SOU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 108: Henvendelse af 16/1-14 fra Projekt Udenfor, vedrørende ny pamflet om hjemløshed

IndholdForfattere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 .2 .3 .4 .5 .6 .7 .8 .9 .10 .11 .12 .De, der er hjemløse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5Hjemløsestrategien: Er mere af det samme godt nok? . . . . . . . . . . . . . . . 8Velmenende ord og gode hensigter om hjemløsegadesovere er ikke nok . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11Hvad er meningen med natvarmestuer? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14Hvordan kan det kikse sådan med hjælpen til unge hjemløse? . . . . . . 17Kvinderne og hjemløsestrategien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21’Housing First’ betyder bolig og støtte, samtiDigt! . . . . . . . . . . . . . . . . 25Boliger at huse folk i . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29Hvad med frivilligheden og hjemløsestrategien? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33Etik og en hjemløsestrategi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36Hjemløshed i tiden efter hjemløsestrategien: alle skal med . . . . . . . . . 39afsluttende betragtninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

Forordgennem fire år har der i 17 af landets 98kommuner været gennemført en plan, enhjemløsestrategi er den blevet kaldt . måletvar dels at reducere antallet af hjemløse,dels at afprøve metoder i det særlige socialearbejde, der udføres over for mennesker, derer hjemløse .man kan kun glæde sig over dette initiativ .Der har – må det desværre konstateres – tilalle tider og i alle samfund været menne-sker, der måtte leve livet med meget tungesociale problemer, der har deres udspring iforskellige forhold . Det kunne være forholdhos den enkelte eller forhold i det samfund,de lever i . men i det virkelig liv er disse for-hold en del af hinanden og påvirker så atsige hinanden og indgår i en helhed .Ændrede betingelser i samfundet har altidpåvirket og ændret hjemløshed, viser histo-rien . De udløsende forhold kan være mereeller mindre iøjnefaldende, og vi, både deikke-hjemløse og de hjemløse, kan havestørre eller mindre evne og vilje til at æn-dre på dem . Det kan jo komme til at kostenoget, i klingende mønt, det kan bringeforstyrrelser i vores daglige liv, og det kanskabe usikkerhed .For nogle, en lille del af den danske befolk-ning, medfører de sociale problemer hjem-løshed, der i den sammenhæng aldrig bareer simple, men en blanding af social udstø-delse, anderledeshed, manglende socialeressourcer og mindre godt helbred . sådanhar det været i årevis . Velfærdssamfundetsindsatser og vanlige hjælpeforanstaltningermagter ikke at gøre noget ved det .Hvor meget vi i projekt UDENFOR end forfem år siden glædede os over, at der virke-lig skulle gøres noget ved hjemløsheden,er vores glæde nu vendt til skuffelse . Hjem-løsestrategien har ikke haft succes med atændre på det forhold, at alt for mange men-nesker må leve som hjemløse, men kun gi-vet os viden om værktøjer, der virker og vilkunne bruges i fremtiden, hvis man ellersvælger at benytte sig af dem .Derfor dette socialpolitiske skrift, der medrefleksioner og kritik vil slå ned på forskel-lige vigtige forhold og indsatser, som entenhar været taget op af hjemløsestrategieneller glimret ved helt at have været fravæ-rende .

de, der er hjemløseDen daværende regering satte i 2009 en gælder såvel alment som blandt politikereplan i gang . Planen blev kaldt en hjemlø- og blandt fagfolk, der arbejder med hjem-sestrategi og havde som mål dels at redu- løse og hjemløshed .cere antallet af mennesker, der lever somhjemløse, dels at udvikle og afprøve meto- Denne tilfældige omgang med forståelsender i socialt arbejde med hjemløse . Der er af det menneske, der er hjemløs, er en bar-nu gennemført en evaluering af udkommet riere for at ændre på noget som helst . Detaf denne strategi .burde være en almen erkendelse at for atUdover hvad evalueringen fortæller om fag- hjælpe et andet menneske, må man førstligt set gode og dårlige resultater, har der forsøge at forstå ham eller hende og grund-efterfølgende været en helt anden konse- læggende vide, at man selv, sat over for denkvens af strategien, nemlig at der for tiden anden, er den mest uvidende . Dette måtales en del mere om hjemløse og hjemløs- også være et krav, når man forsøger at tilret-hed i medierne, endtelægge en strategi,der ellers har væretder skal ændre på etMen ’hjemløs’ kan lige så godt betydegjort længe . Regel-socialpolitisk forhold .ikke at have et sted at høre hjemme og atmæssigt, med årsDe 6000 hjemløse,være sat uden for fællesskabet. Altså ikkemellemrum, er men-der på en tilfældigat høre til der hvor man opholder sig. Detnesker, der er hjem-dag udgør gruppenkan man til gengæld ikke sådan lige udenløse, blevet gjort tilaf hjemløse, er men-videre gøre noget ved, uden at det kosterobjekter for voresnesker, helt forskel-mere end penge.interesse og udsatlige mennesker medfor en særlig bevå-mange ens erfarin-genhed, for medfølelse og for nysgerrighed . ger og baggrunde . De er ikke blot en grup-Lige så regelmæssigt har der været lange pe, der tilfældigvis er boligløse . Den pointepauser med tavshed .mistes ofte, når en gruppe mennesker i ensocialpolitisk og samfundsanalytisk sam-mennesker, der er hjemløse, omsluttes af so- menhæng ændres fra unikke individer ogcialpolitiske, af faglige og af almene interes- gøres til et kollektiv af individer .ser, og der er overordnet en betydelig enig-hed . Der er således vist ingen, der mener, at Når vi siger ’hjemløs’, kan det betyde detman ikke skal forholde sig til hjemløshed, meget konkrete ikke at have et hjem . Og detog alle er vist også enige i, at det grundlæg- vil ofte være sådan, man forstår det, altså atgende er skidt at være hjemløse og godt at hjemløshed er synonymt med boligløshed,bringe hjemløse ind i en bolig – eller skulle som kan være et resultat af store eller småjeg skrive et hjem . Billedet af ’en hjemløs’ er naturkatastrofer eller opstå på grund af bo-svarende dertil ofte stereotypt, mens der på ligmangel . Det er også den nemme måde,den anden side er mange forskellige forestil- for det kan der jo på en eller anden mådelinger om, hvad det vil sige at være hjemløs, gøres noget ved, hvis man ofrer de nødven-og hvorfor et menneske bliver hjemløs . Det dige penge på sagen, uden at det forstyr-6

rer det effektive samfund for meget . men’hjemløs’ kan lige så godt betyde ikke athave et sted at høre hjemme og at være satuden for fællesskabet . altså ikke at høre til,der hvor man opholder sig . Det kan man tilgengæld ikke sådan lige uden videre gørenoget ved, uden at det koster mere endpenge .Den vedtagne definition på hjemløshedsom et socialpolitisk fænomen går ud fraboligforholdene . Det kan være praktisk, dadet giver en god og enkel model til at af-grænse hjemløshed og til at opgøre antal-let af hjemløse . Det er altovervejende ud fradenne forståelse, at hjemløsestrategien erskrevet . i evalueringen har man ind imelleminddraget den anden måde at forstå hjem-løshed på, men i alt for begrænset omfang .Hjemløse, forstået i en socialpolitisk kon-tekst, er mennesker, der, ud over at mangleen bolig har en række komplicerede oggensidigt forstærkende sociale og helbreds-mæssige vanskeligheder, der giver demproblemer med at indgå i nogle, men langtfra alle sociale sammenhænge . mange afdisse forhold er dybt forankret i den enkel-tes liv og langt fra sådan lige at gøre nogetved . Den dimension kan medierne, såvel tV,radio som aviser, være med til at fortælle osom med den indbyggede risiko ganske vist,at dokumentarismen kan føre til stigmatise-ring og polarisering . Kunsten, hvad entendet er i film, teater eller skønlitteraturen, kanligeledes, og som regel uden risikoen forstigmatisering, fortælle os om mennesketbag hjemløsheden .men der findes også videnskabelige meto-der f .eks inden for antropologien, som kan

hjemløsestrategIen:er mere aF det samme godt nok?Efter at evalueringen af den 500 millioner skulle sikre færre hjemløse . anstrengelsekroner dyre hjemløsestrategi er blevet til- skal der nemlig til for at erindre det, forgængelig, viser der sig i debatten åbenlyse indsatserne var nærmest usynlige og førteforskelle på, hvordan man tolker hjemlø- aldrig til noget nævneværdigt resultat . setsestrategiens tilrettelæggelse, dens forløb med mine øjne er vi tæt på, at det kan gåog strategiens resultater . Det fører næsten på samme måde med denne 500 millionerselvsagt også til forskellige opfattelser af, kroner store satspuljebevilling .hvad der efterfølgende vil være hensigts- med den særlige indsats til at reduceremæssigt at gøre for at forbedre forholdene hjemløshed og udvikle metoder, som stra-for hjemløse .tegien har væretJeg har indtryk af,tænkt som, har vi nuat der eksisterer endokumentation for,Når vi kan være kommet igennem fire årshøj grad af enighedat bostøtte efter ind-særlig indsats, designet og finansieret spe-mellem flertallet afflytning i egen bo-cielt til at løse nogle alvorlige problemer,deorganisationer,lig og andre mindreog så sidde tilbage med så få resultater, erder har udtalt sig omindsatser virker . mendet umuligt for mig at tro på, at lidt merehjemløsestrategiensde store og megetaf det samme vil ændre noget som helst.resultater, om at denkonkrete mål er ikkenuværende indsats,nået, og argumen-udvidet med meto-terne om, at detteder som ifølge evalueringen virker, bør fø- skyldes simple aktuelle samfundsforhold,res videre, og at det ekstraordinære arbejde virker meget lidt overbevisende . Og skullei endnu en periode bør støttes økonomisk en godt planlagt strategi ikke allerede i for-ved en yderligere satspuljebevilling .beredelsesfasen have inddraget mulighe-den for, at både ukendte og allerede kendteJeg mener derimod dels, at evalueringen barrierer – såsom mangel på billige boligerkun angiver få nye brugbare redskaber, – kunne dukke op?dels at den på det mere overordnede planførst og fremmest viser, at det, vi gør i dag, i Det første mål, hjemløsestrategien nævner,bund og grund ikke er godt nok i forhold til er, at”ingen borgere skal leve et liv på gaden,”de nutidige samfundsforhold, som er med som er lidt upræcist formuleret, hvilket ska-til at skabe hjemløshed . Flere penge til det ber tvivl om, hvorvidt man har tænkt på ensamme duer ikke, hvorimod flere penge enkelt nat eller et langvarigt ophold .brugt på baggrund af en fornyet forståelse Her kunne man ved at have set på, hvad deraf, hvad hjemløshed er i dag, og en efter- er gjort i England fra begyndelsen af årtu-følgende nytænkning af lovgrundlag og sindskiftet, have erfaret, at en kvalificeretansvarsfordeling, vil have en chance for at indsats virker men mister effekten, hvis ikkevirke .indsatsmetoden fastholdes . De få eksiste-Jeg er næppe den eneste, der ved at an- rende gadeplanstilbud herhjemme blevstrenge sig kan huske satspuljebevillingen ikke inddraget, og resultatet af indsatsenpå cirka 50 millioner kroner i 1999, som har været ret svagt .9

to andre af de fastlagte mål, som var, at”ingenung bør opholde sig på forsorgshjem,men tilbydes andre løsninger,” og ”atopholdpå forsorgshjem eller herberger ikke bør varemere end tre-fire måneder for borgere, der erparate til at flytte i egen bolig med den fornød-ne støtte,”er for mig at se i særlig grad væ-sentlige i deres betydning for den enkeltehjemløse og for samfundet .Hvad angår de unge, skal vi tilbage til sidstehalvdel af 1980’erne for at finde begyndel-sen til, at unge hjemløse søgte ind på her-berger . amtsrådsforeningen beskrev den-gang en fordobling af antallet af helt ungehjemløse, og med min disputats om yngrehjemløse i København blev det påvist, at10 % af brugerne af de københavnske her-berger var mellem 18 og 24 år . siden er om-fanget af så unge hjemløse på herbergerneifølge ankestyrelsens opgørelser vokset tilat udgøre 13 % . Dengang blev hjemløse,der ikke kom på herbergerne, hverken op-gjort eller set med i hjemløsepopulationen,men de var der, uden at vi i dag talmæssigtkan sammenligne med det antal, vi kenderfra sFi’s hjemløsetællinger . Vi har også heletiden vidst, at disse unge var præget af man-ge misbrugsproblemer, at omkring halvde-len havde alvorligere psykiske problemer,og at de fleste har haft en meget vanskeligopvækst .Det ubærlige er, at dette burde man havegjort noget ved tidligere, hvad man ikke harformået med de midler, der har været til rå-dighed, og at det burde have indgået somviden i tilrettelæggelsen af strategien, mener blevet overset .Det andet påtrængende forhold er de stadiglange opholdstider i herbergerne og den10

upræcished, som opstår i krydsfeltet mel-lem ideen omHousingFirstogparathed tilat flytte i egen bolig . to tilgange, som beggeer udfordret af problemet med mangel påbillige boliger . Fire års strategi har ikke førttil afklaring af, om vi vil følge en politik, derskal flytte den indledende indsats ud i denbolig, som den hjemløse så godt som di-rekte flytter ind i fra indsatsens begyndelse,eller om der først gennem behandling ogtræning – det der kaldes trappetrinsmodel-len – skal skabes en parathed til at bo i egenbolig .Når vi efter fire års særlig indsats, som vardesignet og finansieret specielt til at løsenogle alvorlige problemer, sidder tilbagemed så få resultater, er det umuligt for migat tro på, at lidt mere af det samme vil æn-dre noget som helst . Jeg vil ikke tro, at deter strategien og dens udførelse, der har væ-ret noget i vejen med, men at forandringeri indsatsen mod hjemløshed skal grave dy-bere end til metodefornyelse .PBr

Velmenende ord og gode hensIgter om hjemløsegadesoVere er Ikke nok”Ingen borgere skal leve et liv på gaden,”er enaf hjemløsestrategiens målsætninger . Hvadenten det skal forstås som et konkret måleller som en erklæring om at have en am-bition om at udvikle og afprøve metoder tilat nå dette mål, er det i hvert fald ikke lyk-kedes .Fem kommuner, København, Frederiks-berg, aarhus, Odense og albertslund harsom mål at reducere antallet af gadesovere .De første tre gennemfører den indsats, derbeskrives som ”Opsøgende og Kontaktska-bende indsatser .” som i hjemløsestrategieni øvrigt holder også denne del af indsatsensig næsten udelukkende til de kommunaleindsatser .kussioner mellem de kommunale aktører ogefterlader en med fornemmelsen af, at dethar handlet mere om løs snak frem for omudveksling af viden . Eksempelvis nævnessom et af punkterne, at ”Manskal besidde endyb faglighed samt kende og stå ved sin egenfaglighed. Dyb faglighed;” hvad betyder det?

måske ville det have været gavnligt for over-vejelserne, hvis man også have set på, hvadder er beskrevet både i udlandet samt her-hjemme fra de få eksisterende gadeplanstil-bud, som drives af frivillige organisationer .Det kunne være fra Usa, hvor opsøgendearbejde blandt hjemløse, der lever på gadenmed alvorlig psykisk lidelse, længe har væ-ret udført og er velbeskrevet .men der efterlyses og ønskes et samarbej- Eller hvad der effektivt blev gjort i Englandde med andre aktører, dog tydeligvis på de fra begyndelsen af årtusindeskiftet for at re-præmisser, som beskrives ud fra kommu- ducere antallet af gadesovere .nernes metoder og målsætninger, og med måske ville det have været gavnligt, at over-vægt på, at den opsøgende indsats skal vejelserne havde bygget på en dokumente-være tæt integreret med kommunernes øv- ret dansk og udenlandsk empiri, og måskeville det også have været gavnligt ikke blotrige indsatser for hjemløse .at diskutere karakte-Kommunerneharristika ved medarbej-diskuteret forudsæt-Måske ville det have været gavnligt fordere og metoder vedningerne for de Opsø-overvejelserne, hvis man også have setarbejdet, men ogsågende og Kontaktska-på, hvad der er beskrevet både i udlandethave gjort rede forbende Indsatser påsamt herhjemme fra de få eksisterendedet menneskesyn ogmedarbejderniveaugadeplanstilbud, som drives af frivilligeden etik, som man såsamt for organiseringorganisationer.som det offentligesog ledelsesniveau op-fundament for arbej-summeret i følgendelister,står der som begyndelse til afsnittet det .Jeg har svært ved at se, at vi gennem hjem-’Forudsætninger for arbejdet .’De ni punkter, der efterfølgende nævnes – løsestrategiens metodeudvikling er blevetog i øvrigt hele teksten om overvejelserne klogere på teoriske forhold og etiske di-om det sociale arbejde med hjemløse, der lemmaer i det opsøgende arbejde over forlever på gaden – bygger på møder og dis- hjemløse, der lever deres liv på gaden . Og

de mål, man satte sig, er absolut ikke nået .målsætningen om, at ingen borger skal leveet liv på gaden, blev allerede fra startenmodificeret til en konkret målsætning om,at antallet af hjemløse gadesovere i de fembyer skulle reduceres fra 307 i 2009 til 109i2012 .Ved tællingen i januar 2013 var der i dekommuner, der indgik i strategien medsærlig indsats over for hjemløse, der soverpå gaden, 337 hjemløse, der sov på gaden,og i hele landet 595 . selv hvis der korrigeresfor usikkerheden om antallet af udenland-ske hjemløse, som tællingen efterlader osmed,er der 217 flere hjemløse gadesoverei strategikommuneren, end hjemløsestra-tegien havde tilstræbt – ja måske enddaendnu flere . størstedelen af landet gadesovere sam-ler sig i København, hvor der også er gjorten særlig indsats . alligevel er kommunensmålsætning på et fald fra 179 hjemløse ga-desovere i 2009 til 70 hjemløse gadesoverei 2012 ikke nået . i 2013 må vi konstatere,at der i Københavns Kommune er mellem130 og muligvis helt op til 250 hjemløsegadesovere . Dermed har kommunen ikkeen gang levet op til at udføre det, som måopfattes som en absolut realistisk og enddabeskeden ambition . Dertil kommer, at an-tallet af hjemløse, der sover på gaden, faldtdrastisk fra 268 personer ved tællingen i2007 til 179 personer i 2009 – altså i de to årfør hjemløsestrategien og den særlige kom-munale indsats blev iværksat, og kommu-nen dermed påtog sig et entydigt ansvar .Og altså gennem to år, hvor det overvejen-de var frivillige organisationer, der udførte

hVad er menIngen med natVarmestuer?i evalueringen af hjemløsestrategien omta-les natvarmestuer som en del af tilbuddenetil hjemløse, men man forholder sig i øvrigtikke til denne form for overnatningsmulig-hed for hjemløse .Det gjorde de, der udtænkte strategien hel-ler ikke, kan man se i strategipapiret, så deter måske meget naturligt, at lige denne me-tode og antallet af brugere af denne formfor tilbud ikke indgår som et særligt tema .pibere(1926) sådan:To hundrede viljeforladtegår ud for at redde lidt mad–to hundrede vender tilbageved nat fra den dirrende stad–to hundrede lægger sig mattei rækker som sild på et fad.i 1970’erne ændrede man reglerne i langtde fleste offentlige og private herberger, såhver beboer havde sin faste seng, som haneller hun kunne råde over døgnet rundt, ogderudover byggede man om, så beboerneikke skulle sove i store fællesrum, men havehvert sit værelse .

Det burde man ellers have taget op til dis-kussion, samtidig med at man havde haftsat mål for en reduktion af antallet af bru-gere af denne ydmygende og fattige formfor overnatning . målet burde have været, atabsolut ingen borger skulle være nødt til atovernatte på en natvarmestue .Luksus, kan nogle måske finde på at tænke,indtil for nogle årtier siden var det kun på men det var ikke en ambition om at skabeforsorgshjemmene og arbejdsanstalterne, eksklusive forhold, der satte processen iat den hjemløsegang . Det var en am-kunne opholde sigbition om at skabeDer er ikke noget galt i at tilbyde ydmygepå institutionen dagværdige forhold, derhjælpeforanstaltninger, når andet ikke erog nat . På landetssatte de mål, at ingenmuligt, men der er noget galt i ikke at dis-mangeherbergerskulle sove i over-kutere, om andet kunne og burde være enmåtte den hjemløsefyldte sovesale udenmulighed, og om det er acceptabelt ikkemøde op om afte-privatliv, bange forat have ambitioner om at etablere dettenen og håbe på, atat miste sine ejen-andet.han kunne få en le-dele, og ingen skulledig seng for natten .tilbringe dagen medNæste morgen måtte han forlade herber- usikkerhed om, hvorvidt der nu var en sengget med sine ejendele og selv finde ud af, at sove i om natten .hvordan han klarede sig gennem dagen, Det byggede på en erkendelse af, at det gavuanset hvordan vejret og helbredet var . så- helt andre muligheder for at ændre på sinedan havde det været gennem hundrede år, livsforhold, at man havde en fast og privatog sådan fandt man det i det store og hele base at opholde sig i .naturligt, at det var .gennem de sidste 10-15 år er den tidligereform for herberg for hjemløse genopstået,Digteren Nis Petersen beskriver det i digtet nu under navnet natvarmestuer . Forklarin-’Natsamaritanen’ fra digtsamlingenNattensgen er, siger de, der driver natvarmestuerne,15

at her kommer folk og sover på madrasserog underlag og som regel mange i sammerum . men alternativet er ofte at skulle til-bringe natten på gaden .i alt overnatter hver nat omkring 300 per-soner, eller fem % af alle hjemløse, på nat-varmestuerne, nogenlunde halvt så mangesom sover på gaden . Det er overvejendehelt unge og midaldrende, og en femtedeler kvinder . Nogle natvarmestuer tilbyderkun lidt mad, mens andre også tilbyder råd-givning . men uanset hvad, så er det ud pågaden om morgenen og ind om aftenen –hvis der er plads .Der er ikke noget galt i at tilbyde ydmygehjælpeforanstaltninger, når andet ikke ermuligt, men der er noget galt i ikke at dis-kutere, om andet kunne og burde være enmulighed, og om det er acceptabelt ikke athave ambitioner om at etablere dette andet .selvfølgelig er det muligt at tilbyde en an-den og mere værdig form for ophold, hvisman vil . Jeg kan ikke se noget som helst ar-gument for, at dette ikke skulle kunne ladesig gøre, udover et økonomisk, men det erfor pinligt at tænke, at der politisk blivertænkt sådan .PBr

hVordan kan det kIkse sådan med hjælpen tIl ungehjemløse?Hjemløsestrategien havde som et af sine fire løbet af et år . antallet er delt op efter, omhovedformål at gøre en særlig indsats over de hjemløse har ophold i herberger, hosfor unge hjemløse, eller som det hed i stra- venner og bekendte eller sover på gaden .tegioplægget:”Ingen ung bør opholde sig påDermed inkluderer denne tælling alle typerforsorgshjem, men tilbydes andre løsninger.”hjemløse i den bestemte uge .Hvordan er det så gået? ikke godt, er mit Hvad angår 18-24-årige med ophold i hjem-svar . Jeg vil i det følgende gennemgå, hvad løseinstitution, finder man ved måling af an-vi ved om antallet af unge hjemløse gen- tallet i uge seks i hvert af årene 2009, 2011nem de sidste årtier og se det i forhold til, og 2013, at der har været en stigning frahvadRambøll/sFi150 over 220 til 250beskriver i den af-personer, der har op-Den antalsmæssige stigning må antagessluttenderapportholdt sig i en hjem-dels at være reel, svarende til det ligeledesom hjemløsestrate-løseinstitution denstigende antal unge hjemløse på herber-gien . Derefter vil jegpågældende uge .gerne, men stigningen må også vurderesdiskutere, om ikkepå baggrund af en øget opmærksomhedindsatsen under stra-Hvad angår andelenpå denne gruppe.tegien kunne haveaf gruppen, der ikkeført til et bedre resul-den pågældende ugetat, hvis man havdebenytter et herbergforholdt sig til allerede foreliggende viden . (men som måske gør det på et andet tids-For modsat hvad man får indtryk af ved at punkt), finder man fra 2009 til 2013, at derlæse i den afsluttende rapport, er der mas- er en stigning fra knap 500 over knap 800ser af dansk viden om unge hjemløse i rap- til næsten 900 personer, der er hjemløse, ogporter og forskning .som bor hos venner og bekendte eller pågaden .Det vil være logisk at se samlet på det talma- man havde fra midten af det første årti afterialet, der dels stammer fra ankestyrelsens 2000-tallet fået øje på en tilsyneladende nyopgørelser over hjemløse på herberger, dels gruppe af hjemløse, de unge hjemløse .fra Rambøll/sFi’s rapport om hjemløsestra- men var denne gruppe af hjemløse så ny,tegien . ankestyrelsen opgør årligt antallet som man gjorde den til? Nej, fænomenetaf hjemløse, der på et tidspunkt i løbet af et var bestemt ikke nyt . Unge blev også hjem-år har haft ophold i et af landets hjemløse- løse i slutningen af 1980’erne . Der var ikkeinstitutioner . Fra 2008 til 2011 har antallet af så mange som i dag – men de var der . Og de18-24-årige hjemløse været jævnt stigende var der også i den mellemliggende periode,fra knap 700 til omkring 850 for at falde en men blev trods blinkende advarselslampersmule i 2012, hvor gennemsnittet i øvrigt overset . Der blev set den anden vej og ladetvar 1,6 ophold om året per person .som ingenting .sFi’s hjemløsetællinger opgør antallet afhjemløse i en bestemt uge i året og altså går man længere tilbage, kan man se, hvor-ikke det samlede antal, der er hjemløse i dan klientellet på Københavns Kommunes18

forsorgshjem sundholm har ændret sig . i1961 var seks % af beboerne på sundholmyngre end 40 år . i 1986 var 27 % yngre end40, viser en undersøgelse af akutklientelletpå København Kommunes forsorgshjemsundholm . Denne undersøgelse bygger påsammenligning af en ikke offentliggjort un-dersøgelse foretaget i 1961 på sundholmmed en identisk undersøgelse i 1986 . Vedbegge undersøgelser er antallet samt andredata vedrørende beboere pr . d . 1 . april regi-streret .Derudover viser amtsrådsforeningens un-dersøgelse af klientellet i 1989 på samtlige§ 105-institutioner, dvs . herberger, forsorgs-hjem m .m . i hele landet, at der er sket en for-dobling af antallet af personer i aldersgrup-pen 18-35 år fra 1976 til 1989 .Denne erkendelse af, at der var dukket ennye gruppe af hjemløse op, måtte føre tilovervejelser om mere dokumentation ogviden om omfang og årsager, og dette blevblandt andet gjort i undersøgelserne, somblev analyseret og beskrevet i min disputatsom yngre hjemløse i 1992 . Her beskrives,at ud af omkring 750 pladser på hjemløse-institutionerne i København i 1990 blev påårsbasis 9,6 % af pladserne brugt af perso-ner mellem 18 og 24 år . Det drejer sig, sta-dig på årsbasis, om 231 personer mellem18 og 24 år . i gennemsnit har disse ungeværet indskrevet 1,5 gange i årets løb, oggennemsnitsopholdstiden har varieret frade yngstes cirka 50 dage til de ældstes knap100 dage .Hvis man inkluderer aldersgruppen fra 24-29 år og altså ser på de 18-29-årige, har deforbrugt 19,3 % af det samlede antal pladserpå hjemløseinstitutionerne .

Der er ingen grund til at betvivle, at no-genlunde det samme har været tilfældetpå alle hjemløseinstitutioner i hele landetmed i alt knap 2000 pladser . Det vil svaretil, at i hele landet har omkring 500 forskel-lige unge mellem 18 og 24 år i begyndelsenaf 1990’erne i løbet af et år opholdt sig påen hjemløseinstitution, svarende til 0,2 % afalle unge i den alder .man kan også slå ned på ankestyrelsens sta-tistik fra 2003, som viser, at 90 personer på18 og 19 år var indskrevet dette år, og an-tallet af 18-29-årige (18-24 år vises ikke sær-skilt) var 1200 personer .så der er god grund til at antage, at derhar været en jævn stigning i antallet af18-24-årige hjemløse, der bruger herbergerog lignende botilbud over årene fra slutnin-gen af 1980’erne til først i 2010’erne . Flereunge bruger i dag hjemløseinstitutionerne,men det gør det ikke til et nyt fænomen .Vi registrerede og talte dengang ikke hjem-løse, unge eller ældre, der boede på gadeneller andre steder uden for hjemløseinstitu-tionerne med . Det har man gjort siden 2007,og der er påvist en ganske voldsom stigningi antallet af unge hjemløse, der sover på ga-den eller hos venner og bekendte . Denneantalsmæssige stigning må antages delsat være reel, svarende til det ligeledes sti-gende antal unge hjemløse på herbergerne,men stigningen må også vurderes på bag-grund af en øget opmærksomhed på dennegruppe .Det må endvidere formodes, at der også så-vel i 1992 som i årene frem til sFi-tællinger-ne har været unge hjemløse, der i perioderlevede på gaden eller hos bekendte .19

i den afsluttende evalueringsrapport afhjemløsestrategien 2013 skrives, at”I be-tragtning af gruppens alder må det opsam-lende derfor fremhæves, at de 18-24-årigelader til at være udfordret af en række væsent-lige problemer, hvoraf særligt hashmisbrug,psykiske lidelser, økonomi og sociale netværker fremtrædende.Derudover at de unge er enmeget udsat gruppe med sammenfaldendeproblematikker og komplekse livssituationer.Begge undersøgelser viser, at der i høj grad ertale om unge, som har startet deres tilværelsemed problematiske opvækstbetingelser, somhar resulteret i et omflakkende liv. I den for-bindelse peges på, at mange af de unge harskiftet mellem plejefamilier, børne- og ung-domsopholdssteder og bosteder, hvilket harhaft som konsekvens, at mange at de ungehar dårlige eller ikke-eksisterende familiærenetværk samt skrøbelige eller uhensigtsmæs-sige venskabsnetværk.”Præcis det samme beskriver jeg i min dispu-tats fra 1992:”Det fremgår med al tydelighed,at [yngre] personer, der senere kommer til atleve en tilværelse som hjemløse, meget hyp-pigt har været svært belastede følelsesmæs-sigt som børn, og allerede tidligt har reageretmed psykiske problemer, adfærdsproblemerog misbrugsproblemer, for mange har der væ-ret børneværnssager, og omkring halvdelenhar været anbragt uden for hjemmet.”Det er naturligvis godt at få gentaget denviden, at mange unge går direkte fra barn-dom ud i hjemløshed med tunge sociale,psykiske og misbrugsmæssige problemer .Og det er godt at få fortalt, at antallet er sti-gende .men det er ærgerligt, at den viden, vi alle-rede havde om denne alvorlige problema-tik, ikke blev inddraget i planlægningen af

strategien . Det var ikke en skjult viden . Denvar frit tilgængelig, hvis man ville have ta-get den med i betragtning . indsatsen kunnehave været tilrettelagt ud fra erkendelsenaf, at ungehjemløshed ikke var et nyt fæno-men, men et voksende problem gennemflere årtier . indsatsen kunne have lagt merevægt på forebyggelse og på forståelse af, atdet ikke er simple forhold som mangel påboliger, udsættelser af boliger eller lignendetidsrelaterede forhold, der fører til, at ungebliver hjemløse, men langt mere grundlæg-gende forhold, eksempelvis den stigendetendens til udstødelse af de, der ikke kanfølge med, og en manglende evne hos hjæl-pesystemerne til at ville se disse unge og tilat ville forstå dem .PBr

kVInderne og hjemløsestrategIenLovgivere og eksperter har kun i meget be-grænset omfang særlig opmærksomhedpå de hjemløse kvinders svært belastendelevevilkår . Det gælder også den afsluttenderapport om hjemløsestrategien, der nok gi-ver udtryk for bekymring, men ikke følgerop med analyser eller handlingsanvisninger .somhed i den nyligt afsluttede hjemlø-sestrategi meget godt afspejler kvindersgenerelt underordnede status i samfundet .Danske kvinder er stadig uddannet på etlavere niveau end mændene og af sammegrund henvist til de dårligst betalte jobsmed det ringeste arbejdsmiljø . Dette for-hold har naturligvis konsekvenser for hel-I Hjemløsestrategien, Afsluttende rapportbredet, så når kvinder i højere grad endfra maj 2013læser vi om hjemløse kvinder, mænd slås med eksempelvis muskel- ogat”Kvinderneer tit meget belastede, når førstskeletsygdomme, er deres udsatte positionde er endt på gaden. Kvinder kan lettere endpå arbejdsmarkedet en del af forklaringen .mændmidlertidigtOgså arbejdet påløse deres boligpro-hjemmefronten sli-Men her er meget mere på spil, for jegblemer på anden visder på kvindernesvil mene, at fraværet af kønsspecifik op-med eksempelvis so-helbred; den skævemærksomhed i den nyligt afsluttede hjem-fasurfing, men når defordeling af opgaver-løsestrategi meget godt afspejler kvindersførst ender på gaden,ne i hjemmet fører til,generelt underordnede status i samfun-er de meget kaotiske.at kvinder i mangedet.Får man fat i kvindertilfælde har to jobs,lige efter, de har mistetmed alt hvad det in-deres bolig, er erfarin-debærer af fysisk slidgen, at man lettere hjælper dem videre endog psykosocialt stress .mændene. Der er udbredt prostitution, og dø-Hvis vi ser nærmere på viden om de todeligheden er høj, hvorimod mændene leverkøns helbred, så er det ikke meget, vi vedlængere.”om kvinders generelle sundhedstilstand .Udover dette statement får hjemløse kvin- mænds sundhedstilstand derimod har storder ikke særlig opmærksomhed i den nyligt bevågenhed bl .a . i EU, som i 2011 på tværsevaluerede hjemløsestrategi . Og hvorfor af medlemslandene gennemførte en omfat-skulle de også have det? De hjemløse kvin- tende undersøgelse af mænds sygdom, ind-der udgør jo knap hver fjerde af alle hjemlø- læggelser, død og brug af sundhedsydelser .se, så antallet i sig selv berettiger vel næppetil positiv særbehandling . Hjemløshed er Vi kunne ønske os en tilsvarende undersø-uacceptabelt, uanset hvilket køn den hjem- gelse af kvinders helbred .løse har, så i det perspektiv handler det vel Lidt ved vi dog om kvinders generelle hel-om at sætte alle sejl til og forsøge at hjælpe bredsforhold . For eksempel at kvinder leverså mange som overhovedet muligt?længere end mænd, men at de til gengælder mere syge og har færre raske leveår . Kvin-men her er meget mere på spil, for jeg vil der – især yngre – synes desuden at havemene, at fraværet af kønsspecifik opmærk- tendens til at vurdere deres helbred som22

ringe, hvorimod mænd i langt højere gradbeskriver sig selv som sunde og fit .Udsatte kvinders helbredsforhold er nogetbedre belyst i for eksempel sUsY Udsat-undersøgelserne, som i 2007 og 2012 harundersøgt socialt udsattes sundhed, syge-lighed og trivsel . Begge undersøgelser kon-kluderer, at kvindernes helbred og livskva-litet er ringere end mændenes, ligesom enstørre andel af kvinderne har forsøgt selv-mord og været udsat for vold og seksuelleovergreb . Kvinderne har også oftere syg-domme og smerter .af en stor dansk undersøgelse, som i 2011blev publiceret i det videnskabelige tids-skriftThe Lancet,fremgår det, at hjemløsekvinder lever 17 år kortere end kvinder medbopæl . Hjemløse kvinder kan således for-vente at leve i 63 år, mens deres medsøstre ibolig kan se frem til 80 leveår .i Preben Brandts disputats fra 1992:Yngrehjemløse i Københavnkan vi hente merenyttig viden om den kønsspecifikke hjem-løshed . Preben Brandt påviser bl .a ., at deti gruppen af yngre hjemløse er kvinderne,der er hårdest ramt af destruktive forholdunder opvæksten . De har oftere adfærds-problemer, forlader barndomshjemmet tid-ligere og starter deres misbrugskarriere påen hårdere måde end mændene .Hjemløse kvinder tilhører for mig at se en afde mest marginaliserede grupper i det dan-ske samfund . De er udsatte både som kvin-der og som hjemløse . Og som om det ikkevar nok, så er nogle af dem tilmed mødre .i sFi-rapportenHjemløshed i Danmark 2013kan vi læse om de hjemløses børn . 14 % afde hjemløse kvinder har daglig omsorg for

børn (mod to % af de hjemløse mænd) . Detsvarer til cirka 180 kvinder, der slås medhjemløshed, og som herudover varetageromsorgen for deres børn .sFi har også opgjort omfanget af børn ogunge mellem 0 og 17 år, som befinder sig ien hjemløsesituation sammen med mindstén forælder . Der er tale om i alt 130 børn,som har ophold på boformer, overnatterhos familie og venner, opholder sig i udslus-ningsbolig eller på krisecenter .tidlig omsorgssvigt og anbringelser er velnogle af de største belastninger, man kanudsætte en lille borger for, og ingen er veluenig i, at sådanne belastninger bør und-gås, da de i de fleste tilfælde får store konse-kvenser for den personlige og følelsesmæs-sige udvikling hos det enkelte barn og forsocialiseringen til samfundsborger .sådanne oplevelser medfører højrisiko forsenere hjemløshed . Det har vi vidst siden1992, hvor Preben Brandt i sin disputats be-skrev, hvorledes mange af de undersøgtehavde tilbragt en større eller mindre del afderes opvækst på døgninstitutioner .De her refererede undersøgelser og forsk-ningsresultater taler deres eget tydelige ogtriste sprog: Hjemløse kvinder har sværeodds, og selv om de kun udgør 22 % af allehjemløse, så er der for mig at se al muliggrund til i den fremtidige hjemløsestrategiat have langt større opmærksomhed på denmassive udsathed, som er karakteristisk fornetop hjemløse kvinder .De er i særlig grad udsat for tidlig omsorgs-svigt, de havner tidligt i misbrug af hårdestoffer, deres helbred og livskvalitet er ringe,de har oftere kroniske og invaliderende syg-domme, forsøger selvmord og bliver i bety-23

housIng FIrst betyder bolIg og støtte, samtIdIgt”metoden ’Housing First’ har været en væ-sentlig del af regeringens netop afsluttedehjemløsestrategi . strategien har haft fler-foldigt fokus med både fokus på reduktioni antallet af hjemløse og afprøvning af me-toden ’Housing First’, samtidig med at derhar været fokus på varigheden af de midler-tidige ophold på § 110-boformerne .Den underliggende forståelsehar vel været,at implementering af metoden ’HousingFirst’ville medføre en reduktion i antallet afhjemløse . men hvordan hænger det sam-men, når vi nu godt ved, at der ikke er boli-ger nok? Og hvordan forsvarer man overforde hjemløse at adoptere en strategi, somdikterer ’Housing First’, velvidende at detikke er muligt i praksis at give alle de hjem-løse, man kommer i kontakt med, en varigbolig?tet, er det første, man lægger mærke til, atborgeren ikke skal bevise en vilje til afhol-denhed eller til behandling . Der er i mod-sætning til tidligere ikke længere tale om, atman skal være ”egnet” til bolig . Nu er tanke-gangen, at alle kan bo – det er en af de posi-tive ting ved ’Housing First’-metoden .

alligevel bruger man i dansk strategisam-menhæng termen boligparathed, som næv-nes i forbindelse med varighed af opholdetpå § 110-boformerne . Er det fordi, man ikkerigtig for alvor har taget det seriøst, at bor-geren skal tilbydes varig boligløsning hur-tigt, og at det skal være en boligløsning ef-ter borgerens valg?spørger man sam tsemberis, der har udvik-let ’Housing First’-modellen, taler han om,at der maximalt skal gå en-to uger, før denhjemløse skal have tilbudt en varig bolig .metodearbejdet i ’Housing First’-tilgangen i forhold til etablering af delmål til strategi-har sigtet mod en indsats for de borgere, en har man fra statens side været konkreteder er eller har været hjemløse, således omkring følgende målsætninger: ingen bor-at man fastholder borgeren i en bolig og ger skal ufrivilligt overnatte på gaden, ungeundgår tilbagefaldhjemløse skal tilby-til hjemløshed efterdes andre løsningerRambøll og SFI’s evaluering viser da også,indflytning i bolig .end herberger, varig-at det har været svært for medarbejdere i’Housing First’ erheden af hjemløsesde forskellige teams at skabe og synliggø-kendt fra Usa, hvorophold på herbergerre metode og identitet i forhold til omgi-metoden er udvikletskal reduceres (maxvelserne i kommunernes andre afdelinger.i 1990’erne . Den op-tre til fire månedersrindelige betydningophold for boligpara-af ’Housing First’ in-te), og endelig at derdebærer en umiddelbar varig boligløsning skal sikres boligløsning ved udskrivning fraOg støtte til opretholdelse af boligen og til hospital eller løsladelse fra fængsel .eventuelle udfordringer i forhold til misbrug En del af strategien har naturligt nok væretog psykiske lidelser .etablering af boliger, og som alle ved – ogaltså et dobbelt fokus påboligenogstøtten vidste allerede før man iværksatte strategi-som parallelle indsatser .en – er det i hvert fald i de store byer endogNår man taler bolig i ’Housing First’-koncep- meget vanskeligt at finde boliger, som er26

betalelige for hjemløse,der ofte er på kon-tanthjælp, understøttelse eller en socialpension .samlet set er der etableret 457 nye boliger/pladser pr . december 2012 . Udfordringen erselvfølgelig, at dette langtfra er nok, og atdet ser ud som om, at omkring 100 af disseer § 110-pladser – altså midlertidige pladserog ikke varige boliger, hvilket er det, Hou-sing First handler om .så hvis der skal være tale om ’HousingFirst’som en del afen reel national strategi,må der nu komme fokus på antallet af billi-ge boliger . Hvordan vil man fra regeringensside sikre, at der sker noget på området?Kan og vil man allokere ressourcer til flerebillige boliger?En helt anden ting er, hvordan man rentetisk kan forsvare at arbejde efter en ’Hou-sing First’-strategi, når der mangler boliger?skulle man ikke hellere lade den overordne-de indgangsvinkel være, at borgeren har rettil selvbestemmelse i alle livets forhold? Ogdermedhjælpe ogstøtte både gadesovereog andre typer af hjemløse til at opnå enstørre grad af styring af eget liv –både hvadangår bolig, sygdom, misbrug, økonomi ogikke mindst socialt netværk?Endelig viser undersøgelser fra sFi, at det ervigtigt ikke blot at etablere såkaldte kate-goriboliger, hvor personer med samme pro-blemtyper placeres sammen i institutioner .For borgere udfordret af psykisk sygdomog/eller misbrug bør man tilstræbe, at deikke placeres sammen med en gruppe andreborgere med samme sociale og misbrugs-mæssige udfordringer, men i selvstændigeboliger i almindelige boligområder – menaltid med det klare udgangspunkt, at borge-

ren har ret til at medbestemmelse omkringhvor og hvordan, han ønsker at bo .støtten i ’Housing First’-konceptet beståraf tre forskellige typer af bostøtte, som til-bydes til forskellige målgrupper .Det er as-sertive Community treatment, individualCasemanagementog endeligCritical timeintervention .For lægmand og for hjemløse kan det væresvært at skelne . Forskellene består i sam-mensætningen af bostøtte-teamene og idisses case load – altså det antal personer,hver medarbejder skal kunne hjælpe . Ram-bøll og sFi’s evaluering viser da også, at dethar været svært for medarbejdere i de for-skellige teams at skabe og synliggøre me-tode og identitet i forhold til omgivelsernei kommunernes andre afdelinger .samtidig har det også været en udfordringat vurdere, hvornår en borger er klar til af-slutning fra bostøtten – lige bortset fra deforløb, hvor det har været et tidsperspektiv,der har været afgørende for afslutningen .En af de mere uklare ting i strategien er,hvordan borgeren bedst matches med bo-støtteformen – eller visiteres til den konkre-te type af bostøtte, som tilbydes . Der er ge-nerelt store forskelle på, hvordan det gøresfra kommune til kommune,men alle hardettil fælles,at det ikke er synligt for borgeren,hvordan visitationen foregår .ifølge evalueringen er der generelt stor suc-ces med boligstøtteformerne, når man må-ler på kriteriet ”fastholdelse af boligen” . Deter rigtig positivt – men nok også forvente-ligt, at man fastholder boligen, når man fårmassiv støtte . til gengæld lægges der min-dre vægt på at udforske de forløb, hvor det27

ikke lykkes, og hvor det er svært for bådeborgeren og for medarbejderen . skal mankigge fremad, ligger der nok stort lærings-potentiale her .man må også spørge sig selv, om det er rea-listisk at tro på, at kommunerne fastholderteams med lav caseload, når nu de flestekommuner er økonomisk trængt .Et andet aspekt er projekt UDENFORs erfa-ring med, at borgerne ofte blive usikre på,at støtten skal afsluttes, og at det er svært atafgøre, hvornår tiden er moden . Nogle gan-ge sker der tilbageskridt, og nogle gangeoverraskes man over, hvor godt det går .Under alle omstændigheder må der kiggespå, om borgeren har et netværk, der gør,at støtten kan afsluttes, og om borgeren ifremtiden er i stand til selv at opsøge hjæl-pesystemet ved behov . Ellers svigter manborgeren, som risikerer i bedste fald at endeensom i en bolig og i værste fald at rygetilbage i hjemløshed og måske forstærketmisbrug .Endelig ligger der en udfordring i at vurdereog eventuelt justere gældende lovgivning,så det tilpasses de vedtagne strategier . Derkan allerede i dag gives forskelig støtte viaserviceloven § 83, § 85, §99 og §110-efter-værn . skal disse former for støtte i fremtidengives sammen med eller erstatte en eller fle-re af strategiens støtteformer?Nu har vi så set et foreløbigt resultat vedanvendelsen af 500 millioner kroner . Der eringen tvivl om, at metoden ’Housing First’er anvendelig – men vi har samtidigi stra-tegiperioden set antallet af hjemløse vokse .indrømmet, der har været gode resultater ide 17 kommuner, men fortsætter indsatsenderude? Og hvad så nu, hvor der kun er om-28

bolIger at huse Folk IDet er svært at lave ’Housing First’, hvis manikke har nogen boliger at huse folk i .Da ’Housing First’-tilgangen, som netop harværet et af fokusområderne i hjemløsestra-tegien, består af boligen og støtten som togensidigt afhængige elementer, kan det un-dre, at man i udarbejdelsen af grundlagetfor strategien ikke har lagt større vægt påat undersøge, hvordan man tilvejebringerboliger .Kuben management (tidl . Kuben Byfornyel-se Danmark) mange af de samme ting, somnu står i evalueringsrapporten .Her kan man blandt andet læse, at der gene-relt er for få boliger, som passer til de hjem-løses behov og pengepung . Det gælderbåde helt almindelige og billige lejeboligerog de mere specialiserede boligtilbud . mankan læse om de udfordringer, man støder påi forhold til procedurerne i den kommunaleboliganvisning, eksempelvis den fleksibleog kombinerede boligudlejning, som favo-riserer mere ressourcestærke beboere .

Når man læser evalueringsrapporten, stårman tilbage med et indtryk af, at det erkommet som en overraskelse, at det varmanglen på boliger, der blev en af de stør- Der er også udfordringer i forhold til at ska-ste barrierer for at hjælpe de hjemløse til at be det rette match mellem borger og bolig .få en egen bolig . som en interviewperson Og ikke mindst om de begrænsninger kon-udtrykker det i rapporten:tanthjælpsmodtagere, og især dem under”Det har været en kæmpeudfordring. Der var25 år, oplever i forhold til at få deres øko-den rigiditet om Housing First, at vi slet ikkenomi til at hænge sammen .forholdt os til boligsituationen. […] Vi bliverDet er på sin vis betryggende, at et så stortnødt til også i hjemløshedsfeltet at betragteog omfattende initiativ som hjemløsestra-boligmarkedet som ettegien bekræfter de”vildt problem”. Det erbarrierer, vi alleredeDet tætteste evalueringen kommer på an-ustyrbart. Vi har ikkekender, og ikke ervisninger på en forbedret adgang til boli-magten over det.”nået frem til nogleger, er et eksempel fra Odense Kommune,men man vidstehelt andre . For så erhvor det nævnes, at en gunstig boligsitua-jo allerede, indenbilledet af, hvad dertion kombineret med tæt dialog til bolig-strategien blev sat ier galt, efterhåndenselskaberne betyder, at de får anvist boli-gang, at der var enmeget tydeligt . Næ-ger, som er målrettet kommunens behov.række strukturelleste skridt er så at be-barrierer, der gjordegynde at finde nogledet svært at findegode måder at over-de nødvendige boliger . Der er i de senere komme disse barrierer, og det er her, hvorår blevet udgivet en række rapporter, som man kunne ønske sig, at strategiarbejdetpeger på disse barrierer .ville have ført til flere gode eksempler .Eksempelvis nævner bådeAnalyse af hjem-man kan finde eksempler på strategikom-løsetilbud i Købehavnfra 2008 og analysen muner, der har taget individuelle tiltag tilUdvikling af særboliger – fra gaden til egenat finde løsninger . Der nævnes for eksem-boligfra 2009, som begge er udarbejdet af pel samarbejdsaftaler mellem kommuner30

og boligorganisationer, som sikrer dialogomkring hvilke boliger, kommunen får til-delt . andre steder har man etableret merefleksible ordninger i forhold til bevilling afindskudslån og engangsydelser til noteringpå venteliste . En del af barriererne kan altsåoverkommes gennem ændringer i de nu-værende procedurer for boligtildeling og iyderligere tilskud til de, som er økonomisksvagest stillede .Problemer med den begrænsede mængdeaf egnede boliger er sværere at løse . Der ergodt nok i de otte aftalekommuner blevetetableret 457 boliger af forskellige slagsi løbet af perioden . Heraf er mere end 200dog ikke permanente boliger, men boligerunder § 107, 108 og 110 og kan derfor ikkeunderstøtte ’Housing First’-tilgangen . menset i forhold til de 2 .884 borgere, der be-fandt sig i en hjemløsesituation i de sammekommuner i uge seks, er det ikke nok . Ensituation, som ikke ser ud til at ændre sig iden nærmeste fremtid, med mindre der fin-des andre og nye måder at skaffe boliger på .Det tætteste, evalueringen kommer på an-visninger på en forbedret adgang til boliger,er et eksempel fra Odense Kommune, hvordet nævnes, at en gunstig boligsituationkombineret med tæt dialog til boligselska-berne betyder, at de får anvist boliger, somer målrettet kommunens behov .Hvad de gunstige forhold består i er ikkenærmere defineret og derfor svære at lærenoget af . Det beskrives dog samtidig, at nog-le af de kommuner, som tidligt i processengodt kunne finde boliger, hen mod slutnin-gen af strategiperioden begyndte at opleveproblemer med at skaffe boliger, heriblandt

også Odense Kommune . De manglendeboliger er altså ikke kun et storbyproblem,man oplever i København og aarhus .i evalueringen vurderes det, at almindeligeboliger vil være det mest hensigtsmæssigefor 70-75 % af de borgere, der befinder sigi en hjemløsesituation, og at disse i praksistypisk findes i den almene sektor .Cirka 20-25% mener man har behov for for-skellige former for botilbud, og cirka fem%vurderes at ville have brug for en skæv bolig .Det er paradoksalt at tænke på, at man påden ene side taler om en stor mangel på bil-lige boliger, som man regner med at finde iden almene sektor . Og på den anden side iden almene sektor fokuserer på at fremtids-sikre boligmassen gennem renoveringspro-jekter og sammenlægninger af et-værelseslejligheder, som især tilgodeser de, der harbrug for og råd til større boliger .Da renoveringsprojekterne oftest betalesgennem huslejestigninger, betyder det, atman står tilbage med færre og færre billigeboliger . i marts 2013-nummeret af Boligenbeskrives det, hvordan antallet af billigeboliger til en husleje på 3000 kroner ellerderunder (uden forbrug) i løbet af de sene-ste to år er faldet med 60 % i KaB og 20 % iaaB . Forklaringen er her ikke engang reno-veringsprojekterne, men øgede offentligeudgifter til blandt andet ejendomsskatter,vandafledning og henlæggelser, som tvin-ger boligorganisationerne til at hæve hus-lejen .spørgsmålet er, om man reelt kan satse på,at den almene sektor også i fremtiden vilkunne huse de svageste og fattigste bor-gere?31

Og hvis den ikke kan, hvad er så alternati-verne for de, der har brug for en helt almin-delig bolig? Hvor finder man de billige bo-liger? ingen steder, sådan som det ser ud idag . Prisniveauet i den private lejesektor erogså for højt og stigende, så længe vi talerom de større byer, for slet ikke at tale om ud-gifterne til køb af andels- eller ejerbolig . Derskal med andre ord tænkes i nye baner, hvisboligmanglen skal afhjælpes .Hvis svaret er etablering af nye boliger, såkoster det penge, uanset om det er nybyg-geri eller omdannelse af allerede eksisteren-de boliger . Her kan man så glæde sig over, atde cost-benefit-analyser, der er udarbejdeti forbindelse med hjemløsestrategien, viser,at udgifterne til metoden Cti (Critical timeintervention) har tjent sig ind allerede efteret år, mens iCm-metoden (individual Casemanagement) har tjent to tredjedele af ud-gifterne ind efter det første år, fremgår detaf rapportenMennesker, der er ramt af hjem-løshed, sociale indsatser, der virker.Det er altså billigere at hjælpe folk i deresegen bolig end på for eksempel herberger,hospitaler eller i fængslerne, som er typiskealternativer .Og det er her, hjemløsestrategien kan givejulelys i øjnene på de, der arbejder for atskaffe boliger til de hjemløse . For når det nuer dokumenteret, at man kan spare pengepå at tilbyde folk en bolig meget tidligt i de-res hjemløshed, så må disse penge jo kunnekanaliseres over til at finansiere flere boli-ger?Det er sikkert ikke nemt, men hvis man vir-kelig vil gennemføre ’Housing First’ som ennational strategi, så må man også tage kon-32

sekvenserne af en sådan beslutning – ogdet kræver flere boliger .så mangler vi bare at finde ud af, hvad det erfor nogle boliger, der skal etableres . Der eret stort behov for udvikling af andre bolig-former, end dem vi kender . Her må vi havealle de mulige aktører på banen, både i statog kommuner, blandt de hjemløse selv, iboligorganisationerne og de selvejede in-stitutioner, hjemløseorganisationerne og defonde, der kan være med til at give udviklin-gen et ekstra finansielt skub .Der er behov for fælles front for at kommeud over barriererne og i stedet turde gå nyeveje . Vi har en masse viden – lad den kommei spil og give inspiration til gode boligløsnin-ger for de hjemløse .LHH

hVad med FrIVIllIgheden og hjemløsestrategIen?Frivillige organisationer og frivillige tilbuder nævnt færre end 15 gange i den afslut-tende rapport om hjemløsestrategien, somfylder i alt 230 sider, og frivilligt socialt ar-bejde – i den betydning at arbejdet udføresulønnet – nævnes færre end fem gange . Defleste gange nævnes de, som i dette tilfæl-de, ud fra en samarbejdsproblematik:”Projektet pointerer, at der er udfordringermed at få et samarbejde mellem en frivil-lig forening og en kommune til at gå op i enhøjere enhed. Om end der er en samarbejds-aftale, så er kontinuerlig forventningsafstem-ning samt muligheden for at revurdere tiltagnødvendigt.”der udfører kontrol med arbejdet . Derforkan man sige, at det giver god mening, athjemløsestrategien henvender sig til detoffentlige . men derfor behøver det ikke atvære hensigtsmæssigt at overse indsatser-ne i de frivillige organisationer eller at glem-me det omfattende arbejde, der udføres affrivillige .De frivillige organisationer og de frivillige eransvarlig for en stor del af botilbuddene tillængerevarende ophold og mindst halvde-len af herbergerne og forsorgshjemmene .De er samtidig ansvarlige for langt de fle-ste varmestuer og natherberger og en væ-sentlig del af de udgående og opsøgendetjenester . Endvidere er de ansvarlige for deDet er, som om man i opdraget til strategien fleste rådgivningstilbud og velsagtens allehar glemt, at en meget væsentlig del af det genbrugsbutikker, og for hvad der nu el-sociale arbejde inden for hjemløshedsområ- lers findes af forskellige større eller mindredet udføres af frivillige organisationer, og at tilbud, som indgår i det store netværk, derder til disse er knyttet såvel ganske mange giver støtte, omsorg og resocialiserendelønnede professionelle og mindst lige så foranstaltninger til mennesker, der er vedmangeulønnedeat glide ud i hjemløs-frivillige . Og derforhed, er hjemløse el-Jeg bemærker, at ordet ’initiativer’ kunhar man så også iler er kommet ud afforekommer fire gange i rapporten, ogtilrettelæggelsen oghjemløsheden .ordet ’innovation’ slet ikke bruges. Detevalueringen af stra-Når nu denne side afkunne tænkes at skyldes, at man har valgttegien overset dettearbejdet for at foran-næsten at se bort fra, hvad der sker i denforhold .dre hjemløse men-frivillige verden.selvfølgelig er det deneskers situation ikkeoffentlige myndig-nævnes, bliver jegheder, der har ansva-fristet til at spørge,ret for de sociale indsatser, staten i forhold om der kunne ligge en skjult hensigt gemttil lovgivningen, og kommunerne – og re- i hjemløsestrategien om at flytte alle dissegionerne i et beskedent omfang – i forhold forskellige frivillige organisationers indsat-til udførelsen .ser over i kommunalt regi? men jeg tror nuikke, at det er hensigten, for der er mere endDet er jo også langt hen ad vejen staten og historiske grunde til, at det offentlige ikkekommunerne, der finansierer de frivillige har overtaget og ikke kan overtage de man-organisationer, og de samme myndigheder, ge frivillige tilbud og selv drive dem videre .34

Flere af disse mange og meget varierede til-bud ligner og kunne sagtens være en del afden kommunale verden, selvom de er run-det af overvejende kirkelige organisationerog stadig er en del af disse organisationer .men der er anden årsag end det historiske .Jeg bemærker, at ordet ’initiativer’ kun fore-kommer fire gange i rapporten, og ordet ’in-novation’ slet ikke bruges . Det kunne tæn-kes at skyldes, at man har valgt næsten at sebort fra, hvad der sker i den frivillige verden .Bevares – der tages da nye initiativer i detoffentlige . men når jeg ser tilbage i tiden ogud over det aktuelle landskab, må jeg kon-statere, at rigtig mange af de gode tilbud,der findes, er opstået på baggrund af ideerfra enkeltpersoner eller grupper af personer,der har haft noget på hjertet og fået øje påmangler i de offentlige sociale ydelser .Nogle af de gode initiativer er så sidenhenovertaget af det offentlige, mens andre dri-ves videre som frivillige organisationer . menuanset hvad sker det ofte, at de værdifuldeholdninger og de særlige metoder i arbej-det, som danner grundlaget for de frivilligeorganisationers arbejde, bliver en del af detoffentliges måde at arbejde på og dermeder berigende for det, der foregår i det offent-lige system .Langt størstedelen af finansieringen af defrivillige organisationer kommer fra offent-lige kasser, såsom staten og især kommu-nerne, der med baggrund i samarbejdsaf-taler og driftsoverenskomster betaler forde ydelser, de enten er forpligtet til at ydelovgivningsmæssigt eller finder værdifuldeog støtter af forskellig vej, eksempelvis fra’puljen til støtte til frivilligt socialt arbejde’ .

men uanset finansieringen udføres det fri-villige arbejde i organisationer med et sær-ligt ideologisk grundlag og har selvstændi-ge bestyrelser, der sikrer, at organisationenholder fast i dette grundlag . Det er vel relevant at spørge, om der er nog-le, der kan forestille sig, at der kommer no-get godt ud af at overse den frivillige indsatsi en strategi, der både skal reducere antalletaf mennesker, der er hjemløse, og udvikleog afprøve de metoder, der kan bringe oshen mod målet?Nogle af de mål, som ikke blev nået i strategi-perioden, kunne være nået, hvis man havdelagt mere vægt på den rolle, de friville orga-nisationer og de frivillige spiller, og i praksishavde inddraget dem i tilrettelæggelse afindsatserne og udvikling af metoderne . Detkan godt være, at samarbejdet mellem deoffentlige og de frivillige organisationer erproblematisk, men mødet mellem dem ska-ber også et vigtigt spændingsfelt, og dertilkommer, at de to systemer skaber en mang-foldighed ved at supplere hinanden .Bare dog strategien havde inddraget ogevalueringsrapporten havde beskrevet defrivillige og deres organisationer som lige-værdige partnere og ikke som enten proble-matiske eller efterslæbende, som det kanlæses i dette citat fra rapporten:”I forhold til at sikre, at borgeren har en kon-takt og et netværk, som han eller hun kanbruge efter CTI-indsatsens ophør, har flerekommuner gode erfaringer med at bruge kon-taktpersoner fra frivillige tilbud.”De frivillige organisationer og de, der givernoget af deres fritid til socialt arbejde, kanmeget mere end det .PBr35

etIk og en hjemløsestrategIHjemløsestrategien er gennemsyret af kon-krete talfaste mål, og naturligvis må evalu-eringen så følge efter og være lige så fyldtmed beskrivelser af talfaste resultater ogkonkrete vurderinger af effektive metoder .Det er også både vigtigt og godt, at de ma-terielle og tekniske forhold forbedres, og atfærre bliver hjemløse, eller hvis det alligevelsker, så kun kommer til at leve kortest mu-ligt i hjemløshed . men er der ikke for me-get teknik, distanceren og bogholderi overbåde strategien og evalueringen? i hvertfald mangler vi i projekt UDENFOR, at derogså var blevet tænkt i menneskelig trivsel,i menneskelige værdier og i en bredere so-cialpolitisk og etisk sammenhæng .drig med et andet menneske at gøre udenat han holder noget af dets liv i sin hånd . Detkan være meget lidt, en forbigående stem-ning, en oplagthed, man får til at visne, ellersom man vækker, en lede man uddyber ellerhæver . men det kan også være forfærdendemeget, så det simpelthen står til den enkel-te, om den andens liv lykkes eller ej, som K .E .Løgstrup skriver i bogenDen etiske fordring.

i den praksis, der udspiller sig, når denenkelte hjemløse møder systemet og deforskellige professionelle og frivillige, derarbejder i offentlige og frivillige organisatio-ner, er det naturligvis ikke de mål, der sæt-tes op i statistikkerne, der er det afgørende .Her er det mødet, der tæller, og det at gøreDet rejser mange og meget forskellige det rigtige . Dette svære begreb, ’det rigtige’,spørgsmål, når man fagligt og politisk vil som både kan dække det nemme, som ergøre noget for og ved et andet menneske håndfaste og dokumenterbare resultater,og derfor trænger sig ind på den andens og det svære, som er begrebet ’det gode’ .livsform og endda den andens liv i det hele Det kunne naturligvis tænkes, at sådannetaget . Det handler ikke kun om overvejelser overvejelser uudsagt ligger til grund forom behandlingsmål, resultatmål og me- hjemløsestrategiens faste mål og metode-todeklarhed, og det handler ikke kun om udviklinger, men det ville i så fald være mestsamfundets strukturelle forhold . Det hand- sandsynligt at forestille sig, at det alene erler også om magtfordeling, det handler de rigtige, dokumenterbare resultaters vær-om det gode liv, detdier, der udgør dethandler om retten tiletiske grundlag . DetHer er det mødet, der tæller, og det at gøreat vælge livsform, dethavde været rimeligt,det rigtige. Dette svære begreb, ’det rigtige’,handler om anerken-at det var blevet sagtsom både kan dække det nemme, som erdelse, og det handleråbent . Uden dennehåndfaste og dokumenterbare resultater,om interesse for denåbenhed om værdierog det svære, som er begrebet ’det gode’.anden . Det er farligt –ogmenneskesyn,for individet risikererheller ingen diskussi-alt for let at blive gjort til et objekt for an- on om tvivl og usikkerhed . Og så er risikoendres handlen – at glemme, at sådan er det til stede for, at der handles ud fra en samlingog bare tromle derudaf med pæne mål og generelle og nemme rutinetænkninger, dergode metoder, hvor gode de så end er, og udspringer af, at de fleste af os, hvad entenat overse mødet, og at Den enkelte har al- vi tilrettelægger indsatserne eller arbejder37

direkte med mennesker, der er hjemløse, erpæne og ordentlige mennesker .Vi handler alle sammen stort set, som vi erenige om, at man bør handle, og vi indrettervores egen tilværelse fornuftigt og rationelt,inden for grænserne af det, der i øjeblikketopfattes som god takt og tone . Vi følger etfælles sæt af uskrevne regler, der ofte tillæg-ges status som universelle og dermed indis-kutabelt rigtige . Vi er glade for tryghed ogsikre, gode omgivelser, såvel fysiske som fø-lelsesmæssige . Vi er uendelig glade for at seresultater som kvalitet i sig selv . Og vi er fortiden næsten overdrevent sikre på, at det atvære end del af arbejdsfællesskabet er detnærved eneste, der sikrer mod ensomhedog udstødelse .Jeg kunne f .eks . spørge: Er det disse forestil-linger om det gode liv, der danner det værdi-mæssige grundlag for indsatsen mod hjem-løshed: altså en almindelig bolig, tryghed,godt helbred, et arbejde og helst også etfamilieliv eller i hvert fald et godt netværk?Hvis det er sådan, er det ikke bare ideelt ogsmukt, det er også for nemt tankemæssigtog for billigt sluppet . For det er for det før-ste diskutabelt, om det overhovedet er rea-listisk at skabe sådan en ideel verden, der-næst om det er det, alle formår og ønsker,og for det tredje om de i den sammenhængsølle midler og metoder, der har været afsat,på nogen måde vil kunne føre bare en lillesmule hen ad den vej . Og endelig rejser så-dan et værdisæt spørgsmålet om, hvordanvi så vil forholde os til dem, det ikke lykkesfor at blive, som vi ønsker det .Og jeg kunne f .eks . spørge: Er det godt, atden magtfordeling, der ligger til grund for38

mødet mellem én, der har sit på det tørre oglever sit liv i overensstemmelse med gæng-se regler, forbliver et forhold, som man ikketaler om? Uanset hvilke nye betegnelser forstederne, hvor hjemløse mennesker kansøge husly og støtte, man finder på, er dissesteder stadig institutionelle i deres opbyg-ning og funktion og dermed gennemsyretaf en magtstruktur, som man ikke bør kunneslippe uden om at forholde sig til i forbin-delse med, at man gennemfører en strategi,der skal ændre og forny .mennesker, der er hjemløse, er også borge-re, borgere i et samfund, der har sin historieog sine aktuelle præferencer . Hjemløse bor-gere er ikke frit svævende og uden for såvelfortidens som nutidens normer og regler .Derfor er det for nemt og dertil for useriøstikke at inddrage fortidens og nutidens vær-dier i diskussionen om, hvordan man sikrerde mennesker, der af den ene eller den an-den grund bliver hjemløse, muligheden foret værdigt liv og gør sig tanker om, hvad etværdigt liv er .PBr

hjemløshed I tIden eFter hjemløsestrategIen:alle skal medRegeringen fremsatte i efteråret 2013 i pub-likationenAlle skal meden række socialpoli-tiske målsætninger for de mest udsatte fremmod 2020 . En af målsætningerne drejer sigom mennesker, der er hjemløse . Om det stårder, at”I et velfærdssamfund som det danskebør der ikke være mennesker, som er nødt tilat leve et liv på gaden eller have gentagne op-hold på forsorgshjem eller herberg. Alle borge-re i Danmark bør have mulighed for at leve etliv i egen bolig. Det er derfor regeringens am-bition at reducere hjemløsheden i Danmarkmarkant.”løs, kan magte at blive boende i en bolig . Ogdet er, at med stadige stramninger på over-førselsindkomstområdet med lavere ydelserog begrænsninger i adgang til førtidspen-sionering til følge bliver der et øget behovfor almindelige og særlige arbejdspladser tilmennesker med mangesidige psykosocialevanskeligheder .

Nogle er opgaver, der skal løses lokalt, altsåi kommunerne, og nogle af disse vil kostepenge og nye arbejdsgange, andre kræverpolitiske styring, be-slutninger og hand-Forudseenhed, som bygger på dagligda-Det adskiller sig jolinger, der for at væregens fornemmelser og erfaring, på forsk-ikke fra de ambitio-effektive må bredening og på tendenser i udlandet, kan hjæl-ner, som blev udtryktsig ud over det so-pe til at komme nye former for hjemløshedi hjemløsestrategien,ciale område . Deti forkøbet og forhindre eller minimere nyudover at der den-er hverken små ellerhjemløshed. Det samme kan vilje til at segang blev afsat 500simple udfordringer,sammenhænge og erkende og handle påmillioner kroner for-der venter, hvis de så-det komplicerede frem for at holde sig tildelt over fire år til atkaldte ’2020-mål’ skaldet forenklede.nå målet, og at måle-nås . Det er også såne var mere eksplicit-omfattende indsat-te dengang . Hjemløsestrategien blev gen- ser, at det sagtens kan få sådanne effekter,nemført med forskelligt fokus og forskelligt at spørgsmålet må være, om der fremoveromfang i omkring en femtedel af landets både kan forventes en politisk og en folkeligkommuner . man kan se det som, at der nu er opbakning til indsatsen . i et samfund, hvorindhentet erfaringer, som skal bruges i alle der satses stærkt på lave omkostninger tillandets kommuner . Nogle af de erfaringer, socialt arbejde, hvor effektivitet på arbejds-evalueringen peger på ganske vanskelige at markedet og pænhed på boligmarkedet erstyre ud fra socialpolitiske ønsker og ambi- idealer, og hvor anderledeshed giver ube-tioner andre, kan være dyre . Det er f .eks ., at hag, er der grund til at bekymre sig om, hvorantallet af hjemløse er afhængigt af forhold meget man vil ofre sig for, at en lille gruppei samfundet som økonomi, antallet af betal- socialt svage borgere får en bedre tilværel-bare, velegnede boliger og andre mere el- se .ler mindre forudsigelige hændelser . Det er,at flere unge bliver hjemløse . Det er, at der Nu skal man jo ikke lade pessimismen styreskal ydes en ganske omfattende psykosocial fremtiden, og det skader vel heller ikke atstøtte for, at en person, der har været hjem- være realistisk eller endda for den sags skyld40

lidt optimistisk . ser man tilbage på, hvordandet er gået med hjemløshed i det sidste hal-ve århundred, har det gang på gang væretsådan, at der er blevet råbt op om grupperaf borgere, der på grund af uheldige om-stændigheder og samfundets indretningerer blevet hjemløse, og efterfølgende har derværet iværksat indsatser, som har virket . Derer så bare sket det, at når en særlig gruppeaf hjemløse er blevet hjulpet ud af hjemløs-heden, er andre grupper af borgere blevetudsat for udstødelse, og nogle af dem erhavnet i hjemløshed .Forudseenhed, som bygger på en kombi-nation af dagligdagens fornemmelser ogerfaring, på forskning og på tendenser iudlandet, kan hjælpe til at komme nye for-mer for hjemløshed i forkøbet og forhindreeller minimere ny hjemløshed . Det sammekan vilje til at se sammenhænge og erkendeog handle på det komplicerede frem for atholde sig til det forenklede .alle skal med, det er et rigtig og meget idea-listisk udsagn . Når det drejer sig om menne-sker, der bliver hjemløse, drejer det sig ogsåom børns opvækstvilkår, om forældres mu-ligheder for at være gode forældre, om sam-fundets omsorg for de børn, der ikke harforældre, der magter opgaven, om skolensindretning og vilje til at have alle børn med,og om den svære overgang for unge, når deselv skal stå med ansvaret for deres liv . Hvisde ti temaer i regeringens sociale 2020-målikke ses som hinanden uafhængige mål,men derimod som sammenhængende oget hele, og hvis de får den rette politiskestøtte med sig, kan der være grund til en visoptimisme . Og hvis man så dertil lægger år-

aFsluttende betragtnIngersamtidigt med at hjemløsestrategien blevsat i værk, blev der politisk taget et drastiskskridt til ændring af den grundlæggendeform på indsatsen over for hjemløshed . manville gøre op med den århundredegamlemetode, der indebærer at lade første skridtfra ekskluderet hjemløs til inkluderet borgerske gennem ophold i midlertidige bofor-mer, altså herberger og forsorgshjem, hvorder under opholdet er tilbud om resociali-serende foranstaltninger, som kan gøre denhjemløse klar til at flytte i en bolig . i stedetfor denne ’trappetrinsmodel’ skal sættes’Housing First’-modellen, altså en indsats,der bygger på at en bolig som det førsteskridt fulgt op af støtte og resocialiserendeforanstaltninger .Der vil efter denne nye model stadig værebehov for herberger, men kun knyttet til enakut og ganske kortvarig indsats, og derforogså meget færre herbergs- og forsorgs-hjemspladser end tidligere .Der er tale om et radikalt paradigmeskift,som hjemløsestrategien burde have tagetlangt mere klart afsæt i . Dernæst burdeevalueringen af strategien have gjort langtmere ud af at foreslå veje til implementerin-gen af den nye model i såvel lovgivningensom i den daglige praksis .Udgangspunktet for hjemløsestrategienburde have været at undersøge, om lovgiv-ningens krav og retningslinjer svarer til dennye måde at se indsatsen på . samtidigt bur-de den kommunale forpligtelse til at tagesig af den hjemløse borger, på linje medkommunens øvrige ansvar for at løse andresociale problemer, være diskuteret . Ligesomen analyse af forståelsen af hjemløshedensvæsen og eksistens burde have været enforudsætning for at overveje det rigtige atgøre . Endelig var der et naturligt behov forteknisk at undersøge og afprøve de meto-der, der knytter sig til ’Housing First’ .Det er desværre kun det sidste, der har væ-ret målet med hjemløsestrategien . Og deter ikke nok .Hvis man vil have ’Housing First’, må mannødvendigvis også lægge lige meget vægtpå at øge antallet af egnede boliger og atreducere antallet af herbergspladser .som lovgivningen på det sociale områdeer nu, understøttes herberger frem for bo-liger og støtte i hjemmet . Kommunerne fårrefunderet halvdelen, op mod 400 mio . kr .årligt af deres udgifter til herbergspladser,mens en anden lovgivning gør det vanske-ligt for kommunerne at sikre, at der er eg-nede boliger til rådighed .En fremtidig ordning, som bedre passede til’Housing First’, kunne være en fuld kommu-nal forpligtelse og dermed også kommunaltansvar for finansiering af de nødvendige,men langt færre herbergspladser, fulgt afstatslig øremærket støtte til boliger af etbeløb i størrelsesordenen, som refusionen idag udgør .Det hjemløse menneske er ikke et menne-ske, som er et mere anderledes menneskeend alle andre . Hjemløshed skabes somfølge af forhold, der er fælles for os alle, oghjemløshed har de samme konsekvenser,som i en eller anden form kan ramme osalle . men det er alligevel ikke helt tilfældigt,hvem der rammes af hjemløshed . Hjemløs-hed udløses af særligt tunge problemer ogmedfører lavt værdsat social kapital .43

Vi bliver alle, også de af os, der må levemed svære og sammensatte sociale proble-mer, udsat for den silotænkning, som eks-pertsamfundet skaber . Dér har vi siloen forsundhedsydelser og sundhedstænkning,og dér har vi den for byen og boligen, ogdér den for kultur og sport, og dér den forskole og uddannelse og så videre . Det gørdet overskueligt at administrere, men vi be-taler med en vis pris i form af magtkampeog manglende sammenhæng . med et mereog mere kompliceret samfund bliver sam-menhængen mellem disse siloer også mereog mere vanskelige at få øje på .Det går for det store flertal af borgerne, menfor nogle er det af den ene eller den andengrund vanskeligt at få disse forskellige en-heder til at hænge sammen, samtidig medat den enkelte borger, set fra hver af siloer-ne, bliver reduceret til den del, som lige densilo har forstand på .Uden et helhedssyn, der inddrager alle sideraf samfundslivet og af den enkelte borgersliv, også de sider, som ikke umiddelbart sy-nes relevante, vil man aldrig kunne reducereantallet af hjemløse .

kIldergenerelt (litteratur, brugt som grundlag for diskussionerne i alle artikler)Regeringens Hjemløsestrategi – En strategi til at nedbringe hjemløshed i Danmark 2009 - 2012.indenrigs . og socialministeriet, oktober 2009Statusnotat 2010, Hjemløsestrategien.Rambøll, december 2010Hjemløsestrategien – Afsluttende rapport. Sammenfatning .Rambøll og sFi, maj 2013Alle skal med – Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020.Regeringen, september 2013Hjemløshed i Danmark, National kortlægning 2007 .sFi, 2007Hjemløshed i Danmark, National kortlægning 2009 .sFi, 2009Hjemløshed i Danmark, National kortlægning 2011 .sFi, 2011Hjemløshed i Danmark, National kortlægning 2013 .sFi, 2013gadesoverePosefolket.torben Pilely og Preben Brandt . Projekt UDENFOR, 1998Access to services by people with severe mental health problems who are homeless.mHE-report,2013natvarmestuerNatsamaritanen.Nis Petersen, digtsamlingen Nattens pibere, gyldendal 1926unge hjemløseAkutklientellet på København Kommunes forsorgshjem Sundholm .Preben Brandt, Ugeskrift forLæger 149:541-4, 1987Yngre hjemløse i København .Preben Brandt, 1992Amterne og videreudviklingen af § 105-institutionerne.amtsrådsforeningen, 1990Brugere af botilbud. Statistik om hjemløses brug af boformer omfattet af servicelovens § 110,ankestyrelsen,EU YOUTH REPORT .EU, 2012Pursuing Social Justice or Social Cohesion?: Coercion in Street Homelessness Policies in England .suzanna Fitzpatrick og anwen Jones . Journal of social Policy, Cambridge University Press, July2005hjemløse kvinderSUSY UDSAT 2012 - SUNDHEDSPROFIL FOR SOCIALT UDSATTE I DANMARK.statens institut forFolkesundhed (siF) og Rådet for socialt Udsatte, 2012

Dødelighed blandt socialt udsatte i Danmark 2007-2012.statens institut for Folkesundhed (siF)og Rådet for socialt Udsatte, 2013 .SUSY UDSAT – Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 2007 .statens institut for Folkesund-hed (siF) og Rådet for socialt Udsatte, 2008Psychiatric disorders and mortality among people in homeless shelters in Denmark: a nationwideregister-based cohort study.sandra Feodor Nielsen,Carsten Rygaard Hjorthøj,annette Erlang-sen ogmerete Nordentoft, the Lancet,Volume 377, 2011The State of Men’s Health in Europe .Directorate-general for Health & Consumers, 2011 .housing FirstPathways to Housing: Supported Housing for Street-Dwelling Homeless Individuals With Psychia-tric Disabilities .sam tsemberis, Ph .D . og Ronda F . Eisenberg, m .a ., Psychiatric services 2000Byen og de, der er anderledes.Preben Brandt og Rune gaustad, projekt UDENFOR, 2004boligerAnalyse af hjemløsetilbud i Købehavn .Kuben management (tidl . Kuben Byfornyelse Danmark),2008Udvikling af særboliger – fra gaden til egen bolig.Kuben management (tidl . Kuben ByfornyelseDanmark), 2009,Mennesker, der er ramt af hjemløshed – Sociale indsatser, der virker .socialstyrelsen, 2013Færre helt billige boliger i København.Boligen, marts 2013FrivillighedDen frivillige sociale indsats – Frivilligrapport 2012 .Center for frivilligt socialt arbejde, social- ogintegrationsministeriet, 2013etikUser influence at Section – 110 accommodation facilities for homeless people in Denmark .stineHvid Burmølle og ask svejstrup Laurberg, saND/projekt UDENFOR, 2007Den etiske fordring.K .E . Løgstrup, gyldendal, 1956