samtalen.Socialrådgiver rammesætter mødet med udgangspunkt ide spørgsmål og problemstillinger, som pigen og bisidder harsendt.Pigen får under samtalen svar på mange af sine spørgsmål,og socialrådgiver foreslår forskellige løsninger på problem-stillingerne. Socialrådgiver har flere gange behov for, at pigenuddyber nogle hændelser i forhold til de problemstillinger, derer rejst, for at hun kan handle på det.Det er svært for pigen at uddybe konkrete hændelser. Hungiver udtryk for, at hun ikke har tillid til socialrådgiver. Social-rådgiver anerkender, at pigen ikke har tillid til hende, da pigenjo ikke kender hende så godt. Socialrådgiver opfordrer pigentil at tale mere med sin bisidder om problemstillingerne. Nårpigen og bisidder har talt sammen, skal der aftales en op-samlende samtale med socialrådgiver. Det, synes pigen, eren god måde at gøre det på.

ET POSITIVT SAMARBEJDE MELLEM MYNDIGHEDER OG BØRNS VILKÅRBørns Vilkårs bisiddere og konsulenter bestræber sig på at etablere et positivtsamarbejde med myndighederne. Vi ved, at en afgørende forudsætning forbarnets tillid til socialrådgiveren er, at deres tillidsperson, bisidderen, ogsåhar en positiv tilgang og forventning til mødet med socialrådgiveren. Dette ervæsentligt, men må naturligvis ikke ske på bekostning af bisidderens støtteog loyalitet overfor barnet. Vi ved også, at trianguleringen og samarbejdetfungerer bedst, når socialrådgiveren har en positiv holdning til bisidning.Børns Vilkår søger blandt andet at fremme det positive samarbejde ved atetablere kontakt til socialrådgiveren forud for den første samtale. Formåleter at afklare roller og forventninger inden mødet. Det er af stor betydning idenne indledende fase at tydeliggøre, hvem der gør hvad hvornår. Denne af-klaring er med til at hindre misforståelser og skuffede forventninger og bidra-ger til at skabe tryghed for alle parter.Det er Børns Vilkårs erfaring, at både bisidder og socialrådgiver har et ansvarfor, at trekantsrelationen virker. Det forudsætter gensidig åbenhed, respektog faglighed med en positiv holdning til hinandens arbejdsområder og posi-tioner .

FORMIDLING AF KONTAKT MELLEM BARN OG BISIDDERHovedparten af de børn, som ønsker en bisidder, henvender sig selv til BørnsVilkår. En stor andel af børnene har forud for dette henvendt sig til Børne-Telefonen med et ønske om rådgivning, uden at kende muligheden for bisid-ning . Under samtalen får barnet kendskab til bisidning og kan derefter selvkontakte bisidderafdelingen eller blive ringet op, alt efter hvad barnet er mesttryg ved.Det er i nogle tilfælde voksne, der på vegne af barnet spørger til mulighedenfor bisidning. Det er i de tilfælde helt afgørende at sikre sig, at henvendelsenudspringer af barnets eget ønske og behov for bisidning. Det er vores erfaring,at det sjældent giver mening for barnet at påbegynde et bisidderforløb, hvisdet ikke er barnets eget ønske og behov.Før man starter et bisidderforløb op med et barn, skal der altid foregå en for-ventningsafstemning. Proceduren er, at barnet indledningsvist taler med enkonsulent i Børns Vilkårs bisidderafdeling for at afklare, om barnets ønskeom bisidning svarer til det, bisidderen kan tilbyde. Denne afklaring er vigtig,for at barnet ikke har urealistiske forventninger til bisidderen.Når rammerne er tydeliggjorte, og barnets ønske om bisidning er klart, etab-leres en kontakt mellem en bisidder og barnet. Det er konsulenten i sekreta-riatet, der kontakter den pågældende bisidder og giver en kort introduktiontil problemstillingen. Bisidder tager dernæst kontakt til barnet telefonisk. Detkan også i nogle tilfælde være barnet, der kontakter bisidder, da det for noglebørn er vigtigt selv at administrere kontakten. Dette afklares mellem bar-net og specialkonsulent ved den første telefonsamtale, ligesom det afklares,42PROFESSIONEL BISIDNING TIL BØRN OG UNGE

BISIDDERENS ROLLE FØR MØDETDet kan være svært at stå alene i et langt og svært sagsforløb, derfor er detgodt at have en bisidder.(PIGE 14 ÅR)Første mødeNår bisidderen og barnet mødes første gang, vil det ofte være omkring forbe-redelse af et møde med socialforvaltningen. Men der kan også være tale ommøder, hvor et barn ønsker hjælp til at skrive en klage, gennemlæse aktereller forstå specifik lovgivning, uden det følges op af bisidning på kommunen.På det første møde præsenterer barn og bisidder sig for hinanden og afklarersammen behovet for bisidningen. Bisidder fortæller om den hjælp og støtte,bisidderen kan tilbyde barnet, samt hvad bisidder ikke kan. Bisidder spørgerind til barnets forventninger. Bisidderen forklarer også barnet, at bisidderenhar underretningspligt iht. Serviceloven, og at bisidderen ikke har myndig-hed til at beslutte, hvad der skal ske for barnet.Det er vigtigt, at barnet bliver godt informeret om bisidders muligheder ogbegrænsninger. Barnet får på den baggrund en reel mulighed for at vælge til-buddet om bisidning til eller fra.

Forberedelse til møde på kommunenSkal barnet til møde på kommunen, forbereder bisidderen sammen med bar-net de synspunkter og perspektiver, barnet gerne vil have frem under mødet.Bisidderen aftaler med barnet, hvordan barnet ønsker, det skal formidles, oghvilken rolle bisidder skal spille under mødet, fx om barnet selv ønsker atfremføre sine synspunkter, eller om bisidder skal hjælpe.Det er en del af forberedelsen, at bisidderen oplyser om, hvad barnet kanforvente, der kommer til at ske på mødet. Bisidderen tager i den forbindelseudgangspunkt i sin viden om kommunens praksis, retningslinjer, pligter ogbegrænsninger, herunder sagens karakter hvis den er kendt.Det er forskelligt, hvad et barn har behov for at vide, afhængig af barnetsalder, modenhed og sagens karakter. Yngre børn kan have et særligt behovfor at få beskrevet, hvordan der ser ud på kommunen, hvad en socialrådgi-ver er, hvad der skal tales om, hvem der deltager osv. Ældre børn kan have44PROFESSIONEL BISIDNING TIL BØRN OG UNGE

behov for samme oplysninger, men også indsigt i lovgivning, rettigheder ogsagsprocedurer. Er der tale om en meget omfattende problemstilling som fxanbringelse uden for hjemmet, lægges meget vægt på både rettigheder, an-bringelsesgrundlaget og sagsprocedurer.En del af forberedelsen kan også vedrøre barnets følelser og reaktioner på si-tuationen. Bisidderen og barnet kan sammen beslutte at tage forholdsreglerfor at gøre det nemmere for barnet at tackle sine følelser under mødet. Det kanske ved, at bisidder gør socialrådgiveren opmærksom på situationen, så dersamlet kan tages højde for det under mødet, eller ved at bisidder er opmærk-som på barnet undervejs og kan støtte barnet, fx ved at bede om en pause.Mange bisidderforløb strækker sig over længere tid, hvor barnet med sin bi-sidder har flere møder med socialrådgiveren. Dette afstedkommer typisk flereforberedende møder mellem barnet og bisidderen.Der er dog også mange bisidderforløb af kortere varighed, hvor et enkeltmøde eller et kortere forløb er nok til, at situationen falder på plads for barnet.De forberedende møder skal hjælpe og støtte barnet i at afklare og fast-holde, hvad barnet ønsker fortalt og belyst under møderne i socialforvalt-ningen. Det er bisidderens opgave at hjælpe barnet til at blive hørt og ind-draget i overvejelser og beslutninger vedrørende barnets eget liv. BørnsVilkårs erfaring er, at de forberedende møder i mange tilfælde er med til atgøre børnene bevidste om, hvad de mener og ønsker. Mange børn har i denturbulente og uoverskuelige proces slet ikke haft overblik eller overskud tilat gøre sig klart, hvad de selv mener i sagen. Her kan de forberedende møderbidrage til, at barnet bliver mere afklaret om sit eget standpunkt.

MødestedDet er vigtigt, at barnet har indflydelse på, hvor bisidder og barnet mødes.Det er en måde at sikre, at barnet er på „hjemmebane“ og kan føle sig tryg ogvære aktør i eget bisidderforløb. For nogle børn er det vigtigt at mødes på etvelkendt sted, da det giver tryghed. Andre børn ønsker, at mødestedet skalvære neutralt og fx være langt væk fra deres hjem, da de frygter, at „nogen“opdager, at de mødes med en bisidder. Selvbestemmelsen i valg af mødestedhar betydning for barnets tryghed og dermed udfoldelsesmuligheder i samta-len med bisidder .De mødesteder, som bisidder og barn typisk anvender, er cafeer, bibliotekereller barnets skole. Møderne kan dog også afholdes på socialforvaltningen,især når barnet allerede har et kendskab til stedet.Bisidderen undgår så vidt muligt at holde møde i barnets hjem. Det er BørnsVilkårs erfaring, at barnet let bliver påvirket af eller oplever at skulle tagehensyn til deres forældre/plejeforældre og derfor ikke kan tale frit. Det fra-viges dog undtagelsesvis og typisk i sager med yngre børn, der har behov forsærlig tryghed i form af forældrenes tilstedeværelse.

BISIDDERENS ROLLE UNDER MØDET... så glemmer man måske at få sagt noget, og så kan bisidder byde ind. Da hungjorde det, var jeg vildt glad, for det var noget vigtigt, jeg havde glemt.(PIGE 17 ÅR)Indledende kontakt med socialrådgiverenSå vidt det er muligt, kontakter bisidder socialrådgiveren i sagen forud formødet. Formålet er at orientere socialrådgiveren om, at bisidder deltager imødet, fordi barnet ønsker det. Formålet er også at kontekstafklare det kom-mende møde, så parterne er klar på mødeindhold og -form, så barnet kan følesig tryg.

Hvad bidrager bisidder med under mødet?◆At barnet får overblik over mødets formål ogdagsorden◆At støtte barnet i at få sagt det, barnet gerne vil◆At væretalerør:Få sagt de ting for barnet, sombarnet selv har svært ved at sige, og som barnetønsker sagt◆At væretolk:Forstå og „oversætte“ svære drøf-telser, faglige begreber og trufne beslutninger◆At være ekstraøjne og ører:Huske at skrive vig-tige ting ned for barnet◆At skabe tryghed og ro◆At stille opklarende og undrende spørgsmål◆At sikre, at barnet får spurgt om de ting, barnethar forberedt sig på◆At være opmærksom på, om barnet har brug forpauser og hjælp til at få overblik◆At sikre, at barnets rettigheder overholdes

Bisidderens rolle under mødetDer er stor variation i, hvilken hjælp og støtte børnene ønsker fra deres bisid-der. Nogle børn ønsker, at bisidder bare skal lytte med og høre, hvad der bliversagt, mens andre børn ønsker, at bisidderen fungerer som talerør. Andre børnigen ønsker noget helt tredje. Der er dog en række typiske opgaver, som enprofessionel bisidder varetager, og som er repræsentative for mange bisid-derforløb. Disse beskrives i det følgende. Det er bisidderen, der i forbindelsemed mødet orienterer socialrådgiveren om, hvilke aftaler barnet og bisidderhar indgået med hensyn til rollefordeling.

DagsordenDet er vigtigt, at dagsordenen præsenteres på mødet, selv om den allerede erafstemt mellem bisidder og socialrådgiver forinden . Barnet må nemlig aldrigblive i tvivl om mødets formål og indhold. Mange børn er usikre på, hvad derskal ske på møderne, og hvad de kan forvente. Det skaber stor usikkerhed ogutryghed hos børnene og kan også give dem oplevelsen af ikke at have nogenindflydelse på sagsforløbet. Derfor kan bisidder sammen med barnet anmodeom at få punkter på dagsordenen, som barnet ønsker drøftet på mødet, ogbisidder kan på barnets vegne spørge ind til socialrådgiverens dagsorden.Der kan være møder, hvor dagsordenen er uforudsigelig, fx hvis der er fleredeltagere med egen dagsorden, eller hvis dagsordenen ændrer sig undervejs imødet. I sådanne tilfælde er bisidder opmærksom på dagsordenskift og hjæl-per barnet med at forstå det. Bisidder kan også anmode om en pause og sam-men med barnet samle op på indholdet og forsøge at skabe overblik.

TalerørBisidderen har fokus på, at barnet får formidlet det, som barnet forinden harfortalt, er vigtigt. Mange børn synes, det er svært at fortælle deres historieeller fortælle om de krænkelser eller svære hændelser, de har været ude for.Nogle børn er også bekymrede for, om de kan få sagt det, der er vigtigt fordem, om de får sagt det på den rigtige måde, om de går i stå eller begynder atgræde under mødet på forvaltningen.Derfor ønsker mange børn, at bisidder skal agere talerør og tale på deres vegnepå møderne. Dette gør bisidderen typisk ved at anvende de ord og beskrivel-ser, som barnet selv har brugt i sin fortælling. Bisidder vil almindeligvis haveskrevet det ned, så barnet kan følge med i, hvad der siges. Det hænder ofte, atbarnet undervejs overtager samtalen, når barnet føler sig tryg ved situationen.Andre børn ønsker selv at fortælle deres historie og redegøre for deres ønskeroverfor socialrådgiveren. Her bliver bisidderes rolle i højere grad blot at siddemed og lytte. Flere børn aftaler med deres bisidder, at bisidder kan tage over,hvis de glemmer et punkt eller går i stå.48PROFESSIONEL BISIDNING TIL BØRN OG UNGE

TolkBisidder fungerer ofte som en slags tolk, som kan oversætte samtalen for bar-net, hvor det er nødvendigt. Bisidderen sikrer, at barnet så vidt muligt forstårdet, socialrådgiveren siger. Det er vigtigt, at barnet får en forståelse af detsagte, så barnet kan vurdere og overskue mulige foranstaltninger, afgørel-ser mv. Bisidderen har også fokus på, at barnet har forstået sine rettighederi forhold til situationen og til den samtale, der holdes. Det kan fx handle omde klagemuligheder, barnet har i forhold til afgørelser i sagen. Bisidderen kanderfor under samtalen spørge ind til barnets forståelse af det sagte og kan påvegne af barnet fx bede om gentagelse.

PerspektiveringBisidderen kan også være med til at perspektivere de ofte vanskelige og kom-plekse spørgsmål og beslutninger, som barnet konfronteres med på mødet.Bisidderen kan være med til at folde de mange spørgsmål og svar ud sammenmed barnet for at give en bedre forståelse af sagens sammenhæng. Bisidderkan desuden spørge ind til, hvad barnet selv mener, og om barnet har andreperspektiver eller oplevelser af bestemte forhold. Det vigtige er, at barnetselv skal være med i en reflekterende proces i det omfang, barnet magter ogønsker det.Bisidderen har især fokus på, at barnet får mulighed for at reflektere over deafgørelser, socialrådgiveren træffer, særligt når beslutningen går imod bar-nets ønsker. Fordelen ved at folde det ud på mødet er, at alle hører det samme.Dermed kan misforståelser lettere blive ryddet af vejen med det samme, såspørgsmål og uklarheder ikke må afvente næste møde i forvaltningen.Bisidderen kan også hjælpe barnet med at se tingene i et nyt perspektiv, fx ien situation, hvor barnet er anbragt og ønsker at blive hjemgivet, men hvorbisidder kan forstå på sagsbehandlingen, at det ikke er realistisk. Her kan bi-sidder være med til at drøfte andre muligheder inden for den givne rammemed barnet og hjælpe til forståelse af situationen.

Dæmpe frygt og nervøsitetBørn har meget forskellige erfaringer med og forventninger til det kommu-nale system. Nogle børn har haft svære oplevelser med kommunen. Andrebørn har negative forventninger til deres socialrådgiver baseret på forældre-nes erfaringer med systemet. Måske er der truffet beslutninger, som barnetikke er enig i, eller hvor barnet ikke har følt sig hørt. Disse børn kan væremeget vrede, og de er ofte bekymrede for, om de kan styre deres vrede og tem-perament overfor deres socialrådgiver. Andre igen er bange for at begynde atgræde og miste overblikket under mødet.Bisidderens rolle er at være opmærksom på dette og støtte og hjælpe bar-net efter aftale med barnet .Hvis der træffes vigtige beslutninger på mødet, er bisidder opmærksom på,om barnet har behov for at absorbere beslutningen. Det kan fx være, at bar-net skal have en pause eller har brug for at stille ekstra spørgsmål.

Vidne og ekstra ørerEn vigtig funktion for bisidder er at være et sæt ekstra ører, der lytter til, hvadder bliver sagt, og som bagefter kan hjælpe barnet med at huske mødets for-løb, hvad der præcis blev sagt, hvad der blev besluttet osv. Bisidder skriverofte vigtige beslutninger og informationer ned under mødet, så disse kangennemgås med barnet efter mødet. Bisidderen er barnets vidne til en proces,der er særlig vigtig i barnets liv, og hvor der træffes afgørende beslutninger.Det betyder, at barnet efterfølgende ikke står alene med sine spørgsmål, tan-ker og følelser, men har en at vende og bearbejde det med.

Hvad kan bisidder hjælpe med efter mødet?◆At gennemgå, huske og analysere, hvad der sketepå mødet◆At svare på spørgsmål fra barnet◆At gennemgå, hvad barnet har forstået og oplevet– og rette eventuelle misforståelser◆At afklare, om barnet følte sig hørt og forstået◆At hjælpe barnet med at klage over den afgørelse,der er truffet, eller bede om aktindsigt i sagen, hvisbarnet ønsker dette og opfylder betingelserne fordet◆At lægge en plan for det videre forløb i sagen– herunder om bisidder skal deltage fremadrettet

BISIDDERENS ROLLE EFTER MØDETOpsamlingNår et møde på kommunen er overstået, samler barn og bisidder op på mødeti fællesskab. Formålet med opsamlingen er, at barnet får mulighed for at re-flektere over mødet og at afklare, hvad barnet har oplevet og forstået. Bisid-der kan hjælpe barnet med at oversætte og analysere indholdet af mødet ogforhåbentlig være med til at skabe mening og klarhed for barnet om situatio-nen .Formålet er også at få afklaret, hvorvidt barnet som følge af mødet har nyeønsker fremadrettet, både i forhold til socialrådgiver og til bisidder. Bisidderkan sammen med barnet lægge en plan for, hvad bisidder skal hjælpe barnetmed .

Temaer i opsamlingenI det følgende gennemgås de temaer, som typisk er i fokus, når barn og bisid-der samler op efter et møde i forvaltningen.◆Følte barnet sig hørt, set og forstået?Bisidder spørger ind til, om barnet har følt sig hørt og forstået af sin socialråd-giver, og om barnet har fået formidlet det ønskede på mødet. Hvis barnet ikkehar følt sig hørt, taler bisidder og barn om, hvorfor barnet ikke følte sig hørt,og om hvordan der kan etableres en ny kontekst, hvor barnet får lejlighed tilat blive hørt. Det vil almindeligvis være et nyt møde med socialrådgiver.◆Forstod barnet, hvad der blev sagt og besluttet?Barnet vil ofte have mange spørgsmål efter et møde. Hvis barnet ikke harforstået, hvad socialrådgiveren har fortalt, eller hvad der blev besluttet, kanbisidder forklare det og folde det ud, så barnet får den bedst mulige forstå-else af mødet. Det er vigtigt, at barnet opnår en forståelse, så barnet har etdækkende og realistisk billede af, hvad der skal ske videre i sagen. Herunderhvornår og hvordan barnet får tilbagemeldinger fra sin socialrådgiver om deting, der skal besluttes eller effektueres. Bisidderen kan også hjælpe barnetmed at følge op på de aftaler, der er indgået med socialrådgiveren, hvis barnetønsker det.◆Uenighed og usikkerhedBarnet kan efter et møde være meget usikker på, hvad der er besluttet oghvorfor. Nogle børn kan fortryde, at de har sagt ja eller nej til en beslutning,eller de kan savne en mere uddybende forklaring af beslutningen og denskonsekvenser. I sådanne tilfælde hjælper bisidder barnet med at få kontakttil socialrådgiver – enten via et nyt møde, eller ved at barnet får mulighedfor at give sin mening til kende på anden vis. Fx kan bisidder tage kontakt til52PROFESSIONEL BISIDNING TIL BØRN OG UNGE

socialrådgiver og fortælle om barnets holdninger, eller barnet kan skrive tilsin socialrådgiver .◆Klage og rettighederBisidder informerer barnet om dets rettigheder i forlængelse af mødet, hvisikke det er tydeliggjort af socialrådgiver. Fx retten til at klage og retten tilaktindsigt. Hvis barnet ønsker at klage over en afgørelse eller ønsker aktind-sigt i sin sag, kan bisidder hjælpe barnet med det. Bisidder kan således hjælpemed at skrive eller gennemlæse en klage eller med at kontakte socialrådgivermundtligt eller skriftligt og anmode om aktindsigt. Bisidder gør det megettydeligt for barnet, hvad det betyder at klage, tidsperspektivet i det, og atresultatet er usikkert. Det samme gælder betydningen af aktindsigt, hvad fårbarnet udleveret, hvordan kan det føles at læse sin egen historie, hvad skaldet bruges til mv. Formålet er, at det bliver klart for barnet, hvad mulighe-derne er, og hvad der kan følge af disse muligheder.Det er vores erfaring, at denne opfølgning er meget vigtig for mange af debørn, vi bisidder. Det er vanskeligt for børnene at huske, hvad der bliver sagt,og for nogle børn svært at forstå indholdet på mødet. Barnet vil ofte mangleoverblikket, selv om både socialrådgiver og bisidder forsøger at hjælpe barnetundervejs i forløbet.Opsamlingen begrænser sig ikke til et enkelt møde i forlængelse af mødetmed socialrådgiveren. Barnet kan kontakte bisidder løbende efter mødet ogfå svar på spørgsmål, der vedrører sagsbehandlingen, beslutninger, rettig-heder mv. Barnet kan ligeledes bede bisidder om hjælp til at få kontakt medsocialrådgiveren igen, hvis barnet har det ønske.

BISIDDERFORLØBETS LÆNGDEEt bisidderforløb består af et formøde mellem barn og bisidder, møde med so-cialrådgiver og et opsamlende møde mellem barn og bisidder, som ovenforbeskrevet. Nogle bisidderforløb slutter efter et enkelt forløb. De fleste fort-sætter i en længere proces, hvor barnet mødes med bisidder mange gange,fordi der afholdes flere møder med socialrådgiver.De efterfølgende forberedende møder skal støtte barnet i fortsat at forberedesig, så barnet får fortalt, belyst eller forklaret det ønskede under mødernemed kommunen.Rigtigt mange af de børn, der modtager bisidning, er løbende i kontakt medderes bisidder via mobil, enten på sms eller ved samtale. Det er tydeligvis ennaturlig måde for børn at være i kontakt med deres omverden på. Kontaktensker altid på barnets initiativ og vedrører typisk spørgsmål vedrørende sags-forløbet, rettigheder, hjælp til kontakt til socialrådgiver mv.Der kan også være lange perioder uden kontakt mellem barn og bisidder. Nårså et barn igen får behov for støtte, kontakter barnet enten den velkendtebisidder eller Bisidderafdelingen i Børns Vilkår for at få genetableret bisid-ningen .

Det er rart at have en professionel, som kender lovgivningen, og som bag·efter kan forklare mig, hvad der blev sagt på mødet.(DRENG 16 ÅR)Der er både i dansk lovgivning og i FN’s Børnekonvention sat fokus på børnsog unges rettigheder. I det følgende beskrives de juridiske bestemmelser, derregulerer området for inddragelse af børn i deres egen sag. Det er bestemmel-ser og rettigheder, som de danske myndigheder skal efterleve og forholde sigtil i arbejdet med børn og deres familier. Det er også de bestemmelser, sombisidderne i Børns Vilkår taler med børnene om i forbindelse med bisidning.Når vi har valgt at give en nærmere beskrivelse af det juridiske grundlag forbisidning og børneinddragelse, er det fordi, det er Børns Vilkårs erfaring, atlovområdet vedrørende børn fylder meget i forbindelse med bisidders rolle isamarbejdet med børnene, men også i forhold til bisidders samarbejde medkommunerne.

Barnets ReformBarnets Reform trådte i kraft 1. januar 2011 med det formål at styrke indsat-sen for udsatte børn og unge. I reformen er der konkret lagt vægt på børns ogunges rettigheder i forbindelse med sagsbehandlingen i kommunalt regi medsærligt fokus på følgende rettigheder:◆◆◆◆◆Retten til at blive inddraget i forbindelse med sagsbehandlingenRetten til at blive hørt i forbindelse med afgørelserRetten til samvær med familie og netværkRetten til at have en bisidder med til møder med forvaltningenMuligheden for at klage over afgørelser truffet af kommunen, når barnetopfylder specifikke alderskravVI. BØRNEINDDRAGELSE – HVORFOR OG HVORDAN? ET JURIDISK PERSPEKTIV

ServicelovenRettighederne beskrevet ovenfor er omsat i en række bestemmelser i Servi-celoven, som har central betydning for børns sociale retsstilling i Danmark,og som netop understøtter det fokus på barnets tarv, som „Barnets Reform“lægger vægt på. Det gælder især følgende:◆§ 11– Giver barnet ret til anonym rådgivning◆§ 46– Formålsparagraf. Børn og unge med særlige behov skal sikres sam-me muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt vok-senliv, som deres jævnaldrende. Jf. pkt. 13 i vejledning nr. 4 til Service-loven (2013) vejer hensynet til, hvad der er bedst for barnet eller den ungetungest. Altså barnets tarv kommer altid i første række.◆§ 48– Giver barnet ret til at give sin egen mening til kende, forinden myn-dighederne træffer en afgørelse.◆§ 48 a– Giver barnet ret til at lade sig bistå af andre på et hvert tidspunktaf deres sags behandling◆§ 72– Giver barnet ret til advokatbistand◆§ 73– Giver barnet ret til aktindsigt◆§ 123– Regulering af magtanvendelse overfor anbragte børn, der sikrer atmagtanvendelse begrænses til det absolut nødvendige og skal stå i rime-ligt forhold til det, der søges opnået hermed.◆§ 167– Giver barnet ret til at påklage visse afgørelser efter det fyldte 12. år.

ForældreansvarslovenOgså Forældreansvarsloven har flere bestemmelser, som er afgørende forbørns retsstilling i Danmark:◆§ 2, stk. 2i Forældreansvarsloven fastslår, at barnet har ret til omsorg ogtryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsæt-tes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling.◆§ 35i Forældreansvarsloven fastslår, at barnet har mulighed for at hen-vende sig til Statsforvaltningen og anmode Statsforvaltningen om at ind-kalde forældrene til et møde om forældremyndigheden, barnets bopæl ellersamvær (Barnets initiativret).

FN’s BørnekonventionDanmark tilsluttede sig i 1991 FN’s Konvention om Barnets Rettigheder, Bør-nekonventionen. Det er den danske regerings ansvar at sørge for, at Danmarkoverholder konventionen, ligesom regeringen har pligt til at arbejde for, atden bliver indarbejdet overalt i samfundet, hvor børn befinder sig. Konventi-onen er ikke direkte inkorporeret i dansk lov, hvorfor børn er afhængige af, atden eksisterende lovgivning udformes og fortolkes, så den er i overensstem-melse med konventionen .Regeringen aflægger periodiske rapporter til FN’s børnekomite, og komiteenkommer på den baggrund med forslag og generelle anbefalinger til staten.Det er regeringen, som bliver stillet til ansvar, hvis konventionens rettighe-der ikke bliver respekteret i Danmark. Der er ikke noget egentligt klageorgan,som giver danske børn mulighed for at klage over manglende overholdelse afkonventionen .Der er i relation til bisidning af børn især fire artikler i Børnekonventionen,som er væsentlige. Disse er alle indskrevet i den danske sociallovgivning oghar derfor en særlig tyngde i forhold til børns retsstilling i Danmark:◆Artikel 3– giver børn ret til omsorg og beskyttelse, og fastslår, at barnetstarv altid kommer i første række.◆Artikel 12– fastslår, at børn har ret til at blive hørt og inddraget i deresegen sag .FN’s Komite om Barnets Rettigheder (Børnekomiteen) lægger vægt på, atbørn især skal gives mulighed for at udtale sig – enten direkte eller gennemen repræsentant – ved enhver behandling ved dømmende myndighed ellerforvaltningsmyndighed af sager, der vedrører barnet.◆Artikel 16– giver børn ret til privat- og familieliv.◆Artikel 19– fastslår, at børn har ret til ikke at blive udsat for vold og over-greb, det være sig fysiske eller psykiske.

Det er Børns Vilkårs erfaring, at mange børn er optaget af deres egne rettig-heder, men også af det lovområde, der regulerer de afgørelser, som kommu-nen træffer, og som børnene er afhængige af.Bisiddere gør i deres bisidning meget ud af at sikre, at børn orienteres om deresrettigheder. Flere børn kender godt begrebet rettigheder, mens mange børnbliver overrasket over, at de reelt har rettigheder reguleret i lovgivningen.Børns Vilkår mener, det er vigtigt, at børn på lige fod med voksne, kenderderes rettigheder. De har samme demokratiske og menneskelige værdi. Erfa-ring og forskning viser også, at børn, der inddrages og involveres i egen sag ogliv, udvikler større selvværd og selvstændighed.Det er naturligvis barnets eget ønske og behov for at blive introduceret til ret-tighedsområdet, der er styrende for kontakten mellem barn og bisidder. Bisid-derne er opmærksomme på den konkrete situation, som barnet befinder sig i,og afstemmer samtalerne om rettigheder derefter.De professionelle bisiddere taler også med børnene om Børnekonventionenog giver dem et indblik i tankerne bag konventionen. Det er igen Børns Vil-kårs holdning, at det enkelte barns opfattelse af sig selv som borger medselvstændige rettigheder og muligheder styrkes ved, at børn får indsigt iBørnekonventionens principper og intentioner. Det er også vores erfaring,at mange børns selvforståelse vokser i takt med, at de introduceres til egnerettigheder og de muligheder, disse giver.Børns Vilkår får mange henvendelser fra børn, der gerne vil have hjælp tilat forstå, hvorfor deres sag forløber, som den gør. Der er fx hyppigt børn, der60PROFESSIONEL BISIDNING TIL BØRN OG UNGE

ikke forstår, hvorfor de er anbragt. I sådanne tilfælde er det muligt for bisid-deren at fortælle barnet om kommunens pligt til at undersøge og handle i ensag. Det er derimod socialrådgiveren, der skal redegøre for grundlaget for an-bringelsen .Børn henvender sig også til Børns Vilkår og fortæller, at de udsættes forforskellige former for krænkelser, psykisk og fysisk vold. Mange af de børn,Børns Vilkår kommer i kontakt med, ved ikke, at det er ulovligt, at deres for-ældre eller andre omsorgspersoner udøver fysisk vold eller andre krænkelsermod dem. Børn har i voldssager og andre sager om krænkelser et særligt be-hov for og ret til beskyttelse. Det er i disse sager særligt vigtigt, at børn bliveroplyst om deres rettigheder, og om hvad der kan forventes at ske i deres sag.Det er Børns Vilkårs erfaring, at børn godt kan forstå og omsætte lovgivningtil deres egen situation og behov.Det kræver et særligt sprog at tale med børn om rettigheder og lovgivning,og kommunikationen skal altid tilpasses barnets alder, modenhed, erfaringerog færdigheder. Det er derfor altid vigtigt at tage udgangspunkt i det enkeltebarn .

Rettighederne skal efterleves og tages alvorligt af de voksne, som børnene erafhængige af. Børn kan ikke håndhæve deres rettigheder alene, det er kerneni professionel bisidning. Men bisidning kan heller ikke alene løfte rettigheder,hårde som bløde. Retten til inddragelse i egen sag, omsorg, beskyttelse og etgodt liv forudsætter oprigtig interesse, tid og forudsætninger fra de myndig-heder, som skal forvalte børnenes sag.Børns Vilkår har bisiddet adskillige børn, hvor helt basale menneskerettig-heder krænkes af deres forældre. Det er typisk børn, der udsættes for vold,VI. BØRNEINDDRAGELSE – HVORFOR OG HVORDAN? ET JURIDISK PERSPEKTIV

CASEPige på 16 årfortæller, at hun blev smidt ud af mor for et årsiden, og har boet det sidste år hos en vens familie, hvor dervar meget uhygiejnisk, hvorfor pigen hele tiden blev syg. Pigenfortæller, at mor ikke vil tale med hende, og at hun for en må-ned siden valgte at flytte fra vennens familie og hjem til sin farog hans kone.Pigen fortæller, at det ikke går godt mellem hende og devoksne derhjemme. Der er meget negativ energi, og far tagerdet ikke seriøst. Pigen fortæller, at far og hans kone roder ihendes ting, og fx. fandt 2.000 kr. på hendes værelse, som detroede, at hun havde taget fra dem. Hun fortæller, at hun måttei banken og fremskaffe kvittering på, at pengene var hendesegne.Pigen fortæller, at hendes ønske er at bo selv med nogetstøtte, og at hun gerne vil have en bisidders hjælp til at tale medkommunen herom.

417.Ved behandlingen af sager om særlig støtte til børn og unge, er det af af-gørende betydning, at barnets eller den unges holdning og interesser bliverbelyst. Der kan i disse sager være tale om udsatte og sårbare børn og unge, forhvem det kan være belastende og utrygt at deltage i samtaler med kommunen.Endvidere kan det være vanskeligt for barnet eller den unge at give udtryk forsin uforbeholdne mening. Når det gælder børn og unge med behov for særligstøtte, har de ikke altid forældre, som de kan støtte sig til. Derfor er det afgø-rende at understøtte, at barnet eller den unge får hjælp til at lade sin meningkomme fyldestgørende frem under behandlingen af deres sag. Dette bidragertil at sikre, at barnet eller den unge får den støtte, som barnet eller den ungehar behov for. I den forbindelse er det vigtigt, at barnet eller den unge kanmedtage en bisidder ved møder og samtaler med kommunen. Bisidderen kanvirke tryghedsskabende for barnet eller den unge og kan fungere som barnetseller den unges garant for, at barnets eller den unges meninger og interesserbliver tilkendegivet og belyst fyldestgørende under sagsbehandlingen.Kommunerne har pligt til at oplyse barnet eller den unge om dennes rettil at lade sig bistå ved samtalen og den øvrige behandling af sagen. Det kanf.eks. være en person i barnets netværk, som det føler sig tryg ved og er for-trolig med. Kommunen kan desuden oplyse om, at Børns Vilkår tilbyder pro-fessionelle bisiddere til børn og unge, der eksempelvis ikke har en person i sitnetværk, de ønsker at lade sig bistå af, jf. nærmere herom nedenfor. Børn ogVI. BØRNEINDDRAGELSE – HVORFOR OG HVORDAN? ET JURIDISK PERSPEKTIV

unge bør derfor oplyses om denne mulighed for at inddrage en ekstern person,der kan hjælpe og støtte barnet eller den unge gennem sagens behandling.Det er vigtigt, at sagsbehandleren taler med barnet eller den unge om denstøtte, som en bisidder kan give, og om de forskellige former for bisidning, derfindes. Sagsbehandleren kan endvidere vælge at hjælpe barnet eller den ungemed at finde den rette person og kontakte vedkommende .Der kan være tilfælde, hvor barnet eller den unge i første omgang vurderer,at der ikke er behov for en bisidder, men hvor sagen over tid udvikler sig på enmåde, der skærper barnets eller den unges behov for en bisidder. Det kan der-for være hensigtsmæssigt, at sagsbehandleren løbende drøfter spørgsmåletom bisidning med barnet eller den unge, således at en tidligere afvisning aftilbuddet om en bisidder kan ændres, hvis barnet eller den unge ønsker dette.Informationen til bisidderen skal foregå gennem barnet eller den unge, dadet er vigtigt, at det er barnets eller den unges selvstændige ret til at blivehørt, der er i centrum. Hvis bisidderen modtager mere information end barneteller den unge, vil der være en risiko for, at bisidderen overtager sagen påbekostning af barnets eller den unges interesse. Beføjelserne for bisidderen ersåledes alene at være til stede under møderne og ikke at kommunikere medforvaltningen uden om barnet eller den unge selv. Det er op til barnet ellerden unge selv, hvor meget bisidderen i øvrigt skal informeres om sagen. Bar-net eller den unge har dog mulighed for at aftale med kommunen, at de skaludsende mødeindkaldelser med videre til bisidderen.Barnet eller den unges ret til en bisidder er ikke en foranstaltning i forholdtil barnet eller den unge, men alene en ret som barnet eller den unge kan gørebrug af efter egen lyst og behov.

Professionel bisidder418.En professionel bisidder fra Børns Vilkår er en børnefagligt uddannet per-son med særlig erfaring i børnesamtaler, der kan støtte barnet socialfagligt oglovgivningsmæssigt. Bisidderen tager altid udgangspunkt i barnets perspektiv.En professionel bisidder kan endvidere hjælpe barnet og den unge til at se tinge-ne i et nyt perspektiv. En professionel bisidder kan være med til at hjælpe bar-net til refleksion og nuancering samt folde forskellige muligheder ud sammenmed barnet. Naturligvis med forståelse af og respekt for barnets perspektiv.64PROFESSIONEL BISIDNING TIL BØRN OG UNGE

Den kommunale myndighed kan dog i særlige tilfælde træffe afgørelse omat tilsidesætte barnets eller den unges valg af bisidder, hvis der er bestemtegrunde til at antage, at bisidderen vil varetage andre interesser end barnetseller den unges, jf. § 48 a, stk. 2. Udgangspunktet for at afvise barnets ellerden unges valg af bisidder skal altid være barnets eller den unges tarv. Vur-deringen skal samtidig baseres på en saglig vurdering af de omstændigheder,der gør, at den pågældende ikke kan fungere som bisidder for barnet eller denunge, f.eks. hvis det vil kunne bringe barnet i en interessekonflikt m.v.. Detmå derfor bero på en konkret vurdering af, hvorvidt valget af den pågældendebisidder kan påvirke barnet eller den unge på en måde, der ikke er i barnetseller den unges interesse. Det kan l f.eks. være tilfældet, hvis bisidderen reelter valgt af forældrene i strid med barnets eller den unges interesser. Foræl-drene eller eksempelvis personale fra et anbringelsessted vil ligeledes kunneudelukkes som bisiddere, hvis det ud fra en konkret vurdering vurderes, at delægger pres på barnet eller den unge.Det bemærkes, at en mistanke om, at en bisidder ikke vil kunne gavne etbarns sag ikke er tilstrækkelig til at tilsidesætte valget af bisidder, og der børsåledes forlægge saglige argumenter for at afvise barnets valg af bisidder.Endvidere bør sagsbehandleren i sådanne tilfælde hjælpe barnet med at findeen anden bisidder, herunder f.eks. en professionel bisidder fra Børns Vilkår.Barnet eller den unge kan påklage en afgørelse, som fratager dem rettentil at tage en bestemt person med som bisidder, jf. servicelovens § 167, stk. 3.

420.Forældremyndighedsindehaveren kan gøre indsigelse mod barnets el-ler den unges valg af bisidder, jf. § 48 a, stk. 3. Baggrunden herfor er, at derkan være situationer, hvor barnets eller den unges valg af bisidder kan giveanledning til alvorlige konflikter med forældremyndighedsindehaveren. Forat undgå dette bør der så vidt muligt gives forældremyndighedsindehaverenadgang til at rejse indsigelse mod barnets eller den unges valg, hvorefter denmyndighed, der behandler sagen, vil skulle tage stilling til, om barnets ellerden unges interesse i at vælge den pågældende bør vige for forældrenes mod-vilje over for den pågældende som bisidder, f.eks. fordi der er tale om et nært-stående familiemedlem .

421.En bisidder efter servicelovens § 48 a for et barn eller ung skal være fyldt15 år, og bisidderen er omfattet af straffelovens § 152 om tavshedspligt, jf. § 48a, stk. 4. Baggrunden herfor er, at bisidderen på møderne med barnet eller denunge kan blive bekendt med en række oplysninger om barnets eller den ungesfamilie, herunder navnlig barnets eller den unges forældre og barnet eller denunge selv. I det omfang, forvaltningen berettiget videregiver fortrolige oplys-ninger til barnet eller den unge, f.eks. i forbindelse med høring af barnet ellerden unge, vil den bisidder, der følger barnet eller den unge til møde med det of-fentlige, berettiget blive gjort bekendt med disse oplysninger. Forvaltningenhar ikke ret til at videregive oplysninger til bisidderen ud over de oplysninger,bisidderen modtager under møder sammen med barnet eller den unge.

Forskel på bisidder og legal repræsentant422.Når det drejer sig om børn og unge under 18 år, som er umyndige, og hvorder er en forældremyndighedsindehaver, er det nødvendigt at sondre mel-lem en bisidder og en legal repræsentant. Den legale repræsentant for børnog unge under 18 år vil normalt være indehaveren af forældremyndigheden,som også er værge, jf. værgemålslovens kapitel 1. Unge over 15 år har dog rettil deres egen advokat, der således bliver legal repræsentant for den unge, jf.ovenfor under punkt 415.Den legale repræsentant må ikke forveksles med en personlig støtte forbarnet, altså en bisidder. Ved bisidder forstås i denne sammenhæng alene enpersonlig støtte for barnet eller den unge, der under sagen kan give barnet el-ler den unge råd og vejledning eller blot ved sin tilstedeværelse indgyde bar-net eller den unge tryghed.VI. BØRNEINDDRAGELSE – HVORFOR OG HVORDAN? ET JURIDISK PERSPEKTIV

De, bisidderne, kan rigtig mange ting, og ser det fra barnets synspunkt.Mens vi, socialrådgiverne, sidder med myndighedsbrillerne på. Det er det, der erformålet, tænker jeg.(SOCIALRÅDGIVER)Funktionen som professionel bisidder inden for børne- og ungeområdet er nyi Danmark. Det betyder, at de erfaringer, vi har gjort os i dette projekt, er nyeog er sket i et samarbejde med børn, socialrådgivere og kommuner.De fælles erfaringer indeholder både udfordringer og dilemmaer. Det hargivet anledning til mange drøftelser og også uenigheder, men det har væretnødvendige ingredienser i udviklingen af projektet og af bisidderrollen.Børns Vilkår mener, det er vigtigt at dele vores erfaringer med læseren, da deudfordringer og dilemmaer, vi er stødt på, langt hen ad vejen er uomgænge-lige konsekvenser af selve bisidderrollen. Det er konsekvenser, der fremad-rettet vil dukke op igen, og som de involverede parter er nødt til at forholdesig til, diskutere og håndtere.

været meget upræcis og givet anledning til forskellige fortolkninger af bisid-ders mandat .Børns Vilkårs erfaring er helt overordnet, at en grundig forventningsafstem-ning og kontekstafklaring mellem parterne er nødvendig. Respekt for hinan-dens roller og mandater er vigtig, ligesom dialog altid er en nødvendig ingre-diens for at opretholde det gode samarbejde.Jo flere børn vi har bisiddet, jo mere tydelige er vi som organisation blevet påbisidderfunktionen. Det gør det mere enkelt for os at definere vores mandat.Det gør det forhåbentligt også lettere for vores samarbejdspartnere at forståvores tilbud.Endelig har det betydning, at den nye vejledning pr. 1.oktober 2013 indehol-der en mere omfattende og præcis beskrivelse af bisidders mandat. Vi håber,det kan afhjælpe misforståelser og usikkerheder i forhold til, hvad en bisiddermå og ikke må .

Der er også eksempler på, at samarbejdspartnere har forvekslet bisidderensstøtte i at fremføre barnets perspektiv med bisidderens egen holdning ellerfaglige vurdering. Det er vigtigt at undgå denne sammenblanding. Bisidderforetager ikke en faglig vurdering af, om man bør følge barnets ønsker ellerej, men sørger udelukkende for at bringe barnets perspektiv ind i samtalen.Det er vigtigt, at socialrådgiveren derfor ikke forveksler bisidderens udsagnmed en faglig vurdering, og dermed også undgår at se bisidderens udtalelsersom en vurdering, sagsbehandleren selv kan „læne sig op ad“ i sin afgørelse.

Det er super at have en voksen, der kan hjælpe barnet med at forberedemødet, være til mødet og samle op på mødet. Det betyder, at man får et bedre ogmere kvalificeret møde.(SOCIALRÅDGIVER)Der er omvendt også eksempler på, at nogle socialrådgivere forventer, at bi-sidder bidrager med en vurdering af barnets ønsker og/eller situation. Det ervigtigt at tydeliggøre, at bisidder alene bærer barnets perspektiv og ikke kanbringe egne faglige vurderinger i spil. Børns Vilkår har taget stilling til, at deter denne form for bisidning, der gavner børnene bedst, og som kan holdes in-den for lovens rammer .Der er naturligvis flydende overgange i disse sager. Der er generel erfaringfor, at samarbejde, herunder udveksling mellem socialrådgiver og bisidder,kan være til gavn for barnet. Bisidderne sikrer sig, at dette samarbejde altidforegår efter samtykke med barnet og med udgangspunkt i barnets perspek-tiv og så vidt muligt med barnets tilstedeværelse.

FORMIDLING AF PROFESSIONEL BISIDNING ER EN UDFORDRINGDet har fra starten af projektet vist sig at være ganske vanskeligt for kom-munerne at formidle tilbuddet til børnene og at motivere børnene til at tageimod en bisidder. Det er en udfordring, som er drøftet ganske meget mellemforsøgskommunerne og Børns Vilkår. Udfordringen skyldes flere forhold.Nogle børn giver udtryk for skepsis, når anbefalingen om brug af bisidderkommer fra „systemet“. Især hvis børnene i forvejen har et negativt syn påderes kommune, og de kan alene af den grund afvise tilbuddet.Det er også blevet klart i projektet, at langt de fleste børn skal opleve en nær-værende problemstilling i deres liv for at finde bisidning relevant. Fx forud foren anbringelse, modvilje mod en socialrådgiver eller lignende. Det, at barneter part i en sag, giver ikke i sig selv altid anledning til, at de vil benytte enbisidder .Erfaringen er også, at børn senere i et forløb kan efterspørge en bisidder,selv om de fra begyndelsen afviste tilbuddet. Det er Børns Vilkårs håb, at fle-re børn får bisiddere tidligere i deres forløb, da vores erfaring er, at dette kanforebygge komplikationer og sikre, at barnets stemme høres bedst muligt.Børns Vilkår vurderer, at det ikke er nok, at kommunerne skal oplyse om mu-ligheden for bisidder; og vi har derfor et særligt fokus på oplysningsarbejdeti øvrigt.

UDFORDRINGER I FORHOLD TIL BØRNENEDet er meget vigtigt at få afklaret med barnet, om det er barnets eget ønskeat modtage bisidning. Der kan være sager, hvor et barn i loyalitet med fx sineforældre, socialrådgiver eller andre giver udtryk for at ønske en bisidder, udenselvstændigt at have taget stilling til det. Det kan i værste fald betyde, at detfx er forældrenes stemme, der via barnet bringes ind af bisidder.Vi oplever dog også i nogle sager, at børn, der i udgangspunktet tager imodtilbuddet om bisidning af loyalitetsårsager, kan ende med at profitere af det.Det er imidlertid vores erfaring, at kontakten mellem barn og bisidder hurtigtløber ud i sandet i de tilfælde, hvor barnet ikke selv ønsker bisidning.Det er desuden af afgørende vigtighed, at bisidders mandat i forhold til barneter tydeligt. Barnet skal have en klar forståelse af, hvad en bisidder kan – ogikke kan – hjælpe med, da barnet ellers kan ende med at føle sig svigtet.

Tempo og timingNår et barn får en bisidder, kan det resultere i, at sagen speedes op. Det kanvære hensigtsmæssigt, men det kan også være overvældende for barnet ogmåske i modstrid med det, barnet ønskede eller forventede. Der kan også skedet modsatte; der kan være ventetid på at få en samtale, undersøgelser skalforetages, beslutninger træffes osv. Og endelig kan det forhale tiden, at dermed tilknytningen af en bisidder bliver endnu flere voksne, som skal findetid i kalenderen .Det kan i barnets optik både gå for hurtigt og for langsomt. Det er en stor ud-fordring for bisidder at støtte og guide barnet i denne proces, hvis tempo hverkenkan styres af barnet selv eller af bisidder, men de kan højst påvirke processen.

At holde netværket udenforDet kan i nogle sager være en stor udfordring at få netværket omkring til atforstå, at bisidder er til for barnet og ikke for netværket. Det kan handle omforældre, plejeforældre mv. Det er forståeligt, at voksne omkring barnet øn-sker at deltage og kende de voksne, der er i kontakt med barnet. Men profes-sionel bisidning er, som beskrevet, kun for børn. Barnet har krav på at havesin egen bisidder, og det er vores erfaring, at det er meget vigtigt for barnetat have „sin egen“ støtteperson uden involvering fra andre i barnets netværk.

Hvor starter og slutter rollen i forhold til barnetMange af de børn, vi bisidder, har ingen andre voksne, de stoler på eller kanhente hjælp hos. Når barnet udvikler tillid til sin bisidder, kan det i nogle til-fælde betyde, at barnet kommer til at ønske en tættere kontakt med bisidder,end hvad der ligger i bisidderrollen.Derfor er det nødvendigt, at bisidder fra begyndelsen er meget grundig medat forklare sin rolle for barnet, og gør det klart, hvad barnet kan forvente afrelationen. Det er helt overvejende vores erfaring, at det lykkes godt, når dersker en klar forventningsafstemning fra start. Men der er selvfølgelig altidsituationer, hvor en „særlig hånd“ eller et ekstra opkald kan være af afgø-rende betydning for et barn. Det er handlinger, som vi almindeligvis ikke vildefinere som opgaver for en bisidder, men som i mindre omfang kan rummes,hvis det er til gavn for barnet.74PROFESSIONEL BISIDNING TIL BØRN OG UNGE

Når rettigheder er et dilemmaDer kan være et dilemma forbundet med barnets brug af sine rettigheder. Fxkan det være meget voldsomt for et barn at gennemlæse sine egne akter, li-gesom det kan være uoverskueligt at klage over en afgørelse. I sidstnævntesituation kan barnet stå tilbage med en følelse af svigt – enten ved ikke at fåmedhold i sin klage, eller ved at klageforløbet tager uforholdsmæssig lang tid.Børns Vilkår går trods dette ikke på kompromis med barnets ret til at kendesine rettigheder. Vi har valgt side i dette dilemma ud fra det faktum, at barneter rettighedsindehaver og har krav på at kende sine rettigheder, men også udfra en erfaring om, at vi aldrig ved, hvad der i virkeligheden er bedst for bar-net i det enkelte tilfælde. Fx får nogle børn det bedre ved at kende deres egenog forældrenes historie, mens det for andre virker lige modsat.Bisidder kan dog støtte barnet ved at tale med barnet om, hvad det i den kon-krete sag kan betyde at læse akter, at vente på afgørelse i en klage mv. Der-med bliver barnet klædt så godt på som muligt til at træffe beslutningen omat benytte sine rettigheder.

NÅR BISIDDER „BLANDER SIG“Det er åbenbart, at en bisidder ikke må overtage sagsbehandlingen, lige somdet må være åbenbart, at parterne bør have gensidig respekt for hinandenspositioner og mandater. Som bisidder kan man imidlertid opleve situationer,hvor barnet ikke føler sig hørt, set eller forstået af sin socialrådgiver, og hvorbisidder derfor griber ind i samtalen, fx ved at kræve en pause. Børns Vilkåroplever også sager, hvor børns rettigheder ikke overholdes, og hvor man der-for, på barnets vegne, må påberåbe sig barnets rettigheder under eller efteren samtale .Børns Vilkår kan også vælge at føre sager til Ankestyrelsen, hvis BørnsVilkår oplever, at barnets rettigheder ikke overholdes, og/eller fordi barnetikke får den hjælp, som barnet kan have brug for.Dette skaber åbenlyse dilemmaer, fordi bisidder i disse tilfælde blander sigeller bryder ind i sagsbehandlingen og i nogle tilfælde også stiller spørgsmåls-VII. UDFORDRINGER OG DILEMMAER

tegn ved socialrådgiverens vurderinger og afgørelser. Man kan sige, at bisid-der anvender sin faglighed og i princippet ikke længere er neutral, hvilket el-lers er udgangspunktet for bisidningen.Når en bisidder på den måde „blander“ sig i sagsbehandlingen, er det altidefter nøje overvejelser og med stadig vægt på en ordentlig kommunikation ogad korrekte kommandoveje .Børns Vilkår ønsker ikke konflikt, men går heller ikke på kompromis med derettigheder og muligheder, som barnet har. Børns Vilkår er en interesseorga-nisation for børn, hvor hensynet til børnene står øverst. Når vi som organisa-tion vurderer, at barnets rettigheder er overtrådt, eller at barnets udviklingog sundhed er truet, er vi forpligtede til at underrette eller få sagen prøvet afhensyn til barnet.Skal denne type konflikt og optrapning undgås, er det vores erfaring, atåbenhed og dialog om barnets situation og muligheder er vejen frem.

CASE13-årig pigeringer til BørneTelefonen. Hun fortæller, at hen-des far udsætter hende for grov vold. Pigen har tre mindresøskende, som faren også er voldelig over for. Faren er lige-ledes voldelig over for moren. Pigen beder Børns Vilkår omhjælp til at blive anbragt, hun er bange for, hvornår farens voldforsager meget alvorlig skade på moren eller et af børnene.Faren har tidligere brækket et ben på pigens lillesøster. Pigenfår en bisidder fra Børns Vilkårs bisidderkorps. Kommunenafviser at hjælpe pigen og hendes søskende akut, da de ikkehar dokumentation for det, pigen fortæller, og de mener derfor,at de først skal undersøge familiens forhold nærmere. BørnsVilkår underretter Ankestyrelsen, som pålægger kommunen atanbringe alle fire børn.

HVAD FÅR BØRN UD AF AT HAVE EN BISIDDER?Børns Vilkårs bisidderordning opstod, fordi mange børn oplever at stå aleneog uden støtte, mens deres sag bliver behandlet i kommunen. Det er for man-ge børn en utryg og uoverskuelig situation. De ved ikke, hvad der skal ske,de ved ikke, hvad de kan og skal gøre – og mange af dem har ingen voksneat støtte sig til i et sagsforløb. Bisidderordningen blev etableret for at kunnegive disse børn den nødvendige støtte og for at sikre, at børnenes rettighederbliver overholdt i behandlingen af deres sag.I perioden 2010 til 2013 er bisidderordningen blevet evalueret af en eksternevaluator, Oxford Research, for at afdække, om børnene får det forventedeudbytte af at have en bisidder. Evalueringen er baseret på en lang række in-terviews med børn, socialrådgivere, bisiddere, forældre og kommunale lederefra de kommuner, som Børns Vilkår har samarbejdet med i perioden. Ifølgeevalueringen rammer bisidningstilbuddet et reelt behov hos målgruppen afbørn med en social sag, og børnene oplever det som et meningsfuldt tilbud,der gør en stor forskel i deres sagsforløb.Evalueringen viser, at børn og unge oplever en stor tryghed ved at have enkvalificeret voksen, som de kan forberede sig sammen med og sidde ved si-den af under møder med de sociale myndigheder. Samtidig giver mange børnudtryk for, at deres bisidder i særlig grad formår at lytte til dem og tage demalvorligt som personer. Det står for mange børn i stor kontrast til den måde,de føler sig mødt i det sociale system. At blive mødt med anerkendelse og til-lid af en professionel bisidder kan give børnene mod til at få formuleret deresholdninger og til at komme mere til orde i deres sag. Bisidderens hjælp og op-bakning kan gøre det nemmere for barnet at komme på banen trods nervøsi-tet i forhold til fx forældre, myndigheder eller andre involverede.En af de centrale konklusioner af evalueringen er, at bisidderens måske vig-tigste funktioner ligger i det, der skerførogeftermødet med de sociale myn-digheder. Mange børn fremhæver bisidderens vigtige rolle i forhold til at for-klare, hvad der skal ske på et møde, og i bagefter at oversætte og tolke, hvadder blev sagt, og hvad det betyder. Det, at kunne tale tingene igennem med78PROFESSIONEL BISIDNING TIL BØRN OG UNGE

bisidder både før og efter mødet, er med til at give barnet større overblik ogsikkerhed, fordi barnet kan få afklaret tvivlsspørgsmål og opklaret misforstå-elser. Samtidig giver det bedre forståelse for sagsforløbet og aktørerne i sa-gen, og børnene får mulighed for i højere grad at komme på banen med deresegne meninger og synspunkter.Evalueringen konkluderer også, at de professionelle bisidderes børne- og so-cialfaglige baggrund giver barnet et særligt udbytte af bisidning, som sand-synligvis ikke ville være opnået med en bisidder fra barnets netværk. For detførste betyder bisidders indgående kendskab til det sociale system, at barnetfår en bedre forståelse for systemet og bliver bedre i stand til at forberede sigog få formuleret sin holdning. Bisidder hjælper barnet med at navigere i sy-stemet ved at guide og „oversætte“ for barnet. For det andet viser evaluerin-gen, at børnene oplever, at tilstedeværelsen af en professionel bisidder kanvære med til at „sætte gang i tingene“. Det kan fx betyde, at der sker hurtigerefremdrift i sagen, at der bliver lyttet mere til barnet, eller at der kommer øgetfokus på barnets rettigheder.Ifølge evalueringen hersker der blandt mange socialrådgivere en forestillingom, at en professionel bisidder komplicerer sagen, blander sig for meget og fårtrukket forløbet i langdrag. Konklusionen i evalueringen er imidlertid, at deinterviewede socialrådgivere ikke har oplevet disse negative konsekvenseri de konkrete sager, hvor der har været tilknyttet en professionel bisidder.Tilstedeværelsen af en bisidder har tvært om i flere tilfælde vist sig at gavnesagsforløbet. Evalueringen afdækker, at bisidder kan medvirke til at skabebedre forståelse mellem sagens aktører. Det gælder først og fremmest myn-dighedernes forståelse af barnets perspektiv, men også barnets forståelse afsocialrådgiverens perspektiv og af de afgørelser, der bliver truffet.

Derudover viser evalueringen, at tilstedeværelsen af en bisidder kan betyde,at der kommer bedre flow i sagen, fordi man får et bedre beslutningsgrundlag,når barnets holdninger kommer klarere frem, og fordi bisidder bidrager medden forklaring, bearbejdning og rammesætning, som socialrådgiveren ellersskulle have brugt tid på. Der ses dog også tilfælde, hvor bisidders tilstede-værelse afstedkommer et længere og mere kompliceret sagsforløb med foreksempel flere møder og klager. Men hvis dette sikrer en bedre varetagelseaf barnets rettigheder og perspektiv, kan det også være en gevinst for sagensforløb.Evalueringen har bidraget til at dokumentere, at mange børn mangler støt-te i deres sagsforløb, og at professionel bisidning i mange tilfælde kan givebørnene den støtte, de har brug for. Børns Vilkår arbejder derfor på fortsat atudbrede kendskabet til bisidderkorpset og på at hjælpe stadigt flere børn ogunge til at få et bedre sagsforløb, med bedre inddragelse af barnet og barnetsperspektiv og dermed starten på et bedre liv .

IXLITTERATURPRIMÆR LITTERATURCAFA (2012):Holdbare løsninger via ind-dragelse.Roskilde: Center for afklarende ogforebyggende socialt arbejdeCashmore, J. (2003):Children’s participationin family law matters,i: Hallet, C. & Prout,A., Eds.:Hearing the Voices of Children .NewYork: RoutledgeFalmerDalrymple, J. (2003):Professional Advocacyas a Force for Resistance,i: British Journal ofSocial Work, 33 (8)Egelund, T. et al. (2010):Sammenbrud i an-bringelser af unge – erfaringer, forklaringer ogårsagerne bag.København SFI.Leeson, C. (2007):My life in care: experiencesof non-participation in decision-making pro-cesses,i: Child and Family Social Work, 12Servicestyrelsen:Hvorfor inddrage børnog unge i tilsynet?http://www.socialsty-relsen.dk/tilsyn/politiker/hvorfor-ind-drage-born-og-unge-i-tilsynet, lokaliseretd . 15 .11 .2012Vejledning nr. 4 til Serviceloven (2013):Vejledning om særlig støtte til børn og unge ogderes familierWright, P. et al. (2006):The participationof children and young people in developingsocial care.London: The Social Care Insti-tute for Excellence

SEKUNDÆR LITTERATURAndersen, R. K et al., Eds. (2012):Elevind-dragelse. Velfærdspotentiale ved øget sampro-duktion.Aarhus: Danske SkoleeleverAnkestyrelsen (2011):Inddragelse af børnog forældre i sager om frivillige foranstaltnin-ger.København: AnkestyrelsenAnkestyrelsen (2010):Udfordringer i sags-behandlingen på området for udsatte børn ogunge.København: AnkestyrelsenAnkestyrelsen (2009):Anbringelser af børn ogunge.København: AnkestyrelsenAnkestyrelsen (2009):Sagsbehandling påområdet for udsatte børn og unge.Køben-havn: AnkestyrelsenBarne- og likestillingsdepartementet (2009):Snak med meg! En veileder om å snakke medbarn i barnevernet.Oslo: Barn- og likestil-lingsdepartementet .Barnombudsmannen (2011):Unga Direkt –en metod för att lyssna til barn.Stockholm:Barnombudsmannen

Bo, K. & Gehl, I. (2006):Samtaler med børn,i: Vera, 34Bo, K. & Gehl, I. (2003):Børnesamtalen,i:Uden for nummer, 6 (4).Børnekomiteen (2009):General Commentno. 12: The right of the child to be heard .Geneve: FN’s BørnekomitéBørnekonventionen;Bekendtgørelse af FN-konvention af 20. november 1989 om BarnetsRettigheder,BKI nr. 6 af 16/01/1992Børnerådet (2012):De prøver at gøre det sånormalt som muligt.København: BørnerådetCockburn, T. (2007)Partners in Power: Aradically pluralistic form of participativedemocracy for children and young people,i:Children and Society, 21 (6)Dalarna (2012):Preliminär modell för ökadbrukarmedverkan inom den sociala bar-navårde. Resultat av en FoU-cirkel om barnoch ungas brukarmedverkan i den socialabarnavården i fem kommuner i Dalarna.Stockholm: Allmänna Barnhuset.Dansk Socialrådgiverforening (2011):Under-søgelse om økonomi og faglighed i børnesager .København: Dansk SocialrådgiverforeningEgelund, T. et al. (2009):Anbragte børn ogunge.København: SFIEgelund, T. & Vitus, K. (2007)Sammenbrudi anbringelser af unge – Risikofaktorer hosunge, forældre, anbringelsessteder og i sags-behandlingen.København: SFIEgelund, T. et al. (2006):Sammenbrud i an-bringelser – En forskningsmæssig belysning .København: SFI82PROFESSIONEL BISIDNING TIL BØRN OG UNGE

Egert, Søren (2010):Interview med HaldorØvreeide „Børn skal inviteres til samtaler omderes liv“,i: Vera, 50EVA (2009):Børneperspektiver.København:Danmarks evalueringsinstitutFyrbodal (2012):Barn och ungdomarsbrukarmedverkan i den sociala barnavården.Rapport från en forskningscirkelStockholm:Allmänna Barnhuset.Gallagher, M. et al. (2012):Children andFamilies’ Involvement in Social Work DecisionMaking,i:Children & Society,26 (1)Gamst, K. T. (2011):Profesjonelle barnesam-taler. Å ta barn på alvor.Oslo: Universitets-forlagetGaskell, C. (2010): “Ifthe Social Worker hadCalled at Least it Would Show they Cared”.Young Care Leavers’ Perspectives on the Im-portance of Care,i: Children & Society, 24Hallet, C. & Prout, A., Eds. (2003):Hearingthe voices of Children. Social Policy for a NewCentury.London & New York: RoutledgeHart, R. 1992:Ladder of Participation.Hartoft, H. (2012):Et retssikkerhedsperspek-tiv på barnets inddragelse i sagsbehandling,i:Munk-Hansen, C. & Schultz, T., Eds.:Rets-sikkerhed, i konkurrence med andre hensyn .København: Jurist- og ØkonomforbundetsforlagHolland, S. & O’Neill, S. (2006):EnablingChildren’s participation in family group con-ference,i: Childhood, 13 (1)Hutton, A. & Partridge, K. (2006): “Sayityour own way”. Children’s participation in

assessment: a guide and resources .Barnar-do’s Policy and Research UnitJames, A., Jenks, C. & Prout, A. (1999): Denteoretiske barndom. København: GyldendalKildedal, K. et al. (2010):Den børnefagligeundersøgelse,i: Uden for nummer, 11 (21)Percy-Smith, B. & Thomas, N., Eds. (2010):A Handbook of Children and Young People’sParticipation. Perspectives from Theory andPractice.New York: Routledge: 245-253Rask, L. (2011):Børnesamtalen. Inddragelseaf barnets perspektiver – dilemmaer i myndig-hedssagsbehandlerens arbejde.København:Professionshøjskolen MetropolShier, H. (2001):Pathways to participation:Openings, opportunities and obligations,i:Children and Society, 15: 107-117Skåne (2012):Barn och ungdomars medver-kan i den sociala barnavården – Forsknings-cirkel i Skåne.Stockholm: Allmänna Barn-huset.Socialministeriet (2012):Rapport fra eks-pertpanel om overgreb mod børn.København:SocialministerietSommer, D. (2003):Børnesyn i udviklings-psykologien. Er et børneperspektiv muligt?Pedagogisk Forskning i Sverige, 8 (1–2)Thomas, N. & O’Kane, C. (2000):Discover-ing what children think: Connections betweenresearch and practice,i: British Journal of So-cial Work, 30 (6)Tucker, S. (2011):Listening and Believing:An Examination of Young People’s Perceptionsof why they are not Believed by Professionals

when they Report Abuse and Neglect,i: Chil-dren & Society, 25Uppsala län (2012):Att stärka barns och ung-domars brukarmedverkan i den sociala bar-navården.Stockholm: Allmänna Barnhuset.Von Zweigbergk, L. & Lindberg, L. (2011):Kan barnkonventionen öka barns och ungasdelaktighet i vården?Stockholm: KarolinskaInstituttetVästernorrland (2012):Barns brukarmed-verkan i den sociala barnavården. Väster-norrlands modell för att göra barnens rösterhörda.Stockholm: Allmänna Barnhuset.Västmanland (2012):Forskningscirkel Väst-manland. Att utveckla barn och ungdomarsmedverkan inom socialtjänsten.Stockholm:Allmänna Barnhuset.Warming, H., Ed. (2013):Participation,Citizenship and Trust in Children’s Lives .Hampshire: Palgrave MacmillanWarming, H. (2011):Børneperspektiver.Børn som ligeværdige medspillere i socialtpædagogisk arbejde.København: Akade-misk ForlagWarming, H. (2007):Diskussioner om børne-perspektiver og inddragelse af børn,i: Danskpædagogisk tidsskrift, 1Warming, H. (2002):Det er lidt svært – menjeg må jo sige min mening.København:Frydenlund.Øvreeide, H. (2009):At tale med børn – meto-diske samtaler med børn i svære livssituatio-ner.København: Gyldendal Akademisk

Professionel bisidning til børn og unge

– en håndbog for fagpersoner