SAU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 55: Skatteministeriets høringsskrivelse og høringsliste vedr. EU-Kommissionens forslag om ændring af direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemslande

Problemet med udhuling af selskabsskattegrundlaget står meget højt på den politiskedagsorden i mange EU-lande og lande uden for EU, og det har været på dagsordenen for deseneste G20- og G8-møder1. OECD er nu ved at se nærmere på udhuling af skattegrundlagetog overførsel af overskud, hvilket bliver hilst meget velkommen overalt2.Dobbelt ikkebeskatning er et af de vigtige EU-områder, der kræver en snarlig, samordnetindsats, og indgår i de igangværende bestræbelser på at forbedre det indre markeds funktionog skal lukke de skattemæssige smuthuller, der følger af udnyttelsen af forskellene i nationaleskattesystemer. Den dobbelte ikkebeskatning gør, at medlemsstaterne mister betydeligeindtægter, og den skaber unfair konkurrence mellem virksomhederne i det indre marked.Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen3konstaterede i 2009 et specifikt eksempel vedrørendevisse finansielle, hybride mismatch. Det fremgik af svarene på Kommissionens offentligehøring i 2012 om dobbelt ikkebeskatning4, at sådanne mismatch generelt ikke var ønskelige.Hybride lånearrangementer er finansielle instrumenter, som har elementer af både gæld ogegenkapital. Som følge af at medlemsstaterne kvalificerer hybridlån (gæld eller egenkapital)forskelligt i skattemæssig henseende, behandles betalinger i forbindelse med etgrænseoverskridende hybridlån som en fradragsberettiget udgift i én medlemsstat (betalerensmedlemsstat) og som en skattefri udlodning af udbytte i en anden medlemsstat(betalingsmodtagerens medlemsstat), hvilket resulterer i en utilsigtet dobbelt ikkebeskatning.For at løse dette problem blev Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen enig om en vejledningi, hvordan den modtagende medlemsstat skulle følge den samme skattemæssige kvalificeringsom kildemedlemsstaten for hybride lånebetalinger (dvs. der kan ikke gives skattefritagelsefor hybride lånebetalinger, som er fradragsberettigede i kildemedlemsstaten)5.Men den løsning, som blev vedtaget af Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, kan ikkeimplementeres på sikker vis under direktiv 2011/966, som blev ændret med tiltrædelsen afRepublikken Kroatien7, om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fraforskelligemedlemsstater(moder/datterselskabsdirektivet).Ifølgemoder/datterselskabsdirektivet er medlemsstaterne underlagt forskellige betingelser og skalfritage (eller give godtgørelse for den skat, der er pålignet i udlandet) udlodning af udbytte,som moderselskaber modtager fra datterselskaber i en anden medlemsstat. Det er tilfældet,1

Sluterklæringer fra G20-ledernes møde den 18.-19. juni 2012; communiqué fra G20-finansministrenesog centralbankchefernes møde den 5.-6. november 2012, den 15.-16. februar 2013 og den 18.-19. april2013; fælleserklæring fra den britiske og den tyske finansminister om margenen for G20 mødet inovember 2012; Communiqué fra G8-ledernes topmøde den 17.-18. juni 2013.OECD, Addressing Base Erosion and Profit Shifting, 2013.Adfærdskodeksen om selskabsbeskatning var omhandlet i konklusionerne fra Rådets møde forøkonomi- og finansministre (ØKOFIN) den 1. december 1997.Den 29. februar 2012 indledte Kommissionen en undersøgende høring om dobbelt ikkebeskatning ogdens potentielle indflydelse på det indre marked.Hvis betalinger under en hybrid låneordning klassificeres som en fradragsberettiget udgift for debitor iarrangementet, skal medlemsstaterne ikke fritage sådanne betalinger som udlodning af udbytte under enskattefritagelse for kapitalandele (jf. rapport fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen fra 25. maj2010 (dok. 10033/10, FISC 47), punkt 31).Rådets direktiv 2011/96/EU af 30. november 2011 om en fælles beskatningsordning for moder- ogdatterselskaber fra forskellige medlemsstater (omarbejdning) (EUT L 345 af 29.12.2011, s. 8).Rådets direktiv 2013/13/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende beskatning pågrund af Republikken Kroatiens tiltrædelse (EUT L 141 af 28.5.2013, s.30).

selv om udlodningen er blevet behandlet som en fradragsberettiget betaling i denmedlemsstat, hvor det betalende datterselskab er hjemmehørende.Det Europæiske Råd understregede i sine konklusioner fra marts 2012, og Europa-Parlamentet i sin beslutning fra 19. april 2012, at det var nødvendigt at finde konkrete måderat forbedre kampen mod skattesvig og skatteunddragelse på. Europa-Parlamentet ønskede enrevision af moder/datterselskabsdirektivet for at hindre unddragelse via hybridefinansieringsinstrumenter i EU.I handlingsplanen om styrkelse af kampen mod skattesvig og skatteunddragelse, der blevvedtaget af Kommissionen den 6. december 20128, peges der på tackling af mismatch mellemskattesystemer, som et af de tiltag, der skal iværksættes på kort sigt (i 2013). Det siges såledesi handlingsplanen, at det af nærmere drøftelser med medlemsstaterne fremgår, at der i enspecifik sag ikke kan opnås en fælles løsning uden en lovgivningsmæssig ændring afmoder/datterselskabsdirektivet. Målet vil være at sikre, at anvendelsen af direktivet ikkeuforvarende kommer til at hindre en effektiv indsats mod dobbelt ikkebeskatning inden forhybride lånestrukturer.Handlingsplanen nævnte også en revision af bestemmelserne om bekæmpelse af misbrug iselskabsskattedirektiver, herunder moder/datterselskabsdirektivet, for at få implementeret deprincipper, der ligger til grund for henstillingen om aggressiv skatteplanlægning9. Ihenstillingen siges det, at medlemsstaterne bør vedtage en generel regel om bekæmpelse afmisbrug for at modvirke aggressiv skatteplanlægning.Selv om det nuværende moder/datterselskabsdirektiv indeholder en klausul om bekæmpelseaf misbrug, er denne klausul uklar og kan give anledning til forvirring. Ved at indsætte denmere omfattende regel om bekæmpelse af misbrug, tilpasset de specifikke aspekter afmoder/datterselskabsdirektivet efter de principper, der er anført i henstillingen om aggressivskatteplanlægning, vil disse vanskeligheder kunne fjernes, og det vil kunne forbedre effektenaf foranstaltninger, som træffes på nationalt plan til at modvirke international skatteundgåelse.Det vil samtidig kunne fremme samordnede tiltag fra medlemsstaternes side og sikreoverensstemmelse med frihederne i traktaten, som de er fortolket af Domstolen for DenEuropæiske Union (EU-Domstolen).Den 21. maj 2013 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning10, hvori det tilskyndedemedlemsstaterne til at gå i gang med Kommissionens handlingsplan og fuldt ud implementerehenstillingen om aggressiv skatteplanlægning. Europa-Parlamentet opfordrede ogsåKommissionen til især at tage fat om problemet med hybride mismatch mellem de forskelligeskattesystemer, som bliver anvendt i medlemsstaterne, og til i 2013 at forelægge et forslag tilrevision af moder/datterselskabsdirektivet for at få revideret klausulen om bekæmpelse afmisbrug og fjernet den dobbelte ikkebeskatning i EU, som opnås ved at benytte hybridearrangementer.Det Europæiske Råd noterede i sine konklusioner af 22. maj 2013, at Kommissionen agtede atforelæggeetforslagindenudgangenafåretmedenrevisionafmoder/datterselskabsdirektivet.

Ud over det høringsarbejde, som foregik i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, og denoffentlige høring, som Kommissionen foretog i 2012 om dobbelt ikkebeskatning (se underafsnit 1), havde Kommissionen tekniske møder med medlemsstaterne og med interessenter iapril 2013.KonsekvensanalyseDer er foretaget en konsekvensanalyse af ændringen af moder/datterselskabsdirektivet. Ikonsekvensanalysensesderpåforskelligemulighederforatændremoder/datterselskabsdirektivet og disse sættes i forhold til "ingen handling" eller "status quo".Det fremgik, at ved at modvirke dobbelt ikkebeskatning, som følger af hybridefinansieringsarrangementer og aggressiv skatteplanlægning, vil der kunne opnås en positivindvirkning på skatteindtægterne i medlemsstaterne, der ellers bliver påvirket af den generellereduktion af skatter, som betales af de involverede parter, og af de ekstra skattefradrag forudgifter ved skatteplanlægning og lignende arrangementer. Det var i konsekvensanalysen ikkemuligt at sætte tal på fordelene ved de foretrukne ændringer. Men tallene er ikke væsentligefor beslutningen om at bekæmpe hybride finansieringsarrangementer og skattemisbrug.Hensyn til konkurrencen, økonomisk effektivitet, åbenhed og rimelighed - som det indremarked ville kunne nyde stor fordel af - spiller en afgørende rolle i den forbindelse.Hybride lånemismatch:Af konsekvensanalysen fremgik det, at det bedste er at nægte skattefritagelse imoder/datterselskabsdirektivet for udlodning af udbytte, som er fradragsberettiget ikildemedlemsstaten. Derfor skal den medlemsstat, hvor det modtagende selskab(moderselskab eller et moderselskabs faste driftssted) er beliggende, beskatte den andel afudbytteudlodningen, som er fradragsberettiget i den medlemsstat, hvor det betalendedatterselskab er beliggende.Denne model blev anset for at være den mest effektive til at modvirke hybridefinansieringsarrangementer, da den vil sikre ensartet behandling i hele EU. Med denne modelvil det grundlæggende formål med moder/datterselskabsdirektivet kunne nås, dvs. at derbliver lige vilkår for koncerner af moderselskaber og datterselskaber i forskelligemedlemsstater og koncerner af moderselskaber og datterselskaber i den samme medlemsstat.Det man ønsker at opnå er, at alle virksomheder bliver beskattet af realiseret overskud i denberørte EU-medlemsstat, og at der ikke er et selskab, som kan undslippe beskatning ved hjælpaf smuthuller i hybrid finansiering i grænseoverskridende situationer. Formålet er at få sat enstopper for en uacceptabel praksis, hvor selskaber undslipper egentlig beskatning.Bestemmelse om bekæmpelse af misbrug:Af konsekvensanalysen fremgik det, at den mest effektive model ville være at opdatere denuværende bestemmelser om bekæmpelse af misbrug i moder/datterselskabsdirektivet efter degenerelle regler om bekæmpelse af misbrug, der blev foreslået i henstillingen om aggressivskatteplanlægning fra december 2012, og gøre det obligatorisk for medlemsstaterne at vedtageden fælles bestemmelse om bekæmpelse af misbrug.Denne model vil være den mest effektive til at nå frem til en fælles standard for bestemmelserom bekæmpelse af misbrug i moder/datterselskabsdirektivet. Med en fælles bestemmelse ombekæmpelse af misbrug i alle medlemsstater vil der kunne opnås klarhed og sikkerhed for alleskatteydere og skatteadministrationer. De nuværende foranstaltninger til bekæmpelse afmisbrug i de enkelte medlemsstater dækker en bred vifte af former og mål, som er blevet

udformet i en national kontekst til at håndtere specifikke problemer i medlemsstaterne ogkarakteristiske træk i deres skattesystemer.Denne model vil have den fordel, at der skabes klarhed, da det eksplicit vil være angivet, hvadmedlemsstaterne skal vedtage som en regel til bekæmpelse af misbrug i forbindelse medmoder/datterselskabsdirektivet. Det vil hermed kunne sikres, at de foranstaltninger tilbekæmpelse af misbrug, der vedtages og implementeres af EU-medlemsstaterne ikke vil giveproblemer med efterlevelsen af EU-regler. Endvidere vil der blive en ensartet anvendelse afEU-direktivet uden mulighed for "direktiv-shopping" (dvs. man undgår, at selskaberinvesterer gennem mellemled i medlemsstater, hvor bestemmelsen om bekæmpelse afmisbrug er mindre stringent, eller hvor der ingen regler er).3.JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

Forslaget forsøger at tackle hybride finansielle mismatch inden for rammerne af anvendelsenaf moder/datterselskabsdirektivet og at indføre en generel regel om bekæmpelse af misbrugfor at beskytte den måde, som dette direktiv skal fungere på.Dette kræver en ændring af moder/datterselskabsdirektivet, og derfor er den eneste mulighed,at Kommissionen forelægger et forslag til direktiv. I anliggender om direkte beskatning er detrelevante retsgrundlag artikel 115 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.Heraf fremgår det, at Kommissionen kan udstede direktiver om indbyrdes tilnærmelse afmedlemsstaternes bestemmelser, der direkte indvirker på det indre markeds funktion.Målene for initiativet kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes alene af medlemsstaterne. Det ernetop forskellene i national lovgivning vedrørende skattebehandlingen af hybrid finansiering,som gør, at skatteyderne, især selskabskoncerner, kan benytte grænseoverskridendeskatteplanlægningsstrategier, som fører til fordrejninger af kapitalstrømme og afkonkurrencen i det indre marked. Desuden fører de betydelige forskelle mellem de tiltag, sommedlemsstaterne har over for misbrug, også i mere bred betydning til retsusikkerhed, og detunderminerer selve formålet med moder/datterselskabsdirektivet som sådan, nemlig at fåafskaffet skattehindringer for grænseoverskridende sammenslutninger af selskaber fraforskellige medlemsstater. Det er nødvendigt med foranstaltninger på EU-plan for bedre at nåformålet med initiativet. De foreslåede ændringer er derfor i overensstemmelse mednærhedsprincippet. De foreslåede ændringer er også i overensstemmelse medproportionalitetsprincippet, da de ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at gribe fatom de pågældende problemer og dermed at nå målene i traktaten, især et godt og effektivtindre marked.NærhedsprincippetHybride finansielle mismatchEn individuel reaktion fra medlemsstaterne hver for sig på hybride finansielle mismatch vilikke kunne løse problemet effektivt, da det hele bunder i interaktionen mellem forskelligenationale skattesystemer. Tværtimod vil enkeltstående ukoordinerede initiativer kunne føre tilyderligere mismatch eller til, at der opstår nye skattemæssige forhindringer i det indremarked.En ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne mellem medlemsstater vil ikke være engod måde at ordne sagen på, da hvert enkelt landepar vil kunne nå frem til hver deres løsning.Andre internationale initiativer, for eksempel initiativerne fra OECD's side vedrørendeudhuling af selskabsskattegrundlaget, vil ikke kunne løse de specifikke EU-problemer, dadisse kræver en ændring af eksisterende EU-lovgivning.

Og endelig kan den enighed, som Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen nåede frem til om,at medlemsstaterne skulle have en samordnet tilgang, kun føres ud i livet, hvismoder/datterselskabsdirektivet bliver ændret, og det kan ikke ske uden et forslag fraKommissionen.Bestemmelse om bekæmpelse af misbrugDet nuværende moder/datterselskabsdirektiv giver medlemsstaterne mulighed for at anvendeinterne bestemmelser eller overenskomster, som er nødvendige for at hindre svig og misbrug.Denne bestemmelse skal dog ses i lyset af EU-Domstolens fortolkning heraf. I henhold tilEU-Domstolens retspraksis kan medlemsstaterne ikke gå videre, end hvad der er EU-rettensgenerelle princip, når de støder på misbrug. Desuden må anvendelsen af foranstaltninger tilbekæmpelse af misbrug ikke føre til resultater, som er uforenelige med de grundlæggendefriheder i traktaten.Endvidere dækker medlemsstaternes eksisterende indenlandske foranstaltninger tilbekæmpelse af misbrug en bred vifte af former og mål, som er blevet udformet i en nationalkontekst for at håndtere de specifikke problemer i medlemsstaterne og karakteristiske træk ideres skattesystemer. Den nuværende situation er uklar for både skatteydere og forskatteadministrationer.Når alle disse faktorer bliver taget i betragtning, er det klart, at et tiltag fra medlemsstaternehver for sig ikke vil være så effektivt som et tiltag fra EU.ProportionalitetsprincippetSkattepåligningen angår kun den del af de hybride finansielle betalinger, som erfradragsberettigede i kildemedlemsstaten.Den foreslåede generelle regel om bekæmpelse af misbrug er på linje med denproportionalitetsgrænse, som fremgår af EU-Domstolens retspraksis.Derfor er de foreslåede ændringer i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, da deikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at tage fat om de pågældende problemer.Bemærkninger til de enkelte artiklerHensigten med forslaget er at ændre betragtningerne, artikel 1 og artikel 4 og at opdatere delA i bilag I til det nuværende moder/datterselskabsdirektiv. Ændringerne og opdateringen ermed i artikel 1 i forslaget.BetragtningerneI den foreslåede ændring siges det i betragtningerne, at for at forhindre, atgrænseoverskridende koncerner af moderselskaber og datterselskaber kan nyde godt afutilsigtede fordele i forhold til nationale koncerner, bør fordelene ved skattefritagelsen nægtesfor udlodning af udbytte, som er fradragsberettiget i kildemedlemsstaten.Det grundlæggende formål med moder/datterselskabsdirektivet er at skabe lige vilkår forkoncerner af moderselskaber og datterselskaber i forskellige medlemsstater og koncerner afmoderselskaber og datterselskaber i den samme medlemsstat.På det tidspunkt, hvor moder/datterselskabsdirektivet blev vedtaget, var grænseoverskridendekoncerner generelt dårligere stillet end indenlandske koncerner på grund afdobbeltbeskatningen, som udbytteudlodning var underlagt. Og de bilateraledobbeltbeskatningsoverenskomster var utilstrækkelige til, at der inden for EU kunne skabesde samme vilkår som dem, der er gældende på et internt marked.

For at nå frem til den tilstræbte neutralitet var der i moder/datterselskabsdirektivetbestemmelser om i) afskaffelse af kildeskat på udbytteudlodning og ii) forhindring aføkonomisk dobbeltbeskatning for udloddet udbytte enten gennem skattefritagelse ellerskattegodtgørelse i de medlemsstater, hvor moderselskaberne var hjemmehørende.Siden da har situationen udviklet sig hurtigere og hurtigere, især inden for de seneste ti år.Med den stigende grænseoverskridende investering har grænseoverskridende koncerner fåetlejlighed til at benytte hybride finansieringsinstrumenter, hvor de får uberettigede fordele afmismatch mellem forskellig behandling i skattemæssig henseende og af de internationalestandardregler vedrørende dobbeltbeskatning. Det fører til, at der inden for EU erkonkurrencefordrejning mellem grænseoverskridende koncerner og nationale koncerner,hvilket er i modstrid med moder/datterselskabsdirektivet.Artikel 1Det foreslåede direktiv vil give medlemsstaterne mulighed for at træffe foranstaltninger, derkan forhindre skattesvig og skatteunddragelse. I den forbindelse har Kommissionen påpeget,at skattesvig er en tilsigtet unddragelse af skat, som normalt er en strafbar handling i medføraf strafferetten, og skatteunddragelse generelt omfatter ulovlige arrangementer, hvorskattepligten skjules eller ignoreres11.For at kunne håndtere risikoen for misbrug foreslås det endvidere, at den nuværendebestemmelse om bekæmpelse af misbrug erstattes, og at der indsættes en fælles regel ombekæmpelse af misbrug, der er baseret på en klausul svarende til den, som er med ihenstillingen om aggressiv skatteplanlægning.Artikel 4Ifølge den foreslåede ændring skal moderselskabets medlemsstat og medlemsstaten for detsfaste driftssted nægte skattefritagelse for udlodning af udbytte, som er fradragsberettiget formoderselskabets datterselskab.Derfor er det i litra a) i dette stykke angivet, at medlemsstaten for det modtagende selskab(moderselskabet eller dets faste driftssted) skal frafalde at beskatte den modtagneudbytteudlodning, kun for så vidt som denne udlodning ikke er fradragsberettiget ikildemedlemsstaten (dvs. i medlemsstaten for det udloddende datterselskab). Medlemsstatenfor det modtagende selskab skal derfor beskatte den andel af overskuddet, som erfradragsberettiget i kildemedlemsstaten.Der vil ikke blive pålignet kildeskat af udbytte, der udloddes af datterselskabet, da betalingeni datterselskabets medlemsstat vil blive behandlet som en rentebetaling i henhold til direktivetom renter og royalties. Der ligger et forslag til behandling i Rådet om at få tilpasset dennuværende tærskel for kapitalandel på 25 % i direktivet om renter og royalties til 10 % som imoder/datterselskabsdirektivet12. Desuden er det typisk i medlemsstater med en nulkildeskatpå rentebetalinger, der falder ind under indenlandske bestemmelser ellerdobbeltbeskatningsoverenskomster, at der opstilles hybride finansieringsarrangementer.Bilag I, del ADe foreslåede ændringer omfatter selskaber, som er blevet indført i medlemsstaternesselskabslove efter omarbejdningen af direktivet. Kommissionen har modtaget en opdateretanmodning fra Rumænien.1112

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 115,under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet13,under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg14,efter en særlig lovgivningsprocedure, ogud fra følgende betragtninger:(1)Rådets direktiv 2011/96/EU fritager udbytte og andre udlodninger af overskud, somdatterselskaber betaler til deres moderselskaber, for kildeskat, og afskafferdobbeltbeskatning af sådanne indkomster på moderselskabets niveau.De fordele, der er ved direktiv 2011/96/EU, bør ikke føre til situationer med dobbeltikkebeskatning og dermed give utilsigtede skattefordele til koncerner afmoderselskaber og datterselskaber fra forskellige medlemsstater i forhold til koncerneraf selskaber fra den samme medlemsstat.For at undgå situationer med dobbelt ikkebeskatning, som følger af mismatch iskattebehandlingen af udbytteudlodning i medlemsstaterne, bør den medlemsstat, hvormoderselskabet er hjemmehørende, og den medlemsstat, hvor dets faste driftssted erbeliggende, ikke tillade, at disse selskaber kan nyde godt af den skattefritagelse, dergælder for modtaget, udloddet udbytte, for så vidt som et sådant udbytte erfradragsberettiget for moderselskabets datterselskab.For at forhindre skatteundgåelse og skattemisbrug gennem kunstige arrangementer børder indsættes en fælles bestemmelse om bekæmpelse af misbrug, der er tilpassetformålet med og målene i direktiv 2011/96/EU.Det er nødvendigt at sikre, at dette direktiv ikke er til hinder for anvendelsen af internebestemmelser eller overenskomster, som er nødvendige for at hindreskatteunddragelse.Det er hensigtsmæssigt at opdatere del A i bilag I til direktivet for at indføre andreformer for selskaber, som er blevet indført i selskabslovene i Rumænien.Direktiv 2011/96/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:Artikel 1Direktiv 2011/96/EF ændres således:1.Artikel 1, stk. 2, affattes således:"2. Dette direktiv er ikke til hinder for anvendelsen af interne bestemmelser elleroverenskomster, som er nødvendige for at hindre skatteunddragelse."2.Som artikel 1a indsættes:"Artikel 1a1.Medlemsstaterne fjerner fordelen i henhold til dette direktiv i tilfælde af etkunstigt arrangement eller en kunstig serie af arrangementer, som er tilrettelagtmed det hovedformål at opnå en uretmæssig skattefordel i henhold til dettedirektiv, og som virker mod målet for, ånden i og formålet med de pågældendeskattebestemmelser.En transaktion, en plan, en handling, en operation, en aftale, en forståelse, etløfte eller et tilsagn er et kunstigt arrangement eller en del af en kunstig serie afarrangementer, hvis der ikke er tale om en afspejling af den økonomiskerealitet.Når medlemsstaterne afgør, om et arrangement eller en serie af arrangementerer af kunstig art, skal de især forvisse sig om, hvorvidt de involverer en ellerflere af følgende situationer:(a)den juridiske karakter af de enkelte trin, som et arrangementet består af,er uden sammenhæng med den juridiske substans i arrangementet somhelhedarrangementet gennemføres på en måde, som normalt ikke bliver benytteti god forretningspraksisarrangementet omfatter elementer, der udligner eller ophæver hinandende gennemførte transaktioner er af cirkulær artarrangementet resulterer i en betydelig skattefordel, som ikke afspejles ide forretningsrisici, som skatteyderen har, eller dennes cash flows.