PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del Bilag 35
Offentligt

IBIS Analyse

September 2013 Lars Koch og Peter Møller

Land-for-land rapportering i det kommende direktiv

om ikke-finansiel rapportering

EU mister hvert år 7.500 milliarder kroner i tabte

skatteindtægter, primært fra selskabers

skatteunddragelse. Ligeledes forsvinder 900 milliarder

i skatteindtægter, ud af verdens udviklingslande hvert

år, mere end den globale udviklingsbistand. Både EU

og udviklingslandene kan få indsigt i, og bremse

selskabers skatteunddragelse, ved at kræve, at større

selskaber aflægger regnskaber land-for-land, i stedet

for på koncernbasis. Det politiske klima i EU lige nu,

har åbnet et vindue for at dette kan lade sig gøre.

En unik chance for land-for-land rapportering

I 2011 vandt forkæmpere for finansiel transparens på EU plan en begrænset sejr, ved indføring af land-for-

land rapportering, for selskaber over en vis størrelse, i udvindings- og skovbrugsindustrien.

Denne ændring

af Regnskabsdirektivet forpligter de relevante selskaber til at oplyse al skattebetaling til regeringer, separat

for hvert land hvori de opererer. I 2013 blev denne strømning mod øget transparens videreført i en

ændring af Kapitalkravsdirektivet, der pålagde banker en mere ambitiøs land-for-land rapportering, der har

betydet en inklusion af følgende oplysninger i deres årsrapporter:

Aktiviteter og geografik placering;

Omsætning; Fuldtidsansatte; Profit før skat; Beskatning af profit, og

offentlige

tilskud modtaget.

Den 16. april 2013 fremførte kommissionen et forslag om en tilføjelse til Regnskabsdirektivet, for at styrke

reglerne for opretholdelse af virksomheders samfundsansvar, det såkaldte Non-Financial Reporting

Directive (også kaldet CSR-direktivet).

I dette direktiv kunne Michel Barnier, kommissær for ”Internal

Market and Services”, den 23. maj, viderebringe kommissionens opfordring til at inkludere den

fulde land-

for-land rapportering

for alle selskaber i EU, over en vis størrelse.

Fuld land-for-land rapportering er et

afgørende instrument for at få indsigt i og bremse selskabers skatteunddragelse, og bremse

skatteunddragelse fra både udviklingslande og EU. Det vil give indsigt i multinationale selskabers

regnskaber for alle søsterselskaber, også dem placeret i skattely, og derved give skattemyndighederne

mulighed for at vurdere, om der er en sammenhæng mellem et overskuds geografiske oprindelse, og reelle

værditilvækst i koncernen.

IBIS og vores partnere i Afrika og Latinamerika har i flere år arbejdet for denne øgede gennemsigtighed,

senest i forbindelse med revisionen af Regnskabsdirektivet i 2013, som meget skuffende blev udvandet til

sin daværende form. Takket være Barniers initiativ, er der nu blevet åbnet et vindue for at gennemføre fuld

land-for-land rapportering i EU, inden Europaparlamentsvalget i maj 2014.

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2013:182:0019:0076:EN:PDF

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2013:176:0338:0436:EN:PDF

(47)

http://www.europarl.europa.eu/oeil/popups/summary.do?id=1259685&t=e&l=en

http://europa.eu/rapid/press-release_SPEECH-13-444_en.htm

Yderligere information kontakt

Lars Koch,

Director of Policy & Campaigns

IBIS

M: +45 6060 5831

T: +45 3520 0536

skype: lars.koch.ibis

[email protected]

This publication has been produced with the assistance of the

European Union. The contents of this publication are the sole

responsibility of IBIS and can in no way be taken to reflect the

views of the

European Union.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

IBIS Analyse

September 2013 Lars Koch og Peter Møller

Tidslinie

Betydningen af den fulde land-for-land rapportering

At få land-for-land rapportering indført for udvindings- og skovbrugsindustrien var et meget vigtigt tiltag,

ud fra et udviklingspolitisk synspunkt. Langt de fleste multinationale selskaber der opererer i

udviklingslande, gør det med henblik på at udvinde naturressourcer, og deres manglende skattebetaling

mærkes disproportionalt hårdt, i fattige lande med svage skatteadministrationer, og et højt niveau af

korruption. Problemet med den nuværende land-for-land rapportering, er dog at den kun omhandler

beskatning, men ikke kræver en rapportering der er fyldig nok til at kunne vurdere, om disse betalinger er

rimelige i forhold til overskud og værditilvækst i landet. Det er altså kun muligt at se, hvor meget et selskab

betaler i skat, men ikke om dette tal er rimeligt ud fra selskabets aktiviteter og omsætning.

Fra industriens side er argumentet blevet fremført, at NFR direktivet vil bebyrde selskaber unødigt, fordi

det vil tvinge dem til at bruge ressourcer på at indsamle data de ellers ikke ville have indsamlet. Problemet

med dette argument er, at uigennemsigtighed i regnskaber er det primære middel som multinationale

selskaber bruger til at unddrage sig skattebetaling. Et eksempel er minegiganten Glencore, der blandt

mange andre ting, bestyrer en mine i Zambia, gennem et datterselskab. Kun fordi et hemmeligt dokument

blev lækket, blev det bragt frem i lyset, at Glencore misbrugte sin multinationale selskabsstruktur, til at

trække sit overskud ud af Zambia, inden det kunne beskattes. Det blev gjort ved at minen solgte kobber til

langt under markedsprisen, til et andet af Glencores datterselskaber i Schweiz, og desuden opgav en langt

mindre produktion til den Zambiske regering, end var tilfældet. Dette er den typiske måde at unddrage sig

skattebetaling i lande med en reel selskabsskat; en metode der er relativt sikker, så længe selskaber kan

nøjes med at opgøre deres årsregnskab på koncernbasis, og så længe skattely som Schweiz holder på deres

hemmeligheder for dem.

Det er af største vigtighed at land-for-land rapporteringen strammes op, og udvides til alle sektorer, så en

international selskabsstruktur ikke længere kan bruges som et dække over ulovlig skatteunddragelse.