Oplæg Folketinget d. 24/4-13Barnets reform ligger op til, at man skal

satse på at anbringe børn i plejefamilier frem for på institution.

Det kan

undre,

at man ikke i samme

anbefaling sikrede,

at plejeforældre kan tage vare om barnets tarv,uden risiko for fyring. Jeg tænker her, at man sikrer at vi bliver ansat som ligeværdige samarbejdspartnere.Vi har som plejere ingen rettigheder ift barnet, selvom det er os der kender dem bedst.

Vi pålægges

opgaver og udgifter

der gør, at man bliver nødt til at overveje om man har råd til at forblive plejeforældre.(Se fynske fælles praksis).

REGNSKAB

Barnets reform lukker op for

Kommunale plejere.

Men lader det være en mulighed for kommunerne. Ikkefor, at vi som plejere kan bede om at ansættes under. Derfor undlader kommuner at gøre brug afkommunale plejere. Der er eksempler på kommuner der endda har modtaget satspuljemidler til atundersøge begrebet ”Kommunale plejefamilier”, har meldt officielt ud, at de har brugt pengene på atundersøge hvordan

de UNDGÅR

at bruge kommunale plejere.

Efterværn

er et ønske som mange plejebørn efterlyser. Det er omtrent ikke-eksisterende. Der er groveeksempler på, at pb i 18 års gave fra en forvaltning har fået brev om opsigelse af pf. De fleste plf laderbarnet bo. Der skal dog overvejes om man har ”råd” da det kan koste muligheden for et nyt pl b. Og harman de ressourcer der skal til, da barnets evt. vanskeligheder ikke forsvinder med det 18 år.

Ankes og man

vinder, genetablerer kommunerne ikke ansættelsen.

I Barnets reform er en del præciseringer af vores rettigheder. Desværre er der lavet en ”udvej” forkommunerne til at slippe for at følge loven. Fx står i loven at der skal ske

høring af plejefamilie og barn

inden en evt flytning.

Udvejen i den del af loven er, at det er kommunen der bestemmer, hvor meget vægtder skal ligges på disse to parters udtalelser. Behøver jeg sige, at der ikke vægtes hverken barn eller familiesudsagn – med mindre de er i overensstemmelse med kommunens holdning og ønsker.

Klager du

som plejefamilie – sådan som ministeren siger vi skal, så

risikerer vi både pb OG godkendelse.

Derfor er det en ikke eksisterende mulighed.Erfaringen er, at klage= fyring og blacklistning fra kommunen.Lovgivningen siger, at vi skal have

efteruddannelse

der svarer til RUGO. Dertil kan siges, at jeg har spurgtmine kollegaer hvordan det ser ud. Igen her, er det kommunen som 100 % bestemmer og vurderer hvadder skal undervises om. Erfaringen siger, at det IKKE er plejefamiliens behov der nødvendigvis er i fokus. Fxhar flere kommuner brugt efteruddannelsen til, at fortælle hvordan DE vil have udformet enstatusbeskrivelse. ”kurserne” ligger fx i ”helvedes timen”, og er kun få timers foredrag – ikke det som etRUGO kursus er.

Ingen følger op på, hvad og hvordan kommunerne tilrettelægger

kurserne. De er ikkeopgaven voksen, og det bør være tilsynet som får til opgave at sikre det bliver gjort rigtigt og efter lovensforskrifter.Jeg efterlyser en enhed der kan sikre plejeforældrene får de kurser de skal have!Supervision :foregår oftest i internt regi. Ikke frihed til at tale frit.Jeg kan som eksempel komme med, at der er mange eksempler på børn som har en

seksuelt krænkende

adfærd, hvor pl forældrene har søgt kurser. De har fået afslag med, at der kun gives

tilladelse til kurser som

Sl´s undersøgelse(figur 5)Hardu oplevet

at blive truet på plejetilladelse/kontrakt

hvis du brokkede dig over samarbejdet?Direkte svarer21.7 %ja.Nejsvarer62,5 %.Jeg vil tillade mig at sige, at dette ikke vides, om det er fordi plejeforældrene ikke harturdet ”brokke sig”. Og derfor kan de 62 % sagtens indeholde mange flere som er truet. Eller har pfaffundet sig med forholdene, under henvisning til, at det ikke kan svare sig at brokke sig?

Figur 2

Pl b flyttet som konsekvens af vederlagsnedsættelse: Odense som eksempel.Her vedtages politisk at manfår

max 4 vederlag

anbringelsen ud. En del af de pf der er gået med til det,brydes aftalen igen og fam tvinges til yderligere at gå ned til

3, under henvisning til, at kommunen skal

spare.

Kontakt til flere pf som fortæller om mange brud siden vedtagelsen i feb.ER det rimeligt for børnene? De er ikek til boller og varm cacao som Jane findahl eller siger.

Figur 6:

her siger loven klart, at kommunerne skal

yde den hjælp

der skal til. Når

49,5 %

af pl fam siger, atde end ikke får den hjælp som EKSPERTERNE siger, hvad gør vi så? Hvordan får vi kommunerne til at forståat det er børnene det drejer sig om og ikke økonomien.?

45,7 %

har oplevet at de har fået hjælpen, men at det har

kostet et benarbejde.

Det er IKKE kommet af sigselv…Kun 4,9 % har IKKE haft behov for støtte.

Figur 7:

Når vi så sammenholder disse undersøgelser og

pl fam krav om den støtte

som eksperterne siger,så sker det som kan være svært at forstå.

Så trues vi plejere med,

at makker vi ikke ret, så fjernes barnet tilen anden pl fam. Undersøgelsen siger15,9 %.Jeg tillader mig at sige et andet tal,

nemlig 21,8%,

for 5,9 %

Trods der i loven er foreskrevet at

plf skal tilbydes juridisk bistand

§§ 72 stk. 2 Stk. 2.ved klage overændring af anbringelsessted, da smyger kommunerne det af sig. Det kan Gry bekræfte. Det sætter barnet idet dilemma, at dets kamp for fx at måtte forblive ipf, afhængeraf om en plf har råd til at hyre advokat tilat føre sagenOg fjernes et barn er det 100 % kommunen der bestemmer, hvem om barnet derhører til tidligere netværkog om det er hensigtsmæssigt atbibeholde kontakt.Dette uanset om hvad der er årsagen til fjernelse.Oftest nægtes plf at bibeholde kontakt til barnet, selvom de har boet der hele deres liv. Igen harkommunen beføjelser de ikke kan håndtere efter loven