28. august 2014
J.nr. 14-3331457
Resumé af forslag til Lov om ændring af kildeskattelo-
ven (Nedsættelse af vederlagskravet i skatteordningen
for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere)
Lovforslaget nedsætter det vederlagskrav, der giver adgang til beskatning under forsker-
skatteordningen. Vederlagskravet foreslås nedsat med 10.000 kr. fra 70.600 kr. til 60.600
kr. (2014-niveau) månedligt. Forslaget har til formål at tiltrække flere personer til vigtige
nøglefunktioner i Danmark. Flere højt kvalificerede nøglemedarbejdere vil styrke danske
virksomheders konkurrenceposition i en stadigt mere global verden og dermed øge
vækstmulighederne i dansk økonomi.
Forslaget udmønter en del af regeringens aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Sociali-
stisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti om en reform af interna-
tional rekruttering – Lettere adgang til højtkvalificeret arbejdskraft.
Nedsættelsen skønnes at medføre et årligt umiddelbart mindreprovenu på ca. 255 mio. kr.
Efter tilbageløb og adfærd skønnes lovforslaget at medføre et årligt mindreprovenu på ca.
35 mio. kr.
For finansåret 2015 skønnes forslaget at medføre et mindreprovenu på ca. 120 mio. kr.