PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del Bilag 274
Offentligt

Skatteministeriet

Udkast

Oktober 2014

J. nr. 14-0660343

Forslag

til

Lov om ændring af kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskat-

teloven og forskellige andre love

(Exitskat og henstand for fysiske personer, gennemførelse af ændring af moder-

/datterselskabsdirektivet, justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne og opgørelsesprincipper

for fordringer og gæld m.v.)

§1

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. december 2010, som ændret bl.a. ved § 2 i

lov nr. 433 af 16. maj 2012 og senest ved § 2 i lov nr. 992 af 16. september 2014, foretages følgen-

de ændringer:

§ 8 A, stk. 2,

ophæves.

§ 10

affattes således:

”§

10.

Hvis en person ophører med at være skattepligtig efter § 1, uden at det er tale om dødsfald,

eller en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i

en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, anses aktiver, som ikke fortsat er omfattet af dansk

beskatning, for afhændet på fraflytningstidspunktet. Aktiverne anses for afhændet til handelsværdi-

en på fraflytningstidspunktet.

Stk. 2.

Hvis en person, der er skattepligtig efter § 2, overfører aktiver til en fremmed stat, Færøerne

eller Grønland, således at aktiverne efter overførslen ikke længere er omfattet af dansk beskatning,

anses aktiverne for afhændet på overførselstidspunktet. Aktiverne anses for afhændet til handels-

værdien på overførselstidspunktet.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktiver, der er omfattet af aktieavancebeskatningslo-

vens § 38 eller kursgevinstlovens § 37.”

§ 65, stk. 8, 2. pkt.,

stk. 10, 1. pkt.,

ændres ”aktieavancebeskatningslovens § 19” til: ”sel-

skabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19”.

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 2014/86/EU af 8. juli 2014 om ændring af direktiv

2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, EU-Tidende

2014, nr. L 219, side 40, som berigtiget i EU-Tidende 2014, nr. L 224, side 9.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 65 C, stk. 1, 1. pkt.,

og to steder i

stk. 2,

samt i

§ 65 D, stk. 1,1, pkt.,

stk. 3, 1. pkt.,

ændres

”25 pct.” til: ”22 pct.”

Efter § 73 A indsættes:

”§

73 B.

Personer, der er skattemæssigt hjemmehørende i et land, der er medlem af EU/EØS, her-

under efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan vælge henstand med betaling af den skat, der

beregnes efter § 10, når skatten vedrører aktiver, der overføres til eller befinder sig i et land, der er

medlem af EU/EØS.

Stk. 2.

Henstand efter stk. 1 er betinget af, at personen rettidigt indgiver selvangivelse til told- og

skatteforvaltningen for det indkomstår, hvori aktivet udgår af dansk beskatning. Valg af henstand

skal meddeles sammen med selvangivelsen. Gives der udsættelse med indgivelse af selvangivelsen

efter skattekontrollovens § 4, stk. 4, skal selvangivelse og meddelelse om henstand være indgivet

inden denne frist.

Stk. 3.

Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af fristen for indgivelse af selvan-

givelse og meddelelse, jf. stk. 2.

§ 73 C.

Ved henstand efter § 73 B etableres der en henstandssaldo. Henstandssaldoen udgøres af

den beregnede skat for de aktiver, der er udgået af dansk beskatning i indkomståret.

Stk. 2.

Henstandsbeløbet skal afdrages i takt med, at der af de aktiver, som henstandssaldoen vedrø-

rer, oppebæres indtægt, herunder realiserede gevinster ved en afståelse m.v., som skulle have været

medregnet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis aktivet fortsat havde været omfattet

af dansk beskatning. Overførsler, der ville have været omfattet af § 73 B, stk. 1, hvis der var tale om

en overførsel fra Danmark, medfører ikke, at aktiverne anses for afstået. Afdrag efter 1. pkt. opgø-

res som skatteværdien af den opgjorte indtægt beregnet efter reglerne for begrænset skattepligtige

med fast driftssted i Danmark. Der skal dog pr. indkomstår mindst betales et afdrag opgjort som 1/7

af det henstandsbeløb, der udgjorde saldoen ved henstandssaldoens etablering. Henstandssaldoen

nedskrives med afdragsbeløbet, når det er betalt, idet saldoen dog ikke kan afdrages til et mindre

beløb end 0 kr. Ved afståelse af et eller flere identiske aktiver, hvoraf ikke alle er omfattet af hen-

standsordningen, anses de aktiver, som er omfattet af henstandsordningen, for afstået først.

Stk. 3.

Bliver et aktiv, der er omfattet af en henstand efter § 73 B, på ny omfattet af dansk beskat-

ning, og er der på dette tidspunkt fortsat en henstandssaldo, eller er alle de aktiver, som en hen-

standssaldo vedrører, afstået, og henstår der herefter fortsat en saldo, skal det resterende henstands-

beløb afdrages efter reglerne i stk. 2, idet stk. 4-8 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Bliver en person, der har fået henstand efter § 73 B, efterfølgende skattemæssigt hjemmehø-

rende i et land, der ikke er medlem af EU/EØS, herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst,

sidestilles dette med en afståelse til handelsværdien af de aktiver, der er omfattet af henstanden efter

§ 73 B, forudsat at aktiverne ikke befinder sig eller kommer til at befinde sig i et land, der er med-

lem af EU/EØS. Bliver aktiver, der er omfattet af henstanden efter § 73 B, overført til et land, der

ikke er medlem af EU/EØS, sidestilles dette med en afståelse til handelsværdien på overførselstids-

punktet.

Stk. 5.

Ved personens død forfalder det resterende beløb på henstandssaldoen til betaling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stk. 6.

Personen skal indgive selvangivelse for hvert år, hvor der er en positiv henstandssaldo. Sam-

tidig med indsendelse af denne selvangivelse skal der gives oplysninger om, i hvilket land personen

er skattemæssigt hjemmehørende ultimo indkomståret og i hvilket land de aktiver, der er omfattet af

en henstand efter § 73 B, befinder sig ultimo indkomståret. Selvangivelsesfristen er den i skattekon-

trollovens § 4, stk. 1, jf. stk. 4, angivne frist, idet skattekontrollovens § 4, stk. 3, finder tilsvarende

anvendelse. Indgives selvangivelsen ikke rettidigt, bortfalder henstanden, og det beløb, der står på

henstandssaldoen, forfalder til betaling. Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af

fristen for indgivelse af selvangivelse.

Stk. 7.

Fristen for betaling af beløb omfattet af stk. 2 og 5 er den 1. september i kalenderåret efter

overførselsåret henholdsvis dødsåret eller ved forskudt indkomstår den 1. september i kalenderåret,

som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Betaling senest den 20. i den måned, hvori beløbet

efter 1. pkt. forfalder til betaling, anses for rettidig. Betales beløbet ikke rettidigt, finder § 63, 1.

pkt., anvendelse.

Stk. 8.

Henstandsbeløbet forrentes med en rentesats på 1 procentpoint over Nationalbankens diskon-

to, dog mindst med 3 pct. p.a. Fristen for betaling af renten er den 1. september i kalenderåret efter

overførselsåret henholdsvis dødsåret eller ved forskudt indkomstår den 1. september i kalenderåret,

som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Betaling senest den 20. i den måned, hvori beløbet

efter 1. pkt. forfalder til betaling, anses for rettidig. Betales beløbet ikke rettidigt, finder § 63, 1.

pkt., anvendelse.”

§ 73 E, stk. 1,

udgår ”skatter beregnet efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B eller af-

skrivningslovens § 40 D samt”.

§ 73, stk. 4, 1. pkt.,

ophæves.

§2

I kursgevinstloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 18. september 2013, som ændret ved § 20 i lov

nr. 268 af 25. marts 2014, foretages følgende ændringer:

§ 25, stk. 2,

affattes således:

”Stk. 2.

Skattepligtige omfattet af § 12 kan vælge at anvende lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, ved

opgørelsen af gevinst og tab på obligationer optaget til handel på et reguleret marked og på gevinst

og tab som følge af valutakursændringer på fordringer og gæld i fremmed valuta. Valget træffes

samlet for henholdsvis obligationer optaget til handel på et reguleret marked og valutakursændrin-

ger på fordringer og gæld i fremmed valuta. Ved anvendelse af lagerprincippet, jf. 1. pkt., opgøres

gevinst og tab på obligationer optaget til handel på et reguleret marked på grundlag af valutakurser-

ne på tidspunktet for obligationens erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne. Når la-

gerprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmetode kun ændres efter tilladelse fra told- og skatte-

forvaltningen.”

§ 25, stk. 4,

affattes således:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”Stk. 4.

Skattepligtige omfattet af § 2 kan vælge at anvende lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, ved op-

gørelsen af gevinst og tab på følgende fordringer og gæld:

1) Fordringer, der ikke er omfattet af stk. 3, 1. pkt., stk. 5 eller stk. 7-10,

2) gæld optaget til handel på et reguleret marked og

3) gevinst og tab på fordringer og gæld som følge af valutakursændringer.

Valg af lagerprincippet, jf. 1. pkt., nr. 1-3, træffes samlet for henholdsvis fordringer omfattet af § 4,

fordringer, der er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt

tjenesteydelser, øvrige fordringer, gæld optaget til handel på et reguleret marked, og valutakursæn-

dringer på fordringer og gæld i fremmed valuta. Ved anvendelse af lagerprincippet, jf. 1. pkt., nr. 1

og 2, opgøres gevinst og tab på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervel-

se henholdsvis gældens påtagelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne. Når lagerprincippet er

valgt, kan denne opgørelsesmetode kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.”

§ 38 A, stk. 2, 3. pkt.,

udgår ”, idet tab dog højst kan opgøres til forskellen mellem fordringens

værdi på fraflytningstidspunktet og afståelses- eller indfrielsessummen m.v”.

§ 38 A, stk. 3,

indsættes som

5.-8. pkt.:

“Hvis opgørelsen efter stk. 2 i stedet ville have resulteret i et tab, hvis opgørelsen var foretaget på

grundlag af fordringens værdi på fraflytningstidspunktet og afståelsessummen, nedskrives hen-

standssaldoen yderligere med et beløb svarende til den negative værdi af det således opgjorte tab

beregnet efter reglerne i personskattelovens § 8 a. I det omfang personen efter udenlandske regler,

som personen er omfattet af, har fradrag for det efter 5. pkt. opgjorte tab, beregnes en negativ skat-

teværdi heraf. Et beløb svarende til den beregnede negative skatteværdi forfalder til betaling. Der

skal dog højst betales et beløb, der svarer til den negative skatteværdi af det opgjorte tab, beregnet

på grundlag af reglerne i personskattelovens § 8 a.”

§ 38 A, stk. 4, 1. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

”Det efter stk. 2 opgjorte tab nedsættes med et beløb svarende til forskellen mellem anskaffelses-

summen og værdien på fraflytningstidspunktet, hvis der på fraflytningstidspunktet blev opgjort et

tab på den pågældende fordring, idet tabet dog ikke kan nedsættes til mindre end 0 kr. Det efter

stk. 2 opgjorte tab forhøjes med et beløb svarende til forskellen mellem fordringens værdi på fra-

flytningstidspunktet og anskaffelsessummen, hvis der på fraflytningstidspunktet blev opgjort en

gevinst på den pågældende fordring. På grundlag af reglerne i personskattelovens § 8 a beregnes der

en negativ skatteværdi af det opgjorte tab som reguleret efter 1. eller 2. pkt.”

§ 38 A, stk. 9, 1. pkt.,

ændres ”1. oktober” til: ”1. september”.

§3

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1082 af 14. november 2012, som ændret bl.a. ved

lov nr. 1381 af 28. december 2011, § 17 i lov nr. 600 af 12. juni 2012, § 2 i lov nr. 1347 af 3. de-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

cember 2012, lov nr. 17 af 26. februar og senest ved § 2 i lov nr. 528 af 28. maj 2014, foretages

følgende ændringer:

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

”1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19.

oktober 2009 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af

aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater og ved flytning af

et SE's eller SCE's vedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater, EU-Tidende 2009, nr. L 310,

side 34, med senere ændringer. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv

2011/96/EU af 30. november 2011 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber

fra forskellige medlemsstater, EU-Tidende 2011, nr. L 345, side 8 med senere ændringer. Loven

indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles

ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige

medlemsstater, EU-Tidende 2003, nr. L 157, side 49, med senere ændringer.”

§ 2, stk. 3, 8.

11. pkt.,

ændres ”25 pct.” til: ”22 pct.”

§ 3, stk. 1, nr. 4, 2. pkt.,

ændres ”eller lufthavn” til: ”, en lufthavn eller et gas- eller fjernvarme-

værk”.

§ 11 B, stk. 1, 3.-5. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

”Der sker dog ikke fradragsbeskæring, i det omfang nettofinansieringsudgifterne består af netto-

kurstab på fordringer, som overstiger indkomstårets nettorenteindtægter, jf. stk. 4. Uanset 3. pkt.

sker der fradragsbeskæring af kurstab på fordringer, i det omfang kurstabet skyldes, at anskaffelses-

summen er højere end den aftalte indfrielsessum. Nettokurstab, der ikke beskæres efter 3. pkt.,

fremføres til modregning i skattepligtige nettogevinster på fordringer og nettorenteindtægter ved

efterfølgende indkomstårs opgørelse af nettofinansieringsudgifterne. Opgørelserne efter 3.-5. pkt.

udfærdiges samlet for sambeskattede selskaber, jf. stk. 8.”

§ 13, stk. 1, nr. 2, 3. pkt.,

affattes således:

”Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytter, i det omfang det udbyttegivende selskab har fradrag

for udlodningen.”

§ 26, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

”Adgangen til at vælge henstand gælder dog ikke i det omfang, den beregnede skat vedrører aktiver

og passiver, hvor gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet.”

§ 27, stk. 4, 1. pkt.,

ændres ”et selskab m.v.” til: ”et selskab eller en forening m.v.”

§ 27, stk. 6, 3. pkt.,

stk. 7, 4. pkt.,

ændres ”opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4

procentpoint” til: ”opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, ”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§4

I virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.1114 af 18. september 2013, som ændretved § 9

i lov nr. 792 af 28. juni 2013 og § 1 i lov nr. 992 af 16. september 2014, foretages følgende ændrin-

ger:

Overskriften til

kapitel 6

affattes således:

”Kapitel 6

Henstand ved ophør af skattepligt”.

kapitel 6

indsættes:

”§ 17.

Personer, der er skattemæssigt hjemmehørende i et land, der er medlem af EU/EØS, herun-

der efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan vælge henstand med betaling af den

skat, der efter § 15 c beregnes af indeståendet på konto for opsparet overskud med tillæg af den

hertil svarende virksomhedsskat, når virksomheden efter den indtrådte beskatning videreføres i et

land, der er medlem af EU/EØS.

Stk. 2.

Henstand efter stk. 1 er betinget af, at personen rettidigt indgiver selvangivelse til told- og

skatteforvaltningen for det indkomstår, hvori der indtræder beskatning af indeståendet på konto for

opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat. Valg af henstand skal medde-

les sammen med selvangivelsen. Gives der udsættelse med selvangivelsen efter skattekontrollovens

§ 4, stk. 4, skal selvangivelse og meddelelse om valg af henstand være indgivet inden denne frist.

Stk. 3.

Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af fristen for indgivelse af selvan-

givelse og meddelelse, jf. stk. 2.

§ 18.

Ved henstand efter § 17 etableres en henstandssaldo. Henstandsbeløbet udgøres af den bereg-

nede skat af indeståendet på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksom-

hedsskat.

Stk. 2.

Henstandsbeløbet skal afdrages i takt med de faktiske hævninger fra virksomheden, idet de

faktiske hævninger og skatteværdien heraf opgøres efter reglerne for begrænset skattepligtige med

fast driftssted i Danmark, der anvender virksomhedsskatteordningen. Der skal dog pr. indkomstår

mindst betales et afdrag på 1/7 af det henstandsbeløb, der udgjorde saldoen ved henstandssaldoens

etablering. Henstandssaldoen nedskrives med afdragsbeløbet, når det er betalt, idet saldoen dog ikke

kan afdrages til et mindre beløb end 0 kr.

Stk. 3.

Bliver en person, der har fået henstand efter § 17, efterfølgende skattemæssigt hjemmehø-

rende i et land, der ikke er medlem af EU/EØS, herunder efter en eventuel dobbeltbeskatningsover-

enskomst, forfalder det resterende beløb på henstandssaldoen til betaling. Endvidere forfalder det

resterende beløb på henstandssaldoen til betaling ved personens død. Overføres virksomheden til et

land, der ikke er medlem af EU/EØS, eller ophører virksomheden, forfalder det resterende beløb på

henstandssaldoen ligeledes til betaling.

Stk. 4.

Personen skal indgive en selvangivelse for hvert år, der er en positiv henstandssaldo. Samti-

dig med indsendelse af denne selvangivelse skal der gives oplysninger om, i hvilket land eller lande

virksomheden drives ultimo indkomståret, og i hvilket land personen er skattemæssigt hjemmehø-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rende ultimo indkomståret. Selvangivelsesfristen er den i skattekontrollovens § 4, stk. 1, jf. stk. 4,

angivne frist, idet skattekontrollovens § 4, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Indgives selvangi-

velse ikke rettidigt, bortfalder henstanden, og det beløb, der står på henstandssaldoen, forfalder til

betaling. Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af fristen for indgivelse af selv-

angivelse.

Stk. 5.

Fristen for betaling af beløb omfattet af stk. 2 og 4 er den 1. september i kalenderåret efter

overførselsåret eller ved forskudt indkomstår den 1. september i kalenderåret, som det forskudte

indkomstår træder i stedet for. Betaling senest den 20. i den måned, hvori beløbet efter 1. pkt. for-

falder til betaling, anses for rettidig. Betales beløbet ikke rettidigt, finder kildeskattelovens § 63, 1.

pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 6.

Henstandsbeløbet forrentes med en rentesats på 1 procentpoint over Nationalbankens diskon-

to, dog mindst med 3 pct. p.a. Fristen for betaling af renten er den 1. september i kalenderåret efter

overførselsåret eller ved forskudt indkomstår den 1. september i kalenderåret, som det forskudte

indkomstår træder i stedet for. Betaling senest den 20. i den måned, hvori beløbet efter 1. pkt. for-

falder til betaling, anses for rettidig. Betales beløbet ikke rettidigt, finder kildeskattelovens § 63, 1.

pkt., tilsvarende anvendelse.”

§5

I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 11. oktober 2007, som ændret bl.a. ved § 1 i

lov nr. 335 af 7. maj 2008 og senest ved § 20 i lov nr. 1604 af 26. december 2013, foretages følgen-

de ændringer:

§ 40 C, stk. 2-5,

ophæves.

§ 44, stk. 1,

affattes således:

”Reglerne i denne bestemmelse gælder for anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver, når udgif-

ten helt eller delvis er betalt ved et eller flere af følgende tilskud m.v.:

1) Projekt- og saneringsstøtte, der er ydet af Medienævnet til trykte nyhedsmedier og til skrevne

internetbaserede nyhedsmedier.

2) Tilskud, der er ydet efter hav- og fiskerifondsloven. Det gælder dog ikke tilskud, der er ydet efter

lovens bestemmelser om støtte til fiskerfartøjers endelige ophør i dansk erhvervsfiskeri.

3) Tilskud, der er ydet efter fiskeriudviklingsloven. Det gælder dog ikke tilskud, der er ydet efter

lovens bestemmelser om støtte til fiskerfartøjers endelige ophør i dansk erhvervsfiskeri.

4) Tilskud, der er ydet efter lov om statstilskud til energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder.

5) Tilskud fra EU’s strukturfonde under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse og

under målet om europæisk territorialt samarbejde samt tilhørende national medfinansiering.

6) Tilskud, der er ydet efter landdistriktsfondsloven.

7) Tilskud, der er ydet efter landdistriktsloven.

8) Tilskud, der er ydet til forbedring af forarbejdningen og afsætningen af jordbrugs- og skovbrugs-

produkter (strukturprojekter) efter lov om visse landdistriktsrelaterede tilskudsordninger m.v.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9) Tilskud, der er ydet til fremme af tilpasningen og udviklingen af landdistrikterne (artikel 33-

ordningen) efter lov om visse landdistriktsrelaterede tilskudsordninger m.v.”

§6

I aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1298 af 31. oktober 2013, som ændret se-

nest ved § 5 i lov nr. 204 af 26. marts 2014 og § 1 i lov nr. 528 af 28. maj 2014, foretages følgende

ændringer:

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

”1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19.

oktober 2009 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af

aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater og ved flytning af

et SE's eller SCE's vedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater, EU-Tidende 2009, nr. L 310,

side 34, med senere ændringer.”

§ 39 A, stk. 5, 1. pkt.,

ændres ”afståelse af aktier til det udstedende selskab” til: ”erhvervelse af

afståelsessummer for aktier”.

§ 39 A, stk. 12, 1. pkt.,

ændres ”1. oktober” til: ”1. september”.

§7

I dødsboskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 33 af 2. april 2012, foretages følgende ændringer:

§ 51,

§ 65

udgår ” og i tilfælde, hvor der efter kildeskattelovens § 73 E er ydet henstand med

betaling af skatter efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B,” og der indsættes efter ”aktie-

avancebeskatningslovens § 38,”: ”og”.

§8

I ejendomsavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1200 af 30. september 2013, foretages

følgende ændringer:

§ 4, stk. 5,

indsættes som

2. pkt.:

”En mælkekvote som nævnt i 1. pkt., der er udløbet, anses for afstået på tidspunktet for kvotens

udløb med en afståelsessum på nul.”

§ 5, stk. 4, nr. 5,

udgår ”og”.

§ 5, stk. 4, nr. 6,

ændres ”§ 40 C.” til: ”§ 40 C, og”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 5, stk. 4,

indsættes som

nr. 7:

”værdien nul for en udløbet mælkekvote, der ikke er omfattet af afskrivningslovens § 40 C, idet

vederlag for en sådan kvote anses for modtaget på tidspunktet for kvotens udløb med et beløb på

nul.”

§ 6 B

ophæves.

§ 6 C, 2. pkt.,

ændres ”§§ 6 A og 6 B” til: ”§ 6 A”.

§9

I fusionsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 14. november 2012, som ændret senest ved §

1 i lov nr. 274 af 26. marts 2014, foretages følgende ændring:

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

”1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19.

oktober 2009 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af

aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater og ved flytning af

et SE's eller SCE's vedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater, EU-Tidende 2009, nr. L 310,

side 34, med senere ændringer.”

§ 10

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 405 af 22. april 2013, som ændret senest ved § 2 i lov nr.

748 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

”1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19.

oktober 2009 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af

aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater og ved flytning af

et SE's eller SCE's vedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater, EU-Tidende 2009, nr. L 310,

side 34, med senere ændringer.”

§ 7 F, stk. 1, nr. 9,

udgår:”, og”.

§ 7 F, stk. 1, nr. 10,

affattes således:

”10) tilskud, som ydes for at sikre realisering af dokumenterbare energibesparelser, jf. § 22, stk. 1,

nr. 7, i lov om elforsyning, § 14, stk. 1, nr. 4, i lov om naturgasforsyning og § 28 b, stk. 1, i lov om

varmeforsyning, og”.

§ 7 Y, stk. 2,

affattes således:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”Stk. 2.

En forpagter, som har indgået forpagtningsaftale inden den 1. januar 2006, kan uden skat-

temæssige konsekvenser for parterne vederlagsfrit overdrage betalingsrettigheder, jf. afskrivnings-

lovens § 40 C. 1. pkt. finder anvendelse ved overdragelser fra forpagter til bortforpagter samt ved

videreforpagtning ved overdragelser fra sekundær forpagter til primær forpagter. Det er ikke en

betingelse, at de betalingsrettigheder, der overdrages, er dem, som oprindeligt blev tildelt forpagte-

ren. 1. pkt. finder dog kun anvendelse ved overdragelse af betalingsrettigheder, hvis værdi på tids-

punktet for førstegangstildelingen højst svarer til værdien af de betalingsrettigheder, som forpagte-

ren oprindelig fik tildelt ved førstegangstildelingen på grundlag af den oprindelige forpagtningsafta-

le. Ved en betalingsrettigheds værdi forstås basisværdi inklusive eventuelle tillæg.”

§ 16 B, stk. 4,

affattes således:

”Stk. 4.

Stk. 1 omfatter ikke tegningsretter, der er omfattet af § 28.”

§ 33

indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

”Stk.

Hvis en person efter kildeskattelovens § 10, stk. 1, ved indkomstopgørelsen skal medregne

fortjeneste på aktiver og passiver, nedsættes den danske skat efter stk. 1 og 2 eller efter reglerne i

dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den skat, som den pågældende stat, Grønland eller Færøer-

ne kunne have pålignet overskud eller kapitalvinding i et fast driftssted eller en fast ejendom, så-

fremt det faste driftssted eller den faste ejendom var afstået på samme tidspunkt.”

Stk. 5-8 bliver herefter stk. 6-9.

§ 11

I lov nr. 170 af 26. februar 2014 om ændring af selskabsskatteloven (Henstand med exitskat ved

selskabers overførsel af aktiver og passiver til et andet EU-/EØS-land) foretages følgende ændring:

§ 2, stk. 2, 7. pkt.,

ændres ”opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint” til:

”opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2,”.

§ 12

I lov nr. 528 af 28. maj 2014 om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og

skattekontrolloven (Selskaber m.v.s registrering af fremførselsberettigede underskud, oplysnings-

pligt om erhvervelse af visse aktier og investeringsbeviser m.v., selvangivelse af kildeartsbegrænse-

de tab m.v.) foretages følgende ændring:

§ 4, stk. 2,

affattes således:

”Stk. 2.

§ 1, nr. 1, har virkning for tab, der opstår den 1. januar 2015 eller senere. For aktier og in-

vesteringsbeviser m.v., der er erhvervet inden lovens ikrafttræden, anses betingelsen i aktieavance-

beskatningslovens §§ 19 A og 22, stk. 1, 3. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og 2, for op-

fyldt, såfremt det tabsgivende investeringsbevis indgår i oplysninger om beholdningen af investe-

ringsbeviser pr. 31. december 2014, der er indberettet efter skattekontrollovens §§ 10 B, 10 E, 11 B

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eller 11 H. For aktier og investeringsbeviser m.v., der er erhvervet inden lovens ikrafttræden, og

som ikke omfattes af indberetningen efter 2. pkt., anses betingelsen i aktieavancebeskatningslovens

§§ 19 A og 22, stk. 1, 3. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og 2, for opfyldt, såfremt den

skattepligtige har oplyst told- og skatteforvaltningen om erhvervelsen inden udløbet af selvangivel-

sesfristen for indkomståret 2015.”

§ 13

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. marts 2015.

Stk. 2.

§ 1, nr. 4, og § 3, nr. 2, har virkning for royalty og renter, der udbetales eller godskrives

den 1. marts 2015 eller senere.

Stk. 3.

§ 1, nr. 5, og § 4, nr. 2, har virkning fra og med indkomståret 2014.

Stk. 4.

§ 2, nr. 1 og 2, har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. marts 2015 eller sene-

re, jf. dog stk. 5-8.

Stk. 5.

For personer og dødsboer, som efter den hidtidige affattelse af kursgevinstlovens § 25,

stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 18. september 2013, har valgt at anvende lagerprincippet

ved opgørelse af gevinst og tab på obligationer optaget til handel på et reguleret marked, men hvor

der efter den ændrede affattelse af kursgevinstlovens § 25, stk. 2, jf. denne lovs § 2, nr. 1, ikke er

adgang til at vælge lagerprincippet, bevares det trufne valg for de obligationer, som personen eller

dødsboet har erhvervet inden den 1. marts 2015.

Stk. 6.

For selskaber m.v., som efter den hidtidige affattelse af kursgevinstlovens § 25, stk. 4, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1113 af 18. september 2013, har valgt at anvende lagerprincippet ved opgø-

relse af gevinst og tab på fordringer omfattet af kursgevinstlovens § 4, kan selskabet m.v. i stedet

for denne opgørelsesmetode vælge at anvende lagerprincippet på gevinst og tab, der følger af valu-

takursændringer, på sådanne fordringer i fremmed valuta, fra indkomståret 2010, hvis der inden

udløbet af selvangivelsesfristen for det første indkomstår, som lovændringen har virkning for, jf.

stk. 4, er givet told- og skatteforvaltningen meddelelse herom. Kursgevinstlovens § 41, stk. 10, fin-

der tilsvarende anvendelse. Vælges lagerprincippet, jf. 1. pkt., gælder dette valg samlet for fordrin-

ger omfattet af kursgevinstlovens § 4, som er erhvervet inden den 1. marts 2015. Valget medfører

ikke, at denne opgørelsesmetode skal anses for valgt for alle valutakursændringer på fordringer og

gæld efter kursgevinstlovens § 25, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2.

Stk. 7.

For selskaber m.v., som efter den hidtidige affattelse af kursgevinstlovens § 25, stk. 4, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1113 af 18. september 2013, har valgt at anvende lagerprincippet ved opgø-

relse af gevinst og tab på gæld i fremmed valuta, der ikke er optaget til handel på et reguleret mar-

ked, bevares det trufne valg for den gæld, som selskabet har påtaget sig inden 1. marts 2015.

Stk. 8.

For selskaber m.v., som efter den hidtidige affattelse af kursgevinstlovens § 25, stk. 4, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1113 af 18. september 2013, har valgt at anvende lagerprincippet ved opgø-

relsen af gevinst og tab på vederlagsfordringer eller gæld, der er optaget til handel på et reguleret

marked, men hvor der efter den ændrede affattelse af kursgevinstlovens § 25, stk. 4, jf. denne lovs §

2, nr. 2, ikke er adgang til at dette valg, bevares det trufne valg for de fordringer og den gæld, som

selskabet m.v. har erhvervet henholdsvis påtaget sig inden 1. marts 2015.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stk. 9.

§ 3, nr. 4, har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. marts 2015 eller senere.

Selskaber kan dog vælge at anvende selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 3.-6. pkt., som indsat ved

denne lovs § 3, nr. 4, for indkomstår, der er påbegyndt i perioden 1. januar 2013 til 28. februar

2015. Sambeskattede selskaber skal ved anvendelsen af 2. pkt. træffe samme valg.

Stk. 10.

§ 3, nr. 5, har virkning for udbytteudlodninger, der udloddes den 1. marts 2015 eller se-

nere.

Stk. 11.

En tidligere forpagter, der ejer betalingsrettigheder, som efter forpagtningsforholdets

ophør kunne være overdraget til den tidligere bortforpagter uden skattemæssige konsekvenser, hvis

reglerne i ligningslovens § 7 Y, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 10, nr. 4, havde været gælden-

de, kan med virkning fra og med den 1. marts 2015 overdrage de resterende betalingsrettigheder til

den tidligere bortforpagter uden skattemæssige konsekvenser, hvis det sker vederlagsfrit og inden

for rammerne af loftet i ligningslovens § 7 Y, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 10, nr. 4. Det er

en betingelse, at forpagtningsaftalen er indgået inden den 1. januar 2006.

Stk. 12.

Personer, som er skattemæssigt hjemmehørende i et land, der er medlem af EU/EØS,

herunder efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst, og som har fået beregnet skat efter

kildeskattelovens § 8 A, stk. 2, ved en overførsel af aktiver i indkomståret 2009, 2010, 2011, 2012

eller 2013 til et fast driftssted i et land, der er medlem af EU/EØS, kan vælge henstand efter regler-

ne i kildeskattelovens §§ 73 B og 73 C som indsat ved denne lovs § 1, nr. 6. Tilsvarende kan perso-

ner, som er skattemæssigt hjemmehørende i et land, der er medlem af EU/EØS, herunder efter en

eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst, og som har fået beregnet skat efter kildeskattelovens §

10, ved ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1 i indkomståret 2009, 2010, 2011, 2012 eller

2013, og hvor af- og nedskrivningsberettigede aktiver, som Danmark efter fraflytningen ikke længe-

re har beskatningsretten til, er placeret i et land, der er medlem af EU/EØS, vælge henstand efter

reglerne i kildeskattelovens §§ 73 B og 73 C som indsat ved denne lovs § 1, nr. 5. Henstand efter 1.

og 2. pkt. kan dog kun opnås i det omfang, personen fortsat ejer de aktiver, som udløste den skatte-

betaling, der ønskes henstand med, og kun i det omfang de pågældende aktiver ikke senere må an-

ses for afstået, hvis reglerne i kildeskattelovens § 73 C, stk. 4, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 5,

havde været gældende. Henstand efter 1. og 2. pkt. omfatter den beregnede skat ved overførslen

m.v. nedsat med de afdrag, der skulle have været betalt efter reglerne i kildeskattelovens § 73 B,

som indsat ved denne lovs § 1, nr. 5, hvis personen havde været omfattet af reglerne i kildeskattelo-

vens §§ 73 B og 73 C, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 5, allerede på tidspunktet for overførsel

m.v. Henstanden er betinget af, at personen udarbejder en opgørelse over de afdrag, der skulle have

været betalt efter kildeskattelovens § 73 C, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 5, hvis personen hav-

de været omfattet heraf allerede fra overførselstidspunktet m.v. Opgørelse og meddelelse om hen-

stand skal indgives til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni 2015. Ved valg af henstand

tilbagebetales den del af den eventuelt betalte skat, der udgør forskellen mellem den eventuelt betal-

te skat og henstandssaldoen som opgjort efter § 1, nr. 5, idet tilbagebetalingen skal ske senest den 1.

september 2015. Der tilkommer personen en rente svarende til renten efter kildeskattelovens § 63,

1. pkt., opgjort pr. påbegyndt måned fra den 1. september 2015 at regne, hvis tilbagebetalingen sker

efter denne dato.

Stk. 13.

Personer, som er skattemæssigt hjemmehørende i et land, der er medlem af EU/EØS,

herunder efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst, og som har fået beregnet skat efter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

virksomhedsskattelovens § 15 c, i indkomståret 2009, 2010, 2011, 2012 eller 2013 af indeståendet

på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat, kan, når den

pågældende virksomhed videreføres i et land, der er medlem af EU/EØS, vælge henstand efter reg-

lerne i virksomhedsskattelovens §§ 17 og 18 som indsat ved denne lovs § 4, nr. 2. Henstand kan

dog kun opnås i det omfang, personen fortsat driver den virksomhed, som udløste den skattebeta-

ling, der ønskes henstand med, og kun i det omfang den pågældende virksomhed ikke må anses for

ophørt, hvis reglerne i virksomhedsskattelovens § 18, stk. 3, som indsat ved denne lovs § 4, nr. 2,

havde været gældende. Henstand efter 1. pkt. omfatter den beregnede skat ved ophøret nedsat med

de afdrag, der skulle have været betalt efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 18, som indsat

ved denne lovs § 4, nr. 2, hvis personen havde været omfattet af reglerne i virksomhedsskattelovens

§§ 17 og 18, som indsat ved denne lovs § 4, nr. 2, allerede på ophørstidspunktet. Henstanden er

betinget af, at personen udarbejder en opgørelse over de afdrag, der skulle have været betalt efter

virksomhedsskattelovens § 18, som indsat ved denne lovs § 4, nr. 2, hvis personen havde været om-

fattet heraf allerede fra ophørstidspunktet. Opgørelse og meddelelse om henstand skal indgives til

told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni 2015. Ved valg af henstand tilbagebetales den del af

den eventuelt betalte skat, der udgør forskellen mellem den eventuelt betalte skat og henstandssal-

doen som opgjort efter 3. pkt., idet tilbagebetalingen skal ske senest den 1. september 2015. Der

tilkommer personen en rente svarende til renten efter kildeskattelovens § 63, 1. pkt., opgjort pr. på-

begyndt måned fra den 1. september 2015 at regne, hvis tilbagebetalingen sker efter denne dato.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets formål og baggrund

2.1. Fysiske personer og exitskat

2.2. Rentefradragsbegrænsningsreglerne

2.3. Moder-/ datterselskabsdirektivet

2.4. Anvendelse af lagerprincippet på valutakursændringer m.v.

2.5. Fjernvarmeværker og sideordnet aktivitet

2.6. Indeholdelse af kildeskat ved udbetaling og godskrivning af royalty og renter

2.7. Forpagterreglen m.v.

2.8. Straksafskrivning af udgifter dækket af EU-tilskud

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Exitskat og henstand for fysiske personer

3.1.1. Gældende ret

3.1.1.1. Exitbeskatning af erhvervsaktiver m.v.

3.1.1.1.1. Kildeskattelovens § 8 A, stk. 2

3.1.1.1.2. Kildeskattelovens § 10

3.1.1.1.3. Afskrivningslovens § 40 D, stk. 2

3.1.1.1.4. Ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B

3.1.1.1.5. Virksomhedsskattelovens § 15 c

3.1.1.2. Fradrag for efterfølgende tab på fordringer i personers exitskat

3.1.2. Lovforslaget

3.1.2.1. Exitbeskatning af erhvervsaktiver m.v.

3.1.2.2. Fradrag for efterfølgende tab på fordringer i personers exitskat

3.2. Rentefradragsbegrænsningsreglerne og velkonsoliderede koncerner

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Lovforslaget

3.3. Gennemførelse af ændring af moder-/datterselskabsdirektivet

3.3.1. Moder-/datterselskabsdirektivet

3.3.2. Ændringen af moder- /datterselskabsdirektivet

3.3.3. Gældende ret

3.3.4. Lovforslaget

3.4. Lagerbeskatning af valutakursændringer og koncernfordringer m.v.

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Lovforslaget

3.4.2.1. Adgang til at vælge lagerprincippet særskilt for valutakursændringer

3.4.2.2. Fjernelse af asymmetrien ved opgørelsen af gevinst og tab på koncernfordringer m.v.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.5. Fjernvarmeværker og udøvelse af sideordnede aktiviteter

3.5.1. Gældende ret

3.5.2. Lovforslaget

3.6. Ændring af procentsatsen for indeholdelse af kildeskat samt indkomstskat ved udbetaling og

godskrivning af royalty og renter

3.6.1. Gældende ret

3.6.2. Lovforslaget

3.7. Forpagterreglen m.v.

3.7.1. Forpagterreglen

3.7.1.1. Gældende ret

3.7.1.2. Lovforslaget

3.7.2. Mælkekvoter

3.7.2.1. Gældende ret

3.7.2.2. Lovforslaget

3.8. Straksafskrivning af udgifter dækket af EU-tilskud

3.8.1. Gældende ret

3.8.2. Lovforslaget

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

9. Miljømæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Indledning

Lovforslaget indeholder en harmonisering af reglerne for exitbeskatning, og der foreslås bl.a. ad-

gang for fysiske personer til at kunne vælge henstand med betaling af exitskatter på aktiver, der

udgår af dansk beskatning, mod en forrentning af henstandsbeløbet. Endvidere indeholder lov-

forslaget en gennemførelse i dansk ret af ændringen af moder-/datterselskabsdirektivet. Endelig

indeholder lovforslaget en række justeringer, der har relevans for beskatningen af selskaber og er-

hvervsdrivende.

Lovforslaget indeholder følgende elementer:

- Reglerne for exitbeskatning af personer, herunder selvstændigt erhvervsdrivende, harmoniseres

med de tilsvarende regler, der gælder for selskaber m.v., herunder den henstandsordning, der

blev indført ved lov nr. 170 af 26. februar 2014. Samtidig harmoniseres reglerne for personers

henstand med exitskat på hhv. aktier og fordring m.v., så adgangen til fradrag for efterfølgende

tab på fordringer udvides.

- Reglerne om rentefradragsbegrænsning justeres, således at en velkonsolideret koncern ikke

fradragsbeskæres, hvis nettofinansieringsudgifterne består af nettokurstab på fordringer, der

overstiger indkomstårets nettorenteindtægter.

- Reglen om skattefrihed for datterselskabsudbytter justeres som følge af en ændring af moder-/

datterselskabsdirektivet, således at dansk beskattede moderselskaber generelt bliver skatteplig-

tige af udbytter fra datterselskaber, i det omfang udbyttebetalingerne er fradragsberettigede i

datterselskabslandet.

- Der foreslås mulighed for at vælge lagerbeskatning af valutakursændringer og at fjerne en

asymmetri i beskatningen af gæld i fremmed valuta, der følger af valgfriheden med hensyn til

opgørelsesprincip på fordrings- og gældssiden.

- Der indføres en adgang for fjernvarmeværker til at kunne udøve sideordnede aktiviteter i skat-

tepligtige datterselskaber, uden at værkerne mister den eksisterende skattefrihed for deres ker-

neaktivitet (produktion af varme).

- Indkomstskatten for renter og royalty nedsættes til 22 pct. som konsekvens af, at selskabsskat-

teprocenten er nedsat til 22 pct. fra 2016. Satsen for indeholdelse af kildeskat ved udbetaling og

godskrivning af royalty og renter nedsættes ligeledes til 22 pct.

- Den såkaldte forpagterregel ændres, således at der tages højde for stigninger og fald i værdien

af tildelte betalingsrettigheder, der giver adgang EU-støtte. Loftet har betydning for, i hvilket

omfang en forpagter uden skattemæssige konsekvenser kan overdrage betalingsrettigheder til

bortforpagteren.

- Ejendomsavancebeskatningsloven foreslås justeret for at tage højde for udfasningen af mælke-

kvoter omfattet af loven.

- Der foreslås en ajourføring af bestemmelsen i afskrivningsloven om straksafskrivning af

driftsmidler, hvor købet er finansieret af visse nærmere opregnede EU-tilskud.

Ud over de nævnte elementer indgår der i lovforslaget en række yderligere ajourføringer og juste-

ringer, der overvejende har karakter af konsekvensændringer. Formålet hermed er at sikre en opda-

teret og korrekt udformning af skattelovgivningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslaget har to overordnede formål. Dels at foretage en række tilpasninger som følge af EU-

retten, dels at sikre en større grad af fleksibilitet i forhold til anvendelsen af en række erhvervsrela-

terede bestemmelser.

2.1. Fysiske personer og exitskat

Selvstændigt erhvervsdrivende, der bliver exitbeskattet af aktiver som følge af, at disse ikke længe-

re omfattes af en dansk beskatningsret, skal efter gældende regler betale den opgjorte exitskat uden

mulighed for udskudt betaling.

Ved EU-Domstolens dom af 18. juli 2013 (C-261/11 Kommissionen mod Danmark) vedrørende de

danske regler om exitbeskatning af selskaber m.v. ved overførsel af aktiver (og passiver) til anven-

delse i lande, der er medlem af EU/EØS, fastslog Domstolen, at de danske regler om exitbeskatning

af selskaber m.v. ikke kunne anses for at være i overensstemmelse med reglerne om den frie etable-

ringsret, idet en opgjort exitskat blev krævet betalt umiddelbart i forbindelse med overførslen. Som

følge af denne dom blev der ved lov nr. 170 af 26. februar 2014 gennemført en ændring af de på-

gældende exitbeskatningsregler, idet der er indført en henstandsordning, der gør det muligt at ud-

skyde betalingen af exitskatten mod forrentning. Henstandsbeløbet afdrages som minimum årligt

med 1/7 af den opgjorte exitskat.

EU-domstolens dom af 18. juli 2013 har også betydning for erhvervsdrivende personer. Det foreslås

derfor, at reglerne for exitbeskatning af fysiske personers erhvervsaktiver m.v. harmoniseres med de

tilsvarende regler, der gælder for selskaber m.v., herunder den henstandsordning, der blev indført

ved lov nr. 170 af 26. februar 2014.

Personers værdipapirbeholdninger bliver efter gældende regler også exitbeskattet, og der er mulig-

hed for henstand med betalingen af den opgjorte exitskab. Der foreslås en justering af reglerne for

exitbeskatning af personers fordringer m.v., således at der i alle tilfælde tages højde for tab, der be-

ror på, at afståelsessummen er lavere end fordringens værdi på fraflytningstidspunktet. Dette sikrer,

at exitskattereglerne for personers beholdninger af hhv. aktier og fordringer m.v. også på dette

punkt er sammenfaldende og i overensstemmelse med EU-reglerne.

2.2. Rentefradragsbegrænsningsreglerne

Reglerne om rentefradragsbegrænsning er rettet mod selskaber og koncerner, der er tyndt kapitalise-

rede (dvs. har relativt stor gæld (og dermed finansieringsudgifter) i forhold til de skattepligtige akti-

ver). Som bestemmelsen er udformet, kan den imidlertid medføre, at velkonsoliderede koncerner

kan få beskåret deres fradrag for renteudgifter, hvis der er et stigende renteniveau med faldende

obligationskurser til følge. Dette er uhensigtsmæssigt og i modstrid med intentionerne bag bestem-

melsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der foreslås derfor en justering af reglerne således, at der som udgangspunkt ikke skal ske fradrags-

beskæring, i det omfang nettofinansieringsudgifterne består af nettokurstab på fordringer, der over-

stiger koncernens samlede nettorenteindtægter. Fradragsbeskæringen opretholdes dog, i det omfang

kurstabet skyldes, at fordringens anskaffelsessum er højere end den aftalte indfrielsessum.

2.3. Moder-/ datterselskabsdirektivet

Moder-/ datterselskabsdirektivet blev indført for at undgå dobbeltbeskatning i forbindelse med ud-

betaling af udbytte mellem moder- og datterselskaber. Direktivet er gennemført i dansk ret i form af

en bestemmelse om skattefrihed for datterselskabsudbytter. Den 8. juli 2014 blev der vedtaget en

ændring af moder-/ datterselskabsdirektivet, som omvendt har til formål at sikre, at anvendelsen af

direktivet ikke utilsigtet kan føre til dobbelt ikke-beskatning som følgende af fradragsberettigede

udlodninger. Med direktivændringen vil der skulle gennemføres en beskatning af datterselskabsud-

bytter, i det omfang der har været fradrag i datterselskabslandet for udlodningen. Direktivændringen

foreslås gennemført ved en justering af bestemmelsen om skattefrihed for datterselskabsudbytter.

2.4. Anvendelse af lagerprincippet på valutakursændringer m.v.

Det foreslås, at der gives adgang til at vælge lagerprincippet isoleret for valutakursændringer på

fordringer og gæld i fremmed valuta. Forslaget skal for det første sikre, at selskaber ikke beskattes

af gevinst på en koncernintern fordring uden at have fradrag for tab på samme fordring. For det an-

det sikres med forslaget, at den skattemæssige opgørelse af gevinst og tab i relation til fordringer og

gæld i fremmed valuta kan ske på en administrativt hensigtsmæssig måde. For det tredje fjerner

forslaget muligheden for skatteudskydelse ved valg af asymmetriske opgørelsesprincipper på for-

drings- og gældssiden.

2.5. Fjernvarmeværker og sideordnet aktivitet

Fjernvarmeværker er omfattet af en betinget skattefritagelse. De bliver således skattepligtige af de-

res samlede indkomst, hvis de bevæger sig uden for deres kerneaktivitet – produktion af varme. For

at understøtte et allerede eksisterende behov for strukturelle tilpasninger i en branche, som består af

mange små og mellemstore virksomheder, der tillige har fået flere administrative opgaver, foreslås

det, at værkerne får mulighed for at udøve sideordnede aktiviteter i skattepligtige datterselskaber,

uden at de mister skattefriheden for indkomst fra deres kerneaktiviteter.

2.6. Ændring af procentsatsen for indeholdelse af kildeskat samt indkomstskat ved udbetaling og

godskrivning af royalty og renter

Der er ved lov nr. 792 af 28. juni 2013 gennemført en gradvis nedsættelse af selskabsskattesatsen,

således at den fra og med indkomståret 2016 er 22 pct. I konsekvens heraf blev procentsatsen for

indeholdelse af kildeskat ved udlodning af udbytte til selskaber nedsat fra 25 pct. til 22 pct. for ud-

bytte, der udloddes den 1. januar 2014 eller senere. Der blev imidlertid ikke samtidig foretaget en

ændring af kildeskattelovens bestemmelser om indeholdelse af kildeskat ved udbetaling og god-

skrivning af royalty og renter, ligesom der ikke samtidig blev foretaget en ændring af selskabsskat-

telovens bestemmelser om indkomstskat for renter, afståelsessummer og royalty.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Da satsen for indeholdelse ved udbetaling og godskrivning af royalty og renter hidtil har været den

samme som ved betaling af udbytte, foreslås det, at satsen for indeholdelse af kildeskat ved udbeta-

ling og godskrivning af royalty og rente tilsvarende nedsættes til 22 pct.

Ligeledes foreslås det, at indkomstskatten for renter, afståelsessummer og royalty nedsættes til 22

pct.

2.7. Forpagterreglen m.v.

Med det formål at fremme udviklingen af landbrugssektoren er der indført et system med betalings-

rettigheder. Det er en forudsætning for at kunne få udbetalt støtte efter enkeltbetalingsordningen

(EU-landbrugsstøtteordning), at man råder over betalingsrettigheder. Betalingsrettigheder tildeles

den, der driver jorden. Hvor jorden drives af en forpagter, er betalingsrettigheden tildelt forpagte-

ren. Forpagteren kan beholde betalingsrettigheden ved forpagtningsforholdets ophør, men ofte

overdrages betalingsrettighederne i forbindelse hermed. Dette kan efter forpagterreglen ske uden

skattemæssige konsekvenser inden for et loft, der er baseret på rettighedernes værdier i 2005. Det

gældende loft indebærer, at rammen for skattefri overdragelse over tid er blevet lidt for stram. Det

foreslås derfor at gøre forpagterreglen mere fleksibel ved at inddrage stigninger og fald i værdierne

ved fastsættelsen af loftet.

2.8. Straksafskrivning af udgifter dækket af EU-tilskud

Tilskudsordninger inden for EU vedtages periodevis. Der er indledt en ny periode – EU-

programperioden 2014-2020, som har aktualiseret behovet for en opdatering af bestemmelsen om

straksafskrivning af udgifter finansieret af modtagne tilskud.

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Exitskat og henstand for fysiske personer

3.1.1. Gældende ret

For selvstændigt erhvervsdrivende, der er fuldt skattepligtig til Danmark, kan der blive tale om

exitbeskatning ved ophør af den fulde skattepligt til Danmark, eller hvis personen efter bestemmel-

serne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet. Endvidere kan der

blive tale om exitbeskatning ved ophør af en begrænset skattepligt. Exitbeskatningen fordrer, at

aktiverne udgår af dansk beskatningsret. Reglerne om exitbeskatning af selvstændigt erhvervsdri-

vende fremgår af kildeskattelovens § 8 A, stk. 2, kildeskattelovens § 10, virksomhedsskattelovens §

15 c, afskrivningslovens § 40 D, stk. 2, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B.

Derudover vil personer blive exitbeskattet af værdipapirbeholdninger, der omfattes af skattepligt her

i landet, hvis denne skattepligt ophører af anden grund end den skattepligtiges død, eller hvis perso-

nen efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet.

Reglerne om exitbeskatning af personers værdipapirbeholdninger fremgår af aktieavancebeskat-

ningslovens § 38 og kursgevinstbeskatningslovens § 38. Reglerne gælder kun for personer, der på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tidspunktet for skattepligtens ophør har en beholdning af hhv. aktier eller fordringer m.v. med en

kursværdi på 100.000 kr. eller mere, medmindre der i beholdningen er aktier med en negativ an-

skaffelsessum.

3.1.1.1. Exitbeskatning af erhvervsaktiver m.v.

3.1.1.1.1. Kildeskattelovens § 8 A, stk. 2

Efter kildeskattelovens § 8 A, stk. 2, sidestilles en overførsel til udlandet af varelagre, maskiner,

driftsmidler, inventar m.v. og immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40, stk. 1 og 2,

med et salg. Salgssummen fastættes til handelsværdien på overførselstidspunktet. Bestemmelsen

indebærer således en beskatning af urealiserede kapitalgevinster, herunder genvundne af- og ned-

skrivninger. For at en overførsel kan udløse exitbeskatning, skal der dermed være tale om et skatte-

relevant aktiv. Endvidere er det et krav, at aktivet har været anvendt i skattepligtig virksomhed her i

landet.

Uanset at det ikke fremgår af ordlyden af kildeskattelovens § 8 A, stk. 2, er det efter praksis en klar

forudsætning for, at bestemmelsen finder anvendelse, at de pågældende aktiver ikke længere er om-

fattet af dansk beskatningsret. Dette indebærer for fuldt skattepligtiges vedkommende, at der skal

ske ophør af den fulde skattepligt til Danmark, uden at der samtidigt etableres en begrænset skatte-

pligt her til landet i form af et fast driftssted, hvortil virksomhedens aktiver er knyttet.

For selvstændigt erhvervsdrivende, som er begrænset skattepligtige til Danmark, omfatter bestem-

melsen alle overførsler af aktiver til udlandet. Bestemmelsen omfatter således både den situation,

hvor den begrænsede skattepligt til Danmark ophører samtidig med overførslen, og den situation,

hvor der fortsat er en begrænset skattepligt.

Kravet, om at der skal ske ophør af skattepligten til Danmark, skal ses i lyset af globalindkomst-

princippet i statsskattelovens § 4, der for fuldt skattepligtige personer betyder, at aktiver, der indgår

i en selvstændigt erhvervsdrivendes faste driftssted i udlandet, er omfattet af dansk skattepligt.

Det er et krav for bestemmelsens anvendelse, at det pågældende aktiv har været anvendt i skatte-

pligtig virksomhed. Skattepligtig virksomhed skal i denne forbindelse forstås som erhvervsmæssig

virksomhed, og kravet om anvendelse skal forstås således, at aktivet skal have været allokeret til

den pågældende erhvervsmæssige virksomhed og dermed have indgået i en igangværende virksom-

hed.

Hvad der konstituerer en igangværende virksomhed, og hvornår et aktiv kan anses for at indgå heri,

er en konkret vurdering, hvori der indgår en række momenter. Et af disse momenter er, om der alle-

rede er opnået indtægter, hvilket kan tale for, at der er tale om en igangværende virksomhed.

3.1.1.1.2. Kildeskattelovens § 10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter kildeskattelovens § 10 anses af- og nedskrivningsberettigede aktiver, som Danmark mister

beskatningsretten til som følge af ophør af en selvstændigt erhvervsdrivendes fulde skattepligt her

til landet, for afstået på ophørstidspunktet. De af- og nedskrivningsberettigede aktiver anses for af-

stået til markedsværdien på ophørstidspunktet, dog højst med et beløb svarende til anskaffelses-

summen. At anskaffelsessummen udgør et maksimum for afståelsessummen, medfører, at der efter

bestemmelsen alene sker beskatning af genvundne afskrivninger og ikke af reelle avancer. Oversti-

ger de foretagne afskrivninger værdiforringelsen på aktiverne, beskattes det for meget afskrevne

således ved fraflytningen.

Kravet, om at der skal ske ophør af skattepligten til Danmark, skal ses i lyset af globalindkomst-

princippet i statsskattelovens § 4, der for fuldt skattepligtige personer betyder, at aktiver, der indgår

i en selvstændigt erhvervsdrivendes faste driftssted i udlandet, er omfattet af dansk skattepligt.

Bestemmelsen omfatter f.eks. aktiver, der er omfattet af afskrivningsloven, eller som er afskriv-

ningsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Oparbejdede immaterielle aktiver falder

uden for bestemmelsens anvendelsesområde, da disse i modsætning til erhvervede immaterielle

aktiver ikke er afskrivningsberettigede. Til gengæld er f.eks. en afskrivningsberettiget fast ejendom

beliggende i udlandet omfattet.

Det er efter bestemmelsen et krav, at Danmark ikke fortsat har beskatningsretten til de pågældende

aktiver efter ophøret af den fulde skattepligt. Det betyder, at der ikke sker exitbeskatning af afskriv-

ningsberettigede aktiver som f.eks. driftsmidler og immaterielle aktiver, som er allokeret til et fast

driftssted i Danmark efter ophøret af personens fulde skattepligt til Danmark.

Beskatningen af genvundne af- og nedskrivninger omfatter ikke kun af- og nedskrivningsberettige-

de aktiver, som den selvstændigt erhvervsdrivende medbringer til udlandet i forbindelse med fra-

flytningen, men også aktiver, der allerede befinder sig i udlandet på tidspunktet for fraflytningen til

udlandet.

3.1.1.1.3. Afskrivningslovens § 40 D, stk. 2

Betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer beskattes efter en særlig

saldometode, som findes i afskrivningslovens § 40 C.

Efter afskrivningslovens § 40 D, stk. 2, sker der beskatning af saldoen, hvis en persons skattepligt

til Danmark ophører af anden grund end den skattepligtiges død. Betalingsrettighederne m.v. anses

for afstået til værdien ved skattepligtens ophør. Når en person efter bestemmelserne i en dobbeltbe-

skatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bli-

ver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles dette med ophør af skattepligt.

Personer kan efter reglerne i kildeskattelovens § 73 E få henstand med betaling af skatter efter af-

skrivningslovens § 40 D, stk. 2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.1.1.1.4. Ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, der ikke er erhvervet som led i den skattepligtiges næ-

ringsvej, skal som udgangspunkt medregnes ved indkomstopgørelsen efter reglerne i ejendoms-

avancebeskatningsloven. Fortjeneste ved afståelse af ejendomme omfattet af parcel-, sommer- eller

stuehusreglen er dog skattefri. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, der er erhvervet som led i

den skattepligtiges næringsvej, er skattepligtige efter statsskatteloven.

Efter § 6 A i ejendomsavancebeskatningsloven kan en erhvervsdrivende dog i visse tilfælde ved

anskaffelse af en ny erhvervsejendom i forbindelse med afståelse af en eksisterende erhvervsejen-

dom udskyde beskatningen af fortjenesten ved afståelse af den faste ejendom til en senere afståelse

af den nye erhvervsejendom. Den skattepligtige kan således vælge mellem at lade sig beskatte ved

salget af den afståede ejendom eller at udskyde beskatningen til en senere afståelse af den erhverve-

de ejendom ved, at anskaffelsessummen for den erhvervede ejendom nedsættes med fortjenesten.

Det er bl.a. en betingelse for anvendelse af reglerne om genanbringelse, at den skattepligtige er-

hverver fast ejendom i samme indkomstår, hvori den skattepligtige afstår fast ejendom, eller i det

senest forudgående eller det nærmest efterfølgende indkomstår.

Det er endvidere en betingelse, at den skattepligtige inden for nærmere fastsatte frister begærer reg-

len anvendt.

Den skattepligtige kan genanbringe fortjenesten i en ejendom, som vedkommende selv ejer, men

fortjenesten kan også genanbringes i en ejendom, som ægtefællen ejer. Genanbringelse kan også

ske i en ejendom, som ægtefællerne ejer i sameje.

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 4, kan skatten under visse betingelser genan-

bringes i udenlandske ejendomme. Genanbringelse i fast ejendom i udlandet er betinget af, at ejeren

på nedsættelsestidspunktet er fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, selskabs-

skattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 uden at være hjemmehørende i en fremmed stat,

på Færøerne eller i Grønland i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Derudover er det en betingelse, at ejendommen er beliggende på Færøerne, i Grønland eller i et

land, som er medlem af EU/EØS, og som udveksler oplysninger med de danske skattemyndigheder.

Når en ejer, som har genanbragt en fortjeneste i en udenlandsk ejendom, senere afstår denne ejen-

dom, vil den genanbragte fortjeneste komme til beskatning. Den genanbragte fortjeneste bliver efter

bestemmelsen skattemæssigt behandlet som en gevinst på den tidligere afståede ejendom, hvorfor

Danmark har fuld beskatningsret til den genanbragte fortjeneste, hvis den tidligere afståede ejen-

dom lå i Danmark. Hvis der er tale om en person, som er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens §

1, vil personen derudover være skattepligtig af eventuelle yderligere gevinster, dog med mulighed

for lempelse for udenlandske skatter ved den danske skatteberegning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Når en fysisk person, der har genanbragt fortjeneste i en fast ejendom i udlandet, flytter fra Dan-

mark til udlandet, bliver den genanbragte fortjeneste fraflytterbeskattet efter ejendomsavancebe-

skatningsavancelovens § 6 B, stk. 1. Fraflytterbeskatningen omfatter den genanbragte fortjeneste og

ikke eventuelle andre urealiserede gevinster på den udenlandske ejendom. Hvis der ved ejendom-

mens senere afståelse eller ejerens død konstateres et tab på ejendommen, gives der et nedslag sva-

rende til tabet i den ved fraflytningen beskattede genanbragte fortjeneste.

I tilfælde af, at en person igen bliver hjemmehørende i Danmark, efter at der er sket exitbeskatning

af genanbragte fortjenester i udenlandske ejendomme, bortfalder exitbeskatningen, hvis den erhver-

vede ejendom endnu ikke er afstået.

Der er ikke fraflytterbeskatning efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B for ejendomme, som

ligger i Danmark. Danmark vil altid have beskatningsretten til fortjeneste ved afståelse af danske

ejendomme, uanset hvor ejeren bor.

Den fraflyttede person har mulighed for at vælge henstand efter kildeskattelovens § 73 E med den

opgjorte fraflytterskat af fortjenester genanbragt i udenlandske ejendomme. Henstanden er som ud-

gangspunkt rentefri, og skatten forfalder først til betaling ved en realisation af ejendommen. Hvis

fraflytningen sker til et land, som ikke er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de

nordiske lande om bistand i skattesager eller Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gen-

sidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltnin-

ger, er henstanden betinget af, at der stilles betryggende sikkerhed.

3.1.1.1.5. Virksomhedsskattelovens § 15 c

Skattepligtige fysiske personer, som driver erhvervsmæssig virksomhed, har mulighed for at anven-

de virksomhedsskatteordningen. For at kunne anvende ordningen er det et krav, at de pågældende

erhvervsdrivende er enten fuldt eller begrænset skattepligtige til Danmark.

Virksomhedens skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler. Det

betyder, at den selvstændigt erhvervsdrivende opgør virksomhedens indkomst med inddragelse af

alle skattepligtige indtægter og udgifter vedrørende virksomheden, herunder renter samt kursgevin-

ster og -tab. Fortjeneste og tab i forbindelse med afståelse skal også medregnes ved indkomstopgø-

relsen. Genvundne afskrivninger ved afståelse af en virksomhed eller en del af en virksomhed med-

regnes ved indkomstopgørelsen, hvis den selvstændigt erhvervsdrivende fortsat anvender virksom-

hedsskatteordningen frem til udløbet af indkomståret.

Ordningen medfører, at opsparet overskud beskattes foreløbigt med en procent svarende til sel-

skabsskatteprocenten. Når opsparet overskud hæves, beskattes det som personlig indkomst med

fradrag for den allerede betalte foreløbige skat.

Hvis der sker ophør af den fulde skattepligt til Danmark, eller den selvstændigt erhvervsdrivende

efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, be-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skattes et eventuelt opsparet overskud, som om det var hævet, jf. virksomhedsskattelovens § 15 c,

stk. 1, 1. pkt. Indeståendet på kontoen for opsparet overskud med tillæg af den betalte virksomheds-

skat medregnes til den personlige indkomst i det indkomstår, hvor skattepligten ophører, eller hvor

det skattemæssige hjemsted flyttes.

Der indtræder dog ikke exitbeskatning, i det omfang den selvstændigt erhvervsdrivende samtidig

med ophøret af den fulde skattepligt bliver begrænset skattepligtig til Danmark af et fast driftssted

her i landet, eller hvis den selvstændigt erhvervsdrivende uanset flytning af skattemæssigt hjemsted

fortsat er fuldt skattepligtig med hensyn til virksomhed med fast driftssted i Danmark. Det er i beg-

ge situationer en forudsætning, at den selvstændigt erhvervsdrivende fortsat anvender virksomheds-

skatteordningen.

Ophører den begrænsede skattepligt for en selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksom-

hedsskatteordningen på et fast driftssted i Danmark, skal opsparet overskud ligeledes exitbeskattes.

Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende har anvendt virksomhedsskatteordningen både for virksom-

hed i Danmark og for virksomhed i udlandet, og den selvstændigt erhvervsdrivende i forbindelse

med ophøret af den fulde skattepligt ophører med at være skattepligtig til Danmark af virksomheden

i udlandet, finder virksomhedsskattelovens § 15 a, stk. 1 og 2, anvendelse. Da den udenlandske er-

hvervsmæssige virksomhed ikke længere er skattepligtig til Danmark, kan den ikke indgå i virk-

somhedsskatteordningen. Det betyder, at den selvstændigt erhvervsdrivende skal overføre et beløb

fra indskudskontoen til mellemregningskontoen uden om hæverækkefølgen, jf. virksomhedsskatte-

lovens § 15 a, stk.1. Det overførte beløb skal svare til den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet

af indkomståret forud for ophørsåret, der hører til den udenlandske virksomhed.

Den forholdsmæssige del af kapitalafkastgrundlaget er forholdet mellem aktiverne i den udenland-

ske virksomhed ved udløbet af indkomståret forud for ophøret af skattepligten og samtlige aktiver i

virksomhedsskatteordningen. Finansielle aktiver regnes ikke med. Hvis der er opsparet overskud i

virksomhedsskatteordningen, skal en forholdsmæssig del af dette beskattes i samme indkomstår, jf.

virksomhedsskattelovens § 15 a, stk. 1.

3.1.1.2. Fradrag for efterfølgende tab på fordringer i personers exitskat

Ophører en person med at være skattepligtig til Danmark, anses gevinst og tab på fordringer og

kontrakter i visse tilfælde for realiseret, og der beregnes en exitskat af den samlede nettogevinst på

fordringerne og kontrakterne. Ved beregningen af exitskatten anvendes værdien ved fraflytning i

stedet for afståelsessummen. Personer kan få henstand med betaling af exitskatten. Ved henstand

udarbejdes der en beholdningsoversigt over de fordringer og kontrakter, som personen ejer på fra-

flytningstidspunktet, og som beskattes efter realisationsprincippet.

Exitskatten indgår på en henstandssaldo, der afdrages i takt med, at der sker realisation af de for-

dringer og kontrakter, der indgår på beholdningsoversigten. Der foretages en opgørelse af gevinst

og tab. Opgørelsen foretages pr. afstået eller indfriet m.v. fordring og kontrakt og sker på grundlag

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af fordringens (oprindelige) anskaffelsessum og afståelsessummen. Tab kan dog højst opgøres som

forskellen mellem aktiernes værdi på fraflytningstidspunktet og afståelsessummen. Begrundelsen

for dette er, at personen ellers vil kunne få godskrevet det samme tab to gange. Ved fraflytningen er

der ved beregningen af nettogevinsten taget højde for latente tab i form af forskellen mellem an-

skaffelsessummen og værdien på fraflytningstidspunktet.

Ved afståelse med gevinst skal der betales et afdrag på henstandsbeløbet, i det omfang en teknisk

beregnet dansk skat af gevinsten giver et højere beløb end den skat, der de facto betales i udlandet.

Afstås en fordring eller kontrakt med tab (opgjort på baggrund af ovenstående begrænsning) ned-

skrives henstandssaldoen med en teknisk beregnet dansk skatteværdi af tabet. Har personen fradrag

for tabet efter de udenlandske regler, som personen er omfattet af, skal personen indbetale et beløb

svarende til den negative skatteværdi heraf. Skatteværdien beregnes under anvendelse af de pro-

centsatser og den progressionsgrænse, der gælder for beregningen af skat på aktieindkomst, idet det

er progressionsgrænsen for det år, hvor afståelsen har fundet sted, der finder anvendelse.

3.1.2. Lovforslaget

3.1.2.1. Exitbeskatning af personers erhvervsaktiver m.v.

Det foreslås, at de to regelsæt i kildeskatteloven om exitbeskatning af selvstændigt erhvervsdriven-

de sammenskrives i én bestemmelse i kildeskattelovens § 10, der regulerer exitbeskatning af akti-

ver. Sammenskrivningen medfører først og fremmest en præcisering af de gældende regler. Efter

forslaget bliver det et krav for indtræden af en exitbeskatning, at aktivet udgår af dansk beskatnings-

ret. Endvidere skal aktivet i alle situationer anses for afstået til handelsværdien på det tidspunkt,

hvor aktivet udgår af dansk beskatningsret. Dette indebærer, at exitbeskatningen i alle tilfælde vil

omfatte urealiserede kapitalgevinster og ikke kun genvundne afskrivninger. I forhold til fast ejen-

dom beliggende i udlandet vil der dermed også kunne blive tale om exitbeskatning af gevinster (ud

over genvundne afskrivninger og genanbragte fortjenester), hvor der ved en faktisk afståelse ville

være indtrådt skattepligt heraf. I det omfang udenlandske ejendomme er omfattet af parcel-, som-

mer- eller stuehusreglerne, vil de ikke blive berørt.

Med forslaget vil det ikke længere være en betingelse, at aktivet har været anvendt i skattepligtig

virksomhed her i landet. Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse, hvis afståelse af aktivet

ville være skattepligtig for en dansk hjemmehørende person ved afståelse til tredjemand. Dette op-

nås ved, at overførslen eller fraflytningen medfører, at aktiverne anses for afstået til handelsværdien

på fraflytnings-/overførselstidspunktet. Der udløses således beskatning, hvis en afståelse af aktivet

ville være skattepligtig.

Det foreslås desuden at udbygge reglerne om exitbeskatning af fysiske personer, således at der bli-

ver mulighed for at få henstand med betalingen af den exitskat, der skal betales efter § 10 i kilde-

skatteloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, eller efter virksomhedsskattelovens § 15 c. Forslaget følger

samme princip som den henstandsordning, der blev indført for exitskat ved selskabers overførsel af

aktiver og passiver til et andet EU-/EØS-land, jf. lov nr. 170 af 26. februar 2014. Den særlige exit-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skatteregel i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B ophæves samtidig i overensstemmelse her-

med, da fast ejendom på linje med andre aktiver også vil blive omfattet af den generelle regel i kil-

deskattelovens § 10.

Udgangspunktet er fortsat, at exitskatten skal betales umiddelbart i forbindelse med ophøret af skat-

tepligt til Danmark. Fysiske personer, der er skattemæssigt hjemmehørende i et EU-/EØS-land, kan

dog vælge at anvende den foreslåede henstandsordning. For selvstændigt erhvervsdrivende, der

ikke

anvender virksomhedsskatteordningen,

kan henstand vælges, når exitskatten vedrører aktiver, der

overføres til eller befinder sig i et land, der er medlem af EU/EØS. For selvstændigt erhvervsdri-

vende, der

anvender virksomhedsskatteordningen,

kan henstand med betaling af exitskatten på op-

sparet overskud vælges, når virksomheden efter den indtrådte beskatning videreføres i et land, der

er medlem af EU/EØS. Valget træffes ved at give SKAT meddelelse herom.

Den eneste betingelse for at opnå henstand er indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori

aktivet udgår af dansk beskatning, henholdsvis hvori der er indtrådt en beskatning af indeståendet

på kontoen for opsparet overskud, og at denne indgivelse er sket rettidigt.

Ved henstanden etableres der en henstandssaldo for de aktiver, der er udgået af dansk beskatnings-

ret i indkomståret, henholdsvis indestående på konto for opsparet overskud. Saldoen ved etablerin-

gen er den exitskat (henstandsbeløbet), hvor der er givet henstand med betalingen. Henstandsbelø-

bet udgør en gæld til Danmark, som skal afdrages. Afdragsprofilen foreslås udformet således, at

afdraget opgøres som skatteværdien af den opgjorte indtægt henholdsvis de faktiske hævninger be-

regnet efter reglerne for begrænset skattepligtige med fast driftssted i Danmark. Som minimum skal

der dog pr. indkomstår afdrages et beløb opgjort som 1/7 af henstandsbeløbet ved saldoens etable-

ring. Der opgøres også et afdragsbeløb for det indkomstår, hvori aktivet er udgået af dansk beskat-

ningsret, eller hvor der er indtrådt beskatning af indeståendet på konto for opsparet overskud.

Muligheden for henstand med betalingen af exitskat for fysiske personer medfører ikke en tidsube-

grænset henstand. Den opgjorte exitskat udgør en gæld, der skal tilbagebetales inden for en rimelig

tidshorisont. Det er opfattelsen, at en henstandsperiode på maksimalt 7 år udgør en tidsramme, der

giver en rimelig betalingsudskydelse og samtidig en vis sikkerhed for, at den skyldige exitskat bli-

ver betalt.

Tidsperioden på de 7 år svarer desuden til afskrivningsperioden for immaterielle aktiver og tilnær-

melsesvist til afskrivningsperioden for driftsmidler, der er omfattet af afskrivningslovens regler om

saldoafskrivning, som er den type af aktiver, der primært må forventes henført til den selvstændigt

erhvervsdrivendes virksomhed, herunder faste driftssted i et land, der er medlem af EU/EØS.

Der opgøres én samlet henstandssaldo efter kildeskattelovens § 73 B, som forrentes og afvikles ef-

ter de samme principper, uanset hvilken type aktiv(er), der konkret er tale om.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Reglerne om betaling af afdrag på henstandsbeløbet svarer i princippet til de regler, der gælder for

henstand med exitskat ved selskaber m.v.s overførsel af aktiver og passiver til et andet EU-/EØS-

land.

Det foreslås, at det til enhver tid skyldige beløb, som indestår på henstandssaldoen, skal forrentes.

Rentesatsen er den samme som den, der finder anvendelse ved henstand med exitskat ved selskaber

m.v.s overførsel af aktiver og passiver til et andet EU-/EØS-land.

Henstandsbeløbet skal nedbringes, indtil det er afdraget fuldt ud. Dette gælder f.eks. også i de til-

fælde, hvor alle de exitbeskattede aktiver er afstået, men hvor der fortsat resterer en positiv saldo.

For henstand efter de foreslåede bestemmelser i kildeskattelovens §§ 73 B og 73 C gælder dette

desuden, hvor et sådant aktiv atter omfattes af dansk beskatning, men hvor der fortsat er knyttet en

positiv henstandssaldo til aktivet. I sidstnævnte tilfælde finder de gældende regler om indgangsvær-

dier anvendelse.

For henstand med indeståendet på konto for opsparet overskud efter de foreslåede bestemmelser i

virksomhedsskatteordningens §§ 17 og 18 er henstandsordningen udformet således, at personens

død eller et ophør af den videreførte virksomhed betyder, at et eventuelt resterende beløb på hen-

standssaldoen forfalder til betaling. Tilsvarende gælder for henstand med exitskatten efter de fore-

slåede bestemmelser i kildeskattelovens §§ 73 B og 73 C, hvor personens død medfører, at et even-

tuelt resterende beløb på henstandssaldoen forfalder til betaling.

3.1.2.2. Fradrag for efterfølgende tab på fordringer i personers exitskat

EU-Domstolen har gennem sin domstolspraksis anerkendt, at medlemsstaterne kan have regler om

exitbeskatning af personers værdipapirbeholdninger. En exitskatteordning skal dog være udformet

således, at der fuldt ud tages hensyn til kurstab, der kan være indtrådt efter personens fraflytning,

medmindre disse kurstab allerede er taget i betragtning i den stat, som personen er flyttet til, jf. EU-

Domstolens dom af 7. september 2006 (C-470/04).

Det foreslås, at der indføres en udvidet adgang til at nedskrive henstandssaldoen med efterfølgende

tab på fordringer m.v., således at der i større omfang tages højde for tab, der er en følge af, at afstå-

elsessummen for fordringen eller kontrakten er lavere end fordringens værdi på fraflytningstids-

punktet.

I den situation, hvor en avanceopgørelse resulterer i gevinst, hvis opgørelsen sker på grundlag af

anskaffelsessummen og afståelsessummen, men hvor der er et tab, hvis opgørelsen sker på grundlag

af værdien på fraflytningstidspunktet og afståelsessummen, tages højde for et således opgjort tab.

Udvidelsen omfatter også den situation, hvor der på fraflytningstidspunktet blev opgjort en gevinst

på fordringen eller kontrakten, men hvor der ved afståelsen er et tab opgjort på grundlag af anskaf-

felsessummen og afståelsessummen. I denne situation foreslås en forhøjelse af det således opgjorte

tab med et beløb svarende til forskellen mellem fordringens eller kontraktens værdi på fraflytnings-

tidspunktet og anskaffelsessummen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvidelsen i adgangen til nedsættelse af henstandssaldoen ved efterfølgende afståelser af fordringer

og kontrakter med tab svarer til ændringen i reglerne for exitbeskatning for aktier indført ved lov nr.

792 af 28. juni 2013. Exitskattereglerne for fordringer og kontrakter svarer generelt til de gældende

regler for exitbeskatning for aktier og kommer med lovforslaget til at stemme overens også på dette

punkt.

Med den foreslåede justering i adgangen til nedsættelse af henstandssaldoen ved efterfølgende af-

ståelser med tab sikres det samtidig, at reglerne om exitbeskatning for personers beholdninger af

fordringer og kontrakter er udformet på en måde, så reglerne er i overensstemmelse med EU-retten.

Som en konsekvens af at opkrævningen af restskatter blev fremrykket ved lov nr. 1354 af 21. de-

cember 2012, foreslås det, at betalingsfristen for afdrag på henstandssaldoen fremrykkes fra den 1.

oktober til den 1. september i året efter indkomståret. En tilsvarende ændring foreslås for personers

afdrag på henstandsbeløb i henhold til aktieavancebeskatningslovens fraflytterregler.

3.2. Rentefradragsbegrænsningsreglerne og velkonsoliderede koncerner

3.2.1. Gældende ret

Selskaber har som udgangspunkt fradrag for alle renteudgifter og andre finansieringsudgifter. Der

eksisterer dog visse undtagelser i gældende ret. Den ene af disse undtagelser findes i selskabsskatte-

lovens § 11 B (renteloftet). Renteloftet medfører, at der ikke kan opnås fradrag for nettofinansie-

ringsudgifter, der overstiger en standardforrentning (4,2 pct. i 2014) af den skattemæssige værdi af

driftsaktiverne ved indkomstårets udløb. Beskæringen kan dog ikke nedsætte fradraget for nettofi-

nansieringsudgifter til et beløb under 21,3 mio. kr. Renteloftet opgøres samlet for selskaber, der

indgår i en sambeskatning.

I opgørelsen af nettofinansieringsudgifter indgår bl.a.:

- Skattepligtige renteindtægter og fradragsberettigede renteudgifter.

- Skattepligtige kursgevinster og kurstab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfat-

tet af kursgevinstloven. I en række tilfælde skal kursgevinster og kurstab på fordringer dog

ikke medregnes. Kursgevinster og kurstab på varedebitorer og bankers og realkreditinstitut-

ters udlån til uafhængige parter skal således ikke medregnes.

- Finansieringsomkostninger og finansieringsindtægter ved finansiel leasing.

Efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 3. pkt., skal der imidlertid ikke ske fradragsbeskæring, i

det omfang nettofinansieringsudgifterne består af nettokurstab på fordringer, herunder obligationer,

der overstiger årets bruttorenteindtægter. Nettokurstabene fremføres i stedet til modregning i skatte-

pligtige nettogevinster på fordringer og renteindtægter ved efterfølgende indkomstårs opgørelse af

nettofinansieringsudgifterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Denne undtagelse blev indsat ved lov nr. 98 af 10. februar 2009 for at hindre, at velkonsoliderede

koncerner fik begrænset rentefradraget som følge af renteloftet, hvor koncernen led store kurstab på

fordringer. Undtagelsen bevirker, at der ikke vil ske fradragsbeskæring, hvis koncernen ikke har

rentebærende lån eller andre finansieringsudgifter.

Undtagelsen er derimod ikke fuldt effektiv, hvis koncernen har rentebærende ekstern gæld eller har

koncerninterne lån. Fradrag for renter på disse lån vil kunne blive beskåret. Det gælder også, hvor

koncernen kun har koncerninterne lån mellem sambeskattede selskaber, og hvor renteeffekten der-

for er neutral for sambeskatningsindkomsten.

Eksempel:

Et selskab har en formue på 20 mia. kr., som er placeret i realkreditobligationer med en forrentning

på 4 pct. pr. år. Selskabet købte i slutningen af år 0 immaterielle rettigheder for i alt 7 mia. kr. Til

finansiering heraf optager selskabet et banklån på 7 mia. kr. til en rente på 3,5 pct. pr. år. Værdien

af selskabets obligationer falder som følge af et stigende renteniveau med 5 pct. i år 1. De erhverve-

de rettigheder giver et afkast på 15 pct. i år 1.

Selskabets indkomstopgørelse for år 1 (før renteloftsberegningen) er beskrevet i tabel 3.2.1.1.

Tabel 3.2.1.1. Eksempel 1. Selskabets indkomstopgørelse for år 1 (før renteloftsberegningen)

Forudsætninger:

Afkast fra rettigheder (15 pct. af 7 mia. kr.)

Andre driftsindtægter

Afskrivninger af rettigheder (1/7 af 7 mia. kr.)

Renteindtægter (4 pct. af 20 mia. kr.)

Kurstab på obligationer (5 pct. af 20 mia. kr.)

Renteudgifter (3,5 pct. af 7 mia. kr. )

Skattepligtig indkomst

Renteloftsberegningen for selskabet efter gældende regler er beskrevet i tabel 3.2.1.2.

Mio. kr.

1.050,0

500,0

-1.000,0

800,0

-1.000,0

-245,0

105,0

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3.2.1.2. Eksempel 1. Renteloftsberegning for år 1 og skattepligtig indkomst efter rente-

beskæring. Gældende regler.

Skattemæssig værdi af aktiver ult. år 1:

Rettighederne (5/7 af 7 mia. kr.)

Øvrige aktiver

I alt

Standardforrentningen af aktiverne (renteloftet)

Renteloftet (4,2 pct. af 5,1 mia. kr.)

Nettofinansieringsudgifter:

Renteindtægter

Renteudgifter

Kurstab på obligationer

I alt

Undtagelse for kurstab på obligationer og andre fordringer

Kurstab, der overstiger bruttorenteindtægten (1.000,0 mio. kr. –

800,0 mio. kr.)

Endelig nettofinansieringsudgift (-445,0 mio. kr. + 200 mio. kr.)

Beskæring

Beskæringen 245,0 mio. kr. - 214,2 mio. kr.

Skattepligtig indkomst efter renteloftet 105,0 mio. kr. + 30,8 mio.

kr.

Anm.: Standardrenten for 2014 på 4,2 pct. er anvendt i beregningen.

30,8

135,8

200,0

-245,0

800,0

-245,0

-1.000,0

-445,0

214,2

Mio. kr.

5.000,0

100,0

5.100,0

3.2.2. Lovforslaget

Fradragsbegrænsningen i renteloftet kan ramme velkonsoliderede koncerner. Disse velkonsolidere-

de koncerner kan gennem de senere år være blevet lagerbeskattet af skattepligtige kursgevinster på

deres obligationer som følge af det faldende renteniveau.

Hvis (eller når) renteniveauet stiger, vil koncerner lide kurstab på deres obligationsbeholdninger.

Det forekommer ikke at være hensigtsmæssigt, at disse koncerner risikerer at blive fradragsbeskåret

som følge af disse kursfald på deres obligationsbeholdning. Der er ikke tale om finansieringsudgif-

ter, men derimod rene kursudsving på formuen som følge af renteændringer, der kan være en følge

af konjunkturudsving.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås derfor, at der som udgangspunkt ikke skal foretages fradragsbeskæring, når nettofinan-

sieringsudgifterne består af et nettokurstab på fordringer, som overstiger indkomstårets nettorente-

indtægter. Dette medfører, at nettokurstabene på fordringer som udgangspunkt ikke fradragsbeskæ-

res. Heller ikke i de tilfælde, hvor koncernen har renteudgifter. Nettokurstabene fremføres i stedet

til modregning i fremtidige nettogevinster på fordringer og nettorenteindtægter.

Dette ville kunne give et incitament til at investere i højrentefordringer til overkurs, idet renteind-

tægterne ville blive modregnet i finansieringsudgifterne, mens kurstabet som udgangspunkt ikke

ville indgå i beregningen. Det foreslås derfor, at kurstab på sådanne fordringer medregnes, i det

omfang kurstabet skyldes anskaffelsen til overkurs. Kurstabet, som altid medregnes i nettofinansie-

ringsudgifterne, maksimeres således til forskellen mellem anskaffelsessummen og den aftalte ind-

frielsessum. Dette kurstab er reelt en finansieringsudgift, der tilvejebringer en renteindtægt (som

indgår i beregningen af nettofinansieringsudgifterne).

Neden for i tabel 3.2.2.2 beregnes eksempel 1 fra tabel 3.2.1.1 og 3.2.1.2 på baggrund af forslaget.

Det forudsættes, at kurstabet på obligationsbeholdningen ikke skyldes, at anskaffelsessummen over-

stiger den aftalte indfrielsessum.

Tabel 3.2.2.1. Eksempel 2. Renteloftsberegningen for år 1 og skpl. indkomst efter rentebe-

skæring. Forslag.

Nettofinansieringsudgifter:

Renteindtægter

Renteudgifter

Kurstab på obligationer

I alt

Undtagelse for kurstab på obligationer og andre fordringer

Kurstab, der overstiger nettorenteindtægten (1.000,0 mio. kr. – (800,0 mio. kr.-

245,0 mio. kr.))

Endelig nettofinansieringsudgift (-445,0 mio. kr. + 445,0 mio. kr.)

Beskæring

Beskæring (Nettofinansieringsudgift på nul udløser ingen beskæring)

Skattepligtig indkomst efter renteloftet (105,0 mio. kr. + 0 mio. kr.)

105,0

445,0

Mio. kr.

800,0

-245,0

-1.000,0

-445,0

Ændres eksemplet, således at en del af kursfaldet (1,1 pct. ud af kursfaldet på 5 pct., dvs. 220 mio.

kr.) på obligationsbeholdningen er omfattet af 4. pkt., dvs. kursfaldet ligger i spændet mellem an-

skaffelsessummen og den aftalte indfrielsessum, vil det medføre:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3.2.2.2. Eksempel 3. Renteloftsberegningen for år 1 og skattepligtig indkomst efter

rentebeskæring. Forslag.

Nettofinansieringsudgifter:

Renteindtægter

Renteudgifter

Kurstab på obligationer

I alt

Undtagelse for kurstab på obligationer og andre fordringer

Kurstab omfattet af undtagelsen ((5 pct. -1,1 pct. /5 pct.)*1.000 mio. kr.)

Kurstab omfattet af undtagelsen, der overstiger nettoindtægten (780,0 mio. kr. –

(800,0 mio. kr.-245,0 mio. kr.))

Endelig nettofinansieringsudgift (-445,0 mio. kr. + 225,0 mio. kr.)

Beskæring

Beskæringen (220,0 mio. kr. – 214,2 mio. kr. (jf.

Tabel 3.2.1.2.))

Skattepligtig indkomst efter renteloftet (105,0 mio. kr. + 5,8 mio. kr.)

5,8

110,8

780,0

Mio. kr.

800,0

-245,0

-1.000,0

-445,0

225,0

-220,0

Forslaget vil medføre, at fremtidige kursudsving på fordringer, herunder børsnoterede obligationer,

kun i meget begrænset omfang vil udløse fradragsbeskæring efter renteloftet. Kursfald medregnes

dog, hvis der er tale om et kurstab, der automatisk opstår over fordringens restløbetid som følge af,

at fordringen er anskaffet til en højere kurs end den aftalte indfrielseskurs.

3.3. Gennemførelse af ændring af moder-/datterselskabsdirektivet

Rådet for den Europæiske Union har den 8. juli 2014 vedtaget direktiv 2014/86/EU om ændring af

direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige

medlemsstater (moder-/datterselskabsdirektivet). Ændringsdirektivet er optaget som bilag 1 til dette

lovforslag.

3.3.1. Moder-/datterselskabsdirektivet

Det nuværende moder-/datterselskabsdirektiv blev indført for at undgå dobbeltbeskatning i forbin-

delse med udbetaling af udbytte mellem moder- og datterselskaber i hver sin EU-medlemsstat. Et

selskab betegnes som et moderselskab, når det ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i et selskab

hjemmehørende i et andet medlemsland. Det er en forudsætning for anvendelse af direktivet, at sel-

skaberne er organiseret i en af de selskabsformer, som er anført i direktivet, at selskaberne er hjem-

mehørende i en EU-medlemsstat uden at være hjemmehørende uden for EU efter en dobbeltbeskat-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ningsoverenskomst, og at selskaberne uden valgmulighed og uden fritagelse er omfattet af selskabs-

skat i en EU-medlemsstat.

Hvis betingelserne er opfyldte, skal et moderselskab i et EU-land (moderselskabslandet), som mod-

tager udbytter fra sit datterselskab i et andet EU-land (datterselskabslandet), kunne modtage udbyt-

tet skattefrit (eksemptionslempelse) eller kunne fratrække den del af datterselskabets skat, der ved-

rører udbyttet, i moderselskabets egen skattebetaling i moderselskabslandet (creditlempelse). Det

enkelte medlemsland kan vælge, om det vil anvende den ene eller den anden metode til undgåelse

af dobbeltbeskatning. Langt hovedparten af medlemslandene har valgt at anvende den metode, der

anvender eksemptionslempelse.

Direktivet medfører herudover, at moderselskabet skal fritages fra beskatning af udbyttet i dattersel-

skabslandet. Datterselskabslandet må således ikke opkræve kildeskatter på udbytter, der udbetales

til et moderselskab i et andet medlemsland.

Direktivet finder tilsvarende anvendelse, hvis datterselskabsaktierne er tilknyttet et moderselskabs

faste driftssted beliggende i et andet medlemsland.

3.3.2. Ændringen af moder-/datterselskabsdirektivet

Kommissionen fremsatte den 25. november 2013 et forslag om ændring af det eksisterende moder-/

datterselskabsdirektiv (Direktiv 2011/96/EU). Kommissionens forslag indeholdt tre ændringer af

direktivet:

1. Det blev foreslået, at medlemslandene skal beskatte moderselskabet i et givet EU land af

modtagne udbytter, i det omfang betalingen er fradragsberettiget for datterselskabet i et an-

det EU-land. Dette forslag skal sikre, at direktivet ikke fører til situationer med dobbelt ikke-

beskatning, f.eks. som følge af forskellig skattemæssig behandling af hybride finansielle in-

strumenter i forskellige EU-medlemslande (mismatch).

2. Det blev foreslået, at det bliver obligatorisk for medlemslandene at vedtage en fælles be-

stemmelse om bekæmpelse af misbrug.

3. Det blev foreslået, at direktivets anvendelsesområde udvides til nye selskabsformer i Ru-

mænien.

Rådet har den 8. juli 2014 vedtaget punkterne 1 og 3. Derudover har Rådet vedtaget, at direktivets

anvendelsesområde udvides til nye selskabsformer i Polen. Der er på nuværende tidspunkt ikke

enighed om det andet punkt vedrørende en fælles bestemmelse om bekæmpelse af misbrug. Rådet

vil fortsætte arbejdet med denne del af Kommissionens oprindelige forslag. Det italienske formand-

skab agter endvidere at give mulighed for indgående drøftelser i Rådet om yderligere tilfælde af

dobbelt ikke-beskatning.

Baggrunden for direktivændringen er, at der er opstået vanskeligheder i forbindelse med fradragsbe-

rettigede udbyttebetalinger, f.eks. ved hybride lånearrangementer, og anvendelsen af eksemptions-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lempelse. Hybride lånearrangementer er finansielle instrumenter, som har elementer af både gæld

og egenkapital. Dette er f.eks. tilfældet, hvor långiver (kreditor) har ret til en andel af overskuddet

hos låntager (debitor) (såkaldte profit participating loans). Hvis det hybride lånearrangement skat-

temæssigt karakteriseres forskelligt i to medlemslande, f.eks. gæld i datterselskabslandet og ind-

skudt kapital i moderselskabslandet, kan det resultere i en utilsigtet dobbelt ikke-beskatning. Beta-

linger fra datterselskabet til moderselskabet i forbindelse med det hybride lånearrangement kan så-

ledes blive behandlet som en fradragsberettiget renteudgift i datterselskabslandet og som en skatte-

fri udbetaling af udbytte i moderselskabslandet.

Formålet med direktivændringen er at sikre, at anvendelsen af moder-/ datterselskabsdirektivet ikke

utilsigtet fører til dobbelt ikke-beskatning som følge af fradragsberettigede udlodninger. Herved

sikres det, at der ikke skattemæssigt diskrimineres mellem moder- og datterselskaber baseret i for-

skellige EU-lande og moder- og datterselskaber baseret i samme land.

Medlemslandene var - for at løse dette problem - i adfærdskodeksgruppen for erhvervsbeskatning

allerede inden fremsættelsen af direktivforslaget blevet enige om, at moderselskabslandet skal følge

den samme skattemæssige behandling af fradragsberettigede udlodninger som anvendes i dattersel-

skabslandet. Hvis f.eks. betalinger under et hybridt finansielt instrument i datterselskabslandet be-

handles som en fradragsberettiget renteudgift, må moderselskabslandet således ikke behandle disse

betalinger som skattefri udlodninger af udbytte. Det undgås dermed, at der gives skattefritagelse for

hybride lånebetalinger i moderselskabslandet, som er fradragsberettigede i datterselskabslandet.

Direktivændringen sikrer, at denne løsning kan implementeres på sikker vis under moder-/ datter-

selskabsdirektivet. Ændringen medfører, at selvom moderselskabslandet anvender metoden med

eksemptionslempelse, skal det beskatte udbyttebetalinger, der modtages fra datterselskabslandet, i

det omfang betalingen er fradragsberettiget for datterselskabet.

Direktivændringen skal ses i forbindelse med problemerne med udhuling af selskabsskatte-

grundlaget, som står meget højt på den politiske dagsorden i mange EU-lande og lande uden for

EU. G20 og OECD har igangsat et initiativ, der ser nærmere på udhuling af skattegrundlaget og

overførsel af overskud (BEPS – base erosion and profit shifting).

3.3.3. Gældende ret

Gennemførelsen af moder-/ datterselskabsdirektivet, for så vidt angår de situationer, hvor modersel-

skabet er hjemmehørende i Danmark, findes i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Danske mo-

derselskaber er efter denne bestemmelse ikke skattepligtige af datterselskabsudbytter, når beskat-

ningen af udbytter skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i moder-/ datterselskabsdirek-

tivet eller efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Moderselskaber, der er

hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i Grønland,

eller en stat, der har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, med et fast driftssted i

Danmark er ligeledes fritaget fra beskatning af datterselskabsudbytter, når beskatningen af udbytter

skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i moder-/ datterselskabsdirektivet eller efter be-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Danmark har således valgt at anvende metoden

med eksemptionslempelse ved gennemførelsen af direktivet.

Den gældende bestemmelse finder tilsvarende anvendelse, hvis der er tale om koncernselskabsakti-

er, dvs. aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter reglerne om

national sambeskatning eller kan sambeskattes efter reglerne om international sambeskatning. Be-

stemmelsen finder også anvendelse på fonde og foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven.

Det skal bemærkes, at det allerede følger af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 3. pkt., at dan-

ske moderselskaber er skattepligtige af modtagne datterselskabsudbytter, når datterselskabet har

fradrag for udlodningen. I disse tilfælde beskattes danske moderselskaber af datterselskabsudbytter,

hvorved dobbelt ikke-beskatning undgås. I den gældende bestemmelse er der dog det forbehold, at

skattefriheden for moderselskabet opretholdes, hvis datterselskabslandet anser betalingen for omfat-

tet af moder-/datterselskabsdirektivet.

3.3.4. Lovforslaget

Rådets vedtagelse af den del af direktivændringen, der vedrører fradragsberettigede udbyttebetalin-

ger, medfører, at der skal foretages en justering af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Vedtagel-

sen af ændringerne for så vidt angår rumænske og polske selskabsformer kræver derimod ikke lov-

givningsændringer, da der i de relevante bestemmelser i dansk skattelovgivning henvises generelt til

direktivet.

Det foreslås, at ændringen af moder-/datterselskabsdirektivet gennemføres ved at ændre selskabs-

skattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 3. pkt., således, at danske moderselskaber er skattepligtige af udbyt-

tebetalinger på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, i det omfang udbyttebetalingerne er

fradragsberettigede i datterselskabslandet. Datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier er define-

ret i aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B.

Udenlandske moderselskaber med et fast driftssted i Danmark, hvor datterselskabsaktierne eller

koncernselskabsaktierne er tilknyttet det faste driftssted, vil som udgangspunkt også være skattefrie

i Danmark af udbytter på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier. Det er dog en forudsæt-

ning, at moderselskabet er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på

Færøerne eller i Grønland, eller en stat, der har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Den foreslåede gennemførselsbestemmelse vil finde tilsvarende anvendelse på disse udenlandske

moderselskaber. Det udenlandske moderselskab med et fast driftssted i Danmark vil således være

skattepligtig af udbyttebetalinger på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, i det omfang

udbyttebetalingerne er fradragsberettigede i datterselskabslandet eller koncernselskabslandet.

3.4. Lagerbeskatning af valutakursændringer m.m.

3.4.1. Gældende ret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 (Forårspakke 2.0) blev kursgevinstlovens regler for personer og

selskabers opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld ændret på en række punkter. Blandt

andet blev den tidligere mulighed for at vælge lagerprincippet isoleret på valutakursændringer på

fordringer og gæld i fremmed valuta ophævet.

Efter de ændringer, der følger af lov nr. 525 af 12. juni 2009, er kursgevinstlovens regler for opgø-

relse af gevinst og tab på fordringer og gæld følgende:

For personer skal gevinst og tab på fordringer som udgangspunkt opgøres efter realisationsprincip-

pet. Lagerprincippet kan vælges for obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked.

For gæld skal realisationsprincippet anvendes. Det er ikke muligt at vælge lagerprincippet.

For selskaber skal gevinst og tab på fordringer som udgangspunkt opgøres efter lagerprincippet.

Koncerninterne fordringer og vederlagsfordringer er undtaget fra det tvungne lagerprincip, men

selskaber kan vælge at anvende lagerprincippet på disse fordringer.

Koncerninterne fordringer er ikke omfattet af det tvungne lagerprincip, fordi dette ville indebære en

økonomisk belastning. Beskatningen er asymmetrisk, idet gevinster på koncerninterne fordringer er

skattepligtige, mens tab ikke er fradragsberettigede.

For gæld skal selskaber som udgangspunkt anvende realisationsprincippet. Selskaber kan vælge at

anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på gæld, der er optaget til handel på et

reguleret marked og på gæld i fremmed valuta, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.

Fælles for personer og selskaber gælder, at valget af lagerprincippet i de tilfælde, hvor dette valg er

muligt, skal træffes samlet for alle fordringer og al gæld i hver af de nævnte kategorier af fordringer

og gæld. Når lagerprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra

SKAT.

3.4.2. Lovforslaget

3.4.2.1. Adgang til at vælge lagerprincippet særskilt for valutakursændringer

De ændringer, der i 2009 blev gennemført i relation til principperne for opgørelsen af gevinst og tab

på fordringer og gæld, har vist sig på en række punkter at have utilsigtede konsekvenser som følge

af, at adgangen til at vælge lagerbeskatning særskilt på valutakursændringer blev afskaffet.

For det første indebærer reglerne, at selskaber ved valg af lagerprincippet på koncernfordringer risi-

kerer at blive beskattet af en urealiseret fortjeneste på fordringen uden at have fradrag for tab på

samme fordring, bortset fra valutakurstab.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Reglerne er for det andet fra rådgiverside kritiseret for at medføre administrative vanskeligheder for

virksomhederne, idet de regnskabsmæssige værdier ikke svarer til de skattemæssige. Både ved an-

vendelse af realisationsprincippet og lagerprincippet medfører den skattemæssige opgørelse således

et betydeligt administrativt merarbejde, fordi årsregnskabets værdiansættelser, der er baseret på

statusdagens valutakurs, ikke kan anvendes.

Det foreslås på denne baggrund som overordnet princip, at lagerprincippet kan vælges anvendt sær-

skilt på valutakursændringer på fordringer og gæld i fremmed valuta. Det foreslås, at valget skal

træffes samlet for alle den skattepligtiges valutakursændringer.

Forslaget om at sammenkæde alle valutakursændringer er begrundet i ønsket om at reducere mulig-

hederne for, at der i samme indkomstår foreligger valutagevinster og -tab, der økonomisk udligner

hinanden, men hvor forskellige opgørelsesmetoder på gevinster og tab medfører, at beskatning af

gevinst og fradrag for tab sker i forskellige indkomstår.

En person eller et dødsbo kan ud over at vælge lagerprincippet på valutakursreguleringer tillige

vælge at anvende lagerprincippet på obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked,

ved den skattemæssige opgørelse af gevinst og tab, der ikke følger af valutakursændringer.

For selskaber foreslås et tilsvarende princip, der dog er tilpasset den omstændighed, at selskaber

med visse undtagelser skal anvende lagerprincippet på fordringer. Valgfriheden i relation til lager-

princippet på valutakursændringer skal for selskaber således alene gælde fordringer og gæld i

fremmed valuta, der ikke er omfattet af det tvungne lagerprincip eller andre specialregler i kursge-

vinstloven.

Udover at vælge lagerprincippet på valutakursændringer, kan selskaber m.v. tillige vælge lagerprin-

cippet på koncerninterne fordringer, vederlagsfordringer, øvrige fordringer, og gæld der er optaget

til handel på et reguleret marked.

3.4.2.2. Fjernelse af asymmetrien ved opgørelsen af gevinst og tab på koncernfordringer m.v.

Der er i dag på grund af asymmetri i opgørelsesprincipperne på henholdsvis fordrings- og gældssi-

den mulighed for skatteudskydelse i tilfælde, hvor debitorselskabet anvender lagerprincippet, mens

kreditorselskabet anvender realisationsprincippet på eksempelvis en koncernintern fordring.

Kreditor og debitors valg af opgørelsesprincip for samme mellemværende kan således ske uaf-

hængigt af hinanden. Hvis der er tab på gælden og gevinst på fordringen kan dette indebære udsky-

delse af beskatningen, idet debitors anvendelse af lagerprincippet på gælden vil medføre fradrag for

tab på et tidligere tidspunkt end beskatning af gevinst hos kreditor, hvis kreditor anvender realisati-

onsprincippet.

Adgangen til at vælge forskellige opgørelsesprincipper på fordrings- og gældssiden kan således føre

til skatteudskydelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås på denne baggrund, at selskabers adgang til at vælge lagerprincippet, for så vidt angår

gæld i fremmed valuta, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, ophæves. Lagerprin-

cippet kan dog fortsat vælges for valutakursdelen.

Forslaget sikrer, at der ikke ved etablering af et unoteret lån kan vælges lagerprincippet på gældssi-

den og realisationsprincippet på fordringssiden med skatteudskydelse til følge. Med forslaget gen-

nemføres samtidig en ligestilling af den skattemæssige behandling af gæld i fremmed valuta med

gæld i danske kroner for den del, der ikke vedrører valutakursdelen.

I nedenstående skema er de foreslåede ændringer i opgørelsesreglerne sammenholdt med de gæl-

dende regler.

Personer

Fordringer

Obligationer optaget til handel

på et reguleret marked

Gældende regler

Realisationsprincippet. Lager-

princippet kan vælges.

Fordringer ikke optaget til han-

del på et reguleret marked

Realisationsprincippet.

Lovforslaget

Realisationsprincippet. Lager-

princippet kan vælges på valu-

takursændringer

og/eller

på

fordringen.

Realisationsprincippet. Lager-

princippet kan vælges for valu-

takursændringer.

Lovforslaget

Realisationsprincippet. Lager-

princippet kan vælges for valu-

takursændringer.

Gæld

Gældende regler

Realisationsprincippet.

Selskaber

Fordringer

Vederlagsfordringer

Gældende regler

Lagerprincippet

Realisationsprincippet. Lager-

princippet kan vælges.

Koncerninterne fordringer

Realisationsprincippet. Lager-

princippet kan vælges.

Lovforslaget

Uændret

Realisationsprincippet. Lager-

princippet kan vælges for valu-

takursændringer

og/eller

på

fordringen.

Realisationsprincippet. Lager-

princippet kan vælges for valu-

takursændringer

og/eller

på

fordringen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gæld

Gæld optaget til handel

Gældende regler

Realisationsprincippet. Lager-

princippet kan vælges.

Gæld ikke optaget til handel

Realisationsprincippet. Lager-

princippet kan vælges for gæld

i fremmed valuta.

Lovforslaget

Realisationsprincippet. Lager-

princippet kan vælges for valu-

takursændringer

og/eller

på

gælden.

Realisationsprincippet. Lager-

princippet kan kun vælges for

valutakursændringer.

3.5. Fjernvarmeværker og udøvelse af sideordnede aktiviteter

3.5.1. Gældende ret

Fjernvarmeværker er under visse betingelser undtaget fra skattepligt. Skattefriheden er betinget af,

at adgangen til leverance fra værket står åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder.

Endvidere er skattefriheden betinget af, at værkets indtægter udelukkende kan anvendes til værkets

formål, dog bortset fra en normal forrentning af en eventuel indskudskapital. Disse forhold skal

fremgå af værkets vedtægter.

Det forhold, at skattefritagelsen er betinget, betyder, at fjernvarmeværker kun er skattefri, hvis de

holder sig inden for udøvelse af deres kerneaktivitet. Hvis de udøver anden virksomhed, såkaldte

sideordnede aktiviteter, så fortabes skattefriheden. Konsekvensen ved udøvelse af sideordnede akti-

viteter er således, at det pågældende fjernvarmeværk bliver skattepligtigt af værkets samlede ind-

komst, og ikke kun af den del af indkomsten, som kan henføres til indtægter fra den sideordnede

aktivitet.

Et fjernvarmeværk er et værk, der producerer varme, og ved fjernvarmeværkers kerneaktivitet for-

stås produktion og distribution af varme. For fjernvarmeværker omfattet af varmeforsyningsloven

(kollektive varmeforsyningsanlæg) er det efter varmeforsyningsloven et krav, at der en selskabs-

mæssig udskillelse af de aktiviteter, som ikke er direkte forbundet med produktion af varme, med-

mindre der er tale om en sideordnet aktivitet. Energitilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt en akti-

vitet kan betragtes som sideordnet. Normalt skal sideordnede aktiviteter holdes regnskabsmæssigt

adskilt fra aktiviteten i form af varmeproduktion. Som eksempel på sideordnede aktiviteter kan

nævnes udførelse af drifts- og administrationsopgaver for andre værker, levering af andre former for

serviceydelser og andre driftstiltag, som f.eks. fjernafkøling.

Den bestemmelse, som omhandler den betingede skattefritagelse af fjernvarmværker, omfatter også

gasværker og havne, herunder lufthavne, der er åbne for offentlig trafik. For så vidt angår havne og

lufthavne gælder udtrykkeligt, at de ikke mister skattefriheden for kerneaktiviteten, selv om de udø-

ver aktivitet, der falder uden for formålet, forudsat at disse aktiviteter udøves i et skattepligtigt dat-

terselskab.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.5.2. Lovforslaget

Fjernvarmesektoren består af mange små og mellemstore virksomheder. Samtidig står sektoren over

for stigende administrative byrder i form af bl.a. skærpede krav til driftsoptimering, effektivisering

og energibesparelser. Der er således et behov for strukturelle tilpasninger, herunder f.eks. etablering

af fælles administrations- og driftsfællesskaber eller salg af drifts- og administrationsopgaver til

andre fjernvarmeværker. De gældende skatteregler betyder imidlertid, at det ikke umiddelbart er

attraktivt for sektoren at indgå i samarbejdsaftaler eller danne fælles serviceselskaber, da de dermed

vil blive skattepligtige af deres indkomst fra varmeproduktionen.

Det foreslås på den baggrund, at fjernvarmeværker på tilsvarende måde som f.eks. havne får mulig-

hed for at udøve sideordnede aktiviteter i skattepligtige datterselskaber, uden at de mister skattefri-

heden for indkomst fra deres kerneaktiviteter.

3.6. Ændring af procentsatsen for indeholdelse af kildeskat samt indkomstskat ved udbetaling og

godskrivning af royalty og renter

3.6.1. Gældende ret

Efter kildeskattelovens §§ 65 C og 65 D er satsen for indeholdelse af kildeskat ved udbetaling eller

godskrivning af royalty og renter 25 pct., jf. kildeskattelovens § 65 C, stk. 1, og § 65 D, stk. 1 og

stk. 3. I forbindelse med enhver udbetaling eller godskrivning af royalty eller renter til en person

eller et selskab m.v., der er begrænset skattepligtig til Danmark, skal den, for hvis regning udbeta-

lingen eller godskrivningen foretages, indeholde 25 pct. af den samlede royalty eller rente. Pligten

til at indeholde kildeskat påhviler personer, dødsboer, selskaber, fonde, foreninger, institutioner

m.v., der har hjemting her i landet.

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 3, udgør indkomstskatten for renter, afståelsessummer og royal-

ty 25 pct., jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 3, 8. og 11. pkt. Indkomstskatten for selskaber og for-

eninger m.v., som er begrænset skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, litra d, h og g,

udgør 25 pct. af renterne, afståelsessummerne eller royaltybeløbet. Skattepligten er endeligt opfyldt

ved indeholdelse af kildeskat af renter efter kildeskattelovens § 65 D, stk. 1, indeholdelse af kilde-

skat af skattepligtige afståelsessummer efter kildeskattelovens § 65 D stk. 3, samt ved indeholdelse

af kildeskat af royalty efter kildeskattelovens § 65 C, stk. 1.

3.6.2. Lovforslaget

Det foreslås, at der ved enhver udbetaling eller godskrivning af royalty eller renter til en person

eller et selskab m.v., som er begrænset skattepligtig, skal indeholdes 22 pct. af den samlede royalty

eller rente. Herved vil indeholdelsesprocenten svare til satsen for indeholdelse af kildeskat ved ud-

betaling af udbytte i kildeskattelovens § 65, stk. 6. På tilsvarende måde som i forbindelse med fast-

sættelsen af indeholdelsesprocenten ved udbetaling af udbytte foreslås det, at satsen nedsættes til 22

pct. fra og med udbetaling og godskrivning af royalties og renter, der sker den 1. marts 2015 eller

senere. Satsen foreslås således sat til 22 pct., i konsekvens af, at selskabsskatteprocenten er nedsat

til 22 pct. fra 2016.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås tilsvarende, at indkomstskatten for renter, afståelsessummer og royalty skal udgøre 22

pct. af renterne, afståelsessummerne eller royaltybeløbet. Herved vil indkomstskatteprocenten svare

til den foreslåede sats for indeholdelse af kildeskat ved udbetaling og godskrivning af royalties og

renter, der sker den 1. marts 2015 eller senere.

3.7. Forpagterreglen m.v.

3.7.1. Forpagterreglen

3.7.1.1. Gældende ret

Den såkaldte forpagterregel er en del af reglerne om den skattemæssige behandling af betalingsret-

tigheder, som giver adgang til støtte fra EU-landbrugsstøtteordningen. Reglen blev i sin tid notifice-

ret over for EU med Kommissionens efterfølgende godkendelse. Godkendelsen blev blandt andet

begrundet med, at reglen lettede indførelsen af systemet med betalingsrettigheder i Danmark og

fremmede udviklingen i landbrugssektoren. Reglen gælder således kun, hvis der er indgået forpagt-

ningsaftale inden 1. januar 2006.

Efter den bagvedliggende EU-forordning tildeles betalingsrettigheder den, som driver jorden. Det

vil sige, at en forpagter, som driver jorden på tidspunktet for tildelingen af en betalingsrettighed,

kan beholde rettigheden efter forpagtningsforholdets ophør. I mange tilfælde overdrager forpagteren

alligevel rettighederne til bortforpagteren uden betaling. Sådanne overdragelser kan efter forpagter-

reglen ske uden skattemæssige konsekvenser inden for et loft, som er fastsat på grundlag af ret-

tighedernes værdier i 2005. Ved fastsættelsen af loftet er der ikke taget højde for stigninger og fald i

værdierne.

3.7.1.2. Lovforslaget

Det foreslås, at forpagterreglen justeres således, at der tages højde for stigninger og fald i betalings-

rettighedernes værdier. Forslaget vil hjælpe de landbrugere, som har fået en stigning i rettigheder-

nes værdier, uden at give problemer i de situationer, hvor rettighedernes værdier er faldet.

Hverken forpagtere eller bortforpagtere har haft indflydelse på ændringerne i betalingsrettigheder-

nes værdier. Det findes derfor ikke rimeligt, at ændringerne skal have negative konsekvenser for de

berørte landbrugere. Desuden kan bortforpagterne hævde, at de – hvis rettighederne ikke var tildelt

forpagterne – ville have fået glæde af værdistigningerne, hvor der er tale om dette.

3.7.2. Mælkekvoter

3.7.2.1. Gældende ret

Efter planen vil EU’s mælkekvoteordning blive udfaset pr. 1. april 2015. Dette er der ikke taget

højde for i ejendomsavancebeskatningsloven, der indeholder regler om visse mælkekvoter, som er

erhvervet før 1. januar 2005. Derfor kan mælkeproducenter med udløbne mælkekvoter, som hidtil

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

har været omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, ikke opnå tabsfradrag for disse mælkekvo-

ter i forbindelse med den ejendomsavanceopgørelse, der skal foretages efter reglerne i ejendoms-

avancebeskatningsloven.

3.7.2.2. Lovforslaget

Der foreslås en justering af reglerne, så der inden for rammerne af ejendomsavancebeskatningslo-

ven opnås tabsfradrag for en udløbet mælkekvote, som hidtil har været omfattet af ejendomsavan-

cebeskatningsloven. Tabsfradraget beregnes i forbindelse med opgørelsen af ejendomsavancen ved

afståelsen af ejendommen.

3.8. Straksafskrivning af udgifter dækket af EU-tilskud

3.8.1. Gældende ret

Personer og selskaber m.v., der modtager tilskud fra en uafhængig tredjemand, skal medregne til-

skuddet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette gælder også tilskud, der modtages fra

EU. Til gengæld er der efter afskrivningslovens § 44 adgang til at straksafskrive visse udgifter til

anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, hvor anskaffelsen er sket. Afskrivningslovens § 44 indeholder en opregning af de til-

skud, herunder visse EU-tilskud, der giver adgang til straksafskrivning.

3.8.2. Lovforslaget

Med de foreslåede ændringer af afskrivningslovens § 44 ajourføres henvisningerne til de enkelte

tilskudsordninger. Med ændringerne tages der højde for de tilskudsordninger, der er en følge af EU-

programperioden 2014-2020.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Forslaget om en henstandsordning for selvstændigt erhvervsdrivendes exitskat skønnes ikke at med-

føre væsentlige provenubevægelser på langt sigt. De øvrige elementer skønnes at have beskedne

provenumæssige konsekvenser.

4.1 Exitskat og henstand for fysiske personer

Den foreslåede henstandsordning for betalingen af exitskat mod forrentning skønnes i det store og

hele at være neutral i forhold til budgetterede indtægter. Det skyldes, at den foreslåede sats på dis-

kontoen plus 1 procentpoint, dog mindst 3 pct., stort set svarer til den rente, staten i gennemsnit kan

opnå. Det er endvidere lagt til grund, at kreditrisikoen ved henstanden er meget begrænset.

Udskydelsen af betalingen af exitskatten vil have en umiddelbar negativ likviditetsvirkning for sta-

ten. Der er ikke holdepunkter for at vurdere henstandsomfanget og dermed likviditetsvirkningen.

Der vil i de første finansår være tale om et mindreprovenu, i det omfang de berørte selvstændige

vælger at bruge ordningen, som modsvares af et merprovenu senere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Harmoniseringen af exitbeskatningen, så den bl.a. også omfatter visse udenlandske ejendomme,

skønnes at medføre et merprovenu. Der er ikke holdepunkter for nærmere at skønne over størrelsen

heraf, men det vurderes at være beskedent.

Forslaget om de danske exitskatteregler vedrørende fradrag for efterfølgende tab på fordringer

skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser. Med forslaget opnås, at de

danske exitskatteregler for hhv. aktier og fordringer m.v. også på dette punkt er sammenfaldende og

i overensstemmelse med EU-retten.

Endvidere vil forslaget om fremrykning af starttidspunktet for forrentningen af henstand med exit-

skatter efter kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven indebære øgede renteindtægter for

det offentlige. Merprovenuet skønnes at blive meget beskedent.

4.2. Rentefradragsbegrænsningsreglerne og velkonsoliderede koncerner

Den foreslåede ændring af rentefradragsbegrænsningsreglerne indebærer, at der gives afkald på et

utilsigtet merprovenu.

4.3. Gennemførsel af ændring af moder-/datterselskabsdirektivet

Den foreslåede ændring som følge af ændringen af moder-/datterselskabsdirektivet skønnes ikke at

have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

4.4. Lagerbeskatning af valutakursændringer, koncernfordringer og fjernelse af asymmetri.

Forslaget om at, at gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta kan vælges opgjort efter

lagerprincippet, for så vidt angår tab og gevinst, som følger af valutakursændringer, vil medføre

tidsmæssige provenuforskydninger. Rentevirkningen for det offentlige af forskydningerne skønnes

at være af begrænset størrelse, da der er tale om modsatrettede bevægelser.

Endvidere vil separationen af beskatningen af valutagevinster og -tab fra øvrige gevinster og tab

indebære, at selskaber kan undgå at blive beskattet af urealiserede gevinster på koncerninterne for-

dringer uden at have fradrag for tab. Herved bortfalder et utilsigtet merprovenu for det offentlige.

Der er ikke holdepunkter for at vurdere størrelsen heraf.

Forslaget om tvungen anvendelse af realisationsprincippet for gæld i fremmed valuta, som ikke er

optaget til handel på et reguleret marked, for den del af værdiændringen, der ikke vedrører valuta-

kursdelen, indebærer, at der herefter ikke vil være mulighed for at fremrykke fradrag for øvrige tab.

Dette vil indebære en rentefordel for det offentlige.

4.5. Fjernvarmeværker og udøvelse af sideordnede aktiviteter

Forslaget har ikke provenumæssige konsekvenser, da en gennemførelse af de foreslåede regler må

vurderes at være en forudsætning for, at skattefrie fjernvarmeværker etablerer sideaktiviteter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.6. Indeholdelse af kildeskat ved udbetaling og godskrivning af royalty og renter

Den foreslåede nedsættelse af indeholdelsen af royaltyskatten fra 25 pct. til 22 pct. skønnes ikke at

have nævneværdige provenumæssige konsekvenser, da den foreslåede sats i langt de fleste tilfælde

overstiger den aftalte sats i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

Den gældende indeholdelsesprocent på 25 pct. for koncerninterne rentebetalinger til selskaber i

skattelylande indebærer, at kildeskatten på rentebetalingerne er større end renternes fradragsværdi

hos det danske debitorselskab. Denne forskel medfører et utilsigtet merprovenu. Med den foreslåe-

de nedsættelse af indeholdelsesprocenten til 22 pct. gives der afkald på dette utilsigtede merprove-

nu.

4.7. Forpagterreglen m.v.

De foreslåede justeringer skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

4.8. Straksafskrivning af udgifter dækket af EU-tilskud

Ajourføringen af bestemmelsen skønnes ikke at have provenumæssige konsekvenser.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

Det skønnes, at forslaget vil medføre engangsomkostninger på 1 mio. kr.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om en henstandsordning for selvstændigt erhvervsdrivendes exitskat kan lette likviditets-

belastningen for selvstændigt erhvervsdrivende, der omfattes af en exitbeskatning. Harmonisering

af exitbeskatningen, således at selvstændigt erhvervsdrivende m.fl. exitbeskattes efter samme prin-

cipper, som gælder for selskaber, kan i enkelte tilfælde medføre, at den beregnede exitskat ved fra-

flytning bliver højere for den erhvervsdrivende.

Forslaget om ændringer i rentefradragsbegrænsningsreglerne forhindrer, at velkonsoliderede virk-

somheder utilsigtet får beskåret deres fradrag for nettofinansieringsudgifter.

De foreslåede ændringer i reglerne for opgørelse af valutakursgevinster m.v. vil medføre, at en util-

sigtet beskatning bortfalder, samt i mindre omfang medføre til dels modsatrettede forskydninger i

skattebetalingerne med deraf følgende rentevirkning.

Fjernvarmeselskabernes adgang til at udøve sideordnede aktiviteter i skattepligtige datterselskaber

uden at miste skattefriheden for kerneaktiviteten indebærer, at skattereglerne ikke står i vejen for en

strukturtilpasning i sektoren.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

For selvstændigt erhvervsdrivende, der vælger at anvende den foreslåede henstandsordning for exit-

skat, vil dette indebære en øget administrativ byrde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For selvstændigt erhvervsdrivende, der vælger den foreslåede mulighed for at anvende lagerprin-

cippet på valutakursændringer på fordringer og gæld i fremmed valuta, vil dette indebære en admi-

nistrativ lettelse, idet der skal foretages færre reguleringer i forhold til regnskabet.

Derudover skønnes lovforslaget ikke at medføre væsentlige administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Forslaget om en harmonisering af exitbeskatningen, således at selvstændigt erhvervsdrivende m.fl.

exitbeskattes efter samme principper, som gælder for selskaber, og der etableres en tilsvarende hen-

standsordning er en opfølgning på EU-Domstolens dom af 18. juli 2013 i sag C-261/11, som for-

pligtede Danmark til at indføre en henstandsordning for selskabers exitskattebetaling.

Den udvidede adgang for personer til at nedskrive henstandssaldoen for exitskat på fordringer og

kontrakter med efterfølgende tab indføres for at opnå, at exitskattereglerne for hhv. aktier og for-

dringer m.v. også på dette punkt er sammenfaldende og i overensstemmelse med EU-retten.

Med lovforslaget gennemføres endvidere Rådets direktiv 2014/86/EU af 8. juli 2014 om ændring af

direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige

medlemsstater. Ifølge direktivet skal medlemsstaternes interne lovgivning overholde direktivets

bestemmelser senest den 31. december 2015.

Endelig indeholder lovforslaget en ajourføring af reglerne i afskrivningsloven som følge af de fast-

satte tilskudsregler for programperioden 2014-2020.

Lovforslaget indeholder ikke i øvrigt EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den xxxx til den xxxx været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer m.v.:

12. Sammenfattende skema

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Positive konsekvenser/ mindre

udgifter

Økonomiske konsekvenser Samlet set skønnes lovforslaget

for stat, kommuner og regi- alene at medføre beskedne, til dels

oner

modsatrettede provenuændringer.

Negative

konsekven-

ser/merudgifter

Samlet set skønnes lovfor-

slaget alene at medføre be-

skedne, til dels modsatrettede

provenuændringer.

Forslaget, om at der kan gives

henstand med betalingen af

exitskatten mod forrentning,

skønnes, ikke at medføre et

mærkbart mindreprovenu på

langt sigt. I de første finansår

kan der fremkomme et statsligt

mindreprovenu

Det skønnes, at forslaget vil

medføre engangsomkostninger

på 1 mio. kr.

Administrative konsekven- Ingen

ser for stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konsekvenser Forslaget om en henstandsordning

for erhvervslivet

for selvstændigt erhvervsdrivendes

exitskat kan lette likviditetsbelast-

ning for selvstændigt erhvervsdri-

vende, der omfattes af en exitbe-

skatning.

Harmonisering af exitbeskat-

ningen, således at selvstændigt

erhvervsdrivende m.fl. exitbe-

skattes efter samme principper,

som gælder for selskaber, kan i

enkelte tilfælde medføre at den

beregnede exitskat ved fraflyt-

Forslaget vedr. rentefradragsbe- ning bliver højere for den er-

grænsningsreglerne forhindrer, at hvervsdrivende

velkonsoliderede

virksomheder

utilsigtet får beskåret deres fradrag

for nettofinansieringsudgifter.

Administrative konsekven- Muligheden for at anvende lager- For selvstændigt erhvervsdri-

ser for erhvervslivet

princippet på valutakursændringer vende, der vælger at anvende

på fordringer og gæld i fremmed den foreslåede henstandsord-

valuta vil indebære administrative ning for exitskat, vil dette in-

lettelser, idet der skal foretages debære en øget administrativ

færre reguleringer i forhold til byrde.

regnskabet.

Administrative konsekven- Ingen

Ingen

ser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser Ingen

Ingen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forholdet til EU-retten

Forslaget om en harmonisering af exitskattereglerne er en opfølg-

ning på EU-Domstolens dom af 18. juli 2013 i sag C-261/11, som

forpligtede Danmark til at indføre en henstandsordning for selska-

bers exitskattebetaling.

Den udvidede adgang for personer til at nedskrive henstandssaldoen

for exitskat på fordringer og kontrakter med efterfølgende tab indfø-

res for at opnå, at reglerne for hhv. aktier og fordringer m.v. også på

dette punkt er sammenfaldende og i overensstemmelse med EU-

retten.

Med lovforslaget gennemføres endvidere Rådets direktiv

2014/86/EU af 8. juli 2014 om ændring af direktiv 2011/96/EU om

en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra for-

skellige medlemsstater.

Endelig indeholder lovforslaget en ajourføring af reglerne i afskriv-

ningsloven som følge af de fastsatte tilskudsregler for programperi-

oden 2014-2020.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Indholdet af bestemmelsen indgår i den foreslåede nyaffattelse af kildeskattelovens § 10, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 2. Det foreslås på den baggrund at ophæve bestemmelsen.

Til nr. 2

Forslaget indebærer en sammenskrivning af reglerne om beskatning ved personers overførsel af

aktiver til brug i udlandet efter kildeskattelovens § 8 A, stk. 2, og reglen om beskatning af genvund-

ne afskrivninger efter kildeskattelovens § 10 ved ophør af personers skattepligt til Danmark.

Bestemmelsen omfatter ikke alene selvstændigt erhvervsdrivende, men også andre personer, som

ville være blive beskattet, hvis det pågældende aktiv var blevet solgt.

Den foreslåede sammenskrivning af de to bestemmelser indebærer, at der som udgangspunkt skal

ske ophør af personens skattepligt til Danmark, før der kan blive tale om en eventuel ophørsbeskat-

ning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 10, stk. 1, omfatter personer, der er fuldt skatte-

pligtige til Danmark. Efter bestemmelsen sidestilles en overførsel af aktiver til anvendelse i udlan-

det med en afståelse, når der samtidigt sker ophør af den fulde skattepligt til Danmark efter kilde-

skattelovens § 1 eller efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 10, stk. 2, omfatter personer, der er begrænset

skattepligtige til Danmark. Efter bestemmelsen sidestilles en overførsel af aktiver til anvendelse i

udlandet med en afståelse, når overførslen indebærer, at aktivet ikke længere er omfattet af dansk

beskatningsret. Det er således ikke en betingelse, at der sker ophør af personens begrænsede skatte-

pligt til Danmark. Det skyldes, at en person fortsat kan være begrænset skattepligtig her til landet i

relation til andre aktiver end de aktiver, der er overført fra Danmark til udlandet.

Efter kildeskattelovens § 8 A, stk. 2, var det et krav, at det pågældende aktiv havde været anvendt i

en skattepligtig virksomhed i Danmark. Det foreslås, at det ikke længere er en betingelse, at aktivet

har været anvendt i skattepligtig virksomhed her i landet. Den foreslåede bestemmelse vil finde

anvendelse, hvis afståelse af aktivet ville være skattepligtig for en dansk hjemmehørende person

ved afståelse til tredjemand. Dette opnås ved, at overførslen eller fraflytningen medfører, at aktiver-

ne anses for afstået til handelsværdien på fraflytnings-/overførselstidspunktet. Der udløses således

beskatning, hvis en afståelse af aktivet ville være skattepligtig.

For at den foreslåede nye bestemmelse i kildeskattelovens § 10 finder anvendelse, skal der være tale

om et skatterelevant aktiv. Aktiverne er skatterelevante, når indtægter og udgifter vedrørende akti-

vet, herunder gevinst og tab ved en afståelse og foretagne afskrivninger m.v. efter gældende danske

regler skal medregnes ved indkomstopgørelsen – det være sig efter f.eks. afskrivningsloven, stats-

skatteloven eller ejendomsavancebeskatningsloven.

Er betingelserne i den foreslåede nye bestemmelse i kildeskattelovens § 10 opfyldt, er konsekven-

sen, at de omhandlede aktiver anses for afstået på henholdsvis fraflytnings- eller ophørstidspunktet,

idet salgssummen ansættes til handelsværdien på dette tidspunkt.

Bestemmelsen vil eksempelvis omfatte den situation, hvor en selvstændigt erhvervsdrivende, som

er fuldt skattepligtig til Danmark med en virksomhed her i landet, overfører aktiver, der har været

anvendt i denne virksomhed, til brug i et fast driftssted i et EU-/EØS-land samtidigt med, at skatte-

pligten til Danmark ophører, uden at der samtidig etableres begrænset skattepligt her til landet.

Som et andet eksempel kan nævnes den situation, hvor en selvstændigt erhvervsdrivende, som er

begrænset skattepligtig til Danmark som følge af et fast driftssted her i landet, overfører aktiver,

som har været allokeret til det danske faste driftssted, til brug i sin virksomhed beliggende i et EU-

/EØS-land samtidig med, at skattepligten til Danmark ophører.

Som et tredje eksempel kan nævnes, at der, for så vidt angår udenlandsk fast ejendom, ved fraflyt-

ningen vil blive opgjort en skattepligtig ejendomsavance efter ejendomsavancebeskatningslovens

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

almindelige regler, som omfatter – men ikke er begrænset til – eventuelle genanbragte fortjenester.

Denne opgørelse kan i princippet resultere i enten en skattepligtig gevinst eller et fradragsberettiget

tab. Eventuelle tab ved fraflytning er kildeartsbegrænsede efter de almindelige regler i ejendoms-

avancebeskatningsloven.

Også hvis en person har genanbragt en fortjeneste fra en afstået dansk ejendom i en ejendommen

beliggende i et land, som efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark har den fulde

beskatningsret til den erhvervede ejendom, vil den genabragte fortjeneste blive exitbeskattet i for-

bindelse med fraflytningen, da den kan henføres til en dansk fast ejendom, jf. ejendomsavancebe-

skatningslovens § 6 A, stk. 4, 4. pkt. Der vil heller ikke ved beregningen af exitskatten blive ind-

rømmet lempelse for eventuelle udenlandske skatter, som pålignes den genanbragte fortjeneste.

Bestemmelsen omfatter ikke aktier, fordringer og finansielle kontrakter. For disse aktiver gælder i

stedet reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 38 om exitbeskatning af aktier ejet af personer og

reglerne i kursgevinstlovens § 37 om exitbeskatning af fordringer og finansielle kontrakter ejet af

personer.

Til nr. 3

Reglerne i kildeskattelovens § 65 om indeholdelse af udbytteskat er udformet således, at der er en

indbyrdes sammenhæng mellem skattepligt og indeholdelse.

Et udenlandsk investeringsselskab, der falder ind under definition i aktieavancebeskatningslovens §

19, er begrænset skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, af udbytter, der modtages

fra et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, eller fra et

dansk investeringsselskab, der falder ind under definitionen i aktieavancebeskatningslovens § 19,

hvor det danske investeringsinstitut henholdsvis det danske investeringsselskab efter dets vedtægter

ikke kan investere i danske aktier.

Efter reglerne i kildeskattelovens § 65, stk. 8, 2. pkt., skal der ikke indeholdes udbytteskat i udbytte,

som et dansk minimumsbeskattet investeringsinstitut, der ikke kan investere i danske aktier, udbeta-

ler til et investeringsselskab omfattet af definitionen i aktieavancebeskatningslovens § 19.

Efter reglerne i kildeskattelovens § 65, stk. 10, 1. pkt., skal der ikke indeholdes udbytteskat i udbyt-

te, som et dansk investeringsselskab omfattet af definitionen i aktieavancebeskatningslovens § 19,

der ikke kan investere i danske aktier, udbetaler til et investeringsselskab omfattet af definitionen i

aktieavancebeskatningslovens § 19.

De undtagelser fra indeholdelsespligten, der i dag er indeholdt i kildeskattelovens § 65, stk. 8, 2.

pkt., og stk. 10, 1. pkt., blev indført ved lov nr. 335 af 7. maj 2008 i tilknytning til en ændring af

skattefritagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, som dækker danske investe-

ringsselskaber omfattet af definitionen i aktieavancebeskatningslovens § 19. Ved den pågældende

ændring blev de danske investeringsselskaber skattefri af udbytter, der modtages fra enten et dansk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

minimumsbeskattet investeringsinstitut, der ikke kan investere i danske aktier, eller et andet dansk

investeringsselskab, der ikke kan investere i danske aktier.

Ved en utilsigtet fejl blev undtagelsen fra indeholdelsespligten imidlertid udformet på en sådan må-

de, at den også kom til at omfatte udbytter, der udbetales til udenlandske investeringsselskaber, uag-

tet at det kun er i forhold til de danske investeringsselskaber, at sådanne udbytter er skattefri. Dette

beror på, at der er henvist til aktieavancebeskatningslovens § 19, som både er relevant for danske og

udenlandske investeringsselskaber.

For at genoprette sammenhængen mellem skattepligt og krav om indeholdelse af udbytteskat fore-

slås derfor en ændring af reglerne om indeholdelse af udbytteskat, således at undtagelsen fra inde-

holdelsespligt alene gælder i forhold til danske investeringsselskaber, dvs. investeringsselskaber

omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.

Til nr. 4

Det foreslås, at der ved enhver udbetaling eller godskrivning af royalty til en person eller et selskab

m.v., som er skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 8, eller selskabsskatteloven § 2, stk.

1, litra g, skal indeholdes 22 pct. af den samlede royalty.

Til royalty henregnes betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller

retten til at anvende ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller

fremstillingsmetode eller som vederlag for oplysninger om industrielle, kommercielle eller viden-

skabelige erfaringer, jf. kildeskattelovens § 65 C, stk. 4.

Det foreslås desuden, at der ved enhver udbetaling eller godskrivning af renter til et selskab m.v.,

der er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, skal indeholdes 22 pct. af den sam-

lede rente.

Til nr. 5

Med den foreslåede

§ 73 B

i kildeskatteloven indføres mulighed for, at exitbeskattede personer, der

er skattemæssigt hjemmehørende i et land, der er medlem af EU/EØS, kan vælge henstand med

betaling af exitskatten på urealiserede gevinster af aktiver, der ikke længere er undergivet dansk

beskatningsret, når aktiverne placeres eller er placeret i et EU/EØS-land.

Det er således en betingelse for at opnå henstand, dels at den person, der er blevet undergivet en

exitbeskatning, er skattemæssigt hjemmehørende i et land, der er medlem ad EU/EØS, herunder

efter en evt. dobbeltbeskatningsoverenskomst, dels at aktiverne overføres til eller befinder sig i et

land, der er medlem af EU/EØS. Overføres aktivet f.eks. til et land, der ikke er medlem af EU/EØS,

er der ikke mulighed for at opnå henstand.

Den foreslåede henstandsordning indebærer, at de omfattede personer kan vælge henstand med be-

talingen af exitskatten vedrørende urealiserede gevinster, der er oppebåret, mens aktiverne var om-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fattet af dansk beskatningsret frem for at betale skatten umiddelbart i forbindelse med overførslen.

Udgangspunktet er fortsat, at der sker exitbeskatning efter de hidtil gældende regler. Der er således

tale om en valgfri henstandsordning.

Det er efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens

§ 73 B, stk. 2,

en betingelse for hen-

stand med betaling af exitskatten, at den pågældende person samtidigt med indsendelsen af selvan-

givelsen giver meddelelse til SKAT om, at der ønskes henstand. Meddelelsen om henstand skal

indgives sammen med selvangivelsen for det år, hvor aktiverne udgår af dansk beskatningsret. Hvis

SKAT har givet udsættelse med selvangivelsen efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 4, stk. 4,

er det denne frist, der finder anvendelse. Konsekvensen af, at der ikke indgives rettidig selvangivel-

se og meddelelse om henstand inden for de nævnte frister, er, at adgangen til at opnå henstand bort-

falder. SKAT har dog efter den foreslåede bestemmelse i

§ 73 B, stk. 3,

adgang til at se bort fra

fristoverskridelsen for selvangivelse og meddelelse, såfremt omstændighederne efter en konkret

vurdering taler herfor.

Den foreslåede § 73 C betyder, at der for personer, som har opnået henstand med exitskatten i med-

før af den foreslåede § 73 B, oprettes en henstandssaldo. Denne henstandssaldo omfatter den samle-

de, beregnede exitskat for aktiver, der er udgået af dansk beskatningsret i samme indkomstår, og for

hvilke der er valgt henstand med betaling af exitskatten i medfør af den foreslåede § 73 B. Den be-

regnede exitskat – saldoen på den oprettede henstandssaldo - anses for en gæld, der skal afdrages og

forrentes.

Henstandsordningen består således af en afdragsordning. Efter den foreslåede bestemmelse i kilde-

skattelovens

§ 73 C, stk. 2,

afdrages gælden (den opgjorte exitskat, som der er opnået henstand

med) løbende i takt med, at der oppebæres indtægt af de overførte aktiver, dog mindst med 1/7 år-

ligt af den oprindelige henstandssaldo ved overførslen m.v. Det kan vælges at afdrage gælden med

større årlige beløb end 1/7 og det kan tillige til enhver tid vælges at indfri restsaldoen. Når hen-

standssaldoen er gået i nul, skal der ikke foretages yderligere afdrag.

Afdragene opgøres som skatteværdien af indtægter, der genereres af aktiverne efter overførslen

m.v. Dvs. den indtægt, der ville have været omfattet af dansk beskatning, hvis aktiverne ikke var

overført m.v. Opgørelsen skal ske efter de regler, der gælder for begrænset skattepligtige med et fast

driftssted i Danmark. Det vil sige, at opgørelsen skal ske under anvendelse af reglerne i kildeskatte-

lovens § 2, stk. 1, nr. 4, jf. stk. 3. Skatten heraf beregnes efter reglerne i personskattelovens §§ 5 og

8 c på grundlag af skatteprocenterne for det indkomstår, som afdraget vedrører.

Ved indtægter forstås ikke kun løbende indtægter, men også eventuelle avancer ved en afståelse.

For driftsmidler og immaterielle aktiver vil det afgørende for vurderingen af en løbende indtægt

være, hvilke indtægter der kunne forventes at opnå af det pågældende aktiv, hvis overførslen m.v.

ikke havde fundet sted. Der kan henses til, hvad indtjeningen er i den pågældendes udenlandske

erhvervsmæssige virksomhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis de overførte aktiver, for hvilke der er givet henstand med skattebetalingen, videreoverføres til

et andet fast driftssted af personens erhvervsmæssige virksomhed beliggende i et EU/EØS-land, vil

denne overførsel ikke blive anset for en afståelse af aktivet. Henstandssaldoen afdrages i dette til-

fælde fortsat i takt med de løbende indtægter vedrørende aktivet.

Hvis der er tale om afståelse af et aktiv, og den pågældende er i besiddelse af flere identiske aktiver,

som ikke alle er omfattet af henstandsordningen, anses de aktiver, som

omfattet af henstandsord-

ningen, for afstået først.

Eksempel

Overføres et aktiv med en urealiseret gevinst f.eks. fra en selvstændigt erhvervsdrivendes virksom-

hed i Danmark til et fast driftssted af den erhvervsmæssige virksomhed i Tyskland, og bliver den

selvstændigt erhvervsdrivende i forbindelse hermed skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland, eller

et andet EU/EØS-land, kan der opnås henstand efter de foreslåede regler.

Der etableres herefter en saldo, der består af det henstandsbeløb, der udgør den beregnede exitskat

på 50.000 kr. Hvis aktivet efter overførslen til Tyskland ikke giver et afkast i det første år (overfør-

selsåret), udgør afdraget vedrørende det første indkomstår mindst 1/7 af det oprindelige henstands-

beløb. Dette gælder, uanset hvornår i overførselsåret overførslen er sket. Afdraget betales med til-

læg af renten af henstandssaldoen. For efterfølgende indkomstår vil der fortsat som minimum skulle

afdrages 1/7 af den oprindelige saldo.

Tabel 5. Eksempel på afdrag af henstandssaldo og renteberegning

Afdrag

følgende

år

7.143

9.686

7.143

26.028

50.000

Kr.

År1

År2

År3

År4

År5

5 alt

Gæld

primo

50.000

42.857

33.171

26.028

Overskud

25.000

18.000

75.000

Skat

9.686

6.974

29.059

Gæld

ultimo

42.857

33.171

26.028

Renter

1.429

1.189

924

521

Anmærkninger:

1. Indkomståret forudsættes at følge kalenderåret.

2. Meddelelse om henstand indsendes pr. 30. juni år 2.

3. Det forudsættes, at betalingen af afdraget sker pr. 1. september i kalenderåret efter indkomståret –

dvs. hverken før tid eller med fristoverskridelse.

4. Renten forudsættes at udgøre 3 pct. i alle årene.

5. Beløbet er den endelige exitskat inkl. dag-til-dag rente, m.v.

6. Det beregnede afdrag for år 5 skal ikke betales, da saldoen er nedbragt til 0 kr. på betalingstids-

punktet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I ovenstående eksempel afdrages henstandssaldoen over en 5-årig periode. År 1 er overførselsåret. I

dette år er der i eksemplet ikke noget afkast af de overførte aktiver. Der beregnes et minimumsaf-

drag på 7.143 kr. svarende til 1/7 af den oprindelige henstandssaldo, der er opgjort til i alt 50.000

kr. Henstandssaldoen nedskrives på det tidspunkt, hvor beløbet betales. Beløbet betales 1. septem-

ber i år 2, som er det førstkommende kalenderår efter 1. indkomstår. Betalingen af afdraget for år 1

sker derfor som udgangspunkt først den 1. september i år 2. Saldoen nedskrives derfor ikke i år 1,

men først i år 2.

Primosaldoen i år 2 udgør 50.000 kr. Der har i indkomståret været et overskud på 25.000 kr. Skatten

heraf er 9.686 kr. Henstandssaldoen udgør 42.857 kr. (50.000 kr. – 7.143 kr.) ultimo år 2 og primo

år 3. I år 3 er der et overskud på 18.000 kr., der kan henføres til de overdragne aktiver. Skatten heraf

er 6.974 kr. Henstandssaldoen primo år 3 nedskrives med 9.686 kr., som udgør afdraget for år 2, der

betales i år 3.

I år 4 er der et afkast med en skatteværdi på 29.059 kr., der skal betales i år 5. Henstandssaldoen

primo år 4 nedsættes med 7.143 kr., som udgør det opgjorte afdrag for år 3. For år 5 betales restsal-

doen på 26.028 kr., idet henstandssaldoen højst skal nedskrives til 0 kr.

Som det fremgår af eksemplet, beregnes renten på minimum 3 pct. p.a. af det til enhver tid skyldige

beløb på henstandssaldoen. I år 1 beregnes ingen rente, idet renteberegninger starter ved indgivelse

af selvangivelsen for år 1, eksempelvis 30. juni år 2. I år 2 udgør renten:

Første led i beregningen omfatter perioden 1. juli til 31. august, mens 2. led omfatter perioden fra 1.

september, hvor afdraget vedrørende år 1 betales, til udgangen af år 2.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens

§ 73 C, stk. 3,

at såfremt de pågæl-

dende aktiver, for hvilket der er valgt henstand med betalingen af exitskatten, bliver omfattet af

dansk beskatning på ny, skal en eventuel resterende del af henstandssaldoen fortsat afdrages efter de

nævnte regler. Dette gælder også, såfremt de pågældende aktiver er afstået, mens der stadig resterer

en positiv henstandssaldo. Der skal derfor i disse tilfælde fortsat indsendes selvangivelse efter de

foreslåede regler. Indsendes der ikke rettidig selvangivelse, bortfalder henstanden.

Hvis en person, som har valgt henstand efter den foreslåede

§ 73 B

i kildeskatteloven, efterfølgende

bliver skattemæssigt hjemmehørende i et land, der ikke er medlem af EU/EØS, anses dette efter den

foreslåede

§ 73 C, stk. 4,

i kildeskatteloven for en afståelse af de aktiver, der er omfattet af henstan-

den, forudsat at aktiverne ikke er eller kommer til at befinde sig i et land, der er medlem af

EU/EØS.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Er personen fortsat skattemæssigt hjemmehørende i et land, der er medlem af EU/EØS, men bliver

aktiver, der er omfattet af henstanden efter den foreslåede

§ 73 B

i kildeskatteloven, overført til et

land, der ikke er medlem af EU/EØS, anses dette også for en afståelse.

Ved personens død forfalder det resterende beløb på henstandssaldoen til betaling, jf. den foreslåede

§ 73 C, stk. 5.

Der er tale om afdrag på en henstand, der er givet med betalingen af et skattebeløb og dermed om

afdrag på en gæld. Der er ikke tale om en dansk beskatning af den indtægt, som opnås på de pågæl-

dende overførte aktiver. Der skal derfor ikke ved beregningen af afdragets størrelse gives credit for

en eventuel udenlandsk betalt skat af den pågældende indtægt. Genindtræden af dansk beskatning

behandles i relation til henstanden på samme måde som tilsvarende overførsler til andre EU-/EØS-

lande, jf. ovenfor.

Efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens

§ 73 C, stk. 6,

er det en betingelse for fortsat

henstand, at der indgives en selvangivelse til SKAT for hvert indkomstår, hvor der er en positiv

henstandssaldo. Det skal samtidigt oplyses, i hvilket land personen befinder sig, og i hvilket land de

pågældende aktiver er placeret. Selvangivelsen skal indgives inden for de almindelige frister i skat-

tekontrolloven. Hvis selvangivelsen ikke indsendes rettidigt, bortfalder henstanden med den virk-

ning, at det resterende skyldige beløb på henstandssaldoen forfalder. SKAT kan dog se bort fra

fristoverskridelser, såfremt konkrete omstændigheder taler herfor.

Efter den foreslåede

§ 73 C, stk. 7,

i kildeskatteloven, er betalingsfristen for afdrag den 1. september

i kalenderåret. Hvis personen har forskudt indkomstår, er betalingsfristen den 1. september i kalen-

deråret, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Betaling senest den 20. i den pågældende

måned, anses for rettidig. Hvis beløbet ikke betales rettidigt, bliver det forfaldne beløb forrentet

med rentesatsen i kildeskattelovens § 63, 1. pkt.

Henstandsbeløbet forrentes efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens

§ 73 C, stk. 8,

med

en rentesats på 1 procentpoint over Nationalbankens diskonto, dog mindst med 3 pct. p.a. Renten

beregnes af det til enhver tid skyldige beløb på henstandssaldoen.

Betalingsfristen for renter af henstandsbeløbet følger reglerne for betaling af afdragene herpå og er

derfor ligeledes den 1. september i kalenderåret efter indkomståret. Hvis personen har forskudt ind-

komstår, er betalingsfristen den 1. september i det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder

i stedet for. Også i forhold til renten anses betaling senest den 20. i den pågældende måned for retti-

dig. Ved overskridelse af betalingsfristen forrentes beløbet efter rentesatsen i kildeskattelovens §

63, 1. pkt.

Til nr. 6-7

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af de nye henstandsbestemmelser i kildeskattelovens

§§ 73B og 73C.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås, at personer og dødsboer får mulighed for at vælge lagerprincippet på valutakursæn-

dringer på fordringer og gæld i fremmed valuta.

Personer og dødsboer kan ifølge forslaget herudover vælge lagerprincippet ved opgørelsen af ge-

vinst og tab på obligationer optaget til handel på et reguleret marked. Valg af lagerprincippet skal

således træffes særskilt for valutakursændringer og for opgørelsen af gevinst og tab på obligationer

optaget til handel på et reguleret marked, der ikke følger af valutakursændringer.

Foretages der ikke noget valg, skal realisationsprincippet fortsat anvendes.

Personer og dødsboer har herefter følgende muligheder for valg af lagerprincippet:

1) Obligationer optaget til handel på et reguleret marked og/eller

2) valutakursændringer på fordringer og gæld i fremmed valuta.

Valget skal træffes samlet for hver af de anførte kategorier. Valget af lagerprincippet under nr. 1

forudsætter således, at alle personens henholdsvis dødsboets obligationer optaget til handel på et

reguleret marked omfattes af lagerprincippet på fordringsdelen. Tilsvarende forudsætter valg af la-

gerprincippet under nr. 2, at gevinst og tab som følge af valutakursændringer på alle personens hen-

holdsvis dødsboets fordringer og gæld i fremmed valuta opgøres efter lagerprincippet.

Eksempel

En person køber i år 1 danske og udenlandske obligationer, der er optaget til handel på et reguleret

marked. I år 2 køber personen en fast ejendom, hvor der som en del af købesummen overtages gæld

i fremmed valuta.

Personen vil for år 1 skulle vælge, om lagerprincippet ønskes anvendt på fordringsdelen på obliga-

tioner optaget til handel på et reguleret marked. Desuden skal personen vælge, om lagerprincippet

ønskes anvendt på valutakursændringer. Ønsker den pågældende at anvende lagerprincippet på va-

lutakursændringer på obligationerne i fremmed valuta anskaffet i år 1, skal lagerprincippet ligeledes

anvendes på prioritetsgælden overtaget i år 2.

Vælges lagerprincippet for obligationer optaget til handel på et reguleret marked, skal gevinst og

tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for obligationens erhvervelse uden hensyn

til ændringer i valutakurserne.

Opgørelsen sker rent praktisk ved, at det er den historiske valutakurs på anskaffelsestidspunktet, der

skal anvendes, når den aktuelle værdi i fremmed valuta skal omregnes til den værdi, som skal indgå

i danske kroner ved lagerbeskatningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Når lagerprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmåde som hidtil kun ændres efter tilladelse fra

SKAT. Dette gælder også ved valg af lagerprincippet på valutakursændringer.

De foreslåede ændringer berører ikke adgangen til at ansøge SKAT om tilladelse til at anvende en

anden opgørelsesmåde, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 6.

Tilladelse til principskifte skal administreres efter hidtidig praksis, således at det er en forudsæt-

ning, at ansøgningen ikke hovedsagelig er begrundet i ønsket om at udskyde eller fremskynde be-

skatningstidspunktet.

Til nr. 2

Det foreslås, at selskaber m.v. gives adgang til at vælge lagerprincippet særskilt på valutakursæn-

dringer på fordringer og gæld i fremmed valuta. Vælges lagerprincippet, skal dette finde anvendelse

på valutakursændringer på alle selskabets m.v. fordringer og gæld i fremmed valuta.

Dette svarer principielt til forslaget for personer og dødsboer. Forslaget ændrer ikke på, at selskaber

m.v. som udgangspunkt skal anvende lagerprincippet på fordringer, jf. kursgevinstlovens § 25, stk.

3. Den foreslåede valgmulighed er herefter relevant for valutakursændringer på koncerninterne for-

dringer og vederlagsfordringer, der som hidtil er undtaget fra det tvungne lagerprincip. Endvidere er

forslaget relevant for gæld i fremmed valuta.

Vælger selskabet m.v. lagerprincippet på valutakursændringer på fordringer og gæld i fremmed

valuta, kan selskabet herudover vælge at anvende lagerprincippet på koncerninterne fordringer, ve-

derlagsfordringer og gæld i fremmed valuta, der er optaget til handel på et reguleret marked, ved

opgørelsen af gevinst og tab, der ikke følger af valutakursændringer (fordringsdelen).

Som konsekvens af de foreslåede ændringer har selskaber m.v. herefter følgende muligheder for

valg af lagerprincippet:

1) Koncerninterne fordringer

2) Vederlagsfordringer

3) Gæld optaget til handel på et reguleret marked

4) Valutakursændringer på fordringer og gæld i fremmed valuta

Valget skal træffes samlet for hver af de anførte kategorier. Der kan f.eks. vælges lagerprincip på

vederlagsfordringer (fordringsdelen) og valutakursændringer på fordringer og gæld i fremmed valu-

ta eller kun for én af disse kategorier.

Eksempel

Et selskab har ved udgangen af år 1 vederlagsfordringer for 1 mio. kr. i danske kroner. Ved udgan-

gen af år 2 har selskabet vederlagsfordringer for i alt 3 mio. kr. med 2 mio. kr. i danske kroner og 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mio. i fremmed valuta. I år 3 har selskabet en koncernintern fordring på 1 mio. i fremmed valuta og

har endvidere optaget et lån i fremmed valuta.

I år 1 skal selskabet vælge, om lagerprincippet ønskes anvendt. Vælges lagerprincippet for veder-

lagsfordringerne i danske kroner for år 1, skal lagerprincippet ligeledes anvendes i år 2 for veder-

lagsfordringerne i fremmed valuta ved opgørelsen af gevinst og tab, der ikke følger af valutakurs-

ændringer. Herudover kan selskabet vælge lagerprincippet på valutakursændringer i år 2. Vælger

selskabet for år 2 lagerprincippet for valutakursændringer, omfatter dette valg også valutakursæn-

dringer på selskabets gældsposter.

Vælges lagerprincippet for ved opgørelsen af gevinst og tab fordringer og gæld, der ikke følger af

valutakursændringer, skal gevinst og tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for

henholdsvis fordringens erhvervelse og gældens påtagelse uden hensyn til ændringer i valutakurser-

ne, svarende til de regler, der foreslås for personer. Der henvises til bemærkningerne til lovforsla-

gets § 2, nr. 1.

De foreslåede ændringer har ikke betydning for de særlige opgørelsesregler i kursgevinstlovens §

25, stk. 5, 7 og 8-10. Det drejer sig om fordringer og gæld, der er ejet af realkreditinstitutter, der er

omfattet af lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark og

aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut. Det drejer sig endvidere om

fordringer, der er omfattet af det særlige regelsæt om fradrag for de regnskabsmæssige hensættelser

til tab på udlån. Der er tale om fordringer, som indehaves af pengeinstitutter, og fordringer, der in-

dehaves af finansieringsselskaber, hvor finansieringsselskabet har valgt at anvende det særlige re-

gelsæt om fradrag for de regnskabsmæssige hensættelser til tab på udlån.

De foreslåede ændringer har heller ikke betydning for livsforsikringsselskaber, der som hidtil skal

anvende lagerprincippet på koncerninterne fordringer og vederlagsfordringer.

Når lagerprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmåde som hidtil kun ændres efter tilladelse fra

SKAT. Dette gælder også ved valg af lagerprincippet på valutakursændringer.

De foreslåede ændringer berører ikke adgangen til at ansøge SKAT om tilladelse til at anvende en

anden opgørelsesmåde, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 6.

Tilladelse til principskifte skal administreres efter hidtidig praksis, således at det er en forudsæt-

ning, at ansøgningen ikke hovedsagelig er begrundet i ønsket om at udskyde eller fremskynde be-

skatningstidspunktet.

Til nr. 3

Det foreslås at ophæve begrænsningsreglen i kursgevinstlovens § 38 A, stk. 2, 3. pkt., hvorefter

størrelsen af et efterfølgende tab, der kan fragå i den exitskat, der er givet henstand med, maksimalt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kan udgøre differencen mellem fordringens værdi på fraflytningstidspunktet og afståelsessum-

men/indfrielsessummen, og i stedet indføre reglerne i lovforslagets § 2, nr. 4 og 5.

Begrænsningen efter de gældende regler er begrundet i, at det ikke skal være muligt at få det samme

tab godskrevet to gange. Dette kunne blive tilfældet, hvis der på baggrund af den oprindelige an-

skaffelsessum var opgjort et tab på fraflytningstidspunktet, og den oprindelige anskaffelsessum også

blev benyttet efterfølgende til at beregne et eventuelt tab ved afståelsen.

Det vil efter lovforslaget fortsat ikke være muligt at få samme tab godskrevet to gange, se bemærk-

ningerne til lovforslagets § 2, nr. 5.

Til nr. 4

Det foreslås, at der sker en yderligere nedsættelse af henstandssaldoen med den negative skattevær-

di af et opgjort tab i de situationer, hvor der efter opgørelsen i kursgevinstlovens § 38 A, stk. 2, er

sket afståelse af fordringer eller finansielle kontrakter med gevinst, men hvor avanceopgørelsen

ville have resulteret i et tab, hvis den var foretaget på baggrund af forskellen mellem værdien på

fraflytningstidspunktet og afståelsessummen.

Ved afståelse af fordringer og kontrakter, der indgår på beholdningsoversigten, skal der foretages en

avanceopgørelse på grundlag af fordringen eller kontraktens anskaffelsessum og afståelsessum.

Fremkommer der herved en gevinst, finder den nugældende regel i kursgevinstlovens § 38 A, stk. 3,

uændret anvendelse. Efter lovforslaget vil denne regel findes i kursgevinstlovens § 38 A, stk. 3, 1.-

4. pkt.

Efter forslaget foretages der herefter en yderligere beregning på grundlag af fordringen eller kon-

traktens værdi på fraflytningstidspunktet og afståelsessummen. Resulterer denne opgørelse i et tab,

beregnes der en negativ skatteværdi af dette tab efter reglerne i personskattelovens § 8 a, dvs. med

de procenter og den beløbsgrænse, der på afståelsestidspunktet er anført i personskattelovens § 8 a,

stk. 1 og 2, jf. stk. 7. Henstandssaldoen nedskrives med et beløb svarende til den således beregnede

negative skatteværdi.

Har personen efter udenlandske regler, som personen er omfattet af, helt eller delvist fradrag for

tabet – opgjort som forskellen mellem værdien på fraflytningstidspunktet og afståelsessummen –

skal personen indbetale et beløb som afdrag på henstandsbeløbet. Det beløb, der skal betales, er den

negative skatteværdi af det tab, der er fradrag for. Der skal således alene ske en betaling, i det om-

fang et tab opgjort som forskellen mellem værdien på fraflytningstidspunktet og afståelsessummen,

kan fradrages. Det beløb, der skal betales, kan endvidere højst udgøre et beløb, der svarer til den

negative skatteværdi af det opgjorte tab beregnet efter reglerne i personskattelovens § 8 a, dvs. med

de procenter og den beløbsgrænse, der på afståelsestidspunktet er anført i personskattelovens § 8 a,

stk. 1 og 2, jf. stk. 7.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med den foreslåede ændring af kursgevinstlovens § 38 A, stk. 3, sker der nedskrivning af hen-

standssaldoen i to trin. Først opgøres gevinstdelen og en eventuel betaling som følge heraf beregnet

under anvendelse af de procentsatser og den progressionsgrænse, der på afståelsestidspunktet er

anført i personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 7. Dernæst opgøres tabsdelen og en eventuel

nedskrivning og betaling som følge heraf beregnet under anvendelse af de procentsatser og den pro-

gressionsgrænse, der på afståelsestidspunktet er anført i personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, jf. stk.

7. Der kan ikke ske en nettoopgørelse, hvor det beregnede tab modregnes i den realiserede gevinst,

således at der kun skal ske betaling på grundlag af en nettogevinst.

Til nr. 5

Det foreslås, at der skal ske en regulering af størrelsen af et opgjort tab, hvor der er sket en afståelse

af fordringer eller kontrakter med tab.

Ved afståelse af fordringer eller kontrakter, der indgår på beholdningsoversigten, skal der foretages

en avanceopgørelse på grundlag af fordringens henholdsvis kontraktens anskaffelsessum og afståel-

sessum. Når denne opgørelse resulterer i et tab, skal der foretages en yderligere regulering af dette

tab.

Som efter de gældende regler skal der beregnes en negativ skatteværdi af tabet. Denne negative

skatteværdi beregnes af det regulerede tab, dvs. af det opgjorte tab efter reguleringen. De gældende

regler om nedskrivning m.v. af henstandssaldoen videreføres uændret. Der sker dermed en nedsæt-

telse af den skyldige exitskat med den beregnede negative skatteværdi af det regulerede tab.

Ved tabsreguleringen sondres der mellem de situationer, hvor der på fraflytningstidspunktet blev

opgjort et tab på den pågældende fordring eller kontrakt, og de situationer, hvor der på fraflytnings-

tidspunktet blev opgjort en gevinst på den pågældende fordring eller kontrakt.

Blev der på fraflytningstidspunktet opgjort et tab, skal det realiserede tab ved afståelsen af fordrin-

gen eller kontrakten – forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen – nedsættes

med et beløb svarende til forskellen mellem anskaffelsessummen og værdien på fraflytningstids-

punktet.

Tabet kan højst nedsættes til 0 kr. Slutresultatet svarer til de gældende regler, idet tab efter de gæl-

dende regler højst kan opgøres til forskellen mellem fordringens eller kontraktens værdi på fraflyt-

ningstidspunktet og afståelsessummen, jf. den gældende kursgevinstlovs § 38 A, stk. 2, 4. pkt.

Eksempel 1:

Anskaffelsessum: 250

Værdi på fraflytningstidspunktet: 200

Afståelsessum: 100

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ved afståelsen er der realiseret et tab på 150 (100 - 250). Dette tab skal nedsættes med 50 (200 -

250), således at grundlaget for nedskrivning af henstandssaldoen er et tab på 100 (150 - 50). Dette

svarer til de gældende regler, hvor tabet højst kan opgøres til 100 (100 - 200).

Beregningen af exitskatten på fraflytningstidspunktet er baseret på en opgjort nettogevinst. Exitskat-

ten er således allerede reduceret med skatteværdien af det latente tab på 50 (200 - 250).

Blev der på fraflytningstidspunktet opgjort en gevinst, skal det realiserede tab ved afståelsen af for-

dringen – forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen – forhøjes med et beløb

svarende til forskellen mellem fordringens værdi på fraflytningstidspunktet og anskaffelsessummen.

Eksempel 2:

Anskaffelsessum: 250

Værdi på fraflytningstidspunktet: 300

Afståelsessum: 100

Ved afståelsen er der realiseret et tab på 150 (100 - 250). Dette tab skal forhøjes med 50 (300 -

250). Grundlaget for nedskrivning af henstandssaldoen – og dermed nedsættelsen af den skyldige

exitskat – er herefter et tab på 200 og ikke kun tabet på de 150. Nedsættelsen af den skyldige exit-

skat på basis af de 200 svarer til, at det efterfølgende tab er på 200 (100 - 300).

Til nr. 8

Hvor der efter reglerne om henstand med exitskat vedrørende fordringer ejet af personer skal beta-

les afdrag på henstandsbeløbet (exitskatten), er betalingsfristen den 1. oktober i året efter indkomst-

året.

Efter kildeskatteloven var reglen tidligere den, at restskatter opkræves i tre rater med forfald den 1. i

månederne september, oktober og november. Betalingsfristen for betaling af afdrag på henstandsbe-

løb var fastsat, således at den faldt midt i denne ”opkrævningsperiode”. Ved lov nr. 1354 af 21. de-

cember 2012 er kildeskatteloven imidlertid blevet ændret, således at opkrævningen af restskatter er

fremrykket. Nu opkræves restskatter i tre rater med forfald den 1. i månederne august, september og

oktober.

På den baggrund foreslås det, at betalingsfristen for betaling af afdrag på henstandsbeløb ændres til

1. september, således at den fortsat falder midt i ”opkrævningsperioden” for betaling af restskatter.

Til § 3

Til nr. 1

Der er tale om en redaktionel ændring som skyldes, at EU’s fusionsdirektiv, EU’s moder-/ dattersel-

skabsdirektiv og EU’s rente- og royaltydirektiv er ændret ved Rådets direktiv 2013/13/EU af 13.

maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende beskatning på grund af Republikken Kroati-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ens tiltrædelse af den Europæiske Union. Herudover er moder-/datterselskabsdirektivet ændret ved

Rådets direktiv 2014/86/EU af 8. juli 2014.

Til nr. 2

Det foreslås, at indkomstskatten i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, udgør 22 pct. af

renterne.

Det foreslås ligeledes, at indkomstskatten i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, udgør

22 pct. af afståelsessummerne.

Indkomstskattepligten af afståelsessummer omfatter kursgevinster fra kilder her i landet. Nærmere

bestemt omfatter indkomstskattepligten fordringer, der er stiftet på sådanne vilkår, at gælden skal

indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på stiftelsestidspunktet. Dette gælder, så-

fremt debitor er et selskab eller en forening m.v., som er fuldt skattepligtige til Danmark efter kilde-

skattelovens § 1, eller såfremt debitor er begrænset skattepligtig med et fast driftssted her i landet

efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a. I begge tilfælde gælder, at kreditor skal være koncernfor-

bundet med debitor, jf. skattekontrollovens § 3 B.

Det foreslås, at indkomstskatten i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra g, skal udgøre 22

pct. af royaltybeløbet.

Til nr. 3

Det foreslås, at fjernvarmeværker får mulighed for at udøve sideordnede aktiviteter i skattepligtige

datterselskaber, uden at de mister skattefriheden for indkomst fra deres kerneaktiviteter.

Der har på nuværende tidspunkt ikke været anført et tilsvarende behov for, at gasværker skal kunne

udøve andre aktiviteter end kerneaktiviteten for et gasværk. Det foreslås dog, at adgangen til at ud-

øve sideordnede aktiviteter i skattepligtige datterselskaber, uden at de mister skattefriheden for ind-

komst fra kerneaktiviteten, også skal gælde i forhold til gasværker. Derved vil der for alle de virk-

somhedskategorier, som er omfattet af den betingede skattefritagelse i selskabsskattelovens § 3, stk.

1, nr. 4, være mulighed for at udøve sideordnede aktiviteter i skattepligtige datterselskaber, uden at

de mister skattefriheden for indkomst fra kerneaktiviteten.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.6 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det foreslås, at der som udgangspunkt ikke sker fradragsbeskæring som følge af nettokurstab på

fordringer. Der skal således ikke ske fradragsbeskæring, når nettofinansieringsudgifterne består af

nettokurstab på fordringer, der overstiger indkomstårets nettorenteindtægter. Dette medfører, at

kursudsvingene på fordringer, herunder børsnoterede obligationer, som udgangspunkt ikke længere

vil udløse rentefradragsbeskæring efter renteloftet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Selskaber kunne få et incitament til at investere i højrentefordringer til overkurs, da renteindtægter-

ne ville blive modregnet i finansieringsudgifterne, mens kurstabet ikke ville indgå i beregningen.

Det ville således være muligt at konvertere renteudgifter, der kan fradragsbeskæres, til kurstab på en

fordring, der ikke fradragsbeskæres. Det foreslås derfor, at den del af kurstabet, der skyldes over-

kursen på sådanne fordringer, kan beskæres uanset undtagelsen for nettokurstab på fordringer, idet

kurstabet, der er en følge af overkursen, reelt er en finansieringsudgift, der tilvejebringer en rente-

indtægt (som indgår i beregningen af nettofinansieringsudgifterne).

Det følger af kursgevinstlovens § 25, stk. 3, at selskaber lagerbeskattes af gevinster og tab på for-

dringer, medmindre der er tale om fordringer på varedebitorer. Undtagelsen for fordringer på vare-

debitorer er imidlertid uden betydning i denne sammenhæng, da de allerede er undtaget fra bereg-

ningen af nettofinansieringsudgifterne. De relevante fordringer vil således være lagerbeskattede.

Det kurstab, der kan fradragsbeskæres uanset undtagelsen i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 3.

pkt., er maksimeret til forskellen mellem anskaffelsessummen og den aftalte indfrielsessum. Når

fordringen lagerbeskattes, vil kurstab, der ligger inden for denne ramme, kunne fradragsbeskæres.

Eksempel:

Et selskab erhverver en lagerbeskattet fordring med en forrentning på 4 pct. pr. år til kurs 105. For-

dringen skal indfries til kurs 100. Hvis kursen i år 1 falder til kurs 104 som følge af et stigende ren-

teniveau, vil kurstabet indgå i den almindelige opgørelse af nettofinansieringsudgifterne uanset und-

tagelsen i § 11 B, stk. 1, 3. pkt. Hvis renteniveauet stiger kraftigt i år 2, hvorved kursen falder til

kurs 98, vil det alene være kursfaldet på 4 point (104-100), der skal indgå i den almindelige opgø-

relse af nettofinansieringsudgifterne. Den resterende del af kursfaldet på 2 point (100-98) er omfat-

tet af undtagelsen. Hvis renteniveauet falder meget kraftigt i år 3, således at kursen stiger til kurs

107, vil hele kursgevinsten på 9 point (107-98) indgå i den almindelige opgørelse af nettofinansie-

ringsudgifterne – dog vil kurstabene fra de tidligere indkomstår blive modregnet efter selskabsskat-

telovens § 11 B, stk. 1, 5. pkt. (medmindre der allerede er sket modregning i andre nettokursgevin-

ster eller nettorenteindtægter).

Forslaget vil medføre, at fremtidige kursudsving på fordringer, herunder børsnoterede obligationer,

kun i meget begrænset omfang vil påvirke beregningen af renteloftet. Der medregnes som udgangs-

punkt kun det kurstab, der automatisk opstår over fordringens restløbetid på fordringer, der er an-

skaffet til en højere kurs end den aftalte indfrielseskurs.

Til nr. 5

Danske moderselskaber og fonde er som udgangspunkt skattefrie af udbytter, der modtages på dat-

terselskabsaktier og koncernselskabsaktier. Datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier er define-

ret i aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B.

Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapita-

len i datterselskabet. Det er en betingelse, at datterselskabet er et dansk selskabsbeskattet selskab,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eller at beskatningen af udbytter fra datterselskabet frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i

direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige

medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den

stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende.

Ved koncernselskabsaktier forstås aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambe-

skattede efter selskabsskattelovens § 31 eller kan sambeskattes efter reglerne om international sam-

beskatning i selskabsskattelovens § 31 A. Ved koncernselskabsaktier forstås desuden aktier, hvor en

fond m.v. og det selskab, hvori der ejes aktier, er koncernforbundne, jf. selskabsskattelovens § 31 C,

og hvor selskabet kan indgå i en sambeskatning.

Det foreslås, at ændringen af moder-/datterselskabsdirektivet gennemføres ved at ændre selskabs-

skattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 3. pkt., således at danske moderselskaber er skattepligtige af udbyt-

tebetalinger på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, i det omfang udbyttebetalingerne er

fradragsberettigede i datterselskabslandet henholdsvis koncernselskabslandet. Den foreslåede be-

stemmelse finder tilsvarende anvendelse på fonde og foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven.

Skattefritagelsen for udbytter på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier gælder tilsvarende

for udenlandske moderselskaber med et fast driftssted i Danmark, hvor datterselskabsaktierne eller

koncernselskabsaktierne er tilknyttet det faste driftssted. Moderselskabet er dog kun skattefritaget,

hvis det er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller

Grønland, eller en stat, der har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Den foreslåede

ændring af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, vil finde tilsvarende anvendelse på disse uden-

landske moderselskaber. Det udenlandske moderselskab med et fast driftssted i Danmark vil således

være skattepligtig af udbyttebetalinger på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, i det om-

fang udbyttebetalingerne er fradragsberettigede i datterselskabslandet eller koncernselskabslandet.

Den foreslåede bestemmelse er ikke begrænset til de situationer, hvor datterselskabslandet anser

betalingen for at være en rentebetaling, mens Danmark anser det for at være en udbyttebetaling,

dvs. mismatch i kvalifikationen af betalingen. Bestemmelsen finder også anvendelse i andre tilfæl-

de, hvor der gives fradrag for betalingerne. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis datterselskabs-

landet giver datterselskabet fradrag for betalinger, som det anser for at være udbytter.

Til nr. 6

Der foreslås en justering af reglerne om henstand for exitskat ved selskabers overførsel af aktiver og

passiver til et andet EU-/EØS-land. Det foreslås således, at der ikke skal være adgang til at få hen-

stand med betaling af exitskat, der vedrører aktiver og passiver, hvor gevinst og tab opgøres efter

lagerprincippet.

Ved beskatning efter lagerprincippet opgøres indkomstårets gevinst og tab som forskellen mellem

værdien ved indkomstårets slutning og værdien ved indkomstårets begyndelse. Hvor opgørelsen af

gevinst og tab sker efter lagerprincippet, vil en exitbeskatning således reelt ikke indebære nogen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fremrykning af beskatningen. Den eneste forskel er, at gevinst og tab ikke opgøres på grundlag af

værdien i slutningen af indkomståret, men på grundlag af værdien på overførselstidspunktet. Der er

derfor reelt ikke et behov for at få henstand med betaling af skatten.

Selskaber m.v. skal bl.a. anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på noterede por-

teføljeaktier og ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer.

Til nr. 7

Der er tale om en præcisering, således at det tydeligt fremgår, at stk. 4 i lighed med de øvrige styk-

ker i selskabsskattelovens § 27 også omfatter foreninger.

Til nr. 8

Det foreslås, at den rentesats, der skal anvendes ved for sen betaling af afdrag på henstandsbeløbet

og ved for sen betaling af forrentningen af henstandsbeløbet, ændres til den rentesats, der i øvrigt

finder anvendelse ved selskabers m.v.s for sen betaling af restskatter.

Hvor selskaber og foreninger m.v. har valgt henstand med betaling af exitskat, der er pålignet som

følge af en overførsel af aktiver og passiver til et andet EU-/EØS-land, etableres der en henstands-

saldo. Henstandsbeløbet udgøres af den opgjorte exitskat. Der skal løbende betales afdrag på hen-

standsbeløbet, idet fristen for betaling heraf er den 1. november i kalenderåret efter overførselsåret.

Betales afdraget ikke rettidigt, skal det skyldige beløb forrentes med renten efter opkrævningslo-

vens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint.

Henstandsbeløbet skal tillige forrentes. Betalingsfristen er den samme som for årlige afdrag, og der

gælder samme forrentningsregel, hvor betalingen ikke sker rettidigt.

Efter selskabsskattelovens § 30 skal selskaber m.v. betale rente, når et restskattebeløb ikke betales

rettidigt. Tidligere har beløbet skullet forrentes med renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, med

tillæg af 0,4 procentpoint. Med virkning fra den 1. august 2013 er dette imidlertid ændret til, at så-

danne beløb ved en for sen betaling skal forrentes med renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 1,

jf. stk. 2.

Ved en fejl er der ikke taget højde for denne ændring af rentesatsen ved udformningen af bestem-

melsen om henstand med exitskat.

Anvendelse af renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, betyder, at der skal betales en

rente på 0,7 procentpoint (2014-niveau) plus basisrentesatsen efter opkrævningslovens § 7, stk. 2.

Efter den gældende bestemmelse skal der betales en rente, der udgøres af basisrentesatsen efter op-

krævningslovens § 7, stk. 2 plus 0,4 procentpoint.

Til § 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til nr. 1

Det foreslås at indsætte et nyt

kapitel 6

omhandlende henstand ved ophør af skattepligt for selv-

stændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsskatteordningen. Kapitlet foreslås indsat efter

virksomhedsskattelovens § 16 c.

Til nr. 2

Med den foreslåede

§ 17

i virksomhedsskatteloven indføres mulighed for, at selvstændigt erhvervs-

drivende, der er skattemæssigt hjemmehørende i et land, der er medlem af EU/EØS, og som anven-

der virksomhedsskatteordningen, kan vælge henstand med betaling af exitskatten efter virksom-

hedsskattelovens § 15 c.

Adgangen til henstand omfatter de situationer, hvor den selvstændigt erhvervsdrivende er skatte-

mæssigt hjemmehørende i et EU-/EØS-land, og hvor virksomheden videreføres i et EU-/EØS-land.

Den foreslåede henstandsordning indebærer, at de omfattede selvstændigt erhvervsdrivende kan

vælge henstand med betalingen af exitskatten vedrørende indeståendet på kontoen for opsparet

overskud frem for at betale skatten umiddelbart i forbindelse med ophøret. Udgangspunktet er fort-

sat, at der sker betaling af exitskatten efter de hidtil gældende regler. Der er således tale om en valg-

fri henstandsordning.

For en beskrivelse af de situationer, som bestemmelsen omfatter, henvises til beskrivelsen af virk-

somhedsskattelovens § 15 c i afsnit 3.1.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Det er efter den foreslåede bestemmelse i

virksomhedsskattelovens § 17, stk. 2,

en betingelse for

henstand med betaling af exitskatten, at den selvstændigt erhvervsdrivende samtidigt med indsen-

delsen af selvangivelsen giver meddelelse til SKAT om, at der ønskes henstand. Meddelelsen om

henstand skal indgives sammen med selvangivelsen i ophørsåret. Hvis SKAT har givet udsættelse

med selvangivelsen efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 4, stk. 4, er det denne frist, der fin-

der anvendelse. Konsekvensen af, at der ikke indgives rettidig selvangivelse og meddelelse om hen-

stand inden for de nævnte frister, er, at adgangen til at opnå henstand bortfalder.

SKAT har dog efter den foreslåede bestemmelse i

virksomhedsskattelovens § 17, stk. 3,

adgang til at

se bort fra fristoverskridelsen for selvangivelse og meddelelse, såfremt omstændighederne efter en

konkret vurdering taler herfor.

Den foreslåede

§ 18

i virksomhedsskatteloven betyder, at der for selvstændigt erhvervsdrivende,

som har opnået henstand med exitskatten i medfør af den foreslåede § 17 i virksomhedsskatteloven

oprettes en henstandssaldo. Denne henstandssaldo omfatter den beregnede exitskat af indeståendet

på kontoen for opsparet overskud, som der ydes henstand med betalingen af i medfør af den fore-

slåede

§ 17

i virksomhedsskatteloven. Den beregnede exitskat indgår på henstandssaldoen og anses

for en gæld, der skal afdrages og forrentes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Når henstandsordningen er valgt, skal den selvstændigt erhvervsdrivende fortsat føre et selvstændigt

regnskab over de aktiver, der flyttes til udlandet, samt et regnskab over kontoen for opsparet over-

skud, svarende til det selvstændige regnskab den pågældende skulle have ført for disse aktiver, så-

fremt virksomheden var blevet videreført ved anvendelse af virksomhedsskatteordningen i Dan-

mark.

Henstandsordningen består af en afdragsordning. Efter

§ 18 stk. 2,

i virksomhedsskatteloven afdra-

ges gælden (den opgjorte exitskat, som der er opnået henstand med) løbende i takt med de faktiske

hævninger fra virksomheden, dog mindst med 1/7 årligt af den oprindelige henstandssaldos størrel-

se ved ophøret. Den selvstændigt erhvervsdrivende kan vælge at afdrage gælden med større årlige

beløb end 1/7 og kan tillige til enhver tid vælge at indfri restsaldoen. Når henstandssaldoen er gået i

nul, skal der ikke foretages yderligere afdrag.

Afdragene opgøres som skatteværdien af de faktiske hævninger og svarer dermed i princippet til en

form for afkast af indeståendet på kontoen for opsparet overskud. Der skal ikke tages hensyn til de

udgifter og tab, der vedrører andre aktiver. Der er således ikke tale om, at der skal foretages en

egentlig nettoindkomstopgørelse.

De faktiske hævninger skal opgøres på grundlag af de regler, der gælder for begrænset skattepligti-

ge med et fast driftssted i Danmark. Det vil sige, at opgørelsen skal ske under anvendelse af regler-

ne i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, jf. stk. 3, og skatteværdien beregnes efter reglerne i person-

skattelovens § 5 og § 8 c.

For et eksempel på beregning af henstanden henvises til eksemplet i bemærkningerne til lovforsla-

gets § 1, nr. 5. Afkastet i det pågældende eksempel i forhold til beregningen af henstand efter de

foreslåede bestemmelser i virksomhedsskattelovens §§ 17 og 18 repræsenterer de faktiske hævnin-

ger.

Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende, som har fået henstand efter den foreslåede § 17 i virksom-

hedsskatteloven, efterfølgende bliver skattemæssigt hjemmehørende i et land, der ikke er medlem af

EU/EØS, medfører dette efter den foreslåede

§ 18, stk. 3,

i virksomhedsskatteloven, at den resteren-

de saldo på henstandssaldoen forfalder til betaling.

Bliver virksomheden, der er omfattet af henstanden efter den foreslåede § 17 i virksomhedsskatte-

loven, overført til et land, der ikke er medlem af EU/EØS, eller ophører virksomheden, forfalder

den resterende saldo på henstandssaldoen til betaling. Endelig forfalder den resterende saldo på

henstandskontoen til betaling i tilfælde af den selvstændigt erhvervsdrivendes død.

Der er tale om afdrag på en henstand, der er givet med betaling af et skattebeløb og dermed om af-

drag på en gæld. Der er ikke tale om en dansk beskatning af den indtægt, som opnås på de pågæl-

dende overførte aktiver. Der skal derfor ikke ved beregningen af afdragets størrelse gives credit for

en eventuel udenlandsk betalt skat af de pågældende hævninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter den foreslåede bestemmelse i

§ 18, stk. 4,

i virksomhedsskatteloven, er det en betingelse for

fortsat henstand, at der indgives en selvangivelse til SKAT for hvert indkomstår, hvor der er en po-

sitiv henstandssaldo. Det skal samtidigt oplyses, i hvilket land den selvstændigt erhvervsdrivende

befinder sig, samt hvor den pågældende virksomhed er placeret. Selvangivelsen skal indgives inden

for de almindelige frister i skattekontrolloven. Hvis selvangivelsen ikke indsendes rettidigt, bortfal-

der henstanden med den virkning, at det resterende skyldige beløb på henstandssaldoen forfalder til

betaling. SKAT kan dog se bort fra fristoverskridelser, såfremt konkrete omstændigheder taler her-

for.

Efter den foreslåede

§ 18, stk. 5,

i virksomhedsskatteloven, er betalingsfristen for afdrag den 1. sep-

tember i kalenderåret. Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende har forskudt indkomstår, er beta-

lingsfristen den 1. september i kalenderåret, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Beta-

ling senest den 20. i den pågældende måned, anses for rettidig. Hvis beløbet ikke betales rettidigt,

skal det forrentes med rentesatsen i kildeskattelovens § 63, 1. pkt.

Henstandsbeløbet forrentes efter den foreslåede

§ 18, stk. 6,

i virksomhedsskatteloven, med en ren-

tesats på 1 procentpoint over Nationalbankens diskonto, dog mindst med 3 pct. p.a. Renten beregnes

af det til enhver tid skyldige beløb på henstandssaldoen.

Betalingsfristen for renterne af selve henstandsbeløbet følger reglerne for betaling af afdragene her-

på og er derfor ligeledes den 1. september i kalenderåret efter indkomståret. Hvis den selvstændigt

erhvervsdrivende har forskudt indkomstår, er betalingsfristen den 1. september i det kalenderår,

som det forskudte indkomstår træder i stedet for. I forhold til renten anses betaling senest den 20. i

den pågældende måned for rettidig. Ved overskridelse af betalingsfristen forrentes beløbet med ren-

tesatsen i kildeskattelovens § 63, 1. pkt.

Til § 5

Til nr. 1

Betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer beskattes efter en særlig

saldometode, som findes i afskrivningslovens § 40 C. Den gældende bestemmelse i afskrivningslo-

vens § 40 D indeholder regler om beskatningen af disse tre former for aktiver ved flytning til og fra

Danmark. Det foreslås, at beskatningsreglerne ved udflytning flyttes til de nye bestemmelser i kil-

deskattelovens §§ 10 og 73 B.

Til nr. 2

Tilskud medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst. Til gengæld kan udgifter til

anskaffelse af visse afskrivningsberettigede aktiver efter reglen i afskrivningslovens § 44 straksaf-

skrives i den skattepligtige indkomst for anskaffelsesåret, i det omfang udgifterne er betalt af visse

nærmere opregnede tilskud. Med de foreslåede ændringer ajourføres henvisningerne til de enkelte

tilskudsordninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bestemmelsen omfatter en række EU-tilskudsordninger. Princippet for disse tilskudsordninger er, at

EU yder tilskud til projekter på de konkrete områder. Da der er en offentlig medfinansiering, henvi-

ses derfor til de danske love, der fastsætter regler og iværksætter foranstaltninger, som er nødvendi-

ge for at opfylde EU's forordninger.

En række tilskudsordninger i den gældende bestemmelse i afskrivningslovens § 44 eksisterer ikke

længere, og disse ordninger foreslås derfor slettet i bestemmelsen. Det drejer sig om bestemmelser-

ne i afskrivningslovens § 44, stk. 1, nr. 2, om tilskud efter lov om strukturforanstaltninger vedrø-

rende fiskerisektoren, § 44, stk. 1, nr. 6, om Mål-2 tilskud, § 44, stk. 1, nr. 7, om Interreg-2 tilskud

og § 44, stk. 1, nr. 11, om Leader+ tilskud. Bestemmelserne vedrører EU-programperioden 2000-

2006, og projektudgifterne skulle være afholdt og betalt inden udgangen af 2008 for at være omfat-

tet af bestemmelserne.

Til de enkelte numre:

Nr. 1

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i afskrivningslovens § 44, stk. 1, nr. 1.

Nr. 2

Efter forslaget kan tilskud, der er ydet efter hav- og fiskerifondsloven, straksafskrives, når betingel-

serne i øvrigt er opfyldt. Hav- og fiskerifondsloven erstatter for EU-støtteperioden 2014-2020 lov

om udvikling af fiskeri- og akvakultursektoren.

Nr. 3

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i afskrivningslovens § 44, stk. 1, nr. 3.

Lov om udvikling af fiskeri- og akvakultursektoren vedrører EU-programperioden 2007-2013. Pro-

jektudgifter under dette program skal være afholdt og betalt inden udgangen af 2015. Bestemmelsen

foreslås derfor opretholdt.

Nr. 4

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i afskrivningslovens § 44, stk. 1, nr. 4.

Nr. 5

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i afskrivningslovens § 44, stk. 1, nr. 5.

Lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond

vedrører EU-programperioden 2007-2013. Projektudgifter under dette program skal være afholdt og

betalt inden udgangen af 2015. Bestemmelsen foreslås derfor opretholdt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For EU-programperioden 2014-2020 er udgifter til driftsmidler efter støtteberettigelsesreglerne for

strukturfondene i Danmark støtteberettigede, men dækkes af et udokumenteret tillæg, som også

dækker mange andre udgiftstyper. De danske strukturfondsprogrammer 2014-2020 giver kun i me-

get begrænset omfang medfinansiering til køb af driftsaktiver. På den baggrund, og fordi det udo-

kumenterede tillæg ikke beregnes i rene anlægsinvesteringsprojekter, vil en videreførelse af særreg-

len på afskrivningsområdet alene have særdeles begrænset praktisk betydning for strukturfondsfi-

nansierede projekter. Særreglen er derfor ikke foreslået videreført for den nye programperiode.

Nr. 6

Efter forslaget kan tilskud, der er ydet efter landdistriktsfondsloven, straksafskrives, når betingel-

serne i øvrigt er opfyldt. Landdistriktsfondsloven erstatter for EU-støtteperioden 2014-2020 landdi-

striktsloven.

Nr. 7

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i afskrivningslovens § 44, stk. 1, nr. 8.

Landdistriktsloven vedrører EU-programperioden 2007-2013. Projektudgifter under dette program

skal være afholdt og betalt inden udgangen af 2015. Bestemmelsen foreslås derfor opretholdt.

Nr. 8 og 9

Bestemmelserne svarer til den gældende bestemmelse i afskrivningslovens § 44, stk. 1, nr. 9 og 10.

Landdistriktsstøtteloven ændrede i 2007 titel til lov om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere. I

2011 ændrede loven på ny titel til lov om visse landdistriktsrelaterede tilskudsordninger m.v.

Der kan ikke længere bevilges tilskud efter loven, men der er fortsat åbne sager, herunder sager,

hvor kontrolforpligtelsen består. Bestemmelserne foreslås derfor opretholdt.

Til § 6

Til nr. 1

Der er tale om en redaktionel ændring som skyldes, at EU’s fusionsdirektiv er ændret ved Rådets

direktiv 2013/13/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende beskatning på

grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse af den Europæiske Union.

Til nr. 2

Efter reglerne om henstand med exitskat vedrørende aktier ejet af personer, kan der bl.a. blive tale

om betaling af afdrag på henstandsbeløbet (exitskatten) ved afståelse af aktier til det udstedende

selskab, jf. ligningslovens § 16 B.

Ved lov nr. 1255 af 18. december 2012 blev ligningslovens § 16 B, stk. 1, imidlertid ændret således,

at den ikke kun omhandler den situation, hvor en aktie sælges tilbage til det udstedende selskab,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

men også den situation, hvor aktien sælges til et selskab, som det udstedende selskab har bestem-

mende indflydelse over. Ved salg omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, skal hele afståelses-

summen medregnes ved indkomstopgørelsen.

På den baggrund foreslås det, at bestemmelsen om betaling af afdrag på henstandsbeløbet (exitskat-

ten) ved afståelse af aktier til det udstedende selskab ændres, således at den dækker alle de situatio-

ner, hvor et salg er omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, med den konsekvens, at hele afståel-

sessummen skal medregnes ved indkomstopgørelsen.

Til nr. 3

Hvor der efter reglerne om henstand med exitskat vedrørende aktier ejet af personer skal betales

afdrag på henstandsbeløbet (exitskatten), er betalingsfristen den 1. oktober i året efter indkomståret.

Efter kildeskatteloven var reglen tidligere den, at restskatter opkræves i tre rater med forfald den 1. i

månederne september, oktober og november. Betalingsfristen for betaling af afdrag på henstandsbe-

løb var fastsat, således at den faldt midt i denne ”opkrævningsperiode”. Ved lov nr. 1354 af 21. de-

cember 2012 er kildeskatteloven imidlertid ændret, således at opkrævningen af restskatter er frem-

rykket. Nu opkræves restskatter i tre rater med forfald den 1. i månederne august, september og

oktober.

På den baggrund foreslås det, at betalingsfristen for betaling af afdrag på henstandsbeløb ændres til

1. september, således at den fortsat falder midt i ”opkrævningsperioden” for betaling af restskatter.

Til § 7

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ophævelsen af ejendomsavancebeskatningslo-

vens § 6 B.

Til § 8

Til nr. 1 og 4

Køb og salg af mælkekvoter behandles som udgangspunkt efter afskrivningslovens § 40 C. Det sker

ved, at anskaffelses- og afståelsessummerne indgår på en særlig samlet saldo for betalingsrettighe-

der, mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer, som føres af den skattepligtige. I disse

regler er der taget højde for, at en mælkekvote kan udløbe.

Afskrivningslovens § 40 C omfatter ikke salg af mælkekvoter erhvervet før 1. januar 2005, når dis-

se sælges før eller sammen med landbrugsejendommen. Disse mælkekvoter behandles efter reglerne

i ejendomsavancebeskatningsloven. I disse regler er der ikke taget højde for, at en mælkekvote kan

udløbe. Derfor foreslås regler om den skattemæssige behandling af udløb af mælkekvoter ved æn-

dringer i ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, og § 5, stk. 4.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, skal køber og sælger i købsaftalen, i skødet eller

på anden skriftlig måde fordele den samlede kontantomregnede afståelsessum, så det blandt andet

fremgår, hvor stor en del af overdragelsessummen, der vedrører overdragelse af mælkekvoter, som

er omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven.

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 3, er det en betingelse for at lægge vederlag betalt

ved køb af mælkekvoter til anskaffelsessummen, at der for den pågældende mælkekvote samtidig

sker en nedsættelse af anskaffelsessummen efter reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 5,

stk. 4, nr. 6, stk. 5, nr. 5, stk. 6 eller 7. Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 6,

nedsættes anskaffelsessummen for ejendommen i afståelsesåret med vederlag, der modtages for

afståelsen af en mælkekvote, der ikke er omfattet af afskrivningslovens § 40 C. Der er ikke i disse

regler taget stilling til, hvorledes der skal forholdes, når mælkekvoten ikke sælges, men udløber.

Efter en ren ordlydsfortolkning er betingelsen om en samtidig nedsættelse af anskaffelsessummen

således ikke opfyldt i dette tilfælde.

Derfor kan vederlaget for købet af en mælkekvote, der er udløbet, ikke lægges til anskaffelsessum-

men for ejendommen, når den afstås. Det vil sige, at anskaffelsessummen for ejendommen i disse

tilfælde ikke kan reguleres inden for rammerne af ejendomsavancebeskatningsloven. Det har den

følge, at mælkeproducenter efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven ikke kan opnå tabs-

fradrag for deres udløbne mælkekvoter, selv om der er tale om mælkekvoter, som hidtil har været

omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven.

Hvis der ved afståelse af en mælkekvote, der er erhvervet eller tildelt inden 1. januar 2005, ikke

efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven skal ske regulering af anskaffelsessummen for en

landbrugsejendom, skal mælkekvotens anskaffelses- og afståelsessum i stedet indgå på den samlede

saldo for betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer efter reglerne i

afskrivningslovens § 40 C. Det sker i det indkomstår, hvori mælkekvoten afstås, jf. § 40 C, stk. 2, 2.

pkt. Dette gælder dog ikke mælkekvoter, som er købt eller tildelt før 19. maj 1993, jf. § 40 C, stk. 2,

4. pkt.

Formålet med reglen om at overføre visse mælkekvoter erhvervet før 1. januar 2005 fra ejendoms-

avancebeskatningsloven til afskrivningslovens § 40 C har først og fremmest været at sikre, at der

sker beskatning af disse mælkekvoter, når de sælges, efter at ejendommen er solgt. Det skal ses på

baggrund af, at salg af mælkekvoter efter salget af ejendommen ikke kan tages i betragtning ved

den ejendomsavanceopgørelse, der skal foretages efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.

Også andre tilfælde, hvor betingelserne for at lægge vederlag for køb af mælkekvoter til ejendom-

mens anskaffelsessum ikke er opfyldt, vil være omfattet af afskrivningslovens § 40 C. Det vil sige,

at anskaffelses- og afståelsessummer for mælkekvoter, som hidtil har været omfattet af ejendoms-

avancebeskatningsloven, men som er udløbet, og derfor efter gældende ret ikke medfører regulering

efter ejendomsavancebeskatningslovens regler, vil indgå på den samlede saldo efter reglerne i af-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skrivningslovens § 40 C. Dette gælder dog som nævnt ikke mælkekvoter, som er købt eller tildelt

før 19. maj 1993.

I afskrivningslovens § 40 C, stk. 4, er der taget stilling til de situationer, hvor mælkekvoter ikke

sælges, men udløber. I disse tilfælde indgår de med en afståelsessum på nul på den samlede saldo

for betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer. Et tabsfradrag opnås,

når den sidste af saldoens underliggende aktiver afstås eller udløber, jf. afskrivningslovens § 40 C,

stk. 11.

Det betyder, at mælkeproducenter med både udløbne mælkekvoter, som hidtil har været omfattet af

ejendomsavancebeskatningsloven, og betalingsrettigheder og måske tillige leveringsrettigheder for

sukkerroer efter gældende ret først opnår et tabsfradrag for de udløbne mælkekvoter, når de sælger

deres sidste betalingsrettighed eller leveringsrettighed for sukkerroer, eller når det sidste af disse

aktiver udløber. Dette gælder også, selv om mælkeproducenten måtte have afstået landbrugsejen-

dommen forinden.

Mælkeproducenter, som hverken har betalingsrettigheder eller leveringsrettigheder for sukkerroer,

skal efter gældende ret oprette en særlig saldo for en udløbet mælkekvote, som hidtil har været om-

fattet af ejendomsavancebeskatningsloven, og herefter lukke saldoen.

For at undgå disse uhensigtsmæssigheder foreslås det, at der i ejendomsavancebeskatningslovens §

4, stk. 5, indsættes en bestemmelse, hvorefter en udløbet mælkekvote, som i dag er omfattet af

ejendomsavancebeskatningsloven, ved fordelingen af afståelsessummen på grund, bygninger, ejer-

bolig, herunder stuehus og mælkekvoter, anses for afstået på tidspunktet for mælkekvotens udløb

med en afståelsessum på nul.

Som konsekvens heraf foreslås ved indsættelse af et nyt nr. 7 i ejendomsavancebeskatningslovens §

5, stk. 4, at anskaffelsessummen for ejendommen i afståelsesåret nedsættes med værdien nul for en

udløbet mælkekvote, der ikke er omfattet af afskrivningslovens § 40 C, idet vederlag for en sådan

kvote anses for modtaget på tidspunktet for kvotens udløb med et beløb på nul.

Forslagene medfører, at tabsfradrag som følge af udløb af mælkekvoter, som hidtil har været omfat-

tet af ejendomsavancebeskatningsloven, holdes inden for rammerne af ejendomsavancebeskatnings-

loven.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.8.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 og 3

Der er tale om konsekvensændringer i ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 5 og 6, som

følge af det foreslåede nye nr. 7 i ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, jf. lovforslagets § 8,

nr. 4.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til nr. 5

Det foreslås, at den særlige exitskat og henstandsordning vedrørende genanbragte fortjenester op-

hæves, da genanbragte fortjenester vil være skattepligtige efter den foreslåede bestemmelse i kilde-

skattelovens § 10 og omfattet af den foreslåede henstandsordning i kildeskattelovens §§ 73 B og 73

Muligheden for henstand vil som følge af forslaget være begrænset til de tilfælde, hvor den fysiske

person er skattemæssigt hjemmehørende i et land, der er medlem af EU/EØS, og ejendommen er

beliggende i et land, der er medlem af EU/EØS, jf. kildeskattelovens § 73 B, stk. 1. Der henvises i

øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2 og 5.

De tidligere gældende regler om fradrag for efterfølgende tab og bortfald af exitskatten i tilfælde af,

at personen igen bliver hjemmehørende i Danmark, ophæves som led i forslaget.

Derudover ophæves reglen om, at henstanden først skal betales ved realisation af de omfattede

ejendomme. Den beregnede exitskat – saldoen på den oprettede henstandssaldo - anses for en gæld,

der skal afdrages og forrentes i henhold til kildeskattelovens § 73 C med minimum 1/7 af den op-

rindelige saldo pr. år.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at § 6 B foreslås ophævet.

En fortjeneste, som er genanbragt i en ombygning m.v. efter § 6 C, vil være skattepligtig efter den

foreslåede regel i kildeskattelovens § 10, i tilfælde af at ejendommen udgår af dansk beskatning.

Til § 9

Til nr. 1

Der er tale om en redaktionel ændring som skyldes, at EU’s fusionsdirektiv er ændret ved Rådets

direktiv 2013/13/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende beskatning på

grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse af den Europæiske Union.

Til § 10

Til nr. 1

Der er tale om en redaktionel ændring som skyldes, at EU’s fusionsdirektiv er ændret ved Rådets

direktiv 2013/13/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende beskatning på

grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse af den Europæiske Union.

Til nr. 2 og 3

De foreslåede ændringer er alene af redaktionel karakter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 10, skal tilskud, som i medfør af § 22, stk. 1, nr. 7, i lov om

elforsyning, § 14, stk. 1, nr. 3, i lov om naturgasforsyning og § 28 b, stk. 1, i lov om varmeforsy-

ning ydes for at sikre realisering af dokumenterbare energibesparelser ikke medregnes til den skat-

tepligtige indkomst.

Af de nævnte bestemmelser i lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsy-

ning fremgår alene, at netvirksomheder skal sikre realisering af dokumenterbare energibesparelser.

Tilskud nævnes ikke direkte i lovbestemmelserne. Den foreslåede ændring bringer bestemmelsen i

bedre overensstemmelse med de lovbestemmelser, der henvises til.

Samtidig foreslås henvisningen til § 14, stk. 1, nr. 3, i lov om naturgasforsyning ændret til § 14, stk.

1, nr. 4, som følge af § 3, nr. 7, i lov nr. 576 af 12. juni 2012.

Til nr. 4

Efter ligningslovens § 7 Y, stk. 1, medregnes værdien af betalingsrettigheder m.v. omfattet af af-

skrivningslovens § 40 C, som er tildelt vederlagsfrit, ikke ved opgørelsen af modtagerens skatte-

pligtige indkomst.

Efter ligningslovens § 7 Y, stk. 2, 1. pkt., kan en forpagter, som har indgået forpagtningsaftale in-

den 1. januar 2006, uden skattemæssige konsekvenser for parterne overdrage betalingsrettigheder til

bortforpagteren, hvis overdragelsen er vederlagsfri. Dette kan ske inden for et loft, som udgør en

samlet pålydende værdi højst svarende til værdien af betalingsrettigheder, som forpagteren fik til-

delt vederlagsfrit ved førstegangstildelingen. Det er ikke en betingelse, at de betalingsrettigheder,

der overdrages, er dem, som oprindeligt blev tildelt forpagteren. Denne regel kaldes forpagterreg-

len.

Som forpagterreglen er formuleret, er det den

daværende

pålydende værdi af betalingsrettighederne

ved førstegangstildelingen, der udgør loftet for, hvor høj en

nuværende

pålydende værdi af beta-

lingsrettigheder, der kan overdrages vederlagsfrit uden skattemæssige konsekvenser.

Termen pålydende værdi anvendes i den gældende forpagterregel. En betalingsrettighed har dog

ikke en pålydende værdi i den forstand, at der er påtrykt en værdi på aktivet. En betalingsrettigheds

værdi svarer til den støtte, som rettigheden giver ejeren ret til at få udbetalt i et støtteår. Denne vær-

di består af en basisværdi og eventuelle tillæg. Basisværdien svarer til den støtte, der ydes for en

hektar støtteberettiget jord. Basisværdien kan være forhøjet med afkoblede tillæg, som er tildelt

landbrugere, der tidligere har modtaget støtte under de pågældende ordninger.

Siden 2005 er værdien af nogle betalingsrettigheder forøget som følge af stigninger i basisværdien.

For andre betalingsrettigheder med tillæg er der sket et fald i værdien, idet værdien af tillæggene er

faldet. I den gældende formulering af forpagterreglen er der ikke taget højde for sådanne stigninger

og fald i betalingsrettighedernes værdi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På den baggrund foreslås, at forpagterreglen ændres således, at loftet ligesom efter gældende ret

skal være den

daværende

værdi af de betalingsrettigheder, som forpagteren fik ved førstegangstilde-

lingen, men at dette loft skal sammenholdes med den

daværende

- og

ikke

som efter gældende ret

nuværende

- værdi af de betalingsrettigheder, som forpagteren overdrager til bortforpagteren.

Dermed tages der højde for stigninger og fald i betalingsrettigheders værdi. Det sker på den måde,

at betalingsrettighedernes nuværende værdi omregnes til deres oprindelige værdi ved førstegangs-

tildelingen. Når loftet over overdragelser uden skattemæssige konsekvenser skal måles, holdes den

oprindelige værdi ved førstegangstildelingen af de betalingsrettigheder, som forpagteren overdrager

til bortforpagteren, op mod værdien ved førstegangstildelingen af de betalingsrettigheder, som for-

pagteren fik tildelt ved førstegangstildelingen på grundlag af den forpagtede jord.

Det foreslås endvidere, at det tydeliggøres i lovteksten, at det ikke er en betingelse, at de betalings-

rettigheder, der overdrages, er dem, som oprindeligt blev tildelt forpagteren på grundlag af den for-

pagtede jord. Formålet hermed er at lette forståelsen af lovteksten, men indholdsmæssigt svarer

denne del af forslaget til gældende ret.

Desuden foreslås, at der i stedet for

pålydende værdi

anvendes

værdi,

og at værdien defineres som

basisværdi inklusive eventuelle tillæg. Det svarer indholdsmæssigt til den hidtidige fortolkning af

pålydende værdi i relation til betalingsrettigheder.

I forbindelse med omformuleringen af forpagterreglen er formuleringen vedrørende primær og se-

kundær forpagter også ændret. Indholdsmæssigt svarer formuleringen til gældende ret. Det vil sige,

at forpagterreglen også gælder ved aftaler indgået inden 1. januar 2006, hvor forpagteren (primære

forpagter) har forpagtet ejendom videre til en anden landbruger (sekundære forpagter). Forpagter-

reglen finder således anvendelse ved overdragelser fra den primære forpagter til den oprindelige

bortforpagter såvel som ved overdragelser fra den sekundære forpagter til den primære forpagter.

Eksempel

Forpagter 1 har forpagtet 100 ha fra bortforpagter. Forpagter 1 har videreforpagtet 80 ha til forpag-

ter 2. Det betyder, at forpagter 1 kun har fået tildelt 20 betalingsrettigheder i 2005, mens forpagter 2

har fået tildelt 80 betalingsrettigheder på grundlag af den forpagtede jord fra forpagter 1. Forpagter

1 kan i dette tilfælde levere 100 betalingsrettigheder til den oprindelige bortforpagter, hvor loftet

regnes på de betalingsrettigheder, som forpagter 1 selv har fået tildelt, og de betalingsrettigheder,

som forpagter 1 har fået overdraget fra forpagter 2 på grundlag af den jord, som forpagter 1 har vi-

dereforpagtet til forpagter 2.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.8.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

I ligningslovens § 16 B, stk. 4, er fastsat, at reglerne i bestemmelsens stk. 1 ikke omfatter aktieteg-

ningsretter, der er tildelt medarbejdere, og som af medarbejderne afstås ved et tilbagesalg til det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udstedende selskab. Hvor et salg er omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, skal hele afståelses-

summen medregnes ved indkomstopgørelsen.

Ved lov nr. 1255 af 18. december 2012 blev ligningslovens § 16 B, stk. 1, ændret således, at den

ikke kun omhandler den situation, hvor der sker et tilbagesalg til det udstedende selskab, men også

den situation, hvor salget sker til et selskab, som det udstedende selskab har bestemmende indfly-

delse over.

Det foreslås, at den undtagelse, der er indeholdt i ligningslovens § 16 B, stk. 4, også skal dække den

situation, hvor medarbejderen sælger til et selskab, som det udstedende selskab har bestemmende

indflydelse over.

Til nr. 6

Det foreslås, at personer, der exitbeskattes som følge af kildeskattelovens § 10, stk. 1, kan få credit-

lempelse efter ligningslovens § 33, stk. 1 og 2, eller lempelse efter reglerne i dobbeltbeskatnings-

overenskomsten med den skat, som den pågældende stat, Grønland eller Færøerne kunne have på-

lignet overskud eller kapitalvinding i et fast driftssted eller en fast ejendom, såfremt det faste drifts-

sted eller den faste ejendom var afstået på samme tidspunkt. Den foreslåede bestemmelse svarer til

den eksisterende bestemmelse i ligningslovens § 33, stk. 5, ved ophør af selskabers fulde skatte-

pligt.

Til § 11

Til nr. 1

Det foreslås, at den rentesats, der under overgangsreglen for henstand med selskabers exitskat ved

overførelse af aktiver og passiver til et andet EU-/EØS-land, skal anvendes ved en ikke rettidig til-

bagebetaling af for meget indbetalt exitskat, ændres til den rentesats, der i øvrigt finder anvendelse

ved tilbagebetaling af overskydende skat m.v. til selskaber m.v. efter selskabsskatteloven.

Efter selskabsskattelovens § 30, stk. 5, skal der betales en rente ved tilbagebetaling af overskydende

skat m.v. Tidligere har beløbet skullet forrentes med renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 2,

med tillæg af 0,4 procentpoint. Med virkning fra den 1. august 2013 er dette imidlertid ændret til, at

tilbagebetaling af sådanne beløb skal forrentes med renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf.

stk. 2.

Ved en fejl er der ikke taget højde for denne ændring af rentesatsen ved udformningen af over-

gangsbestemmelsen om henstand med exitskat.

Anvendelse af renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, betyder, at der skal betales en

rente på 0,7 procentpoint (2014-niveau) plus basisrentesatsen efter opkrævningslovens § 7, stk. 2.

Efter den gældende bestemmelse skal der betales en rente, der udgøres af basisrentesatsen efter op-

krævningslovens § 7, stk. 2 plus 0,4 procentpoint.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til § 12

Til nr. 1

Ved lov nr. 528 af 28. maj 2014, blev det indført, at fradrag for tab på visse aktier og investerings-

beviser m.v. er betinget af, at den skattepligtige har oplyst om erhvervelsen af disse. Reglen har

virkning fra for tab, der opstår efter lovens ikrafttræden, jf. lovens § 4, stk. 2, 1. pkt. Dvs. at be-

stemmelsen har virkning for tab, der opstår fra og med den 1. juni 2014.

Der er bl.a. tale om investeringsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, der er lager-

beskattede. Dvs. at i de tilfælde, hvor investeringsbeviset ikke afstås, vil årets gevinst eller tab op-

gøres på grundlag af forskellen mellem værdien primo og ultimo året.

I medfør af skattekontrolloven vil SKAT modtage indberetning om værdien af bl.a. investeringsbe-

viser pr. 31. december i året. SKAT har derfor i praksis ikke mulighed for at foretage skattebereg-

ningen på grundlag af de indberettede værdier af investeringsbeviser allerede den 1. juni 2014. På

den baggrund foreslås det at udskyde ikrafttrædelsen af ændringen til at gælde for tab, der konstate-

res den 1. januar 2015 eller senere.

Virkningstidspunktet for ændringen følger indberetningstidspunktet. Dette gælder for den endelige

vedtagelse af loven, men er en lempelse i forhold til de eksisterende regler.

I den foreslåede affattelse indgår desuden en konsekvensrettelse til lov nr. 528 af 28. maj 2014,

hvori der mangler en henvisning til § 22, stk. 1, 3. pkt., i overgangsbestemmelsen i lovens § 4, stk.

Til § 13

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2015.

Til stk. 2

Det foreslås, at nedsættelsen af satsen for indeholdelse af kildeskat ved udbetaling eller godskriv-

ning af royalty og renter til 22 pct. skal have virkning for royalty og renter, der udbetales eller god-

skrives den 1. marts 2015 eller senere.

Til stk. 3

Det foreslås, at reglerne om en henstandsordning for exitskat, der skal betales af selvstændigt er-

hvervsdrivende m.fl., skal have virkning i de situationer, hvor aktiver er overført m.v. til et land, der

er medlem af EU/EØS, i indkomståret 2014 og senere indkomstår. Endvidere foreslås det, at regler-

ne om en henstandsordning for exitskat, der skal betales af selvstændigt erhvervsdrivende m.fl.,

som anvender virksomhedsskatteordningen, skal have virkning, hvor der er indtrådt beskatning af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indeståendet på konto for opsparet overskud i indkomståret 2014 og senere indkomstår, samtidig

med at virksomheden videreføres i et land, der er medlem af EU/EØS.

Reglerne har således virkning fra indkomståret 2014, hvor anmodning om henstand skal indgives

samtidigt med indgivelse af selvangivelsen for 2014. Fristen for indgivelse af selvangivelsen for

2014 er som udgangspunkt den 30. juni 2015.

Til stk. 4

Forslaget om anvendelse af lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab, som følger af valuta-

kursændringer på fordringer og gæld i fremmed valuta, indebærer ændring af de valg, den skatte-

pligtige skal foretage i relation til opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld. På den bag-

grund foreslås det, at ændringerne først skal have virkning for fordringer og gæld, der erhverves

henholdsvis påtages fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt den 1. marts 2015, jf. dog stk. 5-8.

Til stk. 5

Det foreslås, at for personer og dødsboer, der efter den hidtidige affattelse af kursgevinstlovens §

25, stk. 2, har valgt lagerprincippet på obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked,

opretholdes det trufne valg, der omfatter børskursændringer og valutakursændringer ved omregning

til danske kroner. Det gælder for obligationer, der er erhvervet inden 1. marts 2015.

Valget opretholdes, uanset at den foreslåede adgang til at vælge lagerprincippet for alle valutakurs-

ændringer, jf. forslaget til kursgevinstlovens § 24, stk. 2, ikke benyttes.

Til stk. 6

Det foreslås, at selskaber m.v. kan vælge at anvende lagerprincippet isoleret på valutakursændringer

tilbage fra indkomståret 2010 på koncerninterne fordringer, hvorved den utilsigtede beskatning af

urealiseret gevinst uden fradrag for tab på samme fordring kan undgås tilbage fra det første ind-

komst, hvor denne mulighed blev ophævet ved lov nr. 525 af juni 2009.

Vælges lagerprincippet på valutakursændringer tilbage i tid på koncerninterne fordringer, skal sel-

skabet m.v. fremadrettet anvende lagerprincippet på valutakursændringer på alle koncerninterne

fordringer, der er erhvervet inden 1. marts 2015. Dette valg binder ikke selskabet m.v. til fremadret-

tet at vælge lagerprincippet på valutakursændringer på andre fordringer og gæld efter de ændrede

regler i kursgevinstlovens § 25, stk. 4.

Ved eventuel overgang fra realisationsprincippet til lagerprincippet finder kursgevinstlovens § 41,

stk. 10, tilsvarende anvendelse. Heraf følger som udgangspunkt, at fordringens anskaffelsessum

henholdsvis forpligtelsens værdi ved stiftelsen anvendes som værdien primo for det første ind-

komstår, hvor ændringen har virkning fra.

Adgangen til at vælge lagerprincippet isoleret på valutakursændringer på koncerninterne fordringer

for tidligere år er betinget af, at den skattepligtige inden udløbet af selvangivelsesfristen for det før-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ste indkomstår, der påbegynder den 1. marts 2015 eller senere, har givet SKAT meddelelse herom.

Der er således mulighed for genoptagelse af skatteansættelserne, selv om de almindelige genopta-

gelsesfrister er udløbet.

Til stk. 7.

Det foreslås, at for selskaber m.v., som efter den hidtidige affattelse af kursgevinstlovens § 25, stk.

4, har valgt at anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på gæld i fremmed valuta,

der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, opretholdes det trufne valg for den gæld, som

selskabet har påtaget sig inden den 1. marts 2015.

Til stk. 8

Det foreslås, at for selskaber m.v., der efter den hidtidige affattelse af kursgevinstlovens § 25, stk.4,

har valgt at anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på vederlagsfordringer eller på

gæld, der er optaget til handel på et reguleret marked, opretholdes det trufne valg, der omfatter hele

ændringen i fordringerne og gældens værdi, herunder eventuelle valutakursændringer ved omreg-

ning til danske kroner. Valget opretholdes, selv om lagerprincippet ikke er valgt på valutakursæn-

dringer, som fremadrettet er en betingelse for, at valget af lagerprincippet på vederlagsfordringer og

gæld optaget til handel på et reguleret marked også omfatter valutakursændringer. Det gælder for

vederlagsfordringer og gæld, der er erhvervet henholdsvis påtaget inden den 1. marts 2015.

Til stk. 9

Det foreslås, at justeringen af rentebegrænsningsreglerne har virkning for indkomstår, der påbegyn-

des den 1. marts 2015 eller senere.

Det foreslås, at selskaber kan vælge at anvende den nye bestemmelse i selskabsskattelovens § 11 B,

stk. 1, 3.-6. pkt., for indkomstår, der er påbegyndt i perioden 1. januar 2013 til 31. december 2014.

Denne mulighed skal ses i lyset af, at de nuværende regler kan medføre, at visse velkonsoliderede

koncerner utilsigtet bliver ramt af renteloftet. Det synes derfor hensigtsmæssigt, at koncernerne får

muligheden for at undgå denne utilsigtede virkning for de seneste par indkomstår. Renteloftet opgø-

res samlet for sambeskattede selskaber. Det foreslås derfor, at de i denne forbindelse skal træffe

samme valg med hensyn til at vælge den nye bestemmelse for gamle indkomstår.

Til stk. 10

Det fremgår af den vedtagne ændring af moder-/datterselskabsdirektivet, at medlemsstaterne skal

efterkomme ændringerne senest den 31. december 2015. Der er imidlertid intet til hindrer for, at

medlemsstaterne ændrer lovgivningen med virkning inden den 28. februar 2015.

I lyset af, at Danmark allerede har en gældende bestemmelse med et indhold, der i meget store træk

svarer til den bestemmelse, der skal indsættes som følge af direktivændringen, foreslås det, at den

nye bestemmelse finder anvendelse på udbytteudlodninger, der udloddes den 1. marts 2015 eller

senere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til stk. 11

Der foreslås en overgangsregel for de bortforpagtere og forpagtere, der ville have haft en fordel,

hvis den såkaldte forpagterregel i ligningslovens § 7 Y, stk. 2, havde været affattet som i dette lov-

forslags § 10, nr. 4.

Efter den foreslåede overgangsregel kan en tidligere forpagter, der fortsat ejer betalingsrettigheder,

som efter forpagtningsforholdets ophør kunne være overdraget til den tidligere bortforpagter, hvis

forpagterreglen som affattet ved dette lovforslags § 10, nr. 4, havde været gældende, med virkning

fra den 1. marts 2015, overdrage de resterende betalingsrettigheder til den tidligere bortforpagter

uden skattemæssige konsekvenser.

Den foreslåede overgangsregel er således begunstigende tilbage i tiden for dem, som i forhold til

gældende ret har en fordel ved forpagterreglen som foreslået i lovforslagets § 10, nr. 4. Der er dog

ikke tale om en skærpende overgangsregel, der har tilbagevirkende kraft for dem, som ikke kan

drage fordel af overgangsreglen. Disse har blot ikke brug for overgangsreglen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.8.1 i de almindelige bemærkninger.

Til stk. 12 og 13

Der foreslås en regel med tilbagevirkende kraft, der indebærer, at personer, der er skattemæssigt

hjemmehørende i et land, der er medlem af EU/EØS, herunder efter en eventuel dobbeltbeskat-

ningsoverenskomst, og som er blevet exitbeskattet inden for de seneste 5 indkomstår, dvs. 2009-

2013, på grund af en overførsel af aktiver til et fast driftssted i et land, der er medlem af EU/EØS,

kan vælge at anvende den foreslåede henstandsordning.

Der foreslås tilsvarende en regel med tilbagevirkende kraft, der indebærer, at personer, der er skat-

temæssigt hjemmehørende i et land, der er medlem af EU/EØS, herunder efter en eventuel dobbelt-

beskatningsoverenskomst, og som er blevet exitbeskattet af indeståendet på konto for opsparet

overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat inden for de seneste 5 indkomstår, dvs.

2009-2013, på grund ophør af skattepligt til Danmark, kan vælge at anvende den foreslåede hen-

standsordning i stedet.

Personer, som ønsker at anvende den pågældende regels adgang til at vælge henstand med tilbage-

virkende kraft, skal senest den 30. juni 2015 give SKAT meddelelse herom.

Virkningsperioden for den pågældende regel om tilbagevirkende kraft er fastsat til 2009-2013. Det

skyldes, at skatteansættelsen for exitbeskatningen for personer er undergivet den ordinære lignings-

frist på 3 år i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Fristen løber fra og med 2009 og 3 indkomstår

frem, da dommen i sag C-261/11, som forpligtede Danmark til at bringe de nuværende regler om

exitbeskatning af selskaber og dermed også selvstændigt erhvervsdrivende i overensstemmelse med

artikel 49 TEUF og EØS-aftalens artikel 31 om den frie etableringsret, blev afsagt den 18. juli 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Adgangen til at vælge henstandsordningen efter lovforslagets § 13, stk. 12, er betinget af, at perso-

nen fortsat ejer de aktiver, der udløste den exitskat, der nu ønskes henstand med, og at disse aktiver

ikke senere måtte anses for afstået, hvis reglerne i den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens §

73 C, stk. 4, havde været gældende i den mellemliggende periode.

Ligeledes er adgangen til at vælge henstandsordningen efter lovforslagets § 13, stk. 13, betinget af,

at den selvstændigt erhvervsdrivende fortsat ejer den virksomhed, der udløste den exitskat, der nu

ønskes henstand med, og at denne virksomhed ikke senere måtte anses for ophørt, hvis reglerne i

den foreslåede bestemmelse i virksomhedsskattelovens § 18, stk. 3, havde været gældende i den

mellemliggende periode.

Personer, som ønsker at anvende reglerne om henstand med tilbagevirkende kraft, skal opgøre det

beløb, der vil være omfattet af henstanden fra det tidspunkt, hvor der vælges henstand efter over-

gangsreglen. Opgørelsen skal ske under anvendelse af de foreslåede regler i henholdsvis den fore-

slåede bestemmelse i kildeskattelovens § 73 C og virksomhedsskattelovens § 18. Personen skal så-

ledes udarbejde en opgørelse over de afdrag, der skulle have været betalt fra overførslen m.v. og

frem til valg af henstandsordningen, hvis personen allerede på overførselstidspunktet henholdsvis

ophørstidspunktet havde haft mulighed for at vælge henstand med betalingen af den opgjorte exit-

skat.

Når der vælges henstand i en situation, hvor exitskatten helt eller delvist er betalt, tilbagebetales den

eventuelt allerede indbetalte exitskat. Den pågældende exitskat opgøres som det beløb, der udgør

henstandssaldoen som opgjort under den pågældende regel om tilbagevirkende kraft, idet tilbagebe-

talingen skal ske senest den 1. september 2015. Sker tilbagebetalingen senere end dette tidspunkt,

har personen krav på renter pr. påbegyndt måned fra den 1. september 2015 at regne. Personen har

ikke krav på renter helt tilbage fra det tidspunkt, hvor exitskattebeløbet blev betalt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1

Rådets direktiv 2014/86/EU af 8. juni 2014 om ændring af direktiv 2011/96/EU om en fælles

beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater

RÅDETS DIREKTIV 2014/86/EU

af 8. juli 2014

om ændring af direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og dattersel-

skaber fra forskellige medlemsstater

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 115,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under hen-

visning til udtalelse fra Europa-Parlamentet2(1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

efter en særlig lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Rådets direktiv 2011/96/EU (3) fritager udbytte og andre udlodninger af overskud, som dat-

terselskaber betaler til deres moderselskaber, for kildeskat og afskaffer dobbeltbeskatning af

sådanne indkomster på moderselskabets niveau.

(2) De fordele, der er ved direktiv 2011/96/EU, bør ikke føre til situationer med dobbelt ikkebe-

skatning og dermed give utilsigtede skattefordele til koncerner af moderselskaber og datter-

selskaber fra forskellige medlemsstater i forhold til koncerner af selskaber fra den samme

medlemsstat.

(3) For at undgå situationer med dobbelt ikkebeskatning som følge af mismatch i skattebehand-

lingen af udbytteudlodning mellem medlemsstaterne bør den medlemsstat, hvor modersel-

skabet er hjemmehørende, og den medlemsstat, hvor dets faste driftssted er beliggende, ikke

tillade, at disse selskaber kan nyde godt af den skattefritagelse, der gælder for modtaget, ud-

loddet udbytte, i det omfang et sådant udbytte er fradragsberettiget for moderselskabets dat-

terselskab.

(4) Det er hensigtsmæssigt at opdatere del A i bilag I til direktiv 2011/96/EU, så det omfatter

andre former for selskaber, som er blevet underlagt selskabsskat i Polen, og andre former for

selskaber, som er blevet indført i selskabsloven i Rumænien.

(5) Direktiv 2011/96/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

(

)Udtalelse af 2.4.2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(

)Udtalelse af 25.3.2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(

)Rådets direktiv 2011/96/EU af 30. november 2011 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskel-

lige medlemsstater (EUT L 345 af 29.12.2011, s. 8).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Direktiv 2011/96/EU ændres således:

1) Artikel 4, stk. 1, litra a), affattes således:

»a) undlade at beskatte dette overskud, i det omfang dette overskud ikke er fradragsbe-

rettiget for datterselskabet, og beskatte dette overskud, i det omfang dette overskud er

fradragsberettiget for datterselskabet, eller«.

2) I bilag I affattes del A, litra u), således:

»u) De selskaber, der i polsk ret benævnes: »spółka akcyjna«, »spółka z ograniczoną od-

powiedzialnością«, »spółka komandytowo-akcyjna««

3) I bilag I affattes del A, litra w), således:

»w) De selskaber, der i rumænsk ret benævnes: »societăți pe acțiuni«, »societăți în co-

mandită pe acțiuni«, »societăți cu răspundere limitată«, »societăți în nume colectiv«, so-

cietăți în comandită simplă«

Artikel 2

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at

efterkomme dette direktiv senest den 31. december 2015. De meddeler straks Kommis-

sionen teksten til disse love og bestemmelser.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette di-

rektiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere reg-

ler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale love og ad-

ministrative bestemmelser, som de vedtager på det område, der er omfattet af dette di-

rektiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i

Den Europæiske Uni-

ons Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. juli 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På Rådets vegne

P. C. PADOAN

Formand

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende Formulering

Lovforslaget

§1

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403

af 7. december 2010, som ændret senest ved § 3 i

lov nr. 274 af 26. marts 2014, foretages følgende

ændringer:

§ 8 A.

---

§ 8 A, stk. 2,

ophæves.

Stk. 2.

Overfører en skattepligtig varelager, ma-

skiner, driftsmidler og inventar m.v. samt imma-

terielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens

§ 40, stk. 1 og 2, der har været anvendt i skatte-

pligtig virksomhed her i landet, til benyttelse i

udlandet, sidestilles sådan overførelse med salg.

Som salgssum betragtes værdien i handel og

vandel på overførselstidspunktet.

§ 10.

Hvis en person ophører med at være skat-

tepligtig, jf. § 1, uden at der er tale om dødsfald,

eller en person efter bestemmelserne i en dob-

beltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehø-

rende i udlandet, Grønland eller Færøerne, anses

af- og nedskrivningsberettigede aktiver, som

Danmark ikke efter fraflytningen har beskat-

ningsretten til, for afhændet på ophørstidspunk-

tet. Aktiverne anses for afhændet til handels-

værdien på ophørstidspunktet, dog højst med et

beløb svarende til anskaffelsessummen.

§ 10

affattes således:

”§

10.

Hvis en person ophører med at være skat-

tepligtig efter § 1, uden at det er tale om døds-

fald, eller en person efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjem-

mehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i

Grønland, anses aktiver, som ikke fortsat er om-

fattet af dansk beskatning, for afhændet på fra-

flytningstidspunktet. Aktiverne anses for afhæn-

det til handelsværdien på fraflytningspunktet.

Stk. 2.

Hvis en person, der er skattepligtig efter §

2, overfører aktiver til en fremmed stat, Færøer-

ne eller Grønland, således at aktiverne efter

overførslen ikke længere er omfattet af dansk

beskatning, anses aktiverne for afhændet på

overførselstidspunktet. Aktiverne anses for af-

hændet til handelsværdien på overførselstids-

punktet.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på ak-

tiver, der er omfattet af aktieavancebeskatnings-

lovens § 38 eller kursgevinstlovens § 37.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 65.

---

§ 65, stk. 8, 2. pkt.,

stk. 10, 1. pkt.,

ændres

Stk. 8.

Der indeholdes ikke udbytteskat af ud- ”aktieavancebeskatningslovens § 19” til: ”sel-

bytte fra investeringsinstitutter med minimums- skabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19”.

beskatning omfattet af ligningslovens § 16 C,

der udelukkende investerer i fordringer omfattet

af kursgevinstloven, aktier i det administrations-

selskab, der forestår investeringsinstituttets ad-

ministration, afledte finansielle instrumenter

efter Finanstilsynets regler herom og beviser i

investeringsinstitutter med minimumsbeskat-

ning omfattet af ligningslovens § 16 C, der ude-

lukkende investerer i aktiver som nævnt i denne

bestemmelse. Endvidere indeholdes der ikke

udbytteskat af udbytte fra investeringsinstitutter

med minimumsbeskatning omfattet af lignings-

lovens § 16 C til investeringsselskaber, jf. aktie-

avancebeskatningslovens § 19, hvis instituttet

efter dets vedtægter ikke kan investere i aktier

eller andele i selskaber hjemmehørende her i

landet bortset fra aktier i det administrationssel-

skab, som forestår instituttets administration.

---

Stk. 10.

Der indeholdes ikke udbytteskat af ud-

bytte fra investeringsselskaber, jf. selskabsskat-

telovens § 3, stk. 1, nr. 19, til investeringssel-

skaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19,

hvis førstnævnte selskab efter dets vedtægter

ikke kan investere i aktier eller andele i selska-

ber hjemmehørende her i landet bortset fra akti-

er i det administrationsselskab, som forestår

selskabets administration. Endvidere indeholdes

der ikke udbytteskat i udbytte af et investerings-

selskabs, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr.

19, egne aktier.

§ 65 C.

I forbindelse med enhver udbetaling

§ 65 C, stk. 1, 1. pkt.,

stk. 2,

samt i

§ 65

eller godskrivning af royalty til en person eller

D, stk. 1,1, pkt.,

stk. 3, 1. pkt.,

ændres ”25

et selskab m.v., der er skattepligtig efter § 2, pct.” til: ”22 pct.”

stk. 1, nr. 8, eller selskabsskattelovens § 2,

stk. 1, litra g, skal den, for hvis regning udbeta-

lingen eller godskrivningen foretages, indeholde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

25 pct. af den samlede royalty. Pligten til at in-

deholde royaltyskat påhviler personer, dødsboer,

selskaber, fonde, foreninger, institutioner m.v.,

der har hjemting her i landet. Hvis den, for hvis

regning udbetaling eller godskrivning foretages,

ikke har hjemting her i landet og udbetalingen

eller godskrivningen foretages af en dertil be-

fuldmægtiget, der har hjemting her i landet, på-

hviler det den befuldmægtigede at foretage in-

deholdelse. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder

tilsvarende anvendelse. Det indeholdte beløb

benævnes »royaltyskat«.

Stk.2. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte

regler om, at der enten slet ikke skal foretages

indeholdelse, eller at der skal foretages indehol-

delse med en sats, der er mindre end 25 pct.,

hvis Danmark og den stat, hvor royaltymodtage-

ren er hjemmehørende, i en dobbeltbeskatnings-

overenskomst har aftalt, at royaltybetalinger fra

kilder her i landet til modtagere i den pågælden-

de stat ikke kan beskattes eller kun beskattes

med en sats, der er lavere end 25 pct.

§ 65 D.

I forbindelse med enhver udbetaling

eller godskrivning af renter til et selskab m.v.,

der er skattepligtigt efter selskabsskattelovens

§ 2, stk. 1, litra d, skal den, for hvis regning ud-

betalingen eller godskrivningen foretages, inde-

holde 25 pct. af den samlede rente. Det inde-

holdte beløb benævnes »renteskat«. Pligten til at

indeholde renteskat påhviler selskaber, fonde og

foreninger, der har hjemting her i landet. Hvis

den, for hvis regning udbetaling eller godskriv-

ning foretages, ikke har hjemting her i landet og

udbetalingen eller godskrivningen foretages af

en dertil befuldmægtiget, der har hjemting her i

landet, påhviler det den befuldmægtigede at

foretage indeholdelse. Bestemmelsen i § 46,

stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

---

Stk. 3. I forbindelse med enhver indfrielse af

gæld til et selskab m.v., der er skattepligtigt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h,

skal den, for hvis regning indfrielsen foretages,

indeholde 25 pct. af den skattepligtige gevinst.

Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anven-

delse.

Efter § 73 A indsættes:

”§

73 B.

Personer, der er skattemæssigt hjemme-

hørende i et land, der er medlem af EU/EØS,

herunder efter en dobbeltbeskatningsoverens-

komst, kan vælge henstand med betaling af den

skat, der beregnes efter § 10, når skatten vedrø-

rer aktiver, der overføres til eller befinder sig i et

land, der er medlem af EU/EØS.

Stk. 2.

Henstand efter stk. 1 er betinget af, at

personen rettidigt indgiver selvangivelse til told-

og skatteforvaltningen for det indkomstår, hvori

aktivet udgår af dansk beskatning. Valg af hen-

stand skal meddeles sammen med selvangivel-

sen. Gives der udsættelse med indgivelse af

selvangivelsen efter skattekontrollovens § 4, stk.

4, skal selvangivelse og meddelelse om henstand

være indgivet inden denne frist.

Stk. 3.

Told- og skatteforvaltningen kan se bort

fra overskridelse af fristen for indgivelse af selv-

angivelse og meddelelse, jf. stk. 2.

§ 73 C.

Ved henstand efter § 73 B etableres der

en henstandssaldo. Henstandssaldoen udgøres af

den beregnede skat for de aktiver, der er udgået

af dansk beskatning i indkomståret.

Stk. 2.

Henstandsbeløbet skal afdrages i takt

med, at der af de aktiver, som henstandssaldoen

vedrører, oppebæres indtægt, herunder realisere-

de gevinster ved en afståelse m.v., som skulle

have været medregnet ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, hvis aktivet fortsat hav-

de været omfattet af dansk beskatning. Overførs-

ler, der ville have været omfattet af § 73 B, stk.

1, hvis der var tale om en overførsel fra Dan-

mark, medfører ikke, at aktiverne anses for af-

stået. Afdrag efter 1. pkt. opgøres som skatte-

værdien af den opgjorte indtægt beregnet efter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

reglerne for begrænset skattepligtige med fast

driftssted i Danmark. Der skal dog pr. indkomst-

år mindst betales et afdrag opgjort som 1/7 af det

henstandsbeløb, der udgjorde saldoen ved hen-

standssaldoens etablering. Henstandssaldoen

nedskrives med afdragsbeløbet, når det er betalt,

idet saldoen dog ikke kan afdrages til et mindre

beløb end 0 kr. Ved afståelse af et eller flere

identiske aktiver, hvoraf ikke alle er omfattet af

henstandsordningen, anses de aktiver, som er

omfattet af henstandsordningen, for afstået først.

Stk. 3.

Bliver et aktiv, der er omfattet af en hen-

stand efter § 73 B, på ny omfattet af dansk be-

skatning, og er der på dette tidspunkt fortsat en

henstandssaldo, eller er alle de aktiver, som en

henstandssaldo vedrører, afstået, og henstår der

herefter fortsat en saldo, skal det resterende hen-

standsbeløb afdrages efter reglerne i stk. 2, idet

stk. 4-8 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Bliver en person, der har fået henstand

efter § 73 B, efterfølgende skattemæssigt hjem-

mehørende i et land, der ikke er medlem af

EU/EØS, herunder efter en dobbeltbeskatnings-

overenskomst, sidestilles dette med en afståelse

til handelsværdien af de aktiver, der er omfattet

af henstanden efter § 73 B, forudsat at aktiverne

ikke befinder sig eller kommer til at befinde sig i

et land, der er medlem af EU/EØS. Bliver akti-

ver, der er omfattet af henstanden efter § 73 B,

overført til et land, der ikke er medlem af

EU/EØS, sidestilles dette med en afståelse til

handelsværdien på overførselstidspunktet.

Stk. 5.

Ved personens død forfalder det resteren-

de beløb på henstandssaldoen til betaling.

Stk. 6.

Personen skal indgive selvangivelse for

hvert år, hvor der er en positiv henstandssaldo.

Samtidig med indsendelse af denne selvangivel-

se skal der gives oplysninger om, i hvilket land

personen er skattemæssigt hjemmehørende ulti-

mo indkomståret og i hvilket land de aktiver, der

er omfattet af en henstand efter § 73 B, befinder

sig ultimo indkomståret. Selvangivelsesfristen er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den i skattekontrollovens § 4, stk. 1, jf. stk. 4,

angivne frist, idet skattekontrollovens § 4, stk. 3,

finder tilsvarende anvendelse. Indgives selvangi-

velsen ikke rettidigt, bortfalder henstanden, og

det beløb, der står på henstandssaldoen, forfalder

til betaling. Told- og skatteforvaltningen kan se

bort fra overskridelse af fristen for indgivelse af

selvangivelse.

Stk. 7.

Fristen for betaling af beløb omfattet af

stk. 2 og 5 er den 1. september i kalenderåret

efter overførselsåret eller ved forskudt indkomst-

år den 1. september i kalenderåret, som det for-

skudte indkomstår træder i stedet for. Betaling

senest den 20. i den måned, hvori beløbet efter 1.

pkt. forfalder til betaling, anses for rettidig. Beta-

les beløbet ikke rettidigt, finder § 63, 1. pkt.,

anvendelse.

Stk. 8.

Henstandsbeløbet forrentes med en rente-

sats på 1 procentpoint over Nationalbankens

diskonto, dog mindst med 3 pct. p.a. Fristen for

betaling af renten er den 1. september i kalender-

året efter overførselsåret eller ved forskudt ind-

komstår den 1. september i kalenderåret, som det

forskudte indkomstår træder i stedet for. Betaling

senest den 20. i den måned, hvori beløbet efter 1.

pkt. forfalder til betaling, anses for rettidig. Beta-

les beløbet ikke rettidigt, finder § 63, 1. pkt.,

anvendelse.”

§ 73 E.

Personer kan få henstand med betaling

af skatter beregnet efter ejendomsavancebeskat-

ningslovens § 6 B eller afskrivningslovens § 40

D samt skatter og arbejdsmarkedsbidrag bereg-

net efter ligningslovens § 28, når skattebereg-

ningen skyldes ophør af skattepligt efter § 1,

skift af skattemæssigt hjemsted efter bestem-

melserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst

til en fremmed stat, Færøerne eller Grønland

eller ophør af skattepligt efter § 2, stk. 1, nr. 1-3

eller nr. 7, eller § 2, stk. 2.

---

Stk. 4.

Henstandsbeløbet forfalder til betaling,

§ 73 E, stk. 1,

udgår ”skatter beregnet efter

ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B eller

afskrivningslovens § 40 D samt”.

§ 73, stk. 4, 1. pkt.,

udgår.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

når aktiverne afstås eller den skattepligtige dør.

Ved henstand med betaling af skatter beregnet

efter ligningslovens § 28 forfalder henstandsbe-

løbet, når købe- eller tegningsretterne afstås

eller udnyttes, eller den skattepligtige dør. Hen-

standsbeløbet fragår i den slutskat, der indgår

ved opgørelsen af restskat og overskydende skat

efter §§ 60-62, jf. § 62 A.

§2

I kursgevinstloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

1113 af 18. september 2013, som ændret ved §

20 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, foretages føl-

gende ændringer:

§ 25

---

Stk. 2.

Skattepligtige omfattet af § 12 kan ved

opgørelsen af gevinst og tab på obligationer, der

er optaget til handel på et reguleret marked,

vælge at anvende lagerprincippet, jf. § 33, stk.

1, i stedet for realisationsprincippet. Valget

træffes samlet for alle obligationer, der er opta-

get til handel på et reguleret marked. Når lager-

princippet er valgt, kan denne opgørelsesmåde

kun ændres efter tilladelse fra told- og skatte-

forvaltningen.

---

Stk. 4.

Skattepligtige omfattet af § 2 kan vælge

at anvende lagerprincippet ved opgørelsen af

gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet

af stk. 3, 1. pkt., stk. 5 eller stk. 7-10, og ved

opgørelsen af gevinst og tab på gæld, der er op-

taget til handel på et reguleret marked og på

gæld i fremmed valuta, der ikke er optaget til

handel på et reguleret marked. Valget skal træf-

fes samlet for fordringer omfattet af § 4, for-

dringer, der er erhvervet som vederlag for leve-

rede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser,

øvrige fordringer, gæld, der er optaget til handel

på et reguleret marked, og gæld i fremmed valu-

ta, der ikke er optaget til handel på et reguleret

marked. Når lagerprincippet er valgt, kan denne

opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra

§ 25, stk. 2,

affattes således:

”Stk. 2.

Skattepligtige omfattet af § 12 kan væl-

ge at anvende lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1,

ved opgørelsen af gevinst og tab på obligationer

optaget til handel på et reguleret marked og på

gevinst og tab som følge af valutakursændringer

på fordringer og gæld i fremmed valuta. Valget

træffes samlet for henholdsvis obligationer opta-

get til handel på et reguleret marked og valuta-

kursændringer på fordringer og gæld i fremmed

valuta. Ved anvendelse af lagerprincippet, jf. 1.

pkt., opgøres gevinst og tab på obligationer op-

taget til handel på et reguleret marked på grund-

lag af valutakurserne på tidspunktet for obligati-

onens erhvervelse uden hensyn til ændringer i

valutakurserne. Når lagerprincippet er valgt, kan

denne opgørelsesmetode kun ændres efter tilla-

delse fra told- og skatteforvaltningen.”

§ 25, stk. 4,

affattes således:

”Stk. 4.

Skattepligtige omfattet af § 2 kan vælge

at anvende lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, ved

opgørelsen af gevinst og tab på følgende fordrin-

ger og gæld:

4) Fordringer, der ikke er omfattet af stk. 3, 1.

pkt., stk. 5 eller stk. 7-10,

5) gæld optaget til handel på et reguleret marked

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

told- og skatteforvaltningen.

---

6) gevinst og tab på fordringer og gæld som føl-

ge af valutakursændringer.

Valg af lagerprincippet, jf. 1. pkt., nr. 1-3, træf-

fes samlet for henholdsvis fordringer omfattet af

§ 4, fordringer, der er erhvervet som skatteplig-

tigt vederlag for leverede varer og andre aktiver

samt tjenesteydelser, øvrige fordringer, gæld

optaget til handel på et reguleret marked, og va-

lutakursændringer på fordringer og gæld i frem-

med valuta. Ved anvendelse af lagerprincippet,

jf. 1. pkt., nr. 1 og 2, opgøres gevinst og tab på

grundlag af valutakurserne på tidspunktet for

fordringens erhvervelse henholdsvis gældens

påtagelse uden hensyn til ændringer i valutakur-

serne. Når lagerprincippet er valgt, kan denne

opgørelsesmetode kun ændres efter tilladelse fra

told- og skatteforvaltningen.”

§ 38 A

---

Stk. 2.

Ved afståelse eller indfrielse m.v. af for-

dringer, der indgår på beholdningsoversigten,

foretages der en opgørelse af gevinst eller tab.

Opgørelsen sker pr. fordring, der er afstået eller

indfriet m.v., og foretages på grundlag af for-

dringens anskaffelsessum og afståelses- eller

indfrielsessummen m.v. Ved fordringens an-

skaffelsessum forstås den anskaffelsessum, der

indgik ved beregningen efter § 37, stk. 4, idet

tab dog højst kan opgøres til forskellen mellem

fordringens værdi på fraflytningstidspunktet og

afståelses- eller indfrielsessummen m.v. Ved

afståelse eller indfrielse m.v. af fordringer, som

er registreret i en værdipapircentral inden for

samme fondskode eller er udstedt på samme

vilkår af samme udsteder, anses de først erhver-

vede fordringer for de først afståede eller indfri-

ede m.v. Ved afståelse eller indfrielse m.v. med

gevinst finder reglen i stk. 3 anvendelse, og ved

afståelse eller indfrielse m.v. med tab finder

reglen i stk. 4 anvendelse. 1.-5. pkt. finder til-

§ 38 A, stk. 2, 3. pkt.,

udgår ”, idet tab dog

højst kan opgøres til forskellen mellem fordrin-

gens værdi på fraflytningstidspunktet og afståel-

ses- eller indfrielsessummen m.v.”

§ 38 A, stk. 3,

indsættes som 5. - 8. pkt.:

“Hvis opgørelsen efter stk. 2 i stedet ville have

resulteret i et tab, hvis opgørelsen var foretaget

på grundlag af fordringens værdi på fraflytnings-

tidspunktet og afståelsessummen, nedskrives

henstandssaldoen yderligere med et beløb sva-

rende til den negative værdi af det således op-

gjorte tab beregnet efter reglerne i personskatte-

lovens § 8 a. I det omfang personen efter uden-

landske regler, som personen er omfattet af, har

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

svarende anvendelse for kontrakter, der indgår

på beholdningsoversigten.

Stk. 3.

Der beregnes skat af den opgjorte gevinst

efter reglerne i personskattelovens § 8 a. I den

beregnede skat gives der fradrag for skat, der er

betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland

efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1.

Overstiger den beregnede skat den skat, der er

betalt i udlandet, forfalder det overskydende

beløb til betaling. Henstandssaldoen nedskrives

med beløbet, når det er betalt.

Stk. 4.

Der beregnes en negativ skatteværdi af

det opgjorte tab på grundlag af reglerne i per-

sonskattelovens § 8 a. Henstandssaldoen ned-

skrives med et beløb svarende til den beregnede

negative skatteværdi. Kan der efter de uden-

landske regler, som personen er omfattet af,

opgøres et tab, som personen har fradrag for i

det pågældende land, beregnes der en negativ

skatteværdi heraf. Et beløb svarende til den be-

regnede negative skatteværdi forfalder til beta-

ling. Der skal dog højst betales et beløb, der

svarer til den negative skatteværdi af det opgjor-

te tab, beregnet på grundlag af reglerne i per-

sonskattelovens § 8 a.

---

Stk. 9.

Fristen for betaling af beløb omfattet af

stk. 3, 4, 6 og 8 er den 1. oktober i året efter

indkomståret henholdsvis dødsåret med sidste

rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåne-

den. Falder den sidste rettidige indbetalingsdag

på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen

til den følgende hverdag. Betales beløbet ikke

rettidigt, forrentes det forfaldne beløb med ren-

ten efter § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af

skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 pro-

centpoint pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen

at regne.

Stk.10.

---

fradrag for det efter 5. pkt. opgjorte tab, beregnes

en negativ skatteværdi heraf. Et beløb svarende

til den beregnede negative skatteværdi forfalder

til betaling. Der skal dog højst betales et beløb,

der svarer til den negative skatteværdi af det

opgjorte tab, beregnet på grundlag af reglerne i

personskattelovens § 8 a.”

§ 38 A, stk. 4, 1. pkt.,

ophæves, og i stedet

indsættes:

”Det efter stk. 2 opgjorte tab nedsættes med et

beløb svarende til forskellen mellem anskaffel-

sessummen og værdien på fraflytningstidspunk-

tet, hvis der på fraflytningstidspunktet blev op-

gjort et tab på den pågældende fordring, idet

tabet dog ikke kan nedsættes til mindre end 0 kr.

Det efter stk. 2 opgjorte tab forhøjes med et be-

løb svarende til forskellen mellem fordringens

værdi på fraflytningstidspunktet og anskaffelses-

summen, hvis der på fraflytningstidspunktet blev

opgjort en gevinst på den pågældende fordring.

På grundlag af reglerne i personskattelovens § 8

a beregnes der en negativ skatteværdi af det op-

gjorte tab som reguleret efter 1. eller 2. pkt.”

§ 38 A, stk. 9, 1. pkt.,

ændres ”1. oktober” til:

”1. september”.

§3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

1082 af 14. november 2012, som ændret senest

ved § 3 i lov nr. 528 af 28. maj 2014, foretages

følgende ændringer:

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennem-

fører dele af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19.

oktober 2009 om en fælles beskatningsordning

ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel

af aktiver og ombytning af aktier vedrørende

selskaber i forskellige medlemsstater og ved

flytning af et SE's eller SCE's vedtægtsmæssige

hjemsted mellem medlemsstater, EU-Tidende

2009, nr. L 310, side 34. Loven indeholder be-

stemmelser, der gennemfører Rådets direktiv

2011/96/EU af 30. november 2011 om en fælles

beskatningsordning for moder- og datterselska-

ber fra forskellige medlemsstater, EU-Tidende

2011, nr. L 345, side 8. Loven indeholder be-

stemmelser, der gennemfører Rådets direktiv

2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles ord-

ning for beskatning af renter og royalties, der

betales mellem associerede selskaber i forskelli-

ge medlemsstater, EU-Tidende 2003, nr. L 157,

side 49, som ændret ved Rådets direktiv

2004/66/EF af 26. april 2004 om tilpasning af

bl.a. Rådets direktiv 2003/49/EF på området frie

varebevægelser, fri udveksling af tjenesteydel-

ser, landbrug, transportpolitik og beskatning

som følge af Den Tjekkiske Republiks, Est-

lands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns,

Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltræ-

delse, EU-Tidende 2004, nr. L 168, side 35, ved

Rådets direktiv 2004/76/EF af 29. april 2004 om

ændring af direktiv 2003/49/EF, for så vidt an-

går visse medlemsstaters mulighed for at anven-

de overgangsperioder ved anvendelsen af en

fælles ordning for beskatning af renter og royal-

ties, der betales mellem associerede selskaber i

forskellige medlemsstater, EU-Tidende 2004,

nr. L 157, side 106, og ved Rådets direktiv

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

”1) Loven indeholder bestemmelser, der gen-

nemfører dele af Rådets direktiv 2009/133/EF af

19. oktober 2009 om en fælles beskatningsord-

ning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, til-

førsel af aktiver og ombytning af aktier vedrø-

rende selskaber i forskellige medlemsstater og

ved flytning af et SE's eller SCE's vedtægtsmæs-

sige hjemsted mellem medlemsstater, EU-

Tidende 2009, nr. L 310, side 34, med senere

ændringer. Loven indeholder bestemmelser, der

gennemfører Rådets direktiv 2011/96/EU af 30.

november 2011 om en fælles beskatningsordning

for moder- og datterselskaber fra forskellige

medlemsstater, EU-Tidende 2011, nr. L 345,

side 8 med senere ændringer. Loven indeholder

bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv

2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles ordning

for beskatning af renter og royalties, der betales

mellem associerede selskaber i forskellige med-

lemsstater, EU-Tidende 2003, nr. L 157, side 49,

med senere ændringer.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2006/98/EF af 20. november 2006 om tilpasning

af visse direktiver vedrørende beskatning på

grund af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse,

EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 129.

§ 2, stk. 3, 8.

11. pkt.,

ændres ”25 pct.” til:

§ 2. ---

Stk. 3.

Skattepligten i medfør af stk. 1, litra b og ”22 pct.”

f, omfatter alene indtægter fra de dér nævnte

indkomstkilder. Indkomstskatten i medfør af

stk. 1, litra c, udgør 27 pct. af de samlede udbyt-

ter eller afståelsessummer. Indkomstskatten

udgør dog 15 pct. af udbytter eller afståelses-

summer, hvis den kompetente myndighed i den

stat, i Grønland eller på Færøerne, hvor selska-

bet m.v. er hjemmehørende, skal udveksle op-

lysninger med de danske myndigheder efter en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden in-

ternational overenskomst eller konvention eller

en administrativt indgået aftale om bistand i

skattesager. Skattepligten er endeligt opfyldt

ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 fo-

retagne indeholdelse af udbytteskat eller den

skat, der skal betales i henhold til kildeskattelo-

vens § 65 A, stk. 1. Det er en betingelse for an-

vendelsen af 3. pkt., at selskabet m.v. ejer min-

dre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegi-

vende selskab. Hvis selskabet m.v. er hjemme-

hørende i et land uden for EU, er det endvidere

en betingelse, at det sammen med koncernfor-

bundne parter, jf. ligningslovens § 2, ejer min-

dre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegi-

vende selskab. 2.-6. pkt. omfatter også selska-

ber, der er hjemmehørende i en fremmed stat, i

Grønland eller på Færøerne efter en dobbeltbe-

skatningsoverenskomst. Indkomstskatten i med-

før af stk. 1, litra d og h, udgør 25 pct. af renter-

ne og afståelsessummerne. Skattepligten er en-

deligt opfyldt ved den i henhold til kildeskatte-

lovens § 65 D foretagne indeholdelse af rente-

skat. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra e, er

endeligt opfyldt ved den skat, der er betalt i

henhold til kildeskattelovens § 65 B. Indkomst-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skatten i henhold til stk. 1,litra g, udgør 25 pct.

af royaltybeløbet. Skattepligten er endeligt op-

fyldt ved den i henhold til kildeskattelovens §

65 C foretagne indeholdelse af royaltyskat.

§ 3.

Undtaget fra skattepligten er:

---

4) Havne, herunder lufthavne, der er åbne for

offentlig trafik, samt gas- og fjernvarmeværker,

når adgangen til leverance fra værket står åben

for alle inden for det område, hvori værket ar-

bejder, alt for så vidt havnens eller værkets ind-

tægter, bortset fra normal forrentning af en

eventuel indskudskapital, ifølge vedtægtsmæs-

sig bestemmelse udelukkende kan anvendes til

havnens eller værkets formål. Betingelserne i 1.

pkt. er opfyldt, selv om en havn eller lufthavn

udøver aktivitet, der falder uden for formålet,

såfremt disse aktiviteter udøves i et skatteplig-

tigt datterselskab.

---

§ 11 B.

Ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst for selskaber, der er omfattet af § 1,

stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 j, 3 a-6, § 2, stk. 1, litra a

og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, kan

indkomstårets nettofinansieringsudgifter alene

fradrages, i det omfang de ikke overstiger den

skattemæssige værdi af selskabets aktiver gan-

get med standardrenten, jf. stk. 2. Beskæringen

kan maksimalt nedsætte indkomstårets fra-

dragsberettigede nettofinansieringsudgifter til et

beløb på 21,3 mio. kr. Der sker dog ikke fra-

dragsbeskæring, i det omfang nettofinansie-

ringsudgifterne består af nettokurstab på for-

dringer, som overstiger indkomstårets renteind-

tægter, jf. stk. 4. Sådanne nettokurstab fremfø-

res til modregning i skattepligtige nettogevinster

på fordringer og renteindtægter ved efterfølgen-

de indkomstårs opgørelse af nettofinansierings-

udgifterne. Opgørelserne efter 3. og 4. pkt. ud-

færdiges samlet for sambeskattede selskaber, jf.

§ 3, stk. 1, nr. 4, 2. pkt.,

ændres ”eller luft-

havn” til: ”, en lufthavn eller et gas- eller fjern-

varmeværk”.

§ 11 B, stk. 1, 3.-5. pkt.,

ophæves, og i stedet

indsættes:

”Der sker dog ikke fradragsbeskæring, i det om-

fang nettofinansieringsudgifterne består af netto-

kurstab på fordringer, som overstiger indkomst-

årets nettorenteindtægter, jf. stk. 4. Uanset 3. pkt.

sker der fradragsbeskæring af kurstab på for-

dringer, i det omfang kurstabet skyldes, at an-

skaffelsessummen er højere end den aftalte ind-

frielsessum. Nettokurstab, der ikke beskæres

efter 3. pkt., fremføres til modregning i skatte-

pligtige nettogevinster på fordringer og nettoren-

teindtægter ved efterfølgende indkomstårs opgø-

relse af nettofinansieringsudgifterne. Opgørel-

serne efter 3.-5. pkt. udfærdiges samlet for sam-

beskattede selskaber, jf. stk. 8.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stk. 8. Hvis nettofinansieringsudgifterne fra-

dragsbeskæres, anses nettokurstab på gæld og

finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstlo-

ven altid for beskåret først.

§ 13.

Til den skattepligtige indkomst medregnes

ikke:

---

2) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2

j, 3 a-5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v.

modtager af aktier eller andele i selskaber om-

fattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 j og 3 a-5 b,

eller selskaber hjemmehørende i udlandet. Dette

gælder dog kun udbytter af datterselskabsaktier

og koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskat-

ningslovens §§ 4 A og 4 B. Bestemmelsen i 1.

pkt. omfatter ikke udbytter, hvor det udbyttegi-

vende selskab har fradrag for udbytteudlodnin-

gen, medmindre beskatningen i udlandet frafal-

des eller nedsættes efter bestemmelserne i direk-

tiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsord-

ning for moder- og datterselskaber fra forskelli-

ge medlemsstater. Bestemmelsen i 1. pkt. om-

fatter heller ikke udbytte, i det omfang et datter-

selskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag

for udbytteudlodningen, uden at fradraget er

modsvaret af beskatning af udbytteudlodningen

til et mellemliggende niveau, og kildebeskat-

ningen af udbytteudlodningerne i ingen af de

mellemliggende niveauer har skullet frafaldes

eller nedsættes efter direktiv 2011/96/EU. Be-

stemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte ved-

rørende aktier som nævnt i aktieavancebeskat-

ningslovens § 19. Bestemmelsen i 1. pkt. finder

tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren

er et tilsvarende selskab eller en forening m.v.

som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller

foreningen m.v. er hjemmehørende i en frem-

med stat, der er medlem af EU eller EØS, på

Færøerne eller i Grønland eller en stat, som har

en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Dan-

mark. Ved bedømmelsen af, om et selskab eller

§ 13, stk. 1, nr. 2, 3. pkt.,

affattes således:

”Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytter, i

det omfang det udbyttegivende selskab har fra-

drag for udlodningen.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a,

opfylder betingelsen i 2. pkt., medregnes samt-

lige aktiebesiddelser, som selskabet eller for-

eningen m.v. har i det udbyttegivende selskab.

§ 26.

Selskaber og foreninger m.v., der er skat-

temæssigt hjemmehørende i et land, der er med-

lem af EU/EØS, herunder efter en eventuel

dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan vælge

henstand med betaling af den skat, der beregnes

ved overførsel af aktiver og passiver, jf. § 5, stk.

7 og 8, og § 8, stk. 4, 3. pkt., når skattebereg-

ningen skyldes, at aktiverne og passiverne er

overført til hovedkontoret eller et af selskabets

m.v. faste driftssteder beliggende i et land, der

er medlem af EU/EØS.

---

§ 27. ---

Stk. 4.

Bliver et selskab m.v., der har fået hen-

stand efter § 26, skattemæssigt hjemmehørende

i et land, der ikke er medlem af EU/EØS, her-

under efter en eventuel dobbeltbeskatningsover-

enskomst, sidestilles dette med en afståelse til

handelsværdien af de aktiver og passiver, der er

omfattet af henstanden efter § 26, forudsat at

aktiverne og passiverne ikke er eller bliver til-

knyttet et fast driftssted i et land, der er medlem

af EU/EØS. Bliver aktiver og passiver, der er

omfattet af henstand efter § 26, internt overført

til et fast driftssted beliggende uden for

EU/EØS, sidestilles dette med en afståelse til

handelsværdien på overførselstidspunktet.

---

Stk. 6.

Fristen for betaling af beløb omfattet af

stk. 2 og 5 er den 1. november i kalenderåret

efter indkomståret eller ved forskudt indkomstår

den 1. november i kalenderåret efter det kalen-

derår, som det forskudte indkomstår træder i

stedet for. Betaling senest den 20. i den måned,

hvori beløbet efter 1. pkt. forfalder til betaling,

anses for rettidigt. Betales beløbet ikke rettidigt,

§ 26, stk. 1,

indsættes som 2. pkt.:

”Adgangen til at vælge henstand gælder dog ikke

i det omfang, den beregnede skat vedrører akti-

ver og passiver, hvor gevinst og tab opgøres efter

lagerprincippet.”

§ 27, stk. 4, 1. pkt.,

ændres ”et selskab m.v.”

til: ”et selskab eller en forening m.v.”

§ 27, stk. 6, 3. pkt.,

stk. 7, 4. pkt.,

ændres

”opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4

procentpoint” til: ”opkrævningslovens § 7, stk. 1,

jf. stk. 2, ”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forrentes det forfaldne beløb med renten efter

opkrævningsloven § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4

procentpoint pr. påbegyndt måned fra forfalds-

dagen at regne.

Stk. 7.

Henstandsbeløbet forrentes med en rente-

sats på 1 procentpoint over Nationalbankens

diskonto, dog mindst med 3 pct. p. a. Fristen for

betaling af renten er den 1. november i kalen-

deråret efter indkomståret eller ved forskudt

indkomstår den 1. november i kalenderåret efter

det kalenderår, som det forskudte indkomstår

træder i stedet for. Betaling senest den 20. i den

måned, hvori beløbet efter 1. pkt. forfalder til

betaling, anses for rettidig. Betales beløbet ikke

rettidigt, forrentes det forfaldne beløb med ren-

ten efter opkrævningsloven § 7, stk. 2, med til-

læg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra

forfaldsdagen at regne.

§4

I virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse

nr.1071 af 10. september 2007 som ændret senet

ved § 9 i lov nr. 792 af 28. juni 2013, foretages

følgende ændringer:

”Overskriften til

kapitel 6

affattes således:

”Kapitel 6

Henstand ved ophør af skattepligt”

”

I kapitel 6 indsættes:

”§ 17.

Personer, der er skattemæssigt hjemmehø-

rende i et land, der er medlem af EU/EØS, her-

under efter en eventuel dobbeltbeskatningsover-

enskomst, kan vælge henstand med betaling af

den skat, der efter § 15 c beregnes af indeståen-

det på konto for opsparet overskud med tillæg af

den hertil svarende virksomhedsskat, når virk-

somheden efter den indtrådte beskatning videre-

føres i et land, der er medlem af EU/EØS.

Stk. 2.

Henstand efter stk. 1 er betinget af, at

personen rettidigt indgiver selvangivelse til told-

og skatteforvaltningen for det indkomstår, hvori

der indtræder beskatning af indeståendet på kon-

Kapitel 6

Dødsfald

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

100

to for opsparet overskud med tillæg af den hertil

svarende virksomhedsskat. Valg af henstand skal

meddeles sammen med selvangivelsen. Gives

der udsættelse med selvangivelsen efter skatte-

kontrollovens § 4, stk. 4, skal selvangivelse og

meddelelse om valg af henstand være indgivet

inden denne frist.

Stk. 3.

Told- og skatteforvaltningen kan se bort

fra overskridelse af fristen for indgivelse af selv-

angivelse og meddelelse, jf. stk. 2.

§ 18.

Ved henstand efter § 17 etableres en hen-

standssaldo. Henstandsbeløbet udgøres af den

beregnede skat af indeståendet på konto for op-

sparet overskud med tillæg af den hertil svarende

virksomhedsskat.

Stk. 2.

Henstandsbeløbet skal afdrages i takt med

de faktiske hævninger fra virksomheden, idet de

faktiske hævninger og skatteværdien heraf opgø-

res efter reglerne for begrænset skattepligtige

med fast driftssted i Danmark, der anvender

virksomhedsskatteordningen. Der skal dog pr.

indkomstår mindst betales et afdrag på 1/7 af det

henstandsbeløb, der udgjorde saldoen ved hen-

standssaldoens etablering. Henstandssaldoen

nedskrives med afdragsbeløbet, når det er betalt,

idet saldoen dog ikke kan afdrages til et mindre

beløb end 0 kr.

Stk. 3.

Bliver en person, der har fået henstand

efter § 17, efterfølgende skattemæssigt hjemme-

hørende i et land, der ikke er medlem af

EU/EØS, herunder efter en eventuel dobbeltbe-

skatningsoverenskomst, forfalder det resterende

beløb på henstandssaldoen til betaling. Endvide-

re forfalder det resterende beløb på henstands-

saldoen til betaling ved personens død. Overfø-

res virksomheden til et land, der ikke er medlem

af EU/EØS, eller ophører virksomheden, forfal-

der det resterende beløb på henstandssaldoen

ligeledes til betaling.

Stk. 4.

Personen skal indgive en selvangivelse for

hvert år, der er en positiv henstandssaldo. Samti-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

101

dig med indsendelse af denne selvangivelse skal

der gives oplysninger om, i hvilket land eller

lande virksomheden drives ultimo indkomståret,

og i hvilket land personen er skattemæssigt

hjemmehørende ultimo indkomståret. Selvangi-

velsesfristen er den i skattekontrollovens § 4, stk.

1, jf. stk. 4, angivne frist, idet skattekontrollo-

vens § 4, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Indgives selvangivelse ikke rettidigt, bortfalder

henstanden, og det beløb, der står på henstands-

saldoen, forfalder til betaling. Told- og skatte-

forvaltningen kan se bort fra overskridelse af

fristen for indgivelse af selvangivelse.

Stk. 5.

Fristen for betaling af beløb omfattet af

stk. 2 og 4 er den 1. september i kalenderåret

efter overførselsåret eller ved forskudt indkomst-

år den 1. september i kalenderåret, som det for-

skudte indkomstår træder i stedet for. Betaling

senest den 20. i den måned, hvori beløbet efter 1.

pkt. forfalder til betaling, anses for rettidig. Beta-

les beløbet ikke rettidigt, finder kildeskattelo-

vens § 63, 1. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 6.

Henstandsbeløbet forrentes med en rente-

sats på 1 procentpoint over Nationalbankens

diskonto, dog mindst med 3 pct. p.a. Fristen for

betaling af renten er den 1. september i kalender-

året efter overførselsåret eller ved forskudt ind-

komstår den 1. september i kalenderåret, som det

forskudte indkomstår træder i stedet for. Betaling

senest den 20. i den måned, hvori beløbet efter 1.

pkt. forfalder til betaling, anses for rettidig. Beta-

les beløbet ikke rettidigt, finder kildeskattelo-

vens § 63, 1. pkt., tilsvarende anvendelse.”

§5

I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

858 af 8. august 2006, som ændret senest ved §

20 i lov nr. 1604 af 26. december 2013, foretages

følgende ændring:

§ 40 C.

---

§ 40 C, stk. 2-5,

ophæves.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

102

Stk. 2.

Hvis dansk beskatningsret for en skatte-

pligtig omfattet af reglerne i § 40 C ophører af

anden grund end den skattepligtiges død, finder

§ 40 C, stk. 11, tilsvarende anvendelse ved op-

gørelsen af den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, hvori dansk beskatningsret er op-

hørt, dog således at værdien ved skattepligtens

ophør træder i stedet for afståelsessummen. Når

en person eller et selskab m.v. efter bestemmel-

serne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst ind-

gået mellem Danmark og en fremmed stat, Fæ-

røerne eller Grønland bliver hjemmehørende

uden for Danmark, sidestilles dette ved anven-

delse af reglen i 1. pkt. med ophør af skattepligt.

For selskaber m.v., der er skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, finder

selskabsskattelovens § 7 tilsvarende anvendelse

i den situation, hvor der indtræder skattepligt

efter 1. pkt., fordi betalingsrettigheder, mælke-

kvoter eller leveringsrettigheder for sukkerroer,

som indgår som en del af erhvervsvirksomheden

med fast driftssted her i landet, ophører med at

være en del af denne erhvervsvirksomhed, uden

at erhvervsvirksomheden med fast driftssted i

øvrigt ophører.

Stk. 3.

Skat, der er betalt til fremmed stat, Færø-

erne eller Grønland af gevinst ved afståelse af

betalingsrettigheder, mælkekvoter og leverings-

rettigheder for sukkerroer, kan fradrages i den

beregnede skat efter stk. 2, i det omfang den

skattepligtige godtgør, at den betalte skat vedrø-

rer den gevinst, der er beskattet her i landet.

Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den be-

regnede danske skat af denne gevinst. Hvis der

er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst

med den fremmede stat, Færøerne eller Grøn-

land, gives der dog ikke fradrag for et større

skattebeløb end det, som denne stat, Færøerne

eller Grønland efter overenskomsten har et ube-

tinget krav på at oppebære.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

103

Stk. 4.

Nedsættes skatten efter stk. 3, tilbagebe-

tales eventuel for meget betalt skat efter anmod-

ning med en rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra

betalingstidspunktet. Rentegodtgørelsen med-

regnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst.

Stk. 5.

Personer kan efter reglerne i kildeskatte-

lovens § 73 E få henstand med betaling af skat-

ter beregnet efter stk. 2, 1. pkt., når betalingen

skyldes ophør af skattepligt efter kildeskattelo-

vens § 1, og med betaling af skatter beregnet

efter stk. 2, 2. pkt.

§ 44, stk. 1,

affattes således:

”Reglerne i denne bestemmelse gælder for an-

§ 44.

Reglerne i denne bestemmelse gælder for

skaffelse af afskrivningsberettigede aktiver, når

anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver,

udgiften helt eller delvis er betalt ved et eller

når udgiften helt eller delvis er betalt ved et eller flere af følgende tilskud m.v.:

flere af følgende tilskud m.v.:

1) Projekt- og saneringsstøtte, der er ydet af Me-

1) Projekt- og saneringsstøtte, der er ydet af

dienævnet til trykte nyhedsmedier og til skrevne

Medienævnet til trykte nyhedsmedier og til

internetbaserede nyhedsmedier.

skrevne internetbaserede nyhedsmedier.

2) Tilskud, der er ydet efter hav- og fiskerifonds-

2) Tilskud, der er ydet efter lov om struktur- loven. Det gælder dog ikke tilskud, der er ydet

foranstaltninger vedrørende fiskerisektoren.

efter lovens bestemmelser om støtte til fiskerfar-

Det gælder dog ikke tilskud, der er ydet efter tøjers endelige ophør i dansk erhvervsfiskeri.

lovens bestemmelser om støtte til fiskerfartø- 3) Tilskud, der er ydet efter fiskeriudviklingslo-

jers endelige ophør i dansk erhvervsfiskeri.

ven. Det gælder dog ikke tilskud, der er ydet

3) Tilskud, der er ydet efter fiskeriudvik-

efter lovens bestemmelser om støtte til fiskerfar-

lingsloven. Det gælder dog ikke tilskud, der

tøjers endelige ophør i dansk erhvervsfiskeri.

er ydet efter lovens bestemmelser om støtte

4) Tilskud, der er ydet efter lov om statstilskud

til fiskerfartøjers endelige ophør i dansk er-

til energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomhe-

hvervsfiskeri.

der.

4) Tilskud, der er ydet efter lov om statstil-

5) Tilskud fra EU’s strukturfonde under målet

skud til energibesparelser m.v. i erhvervs-

om regional konkurrenceevne og beskæftigel-

virksomheder.

se og under målet om europæisk territorialt sam-

5) Tilskud fra EU’s strukturfonde under må- arbejde samt tilhørende national medfinansie-

let om regional konkurrenceevne og beskæf- ring.

tigelse og under målet om europæisk territo- 6) Tilskud, der er ydet efter landdistriktsfondslo-

rialt samarbejde samt tilhørende national

ven.

medfinansiering.

7) Tilskud, der er ydet efter landdistriktsloven.

6) Mål 2-tilskud, der er ydet af EU’s struktur- 8) Tilskud, der er ydet til forbedring af forar-

fonde til områder i industriel tilbagegang,

bejdningen og afsætningen af jordbrugs- og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

104

samt tilhørende nationale tilskud, der er ydet

i henhold til lov om administration af tilskud

fra Den Europæiske Regionalfond og tilhø-

rende statslig medfinansiering.

7) Interreg-tilskud, der er ydet af EU’s struk-

turfonde til samarbejdsprojekter, der rækker

over landegrænser, samt tilhørende nationale

tilskud, der er ydet i henhold til lov om ad-

ministration af tilskud fra Den Europæiske

Regionalfond og tilhørende statslig medfi-

nansiering.

8) Tilskud, der er ydet efter landdistriktslo-

ven.

9) Tilskud, der er ydet til forbedring af forar-

bejdningen og afsætningen af jordbrugs- og

skovbrugsprodukter (strukturprojekter) efter

landdistriktsstøtteloven.

10) Tilskud, der er ydet til fremme af tilpas-

ningen og udviklingen af landdistrikterne (ar-

tikel 33-ordningen) efter landdistriktsstøtte-

loven.

11) Tilskud, der er ydet i forbindelse med

Fællesskabsinitiativet LEADER+ efter land-

distriktsstøtteloven.

skovbrugsprodukter (strukturprojekter) efter lov

om visse landdistriktsrelaterede ordninger m.v.

9) Tilskud, der er ydet til fremme af tilpasningen

og udviklingen af landdistrikterne (artikel 33-

ordningen) efter lov om visse landdistriktsrelate-

rede tilskudsordninger m.v.”

§6

I aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 796 af 20. juni 2011, som ændret senest

ved § 2 i lov nr. 792 af 28. juni 2013, foretages

følgende ændringer:

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennem-

fører dele af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19.

oktober 2009 om en fælles beskatningsordning

ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel

af aktiver og ombytning af aktier vedrørende

selskaber i forskellige medlemsstater og ved

flytning af et SE’s eller SCE’s vedtægtsmæssige

hjemsted mellem medlemsstater, EU-Tidende

2009, nr. L 310, side 34.

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

”1) Loven indeholder bestemmelser, der gen-

nemfører dele af Rådets direktiv 2009/133/EF af

19. oktober 2009 om en fælles beskatningsord-

ning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, til-

førsel af aktiver og ombytning af aktier vedrø-

rende selskaber i forskellige medlemsstater og

ved flytning af et SE's eller SCE's vedtægtsmæs-

sige hjemsted mellem medlemsstater, EU-

Tidende 2009, nr. L 310, side 34, med senere

ændringer.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

105

§ 39 A. ---

Stk. 5.

Ved afståelse af aktier til det udstedende

selskab, jf. ligningslovens § 16 B, og ved mod-

tagelse af udbytte af aktier, jf. ligningslovens §

16 A, der indgår på beholdningsoversigten, be-

regnes der skat heraf efter reglerne i personskat-

telovens § 8 a. I den beregnede skat gives der

fradrag for skat, der er betalt til Danmark, og

fradrag efter reglerne i ligningslovens § 33, stk.

1, for skat, der er betalt til fremmed stat, Færø-

erne eller Grønland. Overstiger den beregnede

skat summen af de danske og udenlandske be-

talte skatter, forfalder det overskydende beløb til

betaling. Henstandssaldoen nedskrives med be-

løbet, når det er betalt. Endvidere nedskrives

henstandssaldoen med skat, der er betalt til

Danmark.

---

Stk. 12.

Fristen for betaling af beløb omfattet af

stk. 3-7, 9 og 11 er den 1. oktober i året efter

indkomståret henholdsvis dødsåret med sidste

rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåne-

den. Falder den sidste rettidige indbetalingsdag

på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen

til den følgende hverdag. Betales beløbet ikke

rettidigt, forrentes det forfaldne beløb med ren-

ten efter § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af

skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 pro-

centpoint pr. påbegyndt måned fra forfaldsda-

gen at regne.

---

§ 51.

I tilfælde, hvor der efter aktieavancebe-

skatningslovens § 39 er ydet henstand med beta-

ling af skatter beregnet efter aktieavancebeskat-

ningslovens § 38, i tilfælde, hvor der efter kurs-

gevinstlovens § 38 er ydet henstand med beta-

ling af skatter beregnet efter kursgevinstlovens §

37, og i tilfælde, hvor der efter kildeskattelovens

§ 73 E er ydet henstand med betaling af skatter

efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B,

kan den længstlevende ægtefælle indtræde i

§ 39 A, stk. 5, 1. pkt.,

ændres ”afståelse af

aktier til det udstedende selskab” til: ”erhvervel-

se af afståelsessummer for aktier”.

§ 39 A, stk. 12, 1. pkt.,

ændres ”1. oktober”

til: ”1. september”.

§7

I dødsboskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 33 af

2. april 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 51, og § 65 udgår ” og i tilfælde, hvor der efter

kildeskattelovens § 73 E er ydet henstand med beta-

ling af skatter efter ejendomsavancebeskatningslo-

vens § 6 B,” og der indsættes efter ”aktieavancebe-

skatningslovens § 38,”: ”og”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

106

henstandsordningen på de vilkår, der gjaldt for

afdøde.

§ 65.

I tilfælde, hvor der efter aktieavancebe-

skatningslovens § 39 er ydet henstand med beta-

ling af skatter beregnet efter aktieavancebeskat-

ningslovens § 38, i tilfælde, hvor der efter kurs-

gevinstlovens § 38 er ydet henstand med beta-

ling af skatter beregnet efter kursgevinstlovens §

37, og i tilfælde, hvor der efter kildeskattelovens

§ 73 E er ydet henstand med betaling af skatter

efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B,

kan den længstlevende ægtefælle indtræde i

henstandsordningen på de vilkår, der gjaldt for

afdøde.

§8

I ejendomsavancebeskatningsloven, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1200 af 30. september 2013,

foretages følgende ændringer:

§ 4.

- - -

Stk. 5.

Ved afståelse af fast ejendom skal sælger

og køber i købsaftale, skøde eller på anden

skriftlig måde foretage en fordeling af den sam-

lede kontantomregnede afståelsessum på grund,

bygninger, ejerbolig, herunder stuehus samt

mælkekvoter omfattet af denne lov.

---

§ 5.

- - -

Stk.4.

Anskaffelsessummen nedsættes i afståel-

sesåret på samme ejendom med

---

5) udgifter afskrevet efter afskrivningslovens §

27, og

6) vederlag, der modtages for afståelsen af en

mælkekvote, der ikke er omfattet af afskriv-

ningslovens § 40 C.

---

§ 4, stk. 5,

indsættes som 2. pkt.:

”En mælkekvote som nævnt i 1. pkt., der er ud-

løbet, anses for afstået på tidspunktet for kvotens

udløb med en afståelsessum på nul.”

§ 5, stk. 4, nr. 5,

udgår ”og”.

§ 5, stk. 4, nr. 6,

ændres ”§ 40 C.” til: ”§ 40

C, og”.

§ 5, stk. 4,

indsættes som

nr. 7:

”værdien nul for en udløbet mælkekvote, der

ikke er omfattet af afskrivningslovens § 40 C,

idet vederlag for en sådan kvote anses for mod-

taget på tidspunktet for kvotens udløb med et

beløb på nul.”

§ 6 B

ophæves

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

107

§ 6 C, 2. pkt.,

ændres ”§§ 6 A og 6 B” til: ”§

6 A”.

§9

I fusionsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

1260 af 3. november 2010, som ændret senest

ved § 1 i lov nr. 274 af 26. marts 2014, foretages

følgende ændring:

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennem-

fører dele af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19.

oktober 2009 om en fælles beskatningsordning

ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel

af aktiver og ombytning af aktier vedrørende

selskaber i forskellige medlemsstater og ved

flytning af et SE’s eller SCE’s vedtægtsmæssige

hjemsted mellem medlemsstater, EU-Tidende

2009, nr. L 310, side 34.

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

”1) Loven indeholder bestemmelser, der gen-

nemfører dele af Rådets direktiv 2009/133/EF af

19. oktober 2009 om en fælles beskatningsord-

ning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, til-

førsel af aktiver og ombytning af aktier vedrø-

rende selskaber i forskellige medlemsstater og

ved flytning af et SE's eller SCE's vedtægtsmæs-

sige hjemsted mellem medlemsstater, EU-

Tidende 2009, nr. L 310, side 34, med senere

ændringer.”

§ 10

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 405 af

22. april 2013, som ændret senest ved § 2 i lov

nr. 748 af 25. juni 2014, foretages følgende æn-

dringer:

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennem-

fører dele af Rådets direktiv 90/434/EØF af 23.

juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved

fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombyt-

ning af aktier vedrørende selskaber i forskellige

medlemsstater (EF-Tidende 1990 nr. L 225, s.

1), som ændret ved Rådets direktiv 2005/19/EF

af 17. februar 2005 (EU-Tidende 2005 nr. L 58,

s. 19).

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

”1) Loven indeholder bestemmelser, der gen-

nemfører dele af Rådets direktiv 2009/133/EF af

19. oktober 2009 om en fælles beskatningsord-

ning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, til-

førsel af aktiver og ombytning af aktier vedrø-

rende selskaber i forskellige medlemsstater og

ved flytning af et SE's eller SCE's vedtægtsmæs-

sige hjemsted mellem medlemsstater, EU-

Tidende 2009, nr. L 310, side 34, med senere

ændringer.”

§ 7 F.

Til den skattepligtige indkomst medreg-

nes ikke:

---

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

108

9) beløb, som sælgeren af en fast ejendom beta-

ler til køberen til hel eller delvis dækning af

præmie for ejerskifteforsikring i medfør af § 2,

stk. 3, i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhver-

velse af fast ejendom m.v., og

10) tilskud, som i medfør af § 22, stk. 1, nr. 7, i

lov om elforsyning, § 14, stk. 1, nr. 3, i lov om

naturgasforsyning og § 28 b, stk. 1, i lov om

varmeforsyning ydes for at sikre realisering af

dokumenterbare energibesparelser.

§ 7 Y.

- - -

Stk.2.

En forpagter, som har indgået forpagt-

ningsaftale inden den 1. januar 2006, kan over-

drage betalingsrettigheder med en pålydende

værdi højst svarende til værdien af betalingsret-

tigheder, som forpagteren har fået tildelt veder-

lagsfrit ved førstegangstildelingen, til bortfor-

pagteren uden skattemæssige konsekvenser for

forpagteren og bortforpagteren, hvis overdragel-

sen er vederlagsfri, jf. afskrivningslovens § 40

C. Ved aftaler indgået inden den 1. januar 2006,

hvor forpagteren (primære forpagter) har for-

pagtet ejendom videre til en anden landbruger

(sekundære forpagter), finder reglerne i 1. pkt.

tilsvarende anvendelse ved overdragelse af beta-

lingsrettigheder fra den sekundære forpagter til

den primære forpagter.

§ 7 F, stk. 1, nr. 9,

udgår: ”, og”

§ 7 F, stk. 1, nr. 10,

affattes således:

”10) tilskud, som ydes for at sikre realisering af

dokumenterbare energibesparelser, jf. § 22,

stk. 1, nr. 7, i lov om elforsyning, § 14, stk. 1, nr.

4, i lov om naturgasforsyning og § 28 b, stk. 1, i

lov om varmeforsyning, og”

§ 7 Y, stk. 2,

affattes således:

”Stk.

En forpagter, som har indgået forpagt-

ningsaftale inden den 1. januar 2006, kan uden

skattemæssige konsekvenser for parterne veder-

lagsfrit overdrage betalingsrettigheder, jf. af-

skrivningslovens § 40 C. 1. pkt. finder anvendel-

se ved overdragelser fra forpagter til bortforpag-

ter samt ved videreforpagtning ved overdragelser

fra sekundær forpagter til primær forpagter. Det

er ikke en betingelse, at de betalingsrettigheder,

der overdrages, er dem, som oprindeligt blev

tildelt forpagteren. 1. pkt. finder dog kun anven-

delse ved overdragelse af betalingsrettigheder,

hvis værdi på tidspunktet for førstegangstildelin-

gen højst svarer til værdien af de betalingsret-

tigheder, som forpagteren oprindelig fik tildelt

ved førstegangstildelingen på grundlag af den

oprindelige forpagtningsaftale. Ved en betalings-

rettigheds værdi forstås basisværdi inklusive

eventuelle tillæg.”

§ 16 B, stk. 4,

affattes således:

§ 16 B. - - -

Stk. 4.

Stk. 1 omfatter ikke tegningsretter til

”Stk. 4.

Stk. 1 omfatter ikke tegningsretter, der

aktier omfattet af § 28, der afstås ved tilbagesalg er omfattet af § 28.”

til det udstedende selskab.

---

§ 33

indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

”Stk.

Hvis en person efter kildeskattelovens §

10, stk. 1, ved indkomstopgørelsen skal medreg-

ne fortjeneste på aktiver og passiver, nedsættes

den danske skat efter stk. 1 og 2 eller efter reg-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

109

lerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med

den skat, som den pågældende stat, Grønland

eller Færøerne kunne have pålignet overskud

eller kapitalvinding i et fast driftssted eller en

fast ejendom, såfremt det faste driftssted eller

den faste ejendom var afstået på samme tids-

punkt.”

Stk. 5-8 bliver herefter stk. 6-9

§ 11

I lov nr. 170 af 26. februar 2014 om ændring af

selskabsskatteloven (Henstand med exitskat ved

selskabers overførsel af aktiver og passiver til et

andet EU-/EØS-land) foretages følgende æn-

dring:

§2

Stk. 1.---

Stk. 2. Selskaber of foreninger m.v., der på

overførselstidspunktet var skattemæssigt hjem-

mehørende i et land, der er medlem af EU/EØS,

og som har fået beregnet skat af gevinst på akti-

ver og passiver efter reglerne i selskabsskattelo-

vens § 5, stk. 7 eller 8, stk. 4, 3.pkt., ved en

overførsel i indkomståret 2008, 2009, 2010,

2011 eller 2012 af de pågældende aktiver eller

passiver til hovedkontoret eller et af selskabets

faste driftssteder beliggende i et land, der er

medlem af EU/EØS, kan vælge henstand efter

reglerne i selskabsskattelovens §§ 26 og 27 som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 1. Henstand kan

dog kun opnås i det omfang, selskabet m.v. fort-

sat ejer de aktiver eller passiver, som udløste

den skattebetaling, der ønskes henstand med, og

i det omfang de pågældende aktiver eller passi-

ver ikke senere må anses for afstået, hvis regler-

ne i selskabsskattelovens § 27, stk. 4, som affat-

§ 2, stk. 2, 7. pkt.,

ændres ”opkrævningslo-

vens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint”

til: ”opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2,”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

110

tet ved denne lovs § 1, stk. 1, havde været gæl-

dende. Henstand efter 1. pkt. omfatter den be-

regnede skat ved overførslen nedsat med de

afdrag, der skulle have været omfattet af regler-

ne i selskabsskattelovens §§ 26 og 27 som affat-

tet ved denne lovs § 1, nr. 1, hvis selskabet m.v.

havde været omfattet af reglerne i selskabsskat-

telovens §§ 26 og 27 som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 1, allerede på overførselstidspunk-

tet. Henstanden er betinget af, at selskabet m.v.

udarbejder en opgørelse over de afdrag, der

skulle have været betalt efter selskabsskattelo-

vens § 27 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1,

hvis selskabet havde været omfattet heraf alle-

rede fra overførselstidspunktet. Opgørelsen og

meddelelse om valg af henstand skal indgives til

told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni

2014. Ved valg af henstand tilbagebetales den

del af den eventuelt betalte skat, der udgør for-

skellen mellem den eventuelt betalte skat og

henstandssaldoen som opgjort efter 3. pkt., idet

tilbagebetalingen skal ske senest den 1. novem-

ber 2014. Der tilkommer selskabet m.v. en rente

svarende til renten efter opkrævningslovens § 7,

stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbe-

gyndt måned fra den 1. november 2014 at regne,

hvis tilbagebetalingen sker efter denne dato.

---

§ 12

I lov nr. 528 af 28. maj 2014 om ændring af ak-

tieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

og skattekontrolloven (Selskaber m.v.s registre-

ring af fremførselsberettigede underskud, oplys-

ningspligt om erhvervelse af visse aktier og in-

vesteringsbeviser m.v., selvangivelse af kilde-

artsbegrænsede tab m.v.) foretages følgende æn-

dring:

§4

Stk. 1.---

Stk. 2. § 1 har virkning for tab, der opstår efter

lovens ikrafttræden. For aktier og investerings-

§ 4, stk. 2,

affattes således:

”Stk. 2.

§ 1, nr. 1, har virkning for tab, der opstår

den 1. januar 2015 eller senere. For aktier og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

111

beviser m.v., der er erhvervet inden lovens

ikrafttræden, anses betingelsen i aktieavancebe-

skatningslovens § 19 A som affattet ved denne

lovs § 1, stk. 1, nr. 1, for opfyldt, såfremt det

tabsgivende investeringsbevis indgår i oplys-

ninger om beholdningen af investeringsbeviser

pr. 31. december 2014, der er indberettet efter

skattekontrollovens §§ 10 B, 10 E, 11 B eller 11

H. For aktier og investeringsbeviser m.v., der er

erhvervet inden lovens ikrafttræden, og som

ikke omfattes af indberetningen efter 2. pkt.,

anses betingelsen i aktieavancebeskatningslo-

vens § 19 A som affattet ved denne lovs § 1, stk.

1, nr. 1, for opfyldt, såfremt den skattepligtige

har oplyst told- og skatteforvaltningen om er-

hvervelsen inden udløbet af selvangivelsesfri-

sten for indkomståret 2014.

investeringsbeviser m.v., der er erhvervet inden

lovens ikrafttræden, anses betingelsen i aktie-

avancebeskatningslovens §§ 19 A og 22, stk. 1,

3.pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og

2, for opfyldt, såfremt det tabsgivende investe-

ringsbevis indgår i oplysninger om beholdningen

af investeringsbeviser pr. 31. december 2014, der

er indberettet efter skattekontrollovens §§ 10 B,

10 E, 11 B eller 11 H. For aktier og investe-

ringsbeviser m.v., der er erhvervet inden lovens

ikrafttræden, og som ikke omfattes af indberet-

ningen efter 2. pkt., anses betingelsen i aktie-

avancebeskatningslovens §§ 19 A og 22, stk. 1,

3. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og

2, for opfyldt, såfremt den skattepligtige har op-

lyst told- og skatteforvaltningen om erhvervelsen

inden udløbet af selvangivelsesfristen for ind-

komståret 2015. ”

§ 13

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. marts 2015.

Stk. 2.

§ 1, nr. 4, og § 3, nr. 2, har virkning for

royalty og renter, der udbetales eller godskrives

den 1. marts 2015 eller senere.

Stk. 3.

§ 1, nr. 5, og § 4, nr. 2, har virkning fra

og med indkomståret 2014.

Stk. 4.

§ 2, nr. 1 og 2, har virkning for ind-

komstår, der påbegyndes den 1. marts 2015 eller

senere, jf. dog stk. 5-8.

Stk. 5.

For personer og dødsboer, som efter

den hidtidige affattelse af kursgevinstlovens §

25, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 18.

september 2013, har valgt at anvende lagerprin-

cippet ved opgørelse af gevinst og tab på obliga-

tioner optaget til handel på et reguleret marked,

men hvor der efter den ændrede affattelse af

kursgevinstlovens § 25, stk. 2, jf. denne lovs § 2,

nr. 1, ikke er adgang til at vælge lagerprincippet,

bevares det trufne valg for de obligationer, som

personen eller dødsboet har erhvervet inden 1.

marts 2015.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

112

Stk. 6.

For selskaber m.v., som efter den hid-

tidige affattelse af kursgevinstlovens § 25, stk. 4,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 18. september

2013, har valgt at anvende lagerprincippet ved

opgørelse af gevinst og tab på fordringer omfat-

tet af kursgevinstlovens § 4, kan selskabet m.v. i

stedet for denne opgørelsesmetode vælge at an-

vende lagerprincippet på gevinst og tab, der føl-

ger af valutakursændringer, på sådanne fordrin-

ger i fremmed valuta, fra indkomståret 2010,

hvis der inden udløbet af selvangivelsesfristen

for det første indkomstår, som lovændringen har

virkning fra, jf. stk. 4, er givet told- og skattefor-

valtningen meddelelse herom. Kursgevinstlovens

§ 41, stk. 10, finder tilsvarende anvendelse.

Vælges lagerprincippet, jf. 1. pkt., gælder dette

valg samlet for fordringer omfattet af kursge-

vinstlovens § 4, som er erhvervet inden den 1.

marts 2015. Valget medfører ikke, at denne op-

gørelsesmetode skal anses for valgt for alle valu-

takursændringer på fordringer og gæld efter

kursgevinstlovens § 25, stk. 4, som affattet ved

denne lovs § 2, nr. 2.

Stk. 7.

For selskaber m.v., som efter den hid-

tidige affattelse af kursgevinstlovens § 25, stk. 4,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 18. september

2013, har valgt at anvende lagerprincippet ved

opgørelse af gevinst og tab på gæld i fremmed

valuta, der ikke er optaget til handel på et regule-

ret marked, bevares det trufne valg for den gæld,

som selskabet har påtaget sig inden 1. marts

2015.

Stk. 8.

For selskaber m.v., som efter den

hidtidige affattelse af kursgevinstlovens § 25,

stk.4, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 18. sep-

tember 2013, har valgt at anvende lagerprincip-

pet ved opgørelsen af gevinst og tab på veder-

lagsfordringer eller gæld, der er optaget til han-

del på et reguleret marked, men hvor der efter

den ændrede affattelse af kursgevinstlovens § 25,

stk. 4, jf. denne lovs § 2, nr. 2, ikke er adgang til

at dette valg, bevares det trufne valg for de for-

dringer og den gæld, som selskabet m.v. har er-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

113

hvervet henholdsvis påtaget sig inden 1. marts

2015.

Stk. 9.

§ 3, nr. 4, har virkning for indkomstår,

der påbegyndes den 1. marts 2015 eller senere.

Selskaber kan dog vælge at anvende selskabs-

skattelovens § 11 B, stk. 1, 3.-6. pkt., som indsat

ved denne lovs § 3, nr. 4, for indkomstår, der er

påbegyndt i perioden 1. januar 2013 til 28. fe-

bruar 2015. Sambeskattede selskaber skal ved

anvendelsen af 2. pkt. træffe samme valg.

Stk. 10.

En tidligere forpagter, der ejer beta-

lingsrettigheder, som efter forpagtningsforhol-

dets ophør kunne være overdraget til den tidlige-

re bortforpagter uden skattemæssige konsekven-

ser, hvis reglerne i ligningslovens § 7 Y, stk. 2,

som affattet ved denne lovs § 10, nr. 4, havde

været gældende, kan med virkning fra og med

den 1. marts 2015 overdrage de resterende beta-

lingsrettigheder til den tidligere bortforpagter

uden skattemæssige konsekvenser, hvis det sker

vederlagsfrit og inden for rammerne af loftet i

ligningslovens § 7 Y, stk. 2, som affattet ved

denne lovs § 10, nr. 4. Det er en betingelse, at

forpagtningsaftalen er indgået inden den 1. janu-

ar 2006.

Stk. 11.

Personer, som er skattemæssigt

hjemmehørende i et land, der er medlem af

EU/EØS, herunder efter en eventuel dobbeltbe-

skatningsoverenskomst, og som har fået beregnet

skat efter kildeskattelovens § 8 A, stk. 2, ved en

overførsel af aktiver i indkomståret 2009, 2010,

2011, 2012 eller 2013 til et fast driftssted i et

land, der er medlem af EU/EØS, kan vælge hen-

stand efter reglerne i kildeskattelovens §§ 73 B

og 73 C som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6.

Tilsvarende kan personer, som er skattemæssigt

hjemmehørende i et land, der er medlem af

EU/EØS, herunder efter en eventuel dobbeltbe-

skatningsoverenskomst, og som har fået beregnet

skat efter kildeskattelovens § 10, ved ophør af

skattepligt efter kildeskattelovens § 1 i ind-

komståret 2009, 2010, 2011, 2012 eller 2013, og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

114

hvor af- og nedskrivningsberettigede aktiver,

som Danmark efter fraflytningen ikke længere

har beskatningsretten til, er placeret i et land, der

er medlem af EU/EØS, vælge henstand efter

reglerne i kildeskattelovens §§ 73 B og 73 C som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 5. Henstand efter

1. og 2. pkt. kan dog kun opnås i det omfang,

personen fortsat ejer de aktiver, som udløste den

skattebetaling, der ønskes henstand med, og kun

i det omfang de pågældende aktiver ikke senere

må anses for afstået, hvis reglerne i kildeskatte-

lovens § 73 C, stk. 4, som affattet ved denne lovs

§ 1, nr. 5, havde været gældende. Henstand efter

1. og 2. pkt. omfatter den beregnede skat ved

overførslen m.v. nedsat med de afdrag, der skul-

le have været betalt efter reglerne i kildeskatte-

lovens § 73 B, som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 5, hvis personen havde været omfattet af reg-

lerne i kildeskattelovens §§ 73 B og 73 C, som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, allerede på

tidspunktet for overførsel m.v. Henstanden er

betinget af, at personen udarbejder en opgørelse

over de afdrag, der skulle have været betalt efter

kildeskattelovens § 73 C, som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 5, hvis personen havde været omfat-

tet heraf allerede fra overførselstidspunktet m.v.

Opgørelse og meddelelse om henstand skal ind-

gives til told- og skatteforvaltningen senest den

30. juni 2015. Ved valg af henstand tilbagebeta-

les den del af den eventuelt betalte skat, der ud-

gør forskellen mellem den eventuelt betalte skat

og henstandssaldoen som opgjort efter § 1, nr. 5,

idet tilbagebetalingen skal ske senest den 1. sep-

tember 2015. Der tilkommer personen en rente

svarende til renten efter kildeskattelovens § 63,

1. pkt., opgjort pr. påbegyndt måned fra den 1.

september 2015 at regne, hvis tilbagebetalingen

sker efter denne dato.

Stk. 12.

Personer, som er skattemæssigt

hjemmehørende i et land, der er medlem af

EU/EØS, herunder efter en eventuel dobbeltbe-

skatningsoverenskomst, og som har fået beregnet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

115

skat efter virksomhedsskattelovens § 15 c, i ind-

komståret 2009, 2010, 2011, 2012 eller 2013 af

indeståendet på konto for opsparet overskud med

tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat,

kan, når den pågældende virksomhed videreføres

i et land, der er medlem af EU/EØS, vælge hen-

stand efter reglerne i virksomhedsskattelovens

§§ 17 og 18 som affattet ved denne lovs § 4, nr.

2. Henstand kan dog kun opnås i det omfang,

personen fortsat driver den virksomhed, som

udløste den skattebetaling, der ønskes henstand

med, og kun i det omfang den pågældende virk-

somhed ikke må anses for ophørt, hvis reglerne i

virksomhedsskattelovens § 18, stk. 3, som affat-

tet ved denne lovs § 4, nr. 2, havde været gæl-

dende. Henstand efter 1. pkt. omfatter den be-

regnede skat ved ophøret nedsat med de afdrag,

der skulle have været betalt efter reglerne i virk-

somhedsskattelovens § 18, som affattet ved den-

ne lovs § 4, nr. 2, hvis personen havde været

omfattet af reglerne i virksomhedsskattelovens

§§ 17 og 18, som affattet ved denne lovs § 4, nr.

2, allerede på ophørstidspunktet. Henstanden er

betinget af, at personen udarbejder en opgørelse

over de afdrag, der skulle have været betalt efter

virksomhedsskattelovens § 18, som affattet ved

denne lovs § 4, nr. 2, hvis personen havde været

omfattet heraf allerede fra ophørstidspunktet.

Opgørelse og meddelelse om henstand skal ind-

gives til told- og skatteforvaltningen senest den

30. juni 2015. Ved valg af henstand tilbagebeta-

les den del af den eventuelt betalte skat, der ud-

gør forskellen mellem den eventuelt betalte skat

og henstandssaldoen som opgjort efter 3. pkt.,

idet tilbagebetalingen skal ske senest den 1. sep-

tember 2015. Der tilkommer personen en rente

svarende til renten efter kildeskattelovens § 63,

1., pkt., opgjort pr. påbegyndt måned fra den 1.

september 2015 at regne, hvis tilbagebetalingen

sker efter denne dato.