SAU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 38: Henvendelse af 17/11-13 fra Det Økologiske Råd vedrørende pressemeddelelse: "Beskat forurening fra brændefyring frem for brændet"

Beskat forurening fra brændefyr frem for brændetbrændefyringDet Økologiske Råd foreslår hermed en afgift på brændefyring, som afhænger af hvor ofte manaf,fyrer, fyringsenhedens forurening og om man bor i eller udenfor større byer En sådan afgift vilingbyer.være meget mere retfærdig og bedre for miljøet end politikernes tiltænkte afgift på brænde.Den gør samtidig grænsehandel med brænde uinteressant.Danskerne elsker brændefyring og hyggestunder ved pejsen, men brænderøg er en alvorlig kilde tilsundhedsskadelig partikelforurening. Regeringens forslag om en afgift på købebrænde har vaktmassive protester og risikerer at øge grænsehandlen med brænde og markedet fo ”sort” brænde.forDer er imidlertid gode argumenter for at afgiftsregulere den sundhedsskadelige luftforurening fraskadeligebrændefyring, der hvert år resultere i 200-250 for tidlige dødsfald i Danmark og sundhedsskader,resulterer250for flere mia. kr. Det Økologiske Råd præsenterer hermed et alternativt afgiftsforslag, der giver enmeget større sundhedsgevinst end den tiltænkte afgift på købebrænde.”Der er behov for en afgift på brændefyring, der er ansvarlig for ca. 70 pct. a landets samledeafpartikeludledning. Alle kraftværker tilsammen udleder kun 2 pct. Men afgiften kan gøres smartereftværkerend politikernes forslag,” siger Kåre PressPress-Kristensen, seniorrådgiver i Det Økologiske Råd.,Det Økologiske Råd foreslår, at der fremover betales en afgift hver time fyringsenheden anveanvendes,hvilket registreres via en temperaturmåler med en temperaturføler i skorstenen. Måleren aflæsesårligt ligesom vandmåleren og kontrolleres ved skorstensfejerens periodiske tilsyn. Timetakstenskal afhænge af fyringsenhedens forurening Dertil skal lægges biomasseafgiftforurening.afgiften. Fyringsenhedensforurening kan let findes ud fra dens miljøklasse (partikelforurening pr. kg træ).Med en sådan afgift opnår man en væsentlig større miljøgevinst end ved brændeafgiften da denbrændeafgiften,motiverer til at udskifte gamle brændeovne med nye, der forurener væsentlig mindre og dervedbrændeovnefår lavere timeafgift. Samtidig bliver andre varmekilder mere økonomisk attraktive. Endelig bliver.grænsehandlen uinteressant, da afgiften betales uanset hvor brændet kommer fra Og der skalbetales,orfra.ikke lægges afgift på raftehegn og hestestrøelse eller laves indviklede særregler for sankebrænde.”Den brændeafgift politikerne foreslå har skabt postyr, bl.a. fordi den vil øge grænsehandlen ogforeslår,måske åbne for et sort brændemarked samt friste svage sjæle til at fyre med affaldreaffaldstræ. Alle disseulemper undgås med vores afgift, der samtidig giver en meget større miljøgevinst. siger Kåreafgift,miljøgevinst.”Press-Kristensen, seniorrådgiver i Det Økologiske Råd.Kristensen,

DØRs forslag om afgift på forurening fra brændefyringorslagForurening fra brændefyring afhænger af, hvor meget fyringsenheden forurener, nå den bruges,nårog hvor ofte den bruges. Der bør derfor indføres en timebaseret brugsafgift på brændefyring, hvortimesatserne differentieres efter fyringsenhedens forurening. Da skader fra brænderøg er mindreudenfor byerne, og da brændefyring let kan undvæundværes i byer med kollektiv varmeforsyning somvarmeforsyning,det er tilfældet i de større byer - så ønsker Det Økologiske Råd samtidig at lade afgiften afhængeaf, om der er tilgængelig kollektiv varmeforsyningvarmeforsyning.Fyringsenhedens forureningsniveau afgøres af skorstensfejeren ud fra fyringsenhedens miljøklasse(partikelforurening pr. kg træ). Det foreslås, at der arbejdes med tre miljøklasser (se tabel 1).Dette gør skorstensfejerens arbejde let, da de ikke-Svanemærkede brændeovne falder i klassenSvanemærkede”stor forurening”, de Svanemærkede brændeovne under ”middel forurening”, mens træpillefyring”,træpillefyr,træpilleovne og nogle to-kammer brændeovne falder under ”lille forurening”.kammerilleDet antal timer ovnen bruges årligt kan registreres via en lille plomberet temperaturmåler med entemperaturføler i skorstenen. Måleren aflæses en gang årligt af beboeren (ligesom vand el- ogperaturfølervand-,varmemålere) og kontrolleres af skorstensfejeren, når han alligevel er på obligatorisk tilsyn. Ellermåleren kan laves fjernaflæst ligesom de nye intelligente elmåelmålere.Den foreslåede temperaturmåler kan let fremstilles (hvis den ikke allerede er på markedet). Den(hvissvarer i princippet til et digitalt stegetermometer forsynet med en logningslognings-funktion, så denregistrerer og gemmer det antal timer, hvor temperaturen i skorstenen er over en grænse, f.eks.over 60 grader, hvilket kun forekommer, når fyringsenheden anvendes.Det Økologiske Råds afgiftsforslag er skitseret i tabel 1. Afgiftssatserne i tabellen er fastsat ud fraet træforbrug på 2,5 kg (0,036 GJ ved 20 % fugt) pr. time. Afgiftssatserne er fastsat, så alle beståraf en ren biomasseafgift på 11,6 kr pr. GJ, hvilket svarer til 0,42 kr i timen med et gennemsnitligt11,60træforbrug på 2,5 kg i timen. Dertil er lagt en partikelafgift på partikelforurening svarende til deforureningenskader (kaldet eksternaliteter) forureningen forårsager – henholdsvis i byer og på landet1. Tabellenangiver den samlede afgift dvs. summen af biomasseafgift (fast 0,42 kr/time) og partikelafgiftenbiomasseafgiften(afhængig af miljøklasse og placering i byer med kollektiv varmeforsyning eller i landzonenlandzonen).Tabel 1Partikelforurening(g pr. kg træ)Byer med kollektivvarmeforsyning(kr pr. times fyring)113,51Landzone uden kollektivvarmeforsyning(kr pr. times fyringfyring)4,251,50,75

Det Økologiske Råd har tidligere foreslået en afgift på fyringsenheden - differentieret efter by/landog efter fyringsenhedens miljøklasse, men uafhængig af forbrug Denne afgiftsmodel blev afvist afforbrug.skatteeksperter, da EU ønsker en afgift, der afhænger specifikt af den indfyrede energimængde,altså af træforbruget. Ved at anvende Det Økologiske Råds nye forslag med en temperaturmålerforbruget.tages højde for dette, da træforbruget afhænger direkte af, hvor ofte fyringsenheden benyttes. Vierkender, at der er en usikkerhed i omsætningen fra temperatur til indfyret mængde, menusikkerheden skønnes at være begrænset – og den opvejes langt af de mange fordele ved dennemetode frem for at afgiftsbelægge købebrænde.10 gode grunde til at indføre ovenstående afgiftsforslag frem for den tiltænkte brændeafgift:1. De mest forurenende fyringsenheder udskiftes og derved reduceres forureningen markant.e2. Brugen af brændefyring bliver mindre attraktiv og derved reduceres forureningen markant.3. Der genereres grønne jobs ved salg og udskiftning af fyringsenheder og temperaturmåleretemperaturmålere.4. Afgiftsforslaget øger ikke grænsehandlen med brænde eller stimulerer sort brændehandel.5. Forslaget motiverer ikke til at fyre med affald og skrue ned for ilttilførslen for at spare træ.tilførslen6. Forslaget omfatter alt brænde (og ikke kun det handlede brænde) og er derved retfærdigt.7. Forslaget er med til at sidestille brændefyring med andre varmekilder der er afgiftsbelagt.varmekilder,8. Forslaget giver et direkte incitament til at udvikle bedre ovne og røgrensningsteknologi2.9. Forslaget giver en sundhedsgevinst på 1-2 mia. kr. årligt i Danmark pga. mindre forureningforurening.10. Forslaget kan let indføres ud fra skorstensfejernes registre over fyringsenheder i Danmark.