Ændring af hvidvaskningsdirektivet åbner mulighedfor bekæmpelse af skatteunddragelseEnorme pengesummer bevæger sig ulovligt imellem lande, både i EU og udenfor. De 5.000 milliarder kroner,der hvert år forsvinder illegalt ud af verdens udviklingslande, såvel som de 7.500 milliarder, der forsvinder udaf EU, bevæger sig i stor stil via mørklagte ruter gennem skattely.Mange selskaber i skattely bestyres af advokater gemt bag komplekse selskabsstrukturer, der gør detvanskeligt at få information om selskaberne og deres ejere. Organisationen BOWNET har afsløret, at hele76.9 % af de selskabsregistre der eksisterer i EU ikke indeholder information omkring selskabers reelle ejere,men derimod blot henviser til et andet selskab eller en stråmand. Altså en tredje person i hvis navn etselskab er registreret. Selskabet ligger ofte i et skattely der beskytter selskabets ejers identitet. Det givermulighed for at skjule skatteunddragelse og andre kriminelle aktiviteter.Da Financial Action Task Force (FATF), antihvidvaskningsgruppen under OECD, opdaterede deresretningslinjer i starten af 2012, satte det gang i den tredje revidering af EU's Hvidvaskningsdirektiv. Direktivetdiskuteres i EU-institutionerne i de kommende måneder. EU's Hvidvaskningsdirektiv vil blive en vigtigfortolkning af FATF’s retningslinjer, og en stram fortolkning vil kunne anvendes til at lægge pres på lande ogskattely uden for EU for at få åbenhed. I forhold til at vanskeliggøre skatteunddragelse såvel fra Danmark ogEU som fra udviklingslandene er der særligt to områder af direktivet, der er vigtige:Sikre offentlighed om, hvem der er de egentlige ejere bag selskaber, fonde og konti.Gøre skatteunddragelse til en forbrydelse på linje med anden økonomisk kriminalitet, således atHvidvaskningsdirektivet giver mulighed for at forfølge og straffe skatteunddragelse og de advokater,banker og revisorer, der hjælper og rådgiver omkring skatteunddragelse.

Hvorfor er offentlige ejerskabsregistre så vigtige?I mange lande, primært skattely, afkræves selskaber ikke information om deres reelle ejere. Uden denoplysning kan man for det første ikke undersøge, hvor et selskabs overskud ender, men heller ikke hvem dertager beslutningerne. Dermed bliver det op til myndighederne at optrevle en kompleks selskabsstruktur, hvisder er mistanke om kriminalitet. Og eftersom skattely i sagens natur ikke er synderligt samarbejdsvillige overfor andre landes myndigheder, kan det trække ud i flere år. Dette giver de implicerede selskaber tid til atdække deres spor, og pålægger de håndhævende instanser voldsomme udgifter til en måske frugtesløsefterforskning. Ydermere kan det dække over korrupte politikere, der bestyrer selskaber i konflikt med deresoffentlige hverv.FATF anbefaler, at lande øger indsatsen mod dette misbrug, ved at sikre gennemsigtighed ift. selskabersreelle ejere. De foreslår blandt andet, at selskaber ”så vidt muligt” forsøger at opbevare information omkringderes reelle ejere internt. Men det er slet ikke stramt nok formuleret. Mange af de impliceredeskuffeselskaber har ikke en hjemmeside eller kontaktoplysninger, der kan give adgang til de relevanteoplysninger. Et offentligt register vil derimod holde selskaber umiddelbart ansvarlige for de oplysninger, derstår i det, fordi civilsamfundet, borgere og journalister til enhver tid kan tjekke op på dem.

I Danmark er der lige nu et offentligt ejer-register på vej med forventet implementering i 2014, hvori aktie-og anpartsselskabers reelle ejere, defineret som ejende 5 % eller mere, vil blive registreret. Dette registerskal selvfølgelig være offentligt tilgængeligt og bør have oplysninger om, hvem der er de egentlige ejere –altså personer af kød og blod, ikke blot stråmænd eller skuffeselskaber i skattely.En indvending mod omdannelsen af et sådant register til at inkludere alle danske selskaber er, at det vilmedføre store administrative omkostninger, og at det desuden er tvivlsomt, at der er kapacitet til at holdedet opdateret. Hvis registret holdes lukket bliver det en statslig opgave at holde det opdateret, og det vilnaturligvis have et vist administrativt omfang. Derfor skal registret være offentligt tilgængeligt, hvilket vilgive selskaberne et retsligt incitament til at holde deres oplysninger opdateret.Hvorfor skal skatteunddragelse gøres til en forbrydelse på linje med anden økonomisk kriminalitet?I dansk lov er skatteunddragelse en forbrydelse, der omfattes af regler om hvidvaskning på linje med andenøkonomisk kriminalitet. Der er derfor i Danmark de samme krav til finansielle rådgivere om at indberetteeventuel mistænkelig adfærd til myndighederne.I en række andre EU lande er skatteunddragelse ikke kriminaliseret i nær samme grad som i Danmark. Detbetyder, at hvis man sporer en skatteunddrager til et skattely, vil man oftest blive nægtet information omvedkommende, på den baggrund, at deres overtrædelse ikke er dækket af landets love. Hvidvaskning ertilegnelsen af penge der er ulovligt tjent, og ubeskattede indtægter bør defineres som ulovligt tjent. Hvisskatteunddragelse bliver gjort til forbrydelse på linje med anden økonomisk kriminalitet, vil ubeskattedepenge ikke længere kunne gemmes i skattely i EU, under dække af en lempelig lokal skattelovgivning, fordilovgivningen om hvidvaskning i så fald vil træde i kraft. Samtidig vil de finansielle rådgivere, der hjælper medskatteunddragelse, kunne straffes på linje med hvis de bidrog til at hvidvaske penge fra korruption, narkoeller terrorisme.Hvad kan Danmark gøre?Hvidvaskningsdirektivet forhandles lige nu i EU med henblik på at få det vedtaget inden parlamentsvalget imaj. Det falder ind under Erhvervs- og Vækstminister Henrik Sass Larsens ressort. Danmarks lovgivning ernæsten på niveau med hvad der efterspørges på EU-plan. Det er derfor i Danmarks interesse at arbejde foret ambitiøst og progressivt hvidvaskningsdirektiv med offentlige registre over selskabers reelle ejere, og enstramning af lovgivning omkring skatteunddragelse, så det sidestilles med anden økonomisk kriminalitet nårubeskattede midler hvidvaskes. På vegne af verdens udviklingslande er det også nødvendigt, at behandleskatteunddragelse som en kriminel handling, med enorme negative konsekvenser for verdens fattigstelande, der mister betydelige indtægter, som kunne have finansieret uddannelse og udvikling.Det vil ikke bare styrke indsatsen mod skatteunddragelse i Danmark og EU, men også spille tilbage tilfortolkningen af FATF’s retningslinjer og give mulighed for at kræve støre gennemsigtighed i skattely. Disseændringer, både i EU og videre uden for EU, er af største vigtighed for udviklingslandene for at bremseskatteunddragelse og korruption, der gemmer sig bag hemmelige strukturer i skattely i og uden for Europa.2Yderligere information kontaktLars Koch, Politik og Kampagnechef, IBISM: +45 6060 5831

l

T: +45 3520 0536

l

[email protected]This publication has been produced with the assistance of theEuropean Union. The contents of this publication are the soleresponsibility of IBIS and can in no way be taken to reflect theviews of theEuropean Union.