PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del Bilag 248
Offentligt

Skatteministeriet

Udkast

J. nr. 14-3331457

Forslag

til

Lov om ændring af kildeskatteloven

(Nedsættelse af vederlagskravet i skatteordningen for udenlandske forskere og

nøglemedarbejdere)

§1

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. december 2010, som ændret

bl.a. ved § 1 i lov nr. 1565 af 21. december 2010, § 5 i lov nr. 792 af 28. juni 2013 og senest

ved § 3 i lov nr. 274 af 26. marts 2014, foretages følgende ændring:

§ 48 E, stk. 3, nr. 3,

ændres ”69.300 kr.” til: ”59.500 kr.”

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2015.

Stk. 2.

Loven har virkning fra og med indkomståret 2015.

Stk. 3.

Ved opgørelsen af en kommunes slutskat og kirkeskat for indkomståret 2015 efter § 16

i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning

af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2015, der følger

af bestemmelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3, jf. denne lovs § 1, nr. 1.

Stk. 4.

Den beregnede korrektion af kommunens slutskat og kirkeskat efter stk. 3 fastsættes af

økonomi- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret

2015, der foreligger pr. 1. maj 2017.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-2-

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti,

Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har den 26. juni 2014

indgået

Aftale om en reform af international rekruttering – Lettere adgang til højtkvalificeret

arbejdskraft.

Aftaleparterne er bl.a. blevet enige om følgende:

”Lempelse

af bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere

Danske virksomheder konkurrerer med virksomheder i udlandet om at tiltrække

højtkvalificeret arbejdskraft. Højt specialiseret arbejdskraft medvirker til, at danske

virksomheder kan udvide deres aktiviteter i Danmark.

Forskerskatteordningen gør det lettere for danske virksomheder at rekruttere højtkvalificerede

udenlandske nøglemedarbejdere og forskere, da ordningen indebærer lempeligere

indkomstskatteforhold. Dette gælder også højtkvalificerede danskere, der efter en vis periode

ude flytter hjem. Forskerskatteordningen forbedrer dermed danske virksomheders

konkurrenceposition.

Aftalepartierne er på den baggrund enige om at lempe forskerskatteordningen, så det

månedlige vederlagskrav nedsættes med 10.000 kr. Dermed nedsættes vederlagskravet for

nøglemedarbejdere fra 70.600 kr. månedligt til ca. 60.600 kr. ekskl. pensionsbidrag.”

Lovforslaget udmønter denne del af aftalen.

2. Lovforslagets formål og baggrund

Forslaget har til formål at tiltrække flere personer til vigtige nøglefunktioner i Danmark. Flere

højt kvalificerede nøglemedarbejdere vil styrke danske virksomheders konkurrenceposition i

en stadigt mere global verden og dermed øge vækstmulighederne i dansk økonomi.

Danske virksomheder konkurrerer med virksomheder i udlandet om at tiltrække højt

kvalificeret arbejdskraft. En af de vigtigste faktorer, når det gælder om at tiltrække højt

kvalificeret arbejdskraft, er de økonomiske vilkår, som danske virksomheder kan tilbyde.

Forskerskatteordningen indebærer lempeligere indkomstskatteforhold og gør det dermed

lettere for danske virksomheder at rekruttere højt kvalificerede udenlandske

nøglemedarbejdere og forskere. Det gælder også højtkvalificerede danskere, der – efter en vis

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-3-

periode ude – flytter hjem.

Dermed gør forskerskatteordningen det også lettere for danske og udenlandske virksomheder

at udvide deres aktiviteter i Danmark. Lovforslaget lemper på betingelserne for at anvende

forskerskatteordningen og bidrager dermed til at gøre det lettere for danske og udenlandske

virksomheder at udvide deres aktiviteter i Danmark og forbedrer dermed konkurrenceevnen

for virksomheder i Danmark.

3. Gældende ret

Den særlige skatteordning for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere – ofte kaldet

”forskerskatteordningen” – kan anvendes af enhver, der opfylder en række objektivt fastsatte

betingelser. Der er intet skønselement og ingen dispensationsmuligheder i ordningen.

Hovedbetingelserne for at kunne anvende ordningen er følgende:

Medarbejderen skal blive skattepligtig til Danmark samtidig med påbegyndelse af et

ansættelsesforhold hos en dansk arbejdsgiver.

Medarbejderen må ikke inden for de seneste 10 år have været skattepligtig til

Danmark af lønindkomst eller indkomst ved selvstændig virksomhed.

Medarbejderen må ikke inden for de seneste fem år have haft direkte eller indirekte

del i ledelsen af, kontrollen med eller have haft væsentlig indflydelse på den

virksomhed, hvor den pågældende ansættes.

Medarbejderen må ikke udføre arbejde uden for Danmark i et sådant omfang, at

beskatningsretten til lønnen overgår til udlandet i medfør af en

dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Medarbejderen skal efter ansættelseskontrakten være garanteret en løn på i gennemsnit

69.300 kr. om måneden (2010-niveau). Der er tale om et grundbeløb, som reguleres

efter personskattelovens § 20 og for 2014 udgør 70.600 kr. Dette vederlagskrav gælder

ikke for personer, hvis kvalifikationer som forskere er godkendt af en offentlig

forskningsinstitution eller Det Frie Forskningsråd.

Når disse betingelser er opfyldt, kan forskeren eller nøglemedarbejderen vælge at blive

bruttobeskattet med 26 pct. plus arbejdsmarkedsbidrag i en eller flere perioder af indtil fem

års samlet varighed. Der kan, med undtagelse af dokumenterede udgifter til obligatoriske

udenlandske sociale bidrag og udenlandske sociale arbejdsgiverbidrag, ikke foretages fradrag

i indkomst omfattet af forskerskatteordningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-4-

4. Lovforslaget

Det foreslås at nedsætte det vederlagskrav, der giver adgang til beskatning under

forskerskatteordningen. Vederlagskravet foreslås nedsat med 10.000 kr. fra 70.600 kr. til

60.600 kr. (2014-niveau) månedligt.

Formålet med forslaget er at tiltrække flere personer til vigtige nøglefunktioner i Danmark.

Flere højt kvalificerede nøglemedarbejdere vil styrke danske virksomheders

konkurrenceposition i en stadigt mere global verden og dermed øge vækstmulighederne i

dansk økonomi.

5. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Den foreslåede nedsættelse af vederlagskravet for nøglemedarbejdere under

forskerskatteordningen skønnes at medføre et årligt umiddelbart mindreprovenu på ca. 255

mio. kr. i 2015,

jf. tabel 1.

Efter tilbageløb og adfærd skønnes lovforslaget at medføre et årligt

mindreprovenu på ca. 35 mio. kr. i 2015.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af en nedsættelse af vederlagskravet med 10.000 kr.

Varig

virkning

Mio. kr. (2015-niveau)

2015

2016

2017

2018

2019

Umiddelbart mindreprovenu

255

Mindreprovenu efter tilbageløb

215

Mindreprovenu efter

tilbageløb og adfærd

Provenuvirkning for

kommunerne

-255

2020

255

215

-255

Finansårs

virkning

120

Anm: Det er beregningsteknisk forudsat, at adfærdseffekten har fuld effekt i 2015. Desuden er forudsat en tilbageløbsprocent på 15 pct.,

hvilket er noget lavere end normalt, idet en del af personkredsens forbrug forudsættes at foregå i udlandet. I finansårsvirkningen er indregnet

de adfærdsmæssige konsekvenser (eksklusiv afledte effekter på moms og afgifter).

I provenuskønnet er der forudsat, at der sker øget anvendelse af forskerskatteordningen fra to

forskellige personkredse. Den

ene

kreds omfatter personer, der beskattes efter de almindelige

skatteregler og under alle omstændigheder ville være kommet til Danmark, uanset

nedsættelsen af vederlagskravet. Antalsmæssigt er det forudsat, at denne personkreds svarer

til de personer, der i dag arbejder i Danmark og opfylder de gældende adgangskrav for

anvendelse af forskerskatteordningen med undtagelse af det nugældende vederlagskrav på

70.600 kr. pr. måned. Den

anden

kreds er personer, som udelukkende kommer til landet, fordi

nedsættelsen af vederlagskravet gør det mere attraktivt for udlændinge at udbyde deres

arbejdskraft i Danmark. Denne personkreds øger dermed det samlede arbejdsudbud i

Danmark og skatteindtægterne.

Der findes ikke umiddelbart tal for den personkreds, der beskattes efter de almindelige

skatteregler og under alle omstændigheder ville være kommet til Danmark. Derfor er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-5-

provenuskønnet forbundet med stor usikkerhed. Forudsættes det imidlertid, at en nedsættelse

af vederlagskravet med 10.000 kr. (2014-niveau) vil medføre, at ca. 2.500 personer fremover

vil kunne blive omfattet af forskerskatteordningen fremfor at blive beskattet efter de

almindelige skatteregler, skønnes det umiddelbare mindreprovenu at udgøre ca. 255 mio. kr.

årligt. Efter tilbageløb skønnes mindreprovenuet at udgøre ca. 215 mio. kr. årligt.

Nedsættelsen af vederlagskravet vil umiddelbart indebære, at det bliver mere attraktivt for

personer med indkomst mellem den nuværende og den nye vederlagsgrænse at komme til

Danmark for at arbejde, ligesom det vil blive lettere for danske virksomheder at rekruttere

udenlandsk arbejdskraft. Dermed vil det samlede arbejdsudbud stige. Det skønnes med stor

usikkerhed, at nedsættelsen af vederlagskravet vil kunne tiltrække ca. 550 nye personer med

samlet skattebetaling på ca. 180 mio. kr. (inkl. moms og afgifter). Samlet set skønnes

lovforslaget efter tilbageløb og adfærd således at medføre et årligt mindreprovenu på ca. 35

mio. kr. fra 2015.

At flere fremover vil kunne blive omfattet af forskerskatteordningen medfører to

modsatrettede provenueffekter. På den

ene

side medfører forslaget faldende indkomstskatter

og på den

anden

side øgede indtægter fra forskerskatten. Da den kommunale andel af de

indkomstskatter, som bortfalder ved forslaget, er noget større end kommunernes andel af

forskerskatten, der udgør 1/3 af provenuet, skønnes lovforslaget at medføre et samlet

mindreprovenu for kommunerne på ca. 255 mio. kr. årligt,

jf. tabel 1.

De faldende

indkomstskatter skønnes at udgøre ca. 455 mio. kr., mens merprovenuet fra den kommunale

andel af forskerskatten skønnes at udgøre ca. 200 mio. kr. Det bemærkes, at der i skønnet

indgår øgede indtægter fra forskerskatten som følge af øget arbejdsudbud, jf. ovenfor.

Forslaget får ingen umiddelbare økonomiske virkninger for kommunerne for indkomståret

2015, da det af tidsmæssige grunde ikke har været muligt at indarbejde virkningen af forslaget

i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2015. I den forbindelse vil der, for så vidt

angår indkomstskatterne for de kommuner, der vælger at selvbudgettere deres

udskrivningsgrundlag i 2015, ske en neutralisering af lovforslagets virkning i forbindelse med

afregningen af de kommunale skatter vedrørende indkomståret 2015 i 2018. Der vil ikke ske

justeringer af den særskilte afregning af den kommunale andel af forskerskatten for

indkomståret 2015, idet afregningen først sker i november 2016.

Lovforslaget har ingen provenumæssige konsekvenser for regionerne.

For finansåret 2015 skønnes forslaget at medføre et mindreprovenu på ca. 120 mio. kr.

Personer på forskerskatteordningen er omfattet af særlige gunstige skatteregler. Derfor

betragtes skattereglerne knyttet til forskerskatteordningen som en skatteudgift. Med forslaget

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-6-

skønnes den eksisterende skatteudgift på området at blive forøget, svarende til ca. 300 mio.

kr. årligt.

6. Administrative konsekvenser for det offentlige

Det skønnes, at der vil være engangsomkostninger på 100.000 kr. til systemtilretninger.

7. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Danske virksomheder konkurrerer med virksomheder i udlandet om at tiltrække højt

kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Den højt kvalificerede arbejdskraft medvirker til, at

danske og udenlandske virksomheder kan udvide deres aktiviteter i Danmark. Nedsættelsen af

vederlagskravet for nøglemedarbejdere under forskerordningen forbedrer dermed danske

virksomheders konkurrenceposition.

8. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

10. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

11. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlige konsekvenser.

12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, CEPOS, Cevea,

Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Erhverv, Danske Advokater, Den Danske Skatteborgerforening, DI, Foreningen Danske

Revisorer, FSR-danske revisorer, FTF, KL, KRAKA, Landsskatteretten, Ledernes

Hovedorganisation, LO, SKAT, Skatteankestyrelsen, SRF-Skattefaglig Forening.

13. Sammenfattende skema

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/ mindre

udgifter

Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifter

Forslaget skønnes at medføre

et årligt umiddelbart

Økonomiske konsekvenser

for det offentlige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-7-

mindreprovenu på ca. 255

mio. kr. og ca. 35 mio. kr.

efter tilbageløb og adfærd.

Det varige mindreprovenu

udgør ca. 35 mio. kr. årligt

efter tilbageløb og adfærd.

Forslaget medfører et årligt

mindreprovenu for

kommunerne på ca. 255 mio.

kr.

Engangsomkostninger på

100.000 kr. til

systemtilretning

Nedsættelsen af

vederlagskravet for

nøglemedarbejdere under

forskerordningen forbedrer

danske virksomheders

konkurrenceposition.

Ingen

Administrative

konsekvenser for det

offentlige

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for borgerne

Miljømæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget har ingen EU-retlige konsekvenser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Vederlagskravet, som efter gældende regler udgør et grundbeløb på 69.300 kr. (2010-niveau),

foreslås nedsat til 59.500 kr. (2010-niveau). For 2014 svarer det til en nedsættelse med 10.000

kr. fra 70.600 kr. til 60.600 kr. månedligt ekskl. pensionsbidrag.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2015.

Det foreslås i stk. 2, at loven får virkning fra og med indkomståret 2015.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-8-

De foreslåede bestemmelser i stk. 3 og 4 indebærer, at de økonomiske virkninger af

lovforslaget for indkomståret 2015 neutraliseres for kommunerne og folkekirken, for så vidt

angår de kommuner, der for 2015 vælger at budgettere med deres eget skøn over

udskrivningsgrundlaget for den personlige indkomstskat.

Det skyldes, at det tidsmæssigt ikke har været muligt at indarbejde konsekvenserne af

lovforslaget i det statsgaranterede kommunale udskrivningsgrundlag for 2015.

Den foreslåede nedsættelse af vederlagskravet vil medføre et fald i udskrivningsgrundlaget i

forhold til det udmeldte statsgaranterede udskrivningsgrundlag, jf. også bemærkningerne om

de økonomiske konsekvenser for kommunerne i lovforslagets afsnit 5.

For de af kommunerne, der evt. for 2015 vælger at budgettere med deres eget skøn over

udskrivningsgrundlaget, vil efterreguleringen af indkomstskatten, herunder også kirkeskatten,

for 2015, som opgøres i 2017 og afregnes i 2018, blive korrigeret efter denne bestemmelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-9-

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 48 E.

Stk. 3.

Det er en betingelse for

anvendelsen af stk. 1, at

1. den skattepligtige ikke inden

for de seneste 10 år forud for

ansættelsen har været

skattepligtig efter § 1 eller § 2,

stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller

stk. 2, jf. dog stk. 5,

2. den skattepligtige ikke har eller

inden for de seneste 5 år forud

for ansættelsen har haft direkte

eller indirekte del i ledelsen af,

kontrollen med eller væsentlig

indflydelse på den virksomhed,

med hvilken

ansættelsesforholdet er indgået,

jf. § 43, stk. 2, litra i, 3.-6. pkt.

I § 48 E, stk. 3, nr. 3,

ændres

3. vederlaget i penge i henhold til ”69.300” til: ”59.500”.

ansættelseskontrakten som et

gennemsnit inden for samme

kalenderår udgør et grundbeløb

på mindst 69.300 kr. (2010-

niveau) om måneden, hvilket

reguleres efter

personskattelovens § 20,

hvortil kommer bidrag efter lov

om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, jf. dog stk. 4.

§1

I kildeskatteloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7.

december 2010, som ændret bl.a. ved

§ 1 i lov nr. 1565 af 21. december

2010, § 5 i lov nr. 1395 af 23.

december 2012, § 5 i lov nr. 792 af

28. juni 2013 og senest ved § 3 i lov

nr. 274 af 26. marts 2014, foretages

følgende ændring:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 10 -

§2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1.

januar 2015.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med

indkomståret 2015.

Stk. 3.

Ved opgørelsen af en

kommunes slutskat og kirkeskat for

indkomståret 2015 efter § 16 i lov om

kommunal indkomstskat korrigeres

den opgjorte slutskat for den

beregnede virkning af de ændringer i

udskrivningsgrundlaget for

kommuneskat og kirkeskat for 2015,

der følger af bestemmelsen i

kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3,

jf. denne lovs § 1.

Stk. 4.

Den beregnede korrektion af

kommunens slutskat og kirkeskat efter

stk. 3 fastsættes af økonomi- og

indenrigsministeren på grundlag af de

oplysninger vedrørende indkomståret

2015, der foreligger pr. 1. maj 2017.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 11 -