Klima-, energi- og bygningsminister Martin LidegaardMiljøminister Ida AukenSkatteminister Holger K. NielsenErhvervs-, Vækst- og EksportudvalgetKlima-, Energi- og BygningsudvalgetMiljøudvalgetSkatteudvalgetEl-energien og dens fortræffeligheder udnyttes groft af magteliten.
I 1999 får daværende energiminister Svend Aukens vedtaget loven om liberalisering af det danske el-marked.I begrundelsen står der højt og tydeligt, at formålet med loven er at gøre det billigere for de danske el-forbrugere at få el-energi.En sådan begrundelse er et ganske enkeltstående og usædvanligt tilfælde i dansk lovning, og loven har daheller ikke udvirket, at løftet kunne overholdes.Tvært imod kan det konstateres, at danske el-forbrugere efterhånden betaler verdens højeste priser for el-energi.Vedlagte kurveblad er baseret på egne opgørelser for et parcelhus med varmepumpe.Det fremgår med al tydelighed, hvordan udgiften for en el-forbruger bare stiger og stiger og med forøgetstigningstakt.Ligesom liberaliseringen i 1999 - med det flotte formål - ikke har ændret tendensen.Siden 1977, hvor de første afgifter bliver pålagt, er forbrugerprisen steget med 562 %.Den viser tillige, at stigningen ikke grunder sig i produktionsprisen, men derimod med afgifter i bådestigende værdi og antal med mere eller mindre mærkelige og uigennemsigtige begrundelser.Som energiprodukt er elektricitet en så anvendelig og efterspurgt energivare, at producenter ogdistributører kan opnå meget høje priser, hvis forsyningssikkerhed og leverering er ok.Nutidens el-forbrugere kræver energi til belysning, tekniske/elektroniske anlæg, højt komfortniveau m.m.Villigt betaler de endog urimeligt høje priser, blot leverancen er tilstrækkelig og stabil.Idealister, politikere og økonomiske magteliter styrer stort set produktion, distribution og prisfastsættelse.Med tilskud/overpriser udnyttes udvalgte VE-producenters villighed til størst mulig el-produktion medstorebeløb.De dermed opståede høje omkostninger pålægges til betaling hos el-forbrugerne via afgifter medforskellige fantasirige benævnelser.Det danske el-produktionsapparat og distributionsanlæg (kort fortalt) er udviklet og opbygget delvis påandelsbasis eller af kommercielle aktører og betalt af forbrugerne i løbet af et århundrede.Uofficielt var devisen: Mange af de, der gennem årene har været med i opbygning og betalt opsparedeproduktions- og distributionsværdierforetablering og drift af el-sektorens er for længst døde og borte.Nuværende forbrugere kan ikke præcist redegøre for deres ejerandele i sektorens værdier.Derfor kunne aktiverne blot nationaliseres uden risiko for bevisligt erstatningsansvar fra tidligere ellernuværende forbrugere.I årene omkring 2005 bliver el-forbrugernes aktiver nationaliseret.Produktionsanlæggenes værdi bliver anslået til rundt regnet 65 milliarder kroner.De formeldte ejere er delvis andelshavere, stats-, kommunal- eller selskaber.De fysiske aktiver overføres til danske statsejede Dong, svenske Vattenfall, tyske E-on, el-selskaber ellerandre, der mener sig berettiget til anpart i aktuelle aktiver.
