SOU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 105: Høring af udkast til lovforslag om anvendelse af eIndkomst ved indtægtsregulering af social pension og boligstøtte m.v., fra social-, børne- og integrationsministeren

1.§ 27, stk. 2 og 3,ophæves, og i stedet indsættes:”Stk. 2.Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter stk. 1 er det kalenderår eller den del afet kalenderår, som pensionsudbetalingen vedrører.Stk. 3.Indkomster, herunder fradragsberettigede udgifter, der ikke fremgår af indkomstregisteret,jf. lov om et indkomstregister, fordeles ligeligt over kalenderåret. Social-, børne- og integrationsmi-nisteren kan fastsætte regler om, at denne fordeling kan fraviges, når det drejer sig om indkomsterog udgifter ved selvstændig virksomhed.Stk. 4.Indtægtsgrundlaget efter stk. 1-3 opgøres hver måned på grundlag af forskudsopgørelsen,når opgørelsesperioden er et helt kalenderår, jf. dog stk. 5. Hvis opgørelsesperioden er kortere endkalenderåret opgøres indtægtsgrundlaget efter stk. 1-3 på grundlag af oplysninger fra borgeren tilUdbetaling Danmark, jf. dog stk. 5.Stk. 5.Hvis den registrerede indkomst i opgørelsesperioden overstiger indkomsten opgjort efterstk. 4, opgøres indtægtsgrundlaget efter stk. 1-3 hver måned på grundlag af den registrerede ind-komst i opgørelsesperioden. Den registrerede indkomst er summen af indkomsten i opgørelsesperi-oden ifølge indkomstregisteret og øvrige indkomster ifølge forskudsopgørelsen eller oplysninger fraborgeren.”Stk. 4-5 bliver herefter stk. 6-7.2.§ 29, stk. 1, nr. 2 og 3,ophæves, og i stedet indsættes:”2) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1 er det kalenderår eller den del af et kalen-derår, som pensionsudbetalingen vedrører.

3) Indkomster, herunder fradragsberettigede udgifter, der ikke fremgår af indkomstregisteret, jf. lovom et indkomstregister, fordeles ligeligt over kalenderåret. Social-, børne- og integrationsministerenkan fastsætte regler om, at denne fordeling kan fraviges, når det drejer sig om indkomster og udgif-ter ved selvstændig virksomhed.4) Indtægtsgrundlaget efter nr. 1-3 opgøres hver måned på grundlag af forskudsopgørelsen, når op-gørelsesperioden er et helt kalenderår, jf. dog nr. 5. Hvis opgørelsesperioden er kortere end kalen-deråret opgøres indtægtsgrundlaget efter nr. 1–3 foreløbigt på grundlag af oplysninger fra borgerentil Udbetaling Danmark, jf. dog nr. 5.5) Hvis den registrerede indkomst i opgørelsesperioden overstiger indtægtsgrundlaget opgjort efternr. 4, opgøres indtægtsgrundlaget efter nr. 1-3 hver måned på grundlag af den registrerede indkomsti opgørelsesperioden. Den registrerede indkomst er summen af indkomsten i opgørelsesperiodenifølge indkomstregisteret og øvrige indkomster ifølge forskudsopgørelsen eller oplysninger fra bor-geren.6) Udbetaling Danmark kan efter et konkret skøn forhøje indtægtsgrundlaget, jf. nr. 4 og 5, hvispensionisten modtager helbredstillæg eller varmetillæg, og hvis et beregnet indtægtsgrundlag over-stiger indtægtsgrundlaget opgjort efter nr. 4 eller 5 med 20 procent. Det beregnede indtægtsgrund-lag fastsættes som den hidtidige indkomst i opgørelsesperioden ifølge indkomstregisteret opregnettil hele opgørelsesperioden og tillagt en forholdsmæssig andel – svarende til længden af den aktuel-le opgørelsesperiode - af de indkomster i den seneste årsopgørelse, der ikke registreres i indkomst-registeret. Indtægtsgrundlaget efter forhøjelse kan ikke overstige det beregnede indtægtsgrundlag.”Nr. 4) bliver herefter nr. 7.3.I§ 29, stk. 1, nr. 4,der bliver nr. 7, ændres ”nr. 1-3” til: ”nr. 1-6” og ”stk. 1-3” til: ”stk. 1-5”.4.§ 30affattes således:”§30.Ved den første beregning af pension er opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget periodenfra det tidspunkt, der udbetales pension med virkning fra, til kalenderårets udgang.”5.§ 32 a stk. 1, nr. 2-3ophæves, og i stedet indsættes:”2)Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1 er det kalenderår eller den del af et ka-lenderår, som pensionsudbetalingen vedrører.3) Indkomst, herunder fradragsberettigede udgifter, der ikke fremgår af indkomstregisteret, jf. lovom et indkomstregister, fordeles ligeligt over kalenderåret. Social-, børne- og integrationsministerenkan fastsætte regler om, at denne fordeling kan fraviges, når det drejer sig om indkomster og udgif-ter ved selvstændig virksomhed.4) Indtægtsgrundlaget efter nr. 1-3 opgøres hver måned på grundlag af forskudsopgørelsen, når op-gørelsesperioden er et helt kalenderår, jf. dog nr. 5. Hvis opgørelsesperioden er kortere end kalen-deråret opgøres indtægtsgrundlaget efter nr. 1-3 på grundlag af oplysninger fra borgeren til Udbeta-ling Danmark, jf. dog nr. 5.

5) Hvis den registrerede indkomst i opgørelsesperioden overstiger indkomsten opgjort efter nr. 4,opgøres indtægtsgrundlaget efter nr. 1-3 hver måned på grundlag af den registrerede indkomst iopgørelsesperioden. Den registrerede indkomst er summen af indkomsten i opgørelsesperiodenifølge indkomstregisteret, og øvrige indkomster ifølge forskudsopgørelsen eller oplysninger fraborgeren.”Nr. 4 bliver herefter nr. 6.6.I§ 32 a, stk. 1, nr. 4,der bliver nr. 6, ændres ”nr. 1-3” til: ”nr. 1-5” og ”stk. 1-3” til: ”stk. 1-5”.7.§ 32 baffattes således:”§ 32 b.Ved den første beregning af pension er opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget perio-den fra det tidspunkt, der udbetales pension med virkning fra, til kalenderårets udgang.”8.§ 39affattes således:”§ 39.Pensionen fastsættes hver 1. januar på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 27, 29 og 32 a.Stk. 2.Pensionen i kalenderåret omregnes i løbet af året,1) hvis det månedligt opgjorte indtægtsgrundlag afviger fra det hidtil anvendte indtægtsgrundlag, ogen beregning på grundlag af det opgjorte indtægtsgrundlag fører til en ændring af pensionens stør-relse, eller2) hvis der sker en ændring af de personlige forhold, som har betydning for pensionens størrelse,herunder3) hvis pensionistens ægtefælle eller samlever dør.Stk. 3.Omregning efter stk. 2, nr. 1, sker med virkning for hele opgørelsesperioden. Omregningefter stk. 2, nr. 2, sker med virkning fra den 1. i måneden efter de ændrede forhold.Stk. 4.Omregning efter stk. 2, nr. 3, sker med virkning fra dagen efter pensionistens ægtefælleseller samlevers dødsfald. For en efterlevende ægtefælle eller samlever, der modtager efterlevelses-pension, omregnes pensionen med virkning fra dagen efter ophør af udbetaling af efterlevelsespen-sion, jf. § 48.Stk. 5.Ved omregning af pension efter stk. 2, nr. 2 og 3, ændres opgørelsesperioden for indtægts-grundlaget til perioden fra det tidspunkt, som pensionen omregnes med virkning fra, til kalender-årets udgang.Stk. 6.Social-, børne- og integrationsministeren kan fastsætte regler, der sikrer, at UdbetalingDanmark og kommunalbestyrelsen modtager oplysninger, der har betydning for den årlige fastsæt-telse, omregning og efterregulering af pensionen.”9.Efter § 39 a indsættes:”§ 39 b.Én gang årligt foretager Udbetaling Danmark en endelig efterregulering af pensionen fordet forudgående kalenderår, jf. dog stk. 3. Efterreguleringen sker på baggrund af årsopgørelsen ogoplysninger fra indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Afgørelse om efterregulering afpensionen genoptages ikke som følge af, at afgørelse om årsopgørelsen genoptages jf. dog stk. 2.Hvis pensionisten oplyser, at SKAT´s afgørelse om årsopgørelse påklages, kan Udbetaling Dan-marks endelige afgørelse om efterregulering af pensionen ikke træffes, før klagesagen om årsopgø-relsen er behandlet.Stk. 2.Afgørelse om efterregulering kan genoptages, hvis en genoptagelse af årsopgørelsen med-fører en ændring af pensionistens eller dennes ægtefælles eller samleveres årsindkomst på mindst25.000 kr.Stk. 3.Helbredstillæg, varmetillæg og den supplerende pensionsydelse efterreguleres ikke.

Stk. 4.Hvis efterreguleringen viser, at pensionisten har fået for lidt i pension, efterbetaler Udbe-taling Danmark det for lidt udbetalte pension. Hvis pensionisten har fået for meget i pension, skaldet for meget udbetalte tilbagebetales til Udbetaling Danmark, jf. dog stk. 5.Stk. 5.Udbetaling Danmark kan ikke kræve tilbagebetaling efter stk. 4, hvis tilbagebetalingskra-vet for et kalenderår udgør mindre end 250 kr.”10.I§ 41, stk. 1,indsættes efter ”forhold”: ”, jf. dog stk. 2”.11.I§ 41indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:”Stk.2.Pensionisten skal ikke oplyse om ændringer i indkomstforhold, hvis indkomstændringernevedrører indkomster, som beskattes i Danmark.”Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.12.I§ 49, stk. 1,indsættes efter ”Ved fastsættelse af pension”: ”for kalenderåret”.13.I§ 49indsættes som stk. 6:”Stk.6. De i stk. 1 anførte beløb nedsættes forholdsmæssigt, hvis opgørelsesperioden for indtægts-grundlaget er kortere end kalenderåret.”14.§ 72 d, stk. 3-4,ophæves, og i stedet indsættes:”Stk. 3.Den supplerende pensionsydelse udbetales afhængig af den personlige tillægsprocent, jf. §31, stk. 3, som fastsat ved pensionsudbetalingen for december måned det foregående kalenderår.Stk. 4.For folkepensionister, der er blevet folkepensionister i december måned det foregåendekalenderår, eller hvis pension er blevet omregnet på grund af en ændring af de personlige forhold,herunder dødsfald, med virkning fra 1. januar i udbetalingsåret, udbetales den supplerende pensi-onsydelse afhængig af den personlige tillægsprocent som fastsat ved pensionsudbetalingen for janu-ar måned i kalenderåret.”§2I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendt-gørelse nr. 1232 af 29. oktober 2013, foretages følgende ændringer:

deråret opgøres indtægtsgrundlaget efter nr. 1-3 på grundlag af oplysninger fra borgeren til Udbeta-ling Danmark, jf. dog nr. 5.5) Hvis den registrerede indkomst i opgørelsesperioden overstiger indtægtsgrundlaget opgjort efternr. 4, opgøres indtægtsgrundlaget efter nr. 1-3 foreløbigt hver måned på grundlag af den registrere-de indkomst i opgørelsesperioden. Den registrerede indkomst er summen af indkomsten i opgørel-sesperioden ifølge indkomstregisteret og øvrige indkomster ifølge forskudsopgørelsen eller oplys-ninger fra borgeren.6) Udbetaling Danmark kan efter et konkret skøn forhøje indtægtsgrundlaget, jf. nr. 4 og 5, hvispensionisten modtager helbredstillæg eller varmetillæg, og hvis et skøn for indtægtsgrundlagetoverstiger indtægtsgrundlaget opgjort efter nr. 4 eller 5 med 20 procent. Det beregnede indtægts-grundlag fastsættes som den hidtidige indkomst i opgørelsesperioden ifølge indkomstregisteret op-regnet til hele opgørelsesperioden og tillagt en forholdsmæssig andel – svarende til længden af denaktuelle opgørelsesperiode - af de indkomster i den seneste årsopgørelse, der ikke registreres i ind-komstregisteret. Indtægtsgrundlaget efter forhøjelse kan ikke overstige det beregnede indtægts-grundlag.”2.§ 28affattes således:”§ 28.Ved den første beregning af pension er opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget periodenfra det tidspunkt, der udbetales pension med virkning fra, til kalenderårets udgang.”3.§ 38affattes således:”§ 38.Pensionen fastsættes hver 1. januar på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 25 og 26.Stk. 2.Pensionen i kalenderåret omregnes i løbet af året,1) hvis det månedligt opgjorte indtægtsgrundlag afviger fra det hidtil anvendte indtægtsgrundlag, ogen beregning på grundlag af det opgjorte indtægtsgrundlag fører til en ændring af pensionens stør-relse, eller2) hvis der sker en ændring af de personlige forhold, som har betydning for pensionens størrelse,herunder3) hvis pensionistens ægtefælle eller samlever dør.Stk. 3.Omregning efter stk. 2, nr. 1 sker med virkning for hele opgørelsesperioden. Omregningefter stk. 2, nr. 2, sker med virkning fra den 1. i måneden efter de ændrede forhold.Stk. 4.Omregning efter stk. 2, nr. 3, sker med virkning fra dagen efter pensionistens ægtefælleseller samlevers dødsfald. For en efterlevende ægtefælle eller samlever, der modtager efterlevelses-pension, omregnes pensionen med virkning fra dagen efter ophør af udbetaling af efterlevelsespen-sion, jf. § 47.Stk. 5.Ved omregning af pension efter stk. 2, nr. 2 og 3, ændres opgørelsesperioden for indtægts-grundlaget til perioden fra det tidspunkt, som pensionen omregnes med virkning fra, til kalender-årets udgang.Stk. 6.Social-, børne- og integrationsministeren kan fastsætte regler, der sikrer, at UdbetalingDanmark og kommunalbestyrelsen modtager oplysninger, der har betydning for den årlige fastsæt-telse, omregning og efterregulering af pensionen.”4.Efter § 38 indsættes:”§ 38 a.Én gang årligt foretager Udbetaling Danmark en endelig efterregulering af pensionen fordet forudgående kalenderår, jf. dog stk. 3. Efterreguleringen sker på baggrund af årsopgørelsen ogoplysninger fra indkomstregisteret. Afgørelse om efterregulering af pensionen genoptages ikke som

følge af, at afgørelse om årsopgørelsen genoptages, jf. dog stk. 2. Hvis pensionisten oplyser, atSKAT´s afgørelse om årsopgørelse påklages, kan Udbetaling Danmarks endelige afgørelse om ef-terregulering af pensionen ikke træffes, før klagesagen om årsopgørelsen er behandlet.Stk. 2.Afgørelse om efterregulering kan genoptages, hvis en genoptagelse af årsopgørelsen med-fører en ændring af pensionistens eller dennes ægtefælles eller samleveres årsindkomst på mindst25.000 kr.Stk. 3.Helbredstillæg og varmetillæg efterreguleres ikke.Stk. 4.Hvis efterreguleringen viser, at pensionisten har fået for lidt i pension, efterbetaler Udbe-taling Danmark det for lidt udbetalte pension. Hvis pensionisten har fået for meget i pension, skaldet for meget udbetalte tilbagebetales til Udbetaling Danmark, jf. dog stk. 5.Stk. 5.Udbetaling Danmark kan ikke kræve tilbagebetaling efter stk. 4, hvis tilbagebetalingskra-vet for et kalenderår udgør mindre end 250 kr.”5.I§ 41, stk. 1,indsættes efter ”forhold”: ”, jf. dog stk. 2”.6.I§ 41indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:”Stk.2.Pensionisten skal ikke oplyse om ændringer i indkomstforhold, hvis indkomstændringernevedrører indkomster, som beskattes i Danmark.”Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.7.I§ 48, stk. 1,indsættes efter”Vedfastsættelse af pension”: ”for kalenderåret”.8.I§ 48indsættes som stk. 6:”Stk.6. De i stk. 1 anførte beløb nedsættes forholdsmæssigt, hvis opgørelsesperioden for indtægts-grundlaget er kortere end kalenderåret.”

b) Indkomst, der ikke fremgår af indkomstregisteret.Opgørelse af indkomst på ansøgningstidspunktet mv.§ 8 c.Indkomsten efter § 8 b, stk. 2, litra a, for ansøgeren og dennes husstandsmedlemmer opgøresforeløbigt ved ansøgning om individuel boligstøtte som indkomsten for den første måned, der ansø-ges om individuel boligstøtte til, med udgangspunkt i borgerens egne oplysninger. Opgørelse afindkomsten for senere måneder i året kan ligeledes ske med udgangspunkt i borgerens egne oplys-ninger, når betingelserne i § 44, stk. 1, 1. pkt. og § 46, stk. 2, 1. pkt., er opfyldt.Stk. 2.Indkomst, der ikke fremgår af indkomstregisteret, jf. § 8 b, stk. 2, litra b, for ansøgeren ogdennes husstandsmedlemmer opgøres foreløbigt ved ansøgning om individuel boligstøtte som ind-komsten på ansøgningstidspunktet, der er oplyst i forskudsopgørelsen eller anden dokumentation.Indkomsten for kalenderåret fordeles ligeligt på årets 12 måneder. 2. pkt. gælder endvidere ved se-nere ændringer i indkomsten, herunder ved omberegning og efterregulering efter kapitel 9. 2. og 3.pkt. kan fraviges, hvis boligstøttemodtagen dokumenterer, at indkomsten vedrører en afgrænsetperiode.Stk. 3.Den beregnede boligstøtte opgjort ved ansøgning danner grundlag for udbetaling af bolig-støtte til ansøgeren hver måned, indtil der sker en omberegning af boligstøtten, jf. kapitel 9. Bolig-støtten for tidligere måneders genberegning af boligstøtte kan justeres i form af tillæg eller fratrækpå baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret og genberegning, jf. § 8 d.Udbetaling Danmarks genberegning i løbet af året§ 8 d.Udbetaling Danmark skal genberegne boligstøtten, jf. § 8 c, for en forudgående måned påbaggrund af oplysninger fra indkomstregisteret,hvis oplysninger om husstandsindkomsten i indkomstregisteret fraviger mere end 800 kr. fra denindkomst, der er lagt til grund for samme periode ved beregningen af boligstøtte oghvis ændringen medfører en ændring af den pågældende periodes boligstøtte med mere en 200 kr.Stk. 2.Genberegning efter stk. 1 af den boligstøtte, der er udbetalt for en tidligere måned, kanmedføre en justering i form af tillæg eller fratræk i boligstøtten for en kommende måned. Justerin-gen kan medføre, at hele boligstøtten bortfalder for den pågældende måned, jf. § 40, stk. 4.Stk. 3.Udbetaling Danmark foretager som udgangspunkt kun genberegning og justering for enmåned én gang.Stk. 4.Ændring af husstandsindkomst, der skyldes ændring i sammensætningen af husstanden, erikke omfattet af Udbetaling Danmarks genberegning af boligstøtte efter stk. 1.Stk. 5.Oplysninger fra indkomstregisteret fra en forudgående måned, jf. stk. 1 og 2, danner somudgangspunkt ikke grundlag for en omberegning af boligstøtten efter kapitel 9.Stk. 6.Justering i form af tillæg og fratræk i boligstøtte efter stk. 2 kan foretages for genbereg-ning af boligstøtte for måneder i det forudgående kalenderår. Justeringen efter 1. pkt. indgår i efter-reguleringen for det forudgående kalenderår.”4.§ 10, stk. 2, 2. og 3. pkt.,ophæves.5.§ 10, stk. 3, 2. og 3. pkt.,ophæves.6.§ 23, stk. 4,ophæves.Stk. 5 bliver herefter til stk. 4.

7.I§ 33indsættes somstk. 2:”Stk. 2.Der kan ske udbetaling af boligstøtte med et mindre beløb end nævnt i stk. 1, når beløbetskyldes en justering, der vedrører en tidligere måned. ”8.I§ 34indsættes somstk. 2:”Stk. 2.Der kan ske udbetaling af boligstøtte med et mindre beløb end nævnt i stk. 1, når beløbetskyldes en justering, der vedrører en tidligere måned. ”9.I§ 40indsættes somstk. 4:”Stk.4.Der skal ansøges om boligstøtte på ny efter stk. 1, når boligstøttemodtageren ikke har fåetudbetalt boligstøtte i tre sammenhængende måneder som følge af indkomstændringer, som ikkeskyldes ændring af husstandssammensætning, jf. §§ 33 og 34. Når boligstøtteansøgningen indgivesinden udgangen af den måned, der følger efter den 3. måned, hvor boligstøtte ikke er udbetalt efter1. pkt., kan boligstøtten udbetales fra starten af denne måned.10.I§ 41, stk. 3,indsættes som2. pkt.:”Dokumentation for husstandsindkomsten, jf. § 8 b, stk. 2, litra a, baseres som udgangspunkt påoplysninger fra indkomstregisteret.”11.I§ 42, stk. 2,indsættes som4. og 5. pkt.:”I tilfælde hvor boligtageren er lejer, kan Udbetaling Danmark beslutte, at boligstøtte udbetales helteller delvist til udlejeren, eller at boligstøtte udbetales til kommunen, hvis kommunen samtidig ad-ministrerer andre ydelser for boligstøttemodtageren. Udbetaling Danmarks afgørelser efter 4. pkt.kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.”

12.I § 43, stk. 1, 1. pkt., ændres ”af de ændringer i beregningsgrundlaget, der er sket siden den sidstforetagne beregning.” til: ”af ændringer i beregningsgrundlaget i henhold til regler fastsat efter § 8,stk. 2.”13.I§ 43, stk. 3,ændres ”af boligstøtten” til: ”af boligstøtten, dog ikke oplysninger om husstands-indkomst, der fremgår af indkomstregisteret, jf. § 8 b, stk. 2, litra a”.14.I§ 44, stk. 1, 1. pkt.,ændres ”mindst 10.000 kr. på årsbasis for den resterende del af året” til:”mindst 800 kr. for en måned”.15.I§ 46, stk. 1, 1. pkt.,ændres ”jf. stk. 2.” til: ”jf. stk. 2, dog ikke oplysninger om husstandsind-komst, der fremgår af indkomstregisteret, jf. § 8, stk. 2, litra a.”16.§ 46, stk. 2, 1. og 2. pkt.,ophæves, og i stedet indsættes:”Stk. 2.Såfremt der i løbet af året sker en forhøjelse af den husstandsindkomst, der er lagt til grundfor boligstøtteberegningen, og denne indebærer, at husstandsindkomsten bliver forhøjet med mindst800 kr. for en måned skal boligstøtten omberegnes med virkning fra begyndelsen af den måned, derfølger nærmest efter ændringens indtræden, jf. dog § 8 d, stk. 5.”17.§ 46, stk. 5 og 6,ophæves.Stk. 7-8 bliver herefter stk. 5-6.

18.I§ 46, stk. 8,der bliver stk. 6, ændres ”efter stk. 1-7” til: ”efter stk. 1-5”.19.I§ 46 a, stk. 1,ændres ”finder § 46, stk. 2 og 4-6” til: ”finder § 46, stk. 2 og 4”.20.Efter§ 46 aindsættes efter overskriften ”Efterregulering”:”§ 46 b.Én gang årligt foretager Udbetaling Danmark en endelig efterregulering, jf. § 47, af denmånedlige boligstøtte for det forudgående kalenderår. Den endelige efterregulering sker på bag-grund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret. Afgørelse om efterregulering af bo-ligstøtten kan ikke genoptages, som følge af, at afgørelse om årsopgørelsen genoptages, jf. dog stk.2. Hvis boligstøttemodtageren oplyser, at SKAT´s afgørelse om årsopgørelse påklages, kan Udbeta-ling Danmarks endelige afgørelse om efterregulering af boligstøtten ikke træffes, før klagesagen omårsopgørelsen er behandlet.Stk. 2. Afgørelse om efterregulering kan genoptages, hvis en genoptagelse af årsopgørelsen med-fører en ændring af en af husstandsmedlemmernes årsindkomst på mindst 25.000 kr.”21.§ 47, stk. 1,affattes således:”§ 47.Hvis den faktiske månedlige husstandsindkomst afviger fra den husstandsindkomst, der erlagt til grund for boligstøtteberegningen, skal for meget udbetalt boligstøtte tilbagebetales. For lidtudbetalt boligstøtte efterbetales, når efterbetalingen ikke skyldes ændring af husstandssammensæt-ning. Ændringer i husstandsindkomsten, der på grund af beløbets størrelse ikke har medført genbe-regning og justering efter § 8 d eller omberegning efter §§ 44 og 46 indgår i efterreguleringen. Til-bagebetaling og efterbetaling efter 1.-2. pkt. skal ske, uanset om boligstøttemodtageren har givetoplysning om ændringerne i husstandsindkomsten i løbet af året.”22.§ 47, stk. 2,ophæves. (konsekvens af ophævelse af § 46, stk. 6 om feriepenge)Stk. 3 bliver herefter stk. 2.23.I§ 47, stk. 3,som bliver stk. 2, ændres ” tilbagebetaling efter stk. 1 og 2” til: ”tilbagebetalingeller efterbetaling efter stk. 1”.24.§ 47, stk. 4-6 ophæves.Stk. 7-9 bliver herefter stk. 3-5.25.§ 47, stk. 8,der bliver stk. 4, affattes således.:”Stk. 4. Udbetaling Danmark kan ikke kræve tilbagebetaling efter stk. 1 eller stk. 3, hvis tilbagebe-talingskravet samlet for et kalenderår udgør mindre end 250 kr. Udbetaling Danmark kan ikke ef-terbetale beløb efter stk. 1, hvis den samlede efterbetaling for et kalenderår udgør mindre end 250kr.26.§ 48 aaffattes således:”§ 48 a.I tilfælde, hvor husstandsindkomsten forøges eller reduceres efter § 39 b om efterregule-ring i lov om social pension eller § 38 a i lov om højeste, mellemste forhøjet almindelig og alminde-lig førtidspension mv., skal indkomstændringen indgå ved omberegning og efterregulering efter §§44, 46, 46 b og 47 i det år, hvor indkomsten er skattepligtig. Efterregulering af boligstøtte efter § 47kan først ske efter efterreguleringen af pension efter § 39 b i lov om social pension eller § 38 a i lovom højeste, mellemste forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv.er gennemført.Stk. 2.Ændring af indkomst fordeles ligeligt på kalendermånederne, hvis beskatningen sker i detforudgående år, medmindre det dokumenteres, at indkomsten vedrører en afgrænset periode.”

27.I§ 48 b, stk. 2,ændres ”§ 47, stk. 7”, til: ” § 47, stk. 3”.28.I§ 56, stk. 1, 2. pkt.,ændres ” § 72, stk. 1 nr. 23,” til: ” § 72, stk. 1, nr.21,”.29.§ 72, stk. 1, nr. 21 og 22,ophæves.Nr. 23 bliver herefter til nr. 2130.I§ 72, stk. 2,1. pkt., ændres”16-22” til: ”16-20”.31.I§ 72, stk. 2, 2. pkt.,ændres ”13-22” til: ”13-20”.32.I§ 72, stk. 2, 3. pkt.,ændres ”stk. 1, nr. 23” til: ”stk. 1, nr. 21”.33.I§ 72, stk. 3, 1. pkt.,ændres ”stk. 1, nr. 1, 2, 7-15, 17, 21 og 23” til: ” stk. 1, nr. 1, 2, 7-15, 17 og21”.34.I§ 72, stk. 3, 2. pkt.,ændres ”stk. 1, nr. 16, 18-20 og 22” til: ”stk. 1, nr. 16 og 18-20”.35.I§ 73 aændres ”§ 10, stk. 2 og 3, § 23, stk. 4, og afgørelser efter regler fastsat i medfør af § 42,stk. 2, i denne lov” til: ”§ 42, stk. 2”.36.I§ 75, stk. 5,ændres ”§ 23, stk. 5” til: ”§ 23, stk. 4”.

Stk. 2.§ 1, nr. 9, træder i kraft 1. januar 2016 og finder anvendelse for pension udbetalt for 2015.Stk. 3.Hvis Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen modtager oplysninger om ændringer i2015, der ville have medført en ændring af pensionen i 2014, omregnes pensionen i 2014 med tilba-gevirkende kraft efter de hidtil gældende bestemmelser i § 39, stk. 4, i lov om social pension og§ 38, stk. 4, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.Stk. 4.§ 2, nr. 4, træder i kraft 1. januar 2016 og finder anvendelse for pension udbetalt for 2015.Stk. 5.Ophævelse af § 10, stk. 2, 2. og 3. pkt., og § 10, stk. 3, 2. og 3. pkt., i lov om individuelboligstøtte, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 4 og 5, finder anvendelse for ansøgninger om bolig-støtte indgivet den 1. januar 2015 eller senere.Stk. 6.§ 3, nr. 6, om ophævelse af § 23, stk. 4, i lov om individuel boligstøtte finder anvendelsefor ansøgning om boligstøtte, der indgives den 1. januar 2015 eller senere. Boligstøttemodtagere,der før lovens ikrafttræden har modtaget en højere boligstøtte efter § 23, stk. 4, og fortsat modtagerhøjere boligstøtte den 1. januar 2015 er omfattet af den hidtil gældende regel.Stk. 7.§ 43, stk. 1, 1. pkt., i lov om individuel boligstøtte, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 12,om omberegning hver 1. januar finder første gang anvendelse for omberegning den 1. januar 2016.For omberegning den 1. januar 2015 anvendes hidtil gældende regler for omberegning pr. 1. januar,jf. § 43, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte, hvorefter der i løbet af januar eller februar 2015 pågrundlag af forskudsopgørelse for 2015 dannes en opdeling af indkomsten. Indkomsten opdeles iindkomst ifølge lov om et indkomstregister, der skal genberegnes, jf. § 8 d i lov om individuel bo-ligstøtte, som affattet i § 3, nr. 3, i denne lov, og indkomst, der ikke fremgår af indkomstregisteret.Stk. 8.§ 3, nr. 20-26, om efterregulering af boligstøtte mv. træder i kraft 1. januar2016 og finder anvendelse for boligstøtte, der er udbetalt i 2015.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning ...................................................................................................................................... 142. Lovforslagets hovedindhold ........................................................................................................... 152.1. Baggrund vedrørende indkomstoplysninger i indkomstregisteret og SKAT’s øvrige registre........................................................................................................................................................ 152.2. Ændrede regler vedrørende indtægtsregulering m.v. i lov om social pension og lov omhøjeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. .................................. 172.2.1. Objektivt, registerbaseret indkomstbegreb ...................................................................... 182.2.1.1. Gældende ret ............................................................................................................. 182.2.1.2. Overvejelser og lovforslagets indhold ...................................................................... 192.2.2. Foreløbig pension ............................................................................................................. 212.2.2.1. Gældende ret ............................................................................................................. 212.2.2.2. Overvejelser og lovforslagets indhold ...................................................................... 212.2.3. Omregning ved indkomstændringer m.v. ........................................................................ 222.2.3.1. Gældende ret ............................................................................................................. 222.2.3.2. Overvejelser og lovforslagets indhold ...................................................................... 222.2.4. Årlig symmetrisk efterregulering ..................................................................................... 242.2.4.1. Gældende ret ............................................................................................................. 242.2.4.2. Overvejelser og lovforslagets indhold ...................................................................... 242.2.5. Justeret oplysningspligt for borgerne ............................................................................... 262.2.5.1. Gældende ret ............................................................................................................. 262.2.5.2. Overvejelser og lovforslagets indhold ...................................................................... 262.2.6. Tiltag, der skal sikre et løbende korrekt indtægtsgrundlag .............................................. 262.2.7. Procedure vedrørende partshøring ved omregning og efterregulering ............................ 262.3. Ændrede regler vedrørende indtægtsregulering m.v. i lov om individuel boligstøtte ............ 272.3.1. Objektivt, registerbaseret indkomstbegreb ...................................................................... 292.3.1.1. Gældende ret ............................................................................................................. 292.3.1.2. Overvejelser og lovforslagets indhold ...................................................................... 322.3.2. Foreløbig opgørelse af månedens husstandsindkomst ved ansøgning, omberegning iløbet af året og årsomregning..................................................................................................... 342.3.2.1. Gældende ret ............................................................................................................. 342.3.2.2. Overvejelser og lovforslagets indhold ...................................................................... 35

2.3.3. Udbetaling af foreløbig boligstøtte .................................................................................. 382.3.3.1. Gældende ret ............................................................................................................. 382.3.3.2. Overvejelser og lovforslagets indhold ...................................................................... 382.3.4. Månedlig genberegning af foreløbigt udbetalt boligstøtte ............................................... 382.3.4.1. Gældende ret ............................................................................................................. 382.3.4.2. Overvejelser og lovforslagets indhold ...................................................................... 382.3.5. Ændringer i regler for efterregulering .............................................................................. 412.3.5.1. Gældende ret ............................................................................................................. 412.3.5.2. Overvejelser og lovforslagets indhold ...................................................................... 422.3.6. Justeret oplysningspligt .................................................................................................... 442.3.6.1. Gældende ret ............................................................................................................. 442.3.6.2. Overvejelser og lovforslagets indhold ...................................................................... 442.3.7. Procedure vedrørende partshøring ved genberegning og efterregulering ........................ 452.3.7.1. Gældende ret ............................................................................................................. 452.3.7.2. Overvejelser og lovforslagets indhold ...................................................................... 462.4. Øvrig regelforenkling på boligstøtteområdet .......................................................................... 462.4.1. Reglen om boligstøtte udover maksimumsgrænsen......................................................... 472.4.1.1. Gældende ret ............................................................................................................. 472.4.1.2. Overvejelser og lovforslagets indhold ...................................................................... 472.4.2. Reglen om særskilt fastsættelse af satser for boligrelaterede udgifter ............................. 472.4.2.1. Gældende ret ............................................................................................................. 472.4.2.2. Overvejelser og lovforslagets indhold ...................................................................... 482.5. Konsekvensændringer i lov børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag ............. 482.5.1. Gældende ret ................................................................................................................ 482.5.2. Overvejelser og lovforslagets indhold ......................................................................... 492.6. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser ................................................................................ 493. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige. .................................................... 493.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige ......................................................................... 493.2. Administrative konsekvenser for det offentlige ...................................................................... 52

1. IndledningLovforslaget er et led i udmøntningen af regeringens moderniseringsdagsorden/2020-planen og ersamtidig et væsentligt element i regeringens indsats for at sikre korrekte udbetalinger af socialeydelser. Konkret indgår forslaget som et led i udmøntningen af flere initiativer under den fællesof-fentlige digitaliseringsstrategi under overskriftenEffektiv Sagsbehandling og Kontrol(ESK).Lovforslagets hovedformål er at effektivisere og forenkle ydelsesadministrationen, at forbedre mu-lighederne for digital selvbetjening og at muliggøre en mere præcis og korrekt indtægtsregulering afsocial pension og boligstøtte.De gældende regler for indtægtsregulering af social pension (folke- og førtidspension) og boligstøt-te indebærer, at administrationen i vid udstrækning er afhængig af oplysninger, som ydelsesmodta-geren selv afgiver om sin indkomst. Endvidere indebærer reglerne, at det ofte er nødvendigt, at Ud-betaling Danmark udøver et konkret skøn ved opgørelsen af indkomsten, som dermed får indflydel-se på beregningen og størrelsen af ydelsen. Disse forhold medfører en uhensigtsmæssig administra-tiv byrde for borgerne, som skal finde og medsende dokumentation for indkomstforhold, som i defleste situationer allerede er tilgængelige i SKAT’s registre. Endvidere udgør skønsbaserede reglerfor opgørelsen af indkomst en barriere for yderligere digitalisering og automatisering og medføreren risiko for forskelsbehandling af modtagere med ensartede økonomiske forhold.På den baggrund består lovforslaget i at tilpasse reglerne for indtægtsregulering af social pension ogboligstøtte, således at man kan anvende indkomstoplysninger fra SKAT’s registre direkte i forbin-delse med indtægtsreguleringen af disse ydelser uden at ændre de grundlæggende betingelser forretten til og principperne for indtægtsregulering af social pension og boligstøtte. De væsentligsteforslag til regeltilpasninger består i følgende:Regler, der medfører skøn over indkomsten, objektiveres. Dette indebærer især, at der etableresen entydig sammenhæng mellem indkomstperioden og ydelsesperioden på begge ydelsesområ-der.Reglerne fastsættes på en måde, så oplysninger om indkomst fremover som altovervejende ud-gangspunkt indhentes automatisk fra indkomstregisteret og andre skatteregistre, hvorved borge-rens oplysningspligt om indkomstforhold kan reduceres i væsentligt omgang.

Der indføres symmetriske regler for omberegning som følge af indkomstændringer på beggeydelsesområder, dvs. at ydelsen bliver henholdsvis forhøjet eller nedsat, når modtagerens ind-komst henholdsvis falder eller stiger.Der indføres symmetrisk efterregulering på begge ydelsesområder, dvs. at der foretages en en-delig beregning af ydelsens størrelse, når den skattemæssige årsopgørelse foreligger. At efterre-gulering er symmetrisk betyder, at der skal ske henholdsvis tilbagebetaling eller efterbetaling afydelsen, hvis den faktiske indkomst viser sig at være henholdsvis højere eller lavere end forud-sat ved udbetalingen i løbet af året.En række bagatelgrænser på boligstøtteområdet ophæves eller reduceres.Lovforslaget indeholder endvidere regelforenklingsforslag i forhold til boligstøtteområdet, som ikkehar relation til ændringen af reglerne for indtægtsregulering. Disse regelforenklingsforslag vedrørerfølgende særregler i boligstøtteloven, som har en meget begrænset eller ingen anvendelse:Det foreslås at ophæve reglen om, at der i helt særlige situationer kan udbetales boligstøtte ud-over boligstøttelovens maksimumsgrænse.Det foreslås at ophæve reglerne om særlig fastsættelse af størrelsen af en række tillægs- og fra-dragsbeløb ved opgørelse af boligudgiften til beregning af boligstøtte.Endelig indeholder lovforslaget konsekvensændringer i lov om børnetilskud og forskudsvis udbeta-ling af børnebidrag som følge af ændringer i reglerne om indtægtsregulering i lov om social pensi-on.Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 2015.2. Lovforslagets hovedindhold2.1. Baggrund vedrørende indkomstoplysninger i indkomstregisteret og SKAT’s øvrige registreIndkomstregisteret – populært kaldeteIndkomst– er etableret med hjemmel i lov nr. 403 af 8. maj2006. Indkomstregisterloven fastsætter bl.a., hvem der er indberetningspligtige til registret, hvilkeoplysninger der skal indberettes, samt fristerne for disse indberetninger.Baggrunden med oprettelsen af indkomstregisteret var bl.a. følgende (ifølge lovforslaget 2005/1LSF 119):”Oplysninger om borgernes indkomst indgår i sagsbehandlingen af en række offentlige ordninger.Det drejer sig blandt andet om tildeling af arbejdsløshedsdagpenge, boligstøtte, fripladstilskud, SU,sociale pensioner, kontanthjælp m.m.Det er imidlertid ofte forbundet med administrativt besvær for både myndigheder, borgere og virk-somheder at få tilvejebragt de nødvendige oplysninger. Da der ikke eksisterer et indkomstregister,tilvejebringes indkomstoplysningerne typisk ved, at borgerne eller virksomheder udleverer kopier aflønsedler til sagsbehandleren. Samme oplysninger gives ofte til flere forskellige myndigheder. ”Indkomstregisterloven pålægger virksomheder, myndigheder mv., som udbetaler løn eller lønerstat-tende ydelser, en pligt til mindst én gang om måneden at indberette en lang række oplysninger forden enkelte løn- eller ydelsesmodtager.

Dette medfører, at private og offentlige arbejdsgiveres lønudbetalinger, udbetalinger af offentligeydelser, private pensionsudbetalinger mv. skal indberettes i forbindelse med hver udbetaling ellermindst én gang månedligt.Indberetningsfristen for den enkelte indberetningspligtige afhænger bl.a. af, om der er tale om enstor eller lille »virksomhed«, offentlig eller privat virksomhed samt om der er tale om forudbetalteller bagudbetalt indkomst. Den seneste frist for en given udbetalers indberetning af en given må-neds udbetaling er som hovedregel den 10. i den næstfølgende måned.Indkomstbegreberne i den sociale pensionslovgivning og boligstøtteloven består af personlig ind-komst med tillæg af positiv kapitalindkomst, samt med tillæg af aktieindkomst. Herudover medreg-nes udenlandske indkomster (forstået som indkomster, der ikke er skattepligtige her i landet), såle-des at disse opgøres som og sidestilles med henholdsvis personlig indkomst, kapitalindkomst ogaktieindkomst.Herudover tages der hensyn til formuen ved fastsættelsen af visse ydelsers størrelse. Det bemærkes,at reglerne for formuens betydning for ydelsesudmålingen ikke foreslås ændret med dette lov-forslag. I nedenstående fremstilling behandles formue derfor ikke yderligere.Af de fire »indkomstelementer« til indtægtsregulering af social pension og boligstøtte (personligindkomst, kapitalindkomst, aktieindkomst og udenlandske indkomster) er det alene oplysninger omde dele af den personlige indkomst, som er omfattet af indberetningspligten, jf. ovenfor, der er in-deholdt i indkomstregisteret. Det bemærkes, at for langt størstedelen af modtagerne af social pensi-on og boligstøtte udgøres den personlige indkomst udelukkende af indkomster, som indberettes tilindkomstregisteret. Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag til regler om, hvordan Udbeta-ling Danmark løbende indhenter disse indkomstoplysninger i indkomstregisteret til brug for bereg-ning af social pension og boligstøtte.Personlig indkomst, som ikke er indeholdt i indkomstregisteret, er sammenfaldende med de person-lige indkomsttyper, som ikke skal indberettes til skattemyndighederne af udbetaleren, men i stedetskal selvangives af modtageren. Personlige indkomsttyper, som ikke er indeholdt i indkomstregiste-ret, udgøres hovedsageligt af:– Indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed– Indkomst som medhjælpende ægtefælle– Skattepligtigt underholdsbidrag– Privat dagpleje og hushjælp– Vederlag fra foreninger på under 1.500 kr.– Værdi af visse personalegoder, fx fri sommerbolig i udlandet– Legater– Lejeindtægt ved fremleje– Visse gaver mv.Disse personlige indkomsttyper skal selvangives af modtageren, og vil derfor fremgå med helårsbe-løb (dvs. ikke periodeopdelte beløb) i årsopgørelsen og forskudsopgørelsen.Kapitalindkomst og aktieindkomst fremgår ligeledes med helårsbeløb af årsopgørelsen og forskuds-opgørelsen. For udenlandske indkomsters vedkommende vil en del af disse fremgå af årsopgørelse

og forskudsopgørelse, mens nogle udenlandske indkomster vil skulle oplyses direkte af modtagerenaf social pension eller boligstøtte til Udbetaling Danmark.Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag til regler, hvorefter indtægtsreguleringen for såvidt angår indkomster, som alene registreres med helårsbeløb, sker med udgangspunkt i oplysningerfra henholdsvis årsopgørelsen og forskudsopgørelsen. For udenlandske indkomster, som ikke skaloplyses til SKAT, sker indtægtsreguleringen med udgangspunkt i oplysninger, som ydelsesmodta-geren afgiver herom til Udbetaling Danmark.2.2. Ændrede regler vedrørende indtægtsregulering m.v. i lov om social pension og lov om højeste,mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.De nuværende pensionsregler er indrettet sådan, at de indebærer en vis manuel sagsbehandling ogkontrol. Endvidere medfører de nuværende regler, at der er incitamenter for pensionisten til at und-lade at oplyse indkomststigninger. På flere områder udgør reglerne en begrænsning for yderligereeffektivisering af den løbende administration og en mere korrekt beregning af pensionen. Heri ind-går bl.a.:Reglerne bygger på, at borgeren aktivt skal oplyse og dokumentere ændringer i forhold, der harbetydning for ydelsens størrelse. Dette medfører en risiko for fejludbetalinger, da borgeren ikkealtid er opmærksom på, forstår eller overholder sin oplysningspligt i forbindelse med ændredeforhold.Ændringer i pensionen bygger på skøn over om indkomstændringer er ”rent midlertidige” eller afmere varig karakter. Udbetaling Danmark skal således vurdere om en evt. konstateret indkomst-forøgelse vil være længerevarende, før pensionen kan omregnes (med fremadrettet virkning). Detindebærer, at nogle rent midlertidige indkomster ikke indgår i indtægtsgrundlaget, og en forskels-behandling mellem pensionister med samme aktuelle månedlige indkomster.Pensionister kan misforstå beregningsreglerne for social pension og herunder specielt, at det erindkomsten opregnet til årsbasis, der skal lægges til grund. Det finder nogle urimeligt og ufor-ståeligt, da det indebærer, at personer med samme supplerende indkomst i kalenderåret kan fåberegnet forskellig pension afhængig af, hvordan indkomsten er fordelt over året.Det har været fremført, at det indtægtsgrundlag, der anvendes ved den årlige omregning af desociale pensioner 1. januar, systematisk fejlvurderer pensionisternes private pensionsindkom-ster. Da social pension ikke efterreguleres, kan en pensionists manglende opmærksomhed på eneventuel overvurdering af pågældendes private pensionsindkomster medføre, at pågældende fårmindre i pension, end pågældende burde have haft. En sådan kritik bidrager til generel utryghedmed hensyn til indtægtsgrundlagets rigtighed, og til flere måske unødvendige anmodninger omændring af indtægtsgrundlaget.For meget udbetalt pension kan kun kræves tilbagebetalt, hvis det kan påvises, at borgeren harhandlet mod bedre vidende. Det medfører formentlig, at betydelige fejludbetalinger aldrig tilba-gebetales.Der vurderes på den baggrund at være et betydeligt administrativt potentiale ved at justere pensions-lovgivningen, så reglerne i højere grad understøtter en mere automatiseret sagsbehandling baseretpå mere objektive kriterier. Ligeledes vil der være et potentiale i form af mere korrekte udbetalingerog færre fejludbetalinger, hvis der bliver en entydig sammenhæng mellem den samlede indkomst ogpension i kalenderåret.

De foreslås på den baggrund, at folke- og førtidspensionen fremover beregnes på grundlag af densamlede indkomst i kalenderåret, at der beregnes og udbetales en foreløbig pension i løbet af kalen-deråret baseret på forskudsopgørelsen, og at der foretages en symmetrisk efterregulering efter åretsudgang (kalenderårsmodellen).Efter gældende regler svarer indtægtsgrundlaget til borgerens aktuelle forventede indkomst på års-basis (ikke kalenderåret), og der gennemføres ikke efterregulering. Den foreslåede kalenderårsmo-dels beregningsprincipper svarer til velkendte principper fra skatteberegning, hvor det er indkom-sten i hele kalenderåret, der bestemmer skatten, hvor indkomstens fordeling over året ikke har be-tydning for skattens størrelse, og hvor der sker en årlig efterregulering efter kalenderårets udgang.De foreslåede ændringer af folke- og førtidspension vedrørende indtægtsregulering indeholder føl-gende elementer:– Afsnit 2.2.1.: Objektivt, registerbaseret indkomstbegreb– Afsnit 2.2.2.: Foreløbig pension– Afsnit 2.2.3.: Omregning ved indkomstændringer– Afsnit 2.2.4.: Årlig symmetrisk efterregulering– Afsnit 2.2.5.: Justeret oplysningspligt for borgerne– Afsnit 2.2.6.: Tiltag, der skal sikre et løbende korrekt indkomstgrundlag– Afsnit 2.2.7.: Særlig procedure vedrørende partshøring ved genberegning og efterregulering2.2.1. Objektivt, registerbaseret indkomstbegreb2.2.1.1. Gældende retEfter gældende regler er opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget for beregning af social pensiondet senest afsluttede indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning fra det andet kalen-derår efter indkomstårets udløb. Indtægtsgrundlaget opreguleres efter samme regler som ved for-skudsopgørelsen for det pågældende år.Den således beregnede indtægt skønnes at svare til pensionistens aktuelle indtægt på årsbasis. Hvispensionisten indkomstforhold ændrer sig, beregnes pensionen på grundlag af pensionistens forven-tede fremtidige indtægt på årsbasis, dvs. typisk den månedlige indtægt ganget med 12 (altså ikkekalenderåret). Pensionisten har pligt til at oplyse om ændringer i forhold, der kan forventes at med-føre ændringer af pensionen. Det er kun ændringer af indtægtsgrundlaget, som er af mere end rentmidlertidig varighed (i praksis fortolket som 2-3 måneder), som medfører omregning.For personer, der overgår til at modtage social pension i løbet af året, beregnes pensionen på grund-lag af den forventede fremtidige indtægt på årsbasis (ikke kalenderåret) efter overgang til pension.Ved beregning af nedsættelsen af social pension på grund af supplerende indkomster reduceres ind-komsten med forskellige beregningsfradrag. Disse beregningsfradrag er i loven angivet på årsbasis(12 måneder). Et enkelt fradrag – bundfradraget - er knyttet til kalenderåret, hvilket indebærer atvirkningen af fradraget er uafhængig af indkomstens fordeling.

2.2.1.2. Overvejelser og lovforslagets indholdDet gældende indtægtsgrundlag for beregning af social pension, hvor indtægten opgøres på årsbasis(ikke kalenderåret), medfører, at personer med samme indkomster i kalenderåret kan få forskelligpension i kalenderåret. Indtægtsbegrebet medfører også, at personer, som i kalenderåret har en ind-tægt, der er under de fradragsfrie indtægtsgrænser (der i loven er anført på årsbasis), alligevel kan fånedsat pensionen, hvis indtægten ikke er jævnt fordelt over kalenderåret.De gældende regler indebærer en risiko for fejludbetalinger, da borgeren ikke altid er opmærksompå, forstår eller overholder sin oplysningspligt i forbindelse med ændrede forhold. Ved indkomst-ændringer skal der efter gældende regler kun ske omregning af pensionen, hvis indkomstændringener ”mere end rent midlertidig”, hvilket indebærer en vis usikkerhed og risiko for forskelsbehandlingaf pensionister med samme indkomster.De gældende regler for opgørelse af indtægtsgrundlaget, der skal afspejle de aktuelle indkomstfor-hold, er indrettet på og nødvendiggør en overvejende manuel sagsbehandling og kontrol. Det vurde-res, at der er betydelige administrative fordele ved at justere indtægtsgrundlaget, så dette i højeregrad kan opgøres på en mere automatiseret og objektiv måde. Det vil samtidig medføre mere kor-rekte udbetalinger og færre fejludbetalinger. En pension, der beregnes efter lignende princippersom kendes fra skatteberegningen, som pensionisterne er velkendte med, vil sikre, at pensionisternefår en pension, der er entydigt bestemt af deres indkomst i kalenderåret, og vil bidrage til gøre be-regning af pensionen mere gennemskuelig og forståelig.Det foreslås på den baggrund, at folke- og førtidspension fremover beregnes på grundlag af indtæg-ten i alt i kalenderåret og efterreguleres efter årets udgang. Dette kalenderårsprincip svarer til vel-kendte principper fra skatteberegning, hvor det er indkomsten i kalenderåret (selvstændigt er-hvervsdrivende og deres ægtefæller kan dog have forskudt indkomstår), der bestemmer skatten,hvor indkomstens fordeling over året ikke har betydning for skattens størrelse, og hvor der sker enårlig efterregulering efter kalenderårets udgang.For så vidt angår den supplerende pensionsydelse (ældrechecken), der udbetales i slutningen af ja-nuar måned, foreslås dog, at den fremover beregnes på grundlag af indkomsten i det foregåendekalenderår og ikke - som pensionen i øvrigt efter forslaget – indtægten i samme kalenderår. Detskyldes, at den supplerende pensionsydelse, som er et engangsbeløb, i givet fald ville skulle bereg-nes på grundlag af fremtidige indtægter, og at efterreguleringen ville finde sted op imod 1½ år efter,den supplerende pensionsydelse blev udbetalt, og efter det tidspunkt, hvor næste års supplerendepensionsydelse er udbetalt.Der ændres ikke på eksisterende satser (pensionssatser og fradragsgrænser m.v.) og vilkår for,hvornår borgeren kan modtage pension. Der er således primært fokuseret på ændringer i den måde,hvorpå pensionsreglerne administreres med henblik på at sikre en mere ensartet og præcis bereg-ning af pensionsudbetalingerne.Hvis der kun skal beregnes pension for en del af året, fx for personer som overgår til pension i løbetaf året, vil opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget tilsvarende kun være indkomsten i denne pe-riode. De fradragsbeløb og pensionsbeløb, der i loven er angivet på årsbasis, bliver efter forslagetreduceret forholdsmæssigt ved beregningen af pensionen.Eks.1. Fast årlig supplerende pensionsindkomst på 100.000 kr.

I dagIndkomstgrundlaget for social pension ved den årlige omregning 1. januar er som hovedregel ind-komståret 2 år tidligere opregnet som ved den automatiske forskudsopgørelse. Ved omregningen 1.januar vil de 100.000 kr. derfor indgå i indtægtsgrundlag med 100.000 kr. + opregulering med sats-reguleringsprocenten (3,4 pct. fra 2012-2014). Hvis pensionsindkomsten, som forudsat her, ikke ersteget, er det op til pensionisten selv at få nedsat indkomstgrundlaget svarende til opreguleringenved henvendelse til Udbetaling Danmark (oplysningspligt).ForslagetForeløbigt indtægtsgrundlag ved omregning 1. januar er 100.000 kr. + opregulering med satsregule-ringsprocenten (jf. ovenfor). Endeligt indtægtsgrundlag 100.000 kr. ved efterreguleringen. Pensioni-sten kan ændre det foreløbige indtægtsgrundlag ved ændring af forskudsopgørelsen, men det har pågrund af efterregulering ingen betydning for den endelige pension, som beregnes på grundlag af denfaktiske indkomst.Eks. 2. Årligt tilbagevendende sæsonindtægt.Indtægt på 25.000 kr. månedligt i perioden 1. juli til 1. november, i alt 100.000 kr. årligt.I dagIndkomstgrundlaget for social pension ved den årlige omregning 1. januar er som hovedregel ind-komståret 2 år tidligere opregnet som ved den automatiske forskudsopgørelse. Ved omregningen 1.januar vil de 100.000 kr. derfor indgå i indtægtsgrundlag med 100.000 kr. + opregulering med sats-reguleringsprocenten (3,4 pct. fra 2012-2014).Pensionisten vil dog kunne anmode om få omregnet indtægten 1. januar ud fra den aktuelle supple-rende indkomst (0 kr.), men skal så have omregnet pensionen igen 1. juli, hvis pågældende fra dettetidspunkt får en månedlig indtægt på 25.000 kr. Indtægtsgrundlaget forhøjes i dette tilfælde med300.000 kr. så længe pågældende har denne månedlige indtægt.ForslagetPensionen beregnes 1. januar på grundlag af forskudsopgørelsen, dvs. 100.000 kr.+ opreguleringved den automatiske forskudsopgørelse. Endeligt indkomstgrundlag forhøjes med 100.000 kr. vedefterreguleringen svarende til den faktiske indkomststigning.Eks. 3. Opgørelsesperioden er kortere end kalenderåret.Eksempel med ny pensionist med pension fra. 1. september og en supplerende månedlig indkomstpå 25.000 kr., dvs. i alt 100.000 kr. i kalenderåret efter overgang til pension.I dagIndtægtsgrundlaget er 300.000 kr., dvs. indtægten på årsbasis. Der beregnes først en årlig pension:Pension_årlig = Pensionssats_år – fradragspct. x ( 300.000 kr. – fradragsbeløb_år ).Den måned-lige pension fra 1. september fremkommer ved division med 12.ForslagetIndtægtsgrundlaget er 100.000 kr., dvs. den faktiske indkomst i kalenderåret efter overgang til pen-sion. Der beregnes først en pension for opgørelsesperioden (her forkortet til opg) 1. september til

2.2.2. Foreløbig pension2.2.2.1. Gældende retSocial pension er efter gældende regler bestemt af pensionistens aktuelle indkomstforhold m.v. Pen-sionisten har således pligt til at oplyse om ændringer i forhold, der kan forventes at medføre æn-dringer af pensionen. Pensionsberegningen er derfor som udgangspunkt endelig. Der kan dog skeomregning med tilbagevirkende kraft, hvis dette medfører en forhøjelse af pensionen, fra tidspunk-tet for ændringen, men højest for en periode på 6 måneder fra Udbetaling Danmark har modtagetoplysningerne.2.2.2.2. Overvejelser og lovforslagets indholdSom konsekvens af, at pensionen efter forslaget beregnes på grundlag af indkomsten i kalenderåret,må den løbende udbetalte pension gennem kalenderåret beregnes på et foreløbigt skøn for indtægteni kalenderåret. Det foreslås, at dette sker på grundlag af den skattemæssige forskudsopgørelse, og atder senere foretages efterregulering, når den faktiske indkomst kendes.Forskudsopgørelsen forslås dog ikke længere anvendt, hvis indkomsten ifølge forskudsopgørelsen iløbet af året viser sig at være mindre end den registrerede indkomst i året, dvs. mindre end summenaf registrerede indkomster ifølge indkomstregisteret plus øvrige indkomster ifølge forskudsopgørel-sen. Forskudsopgørelsen må i dette tilfælde antages at være forkert, hvorfor den ikke bør lægges tilgrund ved den foreløbige pensionsberegning for de efterfølgende måneder. I denne situation forslåsanvendt et foreløbigt indtægtsgrundlag opgjort på grundlag af den registrerede indkomst i kalender-året. Udbetaling Danmark skal så vidt muligt forinden have gjort pensionisten opmærksom på, atforskudsopgørelsen må anses for at være forkert og opfordret pågældende til at ændre forskudsop-gørelsen. Det er dog op til pensionisten selv at bestemme dette.Det forventes, at det typisk kun vil være i den allersidste del af året, at forskudsopgørelsen ikkelængere kan anvendes, dvs. hvor der er størst sandsynlighed for at de registrerede indkomster over-stiger forskudsopgørelsen. Der kan i den forbindelse henvises til de initiativer, som SKAT hariværksat med henblik på at opnå en mere korrekt forskudsopgørelse, som bl.a. omfatter henvendelsetil borgeren i løbet af året med forslag til ændret forskudsopgørelse, hvis SKAT’s oplysninger tyderpå, at dette vil gøre den opkrævede skat i året mere korrekt, jf. lov nr. lov nr. 926 af 18. september2012 om beskatning af aktionærlån, fortryk og låsning af udvalgte indberetningspligter, bedre for-skudsproces m.v.For så vidt angår helbredstillæg og varmetillæg (udbetales afhængig af den personlige tillægspro-cent), foreslås det, at udbetalingen af disse ydelser er endelig, dvs. de efterreguleres ikke. En æn-dring af det foreløbige indtægtsgrundlag har for disse ydelser kun virkning for fremtidige udbeta-linger

2.2.3. Omregning ved indkomstændringer m.v.2.2.3.1. Gældende retPensionen fastsættes årligt pr. 1. januar på grundlag af et nyt indtægtsgrundlag.Efter gældende regler omregnes pensionen i løbet af året: 1) hvis indtægtsgrundlaget ændres mereend rent midlertidigt og en beregning på grundlag af den forventede fremtidige indtægt fører til enændring af pensionens størrelse, eller 2) hvis der sker en ændring af de personlige forhold, som harbetydning for pensionens størrelse, herunder 3) hvis pensionistens ægtefælle eller samlever dør.Omregningen har virkning for pensionen fremover. Der sker dog omregning med tilbagevirkendekraft, hvis dette medfører en forhøjelse af pensionen, men højest for en periode på 6 måneder fraUdbetaling Danmark har modtaget oplysningerne.2.2.3.2. Overvejelser og lovforslagets indholdForskudsopgørelsen må som udgangspunkt anses for det bedste skøn for indtægten i kalenderåret,og må antages med tiden at blive endnu mere præcis end i dag. Der kan i den forbindelse henvisestil de initiativer, som SKAT har iværksat med henblik på at opnå en mere korrekt forskudsopgørel-se. Det foreslås derfor, at pensionen omregnes 1. januar på grundlag af forskudsopgørelsen og om-regnes i løbet af året, hvis forskudsopgørelsen ændres.Pensionen omregnes også i løbet af året, hvis summen af den registrerede indkomst i indkomstregi-steret og øvrige indkomster ifølge forskudsopgørelsen overstiger det hidtidige beregningsgrundlag.Pensionen omregnes dog kun, hvis ændringen af indkomstskønnet fører til en ændret pension. Hvisdet ikke er tilfældet, vil der heller ikke ske nogen ændring af det anvendte indtægtsgrundlag forberegning af pensionen.Det foreslås endvidere, at Udbetaling Danmark kan forhøje indtægtsgrundlaget, hvis borgeren mod-tager helbredstillæg eller varmetillæg, som ikke efterreguleres, og et indtægtsgrundlag beregnetefter objektive kriterier overstiger det hidtil anvendte indkomstgrundlag (dvs. enten forskudsopgø-relsen eller de registrerede indkomster) med 20 pct. Det af Udbetaling Danmark fastsatte indkomst-grundlag kan godt være mindre end det efter objektive kriterier beregnede indtægtsgrundlag, hvissærlige omstændigheder taler herfor.Ved omregning i løbet af året vil pensionen i den resterende del af året udgøre differencen mellemden nu beregnede pension i hele kalenderåret fratrukket den pension, som hidtil er udbetalt i kalen-deråret. Beregningen foretages særskilt for grundbeløb og pensionstillæg. Det gælder dog ikke forhelbredstillæg og varmetillæg, som fastsættes endeligt på grundlag af det aktuelle indtægtsgrundlag.Ved omregning i løbet af kalenderåret som følge af ændringer af personlige forhold, sker omreg-ning efter forslaget med virkning fra tidspunktet for ændringen i kalenderåret (den 1. i månedenefter ændringen, dog fra dagen efter en ægtefælles eller samlevers død). Efter gældende regler skeromregningen med virkning fra den 1. i måneden efter Udbetaling Danmark har modtaget de nyeoplysninger (dog fra dagen efter en ægtefælles eller samlevers død). Forslaget skal ses i sammen-hæng med efterreguleringen, jf. nedenfor, og ønsket om at sikre pensionisterne en pension, der såkorrekt som muligt afspejler deres faktiske indtægts- og personlige forhold. Samtidig afskaffes denhidtidig bestemmelse om, at pensionen efterreguleres med tilbagevirkende kraft i op til 6 måneder,

hvis det indebærer en forhøjelse af pensionen. Forslaget om efterregulering og de nævnte ændringervedrørende omregning skønnes at overflødiggøre denne bestemmelse.Eks. 4. Midlertidig indtægt.Pensionisten begynder at arbejde 1. juli, men vælger at holde op igen 1. november. Månedlig ind-tægt 25.000 kr., dvs. i alt indtægt 100.000 kr. i perioden. (Der ses i eksemplet bort fra det særligebundfradrag, som folkepensionister har ret til ved beregning af pensionstillæg m.v. men ikke vedgrundbeløb).I dagPensionen omregnes 1. juli. Indtægtsgrundlaget forhøjes med 300.000 kr. svarende til den månedli-ge indtægt opregnet til årsbasis. Pensionen omregnes igen 1. november. Indtægtsgrundlaget nedsæt-tes med 300.000 kr.ForslagetPensionen omregnes afhængig af, om borgeren ændrer sin forskudsopgørelse (= foreløbige ind-tægtsgrund) og med hvor meget. Det endelige indtægtsgrundlag ved efterreguleringen forhøjes med100.000 kr. svarende til den faktiske indkomst.Eks. 5. Indkomstgrundlaget fastsættes til den registrerede indkomst.Supplerende indkomst ifølge forskudsopgørelsen er 130.000 kr., heraf 120.000 kr. i form af person-lige indkomster (som registreres i indkomstregistret), og 10.000 i form af kapitalindkomster (somikke registreres i indkomstregistret). Den løbende månedlige indkomst ifølge indkomstregistret er25.000 kr.Anvendt indkomstgrundlag i perioden januar til maj: 130.000 kr. svarende til forskudsopgørelsen.Den registrerede indkomst er efter udgangen af maj er 125.000 kr. + 10.000 kr., i alt 135.000 kr.,dvs. højere end forskudsopgørelsen. For juni måned vil pensionen derfor blive beregnet på grundlagaf den registrerede indkomst, dvs. 135.000 kr., med mindre personen ændrer sin forskudsopgørelse(Udbetaling Danmark vil kontakte pågældende herom).Den registrerede indkomst vil stige med 25.000 kr. hver måned, så længe indtægten fortsætter. Ind-komstgrundlaget vil svare til den registrerede indkomst indtil pågældende ændrer sin forskudsopgø-relse.Eks 6. Udbetaling Danmark fastsætter indkomstgrundlaget efter et skøn (20 pct. reglen).Hvis pensionisten i eksempel 5 modtager helbredstillæg eller varmetillæg bør Udbetaling Danmarkpå et tidspunkt overveje, om Udbetaling Danmark skal fastsætte indkomstgrundlaget. Det kan fxovervejes, når den registrerede indkomst overstiger forskudsopgørelsen.Der skal først opgøres et ”beregnet indkomstgrundlag” til afgørelse af, om 20-pct reglen er opfyldt.Det beregnede indkomstgrundlag svarer den hidtidige indkomst i indkomstregistret opregnet til helekalenderåret og tillagt øvrige indkomster (indkomster som ikke registreres i indkomstregistret) iføl-ge årsopgørelsen for kalenderåret 2 år tidligere.I eksempel 5 vil det beregnede indkomstgrundlag ved udgangen af maj måned andrage: 125.000 kr./5 x 12 + fx 15.00 kr. i øvrige indtægter, i alt 315.000 kr. Dette er mere end 20 pct. over den registre-rede indkomst (som igen er større end forskudsopgørelsen). For juni måned kan Udbetaling derfor

vælge at fastsætte indkomstgrundlaget efter et skøn. Det fastsatte indkomstgrundlag kan dog ikkeoverstige 315.000 kr., men kan godt være mindre, hvis særlige omstændighederne taler herfor, fxhvis pensionisten dokumenterer, at den løbende supplerende indtægt nu er ophørt eller vil ophøre.Eks. 7. Beregning af månedlig pension efter omregningEn enlig folkepensionist har 0 kr. i supplerende indtægt ifølge forskudsopgørelsen. Fra 1. juli mod-tager han en supplerende pensionsindtægt på 30.000 kr. månedlig og ændrer i juni sin forskudsop-gørelse i overensstemmelse hermed. Det ændrer ikke opgørelsesperioden, som fortsat er kalender-året. Pensionen omregnes 1. juli.Indkomstgrundlaget vil være 0 ved beregning af pension i perioden i månederne januar til juni. Pen-sionisten vil få beregnet en foreløbig pension i kalenderåret på 70.896 kr. i grundbeløb og 73.644kr. i pensionstillæg (2014-satser). Det svarer til fuld pension. Den månedligt udbetalte pension vilvære 5.908 kr. i grundbeløb og 6.137 kr. i pensionstillæg. I månederne januar til og med juni vilpensionisten i alt have modtaget 35.448 kr. i grundbeløb og 36.822 kr. i pensionstillæg.Indkomstgrundlaget ved beregning af pension er fra 1. juli 180.000 kr. Pågældende vil få beregneten foreløbig pension i kalenderåret på 70.896 kr. i grundbeløb (uændret) og 38.568 kr. i pensionstil-læg. I den resteredne del af kalenderåret udbetales derfor i alt 1.746 kr. eller 291 kr./mdl. i pensions-tillæg.Hvis den supplerende pensionsindkomst i stedet havde været 40.000 kr. månedligt, ville den forelø-bige pension i form af pensionstillæg andrage 20.028 kr. i kalenderåret eller 16.794 kr. mindre enddet beløb, som pågældende allerede har modtaget i perioden januar til juni. Pågældende vil så få 0 ipensionstillæg resten af året, og det for meget udbetalt pensionstillæg vil indgå i efterreguleringen.Det modregnes altså ikke i grundbeløbet i forbindelse med omregningen i juli måned.

2.2.4. Årlig symmetrisk efterregulering2.2.4.1. Gældende retEfter gældende regler efterreguleres pensionen ikke efter udløbet af kalenderåret, dvs. der foretagesikke en efterberegning af pensionen for kalenderåret på grundlag af de nu kendte faktiske indkom-ster m.v. i året.Dette er i overensstemmelse med princippet om, at der som udgangspunkt heller ikke sker omreg-ning med tilbagevirkende kraft ved indkomstændringer m.v. i løbet af et år. Pensionen omregnesdog med tilbagevirkende kraft i op til 6 måneder, fra det tidspunkt udbetaling Danmark har modta-get de nye oplysninger, hvis det indebærer en forhøjelse af pensionen.2.2.4.2. Overvejelser og lovforslagets indholdDen foreslåede model, kalenderårsmodellen, hvor pensionen beregnes foreløbig på grundlag af enskønnet kalenderårsindtægt (forskudsopgørelsen), gør det nødvendig med en efterregulering af pen-sionen, da den endelige indkomst i året kan afvige fra det foreløbige indtægtsgrundlag. Samtidiganses det også for ønskeligt at fjerne den tvivl pensionisterne i dag kan have om, hvorvidt de får denkorrekte pension, hvilket bl.a. er afhængig af, at pensionisterne er opmærksomme på, forstår og

overholder deres oplysningspligt. Samtidig er der ikke samme betænkeligheder som tidligere ved atindføre efterregulering af en social ydelse som pension, da de fleste pensionister i dag vil have lø-bende supplerende indkomster i et vist omfang udover den sociale pension.Det forslås derfor, at der indføres en årlig symmetrisk efterregulering på grundlag af oplysninger iindkomstregisteret og årsopgørelsen, hvor indtægtsgrundlaget og pensionsberegningen gøres ende-ligt op. Efterreguleringen betyder, at der både kan ske efterbetaling og tilbagebetaling.Efterreguleringen gennemføres, når den skattemæssige årsopgørelse foreligger. Det foreslås endvi-dere, at en eventuel senere ændring af årsopgørelsen, der har dannet grundlag for efterregulering,som udgangspunkt ikke skal kunne medføre en ny efterregulering. Baggrunden for denne begræns-ning er dels hensynet til pensionisternes tryghed ved pensionen, dels administrative hensyn.Det foreslås dog, at efterreguleringen kan genoptages, hvis genoptagelse af årsopgørelsen medføreren ændring af indtægtsgrundlaget med 25.000 kr. eller mere. Ved så store ændringer af indtægts-grundlaget, skønnes det rimeligt, at efterreguleringen af pensionen genoptages.Helbredstillæg, varmetillæg og den supplerende pensionsydelse foreslås ikke efterreguleret. Bag-grunden herfor er dels, at ydelserne karakter gør det betænkeligt at efterregulere helbredstillæg ogvarmtillæg, og dels at det ville være vanskeligt og ressourcekrævende.Det er betænkeligt at efterregulere helbredstillæg og varmetillæg, fordi disse ydelser går til delvisdækning af pensionistens konkrete udgifter, og pensionisten eventuelt ville have disponeret ander-ledes, hvis tilskuddet havde været et andet. Efterregulering ville være vanskelig og ressourcekræ-vende, fordi helbredstillæg til pensionister til køb af medicin på apotek sker nettoafregning og ikkeregistreres på personnummer. For varmetillæg måtte der i givet fald også ske efterregulering, hvil-ket ville være en væsentlig ændring i forhold til gældende regler, som er udformet med henblik påat undgå for hyppige (og administrativt belastende) ændringer i beregningsgrundlaget. Efterregule-ring af den supplerende pensionsydelse vanskeliggøres af, at den - modsat de øvrige ydelser - erfastsat på grundlag af forrige års indtægt, som skønnet ved udbetaling af december pensionen. Denudbetalte supplerende pensionsydelse skulle i givet fald efterreguleres i samme år som den udbeta-les og opgørelsen over den i alt udbetalte pension i det foregående år i forbindelse med efterregule-ringen vil indeholde et beløb for den supplerende pensionsydelse, som blev efterreguleret sidste år.Dette er teknisk ret kompliceret og skønnes vanskeligt at forklare pensionisterne. Det foreslås der-for, at den supplerende pensionsydelse ikke efterreguleres.For personer med almindelig selvangivelse foreslås, at man ved efterreguleringen opgør indtægts-grundlaget endeligt på grundlag af årsopgørelsen, som den foreligger pr. 1. maj, som er fristen forselv at rette i den modtagne årsopgørelse. For personer med udvidet selvangivelse, som har frist foraflevering af denne 1. juli, anvendes selvangivelsen som den foreligger 1. juli. Det foreslås dog, athvis SKAT´s afgørelse om årsopgørelsen er påklaget, kan Udbetaling Danmarks afgørelse om efter-regulering af pensionen ikke træffes, før klagesagen om årsopgørelsen er behandlet.Hvis pensionen har været eller skulle have været omregnet i løbet af året på grund af ændringer afpersonlige forhold, herunder dødsfald, skal der foretages en periodeopdelt efterregulering.Efterregulering sker på grundlag af årsopgørelsen. Dette indebærer, at hvis der ikke er en årsopgø-relse som følge af f.eks. dødsfald, vil der ikke ske efterregulering.

2.2.5. Justeret oplysningspligt for borgerne2.2.5.1. Gældende retPensionisten skal efter gældende regler oplyse kommunalbestyrelsen om forandringer i forhold, derkan forventes at medføre ændringer af pensionen.2.2.5.2. Overvejelser og lovforslagets indholdDet foreslås at ophæve oplysningspligten for så vidt angår indkomster, som beskattes i Danmark.Under hensyn til at indtægtsgrundlaget og pensionsberegningen knyttes til forskudsopgørelsen ogde faktisk registrerede indkomster i kalenderåret, og til at der foretages en årsopgørelse med efter-regulering af pensionen, skønnes der ikke behov for at opretholde oplysningspligten for indkomster,som er skattepligtige i Danmark. Pensionisten har fortsat oplysningspligt vedr. udenlandske ind-komster, som indgår i indtægtsgrundlaget, men ikke er skattepligtige i Danmark.Pensionisten kan på et hvilket som helst tidspunkt ændre forskudsopgørelsen og dermed grundlagetfor pensionsberegningen. Det vil ikke være muligt for pensionisten at ændre indtægtsgrundlaget forberegning af pension ved henvendelse til Udbetaling Danmark– det skal ske gennem forskudssy-stemet, dog bortset fra indkomster, som ikke er skattepligtige i Danmark. Det gælder dog ikke i detilfælde, hvor opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er kortere end kalenderåret, fx for nyepensionister, hvor indtægtsgrundlaget er fastsat på grundlag af pensionistens oplysninger om for-ventet indkomst i opgørelsesperioden. Pensionisten kan herved henvendelse til Udbetaling Danmarkfå ændret indtægtsgrundlaget.2.2.6. Tiltag, der skal sikre et løbende korrekt indtægtsgrundlagHvis det på et tidspunkt i løbet af året synes klart via oplysninger i indkomstregisteret, at den fakti-ske indkomst i året må forventes at afvige fra forskudsopgørelsen med et væsentlig beløb, skal bor-geren så vidt muligt have en meddelelse fra Udbetaling Danmark om, at borgeren bør overveje atændre sin forskudsopgørelse.Denne henvendelse sker for at undgå for store efterreguleringer. Henvendelsen er også hensigts-mæssig, fordi en alt for lav forskudsopgørelse, og dermed eventuelt for store pensionsudbetalinger ibegyndelsen af året, kan medføre, at pensionen i resten af året bliver meget lille. Det kan ikke ude-lukkes, at dette i ekstraordinære tilfælde vil medføre et behov for supplerende hjælp i en kortereperiode. Det kan tilsvarende ikke udelukkes, at nogle personer med korrekt forskudsopgørelse afstore supplerende indtægter, som falder i slutningen af året, kan have behov for supplerende hjælp –med tilbagebetalingspligt – i begyndelsen af året.Borgeren kan på trods af denne henvendelse fra Udbetaling Danmark vælge ikke at ændre sin for-skudsopgørelse. Men pensionen vil på et tidspunkt overgå til at blive beregnet på grundlag af sum-men af de hidtil registrerede eIndkomster i kalenderåret (og øvrige indkomster i kalenderåret ifølgeforskudsopgørelsen), hvis denne sum overstiger forskudsopgørelsen.2.2.7. Procedure vedrørende partshøring ved omregning og efterreguleringHvis pensionen i løbet af året nedsættes som følge af et ændret indkomstgrundlag skal der skepartshøring i overensstemmelse med forvaltningslovens regler herom. Det skønnes hensigtsmæs-

sigt, at der foretages partshøring ved agterskrivelse, dvs. varsling af en ændring, som vil blive gen-nemført med mindre borgeren gør indsigelse. I agterskrivelsen bør det fremgå, at ændringen af pen-sionen vil blive gennemført som varslet medmindre Udbetaling Danmark modtager bemærkningerinden for en nærmere angivet frist på minimum 8 dage. Agterskrivelsen bør indeholde oplysningerom ændringen af pensionen, og om begrundelsen herfor.Partshøring i sager, hvor Udbetaling Danmark træffer afgørelse om at nedsætte pensionen i forbin-delse med et af Udbetaling Danmark fastsat forhøjet indtægtsgrundlag, jf. forslaget til§ 29, stk. 1,nr. 6,i lov om social pension og afsnit 2.2.3.2., foreslås at ske ved agterskrivelse med en frist påmindst 14 dage. For modtagere, som ikke henvender sig inden 14-dages fristens udløb, vil afgørel-sen på dette tidspunkt blive effektueret uden yderligere meddelelser til borgeren. Når der foreslås enlidt længere frist i dette tilfælde, skyldes det, at forhøjelsen er baseret på et skøn foretaget af udbeta-ling Danmark. I de tilfælde, der er nævnt i det foregående afsnit, skyldes ændringen af indtægts-grundlaget enten, at pensionisten selv har ændret sin forskudsopgørelse, eller at der tages udgangs-punkt i de registrerede indtægter, dvs. Udbetaling Danmark foretager ikke noget skøn.Det foreslås, at meddelelse af efterreguleringsafgørelsen sker som en agterskrivelse, hvor modtage-ren gives en frist på 14 dage til at komme med ændrede oplysninger. For modtagere, som ikke hen-vender sig inden 14-dages fristens udløb, vil afgørelsen på dette tidspunkt blive effektueret udenyderligere meddelelser til borgeren.Det forudsættes, at agterskrivelsen vil blive sendt digitalt til borgeren i medfør af lov om offentligdigital post, herunder med mulighed for undtagelser for bestemte grupper af borgere. Det forudsæt-tes endvidere, at der vil blive etableret en digital selvbetjeningsløsning, som gør det muligt for bor-geren at besvare partshøringen digitalt. Formen skal dog respektere formålet med partshøringsplig-ten, dvs. at parten skal have mulighed for at kommentere, korrigere og supplere sagens faktuellegrundlag.2.3. Ændrede regler vedrørende indtægtsregulering m.v. i lov om individuel boligstøtteDe gældende regler vedrørende indtægtsregulering af boligstøtte begrænser muligheden for yderli-gere automatisering, forenkling og dermed effektivisering af administrationen. Begrænsningernebestår bl.a. i følgende:Reglerne forudsætter skøn vedrørende indkomsten.Efter gældende regler beregnes boligstøtteud fra husstandens forventede, fremtidige indkomst. Dette medfører, at der i forbindelse medbåde ansøgning og løbende omberegning skal tages særskilt stilling til, hvordan modtagerensindkomstoplysninger skal indgå i indtægtsreguleringen af boligstøtten.Udøvelse af skøn i den konkrete, individuelle situation medfører en forholdsvis ressourcekræ-vende, manuel administration. Endvidere medfører det en risiko for, at modtagere i ellers ens si-tuationer behandles forskelligt afhængigt af, hvilke konkrete oplysninger og dokumentationmodtageren afgiver om sine indtægtsforhold, hvilken sagsbehandler der behandler sagen, m.v.Reglerne indeholder bagatelgrænser for omberegning.De gældende regler medfører, at bolig-støtte alene skal omberegnes ved væsentlige indkomstændringer. Det vil ofte forudsætte udøvel-se af skøn i den konkrete, individuelle situation, om der er tale om en væsentlig indkomstæn-dring.

Disse bagatelgrænser medfører, at der i mange tilfælde enten ikke bliver foretaget eller kan fore-tages en præcis og aktuel beregning af ydelsen ud fra modtagerens konkrete, aktuelle behov forhjælp. Dermed er der også en risiko for, at modtagere i ellers ens situationer behandles forskel-ligt afhængigt af, om og hvornår de afleverer indkomstoplysninger – herunder om borgeren kangennemskue reglerne og husker at afgive relevante oplysninger. Bagatelgrænsen for indkomst-stigninger medfører endvidere en risiko for, at nogle modtagere spekulerer i denne bagatelgræn-se ved at angive en lavere indkomst og dermed få mere i boligstøtte, end indkomsten egentligberettiger til.Disse bagatelgrænser er oprindeligt fastsat ud fra et hensyn om at undgå en uforholdsmæssigtomfattende og i vid udstrækning manuel sagsbehandling af indkomstændringer. Vilkårene foren mere nøjagtig indtægtsregulering – uden manuel sagsbehandling – er nu til stede efter etable-ringen af indkomstregisteret. Med dette lovforslag skabes rammerne for en langt mere automati-seret sagsbehandling af indkomstændringer, hvorved det oprindelige administrative hensynmindskes væsentligt.Begrænsninger i forhold til tilbagebetaling og efterbetaling.Som en konsekvens af bagatel-grænsen for omberegning ved indkomststigninger, se ovenfor, fremsættes der efter gældenderegler alene krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte, hvis indkomsten viser sigat have oversteget det anvendte beregningsgrundlag med mere end ca. 24.000 kr. (omberegningmed tilbagevirkende kraft). Tilsvarende gælder for efterregulering.Endvidere er reglerne om omberegning med tilbagevirkende kraft og efterregulering asymmetri-ske, idet modtageren ikke får efterbetalt boligstøtte, hvis indkomsten viser sig at have været la-vere end forudsat.Disse begrænsninger i forhold til tilbagebetaling og efterbetaling medfører de samme ulempersom ved bagatelgrænserne, se ovenfor. Fraværet af adgang til efterbetaling af ”for lidt udbetaltboligstøtte” medfører endvidere et incitament til, at modtageren hellere skønner indkomsten forlavt end for højt, samt at modtageren henvender sig for hyppigt om indtægtsnedgange, selvomdisse ligger under bagatelgrænsen for omberegning, hvilket er med til at fordyre administratio-nen.Modtager afgiver selv oplysning og dokumentation om indkomst.Udgangspunktet i de gældenderegler er, at modtageren selv skal oplyse om og dokumentere indkomst til brug for tilkendelseog beregning af boligstøtte. I kombination med de omtalte skønselementer, bagatelgrænser samtbegrænsninger i forhold til tilbagebetalingskrav, medfører princippet om borgers oplysnings- ogdokumentationsforpligtelse en vis risiko for fejludbetalinger samt en risiko for forskelsbehand-ling af modtagere i ellers ens situationer.Samtidig er det meget ressourcekrævende at administrere på baggrund af modtagerens ind-komstoplysninger og -dokumentation. Dette skyldes, at indkomstdata ikke er systematiseret ogvalideret, når Udbetaling Danmark modtager oplysninger, og at der ofte vil være behov for entidskrævende proces omkring selve vurderingen af indkomstoplysningerne, herunder i dialogmed borgeren.

Det foreslås på den baggrund at ændre reglerne vedrørende indtægtsregulering af boligstøtte fordermed at skabe rammerne for en mere automatiseret sagsbehandling, at forbedre mulighederne fordigital selvbetjening og sikre en korrekt indtægtsregulering af boligstøtten. De foreslåede ændringervil samtidig mindske risikoen for fejludbetalinger og forskelsbehandling, hvilket vurderes at villeforbedre retssikkerheden væsentligt.De foreslåede ændringer af boligstøttelovens regler vedrørende indtægtsregulering indeholder føl-gende elementer:– Afsnit 2.3.1.: Objektivt, registerbaseret indkomstbegreb– Afsnit 2.3.2.: Foreløbig opgørelse af månedens husstandsindkomst ved ansøgning, ombe-regning i løbet af året og årsomregning– Afsnit 2.3.3.: Foreløbig udbetaling af boligstøtte– Afsnit 2.3.4.: Månedlig genberegning af foreløbigt udbetalt boligstøtte– Afsnit 2.3.5.: Ændringer i regler for efterregulering– Afsnit 2.3.6.: Justeret oplysningspligt for borgerne– Afsnit 2.3.7.: Særlig procedure vedrørende partshøring ved genberegning og efterregulering2.3.1. Objektivt, registerbaseret indkomstbegreb2.3.1.1. Gældende retEfter gældende regler opgøres husstandsindkomsten til beregning af boligstøtte ved ansøgning, om-beregning i løbet af året samt ved den årlige omregning som den forventede indkomst. Det bemær-kes, at der ved efterregulering af boligstøtte efter kalenderårets udløb foretages en opgørelse af denfaktiske husstandsindkomst i kalenderåret, hvor denne sammenlignes med det anvendte beregnings-grundlag (den forventede husstandsindkomst) i løbet af året. Der henvises til afsnit2.3.6.1.Ved ansøgning om, ophør af samt omberegning af boligstøtten i løbet året sker der en periodemæs-sig opdeling af indkomsten i kalenderåret i to eller flere perioder, dog maksimalt 12, da den mindsteperiode er én måned. For hver periode foretages en separat indkomstopgørelse og boligstøttebereg-ning.Husstandsindkomsten opgøres i alle tilfælde som en årsindkomst. Ved indtægtsreguleringen af bo-ligstøtten reduceres den opgjorte husstandsindkomst med forskellige beregningsfradrag. Det drejersig bl.a. om progressionsgrænsen og et fradrag i børns indkomst. Disse beregningsfradrag er i lovenligeledes angivet på årsbasis. Også alle andre beløbsmæssige elementer i boligstøtteberegningenopgøres på årsbasis (dvs. boligudgiften og dertil knyttede beregninger), og boligstøtte beregnes der-for også som et årsbeløb, som derefter deles med 12, før udbetaling finder sted.Opgørelse af husstandsindkomst ved ansøgningVed ansøgningen anvendes altid den aktuelle indkomst på ansøgningstidspunktet, der oplyses ogdokumenteres af støttemodtageren. For så vidt angår personlig indkomst tages der udgangspunkt iden aktuelle indkomst omregnet til årsbasis, det vil sige typisk den månedlige indkomst gange 12.Hertil lægges et formuetillæg.

Såfremt boligstøtte søges midt i året, vil ansøgeren udover at oplyse om de aktuelle indkomstfor-hold på ansøgningstidspunktet også skulle give oplysninger om indkomsten og indkomstændringer iden del af året, der ligger forud for ansøgningen, idet en eventuelt højere indkomst i begyndelsen afåret ellers ved en eventuel efterregulering vil blive medregnet for hele året. Dette svarer til, at dersker en periodemæssig opdeling af indkomsten i kalenderåret i to perioder henholdsvis før og efteransøgningstidspunktet.Ændret opgørelse af husstandsindkomsten i løbet af åretHusstandsindkomsten skal opgøres på ny i løbet af året, og der skal foretages omberegning af bolig-støtten, hvis der sker væsentlige ændringer i indkomsten.Omberegning ved indkomstfald skal ske, hvis boligstøttemodtageren sandsynliggør, at husstands-indkomsten vil falde med mindst 10.000 kr. på årsbasis for den resterende del af året i forhold til dethidtidige beregningsgrundlag. Dette indebærer, at f.eks. et indkomstfald på 1.000 kr. pr. måned fra1. oktober vil medføre en omberegning af boligstøtten fra denne dato, såfremt meddelelse er givetrettidigt, idet der på årsbasis er tale om, at husstandsindkomsten er faldet med 12.000 kr. (uanset atdet faktiske fald for støtteåret som helhed alene bliver 3.000 kr.).Bagatelgrænsen på 10.000 kr. reguleres ikke.Omberegning, hvorved boligstøtten nedsættes, skal ske, når de indberettede ændringer lader formo-de, at indkomsten indtil omberegningstidspunktet sammen med den forventede indkomst i resten afboligstøtteåret (kalenderåret) vil overstige den hidtil forventede indkomst for året med mindst18.800 (2003-niveau). Der sker en årlig opregulering af bagatelgrænsen, således at beløbet for bo-ligsikring for 2013 er 23.100 kr. og for boligydelse er 24.700 kr.Ved meddelelse om en indkomststigning skal det således opgøres, hvilken indkomst støttemodtage-ren herefter i alt må forventes at få for hele det pågældende boligstøtteår (kalenderår) på grundlag afoplysningerne om indkomstforholdene forud for omberegningstidspunktet, og den forventede ind-komst for den resterende del af året. Denne opsummerede indkomst sammenholdes med den op-summerede indkomst, der kunne opgøres på baggrund af det hidtidige beregningsgrundlag.Hvis husstandsindkomsten skal opgøres på ny i løbet af året som følge af væsentlige ændringer iindkomsten, anvendes samme fremgangsmåde som ved ansøgning for opgørelse af indkomsten,dvs. den aktuelle indkomst efter indkomstændringen opgjort til årsbasis.Der skal altid foretages fuldstændig omberegning, herunder af indkomst og formuetillæg ved per-sonkredsændringer, herunder ved ændring af antallet af børn (ved omberegningen indgår den senestoplyste indkomst for samtlige husstandsmedlemmer).Omberegning af boligstøtten medfører altid en periodemæssig opdeling af kalenderåret i to perioderhenholdsvis før og efter omberegningstidspunktet. Da omberegning i princippet kan finde sted hvermåned, kan kalenderåret (boligstøtteåret) i princippet være opdelt i 12 et-månedersperioder.Periodemæssig opdeling har ikke kun relevans for beregningen af boligstøtten i løbet af året, menkan også have betydning for, om uoplyste indkomststigninger skal medføre et tilbagebetalingskrav iforbindelse med efterreguleringen, se afsnit2.3.6.1.Der foretages derfor tillige periodemæssig op-

deling, hvor støttemodtageren i løbet af året har oplyst om uvæsentlige indkomststigninger – dvs.under de ovenfor angivne bagatelgrænser.Opgørelse af husstandsindkomst ved årsomregningenHvert år 1. januar omregnes alle boligstøttesager til mere aktuelle indkomstforhold. Ved årsomreg-ningen pr. 1. januar anvendes som udgangspunkt den indkomst, der for hvert enkelt husstandsmed-lem er noteret af Udbetaling Danmark i boligstøttesagen 1. december i året umiddelbart forud forboligstøtteåret. Udgangspunktet er således den indkomst, der ligger til grund for boligstøttebereg-ningen i december i året forud for boligstøtteåret, med eventuelle uvæsentlige ændringer, der indenda er oplyst af støttemodtageren, men som ikke har givet anledning til omberegning af boligstøtten iløbet af året.Den anførte indkomst reguleres med en procentsats, der fastsættes af social-, børne- og integrati-onsministeren med udgangspunkt i den sats, Skatteministeriet anvender ved forskudsregistrering.Det er alene den personlige indkomst, der opreguleres, mens kapitalindkomst, aktieindkomst ogformuetillæg ikke opreguleres.Indkomsten betegnes »den fremskrevne indkomst«.Som en undtagelse til årsomregningen 1. januar anvendes i stedet den senest slutlignede indkomst,hvis denne er højere end den fremskrevne indkomst. Den slutlignede indkomst reguleres ikke.Den slutlignede indkomst anvendes dog ikke, hvis der efter slutligningsårets begyndelse er doku-menteret et væsentligt indkomstfald, der har givet anledning til ændring af boligstøtten. I disse til-fælde anvendes alligevel den fremskrevne indkomst.Den slutlignede indkomst anvendes heller ikke, hvis der i slutligningsåret eller senere er sket æn-dring i personkredsen i husstanden. I så fald vil slutligningsresultatet for de tidligere år typisk ikkegive et dækkende billede af den aktuelle husstandsindkomst.I disse tilfælde anvendes derfor alligevel den fremskrevne indkomst.Viser det sig, at støttemodtagerens faktiske indkomst i en konkret sag afviger væsentligt fra detovenfor beskrevne årsomregningsopgørelse, beregnes boligstøtten pr. 1. januar i stedet på grundlagaf den aktuelle indkomst opgjort til årsbasis. Omregning hertil sker – som ved omberegning i løbetaf året, hvis støttemodtagerens faktiske indkomst er mindst 10.000 kr. lavere eller 18.800 kr. (2003-niveau) højere end den fremskrevne eller eventuelle slutlignede indkomst, som Udbetaling Dan-mark har taget udgangspunkt i. Beløbet for indkomststigninger på 18.800 kr. (2003-niveau) opregu-leres årligt, således at tallet for boligsikring for 2013 er 23.100 kr. og for boligydelse er 24.700 kr.Oplysning om ændret indkomst kan fremkomme ved, at støttemodtageren reagerer over for Udbeta-ling Danmarks beregning af boligstøtte pr. 1. januar. Støttemodtageren har efter loven pligt til atoplyse Udbetaling Danmark om ændringer i sine indtægtsforhold. Udbetaling Danmark skal i såfald ændre boligstøtten fra 1. januar, hvis støttemodtageren henvender sig inden 1. februar. Kommeroplysningerne fra støttemodtageren senere, omberegnes støtten efter lovens regler om omberegningi løbet af året.

Særregler for engangsbeløb og bestemte feriepengebeløbVed opgørelse af husstandsindkomsten ved ansøgning, omberegning i løbet af året og ved årsom-regningen er der efter gældende regler særregler for opgørelse af indkomst, som vedrører engangs-beløb eller bestemte feriepengebeløb.Et engangsbeløb i boligstøttelovens forstand er, forudsat at beløbet indgår i husstandsindkomsten,en indkomst, der ikke vedrører en bestemt periode i boligstøtteåret.. Et beløb, der vedrører et tidli-gere år, men udbetales og beskattes i boligstøtteåret vil herunder være et engangsbeløb i boligstøtte-året, mens beløbet ikke medregnes i husstandsindkomsten i det tidligere år.Engangsbeløb, som udbetales mens der modtages boligstøtte, indgår i opgørelsen af den forventedeindkomst fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ændringens indtræden, og ansessom vedrørende årets resterende måneder.Endvidere medregnes bestemte feriepengebeløb ikke i husstandsindkomsten. I tilfælde, hvor et hus-standsmedlem som følge af afslutning af et ansættelsesforhold med løn under ferie får feriepenge,der beskattes i boligstøtteåret, men først udbetales i det efterfølgende år, medregnes disse feriepen-ge ikke i husstandsindkomsten.2.3.1.2. Overvejelser og lovforslagets indholdDet foreslås, at perioden for indtægtsregulering af boligstøtte skal være den enkelte måned. Dettebetyder, at den enkelte måneds boligstøtte altid vil blive beregnet på grundlag af den indkomst, hus-standen har til rådighed i den pågældende måned (månedens husstandsindkomst). Dermed vil bolig-støtten mere direkte afspejle den betalingsevne, husstanden har i de enkelte måneder.Det foreslås i forlængelse heraf, at det ikke, som efter de gældende regler for omberegning af bolig-støtte, vil have betydning for den enkelte måneds boligstøtteberegning, om eller hvor meget denenkelte måneds husstandsindkomst er forskellig fra foregående måneders husstandsindkomst. Degældende bagatelgrænser for omberegning og efterregulering af boligstøtten ved indkomstændrin-ger vil således ikke have betydning for beregningen, og foreslås derfor ophævet.Der foreslås fastsat to hovedregler, hvorefter den enkelte måneds husstandsindkomst opgøres somsummen af følgende to beløb:1. Månedens indkomst i indkomstregisteret: Summen af husstandsmedlemmernes indkomster,som de indberetningspligtige har indberettet til indkomstregisteret for den pågældende må-ned.2. En tolvtedel af øvrige indkomster: En tolvtedel af summen af de af husstandsmedlemmernesindkomster i kalenderåret, der ikke fremgår af indkomstregisteret, uanset om indkomstop-lysningerne er indberetningspligtige efter lov om et indkomstregister.Husstandsindkomsten for hovedparten af boligstøttemodtagere og deres husstandsmedlemmer be-står udelukkende af indkomster, som de indberetningspligtige indberetter til indkomstregisteret. Fordisse husstande vil indkomstregisteret således indeholde tilstrækkelige oplysninger om den måned-lige indkomst til at kunne beregne boligstøtten.

En mindre del af boligstøttemodtagerne og deres husstandsmedlemmer har endvidere indkomster,som ikke fremgår af indkomstregisteret, som f.eks. renteindtægter. Disse indkomster indberettesalene med helårsbeløb til forskudsopgørelsen og årsopgørelsen for kalenderåret, og der findes der-for ikke oplysninger i SKAT’s registre, der hensigtsmæssigt kan anvendes til at henføre disse ind-komster til de enkelte måneder. Derfor foreslås det, at indkomster, som alene er registreret som hel-årsbeløb i SKAT’s registre, som hovedregel medregnes med en tolvtedel af det samlede beløb i denenkelte måneds husstandsindkomst. Disse indkomster fordeles således ligeligt over kalenderåretsmåneder, uanset hvornår de er til disposition. Dette vil gælde tilsvarende for udenlandske indtægter,som indgår i indtægtsgrundlaget, men ikke er skattepligtige i Danmark, og derfor ikke nødvendigvisregistreres i SKAT’s registre. Disse udenlandske indtægter skal derfor altid oplyses af borgerenselv.Hovedreglen om, at indkomster, som alene er registreret som helårsbeløb, fordeles ligeligt over ka-lenderårets måneder, kan fraviges, hvis det dokumenteres, at indkomsten vedrører en afgrænset pe-riode.Det bemærkes, at den foreslåede håndtering af indkomster, som ikke fremgår af indkomstregisteret,svarer til den periodemæssige håndtering af disse indkomsttyper i SU-reglerne vedrørende fribeløb ide kalenderår, hvor udbetalingen af SU påbegyndes eller ophører.Systematikken i de foreslåede regler for beregning af boligstøtte vil fortsat tage udgangspunkt i, atalle beløbsmæssige beregningselementer opgøres på årsbasis, ligesom boligstøttens størrelse for denenkelte måned også fortsat beregnes som et årsbasis-beløb, som dernæst deles med 12. Fastholdelseaf denne systematik skyldes bl.a. et hensyn til, at en række af boligstøttelovens satser er forholdsvislave beløbsmæssigt, f.eks. standardtillægget pr. kvadratmeter for vandafgift på 12,50 kr. på årsbasis(2014-niveau). En systematik for beregning, der tog udgangspunkt i en månedlig opgørelse villefordre, at disse satser blev delt med 12, hvilket vurderes at være uhensigtsmæssigt.Med det objektive indkomstbegreb ændres der heller ikke på den grundlæggende beregningsformelfor boligstøtten, dvs. hvor stor en del af boligudgiften der er tilskudsberettiget, og med hvilken af-trapning boligstøtten reduceres som følge af indkomsten.Ophævelse af særregler for engangsbeløb og bestemte feriepengebeløbMed forslaget om at indtægtsgrundlaget for den enkelte måneds boligstøtte opgøres som den ind-komst, husstanden har til rådighed i den pågældende måned, følger det, at særreglerne for medreg-ning af engangsbeløb ikke kan opretholdes. Særreglerne vedrørende engangsbeløb foreslås derforophævet. For engangsbeløb, som fremgår af indkomstregisteret, vil disse med forslaget indgå i bo-ligstøtteberegningen i den måned, hvor beløbet udbetales. For øvrige engangsbeløb, som alene regi-streres som helårsbeløb, vil disse indgå med en tolvtedel, medmindre det dokumenteres, at indkom-sten vedrører en afgrænset periode.Det foreslås endvidere at ophæve særreglen om, at feriepengebeløb i forbindelse med afslutning afet ansættelsesforhold med løn under ferie, der beskattes i boligstøtteåret, men først udbetales i detefterfølgende år, ikke medregnes i husstandsindkomsten. Det vurderes ikke, at denne regel hen-sigtsmæssigt kan opretholdes, idet denne type feriepengebeløb ikke registreres på en måde i ind-komstregisteret, der gør det muligt for Udbetaling Danmark at holde disse beløb ude af genbereg-

ningen og efterreguleringen af boligstøtten. En opretholdelse af denne særregel ville derfor udgøreen hindring for, at genberegning og efterregulering kan ske som en næsten automatisk sagsbehand-lingsproces. Derudover vurderes særreglen at være en uhensigtsmæssig undtagelse fra indtægtsre-guleringsprincipperne i såvel boligstøtte- som pensionslovgivningen, hvorefter indkomster indgår ibeskatningsåret, uanset om der faktisk sker en udbetaling af beløbet.Opgørelse af månedens husstandsindkomst i de forskellige faser af sagsbehandlingenVed ansøgning, omberegning i løbet af året samt ved årsomregning foreslås det, at der foretages enforeløbig opgørelse af de enkelte måneders husstandsindkomst. Se afsnit2.3.2.Det foreslås, at denforeløbige opgørelse af måneden husstandsindkomst danner grundlag for en foreløbig udbetaling afboligstøtte, se afsnit2.3.3.Den foreløbige udbetaling af hver enkelt måneds boligstøtte foreslås fulgt op af en genberegning påbaggrund af indkomstoplysninger i indkomstregisteret for måneden. Genberegning kan foretages,når disse oplysninger er blevet indberettet til indkomstregisteret ca. 6 uger efter den foreløbige ud-betaling. Se afsnit2.3.4.Det foreslås, at der efter kalenderårets udløb foretages en efterregulering, hvor der sker en endeligfastsættelse af de enkelte måneders husstandsindkomst, og på baggrund heraf en endelig beregningaf boligstøtten. Se afsnit2.3.5.2.3.2. Foreløbig opgørelse af månedens husstandsindkomst ved ansøgning, omberegning i løbet afåret og årsomregning2.3.2.1. Gældende retEndelig opgørelse af husstandsindkomsten er udgangspunktetEfter gældende regler opgøres husstandsindkomsten ved beregning af boligstøtte (førstegangsbe-regning, omberegning i løbet af året og årsomregning) som den forventede indkomst på årsbasis, ogden forventede indkomst opgøres på grundlag af den aktuelle indkomst, se afsnit2.3.1.1.Efter gæl-dende regler er opgørelsen af husstandsindkomsten – og den resulterende boligstøtteberegning –som udgangspunkt endelig.Der skal dog ske ændret opgørelse af husstandsindkomsten (og dermed ændret boligstøttebereg-ning) med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for en indkomstforhøjelse, som opfylder betingel-serne for omberegning ved indkomststigninger. Om betingelserne for omberegning ved indkomst-stigninger efter gældende regler, se afsnit2.3.1.1.Der skal endvidere foretages efterregulering af boligstøtten efter kalenderårets udløb. Hvis den fak-tiske husstandsindkomst i boligstøtteåret overstiger det anvendte beregningsgrundlag med mere end18.800 kr. (2003-niveau), skal der ske en ændret opgørelse af husstandsindkomsten for året, og enændret boligstøtteberegning. Beløbet på 18.800 kr. (2003-niveau) ved sammenligningen af faktiskhusstandsindkomst med det anvendte beregningsgrundlag opreguleres årligt, således at beløbet forboligsikring for 2013 er 23.100 kr. og for boligydelse er 24.700 kr. Beløbet er det samme som an-

vendes i forbindelse med omregning af boligstøtten ved indkomststigninger. Om efterreguleringefter gældende regler, se afsnit2.3.5.1.Endvidere bør der efter praksis ske udbetaling af boligstøtte med a conto-beløb, hvis UdbetalingDanmark ikke kan nå at færdigbehandle en ansøgning endeligt, inden boligstøtten skal udbetales.Dette vil efter omstændighederne kunne forekomme, hvis der på udbetalingstidspunktet manglerfuld dokumentation for indkomstoplysninger. Udbetaling Danmark skal i så fald gøre ansøgerenbekendt med, at boligstøtte er udbetalt a conto, og at der senere vil ske regulering evt. således, at derskal ske tilbagebetaling af den udbetalte støtte. Når sagen er færdigbehandlet, må boligstøtten regu-leres med virkning fra den 1. i den måned, der følger efter ansøgningens indgivelse, dog tidligst fraindflytningsdagen.Krav til dokumentation for indkomstoplysningerDet følger af regler om revision m.v. på det sociale område, at oplysninger om bl.a. indkomsten skalvære dokumenteret, inden der udbetales en ydelse eller et tilskud. Dette gælder som udgangspunktnår: 1) Der ansøges om en ydelse eller tilskud, 2) når en tilkendt ydelse eller tilskud skal forhøjespga. indkomstnedgang, og 3) når en tilkendt ydelse eller tilskud skal nedsættes eller bortfalde pga.indkomststigning.Særligt for boligstøtteområdet gælder dog, at boligstøtten kan nedsættes foreløbigt på baggrund afboligstøttemodtagerens oplysninger, dvs. inden der foreligger dokumentation for disse oplysninger.I praksis medfører det gældende indkomstbegreb på boligstøtteområdet, jf. afsnit2.3.1.1.,at borge-rens indkomstoplysninger meget ofte vil skulle dokumenteres ved hjælp af dokumenter og breve,som borgeren selv skal fremfinde og aflevere kopi af til Udbetaling Danmark.I bestemte situationer kan indkomstoplysninger dokumenteres ved hjælp af registeroplysninger,som Udbetaling Danmark allerede har adgang til. Det kan f.eks. være en situation, hvor der flytteren person ind i en boligstøttehusstand, og hvor personen har den samme månedlige lønindkomst førog efter indflytningen. Tilflytterens indkomst skal indgå i husstandsindkomsten, og da lønindkom-sten er den samme før og efter indflytningen, kan indkomstregisteret anvendes som oplysnings- ogdokumentationsgrundlag for vedkommendes aktuelle indkomst. Dette er beskrevet i vejledning nr.53 af 2. oktober 2008 om principper for anvendelse af indkomstregistret på det sociale område, ka-pitel 5 og 6.2.3.2.2. Overvejelser og lovforslagets indholdForeløbig opgørelse af månedens husstandsindkomst ved ansøgning om boligstøtteOplysninger om den aktuelle måneds husstandsindkomst er ikke tilgængelige i SKAT’s registre påde tidspunkter, hvor en ansøgning skal behandles, og hvor boligstøtten skal udbetales. Dette gør sigtilsvarende gældende i forhold til situationer, hvor modtageren oplyser Udbetaling Danmark om enaktuel indkomstændring, som vil have indvirkning på boligstøttens størrelse. Dette gælder alle ind-komster, uanset om de skal indberettes til indkomstregisteret eller ej.Det foreslås derfor, at der ved behandling af en ansøgning om boligstøtte foretages en foreløbigopgørelse af månedens husstandsindkomst med udgangspunkt i borgerens egne oplysninger. Det

foreslås endvidere, at der som udgangspunkt ikke skal kræves dokumentation for oplysning omindkomster, hvor udbetaleren har pligt til at indberette indkomsterne til indkomstregisteret. For ind-komster, som ikke skal indberettes til indkomstregisteret, foreslås det, at dokumentation for oplys-ningerne udgøres af forskudsopgørelsen eller anden dokumentation.Det forudsættes, at borgeren i forbindelse med indgivelse af ansøgningen vil blive hjulpet af Udbe-taling Danmark til at afgive oplysninger til brug for den foreløbige opgørelse af månedens hus-standsindkomst. Det kan fx være i form af en digital selvbetjeningsløsning til ansøgning om bolig-støtte, der hjælper borgeren ved at præsentere de indkomstoplysninger, som SKAT har registreret,og ved at understøtte afgivelsen af indkomstoplysninger ved hjælp af afklarende spørgsmål, f.eks.om hvilken begivenhed der får borgeren til at søge boligstøtte.Udgangspunktet vil være, at for personer i husstanden, som oplyser at have uændrede indkomstfor-hold før og efter ansøgningstidspunktet, præsenteres ansøgeren for den senest registrerede månedsindkomster i indkomstregisteret. Dette kan være tilfældet i situationer, hvor det er en ændring i hus-standssammensætningen, som er udløsende for retten til boligstøtte. Det kan f.eks. være hvor hus-standen får et barn, eller en situation, hvor et husstandsmedlem fraflytter, hvorefter de tilbagevæ-rende husstandsmedlemmers indkomst berettiger til boligstøtte. Der vil også kunne være uændredeindkomstforhold i en situation, hvor boligstøtten er bortfaldet som følge af flytning, og hvor derskal søges boligstøtte på ny til den nye bolig.For personer, som indgiver ansøgning på grund af ændrede indkomstforhold, præsenteres f.eks. derelevante satser for offentlige ydelser (SU, dagpenge, kontanthjælp, efterløn, mv.). Det vil endvide-re være muligt for ansøgeren at afgive supplerende oplysninger. Dermed vil det være muligt forborgere, som søger boligstøtte på grund af et fald i indkomsten, at afgive kvalificerede oplysningerom den forventede indkomst, selvom den endnu ikke er registreret.Da alle oplysninger vedrørende indkomster, som indberettes til indkomstregisteret, kontrolleres tomåneder efter ansøgningen ved hjælp af data fra indkomstregisteret i forbindelse med genberegnin-gen (se afsnit2.3.5. Månedlig genberegning af foreløbigt udbetalt boligstøtte),vil ansøgeren somudgangspunkt ikke skulle vedlægge yderligere dokumentation for oplysninger vedrørende disseindkomstelementer, se også afsnit2.1.Dermed undgås det, at ansøgeren og Udbetaling Danmarkskal bruge ressourcer på at fremfinde, scanne, journalisere, systematisere og vurdere yderligere do-kumentation for indkomst, herunder lønsedler, opsigelsesbreve mv. En ansøgning, hvor husstands-medlemmerne udelukkende har disse typer af indkomster, vil derfor som udgangspunkt kunne blivebehandlet straks uden yderligere dokumentation. Der kan dog være særlige ansøgninger, som skalundersøges yderligere, f.eks. hvis forhold omkring borgerens besvarelse ligger langt fra oplysningeri indkomstregisteret, forskudsopgørelsen eller årsopgørelsen.For husstandsmedlemmer med indkomster, som ikke skal indberettes til indkomstregisteret, vil an-søgeren som udgangspunkt blive præsenteret for oplysninger fra forskudsopgørelsen eller årsopgø-relsen vedrørende disse indkomster. En selvbetjeningsløsning vil også kunne indrettes sådan, atansøgeren kan vedhæfte dokumentation for disse indkomsttyper.På baggrund af ansøgerens oplysninger foretager Udbetaling Danmark en foreløbig opgørelse afmånedens husstandsindkomst, som anvendes til at beregne den foreløbige udbetaling af boligstøttemåned for måned.

Foreløbig opgørelse af månedens husstandsindkomst ved omberegning af boligstøtteModtageren vil efter tilkendelse af boligstøtte have mulighed for at henvende sig til UdbetalingDanmark med en oplysning om ændring i månedens husstandsindkomst. Hvis månedens husstands-indkomst forventes at falde eller stige med mere end 800 kr., vil Udbetaling Danmark foretage enny foreløbig opgørelse af månedens husstandsindkomst og beregne en ny foreløbig udbetaling afboligstøtte (omberegning ved indkomstændringer). En indkomstændring, som ligger under dettebeløb, vil ikke medføre omberegning i løbet af året, men vil i stedet indgå ved den endelige opgø-relse af de enkelte måneders husstandsindkomst i forbindelse med efterreguleringen, se afsnit2.3.5.2.Beløbsgrænsen på 800 kr. i ændring i indkomsten, er fastsat af administrative årsager. Den skal sik-re, at Udbetaling Danmark på den ene side ikke skal foretage omberegning for alt for små ind-komstændringer, som måske udjævnes hen over året, og for at boligstøttemodtagerne på den andenside ikke risikerer for store tilbagebetalingskrav eller efterbetalinger i forbindelse med efterregule-ringen. Med beløbsgrænsen på 800 kr. er derfor ikke tale om en bagatelgrænse ved den endeligeberegning af boligstøtten, men en foreløbig udsvingsgrænse til brug for den foreløbige beregning ogudbetaling af boligstøtten i løbet af året. Det bemærkes, at en udsvingsgrænse på 800 kr. genfindes iforslaget om genberegning af boligstøtten, se afsnit2.3.4.2.Når modtageren afgiver oplysninger om ændrede indkomstforhold til brug for eventuel ombereg-ning i løbet af året, forudsættes det, at modtageren vil blive hjulpet til at afgive disse oplysninger påtilsvarende måde som i ansøgningssituationen, jf. ovenfor. Dette indebærer samtidig, at modtageren– ligesom ved ansøgning – som udgangspunkt ikke vil skulle vedlægge yderligere dokumentationfor sine ændrede indkomstoplysninger, idet der to måneder efter omberegningen vil ske kontrol afindkomstoplysningerne ved hjælp af data fra indkomstregisteret.Borgeren kan også undlade at oplyse om sådanne ændringer. Her vil der i stedet ske en korrektionaf den udbetalte boligstøtte i forbindelse med den månedlige genberegning, jf. afsnit 2.3.4.Foreløbig opgørelse af månedens husstandsindkomst ved årsomregningenFormålet med årsomregningen vil også som efter gældende regler være, at der pr. 1. januar sker enopdatering af beregningsgrundlaget for boligstøtte. For de dele af beregningsgrundlaget, som ikkeberøres af de forslåede ændringer af indkomstbegrebet m.v., medfører lovforslaget ikke ændringer iden måde, årsomregningen foregår på. Det drejer sig bl.a. om den årlige opgørelse af formuen tilberegning af formuetillægget til husstandsindkomsten og den årlige ændring af satserne for bereg-ning af boligstøtte.Forslaget om et ændret indkomstbegreb og forslagene om foreløbig opgørelse af månedens hus-standsindkomst ved ansøgning og omberegning i løbet af året medfører dog et behov for konse-kvensændringer i den måde, indkomsten opgøres i forbindelse med årsomregningen. Dette betyderisær, at indkomstopgørelsen ved årsomregningen får samme karakter af at være foreløbig, og at denefterfølges dels af den månedlige genberegning, dels af en endelig opgørelse i forbindelse med ef-terreguleringen.

Endvidere foreslås det, at social-, børne- og integrationsministeren gives bemyndigelse til at fast-sætte nærmere regler for den foreløbige opgørelse af månedens husstandsindkomst ved årsomreg-ningen.2.3.3. Udbetaling af foreløbig boligstøtte2.3.3.1. Gældende retEfter gældende regler er opgørelsen af husstandsindkomsten, og dermed den resulterende boligstøt-teberegning, som udgangspunkt endelig, jf. også afsnit2.3.2.1.2.3.3.2. Overvejelser og lovforslagets indholdDet foreslås, at den enkelte måneds boligstøtte udbetales som en foreløbig ydelse på grundlag afden foreløbige opgørelse af månedens indkomst, som på tidspunktet for udbetalingen senest er fore-taget i forbindelse ansøgning, omberegning eller årsomregningen, se afsnit2.3.2.2.Når Udbetaling Danmark efter ca. 6 uger kan indhente oplysninger om den del af den enkelte må-neds indkomst, som er indberettet til indkomstregisteret, sammenligner Udbetaling Danmark auto-matisk den foreløbigt opgjorte indkomst med de registrerede indkomstoplysninger, og foretagerunder bestemte betingelser en automatisk genberegning af månedens foreløbige boligstøtte. Se af-snit2.3.5.2.Efter kalenderårets udløb gennemføres en efterregulering, hvor der foretages en endelig opgørelseaf de enkelte måneders husstandsindkomst, og på baggrund heraf en endelig beregning af de enkeltemåneders boligstøtte, se afsnit2.3.5.2.2.3.4. Månedlig genberegning af foreløbigt udbetalt boligstøtte2.3.4.1. Gældende retEfter gældende regler finder ændring af boligstøtten som følge af indkomstændringer alene sted iforbindelse med omberegning i løbet af året, årsomregning og efterregulering. Herudover kan derefter praksis ske a conto-udbetaling af boligstøtte hvilket efter omstændighederne vil kunne fore-komme, hvis der på udbetalingstidspunktet mangler fuld dokumentation for indkomstoplysninger.Udbetaling Danmark skal i så fald gøre ansøgeren bekendt med, at boligstøtte er udbetalt a conto,og at der senere vil ske regulering evt. således, at der skal ske tilbagebetaling af den udbetalte støtte.2.3.4.2. Overvejelser og lovforslagets indholdDet foreslås, at Udbetaling Danmark automatisk skal indhente oplysninger om den del af den enkel-te måneds indkomst, som indberettes til indkomstregisteret, når disse er registreret i indkomstregi-steret ca. 6 uger efter udbetalingen af den enkelte måneds foreløbige boligstøtte.Det foreslås, at Udbetaling Danmark i tilknytning hertil automatisk skal foretage en sammenligningaf den del af den foreløbigt opgjorte indkomst, som vedrører indkomster i indkomstregisteret, medde faktiske registrerede indkomstoplysninger i indkomstregisteret.Det foreslås, at Udbetaling Danmark skal foretage en automatisk genberegning af månedens forelø-bige boligstøtte, hvis indkomstsammenligningen viser en afvigelse på mere end 800 kr., og ind-

komstændringen medfører, at den foreløbige boligstøtte har været mere end 200 kr. for lav eller forhøj. En genberegning medfører, at forskelsbeløbet kommer til at indgå som en justering ved (blivelagt til eller trukket fra) førstkommende udbetaling af foreløbig boligstøtte.De to beløbsgrænser på 800 kr. for indkomstsammenligningen og 200 kr. i forskelsbeløb i boligstøt-teberegningen, derer forudsætningen for, om der skal foretages genberegning ved førstkommendeudbetaling, er fastsat af administrative årsager. De skal sikre, at Udbetaling Danmark på den eneside ikke skal foretage justering for alt for små beløb, som måske udjævnes hen over året, og for atboligstøttemodtagerne på den anden side ikke risikerer for store tilbagebetalingskrav eller efterbeta-linger i forbindelse med efterreguleringen. De to beløbsgrænser er derfor ikke bagatelgrænser vedden endelige beregning af boligstøtten, men foreløbige udsvingsgrænser til brug for den foreløbigeberegning og udbetaling af boligstøtten i løbet af året. Det foreslås således, at der ses bort fra ud-svingsgrænserne, når den endelige efterregulering finder sted, se afsnit2.3.5.2.Beløbsgrænsen på 200 kr. for ændring i boligstøtte gælder kun for genberegning og ikke ved ombe-regning og er indsat af administrative grunde i forhold til, hvornår Udbetaling Danmark skal foreta-ge en genberegning.Den månedlige genberegning vil betyde, at modtageren automatisk får reguleret ydelsen op og nedved månedlige indkomstændringer på 800 kr. i opad- eller nedadgående, hvis indkomstændringensamtidig medfører en ændring af boligstøtten på mindst 200 kr. i nedad- eller opadgående retning.Det bemærkes, at automatikken i genberegningen er kombineret med, at betingelserne for genbe-regning er ens for indkomstfald og indkomststigninger (dog med modsat fortegn). Dette er med tilat sikre en meget hurtig og meget præcis beregning og udbetaling af boligstøtten i løbet af året pågrundlag af de reelle indkomstforhold.Forslaget om genberegning indebærer således, at modtageren med to måneders forsinkelse automa-tisk får reguleret sin boligstøtte, se også afsnit2.3.6.2.Eks. 1.En husstand oplyser ved ansøgning at have en lønindkomst på 17.000 kr. i marts 2015 og frem. Ud-betaling Danmark kan i februar se i indkomstregisteret at lønindkomsten for marts måned var på17.300 kr. Da ændringen i indkomst er mindre end 800 kr. foretager Udbetaling Danmark ikke engenberegning for marts måned i maj udbetaling og borgeren modtager fortsat samme boligstøtte.Forskellen på 300 kr. indgår i efterreguleringen.Eks. 2.En husstand har i juli måned en beregnet boligstøtte på baggrund af en lønindkomst på 25.000 kr.Udbetaling Danmark kan i august se i indkomstregisteret at lønindkomsten for juli måned var på27.000 kr. Da ændringen i indkomst er på mere end 800 kr. foretager Udbetaling Danmark en gen-beregning, hvis ændringen medfører en nedsættelse af boligstøtten for juli måned på mindst 200 kr.Hvis genberegning medfører en nedsættelse af boligstøtten på mindst 200 kr. bliver boligstøttemod-tageren partshørt om oplysningerne i indkomstregisteret. Hvis boligstøttemodtageren er enig i op-lysningerne i indkomstregisteret eller undlader at svare, vil boligstøttenedsættelsen for juli månedblive fratrukket boligstøtten for september måned.Eks.3.

En husstand har i marts 2015 en beregnet boligstøtte på baggrund af en lønindkomst på 28.000 kr.Udbetaling Danmark kan i februar se i indkomstregisteret, at lønindkomsten for marts måned var på27.900 kr. Da ændringen i indkomst er mindre end 800 kr. foretager Udbetaling Danmark ikke engenberegning for marts måned i maj udbetaling og borgeren modtager fortsat samme boligstøtte.Forskellen på 100 kr. indgår i efterreguleringen.Eks. 4.En husstand har i juli måned en beregnet boligstøtte på baggrund af lønindkomst på 31.000 kr. Ud-betaling Danmark kan i august se i indkomstregisteret at lønindkomsten for juli måned var på29.000 kr. Da ændringen i indkomst er på mere end 800 kr. foretager Udbetaling Danmark en gen-beregning, hvis ændringen medfører en forøgelse af boligstøtten for juli måned på mindst 200 kr.Hvis genberegning medfører en forøgelse af boligstøtten på mindst 200 kr. skal boligstøttemodtage-ren ikke partshøres om oplysningerne i indkomstregisteret. Boligstøtteforøgelsen for juli månedblive lagt til boligstøtten for september måned.Der kan dog være situationer, hvor det vil være rimeligt, at borgeren har mulighed for at fremskyn-de det tidspunkt, hvor en indkomstændring slår igennem på boligstøtteudbetalingen. Hvis f.eks.borgeren ved, at indkomsten vil stige, skal der være mulighed for at få reguleret boligstøtten, før derer gået to måneder. Tilsvarende kan der være tilfælde, hvor borgeren f.eks. er blevet fyret og harbrug for en højere boligstøtte inden det tidspunkt, hvor den lavere indkomst er registreret i ind-komstregisteret.Dette er baggrunden for, at borgeren får mulighed for at afgive oplysninger om kommende ændrin-ger i månedens husstandsindkomst til brug for en ny foreløbig opgørelse af månedens husstands-indkomst.I forlængelse heraf bemærkes det, at en udsvingsgrænse på 800 kr. i forhold til indkomst netop gen-findes i de foreslåede regler for omberegning ved indkomstændringer, se afsnit2.3.2.2.Ved at haveden samme udsvingsgrænse i begge situationer er der tilnærmelsesvis ens kriterier for, om og hvor-dan en indkomstændring slår igennem i den udbetalte boligstøtte. Forskellen består således i, at ud-svingsgrænsen i forbindelse med omberegning vedrører både indkomster i indkomstregisteret ogøvrige indkomster, mens udsvingsgrænsen i forbindelse med genberegning alene vedrører indkom-ster i indkomstregisteret. Da langt hovedparten af boligstøttemodtagere alene eller næsten udeluk-kende har indkomster som fremgår af indkomstregisteret, vil denne forskel i opgørelsesmetode ipraksis have meget lille betydning.Tilnærmelsesvis ens kriterier for omberegning og genberegning er med til at sikre, at modtagerenhverken stilles ringere eller bedre ved at fremskynde det tidspunkt, hvor en indkomstændring slårigennem, i forhold til at afvente, at indkomstændringen indgår i genberegningen. Dermed tilsigtesdet, at den eneste forskel for ydelsesudbetalingen i de to situationer er tidspunktet, hvor boligstøtte-udbetalingen ændres.Det foreslås endvidere, at der skal ansøges om boligstøtte på ny, når boligstøttemodtageren ikke harfået udbetalt boligstøtte i tre sammenhængende måneder som af indkomstændringer, som ikke skyl-des ændring af husstandssammensætning. Når boligstøtteansøgningen indgives inden udgangen afden måned, der følger efter den 3. måned, hvor boligstøtte ikke er udbetales fra starten af dennemåned.

2.3.5. Ændringer i regler for efterregulering2.3.5.1. Gældende retEfter gældende regler skal Udbetaling Danmark i visse tilfælde efter kalenderårets udløb efterføl-gende fremsætte krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte i forbindelse med gen-nemførelsen af efterregulering.Efterregulering foretages efter følgende principper:Udgangspunktet er, at støttemodtageren i løbet af året har oplysningspligt med hensyn til ændringeri husstandens forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten.Såfremt støttemodtageren fuldt ud har opfyldt sin oplysningspligt med hensyn til indtægtsstignin-ger, eventuelle lejenedsættelser eller ændret antal husstandsmedlemmer, herunder børn, der fører tilnedsættelse af støtten, vil den nødvendige nedsættelse af boligstøtten være foretaget gennem ombe-regning i løbet af året, jf. ovenfor afsnit2.3.1.1.,og der skulle således ikke blive tale om efterregu-lering.Har støttemodtageren derimod ikke opfyldt sin oplysningspligt, kan der blive tale om, at UdbetalingDanmark skal kræve tilbagebetaling af den for meget udbetalte boligstøtte.Der kan derimod aldrig efterbetales for lidt udbetalt støtte, selvom det efterfølgende måtte vise sig,at støttemodtageren på grund af lavere indkomst eller lignende ville have været berettiget til en hø-jere støtte, idet efterbetaling dog kan ske, såfremt der udbetales for lidt boligstøtte som følge af enadministrativ fejl fra Udbetaling Danmarks side (f.eks. hvis støttens størrelse er beregnet til et forlille beløb ud fra de af ansøgeren indgivne, korrekte oplysninger). Et krav om tilbagebetaling fraUdbetaling Danmark kan heller ikke nedsættes som følge af lejeforhøjelser i det forløbne år, somstøttemodtager ikke har oplyst om.Vurderingen af, om der foreligger indkomststigninger eller andre ændringer, der medfører efterre-gulering, fordi støttemodtageren ikke eller ikke fuldt ud har opfyldt sin oplysningspligt, sker ved atsammenligne det beregningsgrundlag med hensyn til indkomst, husstand og leje, der har ligget tilgrund for boligstøtteberegningen i boligstøtteåret, med de faktiske forhold, herunder slutligningsre-sultatet for husstandens indkomst. Ved sammenligningen ses der bort fra eventuelle indkomststig-ninger, der skyldes feriepenge, der i forbindelse med jobskifte er beskattet i boligstøtteåret, menførst kan komme til udbetaling i et senere år, hvilket svarer til reglerne for denne type feriepengeved opgørelse af husstandsindkomsten i løbet af året, se afsnit2.3.1.1.Heller ikke ændringer afhusstandens formue indgår ved efterreguleringen.Sammenligningen med hensyn til indkomst foretages således, at der for oplyste ændringer (bortsetfra uvæsentlig indkomstnedgang, dvs. under bagatelgrænserne), herunder ændringer, der har med-ført omberegning i løbet af året, foretages en periodeopdeling, således at disse ændringer alenemedregnes for den periode af året, som de vedrører, mens alle uoplyste ændringer medregnes somvedrørende hele året.Efterreguleringen skal ske, uanset om støttemodtageren har givet oplysning om en del af en ind-komststigning.

Tilbagebetaling kan dog ikke kræves, hvis boligstøttemodtageren kan godtgøre, at denne i løbet afåret har givet meddelelse om indkomstændringer af et sådant omfang, at omberegning af boligstøt-ten burde være sket i løbet af året, og såfremt yderligere efterregulering derved kunne være undgået,fordi de herefter eventuelt uoplyste ændringer er uvæsentlige.Uanset om støttemodtageren har opfyldt sin oplysningspligt, skal for meget udbetalt boligstøtteendvidere tilbagebetales, såfremt boligstøtten er oppebåret mod bedre vidende med urette. Dette vilf.eks. typisk være tilfældet, hvor der er sket en administrativ fejl ved støtteberegningen, og støtte-modtageren har modtaget en bevillingsskrivelse, hvoraf den pågældende burde se, at boligstøtten erfejlagtigt beregnet, f.eks. fordi der er lagt en for høj leje eller for lav indkomst til grund.Tilbagebetaling af den for meget udbetalte boligstøtte skal ikke opkræves, hvis et tilbagebetalings-krav for et kalenderår, der er en følge af indkomstændringer, er mindre end 816 kr. (2003-niveau).For øvrige tilbagebetalingskrav (krav, der er en følge af ændringer i andre forhold end indkomst)kan Udbetaling Danmark vælge, om man vil opkræve disse eller ej, såfremt kravet er mindre end816 kr. (2003-niveau). Der sker en årlig opregulering af beløbet på 816 kr., således at tallet for bo-ligsikring for 2013 er 1.008 kr. og for boligydelse er 1.068 kr.Beløbet relaterer sig til det kalenderår, tilbagebetalingskravet vedrører.Udbetaling Danmark er forpligtet til at foretage en undersøgelse for samtlige boligstøttemodtagereaf, om der er opstået tilbagebetalingskrav som følge af indkomststigninger i forhold til beregnings-grundlaget. Efterreguleringen som følge af indkomstforhold og eventuelle tilbagebetalingskrav somfølge heraf bør gennemføres snarest muligt efter, at oplysningerne om den endelige slutlignede ind-komst foreligger.Tilbagebetalingskrav som følge af indkomstforhold kan som udgangspunkt ikke fremsættes, før derforeligger endelig opgjort slutlignet indkomst for den periode, kravet måtte vedrøre, idet UdbetalingDanmark først på dette tidspunkt kan konstatere, om de økonomiske betingelser for at fremsættekravet er til stede. Udbetaling Danmark har dog mulighed for på grundlag af en foreløbig opgørelseat kræve tilbagebetaling. Det er dog en forudsætning, at kravet er rimelig beregneligt, samt at dersamtidig tages forbehold for senere regulering.Efterreguleringsafgørelsen genoptages af Udbetaling Danmark, hvis slutligningen siden hen genop-tages af SKAT.Spørgsmålet om, hvorvidt tilbagebetaling skal ske, afgøres af Udbetaling Danmark. Afgørelse om,hvorvidt tilbagebetaling skal ske kontant, afdragsvis eller ved modregning i den løbende boligstøtte,træffes ligeledes af Udbetaling Danmark.2.3.5.2. Overvejelser og lovforslagets indholdDet foreslås, at der efter kalenderårets udløb foretages en endelig opgørelse af de enkelte månedershusstandsindkomst, og på grundlag heraf en endelig beregning (indtægtsregulering) af de enkeltemåneders boligstøtte.Efterreguleringen gennemføres, når den skattemæssige årsopgørelse foreligger

Efterreguleringen gennemføres, når årsopgørelsen fra SKAT foreligger, og sker baggrund af årsop-gørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret. Formålet med efterreguleringen er:At sikre en grundig verificering på grundlag af den del af de enkelte måneders husstands-indkomst, som skal indberettes til indkomstregisteret.At samle op på ændringer i de enkelte måneders husstandsindkomst, som i løbet af året harligget under udsvingsgrænsen på 800 kr. for omberegning ved indkomstændringer og genbe-regning.At samle op på ændringer i de enkelte måneders husstandsindkomst, som i løbet af året harligget over udsvingsgrænsen for genberegning, men hvor forskelsbeløbet i boligstøttebereg-ningen har ligget under udsvingsgrænsen på 200 kr. for justering.At foretage en endelig opgørelse af de indkomster, som ikke skal indberettes til indkomstre-gisteret, og som deles ligeligt på årets 12 måneder.På grundlag af denne endelige opgørelse af de enkelte måneders husstandsindkomst, foretages enendelig beregning (indtægtsregulering) af den enkelte måneds boligstøtte. Den endelige beregning(indtægtsregulering) af den enkelte måneds boligstøtte sammenholdes med den boligstøtte, der erhidtil er blevet udbetalt for samme måned. Det bemærkes, at det hidtil udbetalte beløb for en måneder summen af den foreløbige boligstøtte for måneden og et eventuel justeringsbeløb som følge afden efterfølgende genberegning af samme måneds foreløbige boligstøtte.Summen af de således opgjorte forskelsbeløb for de enkelte måneders boligstøtte er udtryk for, omder i løbet af året er blevet udbetalt for lidt eller for meget boligstøtte som følge af indtægtsregule-ringen.Det foreslås, at boligstøtte skal tilbagebetales eller efterbetales, hvis der i løbet af året er blevet ud-betalt 250 kr. eller mere for meget henholdsvis for lidt i boligstøtte. Forslaget indebærer dermedsom noget nyt, at der kan ske efterbetaling af for lidt udbetalt boligstøtte.For personer med almindelig selvangivelse foreslås, at man ved efterreguleringen opgør indtægts-grundlaget endeligt på grundlag af årsopgørelsen, som den foreligger den pr. 1. maj, som er fristenfor selv at rette i den modtagne årsopgørelse. Personer med udvidet selvangivelse har frist for afle-vering af denne 1. juli. Her foreslås tilsvarende, at man ved efterreguleringen opgør indtægtsgrund-laget endeligt på grundlag af årsopgørelsen.Det vurderes, at samtlige boligstøttehusstande skal modtage meddelelse om resultatet af den årligeefterregulering, uanset om boligstøtte for den enkelte husstand skal tilbagebetales, efterbetales ellerviser sig at have været korrekt udbetalt i løbet af året.Det foreslås at, en afgørelse om efterregulering som udgangspunkt ikke kan genoptages som følgeaf, at afgørelse om årsopgørelsen genoptages. Afgørelse om efterregulering kan dog genoptages,hvis en genoptagelse af årsopgørelse medfører en ændring af den årlige husstandsindkomst påmindst 25.000 kr. Det foreslås endvidere, at hvis afgørelse om årsopgørelse påklages, kan endeligafgørelse om efterregulering ikke træffes, før klagesagen om årsopgørelsen er behandlet.Forslaget om at begrænse muligheden for at genoptage en efterreguleringsafgørelse som følge af engenoptagelse af årsopgørelsen skal ses i lyset af, at formålet med boligstøtte er at yde hjælp i for-hold til husstandens aktuelle behov og boligsituation. Dette element styrkes gennem forslaget ommånedlig genberegning, som sikrer en meget hurtig og meget præcis beregning og udbetaling af

boligstøtten i løbet af året på grundlag af de reelle indkomstforhold. Som følge heraf forventes det,at efterreguleringen for langt de fleste husstande ikke vil resultere i tilbagebetaling eller efterbeta-ling af boligstøtte, og i givet fald kun med forholdsvis små beløb.Det vurderes i forlængelse heraf, at den månedlige genberegning i kombination med efterregulerin-gen giver en tilstrækkeligt stor sikkerhed for, at den aktuelle boligstøtteudbetaling svarer til hus-standens behov.2.3.6. Justeret oplysningspligt2.3.6.1. Gældende retEfter gældende regler har modtagere af boligstøtte pligt til at give oplysning til Udbetaling Dan-mark om alle ændringer i forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten, herun-der indkomststigninger. Misligholdelse af denne oplysningspligt medfører som udgangspunkt, atboligstøtte, der er modtaget uberettiget, skal tilbagebetales.Formelt set har modtageren ligeledes oplysningspligt om ændringer, der kan medføre forhøjelse afboligstøtten, herunder indkomstfald. Manglende overholdelse af oplysningspligten om sådanne æn-dringer har dog ikke negative konsekvenser for modtageren udover, at boligstøtte som altoverve-jende udgangspunkt ikke efterbetales, selvom det viser, at boligstøtten kunne have været forhøjettidligere.Efter gældende regler skal Udbetaling Danmark af egen drift oprette en sag med henblik på eventu-elt at træffe afgørelse om nedsættelse eller bortfald af boligstøtten, hvis Udbetaling Danmark er ibesiddelse af oplysninger om ændrede forhold, der skal medføre nedsættelse eller bortfald. Det kanf.eks. være indkomstoplysninger, som Udbetaling Danmark indhenter fra indkomstregisteret.I forbindelse med ændringer, der kan medføre forhøjelse af boligstøtten, er det efter gældende regleren betingelse, at modtageren selv oplyser herom, før der kan træffes afgørelse om forhøjelse.2.3.6.2. Overvejelser og lovforslagets indholdDe i afsnit2.3.1. – 2.3.5.beskrevne forslag vil samlet set tilvejebringe et regelsæt for indtægtsregu-lering af boligstøtte, som vil gøre det muligt at automatisere store dele af sagsbehandlingen samti-dig med, at der ikke sker en unødig forsinkelse af reguleringen af boligstøtten, hvis borgeren harviden om sine indkomstforhold, som endnu ikke er tilgængelig i SKAT’s registre.Et afgørende og gennemgående element i forslagene er, at der sker en systematisk fastlæggelse ogfordeling af handlepligter mellem Udbetaling Danmark og borgeren. Konkret medfører forslagene,at Udbetaling Danmark skal indhente elektroniske indkomstoplysninger i alle boligstøttesager hvermåned via indkomstregisteret. Udbetaling Danmark skal endvidere systematisk i alle sager anvendedisse indkomstoplysninger til at genberegne og justere boligstøtten, hvis objektive beløbsmæssigebetingelser er opfyldt. Genberegning og justering skal i givet fald ske på Udbetaling Danmarks ini-tiativ, uanset om ændringen er til gunst eller ugunst for modtageren.

Det foreslås derfor, at modtagerens oplysningspligt ved indkomstændringer ophæves for så vidtangår indkomster, som indberettes til indkomstregisteret. Der ændres ikke ved, at modtageren haroplysningspligt om indkomster og ændringer heri, som ikke indberettes til indkomstregisteret.Modtageren gives endvidere mulighed for at give meddelelse om indkomstændringer, som endnuikke er blevet registreret i indkomstregisteret, for derved at kunne fremskynde en ændring af denudbetalte boligstøtte. Dette vil også være relevant i ansøgningssituation. I disse situationer foreslåsdet, at ansøgeren/modtageren som udgangspunkt ikke skal fremvise dokumentation for (kommende)indkomstforhold, som vil blive indberettet til indkomstregisteret. Der henvises til afsnit2.3.5.1.2.3.7. Procedure vedrørende partshøring ved genberegning og efterregulering2.3.7.1. Gældende retDet følger af forvaltningslovens § 19, stk. 1, at hvis en part i en sag ikke kan antages at være be-kendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om sagens faktiske omstændig-heder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerneog givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysninger-ne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.Partshøringen skal således sikre, at den, der er part i en sag, får mulighed for at gøre sig bekendtmed og kommentere myndighedens beslutningsgrundlag, inden der træffes afgørelse.Forvaltningsloven indeholder ingen formkrav til selve høringsproceduren. Partshøringen skal dognaturligvis foregå på en måde, i en form og med en frist, der stemmer overens med formålet medpartshøring.Efter forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 1, gælder partshøringspligten ikke, hvis det efter oplysnin-gernes eller vurderingernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffeafgørelse i sagen på det foreliggende grundlag.I forbindelse med den årlige efterregulering som følge af indkomstforhold, se afsnit2.3.5.1.,foretages der som udgangspunkt ikke partshøring, idet efterreguleringen foretages på baggrund afoplysninger fra skattemyndighederne om skattepligtig indkomst, hvor der er sket endelig ligning.Dette udgangspunkt gælder naturligvis ikke, hvis myndighederne er bekendt med, at de pågældendeoplysninger er omtvistede, f.eks. at der verserer en skattesag vedrørende det indkomstår, der harbetydning for afgørelsen af den foreliggende sag.

2.3.7.2. Overvejelser og lovforslagets indholdForslagene om automatisk månedlig genberegning og ændrede regler for efterregulering forventesat medføre en meget betydelig stigning i antallet af afgørelser vedrørende indtægtsregulering, ogdermed i antallet af partshøringer.I forbindelse med den månedlige genberegning skal der endvidere tages hensyn til, at partshøringog afgørelse om genberegning skal kunne gennemføres indenfor et relativt kort tidsrum. Det forud-sættes således, at partshøring over den enkelte måneds foreløbige boligstøtte iværksættes omkringden 10. i den følgende måned, hvor den del af månedens indkomster, som indberettes til indkomst-registeret, kan indhentes i registret. Endvidere følger det af forslaget om genberegning, at forskels-beløb på mere end 200 kr. skal indgå som en justering (blive lagt til eller trukket fra) ved først-kommende udbetaling af foreløbig boligstøtte.2.3.7.2.1 Partshøring i forbindelse med månedlig genberegningHvis en genberegning viser, at den foreløbige boligstøtte har været mere end 200 kr. for lav, vilforskelsbeløbet indgå som en justering ved (blive lagt til) førstkommende udbetaling af foreløbigboligstøtte. Da der i disse tilfælde vil være tale om en begunstigende forvaltningsakt, vil der ikkeske partshøring.Hvis genberegningen viser, at den foreløbige boligstøtte har været mere end 200 kr. for høj, vil derske partshøring, før der kan træffes afgørelse om, at forskelsbeløbet indgår som en justering ved(blive trukket fra) førstkommende udbetaling af foreløbig boligstøtte.Det skønnes hensigtsmæssigt, at der foretages partshøring ved agterskrivelse, dvs. varsling af enændring, som vil blive gennemført medmindre borgeren gør indsigelse. Agterskrivelsen bør inde-holde oplysninger om ændringen af boligstøtte, og om begrundelse herfor, herudover bør det frem-gå, at ændringen af boligstøtte vil blive gennemført som varslet, medmindre Udbetaling Danmarkmodtager bemærkninger inden for en nærmere angivet frist på minimum 8 dage eller modtager an-dre oplysninger, der kan medføre ændringer i boligstøtten.Det forudsættes, at agterskrivelsen vil blive sendt digitalt til borgeren i medfør af lov om offentligdigital post, herunder med mulighed for undtagelser for bestemte grupper af borgere. Det forudsæt-tes endvidere, at der vil blive etableret en digital selvbetjeningsløsning, som gør det muligt for bor-geren at besvare partshøringen digitalt. Formen skal dog respektere formålet med partshøringsplig-ten, dvs. at parten skal have mulighed for at kommentere, korrigere og supplere sagens faktuellegrundlag.2.3.7.2.2 Partshøring i forbindelse med den årlige efterreguleringDet foreslås, at meddelelse af efterreguleringsafgørelsen sker som en agterskrivelse, hvor modtage-ren gives en frist på 14 dage til at komme med ændrede oplysninger. For modtagere, som ikke hen-vender sig inden 14-dages fristens udløb, vil afgørelsen herefter blive effektueret uden yderligeremeddelelser til borgeren.2.4. Øvrig regelforenkling på boligstøtteområdetMed henblik på at opnå regelforenkling foreslås det at ophæve en række særregler i boligstøttelo-ven, som har en meget begrænset eller ingen anvendelse. Det foreslås at ophæve

reglen om, at der under helt særlige omstændigheder kan udbetales boligstøtte over bolig-støttelovens maksimumsgrænse, ogreglerne om særlig fastsættelse af størrelsen af en række tillægs- og fradragsbeløb ved op-gørelse af boligudgiften til beregning af boligstøtte.2.4.1. Reglen om boligstøtte udover maksimumsgrænsen2.4.1.1. Gældende retDet følger af § 23, stk. 4, i boligstøtteloven, at Udbetaling Danmark i helt særlige situationer kanudbetale boligstøtte ud over lovens maksimumgrænse. Anvendelse af reglen forudsætter, at Udbeta-ling Danmark foretager en konkret, individuel socialfaglig vurdering i den enkelte sag. I praksis harbestemmelsen alene betydning for folkepensionister og førtidspensionister på gammel ordning.Endvidere er der efter lovforarbejderne tale om meget begrænsede muligheder for at bringe be-stemmelsen i anvendelse.2.4.1.2. Overvejelser og lovforslagets indholdReglen anvendes i meget begrænset omfang. Modtagergruppen udgøres udelukkende af folkepensi-onister og førtidspensionister efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindeligførtidspension m.v. (gammel ordning).Der er tale om en form for trangsvurdering i forhold til den økonomiske situation, som skal sam-menholdes med nødvendigheden af en given bolig ud fra personlige, helbredsmæssige forhold mv.Der vil i vid udstrækning være tale om samme slags vurdering, som lægges til grund ved ansøgningom personligt tillæg til folkepensionister og førtidspensionister efter gammel ordning.Det foreslås derfor, at reglen afskaffes, og at et tilbageværende behov for at kunne yde tilskud i dis-se situationer dækkes ved hjælp af reglerne om personligt tillæg i lov om social pension og lov omhøjeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Dermed afskaffes en re-gel med meget begrænset praktisk betydning, som umiddelbart vurderes at kunne erstattes af eneksisterende og mere generel tilskudsbestemmelse.Det foreslås endvidere, at eksisterende sager, hvor husstanden får beregnet boligstøtten efter § 23,stk. 4, i boligstøtteloven, fortsætter efter gældende regelsæt (overgangsregel).2.4.2. Reglen om særskilt fastsættelse af satser for boligrelaterede udgifter2.4.2.1. Gældende retUdbetaling Danmark kan fastsætte andre end i de loven fastsatte fradrags- og tillægsbeløb til udgif-ten til varme, varmt vand, elforbrug, vandafgift og vandafledningsafgift for boligstøttesager inden-for den enkelte kommune, såfremt udgiften i den pågældende kommune afviger fra de i loven fast-satte beløb.Reglerne har ikke været anvendt i en længere årrække, som går længere tilbage end overførslen afboligstøtteområdet til Udbetaling Danmark.Der er ikke adgang for den enkelte borger til at ”søge om” ændrede satser, og der kan ikke klagesover Udbetaling Danmarks afgørelse om (ikke) at anvende særskilte kommunale satser

2.4.2.2. Overvejelser og lovforslagets indholdMed overførslen af boligstøtteområdet til Udbetaling Danmark vurderes det, at reglen heller ikke påsigt vil kunne blive relevant. Det er således forudsat med etableringen af Udbetaling Danmark, atder administreres ensartet i hele landet.Det foreslås derfor, bestemmelserne ophæves af regelforenklingshensyn.2.5. Konsekvensændringer i lov børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag2.5.1. Gældende retDer ydes særligt børnetilskud, når en af eller begge barnets forældre modtager folkepension, herun-der når folkepension til en eller begge af to pensionsberettigede forældre ikke udbetales, fordi § 46 ilov om social pension finder anvendelse (strafafsoning m.v.). Det særlige børnetilskud udgør13.488 kr. årligt (2014-niveau). Hvis begge forældre modtager folkepension, eller hvis folkepensio-nen til én eller begge af to forældre, der er berettigede til folkepension, ikke udbetales, fordi § 46 ilov om social pension finder anvendelse, ydes endvidere tillæg til særligt børnetilskud på 1.752 kr.årligt (2014-niveau).Det særlige børnetilskud til denne personkreds – men ikke tillægget hertil – indtægtsreguleres efterregler svarende til reglerne for indtægtsregulering af folkepensionens pensionstillæg. Det særligebørnetilskud aftrappes således, når indtægtsgrundlaget for pensionstillæg overstiger det beløb,hvormed pensionstillægget bortfalder. Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg opgøres efter § 29 ilov om social pension på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles/samlevers samledeindtægter. Nedsættelsen af særligt børnetilskud sker med 3 pct. af indtægtsgrundlaget over det be-løb, hvormed pensionstillægget bortfalder.For en enlig folkepensionist svarer det til, at aftrapningsintervallet for særligt børnetilskud er ind-komster udover folkepensionen på mellem ca. 305.000 kr. og ca. 754.000 kr. årligt (2014-niveau).Efter gældende regler fastsættes det særlige børnetilskud hver 1. januar på grundlag af den opgjorteindtægt. Dette svarer til de gældende regler om, at folkepensionen – herunder pensionstillægget –fastsættes hver 1. januar på grundlag af et nyt indtægtsgrundlag, jf. afsnit2.2.3.1.Endvidere omregnes det særlige børnetilskud efter gældende regler i løbet af året, hvis indtægts-grundlaget ændres mere end rent midlertidigt og en beregning på grundlag af den forventede frem-tidige indtægt fører til en ændring af det særlige børnetilskuds størrelse eller de personlige forhold,som har betydning for det særlige børnetilskuds størrelse, ændres. Dette svarer ligeledes til de gæl-dende regler for omregning af folkepensionen – herunder pensionstillægget – i løbet af året, jf. af-snit2.2.3.1.

Efter gældende regler sker omregning med virkning fra den 1. i kvartalet efter, at Udbetaling Dan-mark har modtaget oplysninger om de ændrede forhold. Hvis oplysning om ændringer, der medfø-rer forhøjelse af de særlige børnetilskud, modtages af Udbetaling Danmark senere end tidspunktetfor ændringen, omregnes det særlige børnetilskud med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for æn-dringen, dog højst for en periode på 3 måneder fra tidspunktet for modtagelsen af oplysningerne.Dette svarer til gældende regler for omregning (forhøjelse) af folkepension med tilbagevirkendekraft, hvor perioden dog er højst 6 måneder.Personer, der modtager førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig elleralmindelig førtidspension m.v., er berettiget til børnetilskud efter de regler, der gælder for modtage-re af folkepension.2.5.2. Overvejelser og lovforslagets indholdSom beskrevet ovenfor er der efter gældende regler samme systematik for henholdsvis pensionstil-lægget til folkepensionen og særligt børnetilskud til den omtalte personkreds for så vidt angår opgø-relse af indtægtsgrundlaget, årsomregning og omregning i løbet af året, idet reglerne for det særligebørnetilskud følger reglerne for pensionstillægget.De foreslåede ændringer vedrørende opgørelse af indtægtsgrundlag, omregning og efterreguleringaf pensionstillægget medfører derfor behov for konsekvensændringer i reglerne for særligt børnetil-skud.Hovedformålet med den gældende kobling til pensionstillægget er at sikre, at aftrapningen af deforskellige ydelser ikke sker med overlappende aftrapningsintervaller, hvilket vil føre til en uhen-sigtsmæssig høj sammensat marginalbeskatning. Derudover ses formålet at have været, at man villeudnytte, at der for modtagerkredsen allerede fandtes et regelsæt og en administration, som opgjordeet indtægtsgrundlag, der kan lægges umiddelbart til grund for beregning og omregning af ydelsen.Det foreslås derfor en ændring af kriteriet for, hvornår en indkomstændring medfører omregning afdet særlige børnetilskud, så det svarer til det ændrede kriterium for omregning af pension ved ind-komstændringer. Det foreslås således, at det særlige børnetilskud skal omregnes, hvis det efter lovom social pension opgjorte indtægtsgrundlag afviger fra det hidtil anvendte indtægtsgrundlag, og enberegning på grundlag af det opgjorte indtægtsgrundlag fører til en ændring af det særlige børnetil-skuds størrelse.2.6. Ikrafttræden og overgangsbestemmelserDet foreslås, at de ændrede regler for indtægtsregulering af social pension og boligstøtte træder ikraft 1. januar 2015. Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 5.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentligeLovforslaget ændrer ikke de grundlæggende betingelser for retten til og principperne for indtægts-regulering af social pension og boligstøtte.

Lovforslaget indebærer, at den løbende regulering og omberegning af de udbetalte pensioner ogboligstøtte ved indkomstændringer må vurderes at ske mere rettidigt end efter gældende praksis,hvor der ikke sker samme systematiske opfølgning. Dette sikres ved at skabe en fast ydelsesperiodefor social pension og boligstøtte (henholdsvis kalenderåret og den enkelte måned), og ved at Udbe-taling Danmark anvender løbende indkomstoplysninger for husstanden i de eksisterende indkomst-registre.Lovforslaget betyder desuden, at der skal ske en årlig efterregulering af de udbetalte sociale pensio-ner svarende til den efterregulering, der efter gældende regler sker af personskatterne og den indivi-duelle boligstøtte. For boligstøtten ændres den årlige efterregulering desuden således, at enhver ind-komstafvigelse lægges til grund, uanset om indkomsten har været lavere eller højere, end de ind-komster, der er lagt til grund ved udbetalingerne i løbet af året. Dette betyder, at nogle får efterbetalteventuel manglende boligstøtte, hvis årsindkomsterne viser sig lavere, mens andre vil skulle tilba-gebetale boligstøtte, hvis årsindkomsten viser sig højere.For den enkelte modtager af social pension eller boligstøtte kan eventuelle ydelsesmæssige konse-kvenser henføres følgende to elementer:1. Faste perioder for beregning af ydelsen kan påvirke ydelsen hos modtagere med svingende ind-komst.2. Ændrede regler om tilbagebetaling og efterbetaling vil påvirke ydelsen hos modtagere, som harunder- eller overvurderet deres indkomst.Det afgørende i forhold til begge de typer af ydelsesmæssige konsekvenser, som uddybes nedenfor,er, at ydelserne fremover beregnes på samme måde for alle, og at alle kan regne med at få præcisden ydelse, de har ret til – hverken mere eller mindre. Disse ydelsesmæssige konsekvenser er såle-des en konsekvens af, at lovforslaget muliggør, at ydelsesberegningerne fastlægges mere præcist,end de bliver efter gældende regler, fordi de kan baseres på et objektivt regelsæt og på grundlag afautoritative indkomstregistre.Ad 1:Gruppen af modtagere med svingende indkomster får efter gældende regler deres ydelse be-regnetentenud fra en gennemsnitlig indkomst henover året,ellerde får omregnet deres ydel-se, efterhånden som indkomstændringerne finder sted. Det vil afhænge af individuelle for-hold, om den ene eller anden beregningsmåde er til fordel eller ulempe for den enkelte mod-tager. Det kan f.eks. have indflydelse, om og hvor ofte den enkelte ydelsesmodtager henven-der til Udbetaling Danmark om ændrede indtægtsforhold.Dermed kan det med de gældende regler ofte bero på tilfældigheder, hvilken af beregnings-måderne, der anvendes i forhold til den enkelte modtager – og dermed om den enkelte modta-ger har en fordel eller en ulempe.Med lovforslaget vil der altid være en fast periode for opgørelsen af indtægtsgrundlaget ogdermed for ydelsesberegningen. Den faste ydelsesperiode er nødvendig for at kunne anvendeindkomstregistrene direkte i sagsbehandlingen og betyder, at der fremover kun vil være énmåde at beregne ydelsen på, og at denne beregningsmåde ikke vil bero på tilfældigheder.

Den faste ydelsesperiode medfører samtidig en symmetrisk behandling af indkomststigninger(som automatisk medfører nedsættelse af ydelsen) og indkomstfald (som automatisk medfø-rer, at ydelsen sættes op). Det betyder samtidig, at der kan være modtagere, som vil kunne op-leve, at deres ydelser bliver større eller mindre med de foreslåede regler, selvom deres ind-komster har ”svinget på samme måde”, før lovforslaget træder i kraft.Bl.a. fordi det ikke har været muligt at fastlægge pensionisters henvendelsesmønstre i forholdtil indkomstændringer, er det ikke muligt at vurdere, hvor mange pensionister der kan blivepåvirket af en fast ydelsesperiode på et kalenderår af gangen. For hovedparten af pensioni-sterne vurderes modellen imidlertid at betyde en uændret eller meget begrænset ændring afpensionen, fordi langt de fleste pensionister (ca. 90 pct.) har stabile indkomster.Med forbehold for, at det ikke har været muligt at fastlægge boligstøttemodtageres henven-delsesmønstre i forhold oplysning om til indkomstændringer, vurderes det, at mindst 85 pct.af boligstøttemodtagerneikkevil opleve ændringer i deres årlige boligstøtte som følge af denforeslåede model. Dette vurderes bl.a. at gælde for de svageste borgere, som alene er på over-førelsesindkomst og derfor typisk vil have en jævn lav indtægt hen over året. For en mindreandel af boligstøttemodtagerne med svingende husstandsindkomst vil princippet med en må-nedlig beregning kunne medføre ændringer i boligstøtten i både op- og nedadgående retning.Ad 2:Efter gældende regler får en række ydelsesmodtagere beregnet deres ydelser på et bereg-ningsgrundlag, som kan være betydeligt under- eller overvurderet i forhold til deres faktiskeindkomst.F.eks. betyder boligstøttelovens bagatelgrænse på 23.700 kr. (boligsikring, 2014-pl), før enindkomststigning skal føre til en omberegning eller efterregulering i forbindelse med årsopgø-relsen, at nogle modtagere kan have et incitament til at opgive en for lav indkomst uden at ri-sikere at skulle betale for meget udbetalt boligstøtte tilbage. Tilsvarende på pensionsområdetbetyder princippet om, at modtageren skal have været i ond tro, før for meget udbetalt pensionkan kræves tilbagebetalt, at der er forholdsvis begrænsede muligheder for at kræve pensionentilbagebetalt, selvom indkomsten viser sig at være højere end oplyst af pensionisten.Med de foreslåede modeller vil ydelsen fremover blive efterreguleret ud fra de faktiske ind-komster, når disse kan konstateres i de respektive indkomstregistre. Ved denne efterreguleringvil der ikke være en bagatelgrænse for, hvornår en indkomststigning skal medtages, ligesomet tilbagebetalingskrav vil blive effektueret uafhængigt af spørgsmålet om god/ond tro.Det bemærkes, at efterreguleringen også kan vise, at modtageren har fået lidt i ydelse (pga.overvurderet indkomst). I disse tilfælde vil ydelsen blive efterbetalt til modtageren.Det har ikke været muligt at foretage et skøn over, hvor mange ydelsesmodtagere, der under-eller overvurderer deres indkomster. Det afgørende er imidlertid, at ydelserne fremover be-regnes på grundlag af de faktiske indkomstforhold, hvorved risikoen for over- eller under-kompensation minimeres.Det påvirker vurderingen af de samlede økonomiske konsekvenser, at det ikke har været muligt atfastlægge ydelsesmodtagernes henvendelsesmønstre i forhold til indkomstændringer, eller at foreta-

ge et skøn over, hvor mange ydelsesmodtagere, der under- eller overvurderer deres indkomster. Detpåvirker endvidere vurderingen, at tilgængelige historiske data vedrører perioden før UdbetalingDanmark overtog administrationen af social pension og boligstøtte fra kommunerne. Data dækkerderfor en forventelig forskellighed i kommunal praksis vedrørende indtægtsregulering, som underalle omstændigheder må antages at blive reduceret efter overgangen til Udbetaling Danmark.Det bemærkes endvidere, at en stor del af pensionsmodtagere modtager individuel boligstøtte, og atde ændringer i den berettigede pension, som omtales ovenfor, kan føre til modsatrettede ændringer iboligstøtten.Samlet set vurderes de foreslåede ændringer på pensions- og boligstøtteområdet samt vedrørendebørnetilskud ikke at medføre ændringer i de offentlige udgifter til social pension, boligstøtte ogbørnetilskud.3.2. Administrative konsekvenser for det offentligeForslaget skønnes at medføre engangsudgifter til tilpasning af IT-systemer ved Udbetaling Dan-mark på i alt 40,1 mio. kr. i 2014. Forslaget skønnes at reducere de administrative udgifter med i alt41,1 mio. kr. i 2015, 49,9 mio. kr. i 2016, 51,5 mio. kr. i 2017 og med 54,1 mio. kr. årligt fra ogmed 2018. Der er i opgørelsen taget højde for allerede forudsatte effektiviseringsgevinster på 300mio. kr. årligt i Udbetaling Danmark.De ændrede administrative udgifter består som vist i tabel 3 af:Administrative bruttogevinster på 68,2 mio. kr. årligt fra og med 2015.Ekstra udgifter til brevforsendelse i forbindelse med partshøring, til besvarelse af borger-henvendelse i forbindelse med de løbende ændringer af boligstøtten, og til besvarelse afborgerhenvendelser i en overgangsfase vedrørende de nye beregningsmetoder. Udgifter her-til er opgjort til 24,9 mio. kr. i 2015, 16,1 mio. kr. i 2016, 15,5 mio. kr. i 2017 og 14,1 mio.kr. årligt fra og med 2018.Udgifter til tilpasning af eksisterende sagsbehandlingssystemer er opgjort (skønnede) til29,8 mio. kr. til anskaffelse og 10,3 mio. kr. til implementering, som afholdes i 2014. Belø-bene skal fortsat kvalificeres. Udgifterne til implementering indeholder også ressourcer tilen fælles informationsindsats over for modtagerne af boligstøtte og pension. Hertil kommerudgifter til løbende drift på 2,2 mio. kr. i 2015, 2,2 mio. kr. i 2016 og 1,2 mio. kr. 2017.Tabel 3Administrative mindreudgifter ved forslaget (2013-pl)Mio. kr.201420152016Administrative068,268,2bruttogevinsterAdministrative0-24,9-16,1udgifterIT-tilpasning-40,1-2,2-2,2I alt-40,141,149,9

Forslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.5. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.6. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget letter borgerens administrative byrder ved at lette dokumentationskravet i forbindelsemed ansøgning om social pension og boligstøtte. Automatisk omregning og efterregulering af socialpension og boligstøtte sikrer endvidere, at borgeren ikke behøver at følge løbende med i egne ind-komstforhold og oplysninger om ændringer heri til Udbetaling Danmark.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.8. Hørte myndigheder og organisationerAnkestyrelsen, Boligselskabernes Landsforening, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, DanmarksLejerforeninger, Datatilsynet, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Dan-ske Revisorer, Det Centrale Handicapråd, Ejendomsforeningen Danmark, Foreningen af Social-,Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Husle-jenævns- og Beboerklagenævns forening, Jyske Grundejerforeninger, KL, Lejernes Landsorganisa-tion i Danmark, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, Udbetaling Danmark, Ungdomsboligrå-det, Ældre Sagen, Ældreboligrådet, Landsforeningen for førtidspensionister, Ældremobiliseringen9. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenserPositive konsekvenser/mindreudgifter2015: 0 mio. kr.2016: 0 mio. kr.2017: 0 mio. kr.2018: 0 mio. kr.2014: - 40,1 mio. kr.2015: 41,1 mio. kr.2016: 49,9 mio. kr.2017: 51,5 mio. kr.2018: 54,1 mio. kr.Ingen.Negative konsekvenser/merudgifter2015: 0 mio. kr.2016: 0 mio. kr.2017: 0 mio. kr.2018: 0 mio. kr.Ingen

Til § 1(Lov om social pension)Til nr. 1 (§ 27, stk. 2-4)Efter gældende regler er opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget for beregning af folkepensio-nens grundbeløb i et kalenderår den skattemæssige årsopgørelse for indkomståret 2 år tidligere. Ind-tægtsgrundlaget opreguleres efter samme regler som ved forskudsopgørelsen for det pågældende år.Hvis pensionistens forhold har ændret sig, eller der er tale om en ny pensionist, er indtægtsgrundla-get dog baseret på oplysninger fra pensionisten om de forventede fremtidige indkomster på årsbasis(ikke kalenderåret), dvs. typisk 12 gange den aktuelle månedlige indtægt.Det foreslås i§ 27 stk. 2,at opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er indtægten i det aktuellekalenderår, dvs. det kalenderår som pensionsudbetalingen vedrører. Der foreslås ingen ændringermed hensyn til hvilke indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget. Opgørelsesperioden kan dog værekortere end kalenderåret, hvis der er tale om en ny pensionist, eller pensionen skal omregnes somfølge af ændret personlige forhold eller dødsfald. Opgørelsesperioden ændres også, dvs. bliver kor-tere end kalenderåret, hvis pensionsudbetalingen midlertidig afbrydes og efterfølgende genoptages,fx ved fængselsophold eller opsat pension. Opgørelsesperioden, når pensionsudbetalingen genopta-ges eller omregnes på grund af personlige forhold, vil være perioden fra det tidpunkt, som pensio-nen genudbetales eller omregnes med virkning fra, til kalenderårets udgang. Ved omregning somfølge af et ændret indtægtsskøn, jf. § 39, stk. 2, nr. 1, ændres opgørelsesperioden ikke. Engangsind-komster, der registreres i indkomstregistret, indgår alene i indkomstgrundlaget i den opgørelsespe-riode, hvor indkomsten registres. Andre engangsindkomster samt udgifter, herunder indbetalingertil pensionsordninger, som kan fradrages ved opgørelse af den personlige indkomst, fordeles ligeligtover hele kalenderåret.Det foreslås i§ 27, stk. 3,at indtægter, herunder fradragsberettigede udgifter, der ikke fremgår afindkomstregisteret, forudsættes jævnt fordelt over året, når indtægtsgrundlaget skal fastsættes for enperiode, der er kortere end kalenderåret, herunder fx ved den første beregning af pension til nyepensionister og i forbindelse med påbegyndelse eller ophør af opsat pension. Baggrunden herfor er,at det ikke er muligt at foretage en periodeopdeling af indkomster på grundlag af forskuds- ellerårsopgørelsen. Det foreslås, dog at social-, børne- og integrationsministeren skal kunne fastsætte

regler, der fraviger dette, når det drejer sig om selvstændig erhvervsindtægt. Det er hensigten, atfastsætte regler hvorefter selvstændige, der kan dokumentere eller på anden måde sandsynliggøre enanden fordeling af erhvervsindtægten på opgørelsesperioder i kalenderåret, kan få lagt denne forde-ling til grund ved pensionsberegningen. Derved tilstræbes en højre grad af ligestilling med lønmod-tagere, hvor lønindkomsten kan periodeopdeles på grundlag af indkomstregisteret.Efter gældende regler er det anvendte indtægtsgrundlag som udgangspunkt endeligt, dvs. der skerikke senere en efterregulering af den udbetalte pension, hvis indtægten senere viser sig at have væ-ret anderledes. Ændringer af indtægtsgrundlaget har kun virkning for pensionen fremadrettet. Pen-sionen efterreguleres dog med op til 6 måneder bagud fra det tidspunkt, som Udbetaling Danmarkhar modtaget oplysninger om en ændring af indtægtsgrundlaget, hvis en omregning medfører enhøjere pension.I§ 27, stk. 4,foreslås, at indtægtsgrundlaget opgøres foreløbigt hver måned på grundlag af for-skudsopgørelsen. Pensionisten kan ændre sin forskudsopgørelse i løbet af året. Det er den aktuelleforskudsopgørelse, som skal anvendes ved den månedlige opgørelse af det foreløbige indtægts-grundlag og beregning af den pension, som skal udbetales i måneden, dvs. forskudsopgørelsen ul-timo den foregående måned (måneden før pensionsudbetalingen) eller senere. Hvis opgørelsesperi-oden er kortere end et kalenderår kan forskudsopgørelsen ikke anvendes. I dette tilfælde foreslåsdet, at pensionen fastsættes på grundlag af oplysninger fra borgeren om den forventede indkomst iopgørelsesperioden.Det foreslås i§ 27, stk. 5,at indtægtsgrundlag i visse tilfælde opgøres på grundlag af den registrere-de indkomst i opgørelsesperioden. Ved den registrerede indkomst forstås summen af indkomsten iopgørelsesperioden ifølge indkomstregisteret og øvrige indkomster i opgørelsesperioden ifølge denaktuelle forskudsopgørelse eller oplysninger fra pensionisten. Sidstnævnte er tilfældet, når opgørel-sesperioden er kortere end kalenderåret, og når pensionisten har udenlandske indtægter, der ikke erskattepligtige i Danmark, men som skal indgå i indtægtsgrundlaget i henhold til § 32 i bekendtgø-relse nr. 563 af 30. maj 2013 om social pension. Indtægtsgrundlaget opgøres på grundlag af denregistrerede indkomst, hvis dette indkomstgrundlag overstiger indkomstgrundlaget opgjort pågrundlag af forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren. Baggrunden for forslaget er, at dethidtil anvendte indkomstgrundlag i dette tilfælde må anses for at være forkert. Udbetaling Danmarkskal så vidt muligt i god tid forinden sende borgeren et brev om, at pågældende bør overveje at æn-dre sin forskudsopgørelse, hvis det på et tidspunkt i året synes klart via oplysninger i indkomstregi-steret, at den faktiske indkomst i året må forventes at afvige fra forskudsopgørelsen med et væsent-ligt beløb.Til nr. 2 ( § 29, stk. 1, nr. 2-6)Efter gældende regler er opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg,den supplerende pensionsydelse (ældrecheck), helbredstillæg og varmetillæg i et kalenderår denskattemæssige årsopgørelse for indkomståret 2 år tidligere. Indtægtsgrundlaget opreguleres eftersamme regler som ved forskudsopgørelsen for det pågældende år. Hvis pensionistens forhold harændret sig, eller der er tale om en ny pensionist, er indtægtsgrundlaget dog baseret på oplysningerfra pensionisten om de forventede fremtidige indkomster på årsbasis (ikke kalenderåret), dvs. typisk12 gange den aktuelle månedlige indkomst. I indtægtsgrundlaget indgår både pensionistens og eneventuelt ægtefælles eller samlevers indtægter.

Det forslås i§ 29, stk. 1, nr. 2-3,at opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er indtægten i detaktuelle kalenderår, og at der månedligt opgøres et indtægtsgrundlag svarende til den aktuelle for-skudsopgørelse for kalenderåret. Forslaget svarer til reglerne vedrørende opgørelsesperioden forgrundbeløbet. Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.I§ 29, stk. 1, nr. 4,foreslås, at indtægtsgrundlaget opgøres hver måned på grundlag af forskudsop-gørelsen. Pensionisten kan ændre sin forskudsopgørelse i løbet af året. Det er den aktuelle forskuds-opgørelse, som skal anvendes ved den månedlige opgørelse af det foreløbige indtægtsgrundlag ogberegning af den pension, som skal udbetales i måneden, dvs. forskudsopgørelsen ultimo den fore-gående måned (måneden før pensionsudbetalingen) eller senere. Forslaget svarer til reglerne vedrø-rende opgørelsesperioden for grundbeløbet. Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.I§ 29, stk. 1, nr. 5,foreslås, at indtægtsgrundlag i visse tilfælde opgøres på grundlag af den regi-strerede indkomst i opgørelsesperioden. Indtægtsgrundlaget opgøres på grundlag af den registreredeindkomst, hvis dette indkomstgrundlag overstiger indkomstgrundlaget opgjort på grundlag af for-skudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren. Forslaget svarer til reglerne vedrørende opgørelses-perioden for grundbeløbet. Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.I§ 29, stk. 1, nr. 6,forslås, at Udbetaling Danmark i særlige tilfælde efter en konkret vurdering kanforhøje indtægtsgrundlaget opgjort efter nr. 4 og 5. Der er tale om en regel, der skal modvirke spe-kulation i, at helbredstillæg og varmetillæg efter forslaget, ikke efterreguleres. En betingelse, for atUdbetaling Danmark kan forhøje indtægtsgrundlaget, er, at et beregnet indtægtsgrundlag overstigerindtægtsgrundlaget efter forslagets§ 29, stk.1, nr. 4 og 5,med 20 procent. De 20 procent svarer tilgodt 2 måneders indkomst, når indkomsten er ligelig fordelt over året. Derved er der søgt taget høj-de for den usikkerhed, der typisk er ved sådanne skøn. Det beregnede indtægtsgrundlag opgøressom den hidtidige indkomst i opgørelsesperioden ifølge indkomstregisteret opregnet til hele opgø-relsesperioden og tillagt en forholdsmæssig andel – svarende til den aktuelle opgørelsesperiodeslængde - af de indkomster i den seneste årsopgørelse, der ikke registreres i indkomstregisteret. Hvisdenne betingelse er opfyldt, kan Udbetaling Danmark forhøje indtægtsgrundlaget. Indtægtsgrundla-get efter forhøjelsen ikke kan overstige det beregnede indtægtsgrundlag, men kan godt være mindre,hvis Udbetaling Danmark efter en konkret vurdering ikke finder tilstrækkelig grundlag for at forhø-je indtægtsgrundlaget op til det beregnede indkomstgrundlag, fx hvis pensionisten kan sandsynlig-gøre, at det beregnede indkomstgrundlag er for højt (pågældende har opsagt sit job, en ratepensionudløber i kalenderåret etc.) eller andre grunde taler herfor, fx at der må antages at være særlig storusikkerhed ved det konkrete skøn. Det kunne tænkes i visse situationer for indkomst ved selvstæn-dig virksomhed, kapitalindkomst, aktieindkomster m.v.Det er ikke efter bestemmelsen et krav, at Udbetaling Danmark løbende kontrollerer alle sager medhenblik på at konstatere, om et beregnet indkomstgrundlag overstiger det hidtil anvendte indkomst-grundlag med 20 pct. Der er alene tale om et kriterium for, hvornår Udbetaling Danmark kan forhø-je indkomstgrundlaget i sager, som de har valgt at se nærmere på. Årsagen til at se nærmere på ensag kan fx være, at der i tidligere år er konstateret store forskelle mellem det gennem året anvendteforeløbige indkomstgrundlag og den endelige indkomst. Det kan også skyldes, at indtægtsgrundla-get på et tidligt tidspunkt i året overgår til at blive beregnet på grundlag af den registrerede ind-komst. Det vil være tilfældet, hvis forskudsopgørelsen er meget lav i forhold til den løbende fakti-ske indkomst. Ved opgørelsen af den registrerede indkomst indgår ikke fremtidige lønindtægterm.v. Den registrerede indkomst kan derfor i begyndelse af året være væsentlig mindre end den en-delige indkomst i kalenderåret, hvis personen fx har en fast månedlig indtægt. I løbet af året vil for-

skellen gradvis formindskes og være udlignet ved årets udgang, men da helbredstillæg og varmetil-læg ikke efterreguleres vil dette ikke have betydning for de helbredstillæg og varmtillæg, der erudetalt tidligere i året.Til nr. 3 (§ 29, stk. 1, nr. 4)Konsekvensrettelse som følge af, at der er indsat nye numre i § 29.Til nr. 4 (§ 30)Efter gældende regler sker den første beregning af folkepension på grundlag af den forventedefremtidige indtægt opregnet til årsbasis (ikke kalenderåret) efter overgang til pension. Der beregnesdernæst en pension på årsbasis ud fra de gældende pensionssatser og fradragsbeløb, der i loven eranførte på årsbasis. Den månedlige pension fremkommer ved division med 12.Det foreslås i§ 30,at opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget ved den første beregning af pensi-on er perioden fra det tidspunkt i kalenderåret, som der udbetales pension med virkning fra (dvs. fraden 1. i måneden efter der er ansøgt pension, og lovens betingelser er opfyldt, jf. § 33, stk. 1), tilkalenderårets udgang. Ved beregning af størrelsen af pensionen i perioden vil de gældende pensi-onssatser og fradrag blive reduceret forholdsmæssig.Til nr. 5 (§ 32 a, stk. 1, nr. 2-4).Efter gældende regler er opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget for beregning af førtidspensionden samme som ved folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg m.v. En evt. ægtefælles eller sam-levers indtægter indgår i indtægtsgrundlaget. Det foreslås, at opgørelsesperioden for indtægtsgrund-laget for beregning af førtidspension fremover er det aktuelle kalenderår, svarende til det, der fore-slås for folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg m.v. Der henvises til bemærkningerne til § 1,nr. 1 og 2.Til nr. 6 (§ 29, stk. 1, nr. 5)Konsekvensrettelse som følge af, at der er indsat nye numre i § 32 a, stk. 1.Til nr. 7 (§ 32 b)Efter gældende regler sker den første beregning af førtidspension på grundlag af den forventedefremtidige indtægt på årsbasis (ikke kalenderåret) efter overgang til pension. Det foreslås, at opgø-relsesperioden for indtægtsgrundlaget ved den første beregning af pension er perioden fra det tids-punkt i kalenderåret, som der udbetales pension med virkning fra (jf. § 33, stk. 2) til kalenderåretsudgang. Ved beregning af størrelsen af pensionen i opgørelsesperioden vil de gældende pensions-satser og fradrag blive reduceret forholdsmæssig. Hvis der tilkendes pension med virkning tilbagefra et tidligere kalenderår, beregnes pensionen og opgørelsesperioden separat for hvert kalenderårfor sig.Til nr. 8 (§ 39)Forslaget til§ 39, stk. 1,svarer til de gældende regler. Pensionen forslås som hidtil fastsat hver 1.januar på grundlag af et nyt indtægtsgrundlag opgjort efter lovens §§ 27, 29 og 32 a.

I forslaget til§ 39, stk. 2,foreslås, at pensionen omregnes: 1) hvis indtægtsgrundlaget ændres mereend rent midlertidigt og en beregning på grundlag af den forventede fremtidige indkomst fører til enændring af pensionens størrelse, eller 2) hvis der sker en ændring af de personlige forhold, som harbetydning for pensionens størrelse, herunder 3) hvis pensionistens ægtefælle eller samlever dør. Detsvarer til gældende regler. Herudover præciseres, at det er pensionen i det aktuelle år, der omregnes.Hvis en ændring, der medfører omregning af pensionen i det aktuelle kalenderår, er indtruffet alle-rede i et tidligere kalenderår, kan virkningen af ændringen i tidligere kalenderår kun få betydningfor pensionen via den årlige efterregulering af pension for det foregående kalenderår.Efter forslaget til§ 39, stk. 2, nr. 1skal pensionen omregnes: 1) hvis det månedligt opgjorte ind-tægtsgrundlag afviger fra det hidtil anvendte indtægtsgrundlag og en beregning på grundlag af ind-tægtsgrundlaget i opgørelsesperioden fører til en ændring af pensionens størrelse. En indkomstæn-dring vil kun kunne medføre en omregning, hvis pensionisten ændrer sin forskudsopgørelse, ellerhvis den registrerede indkomst (dvs. summen af indkomsten ifølge indkomstregisteret og øvrigeindkomster ifølge forskudsopgørelsen) overstiger det hidtidige indtægtsgrundlag. Hvis pensionen erfastsat ud fra pensionistens oplysninger om forventet indkomst i opgørelsesperioden (førstegangsbe-regning m.v.) kan pensionisten dog meddele indkomstændringer til Udbetaling Danmark.Efter gældende regler omregnes pensionen med virkning fra den 1. i måneden efter, at UdbetalingDanmark og kommunalbestyrelsen har modtaget oplysninger om ændrede indkomstforhold ellerpersonlige forhold. Ved omregning på grund af pensionistens ægtefælles eller samlevers dødsfaldomregnes med virkning fra dagen efter dødsfaldet. I forslagets§ 39, stk. 3,foreslås en ændring afdisse regler, når det drejer sig om indkomstændringer og ændringer af personlige forhold bortset fradødsfald. Ved en indtægtsændring omregnes pensionen for hele opgørelsesperioden, typisk kalen-deråret. Et ændret indtægtsgrundlag ændrer ikke opgørelsesperioden. Ved ændringer af personligeforhold foreslås, at pensionen omregnes med virkning fra den 1. i måneden efter ændringen, dogtidligst fra den 1. januar i de aktuelle år. Derved sikres, at pensionisten får så korrekt en pensionsom muligt i lyset af de faktiske indkomstforhold og personlige forhold. Hvis ændringen er sketmed virkning fra det foregående år, vil virkningen heraf eventuelt kunne indgå i efterreguleringen afpensionen for det foregående år. Hvis udbetaling Danmark modtager oplysning om ændrede forholdså sent i kalenderåret, at en omregning ikke kan nå at få betydning for den udbetalte pension i ka-lenderåret, vil virkningen af ændringen indgå ved den årlige efterregulering af pensionen i kalen-deråret.Efter gældende regler (jf. lovens § 39, stk. 4) skal pensionen omregnes med tilbagevirkende kraftfra tidpunktet for en ændring, der medfører en forhøjelse af pensionen, dog højst for en periode på 6måneder tilbage fra det tidspunkt, hvor Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen har modtagetoplysning om ændringen. Denne bestemmelse er foreslået ophævet. Som følge af forslaget til§ 39,stk. 3,og ny§ 39 b(efterregulering) anses denne bestemmelse for overflødig. En indkomstændring ikalenderåret vil som følge af forslaget om efterregulering altid blive medregnet fuldt ud ved denendelige fastsættelse af pensionen for kalenderåret.Social pension udbetales månedligt. Hvis der ved en omregning allerede er udbetalt pension i opgø-relsesperioden, vil den månedlige pension i resten af opgørelsesperioden blive beregnet på grundlagaf forskellen mellem pensionen i opgørelsesperioden, som nu beregnet efter omregningen, fratruk-ket den pension, som allerede er udbetalt i opgørelsesperioden. Den månedlige pension i resten afopgørelsesperioden fremkommer ved at dividere denne forskel med det antal udbetalingsmåneder,

der resterer af opgørelsesperioden. Derved sikres det, at den faktisk udbetalte pension i opgørelses-perioden kommer til at svare til den ved omregningen beregnede samlede pension for opgørelsespe-rioden. Denne beregning foretages for førtidspensionen, folkepensionens grundbeløb og pensionstil-læg, dvs. for hver af de indtægtsafhængige pensionsdele, som er foreløbigt fastsat. Størrelsen af deenkelte forskelsbeløb kan aldrig blive mindre end 0. Det indebærer, at en eventuel for meget udbe-talt pension i første del af året eventuelt ikke kan nå at blive udlignet ved kalenderåret udgang. Enresterende difference indgår i efterreguleringen.Forslaget til§ 39, stk. 4,svarer til de gældende regler om omregning af pension ved pensionistensægtefælles eller samleverens dødsfald.I forslaget til§ 39, stk. 5,er fastsat, at hvis pensionen omregnes efterstk. 3, nr. 2- 3(ændringer afpersonlige forhold og dødsfald), ændres opgørelsesperioden. Opgørelsesperioden er normalt kalen-deråret, men hvis der sker ændringer af personlige forhold, herunder dødsfald, ændres opgørelses-perioden, der opdeles i en periode før og efter omregningen. Det betyder, at det kun er indkomstfor-holdene i perioden efter ændringen af de personlige forhold m.v., der bestemmer den foreløbige ogden endelige pension i den resterende del af kalenderåret (opgørelsesperioden).I forslaget til§ 39, stk. 6,er foreslået, at social-, børne- og integrationsministeren kan fastsætte reg-ler, der sikrer, at Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen modtager oplysninger, der har be-tydning for den årlige fastsættelse, omregning og efterregulering af pensionen. Det svarer til gæl-dende regler bortset fra, at bestemmelsen efter forslaget nu også omfatter oplysninger, der har be-tydning for den årlige efterregulering af pensionen.Til nr. 9 (§ 39 b)Efter gældende regler efterreguleres pensionen ikke efter udløbet af kalenderåret, dvs. der foretagesikke en efterberegning af pensionen for kalenderåret på grundlag af de nu kendte indkomster m.v. iåret.Det foreslås i§ 39 baf pensionen fremover efterreguleres efter udløbet af kalenderåret. Den gæl-dende bestemmelse (§ 39, stk. 4) om omregning med tilbagevirkende kraft, hvis dette medfører enforhøjelse af pensionen, men højest for en periode på 6 måneder fra UDK har modtaget oplysnin-gerne, ophæves som følge heraf, jf. bemærkninger til forslagets nr. 8.Istk. 1foreslås, at Udbetaling Danmark en gang årlig foretager en endelig efterregulering af pensi-onen for foregående kalenderår på grundlag af oplysningerne i indkomstregisteret og årsopgørelsenfor kalenderåret, jf. dog stk. 3. Afgørelse om efterregulering kan ikke genoptages, som følge af, atafgørelse om årsopgørelsen genoptages, jf. dog stk. 2. Hvis afgørelse om årsopgørelse er påklaget,kan afgørelse om efterregulering ikke træffes, før klagesagen om årsopgørelsen er behandlet.Tilbagebetalingskravet eller efterbetaling kan som udgangspunkt ikke fremsættes, før der foreliggeren endelig afgørelse over den påklagede afgørelse over årsopgørelsen. Udbetaling Danmark har dogmulighed for på grund af en foreløbig årsopgørelse at kræve tilbagebetaling eller at efterbetale. Deter dog en forudsætning, at kravet er til en vis grad er sandsynliggjort, samt at der samtidig tagesforbehold fore senere regulering.

Hvis pensionen har været eller skulle have været omregnet i løbet af året på grund af ændringer afpersonlige forhold, herunder dødsfald, skal der foretages en periodeopdelt efterregulering.Efterregulering sker på grundlag af årsopgørelse. Dette indebærer, at hvis der ikke er en årsopgørel-se som følge af f.eks. dødsfald, vil der ikke ske efterregulering.I stk.2foreslås det, at en afgørelse om efterregulering kan genoptages, hvis en genoptagelse af års-opgørelse medfører en ændring af pensionistens eller denne ægtefælles eller samlevers årsindkomstpå mindst 25.000 kr. Der henvises til de almindelige bemærkninger om baggrunden herfor.Istk. 3foreslås, at helbredstillæg, varmetillæg og den supplerende pensionsydelse ikke efterregule-res. Der henvises til de almindelige bemærkninger om baggrunden herfor.Istk. 4foreslås, at personer, der ifølge efterreguleringen, har fået for lidt i pension i det foregåendekalenderår, skal havde dette beløb udbetalt, mens personer, som har fået for meget pension, skaltilbagebetale det for meget modtagne pension. Der vil efter forslaget ikke ske en ny efterregulering,hvis årsopgørelsen senere skulle blive ændret.Til nr. 10 og 11 (§ 41, stk. 1 og 2)Efter gældende regler har pensionisten oplysningspligt med hensyn ændringer i forhold, herunder afindkomstforholdene, der kan forventes at medføre ændringer af pensionen.Det foreslå at ophæve denne oplysningspligt for så vidt angår indkomster, som beskattes i Danmark.Under hensyn til, at indtægtsgrundlaget og pensionsberegningen knyttets til forskudsopgørelsen ogindkomsten i kalenderåret ifølge indkomstregisteret, og til, at der foretages en årsopgørelse medefterregulering af pensionen, skønnes der ikke behov for at opretholde oplysningspligten for ind-komster som er skattepligtige i Danmark. Pensionisten har fortsat oplysningspligt vedr. udenlandskeindkomster, som indgår i indtægtsgrundlaget, men ikke er skattepligtige i Danmark.Til nr. 12 og 13 (§ 49, stk. 1 og 6)Efter gældende regler beregnes den månedlige pension på grundlag af en indkomst opgjort på års-basis. De pensionssatser og fradragsbeløb, der indgår i beregningen er også på årsbasis. Der bereg-nes på dette grundlag en pension på årsbasis. Den månedlige pension, der kommer til udbetaling,findes ved at dividere den beregnede pension på årsbasis med 12. Ved nye pensionister (første-gangsberegning) eller hvis pensionen omregnes på grund af ændrede indtægtsforhold m.v. er detden forventede indtægt opgjort på årsbasis, der anvendes ved beregningen. Denne vil typisk bliveberegnet som den månedlige indkomst efter overgang til pension eller efter ændringen af indkomst-forholdene m.v. multipliceret med 12.Det foreslås i§ 49, stk. 1,at de anføre beløb, som pensionen beregnes ud fra, skal forstås som ka-lenderårs beløb, dvs. at de vedrører en bestemt periode.Det foreslås i§ 49, stk. 6,at i de tilfælde, hvor pensionen beregnes for en kortere periode end etkalenderår, dvs. opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er kortere end kalenderåret, som fx vedførstegangsberegning af pension, skal pensionssatser og fradragsbeløb reduceres forholdsmæssigt,således at den andel de udgør af kalenderårsbeløbene svarer til forholdet mellem længden af opgø-relsesperioden og kalenderåret.

Til nr. 14 (§ 72, stk. 3-4)Efter gældende regler beregnes den supplerende pensionsydelse, ligesom helbredstillæg og varme-tillæg, på grundlag af den personlige tillægsprocent. Den supplerende pensionsydelse udbetales ijanuar måned. Den personlige tillægsprocent, der anvendes ved pensionsudbetalingen i januar, ersåledes enten fastsat på grundlag af indtægten i kalenderåret 2 år tidligere opregnet til det aktuelle åreller på grundlag af den af pensionisten oplyste forventede fremtidige indtægt, såfremt indtægts-grundlaget er ændret mere end rent midlertidigt.Det foreslås i § 72, stk. 3, at den supplerende pensionsydelse nedsættes afhængig af den suppleren-de tillægsprocent som fastsat ved pensionsudbetalingen for december måned det foregående kalen-derår. I modsætning til de øvrige indtægtsafhængige dele af pensionen, der beregnes på grundlag afindtægten i samme kalenderår, som pensionen udbetales for, foreslås den supplerende pensions-ydelse således bestemt af indtægtsgrundlaget for beregning af pension for december måned forudfor udbetalingsåret. Der henvises til de almindelige bemærkninger om baggrunden herfor.I§ 72, stk. 4,forslås, at folkepensionister, der er blevet folkepensionister i december måned detforegående kalenderår, eller hvis pension er blevet omregnet på grund af en ændring af de personli-ge forhold, herunder dødsfald, med virkning fra 1. januar i udbetalingsåret, nedsættes den supple-rende pensionsydelse endeligt afhængig af den personlige tillægsprocent som fastsat ved pensions-udbetalingen for januar måned i kalenderåret. For disse pensionister kan tillægsprocenten for denforegående december måned ikke anvendes eller foreligger ikke. Med hensyn til baggrunden for, atder ikke sker efterregulering i disse situationer henvises til de almindelige bemærkninger.

Til § 2(Lov om lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. )Til nr. 1 ( § 25, stk. 1, nr. 2-6)Efter gældende regler er opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg,helbredstillæg og varmetillæg i et kalenderår den skattemæssige årsopgørelse for indkomståret 2 årtidligere. Indtægtsgrundlaget opreguleres efter samme regler som ved forskudsopgørelsen for detpågældende år. Hvis pensionistens forhold har ændret sig, eller der er tale om en ny pensionist, erindtægtsgrundlaget dog baseret på oplysninger fra pensionisten om de forventede fremtidige ind-komster på årsbasis (ikke kalenderåret), dvs. typisk 12 gange den aktuelle månedlige indtægt. I ind-tægtsgrundlaget indgår både pensionistens og en eventuelt ægtefælles eller samlevers indkomster.Det forslås, at opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er indtægten i det aktuelle kalenderår, ogat der månedligt opgøres et foreløbigt indtægtsgrundlag, som pensionen beregnes på grundlag af.De foreslåede regler svarer til forslaget til beregning af folke- og førtidspension efter forslagets § 1.Der henvises til bemærkningerne hertil.

Til nr. 2 (§ 28)Efter gældende regler sker den første beregning af pension på grundlag af den forventede fremtidigeindtægt opregnet til årsbasis (ikke kalenderåret) efter overgang til pension. Der beregnes dernæst enpension på årsbasis ud fra de gældende pensionssatser og fradragsbeløb, der i loven er anførte påårsbasis. Den månedlige pension fremkommer ved division med 12.Det foreslås, at opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget ved den første beregning af pension erperioden fra det tidspunkt i kalenderåret, som der udbetales pension med virkning fra (jf. § 31 og32) til kalenderårets udgang. Ved beregning af størrelsen af pensionen i opgørelsesperioden vil degældende pensionssatser og fradrag blive reduceret forholdsmæssig. Hvis der tilkendes pension medvirkning tilbage fra et tidligere kalenderår, beregnes pensionen og opgørelsesperioden separat forhvert kalenderår for sig.Til nr. 3 (§ 38)Pensionen fastsættes efter gældende regler hver 1. januar på grundlag det opgjorte indtægtsgrund-lag. Pensionen omregnes i løbet af året ved en ændring af indtægtsgrundlaget, hvis dette ændresmere end rent midlertidigt og en beregning på grundlag af den forventede fremtidige indtægt førertil en ændring af pensionens størrelse.Det foreslås, at pensionen som hidtil fastsættes hver 1. januar på grundlag af det opgjorte indtægts-grundlag. Efter forslaget omregnes pensionen, hvis det månedligt opgjorte foreløbige indtægts-grundlag afviger fra det hidtil anvendte indtægtsgrundlag og en beregning på grundlag af den for-ventede fremtidige indtægt fører til en ændring af pensionens størrelse. En indtægtsændring vil så-ledes kun kunne medføre en omregning, hvis pensionisten ændrer sin forskudsopgørelse, eller hvisden registrerede indkomst (dvs. summen af indkomsten ifølge indkomstregisteret og øvrige ind-komster ifølge forskudsopgørelsen) overstiger det hidtidige indtægtsgrundlag. Herudover kan Udbe-taling Danmark i særlige tilfælde, når pensionisten modtager helbredstillæg eller varmetillæg, efteren konkret vurdering forhøje indtægtsgrundlaget og omregne pensionen på dette grundlag. Hvispensionen er fastsat ud fra pensionistens oplysninger om forventes indkomst i opgørelsesperioden(første gangs beregning m.v.) kan pensionisten dog meddele indkomstændringer til UdbetalingDanmark,De foreslåede regler svarer til forslaget til omregning af folke- og førtidspension efter forslagets § 1.Der henvises til bemærkningerne hertil.Til nr. 4 (§ 38 a)Efter gældende regler efterreguleres pensionen ikke efter udløbet af kalenderåret, dvs. der foretagesikke en efterberegning af pensionen for kalenderåret på grundlag af de nu kendte indkomster m.v. iåret.Det foreslås, at pensionen fremover efterreguleres efter udløbet af kalenderåret. Helbredstillæg ogvarmetillæg efterreguleres dog ikke. Den gældende bestemmelse (§ 39, stk. 4) om omregning medtilbagevirkende kraft, hvis dette medfører en forhøjelse af pensionen, men højest for en periode på 6måneder fra Udbetaling Danmark eller kommunalbestyrelsen har modtaget oplysningerne, ophævessom følge heraf. De foreslåede regler svarer til forslaget til efterregulering af folke- og førtidspensi-on efter forslagets § 1. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Til nr. 5 og 6 (§ 41, stk. 1 og 2)Efter gældende regler har pensionisten oplysningspligt med hensyn forandringer i forhold, herunderaf indkomstforholdene, der kan forventes at medføre ændringer af pensionen.Det foreslås at ophæve denne oplysningspligt for så vidt angår indkomster, som beskattes i Dan-mark. De foreslåede regler svarer til forslaget til ændring af oplysningspligten for så vidt angår fol-ke- og førtidspension efter forslagets § 1. Der henvises til bemærkningerne hertil.Til nr. 7 og 8 (§ 48, stk. 1 og 6)Efter gældende regler beregnes den månedlige pension på grundlag af en indkomst opgjort på års-basis. De pensionssatser og fradragsbeløb, der indgår i beregningen er også på årsbasis. Der bereg-nes på dette grundlag en pension på årsbasis. Den månedlige pension, der kommer til udbetaling,findes ved at dividere den beregnede pension på årsbasis med 12.Det foreslås, at i de tilfælde, hvor pensionen beregnes for en kortere periode end et kalenderår, skalpensionssatser og fradragsbeløb reduceres forholdsmæssigt svarende til forholdet mellem opgørel-sesperioden for indtægtsgrundlaget og 12 måneder. De foreslåede regler svarer til forslaget til be-regning af folke- og førtidspension efter forslagets § 1. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Til § 3(Lov om individuel boligstøtte)Til nr. 1Efter gældende regler opgøres hustandsindkomsten som summen af ansøgerens og denne hus-standsmedlemmer hver for sig opgjorte indkomster.Med de nye foreslåede regler i§ 8 bvil husstandsindkomsten bestå af indkomst, som de indberet-ningspligtige har indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister og indkomst, derikke fremgår af indkomstregisteret. Det foreslås derfor, at der vedrørende husstandsindkomst henvi-ses til§ 8 b.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, nr. 3, og til afsnit2.3.1.2.i de almindelige be-mærkninger.Til nr. 2Efter gældende regler kan social-, børne- og integrationsministeren fastsætte nærmere regler foropgørelse af den forventede indkomst. Reglerne er udmøntet i bekendtgørelse om opgørelse af ind-komst til beregning af individuel boligstøtte, hvor der bl.a. er fastsat regler opgørelse af den forven-tet indkomst på ansøgningstidspunktet og ved årsomregningen.

Det foreslås, at social-, børne- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte regler for opgø-relse den aktuelle indkomst og dokumentation for husstandsindkomst, herunder ved ansøgning afboligstøtte.Bemyndigelsesbestemmelsen kan anvendes til at fastsætte uddybende regler om indkomstbegrebet,opgørelsen, genberegning og justeringen som fastsat i de foreslåede §§ 8 b-d, og at borgeren i for-hold til oplysninger, der indberettes til indkomstregisteret ikke skal indgive anden dokumentation,såsom lønsedler og lignende. Det kan ligeledes fastsættes, at borgeren ved ansøgning skal oplyseom indkomst, der indberettes i indkomstregisteret, på tro- og love, og at borgerens egne oplysningersåledes som udgangspunkt lægges til grund for de første beregninger af boligstøtte. Oplysningerbliver herefter verificeret af Udbetaling Danmark, når oplysningerne fremgår af indkomstregisteret Iforhold til den årlige omberegning pr. 1. januar vil der forsat kunne blive at fastsat regler om, at dethusstandsmedlemmernes indkomst kan opreguleres med en procentsats og hvilke oplysninger, derskal lægges til grund for omberegningen.Der vil herudover kunne fastsættes regler for, hvilke oplysninger fra indkomstregisteret, der skalanvendes ved beregning af boligstøtte.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, nr. 3 og til afsnit2.3.1.2.i de almindelige bemærk-ninger.Til nr.3Efter gældende regler beregnes boligstøtte på baggrund af den forventede indkomst på årsbasis.Den forventede indkomst for ansøgeren og denne husstandsmedlemmer opgøres ved ansøgning omindividuel boligstøtte som indkomsten på ansøgningstidspunktet, der oplyses og dokumenteres afansøgeren og omregnet til årsbasis. Hertil lægges det aktuelle formuetillæg.Den forventede indkomst for ansøgeren og denne husstandsmedlemmer til brug for den årlige om-regning pr. 1. januar opgøres på grundlag af den indkomst, der for hver enkelt er noteret i Udbeta-ling Danmark i boligstøttesagen den 1. december i året umiddelbart forud for boligstøtteåret. Denanførte indkomst reguleres med en procentsats. Indkomsten betegnes ”den fremskrevne indkomst”.Som en undtagelse til årsomregningen 1. januar anvendes i stedet som udgangspunkt den senestslutlignede indkomst, hvis denne er højere end den fremskrevne indkomst. Den slutlignede ind-komst reguleres ikke.Hvis støttemodtagerens faktiske indkomst i en konkret sag afviger væsentlig fra den fremskrevneindkomst eller den senest slutlignede indkomst, beregnes boligstøtten pr. 1. januar i stedet på grundaf den aktuelle indkomst. Omregning sker som ved omberegning i løbet af året, hvis støttemodtage-rens faktiske indkomst er mindst 10.000 kr. lavere eller 18.800 kr. (2003-niveau), tallet for boligsik-ring for 2013 er 23.100 kr. og for boligydelse er 24.700 kr., højere end fremskrevne eller evt. slut-lignede indkomst.Det foreslås i§ 8 b, stk. 1,at husstandsindkomsten opgøres som husstandsindkomsten per måned.

I§ 8 b, stk. 2,foreslås, at husstandsindkomst opdeles i indkomst, der fremgår af indkomstregisteret,jf. lov om indkomstregisteret, og indkomst, der ikke fremgår af indkomstregisteret. UdbetalingDanmark har løbende adgang til oplysninger fra indkomstregisteret, og disse oplysning vil med det-te lovforslag systematisk indgå i en løbende genberegning og justering af boligstøtten hen over året.Der er derfor behov for at inddele husstandsindkomst i de to typer indkomster.Det foreslås i§ 8 c, stk. 1,at der ved den foreløbige opgørelse af husstandsindkomsten ved ansøg-ningen tages udgangspunkt i borgerens egne oplysninger. Det foreslås, at dette gælder for den førstemåned, der ansøges om boligstøtte til, og også senere måneder i kalenderåret og alene for den typeaf indkomst der indberettes til indkomstregisteret. Oplysningerne vil dog først medføre ændring afden månedlige boligstøtte, når betingelserne i § 44, stk. 1, 1. pkt., og § 46, stk. 2, 1. pkt., er opfyldt,dvs. hvis indkomsten ændres med mindst 800 kr. i forhold til indkomsten ved den første beregningaf boligstøtte. Borgerens egne oplysninger kan være en tro- og love erklæring.Borgere, der ved ansøgning har en anden indkomst, end den senest oplyst i indkomstregisteret, for-udsættes at blive hjulpet af Udbetaling Danmark, kommunen eller ved en systemunderstøtning til atoplyse den aktuelle indkomst. Indkomsten lægges herefter til grund for beregning af boligstøtte oganvendes når Udbetaling Danmark foretager en genberegning og justering efter § 8 d, eller indtilborgeren selv giver oplysninger om ændring af husstandsindkomsten. Udbetaling Danmark vil dogaf egen drift kunne anmode borgeren om yderligere oplysninger eller dokumentation, hvis borge-rens oplysninger giver anledning hertil, f.eks. hvis den lønindkomst, der er oplyst, er meget lav.For indkomster der ikke fremgår af indkomstregisteret, foreslås det i§ 8 c, stk. 2,at husstandsind-komsten opgøres foreløbig som indkomsten, der er oplyst i forskudsopgørelsen eller ved anden do-kumentation for kalenderåret. Indkomsten for kalenderåret fordeles ligeligt på årets 12 måneder.Anden dokumentation kan være regnskaber for virksomheden eller andet. Det foreslås, at 2. pkt.om, at indkomsten for kalenderåret fordeles ligeligt på årets 12 måneder også gælder ved senereændringer i indkomsten herunder ved omberegning og efterregulering efter kapitel 9 i boligstøttelo-ven. 2. og 3. pkt. kan fraviges, hvis boligstøttemodtageren dokumenterer, at indkomsten vedrører enafgrænset periode. Det kan f.eks. ske fravigelse, hvis boligstøttemodtageren kan dokumentere, atselvstændig virksomhed er ophørt en nærmere specificeret dato, og at derfor indkomsten fra virk-somheden derfor kun vedrører en afgrænset periode. Dokumentationen kan også fremlægges oglægges til grund i forbindelse med efterreguleringen. Kan boligstøttemodtagere ikke dokumentere,at indkomst vedrører en afgrænset periode fordels indkomsten ligeligt på årets 12 måneder.I8 c, stk. 3,foreslås, at den beregnede boligstøtte på baggrund af opgørelse af indkomst ved ansøg-ning danner grundlag for udbetaling af boligstøtte til ansøgeren hver måned, indtil der sker en om-beregning af boligstøtten. Der henvises samtidig til kapitel 9 om omberegning. Boligstøtten kanjusteres for tidligere måneders genberegning af boligstøtte i form af tillæg eller fratræk på baggrundaf oplysning fra indkomstregisteret og genberegning.Det foreslås i§ 8 d, stk. 1,at Udbetaling Danmark skal genberegne boligstøtten, jf. § 8 c, for enforudgående måned på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret, hvis oplysninger om hus-standsindkomsten i indkomstregisteret fraviger mere end 800 kr. fra den indkomst, der er lagt tilgrund for samme periode ved beregningen af boligstøtte, og hvis ændringen medfører en ændring afden pågældende periodes boligstøtte med mere end 200 kr. Da oplysninger fra indkomstregisteretfremkommer 1-2 måneders forskudt, vil indkomstoplysninger vedrøre tidligere måneders indkomstog således bruges oplysningerne fra indkomstregisteret ikke umiddelbart i opgørelsen af husstands-

indkomsten, men med en forsinkelse. Herudover vil boligstøttemodtageren skulle partshøres omoplysningerne fra indkomstregisteret, hvilket også kan give en forsinkelse i forhold til, hvornårgenberegning og justeringen kan foretages.De nævnte grænser på 800 kr. og 200 kr. foreslås som udgangspunkt at være udsvingsgrænser for-stået på den måde, at der ved efterregulering ses bort fra udsvingsgrænserne, når den samlede efter-regulering finder sted. Grænserne er fastsat af administrative årsager, således at Udbetaling Dan-mark på den ene side ikke skal foretage justering for alt for små beløb, som måske udjævnes henover året, og for at boligstøttemodtagerne på den anden side ikke risikerer for store tilbagebeta-lingskrav eller efterbetalinger i forbindelse med efterreguleringen.I§ 8 d, stk. 2,foreslås det, at genberegning efter stk. 1, af den boligstøtte, der udbetalt for en tidlige-re måned kan medføre en justering i form af tillæg eller fratræk i boligstøtte for en kommende må-ned. Da der skal ske en behandling af oplysningerne, og borgeren skal partshøres, vil justeringen iform af tillæg eller fratræk typisk ske i den boligstøtteudbetaling, der falder 2 måneder efter denmåned der justeres for.I forhold til partshøring vurderes det at være hensigtsmæssigt, at der foretages partshøring ved ag-terskrivelse, dvs. varsling af en ændring, som vil blive gennemført med mindre borgeren gør indsi-gelse. Agterskrivelsen bør indeholde oplysninger om ændring af boligstøtten, og om begrundelsenherfor, herudover bør det fremgå, at ændringen af boligstøtte vil blive gennemført som varslet,medmindre Udbetaling Danmark modtager bemærkninger inden for en nærmere angivet frist påminimum 8 dage.Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lov om digital post, der forventes at træde i kraft den 1.januar 2015, og det forventes derfor, at Udbetaling Danmark vil sende agterskrivelse til borgerendigitalt. Kravet om digital post vil blive undtaget for personer, der fritaget for digital post i henholdtil lov om digital post. Det bemærkes i øvrigt, at der er hjemmel i § 13 i lov om Udbetaling Dan-mark til at fastsætte regler om digital kommunikation mellem Udbetaling Danmark og borgere. Dervil i henhold hertil kunne fastsættes regler om udstedelse af partshøring uden underskrift eller medmaskinelt gengivet underskrift.Det vurderes at være tilstrækkeligt, at der alene sker partshøring af indkomstregisterets oplysninger,når oplysningerne medfører, at boligstøtten bliver lavere end den forrige boligstøtte, idet en lavereboligstøtte, vil være til ugunst for borgeren.Det foreslås også, at justeringen kan medføre, at hele boligstøtten bortfalder for den pågældendemåned. Bestemmelsen indebærer, at borgere der har oplyst om indkomstændringer og borgere, derfår justeret boligstøtte for den pågældende måned, stilles ens. Bestemmelsen ændrer ikke på og børikke forveksles med, at der ved tilbagebetaling af boligstøtte, som følge af omberegning eller efter-regulering skal tages højde for borgeren økonomisk betalingsevne, også når der foretages modreg-ning.I§ 8 d, stk. 3,foreslås det, at Udbetaling Danmark som udgangspunkt kun foretager genberegningog justering for en måned én gang. Forslaget indebærer, at hvis der efterfølgende fremkommer æn-dringen i indkomstregisteret for en måned hvor der er sket genberegning og justering, vil ændringensom udgangspunkt først indgå i den årlige efterregulering. Baggrund for bestemmelsen, er undgå atsamme måned kan ændres flere gange i løbet af året. Udbetaling Danmark kan dog vurdere, at æn-

dringen er af en vis størrelse, og at der derfor skal ske i ny justering i en senere måned. Der vil ogsåskulle ske partshøring ved en ny justering, når dette sker på baggrund af oplysninger fra indkomst-registeret.Det foreslås i§ 8 d, stk. 4,at stk. 1 om genberegning af boligstøtte ikke finder anvendelse for æn-dring af husstandsindkomst, der skyldes ændring i sammensætningen af husstanden. Bestemmelsenindebærer, at hvis en person f.eks. flytter ud af husstanden, skal der ske en omberegning af bolig-støtten efter § 44 og ikke en justering i forhold til oplysninger fra indkomstregisteret efter § 8 d.Det foreslås i§ 8 d, stk. 5,at oplysninger fra indkomstregisteret fra en forudgående måned som ud-gangspunkt ikke medfører en omberegning efter kapitel 9. Forslaget indebærer, at oplysninger fraindkomstregisteret som udgangspunkt alene anvendes bagudrettet, hvor man korrigerer for tidligereudbetalt boligstøtte, men ikke fremadrettet i forhold til at fastsætte en ny boligstøtte. Baggrundenherfor er, at nogle boligstøttemodtagere har meget svingende indkomst, og for dem vil en stigningen tidligere måneds indkomst ikke nødvendigvis betyde, at der fremadrettet vil være en stigning iindkomsten, der vil give anledning til beregning af en ny boligstøtte. Udbetaling Danmark kan dogaf egen drift på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret anmode borgeren om yderligereoplysninger med henblik på at fastslå om boligstøtten skal omberegnes.I §8 d, stk. 6,foreslås det, at justering i form af tillæg og fratræk i boligstøtte efter stk. 2 kan fore-tages for genberegning af boligstøtte for måneder i det forudgående kalenderår. Justeringen indgår iefterreguleringen for det forudgående kalenderår. Bestemmelsen indebærer, at genberegning af bo-ligstøtte for november og december 2016 vil kunne medføre justering i form af tillæg eller fratræk iden boligstøtte, der udbetales i januar og februar året efter i 2017. Den justering der sker i januareller februar 2017 indgår for efterreguleringen for forudgående års boligstøtte, dvs. for 2016.Til nr. 4Efter gældende regler kan Udbetaling Danmark fastsætte et andet beløb, såfremt udgiften til varme,varmt vand eller elforbrug i den pågældende kommune afviger fra de i loven anførte beløb. Udbeta-ling Danmarks afgørelser herom kan ikke påklages anden administrativ myndighed.Det foreslås, at Udbetaling Danmarks mulighed for at fastsætte et andet beløb for varme, varmtvand eller elforbrug og det tilknyttede pkt. om, at afgørelsen ikke kan påklages, ophæves. Ophævel-sen sker af regelforenklingshensyn, da bestemmelsen indeholder skønsmæssige elementer, og i øv-rigt ikke har været anvendt i en længere årrække.Der henvises til afsnit2.4.2.i de almindelige bemærkninger.Til nr. 5Efter gældende regler kan Udbetaling Danmark fastsætte et andet beløb, såfremt udgiften til vand-afgift eller vandafledningsafgift i den pågældende kommune afviger fra de i loven anførte beløb.Udbetaling Danmarks afgørelser herom kan ikke påklages anden administrativ myndighed.Det foreslås, at Udbetaling Danmarks mulighed for at fastsætte et andet beløb for vandafgift ellervandafledningsafgift og det tilknyttede pkt. om, at afgørelsen ikke kan påklages, ophæves. Ophæ-

velsen sker af regelforenklingshensyn, da bestemmelsen indeholder skønsmæssige elementer, og iøvrigt ikke har været anvendt i en længere årrække.Der henvises til afsnit2.4.2.i de almindelige bemærkninger.Til nr. 6Efter gældende regler kan grænsen for den årlige maksimale boligstøtte fraviges, når der i enkelt-stående konkrete tilfælde efter Udbetaling Danmarks skøn foreligger helt særlige omstændighedervedrørende støttemodtageres økonomiske forhold, der kan begrunde en højere boligstøtte. Udbeta-ling Danmarks afgørelse herom kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Ifølge lovfor-arbejderne er bestemmelsen en undtagelsesbestemmelse, der ikke kan anvendes efter generelle ret-ningslinjer, men alene kan benyttes i konkrete sager af særlige enkeltstående, individuelt begrunde-de hensyn.Det foreslås, at bestemmelsen ophæves af regelforenklingshensyn. Der henvises til afsnit2.4.1.i dealmindelige bemærkninger.Ophævelsen foreslås at få virkning fremadrettet, således at de boligstøttemodtager, der modtager enforhøjet boligstøtte i henhold til bestemmelsen fortsat kan modtage boligstøtte efter de hidtil gæl-dende regler.Til nr. 7Efter gældende regler kan der ikke udbetales boligsikring og boligydelse i form af tilskud, hvis detberegnede tilskudsbeløb er mindre en 2.424 kr. (2003-tal), dvs. 3.180 kr. for boligydelse i 2013 og2.976 for boligsikring i 2013. Hvis en boligsikring- eller boligydelsesmodtager vil være berettigettil et tilskud mindre end minimumsbeløb, udbetales dette ikke. Minimumsbeløbet er et årligt beløbog svarer til ca. 250 kr. pr. måned.Det foreslås i et nytstk. 2,at der kan ske udbetaling af boligstøtte på mindre end 2.424 kr.(2003-tal), når beløbet skyldes en justering, der vedrører en tidligere måned.Forslaget indebærer, at mindsteudbetalingsbeløbet kun kan tælle én gang, og at det kun er ved be-regningen af boligstøtte for en given måned.F.eks. en borger har fået beregnet en boligstøtte for marts på 500 kr., som er over mindsteudbeta-lingsgrænsen. I maj konstateres det via oplysninger fra indkomstregisteret med efterfølgende parts-høring, at indkomsten var højere end antaget. Den korrekte boligstøtte for marts måned var undermindsteudbetalingsgrænsen. Dette betyder, at borgeren ikke skulle have haft udbetalt boligstøtte imarts og hele beløbet trækkes nu fra maj boligstøtten som følge af justering efter § 8. Boligstøttenfor maj vil kunne udbetales, selv om udbetalingsbeløbet (boligstøtten for maj med fratræk boligstøt-ten fra marts) er mindre en mindsteudbetalingsgrænsen. Hvis boligstøtten for maj uden fratræk erunder mindsteudbetalingsgrænsen, kan boligstøtte ikke udbetales for maj måned. Dog vil tillæg somfølge af justering fra tidligere måned kunne udbetales i maj måned, uanset om beløbet er mindreend mindsteudbetalingsgrænsen.

Til nr. 8Efter gældende regler kan der ikke udbetales boligsikring og boligydelse i form af lån, hvis det be-regnede lånebeløb er mindre en 2.424 kr. (2003-tal). Hvis en boligsikring- eller boligydelsesmodta-ger vil være berettiget til et lån mindre end minimumsbeløb, udbetales dette ikke. Minimumsbeløbeter et årligt beløb og svarer til ca. 250 kr. pr. måned.Det foreslås i et nytstk. 2,at der kan ske udbetaling af boligstøtte på mindre end 2.424 kr. (2003),når beløbet skyldes en justering, der vedrører en tidligere måned.Forslaget indebærer, at mindsteudbetalingsbeløbet kun kan tælle én gang, og at det kun er ved be-regningen af boligstøtte for en given måned. Der henvises til bemærkningerne til nr. 7.Til nr. 9Efter gældende regler, skal der indgives en ny ansøgning, såfremt en tidligere ansøger, der i en pe-riode (f.eks. på grund af for høj indkomst) har mistet retten til boligstøtte, på ny bliver berettigethertil.Det foreslås, at hvis beregning eller justering af boligstøtte medfører, at der ikke udbetales bolig-støtte i tre sammenhængende måneder, skal der på ny ansøges om boligstøtte efter stk. 1. Forslageter en konsekvens af, at boligstøtten fremover beregnes månedsvis, og at der løbende hen over åretkan genberegnes og justeres i boligstøtten på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret, jf.bemærkningerne til § 3, nr. 3.Med en månedsvis beregning vil enkelte måneders indkomst slå mere ud i de enkelte måneder ogfor at undgå, at der hver gang skal ske nyansøgning foreslås det, at der først skal ansøges på ny, nårder ikke har været udbetalt boligstøtte i tre måneder. Forslaget vedrører alene perioder, hvor denmanglende udbetaling af boligstøtte skyldes ændring af husstandsindkomst, dog ikke hvis det skyl-des ændring af husstandssammensætning. Forslaget ændrer således ikke ved, at der eksempelvisved flytning til en anden lejlighed, skal indgives en ny ansøgning om boligstøtte, selv om boligtage-ren oppebærer boligstøtte i den lejlighed, vedkommende fraflytter.Forslaget omfatter ikke de situationer, hvor den manglende udbetaling af boligstøtte skyldes mod-regning for tilbagebetaling af boligstøtte eller social pension.Det foreslås endvidere, at når boligstøtteansøgningen indgives inden udgangen af den måned, derfølger efter 1. pkt., kan boligstøtten udbetales fra starten af denne måned. Bestemmelsen indebærer,at hvis der er ansøgt om boligstøtte igen inden udløbet af den måned, der følger efter de 3 sammen-hængende måneder uden udbetaling af boligstøtte, kan boligstøtten udbetales fra starten af dennemåned.Til nr. 10Efter gældende regler er boligstøtteansøgeren forpligtet til efter anmodning at fremkomme medenhver oplysning, herunder fremlægge dokumenter, der har betydning for beregningen af boligstøt-te.

Det foreslås, at dokumentation for husstandsindkomst, jf. § 8 b, stk. 2, litra a, baseres som udgangs-punkt på oplysninger fra indkomstregisteret. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der ved op-gørelse af den aktuelle indkomst, bemærkningerne til nr. 3, tages udgangspunkt i borgerens egneoplysninger, og at oplysningspligten fremover ikke omfatter oplysninger, der indberettes til ind-komstregisteret. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit2.3.1.2.og2.3.6.2.Der vildog kunne opstå situationer, hvor oplysningerne fra indkomstregisteret åbenbart forekommer man-gelfulde eller fejlbehæftede, og i den situation vil Udbetaling Danmark kunne anmode borgeren omyderligere dokumentation.Til nr. 11Efter gældende regler kan Udbetaling Danmark beslutte, at boligstøtte til en lejer skal udbetales tiludlejeren. Bestemmelsen er fastsat i bekendtgørelse om udbetaling af boligstøtte. Dette kan f.eks.være hensigtsmæssigt, hvis der er tale om et større antal lejligheder i samme boligorganisationer,eller hvis borgere er udsættelsestruede og får administreret f.eks. kontanthjælpen af kommunen.Bestemmelsen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.Det foreslås, at Udbetaling Danmark kan beslutte, at boligstøtte kan udbetales helt eller delvist tiludlejeren eller at boligstøtte udbetales til kommunen, hvis kommunen samtidig administrerer andreydelser for boligstøttemodtageren. Dermed vil der være mulighed for at Udbetaling Danmark i for-bindelse med en parthøring af borgeren kan fortsætte sagsbehandlingen i forhold til udlejeren medmeddelelse om størrelsen af boligstøtte (evt. delvis boligstøtte), og at udlejeren som følge heraf kanudsende girokort eller meddele PBS om den resterende huslejebetaling (husleje minus den foreløbi-ge beregning af boligstøtte). Der vil alene være tale om en meddelelse, da selve udbetalingen førstsker i slutningen af måneden. Det foreslå, at bestemmelsen ikke kan påklages til anden administra-tiv myndighed.Hvis borgeren på baggrund af parthøringen er uenig i boligstøtteberegningen, og borgeren får æn-dret boligstøtten, vil forskellen mellem den foreløbige boligstøtteberegning og den nye boligstøtte-beregning blive udbetalt til borgeren direkte og før huslejen er forfalden som udgangspunkt. Dennedel af boligstøtten vil således ikke blive udbetalt til udlejeren.Boligstøtte vil kunne udbetales direkte til både private udlejere og almene boligorganisationer, hvisder f.eks. er tale et større antal lejere i samme boligorganisation, eller borgere er udsættelsestruedeog får administreret en ydelse af kommune.Bestemmelser indebærer også som noget nyt, at Udbetaling Danmark kan udbetale boligstøtten helteller delvist til kommunen, hvis kommunen samtidig administrerer en anden ydelse for boligstøtte-modtageren. Dette vil f.eks. kunne være samtidig administration af kontanthjælpen efter lov omaktiv socialpolitik, således at kommunen sikrer betalingen af huslejen.Til nr. 12Efter gældende regler reguleres boligstøtten hver 1. januar på grundlag af de ændringer i bereg-ningsgrundlaget, der er sket siden den sidst foretagne beregning. Det er fastsat i bekendtgørelse omopgørelse af indkomst til beregning af individuel boligstøtte, at opgørelsen som udgangspunkt skerpå grundlag af den indkomst, der for hver enkelt er noteret af Udbetaling Danmark i boligstøttesa-

gen den 1. december i året forud for boligstøtteåret. Afsnit2.3.1.1.i de almindelige bemærkningerbeskriver de gældende regler for årsomregningen af indtægtsgrundlaget nærmere.Det foreslås, at boligstøtten hver 1. januar reguleres på grundlag af ændringer i beregningsgrundla-get i henhold til regler fastsat efter § 8, stk. 2 i boligstøtteloven. Forslaget skal ses i sammenhængmed, at boligstøtten med lovforslaget fremover beregnes månedsvis, og at det derfor er foreslået,der kan fastsættes regler om opgørelse af den aktuelle indkomst og dokumentation for husstands-indkomst, herunder ved ansøgning om boligstøtte, jf. bemærkningerne til § 3, nr. 2.Til nr. 13Efter gældende regler skal ansøgeren oplyse Udbetaling Danmark om alle forhold, der kan medførenedsættelse eller bortfald af boligstøtten.Det foreslås, at ansøgeren ikke skal oplyse Udbetaling Danmark om oplysninger om husstandsind-komst, der fremgår af Indkomstregisteret. Oplysningspligten for oplysninger, der fremgår af ind-komstregisteret bortfalder således med lovforslaget. Ansøgeren vil fortsat have oplysningspligt iforhold til alle andre oplysninger, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtte.Til nr. 14Efter gældende regler er en boligstøttemodtager berettiget til en omberegning og forhøjelse af bo-ligstøtten, hvis der i løbet af året sker en indkomstnedgang på mindst 10.000 kr. på årsbasis bereg-net for den resterende del af året i forhold til det hidtil benyttede indtægtsgrundlag. De 10.000 kr.reguleres ikke en gang årligt. Gældende regler indebærer, at f.eks. et indkomstfald på 1.000 kr. pr.måned fra 1. oktober vil medføre omberegning af boligstøtten fra denne dato, såfremt meddelelsener indgivet rettidigt, idet der på årsbasis er tale om, at husstandsindkomsten er faldet med 12.000 kr.– uanset at det faktiske fald for støtteåret som helhed alene bliver 3.000 kr.Det foreslås, at en boligstøttemodtager får ret til en omberegning af boligstøtten, såfremt der i løbetaf året sker en nedgang i den husstandsindkomst, der er lagt til grund ved boligstøtteberegningen,og denne indebærer, at husstandsindkomsten vil falde med mindst 800 kr. for en måned. Indkomst-nedgangen behøver ikke at være varig og kan således vedrøre en enkelt måned. Der vil efter forsla-get ikke ske en årlig regulering af de 800 kr. Beløbsgrænsen på 8oo kr. betragtes som en udsvings-grænse, idet der ses bort fra beløbet ved efterregulering, jf. bemærkningerne til nr. 21.Til nr. 15Efter gældende regler skal ansøgeren til brug for omberegning i løbet af året oplyse UdbetalingDanmark om alle forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtte.Det foreslås, at ansøgeren ikke skal have pligt til at oplyse Udbetaling Danmark om indkomstoplys-ninger, der fremgår af Indkomstregisteret i forhold til omberegning. Oplysningspligten for oplys-ninger, der fremgår af indkomstregisteret bortfalder således med lovforslaget. Ansøgeren vil fortsathave oplysningspligt i forhold til alle andre oplysninger, der kan medføre nedsættelse eller bortfaldaf boligstøtte. Ansøgeren har dog fortsat ret til at give indkomstoplysninger til Udbetaling Dan-mark, således at borgeren kan få omberegnet boligstøtten på et tidligere tidspunkt, når betingelserneer opfyldt, og borgeren ikke ønsker at afvente, at indkomstændringerne fremgår af indkomstregiste-ret, som typisk er 1-2 måneder forsinket.

Til nr. 16Efter gældende regler skal boligstøtten omberegnes, såfremt der i løbet af året sker en forhøjelse afden samlede forventede husstandsindkomst for året på mindst 18.800 kr. (2003-niveau) i forhold tilden hidtil forventede indkomst for året. Der sker en årlig opregulering af beløbet, således at talletfor boligsikring for 2013 er 23.100 kr. og for boligydelse er 24.700 kr. Boligstøtten omregnes medvirkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ændringens indtræden. Husstands-indkomsten skal ved omberegningen fastsættes på grundlag af aktuelle indkomstforhold på ombe-regningstidspunktet på omberegningstidspunktet opreguleret til årsbasis.Det foreslås, at såfremt der i løbet af året sker en forhøjelse af den husstandsindkomst, der er lagt tilgrund for boligstøtteberegningen, og denne indebærer, at husstandsindkomsten bliver forhøjet medmindst 800 kr. for en måned, skal boligstøtten omberegnes med virkning fra begyndelsen af denmåned, der følger nærmest efter ændringens indtræden, jf dog § 8 d, stk. 5 i boligstøtteloven, hvor-efter oplysninger fra indkomstregisteret fra en forudgående måned som udgangspunkt ikke medfø-rer en omberegning.Der vil efter forslaget ikke ske en årlig opregulering af de 800 kr. Med beløbsgrænsen på 800 kr. erder parallelitet i reglerne, således at beløbet er det samme i forhold til at medføre omberegning,uanset om der er tale om en forøgelse eller nedgang af husstandsindkomsten, jf. bemærkningerne til§ 3, nr. 14. Beløbsgrænsen på 800 kr. betragtes som en udsvingsgrænse, idet der ses bort fra beløbetved efterregulering, jf. bemærkningerne til § 3, nr. 21.Udgangspunktet for omberegning på baggrund af forhøjelse af den samlede husstandsindkomst ersåledes ifølge forslaget, at borgeren selv oplyser om indkomstændringerne. Dette udelukker dogikke, at Udbetalings Danmark af egen drift på baggrund af f.eks. oplysninger fra indkomstregisterethører borgere med henblik på at fastslå, om boligstøtten skal omberegnes fremadrettet.Til nr. 17Efter gældende regler i § 46, stk. 5, skal der ske omberegning ved indkomststigninger som følge af,at støttemodtageren modtager et engangsbeløb, dvs. en indkomst, der ikke vedrører en bestemt peri-ode i boligstøtteåret, forudsat at beløbet indgår i husstandsindkomsten. Omberegning sker fra be-gyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ændringens indtræden, og et eventuelt engangsbe-løb anses som vedrørende årets resterende måneder, medmindre støttemodtageren kan dokumentere,at beløbet vedrører en kortere periode i boligstøtteåret.Efter gældende regler i § 46, stk. 6, ses der ved omberegning bort fra feriepenge i den situation,hvor feriepenge på grund af jobskifte fra et job med løn under ferie bliver beskattet hos modtagereni boligstøtteåret uden at kunne udbetales i det pågældende år, det vil sige uden at der sker en løn-nedgang i samme år som følge af afholdt ferie.Det foreslås af regelforenklingshensyn, at begge regler ophæves. Dette betyder, at engangsbeløb vilindgå for den eller de måneder, hvor de udbetales i indkomstregisteret. For feriepenge betyder det,at feriepenge vil indgå for den eller de måneder, hvor de fremgår af indkomstregisteret.

Til nr. 18 og 19Der tale om konsekvensændringer som følge af ophævelse af § 46, stk. 5 og 6.Til nr. 20Efter gældende efterreguleres boligstøtte en gang årlig efter § 47 i boligstøtteloven. Ifølge praksissker efterregulering på baggrund af slutlignet årsopgørelse og ved genoptagelse af årsopgørelse,sker der også en genoptagelse af efterreguleringen.Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse, der fastsætter, at Udbetaling Danmark en gangårligt foretager en endelig efterregulering, jf. § 47 i boligstøtteloven af den månedlige boligstøtte fordet forudgående kalenderår. Den endelige efterregulering sker baggrund af årsopgørelsen og oplys-ninger fra indkomstregisteret. Afgørelse om efterregulering kan ikke genoptages, som følge af, atafgørelse om årsopgørelsen genoptages, jf. dog stk. 2. Hvis boligstøttemodtageren oplyser, atSKAT´s afgørelse om årsopgørelse påklages, kan endelig afgørelse om efterregulering ikke træffes,før klagesagen om årsopgørelsen er behandlet.Tilbagebetalingskravet eller efterbetaling kan som udgangspunkt ikke fremsættes, før der foreliggeren endelig afgørelse over den påklagede afgørelse over årsopgørelsen. Udbetaling Danmark har dogmulighed for på grund af en foreløbig årsopgørelse at kræve tilbagebetaling eller at efterbetale. Deter dog en forudsætning, at kravet er til en vis grad er sandsynliggjort, samt at der samtidig tagesforbehold fore senere regulering.Det foreslå istk. 2,at afgørelse om efterregulering dog kan genoptages, hvis en genoptagelse afårsopgørelse medfører en ændring af den årlige indkomst for et husstandsmedlem på mindst 25.000kr.Til nr. 21Efter gældende regler skal den for meget modtagne boligstøtte tilbagebetales i forbindelse med ef-terregulering, hvis den faktiske husstandsindkomst overstiger den efter § 8 beregnede husstandsind-komst med mindst 18.800 kr. (2003-niveau). Der sker en årlig opregulering af beløbet, således attallet for boligsikring for 2013 er 23.100 kr. og for boligydelse er 24.700 kr. Beløbet svarer til belø-bet for omberegning ved forhøjelse af den samlede i indkomst efter § 46 i boligstøtteloven. Der kanderimod ikke efterbetales for lidt udbetalt boligstøtte, selvom det efterfølgende måtte vise sig, atstøttemodtageren på grund af lavere indkomst eller lignende ville have været berettiget til en højerestøtte.Det foreslås, at den for meget udbetalte boligstøtte skal tilbagebetales og for lidt udbetalte boligstøt-te skal efterbetales, hvis den faktiske månedlige husstandsindkomst afviger fra husstandsindkomst,der er lagt til grund for boligstøtteberegningen. Bestemmelsen indebærer som noget nyt, at der kanske efterbetaling af for lidt udbetalt boligstøtte, der skyldes ændring af husstandsindkomst, når detikke skyldes ændring af husstandssammensætning. Det foreslå endvidere, at ændringer i husstands-indkomsten, der på grund af beløbets størrelse ikke har medført genberegning og justering efter§ 8 d eller omberegning efter §§ 44 og 46 i boligstøtteloven indgår i efterregulering. I efterregule-ringen indgår også genberegning og justering, der er foretaget hen over kalenderåret, men som vedr.det boligstøtteår, der efterreguleres for, jf. bemærkningerne til § 3, nr. 3.

Det foreslås endvidere, at tilbagebetaling og efterbetaling efter 1.-2. pkt. skal ske, uanset om bolig-støttemodtageren har givet oplysning om ændringerne i husstandsindkomsten i løbet af året. Detteindebærer også, at hvis boligstøttemodtagere i løbet af året har opfyldt sin oplysningspligt i forholdtil oplysninger, der ikke fremgår af indkomstregisteret, men disse ikke har indgået i boligstøttebe-regning, skal boligstøttemodtageren tilbagebetale eller have efterbetalt boligstøtte ved efterregule-ringen. Dette gælder kun for indkomstoplysninger, da indkomstændringer med dette lovforslag fo-reslås at blive efterreguleret symmetrisk.Til nr. 22Der tale om konsekvensændringer som følge af ophævelse af § 46, stk. 6.Til nr. 23Efter gældende regler medfører ændringer i husstandens formue ikke ændringer i formuetillæggetefter § 8, stk. 6, jf. § 8a, i boligstøtteloven eller tilbagebetaling efter stk. 1 og 2 i forhold til efterre-gulering.Det foreslås, at det fastsættes ændringer i husstandens formue ikke medfører ændringer i formuetil-lægget, tilbagebetaling eller efterbetalinger efter stk. 1 i forhold til efterregulering. Forslaget skalses i sammenhæng med forslaget om, at der med lovforslaget indføres en efterbetaling af for lidtmodtagen boligstøtte, jf. bemærkningerne til § 3, nr. 21. Det præciseres i forslaget, at efterbetalin-gen ikke finder anvendelse for ændringer i formue ved efterreguleringen.Til nr. 24Efter gældende regler i § 47, stk. 4, i boligstøtteloven skal der ikke ske tilbagebetaling af boligstøtteefter § 47, stk. 1, i boligstøtteloven, såfremt ansøgeren godtgør at have givet Udbetaling Danmarkmeddelelse om indkomstændringer ud over 18.800 kr. (2003-niveau).Efter gældende regler i § 47, stk. 5, i boligstøtteloven gælder, at såfremt støttemodtageren ikke iløbet af året har givet meddelelse om indkomstændringer, anses disse som vedrørende hele året. Forstøttemodtagere, der kun har modtaget boligstøtte i en del af året, skal der foretages en periodemæs-sig opdeling, såfremt støttemodtageren kan dokumentere, at indkomsten alene vedrører den del afåret, hvor støttemodtageren ikke har modtaget boligstøtte. Periodemæssig opdeling foretages endvi-dere, hvis boligstøttemodtageren inden for et år har modtaget boligstøtte til flere boliger.Efter gældende regler i § 47, stk. 6, i boligstøtteloven gælder, at såfremt støttemodtageren i løbet afåret har givet meddelelse om en indkomstnedgang, der har givet anledning til omberegning, ellergivet meddelelse om en indkomststigning, foretages der ved opgørelse af tilbagebetalingens størrel-se en periodemæssig opdeling af året.Det foreslås, at alle 3 stykker ophæves. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at boligstøttemodta-geren ikke længere har oplysningspligt vedrørende oplysninger der fremgår af indkomstregisteret,jf. bemærkningerne til § 3, nr. 13. Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med, at boligstøttemed lovforslaget beregnes månedsvis, og der derfor sker en periodeopdeling for hver måned, jf.bemærkningerne til § 3, nr. 3.

Til nr. 25Efter gældende regler kan Udbetaling Danmark ikke kræve tilbagebetaling, hvis tilbagebetalings-kravet for et kalenderår udgør mindre end 816 kr. (2003-niveau), hvis kravet vedrører fravigelse afhusstandsindkomst efter § 47, stk. 1, i boligstøtteloven. Der sker en årlig opregulering af beløbet,således at tallet for boligsikring for 2013 er 1008 kr. og for boligydelse er 1068 kr. UdbetalingDanmark kan undlade at kræve tilbagebetaling, hvis tilbagebetalingskravet beror på forhold efter §47, stk. 7, om at ansøgeren har undladt at give meddelelse om andre oplysninger end indkomstop-lysninger eller ansøgeren mod bedre vidende uberettiget har oppebåret boligstøtte, hvis beløbet ermindre en 816 kr. (2003-niveau).Det foreslås, at Udbetaling Danmark kan ikke kræve tilbagebetaling efter stk. 1 eller stk. 3, hvistilbagebetalingskravet samlet for et kalenderår udgør mindre end 250 kr. Udbetaling Danmark kanikke efterbetale beløb efter stk. 1, hvis den samlede efterbetaling for et kalenderår er mindre end250 kr. Forslaget indebærer, at beløbet for tilbagebetaling bliver mindre end i dag, og at beløbetgælder tilsvarende for efterbetaling, som er indført med dette lovforslag. Bestemmelsen er fastsat udfra administrative årsager, således at der ikke skal ske tilbagebetaling og efterbetaling ved efterregu-lering for relativt mindre beløb. Forslaget indebærer samtidig, at Udbetaling Danmark ikke længerei nogen tilfælde kan kræve tilbagebetaling, når beløbet er under 250 kr. Forslaget betyder endvidere,at hvis en borger har haft flere boligstøtteperioder i et kalenderår, f.eks. på grund af flytning, vil detvære det samlede krav for alle perioderne i kalenderåret, der ikke må være mindre end 250 kr.Til nr. 26Efter gældende regler skal indkomstforøgelsen i de tilfælde, hvor husstandsindkomsten forøges medtilbagevirkende kraft efter § 39, stk. 4, i lov om social pension eller § 38, stk. 4, i lov om højeste,mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., indgå ved omberegning og efter-regulering efter §§ 46 og 47 i boligstøtteloven, uanset om ansøgeren har tilsidesat sin oplysnings-pligt.Det foreslås, at i tilfælde hvor husstandsindkomsten forøges eller reduceres efter § 39 b om efterre-gulering i lov om social pension eller § 38 a i lov om højeste, mellemste forhøjet almindelig og al-mindelig førtidspension mv. skal indkomstændringen indgå ved omberegning og efterreguleringefter §§ 44, 46, 46 b og 47 i boligstøtteloven i det år, hvor indkomsten er skattepligtig. Efterregule-ring af boligstøtte efter § 47 kan først ske efter efterreguleringen af pension efter § 39 b om efterre-gulering i lov om social pension eller § 38 a i lov om højeste, mellemste forhøjet almindelig og al-mindelig førtidspension mv.Istk. 2,foreslås det, at ændring af indkomst fordeles ligeligt på kalendermånederne, hvis beskatnin-gen sker i det forudgående år, medmindre det dokumenteres, at indkomsten vedrører en afgrænsetperiode.Til nr. 27Der er tale om en konsekvensændring som følge af, § 47, stk. 7, bliver til § 47, stk. 3, som følge afophævelserne af § 47, stk. 2, 5 og 6.

Til nr. 28Efter gældende regler i § 72, stk. 1, nr. 21, i boligstøtteloven reguleres grænsen for indkomststig-ning på 18.800 kr. der fører til omberegning eller efterregulering, jf. §§ 46, stk. 2 og 47, stk. 1 i bo-ligstøtteloven en gang årligt.Efter gældende regler i § 72, stk. 1, nr. 22, i boligstøtteloven reguleres minimumsbeløbet for tilba-gebetaling af boligstøtte på 816 kr., jf. 47, stk. 8, i boligstøtteloven en gang årligt.Det foreslås, at § 72, stk. 1, nr. 21 og 22, ophæves, hvormed § 72, stk. 1, nr. 23, bliver til § 72, stk.1, nr. 21. Forslaget en konsekvens af ændring af § 46, stk. 2 og § 47, stk. 1 og 8, jf. bemærkninger-ne til nr. 16, 21 og 25Til nr. 29-34Der tale om en konsekvensrettelse som følge af ophævelse af § 72, stk. 1, nr. 21 og 22, hvormed §72, stk. 1, nr. 23, bliver til § 72, stk. 1, nr. 21, jf. bemærkningerne til nr. 28.Til nr. 35Der tale om konsekvensændring som følge af ophævelse af § 10, stk. 2, 2. og 3. pkt. og § 10, stk. 3,2. og 3. pkt. og § 23, stk. 4, jf. bemærkningerne til nr. 4-6. Der henvises endvidere til bemærknin-gerne til nr. 11. Herefter vil afgørelser i medfør af § 42, stk. 2, herunder efter § 42, stk. 2, 4. pkt.være omfattet af bestemmelsen om, at de ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.Til nr. 36Der er tale om konsekvensændring til følge af ophævelsen af § 23, stk. 4, jf. bemærkningerne til nr.6.

Til § 4(Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag)Efter gældende regler nedsættes det særlige børnetilskud til en modtager af folkepension, som harbarnet hos sig, når indtægtsgrundlaget overstiger det beløb, hvormed pensionstillægget bortfalder.Indtægtsgrundlaget for nedsættelse af det særlige børnetilskud opgøres efter § 29 i lov om socialpension, som indeholder reglerne for opgørelse af indtægtsgrundlaget for nedsættelse pensionstil-lægget.Det følger af de foreslåede ændringer af § 29 i lov om social pension, at indtægtsgrundlaget for ned-sættelse af det særlige børnetilskud til folkepensionister (herunder indsatte til afsoning) vil blivefastsat på grundlag af forskudsopgørelsen, eller den registrerede indkomst, hvis denne overstigerforskudsopgørelsen. Den registrerede indkomst er summen af indkomsten i kalenderåret ifølge ind-komstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, og øvrige indkomster i kalenderåret ifølge forskuds-opgørelsen. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.

Efter gældende regler fastsættes det særlige børnetilskud fastsættes hver 1. januar på grundlag afden således opgjorte indtægt (årsomregning). Derudover omregnes det særlige børnetilskud i løbet,hvis indtægtsgrundlaget ændres mere end rent midlertidigt og en beregning på grundlag af den for-ventede fremtidige indtægt fører til en ændring af det særlige børnetilskuds størrelse. Omregningforetages ligeledes, hvis de personlige forhold, som har betydning for det særlige børnetilskuds stør-relse, ændres.Efter gældende regler sker omregning med virkning fra den 1. i kvartalet efter, at Udbetaling Dan-mark har modtaget oplysninger om de ændrede forhold. Hvis oplysning om ændringer, der medfø-rer forhøjelse af de særlige børnetilskud, modtages af Udbetaling Danmark senere end tidspunktetfor ændringen, omregnes det særlige børnetilskud med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for æn-dringen, dog højst for en periode på 3 måneder fra tidspunktet for modtagelsen af oplysningerne.De gældende regler for omregning svarer til de gældende regler for omregning af pension i løbet afåret.Det følger af de foreslåede ændringer af § 39 i lov om social pension, at pension med forslaget vilblive omregnet, hvis ændringer i indtægtsgrundlaget medfører ændringer i pensionen. For at opret-holde paralleliteten mellem indtægtsregulering af henholdsvis social pension og særligt børnetil-skud foreslås det, at særligt børnetilskud fastsættes hvert kvartal på grundlag af den opgjorte ind-tægt, jf. forslaget § 4, nr. 1. Dette svarer til, at det særlige børnetilskud vil blive omregnet, hvis æn-dringer i indtægtsgrundlaget medfører i det særlige børnetilskud.Som konsekvens af forslaget vil årsomregningen af det særlige børnetilskud ikke længere have ensærskilt status, idet det særlige børnetilskud fastsættes hvert kvartal.Som konsekvens af forslag følger det endvidere, at reglerne om omregning som følge af ændringer iindtægtsgrundlaget ophæves som overflødige, jf. forslagets § 4, nr. 2. En følge heraf er, at reglenom, at det særlige børnetilskud kan omregnes med tilbagevirkende kraft for op til 3 måneder, frem-over alene har relevans for ændringer i de personlige forhold, der har betydning for det særlige bør-netilskuds størrelse.

pension og § 38, stk. 4, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspensi-on mv. Efter de gældende bestemmelser omregnes pensionen med tilbagevirkende kraft, hvis dettemedfører en forhøjelse af pensionen, men højest for en periode på 6 måneder fra modtagelse af op-lysningerne.Istk. 4foreslås det, at § 2, nr. 4, om efterregelring træder i kraft 1. januar 2016 og finder anvendelsefor pension udbetalt for 2015.Det foreslås istk. 5,at ophævelse af § 10, stk. 2, 2. og 3. pkt., § 10, stk. 3, 2. og 3. pkt., i lov omindividuel boligstøtte, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 4 og 5, finder anvendelse for ansøgningerom boligstøtte indgivet den 1. januar 2015 eller senere.Istk. 6foreslås det, at ophævelsen af § 23, stk. 4, i boligstøtteloven finder anvendelse for ansøgningom boligstøtte, der indgives den 1. januar 2015 eller senere. Boligstøttemodtagere, der før lovensikrafttræden har modtaget en højere boligstøtte efter § 23, stk. 4, og fortsat modtager højere bolig-støtte den 1. januar 2015 er omfattet af den hidtil gældende regel. Ophævelsen foreslås således at fåvirkning fremadrettet, således at de boligstøttemodtager, der modtager en forhøjet boligstøtte fortsatkan modtage boligstøtte efter den hidtil gældende regel.Det foreslås istk. 7,at § 43, stk. 1, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 3, nr. 12, om omregninghver 1. januar finder første gang anvendelse for omregning den 1. januar 2016. For omregning den1. januar 2015 anvendes hidtil gældende regler for omberegning pr. 1. januar, jf. § 43, stk. 1, i lovom individuel boligstøtte, hvorefter der i løbet af januar eller februar 2015 på grundlag af forskuds-opgørelse for 2015 dannes en opdeling af indkomsten. Indkomsten opdeles i indkomst ifølge lov omet indkomstregister, der skal genberegnes, jf. § 8 d som affattet i § 3, nr. 3, i denne lov, og ind-komst, der ikke fremgår af indkomstregisteret. Borgeren vil modtage oplysninger i januar eller fe-bruar 2015 om, at indkomsten er blevet opdelt, og hvilken del af indkomsten, der vil danne grund-lag for en genberegning. Genberegning for den boligstøtte, der er udbetalt i januar 2015 vil ske iboligstøtten for marts 2015.Istk. 8foreslås det, at § 3, nr. 20-26, om efterregulering af boligstøtte mv. træder i kraft 1. januar2016 og finder anvendelse for boligstøtte, der er udbetalt i 2015. Bestemmelsen indebærer bl.a.,efterregulering i 2015 for boligstøtte udbetalt i 2014 vil ske efter de hidtil gældende regler, og at enomregning af pension for 2014 på baggrund af oplysninger om ændringer i 2015, jf. stk. 3, fortsatvil medføre omberegning eller efterregulering efter de hidtil gældende boligstøtteregler i § 48 a.

§1I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelsenr. 1116 af 23. september 2013, foretages føl-gende ændringer:§ 27.For folkepensionister opgøres indtægts-grundlaget for grundbeløb efter pensionistensindtægt ved personligt arbejde. Social-, børne-og integrationsministeren kan fastsætte nærmereregler om opgørelse af indtægt ved personligtarbejde.Stk. 2. Opgørelsesperioden for indtægtsgrundla-get efter stk. 1 er det senest afsluttede indkomst-år. Indtægtsgrundlaget anvendes med virkningfor det andet kalenderår efter indkomståretsudløb.Stk. 3. Ved opgørelsen af indtægtsgrundlagetefter stk. 1 og 2 reguleres den personlige ind-komst, der indgår i indtægtsgrundlaget, eftersamme regler, som gælder for den forskudsregi-strering, der sker på grundlag af den senesteslutligning efter kildeskatteloven.Stk. 4. Indtægten afrundes nedad til nærmestebeløb, der er deleligt med 100.Stk. 5. Den opgjorte indtægt nedsættes med etfradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 2.1.§ 27, stk. 2 og 3,ophæves, og i stedet indsæt-tes:”Stk. 2.Opgørelsesperioden for indtægts-grundlaget efter stk. 1 er det kalenderår eller dendel af et kalenderår, som pensionsudbetalingenvedrører.Stk. 3.Indkomster, herunder fradragsberetti-gede udgifter, der ikke fremgår af indkomstregi-steret, jf. lov om et indkomstregister, fordelesligeligt over kalenderåret. Social-, børne- ogintegrationsministeren kan fastsætte regler om,at denne fordeling kan fraviges, når det drejersig om indkomster og udgifter ved selvstændigvirksomhed.Stk. 4.Indtægtsgrundlaget efter stk. 1-3 op-gøres hver måned på grundlag af forskudsopgø-relsen, når opgørelsesperioden er et helt kalen-derår, jf. dog stk. 5. Hvis opgørelsesperioden erkortere end kalenderåret opgøres indtægtsgrund-laget efter stk. 1-3 på grundlag af oplysningerfra borgeren til Udbetaling Danmark, jf. dog stk.5.Stk. 5.Hvis den registrerede indkomst i op-gørelsesperioden overstiger indkomsten opgjortefter stk. 4, opgøres indtægtsgrundlaget efterstk. 1-3 hver måned på grundlag af den registre-rede indkomst i opgørelsesperioden. Den regi-strerede indkomst er summen af indkomsten iopgørelsesperioden ifølge indkomstregisteret ogøvrige indkomster ifølge forskudsopgørelseneller oplysninger fra borgeren.”Stk. 4-5 bliver herefter stk. 6-7.§ 29.Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg,varmetillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillægefter § 14 a opgøres på grundlag af pensioni-stens og en eventuel ægtefælles eller samleverssamlede indtægt. Indtægtsgrundlaget opgøres2.§ 29, stk. 1, nr. 2 og 3,ophæves, og i stedetindsættes:”2) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlagetefter nr. 1 er det kalenderår eller den del af etkalenderår, som pensionsudbetalingen vedrører.

således:1) Personlig indkomst med tillæg af positiv ka-pitalindkomst, der anvendes til beregning afindkomstskat efter personskattelovens § 7, dogfør de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag,samt aktieindkomst, der beskattes efter person-skattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktie-udbytte op til 5.000 kr.2) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlagetefter nr. 1 er det senest afsluttede indkomstår.Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning fordet andet kalenderår efter indkomstårets udløb.3) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efternr. 1 og 2 reguleres den personlige indkomst,der indgår i indtægtsgrundlaget, efter sammeregler, som gælder for den forskudsregistrering,der sker på grundlag af den seneste slutligningefter kildeskatteloven.4) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efternr. 1-3 fradrages en folkepensionists indtægtved personligt arbejde opgjort efter § 27, stk. 1-3, på op til i alt 60.000 kr. i et kalenderår. Detmaksimale fradrag reduceres forholdsmæssigt,hvis pensionisten kun modtager folkepension ien del af året.Stk. 2. Personer, der lever i et samlivsforhold,hvor den ene eller begge har modtaget pensionfra før den 1. marts 1999, betragtes som enlige iforhold til opgørelsen af indtægtsgrundlagetefter stk. 1, medmindre de indleder et nyt sam-livsforhold efter den 1. marts 1999.Stk. 3-8…

5”.§ 30.Den første beregning af pension sker pågrundlag af den forventede fremtidige indtægtopgjort efter §§ 27 og 29.4.I§ 30affattes således:”§30.Ved den første beregning af pension eropgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget peri-oden fra det tidspunkt, der udbetales pensionmed virkning fra, til kalenderårets udgang.”5.§ 32 a stk. 1, nr. 2-3ophæves, og i stedet ind-sættes:”2) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlagetefter nr. 1 er det kalenderår eller den del af etkalenderår, som pensionsudbetalingen vedrører.3) Indkomst, herunder fradragsberettigede ud-gifter, der ikke fremgår af indkomstregisteret, jf.lov om et indkomstregister, fordeles ligeligtover kalenderåret. Social-, børne- og integrati-onsministeren kan fastsætte regler om, at dennefordeling kan fraviges, når det drejer sig omindkomster og udgifter ved selvstændig virk-somhed.4) Indtægtsgrundlaget efter nr. 1-3 opgøres hvermåned på grundlag af forskudsopgørelsen, nåropgørelsesperioden er et helt kalenderår, jf. dognr. 5. Hvis opgørelsesperioden er kortere endkalenderåret opgøres indtægtsgrundlaget efternr. 1-3 på grundlag af oplysninger fra borgerentil Udbetaling Danmark, jf. dog nr. 5.5) Hvis den registrerede indkomst i opgørelses-perioden overstiger indkomsten opgjort efter nr.4, opgøres indtægtsgrundlaget efter nr. 1-3 hvermåned på grundlag af den registrerede indkomsti opgørelsesperioden. Den registrerede indkomster summen af indkomsten i opgørelsesperiodenifølge indkomstregisteret, og øvrige indkomsterifølge forskudsopgørelsen eller oplysninger fraborgeren.”Nr. 4 bliver herefter nr. 6.6.I§ 32 a, stk. 1, nr. 4,der bliver nr. 6, ændres”nr. 1-3” til: ”nr. 1-5” og ”stk. 1-3” til: ”stk. 1-5”.

§ 32 a.Indtægtsgrundlaget for førtidspensionopgøres på grundlag af pensionistens og eneventuel ægtefælles eller samlevers samledeindtægt. Indtægtsgrundlaget opgøres således:1) Personlig indkomst med tillæg af positivkapitalindkomst, der anvendes til beregningaf indkomstskat efter personskattelovens § 7,dog før de deri nævnte grundbeløb og bund-fradrag, samt aktieindkomst, der beskattes ef-ter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bort-set fra aktieudbytte op til 5.000 kr.2) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundla-get efter nr. 1 er det senest afsluttede ind-komstår. Indtægtsgrundlaget anvendes medvirkning for det andet kalenderår efter ind-komstårets udløb.3) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget ef-ter nr. 1 og 2 reguleres den personlige ind-komst, der indgår i indtægtsgrundlaget, eftersamme regler, som gælder for den forskuds-registrering, der sker på grundlag af den se-neste slutligning efter kildeskatteloven.4) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget ef-ter nr. 1-3 fradrages en eventuel ægtefælleseller samlevers indtægt ved personligt arbej-de opgjort efter § 27, stk. 1-3, på op til i alt30.000 kr. i et kalenderår, hvis denne modta-ger folkepension. Det maksimale fradrag re-duceres forholdsmæssigt, hvis ægtefællen el-ler samleveren kun modtager folkepension ien del af året.Stk. 2-7…

7.§ 32 baffattes således:”§ 32 b.Ved den første beregning af pension eropgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget peri-oden fra det tidspunkt, der udbetales pensionmed virkning fra, til kalenderårets udgang.”8.§ 39affattes således:”§ 39.Pensionen fastsættes hver 1. januar pågrundlag af indtægten opgjort efter §§ 27, 29 og32 a.Stk. 2.Pensionen i kalenderåret omregnes iløbet af året,1) hvis det månedligt opgjorte indtægtsgrundlagafviger fra det hidtil anvendte indtægtsgrundlag,og en beregning på grundlag af det opgjorteindtægtsgrundlag fører til en ændring af pensio-nens størrelse, eller2) hvis der sker en ændring af de personligeforhold, som har betydning for pensionens stør-relse, herunder3) hvis pensionistens ægtefælle eller samleverdør.Stk. 3.Omregning efter stk. 2, nr. 1, sker medvirkning for hele opgørelsesperioden. Omreg-ning efter stk. 2, nr. 2, sker med virkning fra den1. i måneden i efter de ændrede forhold.Stk. 4.Omregning efter stk. 2, nr. 3, skermed virkning fra dagen efter pensionistens æg-tefælles eller samlevers dødsfald. For en efterle-vende ægtefælle eller samlever, der modtagerefterlevelsespension, omregnes pensionen medvirkning fra dagen efter ophør af udbetaling afefterlevelsespension, jf. § 48.Stk. 5.Ved omregning af pension efter stk. 2,nr. 2 og 3, ændres opgørelsesperioden for ind-tægtsgrundlaget til perioden fra det tidspunkt,som pensionen omregnes med virkning fra, tilkalenderårets udgang.Stk. 6.Social-, børne- og integrationsministe-ren kan fastsætte regler, der sikrer, at Udbeta-ling Danmark og kommunalbestyrelsen modta-ger oplysninger, der har betydning for den årligefastsættelse, omregning og efterregulering afpensionen.”9.Efter § 39 a indsættes:”§ 39 b.Én gang årligt foretager UdbetalingDanmark en endelig efterregulering af pensio-nen for det forudgående kalenderår, jf. dog stk.

§ 39.Pensionen fastsættes hver 1. januar pågrundlag af indtægten opgjort efter §§ 27, 29 og32 a.Stk. 2. Pensionen omregnes i løbet af året,1) hvis indtægtsgrundlaget ændres mere endrent midlertidigt og en beregning på grundlagaf den forventede fremtidige indtægt fører tilen ændring af pensionens størrelse, eller2) hvis der sker en ændring af de personligeforhold, som har betydning for pensionensstørrelse, herunder3) hvis pensionistens ægtefælle eller samle-ver dør.Stk. 3. Omregning, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, skermed virkning fra den 1. i måneden efter, at Ud-betaling Danmark og kommunalbestyrelsen harmodtaget oplysninger om de ændrede forhold.Omregning, jf. stk. 2, nr. 3, sker med virkningfra dagen efter pensionistens ægtefælles ellersamlevers dødsfald. For en efterlevende ægte-fælle eller samlever, der modtager efterlevelses-pension, omregnes pensionen med virkning fradagen efter ophør af udbetaling af efterlevelses-pension, jf. § 48.Stk. 4. Hvis oplysning om ændringer, jf. stk. 2,der medfører forhøjelse af pensionen, modtagesaf Udbetaling Danmark og kommunalbestyrel-sen senere end tidspunktet for ændringen, om-regnes pensionen med tilbagevirkende kraft fortidspunktet for ændringen, dog højst for en peri-ode på 6 måneder fra tidspunktet for modtagel-sen af oplysningerne, jf. stk. 3.Stk. 5. Social-, børne-og integrationsministerenkan fastsætte regler, der sikrer, at UdbetalingDanmark og kommunalbestyrelsen modtageroplysninger, der har betydning for den årligefastsættelse og omregning af pensionen.

3. Efterreguleringen sker på baggrund af årsop-gørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret,jf. lov om et indkomstregister. Afgørelse omefterregulering af pensionen genoptages ikkesom følge af, at afgørelse om årsopgørelsengenoptages jf. dog stk. 2. Hvis pensionisten op-lyser, at SKAT´s afgørelse om årsopgørelsepåklages, kan Udbetaling Danmarks endeligeafgørelse om efterregulering af pensionen ikketræffes, før klagesagen om årsopgørelsen erbehandlet.Stk. 2.Afgørelse om efterregulering kan gen-optages, hvis en genoptagelse af årsopgørelsenmedfører en ændring af pensionistens eller den-nes ægtefælles eller samleveres årsindkomst påmindst 25.000 kr.Stk. 3.Helbredstillæg, varmetillæg og densupplerende pensionsydelse efterreguleres ikke.Stk. 4.Hvis efterreguleringen viser, at pensi-onisten har fået for lidt i pension, efterbetalerUdbetaling Danmark det for lidt udbetalte pen-sion. Hvis pensionisten har fået for meget i pen-sion, skal det for meget udbetalte tilbagebetalestil Udbetaling Danmark, jf. dog stk. 5.Stk. 5.Udbetaling Danmark kan ikke krævetilbagebetaling efter stk. 4, hvis tilbagebeta-lingskravet for et kalenderår udgør mindre end250 kr.”§ 41.Pensionisten skal oplyse Udbetaling Dan-mark og kommunalbestyrelsen om forandringeri forhold, der kan forventes at medføre ændrin-ger af pensionen, jf. kapitel 3 a i lov om retssik-kerhed og administration på det sociale område.Stk. 2. Udbetaling Danmark og kommunalbesty-relsen kan afkræve pensionisten, dennes ægte-fælle eller samlever oplysninger til brug for be-regning og udbetaling af pensionen. Hvis oplys-ningerne ikke modtages senest 3 måneder fraanmodningen, ophører pensionsudbetalingenhelt eller delvis med udgangen af den måned,hvori fristen er udløbet. Pensionsudbetalingengenoptages med virkning fra den 1. i måneden,efter at oplysningerne er modtaget. Hvis pensio-nisten på grund af særlige omstændigheder ikkehar mulighed for at fremskaffe oplysningerneinden for den i 1. pkt. nævnte frist, kan fristen10.I§ 41, stk. 1,indsættes efter ”forhold”: ”, jf.dog stk. 2”.11.I§ 41indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:”Stk.2.Pensionisten skal ikke oplyse om æn-dringer i indkomstforhold, hvis indkomstæn-dringerne vedrører indkomster, som beskattes iDanmark.”Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 49. Ved fastsættelse af pension anvendes føl-gende beløb:1) Grundbeløb efter § 12 udgør 69.648 kr. år-ligt.2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt forgrundbeløb efter § 27, stk. 5, udgør 295.900kr.3) Pensionstillæg efter § 12 udgør årligt forenlige 72.336 kr. i 2013, 72.336 kr. i 2014,72.711 kr. i 2015 og 73.086 kr. i 2016 ogfølgende år. For gifte og samlevende udgørpensionstillægget årligt 34.968 kr. i 2013,34.968 kr. i 2014, 35.343 kr. i 2015 og35.718 kr. i 2016 og følgende år. I perioden2016-2023 forhøjes pensionstillægget med etkompensationstillæg, jf. § 49 b.4) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt foren ægtefælle eller samlever, som ikke mod-tager social pension, jf. § 29, stk. 5, 1. pkt.,udgør halvdelen af dennes indtægt op til204.300 kr.5) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt forpensionstillæg efter § 29, stk. 7, udgør65.300 kr. for enlige og 131.000 kr. for gifteog samlevende.6) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt forvarmetillæg og helbredstillæg efter § 29,stk. 8, udgør 18.800 kr. for enlige og 37.200kr. for gifte og samlevende.7) Formuegrænsen for tildeling af helbreds-tillæg efter § 14 a udgør 78.900 kr.8) Førtidspension efter § 16 udgør for enlige208.176 kr. årligt, heraf udgør førtidspensio-nens pensionstillæg 57.000 kr. For gifte ogsamlevende udgør førtidspensionen 176.952kr. årligt, heraf udgør førtidspensionens pen-sionstillæg 49.000 kr.9) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt forægtefælle eller samlever, som ikke modtager

social pension, jf. § 32 a, stk. 4, udgør176.952 kr.10) Fradragsbeløbet i det samlede indtægts-grundlag for førtidspension efter § 32 a, stk.7, udgør 70.900 kr. for enlige og 112.400 kr.for gifte eller samlevende.11) For en ægtefælle eller samlever, der erpensionist, kan der maksimalt indgå 348.500kr. i indtægtsgrundlaget. For en ægtefælle el-ler samlever, der ikke er pensionist, kan dermaksimalt indgå 230.500 kr. i indtægts-grundlaget.12) Minimumsbeløb for udbetalt pension ef-ter § 31, stk. 4, udgør 1/40 af grundbeløbet.13) Minimumsbeløb for udbetalt pension ef-ter § 32 c, stk. 2, udgør 1/40 af førtidspensio-nen.14) Bidraget til den supplerende arbejdsmar-kedspension, jf. § 33 b, udgør 5.760 kr. år-ligt.Stk. 2-4…Stk. 5.Det beløb, der medfører, at varmetillægefter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 anedsættes med 1 pct., jf. § 31, stk. 3, beregnessom differencen mellem fradragsbeløbet efter§ 49, stk. 1, nr. 5, og fradragsbeløbet efter § 49,stk. 1, nr. 6, divideret med 100. Der beregnes etbeløb for enlige og et beløb for gifte og samle-vende.14.§ 72 d, stk. 3-4,ophæves, og i stedet indsæt-§ 72 d.Til folkepensionister, som inden den 1.tes:januar i det pågældende år er berettiget til pen-”Stk. 3.Den supplerende pensionsydelse udbe-sion, jf. § 12, og som opfylder betingelserne itales afhængig af den personlige tillægsprocent,stk. 2-6, udbetales en årlig supplerende pensi-jf. § 31, stk. 3, som fastsat ved pensionsudbeta-onsydelse på op til 15.900 kr.lingen for december måned det foregående ka-Stk. 2.Den supplerende pensionsydelse udbeta- lenderår.les ikke, hvis pensionistens og en eventuel ægte-Stk. 4.For folkepensionister, der er blevetfælles eller samlevers samlede likvide formuefolkepensionister i december måned det foregå-overstiger formuegrænsen for tildeling af hel-ende kalenderår, eller hvis pension er blevetbredstillæg, jf. § 49, stk. 1, nr. 7. Den likvideomregnet på grund af en ændring af de person-formue opgøres pr. 1. januar efter § 14 b, stk. 2lige forhold, herunder dødsfald, med virkningog 3, og § 14 c på grundlag af de oplysninger,fra 1. januar i udbetalingsåret, udbetales dender efter skattekontrollovens afsnit II senest ersupplerende pensionsydelse afhængig af denindberettet til skattemyndighederne, og påpersonlige tillægsprocent som fastsat ved pensi-grundlag af pensionistens og en eventuel ægte-onsudbetalingen for januar måned i kalender-fælles eller samlevers oplysninger om likvidåret.”formue.

§2I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindeligog almindelig førtidspension m.v., jf. lovbe-kendtgørelse nr. 1232 af 29. oktober 2013, fore-tages følgende ændringer:§ 25.Indtægtsgrundlaget for grundbeløb op-gøres således:1) Personlig indkomst med tillæg af positivkapitalindkomst, der anvendes til beregningaf indkomstskat efter personskattelovens § 7,dog før de deri nævnte grundbeløb og bund-fradrag, samt aktieindkomst, der beskattes ef-ter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bort-set fra aktieudbytte op til 5.000 kr.2) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundla-get efter nr. 1 er det senest afsluttede ind-komstår. Indtægtsgrundlaget anvendes medvirkning for det andet kalenderår efter ind-komstårets udløb.3) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget ef-ter nr. 1 og 2 reguleres den personlige ind-komst, der indgår i indtægtsgrundlaget, eftersamme regler, som gælder for den forskuds-registrering, der sker på grundlag af den se-neste slutligning efter kildeskatteloven.Stk. 2-5 …1.§ 25, stk. 1, nr. 2 og 3,ophæves, og i stedetindsættes:”2) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlagetefter stk. 1 er det kalenderår eller den del af etkalenderår, som pensionsudbetalingen vedrører.3) Indkomster, herunder fradragsberettigedeudgifter, der ikke fremgår af indtægtsregistret,jf. lov om et indkomstregister, fordeles ligeligtkalenderåret. Social-, børne- og integrationsmi-nisteren kan fastsætte regler om, at denne forde-ling kan fraviges, når det drejer sig om indkom-ster og udgifter ved selvstændig virksomhed.4) Indtægtsgrundlaget efter nr. 1-3 opgøres hvermåned på grundlag af forskudsopgørelsen, nåropgørelsesperioden er et helt kalenderår, jf. dognr. 5. Hvis opgørelsesperioden er kortere endkalenderåret opgøres indtægtsgrundlaget efternr. 1-3 på grundlag af oplysninger fra borgerentil Udbetaling Danmark, jf. dog nr. 5.

5) Hvis den registrerede indkomst i opgørelses-perioden overstiger indtægtsgrundlaget opgjortefter nr. 4, opgøres indtægtsgrundlaget efter nr.1-3 foreløbigt hver måned på grundlag af denregistrerede indkomst i opgørelsesperioden. Denregistrerede indkomst er summen af indkomsteni opgørelsesperioden ifølge indkomstregisteret,og øvrige indkomster ifølge forskudsopgørelseneller oplysninger fra borgeren.6) Udbetaling Danmark kan efter et konkretskøn forhøje indtægtsgrundlaget, jf. nr. 4 og 5,hvis pensionisten modtager helbredstillæg ellervarmetillæg, og hvis et skøn for indtægtsgrund-laget overstiger indtægtsgrundlaget opgjort efternr. 4 eller 5 med 20 procent. Det beregnede ind-tægtsgrundlag fastsættes som den hidtidige ind-komst i opgørelsesperioden ifølge indkomstre-gisteret opregnet til hele opgørelsesperioden ogtillagt en forholdsmæssig andel – svarende tillængden af den aktuelle opgørelsesperiode - afde indkomster i den seneste årsopgørelse, derikke registreres i indkomstregisteret. Indtægts-grundlaget efter forhøjelse kan ikke overstigedet beregnede indtægtsgrundlag.”2.§ 28affattes således:”§ 28.Ved den første beregning af pension eropgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget peri-oden fra det tidspunkt, der udbetales pensionmed virkning fra, til kalenderårets udgang.”3.§ 38affattes således:”§ 38.Pensionen fastsættes hver 1. januar pågrundlag af indtægten opgjort efter §§ 25 og 26.Stk. 2.Pensionen i kalenderåret omregnes iløbet af året,1) hvis det månedligt opgjorte indtægtsgrundlagafviger fra det hidtil anvendte indtægtsgrundlag,og en beregning på grundlag af det opgjorteindtægtsgrundlag fører til en ændring af pensio-nens størrelse, eller2) hvis der sker en ændring af de personligeforhold, som har betydning for pensionens stør-relse, herunder3) hvis pensionistens ægtefælle eller samleverdør.Stk. 3.Omregning efter stk. 2, nr. 1 sker medvirkning for hele opgørelsesperioden. Omreg-

Omregning, jf. stk. 2, nr. 3, sker med virkningfra dagen efter pensionistens ægtefælles ellersamlevers dødsfald. For en efterlevende ægte-fælle eller samlever, der modtager efterlevelses-pension, omregnes pensionen med virkning fradagen efter ophør af udbetaling af efterlevelses-pension, jf. § 47.Stk. 4.Hvis oplysning om ændringer, jf.stk. 2, der medfører forhøjelse af pensionen,modtages af Udbetaling Danmark og kommu-nalbestyrelsen senere end tidspunktet for æn-dringen, omregnes pensionen med tilbagevir-kende kraft for tidspunktet for ændringen, doghøjst for en periode på 6 måneder fra tidspunk-tet for modtagelsen af oplysningerne, jf. stk. 3.Stk. 5.Social- og integrationsministeren kanfastsætte regler, der sikrer, at Udbetaling Dan-mark og kommunalbestyrelsen modtager oplys-ninger, der har betydning for den årlige fastsæt-telse og omregning af pensionen

ning efter stk. 2, nr. 2, sker med virkning fra den1. i måneden efter de ændrede forhold.Stk. 4.Omregning efter stk. 2, nr. 3, sker medvirkning fra dagen efter pensionistens ægtefæl-les eller samlevers dødsfald. For en efterlevendeægtefælle eller samlever, der modtager efterle-velsespension, omregnes pensionen med virk-ning fra dagen efter ophør af udbetaling af efter-levelsespension, jf. § 47.Stk. 5.Ved omregning af pension efter stk. 2,nr. 2 og 3, ændres opgørelsesperioden for ind-tægtsgrundlaget til perioden fra det tidspunkt,som pensionen omregnes med virkning fra, tilkalenderårets udgang.Stk. 6.Social-, børne- og integrationsministe-ren kan fastsætte regler, der sikrer, at Udbeta-ling Danmark og kommunalbestyrelsen modta-ger oplysninger, der har betydning for den årligefastsættelse, omregning og efterregulering afpensionen.”4.Efter § 38 indsættes:”§ 38 a.Én gang årligt foretager UdbetalingDanmark en endelig efterregulering af pensio-nen for det forudgående kalenderår, jf. dog stk.3. Efterreguleringen sker på baggrund af årsop-gørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret.Afgørelse om efterregulering af pensionen gen-optages ikke som følge af, at afgørelse om års-opgørelsen genoptages, jf. dog stk. 2. Hvis pen-sionisten oplyser, at SKAT´s afgørelse om års-opgørelse påklages, kan Udbetaling Danmarksendelige afgørelse om efterregulering af pensio-nen ikke træffes, før klagesagen om årsopgørel-sen er behandlet.Stk. 2.Afgørelse om efterregulering kan gen-optages, hvis en genoptagelse af årsopgørelsemedfører en ændring af pensionistens eller den-nes ægtefælles eller samleveres årsindkomst påmindst 25.000 kr.Stk. 3.Helbredstillæg og varmetillæg efterre-guleres ikke.Stk. 4.Hvis efterreguleringen viser, at pensi-onisten har fået for lidt i pension, efterbetalerUdbetaling Danmark det for lidt udbetalte pen-sion. Hvis pensionisten har fået for meget i pen-sion, skal det for meget udbetalte tilbagebetalestil Udbetaling Danmark, jf. dog stk. 5.Stk. 5.Udbetaling Danmark kan ikke kræve

tilbagebetaling efter stk. 4, hvis tilbagebeta-lingskravet for et kalenderår udgør mindre end250 kr.”§ 41.Pensionisten skal oplyse Udbetaling Dan-mark og kommunalbestyrelsen om forandringeri forhold, der kan forventes at medføre ændrin-ger af pensionen, jf. kapitel 3 a i lov om retssik-kerhed og administration på det sociale område.Stk. 2-3 …5.I§ 41, stk. 1,indsættes efter ”forhold”: ”, jf.dog stk. 2”.6.I§ 41indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:”Stk.2.Pensionisten skal ikke oplyse om æn-dringer i indkomstforhold, hvis indkomstæn-dringerne vedrører indkomster, som beskattes iDanmark.”Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.§ 48.Ved fastsættelse af pension anvendesfølgende beløb:1) Grundbeløb efter § 13 udgør 54.204 kr. år-ligt.2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt forgrundbeløb efter § 25, stk. 5, udgør 230.300kr. for enlige og 156.200 kr. for gifte.3) Pensionstillæg efter § 13 udgør for enlige56.292 kr. årligt og for gifte og samlevende27.204 kr. årligt.4) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt foren ægtefælle eller samlever, som ikke mod-tager social pension, jf. § 26, stk. 3, 1. pkt.,udgør halvdelen af dennes indtægt op til159.000 kr.5) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt forpensionstillæg efter § 26, stk. 4, udgør50.800 kr. for enlige og 102.000 kr. for gifteog samlevende.6) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt forvarmetillæg og helbredstillæg efter § 26,stk. 5, udgør 14.700 kr. for enlige og 29.100kr. for gifte og samlevende.7) Invaliditetsbeløb efter § 13, nr. 1 og 2, ud-gør 26.364 kr. årligt.8) Invaliditetsydelse efter § 21 udgør 26.532kr. årligt.9) Erhvervsudygtighedsbeløb efter § 13, nr.1, udgør 36.396 kr. årligt.10) Førtidsbeløb efter § 13, nr. 3, udgør13.788 kr. årligt.7.I§ 48, stk. 1,indsættes efter”Vedfastsættel-se af pension”: ”for kalenderåret”.8.I§ 48indsættes som stk. 6:”Stk.6. De i stk. 1 anførte beløb nedsættes for-holdsmæssigt, hvis opgørelsesperioden for ind-tægtsgrundlaget er kortere end kalenderåret.”

11) Den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 3,udgør differencen mellem invaliditetsbeløbetog førtidsbeløbet. Den ekstra tillægsydelseefter § 13, nr. 4, udgør et beløb svarende tilinvaliditetsbeløbet.12) Bistandstillæg efter § 16, stk. 1, udgør27.540 kr. årligt.13) Plejetillæg efter § 16, stk. 2, udgør54.972 kr. årligt.14) Formuegrænsen for tildeling af helbreds-tillæg efter § 18 udgør 74.100 kr.15) Minimumsbeløb for udbetalt pension ef-ter § 29, stk. 4, udgør 1/40 af grundbeløbet.Stk. 2-4 …Stk. 5.Det beløb, der medfører, at varmetil-læg efter § 17, stk. 1, og helbredstillæg efter§ 18 nedsættes med 1 pct., jf. § 29, stk. 3, be-regnes som differencen mellem fradragsbeløbetefter § 48, stk. 1, nr. 5, og fradragsbeløbet efter§ 48, stk. 1, nr. 6, divideret med 100. Der be-regnes et beløb for enlige og et beløb for gifteog samlevende.

hiv-smittede blødere m.fl. og hiv-positivetransfusionssmittede m.fl. samt erstatning ogafkastet af erstatning, jf. lov om erstatningfor skader ved lsd-behandling.Stk. 2.Social-, børne- og integrationsministe-ren kan fastsætte nærmere regler for opgørelseaf den forventede indkomst.Stk. 3-7.…3.Efter§ 8 aindsættes i kapitel 1:”Husstandsindkomstper måned§ 8 b.Husstandsindkomsten opgøres ved bereg-ning af individuel boligstøtte som husstandsind-komsten per måned efter § 8.Stk. 2.Hustandsindkomsten efter § 8, stk. 1,opdeles i følgende indkomst:c) Indkomst, som de indberetningspligtigehar indberettet til indkomstregisteret, jf.lov om et indkomstregister.d) Indkomst, der ikke fremgår af indkomst-registeret.Opgørelse af indkomst på ansøgningstidspunk-tet mv.§ 8 c.Indkomsten efter § 8 b, stk. 2, litra a, foransøgeren og dennes husstandsmedlemmer op-gøres foreløbigt ved ansøgning om individuelboligstøtte som indkomsten for den første må-ned, der ansøges om individuel boligstøtte til,med udgangspunkt i borgerens egne oplysnin-ger. Opgørelse af indkomsten for senere måne-der i året kan ligeledes ske med udgangspunkt iborgerens egne oplysninger, når betingelserne i§ 44, stk. 1, 1. pkt. og § 46, stk. 2, 1. pkt., eropfyldt.Stk. 2.Indkomst, der ikke fremgår af indkomst-registeret, jf. § 8 b, stk. 2, litra b, for ansøgerenog dennes husstandsmedlemmer opgøres fore-løbigt ved ansøgning om individuel boligstøttesom indkomsten på ansøgningstidspunktet, derer oplyst i forskudsopgørelsen eller anden do-kumentation. Indkomsten for kalenderåret for-deles ligeligt på årets 12 måneder. 2. pkt. gælderendvidere ved senere ændringer i indkomsten,herunder ved omberegning og efterreguleringefter kapitel 9. 2. og 3. pkt. kan fraviges, hvisboligstøttemodtagen dokumenterer, at indkom-

sten vedrører en afgrænset periode.Stk. 3Den beregnede boligstøtte ved ansøgningdanner grundlag for udbetaling af boligstøtte tilansøgeren hver måned, indtil der sker en ombe-regning af boligstøtten, jf. kapitel 9. Boligstøt-ten for tidligere måneders genberegning af bo-ligstøtte kan justeres i form af tillæg eller fra-træk på baggrund af oplysninger fra indkomst-registeret og genberegning, jf. § 8 d.Udbetaling Danmarks genberegning i løbet afåret§ 8 d.Udbetaling Danmark skal genberegneboligstøtten, jf. § 8 c, for en forudgående månedpå baggrund af oplysninger fra indkomstregiste-ret,a) hvis oplysninger om husstandsindkom-sten i indkomstregisteret fraviger mereend 800 kr. fra den indkomst, der er lagttil grund for samme periode ved bereg-ningen af boligstøtte ogb) hvis ændringen medfører en ændring afden pågældende periodes boligstøttemed mere en 200 kr.Stk. 2.Genberegning efter stk. 1 af den bolig-støtte, der er udbetalt for en tidligere måned,kan medføre en justering i form af tillæg ellerfratræk i boligstøtten for en kommende måned.Justeringen kan medføre, at hele boligstøttenbortfalder for den pågældende måned, jf. § 40,stk. 4.Stk. 3.Udbetaling Danmark foretager som ud-gangspunkt kun genberegning og justering foren måned én gang.Stk. 4.Ændring af husstandsindkomst, der skyl-des ændring i sammensætningen af husstanden,er ikke omfattet af Udbetaling Danmarks genbe-regning af boligstøtte efter stk. 1.Stk. 5.Oplysninger fra indkomstregisteret fra enforudgående måned, jf. stk. 1 og 2, danner somudgangspunkt ikke grundlag for en ombereg-ning af boligstøtten efter kapitel 9.Stk. 6.Justering i form af tillæg og fratræk iboligstøtte efter stk. 2 kan foretages for genbe-regning af boligstøtte for måneder i det forudgå-ende kalenderår. Justeringen efter 1. pkt. indgåri efterreguleringen for det forudgående kalen-

derår.”§ 10.Ved opgørelse af boligudgiften for leje-re lægges den leje til grund, som efter lejeafta-len skal betales for lejlighedens areal, fællesboligareal, adgangsareal samt tilhørende sæd-vanlige udenomsrum.Stk. 2.Omfatter lejen betaling for varme ogvarmt vand samt elforbrug, nedsættes lejen vedopgørelse af boligudgiften med henholdsvis60,00 kr., 19,00 kr. og 45,25 kr. pr. m� brutto-etageareal, jf. § 72, stk. 1, nr. 3. Såfremt udgif-ten til varme, varmt vand eller elforbrug i denpågældende kommune afviger fra de i 1. pkt.anførte beløb, kan Udbetaling Danmark fastsæt-te et andet beløb. Udbetaling Danmarks afgørel-se efter 2. pkt. kan ikke påklages til anden ad-ministrativ myndighed.Stk. 3.Betaler lejeren ud over lejen for vand-forbrug, forhøjes lejen ved opgørelse af bolig-udgiften med 10,00 kr. pr. m� bruttoetageareal,såfremt vandafgift betales ud over lejen, ogyderligere 14,50 kr. pr. m�, såfremt vandafled-ningsafgift betales ud over lejen, jf. § 72, stk. 1,nr. 4. Såfremt udgiften til vandafgift eller vand-afledningsafgift i den pågældende kommuneafviger fra det i 1. pkt. anførte beløb herfor, kanUdbetaling Danmark fastsætte et andet beløb.Udbetaling Danmarks afgørelse efter 2. pkt. kanikke påklages til anden administrativ myndig-hed.Stk. 4-7.…§ 23.Den årlige boligstøtte kan ikke værestørre end 33.036 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 16.Hvis der i husstanden er 4 eller flere børn, for-højes maksimumsbeløbet dog med 25 pct. Hvisboligen er egnet for og bebos af stærkt bevægel-seshæmmede, forhøjes det i 1. pkt. nævnte mak-simumsbeløb med 50 pct. Tilsvarende forøgesdet i 1 pkt. nævnte maksimumsbeløb med 50pct., såfremt nogen af husstandsmedlemmerneer modtagere af døgnhjælp efter § 96 i lov omsocial service uden at være omfattet af 3. pkt.Stk. 2….Stk. 3.…Stk. 4.Den i stk. 1 nævnte grænse kan fravi-4.§ 10, stk. 2, 2. og 3. pkt.,ophæves.5.§ 10, stk. 3, 2. og 3. pkt.,ophæves.

ges, når der i enkeltstående konkrete tilfældeefter Udbetaling Danmarks skøn foreligger heltsærlige omstændigheder, vedrørende støttemod-tagerens økonomiske og personlige forhold, derkan begrunde en højere boligstøtte. UdbetalingDanmarks afgørelse efter 1. pkt. kan ikke påkla-ges til anden administrativ myndighed.Stk. 5.Grænsen i stk. 1 anvendes ikke, hvisbetingelserne i § 14, stk. 6, er opfyldt.7.I§ 33indsættes somstk. 2:”Stk. 2.Der kan ske udbetaling af boligstøttemed et mindre beløb end nævnt i stk. 1, når be-løbet skyldes en justering, der vedrører en tidli-gere måned. ”8.I§ 34indsættes somstk. 2:”Stk. 2.Der kan ske udbetaling af boligstøttemed et mindre beløb end nævnt i stk. 1, når be-løbet skyldes en justering, der vedrører en tidli-gere måned. ”9.I§ 40indsættes somstk. 4:”Stk.4.Der skal ansøges om boligstøtte på nyefter stk. 1, når boligstøttemodtageren ikke harfået udbetalt boligstøtte i tre sammenhængendemåneder som følge af indkomstændringer, somikke skyldes ændring af husstandssammensæt-ning, jf. §§ 33 og 34. Når boligstøtteansøgnin-gen indgives inden udgangen af den måned, derfølger efter den 3. måned, hvor boligstøtte ikkeer udbetalt efter 1. pkt., kan boligstøtten udbeta-les fra starten af denne måned.

§ 40.Ansøgning om boligsikring og bolig-ydelse indgives til Udbetaling Danmark. Bolig-støtte ydes med virkning fra begyndelsen af denmåned, der følger nærmest efter ansøgningensindgivelse. Ansøgning om beboerindskud, de-positum, indskud el.lign. indgives til kommu-nalbestyrelsen, jf. kapitlerne 10-11.Stk. 2.Når boligstøtte søges i forbindelse medindflytning i en bolig, kan Udbetaling Danmark,uanset om ansøgeren hidtil har modtaget støttetil en anden bolig, lade boligstøtten udbetalemed virkning fra indflytningsdagen, når denneikke ligger mere end 1 måned fra ansøgningensindgivelse.Stk. 3.En boligstøttemodtager, som er beret-tiget til lån efter §§ 24 g eller 31, kan søge omhel eller delvis udbetaling af det beregnede lån.Ansøgning kan ud over de i stk. 1 nævnte til-fælde kun ske med virkning fra den 1. januar idet følgende år.§ 41.Kommunalbestyrelsen og UdbetalingDanmark kan vedrørende hvert sit sagsområde,jf. § 9 b, bestemme, at en ansøgning om bolig-støtte skal indgives på en særlig blanket.

Stk. 2.…Stk. 3.Ansøgeren er forpligtet til efter an-modning at fremkomme med enhver oplysning,herunder fremlægge dokumenter, der har betyd-ning for beregningen af boligstøtte.Stk. 4.…§ 42.Boligstøtte beregnes og udbetales afUdbetaling Danmark.Stk. 2.Boligstøtte udbetales månedsvis forud.Social-, børne- og integrationsministeren kanfastsætte regler om udbetaling af boligstøtte.Udbetaling Danmarks afgørelse efter regler,som er fastsat af social-, børne- og integrati-onsministeren i medfør af 2. pkt., kan ikke på-klages til anden administrativ myndighed.Stk. 3-4.…§ 43.Boligstøtten reguleres hver 1. januar pågrundlag af de ændringer i beregningsgrundla-get, der er sket siden den sidst foretagne bereg-ning. Giver ansøgeren inden udgangen af januarmåned meddelelse om yderligere ændringer, derer indtrådt med virkning fra 1. januar, beregnesboligstøtten uanset § 44, stk. 1, 2. pkt., pågrundlag heraf med virkning fra 1. januar.Stk. 2.Udbetaling Danmark kan kræve, at an-søgerne hvert år giver indberetning om dereshusleje, husstand og husstandsindkomst. Så-fremt støttemodtageren ikke efter anmodningindgiver en sådan indberetning, kan UdbetalingDanmark lade boligstøtten bortfalde med virk-ning fra den 1. januar.Stk. 3.Ansøgerne skal oplyse UdbetalingDanmark om alle forhold, der kan medføre ned-sættelse eller bortfald af boligstøtten.§ 44.Såfremt der i løbet af året sker en ned-gang i den husstandsindkomst, der er lagt tilgrund ved boligstøtteberegningen, og denneindebærer, at husstandsindkomsten vil faldemed mindst 10.000 kr. på årsbasis for den reste-rende del af året, vil boligstøtten kunne ombe-regnes, når ændringen er indtrådt. Omberegnin-gen kan dog tidligst ske med virkningen fra be-gyndelsen af den måned, der følger nærmestefter ansøgerens meddelelse om ændringen tilUdbetaling Danmark. Det samme gælder, så-fremt der i løbet af året sker en forøgelse af an-

tallet af børn i husstanden, såfremt fremleje,fremlån, udlejning eller benyttelse til erhverv afen del af lejligheden ophører, eller såfremt dersker en forhøjelse af lejen.Stk. 2-4. …§ 46.Ansøgeren skal til brug for ombereg-ning i løbet af året oplyse Udbetaling Danmarkom alle forhold, der kan medføre nedsættelseeller bortfald af boligstøtten, jf. stk. 2. Såfremtansøgeren ikke efter anmodning inden en afUdbetaling Danmark fastsat frist giver Udbeta-ling Danmark nærmere angivne oplysninger omboligudgift, husstand og husstandsindkomst,kan Udbetaling Danmark lade boligstøtten bort-falde med virkning fra fristens udløb. Det sam-me gælder, hvis et husstandsmedlem ikke efteranmodning underskriver en erklæring om soli-darisk hæftelse inden udløbet af den i § 41, stk.2, fastsatte frist.Stk. 2.Såfremt der i løbet af året sker en for-højelse af den samlede forventede husstands-indkomst for året på mindst 18.800 kr., jf. § 72,stk. 1, nr. 21, i forhold til den hidtil forventedeindkomst for året, skal boligstøtten omberegnesmed virkning fra begyndelsen af den måned, derfølger nærmest efter ændringens indtræden.Husstandsindkomsten skal ved omberegningenfastsættes på grundlag af de aktuelle indkomst-forhold på omberegningstidspunktet opregulerettil årsbasis. Det samme gælder, såfremt der iløbet af året sker en mindskelse af antallet afbørn i husstanden, fremleje, fremlån, udlejningeller benyttelse til erhverv af en del af lejlighe-den påbegyndes, eller der sker en nedsættelse aflejen.Stk. 3.…Stk. 4.…Stk. 5.Vedrører ændringen udbetaling af en-gangsbeløb såsom legater, fratrædelsesgodtgø-relser el.lign., der ikke vedrører en bestemt pe-riode, medregnes beløbet i husstandsindkomstenmed virkning fra den 1. i den måned, der følgernærmest efter udbetalingstidspunktet, og betrag-tes som vedrørende den resterende del af året.Beløb som nævnt i 1. pkt. skal dog altid med-regnes for mindst en måned.Stk. 6.I tilfælde, hvor ansøgeren som følge af15.I§ 46, stk. 1, 1. pkt.,ændres ”jf. stk. 2.” til:”jf. stk. 2, dog ikke oplysninger om husstands-indkomst, der fremgår af indkomstregisteret, jf.§ 8, stk. 2, litra a.”16.§ 46, stk. 2, 1. og 2. pkt.,ophæves, og i ste-det indsættes:”Stk. 2.Såfremt der i løbet af året sker en forhø-jelse af den husstandsindkomst, der er lagt tilgrund for boligstøtteberegningen, og denne in-debærer, at husstandsindkomsten bliver forhøjetmed mindst 800 kr. for en måned skal boligstøt-ten omberegnes med virkning fra begyndelsenaf den måned, der følger nærmest efter ændrin-gens indtræden, jf. dog § 8 d, stk. 5.”17.§ 46, stk. 5 og 6,ophæves.Stk. 7-8 bliver herefter stk. 5-6.18.I§ 46, stk. 8,der bliver stk. 6, ændres ”efterstk. 1-7” til: ”efter stk. 1-5”.

20.Efter§ 46 aindsættes efter overskriften ”Ef-terregulering”:”§ 46 b.Én gang årligt foretager UdbetalingDanmark en endelig efterregulering, jf. § 47, afden månedlige boligstøtte for det forudgåendekalenderår. Den endelige efterregulering sker påbaggrund af årsopgørelsen og oplysninger fraindkomstregisteret. Afgørelse om efterregule-ring af boligstøtten kan ikke genoptages, somfølge af, at afgørelse om årsopgørelsen genopta-ges, jf. dog stk. 2. Hvis boligstøttemodtagerenoplyser, at SKAT´s afgørelse om årsopgørelsepåklages, kan Udbetaling Danmarks endeligeafgørelse om efterregulering af boligstøtten ikketræffes, før klagesagen om årsopgørelsen erbehandlet.Stk. 2.Afgørelse om efterregulering kan doggenoptages, hvis en genoptagelse af årsopgørel-se medfører en ændring af en af husstandsmed-lemmernes årsindkomst på mindst 25.000 kr.”§ 47.Overstiger den faktiske husstandsind-komst den efter § 8 beregnede husstandsind-komst med mindst 18.800 kr., jf. § 72, stk. 1, nr.21, skal den for meget modtagne boligstøttetilbagebetales.Stk. 2.En indkomstforøgelse medregnes ikke,i det omfang ansøgeren kan dokumentere, atforøgelsen skyldes feriepenge som nævnt i § 46,stk. 6.Stk. 3.Ændringer i husstandens formue med-21.§ 47, stk. 1,affattes således:”§ 47.Hvis den faktiske månedlige husstands-indkomst afviger fra den husstandsindkomst,der er lagt til grund for boligstøtteberegningen,skal for meget udbetalt boligstøtte tilbagebeta-les. For lidt udbetalt boligstøtte efterbetales, nårefterbetalingen ikke skyldes ændring af hus-standssammensætning. Ændringer i husstands-indkomsten, der på grund af beløbets størrelseikke har medført genberegning og justering efter§ 8 d eller omberegning efter §§ 44 og 46 indgår

fører ikke ændringer i formuetillægget efter § 8,stk.6, jf. § 8 a, eller tilbagebetaling efter stk. 1og 2.Stk. 4.Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremtansøgeren godtgør at have givet UdbetalingDanmark meddelelse om indkomstændringer udover den i stk. 1 nævnte grænse.Stk. 5.Såfremt støttemodtageren ikke i løbetaf året har givet meddelelse om indkomstæn-dringer, anses disse som vedrørende hele året.For støttemodtagere, der kun har modtaget bo-ligstøtte i en del af året, skal der foretages enperiodemæssig opdeling, såfremt støttemodtage-ren kan dokumentere, at indkomsten alene ved-rører den del af året, hvor støttemodtageren ikkehar modtaget boligstøtte. Periodemæssig opde-ling foretages endvidere, hvis boligstøttemodta-geren inden for et år har modtaget boligstøtte tilflere boliger.Stk. 6.Såfremt støttemodtageren i løbet afåret har givet meddelelse om en indkomstned-gang, der i henhold til § 44 har givet anledningtil omberegning, eller givet meddelelse om enindkomststigning i henhold til § 46, foretagesder ved opgørelsen af tilbagebetalingens størrel-se en periodemæssig opdeling af året. Meddelteindkomststigninger indgår alene i husstandsind-komsten med virkning fra den 1. i måneden ef-ter ændringens indtræden, mens ikke meddelteindkomststigninger anses som vedrørende heleåret. Stk. 5, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende an-vendelse.Stk. 7.Har ansøgeren om andre forhold endnævnt i stk. 1 undladt at give meddelelse somomhandlet i §§ 43, stk. 3, og 46, stk. 1, eller haransøgeren mod bedre vidende uberettiget oppe-båret boligstøtte, skal det beløb, der er oppebå-ret med urette, tilbagebetales.Stk. 8.Udbetaling Danmark kan ikke krævetilbagebetaling efter stk. 1, hvis tilbagebeta-lingskravet for et kalenderår udgør mindre end816 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 22. Udbetaling Dan-mark kan endvidere undlade at kræve tilbagebe-taling efter stk. 7, hvis et tilbagebetalingskravudgør mindre end 816 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 22.Stk. 9.Udbetaling Danmark skal skriftligt gø-re ansøgeren bekendt med disse regler og med,at tilsidesættelse heraf kan medføre strafansvar.

i efterreguleringen. Tilbagebetaling og efterbe-taling efter 1.-2. pkt. skal ske, uanset om bolig-støttemodtageren har givet oplysning om æn-dringerne i husstandsindkomsten i løbet af året.”22.§ 47, stk. 2,ophæves. (konsekvens af ophæ-velse af § 46, stk. 6 om feriepenge)Stk. 3 bliver herefter stk. 2.23.I§ 47, stk. 3,som bliver stk. 2, ændres ”tilbagebetaling efter stk. 1 og 2” til: ”tilbagebe-taling eller efterbetaling efter stk. 1”.24.§ 47, stk. 4-6 ophæves.Stk. 7-9 bliver herefter stk. 3-5.25.§ 47, stk. 8,der bliver stk. 4, affattes såle-des.:”Stk. 4. Udbetaling Danmark kan ikke krævetilbagebetaling efter stk. 1 eller stk. 3, hvis til-bagebetalingskravet samlet for et kalenderårudgør mindre end 250 kr. Udbetaling Danmarkkan ikke efterbetale beløb efter stk. 1, hvis densamlede efterbetaling for et kalenderår udgørmindre end 250 kr.

26.§ 48 aaffattes således:”§ 48 a.I tilfælde, hvor husstandsindkomstenforøges eller reduceres efter § 39 b om efterre-gulering i lov om social pension eller § 38 a ilov om højeste, mellemste forhøjet almindeligog almindelig førtidspension mv., skal ind-komstændringen indgå ved efterregulering efter§§ 46 b og 47 i det år, hvor indkomsten er skat-tepligtig. Efterregulering af boligstøtte efter §47 kan først ske efter efterreguleringen af pensi-on efter § 39 b i lov om social pension eller § 38a i lov om højeste, mellemste forhøjet alminde-lig og almindelig førtidspension mv. er gennem-førtStk. 2.Ændring af indkomst fordeles ligeligt påkalendermånederne, hvis beskatningen sker i detforudgående år, medmindre det dokumenteres,at indkomsten vedrører en afgrænset periode.”27.I§ 48 b, stk. 2,ændres ”§ 47, stk. 7”, til: ”§ 47, stk. 3”.

§ 72.Følgende beløb reguleres en gang årligtefter stk. 2:1)-20) …21) Grænsen for indkomststigning på 18.800kr., der fører til omberegning eller efterregu-lering, jf. § 46, stk. 2, og § 47, stk. 1.22) Minimumsbeløbet for tilbagebetaling afboligstøtte på 816 kr., jf. § 47, stk. 8.23) Forøgelsen af indkomstgrænsen på29.400 kr. efter § 56, stk. 1, 2. pkt.Stk. 2.Ved beregning af boligydelse reguleresbeløbene i stk. 1, nr. 1-12 og 16-22, med 2 pct.tillagt en tilpasningsprocent for det pågældendefinansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.Ved beregning af boligsikring reguleres beløbe-ne i stk. 1, nr. 1-9 og 13-22, med væksten i års-gennemsnittet i Danmarks Statistiks forbruger-prisindeks 2 år før det pågældende finansår. Vedberegning af beboerindskudslån reguleres belø-bet i stk. 1, nr. 23, med 2 pct. tillagt en tilpas-ningsprocent for det pågældende finansår, jf. lovom en satsreguleringsprocent.Stk. 3.De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 2,7-15, 17, 21 og 23, afrundes til nærmeste krone-beløb, der er deleligt med 100. De beløb, der ernævnt i stk. 1, nr. 16, 18-20 og 22, afrundes tilnærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12.De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 3-6, afrundestil nærmeste ørebeløb, der er deleligt med 25.Stk. 4.De regulerede beløb er opgjort i 2003-niveau.§ 73 a.Udbetaling Danmarks afgørelser omboligsikring og boligydelse kan påklages tilAnkestyrelsen, jf. § 64 a i lov om retssikkerhedog administration på det sociale område, jf. dog§ 10, stk. 2 og 3, § 23, stk. 4, og afgørelser efterregler fastsat i medfør af § 42, stk. 2, i dennelov.

§4I lov om børnetilskud og forskudsvis udbeta-ling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr.856 af 23. august 2012, som ændret ved § 1 ilov nr. 1398 af 23. december 2012 og § 5 i lovnr. 894 af 4. juli 2013, foretages følgende æn-dringer:§ 4.…-Stk. 6.Det samlede beløb, der ydes en familiesom særlige børnetilskud efter stk. 3, nr. 4 og 5,nedsættes efter stk. 7. I tilfælde, hvor en familieydes flere særlige børnetilskud efter stk. 3, nr. 4og 5, fordeles nedsættelsen ligeligt på de enkeltebørnetilskud.Stk. 7.Nedsættelsen efter stk. 6 sker med 3pct. af indtægtsgrundlaget opgjort efter § 29 ilov om social pension, når dette overstiger detbeløb, hvormed pensionstillægget bortfalder.Stk. 8.Det særlige børnetilskud, jf. stk. 6,fastsættes hver 1. januar på grundlag af den op-gjorte indtægt.Stk. 9.Det særlige børnetilskud omregnes iløbet af året, hvis indtægtsgrundlaget ændresmere end rent midlertidigt og en beregning pågrundlag af den forventede fremtidige indtægtfører til en ændring af det særlige børnetilskudsstørrelse eller de personlige forhold, som harbetydning for det særlige børnetilskuds størrel-se, ændres.Stk. 10.Omregning sker med virkning fra den1. i kvartalet efter, at Udbetaling Danmark harmodtaget oplysninger om de ændrede forhold.Hvis oplysning om ændringer, jf. stk. 9, dermedfører forhøjelse af det særlige børnetilskud,modtages af Udbetaling Danmark senere endtidspunktet for ændringen, omregnes det særligebørnetilskud med tilbagevirkende kraft fra tids-punktet for ændringen, dog højst for en periodepå 3 måneder fra tidspunktet for modtagelsen afoplysningerne, jf. 1. pkt.1.I§ 4, stk. 8,ændres ”hver 1. januar” til:”hvert kvartal”.2.§ 4, stk. 9,affattes således:”Stk. 9.Det særlige børnetilskud omregnesefter stk. 10, hvis de personlige forhold, som harbetydning for det særlige børnetilskuds størrel-se, ændres.”

Stk. 11.…Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser§1Stk. 1.Loven træder i kraft 1. januar 2015, jf.dog stk. 2-8.Stk. 2.§ 1, nr. 9, træder i kraft 1. januar 2016 ogfinder anvendelse for pension udbetalt for 2015.Stk. 3.Hvis Udbetaling Danmark og kommu-nalbestyrelsen modtager oplysninger om æn-dringer i 2015, der ville have medført en æn-dring af pensionen i 2014, omregnes pensionen i2014 med tilbagevirkende kraft efter de hidtilgældende bestemmelser i § 39, stk. 4, i lov omsocial pension og § 38, stk. 4, i lov om højeste,mellemste, forhøjet almindelig og almindeligførtidspension m.v.Stk. 4.§ 2, nr. 4, træder i kraft 1. januar 2016 ogfinder anvendelse for pension udbetalt for 2015.Stk. 5.Ophævelse af § 10, stk. 2, 2. og 3. pkt.,og § 10, stk. 3, 2. og 3. pkt., i lov om individuelboligstøtte, som affattet ved denne lovs § 3, nr.4 og 5, finder anvendelse for ansøgninger omboligstøtte indgivet den 1. januar 2015 ellersenere.Stk. 6.§ 3, nr. 6, om ophævelse af § 23, stk. 4, ilov om individuel boligstøtte finder anvendelsefor ansøgning om boligstøtte, der indgives den1. januar 2015 eller senere. Boligstøttemodtage-re, der før lovens ikrafttræden har modtaget enhøjere boligstøtte efter § 23, stk. 4, og fortsatmodtager højere boligstøtte den 1. januar 2015er omfattet af den hidtil gældende regel.Stk. 7.§ 43, stk. 1, 1. pkt., i lov om individuelboligstøtte, som affattet ved denne lovs § 3, nr.12, om omregning hver 1. januar finder førstegang anvendelse for omregning den 1. januar2016. For omregning den 1. januar 2015 anven-des hidtil gældende regler for omberegning pr.1. januar, jf. § 43, stk. 1, i lov om individuelboligstøtte, hvorefter der i løbet af januar ellerfebruar 2015 på grundlag af forskudsopgørelse