PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del Bilag 259
Offentligt

Folketingets Skatteudvalg

Christiansborg

1240 København K

8. september 2014

L 200 - Forslag til lov om ændring af

virksomhedsskatteloven (Indgreb mod utilsigtet

udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud

af privat gæld m.v.)

Skatteministeren har den 03. september 2014 kl.16.16 fremsat ændringsforslag

til L 200 (FT 2013/14). Herudover er der fremsat nyt ændringsforslag d. 8.

september 2014. Lovforslaget skal vedtages d. 9. september 2014.

FSR finder det først og fremmest retssikkerhedsmæssigt stærkt betænkeligt, at

der efterlades så lidt tid til en gennemgang af ændringsforslaget, der indeholder

mange væsentlige ændringer af lovforslaget, herunder at der dagen før den

planlagte vedtagelse fremsættes endnu et ændringsforslag med mange

justeringer til det d. 3. september 2014 allerede fremsatte ændringsforslag. Det

forekommer helt ubegrundet, at der skal være et sådant hastværk, men derved

opnås i hvert fald, at en kvalificeret debat om de mange sidste øjebliks

ændringer, inden vedtagelse udelukkes effektivt. Det er efter FSRs opfattelse

særdeles kritisabelt, at vedtagelsen af forslaget ikke udskydes, når der

fremsættes ændringsforslag så tæt på vedtagelsesdatoen, navnlig når der ikke er

nogen reel begrundelse for dette hastværk.

FSR – danske

revisorer

Kronprinsessegade 8

DK - 1306 København K

Telefon +45 3393 9191

[email protected]

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

Indskudskonto

Det er fortsat FSRs opfattelse, at det er tilstrækkeligt til at håndhæve formålet

med indgrebet, at opsparing tillades, når indskudskontoen er positiv ved

indkomstårets udgang, i hvert fald hvis dette skyldes, at en del af årets overskud

er indskudt på indskudskontoen, som dermed er blevet positiv. Ministeriets

argumenter for, at man ikke vil imødekomme dette, forekommer ikke korrekte

og kan i hvert fald ikke på nogen måde begrunde, at man ikke vil lytte til

forbedringsforslag til lovforslaget. Henvisningen til Højesteretsdommen i

U1998.254H, som ministeriet bruger som begrundelse viser netop, at der

allerede med de gældende regler ikke kan ske misbrug af virksomhedsordningen

som påstået af ministeriet. Højesteret afgjorde netop i den nævnte dom, at en

skatteyder ikke kan misbruge virksomhedsordningen ved at medtage privat gæld

i starten af indkomståret og udtage den private gæld igen inden slutningen af

indkomståret. Henvisningen til Højesteretsdommen i U1998.254H tjener derfor

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

snarere til at dokumentere, at en positiv indskudskonto ved årets udgang burde

være tilstrækkeligt.

Side 2

Sikkerhedsstillelse anses for hævet særskilt og tillægges

virksomhedens overskud

Blandt andet i høringsskemaet er det under kommentarerne til FSRs

bemærkninger på side 34 af 51 oplyst, at ”Det

vil blive præciseret i et

ændringsforslag, at når en sikkerhedsstillelse anses for overført, sker dette

udenfor den almindelige hæverækkefølge, ved at et tilsvarende beløb tillægges

virksomhedens overskud som anses for hævet af den skattepligtige.”

Den

lovtekst der var allerede i det oprindelige (og fremsatte) lovforslag, er dog ikke

reelt ændret på dette punkt.

Efter FSRs opfattelse vil retsvirkningen af en vedtagelse af lovforslaget, som det

ser ud i dag efter fremsættelsen af diverse ændringsforslag og til trods for det,

der er anført i høringsskemaet som svar til FSRs høringssvar være, at hvis f.eks.

500 tkr. anses for hævet som følge af sikkerhedsstillelse for privat gæld, forøges

de samlede hævninger for året med 500 tkr. Dette betyder, at hvis årets

overskud er f.eks. 2 mio. kr. og skatteyderen i øvrigt har hævet 500 tkr. til

privatforbrug, så vil overskudsdisponeringen i virksomheden se således ud (af

nemhedsgrunde regnes med en virksomhedsskat på 25%):

Overskud af virksomhed

2.000.000

Hævet kontant

500.000

Anset for hævet (sikkerhed for privat gæld)

500.000

Opsparing i virksomheden

1.000.000

Da virksomhedsskat ikke indgår i ovenstående jf. § 5 stk. 3 vil det opsparede

overskud inkl. virksomhedsskat være 1.333.333 kr., heraf udgør

virksomhedsskat 333.333 kr., der ligesom det resterende overskud på 666.667

kr. er hævet således at der i alt er hævet 1.000.000 kr.

Da der ikke er foreslået ændringer til virksomhedsskattelovens § 5 kan der, så

vidt FSR ser de foreslåede ændringer, ikke være tvivl om, at ovenstående

illustrerer effekten af reglerne, som de er foreslået. Det er ikke tilstrækkeligt til

at fravige de udtrykkelige regler om hævninger efter virksomhedsskattelovens §

5, at der forskellige steder, herunder i bemærkninger til et ændringsforslag til en

anden bestemmelse, der i øvrigt ikke ændres på dette punkt anføres noget om

hævning udenfor den lovhjemlede hæverækkefølge.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I overensstemmelse med hensigten med indgrebet kan en virksomhedsejer

således ikke ustraffet stille sikkerhed for privat gæld med virksomhedens aktiver,

idet sikkerhedsstillelsen eller evt. den private gæld, hvis denne er lavere, anses

for hævet og i eksemplet gennemtvinges en tilsvarende beskatning af årets

overskud eller evt. et opsparet overskud. Men der er ikke, som tilkendegivet i

bemærkningerne til FSRs høringssvar og i bemærkningerne til ændringsforslaget,

foreslået lovregler, der giver hjemmel til, at det beløb, der skal beskattes som

følge af sikkerhedsstillelse for privat gæld, hæves udenom den almindelige

hæverækkefølge eller at dette beløb tillægges virksomhedens overskud, hvilket

også ville være at skyde langt over målet. FSR anser de foreslåede regler for

fuldt tilstrækkelige til at imødegå uønsket sikkerhedsstillelse for privat gæld. Hvis

eksempelvis en skatteyder ikke har noget overskud og heller ikke opsparet

overskud, er der ikke vundet noget ved at anvende virksomhedsordningen, og

derfor skal man heller ikke i denne situation, skyde myg med kanoner. Hvis en

skatteyder i en sådan situation alligevel anvender aktiver fra virksomheden som

sikkerhed for privat gæld, og af hensyn til en eller anden meget beskeden fordel

eller for ikke at bryde kontinuiteten vælger at fortsætte under

virksomhedsordningen, har de foreslåede regler om, at sikkerhedsstillelse for

privat gæld anses for hævet, den effekt at muligheden for fremtidig opsparing til

lav foreløbig skat skydes yderligere ud i fremtiden.

Det som ministeriet anfører i det citerede og f. eks. i svaret på spørgsmål 36 er

skudt så langt over målet, at langt de fleste virksomhedsejere, som ville blive

ramt blot ville undlade at anvende virksomhedsordningen for det pågældende år.

Ministeriet anfører rent faktisk, at en virksomhedsejer, hvis han stiller sikkerhed

for privat gæld skal beskattes to gange af en indkomst, som virksomheden kun

har en gang, og at det let kan undgås ved at undlade at stille virksomhedens

aktiver som sikkerhed for privat gæld. Det er imidlertid også angivet i

forarbejderne, at der i visse situationer kan være tvivl om, der er stillet

sikkerhed for privat gæld eller om der f.eks. er tale om sikkerhedsstillelse som

led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Hvis en virksomhedsejer har stillet sikkerhed på f.eks 1 mio. kr. for eksempelvis

tredjemands gæld som led i en forretningsmæssig disposition og dette

efterfølgende underkendes at SKAT, så betyder det ministeriet anfører i f.eks.

svaret på spørgsmål 36, at virksomhedsejeren skal beskattes af 1 mio. kr., som

virksomheden aldrig har tjent og heller aldrig kommer til at tjene. Alt overskud

beskattes jo i forvejen i både virksomheden og hos personen, når overskuddet

rent faktisk hæves. Ministeriets udsagn medfører i øvrigt i alle tilfælde, at

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

virksomhedsejere vil blive beskattet af virksomhedens overskud i hele

virksomhedens levetid med tillæg af alle beløb, som måtte blive anset for hævet

som følge af sikkerhedsstillelse for privat gæld.

Der er således efter FSRs opfattelse et fuldt dækkende værn mod misbrug af

virksomhedsordningen med de foreslåede regler, hvor en virksomhedsejer

beskattes fremrykket af eventuelle beløb, der anses for sikkerhedsstillelse for

privat gæld, uden at der dog sker beskatning af mere end virksomhedens

samlede overskud i hele virksomhedens levetid.

Side 4

Bruttoprincippet

I ministeriets svar på FSRs bemærkninger på side 35 af 51 er der om den

situation, hvor en fast ejendom overgår fra privat anvendelse til fuldt

erhvervsmæssig anvendelse henvist til kommentarerne til henvendelsen fra

Dansk Erhverv. Om situationen er det i kommentarerne til Dansk Erhverv side 13

af 51 anført: ””Tvangsindskud”

af en ejendom i en eksisterende

virksomhedsordning, er en konsekvens af, at flere virksomheder i relation til

virksomhedsordningen anses for én virksomhed. I det omfang, den selvstændigt

erhvervsdrivende

vælger alene at indskyde ejendommen,

hvor der er stillet

sikkerhed for privat gæld, vil dette indebære, at et beløb anses for overført, jf.

lovforslaget. Se i øvrigt kommentarerne til bemærkningerne fra AgroSkat”

(vores

fremhævelse).

AgroSkat foreslår ligesom FSR, at der i de specielle situationer gives mulighed for

at bruge et nettoprincip. Til dette svarer ministeriet på side 5 af 51: ”Der

vil i det

konkrete tilfælde være tale om, at et aktiv omfattet af virksomhedsordningen

stillet til sikkerhed for privat gæld.

Der ses ikke at være grundlag for at

behandle denne situation anderledes end andre tilfælde omfattet af lovforslaget.

Indskud af gæld i forbindelse med overførsel af ejendommen vil derfor fortsat

anses for at være en hævning i hæverækkefølgen.”

(Vores fremhævelse).

FSR antager, at ministeriet i denne sammenhang har misforstået FSRs

spørgsmål, hvor problemet er omtalt således:

”Hvis en person, der driver virksomhed i virksomhedsordningen, f. eks. flytter til

et nyt hus, men ikke kan sælge sit hidtidige hus og derfor lejer dette ud, tvinges

skatteyderen til at tage det udlejede hus med i sin virksomhedsordning. En

sådan situation giver allerede inden lovforslaget problemer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Praksis på området er uhensigtsmæssig, idet huset skal medtages i

virksomhedsskatteordningen, men den tilhørende gæld kan ikke medtages i

virksomhedsordningen, uden at dette anses for en hævning svarende til gældens

størrelse. Dette er gældende ret allerede i dag, og gælder uanset, at hele gælden

må anses for erhvervsmæssig, idet huset netop udlejes erhvervsmæssigt.

Denne situation burde der repareres på via lovgivningen, men med det fremlagte

lovforslag bliver situationen endnu værre. Hidtil har man kunnet undgå at anse

gælden i huset for hævet ved at holde denne gæld udenfor

virksomhedsordningen som ”privat” gæld med begrænset fradragsværdi, men

med lovforslaget vil det forhold, at huset, som fortsat tvinges ind i

virksomhedsordningen, stilles til sikkerhed for gælden udenfor

virksomhedsordningen, betyde at et beløb svarende til gælden anses for hævet.

Dette er konsekvensen, uanset at gælden i dette tilfælde ikke kan anses for

privat, men tværtimod klart er erhvervsmæssig.”

Med de justeringer der er foreslået, herunder vedrørende sikkerhedsstillelse som

led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, antager FSR, at problemet er

løst, idet det er oplagt, at der ikke i det omtalte eksempel er tale om, at der

stilles sikkerhed for privat gæld. Gælden i det hus der nu udlejes

erhvervsmæssigt, er jo netop dermed erhvervsmæssig og må vel i det mindste

opfylde betingelsen om, at der er tale om en sædvanlig forretningsmæssig

disposition. Dette bedes bekræftet. Men uanset dette bemærker FSR, at det

generelle problem i den omtalte situation med ”bruttoprincippet” ikke er løst med

nærværende lovforslag.

Side 5

Blandet benyttede ejendomme

FSR forstår den foreslåede tilføjelse til virksomhedsskattelovens § 10 fra

ændringsforslaget af 3. september 2014, således at det også for de skatteydere,

der allerede inden d. 10. juni 2014 havde givet sikkerhed for privat gæld i en

blandet benyttet ejendom, gælder at tidspunktet for, hvornår det skal måles,

hvorvidt værdien af ejendommen overstiger gælden, skal være på det tidspunkt,

hvor der blev givet pant i ejendommen. Kan ministeriet bekræfte dette?

Dette også selvom pantsætningen i mange tilfælde vil være sket for mange år

siden?

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nulstilling af negativ indskudskonto

FSR hører gerne, hvilke dokumentationskrav ministeriet forestiller sig, at en

skatteyder skal kunne opfylde, navnlig taget i betragtning af, at der kan være

tale om forhold, der går mange år tilbage.

Side 6

Såfremt der er spørgsmål i forbindelse med ovenstående, står foreningen

naturligvis gerne til rådighed med en uddybning heraf.

Med venlig hilsen

John Bygholm

formand for skatteudvalget

Mette Bøgh Larsen

chefkonsulent