IBIS Analyse
Oktober 2013 Lars Koch og Peter Møller
Ændring af hvidvaskningsdirektivet åbner mulighed
for bekæmpelse af skatteunddragelse
Enorme pengesummer bevæger sig ulovligt imellem lande, både i EU og udenfor. De 5.000 milliarder kroner,
der hvert år forsvinder illegalt ud af verdens udviklingslande, såvel som de 7.500 milliarder, der forsvinder ud
af EU, bevæger sig i stor stil via mørklagte ruter gennem skattely.
Mange selskaber i skattely bestyres af advokater gemt bag komplekse selskabsstrukturer, der gør det
vanskeligt at få information om selskaberne og deres ejere. Organisationen BOWNET har afsløret, at hele
76.9 % af de selskabsregistre der eksisterer i EU ikke indeholder information omkring selskabers reelle ejere,
men derimod blot henviser til et andet selskab eller en stråmand. Altså en tredje person i hvis navn et
selskab er registreret. Selskabet ligger ofte i et skattely der beskytter selskabets ejers identitet. Det giver
mulighed for at skjule skatteunddragelse og andre kriminelle aktiviteter.
Da Financial Action Task Force (FATF), antihvidvaskningsgruppen under OECD, opdaterede deres
retningslinjer i starten af 2012, satte det gang i den tredje revidering af EU's Hvidvaskningsdirektiv. Direktivet
diskuteres i EU-institutionerne i de kommende måneder. EU's Hvidvaskningsdirektiv vil blive en vigtig
fortolkning af FATF’s retningslinjer, og en stram fortolkning vil kunne anvendes til at lægge pres på lande og
skattely uden for EU for at få åbenhed. I forhold til at vanskeliggøre skatteunddragelse såvel fra Danmark og
EU som fra udviklingslandene er der særligt to områder af direktivet, der er vigtige:
Sikre offentlighed om, hvem der er de egentlige ejere bag selskaber, fonde og konti.
Gøre skatteunddragelse til en forbrydelse på linje med anden økonomisk kriminalitet, således at
Hvidvaskningsdirektivet giver mulighed for at forfølge og straffe skatteunddragelse og de advokater,
banker og revisorer, der hjælper og rådgiver omkring skatteunddragelse.
Hvorfor er offentlige ejerskabsregistre så vigtige?
I mange lande, primært skattely, afkræves selskaber ikke information om deres reelle ejere. Uden den
oplysning kan man for det første ikke undersøge, hvor et selskabs overskud ender, men heller ikke hvem der
tager beslutningerne. Dermed bliver det op til myndighederne at optrevle en kompleks selskabsstruktur, hvis
der er mistanke om kriminalitet. Og eftersom skattely i sagens natur ikke er synderligt samarbejdsvillige over
for andre landes myndigheder, kan det trække ud i flere år. Dette giver de implicerede selskaber tid til at
dække deres spor, og pålægger de håndhævende instanser voldsomme udgifter til en måske frugtesløs
efterforskning. Ydermere kan det dække over korrupte politikere, der bestyrer selskaber i konflikt med deres
offentlige hverv.
FATF anbefaler, at lande øger indsatsen mod dette misbrug, ved at sikre gennemsigtighed ift. selskabers
reelle ejere. De foreslår blandt andet, at selskaber ”så vidt muligt” forsøger at opbevare information omkring
deres reelle ejere internt. Men det er slet ikke stramt nok formuleret. Mange af de implicerede
skuffeselskaber har ikke en hjemmeside eller kontaktoplysninger, der kan give adgang til de relevante
oplysninger. Et offentligt register vil derimod holde selskaber umiddelbart ansvarlige for de oplysninger, der
står i det, fordi civilsamfundet, borgere og journalister til enhver tid kan tjekke op på dem.