Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del Bilag 71
Offentligt
Virksomhedernes efterlevelseaf skattereglerneIndkomståret 2010
Rapporten er udarbejdet af:IndsatsIndsatsplanlægning og -analyseIndsatsanalyseØstbanegade 1232100 København Ø+45 72 22 18 18www.skat.dk
FORORDSKAT har for tredje gang gennemført en grundig og systematisk kortlægning afvirksomhedernes evne til at selvangive korrekt. De to tidligere undersøgelservedrører indkomstårene 2006 og 2008.Complianceundersøgelserne og anvendelsen heraf har siden starten i 2007 undergåeten løbende udvikling. Det betyder, at SKAT i dag har et meget nyttigt redskab forsåvel den interne styring i organisationen som for udviklingen og planlægningen afSKATs indsats.Samtidig betyder offentliggørelsen af undersøgelsens resultater, at brancheorganisa-tioner, virksomheder og revisorer får viden om regelefterlevelsen indenfor eget – såvel som andres – område. Denne viden kan benyttes til igangsættelse af tiltag, somkan øge virksomhedernes regelefterlevelse.Med den viden, der opsamles fra complianceundersøgelsen, er SKAT i stand til atforbedre rammerne for virksomhedernes regelefterlevelse. Både i form af input til nylovgivning, forbedrede digitale løsninger, optimering af interne processer og øgetsamarbejde med såvel relevante eksterne parter som på tværs af offentligemyndigheder. Alt dette medvirker til at begrænse mulighederne for, at der sker fejl.Samtidig kan viden om regelefterlevelsen på de specifikke områder anvendes til enmere effektiv ressourceallokering og danne udgangspunkt for mere målrettedevejlednings- og kontrolaktiviteter samt branchesamarbejde.Mange medarbejdere i SKAT over hele landet har med en stor og kvalificeret indsatsbidraget til undersøgelsen. Som et resultat af deres indsats, står SKAT igen med etmeget værdifuldt produkt. Ligeledes har 3.000 virksomheder brugt tid på at medvirkei undersøgelsen. Det vil SKAT gerne kvittere for med en stor tak til alle de involve-rede.
SKAT, Indsats, december 2013
INDHOLDSFORTEGNELSE
3
INDHOLDSFORTEGNELSE1. HOVEDRESULTATER.................................................................. 7Skattegab ................................................................................................... 7Momsgab .................................................................................................... 7Compliancegrad – den samlede regelefterlevelse ............................................. 7Fejlprocenter ............................................................................................... 8
2. INDLEDNING.......................................................................... 93. AFGRÆNSNING OG DEFINITIONER............................................. 10Afgrænsning mellem borgere og virksomheder .............................................. 10Ekstreme observationer .............................................................................. 11Kontrolomfang og usikkerheder ................................................................... 12Beregning af vægtede gennemsnit ............................................................... 13Fejlprocent kontra træfprocent .................................................................... 13SKATs complianceskala............................................................................... 14Skat og moms ........................................................................................... 16Skattegabet og momsgabet ........................................................................ 17
4. UDVIKLINGEN FRA2006TIL2010........................................... 20Udviklingen fra 2006 til 2010 vedrørende skat ............................................... 20Udviklingen fra 2006 til 2010 vedrørende moms ............................................ 24
5. REGELEFTERLEVELSEN I2010.................................................. 26Regelefterlevelsen i 2010 vedrørende skat .................................................... 26Regelefterlevelsen i 2010 vedrørende moms ................................................. 30
6. SKATTEGAB OG MOMSGAB FOR VIRKSOMHEDERNE........................ 32Skattegabet .............................................................................................. 32Momsgabet ............................................................................................... 36
7. FEJLTYPER........................................................................... 39Fejltyper for selskaber - skat ....................................................................... 39Fejltyper for selvstændige erhvervsdrivende – skat ........................................ 41Fejltypen private udgifter ............................................................................ 43Fejltyper vedrørende momsgabet ................................................................. 45
8. APPENDIKS.......................................................................... 47Selskaber: Fejltyper og anvendte skatteprocenter i 2010 ................................ 47Selvstændige erhvervsdrivende: Fejltyper og anvendte skatteprocenter i 2010.. 52Fejltyper for moms..................................................................................... 57
4
INDHOLDSFORTEGNELSE
TABELOVERSIGTTabel 1. Skatteydere og -arter omfattet af SKATs kontroller af tilfældigt udvalgte borgere ogvirksomheder .................................................................................................. 18Tabel 2. Udviklingen i fejlprocent og andel modspillere. 2006, 2008 og 2010. Eksklusiv moms 20Tabel 3. Fejlprocent og andel modspillere fordelt på branche. 2006, 2008 og 2010. Eksklusivmoms ............................................................................................................ 21Tabel 4. Udviklingen i rating og gennemsnitligt skattegab i 2006, 2008 og 2010. Eksklusiv moms..................................................................................................................... 22Tabel 5. Udviklingen i fejlprocent, rating og gennemsnitligt momsgab. 2006, 2008 og 2010.Vedr. moms alene ........................................................................................... 24Tabel 6. Fejlprocent, gennemsnitligt skattegab og rating fordelt på regioner og efter ejerform.2010. Eksklusiv moms ..................................................................................... 26Tabel 7. Procentvis fordeling af compliancegrader på værdierne fra 0 til 6 pr. region og ejerform.2010. Eksklusiv moms ..................................................................................... 27Tabel 8. Regulering op eller ned samt gennemsnitligt skattegab. 2010. Eksklusiv moms ......... 29Tabel 9. Fejlprocent, gennemsnitligt skattegab og rating fordelt efter omsætningens størrelse.2010. Eksklusiv moms ..................................................................................... 29Tabel 10. Fejlprocent, gennemsnitligt skattegab og rating fordelt efter antal ansatte ivirksomheden. 2010. Eksklusiv moms ................................................................ 30Tabel 11. Fejlprocent, gennemsnitligt momsgab og rating fordelt på regioner. 2010. Vedr. momsalene ............................................................................................................. 31Tabel 12. Regulering op eller ned samt gennemsnitligt momsgab. 2010. Vedr. moms alene .... 31Tabel 13. Skattegabet for virksomheder fordelt på regioner og efter ejerform. 2010. Eksklusivmoms ............................................................................................................ 32Tabel 14. Skattegabet for virksomheder fordelt på complianceskalaen. 2010. Eksklusiv moms 34Tabel 15. Skattegabet fordelt efter antal ansatte. 2010. Eksklusiv moms .............................. 34Tabel 16. Skattegabet for selskaber fordelt på brancher. 2010. Sorteret efter skattegab(faldende) ...................................................................................................... 35Tabel 17. Skattegabet for selvstændige erhvervsdrivende fordelt på brancher. 2010. Sorteretefter skattegab (faldende) ................................................................................ 36Tabel 18. Momsgabet for virksomheder fordelt på regioner og efter ejerform. 2010 ............... 37Tabel 19. Momsgabet for virksomheder fordelt på brancher. 2010. Sorteret efter momsgab(faldende) ...................................................................................................... 38Tabel 20. Skattegabet for selskaber fordelt på hovedkategorier af fejl. 2010. Sorteret efterskattegab (faldende) ........................................................................................ 40Tabel 21. Skattegabet for selvstændige erhvervsdrivende fordelt på hovedkategorier af fejl.2010. Sorteret efter skattegab (faldende) ........................................................... 42Tabel 22. Selskaber og selvstændige erhvervsdrivende med fejl vedr. private udgifter ogreguleringsbeløb vedr. private udgifter. 2008 og 2010 ......................................... 44Tabel 23. Fordeling af reguleringsbeløb (før skat) vedr. private udgifter for hhv. selskaber ogselvstændige, 2008 og 2010. ............................................................................ 44Tabel 24. Momsgabet fordelt på hovedkategorier af fejl. 2010. Sorteret efter momsgab(faldende) ...................................................................................................... 46
INDHOLDSFORTEGNELSE
5
FIGUROVERSIGTFigur 1. SKATs complianceskala for skatteydernes evne til at efterleve reglerne .................... 15Figur 2. Skattegabet i 2006, 2008 og 2010. Mia. kr. (årets priser) ....................................... 23Figur 3. Momsgabet i 2006, 2008 og 2010. Mia. kr. (årets priser) ........................................ 25Figur 4. Fordeling af reguleringsbeløb før skat (histogram). 2010 ........................................ 28Figur 5. Skattegabet ift. slutskatten fordelt på ejerform i 2010. Eksklusiv moms. Procent ....... 33Figur 6. Momsgab ift. momstilsvar. 2006, 2008 og 2010. Procent ........................................ 37
APPENDIKSTABELLERAppendikstabel 1. Antal selvstændige og selskaber i stikprøven og i hele landet, fordelt påregioner ......................................................................................................... 66
APPENDIKSFIGURERAppendiksfigur 1. Procesdiagram for ratingen ................................................................... 63Appendiksfigur 2. Uddybende bemærkninger til complianceskalaen for virksomhederne ......... 63Appendiksfigur 3. Eksempler på complianceskalaen for virksomhederne ............................... 64Appendiksfigur 4. Fordeling af reguleringsbeløb for selskaber og selvstændige erhvervsdrivende.Der er set bort fra moms .................................................................................. 65
6
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. HOVEDRESULTATERNedenfor er de vigtigste resultater af undersøgelsen beskrevet i punktform.1Under-søgelsen omfatter virksomheder med op til 250 ansatte.
SKATTEGABSkattegabet for virksomheder er faldet fra 8,4 mia. kr. i 2008 til 8,3 mia. kr. i2010 (årets priser). Dette fald kan skyldes tilfældigheder (dvs. faldet er ikkestatistisk signifikant).Skattegabet for selvstændige erhvervsdrivende er opgjort til godt 4,3 mia. kr.og udgør knap 11 pct. i forhold til slutskatten. Der er tale om et fald fra 4,8mia. kr. i 2008.For selskaber er skattegabet opgjort til 3,9 mia. kr. Der er tale om en stigningfra 3,6 mia. kr. i 2008.Selvom andelen af modspillere kun udgør 10 pct., kan knap halvdelen afskattegabet placeres i denne gruppe.Virksomheder uden ansatte bidrager isoleret med 64 pct. af skattegabet.
MOMSGABMomsgabet for virksomheder er opgjort til 2,7 mia. kr. Der er sket et mindrefald i momsgabet fra 3,2 mia. kr. i 2008 (årets priser). Dette fald kan skyldestilfældigheder (dvs. faldet er ikke statistisk signifikant).provenu på 101,3 mia. kr., bliver det relative momsgab på 2,7 pct. Der er hertale om et fald fra 2,9 pct. i 2008.
Sættes momsgabet for indkomståret 2010 i forhold til det samlede moms-
COMPLIANCEGRAD–DEN SAMLEDE REGELEFTERLEVELSECompliancegraden udtrykker virksomhedernes samlede regelefterlevelse i ét tal på enskala fra 0 til 6, hvor 0 modsvarer ingen regelefterlevelse og 6, at alle regler er fulgttil punkt og prikke. Vurderingen foretages ved kontrollen af hver enkelt virksomhed.Den gennemsnitligecompliancegradfor virksomhederne under ét er på 4,05.Der er tale om en svagt reduceret regelefterlevelse ift. 2008, hvor compliance-graden var 4,13.Den underliggende fordeling viser, at lige godt halvdelen af virksomhederneanses for medspillere og knap 39 pct. som ”stregspillere”, mens 10 pct.betegnes som modspillere. Der er altså en meget klar overvægt afvirksomheder, der ønsker at følge reglerne. Andelen af modspillere udgjordeogså 10 pct. i 2008.Selskaber er mere efterrettelige end selvstændige erhvervsdrivende. De gen-nemsnitlige compliancegrader er henholdsvis 4,40 og 3,86. Andelen af
1
I dette afsnit anvendes begreber, som først defineres senere i rapporten. Hovedparten afdefinitionerne findes i afsnittetAfgrænsning og definitioner.1. HOVEDRESULTATER
7
modspillere er også en lille smule større for de selvstændige på 10 mod 9procent for selskaberne.Der er en klar tendens til, at regelefterlevelsen falder med stigende omsæt-ning. Regelefterlevelsen falder også, jo flere ansatte der er i virksomheden.På tværs af brancher forekommer betydelig variation i graden af regel-efterlevelse. Andelen af modspillere er højest ihotel- og restaurationsbranchenpå 28 pct. Branchernetransportogundervisninghar også høje andele afmodspillere på hhv. 25 og 17 procent. I den anden ende af spektret klarerbranchenfinansiering og forsikringsig bedst med 6 pct. modspillere.
FEJLPROCENTERFejlprocenten blandt samtlige kontrollerede virksomheder (når der ses bort framomsforhold) er steget fra 52 i 2008 til 54 i 2010. Dette er en marginalændring, som kan skyldes tilfældigheder (dvs. stigningen er ikke statistisksignifikant).Deler man op på selskaber og selvstændige erhvervsdrivende, er de tilsvarendefejlprocenter henholdsvis 44 og 60.Fejlprocenten er højest i Midtjylland, København og Nordsjælland (andel på 60)og lavest i Nordjylland på 44. De relativt mange fejl i Midtjylland giver sig ogsåudslag i en noget lavere compliancegrad.Andelen af fejl vokser med omsætningens størrelse. Fejlprocenten er betydelighøjere blandt virksomheder med omsætning over 10 mio. kr. end for virksom-heder med 0 kr. i omsætning – 71 mod 40.Blandt virksomheder, der også er kontrolleret for moms, er der fundet fejlisoleret på momsdelen i 41 pct. af tilfældene. Dette er en marginal ændring ift.fejlprocenten på 40 pct. i 2008, og kan skyldes tilfældigheder (dvs. stigningener ikke statistisk signifikant).Andelen af fejl varierer også meget, når man underopdeler på brancher. Fejloptræder hyppigst i de fire brancher:Undervisning; hotel og restauranter;bygge og anlæg;samtinformation og kommunikation.Her er der fejl i hhv. 78,71, 67 og 67 procent af sagerne. Branchenfinansiering og forsikringklarer sigbedst med fejl i 28 pct. af sagerne.På brancheniveau er der en rimelig klar sammenhæng mellem høje fejl-procenter og høje andele modspillere.
881. HOVEDRESULTATER
2. INDLEDNINGSKAT har for tredje gang helt systematisk kortlagt danskernes evne til at selvangivekorrekt. Undersøgelsen omfatter dybdegående kontrol af ca. 7.500 borgere ogprivate virksomheder i alle egne af landet. De tidligere complianceundersøgelser blevgennemført for indkomstårene 2006 og 2008.I denne rapport fremlægges resultaterne vedrørende virksomhederne, hvortil regnesselskaber såvel som selvstændige erhvervsdrivende, men ikke virksomheder medmere end 250 ansatte. Som grundlag for undersøgelsen af virksomhederne isolerethar SKAT gennemført 2.998 kontroller (2.090 kontroller blandt selvstændigeerhvervsdrivende og 908 kontroller blandt selskaber). Ved hver enkelt kontrol er derforetaget en grundig gennemgang af alle virksomhedens skattemæssige forhold.Blandt alle kontrollerede virksomheder, som er momsregistrerede, er der tilligeforetaget en kontrol af virksomhedens momsforhold (i alt 1.962 kontroller). Somhovedregel har SKAT ved kontrollen aflagt virksomheden et på forhånd aftalt besøg.I hvert tilfælde, hvor der ikke er selvangivet korrekt, registreres de forskellige typeraf fejl, og den samlede ændring af beskatningsgrundlaget opgøres. Her anvendestermenreguleringsbeløbetfor denne ændring, som altså er før beregning af skat ogdermed ikke udtryk for et skattemæssigt provenu.Skatteyderne er udvalgt således, at kontrollerne giver et repræsentativt billede afregelefterlevelsen i hele landet. Det er derfor muligt at beregne virksomhedernessamlede skatte- og momsgab med udgangspunkt i de opgjorte reguleringsbeløb. Deter endvidere muligt at dekomponere skattegabet på forskellige dele – så somregioner, ejerform, omsætning, antal ansatte, brancher osv. Desuden bestemmes foralle skatteydere encompliancegrad,der er et mål for den pågældendes regelefter-levelse på en skala fra 0 til 6. Indplaceringen på skalaen sker ud fra overvejendeobjektive kriterier.Rapporten er organiseret på følgende måde. I forlængelse af et indledende afsnitmed gennemgang af væsentlige snitflader og definitioner følger en beskrivelse afudviklingen fra 2006 til 2010 i regelefterlevelsen samt skatte- og momsgab for virk-somhederne. Herefter præsenteres resultater for regelefterlevelsen og skattegabet ogmomsgabet for virksomhederne i 2010. Til sidst ses nærmere på de konstateredefejltyper og deres fordeling på lovområder og paragraffer.
2. INDLEDNING
9
3. AFGRÆNSNING OG DEFINITIONERMed dette afsnit introduceres en stor del af den særlige terminologi, der bliveranvendt i rapporten. Begreberne vil derfor ikke blive forklaret løbende i resten afrapporten. Samtidig beskrives her nogle af de valg, der er truffet i forhold tilafgrænsningen af det, der måles. Også en del af metoden i forhold til beregning afdiverse resultater er skitseret.Afsnittet er stort set uændret ift. rapporterne med resultater fra undersøgelserne forindkomstårene 2006 og 2008. Det er medtaget her, så det hele er samlet, så læserenikke behøver at finde de gamle rapporter frem for at se, hvad der menes med deforskellige definitioner.I det følgende redegøres først for den grundlæggende opdeling mellem borgere ogvirksomheder. Herefter følger en diskussion af betydningen af ekstreme obser-vationer i stikprøven, og der forklares, hvordan spørgsmålet er håndteret. Derpåbeskrives omfanget af de gennemførte kontroller og den overordnede usikkerhed vedresultaterne. Dette efterfølges af en beskrivelse af, hvordan de vægtede gennemsnitkonstrueres. Så fremlægges en definition affejlprocenten,og hvordan denneforholder sig tiltræfprocenten,som tidligere har været anvendt i SKAT. Dernæstpræsenteres complianceskalaen, som SKAT har udviklet for at kunne rangordneskatteydernes evne til at efterleve reglerne. Herefter følger afsnittet med en kortforklaring af princippet for opdeling af resultaterne på skat og moms. Afsnittetafsluttes med en definition af skattegabet og momsgabet.
AFGRÆNSNING MELLEM BORGERE OG VIRKSOMHEDERDa undersøgelsen af regelefterlevelsen blev planlagt, var det en prioritet, at alleaspekter af henholdsvis borgernes og virksomhedernes skatteforhold skulle belyses. Ikontrollerne og den efterfølgende opgørelse for de to grupper var det således vigtigt,at der ikke var noget, der var udeladt, men omvendt heller ikke noget, der både taltemed på borger- og på virksomhedssiden.Revisionen af en selvstændig erhvervsdrivende omfatter både privatsfæren ogvirksomhedssfæren, da de to dele ikke kan adskilles skattemæssigt på enmeningsfuld måde. Personer, der er selvstændige erhvervsdrivende, er således ikkeudsøgt på borgersiden, da der anses at være fuld identitet mellem personen ogvirksomheden.2Revisionen af virksomheder i selskabsform omfatter kun selskabets virksomhed.Selskabets hovedaktionær er alene omfattet af revisionen på virksomhedssiden for såvidt angår skatterelationerne mellem selskabet og hovedaktionæren, fx fri bil,mellemregningskonti, maskerede udlodninger mv.Alle øvrige forhold vedrørende hovedaktionærens selvangivelse kontrolleres iforbindelse med en eventuel kontrol af hovedaktionæren på borgersiden. Personer,
2
Ægtefæller til selvstændige erhvervsdrivende er derimod omfattet af borgerdelen afcomplianceprojektet, da disse optræder på lige fod med alle andre borgere. En evt. medarbej-dende ægtefælle til en selvstændig erhvervsdrivende betragtes således som en ansat i forholdtil virksomheden. I forbindelse med revisionen af en selvstændig erhvervsdrivende kontrolleresskatterelationerne mellem virksomheden og ægtefællen – i det omfang det ud fra en vurderingaf væsentlighed og risiko findes relevant. Alle øvrige forhold i ægtefællens selvangivelse kontrol-leres i forbindelse med en eventuel kontrol af ægtefællen på borgersiden.
10103. AFGRÆNSNING OG DEFINITIONER
der er hovedaktionærer, kan med andre ord være udsøgt på borgersiden, da hoved-aktionær og selskab betragtes som to selvstændige skattesubjekter.I en sambeskattet koncern er det alene det selskab i koncernen, som er udtaget tilcompliancerevision, der skal revideres.For så vidt angår virksomhedens oplysnings- og indberetningspligter i forhold til deansatte med hensyn til lønudbetalinger, personalegoder mv. kontrolleres disseforhold som en naturlig del af revisionen af virksomheden, hvad enten virksomhedener organiseret i personligt regi eller i selskabsform.Afgrænsningerne her sikrer, at vi så at sige ”kommer hele vejen rundt”. På borger-siden antages oplysninger om udbetalt løn og evt. personalegoder fra virksom-hederne således som værende rigtige. På borgersiden er det altså skatteyderensegen ageren, der undersøges.På virksomhedssiden sikres det ved kontrol af virksomhedens udbetaling af løn ogpersonalegoder m.v. – herunder udbetalinger til evt. hovedaktionærer – at disse erkorrekte. Det er således en vigtig del af compliancekontrollerne på virksomhedssiden,at udbetalinger af løn mv. er korrekte. Desforuden kontrolleres selvsagt virksom-hedens ageren mht. skatte- og momsmæssige forhold. Hvis der er fejl i udbetaltelønninger og personalegoder, tilskrives fejlen virksomhedssiden, da det er her, fejlener opstået.Det fremgår af appendikstabel 1, at med den anvendte definition af hhv. selvstæn-dige og selskaber, er der 191.860 selskaber og 370.588 selvstændige. Andelen afselskaber udgør altså 34 pct. af alle 562.448 virksomheder.For både borgere og virksomheder er der i de tilfælde, hvor en person eller virksom-hed ikke længere eksisterer, valgt en ny borger eller virksomhed fra en ligeledestilfældig udtrukket bufferliste for at sikre, at antallet af kontroller bliver lige mange ihver region. På denne måde sikres dels, at fejlprocenterne er beregnet på baggrundaf reelt eksisterende personer eller virksomheder, dels at usikkerheden på fejlpro-centen bliver ens i hver region. For selskaberne er 6,9 pct. af de oprindeligt udtrukneblevet erstattet med en sag fra bufferlisten og for de selvstændige er 16,8 pct.erstattet med en sag fra bufferlisten. Tallene i appendikstabel 1 er angivet efterkorrektion for dette bortfald, idet den endelige population (med et teknisk udtryk:”Store N”) ikke er kendt.
EKSTREME OBSERVATIONERNår man opgør gennemsnit og summer for en hel population på baggrund af enstikprøve herfra, er der altid en fare for, at et mindre antal ekstreme observationerkommer til at veje for tungt i billedet. Hvis virksomheden med det største skattesnydi landet tilfældigvis er med i stikprøven, vil den dermed kunne trække gennemsnittetfor højt op i forhold til det sande landsgennemsnit.For at undgå denne situation er det normal procedure, at man forsøger at rensedatamaterialet for sådanne ekstreme observationer. Der findes imidlertid ikke enalment accepteret standardmetode til at foretage denne selektion. Udfordringen er – iog med fordelingen i hele populationen selvfølgelig ikke er kendt – at det kan væresvært at vurdere, om de største og mindste observationer i stikprøven vitterligt erekstreme i forhold til den sande fordeling for hele landet.For at få bedre styr på identifikationen af ekstreme observationer – også kaldet”outliere” – har Skatteministeriet fået lektor ved Københavns Universitet, ØkonomiskInstitut, Anders Milhøj til at udarbejde en metode, der kan identificere ”outliere”.
3. AFGRÆNSNING OG DEFINITIONER
11
Anders Milhøj har udarbejdet notatet ”Outlier tests”, som kan fås ved henvendelse tilSKAT.Ved hjælp af denne metode er der i 2010 undersøgelsen observeret to ”outliere” mht.skat men ingen mht. moms.3Erfaringen fra mange års kontroller i SKAT viser, at der hvert år forekommer sagermed meget store reguleringer, og det er derfor vanskeligt at sige skråsikkert, omdisse ekstremer er ”unormale” og bør udelades, eller om de skal tælles med.I det følgende præsenteres resultaterne primært uden ekstreme reguleringer, idetresultaterne uden ekstremer formentlig vil være mere robuste i forhold til i fremtidenat spore en udvikling fra et år til et andet. ”Outliere” har dog ikke den storebetydning for resultaterne i 2010 undersøgelsen, som det vil fremgå nedenfor.
KONTROLOMFANG OG USIKKERHEDERSKATs complianceprojekt har kortlagt regelefterlevelsen for virksomhederne iDanmark vedrørende indkomstårene 2006, 2008 og nu også 2010. Resultaternebaserer sig på kontrol af i alt 11.462 virksomheder fordelt over hele landet vedr.indkomstår 2006, 2.992 sager vedr. indkomståret 2008 og 2.998 sager vedr. 2010.Virksomhedsdelen omfatter virksomheder, der er organiseret i såvel personligt regi(selvstændige erhvervsdrivende) som i selskabsform men ikke virksomheder medmere end 250 ansatte.De udvalgte virksomheder er kontrolleret med fokus på alle aspekter af virksom-hedens skatteforhold. Det betyder, attransfer pricing,punktafgifter og told ikke erdækket af analysen. Af det samlede antal (uvægtede) kontroller er der for 2010gennemført 2.090 kontroller blandt selvstændige erhvervsdrivende og 908 kontrollerblandt selskaber. Dermed udgør selskaberne 30 pct. af virksomhederne i denuvægtede stikprøve. I den vægtede stikprøve udgør selskabsandelen 34 pct., jf.appendikstabel 1.Virksomhederne er ligesom i 2008-undersøgelsen alle helt tilfældigt udvalgt med etnæsten identisk antal kontroller inden for hver af de seks regioner (for 2006 varstikprøven udtrukket inden for hvert af de 30 skattecentre). Dermed opnås etrepræsentativt billede for såvel hele landet, som for regioner for sig. Det er såledesmuligt at udtale sig om den samlede regelefterlevelse på disse niveauer, men mednoget større usikkerhed på regionsniveau.4Generelt er usikkerheden mindre, hvadangår fejlprocenter og compliancegrader, end det er tilfældet for beløbsstørrelserne.Det skyldes, at spredningen i de observerede værdier her er væsentligt større.Udover kontrollen af virksomhedernes skatteforhold er der i alle virksomheder, der ermomsregistrerede, samtidig foretaget en koordineret kontrol af momsforholdene.Mange steder i det følgende sammenholdes fx fejlprocenter eller gennemsnitligeskattegab for virksomheder opdelt på regioner, brancher eller ejerform, og der er ivisse tilfælde foretaget en vurdering af om disse forskelle ersignifikante.I resten afdokumentet anvendes termensignifikantom, hvorvidt den observerede forskel, nården testes ud fra den relevante statistiske metode (uden andre forklarende variable),
34
Se også Appendiksfigur 4 for fordeling af reguleringsbeløb.
Usikkerhederne på fx fejlprocenterne ligger på regionsniveau på omkring 4,4. På landsplan erusikkerheden helt nede på 1,8 pct.point.
12123. AFGRÆNSNING OG DEFINITIONER
findes statistisk signifikant eller ej på 5 pct. signifikansniveau.5De signifikante resul-tater kan med andre ord anses for ret robuste. Man bør derfor sætte væsentlig størrelid hertil end til de resultater, som ikke er signifikante.
BEREGNING AF VÆGTEDE GENNEMSNITStikprøven er udtrukket ved stratificeret tilfældig udvælgelse. Som nævnt ovenforindebærer det her, at vi har udtaget lige mange virksomheder til kontrol i hver af deseks regioner, hvilket sikrer, at vi får lige stor præcision alle steder. Desuden ervirksomhederne, der indgår i den samlede stikprøve, udtrukket tilfældigt fra hverregion for sig og ikke fra landets samlede population.Når resultater for landet som helhed præsenteres, kan man imidlertid ikke anvendeen simpel sum eller gennemsnit af tallene for de enkelte regioner, da regionerne ervidt forskellige i størrelse. For at få et retvisende billede af den faktiske situation pålandsplan er alle resultater fastlagt ved at lade resultaterne for de underliggenderegioner indgå med en forskellig vægt. Som vægte er anvendt den relative andel,som populationen af skatteydere i de respektive regioner udgør af den samledepopulation i hele landet.I alle tabellerne i rapporten og de tilhørende kommentarer er det de vægtede antal,gennemsnit eller sumstørrelser, som er vist, såfremt der ikke eksplicit er angivetandet. Det faktiske antal af kontroller, der ligger til grund for resultaterne, er opgjorti appendikstabel 1 fordelt på regioner og ejerform.
FEJLPROCENT KONTRA TRÆFPROCENTI det følgende introduceres begrebetfejlprocenten.Det er vigtigt at skelne mellembegrebet fejlprocent og den traditionelle term træfprocent. Hvis der er sket enregulering6– positiv eller negativ – taler vi her om enfejl. Fejlprocentenfremkommerdermed som andelen af det samlede antal sager med fejl i. Når ordettræfprocent,der tidligere traditionelt blev anvendt i SKAT, ikke anvendes her, skyldes det, atafgrænsningen på flere væsentlige punkter er forskellig fra, hvad man er vant til. Atanvende den samme term i den aktuelle fremstilling, ville derfor let kunne giveanledning til misvisende tolkninger.
5
Signifikansniveauet angiver sandsynligheden for, at resultatet er fremkommet ved en tilfældig-hed. Nulhypotesen er den hypotese, man gerne vil afprøve – fx om compliancegraden er densamme i Nordjylland som for Nordsjælland. Når denne hypotese afvises, betyder det, at compli-ancegraderne for de to regioner er signifikant forskellige. Signifikansniveauet er denaccepterede sandsynlighed for fejlagtigt at forkaste nulhypotesen, når den i virkeligheden ersand.En afvisning af nulhypotesen er således ikke ensbetydende med, at nulhypotesen er forkert. Detindebærer blot, at man på grundlag af de observerede data ikke mener at kunne opretholdehypotesen. Ved at vælge et lavt signifikansniveau mindsker vi altså risikoen for at drageforkerte konklusioner i form af at afvise en hypotese, der i virkeligheden er sand! Signifikans-sandsynligheden er et mål for graden af overensstemmelse mellem data og den opstilledenulhypotese.6
Når SKAT kontrollerer en skatteyders oplysninger, og der afsløres fejl, ændrer SKAT i detselvangivne beløb. Forskellen på det tidligere og det nye beløb kaldes for enregulering.Nårreguleringsbeløbet er positivt – dvs. i SKATs favør – er der tale om enforhøjelse.Omvendt ennedsættelse hvis reguleringsbeløbet er negativt.3. AFGRÆNSNING OG DEFINITIONER
13
Den traditionelle træfprocent kan ikke umiddelbart sammenlignes med fejlprocenten.Grunden til dette er for det første, at enheden i complianceprojektet for deselvstændige erhvervsdrivende er personen (CPR-nummeret) og ikke SE-nummeret. ISKATs normale opgørelse af træfprocenten er enheden antallet af kontroller. Hvis enselvstændig har mere end et SE-nummer, og der er fejl i det ene men ikke i detandet, vil det i SKATs normale opgørelse af træfprocenten give en træfprocent på 50pct., mens det i complianceregi indebærer en fejlprocent på 100.For det andet inddrages langt flere lovområder i complianceprojektet. Ved entraditionel kontrol vil kontrollen typisk være begrænset til et konkret lovområde,såsom moms eller arbejdsgiverkontrol. Compliancekontrollen er derimod ensamordnet kontrol. Kontrollen af skatten omfatter således en kontrol af virksomheds-beskatning, arbejdsgiverområdet og alle de underliggende områder inden forskatteområdet, såsom hovedaktionærer og investeringer i passiv virksomhed(anpartsprojekter). For de selvstændige erhvervsdrivende omfatter compliance-kontrollen af virksomhedsbeskatningen også en kontrol af privatsfæren.For det tredje har compliancerevisionen en større kontrolbredde end ved traditionelrevision. Ved kontrolbredde forstås antallet af hovedposter og underposter, derindgår i revisionen af den pågældende virksomhed. Ved compliancerevision er derikke som i den traditionelle revision mulighed for fravalg af hovedposter ogunderposter ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko. Compliancerevision ermed andre ord en 360�-revision, hvor alle dele af resultatopgørelse og balancekontrolleres.Den større kontrolbredde trækker altså i retning af et større antal sager med fejl iforhold til den traditionelle revision. Omvendt vil det nok også i gennemsnit trække iretning af mindre alvorlige forhold.Til gengæld for den større kontrolbredde anvendes som udgangspunkt en laverekontroldybde i compliancerevisionen. Det indebærer, at hvert forhold i virksomhedenafsøges med et antal stikprøver. Hvis der konstateres fejl inden for et bestemtområde øges kontroldybden til at afdække hele dette specifikke område, men det harnormalt ikke betydning for kontrollen af virksomhedens øvrige forhold. Afsløres derfejl på andre områder, vil disse også blive underlagt en fuldstændig kontrol.Kontroldybden kan altså være enten større eller mindre end ved den traditionellerevision. Det kan man ikke sige noget om på forhånd.Af ovennævnte grunde kan den traditionelle træfprocent altså ikke anvendes tilsammenligning med fejlprocenten i complianceprojektet. Det er derfor helt bevidst, atvi i det følgende konsekvent anvender betegnelsen fejlprocent om den relative andelaf sager, der resulterer i en skattemæssig regulering.
SKATS COMPLIANCESKALANår sagsbehandlerne har afsluttet sagen, skal vedkommende vurdere, i hvilken gradreglerne er blevet efterlevet. Derved fås en samlet konklusion på revisionen udtrykt iét tal –compliancegraden.Der er tale om en form for karaktergivning på en skala fra0 til 6, hvor et højere tal modsvarer en højere grad af regelefterlevelse, jf. figur 1.Denne ”karaktergivning” blev første gang anvendt i complianceundersøgelsen forindkomståret 2006.Overordnet skelnes der mellem, om skatteyderne ermod-ellermedspillere.Tilmodspillerneregnes alle, der bevidst unddrager sig skattebetaling uagtet, om de harforstået reglerne eller ej. Den anden gruppe –medspillerne– har viljen til at angivekorrekt, men ikke nødvendigvis evnen. Når selvangivelsen for sidstnævnte gruppeikke er korrekt, vurderes det altså, at der er tale om en ubevidst fejl og ikke egentligt14143. AFGRÆNSNING OG DEFINITIONER
snyd. På complianceskalaen nuanceres opdelingen yderligere i form af i alt syvforskellige trin. Man kan altså være mod- eller medspiller i større eller mindre grad.Således dækker compliancegraderne 0 til 2 over modspillerne, mens værdierne 3 til 6omfatter medspillerne. Indplaceringen på skalaen sker ud fra overvejende objektivekriterier.
Figur 1. SKATs complianceskala for skatteydernes evne til at efterleve reglerneMODSPILLEREMEDSPILLERE
0
1
2
3
4
5
6
I undersøgelsen vedrørende virksomhederne for indkomstår 2008 indførtes en nybetegnelse kaldet stregspillere, som er en delmængde af medspillerne. Kategorienindeholder de virksomheder, der læner sig op af en modspilleradfærd. Stregspilleredefineres som de virksomheder, der får ratingen 3, fx virksomheder, der har udeholdtomsætning eller har trukket åbenlyst private udgifter fra i virksomhedensregnskaber. I begge tilfælde er det vanskeligt at afgøre, om det er en forglemmelsefra virksomhedens side eller der er tale om bevidst snyd.Et væsentligt formål med skalaen er altså at få et mere eksplicit mål for, i hvilkengrad den enkelte virksomhed er med-, streg- eller modspiller. Det kan et regulerings-beløb eller fejlprocent isoleret set ofte ikke give indtryk af. Beror fejlenehovedsageligt på misforståelser eller manglende kendskab til reglerne – højecompliancegrader – kan der være behov for en bedre indsats med information ogvejledning eller måske en direkte forenkling af reglerne på området. Hvis deromvendt er tale om bevidst snyd – lave compliancegrader – kan behovet være enmålrettet kontrolindsats og brug af sanktioner, eller man kan imødegå adfærden vedat begrænse eller fjerne mulighederne for at snyde. Dette kan fx ske ved lovmæssigtat sikre indberetninger fra tredjepart.I appendiksfigur 1 findes et procesdiagram, som alle sagsbehandlerne har anvendt iforbindelse med indplaceringen af hver kontrolleret virksomhed på skalaen.Appendiksfigur 2 giver desuden en nærmere beskrivelse af indholdet i de enkeltekategorier på complianceskalaen.Som eksempler på virksomheders indplacering på complianceskalaen nævnes herkonkrete eksempler på modspillere, streg- og medspillere. Flere eksempler findes iappendiksfigur 3.Compliancegrad 1 (mørk gul). Eksempel A: Sagen omfatter ikke mindre end 13ændringer med en samlet forhøjelse på 530.000 kr. Herunder private udgifter tilspansk undervisning, private flybilletter og rejseudgifter vedrørende ferie med familiei Spanien og Italien; private udgifter til køb af møbler afskrevet som driftsmidler iselskabets indkomstopgørelse; ombygning af privat bolig fratrukket som skatte-mæssige afskrivninger vedrørende lejede lokaler i selskabets indkomstopgørelse; ogkøb af bolig (indkøbt af selskabet) i Spanien som hovedaktionær bebor, menhovedaktionær er ikke beskattet af fri bolig i Spanien. Eksempel B: Sagen omfatter 5ændringer med en samlet forhøjelse på 875.000 kr. Den erhvervsdrivende ejeraktierne i et selskab og har i året ladet sig udbetale 50.000 kr. i aktieudbytte, udenindeholdelse af udbytteskat og uden indsendelse af udbytteangivelse til SKAT.Derudover har virksomheden fratrukket en udgift på 250.000 kr. til det selskab, somden erhvervsdrivende ejer aktierne i, men udgifternes art og erhvervsmæssigebegrundelse er udokumenteret. Virksomheden har fratrukket private udgifter for ca.300.000 kr. til tøj, smykker, briller, ferie, cykel, golfkontingent mv. Der er afløftetmoms af udgifterne. Derudover har virksomheden solgt et Rolex ur uden at der erberegnet moms af vederlaget, og virksomheden har i øvrigt ikke været i stand til atgodtgøre, at uret er solgt til en kunde i udlandet (og derfor skulle være fritaget fordansk moms). Og endelig Eksempel C: Sagen omfatter 2 ændringer med en samlet3. AFGRÆNSNING OG DEFINITIONER
15
forhøjelse på 880.000 kr. Virksomheden har ikke opgjort og afregnet punktafgifter i 3på hinanden følgende år. Virksomheden har foretaget en skattemæssig nedskrivningaf selskabets varelager med 550.000 kr. Nedskrivningen er helt uden baggrund i defaktiske forhold omkring selskabets køb, salg og ukurans.Compliancegrad 2 (lys gul). Eksempel A: Sagen omfatter 7 ændringer med en samletforhøjelse på 180.000 kr. Herunder private udgifter til forbedring af en ejendomtilhørende den erhvervsdrivendes datter; og private hævninger af kontanter påselskabets bankkonto. Eksempel B: Sagen omfatter 5 åndringer med en samletforhøjelse på 160.000 kr. Herunder private udgifter til tøj, forsikring, broafgifter,ejendomsskatter og udgifter ti drift af bil. Endvidere skattepligtig nettoomsætning,der ikke er bogført og ikke er selvangivet.Compliancegrad 3 (mørk grøn). Eksempel A: Sagen omfatter 2 ændringer med ensamlet forhøjelse på 145.000 kr. Selskabet har stillet fri bil og frie multimedier tilrådighed for virksomhedens ejer, men virksomhedens ejer er ikke blevet beskattet afde fri goder.Compliancegrad 4 (lys grøn). Eksempel A: Sagen omfatter 1 ændring med en samletnedsættelse på 101.000 kr. Virksomheden har selvangivet en skattepligtig indkomstpå 0 kr. Ifølge virksomhedens regnskab og opgørelse af skattepligtig indkomst ervirksomhedens skattepligtige indkomst imidlertid et underskud på 101.000 kr.Når vi i det følgende sammenligner fx regioner eller brancher, vil vi ofte referere tilgennemsnitlige compliancegrader, der har den store fordel, at de udtrykker niveauetfor regelefterlevelsen i ét tal. Det er dog vigtigt, at man er husker at væreopmærksom på variationen i den underliggende fordeling. Fx giver en fordeling medhalvdelen mørk grøn og den anden halvdel knækket hvid det samme snit på 4,0 somen region hvor alle er lysegrønne. Samme gennemsnitlige compliancegrad er altsåikke ensbetydende med ens fordelinger!Bemærk også, at en absolut forskel på blot 0,1 i gennemsnitlig compliancegradsvarer til, at 10 pct. flere af samtlige ligger én kategori forskudt på compliance-skalaen. Selv små afvigelser i de gennemsnitlige compliancegrader mellem fxregioner eller ejerform kan altså godt være væsentlige.Det er også vigtigt, at fejlprocenter, reguleringsbeløb og compliancegrader bliver set isammenhæng. Høje fejlprocenter er ikke så alarmerende, hvis de optræder ikombination med høje compliancegrader og/eller små reguleringsbeløb. En sådansituation kan give et fingerpeg om, at der er et behov for information og vejledning.For de virksomheder, der både er kontrolleret for skat og moms (i alt 1.962virksomheder) er der kun foretaget én rating, og man kan ikke opdele dennecompliancegrad på de to typer. Regelefterlevelsen opgøres ganske enkelt i dissesager som en helhedsbedømmelse af virksomhedens skatte- og momsforhold.
SKAT OG MOMSResultaterne for virksomhederne er opgjort henholdsvismed og uden moms.Itabellerneuden momsindgår reguleringer for så vidt angår de selvstændigesskattepligtige indkomst (herunder privatsfæren), selskabets skattepligtige indkomst,ændring af hovedaktionærs skattepligtige indkomst, ændringer af skattepligtigindkomst for ansatte og ægtefæller samt ændringer af skattepligtig indkomst formedinteressenter.
16163. AFGRÆNSNING OG DEFINITIONER
I tabellernemed momsvedrører fejlprocenten udelukkende moms af de virksom-heder, der både er kontrolleret for moms og skat, mens de gennemsnitlige beløbalene vedrører moms.Vedrørende compliancegraden gælder der dog særlige forhold. Som nævnt ovenfor,er det ikke muligt at opdele compliancegraden på skat og moms for de virksomheder,der er kontrolleret for begge forhold.
SKATTEGABET OG MOMSGABETEn anden måde at udtrykke regelefterlevelsen i landet som helhed fås ved at opgøreskattegabet - gabet mellem det virksomhederne rent faktisk selvangiver og endermed at betale i skat, og det, de burde have selvangivet og betalt i skat. Skattegabetkan så at sige kvantificere den manglende regelefterlevelse i kroner og øre.Til gengæld skal man være opmærksom på, at selv et mindre antal virksomhedermed betydelige reguleringsbeløb kan flytte det samlede skattegab ganske meget,hvilket ikke er tilfældet med compliancegraden (jf. ovenfor), der jo kun kan varieremellem værdierne fra 0 til 6. Dette tages der dog delvist højde for ved at frasortereoutliere.Et andet opmærksomhedspunkt med skattegabet er, at der ikke er en direktesammenhæng mellem reguleringsbeløbenes størrelse og de respektive virksomhedersgrad af regelefterlevelse. Compliancegraden kan altså i visse tilfælde være højere foren virksomhed med et stort reguleringsbeløb end for en anden virksomhed med etlavere reguleringsbeløb. Skattegabets store styrke er imidlertid, at det konkret kansige, hvor stort et beløb, det offentlige går glip af som følge af, at virksomheder ikke ifuld udstrækning angiver korrekt.Bruttoprovenugabet udtrykker den samlede skattemæssige værdi af alle fejl udenhensyn til om der er tale om nedsættelser eller forhøjelser. Hvis man eksempelvis harforhøjelser og nedsættelser efter skat på 1 mia. kr. hver, så vil provenugabet (ennettostørrelse) opgøres til nul, mens bruttoprovenugabet opgøres til 2 mia. kr.Provenugabet vil i så fald give et misvisende indtryk af, at der ikke er noget atkomme efter. Dermed er bruttoprovenuet bedre til at belyse det samlede omfang afden manglende regelefterlevelse. Hvor provenugabet alene siger noget om, hvormange penge staten netto går glip af, kan bruttoprovenugabet give overblik over,hvor mange penge, der reelt bør omfordeles mellem virksomhederne før de gældenderegler kan siges at være overholdt.Tabel 1 viser, hvilke områder der dækkes i SKATs complianceundersøgelser baseretpå kontroller af tilfældigt udvalgte borgere og virksomheder.De grønne felter er de områder, der belyses ved hjælp af kontrollerne af de tilfældigtudvalgte borgere og virksomheder. Gabet for de uregistrerede er således ikke belyst,men for de registrerede virksomheder er nogle af de væsentligste komponenterbelyst med både skatte- og momsdelen for alle selvstændige erhvervsdrivende og foralle selskaber med op til 250 ansatte.
3. AFGRÆNSNING OG DEFINITIONER
17
Tabel 1. Skatteydere og -arter omfattet af SKATs kontroller af tilfældigt udvalgteborgere og virksomhederBorgereVirksomhederSelvstændigeerhvervsdrivendeUregistreredeUdlændinge i DKuden tilladelse
Tunge borgere
Selskaber0-250 ansatte
Selskaber> 250 ansatte
SkatMomsAfgiftToldNote:Selskaberomfatter aktie- og anpartsselskaber, interessentskaber og kommanditselskaber.Derudover indeholder selskaber også andelsforeninger.Øvrige virksomhederindeholder fx medden her valgte afgrænsning offentlig virksomhed m.v.
Borgerdelen er dækket nogenlunde ind, da unddragelse med moms, afgift og toldikke er lige så relevant for borgernes vedkommende – heraf de skraverede felter. Idisse kategorier er det hovedsageligt ulovlig indførsel af varer til eget forbrug, dertæller. Er der omvendt tale om videresalg af indførte varer med fortjeneste for øje,som ikke selvangives, er der de facto tale om uregistreret virksomhed, og det hørersåledes til i opgørelsen af gabet for de uregistrerede.I denne rapport fokuseres der på de dele af det totale skatte- og afgiftsgab, dervedrører henholdsvisskatogmomspå virksomhederne. De to bidrag benævneshhv.Skattegabet for virksomhederogMomsgabet for virksomheder.Førstnævnte defineres som følgerSkattegabet for virksomhederer skatteværdien af forskellenmellem det beløb, der for et givet indkomstår – for alle skattepligtigeselskaber og selvstændige erhvervsdrivende med op til 250 ansatte –er selvangivet i skat, og det beløb, der burde være angivet, såfremtvirksomhederne havde selvangivet præcis det, de er pligtige til ifølgereglerne – hverken mere eller mindre.
I stil hermed defineresMomsgabet for virksomhedersåledesMomsgabet for virksomhederer forskellen mellem det beløb, derfor et givet indkomstår – for alle momspligtige selskaber og selv-stændige erhvervsdrivende med op til 250 ansatte – er betalt i moms,og det beløb, der burde være betalt, såfremt virksomhederne havdeoplyst præcis det, de er pligtige til ifølge reglerne – hverken mere ellermindre
BEREGNING AF SKATTE-OG MOMSGABET FOR VIRKSOMHEDER UD FRACOMPLIANCEUNDERSØGELSEN
Ovenfor er defineret, hvad der forstås ved henholdsvis skattegabet og momsgabet forvirksomheder. Hvordan måles så disse størrelser? Der er generelt flere tilgange til at18183. AFGRÆNSNING OG DEFINITIONER
Uregistreredevirksomheder
Øvrigevirksomheder
Lette borgere
opgøre skattegab. Overordnet set skelner man typisk i skatteadministrationernerundt omkring i verden mellem entop-down-og enbottom-up-tilgang.7En form fortop-downmetode tager sit udgangspunkt i makrodata – tal forøkonomien som helhed. De personlige indkomster, som de fremstår i national-regnskaberne, sammenlignes med de tilsvarende tal fra skattemyndighedernesregistre for på denne måde at identificere inkonsistens. Disse diskrepanser kan sålægges sammen til et samlet mål for skattegabet – i dette tilfælde for personer.Bottom-up-metodenhedder sådan, fordi den så at sige opgør gabet nedefra og op.Fejl og snyd fastlægges på individniveau for et repræsentativt udsnit af virksom-heder, og resultaterne skaleres derefter til et samlet beløb for hele befolkningen. Deter denne tilgang, som er udgangspunkt for opgørelsen af både skattegabet ogmomsgabet for virksomhederne, som præsenteres senere i denne rapport.Med udgangspunkt i de 2.998 gennemførte skattekontroller opgøres for hver regionet gennemsnitligt skattegab for selskaber og selvstændige hver for sig. Herefterganges de to gennemsnitsbeløb for hver region med de respektive populationer af deto virksomhedstyper i regionen. Beløbene for selskaber og selvstændige kan nulægges sammen til et samlet beløb for alle virksomheder i regionen og skattegabetfor virksomhederne i hele landet findes til slut ved blot at lægge tallene for de seksregioner sammen. Dette giver et troværdigt billede af omfanget for hele landet, netopfordi resultaterne for de enkelte regioner er repræsentative på grund af denstratificerede tilfældige udvælgelse.Momsgabet er konstrueret på helt tilsvarende vis.Da opgørelsen her baserer sig på et relativt stort antal kontroller opnås en forholdsvishøj præcision i opgørelsen. Desuden giverbottom-up-metodenmulighed for atdekomponere resultaterne i mange forskellige dimensioner – fx efter region,omsætning, brancher, compliancegrader osv. Dette er ikke muligt medtop-downtilgangen. Endelig har vi her et unikt materiale med registrering af fejltyper koblet tilalle gennemførte reguleringer. På den måde er det sågar muligt at underopdeleskattegabet på forskellige fejltyper, hvilket er meget værdifuldt i forhold til denfremtidige ressourcedisponering og indsatsplanlægning.
7
I forskningsverdenen skelnes ofte mellem direkte og indirekte metoder. Som en indirektemetode kan nævnes den såkaldte nationalregnskabsmetode, mens kontroller af tilfældigtudvalgte borgere og virksomheder betegnes som en direkte metode.3. AFGRÆNSNING OG DEFINITIONER
19
4. UDVIKLINGEN FRA2006TIL2010SKAT har gennemført compliancemålinger for indkomstårene 2006, 2008 og 2010. Idet følgende belyses udviklingen fra 2006 til 2010. Derpå ses der på udviklingen iregelefterlevelsen målt ved fejlprocenter, andelen af modspillere, gennemsnitligecompliancegrader og skatte-/momsgab. Resultaterne præsenteres først vedrørendeskat og dernæst for moms.
UDVIKLINGEN FRA2006TIL2010VEDRØRENDE SKATSom det ses i tabel 2, er der sket en stigning i fejlprocenten for hele landet fra 42 i2006 til 52 i 2008. Fra 2008 til 2010 er der sket en ny men noget svagere stigning ifejlprocenten til 54. Stigningen fra 2008 til 2010 er ikke statistisk signifikant. Itabellen er der set bort fra moms.Fejlprocenterne er højere for de selvstændige erhvervsdrivende end for selskaberne.Fejlprocenten for hele landet for selskaber var 35 i 2006 og 46 i 2008. I forhold til2008 er der sket et mindre men ikke statistisk signifikant fald til 44 i 2010. For deselvstændige erhvervsdrivende er der sket en stigning i fejlprocenten fra 45 til 54 fra2006 til 2008. Denne stigning er fortsat til 60 pct. i 2010.Det fremgår af tabellen, at der er sket en stigning i fejlprocenten fra 2006 til 2008 ogigen fra 2008 til 2010 i alle regioner bortset fra Nordjylland (fald fra 2008 til 2010).Størst stigning fra 2008 til 2010 har der været i København og Nordsjælland, mensændringen har været nogenlunde ens i de øvrige regioner bortset fra Nordjylland,som har oplevet et fald fra 2008 til 2010.Der er nogen spredning i fejlprocenten mellem de forskellige regioner. Således liggerNordjylland ligesom i de to foregående undersøgelser lavest med en fejlprocent på 44i 2010, mens fejlprocenten er højest i Midtjylland, Nordsjælland og København meden andel på 60 i 2010. Fejlprocenten har i alle undersøgelserne ligget højest iMidtjylland, mens København og Nordsjælland for første gang ligger på niveau medMidtjylland.
Tabel 2. Udviklingen i fejlprocent og andel modspillere. 2006, 2008 og 2010.Eksklusiv momsRegion/ejerform2006KøbenhavnMidt- og SydsjællandMidtjyllandNordjyllandNordsjællandSyddanmarkI altSelskaberSelvstændige394348364341423545Fejlprocent2008Procent
2010604960446050544460
Andel modspillere200620082010Procent
514759465548524654
1177596768
12910691110910
12813711810910
Det ses også, at andelen af modspillere er steget fra 7 pct. i 2006 til 10 pct. i 2008og 2010 for hele landet. Stigningen fra 2006 til 2010 har været størst i Midtjylland,hvor andelen af modspillere er næsten fordoblet til at udgøre 13 pct. i 2010. Andelen20204. UDVIKLINGEN FRA2006TIL2010
af modspillere er faldet i Syddanmark og i mindre grad i Midt- og Sydsjælland fra2008 til 2010. Andelen af modspillere ligger lavest i alle undersøgelserne iNordjylland, mens andelen af modspillere i alle undersøgelserne har ligget højt iKøbenhavn.For både selskaber og selvstændige erhvervsdrivende er andelen af modspilleresteget fra 2006 til 2008 og fastholdt på 2008 niveau i 2010.Tabel 3 viser udviklingen fra 2006 til 2010 i fejlprocent og andel modspillere for allevirksomhederne fordelt på brancher. Hvis man ser på fejlprocenten og danner entop-5 liste med de brancher med de højeste fejlprocenter i hvert år, fremgår det aftabellen, at 8 forskellige brancher optræder på en sådan top-5 liste i et eller flere afårene.Det drejer sig om brancherne: bygge og anlæg; handel; transport; hotel ogrestauranter; information og kommunikation; undervisning; sundhed og socialvæsen;samt kultur og fritid. Hotel og restaurationsbranchen har i alle tre undersøgelserenten den højeste eller næsthøjeste fejlprocent. Branchen undervisning har liggetblandt de tre højeste fejlprocenter i de tre år. Denne branche omfatter bl.a.computerkurser, personlig coaching m.v. samt køreskoler. Ligeledes ligger bygge- oganlægsbranchen også relativt stabilt med 3. eller 4. højeste fejlprocent i alle treundersøgelser.
Tabel 3. Fejlprocent og andel modspillere fordelt på branche. 2006, 2008 og 2010.Eksklusiv momsBranche2006
Fejlprocent2008Procent2010
Andel modspillere20062008Procent2010
Landbrug, skovbrug, fiskeri ogråstofudvindingIndustriEnergiforsyningVandforsyning og renovationBygge og anlægHandelTransportHotel og restauranterInformation og kommunikationFinansiering og forsikringEjendomshandel og udlejningVidensserviceRejsebureauer, rengøring oganden operationel serviceUndervisningSundhed og socialvæsenKultur og fritidAndre serviceydelserUoplyst erhvervI alt
37474149534949574728384847565543423342
446323*49*645873715930445860656164514452
556156*-676462716728536462786663573954
3927141112201245812787747
880*0*1714162311461216196109610
10918*-121525289611910179129510
Note: * angiver, at der er mindre end 20 observationer i branchen, så her er usikkerhedenstørre på fejlprocent og andel modspillere
Også målt på andelen af modspillere er der i alle tre undersøgelser tale om fåbrancher, der optræder på en top-5 liste over højeste andele i en eller flere afundersøgelserne. Der er også her tale om 8 brancher, der går igen, og det er stortset de samme brancher, som for fejlprocentens vedkommende. Det drejer sig ombrancherne: bygge og anlæg; handel; transport; hotel og restauranter; information4. UDVIKLINGEN FRA2006TIL2010
21
og kommunikation; undervisning, rejsebureauer, rengøring og anden operationelservice; samt kultur og fritid.Fejlprocenten i 2010 i hotel og restaurationsbranchen er på 71 og andelen afmodspillere 28 pct. – den højeste andel modspillere i alle brancherne. Branchenundervisning har den højeste fejlprocent på 78 i 2010 og andelen af modspillereudgør 17 pct. Bygge og anlægsbranchen har også en høj fejlandel på 67 pct. i 2010og andelen af modspillere ligger på 12 pct., hvilket er lidt lavere ift. 2008.Hvis der ses bort fra virksomheder med uoplyst branche, er fejlandelen og andelen afmodspillere lavest i 2010 i brancherne: landbrug m.v.; finansiering og forsikring;samt ejendomshandel og udlejning. Fejlprocenten i landbrug m.v. samtejendomshandel og udlejning ligger således lige omkring gennemsnittet for allebrancher på 53-55 med en modspillerandel på 10 pct. i landbrug og 11 pct. iejendomshandel. For branchen finansiering og forsikring ligger fejlandelen på 28 ogandelen af modspillere er 6 pct.De største stigninger fra 2008 til 2010 målt som forskel i procentpoint er sket indenfor brancherne med lavest fejlandel og andel af modspillere i 2010, nemlig branchenlandbrug m.v. og branchen ejendomshandel og udlejning. For landbrug m.v. erfejlprocenten steget med 11 procentpoint til at udgøre 55 pct. i 2010, mensfejlprocenten er steget med 9 procentpoint for ejendomshandel og udlejning, så den i2010 udgør 53 pct.I tabel 4 ses den gennemsnitlige compliancegrad og det gennemsnitlige skattegab forvirksomheder i Danmark, så vel som opdelt på region og ejerform.Det gennemsnitlige skattegab for hele landet ligger på 27.100 kr. i 2010. Dette er påsamme niveau som i 2008. Regionerne Nordsjælland, København og Nordjylland haroplevet et fald i det gennemsnitlige skattegab fra 2008 til 2010.For selskaber er det gennemsnitlige skattegab steget fra 2008 til 2010, mensselvstændig erhvervsdrivende har oplevet et fald i det gennemsnitlige skattegab.
Tabel 4. Udviklingen i rating og gennemsnitligt skattegab i 2006, 2008 og 2010.Eksklusiv momsRegion/ejerform2006KøbenhavnMidt- og Sydsjæl.MidtjyllandNordjyllandNordsjællandSyddanmarkI altSelskaberSelvstændige4,564,494,454,774,434,614,554,794,45Rating2008Procent
20104,044,153,824,133,954,254,054,403,86
Skattegab i t.kr.200620082010Gennemsnit
4,134,343,904,254,104,154,134,294,05
30,328,422,516,339,220,126,040,821,1
47,828,914,719,940,924,528,041,522,6
44,531,220,414,929,525,027,147,119,5
Note: Der er set bort fra reguleringer mht. moms. Det gennemsnitlige skattegab er kun bereg-net for de sager, hvor der er sket en regulering. Der er set bort fra to ”outliere”.
I tabel 4 ses også den gennemsnitlige compliancegrad for virksomheder i Danmark,samt opdelt på region og ejerform. Compliancegraden er det enkeltstående tal, derbedst udtrykker den samlede regelefterlevelse. På en skala fra 0 til 6, hvor 6 erbedst, vurderes i hver kontrol den respektive virksomheds grad af compliance.
22224. UDVIKLINGEN FRA2006TIL2010
Den gennemsnitligecompliancegrader lavere i 2010 end i 2006 for hele landet så velsom for hver region samt for både selskaber og selvstændige erhvervsdrivende.Compliancegraden for hele landet er faldende fra 2006 (4,55) til 2008 (4,13) og igenfra 2008 til 2010, hvor compliancegraden er 4,05. En compliancegrad på 4,05 for allevirksomheder svarer til en lys grøn rating. Dvs. set for alle virksomheder er med-spilleradfærden – som en gennemsnits-betragtning – den mest fremherskende.Compliancegraden er signifikant højere på 4,40 blandt selskaber sammenlignet med3,86 for de selvstændige i 2010. I forhold til 2008 er compliancegraden steget lidt forselskaberne (4,29 i 2008), mens den omvendt er faldet for de erhvervsdrivende, hvorden i 2008 lå på 4,05. Dog ligger compliancegraden for selskaber så vel som forselvstændige erhvervsdrivende lavere i 2010 end i 2006 (selskaber 4,79 og selv-stændige 4,45 i 2006).Der er nogen spredning i compliancegraden mellem de forskellige regioner.Regionerne med de høje compliance grader har for alle årene været Nordjylland,Syddanmark og Midt- og Sydsjælland. Syddanmark har som eneste region oplevet enstigning i compliancegraden fra 2008 til 2010, dog stadig under 2006 niveau.Compliancegraden var mindre end fire for Midtjylland i 2008 og 2010 og forNordsjælland i 2010. Det sammen er gældende for selvstændige i 2010, hvorcompliancegraden var 3,86. Det betyder, at de falder i kategorien mørk grøn – ogsåbetegnet stregspillere. Dvs. gruppen, hvor det er vanskeligt at afgøre, om fejlenskyldes en forglemmelse fra virksomhedens side eller om der er tale om bevidstsnyd.Skattegabet fremgår af figur 2. Figuren viser skattegabet beregnet med alle obser-vationer og uden nogle få men ekstreme reguleringer. I 2006 var der tre meget storereguleringer, mens der kun var en enkelt i 2008 og som tidligere nævnt to i 2010.Identifikationen af de ekstreme reguleringer er som tidligere nævnt bestemt ved enmetode udarbejdet af lektor ved Københavns Universitet, Anders Milhøj.
Figur 2. Skattegabet i 2006, 2008 og 2010. Mia. kr. (årets priser)12108645,82020062008Med ekstremer201020062008Uden ekstremer20104,43,12,23,63,99,69,48,4
7,93,64,83,55,25,84,8
8,3
4,3ErhvervsdrivendeSelskaber
Note: At summen af skattegabet for hhv. selvskaber og erhvervsdrivende ikke for alle år er ligdet samlede skattegab skyldes afrunding af beløbene.
4. UDVIKLINGEN FRA2006TIL2010
23
Hvis man ser bort fra de ekstreme reguleringer, er skattegabet faldet fra 8,4 mia. kr.i 2008 til 8,3 mia. kr. i 2010 (i årets priser). Dette fald er ikke statistisk signifikant.Faldet i skattegabet (ekskl. store reguleringer) fra 2008 til 2010 dækker overmodsatrettede bevægelser. Således er skattegabet steget svagt for selskaberne fra3,6 mia. i 2008 til 3,9 mia. i 2010. Omvendt er skattegabet faldet noget for deerhvervsdrivende fra 4,8 mia. i 2008 til 4,3 mia. kr. i 2010. Faldet i skattegabet forde erhvervsdrivende kan navnlig henføres til et fald i taksationer på omkring 800mio. kr. – taksationer omfatter de sager, hvor den erhvervsdrivende slet ikke harselvangivet noget beløbNår alle reguleringer indgår, er skattegabet stort set uændret i 2006 og 2010, mensdet ligger noget lavere i 2008. Opgørelsen af skattegabet navnlig i 2006 er som detfremgår af figuren altså meget følsomt over for, om de få men ekstreme reguleringerindgår.
UDVIKLINGEN FRA2006TIL2010VEDRØRENDE MOMSTabel 5 viser udviklingen i fejlprocent for momsforhold isoleret set, den samlederating blandt de virksomheder, der er kontrolleret for moms, og det gennemsnitligemomsgab for de tre undersøgelser for indkomstårene 2006, 2008 og 2010.
Tabel 5. Udviklingen i fejlprocent, rating og gennemsnitligt momsgab. 2006, 2008og 2010. Vedr. moms aleneRegion/ejerformKøbenhavnMidt- og Sydsjæl.MidtjyllandNordjyllandNordsjællandSyddanmarkI altSelskaberSelvstændigeFejlprocent200620082010Procent
20064,24,24,14,54,24,24,24,24,2
Rating2008Gennemsnit
20103,743,793,433,933,603,953,723,923,64
Momsgab i t.kr.200620082010Gennemsnit
212836243631303229
453252304532404040
484251255028413444
3,764,163,533,973,813,843,823,703,87
42,420,612,910,628,116,020,937,314,4
29,516,617,19,416,117,918,028,814,5
Note: Resultaterne omfatter ændringer mht. moms. Det gennemsnitlige momsgab er kunberegnet for de sager, hvor der er sket en regulering.
For hele landet er fejlprocenten steget fra 30 pct. i 2006 til 40 pct. i 2008. Fra 2008til 2010 er der kun sket en marginal stigning i fejlprocenten på et procentpoint, tilfejlprocent på 41 pct. i 2010. Der er da heller ikke statistisk signifikant forskel påfejlprocenten mellem 2008 og 2010.Fejlprocenten har i alle undersøgelserne ligget højest i Midtjylland, efterfulgt afNordsjælland. Omvendt ligger fejlprocenten lavest i Nordjylland i alle undersøgelses-årene. Syddanmark er eneste region som har oplevet et fald i fejlprocenten fra 32pct. i 2008 til 28 pct. i 2010.I 2008 var fejlprocenten 40 pct. for både selvstændige erhvervsdrivende ogselskaber. I 2010 har selskaberne oplevet et fald i forhold til 2008, mensfejlprocenten for selvstændige erhvervsdrivende er steget.
24244. UDVIKLINGEN FRA2006TIL2010
Det gennemsnitlige momsgab for virksomheder i Danmark er faldet fra 20.900 kr. i2008 til 18.000 kr. i 2010. Det gennemsnitlige momsgab for selskaber er faldet fra37.300 kr. i 2008 til 28.800 kr. i 2010 – men er alligevel dobbelt så stort som detgennemsnitlige momsgab for selvstændige på 14.500 kr. i 2010.I selve ratingen er der ikke foretaget en skelnen mellem moms og skat. Ratingen itabel 5 er altså udtryk for den samlede rating i de virksomheder, der både erkontrolleret for moms og skat.Som det fremgår af tabellen er der sket et mindre fald i ratingen fra 3,8 i 2008 til 3,7i 2010. I 2006 var ratingen oppe på 4,2. Ratingen for selskaber er steget, mens dener faldet for selvstændige i perioden 2008 til 2010.Ligesom for skattegabet er momsgabet i alle tre undersøgelser opgjort med og udennogle få men ekstreme reguleringer. I 2010 var der ingen ekstreme reguleringervedrørende moms, mens der i 2008 og 2006 var hhv. en og fem ekstremereguleringer.8Udviklingen i momsgabet fremgår af figur 3. Der er sket et mindre fald i momsgabet,når der ses bort fra nogle få men store reguleringer, fra 3,2 mia. kr. i 2008 til 2,7mia. kr. i 2010 i årets priser. Dette fald er ikke statistisk signifikant.
Figur 3. Momsgabet i 2006, 2008 og 2010. Mia. kr. (årets priser)
43,532,521,510,50
3,63,22,72,72,12,7
med ekstremer20062008
uden ekstremer2010
Hvis man beregner momsgabet på baggrund af alle observationer, er momsgabetuændret på 2,7 mia. kr. fra 2008 til 2010 opgjort i årets priser.Opgørelsen af momsgabet særligt i 2006 er som for skattegabet meget følsomt overfor, om de få men ekstreme reguleringer indgår i opgørelsen.
8
Identifikationen af de ekstreme reguleringer er som tidligere nævnt bestemt ved en metodeudarbejdet af lektor ved Københavns Universitet, Anders Milhøj.4. UDVIKLINGEN FRA2006TIL2010
25
5. REGELEFTERLEVELSEN I2010I dette kapitel beskrives regelefterlevelse for indkomstår 2010. Først regel-efterlevelsen vedrørende skat og dernæst vedrørende moms. Resultaternevedrørende skat er fordelt på regioner, ejerform, omsætningsstørrelse, antal ansatteog brancher. Vedrørende moms er resultaterne præsenteret for hhv. regioner ogejerform.
REGELEFTERLEVELSEN I2010VEDRØRENDE SKATDette afsnit præsenterer resultaterne vedrørende skat for indkomstår 2010. Der sesbort fra moms.Tabel 6 viser fejlprocenten og den samlede rating blandt samtlige kontrolleredevirksomheder, samt det gennemsnitlige skattegab i de sager, hvor der er fundet fejl.Det fremgår af tabellen, at fejlprocenten er 54 i samtlige kontrollerede virksomheder.Fejlprocenten er højere for de selvstændige på 60 sammenlignet med selskabernehvor fejlprocenten er 44.
Tabel 6. Fejlprocent, gennemsnitligt skattegab og rating fordelt på regioner ogefter ejerform. 2010. Eksklusiv momsRegion/ejerformFejlprocentSkattegab i t.kr.ProvenuProcent
Rating
I alt
BruttoprovenuGennemsnitAntal
Gennemsnit
KøbenhavnMidt- og Sydsjæl.MidtjyllandNordjyllandNordsjællandSyddanmarkI altSelskaberSelvstændige
604960446050544460
44,531,220,414,929,525,027,147,119,5
47,233,025,717,533,226,630,355,120,9
4,044,153,824,133,954,254,054,403,86
4985005005005005002.9989082.090
Note: Der er set bort fra reguleringer mht. moms. Det gennemsnitlige skattegab er kunberegnet for de sager, hvor der er sket en regulering. Der er set bort fra to ”outliere”.
Der er nogen spredning i fejlprocenten mellem de forskellige regioner. Således liggerNordjylland lavest med en fejlprocent på 44, mens den er højest i Midtjylland,København og Nordsjælland med 60.Det gennemsnitlige skattegab for virksomheder i hele landet er på 27.100 kr. i 2010.Korrigerer man yderligere for, at der er fejl i 54 pct. af sagerne, svarer det til etgennemsnitligt skattegab på 14.700 kr. blandt samtlige kontroller og ikke blot blandtde regulerede.Det gennemsnitlige skattegab er (ligesom i 2008) højest i København på 44.500 kr.og lavest i Nordjylland på knap 15.000 kr.For selskaberne udgør det gennemsnitlige skattegab 47.100 kr. mod 19.500 kr. forde selvstændige i 2010. Dvs. mere end dobbelt så højt.
26265. REGELEFTERLEVELSEN I2010
Det gennemsnitlige bruttoprovenugab for virksomheder i Danmark er på 30.300 kr. i2010. Som for det gennemsnitlige skattegab er der nogen spredning i størrelsenmellem de forskellige regioner fra 17.500 kr. til 47.200 kr. i gennemsnit.I tabel 7 er fordelingen af regelefterlevelsen på de syv compliancegrader opgjortregionalt samt for selskaber og selvstændige hver for sig.For hele landet under ét er det ca. 10 pct. af de kontrollerede, der havner i en af detre modspillerkategorier (rating 0-2), og hovedparten heraf er samtidig i denpæneste ende af modspillersegmentet – dvs. lys gule. Med andre ord er det godt90 pct. af virksomhederne, der må betegnes som medspillere og altså ønsker atefterleve reglerne.
Tabel 7. Procentvis fordeling af compliancegrader på værdierne fra 0 til 6 pr.region og ejerform. 2010. Eksklusiv momsRegion/ejerform0KøbenhavnMidt- og Sydsjæl,MidtjyllandNordjyllandNordsjællandSyddanmarkI altSelskaberSelvstændige12Rating3Andel i procent
Rating456Gns.
0,20,2----0,05-0,07
0,80,82,60,63,00,61,51,51,6
11,26,510,36,88,27,08,47,88,7
32,840,841,945,839,132,738,728,044,3
19,79,012,36,413,117,113,113,313,0
9,013,313,46,613,211,611,611,011,9
26,429,319,533,823,431,026,738,520,5
4,044,153,824,133,954,254,054,403,86
For hele landet er kategorierne 4 og 5 er omtrent lige store med 12-13 pct. afvirksomhederne i hver gruppe.Andelen af modspillere er stort set den samme øst for Storebælt sammenlignet medvest for Storebælt. I Midtjylland og København er andelen af virksomhederne, derbevidst snyder i skat, næsten dobbelt så stor som i Nordjylland.Den største andel af virksomhederne findes i kategorien 3. I forhold til 2008 er dersket en mindre stigning i andelen med mørkegrøn rating fra 36 pct. til 39 pct. I 2006udgjorde andelen her blot 18,4 pct.Set i dette lys er det værd at påpege, at opdelingen i med- og modspillere er stærkkommunikationsmæssigt, men virkeligheden er desværre lidt mere kompliceret.F.eks. får mange virksomheder, der har udeholdt omsætning eller har trukketåbenlyst private udgifter fra i virksomhedens regnskaber, ofte ratingen mørkegrøn(altså rating 3).Der er med andre ord tale om en mere flydende grænse mellem med- og mod-spillere. Hvorfor man i complianceundersøgelsen for 2008 indførte en ny betegnelsekaldet ”stregspillere”. Kategorien indeholder de virksomheder, der læner sig op af enmodspilleradfærd, og defineres som de virksomheder, der får en mørkegrøn rating.Med denne terminologi kan udviklingen fra 2008 til 2010 beskrives ved, at andelen afmodspillere er uændret på 10 pct., hvilket er en stigning ift. 2006, hvor andelen afmodspillere udgjorde 7 pct. Andelen af stregspillere er steget svagt fra 2008 til 20105. REGELEFTERLEVELSEN I2010
27
(fra 36 pct. til 39 pct.), hvilket i 2010 er en fordobling ift. 2006 (fra 18 pct.).Omvendt er andelen af medspillere reduceret fra godt 74 pct. i 2006 til 55 pct. i 2008og yderligere reduceret til 51 pct. i 2010.Ved sammenligning mellem regionerne ses, at andelen af stregspillere er højest iNordjylland med knap 46 pct. af virksomhederne i denne kategori. Godt 44 pct. at deselvstændige erhvervsdrivende findes i kategorien stregspillere i 2010, mens andelenfor selskaber er på 28 pct.Figur 4 viser den faktiske fordeling af alle de gennemførte reguleringer (før skat)efter beløbets størrelse. Antallet af reguleringer er illustreret med søjlerne (værdi-aksen til venstre), mens den s-formede kurve er den kumulerede hyppighed i procent(værdiaksen til højre).Fordelingen er koncentreret om intervallet 0 til 20 tkr., hvor 39 pct. af allereguleringer er foretaget. Halvdelen af alle reguleringer ligger under 19.348 kr.(medianen) og resten tilsvarende over. Samlet udgør beløbsstørrelser over 62.990kr. præcis 25 pct. af det totale antal reguleringer. Fordelingen er tydeligthøjreskæv.
Figur 4. Fordeling af reguleringsbeløb før skat (histogram). 2010
750
100%80%
Antal reguleringer
500
60%40%20%
250
080-100-80-60-40-20< -10040-600-20120-140160-180200-220240-260280-300
0%
Beløbsgrænser i tusinde kr.Blandt de sager, hvor der er sket en regulering, er beløbet sat ned i knap 12 pct. aftilfældene, dvs. her har virksomheden betalt for meget i skat, jf. tabel 8. I de re-sterende tilfælde er der sket en forhøjelse. Andelen af regulerede virksomheder, derhar betalt for meget i skat, er noget lavere sammenlignet med borgerne, hvorandelen af regulerede, der havde betalt for meget, var på knap 22 pct. i 2010, jf.rapportenBorgernes efterlevelse af skattereglerne. Indkomståret 2010.
>300
28285. REGELEFTERLEVELSEN I2010
Kumulativ pct.
Det fremgår også af tabel 8, at det gennemsnitlige skattegab for virksomheder, derreguleres op er mere end dobbelt så stort, som når der reguleres ned (32.600 kr.mod 13.800 kr.).
Tabel 8. Regulering op eller ned samt gennemsnitligt skattegab. 2010. EksklusivmomsReguleringSkattegabi t.kr.Gennemsnit
AntaluvægtedereguleringerAntal
Procent
NulNedOpI alt
0,611,587,9100,0
013,832,627,1
111871.4351.633
Note: Der er set bort fra to ”outliere”.
Tabel 9 viser sammenhængen mellem omsætningens størrelse og den observerederegelefterlevelse. Ser man på fejlprocenten er det tydeligt, at denne vokser medstigende omsætning.Det samme gør sig gældende for det gennemsnitlige skattegab så vel somgennemsnitlige bruttoprovenu, bortset fra virksomhederne med omsætning ml. 0,5-1mio. kr. som har et højere gennemsnitligt skattegab end virksomheder medomsætning mellem 1 til 10 mio. kr. og gruppen med nul-omsætning. Begge mønstreer klart signifikante.
Tabel 9. Fejlprocent, gennemsnitligt skattegab og rating fordelt efteromsætningens størrelse. 2010. Eksklusiv momsOmsætning i kr.FejlprocentSkattegab i t.kr.ProvenuProcent
Rating
BruttoprovenuGns.
AntaluvægtedeobservationerAntal
Gennemsnit
Uoplyst01-10.00010.000-100.000100.000-500.000500.000-1 mio.1 mio. – 10 mio.> 10 mio.I alt
494050596063657154
11,343,09,916,922,729,228,260,827,1
13,152,310,119,324,132,529,164,630,3
4,424,564,053,813,723,653,693,554,05
56368954343532239479972.996
Note: Der er set bort fra reguleringer mht. moms. Det gennemsnitlige skattegab er kunberegnet for de sager, hvor der er sket en regulering. Der er set bort fra to ”outliere”.
Tabellen viser også en klar tendens til, at compliancegraden falder med stigendeomsætning – bortset fra mellem gruppen 0,5-1 mio. kr. og 1-10 mio. kr. – hvilketogså hænger fint sammen med de stigende fejlandele og skattegab.I 2010 ligger de gennemsnitlige skattegab i gruppen uden omsætning højere end foralle øvrige omsætnings-intervaller på nær virksomheder, der omsætter for over10 mio. kr. Det samme gjorde sig gældende i 2006 og 2008 undersøgelserne. Der eraltså bestemt også noget ”at komme efter her”, selvom compliancegraderne ligger iden pæne ende.
5. REGELEFTERLEVELSEN I2010
29
Betydningen af virksomhedens størrelse målt på antallet af ansatte for graden afregelefterlevelse er belyst i tabel 10.Det fremgår som hovedtræk af tabel 10, at fejlprocenten samt de gennemsnitligeskattegab stiger jo flere ansatte, der er i virksomheden. Og omvendt falder ratingenmed stigende antal ansatte. Dog med få undtagelser, fx faldende fejlprocent mellemgrupperne 13-24 og 25-49 ansatte og stigende compliancerating mellem grupperne1-12 og 13-24 ansatte. For virksomheder med mellem 50 til 250 ansatte liggerratingen i 2010 således på 3,11, hvilket er klart den dårligste rating. Der er imidlertidtale om en stigning i forhold til 2008, hvor den lå endnu lavere på 2,88.Det er måske ikke så overraskende, at fejlprocenten stiger med virksomhedensstørrelse, for de større virksomheder vil alt andet lige også stå over for flereforskellige regelsæt, som tilmed er mere komplekse at følge.
Tabel 10. Fejlprocent, gennemsnitligt skattegab og rating fordelt efter antalansatte i virksomheden. 2010. Eksklusiv momsAntal ansatteFejlprocentProcent
Skattegab i t.kr.ProvenuBruttoprovenuGennemsnit
RatingGennemsnit
Antal uvægtedeobservationerAntal
0 ansatte1-12 ansatte13-24 ansatte25-49 ansatte50-250 ansatteI alt
516666628554
24,729,342,855,354,327,1
27,733,043,056,063,430,3
4,163,693,813,723,114,05
2.3155625835262.996
Note: Der er set bort fra reguleringer mht. moms. Det gennemsnitlige skattegab er kunberegnet for de sager, hvor der er sket en regulering. Der er set bort fra to ”outliere”.
REGELEFTERLEVELSEN I2010VEDRØRENDE MOMSTabel 11 viser fejlprocenten for momsforhold isoleret set, det gennemsnitligemomsgab (netto samt brutto) og den samlede rating blandt de virksomheder, der erblevet kontrolleret for moms.For hele landet ligger fejlprocenten i snit på 41. Også her er der tale om variation påtværs af regionerne. Variationen er statistisk signifikant.Fejlprocenten ligger højest i Midtjylland på 51 pct. og København på 50 pct. Omvendtligger fejlprocenten lavest i Nordjylland med 25 pct. i 2010 og Syddanmark med 28pct.Fejlprocenten for selskaber ligger 10 procentpoint lavere end for selvstændige.Det gennemsnitlige momsgab for virksomheder i hele landet er 18.000 kr., mens detgennemsnitlige bruttomomsgab ligger på 20.200 kr. I selve ratingen er der ikkeforetaget en skelnen mellem moms og skat. Ratingen i tabel 11 er altså udtryk forden samlede rating i de virksomheder, der både er kontrolleret for moms og skat.Som det fremgår af tabellen, ligger den gennemsnitlige rating på 3,7 for hele landet,og der er ikke den store variation mellem de enkelte regioner. Syddanmark ogNordjylland skiller sig lidt ud med en lidt bedre compliancegrad end resten af landet.Igen ligger ratingen for selskaber højere end ratingen for selvstændige.30305. REGELEFTERLEVELSEN I2010
Tabel 11. Fejlprocent, gennemsnitligt momsgab og rating fordelt på regioner.2010. Vedr. moms aleneRegion/ejerformFejlprocentProcent
Momsgab i t.kr.ProvenuBruttoprovenuGennemsnit
RatingGennemsnit
I altAntal
KøbenhavnMidt- og Sydsjæl.MidtjyllandNordjyllandNordsjællandSyddanmarkI altSelskaberSelvstændige
484251255028413444
29,516,617,19,416,117,918,028,814,5
30,721,017,810,119,021,520,233,515,9
3,743,793,433,933,603,953,723,923,64
3273273323403073291.9625141.448
Note: Resultaterne omfatter ændringer mht. moms. Det gennemsnitlige momsgab er kunberegnet for de sager, hvor der er sket en regulering.
Eftersom der både er kontrolleret for skat og moms, er det ikke overraskende, at dengennemsnitlige regelefterlevelse her bliver lavere end blandt de virksomheder, derudelukkende er kontrolleret for skat (rating 4,05). Der er simpelthen flere forhold,der kan være fejl i. Ser man derimod på fejlprocenten, er denne regnet formomsforholdene isoleret. I forhold til fejlandelen på 54 pct. på skattesiden, er deraltså færre fejl på momssiden (41 pct.). Dette var også tilfældet i de foregåendeundersøgelser i 2006 og 2008.Tabel 12 viser, om der er sket en regulering op eller ned i de sager, hvor der fundetfejl. Som det ses, er momsen blevet sat ned i 11 pct. af tilfældene, dvs. her harvirksomheden betalt for meget i moms. I de resterende tilfælde er der sket enforhøjelse. Andelen af regulerede virksomheder, der har betalt for meget i moms, erdermed på samme niveau som mht. skat, jf. tabel 8.
Tabel 12. Regulering op eller ned samt gennemsnitligt momsgab. 2010. Vedr.moms aleneReguleringMomsgabi t.kr.Gennemsnit
AntaluvægtedereguleringerAntal
Procent
NulNedOpI alt
0,311,188,6100,0
09,921,520,2
389719811
Det gennemsnitlige momsgab for virksomheder der reguleres op er - som det ogsåvar mht. skat - mere end dobbelt så stort, som når der reguleres ned (21.500 kr.mod 9.900 kr.).
5. REGELEFTERLEVELSEN I2010
31
6. SKATTEGAB OG MOMSGAB FORVIRKSOMHEDERNEOver en længere årrække er der i Danmark – som et af de få lande i verden –gennemført forskning i det sorte arbejdes omfang og udbredelse. Arbejdet er udførtaf Rockwool Fondens Forskningsenhed. Udviklingen i omfanget af fejl og skattesnyder derimod kun belyst i mindre omfang. Begge typer analyser er hovedsageligtgennemført blandt borgere. Dermed findes der hidtil ikke noget forskning overvirksomhedernes fejl og snyd med skat og moms. SKAT har med resultaterne her fortredje gang systematisk undersøgt omfanget af virksomhedernes fejl og skattesnyd.
SKATTEGABETI rapporten her – så vel som i rapporten for indkomstår 2008 - er skattegabet opgjorti provenu. I rapportenVirksomhedernes efterlevelse af skattereglerne. Indkomståret2006blev skattegabet opgjort som reguleringsbeløb før skat, mens skattegabet iprovenu for 2006 fremgår af rapportenBrancheanalyse. Analyse af virksomhedernesefterlevelse af skatte- og momsreglerne. Indkomståret 2006.For at opgøreskattegabet i provenu er der i hver enkelt sag, hvor der er konstateret fejl,gennemført en mere detaljeret registrering af fejltypen, jf. også afsnittet om fejltyperside 39, idet alle fejl er identificeret efter art og beløb. Til hver fejltype er der kobleten skattesats.Med kendskab til skattesatser for de forskellige typer af fejl og med en kobling til degennemførte reguleringer, er skattegabet målt som tabt provenu beregnet.Tabel 13 viser skattegabet for selskaber og selvstændige erhvervsdrivende. Med dentidligere nævnte metode udarbejdet af lektor Anders Milhøj, er der identificeret to”outliere” i 2010 undersøgelsen.9Hvis alle reguleringer indgår, kan skattegabetopgøres til 9,6 mia. kr. Uden de to store reguleringer udgør skattegabet 8,3 mia. kr.– se evt. afsnittetEkstreme observationerside 11 for en nærmere diskussion afspørgsmålet om behandlingen af ekstremer.
Tabel 13. Skattegabet for virksomheder fordelt på regioner og efter ejerform. 2010.Eksklusiv momsRegionKøbenhavnMidt- og SydsjællandMidtjyllandNordjyllandNordsjællandSyddanmarkI altSelskaberSelvstændigeSkattegabet2,21,21,51,41,91,59,64,45,2Skattegabet ex ekstremerMilliarder kroner
1,71,21,50,51,91,58,33,94,3
9
Der er tale om to forhøjelser af skatten på hhv. godt 12 mio. kr. og 17 mio. kr.
32326. SKATTEGAB OG MOMSGAB FOR VIRKSOMHEDERNE
Hvis man ser bort fra ”outlierne” i 2010, er skattegabet størst i Nordsjælland på 1,9mia. kr. Skattegabet er næststørst i København på 1,7 mia. kr. i 2010. For Nord-sjælland og København er det det samme billede som i de to foregående under-søgelser.Skattegabet er størst for de selvstændige erhvervsdrivende på 4,3 mia. kr. (ekskl.”outliere”), jf. tabel 13. Dette er det samme billede, som 2008 og 2006 undersøgel-serne viste (ekskl. ”outliere”). I 2008 var skattegabet for de selvstændige erhvervs-drivende på 4,8 mia. kr.Figur 5 viser fordelingen af skattegabet i forhold til slutskatten for hhv. selvstændigeerhvervsdrivende og selskaber. Fordelingen skal tolkes med nogen forsigtighed, idetbilledet af slutskatten i nogen grad vil være sløret af, at slutskatten er opgjort efterforbrug af fremførbare underskud. For selskaber skal man være ekstra forsigtig, afden grund, at det i en sambeskattet koncern er slutskatten vedrørende helekoncernen, der indgår i slutskatten – og ikke kun det enkelte datterselskabs reelleandel af koncernens slutskat.
Figur 5. Skattegabet ift. slutskatten fordelt på ejerform i 2010. Eksklusiv moms.Procent
Selvstændige
11 %
Selskaber
17 %
0
2
4
6
8
10
12
14
16
18
Note: Der er set bort fra to ”outliere”.
Det skal bemærkes, at skattegabet som nævnt er sat i forhold til slutskatten. Der erher set bort fra, om slutskatten er betalt til tiden, eller om den er betalt overhovedet.Tabel 14 viser skattegabet fordelt på ratingskalaen. Uanset om de to ”outliere” tællermed eller ej, er skattegabet størst i den mørkegrønne kategori på 3,6-5,0 mia. kr.Den næsthøjeste kategori er den lysegule, hvor skattegabet udgør 3,5 mia. kr.
6. SKATTEGAB OG MOMSGAB FOR VIRKSOMHEDERNE
33
Tabel 14. Skattegabet for virksomheder fordelt på complianceskalaen. 2010.Eksklusiv momsSkattegabet0Med ekstremerUden ekstremer0,030,0310,60,623,53,5Rating35,03,640,60,65-0,01-0,016Mia. kr.
I alt
Bidrag i milliarder kroner
00
9,68,3
Uden ekstremer kan knap halvdelen af gabet placeres blandt modspillerne, menstallet falder til 43 pct., når de ekstreme observationer medtages. Den mørkegrønnekategori udgør 43 pct. af gabet uden ekstremer og 52 pct. med ekstremer.Skattegabet er fordelt efter antal ansatte i tabel 15. Det er interessant at bemærke,at over halvdelen af skattegabet findes blandt de helt små virksomheder udenansatte. Så selv om fejlandelen i denne gruppe faktisk er lidt lavere endgennemsnittet for alle virksomheder (51 pct. vs. 54 pct.), jf. tabel 10, bidragergruppen alligevel med godt halvdelen af skattegabet.
Tabel 15. Skattegabet fordelt efter antal ansatte. 2010. Eksklusiv momsAntal ansatteSkattegabAlle reguleringerMia. kr.
Ex. ”outliere”5,32,10,30,20,38,3
Antal uvægtede observationer(med fejl)Antal
0 ansatte1-12 ansatte13-24 ansatte25-49 ansatte50-250 ansatteI alt
5,82,11,30,20,39,6
1.1883663821221.635
Tabel 16 og tabel 17 viser skattegabet for hhv. selskaber og selvstændige erhvervs-drivende fordelt på de enkelte brancher.For selskaberne ses det, at ”uoplyst branche” har det største skattegab i 2010 på ligegodt 1 mia. kr. svarende til godt 25 pct. af selskabernes skattegab. Derefter følger”handel” med godt 600 mio. kr. og knap 16 pct. af skattegabet. På 3. pladsen ligger”bygge og anlæg” med et skattegab på knap 450 mio. efterfulgt af ”finansiering ogforsikring” med et skattegab på knap 400 mio. kr.I forhold til 2008 er der et forholdsvist stabilt mønster i selskabsskattegabetsfordeling på brancher. Blandt top-10 listen i 2010 var 9 brancher også på top-10listen i 2008. Det drejer sig om brancherne: handel (nr. 1 i 2008); ejendomshandelog udlejning (2 i 2008); industri (3 i 2008); bygge og anlæg (4 i 2008); informationog kommunikation (5 i 2008); finansiering og forsikring (6 i 2008); vidensservice (7 i2008); hotel og restauranter (8 i 2008); og rejsebureauer, rengøring og andenoperationel service (10 i 2008).
34346. SKATTEGAB OG MOMSGAB FOR VIRKSOMHEDERNE
Tabel 16. Skattegabet for selskaber fordelt på brancher. 2010. Sorteret efterskattegab (faldende)SelskaberBrancheSkattegabAndel aftotaleskattegabPct.
AntaluvægtedefejlAntal
Andel aftotale antaluvægtedefejlPct.
Mio. kr.
Uoplyst erhvervHandelBygge og anlægFinansiering og forsikringRejsebureauer, rengøring oganden operationel serviceEjendomshandel og udlejningHotel og restauranterInformation og kommunikationIndustriVidensserviceKultur og fritidLandbrug, skovbrug, fiskeri ogråstofudvindingTransportSundhed og socialvæsenØvrige (< 15 fejl pr. branche)I altNote: Der er set bort fra en enkelt ”outlier”.
1.00362144339328826522317515715446402671063.948
25,415,711,210,07,36,75,74,44,03,91,21,00,70,22,7100
10920922394459860954618120332928281.298
8,416,117,27,23,57,64,67,33,513,91,52,52,22,22,2100
For de selvstændige ses det i tabel 17, at branchen ”handel” har det størsteskattegab på godt 780 mio. kr. svarende til godt 18 pct. af skattegabet. Derefterfølger ”uoplyst branche” og ”landbrug, skovbrug m.v.” med nogenlunde sammeomfang på omkring 530-550 mio. kr. eller ca. 12 pct. af skattegabet. Ligesom forselskaberne er der også for de selvstændige erhvervsdrivende tale om et stabiltmønster ift. 2008.På de selvstændige erhvervsdrivendes top-10 liste over brancher med de størsteskattegab i 2010, var 8 af dem også at finde på top-10 listen i 2008. Det drejer sigom brancherne: uoplyst erhverv (nr. 1 i 2008); handel (2 i 2008); bygge og anlæg (3i 2008); vidensservice (4 i 2008); landbrug m.v. (5 i 2008); hotel og restauranter (7i 2008); sundhed og socialvæsen (9 i 2008); samt endelig industri (10 i 2008).
6. SKATTEGAB OG MOMSGAB FOR VIRKSOMHEDERNE
35
Tabel 17. Skattegabet for selvstændige erhvervsdrivende fordelt på brancher.2010. Sorteret efter skattegab (faldende)Selvstændige erhvervsdrivendeBrancheSkattegabAndel aftotaleskattegabPct.
AntaluvægtedefejlAntal
Andel aftotale antaluvægtedefejlPct.
Mio. kr.
HandelUoplyst erhvervLandbrug, skovbrug, fiskeri ogråstofudvindingVidensserviceIndustriBygge og anlægEjendomshandel og udlejningTransportHotel og restauranterSundhed og socialvæsenRejsebureauer, rengøring og andenoperationel serviceInformation og kommunikationAndre serviceydelserUndervisningKultur og fritidFinansiering og forsikringØvrige (< 15 fejl pr. branche)I altNote: Der er set bort fra en enkelt ”outlier”.
7835515263503163102792512482141361248562462964.316
18,112,812,28,17,37,26,55,85,75,03,22,92,01,41,10,70,1100
53481458347211924422511520333419920612190822254.368
12,218,613,410,82,75,65,22,64,67,64,64,72,82,11,90,50,1100
MOMSGABETBeregningernemed momsvedrører udelukkende moms. For så vidt angår beløbenevedr. moms, er der tale om rent provenu. Det fremgår af tabel 18, at momsgabetkan opgøres til 2,7 mia. kr. i 2010. Der var ingen ekstreme reguleringer vedr. moms i2010.Sættes momsgabet for indkomståret 2010 i forhold til det samlede momsprovenu pålige godt 101 mia. kr. – ekskl. virksomheder med mere end 250 ansatte – bliver detrelative momsgab på 2,7 pct.
36366. SKATTEGAB OG MOMSGAB FOR VIRKSOMHEDERNE
Tabel 18. Momsgabet for virksomheder fordelt på regioner og efter ejerform. 2010RegionMomsgabetMilliarder kroner
KøbenhavnMidt- og SydsjællandMidtjyllandNordjyllandNordsjællandSyddanmarkI altSelskaberSelvstændige
0,60,40,70,10,50,42,71,11,6
Note: Resultaterne omfatter alene ændringer mht. moms.
Det fremgår af figur 6, at momsgabet (ekskl. ekstremer) i forhold til det samledemomstilsvar (provenu) er steget fra 1,8 pct. i 2006 til 2,9 pct. i 2008. Momsgabet ift.momstilsvar faldt derpå svagt til 2,7 pct. i 2010.
Figur 6. Momsgab ift. momstilsvar. 2006, 2008 og 2010. Procent
43,532,5%3,4%2,9%
2,7%
2,7%
2,5
21,510,50med ekstremer20062008
1,8%
uden ekstremer2010
Tabel 19 viser momsgabet for virksomheder fordelt på brancher. Det størstemomsgab findes i branchen ”handel” på godt 620 mio. kr. svarende til omkring 23pct. af det samlede momsgab. I 2008 havde handel også det største momsgab på ca.600 mio. kr. svarende til 19 pct. af det samlede momsgab. Derefter følger i 2010branchen ”hotel og restauration” med et momsgab på knap 250 mio. kr., hvilketudgør ca. 9 pct. af momsgabet.Hvis man ser på top-10 over brancherne med de største momsgab i 2010, genfindes9 af disse også på top-10 listen i 2008. Det drejer sig om brancherne: handel (somnævnt også nr. 1 i 2008); ejendomshandel og udlejning (3 i 2008); bygge og anlæg(nr. 4 i 2008); vidensservice (5 i 2008); industri (6 i 2008); hotel og restauranter (7 i2008); rejsebureauer, rengøring og anden operationel service (8 i 2008); landbrug,skovbrug m.v. (9 i 2008); samt kultur og fritid (10 i 2008).6. SKATTEGAB OG MOMSGAB FOR VIRKSOMHEDERNE
37
Tabel 19. Momsgabet for virksomheder fordelt på brancher. 2010. Sorteret eftermomsgab (faldende)BrancheMomsgabAndel aftotalemomsgabPct.
AntaluvægtedefejlAntal
Andel aftotale antaluvægtedefejlPct.
Mio. kr.
HandelHotel og restauranterBygge og anlægVidensserviceLandbrug, skovbrug, fiskeri ogråstofudvindingEjendomshandel og udlejningRejsebureauer, rengøring og andenoperationel serviceKultur og fritidIndustriTransportAndre serviceydelserInformation og kommunikationSundhed og socialvæsenUoplyst erhvervUndervisningØvrige (< 15 fejl pr. branche)I alt
623248242234229
23,19,28,98,78,5
329129173280249
18,17,19,515,413,7
193173
7,16,4
9088
4,94,8
1181179692844744381242.702
4,44,33,63,43,11,71,61,44,6100
46594866118672142171.822
2,53,22,63,66,53,71,22,30,9100
38386. SKATTEGAB OG MOMSGAB FOR VIRKSOMHEDERNE
7. FEJLTYPEREn mere specifik fejltypeanalyse af selvangivelsen for hhv. selskaber og selvstændigeerhvervsdrivende er også udarbejdet.Fejltypeanalysen tager afsæt i en gennemgang af alle de virksomhedssager, hvor derer fundet én eller flere fejl med hensyn til både skat og moms. Formålet medgennemgangen er at kortlægge, hvor hyppigt de forskellige typer af fejl opstår, oghvad de betyder i skatte- og momsprovenu.I hver enkelt sag er alle fejl identificeret efter art og beløb. Herudfra er foretaget ensamlet opgørelse af, hvor mange gange hver fejltype optræder, og hvor stort et beløbde andrager.Med kendskab til skattesatser for de forskellige typer af fejl og med en kobling til degennemførte reguleringer, er der beregnet et estimat af skattegabet målt i provenu.På den måde er det også muligt at underopdele provenutabet på hver af de forskel-lige fejltyper.De anvendte fejltyper og skatteprocenter til beregning af provenutabet fremgår afappendiks.På skatteområdet bygger opgørelsen af de typiske fejl på en gennemgang af de1.633 sager (minus to outliere), som har ført til ændring af den skattepligtigeindkomst, ud af totalt 2.998 kontrollerede sager. For momsens vedkommende erfejltypeanalysen baseret på en gennemgang af 811 sager, hvor den angivne momsikke var korrekt, ud af de 1.962 sager, der i alt er kontrolleret for moms.I det følgende foretages en opdeling af fejl på hovedposterne.
FEJLTYPER FOR SELSKABER-SKATTabel 20 viser, hvor selskaberne typisk begår fejl. Tabellen er sorteret efter faldendeskattegab.De absolut største fejl findes i hovedkategorien vedr. ”yderligere udbytte – hoved-aktionærbeskatning”, som i 2010 udgør 779 mio. kr. svarende til knap 20 pct. af detsamlede skattegab. I 2008 udgjorde denne fejltype også den mest omfattende fejlmed 680 mio. kr. eller 19 pct. af det totale skattegab for selskaber. Fejltypenomfatter alle former for maskeret udlodning til hovedaktionær, der beskattes somyderligere udbytte og endvidere rene formuedispositioner i selskabet, der alene harmedført en yderligere udbyttebeskatning af hovedaktionær, jf. også beskrivelsen affejltype nr. 5 i appendiks.Som eksempler på denne fejltype kan nævnes ”uafregnet mellemregningskonto medselskabet anset for udlodning af udbytte til hovedaktionær”, ”negativ momsangivelseer tilgået hovedaktionær personligt og anses for udbytte fra selskabet”, ”negativekassebeholdninger anset for yderligere udbytte”, ”betaling af hovedaktionærs privatebøder og lign. dispositioner, hvor udgiften ikke er fratrukket i selskabets indkomst-opgørelse, men hvor selskabet har betalt udgiften for hovedaktionær”.Den næststørste fejl vedrører ”tab på debitorer - periodisering” og udgør knap 285mio. kr. eller 7,2 pct. af selskabernes totale skattegab i 2010. I 2008 lå dennekategori nederst på listen og udgjorde -4,1 pct. af skattegabet (lig -145 mio. kr.),dvs. selskaberne snød sig selv. Fejltypen omfatter fejl i periodiseringen af fradrag fordebitorer, samt fejl i periodisering af generelle driftsudgifter og –indtægter.
7. FEJLTYPER
39
Derpå følger posten ”fikseret rente og leje med personer”, som omfatter fiksering afrente, leje mv. mellem selskab og hovedaktionær som følge af, at parterne ikke harhandlet til almindelige markedspriser. Denne fejltype udgør godt 230 mio. kr.svarende til knap 6 pct. af selskabsskattegabet.Kategorien ”ikke selvangivne selskabsindtægter” optræder som nr. 11 på 2010-listenmed et skattegab på knap 70 mio. kr. (lig 1,7 pct.), mens kategorien i 2008 lå nr. 4med hele 161 mio. kr. og 4,5 pct. af skattegabet.
Tabel 20. Skattegabet for selskaber fordelt på hovedkategorier af fejl. 2010.Sorteret efter skattegab (faldende)Nr.SelskaberFejltypeSkattegabAndel afAntalAndel aftotaleuvægtede totale antalskattegabfejluvægtedefejlProcentAntalProcent
Mio. kr.
523281932212113413
Yderligere udbytte -hovedaktionærbeskatningTab på debitorer mv. - periodiseringFikseret rente og leje med personerFri bilIkke selvangivne personlige indtægterYderligere udbytte - private udgifterIkke fradragsberettigede udgifterYderligere løn -hovedaktionærbeskatningBefordringsfradrag og -godtgørelseNedsættelse af afskrivnings-grundlaget (og årets foretagneafskrivninger)Ikke selvangivne selskabsindtægterNaturaliegoder - ansatte m.fl.Udgifter til bøderEtablerings- og formueudgifterSammentællingsfejl og overførselsfejlFrie multimedierYderligere løn - div. private udgifterRepræsentationsudgifterForeningsvirksomhedAfledte afskrivningerPrivatsfæren – 3. parts indberetningerog afledte ændringerYderligere fradrag - skatAfledt fradrag for moms og afgifterØvrige (< 15 fejl pr. fejltype)I alt
779284232147145140107858079
19,77,25,93,73,73,52,72,12,02,0
972592604811381451920
7,51,97,14,63,78,76,23,51,51,5
2735147038412086321374718
68666058563224226-22-23-55-621.6393.948
1,71,71,51,51,40,80,60,60,1-0,6-0,6-1,4-1,641,5100
244520312460504226222328842191.298
1,83,51,52,41,84,63,93,22,01,71,82,26,516,9100
Note: En oversigt over alle de anvendte fejltyper og de anvendte skatteprocenter til beregningaf skattegab findes i appendikset. Der er set bort fra en enkelt ”outlier”.
Hvis man sammenligner en top-10 liste med fejl defineret ved skattegabets størrelsefor den enkelte fejltype, som tabel 20 er konstrueret, med en tilsvarende liste for2008, viser det sig, at 8 af fejltyperne i 2010 også optræder på top-10 listen overselskabernes fejl i 2008. Det drejer sig om fejltypenumrene 5, 28, 19, 32, 2, 12, 1140407. FEJLTYPER
og 13. Rangordningen er ikke helt den samme, men det viser trods alt, at der er taleom et forholdsvist stabilt mønster i typen af fejl, som selskaberne begår.
FEJLTYPER FOR SELVSTÆNDIGE ERHVERVSDRIVENDE–SKATTabel 21 viser hvilke fejl, de selvstændige erhvervsdrivende typisk begår. Ligesomtabel 20 (for selskaber) er tabellen sorteret efter faldende skattegab.”Ikke selvangivne erhvervsmæssige indtægter” udgør den mest omfattende fejl med668 mio. kr., svarende til knap 16 pct. af skattegabet for de selvstændigeerhvervsdrivende. Fejltypen omfatter nettoomsætning, der ikke er selvangivet samtoffentlige tilskud, der skal medregnes til nettoomsætningen. Som eksempler påfejltypen i 2010 kan nævnes: ”Ikke selvangivne indtægter ved udlejning af ejendomer ansat på baggrund af virksomhedens bilagsmateriale”, ”Ikke selvangivneindtægter ved musikvirksomhed forhøjet på grundlag af konkrete fakturaer, der ikkeer bogført”, ”Omsætning i virksomheden forhøjes med ikke selvangivne indtægter,som virksomheden i øvrigt har registreret i forbindelse med kasseoptællingerne”,”Omsætning forhøjes med ikke selvangivet omsætning fra Frankrig – opgjort påbaggrund af bankkontoudtog”.Den næststørste fejltype udgøres af ”Taksationer”, som dækker over deerhvervsdrivende, som ikke indsender en selvangivelse, og hvor SKAT efterfølgendemå foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens skattepligtige indkomst.Denne fejltype udgør 559 mio. kr. svarende til 13 pct. af skattegabet for deselvstændige. Denne fejltype lå klart som den højeste i 2008, hvor skattegabet fortaksationer udgjorde næsten 1,4 mia. kr., lig godt 28 pct. af skattegabet for deselvstændige erhvervsdrivende i 2008.Den tredjestørste fejltype er ”Private udgifter”, som omfatter udgifter, der fejlagtigter fratrukket i virksomheden som erhvervsmæssige udgifter, men som rimeligåbenbart er udgifter, der skal kvalificeres som private udgifter. Denne fejltype udgør i2010 godt 490 mio. kr. svarende til godt 11 pct. af skattegabet for de selvstændigeerhvervsdrivende. I 2008 udgjorde private udgifter næsten 410 mio. kr. og knap 9pct. af skattegabet.Den fjerdestørste fejltype omfatter såkaldte ”skønsmæssige ansættelser”, som om-fatter skøn over virksomhedens skattepligtige indkomst som følge af manglendeindlevering af bilagsmateriale samt skønsmæssig ansættelse af virksomhedensskattepligtige indkomst som følge af tilsidesættelse af hele virksomhedens regn-skabsgrundlag. Fejltypen udgør 490 mio. kr. i 2010 svarende til godt 11 pct. afskattegabet. I 2008 var beløbet godt 450 mio. kr. eller lige godt 9 pct. af skatte-gabet.Ligesom på selskabsdelen er der for de selvstændige erhvervsdrivende en delgengangere på top-10 listen over fejl for 2010 sammenlignet med 2008. Hvis top-10listen defineres som skattegabets størrelse for den enkelte fejltype, som tabel 21 erkonstrueret, og sammenlignes med en tilsvarende liste for 2008, viser det sig, attop-6 listen af fejltyperne fra 2008 alle findes på top-10 listen i 2010. Det drejer sigom fejltypenumrene 6, 14, 1, 16, 30 og 25. Rangordningen er ikke den samme, mendet viser trods alt, at der ligesom for selskabernes vedkommende er tale om etforholdsvist stabilt mønster i typen af fejl, som de erhvervsdrivende begår.
7. FEJLTYPER
41
Tabel 21. Skattegabet for selvstændige erhvervsdrivende fordelt på hovedkatego-rier af fejl. 2010. Sorteret efter skattegab (faldende)Nr. Selvstændige erhvervsdrivendeFejltypeSkattegabAndel aftotaleskattegabProcent
AntaluvægtedefejlAntal
Andel aftotale antaluvægtedefejlProcent
Mio. kr.
6
Ikke selvangivne indtægter -erhvervsmæssige
673559491490227185161150130110104989075676767545039373130302625232321211918
15,613,011,411,45,34,33,73,53,02,52,42,32,11,71,51,51,51,31,20,90,90,70,70,70,60,60,50,50,50,50,50,4
25931627545136317185416327188484516255810831251048732172417631983219109138
5,90,714,41,21,28,30,44,20,91,46,22,01,11,00,40,61,32,50,70,62,42,00,70,40,50,41,44,50,70,42,53,242
14 Taksation1 Private udgifter16 Skønsmæssig ansættelse33 Nedsættelse afafskrivningsgrundlaget30 Ikke fradragsberettigede udgifter4Ejendomsavance/ tab der ikke erselvangivet
25 Private andele13 Fri bil36 Fejl i VSL27 Privatsfæren - 3. partsindberetninger mv.55 Udgifter og tab på debitorer -periodisering37 Fikseret leje mv.17 Værdiansættelse - varelager57 Afledte ændringer hos bl.a.medarbejdere29 Ikke selvangivne indtægter -personlige20 Forbedring ctr. vedligeholdelse -fast ejend.44 Blandet ejendom31 Indtægter/ avance - periodisering34 Ikke erhvervsmæssig virksomhed7Renter - erhverv26 Erhvervsmæssig befordring50 Fradrag for arbejdsvær. oghusleje egen bolig41 Passiv virksomhed – fællesudlejning35 Aktiver, der fejlagtigt erstraksafskrevet59 Uddannelsesudgifter46 Afskrivning på installationer10 Frie multimedier70 Etablerings- og formueudgifter72 Kost og logi51 Klassifikationsfejl28 Sammentællingsfejl ogoverførselsfejl
42
7. FEJLTYPER
38 Blandet benyttet driftsmiddel23 Repræsentation45 Fejlkontering i bogføringen22 Udgifter til bøder mv.53 Tillæg til anskaffelsessum – fastejendom48 Bankgebyrer oglåneomkostninger39 Fejl i årets afskrivninger9Afledte afskrivninger49 Ændringer i Ejendomsværdiskat43 Yderligere afskrivninger47 For meget medregnet indtægt8 Afledt fradrag/indtægt vedr. momsog afg.42 Yderligere fradrag -driftsomkostningerØvrige (< 15 fejl pr. fejltype)I alt
1211106643-5-11-13-33-47-1112964.316
0,30,30,20,10,10,10,1-0,1-0,3-0,3-0,8-1,1-2,66,8100
31929571153117467615322711961344.368
0,72,12,21,60,30,70,41,11,70,30,76,24,53,1100
Note: En oversigt over alle de anvendte fejltyper og de anvendte skatteprocenter til beregningaf skattegab findes i appendikset. Der er set bort fra en enkelt ”outlier”.
FEJLTYPEN PRIVATE UDGIFTERFejltypen ”yderligere udbytte - private udgifter” (selskaber) og ”private udgifter”(selvstændige) har ligget på top-10 listen i alle undersøgelser (2006, 2008 og 2010).Denne fejltype omfatter udgifter, der fejlagtigt er fratrukket i virksomheden somerhvervsmæssige udgifter, men som rimelig åbenbart er udgifter, der skal kvalificeressom private udgifter.Som eksempler herpå kan fra 2010 undersøgelsen nævnes: Udgifter til køb afkamera og kortlæser; hovedaktionærs private udgifter til ombygning og istand-sættelse af sin privatbolig (fratrukket i selskabet som kontorartikler og fremmedarbejde); udgifter til vedligeholdelse og drift af hovedaktionærs privatbil; privateudgifter til forsikringer og private udgifter til pension, som tillige er fratrukket ihovedaktionærs personlige selvangivelse; udgifter til anlæg af have og istandsættelseaf kontor for hovedaktionær privat; privat rejse til USA for ægtefælle og søn.Og fra 2008 undersøgelser er SKATs medarbejdere stødt på følgende typer afåbenbart private udgifter: Rafter leveret til hovedaktionærs søns privatadresse;udgifter til planteservice; alarm og rengøring vedrørende hovedaktionærs privateejendom; hovedaktionærs private udgifter til motionscenter; udgift til køb afitalienske stole til hovedaktionær; hovedaktionærs private rejseudgifter til Malaga;privat fitness abonnement.I 2010 undersøgelsen udgjorde denne fejltype for selskaber 140 mio. kr. svarende til3,5 pct. af skattegabet for selskaber. De tilsvarende tal for 2008 var 154 mio. kr.svarende til 4,3 pct. af selskabsskattegabet og for 2006 i alt 121 mio. kr. eller 5,4pct. af skattegabet.For selvstændige erhvervsdrivende var skattegabet for private udgifter på godt 490mio. kr., svarende til godt 11 pct. af skattegabet for selvstændige. De tilsvarende talfor 2008 og 2006 var hhv. 409 mio. kr. (knap 9 pct. af skattegabet) og 240 mio. kr.(næsten 7 pct. af skattegabet)7. FEJLTYPER
43
Complianceundersøgelsen for 2010 viser altså, at skattegabet vedr. private udgifterer mere end 3 gange så stort for selvstændige erhvervsdrivende end for selskaber,både mht. skattegabet og andelen af samlet skattegab. For 2008 var skattegabet forselvstændige mere end dobbelt så stort i forhold til selskaber.Det fremgår af tabel 20 og tabel 21, at målt på antallet af fejl er fradrag af privateudgifter den hyppigst forekommende fejltype både for selskaber og for selvstændigeerhvervsdrivende. Derfor er der i tabel 22 set nærmere på, hvor stor en andel af hhv.selskaberne og de selvstændige erhvervsdrivende, der egentlig fratrækker privateudgifter i virksomhedens regnskaber.
Tabel 22. Selskaber og selvstændige erhvervsdrivende med fejl vedr. privateudgifter og reguleringsbeløb vedr. private udgifter. 2008 og 2010EjerformFejlprocent2008SelskaberSelvstændige9192010Procent
Reguleringsbeløb(før skat)20082010Gennemsnit (Kr.)
Skatteværdi afregulering20082010Gennemsnit (Kr.)
1228
35.90011.200
23.2008.760
9.0005.600
5.8004.380
Det fremgår af tabel 22, at det i 2010 er ca. 12 pct. af selskaberne, der fratrækkerprivate udgifter i virksomhedens regnskab. Der er her tale om en svag stigning ift.2008, hvor andelen var 9 pct. Omvendt er der sket et fald i reguleringsbeløbene fraknap 36.000 kr. i gennemsnit før skat i 2008 til godt 23.000 kr. i 2010. Opgjort iskatteværdi af regulering er der sket et fald i fra 9.000 kr. i 2008 til 5.800 kr. i 2010.For de selvstændige erhvervsdrivende, er der sket en stigning på 9 procentpoint iandelen af selvstændige, der fratrækker private udgifter i virksomhedens regnskabfra knapt 19 pct. i 2008 til 28 pct. i 2010. Opgjort i skatteværdi af regulering er dersket et fald fra 5.600 kr. i 2008 til 4.380 kr. i 2010.Blandt de selskaber, der har trukket private udgifter fra, er det i 2010 undersøgelsen79 pct., som har trukket under 25.000 kr. fra, jf. tabel 23. I 2008 undersøgelsen lådenne andel på 57 pct. For de selvstændige erhvervsdrivende er andelen afvirksomheder, der har fratrukket private udgifter for under 25.000 kr., på hele godt90 pct. for både 2010 og 2008.
Tabel 23. Fordeling af reguleringsbeløb (før skat) vedr. private udgifter for hhv.selskaber og selvstændige, 2008 og 2010.Reguleringsbeløbi kr.1 - 4.9995.000 - 24.99925.000 - 49.99950.000+I altSelskaber2008Procent
Selvstændige201032471281002008Procent
2010583553100
19381924100
434853100
Note: At summen ikke for alle år er lig 100 skyldes afrunding.
44447. FEJLTYPER
FEJLTYPER VEDRØRENDE MOMSGABETVirksomhedernes fejl mht. moms fremgår af tabel 24. Den største fejltype vedrører”For lidt angivet momstilsvar ift. bogføringen”, som udgør godt 680 mio. kr. svarendetil godt en fjerdedel af det samlede momsgab på 2,7 mia. kr. Fejltypen omfattervirksomhedens afstemning og opgørelse af skyldig moms, som virksomheden dog (påtrods af korrekt opgørelse af den skyldige moms) har undladt at afregne. I forhold til2008 er der her sket en relativ stor stigning, idet andelen af momsgabet i indkomstår2010 er fordoblet ift. 2008 hvor det udgjorde blot 12 pct. af det samlede momsgabsvarende til knap 380 mio. kr.Virksomhederne begår også mange fejl mht. manglende dokumentation forkøbsmomsen, som udgør den næststørste fejltype for indkomstår 2010. Godt 510mio. kr. svarende til 19 pct. af momsgabet kan tilskrives denne fejltype. Fejltypenomfatter ikke godkendt fradrag for købsmoms som følge af manglende dokumen-tation for udgiften. Sammenlignes med indkomstår 2008 ses, at momsgabet for 2008også var godt 510 mio. kr., mens fejltypen udgjorde godt 16 pct. af momsgabet for2008.Den tredjestørste fejltype omfatter ikke selvangivet salgsmoms, som udgør knap 430mio. kr., svarende til knap 16 pct. af momsgabet i 2010. Fejltypen omfatter ikkeangivet salgsmoms fastsat på baggrund af konkrete fakturaer. Endvidere omfatterfejltypen momspligtig omsætning, hvor salgsmomsen fejlagtigt ikke er opkrævet ogangivet. I forhold til 2008 er der sket et meget stort fald, idet andelen af momsgabeti 2008 udgjorde knap 45 pct. af det samlede momsgab (største fejltype i 2008),svarende til godt 1,4 mia. kr.Virksomhederne snyder til tider sig selv. Af tabel 24 fremgår det, at fejltypen formeget angivet momstilsvar ift. bogføring udgør godt -190 mio. kr., svarende til godt-7 pct. af momsgabet. En stigning i forhold til 2008 hvor for meget angivet moms-tilsvar ift. bogføring udgjorde godt -2 pct. af momsgabet.En anden fejltype, hvor virksomhederne snyder sig selv er fradragsberettigede køb.Det fremgår af tabellen, at der er tale om godt -110 mio. kr. svarende til knap -4 pct.af momsgabet. I forhold til 2008 er der tale om et fald, idet virksomhederne i 2008snød sig selv for omkring 400 mio. kr., svarende til ca. -12 pct. (Det skal dogbemærkes, at der her er set bort fra en enkelt meget stor regulering opregnet til ca.400 mio. kr.).Fejltypen dækker dels over glemte fradrag, men det hænger i høj grad også sammenmed, at der er foretaget en forhøjelse i skatten som følge af ikke selvangivneindtægter (dvs. fejltype nr. 6 for de selvstændige og fejltype nr. 27 for selskaberne).I forbindelse med, at den skattepligtige indkomst forhøjes som følge af manglendeselvangivelse af indtægter, gives også et fradrag for momsen i det omfang, det errelevant.Ligesom for skatten for selskaber og de selvstændige er der en hel del gengangere påtop-10 listen over fejl vedr. moms, hvor top-10 listen er sorteret efter faldendemomsgab som i tabel 24. Blandt de 10 største fejl i 2010, var hele 9 fejltyper også påtop-10 listen i 2008. Det drejer sig om fejltypenumrene 499, 540, 12, 13, 164, 161,526, 460, og 308. Rangordningen er ikke den samme, men det viser trods alt, at derer tale om et forholdsvist stabilt mønster i typen af fejl.
7. FEJLTYPER
45
Tabel 24. Momsgabet fordelt på hovedkategorier af fejl. 2010. Sorteret eftermomsgab (faldende)Nr.MomsFejltypeMomsgabAndel aftotalemomsgabAntaluvægtedefejlAndel aftotaleantaluvægtedefejlProcent
Mio. kr.
Procent
Antal
4995401213164161307526
For lidt angivet momstilsvar ift.bogføringenManglende dokumentation forkøbsmomsenIkke selvangivet salgsmomsSkønsmæssig ansat salgsmomsIkke fradragsberettiget købDiv. private udgifterDelvis fradragsretKontoen for købsmoms skal indeholdede fradragsberettigede beløb, som erfaktureret til virksomhedenOpgørelse af afgiftstilsvaret -bogføringsfejlPrivat andelAnskaffelse og drift afpersonmotorkøretøjElafgift – ikke fradragsberettigetTab på debitorForbrug af egne varerMoms af erhvervelser købt i EUNaturalieaflønning - virksomhedenspersonaleÆndring af afgiftsgrundlagUdgifter til gaver og repræsentationElafgift - privat andelUdgifter til restaurationsbesøgDriftsudgifter på varebilFradragsberettiget købFor meget angivet momstilsvar ift.bogføringØvrige (< 15 fejl pr. fejltype)I alt
68151442824017913810687
25,219,015,88,96,65,13,93,2
14211191515626244137
7,86,15,02,83,114,42,47,5
4603083896071425995386701387603388377162500
7362322519161615131285-2-105-1943322.702
2,72,31,20,90,70,60,60,60,50,50,30,2-0,1-3,9-7,212,3100
98198321617321515312317311776612491.822
5,410,91,80,90,91,80,80,81,71,30,91,70,94,23,313,7100
Note: En oversigt over alle de anvendte fejltyper for moms findes i appendikset.
46467. FEJLTYPER
8. APPENDIKSSELSKABER: FEJLTYPER OG ANVENDTE SKATTEPROCENTER I2010Fejltyper og anvendte skatteprocenter i 2010 forselskaberNr.02Fejltype (Overskrift +Beskrivelse)Yderligere udbytte – Private udgifterFejltypen omfatter udgifter, der fejlagtigt er fratrukket i selskabet somerhvervsmæssige udgifter, men som rimelig åbenbart er udgifter, derskal kvalificeres som private udgifter.(Fejltypen omfatter dog ikke privateaktiver, der fejlagtigt er afskrevet som erhvervsmæssige aktiver, jf.fejltype 13)03Yderligere udbytte – sundhedsudgifterFejltypen omfatter udgifter til sundhed, der ikke opfylderforudsætningerne for skattemæssigt at kunne behandles somsundhedsudgifter, men i stedet må anses for yderligere udbytte tilhovedaktionær05Yderligere udbytte - hovedaktionærbeskatningFejltypen omfatter alle former for maskeret udlodning til hovedaktionær,der beskattes som yderligere udbytte Dvs. den personlige afledtebeskatning af hovedaktionær, jf. fejltypen 1, 2, 3, 6, 10, 27, 28, 33 m.fl.Og endvidere rene formuedispositioner i selskabet, der alene har medførten yderligere udbyttebeskatning af hovedaktionær06Yderligere udbytte - ratepension til hovedaktionærFejltypen omfatter pensionsindskud, der ikke skattemæssigt opfylderforudsætningerne for at kunne behandles som pensionsindskud, men istedet må anses for yderligere udbytte til hovedaktionær07Skattepligtig gevinst ved gældskonverteringFejltypen omfatter en fejlagtig skattemæssig behandling afgældskonvertering08RepræsentationsudgifterFejltypen omfatter fejl vedrørende fradrag for repræsentationsudgiftergenerelt.10TaksationFejltypen omfatter skønsmæssig ansættelse af selskabets skattepligtigeindkomst som følge af manglende rettidig indsendelse af behørigselvangivelse, skattekontrolloven § 511Yderligere løn – hovedaktionærbeskatningFejltypen omfatter alle former for maskeret udlodning til hovedaktionær,der beskattes som yderligere løn - dog bortset fra fejltypenr. 34 og 32.Dvs. den personlige afledte beskatning af hovedaktionær, jf. fejltypenr.2012Ikke fradragsberettigede udgifterFejltypen omfatter forskellige former for udgifter, der rimelig åbenbartikke kan bringes til fradrag. Dvs. udgifter der ikke opfylder de almindeligedokumentationskrav (/manglende dokumentation). Udgifter, hvorselskabet ikke er rette omkostningsbærer, eller hvor selskabet har tagetfradrag for samme udgift flere gange. Og endelig udgifter, hvor modtageraf et personalegode eller en gave ikke beskattes – mod at selskabetsamtidig nægtes fradrag for udgiften som lønudgift (efter aftale medSKAT).Skattepct.2010
25
25
41
25
25
25
25
50
25
8. APPENDIKS
47
13
Nedsættelse af afskrivningsgrundlaget (og årets foretagneafskrivninger)Fejltypen omfatter nægtet fradrag for afskrivninger og nedsættelse afafskrivningsgrundlaget som følge af, at hele eller dele afafskrivningsgrundlaget ikke kan anses for afskrivningsberettiget.Endvidere omfatter fejltypen installationer i en- og tofamiliehuse, derskattemæssigt ikke er fradragsberettiget og heller ikkeafskrivningsberettiget
25
14
Udgifter til bøderFejltypen omfatter udgifter af strafbar karakter, der skattemæssigt ikkeer fradragsberettiget
25
15
Fejlagtige lønudbetalingerFejltypen omfatter udbetaling af løn, der ikke er lønoplyst, og hvor derikke er trukket A-skat efter kildeskatteloven
50
17
Aktiver, der fejlagtigt er straksafskrevetFejltypen omfatter driftsmidler, der efter afskrivningsloven § 6 ikke kanstraksafskrives. Dvs. aktiver, der overstiger beløbsgrænsen, herunderaktiver i samlesæt
25
18
Afledt fradrag for moms og afgifterFejltypen omfatter yderligere skattemæssigt fradrag fordriftsomkostninger, som følge af ændringer vedrørende moms og afgifter.Og endvidere yderligere skattemæssige indtægter, som følge afændringer vedrørende moms og afgifter
25
19
Fri bilFejltypen omfatter helt eller delvis manglende beskatning af værdi af fribil
50
20
Yderligere løn – div. private udgifterFejltypen omfatter udgifter, der fejlagtigt er fratrukket i selskabet somerhvervsmæssige udgifter, men som rimelig åbenbart er udgifter, derskal kvalificeres som private udgifter.(Fejltypen omfatter dog ikke privateaktiver, der fejlagtigt er afskrevet som erhvervsmæssige aktiver, jf.fejltype 13)
25
21
Afledte afskrivningerFejltypen omfatter afledte afskrivninger af driftsmidler, bygninger mv. –som følge af ikke godkendte straksafskrivninger mv., jf. fejltype 17, 24og 31
25
22
Indretningsudgifter - lejede lokalerFejltypen omfatter fejl vedrørende fradrag for indretningsudgiftervedrørende lejede lokaler generelt efter afskrivningsloven § 39
25
23
Tab på debitorer mv. – periodiseringFejltypen omfatter fejl i periodiseringen af fradrag for debitorer, samt fejli periodisering af generelle driftsudgifter og -indtægter
25
24
Afskrivning – rettighederFejltypen omfatter fejl vedrørende afskrivninger af rettigheder generelt
25
26
Udgifter til sponsorater – tillægsydelserFejltypen omfatter tillægsydelser, der fejlagtigt er behandletskattemæssigt på samme måde som det samtidige køb afreklameydelser, jf. SKM 2006, 398 HR
25
27
Ikke selvangivne selskabsindtægterFejltypen omfatter manglende indtægtsførsel af nettoomsætning, der ikkeer periodiseringsfejl, og manglende indtægtsførsel af tilskud fra detoffentlige samt erstatningsbetalinger mv. fra forsikringsselskab
25
48488. APPENDIKS
28
Fikseret rente og leje med personerFejltypen omfatter fiksering af rente, leje mv. mellem selskab oghovedaktionær som følge af, at parterne ikke har handlet til almindeligemarkedspriser
50
29
Ændret sambeskatningsindkomstFejltypen omfatter fejlagtig opgørelse af sambeskatningsindkomsten forsambeskattede selskaber
25
30
VarelagernedskrivningFejltypen omfatter fejlagtig nedskrivning af varelager og fejlagtigværdiansættelse af varelager ultimo generelt
25
31
Forbedringsudgifter fratrukket som vedligeholdelseFejltypen omfatter forbedringsudgifter vedrørende driftsmidler og fastejendom, der fejlagtigt er fratrukket som vedligeholdelsesudgifter
25
32
Ikke selvangivne personlige indtægterFejltypen omfatter personlige indtægter for hovedaktionær, der fejlagtigtikke er selvangivet, dog bortset fra fejltype 37 og 45
50
33
Skønsmæssig ansættelse – skattepligtig indkomstFejltypen omfatter skønsmæssig ansættelse af selskabets skattepligtigeindkomst som følge af manglende indlevering af bilagsmateriale
25
34
Befordringsfradrag og -godtgørelseFejltypen omfatter fejlagtig udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse ogkørselsfradrag, der er fejlagtige allerede af den grund, at fradrageneoptræder i kombination med fri bil
50
35
Naturaliegoder – ansatte m.fl.Fejltypen omfatter forskellige former for personalegoder til ansatte, hvorden ansatte fejlagtigt ikke er beskattet korrekt af godets værdi. Fejltypenomfatter ikke personalegoder i form af fri bil, fri telefon mv., jf. fejltype19, 40,41,42 og 72
50
37
Privatsfæren – 3. parts indberetninger og afledte ændringerFejltypen omfatter fejl vedrørende hovedaktionærs personligeselvangivelse, dog bortset fra fejltype 32 og 45
50
38
Sammentællingsfejl og overførselsfejlFejltypen omfatter overførselsfejl og rene konverteringsfejl i forbindelsemed opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst, der ikke har enspecifik lovhjemmel
25
39
Skattepligtigt tilskudFejltypen omfatter forskellige former for tilskud, der skattemæssigt erbehandlet forkert
25
40
Fri helårsboligFejltypen omfatter helt eller delvis manglende beskatning af værdi af frihelårsbolig med tillæg af udgifter til El, vand, varme, ejendomsskat ogrenovation afholdt af selskabet, LL § 16
50
41
Frie multimedierFejltypen omfatter en hel eller delvis manglende beskatning af friemultimedierFri sommerboligFejltypen omfatter helt eller delvis manglende beskatning af værdi af frisommerbolig
50
42
50
44
Fri motorcykelFejltypen omfatter helt eller delvis manglende beskatning af værdi af frimotorcykel stillet til rådighed for hovedaktionær
50
45
Selvstændig virksomhed – hovedaktionærFejltypen omfatter fejl i den skattepligtige indkomst vedrørendehovedaktionærs selvstændige virksomhed
25
8. APPENDIKS
49
46
Yderligere udbytte – løn til hovedaktionærs børnFejltypen omfatter løn udbetalt til hovedaktionærs børn, der ikke står irimeligt forhold til barnets arbejdsindsats, hvorfor den udbetalte lønanses for yderligere udbytte til hovedaktionær
25
47
Yderligere fradrag – skatFejltypen omfatter forskellige former for fradrag for selskabet, derfejlagtigt ikke er selvangivet
25
48
Tillæg – anskaffelsessumFejltypen omfatter udgifter i forbindelse med køb af aktiver, der fejlagtigter fratrukket som driftsomkostninger. Udgifterne er rettelig en del afaktivets anskaffelsessum, som først kan fratrækkes på det tidspunkt,hvor aktivet sælges
25
49
Straksfradrag – bygningerFejltypen omfatter fejlagtigt beregnede straksafskrivninger vedrørendeafskrivningsberettigede bygninger
25
50
Ikke fradragsberettiget stiftelsesprovision mv.Fejltypen omfatter stiftelsesprovisioner, engangspræmier mv. iforbindelse med optagelse af lån, der fejlagtigt er fratrukket påtidspunktet for lånets optagelse
25
51
Afskrivning – udlejningsaktiverFejltypen omfatter udlejningsaktiver, der fejlagtigt er afskrevet ianskaffelsesåret
25
53
Fikseret rente og leje med selskaberFejltypen omfatter fiksering af rente og leje mv. melleminteresseforbundne juridiske parter som følge af, at parterne ikke harhandlet på almindelige markedsvilkår
25
54
Afskrivning – udviklingsomkostningerFejltypen omfatter en fejlagtig skattemæssig behandling afudviklingsomkostninger
25
56
TerritorialprincippetFejltypen omfatter fejlagtig selvangivelse af indkomst fra fast driftssted iudlandet
25
57
Udbytte fra ikke-datterselskaberFejltypen omfatter en fejlagtig selvangivelse af udbytte fra ikke-datterselskaber
25
58
Tab/ underskud til fremførselFejltypen omfatter en fejlagtig opgørelse af fremførbare underskudgenerelt
25
59
Avance/tab – driftsmidlerFejltypen omfatter en fejlagtig opgørelse af avance og tab i forbindelsemed salg af driftsmidler
25
60
Avance/tab – fast ejendomFejltypen omfatter en fejlagtig opgørelse af avance og tab i forbindelsemed salg af fast ejendom
25
61
Gevinst/ tab – investeringsbeviserFejltypen omfatter en fejlagtig skattemæssig behandling afinvesteringsbeviser
25
62
Gevinst/tab – fordringerFejltypen omfatter en fejlagtig skattemæssig behandling af gevinst og tabpå fordringer
25
63
ForeningsvirksomhedFejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for udgifter vedrørendeforeningers ikke-erhvervsmæssige virksomhed
2550
50
8. APPENDIKS
64
Avance/tab – aktierFejltypen omfatter selskabets selvangivelse af avance og tab på aktier
25
65
Yderligere løn – løn til hovedaktionærs børnFejltypen omfatter løn udbetalt til hovedaktionærs børn, der ikke står irimeligt forhold til barnets arbejdsindsats, hvorfor den udbetalte lønanses for yderligere løn til hovedaktionær
25
66
Fri campingvognFejltypen omfatter helt eller delvis manglende beskatning af værdi af fricampingvogn
50
68
Anpartsprojekter – afskrivningsgrundlagFejltypen omfatter nægtet fradrag for afskrivninger og nedsættelse afafskrivningsgrundlaget vedrørende masseanpartsprojekter - som følge af,at afskrivningsgrundlaget er opgjort til et for højt beløb.
25
69
Fri kunstFejltypen omfatter helt eller delvis manglende beskatning af værdi af frikunst
50
70
Etablerings- og formueudgifterFejltypen omfatter etablerings- og formueudgifter generelt, der fejlagtigter fratrukket ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst
25
71
Tynd kapitaliseringFejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for renteudgifter som følge aftynd kapitalisering
25
73
Ophør – selskabets virksomhedFejltypen omfatter fejl i forbindelse med ophør af selskabets virksomhed
25
74
Ikke selvangivet aktieudbytteFejltypen omfatter deklareret udbytte fra hovedaktionærs selskab, hvorselskabet ikke har indsendt udbytteangivelse vedrørende hovedaktionær,og hvor hovedaktionær ikke har selvangivet det modtagne udbytte i sinpersonlige selvangivelse
25
78
TilslutningsafgifterFejltypen omfatter fejl vedrørende afholdte tilslutningsudgifter tiloffentlige anlæg generelt efter afskrivningsloven § 43.
25
79
Avance/tab – kunstFejltypen omfatter en fejlagtig opgørelse af avance og tab i forbindelsemed afståelse af kunst
25
80
Resultat før stiftelse af selskabFejltypen omfatter indkomst vedrørende perioden før selskabets stiftelse,der fejlagtigt er medregnet til selskabets skattepligtige indkomst
25
81
Avance/tab – immaterielle rettighederFejltypen omfatter en fejlagtig opgørelse af avance og tab i forbindelsemed salg af immaterielle rettigheder
25
8. APPENDIKS
51
SELVSTÆNDIGE ERHVERVSDRIVENDE: FEJLTYPER OG ANVENDTESKATTEPROCENTER I2010Fejltyper og skatteprocenter i 2010 forselvstændige erhvervsdrivendeNr.01Fejltype (Overskrift +Beskrivelse)Private udgifterFejltypen omfatter udgifter, der fejlagtigt er fratrukket i virksomheden somerhvervsmæssige udgifter, men som rimelig åbenbart er udgifter, der skal kvalificeressom private udgifter. (Fejltypen omfatter dog ikke private aktiver, der fejlagtigt erafskrevet som erhvervsmæssige aktiver, jf. fejltype 33)02Forbedring ctr. vedligeholdelse - driftsmidlerFejltypen omfatter forbedringsudgifter vedrørende driftsmidler, der fejlagtigt erfratrukket som vedligeholdelsesudgifter03Afskrivning – ibrugtagningstidspunktFejltypen omfatter ikke godkendte afskrivninger på driftsmidler og bygninger, hvorfradrag er nægtet alene som følge af, at aktivet endnu ikke er taget i erhvervsmæssiganvendelse i indkomståret04Ejendomsavance/ tab, der ikke er selvangivetFejltypen omfatter manglende selvangivelse af avance eller tab ved salg af fastejendom. (Fejltypen omfatter ikke avance/tab, der er selvangivet, men hvor der er fejli avanceopgørelsen, jf. fejltype 24)05Afskrivning – salgsåret.Fejltypen omfatter aktiver, hvorpå der fejlagtigt er afskrevet i det indkomstår, hvoraktivet er solgt, herunder i forbindelse med ophør af virksomhed, jf. fejltype 1906Ikke selvangivne indtægter - erhvervsmæssigeFejltypen omfatter nettoomsætning, der ikke er selvangivet, herunder netto-omsætning, der ansat ud fra et skøn og offentlige tilskud, der skal medregnes tilnettoomsætningen. Og endvidere erhvervsmæssige driftsindtægter og forsikrings-betalinger, herunder tilbagebetalte forsikringspræmier som følge af salg af drifts-midler, hvor tilbagebetalingen fra forsikringen ikke er indtægtsført. (Fejltypen omfatterikke konkrete bogføringsfejl, jf. fejltype 45)07Renter – erhvervFejltypen omfatter alene fejl vedrørende erhvervsmæssige renteindtægter ogrenteudgifter. (Fejltypen omfatter ikke renteindtægter og renteudgifter vedrørendeprivatsfæren, jf. fejltype 27)08Afledt fradrag/ indtægt vedr. moms og afgifterFejltypen omfatter yderligere skattemæssigt fradrag for driftsomkostninger, som følgeaf ændringer vedrørende moms og afgifter. Og endvidere yderligere skattemæssigeindtægter, som følge af ændringer vedrørende moms og afgifter. Fx en skattepligtigindtægt, som ikke er momspligtig, men hvor indtægten fejlagtigt er bogført undermomspligtig omsætning09Afledte afskrivningerFejltypen omfatter yderligere afskrivninger af driftsmidler, bygninger mv. som følge afikke godkendte straksafskrivninger mv. – jf. fejltype. 2, 20, 21, 3510Frie multimedierFejltypen omfatter en hel eller delvis manglende beskatning af frie multimedier11Skønsmæssig ansættelse – konkrete udgiftsposterFejltypen omfatter skønsmæssig ansættelse af konkrete udgiftsposter – bortset frakørselsudgifter, jf. fejltype 2612Ikke selvangivet ejendomsavance – genanbringelse1)Fejltypen omfatter fejl vedrørende genanbragt ejendomsavance genereltJf. den nye skattereform:Skærpelse af reglerne for genanbringelse25252550252550Skatteprocent2010
25
25
25
25
25
52528. APPENDIKS
13
Fri bilFejltypen omfatter helt eller delvis manglende beskatning af værdi af fri bil
50
14
TaksationFejltypen omfatter skønsmæssig ansættelse af virksomhedens skattepligtigeindkomst som følge af manglende rettidig indsendelse af behørig selvangivelse. (Tilden skønsmæssigt ansatte virksomhedsindkomst er evt. tillagt konto for opsparetoverskud i virksomhedsskatteordningen, idet manglende indsendelse af selv-angivelse kan anses for fravalg af virksomhedsskatteordningen). Fejltypen omfatterikke skønsmæssig ansættelse som følge af manglende indlevering afbilagsmateriale, jf. fejltype 16.Skattekontrolloven § 5
50
15
Ægtefælle – overvejende driftFejltypen omfatter fejl som følge af, at resultat af virksomhed er selvangivet hos denægtefælle, der ikke i overvejende grad driver virksomheden
25
16
Skønsmæssig ansættelseFejltypen omfatter skønsmæssig ansættelse af virksomhedens skattepligtigeindkomst som følge af manglende indlevering af bilagsmateriale, SKL § 6 ogskønsmæssig ansættelse af virksomhedens skattepligtige indkomst som følge aftilsidesættelse af hele regnskabsgrundlaget50
17
Værdiansættelse – varelagerFejltypen omfatter fejlagtig nedskrivning af varelager og fejlagtig værdiansættelse afvarelager ultimo generelt
25
19
Ophør virksomhedFejltypen omfatter ikke selvangivet avance eller tab i forbindelse med ophør afvirksomhed, herunder ved overdragelse af aktiver til privat brug
50
20
Forbedring ctr. vedligeholdelse – fast ejendomFejltypen omfatter forbedringsudgifter vedrørende fast ejendom, der fejlagtigt erfratrukket som vedligeholdelsesudgifter
25
21
Indretningsudgifter - lejede lokalerFejltypen omfatter indretningsudgifter vedrørende lejede lokaler generelt efterafskrivningsloven § 39
25
22
Udgifter til bøder mv.Fejltypen omfatter udgifter af strafbar karakter, der skattemæssigt ikke erfradragsberettiget
25
23
RepræsentationFejltypen omfatter fejl vedrørende fradrag for repræsentationsudgifter generelt
25
24
Ejendomsavance – fejl i avanceopgørelseFejltypen omfatter avance/tab, der er selvangivet, men hvor der er fejl i avance-/tabsopgørelsen. (Fejltypen omfatter ikke manglende selvangivelse af avance ellertab ved salg af fast ejendom, jf. fejltype 0425
25
Private andeleFejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af driftsudgifter mellem privatog erhverv, jf. modsætningsvis fejltype38,som omfatter en ændret skønsmæssigfordeling af anskaffelsessummen i forbindelse med anskaffelse af blandededriftsmidler og fejltype 44, der omfatter driftsudgifter, tilbygningsudgifter og ændretbenyttelse af en blandet ejendom.Endvidere indeholder fejltypen værdi af eget vareforbrug mv. (opgjort efterstandardsatser)
50
26
Erhvervsmæssig befordringFejltypen omfatter al erhvervsmæssig kørsel efter LL § 9B, jf. dog fejltype 25, somomfatter procentvise ændringer af private andele og fejltype 30, som omfatterkørselsudgifter uden dokumentation50
27
Privatsfæren – 3. parts indberetninger mv.Privatsfæren – 3. parts indberetninger og afledte ændringer:Fejltypen omfatterændringer vedrørende den erhvervsdrivendes privatsfære, dog bortset fra personligeindtægter, som den erhvervsdrivende ikke har selvangivet korrekt, og hvor der ikke eren afstemningsmulighed i forhold til 3. parts indberetninger, jf. fejltype 2934
8. APPENDIKS
53
28
Sammentællingsfejl og overførselsfejlFejltypen omfatter overførselsfejl og rene konverteringsfejl, der ikke har en specifiklovhjemmel
25
29
Ikke selvangivne indtægter – personligeFejltypen omfatter personlige indtægter, der fejlagtigt ikke er selvangivet, dog bortsetfra A-indkomstdifferencer, jf. fejltype 27 og fejltype 71
50
30
Ikke fradragsberettigede udgifterFejltypen omfatter udgifter, der ikke opfylder de almindelige dokumentationskrav ellersom i øvrigt helt åbenbart ikke kan bringes til fradrag på grund af forkertomkostningsbærer. Og udgifter, hvor en ansat mv. efter aftale mellem SKAT ogvirksomheden ikke beskattes – mod at virksomheden samtidig nægtes fradrag forudgiften (som lønudgift). Endelig omfatter fejltypen fejl som følge af dobbeltfradrag iforbindelse med opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dvs. fejl, der ikke harbaggrund i egentlige bogføringsfejl, jf. fejltype 45
25
31
Indtægter/ avance – periodiseringFejltypen omfatter periodiseringsfejl vedrørende nettoomsætning, herunderigangværende arbejder for fremmed regning
25
32
Løn til børnFejltypen omfatter løn til den erhvervsdrivendes børn, der ikke står i et rimeligtforhold til arbejdsindsatsen, hvorfor den erhvervsdrivende er skattepligtig af lønnen
50
33
Nedsættelse af afskrivningsgrundlaget (og årets foretagne afskrivninger)Fejltypen omfatter et for højt opgjort afskrivningsskrivningsgrundlag generelt, hvorforafskrivningsgrundlaget og årets afskrivninger er nedsat
25
34
Ikke erhvervsmæssig virksomhedFejltypen omfatter nægtelse af fradrag for underskud som følge af, at virksomhedenikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet (hobbyvirksomhed)
50
35
Aktiver, der fejlagtigt er straksafskrevetFejltypen omfatter driftsmidler, der efter afskrivningsloven § 6 ikke kanstraksafskrives. Dvs. aktiver, der overstiger beløbsgrænsen, herunder aktiver isamlesæt. L.V. E.C.2.4.6.2.25
36
Fejl i VSLFejltypen omfatter kun direkte fejl vedrørende virksomhedsskatteordningen - og ikkeafledte ændringer vedrørende virksomhedsskatteordningen. Eksempelvis enforhøjelse, der udløser en ændret opsparing mv. i virksomhedsskatteordningen)25
37
Fikseret leje mv.Fejltypen omfatter fiksering af leje mv. mellem interesseforbundne parter som følgeaf, at parterne ikke har handlet til almindelige markedspriser
50
38
Blandet benyttet driftsmiddelFejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af anskaffelsessummen ogdermed årets afskrivninger mellem privat og erhverv vedrørende nyanskaffededriftsmidler med blandet benyttelse, jf. modsætningsvis fejltype 25 (driftsudgiftergenerelt med blandet benyttelse) og fejltype 44 (driftsudgifter og tilbygningsudgiftervedrørende ejendom med blandet benyttelse)50
3940
Fejl i årets afskrivningerAfskrivning på kunstFejltypen omfatter en forkert skattemæssig behandling af afskrivninger på kunst
255025
41
Passiv virksomhed – fælles udlejningFejltypen omfatter fejl vedrørende anpartsprojekter generelt
42
Yderligere fradrag – driftsomkostningerFejltypen omfatter nedsættelse af den skattepligtige indkomst i forhold til detselvangivne – bortset fra nedsættelser som følge af konkrete bogføringsfejl (fejltype45) og yderligere afskrivninger (fejltype 43) samt skønsmæssig ansættelse afkonkrete udgiftsposter (fejltype 11)25
54548. APPENDIKS
43
Yderligere afskrivningerFejltypen omfatter nedsættelse af den skattepligtige indkomst som følge af ”glemte”afskrivninger, dog ikke afledte afskrivninger, jf. fejltype 9 og småaktiver, der fejlagtigter aktiveret, idet de godkendes straksafskrevet, jf. fejltype 3525
44
Blandet ejendomFejltypen omfatter en ændret skønsmæssig for deling af vedligeholdelsesudgifter,driftsudgifter og tilbygningsudgifter mellem privat og erhverv vedrørende ejendommed blandet benyttelse, jf. modsætningsvis fejltype 25 (driftsudgifter generelt medblandet benyttelse) og fejltype 38 (nyanskaffede driftsmidler med blandet benyttelse)50
45
Fejlkontering i bogføringenFejltypen omfatter konkrete bogføringsfejl. Fejltypen omfatter ikkesammentællingsfejl mv. i forbindelse med opgørelsen af den skattepligtige indkomst,jf. fejltype 2825
46
Afskrivning på installationerFejltypen omfatter installationer, der fejlagtigt er straksafskrevet, men som skalaktiveres og afskrives, AL § 17. Og installationer i en- og tofamiliehuse, der ikke kanstraksfradrages eller afskrives, AL § 1525
47
For meget medregnet indtægtFejltypen omfatter for meget selvangivet nettoomsætning og erhvervsindtægter iøvrigt. Fejltypen omfatter således ikke for meget selvangivet lønindkomst og andreindkomster omfattet af 3-parts indberetning, jf. fejltype 27. Fejltypen omfatter hellerikke konkrete bogføringsfejl, jf. fejltype 4525
48
Bankgebyrer og låneomkostningerFejltypen omfatter stiftelsesprovisioner, engangspræmier og lignende ydelser for lån,hvor lånets løbetid er over 2 år, hvorfor der ikke er fradrag for disse stiftelses-provisioner mv., jf. LL § 8, stk. 325
49
Ændringer i EjendomsværdiskatFejltypen omfatter ændringer af ejendomsværdiskatten i forhold til den erhvervs-mæssige benyttelse. Andre ændringer af ejendomsværdiskatten, jf. fejltype 27
100
50
Fradrag for arbejdsværelse og husleje i egen boligFejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for arbejdsværelse i eget hjem, daforudsætningerne for fradrag ikke er opfyldt
50
51
KlassifikationsfejlFejltypen omfatter indtægter og udgifter, der er klassificeret forkert, således at fejlenbåde medfører en forhøjelse og en nedsættelse af den skattepligtige indkomst, dogbortset fra problematikken omkring lønmodtager ctr. selvstændig erhvervsdrivende,jf. fejltype 6225
52
SponsorudgifterFejltypen omfatter nægtet fradrag for sponsorudgifter på grund af den erhvervs-drivendes personlige interesse
25
53
Tillæg til anskaffelsessum – fast ejendomFejltypen omfatter udgifter, der ikke kan fratrækkes som driftsudgifter, men som skalaktiveres som en del af ejendommens anskaffelsessum
25
54
Blandet driftsmiddel – avance/tabFejltypen omfatter selvangivelse af avance/tab vedrørende blandede driftsmidlergenerelt
50
55
Udgifter og tab på debitorer – periodiseringFejltypen omfatter udgifter, der fejlagtigt er fratrukket i et indkomstår før eller efter detindkomstår, hvor udgiften er pådraget og dermed fradragsberettiget. Endvidere tabpå debitorer, der fejlagtigt er fratrukket før tabet er endeligt konstateret25
56
Ændring af udbytteskatFejltypen omfatter en fejlangivelse og indberetning af udbytteskat
50
57
Afledte ændringer hos bl.a. medarbejdereFejltypen omfatter den afledte beskatning af naturalgoder mv. hos ansatte ogægtefæller
50
58
Kildeartsbestemte tabFejltypen omfatter fremførbart tab på aktier mv., som fejlagtigt ikke er selvangivet.
45
8. APPENDIKS
55
59
UddannelsesudgifterFejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for uddannelsesudgifter som følge affejlagtig eller manglende afgrænsning af udgifter til efteruddannelse i forhold tiludgifter til. videreuddannelse50
60
VærelsesudlejningFejltypen omfatter fejlagtig opgørelse af overskud ved udlejning af værelser tilbeboelse efter LL § 15P
50
6162
Erhvervsmæssige kursgevinster / kurstabLønmodtagerforhold – erhvervsmæssig virksomhedFejltypen omfatter fejl i selvangivelsen som følge af forkert afgrænsning afselvstændig virksomhed i forhold til lønmodtagervirksomhed
25
50
63
Genvundne afskrivninger - fast ejendomFejltypen omfatter opgørelsen af og selvangivelsen af genvundne afskrivningergenerelt
25
68
Straksfradrag – bygningerFejltypen omfatter straksfradrag vedrørende bygninger generelt
25
70
Etablerings- og formueudgifterFejltypen omfatter etablerings- og formueudgifter generelt, der fejlagtigt er fratrukketved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
25
71
Fejlagtige lønudbetalingerFejltypen omfatter udbetaling af løn, der ikke er lønoplyst, og hvor der ikke er trukketA-skat efter kildeskatteloven
50
72
Kost og logiFejltypen omfatter forkert anvendelse af reglerne om kost- og logifradrag somerhvervsdrivende efter LL § 9A, stk. 8
50
56568. APPENDIKS
FEJLTYPER FOR MOMSNr.10§3Fejltype (Overskrift +Beskrivelse)HobbyvirksomhedFejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for moms, da virksomhedens aktiviteter ikkeer erhvervsmæssige124Ikke selvangivet salgsmomsFejltypen omfatter ikke angivet salgsmoms fastsat på baggrund af konkrete fakturaer.Endvidere omfatter fejltypen momspligtig omsætning, hvor salgsmomsen fejlagtigtikke er opkrævet og angivet13Skønsmæssig ansat salgsmomsFejltypen omfatter momspligtigt salg, der er ansat skønsmæssigt på baggrund afvareforbrug, bruttoavance, negativt privatforbrug mv.585Udtagning til privat benyttelseFejltypen omfatter ikke angivet moms i forbindelse med overførsel af aktiver fraerhverv til privat benyttelse59Forbrug af egne varer.Fejltypen omfatter ikke angivet moms af forbrug af egne varer756Momspligt af byggeri for egen regning (værdi af eget arbejde)Fejltypen omfatter momspligt af byggeri m.v. for egen regning. Arbejdet skal vedrørebygninger, til salg eller udlejning, bygninger til virksomhedens brug eller bygninger tilprivat brug for virksomhedens indehaver med henblik på salg som led i næring ellererhvervsmæssig udlejning777Byggeri for egen regning til virksomhedens brugFejltypen omfatter fejl vedrørende byggeri for egen regning til virksomhedens brug818Salg af aktiverFejltypen omfatter salgsmoms ved salg af aktiver, hvor der fejlagtigt ikke er beregnetsalgsmoms9511Moms af erhvervelser købt i EUFejltypen omfatter erhvervelsesmoms ved køb fra andre EU-lande, hvorerhvervelsesmomsen fejlagtigt ikke er beregnet10812Moms ved indførsel af varer uden for EUFejltypen omfatter importmoms ved køb fra lande uden for EU, hvor importmomsenfejlagtigt ikke er beregnet11013Momsfri levering af varerFejltypen omfatter forskellige varer og ydelser, der er fritaget for moms, men som veden fejl ikke er blevet solgt momsfrit12614Leveringsstedet for varenFejltypen omfatter fejlagtig momsmæssig behandling af grænseoverskridende salg ogkøb, hvor virksomheden fejlagtigt ikke har taget hensyn til varens leveringssted12715Leveringsstedet for ydelserFejltypen omfatter fejlagtig momsmæssig behandling af grænseoverskridende salg ogkøb, hvor virksomheden fejlagtigt ikke har taget hensyn til ydelsens leveringssted1361412325Periodefejl - salgsmomsFejltypen omfatter periodiseringsfejl vedrørende salgsmomsPeriodefejl – købsmomsFejltypen omfatter periodiseringsfejl vedrørende købsmoms14227Tab på debitorFejltypen omfatter fradrag for moms vedrørende tab på debitorer, hvor momsen erfratrukket førend tabet er endeligt konstateret143Momsgrundlaget8. APPENDIKS
57
Fejltypen omfatter levering af varer og ydelser, hvor momsen fejlagtigt ikke erberegnet af det fulde momsgrundlag15330Salg af biler der har været anvendt til udlejning eller køreskoleFejltypen omfatter fejl vedrørende beregnet salgsmoms ved salg af biler, der harværet anvendt til køreskole mv.15533MomssatsenFejltypen omfatter en forkert momssats som følge af fejl vedrørende opsætningen afbogføringssystemet16137Div. private udgifterFejltypen omfatter fejlagtige fradrag for købsmomsen af udgifter til varer og ydelser,der rimelig åbenbart er indkøbt med henblik på udelukkende privat brug forvirksomhedens ejer162Fradragsberettiget købFejltypen omfatter fradrag for købsmoms, som virksomheden fejlagtigt ikke harafløftet163HuslejeFejltypen omfatter fradrag for købsmoms af husleje, der fejlagtigt er afløftet, idet derikke har været en frivillig registrering. Endvidere omfatter fejltypen fradrag forkøbsmoms af husleje, der fejlagtigt ikke er afløftet på trods af frivillig registrering164Ikke fradragsberettiget købFejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af udgifter, der korrekt erfaktureret med moms, men hvor momsen ikke kan afløftes, idet udgifterne ikke eranvendt til virksomhedens momspligtige aktiviteter30738Delvis fradragsretFejltypen omfatter en fejlagtig afgrænsning af momsfrie aktiviteter overformomspligtige aktiviteter, hvorved det forholdsmæssige fradrag for købsmoms eropgjort forkert308Privat andelFejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af driftsudgifter mellem privat ogerhverv, hvor fradrag for købsmoms er nægtet309Delvis fradrag – for lidt fratrukketFejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af driftsudgifter mellemmomsfrie og momspligtige aktiviteter, hvor yderligere fradrag for købsmoms ergodkendt36539Delvis fradrag – bygningerFejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af udgifter vedrørendebygninger, der tjener et blandet formål3682/3 fradrag vedligeholdelse veje landbrugFejltypen omfatter købsmomsen af udgifter tillandbrugsejendomme – 2/3 fradrag for købsmoms36740MedarbejdertelefonFejltypen omfatter købsmomsen af udgifter til anskaffelse og drift afmedarbejdertelefoner generelt37541Leasing af varebilerFejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af leasingudgifter vedrørendevarebil, der tjener et blandet formål376Køb af varebil – blandet anvendelseFejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af købsudgiften vedrørendevarebil, der tjener et blandet formål377Driftsudgifter på varebilFejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af driftsudgifter vedrørendevarebil, der tjener et blandet formålvedligeholdelseafvejetil
58588. APPENDIKS
385
Moms af sponsoraftalerFejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af udgifter til sponsoraftaler
386
42
Naturalaflønning - virksomhedens personaleFejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af naturalaflønning tilvirksomhedens personale
387
Udgifter til gaver og repræsentationFejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af udgifter til gaver ogrepræsentation generelt
388
Udgifter til restaurationsbesøgFejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af udgifter tilrestaurationsydelser generelt
389
Anskaffelse og drift af personmotorkøretøjFejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af udgifter til køb og drift af bilpå hvide plader
390
KursusudgifterFejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af kursusudgifter generelt
391
Autoleasing personbilFejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af udgifter til leje af personbilgenerelt
392
Anskaffelse og drift af bolig for indehaver og personaleFejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af udgifter til køb og drift afbolig for indehaver og personale generelt
393
43
Reguleringsforpligtelse – investeringsgoderFejltype omfatter fejl vedrørende regulering af investeringsgoder, jf. momsloven § 43,stk. 1
394
Moms af køb af ydelser i andre EU-lande med omvendt betalingspligtFejltypen omfatter køb af ydelser i andre EU-lande med omvendt betalingspligt, hvorej beregnet moms
436
51
Frivillig registrering for udlejning af fast ejendomFejltypen omfatter fejl vedrørende frivillig registrering for udlejning af fast ejendom,jf. momslovens § 51
437
52
Fejlagtig fratrukket købsmoms – fakturakravFejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for købsmomsen af udgifter, hvor dealmindelige fakturakrav ikke er opfyldt, hvorfor fradrag for købsmomsen er nægtet
460
56
Opgørelse af afgiftstilsvaret - BogføringsfejlFejltypen omfatter en fejlagtig opgørelse af afgiftstilsvaret som følge af konkretebogføringsfejlFor lidt angivet momstilsvar i forhold til bogføringenFejltypen omfatter virksomhedens afstemning og opgørelse af skyldig moms, somvirksomheden dog (på trods af korrekt opgørelse af den skyldige moms) har undladtat afregneFor meget angivet momstilsvar i forhold til bogføringenFejltypen omfatter for meget angivet momstilsvar i forhold til bogføringen
499
57
500
522
69
BrugtmomsordningenFejltypen omfatter en forkert behandling af moms, der er omfattet afbrugsmomsordningen
MOMSBEKENDTGØRELSEN52656Kontoen for købsmoms skal indeholde de fradragsberettigede beløb, som erfaktureret til virksomhedenFejltypen omfatter udgifter, der korrekt ikke er faktureret med moms, men hvor den8. APPENDIKS
59
købende virksomhed alligevel har beregnet og afløftet en købsmoms. Endvidereomfatter fejltypen udgifter, hvor den købende virksomhed ikke er retteomkostningsbærer og derfor allerede af den grund ikke har fradrag for momsen af deomhandlede udgifter.54058Manglende dokumentation for købsmomsenFejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for købsmoms som følge af manglendedokumentation for udgiften
Elafgift600Elafgift – rumopvarmningFejltypen omfatter fejlagtig fratrukket elafgift til rumopvarmning generelt602Elafgift – ikke fratrukketFejltypen omfatter yderligere fradrag for el-afgift, som virksomheden fejlagtig ikke harfratrukket603Elafgift – privat andelFejltypen omfatter privat andel af elafgift, der fejlagtigt ikke er beregnet604Elafgift – manglende dokumentationFejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for elafgift som følge af manglendedokumentation for udgiften605EldistributionsbidragFejltypen omfatter fejlagtige fradrag for eldistributionsbidrag generelt606Elafgift – for meget angivet i forhold til bogføringenFejltypen omfatter for meget fratrukket elafgift i forhold til virksomhedens bogføring.607Elafgift – ikke fradragsberettiget.Fejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for elafgift som følge af, at elafgiften ikke erforbrugt i virksomheden eller hvor virksomhedens aktiviteter ikke berettiger til fradragfor elafgift.608Elafgift – delvis fradragFejltypen omfatter delvis fradrag for elafgift som følge af at virksomheden både harmomspligtige og momsfrie aktiviteter609Elafgift – bogføringsfejlFejltypen omfatter bogføringsfejl vedrørende elafgifter610Elafgift – for lidt angivet i forhold til bogføringenFejltypen omfatter for lidt angivet elafgift i forhold til bogføringen
Olieafgift611Farvet dieselolieFejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for udgifter til farvet dieselolie som følge af,at dieselolien ikke er anvendt til fradragsberettiget formål612Elafgift – godtgørelse af el-afgift
60608. APPENDIKS
Fejltypen omfatter refundering af el-afgift, fx som følge af ophør af lejemål613Olieafgift - opvarmningFejltypen omfatter fejlagtig godtgørelse af olieafgift som følge af, at olien er anvendttil opvarmning (ikke godtgørelsesberettiget formål)615Olieafgift – ikke godtgørelsesberettigetFejltypen omfatter fejlagtig godtgørelse af olieafgift som følge af, at olien er anvendttil øvrige ikke godtgørelsesberettigede formål616Olieafgift – godtgørelsesberettigetFejltypen omfatter yderligere fradrag for olieafgift
Vandafgift621Vandafgift – ikke fradragsberettigetFejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for vandafgift som følge af, at vandafgiftenikke er forbrugt i virksomheden622Vandafgift – fradragsberettigetFejltypen omfatter fradrag for vandafgift, som virksomheden fejlagtigt ikke har tagetfradrag for
CO2-afgift637Gasafgift – rumopvarmningFejltypen omfatter fejlagtig fradrag for gasafgift generelt638RåstofafgiftFejltypen omfatter fejlagtig fradrag for råstofafgift generelt
Lønsumsafgift700LønsumsafgiftFejltypen omfatter momsfri omsætning, som virksomheden fejlagtigt ikke har ansetfor lønsumsafgiftspligtig701Ændring af afgiftsgrundlagFejltypen omfatter tilbagebetaling af lønsumsafgift som følge af, at virksomhedensafgiftsgrundlag er ændret702For lidt angivet lønsumsafgift i forhold til bogføringenFejltypen omfatter virksomhedens afstemning og opgørelse af skyldig lønsumsafgift,som virksomheden dog (på trods af korrekt opgørelse af den skyldige lønsumsafgift)har undladt at afregne705PrivatbenyttelsesafgiftFejltypen omfatter fejl vedrørende privatbenyttelsesafgift707Punktafgifter
8. APPENDIKS
61
Fejltypen omfatter ej afregnede punktafgifter
62628. APPENDIKS
APPENDIKSFIGURERAppendiksfigur 1. Procesdiagram for ratingenGiver kontrollen anledning tilændring af den skattepligtigeindkomst/afgiftstilsvaret?Medspiller!
JaVurderes reguleringerat være resultat af enbevidst adfærd?
NejEr der givet påtale vedr.bogførings- ellerregnskabsgrundlaget?
Modspiller!
NejKonstateres flere fejlog/eller gives påtale?
JaHåndteres sagensom en straffesag?
Nej
NejNejEr enkeltstående fejlaf en”vis”størrelse?Var der bemærkninger afnogen art eller fejl underbagatelgrænsen?JaBrækkethvid - 5Nej
Sendes sagen tilansvarsvurdering?
Ja
JaMørkgul - 1
NejLysgul - 2
JaMørk grøn3
NejLysgrøn - 4
Rød - 0
Hvid - 6
Appendiksfigur 2. Uddybende bemærkninger til complianceskalaen forvirksomhederne6Hvid5Brækket hvid4Lys grøn3Mørk grønVed compliance revisionen er derikkekonstateret fejl af nogen art. Revisionen harikkegivet anledning til bemærkninger af nogen artCompliance revisionen harikkegivet anledning til ændring af den skattepligtigeindkomst/afgiftstilsvaret, men der er evt. konstateret fejl under bagatelgrænsen. Der eri et vist omfang givet vejledning for eksempel i form af henstilling om fremadrettetkorrektion. Revisionen harikkegivet anledning til bemærkninger til bogførings- ellerregnskabsgrundlagets beskaffenhedCompliance revisionen har givet anledning til ændring af den skattepligtige indkomst/afgiftstilsvaret. Fejlen er enkeltstående og vurderes at være ubevidst. Der kan i et vistomfang være givet vejledning, menikkepåtale. Revisionen harikkegivet anledning tilbemærkning til bogførings- eller regnskabsgrundlagets beskaffenhedCompliance revisionen har givet anledning til ændring af den skattepligtige indkomst/afgiftstilsvaret. Der kan være flere fejl, men det vurderes ikke at være udslag af egentligmodspilleradfærd. Der kan være givet påtale og vejledning. Har revisionenspecifiktgivet anledning tilpåtalevedrørende bogførings- eller regnskabsgrundlaget, er dettetilstrækkeligt til bedømmelsen mørk grøn,uansetom revisionen har givet anledning tilen ændring af den skattepligtige indkomst/afgiftstilsvaret eller ejCompliance revisionen har givet anledning til ændring af den skattepligtige indkomst/afgiftstilsvaret. Fejlen vurderes at være bevidst eller baseret på en risikovillig fortolkningaf love, regler. Sagen sendesikketil ansvarsvurderingCompliance revisionen har givet anledning til ændring af den skattepligtige indkomst/afgiftstilsvaret. Fejlen vurderes at være bevidst eller baseret på en yderst tvivlsomfortolkning af love, regler. Grove fejl! Sagen sendes til ansvarsvurderingCompliance revisionen har givet anledning til ændring af den skattepligtige indkomst/afgiftstilsvaret. Fejlen vurderes at være en bevidst lovovertrædelse. Grove fejl! Sagenhåndteres som straffesag
2Lys gul1Mørk gul0Rød
8. APPENDIKS
63
Appendiksfigur 3. Eksempler på complianceskalaen for virksomhederneVærdi 6HvidVærdi 5BrækkethvidVærdi 4Lys GrønEks. nr. 1.Sagen omfatter 1 ændring med en samlet nedsættelse på 101 t.kr.Virksomheden har selvangivet en skattepligtig indkomst på 0 kr. Ifølgevirksomhedens regnskab og opgørelse af skattepligtig indkomst ervirksomhedens skattepligtige indkomst imidlertid et underskud på 101 t.kr.Eks. nr. 2.Sagen omfatter 1 ændring med en samlet forhøjelse på 10 t.kr.Virksomheden har solgt aktier og har i den forbindelse afholdt udgifter tiladvokat. Udgifterne er fejlagtigt fratrukket i virksomhedens skattepligtigeindkomst. Udgifterne skal rettelig indgå i avanceopgørelsen vedrørendeaktierne (som i øvrigt er skattefri).Eks. nr. 3.Sagen omfatter 1 ændring med en samlet forhøjelse på 223 t.kr.Virksomheden har ved en fejl fratrukket en udgift på 223 t.kr. til advokatvedrørende salg af datterselskab. Salget af datterselskabet er imidlertidaldrig blevet gennemført, hvorfor der alene af den grund ikke er fradrag forudgiften.Værdi 3Mørk GrønEks. nr. 1.Sagen omfatter 2 ændringer med en samlet forhøjelse på 145 t.kr.Selskabet har stilet fri bil og frie multimedier til rådighed for virksomhedensejer. Virksomhedens ejer er ikke blevet beskattet af de frie goder.Eks. nr. 2.Sagen omfatter 1 ændring med en samlet forhøjelse på 25 t.kr.Selskabet har undladt at give SKAT meddelelse om selskabets ændredesambeskatningsforhold og har ikke indleveret en opgørelse af koncernenssambeskatningsindkomst og underskudssaldi i 3 på hinanden følgendeindkomstår.Eks. nr. 3.Sagen omfatter 1 ændring med en samlet forhøjelse på 40 t.kr.Virksomheden har foretaget fradrag for tab på debitorer – uden at tabet erendeligt konstateret.Værdi 2Lys gulEks. nr. 1.Sagen omfatter 7 ændringer med en samlet forhøjelse på 180 t.kr.Private udgifter til forbedring af en ejendom tilhørende den erhvervsdriven-des datter. Garageport, vinduer, VVS-arbejde, hårde hvidevarer og møbler.Private hævninger af kontanter på selskabets bankkonto.Eks. nr. 2.Sagen omfatter 5 ændringer med en samlet forhøjelse på 160 t.kr.Private udgifter til tøj, forsikring, broafgifter, ejendomsskatter og udgifter tildrift af bil.Skattepligtig nettoomsætning, der ikke er bogført og ikke er selvangivet.Værdi 1Mørk gulEks. nr. 1.Sagen omfatter 2 ændringer med en samlet forhøjelse på 880 t.kr.Virksomheden har ikke opgjort og afregnet punktafgifter i 3 på hinandenfølgende år.Virksomheden har foretaget en skattemæssig nedskrivning af selskabetsvarelager med 550 t.kr. Nedskrivningen er helt uden baggrund i de faktiskeforhold omkring selskabets køb, salg og ukurans.Eks. nr. 2.Sagen omfatter 2 ændringer med en samlet forhøjelse på 135 t.kr.Virksomheden har bogført, men har ikke angivet og afregnet skyldig moms.Ifølge kontoudtog fra banken har virksomheden erhvervet en momspligtigomsætning på 125 t.kr. (fordelt på flere beløb), som helt systematisk ikkeer bogført.Eks. nr. 3.Sagen omfatter 5 ændringer med en samlet forhøjelse på 875 t.kr.
64648. APPENDIKS
Den erhvervsdrivende ejer aktierne i et selskab. Den erhvervsdrivende har iåret ladet sig udbetale 50 t.kr. i aktieudbytte – uden indeholdelse afudbytteskat og uden indsendelse af udbytteangivelse til SKAT.Virksomheden har fratrukket en udgift på 250 t.kr. til det selskab, som denerhvervsdrivende ejer aktierne i. Udgiftens art og erhvervsmæssigebegrundelse er udokumenteret.Virksomheden har fratrukket private udgifter for ca. 300 t.kr. til tøj,smykker, briller, ferie, cykel, golfkontingent mv. Der er afløftet moms afudgifterne.Virksomheden har solgt et Rolex ur uden at der er beregnet moms afvederlaget. Virksomheden har i øvrigt ikke været i stand til at godtgøre, aturet er solgt til en kunde i udlandet (og på den baggrund skulle værefritaget for dansk moms).
Eks. nr. 4.Sagen omfatter 13 ændringer med en samlet forhøjelse på 530 t.kr.Private udgifter til spansk undervisning, private flybilletter og rejseudgiftervedrørende ferie (med familien) i Spanien og Italien.Private udgifter til køb af møbler (3-personers sofa, seng mv.) afskrevetsom driftsmidler i selskabets indkomstopgørelse.Ombygning af privat bolig fratrukket som skattemæssige afskrivningervedrørende lejede lokaler i selskabets indkomstopgørelse.Selskabet har købt en bolig i Spanien som hovedaktionær bebor. Hoved-aktionær er ikke beskattet af fri bolig i Spanien.Værdi 0Rød
Appendiksfigur 4. Fordeling af reguleringsbeløb for selskaber ogselvstændige erhvervsdrivende. Der er set bort fra moms30000000
25000000
20000000
Regulering før skat fra fejltypeanalysen
15000000
10000000
5000000
0
-50000000.010.1151025507590959999.999.99
Normal Percentiles
8. APPENDIKS
65
APPENDIKSTABELLERAppendikstabel 1. Antal selvstændige og selskaber i stikprøven og i hele landet,fordelt på regioner
Ejerform
Region
Antal i stikprøvenUvægtetVægtet15012621911321919410222013054312693424291.9773514316503815626232.998
Antal i helelandet
Andelaf virks.
KøbenhavnMidt- og Sydsjæl.MidtjyllandNordjyllandNordsjællandSyddanmarkSelskaberI altKøbenhavnMidt- og Sydsjæl.MidtjyllandNordjyllandNordsjællandSyddanmarkSelvstændigeI altKøbenhavnMidt- og Sydsjæl.MidtjyllandNordjyllandNordsjællandSyddanmarkVirksomhederI alt
1931251501251751409083053753503753253602.0904985005005005005002.998
28.44623.63541.09621.15341.10536.425191.86037.63857.19480.83650.36564.17380.382370.58866.08480.829121.93271.518105.279116.807562.448
43 %29 %34 %30 %39 %31 %34 %57 %71 %66 %70 %61 %69 %66 %100 %100 %100 %100 %100 %100 %100 %
Note: Antal selvstændige og selskaber i hele landet er opgjort efter korrektion for bortfald istikprøven, idet den endelige population ikke kendes med 100 pct. sikkerhed. F.eks. kan enselvstændig erhvervsdrivende stadig stå i SKATs systemer som selvstændig, selv omvirksomheden er lukket. I sådant et tilfælde udgår ”virksomheden” af stikprøven.For virksomheder er der i de tilfælde, hvor en virksomhed ikke længere eksisterer, valgt en nyvirksomhed fra en ligeledes tilfældig udtrukket bufferliste for at sikre, at antallet af kontrollerbliver lige mange i hver region. På denne måde sikres dels, at fejlprocenterne er beregnet påbaggrund af reelt eksisterende virksomheder, dels at usikkerheden på fejlprocenten bliver ens ihver region. For selskaberne er 6,9 pct. af de oprindeligt udtrukne blevet erstattet med en sagfra bufferlisten og for de selvstændige er 16,8 pct. erstattet med en sag fra bufferlisten.
66668. APPENDIKS
