Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del Bilag 40
Offentligt
Folketingets FinansudvalgChristiansborg
Finansministeren
19. oktober 2013
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 402 (Alm. del) af 6. august2013Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvilke udfordringer det giver for Danmark at haveverdens højeste skattetryk?Svar
Først skal jeg beklage, at besvarelsen ved en fejl ikke foreligger før nu.Dernæst er det korrekt, at det danske skattetryk – målt som skatter og afgifter ipct. af BNP – er højt, også i en international sammenhæng. Det målte skattetryk iDanmark er således det højeste blandt gruppen af OECD-lande.1I forlængelse heraf skal det bemærkes, at det traditionelle mål for skattetryk ikkenødvendigvis giver et fuldt retvisende billede af skattebelastningen på tværs aflande og over tid. Skattetrykket er heller ikke et retvisende mål for skattesystemetsforvridende incitamentsvirkninger eller andre strukturelle forhold. Ligesom udvik-lingen i skattetrykket ikke nødvendigvis afspejler diskretionære politiske beslut-ninger. Det er der,jf. boks 1,en hel række årsager til.Boks 1Skattetryk og skattebelastning
Det traditionelle skattetryk måles som de samlede skatter og afgifter i et år som pct. af samme års BNP. Der er enrække tekniske forhold forbundet med denne opgørelsesmetode, som påvirker skattetrykkets niveau og udviklingover tid. Det betyder, at særligt internationale sammenligninger af skattetrykket skal tages med et forbehold.På den ene sideovervurdererdet målte danske skattetryk isoleret set den reelle skattebyrde (også i forhold til ud-landet), da:Der betales indkomstskat efter de almindelige regler af de fleste indkomstoverførsler.Det offentlige betaler skat og afgifter til sig selv.Fx børne- og ungeydelsen behandles som en offentlig udgift og ikke et skattefradrag.
Hertil kommer, at det høje danske skattetryk skal ses i lyset af, at de offentlige finanser i Danmark er holdbare. Ien del andre lande vil der – blandt andet som følge af en aldrende befolkning – ved uændrede udgiftsstandarderfør eller siden skulle gennemføres skattestigninger og dermed et højere målt skattetryk.
1
Jf. ”OECD Tax Revenue Statistics 2012 Edition”; Table A. “Total tax revenue as a percentage of GDP”. Det seneste årmed data for alle lande er 2010.
Side 2 af 3
Boks 1 (fortsat)På den anden sideundervurderesdet danske skattetryk isoleret set (også i forhold til udlandet), da:Provenuet af afgifter, der er relativt højt i Danmark, indgår som en del af BNP. Det betyder, at det mål-te skattetryk reduceres.Udgiften til sociale bidrag har i andre lande i væsentligt højere omfang end i Danmark karakter aftvungen privat opsparing frem for skat. Fx findes der en række lande med ordninger, som næsten sva-rer til de danske arbejdsmarkedspensioner, men som finansieres gennem obligatoriske sociale bidrag(dvs. der er tale om tvungen privat opsparing) og som derfor indgår i skattetrykket (i modsætning tilindbetalinger på danske arbejdsmarkedspensioner).Pensionsopsparingen medfører en udskydelse af skattegrundlag i opbygningsfasen.
Principielt bør der ved internationale sammenligninger af den reelle skattebelastning af personer og virksomheder,herunder anvendelsen af skatteudgifter og tilskud til virksomheder, korrigeres for disse forhold, men en udtøm-mende korrektion er i praksis overordentlig vanskelig.Det bør også bemærkes, at en række skatte- og afgiftsprovenuer set i forhold til konjunkturerne (og dermed BNP)kan udvise betydeligt større udsving. Herunder er bilkøbet i Danmark stærkt konjunkturfølsomt, hvilket vil resulterei systematiske udsving i det målte skattetryk over konjunkturcyklen – uden at det er udtryk for diskretionære æn-dringer i skattepolitikken. Tilsvarende kan ændringer i adfærden over tid, i befolkningens demografiske sammen-sætning samt i rente, relative priser og lønninger mv. medføre ændringer i skattetrykket, der ikke kan henføres tildiskretionære skattepolitiske tiltag.
Anm.: Udover de nævnte forhold i boksen er der en lang række andre forhold af praktisk og principiel karakter,der betyder, at det normale skattetryksmål ikke nødvendigvis er fuldt retvisende som et udtryk for skatte-belastningen forstået som (personer og virksomheders) skattebetalingen sat i relation til (samme personerog virksomheders) indkomst. Herunder er der blandt andet betydelig måleusikkerhed forbundet med op-gørelsen af BNP. Hertil kommer, at der ikke kan peges på en egentlig økonomisk fortolkning af det tradi-tionelle skattetryksmål.
Blandt disse kan nævnes forskelle i sammensætningen mellem direkte skatter (dvs.indkomstskatter) og indirekte skatter (dvs. moms og afgifter), den skattemæssigebehandling af indkomstoverførsler (skattepligtig, ikke-skattepligtig eller som etfradrag), konjunkturudsving, udbredelsen af obligatoriske sociale bidrag til offent-lig pension mv.Det kan dog med sikkerhed siges, at skattebelastningen generelt er høj i Danmark.Det følger nemlig af en bevidst politisk prioritering i form af en høj grad af om-fordeling og i et højt niveau for udbuddet af skattefinansierede velfærdsydelser.Således er udgifter til uddannelse, sundhed, alderdom, børnepasning mv. i andrelande med betydeligt lavere skatteryk typisk helt eller delvis private udgifter forborgerne, hvor de samme udgifter i Danmark overvejende finansierers via skatter.Modstykket hertil er nødvendigvis, at det offentliges indtægter også skal være rela-tivt høje.Beskatningsniveauet skal således ses som en afvejning af fordelene ved et stærktsocialt sikkerhedsnet, fri og lige adgang til uddannelses- og sundhedssystemet mv.samt en relativt lige indkomstfordeling overfor ulemperne forbundet med et højt(og progressivt) beskatningsniveau. Ulemper der først og fremmest relaterer sig tilen reduceret tilskyndelse til at arbejde, spare op og investere.
Side 3 af 3
Som udgangspunkt har vi i Danmark ensartede og generelle skatter og afgifter.Det understøtter sunde rammevilkår og er forbundet med en række fordele afpraktisk og administrativ karakter.2I forbindelse med den grundlæggende indretning (og den løbende tilpasning) afskattepolitikken tages der dog også blandt andet hensyn til international mobilitetaf personer, investeringer og omsætning samt miljøpolitiske målsætninger. Rege-ringens initiativer i forbindelse med fxVækstplan DKog aftalerne herom skalblandt andet ses i dette lys. Og som et signal om, at det er tendenser, som vi fort-sat vil følge nøje med i.Såvel spørgsmål om indretningen af skattesystemet som den overordnede plan-lægningen af den økonomiske politik, handler således grundlæggende om at vejefordele og ulemper op mod hinanden og træffe politiske beslutninger på baggrundheraf.Med venlig hilsenBjarne Corydon
2
Herunder kan forskelle i beskatningen af forskellige erhvervsaktiviteter give anledning til skatteplanlægning forstået såle-des, at overskuddet i virksomhederne forsøges placeret, hvor beskatning heraf er mest lempelig (”tranfer pricing”). De ad-ministrative omkostninger for både virksomhederne og SKAT i forbindelse med ligningen af selskaberne kan i denne for-bindelse være betydelige.