PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del Bilag 262
Offentligt

Notat

11. september 2014

J.nr. 10-0213979

Klik og vælg kontor

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets

Skatteudvalg om Kommissionens supplerende be-

grundede udtalelse nr. 2008/4992 vedrørende exitbe-

skatning af aktier ejet af personer

Europa-Kommissionen anførte i sin åbningsskrivelse af 18. marts 2010, at Danmark mu-

ligvis har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til TEUF artikel 21, 45 og 49 og artikel 28

og 31 i EØS-aftalen ved at opkræve exitskat af latente kapitalgevinster på aktier, der ejes

af enkeltpersoner, som flytter skattemæssigt hjemsted fra Danmark.

Den danske regering redegjorde i sit svar af 10. maj 2010 for de omhandlede exitskatte-

regler og virkningen heraf. Endvidere blev der redegjort for, at reglerne er fuldt forenelige

med EU-retten, da de er begrundet i hensynet til at sikre opretholdelsen af dansk beskat-

ningskompetence og at forhindre en vilkårlig omfordeling af den danske skattebase til

andre stater.

Kommissionen fastholdt i sin begrundede udtalelse af 24. januar 2013, at de pågældende

danske exitskatteregler er i strid med EU-retten.

Den danske regering afviste i sit svar af 25. marts 2013 – primært med henvisning til rege-

ringens svar på åbningsskrivelsen – rigtigheden af Kommissionens ræsonnementer.

I sin supplerende begrundede udtalelse af 11. juli 2014 fastholder Kommissionen, at de

pågældende danske exitskatteregler er i strid med EU-retten.

Kommissionen gentager med henvisning til præmis 46 og 48 i

Lasteyrie du Saillant-dommen

(C-9/02), at den danske lovgivning med baggrund i EU-Domstolens praksis efter Kom-

missionens opfattelse udgør en begrænsning af de grundlæggende frihedsrettigheder.

Kommissionen mener fortsat, at de danske exitskatteregler ikke står i rimeligt forhold til

de tilsigtede formål. Det begrundes med, at ordningen efter Kommissionens opfattelse i

strid med EU-Domstolens praksis kan indebære en forskel i behandlingen af aktionærer,

der stadig er hjemmehørende i Danmark, og den skattemæssige behandling af personer,

der er flyttet til udlandet, både hvad angår tidspunktet for opkrævningen af skatten på

kapitalgevinst og det samlede skattebeløb, der opkræves. Det er Kommissionens opfattel-

se, at EU-retten i det foreliggende tilfælde fordrer, at fraflyttede personer beskattes efter

samme realisationsprincip, som personer, der forbliver i Danmark. Enhver opkrævning

og inddrivelse af exitskatten før tidspunktet for en afståelse af aktierne udgør en forskels-

behandling og er uforholdsmæssig. Med henvisning til præmis 37 i dommen mod Dan-

[Initialer]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mark (C-261/11) er det Kommissions opfattelse, at en anden type skatteudløsende begi-

venhed kun kan tillades for aktiver, der som følge af deres art typisk ikke kan afstås.

I svaret på den supplerende begrundede udtalelse fastholdes det bl.a. med henvisning til

regeringens svar på åbningsskrivelsen og den begrundende udtalelse, at de danske exit-

skatteregler har en sådan udformning, at de ikke er i strid med TEUF artikel 21, 45 og 49

og de tilsvarende bestemmelser i EØS-aftalen, idet regeringen fortsat afviser rigtigheden

af Kommissionens ræsonnementer.

Vedrørende

Lasteyrie du Saillant-dommen

bemærkes særligt, at dommens præmis 46 og 48

efter regeringens opfattelse skal læses i sammenhæng med dommens præmis 47 for at få

den rette forståelse. Regeringen er således ikke enig i Kommissionens udlægning af den

pågældende dom. EU-Domstolen har efter regeringens opfattelse alene udtalt, at hvis en

exitskatteordning er kombineret med en henstandsordning, der er udformet på en sådan

måde, at henstand ikke ydes automatisk, og henstanden i øvrigt er underlagt strenge be-

tingelser, herunder bl.a. et krav om sikkerhedsstillelse, kan der være tale om en hindring af

etableringsfriheden.

EU-Domstolen har klart anerkendt, at en medlemsstat kan have regler, som betyder, at

der indtræder en egentlig beskatning på fraflytningstidspunkt, jf. bl.a. N-dommen (C-

470/04), National Grid Indus BV-dommen (C-371/10), Portugaldommen (C-38/10) og

dommen mod Danmark (C-261/11). Heri ligger efter regeringens opfattelse, at den op-

gjorte exitskat kan kræves betalt til den medlemsstat, der flyttes fra. Det, som EU-

Domstolen har udtalt, er alene, at en øjeblikkelig opkrævning af den opgjorte exitskat

udgør en restriktion i strid med traktatens bestemmelser om fri bevægelighed for perso-

ner og selskaber.

EU-Domstolen anerkendte i National Grid Indus BV-dommen, at den uforholdsmæssige

restriktion i form af en øjeblikkelig opkrævning af den opgjorte exitskat kan imødegås af

medlemsstaterne ved at indføre en adgang til at vælge mellem en øjeblikkelig betaling og

en udskudt betaling, jf. dommens præmis 73. Dette følger ligeledes af præmis 61 i DMC-

dommen (C-164/12).

Det er regeringens opfattelse, at medlemsstaterne er tillagt et vist skøn med hensyn til

fastlæggelse af det eller de kriterier, der skal kunne udløse krav om betaling af den opgjor-

te exitskat i den situation, hvor der er valgt udskudt betaling af exitskatten, jf. præmis 62 i

DMC-dommen. I denne sag udtalte EU-Domstolen, at henset til den omstændighed, at

risikoen for, at skatten ikke kan opkræves, stiger i takt med tidens gang, udgør en ratebe-

taling over fem år af den skat, der skal betales, inden den faktiske realisering af de latente

kapitalgevinster i denne forbindelse en passende og proportional foranstaltning.

Det er derudover regeringens opfattelse, at der ved medlemsstaternes fastlæggelse af en

ordning med udskudt betaling af skattebeløbet ikke skal tages hensyn til, hvorvidt aktivet

er omsætteligt eller ej, jf. præmis 37 i sagen mod Danmark, og præmis 53 i DMC-

dommen. Regeringen er således ikke enig i Kommissionens tolkning af præmis 37 i sagen

Side 2 af 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mod Danmark. Dette støttes bl.a. på, at EU-Domstolen i præmis 53 i DMC-dommen,

der indeholder en henvisning til præmis 37 i dommen mod Danmark, udtrykkeligt anfø-

rer, at medlemsstaterne er berettigede til at foreskrive et andet udløsende kriterium for

beskatningen end den faktiske realisering af de pågældende kapitalgevinster for at sikre

beskatningen af disse aktiver.

Endvidere er det regeringens opfattelse, at de domme fra EU-Domstolen, som omhand-

ler selskaber og den fri etableringsret, har en tilsvarende relevans i forhold til fysiske per-

soner og traktatens øvrige bestemmelser om fri bevægelighed. Der er således efter rege-

ringens opfattelse intet i TEUF, der tilsiger, at der skal anlægges en forskellig vurdering i

forhold til en given artikel, alt efter om aktiverne er ejet af en fysisk person eller en juri-

disk person.

De danske exitskatteregler bygger på en likviditetsbetragtning, hvor det grundlæggende

kriterium for reglerne om betaling af afdrag på den opgjorte exitskat er, at der skal betales

et afdrag, når personen i forhold til sin exitbeskattede aktiebeholdning har opnået en

likviditet som følge af en gunstigere skattemæssig behandling i forhold til den behandling,

som personen ville have været udsat for, hvis personen ikke var flyttet. Der er således tale

om en lempeligere model end en model med krav om afdragsvis betaling af den opgjorte

exitskat over en given årrække. Det er regeringens opfattelse, at et krav om betaling, når

personen har opnået et sådant ”ekstra” overskud, udgør en proportional foranstaltning.

Den danske regering har besvaret Kommissionens supplerende begrundede udtalelse i

overensstemmelse med ovenstående.

Side 3 af 3