INDHOLDSFORTEGNELSESide12IndledningUndersøgelsesmetode2.12.22.333.13.244.14.24.34.455.15.25.3Politiets oplysninger til AnkestyrelsenDefinition af kriminalitetsbegreberAnkestyrelsens sagsbehandlingKriminalitetshandleplaner og foreløbige handleplanerTilbud om udslusningKarakteristik af barnet eller den unge og kriminalitetenAnkestyrelsens samlede vurdering af sagerneUdfordringer ved reglerneAnbefalingerRegistrering og vurdering af underretninger inden for 24 timerNetværkssamrådAnkestyrelsens kommende undersøgelser af kommunernes indsats over forkriminelle unge15122234457781213141415

Den 1. juli 2010 trådte nye regler om styrkelse af indsatsen over for kriminelle unge ikraft.Politiet blev – udover deres almindelige forpligtelse til at underrette kommunerne, når etbarn eller en ung var mistænkt for at have begået kriminalitet – forpligtet til i en treårigperiode årligt at orientere Ankestyrelsen om 300 repræsentativt udvalgte underretningertil kommunerne om børn og unge, der var mistænkt for at have begået voldskriminalitet,anden alvorlig kriminalitet eller gentagen kriminalitet.Ankestyrelsen skulle via stikprøvekontrollen efterprøve, om kommunerne opfyldte deresforpligtelse og havde handlet tilstrækkeligt over for det udsatte barn eller den unge, somunderretningen omhandlede.Ankestyrelsen har løbende indhentet sagsakter fra kommunerne i de årlige 300 sager oghar vurderet kommunernes indsats over for barnet eller den unge, herunder om kommu-nerne har sat hurtigt, konsekvent og tilstrækkeligt ind, når børn eller unge har begåetkriminalitet. Hvis Ankestyrelsen har vurderet, at kommunerne i de konkrete sager ikkehar foretaget eller truffet de fornødne sagsbehandlingsskridt eller afgørelser i overens-stemmelse med barnets eller den unges bedste, har Ankestyrelsen haft mulighed for atbehandle sagen efter servicelovens § 65.Med udgangspunkt i stikprøverne har Ankestyrelsen i 2011-2013 årligt udarbejdet enrapport, som viser kommunernes indsats over for børn og unge, der har været mistænktfor at begå kriminalitet.1Denne rapport giver et samlet overblik over de gennemførte undersøgelser med fokus påundersøgelsesmetoden, regler på området, karakteristika i de undersøgte sager og un-dersøgelsernes vigtigste resultater.Derudover indeholder rapporten Ankestyrelsens anbefalinger til kommunerne og en gen-nemgang af nye regler og initiativer, der har betydning for kommunernes indsats over forkriminelle og kriminalitetstruede børn og unge samt en beskrivelse af Ankestyrelsensvidere opgaver på området.

Forud for Ankestyrelsens undersøgelser af kommunernes indsats på området for ungekriminelle aftalte Socialministeriet og Justitsministeriet en model, hvor Rigspolitiet i dentreårige periode hver den 15. i måneden sendte en liste til Ankestyrelsen med orienteringom 25 tilfældigt udvalgte børn og unge, som var mistænkt for at have begået voldskri-minalitet, anden alvorlig kriminalitet eller gentagen kriminalitet.Den første liste blev modtaget i Ankestyrelsen den 15. august 2010 og omhandlendebørn og unge mistænkt for at have begået kriminalitet i perioden 1. juli 2010 til 31. juli2010. Den sidste liste blev modtaget i Ankestyrelsen den 15. juli 2013 og omhandledebørn og unge mistænkt for at have begået kriminalitet i perioden 1. juni 2013 til 30. juni2013.De årlige 300 sager til Ankestyrelsen udtog politiet fra lister, som politiet ugentligt sendteog fortsat sender til hver enkelt kommune om børn og unge, der i den forudgående ugeer mistænkt for at have begået voldskriminalitet, anden alvorlig kriminalitet og/eller gen-tagen kriminalitet. De ugentlige lister fra politiet giver kommunerne mulighed for bedrestruktur og overblik over sager om kriminelle børn og unge og mulighed for at handlehurtigt.For at sikre geografisk spredning var der med Rigspolitiet aftalt en forholdsmæssig forde-ling af underretninger på landets politikredse.Orienteringslisten til Ankestyrelsen indeholdte alene oplysninger, som gjorde det muligtfor kommunerne at identificere sagen. Orienteringen indeholdte barnets eller den ungescpr.nr., politiets journalnummer, politikreds, kommunenavn, dato for underretning tilkommunen og en kort benævnelse af kriminaliteten.

Politiet har skullet udvælge underretninger, hvor barnet eller den unge var mistænkt forat begå voldskriminalitet, anden alvorlig kriminalitet eller gentagen kriminalitet. Der harikke været entydige definitioner på de tre kategorier af kriminalitet. Socialministeriet harfastsat følgende retningslinjer til politiet om kriterier for udvælgelse af sager:Voldskriminalitetomfatter alle former for kriminalitet, hvori vold er involveret.Medanden alvorlig kriminalitetmenes voldtægt, røveri, indbrud, omfattende tyveri, her-under tyveri fra automater, bokse, boliger og institutioner samt grovere former for hær-værk. Der er ikke tale om en udtømmende opremsning.Medgentagen kriminalitetmenes, at barnet eller den unge gentagne gange har begået

kriminalitet, uanset kriminalitetens art. Det kan for eksempel være mindre former forhærværk, herunder graffiti, mindre omfattende tyveri, herunder butikstyveri af en vareaf en vis værdi og brugstyveri af for eksempel knallert eller bil. Kravet er blot, at hand-lingen er i strid med straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller anden relevant lov-givning.Baggrunden for også at inddrage gentagen kriminalitet, selvom den enkelte forseelsemåske har været af mindre alvorlig karakter, er, at gentagen kriminalitet kan indikere, atbarnet eller den unge er på vej ud i mere alvorlig kriminalitet, og at der bør gribes ind forat forebygge dette.

I Ankestyrelsen blev der først oprettet en sag og indhentet sagsakter fra de relevantekommuner 2 måneder efter, at Ankestyrelsen havde modtaget listen fra politiet med ori-entering om 25 tilfældigt udvalgte børn og unge. Dette gav kommunerne tid til at reage-re på underretningen fra politiet, inden Ankestyrelsens anmodning til kommunen omsagsakter.Ankestyrelsen sendte - før akterne blev indhentet fra kommunerne – et brev til foræl-dremyndighedsindehaver og den unge, der var fyldt 15 år (for sager oprettet før den 1.januar 2011) og unge, der var fyldt 12 år (for sager oprettet efter den 1. januar 2011).Parterne blev herved informeret om orienteringen fra politiet, om Ankestyrelsens kompe-tence efter servicelovens § 65, og om at sagen ville indgå anonymt i Ankestyrelsens årli-ge rapport. Forældremyndighedsindehaver(e) blev samtidig bedt om at give samtykke til,at Ankestyrelsen indhentede sagsakter i kommunen. Sagsakterne indhentedes dog uan-set forældrenes samtykke, jf. retssikkerhedslovens § 11 c.Inden for 8 uger efter oprettelsen af sagen besluttede Ankestyrelsen på baggrund af deakter, som kommunen havde sendt, om sagen skulle mødebehandles i Ankestyrelsen.Sager oprettet efter den 1. januar 2011 blev som led i denne stillingtagen tillige vurderetaf en børnesagkyndig psykolog.KOMMUNERNES INDSATS PÅ OMRÅDET FOR UNGE KRIMINELLEEfter Ankestyrelsens afslutning af den enkelte sag blev forskellige oplysninger registrereti et måleskema, der dannede grundlag for hver af de årlige rapporter.

3 Regler om indsatsen over for kri-minelle og kriminalitetstruede børnog unge3.1nerKriminalitetshandleplaner og foreløbige handlepla-I tilfælde hvor børn og unge under 18 år har begået voldskriminalitet eller anden form foralvorlig kriminalitet, skal kommunen udarbejde en plan for den indsats, der kan modvirkeyderligere kriminalitet og yde den nødvendige støtte til barnet eller den unge (kriminali-tetshandleplan). Dette fremgår af servicelovens § 57 c, stk. 1.Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der iværksættes en planlagt og kontrolleretindsats med henblik på at forpligte barnet eller den unge, forældrene og forvaltningen iet gensidigt samarbejde om at få barnet eller den unge på rette vej, allerede når barneteller den unge kommer ud i kriminalitet.Kommunerne skal desuden udarbejde en foreløbig handleplan senest 7 dage efter, atkommunen har modtaget dokumentation fra politiet om den begåede kriminalitet. Dettefremgår af servicelovens § 57 c, stk. 2. Formålet med denne bestemmelse er at sikre dentidlige og hurtige indsats.

Ved bedømmelsen af, hvorvidt der skal udarbejdes en kriminalitetshandleplan og en fore-løbig handleplan, skal der i første omgang foretages en vurdering af, hvorvidt kriminalite-ten er omfattet af servicelovens § 57 c.Der er ved udarbejdelsen af kriminalitetshandleplanen og den foreløbig handleplan ikkekrav om, at barnet eller den unge er dømt, eller at det på anden måde er bevist, at bar-net eller den unge har begået voldskriminalitet eller anden form for kriminalitet. I de til-fælde, hvor kriminaliteten ikke er bevist, skal kommunen lægge politiets underretningom formodet kriminalitet til grund og handle ud fra denne.

Politiet underretter de sociale myndigheder (kommunen) om sager, hvor børn og ungemistænkes eller sigtes for kriminelle forhold. Dette foregår i praksis blandt andet ved atpolitiet ugentligt sender kommunen en liste over disse sager med angivelse af det krimi-nelle forhold. Det er ud fra disse lister, at politiet har trukket de 300 sager om året, somAnkestyrelsen har gennemgået.Fristen på 7 dage til at udfærdige en foreløbig handleplan løber fra kommunen modtagerlisten fra politiet (hvis kommunen ikke allerede tidligere har modtaget underretning om

3.1.3Indholdet af kriminalitetshandleplanen og den foreløbigehandleplanKriminalitetshandleplanenKriminalitetshandleplanen skal angive formålet med indsatsen samt hvilken indsats, derer nødvendig for at opnå formålet. Planen skal også angive indsatsens forventede varig-hed, særlige forhold om barnet eller den unge, herunder behandling, uddannelse mv., ogbygge på retningslinjerne i servicelovens § 140, stk. 3. Handleplanen udarbejdes i sam-arbejde med barnet eller den unge og dennes familie.KOMMUNERNES INDSATS PÅ OMRÅDET FOR UNGE KRIMINELLEI de tilfælde, hvor der er lagt en plan for indsatsen mod kriminalitet ud fra andre be-stemmelser, herunder handleplaner efter servicelovens § 140, skal der ikke udarbejdesen ny selvstændig handleplan i forbindelse med kriminaliteten. Dog kan der være grund-lag for at overveje en revision af den tidligere udarbejdede handleplan i forhold til oplys-ningerne fra politiet om den begåede kriminalitet.Hvis det vurderes, at barnet eller den unge har behov for støtte efter servicelovens § 52,kan forpligtelsen til at udarbejde en foreløbig handleplan og kriminalitetshandleplan ikkeerstatte kommunens forpligtelse til at udarbejde en børnefaglig undersøgelse efterservicelovens § 50 og eventuelt en handleplan efter servicelovens § 140.Den foreløbige handleplanI den foreløbige handleplan skal kommunen tage stilling til, hvad der her og nu skalgøres for at hindre, at barnet eller den unge begår ny kriminalitet. Dette kan for eksem-pel omfatte, at der straks indkaldes til et møde med forældrene og barnet eller den unge,hvor det drøftes, hvad der kan gøres for at forebygge yderligere kriminalitet, herundermuligheden for tilknytning af en kontaktperson, familiebehandling, tilknytning til krimina-litetsforebyggende projekter eller eventuelt anbringelse uden for hjemmet. Der er ikkeformkrav eller indholdsmæssige krav til den foreløbige handleplan.

Kommunen skal i forbindelse med løsladelse af unge under 18 år, der har afsonet fri-hedsstraf, været varetægtsfængslet eller anbragt i varetægtssurrogat, give et tilbud omudslusning. Dette fremgår af servicelovens § 57 c, stk. 3. Udslusning skal som minimumhave et omfang svarende til en fast kontaktperson, men kan også bestå i eksempelvis enmentor, et gruppeforløb eller andet, der kan lette den unges overgang til et selvstændigtvoksenliv. Der kan også være tale om anbringelse uden for hjemmet.Bestemmelsen er en del af det lovforslag, der trådte i kraft den 1. juli 2010 om styrkel-sen af indsatsen over for kriminelle unge. Formålet med indsatsen er at undgå, at de

pågældende unge falder tilbage i den kriminelle løbebane, finder tilbage til et negativtmiljø eller på anden vis kommer ind i en negativ udvikling efter løsladelsen.Tilbuddet om udslusning skal så vidt muligt etableres inden løsladelsen, så den unge ikkestår uden relevant støtte på tidspunktet for løsladelsen, og skal have en varighed påmindst 6 måneder efter løsladelsen.Det er ikke en forudsætning for tilbuddet om udslusning, at kommunen har udarbejdeten børnefaglig undersøgelse eller en handleplan efter servicelovens § 140, stk. 1. Tilbud-det bør dog indgå som led i kriminalitetshandleplanen, som kommunerne har pligt til atudarbejde efter servicelovens § 57 c, stk. 1, jf. ovenfor.

Ankestyrelsen har i de tre undersøgelser vurderet i alt 863 sager om børn og unge, dermistænkes for at have begået voldskriminalitet, anden alvorlig kriminalitet eller gentagenkriminalitet.Vurderingen har bestået i to dele og har bygget på de oplysninger, som Ankestyrelsenhar modtaget fra kommunerne. Ankestyrelsen har således i den konkrete sag først vur-deret, om kommunen har truffet de fornødne beslutninger og gør tilstrækkeligt for barneteller den unge. Som led heri er sager oprettet efter den 1. januar 2011 blevet vurderet afen børnesagkyndig psykolog. Dernæst har Ankestyrelsen vurderet, om kommunen harsat hurtigt, konsekvent og tilstrækkeligt ind, når barnet eller den unge er mistænkt for athave begået kriminalitet. Den sidste del af vurderingen er blandt andet foregået ved re-gistrering af forskellige faktuelle oplysninger i sagen samt vurdering af, hvorvidt de sær-lige lovregler, der omhandler børn og unge, der mistænkes for kriminalitet, er overholdt.Der har ved målingen af sagerne været fokus på kriminalitetens art, oplysninger om bar-net eller den unge og dennes familie, herunder kommunens tidligere kendskab til famili-en, samt reglerne om foreløbige handleplaner, kriminalitetshandleplaner og tilbud omudslusning.

4.1 Karakteristik af barnet eller den unge og kriminali-tetenUndersøgelserne viser, at der er visse fælles karakteristika ved flere af de børn og unge,som har begået eller mistænkes for at have begået kriminalitet.”Den typiske unge kriminelle” er således karakteriseret ved at være:••••en dreng16-17 årkendt af kommunen i forvejen på grund af tidligere kriminalitet, tidligere under-retninger eller andre sociale problemerhar ofte skole- og/eller misbrugsproblemer

Ankestyrelsen har i undersøgelserne vurderet, at lovgivningen er fyldestgørende over-holdt i lidt over halvdelen af sagerne. Knapt halvdelen af sagerne er dermed ikke fuldt udbehandlet i overensstemmelse med reglerne.Tabel 4.1Ankestyrelsens vurdering af om kommunens sagsbehandling lever op til delovmæssige krav. 2011-2013. Antal og procent2011AntalJaNejUoplyst

I alt

1471361

284

Procent52480

100

Antal1621200

282

2012Procent57430

100

Antal1611360

297

2013Procent54460

100

I alle tre undersøgelser er de hyppigste årsager til, at afgørelserne vurderes ikke at værei overensstemmelse med lovgivningen:••••at reglerne om udarbejdelse af en foreløbig handleplan ikke er overholdt, herun-der at 7-dages fristen ikke er overholdtat reglerne om udarbejdelse af en kriminalitetshandleplan ikke er overholdtat kommunen burde have iværksat foranstaltninger tidligereat kommunen burde have reageret på tidligere underretninger

Tabel 4.2Årsager til, at regler og praksis ikke anses for overholdt. 2011-2013. Antal ogprocent2011AntalDer burde have været udarbejdet en foreløbig handleplanDer burde have været udarbejdet en kriminalitetshandle-planKommunen burde have iværksat foranstaltninger tidligereKommunen burde have reageret på tidligere underretnin-gerKommunen burde have iværksat en anden foranstaltningDer burde have været udarbejdet en plan om udslusningefter § 57 c, stk. 3Andet

I alt

136 -

120 -

136 -

725174633423232217162213181113910710491Procent7667Antal73802012Procent61672013Antal7959Procent5843

”Andet” i ovenstående tabel omfatter fortrinsvis, at det er vurderet, at kommunen burdehave iværksat en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50 eller burde havesuppleret en tidligere undersøgelse, at fristen på 7 dage til at lave en foreløbig handle-plan ikke er overholdt, at kommunen burde have reageret på underretningen fra politiet,eller at indehaveren af forældremyndigheden ikke er inddraget i forbindelse med under-retningen.Mødebehandlede sagerI hver enkelt sag har Ankestyrelsen vurderet, hvorvidt kommunen gør tilstrækkeligt forbarnet eller den unge. I de sager, hvor Ankestyrelsen vurderer, at kommunen ikke gørtilstrækkeligt, kan Ankestyrelsen mødebehandle sagen. Ankestyrelsen har i løbet af dentreårige periode mødebehandlet i alt 42 af de undersøgte sager.Antallet af sager, som Ankestyrelsen har besluttet at mødebehandle er større end detantal, som rent faktisk endte med at blive mødebehandlet. Dette skyldes, at der i nogle

Undersøgelserne viser, at der i en stor del af de sager, hvor det er vurderet, at lovgiv-ningen ikke er overholdt, burde have været udarbejdet en foreløbig handleplan. Der hardog for hver undersøgelse været tale om et fald i andelen af disse sager.Udarbejdelse af en foreløbig handleplan skal sikre en tidlig og hurtig indsats i de sager,hvor der er tale om voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet.Modtager kommunen en underretning, om at et barn eller en ung er mistænkt for at ha-ve begået kriminalitet, skal kommunen vurdere, om der er tale om voldskriminalitet elleranden alvorlig kriminalitet.Hvis kriminaliteten er omfattet af de særlige regler om en tidlig og hurtig indsats, skalkommunen inden for 7-dages fristen overveje og tage stilling til, hvad der her og nu skalgøres for at hindre, at barnet eller den unge begår ny kriminalitet. Da der ikke er opstilletformkrav til den foreløbige handleplan, vil det være tilstrækkeligt, at det fremgår foreksempel af journalen eller lignende, hvad der gøres her og nu. Ved indkaldelse af barneteller den unge og forældremyndighedsindehaver til en samtale er det dog en forudsæt-ning, at kommunen følger op på indkaldelsen, herunder eventuelt følger op på og nær-mere undersøger andre konkrete omstændigheder i sagen.

En anden udfordring i de undersøgte sager har været, at der ofte ikke er udarbejdet enkriminalitetshandleplan, selvom der burde.Udarbejdelse af kriminalitetshandleplanen skal sikre, at der iværksættes en planlagt ogkontrolleret indsats over for barnet eller den unge, der er mistænkt for at have begåetvoldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet. Samarbejdet med barnet eller den ungeog dennes familie er vigtigt.Der er heller ikke ved kriminalitetshandleplanen opstillet egentlig formkrav, men krimina-litetshandleplanen skal angive formålet med indsatsen samt hvilken indsats, der er nød-vendig for at opnå formålet. Planen skal bygge på retningslinjerne i servicelovens § 140om handleplaner. Der er desuden ikke fastsat en tidsfrist for, hvornår kriminalitetshand-leplanen skal være udarbejdet.

Ankestyrelsen har desuden i en del sager i alle tre undersøgelser vurderet, at kommunenburde have reageret på tidligere underretninger eller burde have iværksat foranstaltnin-ger tidligere.Disse sager omhandler børn eller unge, der i de fleste tilfælde har de fælles karakteristi-ka, der er omtalt ovenfor (”Den typiske unge kriminelle”). Derudover har disse børn ellerunge ofte forskellige og komplicerede problemstillinger samt langvarige forløb i kommu-nen. I mange tilfælde er barnets eller den unges kriminalitet et udslag af andre proble-mer hos barnet eller den unge og i familien.Disse sager med komplicerede problemstillinger og langvarige forløb stiller særligt storekrav til sagsbehandlingen, herunder overblik i sagen, og kræver ekstra fokus på afdæk-ning af barnets eller den unges og familiens samlede problemer og vurdering af, omiværksatte foranstaltninger er tilstrækkelige.I den forbindelse bemærkes, at undersøgelserne viser, at kommunerne i de undersøgtesager trods visse sagers tyngde og kompleksitet ikke har anvendt muligheden for vejle-dende rådgivning fra VISO. VISOs rådgivningsforpligtelse blev den 1. juli 2010 udvidet tili en treårig periode også at omfatte vejledende rådgivning til kommuner om indsatser tilat forebygge kriminalitet blandt børn og unge generelt og i forhold til enkeltsager.I de sager, som Ankestyrelsen har besluttet at behandle på et ankemøde, indgår ogsåsager, hvor det er vurderet, at kommunen burde have reageret tidligere i sagsforløbetmed relevant og tilstrækkelig støtte.

Ankestyrelsens undersøgelser viser desuden, at 76 unge ud af de 863 målte sager, sva-rende til 9 procent, har været varetægtsfængslet, anbragt i varetægtssurrogat eller harafsonet. I disse sager har den unge i 14 tilfælde fået et tilbud om udslusning.Der er en del sager, hvor det ikke har været relevant at give tilbud om udslusning. Dettekan eksempelvis skyldes, at varetægtsfængslingen fortsætter direkte over i en ungdoms-sanktion, eller at den unge forud for varetægtsfængslingen er anbragt uden for hjemmet,og at denne anbringelse skal fortsætte efter løsladelse. Der er desuden sager, hvor denunge på tidspunktet for Ankestyrelsens behandling af sagen fortsat har været varetægts-fængslet, hvorfor der ikke nødvendigvis på dette tidspunkt er givet tilbud om udslusning.

Ankestyrelsen er i forbindelse med undersøgelserne blevet opmærksom på, at reglernepå området medfører visse udfordringer i sagsbehandlingen.For det første er vurderingen og afgrænsningen af begrebet ”anden alvorlig kriminalitet”vanskelig, idet afgrænsningen i mange tilfælde afhænger af en konkret vurdering af om-stændighederne ved det kriminelle forhold og barnet eller den unge. En sådan vurderingforudsætter i de fleste sager, at der foreligger en beskrivelse af den kriminalitet, sombarnet eller den unge er mistænkt for. I nogle tilfælde vil kommunens vurdering af kri-minaliteten medføre, at kommunen ikke opfatter den kriminalitet, som politiet underret-ter om via blandt andet de ugentlige lister, som alvorlig.For at bidrage til afgrænsningen af begrebet ”anden alvorlig kriminalitet” har Ankestyrel-sen i undersøgelserne beskrevet en lang række konkrete situationer, hvor børn eller un-ge er mistænkt for at have begået et kriminelt forhold.Efter Ankestyrelsens opfattelse kan gentagen kriminalitet ud fra en konkret vurderingogså udløse et krav om udarbejdelse af en foreløbig handleplan og kriminalitetshandle-plan. Dette gælder, selvom den konkrete kriminalitet ikke kan betragtes som ”anden al-vorlig kriminalitet”, idet aktuelle og tidligere kriminalitet og karakteren heraf samlet setmå anses for at være alvorlig.En anden udfordring er, at det er vanskeligt at afgrænse, hvad der udgør en foreløbighandleplan, idet der i servicelovens § 57 c, stk. 2, eller i vejledningen om særlig støtteikke er opstillet formkrav eller indholdsmæssige krav til en sådan.Ankestyrelsen har i undersøgelserne beskrevet, hvornår der efter Ankestyrelsens opfat-telse foreligger en foreløbig handleplan. Ved denne vurdering har Ankestyrelsen ikke ale-ne fokuseret på, om der foreligger en akt eller lignende, som af kommunen er betegnetsom en foreløbig handleplan. Ankestyrelsen har tillige vurderet, hvorvidt der i sagen ind-holdsmæssigt er taget stilling til, hvad der som følge af den aktuelle kriminalitet skal gø-res her og nu for at hindre, at barnet eller den unge begår ny kriminalitet.

kommunerne afdækker barnets eller den unges og familiens samlede vanske-ligheder og behovkommunerne handler hurtigt og iværksætter de nødvendige foranstaltninger (tid-lig indsats)kommunerne løbende vurderer barnets eller den unges og familiens behov og omde iværksatte foranstaltninger er tilstrækkeligekommunerne inddrager barnet eller den unge og dennes netværk i sagsforløbetkommunerne er opmærksomme på reglerne vedrørende tilbud om udslusning tilunge under 18 år, der har afsonet frihedsstraf, været varetægtsfængslet ellerværet anbragt i varetægtssurrogatkommunerne er opmærksomme på muligheden for at få rådgivning fra VISO omindsatser til at forebygge kriminalitet blandt børn og unge

5 Nye regler og de fremadrettedeplanerSiden den 1. juli 2010, hvor Ankestyrelsen begyndte at følge kommunernes indsats påområdet for unge kriminelle, er der vedtaget nye regler samt taget initiativer, som harsammenhæng med og afsmittende effekt på reglerne om de kriminelle børn og unge. Deter desuden besluttet, at Ankestyrelsens opgave med at gennemgå kommunernes indsatspå området for unge kriminelle skal fortsætte indtil videre frem til den 30. juni 2016.

5.1 Registrering og vurdering af underretninger indenfor 24 timerFolketinget har som led i overgrebspakken vedtaget nye regler om rettidig og systema-tisk håndtering af underretninger. Disse regler trådte i kraft den 1. oktober 2013 og for-pligter kommunerne til dels at registrere modtagne underretninger samt hurtigst muligtog senest inden for 24 timer efter modtagelsen af en underretning at vurdere, om der erbehov for at iværksætte akutte foranstaltninger. Reglerne fremgår af servicelovens §155, stk. 1 og 2.En del af baggrunden for lovændringen er blandt andet, at kravet om udarbejdelse af enforeløbig handleplan inden for 7 dage efter kommunen får kendskab til, at et barn elleren ung har begået kriminalitet, er svær for kommunerne at leve op til. Dette har Anke-styrelsens tre undersøgelser af kommunernes indsats på området for unge kriminellevist. Tilsvarende har disse undersøgelser – og andre af Ankestyrelsens undersøgelser,eksempelvis undersøgelsen om ”Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige for-anstaltninger fra 2011 samt Ankestyrelsens kuglegravning af 10 sager om misbrug ogomsorgssvigt fra marts 2012 – vist, at der i nogle tilfælde ikke bliver reageret rettidigteller fulgt tilstrækkeligt op på en underretning.Formålet med de nye regler er at sikre en hurtig vurdering af, om der er behov for enakut indsats, at sikre at alle oplysningerne fremgår af sagen, og at understøtte tilrette-læggelsen af indsatsen og følge udviklingen.Med bestemmelserne er der således indført krav til kommunernes håndtering af under-retninger.Selvom bestemmelserne primært er vedtaget med baggrund i sager om overgreb, vil deogså have indflydelse på politiets orienteringer til kommunerne om børn og unge, som ermistænkt for at have begået kriminalitet, da bestemmelserne vedrører alle underretnin-ger.

Som en del af satspuljeaftalen for 2014-17 blev der taget initiativ til ”Ny indsats modasocial adfærd – Ansvar og Konsekvens”. Som en del af aftalen indgår, at der fremsætteslovforslag om netværkssamråd i sager om ”alvorlig kriminalitet” begået af unge under 18år. Lovforslaget forventes at blive fremsat i marts 2014.En indførelse af netværkssamråd er i tråd med resultaterne i Ankestyrelsens undersøgel-ser af kommunernes indsats på området for unge kriminelle fra 2012 og 2013, som viser,at de nuværende regler om foreløbige handleplaner og kriminalitetshandleplaner i praksisikke sikrer en målrettet indsats overfor de børn og unge, der har begået kriminalitet.Dette billede går igen i den tredje og sidste af Ankestyrelsens undersøgelser af kommu-nernes indsats på området for unge kriminelle offentliggjort i marts 2014.

5.3 Ankestyrelsens kommende undersøgelser af kom-munernes indsats over for kriminelle ungeDet hidtidige projekt i Ankestyrelsen om at undersøge kommunernes indsats over forbørn og unge, der mistænkes for eller har begået voldskriminalitet, anden alvorlig krimi-nalitet eller gentagen kriminalitet løb fra den 1. juli 2010 til den 30. juni 2013.I februar 2013 blev der fremsat et lovforslag om blandt andet en forlængelse af ordnin-gen for en ny treårig periode frem til den 30. juni 2016. Lovforlaget blev vedtaget ogtrådte i kraft den 1. juli 2013.Som baggrund for dette lovforslag er der i lovbemærkningerne henvist til resultatet afden første af Ankestyrelsens undersøgelser af kommunernes indsats på området for ungekriminelle, som viser, at kommunerne i mange af de undersøgte sager har problemermed at overholde lovgivningen på området. Det fremgår af lovbemærkningerne, at derderfor fortsat er behov for at sætte særligt fokus på kommunernes indsats over for kri-minelle og kriminalitetstruede børn og unge.Formålet med forlængelse af ordningen er at sikre, at den aktuelle og relevante viden omindsatsen over for kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge fortsat vil være tilgæn-gelig for kommunerne.Med loven blev der også vedtaget en forlængelse af VISO’s adgang til at yde gratis vejle-dende rådgivning til kommuner om indsatser til at forebygge kriminalitet blandt børn ogunge generelt og i forhold til enkeltsager samt kravet om en plan for en sammenhæn-gende indsats over for ungdomskriminalitet. Disse bestemmelser er der kort redegjort fori de to første af Ankestyrelsens undersøgelser af kommunernes indsats på området forunge kriminelle fra 2012 og 2013.I forhold til den første treårige periode giver den nye ordning mulighed for en større gradaf fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelsen af Ankestyrelsens kvalitetssikring og kontrolmed kommunernes indsats. Det har med bestemmelsen været hensigten, at give Anke-

styrelsen mulighed for at tilpasse og indrette undersøgelsen, så der kan fokuseres påkonkrete eller afgrænsede forhold, eksempelvis forhold der særligt volder kommunerneproblemer eller på anden vis kræver særlig opmærksomhed. Ankestyrelsen vil fortsatgennemgå et antal konkrete sager om børn eller unge, som har begået eller er mistænktfor at have begået voldskriminalitet, anden alvorlig kriminalitet eller gentagen kriminali-tet.Den vedtagne lov blev fulgt op i forbindelse med forhandlingerne om satspuljen for 2014-17, hvor der blev afsat midler til at finansiere forlængelsen af de kriminalpræventive ind-satser i Ankestyrelsen, VISO og kommunerne.