SOU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 1: Ny SFI-rapport: Hverdagsliv og levevilkår for mennesker med funktionsnedsættelse

HVERDAGSLIV OG LEVEVILKÅR FOR MENNESKER MED FUNKTIONSNEDSÆTTELSEAfdelingsleder: Kræn Blume JensenAfdelingen for socialpolitik og velfærdsydelserUndersøgelsens følgegruppe:Jeppe Sørensen, DHRigmor Lond, KLÅse Brandt, SocialstyrelsenAgnete Neidel, SocialstyrelsenISSN: 1396-1810ISBN: 978-87-7119-189-9e-ISBN: 978-87-7119- 190-5Layout: Hedda BankForsidefoto: SXCOplag: 300Tryk: Rosendahls – Schultz Grafisk A/S� 2013 SFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdSFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdHerluf Trolles Gade 111052 København KTlf. 33 48 08 00[email protected]www.sfi.dkSFI’s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI’spublikationer, bedes sendt til centret.

FORORDDenne rapport handler om sammenhængen mellem den danske befolk-nings mentale sundhed, funktionsevne og levevilkår, som de udtrykkersig i menneskers deltagelse i samfundslivet. Rapporten er baseret påspørgeskemadata samt registerudtræk på personer, der har deltaget ispørgeskemaundersøgelsen og giver et detaljeret indblik i, hvordan for-holdene er i 2013. Det er sigtet at videreføre den som en panelundersø-gelse med indsamling af data hvert fjerde år.Undersøgelsen er gennemført af videnskabelig assistent MaleneDamgaard og stud. soc. Tinne Steffensen. Desuden har forsker MiriamWüst medvirket ved udarbejdelsen af spørgeskema, stud.scient.pol. Ag-nete Aslaug Kjær og stud.scient.pol. Line Mehlsen har bidraget medsparring, og hele projektet har været ledet af seniorforsker Steen Bengts-son. Der har været nedsat en følgegruppe til projektet med repræsentati-on af interessenter og en styregruppe med repræsentation af Socialmini-steriet og Socialstyrelsen. Rapporten har desuden været læst i udkast ogkommenteret af professor Berth Danermark, Örebro, som vi takker forværdifulde kommentarer og ideer.Undersøgelsen er bestilt af Social-, Børne og Integrationsmini-steriet og finansieret af satspuljemidler. SFI har det fulde ansvar for da-tabehandlingen og analyserne, som denne rapport er baseret på.København, oktober 2013AGI CSONKA

RESUMÉFormålet med denne undersøgelse er at give et billede af levevilkår ogsamfundsliv for mennesker med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse,således som de former sig i dagens samfund. Vi har stort set ingen evi-densbaseret viden om, hvad der sikrer bedre muligheder for denne grup-pe på trods af, at mange mennesker har meninger herom. Rapporten bi-drager således med mere viden om målgruppen: personer med funkti-onsnedsættelse. Denne undersøgelse giver desuden et godt udgangs-punkt for videre forskning og for at lave analyser om, hvad problematik-ken nærmere set består i, og den bidrager også med en forståelse af,hvordan det fremadrettede analysearbejde kan gribes an.RESULTATER

I rapporten undersøger vi, om der er sociale konsekvenser samt sam-fundsmæssige hindringer for deltagelse i samfundslivet for personer medforskellige grader og typer af funktionsnedsættelse i forhold til en gruppepersoner uden samme funktionsnedsættelse. Formålet er dels at give enkarakteristik af personer med funktionsnedsættelse og undersøge, hvor-dan det hænger sammen med forskellige deltagelsesformer, fællesskaber,samliv og forskelsbehandling og dels at belyse, hvilke forklaringer derligger til grund for de fundne forskelle.

Godt 750.000 personer af den danske befolkning i alderen 16-64år (svarende til 26 pct.) vurderer, at de har en fysisk funktionsnedsættelseog 250.000 personer (9 pct.) vurderer, at de har en psykisk funktionsned-sættelse. I alt er der 30 pct., som rapporterer en fysisk eller psykisk funk-tionsnedsættelse. Den anvendte indsamlings- og spørgeskemametode gørdet ikke muligt at nå mennesker med svære kognitive og intellektuellefunktionsnedsættelser, som fx mennesker med udviklingshæmning, bort-set fra et mindre antal. Disse grupper er derfor ikke fyldestgørende dæk-ket af undersøgelsen.Samfundsindretningen er barriereskabende for personer medfunktionsnedsættelse, og resultaterne i rapporten peger på, at der generelter hindringer for at deltage i samfundslivet og fællesskaber for personermed funktionsnedsættelse. Nogle af disse vanskeligheder kommer udefra,fx ved at mennesker med funktionsnedsættelser møder negative reaktio-ner fra andre mennesker. Andre af disse vanskeligheder kommer imidler-tid indefra, idet samfund og kultur i dag er indrettet på en sådan måde, atmennesker med funktionsnedsættelse har vanskeligere ved intimitet ogfortrolighed og derfor mangler en vigtig ressource. Erhvervelse og for-værring af funktionsnedsættelse udvikles både samfundsmæssigt ogkropsligt, hvilket gør begrebet dynamisk, og det er hermed vanskeligt atdrage kausale slutninger. Funktionsnedsættelse kan således være med tilat skabe hindringer i deltagelse, mens manglende deltagelse omvendt og-så kan forværre og udvikle funktionsnedsættelse.Undersøgelsen viser, at der er forskelle mellem type og grad affunktionsnedsættelse og personernes helbredsprofil og socioøkonomiskeforhold. Personer medstørrefunktionsnedsættelse har en ringere hel-bredsprofil og ringere udsigt til en forbedret situation i forhold til men-nesker medmindrefunktionsnedsættelse.

Personer med større fysisk funktionsnedsættelse vurderer generelt,at de har et ringe helbred, hvilket kan skyldes, at personer i dennegruppe ofte lider af smerter. Funktionsnedsættelsen hindrer isærdenne gruppe i basale fysiske aktiviteter i hverdagen, hvilket betyder,at den har en lav beskæftigelsesfrekvens.Personer med mindre fysisk funktionsnedsættelse er den gruppe,som er mindst hindret af deres funktionsnedsættelse.Personer med mindre psykisk funktionsnedsættelse er en relativtbelastet gruppe, idet de samfundsmæssige konsekvenser i flere til-

fælde er næsten lige så store som konsekvenserne af en mere alvorligsindslidelse. Gruppen består i høj grad af unge mennesker, og funk-tionsnedsættelsen hindrer dem i både fysiske og psykiske hverdags-aktiviteter, hvilket gør det vanskeligt for denne del af gruppen atkomme videre i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.Personer med større psykisk funktionsnedsættelse vurderer generelt,at de ikke er tilfredse med deres liv, og funktionsnedsættelsen hin-drer gruppen i både fysiske og psykiske hverdagsaktiviteter. Perso-ner med større psykisk funktionsnedsættelse er derfor mere under-repræsenteret i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet end per-soner med mindre eller uden psykisk funktionsnedsættelse.

Desuden viser undersøgelsen, at der er forskel på omfanget af forskelligetyper af samfundsdeltagelse og hverdagslige aktiviteter blandt menneskermed forskellige grader og typer af funktionsnedsættelse. Vi finder, at per-soner med funktionsnedsættelse i lavere grad deltager og er mindre akti-ve i civilsamfundet og hverdagslige aktiviteter i forhold til personer udenfunktionsnedsættelse. Forklaringerne på denne forskel afhænger dog af,hvilke rammer aktiviteterne forankres i.At have en funktionsnedsættelse i en eller anden udstrækning erikke i sig selv en barriere, når det drejer sig om institutionaliserede delta-gelsesformer og aktiviteter, som foreningsliv, frivilligt arbejde og det attilbringe tid med familien. Blandt hverdagslige aktiviteter, som er foran-kret i sociale fællesskaber – fx gå på cafe, gå i biografen, tilbringe tid medvenner – er det i højere grad en hindring at have nedsat funktionsevne.Et centralt fund er dog, at deltager personer i én aktivitet, øges sandsyn-ligheden for også at deltage i en anden, og her er beskæftigelse af storbetydning. For alle typer aktiviteter finder vi imidlertid indirekte virkendebarrierer for mennesker med funktionsnedsættelse. De består typisk i, atmennesker med førtidspension har en lavere deltagelse end mennesker ibeskæftigelse, og vi ved, at personer med førtidspension ofte har enfunktionsnedsættelse.Rapporten ser endvidere på forhold, som for mange menneskerinspirerer til deltagelse – parforhold, at have nære fortrolige, sexliv – ogforhold, som for de fleste mennesker vil modvirke deltagelse – udsættel-se for diskrimination og vold. Samfundsindretningen og kulturen i Dan-mark medfører, at mennesker med funktionsnedsættelse har vanskeligere

Undersøgelsen her giver i højere grad end tidligere undersøgelser et so-lidt grundlag for at belyse forskelle og sammenhænge mellem personermed funktionsnedsættelse og levevilkår ud fra kvantitative data. Under-søgelsen er omfattende, og samtidig skrabes der kun i overfladen af denviden, vi bør have, og som vi med tiden kan få om konsekvenser af enfunktionsnedsættelse i samfundet i dag. Mekanismer i samfundet ladersig kun vanskeligt identificere og forstå. Rammen for undersøgelsen erbaseret på International Classification of Function (ICF), som er en be-skrivelse af funktionsevnenedsættelse og beskriver vigtigheden af at havefokus på samspil mellem en persons kropsniveau, aktivitetsbegrænsningog deltagelsesbegrænsning i en undersøgelse som denne.Denne undersøgelse viser, at funktionsnedsættelsen kommer tiludtryk på en hindrende måde både i private, fællesskabsorienterede ogsamfundsmæssige rammer, og ofte er disse areaner tæt forbundne. Detbetyder, at barrierer i én sfære også let fører til barrierer i en anden sfære.Vi kan dog ikke med datagrundlaget for denne undersøgelse pege præcistpå, hvad barriererne indebærer, og om de er samfundsskabte eller er ba-seret på en manglende lyst og interesse fra personens side. Desuden erdet også vigtigt at forholde sig til det faktum, at manglende deltagelse ihverdagslivet også påvirker funktionsnedsættelse i negativ retning, hvil-ket gør det umuligt at drage kausale konklusioner på baggrund af denneundersøgelse.I forlængelse heraf peger undersøgelsens resultater på både di-rekte og indirekte virkninger af, at en person har en funktionsnedsættelse.Vores fortolkning af resultaterne peger bl.a. på den betydning, som mod-tagelsen af førtidspension har for en lang række forhold, fx inklusion påarbejdsmarkedet, diskrimination og vanskelighed ved at finde en partner.Omfanget af diskrimination hænger således ikke blot sammen med, ompersonen har en større eller mindre fysisk eller psykisk funktionsnedsæt-telse, men også om personen modtager førtidspension. Det betyderimidlertid ikke, at vi kan reducere diskriminationen ved at afskaffe før-tidspensionen.Der er en stigende opmærksomhed på vold og diskrimination afudsatte grupper, og det er her vigtigt ikke at opfatte denne tendens som

voksende problemer. Rapporten viser, at især personer med psykiskfunktionsnedsættelse oplever negativ forskelsbehandling, diskriminationog vold. Meget tyder dog også på, at omfanget af negative reaktioner erfaldende. Således finder vi i andre undersøgelser, at accepten af menne-sker med funktionsnedsættelse som arbejdskolleger er stigende.Dermed er rapportens mest centrale bidrag at fastholde op-mærksomheden på et marginaliseret felt, som på mange måder har storsamfundsmæssig betydning. Samtidig har undersøgelsen givet et omfat-tende materiale, som sammen med administrative registeroplysningergiver mange muligheder for at gå videre med analyser og uddybe forstå-elsen af forholdene for mennesker med funktionsnedsættelse.GRUNDLAG

Emnet for denne rapport er at undersøge sammenhænge mellem funkti-onsnedsættelse og levevilkår. Levevilkår består af mange enkeltdele, menfælles for dem er, at gode levevilkår giver sig udtryk i at den enkelte per-son oplever god trivsel, mere mod på livet og deltager aktivt i civilsam-fundet. Rapporten lægger derfor især vægt på deltagelse i samfundslivetog på forhold, der fremmer eller hæmmer denne deltagelse. En funkti-onsnedsættelse kan komme til at udgøre en hindring for den person, derhar den, især i et samfund og en kultur som ikke nødvendigvis er indret-tet efter det. I den forbindelse er det afgørende, om forholdene – lige fratilgængelighed til de almindelige holdninger – er sådan, at de så vidt mu-ligt tillader mennesker med funktionsnedsættelser at fungere. Ud fradenne tilgang besvarer rapporten følgende overordnede spørgsmål:

Datagrundlaget er en omfattende spørgeskemaundersøgelse, hvor der erblevet spurgt om en række konkrete funktioner hos respondenterne,samt om de har et fysisk handicap eller en psykisk lidelse. Desuden inde-holder undersøgelsen også spørgsmål om aktiviteter, generelt helbred,smerter og arbejdsevne. Begrebet ”handicap” er et dynamisk begreb, derbåde relaterer sig til kropslige funktioner, hverdagslige aktiviteter og sam-fundsdeltagelse. Denne tilgang læner sig op ad International Classificati-on of Function (ICF). I rapporten belyser vi de forskellige forhold, somknytter sig til ICF’s klassifikation og sammenhængene herimellem. Påden måde er der mulighed for at undersøge forhold, der kan være bag-grund for funktionshindring. Vi forsøger at indfange den kropslige di-mension ud fra denselvvurderede fysiske og psykiske funktionsnedsættelse,ogderfor vil de fleste resultater i rapporten knytte sig til fire grupper: men-neskermed mindre/større fysiskfunktionsnedsættelse og menneskermedmindre/større psykiskfunktionsnedsættelse, som vi sammenligner medmennesker uden henholdsvis fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Vihar imidlertid også set på sammenhænge med respondenternes vurderingaf deres evne til at udføre forskellige daglige aktiviteter og de øvrigenævnte forhold, og det giver stort set de samme resultater, og viser desamme mønstre, som tidligere undersøgelser har gjort.

om daglige aktiviteter. Blandt personer med psykisk funktionsnedsættelsefinder vi et større antal blandt personer mellem 25 og 34 år. Det kanhænge sammen med, at der i de seneste 15-20 år har været mere fokus påsindslidelser end tidligere, og at stigningen derfor er påvirket af en ten-dens. Antallet af psykiske diagnoser er steget gennem disse år – det dre-jer sig specielt om ikke-psykotiske sindslidelser.Både fysisk og psykisk funktionsnedsættelse er typisk erhvervet.Ganske få mennesker fødes med fysisk funktionsnedsættelse. I børne-årene er sandsynligheden for at erhverve en fysisk funktionsnedsættelsemeget lille, men derefter er den stigende gennem voksenårene. Sandsyn-ligheden for at erhverve en psykisk funktionsnedsættelse er derimod me-re konstant gennem voksenårene.Undersøgelsen viser endvidere, at både fysisk og psykisk funkti-onsnedsættelse har en negativ betydning for personen. Begge har betyd-ning for uddannelsesniveau, beskæftigelsesstatus og indkomstniveau. Deter imidlertid uklart, hvilken vej en eventuel årsagssammenhæng går. Påden ene side er det klart, at en funktionsnedsættelse kan gøre det vanske-ligere at tage en uddannelse. På den anden side peger resultaterne på, atde fleste funktionsnedsættelser er erhvervet efter uddannelsen, og nogleuddannelser fører til job, der indebærer større risiko for at erhvervefunktionsnedsættelse end andre.SAMFUNDSLIV OG HVERDAGSLIV

Hovedfokus for denne rapport er hverdagsliv og samfundsdeltagelse.Her realiseres medborgerskabet, da det er her, mennesker mødes og bi-drager eller ikke bidrager til fællesskabet og samfundslivet. Det er et cen-tralt aspekt at undersøge, om de rammer, vi lever under i Danmark i dag,har den virkning, at den isolerer mennesker med funktionsnedsættelse ipassivitet.For at belyse medborgerskab tager vi udgangspunkt i at under-søge en lang række aktiviteter, som er forankret på forskellig vis. Vi serpå aktiviteter, der foregår i fællesskab og aktiviteter, der foregår uden foret fællesskab. De fælles aktiviteter deler vi op i aktiviteter, der er instituti-onaliseret i faste former og indebærer aktiviteter som foreningsliv, frivil-ligt arbejde og det at tilbringe tid med familien og andre aktiviteter, somforegår mere ustruktureret og hverdagsligt – fx gå på cafe, gå i biografenog tilbringe tid med venner.

Den opdeling viser sig at have stor betydning for deltagelsen hosmennesker med funktionsnedsættelser. Vi finder frem til, at personermed funktionsnedsættelse oftest deltager på samme vilkår som personeruden funktionsnedsættelse, specielt når det drejer sig om institutionalise-rede aktiviteter og fællesskaber. Mennesker med funktionsnedsættelsedeltager derimod i lavere grad, når det drejer sig om hverdagslige aktivi-teter, hvor selvvalgte fællesskaber er en præmis for at være en del af akti-viteten. Resultaterne peger således på, at der er specifikke typer af aktivi-teter i hverdags- og samfundslivet, som ikke skaber lige adgang for alle.Tilsvarende finder vi en betragtelig forskel i det omfang, som menneskermed funktionsnedsættelse og andre mennesker deltager i individuelleaktiviteter.Desuden peger resultaterne på, at jo mere man deltager i én akti-vitet, des større sandsynlighed er der for også at deltage i andre aktivite-ter, herunder beskæftigelse. Beskæftigelse er et forhold, der spiller en rol-le for deltagelse. Det er der ikke noget mærkeligt i: Det er ofte sådan formennesker, at deres interesse for at deltage i en eller anden sammenhængudspringer af deres beskæftigelse på den ene eller den anden måde. Defleste analyser viser da også, at personer i beskæftigelse med hensyn tildeltagelse i institutionaliserede aktiviteter og fællesskaber har højere del-tagelsesaktivitet end personer, der er på førtidspension eller på andenmåde uden for beskæftigelse.Vi må fortolke resultatet således, at funktionsnedsættelse ganskevist ikke i sig selv er en barriere for deltagelse i institutionaliserede aktivi-teter og fællesskaber, men at samfundet i dag er indrettet således, atmennesker, der er nødt til at leve af indkomstoverførsler, i praksis ikkehar samme muligheder som andre mennesker for disse typer af deltagelse.I teorien har de disse muligheder, men et eller andet gør, at mulighedernei mange tilfælde ikke bliver omsat i praksis.SAMLIV

sættelse ingen effekt har. Der er stor forskel på, hvilke personer der ersammen med en partner med en funktionsnedsættelse. Egen psykiskfunktionsnedsættelse øger sandsynligheden for at have en partner medsindslidelse, og samme tendens er der for fysisk funktionsnedsættelse,men de to former for funktionsnedsættelser har en cross-over-effekt.Specielt unge og voksne i alderen 16-40 år med en psykisk funktionsned-sættelse har et mere negativt syn på det at finde og bo sammen med enpartner i fremtiden. Endelig går psykisk funktionsnedsættelse i høj gradud over sexlivet, og personer med psykisk funktionsnedsættelse har i la-vere grad et aktivt sexliv.Resultaterne peger således på, at ikke alle mennesker har sammemulighed for at indgå i sunde intime relationer/primære sociale relatio-ner, hvilket kan begrænse den enkeltes realisering af sig selv. Analysen afsexkøb viser, at mænd med en mindre fysisk funktionsnedsættelse i høje-re grad har købt sex i forhold til mænd uden funktionsnedsættelse, mensnoget tilsvarende ikke gælder for mænd med større grad af fysisk funkti-onsnedsættelse. Mænd med psykisk funktionsnedsættelse, større ellermindre, har heller ikke mere forbrug af købesex end andre mænd. Dettegælder, når andre faktorer holdes konstant. Det forhold, at mænd medfunktionsnedsættelser i højere grad end andre mænd er enlige, vil imid-lertid betyde, at mænd med funktionsnedsættelse reelt køber lidt meresex end andre mænd.FORSKELSBEHANDLING – DISKRIMINATION OG VOLD

Vi undersøger, om personer med funktionsnedsættelse er mere udsattefor forskelsbehandling på baggrund af andre faktorer end funktionsned-sættelse som fx køn, etnicitet, seksualitet m.v. Forskelsbehandling er for-hold, som kan gøre mennesker utrygge og gøre, at de afholder sig fra atdeltage og føler trang til at isolere sig: Det drejer sig om diskrimination afog vold mod mennesker med funktionsnedsættelser. Analyserne viser, atdiskrimination og vold følger mange af de samme mønstre, og vi vil der-for redegøre for resultaterne af disse negative reaktioner mod menneskermed funktionsnedsættelser under et.Rapportens modeller viser, at funktionsnedsættelsei sig selvharbetydning for, om mennesker udsættes for diskrimination, psykisk ogfysisk vold. Det gælder såvel for fysiske som psykiske samt for størresom mindre funktionsnedsættelser. Funktionsnedsættelse har også i sigselv betydning for, om mennesker udsættes for seksuel og økonomisk

vold. Her har især psykisk funktionsnedsættelse en betydning, mens enmindre fysisk funktionsnedsættelse ikke ser ud til at spille nogen rolle. Tilden direkte betydning kommer den indirekte betydning, der ligger i, atmodtagelse af overførselsindkomst også betyder, at mennesker har størresandsynlighed for at blive udsat for diskrimination.Mennesker med funktionsnedsættelse oplever både mere diskri-mination på grund af funktionsnedsættelsen og diskrimination af andregrunde, som fx alder eller udseende, og mennesker med psykisk funkti-onsnedsættelse oplever endvidere diskrimination af grunde som køn,etnicitet og religion. En synlig funktionsnedsættelse betyder en stærktøget risiko for at opleve diskrimination. Mennesker med funktionsned-sættelse bliver udsat for vold – også i nære relationer. Kvinder med funk-tionsnedsættelse bliver oftere udsat for vold i nære relationer, mensmænd med funktionsnedsættelse oftere bliver udsat for vold i fjernererelationer – man ser altså det samme mønster for personer med funkti-onsnedsættelse, som gælder for andre mennesker.UDSATHED

Vi har i rapporten identificeret flere faktorer, som har betydning for leve-vilkår og hverdagsliv for personer med funktionsnedsættelse. Alt i alttegner der sig et billede af, at forskellige kræfter i samfundslivet trækker iretning af, at mennesker med funktionsnedsættelse deltager mindre isamfundslivet end andre mennesker. Rapporten viser, at barriererne isærgør sig gældende i de mere frie aktiviteter i bylivet, og at de findes både ide personlige relationer hos mennesker med funktionsnedsættelse, og ide negative reaktioner, mennesker med funktionsnedsættelse møder.Om barrierene er baseret på manglende lyst og interesse hos denenkelte eller skabes i det omkringliggende samfund, har vi ikke mulighedfor at undersøge ud fra datagrundlaget for denne rapport, men resulta-terne tyder på, at der er kløfter både i det enkelte menneske selv og i detomgivende samfund. Vi kan ikke pege på nogen enkel baggrund for ellernogen mekanisme, der er årsag til disse kløfter Der er derfor brug for enbedre forståelse af de mekanismer, som producerer barrierer for deltagel-se af forskellig art.Vores fund er i overensstemmelse med tidligere undersøgelser afpersoner med funktionsnedsættelse (Bengtsson, 2008), og konklusionensætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt inklusion hos personer med funkti-onsnedsættelse i det danske samfund er fyldestgørende.

I 1961 foretog SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd denførste spørgeskemaundersøgelse, som havde til formål at afdække perso-ner i Danmarks handicap og levevilkår. Lignende undersøgelser blevgentaget i 1995 og 2006. Baggrunden for undersøgelserne var et ønskefra Socialministeriets side om større viden om samfundsdeltagelse, socia-le relationer, holdning til indsatser samt fokus på forskellige barrierer forat deltage aktivt i samfundslivet for personer med handicap.Denne gang er undersøgelsen imidlertid blevet styrket væsentligt,idet vi er gået fra omkring 8.000 besvarelser i de to foregående bølger tilomkring 19.000 i denne, og det lægges op til at fortsætte med delvissamme respondenter i senere bølger, således at undersøgelsen bedre kanbelyse udviklingen over tid. Sammenholdt med, at vi har tilknyttet et rig-holdigt registermateriale til besvarelserne, bringer det undersøgelsen oppå et internationalt niveau. Undersøgelsen har fået det engelske navn:SHILD – Survey of Health, Impairment and Living Conditions in Den-mark.

Formålet med SHILD er todelt. For det første er datamaterialet udvikletog indsamlet for at få en bedre datainfrastruktur inden for handicap oghelbred i en socialvidenskabelig kontekst, og materialet bidrager såledestil både national og international forskning. For det andet er der mulig-hed for at belyse korrelationer og forklare variationen mellem helbreds-status og uddannelse, beskæftigelse, medborgerskab, trivsel, deltagelse ogrisikofaktorer, hvilket bidrager med viden om mennesker med funkti-onsnedsættelse og sindslidelser.Sigtet med denne rapport er at opnå en større grad af forståelseaf forskelle i deltagelse og hverdagsaktiviteter for personer med funkti-onsnedsættelse. Dette gøres dels ved først at udvælge grupper med for-skellige typer og grader af funktionsnedsættelse (fysisk og psykisk) i rela-tion til forekomsten af hindringer og dels ved at undersøge sammenhæn-ge og tage højde for andre sociale omstændigheder for personer medfunktionsnedsættelse.Rapporten er således med til at give mere viden om personermed funktionsnedsættelse og belyse sammenhæng mellem helbredstatusog socialdeltagelse, trivsel, samliv, diskrimination og vold. Desuden in-troducerer og diskuterer vi også forskellige empiriske mål, som indikererfunktionsnedsættelse.Ud fra denne tilgang besvarer rapporten følgende overordnedespørgsmål:

Stikprøven til undersøgelsen i 2012 er trukket fra CPR-registret og om-fatter 32.810 tilfældigt udvalgte personer i alderen 16-64 år. DanmarksStatistiks Interviewservice har stået for indsamlingen fra oktober 2012frem til februar 2013. Der er en svarprocent på 57,8, hvilket svarer til18.957 opnåede interview, hvoraf 15.292 (81 pct.) er webbesvarelser, og3.665 (19 pct.) er telefoninterview.Kvalitet af data er sikret via indsamlingsmetoden, udvælgelsen afstikprøven samt udviklingen af spørgeskemaet, der er baseret på viden-skabelige metoder. Ud over at anvende spørgeskemadata anvender viogså registerdata fra følgende registre hos Danmarks Statistik og Serum-instituts registre, som knyttes til SHILD:

Undersøgelsen involverer flere forskellige typer af kvantitative metoder,som benyttes til at kortlægge forskellige typer og grader af funktionsned-sættelse samt mønstre i respondenternes levevilkår og dagligdag. Dekvantitative metoder bliver anvendt på surveyen SHILD, som vi supple-rer med nogle få registerudtræk. Fra registrene anvender vi informationerom civilstatus, uddannelse og indkomst.Analyserne består af både simple deskriptive metoder og avance-rede statistiske modeller. De deskriptive metoder anvendes til at kortlæg-ge forhold for personer med funktionsnedsættelse. Med brugen af destatistiske metoder søger vi at give en forklaring på årsager ved at forkla-re mere af variationen af data ved at se på, hvorfor visse forhold er meretypiske for personer med funktionsnedsættelse i forhold til personeruden. Analysens design giver dog ikke mulighed for mere substantielle

Når undersøgelsens respondenter er tilfældig udvalgt, er det et forsøg forat sikre repræsentativitet, altså at respondenternes sammensætning af-spejler befolkningen. Da det ikke er alle grupper, der er lige tilbøjelige tilat deltage i undersøgelser og svare på spørgeskemaer, vil nogle befolk-ningsgrupper enten være over- eller underrepræsenterede. Vi har derforgjort brug af vægte, der søger at gøre datamaterialet repræsentativt forpersoner i Danmark i alderen 16-64 år. Vægtene er baseret på alder, køn,bopælsregion, uddannelse, indkomst, socioøkonomisk status og her-komst.Med vægte er datamaterialet repræsentativt for alder, køn, bo-pælsregion og indkomst. Der er efter vægte dog en overrepræsentation afpersoner med længere uddannelser og personer, der ikke er i beskæftigel-se eller er uden for arbejdsstyrken, mens indvandrere og efterkommereer underrepræsenterede (se bilagstabel B2.1). Forskellene er små, og dadatamaterialet skal belyse funktionsnedsættelse, og vi løbende inddragerstatistiske modeller, der isolerer effekterne, er datagrundlaget særdelesgodt. Vi rapporterer alle tal i tabeller og figurer med populationsvægte1med mindre andet er noteret. Vægtene anvendes kun ved deskriptiveanalyser, da vi her udtaler os om omfanget af givne forhold for personeri Danmark. Ved multiple analyser anvender vi ikke vægte, da formåletmed disse er at belyse sammenhænge mellem forskellige forhold. (læsmere om tabeller i bilag 1).Da rapportens sigte er at belyse den danske befolknings helbredog funktionsnedsættelser, er det vigtigt at understrege, at gruppen af per-soner, der lider af svære kognitive lidelser, udviklingshæmmede, personer,der bor på institutioner, og personer, der er uden bolig sandsynligvis vilvære underrepræsenterede. Resultaterne vil dermed ikke være dækkendefor disse grupper og eventuelle sammenhænge er præget afte ”mørketal”, der er svære at få adgang til. I forlængelse heraf vil noglesammenhænge i realiteten være større, end vi finder dem i denne under-søgelse, da vi må forvente, at den lille del af personer med større fysisk

og psykisk funktionsnedsættelse, der ikke deltager, er blandt de mest ud-satte.Den store andel af webbesvarelser (81 pct.) gør dog, at surveyeni højere grad er tilgængelig for visse grupper af personer med sværerefunktionsnedsættelse, der har adgang til internet, men ikke vil svare på ettelefoninterview. Dette er tydeligt, i og med at der er en højere andel afpersoner med selvrapporteret større grad af funktionsnedsættelse i grup-pen af webbesvarelser (12 pct. for større fysisk funktionsnedsættelse og 4pct. for større psykisk funktionsnedsættelse) i forhold til, hvad der er igruppen af telefonbesvarelser (7 pct. for større fysisk funktionsnedsæt-telse og 2 pct. for større psykisk funktionsnedsættelse). Forskellen mel-lem web og telefon har dog baggrund i, om man vælger at besvare sur-veyen kort tid efter modtagelse, idet et telefoninterview først er tilbudtefter et passende tidsrum.

De tre tidligere bølger i 1961, 1995 og 2006 er ikke identiske, selvom en-kelte spørgsmål går igen. Undersøgelsen, som denne rapport er baseretpå, er fjerde bølge inden for samme tema, og igen er der sket en udvik-ling i både spørgeskemaet og spørgeteknikker. Det lægges imidlertid optil, at undersøgelsen nu skal fortsætte som panelundersøgelse, således atde samme mennesker bliver spurgt igen i følgende bølger.I undersøgelserne i 1961, 1995 og 2006 blev begrebet ”handicap”operationaliseret ved en kombination af et subjektivt og et objektivt be-greb. Det foregik konkret på den måde, at alle i de tilfældigt udvalgteblev spurgt, om de havde et handicap. De, der svarede ja, blev derefterstillet nogle spørgsmål om funktionsevne. I SHILD har vi imidlertid ad-skilt de to begreber, således at alle respondenter bliver kategoriseret såvelmed et selvrapporteret specifikt ja/nej spørgsmål som med spørgsmål tildaglige aktiviteterI 1961 blev de efterfølgende spørgsmål om funktionsevne stilletaf en læge, som også så respondenten. I 1995 og 2006 skete bestemmel-sen af funktionsnedsættelse derimod med et større batteri af spørgsmålfra den britiske OPCS-undersøgelse (Martin m.fl., 1988). OPCS-spørgsmålene havde en vis udbredelse i tiden og blev bl.a. brugt i en storfransk undersøgelse. I dag må de imidlertid anses for forældede Vi har

derfor i stedet benyttet spørgsmålsbatteriet, som anvendes i EuropeanHealth and Safety Information System (EHSIS), en igangværende EU-undersøgelse om tilgængelighed.EHSIS foregår i alle EU’s 27 medlemslande, der var medlem afEU, da undersøgelsen startede samt i Norge og Schweitz, og skemaet eroversat til alle de sprog, der tales inden for dette område. Det er udfær-diget af nogle af Europas fremmeste forskere inden for området og føl-ger Washington-gruppens2principper. Af disse grunde forventer vi, atEHSIS-spørgsmålene om funktionsnedsættelse også vil blive anvendt imange andre undersøgelser i EU-landene.I 1961- og 1995-undersøgelserne blev der stillet langt flerespørgsmål til de respondenter, der havde svaret ja til, at de havde et op-levet handicap end til de øvrige respondenter. I 2006-bølgen forsøgte viat stille flest mulige af spørgsmålene til alle respondenter og udformedem sådan, at det var muligt. I SHILD har vi taget endnu et skridt i den-ne retning, så det kun er undtagelsesvis, når spørgsmål ikke stilles til alle.Det har den fordel, at vi får en baggrund for at forstå svarene fra menne-sker med funktionsnedsættelse, idet de kan sammenlignes med svarenefra mennesker uden funktionsnedsættelse.Foruden spørgsmål om selvoplevet handicap og funktionsned-sættelse bliver alle respondenter i SHILD spurgt om selvoplevet helbred,arbejdsevne og smerter samt om højde og vægt, så vi kan beregne BMI3.Endvidere spørges der om samlevers helbred og eventuelle funktions-nedsættelse, børns eventuelle funktionsnedsættelse, samt om hvorvidtforældrene havde funktionsnedsættelse under respondentens opvækst. Vifår dermed målt en række forhold, der i deres virkninger kan minde omfunktionsnedsættelse, det som man betegner ”disability by association”.SHILD har sammenlignet med tidligere bølger færre spørgsmåltil at bestemme den præcise karakter af den enkelte funktionsnedsættelse– det har vi fundet forsvarligt, fordi disse spørgsmål er blevet udnyttetmeget lidt. Til gengæld har der så været plads til at belyse langt flere for-hold for de mennesker, det drejer sig om. Vi har således, som noget nyt,spørgsmål med om diskrimination og vold, spørgsmål om forventningertil fremtiden samt spørgsmål, som kan belyse samliv og intimitet.SHILD deler dog en begrænsning med de tidligere bølger, og deter den begrænsning, der ligger i, at vi spørger personerne selv. De perso-2. Washington gruppen er nedsat på baggrund af FN og har fokus på at udvikle målbare indikatorer.3. Body Mass Index.

ner, som har for mange funktionsbegrænsninger til at kunne svare, får viikke kontakt med. Respondenterne er kontaktet pr. brev og har kunnetsvare på nettet. Hvis de ikke har gjort det, er de blevet ringet op og harkunnet svare i telefonen. Begge dele forudsætter, at personen kan forståog besvare spørgsmål.De mennesker, som ikke forstår og besvarer spørgsmål, vil oftebefinde sig på et botilbud eller på anden måde være brugere af offentligehandicaprelaterede tilbud om støtte. En mulighed for at gøre billedet afhandicap i Danmark mere fuldkomment er derfor at søge at belyse for-holdene for denne gruppe. Da det er yderst bekosteligt at gøre det medspørgemetoder, vil det være naturligt først at se, hvor langt det er muligtat komme med registermetoder.

Undersøgelsen involverer flere forskellige typer af kvantitative metoder,og de benyttes til at kortlægge forskellige typer og grader af funktions-nedsættelse samt mønstre i respondenternes levevilkår og dagligdag. Dekvantitative metoder bliver anvendt på surveyen SHILD, som vi supple-rer med nogle få registerudtræk. Fra registrene anvender vi informationerom uddannelse, indkomst og civilstatus.Analyserne består af både simple deskriptive metoder og avance-rede statistiske modeller. De deskriptive metoder anvendes til at kortlæg-ge forhold for personer med funktionsnedsættelse. Med brug af de stati-stiske metoder søger vi at give en forklaring på, hvorfor visse forhold ermere typiske for personer med funktionsnedsættelse end for personeruden.KAUSALITET OG EFFEKT

Ved de deskriptive analyser kan vi kun tale om sammenhænge og sam-menfald mellem forskellige faktorer og begivenheder og ikke udtale osom årsagssammenhænge. Årsagssammenhænge er et omdiskuteret emneinden for socialvidenskaben, og det kræver særlige forhold, før det ermuligt at konkludere, at der er et kausalt forhold mellem to eller flerefaktorer. Når vi i denne rapport anvender statistiske analyser, er det vig-tigt at påpege, at vi beskæftiger os med ”probabilistisk kausalitet”, hvilketindebærer, at eventuelle personkarakteristika antages at forøge sandsyn-

ligheden for, at et givent forhold indtræffer, uden at der er tale om etdeterministisk forhold mellem årsag og virkning. Analyserne, vi gør brugaf, forklarer på den måde en større del af variationen i data, end de de-skriptive analyser har mulighed for at gøre. Når vi i rapporten finder, atder er en sammenhæng mellem at have en funktionsnedsættelse og fra-vær i deltagelse, betyder det ikke, at alle personer med den type og gradaf funktionsnedsættelse nødvendigvis ikke deltager i samfundsaktiviteter,men blot, at statistiske analyser viser, at denne gruppe – alt andet lige –har en højere risiko for ikke at deltage i samfundslivet end personer, somikke har samme type og grad af funktionsnedsættelse. Det er således vig-tigt at understrege, at det tyder på, at vores analyse af enkeltfaktorer førertil en undervurdering af konsekvenserne af funktionsnedsættelsen. Enanalyse med et fokus på enkelte faktorer kan let føre til en reduceret ogforenklet beskrivelse af, hvordan de faktiske forhold er. Hverken dataeller design er tværfaglige, hvorfor det biologiske og psykologiske aspekter underrepræsenteret, selvom vi ved brug af type og grad af funktions-nedsættelse indfanger en biologisk dimension. Eftersom hovedformåletmed denne rapport er at komme med et bud på typer af relationer ogsammenhænge, er det nødvendigt dels at analysere på flere forhold, somminder om hinanden (fx forskellige typer af deltagelse) og dels at benytteforskellige typer af metoder (deskriptive og statistiske) for på den mådeat sikre validiteten og fortolkningen af rapportens empiriske resultater.Når vi i rapporten taler om, hvad effekten af en funktionsned-sættelse er, er det væsentligt at forstå strukturen i de observerbare dataog de informationer, de leverer. For at vi kan sige, at funktionsnedsættel-se har en effekt, antager vi, at funktionsnedsættelsen er opstået forud fordet observerbare forhold/outcome, vi undersøger, hvilket ikke altid ertilfældet.SIGNIFIKANS

Som nævnt ovenfor bygger vores resultater på data fra en spørgeskema-undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af den danske befolkning.Fordi der er tale om en stikprøve, vil der altid være en vis statistisk usik-kerhed forbundet med resultaterne. Generelt gælder det, at jo større stik-prøve, jo større sandsynlighed er der for, at stikprøven ligner befolknin-gen, og jo mindre statistisk usikkerhed er der derfor på resultaterne. Denstatistiske usikkerhed har betydning for stort set alle rapportens resultater.I nogle tilfælde kan vi med stor sikkerhed konkludere, at fundenes for-

skelle er reelle forskelle, fordi vi med stor sandsynlighed ville finde sam-me forskelle, hvis vi interviewede alle personer i Danmark mellem 16 og64 år. Vi kan konkludere, at en funden forskel er reel, hvis vi finder ensignifikant forskel, dvs. hvis usikkerheden om det fundne forhold er lille.Når vi skal afgøre, om der er væsentlig forskel mellem to eller flere tal,støtter vi os til en statistisk test, som populært sagt fortæller, hvor sikre vikan være på, at de målte forskelle er reelle. Testen giver en såkaldt p-værdi, som altid er mellem 0 og 1, og som angiver sandsynligheden for atfå det resultat, hvis der i virkeligheden ikke er noget om det. Hvis fx p-værdien er mindre end 0,001 betyder det, at der er en meget lille risikofor, at en konklusion om, at der er forskel på tallene, er forkerte. Når p-værdien er mindre end 0,05, konkluderer vi derfor, at der er signifikantforskel mellem tallene, og vi siger, at forskellen er signifikant på 5-procents-niveau. Tilsvarende siger vi, at forskellen er signifikant på 1-procents-niveau, når p-værdien er mindre end 0,01. Og når p-værdien ermindre end 0,001, siger vi, at forskellen er signifikant på 0,1-procents-niveau. P-værdierne er angivet med stjerner, og når vi angiver tre stjerner(***) betyder det, at forskellen er signifikant på 0,1-procents-niveau. Be-grundelsen for at arbejde med denne størrelse af signifikansniveauer erbaseret på datamaterialets størrelse og karakter.DE STATISTISKE MODELLER

I analysekapitlerne anvender vi som tidligere nævnt både deskriptive ogstatistiske metoder for at besvare rapportens overordnede spørgsmål omomfang og forklaringer på dagligliv og levevilkår for personer med funk-tionsnedsættelse.I forbindelse med det omfang en hændelse indtræffer i og denhyppighed, hvormed den indtræffer, anvendes deskriptive bivariate me-toder, herunder chi2-test, der tester, om der er tale om en signifikantsammenhæng mellem to kategoriske variable. Resultaterne herfra kanisær bruges til at udtale sig om forskellene i omfang, dvs. hvor store an-dele der beskæftiger sig med en specifik aktivitet. Man kan sige, at manmed chi2-testen tester, om den sammenhæng, som man umiddelbart kanobservere i en krydstabel, er opstået tilfældigt, eller samvariationen skyl-des en reel sammenhæng i de to variables udfald. (læs mere i bilag 1)I forbindelse med forklaringen af, hvorfor specifikke aktiviteterer mere relevante for nogle subgrupper, anvender vi statistiske metoder –her især multivariate analyser baseret på logit-modeller. Disse modeller

tester, om der er andre forhold, som kan forklare sandsynligheden for, aten hændelse indtræffer. Eksempelvis kan der findes en stærk deskriptivsammenhæng mellem det at være medlem i foreninger og have en funk-tionsnedsættelse. Når der inddrages kontrolvariable som uddannelse ogbeskæftigelse, vil effekten dog mindskes. Det skyldes, at disse to fakto-rer ”stjæler” noget af forklaringskraften fra funktionsnedsættelsen. Hvisikke inddragelsen af andre faktorer mindsker eller fjerner effekten affunktionsnedsættelse, kan vi på baggrund af den statistiske model kon-kludere en sammenhæng, når der er kontrolleret for andre forhold. Vi-den fra disse analyser er især brugbare, da de giver indsigt i, hvilke andreforhold der er på spil, og udgangspunktet for at formulere tiltag og løs-ningsmodeller bliver bedre. I rapporten rapporterer vi løbende resulta-terne af de statistiske modeller, altså om de enkelte faktorer (uddannelse,køn osv.) har en signifikant sammenhæng med udfaldet (deltagelse, par-forhold osv.), mens de specifikke koefficienter og værdier kan findes ibilagstabellerne. Ved at lave en logistisk model kan man isolere forskelle-ne mellem personer med funktionsnedsættelse og personer uden oghermed søge at pege på, hvilke gab mellem disse grupper der er i relationtil hverdagsliv og deltagelse.Der er en detaljeret og letlæselig guide til tabellæsning og mod-deller i bilag 1.

FUNKTIONSNEDSÆTTELSE –INTRODUKTION TIL ETBEGREBI handicapforskning, som i så mange andre forskningsemner, bliver manved første møde stillet overfor begrebsmæssige udfordringer. Der findesikke én entydig definition af begrebet ”handicap” – der er nærmere taleom et dynamisk og sammenvævet begreb, der relaterer sig til kropsligefunktioner, hverdagslige aktiviteter og samfundsdeltagelse. Handicap ersåledes ikke blot et sundhedsmæssigt fænomen, men et fænomen, derafspejler samspillet mellem kroppen og det samfund, som vi lever i.Ordet ”handicap” er i flere lande, heriblandt USA, Storbritanni-en, Norge og Sverige, nedtonet i sprogbrugen til fordel for en skelnenmellem funktionsnedsættelse, funktionsevne, funktionshindringer ogbarrierer, hvor funktionsnedsættelse ofte er relateret til biomedicinske ogkropslige begrænsninger, mens funktionsevne, funktionshindringer ogbarrierer også relaterer sig til kroppens samspil med sociale og sam-fundsmæssige konsekvenser. Flere danske handicaporganisationer,World Health Organization (WHO) og den danske udgave af FN’s men-neskerettighedskonvention gør stadig brug af ordet ”handicap” – i mod-sætning til Convention on the Rights of Persons with Disabilities, hvorder benyttesdisability– dels som paraplybetegnelse og dels som synonymfor funktionsevne på et deltagelsesplan. Oprindeligt stammerdet ”handicap” fra spil og sport, hvor man skal kompensere for noget,bl.a. kendt i forbindelse med handicap i golf.

Begrebet ”handicap” er ifølge WHO en paraplybetegnelse, derdækker over funktionsnedsættelser, aktivitetsbegrænsninger og restrikti-oner i forbindelse med samfundsdeltagelse. Begrebet læner sig dermedop ad beskrivelsen i International Classification of Function (ICF), derbeskriver funktionsevnenedsættelse som samspillet mellem en personskropsniveau, aktivitetsbegrænsning og deltagelsesbegrænsning. ICF’smodel er illustreret i figur 3.1. Modellen bygger på det relationelle handi-capbegreb, der udspringer af en kritik af den medicinske model, somkræver en klar medicinsk diagnose, for at der kan konstateres et handicap.(Læs mere i Bengtsson, 2008). Handicap er derfor ikke noget givet, mener i stedet noget, der opstår, når mennesker med funktionsnedsættelsemøder barrierer i at deltage i dagligdagen på grund af omgivelserne ogden samfundsmæssige indretning. Det er således ikke længere kun rele-vant at se på ”handicap” som en kropslig dysfunktionalitet, men i stedetat se på samspillet mellem psykiske, fysiske og helbredsmæssige nuancer,der findes i alle personers kroppe, daglige aktiviteter og deltagelse i sam-fundet.FIGUR 3.1International Classification of Function model over det relationelle handicapbe-greb.

port hovedsageligt sammenhængen mellemfunktionsnedsættelseogdeltagelse,og det er derfor vigtigt i tolkningen af resultaterne at have for øje, at deto faktorer ikke er fuldstændigt uafhængige.Vi benytter i denne rapport begrebet ”funktionsnedsættelse” omtab af kropslige- og/eller psykiske komponenter, mens den mere brededefinition af funktionsevnenedsættelse, som bruges i ICF, ligeledes ind-drager eventuelle begrænsninger, udfordringer eller problemer, der er iudførelsen af sociale aktiviteter eller samfundsdeltagelse. Funktionsevne-nedsættelse er fraværende, når en funktionsnedsættelse ingen betydninghar for personens aktivitet og deltagelse, mens den kan være til stede, nåraktivitet og deltagelse begrænses – på trods af manglende diagnose, be-handling osv.BOKS 3.1Definition af grundlæggende begreber i rapporten.FunktionsnedsættelseFunktionsevnenedsættelseHandicapEt psykologisk, fysiologisk Overordnet term for en personsParaplybetegnelse for tema,eller anatomisk tab ellerfunktionsevnenedsættelse påforskningsemne, politikom-anormalitet, der nedsæt-kropsniveau, aktivitetsbegrænsning råde osv.ter specifikke funktioner.og deltagelsesbegrænsning.Paraplybetegnelse relateret tilhelbred, funktionsnedsæt-telse, funktionsevne og funk-tionshindring.

Yderligere muliggør en skelnen mellem funktionsnedsættelse og nedsatfunktionsevne som defineret en analytisk mulighed for at få et langt merenuanceret greb om konsekvenserne af graderne af funktionsnedsættelser,hvor det både er muligt at anskue personernes fysiske formåen, omgivel-sernes betydning og konsekvenserne deraf. Som tidligere nævnt kan etemne som netop deltagelse, både i hverdagsliv og på samfundsplan,hverken teoretisk eller metodisk isoleres fuldstændig fra funktionsned-sættelse, idet det er vanskeligt at påpege kausale sammenhænge, da fxmangelfuld deltagelse også kan påvirke funktionsnedsættelse. Hvis funk-tionsnedsættelse forstås som begrænsninger i kroppens funktion og ana-tomi, vil begrænsningerne i høj grad være defineret af, hvad det forventes,at man som menneske kan deltage i. Herudover er kropslige og anatomi-ske begrænsninger til tider fordret eller skabt af aktiviteter og deltagelse,såsom et arbejde med dårligt arbejdsklima eller arbejdsvilkår, der bådekan føre til stress og arbejdsskader.

Overordnet arbejder vi i denne rapport inden for emnet ”leve-vilkår” i den ikke-biomedicinske forstand med at belyse og udforske desociale aspekter af at leve med forskellige typer og grader af funktions-nedsættelse, fra daglige aktiviteter til deltagelse på et mere samfundskul-turelt plan. Vi understreger de menneskelige oplevede konsekvenser ogbagvedliggende mønstre frem for medicinske og helbredsmæssige årsa-ger. Vi vil dog i denne rapport forsøge kun at benytte begrebet ”handi-cap” som paraplybetegnelse eller i det omfang, vi refererer til tidligereforskning i handicap eller kontekster, hvor ordet stadig bliver brugt. Idaglig tale forbindes ordet ”handicap” sjældent med den psykiske dimen-sion, der også er i fokus i denne rapport.I løbet af rapporten konkluderer vi løbende på skelnen mellemfysiske og psykiske funktionsnedsættelser. I hvert kapitel undersøger vifor hver af de to typer af funktionsnedsættelser sammenhængen medfunktionsevne, altså sammenhængen med forskellige daglige aspekter afdet at være et socialt og deltagende menneske. Denne skelnen giver mu-lighed for ikke kun at fokusere på fysiske lidelser, som tidligere danskeundersøgelser har gjort, men med brug af begrebet om funktionsnedsæt-telse også til at afdække psykiske lidelser. Det er rapportens hensigt atkompensere for det hidtil manglende fokus på psykiske lidelser.OVERVEJELSER OM FORSKELLE OG HINDRINGER

I rapporten konkluderer vi ud fra vores fund, at når der erforskellemel-lem personer med og uden funktionsnedsættelse, peger det på, at perso-ner med funktionsnedsættelse møder barrierer. Det bliver gjort ved førstat sammenholde de rent deskriptive forskelle for herefter at udelukkeandre sociodemografiske og økonomiske faktorer i de statistiske model-ler. På denne måde søger vi at isolere de forskelle, der kan tilskrives eneventuel funktionsnedsættelse og hermed pege på eventuelle kløfter. Vikan dog ikke med datagrundlaget for denne rapport konkretisere, hvadbarriererne består af, og hvordan de skabes. Barrierer kan være baseretpå den enkeltes manglende lyst og interesse i at deltage, og barrierernekan være skabt af det omkringliggende samfund. Ofte vil det nok være etsamspil af begge dele.Personer med funktionsnedsættelse kan være særligt udsatte pågrund af fattigdom, diskrimination og social udstødelse, men også pågrund af den samfundsindretning, der dominerer i det samfund, sompersonerne bor i, fx adgangen til og mulighed for at købe ind, dyrke for-

eningssport, tage en uddannelse, være i beskæftigelse og tilbringe tid medandre mennesker.Ved at sammenligne personer med og uden funktionsnedsættel-se bliver det muligt at sætte fokus på forskelle på deltagelse mellem disseto grupper af personer. Det gør vi ud fra tesen om, at et individ vil delta-ge mere i samfundet, hvis der ingen hindringer er, dvs. at der er skabt derette og optimale omgivelser både fysiske, sociale og diskursive. Det erdog i praksis ikke muligt at måle denne kløft mellem, hvor meget et indi-vid deltager fx i foreningsliv, og hvor meget samme individ ville deltage,hvis omgivelserne var anderledes. Ved at måle forskelle mellem to grup-per og kontrollere for betydningen af fx uddannelse, beskæftigelse, so-ciodemografiske faktorer i de statistiske analyser er det muligt at isolerebetydningen af type og grad af funktionsnedsættelse i forhold til den un-dersøgte variabel. På den måde er det analysernes sigte at forklare en såstor andel som muligt af variationen i et givet forhold, fx deltagelse, påsystematisk vis.

DE SELVRAPPORTEREDE MÅLEt af formålene med SHILD er at måle helbred på forskellige måder i etforsøg på at imødekomme de terminologiske udfordringer inden forhandicapområdet. De teoretiske begreber, vi har introduceret i foregåen-de kapitel, kan således operationaliseres på mange måder via de forskelli-ge spørgeteknikker. Det er dog ikke altid, at man kan spørge præcist indtil de teoretiske begreber, som de er beskrevet, dels fordi teoretiske be-greber ofte bevæger sig på et mere overordnet niveau, og dels fordi man iet spørgeskema er nødt til at benytte ord, der er alment genkendelige ibefolkningen. Vi vil derfor i de følgende afsnit forsøge at illustrere,hvordan vi med udgangspunkt i SHILD-spørgeskemaet og de indsamle-de data kan begrebsliggøre og måle funktionsnedsættelse og helbred i2012/13 for personer i Danmark.International forskning anvender ofte et selvrapporteret mål forhelbred (herunder fysisk og psykisk), og brugen af det har både fordeleog ulemper. Diskussionen om brug af det ”subjektive” mål (selvrappor-tering) frem for ”objektive” mål (diagnoser, behandling) kan let blivepræget af jagten på det ”sande” mål og kompliceres yderligere af, at diag-nosticering i høj grad afhænger af subjektive lægelige vurderinger og afden samfundsmæssige kontekst. I nyere forskning er denne polariseringmellem subjektiv og objektiv forsøgt henlagt til fordel for et mere åbentbegrebsapparat, der især kan fange de hindringer, folk oplever i det dagli-

Yderligere inddrager vi registerbaserede informationer om kontakten tildet psykiatriske behandlingssystem og psykiatriske diagnoser. Hovedfo-kus i SHILD er hermed på selvrapporterede helbredsinformationer,mens vi kort inddrager registerbaserede helbredsdata for at belyse even-tuelle overlap.Figur 4.1. viser de overordnede sammenhænge mellem de empi-riske begreber, de konkrete begreber, der bruges i undersøgelsen, ogspørgsmålene, som de bliver stillet i SHILD.Der bliver indledningsvis spurgt om, respondenterne har et læn-gerevarende fysisk helbredsproblem eller handicap, og herefter om detmest alvorlige kan betegnes som et mindre eller et større helbredspro-blem. Afslutningsvis spørges der i SHILD, hvad det alvorligste helbreds-problem er ud fra en række af kategoriserede sygdomstyper, handicap ogdiagnoser. Samme fremgangsmåde bruges efterfølgende, når SHILDspørger om respondenternes psykiske lidelser.Figur 4.1. viser, at ordet ”funktionsnedsættelse” ikke bruges di-rekte, når der i SHILD bliver spurgt om helbred. I stedet optræder or-det ”helbredsproblem” eller ”handicap” og ”psykisk lidelse”. Ordbrugetillustrerer, at selvom man kan forsøge at følge det ”fælles” sprog, der erudstedt af WHO i dennes klassifikation af funktionsnedsættelser, så erman i spørgeskemaundersøgelser nødt til at bruge ord, der er genkende-lige i offentligheden. Selvom ”handicap” i nogle sammenhænge fungerersom paraplybegreb for både fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, såer der nok mange personer i Danmark, der ikke vil relatere den psykiskedimension til ordet ”handicap”. Vi forsøger med de to separate spørgs-mål og brugen af henholdsvis fysisk og psykisk funktionsnedsættelse delsat benytte et sprog, der giver plads til forskelle mellem det fysiske og

psykiske og dels at skrive os ind i et fælles ordbrug, der ikke falder tilbagepå ”handicap” som et begreb, der både kan forstås bredt (som paraply-begreb eller begrænsning i deltagelse) og specifikt (fysisk helbredspro-blem). De selvvurderede funktionsnedsættelser udgør hermed grundlagetfor den gennemgående afrapportering. I de indledende profilbeskrivelserog demografiske gennemgange inddrager vi udførelse af daglige aktivite-ter, diagnose og kontakt til det psykiatriske system. Herefter følger alleanalyserne i kapitel 6 til kapitel 10, der fokuserer på deltagelse, foretagetpå baggrund af selvvurderede funktionsnedsættelse som illustreret i figur4.1.Vi vil i de følgende afsnit udfolde de selvrapporterede mål, derligger til grund for rapportens fysiske og psykiske funktionsnedsættelse.FIGUR 4.1Operationalisering. Oversigt over empiriske begreber.

henblik på at kunne skelne mellem funktionsnedsættelse af fysisk karak-ter og funktionsnedsættelse af psykisk karakter og to af de centrale ope-rationaliseringer, som vi vil beskæftige os med i indeværende rapport, erselvvurderet fysisk funktionsnedsættelse og selvvurderet psykisk funkti-onsnedsættelse. Personer, som bekræfter, at de har et længerevarendefysisk helbredsproblem eller handicap, eller som har svaret, at de har éneller flere psykiske lidelser bliver defineret henholdsvis som personermed fysisk funktionsnedsættelse og personer med psykisk funktionsned-sættelse. Figur 4.1 illustrerer operationaliseringen og brugen af begreber-ne. Da undersøgelsen med spørgsmålet spørger om folks nuværendevurdering af deres helbred, undgår vi at medtage personer, der tidligerehar haft en psykisk funktionsnedsættelse, men ikke vurderer denne somvigtig i dag.Respondenterne kan i SHILD svare ja til at have begge funkti-onsnedsættelser, og fysisk og psykisk funktionsnedsættelse vil derfor bli-ve behandlet som to separate kategorier i analyserne for at kunne skelnemellem samfundsdeltagelse for henholdsvis personer med en fysisk ellerpsykisk funktionsnedsættelse. Vi inddrager ligeledes respondenternesvurdering af graden af funktionsnedsættelsens, så der løbende bliver ind-draget følgende grupper; personer uden funktionsnedsættelse, med min-dre og med større fysisk funktionsnedsættelse samt personer uden, medmindre og med større psykisk funktionsnedsættelse. En person kan der-med godt både have en mindre psykisk samt en større fysisk funktions-nedsættelse.Det empiriske mål er meget bredt, idet vi i den fysiske dimensi-on også indfanger personer med længerevarende og kroniske sygdomme,selvom de ikke nødvendigvis har en funktionsevnenedsættelse ifølgeWHO’s definition, ligesom den psykiske dimension kommer til at spæn-de vidt fra stress til mere psykotiske lidelser. Andre forskere påpeger dog,at selvvurderet funktionsnedsættelse inkluderer flere mennesker, der op-lever smerte i dagligdagen, men færre med mentale helbredsproblemerog sindslidelser (Molden & Tøsssebro, 2012). Dog giver selvvurdering etbedre estimat, end det er muligt at måle gennem andre dataindsamlinger,da det bidrager med langt mere information, idet ubehandlede og ikke-diagnosticerede lidelser inddrages.Afslutningsvis er det vigtigt at understrege, at måling af handicapog funktionsnedsættelse i høj grad skal ses i forhold til undersøgelsenssigte: Er vi interesserede i at undersøge en specifik økonomisk ydelse, en

beskæftigelsesordning eller som her bredere deltagelse i samfundet?Molden & Tøssebro (2012) undersøger i artiklen ”Disability Measure-ments: Impact on Research Results”, hvor forskellige forskningsresulta-ter man får ved at benytte en række forskellige målinger af handicap. Dekonkluderer, at forskellige målinger af handicap giver mest forskelligeresultater, når det drejer sig om beskæftigelsesstatus set i forhold til andresociale indikatorer og demografiske karakteristika for gruppen af menne-sker med handicap (Molden & Tøsssebro, 2012).OMFANGET AF SELVRAPPORTERET FUNKTIONSNEDSÆTTELSE

Der er siden 2006 sket en stigning i antallet af personer med et fysiskhelbredsproblem eller handicap. I 2012 vurderer 26 pct. (godt 750.000personer) af den danske befolkning i alderen 16-64 år, at de har et fysiskhelbredsproblem eller handicap, og 9 pct. vurderer (godt 250.000 perso-ner), at de har en psykisk funktionsnedsættelse, som vises i tabel 4.1. I alter der 30 pct., som rapporterer en funktionsnedsættelse. I undersøgelsenfra 2006 var det i alt 25 pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år, somhavde et selvrapporteret handicap (målt ved handicap og nedslidning).Andelen, som rapporterer en funktionsnedsættelse, er til 2012 såledessteget med 5 procentpoint. Årsagen til forskellen kan dels forklares udfra metodiske forskelle og dels ud fra demografiske forskelle. I 2006-undersøgelsen var der ikke et eksplicit spørgsmål, som omhandler denpsykiske helbredssituation. Undersøger vi udelukkende spørgsmålet om-kring fysisk helbred og handicap, hvor spørgsmålet er identisk i begge år,er der en stigning fra 22 pct. i 2006 til 26 pct. i 2012. Stigningen på 4procentpoint kan også skyldes ændringerne i befolkningssammensætnin-gen, idet der er sket en stigning af andelen af ældre mennesker i den dan-ske befolkning, som forårsager en stigning i andelen af personer medfunktionsnedsættelse. Ældre mennesker har oftere en funktionsnedsæt-telse end yngre mennesker. At sammenligne med tidligere og andre un-dersøgelser er kompliceret – det er vanskeligt at vide, om forskellen af-hænger af en reel ændring, eller om den kan forklares af metodiske til-gange. I Norge viser en undersøgelse, at andelen af handicappede i ensurvey kan variere fra 7 til 30 pct. alt efter målemetoden (Molden & Tøs-sebro, 2012), og cirka samme variation kan man se i SHILD, hvor 9 pct.har en større fysisk funktionsnedsættelse, mens 30 pct. har en entenmindre eller større funktionsnedsættelse.

Tabel 4.1 viser fordelingen af type og grad af funktionsnedsæt-telse fordelt på køn. De specifikke populationstal i tabel 4.1 er et konser-vativt estimat, idet personer med større funktionsnedsættelser må for-ventes at være underrepræsenterede (jf. bortfaldsproblematikken i ind-samling af spørgeskemaer i kapitel 2).Tabel 4.1 beskriver forskelle mellem mænd og kvinder og denselvrapporterede funktionsnedsættelse. Kvinder vurderer i højere grad, atde har en funktionsnedsættelse end mænd. Forskellen er størst, når vi serpå psykisk funktionsnedsættelse, hvor der er 3 procentpoint forskel mel-lem andelen af mænd, som rapporterer en mindre psykisk funktionsned-sættelse, og kvinder. Total er der 5 procentpoint flere kvinder, der selvrapporterer en funktionsnedsættelse.TABEL 4.1Oversigt over andele og antal af personer i den danske befolkning i alderen 16-64med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, særskilt for køn. Procent.Mænd KvinderProcentPopulation

I SHILD er der spurgt separat om fysisk og psykisk selvrapporteretfunktionsnedsættelse. Som tidligere nævnt giver det en central plads tilden psykiske dimension, der ofte har været overset i handicapforsknin-gen. Yderligere muliggør det at se på sammenhængene mellem de toaspekter af helbredet.Tabel 4.2 viser, at personer med større fysisk funktionsnedsæt-telse har 5 gange større sandsynlighed for at have en større psykisk funk-tionsnedsættelse end personer uden en fysisk funktionsnedsættelse. Sam-let set har henholdsvis 7 pct. uden fysisk funktionsnedsættelse, 12 pct.med mindre fysisk funktionsnedsættelse og 22 pct. med større fysiskfunktionsnedsættelse en psykisk funktionsnedsættelse i mindre eller stør-re grad.TABEL 4.2Personer med selvvurderet fysisk funktionsnedsættelse (fsn.) fordelt efter, om dehar en psykisk funktionsnedsættelse. Procent.FunktionsnedsættelseIngen fysisk fsn.Mindre fysisk fsn.Større fysisk fsn.Ingen psykisk fsn. Mindre psykisk fsn. Større psykisk fsn. Total9452 1008793 100781210 100

I tabel 4.3 ses fordelingen af personer med psykiske lidelser, og op modhver tredje (31 pct.) har en større fysisk funktionsnedsættelse mod blot 8pct. for personer uden en psykisk funktionsnedsættelse. Samlet set hartæt på halvdelen, henholdsvis 44 pct. og 51 pct., af personer med enmindre og større psykisk funktionsnedsættelse også en fysisk funktions-nedsættelse. Alt i alt må vi forvente, at personer, der selv rapporterer enfysisk og psykisk funktionsnedsættelse, er mere udsatte end personermed enten en type af funktionsnedsættelse eller ingen funktionsnedsæt-telse.

Styrken ved SHILD er, at undersøgelsen åbner for mange muligheder forat måle handicapaspekter og inddrage andre centrale aspekter ved opera-tionalisering af begrebet ”handicap”. I SHILD spørger vi respondenterne,om de har besvær med 12 forskellige aktiviteter og gøremål i dagligdagen,eventuelt ved brug af hjælpemidler. Disse spørgsmål inddrager dagligeaktiviteter og de begrænsninger og hindringer, der er for at kunne deltageaktivt og på lige vilkår med andre mennesker uden en funktionsnedsæt-telse. Spørgsmålene lægger sig dermed op af ICF’s funktionsevne-begrebog mekanismerne i figur 3.1.

TABEL 4.4Oversigt over spørgsmål i SHILD, som måler daglige aktiviteter.DimensionSpørgsmålKan du med eller uden briller eller kontaktlinser se?Kan du med eller uden høreapparat høre?Kan du gå 100 meter i fladt terræn (det er cirka længden af en fod-boldbane)?Besvær med fysiske Kan du gå op og ned ad 12 trin?aktiviteterKan du spise selv?Kan du tage tøj af og på?Kan du købe ind?Kan du udføre husarbejde, fx rengøring, madlavning?Kan du benytte bus og tog, også når der er mange passagerer med?Kan du klare økonomiske anliggender og andre administrative opgaverBesvær med psykiske i dagligdagen?aktiviteterKan du på egen hånd strukturere din hverdag?Kan du koncentrere dig og huske fx nylige hændelser, aftaler, at indta-ge medicin og lign.?

Som tidligere nævnt har vi i denne bølge frigjort spørgsmålene om dagli-ge aktiviteter fra spørgsmålet om selvoplevet sygdom eller handicap ogsindslidelse. Denne metode inkluderer derfor personer, som ikke nød-vendigvis opfatter sig selv som personer med handicap eller funktions-nedsættelse og derfor ikke har svaret ja til spørgesmålet om selvvurderetfunktionsnedsættelse, men alligevel har besvær med almindelige gøremåli dagligdagen.Spørgsmålene omkring daglige aktiviteter er som nævnt taget fraden igangværende EU-undersøgelse European Health and Safety Infor-mation System (EHSIS), som belyser tilgængelighed i EU-landene.Spørgsmålene kan inddeles, så de enten måler en funktionsevnenedsæt-telse af fysisk karakter eller en hindring af psykisk karakter, som vises ioversigtstabellen tabel 4.4.OMFANG AF BESVÆR MED DAGLIGE AKTIVITETER

Mellem 0,7 og 2,2 pct. svarer, at de klarer de enkelte aktiviteter ”medmeget besvær”, på nær når det gælder spørgsmålet om at se, hvor tallet er8 pct. Samlet set har 33 pct. svaret, at de har lidt eller meget besvær medat se med eller uden briller eller kontaktlinser: Denne store andel kansåledes være et udtryk for alle de personer, der bruger enten briller ellerkontaktlinser for bedre at kunne se end dem, der reelt har et besvær medat se, selv med hjælpemidler. 16 pct. af befolkningen har svært ved atkoncentrere sig til daglig, ca. 10 pct. har hørebesvær i mindre eller størregrad, har svært ved at udføre rengøring eller administrere økonomi ogadministrative ting.I tabel 4.6 har vi kategoriseret personer i Danmark som grupper,der har besvær med daglige aktiviteter, hvis de har svaret ”med megetbesvær” eller ”kan slet ikke” til minimum ét af de ovenstående spørgsmålog efterfølgende set på andelen inden for de otte spørgsmål, der angårdet fysiske og de fire spørgsmål, der angår det psykiske.

Tabel 4.6 viser, at gennemsnitlig 10 pct. har besvær med én af de 12 akti-viteter, 8 pct. har besvær med én af de fysiske, mens 4 pct. har besværmed én af de psykiske aktiviteter. Kvinder udgør blot 2 procentpointmere end mændene af personer med nedsat fysisk funktionsevne målt påspørgsmålene i tabel 4.4, mens der ingen forskel er for de psykiske aktivi-teter. Det står i kontrast til forskellen mellem kvinder og mænd, som erpå 5 procentpoint, når det kommer til selvrapporteret funktionsnedsæt-telse (jf. tabel 4.1). Det tyder således på, at mænd i lige så høj grad harproblemer med at udføre daglige psykiske aktiviteter, men i lavere gradvælger at rapportere en psykisk funktionsnedsættelse.BEGRUNDELSE FOR BRUG AF FUNKTIONSNEDSÆTTELSE

Vi har hermed to overordnede aspekter af den danske befolknings selv-vurderede helbred: Den ene er et selvvurderet fysisk helbredsproblemeller handicap og psykisk lidelse besvaret med ja og nej (figur 4.1), og denanden er selvvurderede evner til at udføre daglige aktiviteter (tabel 4.4) Ifølgende afsnit ser vi nærmere på overlap mellem de to kategorier forherefter at argumentere for vores brug af selvvurderede længerevarendefysiske helbredsproblemer eller handicap og psykiske lidelser som detanvendte mål i undersøgelse.Der er 10 pct. i alt, der har besvær med at udføre minimum én afde daglige aktiviteter, hvilket er en betydeligt lavere andel end de ca. 30pct., der selv vurderer, at de har en fysisk eller psykisk funktionsnedsæt-telse. Den store forskel bunder sandsynligvis i, at den selvvurderedefunktionsnedsættelse fanger flere former for funktionsnedsættelser, somdet ville være uoverkommeligt at spørge detaljeret om. Cirka hver tredjeaf personerne, der selv vurderer, at de har en fysisk eller psykisk funkti-

I totale uvægtede tal er der 1.260 personer, der svarer ja til at have be-svær med en af de fysiske daglige aktiviteter og 4.726 personer, der sva-rer, at de har en fysisk funktionsnedsættelse. Omvendt er der blot 236personer, der svarer ja til at have besvær med en af de psykiske dagligeaktiviteter, mens der er 1.464, der svarer, at de har en psykisk funktions-nedsættelse. Aktivitetsspørgsmålene inddrager altså relativt færre perso-ner, der har problemer på det psykiske plan, hvilket peger på, at spørgs-mål om den psykiske dimension (angående brug af bus og tog, admini-stration af personlige anliggender, struktur af hverdag og koncentration)ikke rammer den bredde, der er at finde i de selvrapporterede psykiskefunktionsnedsættelser. Heller ikke spørgsmålene til fysiske daglige aktivi-teter inddrager alle, der selv vurderer at have en fysisk funktionsnedsæt-telse. Udfordringen ligger ganske enkelt i at spørge om alle aspekter af etmenneskes fysiske og psykiske færden i dagligdagen, hvilket kræver me-get mere end de 12 spørgsmål fra EHSIS, der er inkluderet i SHILD.Ser vi på personer, der har én eller anden, også mindre, grad afbesvær med én af de daglige aktiviteter, så er det hele 53 pct. af den dan-ske befolkning. At arbejde med en måling af funktionsnedsættelse, derinddrager 53 pct. af befolkningen, vil have store konsekvenser for deeventuelle sammenhænge med deltagelse, der er at finde. Det tyder på, atfunktionsnedsættelse, som det er defineret, først og fremmest formår atafgrænse en rimelig population på ca. 30 pct., der ikke ligger langt fraandre undersøgelser, der inddrager både den fysiske og psykiske dimen-sion. Yderligere tager begrebet højde for, at personer i Danmark i realite-ten laver en vurdering af egen funktionsnedsættelse ud fra personlige

Der kan være mange årsager til, at personer vurderer, at de har en funk-tionsnedsættelse. I dette afsnit giver vi et billede af, hvilke typer af syge-domme personer med funktionsnedsættelse har.Tabel 4.8 viser, hvordan personer med fysisk og psykisk funkti-onsnedsættelse fordeler sig på 27 typer af handicap og sygdomme, bådebehandlede og ubehandlede. Respondenterne er blevet bedt om at angivederes dominerende funktionsnedsættelse. Det hyppigst forekommendeer problemer med ryg eller nakke – godt en femtedel af personer medselvvurderet funktionsnedsættelse har denne type problem som domine-rende fysisk funktionsnedsættelse. En sjettedel af personerne med selv-vurderet funktionsnedsættelse har problemer med ben, fødder, arme ellerhænder. 21 pct. af personerne med selvvurderet funktionsnedsættelselider af ikke-psykotiske lidelser, hvoraf depression og stress formentlig erde store poster. Blot 1 pct. rapporterer, at de lider af ADHD, hvilket bl.a.kan skyldes, at vi i SHILD ikke spørger unge under 16 år. Næsten 3 pct.af personerne med selvvurderet funktionsnedsættelse rapporterer et san-sehandicap, og 2 pct. af personerne med selvvurderet funktionsnedsæt-telse rapporterer psykoser og alvorlige sindslidelser. I tabel 4.8 ser vi, aten fjerdedel af personerne med funktionsnedsættelse lider af længereva-rende eller kroniske sygdomme.På grund af et vist frafald, især for de svære psykiske lidelser, måvi formode, at populationstallene er lidt i underkanten for nogle typer afsygedomme og funktionsnedsættelser, måske især alvorlige psykiske li-delser og lidelser opstået ved brug af alkohol eller euforiserende stoffer.Forskellige foreninger estimerer meget højere populationstal. Psykiatri-fonden (2013) estimerer fx, at der i Danmark er ca. 200.000 personer, derlider af depression og 200.000, der lider af angst. Disse tal er dog blotestimater.

lige faktorer. Vi har præsenteret undersøgelsens empiriske begreb og vo-res målsætning om, hvilket perspektiv rapportens analyser udarbejdes i.Vi har fået fastlagt, at vi gennem rapporten undersøger forhold for per-soner, som selv har vurderet, at de lever med en funktionsnedsættelse.Når vi taler om funktionsnedsættelse, skelner vi mellem fysisk og psykisk,hvor den fysiske dimension bl.a. indebærer mobilitetsproblemer, sanse-handicap og længerevarende sygdomsforløb. Den psykiske dimensiondækker over sindslidelser, både psykotiske og ikke psykotiske.Siden 2006 er der sket en stigning i antallet af personer med etfysisk helbredsproblem eller handicap. Godt 750.000 personer (26 pct.)af den danske befolkning i alderen 16-64 år vurderer, at de har en fysiskfunktionsnedsættelse, og 250.000 personer (9 pct.) vurderer, at de har enpsykisk funktionsnedsættelse. I alt er der 30 pct., som rapporterer enfunktionsnedsættelse. Andelen, som rapporterer en funktionsnedsættelsei 2012, er således steget med 5 procentpoint. Årsagen til forskellen kandels forklares ud fra metodiske forskelle og dels ud fra demografiske for-skelle. Vi inddrager løbende både mindre og større funktionsnedsættelser,da begge grupper er afgørende for at belyse forskelle: Gruppen af perso-ner med mindre funktionsnedsættelser udgør totalt flere personer, mensgruppen med større funktionsnedsættelse fylder relativt mere på grund afalvorsgraden.

REGISTERBASEREDEINFORMATIONERI dette kapitel sammenholder vi det selvrapporterede mål omkring psy-kisk funktionsnedsættelse med registrerede oplysninger fra Det Psykiatri-ske Centralregister. Det giver mulighed for at undersøge eventuelle over-lap og forskelle mellem selvvurdering og behandlingssystemet. For re-spondenterne, som har besvaret spørgeskemaet, er det muligt at knytteadministrative data, herunder oplysninger fra Det Psykiatriske Centralre-gister. Registeret har oplysninger omkring indlæggelser og indeholder enrække variable, der varierer over tid. I dette afsnit vil vi benytte oplysnin-ger fra registret for at sammenholde det selvrapporterede mål, som vianvender i rapporten, med registrerede data fra psykiatrien.

Vi ser i dette afsnit på, hvor mange af respondenterne i SHILD, derumiddelbart har været i kontakt med det psykiatriske system og har her-under foretaget en kategorisering af diagnoser ud fra ICD-10-gruppering4. Analyseperioden er fra 1995 til 2011, idet de sundhedsregi-4. International Classification of Diseases. Et system til klassifikation af sygdomme og andre hel-bredsrelaterede lidelser udformet af WHO. ICD-10 er den tiende udgave af dette system. Sund-hedsvæsenets KlassifikationsSystem (SKS) er et system designet til klassifikation inden for syge-husvæsenet og sundhedsvæsenets primærsektor. Systemet indeholder en række hovedgrupper,

stre, vi anvender, er mest sikre i denne periode.5Derudover har vi ind-delt diagnoserne i et hierarki ud fra sværhedsgrad jf. Hageman m.fl.(2008) og Lyk-Jensen m.fl. (2012).Tabel 5.1 viser forholdet mellem kontakt til det psykiatriske sy-stem i perioden 1995-2011 og 2009-2011 fordelt på rapporterede psyki-ske lidelser.TABEL 5.1Andel af personer med selvvurderet psykisk funktionsnedsættelse, fordelt efterkontakt til psykiatrien i perioderne 1995-2011 og 2009-2011. Procent.Kontakt inden for perioden1995-2011530588Aktuel kontakti 2009-2011113354

Mens 35 pct. af den danske befolkning som rapporterer at have enstørrepsykisk funktionsnedsættelse og har haft kontakt med psykiatrien i 2009-2011, så gælder dette 13 pct. af personerne med enmindrepsykisk funkti-onsnedsættelse og blot 1 pct. af personerne, der ikke rapporterer en psy-kisk funktionsnedsættelse. I alt har 4 pct. af den danske befolkning væreti kontakt med psykiatrien i perioden 2009-2011, hvilket er lig med pro-centdelen af befolkningen, som rapporterer en større psykisk funktions-nedsættelse. Overlappet er dog ikke én til én.Der er altså ikke overraskende flere personer med selvrapporte-rede større psykiske funktionsnedsættelser, der tager kontakt til psykiatri-en, men da denne gruppe er relativt lille, så udgør gruppen af personermed mindre og større psykiske funktionsnedsættelser en cirka lige storandel af populationen i det psykiatriske system.Figur 5.1 viser andelen af personer, der har haft seneste ogsidstekontakt med psykiatrien i et givet år, som i 2011 svarer, at de har en en-der er tildelt ét bogstav. Herefter følger en kode på op til 9 alfanumeriske tegn. Disse tegn angi-ver undergrupper under hovedgruppen. I SKS indgår også internationale klassifikationer−fxsygdomsklassifikationen ICD10. Klassifikationerne findes opdateret på nettet med mulighed forsøgning og download samt til validering af egne udtræk fra klassifikationerne ved hjælp af SKS-værktøjerne (se medinfo.dk/sks/brows.php for yderligere information).5. For eksempel er diagnosekoderne i ICD-10 først registreret fra 1994.

Der er dog ikke nogen stor forskel på, om man vurderer sin psykiskefunktionsnedsættelse til at være mindre eller større, når kontakten liggerinden for de seneste to år. Det skyldes nok, at personer, der er i DetCentrale Psykiatriregister allerede har en psykisk funktionsnedsættelse afen vis alvorsgrad, mens selvrapporteret psykiske funktionsnedsættelserhar en langt større andel af mindre psykiske funktionsnedsættelser.Det er alligevel værd at bemærke, at 30 pct. af den danske be-folkning, der har haft kontakt til psykiatrien sidste gang i 1996, stadig idag rapporterer, at de har en mindre psykisk funktionsnedsættelse, menstallet er 55 pct., hvis sidste kontakt er i 2010. At man har fået stillet endiagnose i 1996 og ikke har været i kontakt med psykiatrien siden, bety-der altså ikke, at lidelsen ikke stadig er en del af ens hverdag mange årefter. Herefter kan kontakten også foregå med konsultation og medicinhos egen læge, alternativ behandling og anden behandling osv.

Den hyppigst fremkomne diagnose i det psykiatriske system er affektivesindslidelser og nervøse, stressrelaterede tilstande, der udgør over halvde-len af diagnoserne for personer, der har været i kontakt med psykiatriskesystem i perioden 2009-2011 (tabel 5.2). Selvom dette ikke er direktesammenligneligt med selvrapporterede typer af lidelser i SHILD, så er deto diagnoser ligeledes dominerende blandt de selvrapporterede psykiskefunktionsnedsættelser med 38 pct. (depression, mani og bipolar) og 36pct. (stress, fobier, angst, OCD og PTSD) (tabel 5.2).TABEL 5.2Personer i det psykiatriske system, fordelt efter typer af diagnoser i det psykiatri-ske system. Procent.Af hele populationen2.954.05696,900,050,200,140,960,910,120,170,210,190,16100Personer medpsykisk diagnose91.604N/A1,666,544,4930,9429,413,915,326,706,035,01100

PopulationIngen kontaktOrganiske psykiske lidelser (F00-09)Skizofreni (F20)Skizotypisk sindslidelse, psykose mv. (F21-29)Affektive sindslidelser (F30-39)Nervøse stressrelaterede tilstande (F40-49)Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske for-styrrelser og fysiske faktorer (F50-59)Specifikke forstyrrelser af personlighedsstrukturen(F60-69)Organiske lidelser og misbrugslidelser (F10-19)Andre diagnoser F-diagnoser (F7*-9*)Andre diagnoser såsom Z-diagnoser (Z*)TotalAnm.: Højest rangeret diagnose i 2009-2011.Kilde: Det Centrale Psykiatriregister.

telse. Jo længere tilbage i tiden ens kontakt til psykiatrien er, jo mindre ersandsynligheden for, at man i bekræfter spørgsmålet om at have en psy-kisk funktionsnedsættelse. Kun lidt over halvdelen af dem, der har haftkontakt i 2011, har selvrapporteret en funktionsnedsættelse i SHILD.Det viser for det første, at en tilsyneladende objektiv information som fxkontakt til psykiatrien i dette tilfælde også måler en let kontakt, måske iform af en enkelt ambulant kontakt, der ikke behøver at have videre be-tydning. For det andet tyder det på, at en del af dem, der er i kontaktmed psykiatrien, ikke selv opfatter sig som personer med en psykiskfunktionsnedsættelse enten på grund af mangel på erkendelse, stigmatise-ring udefra eller lignende.

PROFILERDette kapitel giver et portræt af forskellige grupper af personer med for-skelligetyperoggraderaf funktionsnedsættelse. I de foregående kapitlerdiskuterede vi de mange måder, hvorpå begreberne kan operationaliseres,og hvordan vi behandler begreberne rent empirisk. De fleste steder irapporten er det ikke muligt at fastholde et dybt detaljeringsniveau, ogderfor tager vi gennem rapporten udgangspunkt i selvvurderet fysisk ogpsykisk funktionsnedsættelse. Vi er opmærksomme på, at der i grupperneer forskelle på typen af funktionsnedsættelse og graden af den, hvilket viundervejs i rapporten tager hensyn til. I dette kapitel fastholder vi blikketpå nuancerne for at få en dybere forståelse af, hvilke karakteristika per-soner med henholdsvis større og mindre fysisk og psykisk funktionsned-sættelse har. Vi vil lægge vægt på at belyse: 1) helbredsmæssige forhold -forhold, som hænger sammen med graden og typen af funktionsnedsæt-telsen, fx hvor længe man har haft funktionsnedsættelsen, smerter, syn-lighed og BMI; 2) demografiske forhold som køn og alder; 3) socioøko-nomiske faktorer, som kan være en konsekvens af funktionsnedsættelsen,fx uddannelsesniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet og indkomst. So-cioøkonomiske faktorer kan imidlertid også ligge bag funktionsnedsæt-telsen, idet der ikke er helt tilfældigt, hvem der erhverver en funktions-nedsættelse, eller hvem der får et barn med funktionsnedsættelse.Dette kapitel svarer på følgende spørgsmål:

I kapitlet finder vi, at personer med større funktionsnedsættelse har enringere helbredsprofil og ringere udsigter til at forbedre deres situation.Personer med mindre fysisk funktionsnedsættelse er den gruppe, som ermindst hindret af deres funktionsnedsættelse. Personer med større fysiskfunktionsnedsættelse vurderer generelt, at de har et ringe helbred, hvilketkan skyldes, at denne gruppe ofte lider af smerter. Funktionsnedsættelsenpåvirker især denne gruppe i basale fysiske gøremål i hverdagen, hvilketkan være baggrund for, at de har en lav beskæftigelsesfrekvens.Personer med mindre psykisk funktionsnedsættelse er en gruppe,som for en stor del består af unge mennesker, og funktionsnedsættelsenpåvirker dem i både fysiske og psykiske hverdagsgøremål, hvilket gør detvanskeligt at komme videre i uddannelsessystemet.Personer med større psykisk funktionsnedsættelse vurderer ge-nerelt, at de ikke er tilfredse med deres liv, og funktionsnedsættelsen på-virker gruppen i både fysiske og psykiske hverdagsgøremål. De er derforsjældent integreret i systemer som uddannelse og beskæftigelse.

De 17 pct. af den danske befolkning, som vurderer, de har en mindrefunktionsnedsættelse, er hyppigst ramt af mobilitetsproblemer, heraf isærproblemer med ryg eller nakke, som det ses i tabel 6.1. Gennemsnitsalde-ren for at erhverve sig en mindre funktionsnedsættelse er 34 år. Mereend halvdelen forventer ikke, at situationen forbedrer sig, mens næstenen femtedel forventer, at de får det bedre. 70 pct. er ramt af smerter, ogen fjerdedel dyrker slet ikke motion. Mere end halvdelen er enten over-vægtige eller lider af fedme. 45 pct. rapporterer også, at de har nedsatfysisk funktionsevne, hvilket betyder, at de har besvær med at foretageforskellige aktiviteter og gøremål i hverdagen (se, høre, gå mere end 100meter osv.). 27 pct. har nedsat psykisk funktionsevne, hvilket mest hand-ler om at have besvær med at overskue dagligdagen og koncentration. 7pct. har besvær med at læse kortere artikler og skrive kortere breve udenhjælp. Størstedelen er generelt tilfreds med deres liv for tiden, og lidt un-der halvdelen vurderer, at deres helbred er godt. En tiendedel har for-

En tiendedel af den danske befolkning vurderer, at de har en større fy-sisk funktionsnedsættelse, og heraf er næsten halvdelen ramt af mobili-tetsproblemer. Ligesom for personer med mindre fysisk funktionsned-sættelse er gennemsnitsalderen 34 år for at erhverve sig større fysiskfunktionsnedsættelse. 42 pct. vurderer, at de får det dårligere, og kun entiendedel mener, at de får det bedre. Størstedelen lider af smerter, og 40pct. dyrker ikke motion. 60 pct. er enten overvægtige eller lider af fedme.Mere end halvdelen modtager anden behandling i form af fysioterapi,massage, kiropraktik, akupunktur og zoneterapi. 80 pct. har besvær medat foretage forskellige aktiviteter og gøremål i hverdagen (se, høre, gåmere end 100 meter osv.), og halvdelen har nedsat psykisk funktionsevne,hvilket handler om at have besvær med at overskue dagligdagen og kon-centration. Mere end en tiendedel af dem med større fysisk funktions-nedsættelse har besvær med at læse kortere artikler og skrive kortere bre-ve uden hjælp. Lidt over halvdelen er generelt tilfredse med deres liv, ogkun 15 pct. vurderer, at deres helbred er godt. 30 pct. af dem med størrefysisk funktionsnedsættelse har forventninger om, at deres nuværendehelbredssituation forværrer sig inden for de næste tre år.ET PORTRÆT AF PERSONER MED MINDRE PSYKISKFUNKTIONSNEDSÆTTELSE

Blandt de 6 pct. i den danske befolkning, som lider af en mindre psykiskfunktionsnedsættelse, er den mest fremkommende lidelse relateret tilstress, angst og depression. Denne gruppe er i gennemsnit 32 år, når li-delsen fremkommer, hvilket er et par år yngre, end tilfældet er for perso-ner med både større og mindre fysisk funktionsnedsættelse. Mere endhalvdelen af personerne med mindre psykisk funktionsnedsættelse mener,at der er gode udsigter til en forbedring af deres tilstand. 66 pct. lider afsmerter, og lidt under en tredjedel dyrker ikke motion. 5 pct. af perso-nerne med mindre psykisk funktionsnedsættelse er undervægtige, hvilketer et par procentpoint højere end for personer med fysisk funktionsned-sættelse. 55 pct. modtager anden behandling i form af fysioterapi, massa-ge, kiropraktik, parterapi og psykolog. Halvdelen har nedsat fysisk og

Den mindste gruppe af personer med funktionsnedsættelse er personermed større psykisk funktionsnedsættelse (3 pct.). Heraf lider størstedelenaf lidelser relateret til stress, angst, OCD, PTSD, depression, mani ogbipolarlidelse. Det er formentlig mere alvorlige lidelser, personerne igruppen her lider af, idet 5 pct. af personerne med større psykisk funkti-onsnedsættelse mener, de er født med lidelsen. Gennemsnitsalderen erher nede på 30 år. Cirka en tredjedel forventer at få det bedre, og halvde-len mener, at situationen vil være uændret. 42 pct. mener, at en fremmedinden for fem minutter lægger mærke til den psykiske funktionsnedsæt-telse. 71 pct. lider af smerter, og 38 pct. dyrker ikke motion. 60 pct. erenten overvægtige eller lider af fedme. Mere end halvdelen modtager be-handling andre steder fra end det almene sundhedssystem, og får detprimært ved fysioterapi, massage, kiropraktik, parterapi og psykolog. Per-sonerne med større psykisk funktionsnedsættelse er den gruppe, som erhårdest udsat, idet denne gruppe generelt har besvær med dagligdags gø-remål også gøremål, der ikke er relateret til sind. 75 pct. har nedsat fysiskog psykisk funktionsevne og dermed besvær med almindelige aktiviteterog gøremål i hverdagen. Vi ser, at personer med psykiske funktionsned-sættelser både rammes fysisk og psykisk i modsætning til personer medfysisk funktionsnedsættelse, som primært oplever besvær med fysiskegøremål. En fjerdedel har modtaget specialundervisning i folkeskolen. 43pct. er generelt tilfredse med deres liv, og 21 pct. vurderer, at de har etgodt helbred. Næsten 80 pct. mener, at deres helbredssituation ikke for-værres i løbet af de næste tre år.

ner, som rammer unge kvinder. Mændene er særlig sårbare i slutningenaf 20’erne og begyndelsen af 40’erne, hvor vi ser, at 6 pct. af mændenehar en mindre psykisk funktionsnedsættelse. Kvinder i slutningen af20’erne er den aldersgruppe, hvor risikoen for at få en større psykiskfunktionsnedsættelse er størst (6 pct.). Der er en tendens i samfundet,idet der i de sidste årtier er diagnosticeret flere mennesker, end man haroplevet tidligere. Denne tendens er også afspejlet i figur 6.2, da risikoenfor en mindre eller større psykisk funktionsnedsættelse falder for kvinderover 50 år.

Personer med mindre fysisk funktionsnedsættelse er i en familiesituation,som minder om den situation, personer uden fysisk funktionsnedsættelsehar. Mere end tre fjerdedele har en partner, og mere end halvdelen harbørn. Uddannelsesmønsteret afviger heller ikke markant fra personeruden funktionsnedsættelse. Cirka 40 pct. har ikke en videregående ud-dannelse, og 25 pct. har gennemført enten en mellemlang eller lang vide-regående uddannelse. 63 pct. er i beskæftigelse, og 1 ud af 10 modtagerførtidspension Andelen, som modtager førtidspension, er markant højereend for personer uden funktionsnedsættelse (1 pct.).SOCIOØKONOMISKE KARAKTERISTIKA FOR PERSONER MEDSTØRRE FYSISK FUNKTIONSNEDSÆTTELSE

Personer med mindre psykisk funktionsnedsættelse lever i højere graduden partner (35 pct.) og børn (46 pct.) i forhold til personer uden funk-tionsnedsættelse og personer med fysisk funktionsnedsættelse. Uddan-nelsesniveauet er generelt lavere – hvilket dog skal ses i lyset af, at hverfemte er i gang med en uddannelse, og vi kender ikke den endelige ud-dannelseslængde for denne andel. Gruppen med psykisk funktionsned-sættelse er yngre end gruppen med fysisk funktionsnedsættelse, hvilketgiver en naturlig forklaring på de tendenser, vi ser. Det er derfor ogsåopsigtsvækkende, at 17 pct. modtager førtidspension.SOCIOØKONOMISKE KARAKTERISTIKA FOR PERSONER MEDSTØRRE PSYSISK FUNKTIONSNEDSÆTTELSE

Blandt den relativt lille gruppe af personer med større psykisk funktions-nedsættelse ser vi af tabel 6.3, at 43 pct. er uden partner, og at halvdelenikke har børn. Under halvdelen har gennemført en længere videregåendeuddannelse, og kun 21 pct. er i beskæftigelse. 20 pct. er ledige, og 41 pct.modtager førtidspension. 75 pct. har en indkomst på under 200.000 kr.Personer med større psykisk funktionsnedsættelse er inde i en negativspiral, hvor det ikke kun er funktionsnedsættelsen, der skal behandles,men gruppen forfordeles yderligere på mere objektive karakteristika så-som uddannelse, beskæftigelse og indkomst.

reglen ikke er en hindring. De næste kapitler vil dog vise, at det erden alligevel i nogle tilfælde.Personer med større fysisk funktionsnedsættelsevurderer generelt, at de haret ringe helbred, hvilket kan skyldes, at personerne i denne gruppeofte lider af smerter. Funktionsnedsættelsen hindrer især disse per-soner i basale fysiske gøremål i hverdagen, hvilket kan betyde, at dehar en lav beskæftigelsesfrekvens trods en uddannelsesfordeling,som ikke er markant afvigende fra den hos personer uden og medmindre funktionsnedsættelse.Personer med mindre psykisk funktionsnedsættelseer en gruppe, som beståraf unge mennesker, og som har en positiv indstilling til, at deres hel-bredssituation forbedrer sig. Funktionsnedsættelsen hindrer dem ibåde fysiske og psykiske hverdagsgøremål. I skoletiden har hverfjerde modtaget specialundervisning. Funktionsnedsættelsen fordenne gruppe hindrer dem i at komme videre i uddannelsessystemet,og en følge heraf er, at mange begynder at modtage førtidspension.Personer med større psykisk funktionsnedsættelsevurderer generelt, at deikke er tilfredse med deres liv, og funktionsnedsættelsen hindrerpersonerne i gruppen i både fysiske og psykiske hverdagsgøremål.Denne gruppe er især hindret på baggrund af deres psykiske helbred,og det medfører, at personerne kun sjældent bliver en integreret delaf systemer som uddannelse og beskæftigelse.

SAMFUNDSLIV OGHVERDAGSLIVDet er et etisk, demokratisk og samfundsøkonomisk problem, hvis be-folkningsgrupper, eksempelvis personer med funktionsnedsættelse ellerpsykiske udfordringer, overlades til udkanten af det sociale og sam-fundsmæssige fællesskab. I hverdags- og samfundslivet realiseres med-borgerskabet, da det er her, mennesker mødes og bidrager eller ikke bi-drager til fællesskabet og samfundslivet. Det er her, vi får erfaringer imødet med andre mennesker og får en dybere forståelse for samfundetog samspillet i det.Dette kapitel besvarer følgene spørgsmål:

Vi finder frem til, at personer med funktionsnedsættelse oftest deltagerpå samme vilkår som personer uden funktionsnedsættelse, specielt nårdet drejer sig om institutionaliserede aktiviteter og fællesskaber. Menne-sker med funktionsnedsættelse deltager derimod i lavere grad, når detdrejer sig om hverdagslige aktiviteter, hvor selvvalgte fællesskaber er enpræmis for at være en del af aktiviteten. Resultaterne peger således på, atder er specifikke typer af aktiviteter i hverdags- og samfundslivet, somikke skaber lige adgang for alle. Desuden peger resultaterne på, at jo me-re man deltager i en aktivitet, des større sandsynlighed er der for også atdeltage i andre aktiviteter.MEDBORGERSKAB

Formålet med analyserne i dette kapitel er at besvare det overordnedespørgsmål om, hvorvidt medborgerskab i lige så høj udstrækning udlevesfor personer med funktionsnedsættelse som for personer uden. Der ermange forskellige teoretiske definitioner af ”medborgerskab”, men deforskellige dimensioner i begrebet er stærkt forbundne. Der skelnes mel-lem et læringsargument og et retfærdighedsargument. Læringsargumentethandler om, at mennesker ved selv at deltage i udformningen af fællesbeslutninger, fx deltage i civilsamfundet, udvikler et større blik og ansvarfor helheden. Retfærdighedsargumentet dækker mere over at have sam-me rettigheder samt den enkeltes muligheder for at udnytte dem og heri-gennem styrke identifikationen med fællesskabet (Torpe, 2009). Over-ordnet trækker vi på samme forståelse af begrebet, men vi tager højdefor empiriske begrænsninger og muligheder for at udvide forståelsen. Forat undersøge medborgerskab belyser vi effekten af at have en funktions-nedsættelse i forhold til deltagelse i aktiviteter og fællesskaber på en ræk-ke af tilværelsens areaner. Først ser vi på deltagelse i institutionaliseredeaktiviteter og fællesskaber og dernæst på deltagelse i hverdagslige og in-dividuelle aktiviteter og fællesskaber, hvor vi opfatter det sådan, at alletyper af deltagelse og fællesskaber er bidrag til en overordnet forståelse afmedborgerskab. Vi er dog opmærksomme på, at medborgerskab ogsåindeholder ting, vi ikke kan belyse i denne rapport, fx adgang og mulig-hed for at stemme ved valg i Danmark.SHILD stiller den danske befolkning de samme spørgsmål om-kring deltagelse, og spørgsmålene belyser mange aspekter og typer af del-tagelse i modsætning til 1961- og 1995-undersøgelserne, hvor kun men-nesker med funktionsnedsættelse blev spurgt om samfundsdeltagelse.

Medborgerskab kommer til udtryk i både institutionaliserede deltagelses-former og i mere uformelle former.Institutionaliserede deltagelsesformerdæk-ker bl.a. over beskæftigelse samt foreningsliv, hvor det ofte kræves, atman bliver formelt medlem af foreningen. Foreningen faciliterer rammerfor at dyrke en interesse, fx sport eller undervisning. Familien er også eninstitution og et fællesskab, som den enkelte ikke selv er med til at ud-vælge, og både i foreningslivet og i familien udleves en stor del af detsociale liv.Uformel deltagelsedækker over aktiviteter, hvor man vælger hin-

anden og dyrker hinandens fællesskab, mere end det handler om den en-kelte aktivitet, som man mødes omkring. I modsætning til tidligere, hvorfællesskaber var forankret i det lokale liv, fx at man boede tæt på hinan-den, gik i samme skole eller arbejdede samme sted, vælger man i dag etsocialt netværk, hvor der er andre mennesker, der er lig en selv (Gustavs-son, 2004). Dermed skabes der ikke megen plads til inklusion af menne-sker, som på en eller anden måde skiller sig ud.Tidligere studier peger på, at funktionsnedsættelse er en barrierefor udadrettede aktiviteter som foreningsliv og frivilligt arbejde (Bengt-son, 2008), hvilket vi belyser nærmere i dette kapitel. Derudover belyservi også mere uformelle omgangsformer, hvor fællesskabet fremfor aktivi-teten er i centrum.ARBEJDSMARKEDET

En af de mest institutionaliserede deltagelsesformer i samfundet er detlønnede arbejde. Når vi i denne rapport kun kort inddrager beskæftigelse,er det ikke fordi, dette område ikke står centralt i spørgsmålet om hver-dagslig samfundsdeltagelse. Handicap og beskæftigelse er imidlertid be-handlet grundigt, og for ganske nyligt udkom undersøgelsen,Handicap ogbeskæftigelse(Kjeldsen,m.fl., 2013).I kapitel 6 beskrev vi de socioøkonomiske forskelle mellem typeog grad af funktionsnedsættelse, og vi fandt, at det er hver tredje personmed større fysisk funktionsnedsættelse, som er i beskæftigelse, mens detfor personer med større psykisk funktionsnedsættelse er hver femte (jf.tabel 6.3). Andelen af ledige er altså højere for personer med funktions-nedsættelse, men især andelen af personer på førtidspension er høj. Blotet par procent af personerne uden selvrapporteret funktionsnedsættelseer på førtidspension, mens det samme gælder henholdsvis 10 og 17 pct.af personer med mindre funktionsnedsættelse og henholdsvis 38 og 41pct. af personer med større funktionsnedsættelse.Vi har ligesom i de efterfølgende analyser af deltagelse opsum-meret, hvilke faktorer der har indflydelse på befolkningens sandsynlighedfor at være i beskæftigelse, som ses i tabel 7.1. Personer med funktions-nedsættelse har en signifikant lavere sandsynlighed for at være i beskæfti-gelse. Andre undersøgelser viser, ligesom SHILD, at personer med psy-kiske lidelser er hårdest ramt, for hvem kun 24,3 pct. er i arbejde (Kjeld-sen m.fl., 2013). Kjeldsen m.fl. (2013) finder endvidere, at beskæftigelsenfor personer med handicap er faldet med 7 procentpoint fra 2002-2012,

mens den for personer uden handicap kun er faldet med 3,7 procentpo-int. Personer med handicap søger flere job per stilling, de bliver ansat i.Derudover konkluderer undersøgelsen, at der er en høj grad af sammen-hæng mellem generel trivsel og beskæftigelse, og at denne sammenhænger stærkere for personer med handicap.TABEL 7.1Signifikante estimater for faktorer, som påvirker sandsynligheden for at være ibeskæftigelse.ParameterestimatUden fysisk funktionsnedsættelseMindre fysiskStørre fysiskUden psykisk funktionsnedsættelse1Mindre psykiskStørre psykiskAlderMand1KvindeGrundskoleuddannelse1Erhvervsuddannelse/kort videregående uddannelseMellemlang/lang videregående uddannelseHar ikke partner1Partner uden handicapPartner med handicapHar ikke barn1Barn uden handicapBarn med handicapKonstantUden fysisk funktionsnedsættelse1Mindre fysiskStørre fysiskUden psykisk funktionsnedsættelse1Mindre psykiskStørre psykiskAlderMand1Kvinde1

positiv udvikling over tid (Servicestyrelsen, 2009). At tage del i forenings-livet kræver først og fremmest interesse i den aktivitet, den enkelte for-ening udbyder, og herefter er det centralt at kunne mestre foreningensinteresseområde for at blive et fuldbyrdet medlem (Kollstad, 2008).Denne undersøgelse undersøger ikke, hvorvidt den enkelte mestrer for-eningernes faglige aktiviteter, eller hvorvidt man accepteres i det socialefællesskab, men spørger i stedet om hyppigheden af deltagelse i civilsam-fundet som indikator for, om mennesker med funktionsnedsættelse tageraktivt del i det danske civilsamfund.I dette afsnit undersøger vi, om mennesker med selvvurderetfunktionsnedsættelse deltager i lige så høj grad i institutionaliserede akti-viteter og fællesskaber som mennesker uden funktionsnedsættelser. Nårsamvær mellem mennesker foregår i fastsatte normer, og der er regleromkring den indbyrdes adfærd, er der tale om en institution. Institutio-naliserede aktiviteter og fællesskaber er således karakteriseret som steder,hvor strukturer og mekanismer er rammesættende og regulerende forflere menneskers måde at være sammen og samarbejde på. Institutionali-sering bruger vi som en fagterm for den handling, det er at bringe nogetpå fastere former. Fællesskaber, som er forankret i institutioner, er oftekendetegnet ved at have et fastlagt formål, fx en sportslig aktivitet, frivil-ligt arbejde for en sag eller deltagelse i undervisning ud fra egen interesse(Østerberg, 2003). Institutionaliseret fællesskab kan også være at tilbringetid med sin familie. Inden for socialvidenskaben anskues familien som eninstitution, idet familien ikke er et selvvalgt fællesskab. Vi adskiller i voresanalyser mellem ikke-selvvalgte fællesskaber (nærmeste familie og andenfamilie) og selvvalgte fællesskaber (venner og bekendte). Ikke alt sam-fundsliv er institutionaliseret, og i dette kapitel skelner vi mellem det in-stitutionaliserede og det ikke institutionaliserede, idet vi finder forskellemellem type og grad af funktionsnedsættelse på dette outcome.Vi har spurgt den danske befolkning, hvor ofte de deltager i for-eningssport, udfører frivilligt arbejde, modtager undervisning på aften-skoler, deltager i foreningsmøder og tilbringer tid med deres familie, ogsvarene er afbildet i tabel 7.2. At spørge om forskellige typer af instituti-onaliserede aktiviteter og fællesskaber er med til at sikre, at vi indfangerden forskellighed, der eksisterer blandt befolkningens interesser. Samti-dig undersøger vi også, om der er systematik i forhold til, hvem der del-tager aktivt i civilsamfundets aktiviteter, og vi forsøger at forklare, hvor-for situationen er, som den er.

forskellen er udlignet for denne gruppe. Den samme tendens gør siggældende, når vi ser på, om man har et tillidserhverv i foreningen. Blandtpersoner uden funktionsnedsættelse og mindre fysisk funktionsnedsæt-telse har en tredjedel en tillidspost i foreningen. 27 pct. blandt personermed større fysisk funktionsnedsættelse har en tillidspost. Mindre end enfemtedel af personer med større psykisk funktionsnedsættelse har en til-lidspost.Især personer med større fysisk funktionsnedsættelse er med-lemmer af handicaporganisationer (21 pct.) og handicapidrætsorganisati-oner (6 pct.), mens det for personer med større psykisk funktionsnedsæt-telse er henholdsvis 10 pct. og 2 pct. Ikke overraskende er andelen kun 1pct. for personer uden funktionsnedsættelse. Personer med større psy-kisk funktionsnedsættelse er især underrepræsenterede, når det kommertil at have en tillidspost i en handicaporganisation, hvor mindre end entiende har det. Ofte forbindes handicapidræt med personer med en fysiskhindring eller en mobilitetshindring og sjældnere med personer med psy-kisk funktionsnedsættelse, hvilket kan være en forklaring på den storeforskel. Det kan også skyldes, at det, når man har en psykisk funktions-nedsættelse, er vanskeligt at være stabil i sociale relationer, og det oplevesat være ekstra krævende at have en tillidspost. Det er tankevækkende, atgruppen uden fysisk funktionsnedsættelse er stærkest repræsenteret, da19 pct. af dem har et tillidserhverv mod omkring 15 pct. for personermed mindre og større fysisk funktionsnedsættelse.I tabel 7.3 undersøger vi sammenhængen mellem at være med-lem af en forening og at have en funktionsnedsættelse, når vi fjerner ef-fekten fra andre faktorer, som har en betydning. Den statistiske analyseunderbygger den sammenhæng, vi lige har redegjort for. Personer medmindre og større fysisk funktionsnedsættelse har en større sandsynlighedfor at være medlemmer af en forening, hvilket dels kan forklares ved etstærkt etableret foreningsliv blandt forskellige typer af funktionsnedsæt-telser. Når man får en diagnose eller bliver ramt af en sygdom, søgermange information og rådgivning hos en forening, der repræsentererdem. Det kan derfor for mange være en naturlig del af det at få fx suk-kersyge at melde sig ind i Diabetesforeningen.Desuden ved vi fra andre undersøgelser, at personer i Danmarkgenerelt bliver mere foreningsaktive med alderen, og at sandsynlighedenfor at ens funktionsevne nedsættes, stiger med alderen. Selv når denneeffekt holdes konstant/udelades i moddellen, finder vi en positiv effekt

af at have en fysisk funktionsnedsættelse. At have en partner eller et barnmed funktionsnedsættelse, altså hvad man også kan kalde disabilitybyassociation(i nære relationer), har en positiv effekt på sandsynligheden forat være medlem af en forening, hvilket peger på, at der i Danmark er etstærkt foreningsliv rettet mod personer, som i en eller anden udstrækningpåvirkes af funktionsnedsættelse (se yderligere forklaring i bilagstabelB3.2).TABEL 7.3Estimater for faktorer, som påvirker sandsynligheden for at være medlem af enforening.Uden fysisk funktionsnedsættelse1Mindre fysiskStørre fysiskUden psykisk funktionsnedsættelse1Mindre psykiskStørre psykiskAlderMand1KvindeGrundskoleuddannelse1Erhvervsuddannelse/kort videregående uddannelseMellemlang/lang videregående uddannelseI arbejde1LedigFørtidspensionEfterløn og folkepensionUnder uddannelseAndetHar ikke partner1Partner uden handicapPartner med handicapHar ikke barn1Barn uden handicapBarn med handicapIkke sport1SportKonstantParameterestimat-0,290 ***0,260 ***--0,060-0,1190,028 ***--0,309 ***-0,166 ***0,700 ***--0,468 ***-0,445 ***-0,1080,178 **-0,318 **-0,0620,161 **--0,144 ***-0,055-0,617 ***-1,378 ***Standardfejl-0,0430,066-0,0720,1190,002-0,032-0,0430,046-0,0760,0900,0760,0670,109-0,0440,056-0,0420,070-0,0340,095

på handicap og motion. I tabel 7.2 ser vi, at kun en fjerdedel af den dan-ske befolkning med funktionsnedsættelse deltager i foreningssport i enidrætsforening eller idrætsklub, hvor det er næsten er halvdelen for per-soner uden en funktionsnedsættelse. At deltage i foreningssport hængerofte sammen med de muligheder, man som barn er blevet præsenteretfor og foreningens samt sportens tilgængelighed, hvilket kan være en delaf forklaringen på den forskel, vi finder her.Det betyder ikke, at motion er den direkte årsag til generel delta-gelse, men snarere, at særligt idræt i foreninger kan være med til at åbnedøre for deltagelse i sociale aktiviteter, delvis gennem styrkelse af krops-lig kunnen og delvis gennem øget social interaktion (Kissow & Sing-hammer, 2012). I den statistiske model inddrager vi derfor også den in-stitutionaliserede deltagelsesform (frivilligt arbejde og forenings- og or-ganisationsmøder). Denne faktor har en positiv effekt på sandsynlighe-den for at dyrke motion ofte, men selv når der tages højde for disse del-tagelsesaspekter, har personer med nedsat funktionsevne lavere sandsyn-lighed for ofte at dyrke motion i idrætsforeningerne.Tabel 7.4 beskriver, hvilke faktorer der forklarer sandsynlighe-den for at dyrke sport ugentligt eller månedligt og sandsynligheden for athave et medlemskab i en forening. Analyserne er lavet for at undersøge,om de sammenhænge og det omfang, vi har skitseret i tabel 7.2, holder.De analyser peger på, at der er en negativ sammenhæng mellem instituti-onaliseret deltagelsesformer og det at have en funktionsnedsættelse. Denstatistiske analyse undersøger, om sammenhængen består, når vi kontrol-lerer for en række baggrundsfaktorer, som også formodes at have en be-tydning for samfundsdeltagelse. Betydningen af at have en funktionsned-sættelse påvirker sandsynligheden for at dyrke sport, hvor både personermed fysisk funktionsnedsættelse og psykisk funktionsnedsættelse har enlavere sandsynlighed for at dyrke sport i en forening, når vi kontrollererfor køn, alder, civilstatus, uddannelse og beskæftigelse. Tidligere danskeundersøgelser finder samme sammenhæng. Sammenhængen kan forkla-res med, at vi i dansk kontekst har en stærk idrætsforeningskultur oggennem tiden har haft særlige idrætsforeninger for personer med enfunktionsnedsættelse. Denne historiske opdeling kan medføre, at perso-ner med en funktionsnedsættelse oplever, at deres tilhørsforhold er bed-re til foreninger, som har et særligt fokus på personer med funktionsned-sættelse frem for til foreninger, som ikke formår at mindske barrierer fordenne gruppe (se yderligere forklaring i bilagstabel B3.2).

TABEL 7.4Estimater for faktorer, som påvirker sandsynligheden for at dyrke foreningssport.ParameterestimatUden fysisk funktionsnedsættelse1Mindre fysiskStørre fysiskUden psykisk funktionsnedsættelse1Mindre psykiskStørre psykiskAlderMand1KvindeGrundskoleuddannelse1Erhvervsuddannelse/kort videregående uddannelseMellemlang/lang videregående uddannelseI arbejde1LedigFørtidspensionEfterløn og folkepensionUnder uddannelseAndetHar ikke partner1Partner uden handicapPartner med handicapHar ikke barn1Barn uden handicapBarn med handicapBMIIkke samfundsdeltagelseSamfundsdeltagelseKonstant-0,214 ***-0,795 ***-0,295 ***-0,482 **-0,011 ***-0,128 ***0,187 ***0,134 **-0,419 ***-0,272 *0,336 ***0,327 ***-0,0290,118 *-0,0220,163 ***0,016-0,010 ***0,643 ***-0,048Standardfejl0,0470,0850,0810,1500,0020,0340,0460,0490,0860,1180,0790,0670,1130,0470,0610,0450,0790,0030,0500,122

ner uden funktionsnedsættelse udfører frivilligt arbejde, mod 17 og 18pct. for personer med mindre eller større funktionsnedsættelse. Forskel-len er ikke mere end 3 procentpoint. Samme mønster gør sig gældendefor aftenskoleundervisning. Her ser vi, at omkring en tiendedel modtagerundervisning om aftenen, uanset funktionsnedsættelse. Personer medstørre psykisk funktionsnedsættelse er den gruppe, som deltager mindst iforeningsmøder, da det kun er en tiendedel, der gør det, hvor andelen ermellem 14 og 20 pct. for de andre grupper.I tabel 7.5 har vi udvidet analysen for at se, om de små forskelle,vi finder i tabel 7.2, skyldes andre forhold end at have en funktionsned-sættelse. Analysen undersøger, hvilke faktorer der forklarer aktiv sam-fundsdeltagelse, hvilket dækker over, om man hyppigt udfører frivilligtarbejde, deltager på en aftenskole og i foreningsmøder.

TABEL 7.5Estimater for faktorer, som påvirker sandsynligheden for at være aktiv i sam-fundslivet.Uden fysisk funktionsnedsættelse1Mindre fysiskStørre fysiskUden psykisk funktionsnedsættelse1Mindre psykiskStørre psykiskAlderMand1KvindeGrundskoleuddannelse1Erhvervsuddannelse/kort videregående uddannelseMellemlang/lang videregående uddannelseI arbejde1LedigFørtidspensionEfterløn og folkepensionUnder uddannelseAndetHar ikke partner1Partner uden handicapPartner med handicapHar ikke barn1Barn uden handicapBarn med handicapIkke sport1SportKonstantParameterestimat Standardfejl---0,0060,067-0,0870,111---0,0510,115-0,491 *0,2290,008 **0,003--0,206 ***0,050--0,176 *0,0710,410 ***0,072---0,0400,119-0,0830,153-0,240 *0,1210,213 *0,1050,1200,162--0,1340,0700,0240,090--0,0200,0660,0430,109--0,639 ***0,050-3,287 ***0,151

TABEL 7.6Estimater for faktorer, som påvirker sandsynligheden for at tilbringe tid med fa-milien.Uden fysisk funktionsnedsættelse1Mindre fysiskStørre fysiskUden psykisk funktionsnedsættelse1Mindre psykiskStørre psykiskAlderMand1KvindeGrundskoleuddannelse1Erhvervsuddannelse/kort videregående uddannelseMellemlang/lang videregående uddannelseI arbejde1LedigFørtidspensionEfterløn og folkepensionUnder uddannelseAndetHar ikke partner1Partner uden handicapPartner med handicapHar ikke barn1Barn uden handicapBarn med handicapIkke sport1SportKonstantParameterestimat--0,0840,027--0,076-0,158-0,070 ***-0,110 **--0,088-0,301 ***--0,0530,086-0,032-0,169*0,057--0,197 ***-0,245 ***-2,634 ***2,695 ***-0,248 ***2,498 ***Standardfejl-0,0530,083-0,0890,1380,002-0,040-0,0550,057-0,0900,1130,0900,0770,132-0,0530,069-0,0630,096-0,0440,117

I undersøgelsen har vi spurgt personer i Danmark om, hvor ofte de til-bringer tid med nærmeste familie og anden familie. Der kan være forskel-lige barrierer for at tilbringe tid med sin familie i forhold til at tilbringetid med venner og bekendte. Den familie, man er en del af, er ikke etselvvalgt fællesskab, og selvom det er muligt at vælge sin familie fra, erdet de færreste, der gør det. At have en familie omkring sig kan mindskeensomhed, og familien kan være behjælpelig i svære faser i ens opvækstog voksenliv. Vi ser ikke store forskelle imellem de forskellige grupper på,hvor hyppigt de tilbringer tid med nærmeste og anden familie. I tabel 7.4ser vi, at næsten 75 pct. af personer uden funktionsnedsættelse, mindreeller større fysisk funktionsnedsættelse, samt mindre psykisk funktions-nedsættelse ser nærmeste familie ugentligt. Blandt personer med større

sindslidelse er det kun 68 pct. Det samme mønster gør sig gældende iforhold til at se anden familie, hvor det er 23 pct. af personer med størrepsykisk funktionsnedsættelse, som tilbringer tid med anden familie ogmellem 26 og 29 pct. for de resterende grupper.Den statistiske analyse i tabel 7.6 understreger, at de små forskelle, der ermellem funktionsnedsættelse og at tilbringe tid med familien, er spuriøse,da sammenhængen forsvinder, når andre faktorer inkluderes i analysen.Ikke overraskende er det at have børn den største forklaring på at til-bringe tid med familien (se yderligere forklaringer i bilagstabel B3.3).

De statistiske analyser viser, at det har en negativ effekt at have en funk-tionsnedsættelse i forhold til at dyrke sport i foreninger, og at det har enpositiv effekt at have en fysisk funktionsnedsættelse i forhold til at væremedlem af en forening. Funktionsnedsættelse har ingen betydning i for-hold til at være aktiv i civilsamfundet og tilbringe tid med sin familie. Deter bemærkelsesværdigt, at der ikke ser ud til at være nogen forskelle mel-lem personer uden og med funktionsnedsættelse, når det drejer sig omorganiserede fællesskaber som aftenskole, frivilligt arbejde og forenings-arbejde, men der ser stadig ud til at være et relativt stort gab i forenings-sporten.Dette er resultaterne om deltagelse i de helt store træk, men dekan nuanceres på mange måder, og det har vi gjort i denne rapport, sombygger på et stort antal analyser, der beskriver, hvordan deltagelse af-hænger af flere forhold på én gang. Således ser vi, at mennesker medfunktionsnedsættelse oftere end andre mennesker er medlem af forenin-ger. Og det er ikke alene, fordi sandsynligheden for at have et for-eningsmedlemskab stiger med alderen, det gælder nemlig stadig, når enmodel holder alder konstant. Ligeledes ser vi, at mennesker med funkti-onsnedsættelse dyrker sport i forening sjældnere end andre mennesker,mens forskellene er langt mindre, når der dyrkes idræt på egen hånd. Ogdet er heller ikke, fordi folk dyrker mindre sport med alderen, også detgælder i en model, hvor alder er konstant. Vi bruger til dette en alminde-lig anvendt model, multipel regressionsanalyse, som gør det muligt at se,hvor meget variation i et enkelt forhold betyder for deltagelse, uaf-

hængigt af andre forhold. Alt i alt slutter vi på baggrund af et stort antalanalyser, at de institutionaliserede aktiviteter og fællesskaber, vi har isamfundet i dag, gør det muligt for mennesker med funktionsnedsættelseat deltage, ikke blot i teorien, men også i praksis – nogle af dem dog me-re end andre.Andre undersøgelser hævder, at det at have kendskab til perso-ner med funktionsnedsættelse mindsker fordomme og berøringsangst, ogat det hermed øger sandsynligheden for at tilbringe tid med personermed en funktionsnedsættelse. Institutionaliserede aktiviteter og fælles-skaber har mulighed for at skabe rammer og strukturer, hvor formelle oguformelle omgangsformer skaber bedre rammer for inklusion, udbrederkendskab og nedbryder barrierer. Analyserne her viser, at personer medfunktionsnedsættelse er ligeså aktive i institutionaliserede aktiviteter ogfællesskaber som personer uden, og derfor er det vigtigt at holde fokuspå, at de rette rammer kan skabe bedre muligheder for inklusion. Oftekan sociale og kommunikative barrierer være årsag til inklusion, men vedat skabe faste strukturer og institutionalisere flere aktiviteter rettet modbåde personer med og uden funktionsnedsættelse kan det være muligt atnedbryde barrierer, hvorved det bliver lettere at udnytte det fulde poten-tiale blandt den del af befolkningen, som gerne vil bidrage aktivt til civil-samfundet.

Ud over de institutionaliserede aktiviteter og fællesskaber, som er kende-tegnet ved mere faste rammer, er der også mange andre aktiviteter, somprimært forankres gennem et socialt fællesskab, hvor tilhørsforholdet erkendetegnet ved at de, som er en del af fællesskabet, har fælles interesse-felt, ligner hinanden og har lyst til at tilbringe tid sammen.I dette afsnit undersøger vi, om mennesker med selvvurderetfunktionsnedsættelse deltager i lige så høj grad i hverdagslige aktiviteterbåde fællesskabs og individuelt orienterede aktiviteter som menneskeruden funktionsnedsættelser.

Forskellige grader af nedsat funktionsevne er en barriere for at deltage ibåde kulturelle byaktiviteter (gå i biografen, til koncerter, i teatret eller tilsportsbegivenheder) og i sociale byaktiviteter (cafe/restaurant/bar/dis-kotek). Tabel 7.7 viser, at det blandt personer med større fysisk eller psy-kisk funktionsnedsættelse er mindre end en fjerdedel, som deltager i kul-turelle byaktiviteter mod en tredjedel for personer med en mindre funk-tionsnedsættelse. Forskellen er også tydelig i forhold til mere socialebyaktiviteter, da det er under 40 pct. af personer med større funktions-nedsættelse, som deltager mod mere end halvdelen for personer udennedsat funktionsevne.I tabel 7.8 beskriver vi, hvilke faktorer der har betydning for atdeltage i enten kulturelle eller sociale byaktiviteter. At være udsat fornedsat funktionsevne har en signifikant betydning for sandsynlighedenfor at deltage i byaktiviteter, efter at vi har kontrolleret for andre faktorer.Der er således andre barrierer for personer med nedsat funktionsevne,når det drejer sig om byaktiviteter, som ikke er institutionaliserede påsamme vis som foreningslivet. At bruge bylivets tilbud er ofte forbundetmed sociale fællesskaber, hvilket kræver, at man har et tilhørsforhold tilen gruppe af venner og kan mestre de sociale strategier, det kræver for at

være med. Med andre ord kan man sige, at hvis ikke det sociale overskuder til stede hos den enkelte, og fællesskabet danner ekskluderende ram-mer for andre, så vil dette samspil føre til en hindring for, at alle kan del-tage i byaktiviteter. Samme negative effekt gør sig gældende for personermed en partner med nedsat funktionsevne (se yderligere forklaring i bi-lagstabel B3.4).TABEL 7.8Estimater for faktorer, som påvirker sandsynligheden for at deltage i socialebyaktiviteter.Uden fysisk funktionsnedsættelse1Mindre fysiskStørre fysiskUden psykisk funktionsnedsættelse1Mindre psykiskStørre psykiskAlderMand1KvindeGrundskoleuddannelse1Erhvervsuddannelse/kort videregående uddannelseMellemlang/lang videregående uddannelseI arbejde1LedigFørtidspensionEfterløn og folkepensionUnder uddannelseAndetHar ikke partner1Partner uden handicapPartner med handicapHar ikke barn1Barn uden handicapBarn med handicapIkke samfundsdeltagende1SamfundsdeltagendeKonstantParameterestimat--0,092-0,382 ***--0,270 **-0,426 **-0,021 ***--0,012--0,0550,554 ***--0,214 *-0,608 ***0,1000,317 ***-0,153--0,031-0,410 ***--0,609 ***-0,734 ***-0,537 ***0,329 ***Standardfejl-0,0490,085-0,0830,1480,002-0,036-0,0500,051-0,0840,1330,0920,0660,116-0,0470,065-0,0460,086-0,0530,098

med mindre fysisk funktionsnedsættelse og personer uden nedsat funkti-onsevne.Den statistiske analyse, som er afbildet i tabel 7.9, understøtterdenne tendens, idet den viser, at fysisk funktionsnedsættelse ingen be-tydning har for, hvorvidt man diskuterer politik eller ej.Personer med mindre psykisk funktionsnedsættelse har en signi-fikant mindre sandsynlighed for at diskutere politik end personer udenen psykisk funktionsnedsættelse, når andre relevante forhold tages i be-tragtning (se yderligere forklaring i bilagstabel B3.4).TABEL 7.9Estimater for faktorer, som påvirker sandsynligheden for at diskutere politik.Uden fysisk funktionsnedsættelse1Mindre fysiskStørre fysiskUden psykisk funktionsnedsættelse1Mindre psykiskStørre psykiskAlderMand1KvindeGrundskoleuddannelse1Erhvervsuddannelse/kort videregående uddannelseMellemlang/lang videregående uddannelseI arbejde1LedigFørtidspensionEfterløn og folkepensionUnder uddannelseAndetHar ikke partner1Partner uden handicapPartner med handicapHar ikke barn1Barn uden handicapBarn med handicapIkke samfundsdeltagende1SamfundsdeltagendeKonstantParameterestimat-0,0480,011--0,223 **-0,1860,020 ***--0,446 ***-0,0150,792 ***--0,403 ***-0,554 ***-0,464 ***0,379 ***-0,466 ***-0,169 ***0,151 **--0,019-0,010-0,458 ***-0,777 ***Standardfejl-0,0430,067-0,0730,1210,002-0,032-0,0430,046-0,0750,0930,0760,0660,111-0,0440,056-0,0420,071-0,0500,093

onsnedsættelse tilbringer tid med bekendte, og de tilsvarende andele erhenholdsvis 37 pct. og 34 pct. for personer med mindre og større fysiskfunktionsnedsættelse og henholdsvis 34 pct. og 33 pct. for personer medmindre og større psykisk funktionsnedsættelse.TABEL 7.10Estimater for faktorer, som påvirker sandsynligheden for at tilbringe tid med ven-ner.Uden fysisk funktionsnedsættelseMindre fysiskStørre fysiskUden psykisk funktionsnedsættelse1Mindre psykiskStørre psykiskAlderMand1KvindeGrundskoleuddannelse1Erhvervsuddannelse/kort videregående uddannelseMellemlang/lang videregående uddannelseI arbejde1LedigFørtidspensionEfterløn og folkepensionUnder uddannelseAndetHar ikke partner1Partner uden handicapPartner med handicapHar ikke barn1Barn uden handicapBarn med handicapIkke samfundsdeltagende1SamfundsdeltagendeKonstant1

Det har en negativ betydning at have en mindre psykisk funktionsned-sættelse i forhold til at tilbringe tid med sine venner, selv efter at vi harkontrolleret for en række baggrundsvariable, som vist i tabel 7.10. Vi fin-der, at det ligeledes har en negativ effekt at have en fysisk eller psykiskfunktionsnedsættelse på det at tilbringe tid med bekendte, som vises itabel 7.11. At tilbringe tid med venner og bekendte kræver, at man er endel af et selvvalgt fællesskab i modsætning til familien, som ikke er et fæl-lesskab, man frivilligt vælger til. Det er opsigtsvækkende, at nedsat funk-

tionsevne er så stor en barriere for den gruppe set i forhold til, at vi ianalyser fra foregående afsnit om institutionaliserede fællesskaber ikkefandt samme resultat (se yderligere forklaring i bilagstabel B3.5).TABEL 7.11Estimater for faktorer, som påvirker sandsynligheden for at tilbringe tid med be-kendte.Uden fysisk funktionsnedsættelseMindre fysiskStørre fysiskUden psykisk funktionsnedsættelse1Mindre psykiskStørre psykiskAlderMand1KvindeGrundskoleuddannelse1Erhvervsuddannelse/kort videregående uddannelseMellemlang/lang videregående uddannelseI arbejde1LedigFørtidspensionEfterløn og folkepensionUnder uddannelseAndetHar ikke partner1Partner u. handicapPartner m. handicapHar ikke barn1Barn uden handicapBarn med handicapIkke samfundsdeltagende1SamfundsdeltagendeKonstant1

dige regulering foregår ofte ved hjælp af markedsmekanismer. Ligeledeser ikke-institutionaliserede fællesskaber sådanne, som folk frit danner, ogsom de kan danne med hvem, de har lyst. Der er stor forskel på de resul-tater, vi finder om muligheder for, at mennesker med funktionsnedsæt-telser deltager i institutionaliserede og ikke-institutionaliserede aktiviteterog fællesskaber. Først og fremmest ser vi, at når det gælder mindre struk-turerede aktiviteter og fællesskaber, har mennesker med funktionsned-sættelse ikke nær den samme grad af deltagelse som andre mennesker.Det gælder både, hvis funktionsnedsættelsen er større eller mindre, ogbåde hvis den er fysisk og psykisk.Multiple analyser af deltagelse i ikke-institutionaliserede aktivite-ter og fællesskaber viser, at her betyder en funktionsnedsættelse i sig selvmindre deltagelse, også når forhold som beskæftigelsesstatus, uddannelse,samliv med mere holdes konstant. Når det gælder disse mere frie formerfor aktiviteter og fællesskaber, har mennesker med funktionsnedsættelsealtså ikke alene en lavere deltagelse end andre mennesker i det omfang,de er mindre i beskæftigelse, har mindre uddannelse og har en partnermed funktionsnedsættelse, men i tillæg til det betyder deres egen funkti-onsnedsættelse også, at deltagelsen bliver mindre. Det vil sige, at samtidigmed at det at være uden for beskæftigelse og forskellige andre forholdudgør en barriere for, at mennesker med funktionsnedsættelse kan delta-ge i de mere frie aktiviteter, så udgør funktionsnedsættelse i sig selv enyderlig barriere. Bemærk dog, at undersøgelsen kun er foretaget i sam-fundet, som det ser ud, og ikke i alle tænkelige samfund. Vi kan altså kunslutte, at funktionsnedsættelse i sig selv er en hindring i det givne sam-fund, ikke at den er årsag til den mindre deltagelse. Under andre sam-fundsforhold behøver det ikke at være sådan.

Vi har tidligere vist, at nedsat funktionsevne har en negativ effekt i for-hold til at dyrke foreningssport. At gå i motionscenter for at dyrke moti-on og dyrke motion på egen hånd er en individuel måde at dyrke motionpå. For mange er fordelene ved denne form, at det er mindre skemalagtend foreningsidræt. Omvendt kan der være forskellige barrierer i denfysiske adgang til motionscentre, ligesom et fyldt motionscenter kan væreet rum, der for personer med bestemte typer af psykiske lidelser, som fxangst, kan være svært at opholde sig i.Hvad angår at dyrke motion både i et center og på egen hånd, erder relativt små forskelle mellem grupperne. Gennemsnitlig har cirkahver tredje person med en funktionsnedsættelse inden for det seneste årdyrket motion i et motionscenter på daglig eller ugentlig basis. Det er etret højt tal, og det dækker højst sandsynligt over en personlig vilje til atville dyrke motion ligesom genoptræning, fysioterapicentre osv.Personer med større psykisk funktionsnedsættelse er den gruppe,der er mest underrepræsenteret. Vi finder således kun en lille forskel mel-lem personer med og uden nedsat funktionsevne i forbindelse med orga-

niseret motion i foreningsidræt, mens der ingen signifikant forskel er, nårdet angår motion på egen hånd. Det tyder altså på, at personer med ned-sat funktionsevne er forhindret eller i lavere grad motiveret til at søgemod foreningsidræt, hvilket kan have konsekvenser for generel deltagelse.I tabel 7.13 viser den statistiske model, at det ikke har en særligeffekt at have en fysisk funktionsnedsættelse i forhold til at dyrke motionpå egen hånd. Det har en negativ effekt for personer med større psykiskfunktionsnedsættelse, idet den gruppe har en lavere sandsynlighed for atdyrke motion på egen hånd, når vi fastholder andre relevante baggrunds-faktorer. Det er interessant, da mange i dag anerkender, at fysisk bevæ-gelse og motion har stor positiv effekt på rehabilitering og kampen modpsykiske lidelser som depression, angst osv. Den statistiske analyse un-derbygger således de forskelle og ligheder, vi præsenterede i tabel 7.12.At have en partner med nedsat funktionsevne er ligeledes en barriere forat dyrke motion på egen hånd.

TABEL 7.13Estimater for faktorer, som påvirker sandsynligheden for at dyrke idræt på egenhånd.Uden fysisk funktionsnedsættelse1Mindre fysiskStørre fysiskUden psykisk funktionsnedsættelse1Mindre psykiskStørre psykiskAlderMand1KvindeGrundskoleuddannelse1Erhvervsuddannelse/kort videregående uddannelseMellemlang/lang videregående uddannelseI arbejde1LedigFørtidspensionEfterløn og folkepensionUnder uddannelseAndetHar ikke partner1Partner uden handicapPartner med handicapHar ikke barn1Barn uden handicapBarn med handicapIkke samfundsdeltagendeSamfundsdeltagendeKonstantParameterestimat--0,018-0,037--0,038-0,332 *0,002-0,276 ***-0,0490,304 ***-0,0560,2540,439 ***0,258 **0,083-0,036-0,144 *--0,043-0,061-0,165 **0,454 ***Standardfejl-0,0550,089-0,0920,1500,002-0,040-0,0550,058-0,0940,1300,1050,0790,133-0,0550,070-0,0540,092-0,0630,112

Vi har spurgt respondenterne, hvor ofte de læser avis – ud over netavis –inden for det seneste år. Når vi sammenligner grader og typer af nedsatfunktionsevne, finder vi, at der for personer med fysisk funktionsnedsæt-telse ikke er forskel på, hvor hyppigt man læser avis i forhold til personeruden funktionsnedsættelse. For personer med mindre og større psykiskfunktionsnedsættelse er der en forskel på op til 20 procentpoint mellemgruppen uden psykisk funktionsnedsættelse (58 pct.) og gruppen medstørre psykisk funktionsnedsættelse (39 pct.).Den statistiske analyse underbygger ikke den ligelige fordeling, viså i tabel 7.12, da det viser sig, at det at have en større fysisk funktions-nedsættelse og psykisk funktionsnedsættelse alt andet lige medfører en

mindre sandsynlighed for at læse avis (se tabel 7.14). (Se yderligere for-klaring i bilagstabel B3.6).Motion og idræt ved vi hænger meget sammen med samfunds-deltagelse – det viser sig også i denne undersøgelse. Avislæsning har førstog fremmest mening for den, der har et ønske om at være med til at på-virke samfundet. Individuelle aktiviteter viser sig kun delvist at hængesammen med funktionsnedsættelse. Når det drejer sig om fysisk funkti-onsnedsættelse, og når det drejer sig om andre faktorers indirekte betyd-ning for deltagelse, får vi derimod forskellige resultater, alt efter hvilkeindividuelle aktiviteter det drejer sig om. For avislæsning gælder det såle-des, at såvel en større fysisk funktionsnedsættelse som en mindre ellerstørre psykisk funktionsnedsættelse i sig selv udgør en barriere. Og desu-den hænger avislæsning sammen med forhold som beskæftigelsesstatusog uddannelse med den virkning, at mennesker med funktionsnedsættel-se har en betydelig lavere grad af deltagelse på dette punkt. Vil det ogsågive sig udtryk i lavere valgdeltagelse? Det spørgsmål vil vi gerne tage opi senere bølger af undersøgelsen.

TABEL 7.14Estimater for faktorer, som påvirker sandsynligheden for at læse avis.Uden fysisk funktionsnedsættelse1Mindre fysiskStørre fysiskUden psykisk funktionsnedsættelse1Mindre psykiskStørre psykiskAlderMand1KvindeGrundskoleuddannelse1Erhvervsuddannelse/kort videregående uddannelseMellemlang/lang videregående uddannelseI arbejde1LedigFørtidspensionEfterløn og folkepensionUnder uddannelseAndetHar ikke partner1Partner uden handicapPartner med handicapHar ikke barn1Barn uden handicapBarn med handicapKonstantParameterestimat--0,051-0,149 *--0,387 ***-0,587 ***0,059 ***--0,067--0,0520,161 ***--0,264 ***-0,474 ***-0,0390,160 *-0,239 *-0,275 ***0,143 *--0,092 *-0,192 **-2,088 ***Standardfejl-0,0460,069-0,0730,1180,002-0,034-0,0460,048-0,0750,0930,0950,0670,113-0,0460,058-0,0450,0750,097

Der er stadig forskel på omfanget af forskellige typer af samfundsdelta-gelse og hverdagslige aktiviteter blandt personerne med forskellige graderog typer af funktionsnedsættelse, og andre undersøgelser viser tilsvaren-de resultater. Kapitlet her har vist, at personer med funktionsnedsættelsei lavere grad deltager og er aktive i civilsamfundet og hverdagslige aktivi-teter end personer uden funktionsnedsættelse. Det er dog vigtigt at holdesig for øje, at manglende deltagelse i hverdagslivet og civilsamfundet bå-de kan være udløsende for, at ens funktionsevne nedsættes, lige som detogså kan være med til at forringe funktionsevnen. Analyserne her er cen-trale, idet de netop dokumenterer forhold og sammenhænge mellem in-divid og samfund, og derfor bekræfter den beskrivelse af funktionsevne-nedsættelse i den sammenvævede model (International Classification of

Function, ICF), som er samspillet mellem en persons kropsniveau, akti-vitetsbegrænsning og deltagelsesbegrænsning.Forklaringerne på forskellene mellem personer med og udenfunktionsnedsættelse i aktivitetsniveau afhænger dog af, hvilke rammeraktiviteterne forankres i. At have en funktionsnedsættelse i en eller andenudstrækning er ikke en barriere, når det drejer sig om institutionaliserededeltagelsesformer og aktiviteter i modsætning til hverdagslige aktiviteter,som er forankret i sociale fællesskaber, hvor det i højere grad er en barri-ere at have nedsat funktionsevne.Resultaterne peger således på, at der er specifikke typer af aktivi-teter i hverdags- og samfundslivet, som ikke skaber lige adgang for alle.Desuden peger resultaterne også på, at jo mere man deltager i en aktivitet,des større sandsynlighed er der for at deltage i andre aktiviteter. Denneviden om disse grupper er vigtig som baggrund for at udvælge de retteinitiativer for at realisere medborgerskabet hos så mange mennesker sommuligt og målrette initiativer, som mindsker barrierene. Det er gennemmødet med andre mennesker, at man får en forståelse for det samfund,man er en del af og har mulighed for at bidrage til det. Eftersom menne-sker har forskellige præferencer, er det nødvendigt at skabe mulighed fordeltagelse på mange niveauer.

SAMLIV OG SEXLIVDer har siden starten af 1990’erne været en stigende interesse for parfor-hold, intimitet og seksualitet inden for handicapforskning. Udviklingenkan bl.a. ses som et udtryk for en svagere skelnen mellem det personligeog det politiske, hvor det personlige og intime bliver gjort politisk. Dettetilskrives dels en række af feminister og handicapaktivister, der i begyn-delsen af 1970’erne udfordrede denne skelnen og påpegede behovet foret øget kritisk fokus på krop, reproduktion, intimitet, seksualitet ogdet ”normale” i forbindelse med handicap (Shakespeare m.fl., 1996).Dels er eksklusion fra intime og seksuelle relationer svær at bekæmpedirekte, og dette har derfor været nedprioriteret i forhold til mere basalerettigheder som fx adgang til arbejde, uddannelse, pleje osv., hvorforemnet først er kommet i fokus senere.Flere påpeger vigtigheden af parforhold og intime forhold sombasis for anerkendelse og hermed også et vigtigt bidrag til selvforståelseog selvværd. Sociologen Axel Honneth har i sin teori om arkendelse treformer for forhold til selvet:selvtillid, selvagtelseogselvværdssættelse(Hon-neth, 1996). Et menneske kan kun realisere sig selv – danne sin identitet– hvis disse tre selv’er udvikler sig gennem intersubjektiv anerkendelse,altså anerkendelse i menneskelige ansigt-til-ansigt-relationer. En vigtigarena er her de primære sociale relationer: parforhold, venskab og relati-on mellem forælder og barn. Særlig selvtilliden, troen på sig selv, hænger

sammen medkærlighedsforholdetog evnen til at kunne udtrykke behov ogønsker. Mere generelt påpeger Honneth også, at kærligheden og det in-time forhold er en uomtvistelig forudsætning for individets autonomedeltagelse i det offentlige liv (ibid.). I parforholdet lærer vi at anerkendeandre, blive anerkendt og forstå hinanden i vores relative selvstændighed.Når vi i dette kapitel inddrager samliv, indebærer det både par-dannelse, forventninger hertil og seksuelle relationer. I den første del afdette kapitel undersøger vi partnerskab, laver et kort portræt af partnernetil personer med handicap samt ser på forventninger til at få en partner ifremtiden for dem, der ikke har en partner. I kapitlets anden del kommervi ind på det at kunne dele og tale om intime ting samt på tilfredshedmed sexliv og sexkøb. Kapitlet besvarer følgene spørgsmål:

Har personer med funktionsnedsættelse en lavere sandsynlighed forat indgå i et parforhold, og hvordan er forventningerne til at findeen partner i fremtiden?Finder personer med funktionsnedsættelse i højere grad sammenmed en partner, der også har funktionsnedsættelse, og adskillerpartnerne til personer med funktionsnedsættelse sig med hensyn tilfaktorer som uddannelse, beskæftigelse, kendskab og relation tilhandicap osv.?Vurderer personer med funktionsnedsættelse i lige så høj grad sompersoner uden funktionsnedsættelse, at deres sexliv er tilfredsstillen-de?Gør personer med funktionsnedsættelse i højere grad brug af købe-sex?

Indledningsvis ser vi på, hvilke forskelle der er i sandsynligheden for athave en partner på baggrund af funktionsnedsættelse. SHILD indeholderud over oplysninger om respondenterne selv også oplysninger om re-spondenternes partner – især oplysninger om helbredssituation. At haveadgang til disse informationer giver mulighed for at komme et skridtnærmere, hvilke faktorer der har betydning for, at to mennesker er sam-men. Analyserne i dette kapitel peger udelukkende på sammenhængemellem to personer, og vi kan derfor ikke sige noget om, hvad årsagen er,til at to mennesker i første omgang finder hinanden. Funktionsnedsættel-sen kan være kommet til både inden eller efter, at parret er fundet sam-men. At tale direkte om en samlet effekt af funktionsnedsættelse påsandsynligheden for at finde en partner er derfor en forsimpling, der vilblive nuanceret senere.Nogle typer af funktionsnedsættelser kan udgøre en udfordring iforhold til det at finde en partner, mens andre gør det sværere at fasthol-de en partner. Der er stor forskel på det at skabe en umiddelbar kontaktog det at fastholde et gensidigt forhold, og det varierer meget, alt efterom man er blind, lider af skizofreni eller har en hjertefejl. Et synligt, selvmindre fysisk funktionsnedsættelse, kan umiddelbart påvirke det førstemøde, mens en større psykisk funktionsnedsættelse måske udfordreretableringen af parforholdet. Desuden er der flere fysiske funktionsned-sættelser, som kommer med alderen og erhverves i en periode i ens liv,hvor man har været sammen med en partner i flere år. I disse tilfælde kanvi ikke med analyserne forklare, hvor selektionen finder sted.Tabel 8.1 giver er en kort oversigt over parforhold og familie.Resultaterne i tabellen viser, at forskellen er lille mellem forskellige gra-der af fysisk funktionsnedsættelse og det at have en partner. Faktisk erden største andel, der er i et forhold, at finde blandt personer med min-dre fysisk funktionsnedsættelse, hvor mere end 3 ud af 4 er i et parfor-hold, mens personer med større fysisk funktionsnedsættelse har 5 pro-centpoint lavere sandsynlighed for at være i et forhold. Der er også enstørre andel af personerne med fysisk funktionsnedsættelse, der bor

sammen med deres partner (91 pct.), er gift (74 pct.) eller har et barn (68pct.). De høje andele kan være udtryk for behov for støtte og hjælp ihjemmet, men højst sandsynligt også udtryk for, at gennemsnitsalderenfor personer med større fysisk funktionsnedsættelse er ni år højere endeksempelvis personer uden fysisk funktionsnedsættelse.TABEL 8.1Personer med funktionsnedsættelse, der lever eller har levet i forskellige for par-forhold, særskilt for type og grad af funktionsnedsættelse. Procent.Mindre fysisk funktions-nedsættelseStørre fysisk funktions-nedsættelseIngen fysisk funktions-nedsættelseMindre psykisk funkti-onsnedsættelse655557876173

Personer med psykiske lidelser har dog i mindre grad intime relationer.65 pct. af personerne med mindre psykisk funktionsnedsættelse og 57pct. af personerne med større psykisk funktionsnedsættelse har en part-ner imod hele 76 pct. for personer uden psykisk funktionsnedsættelse.Denne forskel på 20 procentpoint skal ses i lyset af den relativt mindreforskel, der er mellem personer med større fysisk og uden fysisk funkti-onsnedsættelse. Personer med større psykisk funktionsnedsættelse har 10procentpoint mindre sandsynlighed for at bo sammen med en partnerend personer uden psykisk funktionsnedsættelse (88 pct.). Men alene detforhold, at unge mennesker ofte ikke har en fast partner, men sjældent erramt af fysisk funktionsnedsættelse gør, at vi skal være forsigtige med atolke på de rå tal.Sammenhængen mellem psykisk funktionsnedsættelse og sand-synligheden for at have en partner bliver bekræftet af den statistiske mo-del, mens fysisk funktionsnedsættelse ikke har en signifikant betydning,

når der er taget højde for relevante baggrundsfaktorer, som er vist i tabel8.2. Både mindre og større psykisk funktionsnedsættelser har en negativeffekt på sandsynligheden for at have en partner. Dertil kommer andreforhold, som indirekte gør, at mennesker med funktionsnedsættelse ofte-re end andre mennesker lever alene. Især er det værd at bemærke, at per-soner i beskæftigelse har større sandsynlighed for at være samlevendeend personer uden for beskæftigelse.Herudover stiger sandsynligheden for at have en partner med al-deren og for folk, der har en ungdomsuddannelse eller form for videre-gående uddannelse eller har et barn (se yderligere forklaring i bilagstabelB4.1).

sig selv er altså ikke en hindring for at komme i samlivsforhold i voressamfund.Modellerne vidner om, at psykisk funktionsnedsættelse i højeregrad udfordrer det at indgå i intime relationer end fysisk funktionsned-sættelse. Det bekræfter tidligere undersøgelsers resultater, som viser, atden største barriere for nær kontakt med børn, forældre og venner erpsykisk sårbarhed (Bengtsson, 2008). En anden undersøgelse viser fx, at36 pct. af de adspurgte ikke ville bryde sig om at bo sammen med etmenneske med en psykisk funktionsnedsættelse – dette dækker dog overen andel på 25 pct. for personer, der har erfaring med det og 40 pct. forpersoner, der ikke har erfaring med det (DSI & SFI, 2010). Gennem-snitsalderen for personer med psykiske lidelser er 30 år, hvilket er en pe-riode i livet, hvor familie bliver etableret, uddannelser bliver færdiggjortog karrieren startes. Ud over at være en sikker base, der kan bidrage tilanerkendelse, så er parforholdet også skrøbeligt, idet konsekvenserne af,hvad man siger eller ikke siger, kan være store. At kunne håndtere sitstigma handler i høj grad om at kunne kommunikere med omverdenen(DSI & SFI, 2010).

Analyserne i dette afsnit er enten baseret på personer i Danmark, somhar bekræftet, at de har en partner, eller dem, der ikke har en partner, dvs.analyseudvalget varierer, ud fra hvilken type af forventning der spørgesom. Respondenterne er blevet spurgt om deres forventninger til fremti-den, og et af spørgsmålene handler om hvor stor en sandsynlighed demener der for at bo sammen med en kæreste tre år ude i fremtiden. For-delingen er vist i tabel 8.3, hvor de viste andele bygger på personer, derhar svaret mere end 50 pct. sandsynlighed på spørgsmålet: ”Når du tæn-ker på de næste tre år i dit liv, hvor stor er sandsynligheden for, at du borsammen med en partner?”Mens andelen af dem, derharen partner og forventer at bosammen med partneren om tre år, varierer en smule på tværs af type oggrad af funktionsnedsættelse, så er der en betydelig større forskel for depersoner, derikke haren partner på nuværende tidspunkt. Over halvde-len af personer uden psykisk funktionsnedsættelse eller fysisk funktions-nedsættelse forventer at bo sammen med partner om tre år, hvis de ingen

partner har, og kun hver tredje med større fysisk funktionsnedsættelseeller psykisk funktionsnedsættelse har samme forventning.TABEL 8.3Personer med funktionsnedsættelse med forskellige forventninger til at bo sam-men med partner om tre år, særskilt for typer og grad af funktionsnedsættelse.Procent.Mindre psykisk funkti-onsnedsættelse96426335Større psykisk funkti-onsnedsættelse88 ***32 ***7718 ***Mindre fysisk funkti-onsnedsættelseStørre fysisk funkti-onsnedsættelseIngen fysisk funkti-onsnedsættelseIngen psykisk funkti-onsnedsættelse97566852

Blot 18 pct. af personer med en større psykisk funktionsnedsættelse, somingen partner har nu eller ingen har haft inden for de sidste fire år, for-venter at bo med en partner i fremtiden. Forskellen tyder på, at funkti-onsnedsættelse får en langt større betydning for fremtidsudsigterne, nårman i længere tid ikke har været i et parforhold – et parforhold der, hvisman mestrer det, kan bidrage til en anerkendelse.Tabel 8.4 viser, hvilke faktorer der har betydning for sandsynlig-heden for at have positive forventninger til at bo sammen med en part-ner tre år ude i fremtiden, hvis man ingen partner har. Fysisk funktions-nedsættelse har ligesom større psykisk funktionsnedsættelse ingen betyd-ning for, hvorvidt man har positive forventninger, når alle andre faktorerholdes konstante. Analysen peger dog på, at personer med en mindrepsykisk funktionsnedsættelse har en mindre sandsynlighed for at havepositive forventninger end personer uden psykisk funktionsnedsættelse.

TABEL 8.4Estimater for faktorer, som påvirker sandsynligheden for at forvente at bo sam-men med partner om tre år, hvis ingen partner nu.Uden fysisk funktionsnedsættelse1Mindre fysiskStørre fysiskUden psykisk funktionsnedsættelse1Mindre psykiskStørre psykiskAlderMand1KvindeGrundskoleuddannelse1Erhvervsuddannelse/kort videregående uddannelseMellemlang/lang videregående uddannelseI arbejde1LedigFørtidspensionEfterløn og folkepensionUnder uddannelseAndetHar boet med partner inden for de sidste 4 år1Har ikke boet med partner inden for de sidste 4 årKonstantParameterestimat--0,023-0,110--0,270 *-0,387-0,054 ***-0,147 *0,444 ***0,1720,099-0,981 ***-0,560 *-0,534 ***-0,431 *-0,119-1,616 ***3,030 ***Standardfejl-0,1010,150-0,1330,2080,0040,0710,1080,1130,1460,2140,2630,1130,1910,112-0,0500,198

Sandsynligheden for at have høje forventninger til fremtiden falder medalderen og er lavere for kvinder, personer med en erhvervsuddannelseeller kortere videregående uddannelse samt personer, der ikke er i be-skæftigelse. Personer med en mindre psykisk funktionsnedsættelse har ensignifikant lavere tro på at komme til at bo sammen med en partner ifremtiden. Det er måske ikke overraskende, idet depression, stress, forbiog angst, der udgør størstedelen af de selvrapporterede mindre psykiskfunktionsnedsættelser, påvirker det generelle syn på fremtiden. Andelenaf unge kvinder, der lider af disse, er som tidligere påvist stor. Personer-ne med disse funktionsnedsættelser er yderligere en gruppe, som ofte haren kort videregående uddannelse, og som i langt højere grad end de øvri-ge grupper har lave forventninger til at bo sammen med en partner i dennære fremtid. Betydningen af at have en mindre psykisk funktionsned-sættelse bør ses i relation til en række forskellige eksklusionsmekanismersamt samfundsmæssige diskurser, og samspillet heri påvirker syn og for-ventninger på eget liv.

Analyserne bekræfter, at effekten af en mindre psykisk funktionsnedsæt-telse er størst for den yngre generation. Personer i aldersgruppen 16-24år med en psykisk funktionsnedsættelse har således et betydeligt merenegativt syn på at bo sammen med en partner om tre år end de tilsvaren-de aldersgrupper med og uden funktionsnedsættelse.Samspillet mellem alder og fysisk funktionsnedsættelse, der de-monstreres i figur 8.1, viser yderligere, at selvom fysisk funktionsnedsæt-telse ingen generel effekt har, så har voksne i alderen 25-39 år lavere for-ventninger. Mens personer i aldersgruppen 16-24 år først begynder atetablere de første parforhold, så bygger personer i alderen 25-39 år må-ske i højere grad deres forventninger på egentlige tidligere erfaringer ogheriblandt eventuelt negative erfaringer, de har fået i forbindelse medderes fysiske funktionsnedsættelse. Det er i denne aldersgruppe, at lang-varige parforhold og familie for alvor etableres, og den mindre fysiskefunktionsnedsættelse får en betydning for egne forventninger.

Analysen i det indledende afsnit viser, at personer med enten fysisk ellerpsykisk funktionsnedsættelse har en mindre sandsynlighed for at have enpartner end personer uden funktionsnedsættelse. I forlængelse heraf erdet interessant at undersøge, hvem der finder sammen med en partnermed funktionsnedsættelse. I dette afsnit beskriver vi karakteristika ompartnerne. Langt de fleste mennesker møder deres partner på arbejds-pladsen, i bylivet, gennem venner eller ved andre sociale begivenheder.Da deltagelse i såvel institutionelle, markedslige og sociale sfærer på nog-le områder varierer på tværs af fysisk og psykisk funktionsnedsættelse,må det formodes, at der er en forskel ikke blot med hensyn til, om manhar partner, men ligeledes med hensyn til, hvilken partner man har.

Med SHILD kan vi undersøge partnernes profil, da vi har enlang række af registerinformationer for såvel respondenter som partnerebåde nu og tilbage i tiden. Hermed bliver det ret unikt muligt ikke kun atbelyse, om personer med funktionsnedsættelse i højere grad finder sam-men med andre personer med funktionsnedsættelse, men også, hvilkefaktorer som fx uddannelse og beskæftigelse der spiller ind. Yderligerefortæller det noget om, i hvor høj grad personer uden funktionsnedsæt-telse har funktionsnedsættelse tæt inde på livet i parforholdet.Figur 8.2 viser, at der er en betydelig sammenhæng mellem egenog partners funktionsnedsættelse. Eksempelvis har ca. 20 pct. af perso-ner med en fysisk funktionsnedsættelse eller en større psykisk funktions-nedsættelse en partner medsammegrad af funktionsnedsættelse. Af per-soner uden fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har blot ca. 1-10 pct.en partner med en form for funktionsnedsættelse.Figuren indikerer, at der er en sammenhæng mellem egen psyki-ske og partners fysiske funktionsnedsættelse. Mens 15 pct. af personeruden funktionsnedsættelse har en partner med fysisk funktionsnedsættel-se, så er tallet henholdsvis 27 og 37 pct. for personer med en form forpsykisk funktionsnedsættelse. Egen psykisk funktionsnedsættelse har enform for cross-over-effekt, hvor personer med en psykisk funktionsned-sættelse i højere grad har en partner med en psykisk funktionsnedsættelse,menogsåi højere grad har en partner med en fysisk funktionsnedsættelse.Ud fra tesen om, at funktionsnedsættelse og samfundsdeltagelse påvirkerhinanden gensidigt – at de altså til en vis grad er sammenvævet – er detvigtigt at huske på, at ens nære omgivelser også kan påvirke funktions-nedsættelsen. At have en partner med depression kan eksempelvis øgeens egen risiko for at få en depression.Tabel 8.5 viser dog, at cross-over-effekten gør sig gældende forbåde fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, når der tages højde fra an-dre faktorer med en enkelt undtagelse af egen mindre psykiske funkti-onsnedsættelse, der ingen betydning har. Sammenhængen mellem egenog partners fysiske funktionsnedsættelse samt egen og partners psykiskefunktionsnedsættelse er dog stærkest.Yderligere har vi i de statistiske modeller inddraget forskelligeassociationer til funktionsnedsættelse (disability ”by association”): omman har et barn med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, om en afforældrene havde en funktionsnedsættelse i ens barndom, samt om manhar et arbejde, der er relateret til fysisk eller psykisk funktionsnedsættel-

Sammenhængene mellem egen og partners funktionsnedsættelse er allesignifikante på nær mindre psykisk funktionsnedsættelse, der ikke øgersandsynligheden for at have en partner med fysisk funktionsnedsættelse.Det er interessant, at kendskab og association kun øger sandsynlighedenfor at have en partner med fysisk funktionsnedsættelse, mens det ingeneffekt har for en partner med psykisk funktionsnedsættelse. Specielt detat arbejde med fysisk og psykisk funktionsnedsættelser samt det at havehaft kendskab til det gennem forældres funktionsnedsættelse ser ud til athave en positiv effekt. At arbejde med handicap og have kendskab til detkan både nedbryde fordomme og barrierer, samtidig med at det skaber etrum for at danne relationer (se yderligere forklaring i bilagstabel B4.4).

TABEL 8.5Estimater for faktorer, som påvirker sandsynligheden for at have partner, der harhenholdsvis fysisk og psykisk funktionsnedsættelse.Partner med fysiskfunktionsnedsættelseParameter- Standard-estimatfejl--0,650 ***0,0570,671 ***0,084--0,1900,1050,474 **0,1760,028 ***0,003---0,0060,049---0,037-0,204 **-0,216 *0,277 *0,0050,1390,077--0,153 *0,176-0,218 ***-0,333 ***-2,817 ***0,0600,067-0,1060,1170,0950,1450,165-0,0620,091-0,064-0,0810,160Partner med psykiskfunktionsnedsættelseParameter- Standard-estimatfejl--0,288 **0,1020,344 *0,145--0,958 ***0,1411,416 ***0,217-0,0060,004---0,587 ***0,086---0,149-0,341 **-0,1210,055-0,257-0,120-0,030--0,347 ***-0,058-0,104--0,048-1,453 ***0,1010,115-0,1730,2000,2030,2080,285-0,1000,154-0,109-0,1640,244

Uden fysisk funktionsnedsættelse1Mindre fysiskStørre fysiskUden psykisk funktionsnedsættelse1Mindre psykiskStørre psykiskAlderMand1KvindeGrundskoleuddannelse1Erhvervsuddannelse/kort videregåendeuddannelseMellemlang/lang videregående uddan-nelseI arbejde1LedigFørtidspensionEfterløn og folkepensionUnder uddannelseAndetHar ikke barn1Har barn uden handicapHar barn med handicapForældre havde ikke handicap, da re-spondenten var barn1Forældre havde handicap, da respon-denten var barnArbejde er ikke relateret til handi-cap/sindslidelse1Arbejde er relateret til handi-cap/sindslidelseKonstant

Seksualitet på dagsordenen. En håndbog om professionel støtte til voksne med funkti-onsnedsættelse.Heri understreger Socialministeriet: ”Seksualitet handlerikke kun om erotik, men i ligeså høj grad om sensualitet, sanselighed,kontakt, varme og intimitet”, samt at ”seksualitet er en integreret del afethvert menneske” (Socialstyrelsen, 2012). Vejledningen fordrer en åbendialog om seksualitet.Også i mediebilledet er handicap og parforhold kommet i fokus,hvor der er flere underholdningsprogrammer med fokus på at date medfunktionsnedsættelse fxUndateables(UK),De uperfekte(DK) ogPush Girls(US) samt tv-programmer somSexministeriet(DK) ogDanmark ifølge Bub-ber(DK), der har haft temaprogrammer om handicap og sex. Der erlangt fra fuld repræsentation af personer med handicap på tv, men detøgede fokus på sex og samliv – både i populærkultur og i foreninger –tyder alt i alt på et langsomt farvel til myten om den aseksuelle handicap-pede (Milligan & Neufeldt 2001) – en opfattelse af, at personer medhandicap er enten seksuelt dysfunktionelle, eller at de på grund af menta-le funktionsnedsættelser ikke kan have et gensidigt og ansvarligt sexliv.Der bliver i SHILD spurgt om parforhold, og herunder seksuali-tet. Vi tager i denne analyse udgangspunkt i, hvordan respondenterne harsvaret på, hvem de primært taler med om personlige ting og spørgsmålom sexliv, i hvilken grad de er tilfredse med deres sexliv, samt hvorvidtde nogensinde har købt sex. Spørgsmålet om købesex vil blive behandletseparat i et efterfølgende afsnit.Tabel 8.6 viser, at personer med funktionsnedsættelse i laveregrad har et aktivt sexliv end personer uden funktionsnedsættelse. Denpsykiske funktionsnedsættelse har en noget større betydning end denfysiske, hvilket stemmer overens med den større andel af personer medpsykisk funktionsnedsættelse, der ikke har en partner. Af personer udenfysisk funktionsnedsættelse har 13 pct. ikke noget sexliv, hvor det forpersoner med større fysisk funktionsnedsættelse er 33 pct. Større er an-delen for personer med større psykisk funktionsnedsættelse, hvor hele 42pct. ikke har noget sexliv.

Når vi udelukkende ser på de personer, der har et sexliv, mindskes be-tydningen af funktionsnedsættelse en smule; mens hver femte person iDanmark uden funktionsnedsættelse i lille grad eller slet ikke er tilfredsmed deres sexliv, så er det ca. hver tredje person med en grad af funkti-onsnedsættelse.Medicin for en lang række lidelser som depression, stress osv. ogandre ikke-psykotiske sindslidelser, der udgør 75 pct. af alle psykiskefunktionsnedsættelser, kan føre til en nedsat sexlyst. Blandt personermed fysisk funktionsnedsættelse har cirka halvdelen problemer med ar-me, ben, nakke og ryg, mens en tredjedel lider af andre somatiske syg-domme i hjerte, mave, kredsløb osv. Selvom få fysiske funktionsnedsæt-telser medfører observeret nedsættelse af seksuel respons, så kan reduce-ret mobilitet, lav energi, nedsat styrke, afhængighed af hjælp og eventueltmanglende privatliv i forbindelse med hjælpere gøre, at sexlivet i højeregrad skal planlægges.

Noget peger på, at den observerede forskel i parforhold for per-soner med psykisk funktionsnedsættelse kan føre til manglende erfaringog selvtillid. Den forstærkende negative spiral mellem erfaring og selvtil-lid kan mindske den seksuelle selvtillid forstået som ”egen tro på at kun-ne opleve ens seksualitet på en tilfredsstillende måde” (Taleporos &McCabe, 2001). I forlængelse heraf er det vigtigt at understrege, atspørgsmålet omtilfredshedi høj grad baserer sig på en sammenligningmed et ideal – her i form af detideelleellernormalesamleje eller sexliv.Hvor seksualitet i dag handler lige så meget om erotik, intimitet, sanse-lighed osv. som om samleje, så måler et spørgsmål om ”tilfredshed medsexliv” sandsynligvis en langt mere snæver tilgang til seksualitet.Tabel 8.7 viser faktorer, der har indflydelse på tilfredshed medsexliv for henholdsvis personer i og uden for et forhold. For personer,der ikke har en partner, har en mindre funktionsnedsættelse ingen betyd-ning, hvorimod et større har, mens alle typer og grader af funktionsned-sættelse har en negativ betydning for sexlivet for personer, der er i et par-forhold. Mindre funktionsnedsættelser giver altså først udslag, når maner i et tæt forhold, hvorimod det at møde personer og indgå i seksuellerelationer uden for parforholdet ikke er anderledes for personer med enmindre funktionsnedsættelse. Mennesker med funktionsnedsættelser op-lever dog generelt i mindre grad at have et tilfredsstillende sexliv end an-dre mennesker. Den statistiske model viser, at en funktionsnedsættelse,større eller mindre, fysisk eller psykisk, gør en forskel ogi sig selvreduce-rer tilfredsheden med sexlivet for mennesker, der har en partner. Hertilkommer nogle faktorer, som indirekte kan betyde noget for store grup-per af mennesker med funktionsnedsættelse. Tilfredsheden bliver nemligogså mindre, hvis man ikke har nogen at tale med om intime ting, og detgælder netop for en stor gruppe mennesker med funktionsnedsættelse,især psykisk. Tilfredsheden bliver også mindre for personer med højtBMI, et forhold, der gælder mange mennesker, som indtager medicinmod psykiske lidelser (se yderligere forklaring i bilagstabel B4.5).

TABEL 8.7Estimater for faktorer, som påvirker sandsynligheden for at være tilfreds med sitsexliv, særskilt for personer med og uden partner.Har en partnerParameter- Standard-estimatfejl---0,304 ***0,055-0,600 ***0,080---0,608 ***0,094-0,726 ***0,155-0,025 ***0,002--0,105 *0,044---0,034-0,151 *--0,237 *-0,138-0,176 *-0,0090,036-1,633 ***0,993 ***-0,012-0,005 *0,983 ***0,0570,062-0,0960,1100,0870,1640,156-0,0990,109-0,0560,0020,188Har ikke en partnerParameter- Standard-estimatfejl--0,0080,138-0,486 *0,204---0,1660,189-0,787 *0,333-0,027 ***0,006---0,684 ***0,113--0,221-0,054-0,038-0,4040,1400,156-0,318-N/A0,647 ***-0,210-0,039 ***1,534 ***0,1350,147-0,1840,2590,2580,2410,363-N/A0,177-0,1170,0110,432

I begyndelsen af 00’erne startede en heftig debat om handicappedes rettil at have adgang til købesex. I 2012 kom der et forslag om, at Socialmi-nisteriets vejledning til handicapmedhjælpere og sundhedspersonale skul-le fjerne en paragraf, der giver handicappede ret til at få formidlet kon-takt til prostituerede. Københavns Kommune havde allerede i 2007 lavetforbud mod, at hjælpere sætter personer med handicap i kontakt medprostituerede. Paragraffen er i dag slettet, og tilbuddet varierer fra kom-mune til kommune.Debatten om handicap og ”retten” til at få vejledning til købesexkan ses som en øget forståelse for, at mennesker med handicapogsåerseksuelle mennesker, men er nok snarere en del af en meget større dis-

kussion om, hvorvidt købesex egentlig er enret,og om det skal forbydeseller ej. Denne analyse er ikke et indspark i denne debat, men søger atsupplere diskussionen om handicap og adgang til købesex med statistiskbelæg, der ikke tidligere har været adgang til. I debatten er der ofte fokuspå mennesker, der bor på institution, for hvem der i SHILD højst sand-synligt er et stort frafald. Der er dog ikke noget større statistisk grundlag,der viser, at personer med funktionsnedsættelse generelt skulle gøre merebrug af købesex end personer uden funktionsnedsættelse.Vi tager højde for, at ikke alle, der har købt sex, vil svare, at dehar gjort det, men der er ingen grund til at tro, at personer med og udenfunktionsnedsættelse vil svare forskelligt. Ud af 8.724 kvinder, der harsvaret, har blotsekskvinder svaret, at de har købt sex. Analyseudvalget idette afsnit er derfor i resten af analysen begrænset til mænd i Danmark.TABEL 8.8Mænd fordelt efter, om de har købt sex, særskilt for type og grad af funktionsned-sættelse. Procent.Mindre psykisk funkti-onsnedsættelse8218Større psykisk funkti-onsnedsættelse83 ***17 ***Mindre fysisk funkti-onsnedsættelseStørre fysisk funkti-onsnedsættelseIngen fysisk funkti-onsnedsættelseIngen psykisk funkti-onsnedsættelse8812

Tabel 8.8 viser, hvor stor en andel af mænd, der har svaret, at de harkøbt sex. I gennemsnit har 12 pct. svaret, at de har købt sex, hvilket sva-rer til 280.500 mænd. Andelene af mænd med mindre eller større psykiskfunktionsnedsættelse, der har købt sex, er 17-18 pct. 3-5 procentpointhøjere end for personer med fysisk funktionsnedsættelse. Forskellen erdog ikke så stor, som man let kan få indtryk af i debatten om handicapog købesex.Det er interessant, at det, når man tager højde for relevante fak-torer, som er beskrevet i tabel 8.9, kun er mænd med en mindre fysiskfunktionsnedsættelse, der i højere grad har købt sex end både personermed større fysisk funktionsnedsættelse og uden. Den større forskel for

personer med psykisk funktionsnedsættelse, der er at finde i tabel 8.8,hænger sandsynligvis sammen med, at en langt højere andel af dissemænd ikke har nogen partner eller barn. I tabel 8.9 tages der højde fordenne faktor, og sammenhængen forsvinder (se yderligere forklaring ibilagstabel B4.6).TABEL 8.9Estimater for faktorer, som påvirker sandsynligheden for at have købt sex. Mænd.Uden fysisk funktionsnedsættelseMindre fysiskStørre fysiskUden psykisk funktionsnedsættelse1Mindre psykiskStørre psykiskAlderMand1KvindeGrundskoleuddannelse1Erhvervsuddannelse/kort videregående uddannelseMellemlang/lang videregående uddannelseI arbejde1LedigFørtidspensionEfterløn og folkepensionUnder uddannelseAndetHar ikke partner1Snakker intimt med partnerHar ikke barn1Har barnBMIKonstant1

Det at have en partner eller et barn har en negativ effekt på sandsynlig-heden for at have købt sex, mens et højt BMI øger sandsynligheden. Alt ialt viser den statistiske model, at baggrundsfaktorer som uddannelse, al-der og beskæftigelse ikke spiller nogen rolle. Faktorer, der ellers genereltforklarer megen adfærd, virker ikke til at kunne forklare, hvilke mændder køber sex. SHILD muliggør dog en fremtidig undersøgelse af moti-ver og grupper af købere, da det indeholder en række af spørgsmål angå-ende personlighedstyper, risikovillighed osv. Den højere procentdelblandt mennesker med psykisk funktionsnedsættelse beror altså på indi-

Vi finder i dette kapitel, at personer med psykisk funktionsnedsættelsehar en lavere sandsynlighed for at have en partner, mens fysisk funkti-onsnedsættelse ingen effekt har på denne sandsynlighed. Der er stor for-skel på, hvilke personer som er sammen med en partner med en funkti-onsnedsættelse. Egen psykiske funktionsnedsættelse øger sandsynlighe-den for at have en partner med sindslidelse, og samme tendens er der forfysisk funktionsnedsættelse, men de to former for funktionsnedsættelserhar en cross-over-effekt. Specielt unge og voksne i alderen 16-40 år meden psykisk funktionsnedsættelse har et mere negativt syn på det at findeog bo sammen med en partner i fremtiden. Endelig går psykisk funkti-onsnedsættelse i høj grad ud over sexlivet, og personer med psykiskfunktionsnedsættelse har i lavere grad et aktivt sexliv.Resultaterne peger således på, at ikke alle mennesker har sammemulighed for at indgå i sunde intime relationer/primære sociale relatio-ner, hvilket kan begrænse den enkeltes realisering af sig selv. Analysenom sexkøb viser, at mænd med en mindre fysisk funktionsnedsættelse ihøjere grad har købt sex end mænd uden funktionsnedsættelse, mens dettilsvarende ikke gælder for mænd med større grad af fysisk funktionsned-sættelse. Mænd med psykisk funktionsnedsættelse, større eller mindre,har heller ikke et større forbrug af købesex end andre mænd. Dette gæl-der, når andre faktorer er holdt konstant. Det forhold, at mænd medfunktionsnedsættelser i højere grad end andre mænd er enlige, vil imid-lertid betyde, at mænd med funktionsnedsættelse i den virkelige verdenkøber lidt mere sex end andre mænd.

DISKRIMINATIONDiskrimination kan antage mange former og findes på mange niveauer idet danske samfund. Karakteren og omfanget af diskrimination kan væresvær at måle. Hertil kommer, at diskrimination og forskelsbehandlingkan komme til udtryk som forskellige typer: institutionel og ikke-institutionel, direkte og indirekte, bevidst og ubevidst (Jensen m.fl., 2012).Det er ofte svært at skelne mellem de forskellige typer i praksis, men fæl-les er, at diskrimination kan virke hæmmende på adgang, ligestilling oghermed inklusion. Når vi analyserer diskrimination, er det for i forlæn-gelse af kapitlet om deltagelse (kapitel 7) at undersøge, hvorvidt personermed funktionsnedsættelse er mere udsatte for negativ forskelsbehandling.I fortsættelse heraf vil vi i kapitel 10 se på emnet voldelig adfærd over forog af mennesker med funktionsnedsættelse.Diskrimination finder sted, når personer bliverusagligtellerulov-ligtforskelsbehandlet, fordi de opfattes som forskellige fra andre entendirekte eller indirekte. Endvidere defineres forskelsbehandling som væ-rende karakteriseret ved dimensioner som: at være udsat for ringere be-handling, at være frataget eller nægtet almengældende friheder og ret-tigheder samt chikane. Nogle franske sociologer påviser, at man, for atføle sig diskrimineret, ikke blot skal være, men også skal føle sig ligevær-dig (Boisen, 2013). For at føle sig diskrimineret kræver det, at man ser sigselv som et menneske, der er lige med andre. Mens de demokratiske

Funktionsnedsættelse og handicap er blot én af mange identitetsmæssigekategorier, og diskrimination finder ikke blot sted inden for disse, men iligeså høj grad i samspillet mellem etnisk oprindelse, køn, alder, handicap,seksuel orientering eller religion – og disse er i realiteten kategorier, derer svære at adskille. Man taler om ”dobbeltdiskrimination”, hvis der er tofaktorer til stede og om ”multipel diskrimination”, når diskriminationfinder sted på baggrund af, at flere faktorer samvirker (Institut for Men-neskerettigheder, 2011).I praksis finder diskrimination ofte sted i samspillet mellem ka-tegorier i en specifik kontekst. Teorien omintersektionaliteter en tilgang tilat analysere multiple, intersektionelle og komplekse sociale relationer(McCall, 2005). Den bygger på, at sociale kategorier som køn, seksualitetog etnicitet ikke blot er summen af hinandens dele, men i høj grad ersammenvævede og hermed umulige at adskille i deres effekter. I en meresimpel form vil det fx betyde, at diskrimination på baggrund af funkti-onsnedsættelse vil være forskellig for en kvinde med anden etnisk bag-grund og en homoseksuel mand, der er etnisk dansk og ikke er i arbejde.Vi har derfor i analysen fokus på, hvorvidt personer med fysisk og psy-kisk funktionsnedsættelse i højere grad er udsat for multipel diskrimina-tion end personer uden og kommer ind på kategoriernes sammenvæven-de karakter.Diskrimination og manglende tilgængelighed for personer medfunktionsnedsættelse ogholdningeri samfundet er gensidigt afhængige.Som beskrevet tidligere har der været et øget fokus på handicappets soci-ale karakter, hvorfor der også er kommet øget fokus på, hvordan sam-fundet kan indrette sig, så tilgængeligheden øges. Øget kendskab til, for-ståelse for og villighed til at omstrukturere kan alt sammen bidrage til, at

Er personer med funktionsnedsættelse mere udsatte i forhold til for-skelsbehandling på baggrund af andre faktorer end funktionsnedsæt-telse som fx køn, etnicitet, seksualitet osv.?I hvor høj grad bliver personer med funktionsnedsættelse udsat fordirekte forskelsbehandling på baggrund af deres funktionsnedsættel-se, og varierer det afhængigt af grad og synlighed?Hvem står oftest bag forskelsbehandlingen?Hvilke faktorer har indflydelse på, hvorvidt man har en positivholdning til at arbejde med og omgås personer med funktionsned-sættelse?

Vi finder, at personer med funktionsnedsættelse i langt højere grad erudsat for generel diskrimination på baggrund af en række kategorier somkøn, etnicitet, alder osv. end personer uden funktionsnedsættelse. Forpersoner med psykisk funktionsnedsættelse er forskellene signifikante foralle kategorier. Analyserne tyder på en smittende effekt, hvor personermed funktionsnedsættelse både rammes af generel diskrimination ogspecifik diskrimination på baggrund af deres funktionsnedsættelse. Denspecifikke diskrimination forstærkes, hvis funktionsnedsættelsen er størreeller synlig. Diskriminationen finder ofte sted i institutionaliserede omgi-velser som fx på arbejdspladsen, i uddannelsen eller i mødet med sund-hedssystemet osv., og personer i Danmark er generelt mest forbeholdnefor at arbejde sammen med en person med en psykisk funktionsnedsæt-telse. Dog er personer med fysisk funktionsnedsættelse mere åbne overfor at arbejde med en person med psykisk funktionsnedsættelse, menden omvendte effekt er ikke at finde.

Vi tager i dette kapitel udgangspunkt i denoplevede diskriminationogså kal-det den ”subjektive” diskrimination, der ret simpelt er en oplevelse afeller følelse af at blive diskrimineret, og som suppleres af denfaktiskeeller ”objektive” diskrimination, der indebærer konkret og ulovlig for-skelsbehandling. Den oplevede diskrimination er også i nogle tilfælde enulovlig hændelse, men dette kan ikke nødvendigvis bevises. Den opleve-de diskrimination muliggør at vi kan belyse en mere bred tilgang til, hvadder kan befordre en følelse af eksklusion.TABEL 9.1Personers oplevede diskrimination fordelt på type og grad af funktionsnedsættel-se. Procent.Mindre psykisk funkti-onsnedsættelse13931131815436Større psykisk funkti-onsnedsættelse12 ***11 ***8 ***14 ***4 ***23 ***32 ***5 ***48 ***Mindre fysisk funkti-onsnedsættelseStørre fysisk funkti-onsnedsættelseIngen fysisk funkti-onsnedsættelseIngen psykisk funkti-onsnedsættelse964617N/A120

I SHILD 2012 svarer respondenterne på, om de føler sig diskrimineretpå baggrund af funktionsnedsættelse. SHILD spørger ligeledes om, manføler sig forskelsbehandlet på bagrund af alder, køn, etnicitet, religion,seksuel orientering, udseende og familiemedlems funktionsnedsættelse.Forskelsbehandling har ofte en form for smittende karakter, og det erderfor interessant at undersøge, om personer med funktionsnedsættelsehar øget risiko for at blive diskrimineret på baggrund af andre faktorersom køn, etnicitet osv., og om man derfor kan tale om, at de generelt ermere udsat for diskrimination.

Tabel 9.1 viser, at såvel fysisk som psykisk funktionsnedsættelsei sig selv er baggrund for, at store grupper oplever diskrimination. Men-nesker med funktionsnedsættelse oplever imidlertid også i høj grad deforskellige andre former for diskrimination. Især falder det i øjnene, atpersoner med psykisk funktionsnedsættelse i langt højere grad opleverdiskrimination på baggrund afallede faktorer, vi har spurgt om. Menne-sker med fysisk funktionsnedsættelse bliver dog også diskrimineret formange forhold. Kun for køn, seksuel orientering og religion er der ingensignifikant forskel på, hvor meget mennesker med fysisk funktionsned-sættelse og andre mennesker bliver diskrimineret.Værst står det til for de ca. 80.000 personer i Danmark med stør-re psykisk funktionsnedsættelse, hvor hele 32 pct. har oplevet at blivediskrimineret på baggrund af deres funktionsnedsættelse, handicap ellersygdom. Andelen er 23 pct. for personer med større fysisk funktionsned-sættelse.Forskelsbehandling på baggrund af udseende eller funktionsned-sættelse er de mest fremtrædende former for diskrimination af anden art,som personer med fysisk funktionsnedsættelse eller psykisk funktions-nedsættelse bliver udsat for. Betydningen af udseende, højde og vægt erstørst for personer med psykisk funktionsnedsættelse, som ofte tager påsom følge af deres medicin. Samlet set har cirka halvdelen af de 260.000personer med en psykisk funktionsnedsættelse oplevet en form for dis-krimination, mens tallet er ca. 20 pct. for personer uden funktionsned-sættelse. Den hyppigste diskriminations faktor for personer, der ikke harrapporteret en funktionsnedsættelse, er ligeledes alder og højde, udseen-de og vægt. Cirka hver fjerde person med en psykisk funktionsnedsættel-se har oplevet diskrimination på baggrund af udseende, højde og vægt,mens dette kun gælder 7 pct. af personer uden.

TABEL 9.2Estimater for faktorer, som påvirker sandsynligheden for at have oplevet genereldiskrimination (alder, køn, etnicitet, religion, seksualitet, udseende, højde ogvægt).Uden fysisk funktionsnedsættelse1Mindre fysiskStørre fysiskUden psykisk funktionsnedsættelse1Mindre psykiskStørre psykiskAlderMand1KvindeGrundskoleuddannelse1Erhvervsuddannelse/kort videregående ud-dannelseMellemlang/lang videregående uddannelseI arbejde1LedigFørtidspensionEfterløn og folkepensionUnder uddannelseAndetHar ikke partner1Har partner uden funktionsnedsættelseHar partner med funktionsnedsættelseHar ikke barn1Har barn uden funktionsnedsættelseHar barn med funktionsnedsættelseBMIKonstantParameterestimat-0,318 ***0,349 ***-0,344 ***0,475 ***-0,023 ***-0,349 ***--0,242 ***-0,073-0,921 ***0,100-0,0040,248 ***0,437 ***--0,219 ***0,041--0,415 ***-0,195 *0,012 ***-1,229 ***Standardfejl-0,0550,081-0,0810,1250,002-0,043-0,0580,060-0,0780,1140,1210,0740,121-0,0530,070-0,0560,0920,0020,125

Tabel 9.2 viser faktorer, der har indflydelse på generel diskrimination,altså det, der ikke direkte tilskrives egenellerfamilies funktionsnedsættel-se. Alle former for funktionsnedsættelse øger sandsynligheden for at bli-ve diskrimineret signifikant. Modellen tyder på en udbredt sammenhængmellem de forskellige typer af diskrimination, hvor personer med funkti-onsnedsættelse ikke blot bliver diskrimineret på baggrund af deres funk-tionsnedsættelse, men også er mere udsatte for andre former for diskri-mination på baggrund af fx alder, etnicitet osv. Størst er effekten af denpsykiske funktionsnedsættelse. Sammenhængen kan imidlertid også væreudtryk for, at personer med psykisk funktionsnedsættelse, der udsættesfor diskrimination på baggrund af funktionsnedsættelse, er tilbøjelige til

Graden af funktionsnedsættelse har imidlertid ikkesignifikantbetydningfor risikoen for at blive udsat forgenerel diskrimination,der tilskrives alder,køn, etnicitet, religion, seksualitet, udseende, højde og vægt (tabel 9.3).Dog er der stor forskel på graden af funktionsnedsættelse, når det angårspecifik diskrimination,der dækker over diskrimination, som foregår påbaggrund af egen funktionsnedsættelse.TABEL 9.3Personer udsatfor diskrimination fordelt på type og grad af funktionsnedsættelse.Procent.Mindre fysisk funkti-onsnedsættelseMindre psykisk funk-tionsnedsættelse3015Større psykisk funk-tionsnedsættelse3432 ***Større fysisk funkti-onsnedsættelse2423 ***Ingen fysisk ellerpsykisk funktions-nedsættelseGenerel diskriminationSpecifik diskrimination18N/A

Personer med en større fysisk funktionsnedsættelse har tre gange størresandsynlighed for at have været udsat for diskrimination end personermed en mindre fysisk funktionsnedsættelse. Samme tendens ser vi hospersoner med psykisk funktionsnedsættelse, hvor sandsynligheden er lidtover dobbelt så stor for at have været udsat for diskrimination.Mens forrige afsnit viser, at personer med funktionsnedsættelse ilangt højere grad er udsat for generel og multipel diskrimination i forholdtil personer uden, ser vi nu nærmere på karakteren af den diskrimination,som personer med funktionsnedsættelse tilskriver deres funktionsned-

sættelse. Først ser vi på, hvilken rolle grad og synlighed af funktionsned-sættelsen spiller, og herefter ser vi på, inden for hvilke rammer diskrimi-nationen finder sted.Alt i alt oplever 13 pct. af den danske befolkning at have væretudsat for diskrimination på baggrund af deres funktionsnedsættelse. Igennemsnit rapporterer 12 pct. af befolkningen med en fysisk funktions-nedsættelse (93.000 personer), at de har oplevet diskrimination på bag-grund af denne. For psykisk funktionsnedsættelse er andelen hele 20 pct.,svarende til 51.000 personer.TABEL 9.4Personer, der har oplevet diskrimination på baggrund af funktionsnedsættelse,særskilt for type og grad af funktionsnedsættelse. Procent.Mindre fysisk funktionsnedsættelseStørre fysisk funktionsnedsættelseFysisk funktionsnedsættelse, gennemsnitMindre psykisk funktionsnedsættelseStørre psykisk funktionsnedsættelsePsykisk funktionsnedsættelse, gennemsnitFysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, totalProcent7231214322013Personer i population32.35660.12493.14724.67625.44951.350110.462

I tabel 9.5 ser vi på, hvilke faktorer der påvirker sandsynligheden for atblive udsat for specifik diskrimination for populationen af personer medhenholdsvis fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. For begge funkti-onsnedsættelser har graden af funktionsnedsættelse en betydning. Sand-synligheden stiger med alderen, hvilket nok hænger sammen medspørgsmålets retrospektive karakter, idet SHILD spørger om, hvorvidtman har oplevet diskrimination. Kvinder med fysisk funktionsnedsættel-se oplever i højere grad diskrimination end mænd, mens køn ingen be-tydning har i forbindelse med psykisk funktionsnedsættelse (se yderligerebilagstabel B5.2).

en persons stigma er synligt i form af mobilitetshjælpemidler, bliverfunktionsnedsættelsen synlig i første kontakt, mens man i andre tilfældeikke ved, om andre personer har ”opdaget” funktionsnedsættelsen, ellerman selv har ”afsløret” den (Goffman, 1986, s. 49). Eksempelvis harpersoner med et synligt handicap signifikant lavere sandsynlighed for atkomme i beskæftigelse end personer med et ikke-synligt handicap (Lar-sen m.fl., 2008)Ud over at rapportere deres fysiske og psykiske helbred, så harrespondenterne også svaret på, hvorvidt en fremmed i løbet af fem mi-nutter ville lægge mærke til deres handicap, helbred eller psykiske lidelse.I det følgende afsnit vil vi se nærmere på sammenhængen mellem synlig-hed af funktionsnedsættelse og udsathed for diskrimination. Modellenviser måske ikke overraskende, at funktionsnedsættelsens synlighed haren relativt stor betydning for, hvor udsat man er for diskrimination påbaggrund af den.FIGUR 9.1Personer, der oplever generel diskrimination fordelt på funktionsnedsættelsenssynlighed. Særskilt for type og grad af funktionsnedsættelse (fsn.). Procent.50454035Procent302520151050Mindre fysisk fsn.Større fysisk fsn.Mindre psykisk fsn. Større psykisk fsn.Ikke synlig funktionsnedsættelse

dre psykisk funktionsnedsættelse, der har oplevet generel diskrimination,stiger med ca. 50 pct., hvis funktionsnedsættelsen er synlig, mens sand-synligheden for personer med større psykisk funktionsnedsættelse tilsva-rende stiger med hele 75 pct.Dette indikerer, at det ikke så meget er egen vurdering af alvoreneller graden af psykiske lidelse, men mere, hvor tydelig den fremstår imødet med en anden person, der har betydning for at blive udsat forgenerel diskrimination. Da synlighed her er defineret ved, at en frem-med ”opdager” en persons funktionsnedsættelse, stiller det store krav tilpersoners forhandling eller evne til ikke atafsløreellerfremvisesin psykiskesårbarhed fx på arbejdspladsen eller i kontakten med kommunal admini-stration, hvor cirka halvdelen af diskriminationen finder sted. I sidsteende kan den højere risiko for at opleve generel diskrimination resultere i,at personer helt tier stille om deres psykiske funktionsnedsættelse.

Figur 9.2 viser ligeledes, at både grad og synlighed af funktionsnedsættel-se har stor betydning for, hvor udsat en person er for specifik diskrimi-nation. Personer med synlig funktionsnedsættelse har i gennemsnit dob-belt så stor sandsynlighed for at have oplevet at blive negativt forskels-behandlet på baggrund af deres funktionsnedsættelse i forhold til perso-ner, der har en ikke-synlig funktionsnedsættelse. Den relative betydningaf synlighed er lige stor for alle grupper med funktionsnedsættelse, nårdet kommer til specifik diskrimination på baggrund af funktionsnedsæt-telse, mens den er størst for personer med psykisk funktionsnedsættelse,når det angår generel diskrimination. Analysen bygger på, hvorvidt re-spondenterne i SHILD selv rapporterer, at andre vil opdage deres funk-tionsnedsættelse. Egentlig er det ikke overraskende at personer, der selvopfatter deres funktionsnedsættelse som synlig, både er mere udsatte fordiskrimination, men også i højere grad vil tilskrive diskrimination dennesynlighed.

I SHILD spørger vi ind til,hvempersoner som oplever forskelsbehand-ling oplever at blive forskelsbehandlet af, når det sker på baggrund affunktionsnedsættelse, handicap eller sygdom. Personer med funktions-nedsættelse oplever hyppigst diskrimination fra arbejdsgiver, personale,kolleger og medstuderende (24 pct.), familie eller slægtninge (20 pct.) ogpersonale i den kommunale administration (15 pct.) – (se tabel 9.6).Samlet set finder næsten halvdelen af den diskrimination, somdanskerne betegner for den vigtigste, sted i mødet med eller i relationer iinstitutioner som arbejde, uddannelse og sundhedssystemet. Tallene un-derbygger, at personer med funktionsnedsættelse ikke blot i højere gradhar sværere ved at deltage på arbejdsmarkedet, men ligeledes, de, når dedeltager, er udsat for diskriminerende forhold, der kan fordre yderligereeksklusion.At rette fokus mod rum og plads til personer med funktionsned-sættelse i samfundet kan gøres på flere måder: dels ved at spørge perso-nerne med funktionsnedsættelse, om de oplever forskelsbehandling (jf.forrige afsnit), og dels ved at spørge den danske befolkning om deres

Respondenterne bliver i SHILD spurgt om, hvorvidt de er villige til atarbejde sammen med en person, der enten har en fysisk funktionsned-sættelse eller en psykisk funktionsnedsættelse. Tabel 9.7 viser, at der isærer betænkelighed ved at arbejde sammen med en person med en psykiskfunktionsnedsættelse.Mindre end en tiendedel (8 pct.) ville være i tvivl eller ikke arbej-de sammen med en person med en fysisk funktionsnedsættelse, mens deter mere en fjerdedel (25 pct.), som enten vil være i tvivl eller ikke arbejdesammen med én, som har en psykisk funktionsnedsættelse. Personer iDanmark skelner altså tydeligt mellem konsekvenser og eventuelle be-

kymringer ved at være kollega til en person med psykisk og fysisk funkti-onsnedsættelse. Tabel 9.7 viser yderligere, at hver tredje person i Dan-mark uden at tøve ville sige ja til at arbejde med en person med funkti-onsnedsættelse. Umiddelbart skulle man tro, at åbenhed over for at ar-bejde med en person med fysisk funktionsnedsættelse skulle øge åben-hed over for at arbejde sammen med en person med psykisk funktions-nedsættelse og omvendt. Samlet set vil cirka halvdelen af de personer,der uden tøven ville sige ja til at arbejde sammen med en person medfysisk funktionsnedsættelse, enten først overveje det, være i tvivl ellersige nej, hvis det drejer sig om en person med psykisk funktionsnedsæt-telse. Dette tal er imidlertid knap 100 pct., hvis man ser på, hvor stor enandel de personer, der uden tøven ville arbejde med en person med psy-kisk funktionsnedsættelse, der også ville sige ja til at arbejde med en per-son med fysisk funktionsnedsættelse.Vi ser nu nærmere på, hvilke personer der svarer ”ja, uden tøven”til, om de vil arbejde sammen med personer med henholdsvis fysisk ogpsykisk funktionsnedsættelse. I tabel 9.8 er listet de faktorer, der har ind-flydelse på sandsynligheden for at have en positiv holdning. De enesteinsignifikante faktorer for at ville arbejde med en person med fysiskfunktion er selv at have en psykisk funktionsnedsættelse. Omvendt erpersoner, der har en større fysisk funktionsnedsættelse mere rummeligeover for ideen om at arbejde med personer med psykisk funktionsned-sættelse end personer uden en fysisk funktionsnedsættelse (se yderligereforklaring i bilagstabel B5.3).Kendskab til funktionsnedsættelse er med til at nedbryde for-domme – det er mantraet for de fleste oplysningskampagner om handi-cap og funktionsnedsættelse i Danmark. Den statistiske model viser daogså, at personer, der kender til og ses med personer med funktionsned-sættelse, er mere positive, når de bliver spurgt, om de ville arbejde medpersoner med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse end personer, derikke kender nogen.Yderligere har det at have en partner og det at være kvinde enpositiv effekt på holdningen til at arbejde med personer med fysisk funk-tionsnedsættelse, mens der ingen forskel er i forhold til at arbejde medpersoner med psykisk funktionsnedsættelse. Uddannelse har overrasken-de en omvendt effekt for henholdsvis fysisk og psykisk funktionsnedsæt-telse, hvor personer med en videregående uddannelse er mere toleranteover for fysisk funktionsnedsættelse, men i signifikant højere grad er tø-

vende over for at ville arbejde med personer med psykisk funktionsned-sættelse set i forhold til personer uden en videregående uddannelse.TABEL 9.8Estimater for faktorer, som påvirker sandsynligheden for at ville sige ”ja, udentøven” til at ville arbejde med personer med henholdsvis fysisk og psykisk funkti-onsnedsættelse.Arbejde med person medArbejde med person medfysisk funktionsned-psykisk funktionsned-sættelsesættelseParameter-Parameter-estimat Standardfejlestimat Standardfejl0,165 ***0,048-0,0060,0440,357 ***0,0770,229 ***0,0661,263 ***0,119N/AN/A-----0,1450,0750,399 ***0,070-0,0250,1270,744 ***0,1120,016 ***0,0020,005 **0,002----0,092 **0,035-0,0380,033-----0,0070,380 ***-0,180 *0,308 **0,1640,0410,015-0,125 **0,089-0,0830,231 **--0,150 ***--0,145 ***0,1380,0460,050-0,0790,1070,0890,0660,111-0,0460,060-0,0450,081-0,038-0,0360,114-0,137 **-0,216 ***-0,364 ***0,489 ***0,433 ***0,0040,056--0,0110,082-0,088 *0,316 ***--0,095 **--0,070 *-0,673 ***0,0440,047-0,0720,0880,0750,0680,107-0,0450,057-0,0440,071-0,037-0,0350,113

Uden fysisk1Mindre fysisk funktionsnedsættelseStørre fysiskUden psykisk1Mindre psykisk funktionsnedsættelse1Større psykiskAlderMand1KvindeGrundskoleuddannelse1Erhvervsuddannelse/kort videregåendeuddannelseMellemlang/lang videregående uddan-nelseI arbejde1LedigFørtidspensionEfterløn og folkepensionUnder uddannelseAndetHar ikke partner1Har partner uden funktionsnedsættelseHar partner med funktionsnedsættelseHar ikke barn1Har barn uden funktionsnedsættelseHar barn med funktionsnedsættelseKender ikke en person med funktions-nedsættelseKender en person med funktionsned-sættelsen nuHar ikke kendt en person med funkti-onsnedsættelseHar kendt en person med funktionsned-sættelseKonstant

Personer med funktionsnedsættelse bliver i langt højere grad udsat fordiskrimination, specielt personer med psykisk funktionsnedsættelse ermere udsat for diskrimination på alle områder. Resultaterne viser hermed,at personer med funktionsnedsættelse generelt er mere udsatte og sårba-re over for negativ forskelsbehandling, også når det kommer til eksem-pelvis køn eller etnicitet. Det tyder på, at der er tale om en generel udsat-hed, der kræver, at der kommer et større blik for funktionsnedsættelsenskontekst og de intersektioner af kategorier, som en person bevæger sig i.I forlængelse heraf kan man også være kritisk over for, hvordan mansom person tilskriver omgivelsernes diskrimination til enkelte karakteri-stika. Hvornår finder diskriminationen sted på baggrund af køn, fysiskefunktionsnedsættelse eller overvægt? At foretage intersektionelle analyserer udfordrende og bliver ofte blot en sum af dét at være kvinde, dét atvære homoseksuel og dét at have en funktionsnedsættelse, selvom det ipraksis er mere nuanceret.På baggrund af forskellene finder vi i forbindelse med generel ogspecifik diskrimination, at personer med funktionsnedsættelse i højeregrad bliver udsat for generel diskrimination, og at risikoen for at bliveudsat for diskrimination på baggrund af funktionsnedsættelse er størrefor personer med større fysisk funktionsnedsættelse end for personermed mindre fysisk funktionsnedsættelse, mens graden af psykisk funkti-onsnedsættelse ingen betydning har, men synligheden har. Yderligerebliver personer med synlige psykiske funktionsnedsættelser i højere gradudsat for specifik diskrimination. Diskriminationen finder i næsten halv-delen af tilfældene sted på arbejdspladsen, i kontakten med sundhedssy-stemet eller i andre institutioner. Generelt er personer i Danmark mestforbeholdne over for at arbejde med personer med psykiske funktions-nedsættelser, dog er personer, der selv har en fysisk funktionsnedsættelse,en del mere positive over for dette.Resultaterne er interessante, idet bekæmpelse af diskriminationaf personer med funktionsnedsættelse hermed i lige så høj grad handlerom at se på diskrimination, der sker på baggrund af fx alder eller etnicitet.Der er altså behov for initiativer, der arbejder på tværs af gængse katego-rier, ligesom en generel udbredelse af viden, der kan forebygge og ned-bryde fordomme, er nødvendig.

VOLDBåde diskrimination og vold er overgreb, og begge typer af overgreb harsåvel fysiske som psykiske, sociale, økonomiske og praktiske konsekven-ser. Konsekvenserne kan være forskellige alt efter den enkeltes erfaringermed vold, og hvordan de er kommet til udtryk. At være systematisk ud-sat for overgreb har alvorlige konsekvenser for den voldsudsattes selv-værd og som følge heraf for udviklingen både fysisk, psykisk og socialt.At være udsat for diskrimination og vold er i et ligestillingsperspektiv afsamme alvorlighedsgrad. I denne rapport behandler vi de to typer afovergreb forskelligt for ikke at overse vigtige træk ved voldens væsen(Johansen & Madsen, 1999a, 1999b), da vold og forskelsbehandling ikkeer det samme. I foregående kapitel er der fokus på forskelsbehandling,og i dette kapitel har vi fokus på vold. Kapitlet besvarer følgene spørgs-mål:

Vi finder, at personer med funktionsnedsættelse har større risiko for atblive udsat for krænkelser af fysisk eller psykisk art, det være sig vold,seksuelle overgreb, trusler, psykisk vold eller økonomisk tvang. Vi finderyderligere, at personer med funktionsnedsættelse i højere grad lever iforhold, som er præget af vold, og at det drejer sig om flere kvinder endmænd. Vi kan imidlertid ikke bekræfte, at der for kvinder med funkti-onsnedsættelse er en ekstra effekt, det vil sige, at de på baggrund af toulighedsskabende strukturer yderligere er udsatte.

Vi anskuer vold mod bestemte grupper i samfundet som et samfunds-problem og ser vold som et resultat af generelle samfundsbestemtestrukturer og ikke af individuel handling. Vold og funktionsnedsættelseer særskilte emner, men det er vigtigt at sætte dem i relation til hinandenfor ikke at overse, at personer med funktionsnedsættelse kan have behovfor støtte i relation til voldsudsættelse.BOKS 10.1Definition af vold.”Vold er en handling eller trussel, der – uanset formålet – er egnet til eller skader en andenpersons integritet, eller som skræmmer, smerter eller skader personen – uanset om personener barn eller voksen. Volden kan have samme effekt på andre personer, der overværer elleroverhører handlingen. Volden kan både være en bevidst handling eller en handling, der sker iaffekt. Handlingen overskrider samfundets love og normer.”Kilde: http://www.socialstyrelsen.dk/siso/fysisk-psykisk-vold/fakta-1/defi.

Ifølge et større systematisk studie er både børn og voksne med funkti-onsnedsættelse i større risiko for at blive udsat for vold i forhold til per-soner uden funktionsnedsættelse (Hughes m.fl., 2012). I dette kapitelundersøger vi derfor, om personer med funktionsnedsættelse udsættesmere for vold end personer, som ikke har en funktionsnedsættelse, ogom den vold, de udsættes for, er af en specifik karakter.Vold antager mange former, og i kapitlet her anvender vi kon-krete kategoriseringer af voldstyper: psykisk, fysisk, økonomisk og seksu-el vold, og vi undersøger også, hvilken relation vold udløses i. Figur 10.1angiver, hvilken handling den enkelte voldstype dækker over, og giver

lysninger om voldens form, relation, og om den udøves af en mand ellerkvinde, bidrager vi med ny viden til det underbelyste område om vold ogfunktionsnedsættelse.TABEL 10.1Personer med funktionsnedsættelse, der har oplevet vold, særskilt for voldstyperog for type og grad af funktionsnedsættelse. Procent.Mindre psykisk funkti-onsnedsættelse173011383671413Større psykisk funkti-onsnedsættelse19 ***35 ***14 ***4 ***8 ***39 ***9 ***16 ***13 ***Mindre fysisk funkti-onsnedsættelseStørre fysisk funkti-onsnedsættelseIngen fysisk funkti-onsnedsættelseIngen psykisk funkti-onsnedsættelse91771320557

Tabel 10.1 viser fordelingen for forskellige typer af vold, og hvilke relati-oner volden udøves i, særskilt for grad og type af funktionsnedsættelse. Ialt bliver 180.000 personer med enten mindre eller større fysisk funkti-onsnedsættelse udsat for vold – det kan både være trusler om vold, atblive nedværdiget, kaldt øgenavne, slået og rusket i. Cirka 100.000 perso-ner med enten mindre eller større funktionsnedsættelse udsættes for fy-sisk eller seksuel vold. Gennem hele rapporten finder vi, at personer medstørre psykisk funktionsnedsættelse er særligt udsatte i forhold til de em-ner, der er blevet belyst. Det er ingen undtagelse, når det drejer sig om atvære udsat for vold. Andelen er 39 pct., hvilket svarer til 31.000 personer.Blandt personer med mindre psykiske lidelser er 36 pct. udsatte, det sva-rer til 64.000 personer i alt.

At være udsat for psykisk vold har vi defineret ved, at man er blevet truetmed vold, nedværdiget, ydmyget, latterliggjort, eller at andre har kaldt énøgenavne. Personer med og uden funktionsnedsættelse bliver i signifi-kant forskellig grad udsat for psykisk vold. Blandt personer med mindrefysisk funktionsnedsættelse rapporterer 21 pct., at de bliver udsat forpsykisk vold, blandt personer med større fysisk funktionsnedsættelse erdet 22 pct., mens det blandt personer uden funktionsnedsættelse kun er18 pct. Samme mønster gør sig gældende for personer med psykisk funk-tionsnedsættelse, hvor det er henholdsvis 30 pct. og 35 pct. i forhold til17 pct. for personer uden psykisk funktionsnedsættelse.Den signifikante forskel bliver bekræftet af den statistiske model,som opsummeres i tabel 10.2, hvor der kontrolleres for andre faktorer.Køn, uddannelse og beskæftigelsesstatus har ingen betydning for, ommennesker udsættes for psykisk vold eller ej. Derimod øger såvel fysisksom psykisk funktionsnedsættelse sandsynligheden for at blive udsat forpsykisk vold. Udsatheden er også større for personer, som har børn medfunktionsnedsættelse (se yderligere forklaring i bilagstabel B6.1).PERSONER MED PSYKISK FUNKTIONSNEDSÆTTELSEUDSÆTTES FOR FYSISK VOLD

TABEL 10.2Estimater for faktorer, som påvirker sandsynligheden for at blive udsat for psykiskog fysisk vold.Udsat for psykisk voldParameter-estimat Standardfejl--0,395 ***0,0550,515 ***0,082--0,656 ***0,0790,890 ***0,123-0,037 ***0,002---0,0490,043--0,024-0,074-0,016-0,157-0,665 ***-0,0880,070--0,348 ***-0,117--0,0680,305 ***0,0930,0580,062-0,0900,1170,1620,0740,128-0,0540,071-0,0580,0920,113Udsat for fysisk voldParameter-estimat Standardfejl--0,420 ***0,0860,544 ***0,133--0,547 ***0,1180,702 ***0,183-0,059 ***0,004---0,435 ***0,066---0,199 *-0,234 *--0,047-0,209-0,3820,0030,015--0,320 ***-0,143--0,0400,561 ***0,3130,0950,103-0,1440,2110,3330,1010,187-0,0800,117-0,0990,1530,167

TABEL 10.3Estimater for faktorer, som påvirker sandsynligheden for at blive udsat for øko-nomisk og seksuel vold.Udsat for økonomisk voldUdsat for seksuel voldParameter- Standard- Parameter- Standard-estimatfejlestimatfejl----0,3460,221 0,1430,1340,5180,296 0,409 *0,182----1,293 ***0,236 0,913 ***0,1471,534 ***0,338 1,036 ***0,216-0,0130,009 -0,050 ***0,006-----0,2410,176 0,1680,099-----0,124-0,440-0,231-0,918-0,9440,2520,532--0,614 **-0,343-0,0280,299-3,785 ***0,2320,273-0,3170,5110,7380,2950,402-0,2160,281-0,2480,3730,453-0,079-0,472 **-0,3140,0920,036-0,1110,424--0,378 **-0,206--0,326 *0,286-1,702 ***0,1380,162-0,1840,2660,4070,1490,234-0,1160,170-0,1470,2190,248

Den statistiske model, som forudsiger sandsynligheden for at være udsatfor enten økonomisk eller seksuel vold, peger på, at det at have en min-dre fysisk funktionsnedsættelse ingen betydning har for sandsynligheden.At have en større fysisk funktionsnedsættelse har kun en betydning i for-hold til seksuel vold og ikke i forhold til økonomisk vold. Derimod øgersåvel en mindre som en større psykisk funktionsnedsættelse risikoen forat være udsat for enten økonomisk eller seksuel vold, når der er kontrol-leret for andre relevante baggrundsfaktorer.Analyserne af, hvem der udsættes for forskellige typer af vold,peger således på, at det øger risikoen for vold at have forskellige typer oggrader af funktionsnedsættelse set i forhold til personer uden. Vi finder,at den mest udsatte gruppe er personer med psykisk funktionsnedsættel-

I dette afsnit undersøger vi, om personer med funktionsnedsættelse ihøjere grad udsættes for vold i nære og intime relationer.I tabel 10.1 ser vi, hvor store andele af den danske befolkningder inden for de sidste år er blevet udsat for vold i nære relationer. Nærerelationer dækker over tidligere partner, nuværende partner eller en i fa-milien og den vold., vi taler om her, er enten psykisk, fysisk, økonomiskeller seksuel. 8 pct. af personer med større fysisk funktionsnedsættelseudsættes for vold i nære relationer, det samme gælder for 7 pct. af perso-ner med mindre fysisk og 5 pct. for personer uden fysisk funktionsned-sættelse. Blandt personer med større psykisk funktionsnedsættelse ser vi,at 16 pct. inden for det sidste år har været udsat for en voldstype i enintim relation. Det tilsvarende tal er 14 pct. for personer med mindrepsykisk funktionsnedsættelse og 5 pct. for personer uden psykisk funkti-onsnedsættelse.Tabel 10.4 angiver resultaterne for den statistiske model, somundersøger, hvilke faktorer der har en signifikant betydning for sandsyn-ligheden for, at en person inden for det sidste år har været udsat for voldaf en person, man har et nært forhold til. At have en funktionsnedsættel-se øger risikoen for at være udsat for vold i nære relationer, og dette re-sultat holder, når vi kontrollerer for alder, køn, beskæftigelse, voldsmøn-stre og familiestatus. Resultaterne peger på, at den kommunikation, derer i de nære relationer, hvor en eller flere parter har enten en fysisk ellerpsykisk funktionsnedsættelse, oftere er præget af vold. I det følgendeafsnit går vi mere i dybden med, om der er en særlig kønseffekt (se yder-ligere forklaring i bilagstabel B6.3).

TABEL 10.4Estimater for faktorer, som påvirker sandsynligheden for at blive udsat for vold inære relationer.ParameterestimatUden fysisk funktionsnedsættelse1Mindre fysiskStørre fysiskUden psykisk funktionsnedsættelse1Mindre psykiskStørre psykiskAlderMand1KvindeGrundskoleuddannelse1Erhvervsuddannelse/kort videregående uddannelseMellemlang /lang videregående uddannelseI arbejde1LedigFørtidspensionEfterløn og folkepensionUnder uddannelseAndetHar ikke partner1Partner uden handicapPartner med handicapHar ikke barn1Barn uden handicapBarn med handicapUdøver ikke fysisk voldUdøver fysisk voldIkke udsat for vold af fremmedeUdsat for vold af fremmedeIkke udsat for vold af venner/kollegaerUdsat for vold af venner/kollegaerKonstant0,291 **0,430 ***0,754 ***0,863 ***-0,034 ***0,742 ***0,025-0,1780,489 ***0,491 **0,036-0,0920,341-0,411 ***-0,1040,441 ***0,654 ***1,808 ***-0,2380,752 ***-3,218Standardfejl0,0940,1270,1120,1660,0040,0800,0980,1090,1300,1640,2360,1270,1960,0910,1170,1060,1540,1250,1510,1030,211

benytter tilbuddet. Mange kvinder søger ikke hjælp i det etablerede sy-stem og de, der søger hjælp, får det ofte ikke.Gennem de seneste tre årtier har der været en stigende opmærk-somhed på vold mod kvinder, men der er fortsat mangel på forskning ivold mod kvinder med funktionsnedsættelse. Erfaringer omkring dennegruppe har i vid udstrækning været på grund af mangler i forskning foku-seret på vold mod kvinder. Knapheden på oplysninger om vold modkvinder med funktionsnedsættelse fastholder en modvilje, hvor samfun-det erkender, at volden mod denne befolkningsgruppe kan opstå. Detteforstærkes af den generelle devaluering af handicappede og kategorise-ringen af kvinder med handicap som afhængige og ukønnede personer.Historisk set har holdninger til mennesker med handicap været negativeog afvisende, hvilket resulterer i marginalisering og undertrykkelse(Plummer & Findley, 2012).For første gang er der mulighed for at undersøge omfanget idansk kontekst. SHILD har en unik mulighed for netop at undersøgedenne problemstilling. Først og fremmest fordi vi har mulighed for atfinde gode mål for at have en funktionsnedsættelse, og at spørgsmålsbat-teriet, som spørger om vold, er konkret og fyldestgørende. Analyserne idette afsnit kan dog ikke bekræfte, at der er en særlig effekt eller en ef-fekt, der skal justeres for, i forhold til kvinder med en funktionsnedsæt-telse. Vi finder, at kvinder er mere udsatte for vold end mænd, og at per-soner med funktionsnedsættelse er mere udsatte for vold end personeruden, men en ekstra effekt, når de to faktorer falder sammen, kan vi ikkesandsynliggøre. Den eksisterende litteratur på området understreger, atkvinder med handicap oplever social undertrykkelse og vold som følge afmekanismer i køns- og handicapdimensionerne. Den eksisterende littera-tur har et stort fokus på intersektionalitet, når det drejer sig om risikobe-tonet outcome, på den måde, at det ikke er kønnet i sig selv, som øgersandsynligheden for at blive udsat for vold, men at det sker i samspilmed andre ulighedsskabende faktorer.Desuden beskrives det også, at kvinder med funktionsnedsættel-se har sværere ved at bryde ud af et voldeligt forhold end andre kvinder.De mest udbredte forklaringer på dette er, at fysiske begrænsninger gørdet sværere for kvinden at flygte, at kvinder med handicap ofte lever me-re isoleret end kvinder generelt på grund af manglende tilknytning til ar-bejdsmarkedet og begrænsede sociale netværk, at kvinder med handicap

ud over at være psykisk afhængige af manden også kan være funktioneltafhængige af ham, eksempelvis i forhold til kommunikation.Figur 10.2 viser andelene af personer med fysisk funktionsned-sættelse, der har været udsat for vold i nære relationer særskilt for grad affysisk funktionsnedsættelse og køn. Hver tiende kvinde med større fysiskfunktionsnedsættelse har inden for de sidste år været udsat for vold,hvilket svarer til 15.000 kvinder mellem 16 og 64 år. Blandt mændeneudsættes 6 pct. (7.000 mænd) for vold i de nære relationer. Forskellen påkønnene er således markant.FIGUR 10.2Personer med fysisk funktionsnedsættelse, der har været udsat for vold i nærerelationer inden for det seneste år, særskilt for grad af funktionsnedsættelse(fsn.) og køn. Procent.12108Procent6420Mænd uden Mænd med Mænd med Kvinder uden Kvinder med Kvinder medfysisk fsn. mindre fysisk større fysisk fysisk fsn. mindre fysisk større fysiskfsn.fsn.fsn.fsn.Anm.: N = 18.957. Alle er signifikante med ***. *** = p<0,001, ** = p<0,01, * = p<0,05.Kilde: SHILD, 2012.

med psykisk funktionsnedsættelse har været udsat for vold end kvinderuden og mænd både med og uden psykisk funktionsnedsættelse.Forholdet mellem køn og funktionsnedsættelse er et relevantområde, som kræver mere forskning for at undersøge, hvilke andre fak-torer der kan forklare forskellen. Vores indledende analyser inden forområdet kan ikke bekræfte, at der skulle være nogen intersektionalitets-effekt, idet vi ikke kan bekræfte en yderligere effekt ved både at værekvinde og have en funktionsnedsættelse.FIGUR 10.3Personer med psykisk funktionsnedsættelse, der har været udsat for vold i nærerelationer inden for det seneste år, særskilt for grad af funktionsnedsættelse(fsn.) og køn. Procent.25

SHILD er respondenterne blevet spurgt, om de selv udøver vold modandre mennesker, og hvilken relation de har til de personer, de er volde-lige mod.Figur 10.4 viser, at mænd i højere grad end kvinder inden for detsidste år har rusket, skubbet eller sparket en anden person.FIGUR 10.4Personer med fysisk funktionsnedsættelse, der har udøvet vold inden for det se-neste år, særskilt for grad af fysisk funktionsnedsættelse (fsn.) og køn. Procent.654Procent3210Mænd uden Mænd med Mænd med Kvinder uden Kvinder med Kvinder medfysisk fsn. mindre fysisk større fysisk fysisk fsn. mindre fysisk større fysiskfsn.fsn.fsn.fsn.

Figur 10.5 viser, at personer med psykisk funktionsnedsættelse i højeregrad end personer uden psykisk funktionsnedsættelse udøver fysisk voldmod andre. Ud af de personer, som udøver vold, går volden mest udover venner eller naboer, nuværende partner eller én i familien. I dentidligere multiple analyse, som er vist i tabel 10.4 og beskriver, hvilke fak-torer der påvirker sandsynligheden for at blive udsat for vold i nære rela-tioner, fandt vi også, at personer, som udøver fysisk vold, har størresandsynlighed for at være udsat for vold i nære relationer, og at personer,som udsættes for vold af venner eller kollegaer, har større sandsynlighedfor at blive udsat for vold i nære relationer. Det har imidlertid ikke nogenbetydning at blive udsat for vold af fremmede. Det bekræfter, at der inogle relationer eksisterer mere vold end i andre.

Analyserne i dette kapitel er væsentlige og viser, at vold mod personermed en funktionsnedsættelse forekommer, og at omfanget er markantstørre end for personer uden funktionsnedsættelse. Viden om, at pro-blemet eksisterer, og at der knytter sig særlige handicapspecifikke pro-blematikker til volden, er et nyt bidrag til dansk handicapforskning. Re-sultaterne fra analyserne peger på nogle problematikker, som er mereeller mindre oversete i debatten, især vedrørende mennesker med psykiskfunktionsnedsættelse. Ofte er det den omvendte problematik, der foku-seres på: at mennesker med psykiske funktionsnedsættelse hyppigere be-går vold og kriminalitet end resten af befolkningen. Resultaterne tyder på,at der også er behov for at fokusere på, hvordan man kan beskytte dennebefolkningsgruppe mod selv at blive udsat for overgreb, men også sikre

tilgængelighed for, at gruppen kan få den støtte, der er behov for, nårman har været eller bliver udsat for vold.Der er allerede en mængde tiltag for at modarbejde vold på bag-grund af sociale kategorier, de såkaldte hadforbrydelser, der kan beskri-ves som vold og andre forbrydelser, der er motiveret af fordomme ogofferets tilhørsgruppe, som det er formuleret af Det KriminalpræventiveRåd). Fokus er dog især på etnicitet og seksualitet, hvorfor det kan værenyttigt med mere information om intersektioner og sammenhæng mel-lem de sociale kategorier og udsathed for hadforbrydelser.

I de deskriptive tabeller, hvor kolonnerne eller rækkerne summer til 100som nedenfor, er der tale om en fordeling af udfald i en enkelt populati-on, og tabellen nedenfor læses derfor enkelt som65,7 pct. af den danskebefolkning kan se uden besvær.Tallene er vægtede på populationsvægte oganført i procent.N = [x;x] viser antallet af observationer (personer), som tallenebygger på. I nedenstående tabel er N = [13.878;13.904], hvilket dækkerover, at mellem 13.878 og 13.904 har svaret på spørgsmålene om dagligeaktiviteter. 13.878 personer har svaret på, om de kan benytte fyldte bus-ser og toge, mens de resterende spørgsmål er besvaret af 13.904 personer.For nogle tabeller vil der stå N= xx, og det betyder, at tabellens data-grundlag er baseret på samme antal observationer. Under kilde står der,om tallene bygger på SHILD-surveyen og/eller data fra Danmarks Stati-stik.

Igennem rapporten sammenligner vi andele for henholdsvis per-soner uden, med mindre og større fysisk eller psykisk funktionsnedsæt-telse. En typisk tabel for sammenligning af disse grupper ses i tabel B1.2BILAGSTABEL B1.1Fordeling af personer som enten har meget besvær eller slet ikke kan udføre dag-ligdags gøremål og aktiviteter. Vægtede tal. Procent.SeHøreGå 100 meterGå op og ned af 12 trinSpise selvAf- og pålklædning ved egenhjælpIndkøbRengøringBenytte fyldte bus og togAdministrative opgaverStrukturere egen hverdagKoncentrationAnm.: N = [13.878;13.904].Kilde: SHILD, 2012.

Tabel B1.2 viser andele for de personer, der deltager i, er medlem af ellertilbringer tid med de viste deltagelsesformer og fællesskaber. Vi viser alt-så kun de personer, der svarer ”ja” til ugentligt eller månedligt at deltage ikulturelle eller sociale aktiviteter, diskutere politik eller tilbringe tid medvenner og bekendte. Der er i eksemplet 37 pct. af personer med mindrefysisk funktionsnedsættelse, der dyrker foreningssport ugentligt eller må-nedligt og resterende 63 pct., der ikke gør. Tabel B1.2 summer altså ikketil 100 pct. nogen steder, da den resterende andel ikke er vist i tabellen.Andelen af personer, der har deltaget i foreningssport, er ikke lighinanden for henholdsvis personer uden fysisk funktionsnedsættelse (44pct.) og personer uden psykisk funktionsnedsættelse (43), da kategorienuden fysisk funktionsnedsættelse også indeholder personer med psykiskfunktionsnedsættelse og omvendt.Ud for hver kategori er der stjerner for signifikansen af de ud-førte chi2-test. For ”Deltager ugentligt eller månedligt i aftenskole” erforskellen på 1 procentpoint for fysisk funktionsnedsættelse signifikantpå et 0,05-procents-niveau (*), mens forskellen på 3 procentpoint forpsykisk funktionsnedsættelse ikke er signifikant. Umiddelbart virker detunderligt, at den mindre forskel er signifikant, mens den større ikke er.

Det skyldes at chi2-testen tager højde for antallet af observationer. Der erfærre personer med en mindre eller større psykisk funktionsnedsættelse,og der skal derfor større procentvise forskelle til, for at man kan tale omat forskellen er signifikant.BILAGSTABEL B1.2Personer med funktionsnedsættelse, der indgår i institutionaliserede deltagelses-former og fællesskaber, opgjort for typer af fællesskab, særskilt for type og gradaf funktionsnedsættelse. Procent.Mindre fysisk funkti-onsnedsættelseMindre psykisk funk-tionsnedsættelse3217914372193157227Større psykisk funk-tionsnedsættelse27 ***18129 ***31 ***18 ***10 ***2 ***868 **23 *Større fysisk funkti-onsnedsættelseIngen fysisk funkti-onsnedsættelseIngen psykisk funk-tionsnedsættelse4320918443151177529

Nedenfor ses et eksempel på, hvordan vi afrapporterer vores statistiskemodeller, der bliver kørt i rapportens analyser. Modellen bygger på enlogistisk regression og illustrerer, om der er tale om en positiv eller nega-tiv effekt, samt hvorvidt disse effekter er signifikante. Modsat tabellerneovenfor kan vi i regressionerne kontrollere for en lang række variable. Ilogistiske regressioner har den afhængige variabel (y) to udfald, dvs. dener binær. Vores uafhængige variable er enten lineære (fx indkomst ogalder) eller kategoriske (uddannelse, beskæftigelse), herunder binære

(køn). Vi undersøger hermed effekten af x på y, når alle andre kontrolva-riable (x’er) holdes konstante.BILAGSTABEL B1.3Logistisk regression, der estimerer sandsynligheden for at have oplevet genereldiskrimination (alder, køn, etnicitet, religion, seksualitet, udseende, højde ogvægt).Uden fysisk funktionsnedsættelseMindre fysiskStørre fysiskUden psykisk funktionsnedsættelse1Mindre psykiskStørre psykiskAlderMand1KvindeGrundskoleuddannelse1Erhvervsuddannelse/kort videregående uddannelseMellemlang/lang videregående uddannelseI arbejde1LedigeFørtidspensionEfterløn og folkepensionUnder uddannelseAndetHar ikke partner1Har partner uden funktionsnedsættelseHar partner med funktionsnedsættelseHar ikke barn1Har barn uden funktionsnedsættelseHar barn med funktionsnedsættelseBMIKonstantAnm.: N = 17.264, Log-likelihood= -7.413. *** p<0.001, ** p<0.01, * p<0.05.1.Referencekategori.Kilde: SHILD, 2012 og Danmarks Statistik.1

I tabel B1.3 er den afhængige variabel, om man har været udsat for en afde viste former for diskrimination.For de kategoriske variable skal effekten aflæses som set i for-hold til referencekategorien. I tilfældet med fysisk funktionsnedsættelseer variablen således: 0 = ingen fysisk funktionsnedsættelse, 1 = mindrefysisk funktionsnedsættelse og 2 = større fysisk funktionsnedsættelse.I tabel B1.3 har vi afrapporteret logit-parameterestimaterneb,som ikke lige er til at fortolke, men det er muligt at beregne sandsynlig-heder ud fra formlen: odds ratio = exp (coeff), som er mere menings-fuldt at fortolke. Hvis odds ratio ligger mellem 0 og 1, angiver det en ne-

gativ sammenhæng, fordi man ganger oddset med noget negativt, menshvis odds ratio ligger mellem 1 og uendelig, er der tale om en positivsammenhæng. For fysisk funktionsnedsættelse betyder det, at odds for atvære blevet diskrimineret stiger med 37 pct. for personer med mindrefysisk funktionsnedsættelse set i forhold til personer uden fysisk funkti-onsnedsættelse. I bilagstabellerne har vi forklaret de statistiske output påen enklere måde, som kan ses i bilagstabel B1.4.BILAGSTABEL B1.4Opsummering af faktorer som påvirker sandsynligheden for at blive udsat forgenerel diskrimination (alder, køn, etnicitet, religion, seksualitet, udseende, højdeog vægt).FaktorStørre fysiskfunktionsned-sættelseMindre fysiskfunktionsned-sættelseStørre psykiskfunktionsned-sættelseMindre psykiskfunktionsned-sættelseAlderKønUddannelseBeskæftigelsePartnerBarnUdsat for generel diskriminationPersoner med en større fysisk funktionsnedsættelse har større sandsynlighedfor at blive udsat for generel diskrimination end personer uden.Personer med en mindre fysisk funktionsnedsættelse har større sandsynlighedfor at blive udsat for generel diskrimination end personer uden.Personer med en større psykisk funktionsnedsættelse har større sandsynlighedfor at blive udsat for generel diskrimination end personer uden.Personer med en mindre psykisk funktionsnedsættelse har større sandsynlig-hed for at blive udsat for generel diskrimination end personer uden.Sandsynligheden for at blive udsat for generel diskrimination falder med alde-ren.Kvinder har større sandsynlighed for at blive udsat for generel diskriminationend mænd.Personer med en erhvervsuddannelse eller kort videregående uddannelse harmindre sandsynlighed for at blive udsat for generel diskrimination end perso-ner med grundskole- eller gymnasial uddannelse.Personer, der er ledige, under uddannelse eller andet har større sandsynlighedfor at blive udsat for generel diskrimination.Personer, der har en partner, har mindre sandsynlighed for at blive udsat forgenerel diskrimination end enlige.Personer, der har et barn, har mindre sandsynlighed for at blive udsat for gene-rel diskrimination end personer uden.

BILAGSTABEL B3.1Faktorer, som påvirker sandsynligheden for at være i beskæftigelse.FaktorStørre fysiskfunktions-nedsættelseMindre fysiskfunktions-nedsættelseStørre psykiskfunktions-nedsættelseMindre psykiskfunktions-nedsættelseAlderKønUddannelsePartnerBarnBeskæftigelsePersoner med større fysisk funktionsnedsættelse har en mindre sandsynlighed for atvære i beskæftigelse.Personer med mindre fysisk funktionsnedsættelse har en mindre sandsynlighed for atvære i beskæftigelse.Personer med større psykisk funktionsnedsættelse har en mindre sandsynlighed for atvære i beskæftigelse.Personer med mindre psykisk funktionsnedsættelse har en mindre sandsynlighed for atvære i beskæftigelse.Sandsynligheden for at være i beskæftigelse stiger med alderen.Kvinder har en mindre sandsynlighed for at være i beskæftigelse.Sandsynligheden for at dyrke sport er større for personer med en erhvervsuddannelseeller videregående uddannelse i forhold til grundskoleuddannelse.Personer med en partner har en højere sandsynlighed for at være i beskæftigelse.Personer med børn har en højere sandsynlighed for at være i beskæftigelse.

BILAGSTABEL B3.2Faktorer, som påvirker sandsynligheden for at dyrke foreningssport eller væremedlem af en forening.FaktorForeningssportStørre fysiskPersoner med større fysisk funktionsned-sættelse har en mindre sandsynlighedfunktions-nedsættelsefor at dyrke sport ugentligt eller måned-Mindre fysiskfunktions-nedsættelseStørre psykiskfunktions-nedsættelseMindre psykiskfunktions-nedsættelseAlderKønUddannelseligt end personer uden.Personer med mindre fysisk funktions-nedsættelse har en mindre sandsynlig-hed for at dyrke sport ugentligt ellermånedligt end personer uden.Personer med større psykisk funktions-nedsættelse har en mindre sandsynlig-hed for at dyrke sport ugentligt ellermånedligt end personer uden.Personer med mindre psykisk funktions-nedsættelse har en mindre sandsynlig-hed for at dyrke sport ugentligt ellermånedligt end personer uden.Sandsynligheden for at dyrke sport faldermed alderen.Kvinder har en mindre sandsynlighed forat dyrke sport i forhold til mænd.Sandsynligheden for at dyrke sport erstørre for personer med en videregåen-de uddannelse end personer, som ikkehar en videregående uddannelse.pension, har en mindre sandsynlighedfor at dyrke sport. Personer på efter-løn/folkepension og under uddannelsehar en større sandsynlighed for at dyrkesport end personer i arbejde.

Sandsynligheden for at være medlem afen forening stiger med alderen.Kvinder har en mindre sandsynlighed forat være medlem af en forening i for-hold til mænd.Sandsynligheden for at være medlem afen forening er større for personer meden videregående uddannelse end per-soner, som ikke har en videregåendeuddannelse,Personer, som er ledige eller på førtids-pension, har en mindre sandsynlighedfor at være medlem af en forening.Personer under uddannelse har enstørre sandsynlighed for at være med-lem af en forening end personer i ar-bejde, er ledige eller på førtidspension.Personer med en partner med funkti-onsnedsættelse har en højere sand-synlighed for at være medlem af enforening end personer med og udenpartner.Personer med børn uden funktionsned-sættelse har en mindre sandsynlighedfor at være medlem af en forening endpersoner uden børn og personer, somhar et barn med funktionsnedsættel-se.N/AN/A

Sandsynligheden for at tilbringe tid medfamilien falder med alderen.Kvinder har en større sandsynlighed forat tilbringe tid med familien endmænd.Sandsynligheden for at tilbringe tid medfamilien er mindre for personer meden lang videregående uddannelse endfor personer med en kort videregåen-de, erhvervsfaglig eller uden en vide-regående uddannelse.Personer, som er under uddannelse, haren mindre sandsynlighed for at til-bringe tid med familien end personer.som er i arbejde, ledige, på førtidspen-sion, efterløn/folkepension.Personer med en partner med/udenfunktionsnedsættelse har en mindresandsynlighed for at tilbringe tid medfamilien end personer uden en part-ner.Personer med børn med/uden en funkti-onsnedsættelse har en større sand-synlighed for at tilbringe tid med fami-lien end personer uden børn.Personer, som dyrker sport, har enhøjere sandsynlighed for at tilbringetid med familien end personer, somikke dyrker sport.

BILAGSTABEL B3.4Faktorer, som påvirker sandsynligheden for at være aktiv i bylivet og diskuterepolitik.FaktorByaktiviteterStørre fysiskPersoner med større fysisk funkti-onsnedsættelse har en mindrefunktions-nedsættelsesandsynlighed for at deltage i byak-Mindre fysiskfunktions-nedsættelseStørre psykiskfunktions-nedsættelseMindre psykiskfunktions-nedsættelseAlderKønUddannelsetiviteter end personer uden.Personer med mindre fysisk funkti-onsnedsættelse har en mindresandsynlighed for at deltage i byak-tiviteter end personer uden.Personer med større psykisk funkti-onsnedsættelse har en mindresandsynlighed for at deltage i byak-tiviteter end personer uden.Personer med mindre psykisk funkti-onsnedsættelse har en mindresandsynlighed for at deltage i byak-tiviteter end personer uden.Sandsynligheden for at deltage ibyaktiviteter falder med alderen.Ingen betydning.

Sandsynligheden for at deltage ibyaktiviteter er højere for personermed en længere videregående ud-dannelse end personer, som ikkehar en længere videregående ud-dannelse.BeskæftigelsePersoner, som er ledige, på førtids-pension, under uddannelse, på ef-terløn og folkepension, har en stør-re sandsynlighed for at deltage ibyaktiviteter end personer i arbejde.Personer med en partner med funkti-Partneronsnedsættelse har mindre sand-synlighed for at deltage i byaktivite-ter end personer uden partner ogpersoner med en partner udenfunktionsnedsættelse.Personer med børn har en mindreBarnsandsynlighed for at deltage i byak-tiviteter end personer uden børn.Samfundsdel-Personer, som deltager aktivt i sam-fundslivet, har en højere sandsyn-tagelselighed for at deltage i byaktiviteterend personer, som ikke gør.

Personer med mindre psykisk funktionsned-sættelse har en mindre sandsynlighed forat diskutere politik i forhold til personeruden.Sandsynligheden for at diskutere politikstiger med alderen.Kvinder har en mindre sandsynlighed for atdiskutere politik i forhold til mænd.Sandsynligheden for at diskutere politik erhøjere for personer med en længere vide-regående uddannelse end for personer,som ikke har en længere videregående ud-dannelse.Personer, som er ledige, har en mindre sand-synlighed for at diskutere politik. Personerpå førtidspension, efterløn/folkepensionhar en større sandsynlighed for at diskute-re politik end personer i arbejde.Personer med en partner har en højere sand-synlighed for at diskutere politik end per-soner uden partner.

BILAGSTABEL B3.5Faktorer, som påvirker sandsynligheden for at tilbringe tid med venner og bekend-te.FaktorVennerStørre fysiskIngen betydning.funktions-nedsættelseMindre fysiskIngen betydning.funktions-nedsættelseStørre psykiskIngen betydning.funktions-nedsættelseMindre psykiskPersoner med mindre psykisk funktions-nedsættelse har en mindre sandsynlig-funktions-nedsættelsehed for at tilbringe tid med venner i for-BekendtePersoner med større fysisk funktions-nedsættelse har en mindre sandsyn-lighed for at tilbringe tid med bekend-te i forhold til personer uden funkti-onsnedsættelse.Personer med mindre fysisk funktions-nedsættelse har en mindre sandsyn-lighed for at tilbringe tid med bekend-te i forhold til personer uden funkti-onsnedsættelse.Ingen betydning.Personer med mindre psykisk funkti-onsnedsættelse har en mindre sand-synlighed for at tilbringe tid med be-kendte i forhold til personer udenfunktionsnedsættelse.Ingen betydning.Kvinder har en mindre sandsynlighed forat tilbringe tid med bekendte i forholdtil mænd.Ingen betydning.

hold til personer uden funktionsnedsæt-telse.Sandsynligheden for at tilbringe tid medAldervenner falder med alderen.Kvinder har en mindre sandsynlighed forKønat tilbringe tid med venner i forhold tilmænd.Sandsynligheden for at tilbringe tid medUddannelsevenner er mindre for personer med envideregående uddannelse end personer,som ikke har en videregående uddannel-se.BeskæftigelsePersoner, som er ledige eller på førtids-pension, har en mindre sandsynlighedfor at tilbringe tid med venner. Personerunder uddannelse har en større sand-synlighed for at tilbringe tid med vennerend personer i arbejde, på efterløn ogfolkepension.Personer med en partner har mindrePartnersandsynlighed for at tilbringe tid medvenner end personer uden partner.Personer med børn har mindre sandsyn-Barnlighed for at tilbringe tid med vennerend personer uden børn.Samfundsdel-Personer, som deltager aktivt i samfunds-livet, har en højere sandsynlighed for attagelsetilbringe tid med venner end personer,som ikke gør.

Personer, som er ledige, på førtidspen-sion, efterløn/folkepension, har enmindre sandsynlighed for at tilbringetid med bekendte. Personer under ud-dannelse har en større sandsynlighedfor at tilbringe tid med bekendte endpersoner i arbejde.Personer med en partner har mindresandsynlighed for at tilbringe tid medbekendte end personer uden partner.Personer med børn har mindre sandsyn-lighed for at tilbringe tid med bekend-te end personer uden børn.Personer, som deltager aktivt i sam-fundslivet, har en højere sandsynlig-hed for at tilbringe tid med bekendteend personer, som ikke gør.

Læser avisPersoner med større fysisk funktions-nedsættelse har mindre sandsyn-lighed for at læse avis i forhold tilpersoner uden funktionsnedsættel-se.Ingen betydning.Personer med større funktionsned-sættelse har mindre sandsynlighedfor at læse avis i forhold til perso-ner uden funktionsnedsættelse.Personer med mindre funktionsned-sættelse har mindre sandsynlighedfor at læse avis i forhold til perso-ner uden funktionsnedsættelse.Sandsynligheden for at læse avisstiger med alderen.Ingen betydning.Sandsynligheden for at læse avis påegen hånd er større for personermed en videregående uddannelseend personer, som ikke har en vide-regående uddannelse.Personer, som er ledige og på førtids-pension, har en lavere sandsynlig-hed for at læse avis. Personer underuddannelse har en højere sandsyn-lighed for at læse avis end personeri arbejde.Personer med partner har en størresandsynlighed for at læse avis endpersoner uden en partner.Personer med børn har en laveresandsynlighed for at læse avis endpersoner med børn.

Mindre fysisk funkti-Ingen betydning.onsnedsættelseStørre psykisk funkti-Personer med større psykisk funktionsnedsættelse har en mindre sandsynlighedfor at have en partner end personer uden psykisk funktionsnedsættelse.onsnedsættelseMindre psykisk funk-Personer med mindre psykisk funktionsnedsættelse har en mindre sandsynlig-hed for at have en partner end personer uden psykisk funktionsnedsættelse.tionsnedsættelseAlderKønUddannelseBeskæftigelseBarnBMISandsynligheden for at have en partner stiger med alderen.Ingen betydning.Personer med en erhvervsuddannelse, kort, mellemlang eller lang videregåendeuddannelse har større sandsynlighed for at have en partner end personer medgrundskole eller gymnasial uddannelse.Personer, som er ledige, på førtidspension, under uddannelse eller andet, harlavere sandsynlighed for at have en partner end personer, der er i beskæftigel-se.Personer, som har et barn, har større sandsynlighed for at være i et parforhold.Ingen betydning.

Personer med en lille psykisk funktionsnedsættelse har en mindre sandsynlig-hed for at have positive forventninger end personer uden psykisk funktions-nedsættelse.Sandsynligheden for at have positive forventninger, falder med alderen.Kvinder har mindre sandsynlighed for at have positive forventninger end mænd.Personer med en erhvervsuddannelse eller kort videregående uddannelse harstørre sandsynlighed for at have positive forventninger end personer medgrundskole eller gymnasial uddannelse.BeskæftigelseAlle grupper af personer, der ikke er i beskæftigelse, har lavere sandsynlighedfor at have positive forventninger end personer, der er ledige.Boet med partner Personer, som har boet med en partner inden for de sidste tre år, har størreinden for desandsynlighed for at have positive forventninger til at bo sammen med ensidste tre årpartner igen end personer, der ikke har boet sammen med nogen inden for desidste tre år.Anm.: Logistisk regression. Referencekategorier: ingen fysisk funktionsnedsættelse, mand, ingen psykisk funktionsnedsæt-telse, grundskole og gymnasial uddannelse, i beskæftigelse, ikke boet med partner inden for de sidste tre år. N =3.847, log-likelihood = -2.360.Kilde: SHILD, 2012 og Danmarks Statistik.

BILAGSTABEL B4.3Logistisk regression, der estimerer sandsynligheden for at forvente at bo medpartner om tre år, hvis ingen partner nu.Uden fysisk funktionsnedsættelse1Mindre fysiskStørre fysiskUden psykisk funktionsnedsættelse1Mindre psykiskStørre psykiskAlderMand1KvindeGrundskoleuddannelse1Erhvervsuddannelse/kort videregående uddannelseMellemlang/lang videregående uddannelseI arbejde1LedigFørtidspensionEfterløn og folkepensionUnder uddannelseAndetHar boet med partner inden for de sidste 4 år1Har ikke boet med partner inden for de sidste 4 årKonstantParameterestimat--0,023-0,110--0,270 *-0,387-0,054 ***-0,147 *0,444 ***0,1720,099-0,981 ***-0,560 *-0,534 ***-0,431 *-0,119-1,616 ***3,030 ***Standardfejl-0,1010,150-0,1330,2080,0040,0710,1080,1130,1460,2140,2630,1130,1910,112-0,0500,198

BILAGSTABEL B4.3 ALogistisk regression, der estimerer sandsynligheden for at forvente at bo medpartner om tre år, hvis ingen partner nu. Medtaget interaktion mellem fysisk funk-tionsnedsættelse og alderskategorier.Uden fysisk funktionsnedsættelse1Mindre fysiskStørre fysiskUden psykisk funktionsnedsættelse1Mindre psykiskStørre psykisk16-24 år125-39 år40-49 år50-64 årParameterestimat-0,10-0,10--0,30 **-0,47 **-0,36 **-0,89 **-1,67 **--0,63 *0,13-0,14-0,270,16-0,06--0,14 *-0,24 *-0,15-0,08-1,02 **-0,70 **-0,26 *-0,23--0,83 ***1,61 ***Standardfejl-0,170,34-0,140,21-0,150,160,16-0,290,300,250,490,450,41-0,07-0,110,12-0,150,220,260,120,19-0,090,17

ReferenceMindre fysisk × 25-39 årMindre fysisk×40-49 årMindre fysisk × 50-64 årStørre fysisk × 25-39 årStørre fysisk × 40-49 årStørre fysisk × 50-64 årMand1KvindeGrundskoleuddannelse1Erhvervsuddannelse/kort videregående uddannelseMellemlang/lang videregående uddannelseI arbejde1LedigFørtidspensionEfterløn og folkepensionUnder uddannelseAndetHar boet med partner inden for de sidste 4 år1Har ikke boet med partner inden for de sidste 4 årKonstantAnm.: N = 3.847, Log-likelihood = -2.360. *** = p<0,001, ** = p<0,01, * = p<0,05.1.Referencekategori.Kilde: SHILD, 2012 og Danmarks Statistik.

BILAGSTABEL B4.3 CLogistisk regression, der estimerer sandsynligheden for at forvente at bo medpartner om tre år, hvis ingen partner nu. Medtaget interaktion mellem psykiskfunktionsnedsættelse og alderskategorier.Uden fysisk funktionsnedsættelse1Mindre fysiskStørre fysiskUden psykisk funktionsnedsættelse1Mindre psykiskStørre psykiskAlder: 16-24 år125-39 år40-49 år50-64 årParameterestimat--0,03-0,14--0,69 **-0,61-0,23-0,88 ***-1,77 ***-0,260,83 *0,73 *0,22-0,740,91--0,14-0,23* *-0,15-0,08-1,10 ***-0,71 **-0,26 *-0,24--0,83 ***1,65 ***Standardfejl-0,100,15-0,220,36-0,140,150,15-0,360,360,350,530,680,53-0,07-0,110,12-0,150,220,260,120,19-0,090,17

ReferenceMindre psykisk × 25-39 årMindre psykisk × 40-49 årMindre psykisk × 50-64 årStørre psykisk × 25-39 årStørre psykisk × 40-49 årStørre psykisk × 50-64 årMand1KvindeGrundskoleuddannelse1Erhvervsuddannelse/kort videregående uddannelseMellemlang/lang videregående uddannelseI arbejde1LedigFørtidspensionEfterløn og folkepensionUnder uddannelseAndetHar boet med partner inden for de sidste 4 år1Har ikke boet med partner inden for de sidste 4 årKonstantAnm.: N = 3.847, Log-likelihood = -2.325. *** = p<0,001, ** = p<0,01, * = p<0,05.1.Referencekategori.Kilde: SHILD, 2012 og Danmarks Statistik.

BILAGSTABEL B4.4Faktorer, som påvirker sandsynligheden for at have en partner med henholdsvisfysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.FaktorPartner med en fysisk funktionsnedsættelsePartner med en psykisk funktionsned-sættelsePersoner med en større fysisk funkti-onsnedsættelse har større sandsyn-lighed for at have en partner med enpsykisk funktionsnedsættelse endpersoner uden funktionsnedsættelse.Personer med en mindre fysisk funkti-onsnedsættelse har større sandsyn-lighed for at have en partner med enpsykisk funktionsnedsættelse endpersoner uden funktionsnedsættelse.Personer med en større psykisk funkti-onsnedsættelse har større sandsyn-lighed for at have en partner med enpsykisk funktionsnedsættelse endpersoner uden funktionsnedsættelse.Personer med en mindre psykisk funkti-onsnedsættelse har større sandsyn-lighed for at have en partner med enpsykisk funktionsnedsættelse endpersoner uden funktionsnedsættelse.Ingen betydning.Kvinder har større sandsynlighed for athave en partner med en psykisk funk-tionsnedsættelse end mænd.Personer med en kort eller mellemlangvideregående uddannelse har laveresandsynlighed for at have en partnermed en psykisk funktionsnedsættelseend personer med grundskole- oggymnasial uddannelse.Ingen betydning.

Større fysisk Personer med en større fysisk funktionsned-funktions-sættelse har større sandsynlighed for atnedsættel- have en partner med fysisk funktionsned-sesættelse end personer uden funktionsned-sættelse.Mindre fysisk Personer med en mindre fysisk funktions-funktions-nedsættelse har større sandsynlighed fornedsættel- at have en partner med funktionsnedsæt-setelse end personer uden funktionsnedsæt-telse.Større psy- Personer med en større psykisk funktions-kisk funkti-nedsættelse har større sandsynlighed foronsnedsæt- at have en partner med fysisk funktions-telsenedsættelse end personer uden funktions-nedsættelse.Mindre psy- Ingen betydning.kisk funkti-onsnedsæt-telseAlderKønUddannelseSandsynligheden for at have en partner medfysisk funktionsnedsættelse stiger medalder.Ingen betydning.

Personer med en kort eller mellemlangvideregående uddannelse har lavere sand-synlighed for at have en partner med fy-sisk funktionsnedsættelse end personermed grundskole- og gymnasial uddannel-se.Beskæftigel- Personer, som er ledige, har større sandsyn-selighed for at have en partner med fysiskfunktionsnedsættelse end personer, somer i beskæftigelse.BarnPersoner med barn uden funktionsnedsæt-telse har mindre sandsynlighed for at haveen partner med funktionsnedsættelse,mens personer med barn med funktions-nedsættelse har større, set i forhold til ik-ke at have barn.ForældrePersoner, som i deres barndom har haftforælder/forældre med en fysisk eller psy-kisk funktionsnedsættelse, har en størresandsynlighed for at have en partner medfysisk funktionsnedsættelse.ArbejdePersoner, som arbejder med fysisk ellerpsykisk funktionsnedsættelser har en stør-re sandsynlighed for at have en partnermed fysisk funktionsnedsættelse.

BILAGSTABEL B4.5Faktorer, som påvirker sandsynligheden for at være tilfreds med sit sexliv for per-soner med og uden partner.FaktorPersoner med partnerStørre fysisk Personer med en større fysisk funktions-funktions-nedsættelse har mindre sandsynlighednedsættelse for at være tilfreds med deres sexliv.Mindre fysisk Personer med en mindre fysisk funkti-funktions-onsnedsættelse har mindre sandsynlig-nedsættelse hed for at være tilfreds med deres sex-liv.Større psykisk Personer med en større psykisk funkti-funktions-onsnedsættelse har mindre sandsynlig-nedsættelse hed for at være tilfreds med deres sex-liv.Mindre psykisk Personer med en mindre psykisk funkti-funktions-onsnedsættelse har mindre sandsynlig-nedsættelse hed for at være tilfreds med deres sex-liv.AlderSandsynligheden for at være tilfreds medens sexliv falder med alderen.KønUddannelseKvinder har større sandsynlighed for atvære tilfredse med deres sexliv.Personer uden partnerPersoner med en større fysiskfunktionsnedsættelse har mindresandsynlighed for at være tilfredsmed deres sexliv.Ingen betydning.

BILAGSTABEL B4.6Faktorer, som påvirker sandsynligheden for at have købt sex, hvis mand.FaktorStørre fysisk funktionsnedsættelseMindre fysisk funktionsnedsættelseStørre psykisk funktionsnedsættelseMindre psykisk funktionsnedsættelseAlderKønUddannelseBeskæftigelsePartnerBarnBMIHar købt sexIngen betydning.Personer, som har en mindre fysisk funktionsnedsættel-se, har større sandsynlighed for at have købt sex.Ingen betydning.Ingen betydning.Ingen betydning.Ingen betydning.Ingen betydning.Ingen betydning.Personer, som har en partner, har en lavere sandsynlig-hed for at have købt sex.Personer, som har et barn, har en lavere sandsynlighedfor at have købt sex.Personer med et højt BMI har højere sandsynlighed forat have købt sex.

BILAGSTABEL B5.1Faktorer, som påvirker sandsynligheden for at blive udsat for generel diskrimina-tion (alder, køn, etnicitet, religion, seksualitet, udseende, højde og vægt).FaktorStørre fysiskfunktionsned-sættelseMindre fysiskfunktionsned-sættelseStørre psykiskfunktionsned-sættelseMindre psykiskfunktionsned-sættelseAlderKønUddannelseBeskæftigelsePartnerBarnUdsat for generel diskriminationPersoner med en større fysisk funktionsnedsættelse har større sandsynlighedfor at blive udsat for generel diskrimination end personer uden funktionsned-sættelse.Personer med en mindre fysisk funktionsnedsættelse har større sandsynlighedfor at blive udsat for generel diskrimination end personer uden funktionsned-sættelse.Personer med en større psykisk funktionsnedsættelse har større sandsynlighedfir at blive udsat for generel diskrimination end personer uden funktionsned-sættelse.Personer med en mindre psykisk funktionsnedsættelse har større sandsynlig-hed for at blive udsat for generel diskrimination end personer uden funktions-nedsættelse.Sandsynligheden for at blive udsat for generel diskrimination falder med alde-ren.Kvinder har større sandsynlighed for at blive udsat for generel diskriminationend mænd.Personer med en erhvervsuddannelse eller kortere videregående uddannelsehar mindre sandsynlighed for at blive udsat for generel diskrimination endpersoner med grundskole- eller gymnasial uddannelse.Personer, som er ledige eller under uddannelse, har større sandsynlighed for atblive udsat for generel diskrimination.Personer, som har en partner, har mindre sandsynlighed for at blive udsat forgenerel diskrimination end enlige.Personer, som har et barn, har mindre sandsynlighed for at blive udsat for ge-nerel diskrimination end personer uden børn.

BILAGSTABEL B5.2Faktorer, som påvirker sandsynligheden for at blive udsat for specifik diskrimina-tion på baggrund af funktionsnedsættelse.FaktorSpecifik diskrimination (fysisk)Fysisk funk- Personer med en større fysisk funkti-tionsned-onsnedsættelse har større sandsyn-sættelselighed for at blive udsat for specifikdiskrimination end personer med enmindre fysisk funktionsnedsættelse.PsykiskN/A.funktions-nedsæt-telseAlderSandsynligheden for at blive udsat forspecifik diskrimination falder med al-deren.KønKvinder har større sandsynlighed for atblive udsat for specifik diskriminationend mænd.Uddannelse Ingen betydning.Specifik diskrimination (psykisk)N/A.

Personer med en større psykisk funkti-onsnedsættelse har større sandsyn-lighed for at blive udsat for specifikdiskrimination end personer med enmindre psykisk funktionsnedsættelse.Sandsynligheden for at blive udsat forspecifik diskrimination falder med al-deren.Ingen betydning.Personer med en erhvervsuddannelseeller en kortere videregående uddan-nelse har mindre sandsynlighed for atblive udsat for specifik diskriminationend personer med grundskole- ellergymnasial uddannelse.Personer, som er ledige eller på før-tidspension, har større sandsynlighedfor at blive udsat for specifik diskrimi-nation.Ingen betydning.Ingen betydning.Ingen betydning.Personer, med en synlig funktionsned-sættelse, har større sandsynlighed forat blive udsat for specifik diskrimina-tion end personer med en ikke-synligfunktionsnedsættelse.

BILAGSTABEL B5.3Faktorer, som har indflydelse på holdning til at arbejde sammen med en personmed fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.FaktorFysisk funktionsnedsættelseMindre fy- Personer med en mindre fysisk funkti-sisk funkti- onsnedsættelse har større sandsynlig-onsned-hed for at være positiv over for at arbej-sættelsede med person med fysisk funktions-nedsættelse.Større fysisk Personer med en større fysisk funktions-funktions-nedsættelse har større sandsynlighednedsættel- for at være positiv over for at arbejdesemed person med fysisk funktionsned-sættelse.Mindre psy- Ingen betydning.kisk funkti-onsned-sættelseStørre psy- Ingen betydning.kisk funkti-onsned-sættelseAlderSandsynlighed for at være positiv over forat arbejde med person med fysisk funk-tionsnedsættelse stiger med alderen.Psykisk funktionsnedsættelseIngen betydning.

Kvinder har større sandsynlighed for atvære positiv over for at arbejde medperson med fysisk funktionsnedsættel-se end mænd.Uddannelse Personer med mellemlang/lang videre-gående uddannelse har større sandsyn-lighed for at være positiv over for at ar-bejde med person med fysisk funktions-nedsættelse end personer uden mel-lem/lang videregående uddannelse.Beskæftigel- Personer, som er ledige eller på førtids-sepension, har større sandsynlighed for atvære positiv over for at arbejde sam-men med person med fysisk funktions-nedsættelse end personer i arbejde.PartnerPersoner, som har en partner uden funk-tionsnedsættelse, er i højere grad posi-tive over for at arbejde med person medfysisk funktionsnedsættelse end perso-ner uden partner.

Personer med en større fysisk funkti-onsnedsættelse har større sand-synlighed for at være positiv overfor at arbejde med person medpsykisk funktionsnedsættelse.Personer med en mindre psykiskfunktionsnedsættelse har størresandsynlighed for at være positivover for at arbejde med person medpsykisk funktionsnedsættelse.Personer med en større psykisk funk-tionsnedsættelse har større sand-synlighed for at være positiv overfor at arbejde med person medpsykisk funktionsnedsættelse.Sandsynlighed for at være positivover for at arbejde med person medpsykisk funktionsnedsættelse sti-ger med alderen.Ingen betydning.

BILAGSTABEL B5.3 FORTSATFaktorer, som har indflydelse på holdning til at arbejde sammen med en personmed fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.FaktorBarnFysisk funktionsnedsættelsePersoner, som har et barn, med funktions-nedsættelse er i højere grad positive overfor at arbejde med person med fysiskfunktionsnedsættelse end personer udenbørn.Psykisk funktionsnedsættelsePersoner, som har et barn med elleruden funktionsnedsættelse, er i hø-jere grad positive over for at arbejdemed person med psykisk funktions-nedsættelse end personer udenbørn.Personer, som i barndommen kend-te/kender en person med funkti-onsnedsættelse, har højere sand-synlighed for at være positiv overfor at arbejde med en person medpsykisk funktionsnedsættelse.

BILAGSTABEL B6.1Faktorer, som påvirker sandsynligheden for at være udsat for psykisk og fysiskvold.FaktorStørre fysiskfunktions-nedsættelseMindre fysiskfunktions-nedsættelseStørre psykiskfunktions-nedsættelseMindre psykiskfunktions-nedsættelseAlderKønUddannelseUdsat for psykisk voldPersoner med større fysisk funktionsned-sættelse har en større sandsynlighedfor at blive udsat for psykisk vold.Personer med mindre fysisk funktions-nedsættelse har en større sandsynlig-hed for at blive udsat for psykisk vold.Personer med større psykisk funktions-nedsættelse har en større sandsynlig-hed for at blive udsat for psykisk vold.Personer med mindre psykisk funktions-nedsættelse har en større sandsynlig-hed for at blive udsat for psykisk vold.Sandsynligheden for at være udsat forpsykisk vold falder med alderen.Ingen betydning.Ingen betydning.

Udsat for fysisk voldPersoner med større fysisk funktions-nedsættelse har en større sandsyn-lighed for at blive udsat for fysisk vold.Personer med mindre fysisk funktions-nedsættelse har en større sandsyn-lighed for at blive udsat for fysisk vold.Personer med større psykisk funktions-nedsættelse har en større sandsyn-lighed for at blive udsat for fysisk vold.Personer med mindre psykisk funkti-onsnedsættelse har en større sand-synlighed for at blive udsat for fysiskvold.Sandsynligheden for at være udsat forfysisk vold falder med alderen.Kvinder har en mindre sandsynlighed forat være udsat for fysisk vold i forholdtil mænd.Personer med videregående uddannel-ser har en mindre sandsynlighed for atvære udsat for fysisk vold end perso-ner uden videregående uddannelse.Ingen betydning.Personer, som har en partner udennedsat funktionsevne, har mindresandsynlighed for at være udsat forfysisk vold.Personer, som har børn med funktions-nedsættelse, har større sandsynlighedfor at være udsat for vold end perso-ner uden børn og personer med børnuden funktionsnedsættelse.

BILAGSTABEL B6.2Faktorer, som påvirker sandsynligheden for at være udsat for økonomisk og sek-suel vold.FaktorUdsat for økonomisk voldStørre fysisk Ingen betydning.funktions-nedsættelseMindre fysisk Ingen betydning.funktions-nedsættelseStørre psykisk Personer med større psykisk funkti-funktions-onsnedsættelse har en størrenedsættelse sandsynlighed for at blive udsat forøkonomisk vold.Mindre psykisk Personer med mindre psykisk funkti-funktions-onsnedsættelse har en størrenedsættelse sandsynlighed for at blive udsat forøkonomisk vold.AlderIngen betydning.KønUddannelseIngen betydning.Ingen betydning.Udsat for seksuel voldPersoner med større fysisk funktions-nedsættelse har en større sandsyn-lighed for at blive udsat for seksuelvold.Ingen betydning.Personer med større psykisk funktions-nedsættelse har en større sandsyn-lighed for at blive udsat for seksuelvold.Personer med mindre psykisk funkti-onsnedsættelse har en større sand-synlighed for at blive udsat for seksu-el vold.Sandsynligheden for at være udsat forseksuel vold falder med alderen.Ingen betydning.Personer med lang videregående ud-dannelser har en mindre sandsynlig-hed for at være udsat for fysisk voldend personer uden lang videre gåendeuddannelse eller uden videregåendeuddannelse.Ingen betydning.Personer, som har en partner udennedsat funktionsevne, har mindresandsynlighed for at være udsat forseksuel vold.Personer, som har børn uden funkti-onsnedsættelse, har mindre sandsyn-lighed for at være udsat for seksuelvold end personer uden børn og per-soner med børn med funktionsned-sættelse.

BILAGSTABEL B6.3Faktorer, som påvirker sandsynligheden for at være udsat for vold i nære relatio-ner.FaktorStørre fysisk funktions-nedsættelseMindre fysisk funkti-onsnedsættelseStørre psykisk funkti-onsnedsættelseMindre psykisk funkti-onsnedsættelseAlderKønUddannelseBeskæftigelsePartnerBarnUdøver fysisk voldUdsættes for vold afvenner og kollegaerUdsættes for vold affremmedUdsat for vold i nære relationerPersoner med større fysisk funktionsnedsættelse har en større sandsynlighedfor at blive udsat for vold i nære relationer.Personer med mindre fysisk funktionsnedsættelse har en større sandsynlig-hed for at blive udsat for vold i nære relationer.Personer med større psykisk funktionsnedsættelse har en større sandsynlig-hed for at blive udsat for vold i nære relationer.Personer med mindre psykisk funktionsnedsættelse har en større sandsynlig-hed for at blive udsat for vold i nære relationer.Sandsynligheden for at være udsat for vold i nære relationer falder med alde-ren.Kvinder har en større sandsynlighed end mænd for at blive udsat for vold inære relationer.Ingen betydning.Personer, som er ledige eller på førtidspension, har større sandsynlighed for atblive udsat for vold i nære relationer end personer i beskæftigelse, underuddannelse, på efterløn folkepension.Personer, som har en partner uden nedsat funktionsevne, har mindre sandsyn-lighed for at være udsat for vold i nære relationer.Personer, som har børn, har større sandsynlighed for at være udsat for vold inære relationer end personer uden børn.Personer, som udøver fysisk vold, har større sandsynlighed for at være udsatfor vold i nære relationer.Personer, som udsættes for vold af venner eller kollegaer, har større sandsyn-lighed for at blive udsat for vold i nære relationer.Ingen betydning.

LITTERATURBengtsson, S. (2008):Handicap og samfundsdeltagelse 2006.København: SFI– Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 08:18.Boisen, J. (2013): ”Bøvl med broderskabet”. I:Weekendavisen,9. august2013. Ideer, s. 32.Dansk Sundhedsinstitut & SFI (2010):Stigma og Psykiske lidelser – som detopleves og opfattes af mennesker med psykiske lidelser og borgere i Dan-mark.Danske Regioner.Goffman, E. (1986):Stigma: Notes on the Managmenet of Spoiled Indentity.New York: Touchstone.Gustavsson, A. (red.) (2004):Delaktighedens språk.Lund: Studentlitteratur.Hageman I., A. Pinborg & H.S. Andersen (2008): ”Complaints of Stressin Young Soldiers Strongly Predispose to Psychiatric Morbidityand Mortality: Danish National Cohort study with 10-year Fol-low-up”.Acta Psychiatrica Scandinavica, februar 2008, 117(2), s.148-55.Honneth, A. (1996):The Struggle for Recognition: The Moral Grammar of SocialConflicts.London: Polity Press.Hughes K., L. Jones, M. Bellis, S. Wood, E. McCoy, L. Eckley, G. Bates,C. Mikton, T. Shakespeare & A. Officer (2012):Prevalence andRisk of Violence Against Children with Disabilities: A Systematic Review

and Meta-analysis of Observational Studies.Centre for Public Health.Liverpool: John Moores University.Institut for Menneskerettigheder (2011):Begrebskatalog.København: Insti-tut for Menneskerettigheder.Jensen, T.G., K. Weibel, M.K. Tørslev, L.L. Knudsen & S.J. Jacobsen(2012).Måling af diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse.Kø-benhavn: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd,12:22.Johansen, S.H. & K. Madsen (1999a): ”Vold, overgreb, trakassering ogkrenkelser mot kvinner med funksjonshemning – etalvorligtsamfunnsproblem?” Foredrag på konferencenVoldens ofre – vårtansvar,Kompetanscenter mot vold. Oslo.Johansen, S.H. & K.Madsen (1999b):Kvinne og Funksjonshemmet,Oslo:Nettverk for Kvinner med Funksjonshemning.Kissow, A-M. & J. Singhammer (2012): ”Participation in Physical Activi-ties and Everyday Life of People with Disabilities”.EuropeanJournal of Adapted Physical Activity,5(2), s. 65-81.Kissow, A-M. (2013):Idræt, handicap og social deltagelse.Ph.d.-afhandling.Roskilde Universitet: Institut for Psykologi og Uddannelses-forskning.Kollstad, M. (2008):Klare seg selv. Faglige utfordringer i arbeidet med unge ogfunksjonshemmede.Oslo: Gyldendal Akademisk.Larsen, B., H.K. Schademan & J. Høgelund (2008):Handicap og beskæfti-gelse 2006.København: SFI – Det Nationale Forskningscenterfor Velfærd, 08:10.Lyk-Jensen, S.V., J. Heidemann, A. Glad & C.D. Weatherall (2012):Sol-daternes psykiske sundhedsprofil før og efter udsendelse.Netpublikation.København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd,11:25.Martin, J., H. Meltzer & D. Elliot (1988):The Prevalence of Disability amongAdults. OPCS Surveys of Disability in Great Britain.London: OPCS.McCall, L. (2005): The Complexity of Intersectionality.Signs: Journal ofWomen in Culture and Society,3(3), s. 1771-1800.Molden, T.H. & J. Tøssebro (2012): ”Disability Measurements: Impacton Research Results”.Scandinavian Journal of Disability Research,14(4), s. 340-357.

Milligan, M.S. & A.H. Neufeldt (2001). ”The Myth of Asexuality: A Sur-vey of Social and Empirical Evidence”.Sexuality and Disability,19(2), s. 91-109.Kjeldsen, M.M, H.S. Houlberg & J. Høgelund (2013)Handicap og beskæfti-gelse.København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Vel-færd, 13:01.Plummer, S.B & P.A. Findley. (2012). ”Women With Disabilities’ Expe-rience With Physical and Sexsual Abuse: A Review of the Litera-ture and Implication for the Field”.Trauma, Violence & Abuse2012:13, s. 15-29.Shakesperare, T (1996): ”Disability, Identity and Difference”. I: C.Barnes & G. Mercer (red)Exploring the Divide,.Leeds: The Disa-bility Press, s. 94-113Sundhedsstyrelsen (2005):ICF – Den danske vejledning og eksempler i praksis.Udarbejdet af MarselisborgCentret. Odense: Sundhedsstyrelsen.Servicestyrelsen (2009):Handicap og foreningsliv 2009: Muligheder og barriererfor inklusion af mennesker med handicap i foreningslivet.Odense: Ser-vicestyrelsen.Socialstyrelsen (2012):Seksualitet på dagsordenen.Odense: Socialstyrelsen.Taleporos, G. & M. McCabe (2001): ”Physical Disability and SexualEsteem”.Sexuality and Disability,19(2), s. 131-148.Torpe, L (2009): ”Politisk kultur – fra civic culture til social kapital”. I:L.B. Kaspersen (red.):Klassisk og moderne politisk teori.København:Hans Reizels Forlag s. 1050-1067.WHO (2002):Towards a Common Language for Functioning, Disability andHealth.Genève: World Health Organization.Østerberg, D. (2003):Sociologiske nøglebegreber.Oslo: Akademisk forlag.Psykiatrifonden (2013):http://www.psykiatrifonden.dk/temaer/diagnoser.aspx . Besøgt10-5-2013.

SFI-RAPPORTER SIDEN 2012SFI-rapporter kan købes eller downloades gratis fra www.sfi.dk. Enkelterapporter er kun udkommet som netpublikationer, hvilket vil fremgå aflisten nedenfor.12:01Lyk-Jensen, S.V., A. Glad, J. Heidemann & M. Damgaard:Soldater efter udsendelse. En spørgeskemaundersøgelse.117 sider. e-ISBN: 978-87-7119-075-5. Netpublikation.Lausten, M., H. Hansen, A.-K. Mølholt, K.S. Vammen & A.-C.Legendre:Forebyggende foranstaltninger 14-17 år. Dialoggruppe – om fo-rebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 5.235 sider. ISBN:978-87-7119-078-6. e-ISBN: 978-87-7119- 079-3. Vejledendepris: 230,00 kr.Rostgaard, T., T.N. Brunner & T. Fridberg:Omsorg og livskvalitet iplejeboligen.150 sider. ISBN: 978-87-7119-080-9. e-ISBN: 978-87-7119-081-6. Vejledende pris: 150,00 kr.Mølholt, A.-K., S. Stage, J.H. Pejtersen & P. Thomsen:Efterværnfor tidligere anbragte unge. En videns- og erfaringsopsamling.222 sider.ISBN: 978-87-7119-082-3. e-ISBN: 978-87-7119-083-0. Vejle-dende pris: 220,00 kr.Ellerbæk, L.S. & A. Høst:Udlejningsredskaber i almene boliger. Enanalyse af brugen og effekterne af udlejningsredskaber i almene boligområder.

258 sider. ISBN: 978-87-7119-084-7. e-ISBN: 978-87-7119- 085-4. Vejledende pris: 250,00 kr.Høgelund, J.:Effekter af den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte.En litteraturoversigt.112 sider. e-ISBN: 978-87-7119-086-1. Net-publikation.Rasmussen, P.S. & P.S. Olsen:Positiv adfærd i læring og samspil(PALS). En evaluering af en skoleomfattende intervention på 11 pilotsko-ler.159 sider. ISBN: 978-87-7119-087-8. e-ISBN: 978-87-7119-088-5. Vejledende pris: 150,00 kr.Fridberg, T. & M. Damgaard:Frivillige i hjemmeværnet 2011.120sider. ISBN: 978-87-7119-089-2. e-ISBN: 978-87-7119-090-8.Vejledende pris: 120,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., J. Heidemann & A. Glad:Soldater – før og efterudsendelse. En analyse af motivation, økonomiske forhold og kriminalitet.164 sider. e-ISBN: 978-87-7119-091-5. Netpublikation.Bengtsson, S.:Vækstfaktorer på det specialiserede socialområde.120sider. ISBN: 978-87-7119-092-2. e-ISBN: 978-87-7119-093-9.Vejledende pris: 120,00 kr.Dines, A., V. Jakobsen, V.M. Jensen, S.S. Nielsen, S., K.C.Z.Pedersen, D.S. Petersen & K.M. Thorsen:Indsatser for tosprogedeelever. Kortlægning og analyse.162 sider. e-ISBN: 978-87-7119-094-6.Netpublikation.Christensen, E.:Nakuusa – vi vil og vi kan. En opfølgning på YouthForum i Ilulissat 2011.48 sider. e-ISBN: 978-87-7119-096-0. Net-publikation.Christensen, E.:Nakuusa – piumavugut saperatalu. 2011-mi ilulissaniYouth Forum pillugu nangitsineq.50 sider. e-ISBN: 978-87-7119-097-7. Netpublikation.Larsen, M. & L.S. Ellerbæk:Evaluering af jobplanen. Nuværende ogkommende pensionisters kendskab til og betydning af reglerne for at arbejde.111 sider. ISBN: 978-87-7119-100-4. e-ISBN: 978-87-7119-101-1. Vejledende pris: 110,00 kr.Larsen, M., H.B. Bach & A. Liversage:Pensionisters og efterlønsmod-tageres arbejdskraftpotentiale. Fokus på genindtræden.181 sider. ISBN:978-87-7119-102-8. e-ISBN: 978-87-7119-103-5. Vejledende pris:180,00 kr.Ottosen, M.H. & S. Stage:Delebørn i tal. En analyse af skilsmisse-børns samvær baseret på SFI’s børneforløbsundersøgelse.111 sider. ISBN:

978-87-7119-104-2. e-ISBN: 978-87-7119-105-9. Vejledende pris:110,00 kr.Nilsson, K. & H. Holt:En vurdering af arbejdsskadestyrelsens fastholdelse-scenter. Kommuners, fagforeningers, arbejdsgiveres og forsikringsselskaberserfaringer med fastholdelsescentret.89 sider. ISBN: 978-87-7119-106-6. e-ISBN: 978-87-7119- 107-3. Vejledende pris: 80,00 kr.Holt, H:Lokal løn på kommunale arbejdspladser. Forskelle i kvinders ogmænds løn.82 sider. e-ISBN: 978-87-7119-108-0. Netpublikation.Bengtsson, S. & M. Røgeskov:Et liv i egen bolig. Analyse af bostøtte tilborgere med sindslidelser.145 sider. ISBN: 978-87-7119-109-7. e-ISBN: 978-87-7119-110-3. Vejledende pris: 140,00 kr.Graversen, B:Effekter af virksomhedsrettet aktivering for udsatte ledige.En litteraturoversigt.72 sider. e-ISBN: 978-87-7119-112-7. Net-publikation.Albæk, K., H.B. Bach & S. Jensen:Effekter af mentorstøtte for udsatteledige. En litteraturoversigt.68 sider. e-ISBN: 978-87-7119-114-1.Netpublikation.Jensen, T.G., K. Weibel, M.K. Tørslev, L.L. Knudsen & S.J. Ja-cobsen:Måling af diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse.134sider. ISBN: 978-87-7119-115-8, e-ISBN: 978-87-7119-116-5.Vejledende pris: 130,00 kr.Madsen, M.B. & K. Weibel:Delt viden. Aktiveringsindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.152 sider. ISBN: 978-87-7119-117-2. e-ISBN: 978-87-7119-118-9. Vejledende pris:150,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., J. Heidemann, A. Glad & C.D. Weatherall:Danske hjemvendte soldater. Soldaternes psykiske sundhedsprofil før og ef-ter udsendelse.210 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 119-6. Netpublika-tion.Lausten, M., H. Hansen, K.S. Vammen & K. Vasegaard:Forebyg-gende foranstaltninger 18-22 år. Dialoggruppe – Om forebyggelse som al-ternativ til anbringelse. Delrapport 6.164 sider. ISBN: 978-87-7119-121-9. e-ISBN: 978-87-7119-122-6. Vejledende pris: 160,00 kr.Lauritzen, H.H., R.N. Brünner, P. Thomsen & M. Wüst:Ældresressourcer og behov. Status og udvikling på baggrund af Ældredatabasen.180 sider. ISBN: 978-87-7119-123-3. e-ISBN: 978-87-7119-124-0. Vejledende pris: 180,00 kr.

Høst, A.K, T. Fridberg, D.L. Stigaard & B. Boje-Kovacs:Nårfogeden banker på. Fogedsager og effektive udsættelser af lejere.422 sider.ISBN: 978-87-7119-125-7. e-ISBN: 978-87-7119-126-4. Vej-ledende pris 420,00 kr.Nielsen, H., A. Mølgaard & L. Dybdal:Procesevaluering af boligsocia-le indsatser. Delrapport 2. Kvalitativ kortlægning af Landsbyggefondens2006-2010-pulje med fokus på projektorganisering og samarbejde.118sider. e-ISBN: 978-87-7119-127-1. Netpublikation.Andrade, S.B.:Levekår i dansk landbrug. Analyse af sammenhængemellem risikofaktorer og dyrværnssager i landbruget fra 2000 til 2008.176 sider. ISBN: 978-87-7119-128-8. e-ISBN: 978-87-7119-129-5. Vejledende pris: 170,00 kr.Ottosen, M.H. (red.):15-åriges hverdagsliv og udfordringer. Rapport frafemte dataindsamling af forløbsundersøgelsen af børn født i 1995.348 si-der. ISBN: 978-87-7119-130-1. e-ISBN: 978-87-7119-131-8. Vej-ledende pris: 340,00 kr.Bach, H.B.:Arbejdsmarkedsparathed og selvforsørgelse.36 sider. e-ISBN: 978-87-7119-133-2. Netpublikation.Christensen, E. & A.P. Langhede:Evaluering af psykologhjælp tilbørn på krisecentre.61 sider. ISBN: 978-87-7811-197-5. Netpubli-kation. Udgivet af Ankestyrelsen og SFI.Termansen, T. & C.S. Sonne-Schmidt:Forebyggende fysisk træningtil ældre. En undersøgelse af effekten af en kort træningsindsats på ældresfysiske funktionsevne.64 sider. ISBN: 978-87-7119-135-6. e-ISBN:978-87-7119-136-3. Vejledende pris: 60,00 kr.Hansen, H., P.R. Skov & K.M. Sørensen:Støtte til udsatte børnefa-milier. En effektmåling af familiebehandling og praktisk pædagogiske støtte.112 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 137-0. NetpublikationEllerbæk, L.S., V. Jakobsen, S. Jensen & H. Holt:Virksomhederssociale engagement. Årbog 2012.182 sider. ISBN: 978-87-7119-138-7. e-ISBN: 978-87-7119-139-4. Vejledende pris: 180,00 kr.Jakobsen, T.B., S.V. Lyk-Jensen & D.L. Stigaard:Lige muligheder –metodisk grundlag for en effektevaluering. Evalueringsrapport 2.82 sider.e-ISBN: 978-87-7487-140-0. Netpublikation.Kjeldsen, M.M., H.S. Houlberg & J. Høgelund:Handicap og be-skæftigelse. Udviklingen mellem 2002 og 2012.176 sider. ISBN: 978-87-7119-141-7. e-ISBN: 978-87-7119-142-4. Vejledende pris:170,00 kr.

Liversage, A, R. Bille & V. Jakobsen:Den danske au pair-ordning.281 sider. ISBN: ISBN 978-87-7119-143-1. e-ISBN: 978-87-7119-144-8. Vejledende pris 280,00 kr.Oldrup, H., A.K. Høst, A.A. Nielsen & B. Boje-Kovacs:Nårbørnefamilier sættes ud af deres lejebolig.222 sider. ISBN: 978-87-7119-145-5. e-ISBN: 978-87-7119-146-2. Vejledende pris: 220,00kr.Lausten, M., H. Hansen & V. M. Jensen:God praksis i forebyggendearbejde – samlet evaulering af dialogprojektet. Dialoggruppe – om forebyggelsesom alternativ til anbringelse.173 sider. ISBN: 978-87-7119-147-9. e-ISBN: 978-87-7119-148-6. Vejledende pris: 170,00 kr.Christensen, E.:Ilasiaq. Evaluering af en bo-enhed for udsatte børn.75sider. ISBN: 978-87-7119-149-3. e-ISBN: 978-87-7119-150-9.Vejledende pris: 70,00 kr.Christensen,E.:Ilasiaq.Meeqqanutaarlerinartorsiortunutnajugaqatigiiffimmik nalilersuineq.88 sider. ISBN: 978-87-7119-151-6.e-ISBN: 978-87-7119-152-3. Vejledende pris: 70,00 kr.Lausten, M., D. Andersen, P.R. Skov & A.A. Nielsen:Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer. Rapport fra tredje dataindsamling afforløbsundersøgeslen af anbragte børn født i 1995.153 sider. ISBN: 978-87-7119-153-0. e-ISBN: 978-87-7119-154-7. Vejledende pris: 150,00 kr.Luckow, S.T. & V.L. Nielsen:Evaluering af ressource- og risikoskema.Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge.90 sider. e-ISBN:978-87-7119-156-1. Netpublikation.Winter, S.C. & V.L. Nielsen (red.):Lærere, undervisning ogelevpræstationer i folkeskolen.265 sider. e-ISBN: 978-87-7119-158-5.Netpublikation.Kjeldsen, M.M., & J. Høgelund:Handicap og beskæftigelse i 2012.Regionale forskelle.59 sider. ISBN: 978-87-7119-159-2. e-ISBN: 978-87-7119-160-8. Vejledende pris: 60,00 kr.Manuel, C. & A. K. Jørgensen:Systematic review of youth crime preventionintervention – published 2008-2012.309 sider. e-ISBN: 978-87-7119-161-5. Netpublikation.Nilsson, K. & H. Holt:Halvering af dagpengeperioden og akutpakken.Erfaringer i jobcentre og A-kasser.80 sider. e-ISBN: 978-87-7119-162-2.Netpublikation.

Nielsen, A.A. & V.L. Nielsen:Evaluering af projekt SAMSPIL. Enudvidet mødregruppe til unge udsatte mødre.66 sider. e-ISBN: 978-87-7119-163-9. Netpublikation.Graversen, B.K., M. Larsen & J.N. Arendt:Kommunernes rammevilkårfor beskæftigelsesindsatsen.146 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 168-4.NetpublikationBengtsson, S. & S. Ø. Gregersen:Integrerede indsatser over for menneskermed psykiske lidelser. En forskningsoversigt.106 sider. ISBN: 978-87-7119-169-1. e-ISBN: 978-87-7119-170-7. Vejledende pris: 100,00 kr.Christensen, E.:Ung i det grønlandske samfund. Unges holdning til og videnom sociale problemer og muligheder.58 sider. e-ISBN: 978-87-7119-171-4.Netpublikation.Christensen,E.:Kalaallitinuiaqatigiiviniinuusuttuaqqat.Inuusuttuaqqat inoqatigiinnermi ajornartorsiutit periarfissallu pillugitilisimasaat isummertariaasaallu.66 sider. e-ISBN: 978-87-7117-172-1. Netpublikation.Vammen, K.S. & M.N. Christoffersen:Unges selvskade ogspiseforstyrrelser. Kan social støtte gøre en forskel?156 sider. ISBN: 978-87-7119-173-8. e-ISBN: 978-87-7119-174-5. Vejledende pris: 150,00 kr.Benjaminsen, L. & H.H. Lauritzen:Hjemløshed i Danmark 2013.National kortlægning.182 sider. ISBN: 978-87-7119-179-0. e-ISBN:978-87-7119-180-6. Vejledende pris: 180,00 kr.Jacobsen, S. J., A. H. Klynge & H. Holt:Øremærkning af barsel til fædre.Et litteraturstudie.82 sider. ISBN: 978-87-7119-181-3. e-ISBN: 978-87-7119-182-0. Vejledende pris: 80,00 kr.Thuesen, F., H. B. Bach, K. Albæk, S. Jensen, N. L. Hansen & K.Weibel:Socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Når udsatte bliveransatte.216 sider. ISBN: 978-87-7119-183-7. e-ISBN: 978-87-7119-184-4. Vejledende pris: 210,00 kr.Larsen, Mona & H. S. B. Houlberg:Lønforskelle mellem mænd ogkvinder 2007-2011.176 sider. ISBN: 978-87-7119-185-1. e-ISBN:978-87-7119- 186-8. Vejledende pris: 170,00 kr.Larsen, M. & H.S.B. Houlberg:Mere uddannelse, mere i løn?50 si-der. e-ISBN: 978-87-7117-188-2. Netpublikation.Damgaard, M., Steffensen, T. & S. Bengtson:Hverdagsliv og leve-vilkår for mennesker med funktionsnedsættelse. En analyse af sammenhæn-ge mellem hverdagsliv, samliv, udsathed og type og grad af funktionsnedsæt-

HVERDAGSLIV OG LEVEVILKÅR FORMENNESKER MED FUNKTIONSNEDSÆTTELSEEN ANALYSE AF SAMMENHÆNG MELLEM HVERDAGSLIV, SAMLIV,UDSATHED OG TYPE OG GRAD AF FUNKTIONSNEDSÆTTELSEKnap hver tredje dansker har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse i større eller mindre grad. Dennerapport viser, hvordan funktionsnedsættelse har betydning for dagligdag og levevilkår i form af bl.a. barriererfor deltagelse og forskelsbehandling.Rapportens resultater bygger på analyser af et omfattende datamateriale fra en spørgeskemaundersøgelseog registerdata på knap 19.000 personer i Danmark mellem 16 og 64 årResultaterne viser, at personer med funktionsnedsættelse generelt møder hindringer for at deltage på ligefod med andre i samfundslivet og specielt hvad angår fællesskaber, hvor rammer og normer for handlingerog gøremål ikke nødvendigvis er klare. Barriererne opleves fx i forhold til at gå på café, i biografen, mødesmed venner, danne parforhold og i sexlivet.Rapporten påviser også, hvordan faste og mere institutionaliserede strukturer som arbejds- og familieliv,frivilligt arbejde og foreningsliv har betydning for samfundsdeltagelse i øvrigt.Undersøgelsen er bestilt af Social-, Børne- og Integrationsministeriet og finansieret af satspuljemidler