SOU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 136: Det danske adoptionssystem med særligt fokus på international fremmedadoption

Det danske adoptionssystemmed særligt fokus på international fremmedadoptionKommissorium for en helhedsanalyse1. Baggrunden for og indholdet af helhedsanalysenDen seneste tids adoptionsdebat har ført til en række undersøgelser samt enrække skærpede krav til de danske formidlende organisationer. Samtidig hardebatten også været med til at fremhæve foranderligheden på området, og desærlige krav, det stiller for alle implicerede, og dermed også behovet for at sepå systemet ud fra de præmisser, der gælder i dag.Det er derfor besluttet, at der skal foretages en samlet og helhedsorienteretgennemgang af adoptionssystemet med henblik på at kunne vurdere, om sy-stemet er organiseret på en tidssvarende og relevant måde, som understøtteretisk forsvarlige adoptioner til børnenes bedste.Det er hensigten, at et bredt spektrum af elementer i adoptionssystemet belysesgennem dette arbejde, sådan at der med afsæt i hensynet til børnenes bedste sespå centrale elementer i forhold til adoptanterne, centrale elementer i forhold tiladoptionens karakter, formålet med adoptionsinstituttet samt adoptionsformid-lingen og tilsynet hermed.Nedenfor gives et kort rids af udviklingen i adoptioner og adoptionsforløbet,hvorefter de centrale elementer og analysen af disse præsenteres nærmere ipunkt 3 om analysens omfang og perspektiver. Til sidst findes en opsummeringaf arbejdsgruppens opgaver og en oversigt over det tidsmæssige forløb af ana-lysen.1.1. Et historisk ridsSiden omkring 1950’erne har der i Danmark været adoptioner af børn fra ud-landet. I mere end 20 år kom adoptivbørn til Danmark hovedsagligt fra denærmest liggende europæiske lande, og i særlig grad fra Tyskland, hvorfra ca.58 % af alle udlandsadoptioner blev gennemført i 1968. Også adoptioner fraFinland udgjorde en stor del af de udenlandske adoptioner, og i perioden 1967til 1972 var det årlige gennemsnit på ca. 46 adoptioner herfra. I 1970 udgjordede europæiske adoptioner størstedelen af alle udenlandske adoptioner. I 1980var der sket en tredobling af antallet af adoptioner fra udlandet, hvoraf de euro-pæiske børn nu blot fyldte 3 %, mens 88 % af alle udenlandske børn blev adop-teret fra Asien, langt de fleste fra Korea. Adoptionerne herfra faldt dog drastiski 1980’erne. Lande som Kina og Indien har også i en periode været store giver-lande i forhold til Danmark. Hjemtagelsen fra disse 2 lande er faldet i løbet afde seneste 10 år – fra i alt 238 børn i 2002 til 27 børn i 2012.

Adoptionsverdenen ændrer sig således løbende bl.a. i takt med, at børnevelfær-den forbedres i afgiverlandene, og i takt med at disse lande dermed bliver istand til selv at håndtere udfordringer i forhold til forældreløse børn eller børnaf fattige forældre. Som eksempel kan nævnes, at Danmark i 1982 hjemtog i alt636 børn, og at dette hovedsagligt var børn fra Korea, Sri Lanka og Indien. Idag er nogle af Danmarks primære afgiverlande Sydafrika og Etiopien. Samti-dig med at sammensætningen af afgiverlande har ændret sig, var Danmark i2012 med i alt 219 hjemtagne børn tilbage på et niveau svarende til 1970, hvor226 børn blev hjemtaget.Måden at organisere adoptionsarbejdet på i Danmark har sin oprindelse i1970’erne, hvor også sammensætningen af afgiverlande i forhold til adoptionertil Danmark ændrede sig. Dette system er løbende blevet udviklet i takt med debehov, der er opstået, ligesom der har været behov for udvikling og tiltrædelseaf bl.a. Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og omsamarbejde med hensyn til internationale adoptioner.Det er et grundvilkår for international adoption i dag, at vi modtager børn fraverdens fattigste lande. Dette grundvilkår må i sig selv give anledning til enyderst forsigtig tilgang til området. Ønsket om at hjælpe børn i nødlidende lan-de står på denne måde side om side med en grobund for uønsket adfærd. Sam-tidig er det en præmis for international adoption, at denne form for hjælp tilbørnene skal komme i anden række. Børnene skal så vidt muligt hjælpes ihjemlandet, og organisationer og lande kan inden for rammerne af konventi-onssamarbejdet på området derfor støtte børnehjem m.v. i landet. Denne støttevil også i sig selv kunne rumme kimen til mistro og uønsket adfærd.2. Forløbet af en international fremmedadoption – en baggrundsbeskrivel-seEt adoptionsforløb er i dag – både i forhold til adoptanter i Danmark, børn iafgiverlandet samt i forhold til selve matchningen af børn og forældre – inddelti flere faser.I forhold til adoptanterne er der indledningsvist tale om et undersøgelses- oggodkendelsesforløb opdelt i tre faser. I første fase vurderer adoptionssamrådet istatsforvaltningen, om forældrene opfylder de generelle krav, der stilles til al-der, samliv, helbred, strafforhold, boligforhold og økonomi. Anden fase beståraf et adoptionsforberedende kursus. Kurset er obligatorisk for alle, der søgerom adoption for første gang. I sidste fase frem mod en godkendelse som adop-tant vil samrådet vurdere, om forældrene også efter en individuel vurdering kananses for egnede til at adoptere. Statsforvaltningens sagsbehandler laver enbeskrivelse af ansøgerne på baggrund af en samtale og et hjemmebesøg.Forud for at der søges om godkendelse i fase 3, skal ansøgerne tilmelde sig enformidlende organisation1. Hvis ansøgerne bliver godkendt tilbydes de kom-mende adoptanter en samtale hos organisationen med henblik på landevalg.Der vil derefter ske en klargøring af ansøgernes sag til det valgte land. Landetskal tage stilling til ansøgningen efter de nationale regler, før der på et senere1

tidspunkt foretages en matchning mellem et konkret barn og ansøgerne. Når derfra afgiverlandets side er foretaget en matchning mellem barn og godkendteansøgere, vil organisationen med inddragelse af lægefaglig ekspertise foretageen vurdering af, om barnet ligger inden for ansøgerens godkendelsesramme.Hvis dette utvivlsomt er tilfældet, får ansøgerne barnets papirer fra organisatio-nen, og de skal så inden for kort tid beslutte, om de er indstillet på at modtagebarnet.Hvis barnet imidlertid enten af adoptionssamrådet eller af den formidlendeorganisation vurderes at ligge uden for ansøgerens godkendelse, kan ansøgerensøge adoptionssamrådet om udvidelse af godkendelsen til at omfatte barnet.Det bemærkes, at organisationen skal sende matchningssagen til adoptionssam-rådet, hvis der er tvivl om, hvorvidt barnet ligger inden for ansøgernes godken-delsesramme.Den formidlende organisation skal også sende sagen til adoptionssamrådet,hvis de udenlandske myndigheder ikke på forhånd har taget stilling til, hvilkenansøger barnet ønskes adopteret til, medmindre organisationen matcher barnetmed den ansøger, som står øverst på ventelisten.Forløbet i afgiverlandet har sit afsæt i, at et barn har behov for hjælp genneminternational adoption. Det er afgiverlandets ansvar at fastslå, at barnet kanbortadopteres, hvilket bl.a. forudsætter, at de legale krav er opfyldt, herunder atder i forbindelse med afgivelse af et samtykke til adoption er givet den nød-vendige rådgivning og information til de biologiske forældre m.v., og at sam-tykket er frivilligt og gyldigt. Afgiverlandet skal også påse, at barnets psyko-sociale situation gør det egnet til adoption, og samtidig foretage en vurdering afbarnets helbred. Det er også afgiverlandets ansvar at fastslå, at det ikke er mu-ligt at gennemføre en national adoption for barnet.Som anført ovenfor tager afgiverlandet stilling til ansøgningen fra de kommen-de adoptanter. Når denne er godkendt, kan matchningen med et barn ske. Afgi-verlandet kan matche til et konkret ansøgerpar på baggrund af oplysningerne ideres ansøgning og oplysningerne om barnet. Matchningen er udtryk for envurdering af, hvad der vurderes at være bedst for barnet. Et mindre antal afgi-verlande matcher ikke til et bestemt ansøgerpar, og i disse tilfælde sker match-ningen i Danmark, jf. ovenfor. Afgiverlandet er ansvarlig for, at der i sagen erdokumentation for, at barnet er legalt frigivet efter landets lovgivning.

3. Analysens omfang og perspektiverDet er som nævnt hensigten, at et bredt spektrum af elementer i adoptionssy-stemet skal belyses og overvejes. Nedenfor gengives analysens hoveddele.Disse dele vil i nogen grad være sammenhængende, hvorfor en samtidig belys-ning og afklaring vil være nødvendig, mens andre dele vil kunne undersøgesmere isoleret. Opregningen er således ikke udtryk for en tidsmæssig rækkeføl-ge, jf. også nedenfor.3.1. Hvilke lande skal Danmark samarbejde med fremover og hvordanDanmarks ageren i forhold til international fremmedadoption sker i overens-stemmelse med Haagerkonventionen, som også er tiltrådt fra dansk side.Med et afsæt i, at de tiltrædende stater skal arbejde for, at børn kan forblive ideres oprindelige familier, men at international adoption kan være den måde,hvorpå barnet kan få mulighed for at vokse op i en varig familie, opstiller kon-Side 3 af 11

ventionen rammer og krav, som skal være med til at sikre, at adoptionerne skerpå ordentlig og redelig vis til børnenes bedste.I erkendelse af, at en del afgiverlande i nogen udstrækning er afhængige af denstøtte, der kan opnås fra modtagerlandene i forbindelse med international adop-tion, rummer konventionens retningslinjer også en generel accept af donationerog børnehjælpsarbejde i afgiverlandene. Dette skal ses i sammenhæng medkonventionens subsidiaritetsprincip, dvs. princippet om at børn først og frem-mest skal hjælpes i deres oprindelsesland, og i sammenhæng med et ønske omsolidarisk medansvar for de børn, hvor adoption ikke er en mulighed. Behovetfor økonomisk gennemsigtighed understreges dog samtidig for at gøre det mu-ligt at imødekomme konventionens krav om, at der ikke sker uetisk økonomiskvinding eller utilbørlig påvirkning.Der samarbejdes fra dansk side ikke alene med Haagerkonventionslande, ogder kan også indledes samarbejde med lande, som ikke har tiltrådt konventio-nen, hvis lovgivningen og adoptionssystemet i landet lever op til principperne ikonventionen. De danske organisationer har for tiden samarbejdsparter i 5 ik-ke-konventionslande.Endvidere er det danske formidlingssystem indrettet på en sådan måde, at det ioverensstemmelse med konventionen er tilladt for de formidlende organisatio-ner at yde donationer til samarbejdsparter i udlandet, hvilket også fra nogleafgiverlandes side er et krav for at kunne operere i landet. Dog er der i akkredi-teringsaftalerne fastsat visse begrænsninger.Arbejdsgruppen skal tage stilling til, hvilken betydning Haagerkonventionenskal tillægges i forhold samarbejdslande, herunder om Danmarks samarbejdeskal begrænses til kun at omfatte Haagerkonventionslande. Samtidig skal be-tydningen af sammenkoblingen mellem adoptionsformidling og børnehjælpsar-bejde overvejes, og mulighederne for en anden tilgang belyses. Disse problem-stillinger har også en nær sammenhæng med en stillingtagen til, hvor mangelande det vurderes at være hensigtsmæssigt at samarbejde med fra dansk side,hvilket igen har nær sammenhæng med, om formidlingen også fremover skalske gennem akkrediterede organisationer, jf. nedenfor.3.2. Centrale elementer i forhold til adoptanterneDet er på baggrund af debatten og de fortællinger, som er givet i forbindelsemed beskrivelsen af området, relevant at gøre sig overvejelser i forhold til, omde krav, der stilles til kommende adoptanter, er tilstrækkelige, og om de allere-de godkendte adoptanter i tilstrækkelig grad hjælpes i forhold til at få skabtgrobunden for et godt adoptionsforløb.Som adoptant vil man blive stillet i situationer, som kræver rummelighed ogoverskud – og man vil også kunne blive stillet i situationer, som vil kræve enudpræget grad af forståelse for barnets situation. I den forbindelse kan bl.a.barnets alder spille en rolle. Som modtagerland har Danmark ansvaret for atfinde egnede adoptanter, ligesom Danmark som modtagerland har pligt til atfremme udviklingen af adoptionsrådgivning og støtte efter adoptionen.Ved lov nr. 358 af 2. juni 1999 om international adoption, som bygger påAdoptionsudvalgets betænkning nr. 1338/1997, blev det faseinddelte godken-delsessystem indført. Forløbet består som ovenfor nævnt af 3 faser, hvor ansø-gerne i 2. fase bl.a. bliver undervist og rådgivet om en række forhold, der er afbetydning ved adoption af et udenlandsk barn, herunder adoptivbørnenes bag-Side 4 af 11

grund, børnenes tilpasning i familien, børnenes reaktioner på nye omgivelserog omgivelsernes reaktioner på børnene m.v.Familiestyrelsen (nu Ankestyrelsen) gennemførte i årene 2007-2010 som for-søg et PAS-projekt, hvor adoptivfamilier kunne få gratis rådgivning af statsfor-valtningens familiekonsulenter efter, at barnet er hjemtaget. Også i 2012 og2013 gennemføres et projekt med rådgivning til adoptivfamilierne om de pro-blemstillinger, der kan opstå i tiden efter adoptionen.Arbejdsgruppen skal beskrive eventuelle muligheder for yderligere at sikre, atde ansøgere, der godkendes, er i stand til at møde det konkrete adoptivbarnsbehov, og at godkendelsesproceduren også afspejler behovet for undersøgelse iden konkrete sag. Et naturligt aspekt heraf er også at undersøge, hvilke mulig-heder der er for fra myndighedernes side at understøtte forældrene i dette bådefør og efter hjemtagelsen af barnet.3.3. Centrale elementer i forhold til adoptionens karakterI udgangspunktet er internationale fremmedadoptioner til Danmark anonyme,og adoptionen er samtidig et fuldt familieskifte. Det er dog ikke ualmindeligt,at den adopterede søger tilbage til sin oprindelige slægt, ligesom der også udover de opfølgningsrapporter, som udarbejdes, og afhængig af afgiverlandetslovgivning i nogle tilfælde videregives til den biologiske slægt, kan være eneller anden form for kontakt mellem den adopterede og dennes biologiskeslægt. Der er ikke i dansk lovgivning hindringer for såkaldte åbne adoptioner,men der er heller ikke lovgivning eller andet som fremmer og understøtter åbneadoptioner.At der i nogle tilfælde er tale om adoption af ældre børn peger også på et behovfor at tage stilling til, om der bør ske en ændring af adoptionens karakter, sådanat der ikke længere som udgangspunkt er tale om anonyme adoptioner. Nogleaf disse børn vil således også kunne have haft et familieliv med deres biologi-ske forældre inden adoptionen, hvilket Danmark i et vist omfang kan være for-pligtet til at beskytte efter internationale konventioner.Arbejdsgruppen skal derfor belyse, hvilke fordele og hvilke problemer, derknytter sig til henholdsvis anonyme og åbne adoptioner. Det skal samtidig be-skrives, hvilket system der bedst muligt imødekommer konstaterede behov foråbenhed samtidig med, at det imødegår de problemer, der måtte knytte sig her-til. I den forbindelse vil anvendte procedurer i forhold til aflevering af opfølg-ningsrapporter til afgiverlandets myndigheder også skulle belyses for – medrelevant hensyntagen til den nationale lovgivning – at sikre, at de fastlagte pro-cedurer imødekommer eventuelle biologiske slægtninges behov for orienteringom barnet, samtidig med at barnets tarv varetages.3.4. Adoptionsformidlingen og tilsynet hermedUdviklingen på adoptionsområdet har gennem årene stillet øgede krav til adop-tionsformidlingen og til tilsynet hermed. International adoption foregår i dagfra en lang række lande, og størstedelen af adoptionerne finder i dag sted franogle af de fattigste lande i verden.Adoptionsformidlingen foregår i Danmark gennem to akkrediterede organisati-oner, der aktuelt til sammen opererer i 20 forskellige lande med en række sa-marbejdsparter der. Der er tale om en forholdsvis vidtforgrenet måde at organi-sere formidlingen på, og dette stiller nogle særlige krav til organiseringen afområdet. Det er nødvendigt, at myndighederne har relevant information omSide 5 af 11

formidlingssituationen bredt set fra det enkelte land, sådan at det er muligt forde danske adoptionsmyndigheder at agere og reagere i overensstemmelse medlovgivningen og Haagerkonventionen. Forgreningen i samarbejdsparter harogså betydning i forhold til det økonomiske tilsyn med området. Forskellighe-den mellem afgiverlandene øger samtidig kravene til formidlingssystemet ogtilsynet med formidlingen. Endelig har måden at organisere adoptionsformid-lingen på en afgørende betydning for tilrettelæggelsen af tilsynet, da denneorganisering skaber afhængighed.Tilsynet på området varetages af Ankestyrelsens Familieretsafdeling og Adop-tionsnævnet.Ankestyrelsens Familieretsafdeling fører løbende og regelmæssigt tilsyn medde formidlende organisationers virksomhed her i landet og i andre lande, ogAnkestyrelsen undersøger således bl.a. organisationernes generelle faglige kva-lifikationer og de økonomiske samt organisatoriske forhold.Tilsynet med de formidlende organisationer er samtidig en hovedopgave forAdoptionsnævnet ifølge nævnets forretningsorden. Dette tilsyn vedrører orga-nisationernes behandling af matchningssager og den del af organisationernesvirksomhed, der relaterer sig til børnenes psyko-sociale og helbredsmæssigeforhold. Nævnet gennemfører også tilsynsrejser til udlandet, hvor nævnet bl.a.undersøger, hvordan de formidlende organisationer tilrettelægger og gennemfø-rer formidlingen af børn.Der er over tid sket en ændring i fordelingen af tilsynsopgaver, sådan at Anke-styrelsen i højere grad har påtaget sig nævnets tilsynsfunktion, og nævnet imindre grad af egen drift har været det udfarende og agerende organ, hvilketogså har medført, at de to myndigheder nu i højere grad må anses for sideord-nede myndigheder på tilsynsområdet, herunder på tilsynsrejserne2.Når oplysninger gør det nødvendigt for organisationerne eller tilsynsmyndig-hederne at reagere på uønsket adfærd vil det altid have konsekvenser for deinvolverede parter, og i tilfælde hvor reaktionen er at stoppe samarbejdet medet land, kan der opstå særlige udfordringer for de ansøgere, der står på venteli-ste til det konkrete land, ligesom lukningen også vil kunne få betydning foransøgere på andre lister, hvis der sker en flytning af ansøgere fra den lukkedeventeliste til andre lister.Arbejdsgruppen skal overveje, hvilken organisering af adoptionsformidlingensom må anses for at give den største sikkerhed for, at adoptioner gennemførespå en ordentlig og etisk forsvarlig måde, og for at myndighederne er i besiddel-se af de nødvendige oplysninger i forhold til at kunne reagere adækvat. Grup-pen skal således også overveje, om formidlingen fortsat skal ske gennem ak-krediterede organer, og om tilrettelæggelsen heraf i givet fald skal ændres, ellerom formidlingen fremover skal gennemføres på anden vis.Samtidig skal adgangen til at yde donationer og børnehjælpsarbejde undersøgesnærmere, herunder muligheden for at adskille dette fra formidlingsarbejdet.Dette element skal ses i sammenhæng med, hvilken form for formidling ar-bejdsgruppen peger på.

Et andet element i denne del af arbejdsgruppens opgaver er en belysning af,hvordan tilsynet med adoptionsformidlingen kan skærpes og fokuseres, herun-der hvilke myndigheder der skal varetage hvilke opgaver.Social- og integrationsministeren har i maj 2013 anmodet Kammeradvokatenom at gennemføre en undersøgelse af tilsynsmyndighedernes rolle og organise-ring med henblik på at belyse, om den eksisterende organisering af tilsynetgiver det nødvendige grundlag for et effektivt tilsyn. Resultatet af denne under-søgelse vil danne grundlag for en vurdering af den eksisterende organisering aftilsyn. Som følge heraf vil der kunne vise sig behov for en ændring af organise-ringen af tilsynet, inden arbejdsgruppen har afsluttet sit arbejde. Som et inte-greret led i arbejdet vil arbejdsgruppen i 4. kvartal 2013 skulle komme medmulige anbefalinger vedrørende det uafhængige tilsyn, som udøves i forhold tildet nuværende adoptionssystem.Resultatet af Kammeradvokatens undersøgelse vil samtidig udgøre et grund-læggende afsæt for arbejdsgruppens overvejelser om den fremtidige organise-ring af tilsynet. Også muligheden for i endnu højere grad at udøve tilsynet ialliance med de øvrige skandinaviske lande skal indgå i overvejelserne omtilrettelæggelsen af tilsynet fremover. Dette element skal ligeledes ses i sam-menhæng med, hvilken formidlingsform gruppen peger på.

4. Indsamling og formidling af viden om adoptionAdoptionsnævnet har til opgave at indsamle, bearbejde og formidle viden omadoptionsområdet både på nationalt og på internationalt plan. Hertil kommer, atAnkestyrelsen i almindelighed bl.a. gennem sit tilsynsarbejde og arbejdet medPAS-rådgivning er at betragte som et dansk videnscenter for adoption. Dissemyndigheders viden formidles bl.a. gennem hjemmesider og publikationer ogogså i den daglige rådgivning af professionelle aktører på området samt vejled-ning af borgerne.Der er vigtigt, at den viden, der allerede findes i dag, på bedst mulig måde ka-naliseres derhen, hvor der er behov for den. Arbejdsgruppen skal derfor i sitarbejde overveje, hvordan den eksisterende vidensformidling kan udbygges,sådan at det sikres, at den fornødne viden om adoption er til stede hos myndig-heder m.v., når det er nødvendigt.Samtidig kan arbejdsgruppen pege på eventuelle identificerede behov forforskning på området.

En forbedring af støtten til adoptanter før og efter hjemtagelsen af etbarnMuligheden for åbne adoptioner, herunder procedurer i forhold til op-følgningsrapporterOrganiseringen af adoptionsformidlingen ud fra et krav om etisk for-svarlige adoptionerTilrettelæggelsen af et skærpet tilsynFor at få de udvalgte elementer tilstrækkeligt belyst og for at sikre et tilstræk-keligt bredt perspektiv, vil arbejdet blive organiseret på en sådan måde, at derer tale om en åben og involverende facon.Den ministerielle arbejdsgruppe vil være forankret i Social- og Integrationsmi-nisteriets departement og bestå af et mindre antal personer fra departementet ogfra Ankestyrelsen. Gruppen sammensættes sådan, at både adoptionsfaglig, psy-kologfaglig og juridisk indsigt er repræsenteret. Herudover vil der til arbejds-gruppen blive tilknyttet særlig ekspertbistand på områder, hvor dette vurderesrelevant. Dette gælder f.eks. i forhold til spørgsmål om internationalt humani-tært arbejde og særlige juridiske problemstillingerGruppen vil i høj grad have en understøttende og proceskoordinerende funktionfor den vidensindsamling, som er nødvendig for analysen, og som også viludgøre en stor del af denne. Det er således en forudsætning for denne organise-ring, at arbejdsgruppen i meget høj grad orienterer sig mod videnskilder udenfor gruppen.Analysen vil således bl.a. indebære inddragelse af interesseorganisationer, her-under eksempelvis Adoption og Samfund og deres ungdomsafdeling samt Ko-reaklubben, der for de to sidstnævntes vedkommende repræsenterer de adopte-rede, og de to adoptionsformidlende organisationer. Også Børnerådet vil væreen relevant bidragsyder til analysen. Derudover vil analysen indebære, at derindhentes oplysninger fra relevante lande, der organiserer adoptionsarbejdet påforskellig vis, og de øvrige skandinaviske lande. Også inddragelse af organisa-tionen International Social Service (ISS), Det Permanente Bureau i Haag samtUnicef vil være relevant.De relevante aktører vil blive inddraget på samme måde dels gennem skriftligehøringer og dels gennem dialogmøder.I analysen vil resultater og erfaringer fra de tiltag, der er iværksat på baggrundaf Ankestyrelsens undersøgelse om DanAdopts adoptionsformidling fra denetiopiske samarbejdspart ”Enat Alem Yehitsanat Merja Orphanage” endvidereløbende blive inddraget.Arbejdet indledes i forsommeren 2013 og forventes at kunne afsluttes med enrapport med anbefalinger til et fremtidigt system i løbet af sommeren 2014. Dervil blive tale om afrapportering til de politiske partier undervejs, hvor bådearbejdet med helhedsanalysen afrapporteres og drøftes, og hvor andre iværksat-te tiltag vil blive fremlagt, når resultaterne af disse foreligger.Under hensyn til behovet for en bred belysning af de udvalgte temaer vil derindledningsvist blive indhentet oplysninger og viden fra de relevante aktører påområdet. Der er således tale om en ganske omfattende vidensindsamling, somvil blive forelagt partierne. Denne forelæggelse sker med henblik på en nærme-

re konkretisering af det videre arbejde. Det forventes, at forelæggelsen vil kun-ne ske i december 2013.Dog vil anbefalingerne for så vidt angår PAS-rådgivningen blive forelagt iløbet af efteråret 2013, ligesom mulige anbefalinger i forhold til det uafhængi-ge tilsyn, der i dag udøves med de formidlende organisationer under hensyn tildet eksisterende adoptionssystem, vil blive forelagt i løbet af 4. kvartal 2013.Kammeradvokatens undersøgelse forventes således afsluttet i løbet af efteråret2013.Efter forelæggelsen af vidensindsamlingen, jf. ovenfor, vil der også kunne skeafrapportering på delelementer af arbejdet.Der vil kunne afrapporteres på anbefalinger i forhold til de centrale elementerfor adoptanterne først, da disse elementer i højere grad end de øvrige elementeri helhedsanalyse kan beskrives isoleret. Det drejer sig bl.a. om anbefalinger iforhold til tilrettelæggelsen af godkendelsessystemet og i forhold til spørgsmå-let om åbne adoptioner. Disse elementer i helhedsanalysen vil således kunnefremlægges i 1.kvartal 2014.De øvrige elementer i analysen har en sådan indbyrdes sammenhængende ka-rakter, at en tilfredsstillende gennemførelse af helhedsanalysen vil forudsætteen mere samlet afrapportering, da relevante tilvalg og fravalg vil få betydningfor de samlede anbefalinger. Det vil således eksempelvis have betydning forspørgsmålet om tilrettelæggelsen af tilsynet, at det er afklaret, hvordan adopti-onsformidlingen fremadrettet skal ske.

BilagEn foreløbig oversigtover det tidsmæssige forløb for iværksatte tiltag og afrapporteringer fraarbejdsgruppen om det danske adoptionssystemMaj 2013:Redegørelse fra DanAdopt om organisationens tilstedeværelse og organiseringi EtiopienJuni 2013:Helhedsanalysen af det danske adoptionssystem indledesSeptember/oktober 2013:Redegørelse fra DanAdopt om organisationens tilstedeværelse og organiseringi samtlige øvrige samarbejdslandeGennemgang af AC Børnehjælps samarbejdsparter i EtiopienGennemgang af første kvartalsmæssige redegørelser for de formidlede organi-sationers arbejde i ikke-konventionslande, herunder EtiopienArbejdsgruppens anbefalinger vedrørende PAS-rådgivningen, som vil indgå isatspuljeforhandlingerne for 2014Kammeradvokatens undersøgelse af tilsynsmyndighedernes nuværende rolle ogorganisering4. kvartal 2013:Arbejdsgruppens anbefalinger i forhold til det uafhængige tilsyn, der i det nu-værende adoptionssystem udøves med de formidlende organisationerAdoptionsnævnets/Ankestyrelsens tilsynsrejse til NigeriaGennemgang af afsluttede etiopiske sager fra begge organisationer med henblikpå at følge op på udviklingen i forhold til formalia og procedurer – implemen-tering af de skærpede procedurer fra maj og september 2012Undersøgelse af danske adoptivforældres vurdering af deres etiopiske adoptiv-børns alder og helbred med henblik på en stillingtagen til oplysningerne heromforud for adoptionenUndersøgelse af de ikke-konventionslande Danmark modtager børn fraAfrapportering fra arbejdsgruppens grundlæggende vidensindsamling