Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del Bilag 242
Offentligt
1392854_0001.png
Skatteministeriet
Udkast (pr. 21/8-14)
J. nr. 14-2340667
Forslag
til
Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, personskatteloven og
forskellige andre love
1
(Tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften, nedsættelse af elvarmeafgiften, forhøjelse af
elafgiften, tilpasning af afgiftsregler for VE-brændsler på baggrund af EU-retten, finansiering
af forsyningssikkerhedsafgiften ved forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft og
nedsættelse af den grønne check samt afgiftsforhøjelse på cigarillos m.v.)
§1
I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 4.
april 2011, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 903 af 4. juli 2013 og senest ved § 5 i lov nr. 555
af 2. juni 2014, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 1, stk. 1, nr. 1,
ændres »mineralolieprodukter m.v.,« til: »mineralolieprodukter m.v.,
bortset fra bioolier m.v. og methanol omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 19 og 20,«.
§2
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 310 af 1. april 2011, som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 722 af 25. juni 2010, § 2 i lov nr. 1564 af 21. december 2010, § 1
i lov nr. 1564 af 21. december 2010, § 1 i lov nr. 625 af 14. juni 2011, § 3 i lov nr. 277 af 27.
marts 2012, § 2 i lov nr. 574 af 18. juni 2012, § 2 i lov nr. 1395 af 23. december 2012, § 1 i
lov nr. 70 af 30. januar 2013, § 3 i lov nr. 903 af 4. juli 2013 og senest ved § 1 i lov nr. 555 af
2. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 6, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »41,9 øre« til: »40,0 øre«.
2.
I
§ 6, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »84,7 øre« til: »89,8 øre«.
3.
I
§ 6, stk. 1, 1.
og
2. pkt.,
ændres »(2015-niveau)« til: »(2020-tal baseret på 2015-niveau)«.
4.
I
§ 6, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »I 2014« til: »I perioden 2015-2019«.
5.
I
§ 11, stk. 3, 7. pkt.,
ændres »42,8 øre« til: »49,8 øre«.
1
Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-2-
6.
I
§ 11, stk. 9, 1. pkt.,
ændres »63,8 kr.« til: »50,0 kr.«
7.
I
§ 11, stk. 9, 2. pkt.,
ændres »38,0 pct.« til: »33,0 pct.«
8.
I
§ 11, stk. 16, 3.
og
4. pkt.,
ændres »74,4 kr.« til: »58,9 kr.«
9.
I
§ 11, stk. 16, 3.
og
4. pkt.,
ændres »26,7 øre« til: »21,2 øre«.
10.
I
§ 11, stk. 18,
ændres »1,5 pct.« til: »2,0 pct.«
11.
I
§ 11 f, stk. 1, 2.
og
3. pkt.,
ændres »74,4 kr.« til: »58,9 kr.«
12.
I
§ 11 f, stk. 1, 2.
og
3. pkt.,
ændres »26,7 øre« ændres til: »21,2 øre«.
13.
Bilag 2
affattes som bilag 1 til denne lov.
§3
I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 312 af 1. april 2011,
som ændret bl.a. § 2 i lov nr. 722 af 25. juni 2010, § 2 i lov nr. 625 af 14. juni 2011, § 2 i lov
nr. 70 af 30. januar 2013 og senest ved § 2 i lov nr. 555 af 2. juni 2014, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »289,6 øre« til: »215,8 øre«.
2.
I
§ 8, stk. 4, 2.
og
3. pkt.,
ændres »60,9 kr.« til: »45,4 kr.«
3.
I
§ 8, stk. 10, 2. pkt.,
ændres »73,1 kr.« til: »54,5 kr.«
4.
I
§ 8, stk. 11, 2. pkt.,
ændres »60,9 kr.« til: »45,4 kr.«
5.
I
§ 8 a, stk. 1, 2.
og
3. pkt.,
ændres »60,9 kr.« til: »45,4 kr.«
6.
I
§ 10, stk. 9, 1. pkt.,
ændres » 63,8 kr.« til: »50,0 kr.«
7.
I
§ 10, stk. 9, 2. pkt.,
ændres »53,2 kr.« til »41,7 kr. «
8.
I
§ 10, stk. 9, 3. pkt.
ændres »38,0 pct.« til: »33,0 pct.«
9.
I
§ 10 b, stk. 3, 1. pkt., § 10 c, stk. 3, 1. pkt.,
og
§ 10 d, stk. 7, 1. pkt.,
ændres
»73,1 kr.« til: »54,5 kr.«
10.
I
§ 10 b, stk. 4, 1. pkt., § 10 c, stk. 4, 1. pkt.,
og
§ 10 d, stk. 8, 1. pkt.,
ændres
»60,9 kr.« til: »45,4 kr.«
11.
Bilag 4
affattes som bilag 2 til denne lov.
§4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-3-
I lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 538 af 23. maj 2013, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 1,
ændres »1.300 kr. årligt« til: »det beløb, der anføres i 2.-7. pkt.,«.
2.
I
§ 1, stk. 1,
indsættes som
2.-7. pkt.:
»For indkomståret 2015 udgør beløbet 955 kr. årligt. For indkomståret 2016 udgør beløbet
950 kr. årligt. For indkomståret 2017 udgør beløbet 940 kr. årligt. For indkomståret 2018
udgør beløbet 930 kr. årligt. For indkomståret 2019 udgør beløbet 900 kr. årligt. For
indkomståret 2020 og efterfølgende indkomstår udgør beløbet 875 kr. årligt.«
3.
I
§ 1, stk. 2,
ændres »på 300 kr. pr. barn, dog maksimalt 600 kr.« til: »på det beløb, der
anføres i 2.-5. pkt.«
4.
I
§ 1, stk. 2,
indsættes som
2.-5. pkt.:
»For indkomstårene 2015 og 2016 udgør beløbet 220 kr. pr. barn, dog maksimalt 440 kr. For
indkomstårene 2017 og 2018 udgør beløbet 215 kr. pr. barn, dog maksimalt 430 kr. For
indkomståret 2019 udgør beløbet 210 kr. pr. barn, dog maksimalt 420 kr. For indkomståret
2020 og efterfølgende indkomstår udgør beløbet 200 kr. pr. barn, dog maksimalt 400 kr.«
5.
I
§ 2, stk. 2,
ændres »fast beløb på 17.133 kr.« til: »det beløb, der anføres i 2.-7. pkt.«
6.
I
§ 2, stk. 2,
indsættes som
2.-7. pkt.:
»For indkomståret 2015 udgør beløbet 12.733 kr. For indkomståret 2016 udgør beløbet
12.667 kr. For indkomståret 2017 udgør beløbet 12.533 kr. For indkomståret 2018 udgør
beløbet 12.400 kr. For indkomståret 2019 udgør beløbet 12.000 kr. For indkomståret 2020 og
efterfølgende indkomstår udgør beløbet 11.667 kr.«
§5
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1292 af 17.
november 2010, som ændret bl.a. ved § 3 ved lov nr. 722 af 25. juni 2010, § 3 i lov nr. 1564
af 21. december 2010, § 3 i lov nr. 625 af 14. juni 2011, § 3 i lov nr. 70 af 30. januar 2013 og
senest ved § 3 i lov nr. 555 af 2. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1.
§ 1, stk. 1, nr. 4,
ophæves.
Nr. 5-7 bliver herefter nr. 4-6.
2.
I
§ 1, stk. 2, nr. 1,
ændres »nr. 1-5« til: »nr. 1-4«, og »73,1 kr.« ændres til: »54,5 kr.«
3.
I
§ 1, stk. 2, nr. 2,
ændres »nr. 6« til: »nr. 5«, og »60,9 kr.« ændres til: »45,4 kr.«
4.
I
§ 1, stk. 2, nr. 3,
ændres »nr. 7« til: »nr. 6«.
5.
I
§ 1, stk. 3,
og
§ 1, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »nr. 1-5« til: »nr. 1-4«.
6.
§ 1, stk. 4, nr. 4,
ophæves.
Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 4 og 5.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-4-
7.
I
§ 1, stk. 4, nr. 1,
ændres »2.048 kr.« til: »1.526 kr.«
8.
I
§ 1, stk. 4, nr. 2,
ændres »2.414 kr.« til: »1.799 kr.«
9.
I
§ 1, stk. 4, nr. 3,
ændres »1.390 kr.« til: »1.036 kr.«
10.
I
§ 1, stk. 4, nr. 5,
der bliver nr. 4, ændres »2.092 kr.« til: »1.559 kr.«
11.
I
§ 1, stk. 4, nr. 6,
der bliver nr. 5, ændres »2.750 kr.« til: »2.049 kr.«
12.
I
§ 2, stk. 1, § 2, stk. 3, 1. pkt., § 3, § 5, stk. 1, 1. pkt., § 5, stk. 15, 1. pkt., § 6, stk. 1
og
2,
og
§ 7, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »nr. 1-5« til: »nr. 1-4«.
13.
I
§ 2, stk. 2, 1. pkt.,
og
§ 7 a, stk. 2,
ændres »nr. 6« til: »nr. 5«.
14.
I
§ 2, stk. 2, 2. pkt.,
og
§ 7 a, stk. 3,1. pkt.,
ændres »nr. 7« til: »nr. 6«.
15.
I
§ 6, stk. 3,
ændres »nr. 6 og 7« til: »nr. 5 og 6«.
16.
I
§ 7, stk. 3, 2.
og
3. pkt.,
ændres »60,9 kr.« til: »45,4 kr.«
17.
§ 7, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »nr. 6 eller 7« til: »nr. 5 eller 6«.
18.
I
§ 7 a, stk. 2,
indsættes som
nr. 3
og
4:
»3) Fiberfraktioner, der fremkommer efter afgasning og separering af husdyrgødning. For
at være omfattet skal afgasningen ske i et husdyrgødningsbaseret biogasanlæg i henhold til
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006 om anvendelse af affald til
jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen).
4) Affald i hele selvstændige læs til forbrænding, som ikke indeholder kulbrinter eller
varer m.v., som er afgiftspligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1-4, eller afgiftspligtige efter lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v. 1. pkt. finder dog anvendelse for affald i hele
selvstændige læs til forbrænding, som indeholder tørv, produkter under position 4401 og 4402
i EU’s Kombinerede Nomenklatur eller bioolier m.v. under position 1507-1518 i EU’s
Kombinerede Nomenklatur, når bioolien m.v. er anvendt i fremstillingsprocesser, og bioolien
ikke er tilført affaldet separat.«
19.
I
§ 7 a, stk. 3,
indsættes som
nr. 5:
»5) Affald i hele selvstændige læs til forbrænding, som ikke indeholder kulbrinter eller
varer m.v., som er afgiftspligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1-4, eller afgiftspligtige efter lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v. 1. pkt. finder dog anvendelse for affald i hele
selvstændige læs til forbrænding, som indeholder tørv, produkter under position 4401 og 4402
i EU’s Kombinerede Nomenklatur eller bioolier m.v. under position 1507-1518 i EU’s
Kombinerede Nomenklatur, når bioolien m.v. er anvendt i fremstillingsprocesser, og bioolien
ikke er tilført affaldet separat.«
20.
I
§ 7 a
indsættes som
stk. 5:
»Stk.
5.
For affald, der afgiftsfritages efter stk. 2, nr. 4, og stk. 3, nr. 5, og som
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-5-
fremkommer efter sortering af affald, skal virksomheder, som forbrænder affaldet, kunne
dokumentere, at betingelserne for afgiftsfritagelsen efter stk. 2, nr. 4, og stk. 3, nr. 5, er
opfyldt, og på forlangende fremvise dokumentationen over for told- og skatteforvaltningen.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentationen, herunder regnskab, jf. 1.
pkt.«
21.
I
§ 7 b, stk. 1, 2.
og
3. pkt.,
ændres »60,9 kr.« til: »45,4 kr.«
22.
I
§ 8, stk. 8, 1. pkt.,
ændres »63,8 kr.« til: »50,0 kr.«
23.
I
§ 8, stk. 8, 2. pkt.
ændres »53,2 kr.« til: »41,7 kr.«
24.
I
§ 8, stk. 8, 3. pkt.
ændres »38,0 pct.« til: »33,0 pct.«
25.
I
§ 8 b, stk. 3, 1. pkt., § 8 c, stk. 3, 1. pkt.,
og
§ 8 d, stk. 7, 1. pkt.,
ændres »73,1 kr.« til:
»54,5 kr.«
26.
I
§ 8 b, stk. 4, 1. pkt., § 8 c, stk. 4, 1. pkt.,
og
§ 8 d, stk. 8, 1. pkt.,
ændres »60,9 kr.« til:
»45,4 kr.«
27.
Bilag 4
affattes som bilag 3 til denne lov.
§6
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 313 af 1.
april 2011, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 722 af 25. juni 2010, § 4 i lov nr. 1564 af 21.
december 2010, § 4 i lov nr. 625 af 14. juni 2011, § 2 i lov nr. 1385 af 28. december 2011, § 4
i lov nr. 70 af 30. januar 2013 og senest ved § 4 i lov nr. 555 af 2. juni 2014, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 1, nr. 2, 10
og
18,
ændres »262,3 øre« til: »195,5 øre«, og »260,8 øre« ændres til:
»194,3 øre«.
2.
I
§ 1, stk. 1, nr. 7,
ændres »297,3 øre« til: »221,5 øre«.
3.
I
§ 1, stk. 1, nr. 8,
ændres »267,6 øre« til: »199,4 øre«.
4.
I
§ 1, stk. 1, nr. 16,
ændres »336,4 øre« til: »250,7 øre«.
5.
I
§ 1, stk. 1,
indsættes som
nr. 19
og
20:
»19) Bioolier m.v. under position 1507-1518 i EU’s Kombinerede Nomenklatur, for
hvilke energiindholdet er opgjort, og som er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller
anvendes som brændsel til opvarmning eller anvendes til elektricitets- og varmefremstilling
på stationære motorer i kraft-varme-værker, 54,5 kr./GJ eller 195,5 øre pr. l.
20) Methanol (ikke syntetisk oprindelse) under position 2905 11 00 i EU’s Kombinerede
Nomenklatur, for hvilke energiindholdet er opgjort, og som er bestemt til anvendelse,
udbydes til salg eller anvendes som brændsel til opvarmning eller anvendes til elektricitets-
og varmefremstilling på stationære motorer i kraft-varme-værker, 54,5 kr./GJ eller 86,0 øre
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-6-
pr. l.«
6.
I
§ 1, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »andre kulbrintebrændstoffer« til: »andre kulbrintebrændstoffer
og bioolier m.v. under position 1507-1518 samt methanol under position 2905 11 00 i EU’s
Kombinerede Nomenklatur«.
7.
To steder i
§ 9, stk. 4,
ændres »60,9 kr.« til: »45,4 kr.«
8.
I
§ 9, stk. 13, § 11 b, stk. 3, § 11 c, stk. 3,
og
§ 11 d, stk. 7,
ændres »73,1 kr.« til: »54,5 kr.«
9.
I
§ 9, stk. 14, 2. pkt., § 11 b, stk. 4, § 11 c, stk. 4,
og
§ 11 d, stk. 8,
ændres »60,9 kr.« til:
»45,4 kr.«
10.
To steder i
§ 9 a, stk. 1,
ændres »60,9 kr.« til: »45,4 kr.«
11.
I
§ 11, stk. 9, 1. pkt.,
ændres »63,8 kr.« til: »50,0 kr.«
12.
I
§ 11, stk. 9, 2. pkt.,
ændres »53,2 kr.« til: »41,7 kr.«
13.
I
§ 11, stk. 9, 3. pkt.,
ændres »38,0 pct.« til: »33,0 pct.«
14.
Bilag 3
affattes som bilag 4 til denne lov.
§7
I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 382 af 8. april 2013, som ændret ved § 9
i lov nr. 433 af 16. maj 2012, foretages følgende ændringer:
1.
§ 6, stk. 2, 5.-9. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»For indkomståret 2015 udgør procenten 8,08. For indkomståret 2016 udgør procenten 9,08.
For indkomståret 2017 udgør procenten 10,08. For indkomståret 2018 udgør procenten 11,10.
For indkomståret 2019 udgør procenten 12,10. For indkomståret 2020 og efterfølgende
indkomstår udgør procenten 12,11.«
2.
§ 6, stk. 2, 11. pkt.,
der bliver 12. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»For indkomståret 2013 og indkomståret 2014 udgør procenten 3,83. For indkomstårene 2015
-2017 udgør procenten 4,08. For indkomståret 2018 og indkomståret 2019 udgør procenten
4,10. For indkomståret 2020 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 4,11.«
3.
I
§ 19, stk. 1,
ændres »51,7 pct.« til: »den procent, der anføres i 2.-4. pkt.«
4.
I
§ 19, stk. 1,
indsættes som
2.-4. pkt.:
»For indkomstårene 2015-2017 udgør procenten 51,95. For indkomståret 2018 og
indkomståret 2019 udgør procenten 51,97. For indkomståret 2020 og efterfølgende
indkomstår udgør procenten 51,98.«
§8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-7-
I tobaksafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 379 af 1. april 2014, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 7
affattes således:
Ȥ
7.
Af cigarer, cerutter og cigarillos betales følgende afgift til statskassen:
1) Fra og med den 1. januar 2015 til og med den 31. december 2015 50,0 øre pr. stk. plus
10 pct. af detailprisen efter § 28, dog skal afgiften samt den beregnede moms af
detailprisen fastsat efter § 28 mindst udgøre i alt 130,0 øre pr. stk.
2) Fra og med den 1. januar 2016 til og med den 31. december 2016 50,9 øre pr. stk. plus
10 pct. af detailprisen efter § 28, dog skal afgiften samt den beregnede moms af
detailprisen fastsat efter § 28 mindst udgøre i alt 131,3 øre pr. stk.
3) Fra og med den 1. januar 2017 til og med den 31. december 2017 51,8 øre pr. stk. plus
10 pct. af detailprisen efter § 28, dog skal afgiften samt den beregnede moms af
detailprisen fastsat efter § 28 mindst udgøre i alt 132,6 øre pr. stk.
4) Fra og med den 1. januar 2018 til og med den 31. december 2018 52,7 øre pr. stk. plus
10 pct. af detailprisen efter § 28, dog skal afgiften samt den beregnede moms af
detailprisen fastsat efter § 28 mindst udgøre i alt 133,9 øre pr. stk.
5) Fra og med den 1. januar 2019 til og med den 31. december 2019 53,7 øre pr. stk. plus
10 pct. af detailprisen efter § 28, dog skal afgiften samt den beregnede moms af
detailprisen fastsat efter § 28 mindst udgøre i alt 135,3 øre pr. stk.
6) Fra og med den 1. januar 2020 54,7 øre pr. stk. plus 10 pct. af detailprisen efter § 28,
dog skal afgiften samt den beregnede moms af detailprisen fastsat efter § 28 mindst
udgøre i alt 136,7 øre pr. stk.
Stk. 2.
Afgift betales med den sats, der gælder for det kalenderår, hvor cigaren, cerutten eller
cigarilloen overgår til forbrug i henhold til § 8.«
2.
I
§ 25, stk. 1, nr. 2,
ændres »§ 4,« til: »§ 4, § 7, stk. 1,«.
§9
Stk. 1.
§§ 1, 2, 3, 5, 6 og 8 træder i kraft den 1. januar 2015.
Stk. 2.
§§ 4 og 7 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 3.
§§ 4 og 7 har virkning fra og med indkomståret 2015.
Stk. 4.
For løbende leverancer omfattet af §§ 1, 2, 3, 5 og 6, for hvilke afregningsperioden
påbegyndes før lovens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften af så
stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden til afregningsperiodens
afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.
Stk. 5.
Loven finder anvendelse for energiafgiftspligtige varer omfattet af §§ 1, 2, 3, 5 og 6,
der efter lovens ikrafttræden udleveres til forbrug fra registrerede eller registreringspligtige
virksomheder, forbruges af registrerede virksomheder, angives til fortoldning, modtages fra
udlandet eller medtages til udlandet, jf. dog stk. 4.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392854_0008.png
-8-
Bilag 1
»Bilag 2
Satser for elafgiftslovens § 6, stk. 1, for perioden 2015 – 2019
1. jan. -
31. dec.
2015
Elektricitet, der
overstiger 4.000 kWh
årligt i helårsboliger,
der opvarmes ved
elektricitet
Anden elektricitet
1. jan. -
31. dec.
2016*
1. jan. -
31. dec.
2017*
1. jan. -
31. dec.
2018*
1. jan. -
31. dec.
2019*
øre/kWh
38,0
38,0
40,0
40,0
40,0
øre/kWh
87,8
87,8
89,8
89,8
89,8
*)
Satserne er baseret på 2015-niveau og reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset,
jf. lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. § 32 a.«
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392854_0009.png
-9-
Bilag 2
»Bilag
4
Satser for elpatronordningen i gasafgiftsloven
1. jan.
- 31.
dec.
2010
Grænser for
tilbagebetaling til
momsregistrerede
varmeproducenter
kr./GJ
fjernvarme
ab værk
45,9
1. jan.
- 31.
dec.
2011
48,6
1. jan.
- 31.
dec.
2012
49,5
1. jan.
- 31.
jan.
2013
50,4
1. feb.
- 31.
dec.
2013
58,8
1. jan.
- 31.
dec.
2014
59,8
«
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392854_0010.png
- 10 -
Bilag 3
»Bilag 4
Satser for elpatronordningen i kulafgiftsloven
1. jan.
- 31.
dec.
2010
Grænser for
tilbagebetaling til
momsregistrerede
varmeproducenter
og for
forholdsmæssig
nedsættelse
1. jan.
- 31.
dec.
2011
1. jan.
- 31.
dec.
2012
1. jan.
- 31.
jan.
2013
1. feb.
- 31.
dec.
2013
1. jan.
- 31.
dec.
2014
kr./GJ
fjernvarme
ab værk
45,9
48,6
49,5
50,4
58,8
59,8
«
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392854_0011.png
- 11 -
Bilag 4
»Bilag 3
Satser for elpatronordningen i mineralolieafgiftsloven
1. jan.
- 31.
dec.
2010
Grænser for
tilbagebetaling til
momsregistrerede
varmeproducenter
og for
forholdsmæssig
nedsættelse
1. jan.
- 31.
dec.
2011
1. jan.
- 31.
dec.
2012
1. jan.
- 31.
jan.
2013
1. feb.
- 31.
dec.
2013
1. jan.
- 31.
dec.
2014
kr./GJ
fjernvarme
ab værk
45,9
48,6
49,5
50,4
58,8
59,8
«
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 12 -
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
2.
Lovforslagets formål og baggrund
3.
Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften for så vidt angår afgiftsforhøjelserne
på fossile brændsler
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Lovforslaget
3.2. Tilbagerulning af afgiftsforhøjelserne på fossile brændsler i Forårspakke 2.0 og
nedsættelse af elvarmeafgiften
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Lovforslaget
3.3. Tilpasning af afgiftsregler for VE-energiprodukter
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Lovforslaget
3.4. Forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Lovforslaget
3.5. Nedsættelse af den grønne check m.v.
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Lovforslaget
3.6. Stigninger i elafgiften som følge af lempelser i PSO
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Lovforslaget
3.7. Forhøjelse af afgiften på cigarer, cerutter og cigarillos, herunder indeksering
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. Lovforslaget
4.
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.1. Samlet virkning ved tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v.
4.1.1. Tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften
4.1.2. Tilbagerulning af afgiftsforhøjelserne på fossile brændsler i Forårspakke 2.0 og
nedsættelse af elvarmeafgiften
4.1.3. Tilpasning af afgiftsregler for VE-energiprodukter
4.1.4 Forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft
4.1.5. Nedsættelse af den grønne check m.v.
4.2. Stigninger i elafgiften som følge af lempelser i PSO
4.3. Forhøjelse af afgiften på cigarer, cerutter og cigarillos, herunder indeksering
5.
Administrative konsekvenser for det offentlige
5.1. Samlet virkning ved tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v.
5.2. Forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft og nedsættelsen af den grønne check
m.v.
5.3. Forhøjelse af afgiften på cigarer, cerutter og cigarillos, herunder indeksering
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 13 -
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Samlet virkning ved tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v.
Tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften
Tilbagerulning af afgiftsforhøjelserne på fossile brændsler i Forårspakke 2.0 og
nedsættelse af elvarmeafgiften
6.1.3. Tilpasning af afgiftsregler for VE-energiprodukter
6.1.4. Forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft og nedsættelsen af den grønne check
m.v.
6.2. Stigninger i elafgiften som følge af lempelser i PSO
6.3. Forhøjelse af afgiften på cigarer, cerutter og cigarillos, herunder indeksering
7.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
8.
Administrative konsekvenser for borgerne
9.
Miljømæssige konsekvenser
9.1. Samlet virkning ved tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v.
9.2. Stigning i elafgiften som følge af lempelser i PSO
10.
Forholdet til EU-retten
11.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12.
Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten har den 14. juli 2014 indgået
Aftale om tilbagerulning
af forsyningssikkerhedsafgiften m.v. og lempelser af PSO – delaftale om Vækstpakke 2014.
Med forslaget tilbagerulles forsyningssikkerhedsafgiften m.v., og der tilvejebringes
finansiering ved at forhøje bundskatten og det skrå skatteloft og reducere den grønne check.
Med forslaget gennemføres der desuden en forhøjelse af elafgiften for rumvarme m.v., som
neutraliserer effekten af PSO-lempelsen for el for husholdningerne m.v. (herunder ikke-
momsregistrerede virksomheder).
Desuden indgår et element fra
Aftale om en vækstpakke
af 2. juli 2014, hvorved stykafgiften
på cigarillos, cerutter og cigarer m.v. forhøjes.
2. Lovforslagets formål og baggrund
Af regeringens aftale den 14. juli 2014 med Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti
og Enhedslisten om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v. og lempelser af PSO
fremgår følgende:
”Regeringen og aftaleparterne er enige om, at forsyningssikkerhedsafgiften m.v. tilbagerulles,
hvilket indebærer følgende:
Forsyningssikkerhedsafgiften afskaffes – både afgiftsforhøjelserne på fossile brændsler og
den nye afgift på VE-brændsler.
Energiafgifterne på fossile brændsler nedsættes med 7,9 kr./GJ (2013-priser), svarende til
en tilbagerulning af afgiftsforhøjelserne i VK-regeringens Forårspakke 2.0 fra 2009.
6.
6.1.
6.1.1.
6.1.2.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 14 -
Elvarmeafgiften nedsættes parallelt med 6,8 øre/kWh (2013-priser).
Afgifterne vedr. bioolier m.v. justeres, således at afgifterne er i overensstemmelse med
EU-reglerne.
Erhvervenes afgiftslempelser på procesenergi fastholdes på det niveau, som blev aftalt
med Energiaftale 2012 og Aftaler om Vækstplan DK fra 2013.
[…]
Regeringen og aftaleparterne er enige om at finansiere tilbagerulningen af
forsyningssikkerhedsafgiften m.v. ved at forhøje bundskattesatsen og reducere grøn check.
Det samlede forslag er fordelingsneutralt samt indebærer en beskeden forøgelse af
arbejdsudbuddet.
Forhøjelse af bundskattesatsen og det skrå skatteloft med 0,28 pct.-point fuldt indfaset i
2020.
En reduktion af grøn check med 425 kr. fra 1.300 kr. til 875 kr. fuldt indfaset i 2020.”
Vedrørende lempelse af PSO for erhverv og forbrugere fremgår bl.a. følgende:
”Regeringen og aftaleparterne er enige om, at:
Der gennemføres fra 2015 en erhvervsrettet lempelse af PSO for el. Der afsættes 960 mio.
kr. årligt i 2015 og 2016, 1.580 mio. kr. i 2017, 1.570 mio. kr. i 2018 samt 1.560 mio. kr. i
2019 og 1.550 mio. kr. i 2020 (2014-niveau) med henblik på at reducere PSO-betalingen
for el via en overførsel til Energinet.dk. Der gennemføres en forhøjelse af elafgiften for
rumvarme m.v., som neutraliserer effekten af PSO-lempelsen for husholdningerne m.v.
(herunder ikke-momspligtige virksomheder). PSO-tariffen skønnes at kunne nedsættes
med ca. 3 øre pr. kWh i 2015 og 2016 stigende til ca. 5 øre pr. kWh fra 2017 og frem.
Lempelsen for erhvervslivet udgør ca. 530 mio. kr. i 2015 stigende til i størrelsesordenen
860 mio. kr. fra 2017 og frem.
[…]
Der indføres en kompensationsordning for husholdningerne. Det forventede niveau for
husholdningernes betaling af PSO i 2020 udgør 1,8 mia. kr. Såfremt husholdningernes
årlige betaling af PSO frem mod 2020 overstiger 1,8 mia. kr. (2014-priser) som følge af
øget produktion af vedvarende energi eller øgede tilskudssatser, vil der ske en forhøjelse
af den grønne check. Kompensationen vil blive beregnet med afsæt i de realiserede PSO-
udgifter.”
[…]
I forhold til ændringerne vedrørende initiativerne omhandlende PSO er det anført:
”En række af de aftalte initiativer skal notificeres og godkendes i henhold til EU´s statsstøtte
regler. Hvis det måtte vise sig, at en godkendelse ikke kan opnås eller forudsætter væsentlige
ændringer af det enkelte initiativ, er parterne enige om at drøfte håndteringen heraf, herunder
alternative anvendelse af de midler, der er afsat til initiativet.”
Lovforslaget har til formål at udmønte ovennævnte punkter i
Aftale om tilbagerulning af
forsyningssikkerhedsafgiften m.v. og lempelser af PSO.
Der skal ikke lovgives om
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 15 -
kompensationsordningen for husholdningerne på nuværende tidspunkt.
Som et element i
Aftale om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v. og lempelser
af PSO
finansieres en andel af PSO for el over finansloven via en overførsel til Energinet.dk,
som videreformidler disse til grønne energiprojekter.
Regeringen har den 2. juli 2014 med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Dansk
Folkeparti indgået
Aftale om en vækstpakke 2014.
Heraf fremgår følgende:
”101.
Afgiftsforhøjelse på cigarillos m.v.
Justering af afgiftsreglerne for cigarillos, cerutter og cigarer mv, der indebærer
forhøjelse af stykafgiften til 50 øre pr. stk. i 2015, fastholdelse af værdiafgiften på 10
pct. af detailprisen samt indførsel af en minimumsafgift på 130 øre pr. stk. inkl. moms i
2015. Der gennemføres endvidere en regulering af styk- og minimumsafgiften med
årligt 1,8 pct. i perioden 2015-2020.”
Lovforslaget har til formål at udmønte aftalen på dette punkt.
Tilbagerulningen af forsyningssikkerhedsafgiften indebærer lempelser for erhvervene.
Indførelse af forsyningssikkerhedsafgiften ville have medført store administrative
omkostninger for både borgere og virksomheder, da afgiften på VE-brændsler var
overordentlig kompleks. Med tilbagerulningen af forsyningssikkerhedsafgiften ved
Aftale om
tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v. og lempelser af PSO
undgår erhvervene
administrative byrder, som de med indførelse af den samlede forsyningssikkerhedsafgift ville
være blevet påført. Samtidig indebærer dette lovforslag, at erhvervenes umiddelbare
omkostninger til energi anvendt til rumvarme m.v. lempes betydeligt.
Desuden har finansiering via personskatter (forhøjelse af bundskatten, det skrå skatteloft og
nedsættelse af den grønne check) dette særlige tilfælde en række fordele frem for finansiering
med forsyningssikkerhedsafgiften.
Forsyningssikkerhedsafgiften har blandt andet fået kritik for at være overordentlig kompleks
og indebære store administrative byrder m.v. Desuden er der betydelige forvridninger
(adfærdsændringer) ved at tilvejebringe ny finansiering via energiafgifter. Det skyldes, at
energiområdet er meget kraftigt afgiftsbelagt. Allerede nu overstiger energiafgifterne de
eksternaliteter (afledte negative effekter), der er relateret til energiforbrug. Borgerne har
derfor stor tilskyndelse til at ændre adfærd, når energiafgifterne stiger yderligere.
Ved finansiering via personskatter, vil de samlede forvridninger som følge af beskatningen
blive reduceret, idet brede personskatter er mindre forvridende end
forsyningssikkerhedsafgiften. Adfærdsændringerne vedrørende forsyningssikkerhedsafgiften
består af ændret forbrugssammensætning, herunder skifte til andre brændsler, og et mindre
arbejdsudbud, mens adfærdsændringerne vedrørende personskatter alene består af ændret
arbejdsudbud.
Konkret betyder lovforslaget, at de planlagte afgifter kan lempes med knap 5,3 mia. kr. i 2020
i umiddelbar virkning, mens det kun er nødvendigt at stramme personskatterne med
umiddelbart ca. 4,3 mia. kr. i 2020, selv om tilbagerulningen er fuldt finansieret. Derved
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 16 -
indebærer omlægningen en samfundsøkonomisk gevinst på ca. 0,7 mia. kr. Det er forskellen
mellem adfærdsvirkningerne, der giver anledning til den samfundsøkonomiske gevinst.
Afgiftsnedsættelserne og den foreslåede finansiering ved forhøjelsen af bundskatten, det skrå
skatteloft og nedsættelsen af den grønne check er udformet, så tilbagerulningen m.v. er
fordelingsneutral. I samtlige indkomstdeciler opnås derfor tilnærmelsesvis samme relative
stigning i rådighedsbeløbet, der samlet set svarer til den samfundsøkonomiske gevinst ved at
vælge en mindre forvridende finansiering.
Vedrørende lempelse af el-PSO indebærer forslaget, at virksomhedernes omkostninger til
PSO lempes. Forslaget er dog neutralt for husholdninger m.v., idet lempelsen neutraliseres for
husholdninger m.v. via en tilsvarende forhøjelse af elafgiften.
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften for så vidt angår afgiftsforhøjelserne på
fossile brændsler
3.1.1. Gældende ret
Som udgangspunkt betragtes forbrug af brændsler i energiafgiftslovene som forbrug af
brændsler anvendt til rumvarme m.v. Energiafgifterne på brændsler omfatter lov om afgift af
naturgas og bygas (herefter gasafgiftsloven), lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.
(herefter kulafgiftsloven) og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (herefter
mineralolieafgiftsloven).
Dette gælder, uanset om forbruget af brændsler sker i private boliger eller lokaler i
virksomheder, organisationer m.v. Forbruget af brændsler pålægges derfor den fulde afgift
efter energiafgiftslovene.
Energiafgiften på fossile brændsler til rumvarme m.v. var på 60,5 kr./GJ før ikrafttrædelse af
første fase af forsyningssikkerhedsafgiften, jf. lov nr. 70 af 30. januar 2013. Med første fase af
forsyningssikkerhedsafgiften blev afgiftssatserne for de fossile brændsler i gasafgiftsloven,
kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven forhøjet med 10,1 kr./GJ (2013-priser) eller ca. 17
pct.
For momsregistrerede virksomheder sondres mellem forbrug af brændsler til rumopvarmning
m.v. og procesformål. Momsregistrerede virksomheder har som udgangspunkt mulighed for
at opnå en lempelse i energiafgiften på brændsler anvendt til procesformål.
Hvis en del af den varme, hvor der er ydet godtgørelse, efterfølgende bruges til rumvarme-
formål m.v., f.eks. ved udnyttelse af overskudsvarme fra proces, reduceres lempelsen
tilsvarende via regler for afgift på overskudsvarme. Satsen for overskudsvarme er afstemt
med satsen på brændsler til rumvarmeformål m.v.
Kraft-varme-værker, der leverer fjernvarme, kan på visse betingelser benytte den såkaldte
elpatronordning. Ordningen indebærer en afgiftslempelse ved fremstilling af fjernvarme uden
samtidig elproduktion. Denne afgiftslempelse er afstemt efter afgiften på rumvarme m.v. fra
kraft-varme-værker med samtidig produktion af el.
Da satserne for overskudsvarmeafgift i energiafgiftslovene er afstemt med afgiften på
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 17 -
rumvarme m.v., blev disse satser ligeledes forhøjet ved første fase af
forsyningssikkerhedsafgiften, jf. lov nr. 70 af 30. januar 2013, med virkning fra den 1. februar
2013. Samtidig blev lempelserne i elpatronordningen tilsvarende reguleret.
3.1.2. Lovforslaget
Forsyningssikkerhedsafgiften var planlagt til at skulle udmøntes i tre faser, hvoraf de to første
faser allerede er gennemført. Første fase indebar en forhøjelse af afgiften på fossile brændsler
anvendt til rumvarme m.v. med 10,1 kr./GJ, jf. lov nr. 70 af 30. januar 2013, mens anden fase
indebar en nedsættelse af afgifterne på energi til proces, der blev udmøntet i forbindelse med
Aftaler om Vækstplan DK,
jf. lov nr. 903 af 4. juli 2013.
Tredje fase indebar en ny afgift på alt handlet VE-brændsel til kollektiv og individuel
opvarmning (den såkaldte brændeafgift) samt forhøjelse af afgiften på fossile brændsler
anvendt til rumvarme m.v. Lovforslaget, der udmønter tredje fase, har været i høring i
efteråret 2013, men blev ikke fremsat, idet særligt afgiften på VE-brændsel ville medføre
store administrative omkostninger for både borgere og virksomheder.
På baggrund heraf har regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og
Enhedslisten med
Aftale om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v. og lempelser
af PSO
besluttet, at forsyningssikkerhedsafgiften tilbagerulles. Dog fastholdes erhvervenes
afgiftslempelser på procesenergi, som blev indført med anden fase af
forsyningssikkerhedsafgiften og fremrykket med
Aftaler om Finansloven for 2014.
Med forslaget tilbagerulles således forsyningssikkerhedsafgiften på brændsler anvendt til
rumvarme m.v. Imidlertid er alene første fase af afgiftsstigningerne på rumvarme m.v. trådt i
kraft. Således skal alene afgiftsstigningen på fossile brændsler, der blev indført med lov nr. 70
af 30. januar 2013, tilbagerulles. Det foreslås derfor at nedsætte afgiftssatserne for de fossile
brændsler i gasafgiftsloven, kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven med 10,1 kr./GJ
(2013-priser), svarende til ca. 14 pct.
Der foreslås desuden konsekvensændringer for satser for overskudsvarme og satser efter el-
patronordningen, der sikrer fastholdelse af de nuværende balancer.
3.2. Tilbagerulning af afgiftsforhøjelserne på fossile brændsler i Forårspakke 2.0 og
nedsættelse af elvarmeafgiften
3.2.1. Gældende ret
Afgiften på fossile brændsler blev med 2009-skattereformen,
Forårspakke 2.0
forhøjet med
7,5 kr./GJ (2010-priser) til 57,3 kr./GJ (2010-priser).
Der er som følge af finanslovsaftalen for 2013 indført parallelitet mellem afgiftsbelastningen
på elvarme, jf. lov om afgift af elektricitet (herefter elafgiftsloven), og afgiftsbelastningen ved
opvarmning baseret på fossile brændsler som f.eks. olie og naturgas.
En ændring af afgiften på fossile brændsler vil således som udgangspunkt indebære en
ændring af elvarmeafgiften m.v.
3.2.2. Lovforslaget
I dette lovforslag om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v. indgår nedsættelse
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 18 -
af energiafgifterne på fossile brændsler med 7,9 kr./GJ (2013-priser), svarende til
afgiftsforhøjelserne i
Forårspakke 2.0
fra 2009 samt en parallel nedsættelse af
elvarmeafgiften med 6,8 øre pr. kWh (2013-priser).
Ved tilbagerulning af afgiftsforhøjelserne på fossile brændsler fra
Forårspakke 2.0,
svarende
til 7,9 kr./GJ, genoprettes det afgiftsmæssige konkurrenceforhold (afgiftsspænd) mellem VE-
brændsler og fossile brændsler fra før energiafgiftsforhøjelserne i
Forårspakke 2.0
som
anbefalet af Skattekommissionen og Klimakommissionen.
Desuden indgik det som en del af
Energiaftale 2012,
at forsyningssikkerhedsafgiften skulle
reducere afgiftsspændet. Fokus i
Energiaftale 2012
er, at andelen af vindenergi øges, mens
VE-brændsler alene er et supplement. Derfor blev det aftalt at nedbringe tilskyndelsen til at
bruge VE-brændsler. Med forslaget opretholdes dette incitament, men på et lavere
afgiftsniveau.
I forhold til nedsættelse af elvarmeafgiften indebærer forslaget, at paralleliteten mellem
afgiften på brændsel og elvarme, der blev skabt med finanslovsaftalen for 2013, opretholdes.
Med forslaget ændres der således ikke på balancen (afgiftsspændet) mellem forskellige
opvarmningsformer.
Der foreslås desuden konsekvensændringer for satser for overskudsvarme og satser efter el-
patronordningen.
3.3. Tilpasning af afgiftsregler for VE-energiprodukter
3.3.1. Gældende ret
Med EU’s energibeskatningsdirektiv fastlægges, hvilke energiprodukter der skal pålægges
afgift. Energibeskatningsdirektivet omfatter fossile brændsler til energiformål samt visse VE-
energiprodukter såsom bioolier og methanol. Således er alle VE-energiprodukter bestemt til
motorbrændstof omfattet af direktivet, mens de fleste VE-energiprodukter til fremstilling af
rumvarme m.v. er undtaget fra direktivet.
Medlemsstaterne må godt indføre nationale afgifter på VE-energiprodukter, der er undtaget
fra direktivet. Dog skal afgifterne som udgangspunkt være ens af hensyn til
statsstøttereglerne. Der skal således være overensstemmelse mellem afgiftsbelastningen på de
forskellige typer brændsel, herunder fossile brændsler og VE-brændsler.
Talolie, trætjære, trætjæreolie, vegetabilsk beg og andre varer udvundet af saften fra træer,
som anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme, er pålagt energiafgift
efter kulafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4.
Fiberfraktioner, der fremkommer efter afgasning og separering af husdyrgødning, hvor
afgasningen sker i et husdyrgødningsbaseret biogasanlæg i henhold til Miljøministeriets
bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål
(Slambekendtgørelsen), og som forbrændes som affald, er pålagt delvis energiafgift efter
kulafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 6.
Visse andre former for VE-affald er pålagt energiafgift efter kulafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 6
og 7, betegnet henholdsvis affaldsvarmeafgift og tillægsafgift, når de anvendes til varme-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392854_0019.png
- 19 -
fremstilling. Det drejer sig f.eks. om separate læs af papir- og papaffald og affald i form af
husdyrgødning blandet med halm.
Talolie og VE-affaldsbrændsel er ikke omfattet af energibeskatningsdirektivet. Desuden er
der i dag ingen afgift på typiske VE-brændsler anvendt til rumvarme m.v., såsom træpiller,
brænde m.v.
Olier m.v., som er baseret på biomasse, og som anvendes som brændsel, er ikke pålagt
energiafgift. Det gælder f.eks. rapsolier og andre planteolier til opvarmningsformål. Bioolier
m.v. omfattet af KN-kode 1507-1518 er omfattet af energibeskatningsdirektivet. Tilsvarende
gælder methanol (ikke syntetisk oprindelse) under position 2905 11 00 i EU’s Kombinerede
Nomenklatur.
3.3.2. Lovforslaget
Det foreslås at tilpasse afgiftsreglerne for VE-brændsler. Hermed sikres, at der sker en
ensartet afgiftsmæssig behandling med hensyntagen til energibeskatningsdirektivet.
Det foreslås således at fritage talolie m.v., fiberfraktioner og visse typer VE-affald for
energiafgift. Det foreslås desuden, at bioolier m.v., såsom fedtstoffer, samt methanol (ikke
syntetisk oprindelse), der anvendes som brændsel, pålægges almindelig energiafgift, og disse
bliver dermed omfattet af satserne for fossilt brændsel,
jf. tabel 1.
Tabel 1: Afgiftsændringer for VE-energiprodukter
Afgiftsniveau
Bioolier
Talolie og trætjære
VE-affald, nuværende affaldstyper
- Spildevandsslam
- Træaffald
1
- Afgassede fiberfraktioner fra husdyrgødning
- Andet affald
VE-affald, nye affaldstyper
- Husdyrgødning
- Frasorteret træ og papir
- Eksport af VE-affald
Methanol (ikke syntetisk oprindelse)
1)
2)
Gældende regler
Ingen afgift
Fuld energiafgift
Fuld energiafgift
Fuld energiafgift
Affaldsvarmeafgift
Fuld energiafgift
Fuld energiafgift
Fuld energiafgift
2
Ingen energiafgift
Ingen energiafgift
Lovforslaget
Fuld energiafgift
Ingen afgift
Ingen afgift
Ingen afgift
Ingen afgift
Ingen afgift
Ingen afgift
Ingen afgift
Ingen afgift
Fuld energiafgift
Dvs. ikke omfattet af bilag til biomasseaffaldsbekendtgørelsen, jf. bekg. nr. 1637 af 13. december 2006.
Affaldsforbrændingsanlæg betaler CO
2
-afgift af blandinger af fossilt affald og VE-affald, men ikke ved rene læs VE-affald. Ved
udsortering af VE-affald belastes dette ikke længere af afgift. Dog vil CO
2
-indholdet i det resterende afffald stige, og
standardsatsen for det resterende vil derfor blive justeret.
3.4. Forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft
3.4.1. Gældende ret
Bundskatten betales af alle, der har en indkomst, der er større end personfradraget.
Beskatningsgrundlaget for bundskatten består af den personlige indkomst med tillæg af
eventuel positiv nettokapitalindkomst. Der kan ikke fradrages negativ nettokapitalindkomst
og ligningsmæssige fradrag i bundskattegrundlaget. For ægtefæller foretages der en udligning
af deres eventuelle positive og negative nettokapitalindkomster, før bundskatten beregnes, så
det kun er i det omfang, at de samlet set har positiv nettokapitalindkomst, at denne medregnes
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392854_0020.png
- 20 -
til bundskattegrundlaget.
Bundskat beregnes i indkomståret 2014 med 6,83 pct. Som led i 2009-skattereformen,
Forårspakke 2.0, sker der fra indkomståret 2012 til 2019 gradvist en sammenlægning af
sundhedsbidraget og bundskatten, så beskatningsgrundlaget for disse to skatter fra og med
indkomståret 2019 udgøres af grundlaget for bundskatten. Sammenlægningen sker ved, at
sundhedsbidraget reduceres, og bundskatten forhøjes med 1 procentpoint årligt i årene 2012
til 2019. I indkomståret 2019 er sundhedsbidraget således ophævet, og bundskatten vil
herefter for 2019 og efterfølgende indkomstår udgøre 11,83 pct.
Indbyggere på Ertholmene (dvs. Christiansø og Frederiksø) betaler ikke sundhedsbidrag,
kommuneskat og kirkeskat. De er derfor undtaget for den gradvise forhøjelse af bundskatten i
takt med udfasningen af sundhedsbidraget. For indbyggerne på Christiansø m.v. udgør
bundskatten således 3,83 pct. for indkomståret 2014 og følgende indkomstår.
Der er fastsat et loft over den samlede skatteprocent, som en skattepligtig kan komme til at
betale af sin indkomst. Dette loft benævnes det skrå skatteloft. Det skrå skatteloft er todelt.
Der gælder ét loft for beskatningen af personlig indkomst og et andet loft for beskatningen af
positiv nettokapitalindkomst.
Det skrå skatteloft for personlig indkomst virker på den måde, at hvis
indkomstskatteprocenterne til staten bestående af sundhedsbidrag, bundskat og topskat samt
skatteprocenten til kommunen tilsammen for indkomståret 2014 overstiger 51,7 pct., så
reduceres topskatten af den personlige indkomst med en procent svarende til forskellen
mellem summen af skatteprocenterne og 51,7 pct.
Tilsvarende virker det skrå skatteloft for positiv nettokapitalindkomst på den måde, at hvis
summen af indkomstskatteprocenterne til staten bestående af sundhedsbidrag, bundskat og
topskat samt skatteprocenten til kommunen i indkomståret 2014 overstiger 42,0 pct., så
reduceres topskatten af den positive nettokapitalindkomst med en procent svarende til
forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 42,0 pct.
3.4.2. Lovforslaget
Det foreslås at forhøje bundskattesatsen og det skrå skatteloft for personlig indkomst med
0,28 procentpoint. Frem mod 2020 sker der en indfasning af forhøjelsen af bundskattesatsen
og det skrå skatteloft, jf.
tabel 2.
Tabel 2: Ændring i satser for bundskat og det skrå skatteloft
Pct.
Gældende regler
Bundskattesats
Bundskattesats
Skråt skatteloft
Lovforslag
Bundskattesats
Bundskattesats
Skråt skatteloft
2015
§6
§ 6, stk. 2, sidste pkt. (Christiansø)
§ 19, stk. 1
§6
§ 6, stk. 2, sidste pkt. (Christiansø)
§ 19, stk. 1
7,83
3,83
51,70
8,08
4,08
51,95
2016
8,83
3,83
51,70
9,08
4,08
51,95
2017
9,83
3,83
51,70
10,08
4,08
51,95
2018
10,83
3,83
51,70
11,10
4,10
51,97
2019
11,83
3,83
51,70
12,10
4,10
51,97
2020
11,83
3,83
51,70
12,11
4,11
51,98
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 21 -
3.5. Nedsættelse af den grønne check m.v.
3.5.1. Gældende ret
Som led i 2009-skattereformen,
Forårspakke 2.0,
blev der indført en skattefri kompensation
for forhøjede energi- og miljøafgifter (den grønne check).
Den grønne check er på 1.300 kr. årligt (beløbet reguleres ikke). Den ydes til personer, der
ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år, og som er fuldt skattepligtige til Danmark eller
omfattet af grænsegængerreglerne. En person er grænsegænger, når vedkommende er
begrænset skattepligtig til Danmark eller fuldt skattepligtig til Danmark og hjemmehørende i
udlandet efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst og samtidig tjener mindst 75 pct. af sin
erhvervsmæssige indtægt i Danmark. En grænsegænger kan få de samme skattemæssige
fradrag for udgifter vedrørende personlige og familiemæssige forhold som fuldt skattepligtige
personer.
Derudover ydes der en supplerende grøn check til personer, der den første dag i indkomståret
er fuldt skattepligtige til Danmark eller omfattet af grænsegængerreglerne, og som har barn
eller børn, der ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år. Det er en betingelse, at barnet den
første dag i indkomståret faktisk opholder sig her i landet, ikke har indgået ægteskab og ikke
er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, ikke sammen med en indehaver af
forældemyndigheden er optaget i en døgnforanstaltning efter lov om social service eller i
øvrigt forsørges af offentlige midler. Den supplerende grønne check er på 300 kr. pr. barn
(beløbet reguleres ikke). Beløbet kan maksimalt ydes for 2 børn pr. person, dvs. maksimalt
med 600 kr.
Både den grønne check på 1.300 kr. og den supplerende grønne check på 300 kr. aftrappes
med 7,5 pct. af grundlaget for topskatten i det omfang, topskattegrundlaget overstiger et
grundbeløb på 369.400 kr. (2014-niveau). Den grønne check og den supplerende grønne
check er således målrettet lav- og mellemindkomstgrupperne.
For så vidt angår den supplerende grønne check på 300 kr. pr. barn gælder, at den aftrappes,
hvis topskattegrundlaget overstiger et bundfradrag på 369.400 kr. (2014-niveau) med tillæg af
et fast beløb på 17.333 kr. Tillægget på 17.333 kr. betyder, at aftrapningen først indtræder, når
den grønne check på 1.300 kr. for personen er aftrappet fuldt ud. Aftrapningsbeløbet udgør
7,5 pct. af grundlaget for beregning af topskat, i det omfang grundlaget overstiger
bundfradraget på 369.400 kr. (2014-niveau) med tillæg af det faste beløb på 17.333 kr.
Aftrapningsbeløbet kan maksimalt udgøre et beløb svarende til den supplerende grønne
check.
Fra indkomståret 2013 er der indført et tillæg til den grønne check, der målrettes familier med
lave indkomster. Tillægget udgør et fast beløb på 280 kr. årligt og tildeles personer med en
indkomst, der ikke overstiger 215.900 kr. (2014-niveau). Det betyder, at den samlede grønne
check til voksne uden børn med lave indkomster udgør i alt 1.580 kr. pr. person.
3.5.2. Lovforslaget
Der foreslås en proportional nedsættelse af den grønne check og den supplerende grønne
check for personer under 18 år. Frem mod 2020 sker der en indfasning af nedsættelsen af den
grønne check,
jf. tabel 3.
Der foreslås ingen ændring af tillægget på 280 kr. årligt til personer
med lave indkomster.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392854_0022.png
- 22 -
Tabel 3: Nye satser for den grønne check 2015-2020
Kr.
Gældende regler
Grøn check
Supplerende grøn check
Maks. supplerende
Tillæg til bundfradrag ved aftrapning
af den supplerende grønne check
Lovforslag
Grøn check
Supplerende grøn check
Maks. supplerende i alt
Tillæg til bundfradrag ved aftrapning
af den supplerende grønne check
2015
§ 1, stk. 1
§ 1, stk. 2
§ 1, stk. 2
§ 2, stk. 2
§ 1, stk. 1
§ 1, stk. 2
§ 1, stk. 2
§ 2, stk. 2
1.300
300
600
17.333
955
220
440
12.733
2016
1.300
300
600
17.333
950
220
440
12.667
2017
1.300
300
600
17.333
940
215
430
12.533
2018
1.300
300
600
17.333
930
215
430
12.400
2019
1.300
300
600
17.333
900
210
420
12.000
2020
1.300
300
600
17.333
875
200
400
11.667
3.6. Stigninger i elafgiften som følge af lempelser i PSO
3.6.1. Gældende ret
Elafgiften er differentieret i forhold til, om der er tale om almindelig el eller elvarme.
Elafgiften for almindelig el udgør 84,7 øre/kWh i 2014, mens elvarmeafgiften udgør 41,9
øre/kWh.
3.6.2. Lovforslaget
Med
Aftale om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v. og lempelser af PSO
foreslås det at lempe PSO for el generelt. PSO (public service obligation) er et øremærket
gebyr, der betales af forbrugerne af el (både virksomheder og husholdninger). Virkningerne af
PSO-lempelsen neutraliseres imidlertid for husholdningerne m.v. via en tilsvarende forhøjelse
af elafgiften. Dermed vil nettolempelsen vedrørende PSO blive målrettet erhvervenes el
anvendt til proces.
Forslaget indebærer således, at elafgiften for både almindelig el og elvarme stiger med 3,1 øre
pr. kWh i 2015 og 5,1 øre pr. kWh i 2017 (2015-priser) for husholdninger m.v.
Nogle af de forslåede initiativer i
Aftale om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften
m.v. og lempelser af PSO
vedrørende lempelser for PSO, der skal gennemføres i andet regi,
skal notificeres og godkendes i henhold til EU´s statsstøtteregler. Hvis det viser sig, at en
godkendelse ikke kan opnås eller forudsætter væsentlige ændringer, er aftaleparterne enige
om at drøfte håndteringen heraf. Dette kan naturligvis have en afledt effekt i forhold til den
forslåede forhøjelse i elafgiften i dette lovforslag.
3.7.
Forhøjelse af afgiften på cigarer, cerutter og cigarillos, herunder indeksering
3.7.1. Gældende ret
Der skal betales afgift af cigarer, cerutter og cigarillos på 19,8 øre pr. stk. plus 10 pct. af
detailprisen. Afgiften betyder f.eks., at de billigste cigarillos i dag koster 17 kr. for 20 stk.,
mens de billigste cigaretter koster ca. 35 kr. for 20 stk.
3.7.2. Lovforslaget
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392854_0023.png
- 23 -
Mens afgiften på cigarillos m.v. har været uændret siden 1978, er afgiften på cigaretter blevet
forhøjet flere gange. Afgiftsforskellen har medført en markant prisforskel mellem cigarillos
og cigaretter, og særligt de seneste år er salget af cigarillos steget meget. Således var
stigningen i henholdsvis 2011, 2012 og 2013 på ca. 2 pct., ca. 23 pct. og ca. 45 pct. Ud over
prisforskellen, der kan henføres til afgiftsforskellen, kan stigningen sandsynligvis tilskrives
lancering af nye cigarillosprodukter, der minder om cigaretter. Da cigaretter og cigarillos i et
vist omfang er substitutter, er en betydelig forskel i prisen på produkterne uhensigtsmæssig.
Det foreslås, at afgiften på cigarer, cerutter og cigarillos forhøjes til 50 øre pr. stk., mens
værdiafgiften på 10 pct. af detailprisen bevares. Samtidig foreslås indført en minimumsafgift
på 130 øre pr. stk. inklusive moms. Minimumsafgiften vil ramme de billigste produkter, som
er cigarillos, mens cigarer og cerutter som hovedregel har en så høj værdi, at 50 øre pr. stk. og
værdiafgift på 10 pct. af detailprisen vil overstige minimumsafgiften.
På baggrund af den forventede gennemsnitlige udvikling i nettopriser foreslås stykafgiften og
minimumsafgiften indekseret med 1,8 pct. frem til og med 2020. De foreslåede afgiftssatser
fremgår af tabel 4.
Tabel 4: Foreslåede indekserede afgiftssatser
År
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Stykafgift,
Øre pr. stk.
19,8
50,0
50,9
51,8
52,7
53,7
54,7
Værdiafgift,
Pct. af detailpris
10
10
10
10
10
10
10
Minimumsafgift,
Øre pr. stk. inkl. moms
-
130,0
131,3
132,6
133,9
135,3
136,7
Forslaget vil betyde, at prisen for de billigste cigarillos i 2015 stiger til ca. 34 kr. pr. 20 stk.,
og hermed reduceres den afgiftsmæssige tilskyndelse til at ryge cigarillos frem for cigaretter
betydeligt.
Forslaget må forventes at have en præventiv effekt i relation til tobaksforbruget, herunder
reducere de unges tilskyndelse til at begynde at ryge, og dermed have en gunstig indvirkning
på folkesundheden.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Nedenfor gennemgås de provenumæssige konsekvenser af de enkelte elementer. Af hensyn til
sammenhængen gennemgås først tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v. og
finansiering via bundskatten og den grønne check,
jf. pkt. 4.1.
Herefter følger nedsættelse af
PSO og forhøjelse af elafgiften,
jf. pkt. 4.2.
Endelig gennemgås afgiftsforhøjelsen på
cigarillos,
jf. pkt. 4.3.
2
2 Ved beregning af de provenumæssige konsekvenser vedrørende energiafgifterne har det betydning, i hvilken
rækkefølge de enkelte elementer beregnes, idet adfærdsændringerne påvirker afgiftsgrundlaget.
Det forudsættes, at grundlaget før indførelse af forsyningssikkerhedsafgiften udgør udgangspunktet for
beregningsrækkefølgen. Det gælder både første, anden og tredje fase. Derefter forudsættes det, at den samlede
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392854_0024.png
- 24 -
Lovforslagets provenumæssige konsekvenser vedrører alene staten. Forslaget er således
neutralt for kommunerne.
Med undtagelse af tilpasning af afgiftsregler for VE-energiprodukter, jf. nedenfor, skønnes
forslaget ikke at indebære ændring i eller indførelse af skatteudgifter.
4.1. Samlet virkning ved tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v.
Det samlede forslag om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v. skønnes at
indebære et umiddelbart mindreprovenu på ca. 5,3 mia. kr. (2014-niveau) i 2020 opgjort i
forbrugerpriser
3
. Efter tilbageløb og adfærd skønnes et mindreprovenu på ca. 3,0 mia. kr. i
2020. Den varige virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes til ca. 2,3 mia. kr.
Mindreprovenuet foreslås finansieret ved forhøjelse af bundskatten, det skrå skatteloft og
reduktion af den grønne check, svarende til et umiddelbart merprovenu på ca. 4,3 mia. kr. i
2020. Efter tilbageløb og adfærd udgør provenuet ca. 3,0 mia. kr. i 2020,
jf. tabel 5.
Tabel 5: Provenuvirkninger ved tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v. og
finansiering via bundskat, det skrå skatteloft og grøn check
Mio. kr., 2014-niveau
(forbrugerpriser)
Forsyningssikkerhedsafgift m.v.
Umiddelbart provenu
Provenu efter tilbageløb
Provenu efter tilbageløb og
adfærd
1
Bundskat og grøn check
Umiddelbart provenu
Provenu efter tilbageløb
Provenu efter tilbageløb og
adfærd
2
Samfundsøkonomisk gevinst
3
1)
Varig
virkning
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Finansårs
virkning
2015
-3.750
-2.850
-2.300
-4.250
-3.200
-2.750
-4.350
-3.300
-2.700
-4.650
-3.500
-2.750
-4.850
-3.650
-2.850
-4.950
-3.700
-2.900
-5.250
-3.950
-3.000
-3.900
-2.930
-2.520
3.410
2.570
2.290
3.850
2.900
2.700
300
3.850
2.900
2.700
400
3.850
2.900
2.700
550
4.050
3.050
2.850
600
4.150
3.100
2.900
600
4.300
3.250
3.000
700
3.850
2.900
2.700
Adfærdseffekterne er opgjort inkl. arbejdsudbudseffekter (selvfinansieringsgrad på 7 pct.).
forsyningssikkerhedsafgift indføres og efterfølgende tilbagerulles. Afgiftsgrundlagene ændres dermed ikke ved
tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften.
Herefter forudsættes: Nedsættelse af PSO for el og forhøjelse af elafgiften; tilbagerulning af afgiftsforhøjelserne
på fossile brændsler i Forårspakke 2.0; nedsættelse af elvarmeafgift og justering af afgifterne vedrørende bioolier
m.v.
3 Den umiddelbare provenuvirkning vedrørende personskatter angives typisk i forbrugerpriser (inkl. moms),
mens de umiddelbare provenuvirkninger vedrørende afgifter typisk angives i faktorpriser (ekskl. moms). For at
skabe sammenlignelighed mellem provenuet ved tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften og finansiering
via personskatter er den umiddelbare provenuvirkning i tabel 6 angivet i forbrugerpriser. De øvrige tabeller, der
vedrører afgifter, er imidlertid angivet i faktorpriser for derved at skabe sammenlignelighed med øvrige
afgiftsinitiativer. I relation hertil er provenuvirkningerne angivet efter tilbageløb og adfærd ens uafhængig af, om
den umiddelbare provenuvirkning er angivet i forbrugerpriser eller faktorpriser.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392854_0025.png
- 25 -
2)
3)
Der er anvendt en selvfinansieringsgrad vedr. grøn check på -10 pct. og vedr. bundskat på 15 pct.
Den samfundsøkonomiske gevinst er opgjort som forskellen mellem adfærdsændringerne vedrørende
forsyningssikkerhedsafgiften mv. og bundskat og grøn check.
Med forslaget reduceres de samlede forvridninger i skattesystemet, idet personskatter på
brede skattebaser er mindre forvridende end forsyningssikkerhedsafgiften på en relativt smal
base.
Konkret betyder forslaget, at afgifterne kan lempes med knap 5,3 mia. kr. i 2020 i umiddelbar
virkning, mens det kun er nødvendigt at stramme personskatterne med umiddelbart ca. 4,3
mia. kr. i 2020, selvom tilbagerulningen er fuldt finansieret. Derved indebærer omlægningen
en samfundsøkonomisk gevinst opgjort efter moms og tilbageløb på ca. 0,7 mia. kr. i 2020,
jf.
tabel 5.
Den samfundsøkonomiske gevinst indebærer, at borgerne vil opnå en fremgang i det reale
rådighedsbeløb, i forhold til hvis forsyningssikkerhedsafgiften var blevet gennemført.
Afgiftsnedsættelserne og den foreslåede finansiering via bundskat og den grønne check er
udformet, så tilbagerulningen m.v. er fordelingsneutral, dvs. Gini-koefficienten er omtrent
uændret. I samtlige indkomstdeciler fås derfor tilnærmelsesvis samme relative stigning i
rådighedsbeløbet, der samlet set svarer til den samfundsøkonomiske gevinst, der skyldes den
mindre forvridende finansiering. Samlet skønnes forslaget at medføre en gennemsnitlig
forøgelse af rådighedsbeløbet på ca. 240 kr. årligt, svarende til en forøgelse på ca. 0,1 pct. af
rådighedsbeløbet,
jf. tabel 6.
Tabel 6: Fordelingsmæssige konsekvenser af tilbagerulning af
forsyningssikkerhedsafgiften (FSA) m.v. og finansiering via bundskat, det skrå
skatteloft og grøn check (indkomstdeciler)
Kr.
Tilbagerulning af FSA m.v.
Direkte virkning
Indirekte virkning
I alt
Forhøjelse af personskatter
Forhøjelse af
bundskattesatsen
Ændring i grøn check
I alt
Samlet virkning
480
90
570
710
160
870
760
180
940
840
200
1.040
930
230
1.160
1.040
250
1.290
1.160
280
1.440
1.290
310
1.600
1.370
360
1.730
1.710
540
2.250
1.030
260
1.290
1.
2.
3.
4.
Indkomstdecil
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Alle
-180
-360
-540
30
-340
-390
-730
140
-420
-390
-810
130
-510
-390
-900
150
-610
-370
-990
180
-710
-350
-1.060
230
-810
-330
-1.130
310
-930
-280
-1.210
390
-1.100
-250
-1.350
380
-1.630
-170
-1.790
460
-720
-330
-1.050
240
Samlet virkning i pct. af
rådighedsbeløb
0,0
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
Anm: Tabellen viser ækvivalerede skatter og afgifter. Ved ækvivalering foretages der en korrektion af indkomster og skatter, der tager højde
for antallet af medlemmer i en familie. Dermed bliver det muligt at sammenligne indkomster og skatter for familier med forskellig størrelse.
Som følge af, at der er foretaget en ækvivalering, er det ikke muligt at omregne fordelingstallene til provenu.
Fordelt på familietyper skønnes tilbagerulningen af forsyningssikkerhedsafgiften m.v. at
forøge rådighedsbeløbet med ca. 2.570 kr. for en typisk LO-familie, mens finansiering via
bundskat og den grønne check isoleret set skønnes at reducere rådighedsbeløbet med ca.
2.320 kr.,
jf. tabel 7.
Samlet betyder forslaget, at LO-familien vil opnå en fremgang i
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392854_0026.png
- 26 -
rådighedsbeløbet på ca. 250 kr.
Tabel 7: Fordelingsmæssige konsekvenser af tilbagerulning af
forsyningssikkerhedsafgiften (FSA) m.v. og finansiering via bundskat, det skrå
skatteloft og grøn check (familietyper)
Kr. (2014-niveau)
1. Enlig dagpengemodtager i lejebolig
2. Enlig LO-arbejder i lejebolig
3. LO-ægtepar i ejerbolig med 2 børn
4. Funktionærpar i ejerbolig med 2 børn
5. Direktørfamilie i ejerbolig med 2 børn
6. Enlig pensionist med ATP i lejebolig
7. Pensionistægtepar med ATP i lejebolig
Indkomst
205.800
337.900
675.900
957.500
1.434.100
176.200
261.600
1
Person-
skatter
-780
-1.080
-2.320
-2.210
-3.440
-710
-1.170
Uden indirekte
overvæltning
FSA
Samlet
800
30
1.030
-50
2.090
-230
2.840
630
3.220
-220
760
50
1.130
-40
Med indirekte
overvæltning
FSA
Samlet
970
190
1.260
180
2.570
250
3.490
1.280
4.100
660
930
220
1.360
190
Anm: Med indirekte virkning antages det, at afgiftslempelserne overvæltes i priserne eller lønningerne og derved kommer husholdningerne
til gode.
1) Den angivne indkomst svarer til personlig indkomst før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.
Nedenfor gennemgås de økonomiske konsekvenser af de enkelte elementer, der indgår i
tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v. og finansiering via personskatter.
4.1.1. Tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften
Af
Energiaftale 2012
fremgår det, at forsyningssikkerhedsafgiften skal finansiere de
forskellige initiativer, der indgår i
Energiaftale 2012,
herunder afledt virkning på offentlige
finanser som følge af den grønne omstilling. Desuden blev det efter indgåelse af
Energiaftale
2012
besluttet at finansiere mindreprovenuet fra
Solcelleaftalen
og
Husstandsvindmølle-
aftalen
gennem forsyningssikkerhedsafgiften. Desuden blev det under udarbejdelse af
lovforslaget om forsyningssikkerhedsafgiften vurderet, at afgifterne på visse VE-
energiprodukter (bioolier m.v.) af hensyn til statsstøttereglerne og energibeskatningsdirektivet
skulle justeres.
Efterfølgende er skønnet for biogaspakken, der indgår som et af initiativerne i
Energiaftale
2012,
og som skulle finansieres via forsyningssikkerhedsafgiften, blevet justeret. Det blev ved
indgåelse af
Energiaftale 2012
skønnet, at biogaspakken ville sikre en udbygning på ca. 17 PJ
i 2020. Den seneste vurdering fra Energistyrelsens Biogas Task Force er imidlertid, at
udbygningen når ca. 10 PJ i 2020. Dette indebærer en reduktion af det statslige
finansieringsbehov ved forsyningssikkerhedsafgiften på ca. 0,4 mia. kr. (2014-niveau) i 2020.
Det justerede finansieringsbehov for alene forsyningssikkerhedsafgiften skønnes således at
indebære et umiddelbart mindreprovenu ekskl. moms på ca. 3,4 mia. kr. (2014-niveau) i 2020,
mens mindreprovenuet opgjort efter tilbageløb og adfærd skønnes at udgøre ca. 2,4 mia. kr.,
jf. tabel 8.
Tabel 8: Provenuvirkninger ved tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften
Mio. kr., 2014-niveau (faktorpriser)
Umiddelbart provenu
Provenu inkl. virkning på andre konti
Provenu efter tilbageløb
2015
-2.420
-3.030
-2.290
2016
-2.560
-3.200
-2.420
2017
-2.810
-3.510
-2.650
2018
-3.010
-3.760
-2.840
2019
-3.110
-3.880
-2.930
2020
-3.400
-4.250
-3.210
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392854_0027.png
- 27 -
Provenu efter tilbageløb og adfærd
1
4)
-1.860
-1.900
-2.010
-2.160
-2.240
-2.400
Adfærdseffekterne er opgjort inkl. arbejdsudbudseffekter (selvfinansieringsgrad på 7 pct.).
4.1.2. Tilbagerulning af afgiftsforhøjelserne på fossile brændsler i Forårspakke 2.0 og
nedsættelse af elvarmeafgiften
I dette lovforslag om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v. indgår nedsættelse
af energiafgifterne på fossile brændsler med 7,9 kr./GJ (2013-priser), svarende til
afgiftsforhøjelserne i
Forårspakke 2.0
fra 2009 samt en parallel nedsættelse af
elvarmeafgiften med 6,8 øre/kWh (2013-priser).
Forslaget om tilbagerulning af afgiftsforhøjelserne på fossile brændsler fra
Forårspakke 2.0
skønnes at indebære et umiddelbart mindreprovenu ekskl. moms på ca. 0,7 mia. kr. (2014-
niveau) i 2020. Opgjort efter tilbageløb og adfærd skønnes et mindreprovenu på ca. 0,4 mia.
kr.,
jf. tabel 9.
Tabel 9: Provenuvirkninger ved tilbagerulning af energiafgiftsforhøjelserne i
Forårspakke 2.0
Mio. kr., 2014-niveau (faktorpriser)
Umiddelbart provenu i alt
Provenu inkl. virkning på andre konti (moms)
Provenu efter tilbageløb
Provenu efter tilbageløb og adfærd
1
1)
2015
-930
-1.160
-870
-660
2016
-880
-1.090
-830
-590
2017
-840
-1.040
-790
-520
2018
-800
-1.000
-750
-490
2019
-760
-950
-720
-460
2020
-720
-900
-680
-430
Adfærdseffekterne er opgjort inkl. arbejdsudbudseffekter (selvfinansieringsgrad på 7 pct.).
Ved beregning af nedsættelse af elvarmeafgiften med 6,8 øre/kWh (2013-priser) er det
beregningsteknisk forudsat, at afgiftsnedsættelsen af el-PSO er indført, jf. nedenfor. Dette
indebærer, at grundlaget, der pålægges elvarmeafgift, er en smule højere, end det ville have
været, hvis el-PSO ikke var blevet nedsat. Beregningsrækkefølgen har imidlertid alene mindre
provenumæssige konsekvenser.
I 2020 skønnes det, at forbruget, der vedrører elvarme, udgør knap 2,3 mia. kWh. En
nedsættelse af elvarmeafgiften med 6,8 øre/kWh (2013-priser), skønnes således at indebære et
umiddelbart mindreprovenu ekskl. moms på ca. 0,1 mia. kr. (2014-niveau) i 2020.
Nedsættelsen vil medføre en stigning i forbruget af elvarme. De, der i forvejen har elvarme,
vil øge forbruget, ligesom der vil ske et skifte fra andre brændsler til elvarme. Opgjort efter
tilbageløb og adfærd skønnes således et mindreprovenu på ca. 80 mio. kr. (2014-niveau) i
2020,
jf. tabel 10.
Tabel 10: Provenuvirkninger ved parallel nedsættelse af elvarmeafgiften
Mio. kr., 2014-niveau (faktorpriser)
Umiddelbart provenu i alt
Provenu inkl. virkning på andre konti (moms)
Provenu efter tilbageløb
Provenu efter tilbageløb og adfærd
1
1)
2015
-110
-140
-110
-80
2016
-120
-150
-110
-80
2017
-130
-160
-120
-80
2018
-130
-170
-130
-80
2019
-140
-170
-130
-80
2020
-150
-180
-140
-80
Adfærdseffekterne er opgjort inkl. arbejdsudbudseffekter (selvfinansieringsgrad på 7 pct.).
4.1.3. Tilpasning af afgiftsregler for VE-energiprodukter
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392854_0028.png
- 28 -
Det foreslås at tilpasse afgiftsreglerne for VE-energiprodukter. Hermed sikres, at der sker en
ensartet afgiftsmæssig behandling under hensyntagen til energibeskatningsdirektivet. I det
følgende er grundlaget for disse VE-energiprodukter opgjort (tabel
11),
hvorefter de
forventede adfærdsændringer som følge af afgiftsændringerne (tabel
12)
og de samlede
provenuvirkninger ved forslaget (tabel
13)
er angivet.
I 2013 skønnes forbruget af bioolier til ca. 1,7 PJ, hvor hovedparten anvendes i
fjernvarmeværker. Forbruget varierer fra år til år. I de år, hvor priserne på bioolier er
forholdsvis lave, er forbruget større end normalt. Ligeledes er forbruget særligt højt i kolde år,
da en del af olien bruges i spidslastcentraler.
I forhold til de nuværende VE-affaldstyper var der i 2013 et forbrug på ca. 0,6 PJ affald med
energiafgift, mens der ikke var noget forbrug af nye affaldstyper,
jf. tabel 11.
Tabel 11: Samlet afgiftsgrundlag før ændret adfærd, VE-energiprodukter
PJ
Bioolier i alt
- Kollektiv
- Individuel
Talolie og trætjære
VE-affald, nuværende affaldstyper
- Spildevandsslam
- Træaffald
- Afgassede fiberfraktioner fra husdyrgødning
- Andet affald
VE-affald, nye affaldstyper i rene læs
-
Husdyrgødning
- Frasorteret træ og papir
- Eksport af VE-affald
Methanol
2013
1,7
1,5
0,2
0,0
0,6
0,1
0,2
0,2
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
2015
1,9
1,5
0,4
0,0
0,6
0,1
0,2
0,2
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
2016
2,0
1,5
0,5
0,0
0,6
0,1
0,2
0,2
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
2017
2,0
1,4
0,6
0,0
0,6
0,1
0,2
0,2
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
2018
2,1
1,4
0,7
0,0
0,6
0,1
0,2
0,2
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
2019
2,1
1,3
0,8
0,0
0,6
0,1
0,2
0,2
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
2020
2,2
1,3
0,9
0,0
0,6
0,1
0,2
0,2
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Anm: Afvigelserne mellem de enkelte elementer og summerne skyldes afrundinger.
Afgiftsændringerne vil føre til betydelige adfærdsændringer,
jf. tabel 12.
Tabel 12: Adfærdsændringer, VE-energiprodukter
PJ
Bioolier
- heraf fossilt brændsel, der erstatter bioolie
- heraf VE-brændsel, der erstatter bioolie
Talolie og trætjære
- heraf fossilt brændsel, der erstattes af talolie
- heraf VE-brændsel, der erstattes af talolie
VE-affald, nuværende affaldstyper
VE-affald, nye affaldstyper:
Gødning
- heraf fossilt brændsel, der erstattes af gødning
- heraf VE-brændsel, der erstattes af gødning
Frasorteret træ og papir
2015
-1,9
+0,4
+1,5
+1,0
-0,5
-0,5
-0,0
+1,0
-0,5
-0,5
+0,7
2016
-2,0
+0,5
+1,5
+1,0
-0,5
-0,5
-0,0
+1,0
-0,5
-0,5
+0,8
2017
-2,0
+0,5
+1,5
+1,0
-0,5
-0,5
-0,0
+1,0
-0,5
-0,5
+1,0
2018
-2,1
+0,6
+1,5
+1,0
-0,5
-0,5
-0,0
+1,0
-0,5
-0,5
+1,1
2019
-2,1
+0,7
+1,4
+1,0
-0,5
-0,5
-0,0
+1,0
-0,4
-0,5
+1,1
2020
-2,2
+0,7
+1,5
+1,0
-0,5
-0,5
-0,0
+1,0
-0,4
-0,5
+1,1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392854_0029.png
- 29 -
Eksport af VE-affald
- heraf fossilt brændsel, der erstattes af eksporteret VE
- heraf VE-affald, der erstattes af eksporteret VE
I alt ekstra fossilt brændsel
I alt ekstra VE-brændsel
+0,7
-0,3
-0,3
-0,9
+0,9
+0,7
-0,3
-0,3
-0,8
+0,8
+0,7
-0,3
-0,3
-0,7
+0,7
+0,7
-0,3
-0,3
-0,6
+0,6
+0,7
-0,3
-0,4
-0,6
+0,6
+0,7
-0,3
-0,4
-0,5
+0,5
Anm: Afvigelserne mellem de enkelte elementer og summerne skyldes afrundinger.
Det bemærkes, at bioolier med fuld energiafgift meget sjældent vil være konkurrencedygtige
med fossilt brændsel eller med de fleste andre typer af VE-brændsler. Salget af bioolier på ca.
2,2 PJ i 2020 forventes således at ophøre. Derimod forventes talolie at blive
konkurrencedygtigt. De virksomheder og værker, der hidtil har leveret og brugt bioolie, vil i
vid udstrækning i stedet anvende talolie, hvoraf halvdelen vil erstatte VE-brændsel.
Desuden forventes det, at forbruget af gødning, der anvendes som brændsel, stiger med ca. 1
PJ. Dog vil virkningen være større i de år, hvor der er ledig kapacitet i lokale
affaldsforbrændingsanlæg, som er placeret i områder med rigelige gødningsmængder.
Endelig forventes det, at forbruget af frasorteret træ og papir udgør ca. 1,1 PJ i 2020. Dog
forventes det ikke, at der netto brændes mere træ og papir m.v. af i
affaldsforbrændingsanlæggene. I stedet vil eksport af VE-affald og genanvendelse af
træaffald falde med ca. 0,7 PJ, hvor godt halvdelen vil fortrænge andet VE-brændsel.
Samlet forventes ændringerne at føre til en stigning i mængderne af VE-brændsel på ca. 0,9
PJ i 2015 faldende til ca. 0,5 PJ i 2020 og en tilsvarende nedgang i forbruget af fossilt
brændsel.
De samlede provenuvirkninger ved ændringer af afgifterne for disse VE-energiprodukter
fremgår af
tabel 13.
Heraf fremgår det, at afgiftsændringerne på disse VE-energiprodukter
skønnes at indebære et umiddelbart merprovenu ekskl. moms på ca. 0,1 mia. kr. (2014-
niveau) i 2020. Adfærdsændringerne er imidlertid betydelige. Således skønnes efter ændret
adfærd et mindreprovenu på ca. 0,1 mia. kr. i 2020.
Tabel 13: Samlet provenuvirkning, VE-energiprodukter
Mio. kr., 2014-niveau (faktorpriser)
Umiddelbart provenu
Bioolie
VE-affald, nuværende affaldstyper:
- Spildevandsslam
- Træaffald
- Afgassede fiberfraktioner fra husdyrgødning
- Andet affald
Adfærdsændringer
Bioolie
Talolie og trætjære
VE-affald, nye affaldstyper:
- Husdyrgødning
- Frasorteret træ og papir
- Eksport af VE-affald
2015
70
105
-6
-15
-10
-5
-190
-75
-35
-30
-35
-20
2016
80
110
-5
-10
-5
-5
-200
-75
-30
-30
-45
-20
2017
80
105
-5
-10
-5
-5
-205
-75
-30
-30
-50
-20
2018
80
105
-5
-10
-5
-5
-205
-70
-30
-30
-55
-20
2019
80
105
-5
-10
-5
-5
-190
-65
-30
-25
-55
-20
2020
85
110
-5
-10
-5
-5
-190
-65
-25
-25
-55
-20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392854_0030.png
- 30 -
Nettoprovenu efter adfærd
-120
-120
-130
-125
-115
-105
Anm: Afvigelserne mellem de enkelte elementer og summerne skyldes dels afrundinger.
Opgjort efter tilbageløb og adfærd skønnes et mindreprovenu på ca. 0,1 mia. kr. (2014-
niveau) i 2020,
jf. tabel 14.
Tabel 14: Provenuvirkning, VE-energiprodukter
Mio. kr., 2014-niveau
Umiddelbart provenu i alt
Provenu inkl. virkning på andre konti
(moms)
Provenu efter tilbageløb
Provenu efter tilbageløb og adfærd
1
1)
2015
70
90
65
-115
2016
80
100
75
-115
2017
80
100
75
-120
2018
80
95
75
-120
2019
80
95
70
-110
2020
85
105
80
-100
Adfærdseffekterne er opgjort inkl. arbejdsudbudseffekter (selvfinansieringsgrad på 7 pct.).
Med forslaget justeres afgifterne på visse VE-energiprodukter, således at nogle VE-
energiprodukter, der tidligere var pålagt fuld energiafgift, afgiftsfritages i overensstemmelse
med øvrige VE-brændsler. Afgiftsfritagelsen for VE-brændsler udgør en skatteudgift.
Skatteudgiften herved skønnes til ca. 200 mio. kr.
4.1.4. Forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft
Efter forslaget sker der en gradvis forhøjelse af bundskattesatsen og det skrå skatteloft med
0,28 procentpoint, når ændringerne er fuldt indfaset i 2020.
Forhøjelsen af bundskattesatsen og det skrå skatteloft skønnes at medføre et umiddelbart
merprovenu på ca. 2,6 mia. kr. i 2015, stigende til ca. 2,9 mia. kr. i 2020. Efter tilbageløb
skønnes et merprovenu på ca. 2,2 mia. kr. i 2020.
Det skønnes, at ændringerne vil reducere arbejdsudbuddet svarende til en svækkelse af de
offentlige finanser med ca. 0,4 mia. kr. Efter tilbageløb og adfærd skønnes forslaget at
medføre et merprovenu på ca. 1,9 mia. kr. i 2020,
jf. tabel 15.
Tabel 15: Provenuvirkning, forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft
Mio. kr., 2014-niveau (forbrugerpriser)
Umiddelbart provenu i alt
Provenu efter tilbageløb
Provenu efter tilbageløb og adfærd
1
1)
2015
2.600
1.950
1.650
2016
2.600
1.950
1.650
2017
2.600
1.950
1.650
2018
2.800
2.100
1.800
2019
2.800
2.100
1.800
2020
2.900
2.200
1.850
Adfærdseffekterne er opgjort inkl. arbejdsudbudseffekter (selvfinansieringsgrad på 15 pct.).
4.1.5. Nedsættelse af den grønne check m.v.
Efter forslaget sker der en gradvis reduktion af den grønne check med 425 kr. og den
supplerende grønne check med 100 kr., når ændringerne er fuldt indfaset i 2020.
Reduktionen af den grønne check skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 1,3
mia. kr. i 2015, stigende til ca. 1,4 mia. kr. i 2020. Efter tilbageløb skønnes et merprovenu på
ca. 1,1 mia. kr. i 2020.
Det skønnes, at ændringerne vil forøge arbejdsudbuddet, svarende til en styrkelse af de
offentlige finanser med ca. 0,1 mia. kr. Efter tilbageløb og adfærd skønnes forslaget at
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392854_0031.png
- 31 -
medføre et merprovenu på ca. 1,2 mia. kr. i 2020,
jf. tabel 16.
Tabel 16: Provenuvirkning, reduktion af den grønne check m.v.
Mio. kr., 2014-niveau (forbrugerpriser)
Umiddelbart provenu i alt
Provenu efter tilbageløb
Provenu efter tilbageløb og adfærd
1
1)
2015
1.250
950
1.050
2016
1.250
950
1.050
2017
1.250
950
1.050
2018
1.250
950
1.050
2019
1.350
1.000
1.100
2020
1.400
1.050
1.150
Adfærdseffekterne er opgjort inkl. arbejdsudbudseffekter (selvfinansieringsgrad på -10 pct.).
4.2. Stigninger i elafgiften som følge af lempelser i PSO
Det indgår som en del af
Aftale om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v. og
lempelser af PSO,
at der fra 2015 gennemføres en erhvervsrettet lempelse af PSO for el.
Med Aftalen er der afsat 960 mio. kr. årligt i henholdsvis 2015 og 2016, 1.580 mio. kr. i 2017,
1.570 mio. kr. i 2018 samt 1.560 mio. kr. i 2019 og 1.550 mio. kr. i 2020 (2014-niveau) med
henblik på at reducere PSO-betalingen for el via en overførsel til Energinet.dk. Samtidig vil
der med forslaget blive gennemført en forhøjelse af elafgiften for rumvarme m.v., som
neutraliserer effekten af PSO-lempelsen for husholdningerne m.v.
I aftalen fremgår det, at PSO-tariffen skønnes at kunne nedsættes med ca. 3 øre/kWh i 2015
og 2016 stigende til ca. 5 øre/kWh fra 2017. Grundlaget for el-PSO afviger i mindre grad fra
grundlaget for elafgiften. Det betyder, at der ikke vil være fuldstændig overensstemmelse
mellem satsnedsættelsen for el-PSO og satsforhøjelsen for elafgiften.
Som udgangspunkt er al elektricitet, der bruges i Danmark, omfattet af elafgift. Dog er el, der
anvendes til fremstilling af el, afgiftsfritaget.
Grundlaget for el-PSO er med undtagelse af tab i transformatorer og ledninger tilsvarende
grundlaget for elafgiften, idet der betales el-PSO af lokale tab i transformatorer og ledninger,
mens ledningstab i det overordnede transmissionsnet er fritaget for el-PSO. Det lokale
ledningstab i Danmark udgør ca. 5 pct. af forbruget.
Det er dog ikke alle elforbrugere, der får el via lokale distributionsnet. Enkelte store kunder
får el fra transmissionsnettet og skal derfor ikke betale el-PSO for lokale nettab.
Desuden er der to særlige rabatordninger vedrørende el-PSO. For storforbrugere udgør
afgiften 8 øre/kWh i andet kvartal 2014, mens afgiften af egenproduceret el udgør 1 øre/kWh.
Til sammenligning udgør den almindelige sats 22,7 øre/kWh i 2. kvartal 2014.
Under forudsætning af, at nedsættelsen af el-PSO ikke gælder for egenproducenterne, skønnes
det, at grundlaget for el-PSO, som er omfattet af nedsættelsen, udgør ca. 33,9 mia. kWh i
2020, mens grundlaget for elafgifter er ca. 33,0 mia. kWh, dvs. 0,9 mia. kWh lavere,
jf. tabel
17.
Tabel 17: Grundlag elafgift og el-PSO
Mia. kWh
Grundlag elafgift
- herunder elvarme
2013
1,3
2014
1,6
2015
1,7
2016
1,8
2017
2,0
2018
2,1
2019
2,2
2020
2,4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392854_0032.png
- 32 -
- herunder almindelig el
- herunder proces, ikke elværker
- herunder pumpe til varme, elværker
I alt elafgift
Grundlag el-PSO
- herunder elvarme
- herunder almindelig el
- herunder proces, ikke elværker
- herunder storproducenter
- herunder egenproducenter
- herunder tab i transformatorer og ledninger
- herunder pumpe til varme, elværker
I alt el-PSO
I alt el-PSO omfattet af nedsættelse
12,7
17,2
0,5
31,7
12,6
17,3
0,5
32,0
12,6
17,4
0,5
32,2
12,5
17,5
0,5
32,3
12,4
17,5
0,5
32,4
12,4
17,6
0,5
32,6
12,3
17,7
0,5
32,7
12,3
17,8
0,5
33,0
1,3
12,7
16,3
0,4
0,5
1,4
0,5
33,1
32,6
1,6
12,6
16,4
0,4
0,5
1,4
0,5
33,4
32,9
1,7
12,6
16,5
0,4
0,5
1,4
0,5
33,6
33,1
1,8
12,5
16,6
0,4
0,5
1,4
0,5
33,7
33,2
2,0
12,4
16,6
0,4
0,5
1,4
0,5
33,8
33,3
2,1
12,4
16,7
0,4
0,5
1,4
0,5
34,0
33,5
2,2
12,3
16,8
0,4
0,5
1,4
0,5
34,1
33,6
2,4
12,3
16,9
0,4
0,5
1,4
0,5
34,4
33,9
Anm: Afvigelserne mellem de enkelte elementer og summerne skyldes afrundinger.
I
Aftale om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v. og lempelser af PSO
indgår en
række andre elementer, herunder tilskud til visse elintensive brancher samt besparelser og
udskydelser, som påvirker elforbruget. Disse effekter er ikke inkluderet i ovenstående
grundlag, da de beregningsteknisk forudsættes at komme til sidst i beregningsrækkefølgen
vedrørende PSO.
Med den aftalte finansieringsramme skønnes det, at PSO-tariffen vedrørende el kan nedsættes
med 3,0 øre/kWh i 2015 stigende til 5,0 øre/kWh (2015-priser) i 2020, mens elafgiften
forhøjes med 3,1 øre/kWh i 2015 og 2016, stigende til 5,1 øre/kWh i 2017 og frem.
Satsen for elafgiften er beregnet under forudsætning af, at husholdningerne ved uændret
adfærd ikke får noget økonomisk tab ved aftalen. Desuden er det forudsat, at nettabet udgør
ca. 2 procent. I det tilfælde, hvor nettabet er større, vil der være en lille gevinst for
husholdningerne. Til sammenligning udgør det gennemsnitlige ledningstab ca. 5 procent.
Det skønnes, at nedsættelse af el-PSO med 3,0 øre/kWh i 2015 (2015-priser) stigende til 5,0
øre/kWh i 2020 vil indebære et mindreprovenu ekskl. moms på ca. 1,0 mia. kr. (2014-niveau)
i 2015 stigende til ca. 1,6 mia. kr. i 2020. Forhøjelse af elafgiften med 3,1 øre/kWh i 2015 og
2016, stigende til 5,1 øre/kWh i 2017 og frem vil imidlertid indebære et merprovenu på ca.
0,7 mia. kr. i 2020. Den samlede umiddelbare nettolempelse ekskl. moms udgør således ca.
0,9 mia. kr. (2014-niveau) i 2020,
jf. tabel 18.
Tabel 18: Umiddelbare provenuvirkninger ved nedsættelse af el-PSO og forhøjelse af
elafgift
Mio. kr., 2014-niveau (faktorpriser)
Afsat til lempelse, mio. kr.
Nedsættelse af el-PSO
Forhøjelse af elafgift
Umiddelbar nettolempelse
2015
960
-960
430
-530
2016
960
-960
430
-530
2017
1.580
-1.580
700
-880
2018
1.570
-1.570
690
-880
2019
1.560
-1.560
690
-870
2020
1.550
-1.550
690
-870
Anm: Afvigelserne mellem de enkelte elementer og summerne skyldes afrundinger.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392854_0033.png
- 33 -
Lempelsen af el-PSO vil indebære, at elforbruget stiger med ca. 53 mio. kWh i 2015 stigende
til ca. 530 mio. kWh i 2020. Der er to årsager til dette. For det første vil der ved produktion af
en given mængde blive brugt mere el. For det andet vil de særlige elintensive brancher få en
større vægt i erhvervsstrukturen. Det stigende elforbrug indebærer et begrænset merprovenu
på grund af lave afgiftssatser på procesenergi.
I relation hertil vil det stigende elforbrug indebære en mindre stigning i markedsprisen på el,
hvorved både indtægterne vedrørende PSO og tariffer stiger. Da indtægterne herved tilfalder
forbrugerne, herunder erhverv, via takstnedsættelser, betyder det, at den samlede elpris
inklusive PSO og tariffer falder. Ud over den direkte nedsættelse af el-PSO falder elprisen
således yderligere, hvilket indebærer et øget elforbrug og dermed et merprovenu. I alt skønnes
elforbruget at stige med ca. 586 mio. kWh i 2020 som følge af adfærdsændringerne.
Samlet skønnes forslaget at indebære et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 0,7
mia. kr. (2014-niveau) i 2020,
jf. tabel 19.
Tabel 19: Provenuvirkninger ved nedsættelse af el-PSO og forhøjelse af elafgift
Mio. kr., 2014-niveau
(faktorpriser)
Umiddelbart nettoprovenu
Provenu inkl. virkning på andre
konti (moms)
Provenu efter tilbageløb
- Ændret adfærd elafgift
- Ændret adfærd arbejdsudbud
Provenu efter tilbageløb og
adfærd
1
Varig
virkning
-640
-800
-640
10
90
-540
2015
-530
-670
-530
0
70
-470
2016
-530
-660
-530
0
70
-460
2017
-880
-1.100
-880
0
110
-770
2018
-880
-1.100
-880
10
120
-750
2019
-870
-1.090
-870
10
120
-740
2020
-870
-1.080
-870
20
120
-730
Finansårs
virkning
i 2015
-490
-610
-490
-430
Anm: Afvigelserne mellem de enkelte elementer og summerne skyldes dels afrundinger.
1) Adfærdseffekterne er opgjort inkl. arbejdsudbudseffekter.
Adskilt fra PSO-lempelsen skønnes forhøjelsen af elvarmeafgiften at indebære et merprovenu
efter tilbageløb og adfærd på ca. 0,7 mia. kr. i 2020. Den varige virkning skønnes til ca. 0,5
mia. kr.,
jf. tabel 20.
Tabel 20: Provenuvirkning, stigning i elafgiften
Mio. kr., 2014-niveau
(faktorpriser)
Umiddelbart provenu i alt
Provenu inkl. virkning på andre
konti (moms)
Provenu efter tilbageløb
Provenu efter tilbageløb og
adfærd
Varig
virkning
520
650
520
520
2015
430
540
430
430
2016
430
530
430
430
2017
700
870
700
700
2018
690
870
690
690
2019
690
860
690
690
2020
690
860
690
690
Finansårs
virkning
i 2015
390
490
390
390
4.3. Forhøjelse af afgiften på cigarer, cerutter og cigarillos, herunder indeksering
Provenuet fra den gældende afgift på cigarer, cerutter og cigarillos m.v. udgjorde i 2013 ca.
46 mio. kr. På baggrund af oplysninger fra SKAT om fremstilling, indførsel og udførsel af
cigarer m.v. og oplysninger fra Tobaksindustrien om fordelingen mellem de forskellige
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392854_0034.png
- 34 -
priskategorier skønnes den foreslåede afgiftsforhøjelse og indførelsen af en minimumsafgift at
indebære et umiddelbart merprovenu på ca. 70 mio. kr. (2014-niveau) i 2015,
jf. tabel 21.
Inklusive virkning på andre konti og efter tilbageløb skønnes merprovenuet at udgøre ca. 60
mio. kr. i 2015.
Tabel 21: Provenuvirkning af forhøjelse og indeksering af afgiften på cigarer, cerutter
og cigarillos m.v.
Mio. kr., 2014-niveau
Umiddelbart provenu i alt
Provenu inkl. virkning på andre
konti (moms)
Provenu efter tilbageløb
Provenu efter tilbageløb og
adfærd
Varig
virkning
70
80
60
40
2015
70
80
60
40
2016
70
80
60
40
2017
70
80
60
40
2018
70
80
60
40
2019
70
80
60
40
2020
Finansårs-
Virkning
i 2015
70
60
80
60
40
70
60
40
Forhøjelsen forventes at indebære, at forbruget af det afgiftspligtige køb af cigarillos i
Danmark reduceres. Det skyldes, at nogle nuværende forbrugere ophører med at ryge, mens
andre vil omlægge forbruget til cigaretter, ligesom grænsehandel med cigarillos m.v. må
forventes at stige. Efter tilbageløb og adfærd skønnes merprovenuet således at udgøre ca. 40
mio. kr. i 2015.
Afgiften foreslås desuden indekseret frem til 2020, hvilket indebærer, at afgiftsforhøjelsen
inkl. indekseringen frem mod 2020 skønnes at medføre en varig virkning efter tilbageløb og
adfærd på ca. 40 mio. kr.
Finansårseffekten i 2015 skønnes at udgøre ca. 45 mio. kr. ekskl. moms og tilbageløb og inkl.
adfærd. Heraf vedrører ca. 30 mio. kr. afgiften på cigarillos, knap 20 mio. kr. afgiften på
cigaretter og knap -5 mio. kr. moms som følge af øget grænsehandel.
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
5.1. Samlet virkning ved tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v.
Det skønnes, at der vil være engangsomkostninger på i alt ca. 1 mio. kr., der samlet dækker
over systemtilretning af angivelses- og afregningssystemer (100.000 kr.) og 1,5 årsværk til
vejledning og information. Udvidelsen af det afgiftspligtige vareområde for mineralolie
forventes at medføre øget erhvervsregistrering, der forventes at give løbende omkostninger til
kontrol m.v. på op til 610.000 kr. (1 årsværk inkl. overhead).
5.2. Forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft og nedsættelsen af den grønne check m.v.
Det skønnes, at der vil være engangsomkostninger på i alt ca. 350.000 kr., der samlet dækker
over systemtilretning på personskattesystemerne.
5.3. Forhøjelse af afgiften på cigarer, cerutter og cigarillos, herunder indeksering
Forslaget skønnes ikke at indebære nævneværdige administrative konsekvenser for det
offentlige.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
6.1. Samlet virkning ved tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392854_0035.png
- 35 -
Tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v. vil lempe afgifterne på brændsler
anvendt til rumvarme m.v., hvilket vil medføre umiddelbare lempelser for erhvervslivet. Det
skønnes, at erhvervene vil opnå en samlet umiddelbar lempelse i deres udgifter til rumvarme
m.v. på ca. 0,7 mia. kr. (2014-niveau) i 2015 stigende til ca. 0,8 mia. kr. i 2020 som følge af
tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v.,
jf. tabel 22.
Tabel 22: Samlet umiddelbare økonomiske konsekvenser for erhvervene ved
tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v.
Mio. kr., 2014-niveau
Forsyningssikkerhedsafgift-rumvarme
Bioolie
Forårspakke 2.0, rumvarme 7,9 kr./GJ
Elvarme i alt
Samlet lempelse
2015
480
0
210
30
710
2016
500
0
200
30
720
2017
550
0
190
30
760
2018
580
0
180
30
790
2019
600
0
170
30
790
2020
650
0
160
30
840
Anm.: - = belastning af erhverv, + = fordel for erhverv.
Afvigelserne mellem de enkelte elementer og summerne skyldes dels afrundinger.
Nedenfor gennemgås de erhvervsøkonomiske konsekvenser for de enkelte elementer,
herunder de adfærdsmæssige konsekvenser af elementerne og nettoeffekten fordelt på
hovedbrancher, der indgår i tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v.
6.1.1. Tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften
Ved tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften vedrørende rumvarme, dvs. både første og
tredje fase, vil erhvervenes umiddelbare udgifter til rumvarme m.v. blive lempet. Desuden vil
der være en virkning ved ændret adfærd.
Adfærdsændringerne indebærer bl.a. et mindsket elforbrug, hvilket igen indebærer lavere
markedspriser for el før tariffer. De elværker, der sælger el til markedspriser, får derved en
indkomstnedgang. Det samme gør de, der distribuerer elektricitet. Netto skønnes det, at
erhvervene opnår en samlet lempelse på ca. 0,5 mia. kr. (2014-niveau) i 2020. Virkningerne
heraf er forskellig for de enkelte brancher,
jf. tabel 23.
Tabel 23: Økonomiske konsekvenser efter adfærd for erhvervene ved tilbagerulning af
forsyningssikkerhedsafgiften
Mio. kr. 2014-niveau
Umiddelbar lempelse
Adfærdsændringer
Nettolempelse
- heraf kraftværker
- heraf landbrug og fiskeri
- heraf industri
- heraf service og handel
2015
480
-40
430
-20
0
100
350
2016
500
-60
440
-20
0
100
360
2017
540
-90
450
-30
0
100
390
2018
580
-120
460
-40
0
100
400
2019
590
-140
450
-50
0
100
410
2020
650
-180
470
-60
0
100
440
Anm.: - = belastning af erhverv, + = fordel for erhverv.
Afvigelserne mellem de enkelte elementer og summerne skyldes dels afrundinger.
6.1.2. Tilbagerulning af afgiftsforhøjelserne på fossile brændsler i Forårspakke 2.0 og
nedsættelse af elvarmeafgiften
Ved tilbagerulning af afgiftsforhøjelserne på fossile brændsler fra
Forårspakke 2.0
fra 2009
vil erhvervenes umiddelbare udgifter til rumvarme m.v. blive lempet. Erhvervene vil dog også
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392854_0036.png
- 36 -
opnå en gevinst ved ændret adfærd. Omvendt vil der være en mindre effekt af reduceret
elforbrug. Netto skønnes det, at erhvervene vil opnå en lempelse på ca. 0,1 mia. kr. (2014-
niveau) i 2020 som følge af tilbagerulning af afgiftsforhøjelserne på fossile brændsler fra
Forårspakke 2.0.
Virkningerne heraf er forskellig for de enkelte brancher,
jf. tabel 24.
Tabel 24: Økonomiske konsekvenser for erhvervene ved tilbagerulning af
afgiftsforhøjelserne på fossile brændsler i Forårspakke 2.0
Mio. kr. 2014-niveau
Umiddelbar lempelse
Adfærdsændringer
Nettolempelse
- heraf kraftværker
- heraf landbrug og fiskeri
- heraf industri
- heraf service og handel
2015
210
-10
200
0
0
50
160
2016
200
-10
190
0
0
40
150
2017
190
-10
170
-10
0
40
140
2018
180
-10
163
-10
0
40
130
2019
170
-20
150
-10
0
30
130
2020
160
-20
140
-10
0
30
120
Anm.: - = belastning af erhverv, + = fordel for erhverv.
Afvigelserne mellem de enkelte elementer og summerne skyldes dels afrundinger.
Vedrørende nedsættelse af elvarmeafgiften opnår husholdninger m.v. en betydelig gevinst
herved. Dette vil indebære et øget elforbrug, der bl.a. kommer elværkerne til gode. Dertil
kommer afledte adfærdseffekter, der kommer de øvrige erhverv til gode. Netto skønnes det, at
nedsættelse af elvarmeafgiften vil indebære en lempelse for erhvervene på ca. 0,1 mia. kr.
(2014-niveau) i 2020. Heraf vedrører ca. 1/4 elværkerne, mens ca. 3/4 vedrører erhverv,
jf.
tabel 25.
Tabel 25: Økonomiske konsekvenser for erhvervene ved nedsættelse af elvarmeafgiften
Mio. kr. 2014-niveau
Umiddelbar lempelse
Adfærdsændringer
Nettolempelse
- heraf elværker
- heraf elvarmekunder, erhverv
- heraf erhverv proces
2015
30
40
70
10
40
20
2016
30
50
80
20
40
20
2017
30
55
80
20
40
20
2018
30
60
90
20
40
30
2019
30
80
110
30
40
40
2020
30
90
120
30
50
40
Anm.: - = belastning af erhverv, + = fordel for erhverv.
Afvigelserne mellem de enkelte elementer og summerne skyldes dels afrundinger.
6.1.3. Tilpasning af afgiftsregler for VE-energiprodukter
Virkningerne af afgiftsændringerne er meget forskellige for de enkelte VE-energiprodukter.
Netto skønnes det, at afgiftsændringerne for VE-energiprodukterne vil indebære en samlet
lempelse for erhvervene på ca. 0,05 mia. kr. (2014-niveau) i 2020,
jf. tabel 26.
Tabel 26: Samlet erhvervsvirkning, VE-energiprodukter
Mio.kr., 2014-niveau
Umiddelbar lempelse
Adfærdsændringer:
Nettolempelse
- heraf bioolier
- heraf talolie og trætjære
2015
-5
55
50
-20
0
2016
0
55
50
-20
0
2017
0
55
55
-20
0
2018
0
55
55
-20
0
2019
0
50
50
-20
0
2020
0
50
50
-20
0
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392854_0037.png
- 37 -
- heraf VE-affald, nuværende affaldstyper:
- Spildevandsslam
- Træaffald
- Afgassede fiberfraktioner fra husdyrgødning
- Andet affald
- heraf VE-affald, nye affaldstyper:
- Husdyrgødning
- Frasorteret træ og papir
Anm.: - = belastning af erhverv, + = fordel for erhverv.
Afvigelserne mellem de enkelte elementer og summerne skyldes afrundinger.
0
10
5
5
15
35
0
10
5
5
10
35
0
10
5
5
10
40
0
10
5
5
10
40
0
10
5
5
10
40
0
10
5
5
10
40
Virkningerne af afgiftsændringerne er forskellige for de enkelte erhverv,
jf. tabel 27.
Det
bemærkes, at selv om erhvervene samlet set får en fordel ved afgiftsændringerne af konkrete
typer brændsler, kan der være enkelte erhverv, der taber på afgiftsændringerne.
Tabel 27: Økonomiske konsekvenser for erhvervene ved tilpasning af afgiftsreglerne for
VE-energiprodukter
Mio. kr. 2014-niveau
Nettolempelse
- heraf kraftværker
- heraf landbrug og fiskeri
- heraf industri
- heraf service og handel
2015
50
0
-10
30
30
2016
50
0
-10
30
30
2017
50
0
-10
30
30
2018
50
0
-10
30
30
2019
50
0
-10
20
30
2020
50
0
-10
20
30
Anm.: - = belastning af erhverv, + = fordel for erhverv.
Afvigelserne mellem de enkelte elementer og summerne skyldes afrundinger.
6.1.4. Forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft og nedsættelsen af den grønne check
m.v.
Forslaget om forhøjelsen af bundskatten og det skrå skatteloft og nedsættelsen af den grønne
check m.v. medfører ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
6.2. Stigninger i elafgiften som følge af lempelser i PSO
Det skønnes, at den umiddelbare nettolempelse vedrørende lempelse af el-PSO og forhøjelse
af elafgiften for husholdninger m.v. vil udgøre ca. 0,5 mia. kr. (2014-niveau) i 2015 stigende
til ca. 0,9 mia. kr. i 2020,
jf. tabel 28.
Tabel 28: Umiddelbare provenuvirkninger ved nedsættelse af el-PSO og forhøjelse af
elafgift
2014-niveau, mio. kr.
Nedsættelse af el-PSO
Forhøjelse af elafgift
Umiddelbar nettolempelse
2015
960
430
530
2016
960
420
530
2017
1.580
700
880
2018
1.570
690
880
2019
1.560
680
870
2020
1.550
690
860
Anm.: - = belastning af erhverv, + = fordel for erhverv.
Faldet i den samlede elpris som følge af adfærdsændringerne indebærer, at erhvervene m.v.
opnår en yderligere gevinst på knap 0,2 mia. kr. (2014-niveau) i 2020. Heraf vedrører ca. 1/3
elværker, mens ca. 2/3 vedrører elkunder i såvel erhverv som husholdninger m.v., herunder
ikke-momsregistrerede erhverv.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392854_0038.png
- 38 -
Netto skønnes det, at erhverv og husholdninger m.v. opnår en lempelse på ca. 1,0 mia. kr.
(2014-niveau) i 2020 som følge af PSO-nedsættelsen. Hovedparten på ca. 0,9 mia. kr. tilfalder
momsregistrerede erhverv, mens elværkerne opnår en lempelse på ca. 0,05 mia. kr. og
husholdninger m.v. opnår en lempelse på ca. 0,08 mia. kr.,
jf. tabel 29.
Tabel 29: Erhvervsøkonomiske konsekvenser ved nedsættelse af el-PSO
2014-niveau, mio. kr.
Umiddelbar lempelse
Adfærdsændringer
Nettolempelse
- heraf lempelse erhverv
- heraf lempelse elværker
- heraf lempelse husholdninger m.v.
2015
530
20
550
520
10
20
2016
530
30
560
530
10
30
2017
880
70
950
870
20
60
2018
880
100
970
880
30
60
2019
880
130
1.010
890
40
80
2020
860
160
1.030
890
50
80
Anm.: - = belastning af erhverv, + = fordel for erhverv.
Afvigelserne mellem de enkelte elementer og summerne skyldes afrundinger.
For mange erhverv vil de lavere produktionsomkostninger blive overvæltet i lavere priser på
f.eks. serviceydelser. På længere sigt vil forbedringen af konkurrencevilkårene for de
internationalt konkurrenceudsatte erhverv indebære, at lønningerne stiger. Således vil
gevinsten tilfalde lønmodtagerne og, via satsreguleringen, overførelsesmodtagerne.
Adskilt fra PSO-lempelsen, indebærer forhøjelsen af elafgiften, at virkningerne af PSO-
lempelsen neutraliseres for husholdningerne m.v. ved en tilsvarende forhøjelse af elafgiften.
Forslaget har således ikke nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervene.
6.3. Forhøjelse af afgiften på cigarer, cerutter og cigarillos, herunder indeksering
Forslaget om at forhøje afgiften på cigarer, cerutter og cigarillos m.v. og indførslen af en
minimumsafgift skønnes umiddelbart at belaste erhvervslivet med ca. 70 mio. kr. svarende til
det umiddelbare provenu. Afgiften kan dog overvæltes til forbrugerne. Hertil kommer, at
afgiftsforhøjelsen forventes at reducere efterspørgslen efter cigarillos mv. Reduktionen vil
være størst for cigarillos, og det forventes samtidig, at en stor del af reduktionen modsvares af
øget salg af cigaretter.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget sendes i høring hos Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) med
henblik på bemærkninger herom.
Med tilbagerulningen af forsyningssikkerhedsafgiften undgår erhvervene administrative
byrder, som de med indførelse af den samlede forsyningssikkerhedsafgift ville være blevet
påført. Imidlertid medgår de administrative byrder, som en gennemførelse af
forsyningssikkerhedsafgiften på VE-brændsel ville have medført, ikke i opgørelsen af de
administrative konsekvenser i forhold til dette lovforslag. En vurdering af de administrative
konsekvenser for erhvervslivet omhandler alene gennemførte lovtiltag.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392854_0039.png
- 39 -
Med en vedtagelse af lovforslaget senest den 31. oktober 2014 vil de foreslåede ændringer af
bundskatten, det skrå skatteloft og den grønne check kunne indarbejdes i den ordinære
forskudsopgørelse for indkomståret 2015 for borgerne. Efter planen vil SKAT offentliggøre
de ordinære forskudsopgørelser for 2015 i borgernes skattemapper den 7. november 2014.
9. Miljømæssige konsekvenser
9.1. Samlet virkning ved tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v.
Det skønnes, at tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v. vil indebære, at CO
2
-
mankoen i forhold til opfyldelse af regeringens mål om 40 pct. drivhusgasreduktion i 2020
øges.
For at imødegå de øgede drivhusgasudledninger er regeringen og aftaleparterne enige om at
gennemføre kompenserende klimatiltag inden for affalds-, landbrugs- og energispareområdet.
Konkret foreslås etablering af biocovers, udtagning af lavbundsjorde og etablering af et nyt
energisparesekretariat. Tiltagene kompenserer for den akkumulerede øgede CO
2
-udledning
frem til 2020,
jf. tabel 30.
Forslaget vil dog efter indregning af de tre kompenserende klimatiltag fortsat indebære, at
mankoen i 2020 øges med ca. 0,18 mio. ton CO
2
. Der afsættes derfor en reserve på
finanslovsforslaget for 2019. Reserven anvendes til klimatiltag i 2019-2020, som kan
neutralisere den øgede manko i 2020.
Tabel 30: Miljømæssige konsekvenser ved tilbagerulning af
forsyningssikkerhedsafgiften m.v.
Mio. ton CO
2
Øget CO
2
-udledning ved
tilbagerulning af FSA m.v.
Kompenserende klimatiltag
- Etablering af biocovers
- Udtagning af lavbundsjorde
- Energisparesekretariat
I alt kompenserende
klimatiltag
2015
0,11
2016
0,16
2017
0,24
2018
0,32
2019
1
0,42
2020
1
0,53
Akkumuleret
i 2014-2020
1,83
0,11
0,01
0,01
0,05
0,21
0,02
0,02
0,13
0,30
0,03
0,02
0,25
0,30
0,03
0,02
0,35
0,30
0,03
0,02
0,35
0,30
0,03
0,02
0,35
1,56
0,15
0,12
1,83
Anm.: Skønnet tager udgangspunkt i de udenrigshandelskorrigerede udledninger jf. klimamålsætningen.
1) I 2019-2020 vil mankoen blive øget. Der er derfor afsat en reserve, som kan neutralise den øgede manko. Det betyder, at der samlet set vil
være en lille positiv klimaeffekt af de samlede tiltag.
I relation til partikeludledningen betyder forslaget, at forbruget af brændsler ændres. Bl.a.
mindskes incitamentet til brug af VE-brændsler, idet afgiftsforskellen mellem fossile
brændsler og VE-brændsler reduceres med 7,9 kr./GJ (2013-priser). Dette indebærer et skifte
væk fra bl.a. brug af individuelle VE-brændsler, hvilket reducerer partikeludledningen.
Det skønnes, at nedsættelse af afgiften på fossile brændsler med 7,9 kr./GJ (2013-priser) som
følge af tilbagerulning af afgiftsforhøjelserne på fossile brændsler i
Forårspakke 2.0
fra 2009
indebærer, at udledningen af partikler reduceres med ca. 0,2 mio. kg partikler i 2020.
Desuden tilbagerulles forsyningssikkerhedsafgiften, herunder første fase, der allerede er
indført. Med første fase af forsyningssikkerhedsafgiften blev afgiften på fossile brændsler
forhøjet med 10,1 kr./GJ (2013-priser). Tilbagerulning af denne indebærer isoleret set, at
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392854_0040.png
- 40 -
udledningen af partikler reduceres med ca. 0,2 mio. kg. Samlet indebærer forslaget om
tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v. således, at udledningen af partikler
reduceres med ca. 0,4 mio. kg.
I forhold til afgiftsændringerne for VE-energiprodukterne bemærkes, at det samlede
energiforbrug ikke påvirkes af forslaget. Det skønnes, at forbruget af VE-brændsler stiger,
men at dette modsvares af et tilsvarende fald af fossile brændsler. Afgiftsændringerne vil
desuden medføre større sortering. Det øger mulighederne for, at der vil være større
affaldsmængder, der genanvendes. Omvendt vil det ikke i lige så stor udstrækning som i dag
kunne betale sig at undgå at sammenblande forskellige typer VE-brændsel. Hvorvidt
afgiftsændringerne vil påvirke mængderne af affald, der genanvendes, vil derfor i høj grad
afhænge af prisen ved salg af VE-affald til genanvendelse, som varierer kraftigt.
I relation hertil kan der alene opnås afgiftsfritagelse, hvis affaldet leveres i rene læs. Affaldet
må således ikke indeholde fossile affaldselementer.
9.2. Stigninger i elafgiften som følge af lempelser i PSO
Med forslaget skønnes elforbruget at stige med ca. 586 mio. kWh eller ca. 2,11 PJ i 2020.
Måtte denne el blive fremstillet på danske kraftvarmeværker, indebærer det, at forbruget af
brændsel stiger med ca. 5,1 PJ. Den faktiske virkning vil dog være, at alene ca. 35 pct. af det
ekstra elforbrug vil blive fremstillet i Danmark, mens resten vil blive importeret.
Ændringen i energiforbruget vil medføre ændrede udledninger af bl.a. CO
2
. Forslaget
indebærer således, at de udenrigshandelskorrigerede udledninger skønnes at stige med ca.
0,47 mio. ton CO
2
i 2020, mens de faktiske udledninger skønnes at stige med ca. 0,15 mio.
ton, heraf ca. 0,02 mio. ton uden for kvotesektoren,
jf. tabel 31.
Tabel 31: Miljømæssige konsekvenser ved nedsættelse af el-PSO
2015
Ekstra elforbrug, mio. kWh
Ekstra elforbrug, PJ
Ekstra brændselsforbrug, PJ
Korrigeret CO
2
-udledning, mio. ton
Faktisk CO
2
-udledning, mio. ton
- heraf uden for kvotesektoren, mio. ton
54
0,19
0,47
0,04
0,01
0,00
2016
109
0,39
0,95
0,09
0,03
0,00
2017
276
1,00
2,41
0,22
0,07
0,01
2018
375
1,35
3,27
0,30
0,10
0,01
2019
480
1,73
4,18
0,38
0,12
0,01
2020
586
2,11
5,11
0,47
0,15
0,02
Anm: Afvigelserne mellem de enkelte elementer og summerne skyldes afrundinger.
Desuden vil den faktiske stigning i brændselsforbruget indebære en stigning i NOx-
udledningerne på ca. 75.000 kg.
Isoleret set skønnes det samlede forslag om nedsættelse af el-PSO og tilsvarende forhøjelse af
elafgiften for husholdninger m.v. ikke at ændre på forbruget af brændsler eller
sammensætningen heraf og har derfor ingen miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Loven notificeres som udkast i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 41 -
direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 (Informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv
98/48/EF af 20. juni 1998, for så vidt angår ændringerne i energiafgiftslovene og
tobaksafgiftsloven.
Ændringerne i energiafgiftslovene skal meddeles EU-Kommissionen i henhold til
energibeskatningsdirektivet (direktiv 2003/96/EF).
Endelig skal det nævnes, at nogle af de forslåede initiativer i
Aftale om tilbagerulning af
forsyningssikkerhedsafgiften m.v. og lempelser af PSO
vedrørende lempelser for PSO, der
skal gennemføres i andet regi, skal notificeres og godkendes i henhold til EU´s
statsstøtteregler. Hvis det viser sig, at en godkendelse ikke kan opnås eller forudsætter
væsentlige ændringer, er aftaleparterne enige om at drøfte håndteringen heraf. Dette kan
naturligvis have en afledt effekt i forhold til den forslåede forhøjelse i elafgiften i dette
lovforslag.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden 21. august 2014 – 18. september 2014 været sendt i
høring hos følgende organisationer og myndigheder m.v.: 3F, 3F Privat Service, Hotel og
Restauration, Advokatsamfundet, Affald Plus, Akademikerne, Aluminium Danmark,
AmCham Denmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI, ATP, Biobrændselsforeningen,
Blik- og Rørarbejderforbundet, Borger- og retssikkerhedschefen, Brancheforeningen for
Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for
Husstandsvindmøller, Business Danmark, Børsmæglerforeningen, CAD, CEPOS, Cevea,
DAKOFA, Danish Export Association, Danish Operators, Danmarks Fiskeriforening,
Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening,
Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Skibskreditfond, Danmarks Vindmølleforening,
Dansk Affaldsforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske
Biobrændsels- og Kulimportørers Association, Dansk Byggeri, Dansk
Dagligvareleverandørforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk
Funktionærforbund, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Iværksætterforening,
Dansk Journalistforbund, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Metal, Dansk
Methanolforening, Dansk Mode og Textil, Dansk Retursystem A/S, Dansk Skovforening,
Dansk Solcelleforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske
Halmleverandører, Danske Havne, Danske Maritime, Danske Regioner, Danske Speditører,
DANVA, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommerforening, Den Danske
Fondsmæglerforening, Den Danske Skatteborgerforening, Det Økologiske Råd, DI, DI
Transport, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DTL,
DTU, DVCA, Ejendomsforeningen Danmark, Eksportrådet, EmballageIndustrien, Energi
Danmark, Energi- og Olieforum, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energinet.dk,
Energistyrelsen, Energitilsynet, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, Finans og
Leasing, Finansrådet, FOA, FORCE Technology, Foreningen af Rådgivende Ingeniører,
Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Danske
Biogasanlæg, Foreningen til Søfartens Fremme, Forsikring & Pension,
Forsikringsmæglerforeningen, Frie Funktionærer, FSE, FSR - danske revisorer, FTF, HK-
Kommunal, HK-Privat, HOFOR, HORESTA, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen,
International Transport Danmark, InvesteringsForeningsRådet, KL, Kommunernes Revision,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug & Fødevarer,
Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392854_0042.png
- 42 -
LO, Lokale Pengeinstitutter, Miljøstyrelsen, Mineralolie Brancheforeningen,
Moderniseringsstyrelsen, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Nationalt Center
for Miljø og Energi, Naturstyrelsen, Noah, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi,
Nærbutikkernes Landsforening, Plastindustrien, Realkreditforeningen, Realkreditrådet,
Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark, Restaurationsbranchen.dk, Sammenslutningen
af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer,
Sammensluttede Danske Energiforbrugere, Samvirkende Energi- og Miljøkontorer,
Sikkerhedsstyrelsen, SKAT, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening, Søfartens
Ledere, Søfartsstyrelsen, Tobaksindustrien, Tobaksproducenterne, Vedvarende Energi,
VELTEK, Videncentret for Landbrug, Vindmølleindustrien, WWF, Ældresagen, Økologisk
Landsforening.
12. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/ mindre
udgifter
Det samlede forslag om
tilbagerulning af
forsyningssikkerhedsafgiften
m.v. skønnes at indebære et
mindreprovenu efter tilbageløb
og adfærd på ca. 3,0 mia. kr. i
2020. Varigt skønnes et
mindreprovenu efter tilbageløb
og adfærd på ca. 2,3 mia. kr.
Mindreprovenuet finansieres
via en tilsvarende forhøjelse af
bundskatten og reduktion af
den grønne check.
Forslaget om stigninger i
elafgiften som følge af
lempelser i PSO skønnes at
indebære et merprovenu efter
tilbageløb og adfærd på ca. 0,7
mia. kr. i 2020 vedrørende
elafgiften. Varigt skønnes et
merprovenu på ca. 0,6 mia. kr.
efter tilbageløb og adfærd.
Forslaget om afgiftsforhøjelse
på cigarillos m.v. skønnes at
indebære et merprovenu efter
tilbageløb og adfærd på ca. ca.
40 mio. kr. i 2020. Varigt
skønnes et merprovenu på ca.
Negative
konsekvenser/merudgifter
Ingen.
Økonomiske konsekvenser
for det offentlige
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392854_0043.png
- 43 -
40 mio. kr. efter tilbageløb og
adfærd.
Ingen.
Administrative
konsekvenser for det
offentlige
Tilbagerulning af
forsyningssikkerhedsafgiften
m.v. skønnes at medføre
engangsomkostninger på i alt
ca. 1 mio. kr., og 1,5 årsværk
til vejledning og information.
Udvidelsen af det
afgiftspligtige vareområde for
mineralolie forventes at
medføre øget
erhvervsregistrering, der
forventes at give løbende
omkostninger til kontrol m.v.
på op til 610.000 kr.
Forhøjelse af bundskatten og
det skrå skatteloft og
nedsættelsen af den grønne
check m.v. skønnes at ville
medføre
engangsomkostninger på i alt
ca. 350.000 kr.
Forslaget om afgiftsforhøjelse
på cigarillos m.v. har ingen
nævneværdige administrative
konsekvenser.
Forslaget om afgiftsforhøjelse
på cigarillos m.v. skønnes at
belaste erhvervene med
umiddelbart ca. 70 mio. kr. i
2020.
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Det samlede forslag om
tilbagerulning af
forsyningssikkerhedsafgiften
m.v. skønnes at lempe
erhvervenes umiddelbare
omkostninger til energi for ca.
0,8 mia. kr. i 2020.
Forslaget om stigninger i
elafgiften som følge af
lempelser i PSO skønnes ikke
at indebære nævneværdige
økonomiske konsekvenser for
erhvervene.
Afventer.
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for borgerne
Afventer.
Ingen.
Ingen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392854_0044.png
- 44 -
Miljømæssige
konsekvenser
Det samlede forslag om
tilbagerulning af
forsyningssikkerhedsafgiften
m.v. skønnes at indebære, at
CO2-mankoen ift. opfyldelse
af regeringens mål om 40 pct.
drivhusgasreduktion i 2020
øges i et beskedent omfang.
Der vil dog ske
kompenserende klimatiltag.
Forslaget påvirker således ikke
CO
2
-mankoen.
Forslaget om stigninger i
elafgiften som følge af
lempelser i PSO skønnes ikke
at indebære nævneværdige
miljømæssige konsekvenser.
Forslaget om afgiftsforhøjelse
på cigarillos m.v. skønnes ikke
at indebære miljømæssige
konsekvenser.
Loven notificeres som udkast i overensstemmelse med Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998
(Informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv
98/48/EF af 20. juni 1998, for så vidt angår ændringerne i
energiafgiftslovene og tobaksafgiftsloven.
Ændringerne i energiafgiftslovene skal meddeles EU-
Kommissionen i henhold til energibeskatningsdirektivet
(direktiv 2003/96/EF).
Ingen.
Forholdet til EU-retten
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at der i kuldioxidafgiftsloven § 1, stk. 1, indsættes en undtagelse fra CO2-
afgiften for bioolier m.v. og methanol (ikke syntetisk).
Til § 2
Til nr. 1-4
Elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., vedrører afgiftssatserne for elektricitet til opvarmning af
helårsboliger, også kaldet elvarmeafgiften. Det følger af denne bestemmelse, at for forbrug af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 45 -
elektricitet, der overstiger 4.000 kWh i helårsboliger, som opvarmes ved elektricitet, udgør
afgiften i 2014 41,2 øre/kWh og i 2015 41,9 øre/kWh.
Den almindelige elafgift udgør i 2014 83,3 øre/kWh og i 2015 87,7 øre/kWh, jf.
elafgiftslovens § 6, stk. 1, 2. pkt. Denne afgift gælder således også for de første 4.000 kWh i
helårsboliger, som opvarmes ved elektricitet.
Med aftalen mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og
Enhedslisten om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v. og lempelser af PSO fra
14. juli 2014 indgår to elementer, der påvirker den samlede elafgift.
For det første nedsættes energiafgiften på el anvendt til elvarme med 6,8 øre/kWh (2013-
priser). Dette er en konsekvens af, at energiafgifterne på fossile brændsler nedsættes med 7,9
kr./GJ (2013-priser), svarende til en tilbagerulning af afgiftsforhøjelserne i
Forårspakke 2.0
fra 2009.
For det andet forhøjes energiafgiften på el anvendt til både elvarme og almindelig el med
henholdsvis 3,1 øre/kWh i 2015, stigende til 5,1 øre/kWh i 2017 (2015-niveau). Dette sker
som en konsekvens af, at PSO for el lempes generelt, men at lempelsen målrettes erhvervenes
el anvendt til proces, således at PSO-lempelsen neutraliseres for husholdningerne m.v. via en
tilsvarende forhøjelse af elafgiften.
De to modsatrettede effekter betyder, at elafgiften på almindelig el ændres fra 84,7 øre/kWh
til 87,8 øre/kWh i 2015, stigende til 89,8 øre/kWh i 2017 (2015-niveau). For elvarme ændres
satsen fra 41,9 øre/kWh til 38,0 øre/kWh i 2015 til 40,0 øre/kWh i 2017 (2015-niveau).
Til nr. 5
Elafgiftslovens § 11, stk. 3, vedrører reglerne for delvis godtgørelse af el til rumvarme m.v.
Fra den 1. januar 2012 har momsregistrerede virksomheder, herunder momsregistrerede
liberale erhverv, der er omfattet af bilag 1 til elafgiftsloven, haft mulighed for af få delvis
godtgørelse for den del af deres elforbrug, som vedrører rumvarme m.v.
Det foreslås at ændre satsen for delvis godtgørelse af elafgiften af elektricitet anvendt til
rumvarme, varmt brugsvand og komfortkøling fra 42,8 øre/kWh til 49,8 øre/kWh (begge
2015-niveau). Den ændrede sats er en konsekvens af den foreslåede ændring i energiafgiften
på el.
Til nr. 6-7
Elafgiftslovens § 11, stk. 9, vedrører reglerne for betaling af overskudsvarme.
Virksomheder betaler afgift af overskudsvarme af spildvarme fra proces, der nyttigøres som
rumvarme. Betalingen sker typisk ved nedsættelse af godtgørelsen af det pågældende
energiprodukt.
Satsen for overskudsvarme i elafgiftsloven er afstemt med satsen på brændsler til
rumvarmeformål. Som følge af nedsættelsen af afgifterne på de fossile brændsler foreslås en
tilsvarende regulering af satsen for overskudsvarme i elafgiftsloven.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 46 -
For overskudsvarme foreslås det, at den samlede godtgørelse nedsættes til 50,0 kr. pr. GJ
varme i stedet for den gældende nedsættelse på 63,8 kr. pr. GJ varme (begge i 2015-niveau).
Hvis varmen afsættes, foreslås det, at nedsættelsen højst udgør 33,0 pct. mod den gældende
nedsættelse på 38,0 pct.(begge i 2015-niveau) af det samlede vederlag for varmeleverancen.
Til nr. 8-12
Elafgiftslovens § 11, stk. 16 og 18, og § 11 f, stk. 1, vedrører elpatronordningen.
Det foreslås at nedsætte grænserne for, hvornår varmeproducenter, der er omfattet af
elpatronordningen, kan opnå afgiftsgodtgørelse fra 74,4 kr. til 58,8 kr./GJ leveret fjernvarme
(begge 2015-niveau) eller fra 26,7 øre til 21,2 øre pr. kWh leveret fjernvarme (begge 2015-
niveau)
Efter elafgiftslovens § 11, stk. 18, kan momsregistrerede virksomheder vælge at foretage en
særlig opgørelse af godtgørelse af elafgift for procesvarme, når varmen er omfattet af
elpatronordningen, jf. stk. 16. Det foreslås, at denne procentsats ændres fra 1,5 pct. til 2,0 pct.
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af ændringerne i brændselsafgifterne.
Til nr. 13
Det følger af elafgiftslovens § 6, stk. 2, at elvarmeafgiften og elafgiften bortset fra 4,6
øre/kWh efter 2015 reguleres efter udviklingen i nettoprisindekset, jf.
mineralolieafgiftslovens § 32 a, som bliver offentliggjort af Danmarks Statistik. Reguleringen
sker første gang for kalenderåret 2016. Dette vil sige, at den første regulering vedrører
satserne for 2016.
I bilaget fremgår satserne for årene 2015-2019.
De i lovforslaget angivne satser er typisk i 2015-niveau og reguleres derefter årligt efter
udviklingen i nettoprisindekset, jf. mineralolieafgiftslovens § 32 a.
Den første regulering vedrører således satserne for 2016. I relation hertil bemærkes det, at
satserne stiger i perioden frem mod 2020. I lovforslaget er alle satserne angivet i 2015-niveau.
Reguleringen sker på basis af udviklingen i årsgennemsnittet af det af Danmarks Statistik
offentliggjorte månedlige nettoprisindeks. Som basisår bruges nettoprisindekset to år forud
for det sidst fastlagte afgiftssats. Da den sidst fastlagte afgiftssats er 2015, er basisåret således
2013.
Som beregningsår bruges nettoprisindekset to år forud for det kalenderår, som en sats
vedrører. Dette skyldes, at året forud for det kalenderår, som en sats vedrører, typisk ikke er
kendt ved fastlæggelse af den pågældende afgiftssats.
Årsgennemsnittene for henholdsvis basisåret og beregningsåret beregnes som et uvægtet
gennemsnit af kalenderårets 12 måneder med én decimal, og der anvendes normal afrunding
op eller ned.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 47 -
Ændringsprocenten beregnes med én decimal, og der anvendes normal afrunding op eller ned.
Der gælder forskellige typer satser i de pågældende love. De satser, der fremkommer efter
procentreguleringen, afrundes med normal afrunding op eller ned. Med hensyn til antal
decimaler angives satserne som i lovforslaget.
Eksempel på beregning af satser gældende i 2016 (i 2016-niveau):
Hvis det antages, at årsgennemsnittet for nettoprisindekset for 2013 og 2014 udgør hhv. 104,8
og 107,2 skal en sats i 2015-niveau reguleres med: (107,2/104,8 -1) * 100 = 2,29 pct., som
afrundet udgør 2,3 pct.
En afgiftssats på f.eks. 87,8 øre/kWh for almindelig el i 2016, som er angivet i 2015-niveau,
vil i 2016-niveau efter regulering med 2,3 pct. og afrunding udgøre 89,8 øre/kWh.
Eksempel på beregning af satser gældende i 2017 (i 2017-niveau):
Hvis det antages, at årsgennemsnittet for nettoprisindekset for 2013 og 2015 udgør hhv. 104,8
og 108,5, skal en sats i 2015-niveau reguleres med: (108,5/104,8 - 1) * 100 = 3,53 pct., som
afrundet udgør 3,5 pct.
En afgiftssats på f.eks. 89,8 øre/kWh for almindelig el i 2017, som er angivet i 2015-niveau,
vil i 2017-niveau efter regulering med 3,5 pct. og afrunding udgøre 92,9 øre/kWh.
Til § 3
Til nr. 1
Det foreslås at nedsætte den almindelige gasafgift, jf. gasafgiftslovens § 1, stk. 2, fra 289,6
øre til 215,8 øre pr. normal m3 (Nm3) (2015-niveau).
Til nr. 2 og 5
Gasafgiftslovens § 8, stk. 4, samt § 8 a, stk. 1, vedrører elpatronordningen.
Momsregistrerede varmeproducenter har på visse betingelser ret til afgiftslempelse for
fjernvarme, der produceres af afgiftspligtige brændsler. Ordningen indebærer en
afgiftslempelse ved fremstilling af fjernvarme uden samtidig elproduktion. Denne
afgiftslempelse er afstemt efter afgiften på rumvarme fra kraft-varme-værker med samtidig
produktion af el.
Som følge af nedsættelsen af den almindelige gasafgift foreslås det tilsvarende at nedsætte
grænsen for, hvornår varmeproducenter, der er omfattet af elpatronordningen, kan opnå
afgiftsgodtgørelse, fra 60,9 kr. til 45,4 kr./GJ leveret fjernvarme (2015-niveau).
Til nr. 3-4
Gasafgiftslovens § 8, stk. 10 og 11, vedrører reglerne for betaling af overskudsvarme.
Momsregistrerede virksomheder har som udgangspunkt mulighed for at opnå en lempelse i
energiafgiften på brændsler anvendt til procesformål. Hvis en del af den varme, hvor der er
ydet godtgørelse, efterfølgende bruges til rumvarmeformål, f.eks. ved udnyttelse af
overskudsvarme fra proces, reduceres lempelsen tilsvarende via regler for afgifter på
overskudsvarme.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 48 -
Overskudsvarmeafgiften bliver således modregnet i den gasafgift, som virksomheden ellers
kan få godtgjort til procesformål.
Satsen for overskudsvarme er afstemt med satsen på brændsler til rumvarmeformål. Som
følge af nedsættelsen af den almindelige gasafgift foreslås en tilsvarende regulering af satsen
for overskudsvarme.
I forhold til overskudsvarmeafgiften foreslås, at tilbagebetalingen af afgift for
energiproducenter nedsættes med 54,5 kr./GJ varme i stedet for den gældende nedsættelse på
73,1 kr./GJ varme (begge beløb 2015-niveau).
Hvis overskudsvarmen vedrører energiproducentens eget kraftvarmeanlæg, nedsættes
tilbagebetalingen i stedet med 45,4 kr./GJ varme mod 60,9 kr./GJ varme (begge beløb 2015-
niveau).
Til nr. 6-8
Gasafgiftslovens § 10, stk. 9, vedrører ligeledes reglerne for betaling af overskudsvarme.
For overskudsvarme foreslås det, at den samlede godtgørelse nedsættes med 50,1 kr./GJ
varme i stedet for den gældende nedsættelse på 63,8 kr./GJ varme (begge beløb 2015-niveau).
Hvis overskudsvarmen vedrører virksomhedernes eget kraftvarmeanlæg, nedsættes
tilbagebetalingen i stedet med 41,7 kr./GJ varme mod 53,2 kr./ GJ varme (begge beløb 2015-
niveau). I tilfælde, hvor varme afsættes, foreslås det, at nedsættelsen højst udgør 33,0 pct. af
det samlede vederlag for varmeleverancen mod 38,0 pct. efter gældende ret.
Til nr. 9-10
Gasafgiftslovens § 10 b, stk. 3 og 4, § 10 c, stk. 3 og 4, og § 10 d, stk. 7 og 8, omhandler
reglerne for betaling af overskudsvarme i forhold til landbrug m.v., væksthuse og
mineralogiske processer m.v.
For så vidt angår overskudsvarme, foreslås det, at tilbagebetalingen af afgift for henholdsvis
landbrug m.v., væksthuse og mineralogiske processer m.v. nedsættes med 54,5 kr./GJ varme i
stedet for den gældende nedsættelse på 73,1 kr./GJ varme (begge beløb 2015-niveau). Hvis
overskudsvarmen vedrører disse virksomheders eget kraftvarmeanlæg, nedsættes
tilbagebetalingen i stedet med 45,4 kr./GJ varme mod 60,9 kr./GJ varme (begge beløb 2015-
niveau).
Til nr. 11
Bilag 4 til gasafgiftsloven vedrører satserne for elpatronordningen for perioden 1. januar 2010
til 31. december 2015. Med forslaget udgår satsen for 2015 af bilaget og vil fremadrettet
alene fremgå direkte af lovteksten. Hermed skabes en ensretning af alle bilagene til
gasafgiftsloven, således at bilagene alene omhandler afgiftssatserne for perioden 2010 til
2014, og satserne fra 2015 fremgår alene af lovens tekst.
Til § 4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 49 -
Til nr. 1-2
Den grønne check udgør et fast beløb på 1.300 kr. årligt, jf. § 1, stk. 1, i lov om skattefri
kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter. Den grønne check reguleres ikke efter
personskattelovens § 20.
I lovens § 1, stk. 1, 2.-7. pkt., fastsættes de ændrede satser for den grønne check, der efter
forslaget skal gælde fra og med indkomståret 2015, jf. lovforslagets § 4, nr. 2. Den grønne
check foreslås nedsat med 345 kr. for indkomståret 2015, således at den grønne check udgør
955 kr. For indkomståret 2016 foreslås en nedsættelse med 350 kr., således at den grønne
check udgør 950 kr. For indkomståret 2017 foreslås en nedsættelse med 360 kr., således at
den grønne check udgør 940 kr. For indkomståret 2018 foreslås en nedsættelse med 370 kr.,
således at den grønne check udgør 930 kr. For indkomståret 2019 foreslås en nedsættelse med
400 kr., således at den grønne check udgør 900 kr. For indkomståret 2020 og efterfølgende
indkomstår foreslås en nedsættelse med 425 kr., så den grønne check udgør 875 kr. fra og
med indkomståret 2020.
Det foreslås i lovforslagets § 4, nr. 1, at beløbet for den grønne check fremover, dvs. fra og
med indkomståret 2015, fremgår af lovens § 1, stk. 1, 2.-7. pkt. For indkomståret 2014 udgør
den grønne check 1.300 kr., hvilket lovforslaget ikke ændrer på.
Til nr. 3-4
Den supplerende grønne check udgør et fast beløb på 300 kr. pr. barn, dog maksimalt 600 kr.,
jf. 1, stk. 2, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter. Den
supplerende grønne check reguleres ikke efter personskattelovens § 20.
Den supplerende grønne check ydes til personer, der den første dag i indkomståret er fuldt
skattepligtige eller omfattet af grænsegængerreglerne, og som har barn eller børn, der ved
indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år.
For at modtage den supplerende grønne check skal en række supplerende betingelser være
opfyldt. For det første skal barnet faktisk opholde sig her i landet den første dag i
indkomståret, jf. § 1, stk. 2, nr. 1, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og
miljøafgifter. For det andet må barnet ikke have indgået ægteskab, jf. den nævnte lovs § 1,
stk. 2, nr. 2. For det tredje må barnet efter lovens § 1, stk. 2, nr. 3, ikke være anbragt uden for
hjemmet efter lov om social service. Et barn er anbragt uden for hjemmet efter serviceloven,
når barnet efter kommunalbestyrelsens eller børne- og ungeudvalgets beslutning har ophold i
en døgninstitution eller er anbragt i en døgninstitution eller er anbragt i et opholdssted for
børn og unge. Dette gælder uanset varigheden af anbringelsen. Et barn er også forsørget af
offentlige midler, hvis der udbetales plejeløn. Barnet må heller ikke sammen med indehaveren
af forældremyndigheden være optaget i en døgnforanstaltning efter lov om social service.
Endelig må barnet i øvrigt ikke forsørges af offentlige midler.
I lovens § 1, stk. 2, 2.-5. pkt., fastsættes de ændrede satser for den supplerende grønne check,
der efter forslaget skal gælde fra og med indkomståret 2015, jf. lovforslagets § 4, nr. 4. Efter
forslaget nedsættes den supplerende grønne check med 80 kr. for indkomstårene 2015 og
2016, så den udgør 220 kr. pr. barn, dog maksimalt 440 kr. For indkomstårene 2017 og 2018
foreslås en nedsættelse med 85 kr., således at den udgør 215 kr. pr. barn, dog maksimalt 430
kr. For indkomståret 2019 foreslås en nedsættelse med 90 kr., således at den udgør 210 kr. pr.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 50 -
barn, dog maksimalt 420 kr. For indkomståret 2020 og efterfølgende indkomstår foreslås en
nedsættelse med 100 kr., således at den supplerende grønne check udgør 200 kr. pr. barn, dog
maksimalt 400 kr. fra og med indkomståret 2020.
Det foreslås i lovforslagets § 4, nr. 3, at beløbet for den supplerende grønne check fremover,
dvs. fra og med indkomståret 2015, fremgår af lovens § 1, stk. 2, 2.-5. pkt. Den supplerende
grønne check udgør 300 kr. pr. barn, dog maksimalt 600 kr., for indkomståret 2014, hvilket
lovforslaget ikke ændrer på.
Til nr. 5-6
Efter § 2, stk. 2, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter gives
et tillæg med et fast beløb på 17.333 kr. til bundfradraget ved aftrapning af den supplerende
grønne check. Tillægget reguleres ikke efter personskattelovens § 20.
I lovens § 2, stk. 2, 2.-7. pkt., fastsættes de beløb for tillægget til bundfradraget, der efter
forslaget skal gælde fra og med indkomståret 2015, jf. lovforslagets § 4, nr. 6. Efter forslaget
nedsættes tillægget for indkomståret 2015 med 4.600 kr., således at tillægget udgør 12.733 kr.
For indkomståret 2016 nedsættes tillægget med 4.666 kr., således at tillægget udgør 12.667
kr. For indkomståret 2017 nedsættes tillægget med 4.800 kr., således at tillægget udgør
12.533 kr. For indkomståret 2018 nedsættes tillægget med 4.933 kr., således at tillægget
udgør 12.400 kr. For indkomståret 2019 nedsættes tillægget med 5.333 kr., således at
tillægget udgør 12.000 kr. For indkomståret 2020 og efterfølgende indkomstår nedsættes
tillægget med 5.666 kr., således at tillægget udgør 11.667 kr.
Det foreslås i lovforslagets § 4, nr. 5, at beløbet for tillægget fremover, dvs. fra og med
indkomståret 2015, fremgår af lovens § 2, stk. 2, 2.-7. pkt. Tillægget udgør 17.333 kr. for
indkomståret 2014, hvilket lovforslaget ikke ændrer på.
Til § 5
Til nr. 1
Efter gældende ret er talolier og trætjære m.v. som brændsel pålagt almindelig energiafgift, jf.
kulafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4.
Det foreslås at ophæve bestemmelsen, og dermed undtage talolie og visse andre varer
udvundet af saften af træer fra det nugældende afgiftspligtige vareområde efter
kulafgiftsloven.
Ændringerne skal ses i sammenhæng med øvrige foreslåede ændringer i afgiftsreglerne
vedrørende VE-brændsel, hvorved der sker en samlet tilpasning af afgiftsreglerne i forhold til
energibeskatningsdirektivet.
Til nr. 2
For varer, der er omfattet af kulafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1-4, nedsættes afgiften opgjort
efter brændværdien eller energiindholdet fra 73,1 kr./GJ til 54,4 kr./GJ (begge beløb 2015
niveau), jf. kulafgiftslovens § 1, stk. 2, nr.1.
Samtidig foretages en konsekvensændring som følge af ophævelsen af § 1, stk. 1, nr. 4, jf.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 51 -
lovforslagets § 5, nr. 1. I kulafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 1, ændres henvisningen til nr. 1-5 til
nr. 1-4.
Til nr. 3
For varme, der er omfattet af kulafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 5, nedsættes
afgiften opgjort efter brændværdien eller energiindholdet fra 60,9 kr./GJ til 45,4 kr./GJ (begge
beløb 2015 niveau), jf. kulafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 2.
Samtidig foretages en konsekvensændring som følge af ophævelsen af § 1, stk. 1, nr. 4, jf.
lovforslagets § 5, nr. 1. I kulafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 2, ændres henvisningen til nr. 6 til nr.
5.
Til nr. 4
Der er tale om en konsekvensændring som følge af ophævelsen af § 1, stk. 1, nr. 4, jf.
lovforslagets § 5, nr. 1. I kulafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 3, ændres henvisningen til nr. 7 til nr.
6.
Til nr. 5
Der er tale om konsekvensændringer som følge af ophævelsen af § 1, stk. 1, nr. 4, jf.
lovforslagets § 5, nr. 1. I kulafgiftslovens § 1, stk. 3, samt § 1, stk. 4, 1. pkt., ændres
henvisningen til nr. 1-5 til nr. 1-4.
Til nr. 6
Som følge af ophævelsen af afgiftspligten for talolier og trætjære m.v. i kulafgiftslovens § 1,
stk. 1, nr. 4, jf. lovforslagets § 5, nr. 1, foreslås det samtidig at ophæve afgiftssatsen for
talolier og trætjære m.v. i kulafgiftslovens § 1, stk. 4, nr. 4.
Til nr. 7-11
Bestemmelserne indeholder forslag til de forhøjede afgiftssatser, der skal anvendes for varer
omfattet af kulafgiftsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1-4, hvis afgiften ikke opgøres efter
brændværdien eller energiindholdet, men den i stedet opgøres efter varernes vægt.
Til nr. 12-15Der er tale om konsekvensændringer som følge af ophævelsen af § 1, stk. 1, nr.
4, jf. lovforslagets § 5, nr. 1.
I kulafgiftslovens § 2, stk. 1 og 3, § 3, § 5, stk. 1, og 15, § 6, stk. 1 og 2, samt § 7, stk. 1, 1.
pkt., ændres henvisningen til nr. 1-5 til nr. 1-4.
Til nr. 13
Der er tale om konsekvensændringer som følge af ophævelsen af § 1, stk. 1, nr. 4, jf.
lovforslagets § 5, nr. 1. I kulafgiftslovens § 2, stk. 2, og § 7 a, stk. 2, ændres henvisningen til
nr. 6 til nr. 5.
Til nr. 14
Der er tale om konsekvensændringer som følge af ophævelsen af § 1, stk. 1, nr. 4, jf.
lovforslagets § 5, nr. 1. I kulafgiftslovens § 2, stk. 2, 2. pkt., og § 7 a, stk. 3, ændres
henvisningen til nr. 7 til nr. 6.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 52 -
Til nr. 15
Der er tale om konsekvensændringer som følge af ophævelsen af § 1, stk. 1, nr. 4, jf.
lovforslagets § 5, nr. 1. I kulafgiftslovens § 6, stk. 3, ændres henvisningen til nr. 6 og 7 til nr.
5 og 6.
Til nr. 16 og 21
Kulafgiftslovens § 7, stk. 3, og § 7 b, stk. 1, vedrører begge elpatronordningen.
Momsregistrerede varmeproducenter har på visse betingelser ret til afgiftslempelse for
fjernvarme, der produceres af afgiftspligtige brændsler. Ordningen indebærer en
afgiftslempelse ved fremstilling af fjernvarme uden samtidig elproduktion. Denne
afgiftslempelse er afstemt efter afgiften på rumvarme fra kraft-varme-værker med samtidig
produktion af el.
Som følge af nedsættelsen af den almindelige kulafgift foreslås det tilsvarende at nedsætte
grænsen for, hvornår varmeproducenter, der er omfattet af elpatronordningen, kan opnå
afgiftsgodtgørelse fra 60,9 kr./GJ varme til 45,4 kr./GJ leveret fjernvarme (2015-niveau).
Til nr. 17
Der er tale om konsekvensændringer som følge af ophævelsen af § 1, stk. 1, nr. 4, jf.
lovforslagets § 5, nr. 1. I kulafgiftslovens § 7, stk. 5, 1. pkt., ændres henvisningen til nr. 6
eller 7 til nr. 5 eller 6.
Til nr. 18-20
Med den foreslåede tilføjelse til § 7 a, stk. 2, foreslås bl.a. et nyt stk. 2, nr. 3, hvorefter VE-
brændsel i form af fiberfraktioner, der fremkommer efter afgasning og separering af
husdyrgødning, som er energiafgiftspligtig efter kulafgiftsloven § 1, men delvis afgiftsfritaget
for energiafgift efter kulafgiftslovens § 7 a, stk. 3, nr. 3, helt fritages for energiafgift. Dette
affaldsenergiprodukt er ikke omfattet af energibeskatningsdirektivet.
Med de foreslåede ændringer til § 7 a, stk. 2 og 3, foreslås et nyt stk. 2, nr. 4, og et nyt stk. 3,
nr. 5, hvorefter der ikke skal betales energiafgift (affaldsvarmeafgift og tillægsafgift) efter
kulafgiftslovens § 1, stk. 1, når der er tale om separate læs affald til forbrænding uden indhold
af brændsler, som er omfattet af energibeskatningsdirektivet.
Fritagelsen for energiafgift omfatter affald uden indhold af ikke-bionedbrydeligt affald m.v. i
hele selvstændige læs til forbrænding. Ved ikke bionedbrydeligt affald m.v. forstås kulbrinter,
herunder plast, kulprodukter og mineralolieprodukter, som pålægges energiafgift efter
henholdsvis kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven. Affald med indhold af bioolier og
methanol er som udgangspunkt heller ikke omfattet af afgiftsfritagelsen, da bioolierne og
methanol er omfattet af energibeskatningsdirektivet.
Undtaget fra udtrykket ikke bionedbrydeligt affald m.v. er dog tørv, træ og lignende, f.eks.
med indhold af harpiks, under position 4401 og 4402 i EU’s Kombinerede Nomenklatur og
bioolier under position 1507-1518 i EU’s Kombinerede Nomenklatur, når de har været
anvendt i fremstillingsprocesser, og de ikke er tilført affaldet separat. Sidstnævnte bioolier er
olier, som indgår naturligt i affaldet, f.eks. rester af stegeolie i madaffald.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 53 -
Det omhandlede ”rene” affald kunne eksempelvis være husdyrgødning blandet med halm
eller papir- og papaffald til forbrænding. Disse affaldsenergiprodukter er ikke omfattet af
energibeskatningsdirektivet.
Med det foreslåede stk. 5 til § 7 a, stk. 5, foreslås særlige regler om dokumentation for
affaldsbrændsel, som afgiftsfritages efter de foreslåede nye stk. 2, nr. 4, og stk. 3, nr. 5, i § 7 a
i kulafgiftsloven. Det er en betingelse for afgiftsfritagelsen, at affaldsbrændslet ikke
indeholder plast m.v. Når affaldsbrændslet fremkommer på baggrund af sortering af
sammensatte affaldsmængder med indhold af plast m.v. et sted i ”affaldskæden” frem til
forbrændingen af affaldet, vil der være risiko for, at det indeholder plast m.v., som ikke er
blevet korrekt frasorteret. Denne situation adskiller sig dermed fra den situation, hvor affaldet
er ”født” uden plast m.v., som det eksempelvis er tilfældet med husdyrgødning.
Med de foreslåede regler om dokumentation fastsættes, at når der er tale om affald, som
fremkommer efter affaldssortering, skal virksomheder, som forbrænder affaldet, kunne
fremvise fyldestgørende dokumentation for, at affaldet er uden indhold af plast m.v.
Affaldsforbrændingsanlæggene skal kunne dokumentere mængder af sådant ”rent” affald til
forbrænding ved et regnskab, hvoraf fremgår affaldets art, oprindelse, sammensætning og
mængde, ved fakturaer og erklæringer m.v. fra affaldsleverandører.
Det foreslås, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om ovennævnte dokumentation,
herunder regnskab, vedrørende dette affald.
Til nr. 22-24
Kulafgiftslovens § 8, stk. 8, vedrører reglerne for betaling af overskudsvarme.
Momsregistrerede virksomheder har som udgangspunkt mulighed for at opnå en lempelse i
energiafgiften på brændsler anvendt til procesformål. Hvis en del af den varme, hvor der er
ydet godtgørelse, efterfølgende bruges til rumvarme-formål, f.eks. ved udnyttelse af
overskudsvarme fra proces, reduceres lempelsen tilsvarende via regler for afgifter på
overskudsvarme.
Overskudsvarmeafgiften bliver således modregnet i den energiafgift, som virksomheden ellers
kan få godtgjort til procesformål.
Satsen for overskudsvarme er afstemt med satsen på brændsler til rumvarmeformål. Som
følge af nedsættelsen af den almindelige kulafgift foreslås en tilsvarende regulering af satsen
for overskudsvarme.
For overskudsvarme foreslås det, at den samlede godtgørelse nedsættes med 50,0 kr./GJ
varme i stedet for den gældende nedsættelse på 63,8 kr./GJ varme (begge beløb 2015-niveau).
Hvis overskudsvarmen vedrører virksomhedernes eget kraftvarmeanlæg, nedsættes
tilbagebetalingen i stedet med 41,7 kr./GJ varme mod 53,2 kr./GJ varme (begge beløb 2015-
niveau).
I tilfælde, hvor varme afsættes, foreslås det, at nedsættelsen højst udgør 33,0 pct. i stedet for
den gældende grænse på 38,0 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen (2015-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 54 -
niveau).
Til nr. 25-26
Kulafgiftslovens § 8 b, stk. 3 og 4, § 8 c, stk. 3 og 4, og § 8 d, stk. 7 og 8, omhandler reglerne
for betaling af overskudsvarme i forhold til landbrug m.v., væksthuse og mineralogiske
processer m.v.
For så vidt angår overskudsvarme foreslås, at tilbagebetalingen af afgift for henholdsvis
landbrug m.v., væksthuse og mineralogiske processer m.v. nedsættes med 54,5 kr./GJ varme i
stedet for den gældende nedsættelse på 73,1 kr./GJ varme (begge beløb 2015-niveau). Hvis
overskudsvarmen vedrører disse virksomheders eget kraftvarmeanlæg, nedsættes
tilbagebetalingen i stedet med 45,4 kr./GJ varme mod 60,9 kr./GJ varme (begge beløb 2015-
niveau).
Til nr. 27
Bilag 4 til kulafgiftsloven vedrører satserne for elpatronordningen for perioden 1. januar 2010
til 31. december 2015. Med forslaget udgår satsen for 2015 af bilaget og vil fremadrettet
alene fremgå direkte af lovteksten. Hermed skabes en ensretning af alle bilagene til
kulafgiftsloven, således at bilagene alene omhandler afgiftssatserne for perioden 2010 til
2014, og satserne fra 2015 fremgår alene af lovens tekst.
Til § 6
Til nr. 1-4
Det foreslås, at for varer omfattet af mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2, 7, 8, 10, 16 og
18, nedsættes afgiften med 25,5 pct.
Nedsættelsen omfatter således følgende mineralolieprodukter:
Gas- og dieselolie, der ikke anvendes som motorbrændstof
Fuelolie
Fyringstjære
Petroleum, der ikke anvendes som motorbrændstof
Flaskegas i form af LPG og gas, bortset fra LPG, der fremkommer ved raffinering af
mineralsk olie i form af raffinaderigas, og som ikke anvendes som motorbrændstof.
Til nr. 5
Mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, indeholder en opremsning af de mineralolier, hvoraf der
skal betales mineralolieafgift.
Det foreslås, at bioolier som brændsel pålægges almindelig energiafgift, og disse bliver
dermed omfattet af satserne for fossilt brændsel. Afgiften udgør 54,5 kr./GJ, hvor
energiindholdet er kendt eller 195,5 øre pr. l, hvor energiindholdet ikke er kendt.
Forskellige bioolier m.v., er rubriceret under position 1507-1518 i EU’s Kombinerede
Nomenklatur, hvilket omfatter animalske og vegetabilske olier og fedtstoffer.
Energibeskatningsdirektivets artikel 2, nr. 1, litra a, omfatter varer under denne position, når
de er bestemt til anvendelse som brændsel til opvarmning eller motorbrændstof. Bioolierne
m.v. er således et energiprodukt, som er omfattet af energibeskatningsdirektivet. Det er derfor
udgangspunktet, at bioolierne skal pålægges almindelig energiafgift.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 55 -
Som eksempler på disse bioolier m.v. kan nævnes rapsolie og fiskeolie. Der er tale om
produkter, som er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som brændsel til
opvarmning, eller anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i
kraft-varme-værker.
Det foreslås ligeledes, at methanol af ikke syntetisk oprindelse anvendt som brændsel
pålægges almindelig energiafgift, og disse bliver dermed omfattet af satserne for fossilt
brændsel. Afgiften udgør 54,5 kr./GJ eller 86,0 øre. pr. l, hvis der ikke foreligger en opgørelse
af energiindholdet.
Methanol er rubriceret under position 2905 11 00 i EU’s Kombinerede Nomenklatur.
Energibeskatningsdirektivets artikel 2, nr. 1, litra d, omfatter methanol af ikke syntetisk
oprindelse under denne position, når varen er bestemt til anvendelse som brændsel til
opvarmning eller motorbrændstof.
Methanol af ikke syntetisk oprindelse er således et energiprodukt, som er omfattet af
energibeskatningsdirektivet. Det er derfor udgangspunktet, at det skal pålægges almindelige
energiafgift.
Med forslaget udvides opremsningen af afgiftspligtige varer i lovens § 1, stk. 1, med bioolier
og methanol (ikke syntetisk oprindelse) og lignende produkter for hvilke energiindholdet er
opgjort, og som er omfattet af henholdsvis position 1507-1518 og position 2905 11 00 i EU's
Kombinerede Nomenklatur.
Med methanol af ikke syntetisk oprindelse forstås i denne sammenhæng bio-methanol
fremstilles ved forgasning af biomasse modsat methanol (fossilt) fremstilles på baggrund af
eksempelvis naturgas.
Henvisningen til positioner i EU’s Kombinerede Nomenklatur vedrører Kommissionens
forordning (EU) nr. 1001/2013 af 4. oktober 2013 om ændring af bilag I til Rådets forordning
(EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif.
Til nr. 6
Mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 2, 1. pkt., er en opsamlingsbestemmelse for
energiprodukter, der ikke er omfattet af stk. 1.
Som følge af udvidelsen af anvendelsesområdet i lovens § 1, stk. 1, foreslås det tilsvarende at
udvide anvendelsesområdet i lovens § 1, stk. 2, til også at omfatte forskellige bioolier m.v. og
lignende produkter under position 1507-1518 samt methanol under position 2905 11 00 i
EU’s Kombinerede Nomenklatur.
Henvisningen til positioner i EU’s Kombinerede Nomenklatur vedrører Kommissionens
forordning (EU) nr. 1001/2013 af 4. oktober 2013 om ændring af bilag I til Rådets forordning
(EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif.
Til nr. 7 og 10
Mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 4, og § 9 a, stk. 1, vedrører begge elpatronordningen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 56 -
Momsregistrerede varmeproducenter har på visse betingelser ret til afgiftslempelse for
fjernvarme, der produceres af afgiftspligtige brændsler. Ordningen indebærer en
afgiftslempelse ved fremstilling af fjernvarme uden samtidig elproduktion. Denne
afgiftslempelse er afstemt efter afgiften på rumvarme fra kraft-varme-værker med samtidig
produktion af el.
Som følge af nedsættelsen af den almindelige mineralolieafgift foreslås det tilsvarende at
nedsætte grænsen for, hvornår varmeproducenter, der er omfattet af elpatronordningen, kan
opnå afgiftsgodtgørelse fra 60,9 kr./GJ varme til 45,4 kr./GJ leveret fjernvarme (2015-
niveau).
Til nr. 8-9 og 11-13
Mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 13 og 14, samt § 11, stk. 9, vedrører reglerne for betaling af
overskudsvarme.
Momsregistrerede virksomheder har som udgangspunkt mulighed for at opnå en lempelse i
energiafgiften på brændsler anvendt til procesformål. Hvis en del af den varme, hvor der er
ydet godtgørelse, efterfølgende bruges til rumvarme-formål, f.eks. ved udnyttelse af
overskudsvarme fra proces, reduceres lempelsen tilsvarende via regler for afgifter på
overskudsvarme.
Overskudsvarmeafgiften bliver således modregnet i den energiafgift, som virksomheden ellers
kan få godtgjort til procesformål.
Satsen for overskudsvarme er afstemt med satsen på brændsler til rumvarmeformål. Som
følge af nedsættelsen af den almindelige mineralolieafgift foreslås en tilsvarende regulering af
satsen for overskudsvarme.
For overskudsvarme foreslås det, at den samlede godtgørelse nedsættes med 50,0 kr./GJ
varme i stedet for den gældende nedsættelse på 63,8 kr./GJ varme (begge beløb 2015-niveau).
Hvis overskudsvarmen vedrører virksomhedernes eget kraftvarmeanlæg, nedsættes
tilbagebetalingen i stedet med 41,7 kr./GJ varme mod 53,2 kr./GJ varme (begge beløb 2015-
niveau).
I tilfælde, hvor varme afsættes, foreslås det, at nedsættelsen højst udgør 33,0 pct., i stedet for
den gældende grænse på 38,0 pct., af det samlede vederlag for varmeleverancen (2015-
niveau).
Mineralolieafgiftslovens § 11 b, stk. 3 og 4, § 11 c, stk. 3 og 4, § 11 d, stk. 7 og 8, omhandler
reglerne for betaling af overskudsvarme i forhold til landbrug m.v., væksthuse og
mineralogiske processer m.v.
For så vidt angår overskudsvarme foreslås det, at tilbagebetalingen af afgift for henholdsvis
landbrug m.v., væksthuse og mineralogiske processer m.v. nedsættes med 54,5 kr./GJ varme i
stedet for den gældende nedsættelse på 73,1 kr./GJ varme (begge beløb 2015-niveau). Hvis
overskudsvarmen vedrører disse virksomheders eget kraftvarmeanlæg, nedsættes
tilbagebetalingen i stedet med 45,4 kr./GJ varme mod 60,9 kr./GJ varme (begge beløb 2015-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 57 -
niveau).
Til nr. 14
Bilag 3 til mineralolieafgiftsloven vedrører satserne for elpatronordningen for perioden 1.
januar 2010 til 31. december 2015. Med forslaget udgår satsen for 2015 af bilaget, og vil
fremadrettet alene fremgå direkte af lovteksten. Hermed skabes en ensretning af alle bilagene
til mineralolieafgiftsloven, således at bilagene alene omhandler afgiftssatserne for perioden
2010 til 2014, og satserne fra 2015 fremgår alene af lovens tekst.
Til § 7
Til nr. 1
Efter gældende regler i personskattelovens § 6, stk. 2, forhøjes satsen for bundskatten gradvist
årligt med 1 procentpoint frem til og med indkomståret 2019. For indkomståret 2015 er
bundskatten 7,83 pct. Den nuværende forhøjelse af bundskatten indebærer således, at satsen
for indkomståret 2019 og efterfølgende indkomstår udgør 11,83 pct.
Det foreslås i personskattelovens § 6, stk. 2, 5.-9. pkt., at forhøje satsen på bundskatten med
0,25 procentpoint for indkomstårene 2015 - 2017 i forhold til de gældende procentsatser, der
som anført ovenfor forhøjes frem til 2019. For indkomstårene 2018 og 2019 foreslås det at
forhøje bundskatten med 0,27 procentpoint, og i indkomståret 2020 foreslås en forhøjelse med
0,28 procentpoint ligeledes i forhold til de gældende procentsatser.
Med lovforslaget forhøjes satsen for bundskatten således til 8,08 pct. i 2015, til 9,08 pct. i
2016, til 10,08 pct. i 2017, til 11,10 pct. i 2018, til 12,10 pct. i 2019 og til 12,11 pct. i 2020 og
efterfølgende indkomstår.
Til nr. 2
Den foreslåede bestemmelse vedrører beboere på Ertholmene (Christiansø og Frederiksø).
Det foreslås i personskattelovens § 6, stk. 2, 13.-15. pkt., at forhøje satsen for bundskatten
med 0,25 procentpoint for indkomstårene 2015-2017 i forhold til den gældende sats. For
indkomstårene 2018 og 2019 foreslås det at forhøje satsen for bundskatten med 0,27
procentpoint og i indkomståret 2020 med 0,28 procentpoint ligeledes i forhold til den
gældende sats.
Med lovforslaget stiger satsen for bundskatten således til 4,08 pct. for indkomstårene 2015-
2017. For indkomståret 2018 og indkomståret 2019 stiger satsen for bundskatten til 4,10 pct.
For indkomståret 2020 og efterfølgende indkomstår stiger satsen for bundskatten til 4,11 pct.
Grunden til, at forslaget i personskattelovens § 6, stk. 2, 12. pkt., medtager en regel om satsen
for bundskatten for 2013 og 2014, er alene af teknisk karakter. Det fremgår af gældende lov,
at for indkomståret 2013 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 3,83. Der foreslås
derfor en regel, der fastsætter procenten for indkomståret 2013 og indkomståret 2014 til 3,83.
Efter gældende ret er den procent, der skal anvendes for indkomstårene 2013 og 2014, 3,83,
og lovforslaget ændrer således ikke herpå.
Til nr. 3-4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 58 -
Det foreslås i personskattelovens § 19, stk. 1, 2.-4. pkt., at forhøje det skrå skatteloft for
personlig indkomst fra 51,7 pct. til 51,95 pct. for indkomstårene 2015-2017, til 51,97 pct. for
indkomståret 2018 og indkomståret 2019 og til 51,98 pct. for indkomståret 2020 og
efterfølgende indkomstår, jf. lovforslagets § 7, nr. 4. Det skrå skatteloft forhøjes dermed med
samme procentpoint som bundskatten.
Det betyder, at hvis indkomstskatteprocenterne til staten bestående af sundhedsbidrag,
bundskat og topskat samt skatteprocenten til kommunen tilsammen overstiger de nævnte
procentsatser i de respektive år for en person, reduceres topskatten af den personlige indkomst
med en procent svarende til forskellen mellem summen af skatteprocenterne og de
procentsatser, der er anført ovenfor, for det skrå skatteloft for de respektive år.
Det foreslås i lovforslagets § 7, nr. 3, at procenten for det skrå skatteloft fremover, dvs. fra og
med indkomståret 2015, fremgår af personskattelovens § 19, stk. 1, 2.-4. pkt. For
indkomståret 2014 er det skrå skatteloft 51,7 pct., hvilket lovforslaget ikke ændrer på.
Til § 8
Til nr. 1
Det foreslås, at tobaksafgiftslovens § 7 ændres, således at de foreslåede forhøjede og
indekserede afgifter af cigarer, cerutter og cigarillos fremgår år for år af
stk. 1, nr. 1-6.
Efter
forslaget forhøjes og indekseres stykafgiften frem til 2020, mens værdiafgiften på 10 pct.
bevares uændret. Ved kun at forhøje og indeksere stykafgiften forhindres den fortsatte
udhuling af afgiftens reale værdi i takt med prisudviklingen. Da værdiafgiften beregnes i pct.
af prisen udhules denne ikke af den generelle prisudvikling. Forhøjelsen af stykafgiften
betyder, at de billigste produkter rammes relativt mest. Afgiften foreslås forhøjet den 1. januar
2015 fra 19,8 øre pr. stk. til 50 øre pr. styk. Ved indeksering med 1,8 pct. årligt stiger afgiften
til at udgøre 54,7 øre pr. stk. i 2020.
Det foreslås samtidig, at der fastsættes en minimumsafgift. Udgør stykafgiften plus
værdiafgiften og momsen mindre end 130 øre pr. stk. i 2015, vil der skulle beregnes en
minimumsafgift, således at afgiften samt den beregnede moms af detailprisen fastsat efter
lovens § 28 mindst skal udgøre i alt 130,0 øre pr. stk. Minimumsafgiften rammer primært de
cigarillos, som typisk har en lav stykværdi og sælges i pakker med flere styk end cigarer og
cerutter. Da der ikke er lovbestemte udsalgspriser på cigarer, cerutter og cigarillos, kan der
være tilfælde, hvor den virksomhed, som sælger varerne til forbrugerne, ændrer den konkrete
salgspris i forhold til den detailpris, som er anvendt i beregningen af mindsteafgiften.
Afgiftsbetalingen vil ikke påvirkes heraf, men momsbetalingen afhænger af den konkrete
salgspris og kan dermed variere fra den beregnede moms.
Minimumsafgiften vil ramme de billigste produkter, som er cigarillos, mens cigarer og
cerutter som hovedregel har en så høj værdi, at 50 øre pr. stk. og værdiafgift på 10 pct. vil
overstige minimumsafgiften. Indeksering af minimumsafgiften betyder, at den stiger til at
udgøre 136,7 øre pr. stk. inklusiv moms i 2020.
Herudover foreslås det fastsat i
stk. 2,
at det er afgiftssatsen, der gælder på tidspunktet, hvor
en cigar, cerut eller cigarillo overgår til forbrug, der skal anvendes.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 59 -
Til nr. 2
På grund af forslaget om minimumsafgift, jf. bemærkningerne til nr. 1, foreslås det, at der
indføres en mulighed for at pålægge bødestraf for forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse
af denne bestemmelse.
Til § 9
Til stk. 1
Det foreslås i stk. 1, at lovens §§ 1, 2, 3, 5, 6 og 8, træder i kraft den 1. januar 2015.
Til stk. 2
Det foreslås i stk. 2, at lovens §§ 4 og 7 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende. Det skyldes hensynet til en hurtig ikrafttræden, da de foreslåede ændringer af
bundskatten, det skrå skatteloft og den grønne check skal indarbejdes i den ordinære
forskudsopgørelse for 2015 for borgeren, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 8.
Administrative konsekvenser for borgerne.
Til stk. 3
Det foreslås i stk. 3, at de foreslåede bestemmelser i § 1, stk. 1 og 2, og § 2, stk. 2, i lov om
skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, jf. lovforslagets § 4, de
foreslåede bestemmelser i personskattelovens § 6, stk. 2, jf. lovforslagets § 7, nr. 1 og 2, den
foreslåede ændring af personskattelovens § 19, stk. 1, jf. lovforslagets § 7, nr. 3, de foreslåede
bestemmelser i personskattelovens § 19, stk. 1, 2.-4. pkt., jf. lovforslagets § 7, nr. 4, har
virkning fra og med indkomståret 2015.
Til stk. 4
Der foreslås i stk. 4 en overgangsbestemmelse for løbende leverancer omfattet af lovens §§ 1,
2, 3, 5 og 6, dvs. energiafgifterne, hvor afregningsperioden påbegyndes inden den 1. januar
2015 og afsluttes efter dette tidspunkt. Bestemmelsen betyder, at for løbende leverancer for
hvilke afregningsperioden påbegyndes før lovens ikrafttræden og afsluttes efter dette
tidspunkt, beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens
ikrafttræden til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede
afregningsperiode.
Den foreslåede overgangsbestemmelsen svarer til tidligere anvendte ved lignende ændringer i
energiafgifterne.
Til stk. 5
Det foreslås i stk. 5, at de foreslåede ændringer vedrørende energiafgift omfattet af lovens §§
1, 2, 3, 5 og 6, finder anvendelse på energiafgiftspligtige varer, der fra den 1. januar 2015
udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder efter de relevante energiafgiftslove,
forbruges af sådanne registrerede virksomheder, angives til fortoldning, modtages fra
udlandet eller medtages til udlandet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 60 -
Bilag 5
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 321
af 4. april 2011, som ændret bl.a. ved § 2 i
lov nr. 903 af 4. juli 2013 og senest ved § 5 i
lov nr. 555 af 2. juni 2014, foretages følgende
ændring:
§ 1.
Der svares kuldioxidafgift m.v. til
statskassen af varer, der er afgiftspligtige
efter
1) lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v.,
2) … 3) ---
Stk. 2.
---
1.
I
§ 1, stk. 1, nr. 1,
ændres
»mineralolieprodukter m.v.,« til:
»mineralolieprodukter m.v., bortset fra
bioolier m.v. og methanol omfattet af lovens
§ 1, stk. 1, nr. 19 og 20,«.
§2
I lov om afgift af elektricitet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 310 af 1. april 2011,
som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 722 af 25.
juni 2010, § 2 i lov nr. 1564 af 21. december
2010, § 1 i lov nr. 1564 af 21. december
2010, § 1 i lov nr. 625 af 14. juni 2011, § 3 i
lov nr. 277 af 27. marts 2012, § 2 i lov nr.
574 af 18. juni 2012, § 2 i lov nr. 1395 af 23.
december 2012, § 1 i lov nr. 70 af 30. januar
2013, § 3 i lov nr. 903 af 4. juli 2013 og
senest ved § 1 i lov nr. 555 af 2. juni 2014,
foretages følgende ændringer:
§ 6.
Af forbrug af elektricitet i helårsboliger,
der opvarmes ved elektricitet, betales en
afgift på 41,9 øre pr. kWh (2015-niveau) af
den del af forbruget, der overstiger 4.000
kWh årligt. Af andet forbrug af elektricitet
betales en afgift på 84,7 øre pr. kWh (2015-
niveau).
Stk. 2-3 ---
§ 6.
Af forbrug af elektricitet i helårsboliger,
der opvarmes ved elektricitet, betales en
1.
I
§ 6, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »41,9 øre« til:
»40,0 øre«.
2.
I
§ 6, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »84,7 øre« til:
»89,8 øre«.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 61 -
afgift på 41,9 øre pr. kWh (2015-niveau) af
den del af forbruget, der overstiger 4.000
kWh årligt. Af andet forbrug af elektricitet
betales en afgift på 84,7 øre pr. kWh (2015-
niveau).
Stk. 2-3 ---
§ 6.
Af forbrug af elektricitet i helårsboliger,
der opvarmes ved elektricitet, betales en
afgift på 41,9 øre pr. kWh (2015-niveau) af
den del af forbruget, der overstiger 4.000
kWh årligt. Af andet forbrug af elektricitet
betales en afgift på 84,7 øre pr. kWh (2015-
niveau).
Stk. 2-3 ---
§ 6 ---
Stk. 2.
Satserne i stk. 1 med undtagelse af 4,6
øre pr. kWh reguleres efter § 32 a i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v. I
2014 er satserne dog som anført i bilag 2.
Stk. 3 ---
3.
I
§ 6, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
ændres »(2015-
niveau)« til: »(2020-tal baseret på 2015-
niveau)«.
4.
I
§ 6, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »I 2014« til: »I
perioden 2015-2019«.
5.
I
§ 11, stk. 3, 7. pkt.,
ændres »42,8 øre« til:
§ 11 ---
Stk. 3.
Tilbagebetalingen kan ikke finde sted
»49,8 øre«.
for afgiftspligtig elektricitet og varme, som
forbruges i vandvarmere, varmepumper til
opvarmning af brugsvand, elektriske
radiatorer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere,
konvektionsovne, varmepumper og lignende
anlæg, der anvendes til fremstilling af
rumvarme, herunder varme, som leveres fra
virksomheden. Undtaget er dog forbrug af
elektricitet i rumvarmeaggregater, der
midlertidigt placeres i et lokale for at dække
et kortvarigt rumvarmebehov. Endvidere ydes
der ikke tilbagebetaling af afgiften af
elektricitet og varme, der direkte eller
indirekte anvendes til fremstilling af kulde,
som leveres fra virksomheden.
Tilbagebetaling kan heller ikke finde sted for
elektricitet og varme, der direkte eller
indirekte anvendes til fremstilling af kulde,
eller af kulde leveret til virksomheden til
køling af rum, hvor kølingen sker af
komfortmæssige hensyn. Tilbagebetaling kan
heller ikke finde sted for elektricitet, der er
medgået til fremstilling af varme, som er
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 62 -
leveret til virksomheden, og som
virksomheden forbruger som rumvarme eller
varmt vand eller leverer til andre. Der ydes
dog tilbagebetaling for afgiften af varme, der
forbruges i lukkede anlæg til fremstilling
eller forarbejdning af varer, og som indirekte
bidrager til rumopvarmning, såfremt højst 10
pct. af den energi, der er forbrugt i anlægget,
bidrager til rumopvarmning. For afgiftspligtig
elektricitet til formål, som er nævnt i 1., 3.
eller 4. pkt., ydes dog tilbagebetaling af afgift
nævnt i § 6, stk. 1, 2. pkt., med 42,8 øre pr.
kWh (2015-niveau), herunder for ydelser
omfattet af stk. 2. For modtagelse af
leverancer, som er baseret på elektricitet,
finder 7. pkt. ikke anvendelse. 7. pkt. finder
heller ikke anvendelse for elforbrug, for
hvilket der sker tilbagebetaling af afgift efter
denne lovs øvrige regler. I perioden 2012-
2014 ydes tilbagebetaling efter 7. pkt. med de
satser, som fremgår af bilag 3 a. Satsen for
tilbagebetaling, som er nævnt i 7. pkt.,
reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v.
Stk. 4-19
---
§ 11 ---
Stk. 9.
I det omfang en del af det varme vand
eller varme, som ikke er omfattet af stk. 3,
efterfølgende nyttiggøres ved særlige
installationer, der er indrettet til indvinding af
varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling
efter lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af
stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift
af naturgas og bygas og denne lov med 63,8
kr. pr. gigajoule (GJ) varme (2015-niveau),
der reguleres efter § 32 a i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v. I
det omfang varmen afsættes, udgør
nedsættelsen dog højst 38,0 pct. af det
samlede vederlag for varmeleverancen. For
eget forbrug af nyttiggjort varme, som der
kan ydes fuld tilbagebetaling for efter stk. 13,
jf. § 11, stk. 15, i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter mv., sker der ingen
nedsættelse af tilbagebetalingen. Der skal
ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for
6.
I
§ 11, stk. 9, 1. pkt.,
ændres »63,8 kr.« til:
»50,0 kr.«
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 63 -
eget forbrug til opvarmning af rum eller
fremstilling af varmt vand i perioden 1. april
til 30. september. Der skal heller ikke ske
nedsættelse af tilbagebetalingen af eget
forbrug til opvarmning af rum i perioden 1.
oktober-31. marts, såfremt der indbetales en
afgift på 10 kr. pr. m² pr. måned i denne
periode. Afgiften erlægges efter reglerne i
stk. 6, sidste pkt. Såfremt nyttiggørelsen sker
ved varmepumper omfattet af stk. 3,
nedsættes tilbagebetalingen dog kun for den
del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3
gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt
nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af
elektricitet i de anlæg, hvorfra varmen
nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling. I
perioden 2010-2014 er satsen nævnt i 1. pkt.
som anført i bilag 4.
Stk. 10-19 ---
§ 11 ---
Stk. 9.
I det omfang en del af det varme vand
eller varme, som ikke er omfattet af stk. 3,
efterfølgende nyttiggøres ved særlige
installationer, der er indrettet til indvinding af
varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling
efter lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af
stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift
af naturgas og bygas og denne lov med 63,8
kr. pr. gigajoule (GJ) varme (2015-niveau),
der reguleres efter § 32 a i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v. I
det omfang varmen afsættes, udgør
nedsættelsen dog højst 38,0 pct. af det
samlede vederlag for varmeleverancen. For
eget forbrug af nyttiggjort varme, som der
kan ydes fuld tilbagebetaling for efter stk. 13,
jf. § 11, stk. 15, i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter mv., sker der ingen
nedsættelse af tilbagebetalingen. Der skal
ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for
eget forbrug til opvarmning af rum eller
fremstilling af varmt vand i perioden 1. april
til 30. september. Der skal heller ikke ske
nedsættelse af tilbagebetalingen af eget
forbrug til opvarmning af rum i perioden 1.
oktober-31. marts, såfremt der indbetales en
7.
I
§ 11, stk. 9, 2. pkt.,
ændres »38,0 pct.« til:
»33,0 pct.«
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 64 -
afgift på 10 kr. pr. m² pr. måned i denne
periode. Afgiften erlægges efter reglerne i
stk. 6, sidste pkt. Såfremt nyttiggørelsen sker
ved varmepumper omfattet af stk. 3,
nedsættes tilbagebetalingen dog kun for den
del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3
gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt
nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af
elektricitet i de anlæg, hvorfra varmen
nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling. I
perioden 2010-2014 er satsen nævnt i 1. pkt.
som anført i bilag 4.
Stk. 10-19 ---
8.
I
§ 11, stk. 16, 3.
og
4. pkt.,
ændres »74,4
§ 11 ---
Stk. 16.
Momsregistrerede varmeproducenter, kr.« til: »58,9 kr.«
der leverer varme uden samtidig produktion
af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet,
og som har kraft-varme-kapacitet efter stk.
18, eller som den 1. oktober 2005 havde
kraft-varme-kapacitet efter stk. 18, samt
værker omfattet af bilag 1 til lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v. kan
få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af
afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af
varme leveret til de samme kollektive
fjernvarmenet, som kraft-varme-kapaciteten
vedrører. Den del af afgiften, der overstiger
74,4 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-
niveau) eller 26,7 øre pr. kWh fjernvarme ab
værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt
der ved fremstillingen af fjernvarme
anvendes både afgiftspligtig elektricitet efter
denne lov og andre brændsler eller
energikilder, nedsættes de 74,4 kr. pr. GJ
fjernvarme (2015-niveau) eller 26,7 øre pr.
KWh fjernvarme (2015-niveau)
forholdsmæssigt. I perioden 2010-2014 er
satserne nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i
bilag 5.
Stk. 17-19
---
§ 11 ---
Stk. 16.
Momsregistrerede varmeproducenter,
der leverer varme uden samtidig produktion
af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet,
og som har kraft-varme-kapacitet efter stk.
18, eller som den 1. oktober 2005 havde
9.
I
§ 11, stk. 16, 3.
og
4. pkt.,
ændres »26,7
øre« til: »21,2 øre«.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 65 -
kraft-varme-kapacitet efter stk. 18, samt
værker omfattet af bilag 1 til lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v. kan
få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af
afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af
varme leveret til de samme kollektive
fjernvarmenet, som kraft-varme-kapaciteten
vedrører. Den del af afgiften, der overstiger
74,4 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-
niveau) eller 26,7 øre pr. kWh fjernvarme ab
værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt
der ved fremstillingen af fjernvarme
anvendes både afgiftspligtig elektricitet efter
denne lov og andre brændsler eller
energikilder, nedsættes de 74,4 kr. pr. GJ
fjernvarme (2015-niveau) eller 26,7 øre pr.
KWh fjernvarme (2015-niveau)
forholdsmæssigt. I perioden 2010-2014 er
satserne nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i
bilag 5.
Stk. 17-19
---
§ 11 ---
Stk. 18.
Virksomheder, der er
momsregistrerede, kan vælge at foretage
særlig opgørelse af tilbagebetaling af afgift.
For elektricitet til fremstilling af varme, for
hvilken en varmeproducent får delvis
tilbagebetaling af afgift efter stk. 17,
tilbagebetales den resterende afgift af denne
elektricitet til forbrugeren af varmen.
Tilbagebetalingen af den resterende afgift
nedsættes med 1,5 pct. For perioden 2010-
2012 nedsættes tilbagebetalingen af den
resterende afgift som anført i bilag 8. Det er
en betingelse for tilbagebetaling, at
virksomheden anvender varmen til formål
nævnt i stk. 3, 6. pkt., eller stk. 4. En
forholdsmæssig del af varmen kan henregnes
til anvendelser, som er nævnt i 5. pkt., i de
tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel
anvendelser, som er nævnt i 5. pkt., som
andre anvendelser i virksomheden, når en
sådan fordeling kan opgøres. Reglerne om
fordeling i § 11, stk. 5, nr. 4, i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 19
---
10.
I
§ 11, stk. 18,
ændres »1,5 pct.« til: »2,0
pct.«
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 66 -
§ 11 f.
Momsregistrerede varmeproducenter,
11.
I
§ 11 f, stk. 1, 2. og 3. pkt.,
ændres »74,4
der producerer varme uden samtidig
kr.« til: »58,9 kr.«
produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt
en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige
varer anvendt til fremstilling af varme til eget
forbrug i den momsregistrerede virksomhed
via interne varmesystemer, hvis den
momsregistrerede virksomhed er et værk,
som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 2
eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk.
2 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af
bilag 1 til lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. Den del af
afgiften, der overstiger 74,4 kr. pr. GJ varme
ab værk (2015-niveau) eller 26,7 øre pr. kWh
varme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales.
Såfremt der ved fremstillingen af varme
anvendes både afgiftspligtig elektricitet efter
denne lov og andre brændsler eller
energikilder, nedsættes de 74,4 kr. pr. GJ
varme ab værk (2015-niveau) eller 26,7 øre
pr. kWh varme ab værk (2015-niveau)
forholdsmæssigt. Indtil år 2015 er satserne i
2. og 3. pkt. som anført i bilag 5. Satserne i 2.
og 3. pkt. (2015-niveau) reguleres efter § 32 a
i lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v.
Stk. 2-3
---
§ 11 f.
Momsregistrerede varmeproducenter,
der producerer varme uden samtidig
produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt
en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige
varer anvendt til fremstilling af varme til eget
forbrug i den momsregistrerede virksomhed
via interne varmesystemer, hvis den
momsregistrerede virksomhed er et værk,
som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 2
eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk.
2 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af
bilag 1 til lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. Den del af
afgiften, der overstiger 74,4 kr. pr. GJ varme
ab værk (2015-niveau) eller 26,7 øre pr. kWh
varme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales.
Såfremt der ved fremstillingen af varme
anvendes både afgiftspligtig elektricitet efter
12.
I
§ 11 f, stk. 1, 2. og 3. pkt.,
ændres »26,7
øre« ændres til: »21,2 øre«.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 67 -
denne lov og andre brændsler eller
energikilder, nedsættes de 74,4 kr. pr. GJ
varme ab værk (2015-niveau) eller 26,7 øre
pr. kWh varme ab værk (2015-niveau)
forholdsmæssigt. Indtil år 2015 er satserne i
2. og 3. pkt. som anført i bilag 5. Satserne i 2.
og 3. pkt. (2015-niveau) reguleres efter § 32 a
i lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v.
Stk. 2-3
---
13.
Bilag 2
affattes som bilag 1 til denne lov.
§3
I lov om afgift af naturgas og bygas, jf.
lovbekendtgørelse nr. 312 af 1. april 2011,
som ændret bl.a. § 2 i lov nr. 722 af 25. juni
2010, § 2 i lov nr. 625 af 14. juni 2011, § 2 i
lov nr. 70 af 30. januar 2013 og senest ved §
2 i lov nr. 555 af 2. juni 2014, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »289,6 øre« til:
§ 1 ---
Stk. 2.
Afgiften udgør for naturgas og bygas
»215,8 øre«.
med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule
(MJ) pr. normal m3 (Nm3) 289,6 øre pr. Nm3
(2015-niveau), der reguleres efter § 32 a i lov
om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
I perioden 2010-2014 er satsen dog som
anført i bilag 2.
Stk. 3-5 ---
2.
I
§ 8, stk. 4, 2.
og
3. pkt.,
ændres »60,9 kr.«
§ 8 ---
Stk. 4.
Momsregistrerede varmeproducenter,
til: »45,4 kr.«
der leverer varme uden samtidig produktion
af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet
eller lignende fjernvarmenet, kan få
tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af
afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af
varme til de samme kollektive fjernvarmenet
eller lignende fjernvarmenet, som værkernes
kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis den
momsregistrerede virksomhed er et værk,
som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 5
eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk.
5 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af
bilag 1. Den del af afgiften, der overstiger
60,9 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 68 -
niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved
fremstillingen af fjernvarme anvendes både
afgiftspligtige varer efter denne lov og andre
brændsler eller energikilder, nedsættes de
60,9 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau)
forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter
reglerne i stk. 3. I perioden 2010-2014 er
satserne i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 4.
Satserne i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i
lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v. Det er en betingelse for
tilbagebetalingen, at virksomheden også
udnytter muligheden for at få tilbagebetaling
af afgift for den samme varme efter § 7, stk.7,
i lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter.
Stk. 5-12 ---
§ 8 ---
Stk. 10.
For nyttiggjort overskudsvarme fra
varme og varer, for hvilke stk. 8 finder
anvendelse, betales afgift i overensstemmelse
med reglerne for nedsættelse af
tilbagebetaling af afgift efter § 10, stk. 9-12.
Ved opgørelse af afgiften efter § 10, stk. 9, 1.
pkt., anvendes dog satsen 73,1 kr. pr. GJ
varme. I perioden 2010-2014 er satsen som
nævnt i bilag 7. Satsen reguleres efter § 32 a i
lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v.
Stk. 11-12 ---
§ 8 ---
Stk. 11.
For nyttiggjort overskudsvarme
vedrørende eget kraft-varme-anlæg fra varme
og varer, for hvilke stk. 8 finder anvendelse,
betales afgift i overensstemmelse med
reglerne for nedsættelse af tilbagebetaling af
afgift efter § 10, stk. 9-12. Ved opgørelse af
afgiften efter § 10, stk. 9, 2. pkt., anvendes
dog satsen 60,9 kr. pr. GJ varme. I perioden
2010-2014 er satsen som nævnt i bilag 7.
Satsen reguleres efter § 32 a i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Stk. 12 ---
§ 8 a.
Momsregistrerede varmeproducenter,
der producerer varme uden samtidig
3.
I
§ 8, stk. 10, 2. pkt.,
ændres »73,1 kr.« til:
»54,5 kr.«
4.
I
§ 8, stk. 11, 2. pkt.,
ændres »60,9 kr.« til:
»45,4 kr.«
5.
I
§ 8 a, stk. 1, 2.
og
3. pkt.,
ændres »60,9
kr.« til: »45,4 kr.«
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 69 -
produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt
en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige
varer anvendt til fremstilling af varme til eget
forbrug i den momsregistrerede virksomhed
via interne varmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis
den momsregistrerede virksomhed er et værk,
som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4
eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk.
4 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af
bilag 1. Den del af afgiften, der overstiger
60,9 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau),
tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen
af varme anvendes både afgiftspligtige varer
efter denne lov og andre brændsler eller
energikilder, nedsættes de 60,9 kr. pr. GJ
varme ab værk (2015-niveau)
forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter
reglerne i § 8, stk. 3. Indtil år 2015 er satserne
i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 4. Satserne i
3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres efter §
32 a i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v.
Stk. 2-3 ---
6.
I
§ 10, stk. 9, 1. pkt.,
ændres » 63,8 kr.« til:
§ 10 ---
Stk. 9.
I det omfang en del af det varme vand »50,0 kr.«
eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for
efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5,
efterfølgende nyttiggøres ved særlige
installationer, der er indrettet til indvinding af
varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling
efter lov om afgift af elektricitet, lov om
afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov
om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
og denne lov med 63,8 kr. pr. gigajoule (GJ)
varme (2015-niveau), der reguleres efter § 32
a i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. For nyttiggjort
overskudsvarme hidrørende fra varme
produceret på virksomhedens eget kraft-
varme-anlæg nedsættes tilbagebetalingen
efter 1. pkt. med 53,2 kr. pr. GJ varme (2015-
niveau), der reguleres efter § 32 a i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v. I
det omfang varmen afsættes, udgør
nedsættelsen dog højst 38,0 pct. af det
samlede vederlag for varmeleverancen. For
eget forbrug af nyttiggjort varme, som der
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 70 -
ville kunne ydes fuld tilbagebetaling for efter
stk. 14, sker der ingen nedsættelse af
tilbagebetalingen. Der skal ikke ske
nedsættelse af tilbagebetalingen for eget
forbrug til opvarmning af rum eller til
fremstilling af varmt vand i perioden 1. april
til 30. september. Der skal heller ikke ske
nedsættelse af tilbagebetalingen af eget
forbrug til opvarmning af rum i perioden 1.
oktober-31. marts, såfremt der indbetales en
afgift på 10 kr. pr. m² pr. måned i denne
periode. Afgiften erlægges efter reglerne i
stk. 6, sidste pkt. Såfremt nyttiggørelsen sker
ved varmepumper omfattet af § 11, stk. 3, i
lov om afgift af elektricitet, nedsættes
tilbagebetalingen kun for den del af den
nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange
elforbruget i varmepumpen. Såfremt
nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af
brændsel i de anlæg, hvorfra varmen
nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling
efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5. I
perioden 2010-2014 er satserne nævnt i 1. og
2. pkt. som anført i bilag 5.
Stk. 10-14
---
7.
I
§ 10, stk. 9, 2. pkt.,
ændres »53,2 kr.« til
§ 10 ---
Stk. 9.
I det omfang en del af det varme vand »41,7 kr. «
eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for
efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5,
efterfølgende nyttiggøres ved særlige
installationer, der er indrettet til indvinding af
varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling
efter lov om afgift af elektricitet, lov om
afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov
om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
og denne lov med 63,8 kr. pr. gigajoule (GJ)
varme (2015-niveau), der reguleres efter § 32
a i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. For nyttiggjort
overskudsvarme hidrørende fra varme
produceret på virksomhedens eget kraft-
varme-anlæg nedsættes tilbagebetalingen
efter 1. pkt. med 53,2 kr. pr. GJ varme (2015-
niveau), der reguleres efter § 32 a i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v. I
det omfang varmen afsættes, udgør
nedsættelsen dog højst 38,0 pct. af det
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 71 -
samlede vederlag for varmeleverancen. For
eget forbrug af nyttiggjort varme, som der
ville kunne ydes fuld tilbagebetaling for efter
stk. 14, sker der ingen nedsættelse af
tilbagebetalingen. Der skal ikke ske
nedsættelse af tilbagebetalingen for eget
forbrug til opvarmning af rum eller til
fremstilling af varmt vand i perioden 1. april
til 30. september. Der skal heller ikke ske
nedsættelse af tilbagebetalingen af eget
forbrug til opvarmning af rum i perioden 1.
oktober-31. marts, såfremt der indbetales en
afgift på 10 kr. pr. m² pr. måned i denne
periode. Afgiften erlægges efter reglerne i
stk. 6, sidste pkt. Såfremt nyttiggørelsen sker
ved varmepumper omfattet af § 11, stk. 3, i
lov om afgift af elektricitet, nedsættes
tilbagebetalingen kun for den del af den
nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange
elforbruget i varmepumpen. Såfremt
nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af
brændsel i de anlæg, hvorfra varmen
nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling
efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5. I
perioden 2010-2014 er satserne nævnt i 1. og
2. pkt. som anført i bilag 5.
Stk. 10-14
---
8.
I
§ 10, stk. 9, 3. pkt.
ændres »38,0 pct.« til:
§ 10 ---
Stk. 9.
I det omfang en del af det varme vand »33,0 pct.«
eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for
efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5,
efterfølgende nyttiggøres ved særlige
installationer, der er indrettet til indvinding af
varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling
efter lov om afgift af elektricitet, lov om
afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov
om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
og denne lov med 63,8 kr. pr. gigajoule (GJ)
varme (2015-niveau), der reguleres efter § 32
a i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. For nyttiggjort
overskudsvarme hidrørende fra varme
produceret på virksomhedens eget kraft-
varme-anlæg nedsættes tilbagebetalingen
efter 1. pkt. med 53,2 kr. pr. GJ varme (2015-
niveau), der reguleres efter § 32 a i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v. I
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 72 -
det omfang varmen afsættes, udgør
nedsættelsen dog højst 38,0 pct. af det
samlede vederlag for varmeleverancen. For
eget forbrug af nyttiggjort varme, som der
ville kunne ydes fuld tilbagebetaling for efter
stk. 14, sker der ingen nedsættelse af
tilbagebetalingen. Der skal ikke ske
nedsættelse af tilbagebetalingen for eget
forbrug til opvarmning af rum eller til
fremstilling af varmt vand i perioden 1. april
til 30. september. Der skal heller ikke ske
nedsættelse af tilbagebetalingen af eget
forbrug til opvarmning af rum i perioden 1.
oktober-31. marts, såfremt der indbetales en
afgift på 10 kr. pr. m² pr. måned i denne
periode. Afgiften erlægges efter reglerne i
stk. 6, sidste pkt. Såfremt nyttiggørelsen sker
ved varmepumper omfattet af § 11, stk. 3, i
lov om afgift af elektricitet, nedsættes
tilbagebetalingen kun for den del af den
nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange
elforbruget i varmepumpen. Såfremt
nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af
brændsel i de anlæg, hvorfra varmen
nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling
efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5. I
perioden 2010-2014 er satserne nævnt i 1. og
2. pkt. som anført i bilag 5.
Stk. 10-14
---
§ 10 b ---
Stk. 3.
For nyttiggjort overskudsvarme fra
varme og varer, for hvilke stk. 1 finder
anvendelse, nedsættes den samlede
tilbagebetaling af afgift efter § 10, stk. 9, 1.
pkt., alene med 73,1 kr. pr. GJ varme. I
perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i
bilag 7. Satsen reguleres efter § 32 a i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Stk. 4 ---
§ 10 c ---
Stk. 3.
For nyttiggjort overskudsvarme fra
varme og varer, for hvilke stk. 1 finder
anvendelse, nedsættes den samlede
tilbagebetaling af afgift efter § 10, stk. 9, 1.
pkt., alene med 73,1 kr. pr. GJ varme. I
perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i
9.
I
§ 10 b, stk. 3, 1. pkt., § 10 c, stk. 3, 1. pkt.,
og
§ 10 d, stk. 7, 1. pkt.,
ændres
»73,1 kr.« til: »54,5 kr.«
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 73 -
bilag 7. Satsen reguleres efter § 32 a i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Stk. 4 ---
§ 10 d ---
Stk. 7.
For nyttiggjort overskudsvarme fra
varme og varer, for hvilke stk. 1-4 finder
anvendelse, nedsættes den samlede
tilbagebetaling af afgift efter § 10, stk. 9, 1.
pkt., alene med 73,1 kr. pr. GJ varme. I
perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i
bilag 7. Satsen reguleres efter § 32 a i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Stk. 8 ---
§ 10 b ---
Stk. 4.
For nyttiggjort overskudsvarme
vedrørende eget kraft-varme-anlæg fra varme
og varer, for hvilke stk. 1 finder anvendelse,
nedsættes den samlede tilbagebetaling af
afgift efter § 10, stk. 9, 2. pkt., alene med
60,9 pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er
satsen som nævnt i bilag 7. Satsen reguleres
efter § 32 a i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v.
§ 10 c ---
Stk. 4.
For nyttiggjort overskudsvarme
vedrørende eget kraft-varme-anlæg fra varme
og varer, for hvilke stk. 1 finder anvendelse,
nedsættes den samlede tilbagebetaling af
afgift efter § 10, stk. 9, 2. pkt., alene med
60,9 kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014
er satsen som nævnt i bilag 7. Satsen
reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v.
§ 10 d ---
Stk. 8.
For nyttiggjort overskudsvarme
vedrørende eget kraft-varme-anlæg fra varme
og varer, på hvilke stk. 1-4 finder anvendelse,
nedsættes den samlede tilbagebetaling af
afgift efter § 10, stk. 9, 2. pkt., alene med
60,9 kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014
er satsen som nævnt i bilag 7. Satsen
reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v.
10.
I
§ 10 b, stk. 4, 1. pkt., § 10 c, stk. 4, 1.
pkt.,
og
§ 10 d, stk. 8, 1. pkt.,
ændres
»60,9 kr.« til: »45,4 kr.«
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 74 -
11.
Bilag 4
affattes som bilag 2 til denne lov.
§4
I lov om skattefri kompensation for forhøjede
energi- og miljøafgifter, jf. lovbekendtgørelse
nr. 538 af 23. maj 2013, foretages følgende
ændringer:
§ 1.
Der ydes en skattefri kompensation på
1.300 kr. årligt til personer,
1) der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år,
og
2) som er skattepligtige efter
kildeskattelovens § 1 eller omfattet af
kildeskattelovens afsnit I A den første dag i
indkomståret.
Stk. 2-5 ---
§ 1.
Der ydes en skattefri kompensation på
1.300 kr. årligt til personer,
1) der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år,
og
2) som er skattepligtige efter
kildeskattelovens § 1 eller omfattet af
kildeskattelovens afsnit I A den første dag i
indkomståret.
Stk. 2-5 ---
1.
I
§ 1, stk. 1,
ændres »1.300 kr. årligt« til:
»det beløb, der anføres i 2.-7. pkt.,«.
2.
I
§ 1, stk. 1,
indsættes som 2.-7. pkt.:
»For indkomståret 2015 udgør beløbet 955
kr. årligt. For indkomståret 2016 udgør
beløbet 950 kr. årligt. For indkomståret 2017
udgør beløbet 940 kr. årligt. For indkomståret
2018 udgør beløbet 930 kr. årligt. For
indkomståret 2019 udgør beløbet 900 kr.
årligt. For indkomståret 2020 og
efterfølgende indkomstår udgør beløbet 875
kr. årligt.«
3.
I
§ 1, stk. 2,
ændres »på 300 kr. pr. barn,
dog maksimalt 600 kr.« til: »på det beløb, der
anføres i 2.-5. pkt.«
§ 1 ---
Stk. 2.
Til personer, der opfylder betingelsen i
stk. 1, nr. 2, og som har barn eller børn, der
ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år,
ydes i overensstemmelse med de
bestemmelser, som følger af § 5, stk. 1-6, en
supplerende skattefri kompensation på 300
kr. pr. barn, dog maksimalt 600 kr., hvis
barnet den første dag i indkomståret
1) faktisk opholder sig her i landet,
2) ikke har indgået ægteskab og
3) ikke er anbragt uden for hjemmet efter lov
om social service, ikke sammen med en
indehaver af forældremyndigheden er optaget
i en døgnforanstaltning efter lov om social
service eller i øvrigt forsørges af offentlige
midler.
Stk. 3-5 ---
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 75 -
§ 1 ---
Stk. 2.
Til personer, der opfylder betingelsen i
stk. 1, nr. 2, og som har barn eller børn, der
ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år,
ydes i overensstemmelse med de
bestemmelser, som følger af § 5, stk. 1-6, en
supplerende skattefri kompensation på 300
kr. pr. barn, dog maksimalt 600 kr., hvis
barnet den første dag i indkomståret
1) faktisk opholder sig her i landet,
2) ikke har indgået ægteskab og
3) ikke er anbragt uden for hjemmet efter lov
om social service, ikke sammen med en
indehaver af forældremyndigheden er optaget
i en døgnforanstaltning efter lov om social
service eller i øvrigt forsørges af offentlige
midler.
Stk. 3-5 ---
§ 2 ---
Stk. 2.
Den supplerende kompensation, som
er nævnt i § 1, stk. 2, nedsættes med 7,5 pct.
af grundlaget for topskat efter
personskattelovens § 7, stk. 1 og 6, i det
omfang topskattegrundlaget overstiger
bundfradraget efter stk. 1 med tillæg af et fast
beløb på 17.333 kr.
Stk. 3-5 ---
§ 2 ---
Stk. 2.
Den supplerende kompensation, som
er nævnt i § 1, stk. 2, nedsættes med 7,5 pct.
af grundlaget for topskat efter
personskattelovens § 7, stk. 1 og 6, i det
omfang topskattegrundlaget overstiger
bundfradraget efter stk. 1 med tillæg af et fast
beløb på 17.333 kr.
Stk. 3-5 ---
4.
I
§ 1, stk. 2,
indsættes som 2.-5. pkt.:
»For indkomstårene 2015 og 2016 udgør
beløbet 220 kr. pr. barn, dog maksimalt 440
kr. For indkomstårene 2017 og 2018 udgør
beløbet 215 kr. pr. barn, dog maksimalt 430
kr. For indkomståret 2019 udgør beløbet 210
kr. pr. barn, dog maksimalt 420 kr. For
indkomståret 2020 og efterfølgende
indkomstår udgør beløbet 200 kr. pr. barn,
dog maksimalt 400 kr.«
5.
I
§ 2, stk. 2,
ændres »fast beløb på 17.133
kr.« til: »det beløb, der anføres i 2.-7. pkt.«
6.
I
§ 2, stk. 2,
indsættes som 2.-7. pkt.:
»For indkomståret 2015 udgør beløbet 12.733
kr. For indkomståret 2016 udgør beløbet
12.667 kr. For indkomståret 2017 udgør
beløbet 12.533 kr. For indkomståret 2018
udgør beløbet 12.400 kr. For indkomståret
2019 udgør beløbet 12.000 kr. For
indkomståret 2020 og efterfølgende
indkomstår udgør beløbet 11.667 kr.«
§5
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1292 af 17.
november 2010, som ændret bl.a. ved § 3 ved
lov nr. 722 af 25. juni 2010, § 3 i lov nr. 1564
af 21. december 2010, § 3 i lov nr. 625 af 14.
juni 2011, § 3 i lov nr. 70 af 30. januar 2013
og senest ved § 3 i lov nr. 555 af 2. juni 2014,
foretages følgende ændringer:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 76 -
§ 1.
Der betales afgift efter brændværdien
1.
§ 1, stk. 1, nr. 4,
ophæves.
eller energiindholdet, jf. dog stk. 4, i følgende Nr. 5-7 bliver herefter nr. 4-6.
varer m.v.:
1) Stenkul, inkl. stenkulsbriketter, samt koks,
cinders og koksgrus.
2) Jordoliekoks.
3) Brunkulsbriketter og brunkul.
4) Talolie, trætjære, trætjæreolie, vegetabilsk
beg og andre varer udvundet af saften fra træ,
som anvendes eller er bestemt til at anvendes
til fremstilling af varme.
5) … 7) ---
Stk. 2-7
---
§ 1 ---
Stk. 2.
Afgiften udgør for
1) varer, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-5, 73,1 kr.
pr. gigajoule (GJ) (2015-niveau),
2) … 3) ---
Stk. 3-7 ---
§ 1 ---
Stk. 2.
Afgiften udgør for
1) ---
2) varme, der er nævnt i stk. 1, nr. 6, 60,9 kr.
pr. gigajoule (GJ) (2015-niveau) og
3) ---
Stk. 3-7 ---
§ 1 ---
Stk. 2.
Afgiften udgør for
1) ---
2) ---
3) affald, der er nævnt i stk. 1, nr. 7, 31,8 kr.
pr. gigajoule (GJ).
Stk. 3-7 ---
§ 1 ---
Stk. 3.
Told- og skatteforvaltningen fastsætter
de nærmere regler for opgørelse af
brændværdien for varer, der er nævnt i stk. 1,
nr. 1-5.
Stk. 4-7 ---
§ 1 ---
Stk. 4.
Hvis registrerede virksomheder ikke
foretager opgørelse af varernes faktiske
brændværdi for varerne nævnt i stk. 1, nr. 1-
2.
I
§ 1, stk. 2, nr. 1,
ændres »nr. 1-5« til: »nr.
1-4«, og »73,1 kr.« ændres til: »54,5 kr.«
3.
I
§ 1, stk. 2, nr. 2,
ændres »nr. 6« til: »nr.
5«, og »60,9 kr.« ændres til: »45,4 kr.«
4.
I
§ 1, stk. 2, nr. 3,
ændres »nr. 7« til: »nr.
6«.
5.
I
§ 1, stk. 3,
og
§ 1, stk. 4, 1. pkt.,
ændres
»nr. 1-5« til: »nr. 1-4«.
6.
§ 1, stk. 4, nr. 4,
ophæves.
Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 4 og 5.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 77 -
5, betales afgift efter varernes vægt. Afgiften
udgør
1) … 3) ---
4) for varer omfattet af stk. 1, nr. 4 2.816 kr.
pr. ton (2015-niveau),
5) … 6) ---
Stk. 5-7 ---
§ 1 ---
Stk. 4.
Hvis registrerede virksomheder ikke
foretager opgørelse af varernes faktiske
brændværdi for varerne nævnt i stk. 1, nr. 1-
5, betales afgift efter varernes vægt. Afgiften
udgør
1) for varer omfattet af stk. 1, nr. 1 2.048 kr.
pr. ton (2015-niveau),
2) … 6) ---
Stk. 5-7 ---
§ 1 ---
Stk. 4.
Hvis registrerede virksomheder ikke
foretager opgørelse af varernes faktiske
brændværdi for varerne nævnt i stk. 1, nr. 1-
5, betales afgift efter varernes vægt. Afgiften
udgør
1) ---
2) for varer omfattet af stk. 1, nr. 2 2.414 kr.
pr. ton (2015-niveau),
3) … 6) ---
Stk. 5-7 ---
§ 1 ---
Stk. 4.
Hvis registrerede virksomheder ikke
foretager opgørelse af varernes faktiske
brændværdi for varerne nævnt i stk. 1, nr. 1-
5, betales afgift efter varernes vægt. Afgiften
udgør
1) … 2) ---
3) for varer omfattet af stk. 1, nr. 3 1.390 kr.
pr. ton (2015-niveau),
4) … 6) ---
Stk. 5-7 ---
§ 1 ---
Stk. 4.
Hvis registrerede virksomheder ikke
foretager opgørelse af varernes faktiske
brændværdi for varerne nævnt i stk. 1, nr. 1-
5, betales afgift efter varernes vægt. Afgiften
7.
I
§ 1, stk. 4, nr. 1,
ændres »2.048 kr.« til:
»1.526 kr.«
8.
I
§ 1, stk. 4, nr. 2,
ændres »2.414 kr.« til:
»1.798 kr.«
9.
I
§ 1, stk. 4, nr. 3,
ændres »1.390 kr.« til:
»1.035 kr.«
10.
I
§ 1, stk. 4, nr. 5,
der bliver nr. 4, ændres
»2.092 kr.« til: »1.559 kr.«
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 78 -
udgør
1) … 4) ---
5) for varer omfattet af stk. 1, nr. 5, litra a
2.092 kr. pr. ton (2015-niveau) og
6) ---
Stk. 5-7 ---
§ 1 ---
Stk. 4.
Hvis registrerede virksomheder ikke
foretager opgørelse af varernes faktiske
brændværdi for varerne nævnt i stk. 1, nr. 1-
5, betales afgift efter varernes vægt. Afgiften
udgør
1) … 5) ---
6) for varer omfattet af stk. 1, nr. 5, litra b
2.750 kr. pr. ton (2015-niveau).
Stk. 5-7 ---
§ 2.
Virksomheder, der udvinder eller
fremstiller afgiftspligtige varer omfattet af §
1, stk. 1, nr. 1-5, skal registreres hos told- og
skatteforvaltningen.
Stk. 2 ---
Stk. 3.
Andre virksomheder, der afsætter,
oplagrer eller forbruger afgiftspligtige varer
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, kan registreres
hos told- og skatteforvaltningen, når
virksomheden til opbevaring af afgiftspligtige
varer råder over lagerkapacitet på mindst
1000 tons. Hvis flere virksomheder råder
over samme lagerkapacitet, hæftes der
forholdsmæssigt for afgift i forhold til
virksomhedernes faktiske anvendelse af
lagerkapaciteten.
Stk. 4-11 ---
§ 3.
Registrerede virksomheder med
undtagelse af virksomheder, som alene er
registreret efter § 2, stk. 2, er berettiget til,
uden at afgiften efter § 1, stk. 1, nr. 1-5, er
berigtiget, fra udlandet at modtage og fra
andre registrerede virksomheder at få tilført
afgiftspligtige varer og varme.
§ 5.
Virksomheder, der udvinder eller
fremstiller afgiftspligtige varer omfattet af §
1, stk. 1, nr. 1-5, skal efter den valgte
opgørelsesmetode opgøre den afgiftspligtige
11.
I
§ 1, stk. 4, nr. 6,
der bliver nr. 5, ændres
»2.750 kr.« til: »2.049 kr.«
12.
I
§ 2, stk. 1, § 2, stk. 3, 1. pkt., § 3, § 5,
stk. 1, 1. pkt., § 5, stk. 15, 1. pkt., § 6, stk. 1
og
2,
og
§ 7, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »nr. 1-5«
til: »nr. 1-4«.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 79 -
mængde varer for en afgiftsperiode som den
mængde afgiftspligtige varer, der er udleveret
fra virksomheden, jf. dog stk. 15. I
opgørelsen skal endvidere medtages
virksomhedens eget forbrug af disse
afgiftspligtige varer, i det omfang det ikke
opfylder betingelserne for tilbagebetaling
efter § 8 og § 8 a.
Stk. 2-14 ---
Stk. 15.
Registrerede virksomheder efter § 2,
stk. 1, som ikke eller kun i uvæsentligt
omfang afsætter afgiftspligtige varer omfattet
af § 1, stk. 1, nr. 1-5, skal opgøre den
afgiftspligtige mængde som den mængde, der
i perioden er forbrugt i virksomheden eller
fraført denne. Decentrale og industrielle
kraft-varme-værker, der er omfattet af § 3,
stk. 5, 2. pkt., i lov om afgift af naturgas og
bygas, kan ved opgørelsen fradrage kul, der
er indeholdt i varmeleverancen til
virksomheder, der er registreret for forbrug af
varme, jf. § 3, stk. 4, i lov om afgift af
naturgas og bygas.
Stk. 16-24 ---
§ 6.
I den afgiftspligtige mængde efter § 5,
stk. 1 og 15, fradrages afgiftspligtige varer, jf.
§ 1, stk. 1, nr. 1-5, der
1) tilføres en anden registreret virksomhed
efter § 2, stk. 1,
2) leveres til udlandet eller
3) fritages efter § 7 eller § 7 a, stk. 1.
Stk. 2.
Registrerede virksomheder efter § 5,
stk. 1, som er omfattet af § 5, stk. 15, kan
yderligere fradrage den mængde
afgiftspligtige varer, jf. § 1, stk. 1, nr. 1-5, for
hvilken der kan ske tilbagebetaling efter § 8
og § 8 a.
Stk. 3 ---
§ 7.
Der ydes afgiftsfritagelse eller -
godtgørelse af varer omfattet af § 1, stk. 1, nr.
1-5, der medgår til fremstilling af elektricitet
i kraftværker og kraft-varme-værker omfattet
af bilag 1 og i andre kraftværker og kraft-
varme-værker, når der skal betales afgift efter
lov om afgift af elektricitet. ---
Stk. 2-8 ---
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 80 -
§ 2 ---
Stk. 2.
Virksomheder, der forbrænder
afgiftspligtigt affald, jf. § 1, stk. 1, nr. 6,
sammenholdt med § 7 a, stk. 2, skal
registreres hos told- og skatteforvaltningen.
Virksomheder, der forbrænder afgiftspligtigt
affald, jf. § 1, stk. 1, nr. 7, sammenholdt med
§ 7 a, stk. 3, skal ligeledes registreres hos
told- og skatteforvaltningen.
Stk. 3-11 ---
§ 7 a ---
Stk. 2.
Fritaget for afgift, jf. § 1, stk. 1, nr. 6,
er:
1) … 2) ---
Stk. 3-4 ---
§ 2 ---
Stk. 2.
Virksomheder, der forbrænder
afgiftspligtigt affald, jf. § 1, stk. 1, nr. 6,
sammenholdt med § 7 a, stk. 2, skal
registreres hos told- og skatteforvaltningen.
Virksomheder, der forbrænder afgiftspligtigt
affald, jf. § 1, stk. 1, nr. 7, sammenholdt med
§ 7 a, stk. 3, skal ligeledes registreres hos
told- og skatteforvaltningen.
Stk. 3-11 ---
§ 7 a ---
Stk. 3.
Følgende affald er fritaget for afgift, jf.
§ 1, stk. 1, nr. 7. Affald nævnt under nr. 4 er
dog kun omfattet af dette stykke i perioden
2010-2014:
1) … 4) ---
Stk. 4 ---
13.
I
§ 2, stk. 2, 1. pkt.,
og
§ 7 a, stk. 2,
ændres »nr. 6« til: »nr. 5«.
14.
I
§ 2, stk. 2, 2. pkt.,
og
§ 7 a, stk. 3, 1.
pkt.,
ændres »nr. 7« til: »nr. 6«.
15.
I
§ 6, stk. 3,
ændres »nr. 6 og 7« til: »nr. 5
§ 6 ---
Stk. 3.
I den afgiftspligtige mængde efter § 5, og 6«.
stk. 2-14, fradrages afgiftspligtige varer, jf. §
1, stk. 1, nr. 6 og 7, der vedrører leverancer af
varme til udlandet.
§ 7 ---
Stk. 3.
Momsregistrerede varmeproducenter,
der leverer varme uden samtidig produktion
af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet
eller lignende fjernvarmenet, kan få
16.
I
§ 7, stk. 3, 2.
og
3. pkt.,
ændres »60,9
kr.« til: »45,4 kr.«
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 81 -
tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af
afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af
varme til de samme kollektive fjernvarmenet
eller lignende fjernvarmenet, som værkernes
kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis den
momsregistrerede virksomhed er et værk,
som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4
eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk.
4 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af
bilag 1. Den del af afgiften, der overstiger
60,9 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-
niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved
fremstillingen af fjernvarme anvendes både
afgiftspligtige varer efter denne lov og andre
brændsler eller energikilder, nedsættes de
60,9 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau)
forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter
reglerne i stk. 2. I perioden 2010-2014 er
satserne i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 4.
Satserne i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i
lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v. Det er en betingelse for
tilbagebetalingen, at virksomheden også
udnytter muligheden for at få tilbagebetaling
af afgift for den samme varme efter § 7, stk.
7, i lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter.
Stk. 4-8 ---
§ 7 ---
Stk. 5.
Virksomheder, som forbruger varme
leveret fra en ekstern varmeproducent, som
indebærer betaling af afgift efter § 1, nr. 6
eller 7, får godtgørelse for afgiften af den
andel af varmen, der anvendes til fremstilling
af elektricitet, hvoraf der skal betales afgift
efter lov om afgift af elektricitet. Andelen
beregnes som forholdet mellem på den ene
side energiindholdet i den elektricitet, der er
fremstillet i perioden, og på den anden side
summen af energiindholdet i den elektricitet
og varme, der er fremstillet i perioden.
Stk. 6-8 ---
Nye bestemmelser.
17.
§ 7, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »nr. 6 eller 7«
til: »nr. 5 eller 6«.
18.
I
§ 7 a, stk. 2,
indsættes som nr. 3 og 4:
»3) Fiberfraktioner, der fremkommer efter
afgasning og separering af husdyrgødning.
For at være omfattet skal afgasningen ske i et
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 82 -
husdyrgødningsbaseret biogasanlæg i
henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse
nr. 1650 af 13. december 2006 om anvendelse
af affald til jordbrugsformål
(Slambekendtgørelsen).
4) Affald i hele selvstændige læs til
forbrænding, som ikke indeholder kulbrinter
eller varer m.v., som er afgiftspligtige efter §
1, stk. 1, nr. 1-4, eller afgiftspligtige efter lov
om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
1. pkt. finder dog anvendelse for affald i hele
selvstændige læs til forbrænding, som
indeholder tørv, produkter under position
4401 og 4402 i EU’s Kombinerede
Nomenklatur eller bioolier m.v. under
position 1507-1518 i EU’s Kombinerede
Nomenklatur, når bioolien m.v. er anvendt i
fremstillingsprocesser, og bioolien ikke er
tilført affaldet separat.«
Ny bestemmelse.
19.
I
§ 7 a, stk. 3,
indsættes som nr. 5:
»5) Affald i hele selvstændige læs til
forbrænding, som ikke indeholder kulbrinter
eller varer m.v., som er afgiftspligtige efter §
1, stk. 1, nr. 1-4, eller afgiftspligtige efter lov
om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
1. pkt. finder dog anvendelse for affald i hele
selvstændige læs til forbrænding, som
indeholder tørv, produkter under position
4401 og 4402 i EU’s Kombinerede
Nomenklatur eller bioolier m.v. under
position 1507-1518 i EU’s Kombinerede
Nomenklatur, når bioolien m.v. er anvendt i
fremstillingsprocesser, og bioolien ikke er
tilført affaldet separat.«
20.
I
§ 7 a
indsættes som stk. 5:
»Stk.
5.
For affald, der afgiftsfritages efter
stk. 2, nr. 4, og stk. 3, nr. 5, og som
fremkommer efter sortering af affald, skal
virksomheder, som forbrænder affaldet,
kunne dokumentere, at betingelserne for
afgiftsfritagelsen efter stk. 2, nr. 4, og stk. 3,
nr. 5, er opfyldt, og på forlangende fremvise
dokumentationen over for told- og
skatteforvaltningen. Skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler om
dokumentationen, herunder regnskab, jf. 1.
Ny bestemmelse.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 83 -
pkt.«
§ 7 b.
Momsregistrerede varmeproducenter,
21.
I
§ 7 b, stk. 1, 2.
og
3. pkt.,
ændres »60,9
der producerer varme uden samtidig
kr.« til: »45,4 kr.«
produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt
en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige
varer anvendt til fremstilling af varme til eget
forbrug i den momsregistrerede virksomhed
via interne varmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis
den momsregistrerede virksomhed er et værk,
som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4
eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk.
4 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af
bilag 1. Den del af afgiften, der overstiger
60,9 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau),
tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen
af varme anvendes både afgiftspligtige varer
efter denne lov og andre brændsler eller
energikilder, nedsættes de 60,9 kr. pr. GJ
varme ab værk (2015-niveau)
forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter
reglerne i § 7, stk. 2. Indtil år 2015 er satserne
i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 4. Satserne i
3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres efter §
32 a i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v.
Stk. 2-3 ---
22.
I
§ 8, stk. 8, 1. pkt.,
ændres »63,8 kr.« til:
§ 8 ---
Stk. 8.
I det omfang en del af det varme vand »50,0 kr.«
eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for
efter stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4,
efterfølgende nyttiggøres ved særlige
installationer, der er indrettet til indvinding af
varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling
efter lov om afgift af elektricitet, lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov
om afgift af naturgas og bygas og denne lov
med 63,8 kr. pr. gigajoule (GJ) varme (2015-
niveau), der reguleres efter § 32 a i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v. For
nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra
varme produceret på virksomhedens eget
kraft-varme-anlæg nedsættes
tilbagebetalingen efter 1. pkt. med 53,2 kr. pr.
GJ varme (2015-niveau), der reguleres efter §
32 a i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. I det omfang
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 84 -
varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog
højst 38,0 pct. af det samlede vederlag for
varmeleverancen. For eget forbrug af
nyttiggjort varme, som der ville kunne ydes
fuld tilbagebetaling for efter stk. 14, sker der
ingen nedsættelse af tilbagebetalingen. Der
skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen
for eget forbrug til opvarmning af rum eller
fremstilling af varmt vand i perioden 1. april
til 30. september. Der skal heller ikke ske
nedsættelse af tilbagebetalingen af eget
forbrug til opvarmning af rum i perioden 1.
oktober-31. marts, såfremt der indbetales en
afgift på 10 kr. pr. m² pr. måned i denne
periode. Afgiften erlægges efter reglerne i
stk. 5, sidste pkt. Såfremt nyttiggørelsen sker
ved varmepumper omfattet af § 11, stk. 3, i
lov om afgift af elektricitet, nedsættes
tilbagebetalingen dog kun for den del af den
nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange
elforbruget i varmepumpen. Såfremt
nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af
brændsel i de anlæg, hvorfra varmen
nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling
efter stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4. I
perioden 2010-2014 er satserne nævnt i 1. og
2. pkt. som anført i bilag 5.
Stk. 9-14 ---
23.
I
§ 8, stk. 8, 2. pkt.
ændres »53,2 kr.« til:
§ 8 ---
Stk. 8.
I det omfang en del af det varme vand »41,7 kr.«
eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for
efter stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4,
efterfølgende nyttiggøres ved særlige
installationer, der er indrettet til indvinding af
varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling
efter lov om afgift af elektricitet, lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov
om afgift af naturgas og bygas og denne lov
med 63,8 kr. pr. gigajoule (GJ) varme (2015-
niveau), der reguleres efter § 32 a i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v. For
nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra
varme produceret på virksomhedens eget
kraft-varme-anlæg nedsættes
tilbagebetalingen efter 1. pkt. med 53,2 kr. pr.
GJ varme (2015-niveau), der reguleres efter §
32 a i lov om energiafgift af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 85 -
mineralolieprodukter m.v. I det omfang
varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog
højst 38,0 pct. af det samlede vederlag for
varmeleverancen. For eget forbrug af
nyttiggjort varme, som der ville kunne ydes
fuld tilbagebetaling for efter stk. 14, sker der
ingen nedsættelse af tilbagebetalingen. Der
skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen
for eget forbrug til opvarmning af rum eller
fremstilling af varmt vand i perioden 1. april
til 30. september. Der skal heller ikke ske
nedsættelse af tilbagebetalingen af eget
forbrug til opvarmning af rum i perioden 1.
oktober-31. marts, såfremt der indbetales en
afgift på 10 kr. pr. m² pr. måned i denne
periode. Afgiften erlægges efter reglerne i
stk. 5, sidste pkt. Såfremt nyttiggørelsen sker
ved varmepumper omfattet af § 11, stk. 3, i
lov om afgift af elektricitet, nedsættes
tilbagebetalingen dog kun for den del af den
nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange
elforbruget i varmepumpen. Såfremt
nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af
brændsel i de anlæg, hvorfra varmen
nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling
efter stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4. I
perioden 2010-2014 er satserne nævnt i 1. og
2. pkt. som anført i bilag 5.
Stk. 9-14 ---
24.
I
§ 8, stk. 8, 3. pkt.
ændres »38,0 pct.« til:
§ 8 ---
Stk. 8.
I det omfang en del af det varme vand »33,0 pct.«
eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for
efter stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4,
efterfølgende nyttiggøres ved særlige
installationer, der er indrettet til indvinding af
varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling
efter lov om afgift af elektricitet, lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov
om afgift af naturgas og bygas og denne lov
med 63,8 kr. pr. gigajoule (GJ) varme (2015-
niveau), der reguleres efter § 32 a i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v. For
nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra
varme produceret på virksomhedens eget
kraft-varme-anlæg nedsættes
tilbagebetalingen efter 1. pkt. med 53,2 kr. pr.
GJ varme (2015-niveau), der reguleres efter §
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 86 -
32 a i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. I det omfang
varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog
højst 38,0 pct. af det samlede vederlag for
varmeleverancen. For eget forbrug af
nyttiggjort varme, som der ville kunne ydes
fuld tilbagebetaling for efter stk. 14, sker der
ingen nedsættelse af tilbagebetalingen. Der
skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen
for eget forbrug til opvarmning af rum eller
fremstilling af varmt vand i perioden 1. april
til 30. september. Der skal heller ikke ske
nedsættelse af tilbagebetalingen af eget
forbrug til opvarmning af rum i perioden 1.
oktober-31. marts, såfremt der indbetales en
afgift på 10 kr. pr. m² pr. måned i denne
periode. Afgiften erlægges efter reglerne i
stk. 5, sidste pkt. Såfremt nyttiggørelsen sker
ved varmepumper omfattet af § 11, stk. 3, i
lov om afgift af elektricitet, nedsættes
tilbagebetalingen dog kun for den del af den
nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange
elforbruget i varmepumpen. Såfremt
nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af
brændsel i de anlæg, hvorfra varmen
nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling
efter stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4. I
perioden 2010-2014 er satserne nævnt i 1. og
2. pkt. som anført i bilag 5.
Stk. 9-14 ---
§ 8 b ---
Stk. 3.
For nyttiggjort overskudsvarme fra
varme og varer, for hvilke stk. 1 finder
anvendelse, nedsættes den samlede
tilbagebetaling af afgift efter § 8, stk. 8, 1.
pkt., alene med 73,1 kr. pr. GJ varme. I
perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i
bilag 7. Satsen reguleres efter § 32 a i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Stk. 4 ---
§ 8 c ---
Stk. 3.
For nyttiggjort overskudsvarme fra
varme og varer, for hvilke stk. 1 finder
anvendelse, nedsættes den samlede
tilbagebetaling af afgift efter § 8, stk. 8, 1.
pkt., alene med 73,1 kr. pr. GJ varme. I
25.
I
§ 8 b, stk. 3, 1. pkt., § 8 c, stk. 3, 1. pkt.,
og
§ 8 d, stk. 7, 1. pkt.,
ændres »73,1 kr.« til:
»54,5 kr.«
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 87 -
perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i
bilag 7. Satsen reguleres efter § 32 a i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Stk. 4 ---
§ 8 d ---
Stk. 7.
For nyttiggjort overskudsvarme fra
varme og varer, for hvilke stk. 1-4 finder
anvendelse, nedsættes den samlede
tilbagebetaling af afgift efter § 8, stk. 8, 1.
pkt., alene med 73,1 kr. pr. GJ varme. I
perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i
bilag 7. Satsen reguleres efter § 32 a i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Stk. 8.
---
§ 8 b ---
Stk. 4.
For nyttiggjort overskudsvarme
vedrørende eget kraft-varme-anlæg fra varme
og varer, på hvilke stk. 1 finder anvendelse,
nedsættes den samlede tilbagebetaling af
afgift efter § 8, stk. 8, 2. pkt., alene med 60,9
kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er
satsen som nævnt i bilag 7. Satsen reguleres
efter § 32 a i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v.
§ 8 c ---
Stk. 4.
For nyttiggjort overskudsvarme
vedrørende eget kraft-varme-anlæg fra varme
og varer, for hvilke stk. 1 finder anvendelse,
nedsættes den samlede tilbagebetaling af
afgift efter § 8, stk. 8, 2. pkt., alene med 60,9
kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er
satsen som nævnt i bilag 7. Satsen reguleres
efter § 32 a i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v.
§ 8 d ---
Stk. 8.
For nyttiggjort overskudsvarme
vedrørende eget kraft-varme-anlæg fra varme
og varer, for hvilke stk. 1-4 finder
anvendelse, nedsættes den samlede
tilbagebetaling af afgift efter § 8, stk. 8, 2.
pkt., alene med 60,9 kr. pr. GJ varme. I
perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i
bilag 7. Satsen reguleres efter § 32 a i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
26.
I
§ 8 b, stk. 4, 1. pkt., § 8 c, stk. 4, 1. pkt.,
og
§ 8 d, stk. 8, 1. pkt.,
ændres »60,9 kr.« til:
»45,4 kr.«
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 88 -
27.
Bilag 4
affattes som bilag 3 til denne lov.
§6
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 313 af 1. april
2011, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 722
af 25. juni 2010, § 4 i lov nr. 1564 af 21.
december 2010, § 4 i lov nr. 625 af 14. juni
2011, § 2 i lov nr. 1385 af 28. december
2011, § 4 i lov nr. 70 af 30. januar 2013 og
senest ved § 4 i lov nr. 555 af 2. juni 2014,
foretages følgende ændringer:
§ 1.
Der betales afgift af mineralolieprodukter
1.
I
§ 1, stk. 1, nr. 2, 10
og
18,
ændres »262,3
m.v. I perioden 2010-2014 er satserne for de
øre« til: »195,5 øre«, og »260,8 øre« ændres
enkelte år som anført i bilag 2. For 2015
til: »194,3 øre«.
udgør afgiften for følgende
mineralolieprodukter m.v.:
1) ---
2) Anden gas- og dieselolie, 262,3 øre pr.
liter ved dagtemperatur og 260,8 øre pr. liter
ved 15 °C.
3) … 9) ---
10) Anden petroleum, 262,3 øre pr. liter ved
dagtemperatur og 260,8 øre pr. liter ved 15
°C.
11) … 17) ---
18) Smøreolie og lign. under pos. 27.10, dog
undtaget 27.10.19.85 og offsetprocesolier,
der er omfattet af 27.10.19.99, 34.03.19,
34.03.99 og 38.19 i EU's Kombinerede
Nomenklatur, 262,3 øre pr. liter ved
dagtemperatur og 260,8 øre pr. liter ved 15
°C.
Stk. 2-10 ---
§ 1.
Der betales afgift af mineralolieprodukter
2.
I
§ 1, stk. 1, nr. 7,
ændres »297,3 øre« til:
m.v. I perioden 2010-2014 er satserne for de
»221,5 øre«.
enkelte år som anført i bilag 2. For 2015
udgør afgiften for følgende
mineralolieprodukter m.v.:
1) … 6) ---
7) Fuelolie, 297,3 øre pr. kg.
8) … 18) ---
Stk. 2-10 ---
§ 1.
Der betales afgift af mineralolieprodukter
3.
I
§ 1, stk. 1, nr. 8,
ændres »267,6 øre« til:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 89 -
m.v. I perioden 2010-2014 er satserne for de
enkelte år som anført i bilag 2. For 2015
udgør afgiften for følgende
mineralolieprodukter m.v.:
1) … 7) ---
8) Fyringstjære, 267,6 øre pr. kg.
9) … 18) ---
Stk. 2-10 ---
»199,4 øre«.
§ 1.
Der betales afgift af mineralolieprodukter
4.
I
§ 1, stk. 1, nr. 16,
ændres »336,4 øre« til:
m.v. I perioden 2010-2014 er satserne for de
»250,7 øre«.
enkelte år som anført i bilag 2. For 2015
udgør afgiften for følgende
mineralolieprodukter m.v.:
1) … 15) ---
16) Anden flaskegas i form af LPG og gas,
bortset fra LPG, der fremkommer ved
raffinering af mineralsk olie i form af
raffinaderigas, 336,4 øre pr. kg.
17) … 18) ---
Stk. 2-10
---
Nye bestemmelser.
5.
I
§ 1, stk. 1,
indsættes som nr. 19 og 20:
»19) Bioolier m.v. under position 1507-1518
i EU’s Kombinerede Nomenklatur, for hvilke
energiindholdet er opgjort, og som er bestemt
til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes
som brændsel til opvarmning eller anvendes
til elektricitets- og varmefremstilling på
stationære motorer i kraft-varme-værker, 54,5
kr./GJ eller 195,5 øre pr. l.
20) Methanol (ikke syntetisk oprindelse)
under position 2905 11 00 i EU’s
Kombinerede Nomenklatur, for hvilke
energiindholdet er opgjort, og som er bestemt
til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes
som brændsel til opvarmning eller anvendes
til elektricitets- og varmefremstilling på
stationære motorer i kraft-varme-værker, 54,5
kr./GJ eller 86,0 øre pr. l.«
6.
I
§ 1, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »andre
kulbrintebrændstoffer« til: »andre
kulbrintebrændstoffer og bioolier m.v. under
position 1507-1518 samt methanol under
position 2905 11 00 i EU’s Kombinerede
Nomenklatur«.
§ 1 ---
Stk. 2.
Af andre kulbrintebrændstoffer,
undtagen tørv og afgiftspligtige varer, der er
nævnt i § 1, stk. 1, i lov om afgift af stenkul,
brunkul og koks m.v. og i § 1 i lov om afgift
af naturgas og bygas, der er bestemt til
anvendelse, udbydes til salg eller anvendes
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 90 -
som brændsel til opvarmning, betales der
afgift efter den sats, der gælder for
tilsvarende brændsel til opvarmning. Af
andre varer end de afgiftspligtige varer, der er
nævnt i § 1, stk. 1, i lov om afgift af stenkul,
brunkul og koks m.v. og i § 1 i lov om afgift
af naturgas og bygas, der er bestemt til
anvendelse, udbydes til salg eller anvendes
som motorbrændstof eller som tilsætnings- og
fyldstof i motorbrændstof, betales der afgift
efter den sats, der gælder for tilsvarende
motorbrændstof. Af varer, der anvendes til
elektricitets- og varmefremstilling på
stationære motorer i kraftvarme-værker,
betales der afgift efter den sats, der gælder for
tilsvarende fyringsolier. Forgasningsgas og
restprodukter herfra, som er produceret på
basis af biomasse, samt biogas er dog fritaget
for afgift, når de nævnte varer anvendes til
elektricitets- eller varmefremstilling på
stationære motorer og kedler.
Stk. 3-10 ---
7.
To steder i
§ 9, stk. 4,
ændres »60,9 kr.« til:
§ 9 ---
Stk. 4.
Momsregistrerede varmeproducenter,
»45,4 kr.«
der leverer varme uden samtidig produktion
af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet
eller lignende fjernvarmenet, kan få
tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af
afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af
varme til de samme kollektive fjernvarmenet
eller lignende fjernvarmenet, som værkernes
kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis den
momsregistrerede virksomhed er et værk,
som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 5
eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk.
5 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af
bilag 1. Den del af afgiften, der overstiger
60,9 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-
niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved
fremstillingen af fjernvarme anvendes både
afgiftspligtige varer efter denne lov og andre
brændsler eller energikilder, nedsættes de
60,9 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau)
forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter
reglerne i stk. 3. I perioden 2010-2014 er
satserne i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 3.
Satserne i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 91 -
Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at
virksomheden også udnytter muligheden for
at få tilbagebetaling af afgift for den samme
varme efter § 7, stk. 7, i lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter.
Stk. 5-15 ---
§ 9 ---
Stk. 13.
For nyttiggjort overskudsvarme fra
varme og varer, for hvilke stk. 11 finder
anvendelse, betales afgift i overensstemmelse
med reglerne for nedsættelse af
tilbagebetaling af afgift efter § 11, stk. 9-12.
Ved opgørelse af afgiften efter § 11, stk. 9, 1.
pkt., anvendes dog satsen 73,1 kr. pr. GJ
varme. I perioden 2010-2014 er satsen som
nævnt i bilag 6. Satsen reguleres efter § 32 a.
Stk. 14-15 ---
§ 11 b ---
Stk. 3.
For nyttiggjort overskudsvarme fra
varme og varer, for hvilke stk. 1 finder
anvendelse, nedsættes den samlede
tilbagebetaling af afgift efter § 11, stk. 9, 1.
pkt., alene med 73,1 kr. pr. GJ varme. I
perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i
bilag 6. Satsen reguleres efter § 32 a.
Stk. 4 ---
§ 11 c ---
Stk. 3.
For nyttiggjort overskudsvarme fra
varme og varer, for hvilke stk. 1 finder
anvendelse, nedsættes den samlede
tilbagebetaling af afgift efter § 11, stk. 9, 1.
pkt., alene med 73,1 kr. pr. GJ varme. I
perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i
bilag 6. Satsen reguleres efter § 32 a.
Stk. 4 ---
§ 11 d ---
Stk. 7.
For nyttiggjort overskudsvarme fra
varme og varer, på hvilke stk. 1-4 finder
anvendelse, nedsættes den samlede
tilbagebetaling af afgift efter § 11, stk. 9, 1.
pkt., alene med 73,1 kr. pr. GJ varme. I
perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i
bilag 6. Satsen reguleres efter § 32 a.
Stk. 8 ---
8.
I
§ 9, stk. 13, § 11 b, stk. 3, § 11 c, stk. 3,
og
§ 11 d, stk. 7,
ændres »73,1 kr.« til: »54,5
kr.«
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 92 -
§ 9 ---
Stk. 14.
For nyttiggjort overskudsvarme
vedrørende eget kraft-varme-anlæg fra varme
og varer, for hvilke stk. 11 finder anvendelse,
betales afgift i overensstemmelse med
reglerne for nedsættelse af tilbagebetaling af
afgift efter § 11, stk. 9-12. Ved opgørelse af
afgiften efter § 11, stk. 9, 2. pkt., anvendes
dog satsen 60,9 kr. pr. GJ varme. I perioden
2010-2014 er satsen som nævnt i bilag 6.
Satsen reguleres efter § 32 a.
Stk. 15 ---
§ 11 b ---
Stk. 4.
For nyttiggjort overskudsvarme
vedrørende eget kraft-varme-anlæg fra varme
og varer, for hvilke stk. 1 finder anvendelse,
nedsættes den samlede tilbagebetaling af
afgift efter § 11, stk. 9, 2. pkt., alene med
60,9 kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014
er satsen som nævnt i bilag 6. Satsen
reguleres efter § 32 a.
§ 11 c ---
Stk. 4.
For nyttiggjort overskudsvarme
vedrørende eget kraft-varme-anlæg fra varme
og varer, for hvilke stk. 1 finder anvendelse,
nedsættes den samlede tilbagebetaling af
afgift efter § 11, stk. 9, 2. pkt., alene med
60,9 kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014
er satsen som nævnt i bilag 6. Satsen
reguleres efter § 32 a.
§ 11 d ---
Stk. 8.
For nyttiggjort overskudsvarme
vedrørende eget kraft-varme-anlæg fra varme
og varer, for hvilke stk. 1-4 finder
anvendelse, nedsættes den samlede
tilbagebetaling af afgift efter § 11, stk. 9, 2.
pkt., alene med 60,9 kr. pr. GJ varme. I
perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i
bilag 6. Satsen reguleres efter § 32 a.
§ 9 a.
Momsregistrerede varmeproducenter,
der producerer varme uden samtidig
produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt
en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige
9.
I
§ 9, stk. 14, 2. pkt., § 11 b, stk. 4, § 11 c,
stk. 4,
og
§ 11 d, stk. 8,
ændres »60,9 kr.« til:
»45,4 kr.«
10.
To steder i
§ 9 a, stk. 1,
ændres »60,9 kr.«
til: »45,4 kr.«
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 93 -
varer anvendt til fremstilling af varme til eget
forbrug i den momsregistrerede virksomhed
via interne varmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis
den momsregistrerede virksomhed er et værk,
som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4
eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk.
4 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af
bilag 1. Den del af afgiften, der overstiger
60,9 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau),
tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen
af varme anvendes både afgiftspligtige varer
efter denne lov og andre brændsler eller
energikilder, nedsættes de 60,9 kr. pr. GJ
varme ab værk (2015-niveau),
forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter
reglerne i § 9, stk. 3. Indtil år 2015 er satserne
i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 3. Satserne i
3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres efter §
32 a.
Stk. 2-3 ---
11.
I
§ 11, stk. 9, 1. pkt.,
ændres »63,8 kr.« til:
§ 11 ---
Stk. 9.
I det omfang en del af det varme vand »50,0 kr.«
eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for
efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5,
efterfølgende nyttiggøres ved særlige
installationer, der er indrettet til indvinding af
varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling
efter lov om afgift af elektricitet, lov om
afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov
om afgift af naturgas og bygas og denne lov
med 63,8 kr. pr. gigajoule (GJ) varme (2015-
niveau). For nyttiggjort overskudsvarme
hidrørende fra varme produceret på
virksomhedens eget kraft-varme-anlæg
nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. med
53,2 kr. pr. GJ varme (2015-niveau). I det
omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen
dog højst 38,0 pct. af det samlede vederlag
for varmeleverancen. For eget forbrug af
nyttiggjort varme, som der ville kunne ydes
fuld tilbagebetaling for efter stk. 15, sker der
ingen nedsættelse af tilbagebetalingen. Der
skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen
for eget forbrug til opvarmning af rum eller
fremstilling af varmt vand i perioden 1. april
til 30. september. Der skal heller ikke ske
nedsættelse af tilbagebetalingen af eget
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 94 -
forbrug til opvarmning af rum i perioden 1.
oktober-31. marts, såfremt der indbetales en
afgift på 10 kr. pr. m² pr. måned i denne
periode. Afgiften erlægges efter reglerne i
stk. 6, sidste pkt. Såfremt nyttiggørelsen sker
ved varmepumper omfattet af § 11, stk. 3, i
lov om afgift af elektricitet, nedsættes
tilbagebetalingen dog kun for den del af den
nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange
elforbruget i varmepumpen. Såfremt
nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af
brændsel i de anlæg, hvorfra varmen
nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling
efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5. I
perioden 2010-2014 er satserne nævnt i 1. og
2. pkt. som anført i bilag 4. Satserne nævnt i
1. og 2. pkt. reguleres efter § 32 a.
Stk. 10-17 ---
12.
I
§ 11, stk. 9, 2. pkt.,
ændres »53,2 kr.« til:
§ 11 ---
Stk. 9.
I det omfang en del af det varme vand »41,7 kr.«
eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for
efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5,
efterfølgende nyttiggøres ved særlige
installationer, der er indrettet til indvinding af
varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling
efter lov om afgift af elektricitet, lov om
afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov
om afgift af naturgas og bygas og denne lov
med 63,8 kr. pr. gigajoule (GJ) varme (2015-
niveau). For nyttiggjort overskudsvarme
hidrørende fra varme produceret på
virksomhedens eget kraft-varme-anlæg
nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. med
53,2 kr. pr. GJ varme (2015-niveau). I det
omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen
dog højst 38,0 pct. af det samlede vederlag
for varmeleverancen. For eget forbrug af
nyttiggjort varme, som der ville kunne ydes
fuld tilbagebetaling for efter stk. 15, sker der
ingen nedsættelse af tilbagebetalingen. Der
skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen
for eget forbrug til opvarmning af rum eller
fremstilling af varmt vand i perioden 1. april
til 30. september. Der skal heller ikke ske
nedsættelse af tilbagebetalingen af eget
forbrug til opvarmning af rum i perioden 1.
oktober-31. marts, såfremt der indbetales en
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 95 -
afgift på 10 kr. pr. m² pr. måned i denne
periode. Afgiften erlægges efter reglerne i
stk. 6, sidste pkt. Såfremt nyttiggørelsen sker
ved varmepumper omfattet af § 11, stk. 3, i
lov om afgift af elektricitet, nedsættes
tilbagebetalingen dog kun for den del af den
nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange
elforbruget i varmepumpen. Såfremt
nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af
brændsel i de anlæg, hvorfra varmen
nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling
efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5. I
perioden 2010-2014 er satserne nævnt i 1. og
2. pkt. som anført i bilag 4. Satserne nævnt i
1. og 2. pkt. reguleres efter § 32 a.
Stk. 10-17 ---
13.
I
§ 11, stk. 9, 3. pkt.,
ændres »38,0 pct.«
§ 11 ---
Stk. 9.
I det omfang en del af det varme vand til: »33,0 pct.«
eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for
efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5,
efterfølgende nyttiggøres ved særlige
installationer, der er indrettet til indvinding af
varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling
efter lov om afgift af elektricitet, lov om
afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov
om afgift af naturgas og bygas og denne lov
med 63,8 kr. pr. gigajoule (GJ) varme (2015-
niveau). For nyttiggjort overskudsvarme
hidrørende fra varme produceret på
virksomhedens eget kraft-varme-anlæg
nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. med
53,2 kr. pr. GJ varme (2015-niveau). I det
omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen
dog højst 38,0 pct. af det samlede vederlag
for varmeleverancen. For eget forbrug af
nyttiggjort varme, som der ville kunne ydes
fuld tilbagebetaling for efter stk. 15, sker der
ingen nedsættelse af tilbagebetalingen. Der
skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen
for eget forbrug til opvarmning af rum eller
fremstilling af varmt vand i perioden 1. april
til 30. september. Der skal heller ikke ske
nedsættelse af tilbagebetalingen af eget
forbrug til opvarmning af rum i perioden 1.
oktober-31. marts, såfremt der indbetales en
afgift på 10 kr. pr. m² pr. måned i denne
periode. Afgiften erlægges efter reglerne i
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 96 -
stk. 6, sidste pkt. Såfremt nyttiggørelsen sker
ved varmepumper omfattet af § 11, stk. 3, i
lov om afgift af elektricitet, nedsættes
tilbagebetalingen dog kun for den del af den
nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange
elforbruget i varmepumpen. Såfremt
nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af
brændsel i de anlæg, hvorfra varmen
nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling
efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5. I
perioden 2010-2014 er satserne nævnt i 1. og
2. pkt. som anført i bilag 4. Satserne nævnt i
1. og 2. pkt. reguleres efter § 32 a.
Stk. 10-17 ---
14.
Bilag 3
affattes som bilag 4 til denne lov.
§7
I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
382 af 8. april 2013, som ændret ved § 9 i lov
nr. 433 af 16. maj 2012, foretages følgende
ændringer:
§ 6 ---
Stk. 2.
For indkomståret 2011 udgør
procenten 3,64. For indkomståret 2012 udgør
procenten 4,64. For indkomståret 2013 udgør
procenten 5,83. For indkomståret 2014 udgør
procenten 6,83. For indkomståret 2015 udgør
procenten 7,83. For indkomståret 2016 udgør
procenten 8,83. For indkomståret 2017 udgør
procenten 9,83. For indkomståret 2018 udgør
procenten 10,83. For indkomståret 2019 og
efterfølgende indkomstår udgør procenten
11,83. For personer, der ikke har pligt til at
betale indkomstskat efter § 8 c eller
kommunal indkomstskat efter lov om
kommunal indkomstskat, udgør procenten for
indkomståret 2011 og indkomståret 2012
3,64. For indkomståret 2013 og efterfølgende
indkomstår udgør procenten 3,83.
Stk. 3 ---
§ 6 ---
Stk. 2.
For indkomståret 2011 udgør
procenten 3,64. For indkomståret 2012 udgør
procenten 4,64. For indkomståret 2013 udgør
procenten 5,83. For indkomståret 2014 udgør
1.
§ 6, stk. 2, 5.-9. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes:
»For indkomståret 2015 udgør procenten
8,08. For indkomståret 2016 udgør procenten
9,08. For indkomståret 2017 udgør procenten
10,08. For indkomståret 2018 udgør
procenten 11,10. For indkomståret 2019
udgør procenten 12,10. For indkomståret
2020 og efterfølgende indkomstår udgør
procenten 12,11.«
2.
§ 6, stk. 2, 11. pkt.,
der bliver 12. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»For indkomståret 2013 og indkomståret
2014 udgør procenten 3,83. For
indkomstårene 2015 -2017 udgør procenten
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 97 -
procenten 6,83. For indkomståret 2015 udgør
procenten 7,83. For indkomståret 2016 udgør
procenten 8,83. For indkomståret 2017 udgør
procenten 9,83. For indkomståret 2018 udgør
procenten 10,83. For indkomståret 2019 og
efterfølgende indkomstår udgør procenten
11,83. For personer, der ikke har pligt til at
betale indkomstskat efter § 8 c eller
kommunal indkomstskat efter lov om
kommunal indkomstskat, udgør procenten for
indkomståret 2011 og indkomståret 2012
3,64. For indkomståret 2013 og efterfølgende
indkomstår udgør procenten 3,83.
Stk. 3 ---
§ 19.
Hvis summen af skatteprocenterne efter
§§ 6, 7 og 8 tillagt den skattepligtiges
kommunale indkomstskatteprocent
henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c
overstiger 51,7 pct., beregnes et nedslag i
statsskatten svarende til, at skatteprocenten
ved beregningen af skatten efter § 7, stk. 3 og
7, blev nedsat med de overskydende
procenter.
Stk. 2 ---
§ 19.
Hvis summen af skatteprocenterne efter
§§ 6, 7 og 8 tillagt den skattepligtiges
kommunale indkomstskatteprocent
henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c
overstiger 51,7 pct., beregnes et nedslag i
statsskatten svarende til, at skatteprocenten
ved beregningen af skatten efter § 7, stk. 3 og
7, blev nedsat med de overskydende
procenter.
Stk. 2 ---
4,08. For indkomståret 2018 og indkomståret
2019 udgør procenten 4,10. For indkomståret
2020 og efterfølgende indkomstår udgør
procenten 4,11.«
3.
I
§ 19, stk. 1,
ændres »51,7 pct.« til: »den
procent, der anføres i 2.-4. pkt.«
4.
I
§ 19, stk. 1,
indsættes som 2.-4. pkt.:
»For indkomstårene 2015-2017 udgør
procenten 51,95. For indkomståret 2018 og
indkomståret 2019 udgør procenten 51,97.
For indkomståret 2020 og efterfølgende
indkomstår udgør procenten 51,98.«
§8
I tobaksafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
379 af 1. april 2014, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 7
affattes således:
§ 7.
Af cigarer, cerutter og cigarillos betales
Ȥ
7.
Af cigarer, cerutter og cigarillos betales
en afgift til statskassen på 19,8 øre pr.
følgende afgift til statskassen:
stk. plus 10 pct. af detailprisen efter § 28. 1) Fra og med den 1. januar 2015 til og med den
31. december 2015 50,0 øre pr. stk. plus 10
pct. af detailprisen efter § 28, dog skal
afgiften samt den beregnede moms af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 98 -
detailprisen fastsat efter § 28 mindst udgøre i
alt 130,0 øre pr. stk.
Fra og med den 1. januar 2016 til og med den
31. december 2016 50,9 øre pr. stk. plus 10
pct. af detailprisen efter § 28, dog skal
afgiften samt den beregnede moms af
detailprisen fastsat efter § 28 mindst udgøre i
alt 131,3 øre pr. stk.
Fra og med den 1. januar 2017 til og med den
31. december 2017 51,8 øre pr. stk. plus 10
pct. af detailprisen efter § 28, dog skal
afgiften samt den beregnede moms af
detailprisen fastsat efter § 28 mindst udgøre i
alt 132,6 øre pr. stk.
Fra og med den 1. januar 2018 til og med den
31. december 2018 52,7 øre pr. stk. plus 10
pct. af detailprisen efter § 28, dog skal
afgiften samt den beregnede moms af
detailprisen fastsat efter § 28 mindst udgøre i
alt 133,9 øre pr. stk.
Fra og med den 1. januar 2019 til og med den
31. december 2019 53,7 øre pr. stk. plus 10
pct. af detailprisen efter § 28, dog skal
afgiften samt den beregnede moms af
detailprisen fastsat efter § 28 mindst udgøre i
alt 135,3 øre pr. stk.
Fra og med den 1. januar 2020 54,7 øre pr.
stk. plus 10 pct. af detailprisen efter § 28, dog
skal afgiften samt den beregnede moms af
detailprisen fastsat efter § 28 mindst udgøre i
alt 136,7 øre pr. stk.
Stk. 2.
Afgift betales med den sats, der gælder
for det kalenderår, hvor cigaren, cerutten eller
cigarilloen overgår til forbrug i henhold til §
8.«
2.
I
§ 25, stk. 1, nr. 2,
ændres »§ 4,« til: »§ 4,
§ 7, stk. 1, «.
2)
3)
4)
5)
6)
§ 25.
Med bøde straffes den, der forsætligt
eller groft uagtsomt
1) …
2) overtræder § 2, § 3, § 4, § 9, stk. 2 eller
stk. 5, 3. pkt., § 10, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 2.
pkt., eller stk. 3, 2. og 3. pkt., § 10 a, stk. 4,
stk. 5, 2. pkt., eller stk. 6, § 11, stk. 1 eller 2,
§ 18, stk. 1-4 eller 6-9, § 21, stk. 2, 3 eller 4,
§ 29, stk. 3, 2. pkt., eller § 30, stk. 1,
3)…
…
5)…