SOU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 103: Høring over forslag til lov om ændring af lov om børns forsørgelse (Regelforenklinger og effektiviseringer på børnebidragsområdet)

ForslagtilLov om ændring af lov om børns forsørgelse(Regelforenklinger og effektiviseringer på børnebidragsområdet)§1I lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1044 af 29. oktober 2012, som ændret ved § 18i lov nr. 547 af 12. juni 2012, § 4 i lov nr. 652 af 12. juni 2012 og § 4 i lov nr. 1313 af 27. november2013, foretages følgende ændringer:1.§ 14, stk. 1, 1. og 2. pkt.,ophæves, og i stedet indsættes: ”Bidragets størrelse fastsættes underhensyn til barnets bedste og udgør som minimum normalbidraget, jf. § 14 i lov om børnetilskud ogforskudsvis udbetaling af børnebidrag. Bidraget kan fastsættes højere under hensyn tilindkomstforholdene hos den forælder, som efter § 13, stk. 2, skal betale bidrag til barnet. Bor barneti et land, hvor leveomkostningerne er væsentligt lavere end i Danmark, kan bidraget undtagelsesvistfastsættes lavere end normalbidraget.”2.I§ 14, stk. 3,indsættes efter sidste pkt.: ”Bidragets størrelse fastsættes efter stk. 1 og underhensyn til barnets indkomstforhold.3.I§ 14, stk. 4, 1. pkt.,udgår ”, medmindre andet bestemmes”.4.I§ 15, stk. 1,ændres ”dåb, konfirmation,” til: ”konfirmation, eller hvis barnet ikke skalkonfirmeres, at barnet opnår konfirmationsalderen, og ved barnets”.5.I§ 15indsættes efter stk. 1 som nye stykker:”Stk. 2.Ansøgning om fastsættelse af bidrag i anledning af omkostninger ved barnets konfirmationkan tidligst indgives til statsforvaltningen 2 måneder før og senest 1 dag før dagen for barnetskonfirmation. Ansøgning om fastsættelse af bidrag i anledning af omkostninger ved, at barnet opnårkonfirmationsalderen, kan indgives fra og med dagen, hvor barnet fylder 13 år, til og med dagen,hvor barnet fylder 15 år.Stk. 3.Statsforvaltningen afviser en ansøgning efter stk. 2, hvis ansøgningen modtages på andretidspunkter end efter stk. 2.”Stk. 2 bliver herefter stk. 4.6.I§ 15, stk. 2,som bliver stk. 4, ændres ”henhold til stk. 1” til: ”anledning af omkostninger vedbarnets sygdom og begravelse eller i anden særlig anledning”.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1.Indledning og baggrund1.1. Indledning1.2. Lovforslagets baggrund2. Lovforslagets formål3. Lovforslagets indhold3.1. Bidragsbetalerens indkomstforhold3.1.1. Betydningen af bidragsmodtagerens økonomiske forhold3.1.1.1. Gældende ret3.1.1.2. Overvejelser3.1.1.3. Forslagets indhold3.1.2. Bidragsbetalerens erhvervsevne3.1.2.1. Gældende ret3.1.2.2. Overvejelser3.1.2.3. Forslagets indhold3.2. Normalbidraget som minimumsbidrag3.2.1 Gældende ret3.2.2. Overvejelser3.2.3. Forslagets indhold3.3. Månedsvis betaling3.3.1.Gældende ret3.3.2.Overvejelser3.3.3.Forslagets indhold3.4. Dåbs- og navngivningsbidrag3.4.1.Gældende ret3.4.2.Overvejelser3.4.3.Forslagets indhold3.5. Ansøgningsfrist ved konfirmations- og beklædningsbidrag3.5.1.Gældende ret3.5.2.Overvejelser3.5.3.Forslagets indhold4. Ligestillingsmæssige konsekvenser5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet7. Miljømæssige konsekvenser8. Administrative konsekvenser for borgerne9. Forholdet til EU-retten10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.11. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

1. Indledning og baggrund1.1. IndledningLovforslaget er et led i udmøntningen af den aftale om en ny struktur for statsforvaltningerne, somregeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance i forbindelse med finansloven for 2013 har indgåetmed henblik på en samlet og holdbar løsning for statsforvaltningerne, der pr. 1. juli 2013 er lagtsammen til én samlet myndighed.Med dette lovforslag foreslås det, at behandlingen af sager om løbende børnebidrag oguddannelsesbidrag forenkles og effektiviseres, bl.a. således at der fremover kun tages hensyn tilbidragsbetalerens indkomstforhold ved vurderingen af bidragets størrelse. Derudover foreslås det, atbehandlingen af sager om særlige børnebidrag forenkles og effektiviseres, bl.a. således at fristen foransøgning om fastsættelse af konfirmations- og beklædningsbidrag skærpes og tydeliggøres.1.2. Lovforslagets baggrundI forbindelse med finansloven for 2013 indgik regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance enaftale om en ny struktur for statsforvaltningerne. På baggrund af denne aftale blev der fremsat etlovforslag om sammenlægning af statsforvaltningerne til én myndighed (L 157, FT 2012-2013).Udover sammenlægning af statsforvaltningerne indeholdt L 157 bl.a. også forslag til forskelligeregelforenklinger på det familieretlige område.L 157 er vedtaget og trådte i kraft den 1. juli 2013 (lov nr. 647 af 12. juni 2013 om ændring af lovom regional statsforvaltning, lov om børns forsørgelse, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning ogforskellige andre love som følge af ændret organisering af statsforvaltningerne (Ændretorganisering af statsforvaltningerne, regelforenklinger og omkostningsdækkende egenbetaling pådet familieretlige område m.v.)).Ifølge aftalen mellem regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance skal der udover de alleredevedtagne regelforenklinger m.v. gennemføres yderligere regelforenklinger og effektiviseringerinden for en ramme på 7 mio. kr. årligt på statsforvaltningens forskellige faglige områder. På defaglige områder, hvor Social-, Børne- og Integrationsministeriet er hvervgiver forstatsforvaltningen, skal der gennemføres regelforenklinger og effektiviseringer for ca. 5 mio. kr.årligt.Med dette lovforslag foreslås således yderligere regelforenklinger og effektiviseringer på detfamilieretlige område (børnebidragsområdet). Dette vil kunne skabe øget gennemsigtighed ogmindre bureaukrati for forældre i relation til forsørgelsen af deres børn. Samtidig forenklessagsbehandlingen på børnebidragsområdet.2. Lovforslagets formålRegeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance er ved aftale af 17. december 2013 blevet enige om,at der skal gennemføres følgende regelforenklinger og effektiviseringer på børnebidragsområdet.Dette sker ved ændringer af lov om børns forsørgelse og tilhørende administrative forskrifter:

At der ved afgørelser om børnebidrag fremover kun tages hensyn til barnets tarv og tilbidragsbetalerens indkomstforhold, og at bidragsmodtagerens og barnets indkomst såledesikke længere har betydning, og således at der ikke længere skal tages hensyn tilbidragsbetalerens erhvervsevne. Dette svarer til den praksis, der i dag er i langt størstedelenaf sagerne, men som ikke afspejles i lovbestemmelsen.At der fremover ikke vil kunne fastsættes lavere bidrag end normalbidraget til børn, der boreller opholder sig i Danmark. I 2014 udgør normalbidraget 1.270 kr. om måneden.At antallet af bidragstrin reduceres ved at afskaffe muligheden for at fastsættenormalbidraget + 25 % og + 50 %. Bidragets størrelse vil fremover kunne fastsættes tilnormalbidraget, normalbidraget + 100 %, normalbidraget + 200 %, normalbidraget + 300 %(og i sjældne tilfælde + 400 %, som efter praksis er maksimum).At afskaffe muligheden for at fravige reglen om, at et løbende børnebidrag oguddannelsesbidrag forfalder månedsvis.At ansøgningsfristen ved ansøgning om børnebidrag forkortes fra 6 til 2 måneder, og atpraksis om fradrag i børnebidraget for udgifter til barnets forsørgelse ændres sådan, at derfremover ved fastsættelse af et løbende børnebidrag kun kan gives fradrag for uopsætteligefaste udgifter til barnets institution (daginstitution og evt. privatskole), som er betalt afbidragsbetaleren.At der fremover ikke kan fastsættes forhøjet konfirmations- og beklædningsbidrag, og atbidragets størrelse således altid er tre gange normalbidragets grundbeløb (svarende til 3.372kr. i 2014).At ansøgningsfristen i relation til konfirmations- og beklædningsbidrag skærpes således, atansøgning om konfirmationsbidrag tidligst kan indgives 2 måneder før og senest 1 dag førkonfirmationen. Ansøgning om fastsættelse af beklædningsbidrag kan indgives fra og meddagen, hvor barnet fylder 13 år til og med dagen, hvor barnet fylder 15 år.At behandlingen af sager om navngivningsbidrag, herunder ved dåb, forenkles ved at flyttenavngivningsbidrag til lovens § 19, således at navngivningsbidrag fremover behandles påsamme måde som fødselsbidrag og bidrag til morens underhold i 2 måneder før og enmåned efter fødslen (barselsbidrag).Det følgende indeholder alene de forslag, der kræver lovændringer for at kunne gennemføres. Deøvrige forslag gennemføres ved ændringer af de administrative forskrifter på børnebidragsområdet.3. Lovforslagets indhold3.1. Bidragsbetalerens indkomstforhold3.1.1. Betydningen af bidragsmodtagerens økonomiske forhold3.1.1.1. Gældende retDet fremgår af §§ 13 og 14 i lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1044 af 29. oktober2009 med senere ændringer, at forældre har pligt til at forsørge deres børn. Hvis en forælder ikkeopfylder sin forsørgelsespligt, kan statsforvaltningen efter ansøgning pålægge forælderen at betalebidrag til barnet. Forsørgelsespligten ophører ved barnets fyldte 18. år, dog kan der pålægges bidragtil undervisning eller uddannelse (uddannelsesbidrag) indtil barnets fyldte 24. år.

Ved afgørelsen om bidragets størrelse skal der efter lovens § 14, stk. 1, tages hensyn til”barnetstarv og forældrenes økonomiske kår, herunder deres erhvervsevne”.Efter praksis lægges der somhovedregel kun vægt på bidragsbetalerens indkomstforhold og i sjældne tilfælde bidragsbetalerensøvrige økonomiske forhold, herunder eventuel formue og afkast af denne.Hvis bidragsbetaleren har en lav indkomst eller en mellemindkomst, fastsættes bidraget somudgangspunkt til normalbidraget, som i 2014 udgør 1.270 kr. om måneden. Normalbidraget beståraf et grundbeløb og et tillæg, der i 2014 er på henholdsvis 1.124 kr. og 146 kr. Det fremgår af § 14,jf. § 4, stk. 3 og 5, og § 25 a, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, atstørrelsen af normalbidraget reguleres hvert år den 1. januar med satsreguleringsprocenten. Detregulerede normalbidrag offentliggøres hvert år af Social-, Børne- og Integrationsministeriet.Har bidragsbetaleren gode økonomiske forhold, kan der efter en konkret vurdering fastsættes ethøjere bidrag. Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, har i en længere årrække – i skemaform –fastsat vejledende retningslinjer for fastsættelse af normalbidraget + 25 %, +50 %, + 100 %, + 200% og + 300 %. Størrelsen af procenttillægget afhænger af bidragsbetalerens indtægtsniveau. Efterpraksis er der også mulighed for at fastsætte normalbidraget + 400 %, men da dette sjældent sker, erder ikke fastsat vejledende retningslinjer herfor.De vejledende retningslinjer, der gælder for 2014 er:Normalbidraget medtillæg af25 %50 %100 %200 %300 %1 barn2 børn3 børn4 børn5 børn

3.1.1.2. OvervejelserLov om børns forsørgelse indeholder ikke regler om, hvordan statsforvaltningen skal behandlesager om børnebidrag, men de materielle regler fastlægger bl.a., hvilke oplysningerstatsforvaltningen skal indhente, inden en bidragssag kan afgøres.Hvis der i en sag om børnebidrag kun er søgt om fastsættelse af normalbidraget, er det normalt ikkenødvendigt at undersøge forældrenes økonomiske forhold. Protesterer bidragsbetaleren mod enfastsættelse af bidrag under henvisning til både sine og den anden forælders økonomiske forhold –normalt at bidragsbetaleren selv ikke har nogen særlig stor indkomst, og at bidragsmodtageren haren høj indkomst – skal statsforvaltningen dog undersøge begge forældres økonomiske forhold. Detsamme gælder i de mange sager, hvor der søges om fastsættelse af højere bidrag endnormalbidraget.

Statsforvaltningen er således efter ordlyden af lovens § 14, stk. 1, forpligtet til i mange sager atforetage en undersøgelse – ikke kun af bidragsbetalerens, men også af bidragsmodtagerensøkonomiske forhold, selvom der efter praksis som altovervejende hovedregel kun lægges vægt påbidragsbetalerens økonomiske forhold (bidragsbetalerens indkomst) ved afgørelsen.Lovens ordlyd nødvendiggør dermed, at statsforvaltningen i mange sager skal foretage en ofteunødig undersøgelse af bidragsmodtagerens økonomiske forhold. Selvom der normalt ikkeforetages partshøring over disse oplysninger, kan bidragsbetaleren dog ved en anmodning omaktindsigt i oplysningerne nødvendiggøre, at statsforvaltningen foretager unødige sagsskridt, somkræver ressourcer og medfører, at sagsbehandlingstiden forlænges.3.1.1.3. Forslagets indholdDet foreslås, at lovens § 14, stk. 1, ændres således, at der fremover ved fastsættelse af etbørnebidrag kun tages hensyn til barnets bedste og til bidragsbetalerens indkomstforhold.Bidragsmodtagerens indkomst vil således ikke længere have betydning for vurderingen af bidragetsstørrelse. Herved bringes ordlyden af loven også i overensstemmelse med gældende praksis.Forslaget vil medføre, at statsforvaltningen fremover ikke vil være forpligtet til at undersøgebidragsmodtagerens økonomiske forhold. Herved kan statsforvaltningen fremover undgå de mangeunødige sagsskridt i form af indhentelse af oplysninger om bidragsmodtagerens økonomiskeforhold.Forslaget vil formentlig ikke medføre et fald i antallet af ansøgninger om fastsættelse afbørnebidrag. På længere sigt kan forslagets tydeliggørelse af bidragspraksis dog muligvis medføre,at flere forældre bliver enige om betalingen af børnebidrag, og at de indgår aftaler herom i stedet forat sende en ansøgning til statsforvaltningen.Ovenstående forslag vil have tilsvarende betydning ved sager om uddannelsesbidrag.Det bemærkes, at forslagene også vil medføre, at den gældende praksis om, at barnets indkomst kanhave betydning ved vurderingen af et børnebidrags størrelse, vil bortfalde, da det fremover kun vilvære barnets bedste og bidragsbetalerens indkomstforhold, der har betydning for børnebidragetsstørrelse.Da barnets indkomst fortsat skal kunne have betydning ved vurderingen af størrelsen af etuddannelsesbidrag, foreslås det af lovtekniske årsager, at det kommer til at fremgå af loven, atbarnets indkomstforhold har betydning ved fastsættelse af uddannelsesbidrag. Samtidig foreslås detaf redaktionelle årsager, at der i den nugældende bestemmelse i lovens § 14, stk. 3, henvises til §14, stk. 1. Herved præciseres det, at der ved vurderingen af størrelsen af et uddannelsesbidragettages hensyn til barnets bedste samt bidragsbetalerens og barnets indkomstforhold.3.1.2. Bidragsbetalerens erhvervsevne3.1.2.1. Gældende ret

Det fremgår af lovens § 14, stk. 1, at der ved vurderingen af størrelsen af et børnebidrag bl.a. skaltages hensyn til”forældrenes økonomiske kår, herunder deres erhvervsevne”.Efter praksis læggesder som hovedregel kun vægt på bidragsbetalerens indkomstforhold og i sjældne tilfældebidragsbetalerens øvrige økonomiske forhold, herunder eventuel formue og afkast af denne. Derlægges normalt ikke nogen særlig vægt på bidragsbetalerens erhvervsevne.3.1.2.2. OvervejelserTidligere blev der stillet store krav til bidragsbetaleren i relation til udnyttelse af erhvervsevnen.Denne praksis er over årene ”blødt op” således, at man i dag ikke stiller særlige krav tilbegrundelsen for et jobskifte, der medfører et lavere indkomstniveau end hidtil. Hvis man f.eks. idag opsiger et vellønnet job, og man har fået et andet job, eller man f.eks. er tilmeldtarbejdsformidlingen med henblik på at få et nyt job, vil dette være tilstrækkeligt til opfyldelse afbidragsbetalerens erhvervsevne. Bidraget vil således blive fastsat ud fra bidragsbetalerens aktuelleindtjeningsevne.Lov om børns forsørgelse indeholder ikke regler om, hvordan statsforvaltningen skal behandlesager om børnebidrag, men de materielle regler fastlægger bl.a., hvilke oplysningerstatsforvaltningen skal indhente, inden den kan afgøre en bidragssag, ligesom loven fastlægger,hvilke elementer der indgår i vurderingen af sagen.Uanset den oven for beskrevne praksis medfører lovens ordlyd, at der – hvis bidragsmodtagerenanfægter bidragsbetalerens udnyttelse af erhvervsevnen – i afgørelsen skal være en begrundelse irelation til erhvervsevnen.I nogle tilfælde kan det således være nødvendigt at indhente særskilte oplysninger i relation tilbidragsbetalerens erhvervsevne, ligesom det kan være nødvendigt at partshøre over disseoplysninger.3.1.2.3. Forslagets indholdDet foreslås som nævnt under punkt 3.1.1.3, at lovens ordlyd ændres sådan, at der fremover vedfastsættelse af børnebidrag kun tages hensyn til barnets bedste og til bidragsbetalerensindkomstforhold. Dette vil samtidig medføre, at der ikke længere skal tages hensyn tilerhvervsevnen. Herved bringes lovens ordlyd også i overensstemmelse med gældende praksis.Forslaget vil medføre, at statsforvaltningen fremover ikke vil være forpligtet til særskilt atundersøge bidragsbetalerens erhvervsevne og begrunde spørgsmålet herom i afgørelsen.Ovenstående forslag vil have tilsvarende betydning ved sager om uddannelsesbidrag.3.2. Normalbidraget som minimumsbidrag3.2.1. Gældende retDet fremgår af § 14, stk. 1, i lov om børns forsørgelse, at et børnebidrag normalt som minimumfastsættes til normalbidraget. I 2014 udgør normalbidraget 1.270 kr. om måneden.

I nogle sager opstår der spørgsmål om, hvorvidt bidraget skal fastsættes lavere end normalbidraget.Det drejer sig først og fremmest om sager, hvor bidragsbetaleren har en meget lav indkomst, oghvor bidragsmodtageren samtidig har en meget høj indkomst. Derudover drejer det sig om sager,hvor barnet bor i et land, hvor leveomkostningerne er væsentligt lavere end i Danmark.I sager om børnebidrag, hvor der protesteres mod fastsættelse af bidrag under henvisning til storforskel mellem forældrenes indkomst, kan der efter praksis fastsættes et lavere bidrag endnormalbidraget. Betingelserne herfor er, at bidragsbetalerens økonomiske forhold er så dårlige, atdet er urealistisk, at vedkommende kan betale bidrag, og at bidragsmodtagerens økonomiskeforhold samtidig er så gode, at der reelt ikke eksisterer noget behov for bidrag.Hvis et barn bor i udlandet, og leveomkostningerne i det pågældende land er væsentligt lavere end iDanmark, kan der ligeledes efter praksis fastsættes et lavere bidrag end normalbidraget.3.2.2. OvervejelserDer er ikke kendskab til sager, hvor bidraget er fastsat lavere end normalbidraget på grund af storforskel mellem forældrenes indkomst. På grund af lovens ordlyd, er statsforvaltningen dogforpligtet til at undersøge forældrenes indkomst, hvis dette påberåbes under behandlingen af sagen.I sager om bidrag til et barn, der bor i et land, hvor leveomkostningerne er væsentligt lavere end iDanmark, er statsforvaltningen forpligtet til at foretage en nærmere undersøgelse af disse forhold.Undersøgelsen foretages ved, at statsforvaltningen fra forskellige kilder (hjemmesider m.v.),herunder bl.a. Danmarks Statistik og Verdensbanken, indhenter oplysninger omleveomkostningsniveauet i Danmark og det pågældende land. Det kan også være nødvendigt at bededen danske ambassade i det pågældende land om via landets myndigheder at indhente oplysningerom leveomkostningsniveauet, herunder om prisniveau og om betaling for læge/hospital,sygeforsikring, skole, daginstitution m.v. Derudover kan det være nødvendigt at indhenteoplysninger om leveomkostningsniveauet fra parterne selv.3.2.3. Den foreslåede ordningDet foreslås, at et løbende børnebidrag fremover som minimum altid fastsættes til normalbidraget.Forslaget vil medføre, at statsforvaltningen fremover vil kunne undgå unødige sagsskridt i form afindhentelse af oplysninger om forældrenes indkomst i sager, hvor der protesteres mod fastsættelseaf bidrag under henvisning til stor forskel mellem forældrenes indkomst.Da lovens ordlyd med forslaget vil blive ændret, og da det forsat skal være muligt at tage hensyn til,at barnet bor i et land, hvor leveomkostningerne er væsentligt lavere end i Danmark, og hvorbidraget af den grund undtagelsesvist kan fastsætte lavere end normalbidraget, foreslås det aflovtekniske årsager, at det kommer til at fremgå af loven, at et børnebidrag undtagelsesvist kanfastsættes lavere end normalbidraget, hvis barnet bor i et land, hvor leveomkostningerne ervæsentligt lavere end i Danmark.3.3. Månedsvis betaling3.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 14, stk. 4, 1. pkt., i lov om børns forsørgelse, at et børnebidrag (oguddannelsesbidrag) betales månedsvis forud, medmindre andet bestemmes. Efter praksis fastsætteset bidrag således med månedsvis forfald.3.3.2. OvervejelserEt børnebidrag (og uddannelsesbidrag) forfalder som nævnt i punkt 3.3.1. som udgangspunktmånedsvis forud. Hvis en eller begge parter anmoder om et andet forfaldsinterval, skal der gives ennærmere begrundelse herfor. Har ansøgeren ikke begrundet sit ønske, kan det være nødvendigt, atstatsforvaltningen beder ansøgeren herom. Afhængig af omstændighederne i sagen kan det værenødvendigt at partshøre den anden part over oplysningerne i sagen, herunder ansøgerensbegrundelse for, hvorfor det almindelige forfaldsinterval skal fraviges.3.3.3. Den foreslåede ordningDet foreslås, at muligheden for at fravige månedsvis betaling afskaffes. Dette vil medføre, atbørnebidrag (og uddannelsesbidrag) fremover altid forfalder til betaling månedsvis forud.3.4. Dåbs- og navngivningsbidrag3.4.1. Gældende retEfter § 15 i lov om børns forsørgelse kan statsforvaltningen efter ansøgning bl.a. pålægge enforælder at betale dåbsbidrag. Bidrag kan også fastsættes i anden særlig anledning, f.eks. iforbindelse med barnets navngivning, hvis barnet ikke skal døbes (navngivningsbidrag). Et dåbs-eller navngivningsbidrag fastsættes som udgangspunkt til normalbidragets grundbeløb, som i 2013udgør 1.104 kr. I 2014 udgør bidraget 1.124 kr. Fastsættelse af dåbs- eller navngivningsbidrag skernormalt i forbindelse med barnets fødsel, men hvis barnet ikke er blevet døbt, og barnet skalkonfirmeres, kan der i forbindelse med konfirmation også være tale om fastsættelse af etdåbsbidrag.Det fremgår bl.a. af lovens § 19, at statsforvaltningen efter ansøgning kan pålægge faderen ellermedmoderen at betale bidrag til udgifterne ved fødslen og til moderens underhold i 2 måneder førog 1 måned efter fødslen (barselsbidrag). Sager om bidrag efter § 19 behandles i forbindelse medbarnets fødsel, hvor der også kan være en eventuel sag om faderskab eller medmoderskab. Bidragefter § 19 fastsættes kun, hvis de tidsmæssige betingelser for at fastsætte løbende børnebidrag frafødslen er opfyldt, jf. § 11 i bekendtgørelse nr. 741 af 21. juni 2013 om børne- og ægtefællebidrag.3.4.2. OvervejelserNår statsforvaltningen behandler en sag om dåbs- eller navngivningsbidrag, sker dette normalt iforbindelse med en sag om fastsættelse af det almindelige løbende børnebidrag.Dette medfører, at statsforvaltningen ved behandlingen af sagen skal tage stilling til tre former forbørnebidrag: 1) Det almindelige løbende børnebidrag, 2) dåbs- eller navngivningsbidraget og 3)fødselsbidraget og bidrag til morens underhold i 2 måneder før og 1 måned efter fødslen(barselsbidrag).

Dåbs- eller navngivningsbidrag, fødselsbidrag og barselsbidrag fastsættes og betales i relation til enenkeltstående begivenhed – dåben/navngivning og barnets fødsel. Det forekommer ikkehensigtsmæssigt, at disse former for bidrag skal behandles forskelligt.3.4.3. Den foreslåede ordningDet foreslås, at dåbs- og navngivningsbidrag flyttes til lovens § 19, der handler om fødselsbidrag ogbarselsbidrag.Forslaget vil medføre en forenkling af sagsbehandlingen i sager om dåbs- eller navngivningsbidrag,da disse sager fremover skal behandles på samme måde som fødselsbidrag og barselsbidrag efterlovens § 19. Der vil således fremover kun kunne fastsættes dåbs- og navngivningsbidrag iforbindelse med barnets fødsel.3.5. Ansøgningsfrist ved konfirmations- og beklædningsbidrag3.5.1. Gældende retEfter § 15 i lov om børns forsørgelse kan statsforvaltningen efter ansøgning bl.a. pålægge enforælder at betale konfirmationsbidrag. Skal barnet ikke konfirmeres, kan der fastsættes et bidrag ianledning af omkostninger ved, at barnet opnår konfirmationsalderen (beklædningsbidrag).Ansøgning om konfirmations- og beklædningsbidrag skal fremsættes for statsforvaltningen indentre måneder efter udgiftens afholdelse (konfirmationstidspunktet), medmindre der godtgøres atforeligge rimelig grund for overskridelse af fristen.3.5.2. OvervejelserSpørgsmål om fastsættelse af konfirmations- eller beklædningsbidrag opstår normalt i forbindelsemed, at barnet når konfirmationsalderen (13-15 år). Inden for visse andre trosretninger end denevangelisk-lutherske kan konfirmation ske tidligere, og barnet kan blive konfirmeret flere gange.Uanset dette vil der dog kun kunne fastsættes konfirmationsbidrag én gang.Da § 15 i lov om børns forsørgelse kun indeholder en frist for, hvornår en ansøgning om dissebidrag senest skal indgives til statsforvaltningen, bliver ansøgninger om sådanne bidrag i nogletilfælde indgivet lang tid før begivenheden. Hertil kommer, at ansøgning om konfirmations- ogbeklædningsbidrag kan indgives op til tre måneder efter udgiftens afholdelse. Især sidstnævntemulighed kan have stor betydning for en forælder, der har indrettet sig på en mundtlig aftale ombetaling til f.eks. konfirmationsfesten, men som efter festen får meddelelse fra statsforvaltningenom, at der er søgt om konfirmationsbidrag, og hvor aftalen med den anden forælder ikke kandokumenteres.Det forekommer ikke hensigtsmæssigt, at en ansøgning om konfirmations- eller beklædningsbidragkan indgives lang tid før begivenheden, ligesom det heller ikke forekommer hensigtsmæssigt, at enansøgning kan indgives efter begivenheden.3.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at ansøgningsfristen ved konfirmations- og beklædningsbidrag skærpes ogtydeliggøres sådan, at en ansøgning om konfirmationsbidrag fremover tidligst kan indgives 2måneder før konfirmationen og senest 1 dag før konfirmation. I relation til beklædningsbidragforeslås det, at ansøgningen kun kan indgives fra og med dagen, hvor barnet fylder 13 år, til og meddagen, hvor barnet fylder 15 år. Hvis ansøgningen ikke modtages inden for de nævnte tidsrum,afviser statsforvaltningen ansøgningen.Forslaget vil medføre, at statsforvaltningen ikke vil skulle tage stilling til eventuel overskridelse afansøgningsfristen uanset grunden hertil. Dette gælder også, selvom fristoverskridelsen skyldes, atansøgeren f.eks. ved en undskyldelig fejltagelse har sendt ansøgningen til en forkert myndighed ogderved ikke har overholdt fristen.4. Ligestillingsmæssige konsekvenserLovforslaget vil have betydning for forældre, der har ophævet samlivet, eller som aldrig har boetsammen, og hvor der kan være spørgsmål om betaling af almindeligt løbende børnebidrag (oguddannelsesbidrag) eller om betaling af dåbs- eller navngivningsbidrag samt konfirmationsbidragog bidrag i anledning af, at barnet opnår konfirmationsalderen, men ikke skal konfirmeres(beklædningsbidrag).Når forældre i dag ophæver samlivet, er det erfaringen, at en stor del af disse familier indretter sigsådan, at barnet får bopæl hos moren. Det vil derfor ofte være moren, der kan være berettiget til atmodtage børnebidrag, herunder også særlige børnebidrag, til barnet fra den anden forælder. Der erdog også mange familier, der indretter sig sådan, at barnet opholder sig nogenlunde lige meget hoshver forælder, og at begge forældre deltager aktivt i forsørgelsen af barnet, hvorfor der ikke erbehov for børnebidrag. Der er også familier, der indretter sig sådan, at barnet har bopæl hos denanden forælder.På grund af disse omstændigheder må forventes, at det i dag er flest kvinder, der modtagerbørnebidrag, herunder særlige børnebidrag, til et barn, og at det er flest mænd, der betaler bidrag tilet barn.Det findes ikke statistik om, hvor mange kvinder og mænd, der modtager henholdsvis betalerbørnebidrag og uddannelsesbidrag, herunder særlige børnebidrag, til et barn. Der er dog statistikom, hvor mange sager om børnebidrag og uddannelsesbidrag, herunder særlige børnebidrag, somstatsforvaltningen behandler. I perioden 2010-2012 behandlede statsforvaltningen henholdsvis ca.26.200, ca. 24.900 og ca. 24.300 sager om børnebidrag og uddannelsesbidrag. I samme periodebehandlede statsforvaltningen henholdsvis ca. 7.000, ca. 5.900 og ca. 5.000 ansøgninger om særligebørnebidrag. Disse tal angiver det samlede antal sager og er således ikke udtryk for, hvor mangebidrag der i givet fald er fastsat.Bestemmelserne om bidrag i §§ 13-15 i lov om børns forsørgelse om det almindelige løbendebørnebidrag og uddannelsesbidrag samt dåbs- og navngivningsbidrag og konfirmations- ogbeklædningsbidrag er efter ordlyden kønsneutrale, da der ikke skelnes mellem, om det er den eneeller den anden forælder, der er berettiget til at modtage henholdsvis forpligtet til at betale bidrag tilbarnet.

Bestemmelserne om bidrag i § 19 i loven om fødselsbidrag og barselsbidrag er derimod ikkekønsneutrale, da det fremgår af bestemmelsen, at det er faren eller medmoren, der kan pålægges atbetale fødselsbidrag og barselsbidrag til moren.Der er således ikke forskel på mænd og kvinders rettigheder og forpligtelser efter lovens §§ 13-15,mens det kun er mænd og medmødre, der kan pålægges at betale bidrag efter lovens § 19.Under hensyn til den måde mange børnefamilier indretter sig på ved forældrenes samlivsophævelse,må det forventes, at lovforslaget vil få betydning for en større andel af kvinder end mænd.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget medfører, at behandlingen af sager om børnebidrag, herunder særlige bidrag, forenklesog effektiviseres.Lovforslaget vil sammen med de ændringer af administrative forskrifter, som er nævnt under punkt2, medføre en samlet besparelse hos statsforvaltningen på ca. 5 mio. kr. årligt (2014-niveau).Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for regionerne.6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.7. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.8. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget medfører, at reglerne om børnebidrag, herunder særlige børnebidrag, forenkles, og atsagsbehandlingen i disse sager effektiviseres.9. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:Advokatrådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår,Danske Advokater, Danske Familieadvokater, Dansk Socialrådgiverforening, Et barn to forældre,Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Familiens Forening, Foreningen af OffentligeChefer i Statsforvaltningen, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen afStatsforvaltningsjurister, Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, KommunernesLandsforening, Kvinderådet, Landsforeningen Børn og Samvær, Landsorganisationen af

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 og 2Forældre har efter §§ 13 og 14 i lov om børns forsørgelse pligt til at forsørge deres børn. Hvis enforælder ikke opfylder sin forsørgelsespligt, kan statsforvaltningen efter ansøgning pålæggeforælderen at betale bidrag til barnet. Et børnebidrag fastsættes normalt som minimum tilnormalbidraget. I 2014 udgør normalbidraget 1.270 kr. om måneden. Forsørgelsespligten ophørerved barnets fyldte 18. år, dog kan der pålægges bidrag til undervisning eller uddannelse(uddannelsesbidrag) indtil barnets fyldte 24. år.Ved vurderingen af bidragets størrelse skal der tages hensyn til”barnets tarv og forældrenesøkonomiske kår, herunder deres erhvervsevne”.Efter praksis lægges der som hovedregel kun vægtpå bidragsbetalerens indkomstforhold og i sjældne tilfælde bidragsbetalerens øvrige økonomiskeforhold, herunder eventuel formue og afkast af denne. Der lægges normalt ikke nogen særlig vægtpå bidragsbetalerens erhvervsevne.I nogle sager opstår der spørgsmål om, hvorvidt bidraget skal fastsættes lavere end normalbidraget.Det drejer sig først og fremmest om sager, hvor bidragsbetaleren har en meget lav indkomst, og

hvor bidragsmodtageren samtidig har en meget høj indkomst. Derudover drejer det sig om sager,hvor barnet bor i et land, hvor leveomkostningerne er væsentligt lavere end i Danmark.For yderligere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 3.1.1.1., 3.1.2.1. og 3.2.1.Det foreslås inr. 1,at § 14, stk. 1, 1. pkt., i lov om børns forsørgelse ændres således, at derfremover ved fastsættelse af et børnebidrag kun tages hensyn til barnets bedste og tilbidragsbetalerens indkomstforhold. Forslaget vil medføre, at der ikke længere skal tages hensyn tilbidragsmodtagerens indkomst, ligesom der ikke længere vil skulle foretages en vurdering aferhvervsevnen. Forslaget vil have tilsvarende betydning ved sager om uddannelsesbidrag.Endvidere foreslås det inr. 1,at § 14, stk. 1, 2. pkt., i lov om børns forsørgelse ændres således, at etløbende børnebidrag fremover som minimum altid fastsættes til normalbidraget. Forslaget vilmedføre, at der fremover ikke vil skulle indhentes oplysninger om forældrenes indkomst i sager,hvor der protesteres mod fastsættelse af bidrag under henvisning til stor forskel mellem forældrenesindkomst.Da ordlyden i § 14, stk. 1, i lov om børns forsørgelse med forslaget vil blive ændret i relation tilnormalbidraget som et minimumsbidrag, og da det forsat skal være muligt at tage hensyn til, atbarnet bor i et land, hvor leveomkostningerne er væsentligt lavere end i Danmark, og hvor bidragetaf den grund undtagelsesvist kan fastsætte lavere end normalbidraget, foreslås det inr.1, at der aflovtekniske årsager indsættes en bestemmelse i lovens § 14,stk. 1, om, at et børnebidragundtagelsesvist kan fastsættes lavere end normalbidraget, hvis barnet bor i et land, hvorleveomkostningerne er væsentligt lavere end i Danmark.Forslagene vil have tilsvarende betydning ved fastsættelse af uddannelsesbidrag.Det bemærkes, at forslagene også vil medføre, at den gældende praksis om, at barnets indkomst kanhave betydning ved vurderingen af et børnebidrags størrelse, vil bortfalde, da det fremover kun vilvære barnets bedste og bidragsbetalerens indkomstforhold, der har betydning for børnebidragetsstørrelse.Da barnets indkomst fortsat skal kunne have betydning ved vurderingen af størrelsen af etuddannelsesbidrag, foreslås det af lovtekniske årsager inr. 2,at det kommer til at fremgå af § 14,stk. 3, i lov om børns forsørgelse, at barnets indkomstforhold har betydning ved fastsættelse afuddannelsesbidrag. Samtidig foreslås det af redaktionelle årsager, at der i § 14, stk. 3, indsættes enhenvisning til § 14, stk. 1. Derved præciseres det, at størrelsen af et uddannelsesbidrag fastsættesunder hensyn til barnets bedste samt bidragsbetalerens og barnets indkomstforhold.Det fremgår af forarbejderne til § 2 i lov nr. 966 af 20. december 1999 om ændring af lov ombørnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, lov om børns retsstilling, lov ompåligningen af indkomstskat til staten og lov om en børnefamilieydelse (Større privat ansvar forforsørgelse, målretning af særligt børnetilskud og forhøjelse af grænse for modregning ibørnefamilieydelsen), at størrelsen af et uddannelsesbidrag beregnes på grundlag at normalbidragetsgrundbeløb, jf. lovforslaget til loven fremsat den 7. oktober 1999 (L 5/1999). Selvom det foreslås,at der i § 14, stk. 3, i lov om børns forsørgelse indsættes en henvisning til lovens § 14, stk. 1,medfører dette ingen ændringer i relation til størrelsen af et uddannelsesbidrag. Dette vil såledesogså fremover blive beregnet på grundlag af normalbidragets grundbeløb.

Ændringen i bestemmelsen af udtrykket ”barnets tarv” til ”barnets bedste” er alene ensprogmodernisering. Ændringen har således ikke indholdsmæssig betydning, og der tilsigtes ikkematerielle ændringer i anvendelsen af bestemmelsen.Der henvises til de almindelige bemærkninger under punkt 3.1. og 3.2.Til nr. 3Det fremgår af § 14, stk. 4, 1. pkt., i lov om børns forsørgelse, at et børnebidrag (oguddannelsesbidrag) betales månedsvis forud, medmindre andet bestemmes. Efter praksis fastsætteset bidrag således med månedsvis forfald.Det foreslås inr. 3,at § 14, stk. 4, 1. pkt., i lov om børns forsørgelse ændres således, at mulighedenfor at fravige månedsvis betaling afskaffes. Dette vil medføre, at børnebidrag (oguddannelsesbidrag) fremover altid forfalder til betaling månedsvis forud.Der henvises til de almindelige bemærkninger under punkt 3.3.Til nr. 4 og 8Efter § 15 i lov om børns forsørgelse kan statsforvaltningen efter ansøgning bl.a. pålægge enforælder at betale dåbsbidrag. Bidrag kan også fastsættes i anden særlig anledning, f.eks. iforbindelse med barnets navngivning, hvis barnet ikke skal døbes (navngivningsbidrag). Et dåbs-eller navngivningsbidrag fastsættes som udgangspunkt til normalbidragets grundbeløb, som i 2014udgør 1.124 kr. Fastsættelse af dåbs- eller navngivningsbidrag sker normalt i forbindelse medbarnets fødsel, men hvis barnet ikke er blevet døbt, og barnet skal konfirmeres, kan der i forbindelsemed konfirmation også være tale om fastsættelse af et dåbsbidrag.Det fremgår bl.a. af lovens § 19, at statsforvaltningen efter ansøgning kan pålægge faderen ellermedmoderen at betale bidrag til udgifterne ved fødslen og til moderens underhold i 2 måneder førog 1 måned efter fødslen (barselsbidrag). Sager om bidrag efter § 19 behandles i forbindelse medbarnets fødsel, hvor der også kan være en eventuel sag om faderskab eller medmoderskab. Bidragefter § 19 fastsættes kun, hvis de tidsmæssige betingelser for at fastsætte løbende børnebidrag frafødslen er opfyldt, jf. § 11 i bekendtgørelse nr. 741 af 21. juni 2013 om børne- og ægtefællebidrag.Det foreslås inr. 4 og 8,at dåbs- og navngivningsbidrag flyttes til § 19 i lov om børns forsørgelse.Forslaget vil medføre en forenkling af sagsbehandlingen i sager om dåbs- eller navngivningsbidrag,da disse sager fremover skal behandles på samme måde som fødselsbidrag og barselsbidrag efterlovens § 19. Der vil således fremover kun kunne fastsættes dåbs- og navngivningsbidrag iforbindelse med barnets fødsel.Der henvises til de almindelige bemærkninger under punkt 3.4.Til nr. 5 og 6Efter § 15 i lov om børns forsørgelse kan statsforvaltningen efter ansøgning bl.a. pålægge enforælder at betale konfirmationsbidrag. Skal barnet ikke konfirmeres, kan der fastsættes et bidrag ianledning af omkostninger ved, at barnet opnår konfirmationsalderen (beklædningsbidrag).

Ansøgning om konfirmations- og beklædningsbidrag skal fremsættes for statsforvaltningen indentre måneder efter udgiftens afholdelse (konfirmationstidspunktet), medmindre der godtgøres atforeligge rimelig grund for overskridelse af fristen.Inr. 5foreslås det, at § 15 i lov om børns forsørgelse ændres således, at en ansøgning omkonfirmationsbidrag fremover tidligst kan indgives 2 måneder før konfirmationen og senest 1 dagfør konfirmation. I relation til beklædningsbidrag foreslås det, at ansøgningen kun kan indgives fraog med dagen, hvor barnet fylder 13 år, til og med dagen, hvor barnet fylder 15 år. Hvisansøgningen ikke modtages inden for de nævnte tidsrum, afviser statsforvaltningen ansøgningen.Forslaget vil medføre, at statsforvaltningen ikke vil skulle tage stilling til eventuel overskridelse afansøgningsfristen uanset grunden hertil. Dette gælder også, selvom fristoverskridelsen skyldes, atansøgeren f.eks. ved en undskyldelig fejltagelse har sendt ansøgningen til en forkert myndighed ogderved ikke har overholdt fristen.Forslaget om ændring af ansøgningsfristen vedrører alene konfirmations- og beklædningsbidrag. Dalovens § 15 indeholder andre former for bidrag (f.eks. begravelsesbidrag), og da ansøgningsfristenikke skal ændres ved disse bidrag, foreslås det inr. 6,at § 15, stk. 2, i lov om børns forsørgelseændres i overensstemmelse hermed.Der henvises til de almindelige bemærkninger under punkt 3.5.Til nr. 7Det fremgår af § 17 i lov om børns forsørgelse, at aftaler om bidrag til barnet ikke er til hinder for,at der træffes anden afgørelse af statsforvaltningen, såfremt aftalen skønnes åbenbart ubillig, ellernår forholdene væsentligt har forandret sig, eller aftalen strider mod barnets tarv.Som følge af den foreslåede sprogmodernisering af udtrykket ”barnets tarv” til ”barnets bedste” i §14 i lov om børns forsørgelse, jf. oven for under bemærkningerne til nr. 1, foreslås det inr. 7,atudtrykket ”barnets tarv” også sprogmoderniseres i § 17 i lov om børns forsørgelse.Til § 2Det foreslås i§ 2, stk. 1,at loven træder i kraft den 1. juli 2014. Herved er der taget hensyn til, at deønskede regelforenklinger og effektiviseringer og de deraf følgende besparelser forstatsforvaltningen indtræder så tidligt som muligt, og at der samtidig er tid til at udstede nyeadministrative forskrifter.Den foreslåede bestemmelse i§ 2, stk.2, indeholder en overgangsbestemmelse i relation tilansøgninger om bidrag efter §§ 14, 15 og 19 i lov om børns forsørgelse, der er indgivet, men ikkefærdigbehandlet inden lovens ikrafttræden. Det foreslås, at ansøgninger om bidrag efter dissebestemmelser, som er indgivet inden lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældenderegler.Til § 3Bestemmelsen i§3 vedrører lovens territoriale område. Det foreslås, at loven ikke skal gælde forFærøerne og Grønland. Det foreslås dog samtidig, at loven ved kongelig anordning helt eller

Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formuleringLovforslaget§1I lov om børns forsørgelse, jf.lovbekendtgørelse nr. 1044 af 29. oktober2012, som ændret ved § 18 i lov nr. 547 af 12.juni 2012 og § 4 i lov nr. 652 af 12. juni 2012,foretages følgende ændringer:§ 14.Bidraget fastsættes under hensyn tilbarnets tarv og forældrenes økonomiske kår,herunder deres erhvervsevne. Er beggeforældre ubemidlede, fastsættes bidraget ialmindelighed til det for barnets opholdssted tilenhver tid gældende normalbidrag, jf. § 14 ilov om børnetilskud og forskudsvis udbetalingaf børnebidrag. Er barnet avlet ved en ved domfastslået kønsfrihedsforbrydelse, skal faderensbidrag ansættes således, at det dækker samtligeudgifter ved barnets underhold.Stk. 2.[…]Stk. 3.Bidrag til undervisning eller uddannelsekan dog pålægges indtil barnets fyldte 24. år.1.§ 14, stk. 1, 1. og 2. pkt.,ophæves, og istedet indsættes: ”Bidragets størrelsefastsættes under hensyn til barnets bedste ogudgør som minimum normalbidraget, jf. § 14 ilov om børnetilskud og forskudsvis udbetalingaf børnebidrag. Bidraget kan fastsættes højereunder hensyn til indkomstforholdene hos denforælder, som efter § 13, stk. 2, skal betalebidrag til barnet. Bor barnet i et land, hvorleveomkostningerne er væsentligt lavere end iDanmark, kan bidraget undtagelsesvistfastsættes lavere end normalbidraget.”2.I§ 14, stk. 3,indsættes efter sidste pkt.:”Bidragets størrelse fastsættes efter stk. 1 ogunder hensyn til barnets indkomstforhold.3.I§ 14, stk. 4, 1. pkt.,udgår ”, medmindreandet bestemmes”.

”Stk. 2.Ansøgning om fastsættelse af bidrag ianledning af omkostninger ved barnetskonfirmation kan tidligst indgives tilstatsforvaltningen 2 måneder før og senest 1dag før dagen for barnets konfirmation.Ansøgning om fastsættelse af bidrag ianledning af omkostninger ved, at barnetopnår konfirmationsalderen, kan indgives fraog med dagen, hvor barnet fylder 13 år, til ogmed dagen, hvor barnet fylder 15 år.Stk. 3.Statsforvaltningen afviser en ansøgningefter stk. 2, hvis ansøgningen modtages påandre tidspunkter end efter stk. 2.”Stk. 2 bliver herefter stk. 4.Stk. 2.Bidrag i henhold til stk. 1 kan kunfastsættes, såfremt begæring fremsættes forstatsforvaltningen inden 3 måneder efterudgiftens afholdelse, medmindre der godtgøresat foreligge rimelig grund for overskridelse affristen.§ 17.Aftaler om bidrag til barnet er ikke tilhinder for, at der træffes anden afgørelse afstatsforvaltningen, såfremt aftalen skønnesåbenbart ubillig, eller når forholdenevæsentligt har forandret sig, eller aftalen stridermod barnets tarv.§ 19.Statsforvaltningen kan pålæggefaderen eller medmoderen at udrede bidrag tiludgifterne ved fødslen og moderens underhold2 måneder før og 1 måned efter fødslen. Undersærlige omstændigheder, navnlig i tilfælde afmoderens sygdom forårsaget vedsvangerskabet eller fødslen, kan bidragpålægges for indtil 4 måneder før og 9måneder efter fødslen. Bidraget kan pålægges,uanset at barnet er dødfødt.6.I§ 15, stk. 2,som bliver stk. 4, ændres”henhold til stk. 1” til: ”anledning afomkostninger ved barnets sygdom ogbegravelse eller i anden særlig anledning”.