SOU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 120: Høring over forslag til lov om ændring af lov om social service (Opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det mest specialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning), fra social-, børne- og integrationsministeren

§1I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.1093 af 5. september 2013, somændret bl.a. ved § 1 nr. 1 og 2 i lov nr. 495 af 21. maj 2013 og senest ved lov nr.1632 af 26. december 2013, foretages følgende ændringer:1.I§ 5,indsættes efter stk. 1. som nyt stykke:»Stk.2.Reglerne i stk. 1. gælder dog ikke, når etablering af tilbud sker efter Soci-alstyrelsens afgørelse om driftspålæg, jf. § 13 c, stk. 1.«Stk. 2-8 herefter bliver herefter stk. 3-9.2.Overskriftentil kapitel 4, affattes således:»Statsligkoordinering og rådgivning, Tilbudsportalen og uvildig konsulentordning«3.I§ 13,indsættes efter stk. 3. som nyt stykke:»Stk.4.Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation skal sørge for attilvejebringe de mest specialiserede rådgivningsydelser, herunder relevant materia-leproduktion, til kommuner, borgere, skoler m.fl. i forhold til specialundervisning ogspecialpædagogisk bistand.«Stk. 4-9 bliver herefter stk. 5-10.4.I§ 13, stk.7,der bliver stk. 8, indsættes efter: »område«: »og på specialunder-visningsområdet.«5.I§ 13, stk. 8,der bliver stk. 9, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1, 2 og 4«.6.Efter§ 13 a,indsættes:»§13 b.Socialstyrelsen skal overvåge udviklingen i målgrupper, tilbud og indsat-ser samt indsamle og formidle viden om effekt af indsatserne på det mest speciali-serede socialområde og på området for den mest specialiserede specialundervis-ning, der gives i henhold til lov om folkeskolen eller lov om specialundervisning forvoksne.Stk. 2.Socialstyrelsen kan udmelde målgrupper eller særlige indsatser, hvor der erbehov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne i en regioneller flere regioner for at sikre det fornødne udbud af højt specialiserede tilbud,som er tilpasset udviklingen i målgruppernes behov, på det mest specialiseredesocialområde og på området for den mest specialiserede specialundervisning.Stk. 3.Socialstyrelsen kan, på baggrund af afrapporteringer om kommunalbesty-relsernes tilrettelæggelse og organisering af indsatsen i forhold til centralt udmeldtemålgrupper og indsatser, jf. stk. 2, anmode kommunalbestyrelserne i en regioneller flere regioner om at foretage en fornyet behandling af deres tilrettelæggelseog organisering af indsatsen.Stk. 4.Socialstyrelsen kan samtidig med anmodning om fornyet behandling giveen kommunebestyrelse eller et regionsråd et midlertidigt pålæg om at opretholde ettilbud, indtil Socialstyrelsen enten har truffet afgørelse om pålæg efter § 13 c ved-rørende det pågældende tilbud eller ophæver det midlertidige pålæg.

Stk. 5.Socialstyrelsens udmelding af målgrupper og indsatser efter stk. 2 og afgø-relser på området for den mest specialiserede specialundervisning efter stk. 3 og 4træffes efter forhandling med Undervisningsministeriet.§ 13 c.Socialstyrelsen kan, for at sikre det fornødne udbud af højt specialiseredetilbud, som er tilpasset udviklingen i målgruppernes behov, på det mest specialise-rede socialområde og specialundervisningsområde, undtagelsesvis pålægge enkommunalbestyrelse eller et regionsråd at etablere eller fortsat at drive et tilbudeller tilbyde en indsats omfattet af denne lov. Socialstyrelsen kan endvidereundtagelsesvis pålægge en kommune at opretholde eller forny en driftsaftale medet eksisterende privat tilbud samt at indgå en ny driftsaftale, hvis en eksisterendedriftsaftale er opsagt.Stk. 2.Under samme forudsætning som i stk. 1 kan Socialstyrelsen undtagelsesvisgive et pålæg om samling af små tilbud rettet mod samme målgruppe til ét tilbud,hvis Socialstyrelsen vurderer, at tilbuddene ikke hver for sig er fagligt og økono-misk bæredygtige. Kommunerne og regionerne aftaler, hvilken kommune ellerregion der skal drive det samlede tilbud og herunder overtage et eller flere tilbudefter § 186 a, stk. 1 eller 2. Såfremt kommunerne og regionerne ikke inden 4 må-neder efter pålægget har indgået aftale om, hvem der skal drive tilbuddet, træfferSocialstyrelsen afgørelse herom. Andre kommuner og regioner kan i den periode,pålægget løber, ikke oprette nye tilbud i forhold til denne målgruppe udenSocialstyrelsens godkendelse.Stk. 3.Socialstyrelsen skal samtidig med pålæg efter stk. 1 og 2 pålæggekommunerne i den pågældende region eller landsdel at indgå aftale omfinansiering af driften af det tilbud, som pålægget vedrører. Såfremt kommunerneikke inden 4 måneder efter pålægget har indgået aftale om finansieringsmodel,træffer Socialstyrelsen afgørelse om finansieringsmodel.Stk. 4.Socialstyrelsen kan samtidig med pålæg efter stk. 1 og 2, give eller forlæn-ge et midlertidigt pålæg efter § 13 b, stk. 4, indtil aftale eller afgørelse om finansie-ringsmodel, jf. stk. 3, foreligger.Stk. 5.Socialstyrelsen fastsætter i forbindelse med, at pålæg efter stk. 1 og 2gives, en frist for, hvor længe pålægget skal løbe. Et pålæg kan højst løbe i 2 år.Socialstyrelsen kan inden fristen udløb træffe afgørelse om at forny pålægget.Stk. 6.Afgørelse om driftspålæg, herunder eventuel afgørelse om finansiering afdriften, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.Stk. 7.Socialstyrelsens afgørelser på området for den mest specialiserede speci-alundervisning efter § 13 c træffes efter forhandling med Undervisningsministeriet«

7.I§ 123, stk. 4, § 136, stk.1, § 137m, stk. 3, § 148a, stk. 3 og § 149, stk. 1,æn-dres »§ 5, stk. 7« til: »§ 5, stk. 8.«8.§ 174, stk. 1,affattes således:»Den kommunale, regionale eller private driftsherre fastsætter vejledende taksterfor ydelser efter denne lov. Taksten fastsættes på baggrund af samtlige budgette-rede, direkte og indirekte langsigtede omkostninger ved levering af ydelsen ellertilbuddet.«9.§ 174, stk. 2,ophæves.Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.10.§ 174, stk. 4,der bliver stk. 3, affattes således:»Stk.4.Social-, børne- og integrationsministeren fastsætter i en bekendtgørelseregler om takstberegningen herunder om grundlaget for beregningen, om hvilkeydelser og tilbud, der er omfattet af bestemmelsen, samt om, hvornår bestemmel-sen kan fraviges.«11.§ 186, stk. 1,ophæves, og i stedet indsættes:»En kommunalbestyrelse kan én gang i hver valgperiode overtage regionale tilbud,der er beliggende i kommunen, efter denne lov. En kommunalbestyrelse, der øn-

sker at overtage et regionalt tilbud, skal meddele dette til regionsrådet senest den1. januar i valgperiodens 3. år. Overtagelse skal ske senest den 1. januar i valgpe-riodens 4. år.Stk. 2.Overtagelse kan dog ske på andre tidspunkter end i stk. 1, når overtagelseaf regionalt tilbud sker efter Socialstyrelsen afgørelse om pålæg om samling afflere små tilbud til ét tilbud, jf. § 186 a, stk.1, jf. § 13 c, stk. 2.Stk. 3.På kommunalbestyrelsens anmodning skal regionsrådet udarbejde et ud-kast til aftale mellem regionsrådet og kommunalbestyrelsen.«Stk. 2-7 bliver herefter stk. 4-9.12.Efter§ 186,indsættes:»§.186 a.En kommunalbestyrelse kan med Socialstyrelsen godkendelse, nårdette sker efter Socialstyrelsens udmelding eller anmodning om fornyet behandlingefter § 13 b, stk. 2-3, overtage kommunale tilbud i andre kommuner og regionaletilbud, efter denne lov.Stk. 2.En region kan med Socialstyrelsens godkendelse, når dette sker efter Soci-alstyrelsens udmelding eller anmodning om fornyet behandling efter § 13 b, stk. 2-3, overtage kommunale tilbud og regionale tilbud i andre regioner, efter denne lov.Stk. 3.Ved pålæg om samling af flere små tilbud til ét tilbud efter § 13 c, stk. 2, kanen kommunalbestyrelse overtage kommunale tilbud i andre kommuner og regiona-le tilbud, efter denne lov.Stk.4.Ved pålæg om samling af flere små tilbud til ét tilbud efter § 13 c, stk. 2 kanen region overtage kommunale tilbud og regionale tilbud i andre regioner, efterdenne lov.Stk.5.Ved overtagelse efter stk.1-4 finder § 186, stk. 2-9 anvendelse.«13.I§ 190, stk. 4,ændres »§ 186, stk. 2 og 4-6,« til: »§ 186, stk. 4 og 6-8,«.§2I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgø-relse nr. 983 af 8. august 2013 som ændret ved § 2 i lov nr. 1462 af 18. december2013, foretages følgende ændring:1.I§ 85ændres»Beskæftigelsesministerenfastsætter efter forhandling med soci-al-, børne- og integrationsministeren« til:»Social-,børne- og integrationsministerenfastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren«.§3I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 28. august 2013, foretagesfølgende ændring:1.I§ 13, stk. 2,ændres »Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandlingmed social-, børne- og integrationsministeren« til: »Social-, børne- og integrati-onsministeren fastsætter«.§4I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgø-relse nr. 1115 af 23. september 2013, som ændret ved § 3 i lov nr. 894 af 4. juli2013 og § 6 i lov nr. (L70), foretages følgende ændring:1.I§ 47, stk. 1 og 2,ændres»Beskæftigelsesministerenfastsætter efter forhand-ling med social-, børne- og integrationsministeren« til:»Social-,børne- og integra-tionsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren«.

Beskæftigelsesministeriet§6I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 12. sep-tember 2013, som ændret ved lov nr. (L70) foretages følgende ændringer:1.I§ 82 a, stk. 6,udgår: », om regnskab og revision«.2.I§ 82 a, stk. 6,indsættes som 2. punktum:»Social-,børne- og integrationsmini-steren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren efter dennesforhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om regnskab og revisionvedrørende bidrag efter stk. 1-5.«§7I lov nr. 1374 af 23. december 2012 om uddannelsesordning for ledige, der haropbrugt deres dagpengeret, som ændret ved § 14 i lov nr. 493 af 21. maj 2013 og§ 1 i lov nr. 790 af 28. juni 2013, og § 13 i lov nr. (L70) foretages følgende ændring:1.I§ 23, stk. 4,ændres ”Beskæftigelsesministeren fastsætter” til: Social-, børne-og integrationsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministe-ren.”

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter§8I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 21. august 2013,som ændret ved § 1, nr. 9, i lov nr. 123 af 23. februar 2011, og lov nr. (L45) foreta-ges følgende ændringer:1.I§ 64, stk. 1, 6. pkt.,ændres »Beskæftigelsesministeren« til: »Social-, børne- ogintegrationsministeren«.2.I§ 75, 2. pkt.,ændres »Beskæftigelsesministeren« til: »Social-, børne- og inte-grationsministeren«.3.§ 185 c, stk. 1,ophæves og i stedet indsættes:»En beliggenhedskommune kan én gang i hver valgperiode overtage regionalealmene ældreboliger til betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevneefter denne lov. En kommunalbestyrelse, der ønsker at overtage et regionalt tilbud,skal meddele dette til regionsrådet senest den 1. januar i valgperiodens 3. år.Overtagelse skal ske senest den 1. januar i valgperiodens 4. år.

1. Indholdsfortegnelse1. Indledning og baggrund for lovforslaget2. Lovforslagets indhold2.1. Styrket vidensopbygning og bedre samarbejde vedrørende det mest spe-cialiserede specialundervisningsområde og den mest specialiserede special-undervisning2.1.1. Gældende ret2.1.2. Overvejelser2.1.3. Den foreslåede ordning - National Koordinationsstruktur2.1.3.1. Overvågning2.1.3.2. Central udmelding2.1.3.3. Anmodning om fornyet behandling2.1.3.4. Driftspålæg2.2. Øget synergi på området for den mest specialiserede specialundervisning2.2.1. Gældende ret2.2.2. Overvejelser og den foreslåede ordning2.3. Længere planlægningshorisont for de regionale tilbud2.3.1. Gældende ret2.3.2. Overvejelser og den foreslåede ordning2.4. Revision af takstreglerne på det sociale område2.4.1. Gældende ret2.4.2. Overvejelser og den foreslåede ordning2.5. Ændring af hjemmel for udstedelse af regnskabs- og revisionsbekendtgø-relsen2.5.1. Gældende ret2.5.2. Overvejelser og den foreslåede ordning3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner1. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet2. Administrative konsekvenser for borgerne3. Miljømæssige konsekvenser4. Forholdet til EU-retten5. Hørte myndigheder og organisationer6. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser1. Indledning og baggrund for lovforslagetLovforslaget udmønter dele af aftalen om en kvalificeret indsats for grupper medsærlige behov som regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Sociali-stisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance ogDet Konservative Folkeparti indgik den 13. november 2013.Aftalen indebærer, at staten skal spille en større rolle i at sikre, at der ikke skeren uhensigtsmæssig afspecialisering på det mest specialiserede socialområde ogspecialundervisningsområde. Aftalen indebærer, at der skal skabes bedre incita-menter til at udbyde de mest specialiserede tilbud.Aftalen indebærer etablering af en ny dialogbaseret national koordinationsstruk-tur og vidensopbygning på det mest specialiserede socialområde og specialunder-visningsområde, som forankres i Socialstyrelsen.

Lovforslaget har følgende hovedelementer:-Socialstyrelsen skal overvåge udviklingen i målgrupper, tilbud og ydelser.Overvågningsfunktionen skal gradvist skabe et nationalt overblik over demest specialiserede målgrupper, tilbud og indsatser.Socialstyrelsen får kompetence til at udmelde målgrupper eller særlige ind-satser, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs afkommunerne og regionerne for at sikre og videreudvikle den mest specialise-rede indsats. Kommunalbestyrelserne skal i forbindelse med de årlige ram-meredegørelser forholde sig til disse centrale udmeldingerSocialstyrelsen får beføjelse til på baggrund af afrapporteringerne fra kom-munalbestyrelserne i hver region kan anmode kommunalbestyrelserne i hverregion eller flere regioner om at foretage en fornyet behandling af deres tilret-telæggelse og organisering af indsatsen i forhold til de centralt udmeldtemålgrupper og indsatser.Socialstyrelsen får desuden beføjelse til at give driftspålæg. Et driftspålægindebærer, at en kommune eller region pålægges et driftsansvar, og tilbuds-strukturen på et område dermed fastlægges af Socialstyrelsen. Beføjelsenforudsættes kun anvendt undtagelsesvist i helt særlige tilfælde. Driftspålægskal ledsages af en aftale mellem relevante kommunalbestyrelser om en fi-nansieringsordning for tilbuddet. Socialstyrelsen kan i sidste ende træffe af-gørelse om en finansieringsmodel. Et pålæg kan højst løbe i 2 år.I forhold til området for den mest specialiserede specialundervisning deleskompetencen mellem Socialstyrelsen og Undervisningsministeriet.Den første centrale udmelding foretages 1. november 2014. Koordinations-strukturen skal udvikles løbende og være fuldt implementeret den 1. juli2015.Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) i Socialsty-relsen skal sørge for at tilvejebringe de specialrådgivningsydelser, der gives ihenhold til lov om folkeskolen eller lov om specialundervisning for voksne, ogi dag hører under de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud. Detskal ske gennem leverandørnetværk, således at der fortsat er tilknytning tilpraksis.Beliggenhedskommunernes muligheder for at overtage regionale tilbud juste-res, således at det kun kan ske én gang i hver valgperiode.Revision af takstreglerne på det sociale område, således at der indføres mu-lighed for at finansiere tilbud gennem fleksible aftaleformer.

Baggrunden for lovforslaget er evalueringen af kommunalreformen.Regeringen nedsatte den 9. februar 2012 et udvalg til at evaluere kommunalre-formen. Udvalget blev nedsat med repræsentanter for Økonomi- og Indenrigsmini-steriet (formand), Finansministeriet, Skatteministeriet, KL og Danske Regioner.Formålet med evalueringen var at undersøge mulighederne for bedre at understøt-te en effektiv og moderne offentlig sektor, der leverer ydelser af høj kvalitet og errustet til fremtidens udfordringer.Resultaterne af udvalgets arbejde fremgår af rapporten »Evaluering af kommu-nalreformen« fra marts 2013. Udvalget har foretaget en vurdering af den nuværen-de opgavefordeling mellem kommuner, regioner og stat samt overvejet relevantejusteringer af opgavefordelingen. Udvalget har desuden vurderet eksisterendesamarbejdsstrukturer og redskaber til koordination og styring i den offentlige sektorsamt overvejet mulige justeringer heraf. Vurderingen har taget afsæt i en analyseaf relevante snitflader og udfordringer inden for fire udvalgte områder, herunder detspecialiserede socialområde og det specialiserede undervisningsområde.

Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti),Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Fol-keparti indgik på den baggrund den 26. juni 2013 en aftale om ”Rammer for juste-ring af kommunalreformen”, der baserer sig på regeringens udspil ”Bedre kvalitetog samarbejde” af 1. juni 2013. Der er enighed om at gennemføre en række initia-tiver til justering af kommunalreformen fra 2007. Initiativerne skal bidrage til ensmidigere og mere effektiv offentlig sektor med et tættere og mere velfungerendesamarbejde mellem kommuner, regioner og stat. Borgere og virksomheder skal ihøjere grad opleve en sammenhængende offentlig sektor med gnidningsfrie over-gange mellem myndighederne.Den 13. november 2013 indgik Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Ven-stre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, LiberalAlliance og Det Konservative Folkeparti aftale om en kvalificeret indsats for grup-per med særlige behov, som bidrager til at udmønte rammeaftalen om justering afkommunalreformen på det mest specialiserede social og specialundervisningsom-råde.Nærværende lovforslag bidrager til at udmønte aftalen af 13. november 2013 omen kvalificeret indsats for grupper med særlige behov.De foreslåede ændringer skal understøtte:- Styrket kvalitet og samarbejde på det mest specialiserede socialområde ogområdet for den mest specialiserede specialundervisning.- Det fornødne udbud af tilbud til de mest specialiserede målgrupper. Hermedunderstøttes kommunernes anvendelse af tilbuddene.- At tilbuddene udvikles dynamisk i takt med, at behovene ændrer sig.- En samlet koordination af specialrådgivningen og vidensudviklingen på om-rådet for den mest specialiserede specialundervisning.- Større sikkerhed for regionale tilbuds fremtidig placering og dermed et bedregrundlag for planlægning og investeringer.- Incitament til effektiv drift, gennemsigtighed og sammenlignelighed på tværsaf private og kommunale og regionale tilbud samt understøtte udbuddet afsærligt specialiserede tilbud.De lovændringer, der foreslås i nærværende lovforslag medfører konsekvens-ændringer i lov om almene boliger m.v. og bekendtgørelse om anvisning af statsre-fusion, statstilskud, regnskabsaflæggelse og revision på det sociale og beskæfti-gelsesmæssige område m.fl. I forlængelse af ressortomlægningen mellem ministe-rierne ved Kgl. Resolution af 3. oktober 2011 foreslås en ændring af hjemlen forudstedelse af bekendtgørelsen.Social-, børne- og integrationsministeren vil følge udviklingen af den nationalekoordinationsstruktur i tre år efter den første udmelding 1. november 2014.2. Lovforslagets indholdLovforslaget indeholder følgende hovedtemaer:- Styrket vidensopbygning og bedre samarbejde vedrørende det mest speciali-serede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning- Øget synergi på området for den mest specialiserede specialundervisning- Længere planlægningshorisont for de regionale tilbud- Revision af takstreglerne på det sociale område

- Ændring af hjemmel for regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen2.1 Styrket vidensopbygning og bedre samarbejde vedrørende det mest specialise-rede specialundervisningsområde og den mest specialiserede specialundervisning2.1.1. Gældende retI forbindelse med kommunalreformen fik kommunerne på det sociale område he-le forsyningsansvaret i forhold til borgerne. Samtidig fik regionerne forsyningsplig-ten i forhold til kommunerne for så vidt angår de specialiserede sociale tilbud, somfør lå under amterne.Det følger således af lov om social service § 4, at kommunerne skal sørge for, atder er de nødvendige tilbud efter denne lov. En kommunalbestyrelse kan opfyldesit forsyningsansvar ved selv at oprette og drive egne tilbud, eller ved at indgåaftaler om brug af andre kommuner og regioners tilbud samt private tilbud.Det følger videre af lov om social service § 5, stk. 1, at regionsrådet, såfremtkommunerne ønsker det, skal etablere og drive en række specialiserede socialetilbud. Omfanget af regionernes forsyningsforpligtelse fastlægges i de årlige ram-meaftaler mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet.En tilsvarende ordning blev etableret på specialundervisningsområdet, hvor regi-onerne dog fik forsyningsansvaret for de mest specialiserede lands- og landsdels-dækkende undervisningstilbud, som varetager opgaver vedrørende undervisningog specialrådgivning.2.1.2. OvervejelserDen ændrede ansvars- og opgavefordeling betød at kommunerne blev borgernesindgang til både social- og specialundervisningsområdet. Det skulle skabe helhedog sammenhæng for borgeren og afhjælpe problemstillinger vedrørende uklartansvar, gråzoner og kassetænkning.Reformens entydige placering af ansvaret i kommunen understøttede, at opga-verne i højere grad løses i nærmiljøet og i tæt samspil med de almindelige tilbud.Den enkelte kommune kan dog ikke selv drive specialiserede tilbud og indsatser,som imødekommer alle behov. Der er indsatser, som kræver særlige kompetencerpå et højt fagligt niveau, der ikke altid kan være til stede i enhver kommune. Kom-munalreformen indebar derfor, at kommunerne skulle samarbejde med andrekommuner, regioner og private udbydere af tilbud om at levere de mest specialise-rede tilbud til borgerne.Evalueringen af kommunalreformen har vist, at kommunerne i stigende grad prio-riterer at yde sociale tilbud til borgerne med meget komplekse problemer ellersjældne funktionsnedsættelser i eget lokalområde i stedet for at benytte specialise-rede tilbud i regioner og andre kommuner. Det kan der være gode grunde til, ikkemindst at borgeren kommer tættere på sin familie. Det ændrer dog ikke på, at bor-geren fortsat skal have den rette indsats.Evalueringen har endvidere peget på, at der mangler et nationalt overblik overspecialiseret viden og udbuddet af de mest specialiserede tilbud. Samtidig harudviklingen givet grundlag for bekymring for, om der fremover vil være en tilstræk-kelig specialiseret viden og kompetencer på det sociale område, som kan under-støtte, at borgerne får tilstrækkeligt specialiserede indsatser tilpasset deres kom-plekse behov.

På specialundervisningsområdet er udviklingen – allerede før kommunalreformen– gået i retning af at faldende elevtal på de lands- og landsdelsdækkende tilbud,som drives af regionerne. Det skyldes bl.a. målsætningerne om øget inklusion ogden teknologiske udvikling på området. Det giver bekymring for, om specialiseredeundervisningstilbud fortsat vil være til rådighed for den lille gruppe af elever medkomplicerede og sammensatte vanskeligheder, som har behov for det.Evalueringen af kommunalreformen har således identificeret et behov for øgetnational overvågning og koordinationsbehov på tværs af kommuner og regioner iforhold til at understøtte det nødvendige udbud af tilbud og indsatser på de mestspecialiserede områder med små eller særlige komplekse målgrupper.2.1.3. Den foreslåede ordning - National koordinationsstrukturDet foreslås, at staten gennem en styrket faglig planlægning skal spille en størrerolle i at sikre, at der ikke sker en uhensigtsmæssig afspecialisering på det mestspecialiserede socialområde og specialundervisningsområde.For at styrke opbygning af viden og bedre samarbejde på tværs af kommuner ogregioner foreslås det således, at der etableres en ny dialogbaseret national koordi-nationsstruktur og vidensopbygning, som forankres i Socialstyrelsen. I forhold tilspecialundervisningsområdet deles kompetencen mellem Socialstyrelsen og Un-dervisningsministeriet.Med forslaget får Socialstyrelsen kompetence til at udmelde målgrupper og sær-lige indsatser, hvor det vurderes at der er behov for øget koordination eller plan-lægning på tværs af kommuner og regioner for at sikre og videreudvikle den mestspecialiserede indsats.Det foreslås, at Socialstyrelsen får reaktionsmuligheder, som indebærer at sty-relsen kan anmode kommunalbestyrelserne i hver region om, at foretage en forny-et behandling af deres tilrettelæggelse og organisering af indsatsen i forhold til decentralt udmeldte målgrupper og indsatser.Det foreslås endvidere, at Socialstyrelsen får beføjelse til at give driftspålæg ogdermed pålægge en kommune eller region et driftsansvar, og fastlægge tilbuds-strukturen på et område. Beføjelsen forudsættes kun anvendt undtagelsesvist i heltsærlige tilfælde. Driftspålæg ville skulle ledsages af en aftale mellem relevantekommunalbestyrelser om en finansieringsordning for tilbuddet. Endelig foreslåsdet, at Socialstyrelsen i sidste ende kan træffe afgørelse om en finansieringsmo-del.Elementerne i koordinationsstrukturen uddybes nærmere nedefor under afsnit2.1.3.1 – 2.1.3.4.Koordinationsstrukturen skal løbende udvikles over og være fuldt implementeretden 1. juli 2015.Forslaget om den nationale koordinationsstruktur forventes at medføre styrketkvalitet og samarbejde på det mest specialiserede socialområde og specialunder-visningsområdet. Koordinationsstrukturen skal bidrage til, at der er det fornødneudbud af tilbud til målgrupper med de mest specialiserede behov. Hermed under-støttes kommunernes anvendelse af tilbuddene, samt at tilbuddene udvikles dy-namisk i takt med, at behovene ændrer sig.

2.1.3.1 OvervågningMed henblik på gradvist at skabe et nationalt overblik over viden og indsatser pådet mest specialiserede socialområde og specialundervisningsområde foreslås det,at Socialstyrelsen skal opbygge en overvågningsfunktion. Overvågningsfunktionenskal overvåge udviklingen i målgrupper, tilbud og ydelser. Socialstyrelsen skal iden forbindelse bl.a. tage udgangspunkt i målgruppebeskrivelser omtalt i rapportenfra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen på socialområdetsamt af de specialiserede undervisningstilbud.Med forslaget omfattes de mest specialiserede målgrupper af den nationale ko-ordinationsstruktur. Der er ikke nogen fast definition på, hvilke målgrupper der erde mest specialiserede. De konkret omfattede målgrupper kan derfor udvikle sigover tid. Der kan opstå behov for specialviden for nye målgrupper. På samme viskan der være indsatser, som i dag er forbeholdt meget små målgrupper, hvor spe-cialviden om nogle år vil være blevet til almen viden og udbredt til lokale indsatser.Socialstyrelsen vil løbende fastlægge målgrupperne ud fra to kriterier, hvorafmindst ét skal være opfyldt:Målgrupper der er meget små, og hvor der er meget begrænset underlagfor at opbygge specialiseret videnMålgrupper, hvor der er kompleksitet i målgruppernes problemstilling elleren flerhed af problemstillinger, som kræver faglig specialviden, herundertværfaglig videnDet vil ikke være en forudsætning for at blive omfattet af den nationale koordina-tionsstruktur, at der er tale om målgrupper, hvor der er snitflader mellem sundheds-social eller specialundervisningsområdet. Overvågningsfunktionen skal bidrage tilat finde ud af, hvilke målgrupper og indsatser der er en del af den nationale koordi-nationsstruktur.Socialstyrelsen vil, med den beføjelse styrelsen får med forslaget og i overens-stemmelse med aftale om kvalificeret indsats for grupper med særlige behov udar-bejde vejledende, faglige forløbsbeskrivelser på det mest specialiserede socialom-råde og området for den mest specialiserede specialundervisning, når Socialstyrel-sen vurderer, at der er behov for det, og at der er tilstrækkelig sikker viden om denspecialiserede indsats på et område. Forløbsbeskrivelserne vil blive udviklet ogrevideret over tid i takt med, at Socialstyrelsen får opbygget viden om målgrupperog indsatser.Forløbsbeskrivelserne vil ikke forpligte den enkelte kommune i forhold til visitati-on og fastsættelse af serviceniveauer eller organisering af opgaven mellem kom-muner og regioner. Dette skal fortsat afklares lokalt, herunder bl.a. i regi af sund-heds- og rammeaftaler, med mulighed for hensyntagen til lokale strukturer mv.Ligesom borgeren ikke vil kunne støtte ret på dem i sin sag. Baggrunden for detteer bl.a., at det skal være muligt for kommunerne at tilpasse indsatsen i den enkeltesag afhængigt af borgerens behov.2.1.3.2. Central udmeldingFor at sikre forsyningen af egnede tilbud på det mest specialiserede socialområ-de og området for den mest specialiserede specialundervisning foreslås, at Social-styrelsen får kompetence til at udmelde målgrupper og særlige indsatser, hvor der

er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne i enregion eller flere regioner.Socialstyrelsen skal tage afsæt i en løbende faglig dialog med kommuner, regio-ner og bruger- og interesseorganisationer, som har kendskab til lokale, regionaleog landsdækkende behov. Det foreslås således, at der foretages en høring af rele-vante brugerorganisationer mv. Det foreslås videre, at udmeldingerne drøftes medet fagligt råd, der sammensættes af repræsentanter fra Socialstyrelsen, Under-visningsministeriet, KL, Danske Regioner, udvalgte eksperter samt evt. andre mini-sterier.Det vil med forslaget være Socialstyrelsen der - efter en samlet vurdering af lø-bende input fra samarbejdspartnere, høringssvar og drøftelse i det faglige råd -træffer den endelige afgørelse af, om der er behov for at komme med en centraludmelding på et område. En central udmelding vil både kunne være regional ellerlandsdækkende. I sidstnævnte tilfælde kan der stilles krav om, at der skal ske enkoordinering på tværs af regioner.Det foreslås, at de centrale udmeldinger som udgangspunkt følger kadencerne irammeaftalesamarbejdet på det sociale område. Der fastlægges dog ikke krav tilhyppigheden af centrale udmeldinger, herunder at de skal være årlige.Socialstyrelsen foretager den første centrale udmelding den 1. november 2014,som vil omfatte følgende målgrupper: ”mennesker med kompleks erhvervet hjerne-skade” og området for den mest specialiserede specialundervisning. Herudover vil”mennesker med svær spiseforstyrrelse” være blandt de første målgrupper, deromfattes af en central udmelding.2.1.3.3. Anmodning om fornyet behandlingDet er som udgangspunkt op til kommunalbestyrelserne i hver region selv at be-slutte, hvordan de vil tilrettelægge og organisere indsatsen i forhold til de udmeldtemålgrupper og indsatser. Det er hensigten at fastsætte i den eksisterende ramme-aftalebekendtgørelse (udstedt i medfør af lov om social service § 6, stk.4), at kom-munalbestyrelserne i hver region skal behandle den centrale udmelding i det eksi-sterende rammeaftale-regi. Kommunalbestyrelserne vil herefter skulle træffe poli-tisk beslutning samt afrapportere på deres tilrettelæggelse af indsatsen under etnyt særskilt punkt i forbindelse med fastlæggelse af udviklingsstrategien, som ind-går i rammeaftalen.Udgangspunktet for Socialstyrelsens behandling af kommunalbestyrelsernes af-rapporteringer vil være en dialogbaseret tilbagemelding.Det foreslås dog, at Socialstyrelsen gives en reaktionsmulighed, der vil gøre detmuligt at tilbagevise og dermed påvirke kommunernes løsningsforslag, hvis de ikkevurderes at være faglige tilstrækkelige.Beføjelsen indebærer, at Socialstyrelsen kan anmode kommunalbestyrelserne ien region eller flere regioner om, at foretage en fornyet behandling af deres tilrette-læggelse og organisering af indsatsen i forhold til centralt udmeldte målgrupper ogindsatser. En sådan mulighed vil kun skulle tages i anvendelse, hvis dialogen medkommunalbestyrelsen ikke i sig selv sikrer en tilstrækkelig løsning.

Socialstyrelsen vil skulle gå i dialog med kommunalbestyrelserne i en region ellerflere regioner om, hvad den fornyede behandling og afrapportering skal fokuserepå, herunder om der er behov for koordinering på tværs af flere regioner.2.1.3.4. DriftspålægFor at sikre konkrete højt specialiserede faglige miljøer gennem central planlæg-ning, hvis opgaven ikke løftes på anden vis, foreslås det, at Socialstyrelsen givesbeføjelse til at placere et driftsansvar.Det foreslås, at Socialstyrelsen undtagelsesvis kan give et driftspålæg, hvis sty-relsen finder, at løsningsforslag fra kommunalbestyrelserne i en region efter fornyetafrapportering fortsat ikke er tilstrækkelige til at sikre den nødvendige opretholdel-se og videreudvikling af den mest specialiserede indsats. Et driftspålæg indebærer,at en kommune eller region pålægges et driftsansvar for at opretholde eller videre-føre et tilbud, og tilbudsstrukturen på området fastlægges dermed af Socialstyrel-sen.Et driftspålæg er en indgribende foranstaltning, som kun forudsættes anvendtundtagelsesvist i helt særlige tilfælde:Hvor Socialstyrelsen identificerer et behov for en særlig indsats, der ikkebliver løftet, og der derfor er behov for at oprette et nyt tilbud eller en nyindsats.Hvor et konkret tilbud, som løfter en helt særlig indsats, der ikke kan løftespå anden vis, er lukningstruet.Hvor der er en række små tilbud til en målgruppe, som hver for sig ikke erfagligt bæredygtige. Her kan en kommune eller region pålægges at samletilbuddene med henblik på en konsolidering. I disse tilfælde vil andre kom-muner og regioner i den periode, pålægget løber, ikke kunne oprette nyetilbud i forhold til denne bestemte målgruppe uden først at have henvendtsig til Socialstyrelsen og fået deres godkendelse hertil.Beføjelsen vil betyde, at kommunerne får et klart incitament til selv i forbindelsemed den dialogbaserede tilbagemelding at finde lokale løsninger, der sikrer ud-buddet af de mest specialiserede tilbud.Driftspålæg vil kun kunne gives til offentlige driftsherrer og omfatter således ikkeprivate tilbud. Dog kan en kommune efter forslaget pålægges at opretholde ellerforny en driftsaftale med et eksisterende privat tilbud samt at indgå en ny driftsafta-le i fald en eksisterende er opsagt. Socialstyrelsen skal være opmærksom på omvidereførelsen kan ske på rimelige vilkår.Det foreslås videre, at et driftspålæg vil skulle ledsages af en aftale mellem rele-vante kommunalbestyrelser om en finansieringsordning for tilbuddet, samt at Soci-alstyrelsen i sidste ende vil kunne træffe afgørelse om en finansieringsmodel.For at sikre en dynamisk udvikling og fleksibilitet i tilbudsstrukturen foreslås det,at Socialstyrelsen skal genoverveje driftspålæg efter en periode. Socialstyrelsenfastsætter i forbindelse med at driftspålæg gives, en frist for, hvor længe pålæggetskal, løbe før end det tages op til genovervejelse. Fristen sættes under hensynta-gen til udviklingen på det konkrete område. Et pålæg kan dog maksimalt løbe i 2år.

De gældende regler om den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation– VISO følger af lov om social service § 13.VISO blev oprettet i forbindelse med kommunalreformen, og er en del af Social-styrelsen, som hører under Social-, Børne- og Integrationsministeriet.VISO består af en specialrådgivnings- og udredningsfunktion samt en videns-funktion.Formålet med VISO er først og fremmest at være en stærk støttefunktion forkommuner og borgere i de mest specialiserede og komplicerede sager på det so-ciale område og området for specialundervisning og specialpædagogisk bistand.VISO bistår således kommuner, regionale tilbud og borgere med gratis vejleden-de specialrådgivning i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager på detsociale område, hvor den fornødne ekspertise ikke kan forventes at være til stede iden enkelte kommune. Tilsvarende yder VISO gratis vejledende specialrådgivningtil kommuner, regioner, skoler og institutioner mv. samt borgere om specialunder-visning og specialpædagogisk bistandVISO tilbyder endvidere kommuner og borgere gratis vejledende udredning i defå mest sjældent forekommende specielle og komplicerede enkeltsager, hvor denfornødne ekspertise ikke kan forventes at være til stede i den enkelte kommuneeller i regionens tilbud. Henvendelse om udredning skal i alle tilfælde ske via kom-munen. Tilsvarende ydes gratis bistand til kommunens udredning vedrørende spe-cialundervisning og specialpædagogisk bistand.VISOs specialrådgivningsydelser varetages af et landsdækkende netværk afspecialister, som er placeret decentralt, idet de er ansat i kommuner, regioner elleri private tilbud.Endelig skal VISO på socialområdet sikre en sammenhængende og helhedsori-enteret vidensindsamling, vidensudvikling, vidensbearbejdning og vidensformidlingtil kommuner og tilbud.Efter gældende regler i folkeskolelovens § 20, stk. 3 og lov om specialundervis-ning for voksne § 1, stk. 2, 1. pkt. drives de lands- og landsdelsdækkende under-visningstilbud af regionerne. Regionerne fik ansvaret for at videreføre og udvikle demest specialiserede lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn ogvoksne i forbindelse med kommunalreformen.Disse specialrådgivningsydelser er dækket af objektiv finansiering i henhold tilSocialministeriets bekendtgørelse nr. 781 af 6. juli 2006 om principper for kommu-nernes finansiering af de mest specialiserede lands- eller landsdelsdækkende til-bud.2.2.1. Overvejelser og den foreslåede ordningPå specialundervisningsområdet er udviklingen – allerede før kommunalreformen– gået i retning af et faldende elevtal på de lands- og landsdelsdækkende tilbud.Det skyldes bl.a. målsætningerne om øget inklusion og den teknologiske udviklingpå området. Det giver bekymring for, om specialiserede undervisningstilbud fortsatvil være til rådighed for den lille gruppe af elever med komplicerede og sammen-satte vanskeligheder, som har behov for det.

Evalueringen af kommunalreformen pegede på, at der i takt med den øgede in-klusion er opstået et øget behov for rådgivning og efteruddannelsestilbud til lokaltniveau. Evalueringen identificerede i denne forbindelse en række udfordringer medden nuværende organisering af området. Der blev blandt andet peget på, at derikke er en klar ansvarsdeling mellem VISO og de lands- og landsdelsdækkendeundervisningstilbud i forhold til specialrådgivningen, der ydes i henhold til lov omsocial service.Den samtidig gennemførte kortlægning indikerede, at videreudvikling af de lands-og landsdelsdækkende undervisningstilbud i vid udstrækning sker på tilbuddeneseget initiativ.Der er således behov for at styrke vidensudvikling og vidensmiljøer for at under-støtte fastholdelse, udvikling og udbredelse af den mest specialiserede viden ogfor at sikre, at der fortsat er specialiserede undervisningstilbud til den lille gruppe afelever med komplicerede og sammensatte vanskeligheder.For at sikre en samlet koordination af specialrådgivningen og vidensudvikling påområdet for den mest specialiserede specialundervisning foreslås, at VISO i Soci-alstyrelsen overtager ansvaret for at tilvejebringe de specialrådgivningsydelser, dergives i henhold til lov om folkeskolen eller lov om specialundervisning for voksne,og i dag hører under de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud.Socialministeriets bekendtgørelse nr. 781 af 6. juli 2006 om principper for kom-munernes finansiering af de mest specialiserede lands- eller landsdækkende tilbudomfatter følgende tilbud:Center for døvblindhed og høretabCenter for HøretabSynscenter RefsnæsKolonien FiladelfiaInstitut for Blinde og SvagsynedeBørneklinikken.Disse tilbud har hidtil varetaget en overvejende del af rådgivnings- og videns-funktionerne på det mest specialiserede undervisningsområde.Specialrådgivningsfunktionerne omfatter bl.a. udredning, kurser, rådgivning, vej-ledning og supervision af professionelle i kommunerne, rådgivning af borgerne ogpårørende, kurser for børn, unge, deres forældre og udvikling af undervisningsma-terialer. Rådgivningsfunktionerne er bredere end VISO’s nuværende rådgivning påsocial- og specialundervisningsområdet.Der vil primo 2014 blive gennemført en undersøgelse, som har til formål at sikreet tilstrækkeligt oplyst grundlag for VISO’s overtagelse af ansvaret for koordineringaf specialrådgivningen og vidensudvikling på området for den mest specialiseredespecialundervisning.Specialrådgivningen supplerer blandt andet syns- og kommunikationscentrenesvirksomhed.Med forslaget skal VISO – og dermed staten - sørge for at tilvejebringe en samletkoordination af specialrådgivning og videreudvikling på området for den mest spe-cialiserede specialundervisning.

Målgrupperne er børn, unge og voksne med synshandicap hørehandicap og epi-lepsi samt førskolebørn med svære kommunikative, sociale, udviklingsmæssigeeller motoriske vanskeligheder, som har udgjort målgrupperne for de lands- oglandsdelsdækkende undervisningstilbuds rådgivningsydelser.Ydelserne skal tilvejebringes gennem et leverandørnetværk, således at der fort-sat er en tilknytning til praksis. Kommuner, borgere i målgruppen mv. vil fortsatkunne henvende sig direkte til leverandørnetværket på området, og skal såledesikke først visiteres af VISO.Opgaven indebærer også en ny rolle for VISO med at koordinere vidensudviklingomkring indsatsen på den mest specialiserede del af specialundervisningsområdet.Samtidig styrkes VISOs kobling til det faglige miljø på specialundervisningsområ-detDet foreslås endvidere at VISO skal sørge for at tilvejebringe relevant materiale-produktion. Det drejer sig om de undervisnings-, informations- og vejledningsmate-rialer m.v. som i dag produceres på de to materialecentraler ved henholdsvisSynscenter Refsnæs og Center for Døvblindhed og Høretab, der drives efter folke-skoleloven og lov om specialundervisning for voksne, og som er dækket af objektivfinansiering.Samlingen af specialrådgivning på undervisningsområdet i VISO skal sammenmed den nationale koordinationsstruktur understøtte fastholdelse, udvikling ogudbredelse af den mest specialiserede viden.2.3 Længere planlægningshorisont for de regionale tilbud2.3.1. Gældende retEfter gældende regler i lov om social service § 186 kan kommunalbestyrelsen engang om året overtage regionale sociale tilbud, der er beliggende i kommunen.Ordningen blev indført samtidig med kommunalreformen, hvor en række amtsligesociale tilbud overgik til regionerne. Kommunerne har vist stor interesse for at drivede tidligere amtslige tilbud. Regionerne driver således i dag kun ca. 5 pct. af deeksisterende sociale tilbud.2.3.2. Overvejelser og den foreslåede ordningDa de regionale tilbud hvert år kan overtages af beliggenhedskommunen, kanregionerne ikke vide sig sikre på tidsperspektivet for varetagelsen af driftsopgaven.Det kan begrænse mulighederne for langsigtet planlægning af drift og udvikling.Det foreslås på den baggrund, at beliggenhedskommunernes mulighed for atovertage regionale sociale tilbud begrænses tidsmæssigt, således at kommunal-bestyrelserne fremover kun har mulighed for at overtage tilbud hvert fjerde år, detvil sige en gang i hver valgperiode.Overtagelse af et tilbud skal drøftes i forbindelse med de årlige rammeaftaler, ogovertagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner i det omfang, detfastlægges i rammeaftalenÆndringen skal give de regionale tilbud større sikkerhed for fremtidig placeringog dermed et bedre grundlag for planlægning af investeringer.

Med forslaget fastlægges regler om, at en kommunalbestyrelse senest den 1. ja-nuar i valgperiodens 3. år skal have meddelt regionen, at den ønsker at overtageet regionalt tilbud, og at overtagelsen senest skal være gennemført den 1. januar ivalgperiodens 4. år.Det foreslås at den første periode starter 1. juli 2014, hvor lovgivningen træder ikraft. 2014 er første år i den aktuelle kommunale valgperiode, som udløbet medudgangen af 2017. Det vil ikke være hensigtsmæssigt, hvis en ny kommunalbesty-relse skal starte med at tage stilling til overtagelse af regionale tilbud, ligesom detheller ikke findes hensigtsmæssigt, såfremt overtagelsen sker i kommunalbestyrel-sens sidste år i valgperioden. Da lovændringen træder i kraft af midten af det førsteår i en ny valgperiode, vil det ikke være muligt med en fire års ”fredningsperiode”første gang efter lovens ikrafttræden. Det vil betyde, at den første ”fredningsperio-de” kun bliver på 1½ år regnet for lovens ikrafttræden, idet en kommunalbestyrelsesenest skal give besked til en region den 1. januar 2016 om, at den ønsker at over-tage et regionalt tilbud. Overdragelsen skal herefter ske senest den 31.december2016.Forslaget medfører konsekvensændringer i lov om almene boliger mv. § 185 c,stk. 1.Undervisningsministeren har samtidig med dette lovforslag fremsat et forslag tillov om kommunernes overtagelse af de regionale lands- og landsdelsdækkendeundervisningstilbud (lovforslag nr. L XXX af XXX 2014, Folketinget 2013-14). Lov-forslaget indeholder forslag om samme ordning i forhold til de mest specialiseredelands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud.2.4 Revision af takstreglerne på det sociale område2.4.1. Gældende retKommunale tilbudI forbindelse med kommunalreformen blev hovedparten af de kommunalt drevnetilbud omfattet af regler for prisfastsættelse gennem omkostningsbaserede takster.De nærmere bestemmelser er fastsat i bekendtgørelse om omkostningsbaseredetakster for kommunale tilbud. Taksterne fastsættes med udgangspunkt i det enkel-te tilbuds gennemsnitlige langsigtede omkostninger. I takstberegningen indgår:Direkte og indirekte driftsomkostninger, herunder løn, udvikling og uddan-nelse, bygnings- og lokaleomkostninger samt forrentning af kapital mv.En andel af kommunens centrale ledelse og administration.Indtægter fra salg af producerede ydelser.Brugerbetaling for valgfri ydelser.Indregning af evt. over- eller underskud efter nærmere retningslinjer frakommunalbestyrelsen.Over- og underskud vedrørende tilbud omfattet af takstbekendtgørelsen opgøresmed udgangspunkt i regnskabet som forskellen mellem bogførte indtægter og om-kostninger, dvs. at over- og underskuddet opgøres efter omkostningsbaseredeprincipper, selv om kommunernes budgetter og regnskaber i udgangspunktet erudgiftsbaserede. Et over- og underskud skal indregnes i taksten i form af tillæg tileller reduktion af taksten for det enkelte tilbud eller typen af tilbud, dog sådan, at eteventuelt underskud indregnes i taksten, senest to år efter at det er opstået. I prak-sis betyder reglerne, at et overskud alt andet lige medfører et underskud i det år,hvor det anvendes, da omkostningerne øges uden en tilsvarende forhøjelse afindtægterne.

Taksterne skal fastsættes for det enkelte tilbud eller for typer af tilbud, forståetsom tilbud rettet mod samme målgruppe, hvor indhold og omfang i tilbuddet har ensammenlignelig karakter. Hvis der er fastsat en fælles takst for en type tilbud, kankommunen subsidiere taksterne for tilbud omfattet af den fælles takst. Det betyder,at f.eks. et underskud vedrørende én institution omfattet af den fælles takst skalindregnes i den fælles takst, og at den fælles takst dermed hæves for alle de om-fattede tilbud. Underskuddet kan derimod ikke dækkes ved at forhøje taksterne påandre tilbudstyper. I praksis anvendes denne mulighed for substitution på tværs aftilbud af samme type dog kun i beskedent omfang.Regionale tilbudReglerne for takstberegning på regionale tilbud på social- og specialundervis-ningsområdet fremgår af regionernes budget- og regnskabssystem. Regelsættetsvarer overordnet set til reglerne for kommunale tilbud, jf. ovenfor. Hertil kommer,at det fremgår af Lov om regionernes finansiering, at drift af institutioner på social-og specialundervisningsområdet er et særskilt område, som skal holdes adskilt frade øvrige regionale ansvarsområder (sundhed og udvikling). Driften af regionernestilbud skal, ligesom de kommunale tilbud, være fuldt ud dækket af kommunernestakstbetaling og må ikke medføre indtægter eller udgifter for regionerne.Over- og underskud vedrørende tidligere år betragtes som henholdsvis indtægterog omkostninger. Dette betyder, at overskud kan overføres til efterfølgende år, ogder kan afholdes tilsvarende omkostninger uden, at taksterne skal ændres. Vedva-rende overskud vil på sigt betyde, at taksterne skal nedsættes, men der er ikkeregler for, hvornår det skal ske. Tilsvarende kan underskud overføres, og der kanafholdes tilsvarende lavere omkostninger. Ved underskud i et år gælder det i mod-sætning til ved overskud, at dette skal udlignes senest efter to år.Over- og underskud opgøres med udgangspunkt i regnskabet som forskellenmellem bogførte indtægter og omkostninger, dvs. over- og underskuddet opgøresefter omkostningsbaserede principper. I praksis aftales principperne for indregningaf regionale tilbuds under- og overskud mellem årene som en del af rammeaftaler-ne, så de følger praksis for de kommunalt drevne tilbud.Taksten for det enkelte regionale tilbud fastsættes på baggrund af de samledeomkostninger, regionen vil have for typen af tilbud i forhold til rammeaftalen medkommunerne. Dette indebærer, at der (alene) er mulighed for at subsidiere tak-sterne for tilbud rettet mod samme målgruppe. F.eks. kan et underskud vedrøren-de en døgninstitution for handicappede børn ikke dækkes ved at forhøje taksternepå botilbud til sindslidende - derimod kan samme underskud blive dækket ved athæve taksterne på alle døgninstitutioner for handicappede børn mv.Private tilbudFor private tilbud er der ikke fastsat regler om beregning af takster, men det erforudsat at tilbuddene beregner takster på baggrund af det budget, som er god-kendt af socialtilsynet fsva. de tilbud, der er omfattet af lov om socialtilsyn.Det gælder for alle tilbud – kommunale, regionale og private – at taksterne skaloplyses på Tilbudsportalen.2.4.2. Overvejelser og den foreslåede ordningDe gældende regler om takstfinansiering understøtter en dynamik i udviklingen aftilbuddene på området. Driftsherren har således et incitament til at tilpasse og ud-vikle tilbuddet i forhold til behovene i kommunerne.

Evalueringen af kommunalreformen har imidlertid vist, at markedet ikke altid fun-gerer efter hensigten. Taksterne sikrer således ikke i dag gennemsigtighed om-kring pris og indhold, hvilket gør det svært som køber at sammenligne de forskelli-ge muligheder for tilbud til borgeren og vælge det mest effektive.Samtidig har driftsherren altid mulighed for at finansiere underskud ved at hævetaksterne. Det betyder, at incitamentet til at drive tilbud effektivt og tilpasse kapaci-tet mindskes i de tilfælde, hvor driftsherren kun finansierer få af pladserne.Det foreslås derfor, at der fastsættes nye takstregler, der kan forbedre incitamen-terne til effektiv drift, sikre gennemsigtighed og sammenlignelighed på tværs afprivate, kommunale og regionale tilbud, herunder øget sammenhæng mellem ydel-sesbeskrivelser og takst/pris, samt understøtte udbuddet af særligt specialiseredetilbud.Det fastholdes som grundlæggende udgangspunkt, at tilbud og ydelser på detsociale område finansieres via de visiterende kommuners betaling af en takst,samt at taksterne beregnes efter et omkostningsbaseret princip og på grundlag afsamtlige tilbuddets omkostninger.Muligheden for at fravige takstprincippet og i stedet indgå aftale om abonne-mentsordninger eller andre ordninger, der indebærer fælles finansiering uden di-rekte sammenhæng til anvendelsen af tilbuddene, vil være et væsentligt element imuligheden for at understøtte efterspørgslen efter de mest specialiserede tilbud.Ændringerne af takstreglerne skal på den måde ses i sammenhæng med dennationale koordinationsstruktur og de muligheder, den indebærer for aftaler – og isjældne tilfælde pålæg - om sikring og drift af de mest specialiserede tilbud.Konkret foreslås det, at det kommer til at fremgå af loven, at kommunale, regio-nale og private leverandører eller driftsherrer skal fastsætte vejledende omkost-ningsbaserede takster for ydelser, samt at social-, børne- og integrationsministerenfår hjemmel til at fastsætte nærmere regler om beregningsgrundlag, hvilke ydelserefter serviceloven, der er omfattet af takstreglerne, samt om hvornår og hvordanudgangspunktet om takstberegning kan fraviges, og der fx kan anvendes abonne-mentsordninger e.l.Takstreglerne vil blive fastsat, så de så vidt muligt er ens for private, kommunaleog regionale leverandører og driftsherrer. Reglerne vil blive fastsat sådan, at dersikres sammenhæng til det budget, der er godkendt af socialtilsynet for så vidtangår tilbud, der er omfattet af lov om socialtilsyn. Reglerne vil desuden blive så-dan, at de administrative byrder for både private og offentlige leverandører blivermindst mulige.2.5 Ændring af hjemmel for udstedelse af regnskabs- og revisionsbekendtgørel-sen2.5.1. Gældende retEfter gældende regler i lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-råde (retssikkerhedsloven), fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandlingmed social-, børne- og integrationsministeren nærmere regler om anvisning afstatsrefusion, statstilskud, regnskabsaflæggelse og revision på de områder, der eromfattet af loven.

Bemyndigelsen blev overført fra socialministeren til beskæftigelsesministerenved lov nr. 429 af 28. april 2010 som følge af, at hovedparten af de lovområder,bekendtgørelsen vedrører, efter ressortomlægningen ved Kgl. Resolution af 23.februar 2010 hørte under Beskæftigelsesministeriet.I et antal andre love, der ikke er omfattet af retssikkerhedsloven, findes tilsva-rende en bemyndigelse for beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om an-visning af statsrefusion, statstilskud, regnskabsaflæggelse og revision - efter for-handling med ressortministeren for så vidt angår lovområder, der ikke hører underbeskæftigelsesministerens ressort.Bemyndigelserne i retssikkerhedsloven og de øvrige love er udmøntet i en sam-let bekendtgørelse nr. 195 af 27. februar 2013 om statsrefusion og tilskud, samtregnskabsaflæggelse og revision på Social-, og Integrationsministeriets, Beskæfti-gelsesministeriets, Ministeriets for By, Bolig og landdistrikters og Ministeriet forBørn og Undervisnings ressortområder.2.5.2. Overvejelser og den foreslåede ordningSom følge af nedlæggelse af Socialministeriet og oprettelse af et Social-, og In-tegrationsministerium (nu Social-, Børne- og Integrationsministeriet) og som følgeaf overførsel af sagsområder hertil ved Kgl. Resolution af 3. oktober 2011, foreslås,at hjemlen i retssikkerhedsloven til at fastsætte regler om refusion og regnskabsaf-læggelse m.v. ændres således, at det igen bliver social-, børne- og integrationsmi-nisteren, der efter forhandling med beskæftigelsesministeren er ansvarlig for ud-stedelsen af regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen.Baggrunden for forslaget er, at en væsentlig del af de ydelser, der er omfattet afbekendtgørelsen, nu hører under Social-, Børne- og Integrationsministeriet efteroverflytning af en række lovområder her til fra Beskæftigelsesministeriet.Bemyndigelser i anden lovgivning foreslås tilsvarende overført fra beskæftigel-sesministeren til social-, børne- og integrationsministeren efter forhandling medden pågældende ressortminister, således, at der fortsat kan udstedes en fællesregnskabs- og revisionsbekendtgørelse for lovområderne.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommunerDer er i forbindelse med aftalen mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti,Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om satspuljen for 2013 afsat 10mio. kr. årligt fra satspuljen til den nationale koordinationsstruktur og opgaven medvidensopbygning i Socialstyrelsen vedrørende de mest specialiserede social- ogundervisningsindsatser.Den nationale koordinationsstruktur forudsættes ikke at medføre kommunalemerudgifter på det mest specialiserede socialområde eller området for den mestspecialiserede specialundervisning. Det er således hensigten at sikre kvalitet ogspecialiseret viden inden for de eksisterende økonomiske rammer.Lovforslaget vil medføre administrative omlægninger i kommuner og regioner iforbindelse med, at den nationale koordinationsstruktur skal inddrages i arbejdetmed rammeaftaler og koordination af behovet for specialiserede tilbud og viden, ogsom følge af ændringen af takstreglerne.

Den nationale koordinationsstruktur samt udvidelsen af VISO på området for denmest specialiserede specialundervisning vil indebære øget administration i Social-,Børne- og Integrationsministeriet.VISOs overtagelse af ansvaret for tilvejebringelse af specialrådgivningsydelserpå det mest specialiserede specialundervisningsområde vil medføre en omlægningaf finansieringen af de lands- og landsdelsdækkende tilbud på området. De øko-nomiske konsekvenser heraf vurderes på baggrund af den igangværende afdæk-ning af specialrådgivningen på undervisningsområdet og vil blive forhandlet i for-bindelse med de heraf følgende bekendtgørelsesændringer.Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommuner og regio-ner.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.Med forslaget om revision af servicelovens regler om takster bliver private leve-randører på det sociale område omfattet af samme regelsæt som offentlige leve-randører. De private leverandører beregner og offentliggør allerede i dag takster,men vil fremover skulle gøre det efter et nyt regelsæt. Der vil således være enmindre omstillingsbyrde for de private leverandører ved at skulle sætte sig ind i etnyt regelsæt, men disse forventes ikke at medføre ændret praksis for de privateleverandører i et omfang, så der vil være tale om løbende byrder.5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.8. Hørte myndigheder og organisationerEt udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og or-ganisationer mv.:3F - Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation,Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, AOF-Danmark, Blå Kors, Brugerforeningenfor aktive stofmisbrugere, BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Børn ogFamilier, Børne- og kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,Børns Vilkår, Danske Advokater, Danmarks lærerforening, Dansk Arbejdsgiverfor-ening, Dansk Blindesamfund, Dansk Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab,Dansk Erhverv, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, DanskIndustri (DI), Dansk Psykolog Forening, Danske Regioner, Danske Seniorer, Dan-ske Skoleelever, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Æld-reråd, Datatilsynet, De Samvirkende Menighedsplejer, Det Centrale Handicapråd,Den Sociale Udviklingsfond (SUF), Den Uvildige Konsulentordning på handicap-området - DUKH, DLO, Ergoterapeutforeningen, FBU - ForældreLANDSforenin-gen, FOA - Fag og Arbejde, FOLA, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, For-

eningen af Socialchefer i Danmark, Frelsens Hær, Gadejuristen, Institut for Men-neskerettigheder, KFUK’s Sociale Arbejde, KFUM’s Sociale Arbejde, Kirkens Kors-hær, KL, Kristelig forening for bistand for Børn og Unge, Kvalitets- og Tilsynsstyrel-sen, Landsforeningen af Aktive Bedsteforældre, Landsforeningen BOPAM, Lands-foreningen af Kvindekrisecentre, Landsforeningen LEV, Landsforeningen af Op-holdssteder, og Skole- og Behandlingstilbud (LOS), Landsforeningen af nuværen-de og tidligere psykiatribrugere LAP, Landsforeningen af væresteder for stofaf-hængige og tidligere stofafhængige (LVS), Landsforeningen Bedre Psykiatri,Landsforeningen for Human Narkobehandling, Landsforeningen for Pårørende tilStofmisbrugere, Landsforeningen Sind, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere(LU), LO, Landssamråd for PPR-chefer, Missionen blandt hjemløse, Plejefamilier-nes Landsforening, Pårørendegrupper for Svage Ældre, Retssikkerhedsfonden,Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, Selveje Danmark, Sjældne Diagnoser,Skole og Forældre, Skolelederne, Socialtilsyn Hovedstaden, Socialtilsyn Midt, So-cialtilsyn Nord, Socialtilsyn Syd, Socialtilsyn Øst, Socialt Leder Forum, Statsforvalt-ningen, Socialpædagogernes Landsforbund, TABUKA, Ungdommens Vel, Ung-domsringen, Ungdomsskolernes Udviklingscenter, ULF UdviklingshæmmedesLandsforbund og Ældre Sagen

Til § 1(Lov om social service)Til nr. 1Efter § 5, stk. 1 i lov om social service skal regionsrådet efter aftale med kom-munerne etablere de oplistede tilbud. Det foreslås i et nyt stk. 2, at denne regelikke skal gælde, når etablering af tilbud sker efter Socialstyrelsens afgørelse omdriftspålæg, jf. forslaget i § 1, nr. 6. I de tilfælde, hvor Socialstyrelsen har truffetafgørelse om, at en bestemt kommunalbestyrelse skal etablere et konkret tilbud forat sikre forsyningen af egnede tilbud på det mest specialiserede socialområde ogspecialundervisningsområde, som er tilpasset målgruppernes behov, vil kommu-nalbestyrelsen efter forslaget ikke kunne sende opgaven videre til regionsrådet.Bestemmelsen skal ses i lyset af, at der forud herfor har været en længere dialog-proces, hvor kommunalbestyrelserne og regionsrådet har haft mulighed for selv ataftale sig til andre løsningsmuligheder.Stk. 2 – 8 bliver herefter stk. 3-9.Til nr. 2Det foreslås, at overskriften til kapitel 4 ændres, så den bliver dækkende for denstatslige koordinering og rådgivning, som Socialstyrelsen, med forslaget i § 1, nr. 6,fremadrettet vil skulle varetage på det mest specialiserede socialområde og områ-det for den mest specialiserede specialundervisning.Til nr. 3Med den foreslåede § 13, stk. 4 foreslås, at VISO i Socialstyrelsen for at sikre ensamlet koordination af specialrådgivningen og vidensudvikling på området for denmest specialiserede specialundervisning skal sørge for at tilvejebringe de special-rådgivningsydelser, der gives i henhold til lov om folkeskolen eller lov om special-undervisning for voksne, og i dag hører under de lands- og landsdelsdækkendeundervisningstilbud.Disse specialrådgivningsydelser er i dag omfattet af objektiv finansiering i hen-hold til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 781 af 6. juli 2006 om principper forkommunernes finansiering af de mest specialiserede lands- eller landsdelsdæk-kende tilbud. De objektivt finansierede udgifter til rådgivningsfunktionerne på delands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud, som er omfattet af bekendtgø-relsen udgjorde i 2012 knap 91 mio. kr. Hertil kommer 14 mio. kr. fra køb af ydelsergennem VISO.Målgrupperne er børn, unge og voksne med synshandicap og hørehandicapsamt epilepsi.De lands- og landsdelsdækkende tilbuds specialrådgivning ydes på baggrund afkommunernes visitation i form af f.eks.:Udredning af borgere med henblik på en kommunalt baseret indsatsRådgivning, vejledning og supervision til professionelle i kommunerneRådgivning for borgere og pårørendeRådgivning om hjælpemidler (kommuner og borgere)Udvikling af undervisningsmaterialerSpecialrådgivning rekvireret gennem VISOKurser for forældre, børn og unge med rådgivning og vejledning om, hvordan deskal forholde sig til en tilværelse med handicapRådgivningsaktiviteterne via de lands- og landsdelsdækkende undervisningstil-bud er således meget varierede og bredere end VISOs hidtidige opgaver, hvor der

alene ydes rådgivning og udredning i de mest specialiserede og kompliceredeenkeltsager.Den præcise afgrænsning af de specialrådgivningsydelser, som VISO overtageransvaret for at tilvejebringe, fremgår ikke af ”Aftale om en kvalificeret indsats forgrupper med særlige behov” eller nærværende lovforslag.Det er derfor vigtigt at sikre et tilstrækkeligt oplyst grundlag for VISO’s nærmereovertagelse af ansvaret for at tilvejebringe specialrådgivningsydelserne og for atkoordinere vidensudviklingen på området. Med henblik på at vurdere, hvilke speci-alrådgivningsydelser med tilhørende finansiering, som VISO fremover skal haveansvaret for at tilvejebringe, er der primo 2014 igangsat en afdækning af den sam-lede specialrådgivning, herunder hvilke ydelser – rådgivning, materialeproduktion,kursusvirksomhed m.m. – hver af de relevante institutioner yder til hvilke målgrup-per, og hvordan ydelserne er finansieret. Afdækningen forventes afsluttet medioapril 2014.Det er hensigten at den præcise afgræsning af de specialrådgivningsydelser,som VISO overtager ansvaret for at tilvejebringe, derefter fastsættes i bekendtgø-relse med hjemmel i den gældende § 13, stk. 9, som bliver stk. 10 efter forhandlingmed Undervisningsministeriet.Kommuner, borgere m.fl. vil fortsat kunne henvende sig direkte til leverandørenog skal således ikke først henvende sig til VISO.Forslaget indebærer, at VISO skal sørge for at tilvejebringe den produktion oglevering af materialer til brug i administration og undervisning af blinde og svagsy-nede over hele landet, som i dag sker på materialelaboratoriet ved SynscenterRefsnæs.Forslaget indebærer endvidere, at VISO også skal sørge for udvikling, produkti-on og distribuering af undervisningsmaterialer for døve, hørehæmmede og døv-blinde, som i dag sker på materialecentret ved Center for Døvblindhed og Høretab.Den objektive finansiering af de to centre udgjorde i 2012 13,2 mio. kr. Materia-leproduktionen sker i henhold til folkeskoleloven og lov om specialundervisning forvoksne.Den ovenfor omtalte igangsatte afdækning som forventes afsluttet medio april2014 vedrører tillige omfanget af materialeproduktionen. Det er hensigten at denpræcise afgrænsning af den materialeproduktion, som VISO overtager ansvaret forat tilvejebringe, derefter fastsættes i bekendtgørelse med hjemmel i den gældendestk. 9 efter forhandling med Undervisningsministeriet.Til nr. 4Det foreslåede stk. 8 er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 13,stk. 7, om VISOs vidensfunktion.Det foreslås i bestemmelsen at udvide VISOs vidensfunktion ved at give VISOen ny rolle med ansvar for koordination af vidensudvikling om den mest specialise-rede indsats på specialundervisningsområdet. Der henvises til de almindelige be-mærkninger i punkt. 2.2.

Det foreslås at udvide bestemmelsen, således at der gives hjemmel til, at deydelser som VISO foreslås at skulle sørge at tilvejebringe, jf. stk. 4, tilvejebringesgennem et leverandørnetværk, som VISO indgår kontrakter med.Til nr. 6Det foreslås i§ 13 b, stk. 1,at Socialstyrelsen skal overvåge udviklingen i mål-grupper, tilbud og indsatser, samt indsamle og formidle viden om effekt af indsat-serne på det mest specialiserede socialområde og området for den mest speciali-serede specialundervisning.Forslaget indebærer, at Socialstyrelsen skal opbygge en overvågningsfunktion,der gradvist skal skabe et nationalt overblik over viden og indsatser på det mestspecialiserede socialområde og området for den mest specialiserede specialun-dervisning.Med forslaget omfattes de mest specialiserede målgrupper af den nationale ko-ordinationsstruktur. Som det fremgår af de almindelige bemærkninger i punkt2.1.3.1. vil Socialstyrelsen løbende fastlægge målgrupperne ud fra to kriterier.Undervisningsministeriet inddrages i Socialstyrelsen overvågning af målgruppermv. for så vidt angår området for den mest specialiserede specialundervisningSocialstyrelsen vil, med den beføjelse styrelsen får med forslaget og i overens-stemmelse med aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behovudarbejde vejledende, faglige forløbsbeskrivelser på det mest specialiserede soci-alområde og området for den mest specialiserede specialundervisning, når Social-styrelsen vurderer, at der er behov for det, og at der er tilstrækkelig sikker viden omden specialiserede indsats på et område.Forløbsbeskrivelser skal indeholde den aktuelt bedste viden om, hvilke tilbud ogydelser der kan være relevante for den omfattede målgruppe, herunder hvilke fag-lige kompetencer, der er relevante at inddrage i indsatsen i de forskellige faser.Forløbsbeskrivelserne skal på den baggrund udgøre en faglig ramme for tilrette-læggelsen af kommunernes indsats over for en række målgrupper, men skal ikkeerstatte den konkrete individuelle vurdering i den enkelte sag.Den primære målgruppe for forløbeskrivelserne vil være kommunale ledere påafdelings- og forvaltningschefsniveau med ansvar for planlægning, tilrettelæggelseog implementering af indsatsen. Forløbsbeskrivelserne vil også kunne bruges af defaglige ledere til at understøtte deres faglige tilrettelæggelse af indsatsen.Forløbsbeskrivelserne vil desuden være et vigtigt redskab, som kommunernekan støtte sig til, når de skal visitere borgere med særligt komplekse og sjældnebehov. Forløbsbeskrivelserne vil være på et overordnet niveau, og derfor ikke til-strækkelige detaljerede til at tage højde for variationer i borgernes komplekse be-hov, og kunne fungere som en egentlig retningslinje for visitation.Forløbsbeskrivelserne vil ikke forpligte den enkelte kommune i forhold til visitati-on og fastsættelse af serviceniveauer eller organisering af opgaven mellem kom-muner og regioner. Dette skal fortsat afklares lokalt, herunder bl.a. i regi af sund-heds- og rammeaftaler, med mulighed for hensyntagen til lokale strukturer mv.Ligesom borgeren ikke vil kunne støtte ret på dem i sin sag. Baggrunden for detteer bl.a., at det skal være muligt for kommunerne at tilpasse indsatsen i den enkeltesag afhængigt af borgerens behov.

Forløbsbeskrivelserne vil skulle udarbejdes af en faglig arbejdsgruppe, beståendeaf Socialstyrelsen og KL samt med deltagelse fra Undervisningsministeriet, nårforløbsbeskrivelserne har betydning for området for den mest specialiserede spe-cialundervisning. Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner kan inddrages, såfremtforløbet for borgeren indeholder indsatser som går på tværs af social- og sund-hedsområdet.Arbejdsgruppen om forløbsbeskrivelser skal inddrage relevante organisationermv., herunder bruger- og interessegruppers erfaringer i udarbejdelsen af forløbs-beskrivelsen. Det overlades til arbejdsgruppen selv at afgøre, hvordan inddragel-sen bedst sker i de konkrete tilfælde. Inddragelsen kan for eksempel ske ved, atSocialstyrelsen nedsætter en referencegruppe med relevante organisationer mv.,som kan fungere som dialogforum i forhold til arbejdet i selve arbejdsgruppen omforløbsbeskrivelser, eller ved at relevante organisationer mv. inviteres til nogle afarbejdsgruppens møder.Med det foreslåede§ 13 b, stk. 2.gives Socialstyrelsen kompetence til at ud-melde målgrupper og særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordinationeller planlægning mellem kommunerne for at sikre og videreudvikle den mest spe-cialiserede indsats.Socialstyrelsen skal tage afsæt i en løbende faglig dialog med kommuner, regio-ner og bruger- og interesseorganisationer, som har kendskab til lokale, regionaleog landsdækkende behov. Det skal sætte fokus på forhold og udviklingstendenser,som er af betydning for sikring af specialiseret viden. Det skal indgå, om kommu-nalbestyrelserne har viden om specialiserede tilbud, der er sårbare eller luknings-truede på grund af vigende efterspørgsel fra kommunerne. Derudover skal Social-styrelsens viden på området, eksisterende forløbsbeskrivelser og data fra Social-styrelsens overvågning indgå.Det foreslås, at der hvert år i perioden medio maj – ultimo august foretages enhøring, hvor relevante organisationer, herunder bruger- og interesseorganisationerkan komme med input til brug for Socialstyrelsens vurdering af, om der er behovfor en central udmelding af målgrupper og indsatser, for at sikre og videreudvikleden mest specialiserede indsats på tværs af kommuner og regioner.Det foreslås videre, at potentielle udmeldinger hvert år primo september drøftesmed et fagligt råd, der sammensættes af repræsentanter fra Socialstyrelsen, Un-dervisningsministeriet, KL, Danske Regioner, udvalgte eksperter samt evt. andreministerier.Det vil med forslaget være Socialstyrelsen der - efter en samlet vurdering af lø-bende input fra samarbejdspartnere, høringssvar og drøftelse i det faglige råd -træffer den endelige afgørelse af, om der er behov for at komme med en centraludmelding på et område. Socialstyrelsen kan komme med en eventuel centraludmelding 1. november. Der fastlægges dog ikke krav til hyppigheden af centraleudmeldinger, herunder at de skal være årlige.Den centrale udmelding kan bl.a. dreje sig om:Behov for at sikre og videreudvikle specialiseret viden, idet særlige vi-densmiljøer er under pres, og Socialstyrelsen vurderer, at den viden, derfindes i det særlige vidensmiljø, ikke kan undværes.Viden eller indsatser, der bør udvikles, omlægges eller samles, f.eks. påbaggrund af national eller international dokumenteret viden om effekt af

indsatser på det sociale område, eller fordi de kan skabe mere omkost-ningseffektivitet.Behov for, at alle kommuner har adgang til et særligt specialiseret tilbud irelation til den specifikke målgruppe.En central udmelding vil både kunne være regional eller landsdækkende. I sidst-nævnte tilfælde kan der stilles krav om, at der skal ske en koordinering på tværs afregioner.Det er hensigten at fastsætte i den eksisterende rammeaftalebekendtgørelse(udstedt i medfør af lov om social service § 6, stk.4), at kommunalbestyrelserne ihver region skal behandle den centrale udmelding i det eksisterende rammeaftale-regi. Kommunalbestyrelserne vil herefter skulle træffe politisk beslutning samt af-rapportere på deres tilrettelæggelse af indsatsen under et nyt særskilt punkt i for-bindelse med fastlæggelse af udviklingsstrategien, som indgår i rammeaftalen.Som en konsekvens heraf vil fastlæggelse af udviklingsstrategierne blive fremryk-ket til 1. maj (fra 15. juni).Det foreslås i§ 13 b, stk. 3,at Socialstyrelsen, på baggrund af modtagne afrap-porteringer for, hvorledes kommunalbestyrelserne i en region vil tilrettelægge ind-satsen i forhold til en central udmelding, gives beføjelse til at anmode kommunal-bestyrelserne i regionen eller flere regioner om en fornyet behandling heraf. Ensådan mulighed vil kun skulle tages i anvendelse, hvis dialogen med kommunalbe-styrelsen ikke i sig selv sikrer en tilstrækkelig løsning.Det er som udgangspunkt op til kommunalbestyrelserne i hver region selv at be-slutte, hvordan de vil tilrettelægge og organisere indsatsen i forhold til de udmeldtemålgrupper og indsatser. Kommunerne kan f.eks. aftale, at én kommune påtagersig ansvar for drift og udvikling af et specialiseret tilbud og indgår aftaler med enrække af de øvrige kommuner om køb af ydelser. Kommunerne kan alternativtbede regionen om at påtage sig driftsansvaret, hvis regionen f.eks. i forvejen harspecialiseret viden/tilbud på det konkrete område.Udgangspunktet for Socialstyrelsens behandling af kommunalbestyrelsernes af-rapporteringer vil være en dialogbaseret tilbagemelding. Den dialogbaserede tilba-gemelding indebærer, at Socialstyrelsen vil være i løbende dialog med kommunal-bestyrelserne om, hvorvidt kommunernes anviste løsningsmuligheder er tilstrække-lige og sikrer den nødvendige specialiserede indsats på det udmeldte område.Socialstyrelsen indgangsvinkel til dialogen vil være kommunekontaktrådene (KKR).Socialstyrelsen kan bistå med viden og rådgivning med henblik på koordination oget landsdækkende overblik på tværs af regioner. Derudover kan eventuelle for-løbsbeskrivelser på området fungere som udgangspunkt for kommunernes arbejdemed den centrale udmelding, og med tilrettelæggelsen af indsatsen på området.Det er hensigten at fastsætte i den eksisterende rammeaftalebekendtgørelse(udstedt i medfør af lov om social service § 6, stk.4), at Socialstyrelsen senest den15. juni skal beslutte om kommunalbestyrelsernes tilbagemelding giver anledningtil opfølgning, og om der er behov for at Socialstyrelsen benytter sin beføjelse til atpålægge kommunalbestyrelserne en fornyet behandling af afrapporteringerne.Såfremt Socialstyrelsen vurderer, at kommunernes løsningsforslag er tilfredsstil-lende, går kommunerne herefter i gang med implementeringsfasen.Socialstyrelsen vil skulle gå i dialog med kommunalbestyrelserne i en region ellerflere regioner om, hvad en fornyet behandling og afrapportering skal fokusere på,herunder om der er behov for koordinering på tværs af flere regioner. Det er hen-sigten at fastsætte i den eksisterende rammeaftalebekendtgørelse (udstedt i med-

før af lov om social service § 6, stk.4), at en fornyet afrapportering vil skulle fore-lægge den 15. oktober.I det forslåede§ 13 b, stk. 4.foreslås, at Socialstyrelsen samtidig med anmod-ning om fornyet behandling kan give en kommunalbestyrelse eller et regionsråd etmidlertidigt pålæg om, at opretholde et konkret tilbud ind til Socialstyrelsen entenhar truffet afgørelse om pålæg efter den foreslåede § 13 c vedrørende det pågæl-dende tilbud, eller ophæver det midlertidige pålæg. Dette sker for at sikre, at for-målet med pålægget ikke forspildes i perioden frem til en afgørelse foreligger.Det er i forhold til specialundervisningsområdet aftalt, at kompetencen deles mel-lem Socialstyrelsen og Undervisningsministeriet. Det foreslås derfor i§ 13 b, stk. 5,at Socialstyrelsens udmelding af målgrupper og indsatser efter § 13 b, stk. 2 ogafgørelser på området for den mest specialiserede specialundervisning efter § 13b, stk. 3 og 4 træffes efter forhandling med Undervisningsministeriet.Med forslagets§ 13 cgives Socialstyrelsen kompetence til at give driftspålæg.Et driftspålæg indebærer, at en kommune eller region pålægges et driftsansvar, ogat tilbudsstrukturen på området dermed fastlægges af Socialstyrelsen. Dette er enindgribende foranstaltning, som kun forudsættes anvendt undtagelsesvist for atsikre det fornødne udbud af højt specialiserede tilbud, som er tilpasset udviklingeni målgruppernes behov på det mest specialiserede socialområde og specialunder-visningsområde, når det ikke har været muligt at finde en anden løsning til at vide-reføre indsatsen. Det er hensigten at fastsætte i den eksisterende rammeaftalebe-kendtgørelse (udstedt i medfør af lov om social service § 6, stk.4), at Socialstyrel-sen den 1. november skal meddele om eventuelle fornyede afrapporteringer giveranledning til driftspålæg.Det foreslås således i§ 13 c, stk. 1,at Socialstyrelsen undtagelsesvist skal kun-ne pålægge en kommune eller en region at etablere eller fortsat at drive et tilbudeller tilbyde en indsats omfattet af lov om social service. Driftspålæg kan kun givestil offentlige driftsherrer og omfatter således ikke private tilbud, ej hellere privatesom har en driftsaftale. Dog foreslås det, at Socialstyrelsen undtagelsesvis skalkunne pålægge en kommune at opretholde eller forny en driftsaftale med et eksi-sterende privat tilbud samt at indgå en ny driftsaftale, hvis en eksisterende er op-sagt. Socialstyrelsen skal være opmærksom på om videreførelsen kan ske på ri-melige vilkår.Det foreslås videre i§ 13 c, stk. 2,at Socialstyrelsen under samme forudsætnin-ger som i stk. 1. undtagelsesvist skal kunne give pålæg om samling af små tilbudrettet mod samme målgruppe til ét tilbud, hvis tilbuddene hver for sig ikke vurderesat være fagligt og økonomisk bæredygtige. Der lægges op til, at kommunerne ogregionerne indbyrdes aftaler hvilken kommune eller region, der skal drive det sam-lede tilbud. For at muliggøre en sådan samling, foreslås der i sådanne tilfældeindført mulighed for, at en kommune eller region kan overtage et eller flere tilbud iandre kommuner og regioner, jf. forslaget i § 1, nr. 12. Såfremt kommunerne ogregionerne ikke inden 4 måneder efter pålægget har indgået aftale om, hvem derskal drive tilbuddet, foreslås det at Socialstyrelsen træffer afgørelse herom. Social-styrelsen vil forud for en sådan afgørelse drøfte mulige udfald med KL. Endeligforeslås det, at øvrige kommuner og regioner, i den periode pålægget løber, skalhenvende sig til Socialstyrelsen, hvis de ønsker at oprette nye tilbud i forhold tilsamme målgruppe. Socialstyrelsen skal foretage en vurdering af hensigtsmæssig-heden heraf og godkende om oprettelse kan ske.I forslagets§ 13 c, stk. 3.forslås, at Socialstyrelsen samtidig med pålæg efterstk. 1 og 2 skal pålægge kommunerne i den pågældende region eller landsdel atindgå aftale om finansiering af driften af det tilbud, som pålægget vedrører. Så-fremt kommunerne ikke inden 4 måneder efter pålægget har indgået aftale omfinansiering, foreslås det at Socialstyrelsen træffer afgørelse om finansieringsmo-del. Dette sker efter forudgående drøftelse med KL. Finansieringsmodellen vil skul-

le sammensættes ud fra en konkret vurdering, og vil typisk bestå af en kombinationaf objektiv finansiering og takstfinansiering.Med det forslåede§ 13 c, stk. 4.foreslås, at Socialstyrelsen samtidig med på-læg, kan give eller forlænge et midlertidigt pålæg efter den foreslåede § 13 b, stk.4, om at opretholde et tilbud ind til aftale eller afgørelse om sikring af den mestspecialiserede indsats, herunder finansieringsmodel foreligger. Dette sker for atsikre, at formålet med pålægget ikke forspildes i perioden frem til aftale eller afgø-relse foreligger. Ikrafttræden af et driftspålæg er situationsbestemt, idet det afhæn-ger af, hvad der ønskes opnået med pålægget, herunder hvor omfattende det er.Det foreslås i§ 13 c, stk. 5,at Socialstyrelsen i forbindelse med at der gives etdriftspålæg, samtidig fastsætter en frist for, hvor længe pålægget skal løbe. Fristenfastsættes under hensyntagen til udviklingen på det konkrete område. Et pålægkan dog højst løbe i 2 år. Socialstyrelsen vil derefter skulle genoverveje driftspå-lægget og kan inden fristens udløb træffe afgørelse om at forny pålægget. Dettesker for at sikre en dynamisk udvikling og fleksibilitet i tilbudsstrukturen.Med det foreslåede§ 13, c, stk. 6foreslås, at der ikke skal være adgang til atindbringe afgørelse om driftspålæg, herunder eventuel afgørelse om finansiering afdriften, for anden administrativ myndighed. Dette sker for at sikre forsyningen afegnede tilbud på det mest specialiserede socialområde og området for den mestspecialiserede specialundervisning, som er tilpasset udviklingen i målgruppernesbehov, idet formålet hermed ellers risikerer at forspildes. Der henses til at anven-delse af pålæg er undtagelsesvis, og at der i sådanne tilfælde har været en længe-re forudgående dialogproces, hvor det ikke har været muligt at finde en andenløsning i forhold til at videreføre indsatsen, samt at Socialstyrelsen vil være denmyndighed med størst ekspertise på området.Det er i forhold til specialundervisningsområdet aftalt, at kompetencen deles mel-lem Socialstyrelsen og Undervisningsministeriet. Det foreslås derfor i§ 13 c, stk. 7,at Socialstyrelsens afgørelser på området for den mest specialiserede specialun-dervisning efter § 13 c træffes efter forhandling med Undervisningsministeriet.Til nr. 7Som konsekvens af forslaget i § 1, nr. 1 om indsættelse af et nyt stk. i § 5 i lovom social service foreslås en redaktionel ændring af henvisningerne i lovens §123, stk. 4, § 136, stk. 1, § 137m, stk. 3, § 148a, stk.3 og § 149, stk. 1 i lov omsocial service til § 5, stk. 7.Til nr. 8Det foreslås at ændre servicelovens § 174 om fastsættelse af omkostningsbase-rede takster, så de kommer til at gælde for både kommunale, regionale og privateleverandører. Hermed udvides bestemmelsen til også at omfatte regionale og pri-vate leverandører.Det foreslås desuden, at taksterne bliver vejledende. De vejledende takster vilsåledes komme til at ligge til grund for konkrete aftaler mellem de kommunalbesty-relser, der træffer afgørelser om ydelser til borgerne, og de leverandører, der skallevere ydelserne, om nærmere specifikation af ydelsen samt om prisen for ydelsen.Der skal fastsættes takster for alle de omfattede ydelser uanset, om det fx drejersig om en kommunal leverandør, der alene leverer ydelsen til den pågældendekommune selv som myndighedskommune.Taksterne offentliggøres som efter gældende regler, der fremgår af bekendtgø-relsen om Tilbudsportalen.Som efter gældende regler foreslås det, at taksterne skal beregnes på baggrundaf samtlige direkte og indirekte omkostninger ved levering af ydelsen.

Til nr. 9Det foreslås, at § 174, stk. 2, ophæves som konsekvens af den ændrede formu-lering af § 174, stk. 1, jf. bemærkningerne til nr. 8.Til nr. 10Det foreslås, at give social-, børne- og integrationsministeren hjemmel til at ud-dybe bestemmelsen om fastsættelse af vejledende omkostningsbaserede takster ien bekendtgørelse.Hjemlen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at taksterne beregnes for etår ad gangen på grundlag af samtlige direkte og indirekte omkostninger ved leve-ring af ydelsen.Som nyt i forhold til gældende regler, vil kommunale og regionale tilbud få mulig-hed for at beholde op til 5 pct. af et overskud på foregående års regnskaber, ligesom 5 pct. af underskuddet på foregående års regnskaber skal dækkes af tilbud-det. Overskud og underskud i den nævnte størrelsesorden vil således ikke skulleindregnes i taksterne.Private leverandørers anvendelse af overskud og underskud er ikke reguleret igældende regler og vil heller ikke blive det.Det vil desuden blive fastsat, at der skal beregnes takster for følgende typer afydelser efter lov om social service, uanset om de leveres af private, kommunaleeller regionale leverandører:§ 32 (særlige dagtilbud).§ 36 (særlige klubtilbud).§ 45 (ledsageordning til unge).§ 52, stk. 3, nr. 2 (praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet).§ 52, stk. 3, nr. 3 (familiebehandling eller anden behandling).§ 52, stk. 3, nr. 4 (døgnophold for familier med børn), dog undtaget ophold i enplejefamilie.§ 52, stk. 3, nr. 5 (aflastningsordning), dog undtaget aflastning i en netværkspleje-familie og i en plejefamilie.§ 52, stk. 3, nr. 6 (personlig rådgiver).§ 52, stk. 3, nr. 7 (fast kontaktperson for barnet eller den unge).§ 52, stk. 3, nr. 8 (anbringelse uden for hjemmet), dog undtaget anbringelse i pleje-familier, netværksplejefamilier og i egne værelser, kollegier eller kollegielignendeopholdssteder.§ 54 (støtteperson for forældre i forbindelse med anbringelse).§ 83 (personlig pleje og praktisk hjælp), når prisen ikke er fastsat i henhold til reg-lerne om frit leverandørvalg, jf. kapitel 16 i lov om social service.§ 84, stk. 1 (afløsning eller aflastning).§ 84, stk. 2 (midlertidigt ophold).§ 85 (socialpædagogisk bistand).§ 86, stk. 1 (genoptræning).§ 86, stk. 2 (hjælp til vedligeholdelse af fysiske eller psykiske færdigheder).§ 96 (hjælperordning til personer med nedsat funktionsevne).§ 97 (ledsageordning voksne).§ 98 (kontaktperson for døvblinde).§ 99 (støttekontaktperson).§ 101 (behandlingstilbud til stofmisbrugere).§ 103 (beskyttet beskæftigelse).§ 104 (aktivitets- og samværstilbud).§ 107 (ophold i midlertidige botilbud).25) § 108 (ophold i længerevarende botilbud).26) § 109 (ophold på kvindekrisecentre m.v.).27) § 110 (ophold på forsorgshjem).28) § 192 (ophold på plejehjem og beskyttede boliger).

De ydelser, det foreslås, at der skal fastsættes takster for, svarer således til deydelser, kommunerne skal fastsætte takster for efter gældende regler med dentilføjelse, at der fremover også skal fastsættes takster for ydelser i servicelovens §83 (personlig pleje og praktisk hjælp), når prisen ikke er fastsat i henhold til regler-ne om frit leverandørvalg, jf. kapitel 16 i lov om social service.Det vil desuden blive fastsat, at der mellem private og offentlige leverandørerkan indgås aftaler, som fraviger reglerne om fastsættelse af takster.Til nr. 11Efter den gældende § 186, stk. 1, i lov om social service har beliggenhedskom-munernes adgang til at overtage regionale tilbud.Med den foreslåede § 186, stk. 1 foreslås som noget nyt en tidsmæssig be-grænsning i kommunernes overtagelsesmuligheder. En kommunalbestyrelse kanherefter kun overtage regionale tilbud én gang i hver valgperiode. Kommunalbesty-relsen, der ønsker at overtage et regionalt tilbud, skal meddele dette til regionsrå-det senest den 1. januar i valgperiodens 3. år. Overtagelsen skal ske senest den 1.januar i valgperiodens 4. år.Der fastlægges ikke yderligere procesregler omkring den kommunale overtagel-se af regionale tilbud end de, der allerede fremgår af lov om social service §§ 186-187.Det foreslås i stk. 2, at de tidsmæssige begrænsninger i kommunernes overta-gelsesmuligheder i stk.1. ikke skal gælde, når en kommunalbestyrelses overtagel-se af et regionalt tilbud sker efter Socialstyrelsens afgørelse om pålæg om samlingaf flere små tilbud til ét tilbud, jf. forslaget i nr. 12 og 6. Denne undtagelse er be-grundet med, at Socialstyrelsen i dette tilfælde har fundet, at pålæg om samling afflere små tilbud rettet mod samme målgruppe til ét tilbud er nødvendigt af hensyntil den faglige bæredygtighed, hvorfor hensynet til regionernes planlægningshori-sont i et sådant særligt tilfælde, må vige for hensynet til den faglige bæredygtighed.Den hidtidige § 186, stk. 1, 2. pkt., hvorefter regionsrådet på kommunalbestyrel-sens anmodning skal udarbejde et udkast til aftale mellem regionsrådet og kom-munalbestyrelsen, foreslås videreført uændret i et nyt stk. 3.Stk. 2-7 bliver herefter stk. 4-9.Til nr. 12Bestemmelsen foreslås indført som en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 6, hvor-efter der kan ske pålæg om samling af flere små tilbud til ét tilbud.For at muliggøre at kommunalbestyrelserne i en region eller flere regioner forudfor pålæg - allerede ved en central udmelding eller fornyet anmodning om behand-ling heraf - selv vil kunne aftale sig til en sådan samling, foreslås der med stk. 1indført mulighed for, at en kommunalbestyrelse med Socialstyrelsen godkendelse,når dette sker efter Socialstyrelsen udmelding eller anmodning om fornyet behand-ling efter den foreslåede § 13 b, stk. 2-3, kan overtage kommunale tilbud i andrekommuner og regionale tilbud efter denne lov. I stk. 2. indføres der mulighed for, aten region i tilsvarende tilfælde med socialstyrelsen godkendelse vil kunne overtagekommunale tilbud og regionale tilbud i andre regioner efter denne lov.For at muliggøre samling efter pålæg herom i § 13 c, stk. 2, foreslås der med stk.3 indført mulighed for, at en kommunalbestyrelse i sådanne tilfælde kan overtagekommunale tilbud i andre kommuner samt regionale tilbud efter denne lov. Tilsva-rende indføres der i stk. 4 mulighed for at en region kan overtage kommunale til-bud og regionale tilbud i andre regioner efter denne lov.

Til § 2(Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område)Til nr. 1Efter den gældende § 85 i lov om retssikkerhed og administration på det socialeområde fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med social-, børne-og integrationsministeren nærmere regler om anvisning af statsrefusion, statstil-skud, regnskabsaflæggelse og revision for de lovområder, der er omfattet af loven.Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 195 af 27. februar 2013 omstatsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Social- og Inte-grationsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriets for By, Bolig og Land-distrikters og Ministeriet for Børn og Undervisnings ressortområder.Det foreslås, at social-, børne- og integrationsministeren efter forhandling medbeskæftigelsesministeren bliver ansvarlig for udstedelsen af regnskabs- og revisi-onsbekendtgørelsen.Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2.5.Til § 3(Repatrieringsloven)Til nr. 1Som det fremgår af de almindelige bemærkningers punkt 2.5., foreslås det, atansvaret for regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen overføres fra beskæftigel-sesministeren til social-, børne- og integrationsministeren. Regler i bekendtgørel-sen skal efter ændringen som hidtil fastsættes efter forhandling med ressortmini-steren for så vidt angår de ydelser, der ikke hører under den minister, der er an-svarlig for den samlede bekendtgørelse.Repatrieringsloven er social-, børne- og integrationsministerens ressort.Med den foreslåede ændring af repatrieringslovens § 13, stk. 2, overføres kom-petencen til at fastsætte nærmere regler om refusion m.v. fra beskæftigelsesmini-steren til social-, børne- og integrationsministeren.

Nogle områder af integrationsloven hører under social-, børne- og integrations-ministeren og nogle under beskæftigelsesministeren.Med den foreslåede ændring af bestemmelsen overføres kompetencen til at fast-sætte nærmere regler om refusion m.v. fra beskæftigelsesministeren til social-,børne- og integrationsministeren efter forhandling med beskæftigelsesministeren.Til § 5(Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.)Til nr. 1 og 2Som det fremgår af de almindelige bemærkningers punkt 2.5., foreslås det, atansvaret for regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen overføres fra beskæftigel-sesministeren til social-, børne- og integrationsministeren. Regler i bekendtgørel-sen skal efter ændringen som hidtil fastsættes efter forhandling med ressortmini-steren for så vidt angår de ydelser, der ikke hører under den minister, der er an-svarlig for den samlede bekendtgørelse.Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. hører under under-visningsministeren.Med den foreslåede ændring af lovens § 15, stk. 2, og § 16 b, stk. 13, 2. pkt.,overføres kompetencen til at fastsætte nærmere regler om refusion m.v. fra be-skæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for børn og undervisningtil social-, børne- og integrationsministeren efter forhandling med undervisningsmi-nisteren.Til § 6(Lov om arbejdsløshedsforsikring)Til nr. 1Som det fremgår af de almindelige bemærkningers punkt 2.5., foreslås det, atansvaret for regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen overføres fra beskæftigel-sesministeren til social-, børne- og integrationsministeren. Regler i bekendtgørel-sen skal efter ændringen som hidtil fastsættes efter forhandling med ressortmini-steren for så vidt angår de ydelser, der ikke hører under den minister, der er an-svarlig for den samlede bekendtgørelse.Lov om arbejdsløshedsforsikring er beskæftigelsesministerens ressort.Med den foreslåede ændring af lovens § 82 a, stk. 6, overføres kompetencen tilat fastsætte nærmere regler om regnskab og revision vedrørende bidrag efter be-stemmelsens stk. 1-5 til finansiering af statens udgifter til dagpenge. fra beskæfti-gelsesministeren til social-, børne- og integrationsministeren efter forhandling medbeskæftigelsesministeren. Fastsættelse af sådanne regler skal som hidtil ske efterbeskæftigelsesministerens forhandling med Beskæftigelsesrådet.Beskæftigelsesministeren fastsætter uændret som hidtil efter § 82 a, stk.6, 1.pkt., efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om administratio-nen af stk. 1-5, herunder om kommunernes og arbejdsløshedskassernes opgaver iforbindelse hermed samt om betingelser og dokumentation for beregningen afkommunens finansieringsbidrag.Til § 7(Lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret)Til nr. 1

Som det fremgår af de almindelige bemærkningers punkt 2.5., foreslås det, atansvaret for regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen overføres fra beskæftigel-sesministeren til social-, børne- og integrationsministeren. Regler i bekendtgørel-sen skal efter ændringen som hidtil fastsættes efter forhandling med ressortmini-steren for så vidt angår de ydelser, der ikke hører under den minister, der er an-svarlig for den samlede bekendtgørelse.Lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, hø-rer under beskæftigelsesministeren.Med den foreslåede ændring af lovens § 23, stk. 4, overføres kompetencen til atfastsætte nærmere regler om refusion m.v. fra beskæftigelsesministeren til social-,børne- og integrationsministeren efter forhandling med beskæftigelsesministeren.Til § 8(Lov om almene boliger m.v.)Til nr. 1 og 2Som det fremgår af de almindelige bemærkningers punkt 2.5., foreslås det, atansvaret for regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen overføres fra beskæftigel-sesministeren til social-, børne- og integrationsministeren. Regler i bekendtgørel-sen skal efter ændringen som hidtil fastsættes efter forhandling med ressortmini-steren for så vidt angår de ydelser, der ikke hører under den minister, der er an-svarlig for den samlede bekendtgørelse.Lov om almene boliger m.v. hører under ministeren for by, bolig og landdistrikter.Med den foreslåede ændring af §§ 64 og 75 i almenboligloven overføres kompe-tencen til at fastsætte nærmere regler om refusion m.v. fra beskæftigelsesministe-ren efter forhandling med ministeren for by, bolig og landdistrikter til social-, børne-og integrationsministeren efter forhandling med ministeren for by, bolig og landdi-strikter.Til nr. 3Efter den gældende § 185 c, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. har beliggen-hedskommunerne adgang til at overtage regionale tilbud.Med den foreslåede § 185 c, stk. 1 foreslås som noget nyt en tidsmæssig be-grænsning i kommunernes overtagelsesmuligheder. En kommune kan herefter kunovertage regionale tilbud én gang i hver valgperiode. Kommunalbestyrelsen, derønsker at overtage et regionalt tilbud, skal meddele dette til regionsrådet senestden 1. januar i valgperiodens 4. år.Der fastlægges ikke yderligere procesregler omkring den kommunale overtagel-se af regionale tilbud end de, der allerede fremgår af lov om almene boliger m.v.§§ 185 c og § 185 d.Den hidtidige § 185 c, stk. 1, 2. pkt., hvorefter regionsrådet på kommunalbesty-relsens anmodning skal udarbejde et udkast til aftale mellem regionsrådet ogkommunalbestyrelsen, foreslås videreført uændret i et nyt stk. 2.Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.Til § 9(Lov om boliger for ældre og personer med handicap)Til nr. 1

Som det fremgår af de almindelige bemærkningers punkt 2.5., foreslås det, atansvaret for regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen overføres fra beskæftigel-sesministeren til social-, børne- og integrationsministeren. Regler i bekendtgørel-sen skal efter ændringen som hidtil fastsættes efter forhandling med ressortmini-steren for så vidt angår de ydelser, der ikke hører under den minister, der er an-svarlig for den samlede bekendtgørelse.Lov om boliger for ældre og personer med handicap hører under ministeren forby, bolig og landdistrikter.Med den foreslåede ændring af § 33 i ældreboligloven overføres kompetencen tilat fastsætte nærmere regler om refusion m.v. fra beskæftigelsesministeren efterforhandling med ministeren for by, bolig og landdistrikter til social-, børne- og inte-grationsministeren efter forhandling med ministeren for by, bolig og landdistrikter.Til § 10(Lov om friplejeboliger)Til nr. 1Som det fremgår af de almindelige bemærkningers punkt 2.5. foreslås det, at an-svaret for regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen overføres fra beskæftigelses-ministeren til social-, børne- og integrationsministeren. Regler i bekendtgørelsenskal efter ændringen som hidtil fastsættes efter forhandling med ressortministerenfor så vidt angår de ydelser, der ikke hører under den minister, der er ansvarlig forden samlede bekendtgørelse.Lov om friplejeboliger hører under ministeren for by, bolig og landdistrikter.Med den foreslåede ændring af § 19, stk. 4, 3. pkt., i friplejeboligloven overføreskompetencen til at fastsætte nærmere regler om refusion m.v. fra beskæftigelses-ministeren efter forhandling med ministeren for by, bolig og landdistrikter til social-,børne- og integrationsministeren efter forhandling med ministeren for by, bolig oglanddistrikter.Til § 11Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2014. Dog foreslås det, at reglernei § 174 i lov om social service, som affattet ved denne lovs § 1, nr.8-10 først træderi kraft den 1. januar 2015.

§ 5.Efter aftale med kommunalbestyrelserne i regi-onen skal regionsrådet etablere1) tilbud efter §§ 103 og 104, § 107, stk. 2, og§§ 108-110,2) særlige dags- og klubtilbud til børn og ungemed betydelig og varig nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne efter §§ 32 og 36,3) døgninstitutioner for børn og unge mednedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,jf. § 67, stk. 2,4) sikrede døgninstitutioner, jf. § 67, stk. 3, og5) tilbud om behandling af stofmisbrugere ef-ter § 101.Stk. 2.Regionsrådet skal efter aftale med kommu-nalbestyrelserne i regionen medvirke til at tilveje-bringe hensigtsmæssige og sikre hjælpemidler.Stk. 3.Regionsrådet skal efter aftale med kommu-nalbestyrelserne i regionen etablere tilbud efter §§83-87, 97, 98 og 102 til personer med længereva-rende ophold i boliger til personer med betydelig ogvarigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevneefter lov om almene boliger mv.Stk. 4.Regionsrådet opfylder sin forpligtelse efterstk. 1-3 ved brug af egne tilbud og ved at samarbej-de med kommuner, andre regioner eller privatetilbud.Stk. 5.Kommunalbestyrelsen kan etablere tilbudomfattet af stk. 1-3-Stk. 6.Regionsrådet kan drive de tilbud, der ernævnt i § 67, stk. 1, såfremt det er aftalt i henholdtil § 194, stk. 2.Stk. 7.Regionsrådet skal føre tilsyn med tilbud om-fattet af stk. 1,3 og 6. Dette gælder dog ikke fortilbud, hvor en kommunalbestyrelse har indgået engenerel aftale om anvendelse af tilbuddet, herunderom tilsyn. Regionsrådet behandler indberetningerom magtanvendelse, jf. § 123, stk. 3, og § 136,stk.1.Stk. 8.Regionsrådet kan efter anmodning fra kom-munalbestyrelsen varetage driftsopgaver, der ligger

§ 13.Den nationale videns- og specialrådgivnings-organisation bistår kommuner og borgere med gratisvejledende specialrådgivning i de mest specialisere-de og komplicerede enkeltsager. Tilsvarende ydesgratis specialrådgivning til kommuner, regioner,skoler og institutioner m.v. samt borgere om speci-alundervisning og specialpædagogisk bistand.Stk. 2.Den nationale videns- og specialrådgivnings-organisation yder gratis vejledende udredning tilkommuner og borgere i de få mest sjældent fore-kommende specielle og komplicerede enkeltsager,hvor den fornødne ekspertise ikke kan forventes atvære til stede i den enkelte kommune eller i regio-nens tilbud. Tilsvarende ydes gratis bistand tilkommunens udredning vedrørende specialundervis-ning og specialpædagogisk bistand. Kommunalbe-styrelsen træffer afgørelse om henvisning af borgereefter 1. pkt.Stk. 3.Den nationale videns- og specialrådgivnings-organisation træffer afgørelser om ydelser efter stk.1 og 2. Afgørelsen kan ikke indbringes for andenadministrativ myndighed.Stk. 4.Hvis kommunalbestyrelsen som led i be-handlingen af en sag om særlig støtte til børn ogunge efter kapitel 11 benytter rådgivning eller ud-redning fra den nationale videns- og specialrådgiv-ningsorganisation efter stk. 1 og 2, kan kommunal-bestyrelsen uden samtykke videregive nødvendigeoplysninger, herunder om barnets, den unges ellerfamiliens rent private forhold, til den nationale vi-dens- og specialrådgivningsfunktion. Kommunalbe-styrelsen skal uanset adgangen til at videregiveoplysninger uden samtykke forsøge at få samtykketil henholdsvis at videregive og behandle oplysnin-gerne.Stk. 5.Den nationale videns- og specialrådgivnings-organisation kan uden samtykke behandle nødven-dige oplysninger, herunder om barnets, den ungeseller familiens rent private forhold, som videregivesfra en kommune i forbindelse med rådgivning ogudredning efter stk. 1 og 2, hvis oplysningerne vide-regives som led i behandlingen af en sag om særligstøtte til børn og unge efter kapitel 11.Stk. 6.Den nationale videns- og specialrådgivnings-organisation yder gratis vejledende rådgivning til

kommuner om indsatser til at forebygge kriminalitetblandt børn og unge generelt og i forhold til enkelt-sager.Stk. 7.Den nationale videns- og specialrådgivnings-organisation sikrer en systematisk indsamling, ud-vikling, bearbejdning og formidling af den fagligeviden på det sociale område. Videns- og specialråd-givningsorganisationen sørger for at koordinere ogdeltage i prøvnings-, forsknings- og informations-virksomhed på hjælpemiddelområdet.Stk. 8.Kommunalbestyrelser og regionsråd kanindgå aftale med den nationale videns- og special-rådgivningsorganisation om, at kommunen ellerregionen mod betaling kan levere de ydelser forvidens- og specialrådgivningsorganisationen, der ernævnt i stk. 1 og 2.Stk. 9.Social-, Børne-, og Integrationsministerenfastsætter efter forhandling med undervisningsmini-steren i en bekendtgørelse nærmere regler om dennationale videns- og specialrådgivningsorganisati-ons virksomhed og organisering.

6.Efter§ 13 a,indsættes:»§13 b.Socialstyrelsen skal overvåge udviklingen imålgrupper, tilbud og indsatser samt indsamle ogformidle viden om effekt af indsatserne på det mestspecialiserede socialområde og på området for denmest specialiserede specialundervisning, der gives ihenhold til lov om folkeskolen eller lov om special-undervisning for voksne.Stk. 2.Socialstyrelsen kan udmelde målgruppereller særlige indsatser, hvor der er behov for øgetkoordination eller planlægning på tværs af kommu-nerne i en region eller flere regioner for at sikre detfornødne udbud af højt specialiserede tilbud, som ertilpasset udviklingen i målgruppernes behov, på detmest specialiserede socialområde og på området forden mest specialiserede specialundervisning.Stk. 3.Socialstyrelsen kan, på baggrund af afrappor-teringer om kommunalbestyrelsernes tilrettelæggel-se og organisering af indsatsen i forhold til centraltudmeldte målgrupper og indsatser, jf. stk. 2, anmo-de kommunalbestyrelserne i en region eller flereregioner om at foretage en fornyet behandling afderes tilrettelæggelse og organisering af indsatsen.Stk. 4.Socialstyrelsen kan samtidig med anmodningom fornyet behandling give en kommunebestyrelseeller et regionsråd et midlertidigt pålæg om at op-retholde et tilbud, indtil Socialstyrelsen enten hartruffet afgørelse om pålæg efter § 13 c vedrørendedet pågældende tilbud eller ophæver det midlertidi-ge pålæg.Stk. 5.Socialstyrelsens udmelding af målgrupper ogindsatser efter stk. 2 og afgørelser på området forden mest specialiserede specialundervisning efter

stk. 3 og 4. træffes efter forhandling med Under-visningsministeriet.§ 13 c.Socialstyrelsen kan, for at sikre det fornødneudbud højt specialiserede tilbud, som er tilpassetudviklingen i målgruppernes behov, på det mestspecialiserede socialområde og specialundervis-ningsområde, undtagelsesvis pålægge en kommu-nalbestyrelse eller et regionsråd at etablere ellerfortsat at drive et tilbud eller tilbyde en indsatsomfattet af denne lov. Socialstyrelsen kan endvidereundtagelsesvis pålægge en kommune at opretholdeeller forny en driftsaftale med et eksisterende privattilbud samt at indgå en ny driftsaftale, hvis eneksisterende driftsaftale er opsagt.Stk. 2.Under samme forudsætning som i stk. 1 kanSocialstyrelsen undtagelsesvis give et pålæg omsamling af små tilbud rettet mod samme målgruppetil ét tilbud, hvis Socialstyrelsen vurderer, at tilbud-dene ikke hver for sig er fagligt og økonomiskbæredygtige. Kommunerne og regionerne aftaler,hvilken kommune eller region der skal drive detsamlede tilbud og herunder overtage et eller fleretilbud efter § 186 a, stk. 1 eller 2. Såfremt kommu-nerne og regionerne ikke inden 4 måneder efterpålægget har indgået aftale om, hvem der skal drivetilbuddet, træffer Socialstyrelsen afgørelse herom.Andre kommuner og regioner kan i den periode,pålægget løber, ikke oprette nye tilbud i forhold tildenne målgruppe uden Socialstyrelsensgodkendelse.Stk. 3.Socialstyrelsen skal samtidig med pålægefter stk. 1 og 2 pålægge kommunerne i den pågæl-dende region eller landsdel at indgå aftale omfinansiering af driften af det tilbud, som pålæggetvedrører. Såfremt kommunerne ikke inden 4måneder efter pålægget har indgået aftale omfinansieringsmodel, træffer Socialstyrelsenafgørelse om finansieringsmodel.Stk. 4.Socialstyrelsen kan samtidig med pålæg efterstk. 1 og 2, give eller forlænge et midlertidigt pålægefter § 13 b, stk. 4, indtil aftale eller afgørelse omfinansieringsmodel, jf. stk. 3, foreligger.Stk. 5.Socialstyrelsen fastsætter i forbindelse med,at pålæg efter stk. 1 og 2 gives, en frist for, hvorlænge pålægget skal løbe. Et pålæg kan højst løbe i2 år. Socialstyrelsen kan inden fristen udløb træffeafgørelse om at forny pålægget.Stk. 6.Afgørelse om driftspålæg, herunder eventuelafgørelse om finansiering af driften, kan ikke ind-bringes for anden administrativ myndighed.Stk. 7.Socialstyrelsens afgørelser på området forden mest specialiserede specialundervisning efter §13 c træffes efter forhandling med Undervisnings-ministeriet«

§ 123.…stk. 4.Enhver form for magtanvendelse skal regi-streres og indberettes af tilbuddet til kommunalbe-styrelsen i den stedlige kommune for de tilbud, somkommunalbestyrelsen fører tilsyn med, jf. § 148a,og regionsrådet for de tilbud, som regionsrådet førertilsyn med, jf. § 5, stk. 7. Kommunalbestyrelseneller regionsrådet orienterer opholdskommunen, jf.§ 9 a i lov om retssikkerhed og administration pådet sociale område om indberetningen. Social-,børne- og integrationsministeren fastsætter i enbekendtgørelse regler om magtanvendelse og omregistrering og indberetning heraf.…§ 136.Optagelse i særlige botilbud efter § 129 ogenhver form for magtanvendelse, herunder magtan-vendelse i forbindelse med foranstaltninger efter §§125-128, skal registreres og indberettes af tilbuddettil kommunalbestyrelsen for de tilbud, kommunal-bestyrelsen fører tilsyn med, jf. § 148 a, og til regi-onsrådet for de tilbud, regionsrådet fører tilsyn med,jf. § 5, stk. 7. Kommunalbestyrelsen eller regions-rådet orienterer den kommune, der har pligt til atyde hjælp efter denne lov, jf. §§ 9-9b i lov om rets-sikkerhed og administration på det sociale område,om indberetningen.…§ 137 m.…stk. 3.Lederen af anbringelsesstedet, jf. § 66, nr. 5og 6, eller boformen, jf. § 108, eller lederens sted-fortræder skal ved månedens udgang sammen medsine kommentarer indsende kopi af registreringerne,jf. stk. 1, til kommunalbestyrelsen, jf. § 137 f, stk. 1,og det regionsråd, der fører tilsyn, jf. § 5, stk. 7,eller den kommunalbestyrelse, der fører tilsyn, jf. §148 a, om indberetningen.§ 148 a.…stk. 3.Det generelle driftsorienterede tilsyn omfatterikke tilbud, hvor en anden kommune eller regionhar indgået en generel aftale om anvendelse afsamtlige pladser i tilbuddet og om tilsyn, eller hvortilbuddet er omfattet af regionsrådets generelledriftsorienterede tilsyn, jf. § 5, stk. 7.…§ 149.Kommunalbestyrelsen og regionsrådet fast-sætter en takst for det generelle driftsorienteredetilsyn, jf. § 5, stk. 7, og § 148 a, som betales af detilbud, der er omfattet af tilsynet.

…§ 174.Kommunalbestyrelsen fastsætter en takst fordet enkelte kommunale tilbud, jf. dog stk. 4.Stk. 2.Taksten efter stk. 2. skal beregnes med ud-gangspunkt i de gennemsnitlige langsigtede om-kostninger ved levering af tilbuddet eller typen aftilbud.Stk. 3.Hvis en kommune anvender en anden kom-munes eller regions tilbud efter denne lov, skal kravom betaling herfor på baggrund af den beregnedetakst, jf. stk. 1, være fremsat, senest 12 månederefter at hjælpen er ydet.Stk. 4.Social-, børne- og integrationsministerenfastsætter i en bekendtgørelse regler om takstbereg-ningen og om, hvilke tilbud der er omfattet af be-stemmelsen.Stk. 5.Social-, børne- og integrationsministeren kani en bekendtgørelse fastsætte regler om princippernefor kommunernes finansiering af de mest specialise-rede lands- og landsdelsdækkende tilbud.Stk. 6.Social-, børne- og integrationsministeren kanfastsætte regler om opkrævning af en fast takst hoskommunerne, når unge under 18 år har ophold iKriminalforsorgens institutioner.§ 186.En kommunalbestyrelse kan overtage regio-nale tilbud, der er beliggende i kommunen, efterdenne lov. På kommunalbestyrelsens anmodningskal regionsrådet udarbejde et udkast til aftale mel-lem regionsrådet og kommunalbestyrelsen.Stk. 2.For den kommunalbestyrelse, som overtageret tilbud efter stk. 1, fastsættes følgende vilkår:1) Tilbuddet skal være til rådighed for øvrigekommuner, i det omfang det fastlægges irammeaftalen, jf. § 6.2) Kommunalbestyrelsen overtager regionsrå-dets forpligtelse til at koordinere kapacitetog sammensætning af de mest specialisere-de lands- og landsdelsdækkende tilbud.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen i beliggenhedskom-munen, som overtager et tilbud efter stk. 1, overta-ger aktiver og passiver, rettigheder og pligter samtansatte, der er knyttet til varetagelsen af tilbuddet.Svarer aktivernes og passivernes værdi ikke til hin-anden, skal den kommunalbestyrelse, der overtagerdet regionale tilbud, eller regionsrådet kompenseresherfor.Stk. 4.De pligter og rettigheder, der følger af lovom lønmodtageres retsstilling ved virksomheds-overdragelse, finder tilsvarende anvendelse for per-sonale omfattet af stk. 3, der er ansat i henhold tilkollektiv overenskomst, bestemmelser om løn- ogarbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af of-fentlig myndighed, eller individuel aftale, og som

12.Efter§ 186,indsættes:»§.186 a.En kommunalbestyrelse kan medSocialstyrelsen godkendelse, når dette sker ef-ter Socialstyrelsens udmelding eller anmodningom fornyet behandling efter § 13 b, stk. 2-3,overtage kommunale tilbud i andre kommunerog regionale tilbud, efter denne lov.Stk. 2.En region kan med Socialstyrelsens god-kendelse, når dette sker efter Socialstyrelsensudmelding eller anmodning om fornyet behand-ling efter § 13 b, stk. 2-3, overtage kommunaletilbud og regionale tilbud i andre regioner, efterdenne lov.Stk. 3.Ved pålæg om samling af flere små til-bud til ét tilbud efter § 13 c, stk. 2, kan enkommunalbestyrelse overtage kommunale til-bud i andre kommuner og regionale tilbud, efterdenne lov.Stk.4.Ved pålæg om samling af flere små til-bud til ét tilbud efter § 13 c, stk. 2 kan en regi-on overtage kommunale tilbud og regionaletilbud i andre regioner, efter denne lov.Stk.5.Ved overtagelse efter stk.1- 4 finder §186, stk. 2-9 anvendelse.«§ 190.…Stk. 4.Reglerne i § 186, stk. 2 og 4-6, finder tilsva-rende anvendelse for en beliggenhedskommunesovertagelse af et amtskommunalt tilbud efter stk. 1.

§5I lov om danskuddannelse til voksne udlændin-ge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 1010 af 12.august 2010, som ændret ved § 2 i lov nr. 462af 18. maj 2011 og § 4 i lov nr. 418 af 12. maj2012 foretages følgende ændringer§ 15.Staten refunderer 50 pct. af kommunalbesty-relsens udgifter til danskuddannelse for kursister,som ikke er omfattet af integrationsloven eller hen-vist til danskuddannelse i medfør af lov om en aktivbeskæftigelsesindsats.Stk. 2.Beskæftigelsesministeren kan efter forhand-ling med ministeren for børn og undervisning fast-sætte nærmere regler om anvisning af refusion,regnskabsaflæggelse og revision og om forældelseaf kommuners krav på refusion efter denne lov.§ 16 b.[Kommunalbestyrelsen tilbyder arbejdsmar-kedsrettet danskundervisning til udlændinge over 18år, der1) er indrejst i Danmark inden for det seneste år oghar ordinær beskæftigelse, fast, lovligt ophold og rettil at arbejde her i landet eller2) er omfattet af § 2 a og har påbegyndt deres an-sættelsesforhold her i landet eller etableret deresselvstændige virksomhed her i landet inden for detseneste år.…Stk. 10.Tilbuddet om arbejdsmarkedsrettet dansk-undervisning er vederlagsfrit for den enkelte udlæn-ding. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunenafholder de udgifter, der er forbundet med arbejds-markedsrettet danskundervisning, efter en timetakstfastsat af ministeren for flygtninge, indvandrere ogintegration. Er udlændingen på tidspunktet for hen-visningen til arbejdsmarkedsrettet danskundervis-ning endnu ikke folkeregistreret, dækker den kom-mune, som har henvist udlændingen, de foreløbigeudgifter mod efterfølgende fuld refusion fra bo-pælskommunen.Stk. 11.Staten refunderer 50 pct. af de samledeudgifter, som kommunalbestyrelsen i bopælskom-munen har afholdt til arbejdsmarkedsrettet dansk-undervisning, jf. stk. 10.Stk. 12.Ved tilbud om arbejdsmarkedsrettet dansk-undervisning finder § 2, stk. 4, § 5, stk. 4, § 6, stk. 2og 5, §§ 7 og 16 og § 18, stk. 1, tilsvarende anven-delse.]Stk. 13.Ministeren for børn og undervisning fast-sætter nærmere regler om tilbud om arbejdsmar-kedsrettet danskundervisning, herunder regler om

§6I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.lovbekendtgørelse nr. 1101 af 12. september2013, foretages følgende ændringer:§ 82 a.[Kommunen skal bidrage til finansiering afstatens udgifter til dagpenge, jf. §§ 52 a og 52 e og§ 55, stk. 1 og 2.Stk. 2.Bidraget efter stk. 1 omfatter udgifter til per-soner, som har ophold i kommunen, jf. kapitel 3 ilov om retssikkerhed og administration på det socia-le område.Stk. 3.Bidraget efter stk. 1 udgør 70 pct. af udgif-terne til dagpenge. Under deltagelse i tilbud efter§ 32, stk. 1, nr. 1, og kapitel 11 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats udgør bidraget dog 50 pct. afudgifterne til dagpenge. Hvis tilbud efter reglerne ikapitel 16 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsatsikke påbegyndes rettidigt eller ikke har det fore-skrevne omfang, udgør bidraget dog 100 pct. afudgifterne til dagpenge for de timer, som ikke eromfattet af tilbuddet, jf. dog stk. 3.Stk. 4.Kommunen bidrager ikke til finansieringenaf dagpenge, der er udbetalt for de sammenlagtførste 4 uger efter indplaceringen i en dagpengepe-riode, jf. §§ 53 og 54. Perioden opgøres på grundlagaf uger, hvori der er udbetalt dagpenge.Stk. 5.Udgifterne til dagpenge opgøres før skat,men efter fradrag for ATP-bidrag, jf. kapitel 12 a.]Stk. 6.Beskæftigelsesministeren fastsætter efterforhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere reg-ler om administrationen af stk. 1-5, herunder omkommunernes og arbejdsløshedskassernes opgaver iforbindelse hermed, om regnskab og revision samtom betingelser og dokumentation for beregningenaf kommunens finansieringsbidrag.Stk. 7. Stk. 3, 3. pkt., finder ikke anvendelse forudgifterne til dagpenge, jf. stk. 1, der udbetales forårene 2013 og 2014.

I lov nr. 1374 af 23. december 2012 om uddan-nelsesordning for ledige, der har opbrugt deresdagpengeret, som ændret ved § 14 i lov nr. 493af 21. maj 2013 og § 1 i lov nr. 790 af 28. juni2013, foretages følgende ændring:§ 23.Ansvaret for indsatsen efter denne lov påhvi-ler kommunen.Stk. 2.Staten refunderer 50 pct. af en kommunesdriftsudgifter til uddannelse efter § 4 og til befor-dringsgodtgørelse og transportudgifter efter § 5.Stk. 3.Staten refunderer 50 pct. af udgifterne til densærlige uddannelsesydelse, når personen deltager iuddannelse efter denne lov. I perioder, hvor perso-nen er omfattet af ordningen uden at deltage i ud-dannelse, refunderer staten 30 pct. af udgifterne tilden særlige uddannelsesydelse.Stk. 4.Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmereregler om udbetaling, administration, regnskab,revision, tilsyn m.v. i forbindelse med refusionenefter stk. 2 og 3 og kan herunder bestemme, at ad-ministrationen og udbetalingen til kommunerne kanvaretages af en anden offentlig myndighed.

§8I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendt-gørelse nr. 1023 af 21. august 2013, som ændretved § 1, nr. 9, i lov nr. 123 af 23. februar 2011,foretages følgende ændringer:§ 64.Ministeren for by, bolig og landdistrikter kanfastsætte nærmere regler om de forhold, der ernævnt i §§ 51-54 og §§ 57-60, 60 a og 61-63. Mini-steren for by, bolig og landdistrikter kan herunderfastsætte regler om fortrinsret til ledige boliger forhusstande med børn og for særlige befolknings-grupper. Ministeren for by, bolig og landdistrikterkan fastsætte nærmere regler om udlejning efter§ 51 b, herunder regler om beregning af 6-måneders-perioderne i § 51 b, stk. 1, og anvisningefter § 59, stk. 4. Ministeren for by, bolig og landdi-strikter kan fastsætte nærmere regler for boligorga-nisationernes pligt til indberetning af data til eninternetbaseret boligportal etableret i henhold til§ 94, nr. 5. Ministeren for by, bolig og landdistrikterkan endvidere fastsætte regler om, hvorledes udlej-ningsreglerne kan fraviges i nødretssituationer (gan-ske ekstraordinære udlejningsvanskeligheder). Be-skæftigelsesministeren kan efter forhandling med

§ 19. [Kommunalbestyrelsenkan yde et beløb tildækning af det beboerindskud, som en lejer i enudlejningsejendom, der ombygges til en friplejebo-lig, skal betale, når den pågældende i forvejen beborden ombyggede bolig.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen skal yde et beløb tildækning af det beboerindskud, som beboere i pleje-hjem og beskyttede boliger skal betale, når deresboliger nedlægges og ombygges til friplejeboligerog beboerne genhuses i de pågældende friplejeboli-ger. Tilsvarende gælder for beboerindskud, når be-boere visiteres fra plejehjem eller beskyttet bolig tilalmene ældreboliger og de i stedet vælger en friple-jebolig.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen skal yde et beløb tildækning af det beboerindskud, som beboere i pleje-hjem, beskyttede boliger og boformer efter § 108 ilov om social service skal betale, når deres boligernedlægges og ombygges til friplejeboliger og bebo-erne genhuses i de pågældende friplejeboliger. Til-svarende gælder for beboerindskud, når beboerevisiteres fra en boform efter servicelovens § 108 tilalmene ældreboliger og de i stedet vælger en friple-jebolig.]Stk. 4.De i stk. 1-3 nævnte beløb udbetales til udle-jeren. Ved lejemålets ophør tilbagebetaler udlejerenbeløbet til kommunen med fradrag af foretagenmodregning for lejerens forpligtelser over for udle-jeren. Staten refunderer kommunens udbetalingerefter stk. 1 og 2 med to tredjedele. Beskæftigelses-ministeren kan efter forhandling med ministeren forby, bolig og landdistrikter i en bekendtgørelse fast-sætte nærmere regler om statsrefusionen, herunderregler om anvisning af statsrefusion, regnskabsaf-læggelse og revision vedrørende de beløb, der ernævnt i stk. 1-3.