SOU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 160: Henvendelse af 18/3-14 fra Børns Vilkår, vedrørende en konkret sag, hvor Børns Vilkår har afvist at bisidde et barn med et handicap

Orientering fra Børns VilkårEkstra Bladet bragte den 14. marts 2014 en artikel vedr. et barn med et handicap, som BørnsVilkår har afvist at bisidde. Ekstra Bladet rettede i den forbindelse henvendelse til udvalgtesocialordførere. Derfor denne orientering med status, samt en beskrivelse af den konkreteudfordring.Den konkrete anmodning om bisidning, der gav anledning til Ekstra Bladets historie, kom fraen plejemor, hvis plejebarn kommunen har besluttet skulle flyttes til et andet anbringelsessted.Barnet er - efter det til Børns Vilkår oplyste - ikke selv i stand til at formulere et ønske ombisidning eller kunne forstå hvad det ville sige.Det er vigtigt i denne debat, at holde sig for øje, at både kommunerne og forældre til børn medet handicap har et ansvar for at sikre, at barnets perspektiv bliver inddraget før der træffesbeslutninger af betydning for barnet. Kommunen, fordi de lovgivningsmæssigt er forpligtethertil og forældrene, fordi de kender barnet og dets behov bedst. Kan dette ikke ske igennemen vanlig børnesamtale, så kan det ske på anden vis.Børns Vilkår har som privat organisation ikke de samme forpligtelser som kommunen og det erafgørende for bisidningens faglige troværdighed, at det er barnets stemme, vi løfter. Det ervigtigt for os, at et barn, der selv har meget svært ved at udtrykke sig, ikke bliver taget som’gidsel’ i en sag, hvor evt. forældre og plejeforældre kan have meget stærke interesser. For atfå en bisidder er det derfor afgørende, at barnet er i stand til selv at formulere et ønske ombisidning. Det betyder, at vi nogle gange må afvise, at bisidde et barn, hvis barnet ikke selvønsker bisidning, hvis barnet er meget ungt og stadig har sparsomt sprog eller, hvis barnet haret handicap, der gør det meget vanskeligt at udtrykke egne ønsker og behov. Det er dog ipraksis meget sjældent, at vi må afvise at bisidde et barn. Børns Vilkår har idag ikkeekspertisen til at bisidde disse grupper af børn troværdigt, men henviser i videst muligt omfangtil andre steder, hvor de kan få bedre hjælp.