Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del Bilag 140
Offentligt

NotatJ.nr. 14-0062545Den18. februar 2014

Person og PensionCFB/KHK

Fakta om vandrende arbejdstageres ret til børnecheckDer redegøres iafsnit 1for de relevante EU-regelsæt for vandrende arbejdsta-gere, iafsnit 2forregelgrundlaget samt iafsnit 3for antallet af modtagere ogudbetalinger hertil i perioden 2008-2012.

1. Grundlæggende EU-regler

Danmark har med sit medlemskab af EU tilsluttet sig tre grundlæggende rets-akter, der har betydning for vandrende arbejdstageres og EU/EØS-borgeresret til ydelser.Forordningen om arbejdskraftens frie bevægelighed i EU (forordning492/11), som hører under Beskæftigelsesministeriets ressort. Forord-ningen fastslår bl.a., at vandrende arbejdstagere har ret til samme so-ciale fordele som danske arbejdstagere, jf. afsnit 1.1.Forordningen om koordination af EU-landenes sociale sikringsord-ninger (forordning 883/04), som hører under Ministeriet for Børn, Li-gestilling, Integration og Sociale Forholds ressort. Forordningen giverbl.a. mulighed for at eksportere ydelser og mulighed for at medregnebeskæftigelses- og bopælsperioder fra andre medlemslande, jf. afsnit1.2.Opholdsdirektivet, som hører under Justitsministeriets ressort, fast-lægger betingelserne for, hvornår EU-borgere kan færdes og opholdesig lovligt i andre medlemslande, jf. afsnit 1.3.



En kontantydelse kan i EU-rettens forstand have karakter af ensocial fordelellerdet mere snævre begreben social sikringsydelse.Alle ydelserne er sociale fordele,men kun sociale sikringsydelser er omfattet af de detaljerede koordineringsreg-ler i forordning 883/04. Børnechecken er en social sikringsydelse.1.1.Sociale fordele

Arbejdskraftens frie bevægelighed (forordning 492/11) giver vandrendeEU/EØS-arbejdstagere og deres familiemedlemmer ret til samme sociale for-dele som indenlandske (fastboende) arbejdstagere. Forordningen er en konkre-1/8

tisering af Traktatens regler om fri bevægelighed for arbejdstagere. Heraf føl-ger bl.a. adgang til sociale ydelser.Baggrunden for dette er primært et ønske om at sikre borgere i EU/EØS-landene reelle muligheder i forhold til at bevæge sig mellem landene uden atrisikere at miste ret til sociale fordele, herunder sociale ydelser.Retten til ligebehandling opstår, når der er indtrådt arbejdstagerstatus. Der erikke nogen fast grænse for dette, og det afhænger af en konkret vurdering. Detafgørende er, om der er tale om faktisk og reel beskæftigelse.Sociale fordele er fx kontanthjælp, SU og adgang til børnepasning.1.2. Sociale sikringsydelser

Forordning 883/04 om koordinering af sociale sikringsydelser koordinererEU/EØS-landenes regler om social sikring for personer, der udnytter retten tilfri bevægelighed. Der er ikke tale om en harmonisering af reglerne. Der ersåledes ikke krav i EU-retten om, at de enkelte ydelser skal indrettes eller fi-nansieres på en bestemt måde.Det er til gengæld et grundlæggende krav, at man som borger i et EU/EØS-land ikke må miste ret til ydelser ved at bevæge sig mellem EU/EØS-landene.Der gælder et krav om ligebehandling.Familieydelser (børnecheck og børnetilskud), arbejdsløshedsdagpenge og sy-gedagpenge er eksempler på sociale sikringsydelser. En ydelse kan anses for ensocial sikringsydelse, såfremt den tildeles uden nogen individuel og skønsmæs-sig bedømmelse af personlige behov, men efter lovbestemte kriterier og for-udsat, at den vedrører et af de ydelsesområder, som udtrykkeligt er anført iforordningen. Koordineringen af sociale sikringsydelser har hjemmel i EU-traktaten, og området har været reguleret siden 1958.Forordningen bygger på principperne om ligebehandling, sammenlægning afperioder samt eksportabilitet.LigebehandlingLigebehandlingsprincippet sikrer, at statsborgere i en medlemsstat i relation tiladgangen til sociale sikringsydelser stilles lige med statsborgere i den medlems-stat, i hvilken de er bosat eller beskæftiget. Det gælder omvendt også, at deskal bidrage til den ordning, de er dækket af (fx arbejdsløshedsdagpenge). For-ordningen medfører, at fx krav om statsborgerskab eller bopæl i medlemslan-det i de nationale sikringsordninger (fx krav om barnets bopæl i Danmark)ikke kan gøres gældende over for de personer, der er omfattet af forordningen.Ligebehandlingsprincippet indebærer desuden et forbud mod både direkte ogindirekte diskrimination, fx ved at opstille tildelingskriterier, som et medlems-lands egne statsborgere lettere kan opfylde end andre EU/EØS-borgere. Et2/8

land kan derfor ikke have regler, som på papiret fremtræder neutrale, men somindirekte er egnede til at give EU-borgere en dårligere retsstilling.SammenlægningsprincippetSammenlægningsprincippet sikrer, at personer ikke mister rettigheder, fordi deflytter til en anden medlemsstat eller får arbejde i en anden medlemsstat. Ud-gangspunktet for sammenlægningsprincippet er, at hvis der i den nationalelovgivning kræves optjeningsperioder (beskæftigelse, bopæl, forsikring), så skalrelevante perioder fra hjemlandet medregnes, og der kan ikke stilles krav om”nye” perioder i det land, man flytter til, før retten åbnes. Det er dette, der nuer konstateret med hensyn til børnechecken på baggrund af domme ved EU-Domstolen i 2011 og 2013.For pension gælder det særlige, at den i alle lande optjenes over en meget langperiode, og at der derfor er fastsat regler om forholdsmæssig fordeling (Dan-mark ændrede netop derfor sine egne regler og overgik til brøkpension indenmedlemskabet af EF). Hvis man har haft optjeningsperioder i flere lande,udbetales pensionen således fra alle disse lande med en forholdsmæssig andel.Der gælder også særlige regler for efterløn. Efterlønnen er konkret undtagetfra reglerne om sammenlægning, da ydelsen er unik for Danmark. Det er såle-des på dansk foranledning, at efterløn er blevet undtaget.EksportabilitetsprincippetEksportabilitetsprincippet indebærer, at de sociale sikringsydelser kan udbeta-les på en anden medlemsstats område. Princippet går ud på at sikre de beretti-gede mod indtægtstab som følge af flytning til eller ophold i en anden med-lemsstat end den, hvorfra ydelsen udbetales. Eksportabilitetsprincippet beskyt-ter således velerhvervede rettigheder. Der kan være undtagelser til dette prin-cip, hvilket er særlig relevant for arbejdsløshedsdagpenge. Disse kan kun eks-porteres i 3-6 måneder og under særlige betingelser.For familieydelser er det udtrykkeligt besluttet i forordning 883/04, at de kanudbetales, selvom barnet bor i et andet EU-land. Det gælder, selvom der ernationale regler, som fastsætter krav om, at barnet skal bo i fx Danmark.1.3. Ret til ophold

EU/EØS-borgeres ret til ophold i Danmark er reguleret ved direktiv2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdesog opholde sig frit på medlemsstaternes område (opholdsdirektivet). Op-holdsdirektivet er implementeret i dansk ret.EU-statsborgere har uden at have ret til ydelser ret til frit at tage ophold iDanmark for en periode på højst tre måneder uden andre betingelser end kra-vet om at være i besiddelse af et gyldigt pas eller identitetskort.

3/8

EU-statsborgere har ret til ophold i mere end tre måneder, hvis den pågæl-dende enten er arbejdstager eller selvstændigt erhvervsdrivende. Der er endvi-dere ret til ophold som selvforsørgende, hvis den pågældende råder over til-strækkelige midler til sig selv og sine familiemedlemmer, således at opholdetikke bliver en byrde for værtsmedlemsstatens sociale system. Der er desudenret til ophold i mere end tre måneder, hvis EU-statsborgeren læser på en vide-regående uddannelse eller ungdomsuddannelse. I den forbindelse stilles derogså krav om, at den pågældende råder over sådanne indtægter eller midler tilsit underhold, at den pågældende ikke kan antages at blive en byrde for detoffentlige.

2. Regelgrundlag for EU/EØS-borgeres adgang til børnecheck2.1. Generelle betingelser

Børne- og ungeydelsen (børnecheck) udbetales efter lov om en børne- og un-geydelse til forældrene til alle børn og unge under 18 år. Ydelsen udbetales afUdbetaling Danmark kvartalsvis for børn fra 0-14 år, mens ungeydelsen til de15-17 årige udbetales månedsvis. Ydelsen udbetales som hovedregel til morenog gives første gang for det hele kvartal efter det kvartal, hvori barnet er født,og sidste gang for det kvartal, hvor den unge fylder 18 år. Ydelsen er differen-tieret efter fire aldersgrupper, hvor 0-2 årige får den højeste ydelse,jf. tabel 1.Tabel 1. Satser for børne- og ungeydelse i 2014Alder (år)0-23-67-1415-17Anm:

Ydelse (kr.)17.61613.94410.98010.980

Fra 2014 er børne- og ungeydelsen gjort indkomstafhængig, således at den aftrappes med 2 pct. af den del afindkomsten, der i 2014 overstiger 712.600 kr. (Grundbeløb på 700.000 kr.). Aftrapningsindkomsten svarer tilbeskatningsgrundlaget for topskat.

For at få ret til fuld ydelse fremgår en række betingelser af loven, blandt andetet krav om fuld skattepligt til Danmark, og at barnet rent faktisk skal opholdesig her i landet. Retten er tillige betinget af, at mindst en af de personer, derhar forsørgelsespligten over for barnet, har haft bopæl eller beskæftigelse her iriget i mindst 2 år inden for de seneste 10 år forud for den periode, udbetalin-gen vedrører, dog således at man kan få udbetalt henholdsvis 25 pct., 50 pct.og 75 pct. af de pågældende ydelser, hvis man inden for de seneste 10 år harhaft bopæl eller beskæftigelse her i riget i henholdsvis 6, 12 og 18 måneder(optjeningsprincippet).2.2. EU/EØS-borgere

Børnechecken er som nævnt under afsnit 1 en social ydelse omfattet af EF-forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Dettemedfører, at kravene om barnets ophold her i landet og fuld skattepligt ikkegælder for personer fra EU/EØS-lande og deres familiemedlemmer, når per-sonen er omfattet af dansk social sikring i kraft af arbejde her i landet eller ikraft af bopæl her. Disse personer har endvidere ret til at medregne bopæls-4/8

og beskæftigelsesperioder fra andre EU/EØS-lande ved opgørelsen af optje-ningsperioden på 2 år efter optjeningsprincippet.EU/EØS-borgere er således alt andet lige berettiget til at modtage fuld børne-check, når de har taget bopæl i Danmark, dvs. fra tidspunktet, hvor der er re-gistreret bopælsadresse i CPR-registret. Det er dog en forudsætning, at de erlønmodtagere, selvstændige mv. eller på anden måde er selvforsørgende. Per-soner, der ikke er beskæftiget skal være selvforsørgende efter opholdsretsdi-rektivet for at være berettiget til ophold i Danmark. Det vil sige, at den pågæl-dende råder over tilstrækkelige indtægter eller midler, så vedkommende ikkebliver en urimelig byrde for det offentlige danske velfærdssystem.EU/EØS-borgere har tillige ret til ydelsen, hvis de bor i et andet EU/EØS-land, men er beskæftiget i Danmark og opfylder kravet til ”en ikke-marginal”beskæftigelse. I Danmark fortolkes det i praksis sådan, at man som lønmodta-ger har mindst 9 timers arbejde om ugen og som selvstændig har mindst 18,5timers arbejde om ugen. Dette gælder også, selvom barnet ikke opholder sigher i landet. Udbetalingen sker fra den 1. i måneden, efter arbejdet er begyndt,og hvis retten ophører efter fx 6 ugers beskæftigelse, skal udbetalingen stand-ses igen ved udgangen af en måned.I det øjeblik borgeren hverken har bopæl eller en ”ikke-marginal” beskæftigel-se i Danmark, har borgeren således ikke længere ret til ydelse efter danske reg-ler. Det gælder uanset, hvor lang tid vedkommende har haft bopæl eller be-skæftigelse i Danmark.Hvis borgeren har en beskæftiget ægtefælle i barnets bopælsland indenforEU/EØS-området, skal Danmark alene udbetale forskellen mellem det beløb,ægtefællen har krav på fra dette land, og den danske ydelse. Dette forskelsbe-løb udbetales dog ikke, hvis retten til den danske ydelse udelukkende er base-ret på bopæl her i landet, dvs. den berettigede ikke er i arbejde eller modtageren kontant sikringsydelse som fx arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge.Det er normalt, at der forekommer en ansøgningsprocedure af en vis længde,idet der bl.a. skal udveksles oplysninger med myndighederne i det andetEU/EØS-land. Ydelsen udbetales med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet,hvor betingelserne er opfyldt, dvs. fra den dag, hvor borgeren fra et EU/EØS-land har registreret bopælsadresse i CPR eller har sin første arbejdsdag.

3. Brug af børnecheck3.1 Udviklingen i antal modtagere

Der er ca. 695.000 modtagere af børnechecken, hvoraf den altovervejende deler danske statsborgere,jf. tabel 2.I 2012 blev der udbetalt børnecheck til ca.64.000 udenlandske statsborgere, svarende til ca. 9 pct. af det samlede antalmodtagere.

5/8

Tabel 2. Antal modtagere af børnecheckStatsborgerskabEU/EØS i alt- som andel af alle modtagere (pct.)EU-10- Som andel af alle modtagere (pct.)3. lande/uoplyst- Som andel af alle modtagere (pct.)Danske modtagereUdenlandske modtagereAlle modtagereAnm:Kilde:

200818.9002,75.4000,834.9005,0642.30053.700696.000

200921.9003,17.5001,135.3005,0642.50057.200699.700

201022.6003,28.0001,136.7005,3639.80059.300699.100

201124.2003,59.3001,338.0005,4635.40062.200697.600

201225.6003,710.7001,538.6005,6628.50064.200692.700

Baseret på oplysninger om udbetalinger i 4. kvartal de pågældende årLovmodelberegninger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen

Siden 2008 er antallet af danske ydelsesmodtagere faldet med 13.800, mensantallet af udenlandske modtagere er steget med ca. 7.100. Stigningen i uden-landske modtagere gælder både modtagere fra EU-101, det øvrige EU/EØSsamt fra 3. lande,jf. figur 1.Modtagere fra EU-10 står for den største stigning,både relativt og målt i antal modtagere.Figur 1.Antal udenlandske statsborgere, der modtager børnecheck70.00060.00050.00040.00030.00020.00010.000070.00060.00050.00040.00030.00020.00010.0000

2008

20093. lande

2010Øvrige EU/EØS

2011EU-10

2012

I 2012 modtog de udenlandske statsborgere ca. 1,4 mia. kr. i børnecheck,jf.tabel 3,svarende til knap 10 pct. af de samlede udbetalinger. Det er en stigningfra 2008 på ca. 120 mio. kr. (2012-niveau). Det skal ses i lyset af, at de samledeudbetalinger i perioden er faldet, især som følge af nulreguleringen af ydelsen i2011 samt loft over de samlede udbetalinger som del af genopretningsaftalen.Langt hovedparten af de udenlandske modtagere er personer, der har været iDanmark gennem flere år og er skattepligtige til Danmark. Det skønnes, at ca.45 pct. er gift eller samlevende med en dansk statsborger.1

EU-10 omfatter Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Sloveni-en, Tjekkiet og Ungarn

6/8

Tabel 3. Udbetalt børnecheckMio. kr. (2012-niveau)EU/EØS i alt- som andel af alle modtagere (pct.)EU-10- Som andel af alle modtagere (pct.)3. lande/uoplyst- Som andel af alle modtagere (pct.)Danske modtagereUdenlandske modtagereAlle modtagereAnm:Kilde:

20084202,81200,88905,913.7001.31015.010

20094803,21601,09105,913.9301.39015.320

20104903,21701,19306,113.8401.42015.260

20115203,51901,39106,113.4201.43014.850

20125203,62001,49106,313.1201.43014.550

Baseret på oplysninger om udbetalinger i 4. kvartal de pågældende årLovmodelberegninger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen

3.2 Udbetalinger til børn bosat uden for Danmark

I en række situationer udbetales der børnecheck til personer, selv om børneneikke er bosat i Danmark. Det er fx tilfældet, hvis en forælder fra et EU/EØS-land har beskæftigelse i Danmark, mens barnet har bopæl i et andet EU/EØS-land. Det gælder, uanset om forælderen har bopæl i Danmark eller ej. I tabel-lerne 2 og 3 ovenfor er disse medregnet. I det følgende undersøges disse nær-mere.Betragtes de tilfælde, hvor forælderen har bopæl i Danmark, skønnes det medstor usikkerhed, at EU/EØS-borgere i 2012 modtog ca. 35 mio. kr. i børne-check til børn bosat uden for Danmark,jf. tabel 4.Hertil kommer EU/EØS-borgere med bopæl uden for Danmark, der skønnesat modtage ca. 60 mio. kr. i børnecheck. ”Vandrende arbejdstagere” vil typisktilhøre denne gruppe. Med ”vandrende arbejdstagere” menes personer, der ikortere eller længere perioder er beskæftiget i Danmark, og som fortsat harbopæl og familie i et andet EU-land.Samlet skønnes det, at statsborgere fra EU/EØS – både dem, der bor i Dan-mark, og dem, der har bopæl uden for Danmark – får udbetalt ca. 95 mio. kr.til børn med bopæl uden for Danmark. Det er en stigning fra 2008 på ca. 50mio. kr.

7/8

Tabel 4. Udbetalt børnecheck til børn bosat uden for Danmark, fordelt efter modtage-rens statsborgerskabMio. kr. (2012-niveau)Modtager bosat i Danmark1DanmarkEU-10 (Østeuropa)Øvrige EU/EØS3. lande/uoplyst3

I alt, modtagere bosat i Danmark

Modtager bosat uden for Danmark2DanmarkEU-10 (Østeuropa)Øvrige EU/EØS3. lande/uoplyst3

I alt, modtagere bosat uden for Danmark

AlleDanmarkEU-10 (Østeuropa)Øvrige EU/EØS3. lande/uoplyst3

I alt

Anm:1.2.3Kilde:

2008451513

64

3515151

66

8030164

131

2009402005

65

5030200

100

9050205

165

2010402005

65

5025250

100

9045255

165

2011452505

75

5530305

120

100553010

195

2012453505

85

5535255

120

100702510

205

Baseret på oplysninger om udbetalinger i 4. kvartal de pågældende år.Fuldt skattepligtigeBegrænset skattepligtigeFor udlændinge fra 3. lande gælder, at barnet skal opholde sig Danmark for at være berettiget til ydelsen.Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen

Antallet af udenlandske statsborgere, der modtog ydelse til børn bosat udenfor Danmark, er steget fra ca. 2.700 i 2008 til ca. 4.800 i 2012,jf. figur 2.Af densamlede stigning på ca. 2.100 modtagere udgør ca. 1.400 modtagere fra EU-10og ca. 500 modtagere fra det øvrige EU/EØS.Figur 2.Antal udenlandske statsborgere, der modtager børnecheck til børn bosatuden for Danmark6.0005.0004.0003.0002.0001.00006.0005.0004.0003.0002.0001.0000

2008

2009Uoplyst/3. lande

2010Øvrige EU/EØS

2011EU-10

2012

8/8