Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del Bilag 196
Offentligt
Familieplejernes samarbejdemed kommunerneUndersøgelse af FamilieplejeområdetSpørgeskemaundersøgelseJuni 2013
1
Undersøgelsen er udarbejdet af SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND, Fag & socialpolitikved Bjarke Flyvholm, Rikke Larsen og Vagn Michelsen.
2
ForordPlejefamiliernes forhold er kommet på mediernes dagsorden og det især om deuoverensstemmelser der kan være og er mellem plejefamilierne og kommunen. SocialministerKaren Hækkerup har bedt Ankestyrelsen undersøge, hvor tit det sker, at en plejefamilie bliversagt op på grund af samarbejdsvanskeligheder, og hvilke problemer der typisk ligger til grund.Det er klagepunkter vi i Socialpædagogernes Landsforbund som fagforening for familieplejernegenkender fra mange familieplejemedlemmer, når de har bedt om hjælp i deres sag.Men, hvor tit det står på, at en plejefamilie føler sig presset til at gå ned i vederlag, fordikommunen truer med, at de vil anbringe plejebarnet i en anden plejefamilie eller på endøgninstitution – eller plejebarnet er flyttet, fordi plejefamilien ikke ville indgå en aftale omnedsættelse af vederlaget, det har vi ikke haft tal på.Vi har heller ikke haft en sikker viden om, hvorvidt vores plejefamiliemedlemmer har oplevetat blive truet med at plejetilladelsen og/eller plejekontrakten blevet opsagt, fordi de klagedeover deres arbejdsforhold og samarbejdet med kommunen eller for den sags skyld, om de harundladt at klage af frygt for at miste plejetilladelsen og/eller plejebarnet.Vores familieplejemedlemmer har gang på gang fortalt os, at kommunerne afviser at yde denhjælp og støtte de og andre fagpersoner har ment deres plejebarn havde behov for. Om detvar enkelttilfælde eller om det dækkede over noget mere, vidste vi ikke.Alt det ved vi med denne undersøgelse mere om nu, også om plejefamilierne har oplevet atblive truet direkte eller indirekte med at plejekontrakten blev opsagt, hvis de gjorde krav påhjælp og støtte til deres plejebarn. Resultatet er nedslående.For år tilbage udarbejdede vi i forbundet 10 bud på bedre familiepleje. Dem er der grund til atfinde frem igen. Der er brug for dem. Det første bud er, at familieplejere skal være ligeværdigesamarbejdspartnere. De skal ses som og behandles som samarbejdspartnere i forhold tilkommunen både før og under et barns anbringelse i familiepleje. Denne undersøgelse viser, atdér, er vi langt fra i dag. Desværre.Den gang skrevet jeg, at lovgivere og kommuner må vågne op og spørge sig selv, om detgiver mening, at familieplejere ofte har et sporadisk samarbejde med kommunen, og at dedermed i praksis overlades til sig selv med vanskelige opgaver, at familieplejere ikke haradgang til den hjælp, det kollegiale netværk og den sikkerhed, som gælder for kommunaltansatte, eller at familieplejere ikke på nogen måde har sikkerhed i ansættelsen ellerrettigheder på lige fod med andre.Resultatet af denne undersøgelse kan ingen sidde overhørig. Nu må lovgivere og kommuner påbanen. Der skal handles nu.
Benny AndersenForbundsformand
3
Hovedkonklusioner
Der er følgende hovedkonklusioner i undersøgelsen:
Godt halvdelen (49,5 %) af respondenterne svarer, at de har oplevet at den hjælp ogstøtte, som de og andre fagprofessionelle mener plejebarnet har behov for, er blevetafvist af kommunen45,7 % har ikke oplevet at en sådan støtte og hjælp er blevet afvist, men det fremgårdog af de kommentarer der er givet i forbindelse med spørgsmålet, at en del haroplevet, at det tager lang tid og er besværligt at få tilkendt hjælpen, hvilket ofte harkonsekvenser for plejebarnet
15,9 % har oplevet at blive truet direkte eller indirekte med at plejekontrakten blevopsagt, hvis de gjorde krav på hjælp og støtte til deres plejebarn
49 respondenter, svarende til 6,6 pct., har oplevet, at deres plejebarn/-børn er blevetflyttet til en anden plejefamilie eller døgninstitution, fordi de ikke ville indgåaftale/kontrakt om vederlagsnedsættelse, heraf næsten halvdelen (47,9 %) indenfor deseneste 2 år.
Næsten 1/3 (32,1 %) af alle respondenterne svarer, at de er helt eller delvist enige iudsagnet: ”Jeg har i forbindelse med forhandlinger om plejevederlag følt mig presset tilat gå ned i antal vederlag, fordi kommunen truede med, at de ville anbringe barnet i enanden plejefamilie eller på en døgninstitution21,7 %, svarende til 163 respondenter, har oplevet at blive truet med at deresplejetilladelse og/eller plejekontrakt ville blive opsagt, fordi de klagede/brokkede sigover deres arbejdsforhold og samarbejdet med kommunen46,3 % erklærer sig delvist eller helt enige i udsagnet: ”Jeg har undladt at klage/brokkemig over problemer i forbindelse med mit arbejde som familieplejer af frygt for at mistemin plejetilladelse og/eller mit plejebarn/-børn.
4
VederlagsnedsættelserNæsten 1/3 af alle respondenterne svarer, at de er helt eller delvist enige i udsagnet: "Jeg hari forbindelse med forhandlinger om plejevederlag følt mig presset til at gå ned i antal vederlag,fordi kommunen truede med, at de ville anbringe plejebarnet i en anden plejefamilie eller påen døgninstitution". Derudover svarer 11,9 pct. af respondenterne, at de har følt sig presset tilat gå ned i antal vederlag af andre årsager.Figur 1: Nedgang i vederlag som konsekvens af trusler om flytning af plejebarn.
Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? "Jeg har i forbindelsemed forhandlinger om plejevederlag følt mig presset til at gå ned iantal vederlag, fordi kommunen truede med, at de ville anbringeplejebarnet i en anden plejefamilie eller på en døginstitution" (n:742)Helt enigDelvist enigHverken/ellerDelvist uenigHelt uenigVed ikkeJeg har følt mig presset til at gå ned i antal vederlagaf andre årsagerHar ikke forhandlet antal vederlag0%10%20%1,3%11,9%23,9%30%5,1%3,6%22,1%12,0%20,1%
Respondenterne havde i forbindelse med spørgsmålet mulighed for, at komme med yderligerekommentarer. Her er nogle af deres kommentarer:”Blev presset, men fastholdt mit krav om vederlag. Ubehagelig oplevelse, som jeg bagefterklagede over!””Jegfik ikke noget valg. Hvis ikke jeg accepterede at gå 3 vederlag ned for et søskendeparopsagde de mig.””Dervar ingen forhandling af lønnen - barnet havde fået det værre (flere diagnoser), menkommunen havde besluttet sig for at jeg skulle gå 2 vederlag ned. Ønskede jeg ikke at skriveunder var det tydeligt, at plejeforholdet ville ophøre (pigen havde da været anbragt hos os i 12år)”
5
”Hvisikke jeg gik med til at gå to vederlag ned blev mit plejebarn flyttet til en andenplejefamilie. På det tidspunkt var hun 3 år og havde boet her siden fødslen.””Dette job er jo ikke et 8-16 job, vi har alle følelser i klemme (plejefamilien og plejebarnet) ogderfor ved kommunerne, at de kan tryne lønnen. Det er også et sted alle kommuner kanspare, da vi jo ikke vil opsige barnet/kontrakten og dermed ødelægge et barn som trives oghar det godt. Alt dette er kommunerne godt klar over.”
49 respondenter, svarende til 6,6 pct, har oplevet, at deres plejebarn/-børn er blevet flyttet tilen anden plejefamilie eller døgninstitution, fordi de ikke ville indgå en aftale/kontrakt omvederlagsnedsættelse.Figur 2: Flytning af plejebarn som konsekvens af afslag på kontrakt grundetvederlagsnedsættelse
Har du oplevet, at dit plejebarn/-børn er blevetflyttet til en anden plejefamilie ellerdøgninstitution, fordi du ikke ville indgå enaftale/kontrakt om vederlagsnedsættelse? (n:745)100%80%60%40%20%0%JaNej6,6%93,4%
Respondenterne havde igen mulighed for at komme med yderligere kommentarer. Her ernogle af disse:”Ja,drengene blev flyttet uden varsel””Fordi vi bad om supervision af psykolog, aflastningsfamilie og penge til privatskole. Den lokalebørnehave havde smidt ham ud og folkeskolen ønskede ham ikke i sine specialklasser!””Der blev oveni købet sagt, at de godt vidste, at han var til en 7ér, men da vi i forvejen har etbarn til 7 vederlag, kunne de kun give 5. Det ville vi ikke gå med til og han blev flyttet til endøgninstitution.”
6
47,9 pct. af respondenterne, der svarede ’Ja’ i figur 2, svarer, at de har oplevet en eller flereflytninger af et plejebarn indenfor de seneste 2 år. 41,7 pct. har oplevet en eller flereflytninger i perioden 2006-2010.Alle familieplejere, der har oplevet en eller flere flytninger har været familieplejere i 3 år ellerlængere. Heraf har 70,8 pct. været familieplejere i 7 år eller længere.Figur 3: Tidsperiode for flytning
Jeg har oplevet en sådan flytning på følgendetidspunkter:(angiv gerne flere svar, hvis du har oplevet flereflytninger på forskellige tidspunkter) (n: 48)*60%50%40%30%20%10%0%Før 20002000-20052006-2010Siden 20116,3%18,8%47,9%41,7%
*Årsagen til, at de samlede besvarelser er over 100 %, er fordi respondenterne har haft mulighed for at svare fleregange.
7
Klager46,3 pct. erklærer sig delvist eller helt enige i udsagnet: ’Jeg har undladt at klage/brokke migover problemer i forbindelse med mit arbejde som familieplejer af frygt for at miste minplejetilladelse og/eller mit plejebarn/-børn’, mens 34,4 pct. er helt eller delvist uenig iudsagnet.Figur 4: Undladt at klage af frygt for at miste plejetilladelse eller plejebarn
Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? - "Jeg harundladt at klage/brokke mig over problemer iforbindelse med mit arbejde som familieplejer af frygtfor at miste min plejetilladelse og/eller mit plejebarn/-børn" (n: 754)Jeg har aldrig haft grund til at klage/brokke migVed ikkeHelt uenigDelvist uenigHverken/ellerDelvist enigHelt enig0%5%10%15%20%7,6%5,7%21,2%25,1%25%30%1,2%26,8%12,5%
Respondenterne har i forlængelse af spørgsmålet haft mulighed for at tilføje kommentarer tilspørgsmålet. Af disse kommentarer fremgår det, at en del af de familieplejere, som har klagetover problemer i forbindelse med arbejdet som familieplejer, har oplevet negative reaktionerfra kommunen:’Jeg har brokket mig flere gange, men får at vide, at det ligner, der er uoverensstemmelser, ogarbejdsopholdet skal "ses efter"’.’Sagsbehandleren siger:" der er andre familier der gerne vil udføre opgaven for 5 vederlag...”’.’Vi fik besked om klagede vi nogensinde til ankestyrelsen over XX, ville vi blive betragtet somilloyale medarbejdere og vores samarbejde ville ophører. Endvidere blev det indskærpet, atdet var XX, der havde givet tilladelse til vores godkendelse og at den meget hurtigt kunneblive trukket tilbage. Alt dette på grund af, at vi modsatte at vores plejebarn kom i aflastningpå en institution, hvor alle samarbejdspartnere; skole, sagsbehandler, familieplejekonsulent,psykolog mm, på det kraftigste havde frarådet os om at anbringe hende’.
8
21,7 pct. har oplevet, at blive truet med at plejetilladelse eller plejekontrakt ville blive opsagt,fordi de klagede over arbejdsforhold og samarbejdet med kommunen. 15,8 pct. har aldrig haftgrund til at klage, mens 62,5 pct. ikke har oplevet disse trusler.Figur 5: Trusler om opsigelse af plejetilladelse på grund af klager over samarbejdeog arbejdsforhold
Har du oplevet at blive truet med at dinplejetilladelse og/eller plejekontrakt ville bliveopsagt, fordi du klagede/brokkede dig over dinearbejdsforhold og samarbejdet med kommunen?(n:751)Ja15,8%21,7%Nej
62,5%
Jeg har aldrig haft grund til atklage/brokke mig over minearbejdsforhold og samarbejdetmed kommunen
Respondenterne har haft mulighed for at føje en kommentar til deres besvarelse:’Jeg har været truet med, at plejetilladelsen ville bortfalde, hvis ikke jeg overholdttavshedspligten, i tilfælde af at jeg talte med familie/andre plejere om vores situation (ikke ombarnet, men arbejdsforhold)’.’Hvis ikke jeg godkendte, at kontrakten blev ændret, var det klart min beslutning at barnetikke kunne blive boende’.
9
Hjælp og støtteGodt halvdelen af familieplejerne har svaret, at de har oplevet at den hjælp og støtte, som deog andre fagpersoner mener plejebarnet har behov for, er blevet afvist af kommunen. 45,7pct. har ikke oplevet at en sådan støtte og hjælp er blevet afvist. Det fremgår dog af dekommentarer, der er givet i forbindelse med spørgsmålet, at en del har oplevet, at det tagerlang tid og er besværligt at få tilkendt hjælpen:’Vi er ikke blevet afvist, men det bliver tit "syltet”. Det er svært at få ting igennem’.’Jeg har ikke oplevet at få afvist at få hjælp, men behandlingen af sagerne er så langsom ogsparsom, at det ofte har konsekvenser’.Figur 6: Afvisninger af hjælp og støtte
Har du oplevet, at den hjælp og støtte du og andrefagpersoner mener dit plejebarn har behov for,eksempelvis psykologbistand, er blevet afvist afkommunen? (n: 742)4,9%Ja
Nej49,5%45,7%Jeg har aldrig haft brugfor at søge hjælp ogstøtte til mit plejebarn
10
15,9 pct. af familieplejerne har oplevet, at blive truet direkte eller indirekte med opsigelse afplejekontrakten, hvis de gjorde krav på hjælp og støtte til plejebarnet. 78,3 pct. har ikkeværet udsat for en sådan situation.Figur 7: Direkte eller indirekte trusler om opsigelse af plejekontrakt på grund af kravpå hjælp og støtte
Har du oplevet at blive truet direkte eller indirektemed at plejekontrakten blev opsagt, hvis du gjordekrav på hjælp og støtte til dit plejebarn? (n: 750)5,9%15,9%Ja
Nej
78,3%
Jeg har aldrig gjort krav påhjælp og støtte til mitplejebarn
I forlængelse af spørgsmålet har respondenterne haft mulighed for at knytte en kommentar tilbesvarelsen:’Jeg blev truet med at få min godkendelse inddraget - fordi jeg bad om mit plejebarn blevudredt hos en børnepsykolog’.’Det er svært at kræve hjælp og vederlag, da det ligger i kortene om vi så er egnede til jobbet.Selvom konsulenter giver os ret, er det ikke nemt at komme igennem hos sagsbehandler’.
11
Metode for undersøgelsenInformation, der lægger til grund for rapporten, er tilvejebragt ved en elektroniskspørgeskemaundersøgelse, der indeholder 11 spørgsmål. Respondenterne havde derudovermulighed for at komme med yderligere kommentarer til 7 af spørgsmålene.DeltagereMålgruppen for undersøgelsen er medlemmer af Socialpædagogernes Landsforbund, derarbejder som familieplejere.Det elektroniske spørgeskema er udsendt til 1.546 e-mailadresser. E-mailadresserne stammerfra Socialpædagogernes medlemsarkiv over medlemmerne indenfor det givnearbejdspladsområde.UdsendelseDet elektroniske spørgeskema blev udsendt til de 1.546 e-mailadresser den 18. juni 2013. 49e-mailadresser viste sig at være fejlbehæftede og er derfor udgået af undersøgelsen.Derudover har 5 respondenter gjort opmærksom på, at de ikke længere arbejder somfamilieplejere og de er derfor også udgået af undersøgelsen. Undersøgelsen består altså af1.492 mulige respondenter.Undersøgelsen blev lukket den 24. juni 2013.Besvarelser792 respondenter har påbegyndt besvarelsen af spørgeskemaet og heraf har 755 respondentergennemført. Det er udelukkende disse færdiggjorte besparelser, der er behandlet i rapporten.Undersøgelsens svarprocent på færdiggjorte besvarelser er 50,6 pct. i forhold til det teoretiskmulige antal respondenter(1.492).
12
Baggrundsdata på respondenterStørstedelen af respondenterne i undersøgelsen er plejefamilier. 18,2 pct. svarer, at de er enkommunal plejefamilie, mens blot 1,2 pct. er netværksplejefamilier.Figur 8: Plejefamilietype
Hvilken type plejefamilie er du? (n: 751)Netværksplejefamilie1,2%
Kommunal plejefamilie
18,2%
Plejefamilie
80,6%
0%
20%
40%
60%
80%
100%
62,1 pct. af respondenterne er godkendt som generelt egnet af den stedlige kommune. 30,7pct. svarer, at de er konkret godkendte af den stedlige kommune til et eller flere børn.Figur 9: godkendelsestype
Hvilken type godkendelse har du? (n: 746)Jeg er godkendt som generelt egnet afden stedlige kommuneJeg er godkendt som konkret egnet afden stedlige kommune til et (eller flere)konkret barn (børn)Jeg er ikke klar over, hvilken typegodkendelse jeg har0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%
13
Undersøgelsen viser, at familieplejerne generelt har været ansat længe. 70,6 pct. svarersåledes, at de har været familieplejere i mere end 7 år. Derimod svarer kun 7,0 pct.sammenlagt at de har været ansat i 2 år, 1 år eller mindre end 1 år.Figur 10: Erfaring som familieplejer
Hvor lang tid har du været familieplejer? (n:751)80%70%60%50%40%30%20%10%0%Mindreend 1 år1 år2 år3 år4 år5 år6 år7 år ellerlængere
14
