Fremskrivningen er baseret på prævalensrater for forekomst af demens i aldersgrupper fra 60 år ogopefter udarbejdet afAlzheimer’s Disease Internationali 2009 kombineret med demografiskeprognoser fra Danmarks Statistik.Der foreligger ikke særlig gode estimater af antallet af ’yngre’ (yngre end 60 år) med demens, menpå baggrund af to engelske registerstudier kan antallet af yngre danskere med demens aktuelt anslåstil mindst 1.500 personer. Da antallet af personer i aldersgruppen 30-59 år forventes at liggenogenlunde konstant frem mod år 2040, forventes der ikke at ske nogen stigning i antallet af ’yngre’med demens.World Alzheimer Report 2009. London: Alzheimer's Disease International; 2009

Notat om fysisk træning som mulig forebyggelse og behandling af demens

En række befolkningsundersøgelser (epidemiologiske studier; observationsstudier) har demonstrereten overbevisende sammenhæng mellem fysisk aktivitet og nedsat risiko for senere udvikling afkognitivt funktionstab og demenssygdom.Resultaterne viser nogenlunde samstemmende, at personer, der er fysisk aktive som midaldrende,har betydeligt nedsat risiko for udvikling af demens. Størrelsen af den beskyttende effekt af fysisktræning mod demens varierer fra studie til studie, men en analyse fra 2011 på tværs af studierne (enmetaanalyse af 16 prospektive studier) fandt en risikoreduktion på ca. 28 % for demens generelt ogpå 45 % for Alzheimers sygdom (Barnes & Yaffe 2011).Det betyder ikke, at man med sikkerhed undgår demens ved at være i god fysisk form. Selv tidligereeliteidrætsudøvere kan risikere at udvikle demens som ældre. Men man kan alt andet lige nedsættesin risiko.De senere år er der kommet en række interventionsstudier, der har undersøgt om fysisk aktivitet kanbedre det kognitive funktionsniveau hos personer, der allerede har udviklet demens. Denvidenskabelige evidens (syv lodtrækningsbaserede (randomiserede) kliniske undersøgelser) blev i2011 gennemgået af Sundhedsstyrelsen i ’Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse ogbehandling’. Sammenfattende vurderedes, at der er nogen, omend begrænset evidens for effekten affysisk aktivitet på det kognitive funktionsniveau hos ældre med demens.Håndbogen omtalte to af de mekanismer, der menes at kunne forklare effekten af fysisk aktivitet.Det drejer sig bl.a. om en effekt på hjernens ’hukommelsescenter’ (hippocampus) via en øgetproduktion af den såkaldte vækstfaktor brain derived neurotropic factor (BDNF). Hos patienter meddemens ses lave niveauer af BDNF, og fysisk træning bevirker en opregulering af vækstfaktoren.Regelmæssig fysisk aktivitet har endvidere en anti-inflammatorisk (betændelsesdæmpende) effekt ihjernen, hvilket også menes at modvirke Alzheimers sygdom.Siden 2011 er der publiceret yderligere en række studier, hvoraf flertallet finder en gavnlig virkningi varierende grad. på et eller flere af de anvendte kognitive effektmål. Der kan dog ikke påvisesnogen tydelig sammenhæng mellem interventionsform og størrelse af effekt.Aktuelt er det danske forskningsprojekt ADEX i færd med at undersøge effekten af moderat til hårdfysisk træning på personer med Alzheimers sygdom. ADEX er en forkortelse af projekttitlen’Preserving quality of life, physical health and functional ability in

Alzheimer's disease:

The effectof physical

exercise’,

der kan oversættes ved ’opretholdelse af kognitivt og dagligt funktionsniveau,livskvalitet og fysisk funktion ved Alzheimers sygdom - effekt af fysisk træning’. ADEX støttesøkonomisk af Det Strategiske Forskningsråd under Uddannelses- og Forskningsministeriet.Projektledelsen af ADEX varetages af Nationalt Videnscenter for Demens. De første resultater fraprojektet forventes at foreligge i efteråret 2014.

Brug af GPS hos personer med demens

Baggrund

Demenssygdom medfører mange forskellige symptomer, herunder bl.a. hukommelsessvækkelse,orienteringsvanskeligheder og adfærdsændringer. Dette medfører at personer med demens fårproblemer med at orientere sig og i nogle situationer kan forvilde sig ud og ikke finde hjem udenhjælp.Anvendelse af GPS kan være et værdifuldt redskab til at øge sikkerheden og trygheden for borgeremed demens og deres pårørende.Det kan være et godt hjælpemiddel i hverdagen for borgere der har svært ved at orientere sig, så destadig kan fortsætte deres daglige aktiviteter udenfor hjemmet. Hos personer der er langt idemensforløbet kan brugen af GPS indgå som en del af plejen for at øge sikkerheden.Der er ikke lavet officielle opgørelser over hvor mange personer med demens der benytter GPS,hvor mange der forvilder sig ud, bliver eftersøgt og i værste fald omkommer.Tal fra Nordsjællands Politi viser, at de i perioden juli 2007 til juni 2008 var involveret ieftersøgning af 112 personer med demens. På landsplan svarer det til ca. 1000 eftersøgninger omåret.(Kilde: Nordsjællands Politi og Alzheimerforeningen).Der er ingen tvivl om at der forsvinder en del personer med demens fra eget hjem eller plejebolighvert år og desværre ses også dødsfald som følge af dette, hvilket kan følges i medierne.Situationer der må gøres alt for at undgå, ved at der tilbydes den fornødne pleje og omsorg,meningsfuld beskæftigelse, teknologiske hjælpemidler og at plejeboligerne og de tilhørendeudearealer er indrettet, så det er tilpasset personer med demens og deres behov.En person med svær demens er ikke i stand til at klare sig selv og er afhængig af at personale ellerpårørende tager vare på deres sikkerhed.Lovgivningen tillader ikke, at dørene låses og personen med demens kan ikke overvåges konstant,så det giver nogle udfordringer i dagligdagen.Derfor kan GPS eller andre former for personlige alarmer være et godt hjælpemiddel i hverdagen.

Lovgivning og vejledning

Brug af personlige alarmer og pejlesystemer er omfattet af Servicelovens regler om magtanvendelse§ 125, hvis borgerne ikke er i stand til at forstå og give samtykke omkring anvendelse af GPS.Socialstyrelsen har i 2007 udgivet en vejledning omkring GPS og Alarmer.”Guide til Alarm- og pejlesystemer for demente”http://shop.socialstyrelsen.dk/collections/aeldre/products/guide-til-alarm-og-pejlesystemer-for-demente

På Nationalt Videnscenter for Demens har vi kontakt med mange fagfolk rundt i hele landet.Vi har ikke lavet nogen systematisk opfølgning på brugen af GPS i Danmark, men vil hergennemgå den viden, vi har samlet fra praksis på området.

Anskaffelse:

Der ses stor variation i kommunerne omkring anskaffelse af GPS´er:Borgeren/ pårørende anmodes om selv at anskaffe en GPSBorgeren bevilges GPS som hjælpemiddel efter SEL§ 112Kommunen indkøber centralt GPS til udlånDet enkelte plejecenter indkøber GPS til brug i plejen

Abonnement:

Flere GPS´er kræver et abonnement, og der vil derfor udover anskaffelsen også væredriftsomkostninger.Det er forskelligt hvem der betaler for dette abonnement, om det er kommunen eller borgeren selv.

Vedligeholdelse:

Der vil være behov for vedligeholdelse af GPS og deraf følgende omkostninger. Dette løsesforskelligt i kommunerne

Udfordringer vi hører om vedr. brugen af GPS:

At sikre at personen med demens bærer GPS´en på sig kan være en meget stor udfordring.Personen med demens er sjældent selv i stand til at huske at tage den med. Personen harmåske heller ikke indsigt i, at der er behov for en GPS eller forstår hvad det er. Derfor måpårørende eller personale sikre sig at GPS´en er i den jakke eller taske man formoderpersonen vil tage med, eller at personen bærer den på sig hele tiden. Det giver udfordringer ihverdagen.At sikre at GPS´en er opladet. Den skal oplades ca. en gang i døgnet. At få opbygget noglerutiner omkring dette kan være svært i en travl hverdag med mange gøremål og mangeforskellige hjælpere hos den enkelte borger.Tilfælde med unøjagtigheder i angivne position og manglende signal. Dvs. på trods af atborgeren har båret GPS, har det ikke været muligt at spore vedkommende. Derfor kan den inogle tilfælde give en falsk tryghed og GPS´en kan derfor ikke stå alene, der skal andretiltag til også.Sikre at der er en pårørende eller personale til at modtage meldinger fra GPS og til at sporepersonen ved behov. Her handler det både om at have de tekniske kompetencer men også atder er tid og ressourcer til denne opgave.Sikre at der er personale eller pårørende der kan køre ud og hente personen som bærerGPS´en, hvis vedkommende er blevet væk. Der skal fx være personale nok tilstede for atkunne varetage plejen og omsorgen for de øvrige beboere på et plejecenter, da de ikkekan/må forlades. Dette er en stor udfordring mange steder, da personalenormeringen ofte erlav, især i aften og nattetimerne.At køre ud og hente borgeren. Personalet har sjældent køretøjer til rådighed, må derfor ringeefter en taxa. Da borgeren ofte er mobil kan det blive til en længere køretur. Hvem skalbetale taxaen?