PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del Bilag 245
Offentligt

Indhold

Executive summary............................................................................................................................................ 2

1.0 Konklusioner og anbefalinger ...................................................................................................................... 3

1.1 Indledning .................................................................................................................................................... 4

2.0 Kontekst ....................................................................................................................................................... 4

2.1 Grænsehandlen udgør kun 4% af danskernes samlede køb i supermarkeder og varehuse ................... 4

2.2 Grænsehandlen er konstant og upåvirket af stigninger og fald i afgifter ............................................... 5

2.3 På trods af grænsehandlens størrelse og omfang skaber grænsebutikkerne nødvendig og sund

konkurrence til dansk detail .......................................................................................................................... 6

2.4 Prisforskellen mellem Danmark og Tyskland skyldes ikke afgifter .......................................................... 7

2.5 Grænsehandelskunderne er ikke en homogen gruppe ........................................................................... 7

2.6 Grænsebutikkerne sælger primært danske produkter ........................................................................... 8

3.0 Afgifter og konsekvenser ............................................................................................................................. 8

3.1 Afgiftslettelsernes effekt på salget i Danmark og i grænsehandlen........................................................ 9

3.1.1 Udvikling i salget af sodavand i Fleggaard ........................................................................................ 9

3.1.2 Udvikling i salget af øl i Fleggaard .................................................................................................. 10

3.1.3 Afgiftslempelser ændrer kun marginalt på prisforskellen mellem Danmark og Tyskland ............. 11

4.0 Konklusion og anbefalinger ....................................................................................................................... 13

Bibliografi......................................................................................................................................................... 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Executive summary

Grænsehandlen i kontekst



Grænsehandlen udgør kun 4% af danskernes samlede køb i supermarkeder og varehuse

Grænsehandlen er konstant og upåvirket af stigninger og fald i afgifterne

På trods af grænsehandlens størrelse og omfang skaber grænsebutikkerne nødvendig og sund

konkurrence til dansk detail

Prisforskellen mellem Danmark og Tyskland skyldes ikke afgifter

Grænsehandelskunderne er ikke en homogen gruppe

Grænsebutikkerne sælger primært danske produkter

Afgiftslempelsernes effekt på salget i grænsehandlen



Fleggaard har ikke oplevet et fald i salget af øl og sodavand, hvorfor intet tyder på at afgiftslempelserne

har medført hjemvendt grænsehandel

Afgiftslempelser ændrer kun marginalt på prisforskellen mellem Danmark og Tyskland

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.0 Konklusioner og anbefalinger

Hovedkonklusion 1: Afgiftslempelser har ikke betydet hjemvendt grænsehandel

Siden afgiftslempelsen sidste år er der sket en stigning i salget af sodavand (i grænsehandel) på linje med sal-

get i dansk detail. Stigningen er altså ikke lig med hjemvendt grænsehandel, og tidligere konklusioner om

dette har rod i en række fejlslutninger.

Hovedkonklusion 2: Grænsehandel er en stabil størrelse og er uafhængig af afgifter

Udviklingen i Fleggaards omsætning i forhold til grænsehandlen har været konstant i 3 år. Den samlede

dansk/tyske grænsehandel er på ca. 6 mia. og er en stabil størrelse sammenlignet med dansk detail.

Hovedkonklusion 3: Afgiftslettelser er dyre og har lille effekt

Skatteministeriet estimerede at afgiftslettelserne ville give en arbejdsudbudseffekt på 150 jobs. Man vurde-

rede at lettelserne ville koste 930 mio. Afgiftslettelserne er således en dyr måde at skabe jobs på.

Hovedkonklusion 4: Grænsehandel skaber konkurrence i dansk detail

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen peger på manglende konkurrence som skyld i 4-6 % for høje priser i

Danmark. De lave priser ved grænseområdet bidrager til at øge konkurrencen i dansk detail og holde pri-

serne lave for forbrugerne.

Anbefaling 1: Grundig evaluering af de sænkede afgifter

Afgiftssænkningerne blev gennemført med løfter om hjemvendt grænsehandel og flere personer i arbejde.

Dette er ikke realiseret, og såfremt man skal forsøge sig med nye tiltag anbefales det at få evalueret de reelle

effekter af afgiftslettelsen over tid.

Anbefaling 2: Vurdering af grænsehandlens betydning for forbrugerpriserne i Danmark

Det anbefales at der foretages en analyse af grænsehandlens betydning for konkurrencen og forbrugerpri-

serne i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.1 Indledning

Grænsehandel og afgifter har i flere år været omdiskuterede politiske emner, og senest i foråret 2013 fyldte

debatten meget og førte til konkrete politiske beslutninger. Der blev vedtaget en såkaldt grænsehandels-pakke

i april 2013, der betød sænkede afgifter på øl og sodavand med det formål at skabe vækst og arbejdspladser i

Danmark.

Der er nu gået et års tid siden de første afgiftslempelser trådte i kraft, og det er således relevant at se på hvilke

konsekvenser afgiftslempelserne har haft. Ikke mindst i forhold til den senere tids debat om en yderligere

afgiftslempelse på øl samt forslaget om differentieret moms. Første del af dette materiale vil forsøge at sætte

grænsehandlen i kontekst

og give et indblik i mekanismerne i grænsehandlen. Herefter vil der, med udgangs-

punkt i interne salgsstatistikker, blive sat fokus på

afgiftslempelsernes konsekvens

på salget i grænsehandlen.

2.0 Kontekst

Grænsehandel har foregået siden mennesker begyndte at handle og udveksle varer med hinanden. Omfanget

er naturligvis steget som vores økonomi og forbrug er steget, og der er ingen tvivl om, at grænsehandel også

vil foregå i fremtiden. Det er svært at forestille sig andet end at en åben og international økonomi er en fordel

for Danmark, og vil være det i endnu højere grad fremover. At danskerne handler ind i udlandet, og udlæn-

dinge handler ind i Danmark, er faktisk et stort plus for Danmark. Den seneste grænsehandelsrapport fra SKAT

viser, at handlen er i dansk favør med hele 4,5 mia. kr.

Grænsehandel er ikke i sig selv muligt at bekæmpe, medmindre man ønsker at lukke Danmarks grænser og

isolere vores land fra den internationale økonomi. Det er der dog formentlig ikke mange som ønsker, med

tanke på de store konsekvenser, det ville få for et land, der i høj grad lever af eksport og samhandel.

På trods af denne baggrund har grænsehandlen flere gange, og mest intenst i foråret 2013, været genstand

for en række beskyldninger om at skade dansk økonomi og beskæftigelse, samtidig med at påstande om mar-

kante stigninger i grænsehandlen har fyldt debatten. Indeværende afsnit vil forsøge at sætte grænsehandlen

i kontekst, så der er klarhed over grænsehandlens omfang og de mekanismer som er gældende.

Følgende er gældende:

1. Grænsehandlen udgør kun 4% af danskernes samlede køb i supermarkeder og varehuse

2. Grænsehandlen er konstant og upåvirket af stigninger og fald i afgifterne

3. På trods af grænsehandlens størrelse og omfang skaber grænsebutikkerne nødvendig og sund

konkurrence til dansk detail

4. Prisforskellen mellem Danmark og Tyskland skyldes ikke afgifter

5. Grænsehandelskunderne er ikke en homogen gruppe

6. Grænsebutikkerne sælger danske produkter

Nedenfor følger en uddybning af ovenstående.

2.1 Grænsehandlen udgør kun 4% af danskernes samlede køb i supermarkeder og varehuse

Ifølge Danmarks Statistik lå det samlede indenlandske salg i danske supermarkeder og varehuse på 134 mia. i

2013.

Fleggaards seneste regnskab for 2012/13 viser en samlet omsætning på grænsehandel på i alt 3,1 mia. kr. Med

en samlet markedsandel på i alt 51% kan markedet opgøres til ca. 6 mia. kr. Danskerne købte altså for 6 mia.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kr. i tyske grænsehandelsbutikker i 2013, hvilket svarer til at grænsebutikkerne står for ca. 4% af danskernes

køb i supermarkeder og varehuse.

2.2 Grænsehandlen er konstant og upåvirket af stigninger og fald i afgifter

Skatteministeriets graf nedenfor illustrerer udviklingen i danskernes samlede grænsehandel fra 2000 til 2012:

Figur 1

Figur 1 illustrerer udviklingen i danskernes samlede grænsehandel, 2000-2012 (Skatteministeriet, Status over

grænsehandel, Hovedrapport 2012, 2012) s. 4

Bemærkning til figur 1: Figur 1 viser danskernes samlede grænsehandel i udlandet. SKAT estimerer den

dansk/tyske græsehandel som værende ca. 47% af dette.

Som det fremgår af ovenstående graf, var grænsehandlen størst i 2005, og handlen med nydelsesmidler har

været stabil gennem hele perioden. Der er ikke udarbejdet en ny grænsehandelsrapport for 2013, men der

er, på baggrund af beregninger fra 2011 og den senere udvikling, grund til at antage, at grænsehandlen sam-

let set er stabil og vil fortsætte med at være det.

Fleggaards grænsehandelsomsætning bekræfter den stabile udvikling. Som det fremgår af nedenstående ta-

bel 1 har Fleggaard ikke oplevet nogen entydig stigning eller fald i omsætningen. Det samme billede tegner

sig, når man kigger på det samlede marked, hvor Fleggaard får lavet eksterne analyser.

Tabel 1 – Fleggaards omsætning på grænsehandel

2011/2012 2012/2013 2013/2014*

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Omsætning (mia)

*Estimat

3,18

3,15

3,25

Bemærkning: Fleggaard koncernen har skævt regnskabsår (1. okt. – 30. sep.)

2.3 På trods af grænsehandlens størrelse og omfang skaber grænsebutikkerne nødvendig og sund

konkurrence til dansk detail

Danmark har EU’s højeste forbrugerpriser. D. 23. december 2013 offentliggjorde Danmarks Statistik tal, der

afslører, at danske forbrugerpriser fortsat er de højeste i EU. Dette er naturligvis af stor betydning for danske

forbrugere, der mærker de høje priser på varer i den daglige økonomi. Neden for ses oversigten over forbru-

gerpriserne i EU (Danmarks Statistik, 2013) s. 1:

Figur 2

Figur 2 illustrerer forbrugerpriserne i EU (Danmarks Statistik, 2013) s. 1

Danmark har et generelt højt prisniveau, men også et højt lønniveau, og derfor er høje priser ikke unaturlige,

men spørgsmålet er, om visse faktorer presser priserne højere op end de ellers havde været. Beregninger fra

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at priserne i Danmark er 4-6% højere end andre lande, vi normalt

sammenligner os med, når man har korrigeret for moms, afgifter og omkostningsniveau (Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen, 2012) s. 5. Danskerne betaler med andre ord mindst 4-6% mere for deres dagligvarer end

andre europæiske forbrugere, hvilket ikke skyldes den høje danske moms eller afgifter i øvrigt. Ifølge Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen skyldes de høje priser manglende konkurrence. Detailbranchen i Danmark for-

klarer ofte dette med begrebet tilbudskultur. Dette er der dog i udstrakt grad taget højde for, ligesom det er

urealistisk at forestille sig, at en dansk forbruger udelukkende køber tilbudsvarer (skal i mange butikker med

omkostninger til følge).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.4 Prisforskellen mellem Danmark og Tyskland skyldes ikke afgifter

Forskelligt prisniveau mellem Danmark og Tyskland udgør naturligvis en stor del af forklaringen på grænse-

handlen. Dog spiller afgifter kun en lille rolle i prisforskellen sammenlignet med moms, omkostninger, lønnin-

ger og avanceforskelle.

Figur 3

Prisforskelle mellem Danmark og Tyskland

Figur 3 forsøger at illustrere de forskellige komponenter en salgspris er sammensat af, samt de forskelle som

eksisterer mellem Danmark og Tyskland. Det er primært forskellen i avance, overheadomkostninger og

moms, som gør, at priserne i de danske butikker ville ligge væsentligt over priserne ved grænsen.

Ønsker man en åben økonomi, men uden danskernes grænsehandel i udlandet, vil man således skulle se på

den høje danske moms, høje danske omkostninger, herunder skatter, høje danske lønninger og ikke mindst

manglende konkurrence. Priserne er lavere i f.eks. Tyskland, men købekraft, velfærdsniveau og velstand er

også anderledes, og en prisharmonisering vil ligeledes kræve en harmonisering inden for disse områder. Det

vil altså konkret kræve markant lavere moms, lønnedgang og massive tab for statskassen, med dertil følgende

konsekvenser for velfærden, hvis man for alvor ønsker at kunne matche de tyske priser, og dermed nedbryde

grundlaget for danskernes grænsehandel af en række dagligvarer og nydelsesmidler i Tyskland.

2.5 Grænsehandelskunderne er ikke en homogen gruppe

Når snakken falder på kunderne i den dansk-tyske grænsehandel, så beskrives disse ofte som en homogen-

gruppe, der handler over grænsen på grund af prisforskellen på udvalgte varer. Virkeligheden er dog langt fra

så enkel.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2

Danske kundetyper

Gennemsnitlige antal besøg

per år

Den lokale kunde

Endags shopperen

Transitkunden

Andre

11-12 gange

3-4 gange

1-2 gange

Andel af antal kunder

14%

51%

29%

Andel af samlet

omsætning

43%

41%

11%

Tabel 2 viser, at der er store forskelle på typerne af kunder i grænsehandlen. Fleggaard ser grundlæggende 3

forskellige kundetyper:

Den lokale kunde: Bor i rimelig afstand fra grænsen, og handler jævnligt i grænsehandelsbutikkerne.

Endags shopperen: Kunder som bor forholdsvis langt fra grænsen og ofte laver en dagstur ud af besøget.

Transitkunden: Kunder som kun handler i grænsehandelsbutikker hvis de alligevel kommer forbi (fx i

forbindelse med en ferie sydpå).

Det er vigtigt at lave en distinktion imellem de forskellige kundegrupper, da de tager til grænsen med

forskelligt formål og forskellig frekvens. Som det fremgår af tabel 2 står de lokale kunder og transitkunderne

sammenlagt for over halvdelen af markedet. Denne gruppe må samtidig antages at være den kundegruppe

som er mindst påvirkelig overfor afgiftsændringer. De lokale kunder har kun kort afstand til grænsen og vil

grænsehandle så længe der er en prisbesparelse at hente. Transitkunderne kommer alligevel forbi i anden

anledning, og vil derfor heller ikke stoppe sit indkøb. Det er således kun gruppen af endags-shoppere, som

står for 40% af markedet (ca. 2,4 mia. kr.) der er potentiel påvirkelig overfor afgiftslempelser.

2.6 Grænsebutikkerne sælger primært danske produkter

Langt størsteparten af de danske kunder foretrækker danske produkter. For Fleggaard har det derfor

gennem alle år været afgørende at kunne tilbyde sine kunder danske varer. Faktisk er over 70% af Fleggaards

produkter produceret og/eller købt i Danmark. I de senere år er der set en tendens til at de tyske

detailkæder vinder markedsandele. En voksende del af de lokale kunder har vænnet sig til de tyske

produkter og flytter derfor deres indkøb over til tyske detailkæder. Såfremt alle de lokale kunder flytter

deres indkøb over til tyske detailkæder, ville det indebære et stort tab af arbejdspladser. Ikke kun hos danske

medarbejdere i grænsehandelsbutikkerne, men også for de mange producenter og leverandører, der i dag

eksporterer til grænsen.

3.0 Afgifter og konsekvenser

Debatten om grænsehandel og afgifter optog både politikere og medier i foråret 2013, hvilket førte til vedta-

gelsen af en såkaldt grænsehandelspakke i forbindelse med regeringens Vækstplan DK. Regeringen besluttede

sammen med den borgerlige opposition at fjerne afgiften på sodavand i to omgange, halvering pr. 1. juli 2013

og fuldstændig afskaffelse pr. 1. januar 2014, samtidig med at man sænkede afgiften på øl med 15%. Som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

effekt af de sænkede afgifter forventede man, at forbrugerne ville bruge 360 mio. kr. mere i de danske butikker

i stedet for at køre til grænsen, og at man dermed ville se en positiv effekt på beskæftigelsen.

Aktører som Dansk Erhverv, De Samvirkende Købmænd (DSK) og Bryggeriforeningen fremførte, at lavere af-

gifter og dermed mindsket grænsehandel kunne medføre imellem 1450 og 7500 arbejdspladser. Dansk Er-

hverv lovede f.eks. helt konkret, at en halveret øl- og sodavandsafgift ville medføre 1500 nye jobs (Dansk

Erhverv, 2013).

Skatteministeriets egne beregninger, der ligger til grund for selve lovforslaget om de lavere afgifter anslår, at

effekten på lang sigt blot vil være 150 fuldtidsbeskæftigede. Selv hvis man skulle opnå en arbejdsudbudsef-

fekt svarende til 150 fuldtidsbeskæftigede, er der tale om nogle særdeles dyre arbejdspladser. Det er an-

slået, at afgiftssænkningerne vil koste 930 millioner kroner, hvilket betyder en pris på 6,2 mio. kr. pr. arbejds-

plads.

3.1 Afgiftslettelsernes effekt på salget i Danmark og i grænsehandlen

I løbet af foråret/sommeren har der i medierne været meget debat omkring afgiftslempelsernes effekt på

salget af øl og sodavand i henholdsvis dansk detail og i grænsehandlen. I april måned bragte Jyllandsposten

en artikel under overskriften ”Markant dyk i grænsehandlen med øl og sodavand i 2013”. I artiklen oplyser

Bryggeriforeningen at de i 2013 eksporterede 5,2% færre sodavand til grænsebutikkerne, mens salget i de

danske detailhandelsbutikker var steget (Jyllandsposten d. 15. april 2014). I juli måned fulgte en artikel i

Politiken, hvor Bryggeriforeningen oplyste at salget af læskedrikke i Danmark var steget med 11,6% fra første

halvår 2013 til første halvår i år (Politiken, 24. juli 2014).

Disse historier kunne intuitivt give det indtryk at afgiftslempelserne har virket efter hensigten, og at

grænsehandlen er flyttet til Danmark. Dette er dog langt fra virkeligheden. Nedenfor følger en gennemgang

af udviklingen i Fleggaards salg af henholdsvis sodavand og øl, samt en forklaring på, hvorfor

Bryggeriforeningens eksporttal ikke kan sammenlignes med salg ud af butikkerne i grænseområdet.

3.1.1 Udvikling i salget af sodavand i Fleggaard

Tabel 3: Salget målt i indeks i forhold til samme måned året før

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 4

På tabel 3 ser vi udviklingen i salget af sodavand hos Fleggaard. Tallene er indekseret og sammenlignes med

den tilsvarende måned året før. Figur 4 er en grafisk fremstilling af denne udvikling.

Efter den første afgiftslettelse oplevede Fleggaard en stigning i volumen på 3,7% i de to sidste kvartaler i

2013. I de to første kvartaler af 2014, efter den fulde afskaffelse af sodavandsafgiften, var stigningen på

18,5%. Den samlede vækst i perioden er på 10,7%.

Kigger man på omsætningen, er stigningen endnu højere. Stigningen i de 2 første kvartaler af 2014 ligger på

27,4% og den samlede stigning for det foregående år er på 20,6%.

At en afskaffelse af sodavandsafgiften skulle betyde, at danskerne ville forøge deres indkøb af sodavand ved

grænsen vil være kontraintuitivt. Faktum er dog, at man efter afskaffelsen har oplevet en kraftig stigning, og

effekten må derfor vurderes at være stærkt tvivlsom.

3.1.2 Udvikling i salget af øl i Fleggaard

Tabel 4: Salget målt i indeks i forhold til samme måned året før

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 5

For øl er billedet en smule mere uklart. Volumenmæssigt er der oplevet et mindre fald, mens omsætningen

ligger på niveau med sidste år. Effekten af ølafgiftens nedsættelse kan derfor maksimalt siges at være

begrænset.

Forskellen mellem udviklingen i volumen og omsætningen ved grænsen kan tilskrives perioder med priskrig

ved grænsen.

Som ovenstående gennemgang viser, har Fleggaard ikke oplevet et fald i salget af øl og sodavand, hvorfor

intet tyder på at afgiftslempelserne har medført hjemvendt grænsehandel. At Bryggeriforeningen tidligere

har kunnet konkludere noget andet skyldes en direkte fejlslutning, idet der er en række fejlkilder i konklusio-

nen:



AC Nielsen tal (salg i DK) angiver salg ud af butik, mens grænsehandlens salg er målt på baggrund af

Bryggeriforeningens salg til grænsen (salg til lager). De to tal kan

ikke

sammenlignes!

Anvendeligheden af eksporttallene afgøres af leveranceland.

Påskeforskydning: Rapporten er udarbejdet med skæringsdato 1. april – sidste år lå påsken (som er

”højtid” for grænsehandel) i marts, i år lå påsken i april.

Rapporten indeholder kun tal fra Bryggeriforeningens medlemmer, dvs. ikke grænsehandlens indkøb

hos svenske og/eller tyske øl- og sodavandsleverandører.

Bryggeriforeningen har kun adgang til det samlede salg til grænsehandlen og ikke slutkundens

nationalitet.

3.1.3 Afgiftslempelser ændrer kun marginalt på prisforskellen mellem Danmark og Tyskland

At afgiftslempelser ikke ændrer på danskernes grænsehandel skyldes at afgiftslempelser stort set ikke

ændrer på prisforskellen mellem Danmark og Tyskland. Nedenfor følger et par konkrete eksempler der

beskriver dette:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 5

Køb af 3 ks. Carlsberg/Tuborg

(24 x 0,33 l) - 4,6% vol.

Pris i dag ex. pant

Pris ved lempelse af ølafgiften i DK med 10%

Fleggaard*

kr. 179,99

Fakta*

kr. 285,00

kr. 277,35

Besparelse ved køb i Tyskland

Kr.

pct.

kr. 105,01

kr. 97,36

37%

35%

* Tilbudsaviser d. 1. august 2014

På tabel 5 ses eksempler på prisforskellene hos danske detailkæder og de tilsvarende varer hos Fleggaard.

Det fremstilles ofte som om, at fjernelsen af en række afgifter ville eliminere incitamentet til at

grænsehandle. Dette er dog langt fra sandheden, da prisforskellene også er et resultat af langt mere end

bare afgifter. På øl ville besparelsen ved grænsehandel være på henholdsvis 37% med det nuværende

afgiftsniveau og 35%, hvis man sænker afgiften med 10%, som nogle aktører har foreslået. Med

sodavandsafgiften så man både en stigning i salget i Danmark og ved grænsen. Derfor er det stærkt

tvivlsomt, at en yderligere sænkning af ølafgiften vil betyde noget for grænsehandlen, da den procentvise

besparelse stadig er markant.

Et andet eksempel som viser, at prisforskellen skyldes meget andet end afgifter, er kaffe. Afgiften på kaffe er

højere i Tyskland end i Danmark, og alligevel er priserne lavere på kaffe i grænsehandlen end i Danmark. Selv

hvis man renser tallene for moms og afgifter, er der store penge at spare på kaffe for danske forbrugere, der

handler ind over grænsen (TVSyd, 2012). Dette betyder, at avancen på kaffe i de danske detailbutikker er

væsentlig højere end i grænsehandlen og den tyske detailhandel, hvilket er noget forbrugerne betaler for.

Derfor nytter det altså ikke noget at sænke afgifterne i Danmark. Hvis man ønsker lavere priser på kaffe, vil

det kræve øget konkurrence og lavere avancer i detailhandlen.

Figur 6: Komponenter i salgsprisen på kaffe i Tyskland og Danmark

Udgangspunkt: 1 kg brændt kaffe, samme fiktive indkøbspris i begge lande

Tyskland

Avance

Overheadomkostnin-

ger

Moms (7%) 1,84 kr.

Afgifter 16,32 kr.

28,16 kr.

Indkøbspris 10 kr.

Afgifter 7,14 kr.

Indkøbspris 10 kr.

21,49 kr.

Danmark

Avance

Overheadomkostnin-

ger

Moms (25%) 4,35 kr.

Som ovenstående figur 6 viser, er afgiften og momsen på brændt kaffe sammenlagt 31% højere i Tyskland

end i Danmark, og alligevel kan kaffen sælges til samme pris som i den danske detailhandel.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.0 Konklusion og anbefalinger

Hovedkonklusion 1: Afgiftslempelser har ikke betydet hjemvendt grænsehandel

Siden afgiftslempelsen sidste år er der sket en stigning i salget af sodavand (i grænsehandel) på linje med sal-

get i dansk detail. Stigningen er altså ikke lig med hjemvendt grænsehandel, og tidligere konklusioner om

dette har rod i en række fejlslutninger.

Hovedkonklusion 2: Grænsehandel er en stabil størrelse og er uafhængig af afgifter

Udviklingen i Fleggaards omsætning i forhold til grænsehandlen har været konstant i 3 år. Den samlede

grænsehandel er på 8 mia. og er en stabil størrelse sammenlignet med dansk detail.

Hovedkonklusion 3: Afgiftslettelser er dyre og har lille effekt

Skatteministeriet estimerede at afgiftslettelserne ville give en arbejdsudbudseffekt på 150 jobs. Man vurde-

rede at lettelserne ville koste 930 mio. Afgiftslettelserne er således en dyr måde at skabe jobs på.

Hovedkonklusion 4: Grænsehandel skaber konkurrence i dansk detail

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen peger på manglende konkurrence som skyld i 4-6 % for høje priser i

Danmark. De lave priser ved grænseområdet bidrager til at øge konkurrencen i dansk detail, og holde pri-

serne lave for forbrugerne.

Anbefaling 1: Grundig evaluering af de sænkede afgifter

Afgiftssænkningerne blev gennemført med løfter om hjemvendt grænsehandel og flere personer i arbejde.

Dette er ikke realiseret, og såfremt man skal forsøge sig med nye tiltag anbefales det at få evalueret de reelle

effekter af afgiftslettelsen over tid.

Anbefaling 2: Vurdering af grænsehandlens betydning for forbrugerpriserne i Danmark

Det anbefales, at der foretages en analyse af grænsehandlens betydning for konkurrencen og forbrugerpri-

serne i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bibliografi

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. (maj 2012).

Tilbudskultur i dagligvarehandlen, Konkurrence- og

Forbrugeranalyse 01.

Hentet fra

http://www.kfst.dk/~/media/KFST/Publikationer/Dansk/2012/Tilbud%20i%20den%20danske%20dagligvareh

andel%2031052012%20analyse.pdf

Larsen, A. (7. december 2009).

Rige danskere får 18.000 - de fattigste får 600 kroner.

Hentet fra avisen.dk,

Skatteministeriet. (6. juni 2013).

Høringssvar L 217.

Hentet fra ft.dk:

http://www.ft.dk/samling/20121/lovforslag/l217/bilag/3/1257286.pdf

Skatteministeriet. (2012).

Status over grænsehandel, Bilagsrapport 2012.

Hentet fra skm.dk:

http://www.skm.dk/media/714642/Status-over-graensehandel-2012_bilag_endelig.pdf

Skatteministeriet. (2012).

Status over grænsehandel, Hovedrapport 2012.

Hentet fra skm.dk:

http://www.skm.dk/media/714649/graensehandelsrapport_2012-endelig.pdf

Skatteministeriet. (2014).

Told og internethandel.

Hentet fra

http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1649690&vId=0&lang=DA