SAU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 34: Samlenotat vedr. rådsmøde (ECOFIN) den 15. november 2013

Samlenotatvedr. ECOFIN 15.11.20131.Rentebeskatningsdirektivet- Politisk enighedKOM(2008) 727Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet isamarbejde med SkatteministerietStandardiserede momsafgivelser- PræsentationKOM(2013) 721Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet isamarbejde med Skatteministeriet(FF) Fælles afviklingsmekanisme for Kreditinstitutter (SRM)- Generel indstillingKOM(2013) 520Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet isamarbejde med Erhvervs- og VækstministerietEU’s bidrag til internationale regnskabsstandarder- Præsentation og udveksling af synspunkterKOM-dokument foreligger ikkeMaterialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet isamarbejde med Erhvervs- og VækstministerietSpørgsmål i relation til fælles tilsyn og afvikling-StatusKOM-dokument foreligger ikkeMaterialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet isamarbejde med Erhvervs- og VækstministerietRådskonklusioner vedr. EU-statistikken- Udkast til rådskonklusionerKOM-dokument foreligger ikkeMaterialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet isamarbejde med Finansministeriet(FF) Forslag til revision af direktiv om forebyggende foranstaltnin-ger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (hvid-vaskdirektivet) mv.- StatusKOM(2013) 45 og KOM(2013) 44Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet isamarbejde med Erhvervs- og VækstministerietSide 3

Dagsordenspunkt 1: RentebeskatningsdirektivetKom(2008) 727ResuméECOFIN ventes den 15. november 2013 at drøfte mulighederne for at få vedtagetforslaget til tekniske forbedringer af EU’s rentebeskatningsdirektiv inden udgangen af2013. Kommissionen ventes herunder at give en status for forhandlingerne meddefem tredjelande Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino om tilsva-rende ændringer af EU’s rentebeskatningsaftaler med disse lande.Rentebeskatningsdirektivet skal sikre beskatningen af opsparingsindkomst, som beta-les fra fx en bank i ét EU-land til en person i et andet EU-land.EU-landene har siden 2008 drøftet et forslag om revision af direktivet, som indebæreren række tekniske ændringer af direktivets regler for bedre at sikre korrekt beskatningaf opsparingsindkomst.EU-landene er enige om de tekniske ændringer af direktivet, men Luxembourg ogØstrig kæder vedtagelse af direktivforslaget sammen med forhandlinger med tredje-landene Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino om tilsvarende tek-niske ændringer af EU’s rentebeskatningsaftaler med disse lande.Formandskabet har sat sagen på dagsordenen for ECOFIN den 15. november 2013 ilyset af, at DER den 22. maj 2013 anmodede ECOFIN om at vedtage direktivforslagetinden udgangen af 2013. Luxembourg og Østrig ventes dog fortsat at blokere for ved-tagelsen, fordi der endnu ikke er opnået enighed med de fem tredjelande om tilsva-rende tekniske ændringer af rentebeskatningsaftaler med disse lande, idet DER’sanmodning efter de to landes opfattelse forudsætter enighed med tredjelandene.BaggrundRentebeskatningsdirektivet (2003/48/EF) skal sikre beskatningen af opsparingsind-komst, som betales fra banker og andre finansielle institutter i ét EU-land til en personi et andet EU-land. Det sker ved, at oplysning om betalingen automatisk indberettes tilbetalerens skattemyndigheder, som videresender oplysningerne til modtagerens skat-temyndigheder.Luxembourg og Østrig har en overgangsordning, som indebærer opkrævning af kilde-skat af rentebetalinger til modtagere i andre EU-lande samt provenudeling med mod-tagerens bopælsland i stedet for automatisk videregivelse af oplysninger om betalin-gen.Efter direktivet vil overgangsordningen ophøre, så Luxembourg og Østrig skal gå overtil automatisk udveksling af information om opsparingsindkomst ligesom de andre EU-lande, når EU har indgået aftaler med Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco ogSan Marino om informationsudveksling om denne indkomst på anmodning.Efter vedtagelsen af direktivet indgik EU rentebeskatningsaftaler med Schweiz, Liech-tenstein, Andorra, Monaco og San Marino om, at disse lande skulle sikre beskatnin-gen af rentebetalinger fra banker og andre finansielle institutter i disse lande til enperson i et EU-land. Det sker ved opkrævning af kildeskat af disse betalinger og pro-venudeling med modtagerens bopælsland svarende til overgangsordningen for Lu-xembourg og Østrig.

Luxembourg har tilkendegivet, at man vil opgive sin undtagelse og skifte til hovedreg-lerne om automatisk informationsudveksling (efter det gældende direktiv) fra 2015.Østrig har tilkendegivet vilje til at drøfte spørgsmålet, men Østrigs præcise position eraktuelt uklar. Baggrunden for de to landes ændrede holdning er USA’s såkaldte FAT-CA-lov (Foreign Account Tax Compliance Act), som giver ikke-amerikanske bankerpligt til automatisk informationsudveksling med USA, for så vidt angår deres kundermed tilknytning til USA og disses finansielle indkomst fra bankerne. Hvis banker ikkeoverholder dette, vil USA kræve kildeskat på 30 pct. af betalinger fra USA til dissebanker. FATCA presser altså lande med bankhemmelighed til at lempe denne bilate-ralt over for USA. Dette begrunder yderligere en ophævelse af rentebeskatningsdirek-tivets overgangsordning.Kommissionen fremsatte i 2008 forslag om ændring af direktivet (KOM(2008) 727)med henblik på at styrke direktivets effektivitet. Kommissionen lagde også op til, atRådet skulle give Kommissionen forhandlingsmandat til at forhandle med tredjelande-ne om tilsvarende tekniske ændringer i EU’s tredjelandsaftaler. Sagen har siden 2008flere gange været forsøgt fremmet.ECOFIN gav på sit møde den 14. maj 2013 Kommissionen mandat til at indlede for-handlinger med de fem tredjelande, Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og SanMarino med henblik på at opnå aftaler om tekniske tilpasninger til rentebeskatningsaf-talerne på linje med de tekniske tilpasninger, der foreslås i direktivforslaget. Disseforhandlinger er indledt i løbet af september og oktober 2013. Alle fem tredjelande hartilkendegivet vilje til forhandling om de tekniske ændringer og herunder vilje til også atforhandle om spørgsmålet om automatisk udveksling af oplysningerne. Det er dogtvivlsomt, om forhandlingerne vil blive afsluttet i 2013.Mens der blev opnået enighed om mandatet til forhandlinger med tredjelandene, blevdirektivforslaget heller ikke ved den lejlighed vedtaget, da Luxembourg og Østrig kæ-der vedtagelsen af det reviderede direktiv sammen med forhandlingerne med de femtredjelande.IndholdKommissionens forslag til revision af direktivet indeholder en række tekniske ændrin-ger bl.a. vedrørende de anvendte begreber i direktivet, præciseringer af definitionersamt en udvidelse af direktivets anvendelsesområde. Der blev senest fremsat kom-promisforslag i sagen under det svenske formandskab i 2. halvår 2009 samt en juste-ring under det ungarske formandskab i 1. halvår 2011. De væsentligste ændringer idirektivet som følge af Kommissionens forslag og kompromisforslagene er beskrevet ibilag 1.ECOFIN skal nu på ny drøfte forslaget til ændringsdirektiv.Kommissionen har den 12. juni 2013 fremlagt forslag til ændring af direktiv om admi-nistrativt samarbejde (direktiv 2011/16/EU) for så vidt angår obligatorisk automatiskudveksling af oplysninger på beskatningsområdet (KOM(2013) 348). Dette direktivfor-slag går ud på, at EU-landene indbyrdes vil foretage automatisk udveksling af desamme oplysninger som dem, de hver for sig skal udveksle med USA under FATCA.Alle EU-lande har indledningsvis givet udtryk for støtte til ændring af direktivet. An-vendelsesområdet for dette direktivforslag overlapperdelvist anvendelsesområdet forbåde det gældende rentebeskatningsdirektiv og forslaget til ændringer i rentebeskat-ningsdirektivet. Dette overlap og dets mulige konsekvenser er endnu ikke analyserethverken på nationalt plan eller fællesskabsplan, men det er sandsynligt, at der i enperiode vil være visse oplysninger, der er omfattet af udvekslingsforpligtelser efterbegge direktiver.

Det nuværende forslag til revision af rentebeskatningsdirektivet bevarer de overgangs-regler om kildeskat, som bliver overflødige, hvis både Luxembourg og Østrig går overtil automatisk informationsudveksling. Det vil sige, at hvis Østrig ændrer holdning, skalforslaget til revision af direktivet ændres.HjemmelsgrundlagForslaget har hjemmel i TEUF-traktatens artikel 115, som kræver enstemmig vedta-gelse af medlemsstaterne.NærhedsprincippetBeskatning af indkomst, som en person i ét EU-land har indtjent ved opsparing i etandet EU-land, kan bedst opnås ved en fælles retsakt. Regeringen vurderer derfor, atforslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg støtter revisionen af ren-tebeskatningsdirektivet..Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDe gældende regler om indberetningspligt for danske pengeinstitutter mv. vedrørenderentebetalinger findes i skattekontrolloven. Loven indeholder en bestemmelse om deoplysninger, som danske pengeinstitutter mv. skal indsende automatisk til SKAT ihenhold til rentebeskatningsdirektivet.Når der foreligger en endelig aftale om rentebeskatningsdirektivet, vil der blive foreta-get nærmere overvejelser om, i hvilket omfang der er behov for at justere skattekon-trolloven og regler udstedt i medfør af denne.Statsfinansielle og samfundsøkonomske konsekvenserEn effektivisering af direktivet ventes at have positive statsfinansielle konsekvensergennem et øget provenu fra skat af renter mv. i udlandet. Eventuelle statsfinansiellekonsekvenser, f.eks. systemændringer hos SKAT som følge af ændringsdirektivet,afholdes inden for de nuværende rammer.HøringForslaget har været til høring hos Advokatsamfundet, Børsmæglerforeningen, CE-POS, Center for Kvalitet i Reguleringen, Dansk Aktionærforening, Den DanskeFondsmæglerforening, Den Nordiske Børs, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen afFirmapensionskasser, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen DanskeRevisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring og Pension, Forvaltnings-højskolen, InvesteringsForeningsRådet, Københavns Fondsbørs, Nationalbanken,Realkreditrådet og SKAT. Der henvises til samlenotat for ECOFIN 21. februar 2012 foren redegørelse for høringssvarene.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgKommissionens rapport fra 2008 om erfaringerne med, hvordan direktivet virker, blevforelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 14. maj 2008. Kommissio-nens rapport om erfaringerne og Kommissionens ændringsforslag til direktivet harendvidere været forelagt Europaudvalget forud for ECOFIN den 2. december 2008.Ændringsforslaget til direktivet har været forelagt Europaudvalget forud for ECOFIN

Bilag 1: Væsentlige ændringsforslag til rentebeskatningsdirektivetInformation om rentemodtagers identitetDirektivets regler om, hvilken information de betalende agenter (banker og andre fi-nansielle institutioner) skal oplyse om rentemodtagers identitet og bopæl, foreslåsændret med henblik på at forbedre kvaliteten af informationen. Banker mv. skal såle-des både oplyse rentemodtagers fødselsdato, fødested og dennes skattemæssigeidentifikationsnummer, dersom sådanne anvendes i rentemodtagerens bopælsland.Desuden søges en forbedring af kvaliteten i de betalende agenters indlevering af op-lysninger i forbindelse med fælles konti og andre situationer med flere rentemodtage-re.Udvidelse til betalinger via enheder i lande, hvor direktivet ikke finder anvendelseDirektivets anvendelsesområde foreslås udvidet ved, at banker og øvrige finansielleinstitutter skal anvende direktivet på betalinger til enheder, som ikke er underlagt ef-fektiv beskatning – som f.eks. trusts, fonde og foreninger – og som er etableret i juris-diktioner uden for EU men er til fordel for en person med bopæl i et EU-land.Direktivet skal således anvendes, når fx en bank er bekendt med, at rentebetalingenkanaliseres via en trust i et tredjeland, men at rentemodtageren egentlig er en fysiskperson med bopæl i et EU-land.Den pågældende person anses for retmæssig ejer afbetalingen, selv om den umiddelbare modtager er en enhed uden for EU og de områ-der, som EU har aftaler med om overholdelse af rentebeskatningsdirektivet..Formålet hermed er at undgå, at personer omgår direktivet ved at indskyde en enhed ien jurisdiktion uden for direktivets geografiske virkefelt mellem sig selv og banken. Forat reducere usikkerheden og den administrative byrde for bankerne vil Kommissionenføre en eksemplificerende liste over de berørte enheder i jurisdiktioner uden for EU.Det foreslås endvidere præciseret, at banker og andre finansielle institutter i EU skalanvende direktivet, når en betaling foregår via en anden bank eller finansielt institutuden for EU, hvis banken i EU har kendskab til, at betalingen faktisk er til fordel for enperson med bopæl i en anden medlemsstat. Dette vil især bidrage til at forhindre mis-brug af det internationale netværk af finansieringsinstitutter (filialer, datterselskaber,associerede selskaber og holdingselskaber) til at omgå direktivet.Formålet hermed er at undgå, at banker og andre finansielle institutter omgår direkti-vet ved at rentebetalinger udbetales til en enhed i jurisdiktion uden for direktivet geo-grafiske virkefelt, for at rentemodtageren kan undgå beskatning.Udvidelse af definitionen af ”betalende agent”Det foreslås præciseret, at direktivets begreb ”betalende agent” udvides til også atomfatte institutioner, som efter medlemslandets egne regler ikke er underlagt effektivbeskatning. En eksemplificerende liste over sådanne institutioner i de enkelte med-lemsstater vil lette implementeringen af de nye bestemmelser. Listen omfatter forDanmarks vedkommende interessentskaber, kommanditselskaber, kommandit-aktieselskaber, partrederier, trusts og lignende oprettet ihenhold til udenlandsk lovgiv-ning, som ikke beskattes som selvstændige institutioner, men i stedet de bagvedlæg-gende interessenter.Udvidelse af definitionen af rentebetalingerDet foreslås, at rentebeskatningsdirektivets definition af rentebetalinger udvides tilogså at omfatte følgende elementer:Anden indkomst svarende til renteindtægter, fx kursgevinster af særlige finan-sielle instrumenter, som har lighed med gældsfordringer.Visse livsforsikringsaftaler, der kan sidestilles med investeringsprodukter, fordikunden er sikret udbetalinger svarende til indbetalingerne, eller fordi forsik-ringskontrakten i væsentligt omfang er knyttet til afkast af gældsfordringer el-

Udvidelse af anvendelsesområdet til også at omfatte investeringsforeninger mv.Rentebeskatningsdirektivet omfatter på nuværende tidspunkt kun udbetalinger fra deinvesteringsfonde, investeringsforeninger og lignende, som er godkendt efter direktivetom investeringsforeninger (såkaldte UCITS). Direktivet gælder også for ikke-godkendte investeringsforeninger mv., men kun hvis disseikkehar status som selv-stændig juridisk enhed. Denne forskelsbehandling af investeringsfonde, investerings-foreninger mv. anses ikke for velbegrundet, og det foreslås derfor, at direktivet frem-over skal omfatte alle investeringsforeninger, investeringsfonde mv. uanset deresretlige form, og uanset om de er godkendt efter det ovennævnte direktiv eller ej.Det foreslås desuden præciseret, at direktivet også omfatter rentebetalinger og lig-nende til borgere i EU-lande fra alle investeringsfonde etableret uden for EU og DetEuropæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

Dagsordenspunkt 2: Forslag til ændring af momsdirektivet (standardiseredemomsangivelser)2013/0343 (CNS)KOM(2013) 721ResuméKommissionen fremsatte d. 23. oktober 2013 et direktivforslag vedr. ændringer tilmomsdirektivet (2006/112/EF). I Kommissionens direktivforslag er der lagt op til atind-føre standardiserede momsangivelser for alle virksomheder i EU med henblik på atlette de administrative byrder for erhvervslivet. Kommissionen skønner at de samledebesparelser for erhvervslivet gennem bl.a. mere effektiv momsafregning beløber sigop til 15 mia. EUR om året.Direktivforslaget indebærer nogle ændringer i forhold til den danske proces for moms-afregning. Det er foreslået, at den standardiserede momsblanket skal være obligato-risk således, at den skal anvendes af alle momspligtige virksomheder uden mulighedfor en parallel national momsblanket. I direktivforslaget er der foreslået en fælles mi-nimumsfrist for virksomhedernes angivelse og betaling af moms på en måned efterafgiftsperiodens udløb.På ECOFIN d. 15. november 2013 ventes Kommissionen at præsentere det nye direk-tiv. Der ventes ikke en substansdrøftelse af direktivforslaget, da det endnu ikke erbehandlet på teknisk niveau.BaggrundMomsangivelser foregår i dag i EU-landene efter de enkelte landes nationale regler ogmed anvendelse af blanketter og procedurer, der er særegne for det pågældendeland. Dette betragtes af erhvervslivet som en væsentlig komplikation og administrativbelastning i forhold til det indre marked.Kommissionen fremlagde den 6. december 2011 en ”Meddelelse om momssystemetsfremtid”, som indeholder Kommissionens udspil til en strategi for reform af det nuvæ-rende momssystem i EU. De grundlæggende kendetegn for fremtidens europæiskemomssystem er ifølge Kommissionen et system, som er 1) enkelt, 2) effektivt, 3) solidtog 4) baseret på princippet om beskatning i forbrugslandet (”bestemmelsesprincip-pet”). For hvert af de fire kendetegn er der i meddelelsen fastsat nogle prioriteredeområder. For kendetegn 1) – et enkelt momssystem - er ét af de prioriterede områderstandardisering af momsangivelserne.ECOFIN vedtog på sit møde den 15. maj 2012 rådskonklusioner om det videre arbej-de med momssystemet i EU. For så vidt angår målet om et mere enkelt momssystem,er konklusionerne bl.a., at Rådet-”ANERKENDER ønsket om at forenkle den måde, det nuværende momssystemfungerer på, for at reducere omkostningerne i forbindelse med overholdelse afmomsreglerne og mindske de administrative byrder for både små og store virk-somheder, navnlig for dem, der opererer i mere end én medlemsstat…”

IndholdKommissionens direktivforslag går ud på at indføre en standardiseret momsangivelse,som medlemsstaterne er forpligtet til at bruge for alle typer virksomheder. Den måmaksimalt indeholde 26 felter og minimum 5 felter. De 5 felter skal udfyldes af allevirksomheder og skal omfatte indgående moms (købsmoms), udgående moms(salgsmoms), moms i alt, omsætningstal for indgående moms og omsætningstal forudgående moms.Momsangivelsen skal kunne indgives digitalt ved filoverførsel og med brug af en fæl-les international elektronisk signatur.Fristen for indgivelsen af angivelsen og betalingstidspunktet skal være sammenfal-dende, og det er foreslået, at der skal gælde en minimumsfrist for angivelse og beta-ling på en måned efter afgiftsperiodens udløb og en maksimal frist på to måneder.Afgiftsperioden skal være månedlig med mulighed for, at medlemsstaterne kan fast-sætte, at afgiftsperioden skal være længere, og helt op til et år.Momsangivelsens felter skal være harmoniserede, så indholdet af et konkret felt ernøjagtig det samme i alle medlemsstaterne. Der foreslås også fælles regler for korrek-tion af en tidligere indgivet momsangivelse.HjemmelsgrundlagKommissionens direktivforslag er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 113. Det bety-der, at Kommissionens direktivforslag skal vedtages med enstemmighed i Rådet efterhøring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.I direktivet lægges op til, at Kommissionen skal udstede gennemførelsesbestemmel-ser efter udvalgsproceduren. Det betyder, at de emner, som skal reguleres ved gen-nemførelsesbestemmelserne, kan vedtages ved en flertalsbeslutning. Gennemførel-sesbestemmelserne vil omfatte fastsættelse af fælles definitioner og procedurer, detal-jerede regler for rettelser og regler om en fælles elektronisk signatur.NærhedsprincippetKommissionens direktivforslag har til hensigt at reducere de administrative byrder forerhvervslivet og gøre det lettere for virksomhederne at overholde momsreglerne. For-målet kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, fordi standardiserin-gen af momsangivelsen kræver ændring af momsdirektivet og direktivforslaget er der-for i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om det forventede direktivforslag.

Europa-Parlamentet har tidligere udtalt sig i forbindelse med den offentlige høring omKommissionens grønbog om momssystemets fremtid, jf. Europa-Parlamentets beslut-ning af 13. oktober 2011 om momssystemet fremtid (2011/2082).Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDen danske momsangivelse er relativ simpel, og det vurderes, at de krav til momsan-givelsen, som SKAT stiller i dag, godt kan rummes i de foreslåede krav.Efter gældende dansk ret er afgiftsperioderne henholdsvis månedlig, kvartalet ellerhalvåret, hvilket ligger indenfor de foreslåede krav til momsperioder i Kommissionensdirektivforslag. Angivelses- og betalingsfristen for moms er sammenfaldende. Forvirksomheder, der afregner moms månedsvis, er fristen den 25. i måneden efter udlø-bet af afgiftsperiodens udløb. Øvrige virksomheder har fra 1. januar 2014 en frist på 2måneder til at angive og betale momsen. For virksomheder, der afregner moms må-nedsvis, betyder Kommissionens direktivforslagen øget kredittid på 5 dage.Den danske momsblanket indeholder ikke kun momsangivelser, idet virksomhederneogså skal angive godtgørelse af energiafgifter over momsangivelsen. Med den stan-dardiserede momsangivelse vil dette ikke længere være muligt. Der skal derfor udvik-les en ny momsangivelse uden modregning af godtgørelse for energiafgifter samt enseparat løsning til anmodning om godtgørelse af energiafgifter.Det er foreslået, at momsangivelses-felter skal være harmoniserede, så indholdet ernøjagtig det samme i alle medlemsstaterne. Der foreslås fælles regler for korrektion afen tidligere indgivet momsangivelse. Endelig er det foreslået, at der skal være en fæl-les (international) elektronisk signatur. Disse forhold er foreslået nærmere udformetefter udvalgsproceduren, så det kan på nuværende tidspunkt ikke vides, hvad indhol-det af disse punkter bliver.Statsfinansielle konsekvenserDet forventede årlige mindreprovenu ved at forlænge betalingsfristen for alle måneds-afregnende virksomheder med 5 dage kan skønnes til ca. 180 mio. kr. i umiddelbarvirkning og ca. 120 mio. kr. efter tilbageløb, dvs. efter medregning af det merprovenufra andre skatter og afgiftersom skabes ved at virksomhederne har længere tid til atafregne momsen.For så vidt angår SKAT, vil en vedtagelse af direktivforslaget betyde, at der skal afhol-des udviklingsomkostninger til tilpasning af SKATs systemer. Det er skønnet, at udgif-terne til systemtilretninger vil udgøre 10 mio. kr.Samfundsøkonomiske konsekvenserKommissionens direktivforslagvil betyde en administrativ lettelse for de angivelsesplig-tige virksomheder.Samtidig indebærer forslaget dog nye byrder for erhvervene, idet energi- og miljøafgif-ter ikke længere kan godtgøres i forbindelse med momsafregningen, men skal godt-gøres i en særskilt proces. Alle danske virksomheder, bortset fra ikke-momsregistrerede virksomheder og virksomheder omfattet af bilaget til elafgiften, sø-ger i dag om godtgørelse af energi- og miljøafgifter via momsafregningen.HøringDirektivforslaget vil blive sendt i høring hos følgende virksomheder og organisationer:

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Rederiforening,Danmarks Idræts-Forbund, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Land-brugsrådgivning, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik, DanskeAdvokater, Danske Biludlejere, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommer-forening, DI, Finans og Leasing, Finansrådet, Finanstilsynet, Forsikring & Pension,FSR – danske revisorer, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Landbrugog Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landsskatteretten, Politidirektø-ren i København, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, SKAT, SRF Skattefaglig Forening,Trafikselskaberne i Danmark og Videncenter for Landbrug.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgKommissionens nye direktivforslaghar ikke tidligere været forelagt for FolketingetsEuropaudvalg.Kommissionens meddelelse af 6. december 2011 om momssystemets fremtid harværet forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN-mødet den 15. maj2012. Grund- og nærhedsnotat herom blev oversendt til udvalget den 30. januar 2012og opdateret grundnotat med høringssvar blev oversendt den 19. marts 2012.HoldningDansk holdningDanmark støtter tiltag, der letter virksomhedernes administrative byrder.Danmark vil arbejde for at de standardiserede angivelser bliver gennemført uden fast-sættelse af minimumskrav til kreditfristen på en måned efter afgiftsperiodens afslut-ning på grund af de provenumæssige konsekvenser.Danmark lægger betydelig vægt på, at de implementeringsmæssige omkostninger vedforslaget minimeres.Andre landes holdningDe andre landes holdning kendes endnu ikke.